Juletur I Den Gamle By

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Juletur I Den Gamle By Lærervejledning Juletur i Den Gamle By. 1.-7. Klasse Indhold 1. Lærervejledning 2. Dansk jul i 300 år. Benno Blæsild 3. Kort over Den Gamle By 4. Færdselsregler Afvikling af forløbet. Turen her foregår rundt omkring i gader og baggårde, men undgår indendørs udstillinger, da det kan få mange mennesker til at samles for tæt på hinanden. Derfor begynder denne tur ved indgangen, når lærere og elever er kommet igennem billetsalget. Det kan være en god ide at dele klassen op i to hold, hvis der er to lærere med. Juletur i Den Gamle By © Undervisningsteamet 2020 Læreren står for at afvikle forløbet med eleverne, som følges med deres lærer hele vejen gennem turen. Læreren har mulighed for at tilpasse de enkelte spørgsmål til elevernes niveau. Hvis der i klassen er elever, der har andre måder at fejre julen eller en anden højtid på, vil det vil dette undervisningsmateriale være ideelt at bruge til at reflektere overforskelle og ligheder på tværs af religion og kultur. Formål At eleverne får kendskab til historien bag og udviklingen af de traditioner, der knytter sig til fejringen af juleaften i Danmark. At eleverne forstår sammenhængen mellem den kristne jul, dens symboler og den symbolik, der findes i julen. At eleverne får en fornemmelse af og kan adskille det kristne og det verdslige indhold i de danske juletraditioner. Lad eleverne opleve, diskutere og gætte sig frem til svarene på spørgsmålene. Forløbet er tværfagligt og kan med fordel inddrages i følgende fag: Dansk, Kristendom, Historie, Billedkunst HUSK til besøget i Den Gamle By Gennemgå, underskriv og medbring vedhæftede færdselsregler. Print kortet over Den Gamle By til lærerne. Print materialet til ”Juletur i Den Gamle By”. Efterbearbejdning Af hensyn til elevernes læring anbefaler vi, at I gennemgår turen, når I er tilbage på skolen. Snak og reflekter over jeres oplevelser og fokuser gerne på før-nu traditioner og forandringsprocesser i samfundet. Den medfølgende artikel ”Dansk jul i 300 år” giver et godt indblik i baggrunden for den danske juls historie og dens traditioner. Der er desuden en del baggrundsstof om dansk jul og juletraditioner at finde på http://www.dengamleby.dk/jul/ Juletur i Den Gamle By © Undervisningsteamet 2020 Velkommen i Den Gamle By. Undgå trængsel - træk væk fra indgangen og saml eleverne. Begynd med at fortælle lidt om Den Gamle By: ”Den Gamle By er et købstadsmuseum. Husene her i byen blev oprindeligt bygget et andet sted, i en anden købstad. En købstad er en by, hvor der var marked, og hvor man måtte handle. For mere end 100 år siden var der en lærer (Peter Holm), der fik en god ide. Han ville lave et museum med gamle huse, der kom fra en købstad. I starten var der kun få huse og intet museum, men snart fik de samlet flere huse til, og det begyndte at ligne en by. Siden er der kommet rigtig meget mere til, og nu er byen delt op i tre perioder: 1800-tallet, 1927 og 1974. Når man går rundt i gaderne kan man se forskellene på hvordan folk boede. Vi skal nu på Juletur i Den Gamle By, hvor vi skal finde ud af hvordan man holdt jul i 1800-tallet, i 1927 og i 1974. Den lille pige med svovlstikkerne. H.C. Andersen, 1846. Gå til hjørnet Navnløs/Vestergade. Lad eleverne kigge ind ad vinduerne til familien. Enkelte kan gå ind ad døren og se. Spørg eleverne: Hvordan kan man se i huset, at det er ved at være jul? Gå ned ad gaden og ind i Tobaksgården, her kan I læse eventyret om Den Lille Pige med svovlstikkerne. Det var så grueligt koldt; det sneede og det begyndte at blive mørk aften; det var også den sidste aften i året, nytårsaften. I denne kulde og i dette mørke gik på gaden en lille, fattig pige med bart hoved og nøgne fødder; ja hun havde jo Juletur i Den Gamle By © Undervisningsteamet 2020 rigtignok haft tøfler på, da hun kom hjemme fra; men hvad kunne det hjælpe! Det var meget store tøfler, hendes mor havde sidst brugt dem, så store var de, og dem tabte den lille, da hun skyndte sig over gaden, i det to vogne fór så grueligt stærkt forbi; den ene tøffel var ikke at finde og den anden løb en dreng med; han sagde, at den kunne han bruge til vugge, når han selv fik børn. Der gik nu den lille pige på de nøgne små fødder, der var røde og blå af kulde. I et gammelt forklæde holdt hun en mængde svovlstikker og ét bundt gik hun med i hånden. Ingen havde den hele dag købt af hende. Ingen havde givet hende en skilling. Sulten og forfrossen gik hun og så så forkuet ud, den lille stakkel! Snefnuggene faldt i hendes lange gule hår, der krøllede så smukt om nakken, men den stads tænkte hun rigtignok ikke på. Ud fra alle vinduer skinnede lysene og så lugtede der i gaden så dejligt af gåsesteg; det var jo nytårsaften, ja det tænkte hun på. Henne i en krog mellem to huse, det ene gik lidt mere frem i gaden end det andet, der satte hun sig og krøb sammen; de små ben havde hun trukket op under sig, men hun frøs endnu mere og hjem turde hun ikke gå, hun havde jo ingen svovlstikker solgt, ikke fået en eneste skilling. Hendes far ville slå hende, og koldt var der også hjemme, de havde kun taget lige over dem og der peb vinden ind, skønt der var stoppet strå og klude i de største sprækker. Hendes små hænder var næsten ganske døde af kulde. Ak! en lille svovlstik kunne gøre godt. Turde hun bare trække én ud af bundtet, stryge den mod væggen og varme fingrene. Hun trak én ud, "ritsch!" hvor spruttede den, hvor brændte den! Det var en varm, klar lue, ligesom et lille lys, da hun holdt hånden om den; det var et underligt lys! Den lille pige syntes hun sad foran en stor jernkakkelovn med blanke messingkugler. Ilden brændte så velsignet, varmede så godt! Den lille pige strakte allerede fødderne ud for også at varme disse - da slukkedes flammen, kakkelovnen forsvandt, - hun sad med en lille stump af den udbrændte svovlstik i hånden. Juletur i Den Gamle By © Undervisningsteamet 2020 En ny blev strøget, den brændte, den lyste, og hvor skinnet faldt på muren, blev denne gennemsigtig; hun så lige ind i stuen, hvor bordet stod dækket med en skinnende hvid dug, med fint porcelæn, og dejligt dampede den stegte gås, fyldt med svesker og æbler! Og hvad der var endnu prægtigere, gåsen sprang fra fadet, vraltede hen af gulvet med gaffel og kniv i ryggen; lige hen til den fattige pige kom den; da slukkedes svovlstikken og der var kun den tykke, kolde mur at se. Hun tændte en ny. Da sad hun under det dejligste juletræ; det var endnu større og mere pyntet, end det, hun gennem glasdøren havde set hos den rige købmand, nu sidste jul. Tusinde lys brændte på de grønne grene og brogede billeder, som de der pynter butiksvinduerne, så ned til hende. Den lille pige strakte begge hænder i vejret - da slukkedes svovlstikken; de mange julelys gik højere og højere, hun så at de nu var klare stjerner, én af dem faldt og gjorde en lang ildstribe på himlen. "Nu dør der én!" sagde den lille, for gamle mormor, som var den eneste, der havde været god mod hende, men nu var død, havde sagt: når en stjerne falder, går der en sjæl op til Gud. Hun strøg igen en svovlstik mod muren, den lyste rundt om, og i glansen stod den gamle mormor, så klar, så skinnende, så mild og velsignet. "Mormor!" råbte den Lille, "O tag mig med! jeg ved, du er borte, når svovlstikken går ud; borte ligesom den varme kakkelovn, den dejlige gåsesteg og det store velsignede juletræ!" - og hun strøg i hast den hele rest svovlstikker, der var i bundtet, hun ville holde på mormor. Og svovlstikkerne lyste med en sådan glans, at det var klarere end ved den lyse dag. Mormor havde aldrig før været så smuk, så stor; hun løftede den lille pige op på sin arm, og de fløj i glans og glæde, så højt, så højt; og der var ingen kulde, ingen hunger, ingen angst, - de var hos Gud! Men i krogen ved huset sad i den kolde morgenstund den lille pige med røde kinder, med smil om munden - død, frosset ihjel den sidste aften i det gamle år. Nytårsmorgen gik op over det lille lig, der sad med Juletur i Den Gamle By © Undervisningsteamet 2020 svovlstikkerne, hvoraf et knippe var næsten brændt. Hun har villet varme sig! sagde man. Ingen vidste, hvad smukt hun havde set, i hvilken glans hun med gamle mormor var gået ind til nytårs glæde! ”Se det kunne være historien om den fattige pige, vi så i det første hus.” Lad dem reagere på historien. Snak om fattigdom, fattigdomsbegrebet i nutiden, fattigdomsgrænser. Findes der børn/familier i dag, der er så fattige? Gå nu ud i Vestergade igen, og drej til højre. Fortsæt til højre rundt om hjørnet ad Ågade. Gå hen til huset med stiger op til vinduerne. Her kan I kravle op og kigge ind ad vinduerne og se et juletræ som det, den lille pige så i et drømmesyn. Gå til Algade på vej på mod Torvet og find ind i Borgmestergårdens gård. Her fortælles om Peter Faber: ”Der ovre i hjørnet af Borgmestergårdens gårdsplads, hvor døren står åben, der er en fin stue, der skal få os til at tænke på Peter Faber.
Recommended publications
  • Særudstillinger Cisternerne 15.04 – 30.11 Jeppe Hein
    Særudstillinger Cisternerne 15.04 – 30.11 Jeppe Hein: IN IS THE ONLY WAY OUT Møstings Hus 06.01 – 11.02 Milena Bonifacini og Bodil Nielsen: I HUS 17.02 – 01.04 Michael Mørk: Dreamcatcher 07.04 – 20.05 Jytte Rex: Eftersøgning 26.05 – 01.06 Nanna Riis Andersen: Fillings 11.08 – 07.10 Inge Ellegaard – en retrospektiv udstilling: Blomster og Flyvemaskiner 13.10 – 16.12 Christian Schmidt-Rasmussen: Den første morgen Storm P. Museet 27.01 – 23.09 Muser og matroner. Humor og erotik hos Storm P. 06.10 – 21.04 Langt, langt borte i skoven. Tegninger og grafik af Louis Moe Bakkehuset 04.11 - 11.03 Alle vores ting 25.03 – 03.03 Til bords med Kamma Rahbek og H.C. Andersen Alhambra 08.02 – 12.12 25 – en jubilæumsudstilling Undervisningsforløb Storm P. Museet: • Skøre opfindelser (omv, 4. klasse m. eller u. workshop) • De 3 små Mænd og den vidunderlige vandkande (uv-forløb, indskoling, to-sprogede) • Lær at tænke Storm P’sk (uv-forløb, mellemtrin) • Billedfortællinger (uv-forløb, 6. klasse, obligatorisk bånd i samarb. m. Frb. Filmværksted) • Storm P. - Danmarks første tegneserietegner (omv. m. el. u. workshop, mellemtrin og udskoling) • Storm P. opfindelsesværktøj (mat. til besøg på egen hånd) • Totalt latterligt – om humor og satire i bladtegningen (uv-forløb, mellemtrin og udskoling) • Grænseløs humor? Medborgerskab set gennem humor og satire (uv-mat., udskoling) • Hvor går grænsen? (uv.-forløb, udskoling) • Æstetisk læring - Billedanalyse og portrættering (uv.-forløb, 6. klasse) • Tegneserieforløb til sårbare børn (uv.-forløb, mellemtrin og udskoling) • Læsetræning og sprogskoler (uv.-materialer, udskoling) • Magt, modmagt og afmagt (uv.-forløb, samarb.
    [Show full text]
  • P.O. Brøndsted's Relations to the Revival
    P.O. Brøndsted’s relations to the Danish literary, artistic, national and political revival by Niels Henrik Holmqvist-Larsen Introduction: Brøndsted and the so-called and the titles of the papers I decided that some modest Golden Age of Denmark glimpse of the parish pump of Copenhagen with its ru­ Peter Oluf Brøndsted (fig. 1) and his works were im­ ral dependencies in the first half of the 19th Century portant in the cultural life of the so-called Danish might be a subject of some interest in the present con­ Golden Age. Contemporary writers actually sometimes text, especially to non-Danish speakers since much of used this expression, although the honest and decent the material concerning Brøndsted, in spite of the ef­ scientist Hans Christian Ørsted in the heyday of the era forts of Ejnar Dyggve, Otto Mørkholm, Ida Haugsted didn’t like it at all. He wrote to Adam Oehlenschläger and Jacob Isager among others, is still available only about “... the foolish conceit by which many writers in Danish.21 would make our time a Golden Age" .l But Brøndsted This essay is centered around the period after was a dedicated and most learned lover of Greek An­ Brøndsted’s return to Denmark in 1813 from his tra­ tiquity and the Greece of his days. He had a knowledge vels in Greece, and the period after his second return in of - and a feeling for - Greece, and as he communi­ 1832 until his death in 1842.3 My intention is to relate cated both scholarship and sentiments successfully to very briefly some incidents of Brøndsted’s life in his contemporaries we may be allowed to call his con­ Copenhagen and to write about some of his very many tribution to the Zeitgeist a golden one.
    [Show full text]
  • Encyklopédia Kresťanského Umenia
    Marie Žúborová - Němcová: Encyklopédia kresťanského umenia Daňo Juraj - (2007) do výtvarného života vstúpil tesne po 2. svetovej vojne; v tvorbe prekonal niekoľko vývojových zmien, od kompozícií dôsledne a detailne interpretujúcich farebné a tvarové bohatstvo krajiny, cez krajinu s miernou farebnou, tvarovou i rukopisnou expresionistickou nadsádzkou, až ku kompozíciám redukujúcim tvary na ich geometrickú podstatu; tak v krajinárskych, ako aj vo figurálnych kompozíciách, vyskytujúcich sa v celku jeho tvorby len sporadicky, farebne dominuje modro – fialovo – zelený akord; po prekonaní experimentálneho obdobia, v ktorom dospel k výrazne abstrahovanej forme na hranici informačného prejavu, sa upriamoval na kompozície, v ktorých sa kombináciou techník usiloval o podanie spoločensky závažnej problematiky; vytvoril aj celý rad monumentálno-dekoratívnych kompozícií; od roku 1952 bol členom východoslovenského kultúrneho spolku Svojina, zároveň členom skupiny Roveň; v roku 1961 sa stal členom Zväzu slovenských výtvarných umelcov; od roku 1969 pôsobil ako umelec v slobodnom povolaní; v roku 1984 mu bol udelený titul zaslúžilého umelca J. Daňo: Horúca jeseň J. Daňo: Za Bardejovom Heslo DANO – DAR Strana 1 z 22 Marie Žúborová - Němcová: Encyklopédia kresťanského umenia J. Daňo J. Daňo: Drevenica Heslo DANO – DAR Strana 2 z 22 Marie Žúborová - Němcová: Encyklopédia kresťanského umenia J. Daňo: J. Daňo Heslo DANO – DAR Strana 3 z 22 Marie Žúborová - Němcová: Encyklopédia kresťanského umenia J. Daňo: Ulička so sypancom J. Daňo: Krajina Daňový peniaz - Zaplatenie dane cisárovi dánska loď - herring-buss Dánsko - dánski ilustrátori detských kníh - pozri L. Moe https://en.wikipedia.org/wiki/Category:Danish_children%27s_book_illustrators M Christel Marotta Louis Moe O Ib Spang Olsen dánski krajinári - Heslo DANO – DAR Strana 4 z 22 Marie Žúborová - Němcová: Encyklopédia kresťanského umenia http://en.wikipedia.org/wiki/Category:Danish_landscape_painters dánski maliari - pozri C.
    [Show full text]
  • Den Braendende Fakkel. Om Dobbeltgrebet I Knud Lyne
    Denne afhandling er af Det Humanistiske Fakultet ved Helsingfors Universitet antaget til forsvar for den filosofiske doktorgrad. Forsvaret finder sted den 15. maj 2008 kl. 12 i Auditorium XIII i Helsingfors Universitets hovedbygning. ASGER ALBJERG Den brændende Fakkel OM DOBBELTGREBET I KNUD LYNE RAHBEKS LIV OG REVOLUTIONSROMAN Det var en smuk, tyk stok med kugleformet håndtag. Lige under håndtaget fandtes en bred sølvring, næsten en tom- me i tværmål, hvorpå stod indgraveret ”Til James Mortimer, M.R.C.S.*) fra hans venner ved C.C.H.” og nedenunder års- tallet ”1884”. Det var netop sådan en stok, som man ville vente at finde i en gammeldags huslæges besiddelse – vær- dig, solid og tillidsvækkende. ”Nå, Watson, hvad får De så ud af den?” Holmes sad med ryggen til mig, og jeg havde ikke på nogensomhelst måde tilkendegivet, hvad jeg var optaget af. *) Member of the Royal College of Surgeons. Sir Arthur Conan Doyle, Baskervilles Hund 1 INDHOLD TAK TIL · 5 FORBEMÆRKNING Gik alle konger frem i rad? · 6 Kapitel I IND I HISTORIEN 1. I kareten den 7. februar 1800 i København – om aftenen · 14 2. Revolutionens død · 18 3. Venskabets død · 28 4. Bakkehus og oplysning · 33 5. I kareten sidder Rahbek i midten... · 49 Kapitel II INDLEDNING OM HISTORIEN, FRIHEDEN OG DYDEN 1. Forerindringens emne: En tiårig jordbrand a: Blod og tolerance · 54 b: Borger, stat, nation, fædreland · 55 c: Revolutionens Hvorfra? Hvordan? Hvorhen? · 59 2. Forerindringens bedrift: En demonstration af kunsten at ride på to heste · 60 3. Romanen som historiens udsigtspunkt: Rahbeks opfindelse? · 62 4. Tredje udgave af Haandbog i den europæiske Statshistorie (1805): Forventningerne, der gik i vasken · 72 5.
    [Show full text]
  • Frederiksbergmuseerne
    Frederiksbergmuseerne CVR-nr. 82 33 04 10 Årsregnskab 2017 Godkendt på bestyrelsesmødet den 2. maj 2018 Dirigent: …………………………………………………………… Frederiksbergmuseerne Årsregnskab 2016 2017 Indhold Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors revisionspåtegning 3 Ledelsesberetning 6 Virksomhedsoplysninger 6 Forord Årsregnskab 1. januar – 31. december Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balance Noter 60548176 / 31434182 / Årsregnskab 2017 1 Frederiksbergmuseerne Årsregnskab 2016 2017 Ledelsespåtegning Bestyrelse og ledelsen har dags dato behandlet og godkendt årsregnskabet for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2017 for den selvejende institution Frederiksbergmuseerne. Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om mu- seer m.v. og nr. 1701 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af museets aktiver, passiver og finansielle stil- ling pr. 31. december 2017 samt af resultatet af museets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2017, og vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre for- skrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. København, den 2. maj 2018 Ledelsen: Astrid la Cour Bestyrelse: Christian Have Lise Hækkerup Julie Sommerlund formand Ulrikka Gernes Maria Eichhorn Peter Nørgaard-Larsen Simon Aggesen Morten Jung Claus Wagenblast-Franck 2 Frederiksbergmuseerne Årsregnskab 2016 2017 Den uafhængige revisors revisionspåtegning Til bestyrelsen i Frederiksbergmuseerne Konklusion Vi har revideret årsregnskabet for Frederiksbergmuseerne for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2017, der omfatter resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis.
    [Show full text]
  • Kamma Rahbek Og Livet På Bakkehuset
    Kamma Rahbek og livet på Bakkehuset Kamma Rahbek Finale.indd 1 30/11/2018 12.31 ”Hvem veed, hvor meget man endnu her vil faae at læse, som man kommer til at blive rød over?” Kamma Rahbek (Knud Lyne Rahbek: Erindringer. V. Kbh. 1829. 175) Kamma Rahbek Finale.indd 2 30/11/2018 12.31 Kirsten Dreyer Kamma Rahbek og livet på Bakkehuset Et kulturelt miljø i Guldalderen Syddansk Universitetsforlag 2018 Kamma Rahbek Finale.indd 3 30/11/2018 12.31 © Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2018 Sats og omslag: Dorthe Møller, Unisats Aps Trykt af Specialtrykkeriet Arco A/S ISBN 978 87 408 3130 6 Kamma Rahbek og livet på Bakkehuset er trykt med støtte fra: Alfred Goods Fond Augustinus Fonden Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse Oda og Hans Svenningsens Fond Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat Velux Fonden Billede side 8: Silhouet af Kamma Rahbek klippet af F.L. Schmitz 1805. Omgivet af en blomsterranke 1883. (Det Kongelige Bibliotek). Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden mangfoldiggørelse af denne bog er kun tilladt med forlagets tilladelse eller ifølge overenskomst med Copy-Dan. Syddansk Universitetsforlag Campusvej 55 5230 Odense M www.universitypress.dk Kamma Rahbek Finale.indd 4 30/11/2018 12.31 Indhold Forord 7 Indledning 9 En gård i Nørregade 19 Kamma kom og blev i betragtning 45 Hvo kender ej det kære Bakkehus 77 Alle blomsters kærlige veninde 91 Adagiospilleren og Atair 117 Den Spanske 173 Den store Ole og Onkel Job 225 Udgiveren og ”Grevebarnet” 265 Bakkelsesbæstet, den Grandiose og den uomvendte Adam 301 Blomsterpigerne og Kunst-Commerzen 321 Staal-Jensen, Den store Klodrian og Der kleine Declamator 345 Go’ Søster og de sidste år 367 Bakkehussproget 393 Forkortelser 429 Litteraturfortegnelse 433 Personregister 441 Kamma Rahbek Finale.indd 5 30/11/2018 12.31 Kamma Rahbek Finale.indd 6 30/11/2018 12.31 Forord Ved udgivelsen af Kamma Rahbek og livet på Bakkehuset.
    [Show full text]
  • Den Schimmelmanske Salon, Friederike Bruns Atelier Og Kamma Rahbeks Stue: Salonværtinders Ændrede Muligheder for at Deltage I Videndeling I Perioden 1751-1835
    EVA VESTERGAARD Den Schimmelmanske Salon, Friederike Bruns Atelier og Kamma Rahbeks Stue: Salonværtinders ændrede muligheder for at deltage i videndeling i perioden 1751-1835 Artiklen beskriver, hvordan salonkulturen ændrede form og indhold i perioden 1751 - 1835. For ikke at træde uden for de accepterede normer måtte salonværtinderne gennem perioden ændre deres måde opsøge og formidle viden. Salon- værtinderne Charlotte Schimmelmann, Friederike Brun og Kamma Rahbek havde i deres netværk adgang til tidens mest moderne og nyskabende mennesker inden for kulturlivet i Europa. Den viden de tilegnede sig fra disse mennesker, vide- reformidlede de til Københavns politiske, økonomiske og kulturelle elite. Overgangen fra oplysningstiden til romantik- ken fik stor betydning for, hvordan salonværtinderne kunne agere som formidlere af denne viden. Af Eva Vestergaard Charlotte Schimmelmann, Friederike Brun og Kamma Kvinder som centrale kulturformidlere og Rahbek levede i en periode, hvor man gik fra et meningsdannere er nok ikke det de fleste forbinder samfund med en embedsaristokratisk elite, der var med den tidlig moderne periode af historien. Ikke desto påvirket af oplysningstiden, til et samfund med en mindre var det tilfældet med en række borgerlig elite, der var påvirket af romantikken. Det overklassekvinder i slutningen af 1700-tallet og starten betød at en ny klasses normer og en ny opfattelse af køn af 1800-tallet. Tre af disse kvinder var Charlotte og kønnenes roller blev idealet. Denne overgang fik Schimmelmann, Friederike Brun og Kamma Rahbek. betydning for, hvordan salonværtinderne kunne De formåede alle tre at placere sig centralt i netværk indsamle og formidle viden. Ændring i kønsopfattelsen bestående af store kulturelle personligheder og og kvindesynet i perioden gør, at kvinderne blev mere magtfulde mennesker.
    [Show full text]
  • Medd. 1997, Kirmmse
    " "1 AM A FRIEND OF DIFFICULTIES OR after him. It will mean that his provocativeness has " And: been forgotten and that he has become domesticated You KIERKEGAARD AGAINST "CTHE OTERIES common man! ... For the sake of God in and has therewith lost his capacity to awaken Heaven and by everything that is holy, there is BY BRUCE H. KIRMMSE offense.) one thing I implore you to do: Avoid the pastors, Just listen to Kierkegaard's reply to our above­ avoid them, these disgusting creatures, whose way mentioned question about Christian countries, the of making a living is to hinder you from even "No, it is the cultivated and well-ta-do class, if not question is whether there is a Danishness which People's Church, etc.: becoming aware of what true the aristocrats, then at any rate the aristocratic exists quite apart from Christianity. Christianity is, and in so doing to transform And what is the relationship between an inherited you - befogged with bourgeoisie - they must be targeted, that is where All this business about Christendom, Christian nonsense and illusions 1 body of cultural material, a society's collective conti­ - into what they under­ the prices in the salon must be jacked up" states, countries, a Christian world, State Church, stand by a true Christian: nuity, and the existence of an individual person in a paying member of the People's Church, etc. is removed from reality by State Church, the People's the present? Church, etc.3 1. INTRODUCTION the power of imagination. It is an imaginary con­ The above questions can best be answered in con­ struction, and from a Christian point of view, it is Let us start by raising a few questions.
    [Show full text]
  • Download Download
    Digitalt særtryk af FUND OG FORSKNING I DET KONGELIGE BIBLIOTEKS SAMLINGER Bind 53 2014 With summaries KØBENHAVN 2014 UDGIVET AF DET KONGELIGE BIBLIOTEK Om billedet på smudsomslaget se s. 67. Det kronede monogram på kartonomslaget er tegnet af Erik Ellegaard Frederiksen efter et bind fra Frederik 3.s bibliotek Om titelvignetten se s. 171. © Forfatterne og Det Kongelige Bibliotek Redaktion: John T. Lauridsen Redaktionsråd: Else Marie Kofod Erland Kolding Nielsen Anne Ørbæk Jensen Marie Vest Fund og Forskning er et peer-reviewed tidsskrift. Trykt på Munken Premium Cream 13, 115 g Dette papir overholder de i ISO 9706:1994 fastsatte krav til langtidsholdbart papir. Nodesats: Dansk Center for Musikudgivelse & Jakob K. Meile Grafisk tilrettelæggelse: Lene Eklund-Jürgensen & Jakob K. Meile Tryk og indbinding: SpecialTrykkeriet, Viborg ISSN 0069-9896 ISBN 978-87-7023-129-9 LÜBECK LIGGER SYD FOR KASSEL Omkring to breve fra Kamma Rahbek og et mindedigt af Friederike Brun af Kirsten Dreyer 2012 erhvervede Det Kongelige Bibliotek to breve fra Kamma Rah- I bek til præsten og digteren C.J. Boye dateret 20. november og 25. december uden år. Trods manglende årstal – en skødesynd Kamma som regel gjorde sig skyldig i – lader brevene sig dog af indholdet tidsfæste til 1826, idet de handler om Boyes oversættelse til dansk af et mindedigt på tysk, forfatterinden Friederike Brun skrev i anledning af digteren Jens Baggesens død 3. oktober og Kamma Rahbeks rolle som litterær mellemmand. De indgår i en lille korrespondance på i alt 6 breve, og de har været citeret eller omtalt i forbindelse med Baggesen og fru Bruns venskab, men aldrig trykt i deres helhed, ligesom det er tilfældet med Boyes breve til Kamma.
    [Show full text]
  • Nordiske Studier I Leksikografi
    NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI Titel: Leksikografi og excentricitet Forfatter: Jens Axelsen Kilde: Nordiske Studier i Leksikografi 2, 1993, s. 18-28 Rapport fra Konference om leksikografi i Norden, 11.-14. maj 1993 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/nsil/issue/archive © Nordisk forening for leksikografi Betingelser for brug af denne artikel Denne artikel er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra den. Følgende betingelser skal dog være opfyldt: Citatet skal være i overensstemmelse med „god skik“ Der må kun citeres „i det omfang, som betinges af formålet“ Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives, jf. ovenstående bibliografiske oplysninger. Søgbarhed Artiklerne i de ældre Nordiske studier i leksikografi (1-5) er skannet og OCR-behandlet. OCR står for ’optical character recognition’ og kan ved tegngenkendelse konvertere et billede til tekst. Dermed kan man søge i teksten. Imidlertid kan der opstå fejl i tegngenkendelsen, og når man søger på fx navne, skal man være forberedt på at søgningen ikke er 100 % pålidelig. Leksikografi og excentricitet Jens Axelsen På et af de "morsomme" skilte man kan købe til ophængning på kontorer står der: "Man behøver ikke være tosset for at arbejde her, men det hjælper." Jeg har sommetider spe­ kuleret på om denne sentens også kan bruges om leksikografi: "Man behøver ikke være tosset for at dyrke leksikografi, men det hjælper", for når man ser tilbage i historien fin­ der man adskillige eksempler på excentriske leksikografer: vor store forgænger Dr John­ son var bestemt ikke helt almindelig, og også i hans leksikografiske arbejde er der glimt af excentricitet. Velkendt er hans definition af lexicographer: "A writer of dictionaries, a harmless drudge", og af oats: "A grain which in England is generally given to horses, but in Scotland supports the people".
    [Show full text]
  • Adam Oehlenschlaeger
    Fra serien : Set Nedefra Af Jørgen Olsen En ‘betragtning’ OM, ----- ----- Adam Oehlenschlæger (1779 - 1850) Indholdsfortegnelse : Indledning: ------------------------ side 1 - 2 Barndom og skolegang: ------ side 2 - 5 Ungdomslivet: ------------------- side 5 - 12 Udlandsrejsen 1805-09: ------- side 12 - 15 Perioden 1810-30: ------- ------- side 16 - 18 Fra 1830 til hans død 1850: -- side 18 - 22 Appendiks ------------------------ side 22 - 23 ------------------------------------------------------------------------ Indledning Adam Gottlob Oehlenschlæger var en central person i 1800-tallets litteratur. Han var desuden et samlingspunkt for andre litterære personer på den tid. Det var i en tid med opbrud og stor litterær udvikling. Han introducerede romantikken i Danmark, og fornyede det digteriske sprog, og fik i sin levetid den store anerkendelse, at blive kaldt Danmarks ‘digterkonge’. Han blev endda i 1829 i Lunds domkirke, hædret med laurbærkrans som ‘Nordens digterkonge’. --- De fra vor egen tid mest kendte romantiske digte af ham, er vel nok vor folkelige nationalsang ‘Der er et yndigt land’ fra ‘Samlede digte’ 1824, og ‘Guldhornene’ fra digtsamlingen ‘Digte’ fra 1803. Han var søn af organist ved Frederiksberg Kirke Joachim Conrad Oehlenschläger (1748-1827) og hans mor var Martha Marie født Hansen (1745-1800). Faderen kom fra Slesvig til København, og kom til at arbejde for kongen ved Frederiksberg Slot. Det var her Adam og hans søster Sophie voksede op. Sophie (1782-1818) blev i 1802 gift med A. S. Ørsted, der var jurist og politiker, bror til den nok mere kendte fysiker H. C. Ørsted. Faderens familie kom som nævnt fra Slesvig, nærmere betegnet en lille by nær Echernførde. Her har hans slægt levet gennem et par århundreder, inden han som tyveårig kom til København.
    [Show full text]
  • Chr. Grünwald: Nye Træk Til Belysning Af Bakkehuset
    Nye Træk til Belysning af Bakkehuset Af Chr. Griinwald »Da jeg ... har tilstaaet adskillige Ubesindigheder, Daarskaber, Ungdomsstreger, som jeg er saare langt fra at besmykke, men som, man muligt kunde finde, jeg bedre kunde have fortiet, tillade man mig blot at spørge : havde da dette Skrift endnu været et sandru Skilderi af mig selv ?« (Rahbeks Erindringer II Bd. : i Tilegnelsen til J. P. Mynster). EN 22. APRIL 1830 'døde Knud Lyne Rahbek, 6g Aar gam- D mel, paa Bakkehuset, hvor han siden sit 27. Aar havde boet til Stadighed — det Sted, han fra Ungdommen af var kommet til at elske. Efter Kamma Rahbeks Død 5 Fjerdingaar forinden var han blevet en stille og ensom Mand, tynget af Sorg og trange Kaar. Som det havde været et af Kamma Rahbeks sidste Ønsker, blev han trofast plejet og passet af Ophelia Drewsen' — »Bakkehusets Datter« —, men hans Lismod var brudt. H. C. Andersen, der sam- men med Rahbek har staaet ved Kamma Rahbeks Grav paa Frederiksberg Kirkegaard, fortæller i et Brev' 4o Aar senere til Just Mathias Thiele; hvorledes »Synet af den stille, betagne, gamle Rahbek« dybt bevægede ham. Ved flere Lejligheder havde Rah- bek ogsaa selv udtalt, at han ikke haabede, han maatte leve altfor længe. Det skulde da heller ikke ske. I Slutningen af Marts 1830 maatte Rahbek gaa tilsengs af en stærk Forkølelse med Hoste og Feber. Han kom ikke mere ud fra sit Soveværelse — nu Bakkehusmuseets Kontor i Hovedfløjens Stueetage med Udsigt til Gaardspladsen med Mindestøtten og Kastanien.Ophelia Drewsen havde, faa Dage før Døden indtraf, staaet ved et af Vinduerne og til den sengeliggende Rahbek ud- trykt Glæde paa hans Vegne over et øsende Regnvejr, hvor Vandet drev nedover Gaardspladsen, og hvortil Rahbek svarede, at det NYE TRÆK TIL BELYSNING AF BAKKEHUSET 141 Syn oplevede han vist ikke mere.' Kort efter bar det ogsaa mod Slutningen.
    [Show full text]