Ei Blot Til Lyst – Romantikkens Teater
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
EI BLOT TIL LYST – ROMANTIKKENS TEATER Bakkehusmuseet. Frederiksbergmuseerne 2015 Tekst: Mariann Kristensen Foto: Ole Akhøj og Rikke Lagersted-Olsen FORORD ”Ei blot til Lyst – Romantikkens teater” er et undervisningsforløb og kompendium for gymnasieskolen, skabt i forlængelse af Bakkehusmuseets særudstilling af samme navn. Kompendiet definerer teatret som medie og redegør for dets historiske udvikling i Danmark fra antikken frem til 1850. Afsnittet om romantikken tager udgangspunkt i de tre dramatiske forfattere Knud Lyne Rahbek, Adam Oehlenschläger og Johan Ludvig Heiberg og deres relation til teatret i perioden 1800-1850. Dette gøres gennem udvalgte citater fra stykker af de tre forfattere samt korte biografiske præsentationer. Kompendiet afsluttes med en opsummering og sammenligning af forfatterne og deres tekster, hvilket munder ud i en række spørgsmål, eleverne kan arbejde videre med. For præcisering af undervisningsforløbet se lærervejledningen sidst i kompendiet. 1 HVAD ER TEATER? skuespillerne, instruktøren og/eller scenografen, hvordan scenen skal tage sig ud, eller hvordan Oprindeligt har begrebet ”teater” betydet replikkerne skal fremføres. Regibemærkningerne skueplads, og betydningen har været tilknyttet kan også forklare, hvordan handlinger eller teatret som et konkret sted. Men teatret har en følelser skal udtrykkes igennem replikkerne. dobbeltbetydning, da det samtidig er et Sproget og retorikken er afgørende for, hvilke kommunikationsmedie. På teatret kommunikeres betydninger, vi som publikum tillægger der via iscenesættelse. Det vil sige en scenisk replikkerne. opførelse af en fortælling eller en dramatisk tekst. DIALOG: Replikker fremført som samtale. Teatret eller opførelsen får imidlertid først sin MONOLOG: Replikker fremført som enetale, betydning, når der er et publikum. Teatret opstår men kan eksempelvis også indgå som i den forstand i mødet mellem de agerende afslutning i en dialog. skuespillere og publikum. Ordet TEATER stammer fra det græske Det klassiske teater, som vi kender det i dag, har ”theatron”, der betyder ”skueplads” som igen sin historiske oprindelse i antikkens Grækenland. er afledt af ”theasthai”, der betyder ”at I det 4. århundrede f.Kr. opstår den klassiske betragte”. genreinddeling i henholdsvis tragedien og komedien. Ordet DRAMA stammer fra det græske TRAGEDIEN har en ulykkelig slutning og ”dran”, der betyder ”handling”. omhandler ofte karakterernes involvering i Drama er en samlet betegnelse for litteratur, en uløselig konflikt. knyttet til teatret som forlæg for KOMEDIEN har modsat TRAGEDIEN en teaterstykker. lykkelig slutning. I handlingen bruges komiske indslag eller karakterer. Publikum opfatter ikke nødvendigvis et teaterstykke på samme måde, og derfor er teater Tragedier, der også kan betegnes som sørgespil, ikke en fast størrelse, men noget, der kan ændre har typisk en sørgelig slutning. Antikkens sig alt afhængig af publikum, den historiske tragedier omhandlede ofte græske myter, som kontekst eller den tid, det er præget af. eksempelvis Kong Ødipus af Sofokles. Her gifter Ødipus sig med sin mor uden selv at være klar Den dramatiske tekst skabes som regel ud fra over det. Da sandheden går op for ham, stikker bestemte genrekonventioner og regler for han sine øjne ud i fortvivlelse herover. opbygning m.m. Antikkens komedie forholder sig satirisk til sin samtid enten i forhold til politikere, berømtheder DEN DRAMATISKE TEKST OG GENRE eller endda guder. Komedien kan også omhandle de intriger, som den almindelige befolkning Når den dramatiske tekst er forlæg for et oplever i deres privatliv. teaterstykke, består den af replikker og regibemærkninger. Regibemærkninger er tilføjelser i den dramatiske tekst, som fortæller 2 Ophavet til antikkens teater skal findes hos den teaterhistorien, og hver periode har således sine græske filosof Aristoteles. Han opfattede teatret kendetegn. som et sted, hvor publikum kunne blive klogere på sig selv som mennesker ved at identificere sig TEATERETS HISTORIE følelsesmæssigt med de på scenen præsenterede I middelalderen fra 1100- til 1500-tallet var kirken personer. omdrejningspunktet i samfundet, og derfor var teatret også kirkeligt forbundet. Inspireret af ARISTOTELES (384-322 f.Kr.) var en græsk kirkelige ceremonier blev der opført små bibelske filosof og videnskabsmand. Hans skrifter teaterstykker både inden for og uden for kirkens dannede grundlaget for den vestlige filosofi rum. og videnskab. Hans betydning er også gældende for teatret, hvor især værket Fra slutningen af middelalderen og frem kunne Poetikken fik betydning. man i Danmark opleve omrejsende teatertrupper og deres gadeteater. Teatret var rykket ud af Det var altså nødvendigt, at dramaet skulle lægge kirken, der nu tog afstand fra det. På sig tæt op ad den menneskelige virkelighed og gadeteatrene blev den italienske teater- og derfor følge tidens, stedets og handlingens komedieform Commedia dell’arte blandt andet enhed. Med dette menes, at handlingen praktiseret. Den var kendetegnet ved udspillede sig sammenhængende over en kort improvisation, faste rolletyper og maskebrug. tidsperiode, typisk ikke mere end et døgn. Yderligere var der indlagt små komiske indslag for Situationerne og konflikternes konsekvenser i at lette, men samtidig understrege, handlingen. stykket var det bærende, og det var det, der Skuespillerne var alle mænd. skabte handlingens fremdrift. For Aristoteles skulle der i tragedien indgå en hovedperson, hvis Det samme var tilfældet, da William Shakespeare handlinger resulterer i hans egen ulykke. Hermed begyndte at skrive stykker i 1500-tallets sidste opstår en ændring, kaldet ”peripeti”, der halvdel. Shakespeare var medlem af en resulterer i handlingens fremdrift. Denne ulykke skuespiltrup i England. En skuespiltrup, der skulle være genkendelig for publikum, sådan at opnåede tilknytning til regenten og sikrede sig de kunne føle medlidenhed med hovedpersonen status som hoftrup. og hermed opnå en renselse, som Aristoteles WILLIAM SHAKESPEARE (1564-1616) var en kaldte ”katharsis”. engelsk forfatter. Mest kendt er hans teaterstykker, der stadig opføres i nyere tid. Aristoteles definerede altså et lineært forløb for Af kendte værker kan nævnes Romeo og Julie, dramaet. Et forløb, der også er kendetegnende Macbeth og Hamlet. for berettermodellen. I berettermodellen er der på samme måde tale om en fremadskridende Shakespeares stykker brød delvis med antikkens fortælling med sammenhængende scener, der faste genreinddeling i tragedier og komedier. I udspiller sig i en tidsmæssig kronologisk mange af hans tragedier optræder komiske rækkefølge. karakterer, mens hans komedier ofte indeholder tragiske karakterer. Begrebet ”tragikomedier” Genreinddelingen blev sammen med Aristoteles’ kan bruges om visse Shakespeare-stykker, hvor regler for et dramas indhold og opbygning en konflikt bliver løst og teaterstykket får en afgørende for eftertidens teater. Aristoteles’ lykkelig slutning. regler har dog også udviklet sig igennem 3 Teatret var stærkt knyttet til kongemagten, der blandt andet markerede begivenheder med teaterstykker, som festspil blev opført af den ansatte hoftrup. 1700-TALLET OG OPLYSNINGSTIDENS TEATER ENEVÆLDE: Betegnelse for statsform hvor regenten besidder al magt i samfundet. I Danmark eksisterede enevælden fra 1660-1849. I 1700-tallet var teatret i Danmark forsat knyttet til den enevældige konge, der ansatte teatertrupper til sin og hoffets underholdning. Den enevældige konge blev ofte selv centrum for opførelserne, da teatret var afhængigt af kongen som arbejdsgiver og velgører. Den tætte forbindelse til kongemagten gav undertiden teatret vanskelige vilkår. I den pietistiske konge Christian den 6.’s regeringstid fra 1730-1746 blev Ludvig Holberg, 1752. Litografi af O. H. Lahde (Bakkehusmuseet) teatret opfattet som syndigt og derfor forbudt. Men teatret blev efter Christian den 6.’s død LUDVIG HOLBERG (1648-1754) var en norsk- genrejst, og i 1748 blev Komediehuset indviet. dansk forfatter, professor og rektor ved Det kom senere til at hedde Det Kongelige Teater Københavns Universitet. og har stadig til huse på Kongens Nytorv i København. Holberg er dog mest kendt for sine komedier, der primært blev skrevet over en femårig periode i 1720’erne. Holberg var en del af OPLYSNINGSTIDEN: betegner perioden fra oplysningstiden, og hans komedier skulle tale til 1700-1800-tallet. Centralt var idéerne om publikums fornuft igennem karakterernes menneskets fornuft og dannelse. erfaringer. Oplysningstidens teater er kendetegnet ved at samme navn og havde samme. Typerne blev ofte være moralsk og dannelsesorienteret. Publikum spillet af de samme skuespillere, der havde så igennem teaterkaraktererne ofte eksempler specialiseret sig i de bestemte typeroller. Typerne på, hvor galt det kunne gå, for derved at kunne mødte udfordringer og konflikter, men vendte tage ved lære heraf. Oplysningstidens teater tilbage til udgangspunktet, og ordenen blev fulgte den skarpe genreinddeling i tragedier og genoprettet. Afgørende betydning fik det også, at komedier fra antikken. Holbergs stykker blev spillet på dansk. Repræsentant for det danske oplysningsteater var især forfatteren Ludvig Holberg, der skrev komedier, som ironiserede over mennesket i hans samtid. Hans fortællinger var typefortællinger, hvor de samme typer bar 4 ROMANTIKKEN Romantikken bruges ofte som betegnelse for den litterære bevægelse fra omkring år 1800 til omkring 1800-tallets midte. Her herskede der en tro på en guddommelig ånd, der sammenbandt verden, naturen og alt levende til en enhed eller harmoni. En harmoni, man