DOCSLIB.ORG

Danmarks Kunstbibliotek the Danish National Art Library

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Danmarks Kunstbibliotek the Danish National Art Library Digitaliseret af / Digitised by Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kunstbib.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk D 34.095 Danmarks Kunstbibliotek CHft.M4l.L53 FORTEGNELSE OVER VILHELM HAMMERSHØI’S BOGSAMLING SOM BORTSÆLGES VED AUKTION, DER AFHOLDES NIELS JUELSGADE NR. 6, i, SAL OVER G AARDEN FREDAG DEN 28. APRIL 1916 FORMIDDAG KL. 10 OG EFTERMIDDAG KL. 5 SAMT FØLGENDE DAG. BETALINGEN ERLÆGGES TIL A uktionsholder CHR. HEE’S EFTF. BOENDE PAA AUKTIONSSTEDET E ft e r sy n : Tirsdag, Onsdag og Torsdag den25—27 April 1916 Kl. 10—4 KONDITIONER. § i. Alt sælges paa nærmere Approbation i den Stand, hvori det ved Hammerslaget forefindes, og ligger fra dette for Køberens Regning og Risiko i alle Maader, § 2. Det Købte skal afhentes Auktionsdagen, § 3. Hvad der ikke er afhentet senest 3 Dage efter Auktionens Slut­ ning, kan uden videre Varsel stilles til ny Auktion for Køberens Reg­ ning, og er denne da pligtig at tilsvare de derved foraarsagede Om­ kostninger og Tab uden at have nogen Ret til det mulige Overskud. Den, som køber til en anden, hæfter som Selvskyldnerkautionist. § 4. Ejendomsretten til det Solgte overgaar først til Køberen, naar Betaling finder Sted. § 5. Køberen betaler 10 Øre af Kronen i Auktionsomkostninger. Be­ talingen erlægges til den antagne Inkassator, Auktionsholder Chr. Hee'S EfTF, Niels Juelsgade Nr. 6. Inkassator bekendte vederhæftige Købere kan erholde 4 Ugers rentefri Kredit. Sikkerhed kan affordres de Bydende saavel under som efter Auktionen. Saafremt det umid­ delbart efter Hammerslaget viser sig, at to eller flere har afgivet det højeste Bud samtidig, vil det paagældende Katalognummer paa Op­ fordring blive opraabt paany. § 6. Betales ikke til rette Tid, er Køberen pligtig at erlægge skades­ løs Betaling og 6 % Rente fra Auktionsdagen, samt Sagsomkostninger, hvorhos han skal være underkastet Retsforfølgning efter Forordning af 25, Januar 1828 og Udpantningsloven af 29. Marts 1872. Tillægs­ konditioner forbeholdes. København i April 1916. ALEXANDER LARSEN SAGFØRER NØRREGADE 36 Kommissioner modtages af: Boghandler HERM. H. J. LYNGE & SØN, Løvstræde 7. SKANDINAVISK ANTIKVARIAT, Bredgade 35. L. POULSEN SKADHAUGES Antikvariat, N. Voldgade 102. De med en Stjærne mærkede Numre bliver ikke bortsolgt. OLDNORDISK LITTERATUR. DEN DANSKE LITTERATUR FRA DE ÆLDSTE TIDER TIL HOLBERG 1—4. Den ældre Edda, oversat og forklaret v. F. Magnusen. 1—4. Kbh. 1821—23. uindb. 5. J. Olafsen, Om Nordens Digtekonst. Kbh. 1786. 4. Hel- læderbd. med Forgyldning og Guldsnit. 6. P. Syv og A. S. Vedel, To Hundrede udvalde danske Viser. Kbh. 1695. Nogle Blade i Registret mangler. Pergamentbd. 7 . ----- Samme Bog. Kbh. 1739. Hellæderbd. 8—12. Udvalgte danske Viser fra Middelalderen, udg. af Abrahamson, Nyerup og Rahbek. 1—5 Del. Kbh. 1812—14. uindb. og ubeskaaret Ekspl. 13. Kjæmpeviser samlede og udgivne af A. F. Winding. Kbh. 1843. Vb. 14. Levninger af Middel-Alderens Digtekunst (udg. af B. C. Sandvig og R. Nyerup). 1—2 Hefte. Kbh. 1780 84. \b . 15. Den danske Riimkrønike efter Gotfrid af Ghemens Udgave af Aaret 1495 udg. af Chr. Molbech. Kbh. 1825. (Nr. 32 af 170 Eksemplarer) Vb. ubeskaaret Ekspl. 16. Quedam breves expositiones et legum et iurium concor- dantie et alligationes circa leges Jucie etc. Opera Math. Brandt (Jydske Lov paa Dansk og Latin med Biskop Knuds Glosser og Tord Degns Artikler). Ribe 1504. 4. Hellæderbd. 17. Then Zelands low paa ræt dansk. Tryckt i Køpenhaffn Anno 1505 hoos Gotfrid aff Gemen. 4. Hellæderbd. 1 2 18. Skonska Logh paa ræth danskæ. Tryckt i Køpenhaffn 1505 hoss Gotfrid aff Gemen. 4. Hellæderbd. *18a. Quædam breves expositiones circa leges Jucia etc, Hafniæ per Gotfridum de Ghemen 1508. 4. Pergamentbd. *18b. Danorum regum heroumque historiæ stilo eleganti a Saxone grammatico natione sialandico etc. Paris. J. B. Ascensius. 1514. Fol. Pergamentbd. 19. Christiern Pedersen, Om Urte Vand till ath lege alle honde Sotter oc Siugdomme. Malmø 1534. 4. Hellæderbd. 20. Biblia paa Dansk (Kristian d. IH's Bibel). Kbh. 1550. Fol. (Der findes kun: Det Gamle Testamente fra Josua Bog til Slutning af d. Gamle Test.). Vb. 21. Henrick Smids tredie Urtegaard. — Fierde Urtegaard. — En Bog om Pestelentzis Aarsage. — En skøn nyttelig Læge­ bog. — Atskillig Legedom som skal købis i Apoteken. — En liden Bog om Ménniskens Vand. Kbh. 1557. 4. ib. 22. Nic. Palladius, Om Drukkenskab, udg. v. C. S. Petersen efter Udgaven fra 1556. Kbh. 1907. Papbd. 23. — Imod Ecteskabs Dieffle. Prentet i Københaffn 1557. ib. 24. — Huorlunde ith Christet Menniske skal paa sin Soteseng beskicke sig til Døden. Prentet i Københaffn 1558. ib. 25. — Om Dommedagen, en nyttelige Tractat. Prentet i Kø­ benhaffn hoss Hans Vingaard. 1558. ib. 26. N. Hemmingsen, Enchiridion theologicum. Witteberg 1557. Vb. (Titelbladet restaureret.) 27. — Catechismi qvæstiones concinnatæ. Vitebergæ 1563. m. Træsnit. (Titelbladet kopieret). Vb. 28. Saxo Grammaticus, Den danske Krønicke, offuers. aff And. Søffr. Vedel. Kbh. 1575. Fol. indb. m. Pergamentryg. 29. A. S. Vedel, En sørgelig Ligpredicken Salig och høylofflig ihukommelse: Høyb. Første oc Herre Herr Frederich den Anden til en Christsalig amindelse. Kbh. 1588. 4. Per­ gamentbd. 3 *29a. Dr. Morten Luthers Husspostille offuer alle Søndagers og de besynderligste Høytiders Euangelier. Fordansket af Peder Tidemand. Kbh. 1577. Fol. Hellæderbd. med Spænder. 30—35. Ar. Huitfeldt, Danmarckis Rigis Krønnicke. 1—10 Bd. Kbh. 1595—1604. 4. Hellæderbd. 36—41. — Samme Værk. 1—10 Bd. Hellæderbd. 42. N. Hemmingsen, Om Ecteskab. Prentet i Kiøbenhaffn aff Heinr. Waldkirch 1599. presset Pergamentbd. 43. Danmarckis Rigens Ret oc des Dele eller Forfølgning. Kbh. 1621. — Birche-Rett. Kbh. 1623. — Christian d. Fierdis Recess. Kbh. 1615. samt en stor Del særskilt udgivne Forordninger 1613—23. 4. Pergamentbd. 44. M. Saxe, En liden aandelig Spørsmaals-Bog, fordansket aff Halffr. Gunnersøn, Kbh. 1626. — Chr. Madsen Rhode, Hi- storilogium sacra eller Histor. Bescriffuelse paa hvis be­ synderlig udi Issrael oc Juda sig tildraget haffuer. Kbh. 1609. — J. Colstrup, Tidernis Bibel-Beregninger. Kbh. 1707. Hellæderbd. med Forgyldning. 45. Niels Michelsen Aalborg, Medicin eller Læge-Boog. Nu anden Gang tryckt oc forbedret aff Tyge Nielsen 1635. Pergamentbd. 46—51. Biblia paa Danske effter K. Christians d. I Vs christel. Befalning prentede i Kiøbinghafn 1647, indb. i 6 Hellæderbd. 52. S. Paulli, Flora Danica d. e. Dansk Urtebog. Kbh. 1648. 4. m. Portr,, Kobbere og Planteafbildninger. Pergamentbd. 53. A. C. Arreboe, Hexaemeron rhythmico-Danicum d. e. Verdens første Uges sex Dages præctige oc mægtige Gierninger. Kbh. 1661. — S. Jonæsøn, Den Prophete Jonas udi danske Vers forfattet. Kbh. 1680. — L. H. Pontoppidan, Jule-Glæde over dend velsignede Qvindens Sæd, Jesu Christo. Kbh. 1680. — M. Thrane, Den christelige Pillegrims første Jour­ nal og Reise-Bog. Kbh. 1699. 4. Hellæderbd. m. For­ gyldning. 54—55. P. P. Syv, Aldmindelige danske Ordsproge og korte Lærdomme. 1—2. Kbh. 1682—88. Hellæderbd. 1* 4 56. Mour. Brun, Fruentimmerits Contrafay udi det gamle Testa­ ment beprydet med 25 Kaaber-stycker. 1—2. Kbh. 1682. indb. i rigt forgyldt Hellæderbd. med Guldsnit og Spænder. 57. Samling af smukke Danske Vers og Miscellanea Sproget til Nytte og Zier (udg. af B. W. Luxdorph). 1—10 Samling. Kbh. 1742. Hellæderbd. DEN DANSKE OG NORSKE ÆSTETISKE LITTERATUR FRA HOLBERG TIL VORE DAGE. 58. E. Aarestrup, Digte. Kbh. 1838. Vb. 59. — Samme Bog, uindb. i origin. Cartonnage. 60. H. C. Andersen, Kjærlighed paa Nicolai Taarn eller Hvad siger Parterret. Kbh. 1829. uib. med Omslag, ubeskaaret. 61- — Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager 1828 og 1829. Kbh. 1829. Papbd. 62. — Samme Bog. 3 Opl. Kbh. 1840. uib. m. Omslag, ubesk. 63. — Digte. Kbh. 1830. orig. Cartonnage m. Guldsnit. (Eksemplaret bærer følgende Tilskrift fra H. C. Andersen: „Danmarks Adam Oehlenschlæger med Beundring og Høi- agtelse, Forfatteren“). 64. — Skibet, Vaudeville. Kbh. 1831. uib. 65. — Phantasier og Skizzer. Kbh. 1831. Vb. med Guldsnit. (Ekspl. er forsynet med et 16 Liniers Digt skrevet af H. C. Andersen til Christian Voigt, Juleaften 1830). 66. — Skyggebilleder af en Reise. Kbh. 1831. — Skibet, Vaude­ ville. Kbh. 1831. — Kjærlighed paa Nicolai Taarn. Kbh. 1829. — Vignetter til danske Digtere. Kbh. 1832. Vb. 67. — Vignetter til danske Digtere. Kbh. 1832. uib. med Omslag. 68. — Aarets tolv Maaneder. Kbh. 1833. Papbd. 69. — Samme Bog. Papbd. 5 70. H. C. Andersen, Samlede Digte. Kbh. 1833. uindb. 71. — Samme Bog. Vb. 72. — Agnete og Havmanden, dramatisk Digt. Kbh. 1834. Papbd. 73. — Samme Bog, uindb. 74. — Improvisatoren, orig. Roman. 1—2. Kbh. 1835. indb. i rødt Maroquin m. Guldsnit. 75—77. — Eventyr, fortalte for Børn. 1—3 Hefte og Ny Sam­ ling 1—3 Hefte. Kbh. 1835—42. ib. og uib. 78—79. — Eventyr, fortalte for Børn. (1—3 Hefte). Kbh. 1837. — 2det Bind. (1—3 Hefte). Kbh. 1842. (II Bds. 1 Hefte er 2 Opl. 1846.) ib. 80. — O. T., original Roman i to Dele. 1—2. Kbh. 1836. Vb. 81. — Kun en Spillemand. Orig, Roman i tre Dele. 1—3 Kbh. 1837. Vb. 82. — Tre Digtninger. Kbh. 1838. uindb. 83. Tre Digtninger. Kbh. 1838. — Agnete og Havmanden. Kbh. 1834. — Aarets tolv Maaneder. Kbh. 1833. — Billed­ bog uden Billeder. 2 Udg. Kbh. 1845. ib. 84. — Billedbog uden Billeder. Kbh. 1840. uindb. 85. — Samme Bog. Papbd. 86. — Maurerpigen, orig. Tragedie. Kbh. 1840. uindb. m. Omslag. 87. — Mulatten, orig. romant. Drama. Kbh. 1840. orig. Car- tonnage. (Med Tilskrift fra Forfatteren til „Min kjære Jette Collin, m. m.“). 88. — En Digters Bazar. Kbh. 1842. indb. 89. — Nye Eventyr. 1—2 Bd. Kbh. 1845—48. Vb. 90. — Lykkens Blomst, Eventyr-Comedie. Kbh. 1845. Vb. 91. — Samme Bog. Papbd. 6 92. H. C. Andersen, Digte, gamle og nye. Kbh. 1847. ib. 93. — Das Marchen meines Lebens ohne Dichtung. 1—2 Th. Lpzg. 1847. ib. (Med en 12 Liniers Tilskrift fra Forfatteren til Axel Urne, November 1847). 94. — Kunstens Dannevirke. Forspil. Kbh. 1848. uib. m. Omslag. 95.
Load more

Recommended publications
  • Særudstillinger Cisternerne 15.04 – 30.11 Jeppe Hein
    Særudstillinger Cisternerne 15.04 – 30.11 Jeppe Hein: IN IS THE ONLY WAY OUT Møstings Hus 06.01 – 11.02 Milena Bonifacini og Bodil Nielsen: I HUS 17.02 – 01.04 Michael Mørk: Dreamcatcher 07.04 – 20.05 Jytte Rex: Eftersøgning 26.05 – 01.06 Nanna Riis Andersen: Fillings 11.08 – 07.10 Inge Ellegaard – en retrospektiv udstilling: Blomster og Flyvemaskiner 13.10 – 16.12 Christian Schmidt-Rasmussen: Den første morgen Storm P. Museet 27.01 – 23.09 Muser og matroner. Humor og erotik hos Storm P. 06.10 – 21.04 Langt, langt borte i skoven. Tegninger og grafik af Louis Moe Bakkehuset 04.11 - 11.03 Alle vores ting 25.03 – 03.03 Til bords med Kamma Rahbek og H.C. Andersen Alhambra 08.02 – 12.12 25 – en jubilæumsudstilling Undervisningsforløb Storm P. Museet: • Skøre opfindelser (omv, 4. klasse m. eller u. workshop) • De 3 små Mænd og den vidunderlige vandkande (uv-forløb, indskoling, to-sprogede) • Lær at tænke Storm P’sk (uv-forløb, mellemtrin) • Billedfortællinger (uv-forløb, 6. klasse, obligatorisk bånd i samarb. m. Frb. Filmværksted) • Storm P. - Danmarks første tegneserietegner (omv. m. el. u. workshop, mellemtrin og udskoling) • Storm P. opfindelsesværktøj (mat. til besøg på egen hånd) • Totalt latterligt – om humor og satire i bladtegningen (uv-forløb, mellemtrin og udskoling) • Grænseløs humor? Medborgerskab set gennem humor og satire (uv-mat., udskoling) • Hvor går grænsen? (uv.-forløb, udskoling) • Æstetisk læring - Billedanalyse og portrættering (uv.-forløb, 6. klasse) • Tegneserieforløb til sårbare børn (uv.-forløb, mellemtrin og udskoling) • Læsetræning og sprogskoler (uv.-materialer, udskoling) • Magt, modmagt og afmagt (uv.-forløb, samarb.
    [Show full text]
  • P.O. Brøndsted's Relations to the Revival
    P.O. Brøndsted’s relations to the Danish literary, artistic, national and political revival by Niels Henrik Holmqvist-Larsen Introduction: Brøndsted and the so-called and the titles of the papers I decided that some modest Golden Age of Denmark glimpse of the parish pump of Copenhagen with its ru­ Peter Oluf Brøndsted (fig. 1) and his works were im­ ral dependencies in the first half of the 19th Century portant in the cultural life of the so-called Danish might be a subject of some interest in the present con­ Golden Age. Contemporary writers actually sometimes text, especially to non-Danish speakers since much of used this expression, although the honest and decent the material concerning Brøndsted, in spite of the ef­ scientist Hans Christian Ørsted in the heyday of the era forts of Ejnar Dyggve, Otto Mørkholm, Ida Haugsted didn’t like it at all. He wrote to Adam Oehlenschläger and Jacob Isager among others, is still available only about “... the foolish conceit by which many writers in Danish.21 would make our time a Golden Age" .l But Brøndsted This essay is centered around the period after was a dedicated and most learned lover of Greek An­ Brøndsted’s return to Denmark in 1813 from his tra­ tiquity and the Greece of his days. He had a knowledge vels in Greece, and the period after his second return in of - and a feeling for - Greece, and as he communi­ 1832 until his death in 1842.3 My intention is to relate cated both scholarship and sentiments successfully to very briefly some incidents of Brøndsted’s life in his contemporaries we may be allowed to call his con­ Copenhagen and to write about some of his very many tribution to the Zeitgeist a golden one.
    [Show full text]
  • Encyklopédia Kresťanského Umenia
    Marie Žúborová - Němcová: Encyklopédia kresťanského umenia Daňo Juraj - (2007) do výtvarného života vstúpil tesne po 2. svetovej vojne; v tvorbe prekonal niekoľko vývojových zmien, od kompozícií dôsledne a detailne interpretujúcich farebné a tvarové bohatstvo krajiny, cez krajinu s miernou farebnou, tvarovou i rukopisnou expresionistickou nadsádzkou, až ku kompozíciám redukujúcim tvary na ich geometrickú podstatu; tak v krajinárskych, ako aj vo figurálnych kompozíciách, vyskytujúcich sa v celku jeho tvorby len sporadicky, farebne dominuje modro – fialovo – zelený akord; po prekonaní experimentálneho obdobia, v ktorom dospel k výrazne abstrahovanej forme na hranici informačného prejavu, sa upriamoval na kompozície, v ktorých sa kombináciou techník usiloval o podanie spoločensky závažnej problematiky; vytvoril aj celý rad monumentálno-dekoratívnych kompozícií; od roku 1952 bol členom východoslovenského kultúrneho spolku Svojina, zároveň členom skupiny Roveň; v roku 1961 sa stal členom Zväzu slovenských výtvarných umelcov; od roku 1969 pôsobil ako umelec v slobodnom povolaní; v roku 1984 mu bol udelený titul zaslúžilého umelca J. Daňo: Horúca jeseň J. Daňo: Za Bardejovom Heslo DANO – DAR Strana 1 z 22 Marie Žúborová - Němcová: Encyklopédia kresťanského umenia J. Daňo J. Daňo: Drevenica Heslo DANO – DAR Strana 2 z 22 Marie Žúborová - Němcová: Encyklopédia kresťanského umenia J. Daňo: J. Daňo Heslo DANO – DAR Strana 3 z 22 Marie Žúborová - Němcová: Encyklopédia kresťanského umenia J. Daňo: Ulička so sypancom J. Daňo: Krajina Daňový peniaz - Zaplatenie dane cisárovi dánska loď - herring-buss Dánsko - dánski ilustrátori detských kníh - pozri L. Moe https://en.wikipedia.org/wiki/Category:Danish_children%27s_book_illustrators M Christel Marotta Louis Moe O Ib Spang Olsen dánski krajinári - Heslo DANO – DAR Strana 4 z 22 Marie Žúborová - Němcová: Encyklopédia kresťanského umenia http://en.wikipedia.org/wiki/Category:Danish_landscape_painters dánski maliari - pozri C.
    [Show full text]
  • Den Braendende Fakkel. Om Dobbeltgrebet I Knud Lyne
    Denne afhandling er af Det Humanistiske Fakultet ved Helsingfors Universitet antaget til forsvar for den filosofiske doktorgrad. Forsvaret finder sted den 15. maj 2008 kl. 12 i Auditorium XIII i Helsingfors Universitets hovedbygning. ASGER ALBJERG Den brændende Fakkel OM DOBBELTGREBET I KNUD LYNE RAHBEKS LIV OG REVOLUTIONSROMAN Det var en smuk, tyk stok med kugleformet håndtag. Lige under håndtaget fandtes en bred sølvring, næsten en tom- me i tværmål, hvorpå stod indgraveret ”Til James Mortimer, M.R.C.S.*) fra hans venner ved C.C.H.” og nedenunder års- tallet ”1884”. Det var netop sådan en stok, som man ville vente at finde i en gammeldags huslæges besiddelse – vær- dig, solid og tillidsvækkende. ”Nå, Watson, hvad får De så ud af den?” Holmes sad med ryggen til mig, og jeg havde ikke på nogensomhelst måde tilkendegivet, hvad jeg var optaget af. *) Member of the Royal College of Surgeons. Sir Arthur Conan Doyle, Baskervilles Hund 1 INDHOLD TAK TIL · 5 FORBEMÆRKNING Gik alle konger frem i rad? · 6 Kapitel I IND I HISTORIEN 1. I kareten den 7. februar 1800 i København – om aftenen · 14 2. Revolutionens død · 18 3. Venskabets død · 28 4. Bakkehus og oplysning · 33 5. I kareten sidder Rahbek i midten... · 49 Kapitel II INDLEDNING OM HISTORIEN, FRIHEDEN OG DYDEN 1. Forerindringens emne: En tiårig jordbrand a: Blod og tolerance · 54 b: Borger, stat, nation, fædreland · 55 c: Revolutionens Hvorfra? Hvordan? Hvorhen? · 59 2. Forerindringens bedrift: En demonstration af kunsten at ride på to heste · 60 3. Romanen som historiens udsigtspunkt: Rahbeks opfindelse? · 62 4. Tredje udgave af Haandbog i den europæiske Statshistorie (1805): Forventningerne, der gik i vasken · 72 5.
    [Show full text]
  • Frederiksbergmuseerne
    Frederiksbergmuseerne CVR-nr. 82 33 04 10 Årsregnskab 2017 Godkendt på bestyrelsesmødet den 2. maj 2018 Dirigent: …………………………………………………………… Frederiksbergmuseerne Årsregnskab 2016 2017 Indhold Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors revisionspåtegning 3 Ledelsesberetning 6 Virksomhedsoplysninger 6 Forord Årsregnskab 1. januar – 31. december Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balance Noter 60548176 / 31434182 / Årsregnskab 2017 1 Frederiksbergmuseerne Årsregnskab 2016 2017 Ledelsespåtegning Bestyrelse og ledelsen har dags dato behandlet og godkendt årsregnskabet for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2017 for den selvejende institution Frederiksbergmuseerne. Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 461 af 25. april 2013 om mu- seer m.v. og nr. 1701 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af museets aktiver, passiver og finansielle stil- ling pr. 31. december 2017 samt af resultatet af museets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2017, og vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre for- skrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. København, den 2. maj 2018 Ledelsen: Astrid la Cour Bestyrelse: Christian Have Lise Hækkerup Julie Sommerlund formand Ulrikka Gernes Maria Eichhorn Peter Nørgaard-Larsen Simon Aggesen Morten Jung Claus Wagenblast-Franck 2 Frederiksbergmuseerne Årsregnskab 2016 2017 Den uafhængige revisors revisionspåtegning Til bestyrelsen i Frederiksbergmuseerne Konklusion Vi har revideret årsregnskabet for Frederiksbergmuseerne for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2017, der omfatter resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis.
    [Show full text]
  • Kamma Rahbek Og Livet På Bakkehuset
    Kamma Rahbek og livet på Bakkehuset Kamma Rahbek Finale.indd 1 30/11/2018 12.31 ”Hvem veed, hvor meget man endnu her vil faae at læse, som man kommer til at blive rød over?” Kamma Rahbek (Knud Lyne Rahbek: Erindringer. V. Kbh. 1829. 175) Kamma Rahbek Finale.indd 2 30/11/2018 12.31 Kirsten Dreyer Kamma Rahbek og livet på Bakkehuset Et kulturelt miljø i Guldalderen Syddansk Universitetsforlag 2018 Kamma Rahbek Finale.indd 3 30/11/2018 12.31 © Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2018 Sats og omslag: Dorthe Møller, Unisats Aps Trykt af Specialtrykkeriet Arco A/S ISBN 978 87 408 3130 6 Kamma Rahbek og livet på Bakkehuset er trykt med støtte fra: Alfred Goods Fond Augustinus Fonden Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse Oda og Hans Svenningsens Fond Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat Velux Fonden Billede side 8: Silhouet af Kamma Rahbek klippet af F.L. Schmitz 1805. Omgivet af en blomsterranke 1883. (Det Kongelige Bibliotek). Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden mangfoldiggørelse af denne bog er kun tilladt med forlagets tilladelse eller ifølge overenskomst med Copy-Dan. Syddansk Universitetsforlag Campusvej 55 5230 Odense M www.universitypress.dk Kamma Rahbek Finale.indd 4 30/11/2018 12.31 Indhold Forord 7 Indledning 9 En gård i Nørregade 19 Kamma kom og blev i betragtning 45 Hvo kender ej det kære Bakkehus 77 Alle blomsters kærlige veninde 91 Adagiospilleren og Atair 117 Den Spanske 173 Den store Ole og Onkel Job 225 Udgiveren og ”Grevebarnet” 265 Bakkelsesbæstet, den Grandiose og den uomvendte Adam 301 Blomsterpigerne og Kunst-Commerzen 321 Staal-Jensen, Den store Klodrian og Der kleine Declamator 345 Go’ Søster og de sidste år 367 Bakkehussproget 393 Forkortelser 429 Litteraturfortegnelse 433 Personregister 441 Kamma Rahbek Finale.indd 5 30/11/2018 12.31 Kamma Rahbek Finale.indd 6 30/11/2018 12.31 Forord Ved udgivelsen af Kamma Rahbek og livet på Bakkehuset.
    [Show full text]
  • Den Schimmelmanske Salon, Friederike Bruns Atelier Og Kamma Rahbeks Stue: Salonværtinders Ændrede Muligheder for at Deltage I Videndeling I Perioden 1751-1835
    EVA VESTERGAARD Den Schimmelmanske Salon, Friederike Bruns Atelier og Kamma Rahbeks Stue: Salonværtinders ændrede muligheder for at deltage i videndeling i perioden 1751-1835 Artiklen beskriver, hvordan salonkulturen ændrede form og indhold i perioden 1751 - 1835. For ikke at træde uden for de accepterede normer måtte salonværtinderne gennem perioden ændre deres måde opsøge og formidle viden. Salon- værtinderne Charlotte Schimmelmann, Friederike Brun og Kamma Rahbek havde i deres netværk adgang til tidens mest moderne og nyskabende mennesker inden for kulturlivet i Europa. Den viden de tilegnede sig fra disse mennesker, vide- reformidlede de til Københavns politiske, økonomiske og kulturelle elite. Overgangen fra oplysningstiden til romantik- ken fik stor betydning for, hvordan salonværtinderne kunne agere som formidlere af denne viden. Af Eva Vestergaard Charlotte Schimmelmann, Friederike Brun og Kamma Kvinder som centrale kulturformidlere og Rahbek levede i en periode, hvor man gik fra et meningsdannere er nok ikke det de fleste forbinder samfund med en embedsaristokratisk elite, der var med den tidlig moderne periode af historien. Ikke desto påvirket af oplysningstiden, til et samfund med en mindre var det tilfældet med en række borgerlig elite, der var påvirket af romantikken. Det overklassekvinder i slutningen af 1700-tallet og starten betød at en ny klasses normer og en ny opfattelse af køn af 1800-tallet. Tre af disse kvinder var Charlotte og kønnenes roller blev idealet. Denne overgang fik Schimmelmann, Friederike Brun og Kamma Rahbek. betydning for, hvordan salonværtinderne kunne De formåede alle tre at placere sig centralt i netværk indsamle og formidle viden. Ændring i kønsopfattelsen bestående af store kulturelle personligheder og og kvindesynet i perioden gør, at kvinderne blev mere magtfulde mennesker.
    [Show full text]
  • Medd. 1997, Kirmmse
    " "1 AM A FRIEND OF DIFFICULTIES OR after him. It will mean that his provocativeness has " And: been forgotten and that he has become domesticated You KIERKEGAARD AGAINST "CTHE OTERIES common man! ... For the sake of God in and has therewith lost his capacity to awaken Heaven and by everything that is holy, there is BY BRUCE H. KIRMMSE offense.) one thing I implore you to do: Avoid the pastors, Just listen to Kierkegaard's reply to our above­ avoid them, these disgusting creatures, whose way mentioned question about Christian countries, the of making a living is to hinder you from even "No, it is the cultivated and well-ta-do class, if not question is whether there is a Danishness which People's Church, etc.: becoming aware of what true the aristocrats, then at any rate the aristocratic exists quite apart from Christianity. Christianity is, and in so doing to transform And what is the relationship between an inherited you - befogged with bourgeoisie - they must be targeted, that is where All this business about Christendom, Christian nonsense and illusions 1 body of cultural material, a society's collective conti­ - into what they under­ the prices in the salon must be jacked up" states, countries, a Christian world, State Church, stand by a true Christian: nuity, and the existence of an individual person in a paying member of the People's Church, etc. is removed from reality by State Church, the People's the present? Church, etc.3 1. INTRODUCTION the power of imagination. It is an imaginary con­ The above questions can best be answered in con­ struction, and from a Christian point of view, it is Let us start by raising a few questions.
    [Show full text]
  • Download Download
    Digitalt særtryk af FUND OG FORSKNING I DET KONGELIGE BIBLIOTEKS SAMLINGER Bind 53 2014 With summaries KØBENHAVN 2014 UDGIVET AF DET KONGELIGE BIBLIOTEK Om billedet på smudsomslaget se s. 67. Det kronede monogram på kartonomslaget er tegnet af Erik Ellegaard Frederiksen efter et bind fra Frederik 3.s bibliotek Om titelvignetten se s. 171. © Forfatterne og Det Kongelige Bibliotek Redaktion: John T. Lauridsen Redaktionsråd: Else Marie Kofod Erland Kolding Nielsen Anne Ørbæk Jensen Marie Vest Fund og Forskning er et peer-reviewed tidsskrift. Trykt på Munken Premium Cream 13, 115 g Dette papir overholder de i ISO 9706:1994 fastsatte krav til langtidsholdbart papir. Nodesats: Dansk Center for Musikudgivelse & Jakob K. Meile Grafisk tilrettelæggelse: Lene Eklund-Jürgensen & Jakob K. Meile Tryk og indbinding: SpecialTrykkeriet, Viborg ISSN 0069-9896 ISBN 978-87-7023-129-9 LÜBECK LIGGER SYD FOR KASSEL Omkring to breve fra Kamma Rahbek og et mindedigt af Friederike Brun af Kirsten Dreyer 2012 erhvervede Det Kongelige Bibliotek to breve fra Kamma Rah- I bek til præsten og digteren C.J. Boye dateret 20. november og 25. december uden år. Trods manglende årstal – en skødesynd Kamma som regel gjorde sig skyldig i – lader brevene sig dog af indholdet tidsfæste til 1826, idet de handler om Boyes oversættelse til dansk af et mindedigt på tysk, forfatterinden Friederike Brun skrev i anledning af digteren Jens Baggesens død 3. oktober og Kamma Rahbeks rolle som litterær mellemmand. De indgår i en lille korrespondance på i alt 6 breve, og de har været citeret eller omtalt i forbindelse med Baggesen og fru Bruns venskab, men aldrig trykt i deres helhed, ligesom det er tilfældet med Boyes breve til Kamma.
    [Show full text]
  • Nordiske Studier I Leksikografi
    NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI Titel: Leksikografi og excentricitet Forfatter: Jens Axelsen Kilde: Nordiske Studier i Leksikografi 2, 1993, s. 18-28 Rapport fra Konference om leksikografi i Norden, 11.-14. maj 1993 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/nsil/issue/archive © Nordisk forening for leksikografi Betingelser for brug af denne artikel Denne artikel er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra den. Følgende betingelser skal dog være opfyldt: Citatet skal være i overensstemmelse med „god skik“ Der må kun citeres „i det omfang, som betinges af formålet“ Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives, jf. ovenstående bibliografiske oplysninger. Søgbarhed Artiklerne i de ældre Nordiske studier i leksikografi (1-5) er skannet og OCR-behandlet. OCR står for ’optical character recognition’ og kan ved tegngenkendelse konvertere et billede til tekst. Dermed kan man søge i teksten. Imidlertid kan der opstå fejl i tegngenkendelsen, og når man søger på fx navne, skal man være forberedt på at søgningen ikke er 100 % pålidelig. Leksikografi og excentricitet Jens Axelsen På et af de "morsomme" skilte man kan købe til ophængning på kontorer står der: "Man behøver ikke være tosset for at arbejde her, men det hjælper." Jeg har sommetider spe­ kuleret på om denne sentens også kan bruges om leksikografi: "Man behøver ikke være tosset for at dyrke leksikografi, men det hjælper", for når man ser tilbage i historien fin­ der man adskillige eksempler på excentriske leksikografer: vor store forgænger Dr John­ son var bestemt ikke helt almindelig, og også i hans leksikografiske arbejde er der glimt af excentricitet. Velkendt er hans definition af lexicographer: "A writer of dictionaries, a harmless drudge", og af oats: "A grain which in England is generally given to horses, but in Scotland supports the people".
    [Show full text]
  • Adam Oehlenschlaeger
    Fra serien : Set Nedefra Af Jørgen Olsen En ‘betragtning’ OM, ----- ----- Adam Oehlenschlæger (1779 - 1850) Indholdsfortegnelse : Indledning: ------------------------ side 1 - 2 Barndom og skolegang: ------ side 2 - 5 Ungdomslivet: ------------------- side 5 - 12 Udlandsrejsen 1805-09: ------- side 12 - 15 Perioden 1810-30: ------- ------- side 16 - 18 Fra 1830 til hans død 1850: -- side 18 - 22 Appendiks ------------------------ side 22 - 23 ------------------------------------------------------------------------ Indledning Adam Gottlob Oehlenschlæger var en central person i 1800-tallets litteratur. Han var desuden et samlingspunkt for andre litterære personer på den tid. Det var i en tid med opbrud og stor litterær udvikling. Han introducerede romantikken i Danmark, og fornyede det digteriske sprog, og fik i sin levetid den store anerkendelse, at blive kaldt Danmarks ‘digterkonge’. Han blev endda i 1829 i Lunds domkirke, hædret med laurbærkrans som ‘Nordens digterkonge’. --- De fra vor egen tid mest kendte romantiske digte af ham, er vel nok vor folkelige nationalsang ‘Der er et yndigt land’ fra ‘Samlede digte’ 1824, og ‘Guldhornene’ fra digtsamlingen ‘Digte’ fra 1803. Han var søn af organist ved Frederiksberg Kirke Joachim Conrad Oehlenschläger (1748-1827) og hans mor var Martha Marie født Hansen (1745-1800). Faderen kom fra Slesvig til København, og kom til at arbejde for kongen ved Frederiksberg Slot. Det var her Adam og hans søster Sophie voksede op. Sophie (1782-1818) blev i 1802 gift med A. S. Ørsted, der var jurist og politiker, bror til den nok mere kendte fysiker H. C. Ørsted. Faderens familie kom som nævnt fra Slesvig, nærmere betegnet en lille by nær Echernførde. Her har hans slægt levet gennem et par århundreder, inden han som tyveårig kom til København.
    [Show full text]
  • Chr. Grünwald: Nye Træk Til Belysning Af Bakkehuset
    Nye Træk til Belysning af Bakkehuset Af Chr. Griinwald »Da jeg ... har tilstaaet adskillige Ubesindigheder, Daarskaber, Ungdomsstreger, som jeg er saare langt fra at besmykke, men som, man muligt kunde finde, jeg bedre kunde have fortiet, tillade man mig blot at spørge : havde da dette Skrift endnu været et sandru Skilderi af mig selv ?« (Rahbeks Erindringer II Bd. : i Tilegnelsen til J. P. Mynster). EN 22. APRIL 1830 'døde Knud Lyne Rahbek, 6g Aar gam- D mel, paa Bakkehuset, hvor han siden sit 27. Aar havde boet til Stadighed — det Sted, han fra Ungdommen af var kommet til at elske. Efter Kamma Rahbeks Død 5 Fjerdingaar forinden var han blevet en stille og ensom Mand, tynget af Sorg og trange Kaar. Som det havde været et af Kamma Rahbeks sidste Ønsker, blev han trofast plejet og passet af Ophelia Drewsen' — »Bakkehusets Datter« —, men hans Lismod var brudt. H. C. Andersen, der sam- men med Rahbek har staaet ved Kamma Rahbeks Grav paa Frederiksberg Kirkegaard, fortæller i et Brev' 4o Aar senere til Just Mathias Thiele; hvorledes »Synet af den stille, betagne, gamle Rahbek« dybt bevægede ham. Ved flere Lejligheder havde Rah- bek ogsaa selv udtalt, at han ikke haabede, han maatte leve altfor længe. Det skulde da heller ikke ske. I Slutningen af Marts 1830 maatte Rahbek gaa tilsengs af en stærk Forkølelse med Hoste og Feber. Han kom ikke mere ud fra sit Soveværelse — nu Bakkehusmuseets Kontor i Hovedfløjens Stueetage med Udsigt til Gaardspladsen med Mindestøtten og Kastanien.Ophelia Drewsen havde, faa Dage før Døden indtraf, staaet ved et af Vinduerne og til den sengeliggende Rahbek ud- trykt Glæde paa hans Vegne over et øsende Regnvejr, hvor Vandet drev nedover Gaardspladsen, og hvortil Rahbek svarede, at det NYE TRÆK TIL BELYSNING AF BAKKEHUSET 141 Syn oplevede han vist ikke mere.' Kort efter bar det ogsaa mod Slutningen.
    [Show full text]