SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.

Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat

Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig.

Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk Fra Frederiksborg Amt

Årbog 2003 Frederiksborg Amts Historiske Samfund Oversigt over årbøger udgivet af Frederiksborg Amts Historiske Samfund

1906 - 1914 Fra Frederiksborg Amt 1915 Den Nordsjællandske Landalmues Karakter, Skikke, Meninger og Sprog 1916 - 1917 Fra Frederiksborg Amt 1918 Nordsjællands Landsbyliv i ældre Tid 1919 - 1922 Fra Frederiksborg Amt 1923 Frederiksborg Slot 1924 Fra det gamle Helsingør 1925 Hillerød By 1926 Frederiksværk 1927 Fra Frederiksborg Amt 1928 Fredensborg Slot 1929 - 1930 Fra Frederiksborg Amt 1931 Frederikssund og Købstaden Slangerups Historie. Bind 1 1932 Fra Frederiksborg Amt 1933 Frederiksborg Statsskoles Historie 1934 - 1936 Fra Frederiksborg Amt 1937 Frederikssund og Købstaden Slangerups Historie. Bind 2 1938 Fra Stavnsbaand til vore Dage. Bind 1: Fra Landbrugets Verden 1939-1 Fra Stavnsbaand til vore Dage. Bind 2: Handel, Haandværk, Fiskeri 1939-11 Nordsjælland 1940 Fra Stavnsbaand til vore Dage. Bind 3: Fra Land og By 1941 Fra Frederiksborg Amt 1942-43 Hjemstavsbog for Frederiksborg Amt 1944 - 1949 Fra Frederiksborg Amt 1950 Christian IV’s Frederiksborg 1951 - 1953 Fra Frederiksborg Amt 1954 Dagligt Liv paa en Nordsjællandsk Bondegaard 1955 - 1956 Fra Frederiksborg Amt 1957 Naturfredning i Frederiksborg Amt 1958 Fra Frederiksborg Amt 1959 Set. Olai Kirke Helsingør 1960 Fra Frederiksborg Amt 1961 Mine Vandringer i Sjælland ijuni 1797 1962 Fra Frederiksborg Amt 1963 Omkring Frederiksborg Slots brand 17. decemberl859 1964 - 1965 Fra Frederiksborg Amt 1966 Udskiftningen af krongodset i Nordsjælland 1967 Fra Frederiksborg Amt 1968-69 Skippere, klarerere og toldere 1970 - 1986 Fra Frederiksborg Amt 1987 Fra Frederiksborg Amt I Kulsvierlandet 1988 Landboliv 1989 - 1995 Fra Frederiksborg Amt 1996-97 Bogen om Esrum Kloster 1998 - 2001 Fra Frederiksborg Amt 2002 En rød el-guitar med vibrator - Musik og ungdomskultur i Nordsjælland 1960 - 70

Salg af Samfundets årbøger Samfundets årbøger sælges ved henvendelse til: Note: Helsingør Kommunes Museer Eks. 1906-1914 Fra Frederiksborg Amt betyder, Hestemøllestræde 1 at der i perioden er udkommet en bog årligt med 3000 Helsingør, tlf. 49 281800 titlen „Fra Frederiksborg Amt“. Fra Frederiksborg Amt

Udgivet af Frederiksborg Amts Historiske Samfund april 2003

Redaktion: Henrik A. Bengtsen (red.), Flemming Beyer, Anders Alsløv, Erling Svane, Stig Colbjørn Nielsen og Eva Stennicke

Grafisk tilrettelægning: Henrik A. Bengtsen

Sat med Baskerville og News Gothic Trykt hos A-Print, 3060 Esper gærde

Oplag: 500 eksemplarer Løssalgspris: Kr. 150,-

ISBN 87-87415-43-7

Årbogen er udgivet med støtte fra Dansk Lokalhistorisk Forening.

Omslag: De fines jagt i 1600-tallet. Kobberstik af Th. Galle efter Mogens Espersen: Bomskud og pletskud. 1998. Indhold

7 1600-tallets parforcejagtveje i Nordsjælland

Af Bjørn Weesterbeek Dahl

33 Andelseventyret Ryttergården i Farum Fra kaos og krimi til pænt parcelhuskvarter - En historie fra 1960’erne

Af Marianne Fogtmann

49 Kagekristen, Biffer og Lappedykkeren Om øgenavne i 1900-tallets Hillerød Syd

Af Anders Bohn

59 Et Wienerbam i Hillerød

Af Lisbet Schacht Hansen

71 En admiral tog toget til Slangerup Kjøbenhavn-Slangerup Banen A/S før, nu og aldrig

Af Stig Colbjørn Nielsen

109 Frederiksborg Amts Historiske Samfund Bestyrelsens beretning og bestyrelsen 2002 1600-tallets parforcejagtveje i Nordsjælland af Bjørn Westerbeek Dahl

Et blik på et blot nogenlunde detaljeret to­ pografisk kort over Nordsjælland vil tyde­ ligt vise, at mange af skovene her har væ­ ret brugt til 16- og 1700-tallets yndede parforcej agter. Jagtformen bestod i, at jægeren til hest sammen med sine hunde jog et udvalgt dyr, oftest af hjortefamilien, gennem skoven til det segnede af udmattelse, hvorefter jæge­ ren kunne give dyret nådesstødet med sin hirschfænger. Under en sådan form forjagt var det mest praktisk, om jægeren let kunne ride på kryds og tværs gennem skoven, og derfor anlagdes ofte lange, lige jagtveje i skove, hvor man i særlig grad ønskede at drive parforcej agt. Bjørn Westerbeek Dahl, f. 1952 i Gro- Parforcejagten stammer oprindeligt fra enekan, Holland. Exam. art. i historie fra Frankrig, hvorfra den i løbet af 1600- og Københavns Universitet 1974. Bibliotekar 1700-årene bredte sig til det meste af Vest­ ved forskningsbibliotekerne 1978. Fra europa. Parforcejagten blev en populær og 1980-86 bibliotekar ved Den Kongelige yndet sport for adel og overklasse frem til Kobberstiksamlings Bibliotek, fra 1986 le­ sidste halvdel af 1700-tallet. Herefter op­ der af Københavns Rådhusbibliotek. hørte den de fleste steder, fordi jagtformen Har publiceret talrige artikler og flere efterhånden blev opfattet som dyrplageri. monografier om bl.a. Danmarks kort­ I England eksisterer endnu en rest af par­ lægningshistorie, og udbygningen af de forcejagten i form af de bekendte, og hyp­ danske fæstninger i 1600- og 1700-tallet. pigt omdiskuterede rævejagter. I Danmark Arbejder på en afhandling om Københavns kan Hubertusjagterne den første søndag i militære og civile udbygning mellem 1606 november måned siges at være en symbolsk og 1721. henvisning til den gamle jagtform.

7 Når hundene havde forfulgt en hjort til den segnede, gav jæge­ ren den nådestødet med en hirschfænger. Denne hirsch- fænger har tilhørt Frederik II. De små knive sad i en lomme foran på skeden. (Efter Den danske Jagt i Fortid og Nutid. Red. af Henning Scheel, 1947)

Jagten blev dyrket særlig intenst af Chri­ endnu danner grundstrukturen i bl.a. Store stian den V, der ifølge sin hofdagbog ofte Dyrehave og Gribskov. Begge steder fin­ foranstaltede parforcejagter. De kunne des en typisk stjerne, der i Store Dyrehave strække sig over flere dage, som da kongen oven i købet er særlig smukt markeret med den 24. august 1698 opdagede en stor en stor sten. I denne markeringssten er der hjort, der først blev set ved Kongevejen i indhugget en kompasrose, der stråler ud i Store Dyrehave og siden blev jaget af kon­ alle verdenshjørner - ligesom selve jagt­ gen i 13 dage, inden den blev fældet i vejene. Grønholt Vang. Møder man i dag kun sjæl­ I Danmark havde parforcejagten sin dent jagtselskaber i skovene, så skal man storhedstid under Christian den V og Fre­ ikke færdes der længe, førend man kom­ derik den IV, altså i perioden 1670-1730 - mer ind i det gamle jagtvejssystem, der og det var da også under disse konger, at

8 der i Nordsjælland blev anlagt flere jagt­ med kilder af et omfang, der tillader en vejssystemer. De kendteste blev udformet præcis datering eller nærmere bestem­ med et fælles centrum, en stjerne, hvorfra melse. Det nærmeste man har været op­ jagtvejene strålede ud til alle verdenshjør­ lysninger om jagtvejsanlæggene, er spredte ner. Mellem disse veje var der oftest for­ regnskabsposter i Christian den V’s bindelses- og diagonalveje, der lettede jæ­ kammerregnskaber, der imidlertid er så gerens vej til byttet. De veje, der udgik fra intetsigende, at man ikke hidtil har kunnet stjernens centrum, var navngivet med sammenfatte oplysningerne til et hele. numre: Etvej, Tovej, Trevej o.s.v., og hvor Et par nye arkivfund kan imidlertid nu en af stjernevejene krydsede en af tværvej­ kaste lys over dele af de omfattende og ene, opsattes et led, der efter vejen mod kostbare anlægs mere praktiske sider - uden stjernen fik navne som Etled, Toled o.s.v. at det skal påstås, at den endelige og fuld­ Jagtveje, der indgik i mere eller mindre stændige historie omjagtvejene endnu kan komplicerede stjernesystemer, kendes fra fortælles. Hareskovene, Store Dyrehave og fra Grib­ At jagtvejene stammer fra Christian den skov. V’s (1670-1699) og Frederik den IV’s Systemer af en mere enkel karakter med (1699-1730) regeringsår har altid været lange, lige veje, anlagt vinkelret på hinan­ kendt. Den præcise datering har imidler­ den, findes i Geelskov og i Jægersborg tid manglet, ligesom de nærmere omstæn­ Dyrehave ogjægersborg Hegn. Derimod digheder omkring de praktiske anlægsar­ var der i Nyrup Hegn og muligvis også i bejder har været så godt som ukendte. Ved Horserød og Teglstrup Hegn systemer af en systematisk gennemgang af en række irregulære veje, så disse skove også kunne militære regnskaber fra årtierne på begge bruges til parforcejagt. Sandsynligvis var sider af år 1700 - og i øvrigt foretaget i en der her blot tale om reguleringer af ældre hel anden anledning - er der dog nu duk­ skovveje. Undertiden kan det være vanske­ ket en række overraskende oplysninger ligt at afgøre, om et system aflige veje, der frem fra arkiverne. Oplysningerne har ført stråler ud fra en stjerne, har været brugt til til en nærmere undersøgelse og nærlæsning parforcejagt: Således er et system af veje, af bl.a. regnskaberne fra Frederiksborg der udgår fra Kongehøjen i Lystrup Skov Amt, der i forbløffende grad har vist sig nord for Slangerup næppe jagtveje; men informative om jagtvejene. Eksempelvis snarere et system af sigtelinier anlagt af har den dygtige amtsforvalter, Christen de svenske forbindelsesofficerer i 1659. Fra Nielsen, i sine regnskaber fra 1680’erne den 58 m høje bakke, kunne man tidligere efterladt sig en oversigt over arbejderne på overskue hele den vestlige del af Frederiks­ jagtvejene suppleret med mængder af fyl­ borg Amt. 1 dige regnskabsbilag, der dokumenterer de praktiske sider af anlægsarbejderne. Det er nu blevet muligt at følge de store an­ Kildemateriale og datering lægsarbejder om ikke dag for dag, så i hvert Også de store jagtvejsanlæg er noget gå­ fald uge for uge. Med disse fine, nye kilder defulde. På den ene side er de ganske ty­ til rådighed, kan der langt om længe føjes delige kulturspor i landskabet; på den an­ et længe savnet kapitel til jagtvejenes tidli­ den side er deres anlæggelse ikke belagt gere så gådefulde historie.

9 De kongelige kammerregnskabers oplys­ i de tre amter. Det bekræfter dermed ninger om jagtvejsanlæggene daterer dem kammerregnskabets oplysninger om jagt­ til perioden 1684-1699, altså til Christian vejsanlæg helt fra 1684. Til gengæld viser den V’s sene regeringsår. Det er på ingen de nye kilder, at forbuddet ikke blev ud­ måde nogen tilfældig anlæggelsesperiode. stedt i forbindelse med færdiggørelsen af Kongen var stærkt jagtinteresseret, og i en anlæggene; tværtimod kom anlægsarbej­ dagbog over kongens private liv og levned derne først for alvor i gang i de følgende ses han ofte deltage i jagter af den ene el­ ar.o ler anden art indtil flere gange om ugen i De nye kilder bekræfter kammerregn- disse år.2 skabemes datering afjagtvejsanlæggene til Aret 1687 kan have været året for kon­ årene 1684-1699, selvom man på intet tids­ gens beslutning om anlæg af parforcejagt- punkt far præcist at vide, hverken hvor vidt­ vejene. Den 14. september udstedte Dan­ strakte anlæggene var ved Christian den ske Kancelli et forbud mod at „køre eller V’s død i 1699 eller i hvilket omfang, der age på kongelig majestæts jagtveje“. For­ blev arbejdet videre med dem i Frederik budet lyder i sin helhed: den TV’s tid 1699-1730. De hidtil kendte kilder er også ganske tavse om jagtvejenes Vi Christian den V, af Guds nåde, konge planlægning og ophavsmand - eller ophavs- til Danmark og Norge osv., gør alle vitter­ mænd. En sejlivet myte vil vide, at Chri­ ligt, at eftersom vi ugerne må fornemme, stian den V’s overjægermester, Vincent hvorledes de ny jagtveje, som Vi udi sko­ Joachim von Hahn, havde ansvaret for vene i Københavns, Frederiksborg og dem. Han fik skøde på gården Hjortespring Kronborg Amter, her i Vort land Sjælland, syd for Hareskovene netop i forbindelse alene til vores egen tjeneste har ladet for­ med jagtvejsanlæggene.4 Det strider imid­ færdige, på adskillige steder bliver opkørt lertid mod det faktum, at der intet kendes og fordærvet af bønder og andre, uden til jagtvejsanlæg før 1684. Da Hahn døde nogen undseelse, Os i vores jagt ikke til li­ allerede i 1680, er det derfor svært at se, den hinder og fortræd, da er Vi derover hvorfor hans private gård skulle have no­ blevet forårsaget at forbyde, såsom vi og get at gøre med anlæg af jagtveje til brug hermed strengeligen og alvorligen forby­ for kongen. Desuden lå Hjortespring ucen­ der og befaler, at ingen, hvem det end være tralt for de store anlægsarbejder i Store kan, må herefter køre eller age med nogen Dyrehave og Gribskov - for slet ikke at tale vogn på forskrevne Vores nye jagtveje: om skovene omkring Kronborg. Forslaget Betrædes nogen, 14 dage efter at dette vo­ må således afvises som usandsynligt. Netop res forbud er blevet lovligt forkyndt på omkring det tidspunkt, hvor jagtvejene for tinge, skal den samme uden al nåde derfor første gang optræder i kilderne, omtales straffes med arbejde i jern på Bremerholm. indkaldte engelske parforcejægere i Dan­ Hvorefter alle og enhver sig allerunderda­ mark. 5 Om disse engelske jægere så har nigst har sig at rette og for skade tage vare. haft indflydelse på anlægget af jagtvejene 3 er en anden sag, for på samme tid optræ­ der også den tyske jæger, J. Tåntzer, i Kø­ Forbuddet viser altså tydeligt, at der på benhavn, hvor han i 1682-89 udgav en læ­ dette tidspunkt allerede eksisterede jagtveje rebog i jagt med omfattende afsnit om

10 Christian Vs overjægermester Vincent Joachim von Hahn fik skøde på gården Hjortespringsydfor Hareskoven i forbin­ delse medjagtvejsanlæggene. Hahn døde i 1683, og dette titelkobber stammerfra ligprædiken over ham. (Danskfagt- og Skovbrugsmuseum.)

TitelL'ut'bcr til Z\/. ko/iic^io/t.rriu^ H.;h> >; r I.' I Ihhn. /6-Vy.

netop parforcejagt. J. Tåntzer var officielt før sin udnævnelse til amtsforvalter i 1681 kongens ulvejæger ijylland, men fungerede fungeret som overførster, og havde dermed i et vist omfang som jægermester. Om hans et solidt kendskab til alle datidens kendte funktioner også involverede projekter til jagtformer. parforcejagtveje i de kongelige skove, får J. Tåntzer, Johan Berendt Claudi og imidlertid stå hen i det uvisse. Christen Nielsen var alle fagligt knyttet til Den senere kongelige overjæger, Johan den kongelige jagt- og skovadministration. Berendt Claudi, var imidlertid i 1696 blan­ Det kan imidlertid ikke udelukkes, at også det ind i de praktiske forhold omkringjagt- overkonduktør Christoph Hoffmann, der vejsanlæggene. Han har måske derfor også i 1687 nævnes som ansvarlig for jagtvejene spillet en rolle tidligere. Endelig bør det i Hareskovene, eller for den sags skyld en nævnes, at den praktiske administration af anden officer i det nyoprettede fortifika­ de først kendte jagtvejsanlæg fra 1680’eme tionskorps, har arbejdet aktivt med i plan­ lå i hænderne på amtsforvalter Christen lægningen af jagtvejsanlæggene i lighed Nielsen i Frederiksborg Amt. Han havde med korpsets øvrige civile opgaver. Såle­

11 des nævnes det direkte ved oprettelsen af velbevarede militære regnskaber og korre­ korpset i 1684, at det skulle anlægge veje. spondancer. Det er da også i de ældre mi­ I 1685-86 var korpset involveret i et om­ litære arkiver, at der er fundet nye oplys­ fattende anlægsprojekt for en ny landevej ninger om jagtvejsanlæggene, ligesom den fra København via Roskilde til Korsør, der militære korrespondance og de militære skulle anlægges i et så ret forløb som mu­ regnskaber igen førte videre til regnska­ ligt. Spørgsmålet om jagtvejenes projekte­ berne for Frederiksborg Amt, hvor bilags­ ring er således fortsat uafklaret.6 materialet har ført til en række væsentlige Militæretaten var under alle omstændig­ nye oplysninger om det praktiske arbejde heder dybt involveret i jagtvejsanlæggene med j agtvej sanlæggene. ved at stille soldater til rådighed for det De nyfundne aktstykker indeholder in­ praktiske arbejde. At man brugte soldater gen oplysninger om, på hvis initiativ, eller til civile anlægsarbejder og byggerier var hvornår, planerne for jagtvejsanlæggene ganske vanligt i samtiden. Soldaternes ar­ tog form, eller hvornår Christian den V bejdskraft blev udnyttet til alle tænkelige tog beslutningen om at anlægge disse veje. store og små opgaver: Det var således gan­ Det kan umiddelbart forekomme mærke­ ske sædvanligt at sende et mindre kontin­ ligt, men kildematerialet fra 1600-tallet er gent soldater - normalt 12 - fra Kronborg så fragmentarisk bevaret, at dette ikke bør i Helsingør til havearbejde i Frederiksborg være overraskende. I øvrigt behøver den Slotshave. I større målestok var mange af kongelige ordre heller ikke at have været samtidens slotsbyggerier også resultatet af skriftlig. Kongen udstedte også mundtlige tusinder af soldaters arbejde. Anlæggelsen befalinger, således som det angiveligt skete af jagtvejene skete altså ikke ved hoveri­ ved arbejdet på jagtvejene i Gribskov i tyngede bønder. Enevælden ønskede først 1698. Om det også har været tilfældet tid­ og fremmest, at bønderne passede deres ligere kan man af naturlige grunde ikke jorder og betalte deres skatter. Bønderne vide, men usandsynligt er det langt fra. udførte nok hoveriarbejde i tilknytning til Selvom jagtvejsanlæggene foregik over anlægget af jagtvejene, men det foregik flere år og i skove, der lå spredt i forhold til næsten uden undtagelse kun i forbindelse hinanden, så var hele arbejdet tilsynela­ med transporter af materialer og mand­ dende både nøje planlagt, velkoordineret skab. og blev udført som en kontinuerlig proces. Det skal også bemærkes, at de soldater, Afbrydelser ses alene i de år, hvor der ikke der blev brugt til jagtvejene, var hvervede var tilstrækkeligt med penge eller arbejds­ soldater. Der var således heller ikke tale kraft til rådighed. om indirekte ydelser fra bondestanden - og soldaterne modtog endda en ekstrabetaling på 4 skilling dansk pr. dag oven i deres or­ Kortmaterialet dinære traktement. Det var den normale Formodningen om at jagtvejsanlæggene er takst for „arbejdssoldater“. Anlæggene er udført efter en overordnet plan under­ således ikke på nogen måde udført ved bygges af bevarede kort fra tiden ca. 1680- tvangsarbejde, sådan som det undertiden 1700. De kan ikke direkte henføres til vej­ er blevet hævdet. At soldater var aflønnede, arbejderne, men kortene indeholder så gør det muligt at følge deres arbejde i de mange oplysninger om jagtvejene, at de på

12 13 en eller anden måde må have tilknytning og Gribskov er tegnet med samme topo­ til enten planlægning eller udførelse. F.eks. grafiske grundlag som det store indeholder et meget stort og smukt kort Nordsjællandskort. Meget peger desuden over de østlige og nordlige dele af Nord­ i retning af, at det også er tegnet af samme sjælland i Rigsarkivet alle de kendte hånd. Jagtvejssystemerne er så identiske parforcejagtveje i Nordsjælland, bortset fra som tænkes kan. Dog har det ene kort en vejene i Nyrup Hegn.7 Kortet er i det ene­ række mindre jagtvejssystemer indtegnet stående gode måleforhold af 1:34.300, og nord for Nødebo mellem Nødebo-Esrum- i korttegningen er der lagt stor vægt på vejen og Esrum Sø. Korttegneren har så­ landskabets terrænformer, vådområder og ledes tegnet i hvert fald tre kort over om­ skove. Kortet er, som vanligt i tiden, såvel rådet: De to detailkort og det store kort udateret som usigneret. Det kan dog ikke over Nordsjælland.9 være ældre end august 1685, for på dette Kortet over Hareskovene viser ganske tidspunkt overtog Michael Vibe det nuvæ­ vist jagtvejssystemer i den samme udfol­ rende Sorgenfri Slot og omdøbte det til delse som det store Nordsjællandskort, men „Vibenshus“, der optræder som stednavn det kartografiske grundlag afviger noget. på kortet.8 Det passer også fint med, at Det ses tydeligt på udformningen af Fure­ kortet viser en plan til en udvidelse af Chri­ søen, hvis sydside her har fået sin korrekte, stianshavn, som nævnes netop i 1685. Deri­ let buede form. Kortet koncentrerer sig om mod kan kortet næppe være tegnet efter Hareskovene og medtager ikke de dele af 1697, idet Frederiksberg Slot, der blev på­ jagtvejssystemet, der lå på den modsatte begyndt dette år, ikke er angivet. Heller side af Furesøen fra Geelskov nord for Vi­ ikke Nyholm mellem Flådens Leje og rum landsby, selvom dette område er med Nyværk er angivet, hvilket kunne flytte på kortet. dateringen tilbage til før 1690. Det må Det er uheldigt, at de eksisterende kort konkluderes, at kortet er blevet til engang er anonyme og mangler datering. Det mellem 1685 og 1697 og mest sandsynligt svækker dem naturligvis som kilder til jagt­ i den tidlige del af perioden. Da man som vejsanlæggene; men som nævnt synes alle forlæg for dette kort kan have benyttet sig kortene at være blevet til i en planlægnings­ af kort med visse forældede oplysninger, fase. Samtlige jagtveje er vist i en fast, stram kan kortet ikke dateres mere præcist. geometrisk form uden hensyntagen til sted­ Kortet viser jagtvejssystemer i Hareskov­ lige topografiske forhold. Ved åer, småsøer ene, Store Dyrehave, Stenholts Vang, Grib­ og moser er der - med en enkelt undta­ skov, Geelskov ogjægersborg Dyrehave i gelse - ikke blot antydning afjordarbejder så godt som fuld udfoldelse. Hvis den an­ i form af dæmninger eller broer, som man førte datering af kortet holder, er kortet kunne have forventet det, såfremt jord­ tydeligvis blevet til, inden alle jagtvejene arbejdet var påbegyndt - eller gennemført. blev anlagt. Jagtvejene er altså indtegnet Selvom kortene ikke kan bruges til at da­ som projekt. tere eller bestemme, hvem der stod for jagt­ Til det store kort over Nordsjælland kan vejsanlæggene, så kan de i hvert fald bru­ der desuden knyttes et kort over Store Dy­ ges til at vise, hvorledes jagtvejene var rehave og Gribskov og et kort over planlagt - og i et vidt omfang faktisk også Hareskovene. Kortet over Store Dyrehave blev gennemført.

14 Arbejdet i Hareskovene repareret i Hillerød kunne dog tyde på, at Selvom Hareskovene ligger i Københavns de i hvert fald har været anvendt i nærhe­ Amt, blev arbejdet med jagtvejene her den. administreret af amtsforvalter Christen Redskaberne må have været færdig- Nielsen fra Frederiksborg Amt. Det ville repareret senest den 21. maj 1687, hvor der ikke have været nogen grund til, hvis de to håndværkere udstedte en general­ ikke hovedparten afjagtvejene netop skulle kvittering for modtagelse af deres hono­ ligge i hans område, og man derfor har rar for udført arbejde. Da var der endnu ment, at det var mest praktisk at holde nogle uger til at soldaterne skulle komme. administrationen samlet. Derfor er regn­ Inden da nåede Christen Nielsen at købe skaberne fra Frederiksborg Amt da også 18 læs halm hos Peter Jensen i Værløse og hovedkilden til jagtvejsanlæggene i Hare­ hos Anders Nielsen og Niels Adamsen i skovene. 10 Kollekolle. Halmen skulle bruges i soldater­ Allerede den 3. april 1687 indgik amts­ hytterne til de 400 mand af Livgarden til forvalteren kontrakt med hjulmændene Fods, der samme dag var kommet fra Kø­ Christen Petersen og Hans Jensen i Hille­ benhavn til Hareskovene. „Hytter“ må rød om reparation af 181 „forslidte hjul­ være betegnelse for de telte, vi fra senere børe“, der skulle anvendes til „jagtvejene i oplysninger ved, at soldaterne overnattede Hareskoven“. De to håndværkere skulle i under deres udstationeringer. desuden sætte nye skafter på 220 økser og Amtskassen betalte også arbejdspenge til spader. For arbejdet skulle de have 1 mk. soldaterne. Af bilagene kan man se, at der dansk pr. hjulbør og IV2 sk. pr. skaft. Det var 384 mand i sving frem til den 6. august, var ren arbejdsløn, for materialerne skulle eller i alt 56 arbejdsdage. Der anvendtes leveres af amtsforvalteren. Det ses ikke, således i alt 21.504 mandedage til jagtvejs­ hvor det store antal „forslidte“ redskaber anlæggene i Hareskovene i 1687. var blevet brugt tidligere. I amts- De hjulbøre og hakker m.v., som amts­ regnskaberne nævnes jævnligt arbejde med forvalteren havde anskaffet sig i april haveanlæggene i og omkring Frederiksborg samme år, blev derfor suppleret, da der fra Slot op gennem 1680’erne. Jagtvejsanlæg materielgården i København udleveredes nævnes ikke før 1687. Det udelukker na­ 82 skovle og hakker af jern til kaptajn turligvis ikke, at der tidligere har været fore­ Hoffmann til brug for „jagtvejene i Frede­ taget jagtvejsanlæg, men de er i så fald ble­ riksborg Amt“, som det hed.11 Ifølge amts­ vet betalt af andre kasser, hvis regnskaber regnskabet er der dog ingen tvivl om, at er gået tabt - som for eksempel bilagene til arbejdet på dette tidspunkt stadig foregik i kammerregnskaberne. En tilfældig oplys­ Hareskovene. I juni 1687 kom der i to ning i regnskabet for Københavns Tøjhus omgange yderligere leverancer af materia­ viser således, at der blev arbejdet med jagt­ ler: Den 6. juni 120 hjulbøre og 11. juni vejsanlæg i Lille Dyrehave og Stenholts 100 nye spidse jernskovle, 150 brede hak­ Vang allerede omkring nytår 1685/86. ker samt 20 tylter norske brædder. Det var Om de 181 „forslidte“ hjulbører fra 1687 et ganske anseligt redskabsforbrug, der har været benyttet her, ved Frederiksborg oven i købet blev suppleret med løbende Slotshave eller et helt tredje sted vides ikke, vedligeholdelse ved smeden Jacob Hei i men at Christen Nielsen valgte at få dem Kollekolle. To hjulmænd Christoffer Han-

15 Udsnit af Videnskabernes Selskabs kort fra 1768 overjagtvejssystemet i Hareskovene.

sen og Jens Svendsen, måske også fra Christen Nielsen var dog ingenlunde Kollekolle, forestod den løbende vedlige­ færdig med Hareskovene. Endnu forestod holdelse af hjulbøre, hakker, økser og opførelsen af 5 broer „over moradserne skovleskafter. De fik hver 1 rdlr. pr. uge - for enderne af jagtvejene“. En vis „R.S.“ og materialerne betalt. fra Kollekolle havde den 26. august givet Den 6. august var man færdig med jagt­ et overslag over materialeforbruget til bro­ vejsanlægget i Hareskovene. Amtsforvalter erne, der ikke var helt ringe: 3 tylter got­ Christen Nielsen fik nu ordre til at sørge landsk tømmer på 20 alen og 300 stykker for, at soldaterne, deres telte og redskaber 5-tommers søm blev leveret direkte fra blev flyttet til Kronborg Amt. Det lykke­ fæstningens materielgård i København. des ham dog at fa sin kollega i Københavns Derimod måtte man selv skaffe sig 3 tylter Amt Anders Nielsen, hvis opgaver man jo tømmer på 20 alens længde, og 5 tylter på i et vist omfang kan sige, Christen Nielsen 6 alens længde fra skoven. Tømmeret fra hidtil havde udført, til at overtage denne skoven blev skåret i passende stykker af opgave. Rasmus Petersen og Per Jensen, „savskæ­

16 rådet gennemskåret af en lavning, der hvor jagtvejene skærer vådområder: Ved strakte sig fra Søndersø til Tibberup og „tangenten“ modjonstrup Vang synes der Hjortespring. Bortset fra en „tangent“ mod at have været behov for en bro, hvor vejen sydvest holdt jagtvejssystemet sig i den skærer vandløbet ved den nuværende nordøstlige del af skoven med en stjerne „Hanevadbro“. Netop her anes på kortene mellem Bagsværd Sø og Tibberup Mose. en mindre uregelmæssighed i jagtvejs­ Fra stjernen udgik 6 jagtveje i alle retnin­ systemet, der må skyldes en tilpasning til ger. Mod vest, nord og øst var de ved en­ de faktiske topografiske forhold. Det er det derne indbyrdes forbundet med rette veje, eneste sted, hvor kortene afviger fra den så stjernen var indskrevet i et kvadrat. På ideelle geometriske orden. Ved enden af grund af terrænforholdene var der ingen den nord-sydgående jagtvej i den første sydlig afgrænsning af stjernens kvadrat. TU stjerne skæres den vestligste del af Bag­ gengæld fortsatte den nordlige forbindelses­ sværd Sø på et sted, hvor søen indsnævre- vej et godt stykke uden for kvadratet og des ved vore dages Hulsø. Skulle man vi­ sigtede mod Bagsværd By. De nord-sydgå- dere herfra mod Frederiksdal i nord synes ende jagtveje var ført frem til Bagsværd Sø, en bro også påkrævet. Desuden kan der og i det nordøstlige kvadratfelt var der naturligvis i datiden have været andre min­ anlagt en supplerende nord-sydgående dre vandløb, der krævede „broforbindelse“. jagtvej som supplement til stjernesystemet. Denne vej udgik fra midten af en af de diagonale stjerneveje. Anlæggene i Kronborg Amt Vestligt i skoven var der lagt en anden Da arbejdet i Hareskovene var afsluttet i stjerne med 8 jagtveje, hvoraf den ene, den 1687, fortsatte soldaterne med jagtvejs­ øst-vestgående vej, fungerede som anlæg i Kronborg Amts skove. Her opholdt diagonalvej i det førstnævnte stjernesystem. de sig fra den 8. august frem til den 12. En anden jagtvej løb mod sydvest over det september, hvorefter de blev forflyttet til lave sumpede område ud for Søndersø og arbejde „ved Frederiksborg“.16 ind i den nuværende Jonstrup Vang. En Oplysninger om jagtvejene i Kronborg tredje vej fortsatte nord på frem til skærin­ Amt er meget få. Der kendes ikke egent­ gen med Frederiksborgvejen. Også denne lige jagtvejssystemer i amtet, om end der i anden stjerne var afgrænset af et kvadrat, Nyrup Hegn findes kimen til et jagtvejs­ selvom kun afgrænsningerne mod syd og anlæg äf irregulær form. Det eneste hol­ nord ses aftegnet på kortene. De ligger depunkt i regnskabsmaterialet for 1687 er heller ikke „korrekt“, men er placeret for en regning fra smeden i Horserød, Bendt langt inde mod stjernens midte i forhold Gundersen, der havde foretaget den lø­ til den geometriske orden. Det skyldes bende vedligeholdelse af jemredskaberne terrænforholdene mod syd, og i nord for de 384 mand, der „arbejdede på jagt­ strakte skoven sig ganske enkelt her ikke vejen i Kronborg Amt“ fra 12. august frem længere ud. Den samlede vejlængde i til 12. september - i alt 35 arbejdsdage. Hareskovene var på ikke mindre end godt Amtsregnskabernes oplysninger for 31 km. 1687 kan overraskende nok suppleres af De eksisterende kort viser ikke, hvor de kongens i øvrigt ret intetsigende kammer­ 5 broer blev lagt. Der er dog tre steder, regnskab. For den 31. august 1694 har det

18 en post til arbejdspenge for de 100 solda­ til at vise, hvor der blev arbejdet. Et forsig­ ter, der arbejdede på jagtvejene ved tigt gæt kunne være, at det har været nogle „Kronborg, Nyrup og deromkring efter af de eksisterende veje i Horserød og Tegls­ hoslagte ruller og kvittering 126 rdlr. 5 trup Hegn, der blev omlagt til at fungere mk.“ Ruller og kvittering er som regnska­ som jagtveje. De falder som nævnt uden bets øvrige bilag for længst gået tabt, men for gruppen af geometrisk anlagte jagtvejs­ pengeydelsen svarer til 3.044 arbejdsdage. systemer. 17 Den 28. maj 1696 fik oveijæger Johan Berendt Claudi 180 rdlr. til arbejdspenge Arbejdet i Store Dyrehave til „soldaterne, der arbejder på jagtvejene Som tidligere nævnt blev 384 mand i mid­ ved Kronborg“, et beløb, der den 20. ten af september 1687 forflyttet til Frede­ august suppleredes af yderligere 168 rdlr. riksborg Amt. Heller ikke her er oplysnin­ 4 mk. 12 sk. Hvis disse beløb alene dækker gerne så fyldige som det kunne ønskes.20 over udgifter til arbejdsløn - som regnska­ Blot ved vi, at der fra den 25. september bet jo angiver - svarer det til 8.371 arbejds­ til den 2. oktober blev udleveret brød be­ dage a 4 sk.18 Netop om arbejdet for 1696 talt af amtskassen for arbejde med „jagt­ findes et af de få breve om jagtvejs­ vejene her i skoven“. Den korte tidsperiode anlæggene. Det er skrevet af oveijæger Jo­ har naturligvis sat sine grænser for, hvor han Berendt Claudi, der den 30. maj hen­ meget man har nået. Måske har man for­ vendte sig til Krigskancelliet for at få 40 beredt det kommende års arbejde og brugt hjulbøre, 60 jernskovle og 30 jernhakker ugen til at afstikke jagtvejene i Store Dyre­ stillet til rådighed til „den nødvendige re­ have. Det var i hvert fald her, man genop­ paration af jagtvejene ved Kronborg“. Jo­ tog arbejdet den 22. maj 1688. Nu blev han Claudis brev bevirkede, at Kronborgs der sat 289 mand fra kaptajn Ortzens kommandant, Hans Erasmus von der Kompagni af Livregimentet ind på opga­ Pforten, fik ordre til at stille 80-100 mand ven. De arbejdede frem til den 8. septem­ til rådighed en 5-6 uger for at arbejde „ved ber under anvendelse af i alt 26.010 jagtvejene deromkring“.19 Det bliver man mandedage. ikke umiddelbart klogere af, hvis man øn­ I midten af maj havde amtsforvalter Chri­ sker at vide, hvor der præcist blev arbej­ sten Nielsen henvendt sig til rentemester det. Umiddelbart kunne det være fristende Brandt for at høre, hvor mange mænd der at henføre disse arbejder til Gribskov, der ville komme, og hvornår det ville ske. for størstedelens vedkommende hørte til Brandt meldte tilbage, at styrken ville be­ Kronborg Amt, men den hyppige brug af stå af 300 mand, der ville afgå fra deres vendingerne „ved Kronborg“ og omtalen garnisonsbyer den følgende lørdag. Han af Nyrup Hegn synes at modsige dette. bad derfor Christen Nielsen sørge for at Arbejderne har derfor rimeligvis ligget i have materialer parat og fremhævede især netop skovene omkring Kronborg. behovet for at kunne reparere de „brøst- Som i Hareskovene var der også her fældige redskaber“. Christen Nielsen skulle brug for løbende vedligeholdelse af træ­ sende dem frem til arbejdsstedet på vogne. redskaber og udgifter til materialer hertil. Desuden fik han - angiveligt som forrige Regnskabsbilaget er dog ikke fyldigt nok år - ordre til, at hver mand skulle have IV2

19 skålpund brød pr. dag eller 750 g efter vore oplysninger om jagtvejsanlæggene. 22 Her dages vægtsystem. ses blot en kort arbejdsperiode på 11 dage, Som i 1687 kan arbejdet følges nøje i hvor der mellem den 26. september og den amtsregnskabeme: Amtsforvalter Christen 8. oktober arbejdedes på en jagtvej ved Nielsen fik sat de to Hillerød-bagere, Mor­ „Annisse Dam“, som i øvrigt ikke nærmere ten Kaspersen og Kasper Dresler, til lø­ har kunnet identificeres. Til gengæld var bende at levere brød af korn fra amtets der 226 mand på opgaven, svarende til beholdninger til soldaterne i skoven. Det 2.486 mandedage. På samme tid var 1.310 var anselige mængder: I alt 8290 portio­ mand i gang med forskellige opdæmnings- ner å 6 pund. Bagerne arbejdede ud fra arbejder ved dammen. Det kan undre, at en norm om at 1 tønde rug skulle strække der ikke nævnes noget om jagtvejs­ til 224 brød, og det har sikkert været en anlæggene i løbet af sommeren, og man stabil - og sikkert også givtig - forretning kunne umiddelbart tro, at der ikke blev ar­ for de to bagere. Som smed fungerede bejdet i Store Dyrehave i løbet af 1689. David Bennicke i Hillerød, og 2 hjulmænd Men i slutningen af juli nævnes det, at sammesteds, Christen Pedersen og Oluf Christen Nielsen havde skrevet til Køben­ Lauridsen, vedligeholdt løbende de skrø­ havn for at meddele, at nogle redskaber belige redskaber.21 var gået i stykker under „arbejdet med jagt­ Det kunne gå hårdt til, og i slutningen vejene i Store Dyrehave“. Det drejede sig af sit regnskab for 1688 noterede Christen om 100 favne 6 tommers tov, 100 favne 4 Nielsen, hvad soldaterne havde slidt søn­ tommers tov og 200 favne 3 garnsliner. der under arbejdet. Det var ikke så lidt, og Amtsforvalteren fik lov til at rekvirere det listen antyder arbejdets karakter: 100 favne ønskede hos Bendix Laursen på 6 tommer tykt tov, 100 favne 4 tommer Bremerholm, og det viser, at arbejdet i tykt tov, 200 favne 3 garnsliner, 3 styrte- Store Dyrehave faktisk var i fuld gang. vogne, 4 stenvogne, 214 hjulbøre med Hvem der betalte soldaterne for brød og hjulbørsbolte, 473 jernskovle, 94 spids­ arbejdspenge, og hvorledes redskaberne hakker, 100 bredhakker, 129 økser, 6 blev repareret, vides ikke, men over amts­ tjørneknive, 3 tjørne-“ernde“, 1 ny hakke kassen gik det i hvert fald ikke i det år. og 1 ny sav. Desuden leveredes 51 dobbelte Også i 1690 blev der arbejdet i Store favne brænde - sandsynligvis til opvarm­ Dyrehave. David Bennicke i Hillerød var ning. Tovene er blevet brugt til at vælte stadig den smed, der sørgede for den lø­ træer og trække sten, mens stenvogne, hjul­ bende vedligeholdelse af redskaberne. børe m.v. angiver hvilke typer redskaber Desuden leverede han 2 par dobbelte soldaterne anvendte til jordarbejdet. En­ hængsler, 4 store kramper og bliksøm til kelte af disse redskaber kan være blevet broen ved jagtvejen over „Annisse Dam“. ødelagt under havearbejde i Frederiksborg En anden smed, Hans Tygesen, forbedrede Slotshave, men det hårdeste slid er utvivl­ 38 bredhakker og 130 spidshakker til brug somt sket ved jagtvejsanlæggene. Den 8. for „de nye jagtveje i Store Dyrehave“. september var arbejdssæsonen slut for Hjulmanden Christen Petersen vedlige­ 1688. holdt træredskaber hele sommeren igen­ I modsætning til regnskabet for 1688 er nem, om end ikke i så stort omfang som i regnskabet for 1689 forbløffende tomt for 1688. Det afspejler blot, at arbejds-

20 intensiteten var mindre. Arbejdet begyndte skoven. Det skete imidlertid ikke, og dens den 11. juni og strakte sig frem til den 30. lidt bugtede forløb betød, at Trevej blev august med kun 128 mand fra Livgarden lagt en anelse skævt (ca. 5 grader) i for­ til Fods. De 107 mand kom fra kaptajn hold til de andre veje fra stjernen for at Bonards Kompagni, der normalt var ind­ ramme skæringspunktet med Kongevejen kvarteret i Roskilde, Køge og Næstved. og den sydøstlige forbindelsesvej. Skærin­ Desuden kom der 21 mand af kaptajn gen ligger således ca. 125 m længere mod Viereggs Kompagni, der bekvemt nok lå i nordvest, end den ideelt skulle have været Hillerød. Den 30. juli blev 24 mand kom­ placeret. manderet til København, og styrken i Store På Kort- og Matrikelstyrelsens kort i Dyrehave blev reduceret tilsvarende. Til 1:25.000 fra 1976 findes Trekorset, soldaternes behov købtes 11V2 tylter hytte­ Firkorset o.s.v. op til Ottekorset, men såvel brædder og 6 tylter stenlægter hos Bertel Etkorset, som To- og Trekorsene har gi­ Madsen i Frederikssund. Soldaterne lå som vetvis også eksisteret som navne. Som en hidtil i telte - velsagtens nær arbejdsstedet afsmitning af navnene findes et „Etled“ og - og fik hver 6. uge fornyet deres halm. Den et „Treled“ og en „Tobakke“ og en „Tre­ blev leveret af Peder Jensen i Langs trup, bakke“. og af Niels Andersen, Niels Christensen Flere af stjernevejene strækker sig ud ogjørgen Pedersen i Lønholt. Brødet, der over forbindelsesvejene. Det gælder så ud­ dette år karakteriseredes som „velbagt, præget Trevej, der sammen med sin for­ blødt brød“, leveredes som tidligere af Kas­ længelse i Sywej (nord for stjernen) stræk­ per Dresler i Hillerød. ker sig 6.875 m op til Gammel Grønholt 1690 er det sidste år, hvor amts- Vang og videre op til Hillerød-Fredens- regnskaberne omtaler arbejder i Store Dy­ borgvejen. Denne prægtige linie er efter rehave. godt 300 års forløb kun let sløret af jern­ bane- og vejanlæg. Senest har Isterødvejen dog blokeret vejen nærmest Store Dyre­ Systemerne i Store Dyrehave have, men den kan følges i terrænet i næ­ Er stjernemønsteret kun udformet frag­ sten hele sit forløb. Med en vinkel på 46 mentarisk i Hareskovene, så findes det til grader skæres denne lange vej af tre veje, gengæld i fuld udfoldelse i Store Dyrehave, der løber nordpå, og som indgår i jagt­ der har en stjerne og 8 veje. Hele stjerne­ vejssystemet i Gribskov. området er indskrevet af 4 jagtveje, der Stjernen i Store Dyrehave er markeret som forbindelsesveje krydser de 8 stjerne- på smukkeste vis med en større sten, der veje. Desuden er der mellem forbindelses­ bærer Christian den V’s navneciffer og en vejene fire diagonalveje, der skærer stjerne- indhugget kompasrose, der markerer jagt­ vejene i en vinkel på 90 grader. vejssystemet. Det har ikke været muligt at Københavnsvej - „Kongevejen“ - gen­ finde omtaler i regnskaberne af opstillin­ nem Dyrehaven udgør den vestlige gen af denne sten, der må have været af­ forbindelsesvej i det store kvadrat. Også slutningen på det store arbejde med jagt­ Kongevejen skulle efter kortene at dømme vejene her. Man kan gætte på, at den er oprindeligt have været reguleret, så også kommet fra de store arbejder ved den kom til at løbe i en ret linie gennem Kronborg, hvor Kronværket var ved at

21 Udsnit af Videnskabernes Selskabs kort fra 1768 over jagtvejssystemet i Store Dyrehave og Gribskov.

22 rejse sig netop i disse år.23 Det er i øvrigt arbejdedes i „Lille Dyrehave og Stenholts ikke helt sikkert, at den sten, der ses i vore Vang“. dage, er den oprindelige. Hvornår den ori­ I de følgende år er amtsregnskaberne ginale sten eventuelt er blevet fornyet, vi­ blottet for oplysninger om jagtveje. Man des ikke.24 skal helt frem til 1698, før der igen nævnes noget om jagtvejsanlæg.27 Af et unummereret bilag til amtsregn­ Stenholt Vang og Gribskov skaberne for dette år fremgår det, at kon­ Jagtvejsanlæggene i Stenholts Vang omta­ gen mundtligt havde befalet at sende 100 les første gang så tidligt som den 30. de­ mand til Frederiksborg for at „forfærdige cember 1685, da der fra Københavns Tøj­ nye jagtveje her i skovene og reparere de hus udleveredes 2 lispund, eller 16 kg, gamle“, der åbenbart trængte til vedlige­ stangkrudt til at „sprænge og sønderslå holdelse. Bemærkningen om den mundt­ knuber med, som ligger ved de nye jagt­ lige ordre er interessant, og kan forklare, veje i Lille Dyrehave og Stenholts Vang“.25 hvorfor der ikke er fundet ældre kongelige Oplysningen står ganske isoleret, og der ordrer om jagtvejsanlæggene. Desuden er intet i amtsforvalter Christen Nielsens blev det befalet, at en del materialer, der i regnskaber for 1685 eller det følgende år, 1697 var blevet brugt ved „Ladegården“ der direkte omtaler jagtvej s anlæggene skulle repareres og suppleres med nye for hverken det ene eller det andet sted. Kil­ at bruges ved jagtvejsanlæggene. Desuden derne fortæller ellers, at anlægget af jagt­ bestemtes det, at soldaterne, som hidtil, veje i Stenholts Vang begyndte i 1691.26 skulle have 4 sk. pr. dag. Af bilaget for Regnskaberne er ikke alt for oplysende, denne udgift ses det, at 84 af Liv­ men den 23. november 1691 udbetalte regimentets soldater arbejdede „på de nye amtsforvalter Kay von Ahlefeldt, der i 1689 jagtveje og reparation af de gamle i havde afløst den flittige Christen Nielsen, Stenholtvang ogi Gribskov“, svarende til 284 rdlr. 1 mk 4 sk. til arbejdspenge, ma­ 72 V2 dag eller 6.090 mandedage. Arbejds­ terialer og brødbagning for de 73 soldater, indsatsen er altså betydeligt mindre end der havde arbejdet på de ny jagtveje fra indsatsen godt 10 år tidligere i Hareskov­ den 14. maj frem til den 27. august. Den ene og Store Dyrehave. 14. maj 1691 var 12 soldater af kaptajn Udtrykket „nye jagtveje og reparation Hoicks Kompagni begyndt at afstikke ve­ af de gamle“ forekommer ikke helt enty­ jen. Først godt 3 uger senere, den 6. juni, dig. Var det de gamle anlæg i Stenholts ankom de resterende 61 mand, der be­ Vang fra 1691, der nu skulle repareres sam­ gyndte arbejdet 2 dage senere. tidig med, at der anlagdes nye jagtveje i Bilagene for udgifterne til smeden Da­ Gribskov? Denne fortolkning er nok den vid Bennickes vedligeholdelse af jern­ mest sandsynlige, da vi jo ved, at der i 1691 redskaberne oplyser, at arbejdet foregik i blev anlagt jagtveje i Stenholts Vang. Deri­ Stenholts Vang. Det var også angiveligt mod har vi ikke tidligere hørt om jagtvejs­ hertil, at der i slutningen af maj indkøbtes anlæg i Gribskov. Det kan, som omtalt, ikke en „gotlandsk slibesten“, tømmer til repa­ udelukkes, at der kan have været ældre jagt­ ration af soldaternes telte og halm til sol­ vejsanlæg, vi ikke tidligere har hørt om i daterne. Brødregnskab eme nævner, at der kendte kilder.

23 Som tidligere var soldaterne godt dæk­ veje i Stutterivang og reparere nogle gamle ket op af lokale håndværkere, der sørgede veje“. De har vel som fortrop skullet af­ for den løbende vedligeholdelse af mate­ stikke vejene, sådan som det var sket i Store rialer. Nu møder man nye navne. Mester­ Dyrehave nogle få år før. Soldaterne ar­ smed Jørgen Ollendorf sørgede for jern­ bejdede fra den 12. april frem til den 4. materialer, hjulmand Willumjacobsen for november. Proviant- og materialforvalter hjulbøre, aksler og skafter til skovle og øk­ Jacob Arendsen på Kronborg fik ordre til ser m.v. Begge håndværkere kvitterede de­ at udlevere 20 hjulbøre, 20 spadeskafter og res regninger i Hillerød, så de var sand­ 20 hakker til folkene, der som vanligt blev synligvis også herfra. understøttet af lokale håndværkere: Sme­ En enkelt regning fra 1698 adskiller sig den Torbjørn Laursen i Esrum og hjul­ fra de øvrige. Anskaffelsen af 200 favne manden „ILS“. bastreb og 100 favne smalle hampereb for I slutningen af maj fik byfogeden i Hil­ 3 rdlr. 27 sk., udleveret til konduktør Joa­ lerød ordre til at sørge for brød til solda­ chim Ernst Scheel. Han skulle angiveligt terne af rug fra Roskilde. Hvis han ikke bruge bastrebene til rydning af træer og kunne det, skulle Kay von Ahlefeldt få buske og hamperebene til afstikning af de transporteret kom fra lagrene på Kronborg nye veje. Det er første gang siden arbejdet på rekvirerede bøndervogne fra amtet. Det begyndte under Christoph Hoffmanns le­ lykkedes Ahlefeldt at få sluttet en kontrakt delse i 1687, at der nævnes en person med med en lokal bager. Til gengæld beklagede ansvar for afstikning af jagtvejene i dette denne sig over at have langt til mølle, fordi område. vandet i Slotssøen var „udløbet“, og bad Joachim Ernst Scheel var født i 1675 og om at få stillet vogne til rådighed til trans­ blev i 1697 udnævnt til underkonduktør i porten. 28 den danske fortifikationsetat, hvorfra han Stutterivang må have ligget i den nord­ dog allerede afgik i 1702. Han opholdt sig lige del af Gribskov, hvilket antyder at fra 1704 i udlandet og døde som sachsisk Gribskov-vejene på dette tidspunkt må oberst i 1707. Han var en yngre broder til have været under anlæg, hvis ikke allerede den bekendte fortifikations officer Hans anlagt. Det er påfaldende, at amts- Henrik Scheel, der i 1733-38 var chef for regnskaberne ikke i større omfang indehol­ den danske (dvs. kongerigets) og holsten­ der regnskaber for anlæg af Gribskovs jagt­ ske (dvs. Hertugdømmernes) fortifikations­ veje, der udgør de største dele af det etat. Ved man således noget om Hans samlede net af jagtveje. Henrik Scheel, vides så godt som intet om Det vil dog være i overensstemmelse med Joachim Ernst Scheel, hans evner og virk­ vanlig praksis at flytte udgiftsposterne til somhed. Det må anses for udelukket, at andre kasser, hvis de ikke har kunnet be­ han som underkonduktør har beskæftiget strides af den lokale kasse. En regnskabs­ sig med andet end udførelsen af andres post i Kongens Kammerregnskab for 1699 planer. er i denne forbindelse interessant. Da be­ Af de 84 soldater, der var i gang med taltes ikke mindre end 1.150 rdlr. „til jagt­ jagtvejene i 1698, blev 32 allerede den 7. vejene ved Frederiksborg ogjægersborg“. april af kongen befalet at rejse fra Køben­ Hvor meget der er gået til Gribskov vides havn til Esrum for at „forfærdige nogle jagt­ desværre ikke, ej heller i hvilket omfang

24 udgiften er fordelt på materialer og arbejds- biografi så kendte Ottevejskrog angiver det soldater.29 centrale stjernesystems sydvesthjøme. Man har suppleret det ufuldstændige Jagtvejssystemet i Gribskov stjernesystem med en „overtallig“ jagtvej, I Gribskov er centrum også en stjerne, der ligger 550 m øst for den vestlige hvorfra vejene stråler ud med et system af kvadratvej. Denne vej løber fra et punkt nummererede veje. Desuden er der rester nord for vejen mellem Femkorset og det af de fire ydre forbindelsesveje, samt nu ubetegnede „Seksvejskors“, hvor vejen stjernevejenes fortsættelse hinsides disse. støder på den 68 m høje bakke. Herfra kan Gribskov er betydeligt større end Store vejen følges øst om Gribsø og frem til den Dyrehave. Jagtvejssystemet er derfor lagt forlængede Sywej i Store Dyrehave. Med efter den helt store målestok. Opfatter man sine 7.325 m overgår denne vej Sywej med stjernesystemet som fire kvadratiske jagt­ ca. 500 m i længden. Endnu længere er vejssystemer, kan man se, at hvert af kvad­ dens sydlige parallelvej på 7.450 m. Dens raterne her har været tænkt forsynet med nordlige parallel, hvoraf vejen mellem to diagonalveje, der skærer hinanden i mid­ Nødebo og Fredensborg ved Stenholt ten. De to nordligste kvadrater er 1.425 m Mølle udgør en del, er 7.000 m. Den eksi­ på hvert led, de to sydligste 1.350 m med sterer ikke mere på strækningen fra diagonalveje på en længde af henholdsvis Fredensborgvejen til Sywejens forlængelse. 2.000 m og 1.950 m. De store mål betød Måske har der aldrig været en rigtig vej på imidlertid, at vejsystemet ikke blev ganske det sidste stykke, der heller ikke er vist på regelmæssigt. To af de ydre veje løb såle­ de bevarede kort. des imod et 68 m højt bakkedrag, der lå i Man anlagde også en „uægte“ stjerne, det store kvadrats nordvestlige hjørne, og altså et punkt, der selv indgår i et andet fik derfor en mindre bøjning ved den en­ stjernesystem, hvori det er navngivet. Det delige placering. Typisk for gengivelserne er Ottevejskrogen, der som omtalt er på de bevarede kort tages der ikke hensyn sydvesthjømet af Gribskovstjemens system hertil. Kortene viser en idealsituation for af veje. Ottevejskrogen har sit navn efter vejforløbet. Den ene af de to diagonalveje det vejnummer, der hører til den store i den sydøstlige kvadrat findes endnu som stjerne, og ikke efter det (tilfældige) antal skel og ikke som vej - og danner grænse veje, der udgår fra punktet. At disse otte mod landsbyen Nødebo. Det sydøstlige veje strækker de tre sig nordpå og indgår i hjørne af dette kvadrat - og af hele Grib- Gribskovs vejsystem. De fortsætter sydpå skovsystemet som sådant - ville have ligget hinsides Ottevejskrogen og er suppleret i den sydlige del af Esrum Sø, hvis det var med yderligere to jagtveje, symmetrisk pla­ blevet fuldført. Det viser tydeligere end ceret i forhold til de øvrige veje. Den ene meget andet, at systemets oprindelse var er meget kort, den anden er tilsyneladende et skrivebordsarbejde. ikke meget længere, men følger man et Som i Hareskovene og i Store Dyrehave imaginært forløb videre, komiper man gen­ var vejene nummererede. Tilsvarende gæl­ nem engene syd for Esrum Sø og rammer der deres krydsning med de ydre vejforløb. præcist det nordligste punkt af forlængel­ Endnu kendes navnene Femvejskorset og sen af Sywej i Store Dyrehave. Denne ret­ Ottevejshuset. Den fra Søren Kierkegaards ning er ikke tilfældig og binder de to syste­

25 mer i Gribskov og Store Dyrehave endnu skov, Stenholts Vang, Gammel Grønholt mere sammen end de tre veje, der længere Vang, Grønholt Hegn og Store Dyrehave sydpå forgrener sig fra Sywej i Store Dy­ som et næsten sammenhængende skovom­ rehave. To af de tre veje fra Gribskov, der råde med spredte lysninger. De viser også fortsætter frem til forlængelsen af Sywej i nogle forbindelsesveje, der kun antydnings­ Store Dyrehave, ligger ikke helt parallelt. vis findes i vore dage, f. eks. fra stjernen i Vejene nærmer sig hinanden fra den nord­ Store Dyrehave frem til en vej i forlængelse ligste del af området til den sydligste del. af Ottevej nordpå til vejen Hillerød-Fre- Den manglende pasning ses ikke på de ek­ densborg, gennem vore dages tætbebyg- sisterende kort, der forfægter en ideel pa­ gede Hillerød-Øst. Også her ses en bemær- rallelitet, og det må derfor skyldes en kelsesværdig kombination af de to grundlæggende opmålingsfejl. jagtvejssystemer. Præcist samme sted Også her stammer de bevarede kort fra udmundede oprindeligt den gamle Otte­ projekteringsfasen, for vejene er skrupelløst vej fra Gribskovs stjerne. Tilsammen dan­ ført over moser og søer uden antydning af ner disse to veje et samlet vejforløb på ikke dæmninger eller broer. Forholdene om­ mindre end 13 km. Lægger man længderne kring bakkepartiet i det store kvadrats nord­ af de enkelte jagtveje i Store Dyrehave, vestlige hjørne er allerede omtalt. Kortene Gribskov og Stenholts Vang sammen, ses viser også, hvor udstrakt hele skovområ­ det, at jagtvejssystemets længde når op på det var her i 1600-tallets slutning med Grib­ imponerende 96V2 km.

Udsnit af Videnskabernes Selskabs kortfra 1768 over jafruejssystemet i Geelskov.

26 Udsnit cf Videnskabernes Selskabs kortfra 1768 overjagtvejssystemet i fægersborg Dyrehave og Skov.

Jagtvejene i Geelskov skabernes Selskabs kort fra 1760’eme, der Ifølge de samtidige jagtvejskort har der er baseret på en selvstændig opmåling af også været anlagt jagtveje i Geelskov. At terrænet. I kammerregnskaberne nævnes det ikke blot er urealiserede projekter, be­ den 2. september 1695 udgifter til „solda­ kræftes via andre kort, bl.a. Viden­ ternes arbejdspenge ved alléerne og vejene

27 ved Jægersborg, i Gielte, Audøre og ved at anlægge jagtveje ved Frederiksborg. Der­ Østerport samt materialer efter hoslagte for forekommer det sandsynligt. Hertil amtsforvalter Christopher Iversens og kon­ kommer, at soldaterne fik udleveret 50 jern- duktør Scheels regninger og beviser til sam­ skovle og 50 hakker af forvalter Christof­ men 466 rdlr. 10 sk“. Betegnelsen „Gielte“ fer Iversen, hvilket i sig selv antyder et er formentlig Geelskov og „Audøre“ Øve­ s tørre j ordarb ej de. rød. Det er i så fald eneste gang, disse jagt­ Oplysninger om jagtvejene ijægersborg veje nævnes.30 Dyrehave er sporadiske. 11690 betalte kon­ Endnu engang nævnes en konduktør ved gen 243 rdlr. 4 mk. for to jagtbroer. Set i navn: Denne gang må det være Joachim forhold til hvad prisen på tilsvarende broer Scheels storebror, Hans Henrik Scheel, der i Hareskovene havde været tre år tidligere, dog allerede i 1694 var blevet overkon­ må de to broer have været ganske betyde­ duktør. Om hans arbejde med jagtvejan­ lige. Måske har det været broer over den læggene foreligger ligeså lidt som om bro­ vandrige Mølleå?32 derens. Under et ophold på Jægersborg i 1694 Jagtvejene ved Geelskov var anlagt som red Christian den V sammen med Ole et regulært net i området mellem Søllerød Rømer den 13. juni ud i „Dyrehaven og by og Furesøen med to mindre nord-syd- ellers, hvor de nye veje blev lavet for at se, gående jagtveje (på begge sider af Konge­ hvorledes de blev anlagt“. Den 24. gentog vejen) og tre meget lange jagtveje fra sko­ kongen sin inspektion, og også da må der vens østlige grænse frem til Furesøen. Den have været anlægsarbejder i gang. Tids­ samlede længde af vejsystemet her er ca. punktet hænger sammen med opførelsen 12 km. Fragmenter afjagtvejsanlæggene i af den første eremitage, som Ole Rømer i dette område synes endnu at eksistere i øvrigt også var blandet ind i.33 form af enkelte øst-vestgående vejforløb. Herefter skal man frem til 1699, før jagt­ veje i Dyrehaven nævnes igen: Det sker i den tidligere nævnte regning på 1.150 rdlr. Jægersborg Dyrehave og -Hegn forjagtveje ved Frederiksborg og Jægers­ Jægersborg Dyrehave blev indhegnet i borg, der uheldigvis ikke specificerer ud­ 1670-71, hvor landsbyen Stokkerups jor­ gifterne nærmere.34 Måske har der været der blev inddraget i Frederik den III.’s Dy­ tale om reparationsarbejder, som da 20 rehave fra 1663. Men man skal frem til mand af Livgarden til Fods i 1705 blev 1688, før der er tegn på anlæg af jagtveje beordret tiljægersborg Dyrehave for at re­ i området. Da betalte amtsforvalter Chri­ parere jagtveje.35 sten Nielsen kaptajn Hondorff for 97 sol­ daters arbejdsydelse i perioden fra den 21. maj til den 1. september, i alt 96 dage.31 Systemet i Jægersborg Dyrehave Da 12 af folkene blev udkommanderet til Anlægget af jagtveje ved Jægersborg Dy­ andre opgaver den 8. august, svarer det rehave er de veje, vi ved mindst om. På det sammenlagt til 9.036 mandedage. Det store kort over Nordsjælland ses et fintma­ fremgår ikke direkte, at soldaterne skulle sket net af jagtveje ijægersborg Hegn nord anlægge jagtveje, men regnskabets oplys­ for Mølleåen med 7 øst-vestgående veje, ninger hænger sammen med en ordre til krydset af 4 nord-sydgående. Heraf stræk-

28 Prospekt af jagt på Eremitagen 1756. Dyrehaven, Klampenborg. Mål 17,2 x 24,5 cm. (Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum.)

ker de tre sig sydpå tværs over Mølleåen. I givet på kortet. Eremitagen fungerede så­ den vestligste af disse tre veje indgår dæm­ ledes ikke som stjernen i et parforcejagt- ningen ved Rådvad, de to østligste veje vejssystem. passerer Mølleåen ved den nuværende Netop over Dyrehaveområdet findes Mathildebro og Røde Bro. Alle tre veje yderligere to kort med indtegnede vej­ fortsætter tværs over Eremitagesletten frem forløb. De synes at være tegnet i tilknyt­ til dens sydlige afgrænsning. ning til det tidligere nævnte store kort over I Dyrehavens sydlige og skovrige del ses Nordsjælland.36 De to detailkort viser, i på kortet et utal af vejforløb, hvoraf en­ modsætning til det store kort, Christian den kelte kan opfattes som parforcejagtveje. Det V’s Eremitage fra 1694 med en senere ind­ gælder udpræget den øst-vestgående vej i tegnet vej herfra mod Fortunen - Konge­ skovens sydligste del, nuværende Fortun- vejen. Afkortenes øvrige oplysninger sy­ vej, og et par andre rette vejforløb, hvoraf nes det at fremgå, at de er blevet til i vore dages Kirsebær Allé er den ene rest. forbindelse med anlægget af Jægersborg Omvendt er det tydeligt, at skovens senere Allé i netop 1694. Kortene er særdeles vær­ centrum ved Eremitagen ikke har fundet difulde til belysning af de topografiske for­ sin form endnu, da Kongevej herfra mod hold omkring Dyrehaven, men de bidra­ Fortunen og vejen til Hjortekær ikke er an­ ger ikke med yderligere oplysninger om

29 jagtvejsanlæggene som sådan. Til gen­ ter menneskenes behov og interesser. Sam­ gæld indeholder det ene kort nogle inte­ tidig vidner vejene om et af de mange kul­ ressante vejforløb, der knytter sig til den turhistoriske lag, der kan aflæses i det nord­ nuværende Christiansholmsvej. Denne sjællandske landskab, hvis man har øje vej synes at være det realiserede stykke derfor.37 af en planlagt hele 10 km lang, lige vej­ Jagtvejene er et ganske enestående stykke forbindelse mellem Frydenlund og kulturhistorie. De vidner om et storslået og Gyldenlund. Mod syd ville denne vej solidt ingeniørarbejde, som stadig kan im­ være stødt på Gyldenlund Skov, nutidens ponere her 300 år efter deres tilblivelse. Charlottenlund Skov, ved Grøndals­ huset, altså hvor Ordrup Jagtvej i vore dage støder til skoven. Det vil det imid­ lertid føre for vidt at komme nærmere ind på her, da vejen i øvrigt ikke synes at indgå i hverken noget overordnet eller systematisk net af jagtveje i Dyrehaven. Noter og kildehenvisninger 1 Stig Colbjørn Nielsen, Slangerup, takkes for hen­ visningen til denne spændende lokalitet, hvis Opsummering forhold dog bør undersøgelse nærmere, før det Christian den V’s nordsjællandske jagt­ med sikkerhed kan afgøres, om der også er spor af jagtveje i området. veje blev anlagt i en kort, koncentreret 2 Det Kongelige Bibliotek. Håndskriftafdelingen. periode under anvendelse af tusindvis af Rostgaard-62-foL, jf. Bjørn Westerbeek Dahl: arbejdsdage, og kronen leverede selv ar­ Christian den 5.s sidste lykkelige sommer. I bejdskraft i form af soldater fra de nær­ FAHS Bladet 2002. Årg. 16, nr. 1, s. 3-7. liggende byers garnisoner. Arbejdet 3 Gengivet efter, men tillempet moderne retskriv­ ning og sprogbrug. Der findes ingen koncepter omformede de fleste af kronens skove eller indlæg til sagen i Danske Kancellis arkiv. så markant, at skovene stadigvæk bære 4 P. Chr. Nielsen: Den Nordsjællandske vildtbane. dybe præg deraf. Selvom de kongelige 1964, s. 9, 11 og 14. - E. Laumannjørgensen parforcejagter blev indstillet i midten af har i Årsskrift udgivet af Historisk Forening for 1700-tallet, så ligger skovenes lange, lige Værløse Kommune 1970, s. 34 ligefrem omtalt jagtvejene i Hareskoven som „Hahns jagtveje“. veje i vidt omfang ganske intakte som 5 C. Weismann: Vildtets ogjagtens Historie i Dan­ markante kulturspor, der fortæller om mark. 1931, s. 445. den eksklusive parforcejagt, som konger­ 6 Bjørn Westerbeek Dahl: Militæringeniøren Gott­ nes foretrukne jagtform gennem næsten fried Hoffmanns projekt til København-Korsør landevej i 1685, i: Dansk vejtidsskrift 1991. Årg. et århundrede. 68, nr. 12, s. 29-32, og samme: Alfarvej. I Skalk Hvor vejene af den ene eller anden 1993, nr. 3, s. 25-29. grund er forsvundet, kan man alligevel 7 Rigsarkivet. Kort- og Tegningssamlingen. For­ her og der finde rester af de store jord­ svarets Bygningstjeneste. Kortets sydlige halv­ arbejder i form af dæmninger over del: I-l-lla, den nordlige halvdel: XIV-1-6. 8 J. P. Trap: Danmark. 5. udgave. Redigeret af mosestrækninger eller hulveje på toppen Niels Nielsen m.fl. Storkøbenhavn III. Bind II, af bakkedrag. Tilsammen er Christian 2.1960, s. 709. den V’s jagtveje et monument over ba­ 9 Rigsarkivet. Forsvarets Arkiver. Kort- og Teg­ rokkens forsøg på at forme naturen ef­ ninger. Geografiske kort G-II-57.

30 10 Rigsarkivet. Frederiksborg Amts 25 Rigsarkivet. Militære regnskaber. Fæstnings­ kontributionsregnskab 1687 (mormonfilm regnskaber. Københavns Tøjhus. Pakke 12, 19.645): Indtægter s. 1-2. Udgifter, bilag 51- 1686 [!], fol. 185. 52, 56-63, 66-68. - Amtsregnskaberne for Kø­ 26 Rigsarkivet. Frederiksborg Amts kontributions­ benhavns Amt indeholder - i det omfang de i regnskab 1691 (mormonfilm 19.648). Udgif­ det hele taget er bevaret - intet om jagtvejs­ ter, bilag 25 (med 9 underbilag), samt fol. 57. anlæg. - De originale amtsregnskaber ligger i 27 Rigsarkivet. Frederiksborg Amts kontribu­ Rigsarkivet, men kan kun bruges som mikro­ tionsregnskab 1698 (mormonfilm 19.651). Ud­ film. Da bilagene ikke har ligget i nummer­ gifter, bilag 34-35 med underbilag. følge ved filmningen er brugen af dem meget 28 Rigsarkivet. Kommissariater. Generalkommi- vanskelig, ligesom talrige nummererede såvel sariatet. Danske Kontor. Kopibog 1698, nr. som unummererede underbilag slører række­ 1123 og 1150. følgen. 29 Kongelige Kammerregnskaber fra Frederik 11 Reviderede regnskaber. Militære regnskaber. III.’s og Christian V’s Tid. Ved E. Marquard. Københavns fæstningsregnskab. 1687. 1918, s. 518. Materialeudgift 11.6.1687 30 Kongelige Kammerregnskaber fra Frederik 12 Kongelige Kammerregnskaber fra Frederik III.’s og Christian V’s Tid. Ved E. Marquard. III.’s og Christian V’s Tid. Ved E. Marquard. 1918, s. 464. 1918, s. 370. 31 Rigsarkivet. Frederiksborg Amts 13 Rigsarkivet. Krigskancelliet. Refererede sager Kontributionsregnskab 1688 (mormonfilm 1705, 18.5., nr. 5 og 18.7., nr. 2. 19.646). Udgifter, bilag 50,105-106. 14 Rigsarkivet. Kommissariatet. General­ 32 Kongelige Kammerregnskaber fra Frederik kommissariatet. Danske Kontor. Kopibog III.’s og Christian V’s Tid. Ved E. Marquard. 1705, nr. 487 og 494. 1918, s. 381. 15 Rigsarkivet. Krigskancelliet. Refererede sager 33 Det Kongelige Bibliotek. Håndskriftafdelingen. 1706, 23.3, nr. 13. Rostgaard 62-2. 16 Rigsarkivet. Frederiksborg Amts kontributions­ 34 Kongelige Kammerregnskaber fra Frederik regnskab 1687 (mormonfilm 19.645). Udgif­ III.’s og Christian V’s Tid. Ved E. Marquard. ter, bilag 64, 69-71. 1918, s. 518. 17 Kongelige Kammerregnskaber fra Frederik 35 Rigsarkivet. Kommissariatet. General­ III.’s og Christian V’s Tid. Ved E. Marquard. kommissariatet. Danske Kontor. Kopibog 1918, s. 450. 1705, nr. 487. 18 Kongelige Kammerregnskaber fra Frederik 36 Rigsarkivet. Kort- og Tegningssamlingen. For­ III.’s og Christian V’s Tid. Ved E. Marquard. svarets Bygningstjeneste. 1-4-3 Oa-b. 1918, s. 477. 37 Bo Fritzbøger, Tølløse, takkes for tilskyndelsen 19 Rigsarkivet. Krigskancelliet. Indkomne breve til at skrive nærværende artikel, samt Ida Dyb­ 1696, nr. 214. For henvisning til dette brev dal ogJan Buchter for kritisk gennemlæsning. takkes Bo Fritzbøger. 20 Rigsarkivet. Frederiksborg Amts kontributions­ regnskab 1687 (mormonfilm 19.645). Udgif­ ter, bilag 65, 96. 21 Rigsarkivet. Frederiksborg Amts kontributions­ regnskab 1688 (mormonfilm 19.646). Udgif­ Kilder ter, bilag 48-49, 51-53, 61-63, samt s. 128. 22 Rigsarkivet. Frederiksborg Amts kontributions­ Det Kongelige Bibliotek regnskab 1689 (mormonfilm 19.646). Udgif­ Håndskriftafdelingen. Rostgaard-62-fol. ter, bilag 23-27, 62 og 85. 23 På grund af ompakning af Rigsarkivets ældre Rigsarkivet regnskabsmateriale, har det ikke været muligt Reviderede regnskaber 1660-1848 at gennemse Kronborgs fæstningsregnskaber Amtsregnskaber med henblik på at få bekræftet antagelsen. Frederiksborg Amts kontributionsregnskab 1687- 24 Venligst oplyst afjan Buchter, Farum. 1698 (mormonfilm 19.645-51)

31 Militære regnskaber XI: Fæstningsregnskaber IV A Københavns fæstningsregnskab Pakke 12 - IV C: Københavns Tøjhusregnskab. Pakke 12

Landetaten. Krigskancelliet A03: Indkomne breve 1696 A03b 1: Refererede sager 1705 og 1706

Landetaten. Kommissariater m.v. A05b 1: Generalkommissariatet. Danske Kontor. Kopibog 1698 og 1705

Kort- og Tegningssamlingen Forsvarets Bygningstjenestes kortaflevering 1-4 30a-b, I-llaog XIV-1-6.

Forsvarets Arkiver Kort- og Tegninger. Geografiske kort G-II-57.

Litteratur Dahl, Bjørn Westerbeek: Christian den 5.s sidste lykkelige sommer. FAHS Bladet 2002. Årg. 16, nr. 1, s. 3-7. Dahl, Bjørn Westerbeek: Militæringeniøren Gott­ fried Hoffmanns projekt til København-Kor- sør landevej i 1685.1 Dansk vejtidsskrift 1991. Årg. 68, nr. 12, s. 29-32 Dahl, Bjørn Westerbeek: Alfarvej. I Skalk 1993, nr. 3, s. 25-29. Kongelige Kammerregnskaber fra Frederik III.s og Christian Vs Tid. Ved E. Marquard. 1918 LaumannJørgensen, E.: Syvstjernen. I Årsskrift udgivet af Historisk Forening for Værløse Kommune 1970. Nielsen, P. Chr.: Den Nordsjællandske vildtbane. Historisk-Topografisk Selskab for Gladsaxe Kommune, 1975. Weismann, C.: Vildtets ogjagtens Historie i Dan­ mark. 1931

32 Andelseventyret Ryttergården i Farum Fra kaos og krimi til pænt parcelhuskvarter - En historie fra 1960’erne

Af Marianne Fogtmann

Boligbyggeriet i Nordsjælland gik stærkt i 1960’erne, hvor små landsbyer som Øl­ stykke, Allerød, Lillerød og Farum sprængte alle rammer og blev til sovebyer, mens kommunernes byplanlægning hal­ tede bagefter, og den overordnede koordi­ nation dårligt var på plads. Overalt i amtet blev der i 1964 og 1965 under pres godkendt byplaner med plads til udvidelse af boligområder og etablering af nye industriområder. Først i 1967 blev der dannet et egnsplan­ råd, som skulle tage sig af den overord­ nede udvikling med veje og andre fælles faciliteter. Allerede i januar 1964 havde Dansk Byplanslaboratorium ellers gjort kommunerne i Nordsjælland opmærksom på faren ved at lade egnsplanlægningen hvile, og havde foreslået dannelsen af et Marianne Fogtmann, journalist, født regionalt planlægningsråd for kommu­ 1948. Medlem af bestyrelsen for Farum nerne i Frederiksborg og Roskilde amter. Lokalhistoriske Arkiv- og Museums­ Udviklingen kom som et pres fra en vok­ forening, FLAM. Journalistelev på Frede­ sende befolkning med berettigede bolig­ riksborg amts Avis, hvor hun var ansat fra drømme. 1978 til 1988. Har siden arbejdet på Lands­ 11960 boede kun 30 procent af landets bladet, De danske landboforeningers uge­ funktionærer, tjenestemænd og arbejdere i avis. Har bidraget til bogen Evadøtre, ud­ egen bolig, skønt en undersøgelse fra det givet af Farums Arkiver og Museer, og har år viste, at 69 procent af alle danske fami­ siden 1988 skrevet en lang række artikler lier ønskede at bo i parcelhus. til FLAM’s medlemsblad „Majtræet“. Ti år senere var det lykkedes for 50 pro-

33 SKAL DE BYGGE SELV? Ja. det skal De vel, for det er den eneste mulige løsning på DERES BOLIGPROBLEM, og så kan De faktisk ikke gøre noget bedre end at ringe til os eller aflægge os et besøg, så De kan få oplysning om. hvordan De bærer Dem ad med at få e~?t hus med kun nogle få tusinde kroner i egenkapital og samtidig tjene 30.000 SKATTEFRIE KRONER. SELVBYGGER-SAMMENSLUTNINGEN Nørrevold^ade 4rt, K. Minerva. 98 03

Selvbygger-Sammenslutningen satte annoncer i de lands dækkende dagblade. Denne er fra Land og Folk den 18. april 1964.

cent at få foden under eget bord. Selvbyggere på andele Rentefradragsregler på 75 procent og sti­ I slutningen af 1963 og begyndelsen af gende inflation gjorde det muligt. Samti­ 1964 investerede over 100 familier hver dig var der sket et gennembrud for præfa­ mellem 5.000 og 10.000 kr. i andelsbeviser brikerede typehuse, og regeringen var ved på byggegrunde under Andelsforeningen at afvikle den byggeregulering, som satte Ryttergården i Farum. De var blevet fri­ loft over, hvor mange parcelhuse, der måtte stet af annoncer fra Selvbygger-Sammen­ bygges i hovedstadsområdet, og herunder slutningen, som havde kontor på Nørre­ i Frederiksborg Amt. voldgade 46 i København. Byggereguleringen satte også grænser Adskillige unge veluddannede menne­ for, hvor store parcelhusene måtte være. I sker, der boede under trange boligforhold 1964 var højst 110 kvadratmeter boligareal med små børn, var under en spadseretur tilladt, dog med dispensationsmuligheder, stoppet op ved vinduesudstillingen med teg­ hvis man havde børn. ninger af huse, hvor de selv kunne være Også håndværkerudgifteme var der sat medbyggere, og på den måde realisere loft over. Derfor var det en fordel at være deres ønske om eget hus. Men i foråret selvbygger eller medbygger og anvende 1964 viste det sig, at der var rod i regnska­ materialer som gasbeton, som var nemt at berne hos Sammenslutningen, hvis største gå til og ikke krævede mureruddan-nelse. projekt var Andelsforeningen Ryttergården Det er baggrunden for historien om et byg­ i Farum. Der var også andre mindre selv­ geri i Farum, som trak mange avis­ by g-gerprojekter rundt om i Københavns overskrifter i 1960’eme. omegn, og flere forskellige i Farum.

34 Den 26. maj 1964 blev tre af Selvbyg­ Det slid, de lagde i det er en historie for ger-Sammenslutningens ledere, Jørn Seldal sig selv. Den overordnede konklusion er, at samt brødrene Rüdiger og Lothar von det der begyndte som kaos og krimi endte Münchow, fængslet og sigtet for underslæb. godt for selvbyggerne i Farum. Flere hundrede selvbyggere frygtede, at de Her følger en nærmere beskrivelse af, skulle miste både deres sparepenge, deres hvad der skete dengang i 1960’erne, da byggegrunde og deres drøm om eget hus. Farum udviklede sig fra en landsby til en Men i juni 1964 kom der en løsning for parcelhusby. Beretningen bygger især på Farum-selvbyggerne, da Sparekassen Bi­ de flere hundrede avisudklip fra lokale og kuben overtog Ryttergården. landsdækkende aviser, som Farum Kom­ De tre ledere fra Selvbygger-Sammen­ mune samlede om sig selv i de år, og som i slutningen fik i 1965 fængselsdomme for dag befinder sig på Farums Arkiver og Mu­ underslæb på tilsammen næsten seks år. I seer. Den baserer sig også på samtaler med 1965-66 kunne selvbyggerne omsider gå i nogle af dem, der dengang selv var en del gang med at bygge deres huse. af historien.

Luftfoto af Ryttergården omkring 1969. Den gamle Ryttergård ligger øverst til venstre. I bag­ grunden Bikubens bebyggelse Gartnervænget, der ligger lige nord for Ryttergårdsvej, som er an­ lagt, hvor den nedlagte Slangerupbane lå. (Farums Arkiver og Museer)

35 Et par professionelle murer instruerer ifor året 1966 selvbyggerne i at mure. (Flemming Kruse)

Ballade om et arbejdsskur På et udstykningskort havde det unge En forårsdag i marts 1964 tog Kate Niel­ par valgt grund på et område ved hjørnet sen og hendes mand Peter til Farum for at af Gammelgårdsvej og Ryttergårdsvej på sætte et arbejdsskur op på den grund, de det, der siden blev omtalt som Gartner­ havde købt andelsbevis på. De regnede jorden. I dag hedder det Rytterkrogen.De med i løbet af sommeren at skulle bygge havde indbetalt 5.000 kr. ”Det svarede til sig et hus som selvbyggere. De var begge i to måneders løn for en nyuddannet inge­ begyndelsen af 20’eme, nyuddannede aka­ niør, og vi havde lånt pengene”, mindes demiingeniører og ivrige efter få eget tag Kate Nielsen, der senere flyttede til over hovedet. bofællesskabet Stavnsbåndet i Farum. „Da Der var dengang byggestop og mange vi begyndte at læsse skuret af, kom en mand restriktioner på byggeriet, blandt andet og spurgte, hvad vi var i gang med. Vi skal fordi der manglede håndværkere. Derfor bygge hus her”, forklarede vi. „Grunden kunne man nemmere komme til at bygge, er altså ikke solgt endnu, og jeg bestem­ hvis man erklærede, at man ville udføre en mer selv, hvem der skal bygge”, sagde stor del af arbejdet selv. Grunden havde manden, der viste sig at være ejeren gart­ Kate og Peter Nielsen fundet via en avis­ nerJ. Sinius-Clausen. annonce, indrykket af Selvbygger-Sam­ Selvbyggernes første møde med menslutningen. Gartneijordens ejer blev beskrevet i dag­

36 bladet Aktuelt den 24. marts 1964, og den Slægtsgård på nye hænder satte gang i bedrageriafsløringen, der endte Den 19. maj 1964 kunne man i Ekstra­ med, at de tre fra Selvbygger-Sammen­ bladet læse, at 117 selvbyggere på Rytter­ slutningens ledelse i 1965 fik fængsels­ gårdens jord i Farum stod i fare for at mi­ domme for underslæb mod ca. 500 selv­ ste deres byggegrunde. Selvbygger-Sam byggere, hvis penge var blevet brugt til menslutningen havde nemlig ikke været i meget andet end at købe grunde. stand til at betale afdrag på de pantebreve, Andelsforeningen Ryttergården i Fa­ der var i Ryttergården. Selvbygger-Sam­ rum, var Selvbygger-Sammenslutningens menslutningen havde købt Ryttergården af største projekt, og der blev skrevet meget tømrermester og entreprenør F. Danne­ om det i aviserne. mand Petersen og entreprenør Søren Lar-

Farum kommunes dispositionsplan 1962. Ryttergårdsudstykningen ligger lige sydfor industriområdet.

37 sen for ca. 4,8 mio.kr. Året før, i 1963, var blive solgt til anden side, hen over hove­ den gamle slægtsgård blevet solgt til Dan­ derne på selvbyggerne, der havde betalt nemand Petersen af ejerne, fire ugifte sø­ andelsindskud. skende: Edle, Valdemar, Johannes og Ej­ nar Mortensen. De havde fået ret til at blive boende i stuehuset og benytte de øvrige Ingen vej og kloark bygninger, så længe de ville. Herfra kunne Hvor kaotisk det skulle blive, vidste selv­ de følge med i, hvad der skete på deres byggerne ikke i marts 1964. Farum Kom­ tidligere jord. mune havde på sit møde den 19. marts Her i maj 1964 var situationen den, at 1964 godkendt en udstykningsplan for hvis ikke Selvbygger-Sammenslutningen både Ryttergårdens sydlige del og for betalte på pantebrevene til entrepre­ Gartneijorden. nørerne, var der risiko for, at handelen Projektet på Ryttergårdens sydlige del måtte gå tilbage. Ryttergårdens jord kunne omfattede 60 parcelhuse på 800 kvadrat-

Byggeområdet var en herlig legepladsfor selvbyggernes børn. Her leger Jens og Annette påfamilien Kruses grund, Rytterhaven 46. (FlemmingKruse)

38 Flemming Krusej der blev Andelsforeningen Ryttergårdensførsteformand efer Selvbygger-Sammenslutningens sammenbrudj har gemt en kopi af den check på 10.000 kr. , han i 1964 indbetaltefor atfa en grund i Farum. Bagpå checken har Selvbygger-Sammenslutningens leder, Jørgen Seldal, underskrevet den to gange. Checken blev brugt som bevismateriale i bedragerisagen. (FlemmingKruse) meter grunde og 56 kædehuse på 430 kva­ dratmeter. Den nordlige del var et industri­ område, som Farum kommune ikke havde planer om at lade udstykke lige med det første. Det lå i landzone. I selvbyggernes andelsbeviser indgik det forventede hurtige salg af industrigrundene på en måde, der betød en kraftig nedsæt­ telse af boliggrundenes pris. Et forhold, der var med til at friste selvbyggere til at købe andele.

Solgt på forkøbsret HandelsgartnerJ. Sinius-Clausen fik også godkendt en udstykningsplan for sit areal. Her kunne der opføres ca. 25 parcelhuse, Selvbygger-Sammenslutningen mundtligt men begge steder skulle der dog først ud­ blevet lovet, at de kunne komme i gang arbejdes vej- og kloakprojekter. Så man med byggeriet i løbet af sommeren 1964. skulle ikke regne med, at byggeriet kunne Nogle af dem satsede på at bo i skure eller komme i gang før foråret 1965. Men det campingvogne med deres familie på grun­ vidste selvbyggerne ikke, da de investerede den, indtil huset stod færdigt. i deres grunde. Da det kom frem i dagbladet Aktuelt den Selvbyggerne på Gartneijorden var af 24. marts 1964, at Selvbygger-Sammen­

39 slutningen ikke ejede Gartnerjorden, for­ Medlemmerne skulle gensidigt støtte klarede sammenslutningens næstformand hinanden. Som selvbyggere faldt man som Rüdiger von Münchow, at Selvbygger- tidligere nævnt ikke ind under regeringens Sammenslutningen havde fået forkøbsret restriktioner vedrørende opførelse af boli­ til Gartneijorden, og at man handlede ud ger. fra det grundlag. Gennem annoncer om store projekter „Det var dog ikke meningen, at selvbyg­ kom Selvbygger-Sammenslutningen i for­ gerne skulle være begyndt, før de havde bindelse med en stor kreds af mennesker, fået besked fra Selvbygger-Sammenslutnin­ som ønskede deres eget hus. Mange meldte gen,” sagde Rüdiger von Münchow og til­ sig ind i foreningen og betalte mellem 5.000 føjede: „Jeg er af den opfattelse, at vi er kr. og 10.000 kr. på andelsbeviser, som se­ gået retmæssigt frem”. Det var der dog nere skulle erstattes med skøder. delte meninger om. Farum kommune med Man anslog i Berlingske Tidende 26. borgmester, tømmerhandler Mogens maj 1964, at de ca. 500 medlemmer havde Bechgaard i spidsen var meget skeptisk over indbetalt mellem to og tre mio. kr. Kun få for Selvbygger-Sammenslutningen og dens havde kunnet gå i gang med at bygge. metoder. I det konkrete tilfælde med Gartner­ jorden havde kommunen modtaget en hen­ Lavinen ruller vendelse fra Boligministeriet, som havde Selvbygger-Sammenslutningens første fået en ansøgning fra Selvbygger-Sammen­ store projekt var Ryttergården i Farum, slutningen om dispensation fra bygges­ som også blev begyndelsen til enden for toppet for 14 selvbyggere. Kommunen dette lidt tvivlsomme erhvervseventyr. havde returneret skrivelsen til ministeriet Lavinen begyndte at rulle i april 1964, uden egentligt svar, men med oplysning da Sammenslutningens juridiske rådgiver om, at arealet fortsat var ejet af Sinius- advokat Chr. Barnekow blev indkaldt til Clausen og ikke af Selvbygger-Sammen­ møde for Advokatrådet for at redegøre for slutningen. Derfor kunne Selvbygger-Sam- sin klientkonto. menslutningen heller ikke søge om En af selvbyggerne på Ryttergården i dispensation. Farum, kontorassistent Torben Stæhr Lar­ sen, havde bedt om at få de 10.000 kr., han havde indbetalt til advokat Barnekow Selvbygger-ideen tilbage, fordi han ikke mente, der var sik­ Selvbygger-Sammenslutningen blev stiftet kerhed for grunden, han havde købt. Da den 5. maj 1963 i tilknytning til firmaet pengene ikke blev tilbagebetalt, indgav Selvbyg I/S, som blandt andre Jørn Seldal selvbyggerens advokat politianmeldelse og brødrene Münchow var indehavere af. Ideen bag Selvbygger-Sammenslutnin­ gen var, at medlemmerne selv skulle bygge deres huse efter tegninger og med mate­ Modstående side: Skandalen fik megen avis­ rialer, som de i følge en kontrakt var for­ omtale, og Søndags Politiken 3. juli 1966 var pligtet til at købe gennem Selvbyg I/S, der også på pletten, da selvbyggerne endelig gik i også stod for erhvervelsen af grunde. gang med at bygge.

40 41 mod Barnekow og indklagede ham tillige mand og Bent Madsen, Greve Kilde­ for Advokatrådet, som indledte en disci­ brønde, som næstformand, og at der sna­ plinærsag mod ham. rest ville blive indkaldt til ekstraordinær ge­ Barnekow var formand for Andels­ neralforsamling. Men den blev forsinket af foreningen Ryttergården, som jo var et sel­ andre begivenheder, som tog fart, efter at skab under Selvbygger-Sammenslutnin­ der var kommet andelshavere i ledelsen af gen. I bestyrelsen sad også brødrene Sammenslutningen. Rüdiger og Lothar von Münchow og de­ res mor Louise Dauner. Andelshaverne havde ikke haft lejlighed til selv at vælge Formand i varm stol bestyrelse. Magister God tfred Høpner Petersen var I slutningen af april afbrød Selvbygger- havbiolog, gift og far til to. Ligesom Kate Sammenslutningen samarbejdet med ad­ og Peter Nielsen havde han valgt grund vokat Barnekow. De tre andre bestyrelses­ på Gartnerjorden. medlemmer, brødrene von Münchow og „Vi kom hjem i 1960 efter to års ophold deres mor trak sig fra Andelsforeningen i Grønland og søgte med lys og lygte efter Ryttergården, for at dæmpe uroen omkring muligheder for at bygge. Vi ønskede mere Selvbygger-Sammenslutningen. Der blev plads om vore to børn end en lejlighed skrevet meget kritisk om dens forhold, kunne give“, fortæller Høpner Petersen, blandt andet i avisen Land og Folk. der i dag bor i lejlighed i Bagsværd. Hans søn har nu overtaget huset i Farum. „Selvbyg var meget almindeligt, og ad­ Andelshavere i bestyrelsen skillige firmaer annoncerede med tilbud på Mange selvbyggere var urolige, stillede grunde og huse. En dag kom jeg forbi Selv­ spørgsmål og krævede orientering. bygger-Sammenslutningen på Nør-revold Land og Folk oplyser i en artikel den 24. og fandt deres tilbud interessant. Det så alt- april, at Selvbygger-Sammenslutningens sammen fornuftigt ud dengang i efteråret leder Jørn Seldal og reklamechefen, direk­ 1963, da vi valgte grund. Sammenslutnin­ tør Povl Møller Taasinge, hvis navn senere gen havde udstykningskort, advokat og ar­ er forbundet med rejsekongen Simon Spies, kitekt. Vi kunne tage til Lynge og se, hvor­ forsøgte at berolige de opskræmte andels­ dan man der opførte selvbyggerhuse efter havere i Ryttergården. de arkitekttegninger, vores hus også byg­ De lovede at indkalde til ordinær gene­ gede på. Vi indbetalte 10.000 kr. inden 1. ralforsamling i andelsforeningen, hvor der januar 1964, fordi det gav en skattefordel, blandt andet skulle vælges en ny bestyrelse. og fik et andelsbevis på grunden i Farum.” I stedet blev der holdt et ekstraordinært be­ Godtfred Høpner Petersen sagde ja til styrelsesmøde i Selvbygger-Sammenslut­ at indtræde i Selvbygger-Sammenslutnin­ ningen, hvor bestyrelsen konstituerede sig gens bestyrelse, fordi han regnede med at med syv nye medlemmer, der ikke alle øn­ kunne være med til at udrede trådene og skede deres navne frem i første omgang. hjælpe sig selv og andre, da der viste sig at Ritzaus Bureau oplyste den 25. april, at være problemer. bestyrelsen havde konstitueret sig med G. Høpner Petersen og de andre andelsha­ Høpner Petersen, Ryttergården, som for­ vere i den nye bestyrelse, blandt dem me-

42 Arkitekernes Typehuskontor udarbejdede særdeles grundige vejledningesmaterialer og byggetegninger til selvbyggerne. (Flemming Kruse) kaniker Egon Hermann, som dengang re­ skaber under Sammenslutningen. De tre præsenterede et selvbyggerprojekt i Her­ blev sigtet for bedrageri og underslæb på lev, var med til at få advokat Jørgen von flere hundrede tusinde kroner over for for­ Benzon til at se nærmere på Selvbygger- eningens ca. 500 medlemmer. Sammenslutningens forhold. Det var ikke alene i Farum, Selvbygger- Københavns Opdagelsespoliti blev sat Sammenslutningen havde afdelinger. De på sagen i slutningen af april, for ret hur­ var også involveret i grundkøb i Hjorte­ tigt blev det klart, at tingene ikke var i or­ spring, Ledøje-Smørum, Slagslunde-Gan- den, og at medlemmernes penge sandsyn­ løse og Greve-Kildebrønde. ligvis var brugt til andre formål end det En af sigtelserne mod de tre anholdte tilsigtede. drejede sig om transaktioner i forbindelse med køb af 14 grunde på Gartnerjorden i Farum. De 140.000 kr. medlemmerne Tre ledere anholdt havde indbetalt til køb af grunden var ble­ Om aftenen den 25. maj 1964 anholdt vet brugt til et andet projekt. Det viste sig Københavns Opdagelsespoliti tre af le­ også, at lederne havde overført store be­ derne af Selvbygger-Sammenslutningen: løb til sig selv for at dække gæld og købe formanden speditør Jørn Seldal, næstfor­ nye biler. Godtfred Høpner Petersen, der manden fotograf Rüdiger von Münchow var blevet hentet ind som formand i april, og hans ældre bror maskinmester Lothar stod den 26. maj på en messe i Fredericia von Münchow. De var alle med i flere sel­ og hjalp sin far med at sælge møbler.

43 På de første sider afselvbyggervejledningenfik selvbyggerne gode og grundige råd om anskaffelse afværktøj m.v.

Hjemme i Rødovre blev hans kone kimet havere på Ryttergården og andre steder for ned af journalister, der blandt andet ville alvor i knibe. De anede ikke, om de var købt vide, om hendes mand nu også skulle i eller solgt og om deres penge for altid var fængsel. Det skulle han ikke. tabt. Andelshavernes repræsentanter havde Andelshavernes repræsentanter, der var gennem advokat Jørgen von Benzon blevet trukket ind i Selvbygger-Sammenslut­ tværtimod anmeldt den hidtidige ledelse ningen i slutningen af april, blev nu nødt for besvigelser. På grundlag af denne an­ til at optræde som ledelse over for de andre meldelse og afhøringer af utilfredse selv­ andelshaverne og de ansatte på Selvbygger- byggere besluttede politiet at skride til Sammenslutningens kontor. anholdelserne. Advokat Jørgen von På et pressemøde, som den nye bestyrelse Benzon indgav desuden på selv- byggemes holdt i slutningen af maj, oplystes det, at vegne konkursbegæring mod Selvbygger- Sammenslutningen havde haft en enorm Sammenslutningen. administration. Der var ansat 20 damer på kontoret på Nørrevold og på Selvbyg I/S kontor i Teglgårdsstræde. Og for Tyve damer og seks radiobiler selvbyggernes indskud var der købt seks per­ Efter at Selvbygger-Sammenslutningens sonbiler, alle udstyret med radiotelefon. „I ledere Jørn Seldal samt brødrene von øvrigt er det foreløbig lidt af et mysterium, Münchow var blevet fængslet den 26. maj hvor disse biler er forsvundet hen“, refere­ 1964, kom de mange hundrede andels­ rede Berlingske Tidende.

44 Det har ikke været morsomt at sidde i og Gartneijordens selvbyggere, opfordrede den nye bestyrelse og få realiteterne smæk­ alle andelshavere til at melde sig hos ham. ket på bordet. Alle selvbyggerne i besty­ Det viste sig, at der ikke eksisterede en fuld­ relsen regnede på det tidspunkt selv med stændig fortegnelse over andelshavere i Selv­ at lide tab. bygger-Sammenslutningen. Den 28. maj holdt de det ellers lukkede kontor på Nørrevold i København åbent. Kontoret blev bestormet af vrede og be­ Redningsmænd og gribbe kymrede andelshavere, som kun vidste, I dagene forud for mødet den 4. juni kunne hvad de havde læst i aviserne, og det var aviserne berette om tilbud fra flere forskel­ foruroligende. De kunne intet konkret få lige redningsmænd. at vide, og nogle af dem skældte ud på Et af tilbudene kom fra ejendomsmæg­ den fungerende ledelse, som forsvarede sig ler N.S. Høm, der ved forhandlinger med med, at de kun havde påtaget sig opga­ Ryttergårdens pantebrevsejere, som truede ven, fordi de selv var i samme situation med tvangsauktion, havde fået skåret 1,3 som de mange andre medlemmer. mio. kr. af grundens pris. I korte træk gik tilbudet ud på, at Finansbankens formand Alex Brask Thomsens finansieringsselskab Andelshavere til krisemøde Ultim, som havde pantebreve i Rytter­ Borgmester Mogens Bechgaard i Farum gården, skulle købe gården på en tvangs­ havde undervejs forsøgt at få et møde i auktion og overdrage den til selvbyggerne stand med selvbyggerne, fordi han ville i med Høm som garant. direkte kontakt med de mennesker, der Et andet tilbud kom via landsretssagfø­ havde investeret i byggegrunde i Farum. rer Henrik Hoffmeyer på Sparekassen Men det havde ikke været muligt via Sam­ Bikubens vegne. Bikuben tilbød at købe menslutningen at få en liste over, hvem de pantebreve til nedsat pris fra de tidligere var. ejere, som var parate til at sige farvel til Efter fængslingen af Selvbygger-Sam­ 750.000 kr. Pantebrevene tilhørte tømrer­ menslutningens ledere kunne Mogens mester Dannemand Petersen og entrepre­ Bechgaard ikke love hjælp til selvbyggerne, nør Søren Larsen, som året før havde købt men han sagde, at han havde medliden­ Ryttergården for penge, lånt i Finans- hed med dem. De fik stillet Paltholm sko­ banken. De havde givet godt 3 mio. kr. for lens aula til rådighed til et møde den 4. gården og solgt den videre til Selvbygger- juni 1964. Sammenslutningen for 4,8 mio. kr. få må­ Der blev stuvende fuldt i skolens aula. neder senere. 400 mennesker var mødt op, deriblandt Farums borgmester Mogens Bechgaard mange advokater og folk fra kommunen, udtrykte på mødet endnu engang sin sym­ samt naturligvis journalister. Blandt mø­ pati med selvbyggerne, men lovede ellers dedeltagerne var 121 fortvivlede andels­ ikke noget. „Vi vil hverken på den ene eller havere. den anden måde yde støtte til de gribbe, Advokatjørgen von Benzon, som sam­ der nu flokkes om Farum Ryttergaard“, men med advokat Claus Arup arbejdede sagde Mogens Bechgaard i følge Politiken for at redde situationen for Ryttergårdens den 5. juni 1964.

45 Familien Kruse sætter de sidste gasbetonsten på plads. (Flemming Kruse)

Bikuben træder til Senere begyndte for Andelsforeningen Den redningsmand, der blev valgt, var Bi­ Ryttergården en kamp med Farum Kom­ kuben, som opkøbte pantebrevene og fik mune om den endelige udstykningsplan. sikret Ryttergården for selvbyggerne. Pan­ En historie, som ikke skal beskrives her. tebreve for 1.350.000 kr. blev købt for 567.000 kr. Prisen for Ryttergården blev dermed reduceret til 4,1 mio. kr. Også 12 Fængselsdom i 1965 grunde på Gartneijorden blev købt. Den 8. marts 1965 blev tre af lederne i På et medlemsmøde i Andelsforeningen Selvbygger-Sammenslutningen idømt Ryttergården i Farum den 21. juni 1964 fængselsstraffe. Den 35-årige speditørjørn blev Bikubens redningsaktion bekræftet. Seldal, der blev anset for hovedmanden Andelsforeningen fik ved den lejlighed bag bedragerierne, fik to et halvt års fæng­ også en lovformeligt valgt bestyrelse, som sel for underslæb. Den 36-årige fotograf kom til at bestå af cand. mag. G. Høpner Rüdiger von Münchow fik et år og ni må­ Petersen, bankfuldmægtig Ovejürs, inge­ neders fængsel, mens hans bror den 39- niør Flemming Kruse, ingeniør Th. årige Lothar blev idømt otte måneders Krüger og klejnsmed Ostenfelt Petersen. fængsel. Tilsammen blev de dømt for un­ Advokaterne Claus Arup og Jørgen von derslæb for ca. 500.000 kr. over for Selv­ Benzon blev suppleanter. bygger-Sammenslutningens medlemmer.

46 Brødrene Münchows mor, Louise mer, som skulle og måtte løses. De er løst. Dauner og advokat Chr. Barnekow, som Heldigvis. I dag, hvor vi kan se de første også havde været sigtet i sagen, slap for til­ resultater, kan jeg føje til: Vi er stolte over tale. vore selvbyggere.“ Men besvigelserne omkring Rytter­ Høpner Petersen fik også bygget sit hus gården havde kun kunnet gennemføres, på Gartneijorden med hele familiens hjælp fordi advokat Barnekow havde lagt navn og i vinterens kulde. Lis Ramsing Petersen og titel til og derved givet selvbyggerne en mindes, hvordan hun skyllede isen af fli­ falsk sikkerhedsfølelse, hed det i dommens serne til badeværelserne, inden de kunne præmisser. sættes op. Parret havde huset på Rytter­ vænget 15 til 1998, hvor det blev solgt til deres søn, som bor der i dag med sin fami­ Rejsegilde på gasbetonhuse lie. Også Kate og Peter Nielsen boede i 11965 kunne selvbyggerne i Farum omsi­ mange år i deres selvbyggerhus. der komme i gang med nye samarbejds­ I 1969, da alle huse var færdige, blev partnere, nemlig Kooperativ Byggeindu­ Grundejerforeningen Rytter gården dan­ stri A/S og Arkitekternes Typehuskontor. net. Den gamle Ryttergård blev revet ned Byggeriet begyndte på Gartnerjorden. og solgt som fire grunde. Industrigrunden På Ryttergården startede selvbyggerne først var også blevet solgt fra. Andelsforeningen i 1966. Ryttergården opløste sig selv i 1974, da Den 17. oktober 1965 blev der holdt rej­ byggeregnskabet var endeligt gjort op. segilde på det første af de 12 huse på Gartneijorden, der i dag hedder Rytter­ krogen. Det var Kate og Peter Nielsens. Fjendtlige opkøb Som det eneste par uden børn, var de nået Når Farums borgmester Mogens Bech­ længst. gaard så med nærmest ^endtlige øjne på „Vores hus blev brugt som Selvbygge- Sammenslutningen i foråret demonstrationsbyggeri”, forklarer Kate 1964, var det fordi den opererede flere ste­ Nielsen. Her viste arkitekt og håndværker­ der i Farum og forsøgte at tvinge kommu­ sjak trin for trin, hvordan selvbyggerne nen til at byudvikle andre steder og i et skulle gribe opgaverne an. Husene blev andet tempo, end borgmesteren og hans opført af gasbeton, og selvbyggerne skulle meningsfæller ønskede. Bechgaard, der var udføre alt det arbejde, de måtte. blevet valgt på Borgerlisten i 1962, blev På dagen for rejsegildet var alt lutter borgmester i efteråret 1963, da den davæ­ smil. Borgmester Mogens Bechgaard, hvis rende konservative borgmester Tage Møl­ tømmerhandel leverede tømmeret til ler blev stadsingeniør i Gladsaxe. selvbyggernes huse, var til stede og sagde Bechgaard ønskede en udbygning mod ifølge Berlingske Tidende: „Engang gjor­ øst, hvor kommunen i de to foregående år de den opfattelse sig gældende, at vi her i havde købt gårdene Paltholm og Bybæk, Farum ikke var glade for selvbyggerne. og hvor en ny motorvej til Hillerød var Intet er mere forkert. Ja, det er en stor mis­ under planlægning. forståelse. Vi har altid været glade for at få Gårdejer Einar Frandsen, viceborgme­ selvbyggere, men der var jo visse proble­ ster og Venstres eneste repræsentant i kom-

47 munalbestyrelsen, havde andre planer, menslutningen i øvrigt også købt Ny skønt han sammen med socialdemokra­ Farumgaards 25 tønder land for 2,5 mio. terne havde været med til at støtte Mogens kr. Sælgerne var entreprenør Søren Lar­ Bechgaard som borgmester. sen og tømrermester F. Dannemand Pe­ Einar Frandsen ejede Lillevangsgården tersen. De samme, der havde opkøbt nord for Ryttergården. Den ville han gerne Ryttergården i 1963. sælge inden 1. januar 1965, hvor kapital­ Også Akaciegårdens jord, der lå i yder­ vindingsskatten ville blive tungere. Einar zone, blev i de år solgt af ejendomsmæg­ Frandsen var gået i samarbejde med Selv­ ler Goldin på anparter til folk, der troede, bygger-Sammenslutningen, som i april at de hurtigt kunne få lov at bygge huse på 1964 begyndte at annoncere efter interes­ grundene. Området, der ligger vest for serede andelshavere til grunde på Lille­ Lillevangsvej er fortsat ubebygget, og der vangsgårdens jord. En ny andelsforening er rejst en fredningssag, som ikke er afslut­ var oprettet under Selvbygger-Sammen­ tet. slutningen til formålet. Borgmester Mogens Bencgaard fik for­ hindret andelssalget af Lillevangsgården ved at gå til pressen og forklare interesse­ rede købere, at grundene ikke ville kunne bebygges før om 5-10 år. De lå i yderzone, og kommunen havde ikke planer om at ændre den status i de næste mange år. Mogens Bechgaard var rystet over Selv­ bygger-Sammenslutningens annoncer. „Lillevangsgårdens bebyggelse ligger så langt fra Farum Kommunalbestyrelses fler­ tals tanker om, i hvilken retning Farum skal gå, at jeg indtrængende må advare folk mod at investere penge i andelsbeviser, så­ fremt man påregner at kunne gå i gang med byggeri inden for et år. Jeg håber også at viceborgmester E. Frandsen, Lillevangs­ gården, har gjort Selvbygger-Sammenslut­ ningen klart, hvad flertallet i Farum vil”, udtalte borgmesteren til Aktuelt den 10. april 1964. Allerede i løbet af april samme år op­ gav Selvbygger-Sammenslutningen projek- tet med at sælge Lillevangs gården i andele. Kilder Gården blev først solgt efter Einar Frands­ Avisudklipssamling, Farums Arkiver og ens død i 1972. Hans enke fik på det tids­ Museer. punkt 10 mio. kr. for den. Samtaler med G. Høpner Petersen, Kate I foråret 1964 havde Selvbygger-Sam­ Nielsen og Flemming Kruse.

48 Kagekirsten, Biffer og Lappedykkeren Om øgenavne i 1900-tallets Hillerød Syd

Af Anders Bohn

I foråret 2001 rejste jeg i en lille lokalhisto­ risk arbejdsgruppe1 i det sydlige Hillerød spørgsmålet, om det kunne lade sig gøre at samle et betragteligt antal øgenavne fra sidste århundrede fra vort lille og ret tyndt befolkede område. Det kunne det, og jeg har nu samlet ca. 130 øgenavne registre­ ret med det rigtige navn, adresse, tid og forklaring. Der er ligeså mange fra 1900- tallets første halvdel som fra den anden halvdel, og kun i ganske få tilfælde har jeg måttet nøjes med ukomplet registrering. Det blev forsøgt at få kontakt med en stor, bred skare af meddelere gennem et par lokale blade. Det lykkedes ikke helt, og mine blot 12-14 kilder er også blevet kontaktet ved personlig henvendelse. Kil­ derne er fortrinsvis ældre herboende med god hukommelse og sans for dette emne. En enkelt person gav en tredjedel af resul­ taterne, og nogle få blandt meddelerne oplyste om forholdsvis mange øgenavne. Anders Bohn, født 1931 på Bornholm, Så en sådan undersøgelse afhænger altså har siden 1950 arbejdet med import og salg af evne og held til at få de rigtige kontak­ af råvarer til industrien. Siden 1968 bosat ter og at få dem i tide, medens de endnu i Nørre Herlev, Hillerød Syd, hvor han er lever. aktiv i det lokale foreningsliv. Anders Bohn Arbejdet blev kombineret med en mere er nu pensionist og historiestuderende på generel indsamling af lokalt kulturhistorisk Københavns Universitet, hvor han skriver stof. Dels som tilføjelse til interviews af æl­ speciale. dre med båndoptager. Og dels derved at

49 den forklaring, de forskellige meddelere gav Som eksempler på øgenavnenes spredning på øgenavnets opståen og datering, jo ud­ kan nævnes vore konger, Gorm den Gamle gør et bidrag til kulturhistorien. og Svend Tveskæg, eller nutidige præsiden­ Med udtrykket, Hillerød Syd, mener jeg ter som George W. Bush, der kaldes Tumb­ det gamle Nr. Herlev sogn samt Faurholm ler, ølkruset, en hentydning til hans ung­ og området syd for Overdrevsvejen. Her doms alkoholperiode. OgJ. F. Kennedy, var i 1900 tre byer, Nr. Herlev, Freerslev Lanseneren, på grund af hans kvindeglade og Hammersholt med et netop opført tegl­ udfoldelser. Det vides, at fæstebønder i det værk. Snart byggede en del teglværks­ 14. århundrede kunne have tilnavne som arbejdere på billige tørvelodder, det blev Brasen, Havre, Scamme (den korte) og til Lille Sverige. Nord herfor opstod meget Næse. senere Ny Hammersholt, der nu er langt Med de følgende syv grupperinger har den største by. Hillerød Syd er stadig et jeg prøvet at illustrere min formodning om landbrugsområde med flere skove og mo­ forhold, der kan inspirere til skabelse af ser. Befolkningens antal og sammensætning øgenavne. Da der faktisk i Hillerød Syd har er dog ændret siden 1960’erne. Antallet, kunnet findes mange eksempler i alle disse der var ca. 1000, er mere end fordoblet, grupper med forklaring på navnets og her bor nu langt overvejende menne­ opståen, ser jeg grupperingen som hensigts­ sker med arbejde i de omliggende byer og mæssig. Men for at få en nærmere besva­ i København. relse af de spørgsmål, som blev stillet oven­ Formålet med undersøgelsen var - og er, for, må man se på de enkelte navne. idet arbejdet fortsætter - at prøve at finde Af hensyn til de nulevende personer har et mønster i øgenavnenes opståen. Er der jeg anonymiseret flere af øgenavnene med f. eks. flest øgenavne i et større industri­ et NN før eller efter øgenavnet. Alle disse foretagende, hvor de ansatte arbejder tæt navne er mig bekendt. sammen og måske også bor tæt sammen i kvarterer eller landsbyer nær virksomhe­ den? Eller er der flere på skoler? Eller Øgenavne fra erhverv måske snarere blandt de mere spredt ar­ De fleste øgenavne i denne gruppe er gan­ bejdende som bønder og håndværkere?Jeg ske selvfølgelige. At vognmænd kunne blive ville også gerne vide, om der er bestemte kaldt Vognmanden eller Laurids Vogn­ typer af øgenavne, som den ene gruppe mand, og at Søren blev kaldt Søren Bane­ bruger frem for en anden gruppe? Er bru­ mand, da han arbejdede for DSB, er ikke gen af øgenavne ændret i tid gennem 1900- så mærkeligt. Lidt sjovere er navne som tallet? Kagekirsten eller Kirsten Kagekone og Tidligere danske undersøgelser viser, at Putkræmmeren. Den første solgte kager til øgenavne er forekommet til alle tider og skolebørn, selvom der af købmænd i om­ hos alle folk (fra eskimoer til moderne vest­ rådet i 1900-tallets begyndelse, men lige samfund), i alle samfundslag - fra kon­ biindtægter var væsentlige for mange be­ ger og præsidenter, over adel til middelal­ boere. Også den sidstnævnte tjente ekstra derens bønder og nutidens jævne folk - og penge, da han købte æg hos bønderne og med et formål, der ser ud til at være al­ solgte dem på torvet i Hillerød. ment, nemlig at dække et socialt behov. Kransehans var bonde, men han lavede

50 Arbejdere på Hammersholt teglværk ca. 1920. „Fire helvede Josef“ ses som nr. 3 fra venstre i forreste række. Teglværket, der blev bygget kort før 1900, var ved siden af landbruget gennem trekvart århundrede et dominerende arbejdssted i Hillerød Syd. De fleste medarbejdere bosatte sig i Lille Sverrig, Hammersholt og Nr. Herlev. En stor del af arbejdsstyrken var indvandrere fra Sverige og Polen. (Foto udlånt af Aksel Nielsen, LI. Sverrig.)

51 Artiklen behandler øgenavne i et begrænset område syd for Hillerød - Freerslev, Nr. Herlev og Hammersholt. Området var domineret af landbrug og teglværksdrft. (Hillerød Lokalhistoriske Arkiv)

og solgte også kranse. Der var mange krebs stenene skulle stå på. Måneskinstømreren i moserne omkring Lille Sverrig, og her udførte ikke „sort“ arbejde, men arbejdede „krebsede“ Krebsetyven, han fangede bare meget om natten på sit eget hus, da krebs. I Freerslev boede et par landmænd, han om dagen måtte tjene til livets opret­ der begge hed Anders. Den ene havde ret holdelse. leret jord og blev kaldt Ans på leret. Den Den skæve murer var et par gange kom­ anden boede på Sandåsen og blev så kaldt met til at mure skævt, og blev skånselsløst An ‘s på sandet. navngivet derefter. Betonbonden drev det Går vi frem til århundredets midte, fin­ landbrug, han havde arvet efter sin far, der vi f. eks. en teglværksarbejder, som blev Snaddemarius. Sønnen udvidede aktivite­ kaldt Lappedykkeren. Han kørte rundt og ten ved at støbe fliser og ved at grave ud opsamlede de „lappebrædder“, som tegl­ for folk med „gummiged“.

52 Karakter, moral og lignende penge eller NN Mangelpenge på en gård. Julius, en svensk teglværksarbejder i tids­ Man mente, at han havde mange penge, rummet fra 1930’erne til engang i og var påholdende. Guldsmeden var en al­ 1950’erne, blev kaldt 67. Han passede mindelig smed, som blev anset for at være øludsalget på teglværket, og da han var en dyr. ærlig mand, afregnede han en dag for 67 øl, som han selv havde drukket. Vel blev der drukket megen øl på arbejdspladser, Udseende, skavanker og tøj men tallet slog dog kammeraterne med Hal Signe boede i Præstehuset ved Nr. forbavselse. Han boede på kasernen ved Herlev kirke ca. 1910-20. Kirken var da teglværket, hvor en del ugifte indvandrere anneks, så præsten kom kørende i heste­ boede. Da han skulle på alderdomshjem i vogn og klædte om hos Signe om sønda­ Nr. Herlev, blev han først sendt til badean­ gen. Hun var halt, og det var dengang et stalten. På hjemmet sagde bestyreren næ­ velegnet kendetegn til at karakterisere folk. ste morgen: „Godmorgenjulius, er du ble­ Hentydning til skavanker forekommer også vet vasket?“ Han svarede: „Nej, vasket. senere, om end de bliver sjældnere i mit Jeg blev jo vasket i går“. 1 1980’erne blev materiale. Den halte skrædder hed sådan i en anden mand kaldt 69. Han hersede lidt 1950’erne. 1 1930’erne og40’erne træffer med de unge i Nr. Herlev og boede i øv­ vi Poul Kommodeben, der satte benene lidt rigt i nr. 69. Det var nu mest tallets asso­ ud til siden, når han gik. Tumlingen havde ciation til det militære, som var årsag. en særpræget gangart, og Jumbo en slæ­ Godsejeren var teglværksarbejder. Han bende, elefantagtig gang. købte tidligt i 1900-tallet sin ejendom på Farver og andre særheder på hud og hår bare 3 td. land ved GI. Frederiksborgvej kan jo også bruges til øgenavne. Den røde af Putkræmmeren. Navnet illustrerer nok var simpelt hen en rødhåret gårdejer. I både hans glæde over dette køb og kam­ begyndelsen af 1900-tallet var Knystecarl, meraternes misundelse. Hans søn kom til Røde Carl eller Røgen en rødhåret tegl­ at hedde Godsejerens Bendt og det bak­ værksarbejder med store knyster på ar­ kede stykke af vejen Godsejerbakken. mene. Senere fandtes lidt pænere navne Der er flere eksempler på, at folk der som Hr. måne, Den rette mand, Krølle, godt kunne lide at styre, blev kaldt Kong Skøn Anna, som faktisk var køn, og Skøn NN. Men fine titler kan også have en helt Kirsten, som ikke var det. Man kunne nu anden baggrund. Baronen var en ensom også være streng i århundredets anden del. mand, der holdt sig meget for sig selv. Man Den sidstnævnte blev også kaldt Den evigt anså ham for »fornem«. Jrugtsommelige. Ikke fordi hun fik mange Peter Kotelet boede i Blovstrød ca. 1930- børn, men navnet hentydede derimod til 60. På teglværket pralede han ofte med, at et mere permanent livmål. Døve Laurids han til aften skulle have kotelet, medens hørte dårligt. Der var andre Laurids‘er i kammeraterne måtte nævne mere ydmyge Nr. Herlev i 1950’erne, så man måtte gøre retter. Navnet holdt sig, og da fisken hav­ det helt klart, hvem man talte om. kat blev omdøbt til koteletfisk, blev Peter Der forekom mange sammensætninger kaldt Peter Havkat. med stor og lille, hvor det har været vigtigt Efter 2. Verdenskrig boede NN Mange­ at få nærmere viden om personen eller si­

53 tuationen for at forstå navnet. Det kunne Geografisk prægede navne være ironisk men også ligefrem ment. For­ Ikke mange navne kan henføres til denne målet kunne være et ønske om at „redu­ gruppe. Til gengæld er øgenavnene lette cere“ den overordnede. Teglværkets inge­ at forstå. Navne der forklarer, hvor „offe­ niør, Poulsen, blev ikke bare kaldt ret“ kommer fra, hentyder oftest også til Pollemand men også Den lille, selv om han personens accent: Emst Svensker, Bornhol­ var ret normal af bygning. Storbonden el­ meren og Fynbo-Hansen er eksempler på ler Store Hans er stadig den største gård­ det. Andre øgenavne fortæller, hvor perso­ ejer i Hammersholt. nen bor: Anna og Ernst Slettebjerg havde Tre generationer af en tømrerslægt i Nr. et rigtigt efternavn, men boede på Slette­ Herlev hed alle Hans. For at kunne sondre bjerg. Mosecarl boede ved Børstingerød mellem dem, blev de kaldt Store Hans, mose. Disse navne er alle fra århundredets Mellem Hans og Unge Hans. Andre sagde midte. Gamle Hans, Unge Hans og Lille Hans. Bendt i GI. Hammersholt »slubrede« i sine støvler som barn, og kan stadig kaldes Store Mundheld, eder og talefejl støvler. Måden at tale på hos den, der fik navnet, får her sit eget afsnit - til forskel fra forvanskningerne oven for, som skyldes Ordspil og navneforvanskninger dem, der opfandt navnet. Indvandrere ta­ I skole- og børnehavemiljøet er der ofte ler ofte gebrokkent. Det gjorde de også i fundet rim og leg med ord uden at den 1900-tallets første del. En polak på tegl­ derved antydede egenskab er rigtig. JVLV værket blev kaldt Fire helvede Josef, for Gris hedder noget, der rimer på gris. Ejle sådan sagde Josef, når han bandede. En er fremkommet ved forkortelse af et efter­ andens børn kom til at hedde Den Simon, navn. JVLVKylling er ikke nogen „kylling“, Den Rosa og Den Martha, fordi det kaldte men det rimer på efternavnet, og Hissi-Lissi faderen dem. Men en tredje blev nu me­ hedder Lissie, men hun er normalt slet ikke get dygtig til at „snakke“, og hun blev kaldt hidsig. Hammersholt avis. Hun arbejdede både Vi forlader skoleverdenen, men bliver på teglværket og som malkepige, og hun ved unges betegnelser for voksne. Racer- vidste god besked! Kurt hedder slet ikke Kurt. Han havde i En meget snakkende dansker blev kaldt 1980’erne og 90’erne en sportsvogn, som Øregejl i 1950’erne og 60’erne. En gård­ han kørte pænt i. Drengene, som gav ham ejer kom til at hedde Dav dav, for sådan navnet, var nok lidt misundelige og syntes, indledte han ofte en samtale. Et lignende at „Kurt“ passede bedre og var mere øgenavn fik en teglværksarbejder, men det „kækt“. havde en helt anden forklaring. Goddav og To teglværksarbejdere arbejdede sam­ farvelXÅON beskyldt for at fedte sig ind hos men i sidste fjerdedel af århundredet. Den forvalteren, som forsvarede sig med, at, jeg ene hed Frede, og den anden var kendt for siger kun goddav og farvel til ham“. For­ at bruge store gloser. I GI. Hammersholt valteren selv kom senere til at sige om ham, kaldte man dem Fred Flintstone og at han var „tro som guld“. Så fik den stak­ Småsten. kels arbejder endnu et navn, Tro som guld.

54 Børn til fastelavn i Nr. Herlev, fotograferet foran huset, Strædet 4. Vi ser „Villy Hankat“ til ven­ stre. (Foto udlånt af Orla Larsen, Hillerød.)

Et ægtepar blev kaldt Lille far og lille gange. Naboerne hørte det og gav hende mor, for sådan tiltalte de hinanden. Det øgenavnet. I Strædet i Nr. Herlev boede var for sødt, syntes kammeraterne, som Mutter Je, der altid sagdeje i stedet for jeg. med øgenavnet vrængede af dem. En Hendes søn blev kaldt Villy Hankat. Han gårdejer - stadig i århundredets midte - kunne efterligne en hankats mjaven. Med­ sagde altid om sin søn: „Min søn, Ma­ virkende til øgenavnet var nok også, at han rius“. Nogle fandt udtrykket komisk og blev anset for at være noget af en pigejæger. kaldte sønnen Drengen, hvilket han blev Nu fra det nogenlunde søde til det barskere. kaldt hele livet. En anden gårdejer kom En udviklingshæmmet - som vi siger i dag til at hedde Fa’en hitt me, da han ofte - i GI. Hammersholt kunne ikke udtale sit sagde sådan. eget navn rigtigt. Man kaldte ham så Hans Et morsomt øgenavn er Kykliky. En Tessan. Han kaldte sin velbegavede søster, dame i Nr. Herlev kom i 1930’eme hjem Christine, for Tedin. Folk brugte så dette fra andespil i GI. Hammersholt uden sin øgenavn om hende. nøgle. Manden sov, og for at vække ham Fra GI. Frederiksborgvej i 1900-tallets på en sjov måde stillede hun sig op ved midte er der flere eksempler på meget ta­ hans vindue og råbte „Kykliky“ mange lende mænd. Nogle mente endda, at de

55 kunne være lidt store i slavet og gav dem bold og kendte den engelske klub, var på øgenavne derefter. Løvetæmmeren havde vej til bal og i munterhed bare opfandt et par udstoppede hunde hængende på navnet. væggen. Det er jo også lettere at skyde et Nogle få andre personer har jeg ligele­ par hunde end en løve. des rubrikseret under „diverse“. F.eks. En snedker blev kaldt Den lille Otto. Biffer, der var vild med fodbold i den lo­ Man ironiserede over hans store talegaver. kale klub, BIF. Atlanta var et andet med­ En anden håndværker, Forsørgeren, kom lem af BIF fra 1970-80’erne, som fik navn en dag hjem i taxa, da han havde drukket efter den udenlandske klub. Busser var for meget til selv at køre bil. Da han stod holdleder, men grunden til navnet kendes ud, fortalte han chaufføren om alt det, han ikke. Et andet navn, Slakanten, der ikke havde gjort; bygget hus, sat mange børn i kan forklares, fik en noget tidligere land­ verden osv.Ja, han kunne sgu forsørge hele mand. Sådan forholder det sig også med Lille Sverrig. Men naboerne hørte det! Mads, som hed noget helt andet. En for­ klaring kan være, at han engang have til­ budt folk at kalde sig Mads, hvis han ikke Diverse havde ret i en påstand. Huse, gader og pladser kan også have øge­ navne. Som nævnt ovenfor var der i år­ hundredets første halvdel mange små Afslutning købmandsbutikker i områdets 3 - senere I dette uddrag af fundne øgenavne har jeg 4-5 - landsbyer eller småbyer. I Nr. Her­ stort set undladt at gå ind på historier om lev fandtes Mandeforretningen og Dame- ulovligheder og slibrigheder, som enten forretningen. knytter sig til et øgenavn, eller er blevet Den førstnævnte lå i gavlen på den fortalt i sammenhængen: Krybskytteri, gamle rytterskole, hvor en del mænd ofte brandstiftelse, seksuelt misbrug m.m. Disse stod og drak øl. Den anden, blot lidt læn­ ganske få tidlige tilfælde er ikke typisk for gere nede ad Bygaden, blev så kaldt Dame- materialet om øgenavne. Opdelingen i de forretningen. Da den første lukkede, blev valgte syv grupper har jeg fundet ganske der nu også drukket øl her. god til at forklare årsagerne til øgenavnes En gårdvej i Nr. Herlev hed Krogen, opståen og brug, da der var flere eksem­ indtil udstykninger ca. 1970 medførte et pler i hver gruppering, og da de ret let har „rigtigt“ gadenavn. En stensætning ved GI. kunnet indplaceres. Frederiksborgvej, der er meget høj, kom i Min beskedne mængde af øgenavne 70’erne til at hedde Grædemuren. I nær­ sætter naturligvis en grænse for, hvad der heden ligger et mindre, „nuttet“ stråtækt kan sluttes ud fra materialet. Men på den hus, som er blevet kaldt Pandekagehuset, anden side kan man også hævde, at der er Chokoladehuset og Københavnerhuset. fundet overraskende mange navne fra dette Forsamlingshuset i GI. Ham- mersholt blev lille område genneml900-tallet. Medde­ ca. 1940-70 kaldt Hotel Maren, fordi Ma­ lerne er ældre folk, som i højeste grad er „i ren gjorde rent der. Det hed også Villa live“ og friske. Af de personer, der bærer Maren i Wolverhampton af uklare grunde. og bar de registrerede øgenavne, er nok Måske glade, yngre folk, som dyrkede fod­ over halvdelen døde nu.

56 Tilbøjeligheden til at bruge øgenavne Litteratur og kilder finder jeg uændret gennem de 100 år, jeg har set på. Spørgsmålet om visse grupper Blandt de mindre eller mere lokale arbejder skal i særlig grad valgte bestemte typer af øge­ nævnes: navne, har jeg ikke fundet noget klart svar Helge Visby Sørensen: Englen fra Sindal basker på, bortset fra det forhold, at børn og unge Jakob i æ kælder. Aalborg 1980. Kenno Pedersen: Løse på munden. I Folk og min­ „leger“ mere med sproget, rimer, finder der fra Nordsjælland, 48.årg., 1993. pjankede udtryk og ordspil. Der er fundet Otto Jacobsen: Øgenavne blandt havnevæsenets forholdsvis flere øgenavne for folk med til­ folk. I Københavns Havneblad, 1982, nr. 3, s. knytning til teglværket og med bolig nær 64-65. EgonMårup: Øgenavne, Holstebro 1982.1 Den hverandre, især i Lille Sverrig, Teglværks­ fynske Gabestok, 1930, s. 31 og 32. husene, GI. Hammersholt og Nr. Herlev. Helge Refsum: Økenavn og tilnavn på forbrytere. Men de findes overalt, også i Ny Hammers­ I Maal og Minne, 1931. holt, Freerslev og i landområdeme. De fin­ Brøchner-Mortensen: Øgenavne i des blandt såvel bønder som byfolk og på forbryderverdenen. I Danske Studier, 1915, s.65-70. skoler. Og blandt såvel bygnings- som Kenno Pedersen og Bent Jørgensen: Uglen, industrihåndværkere. Champagnegaloppen og Den skødesløse. Hel­ Der er mange eksempler på et behov singør Museumsforening 2002. for på en enkel måde at rubricere menne­ sker i deres omgivelser. Om ældre øgenavne se: H. F. Feilberg: Navneskik. I Dania, 1895-96, s.289-330. Gunnar Knudsen: Gamle Haand værkernavne. I Fortid og Nutid, 1945-46, s.130-43. P. Petersen: Lolland-Falsters Navnebog, Køben­ havn 1902, s. IVf. ThelmaJexlev: Sjællandske bønders navne i det 16. århundrede. I Festskrift til Kristian Hald, København 1974.

Note 1) Denne artikel bringes udbygger med flere lo­ kale detaljer i medlemsbladet for Lokalhisto­ risk Forening i Hillerød Kommune i løbet af 2003.

Anders Bohn fortæller, at de er seks personer, der arbejder individuelt med lokalhistoriske emner i Lokalhistorisk Forening og Lokalhi­ storisk Arkiv i Hillerød kommune. Gruppen mødes 3-4 gange om året for at udveksle ideer og for at støtte hinanden.

57 Et Wienerbarn i Hillerød

Af Lisbet Schacht Hansen

I en tid hvor verden er præget af terro­ risme, trusler og ufred efter begivenhe­ derne i New York den 11. september 2001 og hvor miljøkatastrofer jævnligt dukker op som en del af den daglige TV-avis, kan det ikke undgås, at følelserne vækkes for ofrene til disse voldsomme hændelser. Især billederne af børn, der lider under grusomhederne, rammer hårdt - nogle føler en afmagt, mens andre håndgribeligt vælger at gøre en indsats, og på den måde være med til at gøre en forskel. I dag diskuteres det, hvor mange „frem­ mede” et land som Danmark har mulig­ hed for at modtage. Ved tidligere lejlighe­ der har befolkningen været mere åbne overfor at hjælpe folk i nød, det endda på tidspunkter hvor der har været mindre at dele ud af. I forbindelse med 2. verdens­ krig, hvor landet var besat, havde man al­ ligevel overskud til at modtage næsten 4.000 finske børn. Børn hvis dagligdag var præget af Finlands krig mod Sovjetunio­ nen. Det var Finlandshjælpen der stod bag Lisbet Schacht Hansen er født, opvok­ organiseringen af børnenes ophold. Den set og bor stadig i Hillerød. Hun er ud­ første transport til Danmark afgik fra Hel­ dannet bibliotekar med lokalhistorie som singfors i februar 1940 og de første finske hovedfag. Lisbet er leder af Lokalhistorisk børn stod i Danmark den 5. marts. 11944 Arkiv for Hillerød Kommune på Hillerød gik Finland ind i krigen mod Tyskland hvil­ Bibliotek. ket yderligere gjorde det vanskeligt for bør-

59 Den 13 ärige Richard med Gun­ nar og Julie Petersen i 1919. (Alle fotos i artiklen tilhører forfatteren.)

nene at vende hjem. Efter Danmarks be­ samme måde som det var tilfældet under frielse i 1945 begyndte hjemtransporteme 2. verdenskrig, havde man allerede haft er­ af børn til Finland og 1. maj 1946 afgik faringer med at hjælpe og modtage uden­ den sidste officielle transport til Finland. landske børn, nemlig de såkaldte Wiener- Efterfølgende har der været en meget tæt bøm. Mange danske familier valgte at åbne forbindelse mellem mange af finnebømene deres hjem for et eller flere børn fra Østrig. og deres danske plejefamilier. Det efterfølgende handler om et af disse Fra tiden omkring 1. verdenskrig, hvor børn der kom til Danmark og blev pleje­ den danske hverdag ikke var påvirket på barn hos mine bedsteforældre.

60 Richards familie i Hillerød. Bagerste række: Helga Hansen (niece til Ingeborg), Anna Petersen, Hans Larsen, Ingeborg, Frederik og Richard. Forreste række: Gunnar, Elkærline Larsen, Ida Kiisch, Julie, Julie (mor til Frederik) og Ivan.

Baggrunden tet. Den nedsatte et forretningsudvalg, der Situationen i Østrig efter 1. Verdenskrig tog sig af det daglige arbejde i København. var præget af stor nød og elendighed. Be­ Via dagspressen søgte man enten økono­ folkningen havde på trods af krigens op­ miske bidrag til at dække børnenes rejse­ hør svært ved at opretholde eksistensen og omkostninger eller familier der ville tilbyde andre lande måtte træde hjælpende til. En et barn ophold i hjemmet i tre måneder. måde at hjælpe på, var at tilbyde børn fra Den 4. november 1919 kørte et særtog med Wien ophold i udlandet, for at give dem 416 børn fra Wien til Danmark. Omtalen mulighed for at komme til kræfter. Flere omkring den første modtagelse fik mange lande tilbød Wienerbørnene ophold og i til at tilbyde sig som plejefamilie og gjorde september 1919 kom de første børn til det muligt at invitere yderligere 579 børn, Danmark. som ankom i december. I januar kom der Efterfølgende blev en komité for yderligere tre transporter med 500 til 600 „Wienerbørns ophold i Danmark” opret­ børn. På et tidspunkt, var det til debat om

61 besøgene ville blive indstillet, på grund af ikke til dem med det store overskud og det udbrud af den spanske syge, men trans­ har sikkert ikke været på tale at tilbyde sig porterne forsatte. Efteråret 1920 havde som plejefamilie for et Wienerbarn. Men komiteen arrangeret at over 10.000 så blev min bedstefar kontaktet af guld­ Wienerbørn havde været eller var i Dan­ smed Kern-Hansen, han var på det tids­ mark. I komiteen besluttede man sig for at punkt ugift og kunne derfor ikke selv mod­ give flere af børnene mulighed for at tage et barn, men han ville alligevel gerne komme på genbesøg hos deres pleje­ hjælpe. Derfor foreslog han, at mine bed­ familier, men også forsat skaffe flere børn steforældre skulle modtage et plejebarn, så til Danmark. ville han yde et økonomisk tilskud, hjælpe I september 1922 besluttede komiteen med tøj og hvad der ellers var af udgifter. at nedlægge sig selv. På det tidspunkt havde Kern-Hansen havde været i kontakt med man formidlet omkring 25.000 besøg i doktor Harboe i Møllestræde, der ville Danmark for ca. 14.000 børn. I alt 287 træde til hvis der var helbredsmæssige pro­ børn endte med at få opholdstilladelse til blemer. Det skulle det senere vise sig at blive at blive i landet (mest forældreløse børn). god brug for. Det fik mine bedsteforældre Wienerbørnene forsatte dog med at til at tilbyde sig som plejeforældre. komme. Nøden og arbejdsløsheden i Østrig var stor, så også i 1930‘erne kom adskil­ lige børn på ophold i landet mod nord. Richard Mühlbacher Disse rejser blev arrangeret af andre or­ I slutningen af 1919 kom den 13-årige ganisationer. Richard Mühlbacher til Danmark. Hjemme i Wien havde han efterladt sine forældre, mens hans to søskende Frantz og Familien i Hillerød Frida også havde forladt hjemmet, for at Af de familier der åbnede deres hjem for rejse til plejefamilier. Frantz i Schweiz, børnene - i alt 11.432 - var de to største mens det er uvist hvor Frida opholdt sig. grupper landmænd (2704) og håndværkere Tilsyneladende faldt han hurtigt til hos sin (1693). Til den sidste gruppe hørte min nye familie, befandt sig godt med Gunnar bedstefar, tømrer Frederik Petersen (1885- og Julie og nød især at blive forkælet hos 1971). Han var ansat som banehåndværker Farmor og Faster. og boede med sin familie i Helsingørsgade Som alle andre Wienerbørn, var det 33. Familien bestod desuden af hans kone meningen at Richards ophold kun skulle Ingeborg (1888 - 1972), sønnen Gunnar var i 3 måneder, af ukendte årsager blev (1914 - 1972), senere eget arkitektfirma i det forlænget og da han ved et uheld fik en Hillerød og datteren Julie (1918 - 1999), stoppenål i øjet, så måtte der en yderligere senere ansat i socialforvaltningen i Hille­ forlængelse til. Han kom på sygehuset, fulgt rød i 48 år. af en længerevarende rekreation, hvor ef­ I ejendommen boede også Frederik Peter­ terbehandling var nødvendig. Det medførte sens mor og søster; Julie og Anna Peter­ også en del ekstraudgifter for familien Pe­ sen. De to damer kendt som Farmor og tersen og sikkert også guldsmed Kern- Faster passede i fællesskab ejendommens Hanssen. købmandsbutik. Økonomisk hørte familien I efterladte breve og papirer kan man

62 Hillerød den 11. Januar 1921

Til Centralkomitéen for Wienerbørns Ophold i Danmark.

Da Wienerbarnet Richard Mühlbacher nr. 2700 som opholder sig hos mig underteg­ nede og for hvem jeg har uhold Pas er kommet alvorligt til Skade med sit ene Øje i September Maaned hvilket jeg har indsendt Attest for og til stadighed bliver behandlet af Doktor Harboe Hillerød og Doktor Lundsgaard København. Da dette samt rejserne jo er forbundet med ikke saa lidt Udgifter og muligvis senere en Operation skal foretages. Som følge heraf ser jeg mig ikke i Stand til foreløbig at indsende Rejsepenge. Og jeg tillader mig høfligst at forespørge den ærede komite om jeg ikke grundet ovenstående kan blive fritaget for Rejseudgifterne.

Ærbødigst Frederik Petersen. Tømrersvend

Undertegnede attestere herved at Ovenstaaende Skildring af Richard Mühlbachers Øjenlæsion og dermed fortsatte Lægebehandling er i fuld Overensstemmelse med Sand­ heden. Ved et stik med en naal paadrog han sig et saar i Hornhinden og tillige med Stær på Højre Øje. Fortsat Observation af Richards Tilstand har været absolut nødvendig. Hos Øjenlæge Lundgaard har han været til Konsultation hver 14.de dag og hos mig Undertegnede 1 å 2 g. ugentlig. At en saadan Fremgangsmaade har været nødvendig fremgaar af at hans Tilstand forværredes på grund af Optrækkende .... (medicinsk be­ tegnelse). Tilfælde maatte Han underkastes Operation den 12. ds. Forsat Observation baade af det angrebne og det sunde Øje er fremdeles nødvendig.

P. Harboe. Læge

63 Hillerød 15/1 1921

Centralkomiteen for Wienerbørns Ophold i Danmark Da Wienerbarnet Richard Mühlbacher nu er bleven underkastet Operation hos Dr. Lundsgaard hvad der fremgaar af Lægeattesten fra Dr. Harboe og vedblivende er under Behandling ansøger Undertegnede den ærede Komite om at faa ham med en senere Transport hjem. Og som tidligere anført anmoder jeg den Ærede Komite om mulig frita­ gelse for Rejseudgifterne. Ærbødigst Frederik Petersen Tømrersvend Hillerød

Den 26. april 1921 svarer

Centralkontoret for WIENERBØRNS OPHOLD I DANMARK 10-12 Fm. Og 1-3 Eftm. Tel. Byen 6548 Nikolaj Kirkebygning København K Telegr.-Adr.: Wienerbarn

Hr. Tømrersvend Fr. Petersen, Hillerød kommune

Det meddeles herved, at Justitsministeriet har meddelt Samtykke til, at den hos Dem anbragte Wienerbarn: Nr. 2700 Mühlbacher Forebløbig erholder forlænget Opholdstilladelse her i Landet indtil 1. juli d.A P.C.V. Ærbødigst Sigurd Jacobsen

finde kladder til nogle breve sendt til Hillerød Kommuneskole, hvor han klarede Centralkomiteen om Richard og hans for­ sig flot. Inden det første år var han en af længede ophold.Det vides ikke om min de dygtigste i klassen, meget hurtigt lærte bedstefar slap for at betale rejseudgifterne, han både at tale og skrive dansk. Ud over men Richards ophold kom altså til at vare familien fik Richard adskillige gode ven­ i IV2 år. Da han var kommet nogenlunde ner i Hillerød, både voksne og børn, ven­ til kræfter, blev han meldt ind som elev på ner som han aldrig glemte.

64 Tilbage til Wien. Omkring juli 1921 kom hjemrejsedatoen. Den har sikkert været tårevædet, og Ri­ chard blev sendt af sted belæsset med pak­ ker fyldt med proviant til den lange hjem­ rejse og gaver til familien hjemme i Wien. I august modtog familien i Helsingørs- gade det første af mange breve fra Richard - alle skrevet på dansk.

Wien 23/8 morgen Kære alle!

Naa saa kom jeg jo godt hjem. Men jeg havde ikke meget hjælp, jeg maatte alle mine Pakker selv bære, men det gik dog alligevel. Jeg saa ikke noget til Onkel Hans (Hans Larsen bosat i Jylland og gift med Elkerline søster til Farmor Julie Petersen). Saa kørte vi fra Fredericia til Vamdrups hvortil vi kom Klokken 8. Saa maatte vi 1 Time på vores Wienervogn vente. Og først Klokken 11 kørte vi fra Vamdrups Station. Derfra gik turen over Hamburg, Hannover, Magdeburg til Leipzig hvor vi ud på Perronen gik. Turen gik saa videre til Nürnberg, Regentsburg, Passan som er Grænse for Bajern og Over Østrig. Saa gik det til Wels, Linz og Wien. Det var Klokken 3 om Eftermiddag. Paa Banegaarden ventede allerede Moder og Frantz. Min søster er lidt paa Landet. Min Fader er hjemme og var glad da jeg kom. Jeg skal ogsaa hilse fra ham og Frantz. Moder skriver nok selv. Nu mange venlige Hilsener og mange Tak for alt godt fra jeres taknemmelige Richard.

I samme brev skriver Richards mor bl.a.: nemmelige Richard”. Ofte kan man læse „Mit barn er lykkeligt og sundt kommet at Richard har modtaget gaver og ind imel­ hjem - jeg kan ikke find ord til at takkejer lem små pengebeløb, både fra familien i alle hjertelig for den kærlighed I har vist Helsingørsgade, men også fra andre af mit barn”. Moderen takker også for alle hans gode venner i Hillerød. Disse beløb de gode gaver og udtrykker håbet om en­ har der været god brug for og 10 danske gang at kunne modtage familien Petersen kroner er blevet vekslet til svimlende sum­ i Wien. mer i Østrigske penge og brugt yderst for­ Forbindelsen mellem Wien og Hillerød nuftigt af Richard og hans famlie. Richard var stærk. Richard skrev ofte og altid med beskriver i sine breve hverdagen i Wien den samme slutning på brevene ’Jeres tak­ som stadigvæker meget besværlig. Han går

65 Afgang fra Wien efter besøgfra Danmark i 1927.

i skole og klarer sig godt. I fritiden er han mer, børnene betalte intet for deres med­ bl.a. medlem af „Den danske klub for lemskab - det var plejeforældrene i Dan­ Wienerbøm i Wien”. mark der havde tegnet sig som „passive” Børnene havde efter hjemkomsten et medlemmer. Efterhånden som Wiener- behov for at samles omkring den fælles til­ børnene blev ældre og forholdene i Østrig knytning til Danmark. Den østrigske rege­ ændrede sig kunne klubben ikke eksistere ring stillede et stor hus , Josefsstöckel” (op­ som den oprindeligt var tænkt og den blev kaldt efter Kejser Josef d. II.) til rådighed nedlagt i december 1928. Klubben havde og klubben åbnede den30. december 1921 i sin levetid været åben 1462 dage og man med en stor fest på Rådhuset. 4000 tidli­ havde registreret 286.968 børnebesøg. gere Wienerbøm var inviteret til at møde op med en af deres forældre. I huset var der bl.a. biblioteket med dansk litteratur Besøg fra Danmark og blade, det gav børnene en chance for 1 1927 blev der organiseret den første fæl­ at bevare det danske sprog. Der var mu­ lestur til Wien for plejeforældre. 450 drog lighed for at modtage undervisning i og på af sted mod Wien den 19. maj og blandt dansk. Der var indtegnet 6000 medlem­ demmin bedstefar Frederik Petersen. Som

66 ansat ved Statsbanerne var hans udgifter til fået arbejde med salgsarbejde på en lampe­ rejsen ikke store og han kunne bo hos Richard fabrik. og hans familie. Ingen tvivl om at alle havde set frem til besøget. Richard efterlyste ofte i sine breve besøg fra Danmark. Familien Forbindelsen til Hillerød. hjemme i Hillerød ville sikkert alle gerne have I 1937 vendte Richard for første gang til­ været med på turen, men det var der ikke bage til Hillerød, Indtil da havde han flere råd til, så de måtte nøjes med at skrive til de­ gange modtaget besøg fra Danmark. På res mand/ægtemand/søn/bror og alle ud­ et tidspunkt var Frederik af sted med søn­ trykker hvor gerne de ville have været med. nen Gunnar, denne var alene af sted i 1930 På turen var der arrangeret flere fælles begi­ og en anden gang var Frederik, Ingeborg venheder bl.a. ved, Josefssstöckel”, hvor den og Faster Anna af sted sammen. Der fin­ danske klub stadigvæk var på dette tidspunkt. des både billeder og breve fra disse besøg Richard fik en handelsuddannelse og havde der tyder på den varme forbindelse mel­ på grund af arbejdsløsheden i begyndelsen lem Richard og hans plejefamilie. Richard svært ved at få et arbejde, men i 1926 kunne kom til Danmark med broderen Franz og han med stor glæde meddele, at han havde en god ven Karl Unger.

Den danske Klub havde egen fane. Her markeres plejeforældrenes ankomst til Augarten i 1927.

67 I forbindelse med besættelsen af Danmark Faster, men butikken havde endnu ikke faet fik forholdet dog et knæk. Min mor har moderne bekvemmeligheder som et køle­ fortalt, at kort tid efter tyskerne var kom­ skab. En varm sommerdag kom Richard met til Danmark, modtog familien et nu ind i butikken for at købe nogle øl. Da forsvundet brev fra Richard. Han skrev handlen var overstået sagde Richard: hvor godt det var, at de to lande nu var en ’’Carl, du har de bedste øl i byen”. Hertil del af samme fællesskab. Det kunne fami­ svarede købmanden beskedent, at det vid­ lien i Hillerød ikke rigtig lide og der var ste han nu ikke rigtigt., Jamen, så har du i faktisk ingen kommunikation under besæt­ hvert fald de varmeste”, sagde Richard telsen fra dansk side. Fra Richard kom der hurtigt. mindst et brev som stadig findes. (Se side 43.) Efter Befrielsen modtog familien et brev 40 års jubilæum. fra Richard, der desværre heller ikke eksi­ På trods af, at det ikke ligefrem var rig­ sterer, hvor han skrev, at man endelig måtte dom der prægede wienernes hverdag, så glemme alt hvad han havde skrevet om ønskede man i 1959 alligevel at markere tyskerne. Han havde bare villet sikre sig, 40 års jubilæet for de første Wienerbørn i at brevene kom igennem til Danmark så Danmark. Wienerbørnene stablede et flot man vidste, at han stadigvæk var i live. og uforglemmeligt arrangement på be­ Derefter blev den gode forbindelse genop­ nene, der vidnede om stor taknemlighed taget. og trofasthed over for deres danske pleje­ Richard blev i øvrigt gift med den om­ familier. Mottoet for besøget var „Vi glem­ talte Ria i brevet fra 1943 og sammen fik mer intet”. de sønnen Wolfgang. I 1955 kom de på Den 13. september rejste 1600 danske besøg i Danmark og i den forbindelse blev plejeforældre og plejesøskende med særtog Richard interviewet af Frederiksborg fra Danmark. Blandt dem var mine bed­ Amtstidende. På det tidspunkt mindedes steforældre Frederik og Ingeborg Petersen han stadigvæk opholdet i Danmark som og mine forældre Julie og Frode Schacht den bedste tid i hans barndom. På et Hansen. Den 14. blev alle modtaget på spørgsmål fra journalisten til Richard om „Wien Westbahnhof” af „Wienerbør­ han kunne spore forandringer i Hillerød, nene”. svarede han: „Så utroligt. Da jeg var her i Fællesarrangementerne bestod af en stor 1937, var det kun en lille provinsby. Der modtagelse på Wiens Rådhus den 15. sep­ var f.eks. toppede brosten i Helsingørsgade. tember. Dagen efter samledes de danske Det er - for mig i hvert fald - en umådelig gæster med deres værtsfolk ca. 4-5000 udvikling, Hillerød har undergået”. mennesker i alt til den egentlige jubilæums­ Richard talte et meget „syngende” dansk fest i Stadthalle. Denne dag 40 år tidligere og han var en meget „lun” fyr. En historie rullede det første tog med Wienerbørn over der ofte blev fortalt om ham i familien, var grænsen til Danmark. Der var denne af­ en gang, da han var på besøg fra Wien, og ten underholdning af de bedste kunstnere skulle købe øl hos købmanden i Helsingørs fra både Østrig og Danmark. Den 17. gade 33. Carl Sørensen havde overtaget havde arrangørerne lejet Statsoperaen og købmandsforretningen efter Farmor og „Tryllefløjten” blev opført for de danske

68 13. december 1943

Kære alle!

Det er rigtignok længe siden I har hørt noget cif mig. Nu da vi snart har Jul igen vil jeg prøve om jeg endnu kan skrive lidt Dansk. Jeg ser at det gaar meget daarlig, men haaber at I alligevel kan forstaa mig. En gang imellem har jeg Lejlighed at snakke lidt dansk - der har været hos os Haandværksfører fra Sverige og Norge i den sidste Maaned - og da de kan meget godt forstaa mig men med at skrive gaar det slet ikke godt. Jeg har meget at be tille - men der er selvfølgelig og jeg er glad derfor. Alle andre er Soldat siden længe Tid. Jeg var det omkring 2 aar. Frantz er det allerede i 4V2 aar. Det er meget. Gud ske Lov er min Bror rask og har det godt. Ellers har vi det alle sammen godt, det er ikke saadanne som den i den sidste Krig 1914-1918. Her er nok til at spise, vi har mærker, men vi faar alt hvad vi behøver. Slut med krigen og da vi alle holder trofast til Adolf Hitler kan Slutten kun være godt for Tyskland. Hvordanne har I det alle. Hvad laver Gunnar og Julie. Jeg vilde glæde mig meget naar jeg snart hører lidt fra jer. Er Plejefar, Plejemor og Faster rask? Min Søster Frida er bleven gift og boer i en ny Lejlighed, Selvfølgelig har hun endnu hendes Skræderi. Manden er ogsaa Soldat. Jeg vil hellere ikke blive en gammel Peber­ svend og derfor skal jeg maaske gftes i Maj Maaned 1944. Nu er jeg allerede 37 aar saa er det nu højt Tid til at begynde med at være Ægtemand. Det er en lille sød Pige (Ria), 25 aar gammel og jeg kan meget godt lide hende. Hvad laver Doktoren og Kern-Hansen? Naar I ser Dem mange venlige Hilsner fra mig. Jeg fortæller altid om Danmark og har ikke glemt den pæne Tid. Naar det kan være en Gang igen, saa kommer jeg paa Besøg med min Hustru, naar I da vil ha mig endnu. Nu mange kærlige Hilsner, en velsignet Julefest og godt Nytår. Mange hilsner fra min Mor.

Jeres altid Taknemmelige Richard

69 gæster. På grund af pladsmangel var der Kilder: kun ståpladser til få af Wienerne ved denne begivenhed. Den sidste dag blev der afslut­ Marianne Clément Larsen og Jesper Boysen: tet med festmiddage forskellige steder i Finnebørn - et stykke Danmarkshistorie. 999. Wien og den efterfølgende dag var der af­ Sigurd Jacobsen: Wienerbøm i landflygtighed. En rejse. En stor oplevelse for både gæster og historisk oversigt. 1943 værter. Mange fik endnu engang under­ Wienerdreng på 50 besøger sine Plejeforældre i Hillerød. Avisartikel i Frederiksborg Amts­ streget det meget specielle forhold der var tidende 1955. mellem plejefamilierne og deres børn. 1600 danskere til takkefest i Wien. Avisartikel fra 1959 i forbindelse med 40 års jubilæet for de første Wienerbøm i Danmark. Afslutning. Wien indbyder danske plejeforældre, pleje­ søskende og venner! 40 års jubilæumsfest fej­ Det blev så vidt vides sidste gang at Ri­ res fra 13.-20. september 1959! Vi glemmer chard og hans danske plejefamilie mødte intet. Program for festlighederne i 1959. hinanden, for allerede året efter i 1960 Private breve og fotografier. døde Richard kun 58 år gammel. Det var Nedskrevne og fortalte erindringer fra Julie en stor sorg for familien Petersen, at deres Schacht Hansen. plejesøn døde i en så relativ ung alder. Telefonkontakt med Wien. Forbindelsen til Wien blev dog bevaret. Gunnar Petersens datter Anne Stoustrup har sta­ Richards gode ven Karl Unger fortsatte det digvæk forbindelse med Karl Ungers datter tætte venskab især med Gunnar Petersen. Sussi. Her igennem oplysninger omkring Ri­ chard Mühlbachers død. De er begge døde, men Karls datter Sussi og Gunnars datter Anne holder stadigvæk kontakten, så forbindelsen til Wien lever stadigvæk mere end 80 år efter, at Richard Mühlbacher som Wienerbam kom til Dan­ mark.

70 En admiral tog toget til Slangerup Kjøbenhavn-Slangerup Banen A/S før, nu og aldrig

Af Stig Colbjørn Nielsen

Blandt de danske jernbaner, der har været skrevet, talt, grinet og grædt mest om og over, indtager Kjøbenhavn-Slangerup Ba­ nen A/S (KSB) en suveræn førsteplads. Faglitteraturen er omfattende, der findes filmoptagelser fra banen, der er optaget spillefilm med banen i fokus, avisomtalerne er nærmest uendelige, arkiverne bugner med skrivelser, betænkninger, protokoller, referater, instruktioner, regnskaber, billeder, brochurer, billetter, breve, tegninger, pla­ ner, projekter etc. og hvert eneste år hol­ des i stribevis af foredrag og lysbilled- fremvisninger med udgangspunkt i KSB og den spændende personkreds, der gen­ nem tiderne har haft tilknytning til disse sølle 34 km skinnevej mellem hovedstaden og Nordsjælland. Hvorfor i alverden så præsentere endnu et bidrag til belysning af KSB’s historie? Netop de mange kilder og litteraturen har Stig Colbjørn Nielsen, f. 1950. Hoved­ gennem tiden både sløret KSB’s rolle i fag i historie fra Aarhus Universitet. I dag udviklingen af Hovedstadsområdets infra­ lokomotivfører ved DSB S-tog A/S og ho­ struktur, som vi kender den i dag, og jer­ norær turistchef for Slangerup-Ølstykke- net fokus fra den nordsjællandske person­ Stenløse. Aktiv lokalhistoriker, foredrags­ profil, der om nogen, er nøglen til at forstå holder med emner indenfor dansk og de storslåede visioner, der lå bag KSB: skånsk kultur og historie, turguide i Dan­ Admiral Andreas du Piessis de Richelieu mark og Skåne. Har publiceret en række på Kokkedal Slot. mindre artikler i dagblade og tidsskrifter. For admiral Richelieu var KSB tænkt

71 Styrevognstogetfra Slangerup på vej til perron i Farum en martsdag i 1954. KSB var først med udviklingen qf styrevognsdrift i Danmark. Styrevognsdriften blev planlagt på admiral Richelieusforanledning i 1928/29 og påbegyndt 1930 ved levering af deførste dieselelektriske lokomotiverfra B

som den murbrækker, der skulle bryde sta­ sentlige dele af den eksisterende litteratur, tens monopol på den overordnede infra­ kendte og nye kilder og i en populær og struktur i Danmark, og for admiral journalistisk form sætte det ind i et Richelieus modstandere på „de bonede udviklingsperspektiv m.h.p. at få placeret gulve”, var KSB derfor en latent trussel, KSB på rette plads i Danmarkshistorien der så vidt muligt skulle elimineres. som det stort tænkte projekt, det i virkelig­ Tanken med dette bidrag er ikke at give heden var: Nemlig admiral Andreas du endnu en version af KSB’s jernbanehistorie Piessis de Richelieus personlige alternativ eller at fremdrage flere lokale anekdoter. til den ny statshavn og statsby på den jyske Tanken er der i mod at sammenstille væ­ vestkyst i Esbjerg.

72 Jernbanekaos 1864-1903 sigtsmæssigt udgangspunkt for Nordvest­ Knapt var Nordbanen fra København via banen, og sådan blev det da også. Lyngby og Hillerød til Helsingør blevet indviet i sin fulde længde i 1864, før dis­ kussionerne om nye jernbaner til og i Nord­ Militær-strategiske overvejelser sjælland blussede op. Der fulgte en sand Konseilspræsident Ludvig Holstein- syndflod af idéer og forslag. Kun et fåtal Holsteinborg fastholdt imidlertid i 1874 af projekterne blev ført ud i livet. Især kneb Det Sjællandske Jærnbaneselskab på for­ det gevaldigt med at få realiseret projek­ pligtelsen til at anlægge og drive en jern­ ter, der berørte Nordsjællands vestlige og bane fra København via Slangerup til centrale egne. Frederikssund Havn. Kravet var bl.a. be­ For at forstå, hvorfor admiral Richelieu så grundet i militær-strategiske overvejelser i 1903 pludselig kunne fremkomme med omkring Københavns ydre forsvar. Ud­ et stort og spektakulært projekt, er det nød­ gangspunktet skulle fortsat være Nord­ vendigt at kaste et blik på hele denne banen. jembanediskussion og nogle af de frem­ Det gik dog ganske anderledes. Konseils­ satte projekter. præsident J.B.S. Estrup gennemtrumfede På baggrund af Den Kongelige Jærn- et kompromis i 1877, der betød, at jern­ banekommisions betænkning om „Mulig­ banen til Frederikssund kom til at gå fra hederne for finansiering og anlæg af Frederiksberg og gennem de dengang næ­ Jærnbaner i Kongeriget Danmark og sten folketomme landbrugsområder Her­ Hertugdømmerne” af 10. december 1835 lev, Ballerup, Måløv, Veksø og Ølstykke. kunne den første jernbane anlægges i 1844. Jernbaneselskabet havde lige til det sidste Strækningen gik fra Kiel til Hamburg- forsøgt at få en linjeføring via Slangerup i Altona. 1847 fulgte København-Roskilde. stedet for, da en sådan ville være både væ­ Herefter begyndte jernbanenettet at vokse sentlig kortere og gå igennem områder med nærmest eksplosiv hast ud over det med langt større befolkning og tillige gen­ ganske land. nem områder rige på både kalk- og grus­ Nordsjælland kom for alvor med på forekomster. Med andre ord, et område jernbanekortet den 9. juni 1864, hvor sid­ med perspektivrige udviklingsmuligheder. ste del af Nordbanen fra København via Der viste sig imidlertid hverken interesse Lyngby og Hillerød til Helsingør blev åb­ lokalt i Farum- og Slangerupområdet el­ net for trafik. Allerede 1866 blev der frem­ ler på Rigsdagen for en sådan jernbane. sat planer for en Nordvestbane fra Køben­ Ikke en gang et forslag om et sidespor fra havn via Slangerup, Frederikssund og Frederikssund til Slangerup, var der opbak­ Holbæk til Kalundborg. Banen skulle udgå ning til. Konseilspræsident J.B.S. Estrup fra et punkt på Nordbanen „ikke sydligere fastholdt forsvarssynspunktet, at banen til end Lyngby” og „ikke nordligere end Fre­ Frederikssund skulle „dække” de indre deriksborg (Hillerød)”. Imidlertid kunne områder ved at forløbe gennem „de ydre” Det Sjællandskejembaneselskab godtgøre, områder. Derfor måtte Det Sjællandske at linjeføringen ville blive „helt umulig” og Jærnbaneselskab den 15. juni 1879 indvie alt for lang. Selskabet pegede derfor på en Frederikssundbane uden forbindelse til Roskilde, som et driftsmæssigt mere hen­ det mere givtige centrale Nordsjælland.

73 Sognerådet i Slangerup havde, som gerbro-Dragør. Altså jernbaner, der kunne nævnt, heller ikke vist sig interesseret over­ sikre de nye tætbefolkede arbejderbydele hovedet. Skulle man have jernbane til byen, dels at komme af med affald, såsom latrin så kunne der kun være tale om egen jern­ ved at sælge det til omegnens landmænd, bane direkte til Roskilde, Hillerød eller og dels bringe landmændenes produkter eventuelt til København. friske ind til de nye bydele. Politisk var Johannes Steenberg Højre­ mand. Derfor gik han direkte til grev Med københavnernes latrin F.G.R. Scheel og oberst J.G.F. Golding i I 1894 fremsattes på ny en jernbaneplan, Rigsdagen. Begge de herrer var højre- der ville berøre Slangerup og dermed det mænd og valgt i kredse, der ville få gavn centrale Nordsjælland. Det var den drif­ af de tre nye jernbaner. Han havde derfor tige og kendte tømrerhandler, entreprenør let ved at overbevise de to Rigsdagsmænd og konsul Johannes Steenberg, som så en om, at et lovforslag skulle fremsættes. Det idé i at udnyttet den vældige vækst, der var lykkedes også, men først i tredje forsøg den i København. 31. marts 1894, og først med den „lille Johannes Steenberg blev født 1832 i jernbanelov”, der udelukkede enhver form Århus. Han kom som ung i tømmerlære for statsstøtte til projekterne. Johannes og arbejdede sig efterhånden op til at blive Steenberg skulle derfor selv ud på det fi­ en af branchens dominerende figurer. nansielle marked for at finde investorer, og Gennem mange år drev Johannes Steen­ på det område led han sit afgørende ne­ berg den største tømmerforretning i Ran­ derlag. Det blev således ikke Johannes ders. Som leverandør til bl.a. det engelske Steenberg, der kom til at anlægge jernba­ jernbaneselskab, der havde monopol på nerne. jernbanedriften ijylland, fik han efterhån­ I koncessionsbevillingen til jernbanen fra den en ganske solid indsigt i jernbanedrift Nørrebro til Værløse var der ikke indsat - og ikke mindst dens indtjenings­ begrænsning i form at et fastlagt slutpunkt! muligheder. Noget sådant var aldrig tidligere set, og Det blev også Johannes Steenberg, der det gjorde koncessionen særdeles attraktiv som den første brød det engelske jernbane­ på trods af, at der var tale om en smalspo­ monopol ijylland. Han bød på licitatio­ ret, privatfinansieret jernbane. Hvorvidt nen ved anlæg af Vendsysselbanen i 1868, denne meget væsentlige detalje skyldtes vandt licitationen og forestod anlægget af Johannes Steenbergs gode forhandlings­ jernbanen fra Nørre Sundby via Hjørring evner eller måske blot et tilfælde, kan des­ til Frederikshavn. Den dag i dag udgør værre ikke afgøres i dag. netop denne strækning en del af det jyske I 1896 begyndte man at „røre på sig” i stambanenet! egnene nord for det løst skitserede ende­ Johannes Steenberg så mulighederne i punkt for jernbanen til Værløse. Et andra­ området omkring København, og etable­ gende om, at jernbanen skulle gå til Slan­ rede derfor et lokalt københavnsk bane­ gerup, blev fremsendt af 242 beboere i selskab. Hans idé var at anlægge og drive Slangerup og omegn. Andragendet blev tre jernbaner ved København: Vesterbro- støttet af sognerådet i Slangerup. Vallensbæk, Nørrebro-Værløse og Ama­ Umiddelbart inden koncessionernes

74 udløb, forsøgte Johannes Steenberg også København - Assistents Kirkegård vedjagt­ med udenlandsk låntagning, hvilket den­ vejen på Nørrebro. Jernbanens linjeføring gang var et ganske usædvanligt skridt at skulle herfra være via Frederikssundsvej, tage. Desværre lykkedes det heller ikke at Søborg Kro, Buddinge, Kirke Værløse, finde investorer i udlandet inden konces­ Farum og Lynge til Slangerup med senere sionens udløb, hvorforjohannes Steenberg forlængelse ud til Roskilde Fjord, enten Fre­ måtte afgive den. derikssund eller Frederiksværk. Det ny kon­ sortium ønskede en normalsporet jern­ bane, dvs. med 1.435 mm sporvidde. Nørrebro - Slangerup Initiativtager til det ny konsortium var Et nyt konsortium overtog i 1898 konces­ vognfabrikant Niels Larsen, Frederiksberg. sionen efterjohannes Stenberg. Ingen tviv­ Hans personlige interesse var bl.a. at kunne lede længere på, at der nu ville blive an­ producere vognene til den ny jernbane. Det lagt en jernbane fra København via lykkedes uden større problemer at frem­ Værløse og Farum til Slangerup og videre skaffe den fornødne anlægskapital på 2 ud mod et punkt ved Roskilde Fjord. Der millioner kroner - en dengang formidabel var også fastlagt et nyt udgangspunkt i sum, der vakte berettiget opsigt. Til illustra­

Der blev med tiden udvundet enorme mængder grus fra Langebjerg nord for Lindholm. Gruset førtes med tipvognstog til Lindholm, hvor det blev omladet til KSB og kørt til København. På billedet ses den sidste togkrydsning 22. maj 1954 i Lindholm. (FMfK originalfoto.)

15 tion kan det nævnes, at en almindelig ar­ kunne opnå ved at give en sådan ydre ring­ bejder familie i gode år på dette tidspunkt bane omladningsmuligheder, hvor de to kunne opnå en samlet årsindkomst på ca. jernbaner krydsedes. Heller ikke tanker om 1.000 kr. Også det af ministeriet krævede at byde på en fælles driftsoverenskomst depositum på 15.000 kr. blev indbetalt. mellem den kommende Slangerupbane og Sognerådene i Slangerup, Lynge-Uggeløse den planlagte ydre ringbane lå konsortiet og Farum tegnede sig i januar 1899 for |emt. Slangerupbanekonsortiet havde blik garantier på ikke mindre end 100.000 kr. i for perspektiverne i denne ydre ringbane. konsortiet. Slangerupbanekonsortiet foretrak for­ Der var planlagt projektstart foråret bindelsen fra Rungsted Kyst via Slangerup 1900, og konsortiet begyndte at sammen­ til Roskilde, idet man vurderede, at netop sætte en driftsledelse, der kunne forestå en sådan jernbane ikke på nogen måde ville både jembanebyggeriet og drifen det før­ blive en konkurrent, men tværtimod kunne ste sår. blive en glimrende partner og indtægtskilde for den kommende jernbane fra Køben­ havn via Slangerup til Frederikssund. Ved Rungsted - Slangerup - Roskilde at lade jernbanerne krydse hinanden i Den 2. august 1897 var Kystbanen fra Slangerup, var man på fornuftig og §ern Østerbro til Helsingør taget i brug. Det afstand af de statslige jernbaner. satte for alvor gang i nye jernbaneplaner - Nu dukkede imidlertid tanker op i krigs­ også for det centrale Nordsjælland. Fælles ministeriet om en midtsjællandsk jernbane, for disse planer var dels, at de skulle privat­ der skulle forbinde Helsingør, Fredensborg, finansieres, dels at udgangspunktet nu Hillerød, Slangerup og Frederikssund med skulle være Rungsted Kyst på Kystbanen, Ringsted, Næstved og Karrebæksminde og flere af planerne blev i øvrigt forsøgt henholdsvis Gedser. Eftersom det ville blive kombineret. Især var to af projekterne i et statsbaneprojekt, og derfor ganske gra­ 1899 meget tæt på en virkeliggørelse. tis for Hillerød, så valgte man i Hillerød - Det ene kombinationsforslag gik ud på og i Frederiksborg Amtsråd - helt at droppe en jernbane fra Roskilde viajyllinge, Slan­ den hidtidige kraftige støtte til planerne om gerup og Hillerød til Rungsted Kyst. Det en jernbane fra Rungsted Kyst via Slange­ andet kombinationsforslag var en jernbane rup til Roskilde. Dermed faldt det økono­ fra Rungsted Kyst via Hørsholm, Birkerød, miske grundlag for dette projekt bort. Stavnsholt, krydsning med den planlagte Slangerupbanekonsortiet stod herefter Slangerupbane ved den nuværende Farum alene med sit eget projekt for en jernbane­ Kaserne, og videre via Ganløse og Veksø forbindelse til det centrale Nordsjælland, til Roskilde. Hillerød by og Frederiksborg og nu uden realistisk mulighed for at nå Amtsråd viste stor interesse for jernbanen helt til Roskilde Fjord. Roskilde-Slangerup-Hillerød-Rungsted. Med midtbaneprojektet løb Slangerup­ Begge jernbaneplaner blev kraftigt støt­ banekonsortiet med vognfabrikant Niels tet af det nye Slangerupbanekonsortium, Larsen i spidsen ind i store vanskeligheder. der med vognfabrikant Niels Larsen i spid­ Usikkerheden gik på, om Statsbanerne ville sen især fremhævede de gode indtjenings­ komme først til Slangerup, og dermed var muligheder, som Slangerupbanen ville der rejst alvorlig tvivl om, hvorvidt

76 Slangerupbanekonsortiet overhovedet ville selskaberne var den egentlige baggrund være i stand til at føre deres jernbane frem for hans forsøg på via et bankkonsortium til Slangerup indenfor realistiske økonomi­ at erhverve Johannes Steenbergs ske rammer. Med Frederikssund som slut­ jernbanekoncessioner, og herunder mu­ punkt var det i hvert fald udelukket. Der ligheden for en jernbane til Værløse og var en reel risiko for, at man nu kun kunne videre via Farum og Slangerup til „et anlægge en jernbane frem til Farum og punkt ved Roskilde Fjord”. altså ikke helt op i det centrale Nordsjæl­ Den vigtigste bestyrelsespost var dog den land. Dermed forsvandt selve idégrundla­ i ØK, hvor Axel Heide var udpeget per­ get for Slangerupbanekonsortiet, og sonligt af H. N. Andersen efter admiral investorerne begyndte så småt at trække Richelieus råd. 1908 indtrådte Axel Heide sig ud. i Privatbankens bankkomité på admiral Richelieus anbefaling. Ved denne udnæv­ nelse opnåede Axel Heide tiden konferens­ Tømmer, kalk og grus råd. Reelt set blev Axel Heide via bank­ Et nyt konsortium blev dannet i 1902. komitéen nøglepersonen, der bandt de to Denne gang på initiativ af etatsråd og forskellige finanskredse omkring henholds­ bankdirektør Axel Heide. vis admiral Richelieu og direktør H. N. Axel Heide var født i 1861 i Haderslev Andersen sammen. og blev juridisk kandidat ved Københavns Mindre kendt er det måske, at det også Universitet i 1885. Allerede i 1895, ved stif­ var Axel Heide, der bekostede både telsen af Københavns Diskonto- og Absalonstatuen på Højbro Plads i Køben­ Laanebank, blev Axel Heide udnævnt til havn og mindestatuen „Modersmålet” i direktør for banken, og året efter blev han Skibelunde Krat ved Askov Højskole i Jyl­ tillige direktør for Privatbanken, hvorigen­ land. nem han kom i kontakt med ØK’s direk­ Axel Heides konsortium fra 1902 var et tør, H.N. Andersen, og dermed i direkte bankkonsortium. Med andre ord, så var forbindelse med de ledende finanskredse i interessen for et jernbaneanlæg fra Køben­ København. havn via Farum til Slangerup, og gerne vi­ Axels Heides interesser var vidtspredte. dere til et punkt ved Roskilde Fjord, et Således var han blandt medstifterne af investeringsobjekt. Axel Heide ønskede Frederiksberg Sporveis- og Elektricitets dannet et særskilt aktieselskab uafhængigt Aktieselskab og også medstifter af De af bankkonsortiet til at forestå jembane- Kjøbenhavnske Sporveje. Axel Heide ind­ projektet og den eventuelle drift afjernba ­ trådte i bestyrelserne for Gyldendalske nen. Boghandel og Nordisk Forlag. Men også Bankkonsortiet skulle klare finansie­ inden for helt andre områder gjorde han ringen og det efterfølgende salg af ak­ sin indflydelse gældende som bestyrelses­ tier i jernbaneselskabet. I tegnings­ medlem, f.eks. i De Forenede Tændstik materialerne gik man tilbage til Fabrikker, Frederiksberg Fødehjem, Kjø­ grundtankerne i Johannes Steenbergs benhavns Telefon Aktieselskab og Bing 8c oprindelige jernbaneplaner. Midtbane­ Grøndahl. projektet var samtidig blevet en politisk Netop Axel Heides interesser i sporvejs­ kastebold, så under alle omstændighe­

77 der så dette statslige projekt ud til enten lativt bankkonsortium. Der var langt fra at blive udskudt eller muligvis endda de nordsjællandske proprietærgårde og helt skrinlagt. til „de bonede gulve” inde i hovedsta­ Prisen på jernbanekoncessionen var nu den. steget til ikke mindre end 2.4 millioner kro­ Det lykkedes således heller ikke for Axel ner, men eftersom der i det tidligere kon­ Heide og hans bankkonsortium at tiltrække sortium allerede var tegnet for de 2 millio­ tilstrækkeligt med investorer til at gennem­ ner kroner, mente etatsråd Heide ikke, at føre projektet. der kunne være problemer med at frem­ skaffe den resterende risikovillige kapital. Private småinvestorer fra lokalområderne Fra jernbane til rutebil så man ganske bort fra, da man vurde­ Der var andre, der mente, de kunne rejse rede, at de lokale lodsejere og små sogne­ tilstrækkelig med risikovillig kapital: Pro­ råd efterhånden var blevet godt og grun­ prietær & landvæsenskommissær A.C. An- digt desillusionerede over de utallige dersen-Vadgaard og overretssagfører V. jernbaneprojekter, der alle hidtil havde vist Amdrup begyndte i 1901-02 at undersøge sig at forblive på „de høje herrers skrive­ mulighederne for et jernbaneanlæg fra borde”, som det blev udtrykt på et tids­ København via Farum med de mange, punkt. gode kalkgrave og Vassingerød til Lind­ Her havde det ny konsortium imidler­ holm ved Slangerup, hvor der var vældige tid forregnet sig. Flere af de investorer, der grusforekomster. Det stigende behov for havde trukket sig fra vognfabrikant Niels byggematerialer i København skulle nem­ Larsens Slangerupbanekonsortium, øn­ lig være det økonomiske driftsgrundlag, og skede ikke at indgå i etatsråd Axel Heides de herrer var overbeviste om, at man kunne ny bankkonsortium. Investorerne henviste få nogle af de større ingeniørselskaber i til, at krigsministeriets og Statsbanernes København til at indgå i kredsen af inve­ meget konkrete planer om en midt- storer. sjællandsk jernbane via Slangerup nok var Statsbanerne havde i mellemtiden over­ havnet midt i en politisk strid, men de var taget bl.a. Det Sjællandske Jærnbane sel­ overbevist om, at projektet ville blive tvun­ skab, og var stærkt imod planer om yderli­ get igennem alligevel. Sognerådene i gere jernbaner mellem København og Lynge-Uggeløse og Farum tog forbehold. Nordsjælland. Man frygtede, og sikkert Sognerådet i Slangerup trak sit tilsagn til­ med rette, at en ny jernbane ville udkon­ bage, idet man her valgte at gøre som Hil­ kurrere den svage og underskudsgivende lerød og Frederiksborg Amtsråd havde Frederikssundsbane, som Det Sjællandske gjort, nemlig at afvente den ’’gratis” stats­ Jærnbaneselskab i sin tid var blevet tvun­ bane, som ville forbinde Slangerup med get til at anlægge og drive. Statsbanerne både Hillerød og Frederikssund. I Nord­ kunne af politiske årsager ikke få lov at sjælland var man helt overbevist om, at den nedlægge strækningen, skønt de givetvis Midtsjællandske Jernbane ville blive gen­ gerne havde villet det. nemført, selvom intet konkret var beslut­ Mens alle således gik i „tænkeboks”, så tet i Rigsdagen. Hertil kom en almindelig tog overretssagfører V. Amdrup initiativ til uvilje mod og mistro til et fjernt og speku­ at etablere Danmarks første rutebilrute i

78 Admiral Andreas du Piessis de Richelieu i paradeuniform. (Efter Tage Kaarsted, „Ad­ miralen

potentielle investorer for mulighederne i et jernbane- eller sporvejsanlæg mel­ lem København og det centrale Nord­ sjælland.

En admiral gik i land Efterhånden var der så megen blæst om- kringjembaneplaner til det centrale Nord­ sjælland, at det begyndte at sætte tanker i gang hos de betydende finanskredse i Kø­ benhavn. Mange sonderinger fandt sted - også mange for „lukkede døre”, men in­ gen ville tage initiativet. Sporene skræmte trods alt, når man så tilbage på den næ­ sten uendelige række af planer og projek­ ter, der alle på den ene eller den anden måde var faldet til jorden i sidste øjeblik. Dansk erhvervsliv havde det rigtig godt omkring århundredskiftet, og der var også kapitalrigelighed tilstede. Samarbejder mellem de ledende i landets finanskredse var dog fortsat noget ganske ukendt. Selvom man omgikkes hinanden politisk og socialt i finanskredsene, så konkurrerede man så at sige individuelt. 1904: København-Slangerup. Der blev En række danskere havde i 1800-taIlets indkøbt nye, store franske biler til ru­ sidste ^erdedel tjent sig op med store for­ ten. De skulle to gange dagligt køre fra muer ude i Østen. En del af dem vendte København via Farum med stop ved Fa­ netop omkring århundredskiftet hjem til rum Hotel, og til Slangerup med stop Danmark. De havde alle erfaret, at også ved Slangerup Gjæstgivergaard. Ud­ konkurrenter måtte samarbejde, når man gangspunktet i København var enten stod overfor en konkurrent, der var sporvognsknudepunktet på Bispebjerg. større end en selv, eller man havde brug Trods skyhøje billetpriser, blev ruten for at mindske en risiko ved en investe­ en succes. V. Amdrups idégrundlag med ring. Det var nye tanker i København, rutebilruten var dobbelt: Selvfølgelig skulle men der blev lyttet. ruten give en god indtjening i sig selv, men Blandt de fremmeste af dem, der vendte den skulle sandelig også åbne øjnene hos hjem i disse år kan nævnes skibsreder og

79 direktør H.N. Andersen, ØK og admi­ der, langt ude, sandsynligvis tale om en ral Andreas du Piessis de Richelieu. gren fra samme slægt, som den berømte Admiral Richelieu havde skabt sig et franske kardinal, Armand Jean du stort og kraftfuldt netværk ude i Østen, et Piessis de Richelieu, der døde i 1642. netværk, der gennem år havde haft væsent­ Sikkert er det imidlertid, at Andreas du lige tråde til København og i hvilket admi­ Piessis de Richelieus forfædre kom til ral Richelieu forblev omdrejningspunktet, Norge i 1670 og siden forgrenede fami­ og hvor personerne i vid udstrækning kom lien sig også til den danske del af dobbelt­ til at præge både den økonomiske og den monarkiet Danmark-Norge. Der var politiske udvikling i Danmark i et par år­ tale om en række højtstående embeds- tier. Nogle gik endog så vidt, at de hæv­ mænd i kronens tjeneste. Andreas du dede, at Danmark reelt blev regeret fra det Piessis de Richelieus far var sognepræst nordsjællandske Kokkedal Slot, hvor ad­ i Løjt Kirkeby i Sønderjylland og bar miral Richelieu residerede fra 1903 og frem navnet Louis Armand Immanuelle til sin død i 1932. Septimaine du Piessis de Richelieu. Fa­ Personkredsen i netværket talte kendte deren døde af tuberkulose som 38-årig profiler som den tidligere omtalte etatsråd i 1859. Andreas du Piessis de Richelieus og bankdirektør Axel Heide fra Privat­ mor var Frederikke Karen Elisabeth banken, der i øvrigt havde efterfulgt ban­ Christiane Ulstrup, og hun døde først i kens grundlægger, C.F. Tietgen, i direktør­ 1910 som 81-årig. stolen, direktør i Landmandsbanken, Andreas du Piessis de Richelieu blev født geheimeetatsråd Isac Glückstadt, og fra den 24. februar 1852 i Løjt Kirkeby. Efter 1910 sønnen Emil Glückstadt, direktør i faderens død flyttede mor og søn til Kø­ DFDS, Jacob Brandt, lægen Sophus benhavn. Efter børneskolen kom Andreas Deuntzer og hans bror, politiker og kon­ du Piessis de Richelieu i pleje hos lægen seilspræsident Johan Henrik Deuntzer, Peter Hegelund Dorph i Roskilde. Des­ grosserer P.M. Daell - grundlæggeren af værre gik det lille Andreas rigtig dårligt på Daells Varehus, Electricitets- og Spor­ Roskilde Katedralskole. 1865 blev Peter vejsdirektør Aage Westenholz og officeren Dorph udnævnt til stads- og sygehuslæge i Michael Rovsing og sønnen direktør Chri­ Århus, hvorefter familien flyttede til Århus. stian Rovsing, ØK’s grundlægger H.N. Heller ikke på Aarhus Katedralskole gik Andersen, kong Christian IX og senere det den unge Andreas særlig godt på det kong Frederik VIII og kronprins Christian, boglige område. I maj 1867 blev det åben­ den senere kong Christian X Men mange, bart for meget, for han stak simpelthen af mange flere erhvervsledere var en del af fra skolen, og stod til søs. dette uformelle, men stærke netværk, og Det var da også under Andreas du alle tilhørte de inderkredsen omkring både Piessis de Richelieus matrostid ombord på kongehuset og admiral Richelieu. skonnerten Odense, at han første gang oplevede Østen i almindelighed og Siam (Thailand) i særdeleshed. Straks han havde Andreas du Piessis de Richelieu opnået den tilstrækkelige sejltid gik An­ Trods sit franske navn, var Andreas du dres du Plessis de Richelieu i gang med Piessis de Richelieu pæredansk. Dog er en navigationsuddannelse i København.

80 Han bestod med højeste karakter som kontorerne i Siam, der senere udgjorde styrmand i 1871. Som 20-årig, i marts fundamentet i ØK, påtog han sig ligele­ 1872, blev han af marineminister Wolf­ des. gang Haffner udnævnt til reserve- Trods sine mange gøremål fik An­ søløjtnant af 1. grad, og allerede året ef­ dreas du Plessis de Richelieu også tid til ter havde Andres du Piessis de Richelieu både at forelske sig i og blive gift med bestået søartilleriuddannelsen med bed­ den 19 år yngre og billedskønne Dag­ ste karakter. mar Therese Louise Lerche. Brylluppet Den unge mand var særdeles ambitiøs. stod den 19. januar 1892 i Garnisons Det lykkedes Andreas du Piessis de Kirke i København. Ægteskabet blev Richelieu på rekordtid at samle sig en lang særdeles lykkeligt. række skriftlige anbefalinger fra søofficerer På et tidspunkt blev Dagmar ramt af og ministre. Dertil opnåede han under en både en ukendt tropesygdom og malaria, mandagsaudiens hos kong Christian IX og hun måtte tage permanent ophold i den 21. januar 1875 dels at vinde kongens Danmark. Andreas helbred kunne efter­ fortrolighed, dels at få en særlig betroet hånden heller ikke længere klare det hårde opgave med at overbringe et privat brev liv i troperne, og ganske åbenlyst savnede fra kong Christian IX til kong Chula­ han sin hustru og sin familie. longkorn af Siam. En kometagtig og fuld­ 11902 flyttede familien derfor sammen stændig eventyrlig karriere var påbegyndt. påny, og fra 1903 på Kokkedal Slot. Slot­ Andreas du Plessis de Richelieu trådte tet var opført i 1746 efter tegninger af ar­ straks fra ankomsten til Bangkok i kong kitekten Gottfried Rosenberg, men kraftigt Chulalongkorns tjeneste. Han avancerede ombygget af Christian V. Nielsen i 1865. fra kaptajnløjtnant i flåden til admiral, i Slottet havde engang tilhørt Andreas du hvilken egenskab han iøvrigt i 1898 ledede Piessis de Richelieus tipoldefar, og det kom den siamesiske flåde under et omfattende nu tilbage til familien. søslag mod den franske højsøflåde. Den Virketrangen var dog fortsat stor, fami­ siamesiske flåde gik sejrrigt ud af dette sø­ lieformuen enorm - Andreas du Piessis de slag. Året efter blev Andres du Piessis de Richelieu var i mange år landets suverænt Richelieu udnævnt til den fornemme post største skatteyder. Netværket med perso­ som marineminister i Siam. ner fra såvel finansverdenen som fra det Ved siden af tjenesten for kong politiske liv blev plejet og udbygget, lige­ Chulalongkorn indførte han sporvogne, som de personlige venskaber og forbindel­ elværker, anlagde jernbaner og rådgav ser til kong Christian IX, og senere også til europæere, der kom til Siam. Admiral kong Frederik VIII og kong Christian X, Richelieu var også den betroede mellem­ ganske naturligt blev opretholdt. Blandt de mand, der plejede de personlige bånd virksomheder, som Andreas du Piessis de mellem kong Christian IX og kong Richelieu i særlig grad opnåede indflydelse Chulalongkorn. Vennen, H. N. Andersen, på kan især fremhæves rederierne ØK og introducerede han til de toneangivende DFDS, B&W Skibsværft, Landmands­ personer i Østen og etablerede forskel­ banken, Privatbanken og Den Kongelige lige virksomheder sammen med ham. Porcelains Fabrik. Fodarbejdet med at opbygge handels­ I småtingsafdelingen, men med

81 udviklingspotentiale, fandt man på at nem sin protegé, sognerådsformand etablere Kjøben-havn-Slangerup Banen N.P.E. Blangsteds beslutninger og hand­ A/S sammen med en lang række andre linger. virksomheder. 11929 skænkede han 6 tønder land jord Politisk var Andreas du Piessis de fra Kokkedal Slot og 10.000 kr., da dele af Richelieu højremand, altså konservativ, Birkerød, Blovstrød og Karlebo sogne blev og han opnåede valg til Landstinget slået sammen til det ny Usserød Sogn. 1919. Sin politiske debut fik han dog al­ Donationen skulle bruges til en ny kirke, lerede i maj 1909, hvor regerings- der skulle tegnes af arkitekt Carl Brum­ forhandlingerne efter Rigsdagsvalget gik mer - bl.a. kendt fra Gurre kirke, som An­ fuldstændigt i hårknude. Kong Frederik dreas du Piessis de Richelieu fandt smuk. VIII og H.N. Andersen havde længe Planen blev dog aldrig ført ud i livet, og i ønske Andreas du Piessis de Richelieu 1938 blev Usserød sogn lagt sammen med som finansminister, men nu pegede de Hørsholm. på ham som konseilspræsident for et nyt Andreas du Piessis de Richelieu havde, erhvervsorienteret ministerium. An­ lige siden H.N. Andersen blev Ridder af dreas du Piessis de Richelieu indvilgede Elephanten, ønsket at opnå den samme med det samme, han mente ganske en­ æresbevisning. Helt sådan gik det ikke. På kelt, at det var hans pligt at takke ja til sin 80-årsdag i 1932 kom der ganske vist opgaven, når kongen ønskede det. Ud­ en orden fra kongen, men det var „kun” sigten til at få Andreas du Piessis de Dannebrogesordenens Storkors med dia­ Richelieu som konseilspræsident skabte manter. Skuffelsen var stor, og den 25. vild panik i Venstres tre fraktioner. marts samme år døde admiral Andreas du Alligevel blev det Andreas du Piessis de Piessis de Richelieu efter længere tids blære- Richelieu, der kom til at lede regerings­ og nyresygdom. Begravelsen i Holmens forhandlingerne på kongens vegne helt Kirke i København blev, efter kongens per­ frem til den endelige kompromisløsning sonlige ønske, en statsmandsbegravelse af den 12. august 1909. Den dag så grev den stovte nordsjællænder. Holstein-Ledreborg sig nødsaget til at danne regering. Andreas du Piessis de Richelieu forblev i kulissen som kongens Storkapitalen træder i karakter nærmeste fortrolige rådgiver og vagthund Ved en selskabelig sammenkomst 1903 overfor det ny ministerium. hjemme hos admiral Andreas du Piessis de Andreas du Piessis de Richelieu følte sig Richelieu på Kokkedal Slot deltog også stærkt knyttet til Nordsjælland, hvilket kom proprietær A.C. Andersen-Vadgaard. Ef­ til udtryk på to vidt forskellige måder, dels ter middagen samledes damerne til bridge med udgangspunkt i Slangerup dels i Kok­ og sherry i salonen, mens herrerne med kedal Slot. cigarer, cognac og et slag mausel i herre­ Jernbanen til Slangerup var „hans” jern­ værelset „ordnede” verdenssituationen bane. Den skulle være porten til verden, i almindelighed og de økonomiske ud­ når den nåede Hundested, men også pro­ viklingsmuligheder i særdeleshed. På et vinsbyen Slangerup havde han tanker tidspunkt nævnte proprietær A. C. An­ for, dels ved hyppige besøg, dels gen­ dersen-Vadgaard sine jernbaneplaner for

82 admiral Richelieu, som med det samme firkantede holdning skyldtes bl.a. de tid­ tog projektet til sig som sit eget og be­ ligere omtalte forskellige planer om en gyndte at videreudvikle det i dagene jernbane fra Rungsted via Slangerup til derefter. Roskilde, som cirkulerede fra 1892 og i Jernbanen skulle forlænges til et punkt årene derefter. Man ønskede ikke, at ud­ ved Roskilde Fjord eller ved Isefjorden. viklingen i Nordsjælland blev trukket Frederikssund var i forslag, men Statsba­ væk fra Hillerød og til Slangerup-områ- nerne standsede øjeblikkeligt projektet, det, ja, måske helt ned til Roskilde. En da man ikke under nogen omstændighe­ Frederiksværkbane, der gik til Slange­ der ønskede en konkurrent på Frede­ rup, kunne jo risikere at trække grund­ rikssund. Dette på trods af, at admiral laget for banen fra Rungsted via Hille­ Richelieu udtrykkeligt havde gjort de­ rød til Roskilde bort til fordel for partementet opmærksom på, at Frede­ altemativforslaget om en bane fra Rung­ rikssund i sig selv var fuldkommen uden sted via Hørsholm, Birkerød og Jyllinge interesse for ham og hans projekt. til Roskilde. Det var industribyen Frederiksværk Alligevel dukkede der ustandseligt tan­ og havnebyen Hundested, det i virke­ ker op i erhvervskredse om at etablere en ligheden drejede sig om. Admiral jernbaneforbindelse fra Hundested via Fre­ Richelieu pegede alternativt på mulighe­ deriksværk til København, og her stod sta­ den af at lade jernbanen gå fra Slange­ dig flere muligheder åbne: Det kunne være rup til Skævinge og der flette med Hille- via Hillerød, via Frederikssund men helst rød-Frederiksværk Jernbane. via Slangerup, da dette ville betyde den Det faldt heller ikke i god jord hos Stats­ korteste og billigste forbindelse til Køben­ banerne. I øvrigt tilbød admiral Richelieu havn. efter sigende at købe Frederiksundsbanen Med tanke på admiral Richelieus dybe med henblik på nedlægning, og samtidig engagementer i rederierne ØK og DFDS at garantere forbindelse til Frederiksund fra står det helt klart, at det var Hundested, København via Slangerup. Men da der var det interessante sigtepunkt for jern­ Frederikssundbanen fra havde militær be­ banen fra København til Slangerup. Ad­ tydning, blev det ikke taget seriøst. miral Richelieu havde også hæftet sig ved, I 1897 var der blevet anlagt en delvis at jembanekoncessionen ikke indeholdt en privat jernbane fra Frederiksværk til Hille­ begrænsning i form af et på forhånd fast­ rød. Det lokale erhvervsliv nordvest for lagt slutpunkt. Det gjorde proprietær A.C. Hillerød havde dog oprindeligt haft tan­ Andersen-Vadgaard projekt særdeles at­ ker om en jernbane fra Frederiksværk med traktivt. direkte forbindelse til København via Fre­ Admiral Richelieu var en handlingens derikssund eller Slangerup. Hillerød by og mand, så et halvt jembaneprojekt var bedre Frederiksborg Amtsråd, som var domine­ end intet - i det mindste til en start. Der ret af politikere fra Hillerød, fik dog trum­ skulle nok vise sig en senere mulighed for fet igennem, at det alene skulle være en at „bygge videre” på jernbanen fra Slange­ lokal oplandsbane til Hillerød. rup til Hundested. Og stod det til admiral Årsagen til Hillerød kommunalbesty­ Richelieu, skulle banen i hvert fald ikke relse og Frederiksborg Amtsråds meget have permanent endestation i Slangerup.

83 Vognfabrikken „Scanias” originale sluttilbud 3ourn.-Xlr. — fra 1902 på vognlevering til KSB. Bemærk “ Celegtam-flrt.: Scanbia, Kanters. * de mange håndskrevne rettelser og tilføjelser. (Telefon Kr. 253. Tilbuddet blev accepteret og godkendt af Saltiers, ben 18’ December (go2 admiral Richelieu personlig. (FMJK arkiv.)

Herrer Ingeniører S a a b y e Lerche

Kjøbenhavn Idet vi med Tak erKjcnde Modtagelsen af ærede Forespørg­

sel af 6’ ds. tillade vi os at tilbyde at levere

2 3tk.Personvogne Il/lII Cl.med Toilet ---- a Kr. ^/3o. 2 " do Il/lII " uden do 5 " do III « " do 0 3 " Fost-Bagage & Kedelvogne ------IcISO-n 4 " lukkede Oodsvogne med Skruebremsc --- 7 jOO-

delige og tekniske Betingelser. jernbanekomitéerne og cand. jur. J. Dette Tilbud er kun bindende for den samlede Leverance og Munthe Bruun som repræsentant for de gjerne imødeseende en æret Ordre tegne vi Ærbødigst to store banker. J. Munthe Bruun var håndplukket af ad­ miral Richelieu i kraft af hans medejer­ skab af, og placering i bestyrelserne for hen­ holdsvis Privatbanken og Landmands­ banken. Men aktiekapitalen, hvor kom den fra? I det ny selskab indgik ingen af de tid­ ligere projekters investorer. Hillerød kunne heller ikke være et Investorerne tog det uhørte skridt at spe­ endepunkt, eftersom Statsbanerne alle­ kulere i forventninger til den stigning i ejen­ rede havde lagt deres „klamme hånd” domsværdierne, som de vidste, ville blive på dette sted - og nok havde Hillerød en følge af jernbaneanlægget! Den krea­ Slotssøen, men havneby var den ikke. tive idé til den særlige „jernbane­ Admiral Richelieu havde en vision, som grundskyld” var proprietær A.C. Ander­ han indtil videre holdt helt for sig selv. sen-Vadgaard alene, men admiral Ric­ helieu tog tanken til sig som sin egen. Det kan dog ikke udfra hverken protokollerne „Varm luft”, penge ogjernbane eller fra admiral Richelieus personlige kor­ 11903 etablerede Richelieu sammen med respondance afgøres med sikkerhed hvem proprietær A.C. Andersen-Vadgaard og af de to herrer, der fandt nøglen til at overretssagfører V. Amdrup Kjøbenhavn- omsætte idéen til virkelighed og kontant Slangerup Banen A/S - i daglig tale be­ investeringskapital. Måske blev det hele nævnt KSB. Bestyrelsesformand blev na­ diskuteret i herreværelset på Kokkedal Slot turligvis admiralen selv - en post han efter en store middag? beholdt helt frem til 1929, hvor kom­ Proprietær A.C. Andersen-Vadgaard munerne langs banen overtog selskabet. kunne i hvert fald dokumentere over for

84 lodsejerne langs den kommende jern­ jernbaneanlæg. Da de fleste nye bane, at overalt i landet, hvor der hidtil jernbaneanlæg, ligesom KSB, overvejs­ var blevet anlagt jernbaner, der var også ende kom til at forløbe gennem områ­ ejendomsværdierne steget voldsomt. der, hvor jord- og ejendomspriserne var Admiral Richelieu fik proprietær A. C. meget lave, fik den ny jernbaneskyld al­ Vadgaard-Andersen til at genoptage sine drig nogen større økonomisk betydning forsøg på at etablere en række lokale for andre end KSB. jernbanekomiteer langs strækningen. Med alle lodsejernes tilsagn i hus kunne Det lykkedes over al forventning, og der investorerne herefter låne de fornødne blev så indgået individuelle aftaler med anlægsmidler i de store banker. Det var hver enkelt berørt lodsejer. naturligvis de banker, som admiral Princippet i aftalerne var, at 30% af Richelieu selv ejede eller kontrollerede, den forventede værdistigning på en ejen­ der skulle yde lån mod at overtage ak­ dom skulle tilfalde jernbaneselskabet tieposter i jernbaneselskabet. som en indefrosset omvendt prioritet i Aktieselskabets kapital blev herefter ejendommen, når jernbanen en gang på­ officielt sammensat med et 1. prioritets­ begyndte driften. Prioriteten kunne kun lån på 700.000 kr. uden kautioner, men realiseres til jernbaneselskabet, såfremt med sikkerhed i jernbanegrundskylden. lodsejeren på et tidspunkt måtte ønske Privatbanken, hvor admiral Richelieus at sælge sin ejendom. ven og samarbejdspartner fra tiden ude Tidsgrænsen var 30 år, hvorefter priori­ i Østen, Axel Heide, var direktør, teg­ teten skulle indfries af jernbaneselskabet nede sig for 900.000 kr. i aktier også med betaling til lodsejerne. Lodsejerne mod sikkerhed i jernbanegrundskylden. havde således en risikofri mulighed for at Selvfølgelig spillede det også en rolle, redde sig op til 70% af en - måske - kom­ at H.N. Andersen via banken, på denne mende værdistigning på deres ejendom, og måde kunne række hånden ud til den jernbaneselskabet kunne bogføre nogle mand, der havde opbygget ØK ude i papirværdier, der kunne belånes i indtil 30 Østen. Tankevækkende måske at ar.o Landmandsbanken med Richelieus ven For KSB kom dette til at betyde en del og bestyrelseskollega, justitsminister P. småændringer i strækningsforløbet. For A. Alberti i spidsen indgik som næststør­ eksempel lykkedes det ikke at få lodsejerne ste aktionær med aktier for 600.000 kr. i Søborg med på idéen, så derfor kom jern­ ligeledes mod sikkerhed i jernbane­ banen til at slå et sving omkring Vangede, grundskylden. Frederiksborg Amtsråd der lå helt ude på kommunegrænsen. gav tilsagn om 80.000 kr. i støtte, men Den succesfulde frivillige ordning for tilsagnet ville først komme til eventuel jernbanegrundskylden ved KSB inspire­ udbetaling efter færdiggørelse af rede rigsdagspolitikeme til at indføre en lov jernbaneanlægget. Sognerådene i Farum, om jernbaneskyld gældende for hele lan­ Lynge-Uggeløse og Slangerup udstedte det. Fremover skulle alle lodsejere langs nye på admiral Richelieus foranledning ob­ jernbaner betale et løbende provenu på ligationer for tilsammen 30.000 kr. Herud­ 1,25% til stat, kommune eller private in­ over formåede admiral Richelieu sammen vestorer, som måtte have bekostet et nyt med proprietær A.C. Andersen-Vadgaard

85 at få en række private småinvestorer til med Thorvald Stauning i spidsen initia­ at tegne aktier for kr. 100.000 ligeledes tiv til at forbyde enhver form for mod sikkerhed i jernbanegrundskylden. jembanegrundskyld i Danmark. Da var Hertil kom så yderligere de direkte ind­ KSB også kort forinden blevet en kom­ tægter fra selve jernbanegrundskylden. munalt ejet jernbane. Politikere fra op­ KSB blev på denne måde Danmarks positionen mumlede lidt i det skjulte om til dato eneste jernbane, der var 100% et sælsomt sammentræf. privatfinansieret og privatejet. I dag ville Jernbanen blev anlagt og åbnet for tra­ vi vel nærmest karakterisere hele pro- fik i 1906. Entreprenør for anlægget var jektets økonomiske del som „en gang ingeniørfirmaet Winkel, Werner & Mad­ varm luft”, eftersom sikkerhedsstillelsen sen. Det var ingeniør A.C. Werner, der var en jernbanegrundskyld, som ingen personligt forestod projektledelsen. Værd kendte værdien på. Hertil kom, at ad­ at vide i den sammenhæng er, at ingeniør miral Richelieu via bankerne selv kon­ A.C. Werner hørte til inderkredsen om­ trollerede mindst 63% af aktierne. Ad­ kring admiral Richelieu. Med andre ord, miralen havde således ikke lagt egne intet blev overladt til tilfældighederne, når private penge „på bordet”, men var i admiral Richelieu trådte i karakter som kraft af sine selskabskonstruktioner den igangsætter. Mønstret var her nøjagtigt det faktiske ejer med den dominerende ind­ samme, som da han arbejdede sig op ude flydelse. Risikoen derimod, den var delt i Østen - sans for detaljerne og tanker på ud på de forskellige selskaber domine­ fremtidige muligheder. ret af admiral Richelieu og en række Selve anlægget blev udført så mini­ mindre private investorer. Det skal lige malistisk som muligt, da det lige fra star­ siges, at denne finansielle konstruktion ten var tanken, at jernbanen senere skulle var fuldt ud lovlig efter datidens sel­ udbygges til andet og meget mere end blot skabs- og banklovgivning. en skinnevej mellem hovedstaden og en Det var derfor ikke ganske uden grund, lille, lidt søvnig provinsby midt i Nordsjæl­ at man i samtiden beskrev KSB som land. „Admiralens Jernbane”. I øvrigt var den Jernbanens bygninger blev tegnet af ar­ eneste årsag til, at KSB skulle føre alle tre kitekt og ingeniør Thrue fra ingeniørfir­ vognklasser -1., 2. & 3. klasse - at admiral maet. Admiral Richelieu var imidlertid Richelieu kun ville befordres på 1. vogn­ ikke helt tilfreds. Bygningerne var rent ud klasse. Det var han vant til fra sin tid ude i sagt ikke imposante nok. Han lod derfor Østen. Der var, bogstaveligt talt, heller ikke den kendte jernbanearkitekt Heinrich andre passagerer ved KSB, der følte trang Wenck „tilrette” bygningerne, så de fik, til at løse billet til denne temmelig kostbare hvad admiral Richelieu kaldte „en smule fornøjelse. I øvrigt lå taksterne ved KSB stil”. KSB’s to endestationer, Slangerup helt frem til den kommunale overtagelse i Station og København Lygten, regnes i dag 1929 som de højeste per kilometer i Dan­ for at være blandt de fineste repræsentan­ mark. ter for Heinrich Wencks arkitektur - og de Tredive år senere forfaldt jernbane­ blev de sidste bygninger ved jernbanerne i grundskylden til betaling, men i 1930 tog Danmark præget af nationalromantikken. den socialdemokratisk-radikale regering Set med samtidens øjne var der tale om

86 flotte og gedigne bygninger, men samti­ enden af sporene. Richelieu havde i tan­ dig var de også gammeldags i deres kerne, at togene fra KSB på et tidspunkt formsprog. De talte præcis det magtens skulle føres videre til Københavns kom­ sprog, som admiral Richelieu ønskede mende nye, store hovedbanegård. Når at fremhæve, og som samtidig var en togene ankom til Lygten Station, skulle torn i øjet på Statsbanerne. For samti­ de til den tid vende og fortsatte via den var det også noget af en provoka­ Svanemøllen til Østerport. I øvrigt tog tion, at admiral Richelieu valgte at be­ Statsbanerne senere meget konkret disse nytte netop arkitekt Heinrich Wenck, tanker op i forbindelse med DSB’s pla­ der var DSB’s egen overarkitekt i pe­ ner for S-tog til Farum og Frederikssund rioden fra 1894 til 1921. i 1961. Stationen i Slangerup blev ikke Lygten Station på Nørrebro blev an­ anlagt som slutstation, men som kryds­ lagt som en traditionel sækbanegård - nings- og omladningsstation. Stationens altså med hovedbygningen på tværs for indkørselssignal var et dobbelt indkørsels-

Vassingerød Station 1954. Bemærk de „omvendte” vinduer, hvortil arkitekt Wenck havde hentet inspiration fra vennen og kollegaen Martin Nyrops tegninger til Københavns Rådhus , i øvrigt til stor irritation for admiral Richelieu. På bl.a. stationsbygningerne i Slangerup og København Lygten forlangte admiral Richelieu vinduerne „sat korrekt i huset”, hvilket herefter skete. (FMJK originalfoto.)

87 ELEVATION AND PLAN OF A 200 HP. DIESEL-ELECTRIC LOCOMOTIVE IN SERVICE BETWEEN COPENHAGEN AND FARUM

Teknisk snittegning af dieselelektrisk lokomotiv fra BMV Skibsværfts internationale salgsprospektfor lokomo­ tiverfra 1930. Lokomotivkonstruktionen var både teknisk avanceret og overordentlig driftsøkonomisk. Lokomotiverne Ml og M2 blev bestilt cf admiral Richelieu i 1928 og leveret til KSB i 1930. L1929 blev der bestilt to betydeligt større og meget kraftige maskiner, M3 og M4, som kom i drift i 1932. De to store ma­ skiner var tænkt til brug for dels store udfugtstog, dels internationale tog ad KSB’s spor. (FMfK arkiv.) signal, der kunne vise indkørsel for tog Strøm på togene såvel fra København som fra Hundested Indtjeningen ved banen fulgte konjunk­ - for selvfølgelig skulle jernbanen fort­ turerne, men over tid blev jernbanen en sætte til Frederikssund, Frederiksværk ganske indbringende forretning. På et og Hundested. Det havde, som tidligere tidspunkt i 1912 ønskede nogle af sel­ nævnt, aldrig været admiral Richelieus skabets bestyrelsesmedlemmer dog, at mening, at Slangerup skulle være ende­ man lukkede strækningen imellem Fa­ station. Signalet stod der i øvrigt helt rum og Slangerup, da man anså den for frem til 1955, hvor de 14 km spor mel­ urentabel og en belastning for selskabets lem Farum og Slangerup blev taget op. indtjening. Admiral Richelieu skar imid-

88 Nø gie tallene er hentet fra strækningen mellem MAIN LINE SERVICE København L (Lygten) og Farum. Delstræk­ OFA 450 HP. DIESEL-ELECTRIC LOCOMOTIVE ningen mellem Farum og Slangerup er om­ IN THE PERIOD FROM MARCH ht, 1930 TO MARCH 3lil, 1930

hyggeligt holdt udenfor beregningerne, da det THE THIS IS SHOWS OS THE FROST COVER OF THIS CATALOGUE ringe spor mellem Farum og Lindholm ville GENERAL VIEW, ELEVATION ASD PLAN OF THE LOCOMOTIVE ARE SHOWN ON PACES x AND :i trække tallene i en forkert retning rent salgs­ mæssigt. (FMJK arkiv.) Km travelled 10,406 km Mean train weight 166 tons Maximum running speed ______.... 80 km'h Total fuel oil consumed 9,145 kg Total gross ton km 1,727,396 ton km Fuel oil per gross ton km 5.3 g

lertid igennem og fastholdt strækningen fremsat med jævne mellemrum. Første i sin fulde længde. Hans synspunkt var gang så tidligt som 1908, dvs. længe før de jo, at man tværtimod skulle tilstræbe at første københavnske S-tog begyndte at rulle få KSB ført videre til en havn ved Ise- i 1934. Planer og visioner fortsatte med at fj orden eller Kattegat. dukke op i en uendelighed helt frem til luk­ Trafikkommissionens betænkning i ningen af det yderste stykke af banen 1939 viste, at banens persontrafik­ mellem Farum og Slangerup i 1954. Ikke intensitet var størst blandt vore danske nok med det, et helt årti derefter blev privatbaner. Med andre ord, trafik­ der seriøst arbejdet med planer om elek­ grundlaget for KSB var så rigeligt i or­ trisk jernbanedrift på strækningen - og den. stadig med tanker på Frederikssund Tanker om elektrisk drift på KSB blev frem for Slangerup.

Grcfisk stræknings­ gengivelse for KSB Kø­ benhavn L til Farum, der dokumenterer lokomotivtypens fremra­ gende ydeevne. Også i denne del af B&JVs in­ ternationale salgsmate­ riale for de dieselelek­ triske lokomotiver ville delstrækningen mellem Farum og Slangerup trække i den forkerte ret­ ning, hvorfor den er udeladt. (FMJK arkiv.)

89 Fælles for de mange planer om at sætte På samme tid eksperimenterede ad­ strøm på togene til Slangerup var dog, at miral Richelieus B&W Skibsværft også jernbanens egen ledelse aldrig udtrykte med diesel-elektriske lokomotiver, og noget som helst officielt ønske om elektrisk det lykkedes også at få sat en konkur­ drift. Ikke engang „Udvalget af 1923”, som rencedygtig produktion af avancerede Rigsdagen og Københavns Borgerrepræ­ lokomotiver i gang. sentation havde fået nedsat med henblik på bl.a. elektrificering af KSB, ønskede admiral Richelieu at være repræsenteret i. En admiral som bykonge Hans holdning var krystalklar: Ønskede Hvor folkeviddet i hovedstaden hævdede, andre at ændre på hans jernbane, så var at riget blev regeret fra Kokkedal Slot af de da velkomne til det - blot de selv be­ admiral Richelieu i kraft af hans økono­ talte. Da Statsbanerne samtidig ønskede miske og politiske indflydelse, så kunne netop KSB hen „hvor peberet gror”, blev man med mindst samme ret hævde, at ad­ selskabet da heller aldrig reelt inddraget i miral Richelieu i hvert fald styrede enhver de mange planer og projekter for udvik­ udvikling i Slangerup. Intet forbigik ling af den københavnske infrastruktur før admiralens opmærksomhed, og alt i den efter 2. verdenskrigs afslutning. Men lille provinsby havde han afgørende ind­ man skal ikke tage fejl - admiral Richelieu flydelse på. På mange måder står det arbejdede selv med tanker om elektrisk moderne Slangerup derfor i gæld til ad­ drift, men det ønskede han ikke at ind­ miral Richelieu for den stationsby­ drage hverken offentligheden eller Stats­ udvikling, han formåede at sætte i gang. banerne i. Admiral Richelieu var dog en Allerede i begyndelsen af 1920’erne diskretionens og diplomatiets mester, og havde admiral Richelieu påbegyndt for­ han optrådte aldrig som dominerende skellige sonderinger i udlandet med hen­ personlighed i Slangerup. Alt foregik på blik på mulig elektrisk drift. Tanken var nydeligste vis gennem hans protegé, sta­ selvfølgelig at optimere økonomien, men tionsforstander N.P.E. Blangsted, der også at undersøge mulighederne for samtidig var sognerådsformand i byen. trækkraftenheder til store tog på spinkle Admiral Richelieu havde personligt spor. Eftersom KSB kun gik til Slangerup, „hentet” N. P. E. Blangsted fra valgte admiral Richelieu at afvente dels Frederiksværkbanen, da man jo forventede, Statsbanernes første erfaringer, dels for­ at KSB skulle overtage denne bane. Man handlingerne med Hillerød-Frederiksværk kan derfor beskrive admiral Richelieu som Jernbane om et samarbejde med - eller Slangerups diskrete bykonge. eventuel overtagelse af - denne jernbane. Den gode stationsforstander N.P.E. Hertil kom yderligere en planlagt sammen­ Blangsted opnåede i øvrigt den særprægede fletning i Slangerup mellem KSB og stats­ ære mange år senere at blive karikeret i banen den Midtsjællandskejembane og en Saga Studios folkekomedie „Fra den gamle række uafklarede forhold i forbindelse med Købmandsgaard” fra 1951. Efter sigende en mulig indførelse af KSB via Svane- blev instruktøren, Svend Methling, inspi­ møllen til Københavns nye hovedbanegård reret til at tegne denne filmkarikatur af - herunder betalingsspørgsmålet. N.P.E. Blangsted af det lokale folkevid i

90 De moderne tider nåede også Slange­ rup, hvor sognerådene i Slangerup By og Slangerup Land i 1904 drøftede mu­ lighederne for at få elektricitet til områ­ det - et københavnsk firma havde tilbudt de to små sognekommuner at udnytte vandkraften i Græse Å ved Hauge Mølle. Desværre lykkedes det ikke at finde tilstrækkeligt med investorer til projektet, så borgerne i Slangerup og omegn fortsatte dagliglivet i petroleumslampemes skær i endnu et tiår. Via stationsforstander og sogneråds­ formand N. P. E. Blangsted tog admiral Richelieu i 1914 initiativ til at finansiere et elektricitetsværk i byen. Her var admira­ len på kendt grund, idet en af hans største successer ude i Østen netop havde været oprettelsen af elektricitetsværker. Model­ len for oprettelsen af værket var også den Stationsforstander H. V.R. Andersen, Slange­ samme som i Bangkok, hvor det i Bang­ rup, 1954. Slangerup har kun heft to stati­ kok var gennem ingeniør Aage onsforstandere. Den legendariske N.P.E. Westenholz, at admiral Richelieu kom Blangsted, som admiral Richelieu hentede til at sælge strøm til byen, så blev det i fra Hillerød-Frederiksværk Jernbane i 1906, og fra 1947 H.V..R. Andersen. (FMJK origi­ Slangerup gennem N.P.E. Blangsted, at nalfoto.) han kom til at sælge strøm til. Værket i Slangerup begyndte at levere jævnstrøm i løbet af august måned 1914. De fleste andre steder i Nordsjælland gik man omkring 1920 over til den mere øko­ nomiske vekselstrøm, blot ikke i Slangerup, Slangerup, sådan som Svend Methling for her var det admiral Richelieu, der stil­ oplevede det i „Slyngelstuen” på Slan­ lede betingelserne. gerup Gjæstgivergaard. NESA, Nordsjællands Elektricitets- og Sporveis Aktieselskab, havde adskillige gange forsøgt at komme ind på markedet i Med sporvogn til Slangerup Slangerup og omegn, men uden resultat. Netop „sporvognssagen” viser måske bedre Admiral Richelieu havde intet imod vek­ end andet, hvilken kolossal indflydelse ad­ selstrøm, tværtimod. Men admiralen øn­ miral Richelieu fik på Slangerups udvik­ skede selvfølgelig ikke NESA som leveran­ ling. I årene omkring århundredskiftet be­ dør. NESA var jo samtidig en konkurrent gyndte det at blive almindeligt med med omfattende elektrisk sporvejsdrift i Kø­ elektricitet rundt omkring i det ganske land. benhavnsområdet. Ydermere havde NESA

91 Indkørsel til Hareskov Station og Savværk fra nord sommeren 1960. Bortset fra perron­ belysningen er sceneriet uændret fra privatbane tiden. (FMfK originalfoto.) tilbudt Slangerup en elektrisk hurtig- - som eventuel tredje etape - helt til Slan­ sporvej direkte til Jarmers Plads i Kø­ gerup og Frederikssund. benhavn. Først i 1932 - fire år efter den Sidste gang, det rumlede med forslag om kommunale overtagelse af jernbanen sporvogne til Slangerup, var i 1965 umid­ 1929 - nåede man frem til et forlig med delbart efter, at foreningen bag det nu­ NESA, der bl.a. indebar en erklæring værende „Sporvejsmuseet på Skjolde­ om, at der aldrig måtte indføres elektrisk næsholm” var blevet stiftet. Foreningen sporvognsdrift til Slangerup. søgte efter steder, hvor man kunne køre Alligevel dukkede der konkrete planer med historisk sporvejsmateriel, og helst op om en hurtigsporvej ad KSB’s spor både i eller nær København. Et af de første i forbindelse med lukningen af delstræk­ forslag gik på at anlægge et spor ad den ningen fra Farum til Slangerup i 1954 og nedlagte KSB’s tracé fra Slangerup og i påny i 1958, hvor Gladsaxes daværende retning af Farum - alternativt ad den al­ borgmester, Erhard Jacobsen, ønskede drig færdigbyggede Midtsjællandske sporvogne ad KSB’s spor først til Glad- Jernbanes tracé fra Slangerup til Frede­ saxe, derfra videre til Værløse og til slut rikssund. Foreningens aktivister mødte

92 ikke lokal opbakning, tværtimod, hvor­ Besættelsesårenes hårde slid 1940-45 efter man hurtigt vendte sig mod andre tog reelt livet af privatbanen, og spor og muligheder. materiel var udslidt. Statsbanerne over­ tog KSB i 1948 med henblik på i etaper at ombygge den til elektrisk S-togstrafik. Planer om S-tog Banen viste en pæn udvikling som Vedligeholdelse af spor og materiel på pendlerjernbane, så der var på ingen KSB blev der aldrig gjort noget særligt ud måde tale om en permanent lukning af af. Det var selvfølgelig under henvisning delstræk- ningen. Driften mellem Slan­ til de uendeligt mange planer og projek­ gerup og Farum blev dog indstillet den ter, der altid blev arbejdet på omkring ba­ 22. maj 1954. Det var ikke længere for­ nen. Admiral Richelieus holdning var, at svarligt at fremføres personførende tog „man ikke skulle kaste gode penge efter over strækningen. dårlige”, hvilket måske tydeligst kom til ud­ Også de særprægede og nu godt brugte tryk allerede i årene 1906-11, hvor de kø­ diesellokomotiver bygget på admiral benhavnske banegårdsforhold skulle æn­ Richelieus B&W skibsværft i København, dres. Selvfølgelig ønskede admiral var blevet vanskelige og kostbare at holde Richelieu, at KSB skulle føres helt ind til i driftsklar stand efter mange millioner ki­ Københavns ny hovedbanegård, men så­ lometers kørsel. Statsbanerne havde ikke fremt privatbanen for egen regning længere noget erstatningsmateriel, der skulle bekoste denne indføring, så havde kunne køre i det nedslidte spor. En mid­ han ingen garantier for, at Statsbanerne lertidig lukning var derfor uundgåelig - ikke ville ekspropriere strækningen, for også selvom bl.a. banens godskunder og selv at benytte den og herefter at op­ Lynge-Uggeløse sogneråd protesterede kræve betaling fra KSB for brugen af kraftigt. netop det spor, han selv havde bekostet. Delstrækningen Farum-Slangerup Admiral Richelieu foretrak at „se ti­ skulle i 1954, som nævnt, ikke nedlæg­ den an” og lade Statsbanerne selv frem­ ges permanent. Arealerne skulle ryddes komme med et tilbud til KSB om benyt­ og klargøres for at henligge „reserveret” telse af Statsbanernes spor i stedet for. til senere S-togsdrift. Planen var, at S- Den konkrete linjeføring interesserede toget i 1961 skulle nå fra Københavns ikke admiralen - kun prisen for at be­ Hovedbanegård som tunnelbane under nytte et sådant spor. Han havde med bl.a. søerne og Nørre-brogade til Nør­ andre ord præcis samme holdning som rebro Station og derfra til Farum, i 1964 i forbindelse med de mange udefra kom­ fra Farum til Slangerup og endelig i 1971 mende planer om elektrisk drift på KSB. fra Slangerup til Frederikssund. Det I 1930’eme, hvor DSB tog de første S- kom imidlertid til at gå ganske anderle­ togsstrækninger i brug, blusser diskussio­ des. Lovgivningen ændrede på udbyg­ nerne op på ny omkring KSB og elektrisk ningstakten i hovedstadsområdets infra­ drift til Farum og eventuelt helt til Frederiks­ struktur, og såvel Hovedstadsrådet som sund, men der blev ikke taget konkret poli­ det senere Hovedstadens Udviklingsråd tisk stilling til idéerne og forslagene hverken greb begge tilbage til den såkaldte på Rigsdagen eller lokalt langs banen. „Fingerplan” fra 1948.

93 Rangering i Farum 1950 med G-632, bygget på Breda-værkerne i Italien i 1900. Et af somme­ rens store udflugtstog til Hareskov gøres klar til at returnere mod København. (FMJK original- foto.)

Grundtanken bag fingerbyplanen var, „finger” faldt dog ud af det endelige infra- at der alene må ske en by- og erhvervs­ strukturforslag med henvisning til, at mæssig udvikling i selve København og Frederikssundfingeren ellers ikke „havde en ud langs de fem „byfingre” i retning af chance”. Hertil kom, at også en række henholdsvis Køge, Roskilde, Frederiks­ lokalpolitikere i Hillerød afviste den sjette sund, Hillerød og Helsingør; ingen ud­ finger. De så, og sikkert med rette, admi­ vikling imellem eller på tværs af „fing­ ral Richelieus vision om en jernbane Kø- rene”. Dermed bortfaldt endnu en gang benhavn-Farum-Slangerup-Frederiks- også mulighederne for skinnebåren tra­ værk-Hundested få ny aktualitet ved en fik imellem og på tværs af de såkaldte sådan sjette „finger”, hvorved Hillerøds byfingre. udviklingsmuligheder på sigt kunne I øvrigt foreslog fingerbyplanens vise blive truet. fædre i 1948 „en hånd med seks fingre”. Langt om længe kom S-toget så til Fa­ Den sjette „finger” skulle dække området rum fra København via Svanemøllen i fra København over Værløse, Slangerup, 1977 og i 1989 fik Frederikssund sit S- Frederiksværk til Hundested. Denne tog, men ad den gamle Frederikssund-

94 bane, og altså ikke via Slangerup, der sen, er det siden kommet frem, at man nok lå som et tusindårigt vejkryds i bittert fortrød sin „uopmærksomhed”. Nordsjællands geografiske midtpunkt, Da planerne om S-togsdrift til Frederiks­ men tilfældigvis også imellem to politi­ sund via Farum og Slangerup skulle ud ske byfingre. af mølposen i 1961, kunne man blot I Farum „glemte” man alt om at lade konstatere, at det ikke længere var mu­ jembanearealeme nord for stationen for­ ligt at reetablere den oprindelige stræk­ blive urørte efter lukningen i 1954 af dels­ ning fra Farum til Slangerup. trækningen fra Farum til Slangerup. En anden linjeføring fandt alle parter Tværtimod var man i Farum særdeles på daværende tidspunkt for kostbar. hurtige til at bygge boligblokke henover Eneste alternative linjeføring havde væ­ tracéet, hvilket man gjorde uden at gøre ret nord om Farum og gennem Farum Statsbanerne opmærksom på, at man Kaserne, men det ønskede Forsvarsmi­ havde „solgt” nogle DSB-arealer. Fra in­ nisteriet ikke, da man dengang havde terne og centralt placerede kilder i DSB, planer om at udvide de militære aktivi­ bl.a. sekretariatschef Kaj Aamot Han­ teter i dette område.

Da Farum blev by. Luftfoto fra 1952 med stationen og jernbanen som det dominerende cen­ trum. (FMfK arkivfoto.)

95 Admiral Richelieus vision Frederikssund via Slangerup og Skæ­ Året 1908 udviklede sig til at blive et vinge til Frederiksværk var en smule rent anno horribilis for admiral kortere, men ville samtidig „frede” stats­ Richelieu. Det var året, hvor vennen og banen København-Frederikssund. Risi­ forretningspartneren, justitsminister P. koen var, at staten derved kunne blive A. Alberti blev afsløret i at have speku­ en ubehagelig konkurrent, såfremt sta­ leret med bl.a. offentlige midler i et om­ ten valgte en „Esbjerg-løsning” i Frede­ fang, som siden hen skulle vise sig at rikssund havn, altså at staten, som i Es­ blive Danmarkshistoriens største bjerg i 1868, gik ind og for skattekroner svindelsag. Det ramte admiral Richelieu anlagde en stor statshavn med personligt, da admiralen altid havde tilsluttende statslig finansieret infrastruk­ anset P. A. Alberti for at være en glim­ tur. Det var bestemt ikke i hverken ad­ rende økonom og ofte havde diskuteret miral Richelieus eller de ledende økonomiske transaktioner med ham. finanskredses interesse. Tværtimod Admiral Richelieu følte tydeligvis, at både mente admiral Richelieu fortsat, at en­ hans autoritet i finanskredse og hans al­ ten skulle KSB overtage statsbanen til mindelige omdømme havde lidt et alvor­ Frederikssund og nedlægge den, eller ligt knæk. Der skulle skabes en ny succes, også skulle der skabes lige vilkår for og det kunne ikke gå hurtigt nok. konkurrence med statens jernbaner og På baggrund af jernbaneloven af 27. anden infrastruktur. maj 1908 kunne der nu bevilges eneret til - Admiral Richelieu anså det for at være og bygning af - en jernbane mellem Fre­ både en god investering og et princip, at deriksværk og Hundested. Admiral det private erhvervsliv skulle kunne op­ Richelieu havde, med sine store og afgø­ bygge en infrastruktur med jernbaner, rende vigtige interesser i både rederiet havne og skibsruter som alternativ til den DFDS og B&W Skibsværft, brug for havne­ statslige infrastruktur. Murbrækkeren til adgang udenom staten. Heri blev han støt­ dette skulle være KSB, der med sit ud­ tet af en samlet københavnsk finans­ gangspunkt i landets hovedstad og et kom­ verden, og han tog derfor sit projekt fra mende slutpunkt ved jorden eller havet, 1903 om en jernbaneforbindelse fra kunne skabe den fysiske sammenkæd­ København via Farum og Slangerup til ning mellem nogle af de virksomheder, Hundested op fra skrivebordsskuffen. som admiral Richelieu selv dominerede Admiral Richelieu forhandlede med - i første række BScW Skibsværft og re­ interessenterne bag jernbaneplanerne om deriet DFDS alt selvfølgelig finansieret at opnå en anlægs- og driftsoverenskomst via admiral Richelieus bank, for KSB til strækningen Slangerup-Frede- Landmandsbanken. Grundholdningen riksværk-Hundested. En naturlig linjeføring var, at „den som har evnen, han har ville være via Frederikssund, men af poli- også pligten“ - i dette tilfæl-de til at bryde tisk-taktiske årsager mente admiral statsmonopolet på infrastruktur og uden­ Richelieu ikke, at det skulle frem for tid­ rigshandel. ligt. Det kunne få Statsbanerne til at inte­ Sagen trak imidlertid ud, og det lykke­ ressere sig for sagen, hvilket ikke måtte des endnu en gang for Hillerød by og ske. Den alternative linjeføring udenom Frederiksborg Amt at majorisere en be­

96 slutning igennem, der forhindrede en anså i de kredse det statslige Esbjerg for ekspansion for KSB. Hillerød-Frederiks- et forsøg på at holde det private er­ værk Jernbane fik anlægs- og drifts­ hvervsliv borte fra landets infrastruktur overenskomsten for jernbanen mellem og fra de givtige eksportmarkeder. Det Frederiksværk og Hundested. „monopol” lagde admiral Richelieu, som Hillerød-Frederiksværk Jernbane var nævnt, aldrig skjul på, at han for næsten blevet anlagt i 1897 som en, stort set, pri­ enhver pris ønskede brudt hurtigst mu­ vat jernbane. Det oprindelige ønske fra ligt både af principielle politiske grunde Frederiksværkområdet havde været en jern­ og af private erhvervs-økonomiske år­ bane fra Hundested via Frederiksværk og sager. Slangerup til København, men Hillerød Byråd og Frederiksborg Amtsråd under­ kendte det lokale erhvervslivs ønsker, og Nattog til Stockholm fik trumfet igennem, at jernbanen skulle I de første år efter 1. verdenskrig 1914-18 gå til Hillerød som en lokal oplandsbane. var væksten i København efterhånden ble­ Ved at tildele Hillerød-Frederiksværk vet så voldsom, at byen nu var en alvorlig Jernbane driftsoverenskomsten var man trafikal flaskehals. DSB begyndte derfor at sikker på, at „intet ville gå fra Hillerød”, realisere et projekt, hvor transittrafikken og at den magtfulde admiral Richelieu og skulle ledes udenom København, hvilket alt hans „københavneri” blev holdt uden­ ville øge den samlede trafikkapacitet og for enhver indflydelse. Hundested-Frede- give yderligere udviklingsuligheder i Kø­ riksværkjernbane forblev således en lokal benhavnsområdet. Statsbanernes anlæg af oplandsbanen for Hillerød på trods af det den Midtsjællandske Jernbane blev påbe­ lokale erhvervslivs fornyede protester. gyndt i 1922. Strækningen skulle gå fra fær­ Strækningen mellem Frederiksværk og gerne i Helsingør via Hillerød, Slangerup, Hundested blev indviet i 1916. Frederikssund, Ringsted, Næstved og her­ Den dybereliggende årsag til, at man fra dels til udskibningshavnen i Karrebæks­ opfattede selskabet KSB som en reel trus­ minde, dels ad eksisterende forbindelse til sel var, at man så dette jernbane­ Gedser og Berlin. aktieselskab som et skalkeskjul for Dan­ Målet var direkte tog mellem Stockholm marks største private erhvervsvirk­ og Berlin via bl.a. Slangerup. Jordarbej­ somheder, eksempelvis Landmands­ derne ved Skjoldnæsholm på Midtsjælland banken, Privatbanken, rederierne ØK blev de største jordarbejder i Danmarks­ og DFDS og B&W Skibsværft. Der var historien siden anlægget af Dannevirke. også et påfaldende sammenfald i besty­ Kun Storebæltsbroen og Øresundsbroen relsesposter - især gik navnet admiral har siden overgået midtbaneanlægget. I det Andreas du Piessis de Richelieu igen på hele taget var midtbaneprojektet både stort nøgleposterne. Mistanken var næppe tænkt og stort anlagt. Ingen niveau­ heller ubegrundet, for en række ledende krydsninger men viadukter og dæmninger finansmænd udtalte sig ofte til pressen bygget efter militære forskrifter og med om det forkastelige i, at den danske stat færrest mulige kurver i så stor kurveradius i 1868 havde valgt at bygge en hel ny som muligt. Hertil kom selve perspekti­ „statsby” og „statshavn” i Esbjerg. Man verne for trafikken: En efter den tids må­

97 lestok højklasset international trafik­ ligt fra 1914 - i herreværelset på Kokke­ korridor af europæisk betydning! dal Slot - og frem til admiral Richelieus 1928 blev strækningen fra Næstved til død i 1932. Frederikssund taget i brug og byggeriet af HFHJ’s delstrækning fra Skævinge via den resterende strækning påbegyndt. Alle Harløse til Hillerød gik gennem et meget de store og meget omfattende jordarbejder, tyndt befolket landbrugsområde. Hertil hele tracéet og alle viadukter blev fuldført, kom, at den samlede rejsetid mellem Fre­ og sporlægningen fra Frederikssund i ret­ deriksværk og København var håbløst lang. ning af Slangerup påbegyndt. I Slange­ HFHJ’s bestyrelse fulgte gennem årene rup bekostede sognerådet, at man tog vin­ vågent med i de mange planer og idéer gerne af møllen, så de ikke ved togenes omkring KSB. Hvad var vel mere nærlig­ rystelser kunne risikere at falde ned på spo­ gende end at søge samarbejde mellem disse rene. Ingen nævnede noget om, at vingerne to private jernbaneselskaber? alligevel var rådne og under alle omstæn­ C. Johannes Kuhlmans tanke var at ned­ digheder skulle tages ned. lægge strækningen mellem Skævinge og Imidlertid lykkedes det ikke DSB og Hillerød og i stedet føre HFHJ det kortere admiral Richelieu at komme overens om stykke fra Skævinge til det kommende en betalingsmodel for de nødvendige spor­ jembaneknudepunkt i Slangerup. Derved forlægninger, forbindelsesspor og store eks­ kunne man forenkle basisdriften på tra rangerarealer i Slangerup. Først efter Frederiksværkbanen, og man ville opnå en den kommunale overtagelse af KSB i 1929 tidsbesparelse på 30% i rejsetiden til Kø­ kom der for alvor gang i forhandlingerne benhavn. og en skrabet „minimumsløsning” løsning En driftsoverenskomst med KSB lå der­ blev fundet. Arbejderne blev udført, og for lige for ud fra rationelle driftsøkonomi­ også Hillerød station blev væsentligt ske overvejelser. Men nok så interessant, ombygget, og sporarealerne stærkt udvi­ man ville opnå forbindelse til det interna­ det. Man stilede efter en international ind­ tionale jernbanenet nu, hvor sidste del af vielse ved overgang til sommerkøreplanen DSB’s Midtsjællandske Jernbane var un­ i maj 1937, hvor strækningen skulle overgå der bygning. Både admiral Richelieu og fra sjællandsk regionalbane til højklasset in­ C. Johannes Kuhlman ønskede, at man ternational jernbane. Men det skulle gå investerede i en jernbanefærge på den ny ganske anderledes. Hundested-Grenå linje. Admiral Richelieu havde for år tilbage haft planer om på sit Eksprestog til Trondheim B&W Skibsværft at bygge en sådan færge, I løbet af 1920’erne begyndte trafiktallene som så skulle sejle under admiral Richelieus at falde betænkeligt på Hillerød-Frederiks- DFDS-flag til et punkt i Jylland - helst værk-Hundested Jernbane (HFHJ). Med Grenå. Så ville man kunne køre interna­ den dynamiske og karismatiske driftsbesty­ tionale tog København - Farum - Slange­ rer C. Johannes Kuhlman i spidsen, be­ rup - Frederiksværk - Hundested - Grenå - gyndte man at overveje stadig mere og Ålborg - Frederikshavn - Oslo - Trondheim mere utraditionelle løsninger. Admiral og herfra foretage udskibning til Færøerne, Richelieu og C. Johannes Kuhlman var i Island, Grønland og U.S.A. Den monopol­ øvrigt personligt bekendte og mødtes jævn­ lignende statslige handel på Nordatlanten

98 ville endelig kunne brydes. Et i samti­ riksværk. C. Johannes Kuhlman havde den både overvældende og visionært per­ fulgt levende med i admiral Richelieus spektiv sammenholdt med det stort intense bestræbelser på, at hans selskab, tænkte midtbaneprojekts internationale KSB, skulle opnå driftsoverenskomsten tog Stockholm-Berlin. for strækningen til Hundested og efter­ De visionære planer var langt fra gre­ følgende tillige for HFJ. Tilsyneladende bet ud af den blå luft. Admiral Richelieu blev C. Johannes Kuhlman allerede på var helt på „hjemmebane”. Han byggede dette tidlige tidspunkt både fascineret af skibe på B&W og lod dem sejle under admiral Richelieus person og af hans DFDS-flag, jernbanemateriellet skulle selv­ visionære projekter. sagt også bygges på B&W Skibsværft, hvor Forgængeren i stillingen som driftsbesty­ admiral Richelieu for længst havde fået rer for HFJ havde været obersdøjtnant Fre­ skabt en produktionsafdeling for lokomo­ derik Rasmussen, der havde ledet jernba­ tiver, med særdeles konkurrencedygtige og nen, som var det hans personlige, militære teknisk set meget avancerede diesel­ kompagni. Kodeordene havde været disci­ elektriske lokomotiver. Alt blev finansieret plin, orden og forsigtighed, vidsyn og ny­ via admiral Richelieus bank, Landmands­ tænkning var ukendte begreber. banken. Med G. Johannes Kuhlman fik HFJ en Selvfølgelig kunne man genaktualisere langt mere dynamisk og udadvendt leder en jernbanefærge Hundested-Grenå, og end oberstløjtnant Frederik Rasmussen hvad var vel mere nærliggende end, at nogensinde havde været. Det blev C. Jo­ admiral Richelieu kunne lade rederiet ØK, hannes Kuhlman, der ved idérigdom og hvori admiral Richelieu via H. N. Ander­ vedholdenhed ikke fik vendt udviklingen sen og Privatbanken også havde interes­ for HIJ. Det var også ham, der gennem­ ser, sejle fra Trondheim til Færøerne, Is­ førte nogle af de største fornyelser ved land, Grønland - og U.S.A, for den sags privatbanerne i Danmark. C. Johannes skyld. Kuhlman blev en foregangsmand inden­ Omladningspunktet skulle placeres i for så forskellige felter som motormateriel, Slangerup, for dels ville jernbanerne krydse køreplantilrettelæggelse, logistik og hinanden her, dels lå Slangerup i Nord­ jembanedriftsøkonomi. Hertil kom hans sjællands geografiske midtpunkt og ikke sikre blik for sideaktiviterne som f.eks. mindst var alting - og især jord - billigt i jernbanefragt viderebefordret på banens denne lille provinsby. egne lastbiler, en omfattende rutebildrift som supplement til jernbanedriften o.m.a. Driftsbestyrer med indflydelse En enkelt sag lykkedes dog ikke for C. Johannes Kuhlman kom til Hillerød- C. Johannes Kuhlman. Det var samar­ Frederiksværk Jernbane (HFJ) den 1. ja­ bejdet med admiral Richelieus KSB med nuar 1915 fra en stilling som ingeniør ved direkte jernbanespor via Slangerup til Statens tekniske Tilsyn med Privatbaner. København. På dette område måtte de Han var på daværende tidspunkt udlånt begge til sidst melde pas overfor et stejlt fra Statens tekniske Tilsyn med Privatba­ Frederiksborg Amtsråd og bystyret i ner som ledende ingeniør ved anlægget af Hillerød. C. Johannes Kuhlman måtte jernbanen mellem Hundested og Frede­ nøjes med direkte tog fra København via

99 Driftsbestyrer ved Hillerød-Frederiksværk- Hundested Jernbane (HFHJ) Cand. Polyt C. Johannes Kulman. (Efter Danmarks Jernba­ ner, Historisk og Biografisk Haandbog, 1933.)

mokratiske politikere på Rigsdagen kunne imidlertid af principielle årsager ikke acceptere, at en privatbane skulle overtage en statsbanestrækning. Det blev således ved forslaget. På ny i 1938 i forbindelse med planlæg­ ningen af en forlægning af Hillerød-Fre- derikssund-HundestedJembanes (HFHJ) strækning mellem Skævinge og Hillerød fremsatte C.Johannes Kuhlman tanker om jembanefællesskab med KSB. Ved et møde med en af de større lodsejere langs stræk­ Hillerød til Frederiksværk og Hunde­ ningen, Borup Andelsmejeri, nævnte C. sted. Johannes Kuhlman muligheden for, at Alligevel forsøgte C.Johannes Kuhlman HFHJ kunne overtage den nu kommu­ sig dog to gange med konkrete forslag til nalt ejede KSB og enten skabte en spor­ jernbanedrift med Slangerup i fokus. forbindelse Skævinge-Borup-Gørløse-Slan- Første gang var i forbindelse med de gerup eller i to tempi sporlægge tracéet til officielle drøftelser om den Midtsjællandske den nu nedlagte Midsjællandske Jernbane Jernbanes fremtid i 1933-34, hvor man med et lidt billigere spor, end det Statsba­ overvejede at udskyde færdiggørelsen af nerne havde planlagt. Første strækning den sidste delstrækning, nemlig stræknin­ skulle være fra HFHJ’s kommende nye spor gen fra Frederikssund til Hillerød, hen­ i Brødeskov (Nørre Herlev) til Slangerup. holdsvis overvejede en midlertidig lukning Næste strækning skulle være fra Slangerup af hele den Midtsjællandske Jernbane. Da til Frederikssund. Heller ikke disse tanker fremsatte C. Johannes Kuhlman forslag vandt opbakning i København, eller for om, at Frederiksværkbanen overtog hele den sags skyld i Hillerød eller Frederiks­ driften af den Midtsjællandske Jernbane. borg Amtsråd, tværtimod. Forudsætningen var dog, at staten færdig­ C.Johannes Kuhlman trådte først til­ gjorde strækningen Frederikssund-Hille- bage fra driftsbestyrerposten efter 43 års rød, men eventuelt med en lettere og billi­ dynamisk tjeneste i 1958. Grunden var et gere sportype end den oprindeligt svigtende helbred, men for de danske pri­ planlagte. Fagbevægelsen med Arbejds­ vatbaner står han som en af pionererne, mands-forbundet i spidsen og de socialde- når det drejer sig om nytænkning m.h.t.

100 materiel, sideaktiviteter og driftsøko­ en overdragelse af hele selskabet til dem. nomi. Det skal så tilføjes, at der i nogle af kom­ munerne - først og fremmest Gladsaxe Kommune - gennem nogle år havde været Admiralen reber sejl voldsom utilfredshed med banens drift. Nok havde året 1908 med finansskandalen Man mente ganske enkelt ikke, at der blev omkring justitsminister P. A. Alberti været taget tilstrækkelige hensyn til borgernes et anno horribilis for admiral Richelieu, ønsker og krav. men det var tillige året, hvor admiral Årsagen til konflikten var simpel. KSB Richelieu blev bestyrelsesformand i skulle som privat virksomhed forrente Landmandsbanken - en bank på vej frem i investeringskapitalen optimalt, hvilket be­ dansk erhvervsliv. tød, at der kun kørte tog hvor og hvornår, Desværre for admiral Richelieu viste det det kunne betale sig. KSB’s synspunkt var, sig også at være en bank, der ekspande­ at ønskede kommunerne - eller andre for rede alt for hurtigt og på et for usikkert den sags skyld - øget service, så kunne de grundlag. Banken krakkede i 1922 og rev bare „betale ved kasse 1”, så ville de kunne mange af erhvervslivets „store” med sig i få ligeså mange tog, de ville. faldet. Herunder mange, som havde stolet Forhandlingerne lykkedes og overdragel­ på admiral Richelieus rådgivning. sen fandt sted i 1929. Det skal bemærkes, Admiral Richelieu red stormen af, men at Slangerup ikke var synderligt interesse­ en stor del af den private formue var tabt. ret i jernbanen til København. Man ind­ Værre var imidlertid, at hans prestige og gik med beskedne 3%, hvor eksempelvis troværdighed havde lidt et alvorligt knæk. Gladsaxe indgik i selskabet med 60%. Admiral Richelieu tog dette meget person­ Slangerup var, som tilbage i 1877, i virke­ ligt og trak sig efterfølgende fra en række ligheden langt mere interesseret i den Midt- af sine engagementer. Hertil kom desuden, sjællandskejembane, der var en statsbane at alderen nu så småt begyndte at indhente og derfor fuldstændig risikofri. ham. Kræfterne var ikke længere helt, hvad I forbindelse med den kommunale de engang havde været. De mange år i tro­ overtagelse af KSB, forsøgte perne havde sat deres spor. Frederiksværkbanens driftsbestyrer, C. I løbet af 1928 begyndte der at vise sig Johannes Kuhlman, at drage HFHJ ind alvorlige tegn på en international i det politiske spil ved at foreslå kom­ konjunkturkrise. I Danmark var kon­ munerne, at HFHJ skulle have drifts­ junkturudsigterne, som de internationalt overenskomsten for KSB, så de to jern­ orienterede finanskredse så dem også tem­ baner kunne opnå en rationel, og melig truende. En del ledende finansfolk, dermed billig, fælles drift til fordel for heriblandt admiral Richelieu, begyndte skatteyderne. C. Johannes Kuhlman pe­ nu at rebe sejlene for alvor. Hertil kom gede jo også på muligheden for, at man yderligere den kedelige kendsgerning, forbandt de to jernbaner med et spor fra at der tilsyneladende ikke var realistisk Skævinge via Borup og Gørløse til Slan­ udsigt til ekspansion for KSB. gerup. Forslaget blev imidlertid afvist Derfor valgte admiral Richelieu at for­ som urealistisk af kommunernes repræ­ handle med kommunerne langs banen om sentanter. I virkeligheden var det C. Jo-

101 Godstog klar til afgang fra Slangerup i efteråret 1953. Toget er forspændt et dieselelektrisk loko­ motiv at typen Ml eller M2 fra 1930. (FMJK originalfoto.)

hannes Kuhlmans eget politiske bagland, Med admiral Richelieu, DFDS, ØK amtsrådspolitikerne og lokalpolitikerne og de store banker ude af billedet, og et i Hillerød, der reagerede på muligheden negativt indstillet politisk bagland, stod for en sporforbindelse imellem Skævinge C. Johannes Kuhlman isoleret med sit og Slangerup. Det ville nemlig give kreative forslag. KSB blev kommunal HFHJ direkte adgang til København og HFHJ forblev en lokal oplandsbane udenom Hillerød. Lige præcis det anså for Hillerød. Hillerødpolitikerne i både amtsråd og byråd, nu som tidligere, for en alvorlig trussel mod Hillerød by og byens er­ Politiske lobbyister på banen hvervsliv. C. Johannes Kuhlman „blev I 1927 og 1928 havde admiral Richelieu kaldt til orden” og derefter holdt „i kort og DSB forhandlet om vilkårene for sam­ snor”. Alt sammen udenfor de officielle menfletningen af DSB’s Midtsjællandske referater og mødepro- tokoller, men Jernbane og KSB i Slangerup. Forhand­ drøftet og endevendt igen og igen under lingerne var både hårde og langvarige, lokale sammenkomster på egnen med måske for langvarige og for åbenmun­ middage, cigarer og mausel. dede?

102 De socialdemokratiske politikere i den kommende transittrafik derfor Københavns Borgerrepræsentation og manglede. på Rigsdagen begyndte at få øjnene op At der var tale om et internt opgør imel­ for, hvad der var undervejs udenfor ho­ lem Socialdemokratiet og fagbevægelsen vedstaden. I fagforeningskredse, med på den ene side og Det Radikale Venstre udgangspunkt i det store socialdemokra­ og den borgerlige opposition på den an­ tisk ledede Arbejdsmandsforbund, var den side, og helt uden sammenhæng med man ikke i tvivl om, at den storkapital, trafikpolitikken i øvrigt, understregedes der indirekte stod bag KSB, kunne - og bl.a. af, at der ikke blev løbet politisk storm ville - trække alt for mange arbejdsplad­ mod den nye socialdemokratiske trafikmi­ ser bort fra København og ud til bl.a. nister, førstelærer Niels Fisker, der netop Slangerup, Hundested og måske så langt efter valget i 1935 havde afløst J. Friis- bort som til Grenå. Anlægget af stats­ Skotte. Skønt socialdemokrat, havdej. havnen i Esbjerg skræmte stadig de kø­ Friis-Skottes trafikpolitik altid ligget nær­ benhavnske arbejderpolitikere. mere Det Radikale Venstres partiprogram Så begyndte det største lobbyarbejde i end det socialdemokratiske i den socialde- dansk trafikpolitisk historie i et kapløb med mokratisk-radikale regering. Derimod gik tiden. de socialdemokratiske rigsdagspolitikere og Lobbyarbejdet blev i de følgende år ført borgerrepræsentanter overordentlig hårdt ad to hovedlinjer: Udvalgte politikere i til DSB’s generaldirektør, Peter Knutzen, Københavns Borgerrepræsentation blev som i sin tid var blevet hentet til stillingen bibragt det indtryk, at Statsbanerne ville fra postvæsenet afj. Friis-Skotte. General­ udsulte København, så var man temmelig direktør Peter Knutzen var grumme upo­ sikker på, at disse politikere ville stille pulær i fagbevægelsen, først og fremmest i krav om, at udviklingen selvfølgelig Dansk Jernbaneforbund, men også i det skulle ske i landets hovedstad. Mere el­ magtfulde Arbejdsmandsforbundet. ler mindre under dække af denne „poli­ Som noget meget væsentligt kom her­ tiske støj”, blev udvalgte socialdemokra­ til også, at admiral Richelieu i 1929 tiske rigsdagsmænd efterhånden gjort havde givet op. Helbredet svigtede, kon­ interesseret i Statsbanernes forvaltning junkturerne var ikke de bedste, og som af skattemidlerne. Til sidst „lækkede” det politiske landskab tegnede sig, var man simpelthen nogle interne DSB-regn- der tilsyneladende ingen muligheder for skaber og delbudgetter til egne parti­ at bygge videre på KSB. Selskabet måtte medlemmer på Rigsdagen. På Rigsda­ afhændes, og helst uden tab. Det lykke­ gen pegede de socialdemokratiske des også. Den kommunale overtagelse politikere herefter primært på en række kom i stand på rimelige vilkår. Admiral misforhold imellem de usædvanligt ka­ Richelieu tabte ikke ansigt og kommu­ pital- krævende anlægsarbejder på DSB’s nerne hang fremover på drifts­ Midtsjællandske Jernbane og den mang­ forpligtelserne og skulle nu selv forsøge lende indtjening fra strækningen. at skaffe midler til en drift, der kunne „Glemt” var naturligvis, at den Midt­ tilfredsstille borgerne langs banen. sjællandske Jernbane slet ikke var Med KSB som en fælleskommunal færdiganlagt endnu og indtægterne fra virksomhed uden stærke bærende kræf-

103 ter til at give forhandlingerne fortsat fuld - snarere var det byens centrale be­ vægt, var det derfor nærmest en form­ liggenhed som „Nordsjællands gade­ sag at lukke den Midtsjællandske Jern­ kryds”, der endnu en gang havde mani­ bane i 1936 - kun et halvt år inden den festeret sig i byens tusindårige historie; sidste delstrækning skulle have været og så, måske tillige placeringen „for en­ indviet med pomp og pragt og nordiske den” af ’’Københavns grønne lunger”, og tyske ministre tilstede. Der var for som statsminister Thorvald Stauning og længst udgået invitationer til norske, forfatteren og nobelprismodtageren Jo­ svenske og tyske ministre, bl.a. Herman hannes V. Jensen udtalte, da de to i Göring. Festen blev aflyst i stilhed. 1930’erne skabte grundlaget for Dan­ Staten havde tabt enorme summer marks ældste og til dato største natur­ ved at opgive den Midtsjællandske Jern­ park, Naturparken mellem Farum og bane. Admiral Richelieu havde reddet Slangerup. For de to var et København æren ved at afhænde KSB i tide. De kø­ uden KSB, som livlinen for byens benhavnske fagforeninger havde sejret arbejderfamilier ud til den friske luft og sig til, at al trafik i en uoverskuelig frem­ alt det grønne i Nordsjælland, fuldstæn­ tid kom til at gå til, fra eller via Køben­ dig utænkelig. havn; ganske som de borgerlige politi­ kere ved at stække HFHJ’s C. Johannes Kuhlman havde sikret sig, at al trafik i En lille by med store minder Nordsjællands midte i en uoverskuelig KSB tog i tidens løb mange forskellige og fremtid kom til at gå til, fra eller via Hil­ ofte nyskabende initiativer for at tiltrække lerød. trafik. Som det første trafikselskab i Dan­ mark tog man eksempelvis turistpolitiske initiativer, herunder til etablering af en En uantastet provinsidyl turistforening for Slangerup og omegn. Alting var som før. Tog man toget fra Kø­ Her kneb det nu lidt for de gode borgere i benhavn, måtte man fortsat stå af i Slan­ Slangerup at følge admiral Richelieus stor­ gerup. Skønt det dobbelte indkørselssignal slåede visioner, for i turistforeningen valgte havde stået på ”kør” for tog fra vest siden man som slogan: „En lille by med store 1906, så kørte toget ikke videre. Her i den minder!” I banens ledelse havde man gi­ stille provinsby endte verden for københav­ vetvis drømt om noget mere moderne og nerne, skønt det var her, det hele jernbane- udadvendt, men man accepterede natur­ eventyr begyndte. ligvis den lokale turistforenings slogan for Hvad med Slangerup? Sogneråds- at få samarbejdet i gang. protokollerne afspejler ikke de storslåede Næppe nogen i Slangerup havde fan­ planer og visioner, tanker og projekter el­ tasi til at forestille sig, at toneangivende ler verbale og økonomiske slagsmål om at kredse i København havde set det, der blev gøre byen til et internationale trafikknude­ tænkt og planlagt for Slangerup, som en punkt. I Slangerup fortsatte livet ganske trussel mod selveste landets hovedstad, uanfægtet af den megen tumult om byen. København, og mod den samlede arbej­ Det var vel heller ikke Slangerup, man ude derbevægelse? Og i virkelighedens verden omkring fandt så forfærdelig betydnings­ blev det hele såmænd ved så beskedne

104 Sidste driftsdag den 22. maj 1954 i Slangerup. Det stolte personale foran deres maskine Ml. Maskinen var af DSB blevet ommalet fra KSB’s to grønne farver til brun og litreret DSB Ml. De to styrevogne forblev grønne. For mange står KSB’s materiel i erindringen som gråbrunt, hvilket sikkert skyldes, at materiellet kun yderst sjældent blev rengjort udvendigt! (FMJK originalfoto.)

tiltag som fællesbilletter til udflugts­ De nøjedes som altid med at brokke sig hungrende københavnere med KSB, over togenes langsommelighed, de bådfarten på Farum og Lyngby Sø, hårde træsæder og de høje billetpriser, Lyngby-Nærum-Tårbæk Jernbane og den og så købte flere og flere efterhånden statslige Kystbane. Hareskoven forblev bil og kørte hvornår og hvorhen i ver­ største aktiv. den, de selv ville. Toget til Slangerup I årene frem til den midlertidige lukning var blevet umoderne. af delstrækningen fra Farum til Slangerup i maj 1954 kunne man på et stort, flot - men måske lidt støvet kort i Slangerup Sta­ En underlig eftertid tions ventesal se de planlagte nye Helt nemt at lukke delstrækningen mel­ jernbanelinjer, der skulle tegne den væl­ lem Farum og Slangerup var det tilsy­ dige fremtid. Tilsyneladende læste neladende ikke. I tiden fra den officielle Slangerupbor- gerne aldrig på dette kort. lukning i maj 1954 og frem til spor-

105 Slangerup sommeren 1952. Sådan husker mange stadig Slangerupbanen fra „tiden før alting blev anderle des” (FMfK originalfoto.)

optagningen et års tid senere, steg tra­ men dog i daglig brug af knapt 300 HT- fikken konstant på den nu officielt „af­ busser. I 2003 genopføres stations­ døde” jernbanestrækning med både bygningen i en næsten tro kopi af admi­ godskørsler, særtog og filmoptagelser. ral Richelieus bygning. Men kommer Faktisk var trafiktallene i året efter luknin­ der igen tog til perron? gen af delstrækningen større end det sid­ Frem til HT - Hovedstadens Trafiksel­ ste år med normal drift. skab - fra 1978 overtog samordningen I det følgende lille halve århundrede ef­ af al offentlig trafik i Hovedstads­ ter den „midlertidige” lukning af jernba­ regionen, kunne man fra en hvilken som nedriften til og fra Slangerup, og indtil en helst jernbanestation i Danmark eller brand den 24. maj 2000, lå admiral udlandet købe en jernbanebillet til og fra Richelieus imposante stationsbygning Slangerup, der selvfølgelig var gyldig til fortsat midt i byen, som om der det næ­ „gummitoget” - altså rutebilen mellem ste øjeblik kom tog til perron. Ranger­ Farum og Slangerup. Rutebilen kører terrænet lå lidt for stort og lidt for øde, fortsat, men nu ikke længere som

106 „gummitog”, eller „erstat-ningsbil for metoder, logistik og se togene køre som tog”, som det tidligere blev udtrykt i i 1930’erne, blot i skala 1:87. Hertil kom­ DSB’s’ store køreplan. Nu er det det mer, at klubben har et omfangsrigt ar­ private busselskab Fjordbus A/S i Slan­ kiv under opbygning med en ganske rig­ gerup, der som entreprenør for HT kører holdig samling arkivalier fra KSB i linjerne 308 og 309E ad den strækning fra privatbanetiden. Farum via Lynge og Slangerup til Fre­ De romantiske kan på video stadig gen­ derikssund, som S-toget var tænkt at opleve KSB i folkekomedien ”Fra den skulle trafikere fra 1971. gamle Købmandsgaard”, hvor der fore­ På ny i 2001 i forbindelse med regi­ kommer adskillige flotte scener fra jernba­ onplandebatten igangsat af Hovedstadens nen, og som nævnt en spændende karika­ Udviklings Råd dukkede der tanker op om tur af stationsforstander og sogneråds­ at forlænge S-toget fra Farum by til først formand N.P.E. Blangsted, selveste ad­ Farum Kaserne - fremsat af bl.a. davæ­ miral Richelieus lokale protegé. rende borgmester i Farum, Peter Brixtofte. I Slangerup husker mange fortsat tiden, På Farum Kaserne blev der netop da plan­ hvor stationen fungerede som postkontor - lagt ny bebyggelse med plads til 5.000 nye duften afjernbanens linoleumsgulve kunne borgere. Derfra skulle S-toget fortsætte man nyde i mange, mange år på postkon­ nord om Lynge og via udkanten af Slan­ toret. Senere blev stationen udlejet til pri­ gerup til Store Rørbæk og Frederikssund. vate gøremål og skønt bygningen langsomt, Farum er altså fortsat „midlertidig” en­ men sikkert forfaldt mere og mere, levede destation på KSB i manges øjne. den videre i sin tidligere stråleglans i hjer­ KSB kan stadig opleves. Der kører terne på byens borgere, og efter den kom­ faktisk temmelig mange tog hver eneste mende genopbygning i løbet af 2003 vil dag på hovedstrækningen København- den, uanset nye anvendelser og formål, Farum - som S-tog. Er man til det lidt fortsat være et markant symbol på nogle mere nostalgiske, kan en tur med Nord­ af de mest fantasifulde og storslåede sjællands Veterantog i Helsingør være jernbaneplaner, der har set dagens lys i en oplevelsesmulighed. Denne Danmark. museumsjernbane har nænsomt Turister og andre besøgende i dagens restaureret et større antal person og Slangerup undrer sig måske; men en ægte godsvogne fra KSB, og mange af vog­ „slangerup’er” venter altså fortsat på tog nene er i drift i Nordsjælland hver som­ til tiden til København, Frederikssund, mer - også den eneste vogn, der fører 1. Uvelse, Hillerød, Stockholm, Berlin og kl., og som admiral Richelieu selv be­ Trondheim som det mest selvfølgelige her nyttede. På Danmarks Jernbanemuseum i verden - et oplagt emne for etnologer og i Odense er et af damplokomotiverne folkemindesamlere. udstillet. Nu ganske vist i DSB-bemaling. Verdensmanden på Kokkedal Slot, ad­ Farum Modeljernbane Klub samles om miral Andreas du Piessis de Richelieus jern­ at opbygge Danmarks eneste bane, KSB, blev i sandhed „jernbanen, modelbaneanlæg med KSB som tema. der nægtede at dø”. Et værdigt minde for Her kan man opleve eksperimenter med denne store nordsjællandske profil. køreplanstudier, køretider, ranger­

107 Kilder og litteratur Dansk Søfarts Historie: Sejl og damp, bd. 5, 1870-1920 1998 Danske Statsbaner, Togjournal 687-København Arkiv- & museumsstudier, interviews og foto­ L, 1967 (håndskrevet) dokumentation Niels Jensen: Danske Jernbaner 1847-1972, 1972 Til grund for nærværende fremstilling ligger pri­ Jernbane-Tidende 1. Februar og 15. Marts 1930 mært eksisterende litteratur indenfor emnet - Hans Chr. Johansen: Jernbanen i bilismens en særdeles righoldig litteratur. Der er dog skygge i På sporet 1847-1997, Jernbanen, også inddraget enkelte nye og hidtil upåag­ DSB og samfundet, bd. 3, 1997 tede kilder: Torben Krogh: Viggo Hørup, 1984 Farum Modeljernbane Klub af 1976: Arkivalier KSB Model Tidende. Klubblad for Fmjk af 1976 og samlinger fra KSB i privatbanetiden - her­ årg. 1 til 26, 1976-2002 under en omfattende fotodokumentation, C.Johannes Kuhlman: Hillerød-Frederiksværk fabrikstegninger, ordrelister, togjournaler, Jernbane gennem femogtyve Aar, 1922 breve, kort, billetter, køreplaner, referater, C.Johannes Kuhlman: Frederiksværk-Hundested avisudklip, foredragsmanuskripter etc. Jernbane 1916-1941. Jubilæumsskrift, 1941 Interview med sekretariatschef Kaj Aamot Han­ C.Johannes Kuhlman: Hillerød-Frederiksværk sen 1967. Jernbane 1897-1947. Jubilæumsskrift 1947 Interviews med mejeribestyrerne på Borup Me­ Tage Kaarsted: Påskekrisen 1920,1968 jeri, „bedstefar” Bøjgaard og Robert Tage Kaarsted: Frederik VIII og dannelsen af Bøjgaard. ministeriet Holstein-Ledrebrog i 1909. Histo­ Samtaler med personer tilknyttet dels Nordsjæl­ rie, ny rk. VIII, 1970 lands Veterantog i Helsingør, dels Dansk Jern­ Tage Kaarsted: Admiralen - Andreas de bane Klub i København. Richelieu. Forretningsmand og politiker i En kilde, som det desværre endnu ikke er lykke­ Siam og Danmark. 2. udg., 1991 des at opnå adgang til, og som derfor ikke Johannes Lehmann: A. de Richelieu og regerings­ indgår i nærværende fremstilling, er de dannelse i 1909. Historie, ny rk. IX, 1971 uordnede arkivkasser fra KSB, som DSB Steen Ousager: Krige og fornyelse i På sporet har overdraget Danmarks Jernbane Mu­ 1847-1997, Jernbanen, DSB og samfundet, seum i Odense til opbevaring. Museet har bd. 2, 1997 dog stillet i udsigt, der muligvis vil kunne Claus Hagen Petersen: København-Slangerup- gives arkivadgang til KSB-kasserne fra en banen. Specialeopgave ved Københavns Uni­ gang i 2003 eller 2004, såfremt formålet rela­ versitet, Institut for økonomisk historie, 1974 terer til Kjøbenhavn-Slangerup Banens 100- Ole-Chr. M. Plum & Birger Wilcke: Hundested- årsjubilæum i 2006. banen. Fra Frederiksborg Amt. Frederiksborg Amts Historiske Samfund’s årbog 1992 John Poulsen: Byens Baner. Jernbanen i Køben­ Trykte kilder havn 150 år, 1997 H. N. Andersen: Tilbageblik, 1914 John Poulsen (red.) :Privatbaneme gennem 150 år, Baneplanudvalgets Betænkning Bilag A og B, 1997 1967 Privatbane-Tidende 1936 The Burmeister & Wain Ltd.: Diesel-Electric Kann Rasmussen: Danske i Siam 1858-1942, Locomotive, December 1930 1986 Eigil Christensen m.fl.: Vestegnen og jernbanen Poul Thestrup: Dampen binder Danmark sam­ gennem 150 år, 1997 men i På sporet 1847-1997, Jernbanen, DSB Hans Gerner Christiansen: Danske Privatbaner, og samfundet, bd. 1, 1997 1987 P. Thomassen: Midtbanen (1977) Danmarks Jernbaner. Historisk og biografisk P. Thomassen: KSB - København-Slangerup Ba­ Haandbog v. Martin Buch & C. I. Gomard. nen, 1980 Bd. 2, 1933 P. Thomassen: KSB-DSB Slangerupbanen- Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., 1979 ff. Hareskovbanen, 1981

108 Bestyrelsens beretning 2002

I slutningen af 2002 modtog bestyrelsen dags stanglakrids og påklædningsdukker. meddelelse om, at vores aktive bestyrelses­ Det var en rigtig hyggelig dag. medlem Gudrun Lund Meyer var død. I juni gik turen til museumslandsbyen Gudrun var virksom i mange lokal­ Pederstrup ved Ballerup. Ganske vist uden historiske sammenhænge i Frederiksborg for vores amt, men det afholdt ikke med­ Amt, og var blandt initiativtagerne til de lemmerne fra at deltage. Det er for omfat­ lokalhistoriske aktiviteter, Farum i dag er tende at komme ind på, hvad vi så og ikke så rig på. mindst hørte om fra vores guider. Men I Frederiksborg Amts Historiske Sam­ fyrstinde Olga var helt klart en af de mest fund fungerede Gudrun som næstformand, omtalte personer den dag. og hun var desuden særdeles aktiv i vores Metalskolen ijørlunde danner rammen turudvalg, hvor medlemmerne nød glæde om Dansk Metals uddannelse af tillids­ af hendes store viden, og vi i bestyrelsen repræsentanter, og de slog dørene op for af hendes organisationstalenter og idérig­ vores medlemmer i slutningen af septem­ dom. ber. Skolen er fyldt med moderne kunst, Tak til Gudrun for hendes meget store og i kælderen er der indrettet et lille mu­ arbejde i vores forening og for hendes en­ seum der omhandler fortidens faglige gagement for lokalhistorien i vores amt. kamp. Efter besøget på Metalskolen kørte Ære være Gudruns minde. vi til Stenløse Rådhus, hvor den nyvalgte borgmester Willy Eliasen fortalte om kom­ munen og planerne for fremtiden. Tag på tur med FAHS Der skal lyde en tak til dem, der har hjul­ Vores udflugter og de aktiviteter, der er pet os med vores ture, og med at få dem forbundet med disse, er højt skattet af gjort så indholdsrige som muligt. medlemmerne. Og de er også velbesøgte. Vi ser ofte, at medlemmerne tager gode venner eller familie med på udflugterne, Register og årbog og på den måde spredes vores aktiviteter I januar fik vi sat strøm til computerne, og også til folk uden for medlemskredsen. fik lagt vores register ud på internettet. Det I 2002 var frivillige medarbejdere fra lyder ret nemt, når man siger, at man læg­ Farum Lokalhistoriske Arkiv- og ger noget ud på nettet. Det kan godt være, Museumsforening os behjælpelige med af­ at det er det for nogen, men det har det viklingen af det praktiske i forbindelse med ikke været for os. generalforsamlingen, og museets nye chef, Arbejdet med registeret er blevet til en Cathrine Kyø Hermansen, fortalte levende hel føljeton på generalforsamlingerne de om sit job, museerne og arkivet. Vi blev sidste år, og ved udgangen af2002 var det vist rundt på Farumvejgaard og Elle- stadig ikke udkommet på tryk. Men som gården, og i museumsbutikken Cornelen, antydet har det nu været tilgængeligt på hvor mange medlemmer købte gammel­ nettet i et år.

109 Vi er meget stolte af vores elektroniske interesse. Det er betryggende at kunne kon­ register, der ligger på Helsingør Kommu­ statere, at dygtige historikere gerne vil have nes Bibliotekers hjemmeside ved siden af deres materiale trykt i vores årbog. den lokalhistoriske bibliografi. Det elektro­ niske register dækker lige nu årbøgerne 1906 til og med 2000. Det er et fantastisk Teglværker og en kanal værktøj for lokalhistorisk interesserede og Vores arbejde med at få indsamlet mate­ for slægtsforskere. Kig selv og bliv impo­ riale til en bog om teglværker, teglværksliv neret. m.v., er også blevet en føljeton her på ge­ Det elektroniske register blev indviet ved neralforsamlingerne. Vi har med bekla­ et reception i januar på Hovedbiblioteket i gelse vurderet, at den lokale opbakning Helsingør, og det er blevet pænt omtalt i omkring projektet er fyldt med så store pressen. Det trykte register er godt på vej, masker, at vi må se i øjnene, at denne rig­ og snart kan denne store arbejdsbyrde sæt­ tig gode idé må lægges i mølposen. Det er tes op på hylden, om man så kan sige. en skam, men vi kan simpelthen ikke løfte Det var også på Hovedbiblioteket i Hel­ opgaven alene. singør, at vi i midten af maj holdt recep­ Men så kom der en fugl flyvende med tion i anledning af udgivelsen af vores år­ en ny idé og et, mener vi, holdbart pro­ bog 2002 om musik og ungdomskultur i jekt, hvor vi allerede nu har interesserede Nordsjælland i 1960’erne. Det var en sær­ samarbejdspartnere. Vi arbejder på at få deles velbesøgt reception, og også denne udgivet en flot bog om Esrum Kanal i blev pænt omtalt i aviser og i ugeaviser. 2005. Det er et spændende projekt, og ka­ Årbogen har fået mange rosende ord nalens historie er aldrig beskrevet i et sam­ med på vejen, og numre fra bogens cd er let værk. blevet spillet i Danmarks Radio og i flere af amtets lokalradioer. Bogen vækker min­ derne frem om de omskiftelige 60’ere, men Samarbejde på tværs trods de flotte omtaler har det været van­ Der har i efteråret været afholdt et møde skeligere end vi havde regnet med, at få mellem de lokalhistoriske foreninger i am­ solgt de ekstra bøger, der blev trykt til salg tet. Det er det tredje møde af sin art, og uden for foreningens midte. Det er utro­ foreningerne bruger møderne til at inspi­ ligt svært for et lille „forlag” som vores at rere hinanden, og til at orientere om de vække boghandlernes interesse. Fremover mange forskellige aktiviteter, der foregår vil vi være meget påpasselige med at satse rundt om i amtet. Og det er ganske over­ på salg uden for egne rækker uden en mere vældende, hvad der er gang i. end solid økonomisk forhåndsdækning. For Vi har foreslået, at de lokalhistoriske for­ på trods af meget rundhåndede tilskud til eninger i fællesskab fik etablert en amts­ den dyre bog, så mangler vi på nuværende historisk hjemmeside, hvorfra der er ind­ tidspunkt at få solgt omkring 150 bøger for gang til omtale af de enkelte foreninger at regnskabet går helt op. og deres aktiviteter. Vi syntes, at det kunne Bestyrelsens skriftudvalg har siden som­ være et godt samarbejdsprojekt, for i flok mer arbejdet med årbogen 2003, der med trækker vi bedre og har lang flere ressour­ 5 meget forskellige artikler nok skal vække cer til det store arbejde, det er at lave

110 Omkring 150 tidligere „pigtrådsmusikere “ var mødt op til receptionen i anledning af udgivelsen af årbogen 2002 om musik og ungdomskultur i Nordsjælland i 1960 erne, og mangefikforfatterens autogrcf i deres bog.

hjemmesider. Nu får vi se, om det bliver til gennem et lille vindue i en dør. Vores FAHS noget. Under alle omstændigheder er syn­ blad er vores vindue til medlemmerne og lighed gennem internettet en af de veje, vi til dem, der generelt er interesserede i vo­ bør og skal gå, i vores forening. res forening. Bladet bliver trykt i nogle eks­ Ud over det omtalte amtsmøde har vi i tra eksemplarer, som bl.a sendes rundt til årets løb som vanligt samarbejdet med de bibliotekernr i amtet. FAHS Bladet er 4 lokalhistoriske foreninger, i hvis område vi gange årligt et synligt eksempel på en le­ har lagt vores aktiviteter. De skal alle have vende forening, og bladets artikler, omta­ tak for samarbejdet. ler af nye bøger m.v. bliver flittigt læst. Selv om FAHS bladets redaktør næsten altid får blussende kinder og røde ører af Et blad fra FAHS mangel på stof op mod deadline, så er det I FAHS blad no. 2 fra april kiggede digte­ hidtil lykkedes at sende et flot blad på ga­ ren Robert Corydon ud i den store verden den.

111 Men kære medlemmer. Vores redaktør og skal vi ind i et tæt samarbejde specielt vil være oven ud lykkelig, hvis hun kunne omkring vores årbogsudgivelse med andre have bare et lille lager artikler liggende. foreninger eller institutioner. Som tidligere Så hermed en opfordring til at fatte pen­ nævnt er det også det, vi arbejder på med nen. Vi ved, at mange skriver lidt erindrin­ projektet om Esrum kanal. Bestyrelsen har ger eller historier om spændende hændel­ hertil opstillet et idékatalog med projekter ser eller steder i amtet. Send dem ind til og samarbejdspartnere, som vi arbejder bladet med et par fotos. Vi lover, at du hen mod at realisere i de kommende år. modtager ekstra eksemplarer af bladet til uddeling blandt venner og familie. Fak for samarbejdet På en generalforsamling er der tradition For få bliver medlemmer for, at bestyrelsen takker vores samarbejds­ Vi har gennem de sidste år i både besty­ partnere og andre for samarbejdet i det relsen og på generalforsamlingerne brugt forløbne år. en del tid på at drøfte medlemsudviklingen Først og fremmest skal der lyde en me­ i foreningen. Vi havde forventet, at årbo­ gen stor tak til vores bestyrelsesmedlem­ gen 2002 kunne have bidraget til at vende mer Bent Laurents og Erling Svane, der den negative medlemsudvikling. Men de har besluttet at trække sig ud af bestyrel­ der har købt bogen, har valgt at betale 220 sen. Det bliver et stort savn. kr. for den frem for at melde sig ind i for­ Erling har hovedsagelig været aktiv i eningen, og få den for 175. vores skriftudvalg. Erling Svane udgav i I bestyrelsen har vi indgående drøftet november endnu en bog om våbenskjolde, vores fremtidige profil, og om vi kan og og der er så megen bud efter Erling i den skal overleve som en selvstændig forening forbindelse, at han ikke kan overkomme med egen profil, eller indgå i tættere sam­ også at passe bestyrelsesarbejdet i FAHS arbejde med andre foreninger, der også har med den grundighed og indsigt, som Er­ det historiske og kulturhistoriske som for­ ling er kendt for. En stor tak til Erling Svane mål. Det er en vanskelig diskussion, som for arbejdet for vores forening. naturligvis også er følelsesladet. Vores for­ Bent Laurents har gennem mange år ening er snart 100 år, og vi, der arbejder været foreningens kasserer. Det arbejde har for den, og er aktive i den synes, at Frede­ Bent forestået på den måde, man - ja - for­ riksborg Amts Historiske Samfund både venter af en kasserer. Hvad forventer man har et godt formål og en levedygtig idé med så af en kasserer, kunne man spørge? Vi i at dække amtets historie så bredt som mu- bestyrelsen og foreningen som helhed har Hgt fået alle vores forventninger opfyldt. Bent Men vores medlemstal gik tilbage fra har formået at gøre budgetter og regnska­ 409 til 392 i 2002. Denne tilbagegang dæk­ ber til vigtige værktøjer i bestyrelsens ar­ ker over en afgang på 29 og 12 nye med­ bejde, og Bent har haft den løbende kon­ lemmer. takt med personalet på Helsingør Bestyrelsen ser udviklingen som bekym­ Teaterkontor omkring medlemsregister, rende. Skal vi overleve økonomisk med de regninger, postvæsen og meget meget an­ aktiviteter, vi har i Historisk Samfund, må det. Det har været utroligt betryggende, at

112 netop den post i bestyrelsen har været un­ Stegfeldt, der har ydet et kæmpe arbejde der så kyndig en hånd, som den har været. med layout af årbogen 2002, og nu i en Bent Laurent skal have tusinde tak for det del år har arbejdet med både den elektro­ store arbejde, han har ydet Historisk Sam­ niske og trykte udgave af vores register. fund. Yngve har brugt ufattelig mange timer for Vi har modtaget nogle meget flotte til­ vores forening bag sin PC hjemme i skud til foreningens arbejde med specielt Hälsingborg. Den meget høje grafiske stan­ årbogen i 2002. Det er dejligt at kunne kon­ dard vore udgivelser, FAHS-Bladet og statere, at en god projektidé også beløn­ årbøgerne, har haft gennem de seneste år, nes. Uden disse tilskud havde det været helt er Yngves fortjeneste. Det skal han have umuligt at drive vores forening med de en meget stor tak for. aktiviteter, vi har. Og endelig en tak til alle de medlem­ Der skal lyde en megen stor tak til Fre­ mer, som bakker op om Frederiksborg deriksborg Amts Museumsråd, Frederiks­ Amts Historiske Samfund. Vi håber, at I borg Amts Udvalg for Almen Kultur, til alle vil bruge lidt kræfter på at fortælle ven­ Unidanmark-fonden og Dansk Lokalhisto­ ner, bekendte og familie, at det er en for­ risk Forcing for deres særdeles rundhån­ ening, det er værd at være medlem af. dede tilskud til udgivelsen af årbogen. Og tak til Skævinge Kommune, Hørsholm P.b.v. Kommune, Frederikssund Kommune, Bir­ Henrik A. Bengtsen kerød Kommune, Fredensborg-Humlebæk Formand Kommune, Jægerspris Kommune, Græ- Marts 2003 sted-Gilleleje Kommune, Helsingør Kom­ mune og Hundested Kommune, der også har støttet årbogen med pæne tilskud. Der skal også lyde en tak til personalet på Helsingør Teater og til kontorets leder, Bent Jeppesen, for samarbejdet omkring vores medlemsservice og salg af årbogen. Og ligeledes tak til Helsingør Bymuseum, der står for salg af ældre årgange af vores årbøger. Tak til vores revisorer for arbejdet med at revidere vores regnskab. Begge vores mangeårige revisorer, Aase Gjedde og Sø­ ren Riis Westergaard, har besluttet sig for ikke at genopstille. Aase Gjedde var fra 1968 medlem af vores bestyrelse, og fort­ satte i midten af 1980’erne som revisor. Riis Westergård var i en del år foreningens kasserer, hvorefter han så blev revisor. Tak til dem begge for arbejdet i vores forening. Frederiksborg Amts Historiske Samfunds regn­ Der skal lyde en helt speciel tak til Yngve skab for 2002 er trykt i FAHS Bladet 2003/2

113 Bestyrelsen 2002

Formand Sektionsleder Henrik A. Bengtsen Bibliotekar Eva Stennicke Kofod Anchersvej 46 Styrbjöm Starkes gata 14 3060 Espergærde, 4913 4331 S-253 62 Helsingborg, Sverige [email protected] 0046 4229 8111 [email protected] Næstformand Overlærer Gudrun Lund Meyer Fhv. vicetoldinspektør Erling Svane Vejgårdspark 11 Hovgårdsvej 3 A 3520 Farum, 4795 3 205 3060 Espergærde, 4913 1761

Kasserer Fhv. bankdirektør Bent Laurents Turistchef Stig Colbjørn Nielsen GI. Hellebækvej 61 B, 7 Jordhøj vej 20 3000 Helsingør, 492 1 7745 3550 Slangerup, 47381380 [email protected] Arkitekt MAA Anders Alsløv Øvej 26 A 3550 Slangerup, 4733 3056

Museumsinspektør Flemming Beyer Sekretariat Frederiksværksgade 65 Alle henvendelser vedr. medlemsskab 3400 Hillerød, 4826 7714 bedes rettet til: [email protected] Helsingør Teater Havnepladsen 1 Museumschef Kenno Pedersen 3000 Helsingør, 4920 0811 Lindestien 20 3000 Helsingør, 4921 1215 SaZg af Samfundets årbøger Samfundets årbøger sælges ved henven­ Dorrit af Rosenborg delse til: Kirketorvet 6 Helsingør Kommunes Museer 3550 Slangerup, 4733 5358 Hestemøllestræde 1 [email protected] 3000 Helsingør, 4928 1800