Gieldadieđut/Kommunenytt Juovlamánnu 2006 Desember Doaimmaheaddji/Redaktør: Inger Margrethe Olsen

Gieldadieđut/kommunenytt Juovlamánnu 2006 Desember Doaimmaheaddji/redaktør: Inger Margrethe Olsen. Bardin ja govat/Layout og foto: Bent Johansen. Giellabassan/språkvask: Signe Iversen, Signe E. Store. Buorit juovllat ja buorre ođđajahki God jul og godt nyttår Olmmošlohku lassána Folketallet øker Maŋemuš olmmošlogus oaidnit På siste befolkningsstatistikk kunne vi ahte 17 olbmo fárrejedje Unjárgga lese at det i perioden har flyttet 17 per- gildii. Ođđa bargosajiid ásaheamit, soner til Nesseby kommune. Nå begyn- ealáhusfoanddat ja vistehuksemat ner vi å se virkningen av satsinga vår på leamašan mielde váikkoheamen nye arbeidsplasser, på næringsfondene dasa. og bygging av nye leiligheter. Máŋga nuorraolbmo leat ásahan Flere unge mennesker har etablert seg i árbevirolaš-ealáhusaid ja olusat leat tradisjonsnæringene, og enda flere har gitt cavgilan ahte fárrejit ruoktot jus signaler om at de vil flytte hjem så snart barggu sáhttit fállat. Jus buot manná vi har jobb å tilby dem. Om alt går som nugo lea jurddašuvvon, de sáhttit planlagt, vil det snart være nye jobber å fargga fállat ođđa bargguid sihke tilby både kommunens egen ungdom og gieldda nuoraide ja earáide. Lea andre. Det er godt å oppleve at de målene buorre dovdu go jurddašuvvon vi setter oss faktisk går i oppfyllelse! En- áigumušat lihkostuvvet! delig har nedgangen i folketallet snudd! Govva/foto: Bent Johansen Viimmat lea olmmošlohku I arbeidet med neste års budsjett opprett- lassánišgoahtán! holder vi de samme tiltakene for bygging og kjøp av Boahtte jagi bušeahta barggus doalahit huksen ja vi- boliger og tiltak for næringsetablering på samme nivå essooastin ja ealáhusásaheme doaimmaid nugo odne. som i dag. Vi forsøker også å holde de kommunale Gieldda divvagiid maid geahččalit doalahit odná dásis, avgiftene på samme nivå som i dag, og vi setter av ja bidjat sierra váháš ruđa, divodanvárás gieldda litt penger til å ruste opp de kommunale veiene. Der- geainnuid. Nu mii buohkat ovttas lávket ođđa ja med skulle vi gå et nytt og spennende år i møte alle gelddolaš jahkái ! sammen! Buorit juovllat ja buorre ođđajahki buohkaide! God jul og godt nytt år til dere alle! Sátnejođiheaddji Ordføreren

Leage várrogas rabas dolain Vær forsiktig med ild Rahkkanahtte amas juovllat ja Vær forberedt på at jul og nyttårsfeiring også er ođđajageávvudeapmi ii vaikkut buollimiidda/bárt- forbundet med mange branner/ulykker. tiide. Gjør en enkel innsats i hjemmet som å: Moadde dagu maid ruovttus berret dahkat: • Sjekk at røykvarsler(e) har batteri som virker. Test • Iskka ahte suovvabiškkunis leat báhtterat mat røykvarsler hver måned. doibmet. Iskka juohke mánus ahte suovvabiškkun • Gjør deg trygg på bruken av brannslukknings-ap- doaibmá. parat ved å lese bruksanvisningen som er klistret • Loga njuolggadusaid mo geavahit buollin- på apparatet. časkkadanahparáhta ja daga iežat oadjebassan • Snu brannslukkningsapparat oppned (par ganger) geavahit dan. minst to ganger årlig. • Jorgal buollinčaskkandanahparáhta vulosoivviid • Slukk alle stearinlys (talglys) for natta! moadde háve, uhcimus guktii jahkái. • Vis forsiktighet ved bruk av fyrverkeri ! • Časkat buot gintaliid idjii! • Čájet várrogasvuođa buot bážániin Brann og ulykker varsles over tlf. 110 ođđajagiávvudeami oktavuođas ! Brannvesenet har vaktordning for jul og Buollimiid ja bárttiid dieđihat tlf. 110 nyttårshelga. Buollinsuodjalandoaimmahagas leat Brannsjefen fáktaortnet juovla- ja ođđajagibasiid. Buollinsuodjalanhoavda. Rivttáris Silje buktá Stormvinden Silje skaper boahttáiggedoaivaga optimisme Unjárnieida Silje Randby Trane álggii servodat- Nessebyjenta Silje Randby Trane begynte som ovdánahttivirgái Unjárgga gildii ođđajagemánus. samfunnsutvikler i Nesseby kommune i januar i år. Oanehis áiggis lea son nagodan buktit ođđa boaht- På kort tid har hun klart å skape optimisme og tro teáiggedoaivaga ja jáhku dasa ahte Unjárggas lea på Nesseby som en kommune i vekst. Hun er stolt ovdánahttinvejolašvuođat. Son lea rámis go lea av kommunen vår, og denne stoltheta har smittet Unjárlaš, ja dát rápmi lea njommon sihke gieldda- over på både kommunearbeidere og innbyggerne. bargiide ja Unjárlaččaide muđuige. Hun er modig, har et enestående gå på mot. Ingenting Silje lea duostil, ja son lea erenoamáš doaimmalaš. Ii synes umulig i hennes øyne. mihkege oro sutnje veadjetmeaht- - Det er artig å jobbe her. tun. Vi har bare en vei å gå – - Dáppe lea somá bargat. Mis lea oppover! Det er lett å selge dušše okta vádjolašvejolašvuohta Nesseby, og vi må få flere – ovddosguvlui! Lea álki ”vu- til å oppdage hvilket godt ovdit” Unjárgga, ja mii fertet produkt Nesseby er. Belig- eambbosiid oažžut fuomášit mak- genheta, nytt og uberørt kár buorre ”gálvu” Unjárga lea. marked gir masse mulighe- Sajádat, ođđa ja geavatkeahtes ter. Kort og godt, Nesseby márkan buktá ollu vejolašvuođaid. har alt for utvikling av Oanehaččat daddjon; Unjárg- arbeidsplasser innen bla. gas lea buot mii galggaš go áigu reiseliv og olje- og gass. háhkat ođđa bargosajiid e.e. mátkeealáhusas ja oljo ja gássa Silje mener at det er viktig doaimmas. å utnytte veksten i nabokommunene. Silje oaivvilda dehálažžan geavahit –En felles optimisme i re- siiddaguoimmegielddaid ovdá- gionen styrker kommunen. neame. Vi må være med, bli synlige – Oktasaš optimisma guovllus og delta på det meste. nanne gieldda. Mii fertet searvat, boahtit oidnosii ja čuovvut nu ollu Selv om Silje kom som en čoahkkimiid go vejolaš. stormvind og røska opp i en del inngrodde holdnin- Vaikkovel Silje bođii ođđa jur- ger, tar hun langt fra æra dagiiguin ja bargomoktagiin, ja for holdningsendringen šluvgilii dološ, caggan oainnuid, som synes å ha skjedd. de guhkin eret válddii buot gutni - Mange har gode ideer, og miellaguottuid rievdadeames mii min jobb er å samle disse orru dáhpáhuvvan. slik at de blir realiserte. - Ollusiin leat buori jur- Jeg har fått masse gode dagat, ja mu bargun lea čohkket råd og lokalbefolkningen dáid nu ahte duohtandahkkojuvvojit. Mun lean ožžon er engasjerte i utviklinga av samfunnet. Det var i ollu buriid ráđiid, ja báikeolbmuin lea stuorra grunnen mye lettere å være samfunnsutvikler i Nes- beroštupmi servodaga ovdánahttimis. Lea duohta álk- seby enn jeg på forhånd trodde, sier Silje. kit bargat servodatovdánahttin Unjárggas go dan maid ovdalgiihtii ballen, lohká Silje. Silje planla utdanningsløpet sitt nøye slik at hun kunne få jobb i kommunen. Silje dutkkai dárkilit makkár oahpu galggai váldit vai - Jeg vil råde unge til å være bevisste når de oažžu barggu gielddas. velger utdannelse. De må tenke på hvilke muligheter det er for å få jobb i kommunen etter endt utdanning, - Mu ávžžuhus nuoraide lea dárkilit jurddašit eventuelt muligheten for å etablere noe nytt. ovdalgo válljejit oahpu. Sii berrejit guorahallat makkár bargovejolašvuođat leat gielddas go gerget oahpuin, Hun sier at infrastrukturen er ekstra viktig. – Infra- dahje makkár fitnodagaid gánnáha ásahit deikke. strukturen har forsterket seg, men kan forbedres at- skillig. Men – her er det godt å bo, og dette må vi tilby Son atná infrastruktuvrra erenoamáš dehálažžan. flere, sier samfunnsutvikler Silje før hun haster videre - Infrastruktuvra lea buorránan, muhto sáhttá til neste møte. šaddá ollu buoret go lea. Muhto, dáppe lea buorre orrut, ja dan vejolašvuođa fertet eambbosiidda fállat, Čállán/tekst: Inger Margrethe Olsen lohká servodatovdánahtti Silje ovdal go doamiha nuppi čoahkkimii. Govva/foto: Bent Johansen Álggaha ekologálaš Satser på økologisk sávzadoalu sauehold njárolbmuid mielas gal leat sávzzat hirbmus i i Nesseby ser virkelig ut til å synes at sauer er U”ålreite dyr”. Mis leat buot jagiid leamašan V”ålreite dyr”. I alle år har vi bare hatt den van- dábálaš sávza, ja dá gieskat bođii dološsávza, ja dán lige sauen, så kom villsauen og i høst fikk vi enda en čavčča ges leat ožžon velá ovtta sávzanáli deike: ny sauerase hit. Gammel norsk spelsau, også kalt ”Gammel norsk spelsau”, dahje maid gohčoduvvon samesau. Denne sauerasen ligner utseendemessig sámesávza. Dát sávza sulastahttá dološsávzza, på villsauen, men det er to ulike raser. Spelsauen er muhto leaba sierralágán nálit. Sámesávza lea stu- større, har mer ull og søyen har ofte horn. Mange orát, das leat eambbo ullut ja njiŋŋálasas leat dávjá mener det er den norske ursauen. čoarvvit. Máŋggasat oaivvildit ahte dát lea dáža eamisávza. Sauebonde Arild Nilssen har hentet den hit til Nesseby Sávzaboandá Arild Nilssen lea viežžan sávzzaid deike fordi han etter nyttår vil satse på økologisk sauehold. Unjárgii go son ođđajagis álggaha ekologálaš sávzado- Han mener denne sauetypen vil passe utmerket til det alu. Son lohká dát sávzanálli heive bures dákkár dollui. formålet.

-Váttisvuođat ekologálaš -Problemet med økologisk sávzadoaluin lea ahte sauehold er at økologisk fápmofuođđarat leat kraftfor er vanskelig og dyrt váddá fidnet, ja leat å få tak i. Den vanlige sauen divrasat oastit. Dábálas er veldig kraftfor-krevende. sávzzat dárbbašit ollu Derfor vil jeg prøve ut denne fápmofuođđariid, danne ”nye” sauetypen, som nesten hálidan geahččalit ikke trenger kraftfor, og som dáinna ”ođđa” sáv- zanáliin bargat, mii får flere lam, med større ii báljo dárbbaš slaktevekt enn villsauen. fápmofuođđariid. Dat guoddá maid eambbo Denne sauerasen er mindre ja stuorát láppáid go arbeidskrevende enn vanlig dološsávza. sau. De lammer lettere og på grunn av bedre flokkinstinkt Dáinna sávzanáliin lea er de lettere å sanke inn. maid uhcit bargu go Flokkinstinktet gjør de også dábálaš sávzzaiguin. Dat mer forsvarsdyktig mot guddet geahpposeabbo, rovdyr. ja go leat eambbo čoraeallit, de lea geahppaseabbo čohkket daid. Čoraealleluondu dahká maid ahte buore- -Norsk matproduksjon har i all tid lagt vekt på å but birgejit boraspiriin. produsere mest mulig kjøtt på raskest og billigst måte. - Norgga borramušbuvttadeapmi lea áiggiid čađa Alle store slakterier legger kriteriet for kjøttkvalitet på deattuhan buvttadit bierggu jođáneamus ja hálbbimus dyrets kjøttfyldighet, ikke på smak. Dette gjør at vi får vuogi mielde. Buot stuorra njuovahagat váldet vuh- dårlig pris for vill- og spelsau. tii elliid bierggu biergovaljjodaga ja eaige beroš mo máistu. Dát dahká ahte lea fuones haddi dološ - ja Dette vil Arild Nilssen og de andre som har sau i sámesávzzas. Nesseby gjøre noe med. De vil selv begynne å slakte, videreprodusere og selge kjøttet som gourmetmat. Arild Nilssen ja eará sávzaboanddat Unjárggas háli- dit nuppástahttit dán dili, ja ieža njuvvet, buvttadit ja Vi som har vært heldige å få smake på litt av de nye vuvdet bierggu ”gourmet” borramužžan. kjøttsortene, ønsker sauebondene virkelig lykke til, slik at vi også i framtiden kan nyte disse flotte produktene. Mii geat leat beassan veahá máistit ođđa sávzzabierg- gu, sávvat duođas buori lihkku. Mii hálidit ain boaht- teáiggis borrat dákkár njálgga bierggu. Čállán/tekst: Bent Johansen Govva/foto: Mari-Ann Nilssen Anu Forselius Anu Forselius –earálágán silbarávdi -en annerledes sølvsmed

nu Forselius lea earálágán silbarávdi. nu Forselius er en annerledes sølvsmed. An- AEarálágán go kundariiguin ovttasbargá. Kund- Anerledes fordi hun samarbeider med kundene, dar oažžu nuppástuhttit čiŋaid aiddo numo ieš há- lar kunden være med på å forme smykker, komme liida, ja dán láhkái lea son mielde hábmemin iežas med ønsker og på den måten integrere kunden i čiŋa. arbeidet med kundens bestilling. Anu lea ássan Unjárggas šiega Anu har bodd i Nesseby i 10 jagi. Ovdalgo deikke fárrii, snart 10 år. Før dette var lei son silbarávdin Guovdage- hun sølvsmed i Kautokeino, ainnus, ja lunddolaččat báidnon og naturlig nok påvirka av Guovdageainolbmuid vugiide. Kautokeinofolks ønsker. De Sii guđet leat oaidnán su sol- som har sett hennes søljer jjuid ja eará čiŋaid sihke Guov- og andre smykker både i dageainnus ja Unjárggas, leat Kautokeino og Nesseby, blir imaštallan mo čiŋaid hápmi ja slått av forandringa som har sturrodat leat rievdan. Guovda- skjedd. Kautokeinos store, geainnu issoras stuorra ja ivdnás spraglete søljer finnes ikke soljjuid it gávnna dáppe. Dattetge her. Likevel har det skjedd leamašan ovdáneapmi. Dađemiel en utvikling. Ettersom Nes- go Unjárlaččat čiŋadit gávt- sebyfolk bruker kofta mer og tiin dávjjit, bođii maid sávaldat mer, ønsker de en ”moderni- ođasmahttit soljjuid. Maŋŋá go sering” av sølja. Anu måtte Anu lei smiehttan dárkilit válljii gjøre et bevisst valg. Anu- son ođasmahttit soljju. Anu-solju sølja ble også modernisert lea ođasmahttun massekeahttá uten å miste sitt særpreg, sitt iežas erenoamašvuođa ja hámi. uttrykk. Anu dovddasta ahte biras, lu- Anu innrømmer at hennes ondu, olbmot ja birasgoddi leat mielde hervemin su arbeide påvirkes av omgivelsene, naturen, folket og dujiid/bargguid. omgivelsene. Son sávašii ahte sus livčče buoret áigi beassat hutkat Hun skulle nok ha ønsket seg mer tid til å skape nye ođđa čiŋaid ja maiddái leat dáiddár. Su gávpebiras, smykker, være kunstner, men tida rekker ikke til. Hun earret Nuorta-Finnmárkku lea Oslo, Tromsa ja Mátta- leverer i tillegg til folk i Øst-Finnmark, også til Oslo, sámeguovllut. Tromsø og de sørsamiske områdene. Dattetge – Anu peršovnnálašvuođa oainnát su barg- Likevel – Anus personlighet ligger i arbeidet hennes. gus. Kundarat liikojit Anu erenoamaš čiŋaid, maiguin Kundene setter pris på Anus smykker, annerledes- Unjárlaččat besset čevllohallat. Dasgo Unjárluondu smykker som vi i Nesseby er stolte av. Fordi Nesseby- ja álbmotvuoigŋa leamašan mielde hábmemin su čába naturen og folkesjela har påvirket det vakre arbeidet silbadujiid . hennes.

Dološsávzza njuolgavuovdin Direktesalg av villsau

Unjárgga dološsávzza searvi lea oanekaš bottas Nesseby villsaulag har på kort tid fått til et direkte- álgán vuovdit dološsávzza biergguid. salg av villsaukjøtt.

Smávit borramušbuvttadus vuovdá dološsávzza bierggu Dette er småskala matproduksjon med direktesalg av njuolga kundaridda Unjárggas. Mobiila njuovahagas villsaukjøtt i Nesseby. Slakt og salg foregår i et mobilt sihke njuvvet ja vuvdet biergguid, ja dás leat ieža slakteri og det er den enkelte produsent som selger sávzaeaiggádat guđet vuvdet biergguid. Oasti oažžu kjøttet. Som kunde får du opplyst hvilken produsent diehtit gean návehis oapmi vuolgá. Dolossávzzasearvi kjøttet stammer fra. Villsaulaget forteller at de har hatt rápmo go sis leamašan buorre oktavuohta borramuš- et meget godt samarbeid med mattilsynet. bearráigeahčuin.

Govva/foto/illustrasjon: Bent Johansen Čállán/tekst: Inger Margrethe Olsen Edgar Olsen; Nuorat máhccet Edgar Olsen; Trenden er at de fas ruovttoluotta unge kommer tilbake

dgar Olsen er Nessebys Eeneste unge sjarkfisker av Nessebys ca. 10 sjarkfiskere. Han har jobbet på trålere langs kysten, men vender alltid tilbake.

-Her vil jeg være. Jeg er oppvokst her, og er knyttet til Nes- seby på mange måter. Den positive utviklinga de siste årene med at unge vender tilbake, gir meg håp og enda større tro på “Gunn Mary” - at et liv her er fremtiden for dgar Olsen lea áidna nuorra šarkaguolásteaddji Edgara bargosadji meg, sier Edgar Olsen. Edáid sullii 10 šárkaguolásteaddjiid gaskkas Un- Edgars arbeidsplass járggas. Son lea bargan tråláriid alde miehtá rittu, 34 åringen har allerede 12 år muhto máhcá áli ruoktot. bak seg som fisker, selv om han som ung drømte om å bli fysioterapeut. Imidlertid valgte han friheta som -Dáppe áiggon orrut. Dáppe lean bajásšaddan, ja fisker. – Jeg bestemmer selv over mitt liv og arbeide. máŋgga láhkái lea Unjárga mu váimmu lagamusas. Selv om det er hardt får jeg mye igjen. Om man er vil- Dat positiivvalaš ovdáneapmi daid maŋemuš jagiid lig til å satse, kommer gevinsten en dag. ahte nuorat fas bohtet ruovttoluotta, addá munnje doaivaga ja ain stuorát jáhkku ahte munnjege lea Edgar mener han har fått birgenláhki dáppe boahteáiggis, dadjá Edgar Olsen. god økonomisk støtte til etableringa, også fra kom- 34 jahkkásaš almmái lea jo suhkan meara 12 jagi, vaik- munen. Likevel er ikke ko su nuorravuođa niehku lei oahppat fysioterapeutan. de økonomiske ramme- Dattetge vállji guolásteami ja dan friddjavuođa maid betingelsene der. -Støtta dat addá. – Ieš mearridan maid barggan. Vaikko bargo vi får i dag er den samme lea garas de lea alččesan ávkin. Jos duosttat geahččalit, som fiskerne fikk for 15 år lea maŋit áigái vuoitun. siden. Likevel oppfordrer jeg andre unge til å satse Edgar oaivvilda son lea ožžon buori alggahandoarjaga, på fiske. maiddái gielddas. Liikká eai doaimma ekonomálaš rápmaeavttut. -Odná doarjja lea seammá maid guolá- steaddjit ožžo 15 jagi das ovdal. Dattetge ávžžuhan Edgar tror at den ensidige, negative fokuseringa på eará nuorra olbmuid álgit suhkat meara. fiske skremmer de unge. Ingen forteller om de positive sidene, om friheta og mulighetene. Edgar jáhká ahte ovttabeallásaš ja negatiivalaš oaivilat baldet nuoraid eret guolástames/fiskkus. Ii Hvordan er så livet hans om 10 år? Edgar ler, tenker oktage namut daid buriid beliid, nugo friddjavuođa ja seg godt om før svaret kommer. – Jeg er fortsatt fisker vejolašvuođaid birra. her i Nesseby, men med en ny, mer moderne båt. Jeg har kone og masse barn, sier han som allerede har Na, mo su dilálašvuohta lea 10 jagi geahčen? Edgar tjuvstarta med barneproduksjonen. Han har en sønn, boagustallá, jurddaša oalle guhká ovdalgo fástida. Johannes. Sammen med kjæresten er Johannes grunn- – Lean ainge suhkamin meara dás olggobeal Un- pilarene i livet hans. járgga, muhto ođđasat ja áigeguovdilat fatnasiin. Mus lea eamit ja ollu mánát, dadjá son. Edgar lea jo álgán mánnaprodukšuvnnain. Sus lea jo bárdni, Johannes. Čállán/tekst: Inger Margrethe Olsen Muđui sus lea moarsi ja soai leaba ge su eallima de- Govva/foto: Bent Johansen háleamos olbmot. Elektro-Linje vuođđodeaddji Egil Nilssen ja Elektrolinjes grunnelegger Egil Nilssens og dag- beaivválaš jođiheaddji Odd Henry Jørgensen lig leder Odd Henry Jørgensen med budskap til cealkiba nuoraide: ungdommen: “Álgge elektro bargui, “Sats på elektro, her er dáppe lea dutnje dárbu” det stort behov” tivrajođiheaddji Egil Nilssen álggii dadjat jo tyreleder Egil Nilssen begynte så å si med to Sguoros gieđaiguin go ásahii Elektro-Linje fit- Stomme hender når han etablerte bedriften Elek- nodaga Vuonnabahtii 1986:s. Sihkkaris barggus tro-Linje i Varangerbotn i 1986. Fra en trygg jobb i Varanger Kraft:as oinnii vejolašvuođaid, ja de lei Varanger kraft så han mulighetene, og forretnings- jurdda riegádan. ideen var født. Finnmárkkus eai gávdnon Det var ingen slike firmaer i diekkár fitnodagat. Son válddii Finnmark, så med et lån på 50 000 50 000 kr loana ja osttii trák- kroner til innkjøp av traktor, be- tora, álggahii fitnodaga mas gynte han oppbygginga av firmaet odne leat guhtta fástta bargi, ja som i dag har seks fast ansatte, dasa lassin leat liigebargit go og i tillegg tar inn ekstra folk når lea dárbu. Váldobargu fitnoda- det er behov. Hovedarbeidsom- gas lea hukset ja bajásdoallat rådet er bygging og vedlikehold elrávnjje linjjáid. Fitnodat odne av kraftlinjer. I dag holder de til i gávdnat Njiđggunjálmmis, moderne lokaler på Vesterelvnesset áigáiheivvolaš visttis, ja dáppe og disponerer en stor maskinpark leat maid mášinnat ja fievruda- tilpasset behovet. gat mat leat heivehuvvon Firmaet har oppdragsgivere over bargodárbui. hele fylket, slik som bla. E-ver- Fitnodagas leat barggoheaddjit kene, Avinor, Statens Vegvesen og miehtá fylkka, nugo e.e. elrávn- kommuner med bl.a. vedlikehold njedoaimmahagat, Avinor, Stáhta Geaid- og bygging av veilys. Bygging av nodoammahat ja gielda gos lea bargun reingjerder er også et arbeidsom- bajásdoallat ja cegget geaidnočuovggaid. råde som Elektro-Linje utfører. Boazoáiddiid huksen lea maid bargu maid Elektro-Linje doaimmaha. Nilssen mener at elektro er veien å gå for ungdom som vil ha en sikker Nilssen oaivvilda ahte elektro bargu jobb etter endt utdanning. heive bures nuoraide geat hálidat sihka- rastit ahte sis lea bargu maŋŋá go leat Daglig leder Odd Henry Jørgensen oahpu váldán. mener at utbyggingen på Melkøya har sugd til seg mange kompetente Beaivválaš jođiheaddji Odd Henry Jør- arbeidere fra elektro og E-verk- gensen dadjá ahte huksemat Melkøyas bransjen. lea váldán ollu čeahpes bargiid elektro ja Jørgensen har jobbet i firmaet elrávnnjedoaimmahagain. siden 1988. Han forteller at det går Jørgensen lea fitnodagas leamašan godt med bedriften som har et stort barggus 1988 rájes. Son muitala fitno- potensiale både i forhold til kom- dagain manná bures go das leat buorit petanse og beliggenhet. vejolašvuođat gelbbolašvuođa ja sajádaga ektui. Min Overskuddet vårt kommer også kommunen til gode, badjelbáza lea buorre gildii maid. Son lasiha ahte sier Jørgensen. Han legger til at firmaet går inn for å fitnodat hálida báikkálaš bálvalusaid geavahit, ja dán benytte seg av tjenester lokalt, og på den måten kan láhkái vaikkuha lagašbirrasii ja buktá dađistaga eambbo det jo skapes aktivitet i nærmiljøet. Dette gir ringvirk- doaimmaid. ninger. Sii geat leat nu lihkolačča ahte besset bargui Elektro- Og de som engang er så heldige å få jobb i Elektro- Linje fitnodahkii ožžot illudit boahtteáigái. Go lei 20 linje har noe å se frem til. Markeringa av firmaets 20 jagi ávvodeapmi, de dollestedje lieggaeatnamii. Buot års jubileum foregikk i syden. Alle ansatte med fruer bargit frovváiguin vulge návddašit beaivvaža ja liegga koste seg i sydens sol og varme! áimmu máttabálvvaid vuolde!

Čállán/tekst: Inger Margrethe Olsen Govva/foto: Bent Johansen, Elektrolinje Ingrid Mikkelsen ávžžuha nuoraid; Ingrid Mikkelsen med budskap til “Boahtet ruoktot, mis leat ollu de unge; fálaldagat dutnje” ”Kom tilbake, vi har mye å tilby deg etter endt utdanning” at eahpit ahte Ingrid et er ingen tvil om at Ingrid EMikkelsenis lea ollu DMikkelsen som driver Nes- bargu dáid beivviid. Son sebys eneste private regnskaps- doaimmaha Unjárgga byrå har det travelt for tiden. áidna privahta rehket- PC´en, skrivebordet og mapper doallofitnodaga. Go mii fulle av tall møter oss når vi be- galledit su, de lea PC´a, søker henne. Ingrid har holdt på čállinbeavdi ja máhpat med dette siden –89, og hun trives dievva beavddi. Ingridas godt med arbeidet selv om hun leamašan dát bargu –89 iblant savner et fagmiljø. Men, det rájes, ja son liiko barggu viktigste er at denne type tjenester oalle bures vaikko muhti- kan tilbyes i kommunen. Ingrid min orruleamen uhcánaš har alle typer kunder, som vanlige láittas ja váillaha fágabir- næringsdrivende, bønder, organisa- rasa. sjoner og fiskere. Rehketdoalloveahkki dárbbašit dábálaš ealáhus- Tørre tall høres ikke videre spen- doallit, boanddat, searvvit nende ut, men Ingrid påstår at det ja guolásteaddjit. Priváhta er artigere enn man tror. olbmot maid guovlladit - I tillegg til at arbeidet iblant er Ingrid luhtte oažžun dihte en utfordring, er det en tilfredsstil- veahki. lelse med fornøyde kunder, sier Ingrid. Goike logut eai oru leamen menddo gelddolaččat, Til tross for at arbeidet i perioder kan være slitsomt, muhto Ingrid čuoččuha ahte lea mealgat somát go dan er det godt å ha en egen arbeidsplass, mener hun. Hun maid olbmot jáhkket. setter stor pris på friheta dette gir henne. - Dasa lassin ahte bargu lea mutimin hástalussan, de - Om det er fint vær en dag og jeg har lyst til å være lea buorre dovdu go kundarat leat duhtavaččat, dadjá ute, kan jeg bare ta meg fri uten å spørre andre. Ingrid. Vaikko bargu gártá muhtun áigodagain lossat, de lea Ingrid har også holdt regnskapskurs for nyetablerere, buorre go olbmos lea iežas bargosadji, oaivvilda Ingrid. og hun er optimistisk på kommunens vegne. Det vik- Son lea oalle giitevaš friddjavuhtii maid dát addá - tigste budskapet til de som skal starte bedrift er; Čábadálkkebeaivve sáhttá beare mannat olggoš, jeara- - Ikke gå i gang før du vet hva det innebærer å drive keahttá earáin lobi. bedrift. Samtidig er vi avhengig av at kommunens befolkning benytter de lokale bedrifter ellers forsvinner Ingrid lea doallan rehketdoallokurssa de, og hva da? ođđaásaheaddjiide. Son jáhkká gielddas lea čuvges boahtteáigi. Son rávvesta olbmuid geat leat jurddašan Ingrid ser optimistisk på Nessebys fremtid, men det ásahit iežaset fitnodaga. krever samarbeid mellom flere aktører for å få til en - Állet álgge ovdal go diehtibehtet maid dakkár hommá vekst. Samtidig er vi er avhengig av at kommunens gáibida. befolkning benytter de lokale bedrifter ellers forsvin- Ingrid lohká dehálažžan ahte gieldda olbmot geavahit ner de, og hva da? báikkálaš fitnodagaid, go muđui han dat jávket. Dattege -Vi har potensiale, men vi burde vært flere, så ung- son einnosta Unjárgii čuvges boahtteáiggi, muhto dát dommer; ta utdanning, kom tilbake og start gjerne gáibida ovttasbarggu fitnodagaid gaskkas, oažžun dihte egen bedrift. Her har skolen en viktig oppgave oven- gánnáhahtti bohtosa. for elevene, synliggjør hva som finnes i kommunen, og - Mis leat vejolašvuođat, muhto uhcán olbmot. det er mye mer enn de aner. Det er viktig å integrere Nuorat, váldet oahpu, bohtet ruovttoluotta ja áin- elevene på et tidlig tidspunkt slik at de velger et utdan- nas čeggejehkot iežadet fitodaga. Skuvllas livčče ningsløp der de kan komme tilbake til kommunen, og hui dehálaš bargu fuomášuhttit ohppiide makkár gjerne starte egen bedrift. vejolašvuođat gávdnojit gielddas, ja vejolašvuođat leat doarvái. Árrat muittohišgoahtit ohppiid ahte válljejit Tilslutt – Ingrid stortrives i Nesseby, og sier til de viidásetoahppu mas lea vejolašvuohta boahtit ruovtto- unge som er ute; kom hjem når du er ferdig med ut- luotta gildii, ja álggahit iežas fitnodaga, lohká Ingrid. danninga di. Vi trenger deg,og har masse å tilby deg! Loahpalaččat – Ingrid loaktá áiggi hui bures Unjárggas, ja rávve nuoraid; boahttet ruoktot maŋŋá oahpu. Mii Čállán/tekst: Inger Margrethe Olsen vuordit du, ja fálaldagat leat doarvái! Govva/foto: Bent Johansen Olbmot geat leat ožžon álggahandoarjaga/Innvilgede etableringstilskudd

Ohcciid namat/ Juolluduvvon kr. Fuomášupmi Søkerens navn Innvilget kr. Merknader Lars Roland Jonsson/Linn Jeanne Muotka + 2 barn 40 000,- Sisafárrejeaddji/Nyinnflyttere Bjørnar Irgen Hansen/Lena Bønå + 4 barn 40 000,- Sisafárrejeaddji/Nyinnflyttere Eiren C. Johnsen/Stig E. Johnsen 20 000,- Jørn Ottar Olsen/Marit Kjærstad Thunes 20 000,- Sisafárrejeaddji/Nyinnflyttere Inger Petterson/Hugo Petterson 20 000,- Sisafárrejeaddji/Nyinnflyttere Svein Kårtvedt 10 000,- Gerd Koi/Gustav Koi 20 000,- Sisafárrejeaddji/Nyinnflyttere Ronny Olsen/Anniina Tolppanen 20 000,-

Juha Einar Siiri/Ellen Margrethe Store 20 000,-

Bjørn Markus Johansen 10 000,- Sisafárrejeaddji/Nyinnflyttere May Bente Røstgaard 10 000,-

Oktiibuot/Tilsammen 230 000,-

Eará doarjagat - Andre tilskudd Unjárgga dološsávzzasearvi oažžu gokčojuvvot 75% goluin, gitta kr. 56.000 dološsávzzaid njuovvamii. Nesseby Villasaulag innvilges et tilskudd på 75% av kostnadene, inntil kr. 56.000, til kostnader i forbindelse med slakting av villsau.

Jørn Ottar Olsen oažžu gokčojuvvot 15 % goluin, gitta kr. 36.600 oastit ealihanšibihiid. Jørn Ottar Olsen innvilges et tilskudd på 15% av kostnadsoverslaget, inntil kr. 36.600 til kjøp av livdyr.

Annbjørg Mudenia ja Sverre Noste oažžuba gokčojuvvot 20% goluin, gitta kr. 8.000 oastit ealihanšibihiid. Annbjørg Mudenia og Sverre Noste innvilges et tilskudd på 20% av kostnadene, inntil kr. 8.000 til kjøp av livdyr.

Terje Arild Nilssen oažžu kr. 88.500 doarjjan roggat/ođđasit gilvit 61 daa sturrosaš eatnama. Terje Arild Nilssen innvilges et tilskudd på kr. 88.500 til grøfting/nydyrking av 61 daa.

Maret Laila Anti oažžu kr. 5.000 oahppamátkái journalisttadoaimmaidis oktavuođas. Maret Laila Anti innvilges et tilskudd på kr. 5.000 til studiereise i forbindelse med sin journalistvirksomhet.

Nils Sigbjørn Andersen oažžu kr. 150.000 loatnan oastit guolástanfatnasa. Nils Sigbjørn Andersen innvilges et lån på kr. 150.000 til kjøp av fiskefartøy. VEAHKKEBÁLVALUS INFO HJELPETJENESTEN Ođđa mielbargit: Nye medarbeidere i hjelpetjenesten: • Merete Maja lea sadjásaš sosiálkonsuleanta gar- renmirkkuid ja ekonomálaš sosialveahki doaim- • Merete Maja jobber som sosialkonsulent innen rus mas. Son lea sadjasaš bargii geassemánu –06 ršjes og økonomisk sosialhjelp. Hun vikarierer for en av gitta cuoŋománu –07 rádjái. våre fast ansatte som er ute i permisjon i perioden • Liv Randi Aune lea veahkkebálvalusa sadjásaš juni –06 til april –07. čálli, ja doaibmá jagi dán virggis. Son lea Lilly • Liv Randi Aune har fått et års vikariat som se- Roska sadjásaš gii lea ožžon virgelobi ođđa virgái kretær i hjelpetjenesten. Hun vikarierer for Lilly álgit NAV- ii Roska som har fått permisjon for å gå over i en • Ođđajagemánu 2. b. 2007 álgá Rannveig Ballova- stilling som tilrettelegger i NAV – arbeid. ra Varsi ássan ja bajasčuovvulankoordinahtora • 2. januar 2007 begynner Rannveig Ballovara prošeaktavirgái. Prošeakta bistá jagi ja gullá dušše Varsi i en prosjektstilling som bo- og oppfølgings- garrenmirkkobargui. koordinator. Prosjektet skal gå over et år og er øremerket rusmiddelarbeid. Ássandoarjaga ohcanáigemearit: Guovvamánu 10. b. geassemánu 10. b. ja golggotmánu Søknadsfrister for bostøtte: 10. b. 10. februar, 10. juni og 10. oktober Jus dárbbašat veahkki ja leat gažaldagat ássandoarjaga Berit Margrethe Aslaksdatter Siri og Liv Randi Aune er hárrái váldde oktavuođa Berit Margrethe Aslaksdatter kontaktpersoner når det gjelder spørsmål og bistand i Siri:n ja Liv Randi Aune:n. forhold til saker som gjelder bostøtteordningen.

Fievrredanlihput doaibmahehttejuvvon Transportkuponger for funksjonshemmede olbmuid várás ( TT-kuponger): ( TT-kuponger): Dát ortnet lea sidjiide geat doaibmahehtteju- Denne ordningen er for de som på grunn av funksjons- miid geažil eai sáhte geavahit kollektiivválaš hemminger ikke kan bruke det kollektive transporttil- fievrovejolašvuođaid. Ortnega doaimmaha fylkkagiel- budet. Ordningen utøves av fylkeskommunen, kom- da, gielddat ja vuoddjit. Veahkkedoaibma gokčá gildii munene og transportører. Hjelpetjenesten dekker de gullevaš dahkamušaid, earret eará juohkit dieđuid ja oppgaver som er tillagt kommunen, blant annet distri- skoviid, muitalit mo ortnet doaibmá ja dohkkehit gea- buere skjemaer, gi informasjon/ råd om ordningen og vaheaddjid logu maid gielddat leat ožžon iežaset earrái godkjenne det antall brukere som kommunene er tildelt på sine kvoter. Ohcanáigemearri lea : Miessemánu 15.b. ja golggotmánu 15.b. Søknadsfristene er : 15. mai og 15. oktober Dán ortnega gulahallanolmmoš lea Liv Randi Aune. Liv Randi Aune er kontaktperson for denne ordningen.

Unjárgga girjerájudjusis luoikkahit Nesseby bibliotek topper utlånssta- eanemus girjjiid Finnmárkkus! tistikken i Finnmark! Unjárggas luoikkaha juohki ássi 10,5, gaskamearri I Nesseby er utlånet pr innbygger 10,5, landsgjennom- oppa riikkas lea 5,5. Dušše Muosát gielda doarrida 10 snittet er 5,5. Bare Måsøy kommune er hakk i hæl med luoikkaheamiin juohke ássái. 10 utlån pr innb. Girjebusse ja váldogirjerádjosa luoikkahanlogut leat rehkenastojuvvon ovttasadjái ja duođaštit girjerádjosa- Utlånstallene for Bibliotekbussen og hovedbiblioteket suorggi doaimmaid. er slått sammen og gir derfor et helt reelt tall for aktivi- teten på biblioteksektoren. Váldogirjerájus lea oalle dárbbašlaš báikki olbmuide. Lea rabas dihto áiggiide ja lea vejolaš interneahtas Hovedbiblioteket er uunnværlig som det lokale hol- ohcat girjjiid. Sáhttá maid geavahit girjjiid dárkile- depunktet for de som søker biblioteket, med faste abbo dieđuid ohcamii, ja leat earáge fálaldagat dáppe. åpningstider og muligheter for internettsøk, bruk av Girjebusse lea oaksi girjerádjosii ja addá dehálaš oppslagsverk, fordypning og alle de andre tjenestene fálaldaga boaittobealbáikkiid olbmuide. Dát heiv- en kan benytte her. Bibliotekbussen er et supplement ege Deanu ja Unjárgga gielddaide gos olbmot orrot som gir et viktig tilbud til utkantstrøkene og passer báikkuid. Busse joksá skuvllaid, mánáidgárddiid ja lea mávssolaš ruovttugallestallanfálaladat boarrásiidda ja svært bra i kommuner med spredt bosetning, som Nes- lámis olbmuide. seby og Tana. Den når ut til skolene, barnehagen og helsesenteret, og gir verdifull hjemmebesøkstjeneste til Čállán/tekst: Frøydis Betten eldre og uføre. Oahpaheaddji Erik Strand Tjømes Lærer Erik Strand fra Tjøme har lært eret lea oahppan sámegiela; seg samisk; ”Vuogas áddet maid olb- ”Greit å skjønne hva mot hállet” folk snakker om” Erik Strand lei oahpaheaddjin Stuorravuona skuv- Lærer Erik Strand på Karlebotn skole underviste llas skuvllajagi 2000/2001. Son anii unokassan go ii her i skoleåret 2000/2001. Han irriterte seg over at ádden sámegiela, ja maid olbmot hálle oahpáheadd- han ikke kunne samisk, at han ikke forsto hva folk jiid lanjas. snakket om på lærerrommet. Ii dušše dat. Son háliidii oahppat Ikke bare det; han ville lære seg et språk giela mii ii oppanassiige sulastahte som ikke lignet på norsk på noen som helst dárogila mange láhkái. Nu fárrii ja måte. Dermed reiste han bort for noen år jávkkai muhtun jagi. Go bođii ru- for å lære seg språket, og vendte så tilbake ovttoluotta 2006 čavčča, de lei høsten 2006. Nå kan han samisk, og under- oahppan sámegiela. Dál de máhttá viser til og med i samisk. Han er selvlært, sámegiela, ja oahpaha vel sámegiela. dvs. at han har fulgt Davvin- opplegget i Son lea iešoahppan, lea čuvvon tillegg til at han har fulgt et internettsted for Davvin oahppogirjjid ja oahpahusa opplæringa. interneahttabáikki. Tjømemannen trives i Karlebotn. Tjømealmmái loaktá áiggi bures - Jeg går mange turer i den flotte naturen Stuorravuonas. her. Jeg må vel også innrømme at nedskri- - Váccán tuvrraid dáppe dán čába vinga av studielånet var med på å avgjøre luonddus. Ferten dovddastit ahte studieloana vuolide- flyttinga hit. apmi lei okta sivain deikke fárret. Akkurat nå lengter han imidlertid hjem, og gleder seg Aiddo dal lea miella vuolgit ruoktot, ja illoda go beassá til å komme hjem til jul. ruoktot juovllaide. Erik sier at mørketida ikke plager ham. Erik muitala ahte skábma ja sevdnjesáigi ii vuorjja su. - Det er verre med våren. Jeg er ikke glad i snø i april - Giđđadálvi orruleamen vearrát. In leat hárjánan og mai. Sørpå er det vårmåneder, mens her ligger vin- muohttagii cuoŋo-ja miessemánus. Máddin lea olles teren ennå. Jeg merker at vi er langt øst. giđđa, ja dáppe lea ain dálvi. Dovddan ahte leat oalle nuortan. Erik har ingen fritidsproblemer. I tillegg til at han ofte ferdes ute i naturen spiller han innebandy, redigerer en Erikas eai leat áigegolladan-váttisvuođat. Dasa las- internettside for en organisasjon og forsetter å lære seg sin ahte vádjola ollu olgun, láve mielde huškumin mer samisk. innebandy, doaimmaha interneahttasiiddu muhtun organisašuvnna ovddas ja lohká sámegiela viidáseab- - Jeg må vel si at jeg mer styres av følelser og tilfeldig- bot. heter enn bevisste og veloverveide valg, sier 32 årin- gen tilslutt. - Ferten velá dadjat ahte dovddut ja dáhpedorp- mit stivrrejit mu eanet go miellaeavttut ja bures Čállán/tekst: Inger Margrethe Olsen jurddašuvvon válljejumit, dadjá 32:saš loahpalaččat. Govva/foto: Bent Johansen

Girjebusse vuodjá Mát- Bibliotekbussen utvider ta- Várjjagii maid sine tjenester Go girjebusse álggahii ođđa vuodjináigodaga man- Når bibliotekbussen i høst startet på en ny sesong, var nan čávčča, de ealašišgohte eambbosiid guossis. Busse det med et utvidet tilbud. Nå får også alle som bor i vuodjá dál maiddái Buođggáide ja Njeavdámii guktii Bugøyfjord og Neiden besøk av bibliotekbussen to mánus. ganger i måneden. 13 jahkásaš Ing Biret Faltin 13 år gamle Ing Biret Faltin Store gal áigu báikái fas Store skal hjem igjen

ngá Biret fárrii Unjárggas gávccijahkásažžan. ngá Biret flyttet fra Nesseby som 8-åring. Selv om IVaikkovel leage dan rájes orron Holmestrand- Ihun har bodd på Holmestrand i Sør-Norge i fire das Mátta-Norggas, de leat su ruohttasat dáppe, ja år så har hun røttene sine her, og hit vil hun flytte deike son máhccá go oahpuinis geargá. Son váil- når hun har tatt utdannelse. Hun savner sine barn- laha mánnávuođa skihpáriid, ja váillaha eatnigiela, domsvenner, morsmålet og samiskundervisningen. sámegieloahpu. En modig og annerledes jente har sterke bånd til Duostilis ja erenoamáš nieiddas leat nana Nesseby. čanastagat Unjárgga gildii. Son lea earálágan. Son Hun er annerledes, lea duostil. Dien agis nettopp fordi hun tør å gos buot nuorat vigget gå sine egne veier. På leat seammalágánat, de den alderen der annen čuoččuha son sámivuođas ungdom vil være mest okto guovdu dáža máilm- mulig like, står hun frem me. Son dáhttu sámegie- med sin samiskhet midt loahpu birrasis gos olusat i et norsk samfunn. Hun eai dáidde oppa gullange krever undervisning i sámiid ja sámegiela birra. samisk i et norsk sam- Ii son olus jurddaš lá- funn der mange kanskje gaid ja vuoigatvuođaid, aldri har hørt om samer muhto oaidná maid eller det samiske språk. massá go lea ovttas Hun tenker ikke på lover mánnávuođaskihpáriiguin og rettigheter, men ser Unjárggas. Ja son ádde hva hun mister språklig vánhemiiddiska agálaš når hun er sammen med rahčama eiseválddiid samiskspråklige barn- láhkarihkkomiid ja domsvenner i Nesseby. badjelgeahččanvuođaleame geažil. Muhto, son ii ádde Hun vet at foreldrene alltid har strevd pga myndighete- manne galgá nu váttis. nes brudd på lover og regler og på undertrykking. Hun - Mun han dušše hálidan oahppat eatnigielan čállit, forstår ikke hvorfor det skal være så vanskelig. dadjá Ingá Biret. - Jeg ønsker jo bare å lære å skrive på mitt morsmål, sier Ingá Biret.

Ingá Biret vánhemat leaba álgoálggu rájes jo rahčagoahtán iežaska nidii oažžut sámegielaoahpu Ingá Birets foreldre har fra starten av begynt å kreve Holmestranddas, ja nieida maid dovdá iežas samiskundervisning i Holme- massimin ollu go ii beasa oahppat sámegiela strand til sin datter, og datteren čállit. Ja láhkarihkkomat dagahit Ingá Bireha føler selv at hun går glipp av daddjot jo analfabehtan go ii máhte čállit eatni- mye når hun ikke får lære å gielas. Ollu Ingá Birehat dáidet miehtá Norgga, skrive på samisk. Lovbrudd ja ollu vánhemat dáidet rahčat seammá rahčama gjør Ingá Biret til nærmest go Ingá Bireha vánhenguovttos dahkaba. en analfabet når hun ikke kan skrive på sitt morsmål. Det fins nok mange Ingá Bireter i hele Skihpárat leat vuordimin, ja Ingá Biret illá Norge, og mange foreldre stre- stađđá čohkkát ovdalgo viehkala olggos. Mun bázán ver nok kanskje like mye som Ingá Birets foreldre gjør. jurddašit. Mo diet ges lea? Son guhte ii gula sámegiela beaivválaččat hálida oahppat sámegiela hállat ja čállit. Ollu seamma ahkásaččat dáppe leat dárostišgoahtán, Vennene venter, Ingá Biret blir utålmodig, og jeg lar vaikkovel sis ge maid lea sámegiella eatnigiellan, ja sii henne gå ut til dem igjen. Jeg blir sittende å tenke. ásset sámegielbirrasis Unjárggas. Hvordan er nå dette? Hun som ikke hører det samiske språk til daglig ønsker å snakke det og lære det. Mange av hennes barndomsvenner har begynt å snakke kun Čállán/tekst: Inger Margrethe Olsen norsk, selv om de bor og lever i et samisk miljø i Nes- Govva/foto: Lene Ingeborg Persen seby. Bivnnuhis ásttoáigeklubba Populær fritidsklubb Mii ollesolbmot gullat dávjá ásttoáiggeklubba birra ja diehtit Vi voksne som hører om fritidsklubben, vet at den er populær mánáid ja nuoraid gaskkas lea dát hirbmus bivnnut. Muhto blant ungdommen. Men hva skjer egentlig her? Hva er ung- mii doppe dáhpáhuvvá? Maid sii barget doppe? Mii vulggimet dommen opptatte av? Vi dro for å sjekke. geahččat. el inne i klubben traff vi Jon Isak og Anthony, som begge er luppas deaivvaimet guokte 10 jahkásaš gándda, Jon Isak ja V10 år gamle og spurte om hvordan de syns det er å være på KAnthony, ja mii jearaimet sud- klubben. nos mo sudno mielas lea klubbas. -Her er det kjempegøy, her får vi spille mye -Dáppe lea hirbmus somá, mii rart. Vi spiller fotball i gymsalen, og ellers har beassat dáppe spellet vaikko mak- vi andre spill som biljard, kort og dataspill. kár spealuiguin. Mii čiekčat spáppa Guttene synes det er morsommere å treffes her lašmmohallanlanjas, muđui leat mis enn på skolen. klubbas eará spealut nugo biljárda, -Ja, for vi kjenner alle som er her. Mere kjent- koarttat ja dihtorspealut. folk her enn på skolen. Gánddaguoktá mielas lea somábut Kanskje det er noen som finner seg kjæreste her dáppe deaivvadit go skuvllas. og? Dáppe dovde buohkaid, leat mealgat -Vi vet ikke om noen som er kjærester, utenom eambbo oahpesolbmot go skuvllas. Atle og Lill-Ingrid ( de voksne på klubben, klub- Gánddaguovttos eabá ohcal maidege, bleder og klubbarbeider). Kanskje noen andre soai leaba duhtavačča klubbain.Várra soames gávdná moarssi og, man må vel kanskje være 15 år før man har kjæreste, sier Jon dahje irggi maid dáppe, jearralat mii Isak. -Ean moai dieđe ležžet go dáppe oktage párra, earret go Lill-In- Guttene forteller åpent at den ene har kjæreste for tiden, mens den grid ja Atle (ollesolbmoguovttos geat bargaba klubbas). Soaitá andre har hatt. leat earát ge, muhto galgá varra leat 15 jagi boaris ovdal go Synes dere det er noe som kunne vært annerledes her på klubben, moarssi váldá, árvala Jon Isak. Gándda guovttos máinnasteastiba savner dere noe? duođas ahte nuppis sudnos gal lea moarsi ja nuppis leamašan. -Nei, vi er veldig fornøyd med klubben, vi savner ikke noe.

På plass er også klubbstyreleder Sandra, 15 år Deaivat maid guokte nieidda, klubbastivrra jođiheaddji San- og Emelie, 13 år, som er klubbstyremedlem. dra, 15 jagi, ja Emelie, 13 jagi, gii lea klubbastivrralahttu. entene forteller at klubbstyret bl.a. Jbestemmer hva som skal kjøpes oai muitaleba ahte klub- inn. - Hvis vi har noe arrangement Sbastivra omd. mearrida på klubben, peker vi ut hvem som maid galget oastit klubbii. skal gjøre hva før arrangementet. - Jos mis leat doalut de mear- Før jul skal vi ha juleball. Da lager rida stivra geat galget maid vi plakater og henger opp. Ellers bargat lágideapmái. Ovdal sjefer vi litt over de andre og hva juovllaid doallat juovlafeastta dem skal gjøre, forteller jentene som masa mii ráhkadit pláhkataid trives godt på klubben. ja heŋget daid bajás diehtun. -Det er bedre å treffe venner uten Muđui hovdet mii veahá daid voksne tilstede. Klubblederne er earáid badjel maid galget veldig OK. Det er mange som går på bargat, muitaleba nieidda- klubben, og spesielt mandager er det guovttos geat loaktiba bures veldig mange her. klubbas. -Lea vuohkkaseabbo deaiv- Er det noen kjærestepar her, eller har vadit skihpáriiguin go eai leat dere funnet dere kjæreste her? ollesolbmot oaidnimin ja gullamin. Klubbabargiguovttos leaba -Det har vært kjærestepar her, det er ingen som har blitt det nå i hirbmus OK. Leat máŋggas geat johtet klubbas, erenomážit leat år, foreløpig. olusat dáppe vuossárggaid. Er det godt miljø her? -Ja, det er det. Litt knuffing kan det være, men ikke mye. Det er Makkár lea biras dáppe? ihvertfall morsomt å treffe venner, klubben er jo et møtested for -Dáppe lea buorre biras. Muhtumin veahá nárrohaddat, muhto det, avslutter jentene. dat ii leat dávjá. Dat lea goittot somá deaivvadit skihpáriiguin, klubba han lea deaivvadanbáiki, loahpaheaba nieiddaguovttos. Fritidsklubben er åpen to kvelder i uka, mandager fra kl. 17 til 20, og torsdager fra kl. 18 til 21. Begge kveldene får ungdommene Ásttoáiggeklubba lea rabas guokte eahkeda vahkkus, vuossárg- gratis frukt, og mandagene får de også et måltid mat. Fritidsklub- gaid tii. 17 – 20, ja duorastagaid tii. 18 – 21. Guktot eahkediid ben er veldig populær blant de unge, og er godt besøkt. ožžot nuorat šattuid nuvttá borrat, ja vuossárggaid ožžot maid borramuša. Nuoraid gaskkas lea klubba hirbmus bivnnut ja sii leat Čállán/tekst: Signe Iversen dávjá dáppe. Govva/foto: Bent Johansen Unjárnieiddat spappuhit heasttaid Nessebyjenter er hypp på hester Riiden orruleamen oalle áigeguovdil nuorranieid- Ridning ser ut til å være svært ”in” blant ungjenter daid gaskkas Unjárggas. Dávjá oaidnit lihkolaš i Nesseby. Stadig ser man ridende, lykkelige jenter nieiddaid menddo badjin heasttačielggi alde høyt oppe på hesteryggen. čohkkámin ja riidemin heastta. Márgget Rávdná Smuk(12) og Ánne Laila Smuk(11) Márgget Rávdná Smuk(12) ja Ánne Laila Smuk(11) er også bitt av basillen. leaba maid dasa boston. - Joda, vi er mange som rider. Det er kjempegøy, selv - Jo, máŋggas riidejit. Lea hirbmat somá, vaikko leage om det er mye arbeide. Vi bruker mye av fritida vår på ollu bargu. Eanáš asttoáigi manná heasttaide, muitala hestene, forteller Márgget Rávdná. Márgget Rávdná. Hun rir på hesten Pota. Pota er en gammel hest, 31 år, og skulle vel kanskje vært pensjo- nist nå. Márgget Rávdná opplyser oss om at levealderen på hester er ca. 40 år. Ánne Laila Smuk tar seg av Eiken, 23 år. Jentene har hestene på for, dvs. at de ikke eier hestene, men tar seg av de for andre. Begge ønsker seg naturligvis egne hester. Vi spør om det finnes noe rideforening i Nesseby. Jentene rister på hodet, men mener at det er et godt forslag. - Det hadde vært morsomt. Da kunne vi snakket om hestene, og vært sammen med andre med samme interesse som oss, sier Márgget Rávdná. Så får tiden vise om det blir noen rideforening, og om jentene får egne hester.

Son riide Pota hehpoša. Pota lea fargga Áddániin Čállán/tekst: Inger Margrethe Olsen ovttaboaris, 31 jagi, ja sus livččii várra áigi muosáhit Govva/foto: Bent Johansen boarásman beivviid. Márgget Rávdná muitala ahte heasttat eallenahki lea sullii 40 jagi. Ánne Laila Smuk dikšu fas Eikena, 23 jagi boaris. *** Nieiddaguovvos leaba heasttaid bipmui váldán. Soai eaba eaiggáduša heasttaid, muhto earáid ovddas daid Plateslipp fra UNTAK dikšuba. Diehttalas lea sávaldat eaiggáduššat iežaska heasttaid. Jearrat gávdnogo Unjárggas riidensearvi. Det etterhvert så berømte og populære koret UNTAK Nieiddaguovttos šluvgiiba oaivvi, muhto oaivvildeaba har endelig gitt ut CD. Folk som deltok på plateslip- dát lea buorre evttohus. pet, fikk høre noen sanger fra CD:en. Så populær var - Livččii hui somá. Beasašeimmet heasttaid birra sá- CD:en at de 200 ferdiglagede CD:ene ble revet bort gastallat, ja beassat deaivvadit earáin geain lea seammá på få dager! beroštumit go munnos, dadjá Márgget Rávdná. Áigi čájeha ilbmana go riidesearvi, ja oažžuba go iežaska heasttaid.

*** Ođđa skierru UNTAK:s Beakkán ja čeahpes lávlunkoara UNTAK lea gieskat almmuhan CD:a. Olbmot geat ledje CD almmuhea- mes, besse gullat koara lávlut muhtin CD:a lávlagiid. Nu bivnnut lei CD ahte moatti beaivves ledje buot 200 CD:a vuvdon! 2007 gielddadivvagat Kommunale gebyrer 2007 -Smávva nuppástusat 2007 gieldda -Små endringer i de kommunale avgiftene divvagiin for 2007

Gielddastivra mearridii 23.11.06 ahte ásodaga- ja Kommunestyret vedtok den 23.11.06 at de kommunale ealáhusopmodaga divvagat galget dollojuvvot 2006 avgiftene for boliger og næringseiendommer skal hol- dásis. des på samme nivå som i 2006.

Servviid, oskoservo- For lag, foreninger, trossamfunn og fritidsboliger blir dagaid ja asttoáigge- abonnementsavgiften for vann og avløp det samme viesuid čáhce ja rufe som for boliger. Forbruksavgiften er satt til femti abonnemeantadiva prosent av det en betaler for en bolig av tilsvarende gártá seammá go ásoda- størrelse. gaide. Geavahusdiva lea vihttalot proseantta seamma sturrosaš ásodaga mávssus. Renovasjonsavgiftene blir det samme som for 2006. For ordens skyld vil vi opplyse at det renovasjonsav- Duopparčorgendivvagat bissot 2006 dásis. giftene består av: Duopparčorgendivvagat leat: • abonnementsavgift, som skal betales av alle hus- • Abonnemeantadiva; juohke ásodat galgá abonne- stander mentadivvaga máksit • forbruksavgift som fastsettes etter dunkens stør- • geavahusdivvaga mearrida duopparlihtti sturrodat. relse.

Geavaheaddjiid álkitvuođa várás leat juohkán divva- For å gjøre det mer forutsigbart for abonnentene blir giid guđa seamma sturrosaš termiidnan maid mávssát avgiftene fordelt på seks like store terminer som skal juohke nuppi mánus. Guovvamánus mávssát vuost- betales hver annen måned. Første termin i februar. tas termiinna. Dábálaš ásodat čatnon gieldda čáhce-ja For en ordinær enebolig tilknyttet kommunal vann- og ruferusttegiid máksá juohke termiidna veaháš vuollái avløpsnett vil hver termin utgjøre noe i underkant av 2000 kruvnnu. kr. 2.000.

Divvaregulatiivva gávnnat bálvalusbáikki borddis ja Avgiftsregulativet vil bli lagt ut på skranken i service- gieldda ruovttosiiddus. torget og på kommunens hjemmeside.

OĐĐA BARGIT / SADJÁSAŠ BARGIT OVERSIKT NYANSETTELSER / VIKARIATER

Sølvi Suongir – Mánáidgárdde doaibmajođiheaddji. Sølvi Suongir – ansatt som virksomhetsleder i barnehagen.

Torbjørn Huru – arealplánejeaddji. Prošeaktavirgi Torbjørn Huru – ansatt som arealplanlegger. Prosjekt- 26.10.06 rájes. Bistá jagi. stilling fra 26.10.06. Varighet 1 år.

Silje R. Trane – servodatovdánahtti 01.1.2006 rájes. Silje R. Trane – ansatt som samfunnsutvikler fra 01.1.2006.

Eli Bomban – teknálaš ossodaga čálli 80% virgi Eli Bomban – ansatt som sekretær 80% stilling ved – golggotmánu 2006 rájes. teknisk – oktober 2006.

Liv Randi Aune – Lilly Roska sadjásaš bargi. Liv Randi Aune – ansatt som vikar for Lilly Roska.

Odd Steinar Mathisen – IT konsuleanta dán áigoda- Odd Steinar Mathisen – ansatt som IT konsulent i gas 13.11 – 31.12.06. perioden 13.11 – 31.12.06.

Id-Beate Banne – Mari Ann Nilssen:a sadjásaš bargi Id-Beate Banne – ansatt som vikar for Mari Ann Nils- 2006 lohppii. sen ut 2006. Ođđa ásodagat vuovdin- ja Nye leiligheter legges snart ut for láigomassii fárgga salg og utleie 10 ásodaga leat gárvásat dasttán ovdal beassážiid. 10 leiligheter vil stå ferdig rett før påske. Jos hálidehpet eamb- Hvis dere ønsker mer informasjon vedrørende salg/ut- bo dieđuid vuov- leie kontaktes Eli Bomban på telefon 789 59 521. din/láigoheami birra, sáhttebehtet váldit Leilghetene er av høy standard med peis, to balkonger oktavuođa Eli Bom- og to soverom. ban:in tlf. 789 59 521. Vil du bo med gåavstand til butikk, bank og posten vil Ásodagat leat alla det være Varangerbotn som vil være stedet for deg, og stánddas gos lea uvdna, guokte bálkoŋgga ja guokte her bygges 6 leiligheter. oađđinlanja. Jos hálidat ássat vázzinguhkodagas buv- dii, báŋkui ja poasttavistái, de heive fárret Vuonnabah- Vil du ha sjøutsikt og flott turterreng er Nesseby stedet, tii gos leat huksemin 6 ásodaga. og her bygges det 4 leiligheter.

Jos hálidat meara oaidnit ja vuogas vázzinbálgáid gu- Čállán/tekst: Silje R. Trane orrat, de heive Unjárgii fárret, gosa hukset 4 ásodaga.

Ođđaásaheapmi Vuonnabahtii Nyetablering i Varangerbotn

2007 álggugeahčen oažžu Unjárgga gielda 8-10 8-10 nye arbeidsplasser etableres i Nesseby kom- ođđa bargobáikki. mune fra begynnelsen av 2007, da Telekommunika- Telekommunikašuvdnafitnodat Ippcom AS ásaha sjonsselskapet Ippcom AS etablerer avdelingskon- oasuskontuvrra Vuonnabahtii, ja ohcáge dál bargiid deikke. tor her i Varangerbotn, og søker nå medarbeidere hit. Ippcom AS vuođđuduvvui 2003:s. Sii álggahedje do- Ippcom AS ble stiftet i 2003. Selskapet startet sin virk- aimma 2005 giđa, mas vuvde mobiilla IP-telefuvnnaid. somhet våren 2005 med salg av mobile IP-telefoner. Searvi lei Norgga vuosttaš ja áidna vuovdi mii rekla- Selskapet var Norges første og eneste leverandør som merii mobile IP-telefuvnnain. reklamerte for mobile IP-telenoner. Ippcom vuovdá IP ISDN PBX čovdosiid fitnoda- gaide ja institušuvnnaide. Dát máksá ahte oasti oažžu Ippcom selger IP ISDN PBX løsninger for firma og vejolašvuođa čatnat iežas IP telefuvdni almmat molsut institusjoner. I korthet betyr dette at kundene får mu- ISDN visteásahusa mii jo lea odne. Dáinna lágiin se- ligheten til å kople seg opp mot IP telefoni uten å måtte astá fitnodat ollu fitnodaga telefungoluid. bytte ut ISDN hussentralen de allerede har i dag. Dette gjør at kundene får store besparelser på telefonutgif- Mii sávvat áinnas Ippcom AS:ii bures boahtima min ovdánahtti ja čáppa gildii. tene.

Čállán/tekst: Silje R. Trane Nesseby kommune ønsker Ippcom AS hjertelig velkommen til kommunen.

Fysioterapeuta sirdá Fysioterapeuten flytter

Fysioterapeuta Svein Kårtvedt sirdá Fysioterapeut Svein Kårtvedt flytter fra helsesenteret til dearvvašvuođaguovddážis ásodahki lahka, nammalassi en leilighet i nærheten, nærmere bestemt et brunt hus ruškes vistái dievá alde. Su gávdnat ásodagas lagamus på haugen. Leiligheta er den nærmest veien. geainnu. Kårtvedt forteller at flyttinga beror på at det var for lite Kårtvet muitala ahte fárren addá sutnje buoret saji, ja plass på helsesenteret, samt at hans klienter forstyrret su pasienttat eai šat šatta ráfehuhttit boarrásiidsiidda beboerne på alderhjemmet. Det nye behandlingsstedet ássiid. Kårtvedt jáhkká ahte son sáhttá addit buoret gir ham også bedre plass, noe som gir ham muligheter fálaldaga olbmuide sirdima geažil. til å gi et bedre tilbud til pasientene.

Čállán/tekst: Inger Margrethe Olsen Galbmon Tommy Persen: En forfrossen Tommy Persen: ”Bohtet gal, okta nubbi ain boahtá” ”De kommer tilbake, en etter en”

ommy Persen ásai sullii 10 tter ca. 10 år i ”utlendighet” i Oslo, Tjagi ”vierisdilis” Oslos ja Eer Tommy Persen glad for å komme lea buorre mielas go lea boahtán hjem til Nesseby. Lei av køer og stress ruoktot Unjárgii. Dolkan huššas finner han roen i naturen. – Muligheten ja vuordimis/vuordinráidduin, for friluftsliv som Nesseby har å by på, návddaša son dál luonddu ráfi. tiltrekker folk, sier Tommy. – Det virker – Meahcástallan- vejolašvuođat som om flesteparten er på vei tilbake. Unjárggas leat oalle buorit, ja De kommer, en etter en når de er lei av dat geasuhit olbmuid deikke, å bo andre steder. oaivvilda Tommy. – Orru leamen nu ahte eanášat leat Vi finner Tommy i fjæra i Bergeby, i boahtimin. Bohtet gal, okta full sving med å arbeide for det finske nubbi ain boahtá go bures leat dolkan ássamis amas selskapet Tieliikelaitos. Selv om dette ikke akkurat er guovllus. drømmejobben hans, føler han at det er godt å jobbe før han går over i annet arbeide. Og tankene hans er Tommy deaivat Suovvejotfiervvas, bargamin olles nok ikke i fjæra. Drømmende ser han utover. Kanskje mearis suoma fitnodaga Tieliikelaitosis. Ii leat mihk- tankene på kjæresten, og hytta på fjellet varmer i den kege suohttasas bargguid, muhto su mielas lea buorre iskalde vinden. bargat ovdalgo fáhte eará barggu. Fiervvás eai dáidde leat su jurdagat. Niegadeaddji čalmmiiguin geahččá Čállán/tekst: Inger Margrethe Olsen olggosguvlui meara. Galbma biekkas soitet moarse- ja Govva/foto: Bent Johansen meahccebártta jurdagat ligget galbmon goruha. Tieliikelaitos álggaha Tieliikelaitos etablerer fitnodaga Unjárgii seg i Nesseby En av Nordens største entreprenørselskaper, det finske Okta Davviriikkaid stuorámus entreprenevrafitnoda- Tileliikelaitos, fikk nylig godkjenning av den finske gain, Tileliikelaitos, oaččui gieskat dohkkehusa suoma regjering til å etablere et datterselskap i Norge. Ti- ráđđehusas álggahit vuolitfitnodaga Norgii. Tieliike- eliikelaitos er et aksjeselskap eid av den finske stat, laitos lea oasisfitnodat maid suoma stáhtá eaiggáduššá, tilsvarerende det norske Mesta, og har en årlig omset- sullásaš go dáža Mesta, ja sis lea jahkásaččat ning på over 4 milliarder norske kroner. Det norske ruhtajođuhat badjel 4 milliárdda dáža kr. Dáža vuolit- datterselskapet er vedtatt etablert i Nesseby kommune. fitnodaga leat mearridan ásahit Unjárgga gildii. Fit- nodat lea jo bargamin Suovvejoga čáhcerusttegiin, ja Tieliikelaitos etablerte seg i Estland og Sverige i 2005 galggašii dáinna leat geargan ovdal ođđajagi. og ønsker å utvide sitt utenlandsengasjement ytterlige- re. Bakgrunnen for etableringen i Nesseby er bl.a. den Tieliikelaitos álggaheaddje fitnodagaset Estteeatnamii sentrale beliggenheten i Øst-Finnmark og nærheten til ja Ruŧŧii 2005:s ja hálidat viiddidit olgoriikkadoaim- Finland. maideset eambbo. Duogáš ásaheapmái deike lea e.e. ahte Unjárga lea guovddáš nuorta Finnmárkku ja lahka Tieliikelaitos vil konkurrere på lik linje med andre Suoma. entreprenørselskaper om offentlige og private opp- drag, men ønsker samtidig å samarbeide med lokale Tieliikelaitos gilvala seammá go eará entreprenevrafit- og regionale entreprenører. nodagat almmolaš ja priváhta bargguide, muhto hálida Administrasjonen i Nesseby kommune og Tieliike- seammás maid ovttas bargat báikkálaš entreprenevrrai- laitos har underskrevet en intensjonsavtale der kom- guin. Unjárgga gieldda hálddahus ja Tieliikelaitos leaba munen bl.a. forplikter seg til å være behjelpelig med vuollái čállán intešuvnnašiehtadussii gos geatnagahttá etableringen og der en ellers skal dra nytte av hveran- e.e.gieldda veahkehit ásáhemiin ja maiddái ahte guktot dres ressurser. veahkeheaba goabbat guoimmiska gokko lea dárbu ja ávkin guktuide. Čállán/tekst: Oddleif Nilsen Badjebárdni Mikkel Anders Smuk Nes- Reindriftsutøver Mikkel Anders Smuk havn(21): Neshavn(21): ”Fárrejehpet deikke, nissonat!” ”Jenter, flytt hit!” Mihkkalis gal lea čielga ávžžuhus nissoniidda. Mikkel har et klart budskap til jenter/kvinner. Selv Ieš gal lea áigá jo mearridan ahte Unjárga lea su har han bestemt at Nesseby er hans hjemplass, og ruoktu, ja dáppe son áigu orrut. Ii boazodoal- her vil han bli. For en reindriftsutøver er det ikke láige leat álki dušše vuolgit. Dáppe lea eallu, ja jus lett å flytte. Her har han reinflokken, og hvis han vil áiggoš bohccuiguin bargat, de ferte orrut dáppe. arbeide med rein må han bli her. Likevel, selv om Liikká, vaikkovel eai livččege bohccot, de Mihkkal han ikke hadde hatt rein ville han ha blitt i Nesseby. ii guođášii Unjárgga gieldda. - Her har jeg mine venner, og her kan jeg vandre ute i naturen for naturen her er lett tilgjengelig for alle slags sysler, sier Mikkel. - Alle kjenner alle her, og det gir trygghet. Eneste minus er at det blir litt lite privatliv. Mikkel har fagbrev i reindrift. Det er ikke mange som har det. Han gikk på reindrifts- skolen i Kautokeino, og arbeidet som lærling i to år. Han trives godt i reindriftsyrket. - Reindrift er ikke en vanlig jobb, men en livsstil. Jeg er oppvokst i en reindriftsfamilie og denne levestilen passer meg godt, fordi jeg elsker å være ute i naturen. Frihetsfølelsen er også viktig for meg, jeg er min egen sjef og arbeidet er spennende, sier Mikkel. Han har ikke sin egen driftsenhet ennå, men tilhører sin mors. Han blir ikke rik av dette, ikke ennå ihvertfall, sier han. - Dáppe leat mus skihpárat, luondu mas beasan vánd- - Selv om jeg aldri vil forlate reindrifta, angrer jeg dardit ja dáppe lea álki buot lágán meahcceeallima på at jeg ikke har tatt en praktisk utdannelse i tillegg. doaimmahit, lohká Mihkkal. I reindrifta er det mye å gjøre på visse tider av året, - Buohkat leat oahppásat, ja dát addá oadjebasvuođa. mens det også til tider er lite å gjøre. En kombinasjon Áidna vahát lea ahte lea uhcán privahttaeallin. med et annet yrke kunne kanskje vært bra, filosoferer Mikkel. Mihkkalis lea fágabreivva boazodoalus. Eai leat gal- lásis dat. Son váccii boazodoalloskuvlla Guovdage- Mikkel er glad for at ainnus, ja barggai oahppobargin(lærlingan) guokte jagi. mange unge har begynt Son loaktá bures boazoadoallin. å flytte tilbake til kom- -Boazoadoallu ii lea dábálaš bargu, muhto eallinvuo- munen, og han håper hki. Mun lean bajásšaddan boazodoalus ja dát eal- at enda flere gjør det linvuohki heive munnje hui bures, go liikon luonddus samme. Samtalen dreier johtit. Eallinvuogi friddjavuohta lea maid mávssolaš tilbake til der vi begyn- munnje, mun lean iežan hoavda, ja bargu leage maid te, til jentene. gelddolaš, oaivvilda Mihkkal. Sus ii leat vel iežas do- Mikkel ler. – Jeg venter allu, muhto gullá eatnis dollui. Ii loga gal riggot boa- ikke at ei jente bare skal zoadoallin, ii goit vel gal. dumpe nedi fanget på - Vaikkovel in goassege guođe boazodoalu, de gal vehá meg. Jeg drar selv rundt gáđan go in váldán eará praktihkálaš bargooahpu å sonderer terrenget, og lassin. Boazodoalus lea ollu bargu vissis áiggiin, ja på svensk side er jen- muhtumin áibbas uhcán. Livččii várra vuogas kombi- tene veldig søte... neret eará bargguin, jurddašallá Mihkkal. Mihkkal lea movtta go nuorat leat fárrešgoahtán fas ruovttoluotta gildii, ja doaivvošii vel eanebuid fárret Čállán/tekst: Inger Margrethe Olsen deikke. Nu moai máhcce fas álgui, nissonáššiide. Govva/foto: Bent Johansen Mihkkal boagustallá. – Joo, in mun gal dušše vuordde nissona askái gahččat. Jođán gal iešge márkaniin, ja ruotabeal sámenieiddat leat gal hui čábbá...... Duhkoratta! Kom å lek på samisk!

sak Saba guovddáš fállá buot mánáide vuollel 8 jagi sak Saba senteret tilbyr alle barn under 8 år å komme Iduohkoraddanbottu sámegillii. Duhkoratta! lágiduv- Iog leke på samisk. vo juohke nuppi maŋŋebárgga dii 17.30 – 19.00. Kom å lek! Holdes annen hver tirsdag kl 17.30 – 19.00. Dán čavčča mii leat riiden, fitnan basseaŋggas, guldalan konseartta, du- Denne høsten har vi vært på riding, hkoraddan guovddážis ja vel eará doibmen. i bassenget, hatt konsert, lekt på Buot mánát geat hálidit sámegielat birrasis senteret og holdt på med andre ting. duhkoraddat leat bures boahtin. Alle som ønsker et samisk lekemiljø Mii álgit fas deaivvademiiguin maŋŋel er hjertelig velkommen. Vi forsetter ođđajagi ja sávvat buohkaide bures boahtin med treffene etter nyttår. duhkoraddat. Čuovo fárus min neahttasii- dus! Agnete og Emilie holdt konsert Gealuldus Sminke

o ámadadju galgá čábbán oaččut, leat máŋga år man skal få et vakkert ansikt, bruker man Gsáni mat leat eŋgelas, franska dahje dárogiel Nengelske, franske eller norske ord selv om man sánit. Ovdamearkkat: lebestiftta vuoidat, mascara snakker samisk. Isak Saba senteret har nå utviklet vuoidat. Gealuldus lea “sminke”. Dál mii beassat samiske ord for sminke. gealludit sámegillii. Gealuldus betyr kosme- Isak Saba guovddáš lea ealás- tikk. Nå har vi anledning kahttan boares sániid ja ráhka- til å sminke oss på samisk. dan ođđa gealuldus sániid. Vi har også laget en fin Mii leat maid ráhkadan čaba plakat som du kan henge plákahta maid sáhtát seaidnái på veggen for å lære or- heŋget vai muittát daid sániid. dene.

Min prošeaktabargi lea Eld- Vår prosjektarbeider er bjørg Mathisen. Son lea johtán Eldbjørg Mathisen. Hun vuoras olbmuid luhtte ja jea- har besøkt eldre damer rahallan sin mo sii gealludedje og fått høre hva de brukte dolin. Son lea maid doallan som sminke før i tiden. gealulduskurssa Kárášjoga joatkkaskuvllaoahppiide. På nyåret vil vi holde kurs for alle som vil lære Mii doallat gealuldankurssa å sminke seg og samtidig ođđajagis buohkaide geat lære samiske sminkeord. hálidit oahppat gealludit ja Kurset er gratis. Alle som oahppat sámegiel gealuldusá- deltar, vil få en gratis niid. Buohkat geat servvet, plakat. oččot nuvttá plákahta. Kursa lea nuvttá.

Čállán/tekst: Jane Juuso Govva/foto: Bent Johansen/Jane Juuso Beaivválaš jođiheaddji Tor Gunnar Daglig leder Tor Gunnar Henriksen: Henriksen: ”Den nyåpnede Jegerstua ”Ođđa Jegerstua šaddá áv- vil gagne hele Varangerbotn” kin olles Vuonnabahtii” Jegerstua i Varanger- Jegerstua botn har tatt konse- Vuonnabađas kvensen av at folk i lea vuhtii váldán Øst-Finnmark er et fri- ahte Nuorta- luftselskende folkeferd. Finnmárkku Fra å være en butikk for olbmot leat bare jegere og fiskere, luondduolbmot. finner man nå varer for Ovddeš buvda alt innen friluftsliv – alt bivdiide ja fra sportsundertøy til guolásteaddjiide skotere og snøfresere, lea dál buvdan og etterhvert hjuldrevne buot luonddu- utstyr til sommeren, slik geavaheaddjii- som bla. små traktorer. de. Dás gávnnat For å få plass til alt det- gálvvuid meahc- te, er Jegerstua utvidet cesisbiktasiid med 100 kvadratmeter. rájes skoteriid Govas, på bildet: F.v. Hans Persen, rádjái. Geas- Isak Mathisen, Tor-Gunnar Henrik- Daglig leder Tor Gunnar Henriksen har stor tro på sái bohtet maid sen og Alf Helge Bernhardsen nyetableringa. geassegálvvut, - Vi har en unik plassering i forhold til rundkjøringa i numo smávva traktorat. Vai buot dát gálvvut galget Varangerbotn. Alle kjørende i Øst-Finnmark må forbi čáhkat, de lea Jegerstua viididuvvon 100 kva- oss, og utfordringa vår nå er å få trafikantene som drahtamehteriin. kunder. Butikken vår vil etterhvert gagne hele Varan- gerbotn, tror Tor Gunnar. Beaivválaš jođiheaddji Tor Gunnar Henriksenis lea Styreleder Alf Helge Bernhardsen er like entusiastisk nana jáhkku ođđaásaheapmái. som Tor Gunnar. - Vuonnabahta lea Nuorta-Finnmárkku guovddážis. Buot vuoddjit fertejit min meattil mannat, ja hástalus - Våpenbruk er sesongbetont, mens vareutvalget vi nå lea oažžut sin bisánit. Min buvdda šaddá áiggi mielde kan tilby tilpasses årstidene. ávkin olles Vuonnabahtii, jáhkká Tor Gunnar. Her kan alle finne friluftsklær og annet utstyr. Slik vil Stivrrajođiheaddji Alf Helge Bernhardsen lea ovttaoai- vi få et bredere klientell av kunder, sier Bernhardsen vilis Tor Gunnariin. som representerer en av tre eiere av Jegerstua, Auto- salg i Vadsø. I tillegg til Tors Kiosk i Varangerbotn - Vearjjuid geavahit olbmot dušše dihtoáigges jagis, og Autosalg i Vadsø, er MXsport i Vadsø deleier av muhto dál sáhttit fállat gálvvuid jagi buot áigodagaide. butikken. Dás gávdnet olbmot e.e. ásttuáiggebiktasiid ja earáge gálvvuid. Nu gávdnet earátge go dušše bivdit gálvvuid Čállán/tekst: Inger Margrethe Olsen min buvddas, lohká Bernhardsen gii ovddasta Jeger- stua ovtta oasseeaiggádiin, Autosalg Čáhcesullos. Las- Govva/foto: Bent Johansen sin eaiggáduššet Tors Kiosk Vuonnabađas ja MXsport Čáhcesullos ossosiid buvddas. Kurs- og konferansesenteret er under planlegging Plánemin kurssa- ja Ett nytt kurs- og konferansesenteret i Nesseby er čoahkkinguovddáža under planlegging, og formannskapet avgjør på vårparten om prosjektet skal videreføres. Unjárgga gielda lea plánemin cegget ođđa kursa- ja čoahkkinguovddáža. Ovdagoddi mearrida Arkitekta Ramstad har tidligere blant annet tegnet og giđabeallái barget go šat prošeavttain viidáseabbot. prosjektert det nye vitenskapsbygget i Kautokeino, så han er dermed godt kjent med det samiske tradisjonene Arkitekt Ramstad lea earet eará tevdnen ja prošjekteren som selvsagt skal gjenspeiles i bygget. dan ođđa dieđaguovddáža Guovdageainnus, de alm- Forprosjektet for kurs og konferansesenteret ble vedtatt mái dovdá bures sámi árbevieruid ja diehttalasge gártá av kommunestyret i forbindelse med budsjettbehand- viessu muittuhit sámi huksenvieruid. lingen for 2006, og det ble satt av midler til forprosjekt Kurssa- ja čoahkkinguovddáža ovdaprošeavtta válddii og planlegging av bygget. gielddastivrra vuhtii 2006 bušeahttameannudeames ja várrii sierra ruđa ovdaprošeaktii ja visteplánemii. Čállán/tekst: Silje R. Trane Britt Eli Smuk duostá bargat Britt Eli Smuk våger å gå andre earáláhkái veier ritt Eli Smukas lea ovttaskašfitnodat gos ear- ritt Eli Smuk har et enmannsforetak der hun Bret eará bargá árbevirolaš sámi dujiin. Dán Bblant annet arbeider med tradisjonell samisk čehppodaga lea son ožžon čižžemielkki njamadet- duoddji. Dette har hun fått inn med morsmelka, tin, muhto son duostá maid sierralágán duodjeáv- men hun våger også å gå andre veier, bruke utra- dnasiid maid geavahit, nugo guollečuoma ja riban- disjonelle materialer, slik som fiskeskinn og kråke- silbba. Ná leage su dujiiguin sirra hápmi. sølv. Slik har hun skapt sin egen stil. Britt Eli mielas lea dat- Likevel mener Britt Eli tege dehálaš seailluhit at det er viktig å ta vare árbevirolaš duoji. – Mu på det tradisjonelle. mánát galget oažžut – Barna mine skal få seammá bajasšaddan samme oppvekst som vejolašvuođaid maid jeg. Det er viktig for mun iešge lean ožžon. meg å videreføre det tra- Munnje lea dehálaš ahte disjonelle samiske. Min árbevirolaš sámeduodji mor er mitt forbilde, ain seailu. Mu eadni lea min mentor som har lært mu ovdagovva, mu ofelaš meg det grunnleggende ja oahpaheaddji. i duoddji. Bures go leat beas- Først når det er etablert san juolggi ala, de kan man begynne å easkka sáhtát álgit eksperimentere, sier Britt Eli. geahččaladdat, dadjá Britt Eli. Og hun eksperimenterer. I hennes lille duoddjiverksted ligger garvet fiskeskinn og kråkesølv side om side med Ja son geahččaladdá. Su uhca duoddjebájážis gávnnat garvet reinskinn, klede og andre tradisjonelle duoddji- gárvves ávnnastuvvon guollečuomaid ja riebansilb- råvarer. – Jeg blir iblant kritisert for å ikke holde meg baid bálddalagaid sisttiiguin, láđđiid ja eará árbevirolaš til det tradisjonelle, men det bryr jeg meg ikke om. duodjeávdnasiid. En levende kultur endres, og det kommer til uttrykk – Muhtumin moitet go in doalat dušše daid árbevirolaš i kunsten, mener Britt Eli, som holder kurs i bruk av dujiide, muhto dás mun in beroš nu sakka. Kultuvrra kråkesølv. Hun sier at kursene er viktige for henne, for ceavzá go servodat nuppástuvvá, dan oainnát maid motivasjonen og inspirasjonen i arbeidet. dáidagis, oaivvilda Britt Eli. Son lágida maid riebansilbakurssaid, ja lohká dáid ad- Čállán/tekst: Inger Margrethe Olsen dit sutnje dehálaš moktaga ja ođđa ideaid. Govva/foto: Bent Johansen, Britt-Eli Smuk

Čábbudit Vuonnabađa guovddáža Forskjønning av Varangerbotn sentrum Unjárgga gielddas lea dál hui dehálaš ovddidan- áigodat. Oassi dan barggus lea čábbudit ja oažžut Nesseby kommune er inne i en viktig utviklingspe- gieldda guovddáža eanet geasuheaddjiin. riode. En del av de nye tiltakene er å gjøre kommunens sentrum mer attraktiv. Gielda lea dán oktavuođas nammadan oanehaš áigái eanadatarkiteakta Mari Frøysok, geahčadit Kommunen har i den anledning ansatt Landskapsarki- vejolašvuođaid mo ođasmahttit Vuonnabađa tekt Mari Frøysok i en kortere periode, for å se på al- guovddáža. Son lea gieskat loahpahan oahpus birrasa ternativene ved en eventuell fornyelse av Varangerbotn ja biodieđalaš Universitehtas Åsas. sentrum. Hun er nyutdannet fra Universitetet for miljø og biovitenskap på Ås. Bargu lea ráhkadit ovdaprošeavtta maid gielda sáhttá geavahit go ohcá doarjaga guovddáža ođasmahttimii. Jobben går ut på å lage et forprosjekt kommunen kan Dáinna prošeavttain geahččalat čábbudit ja nu bruke for å søke støtte til fornyelse av sentrum. I pro- maiddái buoridit geavahanvejolašvuođaid ja sjektet prøves det å forskjønne og samtidig øke bruker- johtolatdorvvolašvuođa. Muđuid lea čalmmostahttit vennligheten og trafikksikkerheten. mearrasámi kultuvrra gielddas, nugo geađge skulp- tuvrraid cegget dahje ráhkadit erenoamaš bussa- su- Tanken er å få fram den sjøsamiske kulturen i kom- jiid . Hástalus lea ráhkadit juoga maid mátkosteaddjit munen, kanskje ved hjelp av skulpturer, lokal steinpynt muitet. eller for eksempel spesielle buss-skur. Utfordringen er å skape et særpreg som vil bli husket av besøkende. Čállán/tekst: Bent Johansen Gutni ja skeaŋkkat Heder og ære Unjárgga gielda gutnijahtii oskkál- Nesseby kommune hedrer sine tro- das bargiidis. faste ansatte. Virksomhetsleder for pleie og omsorg, Lene J Berg- Dikšun ja fuolahusa doaibmajođiheaddji mo og personalrådgiver Mari-Ann Nilssen talte og Lene J. Bergmo ovttas bargiidráđđeaddiin, overrakte blomster og gavekort til to av sine ansatte Mari-Ann Nilsseniin sárdnideigga ja gei- ved Nesseby Helsesenter som har takket av, og gått giiga liđiid ja ruhtaskeaŋkkaid Unjárgga over i pensjonistenes rekker; assistent Elida Laithi Dearvvašvuođaguovddáša guovtti bargái geat og hjelpepleier Kristine Johnsen. šattaiga penšunistan, nammalassi veahkki Elida Laithi ja veahkkedivššár Kristine Johnsen. De to spreke damene jobbet på Helsesenteret helt til de ble 70 år! Begge ble Virkos nissonguovttos barggai- behørig hedret med taler, ga dearvvašvuođaguovddážis gavekort, blomster og dassážii go devddiiga 70 jagi! gaver fra Nesseby kom- Unjárgga gielda ja bargoski- mune og kollegaene. hpárat dolle sártniid, adde liđiid Elida Laithi hadde job- ja skeaŋkkaid sudnuide. Elida bet i kommunen i 10 år, Laithi lea bargan gielddas 10 og Kristine Johnsen i 27 jagi, ja Kristine Johnsen fas 27 år. Kristine begynte på jagi. Kristine álggii boarrásiids- aldershjemmet i 1979 iidii 1979:s go Sámemišuvdna mens Samemisjonen drev ain jođihii doaimma, ja jotk- institusjonen, og hun fort- kiige maŋŋá go gielda válddii satte etter at kommunen badjelasas doaimma 1990:s. overtok i 1990. Unjárgga gielda gudnejahtii Nesseby kommune hedrer maiddái buohccedivššára Wenche Ellingsen go son lea også ansatte som har vært ansatt i 25 år. En av dem gielddas bargan 25 jagi. Maiddái songe oaččui liđiid ja som er hedret i år er sykepleier Wenche Ellingsen. ruhtaskeaŋkka bargoattis. Også hun fikk overrakt gavesjekk og blomster fra arbeidsgiveren.

Govva/foto: Mari-Ann Nilssen Čállán/tekst: Inger Margrethe Olsen

Váldogirdehámman Unjárgii? Stamflyplass til Nesseby?

Finnmárkku fylkagieldda johtolatlávdegoddi lea mear- Finnmark fylkeskommunes samferdselsutvalg har ridan ahte Finnmárkui galget guokte váldogirdehámma- foreslått at Finnmark skal ha to stamflyplasser. For- na. Unjárgga ovdagoddi hálida váldogirdehámmana mannskapet i Nesseby kommune ønsker stamflyplassen ásahuvvot Unjárgga gildii. Gielddastivrračoahkkin lokalisert i Nesseby kommune. Saken kommer opp i gieđahallá ášši 19.12.06, ja vuordimis čuovvu ovdagot- kommunestyret 19.12.06, og ventelig blir formannska- temearrádusa. pets vedtak godtatt.

Unjárgga gielddastivra hálida buori dialoga Nuorta Nesseby kommunestyre ønsker en god dialog med Øst- Finnmárkku regionaráđiin ja Nuorta Finnmárkku gield- Finnmark regionråd og kommunene i Øst-Finnmark daiguin vejolaš ođđa váldogirdinhámman áššis. Man sadjái girdehámman ásahuvvo gielddas, ferte om en eventuell ny lokalisering av stamflyplass for čielggadit ovttasráđiin Avinor:in ja girdijohtolatdoaim- Øst-Finnmark. mahagain. Eksakt plassering av flyplassen må utredes i samarbeid Sátnejođiheaddji Ann Jorid Henriksen oaivvilda ahte med Avinor og luftfartsverket. Unjárga lea hui heivvolaš guovlu girdehámmanii, ja son Nessebys ordfører Ann Jorid Henriksen ser meget posi- oaidná dán oassin gieldda ođđa offensiivva politihkas oažžut eanet olbmuid deikke. Seammás dát nannešii tivt på forslaget, og mener at en stamflyplass vil styrke siidaguoimme gielddaid. Nessebys offensive linje for å øke folketallet i kommunen, samtidig som den vil styrke nabokommunene i Øst- Finnmark. Čállán/tekst: Inger Margrethe Olsen Unjárga beaggigoahtá Nesseby i vinden

Dál leat ollu positiivvalaš dáhpáhusat Unjárgga gielddas. Mii leat Nå skjer det mye positivt i Nesseby kommune. Vi har begynt å endre rievdadišgoahtán jurdagiiddámet, sihke gieldan, ealáhusaid dáfus ja vår tankegang, både som kommune, i næringslivet og blant lag og servviid gaskkas. foreninger.

Mun oainnán muhtin girječálli gieskat gohčodii Jeg konstaterer at en forfatter karakteriserer Vuonnabađa/Unjárgga ”ii maninge”. Ii dáidde leat vuosttaš Varangerbotn/ Nesseby som ingenting. Det er vel geardi go ná funet govvidit min gieldda. Manne gohčodit ikke første gang vi blir nedvurdert på denne måten? min ”ii maninge”? Mun jáhkán ná lea šaddan go mii menddo Hvorfor blir vi karakterisert som ingenting? Jeg tror guhká leat dohkkehan ahte stáhta ja siidaguoimmegield- det ble slik fordi vi alt for lenge har stått ”med lua i dat leat min badjelgeahččan mielaset mielde. Stáhtalaš hånden” mens staten og noen nabokommuner har bargosajit sirdojuvvojit eret gielddas. Min eai oppa overkjørt oss etter eget forgodtbefinnende. Statlige árvvoštalage go ásahit ja sirdet almmolaš bargobáikkiid. arbeidsplasser flyttes ut av kommunen. Vi blir ikke Ná ii leat šat. Maŋimuš áiggiid leat vuosttildišgoahtán. Mii tatt med i betraktning ved opprettelse og flytting av leat oahppan ahte fertet leat ángirat ja čuollat áššiideamet offentlige arbeidsplasser. I den siste tiden har vi beale positiivválaččat boahtteáiggis gáibidišgoahtit. Mii leat begynt å ta igjen. Vi har lært at vi må være offensive oaidnán man dehálaš lea ovdánahttit ealáhusaid, kultuvrra og på hugget framover på en positiv måte, og vi har ja giela erenoamášvuođaid. sett viktigheta av å videreutvikle våre fortrinn innen næringer, kultur og språk. Dát leat mielddisbuktán ahte ođđaásaheaddjit leat oaidnán ovdánahttin vejolašvuođaid min gielddas. Dát fas buktá bargosajiid. Lea erenoamáš Dette har ført til at etablerere ser utviklingspotensiale i kommunen vår. somá go suoma ”Mesta”, Tieliikelaitos, lea válljen ásahit Norgga Det igjen skaper nye arbeidsplasser. Det er spesielt hyggelig at det finske vuosttaš kontuvrra min gildii. Tieliikelaitos lea okta Davviriikkaid stuorá- ”Mesta”, Tieliikelaitos har valgt å etablere sitt første kontor i Norge i vår mus entreprenøraásahus. Sii válljejedje Unjárgga gieldda go mii leat kommune. Tieliikelaitos er et av Nordens største entreprenørselskaper. Nuorta-Finnmárkku guovddážis, go min čievrrasis lea buorre kvalitehta Vi ble valgt er fordi Nesseby kommune er knutepunktet i Øst Finnmark, ja loahpas, ja várra deháleamus, min ealáhusovdánahttinbargit leat fordi våre grusforekomster er av høy kvalitet og sist men ikke minst, våre dahkan hui buori barggu. Čáledettiin dán árvvoštallá maiddái Ippcom ansatte innen næringsutvikling har gjort et meget godt arbeid. I skrivende Telekommunikašuvnnasearvi ásahit ossodatkontuvrra Vuonnabahtii. Dát stund vurderer også Telekommunikasjonsselskapet Ippcom AS å etablere buvttášii 8 – 10 bargosaji. Lea maiddái nana buorre gullat ahte ođđa et avdelingskontor i Varangerbotn. Denne etableringen kan bety 8-10 nye buvda rahppo Vuonnabađas. Dás fitnet oastit lašmmohallangálvvuid, arbeidsplasser. Det er også hyggelig å konstaterer at det åpnes en ny vearjjuid ja earáge. butikk som skal selge sportsutstyr, våpen og annet i Varangerbotn.

Dustemadihte dán positiivvalaš ovdánahttima, fertet sáhttit fállat or- For å møte denne positive utviklingen må vi også ha boliger å tilby nye ronbáikkiid ođđa ássiide. Danin hukse gielda dál 10 ođđa ásodaga maid innbyggere. Kommunen bygger derfor nå 10 nye boliger som snart leg- fargga fállat vuovdimii dahje láigoheapmái. ges ut for salg eller utleie.

Eat mii galgga jurddašit dušše ođđaásahemiid. Lea hui dehálaš ovdá- Vi må ikke bare tenke på nyetableringer. Det er svært viktig å også nahttit vejolašvuođaid jo ásahuvvon ealáhusain mat jo gávdnojit gielddas. utvikle potensialet i eksisterende næringsliv i kommunen. Det er derfor Danin leage hui movttidahtti go Unjárgga Meahccesávzzasearvi lea meget gledelig at Nesseby villsaulag har gått i gang med småskala álggahan smávit borramušprodukšuvnna mas vuovdá meahccesávz- matproduksjon og direktesalg av villsaukjøtt i Nesseby. Reiseliv er en zakdbiergguid njuolga oastiide Unjárggas. Mátkeealáhus lea nubbi mii annen næring som er i utvikling. Vi har allerede fått overnattingstilbud lea ovdánahttimin. Mii leat jo ožžon ijastaddanbáikkiid sihke davábeal både på nordsiden og på sørsiden av vår vakre Varangerfjord. Et kurs og ja rávttebeal min čáppa Várjjatvuona. Leat maid plánemin kurssa ja konferansesenter er under planlegging. Vi ønsker å ruste opp Varanger- čoahkkinguovddáža. Mii dáhttut ođasmahttit Vuonnabađa nu ahte šaddá botn slik at det blir attraktivt både for kommunens innbygger, og for de miellagiddevažžan sihke gieldda ássiide ja olbmuide geat johtet meattá. som reiser forbi.

Vuonnamárkanat ja Finnmarksløpet leat ovdamearkan ođđa ja gelddolaš Vuonnamárkanat og Finnmarksløpet er eksempler på nye spennende lágideamit gielddas. Lassin leat mis geasuheaddji fálaldagat numo Ilara arrangementer i vår kommune. I tillegg så har vi populære eksisterende borramušbeaivi ja Sørsiden bygdelaga juovlameassu. Dát lágideamit tilbud som Ilars matdager og Sørsiden bygdelags julemesse. Disse ar- addet positiivva gova Unjárggas olggosguvlui. rangementene får Nesseby på kartet på en positiv måte.

Mis leat ollu aktiivvalaš searvvi gielddas, ja dát barget hui buori barggu Vi har mange aktive lag og foreninger i kommunen som gjør en uvurder- sihke boarrásiidda ja nuoraide. Lea maid movttidahtti go Vuonnabahtii lig innsatt både for unge og gamle. På anleggsiden er det meget gledelig leat ráhkadeamen koanstasuoidne spáppačiekčanšilju, ja doalvvastan- at det blir bygd kunstgressbane i Varangerbotn og travbane i Nesseby. láhtu Unjárgii. Dát doaimmat leat álggahuvvon duššefal danin go searvvit Disse tiltak kan bare settes ut i livet takket være en flott innsats fra lokale leat áŋgiruššan álggahemiid. lag og foreninger.

Mii áigut čuovvulit positiivvalaš buriid mat mis leat. Mii fertet oidnogoahtit Vi skal bygge videre på våre positive fortrinn. Vi må bli mer synlige. Hvis buorebut. Jus eat oidno, de eat gávdno, dahje earát gohčodit min ”ii vi ikke er synlige, så eksisterer vi ikke, eller beskrives som ”ingenting” av maninge”. omverdenen.

Buorit juovllat ja doaimmalaš ođđajahki! God Jul og et aktivt nytt år!

Ráđđealmmái Stian Lindgård Rådmann Stian Lindgård Juovlastállu dahje go- Kongen eller julenis- nagas lea Unjárgga sen er sjef i Nesseby šeaffa

njárgga mánáidgárddemánát eai leat ovttaoaivilis arnehagebarna i Nesseby barnehage er ikke helt Udas gii šeaffan lea. Buohkat dadjet ahte ruovttus Benige om hvem som er sjef og hvor. Det de er gal lea sihke eatni ja áhčči, ja muđui buot ollesolbmot. enige om er at hjemme er det både mamma og pappa, og ellers også alle voksne. Muhtin árvala áhčis olles Norgga šeaffan. Mánát eai jáhke gielddas lea šeaffa, muhto sáhttá gal maid juov- En påstår at pappa er sjef i Norge. Barna tror ikke at lastállu dahje gonagas. Gonagas oktan juovlastáluin kommunen har noen sjef, men det kan jo være kongen leaba goittotge olles máilmme šeaffat. eller julenissen. Kongen og julenissen er iallfall sjefer.

Juovlastállu lea šiega, buktá skeaŋkkaid, muhto Julenissen er snill som kommer med gaver, men bare duššefal šiega mánáide. Joo, buohkat lohket iežaset til snille barn. Og naturligvis, så nær jul er det nok aller leamašan šiegat, ja danin vurdetge oažžut ollu sikrest å si at man har vært snille slik at man får gaver. juovlaskeaŋkkaid. Čállán/tekst: Inger Margrethe Olsen Govva/foto: Bent Johansen