Faktaark Til Pressemeddelelse
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
FAKTAARK TIL PRESSEMEDDELELSE Udvalgte pionerprojekter som Havnebadet, Skuespilhuset og Bryggebroen, har banet vejen frem mod en ny brug af havnen, og i den nære fremtid vil kommende havneprojekter være med til at trække bylivet fra centrum ned omkring havnen og resultere i en helt ny og levende havnefront. PIONERPROJEKTERNE BRYGGEBROEN, HAVNEBADET OG SKUESPILHUSET BRYGGEBROEN Bryggebroen forbinder Vesterbro og Amager med hinanden, og de to kvarterer, som tidligere var adskilte, blev med ét naboer. Natteliv og natur findes nu side om side. Bryggebroen, der blev indviet i efteråret 2006, var Københavns første nye bro over havnen i 50 år. Det er en 190 meter lang og 5,5 meter bred svingbro forbeholdt cyklister og fodgængere. Bryggebroen er en god forretning. I 2009 konkluderede rådgivningsvirksomheden COWI, at de samfundsøkonomiske gevinster ved Bryggebroen langt overstiger omkostningerne ved projektet. Fakta Arkitekt: DISSING+WEITLING Bygherre: Københavns Kommune / The City of Copenhagen Ingeniør: Carl Bro Gruppen (Cykelslangen: Rambøll) Færdiggjort: 2006 ISLANDS BRYGGE HAVNEBAD I 2003 åbnede Islands Brygge Havnebad med sit maritime formsprog skabt af den unge tegnestue PLOT. Med ét blev København forandret – borgerne badede mellem byens tårne, og havnen genlød af glade badegæster. I 2002 var den tunge industri og skibstrafik flyttet ud af havnen, og vandet i Inderhavnen var igen rent nok til, at man kunne bade i det. Islands Brygge Havnebad var en øjeblikkelig succes, og i årene efter skyllede en lavine af offentlige, bynære badesteder ind over København – eksempelvis Copacabana ved Fisketorvet, Amager Strandpark, Svanemøllestranden og Koralbadet ved Sluseholmen. Fakta: Arkitekt: PLOT Bygherre: Københavns Kommune / The City of Copenhagen Færdigjort: 2003 SKUESPILHUSET Skuespilhuset ved kanten af Nyhavn forbinder sig med havnen på flere måder. De transparente facader inviterer havnen ind i huset, og den brede promenade rundt om bygningen skaber byrum og offentlige pladser, hvor borgere og turister kan nyde vandet Dansk Arkitektur Center (DAC) er en projektorganisation, der arbejder med udvikling og formidling af viden om arkitektur og by- og landskabsudvikling. DAC modtager basisfinansiering fra et partnerskab bestående af Realdania, Kulturministeriet, Miljøministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet. 1/4 og den anerkendte arkitektur. Og så er havnen helt bogstaveligt en del af husets kredsløb - det er nemlig havnevand, der køler huset, og som er med til at gøre bygningen bæredygtig. Efter skuespilhuset åbnede i 2007 lå den tilstødende Kvæsthusmolen mere eller mindre øde hen, indtil Det Kongelige Teater i 2010 tog initiativ til det midlertidige projekt Ofelia Beach. Hensigten var at skabe mere liv rundt om huset. Missionen lykkedes med anlagt strand, liggestole og diverse events fra VM i fodbold på storskærm og beach volley- turneringer til tango i tusmørke, opera-og sandskulpturfestival og generelt godt gang i kajen. Fakta Arkitekt: Lundgaard & Tranberg Arkitekter Bygherre: Det Kongelige Teater Færdiggjort: 2007 FREMTIDSPROJEKTERNE – KVÆSTHUSPROJEKTER, KALVEBOD BØLGE OG BRYGHUSPROJEKTET KVÆSTHUSPROJEKTET “Vores vision er at skabe eventyrlige rum”. Sådan lyder den officielle ambition for Kvæsthusprojektet, der lige nu er ved at blive udtænkt og forventes færdigt i 2015. Eventyret stiller sig på skuldrene af erfaringerne fra det midlertidige byrum Ofelia Beach og skal først og fremmest udfoldes på Kvæsthuspladsen, der vil strække sig hele vejen fra Nyhavn, langs Skuespilhusets facade og ud på den 320 meter lange Kvæsthusmolen. På selve molen anlægges pavilloner med plads til blandt andet café, anløbsbroer, siddetrapper og rum til ophold i sol, i læ og i fred. I sin helhed snor Kvæsthusprojektet sig hele vejen rundt om og ind under Skuespilhuset, inden det skyder sig videre ud i havnen langs Kvæsthusmolen. Udover Kvæsthuspladsen omfatter projektet Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade ind mod byen, området mod Nyhavn og havnebassinet bag molen foruden et stort underjordisk parkeringsanlæg. Det arkitektoniske udtryk for hele projektet bliver maritimt både hvad angår udformning, valg af materialer og i forhold til aktiviteter. Fakta: Arkitekt: Lundgaard & Tranberg Arkitekter Bygherre: Realdania Forventet færdiggjort: 2015 KALVEBOD BØLGE Når Kalvebod Bølge åbner til sommer, vil et nyt byrum slange sig ud i havnens sol fra den udskældte Kalvebod Brygge. Projektet er en stor promenade, der bølger sig af sted i forskellige niveauer for at slutte helt nede i vandspejlet. Bølgen indbyder til oplevelser på og i vand og bliver et slaraffenland af udendørs aktiviteter som vandsport, løb og afslapning, midt i byen og midt i havnen. Kalvebod Brygge står i skærende kontrast til Islands Brygge, der på den anden side af havnen soler sig i havnebad, succes og boblende byliv. Kalvebod Brygge har siden 1990’erne været kendt for kontorbygninger, dårlige forbindelser for fodgængere og cyklister og fravær af liv mellem husene. 2/4 Men nu vil Kalvebod Brygge være en del af den levende havn. Dermed ikke sagt, at det bliver let – bølgen skal vinde prinsessen og det halve kongerige med 90’ernes fadæse i bagagen. Men hvis Klods-Hans kunne, så kan bølgen måske også. Fakta Arkitekt: KLAR + JDS Architects Bygherre: Københavns Kommune Ingeniør: NIRAS Forventet færdiggjort: 2013 BRYGHUSPROJEKTET På en af havnens sidste ubebyggede grunde opfører Realdania Bryghusprojektet: ’en urban motor’, som stjernearkitekten bag, Rem Koolhaas, selv udtrykker det. Ambitionerne for Bryghusprojektet er ikke kun at skabe et attraktivt hus i havnen, men at skabe en ’mini-by’ i byen med masser af aktivitet i boliger, virksomheder, restauranter, butikker, offentlige byrum - og så det nye Dansk Arkitektur Center i hjertet af det hele. Når Bryghusprojektet skal fungere som en motor i området, skal omgivelserne også tænkes med. Realdania har derfor taget initiativ til analysen ’Connecting the Waterfront to the city’ af Gehl Architects, som blandt andet kortlægger områdets potentiale. Resultaterne af analysen skal være med til at sikre, at ikke bare Bryghusprojektet selv, men hele nærområdet, aktiveres gennem projektet. Lige nu er Københavns Kommune og Realdania i dialog om at styrke forbindelserne for fodgængere og cyklister langs og på tværs af havnen. Konkret tales der om forbindelser under Knippelsbro, over Frederiksholms Kanal og over havnen fra Islands Brygge til Christians Brygge tæt ved Bryghusprojektet. Fakta: Arkitekt: Rem Koolhaas, OMA Bygherre: Realdania Forventet færdiggjort: 2016 BROERNE KOMMER – INDERHAVNSBROEN, TRANGRAVSBROEN OG PROVIANTBROEN INDERHAVNSBROEN Når Inderhavnsbroen åbner, binder den en ny sløjfe om Inderhavnen, der gør det muligt at bevæge sig rundt om havneløbet på en helt ny måde. Broen kobler Indre By og Østerbro med Amager og Christianshavn – og gør samtidig to af byens største turistområder, Nyhavn og Christiania, til naboer. Broen er samtidig en del af “Christianshavnsruten”, en cykelrute fra Indre By gennem Arsenaløen, Christiania og Kløvermarken, som fører cyklisterne fra bykernen ud i de grønne områder på Amager. Københavns Kommune forventer, at mellem 3000 og7000 dagligt vil krydse broen. Inderhavnsbroen er den første skydebro i Europa og føjer dermed også en ny type bro til Københavns samling af svingbroer og klapbroer. Inderhavnsbroen åbnes ved, at de midterste brofag skydes vandret væk fra hinanden og ind under de faste brofag, som allerede nu kan ses ved Nyhavn og Christianshavn. 3/4 En skydebro som Inderhavnsbroen er en stor teknisk udfordring – især fordi broen ikke er symmetrisk, men har en let s-form. Det stiller store krav til ingeniørerne, fordi alle broens elementer skal passe sammen på milimetermål, så der ikke opstår ujævnheder i samlingerne. Til gengæld bruger en skydebro mindre energi end for eksempel en klapbro, fordi det simpelthen er mindre energikrævende at trække elementer fra hinanden end at hejse dem op i luften. Inderhavnsbroen bliver udelukkende belyst ved hjælp af LED-teknologi. Fakta Arkitekt: Studio Bednarski Ltd. Bygherre: Københavns Kommune / The City of Copenhagen Ingeniør: Flint & Neill Forventet færdiggjort: 2013 TRANGRAVSBROEN OG PROVIANTBROEN Samtidig med Inderhavnsbroen får København to nye broforbindelser på Christianshavn. Trangravsbroen og Proviantbroen skal gøre forbindelsen fra Indre By til Amager lettere for fodgængere og cyklister. De nye broer over Inderhavnen, Christianshavns Kanal, Trangraven og Proviantmagasingraven tjener det overordnede formål at binde byen bedre sammen og gøre afstandene for fodgængere og cyklister kortere. Broerne er tænkt sammen med cykelruten via Arsenaløen, Christiania og Kløvermarken mod Amager kaldet ”Christianshavnsruten”, som gør det hurtigere og lettere at komme fra hjertet af København til Amager. Alle får derved nemmere adgang til grønne områder og aktiviteter i de forskellige bydele. Proviantbroen og Trangravsbroen er tegnet af Dietmar Feichtinger Architectes og har, som Inderhavnsbroen, et afdæmpet og minimalistisk udtryk, som ikke konkurrerer med det farverige bylandskab på Christianshavn. De nye broer er oplukkelige og vil have frihøjder, der tilgodeser de sejlende svarende til de eksisterende broer i Inderhavnen og kanalerne Fakta Arkitekt: Dietmar Feichtinger Architectes Bygherre: Københavns Kommune Ingeniør: WTM Engineers GmbH Forventet færdiggjort: 2013 'Havnen er din' er udviklet af Dansk Arkitektur Center i samarbejde med Københavns Museum, Københavns Kommune og Gehl Architects. Projektet er støttet af Realdania og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond . For yderligere information kontakt: Presseansvarlig Line Juul Greisen Mobil +45 2213 2470 Email [email protected] 4/4 .