LOLLAND-FALSTERS HISTORISKE SAMFUND

L ND OL U L F A N M

D A

S -

F

A

E

L

K

S S

T I

E

R

R

O

T H S I

Årbog 2016 – 104. årgang Indholdsfortegnelse

Jesper Munk Andersen Thomas W. Lassen En kongelig visit Tre Nakskov-historier Christian VIII og dronning Nyt om gammelt fra Caroline Amalies besøg Sankt Nikolai Kirke ...... 115 på Lolland-Falster 1843 ...... 5 Thorvald Bertelsen Thomas Tram Pedersen Sophus Claussen, Stormfloden, og Helle Ålsbøl Forfatningsstriden og Den Kolde Krig på spidsen Lolland-Falsters Folketidende . . . . . 132 Historien om Marinestation Gedser...... 28 Dorte Tissot Hansen & Erik Elkjær Koch Ole A. Munksgaard Mediehøsten 2015 Handel og søfart på Lolland-Falster Bibliografi over lokalhistoriske med særligt henblik på udgivelser om Lolland-Falster-egnen Vestlolland i perioden ca . 1250-1660 i 2015 ...... 156 – første del...... 53 Ole A. Munksgaard Hanne Christensen Årsberetning 2016...... 166 Bag om ”Czarens Hus” Falsters Minders gamle bygård Lolland-Falsters i Nykøbing ...... 74 Historiske Samfund...... 168

Lars Ewald Jensen Vedtægter for Lolland-Falsters Vejleby – en ensom kirke og Historiske Samfund...... 169 en flyttet landsby. Kongen og handlens magt i middelalderen . . . 105 Person- og stedregister...... 170 Redaktør: Heidi Pfeffer Tryk: OAB-Tryk ApS, Odense © 2016 Lolland-Falsters Historiske Samfund ISBN 978-87-91059-16-2 En kongelig visit Christian VIII og dronning Caroline Amalies besøg på Lolland-Falster 1843

Af Jesper Munk Andersen

Officielle besøg af de kongelige er bestemt Frederik VI i 1833,2 og Christian VIII som ikke hverdagskost på Lolland-Falster . Alli- prins må have været i Nysted,3 så var besøg gevel ser vi i dag langt mere til regenten af kongefamilien og særlig regenten langt på Sydhavsøerne, end man gjorde i ene- fra hverdagskost i midten af 1800-tallet, vældens sidste dage . Årets besøg af H .M . hvilket forberedelserne op til begivenheden Dronning Margrethe d . 1 .-2 . juni 2016 i også afspejler . Der blev gjort store anstren- Lolland kommune er således den foreløbi- gelser, som det fremgår af en reportage fra ge kulmination på tilbagevendende visitter Nykøbing F . i den liberale Kjøbenhavns- fra majestætens side . I 2012 var hun i sel- posten d . 5 . juli 1843, hvor en anonym fal- skab med Prins Henrik på besøg i Guld- string ironiserede over besøget: borgsund kommune, i 2010 var Fejø målet for en kongelig visit, og Nakskov kunne i “Her seer man Birkedommeren ile med li­ både 1996 og i 2008 byde Dronningen med gesaa hurtige Skridt over Gaden, som naar følge velkommen – blot for at nævne et par han i en Justitssag skal opdage den Skyldi­ af de senere års besøg . ge, eller uddele Lov og Ret til den Fattige, Går vi tilbage til tiden under den sidste hist løber hans Fuldmægtig med en stor enevoldskonge i Danmark, Christian VIII Pakke Papirer, hvorpaa et hurtigt Blik vil (1786-1848), så forholdt det sig som sagt kunne opdage Ordene “Thomsens Have”; noget anderledes med de kongelige besøg . “stor Æresport”, “Fyrværkeri” osv.; her Dengang var kongebesøg så uvante, at det seer man det imponerende Syn af Borger­ gav genlyd over begge øerne, da det i som- corpset opstillet i sluttede Colonner med meren 1843 forlød, at kongeparret ville ind- en sand krigerisk Holdning, og beundret af finde sig på Lolland-Falster i dagene fra d. den talrige Mængde, der i ærbødig Afstand 20 . til d . 27 . juli . Hvor uvant en oplevelse bag ved Amtmanden seer paa Byens Hæder det var, fremgår bl .a . af Lollands-Posten d . og Stolthed […] kort sagt her er Overflø­ 26 . juni, hvor avisen kunne berette, at: “Hs. dighed af common spirit, af Liv og Røre, Majestæts agtende allernaadigst Besøg i af inderlig Samdrægtighed, af en ægte de­ Rødby minder om, at denne By, saavidt vi mokratisk Ligelighed, der endog gaaer saa vide, ikke har været besøgt af nogen Konge vidt, at Justitsraadens Frue nikker ganske siden Christian den 4de”.1 Selv om andre ugeneert til Adjunktens Kone uden at fin­ byer som Nykøbing F . havde haft besøg af de sin Ære compromitteret i nogen Maade,

5 le forhold i denne del af riget og for lade sig fordi disse besøg lå på kongeparrets rejse hylde og ikke mindst se . mellem deres opholdssteder . Og selv her Er der sammenfald mellem kongelige gjorde hun ikke meget væsen af sig, men besøg dengang og i dag, så er der også fle- overlod hovedparten af de officielle gøre- re væsentlige forskelle mellem Christian mål til ægtemanden . Som det fremgår af VIIIs og Dronning Margrethes visit . Mens Lollands-Postens beskrivelse af besøget i det kongelige besøg i dag alene har en ce- Bandholm, forholdt dronningen sig ganske remoniel og repræsentativ karakter, hvor passivt i parrets vogn under det meste af be- Dronningen nærmest som en turist besø- søget . Mens kongen inspicerede havnen og ger områdets seværdigheder, lokale virk- de mange industritiltag, forblev dronnin- somheder og offentlige institutioner,6 så gen: “… i Kongens Vogn medens 4 af de for udfyldte Christian VIIIs tilstedeværelse på samme spændte Heste vare tagne fra… “.8 Lolland-Falster i 1843 langt flere funktio- Dronningens tilbagetrukne rolle afspej- ner . Han skulle ikke alene som i dag ople- lede sig ikke blot i hendes passivitet un- ve, hvad denne del af riget kunne tilbyde der købstadsbesøgene, men skinner også af herligheder, men han skulle også som igennem under forberedelserne – bl .a . til landets øverste leder inspicere de lokale besøget i Nysted d . 22 . juli . Forud for be- forhold, imødekomme det voksende folke- søget gennemgik stiftamtmand Mathias lige krav om at se majestæten samt måske Reinhold von Jessen (1780-1853) i et brev vigtigst af alt dæmme op for den voksende til overhofmarskal Joachim Godsche von politiske utilfredshed med det enevældige Levetzau (1782-1859) forløbet for dette og styre 7. 1840’erne var præget af politisk uro noterede, at mens kongen kørte til Nysted, og voksende nationale spændinger mellem kunne: “… Hendes Majestæt Dronningen dansk og tysk – forhold, der for længst også allernaa­digst […] tage directe fra Nye­ Det var langt fra hverdagskost at se det danske kongepar rundt i riget i 1843. Kendskabet til Christian var nået til Sydhavsøerne . Besøget i 1843 kjøbing til Aalholm for der at forenes med VIIIs og dronning Caroline Amalies ydre begrænsede sig for hovedparten af den danske befolkning til havde således helt andre undertoner og Hans Majestæt Kongen” 9 og dermed und- mønter, stik og kisteblade som dette farvelagte blad fra 1840. Christian VIII og dronning Caroline Amalie, funktioner end i dag, som tydeligt træder gå deltagelse i besøget i byen . trykt kisteblad 1840, venligst udlånt af Ole Weischer, Nakskov. frem, når Christian VIIIs tilstedeværelse på De to gange, hvor dronningen, uden øerne undersøges nærmere . kongens tilstedeværelse, var aktiv i et offi- cielt ærinde under opholdet, var det asyler Overflødighed af Enighed og Harmoni, anlediget af et ønske om at besøge udvalg- En regent alene på arbejde og skoler, der havde hendes bevågenhed . I af Forsamlinger og Tilberedelser efter en te lokaliteter i det danske rige og lade sig Som det var tilfældet ved årets kongelige Nykøbing F ., hvor hun på parrets sidste dag storartet Maalestok. – Jeg hører dem spør­ hylde og se, så forholdt det sig anderledes i besøg, så hvilede den officielle del af kon- i byen var kommet sig over sin upasselig- ge: “hvad er det da, dette Bjerg vil føde? 1843, da Christian VIII og Caroline Amalie gebesøget i 1843 også dengang primært hed, befandt hun sig: “… saa vel, at hun har “ – Svaret er kort: “Kongen kommer! “.4 indfandt sig med følge på Sydhavsøerne . på én persons skuldre – nemlig regentens kunnet besøge Asylet, hvor hun modtoges af Kongens skrantende helbred foranledigede egne . Havde Christian VIII modsat Dron- Formanden, Hr. Catechet Schierning med en Motiverne for en kongelig visit dengang rejsen, hvis endemål, vadehavsø- ning Margrethe selskab af sin ægtefælle un- kort Tale og af Børnene med en Sang. Efter­ Som det var tilfældet med besøget af Chri- en Føhr, var udvalgt, da kongen her kunne der besøget på Lolland-Falster, så afslører at have underholdt sig med den tilstedevæ­ stian VIII i 1843, skabte Dronning Mar- styrke helbredet ved bade i Vesterhavet 5. arkivalierne fra 1843 alligevel, at Christian rende Bestyrelse om Indretningen og tilkjen­ grethes tilstedeværelse i år også fest i ga- Var rejsen dengang således kommet i stand VIII var alene om at varetage de officielle degivet sin Tilfredshed med samme, forlod derne og travlhed på kommunekontorerne af private hensyn, så fik den alligevel en of- pligter . Dronning Caroline Amalie (1796- Hendes Maj. Asylet… “.10 Det andet officiel- og rundt på besøgsstederne, hvor alle sejl ficiel karakter, der næsten tilsvarer nutidens 1881), der under opholdet i Nykøbing F . le ærinde fandt sted et par dage senere i Op- blev sat til for at give hende et positivt kongelige sommertogter, da det besluttedes var upasselig i fire dage, ledsagede kun ager Skole under grevskabet Christianssæ- indtryk af Lolland . Til forskel fra nutidens at lægge vejen fra Sorgenfri til Føhr over kongen på de officielle besøg i Stubbekø- de, mens kongeparret opholdt sig på Juellin- kongelige sommertogter, der alene er for- Sydøstdanmark for her at inspicere de loka- bing, Maribo og Bandholm, og det alene ge, og også her tilkendegav dronningen sin:

6 7 “ … allernaadigst Tilfredshed i Anledning af Christian VIIIs beretning Børnenes gode Svar og Læsning, der inde­ Torsdag d . 25 . juli om aftenen satte Christian holdt et glædeligt Beviis for Hr. Thomsens VIII sig til rette ved et skrivebord på Juel- udmærkede Duelighed som Lærer”.11 linge – vore dages Halsted Kloster – som Dronningens meget tilbagetrukne rolle kongeparret aftenen før var ankommet til, skal formentlig ses som udtryk for flere og som i fire dage skulle danne ramme om forhold . Rejsens dobbeltfunktion – på en anden del af deres ophold . Første del af turen gang en privat rejse med det formål at brin- var henlagt til Stiftamtsgården i Nykøbing ge kongeparret til deres feriedestination og F . Ved skrivebordet på Juellinge nedfældede en officiel rejse, hvor kongen inspicerede kongen dagens oplevelser i sin dagbog . Da- de lokale forhold og blev set – afspejlede gens program havde været stort og omsiggri- sig i hendes virke, der bortset fra de to min- bende, og det må antages, at der var tale om dre besøg knyttede sig til den private del . en træt konge, uagtet han var kendt for sin Dronningen var således under opholdet til utrættelige energi og ihærdige flid.14 Dagens tider nærmest usynlig, godt hjulpet på vej oplevelser havde bl .a . budt på følgende: af den tidligere omtalte upasselighed i Ny- købing F ., hvor hun modtog behandling af “Kiørt til Nakskov Kl 11. Modtaget af ri­ den medfølgende rejselæge Edvard Dahle- dende Borgere, Æreport uden for Byen, ved rup (1812-1882) og formentlig indtog me- Byen selv med levende Statuer. Stor Jubel Baroniet Juellinge, som Christian VIII og dronning Caroline Amalie beboede i sommerdagene i 1843, dikamenter erhvervet hos den lokale apote- ved Ankomsten, givet Audienzer, seet Byens er i dag ændret til ukendelighed. Ikke blot har stedet skiftet navn tilbage til Halsted Kloster. I 1847- ker i Nykøbing F ., Ole Ferdinand Dyrlund off. Indretninger, Havnen, Inddæmnings 1849 blev den lave hovedfløj, hvor husets selskabsrum fandtes, nedrevet til fordel for den nuværende (1817-1902), der d . 25 . september sendte Arbejde presenteret. Vendt tilbage til Juel­ hovedbygning. Kun Dronning Sophies Hus til højre har ikke ændret sig nævneværdigt siden Christian VIIIs en regning til overhofmarskallatet på 1 linge Kl 4. […] I Nakskov ladet mig det vel besøg. Hovedbygningen på Juellinge ca. 1750, Halsted Kloster rigsdaler, 2 mark og 6 skillinger for de: uniformerede Borger Corps præsentere af “Medicamenter, der efter Hans Reiselæge Stadshauptmand Clausen, ligeledes seet Dahlerups Recepter ere udleverede fra mit Brand Anstalterne, tre Sprøjter, upaaklage­ mand Fogh klagede i Arresten over, at han overvåge undervisningen, inspicere borger- Apotek”.12 lige, men ingen Commando ved Øvelserne. ej blev løsladt mod Caution og over den væbningen samt give råd og vejledning om Raadstuen rummelig, Raadstuetiener og ham af Byfoged Hammerich overgaaede alt fra skodderne i arresten til udgravning af Kongens komme – et eksempel Arrestforvarer boe altfor prægtig, Arre­ Behandling. Jeg svarede ham, at det første havnen . Med det efterfølgende taffel med fra Nakskov sterne lyse og faste, men bemærket, at Lu­ kun kunde skee under Dommerens Ansvar, 60 deltagere om aftenen på Juellinge og Fik indbyggerne på Lolland-Falster ikke ger fejle mod Gaden. Kirken er en skiøn, og at det sidste kunde paatales af hans De­ et fakkeltog fra Nakskov må kongen uden dronningen meget at se, så forholdt det sig hvelvet Kirke, noget mørk ved Prædikesto­ fensor.15 Byfoged Hammerich har det slet­ tvivl have været træt, da han satte det sidste anderledes med kongen, der under ophol- len, Choret fornyet, gammel Altertavle; en teste Lov paa sig. Iøvrigt er det øjensynligt, punktum i dagbogen . det nåede at besøge alle øernes købstæder . Bombe vises, som er skudt ned igiennem at Tonen gandske har forandret sig i Nak­ Ikke kun kongen havde d . 25 . juli haft Besøgene antog en næsten skematisk form Hvelvingen i Belejringen af de Svenske skov. Kiøbmand Hage kan ikke mere dy sig en strabadserende dag, også borgmester og forløb mere eller mindre identisk i alle 1659. Skolelocalerne smaae, i Realskolen, der, og Borgerne giøre sig Umage for at Laurits Gerhard Fasting (1796-1876) og byerne . Christian VIII besigtigede rådhuse, som er traad istedet for den lærde Skole, vise deres loyale Sindelag, for at det forrige bystyret i Nakskov, må vi have lov at anta- arrester, tugthuse, hospitaler, skoler, brand- bemærket som en Mangel, at der ikkun gi­ udviste Sindelag skal glemmes” 16. ge, kunne gå trætte til sengs denne aften – sprøjter og kirker i fuld overensstemmelse ves een Time ugentlig i Naturhistorie, ingen tilfredse med kulminationen på halvanden med den praksis, som han også lagde for Underviisning i Naturlære. Havnen er i god Som det fremgår af dagbogen, så var Chri- måneds forberedelser . dagen i bl .a . Slesvig13 . Kongens besøg i Stand, men kræver et langt Bolværk, man stian VIII både observerende, omhyggelig Nakskov kan via arkivet for Nakskov by- ønsker at opføre eet paa den anden Fiord­ og ikke mindst yderst effektiv . På fem timer Forberedelserne styre belyses på en indgående måde, hvor- bred for at vinde Tømmerplads m.m.; anbe­ havde han nået at modtage folkets hyldest, D . 8 . juni 1843 kunne stiftamtmand von for dette besøg vil være udgangspunktet i falet at fordybe Udløbet og giøre det ligere holde audiens, besigtige offentlige insti- Jessen, der formelt var vært ved konge- det følgende . for at lette Dampskibfarten. […] En Kiøb­ tutioner, aflægge besøg på skolen og der parrets besøg på Lolland-Falster, for før-

8 9 nærmede sig, intensiveredes korrespondan- oplyses, at ikke kun kongen ville få aftræ- hvori han i forbindelse med fremsendelsen cen med stiftamtmanden, ligesom mødeak- delsesværelser hos borgmester Fasting, af programmet for kongeparrets ugelange tiviteten i kommunalbestyrelsen tog til 19. men også dronningen skulle logere der, besøg også fremsendte: “… en Fortegnelse D. 18. juni fik bystyret den endelige be- i fald hun kom med . Der må have været over Allerhøistsammes Følge. […] De paa sked om, at besøget blev til noget, og for- trangt i borgmesterens bolig, da Christian Listen med Blyant inklamrede Personer, beredelserne kunne gå ind i en ny fase . Nu VIII og eventuelt dronningen ikke var de ledsage ikke Hans Majestæt til Nakskov”.23 skulle bl .a . rådhussalen – indviet i 1841 – eneste, der skulle have mulighed for at træ- Af listen fremgår det, at kun dronningens have en opfriskning . På mødet d . 24 . juni de af . Kongen blev under sit besøg ledsaget personlige tjenere samt køkkenpersonalet blev det vedtaget: “… at Raadhuussalen af et større følge, som ligeledes skulle have blev tilbage på Juellinge – resten af det 60 i Anledning af hans Kongelige Majestæts aftrædelsesrum . Hvor stort dette følge var, personer store følge ville være tilstede i komme her til Byen, skulde males, Væggene fremgår af stiftamtmandens brev d . 18 . juni, Nakskov med majestæten 24. smuk decoreret med Lindfarve og Vinduer­ ne og Døre samt Fodpanel med Oliefarve. Dette Arbeide paatage H. Hansen sig at udføre for den Summa omtrent 30 rdl. med det Tilbud af Hansen, at naar Decoreringen maatte overlades til ham selv at bestemme da vild han nok sørge for at udføre det til Bestyrelsens Tilfredshed”.20 Ikke kun indvendigt skulle rådhuset fri- skes op . Også den udvendige fremtoning skulle gås efter . D . 1 . juli vedtog kommu- nalbestyrelsen ved et nyt møde, at vindu- Borgmester Lauritz Gerhard Fasting (1796- erne i rådhuset nu også skulle have en om- 1876) spillede en stor rolle under Christian VIIIs gang udvendigt med to lag maling, ligesom besøg i Nakskov. Han lagde ikke blot hjem til hoveddøren mod torvet skulle males . Pen- kongens aftrædelsesrum i byen, men stod også gene hang imidlertid heller ikke dengang bag koordineringen af besøgets program i samråd på træerne, og nederst i referatet fra mø- med stiftamtmand von Jessen. Borgmester Lauritz det er noteret et: “NB kun for de store, de Gerhard Fasting – Borgmester og herredsfoged, Nakskov lokalhistoriske Arkiv. mindre og Døren derimod saa billigt som 21 muligt” . På sidste rådstuemøde forud for Overalt hvor Christian VIII besøget d . 13 . juli var alt mere eller min- kom, var der lagt an til fejring ste gang orientere borgmester Fasting og dre på plads – tilbage stod blot rengørin- og fest. Dannebrogsflag, men­ bystyret i Nakskov om, at kongeparret i gen, som rådstuebetjent Frederich Christian neskemængder og æresporte næstkommende måned agtede at besøge Melchior (f. 1795) fik: “… 3 rdl. som en bidrog til festligholdelsen. Lolland-Falster, og at kongen: “… den 6de Extrabetaling for den større Rengiørelse i Også på Lolland-Falster, hvor Dag om Formiddagen til Nakskov, efter­ alle Localerne, ’saavelsom særdelhed efter kongen blev mødt af forskel­ see der alle offentlige Indretninger… “ 17. Raadstuesalens Mahling’”.22 lige typer æresporte – fra Ni dage senere var der møde i kommunal- gotiske borgporte på torvet i bestyrelsen, hvor det blev besluttet: “… Aftrædelsesrum Nakskov til levende skulpturer iklædt hvide gevandter ved at samtlige Udgifter i Anledning af Hans D . 9 . juli kunne stiftamtmanden meddele indgangen til Søllestedgårds Majestæts Ankomst skulle udredes af Kæm­ hoffet, at der var arrangeret aftrædelsesvæ- jorder. Illustration af P. C. 18 nerkassen”. Med finansieringen på plads relser i alle købstæderne – også i Nakskov, Klæstrup, 1875, Hendes Maje­ kunne forberedelserne nu tage sin begyn- som det også fremgår af stiftamtmandens stæt Dronningens Håndbiblio­ delse, og i takt med at datoen for besøget brev til borgmesteren d . 17 . juli, hvori det tek, Kongernes Samling.

10 11 Et væsentligt element i Inspektion de jeg “men Kirken kan man see! “ – Det Christian VIIIs købstads­ Rygterne om Christian VIIIs pertentlige, forbausede mig, at han saaledes kunde ori­ besøg var besigtigelse af nidkære og omhyggelige inspektion nåede entere sig og vidste Besked om, at der her byens brandsprøjter. Det kan bystyret i Nakskov i dagene op til kongebe- byggedes en Præstegaard”.32 i dag virke besynderligt, at søget . Bystyret blev bl .a . gjort opmærksom majestæten var så optaget af Landsfaderlig omsorg netop brandslukning. Men i på, at majestæten under sine inspektioner 1843 kunne brand i byerne altid ønskede at få forevist det arkivskab, Når Christian VIII gik så grundigt til værks være altødelæggende, hvor­ hvori byens protokoller og brevarkiv opbe- under købstadsbesøgene og ikke blot kon- for det lå kongen på sinde, at varedes . Da Nakskov ikke ejede et sådant trollerede bystyrets bogføring men også sprøjterne var velfungerende. skab, måtte et nyt hurtigt snedkereres . Må- inspicerede alt fra arresternes indretning Illustration af P. C. Klæstrup, ske grundet hastværket blev skabet angi- over borgervæbningens mønstring til 1875, Hendes Majestæt veligt fra starten for lille til byens mange brandsprøjternes tilstand, hang det utvivl- Dronningens Håndbibliotek, protokoller og dokumenter, hvorfor en del somt sammen med hans ønske om at udvise Kongernes Samling. blev placeret på loftet, hvor de i 1930’erne landsfaderlig omsorg for sine undersåtter . blev fundet 28. Ligeledes skal det ikke undervurderes, at Besigtigelse af byens protokoller og Christian VIII netop ved sine inspektio- regnskab var et væsentligt element i kon- ner havde mulighed for at udvise og ikke gebesøget, hvilket også fremgår af korre- mindst udøve den enevældige magt, som spondancen forud for besøget i Nakskov, han besad, og hvormed han kunne uddele hvor bystyret d . 19 . juli blev bedt om, at: såvel ros og donationer som reprimander “… Byens Embedsmænd og Borgerrepræ­ og kritik 33. Inspektionerne kom, i takt med sentanter […] ere tilstede ved Hans Aftræ­ at udviklingen af den lokale administration delse, ligesom de, der have Embeds- og og selvstyre tog til fra omkring år 1800, til Regnskabsprotokoller, bedes anmodet om, at fylde mere og mere i kongebesøgene, at møde med disse paa Raadstuen til Fore­ kulminerende med Christian VIII . Hvor viisning for Hans Majestæt” 29. Kongen gik Frederik VI’s provinsbesøg endnu havde bogføringen grundigt igennem, mens em- fokuseret på pragtudfoldelse og militærin- bedsmændene blev udspurgt, og faldt arbej- spektioner, var det militære under Christian det ikke i hans smag, blev det bemærket og VIII trådt helt i baggrunden til fordel for kommenteret, som det bl .a . skete i Nykø- kontrol af de offentlige myndigheder og bing F ., hvor kongen ikke fandt indføringer- forvaltningen 34. ne i by- og herredsprotokollerne i orden.30 Rækkevidden i kongens kontrol gik fra I Stubbekøbing vakte kongens indsigt og enkeltpersoner til bygningsanlæg, og både grundighed beundring, og: “… De Tilstede­ gode og dårlige forhold fandtes på Lol- værende forbausedes over den ualmindelige land-Falster . Byfoged Johan Jacob Buntzen Alt imens dagsprogrammet i ugerne op til Byen”.26 Det eksakte tidspunkt for kongens Sagkundskab, som Hs. Majestæt ved dette (1805-1856) i Stubbekøbing blev beskrevet besøget faldt på plads, blev de sidste tvivls- ankomst til Nakskov var dog endnu uaf- Eftersyn lagde for Dagen” 31. Selv enevæl- som: “… en ung virksom Embedsmand”, spørgsmål udredt . D . 21 . juli blev mulighe- klaret, og det forblev antageligt sådan frem dens modstandere som godsejer Laurits Jør- mens havnen i Bandholm: “… giør Ad­ den for offentlig audiens afklaret, idet kon- til aftenen før besøget, idet stiftamtmanden gensen (1809-1889) på Søllestedgård beno- ministrationen og nu Grev Knuth megen gen: “… gjerne giver Audiens saafremt Tiden kunne oplyse, at: “Ved Hans Majestæts An­ vedes over kongens viden om forholdene Ære”.35 Skolen i Nysted manglede under- og Omstændighederne maatte tillade det” 25. komst til Juellinge den 24de dennes om Af­ på øerne: “Jeg sagde ham [kongen] nu, at visning: “… Student Friess, synes meget Samme dag kunne stiftamtmanden medde- tenen, vil Magistraten og […] Borgerrepræ­ det var ved Søllestedgaard, han befandt sig. duelig, men det er at beklage, at han tillige le, at programmet for dagen endelig var lagt sentanterne erholde Audients og da erfare “Søllested”, sagde Kongen, “det er altsaa skal være Lærer i indbyrdes Underviisning til rette, og – antog von Jessen: “… at Hans til hvilken Tid Hans Majestæt bestemmer at her, der bliver bygget en ny Præstegaard; Classen. Én Lærer skulde endnu ansættes”, Majestæt til Dagen begiver sig omkring i komme den følgende Dag til Nakskov” 27. kan man see den herfra? “ – “Nei”, svare­ mens arresten i Maribos ellers smukke råd-

12 13 hus ikke svarede: “… til Nutidens Fordrin­ hvor det kommende rådhus i Stubbekøbing det bl .a . skete under den offentlige audiens ger, især er Gangen for smal, og Arresterne var påtænkt opført: “I Stubbekiøbing er in­ i Nakskov, hvor han tog imod en række kunne ej isoleres; jeg giorde Byfogden og tet Raadhuus, dets Opførelse afhænger af folk, der bad om understøttelse og almisse . Representanterne opmærksom[m]e paa, at Jurisdictions Forandringer i Falster Birk, To ansøgninger og en taksigelse er bevaret det Offentlige maatte fordre mere hensigts­ men Pladsen til dets Opførelse er udseet og fra Christian VIII’s besøg fra henholdsvis mæssige Arrester, at der var Plads til at kiøbt”.37 En præsentation, der vakte Chri- en 76-årig tidligere fuldmægtig ved told- bygge samme i Arrestgaarden, som kunde stian VIII’s glæde – “… og Kongen bifaldt kammeret, Conrad Georg Calmer (1767- udvides”.36 opmuntrende at et Raadhuus opførtes paa 1855), der på grund af: “… Næringssorgen denne Plads lige for Torvet”38 – og som for- for Fremtiden … “ ansøgte kongen om un- Stort som småt mentlig var medvirkende til, at han to dage derstøttelse og fik 15 rigsdaler bevilliget, Udvisningen af landsfaderlig omsorg for og senere i Nykøbing F . følte det nødvendigt at samt fra den unge tidligere bagersvend, Sø- beskyttelse af undersåtterne på Sydhavs- pålægge: “… Stifts Amtmanden at fremme ren Christian Bierregaard (1822-1884), der øerne spændte vidt og gjorde sig gældende Sagen om Falster Birks Deling… “ 39. Også pga . en nytårsulykke havde fået sprængt sin i såvel store som små forhold . D . 20 . juli over for enkeltpersoner kunne kongen ud- ene hånd af og derfor ansøgte: “… allerun­ blev majestæten præsenteret for pladsen, vise landsfaderlig omsorg og handling, som derdanigst – til Oplærelse i et eller andet – om en Understøttelse, en gang for alle” . 40 Den tidligere svend fik bevilliget fem rigs- daler . Alle beløbene, som blev udbetalt, gik gennem borgmester Fasting, efter at der havde været vidner på, at indholdet i ansøg- ningerne var sande . Det var ikke kun blandt hovedstadens intellek­ Mellem censur og politik tuelle og embedsværk der var politiske røre i Kongens besøg i Nakskov er ikke kun mu- 1840’erne. Også på Lolland-Falster havde tan­ ligt at følge i Christian VIII’s dagbog . Også kerne om en fri forfatning og medbestemmelse i i de lokale aviser blev der sat ord på be- skattebevillingsretten for længst forplantet sig i givenhedernes gang i den vestlollandske byerne og blandt øernes bønder, godt hjulpet på vej af bl.a. kritiske artikler i de lokale aviser og by . Lollands-Postens beskrivelse, der var ikke mindst Orla Lehmanns berømte tale. Illustra­ underlagt periodens almindelige censur og tion af P. C. Klæstrup, 1875, Hendes Majestæt derfor bragte en kongetro og positiv beret- Dronningens Håndbibliotek, Kongernes Samling. ning, giver et indtryk af, hvorledes tilste- deværelsen af Christian VIII blev oplevet: retninger, og ved Afreisen Kl. 5 om Aftenen “Den 25de Juli ankom Hs. Majestæt til erklærede Allerhøistsamme sig særdeles Nakskov. Allerhøistsamme holdt sit Indtog Tilfreds med Alt” 41. under Klokkernes Ringning, Kanonsal­ ver og gjentagne Hurraraab, efter at være Æresporten ved byens indgang var langt fra modtaget udenfor Byen af et ridende Corps den eneste dekoration, borgerne i Nakskov af Byens Indvaanere, og ved Byens Port, havde udfærdiget . Som det fremgår et par hvor en smuk Æresport var opført, af Com­ dage efter i Lollands-Posten, hvor en læn- Besøg i fattighuse og asyler hørte med til Christian VIIIs købstadsinspektioner. I Rødby var Christian VIII munalbestyrelsen og henved 50 Flagbære­ gere reportage fra kongebesøget blev bragt, mindre begejstret for det ellers velholdte fattighus, da det kun var indrettet for gamle og: ”… ej bygget paa re. Hs. Maj. steeg af hos Hr. Cancelliraad så stod der ved indkørslen til byen bl .a .: “… Arbejde… ”. Trods et stort engagement for gamle og svage var den landsfaderlige omsorg i 1840’erne ikke Borgermester Fasting. Efter at have stedet en med Grønt udsmykket Piedestal… “ ud- større, end at fattigforsorg og ældrepleje helst ikke måtte ligge kommunekassen for meget til last! C.C.F. Embedsmændene med flere til Cour, in­ smykket med flag og byens våben. I byens Wentorf, Radsted Hospital, 1891, Museum Lolland-Falster. spicerede Hs. Maj. Byens offentlige Ind­ gade mødte kongen bl .a . en mængde: “….

14 15 alle de andre steder kongen besøgte, hav- kom tydeligt frem under mødet med sog- ning på Sydhavsøerne, som han bestemt: de anstrengt sig for at give ham et positivt neforstanderskaberne – mere tydeligt, end “… ikke var helt tilfreds med adskillige indtryk af byen og ikke mindst en varm vel- hvad kongen selv gav udtryk for: Lollikers Forhold til Orla Lehmann og til komst . Ikke mærkeligt, at han om aftenen i Ønskerne om Skattebevillingsret, Konstitu­ sin dagbog noterede, at han ved ankomsten “… Adresse skulde oplæses for Kongen; tion o.s.v.”.46 var blevet modtaget med stor jubel . hertil var udvalgt en Gaardeier i Nørreher­ red, saavidt jeg husker, Stænderdeputeret Orla Lehmann og dragonerne En politisk undertone Jørgen Frederiksen. Han traadte forlegen, Orla Lehmanns (1810-1870) popularitet på Trods jublen ved ankomsten afsluttede dog ret rask frem for Kongen, der spurg­ Sydhavsøerne stod i perioden ikke tilbage Christian VIII alligevel, som ovenfor cite- te: “Hvad vil De, min gode Mand?” “Med for borgerskabets dyrkelse af den unge li- ret, sin beskrivelse af dagen i Nakskov med Deres Majestæts Tilladelse”, sagde han berale politiker i København 47. Særligt i ordene: “… Tonen gandske har forandret og udfoldede Adressen, som han begynd­ embedsværket i Nykøbing F . var Lehmann sig i Nakskov”.43 Mens de lokale aviser helt te at oplæse saa slet, saa knudret og saa ikke blot en feteret stjerne, men også en forbigik beskrivelsen af baggrunden for langsomt, at Kongens Taalmodighed næp­ fortrolig ven og et forbillede . Blandt Leh- denne bemærkning, så kom han selv kort pe kunde tillade, han læste den til Ende. manns fortrolige fandtes adjunkt ved Kate- ind derpå, da han beskrev sogneforstander- – Kongen svarede strax: “Jeg vil nu sige dralskolen, Niels Hansen (1813-1872), der i skabernes foretræde for ham . Her fremlag- Dem og alle Underskriverne, at jeg har gi­ perioden var en af Lolland-Falsters ledende de de en: vet mit Folk en ny Communallov og For­ politiske skikkelser og: “… en fortrolig Ven fatning; brug nu denne vel! Statens Sager af “Stiftstidendens” Udgiver Vilhelm Laub De liberale på Lolland talte bl.a. godsejer Lau­ “… Takke Adresse for Communal Anmod­ skal jeg nok passe! “Han sagde dette i en (Biskoppens Tvillingbroder), der var bryst­ rits Jørgensen (1809-1889) på Søllestedgård. ningen, hvis Forfatter igien havde betient saa vredladen Tone og var næppe fri for at svag, hvorfor min Broder [adjunkt Hansen] Han var ikke begejstret for Christian VIII og sig af de sædvanlige Floskler, at jeg derved stampe i Gulvet, saa at det gjorde et meget og Faktoren Chr. Jørgensen […] væsenlig tog kun modvilligt imod ham, da han kørte over havde villet føre Folket en friere Forfatning uhyggeligt Indtryk paa Alle, og ikke mindst ledede Redaktionen” .48 Adjunkt Hansen herregårdens jorder. Kort før sin død nedfælde­ imøde og give dem mere Deel i de offent­ paa mig. Der blev nu en almindelig For­ førte i ugerne op til kongebesøget en for- de Laurits Jørgensen sine erindringer, bl.a. fra lige Anliggender, kort, der manglede kun styrrelse i Raadhussalen, og man blev ikke, fatningsvenlig kampagne i Lolland-Falsters Christian VIIIs besøg i Nakskov. Herfra kender vi til kongens raseriudbrud og stampen i gulvet, at Ordet Skattebevilgnings ret var bleven som man havde ventet, opstillet til Cour. Stiftstidende – bl .a . forsideartiklenOm da gårdejerne i Nørreherred fremkom med deres anvendt for at forstaae Meningen. Jeg sva­ Nogle fortalte, at Herredsfogeden, Ham­ Festligheder for Kongen bragt d . 24 . juli, ønske til en fri forfatning. C.A. Kølle, Godsejer rede, at det var mig kiert, at de erkiendte merich, der, ligesom saamange andre Em­ alt imens kongeparret var på øerne . Det Laurits Jørgensen, 1857, Søllestedgård. Gavnligheden af Communal Anordningen, bedsmænd, havde underskrevet Adressen til åbenmundede og regeringskritiske skriveri hvorved det havde været min Hensigt at Kongen, blev kaldt ind i et Værelse og fik en udløste ikke kun en række irettesættelser til give dem Lejlighed til at virke for de dem Irettesættelse” 45. adjunkt Hansen, 49 men kastede også flere festlig klædte Søfolk […], Alle med danske nærmest vedkommende offentlige Anlig­ advarsler og næser til borgmester, justitsråd Flag i Haanden”, der på foranledning af gender, ej for Statens i det hele, hvilket jeg Det irriterede tilsyneladende åbenlyst Chri- Mathias Møller (1770-1857) i Nykøbing F . toldinspektør Frederik Wilhelm rigsgreve nok selv skulde passe, men for deres egne stian VIII, at han endnu engang skulle læg- af sig for ikke at have varetaget censuren . Rantzau (1798-1859), dannede espalier Sognes Anliggender, og disse ventede jeg, ge øre til ønsker, der var uforenelige med Stiftamtmand von Jessen, der var konser- frem til Nytorv: “… hvor der var opført en at de ville virke for i Samdrægtighed og ef­ hans politiske kurs . Siden sin tiltrædelse i vativ, var blandt adjunktens politiske mod- gotisk Borgportal, paa hvis øverste Tinde ter bedste Indsigt, havende Tillid til Kon­ 1839 havde han været under pres fra de li- standere, idet han ikke forsømte en lejlig- en gylden Kongekrone prangede”.42 Porta- gen, der vil deres Vel”.44 berale, og hans stampen i gulvet i Nakskov hed til at: “… indsmigre sig hos Kongen len var forsynet med vers og i nicher figurer skal måske ikke kun ses som en direkte re- ved at angive Demokraterne i hans Stift” 50. af fredens gudinde og Merkur . Den liberale Laurits Jørgensen fra Sølle- aktion på sogneforstanderskabernes ønske, Enevælden forsøgte ihærdigt at tøjle Avisen kunne desuden gengive teksten til stedgård erindrede mange år senere samme men som en generel frustration over det pressen i perioden gennem censur, bøder en sang, der blev afsunget, efter at kongen begivenhed, og som det fremgår af hans voksende pres, kongen oplevede . Som det og overvågning uden det store held . De li- havde modtaget folkets hyldest fra trappen beretning, så var kongens afsluttende be- fremgår af Th . J . Hansens erindringer, tyder berale kræfter lod sig ikke kue, og på Lol- i borgmester Fastings gård . Det fremgår mærkning i dagbogen om stemningsskiftet det i hvert fald på, at Christian VIII generelt land-Falster var der generelt politisk røre tydeligt af beskrivelsen, at Nakskov, som i Nakskov affødt af stor irritation, der også var velinformeret om den politiske stem- i krogene, hvilket Christian VIII ikke blot

16 17 de noksom omtalte 20 Dragoner, som det valg og beslutninger – og med kendskabet havde behaget Hs. Majestæt at lade udgjø­ til den politiske stemning på Lolland-Fal- re hans Geleide paa Møen, og som sagdes ster undgik han at opildne til politisk røre . at skulle følge ham herover”.53 På Møn havde dragonernes tilstedeværelse skabt en Synlighed misstemning: “… fordi Hs. Maj. tvertimod Havde rygterne om dragonerne bidraget al Sædvane havde anseet det fornødent at til bekymring i Nakskov forud for konge- sende en Commando Dragoner til Lan­ besøget d . 25 . juli, så havde den folkelige det… “,54 hvilket stiftamtmand von Jessen uro for længst lagt sig, da Christian VIII nu frygtede også ville ske på Lolland-Fal- endelig nåede frem til byen . Selv om han ster: “Det virkede paa Amtmanden som et i sin dagbog noterede, at tonen i byen var spansk Trækplaster…”.55 Han tilskrev der- skiftet, så var det dog stadig en stor hyl- for d . 18 . juli – to dage før besøget indled- dest, der mødte ham, hvor han kom frem tes – til overhofmarskallen, at: “Det er en i byens gader . Så stor, at den til tider blev Sandhed, for hvilken jeg indestaaer under for meget . D . 22 . juli – tre dage før kon- min Embedseed og under Fortabelse af gen indfandt sig i byen – indløb der brev til min Stilling, at Deres Majestæter Kongen borgmester Fasting fra stiftamtmanden, der og Dronningen ventes her med den oprig­ kunne berette, at det var kommet Christian tigste Kjærlighed og undersaatlig Troskab. VIII for øre, at en gruppe kongetro borgere Jeg tør derfor forsikre, at denne Provindses ville spænde heste fra hans vogn ved an- Indvaanere ville modtage Allerhøistsamme komsten til byen for at trække hans karet med den største Jubel, […] Det vilde der­ rundt i gaderne . En idé, som Christian VIII for nedtrykke denne lige saa naturlige som ikke brød sig om, hvorfor stiftamtmanden glædelige Stemning, om det Rygte, der i nu anmodede borgmesteren om at få aflyst aften her har udbredt sig, skal bekræftes, tiltaget: “… paa en Maade, som ikke er stri­ at Hans Majestæt Kongen vilde lade Vagt­ dende for vedkommendes Sindelag…” 57. Ved Christian VIIIs ankomst til Nakskov d. 25. juli 1843 blev han ikke blot hilst velkommen af æresporte tjenesten forvalte af Dragoner, og jeg anse­ Kunne tilstedeværelsen af dragoner ska- og hurraråb, men også af kanonsalutter fra byens volde. Kanonerne omkring mindesmærket over er det for Pligt, med fuldkommen Tillid og be uro, kunne for åbenlys afstandtagen til svenskekrigene i Jernbaneanlægget i Nakskov er de selv samme kanoner, der blev affyret i 1843. Kanon i uden Frygt for Miskjendelse, at bede Deres folkelig glæde tilsyneladende også støde – Jernbaneanlæg, Foto: Jesper Munk Andersen. Høivelbaarenhed om den Bevaagenhed at og begge ting måtte undgås . For Christian forestille Hans Majestæt Kongen mit Øn­ VIII og hoffet må det til tider have været ske, at Allerhøistsamme ikke hertil vil sende en hårfin balancekunst at manøvrere rundt mærkede under besøget i 1843, men som Adresse (ihvilken den norske Constitution Militair i Anledning af Deres Majestæters mellem folkestemning, politiske udmeldin- allerede ved hans tronbestigelse fire år før forlanges) er kommet istand? “.52 Hvad Ophold her i Stiftet”.56 ger og et voksende behov for synlighed og havde vakt hans mistro . Som den eneste af stiftamtmandens undersøgelse kastede af Uden at han direkte nævner muligheden tilstedeværelse . de bondeadresser, han i 1839 modtog, inde- sig er uvist, men at Christian VIII og hoffet for misstemning, ligger der i stiftamtman- Det var ikke kun karetturen gennem holdt adressen fra Nørre Herred på Vestlol- var agtpågivende over for befolkningen på dens forsikring om hengivenhed og under- byen, der affødte folkelige tiltag . Rundt land et ønske om en fri forfatning à la den Sydhavsøerne afsløres i overhofmarskalla- såtlighed en skjult antydning om, at det om i byen rejstes på foranledning af pri- norske .51 Da sådanne ønsker primært kom tets arkivkasser . modsatte kunne opvækkes hos beboerne, vate grupperinger forskellige dekorationer, fra borgerskabet og akademikerne i hoved- Forud for kongebesøget ville et ryg- såfremt kongen medbragte egen bevogt- ligesom skibene i havnen blev forsynet staden, skabte adressen fra Lolland angive- te, der havde bredt sig hele vejen fra Lol- ning . Christian VIII fulgte da også henstil- med flag og anden udsmykning. Hvorvidt ligt bekymring i regeringskontorerne, og d . land-Falster til hovedstadens aviser, vide, lingen, og dragonerne blev efter opholdet de meget positive beskrivelser i aviserne 19 . december 1839 pålagde Christian VIII at Christian VIII ville være eskorteret af på Møn sendt retur . Nok var han endnu ene- således alene er et produkt af den censur, derfor stiftamtmand von Jessen: “ … at dragoner under besøget på Lolland-Falster: vældig af Guds nåde, men befolkningens som aviserne i perioden var underlagt, el- skaffe mig at vide, hvorledes Nørre Herreds “… særdeles mærkelige Efterretning om tillid fik i stigende grad indflydelse på hans ler om deres beskrivelser vitterligt gengiver

18 19 den rette folkestemning, er i dag svært at Beskrivelserne fra øernes andre købstæder Alle sejl var sat til i Nak­ vurdere . Men taget de mange forskellige gengiver samme folkelige eufori og begej- skov for at give Christian tiltag i betragtning, er det nærliggende at string ved synet af de kongelige . Efter besø- VIII det bedste indtryk af antage, at ikke kun i Nakskov, men overalt get i Maribo d . 24 . juli kunne Lollands-Po- byen. Særlig på havnen. hvor Christian VIII lod sig se, blev han om- sten berette: “I Dag, da Deres Majestæter Her blev kongen ifølge Lol­ land-Falsters Stiftstidende sluttet af en positiv og kongetro folkeånd . I Kongen og Dronningen ankomme hertil, mødt af: ”… forskjellige mødet med kongens høje person blev den ere Byens Borgere og Indbyggere i fuld Flag, udenfor hvilke Sø­ daglige kritik glemt til fordel for hyldest og Bevægelse, for paa muligst værdig under­ folkene vare opstillede, sammenhold på tværs af byens skel, hvilket saatlig Maade at modtage det elskede Kon­ og hvor det allernaadigst Christian VIII uden tvivl også var ganske gepar”.60 Ikke kun under, men også efter, behagede Hs. Majestæt at bevidst om . Han kendte til betydningen af besøget ville befolkningens begejstring in- udbringe et Hurra for Nak­ sin egen tilstedeværelse og vidste, hvor vig- gen ende tage . I en tid med vigende popula- skovs Handel og Søfart, tigt det var at lade sig se og gøre væsen af ritet må det have glædet majestæten at læse hvilket levende besvare­ sig på rejsen rundt i landet . I Nakskov lod reaktionen på besøget i Stubbekøbing, som des”. Tegner & Kittendorff, han sig bl .a . se af folket ved borgmester Fa- Lolland-Falsters Stiftstidende beskrev: “Vi litografi gengivende Nak­ skov set fra Stensø, 1855, stings gård, hvor han: “… Paa Trappen hil­ have aldrig før havt noget Kongepar i vor Nakskov lokalhistoriske 58 sede […] det forsamlede Folk… “ . Senere Midte; men aldrig have vi troet det muligt Arkiv. samme aften, da kongen var vendt tilbage for en Konge og Dronning saaledes at kun­ til Juellinge, modtog han med dronningen ne fængsle Alles Hjerter til sig som vi i Dag et fakkeltog fra byen i herregårdens have, have havt umiskjendelige Prøver paa”.61 og her blev mødet med folket næsten helt religiøst, da kongeparret trådte frem for fol- En konge blandt sit folk ket, der kvitterede med: Om aftenen efter kongens besøg i Nakskov Indvaanere heraf Byen og fra Landet… “ ved det nederste Trin… “ på trappen mod- fandt som nævnt en slags genvisit sted på der håbede at: “… Konge og Dronning ville tog han: “… en hjertelig Velkomsthilsen, “… et “Længe Leve” for Deres Majestæter, Juellinge, hvor: “… noget over 200 Fak­ skjænke os Deres allerhøiste Nærværelse som Festcomiteens Medlem, Kammerraad der ledsagedes af et tusindtunget 9 dobbelt kelbærere, hvoraf omtrent de 100 bestod af ved et Bal, som afholdes den 23de dennes Schierbeck, bragte Ham i den talrige For­ Hurra; og i samme Moment tændtes en ben­ Nakskovs Borgervæbning i Uniform; efter om Aftenen i een her ved Byen liggende samlings Navn… “. 66 Kongen beklagede galsk Ild, som udbredte en effectfuld Belys­ Fakkelbærerne […] noget over 50 Flagbæ­ Lysthave… “ 63. I hoffourerkontorets arkivs dronningens fravær, hvorefter han åbnede ning over hele Pladsen. Alt blev saa lyst at rere”62 indfandt sig i herregårdens have for brevliste blev indbydelsen bekræftet mod- ballet . Flere sange for kongen, dronningen endog den ringeste Gjenstand blev synlig; at hylde kongen . Fejringen af kongeparret taget d . 12 . juli64 . På dagen for ballet var og kronprinsen blev afsunget, før Christian Faklerne tabte ligesom ved et Trylleslag rakte for Nakskovs borgere således ud over dronningen endnu upasselig, og derfor var VIII indtog nogle forfriskninger og, ledsa- deres Glands, medens den uhyre Menne­ selve det officielle besøg i byen, som det det alene kongen, der mødte op til festen get af hurraråb, forlod festlighederne igen . skemasse, som i forskjellige Grupper havde også var tilfældet for indbyggerne i Nykø- ved havepavillonen i Thomsens have, hvor Festen fortsatte efterfølgende, og den må trængt sig sammen, deels imellem Træerne bing F . Af avisernes reportager fra de andre der tidligere havde været afholdt baller ved have været særdeles lystelig, for i dagene og deels paa de opreiste Tilskuer-Tribuner, købstadsbesøg på Lolland-Falster fremgår kongelige mærkedage som kongens fød- efter bragte Lolland-Falsters Stiftstidende paa eengang, kom tilsyne, og dannede i det ikke, om folkefesten der også fortsatte, selsdag i 1840 65. D . 23 . juli om aftenen: efterlysninger på tabte genstande fra ballet Forening med Folkenes mørke, hvirvlen­ efter kongen havde forladt bygrænsen . “… behagede det Hs. Majestæt, ledsaget – d . 27 . juli: “Et Kammerdugs Lommetør­ de Røgmasser, hvorigennem de røde Flag Der er i arkivmaterialet og i aviserne kun af Fakkelbærere, at kjøre ud til Ballet i klæde med Blonder og broderet Navn…” 67, skinnede, et malerisk Skue. Hs. Majestæt vidnesbyrd om folkefester på Juellinge, på Gjæstgiver Thomsens Have. Paa Volden mens avisen to dage senere bragte end- traadte med blottet Hoved længere ud paa Christianssæde – arrangeret af Christian udenfor Friseport brændte bengalsk Ild og nu en efterlysning, denne gang på: “Et Pladsen, og tolkede i de naadigste Udtryk Detlev greve Reventlow (1775-1851) – Haven var paa det smagfuldeste oplyst med Haar-Armbaand med Guldlaas, hvori en med stor Hiertelighed sin særdeles Tak for og i Nykøbing F ., hvor der d . 23 . juli blev couleurte Lamper. Ligefor Dandse-Pavil­ blaa Steen, er tabt paa Ballet i Thomsens den Glæde, som ved de her givne Beviser holdt et bal, hvortil kongeparret blev ind- lonen brændte Deres Majestæters Navne­ Have i Søndags…” 68. paa Kiærlighed og Hengivenhed, var be­ budt . Indbydelsen til festen blev afsendt d . træk med Krone i Transparent”. Kongen Også ved fakkeltoget til Juellinge, der: redt Deres Majestæter” .59 5 . juli til kongeparret: “… af et Selskab af blev mødt af hurraråb og: “… staaende “Med et Musik- og Sangchor i Spidsen

20 21 Til erindring om sin “,72 før kongeparret tog afsked med den of- i Nakskov dog endnu ikke glemt, og mindet visit forærede Christian ficielle vært, stiftamtmand von Jessen, by- fra besøget, kroningsmedaljen, måtte for VIII efterfølgende alle styret og en række honoratiores og gik om- en stund igen forlade kæmnerkassen for at: de besøgte købstæder bord på det kongelige dampskib, der lettede “… forevises de af Borgerne, der ønske at sin kroningsmedalje i anker og stævnede ud gennem fjorden . Til se den. “ 75 Den euforiske glæde, der havde sølv. Medaljen skulle opbevares i kæmner­ minde om besøget i Nakskov overrakte von gennemsyret afskeden med kongeparret på kassen: ”… som et Jessen kort efter kongeparrets afrejse byens havnen, og som fik den ellers til tider meget Tegn paa Allerhøist­ styre den kongelige kroningsmedalje i sølv: liberale Lolland-Falsters Stiftstidende til at sammes allernaadigste “Som et Tegn paa Hs. Majestæts allernaa­ kaste sig ud i floromvundne beskrivelser af Tilfredshed med den digste Tilfredshed, og som et Minde om Al­ afskeden, der nok: “… drog Danmarks el­ Ham, under Hans al­ lerhøistsammes Besøg… “ 73 – en gave som skede Kongepar ud af vor Bye, men ikke ud lerhøistes Nærværelse øernes andre købstæder ligeledes modtog . af vore Hjerter! “76, fastholdtes, længe ef- her i Byen viste un­ Medaljen til Nakskov blev på førstkom- ter at røgen fra kongeskibets dampmaskine dersaatlige Hengiven­ mende møde i rådstuen d . 29 . juli: “… ned­ havde fortonet sig over Nakskov Fjord . At hed…”, som der står lagt i Kæmnerkassen, for sammesteds at op­ udgifterne så langt oversteg kæmnerkassens skrevet i takkebrevet 74 fra Nysted. Kun medal­ bevares”. D . 26 . august var kongebesøget beholdning, så: “… Deteqrentomkostnin­ jen herfra er bevaret og opbevares i dag indrammet på Nysted Lokalhistoriske Arkiv. Kroningsmedalje 1843, Nysted Lokalhistoriske Arkiv.

satte det af flere hundrede bestaaende Tog neladende lige under overfladen, for også sig i Bevægelse, 2 og 2 efter hinanden, der beskrivelsen af besøget i Bandholm havn dannede en meget lang og høist imposant d . 24 . juli blev i Lollands-Posten ledsaget Skare”,69 var der musik og festlig stem- af en afsluttende bemærkning om fraværet ning . Aftenen på Juellinge var på en gang af uroligheder: “Saaledes endtes denne for både højtidelig og festlig med fællessang hele Egnen saa festlige og herlige Dag paa for kongeparret . Stemningen var rørende det Glædeligste, uden at noget Uheld var og tilsyneladende ganske speciel, hvilket tilstødt eller nogen Uorden begaaet blandt kongens adfærd understøttede . Menneske- de talrige Skarer, der paa flere Steder hav­ massen trak sig nu tilbage, og folk lagde de flokket sig for at see Landets elskede deres fakler i et stort bål uden for hoved- Kongepar… “ .71 bygningen . Besøget på Juellinge var for- løbet over al forventning: “At ikke den En kongelig visit mindste Uorden eller Tumult opstod iblandt To dage efter den højtidelige aften i haven 173 år efter Christian VIII og dronning Caroline Amalie besøgte Lolland-Falster skulle Nakskov endnu den store Menneskemasse, som her paa en på Juellinge kørte kongeparret med følge engang lægge rammer til en kongelig visit, da dronning Margrethe II gæstede Lolland Kommune i juni lille Plads havde trængt sig sammen, men for sidste gang igennem Nakskov d . 27 . juli 2016. Christian VIII vil uden tvivl kunne nikke genkendende til meget af det program som dronningen at Alt var roligt og stille, bidrog ikke lidet for at stige ombord på kongeskibet Ægir . På oplevede – bl.a. den officielle modtagelse og folkets hyldest. For trods de mange år imellem har besøg af til at give det hele Festtog et høitideligere havnen i Nakskov takkede kongen: “… for landets øverste regent ikke ændret sig væsentlig fra dengang til i dag. Dronning Margrethes modtagelse Anstrøg”.70 Angsten for uro lurede tilsy- den hjertelige Modtagelse, De havde nydt… på havnen i Nakskov d. 1. juni 2016, Foto: J.P-Foto/Lolland Kommune.

22 23 gerne [delinkventomkostninger, sagsom- Kilder og litteratur: og familien Tang. in: Anders Bøgh (m.fl.) Nørregaard Petersen, Kirsten: Pompejanske kostninger der opstår ved strafforfølgning] (red .): Nørre Vosborg i tid og rum, Herre­ rumudsmykninger i 1800-tallets Danmark, næste Aar særskilt lignes paa Indvaaner­ Utrykte kilder: gård i lyst og nød, bind 2 . (Aarhus Universi- bind 1 . (Forlaget Rhodos, 2011) . (Forkortet ne”77 – ja, det er jo prisen, der må betales, Rigsarkivet (RA) tetsforlag, 2014) . (Forkortet Boeskov, 2014) . Nørregaard, 2011) . når de kongelige skal hyldes . 13-7 Baroniet Juellinges Gods, Breve fra Grev Carlsen, Olaf: Da Nakskovs Arkiv blev red- Rasmussen, Carsten Porskrog: Indledning, J .C .C .K .J .V . Frijs til Godsforvalter Rostrup det . in: Lolland-Falsters historiske Samfund Havde Christian VIII undervejs på turen mellem Grundlov og Lensafløsning. in: 1807-1845 Aarbog XXVI . (Nykøbing F ., 1938) . (Forkor- Britta Andersen (m.fl.) (red): Herregårde­ over Lolland-Falster i sommeren 1843 for- 13-9 Baroniet Juellinges Gods, Breve fra Gre- tet Carlsen, 1938) . nes Indian Summer, fra Grundloven 1849 til nemmet, at ikke alt var, som det plejede at vinde C:F .K .J .V . Frijs 1821-1845 Damsholt, Trine, Børnene i haven – dragt, Lensafløsningsloven 1919. (Skipperhoved, være, og tog han sig i agt over for befolk- 212 Overhofmarskallatet K . Sager vedr . konge- krop, barndomsopfattelse og iscenesættelse 2006) . (Forkortet Rasmussen, 2006) . ningen, så kunne han alligevel se tilbage på liges rejser . 1843 Christian VIII & Charlotte omkring år 1800 . in: Sidsel Maria Sønder- Simonsen, Asger Th .: Husmandskår og Hus­ et vellykket ugelangt besøg med sin hustru Frederikke Sager vedr . Kongeparrets rejser gaard (red .): Øregaard – tiden, kunsten og mandspolitik i 1840’erne, sociale forhold på øerne, hvor han med sine inspektioner, 212 Hofmarskallatet, Hoffourerkontoret, Sager den vestindiske forbindelse . (Øregaard Mu- blandt husmænd og indsiddere og den po­ hyldestscener og tilstedeværelse havde for- vedr . kongens rejser 1840-1863 . Christian seum, 2010) . (Forkortet Damsholt, 2010) . litiske rejsning af husmandssagen på Lol- mået at samle øerne og for en stund skabe VIII 1843-1844 Hansen, Carl Adam: Nysted 1409 – 7. decem­ land-Falster ca . 1840-46 (København,. sammenhold og glæde for høj såvel som for BA-022 Nakskov Rådstue . Rådstueprotokol ber – 1909. (Nysted, 1909) . (Forkortet Han- 1977) . (Forkortet Simonsen, 1977) . lav . 173 år senere var det H .M . Dronning 1816-1846 m .m . sen, 1909) . BA-022 Nakskov Rådstue . Magistratens kor- Margrethe, der en varm sommerdag, d . 2 . Hansen, Mourits Mørk: Livs-erindringer, Hi- respondance 1841-1844 storisk Samfund for Sønderjylland . (1968) . Noter: juni 2016, stævnede ud af Nakskov Fjord BA-023 Nykøbing Falster Rådstue . Kæmner- (Forkortet Hansen, 1968) . 1 . Lollands-Posten d . 26 . juni 1843 og formentlig med lige så stor glæde kun- regnskaber med bilag 1841-1843 Hansen, Th . J .: Træk af dagligt Liv i en lol- 2 . Nørregård, 1982, p . 41 ne se tilbage på et par vellykkede dage på BA-027 Stubbekøbing Rådstue . Rådstueproto- landsk Landsby 70 Aar tilbage . in: Lol­ 3 Jævnfør. Lolland-Falsters Stiftstidende d . Lolland . Besøget i 2016 efterlod sig uden kol 1821-1856 land-Falsters historiske Samfund Aarbog VI 27 . juli 1843 skal Christian VIII ved besø- tvivl også en styrket relation mellem regent 1918. (1918) . (Forkortet Hansen, 1918) . get i Nysted have udtalt: “… sin Tilfredshed og befolkning, ligesom Dronningen fik Utrykte eksamensopgaver: Henningsen, Lars N .: Kongebesøg i 1700 og med de Forandringer og Forbedringer, der mulighed for at opleve de lokale forhold i Seirup, Nina: Kongernes købstadsbesøg, kom­ 1800-årene, pragtudfoldelse og statskontrol . vare foregaaede i Byen, siden Hs. Maj. for kommunen . Oplevelser, der, trods ændrede parativ analyse af Frederik V, Christian VIII in: D .P . Küssner (red .): Slesvigland. (Sles- flere Aar tilbage havde været i Nysted…”. politiske vilkår og ændrede magtbeføjelser, og Christian X’s besøg i jyske og slesvig­ vigland Verlags G .mbH . Flensborg, 1999) . 4 . Kjøbenhavnsposten d . 5 . juni 1843 alligevel minder umiskendeligt om Christi- holstenske købstæder 1746-1947 . (Aarhus: (Forkortet Henningsen 1999) . 5 . Hoff, 2012, p . 251 an VIII og dronning Caroline Amalies kon- upubliceret speciale fra Aarhus Universitet, Hoff, Annette: Boller Slot i 650 år, en gods­ 6 . Boeskov, 2014, p . 252 2006) . (Forkortet Seirup, 2006) . historie om mennesker, magt og muld ved 7 . Seirup, 2006, p . 47 gelige visit i dagene d . 20 . til 27 . juli 1843 . Horsens Fjord . (Landbohistorisk Selskab, 8 . Lollands-Posten d . 30 . juli 1843 Artiklen er en bearbejdning af årets sær- Aviser og tidsskrifter, årbøger m.v.: 2012) . (Forkortet Hoff, 2012) . 9 RA,. 212 Overhofmarskallatet, brev fra udstilling En kongelig Visit på Revent- Kjøbenhavnsposten d . 5 . juni 1843 Jørgensen, Laurits: Mine Erindringer. (Kjøben- stiftamtmand til overhofmarskal d . 18 . juni low-Museet Pederstrup, der blev vist i pe- Kjøbenhavnsposten d . 1 . juli 1843 havn, 1891) . (Forkortet Jørgensen, 1891) . 1843 . I samme brev blev besøget i Rødby rioden d . 21 . maj til 30 . september 2016, Lolland-Falsters Stiftstidende d . 22 . juli 1843 Langslet, Lars Roar: Den glemte konge, Chri­ d . 26 . juli gennemgået, og igen fremgår det og som onsdag d . 1 . juni havde H .M . Dron- Lolland-Falsters Stiftstidende d . 24 . juli 1843 stian VIII. (Gyldendal, 2000) . (Forkortet tydeligt, at stiftamtmanden fra starten var ning Margrethe på visit . Lolland-Falsters Stiftstidende d . 27 . juli 1843 Langslet 2000) . klar over den klare rollefordeling mellem Lolland-Falsters Stiftstidende d . 29 . juli 1843 Laursen, Jesper: Herregårdsjagt i Danmark. kongen og dronningen . Mens kongen kørte Lolland-Falsters Stiftstidende d . 31 . juli 1843 (Gads forlag, 2009) . (Forkortet Laursen, til den lille købstad og derefter til Christi- Lollands-Posten d . 26 . juni 1843 2009) . anssæde, kunne: “… Majestæt Dronningen Jesper Munk Andersen (f. 1979). Cand. Lollands-Posten d . 24 . juli 1843 Møller, Anders Monrad: Kong Christian VIII.s […] komme directe fra Juellinge” til fami- mag. i historie, museumsinspektør på Lollands-Posten d . 30 . juli 1843 dagbøger og optegnelser, bind IV, 1 . del, lien Reventlows herregård . Museum Lolland-Falster med ansvar Lollands-Posten d . 31 . juli 1843 1839-1843 . (København, 1995) . (Forkortet 10 Lolland-Falsters. Stiftstidende d . 24 . juli for Reventlow-Museet Pederstrup. Lollands-Posten d . 3 . august 1843 Møller, 1995) . 1843 Forskningsfelt inden for familien Re­ Nørregaard, Georg: Nykøbing på Falster gen­ 11 . Lollands-Posten d . 31 . juli 1843 ventlow, landboreformerne og herre­ Trykte kilder og litteratur: nem tiderne, anden del, Demokratiets vækst. 12 RA,. 212 Overhofmarskallatet, brev fra gårdskulturen på Lolland-Falster. Boeskov, Signe Steen: Herregårdsliv 1855-68, (Nykøbing F . Kommune, 1982) . (Forkortet apoteker Dyrlund til overhofmarskallen d . de store besøg og historien om herregården Nørregaard, 1982) . 25 . september 1843

24 25 13 . Henningsen, 1999, p . 59 bilag 1841-1843, regning fra C .J . Philipsen 49 . Simonsen, 1977, p . 250 64 . RA, 212 Hofmarskallatet, Hoffourerkonto- 14 . Seirup, 2006, p . 46 d . 30 . juli 1843 . 50 . Hansen, 1968, p . 68 ret, brevliste 15 . For yderligere information om købmand 21 . Ibid ., d . 1 . juli 1843 51 . Simonsen, 1977, p . 252 65 . Nørregaard, 1982, p . 41 Foghs liv og retssag se Heiberg, Peter, Den 22 . Ibid ., d . 13 . juli 1843 52 . Møller, 1995, p . 26 . 140 ejendomsbesidde- 66 Lolland-Falsters. Stiftstidende d . 24 . juli stridbare købmand fra Nakskov . in: Heidi 23 . RA, BA-022 Nakskov Rådstue . Magistra- re, spredt ud over Nørre Herred – med und- 1843 Pfeffer (red .): Lolland-Falsters histori­ tens korrespondance 1841-1844, brev fra tagelse af Sandby – havde skrevet under på 67 . Ibid ., d . 27 . juli 1843 ske samfund, Årbog 2015 – 103. årgang stiftamtmand til magistrat og borgerrepræ- adressen til Christian VIII med ønske om 68 . Ibid ., d . 29 . juli 1843 (Odense, 2015) . sentation d . 18 . juni 1843 en fri forfatning á la den norske, Simonsen, 69 . Ibid ., d . 31 . juli 1843 16 . Møller, 1995, p . 344-345 24 . Måske hofdamerne von Krogh og von Zyt- 1977, p . 252 70 . Ibid . 17 . RA, BA-022 Nakskov Rådstue . Magistra- phen blev tilbage på Juellinge på dagen 53 . Kjøbenhavnsposten d . 3 . august 1843 71 . Lollands-Posten d . 30 . juli 1843 tens korrespondance 1841-1844, brev fra sammen med kammerfrøken von Walter- 54 . Ibid ., d . 2 . august 1843 72 Lolland-Falsters. Stiftstidende d . 31 . juli stiftamtmand til magistrat og borgerrepræ- storff og dronningens hofchef greve Blü- 55 . Ibid ., d . 3 . august 1843 1843 sentation d . 8 . juni 1843 cher-Altona, da det blev afgjort, at dron- 56 RA,. 212 Overhofmarskallatet, brev fra 73 . Ibid . Kun medaljen tildelt Nysted har været 18 . RA, BA-022 Nakskov Rådstue . Rådstue- ningen ikke deltog i besøget i Nakskov . stiftamtmand til overhofmarskal d . 18 . juli mulig at lokalisere på Nysted Lokalhistori- protokol 1816-1846 m .m ., d . 17 . juni 1843 25 . RA, BA-022 Nakskov Rådstue . Magistra- 1843 ske Arkiv . Det tyder på, at de andre uddel- 19 Hvorvidt. beslutningerne forud for kon- tens korrespondance 1841-1844, brev fra 57 . RA, BA-022 Nakskov Rådstue . Magistra- te medaljer til bystyrerne i Stubbekøbing, gebesøget i Nakskov blev uddelegeret til stiftamtmand til magistrat og borgerrepræ- tens korrespondance 1841-1844, brev fra Nykøbing F ., Rødby, Sakskøbing, Maribo en særlig gruppe borgere, som det skete i sentation d . 21 . juli 1843 stiftamtmand til borgmester d . 22 . juli 1843 og Nakskov er forsvundet . Stubbekøbing, er uvist . Var det tilfældet, 26 . Ibid ., brev fra stiftamtmand til magistrat og 58 . Lollands-Posten d .3 . august 1843 74 . RA, BA-022 Nakskov Rådstue . Rådstue- fremgår det ikke af arkivalierne fra Nak- borgerrepræsentation d . 21 . juli 1843 59 . Ibid . protokol 1816-1846 m .m ., d . 29 . juli 1843 skov Rådstue . I Stubbekøbing besluttedes 27 . Ibid ., brev fra stiftamtmand til magistrat og 60 . Ibid ., d . 24 . juli 1843 75 . Ibid ., d . 26 . august 1843 det d . 16 . juni 1843, efter at beskeden om borgerrepræsentation d . 3 . juli 1843 61 Lolland-Falsters. Stiftstidende d . 22 . juli 76 Lolland-Falsters. Stiftstidende d . 31 . juli kongebesøget officielt var kommet, og 28 . Carlsen, 1938, p . 26 1843 1843 kommunalbestyrelsen holdt møde: “… at 29 . RA, BA-022 Nakskov Rådstue . Magistra- 62 . Ibid ., d . 29 . juli 1843 77 . RA, BA-022 Nakskov Rådstue, Rådstue- danne en Fest Committe som hertil skal gi­ tens korrespondance 1841-1844, brev fra 63 . RA, 212 Overhofmarskallatet, brev fra bor- protokol 1816-1846, før d . 2 . september øre det fornødne Forslag og Overslag til stiftamtmand til magistrat og borgerrepræ- gere i Nykøbing F . til overhofmarskal d . 5 . 1843 . For udlægning og tolkning takkes nærmere Forhandling og da Major Told­ sentation d . 19 . juli 1843 juli 1843 Heidi Pfeffer og Ole Munksgaard . mester Koch og Kjøbmand Kietz antages 30 . Møller, 1995, p . 341-342 at have den fornødne Sagkundskab hertil 31 Lolland-Falsters. Stiftstidende d . 22 . juli besluttede man at anmode disse Herrer i 1843 Forening med fraværden for Borgerrepræ­ 32 . Jørgensen, 1891, p . 241 sentationen Wulff og Byfogeden at danne 33 . Seirup, 2006, p . 51 saadan en Committe”. RA, BA-027 Stub- 34 . Henningsen, 1999, p . 55 bekøbing Rådstue . Rådstueprotokol 1821- 35 . Møller, 1995, p . 344 1856, d . 16 . juni 1843 36 . Ibid . 20 . RA, BA-022 Nakskov Rådstue . Rådstue- 37 . Ibid ., p . 339 protokol 1816-1846 m .m ., d . 24 . juni 1843 . 38 . Lolland-Falsters Stiftstidende 22 . juli 1843 Det er uvist, om rådhussalen før 1843 var 39 . Møller, 1995, p . 341 dekoreret, eller om tiltaget i 1843 skal ses 40 . RA, BA-022 Nakskov Rådstue . Magistra- som en opfølgning på en aldrig igangsat tens korrespondance 1841-1844, ansøgnin- dekorering af det to år gamle rådhus . Også ger til kongen rådhusstuen i Nysted blev hvidtet forud for 41 . Lollands-Posten d . 31 . juli 1843 kongebesøget, Hansen, 1909, p . 31 . Ven- 42 . Ibid ., d . 3 . august 1843 ligst oplyst af Det Lokalhistoriske Arkiv i 43 . Møller, 1995, p . 345 Nysted, ligesom døren til rådhuset i Nykø- 44 . Ibid . bing F . blev istandsat og rådstuesalen ma- 45 . Jørgensen, 1891, p . 240-241 let . Her blev selv rådhusets lokum forsynet 46 . Hansen, 1918, p . 98 med nye brædder, RA, BA-023 Nykøbing 47 . Se bl .a . Nørregaard Petersen, 2011, p . 187 Falster Rådstue . Kæmnerregnskaber med 48 . Hansen, 1968, p . 83

26 27 Opbruddet i øst i 1989 havde været på 1989 viste de første sprækker i jerntæppet vej gennem et stykke tid . Den Kolde Krig sig, da Ungarn og Tjekkoslovakiet begynd- Den Kolde Krig på spidsen havde fået en ny kulmination i midten af te at åbne deres grænser og gav en større 1980’erne, hvor verden havde været tætte- bevægelighed mellem øst og vest . Sådan Historien om re på en global krig, end man havde været var det ikke i det kommunistiske mønster- i mange år . Moderne teknologi med bedre land DDR, hvor styret opretholdt sit stram- kommunikationsmidler og mere præcise me greb og ikke syntes at være indstillet på Marinestation Gedser våben havde sammen med meget hård re- forandringer . torik mellem øst og vest fået den militære Hele efteråret 1989 tog protesterne i Af Thomas Tram Pedersen og Helle Ålsbøl konflikt mellem øst og vest til at spidse til. DDR dog til, og flere tusinde østtyske- Det gjorde modstanden mod krig imidlertid re havde søgt tilflugt på de skandinaviske også, og gennem sidste halvdel af 1980’erne ambassader i Østberlin . I Danmark var tog de folkelige protester mod den konstan- forsvaret meget opmærksom på situatio- te krigstrussel til, og også politisk begyndte nen og ikke mindst på Sovjets reaktioner . I anledningen af 25 året for verdensbegi- vigtigt aspekt af områdets lokale historie, de to sider at nærme sig hinanden gennem Samtidig begyndte man så småt i Civil- venheden Murens Fald fik Museum Lol- som mange har kendskab til og er fascineret en serie af nedrustningsaftaler . forsvaret at forberede en situation, hvor land-Falster mulighed for at lave en udstil- af . Marinestationen havde i næsten to ge- Det var dog ikke mindst den sovjetiske østtyskere i tusindvis – eller måske endda ling for Guldborgsund Kommune på den nerationer været en betydelig lokal arbejds- generalsekretær Mihail Gorbatjovs reform- i hundredtusindvis – begyndte at flygte til tidligere Marinestation Gedser . Udstillin- plads, selvom de færreste havde indblik i, programmer, der fra 1985 blødte fronterne Lolland-Falster . Situationen var spændt, og gen skulle handle om Den Kolde Krig og hvad der egentlig var foregået på stedet . meget op og gav befolkningerne i Sovjet i Civilforsvarsstyrelsen begyndte man – i tage udgangspunkt i hverdagen på Marine- Denne artikel er en bearbejdet udgave af og Østeuropa en større frihed . I sommeren samråd med indenrigsminister Thor Peder- station Gedser, der ligger på Gedser Odde, de udstillingstekster, som gæsterne havde Danmarks sydligste punkt . Koldkrigsmu- mulighed for at se på Danmarks sydspids . seum Stevnsfort var historisk konsulent på udstillingen, som blev til i et tæt samarbej- Den dag fjenden kom til byen de mellem Koldkrigsmuseet og Museum Der blev vendt op og ned på verdensbilledet Lolland-Falster . den 12 . november 1989, da østtyskere plud- Meget symbolsk for den opblødning, selig indtog Gedser . Fra marinestationen på som verden har set gennem de sidste 25 år spidsen havde man holdt øje med fjenden blev udstillingsåbningen også scene for fej- i mere end 40 år . Nu var de her pludselig . ringen af et venskabsbånd mellem kommu- Tunge regnvejrsskyer trak ind over Fal- nerne Guldborgsund og Rostock . ster torsdag den 9 . november 1989 . De øst- Udstillingen blev indviet i november tyske myndigheder erklærede, at man ikke 2014 og blev vist i den sidste tilbagevæ- ville gribe ind overfor borgere, som ville rende del af den tidligere marinestation i forsøge at forlade landet . Jerntæppet mel- sommeren 2015, hvor masser af danske og lem øst og vest havde fået sin afgørende udenlandske gæster fik mulighed for at få og mest symbolske sprække, mens verden et indblik i marinestationens historie som et vantro så til . lille, men vigtigt hjørne af de verdenshisto- I dag forbinder de fleste Berlinmurens riske begivenheder under Den Kolde Krig . fald med noget positivt . Dengang var bille- Udstillingen blev taget godt imod af pub- det dog ikke helt så entydigt . Begivenheden likum, og såvel dansk som tysk TV dæk- markerede opbruddet i et øst-vest verdens- kede udstillingen og temaet gennem flere billede, som havde præget generationer, og TV-indslag . Også lokalt blev udstillingen der opstod usikkerhed om, hvad der nu ville taget godt imod, da den gav et indblik i et ske . Paskontrollen i Gedser Havn den 12.11. 1989. Foto: Folketidende, Anders Knudsen.

28 29 DDR´s statslige fjernsyn den 12 . november til vesten. I stedet kom de med færgen over 1989 . Østersøen! Om formiddagen den 12. no­ vember 1989 gik det løs. Sammen med mit Det første møde med Gedser var ikke noget kamerahold og min kone kørte vi til War­ rigtigt møde. Som DDR-borger, der boede i nemünde. Hundredevis af mennesker var Rostock og som journalist, der til stadighed allerede ved færgeterminalen. Og alle i det berettede om forhold også udenfor Übersee- bedste humør. Endelig – en rigtig rejse til hafen, vidste jeg naturligvis at Gedser var søs – og så med fantastisk blå himmel. Det den by, der var færgehavn og lå på den an­ kunne ikke have været en smukkere søndag. den side af Østersøen. På skilte og sejlpla­ Alle myldrede fornøjet rundt på skibet. Nu ner kunne man læse bynavnet, men hvordan begyndte det. så der ud i Gedser? Var det en livlig havne­ Hvad færgen hed aner jeg ikke. Men det by? Eller bare en færgekaj og ikke andet? var en munter rejse. Overalt på dækket stod Et blik i atlasset gav lidt flere oplysninger – og sad mennesker, hele familier. De fleste Gedser var bare en lille prik. Og så allige­ havde tasker og kurve fulde af proviant vel uopnåelig. For hvem i alverden havde med. Selvfølgelig, havluft giver god appetit, et DDR-rejsepas? Men den 12. november og vestlig valuta, kroner eller D-mark, var 1989 kunne jeg danne mig et virkeligt bille­ der nærmest ingen der havde. Storslået var de af Gedser. I tre dage havde den vestlige det endelig at se molen i Warnemünde fra statsgrænse været gennemtrængelig, Mure vandet. Alene det var en oplevelse. Og na­ Østtyskere i Gedser den 12. november 1989. Foto: Folketidende, Anders Knudsen. i Berlin slog revner, og man kunne som rej­ turligvis var vi spændte på, hvordan vores sende erobre nyt terræn. Vesttyskland, den nordlige nabo ville præsentere sig. gamle Forbundsrepublik, havde i dagene Overfarten på ca. to timer fløj af sted. sen – for alvor at planlægge registrering, “Vi fik meldingen på færgen fra stations­ efter den 9. november ikke haft den store Med mit kamerahold filmede vi de afslap­ indkvartering og bespisning af mange øst- bestyreren, at den var fuldstændig fyldt op, tiltrækningskraft på mig og min kone. I øv­ pede og glade landsmænd, vi lavede in­ tyske flygtninge. Civilforsvarskolonnerne i og personbilsantallet var langt højere end rigt kunne vi ikke rigtig forbinde os med de terviews. Selvfølgelig blev der talt om den Næstved og Hillerød begyndte at sende de andre gange. Vi tænkte det måtte være en konstante udråb – Vanvid, vanvid – ved den åbne grænse og om de utrolige forandrin­ første folk afsted med telte og feltkøkkener, fejl, så der blev skrevet tilbage til dem, om tysk-tyske grænse, det var bare for irratio­ ger, der var sket de seneste dage. Men først så man kunne være klar . de var sikre på, at der var så mange per­ nelt. Og de lange Trabant-køer mod vesten og fremmest om denne eventyrlige udflugt, Så mens østtyskerne låste adgangen til sonbiler ombord? Vi kunne ikke få det til holdt også min rejselyst i ave. Men mod som man bare en uge før havde forestillet vesten op, låste mandskabet på Marinestati- at hænge sammen med antallet af meter på norden, mod det lille nabokongedømme, det sig som helt umulig. Ganske passende til on Gedser sig inde i forhøjet beredskab, da færgen. – Det var Trabier, de fyldte ikke en havde vi lyst til. For man må ikke glemme, denne atmosfære havde det danske rederi ingen anede, hvordan Sovjet ville reagere . skid, de kunne stå fem ved siden af hinan­ at som for talrige andre DDR-folk, så var indsat det helt rigtige personel. Den danske Også på Stevnsfort og i Søværnets Opera- den … jeg kan huske da vi åbnede bovvi­ min kone og jeg også fan af Egon, Benny kaptajn hed Hans Christian Andersen! Nej, tive Kommando blev beredskabet forøget, siret, hold da kæft med biler, og da de så og Kjeld, altså fra Olsenbanden. Helt store det kunne ikke være et tilfælde. ligesom NATO’s militære stab i Europa startede med deres totaktsmotorer, så for­ mestre i improvisation, var de. Måske end­ Og så, efter knapt to timer kom den dan­ indtog sit krigshovedkvarter for at kunne svandt styrmanden. Der var fuldstændig da bedre end vi DDR-folk! Fantastiske film! ske sydkyst i sigte. Vi hang alle sammen ude følge nøje med i situationen . tåget derinde. Det var helt surrealistisk”. Så intet ville være som at tage til Gedser. I på dækket for ikke at gå glip af noget. Men Sovjet reagerede netop ikke, og søndag Tidligere terminalleder, Scandlines. det mindste kunne man da lige snappe no­ ærlig talt, så storslået var kulissen for vores den 12 . november 1989 brugte mange øst- get dansk luft. Da jeg som journalist arbej­ øjne heller ikke. Kun tårnene fra teglstens­ tyskere deres nyvundne frihed til at tage en Med “Aktuelle Kamera” i Gedser dede på DDR-TV, ville jeg berette om denne banegården i Gedser ragede op. Aha… tur med færgen til Gedser . Her var Civil- En beretning om en østtyske journalists udflugt. Mine chefer i Berlin syntes godt om det var altså Gedser. Det så jo meget pænt forsvaret klar og serverede kakao og kage møde med Gedser efter rejseforbuddets ideen. Endelig kunne man vise billeder af ud. Men der var ikke så meget at se. Vigtig til de nye gæster . Det blev begyndelsen til ophævelse . Mødet blev til en reportage i DDR-borgere der ikke var til fods, i Tra­ erkendelse: provinsen ser lidt ens ud alle enden for Marinestation Gedser . nyhedsudsendelsen Aktuelle Kamera på bant eller Wartburg på vej over grænsen vegne – om det er i Øst- eller Vesttyskland,

30 31 Polen eller Danmark. Men der var også hele landet var gået i brædderne, og der hyggeligt i Gedser. Så, vi kom hurtige fra blev ikke noget ud af dette besøg. I stedet borde og hen til kontrollen. Ja den fandtes for ham kom tusinde østtyskere. Og jeg var jo stadig den gang. Meget venlige grænse­ nu rigtig blevet nysgerrig. Dette Danmark toldere, som også gav flotte stempler i vores måtte vi hurtigst muligt og i ro og mag se DDR-papirer. Et stempel med en krone. Det nærmere på. Og dette forsæt har vi lige si­ ubestridte bevis for at vi nu gennemførte den fulgt trofast hvert år. en rejse til vesten. Eller var det en rejse til norden. 2 .10 .2014, Michael Schmidt, Rostock, Ligegyldigt – vi var endt hos venlige na­ Norddeutscher Rundfunk . boer. Meget tid var der ikke. Vi ville tilbage til Rostock med den samme færge. Og hvad Den Kolde Krig og truslen fra øst skulle vi også lave? Uden vestlig valuta I over 40 år var dansk militært forsvar ind- og uden bil? Desto mere overraskede det rettet på, at fjenden var i øst . Warszawa- mig, da jeg så et par DDR-biler kommer pagtens interesser og Danmarks strategiske rullende fra Gedser og ombord på færgen. placering gjorde landet til en vigtig brik i Først en Lada. Familien inde i bilen måtte øst-vest-konflikten. Og her lå Gedser i for- Sider fra rapport fra Forsvarets Efterretningstjeneste om truslen mod Danmark, 1988. jeg interviewe. Hvor kom de fra? Det viste reste linje . sig, at folkene i bilen allerede havde taget Berlinmurens fald i 1989 rokkede afgø- færgen den foregående dag. Derefter var de rende ved det verdensbillede, som siden 2 . internationalt farvand, hvor alle frit skulle “Det tænkte vi ikke på dengang, overho­ kørt til København – og så tilbage – på én Verdenskrig havde delt verden mellem øst kunne passere . Kontrollen var derfor et sta- vedet ikke. Det var en opgave vi havde. Vi tank. Om aftenen i København havde der og vest med truslen om en global krig, som digt stridspunkt mellem Danmark og Sov- skulle holde øje med de russere, og det … heller ikke været det helt store på færde, meget nemt kunne have taget sin begyn- jetunionen . vi havde en helt almindelig hverdag. Man men det var lige meget. Hovedsagen var, delse i de danske farvande . Her lå NATO Allerede i fredstid lagde begge sider der- tænkte ikke dybere over det”. at de nu havde været der. Nærmest ikke til umiddelbart overfor Warszawapagten, og for krigsplaner og opretholdt et højt bered- Tidligere korporal ved marinestationen . at tro – familien havde marcheret rundt i begge sider havde store interesser i Øster- skab rundt om Østersøen, som dermed blev timevis gennem den natlige by, de havde set søen i fredstid, mens farvandet i tilfælde af et brændpunkt i konflikten mellem øst og Bygningen af Marinestation Gedser Rådhuset, Tivoli, Amalienborg, og så havde en krig ville komme til at være én af de før- vest med en enorm opbygning af militær Der er en formidabel udsigt over havet fra de sat sig ind i bilen igen og var kørt til ste frontlinjer . styrke på begge sider . spidsen af Falster, og derfor var det oplagt Gedser. Ingen penge på lommen, men med Sovjetunionen og Warszawapagten hav- Langs de polske og østtyske kyster blev at bygge en observationspost netop her . desto mere eventyrlyst. de af både militære og økonomiske årsager der opbygget store flåde- og flybaser – bare Herfra kunne man holde styr på, hvilke ski- Sent om eftermiddagen kom vi tilbage til brug for adgang til verdenshavene . Wars- ét minuts flyvetid og én times sejltid fra be der sejlede forbi . Rostock-Warnemünde. Det var vores første zawapagten havde op til 80% af sin flåde Gedser . Herfra kunne militære styrker hur- Den tyske værnemagt havde allere- rejse til vesten. Ikke særlig langt væk, og liggende i Østersøen og måtte derfor pas- tigt rykke ud mod Danmark . Tilsvarende de under besættelsen haft øje for Gedser med et fyldt skib, der ikke var for indivi­ sere gennem Øresund eller Storebælt på opbyggede Danmark og NATO et forsvar, Oddes potentiale for at overvåge og kon- dualister. Men skønne oplevelser får man vej til og fra verden . Her lå Danmark som som i fredstid skulle kontrollere – og i en trollere skibstrafikken i den vestlige del af jo alligevel mest i fællesskab med andre. en prop, hvilket både Danmark og dets krig skulle standse Warszawapagten på vej Østersøen og adgangen til de danske stræ- Jeg overspillede hurtigt filmen fra den lil­ NATO-allierede – men også Warszawapag- ud af Østersøen . der . Værnemagten udbyggede derfor fra le, enestående stiktur til TV, og om aftenen ten var meget bevidste om . Fra Sovjetisk Intet tyder på, at nogen af siderne havde 1941 i flere omgange et kanonbatteri og kunne man kl. 19.30 se nyhedsudsendelsen side blev den danske overvågning af far- planer om at indlede en krig . Men begge si- en radarstation på Gedser Odde, hvorfra fra “Aktuelle Kamera” med en kort re­ vandet og NATO’s muligheder for i givet ders krigsplaner viser med al tydelighed, at man kunne overvåge og eventuelt standse portage fra vores rejse. Ironisk nok skulle fald at spærre for gennemsejlingen betrag- skulle krigen komme, var begge sider klar . et allieret forsøg på at sejle ind i Østersøen Erich Honecker faktisk have været på stats­ tet som et offensivt tiltag fra NATO’s side Uanset om truslen var reel eller ej, blev den eller et sovjetisk forsøg på at bryde ud af besøg i Danmark i slutningen af september. mod Sovjet og Warszawapagten; Østersøen opfattet sådan, og Gedser blev også i freds- Østersøen . Ingen af delene blev dog no- Men ikke alene var DDR-statschefen syg; og de danske stræder blev betragtet som tid en vigtig brik i konflikten. gensinde aktuelt, da Østersøen – og ikke

32 33 mindst den vestlige Østersø – under hele forhold til at kunne overvåge skibstrafikken 2 . verdenskrig forblev et tysk kontrolleret i Østersøen . farvand . Først mod slutningen af krigen, Den 27 . marts 1948 kunne den nye mari- fra efteråret 1944, blev det igen aktuelt at nestation tages i brug og blev officielt ind- sikre farvandet forbi Gedser i takt med at viet som Marinestation Gedser – forkortet fronterne og de sovjetiske tropper rykkede MAS GED . Marinestationen omfattede på nærmere . I sidste ende blev det dog ikke det tidspunkt en ny hovedbygning i røde sovjetiske tropper, der kom over Østersø- mursten og med rødt tegltag . Det var en en til Danmark, men i hundredetusindvis enkel men elegant bygning . Marinestati- af civile tyske flygtninge på flugt fra de onen rummede indkvartering, kontorerog sovjetiske styrkers fremmarch gennem køkken, og hvad den lille besætning ellers Østpreussen og det østlige Tyskland . Ved skulle bruge for at kunne opretholde et be- krigens slutning var de tyske kanonbatte- redskab i døgndrift . Marinestationen blev et rier og radarinstallationer ikke længere ak- af de første mange nye militære anlæg, der tuelle og godt på vej til at blive ædt af ha- i de kommende mere end 40 år blev døgn- vet, som hele tiden gnaver løs af den lave bemandet som led i forsvaret af Danmark . klint ved Gedser Odde . De første radarer på stationen havde en I den begyndende kolde krig mellem øst begrænset rækkevidde og præcision, og de og vest, umiddelbart efter krigen, var om- blev senere udskiftet med mere moderne rådet dog fortsat strategisk interessant for typer . I 1967 kom en helt ny radar til . For at Danmark og de vestlige magter . Allerede i give radaren en større rækkevidde, blev den 1947 begyndte Søværnet derfor byggeriet opstillet på et 30 meter højt betontårn, som af en marinestation på Gedser, selvom for- blev et markant og meget synligt vartegn Marinestationen som den så ud i begyndelsen af 1970’erne. Foto: Hans Kiehn. svaret stadig kun var ved at beslutte, hvor- for marinestationen . Det nye høje tårn med dan forsvaret af Danmark skulle indrettes . de langt mere avancerede radarer gjorde Gedser blev dog anset som et vigtigt punkt i det muligt for marinestationen at overvå- ge et langt større område, og man kunne se greb og atomsprængninger på lidt større Warszawapagtens skibe, så snart de forlod afstand, og det kunne lukkes af, så det var deres havne i DDR og det vestlige Polen . gastæt . Marinestationens placering i forre- I 1967 var besætningen vokset ud af den ste frontlinje gjorde dette nødvendigt . gamle bygning, og samtidig havde solda- ternes krav til beboelse ændret sig . Mari- “Marinestation Gedser er blevet udvidet nestationen fik derfor denne bygning til for 1¼ million kroner. Selv om den officiel­ indkvartering . Bygningen blev opført efter le indvielse først finder sted om en måneds forsvarets nye “kollegieprincip” med stør- tid, er de ca. 30 mand på stationen allerede re, lysere og mere åbne arealer, der skulle rykket ind i de nye, næsten luksuriøse om­ være mere attraktive for både værnepligtige givelser og marinerne bor nu næsten som og kontraktansatte . Byggeriet gav Forsvaret på hotel”. nogle vigtige erfaringer med moderne ka- Fra scrapbog, 1969 . sernebyggeri, som senere blev lagt til grund for f .eks . Antvorskov Kaserne ved Slagelse Forsvaret på spidsen og Skive Kaserne. Samtidig fik marinesta- Gedser ligger kun ca . 35 km fra det tidlige- tionen i kælderen et helt nyt operationsrum re DDR . Stedet blev derfor en af NATO’s med et stort operationsbord med et kort over forreste forposter, hvorfra man kunne se og farvandet omkring Gedser . Operationsrum- høre, hvad der foregik hos den formodede Plantegninger fra Forsvarets Bygnings- og etablissementstjeneste, 1967. met var bygget til at kunne modstå luftan- fjende .

34 35 Luftfoto af Kommando i Aarhus og hos NATO’s ho- stationens observationer fra det foregående Marinestation vedkvarterer i Karup og Kiel . døgn sammen med billeder af de Warsza- Gedser, 1987. Marinedistrikterne var dog ikke de ene- wapagt-fartøjer, som man havde fotogra- Foto: Flyvevåbnet. ste, der benyttede sig af marinestationens feret fra stationen . Hvordan disse lister og unikke observationer . Også længere inde billederne nærmere blev anvendt, ved vi i land holdt forsvaret grundigt øje – eller stadig ikke; det er klassificeret. Der er dog rettere: lyttede med . Ved Gedesby ganske ingen tvivl om, at materialet blev brugt til få kilometer mod nord byggede Forsvarets at holde et overblik over omfanget og typen Efterretningstjeneste en avanceret lyttepost af flådeaktiviteterne, mens billederne gav – i daglig tale kaldt “lytten” . Herfra kunne NATO vigtig ny viden om ny teknologi på man både aflytte radiokommunikation mel- skibene . lem Warszawapagtens skibe og langt ind i Allerede i fredstid spillede marinestatio- DDR og Polen . Lytteposten kunne derved nen en vigtig rolle i forhold til at bedømme, få vigtige efterretninger om, hvad Warsza- hvornår freden var ved at tippe over til krig . wapagten foretog sig . Det karakteristiske tårn står stadig i Gedesby, men er lukket for “Vi havde jo en allieret partner nede i Ge­ offentligheden . Samarbejdet mellem de to desby. Efterretningstjenesten lå der nede myndigheder bestod i praksis i, at marine- med nogle store ører. Og dem havde vi en stationen hver dag sendte en kurer til Ge- varm linje til, og de ringede somme tider og desby, hvor han afleverede en liste med alle spurgte, om vi havde noget i den og den pej­

Marinestationen kom til at spille en vig- det ikke ualmindeligt, at 30-35 krigsskibe tig rolle for dansk forsvar på grund af sin fra Warszawapagten passerede forbi hvert placering tæt på Warszawapagtens sejlruter døgn . gennem Østersøen og til og fra Storebælt . Døgnet rundt – året rundt – holdt man Fra stationen kunne man på radar observere øje med alle skibe og registrerede både ci- alle de skibe, som sejlede forbi . Samtidig lå vile og militære fartøjer . Alt blev noteret og sejlruterne tæt ind under land, så man også fulgt indenfor marinestationens sektor af fra stationen havde en god optisk observa- Østersøen på stationens store plotterbord . tion, så man kunne genkende og registrere Her blev skibenes positioner, kurs og ha- de enkelte skibe . stighed markeret, så man hele tiden hav- Et af formålene med overvågningen var de et overblik . Overblikket blev løbende at holde styr på, hvilke skibe der sejlede ud, formidlet videre til marinedistrikterne på og hvilke der sejlede ind i Østersøen . Det Langeland og Stevns, hvor de blev sam- gjaldt ikke mindst for de store sovjetiske menholdt med observationer fra andre ob- krydsere og atomubåde, som nøje blev fulgt servationsposter, så man hele tiden havde og registreret, så man hele tiden havde et et samlet overblik over skibenes kurs og overblik over “hvad der var ude, og hvad fart . Dette blev så samlet til et komplet bil- der var inde” . Der var ikke altid lige mange lede af Warszawapagtens flådebevægelser i krigsskibe i farvandet, men i 1980’erne var de danske farvande i Søværnets Operative Det karakteristiske tårn på Station Gedesby – i daglig tale kaldet “lytten”. Foto: Thomas Tram Pedersen.

36 37 ling. Og så kunne vi godt sige: ‘At det har oner i rækken var Føllesbjerg på Lange- vi, jamen så er det nok sådan og sådan’. Og land, Marinestation Møn og Marinestation det var så envejs kommunikation”. Bornholm, afhængigt af, hvilken rute skibet Tidligere leder af operationsrummet . valgte . Marinestation Gedser hørte først under NATO’s alarmkæde Langelandsfort, hvor Langelands Marine- Marinestation Gedser spillede en vigtig rol- distrikt stod for at holde overblikket over le – ikke bare for dansk forsvar, men for alt, hvad der sejlede gennem Storebælt . NATO . Stationen var en af de første poster Derfor blev alle observationer fra Gedser i en lang overvågningskæde – ikke bare i indberettet til Langeland . I 1986 gennem- Danmark, men kloden rundt . førte Søværnet en større organisationsæn- Marinestationen i Gedser havde til opga- dring, der hang sammen med dels et ændret ve at følge Warszawapagtens skibe inden- trusselsbillede, dels nye militære doktriner for en nøje afgrænset sektor af Østersøen . i øst og ikke mindst med indførelsen af ny Når et skib dukkede op i marinestationens digital teknologi . Antallet af marinedistrik- sektor, skulle det identificeres og følges til ter blev skåret ned fra syv til tre, og fra det enten sejlede videre til en anden sektor 1986 overtog Stevnsfort ansvaret for over- eller sejlede i havn . Sejlede skibet videre, vågningen af al trafik gennem bælterne, og blev det overdraget til en ny sektor og en Marinestation Gedser kom derfor til at lig- ny marinestation . De næste marinestati- ge under Stevnsfort . To danske skibe eskorterer et polsk landgangsskib ud af dansk farvand lige øst for Gedser. Foto: Flyvevåbnet.

Der var dog også direkte forbindelser ske og operative detaljer i dette samarbejde med NATO-partnerne i Vesttyskland fra er endnu ikke blevet klarlagt, da en stor del marinestationen . Det gjaldt ikke mindst til af dem stadig er klassificerede. søsterstationen på den anden side af Fe- Alle marinestationerne og kystudkigspo- mern Bælt, i Staberhuk på Femern . Her lå sterne langs de danske farvande gav vigtige en marinestation med præcis de samme op- informationer til NATO om, hvor Warsza- gaver, og de to stationer havde direkte kom- wapagtens skibe befandt sig . Nogle skibe munikationsforbindelser, som man brugte – især de store sovjetiske atomubåde – blev flittigt. Tilsvarende arbejdede lytteposten i fulgt jorden rundt af NATO’s fly, skibe og Gedesby tæt sammen med en tilsvarende undervandsbåde, så snart de danske mari- station i Marienleuchte på Femern . nestationer havde fået øje på dem . Det var Det var dog ikke kun omkring obser- Den Kolde Krigs hverdag . vationerne på land, at man samarbejdede mellem Vesttyskland og Danmark . Gen- “De var faktisk rigtig gode ovre på Staber­ nem Femernbælt og ved indsejlingerne til huk. De havde det her kæmpe udkigstårn. Øresund og Storebælt var der udlagt under- Så, hvis noget sejlede vestpå og sigten var søiske mikrofoner, sonarbøjer og et net af til det, så kunne vi sige til vores tyske ven­ Kort over ubådsdetektorer, der kunne holde øje med ner: ‘Det her ser spændende ud. Er det no­ Søværnets vigtigste alt, hvad der foregik under vandet . Disse get vi skal kigge på?’ Så kunne de bekræfte observationsposter på anlæg blev betjent fra begge sider af bæltet det eller afkræfte det”. Sjælland og øerne. i et tæt samarbejde . Omfanget af de tekni- Tidligere værnepligtig .

38 39 I operationsrummet. 1969-70. Foto: Jørgen Land Truelsen. Korporalens bord i O-rummet. Foto: Jørgen Land Truelsen.

En dag på vagt passerede mange skibe, var det relativt en- Hverdagen forløb som regel i et roligt om marinestationen var en lille og uformel Marinestation Gedser var altid bemandet: kelt at holde overblikket . Mange timer var gear, fortæller tidligere tjenestegørende . arbejdsplads, holdt man på formerne – som døgnet rundt – året rundt – fra 1948 til derfor præget af en udbredt kedsomhed På frivagter blev der spillet fodbold og bil- regel . 1991 . Den var arbejdsplads for en fast be- blandt mandskabet – og ikke mindst blandt lard eller windsurfet . Der var hobbyrum, Marinestationens mandskab var soldater sætning af værnepligtige og professionelle de værnepligtige . Der blev spillet kort, læst fotorum og filmaftener. At Gedser Odde lå fra Søværnet . En del af dem kom til ma- soldater . og hørt musik, og ikke alle var lige vågne midt i den potentielle slagmark, lod ikke til rinestationen som værnepligtige og boede Marinestationen i Gedser blev i daglig på vagten . at påvirke stemningen synderligt . Lokale i indkvarteringsbygningen . I denne nye tale kaldt “Geden” . Der var faste rutiner, Der var som regel 20 mand på vagt . De tjenestegørende fortæller dog, at de måske bygning delte fire mand et lukaf (stue) – i og opgaverne ændrede sig ikke meget i de værnepligtige, der kom til stationen syv havde et tydeligere billede af Den Kolde den gamle havde man været otte . Alligevel 43 år, som marinestationen nåede at være ad gangen, blev sat til vagttjeneste eller Krig, fordi de selv havde været tæt på nogle var det trange kår på den afsides station . De bemandet og i funktion . Alle kendte deres arbejdede som observatører, plottergaster af de afhoppere, der dukkede op på kysten . værnepligtige nåede som regel at være 6 opgaver eller lærte dem hurtigt, og dagene eller som radaroperatører . De blev lært op Der var ikke meget kontakt til det om- måneder i tjeneste i Gedser, inden de igen varierede ikke meget . Og så alligevel, for i funktionerne af det faste personel, der givende samfund. Man hentede og afleve- blev hjemsendt . situationen kunne ændre sig med timers el- kendte systemerne og procedurerne og fun- rede mandskab på Gedser Station og fik ler endda minutters varsel, hvis der opstod gerede som specialister . varer leveret fra Brugsen . Civilansatte fra “Jeg havde som korporal to menige med på særlig skibsaktivitet . Det var netop derfor, Der var ansat konstabler, befalingsmænd lokalområdet sørgede for alle dagligda- en firetimersvagt. De menige skiftede hver man opretholdt et bemandet beredskab på og officerer, som gjorde tjeneste på statio- gens fornødenheder . Måltiderne hørte til time mellem udendørs vagt og observation marinestationen døgnet rundt . nen i flere år. De fleste arbejdsdage fulgte dagens højdepunkter, og de blev indtaget i af radar. Når man havde vagten fra 24 til Det var dog bestemt ikke døgnet rundt, et fast mønster af vagter i de forskellige tre messer: en for de menige, en for befa- 04, kunne det være svært at holde sig vå­ at aktiviteten var lige hektisk . Selvom der funktioner . lingsmændene og en for officererne. Selv- gen. Der var en stor jerndør til bunkeren,

40 41 politiske samarbejde gik trægt, må man et visumkontor på færgen Danmark, hvor betragte handelsrepræsentationen som det danske statsborgere kunne søge transitvi- første diplomatiske brohoved i Danmark . I sum, hvilket hidtil havde skullet foregå via hvert fald gav repræsentationen DDR ind- den sovjetiske ambassade . blik i den danske stats opbygning og også Det havde ikke krævet den store indsats mulighed for – om end uofficielt – at føre for DDR at få fat på nordiske kommuni- en charmeoffensiv for Arbejder- og Bonde- ster, men for at opnå generel anerkendende staten ved at tage kontakt til danske poli- omtale, måtte spekteret udvides . At inddra- tikere og embedsmænd . I 1959 oprettedes ge store fagforbund var næste strategiske

27 dage tilbage…, 1969-70. Foto: Jørgen Land Truelsen. som normalt stod åben, men om natten luk­ I 1949 blev DDR grundlagt som den tyske kede vi den, for så kunne vi høre, når der demokratiske republik . Staten havde en kom en officer. Hængslerne knirkede. hård start og blev de første mange år ikke Det skete, når man lige var kommet på anerkendt af andre lande . I 1954 anerkendte vagt, at der kom en meddelelse om en øst­ Sovjetunionen DDR, men først i 1970´erne tysk fiskekutter fra Langeland. Tit beregne­ blev DDR anerkendt af Vesten . På sin vej de vi kurs og fart og meddelte, at den var mod anerkendelse som stat søgte DDR at sejlet til Rostock. Så havde vi fred så længe. målrette henvendelser til NATO’s svageste Det var bare ikke så smart, hvis den pludse­ led i Norden – først og fremmest frontstaten lig dukkede op ved Møn.” Danmark . Også neutrale stater som Sverige Tidligere korporal . og Finland var interessante partnere . Må- let var ad bagvejen at udvide de etablerede Broen mellem øst og vest handels- og transportrepræsentationer til et Da DDR ikke umiddelbart blev anerkendt officielt diplomatisk samarbejde . af vestlige stater, var det nødvendigt med I 1956 kunne DDR oprette en handels- en ekstra indsats . DDR gik målrettet ef- repræsentation i København, og handels- ter samarbejde med Danmark, Sverige og delegationer rejste nu til Danmark for at Finland for på den måde at opnå anerken- forhandle med erhvervsorganisationer, og Østersøugen, 1958. delse . samhandlen steg betydeligt . Selv om det Landesarchiv Greifswald.

42 43 Reklameplakat fra Deutsche åbnet som et nyt turistland med seværdig- 1000 personer blev fanget i flugtforsøget, Reichsbahn. Gedser heder af verdensry: Museer, kunstskatte, og flere end 150 personer druknede. Lokalhistoriske Arkiv. teatre, messer – og badeferie langs Østersø- Da den østtyske grænse blev lukket i kysten . Trods råstofmangel blev DDR et af 1961, blev nye udveje opsøgt . På den tid var verdens 10 førende industrilande og omtal- det muligt for DDR-borgere at tage på tu- tes i guiden som et økonomisk mirakel med ristsejlads fra Warnemünde til Gedser – de stålindustri, skibsværfter, olieraffinaderier, måtte dog ikke gå i land . Dette afstedkom maskin- og kemikaliefabrikker . skæbnesvangre hændelser på Gedser Havn, hvor østtyske passagerer kropsliggjorde “Man kan ikke ligefrem påstå at Østtyskland begrebet afhopning . Det lykkedes adskil- er blevet mere turistminded. Men der er må­ lige personer at flygte ved at hoppe over ske ved at ske noget i den retning. De mange bord ved Gedser Rev Fyrskib eller direkte billige ting der er at købe på Gedser-War­ ved havnekajen . De lokale aviser dækkede nemünde færgen er naturligvis attraktivt i disse hændelser tæt med overskrifter som sig selv, men derudover er en endagstur til “Østtyskere mishandlet da de ville hoppe Warnemünde ganske udbytterig”. af”- “ Efterlod sin kone i Øst-Berlin” – Ny Dag . Juli, 1971 . “Østtyskere sprang i havet fra rutebåden Seebad Binz ved Gedser Rev” . Artiklerne Flugten over Østersøen beskrev i vanvittige scener, hvordan af- I tiden mellem 1961 og 1989 flygtede mere hoppere risikerede liv og førlighed, når de end 6000 østtyskere over Østersøen . Ca . hoppede fra borde og direkte ned på hav-

skridt, og desuden blev den årlige, storslåe- Under mottoet: Østersøen – Fredens de sommerfestival – Østersøugen, der blev Hav, blev sport, kultur og beliggenheden afholdt fra 1958-1975 i DDR´s havnebyer ved Østersøen trukket frem som fællesnæv- – tillige et springbræt for formidlingen af ner, og snart sneg DDR sig kulturelt og po- et positivt billede af DDR . Der blev gjort litisk ind på Norden . ihærdige indsatser for at opnå deltagelse af I 1976 udkom Turen går til DDR fra Po- kulturpersonligheder og politiske ledere fra litikens Forlag . Guiden indledes med at re- Østersølandene for på den måde indirekte degøre for, at “den grå plet på landkortet”, at mobilisere velvilje og anerkendelse . den anonyme statsdannelse, DDR, nu var Scrapbog med udklip om afhopning i Gedser, 1961. Gedser Lokalhistoriske Arkiv.

44 45 nekajen eller i vandet . På havnen samledes Langt fra alle flugtforsøg kunne gennem- lokale borgere og turister i hobetal for at føres lykkeligt, og når flygtninge blev sam- overvære hændelserne og om muligt hjæl- let op af egne landsmænd ventede en ofte pe nødstedte afhoppere . Omkring skibenes ydmygende håndtering og årelang fæng- anløbstidspunkter samledes endda folk i selsstraf for republik-flugt. småbåde, så eventuelle afhoppere nemmere kunne bjærges . “‘Vi fik et opkald fra Lyngby Radio om at et DDR svarede omgående ved at sætte russisk handelsskib havde set to personer masser af håndfaste sikkerhedsfolk på bå- i en gummibåd, men de ville ikke ombord. dene, de såkaldte VOPO´er, Volkspolizi- Så vidste vi godt, hvad det var. Så vi sejle­ sten, der tydeligt civil-forklædte holdt øje de ud i en hurtig redningsbåd. Vi fandt de med passagerernes gøren og laden og greb to – et ungt kærestepar – på en bøje. Vi fik ind ved enhver mistanke . Danskernes gen- dem hurtigt ombord for vi kunne se østtyske mæle var at demonstrere talrigt på havnen patruljebåde. De forfulgte os helt til Rød- og starte en debat om, hvorvidt de østtyske sand Rende´”. skibe overhovedet skulle have lov at anløbe Tidligere tjenestegørende . Gedser . En parole lød: Keine VOPO-Met- hoden auf dänischen Boden” . Fra Østtysk Hvis fjenden kommer side gjorde “Seebad Warnemündes” kap- Hverdagen på marinestationen kunne nemt tajn indvendinger mod demonstrationerne, blive brudt, når Warszawapagtens skibe men da DDR endnu ikke var anerkendt af kom tæt på . Og det gjorde de jævnligt . Her den danske stat, blev det horrible drama al- var Den Kolde Krig lidt skarpere . En østtysk patruljebåd ud for Gedser. Farvandet blev konstant patruljeret af begge sider. Foto: Søværnet. drig et officielt politisk tema. Og så lukkede Marinestation Gedser oplevede alle de DDR turistruten . store internationale kriser, hvor man frygte- Endnu et hul ud af DDR var lukket, og de, at en 3 . verdenskrig kunne bryde ud; Ber- pelvis under Solidaritetsstrejkerne i Polen “Det var en sommermorgen. Det var ved at nye, farligere flugtveje blev taget i brug. linkrisen i 1961, Cubakrisen i 1962, Pragkri- i 1978-79 frygtede man i Danmark, at store blive lyst og jeg var gået i udkiggen for at Østtyskere søgte med stor kreativitet og sen i 1968, Yom Kippur-krisen i 1973 . Det strømme af flygtninge fra Polen skulle lan- drikke en kop kaffe. Så ser jeg i kikkerten, livet som indsats at forcere Østersøen på er dog ikke kun de store og oplagte kriser, de på Falster, og marinestationen holdt der- at der ligger et krigsskib nede ved War­ deres vej til Vesten. De flygtede i kajak, i der var nærværende i Gedser, og som fik for særligt øje med aktiviteter til søs i den nemünde. Og så kom der et mere. Nede i gummibåd eller på surfbræt, med vindkraft mandskabet i alarmberedskab . Med marine- periode . Det samme gjorde man i 1989, da o-rummet kunne vi se der kom en masse ud eller specialbyggede undervandsmotorer – stationens placering ved Warszawapagtens Berlinmuren faldt, og ingen turde spå om, og vi sendte det hele til efterretningstjene­ nogle svømmede i hjemmelavede våddrag- største øvelsesområder og bare 35 kilometer hvordan det ville ende . sten. Så blev der sendt fly ud – og skibe. Så ter, da neoprendragter var meget svære at fra DDR, er det også andre begivenheder, de Endelig var der de store flådeøvelser, hvor der fik jeg sat gang i en masse, den morgen. opdrive. Det hændte et par gange, at fiskere tidligere tjenestegørende husker . Warszawapagten havde hundreder af skibe De skibe blev fulgt hele vejen ud af dansk fik en druknet person i nettet, men oftere Der var observationer af skibe helt tæt til søs med tusindvis af soldater bare få kilo- farvand. Det var en ret stor armada, der blev forkomne overlevende flygtninge fun- på hver eneste dag . Ofte provokerede øst- meter fra kysten . Øvelserne blev nøje fulgt, sejlede der”. det på kysten . En tåget dag fandt Marine- tyske og polske patruljefartøjer ved at sejle da man aldrig kunne vide, om skibene ville Tidligere tjenestegørende . stationens folk to stærkt forkomne personer ind i dansk farvand eller meget tæt på . Man fortsætte deres kurs mod Danmark som ind- ude ved bundgarnspælene . De blev hentet skulle lige prøve det danske beredskab af, ledningen på et angreb . I givet fald ville man At holde øje med fjenden ind, pakket i tæpper, fik varm kakao og iført og marinestationens mandskab måtte hver kun have haft få minutters reaktionstid . Spioner og blå briller er tit noget vi forbin- tilgængeligt tørt tøj, inden de blev overgi- gang slå alarm, så danske eller vesttyske Det var derfor ikke ualmindeligt, at Ma- der med Den Kolde Krig . På Marinestati- vet til politiet . Lokalt i Gedser er der mange skibe kunne følge de indtrængende ud af rinestation Gedser forstærkede beredskabet on Gedser var spionage en naturlig del af intense historier om mødet med de flygten- dansk farvand igen . og indkaldte ekstra mandskab . Det var en hverdagen . de, og det har gjort store indtryk på begge Der var af og til episoder med flygtnin- del af at ligge i forreste linje, og det var et af De danske farvande var en vigtig kilde parter at finde og blive fundet. ge, som søgte til Danmark . Men eksem- dansk forsvars grundvilkår i hele perioden . for NATO, når det drejede sig om at spotte

46 47 nye våben, nye skibe og anden ny tekno- videre gennem marinedistrikterne til alle de logi hos Warszawapagten. De fleste af øst- allierede i NATO . blokkens skibsværfter lå inde i Østersøen, Marinestationen var dog ikke alene om og alle nybyggede skibe blev prøvesejlet at observere . Fra lytteposten i Gedesby, i Østersøen og gennem de danske farvan- blev der lyttet med på det hele . Og fra fyr- de . Nogle gange forsøgte Warszawapagten skibet på Gedser Rev blev der observeret, at skjule ny teknologi eller nye taktikker lyttet og fotograferet på livet løs, når mu- – andre gange blev det helt bevidst vist ligheden bød sig . Det samme skete fra de frem . Det var en del af spillet omkring vå- danske færger, der sejlede på ruten mellem benkapløbet og terrorbalancen mellem øst Gedser og Warnemünde . og vest . Warszawapagten lavede dog også numre Ofte sad Marinestation Gedser på for- med NATO . Blandt andet var det udbredt, reste række til Warszawapagtens enorme at Warszawapagten malede ét nummer på flådeøvelser og magtdemonstrationer tæt den ene side af et skib og et andet nummer på danske farvande . Marinestationens spe- på den anden side . Eller at man simpelthen cialister blev gode til at spotte nye antenner, malede nye navne på skibene . Det hele for missiler eller kanoner på skibene i det fjer- at lave rod i NATO’s regnskab med, hvad ne . Eller de kunne observere nye taktikker der sejlede ud, og hvad der sejlede ind i for skibene ved at se, hvordan de bevægede Østersøen . Det var en daglig informations- sig rundt i farvandet . Det hele blev meldt krig på alle niveauer . Engelske soldater har indtaget en indkørsel til et hus på Falster under en NATO-øvelse i 1987. Foto: Forsvaret.

“Vi så tit og ofte, at når et skib sejlede igen­ på Lolland-Falster . Øerne er simpelthen nem Øresund fra østlandene, så havde det ikke store nok til, at man kan indsætte sto- ét nummer på skibssiden, når det sejlede re landstyrker, og forbindelserne til resten nordpå og et andet, når det sejlede sydpå”. af Danmark kunne hurtigt blive afbrudt . I Tidligere leder af operationsrum . stedet koncentrerede den danske hær sam- men med styrker fra de andre NATO-lande Hvis krigen var kommet indsatsen omkring et forsvar af Sjælland . Det er næsten umuligt at føre en moderne Broerne mellem øerne ville blive sprængt landkrig på Lolland-Falster . Og det havde af danske soldater for at forhindre fjenden i hverken NATO eller Warszawapagten der- at trænge over dem . for tænkt sig at gøre . Men krigen var kom- Warszawapagtens planer skiftede hen met alligevel . gennem Den Kolde Krig, og Lolland-Fal- Alle observationerne fra Marinestation ster spillede ingen stor rolle i de planer . For Gedser i fredstid tjente ét formål: at opda- at forhindre NATO i at kunne bruge øerne ge et angreb fra Warszawapagten på NATO som et brohoved for en invasion hen over så tidligt som muligt og sende den advarsel Østersøen, ville Warszawapagten meget videre . Når det var sket, var det sket, og så tidligt angribe Lollands og Falsters kyster havde krigen allerede været forbi for mari- med krigsgas og bombeangreb . Angrebene nestationens vedkommende . skulle blandt andet ødelægge diger og pum- NATO havde som udgangspunkt ikke pestationer, så en stor del af øerne ville blive Sovjetisk undervandsbåd fotograferet fra Fyrskibet Gedser Rev. Foto: Jørgen Land Truelsen. planer om at indsætte et større landforsvar sat under vand og dermed blive ubrugelige .

48 49 Først i løbet af 1980’erne begyndte Warsza- Kystobservationen blev opretholdt frem wapagten at planlægge med en landsætning til 1994 og indrettede sig i nogle containe- af soldater på Falster for at holde passagen re på området . Marinestationens bygninger gennem Øresund åben og holde de danske stod tomme hen, og den nye indkvarterings- søværnsmissiler på afstand . Ingen af pla- bygning blev i 1994 overtaget af Sydfalster nerne havde været nådige for området . Kommune . Gradvist forsvandt marinestati- På Marinestation Gedser var alle fuldt onen . I 2007 forsvandt det høje radartårn, bevidste om, at placeringen i forreste linje og efter den store storm i december 2010 var udsat i tilfælde af en krig . var hovedbygningen tæt på at styrte i havet . På det tidspunkt havde havet allerede taget “Jeg gik ikke og tænkte over at der kunne resterne af tyskernes gamle radarstation . være noget farligt i at Ivan skulle komme Forsvaret valgte derfor med kort varsel at over. Men i underbevidstheden var man jo rive hovedbygningen ned . I marts 2011 var opmærksom på, at det var en fjende og vi det endeligt slut for Marinestation Gedser fik jo også at vide, vi måtte ikke tage fær­ og planerne for et nyt liv for området be- gen over og gå i land. Alene det giver jo en gyndte at tage form . anledning til at tænke nærmere over det”. Tidligere tjenestegørende . “Gennem længere tid har Forsvaret over­ vejet, hvad der skulle ske med den tidlige­ Da krigen blev væk re marinestation og udkigspost på Gedser Den Kolde Krig blev aldrig varm på Ma- Odde. På grund af faren for nedstyrtning rinestation Gedser . Truslen forsvandt dog blev stranden nedenfor bygningen allerede Marinestationens gamle bygning nedrives. Foto: Folketidende, Anders Knudsen. ikke fra den ene dag til den anden . I dag spærret af for 14 dage siden. – Hvis alt går holder en radar stadig øje med alt, hvad der som det skal, skulle alle spor af den gamle sker i farvandet rundt om Gedser . marinestation gerne være væk 11. marts”. stegørende fra DDR’s marine og flyvevå- Marinestation Gedser skarp døgnet rundt i Berlinmurens fald i 1989 markerede nok Folketidende den 24 .2 .2011 . ben i området omkring Rostock besøgte tæt på to generationer, og som på samme tid begyndelsen til enden på Den Kolde Krig, Danmark . Det var den tyske TV-station både udfordrede og sikrede verdensfreden . men truslen om en krig levede videre i flere “Geden” går over i historien NDR, der sammen med Koldkrigsmuseum år efter . Selvom mange af bygningerne på den tid- Stevnsfort havde arrangeret besøget for i Hvor konflikten mellem øst og vest på ligere Marinestation Gedser i dag er væk, alt 8 tidligere officerer fra DDR. I Danmark Thomas Tram Pedersen er historiker mange måder havde symboliseret en balan- emmer stedet stadig af historie og giver et besøgte de blandt andet Stevnsfort og de og museumsfaglig chef på Koldkrigs­ ce, om end den var ustabil, så gav østblok- klart indtryk af forsvaret på spidsen . Ud- øvrige militære anlæg på Stevns, ligesom museum Stevnsfort. Han har i mange kens sammenbrud en ny usikkerhed, som stillingen om marinestationens historie de besøgte lytteposten i Gedesby for så at år arbejdet med Den Kolde Krigs hi­ ikke umiddelbart ændrede ved Marinesta- bragte mange vigtige nye vidnesbyrd om slutte af på Marinestation Gedser . storie og særligt med periodens militæ­ tion Gedsers strategiske indsats . Først med marinestationens operative tid frem, da en Undervejs blev det også til en aften i sel- re bygningsanlæg. Sovjetunionens sammenbrud i 1991 æn- del tidligere tjenestegørende bidrog til ud- skab med tidligere danske officerer, hvor de drede situationen sig så meget, at forsvaret stillingen med interviews, og endnu flere danske og tyske officerer fik lejlighed til at Helle Ålsbøl er etnolog og museums­ kunne drosle beredskabet ned . besøgte udstillingen og gav nye oplysnin- udveksle historier, synspunkter og vurde- inspektør på Københavns Museum. I efteråret 1991 lukkede Marinestation ger om stedet . De mange nye beretninger ringer af perioden under Den Kolde Krig . Arbejder især med kulturmiljøer, byg­ Gedser som selvstændig myndighed . Tilba- og fotos har været med til at give ny viden Samtalerne viste med al tydelighed nogle ningshistorie og udstillinger. Skrev ge blev i endnu en tid nogle få teknikere om både marinestationen og om Danmarks af de mekanismer, der havde holdt verden som ansat på Museum Lolland-Falster til afvikling af stationen . De værnepligtige operative rolle i Den Kolde Krig . i et militært favntag i generationer: frygten “Nykøbing F Kloster”. Har tidligere blev hjemsendt, og det faste personel blev I slutningen af november 2014 kom for den anden side, men også en udpræget været inspektør på Koldkrigsmuseum flyttet til andre tjenestesteder eller forlod der også beretninger fra den anden side af professionel stolthed ved soldaterfaget . Det Stevnsfort/Østsjællands Museum. helt forsvaret . En æra var slut . Østersøen, da en gruppe af tidligere tjene- var netop de mekanismer, der også holdt

50 51 Kilder og litteratur:

Bøger: Lammers, Karl Kristian: Danmark og DDR Handel og søfart på Lolland- Clemmesen, Michael Hesselholt: Koldkrigs- under den kolde krig . (Arbejderhistorie nr . udredningen og Danmark i Den Kolde Krig . 4 2006) . (Forsvarsakademiet 2005) . Pedersen, Thomas Tram og Stenak, Morten Falster med særligt henblik Danielsen, Jan (red .): Turen går til DDR . (Poli- m. flere: Kold Krig. 33 Fortællinger om den tikens Forlag 1977) . kolde krigs bygninger og anlæg i Danmark, på Vestlolland i perioden Friis, Thomas Wegener og Abraham, Niels: Færøerne og Grønland . (Kulturstyrelsen Verdens 10 . stærkeste industristat? (Arbej- 2013) . derhistorie nr . 2 . 2008) . ca. 1250-1660 – første del Friis, Thomas Wegener: Den nye nabo, DDR´s Andre kilder: forhold til Danmark 1949-1960 . (Selskabet Avisartikler i scrapbog fra Gedser Lokalhisto- til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie riske arkiv . Af Ole A. Munksgaard 2001) . Köhler, Siegfried: Die Staatssicherheit und der Fährverkehr über die Ostsee . (Die Landes- Ca. 1200-1350 og Nordeuropa og vækstens og forskyd- beauftragte für Mecklenburg-Vorpommern Indledende bemærkninger ningernes betydning for grundlæggelsen für die Unterlagen des Staatssicherheitsdien- stes der ehemaligen DDR 2004) . I denne artikel, der er den første af flere, af en række byer – eksempelvis Nakskov afdækkes de første kendte spor af vest- og de senere så kendte hansestæder – på lollandske handels- og søfartsrelationer i begge sider af Østersøen . Parallelt hermed østersøregionen med særligt henblik på pe- bliver den stigende efterspørgsel efter ikke rioden mellem ca . 1200 og 1350, hvor pe- mindst brødkorn og andre dagligvarer af sten og den senmiddelalderlige landbrugs- stor betydning . Denne efterspørgsel må krise slår igennem, mens de efterfølgende samtidig ses i lyset af en række tekniske og vil se nærmere på tiden mellem ca . 1350 dyrkningsmæssige forbedringer inden for og ca . 1660 . landbruget, der via en stigende overskuds- Når det centrale omdrejningspunkt for produktion er medvirkende til at dække artiklerne er handel og søfart, så skyldes den voksende såvel lokale som regiona- det, at handelen og søfarten er grundlaget le efterspørgsel og dermed i sidste instans for Vestlollands og ikke mindst Nakskovs medvirker til at fremme vareudvekslingen vækst og betydning i hele perioden . Spe- i området . Samtidig ændres i perioden vi- cielt i 1500-tallet rangerede byen som en kingetidens handels- og søfartsmæssige af landets højst skatteydende købstæder og strukturer, idet den gamle handelsrute fra udviklede sig til fæstningsby med volde, Østeuropa over Hedeby/Slesvig, Holling- grave og forsvarsbastioner for til slut efter sted og Ejderen til Vesteuropa og retur Svenskekrigene i 1660 at befinde sig i en langsomt mister sin betydning frem mod længerevarende stagnation . midten af 1200-tallet . De nordtyske byer Udgangspunktet for denne artikel er en overtager langsomt men sikkert en stigen- indledende beskrivelse af de omfattende og de del af vareudvekslingen mellem Øst og betydningsfulde strukturelle ændringer, der Vest og indtager efterhånden dermed den finder sted i regionen i århundrederne før magtposition og dominans, som nordboe- år 1200 med hovedvægten lagt primært på re, slavere og frisere tidligere havde haft . perioden ca . 1150 til 1250 . Det drejer sig Store dele af Danmark og ikke mindst de bl .a . om den kraftige befolkningstilvækst sydlige områder som Lolland-Falster bliver og de demografiske forskydninger i Vest- hermed over tid et økonomisk subsystem

52 53 I 1988 udgravedes resterne Forudsætningerne for de ændrede og handelscentre i retning af de mere tyndt af et skibsvrag ved Gedesby. forhold i østersøregionen befolkede slaviske egne i eksempelvis Hol- I 1993-95 rekonstrueredes ca. 1150-1250 sten, Mecklenburg, Pommern og videre skibet i et samarbejde mel­ østpå langs østersøkysten . Denne kolonise- lem Nationalmuseet og Mid­ Befolkningsvækst, folkevandringer og ring understøttedes samtidig af de nordty- delaldercentret i Nykøbing Falster. Det fik navnet Agne­ bygrundlæggelser ske fyrsters erobring af de slaviske områder te. Foto: Middelaldercentret. I det meste af Europa havde man i tiden fra midten af 1100-tallet . før 900-tallet oplevet en begyndende be- Langs østersøkysten fandt man gamle folkningstilvækst, der intensiveredes fra slaviske handelscentre med internationale dette tidspunkt og frem til pestepidemierne kontakter, der hurtigt udstyredes med di- omkring 13501 . Denne udvikling satte også verse former for lovgivning og privilegier, sine spor i det nord- og vesteuropæiske om- og som blev grundlaget for anlæggelsen af råde, hvor der tegner sig et billede præget byer som eksempelvis Lübeck, Wismar, af bebyggelsesekspansion, bygrundlæggel- Rostock, Stralsund og videre mod øst Dan- ser og handelsopsving . For visse områders zig, Riga og Reval . I disse byer, der alle blev vedkommende resulterer det i overbefolk- grundlagt mellem midten af 1100-tallet og ning . En overbefolkning, der igangsatte en ikke mindst i første halvdel af 1200-tallet, kolonisering, hvis væsentligste årsager var voksede skaren af tyske håndværkere og manglen på jord, en udparcellering af jor- kapitalstærke købmænd, hvis betydning for den samt bøndernes mulighed for at frigøre de kommende århundreders handel og sø- sig fra afhængigheden af jordejerne . Denne fart blev markant . En udvikling, der i den problemstilling prægede specielt de over- første periode blev hjulpet godt på vej af befolkede områder i Nordfrankrig, Frisland den katolske kirkes udbredelse af kristen- og det nordvestlige Tyskland og medførte dommen blandt befolkningen via kirker, en veritabel folkevandring af bønder, køb- klostre og andre institutioner og de hermed mænd og håndværkere fra disse områder forbundne behov for varetilførsel af bl .a .

til østersøkystens tyske byer . Især Lübeck og kulturelle udvikling i de kommende år- bliver i perioden marked for dansk og ikke hundreder, hvilket gerne klart skulle frem- mindst vestlollandsk landbrugseksport, gå af denne artikel og den efterfølgende . mens de tyske byer til gengæld bliver le- Lad os derfor først se lidt nærmere på disse verandører af et bredt varesortiment til bl .a . ændringer, der vedrører demografi, grund- Lübeck set fra øst i sidste halvdel af 1400-tallet. Træsnittet illustrerer den vækst, som byen gennemløb fra Vestlolland og dermed også Nakskov . Den- læggelsen af byerne, landbrugsmæssige omkring 1200. Byens profil er præget af de mange kirketårne med domkirken til venstre og Marienkirche ne vareudveksling og transport af varer får omlægninger og forbedringer og de ændre- i midten. Længst til højre ligger store skibe i havnen, der gennem århundreder var centrum for en livlig basal betydning for områdets økonomiske de handelsstrukturer . handel med det meste af Europa. Træsnit i Schedels Weltchronik fra 1493.

54 55 voks til kirkealtrenes belysning og forskelli- hundreder hovedsageligt blev anlagt byer, Vikingetidens handelsruter ge former for fisk i fasteperioderne, der kun- hvis væsentligste rolle var at indgå som en i Europa med angivelse af ne strække sig til op mod 180 dage om året . del af kongemagtens og kirkens administra- de vigtigste nordeuropæiske Parallelt med befolkningstilvæksten og tive centre . handelsbyer og handelsruter. grundlæggelsen af de nordtyske byer langs Denne anden bølge af bygrundlæggel- Illustration: Bryld s. 20. østersøkysten skete der i perioden fra sidste ser – i perioden 1150-1300 firedobledes halvdel af 1100-tallet og frem til omkring antallet af byer i Danmark fra 20 til ca . 80 1350 i Danmark – ofte under kongelig – blev præget af de såkaldte torvekøbinger2 overhøjhed – en tilsvarende grundlæggelse (lat . villae forenses), der baserede deres af købstæder, hvorved så at sige den anden eksistens på kongemagtens privilegier og bølge af grundlæggelser i Danmark fandt beskyttelse som garant for opretholdelsen sted . Den første bølge begyndte i det små af by- og torvefreden . Kirken spillede lige- fra midten af 700-tallet omkring handels- ledes en væsentlig rolle via grundlæggel- pladser, hvorefter der i de kommende år- sen af kirker, klostre eller administrative centre . Ikke mindst det voksende befolk- ningstals stigende behov for varer, herun- der specielt landbrugsprodukter som bl .a . brødkorn, gjorde det nødvendigt at oprette salgssteder som torvekøbingerne . Varerne transporterede bønderne ad elendige veje til byernes torve, hvor de kunne afsættes til bybefolkningen, der så til gengæld kunne tilbyde en voksende håndværkerstands pro- dukter; altså en begyndende arbejdsdeling . Byerne blev hermed over tid mødestedet mellem opland og by, producent og forbru- Det danske landbrugs omlægninger græstørven løs og med muldfjælen vende ger, og på sigt mellem købmænd af såvel Den førnævnte udvikling med befolknings- den rundt, hvilket med et moderne udtryk indenlandsk som udenlandsk oprindelse . tilvækst ville dog aldrig have kunnet finde må karakteriseres som et innovativt tiger- Byerne udviklede sig altså til centrale ste- sted, hvis der ikke allerede inden for land- spring . Ændrede driftsmetoder og former der . Først for en næromsætning, hvor en bruget var sket en forskydning af produk- f .eks . trevangsbruget, hvor to vange var lokal overskudsproduktion – over kortere tionen i retning af et voksende agerbrug tilsået med henholdsvis vinter- og vårsæd, strækning – kunne afsættes til købedygtige med intensiveret korndyrkning4 . Men en mens den tredje lå brak og samlede næring, konsumenter på byernes torve . Ret hurtigt betingelse for denne udvikling i retning af skabte ligeledes mulighed for ikke blot et derefter omsattes varerne også til købmænd korndyrkning var en opdyrkning af tidlige- større foldudbytte, men også nye afgrøder af såvel lokal som indenlandsk og uden- re uopdyrkede jorde, en udflytning fra eller og fortsat mulighed for arealer til græsning landsk herkomst, der for store deles ved- spaltning af de eksisterende landsbyer samt af heste, kvæg og stude . kommende deltog i den voksende handel på skovrydninger, hvor det var muligt . Noget, Grunden var hermed lagt til en forøgelse bl .a . Østersøen3 . For sidstnævnte kategoris der alt sammen fandt sted fra 1000-tallet til af det dyrkede areal, en stigende produktion vedkommende var der tale om nordtyske 1200-tallet . Hermed opstod en række af de og en introduktion af nye afgrøder, drifts- købmænd, der i stigende grad vandt indpas kendte landsbyer med bl .a . navneendelsen måder og teknik . Konkrete tal vedrørende Øverst: Bygrundlæggelser i Danmark før 1200. i de danske byer, hvor kirkerne flere steder i “-torp” og “-rød” . Parallelt hermed skab- den stigende produktion kender vi dog ikke, Nederst: Nye bygrundlæggelser i Danmark i perio­ kystbyerne, eksempelvis i Nakskov, som et tes en række tekniske forbedringer, bl .a . men et stigende antal møller i Danmark på den mellem 1200 og 1350. De ikke udfyldte marke­ vidnesbyrd om den voksende vareudveks- hjul- eller muldfjælsploven . I modsætning dette tidspunkt må være et indicium for ringer angiver en by, hvis byfunktion ophører i lø­ ling blev viet til de søfarendes og handlen- til tidligere tiders ard kunne muldfjæls- en sådan, ligesom det står klart, at en for- bet af middelalderen. Illustration: Andrén s. 26-27. des skytshelgen Skt . Nikolaus . ploven med sit skær og langjern skære øgelse af det dyrkede areal kan aflæses af

56 57 under . Dette indebar dog ikke, at de eksi- nem de seneste århundreder havde benyttet sterende handelsstrukturer ophørte . Byens og fortsat benyttede6 . Den tyske tilstede- rolle som handelscentrum for udveksling af værelse i Østersøen forstærkedes, samti- varer flyttedes blot til den nordlige side af dig med at frisiske, saksiske og westfalske Slien, hvor byen Slesvig blev grundlagt, og købmænd via karolingerrigets nordligste hvor besejlingsforholdene og mulighederne grænseområde ved Bardowick – nordvest for havneudvidelse var bedre . for Lüneburg – trængte frem til Østersøen Denne geografiske omplacering med- omkring bl .a . den slaviske handelsplads førte hurtigt, at Slesvig fra slutningen af Liubice (”Alt-Lübeck”) . Efter ødelæg- 1000-tallet oplevede en vækst i handel og gelser af Liubice blev byen ved midten af økonomi, som betød, at byen nu – i langt 1100-tallet genoprettet på dens nuværende højere grad end tidligere – tiltrak tyske køb- beliggenhed af grev Adolf af Schauenburg mænd fra bl .a . Westfalen og Rhinområdet . og Henrik Løve, således at der på baggrund Disse købmænd indgik i vareudvekslingen af byens centrale beliggenhed skabtes han- mellem Øst og Vest i Slesvig, men drog delsmæssige forbindelser mellem Sachsen efterhånden selv længere ind i Østersøen, og Østersøen, hvorved Bardowick mistede hvor de opsøgte de handelspladser, som sin betydning til fordel for Lübeck . I løbet nordboere, slaver og russere allerede gen- af de kommende 100 år lykkedes det byen

De væsentligste hansestæder og kontorer samt handelsruter i Nordeuropa fra ca. 1300 og frem gennem de efterfølgende århundreder. Illustration: Ingesman s. 164. eksempelvis takseringerne på Falster, hvor ge Østersø og via Ladogasøen, de russiske det dyrkede areal formodes at være forøget flodsystemer og byerne Kiev og Bulgar med 50 % fra år 1000 til år 12005 . for sluttelig at opnå kontakt med Det by- zantinske Rige i Konstantinopel, eller også Omlægning af vikingetidens han- mødtes man i Hedeby, der fra omkring år dels- og søfartsmæssige strukturer 800 blev centrum for udvekslingen af va- De ovenfor skitserede samfundsomlægnin- rer mellem Østeuropa og Vesteuropa . Fra ger udgør nogle af årsagerne til, at tidlige- Vesteuropa nåede bl .a . frisiske købmænd, re tiders handels- og søfartsstrukturer blev der havde handelskontakter til eksempelvis omlagt specielt mellem 1200 og 1250 . Friesland, Rhinområdet og England, med Fra vikingetiden og frem til 1200-tallet transitvejen via Ejderen og over land fra havde handelen i Østersøen primært været Hollingsted frem til Hedeby, hvor man kun- domineret af danskere, svenskere, gotlæn- ne udveksle primært luksusvarer . Hedebys dere, slavere og russere . Man mødtes enten fremtrædende position varede frem til om- Valdemar Sejrs Østersøimperium i begyndelsen af 1200-tallet. Herredømmet over den nordtyske på sæsonmarkedspladser langs den gamle kring midten af 1000-tallet, hvor byen efter Østersøkyst bestod primært i, at de lokale fyrster havde antaget kongen som lensherre. Estland forblev handelsrute, der strakte sig fra den vestli- flere overfald og plyndringer måtte bukke dog dansk indtil 1346, hvor området blev solgt. Illustration: Bryld s. 47.

58 59 at udbygge sin position og etablere sig som fortsatte efter frigivelsen af Valdemar Sejr i at kirken på daværende tidspunkt næst ef- Fra den 25 . april 1266 kender vi det æld- magtfuldt handelscentrum i østersøregi- 1225, der i 1223 var blevet taget til fange ter kirken i Sakskøbing var den største på ste bevarede privilegiebrev til Nakskov . Det onen og senere i Nordeuropa . Den positi- af grev Henrik af Schwerin under en jagt på Lolland . Omkring 1240 – ved slutningen af er udstedt af Erik Klipping under et ophold on opnåede byen fra omkring midten af Lyø og først løskøbtes i 1225 . Dette kombi- Valdemar Sejrs regeringstid – omtales byen i byen og stadfæster byens borgeres (lat . uil- 1200-tallet, hvor nordboernes, slavernes og neret med kongens nederlag ved Bornhöved for første gang, idet den sammen med 19 lani = bymænd) ret til frit at “have den forte russernes betydning var blevet stærkt for- i 1227 og de dynastiske problemer efter kon- andre byer fra Sjælland og Smålandene op- til græsning af kvæg, som på vor elskede fa- mindsket, og hvor Slesvig mistede sin rolle gens død i 1241 resulterede i en stærkt svæk- træder i købstadslisten i den såkaldte Kong ders tid plejede at ligge til deres by, sammen som handelscentrum bl .a . i forhold til det ket dansk kongemagt og formindsket magt- Valdemars Jordebog10 . Fra Lolland nævnes med marken Sigersege og den skov, vi har voksende Skånemarked, der efterhånden politisk indflydelse i regionen. Til slut skal datidens to eneste købstæder, Nakskov og modtaget fra hr . Mads, forhenværende drost, udviklede sig til en international varemes- som årsag nævnes etableringen af handels- Sakskøbing, samt de beløb, der måtte svares idet vi strengt forbyder, at nogen i fremti- se7 . Det kan altså konstateres, at Lübecks ruten mellem Lübeck og Hamborg fra mid- i skat til kongemagten, under hvem de fle- den hindrer eller forulemper byens borge- voksende betydning ikke udsprang af et ten af 1230’erne og det tættere samarbejde ste købstæder hørte på dette tidspunkt . Den re deri . Den, der i ubesindighed gør dette, kommercielt vakuum eller i et økonomisk mellem de nordtyske handelsbyer, hvor man største skatteyder af de to lollandske byer vil ikke undgå vor kongelige hævn”13 . Som ingenmandsland, men at man fulgte i de via gensidige handelsaftaler og netværks- var Nakskov, der dog sammenlignet med det fremgår af brevet, var byen altså opstået tidligere og førende handelsfolks fodspor8 . dannelser samt udbredelsen af lybsk ret til nogle af de sjællandske byer ydede et for- før 1266 . De omtalte græsningsrettigheder Årsagerne til Lübecks voksende betyd- de nye byer på den tyske østersøkyst fik holdsvis lavt beløb . Dette tyder på, at byen er altså en stadfæstelse af et tidligere, men ning og opnåelsen af den nævnte magtposi- skabt sig en betydningsfuld position . omkring 1240 befandt sig i en overgangsfa- nu tabt, privilegiebrev fra Erik Klippings tion var mangfoldige . Nogle enkelte årsager se fra en mindre bosættelse, hvor beboerne far, Kristoffer 1 .s (1252-59) regeringstid . skal dog nævnes . Det drejer sig eksempelvis Vestlollands og Nakskovs rolle i de ved skoven på nakken (Nacascogh) ernære- Desuden kaster dokumentet lys over oprin- om, at byen i forbindelse med dens gen- nye handelsstrukturer og magtforhold de sig via en kombination af landbrug, fiske- delsen til det endnu kendte stednavn Made- etablering i 1100-tallet blev integreret i de Hvilken rolle kom Vestlolland og ikke ri og småhandel, og frem mod en decideret skoven, som den omtalte Mads må have lagt eksisterende handelsstrukturer i østersøre- mindst Nakskov til at spille i ovennævnte købstad/torvekøbing . Meget peger derfor i navn til . Han havde været drost, dvs . den gionen, og for at fremme handelen invite- ændrede mønstre og magtstrukturer? For at retning af, at byen fra omkring 1240 er at hirdembedsmand, som forestod kongens rede man nordiske og russiske købmænd til kunne besvare dette spørgsmål bliver det regne for en købstad, men købstadsprivile- hofholdning, og som i 1200- og 1300-tallet at besøge byen ved at give dem fri adgang . opgaven at undersøge og afdække ændrin- gierne er imidlertid gået tabt for eftertiden . var den fornemste af rigets embedsmænd og Samtidig erhvervede man sig en række han- gernes konsekvenser for området, handelen Byens voksende betydning understreges den, der trådte i kongens sted, hvis han var delsprivilegier i Sachsen og dermed adgang og de handelsmønstre, som det vestlige også af, at kong Erik Plovpenning opholdt borte fra riget eller var mindreårig . Mads til en af tidens væsentligste handelsvarer i Lolland indgik i fra midten af 1200-tallet . sig i Nakskov i 1242, hvor han kundgjorde boede i Flårup på det sydøstlige Lolland form af salt fra Lüneburg . Parallelt med En sådan afdækning besværliggøres dog af en overenskomst, som han med samtykke af og var ud af den højadelige Gøye-slægt . dette tilførtes byen kapital fra den saksiske det faktum, at vi for perioden frem til ca . sine mænd i Estland indgik med den davæ- Kampen om græsningsrettighederne afslut- hertug og tyske købmænd fra Sachsen og 1400 – på grund af bl .a . tabt kildemateriale rende biskop Torkil af Reval i Estland, der tedes dog ikke med ovennævnte privilegie- Westfalen, der havde set mulighederne i at – ikke er i besiddelse af et ret omfattende var blevet erobret i 1219 under Valdemar brev af 1266 . Den fortsatte gennem resten opnå kontakt med markederne i østersøre- kildegrundlag, men må anvende de direkte Sejr . Overenskomsten drejer sig primært om af 1200-tallet, idet den omtales ved den ob- gionen . Lübecks vækst under Knud 6 .s og eller indirekte spredte udsagn, der findes af esternes diverse afgifter og skatter til konge- ligatoriske fornyelse af byens privilegier i ikke mindst Valdemar Sejrs herredømme såvel skriftlig som materiel karakter . Dette magten og biskoppen11 . I de kommende årti- 1293 i forbindelse med, at kong Erik Men- i perioden mellem 1201-1226/27 kom li- indebærer, at der vil blive foretaget udblik er, 1250-70, ser vi samtidig, at de nordtyske ved var blevet myndig og efterfulgte Erik geledes til at spille en væsentlig rolle, idet til ikke blot den øvrige del af Lolland-Fal- stæder – Hamburg, Lübeck, Rostock, Wis- Klipping som konge, samt året efter, hvor byen opnåede samme rettigheder som an- ster, men også til den resterende del af riget . mar og ummelandsfarerne, altså de stæder, enkedronning Agnes genbekræfter brevet dre danske købstæder i såvel Danmark som Som tidligere nævnt indgik Nakskov i der vestfra rundede Skagen, vinder større af 1293, efter at hun tilsyneladende har fået Vest- og Østeuropa . Byen oplevede dermed den såkaldte anden bølge af bygrundlæg- handelsmæssig indpas i ikke blot det syd- Lolland og Falster som enkesæde14 . Stadfæ- en markant vækst, der ved skæbnens ironi i gelser i Danmark, men hvor gammel byen danske område men i hele Danmark, idet de stelserne af byens rettigheder synes hermed de kommende årtier var medvirkende til at er, ved vi desværre ikke præcist9 . Vi ved dog opnåede privilegier og rettigheder på Skåne- at have bragt ro omkring sagen, men den distancere ikke blot danske handlende men så meget, at de ældste – endnu bevarede – markedet, men eksempelvis også på Møn og dukker dog op igen med fornyet kraft i 1451 de øvrige nordboere i østersøhandelen . Op- senromanske dele af Sct . Nikolai kirke kan i det resterende Danmark, hvad angår han- og de efterfølgende årtier15, hvilket vil blive nåelsen af handelsrettighederne i Danmark dateres til første halvdel af 1200-tallet, og del, skibbrud og bjergning af gods12 . taget op senere .

60 61 Når Nakskov fra midten af 1200-tallet Handelspartnere, politiske voksede i betydning, hang det sammen og økonomiske relationer i perioden med en kombination af flere faktorer. I ca. 1250 til ca. 1350 landbruget skete der som tidligere nævnt en række tekniske og dyrkningsmæssige Lübeck, Wismar, Rostock, Stralsund, forbedringer . Derved forøgedes produk- Greifswald og Kiel tionen, således at der med tiden skabtes Men hvem var så det vestlollandske om- en overskudsproduktion, som via lokal rådes specifikke handelspartnere i nævnte og regional handel i østersøregionen kun- periode? Som det allerede er fremgået, er ne dække den stigende efterspørgsel efter der ingen tvivl om, at de syddanske han- bl .a . landbrugsprodukter og andre daglig- delsforbindelser primært var rettet mod de varer . Et begyndende, men nok langsomt nyetablerede tyske byer langs østersøky- voksende, gensidigt afhængighedsforhold sten . Allerede i perioden 1254-60 omtales – mellem Nakskov, der hovedsagelig levede i Älteste Rostocker Stadtbuch – for Falsters af handel og håndværk, og byens opland, vedkommende 4 personer med tilnavnet der kunne levere landbrugsprodukter til by- “de Nicopinge”, altså Nykøbing Falster, og ens torv, skabte over tid ikke blot vækst i få år efter nævnes i samme bog enken efter Forrest til højre for Sct Nicolaikirche ses rådhuset i Stralsund, der blev påbegyndt omkring 1250 og udført næromsætningen, men også en gradvis er- “domini Thiderici de Sascopia” (Sakskø- i den karakteristiske nordtyske teglstensgotik. Til venstre for rådhuset ses Sct. Nicolai Kirche, der er den hvervsspecialisering . Byens borgere beva- bing)16 . Alle omtalte personer med tilnav- ældste af byen tre middelalderkirker. Kirken omtales første gang i 1276. rede dog fortsat kvæg- og havebrug på den net “de Nicopinge” og “de Sascopia” må enkelte borgers egne jorder og i bymarken, anses for at være tyskere, da deres fornavne ligesom der stadigvæk boede håndværkere “Geradus”, “Hartmannus”, “Hartwicus” og en række andre personer med relationer til nordtyske hansestæder, der tilsyneladende i oplandets landsbyer . “Thiedericus”, trods deres latinske form, byen og Nykøbing omtales i perioden fra har været den opsøgende handelspartner, og Væksten forstærkedes på samme tid i og alle må være af tysk oprindelse . Det samme 1270-134219 . Eksempler af samme karakter som har afsat deres varer i de Lolland-Fal- med, at der – som tidligere nævnt – langs gør sig gældende, hvis vi går til Wismar, møder vi ligeledes i Kiel, hvor en “Wedeki- sterske købstæder og samtidig aftaget byer- den tyske østersøkyst fra omkring 1200 op- hvor der i perioden 1260-1272 optræder no de Naxowe” omtales i henholdsvis 1311 nes og eventuelt oplandets produkter . stod en række byer – eksempelvis Wismar, to personer med tilknytning til Lolland og og 131720, og hvor Wedekin på baggrund af Denne vareudveksling, hvor de tyske Rostock og Stralsund – der fra omkring Nakskov17 . Personerne omtales henholds- sit fornavn må være af slavisk oprindelse . købmænd uden tvivl har spillet den føren- 1250 sammen med Lübeck udviklede sig vis som “Herewici de Lalande” og “Bruno De enkelte indførelser i byernes “Stadt- de rolle, medførte, at de tyske købmænd til østersøregionens stærkeste handelsmagt de Naxscoywe” . Sidstnævnte Bruno op- og Rentenbücher” siger ikke direkte noget med tiden blev en normal del af bybilledet med hensyn til vareomsætning . En vok- træder igen senere i årene 1273, 1274 samt om handelsforbindelser til Lolland-Falster, på Lolland-Falster . De opsøgte nemlig by- sende fjernhandel mellem Lolland-Falster 1286, hvor måden at stave Nakskov på dog men indførelserne drejer sig primært om ens torv eller stranden, som de nuværende og de nordtyske byer – populært kaldet optræder i flere forskellige varianter (“Nax- interne forhold i de nordtyske byer: køb og havneområder kaldtes, for her at sælge og hansestæderne – blev dermed en realitet, oywe” og “Nakscho”) og i 1282 og 1283 salg af jord og ejendomme samt pantsæt- opkøbe varer . Men Nakskov blev også med hvor øernes bidrag til handelen primært nævnes henholdsvis en “advocatus de Stub- telser af samme og anden form for gæld- sin voksende betydning – byen fik de første må have været salg af landbrugsprodukter becopinge” og en “advocatus Lalandie”, sætning . Der må derfor være tale om tyske kendte stadsrettigheder i 127421 – mødested som f .eks . heste, kød, huder, talg, fedt og hvor “advocatus” normalt er at betragte købmænd, der som borgere i Rostock, Wis- for forhandlinger mellem repræsentanter korn . De nordtyske hansekøbmænd brag- som en foged, der i disse tilfælde har været mar, Stralsund og Kiel har drevet handel for de nordtyske byer og den danske kon- te til gengæld et bredt varesortiment frem byens repræsentant med hensyn til handels- på Nakskov, Nykøbing, Stubbekøbing og gemagt . I 1280 mødtes kong Erik Klipping til byens borgere og oplandets bønder, be- mæssige forhold vedrørende Stubbekøbing Sakskøbing, hvilket underbygges af præpo- i Nakskov med repræsentanter for bysty- stående af både luksusprægede varer og og Lolland18 . Også Stubbekøbing og Ny- sitionen “de”, der oftest tilkendegiver, at en ret i Greifswald og Lübeck, hvor kongen livsfornødne dagligvarer som f .eks . salt fra købing kan i denne sammenhæng fremvise person handler på eller er tilknyttet stedet, stadfæstede de tyske byers privilegier og Lüneburg, klæde fra Flandern, øl, humle, eksempler på, at personer – i dette tilfælde men ikke er bosiddende på stedet eller har handelsrettigheder på henholdsvis Skåne- pelsværk, vin, voks, krydderier, jern og fra Stralsund – har haft kontakt til byen, sin oprindelse samme sted . Desuden indi- markedet – Nordeuropas største marked for meget mere . idet en “ Alberto de Stubbekopinghe” samt kerer det, at det efter alt at dømme er de vareudveksling mellem Vest- og Østeuropa

62 63 beliggende i Skåne ved Skanør og Falster- handelspolitik, der ønsker at monopolisere Sconenborne, der var præst i Lübeck29, og sin varetægt og egenhændigt i 1328 i Nak- bo – og det øvrige Danmark22; rettigheder, handelen hos byens egne købmænd, idet som tilsyneladende ejede huset i en meget skov bekræftede byens privilegier32 . der gentagne gange blev bekræftet gen- kongen forbyder fremmede at rejse salgs- kort periode, inden det blev solgt igen . En Efter et begyndende oprør i Jylland mod nem de sidste årtier af 1200-tallet . Senere i boder (”bænke”, lat . scabella) og herfra del tyder altså på, at Daniel har haft sine holstenervældets undertrykkelse og brand- 1300-tallets første årtier, der var præget af drive detailhandel på torvet i Nakskov til rødder i Lübeck, og at han på et tidspunkt beskatninger forsøgte Kristoffer fra 1329 interne oprør i landet, fortsatte uoverens- skade for byens egne handelsfolk . Kon- efter 1297 er ankommet til Danmark . Hvor- – nu i alliance med Johan den Milde – at stemmelser og krige med den norske kon- gens bestemmelse er derfor et forsøg på at når Daniel er blevet udnævnt til provst, ved generobre riget, hvilket blot førte til yder- ge, Håkon 5 ., og ikke mindst Erik Menveds dæmme op for krænkelser af datidens gæ- vi ikke eksakt, men det må være sket mel- ligere pantsættelser i Johans favør . Men i ambitiøse, imperialistiske og omkostnings- steret, der forbød ikke mindst udenlandske lem 1315 og 1317, hvor han må have af- 1330 lykkedes det dog Kristoffer at blive tunge udenrigspolitik langs bl .a . den nord- købmænd at drive detailhandel, da de som løst Godskalk, der var præst i Sandby og genindsat som konge, dog som Johans ma- tyske østersøkyst, der blev finansieret via gæster ikke havde kommunale rettigheder desuden provst på Lolland, idet Godskalk rionet, og efter at have samlet sig en større pantsættelser af landskaber, herunder dele og ikke ydede skat til byen og i sidste in- optræder i denne rolle så sent som i 1312, slagstyrke vendte han sig i 1332 mod grev af Lolland23, finder vi et tilsvarende eksem- stans til kongen26. En nærmere geografisk hvor der afholdtes konvent i Nakskov, og Gerhard, hvis tropper han mødte ved Dan- pel . I 1311 mødtes kongen i Nakskov med lokalisering af de fremmede købmænd er hvor han optræder som vidne i forbindelse nevirke, hvor han led nederlag . Resultatet fyrst Henrik af Mecklenburg og dennes føl- det dog ikke muligt at foretage, og det er med testamentering af gods til Dalum Klo- blev, at Johan hurtigt allierede sig med grev ge, hvor kongen indsatte Henrik som lens- ligeledes umuligt at sætte navn på de varer, ster30 . Gerhard, med hvem han stort set delte riget . mand i fyrstendømmet Rostock som besty- man ønskede at afsætte, da kilden intet op- Med Erik Menveds død i 1319 og Kri- Kristoffer sad hermed tilbage som fallent rer af kongens borge samt området generelt lyser om dette, men alt tyder dog på, at der stoffer 2 .s overtagelse af kronen forstærke- og populært sagt som konge af et enkeltstå- betragtet24 . Valget af mødested, Nakskov, er tale om udenlandske købmænd, der med des efter et par års forløb rigets nedgang og ende hus i Sakskøbing . Han døde samme mellem kongemagten og de to nordtyske en vis sandsynlighed må være kommet fra senere opløsning . Udgangspunktet for hans år i Nykøbing efter et kortvarigt fængsels- hansestæder og fyrst Henrik, indikerer de nordtyske østersøbyer . herredømme var slet og ret, at landet stod ophold på Ålholm . Landet stod tilbage som utvivlsomt byens voksende betydning, de Samme oprindelse gælder nok også for i gæld til en række såvel udenlandske som et fallitbo, der var pantsat til de holstenske relationelle forhold til de nordtyske byer og provsten af Lolland, Daniel, der i 131727 indenlandske fyrster, grever og stormænd, grever, og et land uden konge frem til 1340, selvfølgelig byens praktiske beliggenhed . har givet to borgere i Lübeck fuldmagt og for løbende at kunne indfri lånene, måtte hvor Valdemar Atterdag igangsatte den I et brev af 1 . april 1307, udstedt af Erik til at sælge sin gård med tilhørende huse han ty til pantsættelser af dele af riget, her- langsomme genindløsning af riget . Menved i Nykøbing Falster, giver kongen i Fleischhauerstrasse og gøre med disse under bl .a . Lolland, Falster og Møn, der i På trods af ovennævnte pantsættelser, bymændene (borgerne) i Nakskov det pri- bygninger, hvad de vil . Hvad angår den 1326 gled over på fyrst Henrik af Mecklen- interne og eksterne uroligheder, voksen- vilegium, at ingen fremmede må overtage omtalte gård og husene er det vanskeligt burgs og fyrsterne af Werles hænder med de gældsbyrder og møntforringelser samt værgemål for byens borgere . Årsagen til at dokumentere, hvilke der er tale om i alle “borge, fæstninger, byer, landsbyer, øer den endelige opløsning af riget som en dette må være, at kongemagten på denne Lübeck, men måske kan der være tale om og godser, vasaller og mænd og alt andet, selvstændig enhed, gik handelen hen over måde kunne forhindre fremmede i at kun- Fleischhauerstrasse nummer 82, 84 og 88 . der finder sig i samme lande, med fogde- Østersøen videre efter hanseaternes valg- ne disponere over borgeres ejendom og I 1297 møder vi nemlig arvingerne efter en rier, jurisdiktioner, indtægter, afkastelser, sprog: “navigare necesse est, vivere non agere vedrørende interne retsforhold . Det kræmmerfrue ved navn Lyse . Disse arvin- med al nytte og med alt deres tilliggende”31 . est necesse”, altså, at det er nødvendigt at bestemmes endvidere, at “at ingen, und- ger opnår enighed om fordelingen af boet, Desuden prægedes tiden af oprør og util- sejle, ikke at leve . I 1328 udstedte Kristof- tagen de selv (bymændene) og de, som er således at sønnen Hans Daniel og en anden fredshed hos store dele af befolkningen, så- fer under sit landflygtige ophold i Rostock pligtige at deltage i erlæggelse af ydelser broder overtager ejendommene, hvorefter ledes at Kristoffer senere på året måtte flyg- forskellige privilegier til byen gældende til samme by og stadigt opfylder dette, må de på et senere tidspunkt overgår til Lyses te til Nordtyskland, hvor han tog ophold for hele Danmark og specielt Skånemarke- driste sig til at rejse bænke inden for den svigersøn, Hermann Berekow28 . Allere- hos fyrst Henrik af Mecklenburg . Hertug det, hvor de fik lov til at sælge uld, klæ- samme bys grænser for at sælge nogle af de to år tidligere møder vi – i forbindelse Valdemar af Sønderjylland, der blot var 11 de, linned, øl eller hvad som helst andet33 . deres varer eller på nogen som helst måde med salg af ejendomme – for første gang år gammel, blev herefter indsat som konge To måneder senere sluttede fyrst Henrik af udøve handel til skade for disse bymænd provsten Daniel, men denne gang som kan- under formynderskab af grev Gerhard af Mecklenburg en overenskomst med rådet imod de gamle og hævdvundne privilegier, nik i Roskilde, hvor han via sine nevøer Holsten, kendt under navnet “Den kullede i Wismar om danske købmænds toldafgif- som hver enkelt stad og købing i vort rige i Lübeck, Dietrich Teste, der er præst, og Greve”, der satte sig på store dele af landet, ter i byen34 . Det drejer sig i dette tilfælde nyder”25 . Bestemmelsen er et tidligt ek- Johan Stephani sælger et hus beliggende i mens grev Johan af Holsten (”Johan den om indførsel af henholdsvis sild og huder sempel på en begyndende protektionistisk Hartengrube (”fossa ducis”) til Herman v . Milde”) bl .a . tog Lolland, Falster og Møn i af forskellig art og om udførsel af honning,

64 65 ne vedrører nemlig forhold, der rækker ca . ger meget fra de to førnævnte byers klager . 12 år tilbage i tiden . Den er dog mere omfangsrig og detaljeret Ser vi på klagerne enkeltvis, kan vi kon- og nævner en række overgreb i Danmark statere, at en købmand fra Stralsund, Eler helt tilbage til omkring 1330 samt en ræk- Niendorf, i 1340 blev frarøvet øl, brød, lin- ke overgreb med direkte relationer til Lol- ned og andet gods til en værdi af 30 mark land-Falster . Der er igen tale om, at høveds- stralsundisk af høvedsmændene på Ravns- mændene på Ravnsborg og Nykøbing samt borg, og to år senere var det gået ud over deres vasaller var den udfarende kraft over Herman Kranz, som i Nykøbing af høveds- for Rostocks købmænd . De skiftende hø- manden, Bertram Kule, blev frataget 1½ vedsmænd på Ravnsborg, der omtales ved tønde sild, 3 læster sild, 3 stykker flandersk navns nævnelse (f .eks . Kreje Brockdorf, klæde fra Aardenburg og et skib til en værdi Otto Breyde, Heikendorp m.fl.), har røvet af 20 mark stralsundisk . – De øvrige klage- og konfiskeret store mængder gods, ansee- punkter vedrører eksempelvis forhold ved lige pengebeløb og skibe tilhørende en lang Møn og Saltholm . række navngivne købmænd fra Rostock, For Lübecks vedkommende var der i så- der har opereret i det vestlollandske om- vel Danmark som Nordtyskland tale om no- råde . Interessant i denne sammenhæng er genlunde tilsvarende forhold, som dog ikke den ret detaljerede omtale af det gods, der dateres i klagen . Under Møn, i Femernsund frarøves købmændene, idet det er muligt at og i Gedser havn hører vi igen om skibe, skelne mellem gods til import og eksport der er blevet udplyndret eller om besæt- til og fra det vestlige Lolland . For import- ningsmedlemmer, der blev skudt . Vedrøren- varernes vedkommende er der primært tale Ravnsborg borgruin på Nordlolland, der formodes anlagt i sidste halvdel af 1200-tallet. I forbindelse med de skibet i Gedser var der tale om gods til om nogle af de kendte varesorter, som han- pantsættelserne af Danmark i 1330erne og frem overgik Ravnsborg i 1332 til Johan den Milde, og borgen en værdi af over 100 mark lybsk samt sild, seaterne afsatte i Danmark: øl, malt, hum- blev i de efterfølgende år udbygget kraftigt. Fra omkring 1510 mister borgen sin betydning og forfalder. så skibet har sikkert været på vej fra Skå- le, klæde, lærred, linned, rug, mel og salt, Foto: Ove H. Nielsen. nemarkedet til Lübeck . Et interessant røve- mens der for udførslens vedkommende er ri er dog det overfald, der fandt sted på et tale om ligeså typiske danske produkter, lybsk skib, der var på vej ind i havnen ved primært skabt gennem en overskudspro- kobber, tøj og lærred, som de danske køb- I oktober 1342 indgav bl .a . Johan den Ellenboghen, og hvor tabet opgøres til 225 duktion: kød, flæsk, huder, okser, smør, he- mænd måtte svare afgifter af, og mon ikke Milde og Gerhardt 5 . deres stridigheder med mark lybsk . Røveriet påkalder sig opmærk- ste og sild . Et tilsvarende billede tegner sig vi – med de tidligere nævnte handelsfor- Valdemar Atterdag og Lübeck, Hamburg, somhed, da redaktørerne af Diplomatarium for Falsters og Sydsjællands vedkommen- bindelser mellem eksempelvis Nakskov og Wismar, Rostock, Stralsund og Greifs- Danicum stedfæster “Ellenboghen” til en- de, hvor henholdsvis Bertram Kule, Nykø- Wismar in mente – kan tillade at antage, at wald til voldgiftskendelse af nogle nordty- ten Malmø eller Albuen i Lollands Sønder bing, og Markvard v . Stove, Vordingborg, disse typer af varer må have indgået i vare- ske grever og riddere35 . Byerne fremsendte herred . Hvis der er tale om sidstnævnte i egenskab af høvedsmænd herskede med udvekslingen mellem de to byer? derfor i begyndelsen af december 1342 kla- sted, er det første gang, at stedet nævnes hård hånd såvel til lands som til vands . Som ovenfor nævnt igangsatte Valdemar geskrifter til voldgiftsmændene, og i denne i en skriftlig kilde, idet stedet tidligere er Det er i forbindelse med de tre byers Atterdag en reetablering af riget fra 1340, forbindelse er klagerne fra Stralsund, Lü- påvist omtalt første gang i 141637 . Men det klager værd at bemærke, at der blandt de og udgangspunktet var for så vidt et nul- beck, Rostock og Wismar af speciel inte- er tvivlsomt, om der er tale om Albuen på danske eksportvarer ikke nævnes korn, som punkt . Processen var lang, besværlig, om- resse, da de bl .a . indeholder forhold og Vestlolland, da Ellenboghen i 1342 og såvel endda synes at være blevet importeret, idet kostningstung, krigerisk og med skiftende begivenheder vedrørende handel og søfart tidligere som senere i det hanseatiske kilde- rug optræder i flere tilfælde. Årsagen til resultater . Den indebar samtidig skiftende med henblik på Lolland-Falster36 . For at stå materiale er ensbetydende med Malmø, og dette må være, at store dele af kornhandelen alliancer med såvel interne som eksterne stærkere i voldgiftsforhandlingerne er der hvor Albuen fra 1416 og frem konsekvent frem til omkring 1400 fortsat lå på hansea- samarbejdspartnere – bl .a . de nordtyske en del, der tyder på, at byerne har været ude omtales som Lalandes Ellenbogen38 . ternes hænder . Byer som Wismar, Rostock hansebyer – i forsøget på erhvervelsen og at “støvsuge” alle kroge for at finde skyts Går vi videre til Rostocks klage, viser og Stralsund havde væsentlige kornavls- indløsningen af det pantsatte rige . mod de holstenske grever . Nogle af klager- det sig, at den på indholdssiden ikke afvi- områder som bagland, der kunne forsy-

66 67 ne byerne med korn til eget forbrug og til Materielle levn Skatten menes nedlagt omkring 1330 . Det eksport, mens situationen for Lübecks ved- Et kendt eksempel på forbindelserne over andet fund blev gjort i 1878 under grøfte- kommende næsten var den modsatte . Han- Østersøen, men i dette tilfælde af entydig gravning ved Rudbjerggård på Sydvestlol- seatiske kornopkøb i Danmark synes ikke handelsmæssig karakter, er Gedesbyskibet, land . Dette fund var af betydeligt mindre at være hyppige før 140039 . Handelen med der blev fundet i 1988, og som dokumente- omfang, men af langt større interesse, da det heste var derimod anderledes . Gennem hele rer, at der fra det sydlige Falster i slutningen indeholdt 10 svenske mønter (Svealand og højmiddelalderen og frem mod middelalde- af 1200-tallet har eksisteret handelsmæssi- Götaland) fra Birger Magnussons tid om- rens slutning i 1500-tallet var danske heste, ge kontakter, den såkaldte skudehandel, i kring 1290-1318 . Denne skat menes ned- udført til Tyskland og Vesteuropa, blandt de retning af bl .a . Rostock, hvortil bl .a . heste lagt i tiden 1320-40 . For det vestlollandske mest udbredte eksportvarer40 . Det samme og kreaturer er blevet overført, da der under områdes vedkommende kan vi hermed ud- gør sig gældende for de forskellige specielt udgravningen af skibet kunne påvises rester vide handelsforbindelserne til også at om- østdanske slagtningsprodukter og smør . De af dyreekskrementer i skibets bund42 . fatte dele af Sverige . At engelske sterling danske områder var så til gengæld stærkt I perioden mellem 1250-1350 synes des- også har været i omløb på Vestlolland får afhængige af saltimport fra Nordtyskland uden brugen af rede penge, mønter, i såvel vi desuden kendskab til i en forordning for med henblik på konserveringen af produk- byerne som på landet i stigende grad at Lolland fra 1335 udstedt af Odensebispen terne . have vundet indpas som betalingsmiddel i Peder46 . Sognepræsterne på Lolland har forhold til bl .a . køb af varer, afgifter til kon- på et tidligere tidspunkt underrettet bispen Den nære oplandshandel gen og kirken samt betaling af diverse jord- om “kobberpengenes forringelse ved offer, Hvad angår oplandshandelen er der i peri- afgifter . Samfundet var altså godt på vej til tiende, begravelse, kvindernes indledelse oden meget lidt at berette . De væsentligste at blive monetariseret, idet flere og flere efter fødsel og kirkens andre indtægter og grunde er, at kildegrundlaget er yderst be- ydelser blev værdisat i form af penge43 . oppebørsler” . Ved at anvende de efterhån- grænset, da meget er gået tabt gennem ti- Brugen af mønter og ikke mindst skat- den underlødige danske kobberpenge som derne, og at oplandshandelen desuden ofte tefund af mønter og enkeltfund af samme i betalingsmiddel til kirken har bønderne så- har været ret uformel og dermed ikke har området kan derfor yderligere tilføje os vi- ledes reduceret præsternes indtægter . Bisp Løjtofte Kirkes døbefont. Materialet er sandsten efterladt sig skriftligt materiale . Men for at den om, hvem man med ret stor sikkerhed Peder bestemte derfor, at hver bonde bl .a . og fonten er udført på Gotland omkring 1170. man kunne tilfredsstille såvel lokalbefolk- havde kontakt med og bedrev handel med . var pligtig til på årets 12 højtidsdage at ofre Fontekummen er udsmykket med figurrige for­ ningens som de udenlandske købmænds Skattefundene, der kan omhandle større 3 sterling eller en værdi svarende til 3 ster- tællinger vedrørende Kristi fødsel. Foto: Ingrid behov for varer, spillede byernes opland ef- opsparede skatte, akut nedlagte skatte eller ling, samt at kirkegangskonerne, dvs . de fotografi. terhånden en væsentlig rolle ikke mindst i tilfældigt mistede skatte, og enkeltfund, der kvinder, der indførtes i kirken efter barne- de tilfælde, hvor handelen gik over byernes populært sagt er mønter, den enkelte uhel- fødsel, mindst skulle betale præsten 1 mark torv . Det må også have gjort sig gælden- digvis har tabt ud af lommen, er med hensyn voks og 2 sterling . At der er tale om brug af har eller havde en gotlandsk font udført de for Nakskovs vedkommende, da byen i til udenlandske mønter repræsenteret spredt engelske sterlinge skal man dog være var- i sandsten eller kalkstensarter47 . I denne 1300 rettede en klage til kong Erik Men- ud over Lolland-Falster, dog med en klar som med at anvende som indikator for han- sammenhæng er det vestlige Lolland vel ved, fordi “nogle folk fra landet (lat . ruren- hovedvægt på Falster44 . For Falsters ved- del med England, da sterlingen på grund af repræsenteret ved kirkerne i Vestenskov, ses) ikke betaler den gæld, som de skylder kommende drejer det sig om meget forskel- pengeforringelsen i Danmark var en gængs Landet, Søllested, Birket, Herredskirke, dem (bymændene i Nakskov), således som lige ophavssteder: Brabant, gros tournois mønt på dette tidspunkt . Løjtofte, Horslunde, Købelev, Nordlunde de har lovet”41. Byens borgere fik derfor lov fra Ludvig den Hellige, England, en række Tilstedeværelsen af svensk mønt ved og Vindeby med såvel romanske som go- til at tilbageholde skyldnerne, indtil de hav- af de nordtyske hansestæder samt visse an- Rudbjerggård rejser spørgsmålet om, tiske fonte fra omkring ca . 1150 og frem, de renset sig ved lov via menedsmænd fra dre tyske byer og områder . På Lolland er hvorfor netop disse mønter fra omkring og hvoraf de fleste optræder i teglstenskir- landet eller tilbagebetalt deres gæld . Årsa- der i perioden kun tale om to skattefund45, 1300-tallet optræder på Vestlolland . Og det ker . Om importen har fundet sted direkte gen til denne gæld er dog ukendt, men man nemlig det større fund i Bregninge, Kettin- kan man desværre kun gisne om, men en fra Gotland, via Skånemarkedet eller via kan sikkert formode, at oplandets bønders ge sogn, hvor der i 1863 blev fundet 4340 eventuel forklaring er måske at finde i den Lübeck står dog hen i det uvisse, men med handelstransaktioner med byens handlende mønter nedlagt i små lærredsposer, og hvor store import af døbefonte, der i perioden hansestædernes tidlige og tætte forbindel- har bragt bønderne i gæld og et økonomisk de udenlandske mønter primært stammede fandt sted fra Gotland til Lolland-Falster, ser til Visby og Gotland er sidstnævnte en afhængighedsforhold . fra England og de nordtyske hansestæder . hvor ikke mindre end 24 kirker på Lolland mulighed48 .

68 69 Afslutningsvis skal der kort fokuseres Sluttelig kan det konkluderes, at den Enemark, Poul: Hestehandel in: Kulturhisto­ Thierfelder, Hildegard (udg): Das Älteste på de vestlollandske kirker, hvor de ældste nære oplandshandel mellem land og by har risk leksikon for nordisk middelalder. bd.VI. Rostocker Stadtbuch (Etwa 1254-1273) . naturstenskirker fra før 1200 og de senere fundet sted, idet visse af Nakskovs borgere (Kbh . 1961) (Forkortet KLNM) . (Göttingen 1967) . teglstenskirker – af stilistiske årsager – nor- har haft kreditorer på landet allerede om- Enemark, Poul: Kornhandel in: Kulturhistorisk Vestergaard, Orla: Forkøb, landkøb og for- malt henføres til ca . 1230-130049 . Begge kring 1300 . leksikon for nordisk middelalder. bd. XIX. prang. in: Tage E. Christensen (m.fl.): Mid­ (Kbh . 1975) . (Forkortet KLNM) . delalderstudier tilegnede Aksel E. Christen­ grupper af kirker udviser tegn på handelens Enemark, Poul: Östersjöhandel .in: Kulturhi­ sen. (Kbh . 1966) . kulturspredende indflydelse, idet den æld- storisk leksikon for nordisk middelalder. bd. Aakjær, Svend (udg .): Kong Valdemars Jorde­ ste gruppe af naturstenskirker vidner om Ole Arpe Munksgaard (f. 1951) er ud­ XXI. (Kbh . 1977) . (Forkortet KLNM) . bog 1-3. (Kbh . 1926-45) . (Forkortet Aakjær) . slægtskab med kirkerne på Angel og ved dannet cand. mag. med bl.a. historie Enemark, Poul: Handelens varer og veje . in: Slesvig, mens teglstenskirkerne i langt hø- som fag fra Aarhus Universitet. Har si­ Per Ingesman m.fl. (red): Middelalderens Tidsskriftartikler: jere grad er påvirket af kirkearkitekturen i den 1981 været bosat på Lolland, hvor Danmark . Kultur og samfund fra tronskifte Bang Larsen, Bent: Lolland-Falsters tegl- de nordtyske hansestæder . Dette skift i på- han har fungeret som adjunkt og senere til reformation . (Kbh . 1999) . stenskirker og østersøhandelen . in: Thorkild virkning harmonerer – som tidligere nævnt lektor og uddannelseschef ved de gym­ Fabricius, F . (udg): Das älteste Stralsundische Græsholt m.fl.: Stiftsbog og landemode-akt – ganske godt med, at Slesvigs rolle som nasiale uddannelser. Er i 2015 gået på Stadtbuch 1270-1310. (Berlin 1872) . for Lolland-Falster stift 1990. handelscentrum i den vestlige østersøre- Grinder-Hansen, Keld: Kongemagtens krise. Berggren, Lars: The Export of Limestone efterløn. Har skrevet flere artikler om Det danske møntvæsen 1241-1340. Fonts from Gotland during the Thirteenth gion frem til de første årtier af 1200-tallet bl.a. middelalderlige forhold på Lol­ afløses af de fremvoksende hansestæder, Hansisches Urkundenbuch Bd. 2. (Halle 1879) . an Fourteenth Centuries . in: Lars Berggren land-Falster. Han er formand for Lol­ Haugner, C .C .: Nakskov Købstads Historie. m.fl.: Cogs, Cargoes, and commerce: Mari­ der fra omkring midten af 1200-tallet bliver land-Falsters Historiske Samfund og Bind 1 . (Nakskov 1944) . time Bulk Trade in Northern Europe, 1150- den dominerende handelsmagt . har tidligere bidraget til Samfundets Hybel, Niels og Poulsen, Bjørn: The Danish 1400 . (Toronto . 2002) . årbøger. Ressources c. 1000-1550. Growth and Re­ Bill, Jan: Gedesbyskibet . Middelalderlig sku- Konklusion cession. (Leiden/Boston 2007) . (Forkortet de- og færgefart fra Falster . in: Nationalmu­ For perioden ca . 1200-1350 kan vi konklu- Hybel og Poulsen) . seets arbejdsmark 1991. s . 188-198. (Kø- dere, at Vestlolland og dermed ikke mindst Ingesman, Per m.fl: Middelalderens Danmark. benhavn 1991) . Nakskov ret hurtigt efter byens grundlæg- Kultur og samfund fra trosskifte til reformati­ Christensen, Axel E .: Danmark . in: Det nordi­ gelse bliver en aktiv del af handelen og Kilder og litteratur: on. (København 1999) . (Forkortet Ingesman) . ske syn på forbindelsen mellem Hansestæ­ søfarten på specielt de nyanlagte nordtyske Jahnke, Carsten: Die Hanse . (Stuttgart 2014) derne og Norden. Det nordiske historiker­ byer langs østersøkysten . Det drejer sig Bøger: Jensen, Jørgen Steen m.fl.: Danmarks middel­ møde i Århus 7.-9. August 1957.s . 67-77. Andrén, Anders: Den urbana scenen. (Malmø som påvist om Lübeck, Wismar, Rostock, alderlige skattefund c. 1050-c. 1550. del. 2. (Århus 1957) . 1985) . (Forkortet Andrén) . (København 1992) . (Forkortet Jensen) . Galster, Georg: Møntfund fra Maribo Amt . in . Stralsund, Greifswald og Kiel, hvor der ef- Bill, Jan m. fl.: Dansk Søfarts Historie 1 indtil Knabe, Lotte (udg): Das Zweite Wismarsche Lolland-Falsters Historiske Samfund. Aar­ ter alt at dømme er tale om en eksport fra 1588. (København 1997) . Stadtbuch 1272-1297. (Weimar 1966) . bog for 1924 . (Nyk . F . 1924) . det vestlollandske område af kød, flæsk, Bryld, Carl-Johan: Danmark fra oldtid til nu­ Kroman, Erik (udg): Danmarks gamle Køb­ Jahnke, Carsten: Handelsstrukturen im Ost- huder, okser, smør og heste, mens der for tid. (Kbh . 1987) . (Forkortet Bryld) . stadslovgivning. bd.3. (Kbh . 1951-61) . seeraum in 12 . und beginnenden 13 . Jahr- importens vedkommende er tale om øl, Christensen, Søren B .: De danske middelalder- Mackeprang, M: Danmarks middelalderlige hundert . in: Hansische Geschichtsblätter malt, humle, klæde, lærred, linned, rug, mel byers fremkomst, udvikling og udforskning Døbefonte. (Kbh . 1941/ 2003) . bind 126. (Trier 2008) . og salt . – En forbindelse, der ligeledes kan – et bud på nogle hovedlinjer . in: Søren B . Porsmose, Erland: Middelalder o . 1000-1536, Munksgaard, Ole: Lollands Albue 1416-1532 . påvises via den nordtyske kirkearkitekturs Christensen (red .): Middelalderbyen. (Aar- in: Claus Bjørn (red .): Det danske landbrugs Fra flådehavn over sildemarkedsplads til indflydelse på ikke mindst teglstenskirker- hus 2004) . historie 4.000 f.Kr-1536, bind 1. (Odense fiskerleje, in: Lolland-Falsters Historiske ne i området . Diplomatarium Danicum . 1 . Rk . 1ff . (Køben- 1988) . Samfunds Årbog. (Maribo 1995) . havn 1938ff) . (Forkortet D .D) . Sverige synes ligeledes at have indgået i Poulsen, Bjørn: Bodens Penge. Studier i søn­ Munksgaard, Ole A .: Nakskov – en bys grund- Dollinger, Phillipe: Die Hanse. (Stuttgart derjyske regnskaber 1400-1650. (Landbohi- læggelse og begyndende vækst . in: nakskov . områdets handelsmønster, idet møntfund og 1981) . storisk Selskab 1990) . nu. Kalender for 2016. 750 Nakskov. 1266- de mange døbefonte fra Gotland indikerer en Ebeling, Robert (udg): Das Zweite Stralsundi- Schildhauer, J, Fritze, K og Stark, W: Die Han­ 2016. Se http://nakskov .nu/wp-content/ forbindelse i østlig retning . Hvem, der har sche Stadbuch 1310-1342. (Stralsund 1903) . se . (Berlin 1975) . uploads/Kalender-2016 .pdf (29 .01 .2016) . stået bag denne handel, er det dog vanskeligt Enemark, Poul: Gæster . in: Kulturhistorisk lek­ Techen, Friedrich (udg): Das älteste Wismar- Poulsen, Bjørn: Forholdet mellem land og by at udtale sig mere præcist om, da vi “kun” sikon for nordisk middelalder. bd. V. (Kbh . sche Stadtbuch von etwa 1250 bis 1272. i dansk middelalder . in . Historisk Tidsskrift har de materielle levn at læne os op ad . 1960) . (Forkortet KLNM) . (Wismar 1912) . bd. 109. hæfte 1. (København 2009) .

70 71 Reuter, Chr .: Das älteste Kieler Rentenbuch 5 . Erland Porsmose s . 236 . 18 . Lotte Knabe (udg): Das Zweite Wismar- 38 . ibidem s . 79 . (1300-1487). in: Mitteilungen der Ge- 6 . Poul Enemark: Handelens varer og veje . sche Stadtbuch 1272-1297. s . 163 . (Wei- 39 . Poul Enemark: Kornhandel in KLNM bd. sellschaft für Kieler Stadtgeschichte . Bd . in: Per Ingesman. m.fl. (red): Middelalde­ mar 1966), se desuden i samme note 15 . s . XIX. sp .147-54 . 9-11 . (Kiel 1893) . rens Danmark . Kultur og samfund fra tron­ 211-12 . 40 Poul. Enemark: Hestehandel in . KLNM Techen, Friedrich: Die Gründung Wismars . in: skifte til reformation. s . 152-157 . (Kbh . 19 . se register i F . Fabricius (udg): Das älte­ bd.VI. sp .52 . Hansische Geschichtsblätter Bd . XI . 1903 1999) . ste Stralsundische Stadtbuch 1270-1310. 41 . D .D . 2 . R . bd . 5 . nr . 109 . (Kbh . 1943) . og 1904-05 . (Leipzig 1905) . 7 Aksel. E . Christensen: Danmark . in: Det (Berlin . 1872) . For den efterfølgende peri- 42 Jan. Bill: Gedesbyskibet . Middelalderlig nordiske syn på forbindelsen mellem Han­ ode 1310-1342 se: Robert Ebeling (udg): skude- og færgefart fra Falster . in: Natio­ Websider sestæderne og Norden. Det nordiske hi­ Das Zweite Stralsundische Stadtbuch nalmuseets arbejdsmark 1991. s . 188-198. http://archiv.luebeck.de/files/bast/af0408.pdf storikermøde i Århus 7.-9. August 1957.s . 1310-1342. (Stralsund 1903) . (Kbh . 1991) . http://archiv.luebeck.de/files/bast/ah03.pdf 67-77. (Århus 1957), Carsten Jahnke: 20 . Chr . Reuter: Das älteste Kieler Rentenbuch 43 . Keld Grinder-Hansen: Kongemagtens kri­ Handelsstrukturen im Ostseeraum in 12 . (1300-1487). nr . 275, 276 og 316 . in: Mit- se. Det danske møntvæsen 1241-1340. s . und beginnenden 13 . Jahrhundert . in: teilungen der Gesellschaft für Kieler Stadt- 25-42 . (Kbh . 2000) og Bjørn Poulsen: Bon­ Noter: Hansische Geschichtsblätter bd. 126 s . geschichte . Bd . 9-11 . (Kiel . 1893) . dens Penge. Studier i sønderjyske regnska­ 1 Udviklingen. i Tyskland bygger primært 145-184. (Trier 2008) og Poul Enemark: 21 . D .D: 2 . R . bd . 2 . nr . 235 . (Kbh . 1941) . ber 1400-1650. s . 11-25. (Landbohistorisk på Phillipe Dollinger: Die Hanse. (Stutt- Östersjöhandel . in Kulturhistorisk leksikon 22 . D .D . 2 . R . bd . 2 . nr. 403 og 404 . (Kbh . Selskab 1990) . gart 1981) og Carsten Jahnke: Die Hanse . for nordisk middelalder (KLNM) bd. XXI. 1941) . 44. Jørgen Steen Jensen m.fl.: Danmarks mid­ (Stuttgart 2014) s . 28-31, mens den danske sp .41-42 . (Kbh . 1977) . 23 . D .D . 2 . R . bd . 6 . nr . 487 . (Kbh . 1948) . delalderlige skattefund c. 1050-c.1550. del. udvikling hviler på Jan Bill m. fl.: Dansk 8 . J . Schildhauer, K . Fritze og W . Stark: Die 24 . D .D . 2 . R . bd . 6 . nr . 355 . (Kbh . 1948) . 2. bl.a. nr. 114, 182 og 196. (Kbh . 1992) og Søfarts Historie 1.indtil 1588. (Kbh . 1997) Hanse. s . 64 . (Berlin 1975) . 25 . Erik Kroman (udg): Danmarks gamle Køb­ Georg Galster: Møntfund fra Maribo Amt . s . 115-25, Søren B . Christensen: De danske 9 . Dele af det efterfølgende afsnit om Nak- stadslovgivning. bd.3. nr . 7 . (Kbh . 1951-61) . in . Lolland-Falsters Historiske Samfund. middelalderbyers fremkomst, udvikling og skovs grundlæggelse har tidligere været of- 26 Orla. Vestergaard: Forkøb, landkøb og Aarbog for 1924 . s . 107-27. (Nyk . F . 1924) udforskning – et bud på nogle hovedlinjer . fentliggjort i Ole A . Munksgaard: Nakskov forprang. in: Tage E. Christensen (m.fl.): 45 . Jensen nr . 168 og 182 . in: Søren B . Christensen (red .): Middelal­ – en bys grundlæggelse og begyndende Middelalderstudier tilegnede Aksel E. 46 . D .D . 2 . R . bd . 11 . nr . 212 . (Kbh . 1950) derbyen. (Aarhus 2004) s . 13-61, Anders vækst . in: nakskov .nu. Kalender for 2016. Christensen. s .198-99 . (Kbh . 1966), og 47 . M . Mackeprang: Danmarks middelalder­ Andrén: Den urbana scenen. (Malmø 750 Nakskov. 1266-2016.se http://nakskov . Poul Enemark: Gæster . in: KLNM. bd. 5. lige Døbefonte. s . 367-402 og s . 412-13. 1985) samt Niels Hybel og Bjørn Poul- nu/wp-content/uploads/Kalender-2016 .pdf sp .689-93. (Kbh . 1960) . (Kbh. 1941/ 2003). – visse af fontene fin- sen: The Danish Ressources c. 1000-1550. (senest besøgt 29 .01 .2016) . 27 . D .D . 2 . R . bd . 7 . nr . 510 . (Kbh . 1956) . des i dag på museum . Growth and Recession. (Leiden/Boston 10 . Aakjær bd . 1 . s . 163 . 28 . se archiv.luebeck.de/files/bast/af0408.pdf 48 . Lars Berggren: The Export of Limestone 2007) s .113-14 og s . 227-239 . 11 . Diplomatarium Danicum 1 .R . bd . 7 . nr . 98 . – Fleischhauerstrasse nr . 82, 84 og 88 . Fonts from Gotland during the Thirteenth 2 . Bjørn Poulsen: Forholdet mellem land og s .76 (Kbh . 1990) – herefter forkortet D .D . (10 .02 .2016) . and Fourteenth Centuries . in: Lars Berg- by i dansk middelalder . in . Historisk Tids­ 12 . D .D . 2 . R . bd . 1 . nr . 11, 17, 19, 20, 38, 47, 29 . D .D . bd . 7 . nr . 305 (Kbh . 1956) og http:// gren m.fl.: Cogs, Cargoes, and commerce: skrift bd. 109. hæfte 1. s . 3-6 . (Kbh . 2009) 70, 100 . (Kbh . 1938) . archiv.luebeck.de/files/bast/ah03.pdf hvor Maritime Bulk Trade in Northern Europe, 3 . Svend Aakjær (udg .): Kong Valdemars Jor­ 13 . D .D . 2 . R . bd . 2 . nr . 8, 70, 78, 113 . . (Kbh . salget kan findes under Hartingrube nr. 15. 1150-1400 s . 175-79 . (Toronto . 2002) . debog 1-3. (Kbh . 1926-45) I Falsterlisten 1941) . (10 .02 .2016) . 49 . Bent Bang Larsen: Lolland-Falsters tegl- og Femernlisten (bd . 1), der kan dateres 14 . D .D . 2 . R . bd . 4 . nr. 108 og 126 . (Kbh . 30 . D .D . 2 . R . bd . 6 . nr . 13 . (Kbh . 1956) . stenskirker og østersøhandelen . in: Thor- til omkring ca .1240, optræder “pund” som 1942) . 31 . ibidem 2 . R . bd . 9 . nr . 261 . (Kbh . 1946) . kild Græsholt m.fl.: Stiftsbog og landemo­ kornmål, hvilket kunne indikere, at dele af 15 . C .C . Haugner: Nakskov Købstads Historie. 32 . ibidem 2 . R . bd . 10 . nr . 23 . (Kbh . 1948) . de-akt for Lolland-Falster stift 1990. de sydlige danske områder på dette tids- Bd. 1 . s . 15 . (Nakskov . 1944) . 33 . ibidem nr . 39 . punkt har overtaget eller nok snarere var i 16 . Hildegard Thierfelder (udg): Das Älteste 34 . ibidem nr . 54 . gang med at overtage de tyske måleenhe- Rostocker Stadtbuch (Etwa 1254-1273) 35 . ibidem 3 . R . bd . 1 . nr . 259 . (Kbh . 1958) . der frem for de nordiske “mark, øre og ør- s .48, 58, 79, 84, 95, 96, 103, 117, 119, 130, 36 . ibidem nr . 275, 277 og 279 . tug” – Lollandslisten i jordbogen anvender 150 og 174 . (Göttingen 1967) . 37 Ole. Munksgaard: Lollands Albue 1416- fortsat de nordiske måleenheder . 17 . Friedrich Techen (udg): Das älteste Wis­ 1532. Fra flådehavn over sildemarkeds- 4 Erland. Porsmose: Middelalder o . 1000- marsche Stadtbuch von etwa 1250 bis plads til fiskerleje. In . Lolland-Falsters Hi­ 1536, in: Claus Bjørn (red .): Det danske 1272. s . 39 og 45 . (Wismar 1912) og sam- storiske Samfunds Årbog s .82 f. (Maribo landbrugs historie 4.000 f.Kr-1536, bd. 1. me: Die Gründung Wismars . in: Hansische 1995) . – I Hansisches Urkundenbuch bd. (Odense 1988) s . 234-54 og Hybel og Poul- Geschichtsblätter bd . XI . 1903 og 1904-05 . 2 nr. 725 (Halle 1879) rejses der ikke tvivl sen . s .143-58 og s . 202-205 . s . 130-134 (Leipzig . 1905) . om stedets evt . beliggenhed .

72 73 blev hjørnehuset også besøgt, og den russi- ske gæst medbragte et litografi af czar Peter Bag om “Czarens Hus” den Store i en smukt udskåret ramme, der stadig hænger i huset . Også dette besøg er Falsters Minders gamle bygård i Nykøbing mindet med et lille inskriptionspanel . 2 Efter den store restaurering af “Det Af Hanne Christensen skæve hjørne” i 1898, der blev medfinan- sieret af den sidste russiske czar, Nikolaj II, Dagmars og Alexanders søn, har selve hjørnehuset yderligere officielt været be- tegnet Czarens Hus og båret udhængsskil- tet med den russiske ørn . Fra samme tid har den daværende lejer af butikken i huset mod Langgade, uldvare- og garnhandler L . Lige siden ejendommen på hjørnet af Lang- besøget som i den unge apotekersøn Claus Kragsnapp, lagt navn til dette . gade og Færgestræde i 1923 blev hjemsted Seidelins publicerede erindringer .1 Så netop Selv om de to gamle købstadsbygninger for det 10 år gamle museum Falsters Min- i år kan 300-året for begivenheden fejres, begge har været genstand for endog grun- der, har den i ordets bogstaveligste forstand og det bliver den ved flere arrangementer. dige bygningsarkæologiske undersøgelser, eventyrlige fortælling om den russiske czar At den danske prinsesse Dagmars gifter- har museet ønsket på ny at se nærmere på Peter den Stores bespisning hos den davæ- mål med den kommende czar Alexander III dem . Og det er i denne forbindelse nærlig- rende gæstgiver, Iver Rosenfeldt, den 15 . i 1866 blev en katalysator for genoptagelsen gende at prøve at belyse bygningerne i en juli 1716, udgjort et så spektakulært høj- af den russiske forbindelse, kan der næppe lidt bredere sammenhæng . Ved at kombinere depunkt, at den i praksis mere eller mindre herske tvivl om . I 1867 besøgte storfyrst- de bygningsarkæologiske iagttagelser med har overskygget den gamle bygårds lokale tronfølgeren sammen med svigerfaderen, flere oplysninger af såvel personalhistorisk historie . Og fortællingen om czar Peters be- Christian IX, Nykøbing Falster i anledning som lokal- og bygningshistorisk karakter, er søg er sand! Dokumenteret overbevisende i af indvielsen af den nye bro til Lolland, der det hensigten at åbne for nye aspekter i hu- Den ældste mindetavle med inskriptionen: Ihre såvel det lille fine panel med inskription om kom til at bære kongens navn . Naturligvis senes historie, ikke mindst i forbindelse ned Czarische Maiestät zu Moscovien Peter Alexewitz deres tilblivelse og datering . hat hier gespeiset. Anno 1716 di 15 Juli IRF (Iver Begge bygninger har hidtil primært væ- Rosenfeldt). Chr. Axel Jensen har noteret, at en Falsters Minders hjemsted siden ret dateret ud fra deres stilistiske udtryk, tidligere rammebemaling var rød og bogstaverne 1923 på hjørnet af Langgade oprindeligt lidt anderledes. Foto Winnifred Erik­ Kragsnapps Hus til tiden omkring 1650, og og Færgestræde i Nykøbing. sen, 2013. Kragsnapps Hus til venstre Czarens Hus til 1690’erne, muligvis starten fremtræder efter en tilbagefø­ af 1700-tallet . Dog blev der ved restaurerin- ring i 1980’erne i den skikkelse, gen af Czarens Hus i soklen fundet en sølv- Ud over disse to bygninger omfatter mu- det fik i 1863, hvor den nederste mønt fra 1689, som tilsyneladende er gået seumskomplekset en større, meget senere etage blev rykket frem, muret og lidt i glemmebogen . Kan den mon være en opført bygning i Færgestræde, hvori der i fik butiksvinduer; i overetagen retningspil? Eller er huset endnu ældre? dag er indgang til museet og museumsbu- gemmer der sig bindingsværk Indledningsvis skal der i øvrigt peges tikken . bag pudslaget. Til højre hjør­ på, at de to bygninger såvel konstruktions- nehuset, Czarens Hus, hvor som funktionsmæssigt indgår i et symbi- Bygårdens beliggenhed bindingsværket har været synligt og de ældste spor siden restaureringen i 1898. I otisk forhold . Rev man Czarens Hus ned, Færgestræde skimtes indgangen ville Kragsnapps Hus stå uden gavl i nord, Museumsgårdens beliggenhed i byen er til museet og museumsbutikken og rev man sidstnævnte ned, ville Czarens helt central. I ældre tid var stedet et trafik- i den nyere bygning fra 1904. Hus mangle en forstueindgang til den fine knudepunkt mellem Gåbenseoverfarten i Foto Ann-Lise Hass, 2013. panelstue . nord og Gedesbyoverfarten i syd samt fær-

74 75 Det iøjnefaldende og haft en fritliggende gavl med spids mod de to facadeafsnit som en enhed, eller at smedejernsskilt på hjørnet Færgestræde . Men som det vil blive påpe- der i essensen blot var tale om et beskat- af Czarens Hus med get nedenfor, er der andre forhold, der do- ningsgrundlag . I forlængelse af de omtalte kronet, dobbelthovedet kumenterer, at Kragsnapps Hus aldrig har fem fag beboelseshus i Færgestræde fulgte ørn er tegnet af arkitekt været længere end de nuværende otte fag, en 10-fags bygning i en etage og med mu- H.C. Glahn i forbindelse med restaureringen og at de sidste fire – i dag reelt fem – fag rede tavl, hvori der omtales to ledige leje- i 1898. Foto Hanne har hørt til forgængeren for det nuværende våninger (lejeboliger) . Videre ned langs Christensen, 2011. gavlhus på hjørnet, Czarens Hus . Man kan Færgestræde lå yderligere en bygning i 15 måske begrunde tællemåden med, at den fag og en etage med murede tavl til Færge- symbiotiske konstruktion, som er omtalt stræde og lertavl mod gården . Et tværhus i ovenfor, har fået synsmændene til at regne gården var i fem fag og to etager, og havde

geoverfarten til Lolland i vest . Set i byens Udover de to hustomter, var der spor af snævre perspektiv ligger gården yderligere en endnu ældre brønd og et ekstra fyldlag, mere eller mindre over for torvet og i skæ- hvor der bl .a . blev fundet stave til stavbæg- ringspunktet, hvor Slotsgade løber mod re, som pegede på aktivitet på stedet allere- nord og Langgade og dennes fortsættelse, de i 1200-tallet, måske før . Dermed er vi til- Frisegade, mod syd . Disse tre gader udgør bage til Nykøbings ældste tid . Selv om der byens gamle hovedakse . ikke er foretaget tilsvarende undersøgelser Det var da heller ikke overraskende, at af selve hjørnegrunden, må det formodes, middelalderarkæologen Mogens Vedsø ved at aktiviteterne her går lige så langt tilbage . udgravningen i kulturlagene under Krags- napps Hus i 1985 kunne konstatere, at der Arkivalsk dokumentation forud for det nuværende hus havde stået to af gårdens bygninger ældre bindingsværkshuse på grunden 3. Det I synsforretningen i forbindelse med grund- ældste, der lå her fra starten af 1300-tallet taksten fra 1682 foreligger den første be- og cirka hundrede år frem, havde en stor skrivelse af gårdens omfang . Som ejer og kælder og var sandsynligvis stråtækt . Det beboer optræder tolder Caspar Wichmand . fungerede både som bolig og værksted . I Allerede da fyldte bygningerne godt på den værkstedsdelen havde en metalhåndvær- lange parcel, der strakte sig ned mod stran- ker bl .a . efterladt sig seglstamper – den ene den . Mod Langgade omtales 12 fag hus og med våbenskjold og navn og dermed iden- mod Færgestræde fem fag, alle i to etager 4 Byprospekt fra 1670’erne, hvor hovedtrækkene er genkendelige: Slottet og slotshaven i nord og øst, fæst­ tificerbar! Det yngste hus, der havde haft med murede tavl i bindingsværket og ind- ningen i syd og selve byen langs Guldborgsund med Færgebroen og Bastebroen mod vest. Den røde cirkel tegltag af såkaldte munke og nonner, aflø- rettet til beboelse . Omtalen af de 12 fag markerer hjørnegården Langgade/Færgestræde, som på dette tidspunkt var beboet af Casper Wichmand. ste det ældre i begyndelsen af 1400-tallet . mod Langgade kunne friste til at formode, Som man kan se ved sammenligning med grundplanerne nedenfor, er bebyggelsen her kun symbolsk mar­ Men også det brændte og blev erstattet af at Kragsnapps Hus, der allerede lå her på keret; tilfældigvis passer gengivelsen af de to beboelseshuse dog fint. Ovenfor cirklen ses byens torv, og den nuværende bygning, Kragsnapps Hus . dette tidspunkt, har gået helt hen til hjørnet som grundlinje herfor det gennemløbende hovedstrøg: Slotsgade, Langgade og Frisegade. Resens Atlas.

76 77 murede tavl ind mod forgården og lertavl stuehus værelser, to etager højt af mur- og mod baggården . Længst nede mod stran- bindingsværk med stentag (tegltag) . Men den blev gårdsrummet lukket med endnu fra 1771 svarer beskrivelsen til den gen- et tværhus – eller baghus – i 13 fag og to kendelige virkelighed med et ottefags hus etager med murtavl ud til vandsiden og mod Langgade (Kragsnapps Hus) indrettet lertavl ind mod baggården . To af udhusene til værelser og med en indkørselsport fra var altså i to etager . I det omfattende skifte gaden, og bygningen ud til Færgestræde af efter Casper Wichmand fra 1696 omtales 13 fag stuehus . bygningerne ikke specifikt, men indbo og Ved de to ældste taksationer ejes gården løsøre gennemgås rum for rum . Desvær- af henholdsvis Ole Thuesen og dennes enke re er rækkefølgen ikke umiddelbart logisk, i 2 . ægteskab, Inger Thuesen . I forbindelse men de gammeldags betegnelser giver ind- med skiftet efter Ole Thuesen, der døde i sigt i datidens verden . I boligen opregnes 1769, ses det, at gården da fungerede som dagligstue, sommerstue, stegers, senge- velassorteret købmandsgård med både kammer, ammestue, køkken, sal og mange krambod og kramsal, hvor kaffebønner og små kamre . I gården hører vi bl .a . om salt- te samt ingefær og muskatblomme kunne kælder, strandloftet, melkammer, vinhuset, erhverves sideløbende med humle, tjære, rustkammer, bryggers, maltloft, vejerbod slibesten og meget andet godt 5. I 1781 og og forskellige stalde . de efterfølgende taksationer er omtalen af Fra 1761, hvor Købstædernes Brandfor- porten gledet ud, og samtidig er købmand sikring blev oprettet, har vi med jævne mel- Eschild Schierning tiltrådt som ejer efter lemrum oplysninger om gårdens bygning- giftermål med enken . Taksationen fra 1801 er . De to hovedhuse beskrives i den ældste er lidt mere meddelsom end de tidligere . brandtaksation summarisk som i alt 21 fag Om Kragsnapps Hus forlyder det således, I slutningen af 1800-tallet, umiddelbart før restaureringen, var hele hjørnekomplekset overkalket. Over som det allerede fremgik af skiftet fra 1769, butikken læses navnet L. Kragsnapp, og over hovedindgangen skiltedes med Gæstgivergaarden Falster. At at der deri er indrettet både for- og bagbod . tilnavnet Det skæve hjørne var på sin plads, fremgår umiddelbart. Falsters egnshistoriske arkiv. Desuden oplyses, at der i øverste etage var en sal og to gæstekamre . I Czarens Hus var da indrettet dagligstue, storstue, sengekam- de to gårdspladser var i en etage og bin- må også have ligget i baggården . Fremhæ- mer, køkken og spisekammer i nederste eta- dingsværk med tegltag, svineegelen6 dog ves skal i øvrigt et lysthus i strandhaven, i ge . I øverste etage var kramsalen samt på i brædder . I forlængelse af Czarens Hus lå tre fag og samme byggemåde som det øv- loftet en kølle, dvs . en maltkølle . Desuden i 1801 først en bygning i 11 fag, 11 alen rige . Lysthuset og haven omtales allerede angives for første gang husenes bredde, der bred, indrettet til bryggers og pakhus, der- fra 1761 og kan have været ældre . Under måltes til henholdsvis 12½ og 11½ alen . næst fulgte en 19 fag lang bygning i sam- alle omstændigheder er der god plads til Placeringen og omfanget af udhuse om- me bredde, indrettet med fire kamre samt opbevaring i købmandsgården og desuden kring de to gårdspladser har stor lighed til vognremise, brændehus og rullestue . I plads til heste, køer og grise . Og endelig er med situationen i 1682 . Det vil sige, at bag- eller tværhuset til stranden, som var i der også en rekreativ plet, om end tæt på hele grunden ned til stranden er bebygget i 10 fag og 11 alen dybt, var portrum, pakhus færgebroen . henhold til taksationerne . Da ingen af dis- og huggehus . I et tværhus mellem for- og Fra folketællingen samme år, dvs . 1801, se udbygninger eksisterer i dag, er det dog baggården på syv fag, 12½ alen bredt, var ved vi, at købmandsgården blev drevet af umuligt at forholde sig til eksempelvis de- indrettet pakrum og kælder . Og endelig lå det omtalte ægtepar, der efterhånden var Oversigtsplaner over matriklen på hjørnet af res alder og eventuelle særtræk i konstruk- i baggårdens sydlige skel en 12 fag lang, lidt oppe i årene, med hjælp fra både en Langgade og Færgestræde med bebyggelse i hen­ tionerne . Men for fuldstændighedens skyld men kun 6½ alen bred staldbygning, hvori karl og en dreng i boden samt en gårdskarl hold til grundtaksten fra 1682 og brandtaksatio­ kan det anføres, at der nu ikke længere var der også var et kammer . Svineegelen af og såvel en stuepige som en kokke- og en nerne 1761/1801. Søren Lundqvist, 1988. udhuse i to etager . Alle bygninger omkring brædder, regnet i fem fag og 2½ alen bred, stegerspige .

78 79 Købmand Hans Arboe Gram, der over- nisere facaden ved at omsætte gadesidens den bygningsarkæologiske undersøgelse tog gården efter Schierning-familien i bindingsværk i underetagen til grundmur af Kragsnapps Hus i 1980’erne var led i 1806, blev den sidste, der sad på hele den og samtidig rykke den ud i flugt med den museets inddragelse af butikslokalet m .m . store ejendom . Han måtte i 1833 afstå den udkragede overetage .11 Af fotografier frem- til eget brug . Hovedindgangen er dog som på grund af de dårlige tider 7. Lige før jul i går det, at den nye underfacade fik store nævnt indledningsvis i dag atter at finde i 1832 sattes gården på auktion, og erhver- sprossedelte butiksvinduer og to nye toflø- den “nye” bygning i Færgestræde . Muse- vedes i første omgang af byens stadshaup- jede fyldingsdøre, dels til butikken – med ets mere end 90-årige virke vedrørende tmand og købmand, ridder Johan Reimar ruder i – og dels til forstuen i nord, hvor den indsamlings-, undersøgelses- og udstil- Schultz 8. Denne afhændede dog snart efter stadig sidder!12 lingsvirksomhed samt øvrige aktiviteter på hovedparcellen til købmand Christen Han- I 1896 overtages ejendommen af gæst- denne berømte adresse, er omhandlet i flere sen . Mod sædvane er der i skødet omhyg- giver N .P . Henriksen, som står bag “Det andre skrifter og vil ikke blive yderligere geligt gjort rede for bebyggelsen: Til Lang- skæve hjørnes” påtrængende restaurering i behandlet i nærværende sammenhæng 16. gade 16 ¼ alen langt forhus med otte fag i 1898, se nedenfor . Kun få år senere, i 1904, to etager, og 13 fag ditto, 27 ¾ alen langt, lader han det gamle bryghus ud til Færge- De to gamle beboelsesbygningers til Færgestræde, sidstnævnte 11 ¾ alen dybt stræde erstatte af den stadig eksisterende konstruktion og udsmykning med fem fag front til Langgade . Desuden bygning med indgang til museet . Både i Grundtakst og brandtaksationer kan nok omtales kakkelovne og maltkøllen . Videre højde og dybde er det nye hus i større pro- give oplysninger om byggemåde og om- ned ad Færgestræde lå stadig den 11 fag portioner, men nyrenæssancestilen, som fang, men rækker ikke til en mere indgåen- lange bryghusbygning med en indmuret arkitekt H .C . Glahn har valgt, formilder de beskrivelse af de gamle bygninger . Her bryggerkedel på 2 tønder samt tre brygger- helheden 13. Bygningen skulle benyttes til må bygningsarkæologien på banen . Udsnit af den frilagte, noget nedbrudte, over­ kar, et støbekar og flere bryggeriredskaber. forenings- og selskabslokaler og rummede gangsfod med akantusbort i Kragsnapps Hus. Herefter fulgte nu et lidt kortere sidehus i eksempelvis læse-, konversations- og spil- Kragsnapps Hus’ oprindelige karakter Sammenlign med fotografiet fra Ritmestergården fem fag og tværhuset, regnet i seks fag .9 Da lesal . Og et af lokalerne i stueetagen blev Ser vi først på Kragsnapps Hus, fremtræder nedenfor. Foto Søren Lundqvist, 1984. Købmand Christen Hansen i oktober kvar- af den lokale malermester Carl Hansen det i dag helt neutralt med sin glatte, pudse- tal 1833 nyforsikrer ejendommen, bliver udsmykket med en frise med “Prospekter de facade, profilerede gesims i etageadskil- søndre sidehus og baghuset da også streget fra det gamle Nykøbing .”14 Det udadvend- lelsen og en profileret træhovedgesims med har altså været tale om en typisk renæssan- over i protokollen .10 Den gamle købmands- te, sociale liv trivedes tilsyneladende vel i tagrende . Således har det i store træk stået cefacade med udkraget overetage og udskå- gård var brudt op! byen, og samme år opførtes den lille loggia siden den ovenfor omtalte grundmuring af ret tømmer . For overetagens vedkommende Den bageste del af grunden blev udpar- i festlig tømmerkonstruktion, som sammen underfacaden i 1863 . Ved denne moderni- blev der på stolperne fundet aftryk efter celleret i et par omgange og bebygget med med det allerede eksisterende springvand sering mistede bygningsfacaden endegyl- de tidligere tagskægsknægte, som havde private købstadshuse, som det stadig ses på var med til at gøre gårdhaven til en lille digt sin identitet . Alligevel ved vi en hel haft en kølbueafslutning forneden og væ- Færgestrædes sydside . Hovedejendommen oase, som da også blev navngivet Palme- del om bygningens oprindelige udseende, ret sømmet fast!20 Derudover kunne det i overtages herefter af jævnligt skiftende eje- haven . takket være restaureringsarkitekt Søren tømmeret påvises, at der oprindeligt havde re . Undertiden blot mellemmænd, der hur- Efter Falsters Minders overtagelse af Lundqvists tilbundsgående bygningsar- været dobbelte skråstivere i undertavlene i tigt sælger den videre og muligvis har spe- ejendommen i 1923 fortsattes udlejningen kæologiske undersøgelser i 1980’erne 17. alle otte fag, samt at løsholterne oprindeligt kuleret i ejendomshandelen? Men de flestes af butikslokalet, men restauranten blev Facadens puds blev fjernet, og den ret havde siddet højere, og at de ældste vindu- profession falder inden for servicesektoren lukket . Først ind i 1950’erne blev der taget velbevarede bindingsværkskonstruktion i er med blyindfattede ruder følgelig havde i form af værtshusholder, gæstgiver, restau- initiativ til at genåbne den, og med tiden overfacaden nøje studeret og opmålt . Mest været mindre end de nuværende sprosse- ratør eller hotelejer . Det ser ud til, at der er også gårdmiljøet genskabt med en re- iøjnefaldende var den bevarede overgangs- vinduer . I enkelte af de murede tavl fandtes bliver tradition for at udleje butikslokalet, konstrueret loggia . Dog indtil videre uden rem, hvor en noget medtaget akantusbort originale røde renæssancesten i målene 7,2 dvs . den gamle krambod, i Kragsnapps springvand . Til gengæld er gårdrummet si- dannede basis for dateringen til omkring x 12 x 25 cm . I husets bagside er tømmeret Hus . Måske var udlejningsvirksomheden den 1998 prydet med den russiske kunstner 1650 18. stadig synligt, og det viste sig for en stor del ligefrem årsagen til, at værtshusholder Yuri Orekhovs bronzebuste af czar Peter Det kunne også bekræftes, at overgangs- at være originalt i overfacaden, mens un- Rasmus Hansen i 1863 ansøgte bygnings- den Store 15. Nævnes kan det også, at så- remmen tidligere havde hvilet på fremstuk- deretagens er fornyet, og selve muren her kommissionen om tilladelse til at moder- vel den ovenfor omtalte udgravning som ne, knægtunderstøttede bjælkeender 19. Der rykket ud ligesom i facaden .

80 81 Der omtales ingen original bemaling her, vandret plan med en binder, som forbinder men ved restaureringen af Czarens Hus i spærrets to ben og danner stolen . Mellem 1898 blev der iagttaget flot svungne akan- hovedspærene ligger krydsbånd på langs tusblade, med gule, hvid- og sortskyggede ad tagfladen. Hovedspærene bærer yderli- farver på grå bund på kalkpudsen på væg- gere langsgående åse, som atter bærer de gen ind mod hjørnestuen i Czarens Hus, egentlige tagspær, der kan have en mindre stilmæssigt anslået at stamme fra første dimension, og som parvis holdes på plads del af 1700-tallet . Vægdekorationen var af et hanebånd 28. først påført efter lukningen af den formo- I henhold til diplomingeniør Jens Chri- dede postluge, og den gik op på væggen stian Holst, Bauforschung und Denkmal- bag bjælken i Kragsnapps Hus, som altså pflege i Slesvig-Holsten, er der tale om en heller ikke på det tidspunkt har sluttet helt tysk tagtype, benævnt Liegender Stuhl, der tæt sammen med Czarens Hus .24 Der var og vandt indpas i Sydvesttyskland i senmiddel- er med andre ord nogle uafklarede forhold alderen, og i løbet af 1500-tallet spredte sig omkring sammenkoblingen . nord- og østpå, især til Franken, Thüringen I overetagen har indretningen svaret no- og Sachsen . Herfra spredtes den med refor- genlunde til stueetagens . Det vil sige, at mationens udbredelse videre mod nordøst . der over porten har været tofagsværelser til Om det er disse spredningsveje, der gør sig både gård og gade og i de midterste fire fag gældende, eller om der eksempelvis er fulgt Opstalt af facaden i Kragsnapps Hus. Frilægningen af overfacadens bindingsværk på Kragsnapps Hus en stue til hver side med opvarmningsmu- sachsiske håndværkere i kølvandet på den dokumenterede både akantusslyng på overgangsfoden, dog ikke markeret på denne tegning, og aftryk efter lighed fra skorstenen . Derudover blev der udvalgte Prins Christians gemalinde, Mag- tidligere tagskægsknægte, markeret med stiplede linjer øverst på stolperne. Søren Lundqvist, 1984. i overetagens rum afsløret spor af festlig dalena Sibylla af Sachsen, da parret i 1634 bemaling i sort, grøn, rød og gul farve på flyttede ind på slottet i Nykøbing, kan der bjælker og loftsbrædder, sidstnævnte med kun gisnes om, se nedenfor . Jens Christian Facadens behandling blev også forsøgt nemborede træstammer, som har fungeret kassettemønster, en typisk renæssanceud- Holst har yderligere oplyst, at tagformen afdækket, og det kunne fastslås, at tømme- som vandrør, der ledte vand fra gadens for- smykning 25. ret aldrig har været tjæret, men at tavlene syning ind til en pumpe på gårdspladsen 22. Der er ikke fundet spor af en trappe, men har været skurede og kalkede langt tilbage Portrummet havde været brolagt, og i væg- den formodes at have været i de nordlige i tiden . Der kan ikke siges noget om den gen ind mod det næste rum viste spor efter fag . Her fandtes i hvert fald en moderne tidligste farveholdning, eller om tømmeret støjler, at væggen oprindeligt havde haft trappe ved sydvæggen i 1898 . Det er også har været kalket i en kontrastfarve . Fra slut- klinede tavl. De følgende fire fag i stueeta- kun naturligt i et renæssancebyhus, at trap- ningen af 1700-tallet var der imidlertid spor gen har åbenbart oprindeligt udgjort ét stort pen befinder sig i forstuen, eller at den er af lyserød kalk i mere end 20 lag . Efter om- rum med en skorsten til opvarmning nogen- udvendig og fører til en svalegang . En så- bygningen i 1863 blev den lyserøde afløst lunde midt for væggen ud til portrummet . dan har dog ikke været bragt på bane i dette af gul kalk, der i sidste ende veg pladsen for Farveundersøgelser viste, at bjælkerne var tilfælde . den grå farveholdning med hvide gesimser, bemalede på samme måde mod gården og Sidst, men ikke mindst: Kragsnapps Hus som blev konstateret i 1898 og også gør sig gaden, og der fandtes ikke spor af en langs- er udstyret med et imponerende tagværk, gældende i dag 21. gående skillevæg, kun en drager med søj- et såkaldt hovedstolstagværk, endog i to Vedrørende husets indretning kunne det ler og skråbånd 23. Om rummet oprindeligt “etager” – en usædvanlig udformning på et konstateres, at der tidligere havde været har fungeret som værksted, krambod, skri- borgerhus i Danmark 26. portgennemkørsel i de to sydligste fag . En vestue eller tjent boligformål, er der ikke Der er tale om et meget tømmerrigt tag- oplysning, som også kendes fra brandtak- kommet noget bud på . I de to nordligste fag værk, hvis vægt hviler på ydermurene 27. sationen fra 1771, og som Mogens Vedsø lå forstuen – eller mellemgangen, som den Først opsættes nogle hovedspærpar for Hovedstolstagværket i “to etager” i snit af Krags­ ved udgravningen havde kunnet spore . Han omtales, og som formodes altid at have lig- hvert tredje fag i bygningen . Disse spær går napps Hus. Opmålt af Ruth og Søren Lundqvist, fandt i øvrigt under gulvplan rester af gen- get her . kun halvt op i tagrummet og er afstivet i 1981.

82 83 tidligst vandt indpas hos fyrster og deref- re ses mellem bjælkehovederne udskårne ter magnater, men også undtagelsesvis i fyldholter med dyre- og blomstermotiver . storborgeres huse efter ca . 1580 . Den blev Også tagremmen er understøttet af udskåret dog først for alvor udbredt i almindeligt tømmer, og det kan blandt andet konstate- borgerligt byggeri i de tyske områder ved res, at tagskægsknægtene har kølbueformet genopbygningen efter Trediveårskrigens underkant . Endnu mere interessant er huset afslutning i 1648 . At Kragsnapps Hus me- dog, fordi det også har et hovedstolstag- get vel kan være fra nogenlunde samme værk – om end kun i én etage . Husets gavl tid, begrunder Jens Christian Holst med, i vest er overpudset, ligesom de yderste at skråstiverne fra hovedspærparret til bin- fag hen mod Frisegade, og taggavlen er i deren – eller trykbåndet – fortsætter op på dag helvalmet . Ved besigtigelsen kunne det hanebåndet 29. dog konstateres, at gavlen utvivlsomt ved De omtalte langsgående åse stikker på- husets opførelse har været ret og haft ud- faldende ud over gavlplanet i loftsrummet kragede led . Med de mange lighedspunkter ind mod Czarens Hus og virker lidt tilfæl- mellem de to huse, spørger man uvilkårligt digt savet over . Så tilfældigt, at man let får sig selv, om knægtene og fyldholterne i un- den tanke, at Kragsnapps Hus måske en- derfacadens bindingsværk på Kragsnapps gang har været længere? Allerede Chr . Axel Hus har været af samme kvalitet som her? Jensen afviste dog denne mulighed, fordi I Ritmestergården er sidehuset også uden han ved frilægningen af den nordligste fa- selvstændig gavl ind mod gavlhuset og har cadestolpe i overetagen af Kragsnapps Hus i faget nærmest dette indgang til en forstue kunne konstatere, at der hverken var spor med en trappeopgang, der betjener begge efter noter mod nord eller vest . Dvs . at hu- bygninger . Selve sidehusbygningen er i set hverken havde været længere eller haft simpelt overpudset bindingsværk og date- Udsnit af den dekorativt udskårne tømmerkonstruktion på Ritmestergårdens facade mod Store Kirkestræde. nogen gavllukning, men altid havde støttet ret til midten af 1700-tallet 33. Tidligere har Overgangsfoden hviler på udkragede bjælker, der understøttes af knægte, og hvorimellem fyldholtstykkerne sig til nabohuset .30 Søren Lundqvist, der har der også i dette sidehus været en gennem- er passet ind. Engle og portrætter som dekoration er typiske for renæssancen. Foto Hanne Christensen, 2016. gjort sig grundige overvejelser om Krags- kørselsport . napps Hus, ser det som et typisk sidehus i en klassisk gavlhus-sidehus kombination 31. Czarens Hus’ oprindelige karakter æstetisk begrundede og er fremkommet ved som tidligere påpeget ingen indgang fra ga- At taget altid har været teglhængt, er der in- I forlængelse af Kragsnapps Hus’ pudsede at indsætte korte vinkelrette stikbjælker på den! Bygningens fremtræden til gadesider- gen, der betvivler . facade ligger der ud mod Langgade et bin- den næstyderste hovedbjælke . Denne type ne formodes i det store og hele at svare til Det forholder sig i øvrigt så heldigt, at dingsværkshus med sort tømmer og murede bindingsværk med en mere behersket, det oprindelige udseende, men er delvis ud- der i byen ligger endnu en bygård af samme røde tavl i fem fag og ligeledes to etager . enklere tømmerudsmykning var kommet tryk for en tilbageføring i forbindelse med type og fra samme periode, nemlig Ritme- Huset fortsætter rundt om hjørnet i 13 fag frem i København allerede ved midten af den store restaurering i 1898 . stergården på hjørnet af Frisegade og Store ned langs Færgestræde; fagenes nummere- 1600-tallet og slår gradvis igennem både I forbindelse med restaureringen blev Kirkestræde . Den er skønsmæssigt dateret ring løber fra vest mod øst og rummer igen her og rundt omkring i landet 34. museumsassistent Chr . Axel Jensen fra til tidligere i 1600-tallet end Kragsnapps gåder! Overetagen er til begge gadesider let Det røde tegltag er i dag helvalmet med Nationalmuseet hidkaldt for at forestå en Hus 32. udkraget, og overgangsfoden er udsmykket en lidt lavere rygning end taget på det til- bygningsarkæologisk gennemgang af hu- Gavlhuset, der vender langsiden til med et profil ligesom de let fremtrædende stødende Kragsnapps Hus . Taget på Cza- set . Derfor har vi en forholdsvis solid viden strædet, har en meget velbevaret bindings- bjælkehoveder og fyldholterne . Denne ud- rens Hus er i øvrigt en almindelig spær- om mange forhold vedrørende den oprinde- værksfacade fra renæssancen, hvor den smykning ses også i overetagen under ta- konstruktion, men med et oversavet spær lige bygning . Der blev dog ikke foretaget akantusprydede overgangsrem stadig er get . Egentlig er det kun bjælkehovederne under valmens skrå tagflade. Gavlen har udgravning af grunden som i Kragsnapps understøttet af såvel de fremskudte bjælke- mod Færgestræde, der er “ægte”, dvs . sva- med andre ord oprindeligt stået ret lige som Hus, desværre . Den praktiske gennemfø- hoveder som udskårne knægte med kvin- rer til de bærende bjælker i etagerne . Bjæl- i Ritmestergårdens gavlhus . Bygningen har relse af restaureringen blev lagt i hænderne de-, mands- eller kerubhoveder . Yderlige- kehovederne mod Langgade er derimod småsprossede, hvidmalede vinduer, men på arkitekt H .C . Glahn .

84 85 Foto af hjørnestuen før restaureringen, hvor den var malet mørkeblå og havde gasbelysning. Bemærk de to ældste tekstpa­ neler på vinduespil­ lerne mod nord. Foto Nationalmuseets 2. afdeling, 1898.

Af den grundplan, som blev skitseret hjørne”, blev næsten helt pillet ned . Tøm- af H .C . Glahn i 1898, før renoveringen af merskelettet – der i gavlen mod Langgade hjørnehuset sattes i værk, ses det, at der bag måtte helt fornyes – blev dog stående og hjørnestuen, der her betegnes gæstestuen, spændt op igen i lodret position, godt hjul- ud mod den gennemgående forstuegang og pet af, at langsiden ind mod gården blev gården var et køkken med stor ildstedsskor- skiftet ud med en ny grundmuret ydervæg i sten ind mod hjørnestuen; i sidstnævnte kan røde sten, som i øvrigt bærer årstallet 1898 . der meget vel oprindeligt have været opstil- Den parallellogramformede grundplan, Grundplaner for let en bilæggerovn i tilknytning hertil . Den som det gamle hjørnehus havde haft, blev Czarens Hus, udført af H.C. Glahn i 1898. bageste vestre ende af huset var på dette kun bevaret i selve hjørnestuen, hvor huset Nederst stueplan tidspunkt opdelt i tre mindre stuer, to til ga- “smeltede sammen med” den tilsvarende før restaureringen, den og en til gården . I forstuen var der des- grundplan for Kragsnapps Hus, mens hu- øverst planerne for uden ud for køkkenet et lille aflukket spi- sets øvrige vægge og bjælkelaget herefter husets etager efter sekammer . I overetagen omtaltes i 1801 en fik rette vinkler. Også indretningen blev restaureringen og kramsal, så muligvis har der altid været en ændret; eksempelvis blev køkkenet flyttet udskiftningen af bag­ større sal med opvarmningsmulighed i gav- ned i kælderen og en ny trappe opført fra sidens bindingsværk len, hvorover der i øvrigt på loftet ses en kælder til kvist . med den nye mur i opspænding af bjælkerne . Desuden må der Vedrørende tagformen mente Chr . Axel røde sten. Bemærk, at i overetagen have været forskellige kamre . Jensen, at helvalmen sandsynligvis var op- den parallelogram­ formede grundplan Spørgsmålet om husets indretning ud over rindelig, så han må have overset det oven- bliver rettet op i den gæstestuen bliver i nærværende sammen- for omtalte oversavede spær . Interessant er ombyggede del mod hæng kun summarisk behandlet . det i denne forbindelse, at bygningen i skø- vest. Peter Berings Huset, der på dette tidspunkt i folke- det fra J . Reimar Schultz til Christen Han- Tegnestue. munde som nævnt blev kaldt “Det skæve sen i 1833 er beskrevet med fem fag front

86 87 Et af de ældste fotografier af ejendommen, men optaget efter ombygningen af Kragsnapps Hus i 1863. Kon- I forbindelse med Det skæve hjørnes opretning blev alle tavl fjernet, så tømmerskelettet kunne skrues op trasten mellem mur og gesimser afslører, at huset på dette tidspunkt stod gulkalket, mens gesimserne og de for mod den nye bagmur til gården og mod Kragsnapps Hus. Fotografiet afslører den brede revne, der var husets stil ganske fremmede knægte, der er sat op under det forlængede tagskæg, er hvide. Bemærk også den kommet mellem bygningerne, og som muligvis skyldes en dårlig tilpasning fra starten. Men grunden var gamle bryghuslænge, der ligger i forlængelse af gavlhuset ned langs Færgestræde. Falsters egnshistoriske arkiv. antagelig også sunket. Foto Nationalmuseets 2. afdeling, 1898. til Langgade, som påpeget ovenfor . Formu- ejendommen at gøre, og absurditeten blev panelerne tilpasses . Der var også foretaget get skab, konstaterede Chr . Axel Jensen, leringen kunne tyde på, at gavltrekanten da ikke mindre af, at Kragsnapps Hus’ oprin- andre indgreb i panelerne ved indretning af at fyrretræspanelet var ubemalet, og den endnu var intakt . At arkitekt H .C . Glahn deligt meget pyntelige tømmerkonstruktion skabe m .m . Også sporene af dette blev slet- omstændighed fik ham til at antage, at hele var blevet opmærksom på problematikken på dette tidspunkt var helt forsvundet eller tet . Men et markant træk i rummet, åbnin- stuen havde stået i træets naturlige farve i under sit arbejde med bygningen, afsløres dækket af puds . I øvrigt stod begge byg- gen ud mod forstuen, blev ikke sløjfet, selv længere tid, måske frem til omkring 1750 .36 af hans bud på en rekonstruktion 35. Forsla- ninger da overkalkede . om Chr . Axel Jensen konstaterede, at den I 1898 var der imidlertid hele fem malings- get havde dog alt for mange gammeldags, I dag er det således kun hjørnestuen, var et sekundært træk i hjørnestuen . Åbnin- lag herpå, og man valgte ved restaureringen pyntelige detaljer i forhold til bygningens der med rette kan påkalde sig antikvarisk gen, der oprindeligt havde to oplukkelige at lade sig inspirere af det inderste lag med enkle stil . interesse, selv om der blev taget forholds- fløje, men i dag kun har en, da den anden rødt rammetræ og grå fyldinger, dog uden Det kan i øvrigt nævnes, at gavlfacaden vis kontant fat ved restaureringen . Vinduer, er ændret til et lille skab, stammer efter at genskabe den oprindelige marmorering . på Czarens Hus mod Langgade forud for paneler, gulve og lofter, alt blev som nævnt al sandsynlighed fra stedets ibrugtagning En efterfølgende gæstgiver har åbenbart restaureringen fremtrådte næsten helt ab- pillet ned . Eksempelvis var vinduerne ble- som postgård af gæstgiver Iver Rosenfeldt fundet farvesætningen for kedelig og be- surd med et forlænget tagskæg og en række vet gjort større, hvilket havde betydet ind- i 1703 eller ret hurtigt derefter og antages kostet den nuværende, mere livlige fremto- renæssanceknægte, der bar en kraftig tag- greb i panelet her . Med de nye vinduer, der at have været brugt til postudlevering . I det ning med mørk ådring på rammerne og rendegesims . Knægtene havde intet med svarede til den ældre udformning, måtte nordvestre hjørne af stuen, bag et indbyg- grønne fyldinger med forgyldte borter med

88 89 Hjørnestuens be­ Lundqvists bygningsarkæologiske under- til 1640, hvor en ny slotsskriver trådte til . maling umiddelbart søgelser i 1980’erne . Dette indbyder til at I størstedelen af tiden som slotsskriver har efter restaureringen se nærmere på sandsynligheden for, at han han tjent under Palle Rosenkrantz til Kren- i 1898. Panelværkets også var en person, der kunne tænkes at kerup, der tiltrådte som lensmand for Ny- lister blev malet røde have udblik og økonomi til at sætte et så- købing og Ålholm len i 1629 og fortsatte til og fyldingerne grå. På loftsbjælkerne dant byggeri i gang – især med tanke på det sin død i 1642. Palle Rosenkrantz besad fle- genskabtes en bema­ særegne tagværk . re godser, og på den nyoprettede hovedgård ling fra nabolokalet. Jakob Christensen gik i daglig tale un- Lungholm på Lolland opførte han i 1639 et Møblerne var helt der navnet Jakob Skriver, forståeligt nok . helt nyt herregårdsanlæg med en noget spe- nye, fremstillet hos en Allerede i sine unge år blev han knyttet til ciel udformning af slotsgårdens bebyggelse lokal snedker, og den lensstyrelsen på Nykøbing Slot, hvor han med to skråtliggende beboelseslænger 41. På eksisterende roko­ startede som skriverdreng omkring 1612, disse to længer er også benyttet hovedstols- koovn blev anskaffet avancerede til underskriver og efter alt at tagværk, dog i en let variant i forhold til hos en lokal antikvi­ dømme til slotsskriver i 1626, dvs . i enke- taget på Kragsnapps hus, se ovenfor . Har tetshandler. Endelig dronning Sofies tid.40 Den betroede post Jakob Skriver fulgt med i lensmandens er litografiet med czar Peter genophængt. blev senest i 1636 suppleret med udpeg- byggeri – eller blot hørt om det? Og hvor Falsters egnshistori­ ningen som en af byens to borgmestre, og kommer i det hele taget inspirationen fra til ske arkiv. han bestred åbenbart begge stillinger ind- denne form for tagværk?

mønster i sort og rødt . Loftsbjælkerne blev te skæve Hjørne, saaledes at Husets Ydre ved restaureringen udsmykket med svung- for denne Dels Vedkommende bibeholdes i ne, barokke dekorationer, enkelte med et den nuværende Skikkelse, derunder navnlig kerubhoved i centrum, svarende til den ud- Hjørneværelset, i hvilket Deres Majestæter smykning, man havde afdækket i et tilstø- Kejser Peter den Store og Alexander III har dende rum . Disse kan heller ikke længere opholdt sig og alt, som der findes som Min­ ses, men på de nuværende mørke bjælker er de om deres Besøg, saavel som de til samme enkelte steder frilagt prøver på andre af de Værelse hørende Møbler”. Desuden, “at det tidligere bemalinger, herunder en dobbelt- nævnte Hus ikke sælges for at eksploiteres hovedet ørn . Generelt er rummets bemaling aaen eller anden Maade, og at der betinges lidt ubehjælpsom 37. den russiske Regering Forkøbsret.”38 Der Gæstgiver N .P . Henriksen, der ejede byg- er nu gået over 100 år, siden dette løfte blev ningen ved restaureringen og havde sikret afgivet, og, sikkert ikke mindst på grund af sig czar Nikolaj IIs støtte hertil, måtte for- museets mellemkomst, er det uden proble- lade stedet i 1909, så nymalingen må være mer lykkedes at holde stilen . sket efter dette tidspunkt, og før museet i 1923 overtog ejendommen . I øvrigt un- Ejere og – mulige bygherrer dertegnede N .P . Henriksen en deklaration, Slotsskriver og borgmester som påbød denne og kommende ejere af Jakob Christensen Czarens Hus, “at vedligeholde den i inde­ Det første ejernavn, der indtil videre er værende Sommer med Hans Majestæt Kej­ knyttet til ejendommen, er Jakob Christen- 39 seren af Ruslands bistand restaurerede Del sens . Han nævnes om ejer i 1649, hvilket Hjørnestuen med den seneste opmaling og dekoration, som den fik af en af gæstgiverne på stedet mellem af Ejendommen, nemlig Hjørnet af Langga­ svarer til det tidspunkt, som Kragsnapps 1909 og 1923. Alt er dog stadig genkendeligt, og de små erindringspaneler på vinduespillerne og poståb­ de og Færgestræde, tidligere det saakald­ Hus har været dateret til siden Søren ningen til venstre for døren er med til at definere netop dette historiske rum. Foto Winnifred Eriksen, 2013.

90 91 På slottet i Nykøbing residerede den ud- han benyttede sig ligesom kongen af det bygherren . Der er jo tale om en sandsynlig- til Jørgen Ringnis afføder ambitionen om valgte Prins Christian og prinsesse Magda- nederlandske Steenwinkel-bygmesterdyna- hed . Det andet spor er dog helt sikkert . en rimelig høj standard også for udsmyk- lena Sibylla fra Sachsen efter deres sagn- sti til sine opgaver . I øvrigt har kun kuske- I 1637 sluttede borgmestrene i Nykøbing, ningen af hustømmeret, får stå som en tan- omspundne bryllup i København, Det store stalden overlevet til i dag, og dens tagværk Laurids Mortensen og Jakob Christensen, ke!45 I 1647 dør den udvalgte prins under en Bilager, i 1634 . De omgikkes naturligvis er fornyet . samt kirkeværgen kontrakt med billed- udlandsrejse til et kurbad, og fem år senere områdets lensmand, Palle Rosenkrantz, der Uden at man kan præcisere inspirations- skæreren Jørgen Ringnis om en skranke forlader den endnu unge Magdalena Sibyl- var en hyppig jagtfælle og både til hver- kilden, har Jakob Christensen i hvert fald for koret (dvs . et korgitter), udført efter en la sit enkesæde (livgeding), og opgiver alle dag og fest havde sin gang på slottet . Kan med stor sandsynlighed hørt om tagformen forevist tegning .43 I et topstykke skulle bl .a . sine privilegier i forbindelse med indgåelse prinsessens tilstedeværelse i Nykøbing gennem sin berøring med Palle Rosen- prinsens og prinsessens våben med krone af et nyt ægteskab med Friederich Wilhelm have udvirket, at sachsiske håndværkere er krantz og vel også med hoffet, da han tilsy- og navne indgå . Korgitteret skulle have af Sachsen-Altenburg .46 kommet hid – eller at man i det hele taget neladende på grund af brand blev nødsaget været færdigt allerede til pinse 1638, men Hofstabens indskrænkning i Nykøbing i Nykøbing er blevet opmærksom på denne til at bygge sig et nyt hus i Langgade 42. afleveringen trak ud – måske pga. travlhed, betyder en del forandringer, og der sker type tagværk? Prinsens byggevirksomhed, Men Kragsnapps Hus er ikke det eneste eller fordi kirken ikke havde pengene . I også andre personrokader . Der kommer mens han residerede i byen, var begrænset spor, Jakob Christensen har sat sig i Nykø- hvert fald blev der bagpå anført en inskrip- således en ny lensmand, og i 1653 tiltræ- til nye hestestalde . Men de var murede, og bing – hvis det vel at mærke er ham, der var tion, som berettede, at borgmester og slots- der Jakob Christensen som ridefoged i skriver Jakob Christensen og hans hustru, Nykøbing len, dvs . øverste ansvarlige for Magdalene Jensdatter, i juli 1640 “paa egen alle forhold vedrørende bønderne . I 1654, Bekostning og for Godvillighed” har “for- hvor pesten raser, er han optaget af at hol- færdiget i alle Maader dette Kor til Guds de landsbyerne isolerede for at mindske Tjenestes Beprydelse”, og at deres sove- smittefaren . Der er også dokumenteret et kammer er her udenfor, 9 alen fra kordøren . sagsforløb, hvor han optræder konsekvent Jakob Christensen havde med andre ord af og retsindigt i en strid om noget korn og be- egen lomme afholdt udgifterne til det for- taling mellem to bønder . I 1657 dør Jakob nemme nye inventar, og samtidig sikret sig Christensen . Vi ved som sagt ikke, om han og ægtefællen en fornem gravplads foran stadig ejer hjørnegården, og har ikke for koret . Korgitteret blev fjernet i 1832, men nærværende kendskab til hans efterfølger det lille kronede topstykke med kronprins- på ejendommen . parrets våben og prinsens navneciffer C5 kan stadig ses i forrummet i kirken . Tolder Casper Wichmand Vi ved ikke, hvornår Jakob Christensen – og hans nærmeste efterfølgere blev ejer af hjørneejendommen Langgade/ Fra 1672, hvor hjørnegården kommer i tol- Færgestræde, men at det om ikke før så er der Casper Wichmands eje, træder den for sket omkring det tidspunkt, hvor han blev alvor ind i historien, da alle efterfølgende borgmester, forekommer at være et rimeligt ejere også kendes . Som allerede ovenfor bud . Det vil sige i midten af 1630’erne . Sta- nævnt både ejede og beboede han stedet dig ved vi dog ikke, hvornår huset kan være i 1682, da synsforretningen til den nye brændt, så der er flere ubekendte. Ikke de- grundtakst blev gennemført 47. sto mindre må man tiltro Jakob Christensen Også Casper Wichmand var en fremtræ- både evne og vilje til at bygge et hus af den dende skikkelse i byen, og i 1673 giftede kvalitet, der er tale om . Og midlerne har han sig med enken Karen Andersdatter han efter alt at dømme også haft . I et skat- Skytte, som velsagtens regnedes for byens Det kronede topstykke, der har siddet over døren i korgitteret i Nykøbing kirke. Skåret 1638-40 af den temandtal fra begyndelsen af 1640’erne har førstedame . Da hun må formodes at have kendte billedskærer Jørgen Ringnis i bruskbarok. Omkring den udvalgte prins Christians navneciffer (C5) han 1500 slettedaler på rente, hvilket place- kastet glans over hjørneejendommen i de ses i en krans kongevåbenets mange forskellige våben, mens Magdalena Sibyllas aneskjolde er placeret rer ham i toppen blandt byens skatteydere henved 25 år, ægteskabet varede – på trods over hele hendes våbens flade. Foto Ann-Lise Hass, 2016. – hoffolkene gik jo fri 44. Om hans kontakt af at hun var godt oppe i årene, og at det var

92 93 hendes fjerde ægteskab – skal hendes liv og lig bedret familiens økonomi mærkbart . Og færden forud kort ridses op . ligesom Jakob Christensen fik Karen An- Faderen Anders Skytte var livlæge for dersdatter og familie sikret sig en værdig enkedronning Sofie, men døde samme år gravplads i kirkegulvet, nemlig foran det som denne og som sin hustru, i 1631 .48 Den fontelukke (dåbsaflukke), som hendes før- eneste overlevende datter, Karen, klarer ste mand havde givet lovning på, og som sig dog godt . Hun bliver første gang gift hun og hendes efterfølgende mand bekoste- med rådmand Oluf Nickelsen Lundt, der de nede ved kirkens indgang . Fontelukket døde i 1638, og derefter med Knud Bendt- har været omgivet af et udskåret gitter, som sen . Sidstnævnte var i 1636 blevet vin- og for længst er borte, men selve døbefonten mundskænk på slottet for den udvalgte i malm er bevaret og flyttet op i koret. På prins Christian . I 1648 opnåede han og hu- denne kan man i et støbt tekstbånd læse, at struen eneret i Nykøbing på at sælge rhinsk, den er skænket af Karen Andersdatter og fransk og anden slags vin .49 Det har antage- hendes to navngivne ægtefæller til Guds ære i 1648, ligesom det fremgår, at den er fremstillet af Anton Wiese i Lybæk 50. Fra dåbsaflukkets vægudsmykning stammer også to malede epitafier fra 1649 med vin- ranker på rammerne .51 På det ene ses Karen Andersdatters forældre og hun selv som stor pige sammen med en lille, afdød sø- ster . På det andet ses Karen Andersdatter sammen med seks børn, hvoraf de to var døde, og sine to første ægtemænd, yderst Epitafium over enkedronning Sofies livlæge, An­ Epitafium over Karen Andersdatter samt både hen­ afdøde Oluf Nickelsen Lundt og nærmest ders Skytte, med hustru og døtre, hvoraf den yng­ des nulevende og afdøde mand og i alt seks børn, Knud Bendtsen . ste døde som barn. Den ældste, Karen Anders­ hvoraf to er døde som små. Malet af Bartholomæus Knud Bendtsen bliver yderligere borg- datter, ses som stor pige. Maleriet skal efter alt Paproczky, 1649. Vinløvet på rammen viser hen til mester i 1657, måske som Jakob Christen- at dømme tilskrives Bartholomæus Paproczky, se ægteparrets privilegium. Øverst en opsats i brusk­ sens efterfølger, men dør i 1660 . Som enke nedenfor. Foto Ann-Lise Hass, 2016. barok med englehoved. Foto Ann-Lise Hass, 2016. opretholder Karens Andersdatter vinmono- polet, men forpagter også 1661-62 Kors- elitze, som dog mangler både besætning og af Langgade nær Bastebrostræde . Og af et den foretagsomme enke . I 1669 lykkes det heste efter krigsårenes udpining 52. I 1663 skattemandtal ses det, at folkeholdet her var ham efter en tur til København, hvor han gifter hun sig med ridefoged Aleksander større end på Casper Wichmands gård!54 kritiserede Karen Andersdatters mangelful- Rumohr, der imidlertid også dør efter få år . Ved giftermålet flytter Karen Andersdatter de forsyninger, at få overdraget halvdelen I 1668-72 optræder enken Karen Anders- ned i den anden ende af Langgade til Fær- af byens vinmonopol samt lovning på at datter atter som forpagter, denne gang af gestrædehjørnet, og den store gård udlejes overtage det hele efter hendes død . Straks Sørupgård, hvor hun fritages for landgilde til landsdommer Poul Mathiessen, som efter søgte han dog om skattefritagelse for mod at opbygge den forfaldne gård . Ved bebor den i 1682, da grundtaksten bliver at kunne bekoste et velassorteret vinlager! Den ottekantede malmdøbefont fra 1648 i Nykø­ hendes ægteskab med Casper Wichmand udfærdiget . Da står Casper Wichmand som Problemet blev dog effektivt løst med gif- bing kirke, der oprindeligt indgik i et lille dåbs­ 55 aflukke, bærer navnene på Karen Andersdatter overtager han formelt forpagtningen, men ejer af såvel denne gård med flere lejeboli- termålet . 53 samt hendes afdøde og nulevende husbond, Ole har ikke det store held med den . ger som andre lejehuse i byen . Måske disse Ved en kop- og kvægskats inddrivelse i Nickelsen og Knud Bendtsen – i ophøjet relief lige Karen Andersdatter havde ved ægteska- også tidligere tilhørte Karen Andersdatter? byen fra 1682 forlyder det, at husstanden under fontens rand. Fonten blev i 1832 flyttet op i bets indgåelse også sin gård inde i byen, Det er i øvrigt lidt interessant at se, i hjørnegården ud over Casper Wichmand koret. Foto Ann-Lise Hass, 2016. sandsynligvis beliggende i den søndre ende hvordan Casper Wichmand har forfulgt selv består af hustruen, 2 sønner, der går i

94 95 latinskolen, 4 tjenestepiger, 1 tjenestekarl, fra 1689, en 2 skilling, noterede han i sin gjorde indtryk – også maneren med at slikke de . Forretningen går dog ikke så godt for 1 kælderdreng og 2 tjenestedrenge 56. Dette rapport, at det var “fristende” at antage, kniven ren efter brug! Vi ved også, at cza- Casper Schrøder, og på tvangsauktionen i år 1682 har vi med andre ord kendskab til at det var den rige tolder, der var husets ren med vilje undgik slottet og alle dem, der 1742 overtager Ole Thuesen ejendommen såvel gårdens bebyggelse fra grundtaksten, bygherre .63 Denne formodning synes un- ville gøre ham deres opvartning . Hos Iver og holder posthus der “for de lollandske se ovenfor, som til stedets beboere . Husdyr- derbygget af såvel Casper Wichmands Rosenfeldt har der sikkert været en god og Poster .”70 Det er i øvrigt Ole Thuesen, der bestanden i gården var vel som i 1677, 2 velstand som hans foretagsomhed og held ukunstlet atmosfære . Blandt de mange eks- i 1761 brandforsikrer ejendommen før- heste og 4 køer 57. med tingene netop her i 1680’erne . Måske traskatter, der blev opkrævet i krigs- og kri- ste gang, og bygårdens udvikling i tiden Men Casper Wichmand har også selv kunne de omfattende egetømmerleveran- setider, var i 1711 en paryk- og karetskat 67. herefter er summarisk skitseret ovenfor . mange jern i ilden . Udover tolderembedet cer, der blev hjemtaget til broernes udbed- Heraf fremgår det, at både amtsforvalteren får han i 1666 ansvaret for byens vejer- ring, række ud over denne opgave? Det er og to af dennes tre skriverkarle bar paryk, Sammenfatning bod 58. Og hans indsats vedrørende skibs- også muligt, at hustruen, Karens Anders- men ikke Iver Rosenfeldt! Som påpeget indledningsvis, har fortællin- broernes vedligeholdelse, som han som tol- datter, har presset på med hensyn til at få Iver Rosenfeldt fik allerede i 1697 bevil- gen om czar Peter den Stores besøg spillet der også personligt havde interesse i, bliver en mere standsmæssig bolig? Trods hendes ling som både skipper og købmand, og blev en altdominerende rolle i formidlingen af markant . I 1667 overtager han første gang modne alder ved ægteskabets indgåelse i kort efter også antaget af byen til at holde stedet . Hans besøg varede velsagtens kun et ansvaret mod at oppebære bropengene . 1673 fremgår det af skifteprotokollen efter offentligt herberg og værtshus 68. Så sent par timer, men hvilket røre har det ikke af- Broerne bliver også sat i stand, og han får Casper Wichmands død i 1696, at hun nu som i museets lille hæfte om Czarens Hus stedkommet . Helt kontant kan man konklu- sat en stopper for, at der dumpes urenlighe- for fjerde gang kom til at sidde som enke .64 fra 1998 udtrykkes der tvivl om, hvorvidt dere, at hjørnehuset ikke havde fået samme der fra dem 59. Men så tager byen selv over Hun dør dog året efter . det var hans forgænger eller måske ham opmærksomhed uden og havde næppe over- – og forsømmer opgaven . Fra 1681 overta- Måske har byggeriet også været en med- selv, der stod bag opførelsen af Czarens levet til i dag . Som omtalt blev det russiske ger Casper Wichmand igen broernes tilsyn virkende årsag til, at Casper Wichmand ved Hus . Men som nævnt ovenfor, er der nok besøg genopfrisket, efter at det danske kon- og bropengene samt accisen 60. Ved et syn sin død havde told- og skatterestancer, som størst sandsynlighed for, at Casper Wich- gehus var blevet giftet ind i czarfamilien . foretaget af fem borgere i 1686 kunne det kongen måtte eftergive . I første omgang mand var bygherren . I skattelisterne fra be- Antagelig ansporet heraf ansøgte gæstgiver konstateres, at han både havde udbedret og blev det landsdommer Poul Mathiessen, gyndelsen af 1700-tallet ses Iver Rosenfeldt Niels Jensen i 1890 om pekuniær støtte til udbygget broerne 61. Ja, det lyder nærmest, som havde lejet sig ind i tolderens, eller ikke at have været egentlig formuende, selv en forfalden prioritet og siden om midler til som om der er foretaget en gennemgribende egentlig: Karen Andersdatters, store gård i om han fra 1703 også fik bestalling som bygningens istandsættelse . Den første an- fornyelse . Der bliver sat egepæle og fyldt Langgade, der ved auktionen i 1697 købte postmester i byen . Sandsynligvis var det i modning blev imødekommet, og dette har op med sten indeni . Derudover havde han hjørnegården 65. Men allerede samme år op- øvrigt i sidstnævnte anledning, at de små muligvis opmuntret gæstgiver N .P . Hen- sørget for egentlige brohoveder ud i stran- træder Iver Rosenfeldt som ejer . åbninger mellem hjørnestuen og forstuen riksen til at selv at ansøge om støtte . I alt den og sikret gode opankringsforhold ved Iver Rosenfeldt er i dag den bedst kendte i Kragsnapps Hus blev skabt . I hvert fald bekostede den russiske czar, eller stat, cir- nedrammede pæle, hvor såvel indbyggerne ejer af hjørnet . Det var jo ham, der beværte- konstaterede Chr . Axel Jensen, at disse åb- ka en tredjedel af omkostningerne ved den som fremmede om vinteren kunne fortøje de czar Peter den Store den 15 . juli 1716 og ninger er sekundære indgreb i væggen . Iver store restaurering .71 Og man må konstatere, deres skibe . Konklusionen lød, at “Broer­ opsatte mindepladen! Takket være den unge Rosenfeldt dør i 1729, og enken afhænder at den bevaringsdeklaration, som værten i ne udi alle Maader nu er fuldfærdige, som apotekersøn, Claus Seidelin, er besøget som året efter ejendommen til Casper Schrøder . 1898 skrev under på, har sikret bygningen ikke udi Mands Minde været har…” . Hertil nævnt fastholdt for eftertiden og beskrevet Casper Schrøders privilegier kendes mindst lige så godt som den 20 år senere kan føjes amtmand Marcus Gøjes erklæring i flere af museets publikationer, hvor også også . Han har tilladelse til at indlogere vedtagne bygningsfredningslov . Selve re- om, at “næppe Bro skal findes i Danmark, baggrunden, Den Store Nordiske Krig, er rejsende og sælge vin og brændevin 69. I staureringen levede da også fuldt ud op til hvor paa kort en Tid saa mange Tønder omtalt 66. Vi ved, at czaren kun indtog et sin ansøgning anbefaler han stedet med de standarder, der siden blev sat for fredede Korn kan udlosses og indskibes i en Dag.”62 beskedent måltid, bestående af brød og ost, formuleringen: “… at Gaarden ikke ale­ bygninger, og som indtil da kun var set i Casper Wichmand får da også forlænget men fik tilbudt både vin, øl og brændevin at ne er bekvem for Rejsende at logere i med forbindelse med Apostelhuset i Næstved . I sin kongelige bevilling til at tage vare på drikke . Specielt Danzigerøllet bekom ham deres medhavende Ekvipageheste og Vog­ øvrigt blev Czarens Hus bygningsfredet al- broerne . vel . Påklædningen var afslappet . Han var ne, ligesom ogsaa den agende Post har sit lerede i 1918 . Da Chr . Axel Jensen i forbindelse med aftenen før gået i land fra sin krigsflåde. En Tilhold der …” . Det tror man på, når man Men der er også andre, der har bidraget den store restaurering af Czarens Hus i skiden blåklædes klædning og på hovedet har for øje, hvordan gården strakte sig med til, at hjørneejendommen i dag stadig kan 1898 konstaterede, at der i soklen tæt ved en lille fløjlskasket. Ikke noget prangende adskillige udbygninger ned mod vandet, påkalde sig opmærksomhed . Naturligvis Kragsnapps Hus blev fundet en sølvmønt syn, men hans højde og hele fremtoning hvoraf vognremisen lå ud til Færgestræ- først og fremmest de to bygherrer . Ved

96 97 sammenholdelse af de bygningsarkæologi- sammenkoblingen af Kragsnapps Hus og ske undersøgelser med personal-, lokal- og Czarens Hus, som allerede Chr . Axel Jen- bygningshistorisk materiale, er der forhå- sen fandt mærkelig, fordi overgangsrem- bentligt skabt grobund for en større indle- men stak lidt ud over gavlplanet . Og som velse og medleven i deres indsats . muligvis var en medvirkende årsag til, at Det har vist sig, at de to ejere, som anta- det gik skævt for hjørnehuset . Endelig er ges at være bygherrer til de stående huse, der også gavlhus-sidehus problematikken, er personer, som har været stærkt engage- som det kunne være spændende at efterspo- ret i byens liv, og som også har haft berø- re yderligere – eventuelt også over Øster- ring med livet på slottet . Den ældste, Jakob søen . Christensen Skriver, må som slotsskriver Czarens Hus rummer heller ikke længe- reelt have omgåedes både enkedronning re bygningsmæssigt de store overraskelser . Sofie og den udvalgte prins Christian og Så store dele af bygningen blev fornyet ved dennes gemalinde Magdalena Sibylla, før restaureringen i 1898, at kun panelstuen har han skiftede “arbejdsplads” til byen og blev så meget originalt inventar i behold, at der en af dens to borgmestre . Som det er frem- eventuelt kan rejses nye spørgsmål . Efter gået, er han sandsynligvis bygherren til Chr . Axel Jensens omhyggelige beskrivelse Kragsnapps Hus, der ved opførelsen efter af de foretagne arbejder er det dog begræn- alt at dømme har været en prægtig renæs- set, hvad der står tilbage af gåder . Muligvis sancebygning med rigt udskåret tømmer og kunne yderligere farveundersøgelser af de festligt bemalet interiør . få originale døre og endnu et kig på disses Men al denne pragt er i dag borte . Og det, profiler udgøre et afsæt for ny viden? Selve som først og fremmest har fanget forfatte- bindingsværkstypen kendes som nævnt fra rens opmærksomhed i Kragsnapps Hus, København fra 1650, men om den er kom- er det fornemme tagværk med den meget met til Nykøbing Falster 10, 20, 30, 40 eller kompakte konstruktion, som nu har mod- 50 år senere, kan ikke umiddelbart aflæses. Dronning Margrethe og prins Henriks besøg ved byjubilæet i 1989 blev ligeledes markeret med et minde­ stået vind og vejr i over 350 år . Til gengæld er Casper Wichmands liv og panel, afsløret på selve dagen, den 5. august. Det er museets daværende formand Poul Høier, der skåler Korrespondancen med Jens Christian virke meget bedre dokumenteret end Jakob med majestæten. Falsters egnshistoriske arkiv. Holst har givet mod på at få såvel Krags- Christensens, som det allerede er fremgået napps Hus som Ritmestergården placeret ovenfor . Og ikke mindst rummer det cirka i en lidt bredere – dansk som tysk – sam- 100 sider lange skifte, som blev udarbejdet tidligere korgitter, hvoraf topstykket sta- Men de profiler, som kan skimtes af de to menhæng . Måske kan der være tale om de ved hans død, mange oplysninger om hu- dig befinder sig i kirken, og tolder Casper tidligere ejere, synes dog at kvalificere bu- tidligste eksempler på hovedstolstagværker sets indretning og familiens udstyr i øvrigt, Wichmand indirekte ved at have giftet sig dene . Selv om det skulle lykkes at bevise, på borgerlige bygninger i Danmark? Derfor så livet på stedet kan belyses mere detal- med Karen Andersdatter, hvis navn fin- at de var bygherrerne, ville det næppe bety- står en dendrokronologisk undersøgelse af jeret . Desværre er indretningen dog ikke des på døbefonten, og af hvem der findes de, at stedets navn blev ændret, hverken til fyrretræstagværkerne i såvel Kragsnapps umiddelbart gennemskuelig, da rum og to epitafie-portrætter i skibets nordvestre Borgmestergården eller Toldergården! Hus som Ritmestergården højt på ønske- bygninger tilsyneladende gennemgås i en hjørne . I forlængelse heraf kan vi afslutte Set i det lange perspektiv, fra midten af sedlen . Den omstændighed, at der er to noget tilfældig rækkefølge . denne præsentation i bevidstheden om, at 1600-tallet til i dag¸ er ejendommens sta- ejendomme med parallelle træk på samme Det mest overraskende resultat af at have begge de driftige herrer er blevet en fornem tus jævnt faldende . Fra starten en fornem lokalitet, vil styrke konklusionerne væsent- set nærmere på hjørnegårdens tidligere eje- gravplads i kirkegulvet til del . Koblingen til embedsmandsbolig for borgmester og ride- ligt ved at foregribe spørgsmålet om repræ- re har utvivlsomt været den kendsgerning, kirken er en helt ny vinkling i formidlingen foged, tolder, kgl . vejer og vinhandler med sentativitet, der ofte står tilbage, når man at begge de to hovedpersoner, de formo- af de gamle huse . en husfrue, der var datter af enkedronning undersøger noget særegent . dede bygherrer, har haft berøring med by- Der er dog som påpeget fortsat ikke ført Sofies livlæge, og som bl.a. havde væ- Sideløbende ville det være interessant kirkens udsmykning . Jakob Christensen egentlige beviser for, at vi har udpeget byg- ret gift med den udvalgte prins Christians endnu engang at se rent byggeteknisk på Skriver ved direkte af have bekostet det herrerne bag museets to gamle hovedhuse . mundskænk .

98 99 Efter disse fremtrædende skikkelser, Da Holger Drachmann i 1904 besøgte følger en gradvis normalisering af livet på byen og restauranten og fornemmede den stedet . Iver Rosenfeldt var den første al- fordums storhed, satte han oplevelsen på mindelige købmand – med eget sejlskib, vers, og lod poesien og ironien gå hånd i som det var ret almindeligt før i tiden . Snart hånd .72 får han også gæstgiverbevillingen, som var forudsætningen for, at czar Peter kiggede Ganske vist rev man Slottet ned – indenfor, og endelig postbevillingen . De i Danmark saalunde det gaar: to følgende ejere har tilsyneladende også Det Gamle har lidet blivende Fred, en blanding af bevillinger . Men fra slut- men “Det skæve Hjørne” det staar! ningen af 1700-tallet og en tredjedel ind i 1800-tallet har stedet status som en god Her staar det – med Indskriftens Autoritet, gammeldags, alsidig købmandsgård . Efter snørklet, forsiret, geweisst, at parcellen ved denne tid splittes op, træder at “Ihre Czarische Maiestät gæstgiveri og hotel- og restaurationsdrift i zu Moscovien hat hier gespeisst” forgrunden, samtidig med at butikslokalet i Kragsnapps Hus lejes ud . I 1923 stopper den naturlige udvikling på stedet brat, da bygningerne erhverves af mu- Hanne Christensen, cand. mag. fra seumsforeningen og Falsters Minder rykker Københavns Universitet med historie I forbindelse med 300-års jubilæet den 15. juli i år, bød det nuværende værtspar på Restaurant Czarens ind . Udlejningen af butikslokalet i Krags- som hovedfag, tidl. museumsinspektør. Hus, Nelli og Alen Music, Nykøbings borgere indenfor til åben reception. Museet bidrog med udklædning Har primært arbejdet på Nationalmu­ i tidens dragter. Katha Qvist og Alen Music. Foto Hanne Christensen, 2016. napps Hus fortsætter som nævnt et halvt hundrede år som en nyttig indtægtskilde, seet, Aabenraa Museum og museerne mens restauranten lukkes i et kvart århund- på Lolland-Falster. Fra studentertiden rede! I dag er det omvendt, udlejningsbutik- haft fokus på bygningskultur, medvir­ kens lokale er inddraget i museumsdriften, ket ved udarbejdelsen af registranter mens museet sikrer forpagtning og derigen- og udviklingen af SAVE-systemet samt nem drift af restauranten . Og som et muse- kommuneatlasserne. alt indslag flyttede “Den gamle købmands- butik” for få år siden fra det lejede lokale i Langgade 9 ind i bygningen fra 1904 i Fær- gestræde . Så på sæt og vis er ringen sluttet . Kilder og litteratur: Det er ovenfor antydet, at den velståen- de og foretagsomme Karen Andersdatter Litteratur: Skytte som supplement til donationerne til Danmarks Kirker . Bd . VIII, Maribo Amt, I, s . kirken måske også gerne ville sætte sig et 206-41 . Gad 1948 (DK Nykøbing Kirke) . verdsligt minde i byen med ægteparrets ny- Hansen, Peter Vemming og Liselotte Mygh byggeri . Man kunne i så fald unde hende (red .): Museet Falsters Minder 1913-1988 – Et kulturhistorisk museums udvikling i 75 at have kunnet se ind i fremtiden og med år . Museet Falsters Minder 1988 . (Falsters fortrøstning lade czar Peter den Store udø- Minder 1988) . deliggøre også dette sted for eftertiden . På Hjelholt, Holger: Falsters Historie . Bd . I-II . trods af de interessante bygninger og fore- Nykøbing F . 1934 og 1935 (Hjelholt 1934 tagsomme bygherrer må det jo i sidste ende og 1935) . Bronzebusten af czar Peter den Store er udført af Yuri Orekhov i Moskva. Den blev skænket til museet af erkendes, at trumfkortet på stedet er og bli- Jensen, Arne Skafte: Den russiske forbindel- kunstnerens enke og i 1998 opstillet i museets gårdhave. Foto Hanne Christensen, 2016. ver Czar Peter! se . Kulturmindeforeningen i Nykøbing og

100 101 Museum Lolland-Falster 2013 (Den russiske Lolland Falsters Stiftamt: Søren Lundqvist, arkitekt m .a .a, Lundqvist han mente, at Kragsnapps Hus var nogle forbindelse 2013) . Brandtaksationsforretninger over bygninger i Tegnestue ApS, Hillerød . årtier yngre end Czarens Hus på grund af Jensen, Chr . Axel: Fra Bruskstilens og Jørgen amtets købstæder: deres indbyrdes relation! Chr . Axel Jensens Ringnis’ Tid . Lolland-Falsters Historiske Nykøbing Falster Købstad 1761-1791(1801) . Noter: rapport fra 1898, s . 6 . Samfund . Årbog 1937, s . 83-94 (Chr . Axel 1 . Seidelin 1969 . Omtalen af besøget er ek- 19 . Smst ., s . 85, samt note 8, 9 og 10 om detal- Jensen 1937) . Nykøbing Falster Byfoged: sempelvis også gengivet i Czarens Hus jer i tømmerkonstruktionen . Kappel, Jutta og Claudia Brink/dansk version Auktionsprotokoller 1998, s . 8, og i Den russiske forbindelse 20 Smst. ., s . 88 . Søren Lundqvist henfører Jørgen Hein og Peter Kristiansen: Tro – Styr- F-1: 1690-1702 . (1697 26/1) . 2013, s . 37-8, ligesom den store plan bag opsætningen af gesimstagrenden og fjer- ke -Kærlighed . Danmark og Sachsen – ægte- F-3: 1730-1768 . (1730 24/7, 14/8, 28/8) . besøget, generobringen af Skåne, Halland nelsen af de omtalte tagskægsknægte til skaber, politiske og kulturelle forbindelser og Blekinge, her er ridset op, s . 39-40 . en gennemgribende istandsættelse i sidste (1548-1709) . Staatliche Kunstsammlungen Skifteprotokoller 2 . Siden har tre danske kongelige besøg fun- halvdel af 1700-tallet Dresden/Rosenborg 2010 (Tro-Styrke-Kær- M-4945: 1694-1701 . (1696 5/12) . det sted . Christian X, både som kronprins 21 . Smst ., s . 85 og 88, samt note 24 og 29 . lighed 2010) . M-4950: 1756-1771 . (1769 15/11) . og konge, og senest af dronning Margrethe 22 Vandforsyningen. stammede vist nok fra Langberg, Harald: Danmarks Bygningskul- og prins Henrik i 1989 . Og yderligere tre 1671, efter enkedronning Sophie Amalies tur (1955) . Bd . I . Genudgivet Aarhus 1978 Skøde- og panteprotokoller paneler har fundet deres plads på vindue- tiltrædelse af sit livgeding i Nykøbing . (Langberg 1955/1978) . M-13609: 1819 26/4 – 1835 23/3 . (L . 1833 spillerne i hjørnestuen . 23 . Smst ., s . 86-87, note 15 . Farveundersøgel- Lundqvist, Søren: Sidebygningen til Czarens 16/9; L . 1833 2/12) . 3 . Vedsø 1986, s . 32-42 . sen blev foretaget i 1981 af Ole Alkærsig Hus – Kragsnapps Hus, i: Peter Vemming M-59647: 1895 27/5 – 1897 13/12 . (L . 1896 4 . Leif Plith Lauritsen: Bøller, halve skibe og fra Nationalmuseet . Hansen og Liselotte Mygh (red ):. Museet 21/12) . pirater fra Falster . Lolland-Falsters Histo­ 24 . Chr . Axel Jensens rapport fra 1898, s . 6-7 . Falsters Minder – Et kulturhistorisk Mu­ riske Samfund . Årbog 2014 . Konklusionen lyder, at sidstnævnte byg- seums udvikling gennem 75 år, s . 83-96 . Nykøbing Falster Rådstue: 5 . Skifteprotokol 1769 15/11 . ning med andre ord allerede da har været Museet Falsters Minder 1988 (Lundqvist Nykøbing Falster Købstads Branddirektorat: 6 . En svineegel er det samme som en svinesti . skæv . Også en anden iagttagelse, den let 1988) . Brandforsikringsprotokoller 1827-1876 . 7 . Nørregård 1982, s . 17 . fremspringende overgangsfod på Krags- Mygh, Liselotte og Søren Lundqvist: Czarens 8 . Auktionsskøde, læst 16 .9 .1833 . napps Hus, der stikker frem for stolpen Hus – museum og restauration . Museet Fal- Nationalmuseets. 2. afdeling 9 . Skøde, læst 2 .12 .1833 . ovenpå, har givet Chr . Axel Jensen hoved- sters Minder 1998 (Czarens Hus 1998) . Museumssag . Jounalnr . 259/99 . 10 Nykøbing. Falster Rådstue . Brandforsik- brud . Da han er nået frem til den (ukorrek- Nørregård, Georg: Nykøbing på Falster gen- Chr . Axel Jensens rapport fra restaureringen . ingsprotokol 1827-37, opslag 21 . te) overbevisning, at Kragsnapps Hus er nem tiderne . Bd . I-II . Nykøbing F . 1977 og 11 . Lundqvist 1988, s . 9 . yngre end hjørnehuset, konstaterer han, at 1982 (Nørregård 1977 og 1982) . Museum Lolland-Falster 12. Butiksfacaden fik i 1929 store butiksru- Det skæve hjørne allerede ved opførelsen Registrering af bevaringsværdige bygninger Museumssag . Journalnr . MLF 00761 . Heri div . der, men er ved restaureringen i midten af nabohuset, må have haft “noget af sin og miljøer i Nykøbing F . Kulturmindefor- materiale fra arbejdet med bygningernes ved- af 1980’erne ført tilbage til situationen fra berømmelige egenskab” . eningen i Nykøbing Falster, u .å ./1981 (Be- ligeholdelse og tilpasning til forskellig brug; 1863 . Søren Lundqvist 1988, s . 93 . 25 . Farveprøverne er taget af Jørgen Høj Mad- varingsværdige bygninger i Nykøbing) . bl .a . kopi af Chr . Axel Jensens rapport fra 13 . H .C . Glahns arkiv . sen, Nationalmuseets Farvekonservering . Seidelin, Claus: Memoirer og breve . Claus 1898 – inkl . afskrift af grundtaksten fra 1682 . 14 . Se eksempelvis Czarens Hus 1998, s . 17 . 26 . Lundqvist 1988, s . 86 . En egentlig opmåling Seidelins optegnelser om sit levned 1702- Billedsamlingen 15 . Smst ., s . 26-7 . er der ikke gennemført, men Søren Lundqvist 1782 . København 1969 (Seidelin 1969) . 16 . Falsters Minder 1988, Czarens Hus 1998 har opmålt et hovedspærfag i profil. Trap, J .P .: Danmark, Maribo amt . 5 . udg . Gad Falsters egnshistoriske arkiv og Den russiske forbindelse 2013 . 27 . Nummereret I-VIII i retning fra syd mod 1955 (Trap 1955) . Wilhelm Paamejers udskriftshæfter (Paame- 17 Søren. Lundqvist 1988, s . 83-96 . Søren nord . Vedsø, Mogens: “Kragsnapps Hus” – Et tilba- jer) . Især en lang række skattemandtal fra Lundqvist har i flere omgange arbejdet 28 . Lundqvist 1988, s . 86 . geglimt i Nykøbings historie . Lolland-Fal­ Nykøbing F . med Czarens Hus, tidligst for Frednings- 29 . I tagkonstruktionen på Lungholm fra 1639 sters Historiske Samfund . Årbog 1986, s . Billedsamlingen styrelsen i 1981, og i de følgende år for understøtter skråstiverne kun “binderen” . 32-42 (Vedsø 1986) . museet . Undersøgelserne blev som nævnt 30 . Chr . Axel Jensens rapport fra 1898, s . 5 . Peter Berings Tegnestue bl .a . iværksat i forbindelse med museets 31 . Smst ., s . 84, note 3 . Udover Ritmestergår- Kilder: Arkitekt H .C . Glahns tegningsarkiv plan om at inddrage det tidligere udlejede den i Nykøbing, se nedenfor, henvises til Rigsarkivet (RA) butikslokale til en ny hovedindgang med andre eksempler: hjørneejendommen Tile- Rentekammeret: Tak for supplerende information til billetsalg og museumsbutik . gade/Præstestræde i Nakskov og Slotsgade Folketællinger: Jens Christian Holst, Diplom Ingenieur, 18 . Allerede i 1898 havde Chr . Axel Jensen set 20 i Haderslev . Maribo Amt, Nykøbing Falster Købstad: 1787 Bauforschung und Denkmalpflege, Hois- den yderste nordlige ende af samme tøm- 32 . Bevaringsværdige bygninger i Nykøbing, og 1801 . dorf, Sleswig-Holstein . merstykke – og tegnet mønstret af . Men s . 48 . Dateret ca . 1620 .

102 103 33 . Smst ., s . 48, Her oplyses ca . 1740; i btx . 51 . Smst ., s . 235f . Det ene signeret af maleren 1761 er sidehuset betegnet som nyt . Bartholomæus Paproczky, som efter alt at 34 . Langberg 1955/1978, s . 186-87 . Her ses en dømme har malet dem begge . Vejleby – en ensom kirke tilsvarende udsmykning i en københavner- 52 . Hjelholt 1935, s . 25 . bygård fra 1648-51, Admiralgården . 53 . Smst ., s . 97 . 35 . H .C . Glahns arkiv . 54 Paamejer. og Hjelholt 1935, s . 196 . Bu- og en flyttet landsby 36 . Chr . Axel Jensens rapport fra 1898, s .12 . deskatten 1672, dvs . skat på tjenestefolk . 37 . På bagvæggen i den bageste stue blev der Karen Andersdatter havde da 1 købsvend, Kongen og handlens magt i middelalderen ved fjernelsen af tapetet for nogle få år 1 kældersvend, 1 gårdskarl og 2 tjenestepi- siden fundet malede, panelagtige deko- ger, mens Casper Wichmand kun havde 1 Af Lars Ewald Jensen rationer på den nederste del af væggen – kælderdreng, 1 gårddreng og en kokkepige . ligeledes lidt ubehjælpsomme . Ovenover 55 . Hjelholt 1935, s . 187 . blev der yderligere afdækket nogle finere, 56 . Smst ., s . 198 . Sønnerne må være Casper spinkle rammedekorationer, der nu om- Wichmands fra et tidligere ægteskab . kranser de to portrætter af kejser Alexander 57 . Smst ., s . 197 . På samme tid, altså 1677, er III og kejserinde Dagmar . Se Den russiske ildstederne i ejendommen talt op: I den sto- Landsbyens forhold mange danske landsbyer, bl .a . i Vejleby ved forbindelse, s . 58 . Selve væggen her er dog re stue 1 kakkelovn, i den lille 1 kakkelovn, Reformer af kommunegrænser, politikred- den inddæmmede Rødby Fjord . Vejlebys først opført ved restaureringen i 1898 . 1 kølne og en bryggerkedel, 1 brændevins- se og skoledistrikter er hastigt gået hen udvikling i middelalderen vil blive skitseret 38 MLF. journalnr . 00671 . Genpart . Dateret kedel og en bageovn, samt en skorsten i den 10 . november 1898 . ammestuen . over Danmark de sidste 10 år, ligesom luk- og brugt som eksempel på den betydning, 39 . Bevaringsværdige bygninger i Nykøbing, 58 . Smst ., s . 43 . ninger i detailhandlen har efterladt mange dannelsen af en central kongemagt fik for s. 34. Der er ingen specifik kildehenvis- 59 . Smst ., s . 44f . landsbyer helt uden dagligvareforretning folk – selv langt ude på landet . ning . Her nævnes også navnet Hasselbalch, 60 . Smst ., s . 191 . og selv større byer uden posthus . Ændrin- I oldtiden og helt ind i 1100-tallet var et slægstnavn, som hans efterkommere ta- 61 . Smst ., s . 308f . ger i samfundets organisering, der også kan ætten og netværket den centrale organisati- ger . 62 . Vi kender også de eksakte mål på broerne ses i landskabet, er ikke nye . En af de mest onsstruktur i samfundet .1 I anden halvdel af 40 . Hjelholt 1934, s . 220f . efter disse forbedringer: Færgebroen var 60 omfattende ændringer af bebyggelsen skete 1100-tallet og de næste 100 år gennemførte 41 . Trap 1955, s . 808f . Anlægget blev i hen- alen lang, 17 alen bred og med et brohoved i ældre middelalder og kan endnu spores i en styrket kongemagt og kirken reformer, hold til murankre på en nu nedrevet lade på 13 alen . Bastebroen er lidt mindre, nem- opført i 1639 . lig 50 alen lang, 15 alen bred og med et 42 . Vedsø 1986, s . 35 . Påpeger, at den tidligere brohoved på 10 alen . bygning på grunden brændte . 63 . Chr . Axel Jensens rapport fra 1898, s . 1 og 43 . Chr . Axel Jensen 1937, s . 88f . 6 . 44 . Hjelholt 1934, s . 301f . 64 . Skifteprotokol 1696 5/12 . 45 . Jørgen Ringnis dør i 1642, og måske lukker 65 . Auktionsprotokol 1697 26/1 . hans værksted dermed ned? 66 . Se note 1 . 46 . Tro-Styrke-Kærlighed 2010, s . 163-68 . En 67 . Paamejer . illustreret levnedsbeskrivelse om Magdale- 68 . Hjelholt 1935, s . 311 . na Sibylla af Sachsen (1617-1668) . 69 . Smst ., s . 530 . 47 . Hjelholt 1935, s . 19 . 70 . Smst . 48 . Chr . Axel Jensen 1937, s . 86ff . 71 . Czarens Hus 1998, s .14 . En fyldig gennem- 49 . Han havde forud haft samme privilegium gang af forløbet . i Nakskov . 72 . Czarens Hus 1998, s . 30f “Haabet i Nykø- 50 . DK Nykøbing kirke, s . 224 . bing F” (alle vers) .

Vejleby Kirke set fra nord og helt alene i landskabet. Foto: Lars Ewald Jensen.

104 105 ring, men sognekirken ligger lige nordøst for vadestedet over åen, der fra Tirsted kir- ke i øst løber til Vejleby kirke og har haft udløb i den nu inddæmmede Rødby Fjord, se figur 1. I 1844 kortlagde man jordens kvalitet, kaldet bonitet, i alle danske sogne . Jorden ved kirken havde en bedre kvalitet end det meste jord i sognet, hvilket indikerer, at der har været bebyggelse på stedet . Jordens dyrkningsværdi er ikke opstået tilfældigt, men er i forbavsende høj grad et resultat af menneskets aktiviteter igennem århund- reder .4 Primært gødskning har i et par år- tusinder tilført næringsstoffer, og det kan ses, hvis man kortlægger jordens bonitet i et område . Før maskiniseringen af land- bruget blev gødskningen foretaget manuelt fra vogn, og det var både dyrenes efterla- denskaber og almindeligt husholdnings- affald, som blev kørt på markerne . Nok Figur 1: Oversigtskort over den sydlige del af Vejleby sogn. Med gråt er indsat gamle matrikler fra ca. blev gødningen spredt på markerne, men 1800, med stiplet oval det område, hvori den nedlagte landsby Pallerup sandsynligvis lå og endelig med bestemt ikke ligeligt . Årtusinders udkørsel sort optrukket linje placeringen af udsnittet af original-1 kortets fremstilling af Vejleby kirke. Copyright: af gødning tæt på gårdene betyder, at kort- Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering og forfatteren. lægger man jordens bonitet, er den næsten altid størst tæt på landsbyen og falder jævnt ud imod ejerlavets grænser . Det, man kan som kom til at sætte sig spor overalt i sam- kan dateres til vikingetiden, formodentlig kalde ’dovenskabsfaktoren’, har altså sam- fundet . Reformerne var så gennemgriben- 900- eller 1000-årene, men landsbyen kan men med de naturlige forudsætninger givet de, at de afsatte sig spor overalt i landska- være endnu ældre . Nye undersøgelser af en ujævn fordeling af jordens kvalitet . Det bet, der kan ses endnu i dag . Adskillelsen af arkæologiske fund på Fyn viser nemlig, at er heldigt, fordi en markant højere bonitet Vejleby og Vejleby kirke er et af dem! landsbyerne kan være betydeligt ældre, end på nogle få marker omgivet af dårlig jord navnene antyder .2 indikerer, at der tidligere har ligget en be- Vejlebys udvikling I oldtiden flyttede landsbyerne rundt i byggelse på det sted, se figur 2. Endelig Vejleby nævnes første gang i 1333 og fore- landskabet, men fra middelalderen lå de støtter arkæologiske kilder, at der har været Figur 2: Jordens dyrkningsværdi omkring 1844. kommer herefter ofte i de skriftlige kilder, fast, og kirken blev som regel bygget i sog- bebyggelse ved kirken 5. Mørkere farve er lig med høj værdi, der er størst men landsbyens navn fortæller, at den er nets største landsby, men især på Lolland ved gårdene i selve Vejleby, omkring kirken og i ældre . Det er ikke usædvanligt, at der går og Falster er der mange steder, hvor kirken Vejleby i vikingetiden: Landsby, kir- et område nord for Vejleby. På det indsatte origi­ flere hundrede år fra anlæggelsen af en ligger alene, fordi landsbyen er flyttet ef- ke og anløbsplads ved Rødby Fjord nal-1 kort på figur 1 kan man se navnet ’Præste landsby, og indtil den nævnes første gang ter middelalderens begyndelse 3. Vi ved, at Vejleby er altså senest opført i vikingeti- Thorpe’ ved kirken, hvilket sammen med jordkva­ liteten ved kirken viser, at der har været bebyg­ i de skriftlige kilder . Der var ikke mange Vejleby oprindeligt har ligget ved kirken i den ved vadestedet over åen, der løber fra gelse på stedet. Ligeledes indikerer den gode jord skriftkyndige i middelalderen, som kunne det sydøstlige hjørne af sognet . Det afslø- Tirsted kirke og ud i Rødby Fjord . Vejleby nord for Vejleby, at den nedlagte by Pallerup, nok udfærdige dokumenter . Mange skriftlige res af stednavnet ’Vejleby’, da forleddet var endnu ikke flyttet, da kirken blev byg- har ligget nord-nordvest for Vejlebys nuværende kilder er gået tabt i brand, krig og almin- Vejle- betyder vadested . Der er ikke noget get i ældre middelalder, formodentlig sent placering. Copyright: forfatteren og Styrelsen for delig oprydning . Endelsen –by i stednavnet vadested ved landsbyens nuværende place- i 1100- eller begyndelsen af 1200-tallet . Dataforsyning og Effektivisering.

106 107 Vejleby kirke sejlingen af fjorden har altså være regule- peger i retning af, at Vejleby fortsatte sit liv set fra syd. ret allerede fra midt i vikingetiden, hvilket i nogenlunde fred og ro for kongemagten . Foto: Lars Ewald ikke er mærkeligt, når periodens hyppige Det skulle dog snart få en ende . Jensen. voldsudøvelse tages i betragtning . Svend Estridsen, der regerede fra 1047 til 1074, En styrket kongemagt lod den kristne vendiske fyrste Godskalk Allerede tidligt i vikingetiden opstår de ægte sin datter Sigrid, hvilket dog næppe første byer, Ribe og Hedeby, som centrum bragte megen fred til regionen . Godskalk for handel med især Vesteuropa . Der kom lagde sig nemlig ud med flere andre vendi- flere bysamfund til i den sidste del afvi- ske stammer – formodentlig over religions- kingetiden, men alligevel er der kun ca . 20 spørgsmål – og blev dræbt i 1066, hvilket byer i riget i 1070, kun fire år før Svend sandsynligvis intensiverede de vendiske Estridsens død .13 Opvæksten af nye byer ta- angreb på Danmark 9. Den uro, der opstår ger til i 1100- og 1200-tallet, og de ældste om den danske kongemagt i 1131, har givet byer synes at være planlagt af kronen på en venderne endnu mere frit spil i Østersøen gang ud fra kongens ønske om kontrol med end tidligere, og spærringen ved Hominde handlen og kirkens behov for at etablere er da også udbygget med store stammer i sig i administrative centre 14. Senere bliver 1139-40 .10 byerne anlagt efter behovet for udskibning Spørgsmålet er, hvor stærkt påvirket den af oplandets landbrugsprodukter over havet Med placeringen i bunden af den beskytte- sæde i Danmark i 1104, netop i Danmarks formodede anløbsplads ved Vejleby kirke og som det lokale handelscentrum 15. de Rødby Fjord ved vadestedet er det na- tidligste middelalder . Imidlertid blussede blev af hændelserne . Det har sandsynligvis Allerede Knud den Store og Svend turligt at opfatte stedet som en af de mange kampen om kongemagten op i 1131, og været attraktivt at handle med Hedeby og Estridsen havde som nævnt indført bl .a . anløbspladser, som findes fra sen jernalder først med Valdemar den Store, som blodigt dens afløser i Slesvig, for selvom det måt- møntproduktion og administration fra de og vikingetid 6. Handlen og kontakter med vandt kongemagten i 1157, blev det danske te være farefuldt at krydse Østersøen, har danske områder i England, og anvendel- landene omkring Østersøen blomstrede i riget samlet under en stærk kongemagt, varerne kunnet prissættes væsentligt højere sen af mønter var øget markant 16. Kirken vikingetiden og blev intensiveret i ældre som kunne sikre kronens styrke med en ef- end i fredstid . Anløbspladsen selv har ligget havde siden vikingetidens afslutning sidst middelalder. Hvorfor så flytte landsbyen fektiv administration . beskyttet mod mere tilfældige overfald af i 1000-tallet øget sin indflydelse i Danmark ind midt i sognet? Vejleby har med sin placering ved Rød- pirater i den inderste del af fjorden . Ende- og havde etableret både bispestole og klo- For at svare på spørgsmålet er det nød- by Fjord i vikingetiden haft let adgang til lig har Lolland været en grænseregion, som stre i riget . Kirken kom med et velfunge- vendigt at løfte blikket og se på hele sam- Østersøen og kort til handelsbyen i Hedeby, til en vis grad nok har forstået at tilpasse rende administrationsapparat, som smittede fundets udvikling i vikingetid og ældre der fungerede som en ’port’ imellem Vest- sig . Omkring år 1150 er det sandsynligt, at af på kronens administration, og mulighe- middelalder . Vikingetiden var præget af en europa og østersøområdet . Vejleby har i lig- man på Lolland betalte skat til venderne,11 derne for handel blev styrket 17. Skiftende aktiv ånd, som medførte både plyndringer, hed med andre bebyggelser ved kysten væ- men om dette skatteforhold afspejler ven- konger fik udviklet en stadig bedre- admi handel og en ambitiøs udenrigspolitik, men ret udsat for sørøveres angreb, men Rødby disk besættelse eller lollandsk tilpasning er nistration og kontrol med byerne, men riget også kampe med tyske og vendiske naboer Fjord har fungeret som en gigantisk natur- vanskeligt at sige . Anløbspladsen ved Vej- var præget af kamp om kongemagten og samt mange interne magtopgør iblandt de havn, hvortil adgangen tilmed var regule- leby kirke har måske nærmest nydt godt af kronens beføjelser i den sidste del af vikin- ledende slægter i det senere danske rige . ret! Ved Hominde har undersøgelser fore- den megen uro ved at få lov til at passe sig getiden og den tidlige middelalder . Med Knud den Stores erobring af store dele taget af Nationalmuseet siden 1933 vist, at selv og fungere som udskibningssted for de Magtkampene om den danske krone får af England fik kongemagten et grundigt der er rester af en 200 m lang og op til 10 m lokale råvarer og indføre fremmede varer en brat afslutning i 1157, da Valdemar den kendskab til en anderledes og mere organi- bred sejlspærring, som har lukket den mid- uden meget kontrol . Mange anløbspladser Store besejrer Svend III på Grathe Hede seret magtstruktur og bragte bl .a . en orga- terste indsejling til fjorden 8. Spærringens forlades ved overgangen mellem vikingetid ved Viborg . Denne sejr betød, at konge- niseret produktion af mønter til Danmark 7. ældste kulstof 14-datering ligger mellem og middelalder,12 men anløbspladsen ved magten nu fuldt ud kunne koncentrere sig Hans nevø, Svend Estridsen, fortsatte refor- 900 og 1020 og de yngste mellem 1320 og Vejleby fortsætter noget ind i middelalde- om at udvikle landets forsvar og infra- merne af den danske forvaltning, og dennes 1430 . Spærringen er blevet vedligeholdt og ren . Alene det forhold, at der bygges en struktur, herunder handelssystemet . Samlet søn, Erik Ejegod, fik etableret et ærkebispe- udbygget mindst fem gange i perioden . Be- romansk stenkirke fra ældre middelalder, set blev handlen styrket i tiden fra Svend

108 109 Estridsens død i 1074 til Valdemar den Sto- ne som administrations- og handelscentre . res magtovertagelse i 1157 . I sine første Kongen skabte sikkerhed for købmændene regeringsår udbyggede Valdemar den Store i byerne og sikrede kronen indflydelse og forsvaret af riget med flere store borge og indtægter via told . Den ældste danske køb- indtog i 1169 Rygen . Det blev starten på stadslovgivning er Slesvigs Stadsret, givet en ekspansiv politik i Østersøen, hvor også af Svend Grathe omkring 1150, men først den spirende storby Lybæk var under kon- nedskrevet omkring år 1200 19. Købstads- trol af sønnesønnen Valdemar Sejr fra 1202 retterne er udformet forskelligt, men fælles til 1226 . Det danske rige kom i perioden til er, at de sikrede indbyggerne og fremmede at beherske så godt som hele strækningen handlende rettigheder og regulerede beta- fra Hamborg til Estland . Det blev imidlertid lingen af afgifter . den saksiske fyrst Henrik for meget, hvor- Hele udviklingen af købstadssystemet for han bortførte både kongen og tronarvin- var i bund og grund en centralisering af gen i 1226 . Valdemar Sejr måtte afstå de handlen i regionale bycentre og en effek- danske besiddelser, bortset fra Rygen, hvil- tivisering af kongens indtægter og admi- ket åbnede for, at Lybæk fik frihed direkte nistration . Små anløbspladser som Vejleby under den tyske kejser og voksede sig til en blev taberne i den udvikling . sand metropol i Østersøen med ca . 25 .000 indbyggere .18 De største danske byer har Anløbspladsen og landsbyen ved til sammenligning kun været ca . 1/5 der- Vejleby i et centralt styret landskab af . Med Lybæk lige på den anden side af Vejleby kunne måske have udviklet sig til Østersøen og betydeligt bedre forhold for en købstad, men som for de fleste anløbs- handel indenfor det danske rige kunne man pladser skete det ikke. Med flytningen af Vejleby kirke og pladsen foran, set fra nordvest. Umiddelbart bag rækken af træer til højre for kirken ligger tro, at Vejleby fik gode muligheder for at af- landsbyen til sognets centrale del valgte åen og vadestedet. Foto: Lars Ewald Jensen sætte sine landbrugsprodukter til den højst man at lægge vægten på landbruget . Hvor- bydende . for man traf dette valg, kan ikke entydigt afgøres, men ind- og udførelse af produkter udelukkende var tale om skovområder el- jord, som før havde været i fælleseje . Iføl- Kongemagt og handel over anløbspladsen var nok mest til eget ler om al udyrket jord, er uklart 22. Kravet ge Valdemars Sjællandske Lov fra perio- Der var imidlertid mange forhindringer for behov . En medvirkende grund kan også synes at være endeligt gennemtrumfet med den 1150-1200 kunne man vinde hævd på den frie handel . Skiftende konger ønskede være besejlingsforholdene . I dag ved vi Jyske Lov i 1241, men kravet mødte læn- jord, når man uden protester havde haft det en bedre inddrivelse af skat og told for at ikke, om større skibe kunne gå så dybt ind ge modstand, og i den lidt ældre Skånske i besiddelse i tre vintre 26. De nyetablerede sikre kronens finanser. De tidlige byer var i fjorden, men kongemagtens regulering af Lov er det ligefrem understreget, at almin- torper havde altså, i hvert fald i det sjæl- centrale for en effektivisering af inddrivel- aktiviteterne i landskabet ramte ikke kun dingen tilhører bønderne, og at der var tale landske område, og måske også i Skåne, et sen af told . byerne . Kronen havde også krav til den om et retskrav af høj alder 23. Kronens krav retskrav, hvis de kunne holde stand længe Hvem der anlagde byerne, og hvorfor, langt overvejende del af befolkningen, som har nok kunnet sætte skub i udflytningen af nok! er omdiskuteret, men kronen har stået bag levede af landbruget . Kongemagten havde, mindre landsbyer i såkaldte torper .24 Mulig- Betydningen for Vejleby af kongens anlæggelsen af et mindre antal byer . De tid- i hvert fald fra tidlig vikingetid, indkrævet vis havde kongen også ejerskab over de ny- skatteopkrævning og jordkrav må ikke lige byer opstod primært som kontaktpunkt skatter af landbefolkningen 20. Ser man på etablerede torper på tidligere fællesjord,25 undervurderes . Landsbyen har i midten af mellem transport over land og vand . Tek- fordelingen i landskabet af bebyggelsen men kongen kan også have etableret torper 1100-tallet sandsynligvis været under mar- nologisk blev vikingetidens fladbundede fra ældre jernalder, synes de gamle lands- i uopdyrkede områder for at underbygge sit kant vendisk indflydelse, hvor skatteinddri- og fleksible fartøjer, som kunne anløbe en byer generelt at holde sig indenfor et ’op- krav . Udviklingen blev samtidig befordret velsen formodentlig har været anderledes flad strand, erstattet af den tyske skibstype, rindeligt’ ejerlav . Skiftende konger havde af en befolkningstilvækst og muligvis af end under den danske krone . Lolland var koggen, som krævede havneanlæg . Det vil helt fra slutningen af vikingetiden forsøgt nye dyrkningsmetoder, men et indlysende i anden halvdel af 1100-tallet et len under imidlertid være forkert at overse den inte- at hævde ejendomsret til den skov, som modtræk til at miste jord til kronen måtte Knud Pritzlavsen, en søn af den vendiske resse, kongemagten havde i bysamfunde- var ’alminding’, dvs . i fælles eje 21. Om der være at etablere nye bebyggelser på den fyrste Pritzlav og Cathrine, søster til Val-

110 111 tering, og det er nærliggende, at den viser ne, især Lybæk, har givet så attraktive mu- Pallerups placering. Der er fra Vejleby flere ligheder for handel, at det har været svært nordgående veje, hvoraf nogle kan opfattes for Vejlebys indbyggere ikke at udnytte som rester af et ældre vejsystem med for- mulighederne . Kronen har imidlertid mod- bindelse til den nedlagte Pallerup, se figur arbejdet handlen over de små anløbspladser 3. Samlet set er der flere indikationer for, og havne . Det er uklart, om der allerede i at stedet virkelig viser Pallerups placering højmiddelalderen var formelle krav om, at i landskabet . Pallerup er lagt meget tæt på købstædernes opland var tvunget til at sæl- det skov- og moseareal, som er gengivet i ge sine varer på torvet i en bestemt by, men den nordlige del af ejerlavet på original-1 kravet fremsættes med stærk stigende kraft kortet fra ca. år 1800. I tre ud af fire nabo- i senmiddelalderen 29. Selvom der muligvis ejerlav til den nordlige del af Vejleby viser ikke har været en direkte tvang for bønder- original 1 kortene, at der har været skov- og ne til at afsætte deres varer i en bestemt by, græsningsarealer ind mod Vejlebys nord- så var der en meget fint afstemt geografisk lige skov- og moseareal . Kun imod øst på fordeling af byerne, så oplandet var delt hovedgården Kristianssæde har der været omtrent ligeligt imellem dem 30. Samtidig ryddet helt op til Vejlebys ejerlav, hvori- ophører aktiviteten på de fleste anløbsplad- mod der i Opager Bys ejerlav er gengivet ser fra vikingetiden, hvilket taler for, at kro- et en forkortelse for et stednavn, ’W .bye nen har styret eller påvirket anlæggelsen af Hestehaufe’, som givetvis skal oversættes nye byer ret detaljeret og samtidig fået ned- til Vejlebys Hestehave . Det indikerer, at lagt anløbspladserne . Til trods for at man- Figur 3: Ældre og uregelmæssige forløb af risgærder og veje på original-1 kortet fra omkring 1800 tallet arealet engang før 1800 har tilhørt Vejleby, ge anløbspladser nedlægges senest i ældre er sandsynligvis rester af gamle skel og veje, som har omgivet landsbyen Pallerup. Vandløbet i nord er og at det har været et areal i fælleseje . Selv- middelalder, og handlen udenom byerne Ågeby Å, som kan have været en nordlig afgrænsning af Pallerup bymark. om der er ca . 700 år mellem etableringen af med tiden blev kriminel, ophørte trafikken Pallerup og tegningen af original-1 kortet, ikke fuldstændigt . Det ses af mange gen- er det nærliggende at se placeringen af Pal- tagne indskærpelser af købstædernes ret- demar den Store . Med en vendisk skatte- kongemagten . I hvert fald længe nok til at lerup som et forsøg på at etablere torpen på tigheder, hvor handel over ulovlige havne opkrævning på Lolland omkring 1150, før landsbyen blev flyttet en sidste gang, efter god jord så tæt på de fælles græsningsarea- blev forbudt .31 Når kongemagten har set sig Knud Pritzlavsen modtager lenet, og deref- at kirken var bygget, dvs . tidligst omkring lers dårligere jord som overhovedet muligt . nødsaget til at forbyde handel via ulovlige ter flere tiår med Pritzlavsen som lensherre, år 1200 og måske endda længe efter . Det er sandsynligt, at moderbyen, Vejleby, havne er det et udtryk for, at smugleriet har er det muligt, at administrationssystemet I længden kom kronens krav om, at alt har søgt at understrege ejendomsretten til haft et betydeligt omfang . Kongen har haft og skatteinddrivelsen ikke fulgte det øv- land, der ikke tilhører nogen, tilhører kon- ejerlavets nordlige fællesområder . Det ude- et stærkt incitament til at gennemtrumfe en rige Danmark . Pritzlavsen tilhørte ganske gen, dog også til Lolland . Et naturligt mod- lukker ikke, at andre kræfter såsom ændre- stærk stilling for købstæderne, for derved vist kongens inderkreds, men de vendiske træk ville være at anlægge bebyggelse på de dyrkningsmetoder og øget befolkning at sikre kronen indtægter til den voksende stednavne og det lidt ældre skibsværft med de arealer i nærheden af landsbyerne, som også har skubbet udviklingen i samme ret- administration og militære forpligtigelser . klare vendiske træk fra Fribrødre Å27viser, ikke havde nogen entydig ejer . Vi ved, at ning . Når Pallerup nok lå så tæt på Vejlebys Da bebyggelsen ved Vejleby kirke en- at den vendiske indflydelse på Lolland-Fal- der fra Vejleby blev udflyttet en torp med nuværende placering, som det fremgår af gang efter kirkens anlæggelse bliver flyttet ster har været langvarig og en del af hver- navnet ’Pallerup’ . Den kendes fra et mark- figur 1, er en sandsynlig forklaring, at Pal- ind i den centrale del af sognet, har lands- dagen . Det er sandsynligt, at Pritzlavsen og navn, Pallerups Tofte, i en markbog fra lerup er etableret, før Vejleby flyttede væk bybeboerne sandsynligvis ikke haft noget kongen har set en fordel i at have ledende 1682 . Første skriftlige belæg for Pallerup fra kirken . Hvis den antagelse er korrekt, er valg . Man kan se for sig, at kongens foged vendiske slægter knyttet til sig ved besid- er i Ellen Gøyes jordebog fra 1387, og det det nærliggende at tro, at man har forsøgt at møder op med et krav til landsbyens ting delser i Pritzlavsens len . Under de givne fremgår af de skriftlige kilder, at Pallerup fastholde landsbyens tilknytning til kirken om at flytte landsbyen og stoppe aktivite- politiske forhold har den lille anløbsplads må have ligget nord for Vejleby, men præ- og den lille anløbsplads . terne på handelspladsen . Måske har han nok fået lov til at være i funktion i længe- cist hvor vides ikke .28 På figur 2 kan der ses Bebyggelsen på den nordtyske kyst og endda truet dem med, at jorden mellem kir- re tid end i områder under fuld kontrol af et område nord for Vejleby med høj boni- den begyndende opbygning af hansestæder- ken i syd og Pallerup i nord vist ikke tilhør-

112 113 te nogen og derfor måtte tilhøre kongen? Noter: Alligevel har bønderne på Lolland været 1 . Hermanson 2004 bedre stillet, når det gjaldt egen handel med 2 Museumsinspektør. Jesper Hansen, pers . Tre Nakskov-historier fremmede købmænd eller sejlads til frem- medd . mede købstæder . Skiftende konger forsøgte 3 . Se Porsmose 1987 & Pedersen 1989 & Jen- Nyt om gammelt fra Sankt Nikolai Kirke sen 2007 samt Jensen 2015 . at regulere handlen, men gamle rettigheder 4. Fabech m.fl. 2002. og nærheden til Nordtyskland gjorde det 5 . http://www .kulturarv .dk/fundogfortids- Af Thomas W. Lassen 32 svært . De tætte relationer til Østersøens minder/Kort/, (17 . juli 2016) . sydkyst bestod stadig, og mange kombi- 6 . Ulriksen 1998, s . 182 . nerede landbrug og fiskeri og ejede derfor 7 . Venge, M ., 2002, s . 26 . skib . Kronen og købstæderne måtte gå på 8 . Nørgaard Jørgensen, 2002, s . 138 . kompromis helt op til moderne tid og give 9 . Roesdal, 2010, s . 417f . de sejlende bønder visse indrømmelser . 10 . Nørgård Jørgensen 2002, s . 138f . Alternativet var et omfattende smugleri og 11 . Venge, M ., 2002, s . 19 . unddragelse af told . Af to onder foretrak 12 . Ulriksen 1998, s . 227 . Til de berømteste historier fra den svenske og disken blev stærkt ramponeret af granat- man at give visse indrømmelser for dog at 13 . Bitsch Christensen 2004, s . 20 . belejring af Nakskov i 1659 hører beret- stumperne . Også den nyanskaffede store al- 14 . Ulriksen 1998, s 139; Carelli, 2001; Mad- have en vis kontrol over aktiviteterne . sen, 2002; Paludan, 1995 . ningen om et bombardement, hvor kirken tertavle blev skamferet og måtte repareres . 15 . Bill, 1999 . og kirkegængerne var udsat for stor fare . Heldigvis kom ingen mennesker til skade Afslutning 16 . Carelli, P ., 2001, s . 196ff . Søndagen den 19 . juni var kirken som sæd- udover dem med de nævnte ubetydelige sår Det danske landskab rummer spor af uen- 17 . Grassmann, 2008, s, 95f . vanlig fyldt til sidste plads . Der skulle være og skrammer . deligt mange historier . Moderne byudvik- 18 . Grassmann, 2008,109ff . både altergang og barnedåb, og der var I det følgende skal berettes om tre tilfæl- ling, trafikanlæg og landbrug sletter hastigt 19 . Fenge, 2002, s . 251 . indtegnet ikke mindre end 130 altergæster, de, hvor nylæsning af de historiske kilder gamle markskel, bygninger og landskabs- 20 . Venge, 2002, s . 46 . og 7 børn skulle holdes over dåben . Sog- og nyt syn på de bevarede ting i kirken har typer, men bevæger man sig lidt væk fra de 21 . Hoff, 1997, s . 258ff . nepræst Laurids Mortensen Vidsted stod ført til spændende nyopdagelser, som på store bycentre er vort kulturlandskab endnu 22 . Hoff, 1997, s . 128f . foran alteret, og kapellan Niels Pedersen forunderlig vis bindes sammen af histori- præget af den udvikling, som var moderne 23 . Hoff, 1997, s . 128 & 256ff . Saxtrup sad i sin stol i koret . en om bomben i kirken . Det drejer sig om – i middelalderen! 24 . Jensen, 2007, s . 236f & Jensen 2015, s . 42 . Just som menigheden istemte salmen den genfundne gravsten for præsten Anders For diskussion se også Holm, 2011 . 25 . Holm, 2011, s . 15 . “Nu bede vi den Helligånd”, lød et forfær- Pedersen Perlestikker fra begyndelsen af 26 . Valdemars Sjællandske Lov, ældre redakti- deligt brag: En bombe gik gennem kor- 1600-tallet og om ophavsmanden til det on, kapitel . 204 og s .260 i Hoff ., 1997 . hvælvingen, lige forbi præstens hoved og store portrætmaleri af provst Laurids Mor- Lars Ewald Jensen, 50 år, mag. art. 27 . Skamby Madsen 1989 . ned på en ligsten, der blev knust . Præsten tensen Vidsted fra midten af århundredet . i forhistorisk arkæologi, mangeårig 28 . Danmarks Stednavne . blev let såret i hovedet og på armen af de Det drejer sig desuden om bomben, der museumsinspektør og nu konsulent i 29 . Poulsen 1994, s . 212 . nedfaldne kalk- og stenstumper, og en ung stadig er bevaret i kirken, om samtidens arkæologi. Har arbejdet med middel­ 30 . Lorenzen 1947, s . 47 & Bitsch Christensen, pige blev såret af den sprængte ligsten . Alle beskrivelse heraf og ikke mindst om det alderens landbebyggelse på Fyn og er 2005 . styrtede ud af kirken . helt særlige fodstykke, som bomben er op- specialist i gamle kort og landskabsar­ 31 . Se eksempelvis Bitsch Christensen, 2005, Kapellanen Niels Saxtrup dukkede sig i stillet på . Indledningsvis skal dog kort be- kæologi. Bosiddende på Lolland. s, 85 . sin skræk ned i kapellanstolen . Da han hør- rettes om baggrunden for vores viden om 32 . Bitsch Christensen, S ., 2005, s . 107ff . te braget af bombens fald mod ligstenen, den skæbnesvangre dag under Nakskovs troede han, det hele var overstået, og rejste belejring . sig og løb efter de andre ud af kirken . I det samme sprang bomben med et brag og knu- Præsten Saxtrups beretning ste kapellanstolen, hvor Saxtrup lige havde Hovedkilden til den svenske belejringshi- siddet; stumperne fløj ham om ørerne, men storie i 1659 er Niels Pedersen Saxtrups uden at såre ham . Kirkens hvælvinger blev rimede beretning, som blev udgivet på tryk skadet, og den ene alterstage, alterkalken i 1775 i Poul Rogerts Tvende Stykker af den

114 115 marginen, så det er til at følge med i den den svenske belejring havde stået på i fle- Han var nær blevet dræbt ved bombarde- fremadskridende beretning . En mere nuti- re uger, siden begyndelsen af maj måned . mentet, hvilket også retfærdiggør hans ud- dig udgave af Saxtrups beretning findes fra Byens indbyggere søgte sammen i kirken maling og detaljerede beskrivelse af den 1959 i anledning af 300-året for Nakskovs og opfattede vel også kirken som det sik- pågældende dags hændelse, der, bør det belejring .1 I denne udgave er versenes num- reste opholdssted i situationen, skønt en erindres, blot er en af de mange dramatiske re ikke med, og Rogerts noter er kun oplyst del af fæstningsbyens krudtreserver var begivenheder, som byen oplevede under i et yderst begrænset udvalg . oplagret i krypten under koret i kirken, og svenskernes belejring . Den originale udgave af Saxtrups rime- skønt kirketårnet jo var et synligt sigtemål Laurids Mortensen Vidsted har i sin tid de Beskrivelse omfatter i alt 183 firelinje- for den gentagne, fjendtlige beskydning af også forfattet en beskrivelse af belejringen de vers, i udgivelsens format svarende til byen 4. af Nakskov, men den eksisterer ikke læn- 30 ’normalsider’ . Hertil kommer Rogerts Forfatteren til beretningen er præsten gere . Den fandtes som manuskript i Peder omfattende noter og kommentarer, der til- Niels Pedersen Saxtrup (c . 1624-1686), der Resens store bibliotek, som i 1685 blev sammen ville fylde mindst 50 sider i sam- på dette tidspunkt var såkaldt resideren- foræret til Universitetsbiblioteket i Køben- me format, trykt med helt lille petit skrift . de kapellan og præst ved Nakskov kirke . havn . Sammen med adskillige uvurderlige Disse ’anmærkninger’, som de kaldes, Saxtrup var kommet til Nakskov nogle få skatte gik hele dette bibliotek op i luer ved giver en lang række realoplysninger og år forinden, i 1655, som personlig kapellan Københavns brand 1728 . Titlen på Vidsteds værdifulde supplementer til historien, og og hjælpepræst for sognepræsten Laurids manuskript kendes i dag kun fra Resens der kan ikke nok som gøres opmærksom Mortensens Vidsted, men var nu overgået egenhændigt udfærdigede bibliotekskata- på disse noter til Saxtrups beretning, som til et egentligt præsteembede . Den digteri- log . Beretningen havde titlen “Relation om vil være uomgængelige, for den der vil gå ske beskrivelse af byens belejring, og ikke Nagskovs Beleirings Accord oc Opgiffuel- yderligere i dybden med beretningen om mindst begivenhederne den 19 . juni, vidner se 1658”, og har vel bl .a . indeholdt en rede- Niels Pedersen Saxtrup (d. 1686), sognekapellan den svenske belejring i forårsmånederne om de stærke indtryk, som de voldsomme gørelse for Vidsteds egen indsats i forhand- i Nakskov og sognepræst i Lille Løjtofte. Portræt­ 1659 .2 Poul Rogert, der døde tidligt i 1749, begivenheder havde gjort på Niels Saxtrup . lingerne med svenskerne . maleri i Nakskov Skt. Nikolai kirke, formentlig var sognepræst i Utterslev (’Øtterslev’ på udført i 1677, kunstner ukendt. Foto: TWL. titelbladet) og var ved siden af sin præste- gerning en overmåde flittig og ivrig sam- ler af allehånde historiske, topografiske Danske Krigs-Historie, hvor den indgår og personalhistoriske efterretninger, især med selvstændigt titelblad: Kort og Sand­ vedrørende Lolland . Hovedparten af hans færdig Beskrivelse over den Beleiring, som historisk værdifulde samlinger findes be- Nachskou i 13 Uger udstod af de Svenske i varet i et stort håndskrift i Det kongelige Aaret 1659. Følgende er desuden oplyst om Bibliotek . Som det fremgår, er udgivelsen forfatteren og udgivelsen: Riimviis forfattet af Tvende Stykker sket et kvart århundrede af Niels Saxtrup, daværende residerende efter Rogerts død . Hvem der har stået bag Kapellan til Nachskous og Sogne-Præst til den konkrete udgivelse i 1775 er ikke fuldt Lille Løytofte Menigheder; og siden med opklaret, bortset fra boghandlerens navn på Anmerkninger forsynet af Poul Rogert, for­ titelbladet: Johan Boppenhausen, der lige- dum Sogne-Præst for Øtterslev Menighed i ledes bekostede trykningen . Udsnit af stenepitafium i Lolland. Hovedstykket i Saxtrups øjenvidneskil- Nakskov kirke for Niels I den originale udgivelse er versene num- dring om granaten, som slog ned i kirken Saxtrup, udført 1677, med tidstypisk indskrift mererede, og der er hele udgaven igennem, midt under søndagsgudstjenesten 19 . juni om embeder og rettighed som anført, tilføjet udførlige noter af Poul 1659, er versene 95 til 123, hvor Saxtrup til begravelsessted i kir­ Rogert, ligesom det formentlig er Rogert, i digterisk form gennemgår dagens dra- ken. Nederst oplyses hans der til vejledning for læseren har forsynet matiske begivenheder . 3 Søndagen var alder, ætatis suæ, 53 år. beretningen med datoer for det passerede i kirkeårets 3 . søndag efter Trinitatis, og Foto: TWL.

116 117 Som sognekapellan i Nakskov var Bod at lad’ os se / kom over os slig Fare. Den genfundne gravsten Saxtrup samtidig sognepræst i Lille Løjtof- Da Menighed, som var forhånd’ / i koret i Nakskov kirke te sogn, der fra 1691 blev anneks til Her- samdrægteligen sjunge / Nu bede vi den med den knælende præst, redskirke, og Branderslev i stedet blev Hellig Ånd / med Hjerte, Mund og Tunge. der modtager livets annekteret til Nakskov . Niels Pedersen Ret som man sang det Ord med Lyst / og sejrens krone. Foto: TWL. Saxtrup døde i 1686 og blev begravet i Gud dermed at påkalde / at vi må gravkælderen under koret i Nakskov kirke, drikke af Kærligheds Bryst / så’ man der var indrettet i forbindelse med ombyg- Granaten falde. ningen og færdiggørelsen af kirkens øst- Skrås over Præstens Hoved ned / parti i 1650’erne . Allerede 1677 havde han som Alteret betjente / Så at den ham ladet sit gravminde opsætte på korets syd- forbi fremskred / Gud Nåde sin’ forlente. væg, og et malet portræt af Saxtrup findes også bevaret som et af kirkens fine præste- Teksten er her lettere omsat til vor tids sta- malerier . vemåde for at lette forståelsen af de lidt Det var i øvrigt samme ’Hr . Niels’, der snørklede rim . Det bemærkes, at der i styk- under juledags prædiken i 1660 i Løjtofte ket her tales om tre præster ved Nakskov kirke oplevede, at en bjælke lige over præ- kirke, som er sognepræsten Laurids Mor- dikestolen styrtede ned, men den faldt på tensen Vidsted og kaldskapellanen Saxtrup, langs ned i gangen mellem stolestaderne, beretningens forfatter, og dertil sognepræ- så ingen kom til skade . Og næste år på en stens nye personlige hjælpepræst, Hans søndag faldt overdelen af kirken ned, så Korseberg, hvis senere mellemværender og præsten måtte fortsætte sin prædiken på anklager fik alvorlige følger for Vidsteds kirkegården 5. videre skæbne . Han nævnes ofte i Kirke- Maleriet af Saxtrup var oprindelig op- bogen med det pudsigt latiniserede navn hængt i ’Bagkoret’, hvor det nævnes i en Crucimontanus . udførlig præsteindberetning fra 1756, der Blandt de særlige skader, som den ind- Perlestikkers “maveorm” bog med alskens optegnelser om byen og omtaler kirkens mange forskellige indskrif- skudte bombe forvoldte, var foruden ska- Over en næsten tiårig periode i 1990’erne dens indbyggere i perioden 1617-26, kendt ter og mindesmærker 6. Foruden den smuk- derne på den næsten helt nye altertavle, der er Nakskov Skt . Nikolai kirke blevet om- som “Perlestikkerbogen” .8 Den opbevares i ke epitafiesten nævnes heri også indskriften var leveret til kirken blot to år før, også den fattende restaureret, og man fandt i 1997 dag i Nakskov Lokalhistoriske Arkiv . på den senere forsvundne kisteplade, der knuste ligsten, der ud fra det oplyste må et stort stykke af en gravsten i det gamle Den bevarede del af gravstenen er velbe- prydede Niels Saxtrups kiste i begravelsen have ligget ganske tæt ved alteret . Saxtrup stengulv under alteret i koret, hvorpå der varet med klart og tydeligt portrætrelief og under koret 7. beretter, at ’Granaten på en Ligsten faldt, var et meget fint udhugget portræt af den indskrift . Gravstenen er af en gråsort sten- Som eksempel på Saxtrup-beretningens så Stenen måtte springe’ og videre, at ’Gra- afdøde, som tydeligvis måtte være en præst art, såkaldt skifermarmor, og er efter fundet stil skal her gengives de første vers af det naten lå ved højre Sid’ af Alteret og brænd- i sit fineste ornat. Stillet overfor spørgsmå- blevet opsat på væggen i korets nordside aktuelle stykke for søndagen den 19 . juni te’ . Denne oplysning leder os videre til det let om identifikationen blev det dengang tæt ved gulvet, så alle detaljer er synlige 1659, hvor der tales om den ’skade, sorg og følgende afsnit, om præsten Anders Peder- foreslået, at det måtte være den bekendte for beskueren . Stenen rummer ikke nogen kvide’, som de stadige svenske beskydnin- sen Perlestikkers gravsten, og vi forlader præst Anders Pedersen Perlestikker (død egentlig gravskrift, men viser præsten knæ- ger medfører for byen, førend man det kun- Saxtrup for denne gang med hans slutord 1629), hvis gravsten her var fundet . To be- lende på en pude foran en stenbygget por- ne ’agte, se og vide’: i tankerne: varede ud af tre initialer på gravstenen er: tal . Over hans hoved svæver to engle, der ? .P .P . Det kunne jo udmærket passe, når holder en krone, som en sejrens krone, for- Som det så’ gik, på en Sabbat / Nu er det om Granaten talt / som gjord’ os ’Perlestikker’ også i samtiden var hans til- klaret i indskriften rundt om: Vitæ Corona der vi Gud tjene ville / Til Højemesse, Ve og bange / Der den over vort Kor faldt / navn, med henvisning til faderens professi- Tandem Decoratur Tentat(us), i mulig be- en Granat / over Koret kom, ret ilde. til Hjerte-Skræk for mange. on i hjembyen Svendborg . Anders Pedersen tydning: ’omsider prydet med kronen efter Der vi her Præster alle tre / Der faldt og flere samme Dag / omkring os Perlestikker var præst i Nakskov fra 1618 livets prøvelser’ . Apostroffen efter Tentat, tilstæd’ i Koret vare / Med Bøn og alle vegne… og har efterladt sig en uvurderlig embeds- der ligner et 9-tal, er det normale forkortel-

118 119 sestegn for ’us’ og er altså ikke en del af data, ægteskab og stilling i samfundet . Dis- den korte følgende del af indskriften . Her se oplysninger mangler helt, og der har der- læses: IAC:I, der står for Jacob 1, dvs . en for fra starten været en vis usikkerhed om, henvisning til Jakobs Brev i Det Nye Testa- hvem gravstenen kunne have tilhørt . Den mente, hvor skriftstedet i første kapitel, vers nu næsten kvadratiske del af gravstenen er 12 lyder: Salig den mand, som holder ud i desuden behugget på alle fire sider, så der prøvelse; thi når han har stået sin prøve, skal kan mangle flere elementer af betydning for han få den livets sejrskrans (her: sejrskro- identifikationen af stenen. ne), som Gud har lovet dem, der elsker ham . Selv yndede præsten Anders Pedersen Den del af gravstenen, der er bevaret, at kalde sig Mavorm (jfr . citat nedenfor), kan kun være et brudstykke af den oprin- og her findes nøglen til den endegyldi- delige helhed, som synes at have været ud- ge identifikation af gravstenen; for kigger ført af en erfaren stenhugger . Formentlig er man nærmere på de øvrige bevarede dele af det den nedre del af stenen, der er fundet, udsmykningen, findes her en detalje, som da der helt mangler et større indskriftfelt, først ved nærmere betragtning lader sig for- som normalt efter udformningen vil være klare . I dekorationen i øverste venstre hjør- foroven, med oplysninger om den begra- ne ses nemlig en mærkelig figur, nærmest vedes navn og de almindelige personlige at sammenligne med en tepotte, placeret under et træ med en slange, altså Kund- skabens Træ, og det hele er indskrevet i en kartouche, som et heraldisk våbenskjold med oprullede kanter . Herunder de nævn- te initialer P .P ., der var baggrund for den Perlestikkerbogens side 1010 med forklaringen på navnet ’maveorm’, som præsten Anders Pedersen foreslåede tilskrivning til Pedersen Perle- Perlestikker yndede at kalde sig. Original i Nakskov Lokalhistoriske Arkiv. Foto: TWL. stikker . Ud fra det bevarede må initialet på førstepladsen af de oprindelig tre bogstaver have været ’bagudhældende’, hvilket ud- Om sit mærkelige tilnavn Mavorm for- og æsler bliver skarnbasser og torbister, så- mærket kan passe med et stort A . Stort set klarer Anders Pedersen Perlestikker i fami- ledes bliver der slanger af menneskets ryg- alle andre bogstaver formet som versaler lieoptegnelserne i Perlestikkerbogen, at der bens marv, til et tegn, at vores første foræl- ville have efterladt spor foran skilletegnet, er tale om et ordspil på ’mave-orm’, fordi dre blev bedragne ved en slange og der med mens A’et derimod passer i formen . Det må faderen på fædrene side var af tysk slægt, (har) ført både sig og alle deres efterkom- derfor være sandsynligt, at den oprindelige som kaldtes “Maffver”, og morfar var af mere udi så stor elendighed, som ingen kan indskrift var A .P .P ., passende med Anders slægten Worm . Anders Pedersen Perlestik- frelse os fra foruden Messias, det er Kristus Pedersen Perlestikker . ker kalder sig derfor Mavorm, og som han alene . Derfor er mit valgsprog [symbolum] I nederste hjørne i samme side af grav- videre forklarer, bruger han det desuden efter mit mærke og navn således: Auxilium stenen, som delvis er afslået, er rester af et som sit signet og våbenmærke, som er det, Peto Messiæ / Andreas Petrejeus Mavormi- mindre skriftfelt, ligeledes med oprinde- vi ser på gravstenen . Med den gammeldan- us, på dansk: Altid Påkald Messiam / An- lig tre bogstaver, hvoraf A og D er beva- ske tekst her omsat til lettere forståeligt ders Pedersøn Mavorm .” 9 ret . Formentlig har der her stået I .A .D ., for ’nutidsdansk’, beretter Perlestikker således: Et hjerte f .eks . brugt som symbol i iko- Anders Pedersens hustru Johanne Anders- “Og efterdi mit fædrene (ophav) er af de nografien og emblematikken kan jo næsten datter, som han ægtede 1618, og som efter Maffver og mit mødrene af de Wormer, da have organform, men ligefrem en mavesæk Udsnit af gravsten med våbenskjold med Kund­ Perlestikkers død blev gift med borgmester plejer jeg at have udi mit signet en mave brugt som heraldisk symbol, det er helt skabens Træ i usædvanlig udformning, som kan Hans Boesen . Hendes ’våben’ er en kartou- [maffue], udaf hvilken en slange udæder sig usædvanligt . Det er formentlig en af de identificeres som præsten Anders Pedersen Per­ che, med hvad der ligner en humleranke, og eller snor sig omkring . Thi ligesom af løvers ældste gengivelser i Danmark, muligt den lestikkers våben. Foto: TWL. forneden er en lille fugl bevaret . og oksers [fæs] ådsler bliver bier, af heste allerældste, af et regulært anatomisk præ-

120 121 borgmester Hans Boesen, der selv var ble- Altertavlens og korets færdiggørelse klarlagt, at den betragtelige bødesum først vet enkemand (1625) ved pestens hærgen . I forbindelse med Skt . Nikolais nylige re- kom til udbetaling i 1668 .12 Med udsigt til at Det bevarede stykke af Anders Peder- staurering blev også altertavlen grundigt få pengene var arbejderne med altertavlen sen Perlestikkers gravsten er som nævnt i gennemgået og fuldstændig istandsat, som og koret blevet sat i værk i efteråret 1665, dag opsat på muren i koret i kirken, ikke den sidste etape af de omfattende arbejder men indskriften er først senere, hvilket bl .a . langt fra det sted hvor det blev fundet . Og med istandsættelse af både kirkens gulve ses af, at M . (magister) Laurids Morten- det er ikke utænkeligt, at det netop er den- og vægge og hvælv samt alt det historiske sens broder, borgmesteren, var afgået ved ne gravsten, der omtales i Saxtrups vers om inventar . Ved nedtagelsen af altertavlen vi- døden og derfor anføres som S . (salig) Pe- belejringen i 1659 som ligstenen, der blev ste det sig, at der i fodstykket var gemt en der Mortensen . Han døde i august 1667, og knust og sprængt i stykker . Våbenskjoldet inskription, der fortæller om donationen sandsynligvis er indskriften da først sat ef- og symbolikken gør identifikationen helt til bemalingen af altertavlen og udsmyk- ter arbejdets endelige afslutning året efter . sikker, og Skt . Nikolai kirke kan således ning af koret i midten af 1600-tallet . Ved Det kan synes mærkeligt, at man har skullet føje endnu et fint portræt til rækken af præ- en tidligere istandsættelse af altertavlen, male den forholdsvis nye altertavle på dette steportrætter, og tilmed et portræt af forfat- formentlig i 1896, har man vendt under- tidspunkt, eller ’staffere’ som det nævnes, teren til den kendte Perlestikkerbog . delens midterste fyldning og dermed beva- men det skyldes sandsynligvis, at altertav- ret inskriptionen, gemt inde i altertavlens len var leveret umalet fra billedskæreren, Kongelig portrætkunst fodstykke 10. Det var en stor overraskelse, som det var normal praksis på denne tid, Nakskov Skt . Nikolai kirke rummer en at denne inskription dukkede op, selv om og altså først blev bemalet, når der var råd meget fornem samling af kunstværker og ordlyden og historien tidligere var kendt, til det . Og skaderne på altertavlen fra den træskærerarbejder fra 1600-tallet, hoved- blandt andet gennem en præsteindberet- sprængte granat var tilsyneladende allerede Anders Pedersen Perlestikker (1586-1629), sog­ sagelig fra tiden umiddelbart forud for den ning med beskrivelse af kirken fra 1756 11. blevet snedkermæssigt udbedret straks ef- nepræst i Nakskov. Udsnit af gravsten i Nakskov svenske belejring og besættelse af byen i På trætavlen står skrevet således: ter ulykken i 1659 . Færdiggørelsen af koret kirke. Foto: TWL. 1659 . Århundreders kirkebyggeri blev fær- Denne Alter Tafle tillige med Chor Struc- i øvrigt har sikkert omfattet korgitteret og diggjort og hele kirkens østende blev ny- turerne / Hafuer M: Lauritz Mortensøn Oc bagkorets indretning . indrettet, og der blev opsat en ny altertavle . Borgemester S: Peder Mortensøn, tillige parat, flere årtier før 1600-tallets banebry- Kirkens sognepræst på denne tid var Lau- Med Kircke Værgen deris Svoger, Hans dende anatomiske studier . Og således i sig rids Mortensen Vidsted (1614-1674), der Rasmusøn Holm Ladet Staffere / ved en selv en bemærkelsesværdig seværdighed . kom hertil som ganske ung i 1638, og det deell aff den Sone som effter deris Begie- Hvordan ophavssituationen har været for var bl .a . Vidsted og hans familie, der stod ring af deris Svoger oc Syster, Christen Pe- gravstenen kan vi jo kun gisne om . Anders bag udsmykningen . dersøn Oc Karen Mortens Datter, Boendis Pedersen Perlestikker døde under pesten, Den store nye altertavle blev bestilt hos i Aalborg Blef giffuen, oc Hid / till Gudtz som hærgede Nakskov i 1629, og som den- billedhugger Anders Mortensen i Odense, Ære Oc Kirckens Prydelse / hen Styret / For gang angives at have kostet 441 mennesker der netop havde leveret en tilsvarende al- Deris Salige søn Peder Christensøn, Som livet . Perlestikker var på dette tidspunkt kun tertavle til stiftes daværende domkirke, Skt . Ved Ulyckelig Hendelse bleff Ihiel Stucken 43 år gammel, og det kan vel næppe tæn- Knuds kirke i Odense . 1657 blev den nye Udi Viborg 1653 den 5 Octobr / kes, at han selv, med den unge alder, har ud- altertavle leveret til Nakskov kirke . Men Det handler altså her om en bødestraf, tænkt og bestilt sin egen gravsten . Det er jo kun knap 2 år efter blev kirken som omtalt en såkaldt sone, fra en mordsag, hvor Vid- et ellers ikke ukendt fænomen i 1600-tallet, beskudt under den svenske belejring, og den steds søsters søn bliver stukket ihjel . Drabet men i Perlestikkers tilfælde er han jo blevet stor granat beskadigede den nye altertavle fandt sted i Viborg, som det nævnes, ved et bortrevet under epidemien i byen, og mo- og skabte store ravage i koret . Sognepræ- værtshusslagsmål, og da drabsmanden var tivet med Himmelkroningen kan vel også sten bekostede senere altertavlens bemaling en ung adelsmand, flygtede han til udlandet siges at være lidt vel selvforherligende, hvis sammen med broderen, Peder Mortensen, og blev senere retsforfulgt . Indskrifttavle fra fodstykket på altertavlen i Nak­ det var hans eget ønske . Det er vel snarest der var borgmester i Nakskov, og deres sø- Med baggrund i bevarede retsdokumen- skov kirke, fundet ved restaurering i 1997. Oprin­ tænkeligt, at det er enken, der har foranledi- ster og svoger, ved en særlig donation, som ter er sagen udredt af Haugner i hans Nak- delig indsat i tavlen 1668. Foto efter Stiftsbogen get gravstenen sammen med sin nye mand, havde sin helt egen specielle baggrund . skovs Købstads Historie, og det er bl .a . her 1999.

122 123 Laurids Mortensen ker indtil 1626 . Den blev efterfulgt af en ny adelige og kongelige, som dog ikke bærer Vidsted (1614-1674), bog, men den er desværre gået tabt . Først hans signatur, men som det er det mest sognepræst i Nakskov. senere blev det ved lov påbudt, at der skul- sandsynlige, at han har malet . Flere af por- Udsnit af portrætmaleri i le føres kirkebøger i alle sogne i Danmark trætterne findes på Det Nationalhistoriske Nakskov kirke, forment­ med oplysninger om barnedåb, begravelser Museum på Frederiksborg Slot og på en lig malet 1662 af Johan Timm. Foto: TWL. og vielser . Fra 1638 er det i Nakskov præ- række herregårde . Ved sammenligning med sten Laurids Mortensen Vidsted, der fører detaljerne i f .eks . den særlige måde at male kirkebogen. Heri findes bl.a. flere oplys- draperierne på, som indgår i adelsportræt- ninger om den svenske belejring og byens terne, og som også findes på portrættet af befolkning og forholdet til de fremmede Laurids Mortensen Vidsted i Nakskov kir- soldater, bl .a . ved de offentlige skriftemål i ke, ses så stor overensstemmelse, at det kirken, ved seksuelle sidespring og føræg- er endog meget sandsynligt, at maleriet af teskabeligt samliv, såkaldt ’lejermål’ . Den Vidsted kan være malet af kongelig por- slags var syndigt og krævedes bekendt ved trætmaler Johan Timm . Og navnesammen- åbenbart skrifte . Det vil sige, at den syndi- faldet mellem Timm og “Timotheo” gør det ge, oftest kvinden, skulle stå frem i et of- yderligere interessant og sandsynligt . fentligt skriftemål i kirken og bekende sin synd i menighedens påhør . Denne syndsbe- Vidsteds begravelse kendelse blev fulgt af præstens syndsforla- Det store portrætmaleri af Vidsted, må vi delse, såkaldt absolution . 16 gå ud fra, har oprindelig været tænkt til op- Portrættet af Vidsted et, 1641, som det år Vidsted tog magister- Syndsforladelser og offentlige bekendel- hængning som del af et epitafium til mar- Også den store tavle ophængt i kirken med graden 14. ser findes noteret i et særligt afsnit i kirke- kering af Vidsteds begravelsessted i kirken . fortegnelse over kirkens præster siden Re- Men mere sandsynligt er det dog, at ma- bogen, og her findes en overraskende og Og Peder Rhode kan da også i sin Laalands formationen blev bekostet af Laurids Mor- leriet må dateres noget senere, til begyn- uventet oplysning indført for 27 . juni 1662, Historie i de biografiske oplysninger om tensen Vidsted for dele af bødesummen . delsen af 1660’erne, hvor Vidsted blev ud- som er af stor interesse i forbindelse med Laurids Mortensens Vidsted oplyse, at Det nævnes her om Vidsted, at han, før han nævnt til provst over Lolland Nørre herred maleriet af Vidsted . Som offentlig beken- “hans Effigies ses i hans store Begravelse blev sognepræst i Nakskov, havde været i 1662 . Udnævnelsen til provst ses nemlig delse står nemlig her i kirkebogen: “Maren i Kirken” 19. Effigies (af latin: billede) er huslærer hos den kommende Sjællands bi- flere andre steder at være det mest naturlige Rasmusdatter syndet med Timotheo Con- samtidens betegnelse for et portræt af en skop, Hans Hansen Resen, og dermed var tidspunkt for en præst at lade sig portræt- trafejer” 17. Contrafejer er samtidens beteg- afdød, hvad enten det er malet, eller det er velbekendt med sønnen, den kendte jurist tere i et større maleri, måske beregnet for nelse for en professionel portrætmaler, men en skulptur . Her altså i betydningen portræt- og historiker Peder Hansen Resen (1625- en særlig mindetavle eller epitafium, som hvem kan mon denne maler være, som var i maleri . Og videre oplyser Rhode, at under 1688) . Senere bidrog Vidsted i 1660’erne Vidsted sikkert har set og kendt det fra æl- Nakskov i sommeren 1662? Navnet Timo- billedet har Vidsted sat sin manende min- med lokale historiske oplysninger til brug dre kolleger i stiftet . På denne måde sikre- theo tyder på, at der må være tale om en deskrift med disse ord: Herren gav, Herren for Resens store Danmarks-beskrivelse de præsten sig bevarelse af sit eftermæle og person, der har været i Italien og herefter tog, hans Navn være lovet . Med dette Bi- Atlas Danicus . 13 Præsterækketavlen næv- bidrog samtidig til udsmykning af kirken . har lavet sit navn om, så det lyder fremmed belcitat (Jobs Bog 1,21) henviser Vidsted til ner også, at Vidsted, der som sognepræst Formentlig er det derfor mest sandsynligt at og eksotisk . Af kendte malere, hvis navn sit livs skæbne og har valgt det som sit livs kom til Nakskov i 1638, havde videreført sætte årstallet 1662 for maleriet af Vidsted kan komme på tale er Reinhold Timm, motto og læresætning . Vi genkender citatet sine teologiske studier ved universitetet, og som det år, hvor han blev provst 15. der var en af Christian IV-tidens kendteste fra præsterækketavlen, hvor det også afslut- 1641 var blevet teologisk magister . Og det Det har dog vist sig, at vi kan få endnu kunstnere . Men han var død allerede 1639 . ter omtalen af Vidsted i formen: Herren ser, er netop som sådan, at Vidsted ses afbildet større sandsynlighed for maleriets tilblivel- Den ældre Timm havde en søn Johan Timm han gav, han tog, Herrens Navn være lovet . på det store portrætmaleri, der findes i kir- se, idet der i kirkebogen findes interessan- (1615-1674), om hvem det vides, at han Vidsted var som tidligere nævnt i ken . Han står her i fuldt ornat og fremviser te oplysninger i denne sammenhæng . Den havde været på studietur og dannelsesrejse i 1650’erne og 60’erne stærkt involveret i tydeligt den særlige runde hat, som var for- ældste kirkebog fra Nakskov er den tidli- Italien, og at han i 1661 var blevet udnævnt at tjene kirkens ve og vel og bidrog på fle- beholdt teologiske magistre . Hermed har vi gere omtalte Perlestikkerbogen, der blev til kongelig maler 18. Johan Timm er kendt re måder til kirkens udsmykning . Men det altså en tidligste datering af portrætmaleri- ført af præsten Anders Pedersen Perlestik- for en række tilskrivninger af portrætter af fik en brat ende, da han i 1666 blev afsat

124 125 fra sine embeder, efter at han havde været formode har været et kalkmalet epitafium i enken Karen Holm efter særlig tilladelse . I sognepræst i 28 år, hvoraf næsten 4 år som grålige farvetoner med en længere inskrip- 1832 var denne tilbygning meget forfalden provst . Vidsted var bl .a . raget uklar med tion på det malede fodstykke 23. Spor i mur- og blev nedrevet 26. I den tidligere nævnte sin personlige hjælpepræst, Hans Andersen værket tydede på, at epitafiets midterfelt Præsteindberetning fra 1756 nævnes det, at Korseberg, og lå i embedsstrid med denne har været en ophængt plade, og det er vel præstetavlen, som Vidsted bekostede, fand- i flere år, efter at Vidsted havde forsøgt at nærliggende at tro, at her har portrætma- tes “neden i kirken”, og den må således for- få Korseberg afskediget . To gange i årene leriet af Vidsted oprindelig været placeret . modes at have været placeret i nærheden af 1665-66 kom Vidsted for provsteretten, Fra bevillingen i 1653 af retten til at ind- Vidsteds begravelse som en del af et samlet som var gejstlighedens særlige domstol, og rette begravelsen, og efter at maleriet blev mindesmærke for den tidligere sognepræst da han ikke ville bøje sig for dens afgørel- malet, formentlig i 1662, har den kalkmale- og provst . Vidsteds ’svoger’, kirkeværgen se, blev han i juli 1666 afsat fra sine embe- de dekoration måske været en prøve på det Hans Rasmussen Holm, er formentlig den, der efter dom ved Højesteret . Haugner har epitafium, som Vidsted kunne ønske sig, i der har værnet om den gamle præsts min- gennemgået den spegede sag og gengiver lighed med de øvrige fornemt udskårne epi- der, ligesom Hans Holm har sørget for fær- dommen i sin byhistorie i et særligt afsnit tafier, der er bevaret i kirken. Men Vidsteds diggørelsen af den store præstetavle, som om Præstestriden 20. Korseberg forlod byen afskedigelse i 1666 har velsagtens fuld- Vidsted forærede kirken . Holm bestyrede i 1671 for at blive sognepræst først i Mag- stændig ændret mulighederne for at kunne også på familiens vegne den sidste del af leby på Stevns og siden 1683 i St . og Lille fuldføre indretningen . Kirkebogen oplyser bøden fra drabssagen i Viborg og bekoste- Fuglede . dog, at Mag . Laurids Mortensen Vidsted de bl .a . i 1681 en fontehimmel til at hænge Om indretningen af Vidsteds begra- den 16 . marts 1674 begraves “i sin egen be- over døbefonten . Det må i øvrigt bemær- velsessted oplyser Poul Rogert i sine be- gravelse”, som det hedder . Det vil sige i det kes, at flere af de ting, som Vidsted bidrog mærkninger til Saxtrup, at det var i det begravelsessted, som han selv havde sørget med til kirkens udstyrelse, først er færdig- nordvestre hjørne i kirken, hvor døbefon- for indretningen af og havde rettigheden til . gjort efter hans afsættelse som sognepræst . ten tidligere stod, og “hvor Mag . Laurids Og 1687, den 4 . februar oplyses det, blev Og hans portræt møder os stadig i kirken Vidsteds murede Begravelse nu er” 21. Når Vidsteds søster fra Aalborg, Karen Mor- som påmindelse om de mange bidrag til Granaten, som under den svenske belejring af det hævdes, at Vidsted lod døbefonten flyt- tensdatter, “nedsat i hendes Salige broder kirkens udsmykning og ’prydelse’ . Nakskov 1659 blev skudt gennem korhvælvet. Op­ te “for at bygge der sin Begravelse”, er det Mag . Laurids Mortensens begravelse”24 . stillet i koret på et sokkelstykke af kirkens gamle nok en sandhed med modifikationer, for dø- Vidsted var gift to gange . Den første hustru, Den gamle døbefont døbefont. Foto: TWL. befonten har nok kun stået, og været i brug Karen Nielsdatter, som han havde ’arvet’ Hen over den store altertavle i Nakskov her, i forbindelse med kirkens ombygning, efter begge sine to forgængere som sogne- Skt . Nikolai kirke ses den dag i dag marke- hvorefter den straks efter er flyttet tilbage præst i Nakskov, var død allerede i 1653 og ringen af et sort, rundt hul, hvor den store nuværende plads ved den nordlige pille i til sin plads i koret . blev begravet på kirkegården . Vidsteds an- granat under svenskernes belejring i 1659 koret . På en lille malet trætavle ovenover Men det er interessant, at det kan oply- den hustru, Margrethe Thurah, overlevede blev skudt igennem hvælvingen og ødelag- ses den forklaring, som tidligere var malet ses, at Vidsted faktisk i 1653 fik kongelig ham derimod i 21 år og døde i Nykøbing, de dele af den dengang helt nye altertav- på hvælvet ved hullet, hvor der i midten tilladelse til at indrette sit begravelsessted 63 år gammel . Hun blev den 26 . juli 1695 le og skabte stor ravage i koret . Det er en af 1700-tallet var indsat en stor forgyldt “et øde sted allernederst i kirken”, og det ’hidført’ og blev om aftenen nedsat i sin og af de mange dramatiske situationer, som trækugle: “Anno 1659, Søndagen den 19 . fremgår af bevillingen, at han vil lave en Vidsteds egen begravelse . 25 stadig fascinerer i forbindelse med histori- Juni er denne Granat indskudt af de Sven- muret opbygning, formentlig som underlag Helt præcist hvordan den oprindelige en om den svenske belejring og er alment ske, og gjorde paa Altertavlen stor Skade” . for kisten, og lade det indelukke med et sta- indretning har været, ved vi ikke, men en kendt blandt Nakskovs borgere og byens og Det er da også en spændende historie, kit eller sprinkelværk, som skønnes at ville vis ændring må være sket i 1742, da der blev landsdelens mange turister . Grunden til, at der umiddelbart taler til vores frygt for være til pryd og ’zirat’ for kirken .22 Stedet i lavet en tilbygning på kirkens vestside, og historien er så kendt, er, at den kuglerunde krig og ødelæggelse, og lykkeligvis blev kirkens nordvesthjørne er der, hvor det nye en indgang hertil blev brudt igennem mu- skal af granaten er bevaret og kan beundres jo ingen af kirkegængerne alvorligt såret kirketjenerrum blev indrettet ved restaure- ren midt i nichen, som også kunne iagttages endnu i dag, opsat på en stensokkel i koret eller dræbt ved angrebet . Mindeskriften ringen af kirken i 1990’erne . Og der blev ved kirkens restaurering . Det tilbyggede i kirken . I mange år stod den lige ovenfor har været kendt i den historiske litteratur ved istandsættelsen af den store niche på begravelseskapel var for købmand Andre- kortrappen i midterskibet, men blev ved siden 1730’erne, hvor den gengives i Erik vestvæggen fundet spor af, hvad man må as Riegelsens familie og blev indrettet af kirkens seneste restaurering flyttet til den Pontoppidans værk med danske indskrif-

126 127 ter Marmora Danica 1739, og allerede svenske belejring, som Poul Rogert vel har Perlestikkerbogen, fra den gamle placering rundt podium, med et par trin op . Så der har her nævnes også den forgyldte trækugle 27. udfærdiget engang i 1740’erne, nævnes det i kirkens vestende,30 og i 1682 betalte kir- virkelig været tale om et meget imponeren- Det hele er ligeledes udførligt beskrevet som kommentar til Granaten.., som gjord’ ken for at få den bemalet og udsmykket 31. de og markant stykke inventar i kirken . i præstens beskrivelse af kirken fra 1756, os Ve og bange, at ’Bomben, som nedfaldt, Den gamle døbefont har været langt større Fælles for alle døbefontene af denne der blev udfærdiget til brug for en ny Dan- ligger til evig Amindelse (erindring) endnu end den nuværende smukke marmorfont fra type, der findes på Lolland-Falster, er, at de marks-beskrivelse, som arkitekten Laurids bevaret i Choret med tvende sine Stykker 1758, der blev udført af kgl . hofbilledhug- er fremstillet på Gotland, hvor der middel- de Thurah planlagde . Han var i øvrigt bar- (altså i to stykker)’ . Den er, oplyser han vi- ger, professor Simon Carl Stanley . Samti- alderen igennem var store stenbrud, hvor nebarn af Nakskovs præst under den sven- dere, i diameter 12½ tomme og skallen er dig blev den gamle font kasseret . man hentede kalksten, som blev benyttet ske belejring, Laurids Mortensen Vidsted .28 1 ¼ tomme tyk . Også Rogert nævner her Den del af den gamle døbefont af kalk- til kunstværker som bl .a . døbefontene, der Indskriften på korhvælvet over altertav- den forgyldte kugle ’af samme Diameter’ sten, der nu er sokkel for den svenske gra- var en stor eksportartikel fra øen . I 1200- len blev genfundet på den nordlige kappe og indskriften på hvælvet ved siden af . 29 nat, er en del af fodstykket af en døbefont og 1300-årene var de gotlandske døbefonte ved kirkens nylige restaurering, og ordly- Når historien her igen tages frem, er det, fra tiden omkring 1250, altså mere end meget populære og blev spredt til alle egne den af de forskellige historiske afskrifter fordi det har vist sig, at den stensokkel, som 750 år gammel og dermed langt det æld- omkring Østersøen, hvortil de nemt kunne kunne bekræftes, med den detalje at den granaten er placeret på, i sig selv rummer ste stykke inventar i kirken . Andre steder transporteres med skib . Sådan som også kalkmalede indskrift var delt på 4 linjer . en bemærkelsesværdig historie . Ingen har på Lolland-Falster findes fuldt bevarede Nakskov fik sin oprindelige døbefont for Den nuværende malede tavle over ’bom- rigtig været opmærksom på den før, men gamle døbefonte af kalksten af samme type 750 år siden . ben’ er, som det anføres i indskriften, opsat der er faktisk tale om noget så mærkeligt som den, der for de mange hundrede år si- I en anden af sine bemærkninger til 1902 med teksten fornyet efter afskriften i som et stykke af kirkens oprindelige døbe- den blev anskaffet til kirken i Nakskov . For Saxtrups beretning, skriver Rogert, at dø- Marmora Danica . I sine anmærkninger til font! Om døbefonten ved vi, at den i 1572 eksempel denne her på tegningen fra Nord- befonten er flyttet omkring flere gange, og præsten Niels Saxtrups beretning om den blev flyttet op i koret, som det oplyses i lunde kirke. En tilsvarende findes i Hors- at den tidligere stod i det hjørne af kirken, lunde kirke . hvor Vidsted indrettede sit begravelses- For at fungere som sokkel for granaten er sted 32. Men det har formentlig som nævnt stykket vendt på hovedet, og det er blevet været en midlertidig placering i forbindel- fint poleret, så det næsten ligner marmor. se med ombygningen af kirkens østparti i Som det tydeligt ses ved at vende tegningen 1650’erne, eftersom vi ved, at fonten i 1572 omkring, er der altså tale om mellemstyk- blev flyttet til det daværende kor, som oplyst ket fra døbefontens fod . Den store kumme i Perlestikkerbogen . I 1659 ved den ulyk- har hvilet på den brede vulst, og den skrå kelige hændelse med den sprængte granat affasning, som nu vender opad, har natur- har den været tilbage på sin plads oppe i det ligvis skullet passe ned i en tilsvarende nye kor, ved siden af kapellanstolen . Og om skråkant i det brede fodstykke, således at ibrugtagningen af det nye kor har Vidsted de enkelte dele af døbefonten ikke kunne i øvrigt selv i kirkebogen noteret, at Niels forskubbe sig i forhold til hinanden . Albertsens søn Albert var det første barn, Den gamle døbefont i Nakskov kan ses at der blev døbt i koret, Palmesøndag den 30 . have været meget stor, og kummens størrel- marts 1656 33. se har vel været omkring 90 cm i tværmål . Efter i de følgende par generationer at Til sammenligning måler Nordlunde kirkes have stået i koret, blev døbefonten dog døbefont 76 ca . forover, og den i Horslunde permanent flyttet i 1697 til et særligt ’dåbs- ikke mindre end 99 cm i tværmål . Når vi kapel’ med et malet gitter, i det nordre si- Gotlandsk døbefont her møder døbefonte af en sådan størrelse, deskib tæt op ved koret . Denne indretning fra o. 1250 i Nord­ lunde kirke. Her teg­ er det, fordi de er skabt til en tid og tradi- var bekostet af provst Thestrup i forbin- net af V. Kock 1892, tion, hvor dåbshandlingen skete med fuld delse med indretningen af begravelsen for 34 til brug i værket neddypning af barnet i vandet i kummen . Thestrups første hustru . Her blev også op- Danske Teglstenskir­ Hertil kommer, at døbefonten i den tidligste hængt en særlig fontehimmel af type som ker, udgivet 1918. romanske kirke sikkert har stået på et stort en normal prædikestolshimmel . Denne var

128 129 i 1681 skænket af kirkeværgen Hans Holm Kilder og litteratur: Pontoppidan, Erik: Den Danske Atlas, bd . III 12 Haugner. I, s . 46f . Jfr . også Kancelliets for den resterende del af den tidligere flere og VI; Kbh . 1767 hhv . 1774 . (Danske Atlas) Brevbøger 1656, 23 . december, hvor drabs- gange nævnte ’sone’ for det drab, der blev Litteratur: - Marmora Danica , bd . I; Kbh . 1739 . (Mar- manden Otte Urne får frit lejde til at vende begået i Viborg . 35 Danmarks Kirker, udgivet af Nationalmuseet, mora Danica) tilbage til landet mod at betale den forligte I en artikel i Historisk Samfunds Årbog Maribo Amt bd . 1--; Kbh . 1948 . (Danmarks Rhode, P .: Samlinger til de danske Øers bødesum . Kirker) Laalands og Falsters Historie, bd . 1; Kbh . 1944 vises et usædvanligt fotografi, hvor 13 . Om Vidsteds bidrag til Resens Atlas, se Danske Præsters Indberetninger til Oldsags­ 1776 . (Rhode 1776) Lassen 2011 . granaten er vendt, så man kan se, hvor stort kommissionen, udgivet Christian Adamsen - udgave ved J .J .F . Friis; Kbh . 1859 . (Rhode/ 14 . Præsterækkens tekst er gengivet hos Haug- et stykke der er bortsprængt, og man kan se og Vivi Jensen, bd . 3; Højbjerg 1997 . (Ind- Friis) ner I, s . 48-50 . den hule skal, der har rummet sprænglad- beretning 1810) Rogert, Poul: Tvende Stykker af den Danske 15 Danmarks. Kirker, s . 117 med datering ningen 36. Hvorvidt det rent faktisk er den Friis, J .J .F .: Mindeblade om Nakskovs Fortid; Krigs-Historie; Kbh . 1775 . (Rogert 1775) omkr . 1650, og henvisning til Lund 1908, samme granat, som i 1659 blev indskudt i Nykøbing 1852 . (Friis 1852) Saxtrup, Niels: Nachskous Beleiring 1659 . in: s.191, uden videre identifikation. hvælvet, er det ikke muligt at fastslå, men Haugner, C .C .: Nakskov Købstads Historie, Rogert 1775 . (Saxtrup) 16 . Generelt om kirkebøgernes oplysninger fra alt tyder på, at det må være den originale I-II-III; Kbh .1934-36 . (Haugner I/II/III) - udgave ved Thelma Jexlev og Alfred Larsen; svenskekrigenes tid, se Jørgensen 1928, granat . Allerede i Marmora Danica 1739 Jexlev, Thelma og Alfred Larsen – se Saxtrup . Nakskov 1959 . (Jexlev og Larsen 1959) der dog har koncentreret sig om barnedåb nævnes størrelse og vægt, og også Rogert Jørgensen, Rich .: Svenske Krigsminder i Nak- Weilbach. Dansk Kunstnerleksikon, bd . 1- 9; og begravelser . nævner i sine kommentarer til Saxtrup be- skov og Omegn . in: Lolland-Falsters Hi­ Kbh . 1994-2000 . (Weilbach) 17 . Kirkebogen 1662, s . 455 . storiske Samfund, Årbog 1944, s . 203-212 . retning, at ’bomben’ stadig findes i kirken. Desuden benyttet H . Ehrencron-Müller: For­ 18 . Weilbach, bd . 8, s . 334f . (Jørgensen 1944) fatterlexikon, Kbh . 1914 ff . og Dansk Bio­ 19 . Rhode 1776, s . 120 Han nævner dog, at den er i to stykker, hvil- Jørgensen, Svend: Hvad de lolland-falsterske grafisk Leksikon, flere udgaver. 20 . Haugner II, side 22-26 . ket tilsvarende bemærkes i en beskrivelse Kirkebøger fortæller om Svenskernes Ind- 21 . Saxtrup s . 113, vers 120 . fra 1810, hvor det oplyses, at “Det ene fald 1658-60 . in: Lolland-Falsters Histori­ Utrykte kilder: 22 . Kancellites Brevbøger 1653, 4 . juni . Stykke er indmuret i Hvelvingen” og altså ske Samfund, Årbog 1928, s . 62-75 . (Jørgen- Kirkebog 1638-1707 for Nakskov Sankt Niko- 23 . Larsen 1999, s . 131f . muligt henviser til den indsatte trækugle, sen 1928) laj Sogn, i Rigsarkivet: www .sa .dk/brug-ar- 24 . Kirkebogen, s . 400 og s . 413 . “og det andet større ligger i Choret paa en Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks kivet/arkivalieronline . (Kirkebogen) 25 . Kirkebogen, s . 424 . dertil indrettet Steenfod” 37. Det er første indre forhold, 1551-1660, udgivet af Rigs- Præsteindberetning1756 af sognepræst Jacob 26 . Kort omtale i Danmarks Kirker, s . 102, gang, vi hører om stensoklen . Når kirkens arkivet; Kbh . 1885-2005 . (Kancelliets Brev- Ullitz, i Det Kongelige Biblioteks hånd- med videre henvisning . nye og altså nuværende døbefont er anskaf- bøger) skriftafdeling, ms . Kall 377, 4to . (Præsteind- 27 . Marmora Danica, s . 262 . fet i 1758, kan det meget vel være på det Larsen, Karsten: Istandsættelsen af Nakskovs beretning 1756) 28 . Præsteindberetningen 1756, p . 284v . tidspunkt, arrangementet er lavet i kirken, Sct . Nicolai Kirke, 1990-99 . in: Stiftsbog 29 . Saxtrup, s . 114, vers 123 . og landemode-akt for Lolland-Falsters stift 30 . Perlestikkerbogen, s . 34 . med granaten placeret på soklen fra den 1999, s . 126-136 . (Larsen 1999) Noter: 31 . Danmarks Kirker, s . 108 . gamle romanske døbefont . En rest af kir- Lassen, Thomas W .: Den antikvariske præst . 1 . Jexlev og Larsen 1959, udgivet af Nakskov 32 . Saxtrup s . 113, vers 120 . kens allerældste inventar fra 1200-tallets Præsteindberetninger til Resens Atlas: Lol- Bogtrykkeri . 33 . Kirkebogen 1638-1707, s . 84 . Jfr . Saxtrup midte . land-Falster . in: Lolland-Falsters Histori­ 2 . Rogert 1775, siderne 61 til 144 . Jfr . også s . 113f ., vers 120 . ske Samfund, Årbog 2011, s . 32-46 . (Lassen Haugner I, s . 268 ff . 34 . Danmarks Kirker, s . 108 og 123 oplyser 2011) 3 . Rogert 1775, s . 107ff ., svarende til Jexlev årstallet til 1698, men i Kirkebogen 1697 . Lund, E .F .S .: Danske malede Portrætter, bd . og Larsen 1959, s . 26- 30 . 35 . Danmarks Kirker, s . 109 . Indskriften af- 2 Thomas W. Lassen (f. 1952) uddannet IX Lolland-Falster; Kbh . 1908 . (Lund 1908) 4. Nordentoft 1937, s. 67 m.fl. skrevet i Præsteindberetning 1756, s . 289 r . Nordentoft, Johan: Nakskov og Svenskerne 5 . Danmarks Kirker, s . 586 med henvisning 36 . Jørgensen 1944, s . 208 . middelalderarkæolog og historiker fra 1658 og 1659, særtryk af Militært Tidsskrift; til indberetning fra stedets præst 1756 . 37 . Indberetning 1810, s . 42 . Aarhus Universitet. Arbejdsmarkeds­ Kbh . 1937 . (Nordentoft 1937) 6 . Præsteindberetning 1756, s . 287 . konsulent ved Lolland Kommune, tidl. Perlestikkerbogen, udgave ved Hans Knudsen 7 . Præstindberetning 1756, s . 291 . Jfr . Dan- museumsinspektør ved Lolland-Fal­ og Albert Fabritius; Kbh . 1954 . (Perlestik- marks Kirker, s . 124 . sters Stiftsmuseum. Seneste større kerbogen) 8 . Se præsentationsartikel af Pfeffer 2003 . udgivelse, in: Maribo Domkirke, Klo­ Pfeffer, Heidi: Perlestikkerbogen – Nakskovs 9 . Perlestikkerbogen, s . 330f . ster-, by- og domkirke gennem 600 år. største klenodie . in: Stiftsbog og landemo­ 10 . Larsen 1999, s . 136 . Jfr . Danmarks Kirker, Syddansk Universitetsforlag 2016. de-akt for Lolland-Falsters stift 2003, s . s . 104 . 139-145 . (Pfeffer 2003) 11 . Præsteindberetning 1756, s . 284f .

130 131 Mange år senere fremhæver både Keld Zeruneith og Bo Hakon Jørgensen tværti- Sophus Claussen, Storm­ mod, at dette ikke handler om digtet som selvtilstrækkeligt elfenbenstårn, men om at floden, Forfatningsstriden dumheden eller dårskaben som ur- og livs- kraft får sand og virkelig mening gennem versets formgivning . De vitale men også og Lolland-Falsters farlige livskræfter møder versets formgiv- ning og føder en tredje realitet, hvor en el- Folketidende lers skjult verdensorden kan erfares . Verset bliver sandhedsforkynder og ikke kun et udtryk for det digtende jeg . Af Thorvald Bertelsen Højtravende, måske . Men det under- streger, at Sophus Claussens liv og værk er smeltet sammen og belyser hinanden I 2015 var det 150 år siden, en af Danmarks Hans digtning er for det meste blevet i ekstremt høj grad . Når han stadig giver største lyrikere, Sophus Claussen, blev fortolket som et symbolistisk opgør med genklang og inspirerer nye danske lyrikere, født . Utallige nye generationer af danske realismen og senere som en foregribelse skyldes det i høj grad, at hans digtning hele digtere har hyldet ham som forbillede, bl .a . af modernismen med erotikken og kærlig- tiden fornyer sig og planter sig midt i skel- Thøger Larsen, Otto Gelsted, Tom Kristen- heden som det centrale tema . Det er mere sættende begivenheder i Danmark og ver- sen, Thorkild Bjørnvig, Jørgen Sonne, Per sjældent, at hans barndom og første år som den som stormfloden 1872, kampen mod Højholt, Thomas Boberg, Simon Grotrian nygift på Lolland Falster og hans mange- Estrups provisorier, parlamentarismens Sophus Claussens far Rasmus Claussen. Foto­ og Signe Gjessing, der netop har udgivet årige virksomhed som redaktør af Lol- gennemførelse i 1901 og 1 . verdenskrig . graferet af Niels Bryde i Nykøbing Falster. Det sin anden digtsamling . land-Falsters Folketidende bliver inddraget kongelige Biblioteks billedsamling. i forståelsen af hans værk . Stormfloden 1872 Første gang jeg stiftede nærmere be- Lad os tage stormfloden som et eksempel. kendtskab med digteren Sophus Claussen Sophus’ far, Rasmus Claussen, var med fa- den udførligt beskrevet i 4 artikler i Folke- var i gymnasiet, hvor Torben Brostrøm i milien flyttet fra Langeland til Ibgaarden i tidende den 11 ., 12 ., 13 . og 14 . november essaysamlingen Versets Løvemanke gjorde Sildestrup på Falster og blev i 1872 valgt 1897 under mærket Proteus i anledningen ham til foregangsmand for Klaus Rifbjergs til Venstres folketingsmand i Maribo Amts af 25 året for stormflodens hærgen. og andres efterkrigsmodernisme . Titlen re- 4. kreds, da stormfloden ramte og druknede Sophus Claussen husker, at han ikke fik fererede til hans poetiske trosbekendelse i 1/3 af Lolland og Falster . Sophus Claussen lov til at komme ud at se udenfor Ibgaar- det sene hovedværk Heroica: beskriver langt senere det indtryk, den gjor- den, der blev omgivet af vandmasser, øde- de på ham som 7-årig, i den selvbiografiske lagte nabogårde og omkomne naboer . Han En kølig Ranke og en Bajadere Fabius’ slægtstavle, som er skrevet, efter at fik ikke engang lov til at se ud af vinduerne. gaar som en ufødt Tanke frem . Hvad mere? 1 . verdenskrig tvang ham til som 60-årig Ibgaarden blev skånet af faderens frem- En Bajadere og en kølig Ranke - at genoverveje spørgsmålet: Hvem er jeg? synede fylden nære vandgrøfter op med en Dumhed bragt i Form, det er en Tanke… Det er den, de fleste forskere refererer til, halmlæs m .v . når det gælder hans barndom m .v . Fabius’ Fra selve stormflodsnatten husker han, Naar Verset ryster stolt sin løvemanke . slægtstavle bygger imidlertid på Sophus at moderen midt i deres pakning for hur- Claussens langt tidligere og mere udførlige tigt at kunne forlade gården havde glemt alt Kultegning i Sophus Claussens notesbøger. Dengang blev det taget til indtægt for, at artikler i Folketidende om faderen og om “hendes dyrebare Porcellain, som ellers gik Formodentlig er det vennen Albert Gottshalck den dynamiske struktur i et digt var det af- barndom og ungdom i Nykøbing . Og hvad i Stykker for det mindste Stød!” Og da han der har tegnet dette protræt af ham og ikke gørende . Og at digtet skulle læses som en stormfloden i 1872 angår, er Sophus Claus- gjorde hende opmærksom på det, forbavse- Sophus selv. lukket helhed . sens erindringer og samtidens oplevelse af de hun ham endnu mere . “De holder nok”,

132 133 sagde hun og lagde sin Haand fladt på Væg- digtsuiten Storm- og Trængselsaar i digt- Dækning . Da det ikke her som i Krigstil- Brandes . Under Estrups diktatur med ulov- gen, “naar blot disse holder!” samlingen Pilefløjter: fælde drejer sig om Opofrelse af Blod, men lige, foreløbige bevillinger uden finanslov Sophus Claussen husker igen moderens kun om et Pengeoffer, formener vi at Staten gik både Sophus Claussen, svogeren Aage understregning med håndfladen, at det er Nu rykker Stormens Haand i Jordens Skæg bør træde til og sikre dette gode Skatteland Jordan og faderen ind for skattenægtelser væggene og murene, der er afgørende for og river Trær med Rode op i Lunde . mod at gaa tabt .’ og riffelskytteforeninger til forsvar mod indholdet af et hjem, ligesom formen giver Den gamle Verden aabner sine Læg .1 Aaret efter kom Digeloven .” Højres kup . Selvom Sophus ikke som svo- digtets indhold sin virkelige betydning, da Faderen fører derefter an i kampen for geren og faderen kom i fængsel, så var han han senere “i latin lærte at Huset kaldtes Ny Verdner fødes af dens Kæmpe-Æg bedre erstatning og beskyttelse af parcel- som journalist af den observans absolut paries efter Skillerummene .” til Vejrets Glam og Fraad af Bølgemunde . listerne og grundlægger Lolland-Falsters ikke tandløs . I tiden ved Horsens Folkeblad Han iagttager også, at der bag stormflo- Lad Borgerskabet snorke bag sin Væg! Folketidende i oktober 1873, som senere og Nyborg Dagblad pådrog han sig Højres dens morads “brød en Barmhjertighedsbøl- En Frihedsstund – i Nat kan jeg ej blunde . udvides med Nakskov Tidende og opkøb af vrede og 15 retssager for injurier m .v ., som ge ind over de falsterske Sind”, og at god- Nyborg Dagblad . Dermed får hans radika- han alle vandt . heden og hjælpsomheden ikke havde nogen Radikal journalist for venstrebladene le venstrepolitik en platform, og han gen- Det begyndte efter ansættelsen som re- grænser; alle ville hjælpe de husvilde og under provisorierne vælges sikkert fra 1874 og de næste mere daktionssekretær ved Horsens Folkeblad i sultne uden ejendele . Og i modsætning til Stormfloden er også den afgørende vending end 30 år. Han får sæde i finansudvalget, januar 1886 . Her blev han introduceret til saltvandsødelagte, ufrugtbare jorder bug- for faderens og Sophus Claussens eget liv som fører an i striden med Estrups højre, venstrejournalistikken af den navnkundige nede de saltvandsgødede marker “med og værk, hvor deres historie bliver til “Hi- bliver senere statsrevisor og Folketingets redaktør Emil Bojsen, der lagde stærk vægt en aldrig kendt Grøde… Af Stormflodens storie i videre betydning” . formand, men melder sig i 1899 ud af det på at forene det politiske med et praktisk Ulykke, Nød og Morads fødtes en Tilstand Sophus Claussen afslutter i de sidste ar- forhandlende Moderate Venstre uden dog at arbejde for økonomiske og sociale opgaver . af Fornyelse .” tikler om Stormfloden i Lolland-Falsters tilslutte sig Reformvenstre . Emil Bojsen var sammen med formanden Fra stormflodserfaringen henter Sophus Folketidende d . 13 . og 14 . november 1897 For Lolland-Falster er stormfloden også for Horsens Landbrugsforening, broderen Claussen sin dybtfølte overbevisning om, med at mindes faderen Rasmus Claussens et vendepunkt, der har præget øerne lige Peter (også tidligere rigsdagsmand), føre- at en katastrofe, der nedriver det gamle, kan indsats . Først beskriver han, hvorledes ind- siden . Digerne bliver bygget . Året efter, i nde i arbejdet for oprettelsen af det første befordre fødslen af det ny, bedre og mere samlingerne til ofrene først kommer i gang, 1873, står den første sukkerfabrik færdig i andelsslagteri, for andelsbyggeforeninger frugtbare både i samfundet og i menneskers efter at en deputation af Falsters absolutte Holeby, og den første sukkerkampagne af- og lignende . I øvrigt var deres søster Jut- mentalitet . Han beskriver den i sit tilba- spidser, bestående af storbonden “Corne- sluttes i foråret 1874 . ta forkæmper for kvinders rettigheder og geblik i Folketidende 12 .11 .1897 således: liussen, Bøtø, Godsejer Tesdorph og R . Sophus Claussen selv arbejder ved siden stemmeret og blev 1894 valgt til formand “Det var Falster og Lolland som led værst . Claussen fra Sildestrup, Kredsens nyvalgte af sit efterhånden respekterede forfatter- for Dansk Kvindesamfund . Så det var et po- Og det var, som om Østersøen ønskede Folketingsmand” har henvendt sig til den skab som journalist, redaktør, chefredaktør litisk slagkraftigt trekløver, Sophus Claus- handlingslammede stiftamtmand Holsten . og til sidst eneejer af Folketidende . Hans sen kom i lære hos i Horsens . Emil Bojsens ’at ride med fygende hovslag ind over Land Artiklerne slutter med at beskrive faderens mening har også vægt . Indenrigsminister rettesnor for journalistikkens relevans og og rydde paa Jorden Rum for en jomfrutale i Folketinget, hvor han “bad Sta- Ove Rode, som han har været journalist- det væsentlige var “Hvad siger æ Bønder” . nyskabt Slægt .’ ten hjælpe de betrængte Provinser med Di- kollega med på dagbladet København, skri- Især når værdipolitikkens intellektuelle Men Folk har været lidt tungnemme, geanlæg… og sagde omtrent følgende: ver han jævnligt sammen med og er også bølger gik højt blandt Brandes’ tilhængere i inden dette gik op for dem som Alvor .” ’Naar Fjenden bryder ind i Landet og vil personlig bekendt af statsminister Zahle, hovedstaden og Grundtvigs på landet . frarøve os en Provins, da finder vi det na- og Sophus Claussen skriver om fredsfor- Claussen arrangerer sammen med Boj- De 2 digtlinjer er et citat fra ungdomsven- turligt at ofre ikke blot Formue, men Blod slag og fredsforbund under 1 . verdenskrig . sen mødet mellem den lokale befolkning nens Johannes Jørgensens digt Ved Havet i for at bevare det Land, som er vort . Ved Hans til tider storhedsvanvittige spejling af og Studentersamfundet i juni 1886, hvor debutdigtsamlingen Vers fra 1887 . Stormfloden paa Falster og Lolland er det i det personlige i det almene og omvendt må Georg Brandes er hovedtaleren . Sophus Denne erfaring bekræftes senere igen og Virkeligheden en Provins, som trues med at ses på denne baggrund . Claussen stifter personligt bekendtskab igen i bl .a . Christiansborgs brand i 1884 tages fra os . Thi bygges der ikke Diger paa Mens Rasmus Claussen gik over til Det med ham, som han på Københavns Univer- (som han betragter som en Fugl Fønix, der Bøtø, er det kun et Tidsspørgsmaal, naar Moderate Venstre og stemte for forliget sitet var blevet inspireret af, og som bliver nu genfødes til “unge Tider” – et forvarsel hele Sydspidsen af Falster forsvinder, og er i 1894, blev Sophus Claussen ved med at en af polerne, imellem hvilke Claussens om systemskiftet i 1901) og 1 . verdenskrigs først den borte, ligger det sydlige Lolland hylde den mere radikale del af Venstre, forfatterskab udvikler sig . Den anden pol katastrofe. Stormfloden optræder f.eks. i aabent for Østersøen uden Brystværn og Reformvenstre, under Hørup og brødrene er faderens og Emil Bojsens jordnære seje

134 135 kamp for bondens og husmandens bestem- Han får dog snart oparbejdet en solid skare Artiklen fortsættes endnu med nogle sæt- Jeg drømte, jeg tog hende med mig . melse over eget liv og hverdag og gennem- abonnenter ved at fortsætte med sine halv- ninger, så fortrænger Ungdomssangen den; Hun dufted af Blomster, Viol og Reseda, førelsen af et virkeligt parlamentarisk de- kvædede viser . Under mærkerne Horatio, og nu følger vers efter vers af Rejseminder, og kyssede Lindring og Fred mig . mokrati . Lucifer og Yorick skrev han i Nyborg Dag- digtet om Skanderborg station, nu kan han Sophus Claussen skrev om stort og småt, blad så muntre satirer over Højres skalten og skrive det . De ni første strofer står i omtrent Saa stærke Kys fra en ærbar Mund . teater og litteratur, Estrups forhadte lyseblå valten med Nyborg, at det ligesom i Horsens færdig form, derefter ni andre, af hvilke Var Kaffen ej bleven serveret, gendarmer og storpolitik . Og han viste sig faldt byens højreborgerskab for brystet . Kun digtets slutning let lod sig uddrage .” den unge Frøken fra Skanderborg at have talent for underforståede, drillende, 3 uger efter han startede på bladet, lagde vist havde sig kompromitteret . halvkvædede viser, der undgik de mange borgmester og byråd i raseri samlet og hver REJSEMINDER sorte huller som censurens stempel ellers for sig sag an mod bladet . 12 sager på en Og det var paa Skanderborg Station, Aa disse ærbare Borgerbørn, prydede venstreaviser med . I midten af gang, som alle blev vundet af Sophus Claus- der blev mine Tanker forfløjne. de maa deres Hjærter ave, februar meddelte han læserne, at borger- sen, da dommen faldt et halvt år senere . Jeg saa en nydelig ung Person pyntelig blomstrer den stærke Reseda skabets fine forening i Horsens havde ude- med nøddebrune Øjne . i Faderens lille Have . lukket ham . Som protest søgte han herefter På Skanderborg Station medlemskab i Horsens øvrige selskaber og Det var i øvrigt i Horsens, han startede, og Kokette Øjne, men tavs og bleg Der findes saa mange Borgerbørn, foreninger . Altid med det resultat, at han i Nyborg han færdigskrev sit berømte digt med Ansigtstræk saa skære, som gør vore Tanker forfløjne. blev afvist . Prikken over i’et var hans of- Rejseminder, der ekkoer af ungdomsfor- en nittenaars Barm til en fin Figur, (Jeg mindes vel tyve med himmelblaa fentliggørelse i Horsens Folkeblad den 26 . elskelsens brusen i blodet i en senere ef- spinkel og Hofterne svære . og ti med brune Øjne) . februar af noveletten om en skarpretter med tertænksom tid, og som i vor tid både har honette ambitioner om medlemskab af by- lagt navn til et radioprogram og genrebe- Et kysk og forvovent Borgerbarn Der findes saa mange sirlige smaa, ens konservative inderkreds . Skarpretteren tegnelsen for Thomas Bobergs rejsebøger . med rastløse Sommerfugl-Lemmer . som gav os en Dans og en Rose, var et vellignende portræt af kommandan- Det indgår senere i gennembrudssamlingen Af Gangens og Holdningens æggende Kraft Rejseminder og Alfe-Bedrag, ten for de stedlige forhadte lyseblå gen- Pilefløjter . Ernst Frandsen fortæller i sin endnu jeg et Gentryk fornemmer . der svinder for Dag over Mose! darmer, som blev oprettet i 1885 af Estrup Sophus Claussen biografi, at Sophus rej- og var tidens skatteopkrævere og statspo- ste tilbage til Horsens i julen 1887 og der Thi det er et Minde fra sorgløse Aar, Men disse Blomster fra unge Aar, liti med den primære opgaver at indkræve fik “et helt lyrisk gennembrud”. Der skulle før Hykleriet og Vaaset dem sankede jeg til Dynge; skatter uden hjemmel i en finanslov under være byrådsvalg den 3 . januar, og Venstres fik trykket vor unge Lyst ihjæl, og naar jeg mærker den flygtige Duft, Estrup-tidens ulovlige diktatur . Alt for vel- 2 oppositionelle mandater var i fare . Da om ej det vor Mund fik laaset. begynder mit Blod at synge . lignende efter byens højrespidsers mening . Claussen besøgte sin tidligere arbejdsplads, Borgmesteren lagde sag an og krævede Horsens Folkeblad, fandt han det på gloen- Da lidt blev favnet, men meget nydt De smægter saa sødt, saa hjærtebeklemt fængsling . Folkebladet fulgte sagen med de pæle, og redaktør Emil Bojsen bad ham og alt og alle begæret, mod Solskin og luftblaa Dage . udførlige referater og kommentarer, og So- give en hånd med . Han gik villigt i gang da Sindet laa aabent og Blodet frit Men det er paa Skanderborg Station, phus Claussen vandt sagen med bravour . med en satirisk science fiction artikel om som Sommerhavet og Vejret . der staar de alle tilbage . Sophus Claussens underforståede, dril- en sørgelig fremtid, efter at Højre har sej- lende, halvkvædede viser, der undgik cen- ret ved valget . “Lad os forestille os, hvor- Jeg husker de brune Øjne, hvor trist Fra den hede Himmelbjergsdrøm bevæger surens stempel, tog for alvor til i tiden ved ledes Byraadet da kom til at se ud . Og lad hun blev, da hun saa’ os drage; digtet sig nu over i en mere generaliseren- Nyborg Dagblad . os gøre det med det gode Haab – som alene thi det var paa Skanderborg Station, de tale om borgerskabets pigebørn . Skan- Den 1 . marts 1888 overtog faderen Ny- gør Tanken udholdelig, at saa slemt kan Vor der stod hun alene tilbage . derborgpigen er ikke enestående, men blot borg Dagblad, hvis redaktion herefter fore- Herre ikke mene det med vort kære Hor- én blandt mange . Ja, for at fortsætte Claus- går “ved Medvirken af Cand . Phil . Sophus sens .” Frandsen fortæller herefter: “Men Men jeg drog mod Nord, over Land og Sø, sens blomstermetaforer, så er hun bare en Claussen .” Bladet viste sig kun at have 53 pludselig løber så disse to vers ind mellem og sommerberust mig kendte, blomst af buketten, og jeg’et mindes da abonnenter, et chok der satte sig så fast, at linjerne: og da jeg sov ind paa Himmelbjærget, også hele 30 piger, der har sat griller i ho- det indgår som et omkvæd i historien Mellem de brune Øjne mig brændte . vedet på ham med deres Alfebedrag . Men Landets Børn fra novellesamlingen Mellem Og nu vil jeg synge en Ungdomssang, selvom bedrag jo må karakteriseres som to Kyster, der er baseret på tiden i Nyborg . hvad enten I ler eller piber . De brændte saa sødt, de brændte saa hedt . et negativt begreb, er det faktisk dem, der

136 137 i digtets slutning sammenføjes til noget vidneudsagn i en sag om nogle formodede I Arkadien Det er mig en Vane at lure, positivt – for idet alle disse flygtige min- injurierende udtalelser om lokale højrefolk hvad Købstaden siger paa Ture, der samles i deres mangfoldighed og med på en keglebane . Sophus Claussen tog i sine FORAARSRIM FRA EN KØBSTAD hvor Damerne stadse og kure . den stadigt opretholdte blomstermetafor Folketidende-reportager deres sag på sig så Flade Egne og lave Skyr, begynder at dufte, så vækkes poesien til energisk, “at den meget sundt dømmende toppede Brosten og smaabitte Byr . Med Roe-Industri, Ølbryggeri, live i digteren – og når alle fortidens pi- Landstingsmand, Borgmester, By- og Her- Som Spejlglas-Kugler, man vandrer forbi en By med syvtusind Sjæle ger står tilbage i Skanderborg, så frigør de redsfoged Holck i Nykøbing blev udnævnt og øjner sit bredeste Ansigt i . og tre Avisers Drøvtyggeri . som en anden flok muser den skaberener- til Sættedommer, hvorefter han løslod Ar- gi hos jeg’et, der gør, at han fra sin skri- restanterne og frifandt dem fuldstændigt ”. 2 Foraars-Enge og Piletrær! Jeg læser fra Byraadets Møder vende stund netop kan mindes, erindre og Undervejs lagde Nystedborgmesteren også Findes der grønnere Land end her? hvert Ord, som er sagt deri . . . drømme om en pige, som han i og for sig sag an mod Folketidende . Claussens mod- Solen lidt søvnig, Stranden lidt sur . Jeg er glad for vort Andels-Slagteri . slet ikke har mødt, men kun set fra togets svar i Folketidende var artiklen Den frie Intet forhastet – Alting Natur . vindue . Det erotiske højdepunkt, som altså Presse af 5 . marts 1896 . Her kritiserer han Nu er her for megen Fred, slet ikke opstod i selve situationen, erstattes ikke bare presseprovisorium og tvangsfor- FORAARSRIM Kommunen savner sin gamle nu af en erindrings formgivning i et poe- holdsregler og er også fortaler for pressefri- Det tørre Foraar i Skoven, og fyrige Kobbersmed . tisk højdepunkt, og de mange frustrationer hed som garant mod embedsmisbrug, “der førend det Grønne kommer, og fascinationer af yndige, ærbare kvinder ikke syntes at stemme ganske overens med er egenlig min Skærsommer . Hvor fordum Czar Peter har spist, bliver altså en katalysator for en poesi, som de almindelige principper for lov og ret- staar endnu det skæve Hjørne slet ikke kunne opstå uden dem . færdighed” . Hvilket også kun kunne “tjene Der er saa lydt overalt, omvaklet af Markedets Bjørne . I disse Nyborgår vokser hans lyriske gen- til at styrke den Tillid, Øvrigheden nyder” . kun Kragens Skrat foroven nembrud støt frem . Den direkte politiske Han kræver også, at pressen af staten får og Karlen ude bag Ploven . Hvor Venstre og Højre holdt Valg tendens træder i baggrunden, han lytter til fri proces, så den ikke alligevel bliver gjort og sloges om Rigsdagsmanden, sit indres toner fremkaldt af erindringerne tavs ved hjælp af konstante sagsanlæg, som Jeg finder i Kragens Tale mens Drengene tamped hinanden - fra Horsens . “En mere højtidelig Kærlighed den selv skal betale dyre sagsomkostninger mer nøgen Vaar end hos tyve var bristet for mig, og fyldte mit Sind med for, og som derfor nemt får nedlagt de min- bestilte Nattergale . er Jærnene taget af Essen en Mindepragt som jeg dyrkede med frivil- dre aviser . “Det er en meget kinesisk Frem- og Dommeren hensynsfuld, lig Tungsindighed”, skriver han i sine notes- gangsmåde . Og denne Procesforfølgelse Kællinger sanker Kvas; hver Gang han dømmer Pressen . bøger . Dødsfjende – Hjertenskær, skrev han er ikke Midlet til at skaffe Statsmyndighe- ved alle Veje og Skrænter i sommeren 1888 om sin Anna fra Horsens . derne en upartisk og loyal Presses Bistand . staar Bukkar-Børn og venter . Dog kender jeg Falsters Bønder, Og digtene, der gennemspiller denne inspi- Derfor er dette vort sidste Ord: i Sager som naar Venstrekuglerne piber, ration fra den lille Eros til den store eros, den mellem Hr . Holck og Folketidende bør En Promeneren og Gaaen . naar Valget er nær og det kniber . vælder frem: I en Frugthave, Solskinsvise, I Pressen have fri Proces . Før vil man ikke Jeg staar for at sole min Hud en Park, Balaften, Efteraaret m .v . komme ud over det Kineseri, der bestandig paa Broen og stirrer i Aaen . Imens jeg gaar og lytter klæber ved vort offentlige Liv” . Folketiden- paa mine lokale Ture, Lolland-Falsters Folketidende de blev frifundet . Men de ulige økonomiske Den gamle Herredsfoged og Damerne stadse og kure - Den ikke ufarlige bekæmpelse af Estrup- ressourcer og fri proces er stadig et brænd- smiler og sagtner noget: højrediktaturets censur og politistatsmeto- bart emne i dagens domspraksis i injuriesa- “Min Gud, vil De styrte Dem ud?” der byttes med Gaarde og Gods, der fortsætter, da Sophus Claussen den 1 . ger . Senest i sagen mellem Jørgen Drags- der tales om nye Partier . juli 1895 bliver ansat som fast medarbejder dahl og Bent Jensen . Disse konfrontationer Jeg sidder, hvor Grøften løber Jeg elsker mit fjorgamle Mos . ved Lolland-Falsters Folketidende, som han og en kampagne i Folketidende for at redde bag Skoven . Der vaagner paa ny har skrevet for med ujævne mellemrum, si- “det skæve Hjørne”, Czarens hus, hvor Czar i mig en Kandestøber . Ja, takket en genfunden Lykke den han var 17 år . Borgmesteren og byfoge- Peter den Store havde spist og boet, i Nykø- fra mine helt mosgrønne Dage den i Nysted, højremanden Holck, havde ar- bing fra nedrivning spores tydeligt i digtet Her sad jeg tro mod min Rolle er Mos og er Vers vendt tilbage: resteret 5 mennesker i landsbyen Sløsse som Foraarsrim fra en Købstad, der senere ind- i Fjor og skrev en “Satire sigtede for mened og falsk forklaring i deres går i Pilefløjter: ved en forladt Kasserolle” .

138 139 Hun smiler – naar Lærkerne slaar - Der vandrer min Ven X . X . ømt, med Violer i Hatten, bekymret for det, der skal tros som var det i Gaar, hun var atten . for at opnaa en hinsidig Ros .

Hun samler sin Dragt og kommer Der ganger min Ven X . X ., og ser – naar i Grøftens Vand som i Fjor havde Digterlegatet . jeg øjner en hankeløs Spand . I Aar har Ven X . X . ta’et ’et .

De skov- og mosklædte Kyster Jeg ser mig staa saa trist er blevne – hvad end de hedder - og more en næppe vaagnet for mig som Arkadiens Bredder . indflydelsesrig Journalist.

Og hjemkommen hører jeg fjærne Dog frygter jeg endnu mer Lærker fremdeles kvidre de Hjærte-plukkende Fem-Te’ers i Hjørnerne af min Hjærne . Idé-Damer med Orkidér .

Nu planlægger København Nej, sid ved en vissen Græstørv de nye Teatersæsoner; med smaabitte Myrer og Krybere man omstyrter Troner og Konger . om Vaaren – naar alt bliver dybere . Sophus Claussen og hustru Anna, født Christensen. Sophus Claussen i Paris. Foto af René Boivin fra Det kongelige Biblioteks billedsamling. maj 1891. Det kongelige Biblioteks billedsamling. Den nyeste Digter, som brænder Her kan du aande, begære . af trodsig Tro paa sin Bog, (Aa dette Foraars-Begær! gaar høflig og trykker Hænder. - “min eneste Grund til at være”) . Digtet blev betragtet som så betegnende for Se, Købstanden hejser Folketidende og lokalområdet på den tid, at sit Flag som fordum, O, glade Foraars-Haab! Her kan du tænde din Pibe det blev genoptrykt i Lolland-Falsters Fol- da modige Bymænd De største Malere bener og følge i Skyggen paa Jorden ketidende i det store jubilæumsblad i anled- mødte Svenskens Hast .3 omkring til de mindste Mæcener . Tobaksrøgens hvirvlende Stribe - ning af Folketidendes 50 års fødselsdag den I Tidernes Stormflod, 1 . oktober 1923 med følgende manchet: naar Digerne brast, I Fald København var Rom, og svare dem, der søger der kendtes en Slægt, og var Mæcenas min Ven, Fremtidens Tro, de Vises Sten: I tilknytning til Sophus Claussens Artikel som med Hænder og Tænder holdt fast . og laante Horats mig sin Pen - at Bøge er bedre end Bøger, “Da Provinserne vaagnede til Liv”, brin­ … ger vi et Digt, forfattet i Nykøbing for 26. jeg tror ej mere, jeg kom, at Kunst ej maler den Skygge, Aar siden – Sophus Claussens Kærligheds­ Rigdom her gemmes . Her blunder en Skat . om selve Augustus mig vinked, som hist en Pige kan slænge erklæring i ’Pilefløjter’ til Provinsen. Men hvem kan den hæve og nævne? og Julia ventede sminket . paa Bondens solhvide Længe . Den straaler fra Dybet en maaneklar Nat, Skribentvirksomhed i hvor frem vi med Baadene stævne . Der sidder min Ven X . X . Den sorte Ramme af Skove Nykøbing Falster Og Døgnet var aldrig saa mørkt og forladt og modtager hundred om Dagen er Helligdomme, hvis Blaanen Som journalist og redaktør af Folketidende – den styrked din Haand og din Evne . og bliver saa bleg som et Lagen . i Skumringen venter paa Maanen . havde Sophus Claussen mange forskelli- Den dufter fra Kornet, den synger fra Krat, ge opgaver og slog også til lyd for lokal- den skinner fra Skyernes Revne . Der sidder min Ven X . X . Saa tag mod dit Liv og dets Maal området i hovedstaden og resten af lan- og rækker Poeterne Kransen begærlig som Vandringsmanden, det. Stormflodserfaringen vender tilbage i Sundhed og Lykke – saa hedder en Høst, og fælder mod X . X . Lansen . der griber den vinfyldte Skaal . KANTATE VED INDUSTRI-OG LAND- som voxer trods skiftende Sole . BRUGS-UDSTILLINGEN I NAKSKOV I Den spirer ved Hverdagens rolige Bryst og SEPTEMBER 1898 – her citeret i uddrag: pryder en tarvelig Kjole .

140 141 Sophus Claussen var 1895, og at de kom “ganske naturlig dag- købing til Maribo mindes jeg Venner, som i også selv maler, tegner lig sammen… fordi vi begge følte os noget denne Nytaarsnat Kl . tolv vil rejse sig med og grafiker, især efter fremmede under de nye Forhold . Vi hørte Glasset i Haanden og ønske hinanden Til- 1. verdenskrig. Her har begge til den akademiske Ungdom, der hav- lykke med det nye Aar .” I eventyret svigtes han afbildet konen og de sluttet sig til “Studentersamfundet”, “Po- poeten af en ung kvinde og bliver træt af at døtrene. litiken” og “København”, og efter Forliget vente, men kommer på vejen hjem til at hu- [1894] var Faderens Blad blevet moderat, ske, at de en dag havde gået over en bro, og mens min Svoger alle Dage havde været hun havde været foran ham i selskab med ivrig Estrupper og en af de ledende Mænd slægtninge og veninder, men midt på broen blandt Byens Højre “ .4 Graae fortæller også, lod hun, som om hendes skobånd var gået at han var en meget hyppig gæst hos So- op . Og hun standsede for at binde det, indtil phus Claussen i vinteren 1895-96 . Om af- han var ved siden af hende . Da rejste hun tenen “ved et Glas Bourgogne plejede han sig og spadserede med ham: at læse for mig sine sidste Digte, endnu in- den Blækket var tørt .”5 Det underbygges af Saa vandrer vi over Aarets Bro nytårsdigtet Saa vandrer vi over Aarets Bro, én for én og to og to . der første gang blev trykt i Folketidende d . Har du en Ven, da bi ham efter, 1 . januar 1896 og senere blev indarbejdet stands i Trængslen og bind din Sko . Lad Storstæder lokke med stærkere Lyst, … i Valfart . Det stod i Sophus Claussens ar- med Blomster, som hurtig forødes! tikel Et Nytårseventyr om Taalmodighed, Forhast dig ikke . Erfaring bekræfter: I ejer ved Hverdagens graalige Kyst den “En Sommerdags Bølger, der sagtelig slaa, der som baggrund for digtet har nytårsnat- Lykken er god mod den, som har Ro Ro, hvor det Store kan fødes . saaledes er Øjnene ganske blaa . ten: “Fra Gedser til Femø, fra Orehoved til til at binde sit Skobaand, at smile, vente Ved Maj bliver Løvet grønt over Land, Rødby, fra Nysted til Sakskøbing og fra Ny- og omgaas skikkelig sine Bekendte . Selvom Sophus Claussen er verdensborger saa paa Grønt og Blaat har vi bedst og i mellemtiden har været bosat i Køben- Forstand . ” havn, Paris og Italien, mærker man tyde- ligt den jordnære provinsbo . Den virkeligt “Bor vi end fjærnt i det taagede Nord, skabende kraft er i hverdagens provins . vi kaldes det frieste Folk paa Jord; Og bondeafstamningen og venstrebon- i den mørke Muld, bag den skarpe Plov, dens stolthed under forfatningsstriden med gaar Bønder, som værger om Ret og Lov .” Estruphøjre mærkes ligeså tydeligt i digtet Udenlands, der er skrevet 1886 i Horsens I 1896 bliver han den 12 . september efter og senere kommer til at blive indlednings- den lange udlandsrejse til Paris og Italien digtet i gennembrudssamlingen Pilefløjter: gift med sin forhenværende forlovede fra Horsens, Anna Christensen . Det er hans UDENLANDS fødselsdag og 10 årsdagen for deres før- Udenlands, paa et fremmed Sprog, ste forlovelse . De bosætter sig i Nykøbing blev jeg spurgt om Navn og Stand, Falster, hvor han er fastansat journalist og hvorfra jeg kom, hvorhen jeg drog - kulturredaktør ved Folketidende . Andre kil- Sophus Claussen “Danmark kalder vi selv vort Land .” der mener, at Sophus Claussen først flytter læser sit digt Imperia for Helge Rode og J. til Nykøbing på det tidspunkt . Men Frede- F. Willumsen. Maleri “Hav-indlullet ligger mit Land, rik Graae fastholder som den nærmeste og af J. F. Willumsen på fladet i Øer og tunget i Næs. primære kilde, at han og Sophus Claussen kunstmuseet Aros. Det Hvor Bølgerne dør i det hvide Sand, vender tilbage til Nykøbing med få måne- kongelige Biblioteks begynder det frodige, grønne Græs .” ders mellemrum i løbet af første halvår af billedsamling.

142 143 I Valfart optræder digtet som et nytårsdigt, dig frugtbare Øer, følte man sig som hensat Hin fjærne Vaar, da min Sjæl laa i Kim Silvio alias Sophus Claussen skriver i Pa- til et Eventyrland . og drømte umulige Roser og Rim, ris til Célimène, som flirter men undviger Pludselig trak Sophus Aarerne inden- er svunden, skønt Luften var lys ogsaa da, ham 6. I 1898 får Sophus Claussen og Anna bords, slog ud med Armene og begyndte som den Sol, der forsvandt bag Ekbátana . deres første datter, Ilse, som langt senere paa sit blide langelandske Maal at nynne: bliver gift med Sophus Clausens franske Men Drømmen har rejst sig en Vaar i Paris, oversætter Guy-Charles Cros . Ægteskabet … Jeg husker den Vaar, da mit Hjerte i Kim da Verden blev dyb og assyrisk og vis, med Anna varer i over 30 år og er trods undfangede Drømmen og søgte et Rim, som blødte den yppigste Oldtid endda … Claussens vidtløftigheder den vigtigste hvis Glans skulde synke, jeg véd ej hvorfra, Jeg har levet en Dag i Ekbátana . underliggende spænding mellem erotik, som naar Solen gik ned i Ekbátana . kærlighed og den højere fuldbyrdelse af det Med slutningen af digtet præciserer han sammen med enheden af jord og sjæl, der En spotter – det er dig Frederik – sin poetik, der sigter på, at erindringens er central i hele forfatterskabet . gav mig med Lærdom at ane, billeder og Vanvid i Kileskrift skal renses Det er i Nykøbing Falster han skriver, at Vægten på Ordet var Ekbatáne . for det overfladiske virkelighedsindhold og færdiggør og får udgivet de 2 hovedværker, Du traurige Tosse . Du véd ej da, ved digtets formgivning smelte drømmen Valfart (1896) og Pilefløjter (1899), der fø- at Hjertet elsker Ekbátana . ind i et poetisk øjebliks sandere virkelig- rer til anerkendelsen som digter . Han er me- hed: get produktiv i disse år og skriver en lang Bums! Vi stod paa Grund … række digte, som indgår i senere udgivne Men Folkets Sæder? den stoltes Bedrift? digtsamlinger, især Djævlerier, men også i Den ulykkelige unge Københavnerinde var hvad nyt og sælsomt skal levnes derfra? den sidste udgivne inden hans død, Hvede- alt andet end glad ved Situationen med dis- En Rædsel, et Vanvid i Kileskrift dynger fra 1930 . se to gale Mennesker i det blodrøde Vand, paa dit Dronningelegem – Ekbátana . hvor Aalen snoede sig omkring Baaden, Valfart medens Rotteøjne inde fra Bredden lyste Men Rosen, det dyreste, Verden har drømt, Overretssagfører Frederik Graae. Falsters Egns­ Til Valfart skriver han i 1895 sit vel nok ud imod os. Endelig fik vi Baaden klar af al Livets Vellyst – hvad var den da? historiske Arkiv. mest berømte digt Ekbatana, hvor barn- Grunden . Sophus greb atter Aarerne, idet Et Tegn kun, en Blomst, som blev givet dommens 1872 stormflod igen optræder han med høj Røst forkyndte: paa Skrømt som fornyende syndflod. I modsætning til ved en kongelig Fest i Ekbátana . Graae hævder også, at digtet I Ligurien det meste af Claussen-forskningen fasthol- …Lad Syndflodens Vande mig bære herfra i Valfart ikke er skrevet til den italienske der Frederik Graae, at Ekbatana er skrevet i – jeg har levet en Dag i Ekbátana .”7 Da blev jeg taalmodig og stolt . Jeg har Clara, som han boede sammen med i nogle Nykøbing Falster, efter at Sophus Claussen drømt måneder i 1894 i den lille by St . Margheri- flyttede dertil i 1895, og ikke i Jægersborg, I digtet kombinerer Claussen også hans en dybere Lykke, end nogen har tømt . ta di Ligure . “Da jeg i Foraaret 1896 blev hvor Rasmus Claussen havde købt en villa . egen forlovelses forlis, kærlighedstabet, Lad Syndflodens Vande mig bære herfra gift, sendte han (Sophus Claussen) paa Frederik Graae beskriver, hvordan Sophus med den genopståede drøm (vakt af Karen - jeg har levet en Dag i Ekbátana . Bryllupsdagen den unge Brud et lille Digt standser roningen midt i en tur på Guld- Topsøe i Paris) om at forene Livets Vellyst begyndende: ’Et Billed paa min Væg, en borgsund med ham og hans nygifte kone og kærligheden i en dybere og visere Ver- Der er ingen tvivl om, at den basale livs- Engel i min Stue’” . Det blev senere anbragt efter en våd frokost i Lindeskovens Skov- den . kraft, som også er et rædselsvækkende van- som motto for Valfarts slutafsnit I Ligurien: løberhus og med stort engagement reciterer Og netop verden, fordi kærligheden i vid, bliver renset ud af stormfloden eller digtet, med det resultat at de går på grund . denne Claussenske forstand er en sammen- syndfloden. Men om den højere, sandere I LIGURIEN “Hin Aften var den [Guldborg-solned- smeltning af realitet og drøm, den ideelle virkelighed kun kan tænkes tilstede i dig- Et Billed paa min Væg, gangen] eventyrligere end nogensinde før og reelle kærlighed og virkelighed til en tets formgivning, der sammensmelter drøm en Engel i min Stue, eller siden . Genskinnet fra Himlen farvede helhed, der giver mening . Men ikke en og virkelighed, er dog mere tvivlsomt, når en Røst, som fylder Rummet, Vandet blodigrødt, og mens Baaden, roet af mening, der kan fastholdes i virkeligheden man ved, at Sophus Claussen få måneder en blussende Drue Sophus, styret af mig, langsomt og tyst gled udenfor digtet. Den både findes i og - for efter gifter sig med sin tidligere forlovede paa Bunden af mit Glas, frem i det smalle Sund mellem de overdaa- svinder igen i digtets rytmer og rim: Anna Christensen . en Glæde ved min Dug,

144 145 en Skammel for min Fod siden havde genset… Men Piletræerne paa Men disse smaabitte Fyre forberedelsen af digtsamlingen Pilefløjter. – som elsker mig i Smug . begge Sider… bliver nu ryddede, og man er ganske uberegnet Det afsluttes med 2 vers af digt om Lol- vil komme til at føle sig rigtig forladt i den bleven til voxne Karle, land-Falster, der slutter Fra Rødby til Bøtø Ja det er det, jeg vilde: fede, flade Egn. Du kan forstaa hvor- un der rydder hele Hegnet . Alting Natur . paa Ovnen lidt Flamme, derligt den Tanke plyndrer én, at man har De bliver senere indledningen til Forårs- paa Muren et Portræt givet sin Moder tilbage til Jorden . Og nu “Og alligevel… Jeg følte mig helt ned- rim fra en Købstad: i sin rolige Ramme, kommer tilmed ivrige Menneskehænder og sænket i en saadan ufattelig frisk Verden der sidder ganske fladtrykt plyndrer de sidste idylliske Skjulesteder, – Mulden var helt sort, Græsset helt grønt, Tvi! Man skal adlyde Gud mere og længes, forgaar, hvor et Menneske kunde gemme sit Hoved Vintersæden violet og Skovene vaade og end Mennesker! men aabner som et Forhæng for den store Tomhed”, som han skriver i et brune”, fortsætter brevet, og det slutter Flade Egne og lave Skyr, sit udslagne Haar . brev til Johannes Jørgensen den 4 . januar med Sophus, der nedsænker sig i digte med toppede Brosten og smaabitte Byr . 1898: mangfoldige tonesammenstillinger, bløde Som Spejlglas-Kugler, man vandrer forbi Pilefløjter og varme belysninger . “Det er for mig at og øjner sit bredeste Ansigt i . Sophus Claussen skriver adskillige nye LANDSBY-VEJE give det Liv fra mig som jeg har modtaget digte og færdiggør andre, som tilsammen De gamle Landsby-Veje, – det Liv i mig, som har bestaaet evig, og Foraars-Enge og Piletrær! kommer til at udgøre digtsamlingen Pile- som tyve Gange dreje, som vi laaner videre til Slægt fra Slægt” . Findes der grønnere Land end her? fløjter, i perioden fra han bliver journalist hvor sorte Snegle krybe Denne redaktør af hans fars politiske ban- Solen lidt søvnig, Stranden lidt sur . ved Folketidende, gifter sig og igen bosæt- og Hjulenes Spor er dybe, nerførende blad, Folketidende, sætter i fuld Intet forhastet – Alting Natur .8 ter sig i Nykøbing Falster og senere bli- de rummer Skjulesteder, alvor poesiens videregivelse af liv op imod ver redaktør af Folketidende i 1895-1899 . hvor alskens Fugle bygger udviklingen og dens doktrinære nødvendi- Det er også i hans tid som kulturredaktør Hans falsterske barndomsminder dukker ind under de tætte Piles ge politik, “der fælder Pilene – tætte, dej- her, at der bliver virkelig højt til loftet i selvfølgelig op i de nutidige oplevelser, der silkefligede Skygger. lige Rødpile var det – for at spare sig lidt kulturlivet . Herman Bangs Nytårsbrev til udløser nogle af digtene . F .eks . gælder det Snekastningsarbejde .” Han supplerer dette en ven – Er Danmark et fattigt land? stod digtet Landsby-Veje . Hans barndomsven, Her gik jeg syv Aar gammel livs- og kunstsyn med følgende udbrud i på forsiden af Folketidende 1 . januar 1896 . senere overretssagfører Frederik Graae, og stirred op i Vejret digtet Træerne fra suiten Storm- og Træng- Sophus Claussen skriver om og trækker en som han genoptager forbindelsen med i imellem Rødpil, som dryssed selsaar i Pilefløjter, der er skrevet i samme lang række af tidens største forfattere og denne periode, beskriver i sine Erindrin- Dug over mig og Gærdet, periode: enkelte malere til Folketidende og Nykø- ger fra Sydhavsøerne Sophus Claussens vandred med Lærebogen bing Falster, f .eks . Bjørnstjerne Bjørnsson, skoletid: “Forstanden var der ikke noget i om Foraaret, tidlig vaagnet, Jeg elsker det, som gror og gror igen Jonas Lie, Henrik Ibsen, Georg Brandes, Vejen med hos den lille Sophus, derimod omkap med den bibelfaste og spørger næppe Vind og Vejr om Lov: Edvard Brandes, Ove Rode, Henrik Pon- var Fliden ikke overvældende, dertil havde Skoleungdom i Sognet . Græsmarken og den stormopfyldte Skov! toppidan, Amalie Skram, Viggo og Inge- han for mange andre Interesser end Skolen . Jeg synes, Træerne er Adelsmænd… borg Stuckenberg, Johannes Jørgensen, Bladet og Trykkeriet, alt det ny og even- Men ingen Jordbær findes Helge og Edith Rode, Jeppe Aakjær, Jo- tyrlige, som Faderen og Svogeren Redak- saa røde i Himmerige De kan den Kunst at gro og gro igen . han Skjoldborg, Johannes V . Jensen, Agnes tør Aage Jordan arbejdede med, optog ham som under to Pilerækkers Henningsen, Sophus Schandorph, Holger stærkt, og saa var han et udpræget Natur- skærmende Silkeflige. Nu skal man jo ikke gøre Sophus Claussen Drachmann og Albert Gottschalck . og Friluftsmenneske, der ikke kunne finde Lad Pile staa langs Vejen alt for forudseende og visionær – digtet Bjørnstjerne Bjørnson læste op sammen sig i at sidde inde og hænge over Bøger- og Jordbær voxe røde, Atomernes oprør fra 1925 er slemt nok – med datteren, sangerinden Bergliot Ibsen, ne, naar Solen skinnede og Fuglene sang .” med mindre I vil kede men det er lige før, man kan høre nutidens på Teatret i Nykøbing F . den 18 . november Den nutidige baggrund for digtet er, at hans den kommende Slægt til Døde . modsætninger mellem miljø- og klimafor- 1897, hvor også Sophus Claussens erin- mor er død samme år, og han har netop kæmpere og såkaldte realpolitikere, der un- dringsartikel om besøget hos Bjørnsson i “foretaget en Køretur til min Moders Grav Der fandtes Skjulesteder, derordner hensynet til natur og klima under Rom stod i Folketidende 9 . Folketidende og til min Barndoms Piletræer… som, da som ingen mere freder . en kortsigtet økonomisk vækst . var faktisk i hans tid som kulturredaktør jeg var syv otte Aar, syntes saa store og var Kun Landsbyens mindste Knægte Om naturen skriver han også i et brev fra 1895-1899 sammen med Politiken Dan- saa fulde af Fuglereder, og som jeg aldrig løb da og stjal Fuglereder . til Viggo Stuckenberg den 7/3 1899 under marks førende avis, hvad kulturstoffet angår .

146 147 Men det er også i Nykøbing Falster, han oversættelse gennem tilslutning til Berner- derminere eller rettere sagt modarbejde håndtering af hans egen funktion som re- skriver sin største fiasko, Arbejdersken. konventionen og var inspireret af en artikel, min politiske Stilling som Rigsdagsmand . daktør: Her forsøger Claussen at opnå den højeste Georg Brandes havde offentliggjort i Poli- Alverden ved jo, at Slaget til Alberti er og- “Jeg vil ikke læse et Blad, der er skrevet enhed af erotik og kærlighed med jord og tiken . saa rettet imod mig . Det manglede bare, at for Idioter . Man behøver ikke hver eneste sjæl i en religiøs anarkistisk socialisme, Sophus Claussen skrev blandt andet: jeg skulde finde mig i at blive modarbejdet Dag at gentage de aller almindeligste Ting . personificeret i hovedpersonen, arbejder- “Der er ved disse Drøftelser (i Folketinget) af min egen Søn i mit eget Blad! Nej det Jeg vil gærne læse gode retsindige Ord af sken Jenny, og inspireret af den ledende fremført mange mærkelige Grunde . Menin- finder jeg mig ikke i. en grundtvigiansk Mand, som har noget be- italienske socialist Claudio Treves 10. Te- ger og Opfattelser, som man i høj Grad ville Saa længe jeg er Rigsdagsmand, skal stemt at sige – og jeg behøver ikke Bladets aterstykket blev kun opført 1 aften i Kø- fordømme, hvis det gjaldt Gaarde, Penge- Bladets Redaktion ikke føre anden politisk højlydte Bifaldstilkendegivelse . Der er saa benhavn i 1898 og blev gjort til grin i både værdier og andet jordisk Gods, hævder man Mening end min . Jeg har indrømmet Eder mange Mænd af den Retning i Landet, at København og Nykøbing Falster . med radikal Dristighed, saa snart det gæl- begge fuldstændig Frihed, Jordan i social man ikke behøver at gentage deres mest “Lolland-Falsters Folketidendes lokale der om at ophæve en Mands Ejendomsret og lokal Henseende og Dig i æstetisk Hen- hverdags Ytringer og endnu mindre natur- Konkurrenter havde selvfølgelig skyndt sig til aandelige Frembringelser . Hans Bøger seende, skulde jeg da ikke saa have lov at ligvis deres Udbrud af Partilidenskab . med at udbasunere Fiaskoen, og Rasmus maa enhver oversætte, hans Kunstværker forbeholde mig Retten til at bestemme Bla- Af det Blad, som jeg læser, forlanger jeg, Claussens uforsonlige Modstandere blandt maa enhver reproducere . Danmark skal dets Stilling i politisk Henseende? Jeg er at alle gode Ord refereres med reelt Frisind . Byens Højrebefolkning, der paa Grund af ikke lukkes for den frie Tilstrømning af vant til at høre af Dig: ’Maa jeg da ingen Derved viser jeg selv reelt Frisind . Forliget havde maattet stikke Piben ind udenlandske Aandsprodukter . Toppunktet Mening have!’ og jeg svarer dertil: Nej, Forstaar De dette? Jeg mener, at det er overfor den Gamle, lod atter en Gang deres er – saa vidt huskes – Hr . Alberti naaet til . ikke paa min Bekostning! Er Du ikke for- rigtigst at spørge Dem derom, da De jo ikke Galde gaa ud over den Unge . En Skogger- Det var ham, som i Folketinget sammenlig- nøjet med den Frihed for dine Meninger, kan kendes gennem det, der nu staar i Fol- latter slog imod den stakkels Digter fra alle nede Sikringen af den literære Ejendomsret Du har, saa søg at skaffe Dig en anden mere ketidende . Døre og Vinduer, naar han gik gennem den med en Toldbeskyttelse. Der findes ikke fri og uafhængig Stilling – hos mig kan du Jeg vil, at de flest mulige skal tilfredsstil- lille Bys snævre Gader .”11 den svageste Lighed mellem de to Ting .” ikke faa en saadan, og jeg beklager i aller- les, naar de læser deres Blad, og jeg ønsker, Det er kun blevet opført en enkelt gang Og senere i artiklen hed det: “Staten maa højeste Grad, at Du har kunnet lade Dig at Bladet skal være alvorligt og tilforlade- senere . Denne manglende forståelse for tiltræde Bernerkonventionen og skaffe vore henrive til, for saadan en aandelig Skryders ligt og selvstændigt uden Hensyn til smaa hans store arbejde med en syntese af alle Skribenter en retslig sikret Stilling, hvis de Skyld, at stille os begge i Gabestokken . Kliker og Fraktioner . Saaledes var det i min hidtidige politiske og poetiske erfaringer ved deres Talent formaar at trænge igennem Din R . Claussen”12 Faders Tid . Der er gode Traditioner . ramte Sophus Claussen virkelig hårdt, og udenfor vore Sproggrænser .” Det fører dog ikke til et fuldstændigt brud ’Kan De det? (jeg citerer Aladdin) ’Sig den påvirkede i lange perioder hans pro- Kritikken af folketingsmand A . P . Alber- med faderen, og Sophus Claussen skriver oprigtig, om De kan?’”13 duktivitet helt frem til 1 . verdenskrig . ti, en af førerskikkelserne i det Venstre-par- da også i de kommende år, hvor han bl .a . er ti, der greb magten ved systemskiftet i tilknyttet Politiken og Aftenbladet, mange Det var starten på deres samarbejde, og Sophus Claussen, Bernerkonven- 1901, virkede på Rasmus Claussen som et artikler i Lolland-Falsters Folketidende . samarbejdet mellem Sophus Claussen og tionen og ophøret som redaktør af bagholdsangreb fra sønnens side . Her var Holger Bork om Folketidende varede her- Folketidende et af de tilfælde, hvor digterens mangeårige Redaktør igen efter til Claussens død i 1931, så noget må Han stredes også med svogeren Aage Jor- afhængighed af faderens støtte førte til en I 1911 rejser Sophus Claussen efter flere jo have fungeret tilfredsstillende for begge dan om Folketidendes linje . Endelig fører pinlig konfrontation mellem hans naturli- længere udenlandsophold hjem til Dan- parter . en uenighed med faderen om Bernerkon- ge selvstændighedstrang – og den politiske mark for at overtage Folketidende og blive I de første par år tog han nogen del i den ventionen og hans dækning af den i Fol- håndfæstning, Rasmus Claussen i reali- “Overredaktør” for den, efter at svogeren politiske debat, tvunget dertil af en kon- ketidende til, at han stopper som fast med- teten præsenterede sin søn for ved denne Aage Jordan har solgt sin andel af Folke- servativ smædekampagne, som også nogle arbejder ved avisen og flytter tilbage til lejlighed . tidende til bogtrykker Chr . G . Odense, der venstrefolk på Lolland-Falster tilsluttede København med familien i 1899 . udelukkende varetager det udgivelsestek- sig . Den gik ud på, at det gamle venstreblad Den 21 . januar 1899 offentliggjorde So- Faderen skriver fra Colbjørnsensgade d . niske og holder sig uden for avisens ind- med ham som ’Overredaktør’ var blevet ta- phus Claussen sin artikel ’En dansk Skri- 21/1 1899: holdsmæssige redaktion . Sophus Claussen lerør for Det radikale Venstre . Baggrunden bents Retsløshed’ i Lolland-Falsters Fol- “Kære Sophus! ansatte Holger Bork som redaktør, i øvrigt var hovedsageligt, at Sophus Claussen hav- ketidende . Den handlede om sikringen af Din Artikel i Dag skal altsaa være Takken med en meget fri og frisindet jobbeskri- de deltaget i Det Radikale Venstres stiftel- danske forfatteres juridiske ophavsret ved for Forskudet paa de 600 Kr .? Du vil un- velse . I praksis friere end fader Rasmus’ sesmøde i Odense i 1905, hvor han i øvrigt

148 149 fik deres program galt i halsen og senere 1. Verdenskrig Rundt om Sophus forsvarede gammelmoderate venstreideer Sophus Claussens mening har også vægt Claussen – i i Politiken til de hovedstadsradikales sto- efter parlamentarismens gennemførelse, da spejlkabinettet. Det re forbavselse . Da denne smædekampagne han efter faderens død overtager udgivel- kongelige Biblioteks mod Folketidende udarter til, at avisens sen af Lolland-Falsters Folketidende . Den billedsamling. redaktører ikke bliver indbudt, da Venstre radikale indenrigsminister, Ove Rode, skri- på Lolland-Falster holdt sit første delege- ver han jævnligt sammen med og er også retmøde, tog Sophus Claussen til genmæle personlig bekendt af statsminister Zahle . i Folketidende den 23 .12 . 1911 i artiklen Samtidig er han også nært forbunden med Organisation: Venstrestatsministrene Klaus Berntsen og “Et Blad, der har vundet sin væsentlig- N . Neergaard . Claussen ønsker et samlet ste Udbredelse som Organ for Landbode- stærkt Venstre til sikring af det folkelige de- mokratiet, kan naturligvis ikke tænke sig at mokrati . Under 1 . verdenskrig vender han forlade den Politik og de Venner, hvortil det sig mod, “ at denne Race-Rabies, dette for- har været knyttet igennem mange Aar . Det nærmelige Paahit af en godtkøbs Videnskab, er derfor temmelig unyttigt, naar man giver har kunnet besætte Menneskeheden og fylde sig til at drøfte vidt og bredt, hvilke politi- Europa med Løbegrave”, og han skriver om ske Meninger dets Udgivere kan have haft fredsforslag til en folkelig og ikke en kejser- eller ikke haft i Fortiden – Bladet er knyttet lig fred og fredsforbund og foreslår også en Vi tror ej altid paa “Kraft” og Kabler . til, at han kender kærligheden og er “trolo- til sin egen, ikke til Udgivernes Fortid … plan med kreditter, en slags Marshall hjælp Vi tror at Verden er dyb af Fabler . vet med Folket” . Folketidende betragter sig som Organ for til genopbygningen efter krigen . Da Helge Rode i slutningen af krigen ud- det samme Parti som Organisationen . Den Under verdenskrigen dukker Stormflo- Han tvinges under krigen til at overveje, gav Krig og Aand, gik Sophus Claussen i støtter den samme Regering . Den vil ikke den op igen i forening med krigen bl .a . i hvem er jeg? og til at skrive sin poetik i rette med hans mistillid til demokratiet, der af de radikale lade sig puffe over i Højre digtet Digteren og Daarskaben i digtsam- Jord og Sjæl, der først holdes som foredrag deltes af mange af samtidens Nietzsche-på- eller af Højre omvendt lade sig trænge ud lingen Fabler i 1917 og siden trykkes i essaysamlingen virkede kulturkoryfæer som Georg Brandes, mod de radikale . Det er vor Overbevisning, Løvetandsfnug. I det forsøger han at finde Karl Larsen, Harald Nielsen og Johannes at man paa Venstres gamle Grund vil finde … et ståsted ved at forene sin personlige ud- Jørgensen, i Folketidende d . 16 . 1 . 1918: det Muldlag, hvoraf Fremskridt og Fremtid med Rusken og Hvin af den yderste Dag, vikling som digter med verdens udvikling “Mistvivlen overfor de mange og overfor kan vokse . Der behøves ikke bedre Grund- naar alle Porte gaar op med et Brag, trods den øjeblikkelige katastrofe . Han det raadende Flervælde lurer hos ham og gør vold” . med Vindstød og Tuden af vaade Hunde hævder i modsætning til andre symboli- ham vagtsom indtil Bitterhed” . I betragtning Han understreger her sit varige og op- med Stormflod og Skibbrud i alle Sunde. ster, at symbolismen er en videreudvik- af den demokratiske udvikling i Danmark rindelige standpunkt, at Venstre skulle … ling af realismen, der føjer sjælens indre og Europa, der jo netop er ved at afsætte for- være det store, rummelige parti i midten, Om der aabnes for Viddets for kendsgerninger til de ydre i digtet, der er ældede enevoldsherskere, mener Claussen, som samlede alt frisind . Den regering og Vanviddets Spjæld en “Grotte bygget paa Ord og Rytmer til at det var bedre, om “de havde haft en in- politik, han her støtter, er venstrestats- de slaar atter ihjæl, de slaar atter ihjæl . Opbevaring af Klange og Lysglimt, Stor- stinktmæssig Tillid til et sundt, nyt Europa, ministeren Klaus Berntsens . Og Sophus me og Anelser, der ellers gaar Mennesket som længe har været Virkelighed… at disse Claussen gentager denne støtte til Venstre Heroverfor sætter Claussen i samlingens goldt forbi” . Og efter det nuværende kaos frygtelige Blodaar ikke blot maa hilses som (i modsætning til Det Radikale Venstre og sidste digt den skabende Pan (på græsk alt), skal klokkerne engang ringe, “naar Bro- den fortvivlede Tilbagevenden til Slægtens selvfølgelig Højre) den 14 . januar 1913, da som også er digteren selv og os for ’alt er en bygges mellem Realisme og Identitet, tusindaarige Fornedrelse, men som Gyset, det trækker op til det valg, hvor borgme- i alle’: mellem Jord og Sjæl . Jeg tror, at uden at før Morgenrøden gaar op over Europa ”. steren i Stege, den radikale Zahle, bliver elske Realitet kan man ikke forstaa nogen Senere i 1918, da han er eneejer og chef- statsminister eller Konseilspræsident, som Skal alt gaa under? Nej Pan og Jorden Idealisme . Jeg tror at uden Idealisme er der redaktør af Folketidende, ansætter han Otto det hed, og hvor hans gamle kulturpolitiske forliges nok . ingen Realitet .” I modsætning til Johannes Gelsted og i 1926 Hans Kirk, begge kom- kampfæller Edvard Brandes og Ove Rode Men som en Skaber i Rimnøds Knibe Jørgensens idealisering af kærligheden i munister, som kulturjournalister og anmel- bliver ministre . han har en Fabel, som han skal slibe… den religiøse kærlighed henviser Claussen dere . Så Folketidende har været med til at

150 151 finansiere og uddanne de kommende leden- støttede sine medarbejdere i selvstændigt der interesserede ham . “Hans ’Venstreaf- de medarbejdere på den danske kommuni- arbejde, så de turde give udtryk for deres stamning’ betød altid meget for ham, og man stiske avis, Arbejderbladet, der udkom fra meninger trods modstand . En meget libe- var ikke i tvivl om, at han regnede de gode 1921 til 1941, hvor Otto Gelsted og Hans ral holdning, “som han havde taget i Arv bønder på Falster, som havde været faderens Kirk blev fastansat fra starten af trediverne . fra sin Fader”, og som han understregede politiske kernetropper, for de bedste menne- ved Folketidendes 50 års jubilæum, “da han sker i Danmark…hans politiske standpunkt Nekrologerne over Sophus Claussen sagde, at ’han var af den bestemte Opfat- hindrede ham ikke i at se det berettigede i Ved Sophus Claussens død den 11 . april telse, at hver den, der skriver, skal være fri andre samfundsklassers krav . Sagen var, at 1931 udkommer Lolland-Falsters Folketi- og have Lov til at give Udtryk for sin Me- Sophus Claussen også i samfundslivet sto- dende med nekrologer om ham og hans be- ning i Bladet’… hvormed han sigtede til, at lede på en sammenhæng . Han brød sig ikke tydning både som lokal kraft og dagblads- den Redaktion, der er bundet på Hænder og om at hæfte sig ved de sociale modsætnin- ejer og som Falsters og Danmarks store Fødder, vil stivne i Cliché til Skade for den ger, men troede også her fuldt og fast på li- digter. Om den lokale indflydelse skriver journalistiske Helhed ved et Blad . vets stærke harmoniske kræfter .” redaktør af Folketidende Holger Bork, der Sophus Claussen glemte aldrig, at han Det er imidlertid Otto Gelsted, der mest ellers ikke gerne indrømmede, at han havde selv havde været ung Journalist, og han var rammende sammenfatter Sophus Claussens politisk indflydelse på bladets linje, bl.a.: de unge Journalister, der kom ind i hans politiske grundholdning og livssyn og deres “I Aarene efter 1911, som politisk stod Skygge, en god og frisindet Bladudgiver .” betydning for hans kunstneriske livsværk . Den ældre Sophus Claussen. i den nye Grundlovs Tegn, skrev Sophus Både Hans Kirk og Otto Gelsted hylder i En demokratisk dybt folkelig holdning, der Claussen ikke sjældent under Navn Artik- deres nekrologer hans digtnings betydning vender sig mod “overmenneske” ideologier ler af Politisk Indhold i Folketidende, og det for dansk litteratur og sprog . Hans Kirk me- og klasse og racehad og religiøs intoleran- en jordnær barndom og en realitetsmættet tjener hans politiske Instinkt til Ære, at han ner, at fremtidens litteraturhistorie ikke vil ce . Det er i 1931 en uhyggelig fremsynet ungdom, skyldte han, at han aldrig kunne den Gang saa fuldkommen rigtigt og var placere ham sammen med hans samtidige sammenfatning, der rækker frem mod 2 . tænke sig at følge ungdomskammeraten Jo- med til at hjælpe det lolland-falsterske Ven- Johannes Jørgensen og Viggo Stuckenberg, verdenskrigs Holocaust og helt frem til da- hannes Jørgensen på den religiøse Flugt fra stre fri af en Indflydelse, som en tid truede men sammen med det nye århundredes sto- gens fremmedhad . Gelsted beskriver de 2 virkeligheden…” med at demoralisere Venstre paa disse Øer .” re lyrikere, Johannes V . Jensen og Thøger mennesker der har været brændpunkter for Baggrunden var, at Claussen støttede op Larsen . “Hvor meget han end færdedes ude Sophus Claussens udvikling som menneske LOLLAND OG FALSTER om konseilspræsidenten fra det nye samle- glemte han aldrig hjemmets egne . Det var og digter: hans far, Rasmus Claussen, og Østersøen her i Syd, de Venstre, den moderate Klaus Berntsen, en gang sagt om ham, at han på en vidun- den franske symbolistiske digter Verlaine: hvor de danske Øer fremrinder der som Rasmus Claussen havde indgået derlig måde i sig forenede den danske fol- “Hvor de to brændpunkter falder sam- gennem tusindaarig Lyd forlig med Højre i 1894 i modsætning til kevise og Mallarmé, og det er rigtigt set .” men til et centrum og det fremmede og af vor Oldtids Minder . både Det Radikale Venstre og Reform- “Med årene nåede han…til den fuld- hjemlige hos Claussen bliver ét, naaede venstre, og ikke tog parti for Det Radikale tonende manddomsdigtning, der vil gøre han som menneske og kunstner sin rigeste Her laa Udgaard paa dens Bund, Venstre, fordi han ønskede et samlet bredt hans navn uforglemmeligt, så længe det udfoldelse og skabte sine varigste værker… før vi lærte Paternostret, liberalt Venstre-styre i Danmark og mente, danske sprog tales… Når Claussen i et af Hans nære samhørighed med provinsen her var Udgaardsloke fostret, at socialdemokraterne var overflødige, da ’Heroicas’ store hexameterdigte lader Pan hindrede ham i at blive en københavnsk As- Fenris var hans Lænkehund . tilgodeseendet af arbejdernes behov i for- og den lidende Kristus sidde tilbords hos faltier…Inderst inde var han altid bondesøn- vejen var indeholdt i Venstres politik . Og Madonna, er det ikke en tilfældig lyrisk nen og provinsboen fra Lolland-Falster… Det er Eddasagnets Jord, så var han ikke pacifist som det Radikale fantasi, men et sindbilledligt udtryk for Claussens dybe folkelighed gjorde ham hvor de gamle Sagn fortælle, venstres P. Munch, men gik ved flere lejlig- hans tro på en evig sammenhæng og en høj også uimodtagelig for den aristokratiske at den stærke Asathor heder positivt ind for forsvaret og argumen- fornuft gennem alle modsætninger .” hovmodsfølelse, der i Georg Brandes’ fod- stred med Konen Ælde . terede efter 1 . verdenskrig for, at man måtte Den falsterske hjemegn og kampårene for spor gjorde sig bred i 90’ernes litteratur og koncentrere sig om et kraftigt luftforsvar . grundloven og et demokratisk flertalsstyre skabte en række ’Overmennesker’, der i de Det blev Fædres Kæmpehøj, Om Sophus Claussen som bladudgiver var bestemmende for hans orientering i sin fleste tilfælde nærmest var undermenneske- Yduns rige Æblehave, og arbejdsgiver skrev journalisten Sigvald samtid og politikken, hvor det var de store lige, i al fald samfundsmæssigt set . Og den Møer i Fuglehamme fløj, Mørch, at han utrætteligt opmuntrede og demokratiske linjer og folkets sammenhæng virkelighedssans, han havde tilegnet sig i Barder kvad paa Fædres Grave .

152 153 Det var Verdens Oldtidsdag, 5 Frederik. Graae: Erindringer fra Sydhav- 10 . En af de to ledere af Det Italienske Socia- hvormed Thurserne gik under . Thorvald Berthelsen (f. 1948) er fag­ søerne s . 15 . listparti, indtil han bliver tvunget til at flygte Nutids Sprog og Folkeslag bogsforfatter og lyriker. Han laver også 6 . I 1893 traf SC i kredsen omkring Herman af Mussolinis fascister . Ham havde Sophus af hin Urtids Kraft udmunder . collager, der illustrerer hans bøger. Bang og maleren J .F . Willumsen den unge Claussen mødt i Italien i 1894 . Han besøgte Han har udgivet 4 digtsamlinger siden Karen Topsøe, datter af den afdøde forfat- Claussen i Nykøbing F 2 gange og er bag- ter Vilhelm Topsøe . Det er erindringen om grunden for, at Folketidendes udenrigsdæk- Liflig lyder Bølgens Røst 2010, senest Sakskøbing Blanding fra den udsigtsløse forelskelse i hende, der in- ning af Italien og landene omkring Middel- over vaade Rullestene, 2014. Han har været formand for den lokale forfatterforening StORDstrøm­ spirerer ham til den ene af de to kvindelige havet er så utrolig velinformeret i disse år . Næs og Sund og Land og Kyst hovedpersoner i romanen Valfart, Célimè- 11 Frederik. Graae: Erindringer fra Sydhav- men fra 2012-2015 . under Træer og høje Grene . ne . søerne, s . 20 . 7 Frederik. Graae: Erindringer fra Sydhav- 12 . Frans Lassons bog: Sophus Claussen og Alt, som dyrked her sin Gud, søerne s . 16 hans kreds – En digters liv i breve – bind før det slettes ud og ødes, Anvendt litteratur: 8 . Frans Lasson SC og hans kreds Bind I, s . I, Gyldendal . vil i gyldne Solskinsskrud Sophus Claussen: Samlede digte I-IV, ved Jør- 337 . 13 . Frans Lassons bog: Sophus Claussen og stræbe at genfødes . gen Hunosøe, Gyldendal 2000 . Alle digte er 9 . Frans Lasson SC og hans kreds Bind I, s . hans kreds – En digters liv i breve – bind citeret fra denne udgave . 219 . II s . 156 . Aftryk af en Skaberhaand, Jord og Sjæl . Erindringer, Noveller og litterær hvorfra Støberanden og den gamle Aand Journalistik ved Stig Krabbe Barfod 1961 . Sophus Claussen . Notater og skitser, ved Keld peger hen paa Jordens Urmodeller . Zeruneith 1993 . Sophus Claussen og hans kreds . En digters liv i Hele Verden opstaar her breve i-II ved Frans Lasson 1984 . af Normannerstemmers Malmklang lokket, Om Sophus Claussen: hele Verdens Kunst staar endnu flokket Ernst Frandsen, Sophus Claussen I-II, 1950 . om Normanners Bannere og Sværd . Bo Hakon Jørgensen, Maskinen, det heroiske og det gotiske 1977 . Bo Hakon Jørgensen, Symbolismen – eller je- Efter Sophus Claussens død d . 11 . april gets orfiske forklaring 1993. 1931 bragte Folketidende den 14 . april Bo Hakon Jørgensen, Frihed og Rim, 2015 1931 digtet Lolland og Falster under ho- Frederik Graae, Erindringer fra Sydhavsøerne vedoverskriften: Sophus Claussens sidste 1934 Tom Engelbrecht og René Herring, Sophus Digt og tilføjer følgende oplysning: Faa Claussen. En bibliografi 1882-1981, 1982. Uger før sin Død skrev Sophus Claussen Keld Zeruneith, Fra klodens værksted, 1992 . dette Digt til et Værk, som skal omhandle Dan Ringgaard, Den poetiske lækage, 2000 . de danske Landsdele. Sophus Claussen var opfordret til at skrive et Indledningsdigt Noter: til Afsnittet om Lolland og Falster. Digtet 1 . Folder, hvirvler . blev dog aldrig benyttet i det pågældende 2 . Byfogeden var enedommer i byen . En sæt- værk: Danmark, Redigeret af H . V . Clausen tedommer er en dommer, der af højeste- (1930-1935) . Det blev ironisk nok i stedet rets- eller landsretspræsidenten beskikkes et digt af Valdemar Rørdam, hvis ekstreme til at behandle en sag i tilfælde, hvor en had til kommunismen i 1941 fik ham til at dommer pga . inhabilitet ikke kan behandle sagen . hylde Hitlers angreb på Sovjetunionen i Så 3 . Svenskens Hast referer til, at Nakskovs kom den Dag som vi har ventet længe . borgere i 1659 holdt heltemodig stand un- der en langvarig svensk belejring . 4 Frederik. Graae: Erindringer fra Sydhav- søerne, s . 14 .

154 155 Dividende for mærker på Falster / Jens DK5: 37 363. . Tidligere skolelærer og -in- Skovly . I: Numismatisk rapport, (126), spektør gør status over folkeskolen, navn- Mediehøsten 2015 5-10: ill . Med litteraturhenvisninger og links lig den i Nykøbing Falster siden 1955 . DK5: 33 .43 . Om dividende-mærkerne Bibliografi over lokalhistoriske udgivelser om fra brugsforeninger på Falster Landsbysladder og andre former for dati­ dig underholdning / Thorkild Buch . I: Jul Lolland-Falster-egnen i 2015 Den uskyldige præstedatter fra Gunslev: på Lolland-Falster, 52-58: ill . om Helene Stranges forsøg på at opklare DK5: 39 .43 . Eksempler på sladder, ryg- Af Dorte Tissot Hansen & Erik Elkjær Koch et mord fra 1755 / Lene Vinther Ander- ter og nyheder i 1940’erne og 1950’erne Guldborgsund-bibliotekerne sen . I: Årbog / Lolland-Falsters Historiske på Sydfalster . Samfund, 66-80: ill . Med litteraturhenvis- ninger . DK5: 34 .796 . Folkemindesamleren og forfatteren Helene Strange (1874-1943) skrev flere gange om et giftmord på en Bibliografien bygger på et udvalg af re- Fra Gedser til Skt. Petersborg: et studieår præst på Nordfalster i 1755 . Hun satte gistreringer fra Dansk Lokalbibliografi: i Sovjetunionen / Kim Grützmeier . I: Jul på spørgsmålstegn ved højesteretsdommen, Storstrøms Amt og Danbib suppleret af Lolland-Falster, 60-63: ill . der dømte præstedatteren Karen Birgitte indeksering af artikler fra bl .a . en række DK5: 30 .2797 Sankt Petersborg . Forfat- Mossin til døden for mordet . årspublikationer . Kommentarer om fejl og teren fortæller om dagliglivet i Skt . Pe- mangler modtages med tak på: dth@guld- tersborg i 1970-1971 Så snak da sammen først / H . Grøndahl borgsund .dk Hansen . I: Jul på Lolland-Falster, 10-17: ill . Kvindernes valgret 1915, Kvindeegene / Karin Suhr Rasmussen . I: Årsskrift / Lokal- Mediehøsten 2014: bibliografi over lo­ historisk Arkiv Stubbekøbing, 5-6: ill . kalhistoriske udgivelser om Lolland-Fal­ DK5: 32 .5 ster-egnen i 2014 / Dorte Tissot Hansen & Erik Elkjær Koch . I: Årbog / Lolland-Fal- sters Historiske Samfund, 126-135: ill . DK5: 01 .764 Lolland-Falster

12 tanker om tro: en postil fra Lolland-Fal­ sters Stift / Steen Skovsgaard (red .); Anna Marie Aagaard (bidrag) . . [et al .]; Esbern Gauer Vernersen (foto), Nils Roland (foto) & Thomas Roland (foto) . Nykøbing F .: Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift, 30 si- Benny Helvigs Nakskov / Ole Benny der: ill . Helvig; Henning Bech Johansen (red .) . . DK5: 24 .2 [et al .] Nakskov: Det Gamle Trykkeri, 46 sider: ill . Ny vin på gamle flasker: Livet i Maribo DK5: 46 .4 Nakskov Kloster efter reformationen / Kaare Rübner Jørgensen . I: Kirkehistoriske Samlinger, Fuglsang 1885-1959: billedkunst, musik 31-66 . Med litteraturhenvisninger . og friluftsliv / Tine Nielsen Fabienke (red .), DK5: 27 .62 Anne Højer Petersen (red .) & Tine Niel-

156 157 sen Fabienke (red .) . Toreby L .: Fuglsang Rundt om gadekæret i Skovby / Valborg Stammøllen til dagens vindmøller / Gitte Kunstmuseum, 135 sider: ill . Volsing . I: Årsskrift / Lokalhistorisk For- Ahrenkel . I: Jul på Lolland-Falster, 38-43: DK5: 46 .4 Fuglsang ening for Nordfalster, 35-43: ill . ill . DK5: 46 .4 Skovby (Falster) DK5: 62 .28 . Historien om ingeniør Jo- Den gamle færgegaard / Axel Petri . I: Års- hanne Juul (1887-1969) og Gedser-møl- skrift / Lokalhistorisk Arkiv Stubbekøbing, Sådan fik vi det dejlige anlæg / Hans Erik len, som er blevet optaget i den danske 45-51: ill . Rostrup . I Årsskrift / Lokalhistorisk Arkiv kulturkanon . DK5: 46 .4 Grønsund Færgegaard Stubbekøbing, 58-63: ill . Livet i Havebyen / Jytte Bistrup . I: Lokalhi- DK5: 46 .4 Stubbekøbing En åledrivkvase ved navn Karen / Tine Per- storisk årsskrift, 4-12: ill . lt . I: Årsskrift / Lokalhistorisk Arkiv Stub- DK5: 46 .4 Havebyen (Lolland Kommu- En tur gennem Vestergade i 1958 / Karin bekøbing, 64-66: ill . ne) Suhr Rasmussen . I: Årsskrift / Lokalhisto- DK5: 62 .8 risk Arkiv Stubbekøbing, 67-77: ill . Et 75 års minde: spredte træk fra året 1940 DK5: 46 .4 Stubbekøbing Tre skibe fra Rødby Havn Jernskibsværft / / Hans Christian Bentsen . I: Lokalhistorisk Chr . Løye . I: Lokalhistorisk årsskrift, 32- årsskrift, 39-45: ill . 38: ill . DK5: 46 .4 Lolland . Spredte klip fra eg- DK5: 62 .81 nens aviser . Bådebyggeriet der forsvandt / Christina Mia Vinter . I: Bådnyt, (502), 46-53: ill . DK5: 62 .83 . De byggede både med sjæl, Fiskehandlerne på Nordvestfalster / Lon- men i dag er der ikke mere plads til den nie Petersen . I: Årsskrift / Lokalhistorisk samme æstetiske og praktiske tilgang til Forening for Nordfalster, 18-22: ill . det gamle håndværk som dengang . DK5: 63 .9

Åledrivkvaser – Bygning af en traditionel Lolland-Falsters frugtbare herlighed / El- fiskebåd fra Fejø / Morten Gøthche. Ros- se-Marie Boyhus . I: Mad og regionalitet kilde: Vikingeskibsmuseet i Roskilde, 80 – dansk madhistorie . Auning: Dansk Land- sider: ill . brugsmuseum, 126-139: ill . DK5: 62 .83 DK5: 64 .101

Kastager Nor / Kjeld Hansen . I: Jul på Lol- Freys hotel – et samlingssted / Finn Carl Befrielsen var i farver: Aage Bodings bil­ land-Falster, 75-77: ill . Sørensen . I: Årsskrift / Lokalhistorisk Ar- leder fra 1945 / Niels Thal Jensen & Pe- DK5: 63 .13 . Inddæmning af 22 hektar kiv Stubbekøbing, 12-34: ill . ter Foersom; Niels Thal Jensen (red .), Pe- havvig eller strandsø på nordkysten af DK5: 64 .909 ter Foersom (red .) & Katha Qvist (red .); Lolland fra omkring 1865 samt omfat- Aage Boding (foto) . . [et al .] . [Nykøbing tende renovering af dæmningen i slut- ”Klintegaard”’s historie / Else Andersen . F .]: Kulturmindeforeningen i Nykøbing F .: ningen af 1956 med betydelig statsstøtte . I: Årsskrift / Lokalhistorisk Forening for Museum Lolland-Falster, 76 sider: ill . Med Nordfalster, 69-70: ill . litteraturhenvisninger . Gedser Forsøgsmølle: stammoder til vor Derfor rykker vi sammen sydpå / Sten Kjel- DK5: 64 .909 DK5: 46 .4 Nykøbing Falster tids møller: en erhvervsorienteret bog, tu­ strup & Erik Berth . I: Jul på Lolland-Fal- ristbrochure / Gitte Ahrenkiel . . [et al .] . ster, 4-9: ill . ”Klintegaard” og dyrene / Bodil Henrik- Juletræet på Lilletorv / Erik Berth . I: Jul på Kbh .: Books on Demand, 44 sider: ill . Med DK5: 63 18. . Virksomheden Hardis historie sen . I: Årsskrift / Lokalhistorisk Forening Lolland-Falster, 86-88: ill . litteraturhenvisninger og links . fra starten i 1957 til i dag at være ledende for Nordfalster, 71-72: ill . DK5: 46 .4 Nykøbing Falster DK5: 62 .28 virksomhed inden for sprøjteteknologi . DK5: 64 .909

158 159 En sommerferie på “Klintegaard” i 1945 Til og fra Maribo i 1963 og 1964 / Hans Et cembalo af Moshack på Pederstrup / / Kathe Torp Jensen . I: Årsskrift / Lokal- Gerner Christiansen . I: Spor og baner, (23), Erik Kristiansen . I: Årbog / Lolland-Fal- historisk Forening for Nordfalster, 73-76: 6-11: ill . sters Historiske Samfund, 104-125: ill . ill . DK5: 65 .841 Med litteraturhenvisninger . DK5: 64 .909 DK5: 78 .22:2 Grønært kom til verden – med mange Sommerpensionatet “Klintegaard” / Bo- hjælpere / Karen Fich . I: Årsskrift / Lo- Borcher Madsen. Musik af Væggerløse­ dil Henriksen . I: Årsskrift / Lokalhistorisk kalhistorisk Arkiv Stubbekøbing, 40-44: spillemændene 1984 / Borcher Madsen . Forening for Nordfalster, 62-68: ill . ill . Piet Hein stod fadder til Bogø-færgen Dannemare: Højreby Spillemandslaug, 70 DK5: 64 .909 “Grønært” sider: ill . DK5: 65 .9 DK5: 78 .76 Uden mad og drikke / Erik Berth . I: Jul på Lolland-Falster, 78-81: ill . Smedjen i Errindlev / Jørgen Martinson . I: Seniordans i 25 år / Eva Laugesen . I Lokal- DK5: 64 .909 . Historier fra marketende- Lokalhistorisk årsskrift, 19-22: ill . historisk årsskrift for Sydlolland s . 29-31: riet på Nakskov Skibsværft, hvor der var DK5: 68 .2 ill . kapløb ved frokosttid . DK5: 79 .2 Et spændende liv men til tider barsk / Indkøbstur i Nakskov i 1910 / Anka Lyde- Knud Vægter . I: Jul på Lolland-Falster, Midtlollandske folkedansere / Karin Ditlef- rick Andersen . I: Jul på Lolland-Falster, 30- 18-22: ill . sen . I: Lokalhistorisk årsskrift, 13-18: ill . 33: ill . DK5:69 . Knud Vægter ser tilbage på op- DK5: 79 .296 DK5: 65 .57 . Beretning om hvordan jule- levelser i sit liv i entreprenørbranchen . handlen så ud i starten af 1900-tallet set med en lille piges øjne . Den store bro / Niels Aage Jensen . I: Årbog / Lolland-Falsters Historiske Samfund, 27- 41: ill . Med litteraturhenvisninger . Gedser Kirke 100 år: 1915-2015 / Kim DK5: 69 .79 Grützmeier, Søren Winther Nielsen & Gitte Ahrenkiel . Kbh .: Books on Demand, 44 si- Nørre Alslev Vandværk i hundrede år / der: ill . Med litteraturhenvisninger og links . Ejner Jensen . I: Årsskrift / Lokalhistorisk DK5: 71 .864 Gedser Forening for Nordfalster, 83-86: ill . DK5: 69 .84 Skørringe Kirke, Fuglse Herred / Keld Nielsen . I: Jul på Lolland-Falster, 96-98 . Et billede af æbler: om æblemosaikkerne DK5: 71 .864 Skørringe på Fejø 2002-2014 / Lotte Rosenkilde; Hans Christian S . Nielsen (foto) . Stokke- Fugleflugtslinjen / Berit Stage . I: Årbog / marke: Æblets Dag-gruppen på Fejø, 47 Lolland-Falsters Historiske Samfund, 14- sider: ill . 26: ill . Med litteraturhenvisninger og links . DK5: 70 .96 DK5: 71 .965. Fugleflugtslinjen er den populære betegnelse for en direkte for- Her har været nogen før os..: om restau­ bindelse for trafikken fra Stockholm over reringen af Horbelev kirke i 2014-2015 / København og Hamborg til Paris . Linjen Jernbanen ved Vordingborg og Storstrøm­ Mette Marie Trankjær . I: Årsskrift / Lo- er den mest effektive transportvej gen- men / Jens Bruun-Petersen . Smørum: Ba- kalhistorisk Arkiv Stubbekøbing, 35-39: nem Skandinavien og der er med jævne nebøger, 167 sider: ill . ill . mellemrum blevet fremsat forslag om DK5: 65 .841 DK5: 71 .864 Horbelev dette omfattende trafikprojekt.

160 161 Syltholm / Inger Bech Hebelstrup…[et al .]; DK5: 99 .4 Friis, Erhard . Erhard Friis Anne-Lotte Sjørup Mathiesen (red .) & Sø- blev dræbt i luftkamp i februar 1940 som ren Anker Sørensen (red .); Vibeke Knöchel frivillig ved det finske luftforsvar i vin- Christensen (ill .) & Peter Wilcken Hacke terkrigen mellem Sovjetunionen og Fin- (ill .) . . [et al .] . Nykøbing F: Museum Lol- land 1939-1940 . land-Falster, [24] sider: ill . DK5: 91 .157 Syltholm Gårdejer Markus Hansens erindringer: en odyssée gennem Nordlangeland, Vestlol­ Fejøbægrene – en hyldest til detektorfol­ land, New Brunswick (Canada) og Sydfal­ ket! / Kasper Høhling Søsted & Anders ster fra 1880 til 1958: del 1 – min barndom Rasmussen . I: Årbog / Lolland-Falsters Hi- og ungdom på Nordlangeland og Vestlol­ storiske Samfund, 81-90: ill . Med litteratur- land / Markus Hansen & John A . Rosenhøj . henvisninger . I: Jul på Lolland-Falster, 99-111: ill . DK5: 96 .15 DK5: 99 .4 Hansen, Markus, f . 1880-11- 13 De tyske flygtninge på Lolland-Falster 1945-47 / Jan Bodholdt . I: Årbog / Lol- land-Falsters Historiske Samfund, 51-65: ill . Med litteraturhenvisninger . DK5: 96 .71

H.C. Andersens “Psychen” på Knuthen­ ”Et jævnt og muntert virksomt liv på jord” / borg: historien om et fund og dets betyd­ Johannes Andersen, f . 1926 . S .l .: Johannes ning / Ejnar Stig Askgaard & Johs . Nørre- Andersen, 140 sider: ill . gaard Frandsen . I: Årbog / Lolland-Falsters DK5: 99 .4 Andersen, Johannes, f . 1926 En beretning om Rødby Bordtennis Club, Historiske Samfund, 5-13: ill . Med littera- Rødby Forenede Boldklubber, bordtennis, turhenvisninger . Erindringer fra Hospitalsvej og andre ste­ Rødby Bordtennis Klub, Rødby Bordtennis­ DK5: 99 .4 Andersen, H . C ., f . 1805 der i Nykøbing / Niels Chr . Devantier . I: Jul klub: 1947-2015 / Kaj Henning Sørensen . på Lolland-Falster, 24-27: ill . Rødby: KHS Forlag, 50 sider: ill . Pastor Johanne Andersen / Tine Perlt . I: DK5: 99 .4 Devantier, Niels Chr . DK5: 79 .72 Årsskrift / Lokalhistorisk Arkiv Stubbekø- bing, 7-11: ill . Dagens nyheder – min avisrute / Anne-Lise En fortælling om Rødby Bordtennis Klub DK5: 99 .4 Andersen, Johanne Svarre Elgaard . I: Årsskrift / Lokalhistorisk / Kaj Henning Sørensen . I: Lokalhistorisk Forening for Nordfalster, 29-34: ill . årsskrift, 23-28: ill . Da Brodt så sin egen nekrolog / Erik Berth . DK5: 99 .4 Elgaard, Anne-Lise Svarre DK5: 79 .72 I: Jul på Lolland-Falster, 28-29: ill . DK5: 99 .4 Brodthagen, Viggo Den stridbare købmand fra Nakskov / Peter Fire badmintonmusketerer fra Sydhavsøer­ Heiberg . I: Årbog / Lolland-Falsters Histo- ne / Bent Vedsø . I: Jul på Lolland-Falster, Ungkarlens drøm / Preben Dabelsteen . I: riske Samfund, 42-50: ill . Med litteratur- 82-84: ill . Jul på Lolland-Falster, 44-49: ill . henvisninger . Jeg gi’r aldrig op: et portræt af Per Jør­ DK5: 79 .78 . Fire badmintonspillere fra DK5: 99 .4 Dabelsteen, Rita . Forfatteren DK5: 99 .4 Fogh, C . P . J . gensen / Jens-Christian Borre Larsen; Jens Nykøbing Falster, Jørn Skaarup, Preben fortæller om sin søster Rita Dabelsteen Eichler Lorenzen (red .); Flemming Keith Dabelsteen, Poul-Erik Nielsen og Knud- (f . 1916), om hendes opvækst i Nykø- Erhard Friis – gentlemanrytter og jagerpi­ Karlsen (foto) . . [et al .] . [Odense]: mellem - Aage Nielsen, og deres bedrifter på ba- bing Falster og arbejde i tøj- og mode- lot / Peter Heiberg . I: Jul på Lolland-Fal- gaard, 214 sider: ill . nen i 1940’erne, 1950’erne og 1960’erne . branchen i København . ster, 34-37: ill . DK5: 99 .4 Jørgensen, Per, f . 1968-06-24

162 163 Breve fra emigrationsrejsen til Amerika Da Kraghede havde hele 4 købmænd / Jens skrift for Ravnsborg Lokalhistoriske For- i foråret 1889 / Just Knudsen Justesen . I: Nielsen . I: Jul på Lolland-Falster, 113-118: ening, 6-13: ill . Årsskrift / Lokalhistorisk Forening for ill . DK5: 99 .4 Søndergaard, Magdalene Nordfalster, 45-61: ill . DK5: 99 .4 Nielsen, Jens, f . 1940 . Barn- DK5: 99 .4 Knudsen Justesen, Just domserindringer fra 1940’ernes og Et besøg hos Else Victor / Poul Schjelde & 1950’ernes Kraghave . Kathe Torp Jensen . I: Årsskrift / Lokalhi- Min barneskole i Ønslev / Bent Krag . I: Jul storisk Forening for Nordfalster, 11-17: ill . på Lolland-Falster, 90-95: ill . Fra bænken ved gavlen / Axel Petri . I Års- DK5: 99 .4 Victor, Max DK5: 99 .4 Krag, Bent . Bent Krags erin- skrift / Lokalhistorisk Arkiv Stubbekøbing, dringer om sin skoletid på Ønslev Kom- 52-57 . Et spændende menneske, Valborg Volsing muneskole fra 1941 til 1945 . DK5: 99 .4 Petri, Axel / Erik Hansen . I: Årsskrift / Lokalhistorisk Forening for Nordfalster, 77-82 . Alle tiders Tange: Tange Rasmussens livs­ DK5: 99 .4 Volsing, Valborg historie / Tange Rasmussen & Gro Madsen . Ærøskøbing: Bakkelandet, 127 sider: ill . Kaldenavne og myter / Ellen Rasmussen . DK5: 99 .4 Rasmussen, Tange I: Lokalhistorien / Årsskrift for Ravnsborg Lokalhistoriske Forening, 22-27: ill . Hvad er det egentlig det der med Askø?: DK5: 99 .94 Bjørn det vil Kaj fortælle noget om / Kaj Rejnhold Nielsen & Inge Madsen . S .l ., s .n ., [24] sider . Historien om en gravsten / Sonja Svend- DK5: 99 .4 Rejnhold Nielsen, Kaj sen Møller . I: Lokalhistorien / Årsskrift for Ravnsborg Lokalhistoriske Forening, 14- Sprunget i Nordsøen: erindringer fra en sø­ 19: ill . mands liv, del 2 / Rasmus Marius Rosenhøj Fra kongens tjener til skomagerdreng: for­ DK5: 99 .94 Krøll & John A . Rosenhøj . I: Jul på Lolland-Fal- søg på en slægtshistorie / Finn Widriksen . ster, 119-127: ill . [Them]: Kahrius, 129 sider: ill . Lollandsonetter / Bent Christensen . Hole- DK5: 99 .4 Rosenhøj, Rasmus Marius, f . DK5: 99 .94 Hansen by: Luskebakken, 178 sider (heri et omfat- 1884-02-20 tende noteafsnit om Lollands topografi og Magdalene – jordemoder på Femø og Askø historie) . ”Vor moder fru Stampe Feddersen”: amt­ / Ellen Rasmussen . I: Lokalhistorien / Års- DK5: Skønlitteratur Krøll gange 25: eller historien om den mandinden og kvindevalgretskampen på Lol­ unge visesanger, der blev revykonge / Arne land-Falster / Jytte Larsen & Jytte Nielsen . Skafte Jensen . Nykøbing F .: Nykøbing F . I: Årbog / Lolland-Falsters Historiske Sam- Revyen, 61 sider: ill . fund, 91-103: ill . Med litteraturhenvisninger . DK5: 99 .4 Krøll, Flemming DK5: 99 .4 Stampe Feddersen, Astrid

Monrad: vilje, tidsånd og tro: en biografi / Hilsen til Helene / Hans Bille . I: Årsskrift Henrik Gade Jensen . Kbh .: Kristeligt Dag- / Lokalhistorisk Forening for Nordfalster, blad, 346 sider: ill . Med litteraturhenvisnin- 33-34: ill . ger . DK5: 99 .4 Strange, Helene DK5: 99 .4 Monrad, D . G . Portræt af fi- lologen, journalisten, teologen og politi- Knud Vægter fortæller om Helene Strange keren D .G . Monrad (1811-1887), der af / Erik Hansen . I: Årsskrift / Lokalhistorisk eftertiden mest kendes for at have været Forening for Nordfalster, 29-32: ill . konseilspræsident under krigen i 1864 . DK5: 99 .4 Strange, Helene

164 165 Årsberetning for 2016 Til årsmødet 2017

Af Ole A. Munksgaard

Lolland-Falsters Historiske Samfunds års- Lene Vinther Andersen fortalte om Helene tidligere som medium for informationer til Afslutningsvis gjorde formanden opmærk- møde i 2016 blev afviklet den 28 . april, og Stranges liv og den personlighed, der gemte medlemmerne . Desuden har web-masteren som på, at Samfundet havde haft et godt denne gang på “Café Lysemose” ved Ma- sig bag et tillukket ydre . Trods sin begræn- påbegyndt en løbende offentliggørelse af år, hvor Samfundets flagskib, årbogen, var ribo . sede skolegang lykkedes det Helene Stran- tidligere årbøgers artikler på hjemmesiden . blevet godt modtaget af medlemmerne og ge at kunne leve af sit forfatterskab og sine Facebook anvendes ligeledes flittigt som pressen . Han rettede derfor en stor tak til Traditionen tro begyndte årsmødet med et foredrag i ind- som udland . Lene Vinther kommunikationsmiddel . redaktøren og de øvrige bestyrelsesmed- foredrag . Denne gang var det tidligere mu- Andersens foredrag blev kombineret med lemmer for deres store og frivillige indsats seumsinspektør Thomas W . Lassen, der i en præsentation af årbogen for 2015 . Det I forbindelse med valgene til bestyrelsen for Samfundet . Desuden rettede han en stor anledning af Maribos 600 års købstadsju- andet foredrag ved professor og centerleder genvalgtes Ole Munksgaard, Palle Sø- tak til Ina Antonsen for hendes store indsats bilæum på glimrende vis fortalte om birgit- Johs . Nørregaard Frandsen om H .C . Ander- rensen og Inge Hedal . Som nyt bestyrel- for Samfundet . Efter 52 år som medlem, tinerne, klostret og byens grundlæggelse . sens manuskript til “Psychen”, der ved et sesmedlem indtrådte Jan Bodholdt . Sonja heraf 31 år i bestyrelsen, havde hun valgt at Foredraget blev understøttet af en række tilfælde blev fundet på Knuthenborg under Rasmussen, Maribo, valgtes som bestyrel- takke af som bestyrelsesmedlem . interessante fotos og illustrationer . en større oprydning, måtte desværre aflyses sessuppleant, og Henning Bjørn og Ina An- i sidste øjeblik, da foredragsholderen måt- tonsen valgtes som henholdsvis revisor og Parallelt med det obligatoriske kaffebord te melde afbud på grund af deltagelse i en revisorsuppleant . afvikledes generalforsamlingen under le- begravelse . delse af Hans Chr . Bentsen, Rødby . På ge- neralforsamlingen aflagde formanden sin Mindestensudvalget har gennem året synet beretning, og årsregnskabet for april 2015 de mindesten, som Samfundet har ansvaret til marts 2016 blev vedtaget . Det blev des- for. Der er flere inskriptioner, der trænger uden besluttet at bibeholde det årlige kon- til at blive trukket op, hvilket der er indhen- tingent på 235 kr . inklusiv forsendelse af tet tilbud på . Det vil blive ret dyrt, så det årbogen . undersøges, om det er muligt at få udført arbejdet via frivillig arbejdskraft . Gennem 2015-16 har Samfundet tilbudt og afholdt enkelte arrangementer . Tilbud- Hvad angår årets økonomi kan det oplyses, det har ikke blot været arrangementer, som at den fortsat er yderst sund, og at med- Samfundet har været tilrettelægger og af- lemstallet er ret stabilt . Bestyrelsen har der- vikler af, men har også været arrangementer for besluttet, at medlemmers deltagelse i afviklet i samarbejde med andre foreninger . arrangementer prismæssigt skal ligge på et I 2015-16 har der været tilbudt to arran- yderst fordelagtigt niveau, mens ikke-med- gementer . Det drejer sig om foredragene: lemmer til gengæld må yde mere . “Helene Strange – fra gårdmandsdatter til populær forfatter” ved arkivar Lene Vinther Samfundets hjemmeside er blevet moderni- Andersen, Dansk Folkemindesamling . seret og anvendes i langt højere grad end

166 167 Bestyrelsen for Vedtægter for Lolland-Falsters Historiske Samfund Lolland-Falsters Historiske Samfund Oprettet 27. juni 1912 §1 §6 Lolland-Falsters Historiske Samfund har hjem- Generalforsamlingen indkaldes via meddelelse sted i Maribo i Lolland Kommune . på foreningens hjemmeside www .lfhs .dk eller Æresmedlem Suppleant: ved direkte indbydelse, hvilket sker mindst 14 Fhv . skoleinspektør Arne Heyn, Nykøbing F . Hans Christian Bentsen, Kløvervænget 3, § 2 dage før generalforsamlingens afholdelse . For- 4970 Rødby, tlf . 54 60 15 14 . Foreningens formål er: slag, der ønskes behandlet på generalforsamlin- Formand: chi .bentsen@live .dk At styrke den lokalhistoriske interesse og kend- gen, skal være formanden (bestyrelsen) i hænde Ole A . Munksgaard, Mågevej 8, Langø, skabet til Lolland-Falsters historie . senest 1 uge før generalforsamlingen . 4900 Nakskov, tlf . 54 94 81 43 . Suppleant: At udgive en årbog med historiske emner fra Den årlige generalforsamling afholdes i april olearpe@gmail .com Sonja Rasmussen, Møllers Vej 11, 4930 Maribo, Lolland-Falster eller relation dertil . måned. På denne aflægger bestyrelsen (forman- sonjarasmussen@live .dk Næstformand: At arrangere medlemsaktiviteter af almen histo- den) sin beretning om samfundets aktiviteter i Palle Sørensen, Skolevej 1, Frejlev, Revisorer: risk interesse . det forløbne regnskabsår, der løber fra 1 . april 4892 Kettinge, tlf . 54 87 36 40 . Henning Bjørn, Degneallé 14, 4990 Sakskøbing . til 31 . marts, og kassereren fremlægger det re- ericapalle@gmail .com Bent Munck Hansen, Sønderhøj 20, §3 viderede regnskab . Endvidere afholdes valg af 4960 Holeby Medlemskab er åbent for enhver, der tilmelder bestyrelsesmedlemmer, bestyrelsessuppleanter, Sekretær: sig foreningen og betaler et årligt kontingent . revisorer og revisorsuppleanter . Inge Hedal, Tornskadevej 583, Revisorsuppleanter: Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen . På generalforsamlingen fremlægges en oriente- 4900 Nakskov, tlf . 62 21 44 16 Steen Aarup, Sjælstoftevej 4, 4895 Errindlev Medlemmerne modtager årbogen mod betaling ring om samfundets kommende aktiviteter, som ij-hedal@mail .dk Ina Antonsen, Nykøbingvej 65, Nr . Kirkeby, af forsendelsesomkostningerne . udsendes til medlemmerne . 4863 Eskilstrup Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, Kasserer: §4 når bestyrelsen finder grund til dette. Kim Hansen, Vestensborg Allé 57, Samfundets bestyrelse består af 7 medlemmer, Ligeledes skal ekstraordinær generalforsamling UDVALG 4800 Nykøbing F ., tlf . 20 14 85 33 . hvoraf 4 vælges i lige årstal og 3 i ulige årstal . Be- indkaldes, såfremt mindst 25 medlemmer skrift- kimh@tdcadsl .dk Redaktionsudvalg: styrelsesmedlemmerne vælges ved simpelt flertal ligt kræver dette . Indkaldelse skal ske som ved Heidi Pfeffer, Ole A . Munksgaard, Inge Hedal, for 2 år ad gangen . Desuden vælges 2 bestyrelses- ordinær generalforsamling . Den ekstraordinære Regnskabet føres af: Kim Hansen og Jan Bodholdt . suppleanter, hvoraf 1 afgår hvert år . Der vælges generalforsamling skal afholdes senest 1 måned, Bo Mejer Hansen/Museum Lolland-Falster Arrangementsudvalg: ligeledes 2 revisorer samt 2 revisorsuppleanter, efter at kravet er rejst . Frisegade 40, 4800 Nykøbing F . hvoraf halvdelen afgår skiftevis hvert år . Alle afgørelser på generalforsamlingen træffes bmh@museumlollandfalster .dk Christian Frederiksen, Kim Hansen, Ole A . Munksgaard, Inge Hedal, Jan Bodholdt Bestyrelsen konstituerer sig efter hver generalfor- ved simpelt stemmeflertal. Vedtagelse af æn- Redaktør: og Sonja Rasmussen . samling med formand, næstformand, kasserer og dringer af lovene og om samfundets opløsning Heidi Pfeffer, Peter Freuchensvej 21 E st . 1 sekretær, og disse udgør samfundets forretnings- skal dog finde sted på 2 umiddelbart på hinan- 4800 Nykøbing F ., tlf . 23 67 69 49 . Tilsyn med mindesten: udvalg . Bestyrelsen vælger en redaktør af årbogen den følgende generalforsamlinger . Tidsrummet i eller uden for sin midte . Kassereren kan ligeledes mellem de 2 generalforsamlinger skal være heidipfeffer@mail .dk Palle Sørensen og Kim Hansen . vælges i eller uden for bestyrelsens midte . mindst 14 dage . Bestyrelsesmedlem: Bestyrelsen for Museum Lolland-Falster: Bestyrelsen nedsætter udvalg til at arbejde med Ved beslutning om samfundets opløsning skal Jan Bodholdt, Kystvej 5 Ole A . Munksgaard . samfundets aktiviteter, således redaktionen af de midler, som samfundet måtte være i besid- 4800 Nykøbing F ., tlf . 20 12 64 69 . årbogen, arrangementer med mere . Bestyrelsen delse af, gives til almene, velgørende formål . jan-bodholdt@mail .tele .dk kan om nødvendigt vælge interesserede med- Det besluttes på generalforsamlingen hvilke for- Se også Lolland-Falsters Historiske Samfunds lemmer til udvalgene . mål, der skal tilgodeses . Bestyrelsesmedlem: hjemmeside: www.lfhs.dk Christian Frederiksen, Pandebjergvej 115, § 5 Vedtaget på generalforsamlingen 12. april 2011 4800 Nykøbing F ., tlf . 28 96 93 43 Vi er også på Foreningen tegnes af formand og et bestyrelses- og på den ekstraordinære generalforsamling 28. chr .frederiksen69@gmail .com medlem i forening . april 2011.

168 169 Godskalk, fyrste ...... 109 J Lolland . . . . . 24, 60, 65, 69, Person- og stedregister Godskalk, præst ...... 65 Jensen, Bent ...... 138 74, 106, 109, 116, 134 Gorbatjov, Mihail...... 29 Jensen, Chr . Axel. . 84ff ., 96, 98 Lolland-Falster. . 5, 23, 29, 49, Gotland...... 69, 70, 129 Jensen, Johannes V . . . 147, 152 53, 60ff ., 112, 128, 132 Gottschalck, Albert. . . . . 147 Jensen, Lars Ewald. . . . . 105 Ludvig den Hellige...... 69 Gram, Hans Arboe ...... 89 Jensen, Niels...... 97 Lundqvist, Søren. . . . . 84, 91 Grathe Hede ...... 109 Johan den Milde...... 66 Lundt, Oluf Nickelsen. . . . 94 A Brandes, Edvard. . . . 147, 150 Drachmann, Holger. . . . . 147 Greifswald...... 63, 66 Jordan, Aage...... 146, 148 Lübeck...... 55, 60ff . Aakjær, Jeppe...... 147 Brandes, Georg . 135, 147, 151 Dragsdahl, Jørgen...... 138 Grotrian, Simon. . . . . 132 Juelinge...... 8, 12, 20ff . Lüneburg...... 59, 60, 62 Aalholm...... 7, 65 Bregninge...... 68 Dyrlund, Ole Ferdinand . . . . 8 Graae, Frederik. . . . 142, 144ff Jylland...... 65 Løjtofte...... 69, 118 af Holsten, Gerhard...... 65 Breyde, Otto...... 67 Guldborgsund...... 28 Jørgensen, Bo Hakon . . . . 133 Løve, Henrik...... 59 af Holsten, Johan...... 65 Brockdorf, Kreje...... 67 E Gøje, Marcus...... 96 Jørgensen, Chr ...... 17 af Mecklenburg, Henrik . . 64ff . Brostrøm, Torben ...... 132 Ejderen ...... 53, 58 Gøye, Ellen...... 112 Jørgensen, Johannes M af Reval, Torkil...... 61 Bulgar...... 58 Ellenboghen ...... 67 ...... 134, 147, 151ff . Mads, hr ...... 61 af Sachsen-Altenburg, Buntzen, Johan Jacob. . . . . 13 England...... 58, 68, 109 H Jørgensen, Laurits. . . . . 13, 16 Magdalena Sibylla, Friederich Wilhelm. . . . . 93 Bøtø...... 134 Erik Ejegod...... 108 Hage, købmand...... 9 prinsesse . . . . 83, 92ff ., 98 af Schauenburg, Adolf . . . . . 59 Erik Klipping ...... 61, 63 Halsted Kloster...... 8 K Magnusson, Birger...... 69 af Schwerin, Henrik . . . . . 60 C Erik Menved...... 64ff . Hamburg. . . . . 60, 61, 66, 110 Kettinge...... 68 Malmø...... 67 Agnes, enkedronning . . . . . 61 Calmer, Conrad Georg . . . . 15 Erik Plovpenning ...... 61 Hammerich, byfoged. . 9, 17 Kiel...... 63, 70 Margrethe II . . . . 5, 23, 24, 99 Alberti, A . P ...... 148 Caroline Amalie ...... 5ff . Estland...... 110 Hansen, Carl...... 80 Kiev...... 58 Maribo...... 7, 20 Albertsen, Albert...... 129 Cathrine, fyrstinde. . . . 111 Estrup, statsminister. . . . . 136 Hansen, Christen...... 80 Kirk, Hans...... 151ff . Marienleuchte...... 39 Albertsen, Niels. . . . . 129 Christensen, Anna. . . . 141ff . Europa...... 30, 57, 151 Hansen, Dorte Tissot. . . .. 156 Knud den Store. . . . . 108ff . Mecklenburg...... 55 Albuen...... 67 Christensen, Hanne...... 74 Hansen, H ...... 10 Knud VI ...... 60 Melchior, Frederich Alexander III...... 74, 90 Christensen, Jakob . . . . 90ff . F Hansen, Niels ...... 17 Knuth, greve...... 13 Christian ...... 10 Andersdatter, Johanne. . . . 120 Christensen, Peder. . . . 123 Falster. . . . . 28, 58, 62, 65, Hansen, Th . J ...... 17 Koch, Erik Elkjær...... 156 Mortensdatter, Andersdatter, Christian IV...... 5 106, 132, 134 Hedeby . . . . . 53, 58, 108ff . Konstantinopel ...... 58 Karen...... 123, 126 Karen...... 93ff ., 101 Christian IX...... 74 Falsterbo...... 64 Heikendorp, høvedsmand. . . 67 Korseberg, Hans Andersen Mortensen, Laurids...... 93 Andersen, Hans Christian. . . 31 Christian VIII ...... 5ff . Fasting, Laurits Henningsen, Agnes. . . . . 147 ...... 118, 126 Mortensen, Peder . . . . 122ff . Andersen, Jesper Munk. . . . 5 Christian, udvalgt Gerhard. . . . . 9, 10, 15, 19 Henrik, fyrste ...... 64, 110 Kragsnapp, L ...... 75 Mortensen, Anders . . . . . 122 Angel...... 70 prins ...... 83, 92ff ., 98 Femern ...... 39 Henrik, Prins...... 5, 99 Kranz, Herman...... 67 Mortensen, Lauritz. . . . . 123 Christiansborg...... 134 Femern Bælt...... 39 Henriksen, N . P . . . . . 80, 90, 97 Krenkerup...... 91 Munksgaard, Ole A . . . . 53, 166 B Christianssæde ...... 20 Femerndund ...... 67 Herredskirke...... 69, 118 Kristensen, Tom ...... 132 Music, Alen...... 100 Bandholm...... 7, 13, 22 Claussen, Ilse ...... 144 Finland ...... 42 Holck, borgmester...... 138 Kristianssæde ...... 113 Music, Nelli...... 100 Bang, Herman...... 147 Claussen, Rasmus. . . . 133ff . Flårup ...... 61 Holeby...... 135 Kristoffer I ...... 61 Møller, Mathias...... 17 Bardowick...... 59 Claussen, Sophus . . . . 132ff . Fogh, købmand...... 9 Hollingsted...... 53, 58 Kristoffer II...... 65 Møn...... 19, 61, 65, 67 Bendtsen, Knud...... 94 Clausen, stadshauptmand. . . . 8 Frederik VI...... 5, 13 Holm, Hans Rasmussen Kule, Bertram...... 67 Mørch, Sigvald...... 152 Berekow, Hermann...... 64 Cros, Guy-Charles. . . . 144 Frederiksen, Jørgen...... 17 ...... 123, 127, 130 Købelev...... 69 Berntsen, Klaus. . . .. 150, 152 Fribrødre Å...... 112 Holm, Karen...... 127 København . . . 92, 95, 135, 148 N Bertelsen, Thorvald. . . . . 132 D Friess, student...... 13 Holst, Jens Christian Nakskov ...... 8ff ., 53ff ., Bierregaard, Dagmar, prinsesse...... 74 Frisland...... 55, 58 ...... 83, 84, 98 L 115ff ., 141 Søren Christian...... 15 Dahlerup, Edvard ...... 8 Føhr...... 6 Holsten ...... 55 Landet...... 69 Nakskov Fjord...... 24 Birket...... 69 Dalum Kloster...... 65 Hominde...... 108ff . Langeland...... 133 Neergaard, N ...... 150 Bjørnsson, Bjørnstjerne. . 147 Daniel, provst...... 64 G Horsens...... 142 Larsen, Karl...... 151 Nieldorf, Eler ...... 67 Bjørnvig, Thorkild . . . . . 132 Danmark. . . 29, 32, 42, 53, 60, Gedesby...... 37, 54 Horslunde...... 69, 128 Larsen, Thøger . . . . . 132, 152 Nielsdatter, Karen...... 126 Boberg, Thomas...... 132 64, 67, 109, 132, 151 Gedser...... 28, 32, 41, 67 Højholt, Per...... 132 Lassen, Thomas W . . . . . 115 Nielsen, Harald...... 151 Boesen, Hans. . . . . 120ff . Dannevirke...... 65 Gedser Odde. . . . . 28, 33, 41 Laub, Vilhelm...... 17 Nikolaj II...... 75 Bojsen, Emil...... 135ff . Danzig...... 55 Gelsted, Otto. . . . 132, 151ff . I Lehmann, Orla ...... 15, 17 Nordeuropa...... 60, 63 Boppenhausen, Johan. . . . 116 DDR ...... 29, 35, 42 Gerhard V...... 66 Ibsen, Bergliot...... 147 Lie, Jonas ...... 147 Nordfrankrig...... 55 Bork, Holger...... 149, 152 de Thurah, Laurids . . . . . 128 Gjessing, Signe...... 132 Ibsen, Henrik...... 147 Lille Løjtofte...... 118 Nordlunde...... 69, 128 Branderslev...... 118 Drachmann, Holger. . . . . 101 Glahn, H . C ...... 80, 85ff . Italien ...... 142 Liubice ...... 59 Nordtyskland. . . . . 67ff ., 114

170 171 Nykøbing F . . 5, 7ff ., 14, 17, Rosenfeldt, Iver . 74, 89, 96, 101 Sydvestlolland...... 69 Vordingborg ...... 67 20, 62ff ., 74ff ., 126, Rosenkrantz, Palle. . . 91, 92 Sydvesttyskland ...... 83 133, 142, 144 Rostock. . . 28, 42, 51, 55, 61ff . Søllested...... 69 W Nykøbing Slot...... 91 Rudbjerggård...... 69 Søllestedgård...... 13 Warnemünde...... 31, 45 Nysted...... 5, 7, 138 Rumohr, Aleksander. . . . . 94 Westfalen...... 59, 60 Rødby Fjord ...... 105ff . T Wichmand, Caspar. . . 76, 78, O Teste, Dietrich...... 64 93ff . Odense, Chr . G ...... 149 S Thestrup, provst ...... 129 Wiese, Anton...... 94 Orekhov, Yuri ...... 80, 100 Sachsen...... 60 Thomsen, gæstgiver . . . . . 21 Wismar...... 55, 61ff . Sakskøbing...... 61ff ., 65 Thomsen, lærer...... 8 P Saltholm ...... 67 Thuesen, Inger...... 78 Z Pallerup...... 106, 112 Sandby ...... 65 Thuesen, Ole...... 78, 97 Zahle, statsminister. . . 135, 150 Paris ...... 142, 144 Saxtrup, Niels Pedersen. 115ff . Thurah, Margrethe . . . . . 126 Zeruneith, Keld...... 133 Peder, bisp...... 69 Schandorph, Sophus. . . . . 147 Timm, Johan...... 124ff . Pedersen, Christen. . . . 123 Schierning, catecht...... 7 Timm, Reinhold ...... 124 Ø Pedersen, Thomas Tram. . . . 28 Schierning, Eschild...... 78 Tirsted...... 107 Øresund...... 32, 39 Pedersen, Thor ...... 29 Schmidt, Michael ...... 32 Tjekkoslovakiet...... 29 Østersøen. . 31ff ., 53ff ., 108, Pederstrup...... 24 Schrøder, Casper...... 97 Topsøe, Karen...... 144 114, 129, 134 Perlestikker, Schultz, Johan Reimar . . . . 80 Treves, Claudio...... 148 Østeuropa . . . 29, 53, 58, 60, 63 Anders Pedersen. . . . 115ff . Seidelin, Claus ...... 74, 96 Tyskland...... 34, 55, 68 Østtyskland...... 31, 45 Peter den Store . . . . . 74ff ., 90, Sigrid, fyrstedatter. . . . 109 97, 101 Sildestrup ...... 133 U Å Polen...... 32, 35, 47 Skanør...... 64 Ungarn...... 29 Ålsbøl, Helle...... 28 Pommern...... 55 Skjoldborg, Johan...... 147 Utterslev...... 116 Pontoppidan, Henrik. . . . . 147 Skram, Amalie. . . . . 147 Pritzlav, fyrste...... 111 Skriver, Jakob Christensen . 98 V Pritzlavsen, Knud. . . . 111ff . Skytte, Anders...... 94 v . Sconenborne, Herman. . .. 65 Skåne...... 64 v . Stove, Markvard...... 67 Q Slesvig...... 8, 53, 58, 60, Valdemar Atterdag . . . . 65ff . Qvist, Katha ...... 100 70, 109ff . Valdemar den Store. . . . 109ff . Sløsse ...... 138 Valdemar Sejr...... 60, 61 R Sofie, enkedronning . . . . 91, 99 Valdemar, hertug...... 65 Rantzau, Frederik Wilhelm . 16 Sonne, Jørgen...... 132 Vedsø, Mogens...... 76, 82 Rasmusdatter, Maren . . . . 125 Sorgenfri...... 6 Vejleby ...... 105ff . Ravnsborg...... 66ff . Sovjet ...... 29 Vejleby Hestehave. . . . . 113 Resen, Hans Hansen. . . . . 124 Staberhuk ...... 39 Vestenskov ...... 69 Resen, Peder...... 117, 124 Stanley, Simon Carl . . . . . 129 Vesterhavet...... 6 Reval...... 55 Stephani, Johan...... 64 Vesteuropa. . . . . 53, 58, 60, Reventlow, Storebælt...... 32, 36, 39 63, 68, 109 Christian Detlev ...... 20 Stralsund...... 55, 62ff . Vestlolland. . . . . 18, 53ff . Rhode, Peder...... 125 Stubbekøbing . . . . 7, 12, 14, Vesttyskland ...... 31, 39 Ribe...... 109 20, 62ff . Viborg...... 109, 123 Riegelsen, Andreas. . . . . 126 Stuckenberg, Ingeborg . . . . 147 Vidsted, Laurids Rifbjerg, Klaus...... 132 Stuckenberg, Viggo. . . . . 147 Mortensen...... 115ff . Riga...... 55 Stuckenberg, Viggo. . . 147, 152 Vindeby...... 69 Ringnis, Jørgen...... 93 Svend Estridsen. . . . . 108ff . Visby...... 69 Rode, Edith...... 147 Svend III...... 109 von Jessen, Mathias Rode, Helge. . . . 147, 151 Svendborg...... 119 Reinhold . . . . 7, 9, 12, 17ff . Rode, Ove. . . . . 135, 147, 150 Sverige ...... 42, 69, 70 von Levetzau, Joachim Rogert, Poul ...... 115ff . Sydhavsøerne ...... 5, 14 Godsche...... 7

172 173