3. Kongemagt, Kirke Og Kernefamilie – 1000 - 1300 Middelalderens Historie
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Danmarkshistorier – 100 fortællinger om samfund, stat og imperium 700-2017 3. Kongemagt, kirke og kernefamilie – 1000 - 1300 Middelalderens historie 1. Kristendommen og kirken – kristningen af Skandinavien 2. Slægt, venner, kongemagt og kirke – konflikter i 1100- og 1200-tallet 3. Slægt, kernefamilie og fæstebønder Landkort: 5. 1200-tallets klostre, fæstninger og købstæder. 6. Valdemar Sejrs Østersøherredømme o 1220. 7. Østersøhandelen fra Slesvig til Novgorod Kort oversigt: Middelalderens historie 1000-1300 1. Kristningen af Skandinavien ærkebispen i Bremen-Hamburg. Omkring Harald Blåtand (ca 950- ca 985) var ikke den 1060 blev den endelige opdeling i første skandinaviske konge, der lod sig døbe. bispedømmer i det danske rige gennemført og Allerede tidligere i konflikterne med i 1104 fik området sin egen ærkebisp med frankerkongen Karl den Store var nordiske sæde i Lund. fordrevne konger og stormænd blevet døbt og På samme måde var kongemagtens udvikling gået i alliance med udenlandske herskere for og byernes tilblivelse præget af kontakterne selv at sikre sig støtte til at vende tilbage. til England, hvor Nordsøimperiet under Sven Men det er karakteristisk, at først når den Tveskæg og Knud den Store i en længere lokale fyrste lod sig døbe, skete der en periode skabte grundlag for øget handel og samfundsforandring, hvor kongen sikrede den fred. ny kirke og dens missionsarbejde. Med konflikterne efter Knuds død (1040) om I 1060erne var Danmark og Norge som herredømmet i Danmark og Norge gik kongeriger blevet kristnet og havde endelig Nordsøimperiet i opløsning, men da var de tre fået en kirkelig organisation med kongeriger: Danmark, Norge og Sverige bispedømmer og sognekirker. blevet etableret som selvstændige, men ikke Det svenske område kom senere med, men de klart adskilte enheder med hver sin hersker. områder, der lå tæt på Danmark og Norge Nu var det mere kontrollen med jord og (Västergötland, Småland, Östergötland) havde ressourcer, der betød noget i forhold til den allerede fungerende bispedømmer fra 1000- plyndrings- og gaveøkonomi, der havde tallet. domineret vikingetidens samfund. Det var især den angelsaksiske kirke, der fik Handelsmæssigt var der stadig tale om en betydning for kristningen i Danmark og omfattende handel mellem øst og vest fra Norge. Engelske missionsbisper spillede en Hedeby/Slesvig til Gotland gennem Østersøen central rolle for de danske og norske konger. og ad de russiske floder mod syd og øst. De De forsøgte at frigøre sig fra den politiske kontakter mellem fyrstefamilierne i missionsvirksomhed, der var tilknyttet Danmark, Sverige, de slaviske områder og de ærkebispen i Bremen-Hamburg – og som var russiske byer Novgorod og Kiev var tætte. underlagt den tysk-romerske kejser. I en Vestpå var der også forbindelse til de kortere periode under Knud den Store var den nordtyske byer og til England og de nordiske kirke sandsynligvis underlagt Nordatlantiske øer. De sidste var i høj grad ærkebispen af Canterbury, men det endte knyttet til det nyskabte norske kongedømme, med, at de kristne i Norden blev underlagt der stadig havde interesser i Nordengland og Henrik Adrian © 2017 89 Danmarkshistorier – 100 fortællinger om samfund, stat og imperium 700-2017 Skotland og som i 1200-tallet også kom til at herskerfamilier og deres venner, der overtog omfatte Orkneyøerne, Færøerne, Island og magten. Grønland. Efter Sven Estridsøn (konge 1047-1076) 2. Slægt, venner, kongemagt og kirke – fulgte en række sønner af ham, der alle havde konflikter i 1100- og 1200-tallet efterfølgere, som kunne kræve tronen. Med kirkens etablering og konsolidering Niels (1104-1134) var den sidste af sikrede de lokale herskerfamilier sig et nyt Svenssønnerne, der blev konge og med ham felt for deres magtudøvelse. Kirker og klostre fulgte en periode med opgør mellem de store blev gennem gaver og ejendomsret til skov, stormandsklaner. jord og vandløb vigtige dele af de ressourcer Baggrunden var, at Niels’ søn Magnus i 1131 en magtgruppe kunne beherske, og det blev dræbte Knud Lavard (søn af Erik Ejegod), der vigtigt for herskerfamilierne at besætte var fyrste for abodritterne i Holsten og som biskops- og abbedembederne. samtidig var kongens repræsentant i Kongemagten havde rådighed over indtægter Sønderjylland med Slesvig som hovedby. fra byerne og fra de mange landområder, der Ved hans drab blev en række var kongelig ejendom. Hertil kom indtægter stormandsfamilier og deres venner alvorligt fra bøder og afgifter,- og fra udfordret sammen med den tyske kejser, som ledingsafløsningen, som de ledingspligtige Knud havde været underlagt. Ved en slag i storbønder betalte, når der ikke var udbudt Fodevig i Skåne 1134 blev på det nærmeste leding. hele den ledende herskergruppe omkring Møntvæsenet, der var organiseret som i Niels og Magnus nedslagtet af en rytterhær England var også vigtigt for kongen. Der var under Erik Emune. Og der fulgte nu en tvungen brug af lokale mønter ofte med borgerkrig indtil 1157, hvor sejrherren begrænset varighed, når man skulle købe og Valdemar den Store blev enekonge støttet af sælge på markederne, hvadenten det var på Skjalm Hvides efterfølgere (Hviderne). det store Skånemarked, eller når det var på Ærkebisp Eskil fra Lund hørte ikke til den markedsdagene på byernes torve. sejrende herskergruppe og måtte gå i eksil i Tvangsveksling til udenlandske mønter var en en periode. del af systemet og sikrede kongen Han blev senere erstattet af Absalon, der ekstraindtægter. Til gengæld sørgede kongens tilhørte den sejrende klan og som allerede i fogeder for markedsfreden og for 1158 blev biskop i Roskilde. købmændenes sikkerhed. Den ny konge skabte sammen med sine De mange lokale storbønder havde kontrol alliancepartnere en korstogsflåde, der i årene med den lokale retshåndhævelse på frem stykke for stykke erobrede den sydlige herredstingene og havde stor indflydelse på Østersøkyst med slaviske folkeslag fra Trave– landstingene, men også kongen og hans floden i Holsten til Wislafloden ved Danzig. fogeder havde stor indflydelse her. I 1168 erobredes Rügen og her oprettedes Kongemagten var i flere perioder usikker og kirker og området kom under Roskilde- forskellige grupper af storbønder søgte at bispen. Mens de vendiske fyrster sværgede sikre sig del i de ressourcer kongemagten troskab til Valdemar. rådede over. Kongerne blev valgt på Både Valdemars efterfølger Knud og hans søn landstingene – eller på forsamlinger af Valdemar Sejr fortsatte kortogserobringerne – ledingens ledere – og det gav usikkerhed og tilslut i 1210-erne var det Estland og alliancer mellem de forskellige områderne ved den finske bugt, der var i herskergrupper og den kongelige slægts centrum for bestræbelserne. Ærkebisp forskellige medlemmer. Ved et kongevalg var Andreas Sunesen fra Lund spillede en vigtig det en koalition af interessenter – kongen, rolle i denne sammenhæng og søgte at sikre Henrik Adrian © 2017 90 Danmarkshistorier – 100 fortællinger om samfund, stat og imperium 700-2017 både kongens og kirkens kontrol med Det gav atter mange årtiers interne missionsaktiviteterne i det baltiske område. stridigheder. Erik Klippings to unge sønner I denne sammenhæng gik både Valdemar den Erik Menved og Christoffer efterfulgte Store og Knud ind i Skt.Knudsgildernes faderen, - en formynderregering blev i sammenslutning og prøvede også ad denne mellemtiden ledet af enkedronning Agnes. vej at sikre sig kontrol med Østersøhandelen Sønnen Erik Menved blev kort tid efter i 1287 og de baltiske kyster. kronet som konge, men moderen fortsatte sit Det feudale system med lensherre og vasal styre indtil 1293, hvor hun blev gift på ny blev nu en del af det danske kongerige. med en holstensk greve, og derefter holdt hun Valdemar Sejrs sønner fik som hertuger til på Lolland. kontrol og indtægter fra de områder de blev De fredløse mordere støttede sig på den lensherrer for. Især fik det betydning at norske konge og gennem flere år blev de Sønderjylland og Halland blev udskilt som danske byer og øer angrebet af norske styrker, hertugdømmer. mens formynderregeringen søgte støtte i både Med Valdemar Sejrs tilfangetagelse af Sverige og hos Lübeck for at isolere oprørske nordtyske fyrster 1221 og de senere nordmændene. tabte militære opgør mistede den danske Både de nordtyske fyrster, Lübeck og de konge en stor del af det område langs nordiske konger blandede sig aktivt i de Østersøkysten, hvor de lokale fyrster ellers danske forhold. Alliancer blev hele tiden havde tilsluttet sig Valdemarernes nydannet og opløst. magtområde. Samtidig var ærkebispen af Lund blevet så Selvom der med Valdemar Sejrs efterfølgere magtfuld, at kirken nu kunne udfordre atter fulgte en periode med borgerkrig og kongemagten. To ærkebisper forsøgte i sidste brodermord i kongeslægten, fastholdt den halvdel af 1200-tallet at bekæmpe og danske konge dog kontrollen med Estland og begrænse kongens styre. Ærkebisperne Jacob delvis med Rügen. Erlandsen og Jens Grand havde begge forsøgt På baggrund af de mange konflikter i midten at sikre sig uafhængighed af kongemagten og af 1200-tallet søgte kongen og magthaverne brugte alle midler til at bekæmpe nye veje. Der blev oprettet et råd af kongemagten, men begge måtte flygte og gå i herremænd, der fulgte kongen og som deltog i eksil. Først ind i 1300-tallet kom det til fred politikkens udførelse og fastlæggelse. I 1282 mellem ærkebisp og konge. aftalte herremændene og kirkefyrsterne med Med Erik Menveds efterfølger Christoffer gik kongen en slags forfatning – en den danske kongemagt helt i opløsning ”håndfæstning”-, der skulle sikre freden, og at omkring 1320.