Andreas Fayes Brevveksling Med Adam Og Christiane Oehlenschlåger

Jan Faye Braadland

Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger

Skrip nn 2. Forarbeider til biografi om Andreas Faye (1802-69)

Tekstforlaget Oslo, juni 1995

« *

Jan Faye Braadland

Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger

Skrift nn M Forarbeider til biografi om Andreas Faye (1802-69)

NBR-DEPOTBIBLIOTEKET POSTBOKS 278 - 6601 MO

Tekstforlaget Oslo, juni 1995 JAN FAYE BRAADLAND

Mannen i månen. Roman 1982 «SINNSSYKEASYLET» . Roman 1984 Skrik fra et rustent hjerte. Antologi 1990,1992 Kort beskrivelse av Fayes autografsamling i Aust-Agder-Arkivet, Arendal. Skrift nr. 1/1995

Silhuetten av Christiane Oehlenschlåger på forsiden er gjengitt etter UDE OG HJEMME, Nordisk Illustreret Ugeblad, nr. 258, Søndagen den 10. September 1882

Skriftet er utgitt med støtte fra Aust-Agder-Arkivet i Arendal.

Avfotografering til privat bruk eller videre reproduksjon er ikke tillatt uten etter skriftlig avtale med rettighetshaveren.

® Jan Faye Braadland 1995 ® Tekstforlaget 1995 Kopi/innbinding: PHOTOSTAT LYSKOPI A/S, Oslo ISBN 82-992312-2-1 Forord

Undertegnede arbeider med et omfattende biografiprosjekt om presten, historikeren og folkeminnesamleren Andreas Faye (1802-69), bl.a. støttet i form av et prosjektstipend på kr. 40.000,- fra Den norske Forfatterforening i 1992.

Denne skriftserien er et resultat av mer enn 5 års grunnforskning omkring Norges første store folklorist. Mange av resultatene fra dette arbeidet, og flere av de historiske funn som er avdekket, vil trolig ha verdi både for forskere og privatpersoner, men lar seg vanskelig gjengi i sin helhet i selve biografien. En del av dette grunnlagsmaterialet vil derfor utkomme som fortløpende, nummererte skrifter i begrensede opplag. Noen av skriftene kan bli revidert og utkomme i nye utgaver, mens andre igjen vil bli bearbeidet som artikler eller delvis gjengitt i biografien.

Skrift nra 2 gjengir brevvekslingen mellom Andreas Faye og Adam og Christiane Oehlenschlåger. Bare ett av de tretten brevene er tidligere blitt publisert, og to originale brev fra Adam Oehlenschlåger trykkes for første gang. Brevvekslingen som helhet gir viktige bidrag til deler av familien Oehlenschlågers samlede biografi i perioden 1829 til 1838. Den avdekker også at Faye var en viktig leverandør av Oehlenschlågers verker på Sørlandet. Dette faktum sannsynliggjør også en mulig sammenheng mellom Faye som leverandør og Henrik Ibsens lesning av Oehlenschlågers verker under Grimstad-tiden fra 1844-50. Skriftet belyser videre Fayes innflytelse både på Oehlenschlågers og Ibsens diktning.

Jeg vil spesielt takke fagkonsulent Erik Henning Edvardsen ved Ibsen-museet i Oslo for å ha lest korrektur på de originale håndskriftene og kommet med nyttige, supplerende opplysninger. Også enkelte synspunkter angående Henrik Ibsen i kapittel 5 er jeg kommet frem til i samtaler med Edvardsen.

Forespørsler om skriftet kan rettes til Tekstforlaget, Postboks 5269 Majorstua, 0303 OSLO.

Oslo, juni 1995

Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

Innhold

Forord

Del I: Omkring brevvekslingen

1 . Innledning 9 2. Arkivopplysninger 10 3 . Bidrag til familien Oehlenschlågers biografi 11 3.1 Oehlenschlågers Yngling 3.2 En elskelig Qvinde 3.3 Norgesrejsen 4. Viktig leverandør av Oehlenschlågers verker på Sørlandet 24 5. Faye, Oehlenschlåger og Ibsen 27 6. Kommentarer til transkripsjonen av brevene 35

Del II: Brevene

Brev nr. 1. Christiane Oehlenschlåger til Andreas Faye 28.09.1829 39 Brev nr. 2. Adam Oehlenschlåger til Andreas Faye 06.04.1830 41 Brev nr. 3. Adam Oehlenschlåger til Andreas Faye 01.08.1832 (ikke tidligere trykt) 42 Brev nr. 4. Christiane Oehlenschlåger til Andreas Faye 28.10.1832 43 Brev nr. 5. Christiane Oehlenschlåger til Andreas Faye 25.07.1833 45 Brev nr. 6. Andreas Faye til Adam Oehlenschlåger 06.09.1833 47 Brev nr. 7 Christiane Oehlenschlåger til Andreas Faye 27.02.1834 48 Brev nr. 8. Christiane Oehlenschlåger til Andreas Faye 07.08.1834 52 Brev nr. 9. Christiane Oehlenschlåger til Andreas Faye 23.06.1835 56 Brev nr. 10. Christiane Oehlenschlåger til Andreas Faye 24.11.1836 59

5 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

Brev nr. 11. Andreas Faye til Christiane Oehlenschlåger 21.09.1837 61 Brev nr. 12. Christiane Oehlenschlåger til Andreas Faye 10.12.1837 63 Brev nr. 13. Christiane Oehlenschlåger til Andreas Faye 23.10.1838 69

Litteratur 73

Bilag nr. 1. Faksimile av Prometheus fra november 1833 77 Bilag nr. 2. Faksimile av Oehlenschlågers Norgesrejsen 1834 79 Bilag nr. 3. Faksimile av Charlottes navnetrekk i Leipzig 10. mai 1831 81 Bilag nr. 4. Oehlenschlågers brev til Lyder Sagen 04.07.1825 (ikke tidligere trykt) . . 83

6 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

Del I: Omkring brevvekslingen

Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

1. Innledning

I en tid da musikalen Aladdin, bygd på Adam Oehlenschlågers versedrama fra 1805 (første gang oppført i april 1839), tegner seg til å bli årets store publikumssuksess i dansk teaterliv, og dansken Jens Peter Keld legger siste hånd på registerbindet til Oehlenschlågers samlede brevutgave, fortoner utgivelsen av denne brevvekslingen seg som litt av en utfordring. Brevvekslingen mellom Andreas Faye og Adam og Christiane Oehlenschlåger gir viktige bidrag til familien Oehlenschlågers samlede biografi i perioden 1829 til 1838, f.eks. omstendigheter omkring Charlottes død, dikterkongens sorg over tapet av sin datter og Maries forlovelse med den franske litteraten Xavier Marmier. Men det er først og fremst en kontinuitet i beskrivelsen av hendelser og personer som berettiger en utgivelse av brevene. Christiane Oehlenschlåger fremstår som en åpen og varm kvinne i brevene til Andreas Faye, som hun kun traff et par ganger i 1828 og 1831. Det virker som han ble en fjern fortrolig, en hun kunne åpne seg for, dele sin gleder og sorger med. For ham var hun, ifølge Faye selv; "en elskelig Qvinde, som lige til hendes Død hædrede mig med sit moderlige Venskab". Brevvekslingen avdekker dessuten at Andreas Faye var en viktig leverandør av Adam Oehlenschlågers verker på Sørlandet. 21 subskribenter er ikke noe übetydelig antall på den tiden, og et rikholdig utvalg Oehlenschlåger-titler gjenfinnes i flere private bibliotek, lokale boksamlinger og leseselskaper i Arendalsområdet. Dette faktum gir grunnlag for å anta at det kan være en sammenheng mellom Faye som leverandør og Henrik Ibsens lesning av Oehlenschlågers verker under Grimstad-tiden fra 1844-50. Både Fayes Norske Sagn og Oehlenschlågers diktning øvde en betydelig innflytelse på Ibsens ungdomsdiktning.

9 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

2. Arkivopplysninger

Brevvekslingen mellom Andreas Faye og Adam og Christiane Oehlenschlåger består av 13 brev som er transkribert og gjengitt i dette skrift. 9 av disse brevene er fra Christiane Oehlenschlåger til Andreas Faye (brev nr. 1,4, 5, 7, 8, 9, 10, 12 og 13). Det er 2 brev fra Adam Oehlenschlåger til Andreas Faye (brev nr. 2 og 3), 1 brev fra Andreas Faye til Adam Oehlenschlåger (brev nr. 6) og 1 brevkonsept fra Andreas Faye til Christiane Oehlenschlåger (brev nr. 11). Dette gir naturligvis en svært skjev fordeling mellom brevskriverne, men samlet sett gir de likevel viktige bidrag både til Oehlenschlåger og Fayes biografier. Etter Fayes nummerering av brevene fra Christiane å dømme er dette en tilnærmet komplett samling brev. Mye tyder også på at Faye har skrevet flere brev til Adam Oehlenschlåger enn det ene som gjengis her, men både disse brevene og alle Fayes brev til Christiane, med unntak av et brevkonsept, synes å være tapt for ettertiden. Originalbrevene finnes dels i Privatarkiv nr. 15 ("Fayes samlinger") på Riksarkivet i Oslo (brev nr. 5, 7, 8, 9, 10), i Fayes familiearkiv i Aust-Agder-Arkivet i Arendal (brev nr. 1, 11, 12, 13), i Bergen Museums samlinger (brev nr. 3 og 4) og i Håndskriftafdelingen ved Det kongelige bibliotek i København (brev nr. 6). Bare brev nr. 2 fra Adam Oehlenschlåger til Andreas Faye 06.04.1830 er tidligere trykt. Det andre brevet fra Adam Oehlenschlåger til Faye har hittil ikke vært kjent (brev nr. 3). Et annet ukjent Oehlenschlåger-brev til Lyder Sagen 04.07.1825, som befinner seg i Fayes autografsamling i Aust-Agder-Arkivet, gjengis her i Bilag nr. 4 hovedsakelig som en nyhet. Men brevet viser også at Adam Oehlenschlåger i vennen Lyder Sagen (1777-1850) hadde en viktig leverandør av sine verker på Vestlandet, foruten at han i brevet uttrykker en lengsel; "engang i mit Liv maa jeg dog ogsaa see det kiære Norge". For mer detaljerte arkivreferanser vises til fotnoteopplysninger under de enkelte brev i Del II og Bilag nr. 4.

10 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

3. Bidrag til familien Oehlenschlågers biografi

Den danske dikteren Adam Gottlob Oehlenschlåger, ble født 14. november 1779 og døde 20. januar 1850. Han debuterte med Digte i 1803. Foreldrene var Joachim Conrad Oehlenschlåger (1748-1827), organist i Frederiksberg kirke, senere slottsforvalter, og Martha Marie Hansen (1745-1800). Oehlenschlåger giftet seg 17. mai 1810 i Gentofte med Christiane Elisabeth Georgine Heger, født 28. juli 1782 i København og død 7. juli 1841 på Frederiksberg. Hun var søster av bibliotekar Carl Johan Heger (1771-1836) og skuespiller Jens Stephan Heger (1769-1855), samt Karen Margrethe ("Kamma") Rahbek (1775-1829). Foreldrene var assessor, senere konferensråd, Hans Heger (1747-1819) og Anna Louise Drewsen (1751-1799). Det var kort tid etter morens død at Adam Oehlenschlåger traff Christiane Heger hos ekteparet Rahbek på Bakkehuset utenfor København. Søsteren Kamma var gift med den kjente litteraten Knud Lyhne Rahbek (1760-1830). Ekteparets gjestfrie hjem ble etter hvert et begrep i dansk kulturhistorie. I Dansk biografisk leksikon hevder Vilhelm Andersen at Adam Oehlenschlåger i perioden 1810-20 fortsatte sin diktning under fattige og fortrykte kår i hjemmet. Hans husførsel var kostbar, og familien forøkte seg hurtig. Datteren Charlotte ble født i 1811, sønnene Johannes Wolfgang i 1813 og William i 1814 og datteren Marie Louise i 1818. Det heter videre om hans hustru, "den heroiske Christiane", at hun ikke visste noen ting om det å spare, hverken seg selv eller annet. Adam Oehlenschlåger skrev da kun for å tjene penger, hevder Andersen. Denne epoken i dikterens liv, da kritikken fra Jens Baggesen (1764-1826) bølget som høyest, omtales ofte som "hans begyndende Manddomsdigtning". Etter at Baggesen forlot Danmark i 1820, inntrådte en pause i Oehlenschlågers produksjon. Denne perioden utfylte han dels med utgivelser av sine eldre dikt, dels med nye arbeider av mer flyktig natur utover i tiåret: syngespill, romaner og skuespill. Tragedien Væringene i Miklagaard, som året etter Baggesens død kom med i Skuespil 1827, utløste en langvarig kritikk fra Johan Ludvig Heiberg (1791-1860) av Oehlenschlågers litterære produksjon.

11 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

3.1 Oehlenschlågers Yngling

Det er altså på denne tiden, da Adam Oehlenschlåger var utsatt for kraftig kritikk i hjemlandet og ble hyldet i nabolandet Sverige, at den nylig uteksaminerte cand. theol. Andreas Faye første gang traff Adam og Christiane Oehlenschlåger under en reise til København fra 4. august til 28. september 1828. Fayes beundring for Dannerdikteren var stor og varte livet ut. I Oehlenschlågers verker fant nok også den unge presten stoff, og ikke minst inspirasjon, til det arbeidet han hadde påbegynt på flere fotturer i Norge sammen med medstudenter i årene 1824 og 1825, og som i 1833 skulle munne ut i utgivelsen av landets første folkeminnebok, Norske Sagn. I brev nr. 1 skriver Christiane Oehlenschlåger: "Deres Varme for Digteren havde lært mig den unge Nordmand at kiende, skiøndt at Deres Begeistring var saa stor at selv et Brev fra Oehlenschlågers Kone var Dem kiært, dette saae jeg først af Deres hiertelige Linier. " Og dikteren selv er heller ikke überørt av Fayes beundring i brev nr. 2: "En af de største Glæder en Digter har, er at see hvorledes han med sine Sange har giort Indtryk paa et ædelt ungdommeligt Hierte, og hvorledes en Yngling med Ild og Kraft slutter sig til ham. " Og videre: "De, kiæreste Faye er en saadan Yngling! Det glæder Dem at giøre mig Tienester, som det kunde være dem selv, og De regner mig det til Fortieneste, at jeg giør Brug af Deres Forekommenhed."

Det var jernverkseier Jacob Aall (1773-1844) på Nes som hadde støttet Fayes reise til København økonomisk og sendt med et anbefalingsbrev til biskop, historiker og filolog Peter Erasmus Muller (1776-1834). Faye hadde flere samtaler med Sagabibliothek'ets far (utgitt 1817-20) og var ofte på besøk hos biskopens familie under oppholdet i København. Han innledet også livslange vennskap med sønnene Otto Frederik Muller (1807-82) og Carl Ludvig Muller (1809-91). Og veien fra lærde samtaler med biskopen til familien Oehlenschlåger i Bispegaardens stueetasje var heller ikke lang. Der hadde familien bodd siden 1820, men da biskop Muller døde i 1834 måtte de flytte til Vestergade. Da skulle den tidligere biskop Friedrich Munters enke overta Oehlenschlågers leilighet. Christiane Oehlenschlåger beskriver flyttingen i et brev

12 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995 til Faye datert 23. juni 1835: "Vi ere flyttede ud af Bispegaarden for at give Plads for den nuværende Biskop[s] gamle sindsyge Svigermoder, det var billigt, men tungt i Øieblikket, dog have vi faaet en god Bolig i det Qvarter Oehl: ønskede, nemlig paa Vestergade N°1 1 , . . . " (brev nr. 9). I en av dagbøkene fra Københavnsreisen i 1828 beskriver Andreas Faye hvordan "Danmarks første Digter" tok imot ham for aller første gang: "Han modtog mig med udmærket Forekommenhed, talte med megen Interesse om Norge og forskaffede mig en af de interessanteste Timer, jeg nød paa min hele Tour. " Gjennom biskopen og sønnene fikk Faye innpass i selskaper og møter hos mange av tidens vitenskapsmenn og kulturpersonligheter. Daglig gikk han rundt i København og gjorde undersøkelser i museer, gallerier og biblioteker. Dessuten overvar han flere teater forestillinger, blant andre Romeo og Julie og Don Juan. Etter dagboken så han Oehlenschlågers Væringene i Miklagaard den 4. september 1828 om ettermiddagen. Også under Fayes opphold i København tre år senere, på hans lange utenlandsreise til Tyskland, Sveits, Italia og Frankrike i 1831, var han nærmest daglig gjest hos biskop Muller i Bispegaarden og fikk anledning til å pleie både gamle og nye bekjentskaper, navn som Ørsted, Sibbern, Werlauff, Miinster, Magnusen, Engelstoft, Grundtvig og mange andre. Denne gangen var han også en langt hyppigere gjest hos familien Oehlenschlåger. I dagbokopptegnelsene fra København i tiden 8. februar til 14. april 1831 beskriver Andreas Faye flere søndagsbesøk og inngående samtaler med Adam Oehlenschlåger og hans kone Christiane. Søndagene 20. februar, 27. februar og 20. mars diskuterte "Ynglingen" og "Dikterkongen" alt fra Norges historie, atskillelsen fra Danmark, til temaer om dikterkunst, politikk og samfunnsliv. Den 15. april reiste Faye til Tyskland. Han møtte Charlotte Oehlenschlåger i Leipzig 10. mai. Hun hadde da bodd hos ekteparet Heinrich og Pauline Brockhaus siden september året før. Navnetrekkene deres er innført i Andreas Fayes reisedagbok En Mindekrands fra svundne Dage, som er gjengitt som Bilag nr. 3. Både Faye og Oehlenschlåger var på reise i Tyskland fra mai til juli 1831, den unge nordmann på "opplevelsesferie" og dikteren for å hente hjem sin kjære Lotte. De møtte

13 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995 mange av de samme personene omtrent på samme tid. I Dresden besøkte begge den norske landskapsmaleren Johan Christian Dahl (1788-1857) og den tyske romantiske dikteren Ludwig Tieck (1773-1853). Andreas Faye traff også ved flere anledninger eventyrdikteren Hans Christian Andersen (1805-75) i Dresden, bl.a. hos Tieck. Det er heller ikke usannsynlig at Adam Oehlenschlåger har skrevet et anbefalingsbrev til Johann Wolfgang von Goethe (1749-1832), som tok imot Faye i sitt hus i Weimar 15. mai 1831. En audiens hos datidens "diktergud" var slett ikke alle forunt. Goethe skriver i sin dagbok: "Av herr A. Feye, adjunkt ved latinskolen i Arendal, fikk jeg gledelige etterretninger om de norske bergembetsmenn, venner av mineralogien og geognosien. "

3.2 En elskelig Qvinde

Andreas Faye har beskrevet sitt forhold til "den Ædle Mand" Jakob Aall "som ligetil sin sidste Stund var mig en dyrebar Fader". Hvis Jakob Aall fremstod som Fayes andre far, må utvilsomt Christiane Oehlenschlåger fremstå som hans andre mor, konferer påskriften "en elskelig Qvinde, som lige til hendes Død hædrede mig med sit moderlige Venskab" (brev nr. 1). Og det er et spennende vennskap som åpenbarer seg. Det virker nesten som Christiane slipper følelsene mer løs i disse brevene enn hva vi ellers kan lese ut av hennes brevveksling. Hun både oppmuntrer og trøster "sin sønn" i tunge stunder. Et godt eksempel på det er brevet hun skriver etter at den unge historiker Peter Andreas Munch (1810-63) har felt sin nådeløse dom over Norske Sagn (brev nr. 7), kanskje et av de første og største "øksemord" i norsk litteraturhistorie. Christiane Oehlenschlåger viser i det tilfellet til den positive omtalen hennes mann har gitt av sagnsamlingen i tidsskriftet Prometheus for november 1833. Videre trekker hun sammenligninger med mye av den usaklige kritikk som har vært reist mot dikteren opp gjennom årene (les: Baggesen, Heiberg og andre). I neste brev er hun tilfreds med "at Tiden nu har bragt Dem til med Ligegyldighed at tænke paa den dumme Kritik som jo ingen videre Skade forvolder" (brev nr. 8).

14 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

Et annet eksempel er de trøstende ord og råd hun gir Faye, som åpenbart i et brev til henne har uttrykt fortvilelse over sin første kone Johanne Ditlevines sykdomstilstand (brev nr. 13). Hun ble etter hvert helt blind og døde i 1846, knapt 27 år gammel. Christiane "tømmer" også sine egne følelser overfor sin "sønn", den edle, gode Faye. Det gjelder for eksempel omstendigheter rundt Charlottes tragiske og meningsløse død (brev nr. 9), dikterens sorg over datterens bortgang (brev nr. 9) og Maries korte og stormfulle forlovelse med den franske litteraten Xavier Marmier (brev nr. 12 og 13). Kontrastene i Christianes følelsesliv kommer spesielt godt til uttrykk i hennes henrykkelse over sin datters forlovelse med Corregios franske oversetter (brev nr. 12) til følelsen av å ha blitt bedratt etter bruddet (brev nr. 13): "Marmiers Opførsel har De vel erfaret. Gud skee Lov vi beholdt vor kiære, virkelig udmærkede Datter, men det er dog übehageligt, at blive bedraget i sine Tanker om et Menneske og at see hvorvidt deels Letsindighed og deels Rafinement kan gaae." Gjennom hele brevvekslingen med Faye viser Christiane Oehlenschlåger sitt mangelfulle forretningstalent. Hun ofrer seg helt og fullt i handelen med sin manns bøker, men får det liksom ikke helt til. Dette er hun klar over selv. Likevel går det ofte galt, det blir rot og mil både i leveranser og økonomi. Til sammenligning må Andreas Faye sies å ha vært den mest tålmodige mann på denne jord. Han formidlet ufortrødent bøker, subskripsjonslister og oppgjør mellom Holt og København. Hvem var så denne varme, rotete kvinnen som i 31 år var gift med sin Adam. dikterkongen? Brevene, som trykkes for første gang i dette skrift, gir åpenbart en del svar på sider av hennes personlighet og er et viktig supplement til den øvrige litteratur omkring henne, for eksempel Nicolay Bøghs bok fra 1881. Det eneste kjente og eksisterende portrett av Christiane Oehlenschlåger er gjengitt på forsiden av dette skrift. Silhuetten er laget ca. 1805 av Franz Liberius Schmitz (1762-1827). Adam Oehlenschlåger gir i sine erindringer en vakker skildring av Christiane noen år før silhuetten ble laget: "Strax efter min Moders Død gjorde jeg paa Bakkehuset

15 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

Bekjendtskab med Fru Rahbeks Søster, Christiane, en meget smuk Pige paa sytten Aar, sund og kraftig, med store blåa Øjne, snehvid Hud, Rosenkinder og med en Haarvæxt, hvis Lige jeg aldrig har sét; thi nåar hun lod det lange, askelyse Håar falde ned, kunde hun aldeles skjule sig deri. " Johannes Carsten Hauchs (1790-1872) skildring synes å passe enda bedre til silhuettens omriss: "Fru Oehlenschlåger havde et stolt og ædelt Udseende og særdeles rentformede Træk, og uagtet hun ikke var høj, var der noget Junonisk og Herskende i hendes Væsen. Hun har ganske vist været smuk i sin Ungdom og var smuk endnu. Hendes Karakter svarede aldeles til hendes ædle Aasyn. Jeg har aldrig kjendt Nogen, der i højere Grad var stemplet med det Adelsmærke, der betegner en virkelig ædel Natur; thi ædel og ren var hun ligefra Hovedissen til den yderste Taaspids, og der var intet Urent i hendes Væsen." Christiane Oehlenschlåger hadde i en årrekke lidd av giktfeber og døde natten den 7. juli 1841 av en tyfoidlignende feber etter lengre tids sykdom, knapt 59 år gammel. Mannen holdt da på med å skrive tragedien Dina som ble oppført i 1842. I et gravdikt over sin kone har han gitt sorgen et eiendommelig uttrykk:

"Frisk som Rose blomstred Du i din Skjønheds feire Dage. Atter vorder ung min Hu, nåar paa dem jeg ser tilbage.

Som Aladdin staaer din Ven - halvt Aarhundred snelt bortilte tænker paa den Tid igjen, da til første Sang Du smilte.

Naar jeg nu har endt en Sang, søger, efter gammel Vane, Dig - da lyder Harpens Klang

16 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Fa> e Braadland, 1995

aldrig mer for Kristiane.

Ved Christianes båre uttalte biskop Jakob Peter Mynster (1775-1854) følgende kjente ord: "Ingen af eder har kunnet rejse sig et Mindesmærke i Daad, som Historien skal fortælle; men aldrig kunne dog Karen Margrethes, Christianes og Carl Hegers Navne forglemmes i dette Land, thi forunderligt var deres Liv indflettet i næsten alt det Ædleste, Danmark havde i deres Tid."

Og til slutt må man ikke glemme Hauchs minnedikt, som på mange måter rager høyere i poetisk kraft enn Oehlenschlågers gravdikt:

Ikke vil du glemmes; thi en ædel Digter, Danmarks herligste, valgte dig fremfor alle vort Lands guldlokkede Piger og bandt sin Skjæbne til din: og længe stod du ved hans Side, trofast med skjærmende Blik, vaagende, værgende, kæmpende, aldrig hvilende, nåar det gjaldt dine Elskedes Vel.

En noenlunde uttømmende karakteristikk av denne spennende kvinnen er foreløpig ikke skrevet. Til det må det nok atskillig mer forskerinnsats. For Christiane Oehlenschlågers bilde er langt fra ferdig.

17 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

3.3 Norgesrejsen

Adam Oehlenschlåger elsket Norge, han følte seg på mange måter norsk, som en "Nordmændenes Landsmand" gjennom mange år før atskillelsen fra Danmark. Men man aner likevel en nokså ambivalent holdning til Norge og nordmenn både hos Adam og Christiane Oehlenschlåger, for eksempel i utsagn av typen: "jeg veed De er ingen af de Normænd som hader Danmark" (brev nr. 3). I brevet til Lyder Sagen fremkommer en lengsel etter en gang å se det kjære Norge (Bilag nr. 4). Lengselen blir først til virkelighet åtte år etter, sommeren 1833, nærmere bestemt 26. juli: "Oehl: rejser i Morgen til Christiania for dog engang at see det skiønne Land som er Skuepladsen for endeel af hans Værker og som har frembragt saa mange Personer som have vakt hans Begeistring, og for at tilbringe nogen Tid med de kiække og brave Nordmænd. Skal han ikke ogsaa see vor kiære Ven Faye?" (brev nr. 5) Andreas Faye traff imidlertid ikke Adam Oehlenschlåger i Norge. Det var nok en stor skuffelse for sognepresten til Holt. Han gir følgende forklaring på dette i brev datert Næs Jernværk 6. september, det vil si etter dikterens hjemkomst til København: "Da en Sygdom, som jeg endnu ei ganske har overvundet, hindrede mig i personligen at ønske Hr Professoren Velkomen til mit Fødeland, og med det samme overrække Dem et Exemplar af min nylig udkomne Norske Sagn,..." (brev nr. 6) Mens Adam Oehlenschlåger var gjenstand for kritikk og likegyldighet i hjemlandet på denne tiden, ble han hyldet både i Sverige og Norge. Den 23. juni 1829 ble han som kjent kronet til Nordens dikterkonge av Tegner under en høytidelighet i Lunds domkirke. Biskop Esaias Tegner holdt da en svensk tale på vers hvor han henvendt til de unge magistre og rektor uttalte de berømte ordene: "Skaldernas Adam år hår, den nordiske sångarekungen, / tronarfvingen i diktningens verld, ty tronen år Goethes." Litt senere satte Tegner en laurbærkrans på sin danske dikterbrors hode, omfavnet og kysset ham, mens kanonene brakte og hornmusikken klang. Litt populært kan man si at begivenheten ble en spire til en gryende skandinavisme, en følelse av samhørighet i Norden. Den ble båret oppe av årlige studentertog, med aktiv

18 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995 deltakelse fra taletrengte professorer, foruten sangtekster og leilighetsdikt av skandinaviske poeter. Ved Adam Oehlenschlågers besøk i Christiania fire år senere, som var kommet i stand på initiativ fra bokhandler Johan Fjeldsted Dahl (1807-77), sluttet også norske akademikere seg til denne hyldesten. Han ble bokstavelig talt tatt imot som en "konge" på sin første reise til den norske hovedstaden. Prins Oscar mottok ham, og på teatret ble stykket "Håkon Jarl" oppført med Dr. Ryge som gjest i tittelrollen. Statsråder, professorer, biskoper og andre stod nærmest i kø for å møte den danske dikteren. Bokhandler Dahl førte også en del yngre mennesker til Oehlenschlåger, blant dem de unge dikterne Johan Sebastian Welhaven (1807-73) og Andreas Munch (1811-1884). Ved en av disse sammenkomstene hadde Welhaven skrevet en sang og professor Sverdrup hedret dikteren i en tale. I all denne tiljubling på teatret, ved middager, i festsanger og dikt var det vel trolig bare ett klart unntak, nemlig Henrik Arnold Wergeland (1808-45), som ifølge Yngvar Ustvedt satt på Eidsvold og skrev kritiske artikler om Oehlenschlåger og som syntes dansken var blitt altfor mye feiret av de norske danomaner. Wergeland gikk da også til frontalangrep mot Oehlenschlåger i sin omtale av boken Norgesrejsen, som utkom året etter. Sammen med Johan Dahl og den unge studenten Haagen Andreas Magnus Krog (1813-1863) foretok Oehlenschlåger en kort reise fra Christiania over Ringerike til Modum og Drammen. Det var omtrent den samme reiseruten som Andreas Faye hadde foretatt og samlet sagn på midten av 1820-tallet. Både dikteren selv og Johan Dahl har beskrevet denne reisen mer i detalj (Oehlenschlåger, 1984 og Dahl, 1943). Her legges mye av grunnlaget for Oehlenschlågers diktsyklus. Det er videre grunn til å anta at elementer både av geografisk og kronologisk art tilsier at Andreas Faye har øvd en viss innflytelse på Adam Oehlenschlågers diktning. Fayes Norske Sagn utkom i Arendal i august 1833, altså på samme tid som Oehlenschlåger var i Norge. Slik vi tidligere har sett, oversendte Faye et eksemplar av boken rett etter Oehlenschlågers hjemkomst til København. I brevet av 6. september ønsker Faye "at De maae have fundet Dem tilfreds med Deres Reise og mit Fødeland, og udbeder

19 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

hoslagte lille Bog en Plads i Deres Bogsamling" (brev nr. 6). Den 21. september retter den unge historiker Peter Andreas Munch (1810-63) en flengende kritikk av Fayes sagnsamling i Vidar nr. 58. Kritikken var nådeløs, og Faye følte seg utvilsomt både urettferdig behandlet og misforstått. Det vises her til Fayes tilsvar i Vidar nr. 67 og 68 samme år. I sterk kontrast til denne kritikken omtaler Adam Oehlenschlåger i en "Anmærkning fra Udgiveren" på s. 288 "de af Herr Pastor A. Faye for kort tid siden udgivne interessante «Norske Sagn»" i månedskriftet Prometheus for november 1833. Den aktuelle siden er gjengitt som faksimile i Bilag nr. 1 . Et annet historisk poeng her er at informant til sagnet "Huldre-Ægteskabet", som Oehlenschlåger spesielt trekker frem, var ingen ringere enn hans skarpeste kritiker i Norge, Henrik Wergeland. Prometheus. Maanedsskrift for Poesi, Æsthetik og Kritik utkom i perioden fra 1832 til 1834 og kan på mange måter leses som Oehlenschlågers svar på Heibergs kritikk for å belyse sine egne estetiske standpunkter. Det var for øvrig Christiane Oehlenschlåger som gjorde Andreas Faye oppmerksom på den positive omtalen (brev nr. 7). I brevet trekker hun også sammenligninger mellom Munchs kritikk av Faye og kritikken hennes mann har vært utsatt for opp gjennom årene. Kronologisk kan man med andre ord registrere at Adam Oehlenschlåger både hadde lest Fayes sagnsamling like etter sin reise til Norge, og at han omtrent samtidig må ha sittet midt oppe i arbeidet med diktsyklusen Norgesrejsen, som utkom rett over nyttår i 1834. I en kommentar i den vitenskapelige utgaven av Welhavens samlede verker (s. 439, bind 11, Oslo 1990) påpeker Ingard Hauge at Oehlenschlåger i romansen "Sanct Olafs Jertegn" i Norgesrejsen har gjort bruk av noe av det sagnstoffet som kan ligge til grunn for Welhavens dikt "En Vise om Hellig Olaf" {Nyere Digte, 1845 [1844]). Hauge viser spesielt til fortellingen om hvordan "en opbragt Trold sled af sit Been, / Og efter Taarnet kasted" (jf. Norgesrejsen, s. 97 og Norske Sagn, s. 119) for å hindre Olavs kirkebygging. Slutten av diktet forbinder Olavs-minnet med norsk natur omtrent som Welhaven gjør det i flere av sine Olavs-dikt.

20 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

Ved å sammenligne enkeltstrofer i samme romanse av Oehlenschlåger med tilsvarende strofer hos Faye stemmer de så godt overens at det neppe kan bero på tilfeldigheter.

Oehlenschlåger:

t. Olaf med det brede Skjæg! Sanct Olaf med det røde Skiæg -

)u rider saa nær min Kjeldervæg! Du reed for nær min Kieldervæg

tat Du der i Stok og Steen Og stat Du der i Stok og Steen,

'il jeg kommer her tilbars igjen. Indtil jeg gaacr tilbage!

Da Norgesrejsen utkom, ble den mottatt med blandet kritikk i Christiania. Welhaven var blant de mest positive. Ikke overraskende omtalte Wergeland boken som rent smøreri, usle vers forårsaket av skrivekløe, de sletteste vers som noen litteratur ennu skjemmes med (Ustvedt, 1994). Utgivelsen utløste en ny feide mellom Welhaven og Wergeland. Bokhandler Dahl opplever oppstyret omkring utgivelsen av Norgesrejsen og sitt mildt sagt anstrengte forhold til Wergeland på denne måten: "Jeg blev i Anledning af nogle Ytringer i Bogen fra Venner og Veninder i Danmark omdøpt, og kaldt for «Vadskehandskedanskedahl» som nok den berømte Kunstnerinde Fru Anna Wexchall eller hendes Selskaberinde Frøken Dorthea Liunge havde givet mig. Aaret efter glemtes dette Navn, da det ny ved Wergeland, fra Begyndelsen egentlig min Visergut givne «Papegøien» kom i Gang, hvilket endnu engang imellem af Christianias Pøbelknegte lader mig og mine Børn høre, under Benævnelsen Pappendal!" Norgesvennen Adam Oehlenschlåger må, bare få år etter å ha blitt hyldet av Christianias borgerskap, ha følt en enorm skuffelse over at tragedien Olaf den hellige ble vraket ved åpningen av Christiania Theater på Bankplassen i 1837.

21 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

Til åpningsforestillingen var det utlyst en konkurranse om beste originale skuespill, en konkurranse Johan Dahl hadde gjort Oehlenschlåger oppmerksom på. Den ble imidlertid vunnet av Andreas Munch med stykket Kong Sverres Ungdom. Henrik Wergeland deltok med syngespillet Campbelterne. Da dette stykket ble oppført kort tid etter åpningen, begynte det første "teaterslaget" i teaterets historie. Wergeland var selv føreren i norskhetspartiets kamp mot den danske innflytelse og for en nasjonal, norsk scenekunst. Dansk scenekunst og danske skuespillere kom til å sette sitt preg på Christiania Theater de første tre decennier. Utdrag av et brev til jernverkseier Jakob Aall datert 7. oktober 1837 illustrerer Oehlenschlågers følelser omkring dette: "De har vel hørt, at min «Olaf den Hellige» ikke er antagen til Theaterindvielsen i Christiania. Ikke fordi man tvivlede om at kunne spille Stykket, men fordi der var indleveret et andet Stykke, der fandt Bifald, - af en Landsmand. Jeg vil ikke modsige Billigheden heraf. Hvor tungt det forresten maa være for mig, der, før den nærværende Landsmand blev født, i 34 Aar var Normændenes Landsmand, og uden Brøde mistede denne kiære Titel, for mig, der dog endnu af Alle kaldes «Nordmændenes Digter» - behøver jeg ikke at udvikle for Deres varme, fintfølende Hierte." (Oehlenschlåger, 1986) Videre sier han at det ikke var for å høste laurbær han på Dahls anmodning hadde sendt stykket inn for bedømmelse, "men for at vinde en ikke übetydelig Sum, som jeg kunde behøve". Han spør derfor Aall om han i tre år kan låne 300 riksbankdaler for å lette "en Steen fra Hiertet paa den stakkels Digter", nærmest som en kompensasjon for å ha blitt vraket.

Det må legges til at teaterstykket Olaf den Hellige gjorde stor lykke da det ble oppført første gang i København i 1838. Ifølge Madsen hadde August Bournonville (1805-79) komponert en virkningsfull fremstilling av slaget ved Stiklestad til musikk av Johan Peter Emilius Hartmann (1805-1900). Selv om det ikke er undersøkt nærmere, er det nærliggende å spørre seg om ikke Adam Oehlenschlåger kan ha benyttet elementer fra Fayes sagn også i Olaf den Hellige. I Norske Sagn er en avdeling viet sagn om St. Olaf. Faye har ikke bare øvd innflytelse på Oehlenschlåger i dansk kulturliv på denne tiden.

22 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger 3 Jan Faye Braadland, 1995

I en artikkel om Andreas Faye i Illustreret Nyhedsblad den 18. februar 1866 heter det blant annet: "Den lærde Werlauff har endog med Hensyn paa Anordning og Fremstilling sat Faye's Sagnsamling saa høit, at han (efterat Thiele alt havde utgivet sin) udtalte det Ønske, at Danmark maatte faa en til Faye's Arbeide svarende Samling av Folkesagn". Paul Botten-Hansen (1824-69), som er artikkelens opphavsmann, gjorde sitt bekjentskap med overbibliotekar Eric Christian Werlauff (1781-1871) i 1856 og korresponderte flittig med ham. Det er også på det rene at Just Matthias Thiele (1795-1874) i sin utvidete utgave av Danmarks Folkesagn i 1843 både utstyrte sine egne sagn med utdypende noter og henvisninger til Faye flere steder. Førsteutgaven av Thieles Danske Folkesagn, som utkom i årene fra 1818 til 1823, var sammen med brødrene Grimms Deutsche Sagen de verkene som øvde størst innflytelse på Fayes egen sagnsamling fra 1833. I sin bok Theaterliv og Erindringer fra 1865 oppgir August Bournonville Fayes sagnsamling som en av kildene til balletten Brudefærden i Hardanger, som første gang ble oppsatt i København 1853. Balletten ble en av de største suksesser i dansk teaterhistorie. I Norge ble balletten oppsatt på Den norske Opera i 1982. Etter Christianes død i 1841 ble den aldrende dikter mer og mer knyttet til sin yngste datter Marie Louise (1818-1910), som ble gift med nordmannen dr. phil. Wollert Konow (1809-81) 31. desember 1839. Hun flyttet med ham til gården Stend ved Bergen i 1841. I 1843 besøkte Adam Oehlenschlåger endelig sin datter og foretok med det sin andre og siste reise til Norge. Han kom ved en tilfeldighet til Christiania med samme skip som Ole Bull (1810-80) og ble nok en gang hyldet som dikterkongen Adam Oehlenschlåger. Denne gangen ville han også absolutt treffe "den geniale" Henrik Wergeland, et møte som faktisk fant sted, og som kom i stand ved hjelp av hans alltid trofaste venn, bokhandler Dahl.

23 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

4. Viktig leverandør av Oehlenschlågers verker på Sørlandet

Brevvekslingen viser at Andreas Faye fra 1829 til 1838 var en viktig lokal leverandør og formidler av Oehlenschlågers verker på Sørlandet, hovedsakelig i Arendalsområdet. Denne innsatsen er et uttrykk for hans varme beundring for dikterkongen. I hele perioden handlet Christiane Oehlenschlåger bøker på vegne av sin mann på grunnlag av de subskripsjonslister Faye sendte henne. Til og med dikteren selv var begeistret over sin "Yngling" og uttrykte i brev nr. 2 at "endogsaa nogle Faa fra Deres Haand vilde være mig kiere" (les: subskribenter). Også brevet til Lyder Sagen i Bilag nr. 4 viser at Adam Oehlenschlåger gjennom sine personlige kontakter handlet egne bøker der mulighetene bød seg. Brev nr. 1 avdekker at Faye hadde skaffet til veie et antall på 21 subskribenter i 1829, et ikke übetydelig antall som riktignok synker noe utover i brevvekslingen. Ingen av Fayes subskripsjonslister er gjenfunnet, og brevene gir få svar på hvem subskribentene var. Det er kun i ett av brevene at en subskribent oppgis i forbindelse med en sen eller mangelfull leveranse fra Christiane Oehlenschlåger. Faye skriver: "En af Subs: Arendals Læseselskab har innvændt, at da det vårede for længe inden Bøgerne kom, havde det allerede for længst faaet dem efter som de udkom fra Kiøbenhavn." (brev nr. 11) Vi finner likevel spor etter Fayes leveranser med innslag av aktuelle Oehlenschlåger titler blant annet i følgende private bibliotek, lokale boksamlinger og leseselskaper:

* Arendal Læseselskabs fortegnelser fra 1833 og 1842 * Katalog over Christiansands stiftsseminariums bibliothek * Andreas Fayes egen boksamling (4000 bind) * Holt Læseselskab * A. G. Sandbergs Leiebibliothek * Jacob Aalls bibliotek på Nes

24 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

Christiane Oehlenschlågers noe rotete forretningsførsel kommer til uttrykk i flere av brevene fra henne, for eksempel i utsagn av typen: w "..., at jeg mulig kunde ved Feiltagelse sendt Dem Exemplarer af l ste Deel som kun havde Hrolf Krake Titlen..." (brev nr. 1) "..., skulde det altsaa være Tilfældet at De har faaet af de første Hefter, som jeg knapt kan Troe, men at det er en Misforstaaelse af Deichmanns..." (brev nr. 5) w "... og jeg skynder mig da at giøre en Bogpakke istand til Dem for at bede Dahl besørge den videre men mulig er det at jeg sender Dem urigtigt, ... (brev nr. 10) *** "Hvad jeg har med Boghandlere at giøre gaaer særdeles ordentligt, thi det indføres strax og Brevenje] lægges i Kapsel for sig, med vores Mellemværende har jeg mere tænk[t] paa det venskabelige Forhold end paa Handlen..." (brev nr. 10)

Når dette er sagt, er det også helt på det rene at det var bokhandler Johan Fjeldsted Dahl som var hovedforhandler og forlegger av Adam Oehlenschlågers verker i Norge. Johan Dahl var født i København 1807 og vokste opp i Norges Gade i kammerherre og admiral I. de Hoppes Gaard, hvor også familien Oehlenschlåger bodde. Blant Dahls barndomsvenner var Charlotte og Johannes Oehlenschlåger. Allerede i femtenårsalderen kom Johan Dahl som lærling til Gyldendalske Boghandling. Dette firma var på denne tid ledet av Søren Gyldendals svigersønn, Jakob Deichmann (1788-1853), som på sett og vis ble skaperen av "sortimentsbokhandelen" på nordisk grunn. Man handlet ikke bare med egne forlagsartikler, men også andre forlags bøker, innenlandske så vel som utenlandske. Det var med andre ord moderne tanker om bokhandel- og forlagsdrift den unge lærlingen tok med seg til Norge og Christiania, da han i november 1829 kom som fullmektig til J. W. Cappelen (1805-78). Ikke lenge etter at den unge fullmektigen hadde tiltrådt hos Cappelen, kom subskripsjonsinnbydelsen på Oehlenschlågers Tragoedier og hans levnetsløp fortalt av ham selv. Selv hevder Dahl i sine erindringer at det var han som stod bak og hadde rådet

25 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

Oehlenschlåger til å utstede subskripsjonsinnbydelsen. Johan Dahl åpnet sin egen bokhandel den 16. oktober 1832 i Kongensgate (matr.nr. 318). Året etter flyttet den til Prinsens gate (42) og i 1834 til Kirkegaten (171). Denne bokhandelen skulle få stor betydning for norsk litteratur. I 1830- og 1840-årene var den daglig møtested for den unge hovedstadens litterære og kunstneriske celebriteter, navnlig den Welhaven' ske krets. Henrik Wergeland kalte Dahls bokhandel for "Kjøbenhavneriet" og ham selv for "Papen Dahl" etter hovedpersonen i farsen Papegøien fra 1835. Brevvekslingen avdekker at det må ha vært noe forbindelse mellom Dahl og Faye i anledning Christiane Oehlenschlågers mangelfulle og rotete forretningsførsel. I et brev datert 15. oktober 1835, som befinner seg i Fayes samlinger på Riksarkivet, ønsker Dahl dessuten å få til en akkord vedrørende kjøp av restopplaget på 500 eksemplarer av hans Norges Historie til Brug ved Ungdommens Underviisning, 2. opplag, Arendal 1834. Det fremgår ikke klart av brevet om det ble noe av akkorden og overtagelse av restopplaget. Johan Dahl har for øvrig ikke forlagt enkelttitler fra Andreas Fayes øvrige litterære produksjon.

26 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

5. Faye, Oehlenschlåger og Ibsen

I kapittel 4 er det redegjort for spor etter Andreas Fayes leveranser av aktuelle Oehlenschlåger-titler i flere private bibliotek, lokale boksamlinger og leseselskaper. Geografisk er disse i hovedsak knyttet til Arendalsområdet. Dette faktum gir grunnlag for å anta at det kan være en mulig sammenheng mellom Faye som leverandør og Ibsens lesning av Oehlenschlågers verker under Grimstad-oppholdet fra 1844 til 1850. Den unge Henrik Ibsen (1828-1906) kjente både Faye og Oehlenschlåger til fingerspissene, i alle fall mot slutten av sin tid som apotekerlærling i Grimstad. Ibsen-forskningen har ennå ikke dokumentert hvor Ibsen har hatt tilgang til disse forfatteres verker. Litteraturen omkring dette temaet gir få konkrete holdepunkter. Stikkord i denne sammenheng er Grimstad Læseselskab, private boksamlinger i familiene Crawfurd og Isaachsens eie, enkemadam Geelmuyden, apotekerne og enkelte andre. Grimstad Læseselskab ble stiftet i 1835, og leseselskapets boksamling nådde tidlig opp i 3-400 bind. Katalogen fra den første tiden inneholder kjente verker av datidens engelske og franske romantikere, men også bøker av Ingemann, Hauch, Heiberg og Oehlenschlåger (7 titler ifølge en katalog utarbeidet av Grimstad Bibliotek i 1974). I "Grimstad Læseselskabs Iste Directeurs Protokoll" (håndskrift i Grimstad Bibliotek) foreligger det en medlemsliste og brevkonsepter i forbindelse med leseselskapets virksomhet. Det finnes ingen opplysninger her som kan knytte leseselskapet til Faye og eventuelle subskripsjonslister. Selv om det også er en relativt omfattende brevveksling mellom bokhandler Dahl og leseselskapet, finnes det på den annen side heller ingen referanser til handel med titler av Oehlenschlåger. I protokollen opptrer begge apotekerne Jens Aarup Reimann (1805-73), senere strøket over, og Lars Nielsen (1824-65) som medlemmer av leseselskapet. Apotekerlærlingen Ibsen tjente hos Reimann fra 1844-46 og hos Nielsen fra 1847-50. I Henrik Jægers opptegnelser fra samtaler med Ibsen heter det blant annet: "Før han kom til Kristiania, erindrer han ikke at have læst andre forfattere end Holberg og

27 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

Oehlenschlåger (foruden romaner)." Som den videre fremstilling viser, er dette positivt feil. Andreutgaven av Fayes sagnsamling, Norske Folke-Sagn, som utkom i 1844, fikk ganske sikkert innpass også i Grimstad. Det var dessuten nære slektsband mellom mange av de borgerlige familier i de to sørlandsbyene Arendal og Grimstad. Til Andreas Fayes omgangskrets i Arendal tilhørte for eksempel Augusta Geelmuyden, født Dedekam. Hun var enkemadam Geelmuydens svigerinne. Det var svigerinnen som eide Østregade 13, hvor Ibsen både arbeidet og bodde som lærling hos apoteker Nielsen de siste tre årene i Grimstad. Andreas Faye var også en nær bekjent av sogneprest Axel Christian Pharo (1809-84), sønn av "Gamle Pharo" som Ibsen skal ha tegnet. Uansett hvordan dette måtte forholde seg, går det likevel klart frem av Ibsen litterære produksjon at han har mye å takke Adam Oehlenschlågers dramaer og Andreas Fayes sagnsamling for. I fortalen til sagnsamlingen formulerer Andreas Faye ett av siktemålene sine slik: "For Digteren og Yndere af Digtekunsten maa en Samling af saavel mythiske som historiske Folkesagn, være velkommen. Med større Frihed og med mere Held kan han benytte sig af mythiske Væsener, nåar han veed, at disse leve i Folkets Minde og ere saa bekjendte, at selv det mindste Barn forstaaer en saadan Hentydning, og, hvad de historiske og tilsvarende Sagn som Stof for poetiske Frembringelser angaaer, saa er det en almindelig Mening, at et Digt, der grunder seg paa et Sagn eller Factum, næsten stedse lykkes bedre, end hvor Stoffet ogsaa er opdigtet. Mig vilde det meget glæde, om denne Samling af Sagn kunde tjene vore unge Skjalde til en Slags Haandbog, og opmuntre dem til hellere at dyrke og opelske de vel ei saa glimrende, men dog friske levende Blomster, der voxe frodige blandt Norges Fjelde, end at søge baade Stof og Billeder fra fjerne og for Mængden übekjendte Gjenstande, kort at blive mere Folkedigtere, end tilforn har været Tilfælde." Fayes sagn ble i langt større grad enn hva en kunne forvente til inspirasjon for norske forfattere, særlig Welhaven, som i utgangspunktet var blant kritikerne, og Andreas Munch, som forfattet romanen Pigen fra Norge, Christiania 1861, etter sagnet "Om Ridder Audun

28 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland. 1995 til Aalhus". I sin bok Svartedauen, Kristiania 1900, lånte Theodor Kittelsen mye av sitt tekst stoff fra Faye, men ga det sin ytterst personlige utforming i tekst og bilder. Men også for Henrik Ibsen var Faye en viktig inspirasjonskilde. Etter at han mot slutten av 1840-årene har lest og nøye studert Fayes sagnsamling, sannsynligvis andreutgaven fra 1844, vender Ibsen etter hvert Oehlenschlåger ryggen som litterært forbilde. Han hadde funnet en ny litterær åre i en livskraftig folkediktning. Sammenligner man med Ibsens senere avhandling om kjempevisen, var det ut fra erkjennelsen av nordboernes egen deltakelse og meddiktende evner (den vedvarende produksjon og reproduksjon av sagn og ballader) som gjorde at han skrev det programmatiske diktet "Til Norges Skjalde". Her forlangte han rett og slett at forfatterne skulle glemme mytologien og komme seg ut for å lære det ekte folkelivet å kjenne.

TIL NORGES SKJALDE Hvi sværme I, Skjalde! for Fortidens Fjerne, For skrinlagte Old med de smuldrende Minder, - Et Billed saa mat som den Lysning der rinder I dæmrende Nat fra en skysløret Stjerne? -

(...)

O, fagre Gestalter i Nuet jo vinke, - Fra Dalen, fra Fjeldet, fra Vinter og Sommer. Ha, see I ei Skatten saa glimrende blinke, - En Folkelivsdigtning med deilige Blommer! De luftige Billeder kræve et Liv I skildrende Kvæder, Tilværelsens Panter, De savne kun Skjaldens beaandende: Bliv! For herligt at klædes i Kvadets Gevandter!

29 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

Oppropet hindret imidlertid ikke Ibsen, ved opplysningen om Oehlenschlågers død, i å skrive en ode til sitt store litterære forbilde. Vi kan ikke være helt sikre på kronologien, men begge diktene står innført som "Digte fra 1850" i manuskriptet "Blandede Digtninger. Fra Aarene 1848, 1849 og 1850" (Universitetsbiblioteket i Oslo, Håndskriftsamlingen, Ms 8° 191). "Til Norges Skjalde" står som første dikt i denne avdelingen, mens "Skjalden i Valhall" står noe lenger ut. Adam Oehlenschlåger døde 20. januar 1850 og Ibsens dikt ble trykt i Christiania-Posten allerede 16. februar; det vil si før han forlot Grimstad den 12. april 1850. Nekrologen Ibsen skrev på vers under pseudonymet Brynjolf Bjarme, er på hele 15 strofer og begynner slik:

SKJALDEN I VALHAL (Ved Efterretning om Oehlenschlågers Død.) Dødharpen bæver! Luttret sig hæver Skjalden fra Jordrigets Dal, Men paa sin høie Himmelske Vandring Gjæster han Asernes Sal.

Da Ibsen i 1851 var til stede og hørte en forelesning av "Professor Welhaven om Paludan- Mullers Mythologiske Digte" ble han personlig indignert, imøtegikk Welhavens kritikk og viste treffende til hva Welhaven egentlig selv holdt på med. Det er derfor nærliggende å tro at Ibsen tenkte på Faye, da han nå hevdet at det var det tidløse i myter og sagn som stadig gjorde dem velegnet for dikteriske bearbeidelser. Videre aner man her også at Faye får æren for at Ibsen bryter med sitt litterære forbilde, den danske skald. Først ble sagnene emne for Ibsens poesi og drama, senere kom Magnus Brostrup Landstads (1802-80) Norske Folkeviser (1853) til å oppta ham vel så mye. En av Ibsens hovedkilder til dramautkastet Rypen i Justedal (1850) var Fayes sagn med samme tittel. Den rørende historien om den lille piken, som under Svartedauen ble alene igjen på gården

30 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

"Birkehaug" i Justedalen, har fascinert kunstnere helt frem til i dag, og sist filmregissøren Anja Breien med filmen Trollsyn fra 1994. Ibsen skrev senere dramautkastet om til folkevisestykket Olaf Liljekrans, som ble oppført i 1857. Derfra gikk Ibsen videre med å bearbeide sagnfortellingen til en operatekst med den eventyrlige arbeidstittelen Fjeldfuglen (1859). Martin Andreas Udbye (1829-89) skulle komponere musikken, men Ibsen ga opp etter et par akter. Fredrik Paasche påpekte i 1908 at Fayes innflytelse på Ibsen var stor også i skuespillet Gildet paa Solhaug (1856). Dikteren tabbet seg blant annet ut i dobbelt forstand ved valget av navnet på kongens fogd, "Knut Gæsling". Han gikk, i likhet med Faye, ikke tilbake og sjekket navnet mot primærkilden. Fra Fayes sagn "Ætlinger af den gamle norske Adel" har Ibsen hentet Olaf Skaktavl skikkelsen i Fru Inger til Østraat (1855, trykt 1857). Både prologen Ibsen skrev til "Fjeldeventyret" på Christiania norske Theater i 1859 og avhandlingen "Om Kjæmpevisen og dens Betydning for Kunstpoesien" i 1857 er påvirket av Fayes synspunkter nesten et kvart århundre tilbake. I Ibsens avhandling om kjempevisen, som også var ment som et forsvar for folkevisedramaene Gildet paa Solhaug og OlafLiljekrans, hevder han blant annet at de første forsøk på anvendelse av folkepoesien ble gjort med sagaen: "Oehlenschlågers Geni anede Nødvendigheden af en national Grundvold for den nationale Digtning og det er paa dette Princip hans hele Virksomhet er bygget. At Oehlenschlåger kastede sig over Sagaen og ikke over Kjæmpevisen var en naturlig Følge af Forholdene under hans første Fremtræden; Sagaens Betydning var allerede erkjendt, ikke uvæsentlige Forskninger vare anstillede over dette Emne, Saxos Værk var udbredt i Oversættelser, og som Modsætning til den Smagsretning, der skulde bekjæmpes, var vel ogsaa Sagaen mere skikket end Kjæmpeviserne." Om forholdet mellom kjempevisen og mytiske sagn fremhever Ibsen i samme avhandling følgende: "Ihvorvel Sagaens Optegnelse falder indenfor den christelige Periode i Norden, saa er dens Poesi dog væsentlig hedensk, derfor vil den ogsaa som Stof frembyde sig langt bekvemmere til Behandling i den antike græske Stiil, end i den. der betegnes som

31 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland. 1995 den moderne christelige. Af denne Grund er ogsaa utvivlsomt Oehlenschlågers «Balders Død» lykkedes ham bedre end hvilketsomhelst af hans øvrige dramatiske Værker. Naar jeg ovenfor har brugt Udtrykket Saga, saa maa jeg her gjøre opmærksom paa, at jeg under denne Benævnelse ikke blot forstaar de historiske Overleveringer, men ogsaa de mythiske Sagn og Sange. I Modsætning til disse maa Kjæmpevisen betragtes som væsentlig christelig; den rummer vistnok et hedensk Moment i sig, men dette er her tilstede paa et ganske andet og høiere Stadium end i de mythiske Sagn, og herved er det, at Christendommens poetiske Affødning, Romantiken, aabenbarer sin Indvirkning paa Visedigtningen. Asadyrkeren, som ikke kjendte Troens Magt, hvor Forstanden glipper, konstruerede sig en Verden med fuldstændig Ophævelse af de fornuftsmæssige Love; i denne blev derfor Alt, men følgelig ogsaa Intet, overaaturligt, og saaledes hjalp han sig, saaledes vidste han at forsone Troen med Fornuften. Den romantiske Livsanskuelse derimod gaar en anden Vei, den hyIder Shakspeares Sætning: «at der findes Mere mellem Himmel og Jord, end Philosopherne veed af at sige»; den indrømmer det Fornuftsmæssige sin Ret og sin Gyldighed, men ved Siden af, over og gjennem dette gaar Mysteriet, det Gaadefulde, det Uforklarlige, det Christelige om man saa vil, thi Christendommen er jo selv et Mysterium; den prædiker selv Troen paa de Ting «der ikke kunne begribes.» Herved er det, at det mythiske Sagn i sin Grundtone adskiller sig fra Kjæmpevisen; hiint forholder sig til denne som Fabelen til Eventyret: Fabelen kjender ikke det Mirakuløse, Eventyret har sin Rod deri." Det tidligste eksempel på Ibsens lesning av Fayes sagn er trolig diktet om "Møllerguten", også fra avdelingen "Digte fra 1850". Vi ser at Ibsen i tråd med rådende folketro på området har lagt hendelsen til torsdagskvelden. Han forteller i 3. strofe hvordan Tarjei Augundsson (1801-1872) på denne aften lærte å spille av fossegrimen gjennom å ofre et sort lam:

32 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

MØLLERGUTTEN

(...)

Og det er Thorgjerd som lokker fram Sin Feles underlige Kvæde, For han har offret det sorte Lam Til Fossegrimen hist dernede, Og derfor har han ogsaa Spillet lært, Og derfor lyder fra hans Bue sært Skovtoppens Suus, Fjeldbækkens Bruus Med Hulderlok og Lurens Kvæde!

Fossegrimens musikalske evner er omtalt første gang av Andreas Faye. Det ser ut for at Ibsen har festet seg ved den svenske varianten av sagnet, som finnes omtalt i fotnoten til det norske sagnet: "For af ham at lære Musik skal et sort Lam være en kjerkommen Betaling, nåar man dertil lægger Haabet om Salighed, som ligger de svenske Nøkker meget paa Hjertet. " Det synes som om Fayes innflytelse på Ibsens diktning beveger seg langt inn i 1860 -årene. Det finnes elementer av Faye både i Brand 1866 (med innslag av sagnet om "Dyre Vaa", som også Welhaven har forfattet et dikt over) og i Peer Gynt 1867 ("den grønnkledte" opptrer for første gang i Fayes bok fra 1833: «I Hardanger ere Huldrene altid grønkledte; men deres Kjør blaae»). Ved kgl. resolusjon av 24. mai 1862 fikk "Student Henrik Ibsen" et stipend "for under en 2 Maaneders Reise i ydre Hardanger og Distrikterne omkring Sognefjorden samt Romsdalen at samle og optegne Folkeviser og Sagn". Ibsens prosjekt strandet med fire sagnprøver i Illustreret Nyhedsblad. I notisboken fra sagnsamlingsturen stopper han et sted og refererer "See Faye", og da han søker det Akademiske Kollegium om støtte til en ny sagnsamlingstur året etter.

33 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995 skriver han blant annet: "Jeg tillader mig derhos ærbødigst at gjøre opmærksom paa, at jeg isommer, strax efter Tilbagekomsten fra min dengang foretagne Rejse, afsluttede Kontrakt med en af Byens Forlæggere om Udgivelsen af en, saavidt muligt, fuldstændig Samling af norske Folkesagn, væsentligt beregnet paa at skulle være en Folkebog, og hvortil der formentlig maa siges at være Trang, da A. Fayes Samling, den eneste, der gives hertillands, næppe kan ansees for at tilfredsstille Tidens Krav og ialfald staar langt tilbage for, hvad man i Nabolandene i denne Retning allerede i lang Tid har besiddet. " Sånn helt på tampen i en behandling av Ibsen, Faye og Oehlenschlåger er det utvilsomt fristende å kaste følgende brannfakkel inn i Ibsen-forskningen: Putter man Oehlenschlågers dramaer og Fayes sagn opp i en hatt, har man lagt mye av det litterære grunnlaget for Ibsens ungdomsdiktning fra slutten av 1840-tallet og frem til dikteren slår ut i dramatisk verdensformat med Brand og Peer Gynt i siste halvdel av 1860 -årene!

34 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

6. Kommentarer til transkripsjonen av brevene

Transkripsjonen følger i alt vesentlig brevskrivernes ortografi i originalbrevene. Bare de mest åpenbare ufullstendigheter i avsenders originale håndskrift er supplert med bruk av hakeparentes,

f.eks. Ar[e]ndal.

Innskutte setninger, tilføyelser av typen *, x osv. fra avsender; overstrykninger og eventuelle paleografiske kommentarer gjengis i selve brevteksten mellom skråstreker,

f.eks. / tallet 8 krysset ut /

Når det gjelder transkripsjonen av myntenheter, benyttes i oppstillinger følgende standardiserte grunnmodell:

1 Rd. = 5 Mk. - 120 Sk.

Betegnelser på myntenheter inne i avsnitt er i hovedsak gjengitt etter den originale håndskriften.

Suffikser og forkortelser av typen ste, No osv. er satt i hevet skrift: stc,5tc , N° osv.

Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

Del II: Brevene

Brev nr. 1. Christiane Oehlenschlåger til Andreas Faye 28.09.1829 39 Brev nr. 2. Adam Oehlenschlåger til Andreas Faye 06.04.1830 41 Brev nr. 3. Adam Oehlenschlåger til Andreas Faye 01.08.1832 42 Brev nr. 4. Christiane Oehlenschlåger til Andreas Faye 28.10.1832 43 Brev nr. 5. Christiane Oehlenschlåger til Andreas Faye 25.07.1833 45 Brev nr. 6. Andreas Faye til Adam Oehlenschlåger 06.09.1833 47 Brev nr. 7 Christiane Oehlenschlåger til Andreas Faye 27.02.1834 48 Brev nr. 8. Christiane Oehlenschlåger til Andreas Faye 07.08.1834 52 Brev nr. 9. Christiane Oehlenschlåger til Andreas Faye 23.06.1835 56 Brev nr. 10. Christiane Oehlenschlåger til Andreas Faye 24.11.1836 59 Brev nr. 11. Andreas Faye til Christiane Oehlenschlåger 21.09.1837 61 Brev nr. 12. Christiane Oehlenschlåger til Andreas Faye 10.12.1837 63 Brev nr. 13. Christiane Oehlenschlåger til Andreas Faye 23.10.1838 69

Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

Brev nr. 1 Christiane Oehlenschlåger til Andreas Faye 28.09.18291

/ S.T. Herr Candidatus Theologiæ Andreas Faye i Christiania herved en Pakke mærket Andreas Faye, Christiania Afleveres hos Hr Kiøbmand Hans Nilsen Bisgaard' s Gaard2 i Christiania /

Kiøbenhavn den 24 Sebtember 1829

Min høistærede Hr Faye!

Det Brev som De har giort mig den Ære at tilskrive mig fra Arendal den 23 Julii er mig saa kiært , at jeg anseer mig skyldig at aflægge Dem min Tak derfor. Intet kan være mig mere smigrende end nåar man hylder Oehlenschlåger efter Fortieneste, og man vil glæde mig med Yttringen derom; Men det giør mig ondt, at De endog kun et Øyeblik kunde troe at jeg vilde mistro Deres Ungdom; Übekiendt var De mig jo heller ikke; Deres Varme for Digteren havde lært mig den unge Nordmand at kiende, skiøndt at Deres Begeistring var saa stor at selv et Brev fra Oehlenschlågers Kone var Dem kiært, dette saae jeg først af Deres hiertelige Linier. Modtag altsaa min gientagne Tak for Deres venskabelige Sindelav og vær vis paa det paaskiønes af os begge . Mit Løfte at Oehlenschlåger skulde med 3 d,c Deel af Skrifterne selv tilskrive Dem, kan jeg ikke holde Dem, dersom

Originalbrev i Aust-Agder-Arkivet, Fayes familiearkiv VIII 123. Følgende karakteristikk er gitt av Faye i brevpåskrift: Oehlenschlåger Christiane en elskelig Qvinde, som lige til hendes Død hædrede mig med sit moderlige Venskab

I Christiania Adressebog for 1837 finnes Bisgaard på Torvet, matrikkel 417 i byen, som senere i forrige århundre ble til Stortorvet 138.

39 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

jeg ikke vil forsinke Bøgernes Forsendelse; thi i disse Dage er han saa beskiæftiget med sine tydske Arbeiders Rivision, at han ikke kan foretage det mindste, som kan udsættes; han maae nemlig have det færdig med denne Uges Udgang, fordi de følgende giver ham Examens Arbeide ved Universitetet. Desuden da jeg skyldte Dem Beviis for Modtagelsen af Deres Venlighed, syntes jeg det var det bedste at sende Dem de 23 Exemplarer 3 die Deel Nye poetiske Skrifter med, nemlig 21 Exemplarer til Sub [s] cribenterne og d[itt]o 2 til min høistærede selv. Prisen paa denne Deel er 2 Rdl . altsaa 1 Rd mindre end paa de to foregaaende . Der er for en Tid siden paakommet mig en Angit, at jeg mulig kunde ved Feiltagelse sendt Dem Exemplarer af lste Deel som kun havde Hrolf Krake Titlen nemlig ikke "Nve poetiske Skrifter lste Deel" tillige. 3 Ifald denne Feil skulde være indløben, da skal jeg efter Skyldighed tilsende den manglende, som da kan blive anvendt nåar Bøgerne indbindes eller og indsættes i Heftet. Bogbinderen har nemlig sat lste Deels Heftet om Expl af Hrolf, som ere bestemte at sælges særskilt, og dette er jeg først kommen efter senere end Deres Bøger bleve af sendte . Nu, min høistærede, gode Hr Faye! siges Dem Lev vel fra Oehlenschlåger og hiertelig Taksigelse for Deres venlige Berredvillighed. Ogsaa min venlige Hilsen vilde De modtage med Forsikkring at jeg føler mig smigret ved den Agtelse De har vist mig.

Deres meget forbundne Christiane Oehlenschlåger

3 Første del Nye poetiske Skrifter (inkludert Hrolf Krake) utkom i 1828. I begynnelsen av 1829 kom andre del og i løpet av sommeren tredje og siste del.

40 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

Brev nr. 2 Adam Oehlenschlåger til Andreas Faye 06.04.18304

/ S: T: Herr Studiosus And: Faye i Arendal i Norge /

Høistærede Ven!

En af de største Glæder en Digter har, er at see hvorledes han med sine Sange har giort Indtryk paa et ædelt ungdommeligt Hierte, og hvorledes en Yngling med Ild og Kraft slutter sig til ham. De, kiæreste Faye er en saadan Yngling! Det glæder Dem at giøre mig Tienester, som det kunde være dem selv, og De regner mig det til Fortieneste, at jeg giør Brug af Deres Forekommenhed. Kan De fortænke mig i, at jeg benytter mig af denne Velvillie, og at jeg sender den Mand, som ynder mine Værker, igien her en Subscriptionsplan, paa en stor Deel deraf, med Bøn om at interessere sig derfor? Men genere Dem dermed maa De ikke i mindste Maade; og endogsaa nogle Faa fra Deres Haand vilde være mig kiere . Min Kone hilser Dem venligst med megen Tak for de tilsendte Penge*) . Lev vel! Og hils alle Venner

fra Deres hengivenst forbundne A. Oehlenschlåger Kiøbenhavn d: 6 April 183 0

*) som vi alle rigtig har erholdt, først 60 r , saa 73 r .

4 Originalbrev i Det kgl. bibliotek i København, Håndskriftafd., katalogsign.: Troensegaard LI. Tidligere trykt som brev nr. 1145 i Breve fra og til Adam Oehlenschlåger. Oktober 1829 - Januar 1850. Udgivet af Daniel Preisz I: 1829-1835. København 1984. 41 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

Brev nr. 3 Adam Oehlenschlåger til Andreas Faye 01.08.18325

/ S: T: Herr Cand: Theol: Faye i Arendal Tilføyelse nederst til venstre: Hermed 9 Expl : Oehlenschlågers Tragødier 4 de deel og ste5 te Deel. /

Høistærede Ven! Jeg takker Dem for Deres venskabelige Brev og for den lille Reiseef terretning De gav mig. 6 Jeg længes meget efter engang at see Dem selv hos os; jeg veed De er ingen af de Normænd som hader Danmark, og - med Undtagelse af nogle Faa - kan det vel siges om de Fleste. Den unge Krog, en Søn af Statsraaden har nylig besøgt os. 7 Det er et fortræf feligt elskværdigt Menneske, og det giorde ham ogsaa ondt at forlade os. Hermed sender jeg 8 Expl til Deres Subscribenter og Eet til Dem selv, min gode Ven! Prisen for de 8 Expl: Styket er 2 r 8/ dansk. Tillige følger en Subscriptionsplan, som jeg beder Dem interessere Dem for, og vedsende som snarest. Deres hengivne Ven Kiøbenhavn d: 1 August 1832. A Oehlenschlåger Vend om / 8

5 Vedlagt Brev nr. 4 fra Christiane Oehlenschlåger datert 28.10.1832. Originalbrev i Bergen Museum, Ms. 790.H = 0.1. Larsens saml. NB! Brevet er ikke tidligere trykt.

6 Trolig fra Andreas Fayes utenlandsreise i 1831

7 Haagen Andreas Magnus Krog (1813-1863) ble immatrikulert på universitetet i 1830. Han var sønn av statsråd Nicolay Johan Lohmann Krog (1787-1856) og ble senere overrettsassessor i Christiania. Besøket hos Oehlenschlåger kom i stand som følge av et anbefalingsbrev fra Krogs venn, bokhandler Johan Dahl. Kf. også brev nr. 1363, s. 253 i Preisz' brevutgave (Oehlenschlåger, 1984)

x Christiane Oehlenschlågers håndskrift

42 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland. 1995

Brev nr. 4 Christiane Oehlenschlåger til Andreas Faye 28.10.18329

Dette Brev, kiære, gode Ven! blev skrevet 1 August, men ikke forseglet da ingen Skibsleilighed var, i det mindste ingen anmældt hos vor Bisp; iaften den 28 October kommer Bispinden ned til mig for at sige mig, at imorgen tidig seiler en Skipper, hvormed jeg kan faae min Pakke; Det træffer nu heldigt, at ste5 te Deel Tragødier just er udkommen igaar, og kan da følge med. Jeg sender Dem da ligeledes som af 4 de Deel af ste5 te 9 Explarer, hvoraf det ene til Dem. Prisen paa den ste5 te Deel er ligesom paa 3 die 10 Rd BSk altsaa 4 de Deel a 2 Rd 8 Sk 5 - a 1 Rd 72 Sk. Det var mig ret kiært at Oehlenschlåger ikke var hiemme iaften, saa kan jeg ligesom for lang Tid siden besørge Correspondancen angaaende vore Handelsaf f airer, men min kiære Faye, jeg duer egentlig ikke dertil siden jeg lærte Dem at kiende, thi nu vil jeg heller underholde mig med Dem om andet end om Pengesager; dog dertil bruger man ogsaa trofaste accurate Venner og det er Sandhed at saadan er De. Hvorledes Lever De! Kommer De ikke snart dampende herned til os? Flere af Deres unge Landsmænd have fulgt Deres Exempel og besøgt vor danske Kyst og vi ere stolte af at De have syntes vel om vort Land og Menneskene som beboe det. Kom engang igien, saa vilde vi spille Schak og passiare sammen, og jeg vil da paa nye glæde mig over, at have erhvervet mig en elskværdig Ven blot ved mine taknemlige Breve; saa kan jeg ogsaa giøre det godt, att jeg ikke viiste Dem hundrededelen af den Opmærksomhed og Venlighed, som jeg var saa tilbøielig til; Omstændighederne og

Oversendt med foregående brev fra Adam Oehlenschlåger av 01.08.1832 (Brev nr. 3).

43 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995 vor Stemning især min, over min Lottes Fraværelse conf undere mig aldeles. Vi have havt det meget værre siden, nu lader det til at blive godt engang igien. De har vel hørt det i Arendal at hun bliver gift med Phister og bliver Skuespillerinde . 10 Naar man faaer det hvad man ønsker, synes jeg dog man skulde kunde blive tilfreds; jeg haaber det! Siger De ikke nu, min gode Faye! hvad dog den Kone kan sladdre! Det er ogsaa Skam, at jeg just fordi jeg holder af Dem plager Dem med Vidtløf tighed. Hele Familien hilser Dem venligst, men ingen hierteligere end Deres

Kiøbh. den 28 Oet. 1832 hengivneste forbundne Veninde Christiane Oehlenschlåger

Jeg seer af Oehl : s Brev, som jeg nu læste, at han skriver ogsaa om at De skal besøge Danmark, men han skriver "høistærede" og jeg skriver som det var til min Søn. Tilgiv min fammiliare Tone som kommer af mit ugeneerte Væsen og af mit Sindelav for Dem. Ere Deres Folkesagn ikke snart at faae her?

Datteren Charlotte Oehlenschlåger (1811-1835) ble gift med Joachim Ludvig Phister (1807- -96) på Adam Oehlenschlågers fødselsdag 14. november 1832. Phister startet sitt teaterliv allerede 27. mai 1817, da han ble opptatt som danseelev ved Det kgl. Theater i København. Etter å ha spilt flere barneroller fikk han for sin oppvakthet opprykk til dramaelevenes rekker. Han ble særlig aktet som en stor fortolker av Ludvig Holberg. Når det gjelder Charlottes egen teaterkarriere ble denne både kortvarig og mislykket. Hun manglet simpelthen scenisk talent og ga opp karrieren etter noen få opptredender. For nærmere detaljer om Charlotte Oehlenschlågers biografi vises til Elith Reumerts bok Et Livs Roman, Kjøbenhavn 1918.

44 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

Brev nr. 5 Christiane Oehlenschlåger til Andreas Faye 25.07.183311

Kiøbh: den 25 Julii 1833

Høistærede gode Hr Faye !

Det er ikke til at tilgive at De nu først faaer 6 te Deel Tragødier tilsendt, det har ofte været mig om at giøre at faae det af sendt, men jeg har ingen Leilighed kundet ophøre; Biskoppens Karle som før har besørget Bøgerne afsendt har sagt at der ingen var her som kunde tåge imod dem; nu idag har jeg Bud fra Gyllendals, at De, min høistærede Hr Faye har ladet viide, at De havde faaet Prometheus 12 til Februar (det sidste nemlig de havde modtaget) og Gyllendals lod mig tillige sige at De vilde besørge det til Dem. Jeg har af ovennævne Aarsag heller ikke afsendt Prometheus, skulde det altsaa være Tilfældet at De har faaet af de første Hefter, som jeg knap kan Troe, x / tilføyelse i venstre marg på s. 1 i original: men at det er en Misforstaaelse af Deichmanns 13 som antager det har faaet det successive / thi da kunde De jo faae Fortsættelsen fra samme Kant, saa vilde De maaske engang ved Leilighed lade disse overcomplette enten komme til Dahl 14 i Christiania eller

11 Originalbrev i Riksarkivet, Privatarkiv nr. 15: X 4 (Fayes samlinger). Faye har merket det som brev No3 fra Christiane Oehlenschlåger.

Prometheus, Maanedskrift for Poesi, Æsthetik og Kritik. Utgitt av Adam Oehlenschlåger fra 1832-34.

Sekretær Jacob Deichmann (1788-1853), Søren Gyldendals svigersønn, kanselliråd, bokhandler

14 Johan Fjeldsted Dahl (1807-77) grunnla i 1832 eget forlag og bokhandel i Christiania og var Oehlenschlågers forlegger i Norge.

45 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

tilbage til os. Det er vist Enfoldighed af mig, at jeg ikke har Leilighed til Ar[e]ndal, men det maae min gode Hr Faye tilgive mig og maaske give mig i denne Anledning en gavnlig Lære. Altsaa herved 9 Expl: Tragødier 6 te Deel og af Bde8 de Hefter. 3 Expl Prometheus a 2 rd a 3 mk Heftet. Tusind Tak kiære Ven for Deres Godhed, henholdende os til den, findes ved Bøgerne Sub [s] cribtionsplaner paa Fortsættelsen af Oehl : Digterværker til Deres venskabelige Omsorg. Oehl: re j ser i Morgen til Christiania15 for dog engang at see det skiønne Land som er Skuepladsen for endeel af hans Værker og som har frembragt saa mange Personer som have vakt hans Begeistring, og for at tilbringe nogen Tid med de kiække og brave Nordmænd. Skal han ikke ogsaa see vor kiære Ven Faye? Jeg er en reen Uvidende paa det Kapitel og veed ikke hvorvidt det er let eller vanskeligt for Dem at giæste Christiania, nåar De boer i Ar[e]ndal, xx / tilføyelse i venstre marg på s. 2 i original: De synes vist at en Landkart kunde hielpe mig men jeg har i dette Øjeblikke lidt at padse med i Anledning af den norske Rejse. / Tilgiv disse Hastværks Linier, giør snart en lille Tour til Kiøbenhavn, det vil meget glæde mig og alle mine.

Deres hengivne forbundne Christiane Oehlenschlåger

Det er denne reisen som danner bakgrunnsmaterialet til Adam Oehlenschlågers bok Norgesrejsen, Kiøbenhavn 1834. I romansen "Sanct Olafs Jertegn" på side 94-99 bygger Oehlenschlåger åpenbart mange av verselinjene direkte på Andreas Fayes Norske Sagn, Arendal 1833, både i ordvalg og innhold. 46 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

Brev nr. 6 Andreas Faye til Adam Oehlenschlåger 06.09.183316

/ S: T: Hr Professor Oehlenschlåger, Ridder o: m: /

Næs Jernværk ved Arendal den 6 September 1833

Da en Sygdom, som jeg endnu ei ganske har overvundet, hindrede mig i personligen at ønske Hr Professoren Velkommen til mit Fødeland, og med det samme overrække Dem et Exemplar af min nylig udkomne Norske Sagn, 17 saa tager jeg mig nu den Frihed at gjøre det skriftlig i det jeg ønsker, at De maae have fundet Dem tilfreds med Deres Reise og mit Fødeland, og udbeder hoslagte lille Bog en Plads i Deres Bogsamling som et, rigtig nok ringe, Beviis paa Forfatterens Høiagtelse og som en lille Erindring, hvorved han ønskede at kunne stundom opf riske sit Minde hos Hr Professoren og hans kjære Familie. - Min Kompliment til Deres Frue fra hvem jeg i Gaar fik et Brev m: m: som jeg nåar det Nødvendige er besørget, skal have den Ære at besvare . ærbødigst A Faye S:T: Hr Professor Oehlenschlåger, Ridder o: m:

Originalbrev i Det kongelige bibliotek i København, NKS 1674 2° U 7

Norske Sagn samlede og udgivne af Andreas Faye, Lærer ved Arendals Real- og Middel- skole, og Medlem af det Kongelige Norske Videnskabers Selskab i Throndhjem. Arendal, 1833.

47 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

Brev nr. 7 Christiane Oehlenschlåger til Andreas Faye 27.02.183418

Min høistærede Ven!

Deres venlige Brev af 18 October 1833 med en Anviisning paa Suhr19 her i Kiøbenhavn til Beløb 3 0 rd, modtog jeg af en Sømand fra Svendborg den 24 Februar 1834; hvor det i den Tid har henlagt veed jeg ikke, men den der bragte mig det sagde at have opspurgt mig efter Veiviseren, først da han var gaaet og jeg aabnede Brevet erfarede jeg dets Ælde. Da Vexlen var gammel gik jeg Selv til Suhr med den, og det var til aldeles ingen Hinder, men man udbetalde den strax. Nu min gode trofaste Ven, maae jeg ret meget takke Dem saavel for de tilsendte Penge, Sub [s] cribenter og for det venskabelige Brev, hvormed De i Sandhed har glædet mig, men det er nu saa generel en Taksigelse at aflægge, hvormeget specielt har jeg ikke at takke Dem for efter dette Brev. Deres Venlighed fra det første Brev fra Dem har altid været mig hiertelig kiær, da jeg nu lærte Dem personlig at kiænde var det begribeligt at min Interesse for Dem maatte tiltage og nu vedbliver De ikiøndt jeg virkelig har forsømt min Pligt mod Dem, at vise mig Godhed ja endog giør mig den Ære at lægge nogen Vægt paa min Dom over Deres Folkesagn. Ogsaa for Deres Godhed at ville sendt mig

18 Originalbrev i Riksarkivet, Privatarkiv nr. 15: X 4 (Fayes samlinger). Faye har merket det som brev No s fra Christiane Oehlenschlåger.

Johannes Theodor Suhr (1792-1858), handelsmann, fra 1842 eneeier av det høyt ansette handelshuset J. P. Suhr & Søn i København. Han begynte på det teologiske studium i 1810, men måtte avslutte det etter at både to eldre brødre og faren var døde i 1815. Enken satt alene igjen, og Johannes og broren Didrik gikk da inn som prokurister i handelshuset. I 1816 giftet han seg med Christine Caroline Andrea Falch (1790-1856), beskrevet som en omtrent jevnaldrende pike fra Bakkehuskretsen med det forjettede kjælenavnet "Deiligheden".

48 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

Deres Folkesagn skylder jeg Dem megen Tak, og Bøn om Tilgivelse fordi den Skipper som bragte for nogle Maaneder siden Oehlenschlåger Brev fra Dem ikke fik 7de Deel Tragødier og Prometheus med sig det var mest vor Karl ' s Skyld som forsømte i Tide at høre om nåar han reiste, han kom derfor med Pakken i det sidste Øieblik, saa han kunde see Skibet seile men ikke faae Bøgerne med. Men virkelig forud for Tak og Undskyldninger staaer det at sige Dem hvormeget Deres Venskabs Yttringer angaaende at giæste Deres Præstegaard har smigret mig. Gad give det var practicabelt saa fik jeg Norge at see og de saa berømte norske Jordbær at smage og saa besøgte jeg en norsk Ven som er af de ægte, og dog af alle de vakkre Nordmænd jeg i senere Tider har lært at kiænde, den første som med den varme Interesse for Oehlenschlåger nærmede sig os. - Deres Folkesagn har Oehlenschlåger lest med Fornøielse og indseer aldeles ikke hvad der har kundet bevæge Vedkommende til at dodle dem. 20 De vil af en Anførelse deraf i det næst sidst udkomne Hefte af Prometheus: November 1833 21 see at Oehlenschlåger har omtalt Deres Samling paa en ganske anden Maade . Jeg har læst Deres Bog med megen Fornøielse og ifald det ikke er vel indbildsk af mig, saa vilde jeg sige Dem at

20 Det siktes her til den unge historiker Peter Andreas Munchs (1810-63) anmeldelse av Andreas Fayes Norske Sagn, Arendal 1833, i Vidar nr. 58 den 21. september 1833. Fayes tilsvar står å lese i nr. 67 og 68 samme år.

21 I "Anmærkning af Udgiveren", s. 288, heter det: "I de af Herr Pastor A. Faye for kort siden udgivne interessante "Norske Sagn" findes eet: "Huldre-Ægteskabet", der har nogen Lighed med det første her fra Gruberne ved Dagbierg. "I Nordland fik en rask Karl en Huldre bunden i Stoven, ved at lægge sin Riffelpibe over hende. De levede vel sammen og hun fik et Bara. Med pludselig, medens Barnet en Qveld legede ved Gruen, hvor Huldren sad og spandt, kom hendes vilde Natur over hende, og hun sagde til sin Mand! "at Barnet vilde være en herlig Steeg at sætte paa Spid tilqvelds. Manden blev forfærdet, og Konen, som mærkede at hun havde forløbet sig, bad at det maatte være glemt. Men han skrev det bag Øret, blev ofte knarvurren, forekastede hende hendes glubske Forslag, og dængede hende. Engang gik hun til Smidien, for at see sin Mands Arbeid; men da han begyndte som før, greb hun, for at vise ham sin Overlegenhed, en Jerstang, og virede den, som en Staaltraad, om sin Mand, der nu maatte falde til Føie, og love at holde Huusfred." Se faksimile i Bilag nr. 1 til dette skrift. Fayes informant til dette sagnet var for øvrig dikteren Henrik Wergeland (1808-45). 49 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995 jeg f inder det at være et meget fortienstligt Foretagende, som De har udført med Smag, Kiærlighed og Grundighed, som ikke alene hver dannet Nordmand, men ogsaa Danske og Svenske skylde Dem Tak for. Aarsagen til at Kritikken ofte handle uskaansom men endog lumpent med Skrifter er ikke let at adfinde men Erfaringen viser at der ikke siælden ligge de besynderligste Personligheder til Grund for dem, saaledes at der ofte tale med bedre Overbeviisning ogsaaledes maae dog bestemt her være Tilfældet det er ellers uforklarligt . Trøst Dem iøvrigt med at Oehlenschlåger har maattet til saae mange og forskiellige Tider taalt de latterligste Nedrivelser og at ofte det een har nedrevet har en anden hævet til Skyerne især i Tydskland. Mangengang fældes Dommen før Værket er dem rigtig bekiendt . - Jeg sender Dem herved, siden De har de første Bte8 te Hefter Prometheus, de følgende Bte8 te som er alt hvad der er udkommen og de 2 siste er ikke udkommen her endnu, men da den var trykt, lod jeg imorges hefte de 3 Expl for at De kunde faae det alt, nemlig fra Mai til November / Overskrevet Decem. / inclusive, 9 Expl: af 7de Deel Tragødier a 10 Rd og Bde8de Binds lste Hefte a 1 rd. Det falder af sig Selv at Sub [s] cribenterne ikke er forpligtede til at tåge denne Deel, men da den indeholder den nye Tragødie Dronning Margarethe22 saa have vi tilbuden Sub [s] cribenterne den til Sub [s] cribtionspriis, andre kiøbere betale 7 Rd. - Nu, min kiære Ven, er De nok kiæd af mit lange Brev og af min jammerlige Skrift, mine Øjne er noget svage og jeg kan ikke godt skiære min Pen. Mine Børn hilse Dem venligst min Lotte har faaet en sød lille Pige som er 3 Maaneder gammel23 og som giør os alle megen Glæde . De har jo ikke aleene tiltraadt

22 Dronning Margareta utkom 1834

23 Sophie Vilhelmine Bertha ble født 6. desember 1833 og er oppkalt etter Adam Oehlenschlågers søster Sophie Ørsted.

50 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

Embede som Præst, men ogsaa som Ægtemand. Jeg anseer Dem at være vel skikket til Begge. Deres Huustru maae De bringe Deres Venindes venligste Hilsen. 24 Dersom mine Bønne høres, da vil Lykke og Velsignelse omringe Deres Arne. Tiden bliver nu knap til Indpakning (Deichmans det dersom jeg tåget Dem at afsende disse Bøger fra mig.) altsaa maae jeg slutte med gientagen Taksigelse for al Deres Godhed og ved at anbefale Oehl: og mig og alle mine i Deres venskabelige Erindring.

Deres hengivne forbundne Veninde Christiane Oehlenschlåger

Kiøbenhavn den 27 Februar 1834

24 Må bero på en misforståelse eller et rykte, kf. setningen "Dog da jeg engang af den unge Muller er ført paa galt Spor i denne Anledning" (brev nr. 8). 51 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

Brev nr. 8 Christiane Oehlenschlåger til Andreas Faye 07.08.183425

Kiøbenhavn den 7 August 1834

Min høistærede Ven!

For Deres venlige Brev som blev mig overrakt ved Deres Hr Broder26 takker jeg Dem mange Gange. At giøre hans Bekiendtskab var os en Fornøielse, men at min Marie27 og jeg temmelig snart efter hans Ankomst til Byen reiste til Sorøe28 var Skyld i at vi ikke saaes saa ofte som mit korte Bekiendskab til ham lod mig ønske, jeg troer ellers vist at han er af de gemytlige, skiøndt kiække Normænd, som man gierne omgaaes, især nåar de komme fra en saa trofast Ven som De gode Hr Faye : - Da Deres Broder har lovet at tåge en lille Pakke Prometheus med til Dem, saa vilde jeg dog lade følge et par Linier, især da De

Originalbrev i Riksarkivet, Privatarkiv nr. 15: X 4 (Fayes samlinger;. Faye har merket det som brev No4 fra Christiane Oehlenschlåger.

En av Andreas Fayes yngre brødre; enten presten George Taylor Faye (1804-61) eller kjøpmannen Herman Wedel Faye (1811-93). Sistnevnte var ved et handelskontor i Hamburg fra 1835-38.

Marie Louise Oehlenschlåger (1818-1910) var en kort periode fra oktober 1837 til april 1838 forlovet med den franske litteraten Xavier Marmier (brev nr. 12 og 13). Hun ble senere, 31. desember 1839, gift med nordmannen dr. phil. Wollert Konow (1809-81). De bosatte seg på gården Stend ved Bergen i 1841, hvor han var proprietær. Etter Konows død flyttet hun tilbake til Frederiksberg og døde der i 1910, 91 år gammel. Deres sønn Wollert Konow (1845-1924) ble stortingspresident og var norsk statsminister fra 1908 til 1912. 28 Familien Oehlenschlåger var ofte på besøk hos Hauchs på Sorøe. Johannes Carsten Hauch (1790-1872), født i Halden, oppvokst i Bergen og Hardanger. I 1803 kom han til København; ble student der 1808 og lærte Oehlenschlågers ungdomsdiktning å kjenne. 1821 dr. philos på en zoologisk avhandling. Fra 1851 Oehlenschlågers etterfølger som professor i estetikk.

52 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995 har giort mig den Ære at sige om mit sidste Brev: at det var Dem virkeligt kiærkomment . - Det fornøier mig at Tiden nu har bragt Dem til med Ligegyldighed at tænke paa den dumme Kritik som jo ingen videre Skade forvolder, men det bedrøver mig at Deres Helbred ikke er fuldkommen god; Dersom De ellers vil vedblive at troe paa frisk Luft og brav Bevægelse saa vil vist disse til Liv og Sandhed all sikkreste Hielpemidler ikke skuffe Deres Forventninger. Jeg vilde gierne lægge dertil: et munter og fornøiet Sind; alt dette hører til Diæten som bestaaer af mange Kapitler, ale [ne] efter mine Anskuelser langt vigtigere end den Medicin man forskriver fra Apoteket. Ja jeg vover at paastaae, at den største Deel af Skranteri reiser sig fra Forsømmelse af Diæten fra den tidligste Alder af . Hudens Pleie, hvortil især maae regnes Badet, især Søebadet og meget mere. Saavidt kom jeg da det ringede paa vor Dør og jeg havde den Fornøielse at see Deres gode Broder, som vilde tåge Afsked. Det giorde mig ondt at høre han ikke havde lært vor Ørsted at kiænde og at han saa meget havde ønsket det, som sagt min Rejse har i denne Henseende ikke været god, hvor let havde han ikke hos os kundet giøre Ørsteds Bekiendtskab; det er virkelig fortrædeligt at jeg har viist mig saa lidt forekommende mod Deres Broder, som for egen Skyld maatte interressere os om han end ikke var forud anbefalet ved at være Deres Broder. Han fortalte mig at Rygtet havde bragt ham den Etterretning (som han imidlerleg ikke vidste om han turde si Dere paa) at De havde forlovet Dem. 29 Skulde Rygtet have ret, da anseer jeg det for at være et af de bedste Midler til en hurtig Helbredelse. Skriftens Ord, gode Ven, siger jo at det ikke er godt at være ene; især for et venligt Hierte . Dog da jeg engang af den unge Muller er ført paa galt Spor i denne Anledning, vil jeg ikke nu fæste Lid til et Rygte, men

Forloveden var Johanne Ditlevine Madsen (1819-46), datter av skipsfører Thomas Madsen og Anne Elene Dedekam. De giftet seg den 1. oktober 1835 i Mad. Kittels Hus (interimskirke i Arendal på den tiden). 53 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995 vel ønske min kiære norske Ven en Viv som kan fortiene ham. - Troer De at Deres Bryst er noget afficeret og føler De Dem noget svag, da giver jeg Dem det Raad ufortøvet at bruge Gedemelk Aften og Morgen, et Glas fuldt og lidt Motion derefter, det er i Sandhed et ganske probat Middel. Jeg er lidt erfaren og kaldes ikke for intet Amanuensis . I Lægekonsten har jeg fusket i mange Aar, men som sagt med Medicin befatter jeg mig ikke; dog har jeg fleere Gange før Lægen blev hentet sagt hvad Patienten skulde bruge Diæten all betræffende. - For tilsendte Anviisninger takke ret meget og Oehlenschlåger og alle mine Børn hilse Dem hierteligt. Min ældste Datter har især bedet mig takke Dem for Deres Godhed at erindre hende og Leipziger Opholdet; troer rigtignok at hun ikke [paa] længe har hørt noget directe fra Brockhauses, 30 men jeg veed af Breve til Oehl: at De leve ved det gamle. Min Datter har en lille nydelig Pige med store deilige mørke brune Øine, men det har noget stærk angrebet hende at amme hende; hun er nu for Øieblikket bedre, men ikke saa blomstre [n] de som forhen, dog haaber jeg paa Fremtiden. Det giorde mig ogsaa ondt, at hun ikke fik Deres Broder at see og kiænde. Nu min høistærede gode Hr Faye maae jeg slutte for ikke at trætte Dem alt for meget og især maae jeg bede Dem undskylde at jeg altid er saa distrait og altid saa blind, at min Skrift næsten er usømmelig men jeg er især i disse Dage langt fra at være vel og da min Svaghed ligger i

in Datteren Charlotte bodde hos Heinrich og Pauline Brockhaus i Leipzig en periode fra 1830-31. Det store og berømte forlagshuset F. A. Brockhaus ble i 1814 stiftet av Friedrich Arnold Brockhaus (1772-1823). Etter farens død overtok de to sønnene Friedrich og Heinrich forretningen; Friedrich ("Fritz") Brockhaus (1800-65) drev trykkeriet fra 1820 til han trådte ut av firmaet i 1849 og Heinrich Brockhaus (1804-74) forlaget. Heinrich ble gift med Pauline f. Campe i 1827. De to brødrene fulgte opp farens virksomhet som forlegger av Oehlenschlågers verker på tysk. Fra 1854 utviklet Heinrich og sønnen Eduard forretningen videre til å bli et verdenskjent forlagshus. En tredje bror, Herrmann Brockhaus (1806-77), var kjent orientalist i Leipzig og fra 1839 professor i sanskrit. Kf. ellers navnetrekk av Pauline Brockhaus, Charlotte Oehlenschlåger og Heinrich Brockhaus i Fayes notisbok fra utenlandsreisen i 1831 (Bilag nr. 3). 54 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland. 1995

Nervesystemet, saa er Hovedet ikke som det skulde være. Med de bedste Ønsker for Dem i hver Henseende og med Forsikkring om at jeg stedse vil mindes Dem og al Deres Venlighed mod os underskriver jeg meg

Deres hengivne Veninde Christiane Oehlenschlåger

3 Expl: Prometheus Nov, Dec, Januar, Februar, Marts, er det ikke de De mangler?

55 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

Brev nr. 9 Christiane Oehlenschlåger til Andreas Faye 23.06.183531

Kiøbenhavn den 23 Junii 1835

Høistærede, gode Hr Faye!

Jeg sidder her med Deres Brev af 17 November 1834 for mig og maae jo skamme mig over nu først at besvare det; dersom jeg ikke kiendte Deres ædle Tænkemaade vilde vel ikke giøre det nu, da jeg jo maatte frygte at intet kunde antages til Grund for saa lang en Udsættelse. Men har De ikke kiendt vor tabte Datter?32 og kan jeg tvivle om at De kan giøre Dem en Idee om vor Sorg, kan forstaae hvorledes Frygt for at hun snart maatte forlade os vilde berøve mig Samling til alt, og foretog jeg mig mine sædvanlige Forretninger da maatte Distraction indblande sig deri. Desværre meget længe frygte jeg at hendes blomstrende Natur havde faaet et Knæk, som vel meest reiste sig fra Sindet; thi hun havde fra temmelig lang Tid forud hendes Ægteskab været i en aandelig Spænding, dertil den legemlige som hun var uvant til, jeg mener i hende [s] korte Theaterperiode, hendes Flid ved Sang og Dands , Prøver etc, Spænding over hvad Virkning hun giorde ogsaa over det stormende Bifald som hendes usigelig yndige Sang og overhovedet yndige Væsen forskaffede hende og meget mere som spændte hendes fine Nervesystem. Senere Theaterdirect ionen Trivialitet som vilde ansætte hende som Elev, uagtet hun kom dertil med de siældneste f leersidigste Forberedelser. Dog lad

31 Originalbrev i Riksarkivet, Privatarkiv nr. 15: X 4 (Fayes samlinger). Faye har merket det som brev No6 fra Christiane Oehlenschlåger.

Charlotte Phister døde 12. mars 1835, knapt 24 år gammel. 56 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995 mig ikke pine mit saarede Hierte ved at udmale mig hvor meget hvad der bidrog til vort yndige Barns Død. Hun blev Moder til to nydelige Piger som fødtes i det korte Tidspunkt af 14 Maaneder. 33 Jeg pleidde hende i sin Barselseng Nat og Dag i over fire Uger i stør [s] te Frygt for at miste hende og da hun flere Dage havde været saa langt bedre at al Frygt var forsvunden døde hun i et Nu uden at ahne sin Død. Min elskede Oehlenschlåger har sørget usigeligt over sin aandfulde Datters Bortgang. Daglig græd han ved hendes Grav paa hans kiære Fri [e] deriksberg, da følte vi alle at en Udflugt fra dens Nærhed var ønskelig, men det var ikke tænkelig at han selv vilde bestemme sig dertil. Dog var Skiæbnen os gunstig. Prinds Christian34 indbød ham saa venligt som naadig at besøge sig i Odensee hvor han er Gouverneur og hver Sommer tager hen. Den 5 Junii reiste Oehl: til Prindsen og har boet hos ham og været med ham paa alle de Excursioner han har foretaget - til Svendberg og Langeland de yndigste Egne i vort Land. Jeg ventede ham hiem nu sidst i denne Uge, men igaar meldte [s] mig fra Prindsen at Oehl: følger med til Augustenberg til Her [tu] gen hvor Prindsessen er hos sin Moder og Brødre. Gudskelov at den Venlighed og Deeltagelse der vises ham er af den Beskaffenhed at den maae adsprede ham, han er sund og kraftig men hans Vemod havde dog angrebet ham. Tilgiv at jeg har skrevet saae sørgeligt til Dem, men ved vort korte Omgangsliv viiste De os et Hiertelag som jeg aldrig glemmer men altid bliver taknemlig for. De tilbagesendte Hefter af Pr: har jeg modtaget ; ved Otto

Charlotte Phisters andre datter ble født i begynnelsen av februar 1835 og ble døpt Charlotte Christiane Georgine Elisabeth etter moren og mormoren.

34 Prins Christian inviterte den bedrøvete dikteren for å adsprede og oppmuntre ham i sin sorg, men Oehlenschlåger kunne ikke glemme sorgen. Under dette besøket fullførte han diktsyklusen Fyensrejsen, som utkom i desember 1835, og hvor mange av diktene kretser rundt datterens død.

57 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

Muller' s Godhed35 sender jeg Dem Resten af de to Aargange hvoraf dette nu sluttede Maanedskrift bestaaer; ligeledes efter Subribtionsplanen De til sin Tid var saa god at sende: 6 Exemplar af Oehl: Digterværker lte Deel alO Rd 2 den all Rd, samt Bde8 de Binds 2det Hefte Tragødier a 1 Rd 8 Sk. Vær nu ikke vred paa mig for alle mine Confusioner! Vi ere flyttede ud af Bispegaarden for at give Plads for den nuværende Biskop [s] gamle sindsyge Svigermoder, 36 det var billigt, men tungt i Øieblikket, dog have vi faaet en god Bolig i det Qvarter Oehl: ønskede, nemlig paa Vestergade N°ll, i en stor god Gaard og nåar jeg fratager den Uro som følger med Flytning og Haandværksfolk, 37 saa er jeg i denne Henseende ret tilfreds, iøvrigt bliver jeg det ikke i dette Liv, dertil bærer jeg et alt for ulægeligt Saar i mit inderste Hierte. Jeg har i Sandhed hiertelig deeltaget i Deres Lykke at have fundet en Ledsagerinde i Livet, jeg kan let tænke mig i hvad Smag den Pige maae være som De valgte Dem, og jeg ønsker Dem oprigtigt, saavel som hende, Lykke til Deres Ægteskab, som jeg formoder alt er fuldbyrdet . Lev da vel! og modtag venlig Hilsen fra alle mine tre Børn og fra

Deres hengivne og forbundne danske Veninde Christiane Oehlenschlåger.

35 Otto Frederik Muller (1807-82), sønn av biskop, historiker og filolog Peter Erasmus Muller (1776-1834). Bror til maleren Adam August Muller (1811-44) og arkeologen Carl Ludvig Muller (1809-91). Andreas Faye var ofte på besøk hos familien Muller på sine Københavnsreiser i 1828 og 1831.

Biskop Jakob Peter Mynster (1775-1854) var gift med Maria Frederica Franzisca ("Fanny") Munter (1796-1871). Fanny var datter av biskop dr. philos og dr. teol. Friedrich Munter (1761-1830) og hustru Maria Elisabeth Krohn (1771-1842). Sistnevnte må være den "sindsyge Svigermoder" det siktes til her og som skulle overta familien Oehlenschlågers leilighet i Bispegaardens stueetasje etter Peter Erasmus Mullers død.

Den såkalte "Garvergaard"

58 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland. 1995

Brev nr. 10 Christiane Oehlenschlåger til Andreas Faye 24.11. 183638

Kiøbenhavn den 24 Novbr : 1836

Høistærede gode Ven!

Jeg erfarer i dette Øjeblik at en Skipper ligger seilklar til Christiania og jeg skynder mig da at giøre en Bogpakke istand til Dem for at bede Dahl besørge den videre men muligt er det at jeg sender Dem urigtigt, thi jeg f inder hos mig kun anmærket at have sendt Dem den seneste Sending den 23 Junii forrige Aar og saaledes udviser ogsaa Deres Brev af 23 September 1835, men det var jo ikke umuligt at jeg kunde have sendt det senere udkomne og var det ikke umuligt at et Brev af Deres kunde være som Vennebrev kommet blandt Oehlenschlågers, thi siden min Lottes Død er jeg blevet noget sløv og kan særdeles let glemme hvad der øieblikkelig annoteres. Hvad jeg har med Boghandlere at giøre gaaer særdeles ordentligt, thi det indføres strax og Breven [e] lægges i i Kapsel for sig, med vores Mellemværende har jeg mere tænk[t] paa det venskabelige Forhold end paa Handlen hvilket er tænkeligt men dog uordentligt. Tilgiv mig høistærede Ven og ifald jeg sender Dem urigtigt saa kan De jo giemme det overflødige og en ved en for Dem beqvem Leilighed remittere det. De unge Miillere havde lovet mig alt meget længe at sende mig Bud nåar et af Aal's Skibe gik herfra men jeg har intet hørt derom, jeg har dog erindret at tale derom flere Gange. Skulde jeg have sendt Dem et Expl af Fyensrejsen saa undre Dem ikke over at jeg sender et igien jeg har anført at jeg er en Conf usionarius . De led

38 Originalbrev i Riksarkivet, Privatarkiv nr. 15: X 4 (Fayes samlinger). Faye har merket det som brev No7fra Christiane Oehlenschlåeer.

59 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

godt min Lotte og derfor sender jeg Dem det. Hvad desuden følger er:

6 Digterv: 3 - Deel a 2 rd 1 Mk 4 Sk 6 4 1 4 6 5 2 12 7 / Strøket ut 8 / Tragødier 9 de Bind l te Hefte a 1 8 Sk (de to som faae fra Dahl gaae fra)

Har jeg nu havt stor Grund til at være ydmyg og bede om Forladelse fordi jeg ikke var rigtig i det Rene med mine Sendinger saa har jeg dog langt større fordi jeg ikke endnu har opfyldt Deres beskedne og mig kiære Anmodning om Haandskrif ter af Venner og Slægtningerne . Jeg har udsat fordi jeg vilde for Alvor revidere min Søster og Svoger' s Papirer og da finde et par passende Haandskrif ter . Jeg lover Dem herved at jeg meget snart skal sende Dem Ørstederne og Rahbek's og saa beder jeg Dem at tilgive den lange Udsættelse med Deres sædvanlige Godhed. Oehlenschlåger har længe skrantet i dette Efteraar, det har Gudskelov kun været rheumatisk og han har bestandig været oppe, men han har havt mange Médi [cil ner og nu igien et af lidt Podagra. Vi sende Dem alle de venligste Hilsener, kiære Ven ligeledes Deres Hustru.

Deres ærbødigst forbundne hengivne Christiane Oehlenschlåger

60 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

Brev nr. 11 Andreas Faye til Christiane Oehlenschlåger 21.07.183739

S. T. Chri : Oehlenschlåger!

De troer vist naadige Frue, at enten Deres Brev med Bogpakke er forlist, eller Præsten paa Holt er død; men ingen af Delene er Tilfælde; men derimod kom Deres Brev af 24 Nov 183 6 med Bogpakke mig først i Maimaaned dette Aar i Hænde, hvilket i Forening med en Reise, som jeg i Sommer foretog paa Østlandet og Langvarigheden af Pengenes Indbetalinger for Bøgerne har foraarsaget, at De først nu hører fra mig. En af Subs : Arendals Læseselskab har innvændt, at da det vårede for længe inden Bøgerne kom, havde det allerede for længst faaet dem efter som de udkom fra Kiøbenhavn. - Et Exemplar af 3 die 4 de 5 Deel af Digterværkerne og 1 af Trag: ere altsaa i Behold hos mig, og jeg venter næste Gang paa Besked hvad med samme skal foretages. Jeg har altsaa at kun svare til

Ex af 3 die af Digt. a 2 rd 4 4 Sk 4 - - 1- 4- ii 30 Rbd 5 - 2- ii 12 af Trag: 9 de Bind 1 Hefte I- ti _ 8 6 - 3 M for hvis Beløb understøtter en Anvisning paa Suhr 3 6 Rbd 3 Mk. Jeg af legger Dem min f orbindligste Tak for det opsendte Ex: af Fyens Reisen, hvori jeg især med megen Interesse læste det

Brevkonsept i "Privat kopibok 1837-50", Aust-Agder-Arkivet, Fayes familiearkiv VII 1. Christiane Oehlenschlåger viser til denne datering i brev av 10.12.1837.

61 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995 skjønne Digt over Deres Lotte, som De med megen Ret siger, at jeg led godt. Enhver, som kjennte led vist godt den saa aandrige og elskværdige Qvinde . Jeg haver endnu som et kjært Minde hendes Navn som hun skrev i min Lommebog ved Afskeden i Leipzig. 40 Ligeledes af legger jeg Dem, nu min skyldige Tak for Deres godhedsfulde Løfte om at berige min Haandskrif tsamling med nogle Bidrag. - I Foraaret var jeg sygelig; men nu er jeg Gudskee Lov rask igjen og befinder mig vel og er tilfreds i min Stilling, skiønt de forskiellige Besked, som Embede, Jordbrug og Korn, hindre mig at leve saameget for Videnskaberne, som jeg kunde ønske. Det glæder mig inderligt at høre, at De og Deres befinder sig vel, og beder at frembringe min venligste Hilsen, hvis Nogen længre mindes

Deres ærbødigst hengivne A Faye

Holt 21 Sept 37

Andreas Faye møtte henne på sin utenlandsreise i 1831, se faksimile av Charlottes navnetrekk datert 10 Maj 1831 i Fayes En Mindekrands fra svundne Dage i Bilag nr. 3. 62 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

Brev nr. 12 Christiane Oehlenschlåger til Andreas Faye 10.12.183741

Kiøbenhavn den 10 Decb: 1837

Høistærede gode Ven!

Ikke uden stor Undseelse besvarer jeg først nu Deres venskabelige Brev af 21 September. Det havde været min Skyldighed strax at takke Dem for tilsendte 3 6 Rd 3 Mk og derfor meddele Dem Oehl : s Qvittering, men endnu mere maatte jeg føle mig dreven til at takke Dem for det venlige Sindelav De uagtet min Taushed vedligeholder for mig og alle mine; jeg forklarer det kun saaledes, at den elskværdige Caracteer hvorved De vendte vor Hengivenhed giør Dem det umuligt at lade Uvillie falde paa Mennesker som De troer ikke af Mangel paa Agtelse eller Kiærlighed (tilsyneladende) negligerer Dem. De er jo desuden en Guds Mand og er som saadan høimodig; siden jeg, ædle Ven! dog uagtet mine Synder er kristelig vdmvg, og visselig taknemlig for Deres Kiærlighed og Godhed for Oehlenschlåger, som ogsaa strækker sig til at De betydelig har gavnet ham i pecuni Henseende, saa trøster jeg ved den Tanke, at vi til vor Død forblive Venner. En anden Udsættelse jeg har giort mig skyldig i er den betræffende Haandskrif terne . Jeg kan forsikkre Dem, at jeg utallige Gange til meget forskiællige Tider har anmodet Ørstederne om Deres, men De

Originalbrev i Aust-Agder-Arkivet, Fayes familiearkiv VIII 123. I venstre marg på s. 1 i original står: NB N°6 er Rahbek selv Det siktes antagelig til et nummer på en av flere autografer som var vedlagt brevet. Andreas Faye var en ivrig samler, og autografsamlingen hans bestod i sin tid av ialt 2000 navn. De fleste autografene er bevart og befinner seg dels i Fayes autografsamling i Aust-Agder-Arkivet og dels i Fayes samlinger ved Riksarkivet. Kf. for øvrig Skrift nr. 1 (Braadland, 1994). 63 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

lide begge af en overordenlig Beskedenhed saa jeg næsten opgav det. Etatsraaden Professoren fik jeg dog overtalt til at give mig for en Maaneds tid siden sin, men uagtet jeg i den sidste Maaned baade Selv og ved hans Svigerinde har manet Conferentsraaden atter og atter saa har jeg dog først da jeg i. aftes, jeg fik Expl. af ottende Deel Digterværker hiem fra Bogbinderen, som han havde ilet med for at jeg kunde faae til Christiania deraf med Trepka42 som man tillige meldte mig skulde rejse imorgen, og at altsaa var den ydderste Tid idag at sende ham Bøgerne. Det var Sneeveir og silde jeg gik da hen til A. S. Ørsted43 og spurgte ham om han nu kunde være bekiendt at udsætte det længer med at opfylde en æret Litterator Ønske at faae hans Bidrag til Haandskrif ts Samlingen. Han gav efterx / tilføyelse i venstre marg på s. 2 i original: for Spøg sagde han for det onde Ve jr Skyld /og lovede mig at sende mig hans Haandskrif t idag; han vedblev imidlertid: at han jo ikke kunde være bekiendt at tillægge sig Selv saa stor Værd at Haandskrif ten kunde have den allerringeste . Jeg bad ham lade det være Deres Sag og har nu den Fornøielse at sende Dem den saa fornøielig som muligt, thi den velsignede Mand har efter min Mening valgt saa skiønt et Stykke at afskrive som man kunde vælge og virkelig i hans egen Aand H. C. Ørsteds44 er et Fragment af et Digt af ham selv forfattet til hans Kones Fødselsdag. Med

Skipskaptein Emil Ferdinand von Trepka (1788-1859). Trepkas hustru het (Gurine) Marie Storm (1796-1871). De var eiere av Abildsø gård i Østre Aker (nå Oslo) fra 1825 til 1847. Trepka hadde i en av bygningene et mye omtalt brennevinsbrenneri. Gården ligger idyllisk til på sydsiden av det fredede Østensjøvannet, og Østensjøvannets venner forsøker å få bevart gården som naturreservat.

Anders Sandøe Ørsted (1778-1860), dansk jurist og statsmann, bror av Hans Christian Ørsted og gift i 1802 med Adam Oehlenschlågers søster Sophie Wilhelmine Bertha Ørsted (1782-1818).

Hans Christian Ørsted (1771-1851), dansk fysiker og kjemiker, professor i fysikk ved Københavns universitet i 1806, bror av Anders Sandøe Ørsted.

64 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

Valget af Rahbeks Maanedskrif t45 er jeg mindre tilfreds, thi Brevene vi eje ere altfor private til at vi kunde skilles ved dem og Oehl : har derfor valgt nogle Papirer som Rahbek havde blandt hans dramaturgiske Sager og som er efter hans Død kommen i vort Værge . Oehl: f inder dem passende for Dem og jeg vil, da det ikke gaaer med Posten sende Dem dem alle. Egentlig skulde jeg vel afgivet dem til det litteraire dramatiske Selskab, hvis Pryd Rahbek i en Række af Aar var, og som bestaaer endnu, skiøndt af en meget yngre Slægt, med Untagelse af en enkelt Relique, men jeg forsømte det da, og nu er de vel hos Dem. Skulde jeg engang finde et passende Brev skal jeg sende Dem det, thi Papiret er saa stygt og plettet paa det hermed tilsendte. Angaaende den sene Af sendelse af Bøgerne, da er det jo sandt nok en stor Forseelse, men man har lovet mig Underretning om nåar de Aalske Skibe afgaae herfra, men det er glemt, nåar jeg lod spørge vare der ingen, og nåar jeg saa erfarede at der var en anden Leilighed til Ar[e]ndal havde jeg gierne det Uheld at han alt var væk. Sidst i Februar kom siette Deel Digterværker ud som jeg af Deres Brev erfarer at De ikke har faaet, uagtet jeg dengang jeg sendte Dahl hans til Christiania, lod følge Exemplarerne til Dem af siette Deel som jeg anbef ålede ham at sende Dem og føre os Portoen til Regning. Da nu de herved sendte 7 og 8 Deel sendes til Dahl skal jeg bede ham at vedlægge 6 te Deel som han ved de übeskrivelig mange Af f airer han har, maae være forsømt at expedere. Uagtet et par Sub [s] cribenter har faaet nogle foregaaende Deele andensteds fra, vil jeg dog sende det sædvanlige Antall af disse 2 Deele, thi de komme ikke sent, idet mindste ikke Bde8de Deel som først imorgen udkommer her. Jeg er saa fri at sende nogle Sub [s] cribtionsplaner til

45 Knud Lyhne Rahbek (1760-1830), dansk litterat, gift med Christiane Oehlenschlågers søster "Kamma", Karen Margrethe Rahbek (1775-1829). Rahbek utga flere tidsskrifter, bl.a. Minerva og Den danske Tilskuer. Ekteparet Rahbeks hjem, Bakkehuset utenfor København, var et møtested for danske og norske litterære personligheter.

65 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

Fortsættelse af Digterværker. Med Bde8 de Deel er nemlig den ældre Sub [s] cribtion udløben. Det er naturligviis Oehlenschlågers Ønske, at hans Skrifter efterhaanden skulde følge saa de kunde haves i en samlet Udgave. I Krigens Tid var Udstyrelsen saa slet, at det med meget er nødvændigt at omtrykke det, men det er desuden med Undtagelse af et par Stykker alt længe Udsolgt . - Det giør mig ondt, at De har skrantet lidt, skulde det være Deres Bryst som er den svagere Deel (alle har en eller anden Deel som man med Ret kan kalde lidende) da vil jeg anbefale Dem at spise brav mange Østers, dem haves jo i Mængde i Norges Land. Jeg erindrer mig en Søeofficier som for endeel Aar siden laae med Kanonbaade ved Fladstrand og som skrev hiem til sin Ven Professor Mynster46 , som var Læge ved Frederiks Hospital her i Kiøbenhavn, at han var saa elendig, han døde vist snart af Brystsyge. Mynster var en lystig Mand og diærv i sin Tale han svarede ham som følger. "Dit dumme Bæst! æd saamange Østers der kan gaae i Dig og hold Din Mund om at døe!" . Fladstrand er berømt for sine store, fortreffelige Øster[s], dog foretrækker jeg de norske for alle andre. Dersom mit Raad eller rettere Mynsters ikke passer for Dem, tilgiv da denne noget plumpe Anecdote, men havde jeg vildet oversætte den paa galant Sprog havde den tabt sin hele Kraft og Tillid. Tilgiv fremdeles at jeg har skrevet saa meget og saa jasket, mine Øjne er noget svage og mit Huus er noget uroligt jeg undes ikke ofte den smule Roe som der dog unægtelig hører til at underholde sig lidt ordentlig med en fraværende Ven, dog troer jeg at kiende Dem saa vel, at jeg veed De heller faaer et jasket Brev end at det udsættes længer med at skrive til Dem. - Et har jeg endnu at melde Dem nemlig vor Datter Maries Forlovelse med den høist elskværdige franske Litterator

Ole Hieronymus Mynster (egentlig: Munster) (1772-1818). Han var i sin tid leder for en krets akademikere, hvor også Oehlenschlåger vanket. Det var han som i 1802 førte Henrich Steffens sammen med Oehlenschlåger. 66 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

Xavier Marmier47 . De vil vist i Pariser Journaler have læst en og anden Af handling af ham. Han er en herligt Menneske og blot ved hans store Interesse for al nordisk Litteratur maae han jo være enhver nordisk Aand kiær og vigtig. For nogle Aar siden var han i Island, (De har vel hørt om den Kongl : franske Expedition dertil) 48 siden Foraaret er han her i fuldt Arbeid, dog var han i Sommer en lille Rejse i Norge og Sverrig og skal atter til Sverrig for at udarbeide noget hvortil Kilderne ere der. Min Datter vandt snart hans Kiærlighed og til min stor Glæde har han ogsaa vundet hendes i den Grad at hun vist uden Smerte vil forlade Fædreland, Forældre og Sødskende og alle Venner. Det er en Sandhed at han er overalt hvor han kiændes og jeg tør næsten sige, selv almindelig elsket og æret, dertil kommer nu at han er saa siælden interresant og medelende i Omgang og af et meget vakkert Udvortes. Han taler dansk og næsten alle Sprog og er kun 2 9 Aar gammel. Det er næsten übegribeligt som han kiender og elsker den æstetiske Litteratur i alle Lande og nu dertil den usigelige elskværdige Characteer og den kraftige Aand. De skulde troe, at jeg overdrev hans Roes men det er ikke saa, Oehlenschlåger har faaet sin største Beundrer til Svigersøn. Alt for fire Aar siden har han oversat hans Correggio paa fransk49 og sendt ham,

47 Xavier Marmier (1809-92), fransk forfatter, professor i litteratur, skrev tallrike reiseskildringer, særlig fra de nordiske land og bidrog til å gjøre nordisk litteratur kjent i Frankrike. Marie Louise Oehlenschlåger og Marmier var forlovet en kort periode fra slutten av oktober 1837 til april 1838. Disse og andre hendelser omkring denne stormfulle forlovelsen er beskrevet i Poul Høybyes bok H. C. Andersens franske ven Xavier Marmier København 1950.

I 1836 utrustet det franske marineministeriet med Louis-Philippes velsignelse en større vitenskapelig ekspedisjon med korvetten "La Recherche" til bl.a. Island. I tillegg til en geolog, en fysiker og en meteorolog, samt en maler og en tegner som skulle levere naturhistoriske tegninger, sendte det franske Akademi også litteraten Marmier med på ekspedisjonen. I begynnelsen av 1837 fullførte Marmier boken om Island, "Lettres sur rislande", som kom i fire opplag, senest i 1855.

49 I 1834 forelå Marmiers franske prosaoversettelse av Oehlenschlågers Correggio (oversatt fra den tyske originalen 1811).

67 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995 vi kiendte ham altsaa fra en meget fordeelagtig Side før han kom Selv. - Men det er Tid at jeg ophører. Lev vel ærede gode Ven: Befind Dem vel og bring Deres Frue min Hilsen ikiøndt vi ikke kiende hinanden vil hun venlig modtage den. Oehl: og mine Børn hilse Dem venligst

Deres hengivne, forbundne Veninde Christiane Oehlenschlåger

De veed da nok at Oehl : har skrevet en Tragødie Olaf den Hellige, den vil snart komme. 50

/ På en ellers blank side i brevet står følgende oppstilling:

6 Digterværker 6 te Deel a 2 Rd 8 Sk 6 ------7 a 2 - 20 Sk 6------8 a 2 ii 5 4-20 5

21 14 sk

Olaf den Hellige utkom i 1838.

68 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

Brev nr. 13 Christiane Oehlenschlåger til Andreas Faye 23.10.183851

/ Christiane Oehlenschlåger har øverst på s. 1 i original påført: De kan altsaa heller ikke have faaet Olaf den Hellige herved 8 Expl: Prisen er 1 Rd 8 Sk. og i venstre kant: Jeg har noget med Hensyn paa Brev og Skrift og bede om Tilgivelse for men jeg troer vist at nåar Brevet kommer til Holt er det ikke ukiærkomment - hvordan det end er skrevet; utallige Gange er jeg kaldt bort herfra. - /

Kiøbenhavn den 23 October 183 8

Min ædle, trofaste Ven!

Deres Brev og Anvisning af 12 September har jeg modtaget og takker Dem hierteligt for det første og ret meget for det sidste. Det er en Sandhed at jeg har en herlig Ven i Norge og De har visselig ogsaa en hengiven Veninde i Danmark. Vort Bekiendtskab gik snart over til Venskab skiøndt, det var ikke længe vi havde den Fornøielse at have Dem heriblandt os, mærkede vi godt, at vi sympatisere vel med hinanden, og De har paa en høist elskværdig Maade vedligeholdt Dem i friskt Minde hos os. Nordmænd nåar De ikke ere alt for barske, har jeg altid godt kundet lide, men uden at miste noget af Norskheden, om jeg saa tør udtrykke mig, har De en Blidhed i Caracteren, som jeg synes er ikke let at træffe paa, jeg synes det var ikke vel muligt at kiende Dem uden at holde af Dem. Da de nu foresten var i Aand og Dannelse af vore Folk saa kunde man ganske let komme til at faae Dem kiær, som vi alle havde; vor

51 Originalbrev i Aust-Agder-Arkivet, Fayes familiearkiv VIII 123. Andreas Faye har selv påført at brevet er bes . den 2 2 Januar 183 9. 69 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995 kiære tabte Lotte var Dem ogsaa hengiven, kiære Faye! ikke sandt! Dette maae gierne Deres unge lidende Kone høre, jeg er en gammel Kone og Lotte er hos Gud. Det jo vel at have Venner, de ere ikke at foragte og Hengivenhed er af forskiællig Natur, saavel som alle andre Følelser. Altsaa takker jeg Dem hiertelig for Deres Troskab mod gamle fraværende Venner og fordi De alt iblandt kaster Forretninger tilside for at underholde Dem lidt med Deres gamle danske Veninde . Først maae jeg nu fortælle Dem, at jeg da jeg sendte Dahl i Christiania 6 de Deel Digterværkerne, bad ham sende Dem Deres Antal deraf og at jeg da jeg sendte ham 7 og Bde8 de Deel ligeledes sendte Deres, jeg har da skrevet til ham saaledes. "De har dog vel sendt Pastor Faye i Holt ved Arendal de opsendte Expl: af 6 te Deel?" Jeg har senere erindret ham om Dem alle, men jeg har paa Grund af hans onde Samvittighed paa dette Kapitel intet Svar faaet paa mit Spørgsmaal . Den gode Dahl har vist alt for mange Jern i Ilden. - Jeg har sandt at sige alt for meget der ligger paa mig. Den hele Boghandel, her i Byen, al Forsendelsen til Boghandlingerne, den maae passes nøie, hvad en Ven faaer af Venskab for os at distribuere, derved behøves ikke det nøje Regnskab, ene / Overstrøket og / det er altsaa kun Fornøielse, men jeg forsikkrer Dem, at det Hele giver mange Forretninger i flere Boghandlere have ogsaa undret Dem over at jeg der dog har forresten meget i mit Huus at bestille har kundet besørget det i saa lang en Række af Aar og ikke lidt noget Tab ved Forsømmelse. At De, ifald der ønskes af Fortsættelsen af Digterværkerne ikke oftere skal vente, derfor har jeg sørget ved at faae Anviisning paa Skibene til Næs, hvorved dette nu kommer til Dem. Jeg frygter meget at vor gode Ven ik [ke] altid har faaet et Exemplar til Dem selv, men har betalt det; det ængster mig saa meget mere som det visselig ikke er Sædvane hos os, men de senere Aar har været saa tunge for mig med de sørgeligste Erindringer at jeg let kan være distrait, nåar jeg af sender til en Ven som har kiændt den, som jeg savner, og

70 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995 begræder til Døden forener mig med hende Det smerter mig inderligt, at Deres Kone og visselig ogsaa De har fristet saa haard en Skiæbne som De beretter mig. Det er en sand Ulykke at være berøvet, om ogsaa kun endeel af Synet. 52 Er de vis paa at Lægerne veed Aarsagen? ofte kommer sligt af Nervesvækkelse, af Rester af den slemme Sygdom som Børn ofte ere underkastede : Kirtelsyge. Det er vist meget ofte, at de værste Øjensygdomme ikke ligge i Seeorganerne, men have deres Grund fra den hele Organisation. Min salig Fader53 havde i flere Aar været paa Vejen til at blive blind (i sine unge Dage) Alt hvad Apoteket havde at byde var forgiæves anvendt, de berømteste Læger Raadspurgte, alt forgiæves, pludselig kom han sig aldeles ved i Deperation at kaste al Medicin bort og følge sin Lyst og sit eget Hoved. Han badede sine Øjne nemlig, utallige Gange daglig med Vand, som ikke just var iiskoldt-, lod Våndet løbe igiennem Øjet af en lille særdeles fin Svamp. Jeg siger ikke at det var at anvende paa deres Kones Øjne, men jeg siger for vist, at der er intet der lettere forkvakles end netop Øinene, og at den gamle Pram54 havde ikke Uret nåar han paa sin paradoxe Maneer paastod "at det var Død og Pine 5.... nåar man ikke engang imellem sagde: det er Død og Pine Løgn. " Man er ofte saa bestemt i en Tro, som kun et Magtsprog kan faae os ud af den, og det er vist og sandt, at en omvendt Side at betragte en Sag Paa, ikke siældent leder os til det rette Maal . Det glæder mig at De selv er frisk, gid jeg snart maatte erfare det samme om Deres

Johanne Ditlevine Faye f. Madsen var svakelig og ble gradvis også helt blind. Hun døde i 1846, knapt 27 år gammel.

Hans Heger (1747-1819), assessor, konferenseråd

54 Christen Henriksen Pram (1756-1821), norskfødt forfatter, oppvokst og bosatt i Danmark. Tross i at han i Oehlenschlåger så en ny klassiker, var Pram bitter over at den yngre generasjon ikke valgte ham selv som litterært ideal. I Norge er Pram også kjent for sine Kopibøker fra reiser i Norge 1804-06, utgitt i bokform av De sandvigske samlinger på Lillehammer i 1964.

71 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

Kone. Om jeg med den 6 Deel Digterv: har ladet følge et Brev erindrer jeg ikke nøie, thi som sagt det er kun Boghandlerne jeg optegner alt om; altsaa siden De ikke fik Bøgerne veed De ikke heller Prisen, den er 2 Rd 8 Sk. Det er saameget de [n] senere Tid har havt af Ulykke og Uro og Fortredelighed for mig. Marmiers Opførsel har De vel erf aret . Gud skee Lov vi beholdt vor kiære, virkelig udmærkede Datter, men det er dog übehageligt, at blive bedraget i sine Tanker om et Menneske og at see hvorvidt deels Letsindighed og deels Rafinement kan gaae. Det hun elskede existere ikke og derfor blev hun rolig i Sind, det var en Episode i hendes Liv som bedrog til aandelig Udvikling og saaledes betragtet var det ikke saa ilde, men ærgerligt visselig. - Jeg veed ikke om De har Mynsters (Biskoppens) Haandskrif t, maaske har De den fra Otto Muller alt, i alle Tilfælde følger den; han gav mig den igaar da jeg bad ham derom. Jeg skal see at faae Thorvaldsens55 til Dem, skiøndt han ikke er en litterair Mand, saa kan han dog skrive. Lev vel kiære ærede Ven! Modtag Hilsen fra Oehl: Alle Børnene og fra Deres altid hengivne og forbundne Veninde C. Oehlenschlåger

Bertel (Albert) Thorvaldsen (1768-1844), billedhugger. København by har et kombinert mausoleum og kunstmuseum til minne om hans liv og virke. Adam Oehlenschlåger ble modellert av Thorvaldsen på Nysø i 1839.

72 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

Litteratur

Andersen, Vilh.: Oehlenschlåger, Adam Gottlob. I Dansk biografisk leksikon. Bind XXVI Willumsen-Østrup. København 1944. Bergwitz, Joh. K.: Grimstad 1800-1850 som type paa norsk smaaby. Kristiania og København 1913. Bournonville, August: Theaterliv og Erindringer. Anden Deel. Kjøpenhavn 1865. Boyesen, Einar: J. W. Cappelen 1805-1878. Noen blad av norsk bokhandels og norsk kulturkamps historie. Oslo 1953. Braadland, Jan Faye: Kort beskrivelse av Fayes familiearkiv i Aust-Agder-Arkivet, Arendal. Skrift nr. 1. Oslo, februar 1995. Bøgh, Nicolay: Fra Oehlenschlågers Kreds. Kjøbenhavn 1881. Catalog over de Arendals Læseselskab tilhørende Bøger, den lste Mai 1833. Arendal 1833. Catalog over Arendals Læseselskabs Bøger. September 1842. Arendal 1842 Catalog over Jacob Aalls Bibliothek. Christiania 1845. Catalog over Bøgerne i A. G. Sandbergs Leiebibliothek. Arendal 1848. Faye, Andreas: Norske Sagn. Arendal 1833. Faye, Andreas: Norske Folke-Sagn. Christiania 1844. Faye, Andreas: Norske Folke-Sagn. Oslo 1948. Dahl, Johan: Minner om samtidige. Utgitt ved Alette Scheel. Oslo 1943. Due, Chr.: Erindringer fra Henrik Ibsens Ungdomsaar. København 1909. Duve, Arne: Symbolikken i Henrik Ibsens skuespill. Oslo 1945. Eitrem, H.: Ibsen og Grimstad. Oslo 1940. Halvorsen, J. B.: Norsk forfatterleksikon. 1814-1880, Bd. IV, Kristiania 1892. Høybye, Poul: H. C. Andersens franske ven Xavier Marmier. København 1950. Ibsen, Henrik: Samlede verker (Hundreårsutgave). Bind 3. Oslo 1928. Ibsen, Henrik: Samlede verker (Hundreårsutgave). Bind 14. Oslo 1937. Ibsen, Henrik: Samlede verker (Hundreårsutgave). Bind 15. Oslo 1930. Ibsen, Henrik: Samlede verker (Hundreårsutgave). Bind 16. Oslo 1940.

73 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

Ibsen, Henrik: Samlede verker (Hundreårsutgave). Bind 19. Oslo 1952. Ibsenårbok 1985/86. Redaktør: Daniel Haakonsen. Oslo 1986. Jæger, Henrik: Henrik Ibsen 1828-1888. Et litterært livsbillede. Kjøbenhavn 1888. Katalog over Christiansands stifsseminariums bibliothek. August 1895. Christiansand 1895. Konow, Marie: Nogle Barndoms- og Ungdomserindringer. København 1902. Landgraff, J.: Grimstadslægter. Grimstad 1892-1901. Løkkebø, Nils: Dahlske skoles historie. Grimstad 1956. Madsen, Vilhelm: Adam Oehlenschlåger. Nordens digterkonge. 1 150-aaret for hans fødsel. København 1929. Midbøe, Hans: Streiflys over Ibsen og andre studier. Oslo 1960 Mohr, Otto Lous: Henrik Ibsen som maler. Oslo 1953. [Oehlenschlåger, Adam:] Prometheus. Maanedskrift for Poesie, Æsthetik og Kritik. Udgivet af Oehlenschlåger. Fierde Bind. Kiøbenhavn, 1833. [Oehlenschlåger, Adam:] Norgesrejsen. En Digterkrands af Oehlenschlåger. Kiøbenhavn 1834.

[Oehlenschlåger, Adam:] Oehlenschlågers Levnet fortalt af ham selv. Første Deel. København 1974.

[Oehlenschlåger, Adam:] Oehlenschlågers Levnet fortalt af ham selv. Anden Deel. København 1974.

[Oehlenschlåger, Adam:] Breve fra og til Adam Oehlenschlåger oktober 1829 -januar 1850. Udgivet af Daniel Preisz. 1:1829-1835. København 1984. [Oehlenschlåger, Adam:] Breve fra og til Adam Oehlenschlåger oktober 1829 -januar 1850. Udgivet af Daniel Preisz. 11:1836-1843. København 1986. Paasche, Fredrik: Gildet paa Solhaug. Ibsens nationalromantiske digtning. Kristiania 1908.

Paasche, Fredrik: Ibsen og nationalromantikken. Ibsens efterlatte skrifter. I Samtiden, 20. årg., Kristiania 1909. Paasche, Fredrik: Norges litteratur fra 1814 til 1850-årene. Bind 111. Oslo 1959.

74 Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger ® Jan Faye Braadland, 1995

Reimanngården. Katalog over bøker fra Grimstad Læseselskab . Grimstad Bibliotek 1974. Reumert, Elith: Et Livs Roman. Charlotte Oehlenschlåger. København og Kristiania 1918. Thiele, J. M.: Danmarks Folkesagn. Bd. I og II ved Per Skar. København 1968. UDE OG HJEMME. Nordisk Illustreret Ugeblad. Nr. 258. Søndagen den 10. september 1882 Ustvedt, Yngvar: Henrik Wergeland. En biografi. Oslo 1994. Welhaven, Johan Sebastian: Samlede verker. Utgitt med innledning og kommentarer av Ingard Hauge. Bind II Dikt. Oslo 1990.

Utrykte Jdlder av Andreas Faye: En Mindekrands fra svundne Dage, notisbok i Ragnar Fayes private eie, Oslo. (Xerox-kopier i håndskriftsamlingen, Universitetsbiblioteket i Oslo og Fayes familiearkiv i Aust-Agder-Arkivet, Arendal) - Dagbog paa en Reise til Kjøpenhavn for Andreas Faye 1828, Fayes familiearkiv 111 7 i Aust-Agder-Arkivet, Arendal - Dagbog fra en Reise til Kjøbenhavn fra 8 Feb - 14 Apr 1831, Fayes familiearkiv 111 9 i Aust-Agder-Arkivet, Arendal - Dagbog No 18 1828-30, Fayes familiearkiv 111 8 i Aust-Agder-Arkivet, Arendal

Andre utrykte kilder: - Fortegnelse over Læseselskabets Bogsamling, Holts Sogn. Stiftet 1834, Holt kommunearkiv 8.4.1. i Aust-Agder-Arkivet, Arendal. - Grimstad Læseselskabs lste Directeurs Protokoll, i Grimstad Bibliotek.

Det vises ellers til danske, norske og tyske biografiske oppslagsverk. Portrettet av Lyder Sagen i Bilag nr. 4 er hentet fra Nordahl Rolfsen: Norske Digtere. En Anthologi med Biografier og Portrætter af norske Digtere fra Petter Dass til vore Dage. Bergen 1886, s. 169.

Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger

Faksimile av Prometheus fra november 1833

\ndreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger

Faksimile av Oehlenschlågers Norgesrejsen 1834

Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger 5 Jan Faye Braadland, 1995

Bilag nr. 3

Faksimile av Charlottes navnetrekk i Leipzig 10. mai 1831

Andreas Fayes brevveksling med Adam og Christiane Oehlenschlåger Jan Faye Braadland, 1995

Bilag nr. 4 Kiæreste Sagen!

Deres venlige Brev har særdeles glædet mig mig meget at have faaet nogle norske Veninder, som ikke finde at Portrættet i dagligstuen, men ogsaa Eberhard Juli. ligner mig. Maaskee finde de selv nogen Lighe Forfatteren og Albert. Da de tvende første dele har beta dem, saa skynder jeg mig at sende de tvende følgende, de Interesse, haaber jeg, ikke staae tilbage. Ligeledes føl med Exemplarer til de tre Subscribenter [n] e ar ska ig, og hvis Betaling de vel gern[e] sender mig s d. for de 92 Rb [d] lr 57 Sk, som ganske rigtig bleve mig udb af det Tulcin'ske Huus. Min Kone og Søn hilse dem og der hierteligst. Ligeledes takke Rahbeks og Carl Heger venskabeligst for at de saa kiærligt erindre dem. Vi haabe alle engang med det første at see dem i Kiøbenhavn igien; og engang i mit liv maa jeg dog ogsaa see det kiære Norge.

Kiøbenhavn d: 4 Juli 182 Deres hengivend A. Oehlen aq ocren, alle 4 dele k ster 10 Rbdlr 3 Mk 6 Sk

Arkivref. : Fayes autografsamling AA 896 i Aust-Agder-Arkivet, Arendal, Pakke 4, Danske

Lyder Sagen (1777-1850), skolemann og forfatter, utga bl.a. "Dansk Stilebog" 1811

Oehlenschlågers brev til Lyder Sagen 04.07.1825

Depotbibliotek Forfatteren Jan Faye Braadland arbeider med et omfattend presten, historikeren og folkeminnesamleren Andreas I støttet i form av et prosjektstipend på kr. 40.00C Forfatterforening i 1992. Illlliilllll 965d02 112 Denne skriftserien er et resultat av mer enn 5 års gru Norges første store folklorist. Mange av resultatene fra dette arbeidet, og flere av de historiske funn som er avdekket, vil trolig ha verdi både for forskere og privatpersoner, men lar seg vanskelig gjengi i sin helhet i selve biografien. En del av dette grunnlagsmaterialet vil derfor utkomme som fortløpende, nummererte skrifter i begrensede opplag. Noen av skriftene kan bli revidert og utkomme i nye utgaver, mens andre igjen vil bli bearbeidet som artikler eller delvis gjengitt i biografien.

Skrift nr. 2 gjengir brevvekslingen mellom Andreas Faye og Adam og Christiane Oehlenschlåger. Bare ett av de tretten brevene er tidligere blitt publisert, og to originale brev fra Adam Oehlenschlåger trykkes for første gang. Brevvekslingen som helhet gir viktige bidrag til deler av familien Oehlenschlågers samlede biografi i perioden 1829 til 1838. Den avdekker også at Faye var en viktig leverandør av Oehlenschlågers verker på Sørlandet. Dette faktum sannsynliggjør også en mulig sammenheng mellom Faye som leverandør og Henrik Ibsens lesning av Oehlenschlågers verker under Grimstad-tiden fra 1844-50. Skriftet belyser videre Fayes innflytelse både på Oehlenschlågers og Ibsens diktning.

Forespørsler om skriftet kan rettes til Tekstforlaget, Postboks 5269 Majorstua, 0303 OSLO.

Jan Faye Braadland, f. 1958 i Oslo, har tidligere utgitt romanene Mannen i månen (1982) og «SINNSSYKEASYLET» (1984), samt tekstantologien Skrik fra et rustent hjerte (1990, 1992). I skriftserien om Andreas Faye foreligger utgitt fra før Skrift nr. I: Kort beskrivelse av Fayes autografsamling i Aust-Agder-Arkivet, Arendal, februar 1995.

ISBN 82-992312-2-1 Tekstforlaget