Trafiktal 2005

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Trafiktal 2005 TRAFIKTAL og andre færdselsundersøgelser 2005 - 2009 2 INDHOLD SIDE 3-4: Forord 5: Trafi kudviklingen i København i 2009 6-7: Trafi kken gennem kommunegrænsen og søsnittet siden 1970 8-10: Tællinger i kommunegrænsen ÅDT (årsdøgntrafi k) 11: Trafi kken gennem søsnittet kl. 8-9 mod centrum 12-13: Tællinger i søsnittet ÅDT (årsdøgntrafi k) 14-29: Andre faste tællinger ÅDT (årsdøgntrafi k) 30: Kort over trafi kstrømme på veje med > 5.000 køretøjer ÅDT (årsdøgntrafi k) 31: Trafi karbejdet for køretøjer 32: Kort over trafi kstrømme på veje med > 2.000 cykler og knallerter i tidsrummet kl. 06-18 33: Trafi karbejdet for cykler 34: Døgn-, uge- og årsvariation for køretøjer og cykler 35: Køretøjernes fordeling, en hverdag kl. 07-19 36: Tællinger fra Frederiksberg Kommune ÅDT (årsdøgntrafi k) 37: Fodgængertællinger 38: Oversigtskort med tællestationernes beliggenhed 39-43: Alfabetisk register med sidehenvisning ISSN. 1903-9891 FORORD 3 Den femogtyvende udgave af “Færdselstællinger” er samti- Hvad er køretøjer? dig den anden udgave med det nye navn TRAFIKTAL. Personbiler, motorcykler, registreringspligtige knallerter og varevogne (på gule/gul-hvide plader) med en totalvægt på TRAFIKTAL indeholder data for årene 2005-2009 fra de tra- op til 3,5 tons udgør ”den lette trafi k”. Den tunge trafi k er kø- fi ktællinger, der foretages efter et fast program i Køben- retøjer med en totalvægt på over 3,5 tons, dvs. sololastbiler, havns Kommune. Herudover fi ndes en række andre tabeller, lastbiler med sættevogn, lastbiler med påhæng og busser. diagrammer og oversigter, som belyser trafi kken og trafi kud- viklingen i kommunen. Desuden fi ndes data for trafi ktællin- Cykler og knallerter ger i Frederiksberg Kommune. Antallet af cykler og knallerter varierer efter sæson og even- tuelt også af vejrforhold. Generelt udgør knallerter ca. 1 % af Trafi ktællinger cykel- og knallerttallene. Tallene svarer til det antal, der kører Tabellerne med tælleresultaterne indeholder nu - til forskel på en normal forårs-og efterårsdag med tørvejr - de to årsti- fra tidligere udgaver - den beregnede årsdøgnstrafi k (ÅDT) der, hvor de faste tællinger foregår. for køretøjer, cykler og knallerter (ÅDT = den gennemsnitlige trafi k pr. døgn for hele året inkl. ferie- og helligdage). Pro- Langt de fl este af tællingerne i 2008 og 2009 foregik i tørvejr centandelen af den tunge trafi k gælder foresat tidsrummet, med solskin og er derfor ikke vejrkorrigerede. hvor tællingerne er foretaget (kl. 06-18, fra 2009 kl. 07-19). De opgivede cykel- og knallerttal har gennem en årrække væ- Gennem en årrække har trafi kmønstret i København ændret ret vejrkorrigeret, dog kun i opadgående retning, i tilfælde af sig. Flere møder på arbejde i ”kontortid” og fl ere kører senere regn og byger. Imidlertid har nyere undersøgelser vist, at me- hjem. Tidsrummet kl. 06-18 er ikke længere optimalt til at toderne til vejrkorrektion er utilstrækkeligt underbyggede, repræsentere døgnets trafi k, og beregninger har vist, at ved f.eks. tyder noget på, at søsnittet 2007 ligger for højt. at fl ytte tidsrummet for tællinger til kl. 07-19, får vi talt 3-5% mere af døgnets trafi k. I diagrammet på side 7 er cykel- og knallerttallene vejrkorri- geret fra 1989 til 2007, og i diagrammet på side 11 er cykel- og For at kunne sammenligne trafi ktal kl. 06-18 med tællinger knallerttallene ikke vejrkorrigeret. kl. 07-19 har vi omregnet trafi ktallene til årsdøgstrafi k (ÅDT) for perioden 2005-2009. Alle ÅDT-tal er afrundede. 4 Omregningsfaktorer Yderligere oplysninger Ønsker man for køretøjer at kende hverdagsdøgntrafi kken Publikationen indeholder oversigtstal, men ønskes mere (HVDT = den gennemsnitlige trafi k på et hverdagsdøgn) kan detaljerede oplysninger, f.eks. retnings-, time-, og artsop- den beregnes, dog med det forbehold, at der beregnes på deling af tallene, kan det fås hos Center for Trafi k, Islands afrundede værdier: Brygge 37, 2. sal, 2300 København S. Tlf. 3366 3582 eller 3366 1705. Køretøjer: HVDT = ÅDT * 1,12 Åse Boss Henrichsen: e-mail: [email protected] eller Marie Louise Brandt: e-mail: [email protected] For cykler og knallerter er beregningen af HVDT også behæf- tet med usikkerhed, men en retningsgivende formel er: På ovennævnte telefonnumre kan du få oplyst trafi ktal på veje, som du ikke fi nder i publikationen. Cykler: HVDT = ÅDT * 1,19 Publikationen udgives hvert forår, senest i april måned. Aftale om eventuelt abonnement på ovennævnte telefon- HVDT og ÅDT angives sædvanligvis op- eller nedrundet til numre eller pr. e-mail. hele hundrede. Publikationen fi ndes også på Teknik- og Miljøforvaltningen hjemmeside, hvorfra den kan downloades. Adressen er: http://www.kk.dk/FaktaOmKommunen/PublikationerO- gRapporter/Publikationer/tmf_publikationer.aspx. Man skal fi nde publikationen i den alfabetiske liste under ”T” Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafi k Forår 2010 TRAFIKUDVIKLINGEN I KØBENHAVN I 2009 5 Cykeltrafi kken Biltrafi kken Cykeltrafi kken i København i 2009 er antalsmæssigt stort Set i forhold til 2008 viser biltrafi kken i København i 2009 set uændret i forhold til tidligere år. Der ses dog en tendens samlet en faldende tendens. til, at cyklisterne i højere grad benytter mindre trafi kerede veje. Gennem søsnittet er bilernes antal i dagtimerne fra 2008- 2009 faldet fra 289.100 til 281.500, og gennem kommu- Igennem søsnittet - ringen som omkranser den indre by - er negrænsen er tallet steget med ca. 700 til i alt 544.200. Et der tale om en stigning fra 164.790 til 169.560 cyklister i samlet fald på ca. 6.900 biler. dagtimerne. Gennem kommunegrænsen er cykeltrafi kken faldet fra 63.020 til 58.280. Siden årtusindskiftet er biltrafi kken gennem søsnittet faldet, mens den steg gennem kommunegrænsen. Efter Trafi karbejdet, som er en indikator for, hvor mange kilome- Øresundsforbindelsens åbning var det især trafi kken på ter, der dagligt cykles på det københavnske vejnet, har vist Øresunds- og Amagermotorvejen, der bidrog til denne en stigning gennem en årrække, men efter 2008 er cykeltra- stigning (for en stor del transittrafi k, der ikke kommer ind fi karbejdet stagneret, samtidig med at der sker fald i cykel- og belaster kommunens vejnet), men fra 2007 er trafi kken trafi kken på de større regionale og fordelingsveje og en en over kommunegrænsen stagneret. stigning i cykeltrafi kken på bydelsgader og lokalveje. Dette mønster er fortsat i 2009. I den samme første periode er også trafi karbejdet steget. Også her er den stigende tendens bremset i 2008, for at I alt cykles der på en hverdag ca. 1,17 mio. kilometer på det vise fald i 2009. Biltrafi karbejdet er samlet set faldet med københavnske vejnet. På de regionale veje cykles der ca. 0,5 % fra 2008 til 2009. 0,25 mio. km. Fordelingsgaderne tegner sig for ca. 0,35 mio., bydelsgaderne for ca. 0,24 mio. km, strøggaderne for ca. 0,15 mio. km og de lokale veje for ca. 0,18 mio. km. I alt køres der på en hverdag ca. 4,89 mio. km. på de kø- benhavnske veje. På de regionale veje køres der ca. 2,44 mio. kilometer. Fordelingsgaderne tegner sig for ca. 1,21 mio., bydelsgaderne for ca. 0,68 mio. og strøggaderne for ca. 0,21 mio. km., mens der på de lokale veje køres ca. 0,35 mio. km. TRAFIKKEN GENNEM KOMMUNEGRÆNSEN OG SØSNITTET 6 Summen af begge retninger kl. 06-18 KOMMUNEGRÆNSEN SØSNITTET Køretøjer Cykler og Cykler og Køretøjer Cykler og Cykler og knallerter knallerter knallerter knallerter Vejrkorrig. Vejrkorrig. 1970 392.500 57.700 - 1970 351.100 100.070 - 1975 388.400 63.040 - 1975 330.500 74.080 - 1980 356.400 46.970 - 1980 306.000 90.060 - 1985 390.600 62.520 - 1985 317.900 90.580 - 1990 417.700 56.380 56.380 1990 309.100 77.120 101.730 1992 423.700 60.890 61.660 1992 296.100 122.180 122.180 1993 425.500 58.160 58.870 1993 290.000 121.420 122.080 1994 427.700 51.450 56.620 1994 293.800 123.700 123.700 1995 431.900 46.620 50.630 1995 302.500 111.000 120.170 1996 457.800 49.500 54.280 1996 304.200 144.650 144.650 1997 462.000 49.700 55.980 1997 309.600 138.070 149.450 1998 481.800 46.680 50.550 1998 316.200 142.840 145.880 1999 492.900 57.380 57.380 1999 318.500 155.400 155.400 2000 496.900 62.770 62.770 2000 314.300 128.720 162.350 2001 499.900 63.320 63.320 2001 317.400 141.600 166.130 2002 504.300 60.420 64.230 2002 319.000 171.670 171.670 2003 513.100 46.830 65.390 2003 312.700 171.720 171.720 2004 532.900 63.520 63.520 2004 312.600 176.910 176.910 2005 541.000 57.680 63.210 2005 308.400 178.080 178.080 2006 547.800 48.100 63.050 2006 295.000 173.600 173.600 2007 545.000 52.000 62.880 2007 290.400 163.600 175.400 2008 543.500 63.020 63.020 2008 289.100 164.790 164.790 2009 544.200 58.280 58.280 2009 281.500 169.560 169.560 TRAFIKKEN GENNEM KOMMUNEGRÆNSEN OG SØSNITTET Summen af begge retninger kl. 06-18 Cykel-/knallerttrafi kken er vejrkorrigeret fra 1989 til 2007 7 600.000 TÆLLESTEDER 500.000 Kommunegrænsen 400.000 Kommunegrænsen Søsnittet 300.000 Søsnittet 200.000 Søsnittet 100.000 Kommunegrænsen Kommunegrænsen 0 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 KOMMUNEGRÆNSEN, årsdøgnstrafi k (ÅDT) som sum af begge retninger 8 Tungprocenten gælder for tidsrummet kl. 06-18, fra 2009 dog kl.
Recommended publications
  • Student Handbook Welcome to Isup
    ISUP 2019 2 INTERNATIONAL SUMMER UNIVERSITY PROGRAMME STUDENT HANDBOOK WELCOME TO ISUP Congratulations on your acceptance to the International Summer INTERNATIONAL SUMMER UNIVERSITY PROGRAMME NICE TO KNOW University Programme (ISUP) 2019. We look forward to welcoming 3 Contact information 23 Cell phones you to Copenhagen Business School (CBS). 3 Facebook 23 Currency 3 Academic information 23 Electricity You will soon be starting a new educational experience, and we 5 ISUP academic calendar 2019 25 Grants hope that this handbook will help you through some of the practical 25 Social Programme PREPARING FOR YOUR STAY aspects of your stay in Denmark. You will find useful and practical 25 Temporary lodging information, tips and facts about Denmark and links to pages to get 7 Introduction 25 Leisure time even more information. 7 Passport / short term visa 27 Transportation 9 Health insurance You would be wise to spend time perusing all the information, as it 9 Accommodation ABOUT DENMARK will make things so much easier for you during ISUP. 31 Geography ARRIVING AT CBS 33 Monarchy If this booklet does not answer all of your questions or dispel every 11 Arrival in Copenhagen 33 Danish language uncertainty, our best advice is simply to ask one of your new Danish 11 Email 33 The national flag classmates! They often know better than any handbook or us at the 11 Laptops 33 The political system ISUP secretariat, so do not be afraid to ask for help and information 11 Textbooks 33 International cooperation when needed. This is also the best cultural way to become acquainted 11 Student ID card 35 Education with Danes and make new friends while you are here.
    [Show full text]
  • The Launch of the Harbour Circle, 29 May Program
    PROGRAM FOR THE LAUNCH OF THE HARBOUR CIRCLE, 29 MAY 1 11:00-17:00 7 10:00 TO 17:30 COPENHAGEN BICYCLES LAUNCH OF THE HARBOUR CIRCLE – THE DANISH EXPERIENCE The official inauguration of the Harbour Circle will take place at the northern Begin your cycling experience at the Copenhagen Bicycles store, end of Havnegade from 11:00-11:30. Copenhagen Major of Technical and Environ- which offers bikes for hire. Knowledgeable guides look forward mental Affairs Morten Kabell and Director of the Danish Cyclist Federation Klaus to showing you around on bike rides along the Harbour Circle Bondam will hold speeches. Bring your bike or rent one locally and join them starting at 11:00. The store also offers support services such as when they inaugurate the Harbour Circle with a bicycle parade starting from Havnegade and continuing over the bridges of Knippelsbro, Cirkelbroen and compressed air for your bike tires and a cloth to wipe your bike Bryggebroen before returning to Havnegade via Kalvebod Brygge and Christians clean. Do like the Danes – and hop on a bike! Brygge, a route totalling 7km. Havnegade will be a celebration zone with on-stage NYHAVN 44, 1058 COPENHAGEN music and deejay entertainment in addition to bicycle concerts, bicycle stalls and www.copenhagenbicycles.dk bicycle coffee and food vendors. The event is hosted by Master Fatman on his cargo bike. Come and join the party! HAVNEGADE, 1058 KØBENHAVN K 2 11:30-16:30 BIKE PARADE 8 11:00-17:00. OPEN HOUSE AT ALONG THE HARBOUR CIRCLE FÆSTNINGENS MATERIALGÅRD/BLOX After the initial bike parade there will be regular departures of Learn more about the BLOX project – the new home of the Danish Architecture cycling teams all day from Havnegade along the new route.
    [Show full text]
  • Rethinking Cities
    CONFERENCE 6.—8.9.2017 TU-BERLIN DOI: 10.24904/footbridge2017.09532 RETHINKING CITIES Steen Savery TROJABORG Poul Ove JENSEN Jesper B. HENRIKSEN Architect, CEO Partner Architect, Director bridges Industrial Designer, Partner DISSING+WEITLING DISSING+WEITLING DISSING+WEITLING Copenhagen, Denmark Copenhagen, Denmark Copenhagen, Denmark [email protected] [email protected] [email protected] 1. Copenhagen In 2011 the City of Copenhagen published its planning strategy for becoming the world’s best bicycle town in 2015. And this for all sort of good reasons – promoting a healthier life style cycling to work, setting the goal for Copenhagen as a CO2 neutral city by 2025, and simply – Copenhagen as a better place to live – more space, less noise, cleaner air. In 2010 with a 36% market share bicycles were the most used means of transportation to and from work in the city. The city’s strategy aims for 50% by the end of 2015. Copenhagen’s commitment to bicycles has prompted more safe bicycle routes necessitating the construction of bicycle and pedestrian bridges some of which have been designed by DISSING+WEITLING: Bryggebroen (Quay Bridge), Åbuen (The Creek Arch), Cykelslangen (The Bicycle Snake) and finally Folehaven (The Park Bridge) currently in the project stage. The City of Copenhagen has not only opted for safe bicycle routes but also for their contribution to the urban environment. Bryggebroen, Åbuen and Cykelslangen have had a huge success with up to 12 - 16.000 daily users on each bridge. But more than that they have greatly contributed to the urban environment. This so that the Bicycle Snake became one of three urban projects that won the City of Copenhagen the first prize in the European Public Space Award 2016.
    [Show full text]
  • Velkommen Til Københavns Havn
    Fyr: Ind- og udsejling til/fra Miljøstation Jernbanebroen Teglværksbroen Alfred Nobels Bro Langebro Bryghusbroen Frederiksholms Kanal/ Sdr. Frihavn Lystbådehavn Frihøjde 3 m. Frihøjde 3 m. Frihøjde 3 m. Frihøjde 7 m. Frihøjde 2 m. Slotsholms kanal er ikke tilladt, når NORDHAVNEN Sejlvidde 17 m. Sejlvidde 15 m. Sejlvidde 15 m. Sejlvidde 35 m. Sejlvidde 9,4 m. besejles fra syd de to røde signalfyr blinker Knippelsbro Ind- og udsejling til Indsejlingsrute J Frihøjde 5,4 m. Langelinie havnen til Sdr. Frihavn Sejlvidde 35 m. vinkelret på havnen FREDERIKSKA Lystbåde skal sejle Amerika Plads HAVNEHOLMEN øst for gule bøjer ENGHAVEBRYGGE Chr. IV’s Bro Nyhavnsbroen en TEGLHOLMEN Midtermol SLUSEHOLMEN Frihøjde 2,3 m. Frihøjde 1,8 m. Langelinie KALVEBOD BRYGGE Sejlvidde 9,1KASTELLET m. SLOTSHOLMEN ederiksholms Kanal r F AMAGER FÆLLED Amaliehaven Nyhavn NORDRE TOLDBOD ISLANDS BRYGGE Chris tianshavns Kanal kanal retning Sjællandsbroen Slusen Lille Langebro DOKØEN Indsejling forbeholdt Frihøjde 3 m. Max. bredde 10,8 m. Frihøjde 5,4 m. NYHOLM Sejlvidde 16 m. Max. længde 53 m. Sejlvidde 35 m. CHRISTIANSHAVN REFSHALEØEN erhvervsskibe HOLMEN (NB Broerne syd Herfra og sydpå: for Slusen max. 3 m. Bryggebroen ARSENALØEN Ikke sejlads for sejl i højden). Se slusens Den faste sektion åbningstider på byoghavn. Frihøjde 5,4 m. dk/havnen/sejlads-og-mo- Sejlvidde 19 m. Cirkelbroen Trangravsbroen Al sejlads med lystbåde torbaade/ Svingbroen Frihøjde 2,25 m. Frihøjde 2,3 m. gennem Lynetteløbet Sejlvidde 34 m. Sejlvidde 9 m. Sejlvidde 15 m. Christianshavns Kanal Inderhavnsbroen sejles nord - syd Frihøjde 5,4 m. Sejlvidde 35 m. PRØVESTENEN Lavvande ØSTHAVNEN VELKOMMEN TIL Erhvervshavn – al sejlads er forbeholdt KØBENHAVNS HAVN erhverstrafikken Velkommen til hovedstadens smukke havn.
    [Show full text]
  • Copenhagen Canals
    MIN. MINUTES TO THE GOBOAT BASE MIN. Approximately the time it takes to sail straight back to GoBoat. COPENHAGEN 30 MIN TO BASE NO STOPPING It is prohibited to stop in areas marked CANALS MIN. with this sign out of respect for our MIN. neighbours. SERVICE NO: +45 40 26 14 64 MIN. RED MARKING It is prohibited to sail in areas marked with red because of shallow water and known to be a restricted area. KYSSETRAPPEN SHALLOW WATER! INDERHAVNSBROEN The yellow buoys indicate shallow water. Please keep a distance! QUIET ZONE S KAYAKBAR We kindly ask you to keep the noise STREET FOOD MARKET level to a minimum in the quiet zone. ONE WAY TRAFFIC KNIBBELSBRO 40 MIN TO BASE The arrows mark the direction of the CHRISTIANSHAVN BÅDUDLEJ. trafficinthecanals.Itisprohibitedand dangerous to sail in the direction against thetraffic. LANGEBRO TRAFFIC LIGHT Do not sail through the canal when faced with a red light. Position the boat at the side of the canal and wait for yellow light. GREEN ISLAND ISLANDS BRYGGE MIN. ISLANDS BRYGGE KULTURHUS FISKETORVET BRYGGEBROEN BLOX Culture center - a magnet for urban life, architecture, design and new ideas . 30 MIN TO BASE AMALIENBORG Amalienborg is the main residence of the Danish Royal Family. TEGLVÆRKET Oasis in the sourthern part of the MIN. harbour with beach, bar, music and MOORING PICNICMIN.TOILET foodmarket. MIN.MIN. MIN. THE OPERA 1 HOUR TO BASE The national opera house of Denmark. MIN. AALBORG MIN. UNIVERSITET MOORING CHRISTIANIA Mooring spaces where you are Freetown & autonomous neighbourhood TV2 MIN. allowed to dock.
    [Show full text]
  • A Harbour of OPPORTUNITIES
    1 A HARBOUR OF OPPORTUNITIES Visions for more activity within the Harbour of Copenhagen 2 FOREWORD – A HARBOUR OF OPPORTUNITY A GReat POtentiaL With this Vision, the City of Copenhagen wishes to spotlight the enormous pervading potential in the recreational development of the Harbour of Copen- hagen. Many new developments have taken place in the harbour in recent years, and lots of new projects are currently in progress. Even so, there is still plenty of room for many more new ideas and recreational activities. The intent of the Vision is to • inspire more activities within the harbour area • increase Copenhageners’ quality of life and health • create a stimulating abundance of cultural and recreational activities • heighten Copenhageners’ awareness of the Harbour of Copenhagen • make the city more attractive to future residents • bring together the harbour’s stakeholders to focus on jointly developing the harbour. The Harbour should be • a harbour of possibilities • a harbour for people • a harbour for everyone Thanks to the Interreg IVC-program AQUA ADD for financing of translation from Danish to English and the print of the english version. 3 COntent PURPOSE 4 AREA 5 VISION: — AN ACTIVE AND ATTRACTIVE HarBOUR 7 OWNERSHIP WITHIN THE HARBOUR AREA 8 HARBOUR USERS 10 SELECTED THEMES 13 1 — MORE ACTIVITIES WITHIN THE HarBOUR 14 2 — BETTER ACCESS TO AND FROM THE WATER 15 3 — MORE PUBLIC spaces 16 4 — BETTER ROUTES AND CONNECTIONS 17 5 — A CLEAN, INVITING HarBOUR 18 6 — A HarBOUR WITH A HEALTHY NATURAL ENVIRONMENT 19 7 — EVENTS AND TEMPORARY PROJECTS 20 8 — VARIATION AND ROOM FOR EVERYONE 21 RECOMMENDATIONS 22 PROCESS AND SCHEDULE 23 THE HARBOUR'S HISTORICAL DEVELOPMENT 24 PROJECTS SITED AT THE HARBOUR 26 4 PURPOse The purpose of this Vision is to establish the framework In recent years, many of the large manufacturing industries and desire for more liveliness and activity in the Harbour of have left the harbour.
    [Show full text]
  • METROPOLIS KØBENHAVN Hvad Er Vi? Hvad Skal Vi Være? Metropol Eller Provinsby?
    ARKITEKTUR KULTUR BYLIV DESIGN AKTIVITETER BYLIV Viva la Repubblica - Arbejd kreativt på Vbro MIN MENING Top + Flop - Thomas Buttenschøn NR 14 · OKTOBER 2006 UPDATE Restauranthus - Færgeterminal med mad OLD SCHOOL Købmagergade - Fra slagter til shopping DEN STORE METROPOLIS KØBENHAVN Hvad er vi? Hvad skal vi være? Metropol eller provinsby? FRA FORSTÆDERNE IBEN HJEJLE Teatertyranni og speedway i Søborg KULTUR DEN STORE BIOGRAFGUIDE Alt du behøver at vide om biografer i København GRATIS COPENHAGEN X | PÅ STEDET COPENHAGEN X | PÅ STEDET er chancen for at komme helt tæt på hovedstadens allernyeste arkitektur. Arrangementerne foregår ”på stedet” – på byggepladsen eller i det nye byggeri. Arkitekt og bygherre fortæller om tankerne bag projektet og viser rundt. Læs mere på www.copenhagenx.dk Nordlyset på Amerika Plads Dato: 7. september 2006 Tidspunkt: 17-19 Bikuben Kollegiet og Tietgenkollegiet i Ørestad Nord Pris: Kr. 55,- Dato: 5. oktober 2006 + gebyr Tidspunkt: 17-19 DR Byen i Ørestad Nord Dato: 2. november 2006 Tidspunkt: 17-19 Billetter købes via Billetnet Foto af Nordlyset.: Ruth Campau Torben Eskerod Copenhagen X er en åben by- og boligudstilling (2002-2012) skabt af partnerskabet Realdania, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i samarbejde med Dansk Arkitektur Center INDHOLD « DEN STORE METROPOLIS KBH 12 Der er gang i København i disse år. Metropolzone, metro og megabyggerier. København drømmer om et liv i byernes superliga SERIE JEG’ FRA FORSTADEN 22 Betonørken, soveby, parcelhushelvede. Iben Hjejle fortsætter serien om at vokse op i forstæderne. I Hjejles Søborg var moonboots med pels forbudt og Ole Olsen den største helt. I BYEN BIOGRAFGUIDE 34 THX-lyd og popcorn eller europæisk art-cinema og café latte.
    [Show full text]
  • Enghave Brygge
    ENGHAVE BRYGGE Stories of the site Enghave Brygge History and cultural context The first real master plan of the area was made in 1982. It has two focuses, one concerning the area around Dong energy, and the another focusing on the areas around it on both sides. One of the demands for the place where Dong is situated was that the plot ratio could not exceed 60%, and it was only Dong energy that had the right to built here. The area surrounding it, had a plot ratio on 110 %, and there could not be built higher than 20 meters above ground 0, meaning 4 stories. This area was only meant for industrial business purposes. During the last 140 years heavy waste from metal and cars has been han- dled from Enghave Brygge, but now this business has been moved to another place in Copenhagen, Refshaleøen, and a significantly amount of work with cleaning the soil at Enghave Brygge has started. When this is done creating a new part of the city can begin. Picture 1: The site seen from above. Picture 2+3: The H.C. Ørstedsværket, a major landmark for the whole of Copenhagen. 2000 Master plan by Soeter 1994 2010 From coal fuel CPH RC building 1940 to natual gas add-on CPH rowing club to Diesel house was Enghave Brygge opened 1995 Super Marco 1920 1982 was opened HC Ørstedsværket Local Plan was opened 1999 ‘Evolution’ by Ulrik Schiødt Diagram 1: A timeline showing what has happened at Enghave Brygge for approximately the last 100 years.
    [Show full text]
  • University of Copenhagen
    university of copenhagen University of Copenhagen Urbane stednavne - storbyens sproglige dimension Sandst, Line Publication date: 2016 Citation for published version (APA): Sandst, L. (2016). Urbane stednavne - storbyens sproglige dimension: en stilistisk-retorisk analyse af urbane stednavne i det københavnske byrum. Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet. Download date: 08. Sep. 2016 Urbane stednavne – storbyens sproglige dimension - En stilistisk-retorisk analyse af urbane stednavne i det københavnske byrum af Line Sandst Ph.d.-afhandling afleveret 30. november 2015 ved Københavns Universitet, Det Humanistiske Fakultet Nordisk Forskningsinstitut, Afdeling for Navneforskning Ph.d.-vejleder: Peder Gammeltoft, lektor, Nordisk Forskningsinstitut, Afdeling for Navneforskning Københavns Universitet Bivejleder: Dan Ringgaard, lektor, Institut for Kommunikation og Kultur, Nordisk Sprog og Litteratur, Aarhus Universitet 1 1. Indledning ................................................................................................................................. 7 1.1. København .......................................................................................................................... 9 1.2. Vejnavnenævnet ............................................................................................................... 10 2. Betydningspræmissen ............................................................................................................. 12 2.1. Urbane navne på skrift .....................................................................................................
    [Show full text]
  • Broerne I Københavns Havn
    Administrationsgrundlag for broåbning for BROERNE I KØBENHAVNS HAVN 1 INDHOLD FORORD Forord 2 Vand som herlighedsværdi og som en integreret del af byens rum og byliv er i stigende grad vigtige elementer i Vision og formål 3 udviklingen af København som en attraktiv by at bo og leve i. Baggrund 4 Havnelivet er en vigtig del af Københavns identitet og byliv. Rammer og forudsætninger 6 Men havnen er både en forbindelse for de sejlende og en barriere mellem bydelene. Broerne over byens vand skal Administrationsgrundlagets principper 8 bidrage til målsætningerne om at udvikle bylivet og byens fysiske sammenhænge på langs og på tværs af havnen og Evaluering af administrationsgrundlaget 14 til de konkrete mål om at være verdens første CO2-neutrale hovedstad og verdens bedste cykelby. Administrationsgrundlagets ikrafttræden 14 Anvendelsen af Københavns Havn har ændret sig i takt Fakta om broerne i Københavns Havn 16 med, at byen har udviklet sig ned mod havnen. Tidligere industri- og havnearealer er blevet omdannet til bæredyg- tige bykvarterer, der udnytter det store potentiale for liv og aktiviteter langs vandet samtidigt med, at tidligere havne- relaterede erhverv er under afvikling og havnen i stigende grad udnyttes bymæssigt og rekreativt med vandbusser og taxier, sejlskibe, motorbåde, kajakker, robåde og turbåde. Københavns Kommune vil gerne understøtte en mangfoldig udnyttelse af Københavns Havn, blandt andet ved i endnu højere grad at sammentænke byliv og havneliv. Admini- strationsgrundlaget for broåbning er derfor formuleret med målsætningen om at imødekomme så mange interesser som muligt. Også hvor der er tale om interesser, som til tider er modsatrettede, når hensynet til sejlernes hurtige og bekvemme adgang til havet skal balancere med cykli- sternes ønske om at komme let og trygt gennem byen.
    [Show full text]
  • Søkortrettelser 46 2018
    23. november 2018 30. årgang SØKORTRETTELSER 46 DANISH CHART CORRECTIONS 2018 Rettelse nr. / Correction no. 507 - 517 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 103 (INT 1303) 507 160 513 108 (INT 1448) 508 188 514 109 (INT 1449) 509 189 (INT 1336) 515 116 510 195 516 117 511 196 517 158 (INT 1376) 512 Søkortrettelser / Danish Chart Corrections på / via www.gst.dk Søkortrettelser indeholder de officielle rettelser til danske, grønlandske og færøske søkort. Oplysningerne i parentes efter rettelserne refererer til EfS (nr./løbenr. år) eller anden kilde. Chart Corrections contains the official corrections to Danish, Greenland and Faroese charts. The figures in brackets after the corrections refer to EfS (no./serial no. year) or other source. Ophavsret Geodatastyrelsen har ophavsret til sine søkort, havneplaner og nautiske publikationer. Geodatastyrelsens ophavsret omfatter også enhver rettelse af dette materiale som angivet i nærværende publikation. Ophavsretten omfatter enhver hel eller delvis gengivelse af materialet, herunder ved kopiering og tilgængeliggørelse i oprindelig eller ændret form. Rettelserne i nærværende publikation må benyttes af den enkelte sejler/navigatør med henblik på opdatering/rettelse af vedkommendes retmæssige eksemplarer af søkort, havneplaner og nautiske publikationer fra Geodatastyrelsen. Al øvrig benyttelse af rettelserne i nærværende publikation kræver en forudgående skriftlig tilladelse fra Geodatastyrelsen. Anmodning herom sendes til [email protected]. Copyright All nautical charts, harbour charts and nautical publications published by the Danish Geodata Agency are protected by copyright. The Danish Geodata Agency’s copyright includes any and all corrections to these charts and publications, including the contents of this publication. The distribution of any partial or complete copy of the above-named charts, publications and corrections, whether by copying or by release of their contents in original or revised form, is prohibited.
    [Show full text]
  • Mini Parking Guide
    HOW TO PAY FOR PARKING PARKING PERMIT PARKING FINES You can pay by card at the pay stations Different types of parking permits are If you have received a parking fine, you can located in the streets. available to permanent residents and find information about it at parking.kk.dk. MINI businesses with a company address in Log in using the number plate of the vehicle Please note that you will be asked to enter Copenhagen. and the reference number of the parking your number plate. fine. Thereby, you will be able to see the PARKING You can view the location of the pay To find information about the different parking warden’s photos and explanation stations at kk.dk/p-automater. types of parking permits and select the and get guidance on how to pay or com- option that best covers your or your plain. GUIDE company’s needs, please go to NO PRINTED TICKET parking.kk.dk. This parking guide provides a quick overview of the Your payment is registered electronically. main parking rules in You will not receive a printed ticket to be placed in your car. Copenhagen. MOBILE PAYMENT You can pay via your smart phone, if you download an app from one of the providers displayed on the pay station. For more details, visit: international.kk.dk/parking PARKING RULES AND REGULATIONS TIME-RESTRICTED PARKING NO PARKING WHEN AND WHERE DO SIGNS APPLY? LOCAL RULES The rules and regulations applicable for In these areas, you need to Parking is not allowed, but Before and after: the sign applies on Please be aware that a parking permit or parking in Copenhagen are defined in the use your parking disc.
    [Show full text]