Til Edrs Medlemmer Og Afdelingsformænd

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Til Edrs Medlemmer Og Afdelingsformænd oz NR. 11. NOVEMBER 1959 . 31. ÅRGANG Dette års Danmarksmestre i rævejagt, Robert Storgaard og observatør Hans Peter Heick, Kolding, er her fotograferet efter sejren. Se nærmere om Danmarksmesterskabet side 247. Til EDRs medlemmer og afdelingsformænd Hovedbestyrelsen har fra OZ3LW modta­ hver enkelt ikke særlig stor, såfremt tids­ get et forslag, som går ud på at lade de tek­ skrifterne sendes som tryksager, og der må niske amatørtidsskrifter cirkulere blandt vel nærmest bruges engelsksprogede eller medlemmerne. tyske tidsskrifter, så der næppe vil opstå Da vi inden for hovedbestyrelsen har be­ sprogvanskeligheder. sluttet ikke at kunne sørge for en landsom­ Interessen for teknisk stof er meget stor, fattende cirkulation, idet erfaringerne har og denne måde skulle vel have mulighed for vist os, at dette er meget svært at holde i at tilfredsstille denne hunger. gang igennem længere tid, giver vi hermed Såfremt der skulle være amatører, der ideen videre til medlemmerne i de forskellige kunne tænke sig at vide mere om emnet, vil kredse eller afdelinger. Vi vil mene, at hvis OZ3LW sikkert kunne give flere oplysninger. 4-5 medlemmer slutter sig sammen om en Adresse: sådan cirkulation, skulle der være en mulig­ OZ3LW, medl. nr. 2976. hed for at det kunne gå, da det er lettere at C. A. Wind, cand. pharm., overse nogle få steder, tidsskrifterne skal Bredgade 10. Ikast. hen. Vy de 73 OZ5RO, De udgifter, der kan komme, bliver for sekretær. 229 Et par aktuelle bemærkninger og et almindeligt antenneproblem Af OZ7BB. I min sommerferie tilbragte jeg mange Dette ville være nogenlunde rigtigt, hvis timer sammen med amatører fra provinsen feederen gik nøjagtigt lodret ned, vinkelret og fik en meget tydelig fornemmelse af, at på antennen, og hvis senderen var indstillet behovet for teknisk stof er meget stort. til een og samme frekvens, men hvor er for­ Vi kan vist hurtigt blive enige om, at dette holdene sådan? Lad os se lidt på strøm og behov langtfra dækkes af OZ. Dette skal ikke spænding på en 40 m lang midtpunktfødet være en kritik af de mennesker, der sidder i Zepp med 20 m feeder. bladets redaktion, men det er afgjort ment Det vil ses, at feederen er ca. 1/4-bølgelæng- som en kritik af de nuværende aktive amatø­ de lang, d. v. s. den er i stand til som en hel­ rer. Personlig er jeg ikke aktiv — men jeg hed at påvirkes af antenneeffekten, hvis den indrømmer gerne, at jeg absolut ikke har hørt altså ikke er anbragt, således at påvirkningen til de flittige skribenter, dengang jeg var fra den ene antennegren netop ophæver på­ aktiv. Det, som jeg fandt ud af dengang, var virkningen fra den anden (lodret ned). Hvis nu også mere for den snævre kreds, der ud­ feederen påvirkes af antenneeffekten, vil sy­ gøres af 2 m-folkene her i landet. Dog beviser stemet opføre sig asymmetrisk, og belastnin­ korrespondancen, at jeg ikke brændte inde gen bliver dårlig og meget varierende. Husk med, hvad jeg fandt ud af. at vi i forvejen kører med et meget stort Jeg ved, at der er mange amatører, der omsætningsforhold på feederen (Stort stand­ sidder med pragtfulde og godt kørende sta­ bølgeforhold ca. 8:1 på 3,5 Mc, hvis vi tioner, — dygtige mennesker, der har klaret bruger 600 Ohm feeder) og hvorfor lave en masse problemer, — hvor bliver I af med mere ravage her end højst nødvendigt. et bidrag til OZ? Jeg husker tydeligt OZ fra Noget andet er, at antennestrømmen på fee­ dengang, da jeg var grøn amatør. Da var der deren har en slem tilbøjelighed til BCI. Fee­ faktisk fantastisk gode artikler af 9R, 7BO, deren er som regel lodret polariseret og går 7T og mange, mange andre. Det var skrift og forbi installationer og naboens BC-rx-anten- tale af højeste karat. Det skulle dog være ne hvorfor være i krig med den ellers mærkeligt, om den type disse mennesker re­ så rare nabo? præsenterer fuldstændig er forsvundet fra Endvidere bemærkes det, at selve fednin­ vore rækker, man kan da ikke forlange, at de gen fra antennespolen foregår i et meget gamle rotter skal blive ved. Altså — tag nu højimpedanset punkt. Det vil rent spændings­ og kom ud af busken med nogle gode artikler. mæssigt sige ikke så lidt, da systemets Q er Men til sagen: Jeg fik mange spørgsmål højt. Måske træffer man på en frekvens i stukket ud i min ferie. Mange af dem besva­ båndet netop spændings-max., og her vil der rede jeg direkte, men andre synes jeg skal vise sig besværligheder med at belaste opti­ gå gennem dette blad. malt — overslag i antennekondensatoren — Det lader til, at mange har vanskeligheder nedadgående modulation m. m. Det kan lade med at få deres antenne — gerne en 40 m sig gøre, at få det til at virke nogenlunde midtpunktfødet Zepp. — til at trække lige godt, men hvorfor de højimpedanser?? Per­ meget over hele båndet, som regel 80 m. Først sonlig har jeg aldrig kunnet lide dem, og man selve antennen: Toppens længde skal være bliver så underligt forvirret, når HF’en be­ 40,50 m lang for at have resonans omkring gynder at fløjte rundt om ørerne på én. 3,525 Mc, en frekvens, der er hensigtsmæssig Hvordan så undgå alt dette? Man kan væl­ af hensyn til de andre bånd. Endvidere er ge sig en feederlængde, der ikke har reso­ 80 m Cw DX blevet populært de senere år, nans på nogen af båndene — en feederlæng­ og her er antennens gain jo maximalt. På 80 de, der ikke bliver for højimpedanset i føde- m fone er den også fortræffelig — jeg selv punktet. Længder som 12,40 m, 17,50 m og kørte med den i 10 m’s højde over jorden i 23 m er hensigtsmæssige at anvende. Jeg har retning Nord—Syd, og den var fantastisk prøvet dem alle på en for et feedersynspunkt god til at råbe W og VE op. ret vanskelig QTH. Det virker fortræffeligt, Feederen: På dette punkt gør den gammel­ men det gør derimod en 20 m lang feeder dags opfattelse sig gældende, at feederen skal ikke. Længder som 29 m og 34 m er også være 20 m lang. for at systemet skal passe. anvendelige, men de er mere kritiske. løvrigt 230 gælder, at jo længere feeder, desto mere føl­ som er den for resonansfænomener. Angåen­ de feederens impedans er 600 Ohm bedst, men det perforede 300 Ohm twinlead kan også anvendes, her må man blot tage forkort­ ningsfaktoren med i beregningerne. Ved for­ kortningsfaktoren forstås det tal en leders mekaniske halvbølge skal ganges med for at få den elektriske halvbølgelængde. Som regel er den fra 0,7 til 0,8 for de fleste kvaliteters vedkommende. Når man så har bestemt sig til, hvad man vil bruge, alt efter de praktiske omstændig­ ikke anvendes. Herefter lodder man små ud­ heder, kommer vi til antenneafstemningsled­ tag på sin antennespole efter først at have det. Her kan man sige, at en kreds med et C renset de udvalgte steder med smergel. Pas på en ca. 100 pF og tilsvarende på 3,5 Mc på symmetri omkring midtpunktet. Man kob­ er fint, ca. 40 pF på 7 Mc, ca. 25 på 14 Mc og ler nu feederen til ude på enden af kredsen en ca. 20 pF på 21 Mc. 28 Mc har man vist som og tuner op; bemærker sig strøm og spæn­ regel en speciel antenne til, men ellers skal ding. Så flytter man feederen et stykke ind C i afstemningsleddet være en 10 pF. Spolen på spolen. Læg så mærke til om der er mere på 3,5 Mc vil være passende med den store lys i pærerne og samme lys i glimlampen. — spoleform fra Tage Schouboe. T. S. nr. 6128 Er der det, så kan man godt forsøge med nok anvendes fuldt beviklet med 2 mm Cu. På 7 en aftrapning. Man fortsætter således, indtil Mc 18 vindinger, på 14 Mc 10 vindinger, på strømmen forbliver konstant, og lyset i glim­ 21 Mc 8 vindinger og på 28 Mc 6 vindinger. lampen begynder at falde. Har man fundet På de høje frekvenser bliver leddet måske de to udtag — flyt så en vinding længere ikke så godt, da viklingsdiameteren bliver ud — her passer det pænt over hele båndet, for stor i forhold til viklingslængden. En såfremt man har anvendt båndmidten til for­ håndregel siger, at kredsgodheden er bedst, søget. når viklingsdiameteren i forhold til viklings­ Jeg kan give følgende retningslinier med længden er som 1 : 1,5, samtidig med at af­ 12,40 m feeder: Med T. S. 6128 og de angivne standen mellem de enkelte viklinger er lig viklingstal skulle feederen på 3,5 Mc kobles trådtykkelsen. Anvendelsen af en selvbæren­ 3 vindinger ind fra hver ende, på 7 Mc 5 vin­ de spole på de høje frekvenser er jo også dinger ind, på 14 Mc 2 vindinger ind og på 21 mulig ved anvendelse af tykkere tråd, og så Mc 1 vinding ind. På 28 Mc har jeg ikke prø­ skulle det ikke være svært at opnå et godt Q. vet antennetypen (der skal her muligvis an­ Med hensyn til at koble feederen til af­ vendes serieafstemning). stemningsleddet gælder den regel, at jo mere I tidens løb har jeg både hørt og set fanta­ højimpedanset feederen er i sit endepunkt, jo stiske dimensioner på links. Jo færre linkvin­ nærmere skal den være tilsluttet spolens dinger, der anvendes, jo mere rent induktiv endepunkter. Anvender vi nu f. eks. 12,40 m bliver tilkoblingen, og faren for kapacitiv lang feeder, er det indlysende, at det ikke er HF-udflugter i æteren formindskes. Jeg brug­ hensigtsmæssigt at tappe effekten fra kred­ te 2 vindinger på 3,5 Mc og 1 vinding på de sens endepunkter.
Recommended publications
  • Forslag Til Kommuneplan 2017 for Furesø Kommune Hovedstruktur
    Forslag til kommuneplan 2017 for Furesø Kommune kan ses på kommunens hjemmeside www.furesoe.dk/kommuneplan 2017. Forslag til kommuneplan 2017 Furesø Kommune, juni 2017 for Furesø Kommune Hovedstruktur Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse www.furesoe.dk Fotos: Alf Blume, Bodil Hammer, Dorthe Bendtsen, Jørgen Overgaard, Niels Plum, Mikkel Arnfred, Kim Ton- ning, Preben Bitsch, Signe Fiig, Søren Svendsen, Tenna Hansen, Thomas Halvor Jensen, Coloubox, Ideas4you, Furesø Kommune, Furesø Løbeklub, Furesø Museum, Naturpark Mølleåen og Vestforbrænding. Tryk: Cool Gray A/S Kom og vær med – sæt dit aftryk på Furesø Kommune I år er det 10 år siden, de to kommuner Farum og Værløse blev sammenlagt til Furesø Kommune. Vi vil være en attraktiv, grøn bosætningskommune, og vi har netop rundet de 42.000 indbyggere. En landsdækkende undersøgelse har i foråret 2017 vist, at Furesø er den kommune i landet, flest borgere vil anbefale andre at flytte til. Vi har altså grund til at forvente, at vi bliver flere i de kom- mende år. Nye borgere giver mulighed for at udvikle kommunen og dens tilbud. Men i Furesø vil vi ikke have vækst for vækstens skyld – vi vil have bæredygtig vækst i dialog med borgere og virksomheder. Bæredygtig vækst handler om at bevare og beskytte de kultur- og naturværdier, vi har, samtidig med at vi udvikler med omtanke. I Furesø har vi nogle af hovedstadsområdets flotteste natur- områder. Dem skal vi bevare og beskytte, så også kommende generationer kan få glæde af dem. Samtidig skal vi give mulighed for at benytte dem, så flere får adgang til naturen, samtidig med, at landbrug og fødevareerhverv kan drives og trives.
    [Show full text]
  • Fra Frederiksborg Amt, Årbog 2003
    SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig. Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk Fra Frederiksborg Amt Årbog 2003 Frederiksborg Amts Historiske Samfund Oversigt over årbøger udgivet af Frederiksborg Amts Historiske Samfund 1906 - 1914 Fra Frederiksborg Amt 1915 Den Nordsjællandske Landalmues Karakter, Skikke, Meninger og Sprog 1916 - 1917 Fra Frederiksborg Amt 1918 Nordsjællands Landsbyliv i ældre Tid 1919 - 1922 Fra Frederiksborg Amt 1923 Frederiksborg Slot 1924 Fra det gamle Helsingør 1925 Hillerød By 1926 Frederiksværk 1927 Fra Frederiksborg Amt 1928 Fredensborg Slot 1929 - 1930 Fra Frederiksborg Amt 1931 Frederikssund og Købstaden Slangerups Historie. Bind 1 1932 Fra Frederiksborg Amt 1933 Frederiksborg Statsskoles Historie 1934 - 1936 Fra Frederiksborg Amt 1937 Frederikssund og Købstaden Slangerups Historie. Bind 2 1938 Fra Stavnsbaand til vore Dage. Bind 1: Fra Landbrugets Verden 1939-1 Fra Stavnsbaand til vore Dage. Bind 2: Handel, Haandværk, Fiskeri 1939-11 Nordsjælland 1940 Fra Stavnsbaand til vore Dage. Bind 3: Fra Land og By 1941 Fra Frederiksborg Amt 1942-43 Hjemstavsbog for Frederiksborg Amt 1944 - 1949 Fra Frederiksborg Amt 1950 Christian IV’s Frederiksborg 1951 - 1953 Fra Frederiksborg Amt 1954 Dagligt Liv paa en Nordsjællandsk Bondegaard 1955 - 1956 Fra Frederiksborg Amt 1957 Naturfredning i Frederiksborg Amt 1958 Fra Frederiksborg Amt 1959 Set.
    [Show full text]
  • Furesø Museer Nr
    1 FURESØ MUSEER NR. 27 NYT 2. halvår 2020 IMMIGRANTMUSEET l MOSEGAARDEN l HANGAR 2 l CORNELEN l ARKIVERNE 2 3 CORONA-TID - NÅR FORÅRSGLÆDE BLIVER TIL EFTERÅRSGLÆDE Corona-kuller. Corona-kilo. Corona-cut. Det danske sprog er i løbet af de sidste par måneder blevet udviddet med såkaldte ”kometord”. Ord der lyser kortvarigt op som kometer og som sprogforskere kun spår en begrænset levetid. Ord der med tiden for- svinder sammen med pandemien. 2020 lagde hårdt fra land med Covid-19, der formentlig startede med en flagermus og et madmarked i Kina og derefter spredte sig som en steppebrand til resten af verden. Vores børn vasker hænder som aldrig før og minder de voksne om at holde afstand med den største selvfølge. Ildevarslende ord som smittekæder, smittetryk og super- spredere har sneget sig umærkeligt ind som en naturlig del af vores daglige sprog. Verden er forandret. I mange lande i Vesten hersker der enighed om at have ”reddet” første bølge af coronaen af, mens det andre steder i verden står anderledes og meget alvorligt til. I Danmark har vi gennemlevet et mærkeligt forår, hvor statsminister Mette Frederiksens udmelding på pressemødet den 11. marts med ét lukkede størstedelen af samfundet ned. Efter- virkningerne af nedlukningen og den langsomme genåbning tackles stadig. På Furesø Museer har “corona-tiden”, som vi nu betegner foråret, givet stof til faglig overvejelse. Som museum har vi stået midt i et stykke fælles historie, der kræver ind- samling og dokumentation. Kulturhistoriske museer er væltet over hinanden i fælles iver efter at samle vidnesbyrd om krisen. Facebook og hjemmesider er flydt over af opfor- dringer til danskerne om at indsende beretninger fra dagligdagen under Corona.
    [Show full text]
  • HMB Hareskovby Medborgerforening
    HMB Hareskovby MedBorgerforening 1917 - 2017 HMB 100 år Det er dog ikke kun dens huse og træer, der gør vores by helt speciel. Der har altid været et sammenhold og et engagement, som mange er misundelige på, og som vist også lejlighedsvist giver den kommunale forvaltning grå hår i hovedet. Her finder vi os ikke i noget. I 80’erne kom der en flok driftige folk til byen, som fik sat gang i diskussionen og beslutningsprocessen om et medborgerhus i Hareskovby og efter lang debat med Privatfoto Værløse Kommune fik sikret Annexgården, som det Arbejdet med at forberede jubilæumsskriftet har for en fælles omdrejningspunkt for byens borgere. Gennem tilflytter som mig været en rejse, som jeg under alle, der hele sin levetid har HMB formået at være talerør for bor i vores by. Luk øjnene et øjeblik og forestil jer at Hareskovbys borgere og gennem konstruktiv dialog sidde på stengærdet ved Gl. Hareskovvej med ryggen med lokalpolitikerne, myndighederne og andre sikret, til skoven og se mod syd ud over et bakket engområde at byens udvikling sker i dialog med byens borgere og i med små søer og vådområder bevokset med pilekrat harmoni med byens naturmæssige og kulturhistoriske og anden småbevoksning. Hist og her skyder enkelte kvaliteter. husmandsteder op og dyr græsser på engene. Ellers er her ikke så meget andet en fred og idyl. Og det er netop det, Den sammenhængskraft, Hareskovby besidder, kommer som nogle driftige folk inde fra byen får øjnene op for. ikke af sig selv. Den skal plejes og udvikles. Byens trivsel Københavnerne vil ud af byen til frisk luft og rekreation.
    [Show full text]
  • Passagerernes Tilfredshed Med Tryghed På Stationer
    Passagerernes tilfredshed med tryghed på stationer NOTAT September 2019 Side 2 Indhold 1. Baggrund og formål 3 1.1 Om NPT og dataindsamlingen 4 2. Resultater 5 2.1 Stationer - opdelt på togselskaber 5 2.2 Alle stationer i alfabetisk rækkefølge 18 3. Om Passagerpulsen 31 Side 3 1. Baggrund og formål Passagerpulsen har i august og september 2019 fokus på stationer. Herunder blandt an- det passagerernes oplevelse af tryghed på stationerne. Dette notat indeholder en opgørelse over passagerernes tilfredshed med trygheden på tog- og metrostationer. Dataindsamlingen har fundet sted i forbindelse med dataindsam- lingen til Passagerpulsens Nationale Passager Tilfredshedsundersøgelser (NPT) i perio- den januar 2016 til og med september 2018. Notatet skal ses i sammenhæng med Passagerpulsens to øvrige udgivelser i september 2019: Passagerernes oplevelse af tryghed på togstationer1 Utryghed på stationer2 Notatet kan for eksempel anvendes til at identificere de stationer, hvor relativt flest passa- gerer føler sig trygge eller utrygge med henblik på at fokusere en eventuel indsats der, hvor behovet er størst. Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at oplevelsen af utryghed kan skyldes forskellige forhold fra sted til sted. For eksempel de andre personer, der færdes det pågældende sted eller de fysiske forhold på stedet. De to førnævnte rappor- ter belyser dette yderligere. 1 https://passagerpulsen.taenk.dk/bliv-klogere/undersoegelse-passagerernes-oplevelse-af-tryghed-paa-togstati- oner 2 https://passagerpulsen.taenk.dk/vidensbanken/undersoegelse-utryghed-paa-stationer Side 4 1.1 Om NPT og dataindsamlingen Resultaterne i dette notat er baseret på data fra NPT blandt togpassagerer i perioden ja- nuar 2016 til september 2018.
    [Show full text]
  • VÆRLØSE - En Kommunes Byplanhistorie 1944 - 74
    VÆRLØSE - en kommunes byplanhistorie 1944 - 74 Max Siegumfeldt Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistoriske noter II STADSBYGGNAD TUMftA SOMiOkAN | LUND VÆRLØSE - en kommunes byplanhistorie 1944-74 Max Siegumfeldt Dansk Byplanlaboratorium Byplanhistoriske noter II Værløse - en kommunes byplanhistorie - 1944-1974 Forfatter: Max Siegumfeldt Dansk Byplanlaboriums Byplanhistoriske Noter nr. 11 Udgivet af dansk Byplanlaboratorium, København 1987 Copyright Hæftet er trykt med støtte af Margot og Thorvald Dreyers Fond Illustration på omslagets for- og bagside: Ib Spang Olsen Kortudsnit er gengivet med Geodætisk Instituts tilladelse nr. A 235/87 ISSN 0900 - 3274 ISBN 87 - 87487 - 578 Dansk Byplanlaboratorium Peder Skramsgade 2 B 1054 København K tlf. 01137281 Max Siegumfeldt, arkitekt m.a.a. Født i Sønder Omme 7. juni 1900 Realeksamen fra Store Heddinge Borger- og Realskole 1917 Svendebrev som tømrer, Store Heddinge 1921 Afgang fra Teknisk Selskabs Skole i København 1925 Ansat hos arkitekt Harald Lønborg-Jensen 1927-30 Stadsarkitektens direktorat, København 1930-41 Stadsingeniørens direktorat, byplankontoret 1941-68 Direktoratet for Københavns kommunes generalplanlægning 1968-70 Næstformand i Foreningen Socialt Boligbyggeris ungdomsklubber 1949-85 Medstifter af Dansk Legepladsselskab og International Playground Association Dansk komitémedlem af ELRA (European Leisure and Recreation Association) 1970-81 Artikler m.v. i inden- og udenlandske tids­ skrifter om legepladser, børneinstitutioner og om byplanlægning, navnlig om børnenes problemer i bysamfundet.
    [Show full text]
  • Klimaangst Er Godt for Klimaet for En Lille Gruppe Danskere Kan Klimabekymringerne Udvikle Sig Til Klimaangst
    TIL DEN NYSGERRIGE FORBRUGER AUGUST 2020. PRIS 49 KR. 4% af danskerne er slet ikke bekymrede for klimaet SAMVIRKE AUGUST 2020 AUGUST SAMVIRKE SUNDHED Vi skal turde tale om kvindernes blodspor Side 10 Klimaangst INDKØB Det skal du vide, før du køber plæneklipper er godt for Side 18 REJSE 10 skønne klimaet steder, hvor du kan opleve sommernatten Side 54 Pris 49 kr. Gratis for For en lille gruppe danskere medlemmer af udvikler klimabekymringerne sig til decideret klimaangst. Hvis tilstanden ikke er overvældende, får det mange til at skride til kamp for klimaet Side 20 - EN FILOSOFI - EMÆR AN KE V T S 1234 5678 EMÆR AN KE V T S EMÆR AN KE V T S 1234 5678 1234 5678 EMÆR AN KE V T S 1234 5678 samvirke_bagside.indd 16 03-07-2020 15:23:50 INDHOLD August 2020 04 Noter om vores forbrug 06 Noter om vores sundhed 08 Noter om vores mad 10 Kvindernes blodspor 16 Konkurrence og Samvirkes andre kanaler : 18 Værd at vide: Før du køber robotplæneklipper S. 10 20 Klimaangst kan være konstruktiv »Jeg har forsøgt at give videre til 32 Kaffen vej til koppen mine 3 døtre, at Prøvetime: Ginvandring menstruation er 34 et sundhedstegn« 36 Brombær er smagen af sommer 42 Sådan holder du øje med dit klimaaftryk 46 Guide til vaniljeisen 48 Spørg om din forening og din butik 50 Klumme: Vi behøver ikke vente på politikerne S. 56 Majs med cremefraiche, 52 Ildsjæl skaffer drikkevand til Afrika ost og lime ... og majskolberne behøver ikke at 54 Besøg skønne steder i tusmørket ende som skrald 56 Opskrifter: Hverdag igen S.
    [Show full text]
  • Banen 1934-2009
    Register S-banen 1934-2009 Register til bogen „S-banen 1934-2009“ ABB Signal A/S, skiltefabr.: 292 Udarbejdet af Thomas Kappel Adolphsvej: 77 Udgivet af banebøger 2009 Adtranz Danmark, koncern: 342 AEG, billetmaskiner: 270f, 272 Tal i normalskrift henviser til tekststed. AEG, koncern: 19 Tal i kursiv henviser til en illustration. Ahlstom, koncern: 342 Albertslund: 110, 132 Bemærkninger til de topografiske angivelser: Albertslundgården: 132, 224 Albertslund station: 10, 127, 133f, 135, 152, 287, 324, 333 Stedangivelserne henviser til konkrete steder, hvor noget er Albertslund Syd, bydel: 135 sket eller findes. Albertslundvej: 133, 135 På grund af pladsproblemer henvises der ikke i større om- Alexanderplatz, Bahnhof, i Berlin: 7 fang til banestrækninger: for eksempel Holte-Hillerød og lign. Alfred Nobel, EuroCity tog: 205 Der henvises ikke til København, undtagen lokaliteter som Allerød Omformerstation: 158 København H og lign. Allerød station: 150f, 157f, 157, 158 Almex, billetmaskine: 271, 273 Alle S-banens standsningssteder betegnes konsekvent „sta- Amager: 227 tion“ i lighed med DSBs nuværende praksis, på trods af de Amagerbro: 227 forskellige betegnelser S-bane-bogen igennem. Amagermotorvejen: 173 Amalienborg: 152 Thomas Kappel, maj 2009 Ambt, Charles, generaldirektør: 19 Andresen, Ole, generaldirektør: 29, 203, 209 Annavej: 114 Registeret er opsat således at det kan printes på A4-papir, men Ansaldo STS, koncern: 229 ved at klippe/skære langs den grå streg for neden, tilpasses høj- Ansgar Allé: 239, 246 den til bogens format. Appel,
    [Show full text]
  • Fra Københavns Nordvestegn De Store Skove
    Ture i Københavns omegn Kulturhistorie • Natur • Landskab 4 Indholdsfortegnelse Tag ud og oplev Københavns omegn 7 Københavns omegn 8 Sådan er guiden bygget op 9 Fra Øresunds kyst 10 Udvalgte seværdigheder 12 Vandretur Høje Sandbjerg – Rygård Overdrev 14 Vandretur Vedbæks landsteder 16 Vandretur Vaserne – Frederikslund Skov ved Holte 18 Cykeltur Vedbæk – Grisestien – Bøllemosen 20 Cykeltur Skodsborg – Holte 22 Fra Københavns nordegn 24 Udvalgte seværdigheder 26 Vandretur Ved Frederiksdal Slot 28 Vandretur Gentofte Sø – Brobæk Mose 30 Cykeltur Københavns Befæstning, Lyngby-Klampenborg 32 Cykeltur Lyngby Åmose – Frederiksdal 34 Cykeltur Rundt om Bagsværd Sø og Lyngby Sø 36 Cykeltur Langs Mølleåen fra Sorgenfri til Skodsborg 38 Cykeltur Københavns Befæstning, Lyngby-Husum 40 Fra Københavns nordvestegn 42 Udvalgte seværdigheder 44 Vandretur Fugle ved Præstesø i Værløse 46 Vandretur Frederiksdal Skov 48 Vandretur Kirke Værløse – Ryget – Farum Sø 50 Cykeltur Værløse – Søndersø – Sækken – Farum 52 Cykeltur Skovbrynet – Ballerup 54 5 Fra Københavns vestegn 56 Udvalgte seværdigheder 58 Vandretur Ved Edelgave Gods 60 Vandretur Herstedøster og Herstedvester 62 Vandretur Risby – Porsemosen – Vestskoven 64 Vandretur Ledøje Landsby 66 Cykeltur Ballerup – Store Vejleå – Albertslund 68 Cykeltur Ballerup – Ledøje – Veksø 70 Cykeltur Vestegnens gravhøje 72 Fra Amager og Saltholm 74 Udvalgte seværdigheder 76 Vandretur Rundt om Kongelunden 78 Vandretur Dragør – Store Magleby 80 Cykeltur Sydamager 82 Cykeltur Avedøre – Vestamager 84 Cykeltur Amager Strandpark – Dragør 86 Museer og lokalarkiver 88 Register over stednavne og seværdigheder 90 Udarbejdet af: Københavns Amt Teknisk Forvaltning Stationsparken 27 2600 Glostrup Forsidefoto: Københavns Amt. Gadekæret i Sengeløse. Foto: John Jedbo, Ole Malling, Bo Hansen, Cappelen, Tøjhusmuseet og Københavns Amt Kort: © Kort og Matrikelstyrelsen Tryk: Paritas Grafi k ISBN: 87-7951-022-1 Oktober 2005 6 7 Tag ud og oplev Københavns omegn Der er meget at opleve i Københavns Amt.
    [Show full text]
  • Oplevelse Og Samvær Gennem Vandring Det Er Sundt, Og Det Er Sjovt
    Oplevelse og samvær gennem vandring det er sundt, og det er sjovt Dansk Vandrelaug Lyngby Afdeling Illustrationer © 2016 Erik Bay Lymgby-traverne Prøv en kort tur i godt selskab. I godt selskab kan du gå længere, end du tror, og du vil opleve, at selv i din nærmeste omegn er der listige stier og interessante steder, du ikke kender. Tag blot travetøjet på, og mød op på stationen, og se efter en flok glade mennesker med rygsæk! Tilmelding er ikke nødvendig, og du behøver ikke at være medlem. Turene varer 2-2½ time, og længden er 6-8 km. Vi holder en lille pause undervejs, så tag lidt forfriskning med og noget at sidde på. Pris: 5 kr. for medlemmer og 10 kr. for ikke-medlemmer. Leder: Turlederens navn og telefonnummer er angivet i sidste kolonne. Lyngby-traverne begynder onsdag kl. 19.00, starter og slutter samme sted. 6/7 Holte st. Næsseslottet og den romantiske have Erik Christiansen, 2346 2460 13/7 Bispebjerg st. Rundt på Bispebjerg Marianne Ottesen, 4046 3354 20/7 Lyngby st. Rundt om Lyngby sø Karina F. Steenholt, 2874 9263 6 1 27/7 Nærum st. Kikhanerenden og Søllerød Naturpark Kirsten Nykjær Kragh, 2982 2619 3/8 Holte st. Rude Skov Marianne Ottesen, 4046 3354 20 10/8 Vedbæk st. Vedbækturen Søren P. Petersen, 2627 4289 17/8 Virum st. Geels Skov Karina F. Steenholt, 2874 9263 24/8 Skovlunde st. Svanesøen Birgit Højmark, 2370 7373 31/8 Lyngby st. Lagkagetur Tage Jensen, 4052 2932 og august Marianne Ottesen, 4046 3354 - Fra september begynder Lyngby-traverne lørdag kl.
    [Show full text]
  • 2012-0301 Klageren
    AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2012-0301 Klageren: XX 2970 Hørsholm Indklagede: Metro Service A/S Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750 kr. for få zoner på klippekort. Ankenævnets sammensætning: Nævnsformand, landsdommer Tine Vuust Bjarne Lindberg Bak Ingrid Dissing Lise Bjørg Pedersen Torben Steenberg SAGSFREMSTILLING: Klageren reklameret til indklagede: 15. april 2012. Klagegebyr modtaget i ankenævnet: 14. august 2012. Sagens omstændigheder: Klageren rejste den 14. april 2012 fra Hareskov station til Nørreport station, og videre herfra med metro til Lufthavnen station. Klageren havde klippet et 2- zoners klippekorts sidste klip på Hare- skov station klokken 07:30. Ifølge klageren prøvede han både på Hareskov station, og ved omstig- ning på Nørreport station, at købe et nyt klippekort uden, at det lykkedes. Ifølge klageren havde han travlt, da han skulle møde sin familie i lufthavnen, og han steg derfor på metroen på Nørre- port station stadig uden billet. Klageren blev pålagt en kontrolafgift klokken 08:16 mellem Femøren station og Lufthavnen station for manglende zoner. Stewarden tog et billede af klagerens klippekort ved kontrollen og det frem- gik tydeligt, at der var stemplet det sidste klip på kortet kl. 07:30. Klageren anmodede den 15. april 2012 Metro Service om at annullere kontrolafgiften, idet han forgæves havde forsøgt at købe et klippekort på Hareskov station, i tre forskellige billetautomater på Nørreport metrostation, samt i to forskellige billetautomater oppe på selve Nørreport station. Billetautomaterne viste meddelelser på dansk, som klageren ikke forstår. Klageren anførte, at han efter disse forsøg gav op, og at det var meget frustrerende at bruge så lang tid på at prøve at kø- be billet for så at blive kontrolleret af en metrosteward, som agerede som om, at han var kriminel.
    [Show full text]
  • Stationsnære Områder Og Stationsnære Kerneområder
    Forvaltningen for Plan og Byg Stationsnære områder og stationsnære kerneområder Forslag til: Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2005 for Værløse Kommune og Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2001 for Farum Kommune – begge nu Furesø Kommune. Stationsnære områder og stationsnære kerneområder Forslag til tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2005 for Værløse Kommune og til tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2001 for Farum Kommune – begge nu Furesø Kommune. Indhold 1 Redegørelse 1.1 Baggrund for planændringen 1.2 Forslagets indhold 1.3 Stationsnærhed 1.4 Forhold til anden planlægning 1.5 VVM screening 1.6 Miljøvurderingsloven 1.7 Retsvirkninger 2 Tillæggets bestemmelser 3 Kortbilag Bilag 1. Oversigt over stationsnære områder i Furesø Kommune Bilag 2. Stationsnære områder i Farum Bilag 3. Stationsnære kerneområder i Farum Bilag 4. Stationsnære områder i Værløse Bilag 5. Stationsnære kerneområder i Værløse 1 1 Redegørelse Forslag til tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2005 for Værløse Kommune og tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2001 for Farum Kommune, begge nu Furesø Kommune, omfatter afgrænsning af de stationsnære områder og stationsnære kerneområder i Furesø Kommune. Der har ved annoncering været indkaldt idéer og forslag til kommuneplantillægget i perioden 11. september - 7. november 2007. Der indkom ét høringssvar, der omhandlede boligudbygning i Hareskovby. 1.1 Baggrund Den aktuelle anledning til udarbejdelsen af forslaget til kommuneplantillæg er etablering af et større kontorprojekt i erhvervsområdet i Farum. En forudsætning for realisering af kontorprojektet er, at kommuneplanen indeholder en konkret afgrænsning af de stationsnære områder og stationsnære kerneområder. Landsplandirektiv Fingerplan 2007, der er gældende for den kommunale planlægning i hovedstadsområdet, indeholder rammer for placering af kontor- og serviceerhverv.
    [Show full text]