sørger, ogHØVE når vi græder, & HAVREBJERG for da ser og mærker vi, at vi er skabt til at elske. Med den kærlighed Gud har plantet i os. Det er deri VALGMENIGHEDERlivet ligger. Februar, marts, april, maj 2018 Gud ikke bare ånder på55 øjet, når det. 1 græder. Gud ånder på øjet, så det kan græde. Så vi kan elske og miste og sørge. En fortælling om Høve. årgang Marks nr Forsamlingshus I augustnummeret Derfor skal vi ikke af kirkebladet skamme osspurgte over jeg,at sørge om der og var græde nogen, der villelænge. fortælle Vi skal om forsamlingshuset frimodigt græde eller og havdesørge, fotos for sådanaf en god elsker kvalitetvi, og fraderi tidligere er livet. tiders Derfor sammenkomster i at græde ligger og arrangementer også allerede i forsamlingshuset.trøsten. Du er salig,Jeg siger velsignet, stor tak tilnår Irin du Brandt, sørger, der græder, mindede mig om materialer om forsamlingshuset i arkivet. Og også en stor tak til hungrer og tørster. Helge Dam for den meget fine beretning om forsamlingshusets historieFor gråden over en og årrække. sorgen Det er det,er en der meget bringer detaljeret livet og tilbage. gribende Det beretning, og efterskriften om tiden under 2. Verdenskrig maner til er gråden, der smelter det forstenede menneskehjerte, så stor eftertanke ikke mindst for os, der ikke oplevede og husker den mørkehåbet tid. kan fødes. Ikke et menneskeligt håb , for det /Lisovervindes Eriksen Toelberg af dødens, medlem og mørkets af menighedsr iskulde.ådet Af, Høve Lokes jættefornuft. Helge Dam fortæller: ”JegNej er, det født er på Guds et lille håb. Landbrug Det levende ca. 500 meter håb om fra enHøve glædelig Valgmenighed,opstandelse Friskole fra de døde og Forsamlingshus,. Det håb, der og kommer jeg vil nævne, til jorden at der i Jubilæumsskrifternemed betlehemsbarnet (90, 100 i krybberummet. og 125 Aar) for Høve Han Valgmenighed, der kan findesovervinde Beskrivelser Balder, om lysgudens Stiftelsen af død. Forsamlingshuset. Han, der kan vinde over Minvinterstorm Beretning begynder og regn. ca. Det i 1938. barn Jeg, der er bringerfødt i 1933, den og evige min Far vår. var Formand i Høve Friskole fra ca. 1940-1950 og ligeledes Formand for Skytte - og Gymnastikforeningen i næsten samme periode plus 4 1 eventueltsørger, og nogle når flere vi græder, år. Far og for M daor passedeser og mærker Landbruget vi, dygtigtat vi er og ordentligt,skabt til at og elske. herfra Med kan jegden så kærlighed berette, at næst Gud efterhar plantetvort Hjem, i os. ja måskeDet er næsten deri livet sideordnet, ligger. blev Skole og Forsamlingshus med dens lille barn og trofast gør, hvad hun har fået besked på, det mange Aktiviteter også passet ordentligt. regner ingen for noget. EgnenGud ikke omkring bare Forsamlingshuset ånder på øjet, når var det for minegræder. For ældreGud ånder Verdens på Centrumøjet, så det – selvom kan græde. de ikke Såvar vi uforstående kan elske forog detmiste andet og i sørgeTiden.. Luther mente, at De ti bud udtrykker alt det, Gud fordrer af NårDerfor man skal skal viberette ikke omskamme Forsamlingshuset, os over at sørgeså var ogSkole, græde Kirke og et menneske. Alt det en kristen bør vide om, hvordan han Forsamlingshus den samme Sag, selvom der var 3 Bestyrelser med 3 skal behandle andre og tjene Gud. For så vidt mente Luther længe. Vi skal frimodigt græde og sørge, for sådan elsker Økonomier. vi, og deri er livet. Derfor i at græde ligger også allerede faktisk, at budene er ganske overkommelige. De er Det kan være svært at forstå, at det kun er ca. 75 Aar siden, når jeg umiddelbart forståelige ”naturlige”. At det så kan berettertrøsten. om Du Dagliglivet er salig, velsignet, omkring Forsamlingshuset. når du sørger, græder, Friskolen,hungrer ogher tørster. på Vestsiden af Forsamlingshuset, havde fri Brug af diskuteres hvor nemt, det er at leve efter budene er en Området omkring, og Salen kunne frit bruges, mod passende anden sag. Det kan jo være svært nok at elske sine For gråden og sorgen er det, der bringer livet tilbage. Det Rengøring som vist altid blev klaret Gnidningsløst evt. af Forældre i nærmeste og undgå misundelse og strid mellem naboer. Skolekredsen.er gråden, der smelter det forstenede menneskehjerte, så Afgørende var det, understregede Luther, at De ti bud giver Friskolenshåbet kan Lærerinde fødes. Ikke havde et menneskeligt Bolig på Østsiden håb af, Forsamlingshuset.for det enhver nok at gøre, lige der, hvor han eller hun er. Vi Viovervindes ser stadig Døren af dødens fra Salen og mørketsog ind til Lærerindeboligeniskulde. Af Lokes som nu i behøver faktisk ikke gå ud og lede efter gode gerninger at mange Aar har været udlejet til Personer uden Forbindelse til jættefornuft. gøre, og når vi da så ofte alligevel vil diskutere, hvem der Forsamlingshus og Kirke. PåNej Væggen, det er fra Guds Døren håb. til LærerboligDet levende og håbhele omVejen en ned glædelig til Hjørnet i er vores næste, da er det må ske fordi vi forsøger at omgås Salenopstandelse var der anbragt fra de dødesolide. Ribber,Det håb hvor, der Gymnaster kommer foretogtil jorden en det faktum, at der er rigeligt at se til derhjemme. Nej, Guds Massemed bet Udspændingsøvelser,lehemsbarnet i krybberummet. nok bedst kendt somHan Ollerup, der kan rige og hans bud, mente Luther, behøver vi såmænd ikke at Gymnastik.overvinde Jeg Balder, hadede lysgudens disse Ribber, død. mine Ha nArme, der og kan Ryg vinde egnede over sig søge i skyerne eller over jorden eller under jorden. Nej, sletvinterstorm ikke til den og Slags! regn. Men Det når barn Salen, der blev bringer brugt i Skolefrikvarterene,den evige vår. Guds rige, Guds ord og hans bud til os er os ganske nære. som den blev, når det var dårligt Vejr udenfor, så var Ribberne De er ikke fjernt fra den daglige almindelige virkelighed. fantastiske at lege i. Set fra min Tid var Tiden fra 1938 til ca. 1960 Forsamlingshusets 3 4 Det jævne liv der leves i kærlighed, pligt og ansvar. Det liv, 2 2 Storhedstid,Et lys, der skinner velvidende, i mørket. så var Tid Enen stemme fra begyndelsen fra himlen i 1878, som nok ogsågør altingStorhedstid nyt. Som især forsmelter Skytteaktiviteterne vinterhjerterne og vel. Vore også forfædre Gymnastikken,lillefornam barn det og med trofast men fortællingen det gør er, Historiehvad hunom for Baldersgråden. harmig, fået så det besked er kun Hjertetpå lidt,, det jeg har omregnerfornemmer det. Heringen tænker det. for Atnoget. jeg de nok døde på den har gamle en fremtid. Fane fra At ca. døden 1885. ,På den en firkantvarer ikkemidt evigt.i Dannebrog En dag var skal der dinesyet et sørgedage Egeblad, og være der stod: ovre. Og ”EnighedLuther mente gør stærk”., at De Stangen ti bud var udtrykker frem til ca. alt 1950 det, blevet Gud fordrer påsømmet af hver en tåre skal tørres bort. Lysets Fader forkynder det et tætmenneske. Væld af Skydepræmier, Alt det en kristen alle med bør Navnet vide om ”Sorø, hvordan Amts Skytte han- og Gymnastikforeningskforal dig, behandle at bag enhverandre 18. Kredsog nat tjene erHøve”. der Gud. påskemorgenrøde.Fanen For blevså vidt i Krigsårene, mente At Luther somder jeger tændtbedst husker, lys i skyggers højtideligt land. båret Lyset ind før skinner Gymnastikopvisning i mørket og og faktisk, at budene er ganske overkommelige. De er blevumiddelbartmørket ved Afslutningenfik ikke forståelige bugt af med Opvisningen”naturlige” det. sænket. At det som så Hæder kan for Danmark, og alle Tilstedeværende sang: ”Der er et yndigt Land”, og diskuteres hvor nemt, det er at leve efter budene er en detDet gjorde som ikke man varselvfølgelig muligt stående.for mennesker, det er muligt for MenandenGud. vor sag. gamle Det Fane kan fik jo et være kedeligt svært Efterspil. nok at Da elske der ik sineke var Plads til flerenærmeste Sølvplader og undgå på Stangen, misundelse og der også og stridvar ”Sølvtrang”, mellem naboer. så bestemte I Jesu navn. Amen. GymnastikforeningenAfgørende var det, understregedeat købe en ny Fane, Luther, Dugen at i denDe tigamle bud vargiver ogsåenhver meget nok falmet. at gøre Fællesledelsen, lige der, hvor for ”Sorøhan eller Amts hun Skytte, er. GymnastikVi - Forsidebilledet: Balders død. og Idrætsforening” havde en meget aktiv og dygtig Formand, Karl behøver faktisk ikke gå ud og lede efter gode gerninger at Elnegaard,gøre , og når og hanvi da tilrådede så ofte atalligevel aflevere vil den diskutere gamle Fane, hvem på Sorø der Museum, for så vidste man, den blev bevaret. Sådan blev det. I 1980 er vores næste, da er det må ske fordi vi forsøger at omgås da der var 100 Aars Jubilæum omkring Fællesskabet ved Kirke, det faktum, at der er rigeligt at se til derhjemme. Nej, Guds Friskole og Forsamlingshus kørte min Far på 80 Aar som havde gået ogrige levet og medhans Fanen bud, ogmente så jeg Luther, og min Brorbehøver til Sorø vi såmænd– men vi matte ikke at tagesøge hjem i skyerne også uden eller beklagelse. over jorden Den eller gamle under Fane var jorden. bare væk!!Nej, TilbageGuds rige, til Forsamlingshuset. Guds ord og hans Hvor bud der til er os Toiletter er os ganske og Fyrrum nære. i Dag, varDe erder ikke Rum fjernt for Bænke fra den uden daglige Rygstø dalmindelige og så Bordplader virkelighed. m.v. Det sanitære var meget primitivt. I Køkkenet var der indtil ca. 1956 en gammeldags Vandpumpe, hvor man3 pumpede med den ene Hånd og Det jævne liv der leves i kærlighed,5 pligt og ansvar. Det liv, 3 3 draksørger Vand, og af når den vi anden græder, Hånd, for hvis da man ser nuog varmærker tørstig. vi, Vaskning at vi er og denskabt slags til varat elske. der ikke Med Plads den til. kærlighed Ved Hestestalden Gud har i Bygningen plantet i øst os.