VED AMAGERBANEN SYD Lokalplan Nr

VED AMAGERBANEN SYD Lokalplan nr. 544 Københavns Borgerrepræsentation har den 2. marts 2017 vedtaget lokalplan nr. 544 Ved Amagerbanen Syd med tilhørende miljørapport.

Lokalplanen er bekendtgjort den 24. marts 2017 Indhold

Redegørelse for lokalplan Lokalplan nr. 544 Ved Amagerbanen Syd...... 22 Ved Amagerbanen Syd...... 3 § 1. Formål...... 22 Lokalplanens baggrund og formål ...... 3 § 2. Område...... 22 Lokalplanområdet og kvarteret...... 3 § 3. Anvendelse...... 22 Byggeønsker ...... 4 § 4. Vej-, sti- og adgangsforhold samt parkering...... 23 Lokalplanens indhold ...... 6 § 5. Bebyggelsens omfang og placering...... 25 Udbygningsaftale...... 10 § 6. Bebyggelsens ydre fremtræden...... 26 Partnerskabsaftale ...... 10 § 7. Ubebyggede arealer...... 28 Miljøforhold ...... 11 § 8. Byrum ...... 29 De kystnære dele af byzonen...... 11 § 9. Støj og anden forurening...... 31 Bevaringsværdige bygninger ...... 11 § 10. Regnvand...... 32 Skyggediagrammer...... 14 § 11. Matrikulære forhold...... 32 § 12. Særlige fællesanlæg...... 32 Sammenhæng med anden § 13. Grundejerforening...... 32 planlægning og lovgivning...... 16 § 14. Retsvirkninger...... 32 Overordnet planlægning...... 16 Kommentarer af generel karakter...... 33 Kommuneplan 2015...... 16 Lokalplaner i kvarteret...... 17 Tegning nr. 1 – Lokalplanområdets afgrænsning...... 34 Miljø i byggeri og anlæg ...... 18 Tegning nr. 2 – Anvendelse ...... 35 Regnvand ...... 19 Tegning nr. 3 – Vejforhold, friarealer og stier ...... 36 Varmeplanlægning...... 19 Tegning nr. 3a – Vejsnit...... 37 Tegning nr. 3b – Vejsnit...... 37 Tilladelser efter anden lovgivning...... 20 Tegning nr. 4 – Bebyggelsesplan ...... 38 Affald...... 20 Tegning nr. 5 – Beplantning...... 39 Jord- og grundvandsforurening ...... 20 Tegning nr. 6 – Byrum og kantzoner...... 40 Bortskaffelse af og håndtering af Tegning nr. 7 – Byrumstegning A / Nordkilen...... 41 forurenet jord...... 21 Tegning nr. 8 – Byrumstegning B / Midterkilen...... 42 Museumsloven...... 21 Tegning nr. 9 – Byrumstegning C / Sydkilen...... 43 Rottesikring...... 21 Tegning nr. 10 – Byrumstegning D / Flagermus...... 21 Bydelspladsen ved Lergravsvej ...... 44 Tegning nr. 11 – Kantzonediagrammer...... 45 Redegørelse for lokalplan Ved Amagerbanen Syd

Luftfoto af området set mod nordvest. Lokalplanområdet er indtegnet med hvid linje. JW Luftfoto februar 2016.

Lokalplanens baggrund og formål Med Kommuneplan 2015 ændredes lokalplanområdets skabes sammenhæng mellem boligkvarteret ved Strand- ramme fra blandet erhverv (E1) til blandet bolig og ser- lodsvej og det fredede område med bl.a. kolonihaver ved viceerhverv (C2*) med en bebyggelsesprocent på 150 og Amager Strand og Øresund. mulighed for en boligandel på op til 80 %. Samtidig blev området i rækkefølgen for byudvikling fremrykket til Der er lagt vægt på at gøre lokalplanområdet så bilfrit som udvikling i 1. del af planperioden i stedet for 2. del. Grund- muligt ved at lægge mest muligt bilparkering under ter- ejerne ønsker på den baggrund et nyt plangrundlag med ræn. I stedet fokuseres der på bynatur ved at etablere tre mulighed for nybyggeri til hovedsageligt boligformål, større parkkiler på tværs af lokalplanområdet for at un- almene boliger og i et begrænset omfang serviceerhverv, derstøtte grønt byliv og forbindelser mellem by og vand. herunder publikumsorienterede serviceerhverv, samt for Samtidigt er bebyggelsesplanen inspireret af den tidligere at bibeholde eksisterende erhverv, herunder værksteder. for området karakteristiske amagerkanske erhvervskarak- ter med varierede bygningsstørrelser og mindre gårdrum. Formålet med lokalplanen er at tilvejebringe det plan- mæssige grundlag for at udvikle lokalplanområdet til et Lokalplanen er i overensstemmelse med Kommuneplan funktionelt blandet bykvarter med udgangspunkt i områ- 2015. dets egenart, hvad angår bebyggelsesstruktur og beplantning. Der er i lokalplanen særligt arbejdet med klimasik- Lokalplanområdet og kvarteret ring, herunder i forhold til stormflod/højvande på grund Lokalplanområdet er beliggende på Nordøstamager og af områdets tætte beliggenhed til Øresund. afgrænses mod øst af Amager Strandvej, mod syd af den grønne sti i forlængelse af Lergravsvej, mod vest af Ved Lokalplanen skal endvidere være med til at sikre offentligt Amagerbanen og mod nord af erhvervsgrundene omkring tilgængelige parkkiler og stier på tværs af området, så der Yderlandsvej.

Lokalplan nr. 544 Ved Amagerbanen Syd Københavns Kommune 3 Fakta

KYSTLINIEN Grundareal ca. 64.000 m2

KOLONIHAVER Samlet bruttoetageareal ca. 93.000 m2 Bebyggelsespct. 150

STRANDLODDSVEJ AMAGER STRANDVEJ Boligetagemeter ca. 74.400 m2 VED AMAGERBANEN Erhvervetagemeter ca. 18.600 m2 KOLONIHAVER Detailhandel 700 m2 Friarealer ca. 31.620 m2

SEJLKLUBBEN

LERGRAVSVEJ De historiske jordlodder er stadig tydelige i eksisterende matrikelskel, og understreges i områdets nye grønne forbindelser. Ill. af Tegnestuen Vandkunsten.

Den eksisterende bebyggelse uden for og inden for lokal- græsflader langs østsiden af Amager Strandvej, som var planområdet er meget sammensat, hvad angår udform- den oprindelige kystlinje, samt kolonihaveforeningen ning, udtryk og størrelse. Amager Strand og Sundby Sejlforening. Syd for ligger boligbebyggelsen Øresund Strandpark, og mod vest dan- Lokalplanområdet består af 12 grunde med en blanding af ner det grønne beplantningsbælte langs med det gamle aktive og tomme, nedslidte erhvervsbygninger. De aktive jernbanetracé for Amagerbanen et væsentlig selvgroet virksomheder tæller alt fra små smedje- og bilværksteder, grønt byrum. Yderligere mod vest ligger et stort byudvik- privat skole, til større kontorbyggeri med fx rejsebureau lingsområde ved Strandlodsvej, der består af en blanding og arkitekttegnestue, tv-produktion og busgarageanlæg af ældre erhvervsbygninger og nye boligbebyggelser. mv. De kreative erhverv, fremstillingsvirksomhederne og værkstederne præger lokalplanområdets udearealer, der Området betjenes for tiden af bus nr. 77 og 78. Nærmeste med deres mangeartede hegn, belægninger og selvgroede metrostation er Øresund (ca. 300 - 800 m) og lidt længere beplantning tilsammen skaber et sammensat og hidtil væk Lergravsparken (ca. 800 - 1.200 m). utilgængeligt område. Byggeønsker Lokalplanområdets matrikelstruktur afspejler sig i de Helt overordnet betragtes det aktuelle område som et by- gamle markskel vinkelret på kysten. Skalamæssigt vari- kvarter, der indgår i det samlede Nordøstamager. For at få erer bebyggelse og uderum, idet de underordner sig gamle input og idéer til byliv, byrum og bebyggelse har der i 2015 vejudvidelseslinjer, matrikelstruktur og adgangsveje. været afholdt tre workshops i lokalplanområdet med stor Det har skabt et varieret erhvervskvarter med både små deltagelse af lokale interessenter. Lokaludvalget og flere af intime og store byrum. de deltagende borgere havde ønsker om grønne bebyggel- To af de nordlige matrikler i lokalplanområdet er blevet ser med beplantning på tage og facader, store træer i hele ryddet for bygninger, idet de i længere tid har stået tomme området, gode forhold for cykler og ingen biler. Desuden og haft ubudne gæster. Bygningerne var ikke vurderet ønskedes grønne tværgående forbindelser, som binder de bevaringsværdige. I midten af lokalplanområdet foregår omkringliggende områder sammen og gerne et ”kultur- erhvervsaktiviteterne i små intime byrum mellem værkste- stræde”, hvor kreative erhverv og medborgerhuse kan kom- der og kontorer. Udover reparation af sejl og biler er der ingen bineres og blive attraktivt for det kommende bykvarter. eksisterende funktioner, der inviterer folk ind i området. Grundejerne, Københavns Kommune og Amager Øst Amager Strandvej fremstår som en meget åben trafikkor- Lokaludvalg ønsker på den baggrund at skabe et attrak- ridor som kontrast til vestsidens ’intime’ gaderum mod tivt, tæt og grønt blandet bykvarter med så få arealer til Ved Amagerbanen og selve området er ellers delvis afluk- biler som muligt og med udgangspunkt i egenarten fra ket med hegn og uden gennemgående stier. erhvervsområdet med de historiske markskel, varierede bygningsstørrelser og små intime gårdrum. Alle grundene er forurenede, så det ikke kan tillades at nedsive regnvand til grundvand. Bebyggelsesplanen er bygget op omkring tre tværgå- Landskabet uden for lokalplanområdet er præget af den ende parkkiler placeret langs gamle markskel, som skal nord-sydgående kystlinje mod Øresund og de markante sammenbinde området med det nye boligkvarter langs

4 Københavns Kommune Lokalplan nr. 544 Ved Amagerbanen Syd Eksempler på facadematerialer.

Eksempel på udformning af sydkilen. Ill. af Tegnestuen Vandkunsten.

Lokalplan nr. 544 Ved Amagerbanen Syd Københavns Kommune 5 UDPEGNING SÆRLIGE STUEETAGER VED AMAGERBANEN SYD HUSDYBDE Særlig udformning af stueetage ved udpegede bygnigner, for at kunne TEGNESTUEN VANDKUNSTEN STED/ORBICON/VIATRAFIK rumme 1 meter ekstra husdybde udover 12 meter

BYHUS ERHVERV En byhushustypologi i stueetagen Nogle steder giver det mening af lade medfører 2 etager uden altaner. erhverv optage hele stueetagen. Boligerne kan få egen have med direkte indgang og mulighed for dobbelhøje rum. Byhuset kan dele stueetagen med erhverv eller andre funktioner.

GÅRDHAVE GADE GADE/KILE BOLIG OVER 2 PLAN BOLIG ERHVERV/BOLIG GÅRDHAVE GÅRDHAVE GADE/KILE

ERHVERV/ ERHVERV/ min 3 m FÆLLESZONER/ min 3 m GÅRDHAVEmin 3 m 4 m FÆLLESZONER/ min 4 m ERHVERV min 4 m GADE INDGANGE GADE/KILE INDGANGE BOLIG OVER 2 PLAN BOLIG ERHVERV/BOLIG GÅRDHAVEKANTZONE GÅRDHAVE KANTZONE GADE/KILE KANTZONE FORHAVE KANTZONE KANTZONE KANTZONE ERHVERV/ ERHVERV/ min 3 m FÆLLESZONER/ min 3 m min 3 m 4 m FÆLLESZONER/ min 4 m ERHVERV min 4 m INDGANGE INDGANGE

KANTZONE KANTZONE KANTZONE FORHAVE KANTZONE KANTZONE KANTZONE

BYHUS HØJ STUEETAGE En byhushustypologi i stueetagen Stueetagen kan gives ekstra rumhøjde medfører 2 etager uden altaner. ved stuelejlighed i en etage. Boligerne kan få egen have med direkte indgang og mulighed for dobbelhøje rum.

GÅRDHAVE GADE

GÅRDHAVE GADE GÅRDHAVE BOLIG OVER 2 PLAN GADE/KILE BOLIG OVER 2 PLAN

VARIERENDE GULVKOTE min 4 m BOLIG min 4 m GÅRDHAVE GADE min 3 m VED KILE min 3 m 3 m - 4 m ERHVERV min 4 m GÅRDHAVE GADE GADE/KILE GÅRDHAVE KANTZONE BOLIG OVER 2 PLAN KANTZONE KANTZONE KANTZONE BOLIG OVER 2 PLAN FORHAVE FORHAVE KANTZONE KANTZONE VARIERENDE GULVKOTE min 4 m BOLIG min 4 m min 3 m VED KILE min 3 m 3 m - 4 m ERHVERV min 4 m

KANTZONE KANTZONE KANTZONE KANTZONE FORHAVE FORHAVE KANTZONE KANTZONE Variationsmuligheder af anvendelsen i stueetagen ved optag af terrænforskel. Ill. af Tegnestuen Vandkunsten.

pioner-beplantning planter i skel og sprækker 21.04.2016 9

GÅRDHAVE GADE/KILE

FORHAVE GÅRDHAVE min 3 m BOLIG 1 PLAN 3.6 m GADE/KILE

KANTZONE FORHAVE

FORHAVE min 3 m BOLIG 1 PLAN 3.6 m

KANTZONE FORHAVE

Pioner-beplantning Planter i skel og sprækker Vilde hegn Fotos af STED by- og landskabsarkitekter

Strandlodsvej og kolonihaverne samt kysten ved Øresund. Bynatur og bebyggelsesplanen Der arbejdes i bebyggelsesplanen med forskellige byg- Stedets egenart indgår i en ny fortolkning og er videreført ningstypologier i varierede højder og boformer. Bebyggel- i lokalplanen. Bebyggelses- og landskabsplanen er udar- ses- og landskabsplanen er også udformet under hensyn bejdet under hensyntagen til områdets hjemmehørende til klimatilpasning, idet den tager højde for bl.a. hav- flora, forbindelser, markskel og sigtelinjer samt til at gøre vandsstigning, stormflod og 100 års regn. Da de rekreative lokalplanområdet til et næsten ’bilfrit’ bykvarter. Visio- arealer er i fokus, ønsker grundejerne at skabe et næsten nen er, at bykvarterets landskab og bynatur skal få størst ’bilfrit’ bykvarter på de gåendes præmisser ved at placere mulig rekreativ værdi for de kommende beboere og samti- stort set al bilparkering i konstruktion under terræn og dig håndtere de klimatiske udfordringer. biladgang hertil overvejende placeret i periferien af områ- det sammen med terrænparkering til delebiler, gæster mv. Planens afsæt, i at videreføre dele af de oprindelige mark- For at håndtere den kommende trafik til og fra området skellinjer og genskabe kringlede byrumsforløb, former ønsker grundejerne en udbygningsaftale samt en partner- den bærende struktur, der underopdeler bebyggelsen i fire skabsaftale, bl.a. i forhold til at sikre mulighed for delebi- karrélignende bygningsstrukturer. Langs skellinjerne ler i området. anlægges egentlige byrums- og parkkiler, der gives forskellige identiteter. Den nordligste og sydligste i form af Lokalplanens indhold to grønne og rekreative byrum med have- og parkkarakter Lokalplanen muliggør, at de nuværende erhvervsgrunde med inspiration fra haveforeningens kiler på den anden samlet kan udvikles til et moderne funktionsblandet side af Amager Strandvej, samt et mere urbant byrum, bykvarter på Nordøstamager med en bebyggelsesprocent som for eksempel også kan rumme kulturelle eller pub- på 150. likumsorienterede funktioner centralt i området. Dette

6 Københavns Kommune Lokalplan nr. 544 Ved Amagerbanen Syd kt 2.0

kt 3.3 - 3.5

kt 3.3 REGNBEDE AAGER STRANDVEJ LERGRAVSVEJ kt 2.0

kt 3.3 - 3.5 kt 2.0 kt 2.63 kt 2.0 kt 3.3 - 3.5

kt 3.3 - 3.5 kt 3.3 kt 1.9 VED AAGERBANEN

kt 2.0

kt 3.3

SKYBRUDSVEJ

Hævede gårdrum og kiler sender vandet via et skrånende terræn ned til skybrudsvejen i Ved Amagerbanen og i et mindre omfang mod Amager Strandvej. Ill. af Tegnestuen Vandkunsten. hovedgreb i planen danner en åben og imødekommende administration, liberale erhverv, butikker, restauranter, bebyggelse, der styrker de offentlige forbindelser på tværs hoteller, erhvervs- og fritidsundervisning, håndværk, af området. Indadtil i bebyggelsen danner gårdrummene værksteder og andre virksomheder. Lokalplanen muliggør mere private og sociale rammer til beboerne med mindre ca. 750-850 nye boliger i området. haver/terrasser og nære lege- og opholdsarealer. Serviceerhverv, herunder detailhandel, muliggøres ho- Der er udpeget fire bevaringsværdige bygninger, der ind- vedsageligt langs Amager Strandvej, langs Midterkilen og går i et samspil med det samlede hovedgreb. i den sydlige del af lokalplanområdet mod stiforbindelse i forlængelse af Lergravsvej. Byrummene skal give mulighed for et varieret byliv, der afspejler hverdagens forskellige gøremål, herunder hvad Infrastruktur og forholdet til omgivelserne der er til offentlig eller privat brug. Bygningerne skal Lokalplanområdet er vejmæssigt afgrænset af Amager udformes i samspil med de forskellige byrumskarakterer Strandvej mod øst, Ved Amagerbanen mod vest og stifor- med plads til hverdagslivet. bindelsen i forlængelse af Lergravsvej mod syd. Nord for området ligger den nærmeste fordelingsgade Prags Boule- Terrænet hæves inde i området og indrettes med fald vard, som området har adgang til via Amager Strandvej og mod de omgivende veje – primært Ved Amagerbanen - til Ved Amagerbanen. Amager Strandvej er som bydelsgade håndtering af normal afvanding, skybrud, stormflod og den direkte tilknyttede overordnede vej. havvandsstigning mv. Hele området er planlagt ud fra en overordnet idé om, at der skal køre så få biler som muligt Lokalplanen forhindrer som overordnet princip biltrafik i området. Stort set al bilparkering foregår i parkerings- på tværs af området mellem Amager Strandvej og Ved kældre undtaget parkeringspladser på terræn til delebiler, Amagerbanen. Derfor fastlægges der adgangsmulighed fra handicap-, korttids- og gæsteparkering, som er placeret i både Amager Strandvej og Ved Amagerbanen – med Ved periferien på Ved Amagerbanen og Amager Strandvej. Amagerbanen som den primære vejadgang.

Anvendelse For at sikre en robust og trafiksikker hovedadgangsvej Lokalplanen fastlægger området til helårsboliger, her- ad Ved Amagerbanen etableres der et nyt signalreguleret under 25 % almene boliger, og serviceerhverv, herunder kryds ved Prags Boulevard /Raffinaderivej. Ved Amager-

Lokalplan nr. 544 Ved Amagerbanen Syd Københavns Kommune 7 B B

1000 m B

B 40 B B B 2A B B B B B B B B 77 B B 78 B B 500 m B B B

Stationsnærhed og busstop. Ill. af Tegnestuen Vandkunsten.

B banens nordligste del forskydes for at koble sig på det nye gamle jernbanetracé langs med Ved Amagerbanen. Områ- signalanlæg i direkte forlængelse af Raffinaderivej. Ved det får adgang til cykelforbindelsen fra Amager Strandvej Amagerbanen ombygges til lav hastighed med indsnæv- gennem parkkilerneB og hen til overgangssteder langs Ved rede krydsningspunkter, hvor de grønne kiler møder Amagerbanen, hvor kilerne møder Ved Amagerbanen. vejen. Lokalplanen muliggør desuden op til tre vejadgange (overkørsler) fra Amager Strandvej til området. På Amager Strandvej anvendes de eksisterende og planlagte cykelstier. Langs vestsiden af Amager Strandvej Adgangen til parkeringen i bykvarteret sker fra periferien, etableres der nyt fortov i en bredde på mindst 2,5 m. så gårdrummene og park-/haverum kan holdes bilfrit. Der vil fra Ved Amagerbanen være adgang til ca. 320 p-pladser Parkering i konstruktion samt ca. 50 p-pladser på terræn, hvoraf Bilparkering mindst 12 vil blive etableret som pladser forbeholdt delebiler. P-normen for området er underlagt kommuneplanens rammer for C-områder (blandet bolig og erhverv) i et by- Der vil være adgang til ca. 120 p-pladser i konstruktion udviklingsområde. P-normen er i udgangspunktet 1 plads fra Amager Strandvej via de fremtidige overkørsler. På pr. 150 m2, men grundejerne har ønsket at reducere parke- Amager Strandvej etableres der de nødvendige svingbaner ringsdækningen til 1 plads pr. 200 m2 på baggrund af en således, at den uvedkommende biltrafik kan passere uden konkret vurdering af det fremtidige behov. Lokalplanen væsentlige gener fremadrettet. Lokalplanen muliggør, at fastsætter at p-normen til 1 plads pr. 200 m2 på baggrund der kan etableres handicapparkering, gæste-/kundeparke- af en samlet konkret vurdering: ring og læssezoner langs vestsiden af Amager Strandvej. 1. Etablering af p-pladser til delebiler Lokalplanen fastlægger en vejudvidelseslinje langs med Grundejerne vil indgå partnerskabsaftale med Kø- Amager Strandvej således, at Amager Strandvej på et benhavns Kommune, hvor der reserveres mindst senere tidspunkt kan udvides til fire-sporet vej, såfremt 2 % af den samlede parkering til pladser for delebiler forholdene taler herfor. Øvrige eksisterende vejudvidelses- med synlig placering på terræn på Ved Amagerbanen. linjer langs Ved Amagerbanen og stianlæg i forlængelse af Muligheden for delebilsordning vil indgå i markeds- Lergravsvej kan aflyses. føringen af området i forbindelse med boligsalg og udlejning. Der vil blive etableret mindst 12 p-pladser Kommunen er ved at etablere en ny højklasset cykelfor- til delebiler langs med Ved Amagerbanen samt bindelse (supercykelsti /grøn cykelrute) i Amagerbanens 6 p-pladser forberedt til el-biler.

8 Københavns Kommune Lokalplan nr. 544 Ved Amagerbanen Syd 2. Fleksibel udnyttelse af p-pladser e r

Det vil ligeledes i forbindelse med markedsførin- d å

gen blive oplyst, at alle parkeringspladser på terræn d

e m

h o

vil være forbeholdt delebiler, handicapparkering og i øb å

d l

l sl

gæsteparkering med eventuel tidsbegrænsning, og at f d M g g e

T r L n o k

parkering af egen bil i området vil være henvist til en a IL

A e le m

I J

plads i p-kælder mod betaling. De enkelte p-pladser i l ia

n Ø a

C m r

u ø e

r i c t

s p-kældre vil være tilgængeligt for flere brugere, hvil- o a

O n

S d

M e

S y n

ket sikrer muligheden for en mere fleksibel udnyttelse B a

l V s

n e y

B i

af pladserne. Energ

I d

n 0 1 2 3 4 5 t

i t e T

t ransp

E ort

3. Grønne gårdrum og parkkiler r A h

K v r

L e

e P a o

r a

Bebyggelsesplanen er baseret på at minimere biltra- v la m r

n o n

g g ve

m j

e e

s t

fikken i de centrale byrum som udgøres af grønne i n

m d

kt d

v sh e

u l

øko e c se gårdrum og landskabelige parkkiler. Kun i den midter- n

a l

l d

n ste kile anlægges der et køreareal, der begrænses mest ø b

o o k a

m r

muligt. Dette skaber et sammenhængende område h n

i e

o d med kun meget lidt bilkørsel. Den primære kørsel m

foregår således i periferien af området, det vil sige på i

K K

S O I N M de eksisterende veje Ved Amagerbanen og Amager O Strandvej og ved tilkørsel til p-kælderanlæg.

4. Gode cykelforbindelser Med den kommende supercykelsti i det gamle jern- banetracé, Amagerbanen, bliver det let for cyklister at komme til og fra området, idet der bliver direkte adgang fra de tre parkkiler til supercykelstien. Der etableres gode cykelparkeringsforhold udover kravet i Kommuneplan 2015. komme til og fra området, der muliggøres delebilsordnin- ger, den offentlige busbetjening af området søges udvidet i Cykelparkering takt med områdets udbygning, fleksibel udnyttelse af par- Cykelparkering anlægges således, at den er let tilgænge- keringspladserne og pga. nærheden til metrostationerne lig for brugerne og som hovedregel i umiddelbar nærhed Lergravsparken og Øresund. af indgangspartierne. I lokalplanområdet etableres op mod 50 % af cykelparkeringen i konstruktion – primært i Der stilles krav om, at 25 pct. af boligerne er almene cykelkælder og cykelskure på terræn eller evt. på stueeta- boliger, hvilket bidrager til en balanceret beboersammen- ge. Øvrige cykelparkeringspladser indpasses på terræn. sætning. Etablering af fælleshuse vil være med til at skabe I alt etableres der ca. 3.750 nye cykelparkeringspladser i rammer for moderne fællesskaber og medborgerskab. lokalplanområdet. Bæredygtighedsværktøjet Bæredygtighed Københavns Kommunes bæredygtighedsværktøj er Planens bærende koncept er de tværgående parkkiler og anvendt som dialogredskab i udvikling af bebyggelses- det hævede terræn. De bidrager begge til Københavns mål planen. Igennem udvikling af projektet har der været om at etablere mere bynatur, opnå en større biodiversitet, særlig fokus på 6 af de 14 hensyn – arealanvendelse, vand, få flere træer i byen samt mål om klimatilpasning i tilfæl- materialekredsløb, byens rum, grønne og blå områder og de af havvandsstigning, stormflod og 100 års regn. Kon- identitet. kret hæves terrænkoten de fleste steder til min. 2,63 m i gårdrum og på toppunktet af kilerne. Terrænet formes, så Vurderingen falder mest positivt ud i forhold til temaerne overfladevandet ledes til et skybrudsanlæg langs med Ved identitet, arealanvendelse og grønne og blå områder. Iden- Amagerbanen og den kommende supercykelsti i det gamle titet vurderes at være høj på grund af områdets tidlige jernbanetracé og videre til kommende regnvandsbassiner fokus på udformning af området og bebyggelsen med omkring den nordlige del af Ved Amagerbanen, jf. afsnit- udgangspunkt i egenartsanalyse og de tværgående forbin- tet om skybrudssikring og stormflod under Regnvand, dende grønne kiler. Arealanvendelse på grund af fortæt- side 19. ningen og placeringen af bygninger i området, som sikrer gode lys- og vindforhold i områdets byrum. Blå og grønne Områdets parkeringsnorm for biler sættes lavere end områder i forhold til fokus på at bygge videre på den steds- naboområderne, idet supercykelstien vil gøre det let at specifikke bynatur i de nye gårdrum og grønne kiler. Sam-

Lokalplan nr. 544 Ved Amagerbanen Syd Københavns Kommune 9 Den eksisterende bebyggelse set fra Amager Strandpark. Ill. af Tegnestuen Vandkunsten.

Den eksisterende bebyggelse set fra Amager Strandpark med indtegning af nybyggerierne. Ill. af Tegnestuen Vandkunsten.

tidigt er der arbejdet med håndtering af stormflod, 100 års Partnerskabsaftale regn og havvandsstigning bl.a. ved terrænhævning. I en fælles forståelse mellem Københavns Kommune og grundejere om, at byudviklingen i området skal sikre og Udbygningsaftale intentionerne i lokalplanen realiseres, er der udarbejdet Planlovens § 21b åbner mulighed for, at en grundejer kan en partnerskabsaftale. Heri forpligter parterne sig blandt tage initiativ til en frivillig aftale med kommunen om andet over for hinanden til: at bidrage til udbygningen af infrastruktur i de tilfælde, 1. I tilfælde af en etapedeling af byggeriet er grundejerne hvor grundejeren finder det hensigtsmæssigt i forhold til interesseret i at anlægge midlertidige anlæg som fx udnyttelse af sin ejendom. grønne byrum så længe som muligt. 2. At 12 p-pladser forbeholdes delebiler og 6 p-pladser Københavns Kommune har modtaget en opfordring fra forberedes til el-biler. grundejerne om at indgå frivillig udbygningsaftale, og 3. At grundejerne udarbejder kiler i henhold til den af parternes dialog har udmøntet sig i et udkast til en aftale landskabsarkitekterne STED udarbejdede designguide om infrastrukturanlæg. for beplantning af kilerne og privat fællesvej Ved Ama- gerbanen. Ved aftalen forpligter grundejerne sig til at etablere følgen- 4. At grundejerne udarbejder designguide for indretning de anlæg, som er fastlagt i eller er en følge af lokalplanen: af gårdrummene for at sikre det enkelte gårdsrums • Opgradering af Amager Strandvej langs lokalplan- designlinje. området. 5. At grundejerne etablerer nogle ”selfservice-cykel- • Etablering af lyskryds ved Prags Boulevard og Raffina- stationer” til områdets beboere med trykluft til dæk, derivej og delvis omlægning af Ved Amagerbanen. rengøringspit mv.

10 Københavns Kommune Lokalplan nr. 544 Ved Amagerbanen Syd Miljøforhold forbindelse med to af de bevaringsværdige bygninger – VVM Ved Amagerbanen 25-27 og Amager Strandvej 50 – blive Der er ikke anlæg eller projekter indenfor lokalplanområ- muliggjort henholdsvis en til- og påbygning. De beva- det, der vurderes at være omfattet af VVM-bekendtgørel- ringsværdige bygninger indgår ikke i beregningen af be- sen (bek. nr. 1832 af 16. december 2015). byggelsesprocenten eller krav til friareal, men i beregningen af anvendelsesfordelingen af erhvervs- og boligareal. MPP, Lov om miljøvurdering af planer og programmer Kommunen har vurderet, at der skal foretages en miljø- vurdering af lokalplanen i henhold til lov om miljøvur- dering af planer og programmer (lovbek. nr. 939 af 3. juli 2013). Klage over miljøvurderingen kan først indgives, når den endeligt vedtagne lokalplan er bekendtgjort.

Miljøvurderingen viser, at byudviklingen af området vil have en positiv betydning for bydelen og være med til at skabe sammenhæng mellem by og vand. Områdets stationsnære beliggenhed med udnyttelse af en bebyggelsesprocent på 150 og fokus på at minimere biltrafikken understøtter kommunens plan for en miljørigtig byudvikling.

Områdets arkitektoniske udtryk vil ændres, men æn- Ved Amagerbanen 15 dringen er i overensstemmelse med kommunens planer Træbygningen blev opført i 1928 med H. Mohnsen som og strategier på området og vil være med til at bevare arkitekt og med kød-/foderfabrikken, A/S Fabrikken Grand et attraktivt og mere bymæssigt indtryk set fra kysten. Danois, som bygherre og har en høj bevaringsværdig Lokalplanen udpeger bevaringsværdige bygninger og (SAVE 3). Oprindeligt blev den anvendt som klubhus for giver mulighed for at udvikle nye grønne områder. Den Københavns Roklub og fra 1940 benyttet som lagerrum til ændrede udnyttelse af området fra udelukkende erhverv, foderstoffer. Senere blev bygningen solgt til et trykkeri. herunder produktionserhverv, til blandet bolig og ser- Bygningen anvendes i dag til medieproduktion mm. Byg- viceerhverv vil have en positiv påvirkning på miljøet. Det ningen vil med sit karakteristiske udtryk og skala være vurderes, at trafikken som helhed ikke ændres væsentligt med til at skabe et fint historisk omdrejningspunkt i det omkring området som følge af lokalplanen. Der skal tages nye bykvarter. højde for trafikstøj fra Amager Strandvej ved indretningen af boliger. De kystnære dele af byzonen Området ligger i den kystnære del af byzonen. Den planlagte bebyggelse vil være synlig fra kysten bag H/F Ama- ger Strand og Sundbyøster Havn, som ligger umiddelbart ud til kysten.

Der er udarbejdet en visualisering af kysten som viser, at den muliggjorte bebyggelse vil kunne ses fra kysten, men vil indgå naturligt i og blive opfattet som en del af den eksisterende bebyggelse i området og langs kysten, herunder den allerede lokalplanlagte bagvedliggende bebyggelse som er under opførelse mellem Strandlodsvej og Ved Amagerbanen, og som er højere end den muliggjorte Ved Amagerbanen 25-27 bebyggelse i lokalplanområdet. Denne aflange pudsede/gule murstensbygning består af 3 sammenbyggede enheder i to og tre etager og blev opført Bevaringsværdige bygninger i 1943 til industri- og håndværksproduktion. Der har Der er udpeget fire bevaringsværdige bygninger i lokal- været sæbefabrik i perioden 1942-62 og elektronikværk- planområdet. Hver bygning har sit eget arkitektoniske sted i perioden 1962-73. I bygningen var der fabrikslokaler udtryk og alder. Tilsammen er deres bygningsstil og i stueplan og laboratorier og kontor på 1. salen. I 1966 placering med til at give det nye bykvarter en historisk var der en fabrik for radiokommunikationsudstyr med fortælling om tidligere tiders anvendelse af området samt mekanikværksted i bygningens stueplan. I dag funge- karakter og identitet til området. I lokalplanen vil der i rer bygningen som lokale for kreative erhverv, smedje,

Lokalplan nr. 544 Ved Amagerbanen Syd Københavns Kommune 11 tømrer, industrihåndværk, atelier, kontor, undervisning, lager og musikøvelokaler. Selvom bygningen har en mid- del bevaringsværdig (SAVE 4) er den et bevis på, hvordan en bygning kan genbruges til mange forskellige anvendel- sesformål gennem tiderne.

Ved Amagerbanen 39 Amager Strandvej 50-54 Bygningen er opført i 1949-51 som den første lille del af et Hovedejendommen blev opført i 1950 med P.C.L. Frigast større bygningsanlæg. Bygningen er udført til lager for Sølvvarefabrik som bygherre, og med Hans Madsen A/S Jensen & Møller Biscuit Fabrik. De højere bygninger Hansen som arkitekt. I ejendommen blev produceret vinkelret på og mod Amager Strandvej er efterfølgende sølvvarer i høj kvalitet med fokus på sølvbestik. Fabrik- tilføjet. Bygningens facader blev i 2008 ændret markant ken blev udvidet i 1959/1962 med H. Thygesen Poulsen i deres udtryk. På 1. sal blev brystningerne fjernet og der som arkitekt. Udvidelsen omfattede yderligere værksted blev indsat gulv-til-loft skydedøre. I 2015 er der blevet og lagerbygning. Hovedbygningen fremstår som en solid indsat nyt indgangsparti. De nye vinduespartier er sorte, fabriksbygning i jernbeton og med store et-lags jernvin- så de danner en markant kontrast til de hvide facader. Den duer, produceret hos Pedershaab Maskinfabrik, som giver markante ombygning har gjort bygningen mere åben og ejendommen karakter. Hovedejendommen er opført i attraktiv og anvendes i dag af et arkitektfirma. jernbeton, som fremstår solid med store jernvinduer. De to bygninger er opført som industribygninger. Senere udvidelser har samme arkitektoniske udtryk med meget store jernvinduer, opført med pælefundering. De to bygninger er de senere år blevet anvendt til design af møbler, telefonselskab, kontor og til liberalt erhverv.

12 Københavns Kommune Lokalplan nr. 544 Ved Amagerbanen Syd Lokalplan nr. 544 Ved Amagerbanen Syd Københavns Kommune 13 Den 21. marts kl. 09.00 Den 21. marts kl. 12.00

Skyggediagrammer Skyggediagrammerne viser, hvor der er sol og skygge på de forskellige angivne tidspunkter ved jævndøgn og solhverv. I bebyggelsesplanen er der arbejdet med at sikre de mest solbelyste steder til ophold. De ses i grønne kiler, som løber stik øst – vest, og inde i gårdrummene, der hvor bebyggelserne er lavere.

Den 21. marts kl. 16.00

14 Københavns Kommune Lokalplan nr. 544 Ved Amagerbanen Syd Den 21. juni kl. 09.00 Den 21. juni kl. 12.00

Den 21. juni kl. 16.00 Den 21. juni kl. 19.00

Lokalplan nr. 544 Ved Amagerbanen Syd Københavns Kommune 15 Sammenhæng med anden planlægning og lovgivning

Overordnet planlægning Regional udviklingsplan 2012 Region Hovedstaden vedtog i september 2012 en regional udviklingsplan. Den er en vision for hovedstadsregionens udvikling i de kommende år inden for trafik, uddannelse, klima og erhverv. Lokalplanen er i overensstemmelse med den regionale udviklingsplan.

Fingerplan 2013 I følge Fingerplan 2013, der er Miljøministeriets lands- plandirektiv for planlægning i hovedstadsområdet, skal stationsnære kerneområder udnyttes med bebyggelses- procenter, der modsvarer den centrale beliggenhed og gode tilgængelighed. Afgrænsningen af det stationsnæ- reområde kan her ske som et 1.000 m cirkelslag. Der kan således placeres kontorbygninger over 1.500 m2. Lokalise- ring i de stationsnære områder skal bidrage til en trafikal adfærd, hvor væsentlig flere benytter kollektiv transport. Fingerplanen 2013 bestemmer også, at kommunernes planlægning gennem rækkefølgebestemmelser bidrager Det aktuelle lokalplanområde til at sikre, at byudvikling og byomdannelse koordineres B, B2-5 Områder til boliger (3-6 etager) med den overordnede trafikale infrastruktur og den kol- C, C1-3 Områder til boliger og serviceerhverv lektive trafikbetjening, at der er et rigeligt og varieret ud- S, S1-3 Områder til serviceerhverv bud af planlagte byggemuligheder, som dog ikke væsent- J, J0-2 Områder til industri ligt overstiger forventet nybyggeri i hovedstadsområdet T, T1-4 Områder til tekniske anlæg i planperioden, og at der sker en balanceret udvikling mellem de forskellige egne i hovedstadsområdet. Københavns O1 Områder til fritidsområder m.v. Kommunes rækkefølgeplan respekterer dette. Rækkeføl- Områder med særlige bestemmelser geplanen ændres ikke med denne lokalplan. Gældende kommuneplanrammer 2015 Kommuneplan 2015 Kommuneplan 2015 udlægger lokalplanens område til På den baggrund er der i lokalplanen givet mulighed for blandet boliger og serviceerhverv (C2*) med en maksimal enkeltstående butikker mod Amager Strandvej dels på bebyggelsesprocent på 150 og en særlig bestemmelse hjørnet af stiforbindelsen i forlængelse af Lergravsvej og om, at boligandelen kan være op til 80 % af etagearealet. dels centralt i området på hjørnet af den kommende Friarealprocenten for hhv. boliger og erhverv er 40 og 10. Midterkile. Parkeringsnormen er 1 plads pr 150 m2. Parkeringsdæk- ningen kan dog efter en konkret vurdering maksimeres Boligpolitik til 1 plads pr. 100 m2 eller minimeres til 1 plads pr. 200 m2, København vokser med 100.000 nye indbyggere frem mod såfremt der kan påvises højere/lavere parkeringsbehov. 2027 i følge de seneste prognoser. Det forudsætter en ba- Ud fra en konkret vurdering fastsættes normen i lokalpla- lanceret boligpolitik, der både skaber plads til mange nye nen til 1 plads pr. 200 m2, jf. afsnittet om parkering under borgere og fastholder København som en mangfoldig by. Lokalplanens indhold s. 8. København skal vedblive at være en socialt bæredygtig by, hvor der også er boliger til mennesker med almindelige Detailhandel indkomster. København skal udvikle sig til en energi- Inden for lokalplanens område er der ikke i Kommune- rigtig by, hvor boligmassen bliver mere klimavenlig og plan 2015 udpeget områder til detailhandel. Uden for de energioptimerende. udpegede centerområder kan der etableres enkeltstående Grønne områder skal allerede i planlægningen tænkes butikker, som betjener et nærområde. Bruttoetagearealet ind. København skal vedblive at være en tryg by, hvor i de enkelte dagligvare- og udvalgsvarebutikker må ikke man kan færdes overalt på alle tidspunkter af døgnet. By- overstige henholdsvis 500 m² og 200 m². rum skal have høj kvalitet med plads til aktiv udfoldelse.

16 Københavns Kommune Lokalplan nr. 544 Ved Amagerbanen Syd idéer. Projekterne handler om alt fra Amagerbrogade som en levende butiksgade, et godt ældreliv på Amager, til anvendelse af industriområder, tværgående stiforløb og grønne forbindelser.

Man kan læse om alle projekterne på Amager Øst Lokalud- valgs hjemmeside http://www.aølu.dk/bydelsplan-2013/. Lokalplaner i kvarteret Lokalplan nr. 136 Kløverparken Formålet med lokalplanen er at fastlægge området til erhvervsformål, herunder industri med dertil hørende administration. Det tilstræbes, at ny bebyggelse indpasses i omgivelserne, herunder særligt det tilgrænsende vandareal og de grønne områder.

Lokalplan nr. 326 Prøvestenen og Amager Strandpark med tillæg 1 og 2 Lokalplanen fastholder Prøvestenen til havnerelateret erhverv, bortset fra den sydligste del, der kan udnyttes til rekreative formål, herunder lystbådehavn, og muliggør opfyldning til etablering af Ny Amager Strandpark.

Lokalplan nr. 346 Amager Øst II Diagram visende støjniveauet for stueetagen Formålet med lokalplanen er at ændre det hidtidige erhvervsområde til et område med blandet boliger og ser- Trafikstøj viceerhverv i bebyggelser i op til 6 etager. Der er udpeget Der er foretaget beregninger af trafikstøjbelastningen fra arealer til offentlige formål for eksempel med institutio- Amager Strandvej. Der er støjreducerende asfalt på stræk- ner m.v. samt hovedcykelsti på Amagerbanens tracé. ningen. Beregningerne viser, at facaderne mod øst, som ligger direkte ud mod Amager Strandvej, støjbelastes med Lokalplan nr. 360 Østamagerbanen op til Lden 67 dB. Dette betyder, at der er behov for særlige Formålet med lokalplanen er at fastlægge arealer til vinduesløsninger i de mest støjbelastede facader, for at det Østamagerbanen, herunder en station syd for Øresunds- indendørs støjniveau med lukkede vinduer (maks. 33 dB) og delvist åbne vinduer (maks. 46 dB) kan overholdes. 136 326- Bygningernes placering i forhold til vejen betyder, at der kan 1 og 2 etableres udendørs opholdsarealer bagved og imellem bygningerne, som overholder støjkravet udendørs (maks. 58 dB).

I lokalplanen er der taget højde for, at de vejledende støj- grænser kan overholdes.

Bydelsplan 479 449 Lokaludvalgene udarbejder i samarbejde med borgerne og forvaltningerne bydelsplaner for Københavns bydele. By- delsplanerne har to hovedformål. Det ene er at igangsætte en sammenhængende og fremadrettet dialog om byens 503 346 udvikling mellem Borgerrepræsentationen og køben- havnerne. Det andet er at formulere lokale principper for bydelenes fremtidige udvikling i relation til den gældende 326-1 og 2 kommuneplan. 346 360 425 Amager Øst Lokaludvalg har i 2013 i samarbejde med Det aktuelle lokalplanområde borgerne og forvaltningerne udarbejdet en bydelsplan, der også omfatter lokalplanområdet. Bydelsplanen omfat- Gældende lokalplaner ter 15 konkrete projekter, der er affødt af lokale ønsker og Lokalplaner i kvarteret

Lokalplan nr. 544 Ved Amagerbanen Syd Københavns Kommune 17 HÅNTERING AF HVERDAGSREGN VED AMAGERBANEN SYD håndtering hverdagsregn håndtering hverdagsregn TEGNESTUEN VANDKUNSTEN STED/ORBICON/VIATRAFIK

BeskyttelseBeskyttelse mod oversømmelsermod oversvømmelser fra hav fra hav Håndtering5 års hændelse af med skybrudsregn overløb til skybrudsløsning 5Håndtering års hændelse medaf 5 oårsregnverløb til skybrudsløsning

Byggeriet beskyttes mod en klimafremskrevet Hovedskybrudsveje - 100 års hændelse 5 års regnvandshændelse og med overløb til sky- 100 års højvandshændelse brudsløsningen

Københavns kommunes skybrudsvej - udledning til hav vej. Der kan ifølge planen etableres en gangbro på tværs af metroen i området nord for Øresundsvej, samt en stræk- ning af cykelruten ’Amagerruten’. Københavns kommunes skybrudsvej - udledning til hav Lokalplan nr. 425 Krimsvej Formålet med lokalplanen er at ændre det hidtidige AMAGERSTRANDVEJ erhvervsområde til et område med blandet boliger og Overløb til sky- serviceerhverv med bebyggelser i op til 21 etager. Den VED AMAGERBANEN brudsløsningen udpeger også arealer til centerformål ved Øresundsvej.

Lokalplan nr. 449 Strandlodsvej Formålet med lokalplanen er at ændre det hidtidige erhvervsområde til et område med blandet boliger og serviceerhverv i bebyggelser i op til 12 etager. Den udpeger arealer til centerformål. En udbygningsplan omfatter Københavns kommunes skybrudsvej Københavns kommunes skybrudsvej - udledning til hav - udledning til hav anlæg af den østlige side af Strandlodsvej med cykelsti og LERGRAVSVEJ vejtræer samt anlæg af cykelsti og parkering på midter- HÅNTERINGBeskyttelse AF HAVSTIGNINGER mod oversvømmelse OG fra hav SKYBRUD gennemføres Det overordnede princip for håndtering af skybrud Løsninger til hverdagsregn dimensioneresVED AMAGERBANEN SYD arealet af Lergravsvej. håndtering hverdagsregnfor arealet som et hele ved at skabe mulighed forhåndtering at hverdagsregner, at alle bygninger placeres, så terrænet falder Løsninger til hverdagsregnsom udgangspunkt dimensioneres til en klimafremskrevet som udgangspunkt til lukke byggeriet af mod omgivelserne. Det sker ved at væk fra bygningerne, og så vand fra byggefelterneen i klimafremskrevet5 års 5hændelse års hændelse og med overløb og med til overløbTEGNESTUEN til VANDKUNSTENskybrud- kombinere løsninger som hævet terræn og vandtætte sidste ende afledes til den fremtidige skybrudskanal skybrudsløsningen og i et mindre omfangSTED/ORBICON/VIATRAFIK til Lokalplan nr. 479 Jenagade facader med beredskabsløsninger, hvor åbninger i Amagerbanen og i et mindre omfang til Amager sløsningen og i et Amagermindre Strandvej. omfang til Amager Strandvej. Ill. af ind i byggeriet kan afdæmmes ved varsel om høj Strandvej. Tegnestuen Vandkunsten. Formålet med lokalplanen er at danne planmæssigt Vand,vandstand. der falder på grønne arealer og stier Vand, der falder på P-kælder Tage og tagterasser Byggeriet beskyttes som beskrevet i Københavns Inden for byggefelterne skal afstrømning af skybrud grundlag for omdannelse af et af byens ældre industriom- Kommunes klimatilpasningsplan mod en ske på terræn, hvor vandet enten ledes direkte klimafremskrevet 100 års højvandshændelse svarende mod Amagerbanen eller via de grønne bånd mellem råder til et område med en mere alsidig anvendelse i form Regnvand, der falder på grønne arealer og stier Regnvand, der falder på P-kældre Regnvand, der falder på tage og tagterasser til 263 cm DVR90. byggefelterne. af serviceerhverv, institutioner, boliger mv. Stationsnær- Københavns kommunes skybrudsvej - udledning til hav heden skal udnyttes til en fortætning med henblik på at

21.04.2016 understøtte målene for den bæredygtige by. Københavns kommunes skybrudsvej - udledning til hav 17 Lokalplan nr. 503 Lergravsvej Lokalplanen skal udgøre det planmæssige grundlag for færdiggørelsen og omdannelsen af dette hidtidige industri- AMAGERSTRANDVEJ område på Østamager, til et attraktivt område for boliger

VED AMAGERBANEN og serviceerhverv. Omdannelsen skal sikre høj arkitektonisk kvalitet og udnyttelse af beliggenheden nær ved Ama- Grønne arealer Afløb til Opsamling og og stier i byg- fordampning Afløb fra ger Strandpark og stationsnærheden i forhold til Metro. gefelter skybruds- tage og tag- vej teresser Lokalplanerne kan ses på www.kk.dk/lokalplaner Grønne kiler Miljø i byggeri og anlæg

Københavns kommunes skybrudsvej Københavns Kommune ønsker at gå foran ved at stille Københavns kommunes skybrudsvej - udledning til hav miljøkrav udover lovgivningens nuværende rammer, hvor - udledning til hav LERGRAVSVEJ det er muligt. Kravene skal sikre en høj miljøstandard i Regnvand, der falder på grønne arealer og stier uden Vand, der falder på P-kældrenes intensive grønne tage Regnvand fra tage og tagterrasser afledes til de grøn- underliggende konstruktioner opsamles ikke ved hver- opsamles og fordampes som udgangspunkt i tagets Regnvand frane kiler tage mellem og tagterrasser byggefelterne og afledes videre til tilskybruds de grønne- kiler mel- Københavns Kommunes egne og støttede investeringer på dagsregn men nedsives og fordampes som på naturligt vegetation. Ved langvarig regn eller skybrud sker for- korridoren i Amagerbanen. bygge- og anlægsområdet. Miljøkravene er et virkemiddel på græsarealer. sinket afløb til skybrudskorridoren i Amagerbanen. lem byggefelterne og videre til skybrudskorridoren i Amagerbanen. Ill. af Tegnestuen Vandkunsten. til at føre en række politiske strategier ud i livet, herunder KBH 2025 Klimaplanen, Ressource- og Affaldsplan 2018 og Klimatilpasningsplanen.

21.04.2016 16

Stueetagen i kantzonen mod Amager Strandvej har et indre niveauspring og får derved ekstra loftshøjde i lokalerne med direkte udgang til Amager Strandvej fra erhverv. Ill. af Tegnestuen Vandkunsten.

18 Københavns Kommune Lokalplan nr. 544 Ved Amagerbanen Syd Borgerrepræsentationen har besluttet krav i ”Miljø i byg- overflade, ændret anvendelse af stueetagen, sikring af geri og anlæg 2016”. Kravene ligger indenfor temaerne el, bygningen eller sikring omkring bygningen. vand og varme, materialer, indeklima, regnvand og bynatur, ressourcer og affald samt byggeplads. I lokalplanen foreslås en designkote DVR for huse på 263 cm, jf. lokalplanens § 5, stk. 8. I arbejdet med sikring af bygnin- Kravene skal følges i forbindelse med nybyggeri, større gen bør indgå tiltag, der sikrer bygningerne inklusive det renoveringer og anlægsarbejder, hvor Københavns Kom- sædvanlige bygningsinventar, der er central for al drift af mune er bygherre eller kontraktmæssig bruger, samt ved bygningen. Det kan eksempelvis være el-anlæg, dagrenova- støttet byggeri, byfornyelse og gårdhaver. Private opfor- tionsanlæg, tele- og brandalarmsystemer samt fjernvarme. dres også til at hente ideer fra de i alt 32 krav. Københavns Kommune har i forlængelse af Klimatilpas- ”Miljø i byggeri og anlæg 2016” kan findes på hjemmesi- ningsplan 2011 vedtaget en Skybrudsplan i 2013. Skybruds- den: www.kk.dk/miljoe-byggeri-anlaeg. planen beskriver metoder, prioriteringer og tiltag, der skal sikre, at København højst oplever skadesvoldende oversvøm- Regnvand melser ved skybrud sjældnere end én gang hvert 100. år. Regnvandet i hverdagssituationer skal håndteres i over- Inden for lokalplanområdet er der ikke registreret overensstemmelse med Tillæg nr. 5 til Københavns Kommu- svømmelsesproblemer. nes Spildevandsplan 2008. Umiddelbart vest for området i den gamle Amagerbanes Tagvand og evt. overfladevand skal holdes i et separat tracé vil der blive etableret en skybrudsvej, der skal lede system og afledes uden forsinkelse til hovedsageligt kom- vandet ud til Øresund. Skybrudsvejen er planlagt til ud- mende skybrudsvej og skybrudsbassin i den gamle Ama- førsel i 2016-2017, og den dimensioneres til at modtage alt gerbanes tracé. Tagvand fra det lavtliggende sydvestlige regnvand til og med 100 årshændelse uden forsinkelse fra hjørne af grunden separeres og forberedes for afledning dets opland, heriblandt lokalplanområdet. via skybrudssystem i Lergravsvej. Øvrigt tagvand separeres og forberedes for afledning mod øst til Amager Strand- Lokalplanområdet vil blive sikret mod kraftig regn og sky- vej og/eller en eventuel fremtidig ledning til Øresund. brud ved udformning af byggeri og terræn på en måde, der Regnvandet kan ledes i rør eller på overfladen. sikrer, at vandet kan håndteres på overfladen og strømme væk fra bygninger og videre ud til den kommende sky- Ved genanvendelse kan regnvand eksempelvis bruges brudsvej og skybrudsbassin i den gamle Amagerbanes til vanding, springvand, vaskeri, bilvask eller toiletskyl. tracé. Regnvand til toiletskyl og tøjvask kan dog ikke tillades i daginstitutioner, skoler (fraset skoler med elever over 6 år, Byggeri sikres mod stormflod og skybrud ved at tilpasse fx voksenskoler), plejehjem og andre institutioner for sær- stuegulvskoter, og ved en landskabsbearbejdning i det ligt følsomme grupper (fx fysisk og psykisk handicappede) omfang det er muligt uden at dette vil fremstå som en samt hospitaler. I øvrige institutioner og bygninger med barriere. For områder med lavtliggende eksisterende og offentlig adgang må brug af regnvand til WC-skyl kun ske nyt byggeri skal der suppleres med et beredskab (vand- med kommunalbestyrelsens tilladelse efter drøftelse med tætte skotter mv. der kan opsættes ved varsling) samt en Sundhedsstyrelsen. indretning af bygningerne og placering af værdier, der sikrer at skader ved oversvømmelse minimeres. På grund af den konstaterede jordforurening i lokalpla- nområdet kan der ikke gives tilladelse til nedsivning af Varmeplanlægning regnvand lokalt. I Københavns Kommune er der tilslutnings- og forbli- velsespligt til fjernvarme for mindre ejendomme med en Københavns Kommune har udgivet en håndbog, der gene- tilslutningseffekt under 250 kW. Der er ikke pligt til at aftage relt beskriver en række metoder og løsninger. Denne kan fjernvarme, men alene til at betale den faste effektbetaling. hentes på www.kk.dk/lar. Ejendomme med en tilslutningseffekt over 250 kW skal aftage fjernvarme, og må ikke anvende supplerende varmekilder. Skybrudssikring og stormflod Københavns Kommunes Klimatilpasningsplan fra 2011 I områder, hvor der ikke allerede er etableret fjernvarme, beskriver blandt andet udfordringer for København som skal dette godkendes af Københavns Kommune efter reg- følge af havvandsstigninger. Det fremgår af planen, at ny- lerne i Projektbekendtgørelsen. Der vil kun blive godkendt anlæg og nybyggeri i områder, der er i risiko for oversvøm- fjernvarmeprojekter, hvis det er den samfundsøkonomisk melse fra havet og stigende grundvandsstand, sikres. mest fordelagtige varmeløsning. I det aktuelle planom- Løsningen kan fx være højere byggekoter, dvs. byggeri råde er det muligt at etablere fjernvarme. skal foretages på terræn, der er forhøjet i forhold til havets

Lokalplan nr. 544 Ved Amagerbanen Syd Københavns Kommune 19 Tilladelser efter anden lovgivning

Affald Genanvendeligt affald fra husholdninger må ikke sam- Der skal afsættes plads til opsamling af kildesorteret af- menblandes med genanvendeligt affald fra erhverv, når fald i henhold til Københavns Kommunes Regulativ for erhvervet har en affaldsmængde, der overstiger, hvad der husholdningsaffald og Regulativ for erhvervsaffald. forekommer fra en husstand.

Til kildesortering af husholdningers affald skal der afsæt- Affaldssortering i kommunale institutioner skal være tes plads til dagrenovation, bioaffald, papir, pap, plast, overskueligt, nemt tilgængeligt og tilstrækkeligt di- metal, småt elektronik, batterier, samt evt. glas, farligt mensioneret. Der skal være plads til, at der kan opstilles affald, haveaffald, direkte genbrug og storskrald. Det er tilstrækkeligt materiel til udendørs opbevaring af affald, en god idé at indrette køkkener, så man allerede dér kan så affaldet nemt kan afhentes. Der må ikke installeres kildesortere sit affald. skraldesug til restaffald/dagrenovation i de kommunale institutioner, jf. Miljø i Byggeri og Anlæg 2016. Vær opmærksom på, at der kan komme yderligere sorte- ringskrav, eller at beboerne kan blive bedre til at sortere, Selvejende børneinstitutioners affaldshåndtering tilrette- og at der derfor kan opstå behov for flere beholdere. Det lægges som håndtering af erhvervsaffald. anbefales at afsætte god plads. Miljø i Byggeri og Anlæg 2016 har fokus på at mindske Affaldet skal placeres bolignært for alle og i terræn, så mængden af affald, sikre effektiv kildesortering og der- det er let at benytte for borgerne, og det let kan hentes af med muliggøre øget genbrug og genanvendelse. I kom- Københavns Kommune. Det er Københavns Kommune, munalt støttet byggeri er der derfor udvidede krav til der ud fra tegninger og beskrivelser af affaldsløsningen kildesortering. vurderer, om der er tale om en bolignær løsning. Jord- og grundvandsforurening Beholdere kan opstilles i affaldsrum i bygninger, i skure Områdets forureningsgrad eller i det fri. Samtidig skal det sikres, at transport- og Matriklerne 374, 598, 3294, 3644, 4077 og 4165 Sundbyøster adgangsvejen for affaldsindsamlingen er skridsikker, ren er kortlagt på vidensniveau 1, og matriklerne 55d og 4076 og vedligeholdt, samt oplyst. Desuden skal underlaget Sundbyøster er kortlagt på vidensniveau 2. være jævnt og kørefast og have egenskaber, der svarer til fx fliser. Kommunen skal kunne køre ret tæt på affaldet og Når en matrikel er kortlagt på vidensniveau 1 betyder det, køre væk igen uden at bakke. Hvis renovationsbilen skal at der er kendskab til aktiviteter på grunden, som mu- vende, skal en tilstrækkelig venderadius sikres. ligvis kan have forårsaget forurening. Når en matrikel er kortlagt på vidensniveau 2 betyder det, at der er konstate- For storskrald anbefales det, at der afsættes ca. ½ m2 pr. ret forurening på grunden. bolig. Københavns Kommune henter storskrald løst. Ved afhentningen skal det være sorteret i alm. storskrald, træ Når en matrikel er kortlagt på vidensniveau 1 og 2, forud- til genanvendelse og stort elektronik. Der må højst være sætter byggeri af bolig på matriklen tilladelse efter § 8 i en afstand på 30 meter fra standpladsen for storskrald til jordforureningsloven fra Teknik- og Miljøforvaltningen, skraldebilens godkendte holdeplads. Center for Miljøbeskyttelse.

Beholderantal og -placering for boliger skal aftales med Matriklerne 3972, 4085, 4501 og 3432 Sundbyøster er i dag Teknik- og Miljøforvaltningen, Byens Udvikling, Klima, en del af områdeklassificeringen. Alle grunde beliggende i der desuden kan rådgive om indretning af miljøstation, byzone er omfattet af områdeklassificeringen som lettere storskraldsrum, byttehylder, nærgenbrugsstationer m.m. forurenet. Center for Miljøbeskyttelse har oplysninger om tidligere aktiviteter på ejendommene, som kan have forår- Til kildesortering af erhvervsaffald er der typisk behov for saget jordforurening. Centret vil sende disse oplysninger plads til restaffald, papir, pap, glas, plast, og evt. farligt til Region Hovedstaden til vurdering af, om ejendommene affald. Desuden skal større mængder madaffald fra for -ek skal kortlægges på vidensniveau 1. Hvis matriklerne kort- sempel restauranter, kantiner, storkøkkener, caféer, ind- lægges på vidensniveau 1, vil byggeri af boliger forudsætte købscentre og lignende frasorteres til bioforgasning. Hvor en tilladelse efter § 8 i jordforureningsloven fra Center for meget plads, der skal afsættes, vil variere fra sag til sag og Miljøbeskyttelse. afhænger bl.a. af typen af erhverv, og hvilken ordning den enkelte virksomhed indgår med renovatøren.

20 Københavns Kommune Lokalplan nr. 544 Ved Amagerbanen Syd Bortskaffelse af og håndtering af Især ved etablering af grønne facader og lignende vil det forurenet jord være nødvendigt at sørge for at forhindre rotteangreb på Bortskaffelse af og håndtering af forurenet jord skal ske i bygninger. henhold til Jordregulativ for Københavns Kommune 1. januar 2012. Dette kan hentes på hjemmesiden www.kk.dk/ Tagfladeafvanding som udledes til recipient, fx havnen, skal publikationer eller rekvireres på tlf. 33 66 33 66. Jorden etableres, så rotter ikke kan trænge ind i afløbssystemet. kan anmeldes via www.jordweb.dk. Ved ændring af areal til følsom arealanvendelse såsom Flagermus boliger, børneinstitutioner, skoler, offentlige legeplad- Der er et generelt forbud mod fældning af hule træer og ser, kolonihaver og lignende skal ejer/bruger sikre, at træer med spættehuller i perioden 1. november til 31. den øverste ½ meter på ubefæstede arealer består af august. Det fremgår af § 6, stk. 4 i artsfredningsbekendt- rene materialer (jord, sand, grus el. lign.) eller varig fast gørelsen. Bekendtgørelse nr. 867 af 27. juni 2016. belægning, (jf. Jordforureningsloven § 72 b). Hvis det rene jordlag eller den faste belægning senere skal fjernes, skal Der er i øvrigt forbud mod drab på og indfangning af ejer/bruger på ny sikre, at den øverste ½ meter består af flagermus, mod forsætlig forstyrrelse af arterne med rene materialer eller der udlægges varig fast belægning. skadelig virkning for deres bestande og mod ødelæggelse Der skal indhentes en tilladelse til bygge- og anlægsarbej- af deres raste- og ynglesteder fx i hule træer. Det fremgår de og ændret arealanvendelse, når grunden er kortlagt på af § 6a, stk. 1 og 7, stk. 1 i Jagt- og Vildtforvaltningsloven. vidensniveau 1 eller 2. Tilladelsen skal indhentes hos Tek- Lovbekendtgørelse nr. 118 af 26. januar 2017. nik- og Miljøforvaltningen, inden arbejdet påbegyndes.

Håndtering af grundvand Skal der udledes oppumpet grundvand til kloak, skal Teknik- og Miljøforvaltningens Enhed for Forurenende virksomhed tillige søges om tilslutningstilladelse. Skal oppumpet grundvand udledes til recipient (vandløb, åer, søer, havnen mm) skal Teknik- og miljøforvaltningen, Center for Miljøbeskyttelse, søges om tilladelse. Hvis der i forbindelse med byggeriet skal bortledes mere end 100.000 m3/år grundvand, eller hvis en grundvands- sænkning står på i mere end 2 år, skal Teknik- og Miljøfor- valtningen ansøges om bortledningstilladelse. Her skal der endvidere indhentes tilladelse til udførelse af boringer og udledning af forurenet vand fra byggegruben. Permanent dræning af grundvand i Københavns Kom- mune tillades som udgangspunkt ikke.

Regler og retningslinjer kan hentes på hjemmesiden http://www.kk.dk/artikel/jord-ved-byggeri-og-anlæg eller rekvireres på tlf. 33 66 33 66. Museumsloven Arbejder, der forudsætter udgravning i grunden, kan medføre påbud om midlertidig standsning i henhold til museumsloven § 26 og 27 (beskyttelse af jordfaste fortids- minder). Københavns Museum skal kontaktes i god tid, så en forundersøgelse kan sættes i gang, inden et jordarbejde påbegyndes. Rottesikring Grundejere skal rottesikre og renholde deres ejendomme, herunder brønde og stikledninger, således, at rotters levemuligheder på ejendommene begrænses mest muligt. Dette fremgår af Miljøbeskyttelsesloven og bekendtgørel- se om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, kap. 1, § 3.

Lokalplan nr. 544 Ved Amagerbanen Syd Københavns Kommune 21 Lokalplan nr. 544 Ved Amagerbanen Syd

I henhold til lov om planlægning fastsættes følgende bestemmelser for området afgrænset af Amager Strandvej, den gamle Amagerbanes tracé, stien i forlængelse af Lergravsvej og nordskellet af ejendommen matr. nr. 3294 Sundbyøster, København.

§ 1. Formål Teknik- og Miljøforvaltningen kan godkende, at forde- Lokalplanen skal udgøre det planmæssige grundlag for at lingen af boliger og erhverv kan beregnes for flere ma- udvikle området til et funktionelt blandet bykvarter med trikler under ét forudsat at det sikres ved deklaration. forskellige bebyggelsestypologier som en integreret del af Nordøstamager med fokus på områdets egenart, bynatur Kommentar og forbindelser. Ved helårsboliger forstås, at det er i strid med lokalplanen Som led heri skal følgende overordnede hensyn tilgodeses: at anvende boliger til ferieboliger og lignende. Der kan • Som bærende strukturerende element fastlægges der ikke i en lokalplan stilles krav om folkeregistertilmelding, tre tværgående grønne kiler med stianlæg, der skal men en folkeregistertilmelding vil normalt opfylde kravet være med til at sikre bynatur for beboere og besøgende om helårsbeboelse. og sikre adgange, så der er sammenhæng med de omgivende områder. c) Matr.nr. 3432 Sundbyøster, København må kun bebyg- • Bebyggelsesplanen bygges op omkring de udpegede ges med mindre tekniske anlæg, jf. § 6, stk. 6, c). bevaringsværdige bygninger, de grønne kiler samt de tilstødende veje samtidig med, at den skal sikre større Stk. 2. Almene boliger og mindre gårdrum med forskellig udformning. Der skal opføres almene boliger i henhold til lov om al- • Udformningen af det nye byggeri skal bidrage til et mene boliger. Andelen af almene boliger skal udgøre 25 % arkitektonisk og kvalitetsmæssigt løft af kvarteret. af det samlede boligetageareal på den enkelte matrikel. • Ubebyggede arealer, herunder gårdrum, de grønne Den enkelte almene boligafdeling må ikke være større end kiler og kantzoner, er væsentlige for kvaliteten af be- 120 boligheder. Heri indgår ikke ungdomsboliger. Teknik- byggelsen og skal ved indretningen give funktionelle, og Miljøudvalget kan tillade en anden placering under varierede, oplevelsesrige og trygge muligheder for forudsætning af, at andelen af almene boliger fastholdes. adgang, ophold og rekreation. • Bestemmelser om træer og beplantning skal være med Kommentar til at fremme et varieret grønt område. De almene enheder skal placeres i området på en måde, • Området udvikles efter miljørigtige principper, hvor der understøtter en blandet fordeling af ejer- og boligty- bæredygtige og klimamæssige tiltag er integreret i per. I planlovens § 48 er der bestemmelser om mulighed landskabet og arkitekturen, herunder ved fastsættelse for, at en ejer i visse tilfælde kan fremsætte krav om over- af krav til terrænkote. tagelse af en ejendom, der fastlægges helt eller delvist til almene boliger. § 2. Område Lokalplanområdet afgrænses som vist på tegning nr. 1 og Stk. 3. Boligstørrelser omfatter ejendommene matr. nr. 55d, 374, 598, 3294, 3432, Beregninger og størrelser foretages med udgangspunkt i 3644, 3972, 4076, 4077, 4085, 4165, 4501 og del af 4358 Sund- antal kvadratmeter bruttoetageareal. Pulterrum indgår byøster, København, og alle parceller, der efter 1. februar ikke i beregningen. 2016 udstykkes i området. a) Boliger skal i gennemsnit have et bruttoetageareal på mindst 95 m2 ved nybyggeri og ved opdeling af eksiste- § 3. Anvendelse rende boliger. Stk. 1. Anvendelse b) Dog kan 25 % af bruttoetagearealet fritages for bereg- a) Området fastlægges til helårsboliger og serviceer- ning af gennemsnittet. hverv, såsom administration, liberale erhverv, butik- c) Mindst 15 % af bruttoetagearealet skal indrettes til boli- ker, restauranter, hoteller, erhvervs- og fritidsunder- ger mellem 50 m2 og 70 m2 bruttoetageareal, medmindre visning, grundskoleundervisning samt håndværk særlige bygningsmæssige forhold forhindrer dette. og andre virksomheder, der kan indpasses i området. d) Ingen boliger, herunder boliger, der fremkommer ved Endvidere må der indrettes kollektive anlæg og insti- opdeling af eksisterende boliger, må være mindre end tutioner samt andre sociale, uddannelsesmæssige, 50 m2 bruttoetageareal. kulturelle, sundheds- og miljømæssige servicefunk- e) Bestemmelserne gælder for den enkelte ejendom. tioner, der er forenelige med områdets anvendelse til f) Boliger og botilbud, der skal tilgodese behov som følger boliger og serviceerhverv. af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sær- b) Boligandelen skal udgøre 70-80 % af etagearealet. lige sociale problemer, er undtaget for bestemmelser Placering af anvendelsen fremgår af tegning nr. 2. om boligstørrelser.

22 Københavns Kommune Lokalplan nr. 544 Ved Amagerbanen Syd g) Kollegie- og ungdomsboliger skal have et bruttoetage- restauranter, caféer, institutioner, udadvendte funk- areal på mellem 25 og 50 m2. tioner af social, kulturel eller fritidspræget karakter, såsom klub-, udstillings- og beboerlokaler og lignende. Særlige boformer b) I stueetager på nybyggeri ud mod Amager Strand- h) Uanset bestemmelserne om boligstørrelser kan der vej markeret med orange streg på tegning nr. 2, skal opføres eller indrettes bebyggelse med særlige bofor- mindst 30 pct. af den enkelte facades længde anvendes mer med større fællesarealer indeholdende lokaler og til publikumsorienterede serviceerhverv. Detailhandel faciliteter til rådighed for beboerne, som for eksempel må kun etableres i de dele af stueetagen, der er marke- bofællesskaber. Boligerne i sådanne boligformer skal ret med gul skravering. have en størrelse på mindst 75 m2 bruttoetageareal i c) Øvrige stueetager i byggefelter markeret med blåt på gennemsnit. Ingen af boligerne må være mindre end tegning nr. 2, kan anvendes til boliger og/eller service- 50 m2 bruttoetageareal. Fællesarealerne skal udgøre erhverv. mindst 12,5 % af bruttoetagearealet og skal etableres i umiddelbar sammenhæng med boligerne. Stk. 8. Butiksareal Det maksimale bruttoetageareal til butiksformål, der kan Teknik- og Miljøudvalget kan tillade andre boligstørrelser, etableres inden for lokalplanområdet, er 700 m2. Butikker hvis særlige bygnings- eller ejendomsmæssige forhold må kun etableres som enkeltstående butikker til betje- forhindrer opfyldelse af kravene, eller hvis der er tale om ning af lokalområdet. Den enkelte udvalgsvarebutik må erstatningsbyggeri for boliger på samme ejendom. ikke overstige 200 m2 bruttoetageareal, og den enkelte dagligvarebutik må ikke overstige 500 m2 bruttoetageare- Stk. 4. Fællesanlæg al. Placeringen af butikker fremgår af tegning nr. 2. a) I forbindelse med nyt boligbyggeri skal der opføres eller indrettes fællesanlæg for bebyggelsens beboere Kommentar på mindst 1 % af etagearealet. Disse anlæg kan være Opmærksomheden henledes på, at planlovens § 5t in- fælles for flere bebyggelser. Mindst halvdelen af fæl- deholder særlige regler om beregning af bruttoareal til lesanlæggene skal placeres i stueetagen. butiksformål. Det eksisterende butiksareal i området er b) For bebyggelse med særlige boformer kan fællesanlæg opgjort til 0 m2 pr. 1. februar 2016. ikke være fælles med andre bebyggelser. c) Udover fællesanlæg skal der etableres anlæg for af- § 4. Vej-, sti- og adgangsforhold samt faldssortering, herunder storskrald (miljøstationer). parkering Disse anlæg kan være fælles for flere bebyggelser. Stk. 1. Amager Strandvej Mod Amager Strandvej fastlægges der en vejudvidelses- Kommentar linje i en afstand på 7,5 m fra den eksisterende vejlinje Fællesanlæg for bebyggelsens beboere kan være fælles som vist på tegning nr. 3. Arealet anlægges med fortov, vaskeri, beboerlokaler, beboerværksteder, beboerhotel, cykelsti og langsgående parkering som vist på tegning beboerhus samt fritids-, idræts- og sundhedsfremmende nr. 3 og tegning nr. 3a - Vejsnit. Overkørsler og adgange til funktioner og lignende beboerstyrede funktioner. parkeringskældre samt holdepladser til handicapbus og læssezone til lastbiler placeres som vist på tegning nr. 3. Stk. 5. Erhverv over boliger Erhverv og institutioner må ikke placeres over etager med Stk. 2. Ved Amagerbanen boliger. Ved Amagerbanen fastlægges som privat fællesvej med min. 5,5 m kørespor, min. 2,5 m p-spor (på den vestlige Kommentar side) samt min. 2,5 m fortov (på den østlige side) på stræk- Bestemmelsen er ikke til hinder for, at der i overliggende ningen, jf. tegning nr. 3 og tegning nr. 3b - Vejsnit. boliger kan udøves forskellige former for erhverv, så længe Parkeringsbåse anlægges i min. 5,5 m længde og med erhvervet udøves af beboerne uden fremmed medhjælp og fast belægning. Vejen indrettes til lav hastighed og kan ejendommens og kvarterets præg af boligområde fastholdes. indsnævres til enkeltsporet kørebane kombineret med ha- stighedsdæmpende foranstaltninger (bump, hævet flade Stk. 6. Forurenende virksomhed eller lignende) ved udmundingen af de grønne kiler, jf. § 8, Der må ikke udøves virksomhed, som i mere end ubetyde- stk. 2-4. Ved hver af de grønne kilers udmunding skal der lig grad kan medføre forurening (forureningsklasse 2 med sikres passagemulighed for bløde trafikanter på tværs af vejledende afstandskrav på 20 m til boliger og lignende). vejen og plantes vejtræer i østsiden som vist på tegning nr. 5. Af forsyningsmæssige hensyn skal vejtræer plantes Stk. 7. Anvendelse af stueetager i en afstand af mindst 3 m fra center af spildevandsled- a) Stueetager, der er markeret med sort skravering på ningen langs Ved Amagerbanen. tegning nr. 2, skal anvendes til fælleshuse og/eller Ved de grønne kiler skal der etableres adgang til cykelfor- publikumsorienterede serviceerhverv, såsom butikker, bindelsen Amagerruten mod vest.

Lokalplan nr. 544 Ved Amagerbanen Syd Københavns Kommune 23 Ved Amagerbanen afsluttes med en vendeplads til mindst Stk. 7. Bilparkering 12 m lange lastbiler jf. tegning nr. 3. a) Parkeringsdækningen skal være i størrelsesordenen og Overkørsler og adgange til parkeringskældre samt holde- højst 1 parkeringsplads pr. 200 m² etageareal, dog pladser til handicapbusser placeres som vist på tegning 1 plads pr. 100 m2 etageareal til detailhandel og 1 plads nr. 3. Samlet kan der etableres op til 50 parkeringspladser pr. 300 m2 etageareal til kollegie- og ungdomsboliger på terræn på Ved Amagerbanen, heraf mindst 12 pladser samt plejeboliger. til delebiler. b) Parkering skal placeres i underjordiske parkerings- Bestemmelsen om privat fællesvej er ikke til hinder for kældre. Ramper hertil skal placeres i bygninger. Mod overtagelse af Ved Amagerbanen som offentlig. Amager Strandvej må der kun etableres ramper til dobbeltrettet trafik. Ramper med ét kørespor etableres Stk. 3. Stianlæg signalreguleret. Der skal sikres tilstrækkelig plads til Der fastlægges et system af stier som vist på tegning nr. 3. ventende biler. Privat sti med offentlig adgang etableres med en bredde på Ramper afsluttes med en plan flade på mindst 5 m in- mindst 4 m med mindst 3 m fast belægning. den overkørsel til fortov. P-kældre kan være fælles for Passagemulighed med offentlig adgang etableres som flere ejendomme, og kan indgå som fælles anlæg. sti med en bredde på mindst 3 m med mindst 1,5 m fast belægning. Kommentar Den plane flade skal sikre, at bilister på vej ud af par- Stk. 4. Yderligere vej- og stianlæg keringskælderen har mulighed for at være i niveau og Ud over de i stk. 1-3 fastlagte anlæg kan der, såfremt det er orierenterer sig sikkert inden, de kører ud på vejen. nødvendigt for at betjene den enkelte ejendom, udlægges og anlægges yderligere veje eller stier. c) Der må placeres op til 50 parkeringspladser på Ved Amagerbanen, jf. stk. 2. Stk. 5. Udformning af vejarealer a) Belægninger, træbeplantninger, belysning og inventar Stk. 8. Cykelparkering i øvrigt på vej- og stiarealer skal udformes på en måde, Der skal mindst etableres følgende cykelparkeringspladser der efter Teknik- og Miljøforvaltningens godken- pr. 100 m2 etageareal: delse skal medvirke til at give området en kvalitativ, Boliger: 4 pladser bymæssig og helhedspræget fremtræden. Vedrørende Erhverv: 4 pladser træers vækstbetingelser henvises til § 7, stk. 7. (mindst 25 % skal være overdækket) Ungdomsboliger: 4 pladser Kommentar (mindst 50 % skal være overdækket) Den nærmere udformning af de fastlagte vejarealer, Ældre- og plejeboliger: 1,5 pladser herunder træbeplantning sker efter Teknik- og Miljøfor- (mindst 50 % skal være overdækket) valtningens godkendelse i henhold til vejlovgivningens Uddannelsesinstitutioner: 0,5 pladser pr. studerende/ansat regler. (mindst 50 % skal være overdækket) Etablering af nye overkørsler samt nedlæggelse af hidti- Butikker: 4 pladser dige overkørsler kræver vejmyndighedens tilladelse. (mindst 50 % skal være overdækket)

b) Vej- og stiarealer skal udformes således, at de tilgo- For boliger, erhverv og butikker, skal etableres 2 parkerings- deser handicappedes færdsel på arealerne og adgang pladser for pladskrævende cykler pr. 1.000 m2 etageareal. herfra til bygninger. Cykelparkering skal anlægges på terræn og i kælder, såle- c) Studs til mobilsug må ikke placeres på vejareal. Mobil- des at den er let tilgængelig for brugerne. sug (’sugestuds’) etableres på privat areal i tilknytning til privat fællesvej. Cykelparkering skal som hovedregel anlægges i umiddel- d) Varelevering til butik skal ske fra egen grund. Vare bar nærhed af indgangspartierne og integreres i designet levering fra Amager Strandvej kan ske fra læssezone af byrum jf. § 8 og tegning nr. 6-11. Overdækning kan placeret på offentlig vej. etableres i skure eller som en integreret del af byggeriet samt jf. § 8, stk. 8 og tegning nr. 6-11. Stk. 6. Nedlæggelse af vejarealer og ophævelse af vej udlæg og byggelinjer Kommentar Vejarealer, byggelinjer og vejudlæg, der er vist på tegning Grundejerne forventer at etablere mindst halvdelen af nr. 3, kan henholdsvis nedlægges som vej og ophæves cykelparkeringen til boliger i konstruktion. som vejudlæg, når betingelserne herfor er opfyldt i hvert Cykelparkering, der placeres på arealer med vejstatus, skal enkelt tilfælde. godkendes af Teknik- og Miljøforvaltningen efter reglerne i vejlovgivningen. Cykelparkering på areal med vejstatus fungerer primært som cykelparkering for gæster.

24 Københavns Kommune Lokalplan nr. 544 Ved Amagerbanen Syd § 5. Bebyggelsens omfang og placering Stk. 4. Placering af p-kældre Stk. 1. Bebyggelsens omfang Parkeringskældre placeres inden for det areal vist på a) Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 150 for den tegning nr. 3. Adgang til p-kældre placeres som vist på enkelte ejendom. tegning nr. 3. b) Eksisterende etageareal i bevaringsværdige bygninger fastlagt i stk. 3 samt etageareal, der inden for byg- Stk. 5. Bygningshøjde og etageantal ningsvolumenet medgår til tekniske anlæg samt de a) Højden af bebyggelse må ikke overstige 24 m. i henhold til § 6, stk. 2, pkt. o, fastlagte porte, indgår b) På bygninger i 3-6 etager kan der etableres tagterrasse ikke i bebyggelsesprocenten. Det samme gælder tårne mens der ikke må etableres tagterrasser i bygninger i og skulpturelt udformede bygningsdele, såfremt det 7 etager. er begrundet i særlige arkitektoniske, miljømæssige, c) Trappehuse, elevatortårne, tekniske installationer, rekreative, energimæssige eller funktionelle hensyn. teknikhuse, skorstene mv. skal så vidt muligt placeres c) Den maksimale bebyggelsesprocent må overskrides i en afstand fra sternkant/taggesims på min. 1 x byg- med den del af grundarealet, der måtte blive afskre- ningsdelens højde over tagfladen. vet af matriklen som led i kommunens overtagelse af d) Stueetager mod Amager Strandvej, stien i forlængelse arealet som offentlig vej. af Lergravsvej og Ved Amagerbanen samt stuetager, hvor der etableres serviceerhverv, skal have en etage- Stk. 2. Bebyggelsesplan højde på mindst 4 m mod vej. Bebyggelse skal opføres i overensstemmelse med den på tegning nr. 4 viste bebyggelsesplan med de angivne etage- Stk. 6. Husdybde antal, jf. § 6, stk. 1. Skel i og i mellem i bebyggelsesplanen Husdybden i nybyggeri kan for boliger variere fra 11-13 m kan flyttes op til 2 m, jf. de på tegning nr. 4 viste hvidstip- som angivet på tegning nr. 4. lede streger. Undtaget herfra er stueetager med helt eller delvis er- Såfremt bygninger mærket A og B på tegning nr. 4 bibe- hverv, som kan være op til 17 m og angivet med stiplet holdes, kan de ombygges ved påbygninger som angivet på sort linje på tegning nr. 4. tegningen. Ved facader markeret med orange streg på tegning nr. 4 kan husdybden være op til 13 m, såfremt tilfredsstillende Stk. 3. Bevaringsværdig bebyggelse og forbud mod større daglysforhold dokumenteres, jf. dog stk. 7. ombygninger Den markerede blå streg på tegning nr. 4 viser placering a) Bevaringsværdig bebyggelse som vist på tegning nr. 1 af bebyggelse (facade) i tilfælde af bolig. må kun ombygges eller nedrives efter Teknik- og Mil- jøudvalgets tilladelse. Stk. 7. Skrå højdegrænseplaner b) Teknik- og Miljøudvalget kan dog tillade opførelse af Bebyggelsens højde må ikke overstige 1,0 x afstanden til nybyggeri til erstatning for bevaringsværdig bebyggel- anden boligbebyggelse og ikke 1,5 x afstanden til anden se, som ikke kan istandsættes på grund af brand eller erhvervsbebyggelse. Ved bebyggelse med blandet anven- lignende ”force majeure” situation, når det sker under delse gælder bestemmelser i forhold til anvendelsen i de hensyntagen til det bevaringsværdige miljø og svaren- enkelte etager. Gavle og de på tegning nr. 4 markerede de til eksisterende bebyggelse. Det vil sige, at bebyggel- facader fritages for afstandskravene, når de tilstødende sen skal opføres i samme byggefelt, med samme etage- facader overholder kravene, og under forudsætning af, at antal, husdybde, tagform, gesims- og bygningshøjde og bygningen indrettes således, at beboelses-, opholds- og ar- materialevalg som den bebyggelse, den erstatter. bejdsrum efter Teknik- og Miljøforvaltningens skøn opnår c) Der er muliggjort påbygning og tilbygning til beva- tilfredsstillende lysforhold. ringsværdig bebyggelse, som angivet på tegning nr. 4. Etagearealet i den muliggjorte tilbygning og påbyg- Stk. 8. Kote- og terrænforhold ning indgår ikke i beregningen af kravet om opførelse Der skal etableres en ny terrænkote på min. 2,63 m over af almene boliger, jf. § 3, stk. 2. kote 0 i gårdrum og for højderyg på tværs i hver kile. Dog ikke mod eksisterende bygninger, hvor niveau tilpasses Kommentar forholdene. Hvis tilladelse til nedrivning af bevaringsværdig bebyg- Højden for byggeri måles i forhold til det nye niveau. Ved gelse ikke gives, bestemmer planlovens § 49, at ejeren skrånende terræn fastlægger Teknik- og Miljøforvaltnin- kan forlange ejendommen overtaget af kommunen mod gen niveauplaner. Den maksimale kote i gårdrum er kote erstatning. 3,3 dog med undtagelse af ekstra opbygning ved træer. Overtagelsespligten påhviler dog kun kommunen, hvis der er et væsentligt misforhold mellem ejendommens Kommentar afkastningsgrad og afkastningsgraden for ejendomme Terrænregulering skal udføres blødt afrundet op mod med en lignende beliggenhed og benyttelse, som ikke er bygninger eller anlæg eller som rampe eller med trin for omfattet af et nedrivningsforbud. gående. Terrænreguleringen skal sikre, at vandet under

Lokalplan nr. 544 Ved Amagerbanen Syd Københavns Kommune 25 kraftig regn, skybrud og stormflod kan håndteres på Kommentar overfladen og ledes væk fra bygninger og primært ud til Med god patineringsevne forstås at materialets overflader den kommende skybrudsvej langs Ved Amagerbanen og ældes og ændres uden at dets teksniske egenskaber øde- Amagerbanetracéet. Det anbefales, at der foretages en lægges, og fx med alderen får en øget/anden stoflighed og/ særlig sikring af bebyggelsen inklusive det sædvanlige eller farve/changering. bygningsinventar, der er central for al drift af bygningen i tilfælde af stormflod. Det kan eksempelvis være el-anlæg, Stk. 2. Ny bebyggelse dagrenovationsanlæg, tele- og brandalarmsystemer samt Facader, vinduer, døre, opgange, porte og mure fjernvarme. Dette gælder både eksisterende byggeri og ny- a) Det gennemgående facademateriale skal være tegl, byggeri. Det kan for eksempel ske ved beredskabssikring, teglskaller, skifer, sten, zink, cortenstål eller træ, som hvor der kan lukkes af til bygninger. kan variere i størrelse, overfladestruktur og farve. Facadematerialerne kan suppleres med andre materia- Stk. 9. Ledningsforhold ler i form af glas, puds på tegl, beton, stål- el. fiberce- Der forudsættes tinglyst fornødne deklarationer vedrø- mentplader eller andre ’naturlige’ materialer. Fuger, rende sikring mv. af ledninger. samlinger mv. skal have en arkitektonisk bearbejdning, så de indgår naturligt i et samlet facadeudtryk. I Stk. 10. Udhuse og lignende de grønne kiler skal orangerier og havehuse udformes Ud over den bebyggelse, der er fastlagt i stk. 2, må der overvejende i glas, metal og træ. opføres mindre bygninger, såsom byøkologiske anlæg, Bygningsoverflader skal fremstå karakterfuld og have pavilloner, orangerier, drivhuse, cykelskure og legehuse. stor stoflighed, særligt med fokus på reliefvirkning, recesser og forbandt. Stk. 11. Afvigelser fra bebyggelsesplanen Inddelingen af facaden i base, torso og en øverste del Teknik- og Miljøudvalget kan tillade enkelte mindre afvi- skal ligeledes markeres fx med gesimsbånd, relief- gelser fra bebyggelsesplan, bygningshøjder og husdybder virkning, recesser og forbandt. Bygningsenheder skal fastsat i stk. 2, 3 og 5. fremstå som selvstændige bygninger fx ved et mindre facadefremryk eller en lodret recesse i skellet mellem Stk. 12. Etaper bygningsenheder. I tilfælde af etapedeling skal bebyggelsen udføres således, b) Facadefarver skal fremstå i varierede farvenuancer at de enkelte etaper fremstår som passende afsluttede inden for sand- og jordfarve og lyse gråtoner i gårdrum enheder og på en måde, der muliggør opførelse af efter- og med mulighed for mørkere toner i de øvre etager og følgende etaper i overensstemmelse med de overordnede mod veje og de grønne kiler. Mod Amager Strandvej, bebyggelsesprincipper. Ved Amagerbanen og mod stien i forlængelse af Ler- gravsvej skal facadefarven fremstå i mørke jordfarver. § 6. Bebyggelsens ydre fremtræden c) Tilbagetrækninger og moduleringer af bygnings Stk. 1. Overordnet princip kroppen i form af fx nicher og indeliggende altaner Bebyggelsens materialer, udformning, farve og øvrige skal følge facadens arkitektoniske principper. fremtræden skal skabe en god helhedsvirkning sammen d) Karréernes hjørner skal udformes med en særlig ar- med omgivelserne og relatere sig til områdets karakteri- kitektonisk markering ved eksempelvis udsparinger, stiske miljø med et klart arkitektonisk hovedgreb. karnapper, balkoner og altaner. Bebyggelsens udformning skal tage udgangspunkt i de e) Permanent fritstående gavle skal gives en facademæs- forskellige bygningstyper i form af rækkehuse, byhuse og sig karakter i samspil med byggeriets arkitektoniske etagehuse, som skal karakterisere området. En bebyggelse idé og skal forsynes med vinduesåbninger, altanpartier kan bestå af flere typologier fx fem etager med kombine- og/eller franske altaner, karnapper og lignende. Vin- ret erhverv og rækkehus i de nederste etager og lejligheder duer i gavle skal placeres, så der undgås indbliksgener. på de øverste etager. Hver bygningsenhed skal bestå af en f) Vinduer skal i forbindelse med teglfacader udføres som base, torso og en markering af den øverste del. åbninger i den murede bygningsflade. Facaderne skal indgå i et samspil med de byrum, som g) Vindues- og døråbninger kan udformes med reliefvirk- bebyggelsen relaterer sig til. Materialerne skal have god ning fx dør- og vinduespartier med ind- eller udadgå- patineringsevne og lang holdbarhed og må ikke være kraf- ende facadepartier. tigt lysreflekterende eller virke blændende. h) Vinduer og døre skal udformes med spinkel detaljering Boligkarréerne skal facademæssigt opdeles i bygnings- med karme og rammer i træ eller metal. enheder som vist på tegning nr. 4. Hver bygningsenhed i) I vinduer må kun anvendes planglas. I boligbebyggelse skal fremtræde med sit eget arkitektoniske udtryk. Hver må vinduer kun fremtræde med klart planglas uden bygningsenhed skal variere i forhold til naboenhederne i spejlende virkning. Butiksfacader skal fremtræde med forhold til etageantal og udtryk. I de lavere bebyggelser i udstillingsvinduer i klart planglas. Vinduer må ikke gårdrum og bebyggelser mod de grønne kiler skal facade- blændes ved tilklæbning eller lignende således, at de materialet variere for hver bygningsenhed. får karakter af facadebeklædning.

26 Københavns Kommune Lokalplan nr. 544 Ved Amagerbanen Syd j) Stueetager anvendt til publikumsorienterede service- altaner på etagen over, medmindre det dokumenteres, erhverv og serviceerhverv i øvrigt skal udformes med at dagslysforholdene er tilfredsstillende i stueetagen. indgangspartier og med mindst 60 pct. transparente Mod Amager Strandvej må der kun etableres terrasser glaspartier i stueetagen, så der opnås visuel kontakt og franske og/eller spanske altaner (25 cm gulv). udefra til funktionerne i stueetagen. b) Karnapper og altaner kan etableres i maks. 2,5 m k) Transparente partier må hverken helt eller delvist af- længde og må udkrage 1,3 m fra facaden, såfremt krav blændes, dog kan der etableres udvendige træskodder. om dagslysforhold er opfyldt. Der skal være min. et l) Stuetager skal begrønnes som angivet i § 8, stk. 7 og vinduesfag mellem altanerne. Indeliggende altaner må stk. 8. maks. have en dybde på 1,3 m. m) Opgange i boligbebyggelse skal forsynes med adgange c) Værn om altaner skal udformes som en spinkel åben til begge facader. For at sikre mod vindstød skal op- konstruktion og fremstå helt eller delvist transparen- gange og hovedindgange enten etableres som niche te, fortrinsvis med lodrette balustre. eller med overdækning el. vindfang og indgå som d) Altangange må etableres i maks. to af bygningens en naturlig del/arkitektonisk element af bygningens etager. Altangange medregnes ikke i husdybden. Her- facadeudtryk. Der skal etableres adgang til terrasser og udover må altangange etableres på en sådan måde, at kantzoner fra boliger i stueetagen. de højst forsyner to boliger hver. Flugtvejstrapper kan i n) Ved bebyggelser ud mod Amager Strandvej og Ved denne forbindelse placeres udenfor byggefelterne. Amagerbanen samt de grønne kiler skal den primære adgang placeres herfra. Kommentar o) Der skal etableres en port i bygningens stueetage med Teknik- og Miljøudvalget har vedtaget retningslinjer og en bredde på 2,5-4 m indenfor arealer vist på tegning anbefalinger for altaner og tagterrasser. Retningslinjerne nr. 3 - dog undtaget porte til brandredning. Portgen- kan fås ved henvendelse til Center for Byplanlægning. nemgange skal have en loftshøjde på mindst 3,6 m Det er et krav i Bygningsreglementet, at opholdsrum og målt på det højeste punkt. køkkener kan opnå tilfredsstillende dagslysforhold. Ved p) Mure placeret jf. tegning nr. 3 må ikke være højere end etablering af altaner skal det sikres, at altaner har en stør- 3-4 m afhængig af stueetagens højde og skal tilpasses relse og placering, som sikrer tilfredsstillende dagslysfor- dertil. Mure skal udføres i tegl og jf. § 6, stk. 2, pkt. b. hold i underliggende etager. Det kan være nødvendigt at Muråbninger skal være min. 2 m i bredden og 2,5 m i udarbejde dokumentation for overholdelse af kravet om højden og kan udføres med overlægger. dagslysfaktoren i underliggende etager.

Øverste del af bygningen/tage Stk. 3. Eksisterende bebyggelse a) Bygningens øverste del skal formgives og behandles fx a) Facadeændringer skal udføres således, at der tilve- med gesimsbånd, recesse, reliefvirkning, tilbagetræk- jebringes en god helhedsvirkning i forhold til den ning el. lignende i sammenhæng med bygningens pågældende facades arkitektoniske egenart. Det gælder arkitektoniske idé. også eventuelle karakteristiske, lodrette og vandrette b) Tage kan udføres som fladt tag eller med varierende inddelinger af facaden. Endvidere skal arkitektoniske hældning i forhold til vandret. detaljer, såsom vinduer, gesimser, bånd, vindues- og c) Tagflader kan, hvor det er solorienteringsmæssigt dørindfatninger og lignende udformes med respekt for velbegrundet, udformes med mulighed for at udnytte den pågældende bygningsarkitektur og byggeskik. solenergi. Bæredygtige elementer, solceller og lignende b) Facadeoverflader opretholdes som oprindelig. Faca- skal integreres i tagfladens arkitektur eller udformes der i blank mur skal repareres med stentype, farve og som selvstændige arkitektoniske elementer af høj forbandt som oprindeligt karakter. Pudsede overflader kvalitet og være i tråd med bygningens arkitektoniske skal fremtræde glatpudsede og behandles som oprin- udtryk. deligt. d) Flade tage på bygninger i op til 6 etager skal begrønnes c) Nye vinduer, yderdøre m.v. skal udføres som oprin- med for eksempel græs, mos eller stenurter. deligt, hvad angår proportioner, materiale, farve og e) Der kan indrettes tagterrasser på bygninger med op til detaljering. Der må ikke anvendes plastmaterialer. 6 etager. Tagterrasseværn skal være balustre og tilba- d) Ved etablering af vinduer i nye vindueshuller skal vin- getrukket fra facaden. duer udføres svarende til den oprindelige vinduestype.

Karnapper, altaner, altangange For bygning A og B på tegning nr. 4 gælder særligt: a) Boliger skal forsynes med terrasser, indeliggende ter- a) Ved påbygninger jf. § 5, stk. 2 gælder bestemmelserne i rasser eller altaner, som skal formgives og behandles stk. 1 og 2 om facadeudtryk. i sammenhæng med bygningens arkitektoniske idé. Tilsvarende gælder altangange, jf. pkt. d). Ved boliger i stueetagen, hvor husdybden er 13 m og stueetagens højde er under 3,5 m, kan der alene placeres franske

Lokalplan nr. 544 Ved Amagerbanen Syd Københavns Kommune 27 Stk. 4. Bevaringsværdige bygninger Stk. 7. Antenneanlæg For den på tegning nr. 1 viste bevaringsværdige bebyg- Placering og udformning af antenner, paraboler eller gelse gælder: lignende skal ske så diskret som muligt og under hensyn- a) Enhver ombygning eller ændring af bebyggelsens ydre tagen til bygningens arkitektoniske udtryk. Paraboler skal udføres i overensstemmelse med den enkelte byg- må ikke placeres på bygninger, så de er synlige fra veje og nings individuelle arkitektoniske udtryk, detaljering pladser. og stk. 3 og må kun ske efter forudgående godkendelse fra Teknik- og Miljøudvalget. § 7. Ubebyggede arealer b) Der kan opføres en påbygning på bygning C og en til- Stk. 1. Friarealers størrelse og overordnede indretning bygning til bygning D, jf. tegning nr. 4. Til- og påbyg- Friarealerne skal anlægges med opholdsarealer for ninger kan adskille sig arkitektonisk fra de bygninger, beboere og brugere. Friarealet udgøres af en ejendoms som de berører og skal i øvrigt opfylde bestemmelser- eller en bebyggelses ubebyggede grundareal, eksklusiv ne i stk. 2. parkerings- og tilkørselsarealer, men inklusiv den del af det ubebyggede areal, der er forbeholdt fodgængere og Stk. 5. Facadeudstyr, herunder skiltning cyklister. Skiltning, reklamering, facadebelysning, lysinstallatio- Hævede dæk, tagterrasser og taghaver kan indregnes i ner, markiser, solafskærmning og andet facadeudstyr friarealet, hvis de indrettes til fællesophold for beboere skal med hensyn til placering, omfang, materialer, farver, og brugere. Størrelsen af friarealerne fastsættes som en skrifttyper og lignende udformes således, at der opnås en procent af bruttoetagearealet således: god helhedsvirkning i forhold til bygningens arkitektoniske karakter i bybilledet. Boliger: 40 % Facadebelysning, reklameskiltning og lignende samt be- Erhverv: 10 % lysning af ubebyggede arealer må ikke være til ulempe for Børneinstitutioner: 100 % omgivelserne eller virke skæmmende i forhold til gadebil- Grundskoler: 40 % ledet og bygningens arkitektoniske udtryk. Kollegie- og ungdomsboliger: 30 % Der må ikke opsættes dynamiske, digitale reklameskilte som fx lysaviser eller animerede reklamer. Friarealer til institutioner skal kunne anvendes af andre Reklamering, som ikke har tilknytning til bebyggelsens uden for institutionens åbningstid. anvendelse, er ikke tilladt. Der stilles ikke krav om etablering af yderligere friareal ved anvendelsesændring af bevaringsværdige bygninger. Kommentar Friarealer skal indrettes som vist på tegning nr. 5 - 10. Borgerrepræsentationen har vedtaget retningslinjer og Byrum og mere detaljerede bestemmelser for de enkelte anbefalinger for skilte og reklamer generelt. Publikatio- byrum og kantzoner fremgår af § 8. nen ”Skilte og reklamer i København” kan fås ved henvendelse til Center for Byplanlægning. Stk. 2. Indretning af friarealer a) Byrum skal udformes med opholdsmuligheder for alle Stk. 6. Tekniske anlæg brugergrupper, hvor byrummet har gode sol- og læ- og a) Tekniske anlæg og installationer placeres inden for støjforhold, samt være tilgængelige for alle. Byrum bygningens volumen fx i kælder eller som arkitekto- skal opleves som trygge, og skal indrettes målrettet til nisk integreret del af taget hhv. inden for tagprofil. områdets beboere, brugere og gæster. Anlæg og installationer herunder afkast placeret oven b) Vindkomfortniveauet i byrummene skal sikres ved be- på tag skal være placeret centralt og må ikke udgøre en plantning med træer eller ved etablering af andre lægi- højde over 1,5 m fra tagfladen og udformes således, at vende foranstaltninger, så vindkomforten generelt de er en integreret del af bygningens arkitektur efter svarer til behageligt eller acceptabelt niveau i forhold forudgående godkendelse fra Teknik- og Miljøforvalt- til gængse undersøgelsesmetoder. ning. c) Friarealerne skal udformes således, at de indgår i sky- b) Elevatortårne og trappehuse til tagterrasser skal ud- brudssikring af området ved, at vandet håndteres på formes skulpturelt og beklædes således, at de fremtræ- overfladen og ledes væk fra bygninger og ud af områ- der, som integrerede dele af bygningens arkitektur. det hovedsageligt til den kommende skybrudsvej i den c) Transformerstationer og andre mindre tekniske gamle Amagerbanens tracé. anlæg, som skal være umiddelbart tilgængelige, skal d) Rekreative faciliteter skal anlægges som en integreret integreres i bygninger og på terræn, så de enten ikke del af byrummene med beplantning, belægninger og fast er synlige i området eller jf. § 8 tilpasser sig byrum- byinventar, såsom bænke. Faste siddeplinte og bænke mets karakter og identitet. skal udformes, så brugere i alle aldersgrupper tilgodeses i forhold til længere ophold. Rekreative faciliteter og byinventar skal fremstå i en kvalitet, som må forventes at være robuste overfor påvirkning af vejr og slid.

28 Københavns Kommune Lokalplan nr. 544 Ved Amagerbanen Syd Stk. 3. Belægninger lukkede befæstelser gælder, at der som minimum skal være Belægninger skal være i høj materialemæssig og arkitek- en åbning på 15 m2 rodvenlig befæstelse pr. træ. Heraf skal tonisk kvalitet og være egnet til sikker færdsel. Ved valg af mindst 2,5 m2 omkring stammen være åbent muldbed. belægninger og afvandingssystem, skal der tages hensyn til mulighed for opsamling regnvand til vanding af de Kommentar beplantede arealer jf. i øvrigt § 8. For vejtræer og andre store træer, som plantes i muldbede eller i rodvenligt bærelag, anbefales det, at plantehul- Stk. 4. Hegning let er mindst 1 m dybt, og at eksisterende råjord under Ubebyggede arealer skal være offentligt tilgængelige og plantehullet løsnes. Ved plantning af træer bør bedet være må ikke ved skiltning og transparent hegning forbeholdes mindst 1,5 m dybt, og overkant af bedet højst placeres 0,8 områdets beboere eller bestemte brugere. m over de befæstede arealer. Øvrig beplantning på dæk Friarealer til eventuelle daginstitutioner, må hegnes på bør have minimum 0,5 m muldlag. en sådan måde, at de kan anvendes af beboere og brugere Inden for eksisterende træers drypzoner anbefales det, at uden for åbningstiden. Desuden må eventuelle private der ikke foretages anlæg, terrænregulering eller udgrav- terrasser hegnes med beplantning eller beplantede hegn i ning. overensstemmelse med bestemmelser om kantzoner i § 8. Placering af træer langs Ved Amagerbanen og stien i forlængelse af Lergravsvej skal ske i dialog med HOFOR Stk. 5. Oplag Spildevand København A/S. Oplag uden for bygningsanlæg må ikke finde sted. Stk. 8. Eksisterende træer og beplantning Stk. 6. Belysning De på tegning nr. 5 markerede bevaringsværdige træer Belysningen skal medvirke til at give området en kvalitets- må kun fjernes efter Teknik- og Miljøudvalgets særlige til- præget og bymæssig fremtræden med en imødekommende ladelse, hvis det er påkrævet i forbindelse med nybyggeri. og tryg karakter, herunder skal portåbninger og passager Karaktergivende beplantning markeret på tegning nr. 5 belyses, så rummets udstrækning er tydelig. Belysningen kan fjernes. må ikke være generende eller blændende for trafikanter eller beboere i området, og der skal tages hensyn til natte- Kommentar himlens mørke ved at begrænse det udsendte lys opad. Tilladelse til fældning af bevaringsværdige træer forud- sætter dispensation. Hvis træerne er syge, døde eller fæl- Kommentar det i en storm (naturligt forfald), vil der ikke blive stillet Grundbelysningen er den belysning af gader, stier og krav om genplantning. byrum, som er en forudsætning for, at borgere og brugere For at forhindre jordkomprimering bør eksisterende og kan færdes trygt og sikkert gennem byen. Effektbelysning kommende haver, andre grønne arealer samt eksisterende er belysning, der sætter fokus på en facade, et byrum, et træers vækstzoner beskyttes mod tung trafik, byggeplad- træ, et monument eller skaber en stemning evt. i for- setablering og byggematerialeoplagring i nedrivnings- og bindelse med en event. I byrummene vil belysningen anlægsperioder. Desuden anbefales det, at træers dryp- og altid opleves som et samspil mellem grundbelysning vækstzoner beskyttes i samme perioder. I forbindelse med og effektbelysning. Grundbelysningen giver sikkerhed, byggeri skal der indsendes en redegørelse om beskyttelse fremkommelighed, tryghed, orientering og tilgængelig- af eksisterende beplantning og træer i byggeperioden til hed. Foruden ovennævnte bestemmelser er der fastlagt godkendelse i Teknik- og Miljøforvaltningen. bestemmelser om belysning i de enkelte byrum. § 8. Byrum Stk. 7. Beplantning af nye træer Stk. 1. Fastlæggelse af byrum Beplantning skal etableres som beskrevet i § 8 og som angi- Der fastlægges følgende byrum: vet på tegning nr. 5. Dog kan Teknik- og Miljøforvaltningen Nord-, Midter-, og Sydkilen, en bydelsplads ved tillade enkelte, arkitektonisk begrundede afvigelser i for- Lergravsvej (A, B, C, D) samt fire gårdrum (1, 2, 3, 4), jf. hold til den konkrete placering af træer, jf. tegning nr. 5, 7, 8 tegning nr. 6. Byrummene skal udformes og indrettes som og 9. Der skal etableres min. 375 træer i lokalplanområdet. I angivet på tegning nr. 7-10 og i stk. 2-5. Gældende for alle hver kile og gårdrum skal mindst 15 % af træerne ved etab- byrummene er, at de skal fremstå grønne, med vægt på lering have en varieret stammeomkreds fra 16 cm og op til artsrigdom, og at regnvandsløsningerne skal understøtte 40 cm. Vejtræer jf. tegning nr. 5 plantet langs med Amager og tilpasses rummenes karakter og identitet. For byrum Strandvej skal have en stammeomkreds på min. 20 cm. gælder, at indretning, byrumsinventar og materialer skal Vejtræer mod Ved Amagerbanen skal af forsyningsmæs- sammentænkes og fremstå som et samlet hele. sige hensyn plantes i en afstand af mindst 3 m fra center af spildevandsledningen langs Ved Amagerbanen. Stk. 2. Byrum A, Nordkilen For større træer i muld gælder, at de skal plantes i åbne a) Byrummet skal indrettes som angivet på tegning nr. 7. muldbede med minimum 10 m2 bed pr. træ. For træer i b) Byrummet skal udformes som et overvejende grønt og

Lokalplan nr. 544 Ved Amagerbanen Syd Københavns Kommune 29 frodigt rum med havekarakter indeholdende beplant- b) Der skal skabes god sammenhæng mellem pladsen og ning som stauder, buske og træer. de omgivende stueetager. c) Der skal indenfor træ- og plantevalg være stor diver- c) For kantzoners indretning, se stk. 8. sitet, med vægt på bærbuske og frugtbærende træer. Træbeplantningen skal indeholde minimum tre Stk. 6. Kantzonen ved bevaringsværdige bygninger forskellige arter og minimum antal som angivet på Kantzoner ved bevaringsværdige bygninger skal indret- tegning nr. 7 og jf. § 7, stk. 7. tes, så de understøtter stueetagens funktioner og tilpasses d) Hækbeplantning skal danne rum om fællesarealer til bygningsarkitekturen og det omgivende byrums karakter mulig dyrkning. efter Teknik- og Miljøforvaltningens godkendelse. e) Der kan, i tilknytning til dyrkningsarealer, etableres drivhuse og/eller småhuse. Stk. 7. Gårdrum f) Der skal etableres lege- og opholdsfaciliteter som angi- For alle gårdrum (1-4) jf. tegning nr. 6 gælder, at beplant- vet på tegning nr. 7. ningen skal være varieret og bestå af mindre, blomstren- g) Arealerne skal fremstå med overvejende græsdække de og frugtbærende træer samt bærbuske og enggræs- med undtagelse af stier, forbindelser og kantzoner, der ser. Arealerne skal udformes med overvejende græs- og skal fremstå med flise- eller anden fast belægning. plantedække, hvor der ikke er adgangsveje, indgange, h) For kantzoners indretning, se stk. 8. kantzoner eller andre funktioner, der kræver fast belæg- i) Brandvejen skal udformes med en belægning, der er ning. Brandveje skal udformes med belægninger tilpasset tilpasset kilens øvrige belægninger og understøtter gårdrummets øvrige belægninger og grønne karakter. havekarakteren. Facader, skure og overdækninger skal begrønnes med varieret og blomstrende klatre- eller slyngbeplantning. Stk. 3. Byrum B, Midterkilen Gårdrummene skal indrettes med fælles opholdspladser, a) Byrummet skal indrettes som angivet på tegning nr. 8. hvor der er særligt gode solforhold og funktioner, der un- b) Byrummet skal udformes som et grønt byrum med derstøtter små og mindre børns leg. Der kan ikke etableres urban karakter. cykelparkering på de på tegning nr. 6 angivne zoner til c) Træbeplantningen skal bestå af letløvede og enkelt- opholdsareal. stammede træer med minimum antal træer som angivet på tegning nr. 8 og jf. § 7, stk. 7. Stk. 8. Indretning af kantzoner d) Arealerne skal udformes som en overvejende permea- Kantzonerne opdeles i typerne a-f og skal indrettes som bel og varieret flisebelægning med stedvise lukkede angivet på tegning nr. 6 og tegning nr. 11. Kantzonen er felter til ophold, leg og cykelparkering. en bearbejdning af mødet mellem bygning og byrum. e) For kantzoners indretning, se stk. 8. Den har en funktionel og æstetisk hensigt og definerer f) Brandvejen skal udformes med en belægning, der er overgangen mellem offentligt og privat areal. Kantzonen tilpasset kilens øvrige belægninger og kilens karakter. skal udformes i samspil med stueetagens anvendelse og facadeudformning. Stk. 4. Byrum C, Sydkilen a) Byrummet skal indrettes som angivet på tegning nr. 9. a) Kantzone a (Nordkilen) b) Byrummet skal udformes som et overvejende grønt og Skal indrettes som angivet på tegning nr. 11, dia- rekreativt rum med parkkarakter. gram a1 og a2, med niveaufri adgang mellem bolig og c) Træbeplantningen skal bestå af letløvede, kantzone. Mod naboskel og opgange skal kantzonen enkeltstammede træer, indeholde minimum to afgrænses af åbne og begrønnede espalier eller hæk i forskellige arter og med minimum antal træer som op til 1,3 m højde og mod omgivende byrum af buskbe- angivet på tegning nr. 9 og jf. § 7, stk. 7. plantning. Dog kan de ved terrasserne fremstå med en d) Arealerne skal fremstå med græsdække med undtagel- maksimal højde på 1,8 m mod indgangsarealer, regnet se af stier og forbindelser, der overvejende skal fremstå fra det omgivende byrums terrænniveau. For hver som slyngede grusstier. strækning under ét skal kantzonen variere i dybde og e) Der skal etableres legefaciliteter til både større og min- afgrænses af slynget bærbuskbeplantning og flerstam- dre børn. mede, frugtbærende træer. f) For kantzoners indretning, se stk. 8. Kantzonen skal indeholde ikke-dominerende flise- g) Brandvejen skal indgå som en integreret del af stiforlø- belægning. Facader skal udformes med facadeespa- bet med overvejende grusbelægning. lier med varieret klatre- eller slyngbeplantning. Ved erhverv skal kantzonen indeholde mindre grupper af Stk. 5. Byrum D, Bydelspladsen ved stien i forlængelse af cykelparkering, der skal indføjes i sammenhæng med Lergravsvej busk og træbeplantning. a) Byrummet kan indrettes, som angivet på tegning nr. 10 og i dialog med HOFOR Spildevand København A/S.

30 Københavns Kommune Lokalplan nr. 544 Ved Amagerbanen Syd b) Kantzone b (Midterkilen) dre enheder, siddemøbler og begrønning. Kantzonen skal ved erhverv indrettes som angivet Ved boliger skal kantzonen udformes som angivet på på tegning nr. 11, diagram b2, med niveaufri adgang tegning nr. 11, diagram e1, e2 eller e4, som et hævet mellem stueetage og det foranliggende areal. Der skal areal i ca. 0,6 m højde over omgivende terræn. Arealet etableres cykelparkering i mindre grupper, siddemøb- skal afgrænses af espalier eller åbent tremmehegn i ler og beplantning ved indgangszoner. Ved boliger skal maksimalt 1,10 m højde eller som mur, der materiale- kantzonen indrettes som angivet på tegning nr. 11, i mæssigt fremstår som en integreret del af arkitektu- diagram b1, med afgrænsning af åbne og begrønnede ren, med en maksimal overhøjde på 1,7 m regnet fra espalier eller hæk i op til 1,3 m højde, med mulighed for det omgivende byrums terrænniveau. I skel mellem op til 1,5 m tættest på facade og 1,8 m mod indgangsare- private terrasser og indgangspartier må espalier el- aler regnet fra det omgivende byrums terrænniveau. ler murbrystning overstige højdebegrænsning. Mod Indgangszoner skal indrettes med mindre grupper af vejareal skal kantzonen indeholde buskbeplantning. cykelparkering, beplantning og siddemulighed. Belæg- Indgangsarealer skal udformes med facadeespalier ninger skal tilpasses Midterkilens belægningstype. med varieret klatre- eller slyngbeplantning. c) Kantzone c (Sydkilen) f) Kantzone f (Gårdrum) Skal indrettes som angivet på tegning nr. 11, diagram Kantzoner mod gårdrum skal, ved både boliger og c1 og c2. Mod naboskel og opgange skal kantzonen erhverv, indrettes som angivet på tegning nr. 11, afgrænses af åbne og begrønnede espalier eller hæk i diagram f1 og f2, som ikke-dominerende befæstede op til 1,3 m højde og mod omgivende byrum af busk- arealer med afgrænsning af slyngede plantebælter beplantning. Dog kan de ved terrasserne fremstå med frugtbærende buske og mindre blomstrende med en maksimal højde på 1,8 m mod indgangsarea- træer. Facader skal udformes med facadeespalier med ler, regnet fra det omgivende byrums terrænniveau. varieret klatre- eller slyngbeplantning. Indgangszoner skal indeholde facadebegrønning, samt træ-, staude- og/eller buskbeplantning. Kantzonen § 9. Støj og anden forurening skal indeholde ikke-dominerende flisebelægning. Ved Stk. 1. Støj fra trafik erhverv, kan kantzonen indeholde mindre grupper af Bebyggelse og ubebyggede arealer, herunder primære cykelparkering, der skal indføjes i sammenhæng med opholdsarealer, skal placeres, udføres og indrettes således, busk og træbeplantning. at beboere og brugere i lokalplanområdet i nødvendigt omfang skærmes mod støj, vibrationer og anden forure- d) Kantzone d (Ved Amagerbanen) ning fra vejtrafik. Der henvises endvidere til § 5, stk. 2. Kantzonen skal ved boliger indrettes som angivet på Støjniveauer må ikke overskride de nedenfor angivne vær- tegning nr. 11, diagram d1 og d2, med overvejende dier målt i Lden (dB). græs- eller plantedække. Afgrænsning mod naboskel • Støjniveau på udendørs opholdsarealer i forbindelse skal udformes som begrønnede espalier eller hæk i op med boliger: 58 til 1,3 m. Dog kan de ved terrasserne fremstå med en • Støjniveau på boligfacader: 68 maksimal højde på 1,8 m mod naboskel og indgangs- • Indendørs støjniveau i boligers opholdsrum med del- arealer, regnet fra det omgivende byrums terræn- vist åbne vinduer (0,35 m2): 46 niveau. Kantzonen skal mod vejareal afgrænses af • Indendørs støjniveau i boligers opholdsrum med luk- buskbeplantning. Terrasser skal etableres langs faca- kede vinduer: 33 deretning i ca. 0,6 m højde over terræn og i op til 1/3 af • Indendørs støjniveau i lokaler til administration, libe- kantzonens samlede dybde, med en minimumsdybde rale erhverv og lignende med lukkede vinduer: 38 på 1,5 m. Ved erhverv skal kantzonen udformes som diagram d3, med højere grad af åbenhed i facaden. Kommentar Træ-, bed- og facadebeplantning skal danne sammen- Der henvises endvidere til Miljøstyrelsens vejledning nr. hæng til boligkantzonerne. Arealerne skal indrettes 4/2007 ”Støj fra veje” og nr. 1./1997 ”Støj og vibrationer fra med plads til temporær indretning og med siddemøbler. jernbaner” med tillæg af juli 2007.

Kommentar Stk. 2. Støj fra virksomheder Den nærmere udformning af kantzonen mod Ved Ama- Bebyggelse og ubebyggede arealer skal anvendes, placeres, gerbanen skal af forsyningsmæssige hensyn ske i dialog udføres og indrettes således, at beboere og brugere beskyt- med HOFOR Spildevand København A/S. tes mod støj, jf. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj, og anden forurening fra virksomheder i og uden e) Kantzone e (Amager Strandvej og stien i forlængelse af for området. Der henvises endvidere til § 5, stk. 2. Lergravsvej) Kantzonen skal ved erhverv indrettes som angivet på tegning nr. 11, diagram e3 med cykelparkering i min-

Lokalplan nr. 544 Ved Amagerbanen Syd Københavns Kommune 31 Kommentar § 13. Grundejerforening Der henvises endvidere til Miljøstyrelsens vejledning nr. Stk. 1. Oprettelse af grundejerforening 5/1984 ”Ekstern støj fra virksomheder” med tillæg af juli 2007.” Der skal oprettes en grundejerforening for området med medlemspligt for samtlige ejere inden for området. Stk. 3. Betingelse for ibrugtagning Det er en betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse, at Kommentar det er dokumenteret, at de nævnte grænseværdier samt Medlemspligten indtræder, når en ejendom udnyttes i Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj er henhold til lokalplanens bestemmelser. Bestemmelserne overholdt. er ikke til hinder for, at grundejerne indgår i fælles grundejerforening med tilgrænsende områder, hvis bestem- § 10. Regnvand melserne for denne forening opfylder de i de efterfølgende Stk. 1. Skybrudssikring stykker stillede krav. Området skal sikres mod oversvømmelse fra kraftig regn og skybrud ved udformning af byggeri og terræn på en Stk. 2. Tidspunkt for oprettelse af grundejerforening måde, der sikrer, at vandet bliver håndteret på overfla- Grundejerforeningen skal senest være oprettet, når den før- den og kan strømme væk fra bygninger og hovedsageligt ste ibrugtagningstilladelse gives til bebyggelse i området. videre ud til den kommende skybrudsvej i den gamle Amagerbanes tracé langs Ved Amagerbanen. Stk. 3. Grundejerforeninger for delområder Regnbede skal udformes som bede med planter, siv, græs- Uanset stk. 1 og 2 kan Teknik- og Miljøudvalget tillade, ser og evt. træer, der i fugtige perioder kan stå under vand. at der oprettes grundejerforeninger, der alene omfatter delområder. Stk. 2. Opsamling af regnvand Bebyggelse må ikke tages i brug, før der er etableret anlæg Stk. 4. Grundejerforeningens opgaver til opsamling af regnvand fra tage til brug for wc-skyl og Grundejerforeningen skal forestå etablering, drift og ved- tøjvask i maskine eller alternativ til vanding. ligeholdelse af de i § 4, stk. 3, fastlagte veje og stier samt de i § 12 fastlagte fællesanlæg indenfor hvert af områderne. Kommentar Ifølge ”Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med Kommentar vandforsyningsanlæg” kan regnvand opsamlet fra tage Såfremt veje m.v. overtages som offentlige udgår de af bruges til wc-skyl og tøjvask i maskine, uden at der er grundejerforeningens ressort. krav om, at vandet har drikkevandskvalitet. Dette er dog ikke tilladt i institutioner og bygninger med offentlig Stk. 5. Andre grundejerforeningsopgaver adgang, hvor brug af regnvand til wc-skyl kun må ske Grundejerforeningen skal i øvrigt udføre de opgaver, som i med kommunalbestyrelsens tilladelse efter drøftelse med medfør af lovgivningen kan henlægges til foreningen. Sundhedsstyrelsen, og regnvand må ikke anvendes til Grundejerforeningen kan varetage medlemmernes inte- tøjvask i disse bygninger. resser af enhver art i forbindelse med de ejendomme, der henhører til foreningens område. § 11. Matrikulære forhold Grundejerforeningen er berettiget til ved opkrævning hos Efterhånden som det er påkrævet til gennemførelse af medlemmerne og/eller ved optagelse af lån at fremskaffe en hensigtsmæssig ordning af bebyggelsesforholdene, de økonomiske midler/stille en bankgaranti, der er nød- må der i overensstemmelse med lovgivningen foretages vendige for at udføre og administrere foreningens opga- omlægninger af ejendomsgrænser. ver, samt til at kræve fornøden sikkerhed herfor. Grundejerforeningen er uafhængig af partipolitiske § 12. Særlige fællesanlæg interesser. For området gælder, at ny bebyggelse ikke må tages i brug, før der er etableret de i § 8, stk. 2-4 fastlagte byrum A Stk. 6. Godkendelse af vedtægter (Nordkilen), byrum B (Midterkilen) og byrum C (Sydkilen), Grundejerforeningens vedtægt og ændringer heri skal jf. tegning nr. 6. godkendes af Teknik- og Miljøforvaltningen. Kommentar § 14. Retsvirkninger Det kan ikke forventes, at alle fællesanlæggene bliver I henhold til planlovens § 18 må der ikke retligt eller etableret straks og i deres helhed ved det første byggeri, faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestem- og det vil derfor være en forudsætning, at der dispenseres melser. tidsbegrænset fra bestemmelserne. Som betingelse herfor Lokalplanen hindrer ikke, at den eksisterende bebyggelse vil der blive stillet krav om, at der foreligger et af Teknik- og dennes anvendelse kan opretholdes. Det er en forud- og Miljøforvaltningen godkendt forslag til fællesanlægge- sætning, at såvel bebyggelse som anvendelse er i overens- nes nærmere udformning og en tidsplan for etableringen. stemmelse med byggetilladelser og i øvrigt er lovlig.

32 Københavns Kommune Lokalplan nr. 544 Ved Amagerbanen Syd Kommentarer af generel karakter a) På tidspunktet for planens tilvejebringelse er seneste udgave af planloven trykt som lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015 med senere ændringer. b) Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kom- mune har påtaleret for overtrædelse af bestemmelser i lokalplanen. Ændringer på en ejendom kræver ikke i alle tilfælde byggetilladelse. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at påtænkte ændringer er i overensstemmelse med lokalplanen, inden de sættes i gang. Kontakt derfor Teknik- og Miljøforvaltningen ved alle ændringer. c) I henhold til planlovens § 19, stk.1, kan der dispenseres fra bestemmelser i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Dispensation meddeles af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune.

Lokalplan nr. 544 Ved Amagerbanen Syd Københavns Kommune 33 Tegning nr. 1 – Lokalplanområdets afgrænsning

4499 4178 4146

4189 145b 4145 4409 4167 Yderlandsvej 4142

4128 Havlyngbuen

3294 Muslingestien

Lindgreens Allé

Koralstien 3515 3644 30i

4153 4255 Konkyliestien 3642 374

Amager 3479Strandvej Ved Amagerbanen 4501

4072 3972 4540 4085 4165

598 3824c Søanemonestien Vågestien

3824f 4077 3824e

3944c 4076

3944a 4358 4359 55d 1775 4210

4199 3432 177 4404 Øresund Parkvej

4497 4362 1041 4110 1525 Lergravsvej 4503 4312 4303 0 50 100 150 200 m Lokalplanens afgrænsning

Matrikelskel

Vejudvidelseslinje

Bevaringsværdig bebyggelse

34 Københavns Kommune Lokalplan nr. 544 Ved Amagerbanen Syd Tegning nr. 2 – Anvendelse

Yderlandsvej

Havlyngbuen

Muslingestien

Lindgreens Allé

Koralstien

Konkyliestien

Amager Strandvej

Ved Amagerbanen

Søanemonestien Vågestien

Øresund Parkvej

Lergravsvej

0 50 100 150 200 m Lokalplanens afgrænsning

Matrikelskel Mulighed for 17 m husdybde i stueetagen

Bolig Mindst 30% i stueeetagen skal være publikumsorienterede serviceerhverv Detail/butikker i stueetagen Mulighed for bolig og/eller erhverv i hele bygningen Fælleshus/publikumsorienterede og/eller serviceerhverv i stueetagen serviceerhverv i stueetagen

Lokalplan nr. 544 Ved Amagerbanen Syd Københavns Kommune 35 Tegning nr. 3 – Vejforhold, friarealer og stier

Yderlandsvej

Havlyngbuen

Muslingestien

Lindgreens Allé

Koralstien

Konkyliestien

Amager Strandvej

Ved Amagerbanen

Søanemonestien Vågestien

Øresund Parkvej

Lergravsvej

0 50 100 150 200 m Lokalplanens afgrænsning

Matrikelskel Areal til placering af port/åbning Privat sti m. o. adgang

Byggelinje, der kan ophæves Mur med oentlig passagemulighed Passagemulighed m. o. adgang

Ny vejudvidelseslinje Mur med privat passagemulighed Vendeplads

P-kælder Handicapbus p-plads Privat fællesvej

P-pladser på terræn Læssezone Brandredning

Vejudlæg, der kan ophæves/vej- Overkørsel/areal til placering Mulighed for 17 m husdybde anlæg der kan nedlægges af adgang til p-kælder i stueetagen

36 Lokalplan nr. 544 Ved Amagerbanen Syd Tegning nr. 3a – Vejsnit

24 meter fra kt. 2.63

BOLIG

BOLIG AMAGER STRANDVEJ

BOLIG

ERHVERV

VARIERENDE 2.5 m 2.5 m 2.7 m 3.5 m 3. 5 m 3.5 m 3.6 m BREDDE CYKELSTI ERHVERV/ KANTZONE BOLIG VEJBANE FORT0V PARKERING PARALLELL CYKELSTI EKSISTERENDE HELLE VEJBANE SVINGBANE/

VEJAREALDISPONERING VED AMAGER STRANDVEJ

Tegning nr. 3b – Vejsnit

24 meter fra kt. 2.63

BOLIG

VED BOLIG AMAGERBANEN

BOLIG

TRAPPE LET 5.5 m 2.5 m 2.5 m KONSTRUKTION (eksempel) TERRASSE INDELIGGENDE PARKERING PARALLELL VEJBANER CYKELSTI SUPER FORT0V HAVE SKEL

VEJAREALDISPONERING VED AMAGERBANEN

Lokalplan nr. 544 Ved Amagerbanen Syd Københavns Kommune 37 Tegning nr. 4 – Bebyggelsesplan

Yderlandsvej

6 m Havlyngbuen 4-5 5-7 3-4 2 2-3 Muslingestien 3-4 A 3-4 2 (+2) 5-6 Lindgreens Allé 5-6 6-7 3-7 Koralstien 4-5 4-5 3-4 3 5-6 2-3 2-3 Konkyliestien 5-6 2-3 4-5 6-7 4-5 5-6 6-7 4-5 4-5 Amager Strandvej Ved Amagerbanen 2 (+2) 4-5 5-6 5-6 6-7 C 3-4 1 2 (+2) 1 2 2-3 4-5 4-5 D 4-5 3-4 5-6 Søanemonestien 2 Vågestien 3-4 4-5 7 2-3 6-7 4-5 4-5 5-6 3-4 5-6 4-5 3-4 5-6 1 B 4 (+1) 3 3-4 3 (+3) 4-5 1 4-5 6-7 2-3 4-5 6 5-6

Øresund Parkvej

Lergravsvej

0 50 100 150 200 m Lokalplanens afgrænsning

Matrikelskel 4 Etageantal

Bygninger m. husdybde op til 11 m 1 (+2) Mulighed for påbygning

Bygninger m. husdybde op til 12 m 4 (+1) Eksisterende bygninger med mulighed for påbygning af ekstra etager

Bygninger m. husdybde op til 13 m Facadelinje ved bolig

Mulighed for 13 m husdybde Bevaringsværdig bebyggelse

Mulighed for 17 m husdybde i stueetagen Undtagelse fra højdegrænseplan

Mulighed for at ﬂytte byggeskel op til 2 m Bygningsenhed

38 Skel i bygningsenhed Tegning nr. 5 – Beplantning

Yderlandsvej

Havlyngbuen

Muslingestien

Lindgreens Allé

Koralstien

Konkyliestien

Amager Strandvej

Ved Amagerbanen

Søanemonestien Vågestien

Øresund Parkvej

Lergravsvej

0 50 100 150 200 m Lokalplanens afgrænsning

Matrikelskel

Eksisterende træbeplantning

Eksisterende bevaringsværdige træer

Eksisterende karaktergivende beplantning

Fremtidig træbeplantning

Konkret placering af fremtidige vejtræer skal ske efter aftale med HOFOR Spildevand København A/S

Konkret placering af træer og buske mod Ved Amagerbanen og stien i forlængelse af Lergravsvej skal ske efter aftale med HOFOR Spildevand København A/S Københavns Kommune 39 Tegning nr. 6 – Byrum og kantzoner

Yderlandsvej

Havlyngbuen

Muslingestien

Lindgreens Allé A

Koralstien

2 Konkyliestien

B Amager Strandvej

Ved Amagerbanen

3 Søanemonestien Vågestien

D Øresund Parkvej

Lergravsvej

0 50 100 150 200 m

Lokalplanens afgrænsning Kantzone a

Matrikelskel Kantzone b

Byrum A-D Kantzone c

Gårdrum 1-4 Kantzone d

Bevaringsværdig bebyggelse Kantzone e

Opholdszone gårdrum Kantzone f

40 Københavns Kommune Lokalplan nr. 544 Ved Amagerbanen Syd Tegning nr. 7 – Byrumstegning A / Nordkilen

r S

t r a

V n

e d

d v

A j

ger

0 10 20 30 40 50 m Lokalplanens afgrænsning

Eksisterende bygninger Mur med passagemulighed

Nybyggeri Mur med privat passagemulighed

Kantzone afgrænset af bærbuske Passagemulighed med o. adgang

Byrummets udstrækning Privat sti med o. adgang

Begrønnede facader Brandvej

Afgrænsende hækbeplantning

Opholdsfaciliteter

Lege- og opholdsfaciliteter for større børn

Varierede frugtbærende og blomstrende træer. Konkret placering af træer og buske mod Ved Amagerbanen skal ske efter aftale med HOFOR Spildevand København A/S

Lokalplan nr. 544 Ved Amagerbanen Syd Københavns Kommune 41 Tegning nr. 8 – Byrumstegning B / Midterkilen

A Ved Amagerbanen ma

r V S

e t d r a

n A

d ma v

ger j

Amager Strandvej

0 10 20 30 40 50 m

Lokalplanens afgrænsning

Eksisterende bygninger Cykelparkering

Nybyggeri Brandvej

Kantzone Passagemulighed med o. adgang

Byrummets udstrækning Privat sti med o. adgang

Begrønnede facader

Lege- og opholdsfaciliteter for større børn

Opholdsfaciliteter

Højstammede og letløvede træer Konkret placering af træer og buske mod Ved Amagerbanen skal ske efter aftale med HOFOR Spildevand København A/S

42 Københavns Kommune Lokalplan nr. 544 Ved Amagerbanen Syd Tegning nr. 9 – Byrumstegning C / Sydkilen

A Ved Amagerbanen ma

g e A r V S ma e t d r a g

n V e A d e r ma S v d e t r ger j A a

ma n

d b v a ger e ne j

b n a

Amager Strandvej

0 10 20 30 40 50 m

Lokalplanens afgrænsning

Eksisterende bygninger Cykelparkering 0 10 20 30 40 50 m

Nybyggeri Brandvej Lokalplanens afgrænsning

Kantzone Passagemulighed med o. adgang Eksisterende bygninger Mur med passagemulighed

Byrummets udstrækning Privat sti med o. adgang Nybyggeri Brandvej

Begrønnede facader Kantzone Passagemulighed med o. adgang

Lege- og opholdsfaciliteter for større børn Byrummets udstrækning Privat sti med o. adgang

Opholdsfaciliteter Lege- og opholdsfaciliteter for større børn Areal til placering af port/åbning

Højstammede og letløvede træer Lege- og opholdsfacilteter Handicapbus p-plads Konkret placering af træer og buske mod Ved Amagerbanen skal ske efter aftale med HOFOR Spildevand København A/S Opholdsfaciliteter Letløvede og enkeltstammede parktræer. Konkret placering af træer og buske mod Ved Amagerbanen skal ske efter aftale med HOFOR Spildevand København A/S

Lokalplan nr. 544 Ved Amagerbanen Syd Københavns Kommune 43 Tegning nr. 10 – Byrumstegning D / Bydelspladsen ved Lergravsvej

A d

A a ma g

r ger ba

n b

e a

n n

Lergravsvej

0 10 20 30 40 50 m

Lokalplanens afgrænsning

Eksisterende bygninger Mur med passagemulighed

Nybyggeri Zone for vendeplads

Kantzone

Byrummets udstrækning

Lege - og opholdsfaciliteter

Opholdsfaciliteter Siddetrappe

Plantebed med varieret strandbeplantning

Fyrretræer. Konkret placering af træer og buske mod Ved Amagerbanen og Lergravsvej skal ske efter aftale med HOFOR Spildevand København A/S

44 Københavns Kommune Lokalplan nr. 544 Ved Amagerbanen Syd Tegning nr. 11 – Kantzonediagrammer

V e dV e

A d m

opgang A a ma g e havedør r ger ba opholdsterrasse n b e a n n e n adgang til ”Nordkile” højbede til dyrkning mulighed for cykel-p adgang til ”Nordkile”

”vild hæk”

Lergravsvej kantzone a1 - ved boliger kantzone a2 - ved erhverv

opgang opgang cykel-p

0 10 20 30 40 50 m lukket espallier siddemulighed - siddemulighed

- de grønne fuger de grønne fuger cykel-p Lokalplanens afgrænsning

åbent beplantet espallier Eksisterende bygninger Mur med passagemulighed adgang til ”Midterkilen” adgang til ”Midterkilen” Nybyggeri Zone for vendeplads kantzone b1 - ved boliger kantzone b2 - ved erhverv Kantzone

Byrummets udstrækning

Lege - og opholdsfaciliteter

Opholdsfaciliteter opgang Siddetrappe

Plantebed med varieret strandbeplantning espallier med opholdsterrasse klatreplanter Fyrretræer. Konkret placering af træer og buske mod Ved Amagerbanen og Lergravsvej mulighed for skal ske efter aftale med HOFOR Spildevand København A/S slotsgrus slotsgrus cykel-p espallier med lave buske adgang til ”Sydkile” klatreplanter adgang til ”Sydkile” lave buske ”vild hæk”

kantzone c1 - ved boliger kantzone c2 - ved erhverv

opgang opgang grønfacade grønfacade

haveudgang haveudgang cykel-p cykel-p

opholdsplads opholdsplads terasse terasse lukket espallier lukket espallier terrasse terrasse græs græs Ved Amagerbanen Ved Amagerbanen

espallier med klatreplanter espallier med klatreplanter

kantzone d1 - ved boliger kantzone d2 - ved boliger

Lokalplan nr. 544 Ved Amagerbanen Syd Københavns Kommune 45 opgang grønfacade erhverv cykel-p

opholdsplads

lille træ møbleringszone

Ved Amagerbanen espallier med klatreplanter bed

kantzone d3 - ved erhverv

opgang grøn facade opgang opholdsplads haveudgang opholdsplads postkasser haveudgang postkasser

terrasse terasse terasse lukket espallier lukket espallier

kantzone e1 - ved bolig kantzone e2 - ved bolig

opgang opgang cykel-p haveudgang

opholdsplads

lukket espallier

opholdsplads terasse

plantebed plantebed møbleringszone

kantzone e3 - ved erhverv kantzone e4 - ved bolig, indrykket altan

grønne facader grønne facader opgang opgang

havedør havedør cykel-p

Have lille terrasse

kantzone f1 - ved bolig og erhverv kantzone f2 - ved bolig og erhverv

46 Københavns Kommune Lokalplan nr. 544 Ved Amagerbanen Syd

Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postboks 348 1503 København V e-mail: [email protected] tlf.: 33 66 33 66