DOCSLIB.ORG

Årbog 2016 – 104

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Årbog 2016 – 104 LOLLAND-FALSTERS HISTORISKE SAMFUND L ND OL U L F A N M D A S - F A E L K S S T I E R R O T H S I Årbog 2016 – 104. årgang Indholdsfortegnelse Jesper Munk Andersen Thomas W. Lassen En kongelig visit Tre Nakskov-historier Christian VIII og dronning Nyt om gammelt fra Caroline Amalies besøg Sankt Nikolai Kirke . 115 på Lolland-Falster 1843 . 5 Thorvald Bertelsen Thomas Tram Pedersen Sophus Claussen, Stormfloden, og Helle Ålsbøl Forfatningsstriden og Den Kolde Krig på spidsen Lolland-Falsters Folketidende . 132 Historien om Marinestation Gedser . 28 Dorte Tissot Hansen & Erik Elkjær Koch Ole A. Munksgaard Mediehøsten 2015 Handel og søfart på Lolland-Falster Bibliografi over lokalhistoriske med særligt henblik på udgivelser om Lolland-Falster-egnen Vestlolland i perioden ca . 1250-1660 i 2015 . 156 – første del . 53 Ole A. Munksgaard Hanne Christensen Årsberetning 2016 . 166 Bag om ”Czarens Hus” Falsters Minders gamle bygård Lolland-Falsters i Nykøbing . 74 Historiske Samfund . 168 Lars Ewald Jensen Vedtægter for Lolland-Falsters Vejleby – en ensom kirke og Historiske Samfund . 169 en flyttet landsby. Kongen og handlens magt i middelalderen . 105 Person- og stedregister . 170 Redaktør: Heidi Pfeffer Tryk: OAB-Tryk ApS, Odense © 2016 Lolland-Falsters Historiske Samfund ISBN 978-87-91059-16-2 En kongelig visit Christian VIII og dronning Caroline Amalies besøg på Lolland-Falster 1843 Af Jesper Munk Andersen Officielle besøg af de kongelige er bestemt Frederik VI i 1833,2 og Christian VIII som ikke hverdagskost på Lolland-Falster . Alli- prins må have været i Nysted,3 så var besøg gevel ser vi i dag langt mere til regenten af kongefamilien og særlig regenten langt på Sydhavsøerne, end man gjorde i ene- fra hverdagskost i midten af 1800-tallet, vældens sidste dage . Årets besøg af H .M . hvilket forberedelserne op til begivenheden Dronning Margrethe d . 1 .-2 . juni 2016 i også afspejler . Der blev gjort store anstren- Lolland kommune er således den foreløbi- gelser, som det fremgår af en reportage fra ge kulmination på tilbagevendende visitter Nykøbing F . i den liberale Kjøbenhavns- fra majestætens side . I 2012 var hun i sel- posten d . 5 . juli 1843, hvor en anonym fal- skab med Prins Henrik på besøg i Guld- string ironiserede over besøget: borgsund kommune, i 2010 var Fejø målet for en kongelig visit, og Nakskov kunne i “Her seer man Birkedommeren ile med li­ både 1996 og i 2008 byde Dronningen med gesaa hurtige Skridt over Gaden, som naar følge velkommen – blot for at nævne et par han i en Justitssag skal opdage den Skyldi­ af de senere års besøg . ge, eller uddele Lov og Ret til den Fattige, Går vi tilbage til tiden under den sidste hist løber hans Fuldmægtig med en stor enevoldskonge i Danmark, Christian VIII Pakke Papirer, hvorpaa et hurtigt Blik vil (1786-1848), så forholdt det sig som sagt kunne opdage Ordene “Thomsens Have”; noget anderledes med de kongelige besøg . “stor Æresport”, “Fyrværkeri” osv.; her Dengang var kongebesøg så uvante, at det seer man det imponerende Syn af Borger­ gav genlyd over begge øerne, da det i som- corpset opstillet i sluttede Colonner med meren 1843 forlød, at kongeparret ville ind- en sand krigerisk Holdning, og beundret af finde sig på Lolland-Falster i dagene fra d. den talrige Mængde, der i ærbødig Afstand 20 . til d . 27 . juli . Hvor uvant en oplevelse bag ved Amtmanden seer paa Byens Hæder det var, fremgår bl .a . af Lollands-Posten d . og Stolthed […] kort sagt her er Overflø­ 26 . juni, hvor avisen kunne berette, at: “Hs. dighed af common spirit, af Liv og Røre, Majestæts agtende allernaadigst Besøg i af inderlig Samdrægtighed, af en ægte de­ Rødby minder om, at denne By, saavidt vi mokratisk Ligelighed, der endog gaaer saa vide, ikke har været besøgt af nogen Konge vidt, at Justitsraadens Frue nikker ganske siden Christian den 4de”.1 Selv om andre ugeneert til Adjunktens Kone uden at fin­ byer som Nykøbing F . havde haft besøg af de sin Ære compromitteret i nogen Maade, 5 le forhold i denne del af riget og for lade sig fordi disse besøg lå på kongeparrets rejse hylde og ikke mindst se . mellem deres opholdssteder . Og selv her Er der sammenfald mellem kongelige gjorde hun ikke meget væsen af sig, men besøg dengang og i dag, så er der også fle- overlod hovedparten af de officielle gøre- re væsentlige forskelle mellem Christian mål til ægtemanden . Som det fremgår af VIIIs og Dronning Margrethes visit . Mens Lollands-Postens beskrivelse af besøget i det kongelige besøg i dag alene har en ce- Bandholm, forholdt dronningen sig ganske remoniel og repræsentativ karakter, hvor passivt i parrets vogn under det meste af be- Dronningen nærmest som en turist besø- søget . Mens kongen inspicerede havnen og ger områdets seværdigheder, lokale virk- de mange industritiltag, forblev dronnin- somheder og offentlige institutioner,6 så gen: “… i Kongens Vogn medens 4 af de for udfyldte Christian VIIIs tilstedeværelse på samme spændte Heste vare tagne fra… “.8 Lolland-Falster i 1843 langt flere funktio- Dronningens tilbagetrukne rolle afspej- ner . Han skulle ikke alene som i dag ople- lede sig ikke blot i hendes passivitet un- ve, hvad denne del af riget kunne tilbyde der købstadsbesøgene, men skinner også af herligheder, men han skulle også som igennem under forberedelserne – bl .a . til landets øverste leder inspicere de lokale besøget i Nysted d . 22 . juli . Forud for be- forhold, imødekomme det voksende folke- søget gennemgik stiftamtmand Mathias lige krav om at se majestæten samt måske Reinhold von Jessen (1780-1853) i et brev vigtigst af alt dæmme op for den voksende til overhofmarskal Joachim Godsche von politiske utilfredshed med det enevældige Levetzau (1782-1859) forløbet for dette og styre .7 1840’erne var præget af politisk uro noterede, at mens kongen kørte til Nysted, og voksende nationale spændinger mellem kunne: “… Hendes Majestæt Dronningen dansk og tysk – forhold, der for længst også allernaa digst […] tage directe fra Nye­ Det var langt fra hverdagskost at se det danske kongepar rundt i riget i 1843. Kendskabet til Christian var nået til Sydhavsøerne . Besøget i 1843 kjøbing til Aalholm for der at forenes med VIIIs og dronning Caroline Amalies ydre begrænsede sig for hovedparten af den danske befolkning til havde således helt andre undertoner og Hans Majestæt Kongen” 9 og dermed und- mønter, stik og kisteblade som dette farvelagte blad fra 1840. Christian VIII og dronning Caroline Amalie, funktioner end i dag, som tydeligt træder gå deltagelse i besøget i byen . trykt kisteblad 1840, venligst udlånt af Ole Weischer, Nakskov. frem, når Christian VIIIs tilstedeværelse på De to gange, hvor dronningen, uden øerne undersøges nærmere . kongens tilstedeværelse, var aktiv i et offi- cielt ærinde under opholdet, var det asyler Overflødighed af Enighed og Harmoni, anlediget af et ønske om at besøge udvalg- En regent alene på arbejde og skoler, der havde hendes bevågenhed . I af Forsamlinger og Tilberedelser efter en te lokaliteter i det danske rige og lade sig Som det var tilfældet ved årets kongelige Nykøbing F ., hvor hun på parrets sidste dag storartet Maalestok. – Jeg hører dem spør­ hylde og se, så forholdt det sig anderledes i besøg, så hvilede den officielle del af kon- i byen var kommet sig over sin upasselig- ge: “hvad er det da, dette Bjerg vil føde? 1843, da Christian VIII og Caroline Amalie gebesøget i 1843 også dengang primært hed, befandt hun sig: “… saa vel, at hun har “ – Svaret er kort: “Kongen kommer! “.4 indfandt sig med følge på Sydhavsøerne . på én persons skuldre – nemlig regentens kunnet besøge Asylet, hvor hun modtoges af Kongens skrantende helbred foranledigede egne . Havde Christian VIII modsat Dron- Formanden, Hr. Catechet Schierning med en Motiverne for en kongelig visit dengang rejsen, hvis endemål, vadehavsø- ning Margrethe selskab af sin ægtefælle un- kort Tale og af Børnene med en Sang. Efter­ Som det var tilfældet med besøget af Chri- en Føhr, var udvalgt, da kongen her kunne der besøget på Lolland-Falster, så afslører at have underholdt sig med den tilstedevæ­ stian VIII i 1843, skabte Dronning Mar- styrke helbredet ved bade i Vesterhavet 5. arkivalierne fra 1843 alligevel, at Christian rende Bestyrelse om Indretningen og tilkjen­ grethes tilstedeværelse i år også fest i ga- Var rejsen dengang således kommet i stand VIII var alene om at varetage de officielle degivet sin Tilfredshed med samme, forlod derne og travlhed på kommunekontorerne af private hensyn, så fik den alligevel en of- pligter . Dronning Caroline Amalie (1796- Hendes Maj. Asylet… “.10 Det andet officiel- og rundt på besøgsstederne, hvor alle sejl ficiel karakter, der næsten tilsvarer nutidens 1881), der under opholdet i Nykøbing F . le ærinde fandt sted et par dage senere i Op- blev sat til for at give hende et positivt kongelige sommertogter, da det besluttedes var upasselig i fire dage, ledsagede kun ager Skole under grevskabet Christianssæ- indtryk af Lolland . Til forskel fra nutidens at lægge vejen fra Sorgenfri til Føhr over kongen på de officielle besøg i Stubbekø- de, mens kongeparret opholdt sig på Juellin- kongelige sommertogter, der alene er for- Sydøstdanmark for her at inspicere de loka- bing, Maribo og Bandholm, og det alene ge, og også her tilkendegav dronningen sin: 6 7 “ … allernaadigst Tilfredshed i Anledning af Christian VIIIs beretning Børnenes gode Svar og Læsning, der inde­ Torsdag d . 25 . juli om aftenen satte Christian holdt et glædeligt Beviis for Hr. Thomsens VIII sig til rette ved et skrivebord på Juel- udmærkede Duelighed som Lærer”.11 linge – vore dages Halsted Kloster – som Dronningens meget tilbagetrukne rolle kongeparret aftenen før var ankommet til, skal formentlig ses som udtryk for flere og som i fire dage skulle danne ramme om forhold . Rejsens dobbeltfunktion – på en anden del af deres ophold .
Load more

Recommended publications
  • The Middelgrunden Offshore Wind Farm
    The Middelgrunden Offshore Wind Farm A Popular Initiative 1 Middelgrunden Offshore Wind Farm Number of turbines............. 20 x 2 MW Installed Power.................... 40 MW Hub height......................... 64 metres Rotor diameter................... 76 metres Total height........................ 102 metres Foundation depth................ 4 to 8 metres Foundation weight (dry)........ 1,800 tonnes Wind speed at 50-m height... 7.2 m/s Expected production............ 100 GWh/y Production 2002................. 100 GWh (wind 97% of normal) Park efficiency.................... 93% Construction year................ 2000 Investment......................... 48 mill. EUR Kastrup Airport The Middelgrunden Wind Farm is situated a few kilometres away from the centre of Copenhagen. The offshore turbines are connected by cable to the transformer at the Amager power plant 3.5 km away. Kongedybet Hollænderdybet Middelgrunden Saltholm Flak 2 From Idea to Reality The idea of the Middelgrunden wind project was born in a group of visionary people in Copenhagen already in 1993. However it took seven years and a lot of work before the first cooperatively owned offshore wind farm became a reality. Today the 40 MW wind farm with twenty modern 2 MW wind turbines developed by the Middelgrunden Wind Turbine Cooperative and Copenhagen Energy Wind is producing electricity for more than 40,000 households in Copenhagen. In 1996 the local association Copenhagen Environment and Energy Office took the initiative of forming a working group for placing turbines on the Middelgrunden shoal and a proposal with 27 turbines was presented to the public. At that time the Danish Energy Authority had mapped the Middelgrunden shoal as a potential site for wind development, but it was not given high priority by the civil servants and the power utility.
    [Show full text]
  • 555 the Regime of Passage Through the Danish Straits Alex G. Oude
    The Regime of Passage Through the Danish Straits Alex G. Oude Elferink* Netherlands Institute for the Law of the Sea, Utrecht University, The Netherlands ABSTRACT The Danish Straits are the main connection between the Baltic Sea and the world oceans. The regime of passage through these straits has been the subject of extensiveregulation, raising the question how different applicable instruments interact. Apart from applicable bilateral and multilateral treaties, it is necessaryto take into account the practice of Denmark and Swedenand other interested states, and regulatory activities within the framework of the IMO. The Case ConcerningPassage Through the Great Belt before the ICJ provides insights into the views of Denmark and Finland. The article concludesthat an 1857treaty excludesthe applicabilityof Part III of the LOS Convention to the straits, and that there are a number of difficultiesin assessingthe contents of the regimeof the straits. At the same time, these uncertaintiesdo not seem to have been a complicatingfactor for the adoption of measuresto regulate shipping traffic. Introduction The Danish Straits are the main connection between the Baltic Sea and the world oceans. The straits are of vital importance for the maritime communication of the Baltic states and squarely fall within the legal category of straits used for international navigation For a number of these states the Baltic Sea is the only outlet to the oceans (Estonia, Finland, Latvia, Lithuania and Poland). Although * An earlier version of this article was presented at the international conference, The Passage of Ships Through Straits, sponsored by the Defense Analyses Institute, Athens, 23 October 1999. The author wishes to thank the speakers and participants at that conference for the stimulating discussions, which assisted in preparing the final version of the article.
    [Show full text]
  • Basisanalyse 2022-27
    Basisanalyse 2022-27 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Miljøstyrelsen Sjælland. Forsidefoto: Strandeng på Saltholm med Flakfortet i baggrunden. Fotograf: Frits Rost ISBN: 978-87-7038-880-1 Baggrundskort: © Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering 2 Basisanalyse 2022-27 Indhold 1. Natura 2000-basisanalyse (planperiode 2022-2027) ............................................................ 4 1.1 Basisanalysens indhold .................................................................................................... 4 1.2 Natura 2000-planprocessen ............................................................................................. 5 1.3 Udpegningsgrundlag ........................................................................................................ 5 1.4 Naturtilstandssystem ........................................................................................................ 5 1.5 Datagrundlaget ................................................................................................................. 7 1.5.1 Særligt om arter ................................................................................................. 8 1.6 Foreløbig vurdering af områdets trusler ........................................................................... 8 2. Saltholm og omliggende hav ................................................................................................10 2.1 Områdebeskrivelse .........................................................................................................10 2.2
    [Show full text]
  • Revideret Status for Sjældne Fugle I Danmark Før 1965
    Revideret status for sjældne fugle i Danmark før 1965 JØRGEN STAARUP CHRISTENSEN OG PALLE AMBECH FRÆNDE RASMUSSEN Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 109 • nr 2 • 2015 Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 109 • nr. 2 • 2015 Udgivet af: Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 138-140, 1620 København V Redaktør: Hans Meltofte I redaktionen: Sten Asbirk, David Boertmann, Steffen Brøgger-Jensen, Lars Dinesen, Jan Drachmann, Jon Fjeldså & Kaj Kampp Kort og grafer: Michael Fink Jørgensen, DOF, og forfatterne Layout: Jørgen S. Christensen og GraphicCo Sats og tryk: GraphicCo Oplag: 5300 ISSN 0011-6394 Forside: Aftenfalk, 2K han, 23. maj 1850, Læsø, imm. hun, 16. maj 1906, Stensmark, Grenå og ad. hun, 19. maj 1917, Hamborg ved Hanstholm, Zoologisk Museum, København. 2K hannen stammer fra Kjærbøllings samling og er første dokumen- terede fund fra Danmark. Foto: Jørgen Staarup Christensen. Titelblad: Dværghejre, 1. august 1957, Knudsmosen og Purpurhejre, 22. maj 1925, Byrum, Læsø, Herning Museum. Foto: Ulf Eschou Møller. Revideret status for sjældne fugle i Danmark før 1965 JØRGEN STAARUP CHRISTENSEN OG PALLE AMBECH FRÆNDE RASMUSSEN (With a summary in English: Revised status for rare birds recorded in Denmark before 1965) Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 109 (2015): 41-112 42 Sjældne fugle i Danmark Indhold Høgeørn Hieraaetus fasciatus ...................... 67 Indledning ........................................... 44 Lille Tårnfalk Falco naumanni ....................... 67 Artsliste .............................................. 45 Amerikansk
    [Show full text]
  • Fugle 2018-2019 Novana
    FUGLE 2018-2019 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 420 2021 AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] 1 FUGLE 2018-2019 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 420 2021 Thomas Eske Holm Rasmus Due Nielsen Preben Clausen Thomas Bregnballe Kevin Kuhlmann Clausen Ib Krag Petersen Jacob Sterup Thorsten Johannes Skovbjerg Balsby Claus Lunde Pedersen Peter Mikkelsen Jesper Bladt Aarhus Universitet, Institut for Bioscience AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 2 Datablad Serietitel og nummer: Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 420 Titel: Fugle 2018-2019 Undertitel: NOVANA Forfatter(e): Thomas Eske Holm, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Kevin Kuhlmann Clausen, Ib Krag Petersen, Jacob Sterup, Thorsten Johannes Skovbjerg Balsby, Claus Lunde Pedersen, Peter Mikkelsen & Jesper Bladt Institution(er): Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Udgiver: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi © URL: http://dce.au.dk Udgivelsesår: juni 2021 Redaktion afsluttet: juni 2020 Faglig kommentering: Henning Heldbjerg, gensidig blandt forfatterne, hvor diverse forfattere har kvalitetssikret afsnit om artgrupper blandt yngle- og/eller trækfugle, de ikke selv har bearbejdet og skrevet om. Kvalitetssikring, DCE: Jesper R. Fredshavn Ekstern kommentering: Miljøstyrelsen. Kommentarerne findes her: http://dce2.au.dk/pub/komm/SR420_komm.pdf Finansiel støtte: Miljøministeriet Bedes citeret: Holm, T.E., Nielsen, R.D., Clausen, P., Bregnballe. T., Clausen, K.K., Petersen, I.K., Sterup, J., Balsby, T.J.S., Pedersen, C.L., Mikkelsen, P. & Bladt, J. 2021. Fugle 2018-2019. NOVANA.
    [Show full text]
  • Øresundsregionens Madkultur
    Projekt ”Oplev Øresund gennem Regional Madkultur” ØRESUNDSREGIONENS MADKULTUR Af madhistorikerne Bi Skaarup og Else-Marie Boyhus 2011 KORT OM FORFATTERERNE Bi Skaarup er madhistoriker, præsident for Det Danske Gastronomiske Akademi og har firmaet De Arte Coquinaria* - Historisk Mad. Fra sit hjem på Nordfalster – gården Elysium – arrangerer og afholder hun kurser, middage, seminarer og konference alle med omdrejningspunktet – historisk mad. Født 1952. Er uddannet cand. phil. i Middelalderarkæologi fra Aarhus Universitet 1984. Blev i 1985 ansat som museumsinspektør på Københavns Bymuseum med hovedstadens arkæologi og perioden fra byens opståen til 1600-årene som ansvarsområde. Interessen for mad betød, at hun allerede i studietiden tog dette væsentlige aspekt med i sin forskning, og det fortsatte i årene efter. Det startede med middelalderens kogekunst, men for at forstå den tids køkkenteknologi blev det nødvendigt at studere kilder fra de følgende århundreder, og det er endt med en glødende interesse for vores madkultur generelt. Arbejdet med mad har affødt en række publikationer, undervisning på universiteter og højskoler, foredrag over hele landet samt optræden i radio og TV. Netop det at dele sin viden med andre er et vigtigt aspekt, og er en væsentlig grund til at, at kursusstedet Elysium blev oprettet. Else-Marie Boyhus er magister i historie fra Københavns Universitet 1963. Hun er specialist i danskernes madvaner gennem tiderne og har publiceret om og forsket i emnet i mange år. Hun har et stort lokal- og kulturhistorisk og gastronomisk forfatterskab bag sig. Fra 1987 har hun været medlem af Det Danske Gastronomiske Akademi og af Landbrugshistorisk Selskab. Hun har gennem tiderne modtaget adskillige hædersbevisninger for sit store formidlingstalent, bl.a.
    [Show full text]
  • I Anledning Af Det Kommende Møde I Folketingets Økontaktudvalg 18
    Folketingets Økontaktudvalg 2010-11 (Omtryk) ØKU alm. del Bilag 7 Offentligt I anledning af det kommende møde i Folketingets Økontaktudvalg 18. november 2010. Vedrørende ikke tidssvarende vilkår for beboelse og drift af øen Saltholm og manglende kontakt til Folketingets Økontaktudvalg 10 kilometer fra Christiansborg ligger Øen Saltholm, beboet af 2 familier på 2 gårde, som ernærer sig ved landbrug og fiskeri. Der er et antal sommerbeboelser og et museum og en havn. -Der er ikke adgang til drikkevand, som må importeres i dunke, da der ikke er grundvands reserver eller offentlig vandforsyning. -Der er ikke adgang til stærkstrøm, da der ikke er offentlig stærkstrømsforsyning. - Der anvendes vindmølle, solceller og generator i begrænset omfang, da egentlig drift af sådanne anlæg er overordentlig besværlig uden adgang til offentligt net som stødpude. -Der er begrænset postomdeling (to gange ugentlig til postkasse på havn). -Besværlige og omkostningstunge transport muligheder uden offentlig støtte (andre øer får støtte til transport af øernes beboere og gods). -Formentligt ikke tidsvarende beredskab i tilfælde af brand og ulykke, herunder også ved mulige flyulykker. (Den forsigtige formulering skyldes at det er umuligt for udenforstående at få indblik i beredskabet) (Det beredskab man kan gøre sig bekendt med forekommer utilstrækkeligt). -Manglende medlemskab af den private interesseorganisation Sammenslutningen af Danske Småøer gør kontakt til Folketingets Økontaktudvalg og andre organisationer meget besværlig. Saltholm har fået afslag fra Sammenslutningen om optagelse senest 2006. ( Sammenslutningen af Danske Småøer varetager småøernes interesser bortset fra de mindste øer med mindre end 20 beboere, dispensation søgt for Saltholm, men blev afslået på generalforsamling i Sammenslutningen. På foreningens hjemmeside kan man læse at: Medlemsskab af den private interesseorganisation Sammenslutningen af Danske Småøer.
    [Show full text]
  • More Maritime Safety for the Baltic Sea
    More Maritime Safety for the Baltic Sea WWF Baltic Team 2003 Anita Mäkinen Jochen Lamp Åsa Andersson “WWF´s demand: More Maritime Safety for the Baltic Sea – Particularly Sensitive Sea Area (PSSA) status with additional proctective measures needed Summary The scenario of a severe oil accident in the Baltic Sea is omnipresent. In case of a serious oiltanker accident all coasts of the Baltic Sea would be threatened, economic activities possibly spoiled for years and its precious nature even irreversibly damaged. The Baltic Sea is a unique and extremely sensitive ecosystem. Large number of islands, routes that are difficult to navigate, slow water exchange and long annual periods of icecover render this sea especially sensitive. At the same time the Baltic Sea has some of the most dense maritime traffic in the world. During the recent decades the traffic in the Baltic area has not only increased, but the nature of the traffic has also changed rapidly. One important change is the the increase of oil transportation due to new oil terminals in Russia. But not only the number of tankers has increased but also their size has grown. The risk of an oil accident in the Gulf of Finland will increase fourfold with the increase in oil transport in the Gulf of Finland from the 22 million tons annually in 1995 to 90 million tons in 2005. At the same time, the cruises between Helsinki and Tallinn have increased tremendously, and this route is crossing the main routes of vessels transporting hazardous substances. WWF and its Baltic partners see that the whole Baltic Sea needs the official status of a “Particularly Sensitive Sea Area” (PSSA) to tackle the environmental effects and threats associated with increasing maritime traffic, especially oil shipping, in the area.
    [Show full text]
  • Design of Revetments in the Oresund Link. Reclaimed Artificial Island and Peninsula
    Design of Revetments in the Oresund Link. Reclaimed Artificial Island and Peninsula Jeppe Blak-Nielsen1 (M.Sc), Helge Gravesen2 (M.Sc.) and Niels Lykkeberg3 (M.Sc.) Abstract The basic and detailed design of revetments and breakwaters in the Oresund Link were carried out by the Consultant, Carl Bro a/s4 for the Contractor, Oresund Marine Joint Venture, OMJV , based on design requirements and additional back- ground information given by the Owner, Oresundskonsortiet, OSK. Final design was to be approved by the Owner, but with the liability of the Consultant/Contractor and with due consideration to the contractors method of construction. As part of the design process and in order to fulfil given geometrical restrictions the design requirements where further elaborated based on results of physical model tests and desk studies of critical assumptions. Some of the aspects and considerations in that process are dis- cussed below. Introduction The Oresund Link creates a fixed link from Denmark to Sweden. As part of the Link, a 4 km long artificial island, named Peberholm, south of the island Saltholm and a Peninsula east of Amager have been constructed, see the overall layout in Fig. 1. The Link carries both rail and road traffic, from the Peninsula to the new island in a 3.5 km immersed tunnel, and from the island to Sweden on a 7.8 km double deck bridge with cable-stayed central spans. The Peninsula includes approx. 3.5 km perma- nent revetments. The artificial island includes approx. 8.5 km of permanent revet- ments and 1 km of semi-submerged breakwaters at the eastern and western ends.
    [Show full text]
  • Dansk Fyrliste 2020 1 2 3 4 5 6 7 8 Dansk Nr./ Navn/ Bredde/ Fyrkarakter/ Flamme- Lysevne Fyrudseende/ Yderligere Oplysninger Int
    Fyr · Tågesignaler · R acon · AIS · DGPS Dansk Fyrliste Danmark · Færøerne · Grønland 38. udgave 2020 Titel: Dansk Fyrliste, 38. udgave. Forsidefoto: Mykines Hólmur (Myggenæs) Fyr Fyr nr. 6890 (L4460) Bagsidefoto: Skagen Fyr Fyr nr. 330 (C0002) Fotograf: Lars Schmidt, Schmidt Photography © Søfartsstyrelsen 2021 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord ......................................................................................... 2 4. AIS-afmærkning ..................................................................... 342 1.1 Anvendte forkortelser ....................................................................... 2 4.1 Forklaring til oplysninger om AIS................................................... 342 2. Fyr og tågesignaler ..................................................................... 3 4.2 Fortegnelse over AIS-afmærkninger .............................................. 343 2.1 Forklaring til oplysninger om fyr og tågesignaler ................................ 3 5. DGPS-referencestationer ........................................................ 347 2.2 Anvendte fyrkarakterer ..................................................................... 4 5.1 Forklaring til oplysninger om DGPS .............................................. 347 2.3 Fyrs optiske synsvidde ved varierende sigtbarhed .............................. 5 5.2 Fortegnelse over DGPS-referencestationer ..................................... 348 2.4 Geografisk synsvidde ved varierende flamme- og øjenhøjde ............... 6 2.5 Fortegnelse over fyr og tågesignaler:
    [Show full text]
  • Gedser, South Falster 9 5.1 the Location of the Area
    1. Introduction 5 2. Background 6 3. Data and methods 7 4. Selection of areas 8 5. Area 3. Gedesby Nyby – Gedser, South Falster 9 5.1 The location of the area ............................................................................................. 9 5.2 Terrain, topography and surface processes ............................................................. 10 5.3 Surface geology and profiles .................................................................................... 13 5.4 Boreholes and geophysical surveys ......................................................................... 14 5.5 Sediment and rock characteristics, mineralogy and chemistry ................................. 17 5.5.1 Pre-Quaternary deposits .................................................................................. 17 5.6 Tectonics, structures and seismic activity ................................................................ 25 5.6.1 Major tectonic structures .................................................................................. 25 5.6.2 Fractures .......................................................................................................... 31 5.6.3 Geological model .............................................................................................. 31 5.6.4 Earthquake activity ........................................................................................... 32 5.7 Ground stability ........................................................................................................ 33 5.8 Groundwater
    [Show full text]
  • Falster & Lolland 2021
    Sonnenbaden in Marielyst Frischen Fisch im Hafen schlemmen Im Bøtøskov Wildpferde beobachten Staunen im Fuglsang Kunstmuseum inklusive WEB Lars Dörenmeier APP Insel|Trip EXTRATIPPS Z Schlummern auf den Wellen des Guldborgsundes: die modernen Hausboote von Marina Villa S. 20 & Z Softeis als Hauptmahlzeit: Falster Lolland gigantische Eisportionen in Lydolphs Isbar genießen S. 24 É mit Marielyst und Møns Klint Z Mutig ins Mittelalter reisen: im Middelaldercentret in Nykøbing Falster trifft man auf gut gerüstete Ritter S. 22 Z Auf Tuchfühlung mit den Seehunden: mit der MS Drost zur Sandbank Rødsand tuckern S. 68 Z Den perfekten Sonnenuntergang erleben: den Tag am Hestehoved Strand ausklingen lassen S. 84 Z Sie dampft, rattert und ruckelt: die Museumseisenbahn von Maribo nach Bandholm S. 73 Z 70 Millionen Jahre an einem Nachmittag: im Geocenter von Møns Klint durch die Erdgeschichte reisen S. 62 Z Wenn der Postbote mit dem Boot kommt: mit dem alten Postschiff „Vesta“ auf Törn im Nakskov Fjord S. 84 Z Süße Versuchungen und feine Tropfen: sich bei Marius Mortensens dem Genuss hingeben S. 26 Z Elefanten und Tigern in die Augen schauen: P Auf sieben mit großem zu Besuch im Knuthenborg Safaripark S. 76 ausgewählten Wanderungen Insel-Faltplan und Radtouren die j Traumhaft schön: die 600 km lange Küstenlinie Inseln erkunden, von Falster und Lolland Seite 91 und 96 Viele EXTRATIPPS: Entdecken ++ Genießen ++ Aktiv sein ++ Wohlfühlen ++ Vergnügen ++ Natur erleben ++ LARS DÖRENMEIER1 Meine Lieblingsorte Gedser Odde, Falster [M10] Die Südspitze Falsters ist zugleich der ⑫ südlichste Punkt Skandinaviens und dient Zugvögeln alljährlich als Rastplatz vor und nach der Ostseeüberquerung. Oft weht hier ein rauer Wind und man spürt die Kraft der Natur am eigenen Leibe.
    [Show full text]