Kirkeblad Februar, Marts, April, Maj 2018

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Kirkeblad Februar, Marts, April, Maj 2018 sørger, ogHØVE når vi græder, & HAVREBJERG for da ser og mærker vi, at vi er skabt til at elske. Med den kærlighed Gud har plantet i os. Det er deri VALGMENIGHEDERlivet ligger. Februar, marts, april, maj 2018 Gud ikke bare ånder på55 øjet, når det. 1 græder. Gud ånder på øjet, så det kan græde. Så vi kan elske og miste og sørge. En fortælling om Høve. årgang Marks nr Forsamlingshus I augustnummeret Derfor skal vi ikke af kirkebladet skamme osspurgte over jeg,at sørge om der og var græde nogen, der villelænge. fortælle Vi skal om forsamlingshuset frimodigt græde eller og havdesørge, fotos for sådanaf en god elsker kvalitetvi, og fraderi tidligere er livet. tiders Derfor sammenkomster i at græde ligger og arrangementer også allerede i forsamlingshuset.trøsten. Du er salig,Jeg siger velsignet, stor tak tilnår Irin du Brandt, sørger, der græder, mindede mig om materialer om forsamlingshuset i arkivet. Og også en stor tak til hungrer og tørster. Helge Dam for den meget fine beretning om forsamlingshusets historieFor gråden over en og årrække. sorgen Det er det,er en der meget bringer detaljeret livet og tilbage. gribende Det beretning, og efterskriften om tiden under 2. Verdenskrig maner til er gråden, der smelter det forstenede menneskehjerte, så stor eftertanke ikke mindst for os, der ikke oplevede og husker den mørkehåbet tid. kan fødes. Ikke et menneskeligt håb , for det /Lisovervindes Eriksen Toelberg af dødens, medlem og mørkets af menighedsr iskulde.ådet Af, Høve Lokes jættefornuft. Helge Dam fortæller: ”JegNej er, det født er på Guds et lille håb. Landbrug Det levende ca. 500 meter håb om fra enHøve glædelig Valgmenighed,opstandelse Friskole fra de døde og Forsamlingshus,. Det håb, der og kommer jeg vil nævne, til jorden at der i Jubilæumsskrifternemed betlehemsbarnet (90, 100 i krybberummet. og 125 Aar) for Høve Han Valgmenighed, der kan findesovervinde Beskrivelser Balder, om lysgudens Stiftelsen af død. Forsamlingshuset. Han, der kan vinde over Minvinterstorm Beretning begynder og regn. ca. Det i 1938. barn Jeg, der er bringerfødt i 1933, den og evige min Far vår. var Formand i Høve Friskole fra ca. 1940-1950 og ligeledes Formand for Skytte - og Gymnastikforeningen i næsten samme periode plus 4 1 eventueltsørger, og nogle når flere vi græder, år. Far og for M daor passedeser og mærker Landbruget vi, dygtigtat vi er og ordentligt,skabt til at og elske. herfra Med kan jegden så kærlighed berette, at næst Gud efterhar plantetvort Hjem, i os. ja måskeDet er næsten deri livet sideordnet, ligger. blev Skole og Forsamlingshus med dens lille barn og trofast gør, hvad hun har fået besked på, det mange Aktiviteter også passet ordentligt. regner ingen for noget. EgnenGud ikke omkring bare Forsamlingshuset ånder på øjet, når var det for minegræder. For ældreGud ånder Verdens på Centrumøjet, så det – selvom kan græde. de ikke Såvar vi uforstående kan elske forog detmiste andet og i sørgeTiden.. Luther mente, at De ti bud udtrykker alt det, Gud fordrer af NårDerfor man skal skal viberette ikke omskamme Forsamlingshuset, os over at sørgeså var ogSkole, græde Kirke og et menneske. Alt det en kristen bør vide om, hvordan han Forsamlingshus den samme Sag, selvom der var 3 Bestyrelser med 3 skal behandle andre og tjene Gud. For så vidt mente Luther længe. Vi skal frimodigt græde og sørge, for sådan elsker Økonomier. vi, og deri er livet. Derfor i at græde ligger også allerede faktisk, at budene er ganske overkommelige. De er Det kan være svært at forstå, at det kun er ca. 75 Aar siden, når jeg umiddelbart forståelige ”naturlige”. At det så kan berettertrøsten. om Du Dagliglivet er salig, velsignet, omkring Forsamlingshuset. når du sørger, græder, Friskolen,hungrer ogher tørster. på Vestsiden af Forsamlingshuset, havde fri Brug af diskuteres hvor nemt, det er at leve efter budene er en Området omkring, og Salen kunne frit bruges, mod passende anden sag. Det kan jo være svært nok at elske sine For gråden og sorgen er det, der bringer livet tilbage. Det Rengøring som vist altid blev klaret Gnidningsløst evt. af Forældre i nærmeste og undgå misundelse og strid mellem naboer. Skolekredsen.er gråden, der smelter det forstenede menneskehjerte, så Afgørende var det, understregede Luther, at De ti bud giver Friskolenshåbet kan Lærerinde fødes. Ikke havde et menneskeligt Bolig på Østsiden håb af, Forsamlingshuset.for det enhver nok at gøre, lige der, hvor han eller hun er. Vi Viovervindes ser stadig Døren af dødens fra Salen og mørketsog ind til Lærerindeboligeniskulde. Af Lokes som nu i behøver faktisk ikke gå ud og lede efter gode gerninger at mange Aar har været udlejet til Personer uden Forbindelse til jættefornuft. gøre, og når vi da så ofte alligevel vil diskutere, hvem der Forsamlingshus og Kirke. PåNej Væggen, det er fra Guds Døren håb. til LærerboligDet levende og håbhele omVejen en ned glædelig til Hjørnet i er vores næste, da er det må ske fordi vi forsøger at omgås Salenopstandelse var der anbragt fra de dødesolide. Ribber,Det håb hvor, der Gymnaster kommer foretogtil jorden en det faktum, at der er rigeligt at se til derhjemme. Nej, Guds Massemed bet Udspændingsøvelser,lehemsbarnet i krybberummet. nok bedst kendt somHan Ollerup, der kan rige og hans bud, mente Luther, behøver vi såmænd ikke at Gymnastik.overvinde Jeg Balder, hadede lysgudens disse Ribber, død. mine Ha nArme, der og kan Ryg vinde egnede over sig søge i skyerne eller over jorden eller under jorden. Nej, sletvinterstorm ikke til den og Slags! regn. Men Det når barn Salen, der blev bringer brugt i Skolefrikvarterene,den evige vår. Guds rige, Guds ord og hans bud til os er os ganske nære. som den blev, når det var dårligt Vejr udenfor, så var Ribberne De er ikke fjernt fra den daglige almindelige virkelighed. fantastiske at lege i. Set fra min Tid var Tiden fra 1938 til ca. 1960 Forsamlingshusets 3 4 Det jævne liv der leves i kærlighed, pligt og ansvar. Det liv, 2 2 Storhedstid,Et lys, der skinner velvidende, i mørket. så var Tid Enen stemme fra begyndelsen fra himlen i 1878, som nok ogsågør altingStorhedstid nyt. Som især forsmelter Skytteaktiviteterne vinterhjerterne og vel. Vore også forfædre Gymnastikken,lillefornam barn det og med trofast men fortællingen det gør er, Historiehvad hunom for Baldersgråden. harmig, fået så det besked er kun Hjertetpå lidt,, det jeg har omregnerfornemmer det. Heringen tænker det. for Atnoget. jeg de nok døde på den har gamle en fremtid. Fane fra At ca. døden 1885. ,På den en firkantvarer ikkemidt evigt.i Dannebrog En dag var skal der dinesyet et sørgedage Egeblad, og være der stod: ovre. Og ”EnighedLuther mente gør stærk”., at De Stangen ti bud var udtrykker frem til ca. alt 1950 det, blevet Gud fordrer påsømmet af hver en tåre skal tørres bort. Lysets Fader forkynder det et tætmenneske. Væld af Skydepræmier, Alt det en kristen alle med bør Navnet vide om ”Sorø, hvordan Amts Skytte han- og Gymnastikforeningskforal dig, behandle at bag enhverandre 18. Kredsog nat tjene erHøve”. der Gud. påskemorgenrøde.Fanen For blevså vidt i Krigsårene, mente At Luther somder jeger tændtbedst husker, lys i skyggers højtideligt land. båret Lyset ind før skinner Gymnastikopvisning i mørket og og faktisk, at budene er ganske overkommelige. De er blevumiddelbartmørket ved Afslutningenfik ikke forståelige bugt af med Opvisningen”naturlige” det. sænket. At det som så Hæder kan for Danmark, og alle Tilstedeværende sang: ”Der er et yndigt Land”, og diskuteres hvor nemt, det er at leve efter budene er en detDet gjorde som ikke man varselvfølgelig muligt stående.for mennesker, det er muligt for MenandenGud. vor sag. gamle Det Fane kan fik jo et være kedeligt svært Efterspil. nok at Da elske der ik sineke var Plads til flerenærmeste Sølvplader og undgå på Stangen, misundelse og der også og stridvar ”Sølvtrang”, mellem naboer. så bestemte I Jesu navn. Amen. GymnastikforeningenAfgørende var det, understregedeat købe en ny Fane, Luther, Dugen at i denDe tigamle bud vargiver ogsåenhver meget nok falmet. at gøre Fællesledelsen, lige der, hvor for ”Sorøhan eller Amts hun Skytte, er. GymnastikVi - Forsidebilledet: Balders død. og Idrætsforening” havde en meget aktiv og dygtig Formand, Karl behøver faktisk ikke gå ud og lede efter gode gerninger at Elnegaard,gøre , og når og hanvi da tilrådede så ofte atalligevel aflevere vil den diskutere gamle Fane, hvem på Sorø der Museum, for så vidste man, den blev bevaret. Sådan blev det. I 1980 er vores næste, da er det må ske fordi vi forsøger at omgås da der var 100 Aars Jubilæum omkring Fællesskabet ved Kirke, det faktum, at der er rigeligt at se til derhjemme. Nej, Guds Friskole og Forsamlingshus kørte min Far på 80 Aar som havde gået ogrige levet og medhans Fanen bud, ogmente så jeg Luther, og min Brorbehøver til Sorø vi såmænd– men vi matte ikke at tagesøge hjem i skyerne også uden eller beklagelse. over jorden Den eller gamle under Fane var jorden. bare væk!!Nej, TilbageGuds rige, til Forsamlingshuset. Guds ord og hans Hvor bud der til er os Toiletter er os ganske og Fyrrum nære. i Dag, varDe erder ikke Rum fjernt for Bænke fra den uden daglige Rygstø dalmindelige og så Bordplader virkelighed. m.v. Det sanitære var meget primitivt. I Køkkenet var der indtil ca. 1956 en gammeldags Vandpumpe, hvor man3 pumpede med den ene Hånd og Det jævne liv der leves i kærlighed,5 pligt og ansvar. Det liv, 3 3 draksørger Vand, og af når den vi anden græder, Hånd, for hvis da man ser nuog varmærker tørstig. vi, Vaskning at vi er og denskabt slags til varat elske. der ikke Med Plads den til. kærlighed Ved Hestestalden Gud har i Bygningen plantet i øst os.
Recommended publications
  • LUP Havrebjerg-Hejninge-Stillinge
    Lokal UdviklingsPlan 2017 Havrebjerg - Hejninge - Stillinge Lokalråd Udarbejdet af Lokalrådet i Hejninge-Stillinge og Havrebjerg Sog- neforening i samarbejde med Slagelse Kommune, februar 2017 Lokal UdviklingsPlan for Hejninge-Stillinge\ 2 Indholdsfortegnelse 2 DEL 1 - Visioner og planer for Hejninge - Stillinge: Trivsel og Vækst 4 Forord 4 1. Indledning 5 1.1. Baggrund 5 1.2. Procesbeskrivelse og metode 6 1.3. Resurseprofil (SWOT analyse) af lokalområdet 8 2. Vision 9 2.1. Det langsigtede 9 2.1. Det Kortsigtede 9 3. Strategiske indsatsområder 10 3.1. Erhverv 10 3.1.1. Infrastrukturen 10 3.1.2. Fysiske rammer 11 3.1.3. Samarbejde 11 3.1.4. Turismen 12 3.2. Natur og rekreative områder 12 3.2.1. Tude Ådal 12 3.2.2. Blæsinge Bakker 13 3.2.3. Havrebjerg Mødested og legeplads 13 3.2.4. Bildsø Skov 13 3.2.5. Strandområdet 13 3.2.6. Stillinge Aktivitetspark 14 3.2.7. Idrætsfaciliteter 14 3.3. Institutioner og foreninger 15 3.3.1. Politiske foreninger 15 3.3.2. Sport og fritid 16 3.3.3. Institutioner og kultur 17 3.4. Infrastruktur 19 3.4.1. Cykelstier 19 3.4.2. Fartdæmpning 19 3.4.3. Busforbindelser 20 3.4.4. Stisystemer 20 3.4.5. Internetadgang 20 3.5. Markedsføring 20 3.5.1. Hvad skal vi markedsføre? 20 3.5.2. Hvordan skal vi markedsføre? 23 3.5.3. Hvor skal vi markedsføre? 23 3.5.2. Hvilke grupper skal vi fokusere på? 23 Lokal UdviklingsPlan for Hejninge-Stillinge\ 3 4.0. Projekter 24 5.
    [Show full text]
  • Folketingsvalget Den 22. September 1964
    Danmarks statistik STATISTISKE MEDDELELSER 1965 Folketingsvalget den 22. september 1964 Elections to the Folketing September 22, 1964 DET STATISTISKE DEPARTEMENT Kobenhavn 1965 Tidligere publikationer om rigsdagsvalg STATISTISK TABELVtERK Valgene til den grundlovgivende rigsdag I, 17 Folketingsvalgene 1849 II, 2 » 1852 og 1853 II, 9 STATISTISKE MEDDELELSER Folketingsvalgene 1854, 1855, 1858 og 1861 2, 1, 4 » 1869, 1872 og 1873 2, 12, 3 » 1876 og 1879 3, 3, 2 » 1881 og 1884 3, 8, 1 » 1887, 1890 og 1892 3, 13, 1 » 1895 og 1898 4, 3, 4 » 1901 4, 10, 2 » 1903 4, 13, 6 » 1906 4, 22, 1 » 1909 4, 31, 6 » 1910 4, 35, 2 » 1913 4, 42, 3 » 1915 4, 48, 1 Rigsdagsvalgene 1918 4, 57, 1 Folketingsvalget aprii 1920 4, 60, 3 Rigsdagsvalgene juli-august 1920 4, 61, 1 » september-oktober 1920 4, 62, 1 Folketingsvalget 1924 4, 71, 1 Landstingsvalget 1924 4, 71, 3 Folketingsvalget 1926 4, 77, 1 Landstingsvalget 1928 4, 81, 2 Folketingsvalget 1929 4, 83, 2 Landstingsvalget 1932 4, 91, 4 Folketingsvalget 1932 4, 92, 1 » 1935 4, 99, 2 Landstingsvalget 1936 4, 100, 5 Rigsdagsvalget og folkeafstemningen 1939 4, 109, 1 Rigsdagsvalget 1943 4, 120, 1 » 1945 4, 126, 3 Landstingsvalget 1947 4, 129, 4 Folketingsvalget 1947 4, 132, 2 » 1950 4, 142, 3 Landstingsvalget 1951. 4, 144, 5 Rigsdagsvalget og folkeafstemningen april-maj 1953 . 4, 154, 1 Folketingsvalget september 1953 4, 155, 1 » maj 1957 4, 169, 3 » november 1960 1961 I Statistisk Arbog 1898-1917 findes tabellariske oversigter over valgmandsvalgene til Landstinget 1898-1915. Resultatet af folke- afstemningen i 1920 er offentliggjort i Statistiske Efterretninger 1920, nr.
    [Show full text]
  • Invester-I-Slagelse.Pdf
    ”Slagelse er Vestsjællands hovedstad” John Dyrby Paulsen, Borgmester INVESTER I SLAGELSE FLERE BOLIGER, FLERE BORGERE INVESTER I SLAGELSE - 9 GODE GRUNDE GODE GRUNDE TIL AT INVESTERE I SLAGELSE KOMMUNE Vi bliver flere - Indbyggertallet stiger med Der er bedre afkast på boliginvesteringer i 3-5% frem til 2033. Slagelse Kommune end i hovedstadsområdet. Vi har et boligmarked i vækst med faldende Den høje andel af offentlige arbejdspladser i liggetider og stigende priser. kommunen sikrer robusthed i krisetider. I Slagelse er alting indenfor rækkevidde Der er stor efterspørgsel på lejeboliger i Slagelse. – 30 min. til Odense og 60 min. til København. Vi er kendt for effektiv administration på fx. Slagelse er universitetsby, handelscentrum og lokalplaner og byggesagsbehandling. vækstmotor for hele Vestsjælland. Velkommen til Vestsjællands hovedstad I Slagelse Kommunen oplever vi en rivende udvikling på boligområ- Vores tilgang er, at boliginvestorer som udgangspunkt er de bedste det, og der er akut behov for flere boliger. Derfor inviterer byrådet til at vurdere hvad og hvor i kommunen, der skal bygges. Så både investorer til at være med i udviklingen, og vi er enige om, at etab- politisk og administrativt er vi lydhøre over for investorers ønsker, lering af nye boliger er et meget højt prioriteret indsatsområde. og vi står klar med faktuelle oplysninger og den bedst mulige proces for nye byggeinitiativer. Slagelse by er centrum for væksten, og det er ikke uden grund, at vi kalder Slagelse for Vestsjællands hovedstad. Der er stærk be- Vi er på forkant med udviklingen og støtter op om nye boligområ- folkningstilvækst, et alsidigt og voksende studiemiljø og på mange der med fx infrastruktur, daginstitutioner og andre følgeinvesterin- måder et butiks- og kulturudbud, der kendetegner en storby.
    [Show full text]
  • Befolkningens Bevægelser STATISTISK Tabelvterk Vielser, Fedsler Og Dedsfald
    STATISTISKE MEDDELELSER 1972:7 Befolkningens bevage1ser 1970 Vital statistics 1970 DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1972 ?./a . 3 ys_ DANMARKS STATISTIK o 1 BIBLIOTEKET ex- Tidligere publikationer om statistikken over befolkningens bevægelser STATISTISK TABELVtERK Vielser, fedsler og dedsfald 1801-33: I, 1 1890-94: IV A, 9 1834-39: I, 6 1895-1900: V A, 2 1840-44: I, 10 19. fi.rh.l: V A, 5 1845-49: II, 1 1901-05: V A, 6 1850-54: II, 17, 1. del 1906-10: V A, 8 1855-59: III, 2 1911-15: V A, 13 1860-64: III, 12 1916-20: V A, 15 1865-69: III, 25 1921-25: V A, 17 1870-74: IV A, 1 1926-30: V A, 19 1875-79: IV A, 2 1931-40: V A,22 1880-84: IV A, 5 1941-55: 1962:I 1885-89: IV A, 7 I Befolkningsforholdene i Danmark i det 19. Arhundrede. STATISTISKE MEDDELELSER Befolkningens bevægelser 1931-33: 4, 95, 4 1952: 4, 154, 2 1934: 4, 97, 6 1953: 4, 157, 4 1935: 4, 100, 4 1954: 4, 161, 4 1936: 4, 102, 5 1955: 4, 166, 3 1937: 4, 106, 5 1956: 4, 167, 2 1938: 4, 109, 3 1957: 4, 173, 2 1939: 4, 110, 5 1958: 1960:2 1940: 4, 111, 5 1959: 1961:1 1941: 4, 115, 5 1960: 1962:8 1942: 4, 119, 4 1961: 1963:5 1943: 4, 120, 5 1962: 1964:5 1944-45: 4, 125, 4 1963: 1965:5 1946: 4, 126, 6 1964: 1966:4 1947: 4, 133, 3 1965: 1967:7 1948: 4, 138, 3 1966: 1968:6 1949: 4, 143, 4 1967: 1969:1 1950: 4, 147, 2 1968: 1970:4 1951: 4, 150, 3 1969: 1971:3 STATISTISKE UNDERSOGELSER Spædbernsdedeligheden i Danmark 1931-60.
    [Show full text]
  • Slagelse Telefonnr.: 58 56 54 00 Telefaxnr.: 58 56 54 15 E-Mail: [email protected] Institutionsleder Navn Søren Ranthe Direkte Telefonnr
    Udbudsenhed nr. 1. (BESTÅR AF Inst.nr. 301+325) Inst.nr. 301 – Antvorskov Skole Skolens navn og adresse Antvorskov Skole, Sejerøvej 1, 4200 Slagelse Telefonnr.: 58 56 54 00 Telefaxnr.: 58 56 54 15 E-mail: [email protected] Institutionsleder navn Søren Ranthe Direkte telefonnr. 58 56 54 04 E-mail: [email protected] Kontaktperson vedr. kørsel Diana Hansen Direkte telefonnr.: 58 56 54 00 E-mail: [email protected] Skolens åbne/lukketid: Mandag-fredag 8.00 – 15.30 Elevers aldersgruppe: Børn 6-7 år Antal pladser: Pt. køres 7 børn Eventuelle mellemkørsler: Ingen. Alle eleverne går direkte til SFO på skolen hvor de hentes kl. 16.00 – eller i h.t. skema. Målgruppe Børn med sproglige vanskeligheder. De kan være urolige under kørselen. Særlige forhold, der skal tages hensyn til med Eleverne kan ikke køres sammen med andre hensyn til muligheden for at eleverne befordres dagtilbud. sammen med andre elevgrupper Specielle hensyn og særlige forhold i forbindelse Fast chauffør. med kørslen Eleverne bor geografisk meget spredt. Stor udskiftning af elever. Elevoversigten er retningsgivende for opsamlingsområde. Udbudsenhed nr. 1. (BESTÅR AF inst.nr. 301+325) Inst.nr. 325 – Center for Dagtilbud; Torvegade 24, 4200 Slagelse Skolens navn og adresse Center for Dagtilbud, Torvegade 24, 2., 4200 Slagelse Telefonnr.: 5857 5368 Telefaxnr.: E-mail: [email protected] Teamleder navn Anette Holm Larsen Direkte telefonnr. 2442 3179 E-mail: [email protected] Kontaktperson vedr. kørsel Anette Holm Larsen / Carina Vincent Direkte telefonnr.: 2442 3179/5857 5368 E-mail: [email protected] Gruppens åbne/lukketid: 8:45 – 12:45 – fast hver dag (på skoledage) Elevers aldersgruppe: 3- 7 år Antal pladser: 7 børn maksimalt.
    [Show full text]
  • Gørlev Turistforening 2013 Turistguide Kalundborg Syd
    Gørlev turistforening 2013 TURISTGUIDE Kalundborg Syd Høng I Gørlev I Reersø I Bjerge I Mullerup I Løve I Svallerup I Kirke Helsinge I Sæby I Buerup I Reerslev VÆRD AT HUSKE Gørlev Turistforening Gørlev Turistbureau, Formand for foreningen Algade 14, 4281 Gørlev Erik Andersen Tlf.: 5885 5559 Møllevangen 44, 4281 Gørlev GØRLE Telefax: 5885 6881 Tlf. 2462 1044 www.visitkalundborg.dk e-mail: [email protected] www.gorelevturistforening.dk Åbningstider i Gørlev Turistinformation: Gørlev Pinselørdag d. 18. maj kl. 09.00 til kl. 14.00 Lokalhistoriske Arkiv Sommer start lørdag d. 24. juni slut lørdag d. 10. august Algade 14, 4281 Gørlev Tlf.: 5886 2365 Efterårsferie ugeUdflugter 42 (mandag med d. 14. Gørlev til lørdag Turistforeningd. 19. oktober) Udenfor arkivets åbningstid kan V formanden, Anne Christensen, Mandag- tirsdag ogDen tordag- 4. juli fredag: 2013 kl. 10.00 til 16.00. kontaktes på 5885 5173. Heldagstur til Knuthenlund Gods Onsdag lukket. Lørdag kl. 09.00 til kl. 14.00 www.goerlevlokalarkiv.dk Besøgscenter med rundvisning [email protected] Ring ved yderligereMejeriudsalg spørgsmål tlf. 20 77 30 76 Frokost med 1 glas øl/most/sodavand eller vin. Kaffe med hjemmebag på hjemturen. AfgangUdflugter kl. 8.00 fra medGørlev Gørlev Turistbureau Turistforening Algade 14 Gørlev UDFLUGTER MED GØRLEV TPrisURI 375.00STFO forRE medlemmer,NING 400.00 for ikke medlemmer Den 4. juli 2013 Den 4. juli 2013 Heldagstur til Knuthenlund Gods Heldagstur til Knuthenlund Gods. Besøgscenter med Pris 375.00 for medlemmer, TilmeldingBesøgscenter til Gurli Wittrock med rundvisning på tlf. 58855305 senest 25. juni 2013 rundvisning. Mejeriudsalg. Frokost med 1 glas øl/most/ 400.00 for ikke medlemmer Mejeriudsalg sodavand eller vin.
    [Show full text]
  • Kulturhistoriske Essays I 100-Året for Kalundborg Museum
    Menneskers veje – kulturhistoriske essays i 100-året for Kalundborg Museum Kalundborg Museum Redaktion: L. Pedersen Menneskers veje – kulturhistoriske essays i 100-året for Kalundborg Museum Kalundborg Museum 2013 Redaktion: L. Pedersen Hyldest og tak . 4 Lisbeth Pedersen Med fornuften kan man ikke gå i rette . Mennesket J .S . Møller . 10 Leif Sestoft Den romanske tone . Om J.S. Møllers fornemmelse for tingenes egenart . 58 Minna Kragelund Mellem bælt og mose . Om stednavne i det vestlige Sjælland . 94 Rikke Steenholt Olesen Vikingetidens kongsgård ved Tissø . Kult-, samlings- og markedsplads gennem 500 år . 124 Lars Jørgensen Esbern Snare og hans borg i Kalundborg . 148 Lars Meldgaard Sass Jensen og Else Roesdahl Vor Frue Kirke – bygherre og betydning . 178 ”Menneskers veje – kulturhistoriske essays Hugo Johannsen i 100-året for Kalundborg Museum” er tilegnet Kalundborg – kongens borg og landets stærkest befæstede by i 1300-tallet . 200 Kalundborg Museumsforenings medlemmer Vivian Etting Kalundborgs franciskanerkloster og Raklev Kirke . En varm tak til: Kirkens reformationer i lyset af Melchior Jensens historie . 220 Brian Patrick McGuire Familien Dedenroth-Lindenskovs Fond, Kalundborg Fod på fortiden – Kalundborg i 6000 år . 244 Etatsraad Georg Bestle og Hustrus Mindelegat Lisbeth Pedersen Sparekassen Sjælland Arbejdernes Landsbank, Kalundborg Summaries . 276 Kalundborg Kommune Kalundborg Museums Jubilæumsfond Om forfatterne . 288 Kalundborg Museumsforening Emilie Knudsens Familiefond Kort . 292 Hyldest og tak Lisbeth Pedersen Et 100-årsjubilæum skal selvfølgelig fejres. Jeg har rer til gengæld den alsidighed, der gennem årene ikke tal på, hvor mange gange jeg sagde det inden har kendetegnet museets arbejde med at indsamle, Kalundborg Museums 100-årsjubilæum den 16. registrere, forske, bevare og formidle.
    [Show full text]
  • 2Sogne August 2013 3
    IKLING V D · U N · Æ R D H L E O D H · N Å E B M E M N A H S E · D Hejninge-Stillinge Lokalråd IKLING V D · U N · Æ R D H L E O D H · N Å E Hejninge-Stillinge Lokalråd B M E M N A H S E · D IKLING V D · U N · Æ R D H L E O D H · N Å E B M E M N A H S E · D Hejninge-Stillinge Lokalråd IKLING V D · U N · Æ R D H L E O D H · N Å E Hejninge-Stillinge Lokalråd B M E M N A H S E · D IKLING V D · U N · Æ R D H L E O D H · N Å E Hejninge-Stillinge Lokalråd B M E M N A H S E · D IKLING V D · U N · Æ R D H 2 L E O D sogneH · N Å E Hejninge-Stillinge Lokalråd B M E M N A H S E · D IKLIN 4 August 2013 36 årg. G V D · U N · Æ R D H L E O D H Hejninge-Stillinge · N Å E B M E M N A H S E · D Lokalråd Picnic koncert Stillinge IF vinterprogram Fodbold-piger søges ved Stillingehallen i Stillingehallen 11-mands U18 Se side 6 og 7 Se side 38-41 Se side 13 og 23 2 August 2013 2sogne Lokalrådets medlemmer: Mail adresse for tekst til bladet: Træffes efter kl.
    [Show full text]
  • Speciale Pdf 230914
    Efter strukturreformen - identitet i yderkanten af Slagelse kommune Navn: Julie Uldall Jensen Roskilde Universitet Studienummer: 38237 Projektets art: Speciale Fag: Geografi Vejledernavn: Henrik Toft Jensen Aflevering: Juli 2014 Antal normal sider: 77,84 (186.809 anslag) Geography, Master Thesis - July 2014 Title: After the municipality reform - identity at the outer edges of Slagelse municipality Resumé The thesis is based on an empirical analysis of how the Danish Municipality Reform of 2007 has influenced the outer edges of the new Slagelse municipality. In 2006, Skælskør, Korsør and Hashøj were merged with Slagelse to form a new municipality. With 32,000 citizens Slagelse is the biggest city in the merged municipality and may therefore come to dominate the area. The analysis will examine how the local communities in the old Korsør, Skælskør and Hashøj municipalities have been affected by the merger. In order to examine the geographic cohesion inside the new Slagelse municipality, Walter Christaller’s Central Place Theory and polycentrism will be used, while Benedict Anderson’s theory regarding imagined communities, Ferdinand Tönnies’ theory about community and society and Doreen Massey’s thoughts concerning sense of place will be used to examine the community feelings among the citizens in the smaller local communities. These theories also underpin the exploration of whether people’s perception of their local communities’ identity has changed after the new municipality came into existence, as well as how they feel about the new Slagelse municipality. The thesis’ empirical basis will consist of interviews with people from local councils. Through these interviews it becomes clear that a number of local communities exist around Hashøj, Korsør and Skælskør, but that some people have also begun to feel a connection to the new municipality.
    [Show full text]
  • Vandmøller I Sorø Amt II
    Sorø Amt 1951 Vandmøller i Sorø Amt II. Af Fritz ] acobsen. Slagelse Herred: NY MØLLE (St. Peders Landsogn), I den store Eng syd for Charlottendal Skov, hvorigennem Lindesaa løber, og hvor der endnu findes nogle mindre Vandsamlinger, har i Fortiden ligget en større Sø, Ny-Sø, hvilket Navn Lokaliteten endnu bevarer, og ved denne har der ligget en Vandmølle med Navnet "Ny Mølle". Antagelig er denne Mølle opført i Begyndelsen af det 17. Aarh.; thi i Antvorskov Lensregnskab for 1609 findes føl­ gende Vendinger: "Den Mølle, der nu er bygget ved Ny Sø" og "Det nye Møllehus ved Ny Sø". Drivkraften leveredes af den store Mølledam, der skal have været paa 30 Tdr. Land ( L. Both: Danmark). I Aaret 1616 klager Mølleren, Oluf Hansen, over, at han i det Aar ikke har kunnet male, fordi Kongen havde givet Ordre til, at Møllesøen skulde udskæres, og han anmoder derfor om at maatte blive fri for at betale Landgilde i dette og det følgende Aar, indtil Søen igen bliver "opstøvet", og den kongelige Naade er saa stor, at han faar Tilladelsen (K.Br.). Jørgen Møller nævnes i Aarene 1631, 1637 og 1656. I 1631 fæster han sammen med Rosted Bymænd Grunden til den nu for længst nedrevne Gaard Engelstrup for den aarlige 7 Sorø Amt 1951 Fritz Jacobsen Landgilde. Synskommissionen, som i 1660 besaa Krigsska­ derne, skriver om Møllen: "Ny Mølle ligger straks uden for Byen (Slagelse), er skellig ved Magt andet end Mølleværket, som Mølleren med det første maa fly paa. Skylder ellers aarlig 2 Pd. Mel, haver fattedes Vand hidtil, var længe fra Mollen i Fjendetiden, er en gammel Mand, og Møllen skal være den ringeste her i Lenet; kan give for Aar 60 1 Td.
    [Show full text]
  • Architecture, Design and Conservation Danish Portal for Artistic and Scientific Research
    Architecture, Design and Conservation Danish Portal for Artistic and Scientific Research Aarhus School of Architecture // Design School Kolding // Royal Danish Academy Screening af Kulturmiljøer Kulturmiljøer i Danmarks Yderområder Publication date: 2016 Document Version: Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation for pulished version (APA): Kulturmiljøer i Danmarks Yderområder (2016). Screening af Kulturmiljøer: Slagelse Kommune. Arkitektskolen Aarhus. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Download date: 24. Sep. 2021 SLAGELSE KOMMUNE NOVEMBER 2016 SCREENING AF KULTURMILJØER SLAGELSE KOMMUNE S. 2 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 3 FORORD Arkitektskolen Aarhus sætter med projektet Umistelige Kulturmiljøer i Danmarks Yderom- råder fokus på kulturmiljøer og bebyggede hel- heder i Danmark. Med en screening, der skal udvælge særligt værdifulde kulturmiljøer, er formålet med projektet at pege på de værdier og udviklingspotentialer, som den byggede kulturarv rummer. Kulturmiljøer handler ikke blot om bevaring, men skal have værdi for mennesker i dag.
    [Show full text]
  • Den Kollektive Trafik I Slagelse Kommune Slutrapport
    Slagelse Kommune/Movia Den kollektive trafik i Slagelse Kommune Slutrapport Februar 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Slagelse Kommune/Movia Den kollektive trafik i Slagelse Kommune Slutrapport Februar 2011 Projektnr. P-73714-A / A011639 Dokumentnr. P-73714-A-3 Version 1.0 Udgivelsesdato 11. februar 2011 Udarbejdet PV/ Kontrolleret THMO/ Godkendt PV/ Den kollektive trafik i Slagelse Kommune 1 Indholdsfortegnelse 0 Resumé 3 1 Indledning 5 2 Analyser 7 2.1 Transportbehov 7 2.2 Rejsende med kollektiv trafik 9 2.3 Den kollektive trafik 14 2.4 Økonomi i busnettet 18 3 Vurdering af betjeningen 21 3.1 Vurdering 21 3.2 Borgerundersøgelse 23 3.3 Mål 24 4 Forslag til ændret busnet 25 4.1 Buskørsel mellem Slagelse og Korsør 26 4.2 Bybuskørsel i Slagelse 28 4.3 Bybuskørsel i Korsør 30 4.4 Øvrige ændringer 31 4.5 Korrespondancer 32 5 Driftsomfang og økonomi 35 5.1 Driftsomfanget på forslaget 35 5.2 Økonomiske forudsætninger 36 5.3 Forslagets økonomi 37 5.4 Nødvendige anlægsudgifter ved omlægninger 38 6 Det videre arbejde 41 O:\A010000\A011639\3_Pdoc\DOC\SUJ0009566.DOCX . 2 Den kollektive trafik i Slagelse Kommune . O:\A010000\A011639\3_Pdoc\DOC\SUJ0009566.DOCX Den kollektive trafik i Slagelse Kommune 3 0 Resumé Efter en nedskæring af busnettet i Slagelse Kommune med virkning fra decem- ber 2010 har Slagelse Kommune og Movia ønsket at få vurderet hele kommu- nens kollektive trafik. Arbejdet er gennemført af en projektgruppe med repræ- sentanter for Slagelses Vej- og Park-afdeling, Movia og konsulentfirmaet COWI.
    [Show full text]