Eksisterende forhold

Peter Bangs Vej forløber fra kommunegrænsen i vest til Nordre og er ca. 1, 9 km lang. Den aktuelle strækning af er beliggende mellem Sønderjyllands Allé og kommunegrænsen. Peter Bangs Vej er en overordnet trafikvej. Peter Bangs Vej er trafiksaneret mellem Sønderjyllands Allé og Dalgas Boulevard.

Falkonergårdens Gymnasium

Tre Falke Skolen HF kursus

KB Hallen St.

KB Hallen

Figur 1 Kort over området

I tilknytning til Peter Bangs Vej ligger Ringbanen med KB Hallens Station, som anvendes af elever til Falkonergårdens Gymnasium, Tre Falke Skolen og Frederiksberg HF-Kursus, som er beliggende nord for strækningen samt Frederiksberghallen, Frederiksberg Idrætsanlæg og KB hallen, som er beliggende syd for strækningen. Strækningen betjenes af Frederiksbergbus 72 fra øst og frem til KB Hallen. Stoppestedet ved KB Hallen Station i østgående retning anvendes af Metrobusser, når Metroen er ude af drift. Der er et fodgængerfelt umiddelbart ud for trappen til KB Hallens Station og der er et signalreguleret fod- gængerfelt umiddelbart vest for KB Hallen. Der er parkering delvist på cykelsti mellem træerne.

Problemformulering

På strækningen fremstår Peter Bangs Vej meget bred, hvilket opfordrer til høje hastigheder. Særligt i østgående retninger åbner vejstrækningen sig op, afstanden mellem facaderne øges og ændrer karakter fra strækning med overvejende forretninger i gadeplan til overvejende boliger. De to tætliggende fodgængerfelter øger risikoen for, at man overser fodgængerne i et af de to felter. Høj hastighed i kombination med en kurve medfører påkørsel af helleanlæg ved KB Hallens Station.

Trafikforhold

Trafikmængder I 2016 er der foretaget en trafiktælling på Peter Bangs Vej v/A.D. Jørgensens Vej, som viser, at der kører ca. 10.700 motorkøretøjer i årsdøgntrafik (ÅDT) og ca. 11.700 biler på et hverdagsdøgn (mandag til fredag). Trafikuheld Der er i perioden 2010-2014 sket 4 personskade- og 5 materielskadeuheld på strækningen. Der er lette trafikanter involveret i 5 af uheldene, hvoraf 3 kommer til skade.

Hastighed Strækningen er beliggende i byzone i hastighedsklasse middel (50 km/t). Særligt i weekenden er der mindst 15 % af trafikanterne, som kører hurtigere end 50 km/t. Gennemsnitshastigheden i vestgående retning er 43,9 km/t mens den i østgående retning er 37,6 km/t.

Fremtidige projekter

Peter Bangs Vej er på strækningen udpeget som en skybrudsvej/forsinkelsesvej i Klimatilpasningsplanen. Gennemførelse af skybrudsprojekter på den yderste strækning afventer afklaring af fællesprojekter langs Grøndalen og forventes derfor først gennemført om 5 til 10 år. Der er i investeringsplanen afsat midler til gennemførelse af en forgrønning af Peter Bangs Vej på strækningen fra Diakonissestiftelsen mod øst fra 2017. Løsningsforslag

Der gennemføres et projekt med afmærkning af parkering på kørebanen og bredt midterareal tilsvarende afmærkning på strækningen mellem Dalgas Boulevard og Jens Jessens Vej/Sønderjyllands Allé. Køresporsbredden indsnævres til 3,25 m i hver retning, der etableres parkeringsbaner i begge vejsider og overskydende areal ca. 2,2 m afstribes som et midterareal.

Disponeringen af vejarealet åbner mulighed for at der efterfølgende kan etableres klimaprojekter .eks. ved at etablere en egentlig midterrabat med forsinkelse eller nedsivning, nedsivning i p-baner eller lignende. Strækningen kan desuden efterfølgende begrønnes ved etablering af plantebede i midterarealet og/eller parkeringsbanerne. Det signalregulerede fodgængerfelt umiddelbart vest for KB Hallen nedtages, så der ikke ligger to fodgængerfelter så tæt på hinanden og som afviger så meget fra hinanden i det visuelle udtryk. Der etableres i stedet en midterhelle ca. midt på strækningen vest for udkørslen fra KB Hallen.

Tegningen er vedlagt som bilag til indstillingen.

Anlægsøkonomi

Gennemførelse af projekt på hele strækningen Beskrivelse Pris ekskl. moms Vejentreprise (opbrydning, etablering af midter- og sidehelle, fjernelse af 350.000 kr. sporvognsskinner, afmærkning, afvanding, nødvendig afspærring) Afmærkning (affræsning af eksist. afmærkning, etablering af ny afmærkning inkl. 450.000 kr. afmærkning af midterareal) Signalentreprise (nedtagning af signalanlæg, demontering af signallanterner og 60.000 kr. levering i depot, retablering efter signalmaster, frakobling af samordningskabel, ekskl. fjernelse af afmærkning) Uforudseelige udgifter ca. 20 % 170.000 kr. Projektering, opmåling, tilsyn mv. 170.000 kr. I alt 1.200.000 kr. Projektet kan gennemføres i etaper for at kunne afholdes inden for restrådighedsbeløber i Trafiksikkerheds- puljen. Det foreslås at gennemføre afmærkningsprojektet og nedtagning af signalanlæg i 2016 og udsætte etablering af midter- og sidehellen til 2017. Beskrivelse – deletape 2016 Pris ekskl. moms Vejentreprise (opbrydning, etablering af midter- og sidehelle, fjernelse af 0 kr. sporvognsskinner, afmærkning, afvanding, nødvendig afspærring) - UDGÅR Afmærkning (affræsning af eksist. afmærkning, etablering af ny afmærkning inkl. 450.000 kr. afmærkning af midterareal) Signalentreprise (nedtagning af signalanlæg, demontering af signallanterner og 60.000 kr. levering i depot, retablering efter signalmaster, frakobling af samordningskabel, ekskl. fjernelse af afmærkning) Uforudseelige udgifter ca. 15 % 75.000 kr. Projektering, opmåling, tilsyn mv. 100.000 kr. I alt 685.000 kr.