Letbanen – Kører Det På Skinner for Aarhus I Fremtiden?

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Letbanen – Kører Det På Skinner for Aarhus I Fremtiden? Letbanen – kører det på skinner for Aarhus i fremtiden? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Befolkningsudviklingen Aarhus kommune 2014-2024 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85-89 90-94 95-99 100 + -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Kilde: Danmarks Statistik, 2013 Demografi Aarhus kommune Absolutte tal 2014-2034 2014 2024 Ændring 2034 Ændring 0-9 35097 41344 6247 47595 12498 10-19 34608 34486 -122 39017 4409 20-29 76099 86215 10116 82322 6223 30-39 41926 49313 7387 54290 12364 40-49 39390 36814 -2576 41819 2429 50-59 36268 38106 1838 35089 -1179 60-69 31845 32948 1103 35124 3279 70-79 18325 26800 8475 28613 10288 80-89 8516 11673 3157 17830 9314 90 + 3032 3778 746 5619 2587 I alt 325106 361477 36371 387318 62212 Kilde: Danmarks Statistik, 2014 Befolkningsudviklingen Østjylland 2014-2024 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85-89 90-94 95-99 100 + -20% 0% 20% 40% 60% 80% Kilde: Danmarks Statistik, 2013 Demografi Østjylland Absolutte tal 2014-2034 2014 2024 Ændring 2034 Ændring 0-9 99430 102276 2846 118080 18650 10-19 105592 101995 -3597 104120 -1472 20-29 125128 139035 13907 133048 7920 30-39 104859 113762 8903 125387 20528 40-49 119452 105577 -13875 113321 -6131 50-59 107290 116811 9521 102931 -4359 60-69 100061 100728 667 110814 10753 70-79 59287 85245 25958 88799 29512 80-89 26398 37310 10912 55838 29440 90 + 6656 8153 1497 12817 6161 I alt 854153 910892 56739 965155 111002 Kilde: Danmarks Statistik, 2014 Fingerplan for Aarhus . Seksfingerplan . Via udfaldsvejene . Rundt på Motorringen . Vil får måske også en ring-letbane . Vi skal have en overordnet plan – og der hvor folk vil bo . Hvad skal betjenes? Hvad betyder letbanen . Den betyder at nye og bestående byområder rykkere tættere på centrum – Lisbjerg, Lystrup, Løgten Skødstrup, Viby J, Mårslet, Beder, Malling . …og at Odder, Hornslet, Mørke, Ryomgaard, og Grenå kommer tættere på Århus centrum . Den aflange storby er på vej – letbane-bananen . En ny by med nye områder – der vil komme mange til Lisbjerg udefra . Vi øger byens potentiale ved at formindske minutafstandene – en tættere by uden fortætning De 5 vigtigste faciliteter ved valg af boligen ! Dybdeinterview – steder i byen konklusioner . Langt de fleste Aarhusianere vil helst blive i kommunen og mere end halvdelen helst i det kvarter de bor i dag. De populære er Aarhus C, Trøjborg, Frederiksbjerg, Risskov, Højbjerg, Aabyhøj, Lystrup, Skødstrup, Stavtrup, Beder, Malling, Mårslet, Egå, Skæring og Kongsvang. Samtidigt er der dele af byen og kommune, som folk helst ikke vil bo i. Mange ønsker slet ikke at bo i Hasle, Tilst, Frydenlund, Herredsvang og Gellerup/ Brabrand . Der er brug for et løft i disse kvarterer Tom Tom’s trængselsindeks (congestion index 2014) 1. Stockholm, 30 % 8. Bergen, 20 % (NA) 2. Oslo, 25 % 9. Turku, 18 % (NA) 3. Stavanger, 25 % 10. Göteborg, 19 % 11. 4. Aarhus, 22 % 11.Trondheim, 18 % 5. København, 21 % 12. Malmø, 16 % 6. Helsingfors, 20 % 13. Odense, 14 % 7. Uppsala, 20 % 14. Tampera, 13 % Gennemsnitlig tidsforsinkelse i trafikken for biler i % At komme rundt i Århus . En århusianer sidder 63 timer om året i trafikken som følge af forsinkelser, 16 min. om dagen for en 30 min pendler (TomTom undersøgelsen) . Danmarks dårligste fremkommelighed . Trafikplanen for havnen er forfejlet – men det er godt med letbanen . Vækst kræver bedre infrastruktur – der skal investeres i en voksende by . Det er superdejligt, at vi får letbanen . Den skal udbygges så meget som muligt Det er godt, men ikke nok! . Forkert at prioritere mellem biler og kollektiv trafik . Vi skal have hele udbygning for at klare det . Når nu visse projekter ikke bliver til noget, kunne vi bruge pengene herfra . Dårlige trafikforhold flytter væksten Letbane og S-tog . Vi er på vej til at få en rigtig god grundstruktur på den overordnede kollektive trafik i Århus og Østjylland . Letbaner fra Århus og ud til nærområderne – til Odder og til Grenå - måske også til Silkeborg og Viborg . Vi bliver en sammenhængende båndby – i første omgang RANDERS-ÅRHUS-HORSENS . Vi får også et kryds til SILKEBORG-GRENÅ Letbanen skal spille med alt det andet . Det SKAL laves en trafikplan og bosætningsplan for den østjyske metropol . Letbanen gør det heldigvis nødvendigt . Der mangler også en letbanering – og en havnetunnel . Fremkommeligheden i Aarhus skal forbedres . Mere trafik betyder mere af alle slags – ikke blot en kollektiv satsning . Det vigtigste er at forstå, at uden mange forskellige trafikformer hæmmes byen og hele Østjylland . Politikere og embedsmænd skal være folkets ydmyge tjenere – ikke en trafikal blokeringsinstans Hvordan bliver fremtiden? . Det bestemmer vi sådan set selv – men det ville være synd og skam ikke at udnytte det kæmpestore potentiale i Østjylland . Skanderborg, Silkeborg, Hammel, Hadsten, Randers, Grenå (og Ebeltoft?) bliver forstæder til Århus (som Roskilde, Køge og Hillerød til København) . Hvis en by ikke fungere optimalt, flytter vækst og fremgang ud af byen – et centrum uden kraft . Hvis det skal køre på skinner for Aarhus, skal vi have hele byen til at fungere . Trafik, bosætning, de sorte pletter afhjulpet og byggeri www.fremforsk.dk Instagram og twitter: #fremforsk @JesperBoJensen Jesper Bo Jensen Fremforsk Balticagade 15 8000 Århus C E [email protected] T 86 11 47 44 M 20 67 45 00.
Recommended publications
  • Fællesrådenes Adresser
    Fællesrådenes adresser Navn Modtager af post Adresse E-mail Kirkebakken 23 Beder-Malling-Ajstrup Fællesråd Jørgen Friis Bak [email protected] 8330 Beder Langelinie 69 Borum-Lyngby Fællesråd Peter Poulsen Borum 8471 Sabro [email protected] Holger Lyngklip Hoffmannsvej 1 Brabrand-Årslev Fællesråd [email protected] Strøm 8220 Brabrand Møllevangs Allé 167A Christiansbjerg Fællesråd Mette K. Hagensen [email protected] 8200 Aarhus N Jeppe Spure Hans Broges Gade 5, 2. Frederiksbjerg og Langenæs Fællesråd [email protected] Nielsen 8000 Aarhus C Hastruptoften 17 Fællesrådet Hjortshøj Landsbyforum Bjarne S. Bendtsen [email protected] 8530 Hjortshøj Poul Møller Blegdammen 7, st. Fællesrådet for Mølleparken-Vesterbro [email protected] Andersen 8000 Aarhus C [email protected] Fællesrådet for Møllevangen-Fuglebakken- Svenning B. Stendalsvej 13, 1.th. Frydenlund-Charlottenhøj Madsen 8210 Aarhus V Fællesrådet for Aarhus Ø og de bynære Jan Schrøder Helga Pedersens Gade 17, [email protected] havnearealer Christiansen 7. 2, 8000 Aarhus C Gudrunsvej 76, 7. th. Gellerup Fællesråd Helle Hansen [email protected] 8220 Brabrand Jakob Gade Øster Kringelvej 30 B Gl. Egå Fællesråd [email protected] Thomadsen 8250 Egå Navn Modtager af post Adresse E-mail [email protected] Nyvangsvej 9 Harlev Fællesråd Arne Nielsen 8462 Harlev Herredsvej 10 Hasle Fællesråd Klaus Bendixen [email protected] 8210 Aarhus Jens Maibom Lyseng Allé 17 Holme-Højbjerg-Skåde Fællesråd [email protected]
    [Show full text]
  • Aarhus Kommune Forudsætninger for Forventet Regnskab Efter
    Aarhus Kommune Forventet regnskab 1. kvartal 2018 Forventet Forventet forbrug i % af regnskab, regnskab, Aarhus Kommune Budget 2018 Forbrug Difference budget 0. kvartal 1. kvartal 2018 2018 Busdrift 219101 Kørselsudgifter 423.334.000 118.069.734 28% 431.469.512 438.908.000 15.574.000 219105 Bus IT og øvrige udgifter 8.949.000 1.823.492 20% 8.525.000 15.428.000 6.479.000 219501 Rejsekort - busser 17.415.000 3.671.072 21% 17.464.000 16.894.000 -521.000 219120 Indtægter -256.931.000 -67.712.827 26% -256.931.000 -257.890.000 -959.000 219125 Regionalt tilskud 0 0 0 0 0 I alt 192.767.000 55.851.471 29% 200.527.512 213.340.000 20.573.000 Flextrafik 219920 Handicapkørsel 13.474.000 2.478.091 18% 13.474.000 13.278.000 -196.000 219922 Flexture 983.000 236.655 24% 983.000 983.000 0 219924 Flexbus 0 0 0 0 0 219926 Kommunal kørsel 5.013.200 1.052.788 21% 4.499.600 4.232.000 -781.200 I alt 19.470.200 3.767.534 19% 18.956.600 18.493.000 -977.200 Tog og Letbane 219405 Letbanedrift 57.900.000 -936.691 -2% 41.011.000 40.053.500 -17.846.500 219820 Letbanesekretariatet 223.000 55.750 25% 223.000 223.000 0 Rejsekort - Letbanen 3.002.000 519.005 17% 2.996.000 2.941.000 -61.000 Administration og Øvrige 219801 Trafikselskabet 36.599.000 9.149.750 25% 36.599.000 36.599.000 0 219930 Billetkontrol 8.189.000 3.092.805 38% 8.189.000 9.264.000 1.075.000 219890 Tjenestemandspensioner 508.000 99.111 20% 501.510 502.000 -6.000 Total - netto 318.658.200 71.598.736 22% 309.003.622 321.415.500 2.757.300 Regnskab 2017 til afregning i 2019 ** 225.784 ** Positiv = skyldigt beløb - negativ = tilgodehavende Forudsætninger for forventet regnskab efter 1.
    [Show full text]
  • Planlagte Aktiviteter I 2009, Bilag 2
    Møde i udvalget for Miljø og Råstoffer den 5. februar 2009 - bilag 2 til punkt 1 Indledende undersøgelser Boligundersøgelse bliver udført løbende på anmodning fra grundejere. Desuden bliver undersøgelser på yderligere en række lokaliteter i indsatsområder udført i samråd med kommuner og miljøcentre. Derfor indeholder listen ikke alle de lokaliteter, der vil blive undersøgt i 2009, men kun de foreløbigt kendte. Kommune Lokalitetsnr. Adresse (vej) Postnr. og by Planlagt aktivitet i 2009___ Hedensted 766-00026 Barrit Langgade 20 7150 Barrit Boligundersøgelse Hedensted 766-00186 Bakkevej 4 8783 Hornsyld Boligundersøgelse Hedensted 766-00232 Bækvej 22 7160 Tørring Boligundersøgelse Hedensted 766-00668 Klakringvej 43 7130 Juelsminde Boligundersøgelse Hedensted 766-00877 Kurvefort 2 7140 Stouby Boligundersøgelse Hedensted 766-00879 Smedvænget 3 8781 Stenderup Boligundersøgelse Herning 677-30095 Vestergade 1 7480 Vildbjerg Boligundersøgelse Herning 657-30708 Fyrrevej 14 7400 Herning Boligundersøgelse Ikast-Brande 663-40209 Søndergade 43 7441 Bording Boligundersøgelse Ikast-Brande 756-00028 Ejstrupvej 10 7362 Hampen Boligundersøgelse Ikast-Brande 756-00101 Jernbanegade 12 7361 Ejstrupholm Boligundersøgelse Møde i udvalget for Miljø og Råstoffer den 5. februar 2009 - bilag 2 til punkt 1 Ikast-Brande 756-00151 Nørhovedvej 6 8766 Nr. Snede Boligundersøgelse Ikast-Brande 756-00209 Silkeborgvej 22a 8766 Nr. Snede Boligundersøgelse Ikast-Brande 756-00226 Storegade 77 8765 Klovborg Boligundersøgelse Kommune Lokalitetsnr. Adresse (vej) Postnr. og by Planlagt
    [Show full text]
  • Støjhandlingsplan 2018 0 Baggrund
    STØJHANDLINGSPLAN 2018 0 BAGGRUND I henhold til EU-direktivet 2002/49/EF vedrørende kan sammenlignes på tværs af kommuner. Det vurdering og håndtering af ekstern støj skal der i fremgår af støjbekendtgørelsen, hvilke elementer udvalgte danske kommuner udarbejdes støjhand- støjhandlingsplanen skal indeholde: lingsplaner der kortlægger ekstern støj og redegør for overvejelser og beslutninger om støjbekæm- • Beskrivelse af byområdet og støjkilderne og pelse. Direktivet er implementeret i Miljøstyrelsens evt. stilleområder ”Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og • De ansvarlige myndigheder og det retlige udarbejdelse af støjhandlingsplaner”. Støjbekendt- grundlag gørelsen, BEK nr. 1065). Støjbekendtgørelsen er senest revideret den 12. september 2017. • Grænseværdier Resume af støjkort (Støjkortlægning også lov- Formålet med kortlægningen og støjhandlings- • pligtig jf støjbekendtgørelsen) planen er samlet set – jf. Støjbekendtgørelsen: ”… at skabe et grundlag for at undgå, forebygge eller • Antal personer og boliger udsat for støj i givne begrænse skadelige virkninger, herunder gener, der støjintervaller samt en indkredsning af proble- skyldes eksponering for ekstern støj, samt opret- mer/situationer som skal forbedres og en prio- holde støjmiljøets kvalitet der hvor det er accepta- ritering heraf belt”. • Kommunens allerede indførte foranstaltninger Støjbekendtgørelsen fastsætter regler, der skal for reducering af vejstøj sikre at oplysninger om ekstern støj og dens virk- ninger stilles til rådighed for offentligheden. I Støj- •
    [Show full text]
  • Smagen Af Æbler I Aarhus Som PDF-Fil
    SMAGEN AF ÆBLER I AARHUS Smag på Aarhus, Aarhus Kommune, september 2017, revideret 2020 Foto: Anne Louise Madsen (s. 17), Cecilie Lambertsen & Stine Stampe Johansen (s. 18-27) og Aarhus Kommune www.smagpaaaarhus.dk Indhold 5 Æbler i det offentlige rum 6 Find de gode æblesteder i Aarhus 8 Spiseæbler på store gamle træer Æblehaven i Lystrup, Tilst Bypark, Marienlystparken, Frederiksbjerg Bypark, Engdalgårdsparken, Holme Bypark, Sletvej Æbleskov, Ryparken, parken ved Vil- helmsborg, Lerbjergparken, Langenæsparken, Vejlby Torv, Bomgårdshaven i Mårslet og Donbækhuse i Mindeparken 10 Spiseæbler - nye æblesteder Egå Marina, Harlev Æblelund, Vorrevangsparken, Vår- kærparken, Østerby Mose, Æblelunden Skejby, Veste- reng Æblelund, Skovvejens Æblelund, Viby Torv, Chr. Kiers Plads, Lisbjerg Skov, True Skov, Solbjerg Skov, Åbo Skov, Lillehammervej Legeplads 13 Skovæbler og vilde æbler Brabrandstien, Moesgård Strand, Gellerup skov 14 Viden om æbler 16 Modningsskema 17 Opskrifter 3 Skovvejens Æblelund Vil du også plante og passe frugttræer i dit lokalområde, så find inspiration på www.smagpaaaarhus.dk og skriv til [email protected] 4 Æbletræer i det offentlige rum Du må gerne spise æbler af træer, der står på de offentlige arealer, det vil sige langs stier, i parker og i skovene. Flere steder i Aarhus er der rigtig Aarhusianerne har også taget gode spiseæbler i parker og grønne skovlen i egen hånd – og med områder. Det er blandt andet tid- støtte fra Smag på Aarhus – plan- ligere æbleplantager eller æble- tet frugttræer i deres lokalområder haver fra gamle gårde, der på til glæde for fællesskabet. Ved grund af byudviklingen er blevet at påvirke de nære omgivelser er købt af kommunen.
    [Show full text]
  • Adjustment of Rainfall Estimates from Weather Radars Using In-Situ Stormwater Drainage Sensors
    ADJUSTMENT OF RAINFALL ESTIMATES FROM WEATHER RADARS USING IN-SITU STORMWATER DRAINAGE SENSORS by Malte Kristian Skovby Ahm Dissertation submitted December 2015 Department of Civil Engineering Division of Water and Environment Thesis submitted: December 22nd, 2015 Ph.D. supervisor: Associate Professor Michael R. Rasmussen, Department of Civil Engineering, Aalborg University, Denmark. Ph.D. committee: Professor Jean-Luc Bertrand-Krajewski, Institut National des Sciences Appliquées (INSA), Université de Lyon, France. Professor Jes Vollertsen, Department of Civil Engineering, Aalborg University, Denmark. Ph.D. Henrik Madsen, Head of Innovation, Water Resources Department, DHI, Denmark. Ph.D. Series: Faculty of Civil Engineering, Aalborg University, Denmark. Published 2015 by: Aalborg University Department of Civil Engineering Sofiendalsvej 9-11 DK-9200 Aalborg SV, Denmark Printed in Aalborg at Aalborg University ISSN: 1901-7294 DCS Thesis No. 73 © Copyright by Malte Kristian Skovby Ahm V THESIS DETAILS Ph.D. title: Adjustment of rainfall estimates from weathers radars using in-situ stormwater drainage sensors Ph.D. student: Malte Kristian Skovby Ahm Supervisor: Associate Prof. Michael Robdrup Rasmussen List of papers: Paper I: Ahm M., Thorndahl S., Rasmussen M. R. & Bassø L., (2013), Estimating Subcatchment Runoff Coefficients using Weather Radar and a Downstream Runoff Sensor, Water Science and Technology, 68(6), 2013, p. 1293-1299, DOI: http://dx.doi.org/10.2166/wst.2013.371 Paper II: Ahm M. &, Rasmussen M. R., (2015), Rainfall measurement based on in- situ storm drainage flow sensors, Urban Water Journal, DOI: http://dx.doi.org/10.1080/1573062X.2015.1057176 Paper III: Ahm M. &, Rasmussen M. R., (2015), Weather radar adjustment using runoff from urban surfaces, Journal of Hydrologic Engineering, DOI: http://dx.doi.org/10.1061/(ASCE)HE.1943-5584.0001299 Paper IV: Ahm, M., Thorndahl, S., Nielsen J.E.
    [Show full text]
  • Cycling City 2009-2012
    AARHUS CYCLING CITY 2009-2012 NEW AMBITIONS FOR THE CITY OF TOMORROW a 8000 reasons to cycle MUNICIPALITY OF AARHUS DEPARTMENT OF TRAFFIC AND ROADS TECHNICAL SERVICES AND ENVIRONMENT AARHUS CYCLING CITY 2009-2012 AARHUS CYCLING CITY - NEW AMBITIONS FOR THE CITY OF TOMORROW International tailwind on the Aarhus leading the way New, high-grade cycle routes within cycle paths In Aarhus, almost one in four people use their Ringgaden, the inner ring road. The new It’s happening in Paris, London, Tokyo, Sydney bicycle to get to work, but the ambition is to main routes will in future connect the and New York - they are focusing on the bike as increase this proportion considerably. towns and villages around Aarhus with an urban means of transport. the city centre. In 2007, the Aarhus City Council therefore In Denmark we have been using bicycles as decided on a large-scale Cycling Action Plan Denmark’s first ‘cycle streets’ along Mejl- a way of getting around for 100 years, but in setting out completely new ambitions for cycle gade and Frederiksgade. the past year large numbers of urban and traf- traffic. fic planners in the West have started looking A pilot project to reduce accidents invol- favourably at the bike to an extent not seen in All in all, the Cycling Action Plan embraces ving cyclists and right-turning trucks. recent times. projects totalling DKK 250 million, and promi- ses a wide range of exciting and innova- A comprehensive plan for Aarhus and Relaunching the bicycle as an urban means of tive projects, initiatives that have already put high-grade parking facilities.
    [Show full text]
  • Arbejderkvarterer I Aarhus - Dengang Og Nu’
    SAMMENLIGNENDE MATRIKELKORT Målestok 1 : 4000 Det ældste Frederiksbjerg og Mølleengen Kort udarbejdet på baggrund af Aarhus Kommunes Original 2-kort. ‘ArbejderkvARTERER I AARHUS - DENGAng og nu’ EN REDEGØRELSE FOR DE KULTURHISTORISKE FORUDSÆTNINGER FOR BEBYGGELSEN PÅ DET ÆLDSTE FREDERIKSBJERG OG I MØLLEENGEN. INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PROBLEMFORMULERING 5 1.1 Formål med redegørelsen 5 1.2 Metode og kilder 6 2 KULTURHISTORIE 7 2.1 Et oprids af bebyggelsesudviklingen 1870 - 1930 7 2.2 Centralbaneværkstedet og Frederiksbjerg 8 2.3 Godsbanegården og Mølleengen 9 3 ARKITEKTUR 13 3.1 Dominerende træk: byens funktionsopdeling 13 3.2 Bebyggelsesmønstre i arbejderkvarterer 15 3.2.1 Tæt-lav-bebyggelsen på Frederiksbjerg 16 3.2.2. Storgårde i Mølleengen 20 3.3 Elementer i bebyggelsen: lejlighedsplaner 25 3.3.1 Montanagade 16 fra 1876 26 3.3.2 Thorvaldsensgade 9, st.tv. fra 1930 27 4 PERSPEKTIVERING 28 4.1 De historiske strukturers fortælleværdi i nutiden 28 4.2 Forslag til formidling 29 5 LITTERATURLISTE 30 BILAG 01 Kildehenvisninger; illustrationer 02 ’Plan over Aarhuus 1796’ 03 ’Aarhus Kjöbstads Jorder 1862´ 04 Original 2-kort 1914 ’Udstykninger på det ældste Frederiksbjerg’ 05 Original 1-kort 1898 ’Første udstykninger i Mølleengen’ 1 PROBLEMFORMULERING 1.1 Formålet med nærværende redegørelse De fysiske forandringer af byen udgør et helt centralt element i Aarhus’ industrialise- ringsproces. Købstadens tidligere lukkede, sammentrængte byrum sprængte sine ram- mer og spredte sig ud på områderne uden for de gamle byporte; industrialiseringen og befolkningstilvæksten krævede mere plads, og nye kvarterer af fabriksanlæg og boliger voksede op omkring det historiske centrum. Formålet med nærværende redegørelse er at give et indblik i Aarhus’ historiske udvik- ling under den tidlige industrialisering med udgangspunkt i byens nutidige strukturer og rumligheder.
    [Show full text]
  • Lejekontrakt
    LEJEKONTRAKT mellem ÅRHUS KOMMUNE v/ MAGISTRATENS 1. AFDELING Og KOLONIHAVEFORBUNDETS ÅRHUSKREDS KOLONIHAVE FORBUNDETS ÅRHUSKREDS 1 Mellem Århus Kommune, v/ Magistratens 1. afdeling, og Kolonihaveforbundets Århuskreds oprettes LEJEKONTRAKT omfattende følgende foreninger, der henligger som kolonihaveområder: Skovlunden: Del af matr. nr. 174b Marselisborg, Århus Jorder Engvang: Del af matr. nr. 14a m.fl. Viby By, Viby Mosevang: Del af matr. nr. 14a m.fl. Viby By, Viby 1940: Del af matr. nr. 14a m.fl. Viby By, Viby Norringholm: Matr. nr. 11 b Viby By, Viby Rugholm: Del af matr. nr. Ile og Ile Viby By, Viby Sølyst: Matr. nr. lOd Viby By, Viby 1934: Matr. nr. 5fp, 25dæ, 9x, 83f, 83g, 38d samt del af lOa og lOn Viby By, Viby 1941: Matr. nr. lOb Viby By, Viby Charlottehøj Del af matr. nr. 74hn Århus Markjorder Trillegården :Del af matr. nr. Ils Hasle, Århus Jorder Dybkjær: Del af matr. nr. 69iv Århus Markjorder OH A: Del af matr. nr. 59a Århus Markjorder Grænsen: Del af matr. nr. 12dd Vejlby By, Vejlby Risvangen: Del af matr. nr. 12dd Vejlby By, Vejlby Risskov: Del af matr. nr. 7c Vejlby By, Vejlby Bakkevang: Del af matr. nr. 12a Åby By, Åby Vesterled: Del af matr. nr. 12a og 12c Åby By, Åby Søholm: Del af matr. nr. 13e Stavtrup By, Kolt Marienlyst: Del af matr. nr. 6a Brendstrup By, Tilst Humlehaven: Del af matr. nr. 7g Skejby By, Århus Jorder Nobilis: Del af matr. nr. 10 Skæring By, Egå Kirkevangen: Matr. nr. 67e, 67f, 67g og 67h Århus Markjorder Frydenlund: Del af matr. nr.
    [Show full text]
  • Case Area Baseline Report Århus Public Water Utility
    Case Area Baseline Report Århus Public Water Utility Anders Breinholt & Anitha K. Sharma DTU Environment, March 2010 Storm- and Wastewater Informatics Case Area Baseline Report Århus Public Water Utility March 2010 Storm and Wastewater Informatics “SWI” is a strategic Danish Research Project with an overall aim to close the knowledge gaps within prediction and control of current and future conditions in integrated urban wastewater systems. Authors of this Report: Anders Breinholt; DTU Environment Anitha K. Sharma; DTU Environment In Collaboration with: Århus Public Water Utility Address: DTU Environment Department of Environmental Engineering Technical University of Denmark Miljoevej, building 113 DK-2800 Kgs. Lyngby Denmark Phone & Fax +45 4525 1600 & +45 4593 2850 Project Homepage: http://www.swi.env.dtu.dk Case Area Baseline Report Århus Public Water Utility March 2010 Contents 1. OBJECTIVES WITH THIS DOCUMENT.................................................................................................... 2 2. EXPECTED OUTCOME OF THE SWI PROJECT FROM THE PERSPECTIVE OF ÅRHUS PWU.. 2 3. ÅRHUS PUBLIC WATER UTILITY AND SWI .......................................................................................... 2 3.1 ORGANISATION.............................................................................................................................................. 2 3.2 FOCUS AREA FOR SWI................................................................................................................................... 3 4. THE
    [Show full text]
  • Årsrapport 2016 INDHOLD
    Årsrapport 2016 INDHOLD Forord 3 Med bæredygtighed i generne 28 Ledelsesberetning 4 Omdrejningspunktet er Strategi 2020 32 Selskabsoplysninger 4 Lovmæssige forhold 33 Hoved- og nøgletal 4 Ledelsespåtegning 34 Udviklingen i aktiviteter og økonomiske forhold 5 Den uafhængige revisors erklæringer 35 Vi passer på vores vand 6 Årsregnskab 1. januar – 31. december 37 Lokalt forankret med globalt udsyn 8 Anvendt regnskabspraksis 37 Vi investerer i klimatilpasning 12 Resultatopgørelse 41 Vi værner om grundvandet 16 Balance 42 Vi kombinerer klimatilpasning med rekreative områder 18 Egenkapitalopgørelse 44 Udvikling gennem vækst, produktivitet og Pengestrømsopgørelse 44 opfindsomhed 20 Noter 45 En god og sund økonomi 22 Attraktiv arbejdsplads på en ny måde 26 FORORD Et år med gode resultater og international opmærksomhed 2016 var et år, der skabte debat om indsatsen for at beskytte af i USA. Anerkendelsen blev givet af den amerikanske vand- og vores fælles grundvand. Vi bidrager som vandselskab til Aarhus spildevandsforening WEF og er med til at tegne billedet af Aarhus Kommunes indsatsplaner på området. Det gør vi blandt andet Vand som en virksomhed, der tænker globalt og deler viden og gennem skovrejsning, kampagner og frivillige aftaler om pesticidfri samarbejder med de dygtigste både herhjemme og i udlandet. drift i sårbare indvindingsområder. Men vi må konstatere, at det kan være svært at nå målene om at få beskyttet alle områder Vi kom ud af året med et flot økonomisk resultat med et driftsover- tilstrækkeligt ad frivillighedens vej. Kommunen tog derfor skridt til skud før skat på 65 mio. kr. Det viser, at vi har styr på økonomien at varsle påbud om pesticidfri drift til en række lodsejere, der ikke og lever op til vores mål om at effektivisere omkostningerne med ønskede at indgå i frivillige aftaler.
    [Show full text]
  • Visionsplan 2008-2028 for Den Fysiske Udbygning I Århus Indhold
    AARHUS UNIVERSITET Nordre Ringgade 1 8000 rhus C Telefon 8942 1111 Telefax 8942 1109 E-mail [email protected] Web www.au.dk ISBN nr. 978-87-992532-0-3 VISIONSPLAN 2008-2028 FOR DEN FYSISKE UDBYGNING I ÅRHUS INDHOLD STRATEGIER 4 AARHUS UNIVERSITET 10 EKSISTERENDE FORHOLD 16 FREMTIDIGE FORHOLD 22 UDBYGNINGSMULIGHEDER 28 DEN KOMMUNALE PLANLÆGNING 36 3 FORORD Aarhus Universitet er, efter fusionen med Handels- og Ingeniørskolen i Herning, Danmarks JordbrugsForskning, Danmarks Miljøundersøgelser, Handelshøjskolen i Århus og Danmarks Pædagogiske Universitet, Danmarks eneste geografisk lands- dækkende universitet. Med udarbejdelse af denne visionsplan ønsker Aarhus Universitet at sikre de nødvendige fysiske rammer til den forventede vækst inden for undervisning og forskning samt udvikling af studiemiljøer og medarbejderfaciliteter. Visionsplanen koncentrerer sig om universitetets aktiviteter i Århus, og gør rede for de eksisterende forhold i store træk og fremskriver arealbehovet – inden for en tidshorisont på 20 år – på grundlag af den forventede tilgang af økonomiske res- sourcer. Ændringer i behovet for bygningsarealer vedrører ikke kun aktiviteterne i Århus, selvom det er her, de største ændringer ventes at ske. Forskydninger i placering af studier og forskning mellem fusionsparterne betyder også bygningsmæssige tilpasninger for aktiviteterne uden for Århus. Det påregnes, at aktiviteterne uden for Århus behandles efterfølgende med henblik på en fastlæggelse af deres udviklings- behov. Med udgangspunkt i ønsket om at fastholde universitetet i Århus som et cam- pus universitet undersøges mulighederne for at overtage arealer og bygninger i nærheden af universitetets kerneområde samt mulighederne for at bygge inden for de eksisterende arealer. Hovedkonklusionen er, at hvis samtlige påviste udbygningsmuligheder i Århus kan realiseres, vil der knap nok være plads til den forventede vækst frem til 2028.
    [Show full text]