Naturgenopretning
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
NATURGENOPRETNING TEKST: KARSTEN FRISK, PROJEKTLEDER LIFE REWETDUNE, NATURSTYRELSEN VENDSYSSEL Naturgenopretning - i medgang og i modgang Ordet ”naturgenopretning” kan til tider virke som en fortærsket og tyndslidt flo- skel. For nogle giver det positive associationer til noget godt, der gavner naturen. For andre lyder det som ”grøn voldtægt” og forbindes med noget negativt Naturgenopretningsprojektet LIFE REWET- nogle indledende øvelser med flere hovedfor- DUNE - i daglig tale LIFE Hulsig Hede - begynd- mål: te den 1. august 2014. Det er et EU-medfinan- sieret projekt, hvor EU betaler 60 pct. af • Myndighedsbehandling af tilladelser og nettoomkostningerne. De resterende 40 pct. dispensationer m.m. betales af en national pulje afsat af regeringen • Iværksætte hydrologiske forundersøgelser til formålet. Det betyder i al sin enkelthed, at for at afklare konsekvenserne af lukninger af lodsejerne ikke skal have tegnebogen op for at grøfterne - i alt 44 km - i projektområdet. medfinansiere projektet. Der skal tages hensyn til infrastruktur (jern- Projektets hovedformål er at genskabe na- bane og veje), sommerhusbebyggelser og turlig hydrologi på Skagen Odde, nærmere be- landbrugsinteresser. tegnet Grenen, Hulsig Hede, Råbjerg Hede og • Kortlægning af udbredelse af Rosa rugosa Råbjerg Mile. Projektområdet dækker i alt ca. og bjørneklo for at kunne iværksætte en 4.670 ha og er udpeget som Natura 2000- målrettet bekæmpelse. områder, og projektet gennemføres i et samar- • Forberede ansøgninger om støtte fra Land- bejde mellem Frederikshavn Kommune (FK) og distriktspuljen til rydninger af uønskede Naturstyrelsen Vendsyssel (NST VSY), der er trævækster m.m. koordinerende i forhold til EU. • Forhandlinger med lodsejere og udarbejde aftaler, der i detaljer beskriver projektets ak- Forberedende aktioner tioner på hver enkelt lodsejers matrikel. Inden projektets hovedaktioner for alvor kunne sættes i værk, var det nødvendigt at foretage FK bærer den væsentligste del af myndigheds- behandlingen i forbindelse med gennemførel- se af projektet. Dette skal ses i sammenhæng FAKTA med, at store dele af projektområdet er omfat- tet af fredninger, hvor FK er myndighed. Dette Naturgenopretningsprojektet LIFE REWETDUNE Ejerforhold • Frederikshavn Kommune 14 pct. • Naturstyrelsen 29 pct. • Private lodsejere 57 pct. Budget: 21,4 mio. kr. Formål • Genoprette hydrologi på klitheder og fugtige klitlavninger • Genoprette dynamiske processer i klitter • Fjerne indvandrede og uønskede træarter • Fjerne invasive plantearter - især Rosa rugosa • Reducere rævebestanden til gavn for jordrugende fugle - især tinksmed og rørdrum • Formidle et unikt naturområde gælder også fx §3-arealer og vandløbsforvalt- trykte dog en vis skepsis, som projektet imøde- ning. Når projektet er slut, er det FK, der fort- kom ved etablering af vandstandsloggere, der sat skal forvalte fredningsbestemmelser og alarmerer ved kritisk vandstand. En del af grøf- lovgivninger på arealerne. telukningen på kritiske strækninger er konver- NST VSY er koordinerende i projektet. Det be- teret til regulerbare opstemninger, så uønske- tyder, at NST VSY er ansvarlig for den samlede de vandstandsstigninger kan imødegås, og vej projektledelse, budget og økonomi og afrappor- og jernbane friholdes for skadevirkninger. teringen til EU-kommissionen. I løbet af projek- Sideløbende med de hydrologiske forunder- tet udarbejdes der fem rapporter, som detaljeret søgelser blev der foretaget en registrering af skal redegøre for projektets status og fremdrift. forekomsterne af Rosa rugosa. Projektet be- På baggrund af disse rapporter modtager FK og sluttede ret hurtigt i den indledende fase, at NST forskud på EUs medfinansiering. kortlægning af bjørneklo var unødvendigt, da Efter udbud blev NIRAS A/S valgt som rådgi- forekomsterne var begrænset til 1-2 lokalite- vende ingeniørfirma til forundersøgelse af kon- ter. Der blev udelukkende gået efter Rosa sekvenserne af grøftelukning i hele projektom- rugosa. COWI A/S foretog denne registrering rådet. Der blev foretaget vandstandsmålinger som en spektralanalyse af luftfotos fra 2013- i projektområdet over en periode på ca. et år. 14 over projektområdet. Der blev fulgt op med Dette var nødvendigt, da beregninger ikke var linjekontroller i marken. Som resultat leve- tilstrækkelige til at give lodsejerne et seriøst og rede COWI A/S et kortmateriale samt datafi- sobert vurderingsgrundlag for at beslutte, om ler til MapInfo. Kvaliteten af denne type fore- man vil deltage eller ej (projektdeltagelse er en komstregistrering er varierende. Nogle steder frivillig sag). Grundet projektets starttidspunkt er resultaterne fremragende, andre steder må- og indledende sonderinger og udbudsforret- deligt. Især hvor Rosa rugosa findes i blanding ning mv., blev starten på de hydrologiske for- med fx havtorn og tæt bestand af marehalm er undersøgelser forsinket. forekomsterne vanskelige at konstatere. Da målinger af et års cyklus i vandstandene En meget vigtig aktion i projektet var for- i projektområdet var et must, blev forundersø- beredelse af ansøgninger om støttemidler fra gelserne et år forsinkede (forsinkelsen er dog Landdistriktspuljen (LDP). Ved projektansøg- blevet indhentet igen). De hydrologiske for- ningen var der skønnet, at der kunne søges hold omkring hovedvejen og jernbanen til Ska- midler på i alt ca. 1.000 ha. Men efter godken- gen var ekstremt vigtige at få afdækket. Skete delse af projektansøgningen blev reglerne for der fejl ved vandstandshævningen med påføl- opnåelse af støtte ændret - og potentialet ind- gende skader eller ulemper på vej eller jernba- skrænket med ca. 60 pct. Dette betød - hvis ne, ville projektet få uoverskuelige problemer. man skulle følge projektbeskrivelsen - at sto- Som indledning blev der optaget forhand- re dele af projektområdet ikke var omfattet af linger med Vejdirektoratet og Nordjyske Jern- muligheden for trærydning. Det lykkedes dog baner, hvor projektet sammen med NIRAS A/S at imødegå dette forhold ved at gennemføre præsenterede de minimale konsekvenser af rydninger på de LDP-udpegede arealer ved at grøftelukningen. Både direktoratet og jernba- anvende LIFE-midler, da dette ikke konfliktede nerne var positive over for projektet, men ud- med bestemmelserne for disse midler. \ 3 \ 2018 19 NATURGENOPRETNING FOTOS: KARSTEN FRISK KARSTEN FOTOS: Før trærydningen på Tornbakke Rimme. Efter trærydningen på Grenen. Lodsejeraftaler, der gennemføres af FK, er et Trærydningen er konstant et kapløb med tiden kapitel for sig. Som baggrund skal man vide, at med de naturhensyn, der skal tages. Fx reduce- de væsentligste dele af de privatejede arealer res de aktive rydningsperioder til ca. 3-4 måne- ejes af ikke-erhvervsdrivende. Der kan være der om året. Trærydningen - både på de lysåbne flere formål med at eje arealerne: Arealer, der arealer og plantagerydningerne - udføres på en er gået i arv i familien gennem generationer, sådan måde, at såfremt der forekommer et arealer, som er købt for frie midler, fordi man nettooverskud ved trærydning og produktion holder af naturen, og det kan være arealer, der og salg af flis hos den enkelte lodsejer, udbeta- købt med jagtformål for øje. Lodsejerforhand- les overskuddet. linger kræver, at man har tålmodighed - og Flissalgets indtægter indgår i projektet og be- gerne i rigt mål. Derefter skal man være i stand virker, at træ- og plantagerydningen har væsent- til at kunne drikke kaffe. Når disse forudsæt- lig større bruttoomsætning, end projektbudget- ninger er på plads, kan man gå til sagen. I tet viser. Budgettet opererer med en nettoudgift Vendsyssel tænker man grundigt over sagerne. på 3,1 mio kr., men aktionernes bruttoomsæt- Ingen beslutninger hastes igennem. Der kan ning vil andrage i omegnen af det tredobbelte. være familie, som skal tages i ed, inden beslut- Der forventes produceret ca. 10.000 kubikmeter ninger træffes. Nogle lodsejere ønsker ikke at fast masse i form af flis til afsætning. indgå skriftlige aftaler, men giver et mundtligt Rydninger af Rosa rugosa blev også ret hur- tilsagn. Man stoler vel på hinanden! tigt iværksat. I projektbeskrivelsen er anført, En væsentlig lodsejer og samarbejdspart- at kemisk bekæmpelse ikke er en mulighed, ner i projektet er Aage V. Jensens Naturfond, end ikke til overvejelse. Mekanisk bekæmpel- der ejer ca. 1.500 ha i projektområdet. Projek- se skulle være løsningen. Vi gennemgik de ken- tet har et fremragende samarbejde med Na- de metoder på starttidspunktet og beslutte- turfonden om naturgenopretningen. de, at knusning med fjernstyrede robotknusere skulle være metoden. Først og fremmest for- Udførende aktioner di terrænet ikke indbød til anvendelse af stør- Imens de hydrologiske forundersøgelser stod re, tunge maskiner. De fleste lokaliteter består på, blev tiden udnyttet til massiv indsats med af meget klittet terræn med krappe ujævnhe- rydninger af uønskede træarter i projektområ- der, der nødigt skulle blive planeret i rydnings- det. Rydningerne har til formål at genskabe processen. Det er jo fx ganske utænkeligt at ynglehabitat for tinksmed og at sikre klitheden anvende tunge maskiner omkring Drachmanns mod spredning og tilgroning af invasive nåle- Grav på Grenen, hvor der kommer en million træarter. Det er især contortafyr, bjergfyr og gæster om året. sitkagran. Medarbejdere fra FK forhandlede Processen med roserydningen har afsted- med private lodsejerne, og Naturstyrelsen fore- kommet stor interesse fra medier af alle slags. stod udbudsforretninger og entreprenørindsats. Både lokale og landsdækkende. Vi er overbevi- Rydningerne omfattede, ud over