Arealudviklingsselskabet I/S Status over byudvikling Indhold Side Side 5 Forord 34 De første projekter 34 Kunst i Ørestad 7 Københavns Havn 9 Hovedopgaver og fokusområder 35 Ørestads fire kvarterer 36 Beboere i Ørestad 9 Søndre Frihavn 36 Skoler og daginstitutioner 9 ”Kritisk masse” 10 Langelinie 36 Ørestad Nord 10 Spidsen som vartegn 37 Bikuben Kollegiet 10 Langelinie i dag 37 Karen Blixen Parken 11 Amerika Plads 38 Boligslangen 12 DFDS Terminalen 38 Københavns Universitet Amager 13 ”Kobbertårnet” 38 Tietgenkollegiet 39 IT-Universitetet 13 Nordhavnen 40 DR Byen 13 Kalkbrænderihavnen 40 Koncertsalen 15 Offentlig badestrand 15 Indre Nordhavn 41 Amager Fælled-kvarteret 16 Kollektiv trafik 16 Havneaktivtet 42 Ørestad City 42 Ferring International Center 17 Inderhavnen 42 Field’s 17 Kvæsthusbroen 43 VM Husene 18 Christiansholm 43 VM Bjerget 44 KLP 18 Sydhavnen 44 Ørestad Down Town 19 Havneholmen og Gasværkshavnen 45 Rundt om Ørestad City Bypark 19 Bryggebroen 46 Signalhuset 20 Enghave Brygge 46 Ørestad Gymnasium 21 Teglholmen 22 Sluseholmen 47 Ørestad Syd 24 Havneparken 47 Nye pladser og byrum 24 Havnestaden 48 En unik bydel 25 Islands Brygge Syd 49 Hannemanns Allé 26 En ny bydel 49 EUROPAN 28 Syd for Sjællandsbroen 49 Copenhagen Towers 28 Østhavnen/Prøvestenen 31 Ørestadsselskabet 32 Ørestad – en central bydel i Øresundsregionen 32 Stiftelsen af Ørestadsselskabet 32 Ørestads helhedsplan Arealudviklingsselskabet I/S blev stiftet den 26. oktober 2007. Det nye selskab skal udvikle arealerne i Københavns Havn og Ørestad samt forestå havnedrift i Københavns Havn. Ved stiftelsen af selskabet blev Københavns Havn A/S og Ørestadsselskabet I/S nedlagt. Med dette dokument gøres der status over den del af de seneste 10 års udvikling af København, som Københavns Havn og Ørestadsselskabet har bidraget til. Vi ser tilbage på de projekter, de to selskaber har været med til at sætte i gang, og vi ser frem mod de projekter, som skal sættes i gang af Arealudviklingsselskabet. Ambitionerne for det nye selskab er høje: Vi vil skabe levende bydele af inter- national klasse. Bydele som det er attraktivt at bo og arbejde i, og som også er spændende at besøge. Også om halvtreds og hundrede år. Jens Kramer Mikkelsen Adm. direktør Arealudviklingsselskabet I/S 5 Københavns Havn 7 Fiskerihavn Svanemøllebugten Svaneknoppen Færgehavn No rd 2.1 2.3 Nordhavnsområdet Svanemøllehavnen nderihavnen æ Skudeløbet Kalkbr Frihavnen Orientbassi net K ronløbsbassinet Kronløbet 2.2 Øresund Nordbassinet Trekroner Færgeterm in 1.1 al Yderhavnen 1.2 Middelgrund Sdr. Frihavn Langelinie Lynettehavnen Deponeringsplads Refshaleøen Kastellet d oldbo T Østhavnen . Ndr Inderhavnen Nyholm Margretheholmen Kongedybet Dokøen Kvæsthusgravenbroen m Frederiksholm Prøvestenen Nyhavn nshol 3.1 Kvæsthus Christia 3.2 Prøvestenshavnen Arsenaløen havns Kanal Christians Knippelsbro 5. Christianshavn Langebro Kalvebod Brygge 4.5 Islands Brygge Sydhavnen ærkshavnen Gasv 4.1 4.6 Tømmergraven 4.2 Amager 4.7 Frederiksholmsl øbet 4.3 Teglholmen Teglværks- havnen Amager Fælled 4.4 øbet Slusel Sjællandsbroen Fiskerhavnen 4.8 1. Søndre Frihavn 4. Sydhavnen bet lø Kalvebod 1.1 Langelinie 4.1 Havneholmen og Gasværkshavnen 1.2 Amerika Plads 4.2 Enghave Brygge Kort over Københavns Havn, der viser der områder, 4.3 Teglholmen hvor Københavns Havn A/S har været involveret i forskel- 2. Nordhavnen 4.4 Sluseholmen lige projekter. Alle områder på kortet er omtalt i teksten om Københavns Havn. 2.1 Kalkbrænderihavnen 4.5 Havneparken 2.2 Indre Nordhavn 4.6 Havnestaden 2.3 Øvrige Nordhavn 4.7 Islands Brygge Syd 4.8 Karens Minde 3. Inderhavnen 3.1 Kvæsthusbroen 5. Østhavnen/Prøvestenen 3.2 Christiansholm 8 Hovedopgaver og fokusområder ten tager udgangspunkt i en opdeling af havnen i tre fokus- områder: Nordhavnen, Inderhavnen og Sydhavnen. Københavns Havn A/S har haft to hovedopgaver: At drive erhvervshavn og at byudvikle. Det fremgår af loven om virksomheden fra 1992. Søndre Frihavn Siden 2001 drives aktiviteterne i erhvervshavnen i et samarbejde mellem Københavns Havn A/S og Malmö Søndre Frihavnsområdet har gennemgået en omfattende Hamn AB – i selskabet Copenhagen Malmö Port AB (CMP). byudvikling gennem de senere år. Byudviklingen har blandt Med dette samarbejde er der blevet skabt en dansk-svensk andet omfattet byggerierne på Midtermolen, Indiakaj, Ca- havn for Øresundsregionen og et udgangspunkt for trans- pellakaj, vestsiden af Langelinie/Østmolen og renovering af port og logistik i Norden og Østersøområdet. Dahlerups Pakhus. Langs Dampfærgevejs østside er pak- Erhvervshavnen er siden midten af 1980’erne blevet husene 11 og 12 blevet renoveret sammen med Silopak- samlet i Nordhavnen og ved Prøvestenen i Østhavnen. hus B, der i dag beboes af Danske Regioner. Nye boliger Det er blandt andet udviklingen inden for transportom- og kontorer er kommet til. rådet, der har ændret den maritime trafik i Københavns Fokusplanlægningen i 1999 koncentrerede sig om om- Havn radikalt. Containerskibene har sat en ny dagsorden rådet fra Kastellet (Tulipanen) til Nordbassinet og området for havnedriften, ligesom miljøkravene er ændret. Moderne ved Dampfærgevej eller Amerika Plads, som det kaldes i havnedrift har gjort gamle kajstrækninger og pakhuse dag. Det blev den hollandske tegnestue West 8 fra Rotter- overflødige, men har samtidig skabt grundlag for nye by- dam, med byplanlæggeren Adriaan Geuze som det fag- dele i København. Ønsket om at udnytte nogle af byens mest attraktive grunde ved vandet har været stort. Det har alt sammen været katalysatorer for de seneste 10-15 års hastige og omfangsrige byudvikling. Københavns Havn A/S har aktivt bidraget til en del af de mange nye miljøer langs havnefronten, der er skudt op fra omkring midten af 1990’erne frem til i dag. Udviklingen har drejet sig om bolig- og erhvervsmiljøer samt rekreative områder. En stor del af de seneste års planlægning af Køben- havns Havn søger tilbage til fokusområdeplanlægningen fra 1999. Københavns Kommune besluttede, at der skulle udarbejdes en helhedsplan for Københavns Havn, og i sommeren 1999 blev et samarbejde mellem Københavns Havn A/S, Københavns Kommune, Miljø- og Energimini- Den hollandske tegnestue West 8’s oprindelige plan for steriet og Freja Ejendomme A/S indledt. Søndre Frihavn. Hovedelementerne består af Amerika Målet med helhedsplanen var at sikre havnens herlig- Plads som et tæt byrum, forlængelsen af Midtermolen i form af en lille bolighavn, DFDS Terminalen med forbin- hedsværdier og at værne om de enkelte områders særlige delse til Amerika Plads og bebyggelsen i Nordbassinet karakteristika. Det konkrete samarbejdes opgave var at med havneboliger formet som rækkehuse på vand. definere retningslinjer for byggeri i Københavns Havn og på den måde sikre, at en fremtidig omdannelse ville skabe lige omdrejningspunkt, der blev udpeget som hovedansvar- bydele og helheder af høj kvalitet. lig for byudviklingen. Den bærende idé bag byudviklingen Arbejdet byggede i høj grad på europæiske erfaringer af denne del af havnen er store karréer, som det kendes fra blandt andet Paris, Hamborg og Amsterdam og i det fra Østerbro, ”tårne” eller høje bygninger, som markerer om- hele taget moderne, vestlige havnebyer, som industriens rådet, og integration af maritime funktioner med bolig og lagerbygninger og lastskibstrafikken nu var ved at forlade. erhverv i et tæt byrum. Det er med denne blanding visio- Det var især de vitale overgange mellem vand og land, nen at videreudvikle en særlig københavnsk arkitektur. mulighederne for offentlighedens adgang til havnen og i den forbindelse at etablere brede og kvalitative promena- ”Kritisk masse” der langs vandet, der var omdrejningspunkt for arbejdet. Samarbejdet blev afrapporteret i juni 2001 med publi- Begrebet ”kritisk masse” har spillet en stor rolle for Adriaan kationen: ”Kvalitetsbyggeri i Københavns Havn”. Rappor- Geuze i ønsket om at skabe en ny og levende bydel: Hvis 9 der skal bygges by, skal der bygges højt og tæt. Der kom- højden, men ATP forestiller sig et hus med et eller flere mer ikke liv i en by, hvis ikke forudsætningerne for liv er til tårne og ønsker at bryde med den ”pakhusstil”, der præger stede. Butikker, institutioner, caféer, restauranter m.m. bygningerne på Langelinie Allé. ATP har således foreslået, kræver et befolkningsmæssigt underlag for at kunne trives. at man reviderer lokalplanen, når vinderen af konkurren- cen er fundet. Langelinie Der har i forbindelse med udviklingen af Langelinie- spidsen været en del problematik omkring støj. Der har været Københavns Havn A/S har været med til at udvikle Lange- stillet spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i at bygge linie, der var en del af den oprindelige Frihavn fra 1894, til boliger i området på grund af risiko for klager over støj fra kontorer og boliger. Københavns Havn A/S solgte i 1999 krydstogtskibene og DFDS Terminalen. Boligbyggeri i frem- byggegrunde til NCC. De to yderste grunde af Langelinie- tiden synes derfor usikkert, hvilket desuden forstærkes af spidsen blev solgt til ATP Ejendomme, der i 2006 fandt to en i dag strammere miljølovgivning for støjniveau. brugere, Advokatfirmaet Bech-Bruun og FIH Erhvervs- bank, der begge i forvejen bor i området, men ønsker mere Langelinie i dag plads. ATP planlægger en international arkitektkonkurrence Hvor de gamle pakhuse i den ophøjede promenade på for områdets sidste ubebyggede areal. Konkurrencen for- Langelinie tidligere var opbevaringssted for skibsgods, er ventes at blive udskrevet i løbet af 2007. ATP og Køben- de i dag hjemsted for Københavns lagersalg, det vil sige havns Havn A/S