Entomologiske Meddelelser 100 år
ENTOMOL6GI&KE MEDDELElSER
UDG!VNE AF
ENTGIOLOGISK POREBING
YED
FR. MEJNERT.
Fi'RSTE lUND. Fi'RSTE HEFTE.
KJØJ;IENHAVN. H. HA(lcE!IQPS !WGHANUEL.
:lR!M!> MG'l'JtYK:~&IU (U~ J~ S.Cil-Ot;!.) 1887.
1887- 1987 I anledning af 100-året for Entomologiske Meddelelser vil der i hæfte 55, 3 fremkomme en oversigt over tidsskriftets historie. Redaktøren Følgende bind af ENTOMOLOGISKE MEDDELELSER kan købes ved henvendelse til foreningens sekretær. Bind l - 21 ukomplet. Halv pris for medlemmer. The foliowing volumes oJ ENTOMOLOGISKE MEDDELELSER are available. VaL l - 22 incomplete. Members oJ the society, hal[price.
Bind ))Blå heftenf Vol. !!Blue volumes Medlemmer kan erhverve de nBlå heften< til en samlet pris af 400 kr. Members can acquire the »Blue volumesu for 400 kr. Entomologiske Meddelelser BIND 55 KØBENHAVN 1987 Indhold- Contents Agger, P.: Insektlivet i småbiotoper, b vor den moderne by· og landzone mødes. lnsect life in smali-sw/e landscape elements. 73 Andersen, M.: Mosskorpionen Lamprochernes nodosus (Schrank, l 761) i Danmark (Pseudoscor· piones). Lamprochernes nodcJSus (Schrank, 1761) Jound in Denmark (Pseudoscorpiones). 23 Andersen, M. & Nielsen, P.: Gonatopw brooksi Olmi, 1984 found in Greenland (Hymenoptera, Dryinidae) Gonatopus brooksi Olmi, 1984fundet i Grønland (Hymenoptera, Dryinidae). 20 Andersson, G.: Speglar museisamling·er verkligheten? - En analys av skalbaggar från en 50·årig markfaunainventering. Will a museum calleetion of Coleoptera- most/y collected du ring 50 years in a specialfaunistic sur vey -point out numerical changes in the Swedish fauna of Coleoptera? . 97 Andersson, G.: Metodologiska problem i samband med faunistiska undersokningar. M ethodological problems connected withfaunistic surveys. 179 Arevad, K.: Nogle tendenser i ændringen af den indendørs insektfauna siden 1950. Same trends in the change ofthe indoor insect fauna since 1950. 129 Bejer, B.: Niels Haarløv * l 919 t 1986. Buh/, O. et al.: Fund af småsommerfugle fra Danmark i 1985 (Lepidoptera). Record< af ,\1icrolepidoptera from Denmark in 198 5 (Lepidoptera) .. .. 43 Clausen, l.H.S.: Spiders (Araneae) from Nordmarken on the island of Læsø in Denmark Faunistic notes, habitat description, and comparison of sampling methods. Edderkopperfra Nordmarken på Læsø. Faunistiske notater, om habitatbeskrivelse, og sammenligning af fangstmetoder ...... Coulianos, C.-C.: Insekter och naturvård i Sverige. Vad kan de entomologiska fi:ireningerna gi:ira? Insects and nature conservation in Sweden. What can the local entomological societies do.~ . 141 Ehnstriim, B.: Svenska skagsinsekter efter forandringen ficån naturskog til kulturskog. Changed forest practice and the Swedish insect fauna...... 121 Ehnstriim, B.: Hotorsaker for den svenska skalbaggsfaunan. Different Jactors of threat to the Swedish Coleoptera Fauna...... 175 Ehnstriim, B.: Utbildning och rådgivning i entomologiska naturvårdsfrågor i Sverige. EAucation and advising conceming natura! conservation ofinver tebrates in Sweden. 137 Enghoff; H.: Opilio canestrinii (Thore!!, 18 76)- en nyindvandret mejer i Danmark (Opiliones). Opilio canestrinii !Thorell, 18 76)- a newly immigrated Danish harvestman (Opiliones). 39 Esbjerg, P.: Insektlivets betingelser på danske landbrugsarealer. The conditions for insect life in Danish agricultural land...... 7 7 Heie, O.E.: Art, underart, biotype og varietet. Species, subspecies, biotype, and variety. 14 7 Hågvar, S.: Why do collemboles and mites react to elianges in soil acidity? Hvorfor reagerer callemboler og mider på ændringer i jordens surhedsgrad? . . . 115 Lafontaine, ].D. & Mikkala, K.: Lås·och nyekel systemen i de inre genitalierna av Noctuidae (Lepidoptera) som taxonomiska kannetecken. Lock-and-key systems in the inner genitalia of Noctuidae (Lepidoptera) as a taxonomic character. 161 Larsson, T. -B.: Svensk naturvårdsforskning om insekter. Nature conservation research in Sweden concenting insects. 157 Lyneborg, L.: On the Iife history of Chyliza annulipes Macquart, 1835 (Diptera: Psilidae). Biologien af rodfluen Chyliza annulipes Macquart, 183 5 (Diptera: Psilidae). .... 27 Madsen, B. Lauge: Genskabelse af danske vandløb som habitater for insekter. Restoralion ojDanish streams as insect habitats...... 85 Midtgaard, F. et al.: The Danish Xyelidae and Pamphiliidae (Hymenoptera). De danske Xyelidae og Pamphiliidae (Hymenoptera)...... 39 Mikko/a, K.: Forandringarav fjarilsfaunan i Finland i relation till biotopforandringar efter år 1950. Changes in the Finnish lepidopteran fauna sine e 1950 in relation to environmental changes...... l 07 Nilssen A.C.: Nyetablering av en granbillefauna i det nordligste Norge som følge av innplantering av gran. Colonization of spruce beetles in the northemmost Norway foliowing planting of Norway spruce. 169 Nilsson, I.N.: Jordloparsamhallet i ekdominerade skogar i Sydsverige. Carabid beetles in oak foresis in southem Sweden...... l 7 l Nuorteva, M.: Forandringar i insektfaunan i Finlands skogar. Changes in the insect fauna of Finnish forests...... 125 Torp, E.: Nye fund af sjældnere danske svirrefluer (Diptera, Syrphidae). New records ofrarer DanishHoverflies (Diptera, Syrphidae)...... 57 Torp, E.: Ændringer i den danske svirrefluefauna i relation til biotopændringer siden 1950 (Diptera: Syrphidae). Changes in the Danish fauna of Hoverflies (Diptera: Syrphidae) in relation to changes of habitais ajler 1950...... 91 M indre meddelelser- Short communications Holmen, M.: Dytiscus latissimus L. - en truet vandkalv (Coleoptera: Dytiscidae)...... 29 Pape, T.: Sciapus heteropygus Parent, en stylteflue ny for Danmark (Dolichopodidae)...... 38 Opfordringer- Requests Andersen, M.: Indsamling af mosskorpioner ...... 25 Enghoff, H.: »Operation Opilio 1987«...... 41 Hansen, M.: Registrering af»Den store Vandkænc ...... 64 Anmeldelser- Book reviews ...... 6, 26, 65 Oversigt over Entomologisk Forenings møder og ekskursioner 198 7 28. ;anuar 198 7. Dr. scient. Niels P. Kristensen: Dansk en tornologis historie. - 21 deltagere. Il. februar 1987. Cand. scient. P. Wiberg-Larsen: Anvendelse af insekter ved kontrol af miljøha· lireten i de lerske vande. - 22 deltagere. 21. - 22. februar 198 7. Entomologisk årsmøde. Il. marts 1987. Cand. psych. Michael Fibiger, dr.scient. Niels P. Kristensen og cand. scient. Michael Hansen: Ternamøde om genitalpræparation.- 20 deltagere. 25. marts 198 7. Forsøgsleder Peter Esbjerg: Somrnerfugleferornoner - deres anvendelse. - 16 del tage re. 8. april 1987. Mag. scient. Jens Bi:icher: Nordgrønlandsk insektliv på tærskelen til Istiden.- 19 del· tage re. 29. april 198 7. Generalforsamling med efterfØlgende foredrag af dr. scient. Nils M. Andersen om »Phuket · En tropisk ø og dens marine skøjteløbertægenc - 12 deltagere. Dagsorden: l. Kristian Arevad valgtes til dirigent. 2. Formanden aflagde beretning. 3. Kassereren fremlagde det reviderede regnskab, der godkendtes. 4. Kontingentet forhøjedes til 130 kr. for almindelige medlemmer og 160 kr. for ægte· par/par. 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer. Peter Nielsen, Nikolaj Scharff; Hans Peter Ravn, Ole Lomhold t, Ole Karshalt og Thomas Pape blev genvalgt. 6. Revisorer - H. Friis Jensen og B. Petersen - samt revisorsuppleant - H. Enghofr blev genvalgt. 7. Formanden aflagde rapport fi·a Entomologisk Fredningsudvalg. 8. Eventuelt. 6. juni 198 7. Ekskursion til Sejerø v l lic. scient. Ole Lomholdt - 7 deltagere. 13. juni 1987. Ekskursion til Saltbæk Vig, efter invitation fra Lepidopterologisk Forening. l. augus/1987. Ekskursion til Saltba·k Vig, efter invitation fra Lepidopterologisk Forening. 19. 1epternber 198 7. Ekskursion til Grib Skov (hovedtema: Nåleskovens insekter) v l Michael Mi.inster· Swendsen, Hans Peter Ravn og Susanne Harding. JO. september 198 7. Kay W. Petersen: Zoologisk Museums nye naturfredningsudstilling. -Ingen delta· gere; mødet aflyst. H. oktober 1987. Dr.scient. Niels P. Kristensen: Fossile insekter og insektordnernes indbyrdes slægt· skabsforhold. - 13 deltagere. 29. oktober 198 7. Dr. G. W. Gibbs: The New Zealand insect fauna - or how they filled the Southcrn Ark. -Fællesmøde med Dansk Naturhistorisk Forening. Il. - 12. november 1987. Auktion.- 14 + 17 deltagere. 18 november 198 7. Niels Elrnegaard, Erik Fog, Peter Esbjerg og Peder Agger: Temamøde om økolo· gisk jordbrug og naturforvalm ing. - 30 deltagere. 2. december 1987. Professor Clas Naumann: Burnet Moths (Lepidoptera, Zygaenidae): something for everybody. - 18 deltagere. 16. december 198 7. Julemøde v l Ole KJrsholt: Indtryk fi·a en biologisk ekspedition til Peru. - 39 del· tagere. Niels Haarløv * 2. august 1919 t Il. december 1986 Kort efter en nedstyrtning fra taget på sin lev, hvad der senere afspejlede sig i en stor bolig afgik professor i zoologi ved Den kgl. interesse for mindretalsproblemerne om Veterinær- og Landbohøjskole, dr.phil. kring grænsen. Efter faderens død (1931) Niels Haarløv, ved døden. blev han i 1937 student fra Ordrup Gymna Entomologisk Forening har dermed mi sium. Han var sproglig og bevarede altid en stet et æresmedlem, sin tidligere formand i vis tilbageholdenhed over for tal og talmagi. perioden 1972-1982 og medlem af forenin Til gengæld var han udstyret med en rig kul gen helt siden 1939, altså i næsten 50 år. turel, og ikke mindst historisk, baggrund, Han efterfulgte O. Bakkendorf som bestyrel interesse og viden. Han læste til magister i sesmedlem i 1968 og afgik fra bestyrelsen i zoologi efter den gamle, brede studieordning 1985. og afsluttede studiet i 1946; allerede i 1944 Niels Haarløv var amtmandssøn, den havde han dog fået tildelt Københavns Uni yngste af tre brødre. Nogle af drengeårene versitets guldmedalje for en afhandling om tilbragte han i amtmandsboligen i Haders- jordbundsdyr. Det var specielt miderne, der Ent. Mcddr 55.1 - 1987 interesserede ham, en interesse, der styrke nærzoologiske interesseområder. Fra des ved hans senere familiemæssige tilknyt 1980'erne kan i flæng nævnes: }} Husflåtens ning til dr. S.L. Tuxen på Zoologisk Muse status i Danmark, 1970-1980«, }}Miljø um, København. værnscentret og økologisk jordbrug«, }}Sar Allerede i studietiden havde Niels Haar coptesskab i en dansk kvægbesætning« (med løv indsamlet mider på Grønland, og efter H. Møller-Madsen), }}Hovedlus (Pediculus sin ansættelse ved KYL (1. januar 1949) humanus capitis) på mumificerede lig af fortsatte han intenst med det yderst besværli• eskimoer fra 1400-tallet« (med Bresciani, ge arbejde at redegøre for artssammensæt• Nansen & Møller), }}Sarcoptid Mange in a ning, fordelingsmønstre og økologi for jord Danish Cattie Herd« (med Møller-Madsen), bundsmider i Eremitageslettens jordtuer. Alt }}Zoologien og Den kgl. Veterinær- og Land dette indebar et kæmpearbejde, hvortil Niels bohøjskole« (med Bresciani). Haarløv med stor snildhed udviklede for Niels Haarløv nød selv bredden i sin vi skellig hjælpeteknik, såsom en anordning til den og koketterede til tider lidt med, at han at skære agar-gennemtrængt jord i tynde var den eneste rigtige Professor Zoologiae i skiver for så direkte at studere midernes fak Danmark, hvorved han sikkert sammenlig tiske placering og antal i de små hulheder i nede sig selv med sin afdøde lærer, den zoo jorden. De ellers anvendte uddrivningsmeto logiske polyhistor R. Sparck. der baserede sig på udtørring af jorden og Med stor fornøjelse og i bedste Boas-stil efterlod givetvis talrige individer, som ikke uddissekerede han slangekranier af døde »nåede ud i tide«. En lang række mindre kvælerslanger fra Zoo; med stor fornøjelse afhandlinger om disse emner kronedes i holdt han hugorme i et lille terrarium i sit 1960 med disputatsen: »Microarthropods gammeldags krinkelkrogede arbejdsværelse. from Danish Soils, Ecology, Phenology«. Rengøringspersonalet delte ikke fornøjelsen, Med disputatsen udbyggede Niels Haar og slet ikke da ormene en morgen krøb løv sin position som acarolog og jordbunds rundt på gulvet. Personalet klagede, og Niels zoolog og fortsatte traditionen fra C.H. Bor Haarløv smed hugormene ud på græsplæ• nebusch, som han værdsatte højt. Imidlertid nen. gled senere det jordbundszoologiske noget i Bredden i viden blev også holdt ved lige i baggrunden, selv om han helhjertet gik ind den }}Syklub«, han sammen med gamle stu for genoptagelse af regnormeforskning ved diefæller og kolleger opretholdt gennem alle instituttet sidst i 1970'erne. Sagen var nem årene (J. Boetius, I. Boetius, P. Jonasson, J. lig, at Niels Haarløv havde meget bredere Keiding, C. Overgaard Nielsen, E. Rasmus interesser. Desuden er det næsten en regel, sen og den tidligt afdøde T. Weis-Fogh), at jordbundszoologer på et tidspunkt »kører repræsenterende dyrefysiologi, biokemi, træt«, fordi uddrivningsmetoder og sortering ferskvandsbiologi, anvendt zoologi, almen af materialet er voldsomt tidskrævende og og jordbundszoologi, marinbiologi og meget kun yderst sjældent tillader, at der kan be mere. handles store materialer frem til }}Signifi Disse forbindelser udadtil kom til at spille cans«. en stor rolle i Niels Haarløvs betydning for De brede interesser viste sig allerede i stu KYL. Denne betydning lå bl.a. i, at Niels dieårene og de tidlige assistentår i afhand Haarløv i de mange tillidshverv og opgaver, linger om f. eks. pindsvinets kopulation, han i tidens løb blev valgt til, altid bragte sin temperaturmålinger på sitkagran (med forf.), baggrund og placering netop ved KYL frem talrige populærberetninger, anmeldelser, og som noget positivt og ligeværdigt, noget der notitser om fugle. Efter disputatsen genudvi jo unægteligt ikke var trængt ind alle steder. dede interesseområdet sig, og der fulgte nu Da han tilmed altid gik til sine repræsen• en lang række mindre arbejder, efterhånden tative opgaver med den største uforfærdet• med stadig mere tydelig tendens mod veteri- hed og energi, blev han netop en glimrende 2 Ent. Meddr 55,1- 1987 repræsentant for KVL, accepteret som han læser og øvelsesdemonstrator. Mange vil var i andre cirkler. Af væsentlig betydning i utvivlsomt huske ham i disse egenskaber. denne sammenhæng var hans placering i Hans forelæsninger og ikke mindst øvelser Naturfredningsrådet (1973-1981), og også kunne være et helt teater, og altid var han hans formandskab for Entomologisk Fore efter timerne i adskillige minutters uddy ning og dens fredningsudvalg. l de nævnte bende samtale med interesserede studerende. egenskaber måtte han møde ved talrige be I l 00 års jubilæumsskriftet for Zoologisk sigtigelser og nævn ude i landet. Her gjorde Institut, KVL (Ugeskrift for Jordbrug 130: kombinationen af stor biologisk kyndighed, 1287-1295, 1985) skriver Niels Haarløv om en vis pondus og respekten for jordbrugets sig selv: »l 1967 kom professorudnævnel• udøvere sig overmåde heldigt gældende. sen« og er i det hele taget yderst tilbagehol Niels Haarløvs interesse for jordbrugets øko dende vedrørende sig selv. logi og K V L's rolle heri kom også til udtryk l samme skrift kan man dog skimte noget i formandskabet 1976-1983 for Miljøværns• af situationen fra assistent/amanuensis/do centret, KVL, og medlemskabet afNJF's ko centperioden. Om Boas og hans eflerfølger mite for miljøværn 1971. Math. Thomsen står der: »Fra første færd af Niels Haarløv blev i tidens løb anvendt i satsede han [Boas] på, at Thomsen skulle mange andre sammenhænge. Ved sin død være hans efterfølger som professor zoolo var han således bl.a. tilsynsførende med giae på K VL«. Og senere: »l modsætning til Vildtbiologisk Station, formand for tilsyns Boas havde Thomsen, og især i sine yngre rådet for de zoologiske haver, medlem af dage, et nært samarbejde med sine assisten Miljøankenævnet og af arbejdsgruppen vedr. ter«. Thomsen bevægede sig i sine senere år miljø og fåreavl i Sydgrønland, og af redak rigtig nok bort fra det økologiske felt og der tionskomiteen for tidsskriftet Pedobiologia. med fra Niels Haarløv. Men hertil kom også Han var desuden censor i ferskvandsbiologi nogle personmodsætninger, der opstod i det ved Københavns Universitet. I hele denne sidste tiår, hvor lejlighedsvise lange depres accept af virksomhed udadtil var han totalt sioner påvirkede Thomsen stærkt, og endog forskellig fra sin forgænger i professoratet, i ret lange perioder ganske holdt ham væk. l professor Math. Thomsen. disse perioder blev det et dilemma, hvorvidt Fra ansættelsen 1949 til professorudnæv• instituttet styredes af førsteamanuensis, eller nelsen 196 7 underviste Niels Haarløv i zoo om professor Thomsens kone, dr. E. Thom logi for landbrugsstuderende m.fl. Som pro sen, der havde arbejdsplads som gæst på in fessor underviste han i næsten 20 år i den stituttet, var den rette beslutningstager. mere indgående zoologi for veterinærer. Thomsens udsete kronprins søgte imidlertid Niels Haarløvs overtagelse af zoologien for ikke professoratet, og Niels Haarløv fik det - landbrugere (efter H. Lemche) betød en fortjent. Herpå rykkede fam. Thomsen ud til voldsom forbedring af forholdet mellem læ• et gæstearbejdsværelse på Københavns Uni rer og studerende, selv om hans eksamina versitet. tionsform i de første år bibragte ham tilnav For Zoologisk Institut, KYL, blev Niels net »den smilende død«. Det morede og glæ• Haarløvs 20 år som professor imidlertid en dede Niels Haarløv at undervise, og den før fortræffelig tid, hvor der på dets mange fag nævnte respekt for de studerendes baggrund områder publiceredes livligt, og hvor al virk var også et nyt og positivt element. Niels somhed kraftigt understøttedes af professo Haarløv havde - og bevarede i hele sin tid - ren. I modsætning til tidligere var professor også en udpræget evne og lyst til at sætte sig døren altid åben, og hans tid var altid til rå• ind i unge studerendes tankegang og i deres dighed for andre. Det gik vel ud over helhe problemer. Han udviklede derfor et overor den i Niels Haarløvs forskning, men netop dentlig positivt forhold til KVL's studeren med hans ønske om bredde passede det ham de, hvor flere tusinde har haft ham som fore- ganske godt. Han publicerede selv godt 140 En l. Meddr 55. l- 1987 3 større og mindre afhandlinger, og med fuld For nærmere interesserede må henvises til udnyttelse af sin brede viden og interesse for listen over publikationer fra Zoologisk Insti undervisningen lykkedes det ham kort før tut, KVL, der kan fås fra dette, eller til en sin død at fuldende en ny stor lærebog i zoo forventelig liste i Videnskabelige Meddelel logi omfattende ialt ca. 740 sider om hvir ser. veldyr. Næppe nogen anden nulevende Niels Haarløv har bragt dansk jordbunds dansk zoolog ville have givet sig i kast med zoologi et godt stykke fremad i god tradition dette. Desværre nåede han ikke at se nogen med P.E. Muller og C.H. Bornebusch. Han faglig anmeldelse af bogen, som blev slutste har gavnet KVL i høj grad udadtil, og han nen på hans livsværk. var en aldeles fortræffelig chef for såvel høj Såvel på Zoologisk Institut som i forenin som lav, ung som gammel, på sit institut. ger og i forhandlinger havde Niels Haarløv Umådelig mange studerende vil mindes ham en usædvanlig evne til at få de nødvendige som en utrolig positiv og engageret lærer. ting sagt, også ubehagelige ting, når det var Når skæbnen til sidst indhentede ham i nødvendigt. Det skete ofte på en befriende form af en ulykke, var det måske ikke helt og charmerende måde, som gjorde, at pro tilfældigt. Han havde en lyst i sig til at tage blemet blev taget i opløbet. Niels Haarløv chancer for at nå målet. I den tidlige assi kunne vel udadtil virke meget sikker, men stenttid ville han med sin medamanuensis, han var i virkeligheden yderst tilgængelig for marinbiologen Erik Rasmussen, sejle en råd og argumenter, og oftest havde han sat nyindkøbt, men brugt motorbåd til Isefjor sig godt ind i de mange sager, han skulle den fra Horsens Fjord. Båden fik talrige mo varetage. torstop, og det kulede op, så de to herrer I de foreninger, hvor Niels Haarløv accep bistået af en betydelig portion held kunne terede at påtage sig formandshvervet, var det nødlande ved Saltbæk Vig. karakteristisk, at han altid gjorde en virkelig Endnu meget værre var dog en vis slæde• stor indsats. Man kan nævne formandsska tur i Grønland, som Niels Haarløv selv bet i DANSK NATUR - DANSK SKOLE i beskriver i artiklen: »Fra Mørkefjord til en række år, og senere i Entomologisk Fore København 1940« (Tss. Grønland 1957). ning. I sidstnævnte forening efterfulgte han Niels Haarløv havde overvintret som med d r. S. L. Tuxen, der netop gerne efterlod for lem af »Dansk Nordøstgrønlands Expedi mandskabet til Haarløv. Denne arrangerede tion« højt oppe i NØ-Grønland, da nyheden og ledede virksomhed og møder fortræffeligt, om Danmarks besættelse og den norske tålmodigt og med en munter tone, og var kamp nåede Grønland. Han ville hjem og kendt med alle medlemmer. Hans eget stør besluttede sammen med en dansk fangst ste interesseområde i foreningen blev nok mand at søge sydover mod det l 000 km syd fredningsudvalget Han stod selv fadder til ligere beliggende Scoresbysund. Dette skulle dette og drev det måske også næsten som »sit ske med det eneste mulige transportmiddel, eget«. Derfor havde han, efter at han var hundeslæde. gået af som formand, ganske svært ved at Imidlertid kunne man først starte den 13. andre overtog, og da det skete, trak han sig maj, og »ud fra et fornuftigt synspunkt skul omgående ud af bestyrelsen. le man så nær på sommeren ikke påbegynde Blandt Niels Haarløvs lange række af en ca. l 000 km lang slædetur, der ydermere publikationer af interesse for entomologer er gik sydpå; men vi gjorde det naturligvis alli acariderne så helt dominerende, men der er gevel«. dog også egentlig entomologiske udgivelser. Godt 2 måneder senere nåede de frem ef Desuden omfatter listen artikler om fredning ter til sidst at have måttet lave slæden om til og insektindsamling, samt om og fra fred en slags bærebør. ningsudvalget m. fl. Hertil kommer nekrolo Jeg vil afslutte denne nekrolog over en ger (bl.a. Thygesen, Tuxen, E. Bro-Larsen). herlig positiv og optimistisk kollega med et 4 Ent. Mcddr 55, l- 1987 ganske kort uddrag af dagbogsnotaterne: som vi kunne forlange det, og med fuld fart »Næste morgen startede vi på fint føre på hundene slap vi via den lykkeligt over på mod vort næste mål, fangststationen ved den modsatte side af revnen. Vi fortsatte nu Hauna. Imellem de to øer, vi skulle passere, skråt over fjorden til dens vestre kyst. Flere blev vi dog snart standset af en bred revne steder passerede vi store huller i isen: ofte lå imellem dem. Da vi gik hen for at undersøge en sæl ved siden af disse. Ved 5-tiden nåede mulighederne for at komme over, brast isen vi over og fandt hytten mellem Kap Petersen pludselig under mig, og jeg faldt i uden dog og Hauna, hvor vi spiste og sov. at fa hovedet under. Instinktmæssigt gjorde Næste dags formiddag fortsatte vi med jeg nogle hundeagtige svømmebevægelser, og trevne hunde. Omkring det første næs var da der ingen strøm var, kom jeg hurtigt op der åbent vand med store isflager i, som på isen igen; men selvfølgelig gennemvåd og kunne danne bro for slæderne.... l god be med to ødelagte film. Vi teltede derfor, og hold fik vi lagt næsset bag os; men det var jeg fik tørt tøj på. Vi spiste derefter cerena vist på et hængende hår, at vi ikke røg igen grød, pemmikan, skomokker og drak kaffe nem.«. til. I det øjeblik, vi var færdige med målti• Niels Haarløvs beslutningsdygtighed, det, så vi en isflage komme drivende ned dumdristighed og uimponerethed skinner gennem revnen. Ved at dirigere lidt på dens godt igennem disse linier. fart og retning dannede den en bro, så god Broder Bcjer Fotografiet af Niels Haarløv er taget i 1978 af Leif Holzmann. En t. Meddr 55.1 - l 9B7 5 Anmeldelse er overvældende. Som eksempler på, hvorfor den ne lille bog må betegnes som en perle skal det kort anføres, at der på side 18 (tabel 2) er en liste over Oliver E. Prys-Jones & Sarah A. Cor de identificerede feromoner, som hannerne anven bet: Bumblebees. Naturalists' Hand der i forbindelse med at formidle kontakten til books 6. Cambridge University Press, hunnerne. En sådan oversigt findes ikke andre ste der. På siderne 22-27 gives en virkelig god opskrift 1987, Cambridge. 86 sider, 29 figurer, 4 på, hvorledes man bygger og vedligeholder et farvetavl er. Pris: ca. 68 kr. exe l. moms observationsbo. Kapitel 5 handler om snyltehum og porto. ler, parasitter og næsten alle de andre småkræ, der kan findes i et humlebibo. Listen over >>Uvelkom Denne bog er temmelig usædvanlig, og den er ne gæster« er ikke komplet, men den giver allige samtidig noget af en perle inden for den populari vel et udmærket indtryk af de meget forskelligarte serende entomologi. Den er usædvanlig, fordi den de organismer, der findes i en humlebirede. ikke - ligesom adskillige andre publikationer - I et lille afsnit omtales humlebiernes præda• fokuserer på ren og skær systematik, men i høj torer. Dem er der ikke mange af, og det er sand grad beskæftiger sig med etologi, økologi, fænologi synligt, at konvergent udviklet Miillersk mimicry og fouragerings-økonomi. er ansvarlig for et del af dette. Psithyrus-arter kan Humlebierne og snyltehumlerne kan være utro i adskillige tilfælde - ved en overfladisk betragt lig vanskelige at bestemme, og i nogle tilfælde ning - let forveksles med deres Bomhus-værter. bliver man nødt til at give op. Men med denne lil Man finder et lignende forhold mellem de sociale le håndbog bliver man hurtigt fortrolig med den gedehamse ( Vespula) og deres social parasitter, variation, der forekommer, især med hensyn til men i modsætning hertil kan der ikke være tvivl pelsfarven inden for nogle af arterne. Desværre om, at slægten Psithyrus udgør en monofyletisk dækker bogens nøgle kun Storbritaniens fauna, og enhed. derfor kan det ikke lade sig gøre at bestemme den i Det mest spændende afsnit af bogen synes jeg er Danmark ganske almindelige Agerhumle (Bomhus kapitel 8. Her far man god information om, hvor pascuorum (= agrorum)) ved hjælp af denne bog. dan man mærker humlebier, estimerer mængden Det er ikke forfatternes hensigt at revidere slægter• af nektar og dens energiindhold fra prøver fra for ne Bombus og Psithyrus snarere end at præsentere rådsmaven. Desuden far man et par opskrifter på, dem som de hyggelige, nyttige og omgængelige in hvorledes præparation og bestemmelse af det pol sekter, de er. I samme afsnit bliver det nævnt, at len, som humlebierne transporterer til reden, fore flere af arterne i Storbritanien befinder sig i den går. Pollenbestemmelserne er ikke noget, som noget ubehagelige kategori, der omfatter stærkt enhver kan beskæftige sig med, og man skal fak truede dyrearter. Kun seks arter angives at være tisk have et mindre kemisk laboratorium plus hele almindelige og vidt udbredte i England. Resten den relevante litteratur til rådighed, inden man (dvs. 13 arter) har en udpræget sydlig eller meget giver sig i kast med dette. Det kan være mere giv sporadisk forekomst inden for området. T o arter tigt at fØlge arterne mens de indsamler pollen og (Bomhus cullumanus og pomorum) er ikke blevet derved fa et indtryk af både deres indsamlingstek observeret gennem de sidste mange år. En lignen nik og deres almindelige færden. de registrering af danske humler har aldrig været Bogen afrundes med et lille afsnit om hvor og foretaget, og derfor kan bogen udmærket anvendes hvorledes man kan publicere sine iagttagelser. Her som en igangsætter til et "humlebi-atlasprojekt.« henvises der selvfølgelig til engelske tidsskrifter, Bogen er i øvrigt spækket med friske facts og men en op-to-date registrering af de danske arter distancerer sig derfor meget fra tidligere felthånd• har længe været savnet i et dansk tidsskrift. bøger og opslagsværker. Sproget er let-forståeligt, opbygningen er velovervejet og logisk, farveplan cherne er i top-kvalitet, og informationsindholdet Ole Lomholdt 6 Ent. Meddr SS, 1- 1987 Spiders (Araneae) from Nordmarken on the island o f Læsø in Den mark. Paunistic notes, habitat description, and comparison of sampling methods LH.S. CLAUSEN Clausen. !.H. S.: Spiders (Arancac) from Nordmarken on the island of Læsø in Denmark. Faunistic notes, habitat description, and comparison o f sampling methods. En t. Meddr 55: 7-20. Copenhagen, Den mark. !987. !SSN 00 !3-885!. The flora and invertebrate fauna of Nordmarken, a dune-hcath association on Læsø, anisland in the Danish part ofthe Kattegat Sca, wcre sampledin June-July !976 at 12 stations along a 450 m transect from the north coast inland. Onc station was sampled each day; seven sampling methods were used at each station. Analysis of thc spider fauna is compared with analysis o f the flora; the species composition o f spiders giving similar ecological information as the species composition of the vascular plants. The !2 stations a re briefly charactcrized and Sørensen 's indices o f similarity (QS) between stations are given. Shannon-Wicner divcrsity indices (H) for the sampling mcthods are discussed. The spiders are Iisted and notes on other Danish records are given. The different sampling methods gave widely different results with almost no overlap, and neilher the quantitative nor the qualitative data based on the diffcrent methods were comparable. A total o f 82 species o f spiders (78 identified to species) were collccted. O f t h esc, 56 a re firs t records from Læsø; !8 o f the 82 were previously known from at most 5 locali ties in Denmark. Drassodcs cuprcus (Blackwall !834) is recorded from Denmark for the first time. The species is common here but has been mistaken for D. /apidosus (Walckenaer 1802), which is rare. l. H.S. Clausen, Institutc for Population Biology, Universitetsparken l 5. DK - 2100 Copenhagen Ø, Denmark. Introduetion the spider fauna as compared to habitat description by rr;eans o f the flora and on the In June-July 1976 a group of biologists, cffectiveness of the different sampling tech »Læsøgruppen af 1976«, collected plants mques. and invertebrates in a dune-heath area, »Nordmarken«, on the island of Læsø in the Materials and Methods Kattegat Sea, Denmark (UTM: 32V PJ25). Sampling was made in the period 27/6 - Supplementary collections werc made in the l 0/7 1976 in 12 diffcrent plant associations, years 1978 and 1980. The investigation ma stations (st.), along a transect perpendicular de it possible to compare rcsults obtained to the coast extending from the north coast with plalnts and animals, as well as to com and about 450 m inland. Invertebrates were pare differcnt sampling techniques. only sampled at l O of the stations as there This paper dcals with the spider fauna, were certain sampling difficulties at st. 6 and focusing on habitat description by means of st. l O. A list o f plant species is given in A p- En t. Meddr 55.1- 19g7 7 pendix l. The plant associations are descri of Molinia coerulea, Myrica gale, and some bed below with distance from the shore (bar tussocks of Deschampsia setacea (Huds.) nacle level) indicated: Hack. St. l (!8-2! m). Arnmophi/a dune. Mosaic St. 12 (439-450 m). Calluna-Empetrum vegetation consisting mainly of Ammophila heath. Dominated by Calluna vulgaris and arenaria (L.). Link, lichens, and smal! de Empetrum nigrum with rather dense cover pressed dusters of Empetrum nigrum L. of moss. Height of vegetation generally with bare sand in between. 30-40 cm. St. 2 (49-56 m). Arnmophi/a dune. Slope of Spiders were sampled at one station each the hollow facing south. Vegetation of Am da y using the foliowing methods: mophila arenaria and Coe/ocaulon sp. Sweep-net (Ol): Net sampling was made St. 3 (58-!12 m). Liehen-rich Empetrum with 50 strokes in the vegetation at each heath. Dominated by Empetrum nigrum station. Net diameter was 35 cm, and mesh and branched Cladonia spp., especially C size was l mm. portentosa (Dufour) Coem. Pooter (02): Pooter, o r aspirator (South St. 4 ( 1!4-129 m). Deflation area. Domina wood I 978), was used to sample within l O x ted by Corynephorus eanescens (L.) Beauv. III O m2 quadrat at each station except at and Coe/ocaulon sp. A few spots with some st. 9 where 16 x I/IO m2 was used. Empetrum nigrum. Quadrat (03-05): A quadrat o f l/l O m2 o r St. 5 (!55-!65 m). South-facing slope with 1/4 m2 was used: 5 x I/IO m 2 at st. l; 3 x dry Empetrum heath at the top, and moist I/IO m2 at st. 2 and 3; 4 x l/10m2 at st. ground with Juniperus and some i\1yrica 4; 2 x l/4 m2 at st. 5-I l; 3 x 1/4 m2 at st. below. Rather heterogeneous. !2. The quadrats were wooden frames with one side removable. Where possible, sam St. 7 (204-2!2 m). Liehen-rich Calluna ples were divided into vegetation (03), litter Empetrum heath. Low vegetation in a hol (04), and earth (05). low dominated by Calluna vulgaris (L.) Hul! and Empetrum nigrum. Pitfalls (08): 6 pitfalls w e re placed for 24 hours at st. l and 2, and 3 pitfalls at each of St. 8 (235-259 m). Calluna-Empetrum the other stations. The pitfalls were emptied heath. Vegetation dominated by Calluna at 8 a.m. and 8 p.m. The traps consisted of vulgaris and Empetrum nigrum with scatte smal! plastic buckets withadiameter of 1!.5 red individuals of Vaccinium uliginosum L. cm at the opening. No fluid was added. and Myrica gale L., and with a fairly dense liehen vegetation in open spots. Height of »Searching« (07): General calleeting using heath vegetation generally 40-50 cm. any sampling technique at hand. This »me thod« was used in Nordmarken in general. St. 9 (323-373 m). A wet Molinia fen. Do minated by Molinia coerulea (L.) Moench The field work was carried out between and som e Myrica gale. Height of vegetation 8-12 a.m., and samples were then hand sor c. 50 cm. tedin the laboratory. Annelida: Lumbricidae; Arachnida: Ara St. l I (390-419 m). Molinia fen. A littie less neae; Insecta: Psocoptera, Heteroptera, Ca wet than st. 9. Dominated by low vegetation rabidae, Sphecidae, and Formicidae have 8 En t. Meddr SS, l- 1987 A 2 4 3 7 8 12 11 9 B 2 3 4 7 8 12 9 11 l.O >o >o - ... ~ 05 ~ 05 E E (/) (/) o.o o. o Fig. l. Clustcr-analyser baseret på lighedstal (QS) Fig. l. Cluster analyses using similarity indices beregnet på r;rundlag af edderkopper (A) og kar (QS) based on spidcrs (A) and vascular plants (B). planter (B). Tallene over hvert dendrogram anr;i Numbers at thc top of each dendrogram indicate ver stationfrne. stations. Nd6 been identified at the species elve!. The rest r-0733 P«00005 ofthe material was sorted to order. y-x0.643- 0037 The plant material was dealt with by the OA botanists of the group, and the calculations based on the plant data were done by Steen N. Christensen and Susanne Rehder. Data on the vascular plants have been 0.2 used as »reference data« as the ecology of t hat gro up is especially well known; more .. over, our samples of vascular plants are l __ ._,..._------.----- ~------::-:----- 0_2 04 0_6 generally much greater (statistically) than OS-plants are samples of the remaining organism Fig. 2. Similarity indices bascd on spiders (QS gro ups. spiders) as a function of similarity indices based The weather was remarkably constant on vascular plants (QS-plants). The line is the functional regression (Ricker 1973). N = number thoughout the sampling period in 1976 with of data points, r = product-moment correlation clear sky and littie wind most o f the time. coefficient, P= probability o f r i f there is n o corre Nordmarken was revisited in 1978 and lation. 1980 and supplementary sampling was done by searching (07). Fig. 2. Lighedstal baseret på edderkopper (QS Systematics and taxonomy follow Locket spiders) som funktion al lighedstal baseret på & Millidge (1951 and 1953) and Locket, karplanter (QS-plants). Linjen er den(imktionelle regression (Ricker 1973). N= antal datapunkter, r Millidge & Merrett (1974). = product-moment korrelationskoefficienten, P = Statistical methods are according to Zar sandsynligheden af r hvis der inr;en sammenhæng (1974). er. Ent. \1eclclr 55.1 - 1987 9 Table l. Identified species of spiders. A) Spiders Tabel l. Bestemte edderkoppeurter. A) Edderkop found on the line in 1976. The species areordered perjra prøvelinjen i 1976. Arterne er ordnet efier according to distribution on thc plant associations deres fordeling på plantesamfimdene (stations). x (stations). x designates thc presencc of a species angiver tilstedeværelse af en art (kun for dyr .fra (specimens from 1976 only). B) Spiders found out 1976). B) Edderkopperfundet udenfor linjen (sta side the line (station 0) in 1976 (the first 7 spe tion O) i 1976 (de første 7 arter), og edderkopper cies), and caught in 1978 and 1980 only. x desig kun fanget i 1978 og 1980. x angiver tilstedevæ• nates prcscnce. C) Spidcrs from Nordmarken col relse. C) Edderkopper .fi'a Nordmarken indsamlet lccted prior to 1976. and recorded by other au før 1976 samt noteret af andre fiJYfattere. x: som thors. x: as in B). In B) and C) the species are or under B). l B) og C) er arterne ordnet systematisk. dered syslematically. '\!umbers in the column next Tallene lige ud for artsnavnene hentyder til føl to the species namcs refer to the foliowing notes: gende noter: l. Ikke tidligere noteret/fa Danmark. l. First record from Denmark. 2. First record 2. Ikke tidligere noteret Fa Læsø. 3. Tidligere kun from Læsø. 3. Previously noted only from nor noteret .!fa det nordlige J y !land. 4. K u n noteret fra thern Jutland. 4. Previously noted only from Tis Tisvilde, Hasle, Grenå og Hansted Reservatet. 5. vilde, Hasle, Grenå, and Hansted Reservatet. 5. Alle tidligere registreringer .!fa før 1904. 6. Tidli Not recorded sincc 1904. 6. Previously not noted gere ikke noteret nord/igere end Gribskov i Nord north of Gribskov in North Zealand .. 7. Previ sjælland. 7. Tidligere kun noteret .fi'a Danstrup ously noted only from Danstrup Hegn, Orehoved Hegn, Orehoved og Resle skove, nær Løgstør og and Resle woods, near Løgstør, and Mols. 8. Pre på Mols. 8. Tidligere kun registreret fra Melby viously rccorded only from Melby Overdrev in Overdrev i Nordsjælland, Stigsnæs ved Skælskør, North Zealand, Stigsnæs at Skælskør, Jægerspris, Jægerspris og sydvest fOr Løgstør. 9. Tidligere kun and south-west o f Løgstør. 9. Previously noted on noteret fra Herlufi·holms Kohave, Nørreskoven på ly from Herlufsholms Kohave, Nørreskoven on Als. Tranum Klit og Bommerlund Plantage. IO. Als, Tranum Klit, and Bommerlund Plantage. IO. Tidligere ikke noteret nord for Limfjorden. Il. Previously not recorded north of LimfJorden. Il. Tidligere kun noteret fra Melby Overdrev, Hasle, Previously recorded only from Melby Overdrev, Fjellerup Strand, ved Himmelbjerget og på Mols. Hasle, Fjellerup Strand. by Himmelbjerget, and 12. Tidligere kun noter!'/ .fi'a Københavns omegn, Mols. 12. Previously recorded only from the sur ved Rvger Skov, Holmegårds ;'vfose og Bommer mundings of Copenhagen. at Ryget Skov, Holme lund Plantage. 13. Tidligere kun noteret .fi'a Salt gårds Mose, and Bommerlund Plantage. 13. Pre holm. Tranum Klir og Bommerlund Plantage. 14. viously noted only from Saltholm. Tranum Klit, Tidligere kun registreret .fi'a Tranum Klit. Nord and Bommerlund Plantage. 14. Previously notcd sjælland, Anholt og >>Danmark<<. 15. Tidligere kun only from Tranum Klit. Northem Zealand, An noteret .fi'a Gribskov i Nordsjælland, Bommerlund holt, and »Denmark«. 15. Previously noted only Plantage og Anholt. 16. Alle tidligere danskefimd from Gribskov in North Zealand, Bommerlund har været hanner. 17. Tidligere kun noteret fra Plantage, and Anholt. 16. First Danish record of Asserbo Plantage, Bommerlund Plantage og females. 17. Previously noted only from Asserbo Strandkær på Mols. 18. 1/iJ!ge Bøggild (1962! er Plantage, Bommerlund Plantage, and Strandkær Brændegards (1928) Episinus truncorum fi'a on Mols. 18. According to Bøggild (1962), c'pisi Asserbo P/antag<' fhrkert bestemte E. angulatus. nus an;;ulatus (Blackwall) noted by Brændegård 19. Ikke tidligere noteret nord/igere end JV!ols. 10. (1928) from Asserbo Plantage has been mistaken Tidligerl' kun noteretfi·a Teglstrup Hegn, Tisvilde for E. truncorum Latreille. 19. First record nortil Strand, Tisvilde Hegn og Tornbakke Rimme nær of Mols. 20. Previously noted only from Teglstrup Hulsig 21. Tidligere kun noteret fi'a Lolland Hegn, Tisvilde Strand, Tisvilde Hegn, and Torn Falster. 12. Tidligere kun noteret fi'a Asserbo og bakke Rimme near Hulsig. 21. Previously rccor Thorning 13. Tidligere kun noteret.fi'a Gribskov, ded only from Lolland-Falster. 22. Previously no Broholm. Holmegards ,'vfose. Bommerlund Plan ted only from Asserbo and Thorning. 23. Pre tage og Anholt. 24. Tidligere ikke noteret nord/in· viously noted only from Gribskov in North Zea Nykobing Sjælland. 25. Tidligere kun notnTt ji'a land, Broholm, Holmegårds Mose, Bommerlund Tornbakke Rimnw nær Hulsig og Hojsande på Plantage, and Anholt. 24. Previously not recorded Læsø. 26. Tidligere kun noteret/i-a Tisvilde. Rude north of Nykøbing in North Zealand. 25. Pre Skov. Gribskov. flestehaven ved Rønde og Anholt. viously recorded only from Tornbakke Rimme 27. Bestemt med et vist forbehold. jævnfør Locket. near Hulsig, and Højsande on Læsø. 26. Previ Mil!idge & lvferrett ( 1974). 28. Sidste hamskitie ously recorded only from Tisvilde, Rude Skov, fandt sted i laboratoriet. Gribskov, Hestehaven at Rønde, and Anholt. 27. Identified with caution according to Locket, Mil lidge & Merrett (1974). 28. Had its last mol t in the labaratory. IO En t. Mcddr 55,1 - 1987 Total catch Stations incl. 1978 & 1980 o 2 3 4 5 7 8 9 Il 12 w cM juv. A. Hahnia nava (Bl.) x l Robertus lividus (Bl.) IO x x x 9 2 l Xysticus cristatus (Cl.) x x 2 3 Clubiona triviafis C.L.K. x x l Maso sundeval/i (Westr.) 14 x x x x 4 3 Euryopis flavomaculata (C. L. K.) 9 x x x x 2 2 Lepthyphantes mengei Kulcz. 13 x x 3 l Minyriolus pusillus (Wider) 15,16 x x 5 l Peponocranium ludicrum (O.P.-C.) x x x 14 Theridion impressum L.K. 2 x x x x x x 5 7 > 15 Dictyna arundinacea (L.) x x x 12 4 Drassodes lapidasus (Walck.) x 2 l Lepthyphantes ericaeus (Bl.) x l Sitficus caricis (Westr.) 6 x l Philodromus caespitum (Walck.) 2 x x 6 l Araneus adiantus (Walck.) x x x x x x 3 2 21 Pardosa pullata (Cl.) 2 x x 8 12 >25 Hyctia nivoyi (Lucas) x x x x 2 l 2 Zelotes latreillei (Sim.) x x x 4 l Walckenaera malanocephala O.P.-C. x x l l Thanatus striatus C. L. K. x Clubiona diversa O.P.-C. 3 x 2 C. reclusa O.P.-C. 2 x l Pocadicnemis pumila (Bl.) x Dreanetides abnormis (Bl.) 2 x Poeciloneta globosa (Wider) 2 x l Pholcomma gibbum (Westr.) x l Hypsosinga pygmaea (Sund.) 12 x x x x 3 l Pardosa nigriceps (Thor.) 2 x x 6 4 Zara spinimana (Sund.) 2 x x l l Tibellus marifirnus (Menge) x x 2 2 2 Theridion bimaculatum (L.) 2 x x 6 Tapinocyba praecox (O.P.-C.) x x x IO 2 l Araneus quadratus (Cl.) 2 x 4 2 4 Hypsosinga albovittata (Westr.) Il x l Drassodes cupreus (Bl.) l x l Alopecosafabri/is (Cl.) 2 x x x 3 2 Stemonyphantes lineatus (L.) 2 x x 4 Marpissa muscosa (Cl.) x 2 Walckenaera dysderoides (Wider) x 2 Scotina gracilipes (Bl.) x x l 3 Xysticus sabulosus (Hahn) 4 x l l Ae/uri/lus v-insignitus (Cl.) 2 x x x x l 4 4 Alopecosa cuneata (Cl.) 7 x l Attulus saltatar (Sim.) 5 x x 3 3 Tapinopa Iongidens (Wider) 2 x l 2 Pardosa agrico/a forma arenicola (O.P.-C.) 8 x 3 >40 Metopobactrus prominolus (O.P.-C.) x l Arctosa perita (Latr.) 2 x l 8 Ent. Meddr 55,1 - 1987 Il Total catch Stations incl. 1978 & 1980 O l 2 3 4 5 7 8 9 Il 12 99 oo juv. B. Misumena vatia (Cl.) IO x 2 Pisaura mirabi/is (Cl.) IO x x x Achaearanea riparia (Bl.) 2 x Episinus angu!atus (Bl.) 17,18 x Theridion sisyphium (Cl.) 2 x Cercidia prominens (Westr.) 2 x Linyphia pe/tata Wider 19 x Phaeocedus hraccatus (L. K.) 20 x l Zelotes serolinus (L. K.) 2 x 2 2 Agroeca proxima (O.P.-C.) 2 x 2 Cheiracantium erraticum (Walck.) x x 4 3 C!uhiona subtilis L. K. 21 x l Ph/egrafasciata (Hahn) 2 x l Pardosa montico/a (Cl.) 2 x l 7 Trochosa spinipalpis (F.O.P.-C.) 22,27 x l Araneus diadematus Cl. 2 x 2 Zygiel!a atrica C. L. K. 2 x x 3 Drapetisca socia!is (Sund.) 2 x l Erigane arctica (Wh 28,2 E. dentipa/pis (Wider) 2 x Gonatium rubens (Bl.) 23 x Lepthyphantes minutus (Bl.) 2 x L. flavipes (Bl.) 2 x Linyphia tenuipa/pis Simon 2 x Meioneta ru restris (C.L. K.) 24 x Trichoncus hackmani Millidge 25 x Wa/ckenaera antica (Wider) x W. cuculata (C.L.K.) 26 x c. Agelena labyrinthica (Cl.) x x Cenframerus expertus (O.P.-C.) (Larsen & Bøggild 1970) x Walckenaera unicornis O.P.-C. (Larsen & Bøggild 1970) x Results A list of total catches inelucting informa Faunistic notes tion on sex, habitats, dates, and sampling A total of 82 species (78 identified) of spi methods is available upon request to the ders have been sampled from Nordmarken author. by the group, and of these 56 are first re The spider specimens are stored at the cords from Læsø, while 18 species were pre home o f the author. viously recorded from at most 5 localities in In connection with the faunistic notes the Denmark. foliowing literature has b e en consulted: Drassodes cupreus (Blackwall 1834) is re Brændegård (1928, 1972), Bøggild (1961, corded from Denmark for the first time. 1962), Clouds1ey-Thorupson (19 55), Larsen The identified species are Iisted in Table & Bøggild (1970), Nielsen (1932), Nørgård l ; the numbers next to the species names (1945), Schjøtz-Christensen (1966), and Toft refer to the notes given in the legend. (1976, 1977). 12 Ent. Meddr 55,1- 1987 20 r, ·0.685 correlated with QSplants, the product p <0.0 5 moment correlation coefficient = r = O, 733, N·lO P < < 0.0005 (one-sided), N = 36 (Fig. 2). In the duster analysis and the correlation analysis st. 5 has been omitted because of deviations between botanists and zoologists with respect to the precise delineation of st. 5. "' Sampling methods There are no significant ditTerences between 100 150 200 Coverage(x) sampling methods with respect to number of species caught (chi-square test: X 2 = 2.267, p Fig. 3. Number of spider species as a function of the percentage of coverage (pin-point analysis) of > 0.95), whereas the species composition vascular plants. rs = Spearman "s rank correlation varies greatly between methods, as can be coe11icient. N and P, see Fig. 2. seen from Fig. 4, which show the species Fig. 3. Antal edderkoppear/er som jimktion obtained with each sampling method, and al karplanternes procentvise dækning\f{rad Table 4 where the mean frequencies of the (punkt-kvadrat analyse}. r, = Spearmans rank more common families are shown. korrelationskoef(icienl N og P. se Fig. 2. Discussion Habitat description Faunistic notes The Shannon-Wiener diversity indices (H) for each sampling method at each station are The great number of species new to Læsø is shown in Table 2. The indices for methods due to previous lack of sampling and pub (02) and (03-05) were significantly correlated lishing on the subject. with H based on vascular plants (Spear Although Drassodes cupreus has not pre man's rank correlation = rs = 0.624 and viously been recorded from Denmark, the O. 748, respectively, P < 0.05 and P < 0.0 l, species probably is not rare in this country, respectively (one-sided), N = l O in both ca but has been mistaken for D. lapidasus ses), while H for methods (Ol) and (08) did (Walckenaer 1802). Søren Langemark at the not correlate significantly (P < 0.05) with Zoological Museum in Capenhagen has Hplants. checked the »D. lapidasus« material of the In Table 3, Sørensen's indices of similari museum and found that only one individual ty, QS (Southwood 1978) between stations (a female labelled: 28/6 1929, Melsted, a re li sted, and in Fig. l A is shown the den North Zealand, Denmark: collected by E. drogram o f a duster analysis (»U nweighted Nielsen) safely could be identified as D. lapi pair-group method using arithmetric ave dasus, the rest of the material (81 females, rage« (Sneath & Sokal 1973)) based on QS. 23 males) being D. cupreus. Thus it seems Also shown is the dendrogram based on the that in Denmark D. cupreus is common plant data (Fig. l B). QSspiders is dearly while D. lapidasus is rare. Ent. Meddr 55.1- 1987 13 Table 2. Shannan-Wiener diversity indices based Tabel 2. Shannon- Wiener diversitetsindeks base on spiders (a) and o n vascular plants (b). -(0 l): ret på edderkopper (a) og karplanter (b). -(01): sweep-nct: -(02): pooter: -(03-05): quadrat; -(08): ketcher; -{02): sugeg/as; -(03-05): rammeprøver; pitfalls. -{OR)fa/dfæ/der a) Spiders b) Plants Methods -(0 l) -(02) -(03-05) -(08) St. l 0.95 !.04 0.69 0.13 0.12 St. 2 0.69 l. IO o o 0.36 St. 3 !.27 !.83 !.61 0.69 1.42 St. 4 0.63 o 0.63 0.69 0.24 St. 5 1.57 !.70 !.88 0.69 1.33 St. 7 !.93 2.14 !.63 !.05 0.99 St. 8 1.74 1.39 2.15 !.61 !.24 St. 9 !.97 l. IO 1.57 !.82 l. l 7 St.ll 1.28 o !.04 0.67 !.12 St.l2 !.15 1.51 2.45 !.81 1.33 20 Pitfalls 10 20 Quadrat 10 ~ (Il IL., :l ~ .-n 't-=_ 'O 20 > 'O c: Poote r 10 ,.., rllr- '11--, 20 Net 10 f1h ---r>-r--, Fig. 4. Arternes fordeling på .fangstmetoder. Fig. 4. Distribution of species on sampling Pitfa/Is = faldj(e!der; quadrat = rammeprøve; methods. pooter = sugeglas; net = ketcher. 14 En t. Mcddr 55, l- 1987 Table 3. Sørensen's index of similarity (QS) be Tabel 3. Sørensens lighedslal !QS) mellem l ween stations base d o n s pi der data. stationerne baseret pa edderkoppetal. Qs = ___?_c:_ QS=~ a+ b. a+ b. c= the number o f species in common, a and b a re c= antal tælles arter, a og b er antallet af arter på the number of species at each of the two stations hver af de to stationer. der sammenlignes. compared. St.: l 2 0.33 3 0.14 0.25 4 0.46 0.29 0.22 5 0.11 o 0.13 o 7 0.09 o 0.21 0.11 0.33 8 0.10 o 0.13 0.13 0.19 0.32 9 0.14 0.09 0.08 0.09 0.14 0.24 0.40 Il 0.18 o o 0.12 0.35 0.22 0.50 0.31 12 O. IO o 0.12 0.13 0.18 0.31 0.52 0.39 0.40 St.: 2 3 4 5 7 8 9 Il 12 Habitat description each of the two methods is not significantly correlated with the number o f vascular plant With respect to habitat choice spiders con species (rs = 0.288, P > 0.2 and rs = stitute a quite unspecialized group, the 0.209, P> 0.5, respectively). mernhers of which occupy almost all terrc In the cluster analyses (Fig. l) the dendm strial niches. The group is species rich, and grams show the same two main groupings spiders are usually abundant. corresponding to d ry areas (st. 1-4) and As can be secn from Tab le l, each plant more w et areas (st. 7-9, l 1-12). !f w e look at association clcarly has a specific spider fau thc spider dendrogram, in the group of dry na, even though the spiders arc gcnerally not stations thc localities with much bare sand directly rclated to the plant species. but are grouped together. with the more over main ly to factors like spatial structure of the grown st. 3 by itself. In the other main group habitat and microelimate (Fig. 3) (e.g .. Al the most d ry locality. st. 7, is by itself. The mquist 1973. Duffey 1968. Robinson 1981 ). remaining stations are all sarnewhat damp, and the spider fauna analysis thus distin and hcrc the two Calluna localities, st. 8 and guishes betwcen habitats as docs analysis of 12, arc grouped together. In the plant den the flora. drogram the grouping within the dry group The diversity indices have been calculated is sarnewhat puzzling, while in the wet simply because theyt are so widely used. I group there are two subgroups correspon do. howcvcr, find the biological meaning of ding to Calluna and l'vfolinia localities. the indices dubious and wish to note that. if Howevcr, the subgroupings arc probably not used, the indices based on spider faunas significant, as they are altered by small seem to be correlated with indices based on changes in species distributions (as acciden the flora when sampling is made with the tally experienced by the author). Adding to pooter or the quadrat !t may be noted that this the very significant correlation between the number of spider species caught with QSspiders and QSplants, it may be conclu- Fnt. Mcddr 55.1- 19H7 15 Table 4. Mean frequency (X) of families (in % Tabel 4. Middel-hyppigheden rX) affamilierne (i o f individuals) in samples of ditTerent methods. N %af individer) i fangster fraforskellige metoder. N = number of samples (stations); S.E. = standard =antal >>prøver« (antal stationer); SE.= standard error; -(03): vegetation part of quadrat; -(04-05): fejl; -(03): vegetationsdelen af rammeprøve; litter and earth part o f quadrat; -(0 l), -(02), -(04-05): Jørn- og jorddel af rammeprøve; -(01), -(03-05), and -(08): see Tablc 2. -(02), -(03-05) og -(08): se Tabel 2. -(Ol) -(02) -(03-05) -(03) -(04-05) -(08) (N= IO) (N=9) (N =9) (N =9) (N =9) (N =9) x S. E. x S. E. x S.E. x S. E. x S. E. x S. E. Dictynidae 8 5.9 o 0.4 0.4 4 3.7 o o Gnaphosidae 2 l.7 3 2.8 lO 7.3 Il 7.9 8 7.4 14 10.9 Clubionidac 3 1.8 8 3.6 11 4.7 27 12.7 7 3.0 3 2.1 Zoridac o l 0.8 o o o l 1.2 Thomisidae 18 5. 7 9 4.5 3 2.2 2 2.2 6 5.5 7 5.6 Salticidae 13 6.4 4 3.7 6 3.3 17 11.1 6 5.6 o Lycosidae 3 2.9 15 6.2 17 6.7 11 7.4 16 10.9 58 1!.7 Agelenidae o o 2 1.3 o 2 1.5 o Theridiidae 14 6.4 4 2.8 7 3.8 o 9 4.7 4 2.7 Argiopidac 33 7.5 18 Il. O l 0.7 4 3.7 o o Linyphiidae 7 4.4 34 9.7 43 4.0 24 11.0 46 11.0 11 5.4 d ed t hat an analysis o f the s pi der fauna gives the upper vegetation layer, will probably the same »picture« of the area as does an still give results significantly different from analysis of the vascular plant flora. As spi those of the other methods. With quantita ders are generally more short-lived than tive data the different methods will not be man y o f the vascular plants, as well as being comparable even with intensified and pro mobile, they will probably retleet changes in Ionged sampling. the environment earlier than the plants, and so there may be situations where spider -fauna analysis can be a useful alternative to flora! analysis. However, the influence of seasonal changes in spider populations on the general pattern should be investigated. Are, e.g., the similarity indices fair! y con stant, or do they vary greatly? Condusions Sampling methods In Denmark Drassodes cupreus has pre viously been mistaken for D. lapidosus. The results clearly show that care must be The descriptive power of the s pi der fauna taken when choosing sampling methods, and seems to be camparable to that of the vascu that it may be almost impossible to compare lar plant flora, the two groups giving the data obtained with different collecting tech ·same general »picture« o f the area. niques. With qualitative data, however, in There is almost no overlap between tensified and proionged sampling will cer sampling methods with respect to species tainly make methods (02)-(08) quite compa caught, and quantitative data based on diffe rable, while the sweep-net, touching only rent methods are not comparable. 16 Ent. Meddr 55,1- 1987 Sammendrag Karplanterne er blevet benyttet som en slags referencegruppe, da deres økologi gene relt er velundersøgt, og da vores plantema Edderkopper fra Nordmarken på Læsø. teriale, statistisk set, er større end dyrema Faunistiske notater, om habitatsbeskri terialet velse, og sammenligning af fangstmeto lait 82 arter (78 bestemte) edderkopper blev indsamlet i Nordmarken, og af disse er der. 56 nye for Læsø. Drassodes cupreus noteres her for første gang i Danmark. Dette skyl des, at arten er blevet forvekslet med D. la I perioden 27/6 - 1017 1976 indsamledes hvirvel pidosus. Søren Langemark på Zoologisk løse dyr og planter fra 12 forskellige plantebælter, Museum i København har gennemgået »D. stationer (st.), langs en linje fra nordkysten og ca. lapidosus« -materialet på museet og fundet, 450 m ind i landet. Der blev dog ikke indsamlet at kun en hun med rimelig sikkerhed kunne dyr i st. 6 og IO. Supplerende indsamlinger blev henføres til D. lapidasus (etiketteret: Mel foretaget i 1978 og 1980. sted, 28/6 1929, E. Nielsen Leg.), mens Plantesamfundene er beskrevet i Appendix l og resten (81 hunner, 23 hanner) var D. cu ovenfor under »Materials and Methods«, hvor preus. også afstanden til kysten er angivet. De sikkert bestemte arter er vist i Tabel l, Dyrene blev indsamlet en st. pr. dag med føl hvor tallene lige ud for artsnavnene hentyder gende fangstmetoder: til noterne givet i tabelteksten. Diversitetsindekserne (Shannon-Wiener = Ketcher (O l): I hver st. ketchedes vegetationen H) er vist i Tabel 2. Indeksene baseret på med 50 strøg. Ketcher diameteren var 3 5 cm og metoderne (02) og (03-05) viste en statistisk maskevidden l mm. sikker sammenhæng med H baseret på kar planter (rs =henholdsvis 0,624 og 0,748 og P Sugeglas (02): Der blev suget med sugeglas (poo < henholdsvis 0,05 og 0,0 l (ensidet), N = ter, Southwood (1978)) inden for IO x l l l O m2 IO i begge tilfælde), mens Hedderkopper for på alle st. undtagen i st. 9, hvor der indsam de øvrige metoder ikke viste nogen sikker ledes fra 16 x 1/10 m2. sammenhæng med Hplanter. I Tabel 3 ses Sørensens lighedstal (simi Ramme (03-05): Der blev brugt trærammer laritetsindeks, QS) mellem stationerne, og i med en aftagelig side på 1/10 m2 og l/4 Fig. l er vist det grenede diagram (dendro m2 : 5 x l l IO m2 i st. l, 3 x 11 l O m2 i st. gram) for en grupperingsanalyse (cluster 2 og 3, 4 x I/IO m2 i st. 4, 2 x 1/4 m2 i st. analyse) baseret på lighedstallene. Ligeledes 5-11 og 3 x 1/4 m2 i st. 12. Hvor det var ses det tilsvarende dendrogram baseret på muligt, adskiltes lagene i vegetation (03), karplantedata. Dendrogrammerne er inddelt føm (04) og mineraljord (05). i de samme to hovedgrupper, og lighedstal lene baseret på edderkopper og karplanter Faldfælder (08): Små spande med en åb• udviser en overordentlig sikker sammen ningsdiameter på Il ,5 cm blev gravet ned på hæng (Fig. 2) (r= O, 733; P < < 0,0005; N= hver st. i 24 timer. De blev tømt kl. 8 36). I grupperingsanalyserne og i sidstnævn• morgen og aften. På st. l og 2 placeredes 6 te sammenhængsanalyse er st. 5 blevet ude spande, på de øvrige stationer 3 spande. Der ladt pga. uoverensstemmelse mellem botani blev ikke hældt nogen form for væske i kere og zoologer med hensyn til afgrænsnin• spandene. gen af st. 5. Der var ingen klar sammenhæng mellem »Søgning« (07): Søgning i terrainet med forhån• antallet af edderkoppearter og antallet af denværende udstyr. Denne »metode« anvendtes i karplantearter. Derimod var der en statistisk større dele afNordmarken. sikker sammenhæng mellem antallet af ed derkoppearter og karplanternes dæknings• Feltarbejdet foregik mellem kl. 8-12 om grad (rs= 0,685; P < 0,05 (tosidet), N= IO) (Fig. formiddagen, og prøverne håndsorteredes i 3). laboratoriet. Alt i alt må det konkluderes, at edderkop Regnorme (Lumbricidae), edderkopper pefaunaen giver det samme billede af områ• (Araneae), barklus (Psocoptera), tæger (He det, som karplanterne gør. Da edderkopper teroptera), løbebiller (Carabidae), grave ne generelt har en kortere levetid end plan hvepse (Sphecidae) og myrer (Formicidae) terne, og da de desuden kan bevæge sig om blev bestemt til art. Øvrige dyr bestemtes til kring, vil de kunne afspejle ændringer i mil orden. jøet hurtigere end planterne. I visse tilfælde En t. Meddr 55.1 - 1987 17 vil brug af edderkopper til beskrivelse af om Acknowledgements råder derfor kunne være et nyttigt alternativ til brugen af planter. Dog bør det bl.a. un dersøges, hvor stor betydning svingninger i Part o f the labaratory work was done at The Zoo edderkappebestande igennem året har for logical Museum, Universily ofCopenhagen. det generelle billede. Er f.eks. lighedstallene The field work was done by »Læsøgruppen af stabile, eller varierer de meget? 1976<<: Lisbeth W. Børgesen, Steen N. Christen Der var næsten ingen overlap mellem ind sen, Martha W. Clausen, I.H.S. Clausen, Birgitte samlingsmetoderne med hensyn til de arter, D. Nielsen, Ole Chr. Hansen, Hanne Jeppesen, der blev fanget (Fig. 4, Tabel 4), og resulta Rikke B. Jørgensen, Poul B. Madsen, Tommy ter baseret på de forskellige metoder er ikke Nielsen and Susanne Rehder. sammenlignelige. Med hensyn til tilstedevæ• The project was supported financially by Boje rende arter vil metoderne (02)-(08) formo Benzans Støttefond, Botanisk Rejsefond, and Eg dentlig kunne gøres sammenlignelige ved at mont H. Petersens Fond. øge indsamlingsindsatsen og -tiden. Special thanks are extended to: L. W. Børgesen, En fuldstændig liste over fangsterne inde M. W. Clausen, O. C hr. Hansen, the la te Dr. Niels holdende oplysninger om bl.a. køn, datoer, Haarløv, Poul Jeppesen, Søren Langemark, and habitater og indsamlingsmetoder kan fås ved the la te Dr. S. L. Tuxen. henvendelse til forfatteren. The repro-photo work was done by Eva Bonde, Edderkopperne opbevares hos forfatteren. The Zoological Museum, Universily of Capen hagen. Re/C' rences Nielsen. E., 1932: The Biology of Spiders, with Especial Reference to the Danish Fauna, Vol. l.- Levin & Munksgaard, København. Almquist S .. 1973: Habitat Selection by Spiders Nørgård, E., 1945: Økologiske Undersøgelser on Coastal Sand Dunes in Scania, Sweden. - over nogle danske Jagtedderkopper. - Flora og En t. scand. 4: 1-2. Fauna 51 (1-2): 1-37. Brændegård, J., 1928: Fortegnelse over Danmarks Ricker, W.E .. 1973: Linear Regressions in Fisile Edderkopper. In: Nielsen. E.: De Danske Ed ry Research. - Journal of the Fisileries derkoppers Biologi. - Levin & Munksgaard, Research Board ofCanada 30 (3): 409-434. København. Rohinson, J. V .. 1981 : The Eflcct of Architectural 1972: Edderkopper eller spindlere, II (Sparassi Variation in Habitat on a Spider Community: dae, Philodromidae. Thomisidae, Salticidae. an experimental tie id stud y. - Ecology 62 (l): Oxyopidae). - Danmarks Fauna. bind 80. 73-80. Gads Forlag, København. Schjøtz-Christensen, B., 1966: Flora og fauna på Bøggild, 0 .. 1961 : Spiders from the Dunes at Tra Mols-laboratoriets forskningsareaL Fortegnelse num, NW Jutland. - Ent. Meddr 31 : 3-6. over de hidtil registrerede fund. - Natura Jut 1962: Spiders from Bommerl und Plantation. a landica 12: 88-248. Spruce Forest in South Jutland. - Ent. Meddr Sneath, P. H. A. & Sokal. R. R .. 1973: Taxonomic 31: 225-235. Structure. In: Sneath, P.H.A. & Sokal. R.R. Cloudsley-Thompsom, J.L., 1955: Notes on (eds): Numerical Taxonomy. the Principles Arachnida. 23. Observationson the Ecology of and Practice of Numerical Classitication. - Arachnids in Denmark. - Ent. mon. Mag. 91 : W.H. Freeman & Co .. San Francisco. pp. 31-32. 188-308. Duffey, E., 1968: An Ecological Analysis of the Southwood. T. R. E., 1978: Ecological Methods. Spider FaunaofSand Dunes. - J. Ani m. Ecol. with Particular Reference to the Study of 37: 641-674. lnsect Populations. 2nd edition. - Chapman Larsen, P. & Bøggild, O., 1970: Faunistic notes and Hall, London. on Danish spiders (Araneae). l. - Ent. Meddr Toft. S., 1976: Li fe Histories o f Spiders in a 38: 303-347. Danish Bcech Wood.- Natura Jutlandica 19: Locket, G.H. & Millidge, A.F., 1951: British Spi 5-40. ders, Vol. L - Ray Socicty Series No. 135, - 1977: Spindlere (Arachnida) fra Anholt. Fauni London. stiske undersøgelser på Anholt 8. - Flora og - 1953: British Spiders, Vol. Il.- Ibid. No. 137. Fauna 83 (l): 19-21. - Millidge, A.F. & Merrett, P., 1974: British Spi- Zar, H.J., 1974: Biostatistical Analysis. - Pren ders, Vol. III.- Ibid. No. 149. tice-Hal l. London. 18 En t. Meddr 55,1 - 1987 APPENDIX l Plant species at the l O stations Plantearter på de JO stationer. 2 3 4 5 7 8 9 Il 12 Arnmophi/a arenaria (L.) Link (Sand-Hjælme) x x x x x Anthoxanthum odoratum L. (Vellugtende Gulaks) x Anihyllis vulneraria L. (Rundbælg) x Armeria maritima (Mil!.) Willd. (Engelskgræs) x Calluna vulgaris (L.) Hull. (Hedelyng) x x x x x x x Carex arenaria L. (Sand-Star) x x x x x x x x C. nigra (L.) Reich. (Almindelig Star) x C. panicea L. (Hirse Star) x Corynephorus eanescens (L.) Beauv. (Sandskæg) x x x x Deschampsiaj/exuosa (L.) Trin. (Bølget Bunke) x D. setacea (Huds.) Hack. (Fin Bunke) x Dryopteris carthusiana (Vil!.) H. P. Fuchs (Smalbladet Mangeløv) x Elymus arenarius L. (Marehalm) x x Empetrum nigrum L. (Rævling) x x x x x x x x Erica tetra/ix L. (Klokkelyng) x x x x x Eriophorum angustifolium Honck. (Smalbladet Kæruld) x Festuca rubra L. (Rød Svingel) x Galium verum L. (Gul Snerre) x Hieracium umbellatum L. (Smalbladet Høgeurt) x x x x x Hypochoeris radicata L. (Almindelig Kongepen) x x x Jasiane montana L. (Blåmunke) x x x Juniperus communis L. (Ene) x Leontodon autumnalis L. (Høst Borst) x Lotus corniculatus L. (Almindelig Kællingetand) x x x Molinia coerulea (L.) Moench (Blåtop) x x Myrica gale L. (Pors) x x x x x Pinus sylvestris L. (Skov Fyr) x Plantago maritima L. (Strand Vejbred) x x x Potentilla erecta (L.) Rausch. (Tormentil potentil) x x x x Salix repens L. (Krybende Pil) x x x x x x x Seirpus caespilusus L. (Tue Kogleaks) x Sedum acre L. (Bidende Stenurt) x Taraxacum sp. (Mælkebøtte) x Vaccinium uliginosum L. (Mosebølle) x x x Viola tricolor L. (Stedmoderblomst) x x Aneura pinguis (L.) Dum. (Tyk Nerveløs) x Dicranum scoparium Hedw. (Kost-Kløvtand) X XX Hypnum cupressi/imne Hedw. (Almindelig Cupresmosl x xxxxx Lophocolea heterophylla (Schrad.) Dum. (Forskelligbladet Kamsvøb) x Pleurozium schreberi (Brid.) Mitt. (Trind Fyrremosl x x x x Polytricum pililerum Hedw. ( Hårspidset Jomfruhår) x x x x Ptilidium ciliare (L.) Hampe (Almindelig Frynsemosl x x Sphagnum auriculatum Schimp. (Krumgrenet Tørvemos) x Acarospora smaragdu/a (Wahlenb.) Massal (Liden Småsporelav) x Cetraria islandica (L.) Ach. (Islandsk Kruslav) x x x x C. ericelorum Opiz (??) x Cladrmia arbuscula (Wallr.) Rabenh. (Gulhvid Rensdyrlav) xxxxxx Ent. Mcddr 55.1 - 1987 19 Plant species at the l O stations Planteaner på de JO stationer. 2 3 4 5 7 8 9 Il 12 C. bueillaris Ny!. (Pind Bægerlav) x x x C. chlorophaea (Florke ex. Sommerf.) Sprengel (Brungrøn Bægerlav) xxxxxx C. coccijera var. coccifera (L) Willd. (??) x C coccikra var. plczaota (Florke) Schaer (??) x x C. coniocraea (Florke) Sprcng. (Træfods Bægerlav) x x C /loerkeana (Fr.) Florke (Lakrød Bægerlav) x CjiJ!iacea (Huds.) Willd. (Fliget Bægerlav) x x x C.fitrcata (Huds.) Schrad. (Kløftet Bægcrlav) x C. glauca Florke (Grågrøn Bægerlav) x x x C. gracil/s (L) Willd. (Slank Bægerlav) x x x x C. mit is Sandst. (Mild Rensdyrlav) x x x x C. pityrea (Florke) Fr. (Kliddet Bægerlav) x C. polvdactyla (Florke) Spreng. (Vifte Bægerlav) C. portenlo.\a (Dufour) Coem (Hede Rensdyrlav) x x x x x x x C rangifcrina (L) Wigg. (Askegrå Rensdyrlav) x x C rangi(iHmis Hoffm. (Spættet Bægerlav) x C suhcervicornis (Vain.) Kernst. (Kyst Bægerlav) x C tenuis (Florke) Harm. (??) x x x C ~mcia!is (L.) Wigg. (Pigget Bægerlav) x x C cervicornis subsp. verticil!ata (Hotfm.) Ahti (Etage Bægerlav) x x x x C zop/ii Vain (Grågul Bægerlav) x x x x Cornicularia andeata (Schvcb.) Ach. (Grubet Tjørnelav) x x x x x C muricata (Ach.) Ach. (Tue Tjørnelav) x x x Hypogymnia physodes (L.) Ny!. (Almindelig Kvistlav) x x x x x x x H.tuhulosa (Schaer.) Havaas (Finger Kvistlav) x x x x Lccidea granulosa (Hotfm.) Ach. (Forskelligfarvet Skivela v) x Lecanora dispersa (Pers.) Sommerf. (0'>) x Panne!ia saxati!is (L) Ach. (Farve Skållav) x Pc!tigcra sp. (Skjoldlav) x x Piatismalia glauca (L.) Culb et C. Culb (Blågrå Papirlav) x x x x Pscudnernia/ilr/i~racea (L.) Zopf. (Grå Fyrrelav) x x x x Rhizocarpon constrictum Malme (Strand Landkortlav) x R. ohscuratum var. rcductum (Th. Fr.) Eitner (Mørk Landkortia v) x Sarcogync simplex (Dav.) Ny l. (Sort Foldekantlav) x Stereoeaufon saxatile H. Magnuss. (Klit Korallavl x Usnea sp. (Skæglav) x Xanthoria parietina (L.) Th. (Almindelig Væggelav) x At st. 6 Cetraria niva!is (L) Ach. was found, and at st. IO Junczts conglomcra/Us L. and Sorhus aucuparia L. were noted. Further it is noted that in 1978, which was not so dry. and thus close to normal, Drosera intermcdia Hayne and Gentiana pneumonanthc L. were found at st. Il. J st. 6 blev Sne Kruslav (Cetraria nivalis)fimdct, og i st. JO noteredes Knop Siv IJuncus conglomeratus; og Røn (Sorbus aucuparia). Det bemærkes yderli[iere, at i det vådere. mere >>normale«, ar 1978 h/cv da jimdet Liden SolduK (Drosera intermedia) og KlokkeEnsian IGentiana pneumonanthe) i St. 11. 20 Ent. Meddr 55.1- 1987 Gonatopus brooksi Olmi, 1984 found in Greenland (Hymenoptera, Dryinidae) MICHAEL ANDERSEN & PETER NIELSEN Andersen, M. & Nielsen, P.: Gonatopus brooksi Olmi, 1984 found in Greenland (Hymenoptera, Dryinidae). En t. Meddr 55: 21-22. Copenhagen, Denmark 1987. ISSN 00 I 3885 I. Gonatopus broolc>i Olmi, 1984 (Hymenoptera, Dryinidac) is recorded from the southem part of Greenland (61 "8'N, 45"34'W). l 9 was found in a pitfall catch together with several Psammotettix lividellus (Zetterstedt, 1840) (Homoptcra, Cicadcl lidae). One ofthcse carried a dryinid larva. Michael Andersen & Peter Nielsen, Zoological Museum, Universitetsparken 15, DK-21 00 Copenhagcn Ø, Den mark. l 9 of the dryinid Gonatopus brooks i Olmi, approximately as long as the pedicellus. 1984 was found during a general survey However, an examination of the holotype (made by PN) of the insect fauna in the revealed the scapus to be almost twice as sheppfarming district in the southern part of long as the pedicellus and thus concordant Greenlan d. with the specimen from Greenland. The specimen was found in a pitfall catch from l O pitfalls placed in a heavily browsed Salix glauca shrub on a south-facing slope at Ruin-group Ø 200 (61 "8'N.4Y34'W) 200 m above sea level (during the period 18/8-30/8 1983). As no dryinids are mentianed among the 88 species of Hymenoptera in the most recent index to the Hymenoptera of Green land (Henriksen, 1939), and as no dryinids are present in the material of Hymenoptera from Greenland in the ZoologicaJ Museum, Capenhagen (not Jess than 130 species sor ted by Dr. Børge Petersen), this seems to be the first record ofthis family. The species was identified using Olmi's 1984- key. A comparison with the holotype revealed the foliowing differences: the Greenland specimen is a much darker in sect, so that the gena, molar space, lower face and the legs are blackish (yellowish in the holotype). Furthermore the number of Fig. l. Fifth foretarsal-segment of Gonatopus brooks i Olmi, 1984. 9 from Green land. lamellae in the fifth foretarsal segment is 15 (Fig. l), as compared to 19 in the holotype. Fig. l. Klosaksen al Gonatopus brooksi O/mi. Olmi (1984) reports the scapus as being 1984. 9 fra Grønland. Ent. Meddr 55.1- IY87 21 All dryinids are parasites on Homoptera. grønland. Det formodes at den lever som In these the dryinid eggs are laid between parasit på cikaden Psammotettix lividellus schlerites on the abdomen, and the larva (Zetterstedt, 1840). Denne dryinide kendes develops in here. From Southern Greenland ellers kun fra halotypen fra Saskatchewan i only two species of Cicadellidae are repor Canada. ted, viz. Psammotettix lividellus (Zetterstedt, 1840) (Henriksen 1939) and Macrosteles Acknowledgements laevis (Ribault, 1927) (Vibe 1951). Further We are grateful to Dr. L. Massner, Ottawa to the north Macrosteles fasci frons (Stal, for the Joan of the halotype of G. brooksi, 1858) has been reported as the third Green and to Dr. O. Lomholdt and Dr. B. Peter landie species (Richard & Harmstan 1972). sen, Capenhagen for help and advice. Ro The above-mentioned pitfall catch in bert Nielsen is thanked for the drawing. cluded only one species of Cicadellidae - Psammotettix lividellus - and one of the males carried a dryinid larva, so it seems possible that Gonatopus brooksi is a parasite of P. lividellus in southern Greenland. Rejerences Gonatopus brooksi is only known from Henriksen, K .. 1939: A revised index to the in one other specimen- the holotype, collected sects o f Grønland. - Med d r Grønland 119, l O: in Saskatoo (5r,N, IOrW), Saskatchewan, 1-111. Canada (Olmi 1984). Olrni, M., 1984: A revision o f the Dryinidae (Hyrnenoptera). - Mern. Arner. Ent. Inst. 37 The material is kept at the ZoologicaJ part 2. Museum, University ofCopenhagen. Richardt, P. W. & Harrnston, F. C., 1972: Dipte ra and other arthropods of the Sukkertoppen Sammendrag Tasersiaq Area, southwest Greenland. - Aretic 25.2:107-114. Dryiniden (klohvepsen) Gonatopus brooksi Vibe, C., 1951: Sorne insects new to Greenland. Olmi, 1984 er fundet for første gang i Syd- En t. Meddr 25,6: 419-420. 22 Ent. Meddr 55.1 - 19X7 Mosskorpionen Lamprochernes nodosus (Schrank, l 7 61) i Danmark (Pseudoscorpiones) MOGENS ANDERSEN Andersen, M.: Lamprochernes nodosus (Schrank, 1761) found in Denmark (Pscudo scorpiones). En t Meddr 55: 23-25. Copenhagen, Den mark, 1987. ISSN 0013-8851. The Pseudoscorpion Lamprochernes nodosus (Schrank) is recordcd for the first time from Denmark, from the foliowing localities: South Zealand (SZ: PG62) July 1970, North Zealand (NEZ: PG89) August 1976, and East Zealand (EZ: UB24) July 1985. On all thrce occasions the pseudoscorpions were found phoretic on Common Housefly l'vfusca domestica. Mogens Andersen, Slotsgade 78, DK- 4600 Køge, Danmark. Med et par ugers mellemrum (IS. og allerede på det tidspunkt var kendt fra både 3l.vii.l985) dukkede to individer af mos Sverige og Tyskland. Siden da er den også skorpionen Lamprochernes nodosus blevet fundet i Norge (Klausen 1977). Det er (Schrank, l 7 61) op i forfatterens køkken i altså ikke særlig overraskende, at den nu Yallø syd for Køge, Sjælland. Begge indivi der under de samme lidt specielle omstæn• digheder, nemlig fastklamret til det øverste led på det ene ben af en stueflue, 1'v1 u se a domestica Linnaeus, 1758, på en måde så de nærmest red på ryggen af fluen. De var gan ske nemme at få øje på, som de sad der, klart og lyst gyldne, set mod fluens mørke ryg. l samme øjeblik fluen blev fanget (med sommerfuglenet), steg mosskorpionen af, og det var lidt af et job at finde det lille dyr i nettets mange folder. l 1964 opsummerede Meinertz, hvad der til da var registreret af mosskorpioner i Dan mark. l den liste nævnes Lamprochernes nodosu.1 kun ganske kort under beskrivelsen af den nært beslægtede Lamprochernes chy ::eri's (T omosvary, 1882) forekomst og ud bredelse i Danmark. Meinertz havde dog i 1962, i Danmarks Fauna bind 6 7, taget arten med i bestemmelsesnøglen til slægten Lamprochernes og i det hele taget omtalt den mere udførligt. Han formoder der, at den må kunne findes i Danmark, da den Lamprochcrnes nodosus 9. En t. Mcddr 55.1 - l n7 23 omsider beskrives som forekommende i PG89) august I 976. Endvidere fik jeg beret Danmark. ninger om mosskorpioner på stuefluer iagt Lamprochernes nodosus er en relativt lille taget enkelte andre steder i Iandet (Born mosskorpion, l ,8 - 2,0 mm lang (gravide holm, Falster, Midtsjælland). Disse iagt hunner dog op til 2,5 mm), se figuren på for tagelser er uden belæg, hvorfor dyrenes arts siden af dette hæfte. Bagkroppen som oftest identitet tar stå hen i det uvisse. noget langstrakt, lyst gullig med et gråbrunt Slægten Lamprochernes er ikke ene om at anstrøg. De for mosskorpioner så karakteri rumme arter, der optræder foretisk, som det stiske forstørrede pedipalper (klosakse) er hedder, når et mindre dyr lader sig transpor lidt mørkere, varmt gyldenbrune. De øvrige tere afsted fastklamret til et andet, ofte noget lemmer er blegt gule. I første omgang blev større dyr. I litteraturen (Beier 1948, Va dyrene bestemt efter nøglerne i føromtalte chon 1953 & 1954) er det beskrevet, hvor bind af Danmarks Fauna. Senere har jeg fået dan arter af f.eks. slægterne Allochernes, lejlighed til at kontrollere bestemmelsen Dendrochernes og Pselaphochernes optræ• efter Max Beiers store nøgle til alle de euro der på samme måde. Transportdyr for først pæiske arter (Beier 1963). De væsentligste nævnte er en del forskellige insekter og karakterer er tilstedeværelsen af ekstratæn• spindlere, medens Dendrochernes synes at der på indersiden af klosaksenes fingre, samt være knyttet til arter af de store træbukke placering af sansehåret på 4. benpars tarser. (Cerambycidae); Pselaphochernes er iagtta En sikker bestemmelse er vanskelig og kræ• get på fluen Museina stabulans (Fallen ver adgang til mikroskop eller stereolup med 1817). I Danmark er dog indtil videre kun store forstørrelser. iagttaget foretisk adfærd hos Lamprochernes Ifølge oplysninger i litteraturen (Beier nodosus, og som nævnt kun på stuefluer. 1963, Jones 1970, Lohmander 1939) lever Af de mange publicerede fund af foretiske arten i kompostbunker, møddinger og førne Lamprochernes nodosus har langt den over laget under eg og bøg. Langt de fleste publi vejende del været hunner. Det faktum, sam cerede fund drejer sig ikke desto mindre om menholdt med den kendsgerning, at hanner eksemplarer, der er blevet opdaget og samlet er klart de talrigeste i den samlede bestand siddende på stuefluer. l Danmark er den så• (Lohmander 1939, Vachon 1947) taler for, ledes endnu ikke fundet på anden måde. at adfærden må ses som et middel til spred Efter de to fund i køkkenet blev jeg selv ning. løvrigt diskuteres til stadighed og følgelig nysgerrig og begyndte at udspørge meget ivrigt, hvordan denne noget påfalden• personer, som kunne tænkes at have stiftet de adfærd hos mosskorpioner udvikledes. bekendtskab med fænomenet. Og det viste Diskussionen er meget spændende, men også sig da også, at en del af dem rent faktisk meget omfattende, hvorfor en omtale af den havde set mosskorpioner fastklamret til og dens synspunkter næppe er på sin plads i stuefluer - nogle få endda samlet dem, men denne sammenhæng (se f.eks. Cuthbertson siden været for travlt beskæftigede til at få 1984, Jones 1970, Martens 1975, Much publiceret deres fund. Lektor Michael Mun more 1971). ster-Svendsen, Institut for Populationsbio Tilbage står blot at holde øje med fæno• logi ved Københavns Universitet, og cand. menet og forsøge at få svar på flere, nærlig• scient. Stig Andersen, Zoologisk Museum, gende spørgsmål: Hvor udbredt er Lam København, havde begge indsamlet stuefluer prochernes nodosus i Danmark? I hvilke med Lamprochernes nodosus på. De over måneder optræder mosskorpioner foretisk? lod mig meget imødekommenå~ deres fund Er det herhjemme altid kun Lamprochernes til brug i denne sammenhæng, hvorfor de nodosus, altid hunner, og er de altid gra takkes hjerteligt. Deres fund stammer fra vide? I den sammenhæng gøres opmærksom Hindholm, Sydsjælland (SZ: PG62) juli på nedenstående opfordring til indsamling af I 970 og Kyndby, Nordsjælland (NEZ: mosskorpioner. 24 Ent. Mcddr 55.1- 1987 Litteratur Martens, J., 1975: Phoretische Pseudoskorpione auf Kleinsaugern des Nepai-Himalaya. - Zoo!. Seier, M., 1948: Phoresie und Phagophilie bei Anz. 194: 84-90. Pseudoscorpionen. -Ost. zoo!. Z. l: 441-497. Mei nertz, N. T., 1962: Mosskorpioner og mejere. - 1963: Ordnung Pseudoscorpionidae (Afterskor -Danmarks Fauna 67: 1-193. pione). - Bestimmungsbiicher zur Bodenfauna - 1964: Beitrage zur Verbreitung der Pseuscorpi- Europas 1: 1-313. oniden in Danemark. - Vidensk. Meddr dansk Cuthbertson, D.R., 1984: Catalepsy and phoresy naturh. Foren. 126:387-402. in pseudoscorpions. - Brit. Arachnol. Soc. The Muchmore, W.B., 1971: On phoresy in pseudo Secretarys Newsletter 39: 3. scorpions.- Bul!. Br. arachnol. Soc. 2(3): 38. Jones, P.E., 1970: Lamprochernes n odasus Vachon, M., 1947: Nouvelles remarques a propos (Schrank), an example of phoresy in pseudo de la phoresie des pseudoscorpions. - Bul!. scorpions. - Bul!. Br. arachnol. Soc. l: Mus. nat n. Hist. nat. Paris (2) 19: 84-87. 118-119. - 1953: Nouveaux cas de phoresie chez les pseu Klausen, F.E., 1977: Lamprochernes nodosus doscorpions. - Bull. Mus. natn. Hist. nat. Paris (Schrank 1761) new to Norway. - Norw. J. (2)25: 572-575. En t. 24(1): 83-84. - 1954: Nouvelles captures de pseudoscorpions Lohmander, H., 1939: Zur Kenntnis der Pseudo (Arachnides) transportes par des insectes. - scorpionfauna Schwedens. - En t. Tidskr. 60: Bul!. Mus. natn. Hist. nat. Paris (2)26: 279-323. 590-592. Opfordring: sportdyret« kan flyve). Aflivning og opbeva Indsamling af mosskorpioner ring foregår ideelt i 70% teknisk ren alkohol, men fortyndet vinduessprit kan sagtens bru ges og er langt at foretrække for en indtørret mosskorpion, som kan være meget vanskelig I forbindelse med ovenstående artikel om at artsbestemme. foretisk optrædende mosskorpioner opfor løvrigt vil jeg være yderst taknemmelig for dres alle opmærksomme læsere til at holde at modtage enhver mosskorpion, tidsskriftets udkig efter fænomenet, samle både mosskor læsere måtte støde på, da en nøjere kortlæg• pionen og det dyr, den sidder på og sende ning af dyrenes forekomst og udbredelse i dem til undertegnede via nedenstående Danmark er meget ønskelig. adresse. Indsamling foretages vel nemmest På forhånd tak for hjælpen. med net (i det mindste i det omfang »tran- Mogens Andersen Dyrene sendes til: Henrik Enghoff. Zoolo gisk Museum, 3. afd., Universitetsparken 15, 2100København Ø. Ent. Meddr 55.1- 1987 25 Anmeldelse tiger sig med dette, har sine egne principper og fiduser. Med denne bog i hånden er der gode mu ligheder for at komme i gang, og selv den mere er Ekkehard Friedrich: Breeding Butter farne kan hente mange gode tips i det generelle flies and Moths. A Practical Handbook afsnit, især for arter, man ikke har haft før. De generelle råd kan man dog kun give i meget for British and European Species. Over skematisk og generel form, idet hver art, som sat af S. Whitebread og supplerende nævnt, har sine egne specifikke krav, som man materiale af A.M. Emmet. ISBN O ikke kan slække på, hvis man vil have en vellyk 946589 II 9. Harley Books, 1986. ket klækning. For at imødekomme dette består bogens anden og største del af specifikke beskrivelser af klæk• ning af arter eller artsgrupper. Der angives f.eks. l 1977 udkom første udgave af denne bog, oprin foderplanter, specielle forhold ved larver, pupper delig skrevet af Ekkehard Friedrich og på tysk. etc. og andre detaljer af betydning. Siden er der udkommet et 2. oplag på tysk samt Som en kraftig udvidelse i forhold til tidligere en fransk oversættelse, og nu en engelsk udgave udgaver af bogen har denne engelske version en oversat af S. Whitebread og redigeret af A.M. betydelig mere indgående behandling af målerne Emmet. og småsommerfuglene. Småsommerfuglene er dog At en så speciel bog udkommer i flere oplag og mest behandlet for hver artsgruppe. Afsnittet om på flere sprog antyder, at det er en god og anven målerne er hovedsagelig skrevet af J. Reid, og delig bog. For at sige det kort og godt er bogen et A.M. Emmet har taget sig af småsommerfuglene. »must« for enhver, der interesserer sig for de euro lait behandles/omtales omkring 1000 arter. pæiske og danske sommerfugles biologi og klæk• Bogen er naturligvis i nogen grad tilpasset en ningen af disse. gelske forhold, men eftersom den engelske fauna Bogen indeholder to hovedafsnit: og natur minder mere om vores natur end den Et generelt afsnit med beskrivelse af næsten alt, midt- og sydeuropæiske natur, så er denne tilpas hvad man kan ønske sig af tips og metoder vedrø ning kun til fordel for danske lepidopterologer. rende klækning af sommerfugle. Der behandles »Breeding Butterflies and Moths« kan kun emner som f.eks. sygdom hos larver og deres be varmt anbefales til alle, der er mere eller mindre handling, metoder til pasning af larver, om for interesserede i levende sommerfugle og deres bio pupning, om klækning, kort om behandling ved logi. Ikke kun fordi denne bog er den eneste, der forsendelse, dagbogsføring, artsbevarelse og bota findes tilgængelig om emnet, men også i kraft af nisk litteratur. kvaliteten. Ekkehard Friedrich og medarbejdere Naturligvis er det ikke muligt i sådan en bog at har her videregivet deres værdifulde viden på bed beskrive alle de metoder, der findes til at klække ste måde. sommerfugle, for næsten hver person, der beskæt: Per Stade/ Nielsen 26 En l. Mcddr 55,1- 1987 On the life history of Chyliza annulipes Macquart, 1835 (Diptera: Psilidae) LEIF LYNEBORG Lyncborg, L: On thc li !C history o f Chl'iizu annulipe1 Macq., 1835 (Diptera: Psilidae). En t. Meddr 55: 27-29. Copenhagcn, Den mark, 1987. ISSN 0013-8851. Chy/iza annu/ipes Macq. has been repcatedly rearcd from pieces o r bark of Pi cm and Pinus infested by tortricid moths o r the genus Ct'dia Hb. which live in resin-cxuding wounds on thc trunks. Leif Lyncborg, ZoologicaJ Museum, Universitetsparken 15. DK - 2100 Copen hagen Ø, Denmark. There is published evidence that the larvae the foliowing information can now bc pre of the moderate-sized psilid genus Chyliza sented. Fallen, 1820, all are primary feeders on In recent years scveral Danish microlepi fresh plant tissue. Teskey ( 1976) presented dopterists have managed to collect and rear records o f three species found in association the tortricid moth Cydia indirisa Danilev with trees in North America. The Holaretic sky, 1963. The main host tree is in Den Chyliza annulipes Macquart 1835, was rea mark Picea ahics, but also Sitka spruce (Pi red from a pitch mass (exuded sap) on Pim1s æa sitclzensis) is being infcstcd. Thc Picca virginianus. Puparia of Chy!iza erudita trces utilized by indivisa are usually 15-40 Melander, 1920, were found in sap exuding years old, those 20-30 years old apparently from the edge of wounds on the trunk of bcing preferred. The larvae infest resin Pinus strohus. Finally, Chyli:::a nota/a producing wounds on the sun-exposed side Loew, 1869. was reared from wounds ofelm of the trunks. Therefore it is easiest to find trees: eggs w e re la id at the wound ed ges: !ar the species in plantings that have been thin vae tunnelled between the bark and wood ned out recently, or on trunks facing roads in to the healthy tissues araund the wound: and glades. The infcstations are recognizablc pupation took place beneath the bark. by frass pile coming out from the margins of In the O Id World. anyassociation of Chr the wounds. liw with wounds on tree trunks had ncver lt is difficult to bring the Cydia larvae been noticed (Chandler 197 5. Ferrar 198 7), safely home for rearing, because they easily despite the faet that the earlier mentioned gct smeared with resin when the galleries are Chy/i:::a annulipes occurs in all parts of Eu disturbcd. They are best collected from late rope as well as in the northern and central April until early May. The pupac of the parts of the European part of the USSR. It moth can be found from early May until was therefore surprising to receive from Mr. early June. and are located in a whitc web in O. Buh! of Stige, Funen, Denmark, a male the area o f res in. of annulipcs which was stated to have been The indirisa larvac are heavily parasitized reared from a sample of bark of Norway by several species of Hymenoptera, as rcpor spruce (Picca ahics). The case was followed ted on by Buh! er al. ( 1984). These authors up with the kind assistance of Mr. Buh!, and found indivisa to he ahundant on Picca in En t. Mcddr :\5,!- !9X7 27 woods and plantations on the island of Fu and the collectors are H.J. Hansen, R.W. nen (Denmark). In their paper are presented Schlick, W. Wiistnei, and W. Lundbeck. several photographs showing the habitat and To summarize it can be stated that the the resinous exudations on Picea trunks. In flying period of Chyliza annulipes in Den the same area of Funen, Cydia coni/erana mark is June and July. The fernaJe fly ovi Saxesen, I 840, occurs on pines (Pi nus con posits during this period in cracks in the torta and P. mugo). At several occasions, bark and/or along the edges of established material of bark and resin from Picea and wounds on trunks of Picea and Pinus. The Pi nus was brought home for rearing, and the larvae certainly immediately starts tunnel foliowing material of Chyliza annulipes is ling into the healthy tissue between the bark now available (arranged in a chronological and the sapwood. The time of pupation order): seems to be in the autumn or early winter. A description of the larva is given by Teskey Ørsbjerg Skov, l o. ex bark and resin from (1976), and the adult is keyed and illustratcd Picea ab i es I l. v. I 982 (0. Buh!). by Lyneborg (1964). It should be mentianed that along with Mesinge, 2 <;J<;J, ex bark and resin from Pinus the first Iisted male of annulipes was also contorta l O.iii.l985 (E. Munk Ander reared a male of the very rare muscid Pha sen). onia czernyi Hennig, 1963 (V. Michelsen det., Buh! et al. 1984). The Iarva of the lat Hverringe Mølleskov, 3 <;J<;J, ex bark and ter may well be a predator on the Chyliza res in from Picea ab i es 17. v.l986 (0. larvae. Buh!). Ørsbjerg Skov, l ?, ex bark and resin from Sammendrag Picea abies !9.v.l986 (0. Buh!). De fire danske arter af rodflue-slægten Chy/i::a Mesinge, l puparium. in bark and resin F all. er behandlet af Lyneborg ( 1964 ). C annuli from Pinus mugo 6.xii.l986, kept at JWS Macq. er en udbredt art i Danmark, kendt fra distrikterne SJ, EJ, NEJ, F. LFM. NWZ, og \IEZ. 15-20°C, l 'i reared 5.ii.l987 (0. Buh!). men artens biologi var helt ukendt, indtil Teskey (1976) beskrev en klækning fra saftudflåd af Pinus From the material in the ZoologicaJ Mu virginianus i Nordamerika. seum, Copenhagen, it is obvious that Chy!i I de seneste år har hr. Otto Buh!. Stige på Fyn. gentagne gange klækket arten fra materiale bestå• za annulipes is the most widespread of the ende af brak og saft/harpiksudflåd indsamlet fi·a four Danish species of Chyliza, but the abo nåletræer på forskellige fynske lokaliteter med det ve Iisted specimens are the first specimens formål at fremskaffe eksemplarer af den sjældne collected since I 928, and the records al so vikler Cydia indivisa Dan. Lokaliteterne. hvor C annu!ipes har vist sig at forekomme, er: Ørsbjerg represent the first available information on Skov, Mesinge og Hverringe Mølleskov. og de be the biology of this species in Europe. The nyttede værtstræer har været rødgran, bjergfyr og collection contains specimens from SJ contorta-fyr. (Madeskov and Sønderborg), EJ (Ry), NEJ Livscyklus for C annu/ipes kan derfor nu skit (Skørping and Svinkløv), F (Odense), LFM seres som følger: lmago t1yver i juni-juli. Hun t1uen lægger æg langs kanten af sår på stammer af (Merrits Skov and Bangs Have), NWZ (Jyde gran og fyr, muligvis også i barkrevner. Larven rup), and NEZ (Geel Skov, Bidstrup Hegn, klækker sikkert umiddelbart og lever i gange, som Bagsværd, Bøllemosen, and Tisvilde). All den borer i det sunde væv mellem bark og ved. these specimens have probably been netted Forpupning sker om efteråret eller i den tidlige vinter. by their collectors, as there are no rearing Hr. Otto Buh! bringes stor tak for fremskaffel recordson any ofthe labels. The dates range sen af materialet af C annu!ip!'s og for viderebrin between 31 May and 31 July (both in 1925), gelse af egne observationer. 28 En t. Meddr 55.1 - l n7 Rejerences Ferrar. P .. 1987: A Guide to thc Brceding Ilabits and lmmature Stages of Diptcra Cyclorrhapha. Buh!, O. et al., 1984: Fund af småsommerfugle - Entomonograph 8. Lcidcn & Copenhagen. fra Danmark i 1983 (Lepidoptcra). - Ent. Lyneborg, L., 1964: Danske acalyptratc 11uer. 2. Meddr 52: 1-21. Ent. Meddr 32: 367-388. Chandler, P.J., 1975: Observationson plant asso Teskey, H.J., 1976: Diptera larvae. associatcd ciations of the Psilidae (Diptera). - Entomolo with trecs in North America. - Mem. cnt. Soc. gist's Rec. J. Var. 87: 13-17. Canada 100: 1-53. Mindre meddelelse kropsspidsens to vedhæng. som kun er 0.3-0.4 gange længden af det 8. hagkropsled, i forbindelse med hovedets forrand. der set fra oven er næsten Dytiscus /atissimus L. - en truet vand lige mellem kindhaggerne (ikke tydeligt fremad kalv (Coleoptera: Dytiscidae) buet eller tandet). Arten findes især i oligotrofc eller svagt dystrofe søer og moser med rent, ret klart og otte surt vand. I I 986 blev 78 invertebrater inkluderet i en liste Den voksne bille kan leve i 11ere år og er i stand til over plante- og dyrearter, der er truet i lande til at flyve. Den er et rovdyr med et til sluttet Bern-komentionen. og som i disse lande syneladende ret ukritisk fØdcvalg, og synes ikke bør beskyttes mod en uhensigtsmæssig udnyttelse særlig fØlsom overfor påvirkninger af sit miljø. af bestandene (Collins & Wells 1986). Danmark er Den findes forholdsvis sjældent ved almindelig tilsluttet Scrn-konventionen ligesom næsten alle ketsjerfangst. mens fangst med fiskeruser og kreb andre vesteuropæiske lande. sebrikker i en del tilfælde har været anvendt med Blandt listens arter findes to vandbiller, nemlig succes (Schaetlein 1971: Palm in 1itt.). Dette kun vandkalvene Uv!iscus la1issimus L. og Graphode ne skyldes. at arten som voksen fortrinsvis lever rus hilinmws (De Geer). Disse to arter blev ud på dybere vand end de øvrige Dyliscus-arter. valgt gennem en rundspørge til vandbilleinteresse Larven findes i april-juli. og den kravler i højere rede i 1986 (Foster 1986). Begge arter findes i grad end larverne af de øvrige danske Dytiscus Danmark, men har været i stærk tilbagegang i det arter (D. scmisu/catus undtaget) rundt mellem ve te århundrede og er nu meget sjældne. getationen nær bredden. Den synes at kræve sær• Dytiscus la!issimus hører til de største vandkal deles rent vand. også når den holdes i akvarium. ve i verden. og den voksne bille er let kendelig på Forsøg med larvens fØdcpræfercns blev gjort i ak den brede kropsform (Fig. l). Larven kan kendes varium med en enkelt fuldvoksen larve i 1987. fra andre store vandkaJ velarver i Europa på bag- Ligesom larver af D. semisulca/us var denne larve En t. Mcddr 55.1 - ! 987 29 ...... Artens levesteder er meget følsomme overfor til førsel af næringsstoffer, og netop eutrofiering og tilgroning må betegnes som hovedårsagerne til til bagegangen. Specielt larven synes meget følsom overfor disse ændringer; muligvis som følge af et for ringe fødegrundlag eller måske på grund af en mere direkte afhængighed af en bestemt vandkva litet. l Horreby Lyng på Falster fandtes voksne og larver af !atissimus talrigt omkring 1969. l takt med en stigende næringsstoftilførsel ændredes lokaliteten en del gennem de følgende år, og kun meget la larver blev fundet, hvor man blot ud fra artens tilstedeværelse måtte forvente langt flere. De seneste år er arten forgæves blevet eftersøgt på denne lokalitet. Ved en beskyttelse af Dytiscus latissimus må Fig. l. Dytiscus latissimus eS, (ca. nat. størr.). det være vigtigst at bevare dens levesteder, even tuelt, hvor det skønnes nødvendigt, gennem en plejeindsats. Etablering af nye egnede levesteder er også en mulighed, hvis man ønsker at sikre arten i Danmark. Således er den lokalitet, hvor arten i kun interesseret i at spise larver og pupper af for øjeblikket vides at trives bedst i Danmark, netop skellige husbyggende vårfluer (Tricoptera); føde resultatet af en delvis oprensning af en mose fore emner som haletudser, guldsmedelarver og kød taget for ca. 15 år siden. stykker blev fuldstændig forkastet. Dette stemmer En lokalitetspleje ud fra hensyn til denne art må vel overens med grundigere forsøg gjort tidligere også antages at kunne komme andre sjældne orga med denne art (Blunck 1923) og med larver af den nismer tilgode. Det har således vist sig, at en for nordamerikanske D. harrisii, der menes at være holdsvis meget stor del af de vandbillearter, der er den nærmeste slægtning til D. fatissimus; Foruden fundet på lokaliteter med D. latissimus i dag er i vårfluelarver accepterer D. harrisii dog også hale stærk tilbagegang i Danmark. Dette gælder blandt tudser som føde (Leclair et al. 1986). Vårfluehuse• andet den ovenfor nævnte vandkalv Graphoderus ne skulle helst være knap l cm. i diameter for at hilineatus, og det samme må formodes at gælde for interessere fatissimus-larven. De blev fastholdt andre dyre- og plantearter fra disse lokaliteter. med benene og derpå gennemboret med kindbag gerne, hvorigennem larven eller puppen blev ud suget. Også larver og pupper pillet ud af deres huse blev accepteret som føde. Litteratur Dvtiscus larissimuser fundet i et område fra det nordlige Frankrig, Belgien, Holland, Vesttyskland. Collins. N. M. & S. M. Well s, 1986: Insects and Danmark, det sydlige Norge samt Sverige mod other lnvertebrates as eandidates for the Bern vest. Mod øst til det vestlige Sibirien. Især mod Convention.- U public. rapp., IUCN. Cambrid sydvest i dette område vides arten at være i meget ge, U. K. stærk tilbagegang, og den er nu fredet i Vesttysk Foster, G. N .. 1986: Rare and endangered water land og Ungarn samt i områder af Belgien og beetles in Europe.- Balfour-Browne Club New Østrig (Foster 1986). sletter, 37: 1-12. Fra Danmark foreligger en lang række ældre Leclair Jr., R., Y. Aiarie & J.-P. Bourassa, 1986: fund, og arten er kendt fra alle distrikter, på nær Prey Choice in Larval Dytiscus harrisii Kirby SJ og NWZ. Nyere fund er meget la og ofte base and D. verticalis Say (Coleoptera, Dytiscidae). ret på enkeltindivider. Disse fund er dog så geo - Entomologica Basiliensia Il: 337-342. grafisk spredt, at der stadig må findes lokale be Blunck, H., 1923: Zur kenntniss des »Breitrands« stående flere steder i landet. To lokaliteter, hvor Dytiscus latissimus L. und seiner Junglarve. - bestande indenfor de seneste l O år er påvist, findes Zoll. Anz. 57: 157-168. på Bornholm, og en i Midtjylland. Mange tidligere findesteder er blevet genbesøgt gennem de seneste 25 år, uden at arten har kunnet påvises. Selvom især den voksne bille kan være svær at registrere, er der ingen tvivl om, at arten er forsvundet fra langt de fleste tidligere findesteder. li4ogens Holmen Også ud fra en vurdering af disse lokaliteters nu Høhjergvej 11 værende tilstand må man komme til dette resultat. 3200 Helsinge. 30 Ent. Meddr 55.1- 1987 The Danish Xyelidae and Pamphiliidae (Hymenoptera) FRED MIDTGAARD, OLE LOMHOLDT & FRANK KOCH Midtgaard, F., Lomholdt, O. & Koch, F., 1987. Thc Danish Xyelidac and Pamphi liidac (Hymenoptcra). En t. Meddr. 55, 31-37. Copenhagen. Denmar k. 198x. ISSN 0013-8851. The Danish matcrial of Xyclidae and Pamphiliidae is bcing reviscd and cight species appear to be new to the fauna: Ccphalcia alashanica (Gussakovskij). C int!'rmedia (Hellen), C larictjJhila (Wachtl). C. pallidu/a Gussakovskij, C. j[d/enii (Dalman), Pamphi/ius/iunipcnnis (Curtis), P. a/bupicltL\ (Thomson) and/'. mrius (Lepeletier). Fred Midtgaard. Norwcgian Forest Research lnstitute. P.O.Box 61, N-1432 As-NLH. Norway. Ole Lomhold t, ZoologicaJ Museum. U nivcrsitctsparkcn l 5. DK-21 00 Copcnhagcn Ø, Den mark. Frank Koch, Museum fi.ir Naturkunde an der Humboldt-Universitiit zu Berlin. Invali denstr. 43. DDR l 04 Berlin, Deutsche Demokratischc Republik. Introduetion Agricultural University of Denmark (AU) Since the paper by Nielsen & Henriksen has been revised. (1915), only three articles have been Most of the material was identified by F. published about the Danis h Pamphiliidae: Midtgaard, but some specimens from Petersens ( 1966) w ork o n spruce defoliators ZMUC have been determined by Frank and two records of Caeno!yda relicu!ata Koch. Ole Lomholdt has »interpreted« the (L.,l758) (Overgaard Nielsen 1969, Lom ofte n very strongly abbreviated names of the holdt 1978). localities in the liwnistic regions. U p to now 20 species o f Pamphiliidae and The identifications follow a eombination l species of Xyelidae have been reported ofthe works ofBenes (1974, 1976a, 1976b), from Denmark. Shinohara (1980. 1985b). Viiiasaari (1982) During the present investigation 8 additi and Achterberg & Aartsen ( 1986 ). onal species were found, bringing the total Only synonyms used by Nielsen & Hen number of Danish Pamphiliidae species up riksen (1915) a re mentioned. to 28. However, several species occurring in the neighbouring countries are to be expected Results and discussion but have not yet been reported from Den The distribution of thc species in the fau mark. nistic regions arc Iisted in Tablc l. No additional species of Xyelidae were found. Xyelidae Xye/a julii (Brebisson, 1818): Probably Material and methods overlooked and is so far only known from Material from the Zoological Museum, Uni SJ, LFM. SZ and NEZ. versily of Copenhagen (ZMUC) the Natura! The larva developes in male flowers of History Museum of Århus (NHMA) and the Scots pine (Pinus sy!vestris) (Benson 1954). En t. Meddr ).5, l ~ l9~P 31 C) C) ::<:: N N C) C) 1-) :s: >il ~ N :s: w Cl) >il :s: z z ~ HUl z z !Il XYELIDAE Xyela julii (Brebisson) PAMPHILIIDAE • • • • Caenolyda reticulata (L.) Acantholyda erythrocephala (L.) • • • re A. hieroglyphica (Christ) • • • A. posticalis Matsumura • Cephalcia abietis (L.) • le• • • c. alashanica (Gussakovskij) • • • • • • c. arvensis Panzer • c. in termedia (Hellen) • • • • • •• • • c. lariciphila (VJachtl) • c. pallidula Gussakovskij • c. erythrogaster (Hartig) • c. fallen i i (Dalman) • • Neurotoma saltuum (L.) • • N. nemoral is (L.) • • • Pamphilius histrio Latreille • • P. gyllenhal i (Dahlbom) • P. inani tus ( Viller s) • • • P. betulae (L.) • • • P. n ernorum (Gmelin) • • • P. sylvaticus (L.) • P. fumipennis (Curtis) • • • • • • • • P. pallipes (Zetterstedt) • • • • P. vafer (L.) • • P. albapietus (Thomson) • • • • • P. var i u s (Lepeletier) • P. marginatus (Lepeletier) • • • • P. hortorum (Klug) • • • • • • P. balteatus (Fallen) • • • Tabel l. Distribution ofthe Danish Xyelidae and Pamphiliidae. Tabe/J. Udbredelse alde danske Xyelidae og Pamphiliidae. Imagines fly relatively early (April-June) Pamphiliidae and are easily collected by sweep-netting the Caenolyda reticzt!ata (L., 1758): Recently vegetation under pine trees or by netting discovered in Denmark (Overgaard Nielsen them when they are flying. 1969, Lomholdt 1978), and so far o n ly re A key to the European species is given by ported from Jutland. Schedl (1978). Larva on pine (Pinus spp.) Distributed throughout Europe, North (Lorenz & Kraus 1957). Africa and the USSR (Schedl 1978). Distributed throughout northern and ea- 32 En t. Meddr 55,1 - 1987 stem Europe and the USSR (Viitasaari The specimens would belong to the sub 1982). species europaea Benes, 1976. C. alashanica europaea is not regarded to be a valid sub Acantholyda erythrocephala (L., 1758): species by Achterberg & Aartsen (1986). Rather abundant, but only known from SJ, Larva on Norway spruce in Europe (Ach EJ, NEJ and NEZ. terberg & Aartsen 1986). Larva on Scots pine (Pinus sylvestris) Known from Nederland, Finland, Swe (Kontuniemi 1959) and Weymouth pine (P. den, Czechoslovakia Switzerland, USSR, strobus) (Lorenz & Kraus 1957). Mongolia and North China (Achterberg Distributed throughout the Palaearctic & A artsen 1986 ). region and North Arnerica (probably intro duced) (Viitasaari 1982). C. arvensis Panzer, 1815 (C signara A. hieroglyphica (Christ, 1791 ): Reported Fabricius, 1781): Very commo!l in most of as Danish by Nielsen & Henriksen (1915). the country. Some very dark specimens re We have not seen any specimens from Den semble C. intermedia Hellen, 1948. mark. However, as there is a wide range of varia The description of the larval web in tion in the colouration of C. arvensis, see Nielsen & Henriksen ( 1915) fits thi s species Shinohara ( 1985c), this character is of Jimi very well, and it is very likely that the spe ted use. It is difficult to find morpbologically cies does occur in Denmark. Nielsen & Hen distinct characters between dark specimens riksen (1915) reported a find from NWZ: (C. intermedia) and pale specimens (C ar Bromme Plantage. vensis). The species is a well known pest on smal! According to Vikberg (1982) the fully grown Scots pine (Pinus sylvestris) in Fennoscan larva of C. intermedia has infuscated fovea dia. on the anal tergite and ditTers thus from the Distributed throughout Europe and the larva of C arvensi.1, which has no infusca USSR (Viitasaari 1982). tion on the anal tergite. The situation in the Cephalcia arvensis complex is further com A. posticafis Matsumura, 1912 (stellata plicated by the faet that the larvae of some C h rist, l 791): Known from EJ, LFM, NWZ pale fernaJes also have infuscated fovea on and NEZ. Rather frequent. the anal tergite. These pale females ditfer in Larva on Scots pine (Pinus sylvestris) colour from typical fernaJes of C. arvensis (Kontuniemi 1959). (Vikberg 1982). Distributed throughout Europe, USSR, Larva on spruce Picea spp. (Benes 1976a). Japan and China (Viitasaari 1982). Distributed throughout northern and Cen tral Europe, eastwards to Ussuri and Sakha Cephalcia abietis (L., 1758): Common in lin (USSR) (Viitasaari 1982). most o f the country. Larva on Norway spruce (Picea abies) (Benes 1976a). C. intermedia (Hellen, 1948): New to Distributed throughout northern and Cen Denmar k. tral Europe, eastwards to Siberia, Sakhalin We have only found one specimen dark en and China (Viitasaari 1982). ough to be a typical C. intermedia. The identification is made on the basis o f a single C. alashanica (Gussakovskij, 1935): New character o n ly: the colouration o f abdomen. to Den mark. Only two females from: EJ: The specimen is from NEZ: Ravnehøj, Næ• G l udsted, l O. and 24. VII.l980, T.S. Jensen rum, 24.V.l959, B. B. Petersen leg., AU: leg .. One in coll. F. Midtgaard and one in cr.The valvae were partly damagedin an old coll. T.S. Jensen. genitalia preparat. Ent. Meddr 55.1- 1987 33 C. intermcdia is a species living on Nor ven, Silkeborg, 20.v.l956,? leg.,NHMA: 9 way spruce (Picca abies) (Vikberg 1982. and SJ: Bommerlund, 4.vi.l955, 20.v.l955, Viitasaari 1982). !f C i niermedia should fall 22.v.l956, 23.v.l956 and 24.v.l956 B. B. into synonymy, it should be as a synonym of Petersen leg., AU: 9 99. The specimens from thc spruce fecding C arvensis and not as Bommerlund were identified by R. B. Ben suggested by Achterberg & Aartsen ( 1986), son, 1966 as members of the arvensis-group. of the larch (Larix spp.) feeding C larici The Danish specimens are very variable in phi/a. colour, whereas Fennoscandian specimens Littie is known about thc distribution, but a re o f the colour-form annu!ata (Hartig). thc species has becn found in northern Euro Larva on Norway spruce Picea abies pc and possibly also in Bulgaria and Ru (Benes 1976a). mania (Shinohara l985c). Distributed throughout northern and Cen tral Europe, and northern USSR (Achter C /ariciphi/a (Wachtl, 1898): New to berg & Aartsen 1986). Dcnmark. Two fernaJes (det. F. Koch) label led: »2.vii.1977, Dania, coll. Kaj Pedersen« Neurotoma saltuum (L., 1758) (N. fiavi (?EJ) and »Gecls Skov, 21. v. 1964., leg. O. ventris Retzius, 1783): Rare and not collec Lomholdt« (NEZ), both in ZMUC. ted in Denmark since 1911. Known from Larva on larch (Larix spp.) (Benes 1976a). EJ: Dyrnæs, LFM: Redsle and NEZ: Distributed throughout the Central and Strand møllen. northcrn Palaearctic Region (Achtcrberg & Larva most commonly reported from pear A artsen 1986 ). (Pirus communis) but thc species has also becn reported from hawthorn (CI·atae C. pallidu/a Gussakovskij. 1935: New to fill\), medfar (/'v!espilus) Cotoneasler, wild Dcnmark. One male from Donsc. cherry (Prunus avium) apricot (P. armenica) 15.vi.l902, C. R. Larsen lcg .. NHMA and and pcach (P. persica) (Lorenz & Kraus two males from EJ: Gludstcd. 26.Vl.l980. 1957). T.S. Jensen leg., in coll. F. Midtgaard (l) Distributed throughout Europe, Asia Mi and T .S. Jensen (l). nor, Transcaucasia and Japan (Shinohara The larva is rcported to feed on Sibcrian 1980). spruce (Picca abic.1 ssp. ohovata). and the biology has been studied by Verzhutskii N. ncmora/is (L., 1758): Rare and not (1973). collected since 1887. except a specimen C. Distributed throughout northcrn Eurasia, R. Larsen leg., 2.v.l918 with no locality. from Fennoscandia across Siberia to Sakha Found in LFM: Redslc and NEZ :Strand lin (Benes 1976a). møllen. Larva on European bird cherry (Prunus C erythrogastcr (h artig. 183 7): O n ly rc padu.1), blackthorn (P. spinosa). apricot (P. ported from SJ: Bommerlund. 28.v.l955: 9: armeniaca) peach (P. fJer.\ica). wild cherry 23.v.l956: o; 25.v.l956: 9, all B. B. Peter (P. avium) and plum (P. domestica) (Lorenz sen leg., AU and EJ: Rye, 25.v.l918, leg.?. & Kraus 1957). NHMA: 9· Distributed throughout West Palaearctic Larva on Norway spruce Picea ahics (Shinohara 1980). (Kontuniemi 1959). · Distributed in Central and northwestern Pamphilius hislrio Latreille, 1812: Only Europe (Achterberg & Aartsen 1986). recorded from EJ: Skanderborg, 25.v.l869, O. G. Jensen leg., ZMUC: o. C. fallen i i (Dal man, 1823): New to A key to thc Palacarctic species rclatcd to Den mark. Only known from EJ: Nordsko- P. histrio is given by Benes (1974). 34 F n t. Mcddr 55, l- !0~7 Larva on European aspen (Populus tre P. fumipennis (Curtis, 1832): New to mula) (Chambers 1952). Denmark. The species has been misidenti Distributed throughout Eurasia (Benes fied as P. sylvaficus in the collections. 1974). Recorded from EJ: Klattrup, 18.vi.1978, T. Munk leg., NHMA: 9; NEJ: Bolleskov P. gyllenha/i (Dahlbom, 1835): Not com 26.v.1872, O.G. Jensen leg., ZMUC: d'; mon, scattered records from EJ, NEJ and LFM: Lolland, Schiødte, ZMUC: 9; Made NEZ. skov, Lolland, 14.vi.l882, L. Jørgensen leg., Larva on willow (Salix spp., mainly S. ZMUC: d'; Lolland, O. G. Jensen leg., aurita and S. caprea) (Zimgiebl 1940). ZMUC: 9; NEZ: Geels Skov, 5.vi.1896, C. Distributed throughout Europe (Benes R. Larsen leg., NHMA: 9; Nordsjælland, 1974). Drewsen, ZMUC: d', 9 and ?NEZ: NS, Schiødte leg. ZMU C: 2 d' d', 2 1'1'· P. inanitus (Villers, 1789): Only in the Larva on hazel (Corylus aveflana) and eastern parts: NWZ, NEZ and B. gray alder (Alm1s incana) (Kontuniemi Larva on Rosa cinnamomea and R. pim 1959). pinellifolia (Kontuniemi 1959). Distributed throughout Europe and the Distributed throughout Europe (Benes European parts of the USSR (Shinohara 1974). 1985b). P. betu/ae (L., 17 58): Scattered records P. pallipes (Zetterstedt, 1838): Not com from SJ, EJ and NEZ. mon, only reported from EJ and NEZ. Larva on European aspen (Populus tre Larva on birch (Betula spp.) (Malaise mufa) (Chambers 1952). 1921 ). Reported to feed on alder (Aimis viri Distributed throughout Eurasia (Benes dis) by Schedl (197 5). Afnus spp. a re also 1974). the food-plants in Japan (Shinohara & Oku P. nem o rum (Gmelin, 1788): (fucorum tani 1983). Fabricius, 1775): Very rare, only one fernaJe Distributed throughout Central and nor from EJ: Horsens, 9.vi.l872, O. G. Jensen them Europe through the USSR to Japan leg., ZMUC. (Benson 19 51). Larva on strawberry (Fragaria vesca) (Konow 1897). P. vafer (L., 1767): Rather common, Distributed throughout Europe and the found in most regions. For a long time P. European parts ofUSSR (Shinohara 1985b). depressus (Schrank, 1781) was regarded to be a synonym of P. vafer (Malaise & Benson P. sylvaticus (L., 1758) (silvaticus misspel 1934), and P. depressus was also Iisted as a ling): Common, found in most districts. synonym for P. vafer by Benes (1976b). In Larva on rowan (Sorbus aucuparia), haw Finland it has been customary to distinguish thorn (Crataegus spp.), European bird cher between P. vafer and P. depressus based on ry (PrunzH padus), plum (P. domestica) and differences in colouration, mirror differences blackthorn (P. spinosa) (Lorenz & Kraus in the male gerritaha and probably also in 1957). Nielsen & Henriksen (1915) report the choice of food-plant (Viitasaari 1982). the species from poplar (Populus) and wil The differentiation is rather easy in Finnish low (Sali.x:). These reports are undoubtedly material, but in the approximately 70 speci based on misidentifications. Distributed mens examined by FM from Norway and throughout Europe and the European parts Denmark a number of intermediates occur, ofthe USSR (Shinohara 1985b). and the characters intermingle in these ma A key to the species of the sylvaticus-group terials. We therefore regard P. Jepressus to is given by Shinohara (1985b). be synonymous with P. va/Cr. This is also Ent. Mcddr 55.1- 1987 35 the opinion o f Aehterberg & Aartsen ( 1986 ). Distributed throughout western Palaearc Larva o n alder (Aimis spp. ). (Kontuni tic (Viitasaari 1982). emi 1959). P. vakr is distributcd throughout northern P. horforum (K1ug, 1808): Only reported and Central Europe eastwards to Japan (Be from SJ, EJ and NEZ. nes 1976b). Larva on raspberry (Rubus idaeus) (Kon tuniemi 1959). P. a/hopictu.1 (Thomson, 1871): New to The species was regarded as comprising Den mark, only one speeimen from EJ: Byg two subspecies in northern Europe by Ben holm near Horsens l.vi.l869 O.G. Jensen son ( 1945). The Danish specimens belong to leg., ZMUC: l'· The speeimen was reported ssp. bicinetus Benson 1945, which is distri as P. dcprcssus by Nielsen & Henriksen butcd throughout Scotland, Fennoscandia ( 191 5). and Denmark; the nominal subspecies, P. Larva on European bird cherry (Prunus hortorum horforum is known from Central padz1s) ( Kangas 1961, Kangas & Kangas Europc and England (Benson 1945). 1963). As food-plants Nielsen & Henriksen ( 1915) mention alder (Al nus spp.) and bi re h P. halteatus (Fallen, 1808): Only known (Benda spp.), most likely based on literature from EJ: Pamhule Skov, 2.vii.l969, A. Lin rccords o f the food-plants o f the species here debo Hansen, leg. NHMA: Q; Vejle, called P. mkr and P. varius. 6.vi.l873, O. G. Jensen, leg., ZMUC: Q; Distributed throughout Eurasia (Benes and 2 specimens Schiødte and Wiistnei, leg., 1976b). respectively, with unreadable labels (ZMUC). P. varius (Lepcletier, 1823): New to Den Larva on Rosa cinnamomea and R. pim mark. The species was previously identified pinclli/i!lia (Kontumiemi 19 59). as P. va(cr. Found in EJ: Hald. Rye. Schiød Distributed throughout the Paiearetic re te, leg. ZMUC: o'; Klattrup. s. of Vejle. gion (Shinohara 1985a). 5.vi.l974, T. Munk, leg. NHMA: Q; LFM: Falster, Schiødte, leg., ZMUC: 2 o'o'; NEZ: Tryggerød, NS, vi.l840. Drewsen. leg .. ZMUC: 9; Strandmøllen vi.l860. Drew sen, leg., ZMUC: o'; Jægerspris Nordskov vi.l862, LøvendaL leg., ZMUC: Q: Køben havn, v.l868 Løvendal, leg., ZMUC: Q: Bøllemosen, Dyrehaven, v.l868 Drewsen, leg., ZMUC: 3 QQ; Ravnehøj, 25.v.l958, B. Sammendrag Bejer Petersen, leg., AU: Q and B: Born Ved en gennemgang af det danske materiale af Xyelidae og Pamphiliidae (Hymenoptera), der holm, v. 1870,? leg. ZMUC: Q. befinder sig i samlingerne på Zoologisk Muse Larva on bireh (Bctula spp.) (Chambers um (ZML!C), Naturhistorisk Museum (NHMA) 1952). og Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (Al!) Distributed throughout Eurasia (Benes er der fundet otte arter. der ikke tidligere har 1976b). været registreret som værende forekommende i Danmark. Det drejer sig om Ccphalcia alaslw nica (Gussakovskij, 1935). C. intcrmcdia (Hel Jen, 1948). C lariciphila (Wachtl 1898). C P. marginatus (Lepelctier, 1823): Rather pallidu/a Gussakovskij, 1935. C.lal/cnii (Dal man. common, recorded from the southern and 1823), Pamphilius finnipcnnis (Curtis 1832). P alhopictus (Thomson, 18 71) og P. mrius (Lepcle eastern parts ofthe country. tier, 1823). Der gøres i korte træk rede for arternes Larva o n hornbeam ( Carpinus bctulus) forekomst og udbredelse samt larvernes foderplan (Stritt 193 7). ter. 36 En t. Meddr 55,1 - 1987 Acknowledgements Malaise, R. 1921. Beitrge zur Kenntnis schwe We are indebted to Børge Petersen (ZMUC), discher Blattwespen. E nl. Tids kr. 42 l l): 1-20. PeterGjelstrup Thorkild Munk and Thomas Malaise. R. & Benson. R. B. 1934. The Lin ncan types of sawflies (Hym., Symphyta). Ark. Secher Jensen (NHMA) and Broder Sejer Zool26 120!: 1-14. Petersen (AU) for loan o f specimens. Nielsen, J.C. & Henriksen, K. 1915. li'æ- og Bladhvepse. G.E.C. Gads Forlag, København. 232 pp. Overgaard Nielsen. B. 1969, Bladvcpscn Ce phalcia reticu/ata L. (Hymenoptera: Pamphi Lite rature liidae), ny for Danmark. Flora og Fauna 75: 65-6 7. Achterbcrg, C. van & Aartsen, B. van. 1986. Petersen. B. B. 1966, The sawfly fauna on The European Pamphiliidae (Hymenoptera: Norway spruce in a Danish Plantation. with a Symphyta), with special reference to The comparison to som e other NW -European Netherlands. /.ool. V er h. Leiden 234: 1-98. countries. L'nt. ivfeddr 34 {3): 221-232. Benes, K. 1974. The Siberian species of Schcdl, W. 1975. Zur Kenntnis der phytopha Pamphilius Latr. related to P. histrio Latr. gen lnsekten der Grunerie Alnus viridis (Hymenoptera, Pamphiliidae). /1Cia cnl. ho (Chaix) D.C. Bcrich Arh. skol. L"ntom. Gra:: hemoslovaca 71: 298-314. 6: 25-34. Benes, K. 1976a. Revision of the European Schedl, W. 1978. Die Xyelidae Europas (Hy species of Ccphalcia Panzer. 1805 (Hymenop menoptera). Ber. naturw-med Ver. 1nnshruck tcra Pamphiliidae). Studie CSA V 3: 1-67. 1\5:97-115. Benes, K. 1976b, Thc Siberian species of thc Shinohara. A. 1980. East-Asian species of thc genus Pamplzilias related to P. va/(:r (L) (Hy genus Neuro/Oma (Hymcnoptera, Pamphilii menoptera, Pamphiliidac). Acta ent. hohemo dae). Trans. Shikoku en! Soc. 15:87-117. slovaca 73: 159-173. Shinohara, A. & Okutani. T. 1983. Host Benson, R. B. 1945, Sawflies representcd in plants of Japanesc Pamphiliidae (Hymenop the mainland of Britain by two races (Hymcn tera, Pamphiliidac). Kont\'lf, Tokio 51 (2): optera, Symphyta). Entomo/ogi\'1\ mon. A1ag 276-281. 81: 103-105. Shinohara. A. 1985a. Pamphilius itoi n.sp. Benson, R. B. 195 l. Hymcnoptera l. Section from Japan and the southern Kuriles, with (a). 1/andhl: !den!. Br. insee1.1 6 2!a): 1-49. notes on Pamphi/ius halteatus (Falln) (Hy Benson. R. B. 1954. The tinding of many lar menoptera. Pamphiliidae). Kontnl. Tokio 53 vae of the sawfly Xrela juli i Brebisson (Hym .. !3): 452-460. Xyelidae). L'ntomologi11s mon. !'v/ag. 90: 93. Shinohara, A. 1985b. Wcb-spinning sawflies Chambers, V. H. 1952. The Natura! History of the sy/mticus -group of Pamphilius (Hy of some Pamphi/ius species (Hymenoptera. menoptera. Pamphiliidae). Sv11 L'tll. IO: Pamphiliidac). Trans. Soc. Br. Lnt. 11!5;: 323-3 51. 125-140. Shinohara. A. 1985c. Some rccords of Euro Kangas, E. 1961. Zur Biologic von Pamphi/ius pean Pamphiliidae. Entomologisri Ca::. 36: a/hopictus Thoms. (Hymenoptcra, Pamphi 161-164. liidac). Annis. 1'111. Fcn11. 27: 69-72. StritL W. 193 7. Die Larve des Pamphilius Kangas. E. & Kangas. J. 1963. Die Larve von marginmus Lep. (Hym .. Tenthr.) Mill. Dl. en/. Pamphi/ius a/hopictus Thoms. (Hymenoptera. Ges. 8: 20-22. Pamphiliidae) . . 1nn/s. em. Fem1 /9: 267-269. Verhutskii. B. J. 1973. Opr!'de/itel licinok Konow, F. 1897. Systematische und Kritische rogohvo.\tm· i pi/i/scikor Sihiri i Dalnego vo Bearbeitung der Blattwespen-Tribus Lydini. stoka. Moskva. .. 1nn/nnaturh ..Hus. Wien 12: 1-32,231-255. v'ikberg, Y. 1982. Notes on the taxonomy and Kontuniemi. T. 1959. Die Futterpl1anzcn der the nomenelature of some mainly Fennoscan Sagewespcnlarven (Hymenoptera, Symphyta). dian sawflies (Hym., Symphyta). Notu/ Enl. Animalia Fc1111 9: 1-104. 62:61-65. Lomholdt. O. 1978, To nye fund af Ce1Jhalcia Viitasaari. M. 1982. Sahapistiiset 2. Xyeloidea reticula!a (L) i Danmark (Hymenoptera. ja Megalodontoidea. Reporl Univ. o/Hdsinki. Pamphiliidae). 1:·111. iv!eddr 46.: 132. Dept. Agric. For. Zoo/. 5: 1-4 7. Lorenz. H. & Kraus, M. 1957. Die Larml.lr ZirngiebL L. 1940. Beitrage zur Lebensgeschichte \ti'matik der Blatl\respcn (ii>nthredinoidm der Blattwespen. Verh. naturh.-/v!ed. Ver. und ivfl'ga/odontoidea). Berlin. 339 pp. Heide/h. 18: 309-331. Lnt. Meddr 55,!- 19X7 37 Mindre meddelelse Sciapus heteropygus Parent, en stylte flue ny for Danmark (Dolichopodidae) U n der en ekskursion til Æbelø 9-ll. juni 1984 fandt jeg, under udsorteringen af mate rialet fra en malaisefælde, en stylteflue, der ikke lignede, hvad jeg ellers kendte af danske styltefluer. Eksemplaret- en noget medtaget han manglede venstre vingespids og alle ben Fig. l. Sciapus heteropygus. Hypopygium set fra på nær et. Bagkroppens hypopygium var siden. derimod intakt og tillod en let og sikker be stemmelse til arten Sciapus hetcrop ygus Parent, 1926, der ikke tidligere er rapporte ret fra Danmark. Litteratur Raid ( 1978) gav en revideret fortegnelse over Danmarks styltefluer og bragte en velil Assis Fonseca, E. C. M., 1978: Diptera Orthorr lustreret nøgle til alle danske arter af slægten hapha Brachycera Dolichopodidae. - Handbk Sciapus Zeller. Sciapus hctcropygus bestem ldent. Br. lnsects 9 part 5: 1-90. mes let på hannens hypopygium (Fig. l), el Parent, D.. 1938: Dipteres Dolichopodidae. - ler ved at supplere Rald's nøgle med Assis Faune Fr. 35: 1-720. Fonseca ( 1978). Fundet er overraskende, da Raid. E., 1978: Nye og sjældne danske styltefluer arten ellers synes udbredt i Syd- og Mellem (Diptcra, Dolichopodidae). Med en revideret fortegnelse over de danske arter. - Ent. Meddr I europa. Frankrig er arten rapporteret fra 46: 81-91. Massif de la Grande-Chartreuse, Vaucluse og Ardennes (Parent 1938), og fra England Thomas Pape kendes fem individer fra to lokaliteter i den Zoologisk J1uscum sydligste del af landet (Bristol, Torquay), al Cnivcrsilclsparkcn 15 le taget i 1958-59 (Assis Fonseca 1978). 2100 Kohcnharn Ø 38 En t. Meddr SS, l- 1987 Opilio canestrinii (Thorell, 1876) - en nyindvandret mejer i Danmark (Opiliones) HENRIK ENGHOFF Engho!T, H.: Opi/io canestrinii (Thore l!, 1876) - a ncwly immigratcd Danish harvesl man (Opiliones). En t. Meddr 55: 39-42. Copcnhagen, Den mark, 1987. lSSN 0013-8851. Opi/io canestrinii is recorded for thc first time from Denmark. based on numcrous linds on house walls and similar habitats in Jutland and thc islands of Zealand and Bornholm in 1986. The species is prahably a ncw immigrant in Denmark. sincc an extcnsive survey during thc years up to 1962 tailed to rcveal it. An extensive survey is announced for 1987, airned at elucidating the occurrence of canestrinii in Dcnmark. inelucting possible interactions with thc morphologically and ecologically similar O parielinus (De Geer, 1778). Henrik Enghoff. Zoologisk Museum. Københavns U niversitel, Universitetsparken 15, DK- 2100 København Ø. Danmark. Da jeg (En t. Meddr 46: 80) anmeldte Joehen blandt kolleger og bekendte resulterede i Martens' fremragende bestemmelsesværk masser af fund fra Nordøst-. Midt- og Syd over mellemeuropæiske mejere (Martens sjælland, 4 fund fra Århus-Silkeborg egnen 1978), udtrykte jeg det fromme håb, at frem og l fra Bornholm (Gudhjem). Det er stort komsten af denne bog måtte »bevirke. at det set de steder, hvor der har været set efter fra Danmark kendte antal mejerarter forøges arten, så man må nok regne med, at canc udover de usle sytten, der for tiden kendes«. strinii er udbredt over hele landet. Det milde Dette er nu sket: Den ll.x.l986 sad der vejr langt ind i december gjorde, at eftersøg på læhegnet i min have i Gentofte (NEZ: ningen kunne fortsætte længe: De sidste UB48) en mejer, der så »underlig« ud. Jeg eksemplarer blev fundet stivfrosne den 20. indsamlede den »underlige«. bestemte den december - sæsonens første egentlige frost ved hjælp af Martens ( 1978) og fik den til dag. Opilio ravcnnae. Denne art, som rettelig O. canestrinii er let at finde: Den holder skal hedde O. cancstrinii (Thore!!, 1876) (se meget af at sidde frit fremme på mure, sta Gruber 1984), er vidt udbredt i Italien samt kitter o.l. - en vane, den deler med flere i et smalt bælte nord derfor: Schweiz, Østrig andre arter: U n der indsamlingerne i 1986 og Tyskland, hvor det hidtil nordligste pub fandtes cancstrinii først og fremmest sam licerede fund er Templin ca. 60 km N for men med Lciobunum rupestre (Herbst, Berlin (Bliss 1981 ). Det nyeste udbredelses 1799) og Oligo/ophus hansenii (Kraepelin, kort findes hos Gruber (1984): ifølge J. Mar 1896 ). Ifølge Meinertz ( 1964a) er det især tens (in litt.) er der siden kommet adskillige Opilio parielinus (De Geer, 1778), der sid tyske fund til. der på mure (parictinus betyder »knyttet til Den danske forekomst af canestrinii ind vægge«). Martens (in litt.) skriver, at O. ca skrænker sig ikke til det enlige eksemplar fra nestrinii er i færd med at fortrænge O. parie min have. I løbet af efteråret fandt jeg talrige ti nus og O. saxatilis C.L. Koch, 1839, i stykker både i haven og andre steder i Gen Vesttyskland. U n der indsamlingen af mejere tofte, og en hastigt iscenesat kampagne på mure i efteråret 1986 blev der kun fundet Ent. Mcddr 55.1 - 19H7 39 en enkelt parielinus, skønt arten ifølge Mei materiale af O. parietinus, som er den art, nertz (1964b) er meget almindelig. Man kan der snarest kunne forveksles med caneslrinii, derfor gætte på, at parielinus også i Dan men alle hanner var korrekt bestemt (kon mark er under pres fra caneslrinii. Det er serverede hunner kan næppe bestemmes). dog også muligt, at manglen på parielinus i Gruber (1984) mener, at artens forekomst i 1986-materialet skyldes, at undersøgelsen Mellemeuropa skyldes en recent spredning, startede så sent: Meinertz (1964c) fandt ikke da der ikke foreligger sikre mellemeuropæ• parielinus senere end oktober. iske fund af caneslrinii fra før I 968 (Østrig). Alt tyder på, at caneslrinii er nyindvan B Iiss (198 I) mener derimod, at canestrinii dret i Danmark: I tiden op til I 962 foretog har været overset i DDR. Forholdene i Dan N. Thydsen Meinertz (1964a,b,c) en særde• mark tyder nærmest på, at Gruber har ret - les grundig undersøgelse (4100 lokaliteter) af at canestrinii har invaderet Mellemeuropa i danske mejere og lagde ikke mindst vægt på de senere år. Ekspansionen har tydeligvis sådanne lokaliteter tæt ved menneskelig be været rettet direkte nordpå fra det italienske boelse, hvor næsten alle fund af caneslrinii »primærareai«. Hvordan udbredelsen er er gjort. Hvis canestrinii dengang var blot sket, kan man kun gætte på, men uden tvivl tilnærmelsesvis så hyppig, som den synes at har menneskelig transport været den altafgø være i dag, er det utænkeligt, at Meinertz rende faktor. Måske med biler? (Jeg har fun ikke ville have fundet den. Det kunne deri det masser af canestrinii'er i min garage.) mod godt tænkes, at han havde fejlbestemt O. canestrinii er let at kende i levende den - det var jo før Martens' tid (1978). live: Det er en af de mest langbenede af Imidlertid har jeg gennemgået Meinertz' mejerne, med en ganske lille krop. Kroppen 40 En t. Meddr 55.1 - 19R7 er mere eller mindre tegl- til gulerodsfarvet lagt i 1987, se opfordringen nedenfor. under Til tider dækker denne farve hele rygsiden navnet »Operation Opilio 1987«. (især hanner); mange hunner er overvejende grå på ryggen, men har en tegl-gulerodsfar Jeg vil gerne rette en tak til de mange, der vet midtstribe. Sidst på året er kroppen hos har deltaget i undersøgelsen 1986: Mogens begge køn ofte overvejende grå, men krop Andersen, Hans & Pia Baagøe, Vibeke pens sider (dvs. benenes hofter) bevarer tegl Boye, Henning S. Clausen, Martin A.B. gulerodsfarven. De lange ben kan være ens Enghoff. Knud Flensted, Peter Gjelstrup, farvet sorte, eller de kan være afvekslende Ole Karsholt, Niels Peder Kristensen, Søren lys- og mørkringede. Efter Danmarks Fauna Langemark, Ole Lomholdt. Ole E. Meyer, (Meinertz 1962) bestemmes canestrinii til O. Peter Nielsen, Marianne Pereira, Niels Otto parietinus, som den dog let kendes fra, dels Preuss, Tom Schiøtte, 1\Jiels Bødker Thom på farven (parietinus mangler tegl-gulerods sen, Lars TrolJe. Søren Lyng Winter, samt farven), dels på, at pedipalpens femur mang Nils Møller Andersens kat. Endvidere til Dr. ler torne, eller højst er yderst sparsomt tor J. M artens. Mainz, for oplysning om cane net (parietim1s er stærkt tornet). Hanner strinii's forekomst i Vesttyskland. kendes ydermere på penis, som yderst på skaftet har et par lateralt åbne, langagtige hulninger (parietinus har her et par dybe, dorsalt rettede lommer; fra siden ser man en Lillerat ur glat flap, der afgrænser lommen). Skønt det kan fastslås, at O. cancstrinii er Bliss. P .. 1981: Zur Verbreitung von Opilio rav veletableret i Danmark, er der stadig en del ennae Spock in der DDR. - Faun. Abh. Dres spørgsmål at besvare: den 8: 87-90. l. Hvornår er den indvandret? Gruber. J.. 1984: Ubcr Opilio cancstrinii (Tho re li) und Opilio trans versalis Roewer (Arach 2. Findes den overalt i landet? nida: Opi1ioncs, Pha1angiidae). - Ann. Natur 3. l hvor høj grad er den bundet til huse hist. Mus. Wien 86B: 251-273. o.l. menneskeskabte levesteder? Martens . .J., 1978: Weberknechte, Opilioncs. - 4. Har den delvis fortrængt O. parietinus. Tierwclt Dtl. 64: 1-464. eller er der en tidsforskel mellem de to Mei nertz, N. T .. 1962: Mosskorpioner og mejere. -DanmarksFauna67: 1-193. arters optræden? 1964a: Bcitrage z ur Okologie der danisehen Spørgsmål l kan kun besvares, hvis der Opilionidcn. - Vidensk. Mcddr dansk naturh. skulle dukke dansk mejermateriale fra perio Foren. 126: 403-416. den 1962-8 5 op i en eller anden samling, og 1964b: Eine zootopographische U ntcrsuchung iibcr die danisehen Opi1ioniden. - Ibid. 126: det er nok usandsynligt. 417-449. De øvrige spørgsmål kan derimod besva 1964c: Die .Jahreszyk1us der danisehen Opi1io res ved nye undersøgelser. Sådanne er plan- niden. - Ibid. 126: 451-464. Opfordring: >>Operation Opi!io 1987« Hovedformålet er at besvare de spørgsmål vedrørende canestrinii, som er stillet i oven stående artikel. Derudover vil undersøgelsen Hermed opfordres alle til at deltage i en måske kunne vise, om der er sket andre undersøgelse af danske mejere i 1987. med ændringer i den danske mejerfauna siden særligt henblik på dennyindvandrede Opilio Meinertz' undersøgelser op til 1962. Der canestrinii. kan være sket hyppighedsforskydninger, må- En t. McJdr 55,!- !1)87 41 Til belysning af forholdet mellem de to endnu ikke er konstateret, dvs. det meste af Opilio-arter canestrinii og parielinus er det Jylland, den fynske øgruppe, Lolland-Fal nødvendigt med gentagne indsamlinger på ster-Møn samt Nordvestsjælland. Men alle en bestemt lokalitet. F.eks. en indsamling bidrag er velkomne, også fra de øvrige lands ca. hver 14. dag i perioden fra sidst i august dele. og til frosten sætter ind. Sådanne indsamlin Det vil være urealistisk at tro, at man vil ger vil jeg selv foretage, men undersøgelsens kunne dække alle typer levesteder i hele lan værdi vil øges, hvis også andre vil gøre det. det ved en sådan undersøgelse, så det er me Mejere er lette at finde - især når de sidder ningen at koncentrere indsatsen om hus på en m ur e.l. - og de er lette at indsamle: mure, stakitter o.l., selv om besvarelsen af Man puster eller pirker lidt til dem, så de spørgsmål 3 i artiklen ovenfor herved van »rejser sig op«. Man kan så tage dem med skeliggøres. fingrene - prøv at få fat i kroppen; hvis man tager i et ben, kaster mejeren det af og skyn Fremgangsmåden vil være, at man ind der sig væk. (Skulle der ryge et ben eller flere samler alle fundne mejere på en lokalitet, under indsamlingen, gør det dog ikke så me dræber dem i 70% alkohol (kan fås hos get - mejeren kan godt artsbestemmes allige undertegnede), og etiketterer dem (med vel). blyant!) med lokalitet, dato, habitattype, ske kan der endog være kommet nye arter til findernavn. Herefter sender man dem ind til ud over canestrinii. Zoologisk Museum, hvorefter man vil få til Der er først og fremmest brug for indsam sendt en rapport om sine fund, og senere linger fra de egne af landet, hvor canestrinii resultatet af hele undersøgelsen. »Operation Opilio« c/o Henrik Enghofl Zoologisk lvfuseum. Universitetsparken 15, 2100 København Ø. Tlf Ol 35 41 Il. 42 Lnt. Mcddr 55, l - 1987 Fund af småsommerfugle fra Danmark i 19 8 5 (Lepidoptera) OTTO BUHL, PER FALCK, OLE KARSHOLT, KNUD LARSEN & KARSTEN SCHNACK Buhl, 0., Falck, P., Karsholt, 0., Larsen, K. & Schnack. K.: Records of Microlepi doptera from Denmark in 1985 (Lepidoptera). En t. Meddr 55: 43-56. Copenhagen, Denmark, 198 7. l SSN 0013-8851. The article reports interesting Danish Microlepidoptera collected in 1985 as well as interesting tindings o f specimens collected in previous years but not definitively identi fied u n til t his year. The classification and nomenelature follow Catalogue o f the Lepi doptera o f Denmark (Schnack (ed.) 1985), in which the same division o f Denmark in to li districts is used. All novelties in relation to this Catalogue are published in thc yearly lists o f which thi s is number seven. Five o f the species a re new to the Danish fauna. They a re: Ti.1cheria marl{inea (Haworth, 1828) (Tischeriidae), Al{urwptl!rix curvipunctosa (Haworth, 1811) (Oeco phoridae), Elachista eskoi Kyrki & Karvonen, 1985 (Elachistidac) - hitherto known from Finland only - Cydia amp/ana (Hiibner, 1799) (Tortricidae), and l:"u::ophera hil{ella (Zeller, 1848) (Pyralidae). All Danish records are Iisted of AcroccrcOfiS imperialel/a (Zell.) (Gracillariidae), Coleophora fiococuprella HS. (Coleophoridae), and Choreuti.\ pariana (Cl.) and C. diana (Hb.) (Choreutidac). In addition all localities are given and in scvcral cases shown o n maps for a series o f scarce species. In the text about AI{OI10[)t!'rix curvipunctosa (Hw.) it is noted that the tigures of male genitalia in L vovsky ( 1981 : 612) belong to A. vendellel/a (Chrct.). New localities for the Danish spccialities Nemapol{on jal1triel/a (Haas) (Tineidae) and Eucosma kryl{eri (Rbl.) (Tortricidae) are stated, and Angelica silvestris is given as a new Danis h food plant to Catap/ectica profugd/a (S t t.) (Epermcniidae). The article deals with many other species of intercst. Any of the authors may be consultcd for further information by foreign readcrs. Correspondence to: Småsommerfuglelistcn, Zoologisk Museum. Universitetsparken 15, DK- 2100 København Ø, Danmark. Denne oversigt over fund af nye, sjældne og mark i distrikter er ligeledes den samme som biologisk eller faunistisk set interessante heri. Navne på planter følger Dansk Felt småsommerfugle er udarbejdet efter de sam flora (Hansen 1981 ). me retningslinjer som de seks foregående Alle de i listen omtalte dyr befinder sig i lister publiceret i Entomologiske Meddelel findernes samlinger, hvis ikke andet er an ser siden 1981. ført. Forkortelsen ZMUC henviser til Zoolo Fund medtages i listen i den udstrækning. gisk Museum, København, mens NHMÅ de rummer nye oplysninger om arternes bio står for Naturhistorisk Museum, Århus. logi eller udbredelse. Fund af præimaginale Listen er fortsat et kollektivt produkt, stadier medtages normalt ikke, hvis der ikke men i de tilfælde, hvor enkeltpersoner har foreligger klækket materiale. Den systemati leveret grundige kommentarer til en art, an ske opdeling, rækkefølgen og nomenklaturen føres den ansvarliges navn i parentes efter følger Katalog over de danske Sommerfugle kommentaren, på samme måde som fin (Schnack (red.) 1985). Opdelingen af Dan- derne angives i parentes efter de enkelte Ent. Mcddr 55.1- 1987 43 fund. Ligeledes angives i særlige tilj(efde nav Jørgensen). Første fund fra distriktet efter net på den determinator, der står inde for 1960. bestemmelsen af vanskelige arter. Listen rummer følgende fem nye arter for Stir;mefla afnetella (S t t.). F: Dyre borg, antal den danske fauna: Tischeria marginea la. 16.x.l984, Afnus gfutinosa (B. Jørgen (Haworth, 1828) (Tischeriidae), Agonopterix sen). Første fund fra distriktet efter 1960. curvipunctosa (Haworth, 1811) (Oecophori dae). Elachista eskoi Kyrki & Karvonen, Stigmel/a p runetarum (Stt.). F: Svanninge, 1985 (Elachistidae), Cydia amp/ana (Hub antal la. 27 .ix.l983, Frunus spinosa (B. Jør ner, 1799) (Tortricidae) og Eu::ophera bir;el gensen). Første fund fra distriktet efter 1960. /a (Zeller, 1848) (Pyralidae). Alle danske fund nævnes af Acrocercops Stigmelfa male/fa (Stt.). F: Damsbo Skov, imperiafelfa (Zell.) (Gracillariidae), Coleo antal la. 10.ix.l983, Malus silvestris (B. Jør phora jitscocuprelfa HS. (Coleophoridae) gensen). Første fund fra distriktet efter 1960. samt Choreutis pariana (Cl.) og C diana (Hb.) (Choreutidae). Desuden bringes status Stir;mella catharticefla (Stt.). F: Svanninge, over kendte lokaliteter - ofte med udbredel antal la. 27.ix.l983, Rhamnus cathartica (B. seskort - for flere sjældne arter. Jørgensen); B: Randkløve, 15.ix.l984, Næste årsliste vil blive udarbejdet efter Rhamnus cathartica (K. Larsen). Første samme retningslinjer. Det er nødvendigt for fund fra F efter 1960 og ny for B. os at få oplysningerne hertil skriftligt på de dertil udarbejdede meldeskemaer. som sen Stigmel/a ulmivora (Folog.). F: Dyreborg, des til alle, der har indberettet fund til listen. antal la. 16.ix.l983, L'/ mus (B. Jørgensen). Skemaerne kan naturligvis også rekvireres Ny for distriktet. hos listens forfattere, som også står til rådig• hed, hvis man er i tvivl om, hvad man skal Stigmel/a nylandrie/la (Tgstr.). F: Svan melde - eller om bestemmelsers holdbarhed. ninge, antal la. l5.ix.l983. Sarbus aucu Alle, der afleverer meldeskemaer, får til paria (B. Jørgensen). Ny for distriktet. sendt et særtryk af fundlisten. Stigmel/a trimaczt!el/a (Hw.). F: Kaleko, la. 4.x.l984. Fopu/us (B. Jørgensen). Første MICROPTERIGIDAE fund fra distriktet efter 1960. Micropterix aureatef!a (Scop.). F: Snarup Mose, 2 stk. 29.v.l984 (B. Jørgensen). Ny Stigmel/a piagieo/el/a (Stt.). F: Svanninge, for distriktet. antal la. l5.ix.1983, Frunus spinosa (B. Jør gensen). Første fund fra distriktet efter 1960. Micropterix osthelderi Heath. NEJ: Svink løv, l stk. 18.v.l985 (P. Falck). Ny for di Stigmel/a continue!/a (Stt.). SZ: Ko bæk striktet. Strand. flere la. 22.vii.l985. Belllia (K. Gre gcrsen). Der var talrige miner på lokaliteten. Ny for distriktet. Kun en imago klækkede samme efterår. mens de øvrige klækkede føl NEPTICULIDAE gende forår. Stigmefla betu/ico/a. (Stt.). F: Gerup Skov, antal la. 22.ix.l983, Betu/a (B. Jørgensen). Stigmefla pretiosa (Hein.). F: Ollerup Mose. Ny for distriktet. antal la. l2.x.l984, Geum riva/e (B. Jørgen sen). Første fund fra distriktet efter 1960. Stigmefla gfutinosae (Stt.). F: Brændegård Mose, la. 30.ix.l983, Alnus glutinosa (B. Stigmel/a svensson i (Johans.). EJ: Hald Ege. 44 En t. Meddr 55.1 - 19R7 l stk. 11. vi.l985 (P. Falck). Ny for distriktet. Nemophora ochsenheimerella (Hb.). SZ: Holmegårds Mose, l stk. 17. vi.l985 (E. Bohemannia quadrimaculella (Bo h.). F: Palm). Teglværkskov, l stk. 25. viii.l985 (B. Jør gensen). Første fund fra distriktet efter 1960. PRODOXIDAE Ectoedemia decentella (HS.). SZ: Høve, l Lamproniafitscatella (Tgstr.). EJ: Anholt, stk. 3. vii.l985 (H. K. Jensen). Ny for distrik stk. 8.-l3.vi.l976 (E.S. Nielsen, coll. tet. ZMUC), Løven holm, l stk. 9. vi.l985 (P. Falck). En oversigt over danske findesteder Ectoedemia intime/la (Zell.). WJ: Skallin er vist på fig. 2. gen, antal la. 2l.x.l985, SalL-.; (P. Falck). N y for distriktet. ADELIDAE Nemophora cupriacella (Hb.). LFM: Hov blege ved Busene, l stk. 13.vii.l985 (H. Hendriksen). Fra Danmark kendes kun hun ner af arten. Arten optræder normalt meget enkeltvis på lokaliteterne, og kun ved LFM: Idalund og NEZ: Grønholt er den fundet i lidt større antal. En oversigt over danske fin desteder er vist nå fie. l. ZOOLOGISK MUSEUM, KØ BEN HAV]'.; Fig 2. Lampronia /illcatella (Tgstr.). Kort over findesteder i Danmark. Fig. 2. Lampronia fuscatella (gltr.). ,'vfap o/ Danish record\. TISCHERilD AE Tischeria dodonaea St t. F: Slipshavn, antal la. 13. og 20.x.l985, Quercus (P. Falck, B. Jørgensen). Ny for distriktet. Fig. l. Nf'!nophora cupriacel/a (Hb.). Kort over Tischeria marginca (H w.). LFM: Bøtø, findesteder i Danmark. 31. v.l984 (G. Jeppesen). Ny for Danmark. Arten er på størrelse med dodonaea. Forvin Fig. l. Nemophora cupriacella !Hh.). .Hap o/ gens grundfarve er kraftig okkergul med en Danish reermis sortbrun kant og søm. Frynserne er okker gule i vingespidsen. Bagvingerne er sort Nemophora degecrella (L.). NWJ: Rydhave, brune (fig. 3 ). l stk. 25. vi.l985 (P. Falck). Ny for distrik Han- og hungenitalier er vist hos Toll tet. (1959). Ent. Mcddr 55.1-ln7 45 NWZ: Asnæs Skov, l stk. 15.vii.l985, Kongsdal Gods, l stk. 16.vii.l985 (U. Sene ca). Ny for NWZ. Arten findes bedst ved hjælp af vandforstøver eller røgpus ter. Stenoptinea cyaneimarmorella (Mil!.). SZ: Glænø, l stk. 17.viii.l985 (H.K. Jensen); B: Sorthat, l stk. IO.vii.l985 (B. Jørgensen). Fig. 3. Tischcria marginea (Hw.). eS, Polen. 9 mm. Nemapogon faJstriella (Haas). SZ: Stensby Skov, l stk. 17. viii.l985 (G. Jeppesen, K. Fig 3. Tischeria marginea (Hw.). eS, Poland. 9 Larsen). mm. Triaxomasia caprimulge!la (Stt.). LFM: Arten er i Skandinavien kendt fra det østlige Korselitse, I stk. 17.vii.I985 (H.K. Jensen), Sverige og videre langs sydkysten af Finland. Maltrup Skov, l stk. Il.viii.l985 (K. Gre l England går arten helt op i Skotland, og gersen); NWZ: Lerchenborg, antal la. den er udbredt i Europa, Nordafrika og vi 4.v.l985, råddent ved af hul U/mus (P. dere til Iran (Emmet 1976, Gustafsson 1979, Falck), i antal 19. og 2l.vii.l985 (H. Hen Kyrki 1978). driksen, U. Seneca). Ny for LFM. Arten er ofte almindelig, men kan også op træde ganske enkeltvis. Den flyver i to kuld i Tincola bisseiiiel/a (Humm.). F: Odense, henholdsvis maj-juni og juli-august. Larven antal la. 20.xi.l984, foder til akvariefisk (0. lever i juni-juli og i september til marts. Den Buh l), Svendborg, antal la. 14.iii. I 985, uld spiser på milde vinterdage, men ophører tæppe (B. Jørgensen). Første fund fra distrik igen, når det bliver koldt. Arten klækker tet efter 1960. hurtigt, hvis man tager den ind. Larven er lyst grøn med sort hoved og analplade. Den lever på Rubus-arter, om vinteren kun på R. GRACILLARIIDAE {ruticosus. Parornix Ioganelia (Stt.). NEJ: Læsø, Nord Minen er først en snoet gangmine, der se marken. l stk. 4. vi i. I 983 (0. Karsholt). nere fører til en bred lysebrun flademine Tidligere kendt i to danske eksemplarer fra med en spundet tunnel i midten, hvor larven samme lokalitet. hviler, når den ikke spiser. Når minen bliver ældre, bliver den noget sammentrukket, så• Acrocercops imperialel/a (Zell.). LFM: Res ledes at der dannes en fold på undersiden. le Skov, antal la. 16. viii.l985, Pulmonaria larven forpupper sig i spindet i minen (Em (B. Jørgensen). Tidligere kun kendt i få ek met 1976). semplarer: F: Ncbbeskov, l stk. 25.vi.l977 Det danske eksemplar er taget ved dæm• (0. Buh l); LFM: Kostesko v, 3 stk. ringsfangst 3l.v.l963, 23.viii.l963 og 6.viii.l968 (K. Tischeria marginea (Haworth 1828) place Pedersen, coll. ZMUC og O. Karsholt), res i det danske katalog (Schnack 1985) efter Frejlev Skov, 2 stk. 3l.v.l973 (E. Pyndt, T. dodonaea (G. Jeppesen, K. Larsen). coll. ZMUC), Res lc Skov. l stk. 23. vi.l973 (H. Hendriksen), l stk. 5.vii.l975 (0. Kars TINEIDAE bolt). Injitrcitinea argentimaculella (Stt.). SZ: Phyllonoryctcr anderidae (W. Flctch.). EJ: Broksø, 2 stk. 21. vii.l985 (U. Seneca), Sorø, Løvenholm, l stk. 9.vi.l985 (P. Falck). Ny i antal 8.-12.viii.l985 (K. Gregersen); for distriktet. 46 En t. Mcddr 55,1 - l n7 BUCCULATRICIDAE Bucculatrix ratisbonensis Stt. WJ: Skallin gen, l stk. 4.-l7.vii.l985 (P. Falck). Ny for distriktet. Bucculatrix demaryella (Dup.). F: Brænde• gård Mose, 2 stk. 26. vi.l985 (B. Jørgensen). Ny for distriktet. Bucculatrix thoracella (Thnbg.). SZ: Vem metofte, Ila. 25.viii.l985, Tilia (K. Greger sen). Ny for distriktet. YPONOMEUTIDAE Argyresthia i vel/a (H w.). NWJ: Kås, 9 stk. 14. og 26. vii.l985 (P. Falck, B. Jørgensen). Figs 4-5. Argyresthia conjugella Zell. Dania, W J: Ny for distriktet. Nyminde Pit. (P. Falck). Fig. 4. 9, lys form. 12 mm. Fig. 5. 9, mørk form. 12 mm. Argyresthia sarbiel/a (Tr.). LFM: Vålse Ve sterskov, l stk. 14. vii.l985 (K. Larsen). Tid Figs 4-5. Argyresthia conjugella Zell. Denmark. Fig 4. 9, light form. 12 mm. Fig. 5. 9, dark form. ligere kendt fra flere steder i NEZ. 12mm. Argyresthia conjugella Zell: To usædvanlige former af denne art er fundet i en lysfælde LY O NETilD AE ved WJ: Nyminde Pit., 7.-25.vi. og 26.vi.- 8.vii.l985 (P. Falck). Da de skønnes også at Leucoptera mal~foliella (Costa). F: Gulstav, ville kunne volde andre problemer ved be antal la. 25. vii.l984, Crataegus laevigata stemmelsen, afbildes de her på fig. 4 og 5. (B. Jørgensen). Første fund fra distriktet efter 1960. Swammerdamia campunete/la (HS.). F: Teglværkskov, l stk. 24. v.l985 (B. Jørgen OECOPHORIDAE sen). Ny for distriktet. Semioscopzs avelianel/a (Hb.). LFM: Ulvs Paraswammerdamia nebulella (Goeze). WJ: hale, 9 stk. 13.iv.l985 (U. Seneca, J. Tre Skallingen, l stk. 8.-l3.viii.l983 (0. Kars pax). halt). Første fund fra distriktet efter 1960. Enicostoma Iobella (Den. & Schiff.). WJ: Nyminde Plantage, l stk. 7.-25.vi.l985 (P. Falck). Ny for distriktet. OCHSENHEIMERIIDAE Ochsenheimeria ure/la FR. SJ: Frøslev Depressaria u/time/la Stt. NWJ: Lodbjerg, l Mose, fl. stk. 15. viii.l985, Hostrup Sø, 2 stk. 30.ix.-5.x.l985 (P. Falck). Ny for stk. 15.viii.l985 (E. Palm); EJ: Højkol, l distriktet. stk. 22. viii.l985 (E. Palm). Ny for begge distrikter. Depressaria olere/la Zell. NEJ: Tversted En t. Meddr 55.1 - 1987 47 Plantage, l stk. l.ix.l985 (E. Palm). Tidli gere kendt fra NEJ: Læsø, hvor arten er al mindelig, og fra NEZ: Asserbo-området samt Teglstrup Hegn. Levipalpus hepatariella (Lien. & Zell.). NEJ: Hulsig, l stk. 7.viii.l981 (M. Ander sen). Agonopterix alstromeriana (Cl.). WJ: Blå• Fig. 6. Agonopterix curvipunctosa (Hw.). d', vand, l stk. 15.v.l980, Nyminde Plantage, Norge. 16 mm. l stk 19.ix.-5.x.l984, Skallingen, l stk. 2l.x.-8.xi.l985 (P. Falck). Ny for distriktet. Fig. 6. Agonopterix curvipunctosa (Hw.). d', Norway. 16 mm. Agonopterix propinquella (Tr.). NWJ: Lodbjerg, l stk. 2l.ix.-5.x.l985 (P. Falck). medd. J. Langmaid). Arten opgives desuden Første fund fra distriktet efter 1960. fra Øst- og Vesttyskland, Polen, Holland, Belgien, Frankrig, Østrig og U n garn (skr. Agonopterix curvipunctosa (Hw.) (zephvrella medd. B.J. Lempke, W. de Prins, O. (Hb.)). WJ: Vejers, l stk. 25.iv.-7.5. 1985, Tiedeman n). Skallingen, 2 stk. l.-13.ix. 1985 og 5.-20.x. A. curvipunctosa flyver i september-oktober 1985 (P. Falck). Ny for Danmark. og igen efter overvintringen i maj. De dan Arten er blandt vore mindste Depressarii ske eksemplarer er alle taget i lysfælder. Lar nae. Forvingernes farve er rødbrunlig (afstø ven er grøn med gulligt hoved. Den lever i vede eksemplarer er mere grålige). Det er juni-juli på Chaerophyllum og Anthriscus i karakteristisk for curvipunctosa, at forvin spind mellem frøene og mellem sammen gens midtplet er meget fremtrædende, hvor spundne blade (Emmet 1979). I Sverige er ved arten kan minde om scopariella eller arten klækket fra Angelica, og i Norge desu små eksemplarer af heracliana (fig. 6). den fra Seseli libanotis. Genitalierne er karakteristiske. Hannen har A. curvipunctosa (Haworth 181 I) placeres i en meget lang aedeagus. Hannemann (1953) det danske katalog (Schnack 1985) efter A. og Pierce & Metcalfe (1935) viser begge køns assimile/la (Tr.). (P. Falck). genitalier. Derimod forestiller o-genital figurerne hos Lvovsky (1981: 612) en anden Agonopterix subpropinquella (Stt.). NWJ: art: A. vendette/la (Chret.). Lodbjerg, 2 stk. l.-13.ix.1984 (P. Falck). Ny Arten er kendt fra vore omgivelser, de fleste for distriktet. steder sjælden og enkeltvis. I Norge kendes curvipunctosa fra Kristianssand og langs Batia unite/la (Hb.). SJ: Kobbelskov, l stk. kysten til Oslofjord-området, hvor arten er 13. viii.l985 (E. Palm). Ny for distriktet. Det lokalt almindelig. Tidligere angivelser af hos Palm in Schnack ( 1985: 56) angivne subpropinquella fra Norge har vist sig at fund af Batia unite/la (B: Gudhjem, være fejlbestemte curvipunctosa (skr. metld. 7.vii.l924 (Gudmann, coll. NHMÅ)) beror L. Aarvik). I Sverige er arten fundet i Gate på en fejlbestemmelse. Dette gælder også borgs skærgård, især Stora Amandon, hvor andre gamle angivelser af unitel/a fra Born den optræder almindeligt om foråret. Desu holm, hvorfor arten udgår fra B. (0. Kars den kendes et enkelt fund fra det nordlige halt). Halland: Valida Sando i 1986 (skr. medd. I. Svensson). I England findes kun få gamle Batia internel/a Jiickh. F: Stige, l stk. fund, sidst i Kent for ca. 20 år siden (skr. 30. vii.l984 (0. Buh!). Ny for distriktet. 48 Ent. Meddr 55, l- 1987 ELACHISTIDAE Elachista kilmunella Stt. EJ: Løvenholm, 4 stk. 9. vi.l985 (P. Falck). Elachista ors/adii Palm. Arten er i det dan ske katalog (Schnack 1985) angivet som fun det efter 1960 i NEZ på grundlag af følgende opgivelse: NEZ: Tårbæk, 2 stk. 18.vi.1975 (E. Palm) meldt i Pallesen & Palm (1977). Fundet drejer sig om E. humilis. Imidlertid Fig 8. Elachista c\lwi Kyrki & Karv. o, Dania, findes der dog et rigtigt bestemt eksemplar W J: Skallingen, 20. vi.1982 (0. Karsholt). 12 mm. fra dette område: NEZ: Hjorte kær, l stk. l.vi.1949 (N.L. Wolff, eoll. ZMUC). En Fig. R. Elachisla cskoi Kyrki & Kan·. o, Denmark. oversigt over danske findesteder er vist på 12 mm. fig. 7. det hos atricome/la (især hos hannerne) er afbrudt på midten og tydeligst ved rand og kant. Hos alpine/la og eskoi løber båndet uden afbrydelse fra randen over midten af vingen, men når ikke kanten. Også her er båndet mest fremtrædende hos hunnerne, men det går hos eskoi nærmere til kanten hos begge køn. Kyrki & Karvon en ( 1985) angiver desuden, at dette lyse bånd hos alpi nella bøjer udad fra randen sammenlignet med båndet hos eskoi. som danner en nær• mest ret vinkel på randen. Fotografier af genitalierne hos eskoi er afbil det hos Kyrki & Karvonen (1985). For at lette sammenligningen med genitaltegnin Fig. 7. Elachista orsradii Palm. Kort over finde gerne af de nærtstående arter hos Traugott steder i Danmark. Olsen & Nielsen ( 1977) bringes her en teg Fig 7. Elachista orstadii Palm. AJap o/ Danish ning af o-genitalierne hos es ko i (fig. 9). Vig rccord1·. tige karakterer i o -genitalierne hos denne art er de smalle uncus-lober (brede hos atrico Uachista eskoi Kyrki & Karv. WJ: Skallin mel/a), aedeagus med to cornuti (kun en gen, l stk. 20.vi.1982 (0. Karsholt). Ny for meget lille hos kilmunella) samt de smalle Danmark. digitate processer og det korte fremspring på Arten (fig. 8) er blandt de største af vore saccu1us neden for cuccu1us (brede digitate mørke Elachi.lta-arter (11-13.5 mm). Den processer og intet fremspring på saccu1us ligner især atricomc/la Stt. (som jeg oprinde hos alpine/la). Hos det danske eksemplar lig havde bestemt den til), kilmune/la Stt. og af eskoi er den ene cornutus i aedeagus dob alpincl/a Stt. (som den sammenlignes med i belt, hvad der ikke er set hos finske eksem originalbeskrivelsen). Det er især det lyse plarer, men det er en type variation, som bånd før midten af vingen, som man skal kendes hos andre Elachista-arter (Traugott interessere sig for ved bestemmelsen af disse Olsen & Nielsen 1977). arter. Hos kilmune/la er det i reglen tydeligt Hverken larven eller foderplanten hos eskoi og uden afbrydelse fra rand til kant. mens er kendt, men arten synes at holde til på fug- En t. Mcddr 55.1- 1987 49 Fig. 9. Elachista eskoi Kyrki & Karv. o'-genitalier (præp. OK 4283). Fig. 9. Elachista eskoi Kyrki & Karv. o'-genitalia (slide no. OK 4283). tige strande og på enge langs vandløb samt COLEOPHORIDAE ved de tilstødende skovkanter. Dette kan Coleophora gryphipennella (Hb.). NWZ: give et vigtigt fingerpeg ved bestemmelsen, Knarbos Klint, I stk. 18.vi.I981 (E. Palm, idet kilmunella flyver i Sphagnum-moser, coll. ZMUC). Ny for distriktet. alpinella på fugtige steder med Carex bevoksning, og atricomella, der er den al Coleophora adjectella HS. F: Stengade mindeligste af disse arter, især på åbent Skov, flere la. 6. viii. I 984, Prunus spinosa græsland og i lyse skove. Ingen af disse tre (B. Jørgensen). Tidligere kun kendt fra arter er endnu fundet ved Skallingen. Y der Bornholm i flere eksemplarer. mere synes flyvetich:n af skille es ko i og alpi nella, idet eskoi i Finland er fanget fra 20. Coleophora siccifolia Stt. F: Brændegård juni til 13. juli, mens alpinella i Danmark Mose, l la. 20. vii.l984, Betu/a (B. Jør flyver fra ind i juli til slutningen af august. gensen). Ny for distriktet. E. eskoi er først for nylig erkendt og beskre vet, og ud over det danske eksemplar kendes Coleophora fuscocuprella HS. Det har vist den kun fra Finland, især langs Den Botni sig, at arten er meget sparsomt repræsenteret ske Bugt, men også fra sydkysten. Det dan i samlingerne, hvorfor der her gives en over ske fund peger dog på, at den må være mere sigt over de kendte danske eksemplarer: EJ: udbredt. Horsens, l stk. 10.vi.I868 (O.G. Jensen, Selv om E. eskoi Kyrki & Karvonen, 1985 coll. ZMUC); F: Fåborg, flere la. er meget vanskelig at kende på udseendet fra 29.ix.l916, Corylus (C.S. Larsen, coll. de tre ovennævnte' arter, peger genitalierne ZMUC). Ny for begge distrikter. Herudover snarere på slægtskab med arterne i pulchella kun kendt fra LFM: Sønderstrand v. Nak undergruppen af Elachista, og den skal der skov, flere la. 30.ix. I 923, Corylus (H. P.S. for (i hvert fald foreløbig) placeres før pome Sønderup, coll. ZMUC), Hydesby, I stk. rana Frey i det danske katalog (Schnack 15.vi.I974 (K. Pedersen, coll. ZMUC), Hy 1985). de Skov, 2 la. 14.x.l978, Corylus, 5 la. Jorma Kyrki har venligst verificeret bestem 30.ix. I 979, Corylus, I stk. 29. vi. I 980 (0. melsen af det danske eksemplar. (0. Kars Karsholt), Krenkerup, I stk. I 8. vi. I 977 (K. bolt). Schnack). 50 Ent. Meddr 55,1- 1987 Coleophora idaeella Hofm. NWZ: Ulke l. vi i. 1984 og 7 .-25. vi. 1985, Holstebro, l strup Lyng, flere la. 22. v.l982 (U. Seneca), stk. 25. vi.l985 (P. Falck). Ny for distriktet. antal la. 3.x.l982, Vaccinium vitis-idaea (H. Hendriksen). Ny for distriktet. Eksem Dystebenna stephem·i (Stt.). SZ: Vemmetof plarerne er hos Buh! et al. (1983: 124) fejl te, l stk. 13. viii. 1985 (H. Hendriksen). agtigt meldt som C. vacciniefla HS. Tidligere kun kendt fra LFM: Maltrup Skov i antal. Coleophora vacciniella HS. EJ: Løvenhol m, l stk. 12. vi.l984 (0. Karsholt) og 2 stk. 5. og 9.vi.l985 (P. Falck). Ny for distriktet. MOMPHIDAE Arten udgår fra NWZ, idet meldingerne dre jer sig om C. idaeella. Se under denne. Mompha langiella (Hb.). NEZ: Charlotten lund, l 12.viii.l985, Hillerød, 2 stk. Coleophora binderel/a (Koll.). NEZ: Grib 26. viii. 1985 (U. Seneca). Første fund fra di Skov, Buresø, antal la. 25.v.l985, /IInus (H. striktet efter 1960. Hendriksen, U. Seneca); B: Snogebæk, l la. 20.x.l983, Alnus glutinosa (0. Karsholt). l'vfompha locupletella (Den. & Schiff.). F: Ny for B. Hagenskov, l stk. la. 29. vi i. 1985 (P. Falck). Første fund fra distriktet efter 1960. Coleophora lithargyrinel!a Zell. NW J: Kås, l stk. 14.vii.l985 (P. Falck). Ny for distrik tet. COSMOPTERIGIDAE Coleophora f{enistae Stt. NW J: Flyndersø, Sorhaf{enia lophyrella (Dougl.). SZ: Ski flere la. v.l982, Genista anglica (P. Falck). binge, l stk. 20. vii.-5. vi i i. 1984 (0. Kars Første fund fra distriktet efter 1960. hol t). Første fund fra distriktet efter 1960. Coleophora vibicigerella Zell. W J: Skallin gen, l stk. Il. vii.l971 (J .E. Jelnes, c ol!. SCYTHRIDIDAE ZMUC). Ny for distriktet. Scythris crypta Han n. W J: Stråsø Plantage, l stk. 6. vi i. 1985 (P. Falck). AGONOXENIDAE Chrysoclisra finnee/la (Cl.). SZ: Sorø, i antal GELECHIIDAE 8.-12. viii.l985 (K. Gregersen). Ny for di striktet. Tidligere kendt fra LFM: Maribo, Monochroa palu.\trella (Dougl.). EJ: Alken, Nysted og Berritzgård; NEZ: København l stk. Il. vii.l985 (A. Madsen). (Frue Plads, U niversitetsgården, Christians havns Vold, Kongens Have, Hellerup. Gen Teleiodes vulgella (Den. & Schiff.). WJ: tofte og Jægersborg); B: Allinge og Rønne. Skallingen, 9.-!7.vii.l985 (P. Falck). Ny for distriktet. Spuleria flavicaput (Hw.). F: Snarup Mose, l stk. 4.vi.l985 (B. Jørgensen). Første fund Chianodes tragicella (Heyd.). SZ: Feddet fra distriktet efter 1960. ved Præstø, l stk. 20. vi. 1985 (U. Seneca). Ny for distriktet. Blastodacna hellerel/a (Dup.). WJ: Husby. l stk. 13.-20.vi.l982, Oksby, l stk. 17.vi. Caryocolum fi"aternella (Dougl.). En form l. vii.l984. Skallingen, 2 stk. 17. vi.- med lyst cremefarvet sømfelt er fundet ved En t. Meddr 55. l - l n7 51 WJ: Nyminde Pit. 28. vii.-3. viii.l985 (P. Falck). Også hos andre Caryocolum-arter optræder former med lyst sømfelt, omend dette er sjældent (fig. l 0). Fig. Il. Acanthophila alacella (Zell.). Kort over findesteder i Danmark. Fig 11. Acanthophila alacella (Zell). Map of Danish record.\·. Fig. l O. Caryocolum ji"aternella (Dougl.). o, form Acferis Jerrugana (Den. & Schiff.). NWJ: med lyst sømfelt Dania. WJ: Nyminde Pit., Flyndersø, l stk. 14. v.l984 (P. Falck). Ny 28. vii.-3. viii.l985 (P. Falck). 12 mm. for distriktet. Fig. JO. Caryocolum fratcrnclla (/Jour;/.). o . .fimn (Dup.). De i Buh! H'ilh lir;ht suhterminal area in fiJrnring. Den mark. Acferis !orquiniana et af. 12 mm. (1983) nævnte larver blev fundet 6. viii.l982 og ikke 6. vii.l982. Phalonidia a!ismana (Rag.). EJ: Torsager, Stomopteryx remisse/la (Zell.). F: Sønderby Skarresø, flere p up. 8. vii.I985 (S. Kaaber). I Klint, antal 24. vi.l985 (B. Jørgensen). Tid Jylland tidligere kendt fra EJ: Glatved; WJ: ligere kun kendt fra NEZ: Lynæs i antal og Husby; NWJ: Lodbjerg; NEJ: Læsø, By Store Havelse, l stk. 22. v.l921 (F. Gud rum. mann, coll. ZMUC). Cochylidia implicitana (Wcke.). WJ: Fanø, Syncopacma cincte!la (Cl.). WJ: Oksby, l l stk. 16.viii.l985 (E. Andersen). Ny for di stk. 17.vi.-l.vii.I984 (P. Falck). Første fund striktet. fra distriktet efter 1960. Ce!ypha rurestrana (Dup.). SZ: Klinteby Acanthophila alacel/a (Zell.). EJ: Treide Klint, i antal 7.-13.vii.l985 (K. Gregersen, Næs, l stk. 4. viii.l984 (0. Buh!). En over H. K. Jensen m.fl.). Ny for distriktet. sigt over danske findesteder er vist på fig. Il. Endothenia ustu!ana (H w.). SZ: Vemmetof te, l stk. 13.viii.I985 (U. Seneca). TORTRICIDAE Ancy/is unculana (H w.). NWJ: Flyndersø, stk. 30. v.l985 (P. Falck). Ny for distriktet. Pseudargyrotoza conwagana (F.). WJ: Græ• rup Strand, flere stk. 14.-20.vii.l985 (S. Zeiraphera ru/imitrana (HS.). SZ: Trælle• Kaaber). Første fund fra distriktet efter borg, l stk. 28.vii.l985 (H.K. Jensen). Før 1960. ste fund fra distriktet efter 1960. 52 Ent. Meddr 55,1- 1987 Eucosma krygeri (Rbl.). NWZ: Reersø, flere stk. 19. vi.l9 8 5 (K. Gregersen). Eucosma conterminana (Gn.). WJ: Nymin de Plantage, l stk. 18.-27.vii.l985 (P. Falck). Ny for distriktet. Rhyacionia logaea Durr. EJ: Vissing Klo ster, l stk. 2l.iv.l985 (A. Madsen). Tidlige re kun kendt fra NEZ: Asserbo i antal. Fig. 12. Cydia ampfana (Hb.). o. Grækenland. 18 Pammene aurantiana (Stgr.). W J: Nyminde mm. Plantage, l stk. 29.vii.-4.viii.l984 (P. Falck). Ny for distriktet. Fig. 12. Cydia amplana (H b.) o, Greece. IS mm. Pammene trauniana (Den. & Schiff.). Cydia medicaginis (Kusn.). LFM: Mellem NWZ: Sejerø, 6 stk. l.vi.\985 (U. Seneca). skov, l stk. 26.-30.vii.l985 (G. Jeppesen, K. Larsen). Cydia indivisa (Dani!.). NWZ: Asnæs Skov, l stk. 22.vi.l985 (H.K. Jensen). CHOREUTIDAE Cydia amplana (Hb.). WJ: Nyminde Plan tage, l stk. 21.-3l.viii.l985 (P. Falck). Ny Choreutis pariana (Cl.). Denne art er meget for Danmark. sparsomt repræsenteret i samlingerne, og Arten er meget karakteristisk ved, at yderste derfor bringes her en oversigt over de kendte halvdel af forvingen samt brystet er varmt danske eksemplarer: NEZ: Tisvilde, l stk. okkergulligt Tegningerne består af et rand 8.x.l944 (N.L. Wolff, coll. ZMUC), Asser mærke, der når over vingemidten, samt et bo, l stk. 3. v .19 57 (J. Lundqvist), l stk. spejl kantet af to blyglinsende linjer (fig. 12). 7.v.l963 (H.K. Jensen); B: Rønne, 2 stk. Han- og hungenitalier er vist hos Danilevski 29.x.l940, l stk. ll.x.l946 (J.C. Jensen, & Kuznetsov (1968). Arten er udbredt i coll. ZMUC), Balka, l stk. 14.ix.l969 (J.C. Mellem- og Sydeuropa, den europæiske del Jensen, coll. ZMUC). af Rusland samt Syrien. Den er sjældnere mod nord. Den er fundet i Belgien (Kuznet Choreutis diana (Hb.). Denne art er ligele sov 1968, de Prins 1983, Obraztsov des meget sparsomt repræsenteret i samlin 1959). gerne, og derfor bringes her en oversigt over Arten flyver i juni, juli og august. Larven er de kendte danske eksemplarer: NEJ: Hulsig, lysere eller mørkere rødlig med lysebrunt l stk. 11. viii.l980 (H. Hendriksen): F: hoved. Nakkeskjoldet er gulligrødt Den Fåborg, Caroline lund, l stk. 6. viii.l917 lever i september og oktober i frugterne af (C.S. Larsen, coll. ZMUC), Fåborg, Lyng især Quercus, men også i Corylus og Casta bakker, 12 stk. 6.viii.l917, l stk. 8.viii.l917 nea samt forskellige sydfrugter som mandler (C.S. Larsen, coll. ZMUC): B: Årsdale, 2 og valnødder ( Hannemann 1961, Kennel stk. 30.vii.l906 (A.J. Skarvig, coll. ZMUC). 1908-1921 ). Det danske eksemplar er taget i en lysfælde, og der er formentlig tale om en tilfældig til EPERMENIIDAE flyver. Cydia amplana (Hlibner 1799) place res i det danske katalog (Palm 1985) før po Catapfectica profugel/a (Stt.). F: Snarup mone/la (Hb.). (P. Falck, K. Larsen). Mose, 2 la. 20.ix.l984, Angelica silvestris En t. Meddr 55, l - l 987 53 (B. Jørgensen). Ny for distriktet. Arten er bjerg, l stk. 23.-3l.viii.l985 (F. Vilhelm ikke tidligere fundet på denne foderplante i sen). I NEZ tidligere kun kendt i l stk. fra Danmark. 1898. Epcrmcnia chacrophyllclla (Goeze). F: Ge Myelois circumvoluta (Fourcroy). WJ: Ny rup Skov, 8 la. 29. viii.l985, Angelica silve minde Plantage, l stk. 9.-l7.vii.l985, Skal stris (B. Jørgensen). Ny for distriktet. lingen, l stk. 18.-27. vii.l985 (P. Falck); LFM: Kramnitze, 2 stk. l.-25.vii.l985 (F. PTEROPHORIDAE Vilhelmsen). Første fund fra Jylland efter 1960. Cnacmidophorus rhododactyla (Den. & Schiff.). WJ: Vejcrs, l stk. 4.-12.viii.l985 Euzophcra bigc/la (Zell.). W J: Skallingen, (P. Falck). Ny for distriktet. stk. 14.ix.-4.x.l985 (P. Falck). Ny for Dan mark. Ptcrophorus tridactyla (L.). F: Årup, 2 stk. Arten kendes på, at forvingens grundfarve er 27.vii.l983 (J. Rosschou); NEZ: Regne jerngrå med tæt, sort bestøvning i mellemfel mark, l stk. 14.viii.l974 (K. Schnack). Ny tet Den har to lyse, mørkrandede tværlinjer, for NEZ. En oversigt over danske findeste der er kraftigst mod randen. Desuden er der er vist på fig. l 3. mellemfeltet smallest mod randen (fig. 14). Han- og hungenitalier er vist hos Gerstber ger (1981). Arten er udbredt i Sydeuropa og når i en keltfund op til Belgien og DDR (Roesler 1973). De engelske fund af arten er formo dentlig alle indslæbte (Goater 1986). Artens flyvetid angives at være august (Rebel 191 0). Larven lever på fersken og andre sydfrugter. Desuden angives den i Østrig at leve under barken af L'lmus og Sa/ix. (Roes ler 1973). Det danske eksemplar er taget i en lysfælde, og det må formodes, at det drejer sig om en ZOOLOGISK MUSE.UM, KØBENI!AV!'J tilfældig tilflyver fra Sydeuropa, idet den blev taget i en periode med stor migrations Fig. 13. Ptcrophorus tridactrla (L). Kort over tin aktivitet En eventuel indslæbning kan dog desteder i Danmark. ikke afvises. Ezcophcra bigel/a (Zeller 1848) placeres i det danske katalog (Schnack 1985) Fig. lJ. Pterophorus tridactyla l L.!. ,'"lap o/ efter pinguis (Hw.). (P. Falck). Danish record\. Phrcitodcs albate/la (Rag.). SJ: Als, Gam PYRALIDAE melpøL l la. 4. vii.l985, Scnccio remafis (V. Michelsen, coll. ZMUC). Arten er i Palm Laodamia faecella (Zell.). LFM: Kramnitse, (1986) ikkeangivet fra SJ. l stk. 24.-31. vii.l985 (F. Vilhelmsen). Ephestia mistralel/a (Mil!.). NEZ: Gilbjerg, Salebriopsis albicil/a (HS.). LFM: Købelev l stk. 1.-2. vii.l985 (F. Vilhelmsen). Skov, 2 stk. l.-25.vii.l985 (F. Vilhelmsen). Hypsopygia costalis (F.). W J: Skallingen, Dioryctria sy/vcstrclla (Raz.). NEZ: Gi!- stk. l8.-27.vii.l985, Vejers, l stk. 54 Ent. Mcddr 55.1- 1987 Seleroeona acwellus (Ev.). NEZ: Nakkeho ved. l stk. 28.vi.-6.vii.l985 (E. Haurits, P. Svendsen). Tidligere kendt fra distrikterne: LFM og NWZ. Diasemiopsis ramhuriafis (Dup.). W J: H o, l stk. l.-16.x.l985 (E. Haurits, P. Svend sen). Tidligere kendt i et eksemplar fra LFM: F:mefjord Skov. Fig. 14. Euzophera higel/a (Zell.). <;J, Grækenland. 16mm. Listen for 1985 er udarbejdet på basis af skriftlige Fig. 14. Euzophera bigella (Ze/1.). ?, Greece. 16 indberetninger fra: E.M. Andersen. Mesinge; J.P. mm. Baungård, Tåstrup; E. Christensen. Århus; Å. Hansen, Slagelse: E. Haurits. Rønnedc; H. Hen driksen, Allerød: H. K. Jensen. Hyllinge; K. Jen 4.-12.viii.l985 (P. Falck), Vejers Plantage, l sen. Mørkøv: G. Jeppesen, Søborg; B. Jørgensen, stk. 24.viii.-14.ix.l985 (E. Haurits, P. Fåborg: G. Jørgensen, Sorø; S. Kaaber, Århus: J. Svendsen). Ny for Jylland. Lundqvist, Hillerød: A. Madsen, Stubbekøbing: E. Palm, Føllenslev; J. Rosschou, Bogense; U. Seneca. Kalundborg; P. Svendsen, Viby Sj.: B. H. Euchromius ocellea (Hw.). WJ: Husby, l Thomsen. Mårsø, og F. Vilhelmsen. Vanløse, stk. 20.ix.-4.x.l985 (P. Falck), Kallesmærsk samt forfatternes egne fund. Hede, l stk. 16.x.l985 (E. Haurits, P. Svendsen); NWZ: Røsnæs, l stk. 26.x.l985 For hjælp med oplysninger til listen ønsker vi (H. Hendriksen, U. Seneca). Ny for begge desuden at takke: J. Kyrki, Rovaniemi, Finland (t): J. Langmaid, Southsea, England; B..J. Lemp distrikter. ke, Amsterdam. Holland; W. de Prins. Antwer pen. Belgien: I. Svensson. Ostersli:iv, Sverige; O. Agriphila latistria (Hw.). B: Øster Sømarks Tiedemann, Hamburg. BRO; L. Aarvik. Ås, huse. l stk. 7.-8.viii.l985 (M. Andersen). Norge. Andet fund fra B. Endvidere ønsker vi at takke G. Brovad og R. Nielsen, begge Zoologisk Museum, København. E l'ergestis extima/is (Scop. ). W J: V ester for henholdsvis fotos af imagines og tegning af lund, Nørre Nebel, l stk. 7.viii.l984 (G. genitalier. Mandahl-Barth); NWZ: Nekselø, l stk. 14.vii.l985 (E. Palm). Første fund fra NWZ efter 1960. UTTERATUR Pvrausta nigrata (Scop.). Arten omtales hos Palm (1986: 216) bl.a. fra SZ: Køge Ås. og Buh!, 0 .. Karsholt. 0., Larsen, K., Pallesen, G., fra NWZ: Løng (= Lyng v. Bromme). Køge Palm. E. & Schnack, K., 1983: Fund af små• Ås ligger imidlertid i NEZ, mens Lyng ligger sommerfugle fra Danmark i 1982 (Lepidopte i S Z. (i Schnack 1985: 83) angiver ikke ra). - En t. Meddr 50: 119-136. Danilevski, A.S. & Kuznetsov. V.!., 1968: Fam. nigrala fra SZ, men som vist ovenfor skal Tortricidae, Tribus Laspeyresiini. Fauna SSSR den markeres herfra med en udfyldt cirkel. 98: 1-635. (0. Karsholt). Emmet. A.M .. 1976: Tischeriidae. /: Hcath, J. (ed.): The Moths and Butterflies o f Great Bri Mierostega hyalinalis (Hb.). F: Kajbjerg tain and Ireland. l. Micropterigidae-Heliozeli dae: 272-276, pis. 9. 13. London & Oxford. Skov, 4 stk. 9.-IO.vii.l973, 28.-31.vii.l974, - [1979]: Tischeriidae. /: Emmet. A.M. (ed.): A 29.vii.l978, 28.vii.-8.viii.l980 (P. Falck), l Field Guide to the Smaller British Lepidop stk. 19. vii.l985 (0. Buh!). tcra. - 271 pp. London. En t. Mcddr 55. l - 19R7 55 Gerstberger, M., 1981 : Glyptoteles leucacnnella Obraztsov, N.S., 1959: Die Gattungen der Palae Z. und Euzophera bigella Z. Zwei verwechsel arktischen Tortricidae. Il. Die Unterfamilie te Arten (Pyralidae: Phycitinae). - Nota lepid. Olethreutinae. 2. Teil. - Tijdschr. En t. 102: 4: 151-154. 175-216, pis. 23-26. Goater, B., 1986: British Pyralid Moths. A Guide Pallesen, G. & Palm, E., 1977: Fund af småsom• to their Identification. - 178 pp. Colchester. merfugle fra Danmark i 1976. - Flora Fauna Gustafsson, B., 1979: Forteckning over Sveriges 83: 80-84. småfjarilar (Microlepidoptera). - 40 pp. Ento Palm, E., 1986: Nordeuropas Pyralider - med mologiska Foreningen i Stockholm. [Duplike særligt henblik på den danske fauna (Lepidop ret.] tera: Pyralidae).- Danmarks Dyreliv 3: 1-287. Hannemann, H.J., 1953: Natiirliche Gruppierung Pierce, F. N. & Metcalfe, J.W., 1935: The Geni der europaisehen Arten der Gattung Depres talia o f the Tineid Families o f the Lepidoptera saria s.l. (Lep. Oecoph.). - Mitt. zoo!. Mus. of the British Islands. - xxii+l16 pp., 68 pis. Berl. 29: 269-373. Oundle. 1961 : Kleinschmetterlinge oder Microlepidop Prins, W.O. de, 1983: Systematische Naamlijst tera. l. Die Wickler (s. str.) Tortricidae. -Tier van de Belgische Lepidoptera. - Entomobro welt Dtl. 48 : xi+223 pp., 22 pis. chure, Antwerpen 4: 1-57. Hansen, K. (ed.), 1981: Dansk Feltflora.- 559 pp. Rebel, H., 1910: XXVIII. Fam. Pyralidae. /: København. Spuler, A. (ed.): Die Schmetterlinge Europas, Kennel, J., 1908-1921: Die Palaearktischen Tor 2: 188-238, pis. 81-82. Stuttgart. triciden.- Zoologica Stuttg. 21 (54): 1-742. Roes! er, R. U., 1973: Phycitinae. l. Trifine Kyrki, J., 1978: Suomen pikkuperhosten levinne Acrobasiina. /: Amsel, H.G., Gregor, F. & isyys. l. Luonnontietsellisten maakuntien laji Reisser, H. (eds.): Microlepidoptera Pa sto (Lepidoptera: Micropterigidae - Ptero laearkti' 56 Ent. Meddr 55,1- 1987 Nye fund af sjældnere danske svirrefluer (Diptera, Syrphidae) ERNST TORP Torp, E.: New records ofrarer Danish hover-f1ies (Diptera, Syrphidae). En t. Meddr 55: 57-64. Copenhagen, Den mark, 1987. !SSN 0013-8851. T his paper records new find s o f species known from lcss t han 26 Danish l O km x l O km squares. A male of Platycheirus podar;ratus (Zctterstcdt) was rccorded in Stenalt Skov Eastern Jutland, on the 8th of June, 1985. Until now four fcmalcs have becn know~ from Denmark (all from Bornholm). A fernaJe Chalcosyrphus valgus (Gmelin) was collectcd in Baldersbæk Plantation, Western Jutland, on the 3rd of June, 1985. Until now it has bcen known from North Zealand and Bornholm. The foliowing species a re now known from more t han 25 squares: Trir;lyphus primus. Heringia heringi, Cheilasia antiqua, /1rctophila bomhijormis, Brachyopa testacea, Eumerus tuherculal us, Criorhi n a asilicu and Brachypa/poides lentus. E. Torp, Nørrevang 19, DK- 7300 Jelling, Danmark. Siden atlasprojektet over de danske svirre l materialet indgår et stort antal interes fluer udkom (Torp 1984), har indsamlin sante fund fra en række midt- og sydsjæl• gerne været fortsat i de forskellige egne af landske skove fra sidst i maj og begyndelsen landet (undtagen Bornholm). Der tegnes sta af juni 1982 indsamlet af Stig Andersen og digvæk videre på kortene. Til og med 1986 Erik Raid. Dette materiale kom ikke med i er det blevet til 3000 nye prikker, hvorved kortlægningen i 1984, da det på dette tids det samlede antal nu er på ca. 18.000. punkt ikke befandt sig på Zoologisk M u se Hermed offentliggøres de nye fund af u m. Ved disse fund er i denne artikel arter, som er kendt fra mindre end 26 kva anvendt forkortelsen A & R. drater. Det kan være misvisende at betegne I det nye materiale er der flere meget disse arter som sjældne, for lokalt kan de på overraskende fund. Således er det første flere lokaliteter være temmelig almindelige eksemplar af Chalcosyrphus valgus (Gmelin) og til tider optræde i et stort individantaL fanget i Jylla11d. Denne art har hidtil kun Alligevel er grænsen for, hvilke arter der været kendt fra Nordsjælland og Bornholm. tages med, sat på dette sted, da man så har Endnu mere spændende er den første danske nogenlunde sikkerhed for, at de arter, der han og det første jyske eksemplar af Platy kan betragtes som sjældne på landsplan, cheirus podagratus (Zetterstedt). Af denne kommer med. Det vil altid være tvivlsomt, art har der hidtil kun været kendt 4 hunner hvordan man skal afgrænse de sjældne arter. fra 3 lokaliteter på Bornholm (VB 90 & WB Derfor er det bedre at tage for mange end for 00). fa arter med. Desuden vil også fund, som Antallet af kendte kvadrater for Neoascia falder helt uden for de mønstre, man kender obliqua Coe og Brachyopa insensilis Collin i øjeblikket, blive taget med. er mere end fordoblet, først og fremmest på Nummeret foran hver art henviser til den grund af de nævnte indsamlinger i midtsjæl• nyeste fortegnelse over de danske svirrefluer landske skove, men førstnævnte er dog også (Torp 1984). fundet i de to første kvadrater i Østjylland. En t. Mcddr 55,1 ~ l 9B7 57 Bestemmelsen af hele materialet er enten 21. Platycheirus podagratus (Zetterstedt, foretaget af eller kontrolleret af forfatteren. 1838). EJ: Stenalt Skov Ø for Stenalt, NH Jeg takker følgende samlere, som velvilligt 86, d 8.vi.l985 (T. Munk). Arten er hidtil har ladet mig studere deres materiale: Stig kun kendt fra 3 lokaliteter på Bornholm, ialt Andersen, Henrik Enghoff, Johannes Han 4 hunner. Dette er således den første d fra sen, Preben Jørgensen, Jørgen Mahler, Vig Danmark. go Mahler, Verner Michelsen, Thorkild Munk, Max Nitschke og Thomas Pape. 24. Platycheirus sttcttcus (Meigen, 1822). Endvidere takker jeg Leif Lyneborg, som har EJ: Stovby Skov, NG 57,<;> l.viii.l985 (T. sendt mig materiale fra Zoologisk Museum Munk). til bestemmelse, deriblandt det omfattende materiale fra Midtsjælland maj-juni 1982. 25. Platycheirus tarsafis (Schummel, 1836). De anvendte distrikter følger den indde EJ: Bjelkær, Tyrrestrup, NG 69, <;> 2.vi.l986 ling, som er udarbejdet af Enghoff & Nielsen (E. Torp). (1977). De er anført i følgende rækkefølge: NEJ, NWJ, WJ, EJ, SJ, F, NEZ, NWZ, SZ, 32. Chrysotoxum verna/e Loew, 1841. NEJ: LFM og B, altså i samme rækkefølge som i Sæby, NJ 95, <;> 20.vii.l985 (T. Munk). fortegnelsen fra 1973 med de senere tillæg. 8 af de arter, som er med i denne oversigt, 3 7. Epistrophella euchroma (Kowarz, 1885). er nu fanget i mere end 25 danske kvadrater. NEZ: Enghave Skov, Rye, PG 77, <;> Disse arter vil derfor ikke blive taget med i 7. vi.l982 (A & R), Svenstrup Dyrehave, PG den næste artikel om nye fund, som er plan 85, <;> 26. v.l982 (A & R), Stubberup Stor lagt til at omfatte årene 1987-89. skov, PG 85, <;> 26.v.l982 (A & R); SZ: Gunderup Kohave, UB 24, d 29.v.l982 (E. Raid). 2. P aragus finilirnus Goeldlin, 1971. NEJ: Uggerby Plantage, NJ 68, d og<;> 24.vii.l985 43. Epistrophe ochrostoma (Zetterstedt, (T. Munk), Tværsted, NJ 78, 2 d 1849). NEZ: Ryparken, UB 47, <;> 24.v.1984 ll.viii.l986 i grå klit (T. Munk); NWJ: Nr. (Johs. Hansen). Lyngby, Thy, MJ 50, d 16.vi.l985 (T. Munk). 51. Lapposyrphus lapponicus (Zetterstedt, 1838). NEJ: Sæby, NJ 95, d 20.vii.1985 (T. 4. Paragus majoranae Rondani, 1857. Munk); NEZ: Store Dyrehave, UC 30, <;> NEZ: Ordrup Skov, PG 77, d 7.vi.l982 (A 6.x.1984 (Johs. Hansen). & R), Herthadalen, Lejre, PG 86, d 4.vi.l982 (A & R); SZ: Strandegård Dyre 61. Ischyrosyrphus glaucius (Linnaeus, have, UB 12, d 16.vi.l984 (Johs. Hansen), 1758). NEZ: Vesterskoven, UB 37, <;> Søholm, Magleby, UB 33, <;> 8.viii.l980 (S. 29.viii.l986 (Johs. Hansen). Andersen). 63. M elangyna barbiji-ons (Fallen, 1817). 5. Paragus tibialis (Fallen, 1817). WJ: Hal EJ: Havskov V for Studstrup, NH 83, <;> kær Sande N for Ørnhøj, MH 72, d 13.v.1985 (T. Munk). 9.vii.l986 (E. Torp). På samme sted blev samme dag fanget en d af Paragus haemorr hous. 66. Melangyna labiatarum (Verrall, 1901). NEZ: Færgelunden, Frederikssund, UB 19, 8. Xanthandrus comtus (Harris, 1780). SZ: <;> 3.vii.l986 (Johs. Hansen); NWZ: Vejkant Søholm, Magleby, UB 33, d 14.viii.l984 (S. S for Slagelse, PG 44, 2 <;> 6.viii.l986 på Andersen). Pastinak (Pastinaca sativa) (E. Torp). 58 Ent. Mcddr 55,1- 1987 6 7. M elangyna lasiophthalma (Zetterstedt, 97. Sphaerophoria rueppelli (Wiedemann, 1843). SJ: Birkepøl, NF 68, eS 23.iv.l984 1830). NEZ: Asserbo Plantage, UC Il, eS (V. Michelsen); NEZ: Uggeløse Skov, UB 5.ix.l981 (V. Michelsen), Kornagervej 198, 29, 2 c;; 2l.iv.l983 (E. Raid); LFM: Hy Lyngby, UB 48,9 3l.viii.l981 (F. Søgaard desby, Lolland, PF 77, c;; 24.iv.l977 (K. Andersen); LFM: Møns Klint, UA 49, 9 Pedersen). 9. v.1985 (S. Andersen). 69. M elangyna quadrimaculata (Verrall, 99. Sphaerophoria taeniata (Meigen, 1822). 1873). NEZ: Buresø, UB 28, c;; 2.iv.l978 (S. NEZ: Langåsen 4, Ganløse, UB 28, eS Andersen). 4.viii.l986 (E. Torp), Vallensbæk Mose, UB 36, eS 18.viii.l986 (Johs. Hansen), Avnstrup 72. Meligramma guttata (Fallen, 1817). Overdrev, PG 85, eS 30.v.l982 (A & R), WJ: Hastrup Skov, NH IO, c;; 29.viii.l986 Svenstrup Dyrehave, PG 85, eS 3.vi.l982 (A på Gederams (Chamaenerion angustifolium) & R); SZ: Køge Strandskov, UB 24, eS (J. Mahler). 3l.v.l982 (A & R). 73. Meligramma triangulifera (Zetterstedt, 102. Microdon eggeri Mik, 1897. NEZ: 1843). NEZ: Heatherhill, Tisvilde, UC 21, Åstrup Skov, PG 76, 9 4. vi.l982 (A & R); 6 I 9.iv. I 982 (S. Andersen), Østre Gasværk, SZ: Lellinge Frihed, UB 14,3 eS 18.vi.1982 København, UB 47, c;; 2l.v.I986 (Johs. Han (A & R). sen), Osted Bondeskov, PG 86, c;; 2.vi.l982 (A & R). 103. Microdon mutabilis (Linnaeus, 1758). EJ: Sillerup Kildeområde, Kolkær, V rads, 80. Parasyrphus viltiger (Zetterstedt, 1843). NH 21,2 eS 24.vi.l986 (T. Munk). NEJ: U ggerby Plantage, NJ 68, eS 24.vii.l985 (T. Munk); WJ: Nørlund Plan 106. Pipiza lugubris (Fabricius, 1775). NEJ: tage nordvest, NH Il, c;; 25.vii.l985 (E. Bradstrup Hede, NH 48,9 16.viii.l986 (T. Torp); SZ: Vråby, UB 23,2 c;; IO.vi.l982 (A Munk); EJ: Svinedal, Linå, NH 42, eS & R). 16. vii.l986 (P. Jørgensen); NEZ: Østre Gas værk, København, UB 47, 9 12.vii.l985 81. X anthogramma festivum (Linnaeus, (Johs. Hansen). 1758). F: Lysenge Skov, Fyn, NG 94, c;; 30.v.1985. Sad på solbeskinnet blad på III. Triglyphus primus Loew, 1840. WJ: Alm. Hæg (Prunus padus) (E. Torp); NEZ: Sdr. Marken, Varde, MG 66, 9 28. vii.l986 Amager, UB 46, eS 31.v.l983 (Th. Pape). ved vejkant (E. Torp); EJ: Hedensted Mose, NG 48, eS 2.viii.l986 (E. Torp); F: Svan 87. Eriazana syrphoides (Fallen, 1817). ninge Bakker sydvest, NG 70, 6 og 9 NEJ: Sæby, NJ 95, eS 20.vii.l985 (T. 23. viii.l984 (S. Andersen); NEZ: Østre Munk); WJ: Lundfod, NH IO, 6 6.viii.l986 Gasværk, København, UB 4 7, 6 og 9 på Prikbladet Perikon (Hypericum perfora 5.vii.l984, eS 23.vii.l984 (Johs. Hansen), tuml ved vejkant (J. Mahler); NEZ: Hea Ryvangen, UB 47, eS 24.vii.l984 (Johs. Han therhill, UC 21, eS 20. viii.l984 (Johs. Han sen), Sengeløse, UB 27,9 10.vii.l984 (Johs. sen), Klosterris Hegn, UC 41, eS 6. vi i i. 1984 Hansen), Albertslund, UB 37, 9 ll.vii.l984 (S. Andersen). (Johs. Hansen), Birkede Klosterskov, UB 15, eS 25. v.l982 (A & R), Jersie Mose, UB 94. Sphaerophoria loewi Zetterstedt, 1843. 25, 9 IO.vi.l982 (A & R). Med disse nye EJ: Hjarbæk Fjord, NH 26, 9 i vinduesfælde fund er den kendt fra 26 kvadrater. Da det mod land, 2 km V -SV for Skals mellem er en lille, ensfarvet sort art, kan den let 30.viii. og 5.ix.l986 (Bioconsult, Mahler). overses. En t. Meddr 55.1- 1987 59 112. Heringia heringi (Zetterstedt, 1843). Torpeskov, PG 76, 9 4.vi.l982 (A & R); EJ: Å bjerg Skov ved restauranten, S for Byg SZ: Strandegård Dyrehave, UB 12, 6 holm Sø, NG 49,9 28.v.1986 (E. Torp), Pyt 16.vi.l984 (Johs. Hansen); LFM: Klinte Strand, NG 68, 9 13.viii.l986 (E. Torp), skov, UA 49, 6 26.-30.v.l983 (S. Andersen Højen Bæk, NG 36, 9 20.viii.1984 (T. & V. Michelsen), Grænge Skov, PF 77, 9 Munk); SJ: Rødding Skov, NG 03, 2 9 25. v.l980 (K. Pedersen). Dermed er denne 10.vi.l986 (E. Torp), Petereng, Jels Midtsø, art kendt fra 26 danske kvadrater, hvoraf NG 13, 9 10.vi.l986 (E. Torp); NEZ: hovedparten ligger i Midtsjælland. Strandskov ved Langtved, PG 77, 9 7.vi.l982 (A & R), Allindelille Fredskov, 123. Cheilasia Iongu/a (Zetterstedt, 1838). PG 75, 9 14.vi.l984 (V. Michelsen), 2 9 NWJ: Hagebro, NH 05, 2 6 24.viii.l985 (T. 15.vi.l984 (Th. Pape). Dermed er den kendt Munk). fra 27 kvadrater. Den hører til de ret uansee lige arter og bliver formentlig ofte overset. 130. Cheilasia frontafis Loew, 1857. EJ: Bjergskov Bæk N for Yding Skov, NH 40, 9 114. Trichopsomyia flavitarsis (Meigen, 20.v.l985 (T. Munk). 1822). WJ: U toft Plantage nord, MG 97, 9 17.vi.l986 (E. Torp), Grene, NG 07, 9 135. Cheilasia vulpina (Meigen, 1822). WJ: 3.vii.l984 (T. Munk), Alslev Å, MG 65, 9 Skjærsø syd, NG 15, 9 2l.viii.1986 (E. 18.vi.l981 (S. Andersen & V. Michelsen). Torp); EJ: Bygholm Lystskov, syd for søen, NG 59, 9 2l.vi.l986 (E. Torp); F: Lysenge 117. Neocnemodon latitarsis (Egger, 1865). Skov, Fyn, NG 94, 2 9 30.v.l985 (E. Torp). WJ: Sdr. Marken, Varde, MG 66, 4 6 og 7 9 Arten er ikke tidligere kendt fra WJ. 23. vi.l986 på Rynket Rose (Rosa rugosa) (E. Torp); EJ: Ring Skov ved skovfogedboli 136. Cheilasia albipila Meigen, 1838. NEZ: gen, NH 30, 9 2l.vi.l986 (E. Torp), Klejs Ryparken, UB 47, 9 23.v.l985 (Johs. Han Skov øst, NG 67, 6 13.viii.l986 (E. Torp); sen). Lille Fredskov, PG 86,9 26.v.l982 (A SZ: Holløse Mølle, PG 73, 6 9.viii.l986 &R). (Johs. Hansen). 13 7. C heilosia canicularis (Panzer, 180 l). 120. Neocnemodon vitripennis (Meigen, EJ: Sondrup, NG 69, 2 9 fanget på blom 1822). WJ: Baldersbæk Plantage ved Holme strende Høst-Borst (Leontodon autumnalis) Å, MG 96,6 3.vi.l985 (E. Torp); EJ: Dern på græsmark N for Sondrup Plantage strup ved Råby, NH 77, 6 18.vii.l985 (T. 13.ix.l986. Mange blev set, men ikke fanget Munk), Bygholm Lystskov syd for søen, NG (E. Torp). 59,6 2l.vi.l986 (E. Torp). 140. Cheilasia grossa (Fallen, 1817). WJ: 121. Portevinia maculata (Fallen, 1817). EJ: Brande sydvest, NG 09, 9 2 7 .iv.1986 på Sel Risskov, Århus, NH 72, 2 6 2l.vi.l986, den je-Pil (Salix caprea) i have (J. Mahler). ene på Rams-Løg (Allium ursinum), den an den på Bidende Ranunkel (Ranunculus 143. Cheilasia bergenstammi Becker, 1894. acris) (V. Mahler). EJ: Sophie-Amaliegård Skov, NH 74, 9 5.vi.l986 (V. Mahler); SJ: Rødding Skov, 122. Cheilasia antiqua (Meigen, 1822). EJ: NG 03, 6 10.vi.l986 (E. Torp); NEZ: Åbjerg Skov ved restauranten, S for Byg »Stjernen«, Gribsko v, UC 30, 6 17. v.1986 holm Sø, NG 49, 6 28.v.l986 (E. Torp), (Johs. Hansen). Kællingbro SØ for Stourup, NG 68, 9 15.vi.l986 (E. Torp), Højen Bæk syd, NG 145. Cheilasia cynocephala Loew, 1840. 36, 6 17.v.l985 (T. Munk); NEZ: Åstrup NEZ: Køge Bugt Strandpark, UB 36, 9 60 Ent. Meddr 55, l - 1987 2l.vi.l986 (Johs. Hansen); SZ: Kobbelskov, SZ: Lellinge Skovene, UB 14, d og 2 c;> UB 32, d 18. vii.l986 (Johs. Hansen), Hol 2.vi.l982 (A & R), Vråby, UB 23, 2 d og 2 c;> løse Mølle, PG 73, c;> 9.viii.l986 (Johs. Han 10.vi.l982 (A & R). sen); LFM: Fanefjord Skov, Møn, UA 28, c;> 9. vii.l986 (Johs. Hansen). 177. Sphegina verecunda Collin, 1937. EJ: Ulbækhus, Assendrup, NG 4 7, 3 c;> 160. Pelecocera tricincta M e igen, 1822. 7.vii.l983 (E. Torp), Stouby Skov, NG 57, c;> NEJ: Skagen, NJ 99, d 8.vii.l985 (H. Eng l.viii.l985 (T. Munk), Bygholm Lystskov hoffi; WJ: Åmejl, Holtum, NH 00, c;> syd for søen, NG 59, c;> 21. vi.l986 (E. Torp), 17. viii.l986 på Alm. Kongepen (Hypochoe Lettrup Skov N for Juelsminde, NG 67, c;> ris radicata) (J. Mahler).; EJ: Anholt Fyr, 7. vii.l983 (T. Munk), K l ej s Skov, NG 6 7, c;> PH 69, c;> 13.viii.l981 (E. Torp). Hunnen fra 15.vi.l986 (E. Torp), Ferup Skov syd, NG Åmejl ved Brande er det første eksemplar fra 25, c;> 5.vii.l983 (E. Torp). Med disse fund er en dansk indlandslokalitet den kendt fra 12 lokaliteter (Il kvadrater), deraf 8 i Vejle amt. Kun i Grejsdalen er 166. Aretophi/a bombiformis (Fallen, 1810). arten fanget i større antal (Thompson & EJ: Hedensted Mose, NG 48, c;> 2. viii.l986 Torp 1986). (E. Torp). Denne art er med dette fund kendt fra 26 danske kvadrater siden 1950. 180. Brachyopa insensilis Collin, 1939. F: Den er ret udbredt i Jylland, selv om der Nørreskov, Tåsinge, PF 09, c;> 29.v.l981 (V. kan spores en vis tilbagegang. Michelsen); NEZ: Allindelille Fredskov, PG 75, d 14.vi.l984 (V. Michelsen), Astrup 169. Neoascia geniculata (Meigen, 1822). Skov, PG 76, 2 d og c;> 4.vi.l982 (A & R), NEJ: Sindal, NJ 77, d 20.viii.l985 (T. Ordrup Skov, PG 77, d 7. vi.l982 (A & R), Munk); WJ: Guldager Mølledam, MG 65, c;> Oren, PG 86, d 8.vi.l982 (A & R); SZ: 23.vi.l986 (E. Torp), Åmejl, Holtum, NH Tågerød Skov, UB 14, d 7.vi.l982 (A & R), 00, d 25.viii.l986 på Vand-Brandbæger Lellinge Skovene, U B 14, 5 d 2. vi.l982 (A (Senecio aquaticus) (J. Mahler); EJ: Hjar & R), Lellinge Frihed, UB 14, d 18.vi.l982 bæk Fjord, NH 26, d i vinduesfælde mod (A& R). fjord, 2 km V -SV for Skals mellem 16. og 30. viii.l986 (Bioconsult, Mahler), Lysbro, 181. Brachyopa panzeri G ofTe, 1945. NEZ: Silkeborg, NH 32, d og c;> IO. vi.l985 (E. Svenstrup Dyrehave, PG 85, d 26.v.l982 (A Torp). & R). 172. Neoascia obliqua Coe, 1940. EJ: Al 182. Brachyopa pilosa Collin, 1939. EJ: ling Bro, NH 33, c;> 16.vii.l986 (E. Torp), Ring Skov ved Brædstrup, NH 30, d Forsthaven, Århus, NH 72, d 16.vi.l986 (P. 21.vi.l986 ved skovfogedboligen (E. Torp); Jørgensen); SJ: Petereng, J els Midtsø, NG NEZ: Harager Hegn øst, U C 31, d 13, c;> IO.vi.l986 (E. Torp); F: Bremerhave, 13.v.l984 (S. Andersen), Bastebjerg Skov, Vester Åby, NG 80, d l.vi.l985 (E. Torp); PG 85, c;> 3.vi.l982 (A & R), Avnstrup Over NEZ: Sengeløse Mose, UB 27, c;> 30.v.l985 drev, PG 85, 7 d 30.v.l982 (A & R); SZ: (Johs. Hansen), Vasby Mose, Sengeløse, UB Lellinge Skovene, UB 14, 2 d 2.vi.l982 (A 27, 2 d 30. v.l985 (Johs. Hansen), Svenstrup & R), Pur lund, UB 24, 2 d og c;> 5. vi.l982 (A Dyrehave, PG 85, c;> 3. vi.l982 (A & R), & R). Kimroerlev Hestehave, PG 85, c;> 2. vi.l982 (A & R), Hejede Overdrev, PG 86, 2 c;> 184. Brachyopa testacea (Fallen, 1817). W J: 8. vi.l982 (A & R), Herthadal en, Lejre, PG Ringive Kommuneplantage, NG 08, 2 c;> 86,2 d og 2 c;> 27.v.l982 (A & R), Birkede 30.v.l986 på Alm. Røn (Sorbus aucuparia), Klosterskov, UB 15, d 2.vi.I982 (A & R); hvor blomsterne ikke var helt udsprungne En t. Meddr 55, l - 1987 61 (E. Torp); SJ: Rødding Skov, NG 03, 6 Torp), Nollund, MG 98, '? 22.v.l986 på 10.vi.1986 (E. Torp); NEZ: Svenstrup Dy Jordbær (Fragaria) i have (J. Mahler), Bran rehave, PG 85, <;J 26.v.l982 (A & R), Stub de sydvest, NG 09, '? 23.vii.l986 (J. Mah berup Storskov, PG 85, <;J 26.v.l982 (A & ler); EJ: Villerslev, Debelvej, PH 15, 6 R), S1orup Skov, PG 86,6 og 2 <;J 27.v.l982 15.vi.l986 (M. Nitschke), Bjelkær, Tyrre (A & R), Helvigstrup Skov, PG 86, 2 6 strup, NG 69, '? 2.vi.l986 (E. Torp), Klejs 8.vi.1982 (A & R); SZ: Gunderup Kohave, Skov øst, NG 67, '? 13.viii.l986 (E. Torp); UB 24, 6 29.v.l982 (E. Raid). Denne art er F: Skovstedgård Skov, sydøst for Rønninge med disse nye fund kendt fra 29 kvadrater, Søgård, Fyn, PG 03, 6 30.v.l985 (E. Torp), og det er langt den almindeligste Brachyopa Nørreskov, Tåsinge, PF 09,6 29.v.l981 (V. art her i landet. 2l.v.l985 fløj den i betyde Mie helsen); NEZ: Galgebakke, Albertslund, ligt antal omkring solbeskinnede bøgestam UB 3 7, '? l. vi.l980 (F. Søgaard Andersen). mer på 2 forskellige steder ved Højen Bæk Arten er nu kendt fra 33 danske kvadrater. nær Nederbro S for Vejle (NG 37). De satte Den er især knyttet til haver med løgplanter sig også på stammerne, hvor flere parringer og synes at brede sig her i landet. blev set. Jeg havde ikke min ketsjer med, men fangede et enkelt eksemplar med hæn• 209. Helophilus ajfinis Wahlberg, 1844. derne for at være sikker på artsbestemmel NEZ: Strandskov ved Langtved, PG 77, 6 sen. 7.vi.l982 (A & R); SZ: Strandegård Dyre 185. Orthonevra brevicornis (Loew, 1843). have, UB 12,6 16.vi.1984 (Johs. Hansen). EJ: Å bjerg Skov ved restauranten S for Byg holm Sø, NG 49, '? 28.v.1986 (E. Torp); 213. Parhelophilus consimilis (Malm, 1863). WJ: Starbæk Bro S for Lyne, MG 68, '? NEZ: Enghave Skov ved Rye, PG 77, 6 og'? 7. vi.l982 (A & R), Strandskov ved Langt 25.vi.1986 (E. Torp), Skærbæk S for Her ning, MH 91, 2 6 og'? 22.vi.l983 (E. Torp), ved, PG 77, '? 7. vi. 1982 (A & R). Borrevejle Kollun Bæk NV for Kølkær, NH Ol, '? Skov, PG 87, '? 7.vi.l982 (A & R). 22.vi.l983 (E. Torp), 1,5 km V for Kølkær, 189. Orthonevra in termedia Lundbeck, NH Ol,'? 25.vii.l985 (E. Torp); EJ: Mose 1916. EJ: Mose 400 m N for Lysholtgård, ved Gudenåen N for Voervadsbro, NH 40, 6 NH 41, '? 3.vii.l985 (E. Torp), mose ved og 2 '? 19.vi.l985 (E. Torp), mose ved Sal Christianshøj, NH 23, 6 14.vii.l986 på ten Å ved Rye Bro, NH 41,6 3.vii.l985 (E. Rynket Rose (Rosa rugosa) (E. Torp); NEZ: Torp). Heatherhill, UC 21,6 19.iv.l982 (S. Ander sen). 219. Anasimvia lunulata (Meigen, 1822). 194. Chrysogaster macquarti Loew, 1843. WJ: Alslev Å, MG 65,6 18.vi.l981 (S. An NEZ: Svenstrup Dyrehave, PG 85, 6 dersen & V. Michelsen); EJ: Mose ved Sal 25.v.l982 (A & R), Bæsted ved Osted, PG ten Å ved Rye Bro, NH 41,6 3.vii.l985 (E. 86,6 8.vi.l982 (A & R). Torp). 196. Chrysogaster virescens Loew, 1854. 223. Mal!!Jta cimbiciformis (Fallen, 1817). WJ: Grene Sande ved Grene Å, NG 07, '? NEZ: Gribskov nord, UC 31,6 8.viii.l984 17.vi.l986 (E. Torp). (Johs. Hansen). Dette er det 2. danske ek semplar siden 1900 af denne meget sjældne 203. Eumerus sab·ulonum (Fallen, 1817). art. NEZ: Hornbæk Strand, - U C 41 , 6 13.vii.l985 (Johs. Hansen). 229. Eoseristalis cryptarum (Fabricius, 1794). WJ: Gyttegård Plantage sydvest, NG 206. Eumerus tuberculatus Rondani, 1857. 07, '? 17.vi.l986 på blomstrende Tørst WJ: Varde Anlæg, MG 66, '? 2l.vii.l986 (E. (Frangula alnus) ved rasteplads (E. Torp). 62 Ent. .Meddr 55.1- 1987 236. Eoseristalis rupium (Fabricius, 1805). 1838. WJ: Åmejl ved Holtum, NH 00, <;> NEJ: Børglum Klosterskov, NJ 76, 6 17.viii.l986 på blomstrende Rynket Rose 27.v.I964 (E. Torp); EJ: Ormstrup Skov, (Rosa rugosa) (J. Mahler), Hastrup Plantage NH 34, 6 25.viii.l985 (T. Munk). Eksem syd, NG 19, 6 ll.vii.l986 på Tormentil plaret fra Børglum blev oprindelig fejlbe (Potentilla erecta) (J. Mahler). stemt til E. vitripennis. Det fra Ormstrup har mørk bagfod, men en genitalundersø 257. Xylota tarda Meigen, 1822. NEJ: gelse viser, at det alligevel er E. rupium. Bradstrup Hede, NH 48, <;> 16.viii.l986 (T. Munk); WJ: Hastrup Plantage SV for Ha 237. Eoseristalis vitripennis (Strobl, 1893). strupgård, NG 19, 6 2.viii.l985 (E. Torp), WJ: Ejstrup Sø, NH IO, 6 19.v.1986 på Ulleruplund, NG 19,2 6 17.vii.l986 på løv Mælkebøtte (Taraxacum) på eng (J. Mah af Hindbær (Rubus idaeus) i kant af egekrat ler); NEZ: Gribskov nord, UC 31, <;> (J. Mahler); EJ: Stenholt Skov sydvest, NH 19.vii.l984 og 6 8.viii.1984 (Johs. Hansen); 22,6 14.vii.l986 (E. Torp), mose ved Salten SZ: Næsbyholm Skov, PG 63, <;> 27.v.I984 Å ved Rye Bro, NH 41, 6 3.vii.l985 i elle (Johs. Hansen). krat (E. Torp), Treide Næs, NG 56, 6 4.vii.l985 (E. Torp). 240. Criorhina asilica (Fallen, 1816). EJ: Lystrup Skov sydøst, NG 48, 6 og <;> 258. Xylota xanthocnema Collin, 1939. I.vii.l986 (E. Torp), Dallerup Skov, NG NWZ: Bildsø Skov, PG 34, <;> 3.viii.l986 (E. 58, 6 I. vii.I986 på Hindbær (Rubus idaeus) Torp). (E. Torp); F: Snarup Mose, Fyn, NG 91, 2 6 og 2 <;> 31.v.l985, de fleste på blomstrende 260. Chalcosyrphus valgus (Gmelin, 1790). Hvidtjørn (Crataegus) i solskin og varmt WJ: Baldersbæk Plantage, MG 96, <;> vejr mellem kl. 16.15 og 18 (E. Torp), Bre 3. vi.l98 5 på blomstrende Alm. Røn (Sorbus merhave, Vester Åby, NG 80, <;> l.vi.1985 aucuparia) (E. Torp). Dette er det første ek (E. Torp); NEZ: Laveskov, UC 40, 6 semplar af denne art fra Jylland. Hidtil er 4.vii.1985 (Johs. Hansen), Nordskoven, Jæ• den kendt fra Nordsjælland (2 kvadrater si gerspris, PH 80, 6 5. vi.1986 (S. Andersen). den 1950) og Bornholm (l kvadrat). Den Den er dermed kendt fra 28 kvadrater især i regnes som indikatorart for gammel skov. Østjylland og Nordsjælland. Det er de første fund fra Fyn. 261. Brachypalpoides lentus (Meigen, 1822). NEJ: Baggesvogn Skov øst for Mygdal, NJ 242. Criorhina floccosa (Meigen, 1822). 67, 6 20.vi.l984 (T. Munk); WJ: Ølgod NEZ: Tudemose, PG 89, 6 20.vi.I982 (E. Plantage, MG 78, <;> 25.vi.l986 (E. Torp); Raid); SZ: Strandegård Dyrehave, UB 12, 6 EJ: Frijsenborg Dyrehave, NH 53, 6 16. vi.I984 (Johs. Hansen), Næsbyholm 9.vi.l985 (E. Torp); NEZ: Gribskov nord, Skov, PG 63, <;> 27.v.1984 (Johs. Hansen), UC 31, <;> 27.vi.l985 (Johs. Hansen); SZ: Vemmetofte Strand, UB 22, <;> 16.vi.I985 Nyhave, UB 24, 6 10.vi.1982 (A & R), (Johs. Hansen). Strandegård Dyrehave, UB 12, <;> 16.vi.1984 (Johs. Hansen). Arten er dermed kendt fra 244. Blerafallax (Linnaeus, 1758). WJ: Ha 2 7 kvadrater spredt ud over det meste af lan strup Plantage syd, NG 19, 6 Il. vii.l986 på det undtagen Sønderjylland. Tormentil (Potentil/a erecta) (J. Mahler); NEZ: >>Stjernen«, Gribskov, UC 30, 6 262. Brachypalpus laphriformis (Fallen, 31.v.I986 (Johs. Hansen), Helvigstrup Skov, 1816). NEZ: Store Dyrehave, UB 39, 6 PG 86, 6 8.vi.l982 (A & R). 26. v.l984 (S. Andersen). Hidtil har der si den 1932 kun været kendt 2 eksemplarer af 252. Xylota coeruleiventris Zetterstedt, denne art (2 nordsjællandske kvadrater). En t. Meddr 55, l - 1987 63 Litteratur Thompson, F. Christian & Torp, E., 1986: Sy nopsis of the European species of Sphegina Meigen (Diptera: Syrphidae). -En t. scand. 17: 235-269. Enghofl H. & Schmidt Nielsen, E., 1977: Et nyt Torp, E., 1984: De danske svirrefluer (Diptera: grundkort til brug for fannistiske undersøgelser Syrphidae). Kendetegn, levevis og udbredelse. i Danmark, baseret på UTM-koordinatsyste - Danmarks Dyreliv l. - Fauna Bøger, Køben met. - En t. Meddr 45: 65-74. havn. Mindre meddelelse Men da det forholder sig således, at en væsentlig del - måske de fleste - af fundene Opfordring: registrering af »Den store af disse to arter bliver gjort i forbindelse med lysfangst, og denne metode ikke er så an Vandkær« vendt blandt billesamlere, er der utvivlsomt en del fund der går mere eller mindre upåag• }}Den store Vandkær« - Hydrophilus tet hen. (Hydrous auct.) - hører alene i kraft af sin Derfor- da jeg er i gang med udarbejdel betydelige stØrrelse (ca. 4 cm) og den ensfar sen af en status over forekomsten af vand vet sorte krop til blandt de mest iøjnefalden kærer i Danmark, vil jeg - med håbet om at de danske biller, og er vel kendt af de fleste få rettet op på dette forhold - opfordre alle, entomologer. der måtte støde på disse arter, til at meddele Fra Danmark kendes to arter - H. piceus deres fund til mig, og om muligt at indsamle og H. aterrimus- der begge hører til den (ef belægs-eksemplar( er); eller i det mindste terhånden foruroligende store) gruppe af bil godtgøre hvilken af vore to arter, det drejer ler, der trues af indskrænkninger i deres sig om. levesteder. Der er indenfor den seneste snes Michael H anse n år kun relativt få registrerede lokaliteter, alle Peder Lykkesvej 62, 4. th. fra den sydlige eller østlige del af landet. 2300 København S 64 En t. Meddr 55, l - 1987 Anmeldelse derne. Dernæst følger generelle beskrivelser af imago, æg, larve og puppe og om biotopvalg, om fænologi, og om arter med økonomisk betydning. Afsnittet om »Udbredelsesforhold i Nordeuropa« l. Eivind Palm: Nordeuropas pyralider ledsages af en oversigt over områdets faunistiske - med særligt henblik på den danske distrikter (for de tidligere finske områder af USSR fauna (Lepidoptera, Pyralidae). 287 er der dog uoverensstemmelser med teksten senere i bogen (s. 161, 164, 193 og 203)), og herefter føl sider, 264 stregtegninger, 8 farvetav ger en oversigt over udforskningen af pyraliderne i ler. Danmarks Dyreliv, bind 3. Fau Danmark. Et kort afsnit om klassifikation (inden na Bøger, København, 1986. Pris for Pyralidae) knytter sig tæt op ad nøglen til 488 kr. + porto. Distribueres gennem underfamilier og burde nok have været anbragt Apollo Bøger, Lundbyvej 36, 5700 der i stedet for at komme lige inden »Disposition til artsbeskrivelser«. Svendborg. Foruden de generelle afsnit til familien Pyrali dae følger der indledninger til behandlingen af de 2. Barry Goater: British Pyralid Moths enkelte undcrfamilier. Disse indledninger er dels - A Guide to their Identification. et sammendrag af behandlingen af de enkelte arter, dels en oversigt over de arter i den pågæl• Frontispiece, 178 sider incl. 8 farve dende underfamilic, som endnu ikke er påvist i tavler, 6 7 stregtegninger. Harley Nordeuropa, men som kan tænkes at blive fundet Books, Colchester, 1986. Pris her, da de forekommer i de sydlige eller de sydøst [18.95. lige nabolande. Som sådan kan denne oversigt med sine litteraturanvisninger vise sig at blive sær• deles nyttig, og det havde været omkostningerne Pyralidae er den største familie blandt de såkaldte værd at bringe en ekstra farvelavle med disse arter. Microlepidoptera. Med sine tusindvis af arter er Behandlingen af de enkelte arter følger et fast den med til at præge billedet for den, der samler skema (hvad der gør det let at finde de oplysnin sommerfugle i troperne, men de fleste grupper er ger, man søger): kendetegn, udbredelse, bionomi, ikke reviderede, og mange af arterne venter endnu og et engelsk summary. Der gives ikke nogen på at blive beskrevet. Helt anderledes er det for egentlig beskrivelse af arterne (hvad der også ville Nordeuropas vedkommende: Kun ca. 250 arter er virke overflødigt), men variationen inden for de fastboende eller fundet mere eller mindre tilfæl• enkelte arter beskrives grundigt. De fleste pyrali digt, og kun få slægter har her mere end en hånd• der er ikke særlig variable, og når Chrysoteuchia fuld repræsentanter. Det er således en udtyndet culmela L. og Pediasia faseelinel/a Hb. omtales fauna, som findes her, hvor adskillige slægter, der med vendinger som »uhyre variable« og »trods er udbredt med mange arter i andre dele af verden, den vældige variation«, er det svært at forestille kun har en enkelt repræsentant i Danmark. sig, hvilke ord der så skal bruges for at dække Dette betyder dog på ingen måde. at pyralider variationen hos f.eks. t1ere af vores Ae/eris-arter (i ne er uinteressante. Tværtimod er de pyralider, tam. Tortricidae). Hos de fleste arter omtales også, der forekommer i Nordeuropa, på mange måder hvordan de kan kendes fi·a lignende arter, og disse repræsentative. De viser os en rigdom i forskellige oplysninger er meget nyttige og vil, sammenholdt former og farver, i levevis samt i forekomst og med figurerne, i de fleste tilfælde hjælpe brugeren udbredelsesmønstre, som næppe findes hos nogen af bogen til at bestemme arterne rigtigt. anden sommerfuglefamilie i vor del af verden. Det Bogens tyngde og forfatterens hovedinteresse er derfor med spænding og glæde, at man imøde afspejles imidlertid i afsnittet om udbredelse. Her ser den næsten samtidige udgivelse af to håndbø• gives først en kortfattet oversigt over totaludbre ger om nordeuropæiske pyralider. De to bøger er delsen. Dereller følger en mere detaljeret oversigt blevet til helt uafhængigt af hinanden, og selv om over arternes udbredelse i Nordeuropa, baseret der i l l. time blev gjort et forsøg på at samordne dels på litteraturopgivelser og dels på oplysninger nomenklatur og rækkefølge (der i begge bøger fra lepidopterologer i de pågældende lande. rummer mange ændringer), lykkedes dette kun Disse oplysninger er vist på kort, hvor nord delvist. europæiske (dog ikke britiske) findesteder distrikt »Nordeuropas pyralider« indeholder først 17 vis er afbildet. Det har øjensynligt været svært at sider med indledningsafsnit Etter indholdsforteg skaffe detaljerede oplysninger fra Polen, hvor ar nelse, indledning (om bogens tilblivelse) og en liste ternes forekomst kun er angivet med en prik midt over bidragydere kommer et ganske kort afsnit i ,'\lord-Polen- uanset om de eneste polske fund af med overskriften: »Hvordan kender man en pyra den pågældende art (f.eks. Caiastia marginea lide?«, der dog indskrænker sig til omtalen af, Den. & Schiff., Udea nebulalis Hb. og U decrepi hvordan pyraliderne adskiller sig fra geometri- talis Den. & SchifT.) stammer fra bjergene i den En t. Meddr 55, l - 1987 65 sydligste del af landet. Arternes danske findesteder personlige oplysninger fra samlere. Bogen afviger i er desuden vist på særlige kort, hvor alle finde måden at referere på fra de fleste entomologiske steder, hvorfra eksemplarer er set og kontrolleret publikationer, idet Palm i stedet for at angive for af forfatteren (og det er imponerende mange!) er fatter og årstal refererer med et lille nummer (som angivet med prikker. Fund af særlig interessante det kendes fra andre videnskabsgrene). Dette er arter eller fra usædvanlige findesteder er desuden pladsbesparende, men det kræver lidt tilvænning, omtalt i teksten med angivelse af lokalitet, ind at tallet »95« betyder »Hannemann 1964«), med samler og opbevaringssted, hvad der gør det nemt hvad denne henvisning indebærer af associationer for eftertidens samlere at efterspore disse angivel for den enkelte læser. Referencemetoden med tal ser. lene kræver også en skærpet indsats ved korrektur I afsnittet om bionomi omtales, på hvilke bioto læsningen, idet det næsten ikke er til at finde ud per arterne findes i Danmark og evt. andre steder, af, hvad der er henvist til, hvis der er brugt et for på hvilke tidspunkter af døgnet og året, de er akti kert tal. Eksempler på dette findes bl.a. side 14 nr. ve, og hvordan man kan finde dem. Desuden gives 17 (skal være nr. 16), side 27 nr. 140 (skal vel et sammendrag af, hvad forfatteren har kunnet fin være nr. 148), side 159 nr. 137 (skal være nr. 139) de i litteraturen om larvernes udseende, foder og side 135 nr. 44. planter og levevis. I nogle tilfælde påpeges det, om Sammenfattende må det siges, at Eivind Palm oplysningerne bygger på iagttagelser gjort i Dan har formået at samle og videregive en impone mark, men dette burde nok have været fremhævet rende mængde oplysninger. Det gælder såvel sam i alle tilfælde, og her er i hvert fald et område, menfatningen af en meget spredt faglitteratur som hvor nye oplysninger vil være nyttige, idet en arts bearbejdelsen af de mange fund af pyralider fra levevis i mange tilfælde er forskellig inden for de Danmark. Set i denne sammenhæng indeholder forskellige dele af artens udbredelsesområde. bogen kun !a fejl, og de fleste af disse vil læseren Foruden de ovenfor omtalte udbredelseskort kunne kompensere for med en smule fantasi. Det indeholder bogen 264 tekstfigurer og 8 tavler, skal dog her nævnes, at Corcyra cephalonica ved hvorpå der afbildes 379 eksemplarer i farve. En en fejltagelse ikke nævnes som indslæbt til Dan stor del af tekstfigurerne udgøres af Lars Ander mark, selv om dette er publiceret i litteraturlistens sens dygtigt udførte tegninger af vinger hos van henvisning nr. 140 - og at Remm ikke er en by i skeligt bestemmelige arter. Disse er specielt ved Rusland, men navnet på en samler (s. 178). Det er arter med kontrastrig vingetegning (f.eks. Cram dog på sin plads at omtale en enkelt mere alvorlig bus- eller Pyrausta-arter (s. 133 og 209)) en meget forseelse. Det drejer sig om forfatterskabet til Eu væsentlig hjælp ved artsbestemmelsen, men de vir dania aequalis: For et par år siden blev nu afdøde ker knap så naturlige hos de blegere Udea-arter (s. Jorma Kyrki opmærksom på eksistensen af en ny 24 7). Genital-tegningerne af udvalgte arter er Eudonia-art fra Nordskandinavien, og Ingvar enten forfatterens egne eller lånt gods fra hånd• Svensson har påvist, at navnet antiquella Zett., bogslitteraturen. I indledningen argumenterer for som først blev anvendt for denne art, ikke kunne fatteren for, at det er tidsspilde at lave nye afbild bruges. Derfor enedes de to ovennævnte om i fæl• ninger af genitalier, når sådanne allerede er publi lesskab at nybeskrive arten, men var så venlige at ceret, og dette er selvfølgelig et spørgsmål om meddele dette til Eivind Palm, der i bogen prioritering. Imidlertid er forskellige forfatteres behandler arten som Eudonia aequalis Kyrki & afbildninger så godt som altid forskellige, og det Svensson, 1985 (in litt.). Kyrki og Svenssans kan i mange tilfælde lette bestemmelsesarbejdet at arbejde om arten blev imidlertid ikke publiceret i have flere forskellige genital-figurer til rådighed. 1985, og E. aequalis omtales første gang på tryk i Det er altid med spænding, at man slår op på Palms bog. Der skal derfor meget god vilje til for farvetavlerne i en bestemmelseshåndbog over at kunne tilskrive aequalis til Kyrki & Svensson. sommerfugle. Selv om den moderne teknik skulle Forfatternavn og årstal er ikke en del af dyrs nav sikre den kvalitet på tavlerne, som !ar de afbildede ne, men er derimod et af de områder, hvor især dyr til at se ud, som de gør i virkeligheden, viser amatørentomologer synes, at de høster lidt ære for erfaringen, at meget kan gå galt. Farvetavlerne i det enorme arbejde, de lægger i deres hobby. Der bogen er gode uden dog at være helt vellykkede. for skal det meget kraftigt understreges, at forfat De virker for »uldne« på den underlige blågrå bag tere (og deres redaktører) har pligt til at respek grund med sorte prikker, med det resultat at de tere, at det tager tid at udskille og nybeskrive ar enkelte eksemplarer ikke står klart nok frem. Des ter, og dette kunne i dette tilfælde være klaret ved uden er det ærgerligt, at dyrene på nogle af tavler at omtale E. aequalis som Eudonia sp. ne (specielt tavle 6 med de vanskelige scopaiiner) »Nordeuropas Pyralider« afløser i Danmark er sat lidt ned; de burde i stedet have været for van Deurs' forældede og udsolgte behandling af størret. familien i Danmarks Fauna fra 1942. I forhold til »Nordeuropas pyralider« afsluttes med littera denne er der på alle områder sket væsentlige for turhenvisninger og index. l førstnævnte refereres bedringer, og Eivind Palms bog kan ikke bare til 288 publicerede arbejder og 35 skriftlige eller varmt anbefales p.g.a. sin rigdom på oplysninger 66 En t. Meddr 55, l - 1987 og sin flotte lay-out; den er efter anmelderens op kendelige arter lorekommer unødvendig lang og fattelse aldeles uundværlig for alle, der interesserer detaljeret. F.eks. bruges der Il l /2 linie på beskri sig for pyralider, og den kan også anbefales læsere velsen af Cataclysta Iemnaia L., selv om de sidste med interesse for insekternes udbredelse i Dan l 1/2 linie havde været nok. Dette skal især ses på mark. baggrund af de utroligt gode farvetav ler, der får de afbildede dyr til at se så livagtige ud, som præpa• Barry Goaters bog bringer først 14 sider med rerede sommerfugle nu engang kan komme til. indledende afsnit. Efter indholdsfortegnelsen føl Muligvis har lortatteren ikke set tavlerne, inden ger et forord af den canadiske pyralide-specialist han skrev teksten, men megen plads og meget Eugene Munroe, der fortæller læseren om bogens arbejde kunne have været sparet her. Efter beskri nødvendighed og fortræflelighcder. Og faktisk er velsen følger for arter, der er vanskelige at bestem bogen så god, at netop dette forord er den eneste me, forklaringer på, hvordan de adskilles fra lig overflødige side i den! Forlatterens eget forord nende arter, og teksten er her både god og nyttig giver den interessante oplysning. at pyraliderne i og til tider original: »The underside of the forc Storbritanien er dårligere kendt af amatør-lepi wing is a smoother ca/l' au !a il colour. .. « (s. 129). dopterologer end de fleste andre sommerfugle Til sidst i imago-afsnittet følger fra l til 5 linier grupper, og det er i sig selv bogens berettigelse. om imagas Oyvetid (på døgnet og året), antal af Y deriigere oplyses læseren her om, at denne bog kuld, hvor de opholder sig, og hvordan de kan er tænkt som en up-to-date hjælp til bestemmelsen fanges. af britiske pyralider, og at formålet med den bl.a. I larve-at:•mittet er der ingen beskrivelse af lar er at udbrede kendskabet til denne familie. således vens udseende (der henvises i forordet til bl.a. at en større viden om pyraliderne kan opnås i Beirnes bog fra 1952 og til den kommende be tiden. indtil disse kan blive behandlet i serien handling af dette emne i MBGBI. men larvernes »The Moths and Butlerilies of Great Britain and foderplanter og levevis omtales. Af særlig værdi er lreland« (MBGBI). det her, at oplysningerne refererer specielt til briti I bogens indledning fortælles det. at ud af 208 ske forhold. og kun hvor oplysninger herfra mang pyralide-arter på den britiske liste kan kun 140 ler. er der hentet oplysninger fra det øvrige Euro betragtes som hjemmehørende og udendørs fast pa. Dog ville et nøjere studium af den »kontinen boende. Andre ca. 25 arter er at betragte som tale« litteratur have resulteret i, al larverne af migranter, og hertil regnes såvel tilfældige strejfere Cramhus erice!!a Hb. og pascue!!a L samt Eudo som arter, der i en kortere årrække kan yngle på nia pa!!ida Curt. ikke ville være blevet omtalt som De britiske Øer. Ikke mindre end ca. 35 arter på ukendte. De enkelte arters forekomst på De briti listen er indslæbte som følge af menneskelig akti ske Øer opsummeres i det ret kortfattede aE;nit om vitet og kan ikke eller har ikke formået at etablere udbredelse. Fund på usædvanlige findesteder eller sig udendørs. Disse behandles efter britisk tradi fund af meget sjældne arter omtales dog mere tion (omtrent) lige så grundigt som de fastboende detaljeret. l Storbritannien har der været samlet arter. De sidste ra (sjældne) arter har forfatteren pyralider siden begyndelsen af 1800-tallet, og ikke ikke kunnet placere i nogen af de ovennævnte mindst i denne familie med dens mange tempo grupper. rært og sporadisk optrædende arter giver dette sig Næste indledningsafsnit er en check-liste (6 selvfølgelig udslag i. at der i årenes løb er gjort en sider) over de britiske pyralide-arter med de vigtig række fund, som ikke kan efterprøves ved at man ste synonymer. Dernæst følger en kortfattet. men går ud og genfange de pågældende arter. Blandt de god generel beskrivelse af fi1milien Pyralidae. Det 39 britiske Crambinae-arter, der kun undtagelses te afsnit indeholder også en god (original) tegning vis bliver transporteret rundt ved menneskelig ak af en pyralide til illustration af de udtryk, som an tivitet, er ikke mindre end 8 arter kun fundet i et vendes i beskrivelserne (selv om der bruges andre par eksemplarer (for de 38 danske Crambinae er benævnelser for ribberne end dem, der anvendes dette kun tilfældet for 2 arter). Man kan således på s. 133), samt tre genitaitegninger (fra »Taxono ikke uden videre afvise enkeltfund af arter gjort i mist's glossary of genitalia in insects«), hvorpå forrige århundrede, hvor landskabet så anderledes de mest almindelige betegnelser for delene på beg ud end idag, og andre indsamlingsmetoder var i ge køns genitalapparat er anført (og det er ikke brug. Der kan dog i nogle tilfælde være grund til at spor overflødigt at bringe disse tegninger endnu en forholde sig kritisk over for sådanne enkeltfund, gang). Der er også korte indledningsafsnit til de også selv om belægseksemplarer opbevares i en enkelte underfamilier, men de er ret summariske museumssamling. Et eksemplar af Metaxmes/e og giver kun få oplysninger om, hvordan under phygalis Hb. »supposed to have been taken in the familierne kendes fra hinanden. Highlands o f Scotland« i forrige århundrede (s. 65) Behandlingen af hver af de enkelte arter er delt er eksempelvis alt for dårligt dokumenteret til, at op i tre afsnit: imago, larve og udbredelse. Imago det kan berettige artens forbliven på den britiske afsnittet fylder for de fleste arters vedkommende liste. Angivelserne af arternes udbredelse uden for mest. For hver art gives en beskrivelse, der for let- De britiske Øer er særdeles summarisk. Et af de Ent. Meddr 55.1 - 1987 67 steder, hvor totaludbredelsen omtales mere grun på højde med den litteratur, som findes om stor digt, er ved Zophodia grossularie/la Zck., om sommerfugle. For den macro-lepidopterolog, der hvilken det hedder: »Found in South Europe as ønsker at starte på at samle pyralider, er der ikke far north as German y and Belgium ... «. Arten er længere noget at betænke sig på, men også for den faktisk udbredt nordpå til det centrale Skandina erfarne pyralide-samler er de to bøger særdeles vien. nyttige. Vor viden- ikke mindst om danske pyra Bogen indeholder 12 tekstfigurer med 6 7 streg lider - er her samlet sammen, og det giver en god tegninger af især genitalier af arter, der er vanske mulighed for at finde frem til de områder, hvor vi lige at bestemme. Disse er originale og ganske ikke ved nok. Der er således meget at gøre ved nydelige. Desuden er der på de 8 ovenfor omtalte biologien hos de arter, der lever på mos eller græs• meget fine farvetavler afbildet 272 eksemplarer i rødder (Crambinae og Scoparinae), og også biolo naturlig størrelse. Disse tavlers værdi øges desuden gien af Dioryctria-arterne og Phlyctaenia perluci at: at der her findes afbildet en række (især ind da/is Hb. trænger til at blive grundigt undersøgt. slæbte) arter, som kun sjældent (om overhovedet?) Det vil også fortsat være svært, til trods for de go er afbildet i faglitteraturen. På et »frontispice« de illustrationer og den detaljerede tekst, at adskil over for titelbladet bringes farvebilleder af repræ• le Phycitodes saxico/a Vaugh. og P. albatella Rag. sentanter for forskellige underfamilier i deres na på udseendet, og også Dipleurina lacustrata Panz. turlige hvilestilling. I teksten til tavlerne burde det og Eudonia mereurel/a L. (her bruger de to forfat have været nævnt for alle eksemplarer, om der er tere forskellige kendetegn til adskillelsen) samt tale om o eller'<· Litteraturlisten indeholder refe Acrohasis consociella Hb. og A. sodale/la Zell. vil rencer til l 04 hovedsagelig britiske arbejder om sikkert volde problemer for de fleste. Set i en stør pyralider. Herefter følger en 3 l /2 siders ordfor re sammenhæng trænger arterne i Sciota hostilis klaring til fagudtryk, som anvendes i teksten. Den gruppen til en revision. For den, der gerne vil føje ne er meget nyttig - ikke mindst for udenlandske en ny art til den britiske liste, synes P. albate/la læsere. Bogen afsluttes med index til foderplanter Rag. at være oplagt, og mon ikke /<_phestia parasi samt til de behandlede pyralide-arter. »British tel/a Stdgr. i en ikke så fjern fremtid vil dukke op i Pyralid Moths« har undertitlen »A Guide to their det sydlige Danmark? De fleste danskere vil umid Identification«, og man vil taktisk kunne bestem delbart kunne få glæde af teksten i Goaters bog, og me de fleste arter alene ud fra tavlerne. Bogen kan det er faktisk synd for briter (og andre ikke-skan varmt anbefales til lepidopterologer, der ønsker at dinaver), at de ikke kan læse teksten i Palms bog. kunne bestemme danske eller udenlandske pyrali Det er mit håb, at det enorme arbejde, som de to der rigtigt. forfattere i deres fritid(!) har lagt i disse bøger, vil stimulere interessen for disse interessante sommer Den næsten samtidige udgivelse af de to oven fugle for mange samlere. Så rigtig god fornøjelse anførte bøger betyder, at litteraturen om nordeu med pyraliderne. ropæiske pyralider nu må betegnes som fuldt ud Ole Karsholt 68 Ent. Meddr 55.1 - 1987 Det XX Nordiske Entomologmøde, København. 4.-6. august 1986 På de danske entomologers vegne havde En Udvalget takker følgende personer, der på tomologisk Forening arrangeret det XX forskellig vis hjalp med til mødeprogram Nordiske Entomologmøde i dagene fra den mets heldige gennemførelse: Michael Han 4. til den 6. august 1986 på August Krogh sen, Peter Nielsen, Mads Esbjerg, kantine Instituttet i København, efterfulgt af ekskur personalet på August Krogh Instituttet og sion til Lolland, Falster og Møn fra den 7. Zoologisk Museums ledelse. Sparekassen til den l O. august 1986. ))Bikuben« og Nordisk Kulturfond takkes for De praktiske forberedelser til mødet vare økonomisk støtte. toges af et udvalg bestående af: Kristian I programmets udformning afveg det XX Arevad, Peter Esbjerg, Michael Fibiger, Ole Nordiske Entomologmøde principielt fra al E. Heie, Niels Haarløv og Thomas Pape. le tidligere nordiske møder, idet samtlige I mødet deltog 92 personer, fra Danmark foredrag, med undtagelse af Ole E. Heies af 41, Finland 11, Norge 10, Sverige 28, sluttende indlæg, var bygget op over et fælles Frankrig l og Polen l. Mødesproget var tema omhandlende: skandinavisk. Biotopændringer i Norden siden 1950 og disses indflydelse på insekter ne- Naturforvaltning til bevarelse af et rigt insektliv. Da insektlivets rigdom afhænger af antal Søndag 3/8 let af arter, dannede O.E. Heies indlæg om artsbegrebet en naturlig afslutning på det ge Kl. 17.00 åbning af mødekontoret og kl. nerelle tema. Der var afsat tid til diskussion 19.00 spisning og uformel sammenkomst for efter foredragene. ankomne deltagere. I dette nummer af Entomologiske Med delelser bringes indlæg fra mødet af de bi Mandag 4/8 dragydere, som har ønsket at få deres bidrag publiceret på dette sted. Efter åbningsformaliteterne holdtes om for Mødets program var følgende: middagen følgende foredrag: Peder Agger Ent. Meddr 55,2/3-1987 69 (DK): Insektlivet i småbiotoper, hvor den der) med en udredning af den indsats, der moderne by- og landzone mødes (side 73- var gjort i Norge. Tilsvarende skriftlige 76); Peter Esbjerg (DK): Insektlivets betin udredninger fra Danmark, Finland og Sveri gelser på danske landbrugsarealer (side 77- ge vil søges udarbejdet og sendt til de pågæl• 84); og B. Lauge Madsen (DK): Genska dende landes fredningsmyndigheder. belse af danske vandløb som habitater for Insektfredningsproblemer blev endvidere insekter (side 85-89). belyst af H. Krogerus (SF): Insektfredning Efter frokost holdtes følgende foredrag: ud fra finske forudsætninger; B. Ehnstrom J. O. So lem (N): Ændringer i insektlivet i (S): Utbildning och rådgivning i entomologi ferskvandsbiotoper i Norge siden 1950; E. ska naturvårdsfrågor i Sverige (side 13 7- Torp (DK): Ændringer i den danske svirre 139); samt af C.-C. Coulianos (S): Insekters fluefauna i relation til biotopændringer siden anvanding vid naturresursinventeringar (side 1950 (side 91-95); Goran Andersson (S): 141-145). Forandringar i den svenska markfaunan, Efteriniddagens drøftelser af nordiske in framst Coleoptera, belyst genom material sektfredningsproblemer afsluttedes med, at från en 50-årig markfauna-inventering (side forsamlingen enstemmigt tilsluttede sig en 97-105); og K. Mikko/a (SF): Ændringer i udtalelse til »Naturvernmyndighetene i de den finske sommerfuglefauna i relation til nordiske land«, som gengives nedenfor (side biotopændringer siden 1950 (side 107-113). 71-72). Om aftenen deltog hovedparten af møde Tirsdag 5/8 deltagerne i besigtigelsen af den nyligt åbne• de naturpark på det inddæmmede område af Formiddagens møder omfattede: Sigmund Vestamager. Flere benyttede lejligheden til Hågvar (N): Virkningen av kunstig surt regn dels direkte, dels indirekte ved lyslokning at og avkalkning på collemboler og midd (Aca indsamle insekter. Ekskursionen lededes af ri) i skogsjord (side 115-119); T Kvamme E. Raid (DK). (N): Truete og sårbare insekter i norske skogsmiljøer (da T. Kvamme på grund af Onsdag 6/8 uforventet deltagelse i en ekspedition ikke som planlagt kunne deltage i mødet, holdt For dem, der ønskede at studere opdræt af Sigmund Hågvar (N) også dette foredrag); bladskærerbier med henblik på bestøvning af B. Ehnstrom (S): Svenska skagsinsekter efter kulturplanter, var der arrangeret tur til f6randringar från naturskog till kulturskog »Højbakkegård«, Tåstrup, som er en af Den (~id~ 121-124); samt M. Nuorteva (SF): kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles forsøgs l _ask skovdrifts indflydelse på insektlivet gårde. Biforsøgene demonstreredes af Sv. (side 125-128). Nørgaard Holm. Efter at ændringer i insektlivet i naturom Mødedeltagerne kunne ellers - alt efter råder og mere eller mindre kulturprægede interesseområde - fordele sig til følgende sek biotoper således var blevet belyst, gik man tionsmøder: over til at behandle insektlivet i bebyggelser Lepidoptera med K. Mikko/a (SF), Co ved indlæg fra: K. Arevad (DK): Nogle ten leoptera med Palle Jørum (DK), Diptera denser i ændringen af den danske indendørs med E. Torp (DK) og Aphidoidea med O.E. insektfauna siden 1950 (side 129-136) og R. Heie (DK) som mødeledere (flere af indlæg• M e hl (N): Forandringer i insektfaunaen in gene er trykt på siderne 157-180). dendørs siden 1950 i Norge. Flere benyttede formiddagen til at aflægge Eftermiddagen var helliget drøftelse af in besøg i Zoologisk Museums insektsamlinger. sektfredningsproblemer. Hertil havde Sig Efter frokost holdt O.E. Heie (DK) fore mund Hågvar (N) udarbejdet »Vern av in drag om: Begreberne art, underart, biotype sektfaunaen i Norden« (17 stencilerede si- og varietet (side 14 7 -156), hvorefter M. Fibi- 70 Ent. Meddr 55,2/3-1987 ger (DK) gav en introduktion til fælleseks• len til auditoriet på August Krogh Institut kursionen 7.-10. august. tet, bl.a. fra forlaget Apollo (ved Peder Mødet afsluttedes med, at J.O. Solem (N) Skou). på de norske entomologers vegne indbød til afholdelse af Det XXI Nordiske Entomolog møde i Trondheim. Fra torsdag 7/8 til søndag l 0/8 Om aftenen var der festmiddag i restau rant »Kildeøen« i Jægersborg Dyrehave ved 37 af mødedeltagerne deltog i fælleseks• Kirsten Piils Kilde og det traditionsrige, fol kursionen til Lolland, Falster og Møn kelige forlystelsessted »Dyrehavsbakken«. med indkvartering på feriekolonien ))Kob Under mødet var der udstillinger i forhal- belsø« i den sydøstlige del af Falster. Resolution (vedtaget tirsdag 5/8 1986, se ovenfor) På det XX Nordiske Entomologmøte i Vi henviser til den oppmerksomhet, vern København, 3.-6. august 1986, ble følgende av virvelløse dyr har fått av den internasjo uttalelse enstemmig vedtatt: nale naturvernorganisasjonen IUCN og av Europarådet (se nedenfor). Det vises også til Naturvernarbeidet har to hovedmålsetnin• nedennevnte nordiske utredninger. På denne ger: bakgrunn oppfordrer vi naturvernmyndighe tene i de nordiske land til å vise konkret ini a) å bevare naturens mangfold tiativ på dette feltet. b) å bevare naturens funksjon Utgangspunktet for vern av insekter og andre virvelløse dyr bør være følgende: I begge henseender står insektene sentralt. Over 70% av alle dyrearter er insekter. Be a) Vernearbeidet for virvelløse dyr, herunder varing av naturens mangfold for ettertiden insekter, skal ha samme prioritet som ver forutsetter derfor, at insektene trekkes inn i nearbeidet for virveldyr. vernearbeidet. Insektene har også en rekke viktige funksjoner i naturen. De utgjør næ• b) Truete og sårbare arter eller dyresamfunn ring for mange andre dyr (bl.a. fugle og kan bare overleve, dersom deres spesielle fisker), sørger for bestøvning i naturen og i livsmiljø (biotop) blir bevart. Dette ver landbruket, bidrar til å bryte ned dødt mate nearbeidet består derfor i stor grad i å vel riale m.v. Mennesketutnytter bestemte arter ge ut og bevare spesielle områder. Om bl.a. til biologisk kontroll av skadedyr. Be nødvendig bør skjøtselsplaner utarbeides. varing av artsrikdommen betyr også, at vi Den virvelløse fauna alene skal være be bevarer fremtidige utnyttelsesmuligheter, grunnelse nok til å opprette slike verne f.eks. som indikatororganismer på miljøen områder. clringer eller til fremstilling av medisiner. Ent. Meddr 55,213-1987 71 c) I skogbruk, jordbruk og annen virksomhet Henvisninger bør det tas hensyn, som sikrer bevaring av Ehnstrom, B. et al., 1986: Faunavård i Skogsbru artsrikdom og biotoptyper. I denne sam ket 2. Den lagre faunan. - Skogsstyrelsen. menheng anbefales eventuel! gjenskapelse Europarådet, 1986: Draft Charter o n Invertebra av tapte biotoper samt bevaring av gene tes. - Strassbourg, 19 February 1986. CDSN (86) l. relle biotoptyper. Kvamme, T. & Hågvar, S., 1985: Truete og sår• bare insekter i norske skogsmiljøer. - Miljøvem departementet, Rapport T-592. Det må gis økte ressurser i de enkelte nor Rassi, P. et al., 1986: Betankaude avgivet av diske land for å registrere verneverdige loka Kommissionen for Skydd av Hotade Djur och liteter for insekter og andre virvelløse dyr. Vaxter. I. Airnan del. II. Hotade djur i Finland. På samme måte, som man i flere land har - Kommittebetankande 1985: 43. Miljomini steriet. laget landsplaner for myrer, ulike skogstyper Wells, S.M. et al., 1983: The IUCN Invertebrate osv., bør det utarbeides nordiske landsplaner Red Data Book. - IUCN Causervation Monito for vern av den virvelløse fauna. ring Centre. 632 pp. For Entomologisk Forening, Danmark: Karsten Schnack For Sveriges Entomologiska Forening: Bjorn Cederborg For Norsk Entomologisk Forening: John O. Sol em For Entomologisk Forening i Helsingfors, Finland: Erkki Laasonen Henvendelse i forbindelse med ovenstående kan ske til: Dr.phil. Sigmund Hågvar Norsk Institut for Skogsforskning Box, 61 N-1432 Ås- NLH Norge 72 Ent. Meddr 55,2/3-1987 Insektlivet 1 småbiotoper, hvor den moderne by- og landzone mødes PEDERAGGER Agger, P.: Insect life in small-scale landscape elements. Ent. Meddr 55: 73-76. Copenhagen, Denmark, l987.ISSN 0013-8851 In the agriculturallandscapes in eastern Denmark, 3.5% ofthe totalareais covered by small-scale landscape elements of either linear form such as hedges, drainage ditches and roadside verges (on average 6 km per 100 ha) or non-linear form such as ponds and spinneys (smal! wood with undergrowth) (on average IO per 100 ha). These habitats have been exposed to severe reduction for the last hundred years. Drainage ditches have been reduced to l Il Oth, ponds to l /4th and hedges to l /2 of their former extent. Generally the smallest and wet habitats have been reduced most. Spinneys and roadside verges have been in a moderate expansion. However, these net changes hide a more far-reaching process of change in type and existence of individual habitats. T hus estimated only 6-16% o f the habitats have been stable in the past hundred years. Moreover, the reduction has led to an increasing fragmentation of the landscape. Agriculture is the key to an understanding ofthis development. At most only l/4th o f the habitats can be considered as remnants o f former natura! habitats. The rest are results o f former and contemporary agriculture. Besides removal o f habitats, palluting side effects from the fields are o f importance. As habitats for aquatic and woodland faunas and as localities for foraging and hibernation for several field species, the small-scale landscape elements are certainly o f high importance for species richness in the rural landscape. But the research within this field in Denmark is very meagre. This is a problem for nature conservation. Three questions are raised: l. Species level: Has the proteetion o f single species o f insects a ny meaning? Do insects suitable for monitoring exist? 2. Habitat level: Is there a need for proteetion of single habitats and special proteetion of certain types of habitats? Are buffer zones between the field and the habitat needed? !f so, then how, and for which species? 3. Landscape level: From an insect viewpoint, what are the requirements to the pat tern of habitats, its composition, density and its dispersal potential? What regulation o f agricultural produetion is needed i f the landscape is to contain a ri c h in se et fauna? Peder Agger, Skov- og Naturstyrelsen, Slotsmarken 13, DK-2970 Hørsholm, Dan mark. Afgrænsning I Danmark anvendes betegnelsen >>små• biotop« på alle de små arealer i jordbrugs Det er stærkt begrænset, hvad der findes områderne, der ikke direkte er genstand for publiceret vedrørende nordiske småbioto• jordbrugsmæssig anvendelse. Det kan være pers naturindhold, og i særdeleshed hvad der restarealer, hvor dyrkning ikke er rentabel - findes om insektlivet i de bynære småbioto• i skoven f. eks. småmoser og skovbryn, i per. Dette indlæg vil derfor begrænse sig til agerlandet f. eks. vandhuller og skrænter. at fremdrage en række generelle problemstil Men det kan også være arealer, der har en linger, i håbet om at de vil vise sig frugtbare mere eller mindre udtalt funktion for jord i en diskussion også af naturforvaltning ved bruget, f. eks. grøfter, vejrabatter, ejendoms rørende insektlivet skel, læhegn og vandingshuller. Ent. Meddr 55,2/3-1987 I disse år, hvor især landbruget er inde i Småbiotopmønstrets historiske en stærk strukturudvikling, diskuteres fæno• udvikling menet »marginaljorder«. Dette er en økono misk kategori, der betegner arealer, hvor Udviklingen i småbiotopmønstrets tæthed og driften for tiden ligger på kanten af, hvad sammensætning kan bedømmes ud fra ældre der kan betale sig. Mange småbiotoper, især kort og flyfotos (Skriver 1981, Ihse 1984, de lidt større restarealer, udgør således en Sønderjyllands Amt 1985, Biotopgruppen delmængde af marginaljorderne. 1986). Følgende udviklingstræk synes at Fælles for småbiotoperne er: være generelle: - at de er af arealmæssigt begrænset udstræk• - »Våde« biotoper (grøfter, vandløb, søer) er ning- i Danmark i reglen under 2 hektar, gået stærkt tilbage både i antal og areal. - at de bærer vedvarende (flerårig) vegeta - »Tørre«, linieformede biotoper (skel, hegn tion, subsidiært er vanddækkede, og og diger) er gået tilbage. - at de i deres vegetationsmæssige og mikro - »Tørre«, areelle biotoper (især plantede klimatiske forhold afviger fra omgivel småskove) er gået frem. serne. - De mindste småbiotoper er gået mere til I tid (permanens) og rum (struktur og kva bage end de større. litet) afviger småbiotoperne fra omgivel - Reduktionsraten for typer i tilbagegang og serne. Som levested for flora og fauna udgør etableringsraten for typer i fremgang er de således et alternativ til de dyrkede area henholdsvis øget og aftaget siden midten ler; som sådant kan de betragtes som stabile, af 1960'erne set i forhold til den foregå• udyrkede »øer« i et ustabilt »hav« af kultur ende l 0-15 års periode. arealer. Samlet er der tale om en netto-udtynding i biotopmønstret, der foreløber med stigende hast. Grøfter og mindre vandløb er nu redu ceret til l 0% af, hvad der var for l 00 år siden, og vandhuller og småsøer til 114. Småbiotoper i det danske agerland Småskovene, især remiser for det jagtbare vildt, er dog i fremgang. Reduktionsraterne Agerland optager 67% og skove 12% af det for typer i tilbagegang synes for tiden at ligge samlede danske landareaL I det østdanske på 1-2% om året, og etableringsraterne for agerland er det samlede småbiotopindhold typer i fremgang på 112% pr. år. opgjort til at dække 3.5% af arealet (Biotop Disse nettoforskydninger i det samlede gruppen 1986). Disse fordeler sig nogen biotopindhold dækker dog over en langt lunde ligeligt mellem det, der betegnes som større dynamik, hvor biotoper oprettes, linieformede småbiotoper og det, der beteg forandres og nedlægges. Biotopgruppen nes som areelle småbiotoper. De første ( 1986) viser således, at i de 20 km2, de har udgøres (nævnt efter arealmæssig betydning) fulgt fra 1884 til 1981, har kun 6% at de lin af vejrabatter, hegn, vandløb, skel, grøfter og ieformede og 16% af de areelle småbiotoper diger. De sidstnævnte udgøres af småskove, været af uforandret type og beliggenhed. moser, søer og råstofgrave (især de mange Alene af denne grund må agerlandets små• små mergelgrave fra 1800-tallet). I gennem biotoper betragtes som et højst ustabilt leve snit er der 6 km linieformede og 10 stk. sted for flora og fauna. Men hertil kommer areelle biotoper pr. km agerland. Da småbi• de forstyrrelser fra landbrugsdriften, der ikke otoperne er jævnt spredt ud over agerlandet, kan afsløres ud fra kort og flyfotos (se sene antager dette en mosaikagtig karakter. re). Småbiotopernes landskabelige og biologiske Småbiotoperne i skovene har ikke været betydning er dermed langt større, end den genstand for tilsvarende opmærksomhed. beskedne arealdækning på 3,5% antyder. Almindeligvis antages det, at den kvalitative 74 Ent. Meddr 55, 213 -1987 forringelse af de eksisterende småbiotoper er de eneste funktioner, der i nævneværdig her er mindre end i agerlandet. Men tilbage grad idag fører til etablering af nye biotoper. gangen i vådområdernes antal synes at have De øvrige funktioner synes at være af afta samme omfang. Således skønner Sønderjyl gende betydning i så henseende. lands Amt (1985), at de åbne vandflader i Endvidere rammes småbiotoperne af en amtets skovområder fra 19 54-7 5 reducere lang række negative påvirkninger, der ikke des med 4%·og fra 1975-84 med 13%, hvor umiddelbart behøver at være synlige ved af den tilsvarende reduktion i agerlandet var læsning af kort og flyfotos, f. eks. vand henholdsvis 14% og 15%. standssænkning, spildevandsudledning, util sigtet sprøjtning, udvaskning af gødning fra markerne og tilgroning som følge af græs• Småbiotopernes tilstand og funktion ningsophør. I det intensivt opdyrkede agerland må nøg len til en forståelse af småbiotopmønstrets Tab, forarmning, isolation tilstand søges i landbrugets historiske udvik ling. I Danmark kan kun 1/4 af småbioto• Ud over det biotoptab og den forarmning, perne med nogen ret betragtes som uopdyr der er omtalt, rammes småbiotopernes dyre kede rester af tidligere naturområder (moser, og plantebestande af tiltagende isolation. I vandløb). Resten er enten direkte (læhegn, takt med at der tyndes ud i biotopmønstret, diger, grøfter, rabatter) eller indirekte (rå• bliver der større afstand mellem de reste stofgrave) etableret i forbindelse med land rende biotoper. Dermed bliver der længere brugsdrift. Den vilde flora og fauna, der fo at vandre for dyr og planter, der kunne spre rekommer i småbiotoperne, har kun undta des fra den ene biotop til den anden. Denne gelsesvis (hegnstræer, jagtvildt) været målet vanskelighed, der især rammer de mindst for biotopens etablering og bevarelse. Man mobile arter, øges yderligere ved, at overle kan sige, at den vilde flora og fauna har ind velsesmulighederne i marken forringes af til fundet sig »på trods«. tagende afgrødemonotoni og effektiviseret Ser vi på småbiotopernes tilstand og funk ukrudts- og skadedyrsbekæmpelse. Som det tion idag, præger dette forhold billedet. En berøres i et efterfølgende indlæg, fører dette vigtig funktion for mange biotoper er, at de til en generelt aftagende stabilitet i småbio• markerer ejendomsgrænser. Veje, og dermed topernes dyre- og plantesamfund, til en vejrabatter, har betydning for transport og mindre artsrigdom og for visse arter sand læhegn for beskyttelse af jord og afgrøder. synligvis også til mindre og mere fluktue Vandløb og grøfter har indlysende betydning rende bestandsstørrelser. for vandafledning. Men her har mange års praksis med udretning og rørlægning bety det, at disse er faldet bort som naturområder betragtet. Specielt for de areelle småbiotoper Betydning for insektlivet skal endvidere nævnes betydningen som re cipienter for fast affald. Biotopgruppen fandt Som nævnt skorter det på undersøgelser, der fast affald i 2/3 af alle våde areelle biotoper - kvantificerer konsekvenserne for insektlivet en funktion, der i reglen umiddelbart ned af de danske biotopændringer. Selv om sætter biotopens egnethed som levested for småbiotoperne især med hensyn til flora er flora og fauna. På længere sigt fører det til meget forskellige, kan der alligevel, især ud biotopens forsvinden. fra tyske og engelske undersøgelser, gøres en Biotopgruppen skønner, at der drives jagt række generelle betragtninger (se f. eks. på 90-95% af det østdanske agerland, og at Overgaard Nielsen 1976). jagten formentlig, sammen med læplantning, Som »øer« i ))kornhavet« udmærker Ent. Meddr 55,213-1987 75 småbiotoperne sig ved stor stabilitet og arts Der kan her overvejes initiativer på for rigdom. I så henseende kan markerne sam skellige operationelle niveauer: menlignes med kystens littoralzone og de træbevoksede småbiotoper sammenlignes - På artsniveau: Kan der gennemføres virk med skoven. Alt efter hvilken organisme ningsfulde artsfredninger? Er der insek gruppe, man iagttager, kan der i småbioto• ter, der egner sig til naturovervågning pen skelnes mellem en større eller mindre (moniteringsobjekter)? skovpræget kernezone, der omgives af en - På biotopniveau: Er der behov for fredning randzone, der i højere grad er præget af af enkeltbiotoper og behov for særlig markarter. I brede løvtræshegn finder Tiseh beskyttelse og pleje af bestemte biotop ler (1955) således, at godt halvdelen af fau typer? Er beskyttelseszoner omkring bio naen udgøres af skovarter. Tilsvarende fin toperne, hvor marksprøjtning og gødsk der ThieJe (1964), at i de langt smallere, ning reguleres, nødvendige, og i så fald urtedækkede markskel udgør markarter 90% hvor, hvordan og med henblik på hvilke af carabiderne. arter? Dette fører til den i forvaltningssammen På landskabsniveau: Hvilke krav stiller hæng umiddelbart modstridende konstate insektlivet til forvaltning af biotopmøn ring af, at ønsker man at øge markens fauna stret med hensyn til biotoptypesammen rigdom, er et tæt mønster af mange små bio sætning, biotoptæthed og spredningsmu toper (med relativt megen randzone) at fore ligheder? Og sidst, men ikke mindst, trække, og ønsker man at tilføre det agrare hvilken regulering af selve jordbrugsdrif landskab som sådant en øget artsrigdom, ten (afgrødevalg og jordbehandling m.m.) sker det bedst med relativt større biotoper er nødvendig, hvis der i kulturlandskabet (de med størst kernezone og dermed flest skal bevares et rigt insektliv? skovarter). For insekterne kan småbiotoperne have flere forskellige funktioner. For de udpræ• Referencer gede skovarter og de permanent akvatiske arter er biotopen simpelthen levestedet For Biotopgruppen, 1986: U d viklingen i agerlandets de øvrige arter kan biotopen have en mere småbiotoper i Østdanmark - Pub!. Inst. f. begrænset, men dog vital betydning for lar Geografi, Samfundsanalyse og Datalogi. veudvikling, overvintring, redested og foura Forskningsrapport 48: 1-548. gering. Ihse, M., 1985: Skåne - kulturlandskap i fOrvand ling. - Kulturminnesvård 5: 3-11. Mader (1984) har påvist, at veje udgør Mader, H.J., 1984: Animal habitat isolation by væsentlige spredningsbarrierer for arter af roads and agricultural fields. - Bio!. Conserv. løbebiller og edderkopper, hvilket utvivl 29:81-96. somt også angår andre arter og biotoptyper. Overgaard Nielsen, B., 1976: Insekterne i og om Men småbiotopernes betydning for insekt kring læhegn. - Ugeskr. f. Agron., Hort., Forst. og Lic. 20: 414-421. faunaen og insekternes betydning for hele Skriver, P., 1981: Vandhuller, søer og moser i det agrare økosystem kan ikke ydes tilstræk• Århus Kommune - en naturhistorisk undersø kelig retfærdighed ved en sådan sporadisk gelse af 1345 vådlokaliteter. Fredningsstyrel opremsning. Insekterne med deres mangfol sen, København. 53 pp. +bilag. Sønderjyllands Amtskommune, Naturforvalt dighed griber i så mange facetter afgørende ningsprojektet, 1985: Opgørelse over antal ind både i kulturlandskabets naturværdier og vandflader i Sønderjyllands Amtskommune i vilkårene for fortsat jordbrug, at det med 1954-1984. 22 pp. +bilag. de her hastigt skitserede udviklingstendenser Thiele, H.-V., 1964: Okologische Untersuchun er særdeles velkomment og nødvendigt at gen an bodenbewohnenden Coleopteren einer Heckenlandschaft. - Z. Morph. Okolog. Tiere forstærke diskussionen af insekternes levevil 53. kår som muligt objekt for naturforvaltning. Tischler, W., 1965: Agrarokologie. Jena. 499 pp. 76 Ent. Meddr 55, 2/3-1987 Insektlivets betingelser på danske landbrugsarealer PETER ESBJERG Esbjerg, P.: The conditions for insect life in Danish agricultural land. Ent. Meddr 55: 77-84. Copenhagen, Denmark, 1987.ISSN 0013-8851. Among the Nordie countries Denmark is characterized by the dominance of agricul ture in the landscape. However, the coverage has decreased from 67% to 60% over the last 30 years. The agricultural structure has changed significantly. Farms have been industrialized, the size of fields has increased, and 65% of the permanent grass areas have disappeared, often in conneelion with allering meandering streams to straight ditches and draining low meadows. These changes and the elimination of a conside rable proportion of hedges, grass edges, small ponds, etc. have greatly reduced the potential for insect life. Furtherrnore, the cultivating system has been altered. Thus, the number of cattie and horses has decreased and the remaining animaJs are now strongly concentrated so that dung deposits and composted manure are no longer regular food sources. What is probably worse for a lot of insects is the present Jimited availability of annua! weeds, due to routine treatments with herbicides. In addition, the risk o f insects being atfected by other chemical treatm en t has increased. The u se o f fungicides calculated as number o f treatments per annum per unit o f area has increased fourfold from 1981 to 1984! The use of insecticides, which definitely has a negative etfect on insect life in fields, has doubled over the same period. In 1984, the use o f insecticides was equivalent to one treatment o f 60% o f the total agricultural area. Thus, the conditions for insect life in agricultural land have been greatly reduced over the last 30 years, at the same time as the produetion o f human food has become much cheaper. A reduction o f chemical treatments is a must for the future promotion o f insect life. To accomplish this the development of pest monitoring methods and economic damage thresholds is very important. However, it is also suggested that »green lines« be established in the agricultural landscape by eliminating the cultivation o f minor but selected areas so that woods, small plots and existing hedges are incorporatcd. »Green lines« might have a general social interest, and a good starting point for the establishment would be the marginal areas for cultivation which are already being discussed within the EEC. Peter Esbjerg, Statens Plantevæmscenter, Lottenborgvej 2, DK-2800 Lyngby, Danmark. Indledning påvirker både flora og fauna - herunder insektlivet - og desværre ofte i negativ ret ning. Det faldende antal småbiotoper, hvori Blandt de nordiske lande udskiller Danmark blandt vandhuller viser den kraftigste ned sig ved landbrugets dominans i landskabet. gang (Agger 1986), mindsker mulighederne Mens skoven er det overvejende element i de for samspil mellem livet i marken og de om andre lande, udgjorde landbrugsarealet i givende elementer. Mindst lige så vigtige 1984 60% (2.855.000 hektar) af Danmarks som ændringer af de små biotoper, som hyp areal på i alt 4. 700.000 hektar. I de sidste pigt danner grænseflader mellem landbrugs ca. 30 år er der sket betydelige ændringer i areal og henholdsvis byarealer og veje, er det danske landbrugsareal. Disse ændringer ændringerne af selve de dyrkede flader. En t. Meddr 55, 2/3 -1987 77 De VIgtigste overordnede elementer for ca. 800.000 stk. forsvundet i perioden livsbetingelserne i landbrugsarealet er føl 1950-84. gende: Trækhestene har deres andel i den første nedgang, mens der siden hen mest er tale om l) Arealets størrelse mindskelse af mængden af hornkvæg. Dette 2) Arealets struktur og anvendelse er samtidig blevet arealmæssigt meget skævt 3) Det dyrkede areals behandling fordelt med stor overvægt til Jyllandssiden. Den sidstnævnte udvikling er udtryk for Blandt disse tre hovedpunkter skal de sid landbrugets specialisering i henholdsvis hus ste ca. 30 års ændringer især søges blandt de dyrbrug og planteavl. Under denne speciali to sidste, omend arealets størrelse ikke er sering blev også den ensidige korndyrkning uændret. indført med det resultat, at så meget som 60% af landbrugsarealet i I 970'erne var dækket af korn, og heraf var vårbyg stærkt Landbrugsarealet- struktur og dominerende (80% af kornarealet i I 970'er anvendelse ne). I løbet af de seneste 5-6 år er der sket et vist opbrud til fordel for dyrkning af raps og Som det fremgår af Tabel l er det danske ærter, og i 1984 dækkede kornet 57% landbrugsareal blevet mindsket med (1.600.000 ha) af landbrugsarealet. 285.000 ha fra 1950 til 1984. Hermed er For insektlivet har de nævnte ændringer landbrugets areal faldet fra 67% til 60% af haft nogle konsekvenser. Således er den det samlede danske areal. Af Tabel l kan spredning af staldgødning fra møddinger, også ses, at der samtidig er sket en langt som tidligere var almindelig overalt, næsten kraftigere ændring af landbrugets overord forsvundet. I stedet spredes staldgødning nede arealstruktur, idet antallet af land (»fortyndet« med vand) som gylle på og om brugsejendomme er mere end halveret fra kring de typiske husdyrbrug, mens man i det 1950 til 1984. Dette har som vist i Tabel 2 øvrige landbrug anvender mineralsk gød medført en fordobling af den gennemsnitlige ning. Overalt er tilførslen af kvælstofgødning arealstørrelse for danske landbrugsejendom stærkt øget, men vigtigst for insektlivet er me. Denne udvikling har fulgt landbrugets staldgødningens forsvinden som et periodisk mekanisering og industrialisering, som også afgørende fødeemne og strukturelement på har medført en betragtelig reduktion af an og i de øvre jordlag. Med denne forsvinden tallet af heste og hornkvæg (jfr. Tabel 2). I er levemulighederne mindsket eller forsvun- Tabel l. Ændringer af det danske landbrugsareal og antallet af landbrugsejendomme .fra 1950 til 1980. (Efter Danmarks Statistik). Landbrugsareal i hektar Antal landbrugsejendomme I950 3.140.000 206.000 1960 3.094.000 196.000 1970 2.940.000 140.000 1984 2.855.000 95.000 På 34 år -285.000 - 111.000 78 Ent. Meddr 55,2/3-1987 Tabel 2. Udvikling i gennemsnitlig størrelse af danske landbrugsejendomme og det samlede danske kvæghold (hornkvæg heste) fra 1950 ti/1984. (Efter Danmarks Statistik). Gennemsnitlig ejendomsstørrelse Total kvægmængde 1950 15 ha 3.575.000 1960 16 ha 3.565.000 1970 20 ha 3.397.000 1984 30 ha 2.750.000 det for en række insekter og mider. Blandt disse er Rembidion lampros, der er kendt insekterne gælder det bl. a. løbe- og rovbil som nyttedyr over for især bladlus i kom ler, hvorafnogle har en nyttevirkning. (Sunderland 1975, 1980, Scheller 1984) og Samtidig med brugsspecialiseringen i hen kålfluer (Coaker & Williams 1963). holdsvis planteavls- og husdyrbrugsretning Mens biller som denne art, Pterostichus er arealerne med varigt græs, såvel udlagt melanarius, Agonum dorsale og flere andre som naturligt i form af strandenge, eng i tilbringer sommeren i marken (Sotherton ådale og lignende, blevet stærkt mindsket 1984), findes der et kompleks af andre, som (Tabel 3). Hermed er nogle af landbrugets opholder sig i hegn og derfra går på daglige lidt større refugier for insektliv fjernet. Dette eller natlige byttesøgningsture ind i mark er også mærkbart på det følelsesmæssige kanten. Fælles for disse hegnstilknyttede plan, idet færden af naturinteresserede netop arter er, at deres landbrugsmæssige nytte på disse arealer kunne tolereres i · en vis værdi er vanskelig at konstatere og måske· udstrækning. Nogle af de forsvundne enge er begrænset. blevet ofre for vandløbsudretning og dræning Det bør også nævnes, at en række af ska med henblik på mere intensiv grønfoderpro dedyrene, f. eks. kåltæger, kålfluer og gule duktion, men kun med 1-årig omdrift og rodsfluer, nyder godt af høj lægivende oftest på langt større marker end tidligere. bevoksning. Desuden starter angreb af visse Øgningen af markstørrelsen er et generelt skadedyr, f. eks. skulpegalmyg i rapsmarker træk ved landbrugets industrialisering. Der og bladrandbiller i ærter, typisk fra randen er tale om at skabe marker egnet til større og og behøver ofte kun bekæmpes her. Begge større maskiner, hvorfor f. eks. skel, hegn og småhuller er blevet elimineret (jfr. Agger Tabel 3. Nedgangen fra 1950 til 1984 i area 1986). Virkningen, der er skitseret på Figur lerne med vedvarende græs inkl. strandenge, l , er en gennemgribende mindskelse af ikke overdrev og lignende. (Efter Danmarks Stati intensivt behandlede naturelementer, især stik). »rand« i et ellers monotont landbrugsareal. Herved nedsættes levemulighederne for alle Varigt græs (eng), de insekter, som enten udelukkende fordrer strandeng og lignende disse arealer eller en vekselvirkning mellem disse arealer og selve dyrkningsarealet. Blandt insekter, der har behov for veksel 1950 516.000 ha virkning, findes en række klart nyttige løbe 1960 306.000 ha biller. De overvintrer i hegn og skel, vandrer 1970 299.000 ha ind i marken om foråret og atter tilbage om 1984 228.000 ha efteråret. Mest almindelig og udbredt blandt Ent. Meddr 55, 2/3 -1987 79 Q a o i'il 'V o €J [} v G G ~ Q 'O 0 G (? v Gi Li 0 \J 6 0 o Q G o ø ~ Fig. l. Principskitse vedrørende landbrugsarealets strukturudvikling fra 1950 (A) til idag (B). På B er der inden for selve markfeltet sket en ændring fra 9 små marker (A) til l stor. Dermed er markrandens længde på det samme areal mindsket med 2/3, og for et insekt - f. eks. en bille - er der blevet 3 gange så langt at nå fra midten af marken til en rand. Inden for markarealet er også særlige elementer som et stengærde (kraftig prikstruktur, A) og et vandhul inkl. dets rand (A) forsvundet. Desuden er den på A viste å med eng omkring på B blevet til en snorlige rende, og engen er omlagt til brugsareal for intensiv produktion. former for randvirkning taler for størst mu midler). Denne udvikling startede for alvor lige m·arker og dermed mindst mulig rand på insekticidsiden med brugen af DDT og for at nedsætte muligheden for væsentlige andre klorerede kulbrinter i kølvandet på 2. angreb og hermed bekæmpelse. Det er også verdenskrig. Siden fulgte de organiske fosfor af praktisk betydning, at en stor, ensartet midler, hvoriblandt parathion blev særlig mark er forholdsvis billigere at overvåge for kendt under handelsnavnet Bladan i Dan skadedyr, idet overvågning er den bedste mark. Disse midler er nu i betydelig ud indgang til at begrænse kemisk bekæmpelse strækning erstattet af såkaldt syntetiske py til egentlige behovssituationer. - U mulig el rethroider (dvs. stoffer, der har deres ide ler vanskelig overvågning tilskynder rutine grundlag i de naturlige pyrethrum-blomster). sprøjtning ud fra forsikringstankegang. De anvendte pyrethroider udmærker sig po sitivt ved generelt at være mindre giftige for varmblodede dyr end fosformidleme. For insekter og andre leddyr er pyrethroideme Landbrugsarealets behandling særdeles giftige, men har en positiv egen skab; således afskrækkes mange insekter af Den måde, hvorpå landbrugsarealet behand dem (repellerende effekt) og undgår dermed les, har ligesom strukturen undergået stærke at blive slået ihjel. Denne effekt kendes forandringer siden 1950. Den ændrede tilfør bedst fra honningbier (Svendsen 1983). sel af gødning er allerede berørt i det forud Brugen af herbicider er først kommet lidt gående. For insektlivet er en sandsynligvis senere end insekticideme, men det er til gen nok så vigtig udvikling det siden 1950 sta gæld her, man idag finder, hvad der kan dig stigende forbrug af kemiske bekæmpel• betegnes som næsten altdækkende rutine sesmidler: herbicider (ukrudtsmidler),fungi sprøjtning. Endnu noget senere er brugen af cider (svampemidler) og insekticider (insekt- fungicider accelereret, og den voldsomste 80 Ent. Meddr 55,2/3-1987 6000 Fungicider 9000 t 9000 4000 6000 6000 3000 3000 ="'o Fig. 2. Det årlige total-salg af virksomme stoffer Fig. 3. Det årlige salg af virksomme stoffer (tons) i (tons) i kemiske bekæmpelsesmidler 1956-84. (Ef fungicider 1956-84. (Efter Planteværnscentret, ter Plantevæmscentret, 1986). 1986). udvikling på dette område ligger som vist i forbrug af fungicider (Figur 3 ). Faunistisk set Figur 3 inden for de seneste 5 år. er situationen dog mere truende, idet disse Insekticidernes indflydelse på leddyrfau vægtbaserede opgørelser tilslører billedet. naen er umiddelbart stærkest, i overensstem Således er der sket en omlægning til stoffer, melse med at de er stoffer, der er udvalgte der har større biologisk aktivitet pr. vægten• som særlig velegnede til at dræbe insekter. hed. Det gælder bl. a. de tidligere nævnte Dog har også en del af især de nyere fungici syntetiske pyrethroider over for insekter. De der en betydelig giftvirkning på insekter. skal bruges i mængder, der vejer l/lO - Herbiciderne er derimod for de flestes ved l l IOO af mængden af mange ældre midler til kommende mindre skadelige med hensyn til samme areal. En betydning af den grundlæg• direkte effekt. Dog har den udbredte brug af gende risiko for faunaen kan dermed ikke dem, kombineret med deres effektivitet, en opgøres på vægtbasis. Man må i stedet om stærk indirekte virkning. Markernes renhed regne til, hvor stort et areal man kan sprøjte for ukrudt medfører simpelthen fødemangel med den brugte mængde midler. En sådan for en række planteædende insekter i forhold omregning indgår i en rapport· fra Miljøsty til tidligere tider. Især er denne virkning relsen (Kjølholt 1985), og som vist af tal stærk for arter, der lever af mange planter, herfra i Tabel 4 er der i løbet af de sidste 4 som tidligere havde markerne som en af år sket en foruroligende udvikling i sprøjte deres vigtigste voksesteder. Den samlede hyppigheden - sprøjtning mod insekter er virkning er som at trække plantebunden blevet mere end dobbelt så hyppig, og i 1984 næsten væk under en fødekæde, med det svarede forbruget af insektmidler til sprøjt resultat at foruden en kraftig nedgang i plan ning en gang af ca. 60% af hele det danske teædende arter vil også grundlaget for en del landbrugsareal. rovdyr og snyltere blive for spinkelt. Insektliv kontra økonomi En alvorlig nyudvikling De omtalte strukturændringer i det danske landbrugsareal - samt den intensive drift Forbruget af aktivt stof, jfr. Figur 2, er ikke med stigende hyppighed af sprøjtninger med umiddelbart meget alarmerende, med min kemiske midler - må for insektfaunaen som dre man ser isoleret på det stærkt stigende helhed medføre nogle voldsomme negative Ent. Meddr 55,2/3-1987 81 Tabel 4. Den gennemsnitlige behandlingshyppighed for det samlede danske landbrugsareal 1981-84 (behandlinger pr. hektar pr. år). (Efter Kjølholt, 1985). Gruppe: 1981 1982 1983 1984 Ukrudtsmidler 1,02 1,17 1,32 1,40 Svampemidler 0,30 0,54 0,97 1,23 Insektmidler 0,23 0,37 0,50 0,59 Ialt (inkl. vækstregulerende midler) 1,60 2,16 2,94 3,45 effekter, der kan samles i følgende hoved allerhøjeste fortjenester for kemisk bekæm• punkter: pelse ligger på insektsiden. Eksempelvis er nettoydbyHer på 5.000 - 25.000 kr. pr. hek l) Stærk mindskelse af de ikke dyrkede bio tar ikke usædvanlige for bekæmpelse af topers antal og variationer. knopormeangreb (larver af Agrotis segetum i 2) Kraftig nedsættelse af levemulighederne gulerødder, rødbeder og porrer. - At lade på de dyrkede flader gennem næsten total være kan koste en avler hans ejendom. fjernelse af det fødegrundlag, en række ukrudtarter udgør (især enårige arter mangler). Kan insektlivet skånes mere? 3) Regelmæssig ihjelslåen af væsentlige dele af insektfaunaen gennem behandlinger Selv om det vil være svært at forlange udela med kemiske midler - især insekticider. delse af sprøjtning, der kan give en betrængt landmand blot 500 kr. mere i nettoudbytte Hermed kan man tale om en forarmelse af for hver hektar (f. eks. i form af ca. 4 hkg insektfaunaens livsbetingelser - og for den kom pr. ha i merudbytte), må man spørge sags skyld også betingelserne for andre dele efter foranstaltninger for at skåne flora og af fauna og flora. Disse forhold er naturligvis fauna - i denne sammenhæng især insekt yderst beklagelige. Det er imidlertid en af livet. priserne for dels et konkurrencedygtigt En vigtig indgang vil være nedsættelse af dansk landbrug og dels fødevarer, som er sprøjtehyppighed. Denne mulighed arbejdes forholdsvis langt billigere end for 30-40 år der i betydelig udstrækning med inden for siden. Denne økonomiske betydning kan af landbrugets forskningsinstitutioner, og en spejles af figurerne 4 og 5, der viser merud reduktion på 20-30% kan ikke regnes for bytteroe af kom ved bekæmpelse af forskel urealistisk. Dog kræves først en udvikling af lige tætheder af henholdsvis ukrudt og mel metoder til registrering af angreb og vurde dug. - Figur 4 røber med hensyn til ukrudt ring af, hvilken skadedyrtæthed der kan tole på især de rigere jorder, lerjorder, at der er reres i de enkelte situationer. Arbejde af den en nedre grænse for, hvomår det overhove art inden for grønsags- og komskadedyr for det kan betale sig at foretage bekæmpelse. tæller, at det kan lade sig gøre og betale sig, Man må dog konstatere, at det i de fleste til men også at det tager tid. fælde er en god forretning, og det samme ses Også doseringsnedsættelser arbejdes der for bekæmpelse af meldug (Fig. 5), idet der med; men mest ønskeligt vil en udvidelse af for hvert ekstra hkg/ha tilflyder landmanden helt usprøjtede arealer være. Denne tanke 100-150 kr./ha i nettogevinst. Nogle af de ligger bag engelsk inspirerede forsøg med 6 82 Ent. Meddr 55, 2/3 -1987 Hr.kt:rJIIYTTf. OPSÅET 1 VÅJtBYG l1f.D l SPRØJTNI!>'G VED FOIISKfl.liGE A\.OfiiSGRAUf:R AF I'IEtllt!r. (':tO f'ORSØC FRA LP OG IFP) UKRUDTSPL./M' 1. Hf:LDL'GA!\GREB A~TAL FOKSØG )4 Il Fig. 4. Gennemsnitlige merudbytter i hkg/ha for " ukrudtsbekæmpelse i vårbyg på henholdsvis ler Fig. 5. Merudbytter af vårbyg opnået ved bekæm• jorder og for landsgennemsnittet af jorder. pelse af forskellige angrebsgrader af meldug (90 Af figuren ses, at der er en nedre grænse for, forsøg fra henholdsvis Planteværnscentret og hvornår ukrudtsbekæmpelse kan betale sig - især Landskontoret for Planteavl). på lerjord. Dog ser man også, at der ikke skal have Figuren illustrerer, at der allerede ved små syg været ret meget ukrudt, før de første l 00 kroner domsangreb er en fortjeneste for landmanden ved pr. ha. tjenes hjem. (Efter Planteværnscentret, at sprøjte med fungicid. (Efter Planteværnscentret, 1986). 1986). m brede, usprøjtede randzoner i kom. Så• duktive marginaljorder i f. eks. ådale og danne zoner vil dog ikke kunne opretholdes langs tørre højderygge til denne form for for i en række andre afgrøder, og der vil være mål. Under indtryk af den allerede pågående betydelige administrative og erstatningsmæs• debat om marginaljorder kunne etablering af sige problemer knyttet til et påbud om så• »grønne linier« foreslås støttet via eventuelle danne zoner. EF-midler til mindskelse af det samlede En langt større faunistisk effekt kunne marginaljordsareaL Med en sådan indsats vil med god ret forventes, hvis permanente dårligt groende kulturplanter, der er særlig »grønne linier« kunne etableres gennem sårbare over for skadegørere, kunne erstattes landbrugslandet med forbindelse til små• af vild flora og en rigere variation af insekter vandhuller, skov og lignende. For at sikre og andet liv til almen glæde. tilstedeværelsen af især den manglende enå• rige flora ville det være formålstjenligt ud mod marker at have en rand, som samtidig med markerne bliver pløjet og harvet, men derefter overladt til sig selv. Kernen af så• Litteratur danne linier kan være eksisterende læhegn, diger og vandløb eller nyetablerede struktu Agger, P., 1986: Insektlivet i småbiotoper, hvor rer. - Et skridt af den art vil naturligvis den moderne by- og landzone mødes. - Ent. kræve et økonomisk underlag. Dog ville det Meddr 55: 73-76. være et rimeligt samfundsanliggende, hvis Coaker, T.H. & Williams, D.A., 1963: The im sådanne »grønne linier« kunne etableres. De portance of some Carabidae and Staphylinidae as predators o f the cabbage root fly, Eriaischia kunne inkorporere smalle fodstier og der brassicae (Bouche). - En t. ex p. & appl. 48: med blive arealer til glæde for ikke kun 156-164. insektinteresserede, men også ornitologer, Danmarks Statistik, 1961 : Landbrugsstatistik alment naturinteresserede og de mange 1960. Danmarks Statistik, 141 pp. Danmarks Statistik, 1974: Landbrugsstatistik motionister - altså et bredt udsnit af befolk 1972. Danmarks Statistik, 351 pp. ningen. Endelig ville det være særdeles nær• Danmarks Statistik, 1985: Landbrugsstatistik liggende at tænke på omskabelse af lavpro- 1984. Danmarks Statistik, 276 pp. Ent. Meddr 55.213-1987 83 Kjølholt, J., 1985: Udviklingstendenser i landbru Sunderland, K. D., 1975: The diet of some preda gets anvendelse af pesticider 1981-84. Miljø tory arthropods in cereal crops. - Joum. Appl. styrelsens Center for Jordøkologi, dec. 1985, Ecol. 12: 507-515. 33 pp. - et al., 1980: Aphid feeding by some polypha Planteværnscentret, 1986: Pesticider. Forbrug, gous predators in relation to aphid density in fordele ulemper, fremtidsperspektiver. En sta cereal fields. - Joum. Appl. Ecol. 17: 389-396. tusrapport Beretning nr. S 1820: 1-269. Svendsen, 0., 1983: De anerkendte rapsskadedyr Scheller, H. V., 1984: The ro le of ground beetles midlers farlighed over for honningbier. - Sta (Carabidae) as predators on early populations tens Planteavlsforsøg, Medd. nr. 1726: 1-3. o f cereal aphids in spring bar! e y. - Z. ang. En t. 97:451-463. Sotherton, N.W., 1984: The distribution and abundance o f predatory arthropods overwinte ring on farmlan d. - Ann. Appl. Bio!. l 05: 423-429. 84 Ent. Meddr 55.213-1987 Genskabelse af danske vandløb som habitater for insekter BENT LAUGE MADSEN Madsen, B. Lauge: Restoration o f Danish streams as insect habitats. Ent. Meddr 55: 85-89. Copenhagen, Denmark, 1987.ISSN 0013-8851. Change in the use o f land du ring recent decades has resulted in a deteriaration o f the biological environment in most Danish streams. A good indicator is the drastic deeline in well known stream insect communities. The main eauses have been pollution, ochre depositions, and physical changes in stream channels and surroundings. Because of the maintenance procedures the high physical diversity inherent in streams has vanished. Recent legislation and administrative practices are reversing the past trend. Most important is the Danish Water Course Aet of 1982 which is supposed to be implemented within a decade. This law states, e.g., that maintenance procedures must be planned and undertaken in such a way that the former diverse physical template can be restored. Recent reports from the local Water Authorities show evidence of improvements in the stream biota. Bent Lauge Madsen, Miljøstyrelsen, Lysbrogade 52, DK-8600 Silkeborg, Danmark. Indledning Dog er der, især i skovområder og bak kelandskaber, endnu vandløb tilbage, der Gennem de senere årtier er der i Danmark rummer en mere eller mindre oprindelig sket en overordentlig stor forarmelse af dyre fauna. Herfra kan der måske ske en rekolo livet i de danske vandløb. Hovedårsagen er nisation af de vandløb, der udvikler bedre ikke forurening, og der må tilføjes »desvær• miljøforhold. re«. Havde det været tilfældet, kunne ska derne ret let rettes op: En rensning af spilde vandet vil hurtigt få virkning på vandkvali Lovgivningen omkring vandløbene teten, og i løbet af en vintersæson vil aflejret mudder være skyllet væk fra vandløbene. Miljøbeskyttelsesloven er en rammelov, der Den væsentligste skade er opstået som føl giver gode muligheder for at bedre på forhol ge af fysiske indgreb i vandløbene og i deres dene i vandløbene. Kompetancen er over omgivelser: Vandløbene er udrettede og ud vejende hos Amtsrådene, og her er der gen dybede. De er blevet brede og lavvandede nem de sidste år bygget en god, faglig eksper med ringe strøm og en ensartet bund. Denne tise op, der kan vurdere både nødvendige tilstand holdes vedlige regelmæssigt for at indgreb i vandløbene og vurdere udviklin sikre vandets effektive afledning: Drænvand gen. Deres materiale er tilgængeligt gennem fra markerne, regnvand fra bebyggelser og rapporter, der udkommer med regelmæssige veje, spildevand. mellemrum. De danske vandløb er i fysisk henseende l parentes bemærket: Her findes mange blevet ensartede, og en uundgåelig følgevirk interessante data for den videnskabelige ning er en ensartet fauna: En hårdfør fauna, verden! der kan leve på en sand- eller mudderbund. Der fastsættes målsætninger for hvert En t. Meddr 55. 213 -1987 85 enkelt vandløb. I praksis lægges der vægt på Målsætninger for vandløb realistiske muligheder for at nå målsætnin• gernes miljøkrav. Det skal også bemærkes, Målsætning at målsætningerne med regelmæssige mel lemrum tages op til nyvurdering. Særligt naturvidenskabeligt Målsætningen af vandløbene følges op af interesseområde handlingsplaner: Der er bygget rensnings Gyde- og yngelopvækst• anlæg, så de værste forureninger nu er væk. område for laksefisk Der er planlagt udbygninger af rensningsan læggene. I disse år er der en stor landbrugs kampagne i gang: Der skallukkes for forure nende udledninger fra landbrugsejendomme. Laksefiskvand Der skal tages særlige hensyn ved anvendel sen af gødning på markerne. Der tages hensyn til vandløbene, når der planlægges indvinding af grundvand. Der er Karpefiskvand i praksis stoppet for skadelige indvindinger af vand fra vandløbene til markvanding. De endnu eksisterende tilladelser inddrages nor malt, efterhånden som de udløber. Vandløb, der alene skal an Der er indført en særlig lovgivning for vendes til afledning af vand. bekæmpelse af okkerudledning. Vandløb, påvirket af spilde vand. Den nye vandløbslov VandlØb, påvirket af grund vandsindvind ing. En meget vigtig del af de handlingsplaner, der skal sikre en god vandløbskvalitet, er Vandløb, påvirket af okker. den nye vandløbslov. Den er i disse år ved at blive indført, vandløb for vandløb. Her skal Fig. l. Målsætninger for vandløbenes anvendelse man ud over at sikre en tilfredsstillende er det administrative grundlag for de miljømæssige afledning af vandet også tilgodese de miljø indgreb i vandløbene. De fastsættes af de amts kommunale myndigheder efter offentlig høring. mæssige forhold, der er indeholdt i målsæt• ningen. Der er anvist metoder, så vandløbene kan Det tilstræbes under oprensningen af vedligeholdes på en miljøvenlig måde. Når vandløbene kun at fjerne det fine, aflejrede plantevæksten er blevet så tæt, at vandet bundmateriale: sand og mudder. Derimod ikke kan løbe tilstrækkelig frit, kan der skæ• skal sten og grusbanker forblive i vandløbet. res strømrender. Der efterlades herved grø Der må ikke være spærringer i vandlø debræmmer ved siderne, hvor fisk og små• bene. Rørgennemføringer skal udføres, så dyr kan finde ophold. I strømrenden kon både fisk og smådyr kan passere uhindret. centreres strømmen, så der kan udvikles en varieret bund. Under de gode strømforhold sker der et skifte i plantevæksten fra f. eks. Vandløbenes omgivelser strømformen af pindsvineknop (Sparga nium) til vandranunkel (Batrachium). Den Den intensive landbrugsdrift har sammen ne sidste er væsentlig bedre egnet som sub med en lige så intensiv vedligeholdelse af strat for et varieret insektliv. Pindsvineknop vandløbene ødelagt bredderne. De dyrkede kan faktisk kun rumme kvægmyg (Simulier). marker går ofte helt ned til vandløbet, og 86 Ent. Meddr 55, 2/3-1987 !!j l@ Aflejring ~Beton ~Grus ~ E1:2)sten Fig. 2. Som et led i forbedringen af vandløbenes fysiske tilstand erstattes betonstyrtene i de regulerede vandløb med sten- og grusstyrt. Her opstår gode levesteder for insekter. (Fra Hermansen, H., 1982: Stads og Havneingeniøren 4: l 07 -110). træer og buske er fjernet. Herved er der fjer (Brookes 1984 ), kan vandløbene hurtigt gen net de nødvendige opholdssteder for vand udvikle den fysiske variation, der er så vigtig løbsinsekternes voksne stadier. I den nye en miljøfaktor for det alsidige dyreliv. vandløbslov kan der stilles krav om Men i andre vandløb må man gennemføre udyrkede bræmmer langs vandløbene. Man en egentlig vandløbsrestaurering. Det kan f. kan forlange, at plantevæksten ikke må fjer eks. være forandring fra en lige kanal til det nes, og vandløbsmyndighederne (Amt eller oprindeligt snoede forløb. Det kan være Kommune) kan foranledige, at der plantes kunstige indsnævringer, så der fremkommer træer eller buske. strømløb og stryg. Det kan være etablering Der er en udvikling i gang, der måske kan af sten- og grusbanker til erstatning af beton sikre endnu bedre vandløbsomgivelser. Som styrt. Det kan også være opgravning af rør et led i kontrollen med landbrugets over lagte vandløb. Det nyeste eksempel er Eng skudsproduktion planlægger man at tage de gård Bæk i Sønderjylland, hvor den tidligere, mindst lønsomme dele af landbrugsjorden snorlige rørføring nu er erstattet af en slyn ud af egentlig landbrugsdrift. Her vil kunne get bæk. Til sådanne restaureringer ydes der udvikles gode naturområder, måske styret i statsstøtte. form af naturpleje. For vandløbene kan det betyde, at kravene til vedligeholdelsen mind skes med øgede muligheder for at sikre en Ny kolonisering god vandløbskvalitet Den vigtigste vej, som genindvandringen i et reetableret vandløb følger, er driften: Dyr Restaurering af vandløb driver fra opstrøms områder ned gennem vandløbet. Hvor der i vandløbene er en god strøm En anden vigtig vej er de voksne insekters Ent. Meddr 55,2/3-1987 87 Fig. 3. I de regler, der inden 1993 skal gælde for alle danske vandløb, indgår muligheder for udyrkede bræmmer. Her opstår gode levesteder for vandløbsinsekternes voksne stadier. opstrømsflugt Fra nedstrøms strækninger flue være vandret (Rhyacophila). Den blev flyver ægbærende hunner op mod strømmen fundet som puppe 400 m opstrøms fra den med æggene. Således er Enggård Bæk i løbet nærmeste mulige lokalitet. af få måneder koloniseret i næsten den halve Der findes ikke mange data over spred længde med kvægmyg (Simulium). Over ning af insekter »på tværs« af vandløbene. samme strækning er der observeret ægmasser Denne kolonisering er nødvendig, hvor der i af døgnfluer (Baetis). Også enkelte store lar systemet opstrøms eller nedstrøms ikke læn• ver er set. Disse er utvivlsomt vandret aktivt gere findes en bestand. At kolonisation ad mod strømmen. Den samme vej må en vår- denne vej er mulig antyder observationer i 88 Ent. Meddr 55, 213 -1987 bække, der normalt tørrer ud i sommertiden. Når de er vandførende, indvandrer f. eks. døgnfluen Baetis fra naboområder. De amtsrapporter, der beskriver faunaen i de tilbageværende gode vandløb, viser, at vi endnu har steder med en god og varieret vandløbsinsektfauna. Tiden vil vise, om de forbedringer, der nu og i fremtiden sker i vore vandløb, giver os det rige insektliv tilbage, der en gang var i de danske vandløb. Omtalt Litteratur Bioconsult, 1985: Status over Udbredelsen af Udvalgte Arter af Døgnfluer, Slørvinger og Vår• fluer i Sønderjylland. Sønderjyllands Amtskom mune. Brookes, A., 1984: Recommendations Bearing on the Sinuosity of Danish Stream Channels. Na tional Agency of Environmental Protection, Freshwater Laboratory. 130 pp. Kern-Hansen, U. (ed.), 1984: Vandløb: Økologi og Planlægning. Miljøstyrelsens Ferskvandsla Fig. 4. En af kolonisationsvejene er den velkendte boratorium. 107 pp. opstrømsflugt, der findes hos mange vandløbsin Madsen, B. Lauge, 1985: Vandløbene og deres sekter: De voksne, ægbærende hunner flyver mod omgivelser. - Stads- og Havneingeniøren 3: strømmen med æggene. (Her tegnet af Ilse Butz, 61-64. frit efter naturen). 1986: Vandløbets insekter flyver mod strøm men. -Naturens verden 5: 192-200. Miljøstyrelsen, 1985: Vandløbsloven. Lovinfor mation fra Miljøstyrelsen nr. l. Nielsen, M.B., 1986: Vandløbsbræmmer, vandfø ringsevne og vedligeholdelse. - Vand og Miljø 3: 103-107. Ent. Meddr 55,2/3-1987 89 Ændringer i den danske svirrefluefauna i relation til biotopændringer siden 19 50 (Diptera: Syrphidae) ERNST TORP Torp, E.: Changes in the Danish fauna of Hover-flies (Diptera: Syrphidae) in relation to changes o f habitats after 1950. En t. Med d r 55: 91-95. Copenhagen, Den mark, 1987.1SSN 0013-8851. Some species o f Syrphidae have declined ve ry much in this century. Rhingia rostrata (L.) has not been recorded in Denmark after 1900, and Easerisla/is alpinus (Panzer), which was collected in 25 localities between 1900 and 1925, is recorded only from one locality after 1934. In thi s paper the foliowing three groups o f Syrphids a re discussed: l) Aphidophagous species: Some ofthese very useful species fromtheopen agricultu ral areas are decreasing, sure! y owing to the great use of pesticides. !t is very important to reduce the use o f pesticides in the nearest future. 2) Aquatic-saprophagous species with the larvae living in polluted water: Som e spe cies have increased. Species of this group are important, as they help to clean the water. 3) Saproxylic species: These are the most threatened syrphids in the Danis h fauna, as natura! woodlands are very rare. To ensure their continued presence in Denmark, areas with natura! woodlands shouled be established as soon as possible. E. Torp, Nørrevang 19, DK-7300Jelling, Danmark. En påvisning af ændringer i insektfaunaen men siden 1934 kendes kun et enkelt fund i forudsætter, at der er foretaget betydelige Børglum Klosterskov (1964) (Fig. 2). Det er indsamlinger såvel i tidligere tid som i de ikke muligt at sætte disse arter i direkte rela senere år. Svirrefluerne må med de 263 dan tion til biotopændringer. ske arter betragtes som den bedst kortlagte Derimod vil jeg beskæftige mig lidt mere Dipter-familie i Danmark. Der er foretaget udførligt med følgende tre grupper: indsamlinger i 578 af landets ca. 635 lOxlO km UTM-kvadrater. Den samlede kortlæg• l. De aphidofage arter knyttet til det åbne ning blev offentliggjort i 1984 (Torp), men landbrugsland med markskel, hegn, små indsamlingerne er fortsat siden da, og 2700 vandhuller m.m. synes i hvert fald for visse nye prikker er sat på kortene (Fig. l). arters vedkommende at være i tilbagegang. Trods den mindre og navnlig mere lokale Dette skyldes formentlig den betydelige og indsamling i tidligere tid er enkelte arter voksende brug af pesticider i landbruget. ikke genfanget her i landet siden 1900 og Blandt de aphidofage arter findes nogle af således formentlig forsvundet. Et godt landmandens og haveejerens bedste for eksempel er Rhingia rostrata, som er kendt bundsfæller i kampen mod bladlusene. Dette fra 8 kvadrater før 1900. har hidtil kun i ringe grad været erkendt her Visse arter har vist en betydelig tilbage i landet. Men det er en kendsgerning, at flere gang, f. eks. Eoseristalis alpinus. Den blev arter er særdeles effektive i bladlusbekæm• fanget på 25 lokaliteter i årene 1900-1925, pelsen. Hvis svirrefluerne kommer frem, Ent. Meddr 55,213-1987 91 130 14° 15° INDSAMLINGSAKTIVITETEN I UTM-KVADRATERNE SIDEN 1950. 8 ~ 50 ARTER e 25-49 ARTER 57° ~ 8 1-24 ARTER 13° 14° 1,)0 SVIRREFLUER (DIPTERA, SYRPHIDAE) Fig. l. Kort over antallet af indsamlede svirrefluer i !Ox!O km kvadraterne indtil august 1986. inden bladlusene har indfundet sig, er de i til adskillige hundrede bladlus i en larves stand til at udsætte æglægningen i adskillige levetid. En stor bladlus kan udsuges på I -4 uger. Derved opnår de en optimal synkroni minutter. sering med den pågældende bladlusart De Om effektiviteten hedder det eksempelvis: æglæggende hunner tiltrækkes af dufte fra »Svirrefluer var de eneste prædatorer, som bladluskolonier og foretrækker de største effektivt dæmpede bladlusangrebet...« (Ta kolonier, som har den kraftigste duft maki et al. I 967). (Chandler 1968). Æggene lægges enkeltvis til For at beskytte svirrefluerne er det af stor trods for, at en enkelt hun kan lægge op mod betydning, at man bevarer de nævnte små• l 000 æg ( 1404 er konstateret hos Scaeva biotoper, at man undlader at slå vejkanter selenitica). De nævnte duftstimuli har for før i efteråret, og først og fremmest at man mentlig indflydelse på, om der frigives sæd undlader sprøjtninger af disse områder. fra sædbeholderen eller ikke. I hvert fald hos De danske landbrugsarealer har totalt visse arter vil æg, der lægges, uden at der er ændret udseende siden I 950. De effektive bladlus til stede, være sterile. sprøjtemidler har udryddet de vilde planter Der findes en righoldig litteratur om lar (også kaldet ukrudt) fra betydelige arealer, vernes effektivitet som bladlusædere. Nogle og monokulturerne samt det manglende forskere angiver, at en larve kan æde 20-30 sædskifte har nødvendiggjort brug af gifte bladlus pr. dag, men andre angiver I 00-150 mod skadedyr, men derved dræber man i pr. dag (Gabler 1937). I hvert fald bliver det flæng. Også landbrugerens forbundsfæller, f. 92 Ent. Meddr 55.213 -I987 8' !;)O 11' 13° 140 15° SIGNATURER 4t FUND I ELLER EFTER 1950 ~ KUN FUND FRA 1900-1949 q ~ KUN FUND FRA FØR 1900 57° -57° 56 55° 130 14° 15° l l 226. EOSERISTALIS ALPINUS (PANZER) Fig. 2. Fund af EaseristaUs alpinus (Panzer). Et eksempel på en art, som er næsten forsvundet fra Danmark, idet et fund i Vendsyssel i 1964 er det eneste siden 1934. eks. svirrefluerne, går til grunde. Så må der Det er vist et generelt problem, at den vil bruges endnu mere gift. Man kommer ind i de flora og fauna er truet på den dyrkede en ond cirkel. jord. Hvordan forbedrer vi dette forhold? Mange mennesker er foruroliget over den Der må saglig oplysning til, og landbrugets betydelige brug af gift på hovedparten af rådgivere har et meget stort ansvar. Danmarks jord. Nogle mener, at det kan bli ve det næste århundredes største miljøpro 2. Andre svirrefluearter har fået bedre mu blem. Det kan ikke overraske, at visse af det ligheder i den danske natur. Nogle af de åbne lands svirrefluer synes at være blevet akvatisk-saprofage arter, som lever i foru mere fåtallige i de senere år. Netop svirre renet vand, er blevet mere almindelige. fluer er særdeles følsomme over for disse Blandt de 15 mest almindelige danske svirre gifte. fluer er der 5 Eoseristalis-arter samt Helo I haverne og parkerne er man nu flere ste philus pendulus. Det er nyttige dyr, som bi der hørt op med at sprøjte. I private haver er drager til vandets rensning, idet de fortærer det også afskyeligt at bruge sådanne stoffer. de mange bakterier og det døde organiske Her bør der både være bladlus, myrer og stof i vandet. Med deres lange ånderør i bag mejser. Flere og flere indser, at haven bør kropsspidsen tager de atmosfærisk luft og er være varieret og alsidig, men desværre er der således uafhængige af, om der er ilt i vandet. stadig visse mennesker, der opfordrer have Det er dog ikke alle Eoseristalis-arter, der ejere til at sprøjte. lever i forurenet vand. Nogle har specielle En t. Meddr 55, 213 -l 987 93 S A P R O X Y L I S K E I N D I K A T O R A R T E R KENDT FRA DANMARK ANTAL KVADRATER ART FøR 1900 1900-1950 1950-1986 FERDINANDEA RUFICORNIS (FABRICIUS) + 1918 BRACHYOPA BICOLOR (FALLEN) + + 2 BRACHYOPA DORSATA lETTERSTEDT 1840 BRACHYOPA PANZERI GO FFE 5 CALIPROBOLA SPECIOSA (ROSSI) l BLERA FALLAX (LINNAEUS) + + 16 TEMNOSTOMA APlFORME (FABRICIUS) l TEMNOSTOMA BOMBYLANS (FABRICIUS) 1946 37 TEMNOSTOMA VESPIFORME (LINNAEUS) + + 30 SPILOMYIA SALTUUM (FABRICIUS) 1846 CHALCOSYRPHUS VALGUS (GMELIN) + + 4 BRACHYPALPUS LAPHRIFORMIS (fALLEN) + + 3 POCOTA PERSONATA (HARRIS) + 2 Tabel l. De saproxyliske indikatorarter blandt de danske svirrefluearter. Det ses, at to arter ikke er fundet siden 1840 og 1846 og en tredie art ikke siden 1918. Temnostoma bombylans, somidager den mest udbredte af arterne, er første gang fundet i Danmark i 1946. krav og lever f. eks. i surt vand i hedemoser men pludselig begyndte en meget effektiv eller i brakvand. skovning, hvor adskillige gamle ege blev fjer net. Derfor har man nu rejst fredningssag for 3. Den stærkest truede gruppe af danske denne skov. svirrefluer er de saproxyliske arter, altså de Ved kortlægningen af naturskove i Europa arter, der lever i træ under nedbrydning. benyttes indikatorarter specielt blandt biller Derfor er det vigtigt, at visse skovområder og svirrefluer. Af de udvalgte svirrefluearter får lov at henligge som rigtig naturskov, er 13 kendt fra Danmark, men de to af arter hvor træerne får lov til at stå, indtil de væl• ne er dog ikke fundet her i landet i de sidste ter af ælde og får lov at ligge, indtil de er for 140 år og er formentlig forsvundet (Tabel 1). muldet. Dette må man have i erindring ved Udvælgelsen af arterne kan diskuteres. Tem kommende fredninger af skove. nostoma-arterne, som overhovedet ikke er Europarådet har startet en kortlægning af kendt fra De britiske Øer, er så udbredte i naturskove eller »urskove«. Denne skovtype Danmark, at de næppe er anvendelige som har det meget dårligt i et land med effektivt indikatorarter for denne sjældne skovtype. skovbrug, hvor rådne træer er bandlyst, og Desuden kunne man spørge, hvor mange hvor træerne fældes, når det er mest renta indikatorarter blandt disse dyregrupper, der belt. I Holland er det endnu ikke lykkedes at skal kendes fra en skov for at placere den i finde skov af denne type, men i Danmark >mrskovsgruppen«. Der må nok også anven har vi da Jægerspris Nordskov og Draved des andre kriterier, bl. a. træernes alder og Skov samt enkelte andre. Nørholm Skov ved hvor længe der har været skov på det pågæl• Varde hørte også tidligere til denne type, dende sted. 94 Ent. Meddr 55, 2/3 -1987 I fremtiden må vi ved fredninger af skov gerne må i høj grad ind i naturfrednings områder sørge for, at visse arealer får lov arbejdet. Det må gøres almindelig kendt, at at passe sig selv, således at disse specielle dyr mange insekter fortæller vigtige enkeltheder kan bevares, og således at vore efterkom om vort omgivende miljø. mere kan få at se, hvordan en rigtig natur skov ser ud. I Danmark er man langt inde i en diskus Litteratur sion om marginale jorder, hvor landbrugs drift ikke er rentabel på grund af jordens Chandler, A. E. F., 1968: Some factors influencing the occurrence and si te of oviposition by aphi kvalitet eller ikke tilladelig på grund af trus dophagous Syrphidae (Diptera). - Ann. appl. ler mod grundvandet. På disse jorder må der Bio!. 61: 435-446. kunne indrettes fristeder for dyr og planter, Gabler, H., 1937: Die Bedeutung einiger Blatt hvor der bliver sprøjtefri spredningszoner og lausfeinde. - Anzeiger ftir Schadlingskunde 13: i visse områder skove med mange løvtræer 148-150. Tamaki, G., Landis, B.J. & Weeks, R.E., 1967: og med partier, hvor de får lov at passe sig Autumn populations of green peach aphid on selv. peach trees and the ro le of syrphid flies in their Flere steder vil det også være muligt at control. - Journal of Economic Entomology skabe nye vådområder i stedet for de mange, 60(2): 433-436. Torp, E., 1984: De Danske Svirrefluer (Diptera, som er blevet ødelagt. Det vil være til gavn Syrphidae). Kendetegn, Levevis og Udbre for mange arter af dyr og planter - også for delse. - Danmarks Dyreliv l. Fauna Bøger, adskillige truede svirrefluearter. Entomolo- København. 300 pp. Ent. Meddr 55, 2/3 -1987 95 Speglar museisamlingar verkligheten? - En analys av skalbaggar från en 50-årig markfaunainventering GORAN ANDERSSON Andersson, G.: Will a museum collection of Coleoptera - mostly collected during 50 years in a special faunistic survey - point out numerical changes in the Swedish fauna o f Coleoptera? Ent. Meddr 55: 97-105. Copenhagen, Denmark, 1987.1SSN 0013-8851. Collections of Coleoptera are mostly unsuitable for analysis of variation in abundancy of different species. Some reasons for this are that older specimens are often without date of collecting and that rare species are overrepresented while very common species are collected in a restricted number and thus underrepresented. The collection in Naturhistoriska museet in Goteborg ineludes a numerous material from a faunistic survey of certain terrestrial invertebrates in Sweden. The collecting work was done by Hans Lohmander (collecting beetles about 1930 to 1959) and H. W. Walden (collecting beetles 1961 to 1981). More than 14,000 localities have been investigated concerning beetles. The collecting method has been sifting of litter completed by hand picking. The material from this survey gives a better view of the relative abundancy of the different species than ordinary collections (Fig. 2). 15 species were investigated concerning the number of specimens collected in dif ferent years. The results are shown as number of specimens per locality investigated (Figs 4-18). Most species show a marked decrease around 1960. This is interpreted as a res u lt o f the changing o f collector. There are marked fluctuations with time in all species but only a few tendencies of Iong-termed decreases or increases in abundancy. The species living in forests show increase in abundancy 1931-60 and there is a tendency for decrease in abundancy in 1931-60 for the species living in open ground. There is a comprehensive material of beetles from the faunistic survey. Most of it is al read y identified. Anyone interested in analyzing part of this material is welcome to contact Naturhistoriska museet in Goteborg. Goran Andersson, Naturhistoriska museet, Box 7283, S-402-35 Goteborg, Sverige. Problemet vidtathet) over långa tidsperioder igångsattas och vidmakthållas betydligt mer an vad som Som entomolog får man ofta hora påståen• ar fallet. Eftersom jag sjalv ar inblandad i ett det, att vissa insekter har blivit mem sall sådant projekt, faller det sig kanske naturligt synta under senare tid. I många fall kan det att ivra fOr dylika. I Arnmamas i Lappland nog stamma, men mycket sallan finns det har sedan 1967 raknats insekter på fjall några direkta undersokningar eller siffror, bjork. FramfOr allt ar det fjallbjorkmatarlar som bestyrker påståendet. Många insektarter vemas upp- och nedgång som dokumentems varierar starkt i individantal från år till år. (Fig. l). Vissa resultat ar publicemde i Ento Det ar då så latt att minnas de insektrika mologisk Tidskrift (Andersson & Jonasson åren och glomma de insektfattiga. For att få 1980). Resuhaten från denna undersokning ett mera objektivt mått borde matningar av visar klart att det fOreligger en betydlig vari olika arters abundans (genomsnittliga indi- ation i abundansen år från år fOr alla de Ent. Meddr 55,2/3 -1987 97 undersakta insektgrupperna. Korttidsmi:it A EX PER 1000 KORTSKOTT ningar (storleksordningen 5-l O år) ger alltså ingen si:iker indikation på varaktig upp- eller nedgång for en insektart 500 Hur kan man då jamfora med gångna tider, om inga regelratta matningar har utforts? Dokumentation av insektforekomst i aldre tider finns naturligtvis i litteraturen, men ytterst sallan finner man har kvantita- 400 tiva siffror, som kan anvandas fOr jamforel- ser. Oftast ar det också bara de sallsynta ar- tema som behandlas. Sådana uppgifter kan då anvandas for att visa på arter som helt forsvunnit eller ar helt nya for ett område. 3oo Men hur gar man, om man vil! studera vari- ation i forekomst hos allmanna arter? Museisamlingar 200 En av de kallor som då står til! buds ar insektsamlingar. A ven de flesta privata såda• na hamnar f6rr eller senare på ett museum. De entomologiska samlingarna på Naturhi storiska museet i Gateborg ar presenterade 100 av Andersson (1984). En museisamling ar tyvarr ratt oanvandbar for kvantitativ analys av variation i forekomst genom åren. Med utgångspunkt från skalbaggssamlingen på Naturhistoriska museet i Gateborg skal! jag peka på några drag som torde återspeglas i bl 711 75 so 85 de flesta samlingar. Fig. l. Antal larver av fjiillbji:irkmiitare per l 000 u pplysande etiketter ar naturligtvis f6rsta kortskott av bji:irk i provyta i Ammamiis, Lapp f6rutsattningen fOr att materialet skal! vara land 1967-1986. anvandbart. Aldre djur saknar ofta insam Fig. l. Number of larvae ofEpirrita autumnata per lingsdatum och årtal och har också knapp 1000 short shoots of birch in a study plot in Am handiga uppgifter om fyndplats. Mycket av marnas, Lapp/and 1967-1986. museets material från slutet av 1800-talet har tyvarr etiketter som >>Goteborgstrakten«, Malndal», Halland Slap« etc. men inget gars massinsamlingar av i avrigt sallsynta årtal. A ven 1900-talsmaterialet kan vara arter, som forekommer rikligt på någon en dåligt etiketterat staka lokal. De sallsynta arterna blir således Samlingen speglar sallan verkligheten vad ofta averrepresenterade. Olika Samlare har galler vilka arter som ar vanliga och vilka också olika favoritbiotoper - vissa samlar som ar sallsynta. Den, som inte samlar for tralevande larver for uppf6dning, vilket kan kvantitativa studier ·_ och få samlare gar ge stora mangder av någon raritet, andra fo detta - najer sig for det mesta med ett redrar sållning, en del har speciella håv• begransat antal exemplar av de vanligare ningslokaler och så vidare. Allt detta ger arterna. Sallsynta arter Joekar mer til! in varje samling dess profil, och den analys, samling varje gång de påtraffas. I vissa fall man gar, ger snarare en bild av intresset hos 98 Ent. Meddr 55,2/3-1987 den entomolog, som ligger bakom de insam ANTAL EXEMPLAR I SAMLINGEN lade djuren. x Det ar alltså vanskligt att, med museisam lingar som grund, dra några slutsatser om abundansvariationer utom fOr arter som helt 200 x har fOrsvunnit eller tillkommit som nya. MARKFAUNAINVENTERINGEN (x) Markfaunainventeringen x Geteborgsmuseets skalbaggssamling ar dock l 50 unik i ett avseende: den innehåller ett my cket stort material från en omfattande mark faunainventering. Qvanstående resonemang galler darfor inte till alla delar detta invente ringsmaterial. Den markfaunainventering, som har be drivits i Naturhistoriska museets i Geteborg regi sedan 1921, har beskrivits i många sarn manhang (Lohmander 1951, Walden 1969, 1972 & 1983). Har ges endast en kort pre sentation med tonvikt på det, som ar rele vant fOr denna artikels tema. Inventeringen omfattar drygt 21.000 loka x • ler, varav huvuddelen undersokta 1921 - x 1981 av Hans Lobmander och Henrik W. Walden. I denna siffra ingår en del loka 9 lO ll 12 13 ler i Norrland, som ar undersokta enligt MODIFIERAT POANGTAL samma monster, men som ligger utanfOr det Fig. 2. Jamfårelse mellan antal exemplar i sam egentliga inventeringsområdet (som ar upp lingen, dels från markfaunainventeringen, dels til! »ekens nordgrans«). Inventeringens hu ovriga samlingen, får fåljande Carabus-arter vudgrupper ar landmollusker, dubbelfotin (poangtal inom parentes): C. nemaralis (l), C. hortensis (3), C. violaceus (3), C. granutatus (4), C. gar, enkelfotingar och gråsuggor, men aven eanceliatus (5), C. giabratus (6), C. problematicus spindlar och olika insektgrupper har samlats (8), C. coriaceus (IO), C. arcensis (20), C. clathra mer eller mindre regelbundet. Skalbaggar tus (20), C. nitens (20), C. convexus (30). har samlats av Lobmander från slutet av Fig. 2. Comparison between the number of speci 1920-talet til! 1959 och av Walden från mens in the collection, for the faunistic survey and 1961 til! 1981. Detta innebar drygt 14.000 for the rest of the collection, for the foliowing spe tankbara skalbaggslokaler. Eftersom register cies af Carabus (number in brackets shows how over Iokalerna saknas, och dessa ej heller ar common the species is - l means most common). numrerade, har det varit svårt att !a fram ex akta siffror. Lokalantalet !ar alltså ses som darfOr genomgående totalantalet lokaler an något approximativt. Uppgiftema ar ham vants som jamfOrelsegrund. tade från fåltdagbocker och vad som fram Insamlingsmetoden har varit sållning av kommit vid genomgång av andra material. markfOrnan kompletterat med plock under En feJkalla ar också att skalbaggar inte tili stenar, i murken ved etc. samt slaghåvning. varatogs från samtliga lokaler. For Waldens Faltarbete bedrevs under tiden maj-oktober. material finns viss statistik på detta, men Vilka arter som tagits på en lokal kan alltså motsvarande siffror går inte att !a fram fOr varaberoende av, nar på året lokalen under Lohmanders material. I denna uppsats har sekts. Vedlevande arter, koprofaga (spill- Ent. Meddr 55.213-1987 99 ningsatande) arter eller andra med mer spe lade djur per lokal ar jamforbart med ovriga cieilt levnadssatt ar starkt underrepresente arter (utraknat fOr fyra arter, se Tabeli l!). rade, medan arter som lever !angre perioder Antingen ar arten Vanligare an vad Hellen i markfoman ar overrepresenterade. (1947) anger, eller också leder markfaunain En fordel for losningen av det skissade venteringens insamlingsmetodik på något vis problemet ar att Sverige inte ar inventerat i till att denna Carabus-art blir overrepresen tidsfoljd från soder till norr under de 60 terad. åren. Ett och samma storre geografiska om BetratTande marklevande arter torde alltså råde har i stallet besokts vid ett flertal tillfål• markfaunamaterialet battre an »normala« len spridda over åren. Åven om olika loka museisamlingar spegla artemas relativa ler undersakts vid varje tillfålle, kan man abundans. andå gora en statistisk jamfOreise mellan oli ka tidsperioder for samma område. Metodik fOr jamfOrelser Skiljer sig inventeringsmaterialet från For att se, om markfaunainventeringen kan resten av samlingen? ge några upplysningar om abundansfdran En av skevhetema i museisamlingar angav dringar under perioden 19 31-19 80, har 15 jag vara underrepresentation av vanliga ar arter valts ut och jamforts (Tabell 2). Dels ter. Skiljer sig markfaunainventeringsmateri utvaldes 12 relativt allmanna, marklevande alet harvidlag? For att testa detta raknades jordlopararter, typiska for skogsbiotoper, antalet exemplar av samtliga svenska Cara oppna marker respektive kulturbiotoper. bus-arter - dels markfaunamaterial, dels Dessutom valdes en av de arter (en vivel), av ovrigt material. I Fig. 2 har antalet exemplar vilka markfaunainventeringen avkastat flest av varje art stallts mot hur vanlig arten ar. exemplar, samt två barklevande ~kalbaggsar Som mått på »vanlighet« har anvants poang ter av familjen Colydiidae. Uppgifter om talet i Hellen ( 194 7) -j u lagre tal, desto van biologin har hamtats i huvudsak från Lin ligare art. Hellens skala l - 2 - 3 - 4 - 5 - 6 - droth (1961) och Lindroth (1985). Endast 7 - 8 - IO - 15 - 20 - 25 - 30 har i Fig. 2 material från landskapen Skåne, Blekinge, omvandlats till en skala med likstora inter Halland, Småland, Ostergotland, Vastergot vall (l-13). land, Bohuslan och Dalsland har tagits med. Det visar sig att antalet exemplar från Antalet djur i museets samling, som ar in markfaunainventeringen mycket klart okar, samlade under inventeringen, har raknats ju vanligare arten ar. Endast C problemati och fdrdelats på landskap och år. For att in cus (8 poang) avviker från monstret. Detta te få alltfor låga tal gjordes en sammanslag beror inte på massinsamlingar av C proble ning till 10- eller 5-årsperioder och dess maticus från ett fåtal lokaler - antal insam- utom till två geografiska regioner (Sk~ne- Tabeli I. Antal insamlade djur per lokal dar arten insamlats for fyra Carabus-arter. Tab/e l. Number of collected specimens per locality where the species were collected, for Jour species of Carabus. Art Markfaunainv. Ovrigt Species Faunistic survey Other coll. Carabus problematicus Hbst 1.24 1.58 C granutatus L. 1.06 1.25 C nitens L. 1.36 3.40 C giabratus Payk. 1.00 1.76 100 Ent. Meddr 55, 2/3 -1987 Småland och Ostergotland-Dalsland). Antal ORDNINGSTAL jamfårelselokaler (landskapsvis) visas i l Tabeli 3. Resultatet presenteras som antal djur i samlingen per undersi:ikt lokal (medel vardet får de två regionema) får de olika 2 tidsperiodema (Figs 4-18). Kan inventeringen spegla f6råndringar? Nastan samtliga undersokta arter visar en 3 markant nedgång 1960. Både perioden 1931-60 och 1961-80 visar dock i de flesta fall mindre fdrandringar. Den troligaste l 4 l fårklaringen till nedgången 1960 ar bytet av l inventerare. Inventeringsmetodiken har vis l l serligen varit likartad, men olika personer l samlar andå på olika satt. Lobmander hade l t. ex. under storre delen av sitt fåltarbete hjalp av sin fru, vilket kan ha betytt en stor re arbetsinsats och således fler insamlade djur per lokal. Det ar också troligt att Wal den har tillvaratagit skalbaggar från fårre lokaler an Lohmander, speciellt i borjan av ']~-+---+-----+-\~~_. 1960-talet. Varken Lobmander eller Walden 31- 41- 51- 56- 61- 66- 71- 76- har haft skalbaggar som specialitet. TIDSPERIOD I Fig. 3 visas medelvardet av ordningsta len fOr de 15 artema fOr varje tidsperiod. En Fig. 3. Medelvardet av ordningstalen får de 15 ar tema får va!je tidsperiod. En viss art far alltså ord viss art får alltså ordningstalet l får den ningstalet l for den tidsperiod, då arten varit talri tidsperiod, då arten varit vanligast, osv. Har kast osv. framkommer en mycket markant skilirrad Fig. 3. Mean of the ordinat numbers for the 15 mellan de olika insamlama, daremot ingen species for each time period. Every species gets the markerad upp- eller nedgång inom de två ordinat number l for the time period when the insamlarperiodema. species is most abundant, etc. Det kan naturligtvis tankas att det verkli gen har skett något drastiskt omkring 1960 fOrandring. Skagsarterna skiljer sig darmed och att siffroma avspeglar en reell tillbaka något från de sex jordlopararter, som lever gång for de flesta artema. Vid analysen av på oppnare marker (Figs 8-13). Fyra av des materialet betraktas dock den kraftiga ned sa (Harpalus ajjinis, Rembidion lampros, gåugen som en ren insamlingsartefakt. Re Arnara aenea och Agonum miilleri) visar gressionslinjema fOr analysen av eventuella namligen en nedgång under motsvarande tid långsiktiga fårandringar i antal har alltså (dock icke signifikant). De ovriga två visar måst framraknas fOr de bagge insamlama ingen fOrandring. Någon motsvarande gen var får sig. omgående upp- eller nedgång fOr skogs- re spektive i:ippen mark-arter fOr perioden Vilka slutsatser vågar man dra? 1961-1980 finns inte. Av de två kulturgyn A v de fyra jordlopararter, som til! storsta nade arterna (Figs 14-15) visar Arnara apri delen lever i markf6rnan i skogsmark (Figs caria, som lever på oppen mark, en klar 4-7), visar två (Cychrus caraboides och Pte nedgång. rostichus diligens) en signifikant uppgång En av markfaunainventeringens mest val 1931-1960. De ovriga två uppvisar ingen representerade arter ar den mestadels i Ent. Meddr 55,2/3-1987 101 Tabeli 2. De femton analyserade skalbaggsarterna. T ah!!' 2. Numhl'r of'spi'Cinwns and hiolo:{y o( thi' 15 species analyzed. Art Antal ex Levnadssatt Species Number ofspecimens Biology Cychrus caraboides L. 198 Utpraglad skogsart Predominantly a woodland species Calalhus microplcrus Dft. 1775 I all slags skog A woodland species Pterostichus strenuus Panz. 1314 I fuktig oppen lovskog I n moist deciduous forests Pterostichus diligens Sturm 1689 Mest i skogsmark Most/y in woodland ClivinajiJssor L. 144 Mest på oppen griismark Usually on open grassland Harpah1s aflinis Schrk 143 På oppen mark med gies vegetation O n open ground with sparse vegetation Semhidion tampros Hbst !IO På oppen mark med gies vegetation O n open ground with sparse vegetation Arnara aenca De G. 103 På oppen torr grasmark O n open dry grassland Arnara eurynota Panz. Il På oppna odlade marker On open cultivated land Agonum miilleri Hbst 68 På oppna odlade marker On open cultivated land Stornis pumicatus Panz. 53 På angsmark, i parker, kulturgynnad In meadows and parks,favoured by man Arnara apricaria Payk. 20 På oppen mark, kulturgynnad Inopen land,favoured by man Otiorrhynchus scaher L. 2584 Mest i skogsmark Most/y in woodland Ccrylon histeroides F. 142 Under bark Under bark Cery/o n fa gi B ris. 363 Under bark Under bark A-:-.!TAL EX. PER LOKAL ANTAL EX. PER LOKAL o .04 0.4 ANTAL EX. PER LOKAL 0.03 o. 3 o. 3 o. 02 / o. 2 -A o. 2 0.01 ** O.l 0.1 31- 41- 51- 56- 61- 66- 71- 76- 31- 41- 51- 56- 61- 66- 71- 76- 31- 41- 51- 56- 61- 66- 71- 76- TIDSPERIOD TIDSPERIOD TIDSPERIOD 4 CyeilfuM eaJW.baide.J 5 Ca.t 102 Ent. Meddr 55,213 -!987 ANTAL EX, PER LOKAL ANTAL EX. PER LOKAL ANTAL EX. PER LOKAL 0.4 0.04 0.04 0.3 0.03 0.03 0.2 ** 0.02 -v\ 0.02 0.1 0.01 \~ 0.01 31- 41- 51- 56- 61- 66- 71- 76- 31- 41- 51- 56- 61- 66- 71- 76- 31- 41- 51- 56- 61- 66- 71- 76- TIDSPERIOD TIDSPERIOD TIDSPERIOD 7 P.tvwM.icluu. d.i.Ugen.1 ANTAL EX. PER LOKAL 0.04 ANTAL EX. PER LOKAL 0.03 A:.OTAL EX. PER LOKt\L 0.02 0.004 0.02 0.002 0.01 \~: 0.01 31- 41- 51- )6- 61- 66- 7l- 76- 31- 41- 51- 56- 61- 66- 71- 76- TIDSPERIOD TIDSPERIOD TIDSPERIOD t t Amlllra 11eneo. ANTAL EX. PER LOKAL ANTAL EX. PER LOKAL LOKAL 0.02 0.02 * 0.01 /~ 0.01 0.00~ l - 31- 41- 51- 56- 61- 66- 71- 76- ·n- 41- 51- '56- 61- 66- n- 76- TIDSPERIOD TIDSPERIOD TIDSPERIOD t 3 Agonwn miiUeJL.i. t 4 S.tom<.& pumic.a-tw. t 5 Am ANTAL EX. PER LOKAL A~TAL EX. PER LOKAL A~TAL EX. PER LOKAL 0.4 0.08 0.08 0.3 0.06 0.2 0.04 0.1 0.02 31- 41- 51- 56- 61- 66- 71- 76- 31- 41- 51- 56- 61- 66- 7l- 76- 31- 41- 51- 56- 61- 66- 71- 76- TIDSPERIOD TIDSPERIOD TIDSPERIOD t6 O.t.i.oMhynoluu. ~ollbeJL t 8 CeJLyton 611g.L Figs 4-18. Antal insamlade djur per lokal fOr olika tidsperioder. Tjocka linjer= regressionslinjer. ** = 0.0 l < P < 0.05. * = 0.05 < P < O.l.+= 0.1 < P < 0.2. -=P > 0.2. 4. Cychrus caraboides, 5. Calathus micropterus, 6. Pterostichus strenuus, 7. Pterostichus diligens, 8. Clivina fossor, 9. Harpalus affinis, IO. Bembidion lampros, Il. Arnara aenea, 12. Arnara eurynota, 13. Agonum miilleri, 14. Stornis pumicatus, 15. Arnara apricaria, 16. Otiorrhynchus scaber, 17. Cerylon histeroides, 18. Cerylon fa gi. Figs 4-18. Number of collected specimens per locality investigated.for different time periods. Thick lines= regression lines. Ent. Meddr 55. 2/3 -1987 103 Tabeli 3. Antal markfaunalokaler, anvanda får analysen i denna artikel, fårdelade på landskap och tids perioder. Tab/e 3. Number of localities in the faunistic survey - used in this artide -for each province and time per iod. Landskap 1931 1941 1951 1956 1961 1966 1971 1976 Summa -40 -50 -55 -60 -65 -70 -75 -80 Province Total Skåne 230 368 12 103 191 121 349 126 1500 Blekinge 67 28 57 o 39 280 o o 471 Halland 82 314 316 188 53 303 74 15 1345 Småland 282 310 440 268 32 649 503 o 2484 Ostergotland 128 412 85 9 o 293 95 395 1417 vastergotland 155 497 67 94 341 280 59 282 1775 Bo huslan I 22 8 33 390 77 29 16 576 Dalsland 138 23 o 47 188 13 o o 409 Summa 1083 1974 985 742 1234 2016 1109 834 9977 Total skogsmark fOrekommande viveln Otiorr cket summariska, analyserna rorande mark hynchus scaber med over 2500 ex från Skå• faunainventeringens skalbaggsmaterial iir att ne-Dalsland i samlingen (Fig. 16). Har kan man kan urskilja en kraftig dynamik med man se en uppgång under perioden I 96 I -80 markerade upp- och nedgångar hos varje art, (dock ej signifikant), medan det diiremot inte men diiremot få tendenser till långsiktiga syns några forandringar I 93 I -60. fOriindringar. Man kan också dra slutsatsen Cerylon fagi och C. histemides iir två ar att insamlingsmetodiken fOrmodiigen inte ter som, vad galler markfaunamaterialet, medger alltfOr ingående analyser. Markfau markant avviker från litteraturuppgifter om nainventeringen har dock huvudsakligen hur vanliga de iir. Ovrigt material overens varit inriktad på andra grupper iin skalbag stiimmer dock (Tabell 4). I Hansen (l 95 I) gar. anges C. fagi vara tamiigen siillsynt, medan C. histemides betecknas som mycket all Markfaunamaterialet står till man. C. fagi iir ej medtagen varken i Lind fOrfogande roth (1948) eller Landin (1970). Arterna analysemdes fOr att se om C. fagi blivit van Det stora skalbaggsmaterialet från markfau ligare och/eller C. histemides gått tillbaka nainventeringen står dock till fOrfogande fOr under perioden 1931-1980. C. histemides vi den som iir intresserad. Det aUra mesta iir sar en nedgång (dock ej signifikant) I 9 31-60 bestiimt och sorterat på arter, men en del (Fig. 17). C. fagi visar overhuvudtaget inte återstår. Vi på Naturhistoriska museet hop någon fOrandring (Fig. 18). Den stora ande pas att i den narmaste framtiden kunna liig len C. fagi kan bero på att markfaunainven ga in alla markfaunalokaler i ett dataregi teringens insamlingsmetodik gynnar denna ster, varigenom analyser från olika områden art mer iin C. histeroides. Hur har inte och olika tidsperioder blir betydligt liittare undersakts - båda arterna anges i Hansen att genomfOra. ( 19 51) leva under bark. En analysmetod, som till viss del elimine En slutsats av de har presenterade, my- rar felkiillor såsom variationer i insamlings- 104 Ent. Meddr 55, 2/3-1987 Tabell4. Antal exemplar av Cerylonfagi och C. histeroides i Naturhistoriska museets skalbaggssamling. Tab/e 4. Number of specimens of Cerylon fagi and C. histemides in the collection in Naturhistoriska museet. Art Markfaunainv. Ovrigt Species Paunistic survey Other coll. Cery/an fagi 389 20 C. histemides 212 137 metodik eller o1ika inventerannsatser under Andersson, G. & Jonasson, J.A., 1980: Insektfo årens lopp, vore att studera proportionema rekomst på fjiillbji:irk i Ammarniinområdet, mellan olika arter under olika tidsperioder. I Lappland. - En t. Tidskr. l Ol : 61-69 (LUVRE report No. 44). en del fall kan det kanske också vara lamp Hansen, V., 1951: Biller XIV. Clavicornia, 2. del. ligt att endast se på antalet lokaler dar arten - J;)anmarks Fauna, band 56. G.E.C. Gads for ar funnen, inte, som i denna studie, antalet lag, Ki:ipenhamn. funna exemplar. Jag hoppas att med denna Hellen, W., 1947: Enumeratio lnsectorum Fen uppsats mer ha utmanat an avskrackt cole niae et Sueciae Il. Coleoptera. - Helsingfors Entomologiska Bytesfårening, Helsingfors. opterologer att ta kontakt med Naturhistori Landin, B.-0., 1970: Faitfauna Insekter 2: l. - ska museet i Gateborg och erbjuda sig att Natur och Kultur, Stockholm. bestamma och analysera delar av markfau Lindroth, C.H., 1948: Våra skalbaggar och hur nainventeringens skalbaggsmaterial. man kiinner igen dem, del III. - Bonniers, Stockholm. - 1961: Svensk Insektfauna nr. 35, Carabidae. - Entomologiska Foreningen, Stockholm. Tack - 1985: The Carabidae (Coleoptera) of Fenno I det tidsi:idande arbetet med att riikna djur från scandia and Denmark. - Fauna Ent. Scand. olika år har jag haft god hjalp av Anna-Karin 15: l. E.J. Brill/Scandinavian Science Press Jedvert. Ett tack också till de personer på Natur Ltd., Leiden-Ki:ipenhamn. historiska museet, som bidragit med genomilisning Lohmander, H., 1951: Inventering av vissa delar av och synpunkter på manuskriptet. av si:idra Sveriges Iandvertebratfauna. - Natur vet. Forskn.rådets årsb. 4. Stockholm. Walden, H.W., 1969: En faunistisk-ekologisk detaljinventering av vissa djurgrupper inom den lagre markfaunan. - Fauna och Flora 64: 54-73. - 1972: Naturhistoriska Museets markfaunainven tering under femtio år - från 1921 till 1971. - Gi:iteborgs Naturhistoriska Museum årstryck Litteratur 1972: 23-43. 1983: Gi:iteborgs Naturhistoriska Museums Andersson, G., 1984: Entomologin på Naturhi markfaunainventering 1921-1981. - Gi:iteborgs storiska museet i Gi:iteborg. - Ent. Tidskr. l 05: Naturhistoriska Museum årstryck 1983: 117-122. 69-86. Ent. Meddr 55.2/3-1987 105 Forandringar av fjarilsfaunan i Finland i relation till biotopforandringar efter år 19 50 KAURI MIKKOLA Mikkola, K.: Changes in the Finnish lepidopteran fauna since 1950 in relation to environmental changes. En t. Meddr 55: 107-113. Copenhagen, Denmar k, 1987. ISSN ISSN 0013-8851. Environmental changes could presumably best be reflected by population fluctuations of common lepidopteran species. From Jack of suitable monitoring data follows, however, that fauna! changes concerning scarce species must be used as bioindicator. At least 23 macrolepidopteran species have become established in Finland during the last decades. These species have mostly arrived from the southeast, and they belong mainly to biotapes influenced by human culture. Termination offorest grazing with consequences such as an increase of saplings in the forests and of reeds and shrubs on shore meadows seems to be the most important cause of the expansions. The southwestern invaders live as larvae on trees. One of them, Peribatodes secun daria, seems to have gained advantage from spruce (Picea) plantations, and the others possibly from an increase in the number o f saplings o f oak (Quercus) and elm (U/nus). Some expansions may be interpreted as a postglacial return to Finland. The deeline and disappearance of lepidopteran species are analysed in relation to environmental changes on the basis of a new Red-data book for Finland, worked out by a specialists' committee (under the Ministry of Environment). The reduced area of land covered by virgin forest, and especially the smaller number o f decayed trees avail able, is themost important reason for the disappearance ofColeoptera and some other insects, and hunting and disturbance have endangered many species ofbirds and mam mals. Among Lepidoptera, change o f agricultural habits, especially the disappearance of dry meadows and the general decrease in number of flowering fields, has had the greatest influence on the fauna. Details aregivenon the ninespecies that have become extinct in Finland, together with examples o f species that a re declining. K. Mikkola, Department of Zoology, University of Helsinki, P. Rautatiekatu 13, SF -00100 Helsinki, Finland. Introduktion decennier. Dar har fjarilsfaunan utarmats från 1930- och 1940-talen till 1960-talet, Fjarilsfaunan kan vara en viktig bioindika troligen som foljd av den effektiva markan tor får långvariga fårandringar i miljon. Bio vandningen. Permanenta ljusfållsnat har få• topfårandringarna återspeglas troligen bast reslagits både får Sverige (Douwes & Sten av de vanliga arters beståndsfluktuationer. ram 1972) och for Finland (Mikkola 1975), Svårigheten ar att ta långvariga, kvantitativa men dessa planer har inte fårverkligats på observationsserier från tillrackligt många lo grund av bristen på offentliga mede!. Oknin kaliteter for att kunna presentera biotopfår• gen av goda lokalfaunor kan delvis ersatta andringar på vidstrackta områden, såsom i bristen på kvantitativt material: deras ge Finland. mensamma drag ger en pålitlig bild over Mig veterligen ar serien från den såkallade faunafårandringar. Barnfield-ljusfållan i England (Taylor 1968) Nar noggranna observationer over vanliga den enda, dar alla individer raknats på olika arter saknas, måste beståndsforandringar av Ent. Meddr 55,2/3-1987 107 rataliga arter anvandas som bioindikator. ihop med de sydostliga och sydliga arters Om en viss art vid en viss tidpunkt har up ekologi. Det må namnas i sammanhanget, penbarat sig fcir fcirsta gången på ett visst att man också i en nastan 60-årig lokalfauna område eller, tvartom, fcirsvunnit darifrån, från Borga-trakten observerat tydligt hur oli utgor detta relativt påtagliga och pålitliga ka strandarter okat under de sista decenni fcirandringar av faunan. En metod fcir att erna (E. Suomalainen 1987). Kaihyggen av undersoka biotopforandringars betydeise ar storre skogsarealer har kanske också gynnat att samla ihop sådana fenomen fcir en fauna, några av de sydostliga/sydliga arterna (jfr. i detta fall fcir Finland. Svensson 1982). Varfår har då de tradlevande arterna in vandrat till Finland från sydvast? Svensson Expansioner ( 1982) har redan påpekat, att P. secundaria kanske kunde utbreda sig snabbt genom Under de sista 30-40 åren har åtminstone 23 Danmark och sodra Sverige på grund av vid sådana storfjarilsarter etablerat sig i Finland, strackta granplanteringar. Vad gallerekarter som fcirst då upptackts som nya fcir Finland borde man veta mera om deras ekologi, men - eller, efter tidigare nyfynd, utbrett sig i lan det ar mojligt, att busksnårens okning aven det under de sista decennierna. A v arterna har kunde spela en ro!!. Det ar troligen ock har antagligen 14 invandrat i Finland från så fråga om arternas populationsdynamik, sydost, 3 från syd och 6 från sydvast via majligen under påverkan av acklimatiserin Åland. gen till de nordliga fcirhållandena, dvs. annu Miljokraven hos de har 23 arterna ar gan pågående postglacial återkomst till Finland. ska overraskande. Nastan alla sydostliga ar For två arter vet man att de anlant till Fin ter tillhor mera eller mindre manniskopå• land under tydliga vandringar med vindar verkade biotoper. Larvernas naringsvaxter och sedan blivit bosatta har: X. gilvago flog ar namligen sådana som Urtica, Ribes, Ru troligen från sodra Sverige i borjan av sep bus, Vaccinium, Rumex (tre arter, en av tember 1980 och Amphipyra perflua från dem ganska polyfag), Taraxacum, Pulmo Ryssland i slutet av juli 1960. Den senare naria och Cynoglossum, unga aspar, olika har sakert gynnats av omvandlingen till buskar (två arter) och en art ar helt polyfag. >>Busk-Finland«: den ar nu sin slakts all Det finns bara ett undantag, Poliobrya mannaste art i sodra Finland! umovii (Ev.), vars !arv lever på lavar och som tycks vara, som vanligt hos ostliga och sydostliga arter, en akta taigafjaril. Det enda Utrotade fjiirilar nordliga nyfyndet, Polia conspicua ssp. sabmeana Mikkola, 1980, har inte beaktats For arter i tillbakagång i Finland ar miljo har. fcirandringarnas påverkan battre kand: kom For de tre sydliga arterna ar naringsvax missionen fcir skydd av hotade djur och viix terna Rubus, Carex och Milium etc. De sex ter avgav sitt betankande efter tre års arbete sydvastliga arterna utgor en klar motsats till den 2. juli 1986 (Rassi et al. 1986). På na de ovannamnda: alla lever som !arv på trad stan tusen sidor har sammanlagt 1051 djur arter, fyra narmast på ek, en på alm (Xan och vaxtarters hotningsgrad uppskattats thia gilvago) och en på gran (Peri samt 89 allmanna och ett stort antal artrik batodes secundaria). tade fårslag gjorts rorande skydd och forsk Vad kunde en sådan skillnad bero på? ning av de hotade arterna. Som vi kommer att se, har skogsbetningens Tillsamroans har 128 tjariisarter eller 5% upphorande orsakat bl. a. buskagets drama av arter iakttagna i landet placerats i de tiska okning samt strandangarnas och dike olika hotklasserna på fciljande satt: l o fcir nas igenvaxning i Finland. Detta passar bra svunna, 9 akut hotade, 19 sårbara och 90 108 Ent. Meddr 55,213-1987 hiinsynskriivande arter (de sistniimnda iir per och på olika viirdviixter, den stora på varken i tillbakagång, mycket fataliga eller oppna klippor på karingkål, Sedum tele bristfålligt kiinda). phium, och den svarta på lundiingar på Av de tio arter som viirderades som får• nunneort, Corydalis solida. Darigenom ar svunna har en redan återfunnits i Finland: deras samtidiga tillbakagång ett sarskilt int sommaren 1986 blev Sesia bembec~formis ressant fenomen. observerad får forsta gången sedan Skogsbetningen gynnar sakert båda ar 1940-talet. A v resten har tre fårsvunnit på tema: koma a ter ingendem av vaxtema, och grund av viirdvaxternas tillbakagång: Och for nunneort ar det avgorande att angama senheimeria taurella, M etzneria aestivella hålls oppna. Arternas tillbakagång borjade och Capperia trichodactyla. Blåklintmaien troligen redan fOre skogsbetningens minsk Agonopterix laterella traffades i landet ning. Det iir också svårt att forstå, hur den senast år 197 4 och har m oj !igen redan for storklimatiska fårandringen från kontinen svunnit. tala till maritima fårhållanden skulle for Klimatets forvandling i maritim riktning kJara fallet, for båda artema lever nu i de har kanske åstadkommit fårsvinnandet av maritimaste forhållanden i Finland, i den Hyponephele lycaon (se Suomalainen 1958). sydvastra skargården. Den praktfulla bjomspinnaren Borearetia En viktig fråga ar, om biotopema eller menetriesii har bara påtraffats - i hela viirdvaxtema har forandrat sig och nu ar Europa - fyra gånger i Finland och två i otjanliga for fjarilama, eller om fjarilama Kare1en (se Mikkola 1979). Samtliga fynd bara f~ttas på platsen. Vi har redan två gån• har gjorts i urskogar eller i narheten av dem, ger fårsokt att inplantera den stora apollo och man antar att behandlingen av skogar fjarilen i de,ss gamla levnadsmiljoer i syd har utrotat arten i Finland. Klimatets får• vastra Finland. Detta har hånt både som agg andring kan ha spelat sin roll i det har sam eller unga larver och som fjaril, men resul bandet. For de fyra återstående artema kan tatlost Det verkar som vardvaxten på något ner man in te ti li skiilet for forsvin nandet: satt forandrat sig. Ar orsaken kanske de sura Scopula deeorata, Rhyparia purpurata, regnen som påverkar karingkålen? I allman Aeranieta tridens och A. aceris. A. tridens het tycks stora och prydliga grona viixter kan vara på vag tillbaka, ty det forsta exem inte passa åt apollolarver, utan de måste piaret efter 1960-talat traffades sommaren vara små, lidande och rodaktiga. Då kunde 1987, nara sydostgransen av Finland. alltså en forandring i vaxtemas forsvar mot herbivoren vara avgorande: de starka, val mående vaxtema har en konsistens som inte Apollofjarilar i tillbakagång iir halsosam får larvema. En sådan foran Ett av de mest iogonenfallande fenomenen i dring kan kanske åstadkommas av det sura den finska fjarilsvarlden har varit tillbaka regnet, om det !Oser for vaxten viktiga kemi gången av den stora apollofjarilen (Parnas kalier från bergsgrundet. Kommande inplan sius apollo) och av den svarta apollofjarilen teringsforsok med vaxter och fjarilar kom (P. mnemosyne). Båda har dragit sig tillbaka mer kanske att påvisa detta. til! sydvast, till Skargårdshavet och Åland. A v de vidstrackta inlandsarealema finns Urskogarnas tillbakagång betyder mera kvar bara några små reliktpopulationer (se fOr skalbaggaran fOr fjarilar Mikkola 1979, Viiisanen & Somerma 1985). De båda artema blev som de fårsta insek I det niimnda betankandet har får alla for tema fridlysta i Finland i år 1976. (Sedan svunna eller hotade arter de viktigaste orsa dess har den stora guldvingen Lycaena dis kema får tillbakagången angivits (Fig. 1). par fridlysts som den tredje). For jamfOrelsens skul! har karlvaxtema, De två apolloartema lever på olika bioto- daggdjuren, fåglama, skalbaggama och de Ent. Meddr 55,2/3-1987 109 ovriga insekterna medtagits. Det må iakttas rande. I mindre omfattning ses detta också att orsakerna har uppskattats från och med hos andra insekter, fåglar och daggdjur, och år 1850, men dock ar deras betydeise storst i dessa faktorer har en annu mindre betydeise de sista decennierna, vilka behandlas av deJ;I fOr fjarilar. I skogarna har det varit snarare har artikeln. skogarnas artsammansattning, sarskilt de Arealen av over 140 år gamla skogar min adla lovtradens minskning, samt skogsskot skade från år 1950 tillår 1975 med 350.000 seln, som haft betydeise fOr fjarilarna. ha och utgor nu endast 6% av Finlands Skotseln av åsskogar och skogar omkring markyta. Andelen grandominerade skogar kala bergshiillar hotar blåvingen Scolitanti har okat från 28 till 42% sedan 1920-talet. des orion, och av samma orsak ar den sall Skogbetet herorde år 1938 46% av Finlands synta gelechiiden Caryocolum petryi akut skogar. Skogarna ar nu mera ensidiga och hotad. Den enda klart reliktartade fOrekom det ar ont om murknande trad, stubbar och sten av mataren Chloroclystis v-ata, som iir torrakor. Kalhyggen, konstgjord fOrnyelse, knuten till stora lindar, ligger i ett skydds maskinen markberedning, godsling och sly område; arten har dock ansetts vara akut bekampning utgor nutida biologiska prob hotad. Den hotade yponomeutiden Scythro lem inom skogsskotseln. pia crataegella har i Finland funnits enbart Storsta delen av Finlands lundar rojdes på vildapel på Åland. Malijarilen Scythris tidigt, och ekskogarna hoggs nastan helt på noricella har varit i stark tillbakagång sedan 1700-talet fOr skeppsbyggning. Andelen lov 1920-talet, kanske fOr att den tycks vara traddominerade skogar ar nu endast 8%, och bunden till skogsbrander. Tradodaren La aven många av dem hotas av avverkning mellocossus terebra lider av bristen på stora eller graninvasion. Skogsbranderna omfattar och knoliga aspar. Jordflyet Xestia borealis numera årligen mindre an l 000 ha, men ar hotat fOr att arealen av ororda, sumpiga enbart i år 1924 var det fråga om 53.000 ha. granskogar i Lapland minskar. Många· insektarter, som ar knutna till skogs brander, har forsvunnit i landet. Storsta delen av sydfinska myrar Forandringarna i skogarna har varit utdikats mycket odelaggande for urskogsskalbaggar, fOr vilka sarskilt de murknande tradens och U rsprungligen omfattade myrarna over urskogarnas allmanna minskning ar avgo- 100.000 km2 eller niistan l/3 av Finland. Fig. l. Diagrammen som visar, vilka faktorer som har åstadkommit, att artema i olika vaxt- och djur grupper blivit utrotadeeller hotade i Finland. Den f6rsta (den viktigaste) faktom i den finska roda boken har givits tre poang, den andra två, och ytterligare faktorer en poang, och sedan har procentandel utrak nats fOr olika faktorer. Aila hotningsklasser har medtagits i diagrammet. De viktigaste faktorgruppema har markts med symboler och enstaka faktorer med nummer utanf6r dia grammet på fOljan de satt: a. Barrskogssymbolema: skogsbruket och skogamas f6randringar. l = murknande trad, 2 = urskogama, 3 = tradartemas sammansattning, 4 = skogsskotseln. b. Vitt: utdikningen av myrama. c. Ringarna (blommer): jordbruket. l = angama vaxer igen, 2 = f6randringama i jordbrukets praxis, 3 = kemiska inverkningar. d. Snedstreckning: vatten dragen. l = vattenutbyggnad, 2 = vattenkvaliteten. e. Kryssen: manniskans direkta inflytande. l = slitage, 2 = insamling, 3 =j akt, 4 = ofredan de. f. Prickama: manniskans indirekta inflytande. l = grusilickt, 2 = byggnadsverksamhet. a= andra orsaker,? = okanda orsaker. Fig. J. Reasons for deeline of endangered species of seed plants and of jive groups of animals, material from Rass i et al. (J 986). The reason firs t mentioned has been given three points, the second two, and the rest one point, and the resu/t is shown as a per ænl diagram. 110 Ent. Meddr 55, 2/3 -1987 Magnoliophyta Mammalia 3 1 x x x xxxxxxxxxxxxxxx' ~ 1 .xKxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx•~x. xxxxxxxxxxxx•xxx 2 x )( x x x x )( )( x x )( x )( )( x x x X X X X X X X X X IC X X )C X x xxxxx•xxxxxxxKx xxxxxxxxxx•x•xx XXXX)(X)()()(Xl()()C)( X_)( l( X X X X X X X X)( X X XICXXXX•x•xxxx xxx xxxxxxxxx XXXJtXXXXXX X lC X III )C X X X x )C x x l( 32 Aves lnsecta alia Lepidoptera 1 2 1 1 4 2 2 1 Ent. Meddr 55,2/3-1987 III Till och med 1980 hade 83% av myrama i misstanktes redan som fdrsvunnen i landet sodra och 39% i norra Finland utdikats. I (Suomalainen 1985), men några exemplar Sydfinland står nu stora områden och mån• har igen iakttagits. ga kommuner helt utan outdikade myrar. Utdikningen av myrarna och torvind ustrin har den storsta betydelsen fOr karlviix Samlandets betydeise overdrivits be tema och fjarilarna. Åtminstone fdljande tankandet myrfjarilar har redan lidit en stark tillbaka gång i sodra halften av Finland: Rhagades Vattenutbyggnaden och vattenkvaliteten har prunj, Pyrgus centaureae, Clossiana frigga, naturligtvis inte mycket att gora med tjari C. freija, Erebia embla och Orgyia recens, lamas valmående. Jakt och storning har den men sakert har också en del sallsyntare och st6rsta betydelsen hos daggdjuren och fåglar• mindre val kanda arter fdrsvunnit från mån• na. Hos fjarilama har den motsvarande fak ga myrar. Två mycket sallsynta och lokala torn, fangsten från samlamas sida, om sumparter har ansetts vara akut hotade: namnts, fOr det mesta på en sekundar plats. Scopula corrivalaria och Photedes brevili De tre mest omtåliga artema har redan frid nea. lysts (se ovan). Endast vid fyra tillfållen be Genom det såkallade myrskyddsprogram traktas samlandet som den storsta faran: met ar nu nastan alla goda outdikade myrar Bembecia scopigera - glasvingen, hos vilken i Sydfinland fredade, och också i norr ingår vardvaxten kan fdrdarvas (det sammagaller de basta myrarna i detta program. Synanthedon mesiaeformis) - och tre lapp landska dagfjarilar, Hesperia comma catena, Colias nastes och C. hecla. Angarnas igenvaxande påverkar starkt Sarskilt fOr de två sistnamnda arterna ar fjarilfaunan det svårt att fdrestalla sig någon som helst risk från samlamas sida. Också i flera an Det ar angarnas igenvaxande, som har den dra fall verkar betankandets stallningsta storsta betydelsen fcir fjarilarna. Utan tvivel gande overdrivet. Det ar biotopforandrin ar den st6rsta fOrandringen i kulturmiljoerna gama, slitage och dylikt, som ar farliga for den, att de oppna angsaktiga vaxtsamhal populationerna. Insekternas stora forok lena, sarskilt de torra betade angama, i stort ningsformåga gor, att prov kan tas från po sett ar fdrsvunna. Också tackdikning, slyfdr pulationerna, utan att detta normalt påver• giftning och vagbelaggning har gjort, att det kar nasta generations storlek. finns fårre blommande angar samt dikes Byggande hotar ofta fjarilspopulationer, och vagkanter. och vanligtvis ar det fråga om omtåliga bio Den akut hotade bastardsvarmaren Zyga toper nara stader eller begransade forekom ena osterodensis var tidigare kand från flera ster av vardvaxten på platser, vilka kan an lokaler i mellersta Finland, men den fdr vandas for byggandet. Exempelvis forekom svann darifrån på 1940-talet. Den hade mer vecklaren Lobesia occidentis enbart vid redan ansetts som fdrsvunnen i Finland, mynningen av Kymrnene alv på Euphorbia men på 1980-talet har några exemplar iakt palustris. Fuktiga strandangar forsvinner tagits vid sydostra gransen av landet. Angs ofta genom byggandet. arter, som har ansetts hotade, ar Ethmia ter Aven om experimentella eller andra di mine/la, Clossiana titania och Melitaea dia rekta bevis vanligtvis saknas, visar betan mina, och angsarter i tillbakagång ar Nemo kandet over hotade djur och vaxter, att for phora cupriacella, Zygaena lonicerae, Buc svinnandet eller tillbakagången av arter ofta culatrix argentosignella, Digitivalva cario ar beroende av manniskans verksamhet. De sella, Diasernia litterata och Lycaena helle. viktigaste skalen ar olika fOr olika grupper, Nasselspinnmottet Microstege hyalinalis fOr fjarilar forandringama i lantbruksmiljon. 112 Ent. Meddr 55, 2/3-1987 Litteratur Suomalainen, E., 1958: Ober das Vorkommen und spiitere Verschwinden von Epinephele lycaon Rott. (Lep., Satyridae) in Finnland. - Ann. Entomol. Fenn. 24: 168-181. - 1985: Mierostega hyalinalis (Hb.) (Lepidoptera, Douwes, P. & Stenram, H., 1972: Stationsnat for Pyraloidea), a moth species probably extinct in ljusfållor. - Entomol. Tidskrift 93: 70-82. Finland.- Notulae Entomol. 65: 123-126. Mikkola, K., 1975: Nattinsekters ljusorientering - 1987: Long-term changes in the Macrolepidop och dess tilliimpning i forskning och skade tera fauna of the Porvoo area on the southem djursbekiimpning. /: Gemne, G. & Bernhard, coast of Finland. - Notulae Entomol. 67: C.G. (eds): Ogats Funktion hos Djur och Miin 165-174. niska, pp. 135-150. AWE/GEBERS, Stock Svensson, l., 1985: Influence o f forestry on lepi holm. dopterous populations. - Proc. 3rd Congr. eur. - 1979: Vanishing and declining species of Fin Lepid., Cambridge 1982: 166-167. nish Lepidoptera.- Notulae Entomol. 59: 1-9. Taylor, L. R., 1968: The Rothamsted insect sur Rassi, P. et al., 1986: Uhanalaisten eliiinten ja vey.- Nat. Sci. in Schools 6/1. kasvien suojelutoimikunnan mietinto. (Betiin Viiisiinen, R. & Somerma, P., 1985: The status of kande avgivet av kommissionen for skydd av Parnassius mnemosyne (Lepidoptera, Papilio hotade djur och viixter). - Kommittebetiin nidae) in Finland. - Notulae Entomol. 65: kande 1985: 43, I-III. Helsinki. 109-118. Ent. Meddr 55. 213 -1987 113 Why do collemboles and mites react to changes in soil acidity? SIGMUND HÅGVAR Hågvar, S.: Why do collemboles and mites react to changes in soil acidity? Ent. Meddr 55: 115-119. Copenhagen, Denmark, 1987.1SSN 0013-8851. Artificial changes in the soil acidity (pH) by simulated acid rain, or by liming, affec ted the population size of many soil-living collemboles and mites. The results were supported by a labaratory experiment where the species were allowed to colonize sterile soil samples which had been adjusted to ditTerent pH levels. Certai n species can be considered to be »acidophilic«, others »calciophilic«. These trends were also reflec ted through the abundance in various natura! soils o f ditferen t pH. Several hypotheses to explain these observations are discussed. Certain observations indicate that compe tition may be important. The present hypothesis is that at ditTerent soil pH levels, ditTerent species are favoured in the competition process. S. Hågvar, Norwegian Forest Research Institute, Box 61, N-1432 Ås-NLH, Norway. Introduetion were allowed to colonize sterile soil samples which had been adjusted to ditTerent pH Acid rain is a growing problem both in levels (Hågvar & Abrahamsen 1980). An Europe and North Arnerica (Dovland et al. important control of these two approaches 1976, Anon. 1977, Likens et al. 1979), and was to study the occurrence of certain spe possible effects of acidification on soil orga cies in natura! soils of ditTerent pH. If the nisms have achieved increased attention. abundance of a species was generall y related During the last ten years, field and to soil pH, this should also be reflected un labaratory studies in Norway have revealed der natura! field conditions (Hågvar & Abra that soil acidity (pH) is an important factor hamsen 1984, Hågvar 1984b ). for several soil animals. The present paper will briefly refer the main condusions con Results cerning two very abundant groups: spring tails (Collembola) and mites (Acari). Then, a number of hypotheses will be discussed for When the treatments were strong enough to the ex pianation o f the results. change soil pH, the abundance was affected in a great number of species. About 50 taxa could be sorted in to fo ur categories: l. In Material and methods creased abundance by acidification and/or reduced abundance by liming (>>acidophilic« Several field experiments were performed species); 2. Reduced abundance by acidifica where experimental plots in coniferous tion and/or increased abundance by liming forest were either lirned or treated with arti (»calciophilic« species); 3. Reduced abun ficial acid rain (Hågvar & Amundsen 1981, dance recorded both by acidification and Hågvar & Kjøndal 1981, Hågvar 1984a). liming; 4. Various other reactions. A total The results were in accordance with a »colo survey of the reactions is found in Hågvar nization experiment« where soil animaJs (l984c) and Hågvar (in press). The study of En t. Meddr 55, 2/3 -1987 115 selected species in natura! soils confirmed field experiment showed a distribution inde their relationships between abundance and pendent o f the moss cover at each treatment soil pH. The main results were also suppor (Hågvar & Amundsen 1981 ). The hypothe ted by certain other Nordie studies (e.g., sis can be refuted. Bååth et al. 1980, Huhta et al. 1983). Certain sensitive species should be men Hypothesis 2 tioned. The most sensitive ))acidophilic« species were three oribatid mi tes: Tectoce The fauna! changes in the liming and acidifi pheus velatus, N othrus silvestris and Bra cation experiments were not due to the soil chychochthonius zelawaiensis, one astigma pH changes as such, but more directly to the tid mi te: Schwiebea cf nova, and three col lime or sulphuric acid applied. lemboles: Tullbergia (Mesaphorura) yosii, Anurida pygmaea and Willemia anophthal Comments: Similar relations between abun ma. A characteristic ))Calciophilic« species dance and soil pH have been observed for was the collembolan Isotoma notabilis. several species in natura! soils of ditTerent acidity (Hågvar & Abrahamsen 1984, Håg• var !984b). In these soils, variations in soil Hypotheses pH were not brought about by extreme con centrations of the chernicais used in the ex The most interesting part of this study is to periments. The hypothesis is refuted. try to explain the reactions. A number of hypotheses can be put forward which are Hypothesis 3 worth discussing. Efforts have been made to refute them. The combination of field- and Observed relations in natura! soils between labaratory studies, and natura! versus mani pH and abundance of certain microarthro pulated soil, makes it possible to refute at pods are due to variations in factors correla least some of the hypotheses. Since micro ted to soil pH, such as N-content, loss on arthropods have a water-repellent body sur ignition, humus type, or soil profile. face, direct physiological effects are not con sidered here. The foliowing set of hypothe Comments: Similar fauna! reactions to so il ses was discussed in the introduetion to a pH variations were observed in the liming doetoral thesis (Hågvar 1984c), but has not and acidification experiments where the fac earlier been presented in a journal. tors mentianed above were insignificantly affected by the treatments. The hypothesis is Hypothesis l refuted. (Certail soil chemical parameters such as Ca and base satmation are, however, The changes in the microarthropod fauna in always linked to the pH level ofthe soil). the field experiments were indirectly due to the marked reduction of the ground vegeta Hypothesis 4 tion (mainly the mosses) by the strongest treatments with sulphuric acid. The increased abundance of certain micro arthropods in acidified samples is due to re Comments: Similar c hanges in the micro duced predation pressure. arthropod fauna were observed in experi ments where the treated samples lacked ve Comments: Microarthropods represent a getation during the whole experiment (Håg• suitable prey for several predators, especial var & Abrahamsen 1980, Hågvar & Kjøndal ly for the larger predatory Gamasina mites 1981). A special analysis of the abundance (Mesostigmata). Increased abundance of of the mite Parazercon sarekensis in one Collembola in DDT -treated so il has been 116 Ent. Meddr 55,2/3-1987 related to reduced numbers of Gamasina - Unpublished studieson the gut contents of (e.g., Sheals 1956, Edwards et al. 1967). The Mesaphorura yosii, Isotoma notabi/is abundance ofthese Gamasina was, however, and Nothrus silvestris from the colonisa largely unaffected by acidification. Further tion experiment (Hågvar & Abrahamsen more, the increase of potential prey species I 980) did not reveal drastic effects of the often occurred below 3 cm depth, while the treatments. Besides measuring to what relevant predators live mainly in the upper 3 degree each gut was filled, and the per cm layer. The possibility exists, however, centage of empty guts, the gut contents that other predators are important, for in were divided quantitatively into the fol stance certain egg predators. Iowing fractions: fungal spores, dark hy phae, light hyphae, brown particles (un Hypothesis 5 identified), amorphous material, and mi neral particles. The population changes were due to ditfe rent food conditions at the various pH Ie Hypothesis 6 vels, especially the availability of fungal hyphae. The fecundity (egg production) of certain species is directly related to soil pH (for in Comments: Fungal hyphae are fo und in the stance via food quality). gut contents of many species and are gene rally considered to be an important food Comments: Preliminary counts of ripe and item for microarthropods. Relations be developing eggs within Tectocepheus velatus tween microarthropods and the fungal flora from ditTerent treatments in the colonisation are, however, difficult to study. The foliow experiment and a field experiment are diffi ing considerations disimply a simple con cult to interpret, but do not clearly support nection between changes in the fungal flora the hypothesis. and the microarthropod fauna: - No significant changes in the fungal bio Hypothesis 7 mass occurred in one of the field experi ments where characteristic fauna! chan The population growth rate of certain spe ges were observed (Bååth et al. I 979). cies is correlated with the soil acidity. Qualitative changes in the fungal flora and hyphae produetion per unit time Comments: In several experiments with aci were, however, not studied. dification and Iiming it was found that mi - The species which increase their abun croarthropod species, which were especially dance in acidified soil or litter show lar common at a certain treatment, also had a ge variations in ecology and morphology high percentage of juveniles in the relevant (size, depth distribution, mouthparts, and samples. These observations led to the hy gut contents). It is difficult to understand pothesis that there is a correlation between how certain changes in the fungal flora soil pH and reproductive success in several can affect these ditTerent species in the microarthropods. Also certain experiments same way. Furthermore, various fungus and observations from the literature support feeding species reacted differently to aci this hypothesis. However, the observed high dification (for example the common populations with a large fraction o f juveniles species Isotamiella minor was either can also be brought about by factors other unaffected or negatively affected by acidi than increased reproduction, for instance fication, while another fungal-feeder, Iowered mortality rates o f eggs o r juveniles. Mesaphorura yosii, often increased its An unpublished study was carried out to abundance in acidified soil). test Hypothesis 7. In three species, which in Ent. Meddr 55,2/3-1987 l I 7 several experiments had shown increased considerable differences in ecology (inclu abundance in acidified soil and reduced ding feeding habits), these species do in faet abundance in lirned soil, the population have one important feature in common: growth at ditTerent pH levels was studied. they all belong to the most dominant micro The species were Mesaphorura yosii (Col artbropod species in the raw humus soils lembola), Schwiebea cf nova (Astigmata), used in the experiments. The natura! pH of and Nothrus silvestris (Oribatei). When kept these soils was about 4.0, so the pH must be in pure culture at ditTerent pH levels, the characterized as rather low even before the population growth of each species could be artificial acidification started. lt is reason related to the soil pH without being influen able to assume that the factors initiating the ced by predators or interspecific competi increased abundance of these species during tion. All cultures started with twenty ani artificial acidification are the same factors mals, and extractions were made after 3, 6, which have induced their generally high and 12 months. This study showed that the dominance in naturally acid soils. By increa three species did not repeat their characteri sing soil acidity the relevant species may stic reactions to soil pH when they were alo thus be increasingly favoured in the compe ne. In several samplings the trend was the tition process. If competition is strong, the opposite, i.e., the !argest populations de highest abundance under field conditions veloped in lirned samples. On this basis, the may be achieved under quite another pH hypothesis can be refuted. value than that proved to be the optimal pH These considerations lead naturally to the in pure culture. next hypothesis. Hypothesis 8 Competition between species is a major po pulation-regulating factor, and at ditTerent soil pH levels, ditTerent species are favoured References in the competition process. Anon., 1977: The OECD Programme on Long Comments: The culture experiments with Range Transport of Air Pollutants. Measure single species referred to above indicate that mentsand Findings. - OECD, Paris. the ))Characteristic« reactions to soil pH Bååth, E., Lundgren, B. & Soderstrom, B., 1979: Effects of artificial acid rain on microbial acti changes occur only in the presence of other vity and biomass. - Bull. Environ. Contam. fauna! elements. Competition studies may Toxicol. 23: 737-740. therefore lead to fruitful information. Even - Berg, B., Lohm, U., Lundgren, B., Lundkvist, in the ))CO!onizing experiment« where ani H., Rosswall, T., Soderstrom, B. & Wiren, A., 1980: Effects of experimental acidification and mals were allowed to colonize soil samples liming on soil organisms and deearnposition in o f ditferen t pH values, the establishment and a Scots pine forest.- Pedobiologia 20: 85-100. development o f the fauna in the samples oc Dov1and, H., Joranger, E. & Semb, A., 1976: De curred under continuous competition. position of air pollutants in Norway. In: While competition may be a key word in Brække, F.H. (ed.): lmpact of Acid Precipita tion on Forest and Freshwater Ecosystems in explaining the observed results, the number Norway. - SNSF-Project, FR 6/76: 14-35. of possible mechanisms is high. Several ex Edwards, C.A., Dennis, E.B. & Empson, D.W., perimental approaches are probably needed. 1967: Pesticides and the soil fauna: effects of At the present state of knowledge, some aldrin and DDT in an arable field. - Ann. appl. bio!. 60: 11-22. general considerations can be made. While it Hågvar, S., 1984a: Effects of liming and artificial was stressed under Hypothesis 5 that the acid rain on Collembola and Protura in coni species increasing in acidified soil showed ferous forest.- Pedobiologia 27: 341-354. 118 Ent. Meddr 55, 2/3 -1987 - 1984b: Six common mi te species (Acari) in - (in press): Effects o f artificial acid precipitation Norwegian coniferous forest soils: Relations to and liming on forest microarthropods. - Pro vegetation types and soil characteristics. - Pe ceedings o f the VIth International Colloquium dobiologia 27: 355-364. on Apterygota. Moscow, 21-23 August, 1985. - 1984c: Ecological Studies ofMicroarthropods in Huhta, V., Hyvonen, R., Koskenniemi, A. & Forest Soils, with Emphasis on Relations to Vilkamaa, P., 1983: Role of pH in the effect Soil Acidity. - Introduetion to doetoral disser o f fertilization on Nematoda, Oligochaeta and tation, University of Oslo. 35 pp. ISBN microarthropods. - In: Lebrun, P., Andre, 82-7169-321-2. H.M., De Medts, A., Gregoire-Wibo, C. & - & Abrahamsen, G., 1980: Colonisation by En Wauthy, G. (eds): New Trends in Soil Bio chytraeidae, Collembola and Acari in sterile logy. - Proceedings o f the VIIIth International soil samples with adjusted pH levels. - Oikos Colloquium on Soil Zoology. Louvain-la 34: 245-258. Neuve (Belgium), 30 August - 2 September, - & Amundsen, T., 1981: Effects of liming and 1982: 61-73. artificial acid rain on the mite (Acari) fauna in Likens, G.E., Wright, R.F., Galloway, J.N. & coniferous forest. -O i kos 37: 7-20. Butler, T.J., 1979: Acid rain.- Sci. Arn. 241: - & Kjondal, B. R., 1981 : Effects o f artificial acid 39-47. rain on the microarthropod fauna in decompo Sheals, J.G., 1956: Soil population studies, I. The sing birch leaves. - Pedobiologia 22: 409-422. effects o f cultivation and treatment with insec - & Abrahamsen, G., 1984: Collembola in Nor ticides. - Bull. en t. res. 4 7: 803-822. wegian coniferous forest soils, III. Relations to soil chemistry.- Pedobiologia 27: 331-339. Ent. Meddr 55,2/3-1987 119 Svenska skagsinsekter efter forandringen från naturskog till kulturskog BENGT ERNSTROM Ehnstri:im, B.: Changed forest practice and the Swedish insect fauna. Ent. Meddr 55: 121-124. Copenhagen, Denmark, 1987.ISSN 0013-8851. C1earcuttings, fo rest draining, and large stands o f conifers o f the same age have decrea sed the populations of many insect species. Among the species which are dependant on old dead bark and wood, some apparently have disappeared from Sweden. Forest fires, which earlier played a dominant part in the fauna! diversity in many stands in the northern part of the country, are now of very low frequency. Wind damage, storage of debarked timber, and large areas of clearcutting are factors which have favoured many insect species during the last decades. Bengt Ehnstri:im, Swedish University of Agricultural Sciences, Department of Plant and Forest Protection, Division of Forest Entomology, P.O. Box 7044, S-750 07 U ppsala, Sweden. Historiska aspekter Skogsbriindema var i aldre tid en garanti fOr uppkomsten av storre lovskogsbestånd med De areella niiringema har under lång tid på• asp- och bjork norr om »limes norrlandi verkat den mera ursprungliga faunan. For de cus«. I samband med skogsbriindema utsat agrara ekosystemen har denne påverkan fOr tes naturligtvis iiven skogsinsektema fOr dra modiigen varit mera långvarig an får de stiskt fOrandrade livsbetingelser. Ett stort skogliga. Redan under senroedeltiden vet vi utbud av dod ved, siillsynta triidsvampar och att grovdriften påverkade vissa skagsområ• ett starkt fOrandrat mikroklirnat gjorde att den kraftigt. Ren skogsskovling finns belagd många insekter fick sina optimala (och i vis från vissa områden i Mellansverige från den sa fall enda) livsbetingelser tillgodosedda i na tid. I de sydviistra delama av landet var dessa briinda skogar. Dock var sallan skogs iiven stora arealer niistan helt skoglosa fOr briindema heltilekande i bestånden. Brand ett par hundra år sedan. Betet praglade hårt refugier hildades ofta på friska till fuktiga detta landskap. Fortfarande fanns dock stora skogstyper, och delar av den ursprungliga delar av friimst de mellersta och norra delar insektsfaunan kunde overleva och åter in na av Sverige, som genom viigloshet, topo vandra till de gamla brandfålten, då de upp grafi och iigarfordelning var relativt opåver• viixande hestånden slot sig igen. Skogsdik kade in i borjan av 1900-talet. Den alltmera ningen fick stor omfattning redan i borjan av effektiva skogsbrandbevakningen gjorde 1900-talet. Omfattningen av denna har vari iiven att skogsbriindemas betydeise som om erat. Tydliga toppar i dikningsintensiteten skapande faktor får friimst de talldomine finns dels i mitten av 1910- och 1930-talet rade hestånden i den norra och mellersta (Holmen 1982). Från de stora myr- och delen av landet avtog kraftigt under slutet av kiirrarealema i Sverige har det varit svårt att 1800-talet. Skogsbriindemas roll får ålders• peka på akuta och drastiska hot for den och triidslagsfordelningen i de boreala skogs insektsfauna, som ar bunden till dessa skogs ekosystemen har till stor del underskattals typer. For sumpskogamas fauna har dock fram till våra dagar (Zackrisson 1986). dessa dikninger haft en starkt negativ effekt Ent. Meddr SS, 2/3 -1987 121 over en stor del av landet. De mest drastiska !igen aven denna grupp av djur. I vissa om effekterna for de skogslevande insekternas råden, dar de barkborreangripna granarna ej status har framst intraffat under de senaste tillvaratagits, har intressanta successioner decennierna. Skogsbilvagnatets tillvaxt från startat i de numera ofta vindfållda traden. 19 50-tal et go r att i nuvaran de lage mycket Bl. a. har Pytho abieticola J. Sahlb. kraftigt små områden, rent transporttekniskt, ar oåt• gynnats under ett antal år av detta på en komliga får skogsbruket utanfor de tjalinara lokal i Dalarna (Ehnstrom, opubl.). Till de skogarna. Den schablonmassighet, som negativa faktorerna av granbarkborreharj praglade många skogsskotselåtgarder under ningar hor att aldre granhestånd nastan for sen tid, har aven haft starkt negativ effekt får svunnit i delar av Varmland och Dalarna. många insektsarter. Arealstorleken på hyg Den okade slutavverkningsarea1en har gen, tradslagsval och markbehandling ar sa utan tvekan gynnat en individrik population ker som aktualiserats igen, och dar ambitio av Hylobius abietis (L.) och Hylastes brun nen nu går mot ett mera ståndortsanpassat neus Er. och H. cunicularius Er. i de sven skogsbruk. En okad tolerans mot lovskogs ska skogarna. Å ven andra arter utanfor inblanding i barrskogen, en okad satsning skogsskadegorarna kan med stor sannolikhet mot ren lovskogsodling ar aven signaler som aven raknas in i denna skara. Apamea verkar positivt ur naturskyddssynpunkt. rubrirena Tr., A. maillardi Hb.-G. och Xes tia collina B. hor med stor sannolikhet till den grupp som gynnas av kalhyggesbruket. Positiva effekter på insekter genom I samband med byggnad av skogsbilvagar, moderot skogsbruk anlaggande av grustag i skogen samt mark beredning i samband med sjalvfåryngring Genom att Virkestransporterna under 19 50- och plantering av hyggena blottas stora area och 60-talet alltmera andrades från vatten ler mineraljord i skogen; många insekts till landburen transport, kom stora mangder arter, som lever i dessa miljoer, har med stor av obarkat virke att lagras ute i skogen sannolikhet gynnats och brett ut sig under under hela sommaren. Ej enbart for Jps sen tid. Bland carabiderna kan Rembidion typographus (L.), Pityogenes chalcographus deletum Aud.-Serv. och B. grapii Gy!!. tjana (L.) och Tomicus-arterna, utan aven for som exempel på sådana arter. Många bin många andra barklevande insekter, byggdes och rovsteklar bor a ven ha gynnats av detta. kraftiga populationer upp under 1960- och De speciella ståndorterna, som kaihyggen borjan av 1970-talet. En skarpt lagstiftning åstadkom, kan majligen delvis liknas med har nu kraftigt begransat denna lagring. I kraftiga skogsbrander i garnmal tid. Troligen spåren av virkeslagring och stormskador fanns dock klimatiska skillnader. De kraf fåljde de mycket omfattande ståndskogsan• tiga angreppen av Microdiprion pallipes greppen af Jps typographus under Fa!!., som borjade inrapporteras under 1970-talet, som hade både positiva och 19 50-talet, har nastan helt varit lokaliserade negativa effekter får många andra skogs til! taUplantor på storre kaihyggen i hojdla insekter. Till de positiva horde den kraftiga gen, och har med stor sakerhet sitt ursprung uppgång av många barklevande insektsarter, i de speciella klimatiska forhållanden som spm dels direkt var associerade till barkbor råder på dessa. ren som Corticeus suturafis (Payk.), Scolo Flera andra tallstekelarter som Diprion poscelis pulchella (Zett.) och S. obscurella pini L. och Neodiprion sertifer Geoffr. tycks (Zett.). I samband med granbarkborreharj aven ha gynnats av glesa jamnåriga ungtall ningarna fangades de for vetenskapen nya bestånd. kortvingarna Placusa cribrata Johnson & Introduktionen av exotiska barrtrad i det Lundberg och P. suecica Johnson & Lund svenska skogslandskapet har diskuterats. berg i fonsterfållor. Båda dessa tillhor saker- Pinus contorta Dougl. har redan planterats 122 Ent. Meddr 55,213-1987 Fig. l. Skogsbranden spelade i aldre tider en stor roll får dynamiken i de boreala skogsekosystemen. Lappland, Reivo. Foto: Rune Axelsson. Fig. l. Forestjires played in alder times a dominant role in the dynamic·s o{the borealfarest ecosystems. Lapland. Reivo. Photo: Rune Axelsson. på 300.000 ha skogsmark, till overvagande arealer. Den skarpta skogsskyddslagstiftnin del i Norrland. Vilka gynnsamma eller nega gen har aven medfOrt att skogsagarna sallan tiva konsekvenser detta medfor for den ur spar vindfållda trad, trots att 20 § i Skogs sprungliga insektsfaunan i Sverige ar det vårdslagen maximalt tillåter 4 m3sk vind annu fortidigt att utvardera. fållda och branda trad per hektar. Många insektsarter, som ar beroende av dod bark och ved, har redan svårt att over Negativa effekter på insekterna leva i kulturskogen. Framtiden ter sig annu osakrare. Ej mindre an 133 arter av skalbag Modernt skogsbruk medfår generelit att gar har darfor medtagits inom hotkategori mangden dod ved i olika nedbrytningsstadier 0-3 i den nyligen publicerade faunavårdsbo• kraftigt minskar over stora arealer. Framst ken får skogsbruket (Ehnstrom & W al den galler detta ved av grovre dimensioner. Ef 1986). Hotkategori 4 (hansynskravande) har terfrågan på vedråvara från industrin och darfor ej kunnat beaktas i denna bok, genom aven for energiproduktion okar fårmodiigen det stora artantal som skulle falla inom den och kan ytterligare forvarra situationen. na grupp. Av vedskalbaggarna måste 17 ar Lokalt tillvaratas aven stubbarna efter ter betraktas som fårsvunna ur landet. De avverkningarna. Bland skalbaggarna ar ej flesta av dessa arter tillhorde ej >mrskogs mindre an 880 arter beroende av doende djuren« i strang bemarkelse, utan forekom eller doda trad. For många av dessa ar det framst i det gamla kulturlandskapet, dar de svårt att garantera en overlevnad over stora formodiigen hade sina optimala utvecklings- En t. Meddr 55, 2/3 -1987 123 platser i hagmarksliknande bestånd av grova For den insektsfauna, som lever i urskogs adellovtrad, framst ek och bok. artade bokbestånd i Sydsverige, har inget Många insektsarter ar mer eller mindre slutgiltigt skydd for de flesta Iokalerna kom beroende av brand skog (Heliovaara & Vai mit til! stånd. For många hotade arter, som sanen 1983, Lundberg 1984 ). For många av lever i håltrad av ek, lind och alm, var garn dessa arter finns la mojligheter til! overlev la naturbetesmarker med glesa tradbestånd nad. Hyggesbranningama under 19 50- och den lampligaste biotopen. Denna naturtyp 60-talet gav battre overlevnadsmojligheter var aven en forutsattning for uppkomsten av for flera av dessa insekter. Brandberoende sparrgreniga grova lovtrad. Igenvaxningen djur som Agonum bogemanni (Gy!!.) ffir av dessa marker forandrar ej endast den arts med stor sannolikhet betraktas som forsvun rika artvegetationen och de klimatiska for nen ur landet. Melanophila acuminata hållandena. Många trad, specielit ek, ar (Deg.) borjar i allt storre utstrackning saknas konkurrenssvaga och overlever ofta endast på brandfålt inom områden dar den forut under kort tid, då hagmarkema vaxer igen. fanns. Den nya adellovskogslagen garanterar vis Gamla senvuxna lavgranbestånd ar en serligen att arealema med adellovskog ej skogstyp som snabbt ar på forsvinnande. De drastiskt minskar i Sverige. Vad lagen ej for storsta arealema finns numera kvar i de s.k. hindrar ar att många naturskogsbestånd fjallnara skogama. For fjarilar som X es ti a omandras til! rationellt skotta adellovskogs sincera Herr.-Schaff. och X. rhaetica Staud. bestånd av inget storre varde for hotade måste detta ha inneburit en stark reduktion insektsarter. av livsrummet under sen tid (Imby & Palmqvist 1978). Aven Poliobrya umovii Ev. torde vara hotad i framtiden i Litteratur denna skogstyp i Mellansverige. Många bark- -och vedlevande insekter påtraffas na Ehnstri:im, B. & Walden, H., 1986: Faunavård i stan uteslutande på dessa grovbarkiga gra skogsbruket - Den lagre faunan. Skogsstyrel sen, Ji:inki:iping. 351 pp. nar. For arter som Callidium coriaceum Helii:ivaara, K., & Vaisanen, R., 1983: Environ Payk. och Bius thoracicus (F.) har en kraftig mental changes and the flat bugs (Heteroptera, tillbakagång kunnat noteras under sen tid. Aradidae and Aneuridae). Distribution and Skogsdikningens effekter på den lagre fau abundance in Eastem Fennoscandia. - Ann. En t. Fenn. 49: 103-109. nan ar svår att dokumentera. Opåverkade Holmen, H., 1982: De organogena jordama som myr- och karrmarker finns fortfarande i odlingsjordar. I. Utnyttjande av myrmarker. - specielit de norra delarna av landet i sådan Skogs- och Lantbr.-akad. Tidskr. 121. omfattning att någon speciel! insektsart har Imby, L. & Palmqvist, G., 1978: De svenska Ano varit svår att påtala som starkt hotad. For de mogyna-artemas utseende, biologi och uthred ning (Lep. Noctuidae). - En t. Tidskr. 99: mer slutna, grandaminerade Sumpskogarna 97-107. torde situationen vara mer akut. Agonum Lundberg, S., 1984: Den b ran da skogens skal mannerheimi Dej. och Pytho kolwensis baggsfauna i Sverige. - En t. Tidskr. 105: Sahlb. hor til! de mest hotade insektsartema 129-141. i denna miljo. Zackrisson, 0., 1986: Behovet av naturvårdshan• syn i våra boreala barrskogar. - Skogsfakt. Många av adellovskagens insektsarter ar konferens 9: 85-95. Konsulentavd. Sv. Lan tb r. starkt hotade på flera lokaler i Sydsverige. Univ. Uppsala. !24 En t. Meddr 55. 2/3 -1987 Fodindringar i insektsfaunan i Finlands skogar MATTINUORTEVA Nuorteva, M.: Changes in the insect fauna of Finnish forests. Ent. Meddr 55: 125-128. Copenhagen, Denmark, 1987.ISSN 0013-8851. Finnish forests have undergone efficient treatment during the last few decades, which affects the quantity and quality of the insect populations. At the same time many insects have a periodical variation in abundance which is not dependent on the condition of the forest. Thus, noticing the changes often requires Iong-term obser vations. Our forests have now more trees than before, and the grazing grounds with sparsely stocked stands have disappeared. The very old trees, the decaying fallen trees, andtheaspen are gradually disappearing. The reduced amount offorest affected by forest fires and the increased forest drainage affect the ecosystem and insect fauna. Moreover, the number of planted areas and fertilized areas has so far been quite small. What has affected the abundance of insects most is the increase in amount of stored timher with bark found in forests in the spring. Matti Nuorteva, Helsingfors Universitet, Institutionen for Lantbruks- och Forst zoologi, SF-00711 Helsinki, Finland. Man uppfattar ofta skogen som en symbol återkommer i massfårekomster, men liknan får det oforanderliga. A v den orsaken b lir de variationer sker också hos insekter som mången naturvan skrackblandat oroad infår lever mera obemarkt. Ett halvt sekel kan till de omfattande åtgarder som nufårtiden vid och med vara får kort tid då man drar slut tas i våra skogar, och som dessutom utfors satser angående fårandringar i insekternas med stora maskiner snabbt och våldsamt. talrikbet Manniskans åtgarder i skogen in Oss entomologer intresserar naturligtvis in verkar inte namnvart på de ovannamnda sekternas ode. forandringarna, ty det finns alltid tillrackligt Då man talar om forandringar i forekom med naring for barr- eller bladatande skogs sten av insekter, borde man alltid hålla i insekter. Sådana variationer i talrikbet beror minnet, att det vanligtvis hos många arter på andra faktorer. fOrekommer en kraftig variation i talrikhe Finlands skogar bildar inte stora och ten. Till och med en vanlig art kan emel jamnt beskogade områden, utan de består av lanåt nastan helt fårsvinna får att om en tid små beståndsfigurer. Detta beror framfårallt igen uppenbara sig i normal mangd på plat på variationer i markbeskaffenbeten och to sen. Sådana fårandringar kan ske på några få pografin. Dessutom splittras skogsområdena år eller på ett årtionde, ja, man kanner av otaliga karr och sjoar. Då skogarna des t.o.m. annu !angre variationsintervaller. sutom skots av over 300000 agare, kan det Som ett exempel kan namnas den roda inte ske åtgarder som samtidigt skulle berora tallstekeln (Neodiprion sertifor Geoffr.), vars hela skogsarealen. Forst under de senaste massfOrekomster fOljer på varandra med ca. årtiondena har aven de mest avlagsna trak 20 års intervall. Den i de nordliga bjorkdun tema kommit inom ramarna får ekonomiskt garna levande fjallbjorkmataren (Epirrita skogsbruk. autumnata Bkh.) och den i sodra Skandina Man lamnar åtminstone inte !angre grova vien levande barrskogsnunnan (Lymantria trad i skogen att ruttna, utan fallna trad och monacha L.). ar tydliga representanter får rotdoda eller doende trad forsoker man tran insektsarter som med långa tidsintervaller sportera bort. Mekaniseringen av avverkning Ent. Meddr 55, 2/3 -1987 125 och transport har också lett till stora fdran milj. ha dringar i skogsbruket. 20 Det modema skogsbruket beskylls ofta fOr alltfdr kraftiga och arnfattande åtgarder, som 18 man befarar skall skada hela skogsnaturen. Det finns darfdr orsak att narmare granska dessa åtgarders verkliga andel med tanke på 16 hela Finlands skogar (Uusitalo 1985) och in sektemas levnadsmojligheter dar. t'il Skogsodling, som vanligtvis fOregås av Q) kalavverkning, har okat ratt kraftigt. Den 1.... 12 t'il naturenligare sådden ar till sin omfattning i stort sett lika ofta fOrekommande nu som på (J) 1 D 19 50-talet. Skogsodlingsarealemas okning c beror på den Iivligare planteringsverksamhe Q) ~ 1.... 8 ten. Med tanke på plantheståndens resistens t'il ar det mest bekymmersamma i situationen E (J) det, att storsta delen av de planterade be Q') 6 stånden ar tall, vars rotsystem latt blir defor o ~ merat i samband med planteringen. Trots (J) 4 den flitiga skogsplanteringen ar från och med år 1950 endast Il% av vårt skogsareal harmed behandlad (Fig. l). 2 1983 Å ven skogsgOdslingen har vackt reaktio (0.45%) ner. Denna åtgard påverkar ju snabbt hela vaxtligheten och darigenom aven insektema. S kogspla nteringsarea l erna Tyvarr finns det endast ett fåtal undersok åren 1950-83 ( 11 %) ningar, som behandlar godslingens inverkan S kogsgodsl i ngsareale rna på insektema. A v Finlands skogsareal ar åren 1950-83 (13%) 13% gOdslad. Man har dock fOr avsikt att i framtiden kraftigt oka skogsgodslingen. Fig. l. Skogsplanterirtgs- och skogsgodslings arealema i Finland åren 1950-1983. I Finland har man dikat karr mycket effektivt, och ungefår halften av karrarealen Fig. l. Forest area planted (11% from the total forest area) andfortilized area (13%) in Finland in har dikats ut. Dikningen har naturligtvis rik 1950-1983. tat sig mot de basta karrtypema, och st6rsta delen av dikningen har utfdrts i den sOdra halften av Finland. Dikningens årstakt har gran- och framfdrallt lovtradsdominerade nu alldeles tydligt avtagit (Fig. 2). Dikning skogar minskar. Specielit minskningen av som gor ursprungligen ratt glest bevuxna gamla och fdrtvinade lovtrad har gjort, att karr till skogsmark ar en så stor fOrandring, många på dem levande insekter blivit sall att den aven måste återspeglas i insektsfau synta. BL a. storre delen av de på aspen nan. Detta amne skulle erbjuda många in levande skalbaggsartema har man varit tressanta forskningsobjekt fOr entomolo tvungen att stryka från artkannedomskraven gema. Några lepidopterologiska undersok fOr forstmastarexamen på grund av deras ningar har man dock gjort (se litteratur i sallsynthet. Heliovaara & Viiisanen 1984). Fastan man kraftigt avverkat våra skogar, Effektiv skogsskotsel fOrandrar aven trad och fastan de beståndsmassigt har fOryng arternas inbordes fOrhållande. Talidamine rats, så har den totala kubikmangden inte rade skogar håller på att oka i antal, medan minskat Den håller sakta men sakert på att 126 Ent. Meddr 55, 2/3-1987 10 000 ha 30 20 lO -50 -55 -60 -65 -70 -75 -80 -83 Fig. 2. Genom skogsdikning torrlagd areal åren 1950-1983 (5,5 milj. ha= 56, 7%). Fig. 2. Drainage area offorests drained in 1950-1983 (5.5 mil/. ha= 56. 7%). oka, och nufortiden finns det mera tra i våra nas stubbar har fOrbattrat den vanliga snyt skogar, an man någonsin har matt i sam baggens (Hylobius abietus L.) och timmer band med riksskogstaxering. mannens (Acanthocinus aedilis L.) forok I samband med att man slutat med betes ningsmojligheter. Det ar intressant att fOlja gång fOr boskap i skogar har gamla glesa med huruvida markberedningen med plog hagmarker och också svedjeland fOrandrats kommer att få fart på de nastan helt fOrsvun till tata skogar. De modema kalhyggesy na ollonborrarnas frirokning (bl. a. Melo toma kan inte ersatta forsvunna biotoper, lontha hippocastani F.). utan då boskapen saknas, vaxer kalytorna Då timroertransporten i allt hogre grad snabbt med tatt gras och sly. Undersoknin skots med långtradare, och barkningen av gar angående fOrandringar i insektfaunan, traden sker fOrst på fabriken, har detta allde efter att man upphort med betesgång i sko les oerhort okat antalet barkborrar, som le gen, saknas hos oss nastan helt och hållet. ver under barrtradens bark. Detta beror på, Storre ekologiska forandringar i skogsna att det just på våren, då barkborrarna svar turen har fOrorsakats av att skogsbranderna mar, finns som mest virke fårdigt fOr tran har minskat och svedjebruket upphort. Det sport langs vagama. En ny barkborreart som skulle !Ona sig att gora undersokningar ro lever under barken på fårskt barrvirke, lps rande hur detta har inverkat på insekterna, amitinus Eichh., har under de senaste årti• ifall det inte redan ar for sent. Man har ondena brett ut sig allmant over hela sodra inom skogshushållningen forsokt ersatta Finland (Koponen 1975, 1980). skogsbrandemas inverkan med bl. a. mark r gallrade skogar saknas barkborrar, som beredning med plog, men det har starkt for lever i fOrtvinade undervaxttrad och behover damts av naturskyddsmanniskorna. skugga. Nu har det andå visat sig, att unga Till sist kunde man namna en del exem skogar igen håller på att bli fOr tata, efter pel på uppenbara forandringar i skogsinsek som man inte tillrackligt hinner utfora de ternas talrikhet. Det modema sattet att dra behovliga gallringsavverkningarna. upp ett tallbestånd från borjan glest (ca. I skogsskotseln kan man redan till en del 2000 st/ha) har alldeles uppenbart okat fore ta i beaktande villebrådets krav på livsmiljo, komsten av tallbarkstinkflyet (Aradus cin då man fOrstår betydelsen av jaktvården och namomeus Panz.). Åven kalhyggesområde- dessutom kanner ratt så bra til! djurens lev- Ent. Meddr 55,213-1987 127 nadsvanor. Men vikten av att bevara insek Litteratur ternas livsrum ar redan svårare. Dessutarn vet vi alldeles for litet om detta område, får Heliovaara, K. & Vaisanen, R., 1984: Effects o f att vi skulle kunna ge valmotiverade skags modem forestry on northwestern European behandlingsdirektiv och onskemål. Endast forest invertebrates: a synthesis. - Acta Fo rest. Fenn. 189: 1-32. skogsskadegorarna kanner man så val til!, Koponen, M., 1975: Distribution of Jps amitinus att man angående dem kan ge sådana direk Eichh. (Coleoptera, Scolytidae) in Finland in tiv som aven ar ekonomiskt genomforbara. 1950-1973.- Ann. Ent. Fenn. 41: 65-69. Och avsikten med dessa direktiv ar ju att - 1980: Distribution of Jps amitinus (Eichhofl) (Coleoptera, Scolytidae) in Finland in minska mangden av skadeinsekter. 1974-1979.- Notulae Ent. 60: 223-225. Uusitalo, M., (ed.), 1985: Metsatilastollinen Vuo sikirja 1984. Yearbook of Forest Statistics 1984.- Folia Forestalia 620: l-232. 128 Ent. Meddr 55, 213-1987 Nogle tendenser i ændringen af den indendørs insektfauna siden 1950 Kristian Arevad Arevad, K.: Some trends in the change ofthe indoor insect fauna since 1950. Ent. Meddr 55: 129-136. Copenhagen, Denmark, 1987. ISSN 0013-8851. Examples of changes in the status of storage and dornestic insects in Denmark are presented on the basis of inquiries to the Danish Pest Infestation Laboratory. The development for some ofthe species during the period 1952-1985 is shown in Figs l and 2. For each year the number of inquiries is given here as a percentage of the total number ofinquiries about arthropods. Explanations of the changes observed are proposed. Undoubtedly, incresing indoor temperatures have benefited several species, such as Tribolium destructor, Oryzae philus surinamensis, Supella longipalpa, Monomorium pharaonis, and Dermestes haemorrhoidalis. Biatelia germanica, the main component of the Blattaria, had a peak after occurrence o f resistance to dieldrin. Tineo/a bisseiiiel/a decreased strongly, obviously because of greater use of man-made fibres and moth-proofed textiles, whereas the more resistant and omnivorous textile pests, as Hofmannophila pseudo spretella, Anthrenus verbasci, and Attagenus woodroffii, made progress. Cimex lectularius has returned from near extinction, the population now being maintained by traffic from southern Europe. Ctenocephalides fe/is has made the most remarkable progress, encouraged by the increasing number of pets. Acheta domestica flourished during the years when refuse dumps became numerous, but were still poorly organized. A few native insects, such as Camponatus herculeanus and Lasius niger, have increasingly settled in houses, but on the whole, specialists of foreign origin have succeeded most, and despite our countermeasures, the number of insect species inhabiting the man-created environments has hardly diminished. Kristian Arevad, Statens Skadedyrlaboratorium, Skovbrynet 14, DK-2800 Lyngby, Danmark. Indledning over de økologiske processer, der foregår i biosfæren i øvrigt, rummer det som bekendt Det er blandt entomologer det generelle ind en fauna, som vi ikke helt har styr på: den tryk, at der i de senere år er sket betydelige synanthrope fauna. ændringer i insektfaunaen, ikke mindst i vor Der skal i det følgende gives eksempler på del af verden, og at disse ændringer for en ændret status for nogle af insekterne i denne stor del skyldes menneskenes aktiviteter i fauna, og det skal forsøges at finde en det miljø, hvori insekterne skal leve. begrundelse herfor i de ændringer, som mil I denne sammenhæng må det være af in jøet eller måske insekterne selv er undergået. teresse at se på, hvad der er sket, hvor disse aktiviteter har været allerstærkest, nemlig i Materiale selve det menneskeskabte miljø, det som udgøres af vore boliger og virksomheder. Udgangspunktet er forholdene i Danmark, Thi selv om dette miljø kan siges at være således som vi har mødt dem ved det rådgiv• udformet for at sætte skabningens herre ud ningsarbejde, der udføres ved Statens Skade- Ent. Meddr 55, 2/3 -1987 129 dyrlaboratorium. Siden 1952 er antallet af Kravene til hygiejne steg, rengøring og forespørgsler om forskellige insektarter eller renovation blev forbedret, men i mange til grupper af arter hvert år blevet registreret på fælde sås også svigtende evne til at få disse en så ensartet måde, at visse sammenlignin krav ført ud i praksis. ger kan drages (Statens Skadedyrlabora Et enormt og hidtil ukendt udvalg af ke torium, 1955-1986). De her viste diagram miske bekæmpelsesmidler kom på marke mer (fig. l og 2) bygger på denne statistik. det, ledsaget af oplysning og vejledning om Det samlede antal forespørgsler om insekter bekæmpelse. Denne faktor modificeredes var ved periodens begyndelse omkring 2.000 efterhånden efter erfaringer med ulemper og er nu med en noget uregelmæssig vækst ved visse midler, og nogle af dem gik igen af nået op på omkring 10.000 om året. brug. Antallet af henvendelser om en art er Muligheden for at supplere faunaen med naturligvis ikke et direkte mål for bestands elementer udefra undergik også forandrin størrelse, men med visse forbehold og med ger. På den ene side blev vareudvekslingen kendskab til forespørgslernes karakter og til med selv de fjerneste regioner og rejseaktivi laboratoriets virksomhed i øvrigt er det dog teten forøget, men på den anden side mødte det bedste materiale, vi har til belysning af immigrerende arter stigende vanskeligheder i den indendørs faunas fluktuationer. form af kontrolforanstaltninger og bekæm• pelse, f.eks. ved gasning af skibsladninger. Til disse, de mere generelle, ændringer Ændringer i det menneskeskabte miljø kommer i den samme periode etablering af helt nye biotoper inden for det menneske En begrundelse for fremgang eller tilbage skabte miljø eller ændringer i særligt veleg gang for en art kan ofte findes i ændringer i nede biotopers udbredelse. Det er især nye miljøet. Hvilke ændringer har da - fra et metoder til produktion og opbevaring af fø insekts synspunkt - været de vigtigste i det devarer, der har medført sådanne biotop menneskeskabte miljø i løbet af den periode, ændringer. Eksempler er dybstrøelse i kyl der her er tale om ? lin~ehuse o~ ~y liekanaler i svinestalde. Det mest iøjnefaldende er, at der er blevet Foruden ændringer i miljøet kan også nye meget mere af det. Byggeaktiviteten har væ• egenskaber hos dyrene selv tænkes at med ret så stor som aldrig før, og enhederne, bå• virke til en ændret status som medlem af det de boliger, lagre, stalde og arbejdspladser, er indendørs samfund. Ændrede økologiske gennemgående blevet større. Nye materialer krav er en nærliggende forklaring på iøjne har på mange måder erstattet ældre. Insek faldende fremgang, men det er vanskeligt at terne møder i stigende grad beton, plastma dokumentere den slags. Erhvervelse af resi terialer, imprægneret træ og tekstiler af stens mod kemiske bekæmpelsesmidler er kunststoffer. Man bygger nu på andre må• derimod let at påvise eksakt, og det har i der, f.eks. med ny isolationsteknik. nogle tilfælde vist sig at være en faktor af Det indendørs klima er ændret. I den før betydning i denne forbindelse. ste del af perioden var forbruget af brændsel til opvarmning støt stigende, og overgangen Eksempler på arter med ændret status fra kakkelovn til centralvarme blev næsten fuldstændig. Dette gav foruden mere varme Lysolbillen, Tribolium destruetor U ytten også tør luft. Samtidig blev de fleste fødeva boogart, anses for en oprindeligt østafri rer gemt væk i køleskabe og fryserum. Sene kansk art. Den blev fundet i Danmark for re kom oliekrisen med noget nedsat tempe første gang i 1943, sikkert indslæbt fra Sve ratur til følge og en moderering af inden rige, hvor den da allerede var udbredt. Her i dørsklimaet i takt med en voksende forstå• landet var det først i 19 50erne og 60erne, at else for dets betydning for sundheden. den vandt stor udbredelse i almindelige, pri- 130 Ent. Meddr 55,213-1987 vate husholdninger (fig. 1). Lysolbillen lever mark i 1955 og er nu fast etableret her. Den især af tørre, vegetabilske fødeemner og er trives i varme og tørre omgivelser og breder en varmekrævende art, som formår at ud sig til alle opvarmede rum i beboelseshuse, nytte høje temperaturer til en hurtig opfor hvor konkurrenten Blattella germanica ple mering (Mathlein, 1943). Den er utvivlsomt jer at holde sig i køkkenregionerne. Efter et blevet begunstiget af de stigende indendørs karakteristisk valg af opholdssted har den temperaturer i de økonomiske opgangstider. også fået navnet TV -kakerlak. Med denne Senere synes arten at have stabiliseret sig på spredning i huset undgår Supella longipalpa et noget lavere niveau. Dette kunne måske lettere kemisk bekæmpelse, og det forhold, være en følge af nedsat varmeforbrug. at ægkapslerne klæbes fast, så de ikke går i Den savtakkede kornbille, Oryzaephilus støvsugeren, og kan sidde op til to måneder, surinamensis (L.), hører hjemme i samme før æggene klækkes, gør den også velegnet til niche. Også den er en varmekrævende, livet i stuerne. oprindelig tropisk art (Howe, 19 56). Den er Faraomyren, Monomorium pharaonis taget til i hyppighed i fødevarer, især korn (L.) er endnu et eksempel på en tropisk art, produkter, rundt om i hjemmene. Disse fø der har profiteret af vore høje indendørs devarer er i stigende grad blevet solgt i helt temperaturer. Hvis dens samfund skal trives, lukkede poser og pakninger, hvilket har lagt må der til stadighed være 26-30 T i de hindringer i vejen for mange hus- og lager reder, hvor yngelen passes (Buschinger & skadedyr, men den savtakkede kornbille er Petersen, 1971 ). Det er også en art, der her - med sin ganske ringe størrelse og flade utvivlsomt har haft fordel af de store enhe form - forholdvis begunstiget. der. Faraomyrer trives bedst, og modstår Den såkaldte tyske kakerlak, Blattella bedst bekæmpelse, i store boligkomplekser, germanica (L.), er så langt den almindeligste hospitaler og andre institutioner, hvor de indendørs kakerlak i Danmark. I fig. l viser spredes gennem fjernvarmekanaler. et af diagrammerne udviklingen for flere Husklanneren, Dermestes haemorrhoida kakerlakarter (Blattaria) under et, men det lis Klister, er som de førnævnte arter strengt er den tyske kakerlak, der tegner billedet. synanthrop, men den er i modsætning til Kakerlakker blev ved periodens begyndelse disse afhængig af føde af animalsk oprin bekæmpet med et smøremiddel indehol delse. Husklanneren kan ligesom lysolbillen dende dieldrin, men i 1953-54 begyndte spores tilbage til 1943 i Danmark. Man an desinfektører at klage over svigtende virk tager, den stammer fra Sydeuropa (Halstead, ning. Det viste sig, at den tyske kakerlak 197 5). Den er i de forløbne år tiltaget lang havde erhvervet sig resistens mod dieldrin, somt og støt i antal (fig. l), idet den især har og denne egenskab bredte sig så stærkt i de etableret sig i de større byer. Den mest mas følgende år, at bekæmpelse blev problema sive optræden er kendt fra den ældre bolig tisk, og kakerlakkerne bredte sig. Først i masse i København. Dens fødegrundlag er 1969, da chlorpyrifos blev taget i brug, fik her døde unger i spurve- og duereder, døde man igen et effektivt middel, og forespørgs gnavere og madrester i affaldsposer, som bli lerne stilnede af. At det også afspejler en ver glemt. En bestand synes dog også i lange nedgang for kakerlakpopulationerne, er der tider at kunne trives på de krummer og døde næppe tvivl om. Her har vi altså en kurve, insekter, der samler sig under skabe og kom der mest sandsynligt er bestemt af insekticid furer og lignende steder. Periodens køkken anvendelse (Hallas et al., 1977). design med mange svært tilgængelige hulrum Supella longipalpa (F.), som vi kalder den har sikkert ofte været til fordel for dyr med brunstribede kakerlak, har i løbet af det sid den levevis. ste par århundreder bredt sig, antageligt fra Flæskeklanneren, Dermestes lardarius L., Afrika, til alle tropiske og subtropiske egne har samme fødekrav som husklanneren, (Mallis, 1982). Den sås første gang i Dan- men viser ikke en tilsvarende stigning hvad Ent. Meddr 55,2/3-1987 131 % 6 Tri bolium destruetor 4 2 52 55 60 65 70 75 BO B5 % 14 Blattaria - 12 .---- r- r- 10 -r- r- B 6 .----- 1-- r- r- r- r-r-r- 4 _-__ -.-- r- 2 - c-~lllT 52 55 60 65 70 75 BO B5 % Dermestes haemorrhoidalis 4 2 52 55 60 65 70 75 BO B5 % B Acheta domestica 6 4 2 52 55 60 65 70 75 BO B5 Fig. l. Antal forespørgsler til Statens Skadedyrlaboratorium om lysolbiller (Triboliurn destructor), kaker lakker (Blattaria spp.), husklannere (Derrnestes haernorrhoidalis) og rarekyllinger (Acheta dornestica) i åre• ne 1952-1985. Antallet er vist i procent af det samlede antal forespørgsler om insekter(+ spindlere og tusindben) det pågældende år. 132 Ent. Meddr 55, 2/3-1987 % - 22 Tineola bisselliella 20 18 r-r-- 16 r- ,- 14 r- ,- 12 10 8 r- t- 6 t-t- l 4 t-r--- 2 nnHn~ rlJJJJJJftt 52 55 60 65 70 75 80 85 % 22 Ctenocephalides spp. ,.-- 20 t- 18 j r-,.-- 16 l r-- 14 ,.-- ,.-- t- 12 t- r- 10 t- 8 6 ,.-- 4 ,- ,- 2 -rr---i} n1f 52 55 60 65 70 75 80 85 Fig. 2. Antal forespørgsler til Statens Skadedyrlaboratorium om klædemøl (Tinea/a bisselliella) og hunde og kattelopper (Ctenocephalides spp.) i årene 1952-1985. Antallet er vist i procent af det samlede antal forespørgsler om insekter(+ spindlere og tusindben) det pågældende år. Ent. Meddr 55,2/3-1987 133 angår forespørgslernes hyppighed. Arten har med at anvende faste tæpper, som dækker været i landet fra gammel tid og havde før i hele gulvet, kombineret med fejl i isolerin tiden tilhold i spisekamre og på lofter med gen og måske igen lidt højere fugtighed på røgvarer. Disse biotoper er så godt som for grund af oliepriserne har skabt en ny niche svundet i den periode, der her er tale om, og for den. I tæpperne langs væggene kan der flæskeklanneren synes ikke i større omfang opstå så tilpas fugtige og næringsrige steder, at have udnyttet de muligheder i byerne, at frømøllarver kan trives, og da de er store som gav husklanneren fremgang. Årsagen er og grådige, bliver tæpperne let ødelagt. måske, at den i modsætning til husklanneren Tæppebillen, Anthrenus verbasci (L.), er ikke kan udnytte varmen i husene til at pro et tekstilskadedyr, der synes at være blevet ducere mere end en generation om året almindeligere i den periode, hvor klædemøl• (Hinton, 1945). Når flæskeklanneren trods let blev sjældnere (Laibach, 1966). Dens for dette stadig tegner sig for omkring l 00 fore del fremfor klædemøllet er nok, at den er spørgsler om året, skyldes det, at den har mere modstandsdygtig over for mange kemi fundet en anden ekspanderende biotop i ske bekæmpelsesmidler og sværere at ramme minkfarmene, hvor den lever af foderrester. med disse, fordi den både som larve og som Klædemøllet, Tineo/a bisselliella (Hum voksen bevæger sig meget mere omkring og mel), var i tiden før 19 50 den mest udbredte ikke opholder sig konstant i uldvarerne. og besværlige repræsentant for den gruppe af En art af pelsklannernes slægt, Attagenus indendørs insekter, der kan udnytte horn woodroffei Halstead & Green, som endnu stoffet, keratinen, i hår og fjer, og som derfor ikke har !aet noget dansk navn, kan nævnes optræder som tekstilskadedyr. Men som det som en repræsentant for den gruppe på i fremgår af fig. 2, er det den af de her omtalte hvert fald 5 klannerarter, Dermestidae, der arter, der har haft den mest markante tilba er kommet til som nye for den indendørs gegang siden da. I 50erne drejede jævnligt fauna i Danmark siden 1950. Man ved ikke, mere end l 0% af alle forespørgsler om in hvor Attagenus woodroffei stammer fra, men sekter sig om denne art. Det særligt høje an dens udprægede afhængighed af høj tempera tal i 1958 skyldes en kampagne for mølbe tur tyder på tropisk oprindelse (Halsted & kæmpelse i pressen, specielt måske et ind Green, 1979). Det første fund her i landet er slag i det dengang nye medium fjernsynet. fra 1963, men på det tidspunkt var arten Tilbagegangen skyldes, foruden denne be allerede vidt udbredt i Sverige og Finland og kæmpelse, den stigende anvendelse af synte der blevet kendt som et alvorligt tekstilska tiske stoffer i stedet for uld, den stigende vel dedyr (Mathlein, 1971 ). stand, hvor tøj købes og smides væk, og den V ægge lusen, Cimex lectularius L., hører i efterhånden helt gennemførte imprægnering sin biologi hjemme i en gruppe, der som de af stoffer til møbelbetræk og tæpper med foregående også er strengt synanthrop, men specielle mølmidler. Når klædemøllene ikke for hvem fødekilden er blod fra de større er helt forsvundet, men har fundet et stabilt beboere af det indendørs miljø. Væggelusen niveau, måske endda med lidt stigning på var før 19 50 almindelig i byerne, men for det sidste, hænger det utvivlsomt sammen skellige foranstaltninger mod den, især be med import af eksotiske tæpper og med den kæmpelse med DDT i 40erne, fik bragt den hobbyprægede anvendelse af hjemmegjort faste bestand meget langt ned, måske helt garn til strikvarer og lignende. udryddet. Siden 1950 har væggelusenes an Frømøllet, Hofmannophila pseudospretel del i forespørgslerne imidlertid været i svag, la (Stainton), har i den seneste tid været men sikker stigning. Her er givetvis et ek årsag til et nyt mølproblem. Arten var som sempel på, at transportforhold har haft ind ret fugtighedskrævende ellers næsten for flydelse på hyppigheden. Væggelus føres let svundet fra beboelseshuse som følge af den med i en kuffert, og med periodens livlige tørre luft i 50erne og 60erne, men skikken rejseaktivitet til Sydeuropa, hvori bl.a. man- 134 Ent. Meddr 55, 213 -1987 ge gæstearbejdere tager del, har bestanden til tid var fårekyllinger fast inventar i bagerier stadighed fået forstærkninger (Hallas et al., og ved arnen i husene, men med stigende 1977). krav til hygiejne var det en art, der let lod Katteloppen, Ctenocephalides felis (Bou sig udrydde, og ved den aktuelle periodes che), er en anden blodsuger med omskiftelig begyndelse var det meget lidt, den lod høre status i de senere år. Den er ikke snævert fra sig i Danmark (fig.!). Men i løbet af bundet til kattten som vært. Hunde benyttes 60erne, i brug-og-smid-væk-økonomiens tid, også og kan udmærket opretholde en popu havde den en opblomstring. Dens biologi lation. Katteloppen hjemsøger også menne blev nu den, at den om sommeren opforme sker, men formerer sig kun, hvor der er hus rede sig på lossepladser, hvor organisk affald dyr. Foruden denne art har vi også den nær• hobedes op i før usete mængder. Det skete stående hundeloppe, Ctenocephalides canis især under gunstige vejrforhold, således i de (Curtis), der er mere specifikt knyttet til forholdsvis varme og tørre somre i 1969, hunde (Kristensen, 1979). Diagrammet i fig. 1973, 1975 og 1976. Om efteråret søgte fåre• 2 viser gangen i forespørgslernes hyppighed kyllingerne ind i omliggende huse og over for de to Ctenocephalides-arter tilsammen, vintrede der, og især ekspansionstidens ny da det i mange tilfælde ikke er klarlagt, hvil byggede parcelhuse fik for en tid en bestand ken art det drejer sig om. Vi ved imidlertid af dem. Efterhånden er de mange, ofte meget fra særlige undersøgelser, at det især er kat skødesløst passede lossepladser blevet afløst teloppen, der står bag den iøjnefaldende af få, men bedre, og af forbrændingsanstal• fremgang. Den vigtigste grund til denne ter, og hermed er grundlaget for de store in fremgang er nok ændringer i husdyrholdet. vasioner nu næsten væk. De to loppearter har, så vidt man ved, været Herkulesmyren, Campunotus hen·uleanus til stede her i landet i lange tider, uden at (L.), kan nævnes som en repræsentant for en man har lagt ret meget mærke til dem. I den gruppe med endnu løsere medlemskab af her omhandlede periode er antallet af hunde den indendørs fauna, nemlig dem, som hø og katte, især i byområder, steget efter en rer til den »vilde« fauna i landet og udmær• kurve, der godt kan minde om nævnte dia ket kan leve her uden menneskers hjælp, gram. Desuden bliver disse dyr holdt på en men som lejlighedsvis alligevel kommer ind måde, der før var usædvanlig, nemlig inde i og drager nytte af vore frembringelser. Her stuerne året rundt. Når dette kombineres kulesmyrer anlægger reder i døde træstam• med tykke tæpper fra væg til væg, har man mer, hvor de kan udgnave vidtløftige hul skabt det ideelle miljø også for loppernes rum. I de senere år har de i Danmark fundet larver, der kan leve uden for støvsugerens frem til den vældige reserve af dødt træ, der rækkevidde i tæpperne. Når det er blevet udgøres af periodens typiske fritidshuse. katteloppen og ikke hundeloppen, der har Noget tilsvarende har længe været kendt i taget teten, kan det skyldes, at det er den andre nordiske lande (Hedqvist, 1981 ). mest tørketålende af de to, men måske også, Den sorte havemyre, Lasius niger (L.), at dens værtsspektrum er bredere, og at den hører til samme gruppe og er langt mere f.eks. kan have et reservoir i de vilde katte, almindelig hos os. Den har haft en markant der findes i mange byer. Den beskedne ned fremgang i forespørgslerne siden 50erne. gang i de allerseneste år skyldes antagelig Årsagen er givetvis at søge i ændringer i indførelse af mere hensigtsmæssige bekæm• boligformen. Huset i haven blev en mulig pelsesmidler. hed for langt flere mennesker end tidligere, Husfårekyllingen, Acheta domestica (L.), og periodens nybyggeri var typisk etplans fører os over i en gruppe, der er afuængig af huse opført uden kælder på et lag af beton. at kunne søge tilflugt i det menneskeskabte Herunder kan havens myrer finde ideelle be miljø på ugunstige årstider, men som finder tingelser for placering af reder, og herfra en væsentlig del af føden udendørs. I ældre trænger de let gennem revner og ventila- Ent. Meddr 55,2/3-1987 135 tionskanaler op og bliver en del af den in Litteratur dendørs fauna (Hallas et al., I 977). Bangshol t, F., I 983: Sandspringernes og løbebil Konklusion lernes udbredelse og forekomst i Danmark ca. 1830-1981. - Dansk Faunistisk Bibliotek. Bind De her omtalte arter er kun eksempler, der 4. København. 271 pp. kan belyse nogle udviklingstendenser. Om Buschinger, A. & M. Petersen, 1971 : Die Dauer zucht der Pharaoameise Monomorium pha den indendørs fauna som helhed er gået raonis (L.) im Labor. - Anz. f. Schiidl.kunde frem eller tilbage siden 19 50, er det meget u. Pflanzenschutz 44: 103-106. svært at afgøre. Det har næppe heller samme Haiias, T., H. Mourier & O. Winding, 1977: relevans som for de andre økosystemer, der Årstidsvariationer og tendenser for nogle indendørs insekter i Danmark. - Ent. Meddr, bliver behandlet ved dette møde. Fredning 45:77-88. eller andre foranstaltninger til bevarelse af Halstead, D.G.H., 1975: Changes in the status of disse vore nærmeste insekter forventer vel insect pests in storage and dornestic habitats. - ingen. Proc. 1st Int. Wkg. Conf. Stored Prod. Ent., Skal man alligevel forsøge at sammenfatte (Savannah 1974): 142-153. Halstead, D.G.H. & M. Green, 1979: Attagenus udviklingen, må det nok siges, at den inden woodroffei sp. n., previously confused with dørs fauna er gået tilbage kvantitativt, f.eks. Attagenus fasciatus (Thunberg) (Coleoptera, målt i individer eller biomasse pr. kvadrat Dermestidae). - Notulae Entomologicae 59: meter under tag. Dette skyldes især den fal 97-104. dende luftfugtighed, der har fordrevet mange Hedqvist, K.-J., I 981: Hiistmyror som triiskade gi::irare.- Fauna och flora 76: 277-280. mider, støvlus og repræsentanter for den lo Hin ton, H. E., I 945: A monograph o f the beetles kale fauna. For biotopen som helhed er arts associated with stored products. Vol. l. Lon antallet næppe blevet mindre. Mange arter don. 443 pp. vides at være kommet til i perioden, men det Howe, R.W., 1956: The biology ofthe two com mon storage species of Oryzaephilus (Coleop er svært at pege på nogen, som er helt for tera, Cucujidae). - Ann. appl. Bio l. 44: svundet. Mulige eksempler er to imposante 341-355. biller: Sphodrus leucophthalmus (L.) og Kristensen, S., 1979: Lopper hos hund og kat. Blaps martisaga (L.), der førhen levede i Forekomst og klinisk betydning i Danmark. - fugtige kældre og stalde. Den førstnævnte Licentiatafhandling ved Den kgl. Veterinær• og Landbohøjskole, København. l I 7 pp. var dog nok ude af billedet allerede før 19 50 Laibach, E., I 966: Erfolgt emeut ein Austausch (Bangsholt, 1983). unter den wirtschaftlich wichtigen Woiischiid Tendensen har således været, at speciali Iingen?- Z. ang. Entomol. 58: I 73-179. ster er rykket ind, ofte arter, der under andre Mal lis, A., I 982: Handbook of pest contro l. - Cleveland, Ohio. Il Ol pp. himmelstrøg har tilpasset sig de efterhånden Mathlein, R., 1943: Undersi::ikningar ri::irande for mere ekstreme kår, det menneskeskabte mil rådsskadedjur III. Svartbruna mji::ilbaggen, jø byder på, og som på en eller anden måde T ribotium destruetor U ytt. Ett nytt, ekono kan undgå de hindringer, vi lægger dem i miskt viktigt skadedjur. - Statens Viixtskydds anstalt MeddelandeN :r 41, Stockholm. 38 pp. vejen. Mathlein, R., 1971: lnvestigations in the biology of Allagenus gloriosae Fab. (Col., Dermesti dae). - Statens Viixtskyddsanstalt. Meddelan den 15: 141, Stockholm. P. 163-186. Statens Skadedyrlaboratorium, I 955-1986: Årsberetning (Annua! report) 1952-1953 til 1985. 136 Ent. Meddr 55, 2/3 -1987 Utbildning och rådgivning 1 entomologiska naturvårdsfrågor i Sverige BENGT EHNSTROM Ehnstrom, B.: Education and advising concerning natura! conservation of invertebra tes in Sweden. Ent. Meddr 55: 137-139. Copenhagen, Denmark, 1987.ISSN 0013-8851. Since I 979 the National Board o f Forestry in Sweden has arranged courses in conser vation and caretaking o f the ancient flora and fauna in the woodlands. For t his pur pose handbooks have been written, also about the invertebrates. A database o f threa tened invertebrates is being bui1t up at the U niversity o f Agricultural Sciences, Uppsa1a. Bengt Ehnstrom, Swedish University of Agricultural Sciences, Department of Plant and Forest Protection, Division of Forest Entomology, P.O. Box 7044, S-750 07 U ppsala, Sweden. Kort historik Kurser och publikationer for skogsbruket Entomologiska inventeringar i skyddsvarda naturtyper i Sverige har en garnmal tradi 1974 utsåg dåvarande rektom vid Skogshog tion. Det drojde dock lange innan mer skolan, professor Mårten Bendz, en arbets naturvårdsinriktade slutsatser framkom i grupp for hotade vaxt- och djurarter i sko dessa publikationer. Olov Lundblads inven gen. Gruppen bestod av tre personer (Inge teringar av insektsfaunan i Fiby urskog mar Ahlen, Bengt Ehnstrom och Torleif (1950) och andra områden i frarust U ppiand lngelog), som vardera skulle ansvara for ver ar bland de fOrsta exemplen på detta i Sve tebrater, evertebrater och flora i skogsbru rige. Ett antal fredningar av insekter genom ket. Tanken var att en utredning over hota fordes visserligen, men tankar på biotop de vaxt- och djurarter skulle genomforas, skydd var mindre uttalade. Under samt att detta artfaktamaterial tillsammans 1960-talet, då Statens Naturvårdsverk bilda med sammanfattande kapitel skulle kunna des och naturvårdssektioner inrattades på publiceras som fauna- och floravårdsbocker lansstyrelsema, marktes ett vist okat intresse for skogsbruket. Efter några år utkom den for entomologi i naturvårdsfrågor. Vissa forsta faunavårdsboken arnfattande rygg inventeringar over den lagre faunan utfordes radsdjuren (Ahlen 1977). Under slutet av frarust i skyddsvarda skogsmiljoer. Tyvarr 1970-talet visade Skogsstyrelsen ett stort utfordes vissa av dessa inventeringar av aer intresse for detta arbete, och 1979 anordna faren personal, och fe! indikatorgrupper des de fOrsta kurserna i faunavård i skogs utvaldes. Det arnfattande materialet från bruket fOr frarust skogsvårdsstyrelsemas per Gateborgs Naturhistoriska Museums mark sonal (andra skagliga organisationer); lans faunainventeringar utnyttjades aven på ett styrelsernas naturvårdsenheter och ideella tidigt stadium for naturvårdsarbete. foreningar bjods aven in till dessa kurser Ent. Meddr 55,2/3-1987 137 som omfattade en vecka, uppdelad på ex fakulteten vid SLU en hostkonferens får kursioner och fårelasningar. Dessa omfat Sveriges skogsbruk. 1985 agnades denna fau tade aven den lagre faunans biotopkrav och na- och floravårdsfrågor i skogsbruket status. I samband med dessa kurser utarbeta (Backstrom ansvarig utg. 1986). des en faunavårdsbok (Ahlen et al. 1986), Utbildning i vård av ryggradslosa djur i dar aven evertebraterna behandlades i ett skogsmark ingår aven på både grundkurs kapitel. Denna bok har nu tryckts i 5 uppla och påbyggnadskursnivå vid skogsvetenska gor (29.000 exemplar). I samband med att pliga fakulteten, SLU. Skogsstyrelsen aven anordnade floravårds• kurser 1981 inrymdes aven ett avsnitt om den lagre faunan dar. Redan i 1979 års fåre• Kurser fOr Iaotbroket skrifter till skogsvårdslagen (SKSFS 1979: 3) infårdes naturvårdshansynen i 21 §. Har ges Under våren och hosten 1982 anordnade en rad av specificerade hansyn till flora och Lantbruksstyrelsen i sarnarbete med Statens fauna i samband med bl. a. slutavverknin Naturvårdsverk och Riksantikvarieambetet gar, beståndsanlaggningar, transportarbeten, ett antal seminarier med åtfåljande exkur dikning och skogsvagsbyggnad. Bl. a. står att sioner i arnnet jordbruket, naturvården och levande eller doda botrad, helst i grupper, kulturminnesvården. Målgruppen var framst hogstubbar, enstaka torra barrtrad och lantbruksnamndernas personal i de olika enstaka grovre vindfållen kan sparas som !anen, samt jordbrukets stora intresseorga naringstrad får sallsynta vedinsekter. Denna nisation LRF. Åven har anslags tid åt vård hansynsparagraf bildade en grund får redan av ryggradslosa djur i jordbrukslandskapet. namnda kursverksamhet. Vissa skogsvårds• Lantbruksstyrelsen har sedan utgivit fore styrelser fick aven hjalp ute i !anen att skrifter om jordbrukets hansyn till naturvår• anordna separata kurser får sin personal. dens intressen (LBS allm. råd 1984: 1). Under 1984 har en organiserad kursutbild ning i naturvårdsfrågor (Den lilla naturvår• den) startat och har bevistats av ca. 4.000 personer, framst skogsagare. Rådgivning I Sverige har en utvardering skettover hur skogsvårdslagens råd och anvisningar till Genom kurser och publikationer om vården naturvårdhansyn (21 §) efterlevs (Eckerberg av den lagre faunan har såval myndigheters 1984 ). Under 1980-talet har a ven boeker om som allmanhetens intresse får denna djur floravård i skogsbruket utkommit (lngelog grupps varde i naturskyddssammanhang 1981, Ingelog et al. 1984 ). ))Faunavård i okat. Talrika fdrfrågningar från Iansstyrel skogsbruket - Den lagre faunan« har publi sernas naturvårdsenheter och från skogs cerats (Ehnstrom & Walden 1986) i Skags vårdsstyrelser har inkomrnit under de sena styrelsens regi. ste tio åren. Åtskilliga inspektioner av På grund av Skogsstyrelsens nya fOreskrif skyddsvarda områden har genomfOrts som ter och almanna råd til! adellovskogslagen uppdrag av dessa myndigheter. Som en vik (SKSFS 1984: 5) har under 4 år veckokurser tig uppgift i naturvårdsarbetet har aven råd• i adellovskagens naturvård- och skogsskot givning om lamplig inventeringsmetodik och selfrågor anordnats. Åven har har mojlighet lampliga indikatorgrupper av insekter ingått. getts att ta upp den lagre faunan ur natur I de flesta svenska lan ar fauna- och flora skyddssynpunkt. Tilt dessa kurser utgavs vårdsregister under uppbyggnad vid såval boken ))Ådellovskogens ekologi och skotsel« Ians- som skogsvårdsstyrelser. Å ven har har (Almgren et al. 1984), som aven innehåller många rådfrågningar inkomrnit som galler ett kapitel om vårdav ryggradslosa djur. skyddsvarda insektslokaler. Flera av våra Varje år anordnar~ den skogsvetenskapliga entomologiska fdreningar har harvid etable- 138 Ent. Meddr 55, 2/3 -!987 rat ett bra sarnarbete med framst lansstyrel får banken. Detta ger bl. a. mojlighet att sema. I flera lan deltar aven entomologer i datalagga detaljerade utbredningskartor. En de så kailade skogsgruppema, som ar ett blankett får inrapportering av fund av hota samarbetsorgan mellan ideella foreningar, de arter ti li databanken har a ven utarbetats. skogsvårds- och lansstyrelserna, framst gal lande den oversiktliga skogsinventeringen. Genom denna upprattas skogsbruksplaner for privatagda skogar. Naturvårdshansyn Litteratur kan har laggas in i dessa planer på ett tidigt stadium. Ahlen, l., 1977: Faunavård - Om Bevarand e av Hotade Djurarter i Sverige. Skogshi:igskolan/ Statens Naturvårdsverk, Stockholm. 256 pp. Bostri:im, U., Ehnstri:im, B. & Pettersson, B., Databank over hotade ryggradslOsa djur 1986: Faunavård i Skogsbruket - Allman del. Rev. uppl. Skogsstyrelsen, Ji:inki:iping. Almgren, G., lngeli:ig, T., Ehnstri:im, B. & Mart 1984 erholl Sveriges Lantbruksuniversitet nas, A., 1984: Adelli:ivskog, Ekologi och Skot ett uppdrag från Statens Naturvårdsverk att se!. Skogsstyrelsen, Ji:inki:iping. 131 pp. uppratta en databank over hotade vaxt- och Andersson, H. et al., 1987: Hotade ever djurarter i Sverige. Denna databank skall i tebrater i Sverige. - En t. Tidskr. l 08: framtiden vara oppen får myndigheter, ide 65-7 5. Backstri:im, P.O., ansv. utg., 1986: Skogen som ella organisationer och forskare får att erhål• Natur- och Resursmark - Flora - Fauna. la uppgifter om hotade arter. Vissa fyndupp Skogsfakta, Konferens 9. Kons. avd. Sv. gifter kan i denna bank behova sekretessbe Lantbr. Univ. Uppsala. 154 pp. laggas och endast vara tillganglig får vissa Eckerberg, K., 1984: Naturvård på Hyggen. - Skogsfakta. Flora, fauna, milji:i 6, SLU Skogs myndigheter. For utval av arter av ryggrads vet. fak. 6 pp. !Osa djur och får utskrivande av artfaktablad Ehnstri:im, B. & Walden, H., 1986: Faunavård i har en kommitte bestående av 8 personer Skogsbruket - Den Lagre Faunan. Skogsstyrel bildats. Denna faunavårdskommitte har sen, Ji:inki:iping. 351 pp. redan haft 4 sammantraden, och det hittills lngeli:ig, T., 1981: Floravård i Skogsbruket. Del l - Allman del. Skogsstyrelsen, Ji:inki:iping. 153 utfårda arbetet har koneentrerats kring utar p p. betande av en nationell Iista over hotade -Thor, G. & Gustafsson, L., 1987: Floravård i ryggradslosa djur i Sverige. (Andersson et al. Skogsbruket. Del 2 - ArtdeL 2 :a upplagan 1987). Skogsstyrelsen, Ji:inki:iping. 458 pp. Lundblad, 0., 1950: Studier over Insektfaunani Den tekniska utrustningen, dvs. termina Fiby Urskog. K. V.A. Av h. Naturskyddsaren ler och grafisk utrustning, ar redan anskaffad den 6, Stockholm. 235 pp. Ent. Meddr 55, 2/3-1987 139 Insekter och naturvård 1 Sverige. Vad kan de entomologiska fåreningema gora? CARL-CEDRIC CDULIANOS Coulianos, C.-C.: Insects and nature conservation in Sweden. What can the local entomological societies do? Ent. Meddr 55: 141-145. Copenhagen, Denmark, 1987.1SSN 0013-8851. Although the first insect species was protected in Sweden already in 1918, the interest for insects in regional and local nature surveys has since then been rather low from the part of Nature Conservancy authorities. The reason forthis Iies main ly in the diversity and species richness of most insect faunas, which make them difficlut and costly to sample, identify and evaluate. However, in the last few years there has been a better awareness o f the importance to take insects and other invertebrates in to consi deration in proteetion and conservation matters. The local entomological societies in Sweden with several hundreds of mernhers - mostly amateurs - represent a great resource in terms o f taxonomic and local knowledge, interest and time. T his resource should be put to a better use in nature conservation work. Examples of important tasks for the local societies are given, e.g.: Point out that entomology means more than mere collecting, which should be means for the understanding of insect biology, ecology, fauna! changes, etc. Approve a Code for insect collecting with consideration to nature conservation. Collect information o f local surveys, collections and collectors. Make local surveys. List and publish areas and Joealities with valuable insect faunas. Submit information, opinions and demands to local and regional authorities of entomological aspects o f conservation matters. C.-C. Coulianos, Kummelnasvagen 90, S-132 00 Saltsjo-Boo, Sweden. Intresset får varn av insekter kan sagas ha Den nyss namnda Cerambyx cerdo i Hall gamla anor i Sverige. Redan 1918 fridlystes torps hage på Oland ar ett bra exempel på dar den fcirsta insektsarten. Det var den sto detta. Minskad betesgång och upphord roj ra ekbocken, Cerambyx cerdo L., som då er ning kring de fredade jatteekarna - skalbag hol! denna status på Oland, och den har gens yngeltrad - ledde til! okad igenvaxning fciljts av ytterligare 15 fridlysta insektsarter i och beskuggning, vilket missgynnade såval landet. ekarna som ekbockens utveckling. Arten Detta var på den tid, då man arbetade gick starkt tillbaka och sågs alltruer sallan. med naturskydd sensu strictu - fredade om Vid mitten av 1960-talet fredades ett 4,5 ha råden, vaxt- och djurarter skulle skyddas stort område kring ekarna och man utfårde mot alla manskliga ingrepp. Denna rigida rojningar i syfte att gynna både ekbockens syn visade sig dock kunna Ieda till problem utveckling och hoja ekarnas livskraft. Nu och motverkade ofta syftet med fredningen. mera ar ekbocken en vanlig syn igen - fcir Detta galler i hog grad de arter, som lever i h ur lange ar dock ovisst. miljaer i ett aldre kulturlandskap, havdat Insikten att bevarandet av miljaer och ar genom sarskilda brukningsformer. Lamnad ter kan krava skotselåtgarder har lett til!, att åt sig sjalv och den ekologiska successionen begreppet naturskydd numera ersatts av be kan en sådan naturtyp mer eller mindre greppet naturvård. Den svenska - och val i snabbt fcirandras til! det samre fcir de arter, stort den nordiska - naturvårdssynen praglas man vill skydda. av tre riktlinjer. Ent. Meddr 55,213-1987 141 l. Den ku/turhistoriska som syftar till ett Orsakerna till detta svala intresse iir flera. musealt bevarande av olika typer av kul Artrikedomen, speciella insamlingsmetoder turlandskap. och tidpunkter, svårigheter med bestiimning 2. Den sociala som syftar till att gora natur och inte minst en - ur naturvårdsmyndighe• områden tillgangliga får turism och re tens synpunkt - meningsfull utviirdering av kreation, s.k. rorligt friluftsliv. resuhaten gor, att en anviindbar inventering 3. Den naturvetenskapliga (biologiska) som av insekter sallan går att gora inom ramen syftar till att reservera naturområden får fOr de knappa mede!, som i regel tilidelas forskning, artbevarande etc. naturresursinventeringar. Jag har i annat Dessa riktlinjer har olika målsiittningar, sammanhang berort dessa problem, och hur och det praktiska naturvårdsarbetet leder man genom ett vettigt val av taxa skulle ofta till konflikter mellan olika syften och kunna komma tilriitta med dem (Coulianos onskemål. Halltorps hage på Oland upplevs 1979). Men iiven entomologerna sjiilva har ofta som skråpig och »ful« natur av turister en viss skuld till myndigheternas tidigare och IokaJa myndigheter på grund av upp instiillning hiirvidlag, vilket framgår av det lagda rojningshogar och tramp av notkreatur foljande. - trots att båda fåreteelserna gynnar den sar På de senaste åren har dock myndighe praglade insektsfaunan och fåretas just av terna blivit mer medvetna om insekternas den anledningen. Detta iir dock mest en frå• existens och intresse ur naturvårdssynpunkt. ga om information. Att å andra sidan sociala Detta har på det lokala planet lett till flera naturvårdsåtgarder starkt menligt kan drab goda insektinventeringar på uppdrag av ba en unik insektsfauna har skett på Kulla Iansstyrelser och kommuner. I regi av Sveri berg i Skåne (Andersson 1982). ges Lantbruksuniversitet bedrivs informa Det iir alltså viktigt, att man får ett fredat tionsverksamhet om den lagre faunan inom område bestiimmer sig får, vad man vill skogs- och jordbruk samt uppbyggande av eller bor bevara och vårda, och att tiinkbara en databank med information over i Sverige konflikter diskuteras i fårviig. Dette kraver hotade insekter och andra evertebrater. En givetvis tillracklig kunskap om områdets oli redovisning av de av det moderna skogsbru ka naturvarden och god information om det ket hotade arterna har nyligen utgivits (Ehn ta till naturvårdande myndigheter. strom & Walden 1986). Ah len ( 1977) har framhållit, att »fauna For en allsidig bedamning av ett områdes vårdens primara uppgift iir att bevara fau naturvarden kravs bl. a. kunskap om vilka nans arter i livskraftiga populationer«. Det viixt- och djurarter, som lever diir, deras bio iir sjiilvklart, att iiven insekter ingår i fau logi och status i området. Detta iir som ovan nan, och att faunavården också skall galla niimnts resurskriivande ur flera synpunkter, dem. Andå har från naturvårdande myndig och det iir har som de entomologiska fåre• heters sida intresset får insekter och andra ningarna kan bli viktiga. delar af den s. k. >>lagre faunan« tidigare varit I Sverige har vi fOr niirvarande 9 lokala, synnedigen svalt - trots det stolta flaggskep entomologiska foreningar. Dessa iir sam pet Cerambyx från 1918. Detta också trots manhållna av Sveriges Entomologiska Fore insekternas stora ekologiska betydeise och ning (SEF), vars huvuduppgift varit att utge informationsinnehåll i naturen och deras Entomologisk Tidskrift Tillsammans har stora indikationsviirde, niir det galler miljo fåreningarna flera hundra medlemmar, av påverkan av olika slag. vilka de allra flesta iir amatorer. Dessa utgor Fig. l. Localities in Sweden where entomological surveys have been made. Only surveys afier the year 1900, deating with morethan ane insect arder, and with published results, are shown. Black dot to the lefl of a number denates a protected area. Black parts of the cireles areproportional to the Swedish number of species of the insect orders surveyed. 142 Ent. Meddr 55.2/3-1987 •15 Fig. l. Områden i Sverige inventerade med avseende på insektsfaunan. Upptagna iir endast inventeringar gjorda under 1900-talet, arnfattande mer iin en insektsordning och med publicerade resultat. Svart prick framfor ett nummer anger, att området iir nationalpark eller naturreservat. Cirklemas sviirtningsgrad pro portionen mot det svenska artantalet av de insektsordningar, inventeringen omfattar. l. Abisko; 2. Sarek; 3. Virihaure; 4. Messaure; 5. Hamra nat.park; 6. Boniisfåltet; 7. Tviirstupet; 8. Birtjiimsberget; 9. Nedre Daliilven; 10. Fiby urskog; 11. Vårdsiitra naturpark; 12. Harpabollund; 13. Bjomo-halvon; 14. Gotska Sandon; 15. Honkamakkhojden-Låkmyrama; 16. Fåro; 17. Lilla Karlso; 18. Moens urskog; 19. Sliitto Sand; 20. Homsjo-området; 21. Halltorps hage; 22. Olands Stora Alvar; 23. Hoga Sand; 24. Kullaberg; 25. Hallands Viidero. Ent. Meddr 55, 213 -1987 143 en mycket stor resurs, vad giiller entomolo sakert ar ett ringa fåtal samlare, som beter gisk kunskap, lokalkannedom, intresse och sig på detta satt, så leder det latt till, att tid. Denna resurs har hittilis i alltfOr ringa entomologer i allmanbet får dåligt rykte i grad utnyttjats i naturvårdssammanhang. allmanbetens och de naturvårdande myndig Jag tror, att det ar hog tid att ta vara på betemas ogon. myndigbetemas tamiigen nya intresse fOr Vi bor i Sverige - som man gjort i t. ex. insekter och att anvanda fOreningsresursema England och Danmark - utarbeta, publicera fOr att vacka opinion, sprida kunskap och och sprida regler och rekommendationer for bidraga med vardefull information. Detta entomologernas upptradande i fålt och den kraver nog också, att man sprider natur naturvårdshansyn, de bor iaktta. Att utge en vårdsmedvetande bland fOreningamas med sådan »Codex entomologicus« ar framst en lemmar. sak for Sveriges Entomologiska Forening Några forslag till praktiskt arbete inom efter diskussion inom de IokaJa forenin foreningama skulle då kunna vara foljande. gama. 3. Samia och forteckna information. lnom l. Vidga entomologi-intresset Entomo de IokaJa fOreningamas verksamhetsområ• logi innebar inte bara att samla insekter. Det den bor insamlas information om befintliga finns så mycket mer att studera och upp inventeringar, lokala samlingar och samlare. tacka betratTande insekternas biologi, eko Det finns ofta lokalsamlingar, som kan inne logi, faunafOrandringar etc. Det ar också ett hålla mycket vardefull dokumentation om faktum, att många yngre, potentiella ento en del av ett områdes insektsfauna. Forenin mologer i dag stots bort av samlandet som garna har också personer med god lokalkan sjalvandamåL Det utrerade samlandet ligger nedom, ofta grundad på lång erfarenhet. också entomologin i fatet, nar det galler att Mera sallan finns sådan information publi få insektema beaktade av naturvårdande cerad och ar alltså omojlig eller svår att ta myndigheter, for vilka entomologi oftast ar del av. Foreningarna kan se till, att denna lika med fjarilssamlande. Denna missupp IokaJa kunskap kan utnyttjas ur naturvårds• fattning bor vi gora allt fOr att andra på. synpunkt. Samlandet ar nodvandigt i många sam 4. lnventera. Foreningarna kan med fOr manhang, men det ar viktigt att upplysa om, del gora upprepade, forberedda exkursioner att det inte behover vara ett sjalvandamål till intressanta områden, både sådana, som utan hellre bor ses som ett mede! til! en ar hotade av olika anledningar, och sådana, okad forståelse av insektema som en del av som ar - eller borde vara - aktuella for fram den levande naturen. Faitbiologernas utgi tida fredning. Många naturreservat, natur vande av bockema »Knuffa for insekter« vårdsområden och nationalparker bor också (Anonym 1985, 1986) ar en lovvard åtgard inventeras - efter vederborligt tillstånd. Det for att vidga entomologi-intresset. ar faktiskt fårre områden, an man tror, som 2. Oka naturvårdsintresset. En del sam ar någorlunda val inventerade i Sverige (Fig. lare syndar mot de mest elementara natur 1). vårdsregler. Spåren kan fOrskracka! Framst 5. Forteckna entomologiskt vardefulla galler det forstorande av miljoer for insekter. områden. Detta bor bli en foljd av aktivite Se t. ex. Baranowski (1977) om skadegoreJse ter under punkt 3 och 4 ovan. Det ar ur på urskogs1ika hestånd i Båtfors-området naturvårdssynpunkt viktigt, att man ar tidigt och Heilberg & lmby (1978) om fjarilsamla ute och framhåller de entomologiska var res skadegoreJse på ekar. Ibland bryter man dena. Information om dessa bor snarast gå mot insamlingsforbud. Varje år kan man i till kommuner, Iansstyrelse och skogsvårds• naturreservatet Halltorps hage se insekts styrelse. Sammanstallningar av den typ, som sam1are i farten trots tydliga forbud mot gjorts betratTande en del nordandslan (Pet insamling på anslagna skyltar. Åven om det tersson 1985), ar viktiga. Sådana oversikter 144 Ent. Meddr 55, 2/3 -1987 framhåller också det stora behovet av inven Litteratur teringar. 6. Bli remiss-instans. Foreningarna kan begara hos Iansstyrelsernas naturvårdsenhet och kommunerna att ra sig tillsant och yttra sig over aktuella planer avseende olika typer av exploatering, bildande av naturreservat etc. Vid sådant arbete bor man också eta Ah len, I., 1977: Faunavård. Om bevarandet av blera kontakt med SNF-kretsar och andra hotade djurarter i Sverige. - Skogshogskolan/ naturskyddsfåreningar inom området. De Naturvårdsverket. Stockholm. Andersson, H., 1982: Naturvården på Kullaberg lokala myndigheternas installning till denna påverkar den intemationella forskningen. - typ av sarnarbete ar mycket olika på olika Skånes Natur. Årsskrift 69: 99-11 O. Malm o. platser, men aven om vissa initialsvårigheter Anonym, 1985-1986: Knuffa f Ent. Meddr 55,213-1987 145 Art, U n de rart, biotype og varietet OLE E. HElE Heie, O.E.: Species, subspecies, biotype, and variety. Ent.Meddr. 55: 147-149. Copenhagen, Denmark 1987. 1SSN 0013-8851. Individuals o f the same species are never completely identical. The problems are how to distinguish between a species and a species-group, and - in case different individuals belong to the same species - how to distinguish between subspecies and varieties (individual forms or specia1 populations). A biotype is a variety ofbiologically distinc tive character. The genetic intraspecific variation, especially the difference between the gene pools ofpopu1ations, is most interesting. The problems are partly l) how to define the concepts, partly-in concrete cases- 2) how to check ifthe definitions are fulfilled. The species is the unit in: ph y logenetic classification. It represents u n unbranched twig or part ofbranch ofthe phylogenetic tree, while genera and families are branched branches. They are all really existing units, connected back in time, but the species consists of generations of individuals interconnected also in space, ab le to communi cate and mate, each generation carrying the gene pool o f the species for som e time. It is possib1e - theoretically at least - to falsify an assertion saying that some individuals or populations belong to only one species, while calling a species-group a genus or a family depends on estimate. The species is geneticall y isolated from other species. l t is more difficult to establish the existence o f such isolation t han non-isolation, so a definition giving coherence and not only outer limits is needed. Morphological and biological conformity is not always present. Physical isolation may prevent hybridization between populations which are still able to cross and fuse in the future. Special problems arise in exclusively parthe nogenetic or asexual taxa. A species may reasonably be subdivided into the subspecies A and B, w hen A and B are morphologically and/or biologically different, have different geographic distribu tion or ditTerent hosts, but regularly produce hybrid populations in nature without losing their distinctive features. lt is, however, Jess reasonable i f B consists o f isolated populations o f supposed ditferen t origin, e.g. due to similar selection pressure in ditfe rent areas, or if A and B frequently exebange genes and are connected by intermediate forms. Examples among Aphidoidea are given. Ole E. Heie, Biologisk Institut, DLH, Emdrupvej 101, DK-2400 København NV, Denmar k. l. Variation varietet, f.eks. en varietet med specielt føde valg. Individer eller populationer, som ligner hin De væsentlige spørgsmål i denne proble anden, kan tilhøre samme art, eller de kan matik er: l) Hvordan skelner man mellem tilhøre forskellige arter. en art 1 og en gruppe af to til flere arter? 2) Hvis de hører til samme art, kan de even Hvord~n skelner man mellem en art og en tuelt anbringes i forskellige underarter. underart? 3) Hvordan skelner man mellem Geno- og fænotypisk forskellige individfor en underart og en varietet? mer, som ikke opfylder betingelserne for at Spørgsmålene kan dels stilles generelt: benævnes underarter, kan benævnes variete Hvordan bør disse ord defineres? Dels kan ter. En biotype er en biologisk særpræget de stilles i forbindelse med nogle ganske be- Ent. Meddr 55.213-1987 147 stemte dyr: Hvordan afgør man, om der i Det er en inddeling efter kødeligt slægtskab, disse konkrete tilfælde er tale om arter, un så godt som dette nu engang kendes, ikke derarter osv.? efter ligheder og forskelle. Den afspejler et De vigtigste begreber i denne problematik stamtræ, altså noget, der har eksisteret i for er variationen inden for den enkelte art (den tiden og fortsætter med at eksistere i nutid intraspecifikke variation), artsbegrebet og og fremtid. Klasserne i andre former for hie underartsbegrebet rarkisk klassifikation er i modsætning hertil Fænotype-variation og genotype-variation kunstige, skabt af mennesker for Overblik behøver ikke at svare til hinanden. En og kets og kommunikationens skyld. samme genotype kan give forskellige fænoty• Arten er en virkeligt eksisterende enhed per, f.eks. vinget- og uvingethed hos bladlus. med sammenhæng både i rum (artsfæller På den anden side kan forskellige genoty reagerer på hinanden som artsfæller) og i tid per også give omtrent samme fænotype. Se (generationssammenhæng). Arterne er stam lektion på genotyper er indirekte, idet det er træets yderste kviste på grene, som repræ• fænotyper, der udvælges. En ~~fordelagtig« senterer de grupper af højere rang, slægt, fænotype vil kunne udvælges uafhængigt af familie osv, de tilhører. sit genetiske grundlag. Fænotypiske forskelle Grupper af højere rang er også virkeligt behøver altså ikke at betyde ubeslægtethed, eksisterende enheder, idet deres arter »hæn• og fænotypiske ligheder behøver ikke at be ger sammen« bagud i tiden - tilbage til fælles tyde slægtskab. stamformer. Den rumlige sammenhæng Den form for intraspecifik variation, man mangler imidlertid. De er ~~grensystemer«, i praksis oftest beskæftiger sig med, er fæno• mens en art er et ugrenet »grenafsnit«. Om type-variationen, men den, der har størst in et konkret ~>grensystem« skal benævnes teresse i forbindelse med artsbegrebet, er den slægt, underfamilie eller noget tredie er et genetiske. Det er de genetiske forskelle mel spørgsmål om skøn. Afgørelsen af en grup lem populationer af samme art, der har in pes rang har ingen mulighed for at kunne teresse i underartsproblematikken. Hyppig modbevises ved hjælp af observationer eller hederne af visse gener i forskellige popula for at kunne udledes logisk ud fra en defini tioners puljer kan være forskellige, og nogle tion. gener kan findes i puljen hos en population, Afgørelsen af, om en konkret enhed er en men mangle hos en anden. art eller en gruppe af arter, kan derimod gøres til genstand for kritik. Det er nemlig muligt at argumentere for eller ligefrem 2. Arter og klassifikation. bevise, at afgørelsen er forkert. Herved Enheden i klassifikationen er arten, ikke adskiller kategorien art sig fra andre kate individet. Individet er kun for en kort tid en gorier som slægt og familie. Det er muligt- i del af arten. Arten består af generationer, hvert fald teoretisk - at bevise, om en navn som hver rummer artens genpulje for en tid. givet art kun er en del af en art eller består Den er ikke som slægten eller familien en af mere end en art, fordi der er visse kriterier gruppe. En art kan ganske vist inddeles i at rette sig efter. populationer og eventuelt underarter, men Kriterierne kan ganske vist diskuteres, og enhver inddeling er uskarp. Arten selv er nogle enheder kaldes arter, selv om det ikke derimod - i hvert fald i teorien - skarpt af vides, om de opfylder kriterierne. En art kan grænset. som sagt opfattes som et ugrenet stykke af et Moderne (phylogenetisk) zoologisk klassi stamtræ (den eladistiske opfattelse). I følge fikation er forskellig fra andre former for det evolutionære artsbegreb er en art en hierarkisk klassifikation, hvor en klasse er udviklingslinie, som udvikler sig adskilt fra karakteriseret ved de egenskaber, som er andre sådanne, som spiller sin egen specielle fælles og specielle for klassens medlemmer. rolle i evolutionen, og som har sine egne 148 Ent. Meddr 55,213-1987 specielle udviklingstendenser. Den er karak afprøvet så mange forskellige genotyper som teriseret ved i hele sin eksistens at være muligt. Store svingninger i marginalpopula adskilt fra andre arter, altså andre ugrenede tionens størrelse kan medføre tab af allele stykker af stamtræet. Der er imidlertid flere gener, men disse kan, selv ved lidet hyppig meninger om, hvornår en art kan siges at krydsning mellem moder- og marginalpo begynde, og hvad ugrenethed vil sige (se pulation, flyde ind i sidstnævntes genpulje Heie 1983 for referencer). igen, så variationsmulighederne ikke forrin ges. Hos bananfluearter ses denne antagelse bekræftet (Parsons 1983). Størrelsen af den 3. Artsbegreb genetiske polymorfi, dvs hyppigheden af loci Det principielle problem er: Hvad forstås med flere ikke-sjældne alleler, hos en margi ved en art? Det specielle problem hedder: nalpopulation svarer her til moderpopulati Hvordan bedømmer man, om en bestemt onens. Forekomsten af visse kromosommu navngivet art i virkeligheden er en art? Det tationer, der binder gener fast til hinanden, principielle problem er det vigtigste. Uden så de ikke adskilles ved overkrydsning under at være klar over, hvad en art er, kan man kønscelledannelse, er mindre i en marginal ikke løse det specielle problem. population (eks. Drosophila robusta, Car Der har op gennem tiden været forskellige son 1958 ref. hos Parsons 1983) (fig. l). Det opfattelser (Mayr 1976). Oprindeligt var betyder, at variationsmulighederne er større arten fællesnavnet for en samling individer, her end i moderpopulationen. Det er en for der lignede hinanden, og individer kunne del i et ustabilt miljø, mens stor variations være mere eller mindre »typiske«. Meget mulighed er en ulempe i det stabile miljø, ))atypiske« individer kaldtes varieteter. Sene som moderpopulationen er tilpasset til. re opfattedes forskellige former som selv En population er en ofte ufuldstændigt af stændige arter, hvis de ikke krydsedes i grænset del af en art, hvor hver generation af naturen. hunner og hanner frit kan danne forældre• Efterhånden som man fik større kendskab kombinationer. Individernes gener udgør til til fremmede faunaer, udvikledes det multi sammen populationens genpulje. Generne dimensionale artsbegreb. Hver art består af blandes og )mddeles« til afkomsindividerne i flere populationer og opviser geografisk vari nye kombinationer, men genpuljen er den ation. En art bestående af geografisk ad samme eller omtrent den samme med hen skilte og noget forskellige populationer, kan syn til procentmæssig sammensætning (gen opdeles i underarter. hyppigheder) generation efter generation. Artens populationer kan være meget for Det gælder i hvert fald, hvis populationen skellige. I de fleste tilfælde er der enten tale ikke bliver meget lille, hvis alle genkombi om nationer giver samme overlevelsesevne og l) forskelle mellem geografisk eller biolo frugtbarhed, og hvis genudveksling med an gisk adskilte populationer eller dre populationer ikke forrykker denne sam 2) forskelle mellem populationer i områ• mensætning. Tit gælder betingelser for helt der, hvor de har haft lang tid til tilpas frit parringsvalg kun for lokale dele af en ning gennem stabiliserende selektion, population, så man enten må bruge ordet og populationer i nyerobrede naboom population i forskellige betydninger eller råder, hvor de udsættes for udfordrin anvende betegnelsen dem (deme) for en lokal ger, der betyder kraftig retningsbestemt population, ))hvor alle kender hinanden«. selektion. Populationen har altså en indre sammen I tilfælde 2 kaldes de sidstnævnte popula hæng, mens afgrænsningen udadtil er tioner for marginalpopulationer. Man må uskarp, idet den kan udveksle gener med antage, at det er en fordel for marginalpo andre populationer og eventuelt smelte sam pulationen, at den har mulighed for at la men med dem. En art defineres derimod ved Ent. Meddr 55, 2/3 -!987 149 sin afgrænsning udadtil. Alle synes at være 50r~A------, enige om, at en art i modsætning til en po pulation eller en underart skal defineres som en forplantningsmæssigt isoleret enhed. Det betyder, at den ikke i naturen danner kryds ningspopulationer med andre arter og ikke o smelter sammen med andre arter (Mayr 50 B 1976). Nærtbeslægtede arter kan ganske vist i visse specielle tilfælde danne hybridpopu lationer, men uden at smelte sammen. Det er især kendt fra planteriget. ol--__...,. __ Desværre siger definitionen noget nega 100,.------tivt. Det er sværere at påvise, at noget (dan nelse af hybridpopulationer i naturen) ikke eller aldrig sker, end at påvise, at det sker. Det er ikke tilfredsstillende for praktikeren, som vil løse det specielle problem: Hvordan afgør man, om en bestemt navngivet art er en art i virkeligheden? Definitionen er heller ikke tilstrækkelig. Der hører noget mere til, dvs udover af grænsning udadtil også sammenhæng indad 0~--~--~--~--~--~---- til. En art kan jo godt bestå af populationer, 30 40 50 60 70 80 90 100 der er fysisk adskilte af f.eks. et hav. Det Fig. l. mere, der skal til, er et fælles særpræg, der Korrelation mellem udbredelse og variationsmu forener artens populationer, en fælles rolle i ligheder (dvs muligheder for rekombination af ge ner) i naturlige populationer af Drosophila robu evolutionen, visse fælles udviklingstenden s/a (efter Carson, fra Parsons, omtegnet). ser. Det behøver nødvendigvis ikke at være A: Central population (Missouri) morfologisk lighed. Morfologisk forskellige B: Overgangspopulation (Wisconsin- Minnesota) individer, ja endog hele populationer, kan C: Marginalpopulation (NW Nebraska) Vandret skala: Procent euchromatin med fri over godt tilhøre samme art. krydsning (når denne vokser, vokser variations Omvendt kan morfologisk ens eller næ• mulighederne). sten ens individer tilhøre forskellige arter, Lodret skala: Antallet af hunner i procent af det som har hver sin evolutionære rolle og hver samlede antal undersøgte hunner pr. population. sine specielle udviklingstendenser. Bladlus Fig. l. arterne Euceraphis punctipennis og E. betu Correlation o/distribution andfree recombination /ae på birk ser således ens ud, men de har in natura! populations ofDrosophila robusta. forskelligt kromosomtal (Biackman 1976) og kan ikke krydses. En art har - ud over et eventuelt morfologisk særpræg - et biologisk særpræg. De to nævnte bladlus lever således på hver sin værtplante, henholdsvis dunbirk og vortebirk. lingen mellem »yderpopulationer« kan fore Det bør dog indskydes, at populationer af gå via andre populationer af arten. Den kan en og samme art godt kan indtage forskellige være begrænset til visse geografiske områder, nicher og lokalt være specielt tilpassede. eller den kan være udelukket midlertidigt, Artens populationer er i stand til at ud men være foregået i fortiden og stadig være veksle gener, men to enkeltpopulationer af mulig i fremtiden. Navnlig det sidste skaber samme art behøver ikke at gøre det. U dveks- usikkerhed. !50 Ent. Meddr 55, 2/3 -1987 4. Intraspecifik variation hos bladlus Cione Number ot cl1rocnosome~ Hos bladlus er populationsbegrebet lidt C1 11 ~ ~ H~ H~ H: III 14 specielt. Den udveksling af gener, der hos de fleste insekter finder sted mellem individer af samme population i hver generation, fo CT l ~ ~ ~ ~ ~ ~ H~ ~ :1 ! ~ ~ • 19 regår hos bladlus kun i en ud af flere genera tioner pr. år, i den såkaldte sexual-genera tion. Kun fra denne ene generation udvikles er 16 ~wm~~ :1!::· , der afkom med nye kombinationer af foræl• dregenerationens gener. I de øvrige genera CT 'li tioner klones genotyperne ved jomfrufødsel. ~m~~~~~ 1!~:~: CO Nogle af disse genotyper kan hos mange arter ikke udvikle sexual-generationen eller CT 6 kræver ganske specielle betingelser for at ud ii mm !:~~:~·" vikle den. Nogle af dem kan danne det ene køn af sexual-generationen, men ikke det CT 42 andet. Sådanne genotyper kan mangfoldig ii~mm ~~ ..... , gøres ved jomfrufødsel år efter år og udgøre en stor del af arten. De kan have visse sær• Fig. 2. præg og afvige fra andre dele af arten, uden Karyotyper af seks kloner af Trama troglodytes, dog af den grund at kunne betegnes som en anholocyklisk bladlus, der lever på rødder af selvstændige populationer, endsige underar kurvplanter. Hvidt: Hovedsagelig euchromatin. ter. Sort: Hovedsagelig heterochromatin. Hos et mindre antal bladlusarter foregår Fig. 2. der kun jomfrufødsel. En sådan art består ik Karyotypes of six clones of Trama troglodytes ke af populationer, da definitionen på en po showing distribution ofC-heterochromatin. pulation forudsætter, at individer af modsat (Courtesy Dr. R. L. Blackman) køn kan fa afkom sammen. Disse arter kal des anholocykliske (de er »agamospecies« el kan f.eks. specialisere sig til en ny værtplan• ler uniparentale arter, dvs arter, der udeluk te og også ændre sig morfologisk (Shaposhni kende formerer sig ved parthenogenese el kov 1985) eller blive resistent mod insektici ler ukønnet forplantning), mens de arter, der der. En parthenogetisk art kan bestå af »li har sexual-generation, kaldes holocykliske. nier« eller >>stammer« med forskelligt kro Anholocykliske arter kan godt opvise va mosomtal som f.eks. bladlusen Trama tro riation. Variationen kan være rent fænoty• glodytes, hvor tallet varierer mellem 14 og pisk, som f.eks. den for bladlus karakteristi 22 (Biackman 1980) (fig.2). Når disse »li ske hormonalt betingede forskel mellem vin nier« hverken er morfologisk eller biologisk gede og u vingede jomfruhunner eller forskel forskellige (de lever alle på rødder af kurv len mellem velernærede og udsultede dyr planter), er det meningsløst at betragte dem med hensyn til størrelse og pigmentering. som underarter, endsige selvstændige arter. Der kan være fænotypisk forskel mellem ge En uniparental art, f.eks. en anholocy notypisk ens individer, som lever på hver sin klisk bladlusart, opfylder det artskriterium, værtplante. der siger, at arten er isoleret fra andre arter, Variationen kan også være genotypisk, men den opfylder ikke det kriterium, der idet ethvert muteret gen vil kunne overføres siger, at arten består af populationer, der gennem mange generationer til talrige indi kan udveksle gener med hinanden. Indivi vider, men ikke til resten af den anholocyk derne i en uniparental art er forbundet bag liske art. En rent parthenogenetisk bladlus ud i tiden, men ikke rumligt med hinanden. Ent. Meddr 55, 2/3 -1987 151 Hvert individ kan blive til en selvstændig fra at være anholocyklisk til at være holo »linie«. At der trods alt er mening i at kalde cyklisk, måske ved mutation. Hybridisering den en art, ses først og fremmest af, at mor mellem plettet lucernebladlus og gul kløver fologi og biologi er omtrent den samme i he bladlus er derved blevet mulig. Det er påvist le udbredelsesområdet, men også af, at der i i laboratoriet, men værtplantespecialiserin• visse tilfælde kan opstå sexual-generationer gen synes at forhindre det i naturen (igen, bør man nok sige, da anholocykliske (Blackman 1981). bladlus må have haft holocykliske stamfor mer) og dermed mulighed for udveksling af gener mellem artens »linier«. 5. Underarter I Nordamerika forekommer to beslægtede En underart er svær at definere. Den opfat bladlus, der både morfologisk og biologisk er tes dels som et stadium i artsdannelsespro forskellige fra hinanden, men dog naturligt cessen, dels som resultatet af tilpasning til kan henføres til samme art (fig.3). Den ene lokale forhold hos en vidt udbredt art. Det kaldes den gule kløverbladlus. Den lever på er praktisk at have et særligt navn på en po kløver og er holocyklisk. Den anden hedder pulation eller gruppe af populationer, som den plettede lucemebladlus. Den lever på morfologisk og/eller biologisk er forskellige lucerne og er anholocyklisk. Begge tilhører fra resten af en art. I praksis er det tit kun en arten Therioaphis trifolii, som i den Gamle midlertidig løsning at give underartsnavne. Verden opviser stor variation. Her forekom Selv når kendskabet til dyrene er stort, kan mer mellemformer mellem de to amerikan der være tvivl, fordi ingen klar definition på ske, og her lever arten på mange arter af begrebet underart findes. bælgplanter. De to amerikanske former me Isolerede populationer kan ved selektion nes at være indslæbt fra den Gamle Verden blive så forskellige fra resten af arten, at den på to forskellige tidspunkter fra to forskellige ne kan opdeles i underarter. En underart steder; og da de hver for sig er lidet variable, kan være en fremtidig art, altså repræsentere antages det, at de hver er kommet over i me et stadium i artsdannelsesprocessen. Den be get ringe antal, måske kun som en enkelt høver dog ikke at være det. U n der særlige jomfruhun. De fleste taxanorner opfatter omstændigheder kan den nemlig fusionere dem i dag som varieteter. I Amerika har de med andre underarter af samme art. Mens to naturligt kunnet betragtes som to arter, da populationer er geografisk isolerede, kan de krydsning jo er umulig, når den ene er anho blive så forskellige, at de ikke kan bastarde locyklisk. Desuden er de som nævnt skade re, når de igen mødes. De er da blevet til to dyr på to forskellige afgrøder. Efter at den arter. Hvis de efter isolationens ophævelse sidst ankomne af de to bladlus, den plettede imidlertid stadig kan bastardere, kan de to lucernebladlus, i de senere år har bredt sig populationer eventuelt efterhånden blive til nordpå fra Californien til vinterkolde områ• to arter. Det vil der være mulighed for, hvis der i det nordlige USA, er det blevet konsta hybriderne er lidet tilpassede i forhold til teret, at den der er i stand til at udvikle sex forældrene, og der dermed er selektionspræ• ual-generation og overvintre i form af be mie på adfærd og andre karakterer, som for frugtede æg. Den har således forvandlet sig hindrer pardannelse populationerne imel- Fig. 3. Therioaphis trifolii: To former indslæbt til Nordamerika fra Den Gamle Verden, hvor der i mod sætning til situationen i Amerika findes overgangsformer. - A: Gul Klverbladlus; B: Plettet Lucemebladlus. Fig. 3. Therioaphis trifolii: 2Two forms introduced into North Arnerica from The Old World, where intermedia te forms occur. - A: Yellow Clover Aphid. B: Spotted Alfalfa Aphidn. (Courtesy Dr. R. L. Blackman) 152 Ent. Meddr 55,2/3-1987 Ent. Meddr 55,2/3-1987 !53 lem. Sålænge sådanne pardannelser imidler II. Arter tid er hyppige, er populationerne ikke selv Det vil være rigtigere at betragte A og B som stændige arter, men underarter. forskellige arter i følgende tilfælde: En art behøver ikke først at have været en Il. l) A og B er morfologisk og/eller bio underart af moderarten. Pludselig artsdan logisk forskellige, lever det samme sted, men nelse kan hos mange planter og nogle ra dyr hybridpopulationer kendes ikke, og forsøg ske ved krydsning mellem to nærtbeslægtede på krydsning i laboratoriet er enten umulige arter, enten kombineret med kromosomfor at gennemføre eller fører til sterile hybrider dobling eller kombineret med påfølgende ve- · eller til hybridpopulationer, der ikke kan getativ eller parthenogenetisk forplantning overleve i naturen. (Blackman & Day 1981, Heie 1983). Poly II. 2) A og B lever forskellige steder og ploidi kan føre til dannelse af populationer, er både morfologisk og biologisk forskellige. der straks er indbyrdes afgrænsede eller iso Også i disse tilfælde må der tit skønnes. lerede. Man plejer dog ikke at navngive dem, hvis der ikke er morfologisk forskel, el ler hvis det vides, at polyploide former tit III. Populationer af samme art opstår hos de pågældende organismer. Der Det er uheldigt at operere med arter eller kendes f.eks. triploide (og derfor naturligvis underarter i følgende tilfælde, hvor der kun rent parthenogenetiske) »linier« af fersken er tale om forskellige populationer af samme bladlusen Myzus persicae (Takada, Black art: man & Miyazaki 1978). III. l) A og B udveksler tit gener i natu Hvornår er der tale om underarter, og ren. hvornår om selvstændige arter eller blot om III. 2) A og B danner normalt ikke mel lidt særprægede populationer af samme ene lemformer, men B synes at være opstået af A art? gang på gang, f.eks. som følge af mutation og efterfølgende klondannelse, eller som følge af samme slags selektion. B er f.eks. opdelt i populationer, der lever geografisk vidt ad I. Underarter skilt, men det er samtidigt rimeligt at antage, Det vil nok være rigtigt at dele en art op i at selektionstrykket er ens de pågældende underarterne A og B i følgende tilfælde: steder. Det, der - med rette eller urette - benæv• I. l) A og B er morfologisk og/eller bio nes en underart, kan eventuelt - som B i III. logisk forskellige og har hver sit udbredelses 2 ovenfor- bestå af populationer, der er op område, men der dannes levedygtige hybrid stået uafhængigt af hinanden. Det er svært at populationer i grænsezonen. afgøre, navnlig hvis der er tale om et dyr I. 2) A og B har hver sin(e) vært(er), med jomfrufødsel. Agurkebladlusen, Aphis men der dannes nu og da hybridpopulatio frangulae subsp. gossypii, er et eksempel, ner i naturen. hvor der er tvivl. Den er udbredt Jorden I. 3) A og B er kun lidt forskellige, har over og er anholocyklisk på et utal af plan omtrent samme morfologi og biologi og ter, men ikke til at skelne fra andre underar lever geografisk vidt adskilte, men der er be ter af A. frangulae. I Europa har de hyppigst grundet formodning om hybridisering og forekommende underarter værtskifte. Om eventuelt sammensll).eltning, hvis populatio sommeren lever de på kartoffel og mange nerne engang mødes. andre urteagtige planter, og om efteråret fly Som det ses, beror afgørelsen på skøn, ik ver de til tørst. Her parres hanner og hunner ke blot i det sidste tilfælde, men også i de to af sexual-generationen, og her overvintrer de første, idet det kan diskuteres, hvad en befrugtede æg. Agurkebladlusen er karakte hybridpopulation er. riseret ved, at den kan leve på planter af 154 Ent. Meddr 55, 2/3 -1987 græskarfamilien. Det kan de andre underar ved parring med .fabae's og euonymi's hun ter ikke, selv om antallet af fælles værtplan• ner på benved. Det beror derfor på et skøn, ter er stort. Endvidere er den som sagt sær• om man vil betragte euonymi som en selv egen ved kun at formere sig ved jomfrufødsel stændig art eller som en underart af Aphis (Muller 1985). Den går altså ikke på tørst. .fabae. Det er den eneste af underarterne, der fore De vanskeligheder, der er forbundet med kommer i varme klimater, hvor den at afgøre, om populationer, der lever adskilt optræder som skadedyr på bomuld, Hawaii og derfor ikke har fysisk mulighed for at blomst og mange andre planter. Ofte benæv• danne levedygtige hybridpopulationer i nes den som en selvstændig art, A. gossypii. naturen, hører til samme art, kunne tænkes Det kan dog ikke udelukkes, at den består af overvundet ved kemiske og cytologiske un populationer, der er opstået af A . .frangulae dersøgelser. Sammenligning af sådanne po flere gange forskellige steder på Jorden. Va pulationers proteiner og nukleinsyrer kan riationen er stor. I Japan synes gossypii end afsløre grad af slægtskab. Man kan nok ven og at være holocyklisk med overvintring af te, at kemiske og cytologiske metoder i sti befrugtede æg på Hawaii-blomst. gende grad vil blive benyttet af taxonomer. Bedebladlusen, A . .fabae, opdeles i flere Det betyder dog ikke, at morfologiske sam underarter, der af ndgle forfattere opfattes menligninger og feltstudier af populationers som selvstændige arter (bl.a. lglisch 1972). økologiske nicher må nedprioriteres. De Morfologisk er de ens, men biologisk er de spiller tværtimod også fremover en primær forskellige. Nogle kan gå på tidsel, andre ik rolle. Selv om elektrophorese af proteiner og ke. Kun en af underarterne optræder som andre biokemiske undersøgelser kan afsløre skadedyr på bederoer. De har alle værtskifte forskelle mellem genotyper og mellem gen med benved, hvor der lægges befrugtede æg. puljer, må resultaterne tolkes lige så forsig Det er påvist gennem tyske undersøgelser tigt som resultater af morfologisk sammen (lglisch 1968, Muller 1982), at der kan ud ligning. vikles levedygtige kloner af stammødre klækket af æg, som er resultat af krydsning mellem forskellige underarter. Det ser dog 6. Beskrivelse og navngivning af under ikke ud til, at disse hybridkloner »holder arter ud« gennem mere end en enkelt sommer, da Det kan være en fordel, at en del af en art der stadig kan påvises de samme forskelle har et særligt navn, specielt hvis der er tale mellem de navngivne underarter m.h.t. valg om et skadedyr. May r ( 1982) fremhæver den af værtplanter. Det skulle ikke være betydning, som underartsnavngivning har muligt, hvis hybriderne på længere sigt var haft for forståelsen af begrebet geografisk lige så levedygtige som forældrepopulatio• variation. nerne. Hvis en forfatter beskriver og navngiver En beslægtet art, A. euonymi, lever også en underart, kan det imidlertid i nogle tilfæl• på benved, men er morfologisk forskellig fra de vanskeliggøre fremtidigt taxonomisk ar A . .fabae og har i modsætning til denne ikke bejde. Navnet består nemlig fremover i litte værtskifte. Den kan imidlertid krydses med raturen, enten l) som navnet på en aner A . .fabae! (Muller 1975, Muller & Steiner kendt underart, 2) som navnet på hele arten, 1986). Ganske vist fødes hybrid-populatio hvis artsnavnet af en eller anden grund ikke nens uvingede sexual-hunner om efteråret af er anvendeligt mere, 3) som navnet på en uvingede hunner på de urteagtige planter, selvstændig art, hvis det viser sig, at det er der er sommerværter for hybriderne, hvorfor en art i stedet for en underart, eller 4) som et de ikke kan komme til at lægge æg på ben synonym af artsnavnet, hvis det ikke er en ved, men de vingede hybridhanner har dog underart, men blot en lidt speciel population stadig mulighed for at videreføre deres arv eller individform (varietet). En t. Meddr 55, 2!3 -1987 155 Påvisningen af det sidste er senere specia lglisch, I., 1968: Uber die Entstehung der Rassen listers job. Forfatteren til underartsnavnet der »Schwarzen Blattlause« (Aphis fabae Scop. und verwandte Arten), iiber ihre phytopatholo lægger altså en byrde på andres skuldre. Un gische Bedeutung und iiber die Aussichten fUr derarten må registreres som et taxon med erfolgversprechende Bekampfungsmassnahmen eget navn, indtil det bevises, at det er uberet (Homoptera: Aphididae). - Mitt. Bio!. Bundes tiget, f.eks. fordi følgende forhold konstate anst. f. Land- u. Forstwirtschaft, Berlin res: Dahlem, I 3 I: I -34. lglisch, I., 1972: Zum Verhalten der »Schwarzen l) Typematerialet består af afvigende in Blattlause« (Arten und Rassen der Aphis Jahae divider, som nu og da forekommer i artens Gruppe sensu stricto) auf ihren Primarwirts populationer, f.eks. individer, som kun afvi pflanzen im Lauf der Vegetationsperiode (Ho ger p.gr.a. særlig miljøpåvirkning, mutation moptera: Aphididae). - Z. angew. Zoo!. eller sjælden genkombination. 59:153-160. Mayr, E., I 966: Animal species and evolution. 2) Det tilhører en population, der gradvis Belknap Press, Harvard. 797 pp. med mellemformer går over i populationer Mayr, E., 1976: Evolution and the diversity of med artens mere velkendte egenskaber. Der life. - Belknap Press, Harvard. 721 pp. kan være tale om en klin. Hos insekter med Mayr, E., I 982: Of what use are subspecies? - The Auk 99:593-595. mimicry afhænger ligheden med modellerne Miiller, F. P., I 975: Untersuchungen zur Biologie f.eks. af de pågældende efterligneres lokale von Aphis evonymi F. (Homoptera: Aphididae) hyppighed i forhold til modellernes hyppig in Freiland-lnsektarium. - Arehiv Freunde Na heder og dermed af selektionstrykkets stør turgesch. Mecklenburg 15:90-99. Miiller, F. P., I 982: Das Problem A p his fabae. - relse. Z. angew. En t. 94:432-446. Miiller, F. P., 1984: Bindung an die Wirtspflanze oder an den Biotop bei Aphiden. - Verh.X.In tern. Symp. Entomofaunistik Mitteleuropas 15.-20. Aug. 1983 in Budapest, pp. 102-104. Miiller, F. P., 1985: Biotype formation and sym patric speciation in aphids (Homoptera: Aphi dinea). Entomol. Gener. Stuttgart 10:161-181. Litteratur: Miiller, F. P., 1986: The ro le of subspecies in Blackman, R. L., 1976: Cytogenetics of two spe aphids for affairs of applied entomology. - Z. cies of Euceraphis (Homoptera, Aphididae). - angew. Ent. IO! :295-303. Chromosoma (Berl.) 56:393-408. Miiller, F. P. & Steiner, H., 1985: Das Problem Blackman, R. L., 1980: Chromosome numbers in Acyrthosiphon pisum (Homoptera: Aphididae). the Aphididae and their taxonomic significance. -Z. angew. Zoo!. 72:317-334. -Systematic Entomology 5 :7-25. Miiller, F. P. & Steiner, H., 1986: Beitrag zurver Blackman, R. L., I 980: Chromosomes and par gleichenden Morphologie und Bionomie von thenogenesis in a p hids. - l nsect Cytogenetics, A p his evonymi F. - Dtsch. en t. Z. 33 :25 7-262. Symposia of the Royal Entomological Society Parsons, P. A., 1983: The evolutionary biology of ofLondon, Number 10:133-148. colonizing species. - Cambridge Univ. Press, Blackman, R. L., I 981: Species, sex and parthe 262 pp. nogenesis in aphids. - The Evolving Biosphere Shaposhnikov, G. Ch., 1985: The main features of (ed. P. L. Forey):75-85. the evolution of aphids. - Proc. Intern. Aphido Blackman, R. L. & Da y, M. C., 198 I: Species logical Symp. Jablonna 198 I, p p. 19-99. and speciation. - The Evolving Biosphere (ed. Takada, H., Blackman, R. L. & Miyazaki, M., P. L. Forey):3-7. 1978: Cytological, morphological and biologi Heie, O. E., 1983: Zootaxonomi. Metoder inden cal studies on a laboratory-reared triploid clone for zoologisk systematik. - Biologisk Institut, of Myzus persicae (Sulzer). Kontyu DLH, Publ.Ser.nr.7, 255 pp. 46:557-573. 156 Ent. Meddr 55.2/3-1987 Svensk naturvårdsforskning om insekter TOR-BJORN LARSSON Larsson, T.-B.: Nature conservation research in Sweden concerning insects. En t. Meddr 55: !57 -160. Copenhagen, Den mark, 1987 .ISSN 0013-8851. The National Environmental Proteetion Board in Sweden supports nature conser vation research projects within an annua! budget of about SEK 5.5 million. Of this, approximatively 20% concerns research on insects. This rather strong emphasis on invertebrates is IogicaJ after a period o f research focused on higher plantsand animals. The great number o f insect species is an evident reason for considering this gro up in nature conservation. But also the importance o f several insect species in the dynamics o f the bio IogicaJ communities and the suitability o f these animats as »model species« for more general con servation problems are good reasons for allocating research funds. Examples are given of current research projects, e.g., management of natura! pasture land and small populations of Lepidoptera, planning ofreserves in an island biographical perspective (using Carabidae as an indicator group), preserving remnant forest habitats with respect to the biotopes o f several insect gro ups, etc. Interpreting research results obtained on insects in conservation practices may cause some difficulties, depending, among other things, on the great amount o f information to be dealt with. Managing to do this is a prerequisite for proionged funding of con servation research in this field. Tor-Bjorn Larsson, Statens Naturvårdsverk SNV, Forskningssekretariatet, Box 1302, S-171 25 Solna, Sverige. Indledning VarfOr behovs en entomologisk natur vårdsforskning? Naturvården har lång tradition i Norden. Exempelvis antogs !agar om nationalparker Under åtskilliga år dominerade naturgeogra och naturminnesmarken i Sverige 1909. Det fer och viixtekologer naturvårdsforskningen, drojde dock till 1967 innan naturvården i och mycket av den praktiska naturvård, vi vårt land fick en fastare organisation genom har i dag, ar inspirerad av dessa discipliner. ett centralt naturvårdsverk. Man kan saga att ett genombrott for zoo Till statens naturvårdsverk knots en forsk logisk naturvårdsforskning i Sverige skedde ningsniimnd, som genom stod till olika pro for ungefår tio år sedan. Efter en ganska jekt fOrsoker forbiittra våra kunskaper om naturlig dominans av forskning om de mer miljoproblemen. For niirvarande ar naron viilkiinda hogre djuren har efter hand flera dens huvudanslag narmare 60 miljoner grupper med inriktning på den lagre faunan SEK/år, vartill kommer vissa anslag fOr siir etablerats. skilda iindamål. A v detta disponerar natur Forklaringen till, att naturvårdsforskarna vårdsforskningen omkring 5,5 miljoner intresserar sig fOr insekter, ligger sjiilvklart SE K/år. redan i det stora artantalet hos gruppen. Trots en ganska omfattande internationell Många insekter har också viisentlig betydeise och inhemsk forskning kan man endast kon fOr biotopernas utformning och funktion, statera, att våra kunskaper om, hur funktio dvs. de ar så kailade nyekelarter att beakta nella ekosystem - dvs. naturtyper med sina vid naturvårdsplaneringen. Sist men inte karakteristiska arter i ett någorlunda natur minst verkar insekter ofta utmiirkt val liim ligt samspel - skal! bevaras, ar ytterst brist pa sig som objekt for forskning om princi fålliga. piellt viktiga naturvårdsfrågor, exempelvis En t. Meddr 55, 2/3 -1987 157 genresursbevarande och får att belysa biolo Hammarstedt två dagfjarilsarter, mnemosy giska samspel (t. ex. pollination), som måste nefjaril (Parnassius mnemosyne) och aikon beaktas i biotopskyddet blåvinge (Maculinea alcon). Utan något krav på fullstiindighet ges i det På ett tiotal lokaler i Blekinge har det fåljande några exempel på insektsforskning visat sig majligt att kartlagga populationerna med stod från naturvårdsverket. av den i vårt land numera ytterst sallsynta mnemosynefjarilen. Tillgången på larvens vardvaxter nunneort (Corydalis intermedia Devarande av naturbetesmarker och ho och C pumila) har också naggrant invente tade populationer av dagfjarilar rats. På ett par platser har biotopvårdande rojningar påborjats. På goda grunder miss Sedan drygt sex år arbetar Magnus Sylven tanks utfångst av arten kunna ske, och av och Olle Hammarstedt vid zoologiska insti saknaden av mnemosynefjarilen på en tidi tutionen i Lund med naturvårdsforskning gare, fortfarande till synes lamplig lokal i om fjarilar. Forskningen ingick under de får• Blekinge gor, att man planerar ett återintro• sta åren i en storre studie om skotsel och be duktionsfårsok. varande av vissa vardefulla områden i Skåne Alkonblåvingen finns nu kvar på två loka och Blekinge, som praglats av ålderdomligt ler i Skåne samt vad vi vet på ytterligare 14 utmarksarbete. En mangd data om natt- och platser i Våstergotland och Halland. Liksom dagflygande stora fjarilar har insamlats och vissa andra b1åvingar ar arten, fårutom av dessa analyseras får narvarande i relation til! larvens vardvaxt klockgentiana (Gentiana betesmarkernas utformning. Ett av de mån• pneumonante), beroende av myror. Aven ga delresultaten ar en studie som visar vil om de studerade alkonblåvingepopulatio• ken dramatisk utarmning dagfjarilsfaunan nerna ar fårhållandevis stora (100-tals indi kan undergå, nar en tidigare ogodslad natur vider jamfårt med mnemosynefjarilfårekom• betesmark handelsgodslas (Sylven & Ham sterna som raknas i l O-tals individer), visar marstedt, manuskript). studierna att tillvaran ar långt ifrån riskfri. Olands Stora Alvar - ett av Sveriges mest Vid ett tillfålle ledde t. ex. en mindre får• unika naturområden - ar ett komplicerat andring av de betande komas uppehållsstal• naturvårdsobjekt, genom att naturtypen Ien på en lokal til! att merparten (ca. 90%) starkt praglas av ett bete som många mark av a:Ikonblåvingelarverna hamnade i koma agare stått får. Efter en kort period av hotan garna. de overbetning vid fårsok med ranchdrift Forutom de mer påtagliga overlevnads med får ar alvaret numera til! stora delar problemen och mojligheterna till biotop statt i igenvaxning, framfår allt med en skotseJ ar studierna av mnemosynefjaril och (Juniperus). alkonblåvinge inriktade på, hur den geneti I den forskning, som igångsatts på Stora ska variationen i små populationer bevaras. Alvaret, ingår aven dagfjarilsinventering och Vidare skal! man beskriva eventuella geneti fållfångst av nattflygande storfjarilar i olika ska skilinader mellan geografiskt spridda vegetationstyper och på skilda områden med populationer. Detta arb.ete sker framst med varierande betestryck. I detta sammanhang elektrofores-teknik. måste också namnas den arnfattande inven tering av den lagre faunan, som skett på Sto ra Alvaret i riksmuseets regi (Coulianos 0-ekologi 1983, Coulianos & Sylven 1983, m. fl.). Bevarande av arter och genetiska resurser 0-biogeografins relavans får naturvård och diskuteras nu intensivt i Sverige (se t. ex. reservatplanering har diskuterats åtskilligt Gyllensten & Ryman 1985). I ett sarskilt internatianelit (se t. ex. Diamond 197 5; delprojekt studerar sedan två år Svlven och svenskspråkiga oversikter ges bl. a. av 158 Ent Meddr 55.2/3-1987 Bengtsson et al. (1982) och Nilsson (1984)). Nyligen har också ett projekt vid den sist Vid zoologiska institutionen i U ppsala namnda institutionen påborjats om hur den har en forskargrupp ledd av Sven Nilsson vedlevande skalbaggsfaunan skal! bevaras studerat o-ekologi och dess tillampning på urskogsreservat (ansvarig: Stefan Ås). svenska forhållanden. En mangd data for olika djurgrupper - och aven vaxter for den delen - har insamlats. Arbetet skal! inom en Framtidsperspektiv nara framtid sammanfattas. Bland ett flertal vetenskapliga publikationer, som finns till U ppskattningsvis en femtedel - drygt en mil gangliga, kan t. ex. en av handling om jordlo jon SEK/år - av tillgangliga resurser fcir pare, Carabidae, (Ås 1985) framhållas. naturvårdsforskning går for narvaraude till projekt med anknytning till insekter. Erfa renheten ar, att detta ar en spannande och Restbiotoper: adellovskog, sumpskogar, lovande investering. Det ar for tidigt att be doende trad m.m. doma, vilken genomslagskraft forskningen kommer att få i det praktiska naturvårdsar• Ett forskningsprogram med benamningen betet, något som naturligtvis ar en forutsatt »Restbiotopers betydeise fcir fauna och flo ning for naturvårdsforskningsmedel på lang ra« med en årsbudget på omkring 2 miljoner re sikt. SEK/år pågår sedan 1984. Ett drygt tiotal l den mån man i storre omfattning borjar farskare med olika inriktning har engagerats. studera de biologiska effekterna av forore Det ar påtagligt, att insekter av olika skal ningar, bekampnings- och handelsgodselme studeras i flera av de pågående projekten. del och annan kemisk påverkan på landmil Man har ambitionen att utveckla en hel jon, bor entomologisk forskning ha en given hetssyn på den biologiska naturvården. plats. En utveckling åt detta håll kan vi t. Aven om resurserna en das t racker ti li vissa ex. se i den arnfattande forskning om fcirsur forskningsinsatser, initieras dessa i detta per ning, skogsdod och andra effekter av luftfor spektiv (se Ericson et al. (1983) fcir en veten oreningar, som ar under uppbyggnad. skaplig uppsummering och Ericson et al. (1984) for en presentation av forskningspro grammet). Några »entomologiska axplock« ur pro grammet kan iniedas med en studie om den adla lOvskogens fauna. Ingvar Nilsson vid zoologiska institutionen i Lund leder ett pro jekt, i vilket insamlas data om flera djur Referenser gruppers forekomst i bestånd och landskap med adla lovtrad. Genom att beakta så skil Bengtsson, G., Herrman, J., Malmqvist, B., Nils da grupper som fåglar, nattflygande storfjari son, I. N. & Svensson, B. S., 1982: Obiogeogra lar, jordlopare (Carahidae) och mollusker fisk teori och bildning av naturreservat. - Na hoppas man kunna ge nyanserade rekom turvårdsverket, Rapport 1514. Coulianos, C.-C., 1983: Insekter och naturvård på mendationer om faunavården. Vissa resultat O lands Stora Alvar. - En t. Tids kr. l 04: presenteras på annat stalle i denna publika 213-234. tion (Nilsson 1987). - & Syl ven, E., 1983: Stora Alvarets sarart ur en Vaxtpopulationer får allt svårare att over tomologisk synpunkt - Ent. Tidskr. 104: leva i småbiotoper i en alltruer extrem jord 213-234. Diamond, J.M., 1975: Theisland dilemma: les bruksmiljo. Detta studeras med avseende på sons of modem biogeographic studies for thc pollinationsframgång av Ola Jennersten vid design of natura! reserves. - Bio!. Conserv. 7: zoologiska institutionen i Uppsala. 129-146. En t. Meddr 55. 2/3 -1987 !59 Ericson, L., Hansson, L. & lngelog, T., 1983: Nilsson, I., 1984: Några synpunkter på obiogeo Remnant biotapes in produetion landscapes. grafisk teori och naturvårdsplanering. - Spred How to preserve intact natura! communities. - ningsøkologi. Naturfredningsrådet og Fred Rapport till Statens Naturvårdsverks forsk ningsstyrelsen, København. ningsniimnd. 81 pp. - 1987: Jordliiparsamhiillet i ekdominerade skogar - Hansson, L., Larsson, T.-B. & Rasmusson, G., i Sydsverige. - Ent. Meddr 55 : l 71-1 74. 1984: Programskrivning fOr projektområdet Syl ven, M. & Hammarstedt, O. : Adverse effects »Restbiotopers betydeise fOr fauna och flora«. o f fertilizers o n butterflies e val uated from - Naturvårdsverket, Rapport 2006. transects counts. - Manuscript. Gyllensten, U. & Ryman, N., 1985: Bevarande av Ås, S., 1985: Biological community patteros in genetiska resurser. - Naturvårdsverket, Rap insular environments. - Doktorsavhandling, port 3004. Uppsala. 160 Ent. Meddr 55,2/3-1987 Lås-och-nyckel systemen i de inre genitalierna av Noctuidae (Lepidoptera) som taxonomiska kannetecken J.D. LAFONTAINE & KAURI MIKKO LA Lafontaine, J.D. & Mikkola, K.: Lock-and-key systems in the inner genitalia of Noctuidae (Lepidoptera) as a taxonomic character. Ent. Meddr 55: 161-167. Copenhagen, Denmark, 1987.ISSN 0013-8851. Complicated lock-and-key systems are reported to work in the inner genitalia of Noctuidae. These ensure that the conspecific male is the only one which is able to deposit the spermatophore in the female genitalia in such a way that the sperm transfer can proceed. The sequence of events can be classifled as follows: l. Steering and stopping: the juxta, the tip of aedeagus and the proximal part of vesica internet with the Iamella antevaginalis, the ductus bursae and the posterior end of the corpus bursae. 2. Locking: the tip ofthe aedeagus and the proximal half ofthe vesica interact with the anterior part of the ductus bursae and the posterior third of the corpus. 3. Deposition of the spermatophore so that its eaudal (frenum) opening is against the opening of ductus seminalis: distal part of the vesica!corpus and appendix (cervix) bursae. The vesica and appendix are often expanded or coiled in a similar way, forming an additionallock-and-key system. Some improvements in the technique for everting vesicas are proposed and a technique for extending the female bursas is reported. Two examples are given of the taxonomic significance of lock-and-key systems. The study shows that the distinelive characters of vesicas do not remain subjective if the corresponding differences are found in the females. J.D. Lafontaine, Biosyslematies Research Center, Ottawa, Ontario KIA OC6, Canada. K. Mikkola, Department of Zoology, University of Helsinki, P. Rautatiekatu 13, SF-000100 Helsinki, Finland. Introduktion (1886), Petersens (1904, 1907) och Pierces (1909) studier. Dock måste man notera, att Det ar ofOrdelaktigt fOr en art att korsa sig sådana framstående lepidopterologer som O. med en narstående art. Detta fOrhindras på Staudinger på senare halften av 1800-talet olika satt i olika djurgrupper. Hos fjarilarna och G.F. Hampson och R. Pungeler samt A. ar det inte enbart geografiska omstandighe och O. Bang-Haas under detta sekel tydligen ter, biotoper, flygtid eller dylikt som funge inte alls anvande genitalier som taxonomis rar som isolerande faktorer, tydligen fcir att ka kannetecken. Aven grova missfOrstånd fjarilarna har så val utvecklad spridningsfcir over arters taxonomiska stallning var moj måga. Vid sidan av genetiska, fysiologiska liga, men det ar andå fcirvånande hur skarpt och kemiska mekanismer finns det i fjarilar de kunde bedoma sådana frågor utan den nas genitalier anatomiska lås-och-nyckel hjalp vi nu har. system, som fOrst nyligen upptackts. Från och med sekelskiftet borjade man Zeller (1855) och Lederer (1857) forefaller tanka att de invecklade kitinstrukturerna i att ha varit de fcirsta, som beskrev och avbil de yttre hangenitalierna samverkar med dade fjarilars hangenitalier. Mera fOrståelse honans motsvarande delar fcir att fOrhindra fcir genitaliers funktion gav Cholodkowskys non-konspecifika parningar. Forst på 1960- Ent. Meddr 55, 2/3 -1987 161 och 1970-talen borjade man forstå att det na taxonomiska kannetecken de inre genita in te ar så (Alexander 1964: 91, Rentz 1972). lierna bjuder. Bl. a. har man ganska ofta iakttagit parnin gar mellan långt från varandra stående arter (jfr. redan Reuter (1880)). I stallet antog Material och metoder man, att det ar beteendemonster samt gene tiska, fysiologiska och kemiska mekanismer, Tekniken att blåsa ut vesican har beskrivits som forhindrar artkorsningarna. av Hardwick (1950, 1970). Vi gor några får• Den har utvecklingen 1edde till att man battringar till hans teknik och beskriver ock inte alls har accepterat 1ås-och-nyckel syste så hur hongenitalierna skall utvidgas. Vi men hos Lepidoptera. Dock påvisade redan antar att lasaren kanner den allmanna tekni Petersen (1907), att oppningen av den han ken i att gora genitaliepreparat (j fr. Fig. l). liga spermatoforen, sedan denna overforts i honans genitalier, måste passa ihop med l. Aedeagus skiljes normalt från de andra oppningen av ductus seminalis hos honan. genitalierna och från juxtan. Prepareringen Motespunkten har namligen rort sig hos oli gors i 30-40% alkohol for att minska vatt ka grupper från sinus vaginalis genom duc nets ytspanning. Också gamla preparat kan tus bursae till olika delar av bursan (jfr. ock uppmjukas i KOH och vesican eller bursan så Stekolnikov (1965)). blåsas, som det berattas nedan. I Kanada har det forst uppstått en tradi tion att vanda ut vesican från aedeagus (J. 2. Ductus ejaculatorius, som vanligtvis !Oper McDunnough) och senare att blåsa den ut in i aedeagus på dess dorsal(rygg-)sida, med alkohol så att den fixeras i sin nara klipps av nara aedeagus. Genom oppningen maksimala storlek (Hardwick 1950, 1965, som uppstår skuffas vesican mot den andra 1970). Dock har man i Sydafrika redan for andan av aedeagus med en trubbig nål, tråd årtiohden sedan blåst ut vesicor av Cucullia eller hår så, att den står just i oppningen av arter (L. Ronkay, oral comm.). Detta har aedeagus, men hel1st inte utanfor den. Om också gjorts sedan lange av P. Grotenfelt i det finns storre cornuti eller stora grupper av Finland och av S. Overby i Sverige, men smarre cornuti, skall dessa dock trangas del metoden har inte kommit i allmant bruk. vis ut så att de inte punkterar vesican eller Forst relativt nyligen har man borjat for hindrar dess utvandning. stå att det uppstår problem, om arter med icke-motsvarande delar forsoker para sig 3. En injektionsspruta med en nål av storle (Hardwick 1965, Byers & Hinks 1978). Par ken 27, 30 eller 33 (nålen skall fylla aedea niugens mekanism har beskrivits for flera gus så fullstandigt som mojligt) fylles med fjarilsarter, och har ar Callahans och Cha absolutiserad eller i alla fall vattenfri alko pins ( 1960) arbete specielit viktigt. U n der hol. Nålen fårs in i aedeagus genom oppnin vårt pågående revisionsarbete av den holark gen av ductus ejaculatorius. tiska noctuidfaunan har vi lyckats kombi nera hanens aedeagus- och vesica-kanne 4. Aedeagus och nålen innanfor den nypes tecken med den motsvarande anatomin hos fast med en pincett så att alkoholen inte honan, vilket på betydaude satt sakrar tolk sprutas bakåt i aedeagus. Det hela bålles ningen av kritiska artfrågor. under mikroskop och ovanfår en Iiten skål Nedan beskriver vi i kortbet a) hur vesi med alkohol i. Då sprutar man plotsligt can blåses u t, b) h ur vesican fungerar i att starkt. Vesican vands vanligtvis u t på ett flytta spermatcforen i hongenitalierna ogonblick, och alkoholen sprutas genom (framst på basen av Callahan & Chapin den. Sprutan tommes genom vesican, och (1960)), c) hur vesican i två olika fall sam sedan låter man vesican falla i alkoholen verkar med hongenitalierna, och d) huruda- nedanfor. Om vesican inte kom ordentligt 162 Ent. Meddr 55,2/3-1987 Euparal-essans och fcirst darefter i Euparal på objektglaset. Darigenom kan man i stort satt forhindra skrynklandet av preparatet och också håller Eosin-fårgamnet battre for att det inte !oser sig i essansen. På objekt giaset arienteras bursan så, att analpapil lerna står i riktningen av kl. 12, och bukplå• ten samt ostium bursae uppåt mot åskåda• ren. Då skall vesican, for att senare kunna jamforas med bursan i ratt stallning, place ras så, att aedeagus ar riktad mot kl. 12 och c. oppningen av ductus ejaculatorius nedåt, .,.:-::...,:~L~•a•bs•.•a1111killli.iiiiii;;;";;;;:::::-~ " dvs. bort från åskådaren. For att genitalierna r~;',.~ inte skal! pressas ihop av tackglaset, satter ~ --";, man under giasets kanter plaststycken, som man skar från ett genomskinligt plastror. 7. Nar preparaten ar torra, satter man aede agus och vesican over hongenitalierna, nog grannt ovanpå får att jamfora proportioner och litet åt sidan for att se olika detaljer. Vesicans funktion Vesicans huvudfunktion ar att flytta sperma Fig. l. a. Ductus ejaculatorius klipps av. b. Vesi toforen som innehåller sjalva sperman på can skuffas til! den yttre iindan av aedeagus. c. ratt plats i honans genitalier, så att sperman Injektionsnålen fårs in i aedeagus. d. Vesican transporteras vidare. Detta betyder att sper blåses ut ovanfår en skål med alkohol i. matoforens frenum-anda (den som kommer sist ut från vesican) skall komma mot opp ningen av ductus seminalis hos honan (Pros hold et al. 1975). Om sperman hamnar fritt ut, kan man satta den igen i KOH for att i bursan, kommer den troligen inte att trans senare blåsas på nytt. De svåraste långa vesi porteras vidare, och det blir ingenavkomma cor med många cornuti kan forst blåsas ut från parningen. med KOH, och efter att de ha legat någon Den fungerande vesican har en dubbe! tid i vatten, kan man blåsa dem med alko byggnad: efterhand som vesican kommer u t hol. från aedeagus, kommer ductus ejaculatorius att tranga in i vesican genom oppningen på 5. Honans bursa behandlas på liknande satt: aedeagus' dorsala sida. For att denna kon Nålen fores in genom ostium bursae, så takt klipps av vid prepareringen, sker blås• djupt in i ductus bursae att man får ett ningen av vesican på annat satt an i naturen. ordentligt tag med pincetten over ductus och I naturligt lage ar ju spermatoforen innerst i nålen. Bursan blåses forsiktigt, for utgången det hela, innanfår ductus ejaculatorius. (ductus seminalis) ar mycket smal och bur Spermatoforen flyttas vidare på foljande san punkteras !att. satt: l. Sarskilt fore aedeagus har vaggarna av 6. Den utspanda vesican eller bursan, som ductus ejaculatorius valutvecklade muskler. ar fixerat av alkoholen, overfores darefter i 2. Det kommer en trakestam dorsalt in i En t. Meddr 55, 213 -1987 163 bakre andan av aedeagus, och darifrån fort bållas på sin plats, nar den forskjutas framåt satter specialiserade ogrenade trakeer vidare i bursan. Taggarna och cornuti har uppen langs vesicas inre vagg. Eftersom trakeer barligen också funktionen att stimulera innehåller luft, ar lufttrycket troligen den honan. viktigaste kraften vid vesicans utvanding. Vesican har ofta ett komplicerat beteende 3. Det finns ofta Iangsriktade tand- eller monster i att flytta ut spermatoforen och taggrader i spiral på vesicans yttre vagg. detta återspeglas i bursans form. Om bursan Taggarna har muskler. De riktas fOrst inåt ar fOrgrenad, galler detta oftast också vesi och hjalper i transporten av spermatoforen. can, men den anatomiska matsvarigbeten Nar taggarna vands u t, då hjalper vesican att kan vara ganska begransad. Två exempel Nedan jamfores lås-och-nyckel kannetecknen inom han- och hongenitalierna (ovanfOr varandra) med de motsvarande kannetecknen hos en narstående art (på spalten bredvid). Bara de mest iogonfallande kanrietecknen omnamns. De motsvarande kannetecknen på samma rad ar angivna med successiva nummer, och under hanens kannetecken kommer honans motsva rande lås-och-nyckel kannetecken angivet med samma nummer. Samma nummer anvands dartill i genitalieritningarna. m = hane och f= hona. l. Apamea verbascoides (Guenee, 1852)/A. inebriata Ferguson, 1977 (Fig. 2) De har två nordamerikanska arterna ar till utseendet mycket nara varandra, och den senare arten blev beskriven fOrst fOr tio år sedan (Ferguson 1977). A. verbascoides A. inebriata m l. V esicans tvarstående del genast efter m2. Mellan aedeagus och vesicans tvarståen• aedeagus de del en langsriktad vesicadel fl. Ductus bursae kort f2. Ductus bursae !angre m3. På basen av vesican två stora cornuti på m4. På ventrala sidan av vesican två stora vanstra sidan (till hoger i bilden) som båda cornuti pekande i olika riktningar pekar åt vanster f3. Framst i ductus bursae två langsriktade, f4. Framst i ductus bursae och i corpus bur parallela korta veck saes bakre del två !angre veck som ar riktade åt olika håll m5. Vesican har till vanster en kort diver m6. Vesican har till vanster en lång diver tikel med en stor cornutus tikel utan comutus f5. Bursan har till hoger en rund divertikel f6. Bursan har till hoger en !angre och med stark, rynkig vagg smalare divertikel med svagare vaggar Som ytterligare låsmekanismer fungerar ett tandfait ventral t vid aedeagus-spetsen (A. inebriata) eller på hogra sidan på basen av vesican, samt ett tandfait ventralt på vesicans yttre del. Båda motsvaras av starkare sklerotiserade vaggar i hongenitaliema. 164 Ent. Meddr 55, 213-1987 Fig. 2. Aedeagus och vesica (till hoger), placerade så att de passar till bursans motsvarande delar (til! vanster), a. Apamea inebriata och b. A. verbascoides. For numren jamfår text. ds = ductus seminalis, s p= spermatofor, cb = corpus bursae, de = oppningen av ductus ejaculatorius, ae = aedeagus, ob = ostium bursae. 2. Xestia gelida (Sparre Schneider, 1883)/ X. fabulosa (Ferguson, 1965) st. rev. Nar Ferguson (1965) beskrev X. fabulosa, jamforde han den med X. sincera (Herrich Schaffer), for att namnet hade tidigare anvants for taxonet i Nordamerika. De ar dock inte nara beslaktade. Ferguson visste tydligen inte att systerarten till X. fabulosa, dvs. X. gelida, lever i Palearktis. De yttre genitalierna ar identiska hos dessa taxa. X. gelida X.fabulosa ml. Juxta ca. 5 x bredare an hog (i prepara m2. Juxta bara ca. 3 x bredare an hog, tet), framre bihang låga bihangen klart hogre fl. Ostium bursaes bukplatta med breda f2. Bukplatta med hoga laterala bihang samt laterala bihang samt en smal klyfta mellan en bred klyfta mellan dem dem m3. Rotdelen av vesica med en ventral sack m4. Två lika stora ventrala sackar på båda bakomen transversal klyfta sidorna av en tvarklyfta i vesican G. I corpus bursaes bakre del en val avskild f4. En mera diffus och storre ventral sack i ventral sack bursan m5. Den distala delen av vesica starkt vri m6. Den distala delen mindre starkt vriden, den dorsalt och mot hoger, i preparatet i preparatet ovenfor aedeagus bakom aedeagus f5. Appendix (cervix) bursae vrids dorsalt f6. Appendix vrids dorsalt och mot vanster, och sedan långt till vanster och forbi ductus racker knappt forbi ductus bursae. bursae Ent. Meddr 55, 2/3 -!987 165 Sammandrag over de olika organens Erfarenbeterna hittilis v1sar, att de inre funktion hangenitaliernas och bongenitaliernas lås• Nedan anges i anatomisk ordning framåt och-nyckel funktioner kan klassifieras på från bursans oppning de funktionella mots foljan de satt: a) stymingen och stoppandet varigheter vi hittat i de framforda exemplen av aedeagus: juxta samt tander eller taggfålt samt i talrika fall av kritiska artpar med på aedeagus-spetsen eller vesicans basdel; b) holarktisk utbredning. låsningen i bursans bakre del: ovannamnda - Ventralplattan (lamella antevaginalis) stop tander eller taggfålt samt likadana på vesi par juxtan och ger stod åt den åtminstone cans bashalft, diverticula eller grenar av i sådana fall dar juxtan har en kno!, en vesican (vilka kan flytta plats mellan bur tand eller en sklerotiserad kantlist De sans grenar, se Callahan & Chapin (1960); motsvarande formationerna i plattan ar c) placerandet av spermatoforen på sådant fordjupningar, klyftor eller bara starkta satt i bursan att dess bakre oppning mynnar kanter. i oppningen a v ductus seminalis: yttre half - Storre tander eller taggrader på utsidan av ten av vesican. Med c) kan ytterligare lås• aedeagus (carina) står vanligtvis så att och-nyckel mekanismer vara bundna: vesi taggarna ar riktade bakåt, och dessa pas cans yttre del och appendix (cervix) bursae sar til! en ficka eller sklerotiserad vagg i ar ofta svullna, forlangda eller vridna på ductus bursae och forhindrar aedeagus att motsvarande satt. glida tillbaka. Daremot ar de tander eller Dessa mycket komplicerade system gor, taggar, som vands forst ut från vesican, att det ar nastan uteslutande då hanen och riktade framåt (i utstjalpt lage). De styr horran ar av samma art som sperman infores och stoppar vesicans framåtglidande ge i honans ductus seminalis. Det har också på• nom att passa i långstrackta fiekor eller visats inom slaktet Euxoa, att aven ganska veck, eller helt enkelt forstarkta vaggde vitt från varandra stående arter kan ra (steril) lar ·i ductus bursaes framre och sjalva avkomma, om vesicoma råkar vara lika bursans bakre del. dana, medan sperman inte kan inforas i - I corpus bursaes bakre del finns ofta en honans ductus seminalis ens i mycket nar eller flera diverticula med vanliga eller beslaktade arter, om vesicorna ar olika forstarkta och skrynklade vaggar, vilka (Byers & Hincks 1978, Lafontaine 1981). exakt motsvaras av diverticula i vesican Jamforandet av exemplar från vitt från (hos horran forefaller dessa ofta vara varandra liggande områden, såsom Brittiska mindre, for att vaggarna ar elastiska, och oarna och Kamtjatka eller Alaska och New ras inte helt ut med den svaga blåsnin• foundland, visar att det praktiskt taget inte gen). De ofta forekommande stora cor finns någon intraspecifik variation i vesica nuti, som inte tycks ha annan motsvarig morfologin. Det tycks uppkomma mera het hos horran an forstarkt vagg, fungerar variation som foljd av preparationen an vad troligen som stimulus på honan. som egentligen finns i populationema. Dock - Appendix (cervix) bursae ar ofta vriden på måste man vara forsiktig med antalet och ett komplicerat satt, och detta repeteras placeringen av cornuti: de kan någon gång då vanligtvis i byggnaden av vesicans uppvisa forbluffande monster och tydligen yttre del. Dock kan corpus bursae vara kan cornuti forloras i pamingen. Man har bollartad eller formad som en långstrackt också iakttagit, att det kan finnas flera vesi sack, eller delad i två sackar, utan att catyper hos en enda art, dock med små skill detta alls återspeglas i vesicas byggnad. nader, t. ex. Euxoa Iidia (Stoll) (P. Groten Då ar det avgorande, hurudan spermato felt & K. Mikkola opubl.). foren ar, och hur den laggs i bursan: det Vesicaformen har redan en tid betraktats ar alltså fråga om ett beteendemonster for som givande och pålitligt taxonomiskt kan vesican. netecken, men en viss subjektivitet har dock 166 Ent. Meddr 55,2/3-1987 stått kvar. Lås-och-nyckel metoden gor - 1977: A new North American species of Apa saken klart sakrare: om de funktionellt mea formerly confused with A. verbascoides motsvarande skillnaderna också hittas i (Guenee) (Noctuidae). - J. Lep. Soc. 31: 57-62. honorna, ar artfrågan avgjord med stor sa Hardwick, D.F., 1950: Preparation o f slide kerhet. mounts of lepidopterous genitalia. - Canadian Entomo1ogist 82: 231-235. - 1965: The corn earworm complex. - Mern. Tacksågelser Entomol. Soc. Canada 40: 1-247. - 1970: A generic revision o f the North American Vi tackar Mr. Eric Rockburne fOr många Heliothidinae (Lepidoptera: Noctuidae). - fina preparat och doc. Hand Silfverberg for Mern. En tornoL Soc. Canada 73: 1-59. granskningen av svenska språket. Lafontaine, J.D., 1981: Classification and phylo geny ofthe Euxoa detersa group (Lepidoptera: Noctuidae). - Quaestiones Entomol. 17: 1-120. Lederer, J., 1857: Die Noctuinen Europas. Wien. Petersen, W., 1904: Die Morphologie der Genera Litteratur tionsorgane der Schmetterlinge. - Mern. Acad. Imp. Sci. St. Petersburg VIII, Tom. 16: 1-84. Alexander, R.D., 1964: The evolution of mating - 1907: Ober die Spermatophoren der Schmetter behaviour in arthropods. - Symp. Royal Ento linge. - Z. wiss. Zoo!. 88: 117-130. mol. Soc. London 2: 78-94. Pierce, F. N., 1909: The Genitalia o f the British Byers, J.R. & Hinks, C.F., 1978: Biosyslematies Noctuidae. LiverpooL of the genus Euxoa (Lepidoptera, Noctuidae). Proshold, F.!., La Chance, L.E. & Richard, R.D., XI. Mating discrimination between three clo 1975: Sperm produetion and transfer by Heli sely related species of the declarata group. - athis virescens, H. subflexa and the sterile hy Canadian J. Zoo!. 56: 1981-1987. brid males. - Ann. En tom ol. Soc. Arner. 68: Callahan, P.S. & Chapin, J.B., 1960: Morphology 31-34. of the reproductive systems and mating in two Rentz, D.C., 1972: The Jock and key as an isola representative mernhers of the family Noctui ting mechanism in Katydids. - Arner. Scientist dae, Pseudaletia unipuncta and Peridroma 60: 750-755. margaritosa, with comparison to H eliothis zea. Reuter, O.M., 1880: Om anormala kopulations -Ann. Entomol. Soc. Arner. 53: 763-782. f6rhållanden hos insekterna och i samman Cholodkowsky, H., 1886: Muzhskoy Polovoy hang darmed stående frågor. - Ofversigt Finska Apparat Cheshuekrylykh. (Der mannliche vet.-Soc :s Forhandl. 23: 1-30. Geschlechtsapparat der Schmetterlinge). St. Stekolnikov, A.A., 1965: Functional morphology Petersburg. of the copulatory apparatus in some Lepidop Ferguson, D.C., 1965: A new North American tera.- Entomol. Rev. 44: 143-149. Noctuid of the genus Anomogyna (Insecta, Zeller, P.C., 1855: Die Gattung Butalis. - Linn. Lepidoptera). - Postilla, New Haven 89: 1-11. Entomol. IO: 196. Ent. Meddr 55, 213 -1987 167 Nyetablering av en granbillefauna i det nordligste Norge som følge av innplantning av gran ARNE C. NILSSEN Nilssen, A. C.: Colonization of spruce beetles in the northemmost Norway foliowing planting ofNorway spruce. Ent. Meddr 55: 169-170. Copenhagen, Denmark, 1987.ISSN 0013-8851. From the turn ofthe century considerable amounts ofNorway spruce (Picea abies (L.) Karst.) have been planted throughout the spruceless part of northern Norway. The spruce bark fauna (Scolytidae, Curculionidae, Cerambycidae) was surveyed in 141 plantations of introduced spruce. The scolytids Dryocoetes autographus Ratz. and Hylastes cunicularius Er. were the most common ones, found in 73 and 35 planta tions, respectively. There is evidence of both anthropochorous and anemachorous dispersal for this colonization. Bark insects found in gut contents of fish from mountain lakes and a field experiment with trap logs placed north of the Finnish spruce forests suggest aerial dispersal distances of at least 200 km. In this case man's environmental manipulation hasenriched the local fauna. A.C. Nilssen, Zoology Department, Tromsø Museum, University ofTromsø, N-9000 Tromsø, Norway. Nord for Saltfjellet i Norge er granen (Picea og Pityogenes chalcographus ble funnet i 17 abies (L.) Karst.) ikke naturlig forekom og 12 felter. lps typographus ble funnet bare mende. Fra begynnelsen av dette århundre sporadisk og kan ikke sies å ha etablert seg. er det imidlertid plantet inn betydelige Blant trebukkene må nevnes Tetropium mengder gran, især i fylkene Nordland og castaneum, som ble funnet i 23 granfelter, Troms. Granplantefeltene ligger som »habi ofte med solide angrep. Foruten disse artene tatøyer« i terrenget, adskilt fra granens som nå er nevnt var det flere oligofage furu naturlige uthredeise med avstander på biller som ble funnet på gran. 80-160 km. I de eldste granfeltene har trær• U ndersøkelsen viste altså at de ulike ne fatt anselige dimensjoner, og en del av artene hadde nådd forskjellige etablerings virkning blir foretatt. nivåer i granfeltene. Dette antas å skyldes at Granplantefeltene innebærer muhgheter artene har l) Ulik spredningskapasitet og 2) for at en ny fauna skal kunne etablere seg. I Ulik biologi i forhold til de spesielle habitat 1974-78 ble faunaen av phytofage biller og klimaforhold som finnes i det nye områ• (Scolytidae, Curculionidae og Cerambyci det. Ikke bare er granfeltene å betrakte som dae) undersøkt i 141 granplantefelter i Nord øyer, men selve habitatet er forgjengelig for Norge (Nilssen 1978). Flere arter spesifikke di avvirkningen er tilfeJdig og av lite om for gran ble funnet. Den best etablerte var fang. Som kjent kan de artene det her er barkbillene Dryocoetes autographus og snakk om, bare yngle i trær som er felt. Til Hylastes cunicularius, som ble funnet i hen gjengelighet, kontinuitet og dimensjoner på holdsvis 73 og 35 av de 141 undersøkte feJ egnet virke har utvilsomt hindret visse arter, tene. Barkbillene Dryocoetes hectographus f. eks. /ps typographus, fra å etablere seg. Ent. Meddr 55, 2/3 -1987 169 Fig. l. Gran plantefeltene ligger som øyer i terrenget. Bildet er fra yttersiden av Andøya. Foto: Forfatteren. Fig. l. The spruce plantalions are scattered like is/ands in the landscape. From the western part of the is/and o/Andøya. Photo: the au t hor. Det ble også gjort undersokeiser på spred oftest opplever, gir muligbeter for en artsri ningsmåtene. Antropochor spredning har kere fauna. spilt en avgjørende rolle i visse distrikter, bl. a. på øyene. Anemochor spredning fra Nord-Finland/Nord-Sverige forekommer nærmest årvisst. Indikasjoner på slik vind Rejeranser spredning har en fått ved funn av barkbiller i fiskemager fra fjellvann (Nilssen 1978) og Nilssen, A. C., 1978: Development of a bark fau ved utlegging av fangstvirke langs en bilvei i na in plantalions o f spruce (Picea abies (L.) Nord-Finland (Nilssen 1984). Avstander på Karst.) in North Norway. - Astarte li: l 00-200 km synes ikke å være en hindring 151-169. - 1984: Long-range aerial dispersal o f bark beetles for kolonisasjon. and bark weevils (Coleoptera, Scolytidae and Granfeltene i Nord-Norge er menneske Curculionidae) in northern Finland. - Ann. skapte habitater som, i motsetning til det en Ent. Fenn. 50: 37-42. 170 En t. Meddr 55, 213 -1987 Jordloparsamhallet 1 ekdominerade skogar 1 Sydsverige. INGVAR N. NILSSON Nilsson. I. N.: Carabid beetles in oak forests in southern Sweden. En t. Meddr 55: 171-174. Copenhagen, Den mark, 1987. ISSN 0013-8851. The occurrence of carabid beetles in oak forests in southern Sweden were studied 1982-1984. Comparisans with other important forest types in the region were also made. The beetles were eollected by means of pitfall trapping during the first two weeks of July. A comparison between oak-dominated and planted spruce forests showed that on average oak fo rests had 14 species and spruce forests l O species. Man y of the species were common to both forest types, but they had usually different frequencies. Overall, the most common species in the oak forests was Pterostichus oblongopunctatus (about 62% o f the individuals caught). N ex t was Agonum fuligino sum, with 8% of the individuals. In the spruce forests three species dominated the samples: Carabus hortensis (32%), P. oblongopunctatus (24%), and Calalhus micropierus ( 19% ). Si te fertility seems to be o f littie importance for the total number o f carabid species except for those occurring mainly in deciduous forests where there is a clear positive correlation between the number o f species and the si te fertility index. The size of an oak forest stand is correlated with the total number of carabid species. As expected for biogeographic reasons, thi s correlation is even stronger if o n ly carabids from deciduous forests are considered. A preliminary analysis of isolation showed that smal! isolated stands ( < 5 ha) had fewer species t han large isolated stands. The communities of carabid beetles in the oak-dominated forests were most similar to those of birch forests (61 %) and Jess to those of alder, beech, and spruce forests (32-44%). Ingvar N. Nilsson, Dept. of Ecology, Animal Ecology, Ecology Building, S-223 62 Lund, Sweden. Bakgrund gar, finansierat av Statens Naturvårdsverk. Inom ramen fcir detta projekt undersoktes U n der 1980-talet har in tresset for många bl. a. jordli:iparsamhallena. Detta arbete har igenvuxna betesmarker okat starkt. Staten skett i sarnarbete med Olof Liberg, numera har de senaste åren satsat flera hundra miljo vid Zoologiska Institutionen, Stockholms ner kronor i bidrag till dem som overfor Universitet. Rickard Baranowski har hjalpt dessa marginella marker till mera produk oss med arthestamningen och Kerstin tiva. Detta innebar i de flesta fall kalavverk Persson med sorteringen av materialet. A v ning och plantering av granskog, s.k. omfci sikten med denna uppsats ar i fcirsta hand ring. Overhuvudtaget har intresset for lov att informera om vilka studier vi gjort på skogsområdena ur produktionssynpunkt jordlopare, men aven att presentera en del okat från skogsbrukets sida. År 1984 tradde preliminara resultat. dock den s. k. adellovskogslagen i kraft. Den na fOrhindrar att vissa skogar dominerade av Frågestallningar s.k. adla lovtrad blir omforda, om inte dispens erhålles eller byte av skogsbestånd Eftersom våra resurser var begransade, var sker. A v dessa anledningar startades ett vi tvingade att begransa studien. Då ekdomi forskningsprojekt om faunan i olika lovsko- nerade skogar har stor forekomst i sodra Ent. Meddr 55. 2/3 -1987 171 Sverige och til! stor del vaxer på lågproduk• stora områden som mojligt av andra viktiga tiva marker (SNV 1982), valde vi att studera skogstyper i området som granskog, bok sådana skogar. Vi valde att arbeta framfor skog, alskog och bjorkskog (4 bjorkskogsom allt med tre olika frågestallningar som hor råden och 3 vardera av de ovriga). Samtliga samman med skogsbruk i lovskogar. Dessa av dessa jamforelsebestånd ligger i centrala var: Skåne. Det galler också i de båda andra fal l. Vilka konsekvenser får omforing av låg• len, men har finns också provytor i sodra produktiva ekskogar til! planterad gran Halland. skog får faunan (både kvalitativt och kvantitativt)? 2. Vilken betydeise har markens bonitet Fångstmetoder (produktionsformåga) for artsammansatt ning och tathet? Vi hade ingen mojlighet att samla in full 3. Vad betyder områdesstorlek och isole standiga uppgifter om jordloparsamhallenas ringsgrad for artsammansattning, tathet sammansattning. Vi valde darfår att fånga och omgivningsinfluens? under de två forsta veckoma i juli. Detta ger god information om huvuddelen av de arter som fOrekommer i skogama, då både vår• Studieområden och hostreproducerande arter fångas under denna period. Fångsten bedrevs med fallfål• For arnforingsstudien (pkt. l ovan) valdes lor med etylenglykol under namnda två provytor på minst l O ha i lågproduktiv veckor I -3 år i varje arnforingspar och boni ekdominerad lovskog. I anslutning til! varje tetsprovyta 1982-84. I de 36 ytoma och sådan provyta valdes en likstor yta med ovriga skogstypema skedde fångsten I 984. planterad granskog av ungefårligen samma I omforings- och bonitetsprovytoma fån• ålder och med så lika underlag och vatten gades från borjan med två fångstkvadrater forhållanden som mojligt. Vi jamfårde sarn om 3 x 3 fallfållor (5 m mellan fålloma) plus manlagt sex sådana par av skogar. For att några utspridda fållor. Senare overgick vi till undersoka betydelsen av boniteten (pkt. 2 fångst med 5-10 parvisa fållor med en 70 cm ovan) kompletterades de ovan studerade lov lång ledlinje mellan de båda burkarna i varje skogsytoma med andra, så att de tillsam fålla, då detta gav mycket battre arttackning. mans bildade en så jamn och bred serie som Under 1984 fångades endast på detta satt. mojligt av ekdominerade skogsområden på olika produktiv mark. Data finns från sarn manlagt Il områden. Resultat och diskussion For att studera betydelsen av de ekdomi nerade skogsbeståndens storlek och grad av Omfåring av ekskog isolering (pkt. 3 ovan) valdes ett 50-tal om råden ut från en karta over skogsbestånd, så Sammanlagt fångades 2394 jordloparindivid att de representerade ett brett spektrum med av 32 arter. Over 70% av dessa togs i de sex avseende på storlek och isolering. Genom lovskogsytoma. I lovskogsytoma var antalet att en del av dessa avverkats eller påverkats fångade arter 5-25 och i granytoma 5-12. kraftigt gick ej alla utvalda områden att an Medeltalet arter i varje provyta var i lovsko vanda. Slutligen blev 36 bestånd kvar dar gen 14,2 (SD 6,9) och i granskogen 9,5 (SD jordli:ipare fångades. For att få en uppfatt 3, l). Många av artema var gemensamma ning om i vilken utstrackning som rang men hade vanligen olika frekvens i lovskog stema representerade miljon i ekbestånden, och granskog (Tabe li l). och vad omgivande bestånd kunde betyda Om artema delas, upp efter sina biotop for fångstema, fångade vi också centralt i så krav enligt framforallt Lindroth (1945, 172 Ent. Meddr 55,2/3-1987 Tabel! l. Procentuel! fordelning av jordloparindividerna hos de dominerande arterna ekdominerade !Ovskogar och i granskogar. Art Lovskog Granskog Agonum juliginosum 7,8 0,6 Calathus micropterus 5,5 18,8 Carabus hortensis 2,9 31,5 Carabus violaceus 2,0 3,2 Leistus terminatus 0,8 3,6 Notiophilus biguttatus o 3,6 Pterostichus niger 7,3 7,9 Pterostichus oblongopunctatus 61,9 23,5 Antal i:ivriga fångade arter 22 st. 10 st. Totalt antal fangade individer 1.736 658 1985), ser man andra intressanta monster. av i:ippen mark, bebyggelse och/eller gran Som vantat fångas inte enbart arter knutna skag. I de i:ivriga lågproduktiva områdena till provytan utan aven enstaka individer av fangades annars 6-9 li:ivskogsarter. Det finns arter knutna till omgivningens milji:ier. A v aven ett positivt samband mellan antalet li:ivskogsarterna togs 15 i de ekdominerade fangade individer av li:ivskogsarterna och ytorna och endast 4 i granytorna. i:ikande bonitet. En anledning till dessa fOr Forekomsten av olika arter i Iovskogarna hållanden ar troligen, att med i:ikande boni var sinsemellan mera olika an i gransko tet finns fler och fler nya livsmilji:ier i områ• garna. Så var den procentuella likheten mel dena, vilket gi:ir det mi:ijligt fcir fler arter att lan Iovskogarna ungefår 60%, medan den leva dar. var ungefår 70% mellan granytorna. Likhe ten mellan Iovskogarna och granytorna var ungefår 50%. Inverkan av storlek och isolering Vid denna undersi:ikning fangade vi totalt Bonitetens betydeise 4178 jordli:ipare av 4 7 arter, vara v 2977 individer av alla 47 arterna togs i de 36 Om man betraktar totalantalet jordli:iparar ekskogsdominerade bestånden. A v dessa ter, som fångas i olika produktiva ekdomi arter var 40 skogslevande arter, varav l O nerade skogar, finns det ingen klar trend, fångades enbart i någon eller några av de 36 utan det ar stora variationer mellan prov ytorna och vanligen i ett fåtal exemplar. ytorna. Inte heller totalantalet fangade indi Detta behi:iver dock inte ni:idvandigtvis bety vider tycks påverkas av boniteten. Om man da, att de endast finns i vissa ekdominerade daremot skiljer ut li:ivskogsarterna, ser man skogar, utan kan också vara en effekt av att ett klart samband med boniteten. Ju hi:igre vi fångade i fler ekdominerade ytor an i ytor bonitet dessto fler li:ivskogsarter fangas (p < av andra skogstyper. I de 4 bji:irkskogarna 0,0 l). I en hagproduktiv yta fangades sålun• fångades 228 individer av 23 arter, i 3 alsko da 17 li:ivskogsarter, medandet i de två ytor gar 276 individer av 16 arter, i 3 bokskogar na med lagst produktivitet endast fangades 528 individer av 19 arter, och i 3 granskagar 2-3 li:ivskogsarter. Dessa båda områden låg 169 individer av 12 arter. emellertid isolerade i områden dominerade Vilken betydeise har då storleken av de Ent. Meddr 55. 2/3 -1987 173 Tabel! 2. Procentuel! likhet (= 1,0 - 0,5 ~ l Pii - Pki U mellan dominerande skagsmiljaer med avseende på artsammansdttningen. Index j och k representerar de jdmforda miljoerna och index i arten. De angivna vdrdena dr mede/vardenfor de olikajiimforelserna. Skogstyp Bjork Al Bo k Gran E k 6I 39 44 32 Bjork 65 53 48 AI 56 44 Bo k 56 olika ekskogsdominerade hestånden ur en likheten hos olika skogstypers jordloparsam obiogeografisk synpunkt med sin omgivning hallen (Tabell 2). av andra skogstyper och oppenmark? Om En studie av tabellen visar den hogsta man betraktar alla arter tilsammans, finns overensstammeisen i artuppsattningarna ett klart samband mellan artantaiet i skags mellan bjork-al, ek-bjork, al-bok och bok heståndet och »ostorleken« (p < 0,0 1). Det gran. En noggrannare analys får utvisa an ta galler i annu hogre grad om man betrak ledningarna till dessa likheter såval som vil tar enbart lovskogs- och allskogsarter (p < ka arter det ror sig om. Nar det galler arts 0,00 I). Detta ar också vad man kan forvanta ammansattningen ar det dock stor skillnad sig, då dessa artgrupper bor uppvisa en stor mellan oppen mark och skogsmark (Thiele re isoleringseffekt i det studerade landskapet. 1977). Nar det galler skogsmark finns det en I en annan preliminar analys av isoleringens del kunskaper insamlade, men annu återstår betydeise for artantalet i dessa ekskogsbe mycket nar det galler att systematisera den stånd fanns dock inte signifikant fler arter i na med avseende på miljokrav, men aven de icke isolerade an i de isolerade bestånden. behov av fåltstudier for att komplettera kun Detta galide får både stora och små hestånd skapen sarskilt på regional nivå (Thiele (gransareal 5 ha). For de ej isolerade bestån• I 977). De pågående analyserna av det mate den var det ej heller någon skillnad i artantal rial vi samlat in, och som presenterats i det mellan stora och små bestånd. Daremot var ta arbete, bor dock avhjalpa en del av dessa det så att artantalet i de isolerade hestånden brister. var lagre i de små an i de stora ytorna for alla arter. Forvånande nog fanns det endast en tendens till detta for lovskogsarterna (p Litteratur < O, I), men i denna senare analys kunde endast en del av materialet utnyttjas. Detta Lindroth, C. H., 1945: Die Fennoskandischen får att få så klara kategorier som mojligt och Carabidae. Eine Tier-geographische Studie. I. for att så långt mojligt eliminera andra orsa Spezieller Teil. - Gateborgs Kgl. Vet. Vitterh. ker til! variation (n= 12). Samh. Handl., Ser. B 4 (l): 1-709. 1985: The Carabidae (Coleoptera) of Fenno Vilka delar av omgivningen til! de stude scandia and Denmark. - Fauna Entomologica rade ekdominerade skogsbestånden fungerar Scandinavica, Vol. 15, Part l. E.J. Brill, då som fårsorjningsmiijoer for ekskogens Leiden. jordlopararter, forutom dem som hor hem SNV, 1982: Adellovskog. Forslag till skydd och vård. - SNV pm. 1587. Statens Naturvårds• ma dar, och i vilken utstrackning kan de verk, Solna. betraktas som ointressanta? En forsta upp Thiele, H.-U., 1977: Carabid Beetles in Their fattning om detta får man, om man jamfor Environments. - Springer-Verlag, Berlin. 174 En t. Meddr 55.2/3-1987 Hotorsaker for den svenska skalbaggsfaunan BENGT EHNSTROM Ehnstri:im, B.: DitTerent factors ofthreat to the Swedish Coleoptera fauna. En t. Meddr 55: 175-177. Copenhagen, Den mark, 1987 .ISSN 0013-8851. 298 species of threatened Coleoptera have been listed. The major factor of threat is modem intensive forestry with removal of dead trees. Factors as changed pasture, draining, and fertilization in agricultural areas have caused a severe threat for, and also extinction of, man y species in Sweden. Bengt Ehnstri:im, Swedish University of Agricultural Sciences, Department of Plant and Forest Protection, Division of Forest Entomology, P.O. Box 7044, S-750 07 Uppsala, Sweden. Under forarbetet ti li en svensk databank l. Många arter hotas genom flera av de upp over hotade ryggradslosa djur har under raknade hotorsakerna, men huvudorsaken 1986 en nationell Iista over hotade skal har forsakts bedomas for varje art. baggsarter utarbetats. For de skogslevande Slutavverkning av skog far bedomas som skalbaggarna gjordes urvalet redan tidigare det allvarligaste enskilda hotet mot vår skal och finns (redan) redovisat i boken »Fauna baggsfauna. De flesta av de hotade ved- och vård i skogsbruket - Den lagre faunan« barklevande skalbaggarna lever i grova (Ehnstrom & Walden 1986). For den skags levande håltrad eller helt dada trad (Ehn levande delen av faunan har 133 arter redo strom & Walden 1986). Framst ar det arter visats i form av artfaktablad i denna bok. som lever i ek och bok. Dock har urval endast gjorts for hotkategori En annan hotad grupp ar de spillningsle O = fcirsvunna, l = akut hotade, 2 = sårbara vande arterna, dar en stark tillbakagång for och 3 = sallsynta. Kategori 4 = hansynsha vissa arter kan spåras långt tillbaka i tiden. vande och två andra kategorier, som an Om den huvudsakliga orsaken ar, att boska vands som standard i hotlistor, har inte kun pen betar på andra marker nu an tidigare, nat utnyttjats genom att ett mycket stort kan diskuteras, men fOrefaller vara en tank antal arter skulle hamna bl. a. i hotkategori bar forklaring. Till artema, som kan anses 4. I den namnda faunavårdsboken har vi ha forsvunnit ur landet, hor Onthophagus dock presenterat en rad med skalbaggsarter vacca L., Geotrupes mutator Marsch. och (50 st.) i en lista.over gransfall, dar arterna Typhaeus typhoeus L. Arter, som numera ar varit svåra att placera i adekvata hotkatego mycket lokala, ar Caccobius schreberi L., rier. Dessa arter skulle formodiigen kunna Copris lunaris L. och Aphodius quadrigut placerats i hotkategori 4 eller aven i kategori tatus Hbst. 1-3, om inte bristande kunskaper om arter Uppodling, godsling och igenplantering av nas biotopkrav, nuvarande status m.m. fOre oppna, torra naturbetesmarker ar ett bety legat. Yttedigare några arter från skogsfau dande hot får många mark-skalbaggar som nan har aven lagts till den nationella hot jord!Opare. Genom att många torrmarksvax listan. ter hotas, drabbas aven vaxtiitare som blad For ovriga arter, som bl. a. lever i jord baggar och vivlar. Många av dessa arter har brukslandskapet, på strander och i vatten, lokalt gynnats av sand- och grustakter. har 165 arter listats. Fordelningen på hot Dessa restaureras ofta. Viktigt ar darfor att kategorier och hotorsqker framgår av Tabeli vissa grustag undantas från restaurering. Ent. Meddr 55,2/3-1987 175 Tabel! J. Hotade skalbaggsarter i Sverige uppdelade på tankbara hotorsaker. Hotkategori Hotorsak o 2 3 S:ma S= olika skogsbruksaktiv. o 2 l o 3 Ss = slutavverkning 15 54 63 4 136 Sd = skogsdikning o 3 4 2 9 Si = igenplantering o 2 3 l 6 Sg =gal! ring, rojning o l l 3 Sb = skogsbrandslackning l o o 2 F= igenvaxning åker, ang 3 Il 3 5 22 G = hot mot sand- och grusmarker o o 8 3 11 Gr = rest. av sand- och grustakt 3 5 10 H= okad hygien i och runt hus 2 2 3 8 J = olika jordbruksaktiviteter 2 2 l o 5 Jb = andrad eller upphord betesgång 8 lO 3 4 25 J p= pesticider i jordbruket o 20 2 Jd = dikning av jordbruksmark l 5 7 2 15 V = hot mot vattendrag och sjoar o l 2 l 4 V r= vattenreglering o 2 5 8 R= påverkan av ruderatmark o 4 o l 5 T = torvbrytning o o l o l K = klirnatfaktorer 3 o o o 3 6 = ovrig exploat. (hus, vagar) 4 9 7 o 20 41 113 117 27 298 Bland torrmarksarter, som forsvunnit ur marker vid havet, får betraktas som forsvun landet - fOrmodiigen av dessa orsaker - hor nen ur landet. Bland vivlama kan Apion Meloe variegatus Donov. och Tychius pa cineraceum Wenck namnas som en akut rallelus Panz. Andra starkt hotade arter i hotad art. denna miljo ar Harpalus flavescens, Pil! & Kemisk bekampning av ogras och olika Mitterp., Pseudocleonus grammicus Panz. påverkan på ruderatmarker ar hotorsaker, och Cyphocleonus trisulcatus Hbst. som kan samverka for många vaxtatande Utdikning av fuktiga betesmarker drabbar skalbaggar. Aven marklevande arter som såval de marklevande som de vaxtlevande många jordlopararter f6redrar denna miljo. skalbaggarna. Igenvaxning med buskar, ofta Bland starkt hotade arter kan namnas Apion i kombination med upphord betesgång, kan alliariae Hbst., Mecinus ianthinus Germ. aven ha samma negativa effekt. Har ar det och Ceutorhynchus figuratus Gy ll. ofta svårt att prioritera de olika hotorsa For de limniska arterna som dykare, vat kerna. Strand-exploatering kan aven komma tenbaggar och helmider kan aven flera olika ifråga i denna naturtyp. Exempel på markle hotorsaker påverka samma arter. Reglering vande, som hotas i denna miljo, ar Ptero av vattendrag har fOrts upp for vissa arter stichus aterrimus Hbst. och Philonthus niti som det viktigaste hotet. For andra har ett dicallis Lacord., medan Anisodactylus poe mera generelit hot mot vattendrag och sjoar ciloides Step h., som lever på fuktiga betes- ansetts galla. Forsurning av sjoar och vat- 176 Ent. Meddr 55,2/3-1987 tendrag ar aven ett orsakskomplex i denna pande ro!!. En av de forandringar, som lig hotbild, som i dagens lage ar svår at bedo ger manniskan narmast, ar den okande hygi ma. Denna faktor har darfår ej satts upp enen i och i nara anknytning til! bostader, som separat hotorsak. Dikning i både jord ladugårdar och olika fcirrådsutrymmen. bruks- och skogsmark påverkar aven de lim Sphodrus leucophthalmus L. och Nicrapha niska arterna. Den enda limniska art, som rus germanicus L. rar anses som forsvunna anses vara forsvunnen ur landet, ar Esolus ur landet, medan bl. a. Blaps martisaga L. angustatus Miill. Arter, som anses vara ar akut hotad. starkt hotade, ar Laccophilus obsoletus En fullstandig Iista over de hotade insekts Westh., Rhantus fennicus Hulden, Hydati artema ar publicerad (Andersson et al. cus continentalis Fairm. & Laboulb. och 1983). Cybister lateralimarginalis Deg. Det gamla kulturlandskapet erbjod skal baggarna en rad olika livsmiljoer, som nu ar Litteratur helt eller delvis forsvunna. Dess betydeise fOr den tradlevande faunan har namnts i Andersson, H. et aL, 1987: Hotade evertebrater i Sverige.- Ent. Tidskr, 108, H. 3: 65-75. mitt fcirsta foredrag. ven for många andra A Ehnstri.im, B. & Walden, H., 1986: Faunavård i av de uppraknade hotorsakerna spelar for skogsbruket - Den lagre faunan. - Skogsstyrel andringarna i kulturlandskapet en overgri- sen, Ji.inki.iping. Ent. Meddr 55,2/3-1987 177 Metodologiska problem i samband med faunistiska undersokningar GORAN ANDERSSON Andersson, G.: Methodological problems connected with faunistic surveys. Ent. Meddr 55: 179-180. Copenhagen, Denmark, 1987.1SSN 0013-8851. Museum collections of Coleoptera are mostly collected in such a way that they are unsuitable for analys is o f variation in abundancy o f ditTerent species. For example rare species are often overrepresented while very common species are underrepresented. The collection in Naturhistoriska museet in Gi:iteborg ineludes a numerous material from a faunistic survey of certain terrestrial invertebrates in Sweden. The collecting work was done by Hans Lohmandcr and H. W. Walden. The material from this survey gives a better view of the relative abundancy of the ditTerent species than ordinary collections, but has nevertheless a lot o f disadvantages. It is stressed here that in faunistic surveys it is necessary to know the questions before starting. !t is also important to define the geographical region, the taxonomical and ecological groups of interest, and the amount of material needed to solve the questions before starting, and then to handle the data of the survey in such a way that it is accessible for anyone in the future. None of these things are carried out concerning the faunistic survey mentioned above. There is a comprehensive material ofbeetles from the faunistic survey. Most ofit is already identified. Anyone interested in analyzing part of this material is welcome to contact Naturhistoriska museet in Gi:iteborg. Gi:iran Andersson, Naturhistoriska museet, Box 7283, S-402 35 Gi:iteborg, Sverige. Den stora svårigheten vid bedamning av jan av 1900-talet) saknar uppgift om in kvantitativa fårandringar hos olika skal samlingsår. A.ven lokaluppgifter ar ofta baggsarter genom åren ar att få ett någorlun• diffusa. da acceptabelt mått på fOrekomsten i aldre Sallsynta arter ar ofta overrepresenterade tider. Minnesbilder från aldrig så erfarna medan de vanliga arterna inte på långa samlare kan vara bedragliga. Det mest kon vagar ar insamlade (eller på annat satt kreta vi har ar museisamlingarna. Dar ham dokumenterade) på sådant satt att det nar ju fårr eller senare alla privatsamlingar framgår hur vanliga de ar. av varde. Men hur anvandbara ar musei Olika samlare samlar på olika satt - geogra samlingar for faunistiska undersokningar? fiskt och systematiskt. Samlingar speglar Provokativt skulle jag vilja påstå att det alltså mera insamlarens intressen an den mesta som finns i våra samlingar ar insamlat insektfauna som har funnits. utan någon storre eftertanke. Privatsamlare jagar arter - museitjansteman lagrar enligt Men samlingar ar nastan det enda påtag• >>det-kan-vara-bra-att-ha-metoden((. liga vi har. De bor således anvandas - men Hur ser museisamlingar ut? Med utgångs• med beaktande av de felkallor som finns. punkt från bl. a. samlingen på Naturhistori Dessutarn bor vi betanka att dagens insam ska museet i Goteborg, beskriven av Anders lingar skall anvandas av morgandagens for son (1984), kan man saga fåljande: skare. Vi bor alltså forsoka åstadkomma samlingar som ar maximalt anvandbara i Många av de aldre djuren (1800-tal och bor- framtiden. En t. Meddr 55. 213 -1987 179 Skalbaggssamlingen på Naturhistoriska leder den till att huvudresultaten blir fdrse museet i Goteborg omfattar ett stort mate nade, eller i varsta fall drunknar i en mangd rial från en omfattande markfaunainvente ovidkommande insamlade data. ring (Walden 1983). Skalbaggar har samlats Vid inventeringar bor man åtminstone ha på ca. 14.000 lokaler från ca. 1930 till 1982. klara begransningar vad galler geografiskt Inventeringen omfattar dock framst andra område, den tid man avser lagga ner samt de djurgrupper an skalbaggar. Endast två perso systematiska och ekologiska enheter man ner, Hans Lobmander och Henrik W. Wal avser ta med. den, har utfdrt huvuddelen av inventerings Numrera, strukturera, sortera antecknin arbetet - dock ibland med en eller flera gar, etikettera noggrant men rationellt, gor medhjalpare. Metodiken har varit någor• lokallistor och andra sammansilillningar så lunda enhetlig genom åren - framst sållning, att forskare i framtiden utan tvekan kan hit slaghåvning och handplockning. Invente ta i materialet! Har brister markfaunainven ringsmaterialet speglar battre an ovriga sarn teringen grovt. De totalt ca. 21.000 under lingaf vanliga och sallsynta arter - en del sokta Iokalerna ar inte numrerade och vanliga arter har insamlats i mycket stora mycket svåra att hålla reda på. Olika får• mangder! Materialet ar dock snett i den me teckningar har gjorts upp i efterband och ar ningen att inventeringen ar koneentrerad på inte helt kompletta. Ett stort arbete - med marklevande arter - t. ex. ar vedlevande fdrhoppningsvis ADB-hjalp - återstår innan arter mycket underrepresenterade. Invente det valdiga materialet ar ordentligt tillgang ringsområdet har varit sodra och mellersta ligt fOr forskare. Sverige. Materialet visar en jamn geografisk For att ett material skall kunna ge en fdrdelning och aven en tidsmassig sådan kvantitativ bild av faunan får man inte hel eftersom ett storre geografiskt område har ler glomma de negativa resultaten. Alla de besokts åtskilliga gånger under inventerin lokaler man !etat igenom utan att finna ett gens fdrlopp. enda dugg måste på något vis också redovi Inventeringsmaterialet ar dock långt ifrån sas. Tank på att ett negativt resultat ar också idealiskt fOr analys av fdrandringar i skal ett resultat som mycket val kan publiceras. baggsfaunan. Med bl. a. dess brister fOr ogo Slutligen några ord om skalbaggama från nen vill jag ge några synpunkter på hur ett markfaunainventeringen. I samlingen finns insamlingsarbete kan bedrivas får att materi over en kvarts miljon exemplar varav det alet skall ge optimal kunskap om faunan. mesta ar bestamt. Ptiliidema ar helt obe Grundlaggande ar att frågesilillningama ståmda och en del artgrupper år delvis obe skall vara klara från borjan. Alltså: Vad vill stamda. Vissa grupper, t. ex. Dytiscidae, ar vi att det material, som vi arnnar samla in, nyligen reviderade. En del av materialet från skall belysa fOr frågor? År vi ute efter kvan senare år ar dock endast familjesorterat. Den titativa siffror eller ))bara« kvalitativt resul som, trots de ovan anfdrda svårighetema, tat? Har missar markfaunainventeringen to vill bearbeta delar av materialet ar valkom talt eftersom skalbaggar har insamlats utan men att kontakta mig på Naturhistoriska några andra tankar an att ta vara på vad museet! som dok upp. Minst lika viktigt som att frågoma ar kla Litteratur ra ar att begransningama ar satta från bor jan. Alia som arbetar med någon vetenskap Andersson, G., 1984: Entomo1ogin på Naturhi lig undersokning vet hur svårt det ar att veta storiska museet i Gi:iteborg. - Ent. Tidskr. 105: nar man har nog material och hur latt det ar 117-122. Walden, H.W., 1983: Gi:iteborgs Naturhistoriska att utvidga till något som egentligen inte var Museums markfaunainventering 1921-1981. - meningen från borjan. Ibland kan en sådan Gi:iteborgs Naturhistoriska Museum årstryck utvidgning vara givande men oftast, tyvarr, 1983: 69-86. 180 Ent. Meddr 55, 2/3 -!987