Gymnastiklærer J. Lauritsen og Gymnastik-Forening Den tidlige skyttebevægelse og idrætten1 Af Jørn Hansen

Det er velkendt, at gymnastikkken med ti- Legemsøvelser og cricket den blev en central idræt inden for De Danske Skytteforeninger. På landsplan Det var i 1860’erne, den moderne idræt for kom dette især til at gøre sig gældende fra første gang blev synlig i Odense. Den 3. ja- 1870’erne og frem, men først i 1919 kom nuar 1866 stiftedes Odense Amts Skytte- navneforandringen til De Danske Skytte- forening (OAS) på Odense Rådhus med og Gymnastikforeninger. Efter bruddet stiftsamtmand Unsgaard som formand. mellem hovedparten af gymnasterne og Den nationalpatriotiske bevægelse fik fra skytterne i 1929/30 ændredes navnet til De begyndelsen støtte fra landets ledende Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsfor- kredse – især nederlaget til Preussen- eninger for at symbolisere, at skyttebe- Østrig i 1864 fremmede den anti-tyske be- vægelsen nu også var en idrætsbevægelse. vægelse. Allerede fra 1868 havde Odense Mønsteret for de fleste fremstillinger af Amts Skytteforening legemsøvelser på dansk idrætshistorie har således været først programmet. skydning, så senere gymnastik og tilsidst Foreningens forretningsfører kaptajn idræt, hvorfor man egentlig med god ret Klüver beskrev i skriftet »Om Skyttefore- har kunnet problematisere, om skyttebe- ningerne, Deres Organisation, Bevæbning vægelsen ved dennes begyndelse var en og Øvelser« programmet for legemsøvel- del af idrætsbevægelsen. Eller sagt på en serne ved præmieskydningen i 1868: anden måde: Er det rimeligt at lade den Hele delingen, som et hold blev kaldt, moderne danske foreningsidræt begynde skulle deltage i højdespring over en jord- med skyttebevægelsen tilbage i 1861. vold, der var 1,5 alen høj og 1 fod i bred- Følgende lille undersøgelse af den mo- den, derudover var der længdespring over derne idræts start i Odense viser en tydelig en 4,5 alen bred grav. Ved disse øvelser sammenhæng mellem skytteforeninger, skulle skytterne bære geværet i højre hånd gymnastik og idræt. Allerede før de såkald- »så højt at Haanden er lige for højre bryst«. te frie foreningers start – her belyst ved De enkelte skytter skulle derudover øve Odense Gymnastik-Forening – øvedes så- længdespring på 6 alen, højdespring på 1,5 vel skydning som gymnastik og boldspil i alen og løb på 1600 alen. Dertil kom hur- regie af skyttebevægelsen, og det var først tigløb, hvor albuerne skulle holdes fast i si- med de frie idrætsforeninger fremkomst, at den for at give ligevægt. Endvidere var der boldspil og den frie idræt (atletikken) for tale om boldspil, hvor der blev spillet en periode skilte sig ud fra skyttebevægel- cricket. sen. De første øvelser passede naturligt til

19 den militærforberedende træning. Det var meddeler eller korrespondent til hovedsta- vigtigt, at de unge kom i god form, så de dens aviser eller den stedlige presse. I en bedre kunne klare sig i en eventuel krig om kort periode arbejdede Lauritsen også for Sønderjylland. Set med vore øjne fore- anlæggelse af en forsøgshave og plante- kommer det overraskende, at man allerede skole for Fyn. ved skyttebevægelsens start spillede cric- Som det aktive menneske Lauritsen var, ket. Ifølge kaptajn Klüver spillede mindst gav han sig ofte i kast med – som det stod i 16 delinger i Odense Amt cricket, og et nekrologen i Fyens Stiftstidende – »Opga- præmiestævne i Kerteminde i 1868 mellem ver, om hvilke man fristedes til at tro, at de flere af foreningen kredse »vidnede om at laa langt ud over de elementære Forudsæt- man havde opnaaet ikke saa ringe Færdig- ninger han medbragte, men som dog ved hed«. Ifølge kaptajn Klüver var cricket et den Flid og Energi, han satte ind paa at fortrinligt spil, fordi det »paa en gang øver løse dem, stedse bragte ham lønnede Re- Øje, Arm og Been«. sultater«. Et resultat af hans flid blev det Men hvorledes gik det til, at man allere- lokalhistoriske formidlingsarbejde. Gen- de for mere end hundrede år siden løb nem et personligt bekendtskab med biskop rundt på Fyn og spillede cricket. Hvordan Engelstoft fik han et indblik i det Odense, havde dette engelske spil fundet vej til der gradvist forsvandt. I artikler, til især Odense? I sit skrift tildelte kaptajn Klüver Fyens Stiftstidende, berettede Lauritsen lærer Lauritsen i Odense æren herfor »den om fortidens sæder og skikke, og ingen be- utrættelige Talsmand for Legemsøvelser- nægtede, at hans kendskab hertil var stort, ne, som altid er villig til at anvende sin Tid »selvom man ikke altid tør anvende ham i denne Sags interesse«. som et Kildeskrift«. Bøger og en række småskrifter om lokalhistoriske forhold Gymnastiklærer J. Lauritsen blev det også til, nævnes kan arbejderne »Om Søvejene til Odense« (1873), »Oden- Johannes Enemark Lauritsen blev født den se og nærmeste omegn i billeder« (1874), 2. oktober 1824 i Sommersted i Sønderjyl- »Illustreret historisk beskrivelse om Sct. land. Læreruddannelsen tog han på Jelling Knuds Kirke« (1875) samt artiklen »Om Seminarium, og nåede sansynligvis frem skuespil og andre offentlige forlystelser til til tre-årskrigen (1848-51) at virke nogle få ca. 1807« i: Samlingen til Fyens Historie år i Sønderjylland. Ved sin tiltrædelse som og Topographie (1873). lærer ved Borgerskolen i Odense i 1850 Da Lauritsen i 1856 blev ansat som oplyste Lauritsen i al fald, at han i 1848 gymnastiklærer på Odense Katedralskole, havde måttet flygte fra sit hjem og sin kir- begyndte det virke, der sikrede ham en ke. Lærergerningen blev livslang, men plads i idrætshistorien. Efter lange over- Lauritsen var et aktivt menneske med man- vejelser havde rektor besluttet sig for at ge jern i ilden. Eftertiden kender ham mest ansætte en civil seminarieuddannet lærer, som gymnastiklærer, men allerede før sin manglen på egnede kandidater, der ville gå ansættelse ved Borgerskolen havde han ar- til en »provinsløn«, og dårlige erfaringer bejdet for at få etableret en aftenskole i med afskedigede korporaler, gjorde, at val- Odense, senere fik han smag for journali- get ikke faldt helt så svært. Blandt adjunk- stisk beskæftigelse, først som redaktør af ter og lektorer indtog J. Lauritsen sammen Fyens Avis fra 1865-66, og senere som med en anden gymnastiklærer Holm, der

20 dog havde været sergeant, sin plads i hie- rarkiet, og den var nederst. Brugen af be- tegnelsen gymnastiklærer var oplagt for at skille Lauritsen og Holm fra de rigtige un- dervisere på Odenses Katedralskole. Det fremgår ikke af det efterladte materiale, hvor Lauritsen og Holm uden for undervis- ningen havde deres sæde på skolen, men fra andre lærde skoler ved man, at gym- nastiklæreren som regel var forment ad- gang til lærerværelset og derfor måtte ind- tage frokosten i gymnastiksalen. Som discipel på Odense Katedralskole modtog senere gymnastikinspektør K.A. Knudsen undervisning af lærer Lauritsen og lærer Holm. Af og til startede timerne med forberedende øvelser, men ellers var det mest redskabsøvelser, der var i højsæ- det. Knudsen mindedes, at de havde det frit under de to elskværdige lærere. »De som vilde, kunne nok komme i Arbejde; de, Johannes Enemark Lauritsen (1824-96), som ikke brød sig om øvelserne, kunne let gymnastiklærer og lokalhistoriker. En ild- holde sig passive og f. Eks. læse Lektier.« sjæl, der brændte for udbredelsen af kend- Om lærer Lauritsen huskede Knudsen skabet til legemsøvelser, lege og boldspil især hans levende interesse for boldspil. (Møntergården). »En Foraarsdag tog han os i Gymnastikti- men ud i Skolegaarden og lod os spille bold. Det syntes vi om, og vi var derfor no- bindelse med den fynske jernbanes åbning get højrøstede i vor Glæde; men den vare- den 7. september 1865 have dannet en de kun kort. Overlærer Strøm, en streng cricketklub. Lærer, aabnede et Vindue og beordrede os Vi ved ikke om lærer J. Lauritsen havde omgaaende ind i Gymnastiksalen, vi for- kendskab til og forbindelse med denne styrrede hans Undervisning«. cricketklub, sikkert er det imidlertid, at mi- Det var via sin interesse for boldspil, at nisteriet i en skrivelse af 13. juni 1866 på- J. Lauritsen havde stiftet bekendtskab med lagde landets lærde skoler at tage cricket- cricket. Spillet var allerede midt i det 19. spillet på programmet i faget legemsøvel- århundrede meget udbredt i England. Dan- ser, og da samme ministerie allerede nogle ske officerer, ingeniører og handelsfolk, år før havde opfordret Lauritsen til at forny der videreuddannede sig i England, stifte- og supplere udvalget af øvelser til brug for de der bekendtskab med spillet, samtidig undervisningen i de lærde skoler, kom med at engelske ingeniører, der forestod Lauritsen til at spille en særdeles central arbejdet med anlæggelsen af jernbaner i rolle for idrættens udbredelse i Odense og i udlandet, udbredte spillet. Efter sigende det øvrige Danmark. skulle engelske jernbaneingeniører i for- I 1865 udkom første del af Lauritsens to

21 små skrifter om »Underholdende og dan- sen et af landets første initiativer til ud- nende Legemsøvelser for unge Menne- øvelse af idræt i forenings- og fritidsregi. I sker«, anden del kom allerede året efter. I Fyens Avis og Odense Amtstidende fra den sin indledning til skriftet gav Lauritsen sit 10. januar 1866 kunne man læse, at en bud på legemsøvelsernes betydning for et række unge mænd havde forenet sig for samfund, hvor friheds- og fritidsbegrebet under en gymnastiklærers vejledning at endnu forestod en egentlig indholdsbe- øve sig i »Huggen, Voltigering, Smidig- stemmelse: hedsøvelser, osv« (voltigering er det sam- »Det er først naar Folk af egen Drift ud- me som øvelser på hest). Øvelserne ville fylde en Deel af deres Fritid, især den som foregå søndag eftermiddag og ønskede fle- unge Mennesker tilbringe i hinandens Sel- re at deltage, skulle man melde sig hos skab med dannende og underholdende Le- lærer Lauritsen, skolegården i Klaregade. I gemsøvelser, at man kan sige at Friheden forbindelse med et større skolemøde i og Oplysningen have beaandet Folket i den Odense tredie pinsedag samme år, fik man Retning (Kraft, Hårdførhed, Mod). For syn for sagen. Lauritsen medvirkede ved endmere at udvikle denne Sands hos den skolemødet dels med et foredrag »Om et opvoxende Slægt, vort fremtids eneste fyensk Haveselskabs Have eller en For- Dannevirke, og for at forøge det Stof, som søgshave og Planteskole for Fyen«, dels paa en hensigtsmæssig Maade, saavel kan med en forevisning hvor han sammen med tilfredsstille Trangen hos den Unge til at nogle raske drenge viste legemsøvelser, røre sig som Samfundets Krav paa at faa »hvormed Drengene af sig selv vilde og kraftige til Livets Gerning velskikkede Af- kunne udvikle deres Fritid«. løsere, er denne lille Bog skreven«. Den 15. august 1866 bragte Fyens Avis Første del med undertitlen »Drenge i den første åbne invitation til at spille Hjemmet og på Skolens Legeplads« inde- cricket. Med overskriften »God Motion og holdt 45 styrke- og smidighedsøvelser, an- Underholdning« inviteredes interesserede den del »Lege i det fri, især flere slags til hver søgnedag – når vejret tillod det – til Boldspil« beskrev 21 lege og 10 boldspil. fra 6 til 8 om aftenen at møde op på ekser- Blandt boldspillene var et, Lauritsen kaldte cerpladsen, og der stifte bekendtskab med fodbold, der intet havde med hverken rug- »dette meget anbefalede Spil«. I juni året by eller fodbold i moderne forstand at gøre efter blev der taget initiativ til at danne en – der var tale om én kaster og en til flere egentlig cricketklub eller »Boldlag«, som sparkere, der skulle returnere bolden. End- det hed. I såvel Fyens Avis som Fyens videre var der en beskrivelse af langbold Stiftstidende bragte Kredsbestyrelsen for samt cricket, som Lauritsen kaldte for port- Odense Amts Skyttekreds 20de kreds, bold: »Portbold (Cricket) er oprindelig en Odense følgende meddelelse: engelsk Nationalleg. Ordet »Cricket« har »Boldspil vil fremover blive øvet som Hensyn til en lille Port, som ved denne Leg en frivillig Sag 1 á 2 Søgneaftener i hver bygges af 5 Stokke«. Beskrivelsen af spil- Uge foreløbig efter Kl. 8. Medlemmer af let indeholdt en henvisning til den artikel, 20de Kreds kunne efter Anmeldelse blive ministeriet havde rundsendt til landets lær- Medlemmer af Boldlaget uden særligt de skoler. Contigent. Andre, som maatte ønske at Samtidig med udgivelsen af sine to være med, yde et lille Bidrag til Apparater- småskrifter om legemsøvelser tog Laurit- nes Fornyelse. »Skytter« have fortrinsviis

22 Cricketspillere i kamp. Stregtegning fra Johs. Lauritsens bog om Underholdende og dan- nende legemsøvelser for unge mennesker. Bind 2: Lege i det fri, især flere slags boldspil (Stadsarkivet). adgang. Anmeldelse gjøres til Lærer Lau- spillet på Heden (Sdr. Boulevard). I »Ind- ritsen inden Torsdag Aften«. bydelsesskrift til Afgangsexamen og Ho- I O.A.S. 20de kreds havde man besluttet vedexamen i Odense Cathedralskole i Aa- sig for at adskille legemsøvelser og bold- ret 1867« omtalte skolens rektor de to spil. Skulle aktiviterne ligge i forlængelse cricketforeninger. Helt velfornøjet med af hinanden, ville det gå ud over enten le- dette nymodens engelske spil var rektor gemsøvelserne eller boldspillet, og dette dog ikke. I »Indbydelsesskriftet« skrev han ønskede O.A.S. ikke, da man gerne så beg- således: »Iøvrigt kan jeg ikke nægte, at jeg ge aktivitetsområder fremmet. Hermed anseer vor Langbold for nok saa tjenlig til blev et mønster for den frivillige idræts Legemets Udvikling og foretrække denne organisering allerede i 1867 afprøvet i Indenlandske Leg for den fremmede«. Odense – længe før man i resten af landet I de lærde skoler var cricketspillet dog var kommet så langt. kommet for at blive for en længere perio- Under lærer Lauritsens ledelse vandt de. Frem til 1880’erne blev der i Danmark cricketspillet også hurtigt fodfæste på Ka- spillet cricket på følgende lærde skoler: tedralskolen, og allerede i 1867 var der to Odense, Nykøbing, Viborg, Vejle, , cricketforeninger på skolen, som udøvede Randers og Sorø, og cricketspillet blev det

23 boldspil, der senere kom til at danne ud- Lauritsen, undersøgte han, om denne skul- gangspunkt for de fleste boldklubbers op- le være rå eller voldsom. Rektor fik at vi- rindelse. Byens nuværende superliga-klub de, at Lauritsen kunne være heftig, hvis , der oprindeligt hed disciplene var urolige, men der var aldrig Odense Cricketklub, gav sig således ved tidligere blevet klaget over Lauritsen, og starten i 1887 hovedsagelig af med at spil- på baggrund heraf kunne rektor ikke imø- le cricket, kun om vinteren spillede man dekomme pastor Blauenfeldts ønske. fodbold. Odense Boldklub var dog ikke I 1885 ophørte Lauritsens ansættelse den første idrætsforening i Odense, det var ved Odense Katedralskole. Lærer Holm Odense Skøjteløberforening, der blev stif- havde bedt om sin afsked, og i den forbin- tet i 1871. Sigtet var her imidlertid udeluk- delse anmodede rektor den da 61-årige kende af selskabelig karakter, vel blev der, lærer Lauritsen om at tage sin afsked. Ti- når vejret tillod det, løbet på skøjter. Kon- den var løbet fra de to gymnastiklærere, kurrencer var der dog ikke tale om, måske der også fysisk var faldet af på den. Den forsøgte nogle sig med kunstløb, men el- senere forstander for Statens Lærerskole lers var det jo en god måde at mødes på – Vilhelm Rasmussen modtog som discipel hverken på isen eller til de talrige fester var undervisning af de to aldrende herre. »Vore unge mænd og kvinder adskilte. to lærere var to kommunelærere, den ene Lærer Lauritsens virke for idrættens ud- fra Odense, den anden fra . Men bredelse førte i 1874 til, at han som aner- ingen af dem var i stand til at springe 4 cm kendelse herfor modtog Dannebrogs- fra gulvet. Den ene var en høj, men bred mændenes Hæderstegn, og i 1877 opnåede mand med en vældig borgmestermave og han statsunderstøttelse til at foretage en klædt i en fedtet, sort skødefrakke. Den an- rejse til Tyskland for at gøre sig bekendt den til gengæld lille, radmager, krumbøjet med den gymnastiske undervisning dér. med hængehoved. Han gjorde altid det Trods disse fortjenester mødte Lauritsen grove arbejde, når en elev skulle hjælpes. ikke den store opbakning fra rektor på Den anden så til. Allerede i den første time Odense Katedralskole. Rejsen til Tyskland udleverede denne udmærkede mand, der i 1877 fremmedes ikke af rektor, der for- havde ord for at være en dygtig hjem- langte, at Lauritsen selv skulle betale for stavns-historiker, sig til latteren. Vi blev en vikar. kommanderet på linie efter højde og skulle Måske var Lauritsen faldet i unåde, fordi stå ret. Det betød dengang, at man kunstigt han i 1872 ved et uheld var kommet til »at hvælvede sit bryst så meget som muligt, og beskadige en discipel«, der ikke havde gået til gengæld spændte underlivsmusklerne. ordentligt under marchen i gymnastikti- Dette sidste var vi imidlertid ikke fortroli- men. Med et gevær ville Lauritsen puffe ge med; og så holdt her X, hvis mave strut- ham på plads, men uheldigvis gled ge- tede som en øltønde, en formaningstale til været, samtidig med at drengen drejede ho- os og advarede imod at skyde maven så vedet, og derfor fik et sår på kinden. Disci- langt frem. »Det er ikke klædeligt« Det plens fader pastor Blauenfeldt klagede til skal Vor Herre vide. Det kunne man se på ministeren, og anmodede rektor om at få stående fod.« Lauritsen suspenderet fra undervisningen. I 1896, 71 år gammel, døde lærer Laurit- Da rektor næsten nyligen var tiltrådt, og sen efter lang tids svær sygdom. Han efter- derfor ikke havde nøje kendskab til lærer lod sig sin kone M. C. C. Lauritsen og søn-

24 nen xylograf Wilhelm Valdemar Rasmus- Forening og de øvrige frie foreninger rundt sen. om i landet var først og fremmest de kend- te øvelser fra den danske skolegymnastik, Odense Gymnastik-Forening suppleret med måtte- og springøvelser, og lidt efter lidt vandt de tyske redskabsøvel- Det var i løbet af 1870’erne, at enkelte un- ser reck, barre og ringe indpas. Ved den al- ge mænd i Odense begyndte at dyrke gym- ler første præsentation søndag den 24. april nastik sammen. De blev støttet af omtalte 1881 fremvistes en øvelsesserie, der om- lærer Lauritsen, der forsøgte at oprette en fattede: Forberedende øvelser, højde- gymnastisk forening; et forsøg, der måtte spring, stokkeslag, smidighedsøvelser, opgives, fordi man ikke kunne få adgang hugning og voltigering (bensving på hest). til egnede lokaler. I året 1880 forsøgte man Målet var primært at give unge i byen påny at danne en gymnastisk forening. Ini- mulighed for fysisk aktivitet gennem gym- tiativtager var denne gang tilflytteren cand. nastik, men med tiden kom andre aktivite- pharm. C. A. Bruhn, der sammen med ter ind i billedet. I løbet af 1880’ene fik gymnastiklærer Carl Abel fik skoleinspek- Odense Gymnastik-Forening først cricket, tøren ved Odense Drengeborgerskole in- fodbold og svømning på programmet, se- teresseret i sagen. Og da man først ufor- nere kom fodsporten og atletsporten ind i melt havde sikret sig adgang til skolens billedet. Fodsporten var forløberen for den gymnastiksal, havde Odense Byråd ingen frie idræt eller atletikken, og atletsporten problemer med at give den officielle tilla- var det, vi i dag kender som boksning, delse. Den 10. oktober 1880 afholdtes stif- brydning og vægtløftning. Ved århundre- tende generalforsamling i Odense Gym- deskiftet havde Odense Gymnastik-Fore- nastik-Forening. C. A. Bruhn blev for- ning (OGF) udviklet sig til en bred idræts- mand, og gymnastiklærer Carl Abel fore- forening på samme måde som en række af stod gymnastikledelsen. Det var fra han- landets øvrige frie gymnastikforeninger – delsstanden og farmaceuternes side, at for- hvem tænker således i dag på AGF i Århus eningen i første omgang fik sin væsent- som det, den oprindelig var, nemlig en ligste støtte, men allerede efter to måne- gymnastikforening. Stiftet samme år som ders virke havde foreningen 40 medlem- OGF blev Gymnastik-Forening en mer. af de første foreninger, man kom til at kon- Odense Gymnastik-Forening var en af de kurrere med. såkaldte frie selvstændige gymnastikfor- eninger, der opstod rundt om i landet i løbet Et dyrt bekendtskab af 1870’erne med Randers gymnastiske Forening fra 1872 som den første. Det var I slutningen af året 1884 modtog Odense for at adskille foreningerne fra de forenin- Gymnastik-Forening en udfordring fra ger, der var knyttede til skyttebevægelsen, Aarhus Gymnastik-Forening til en konkur- at man kaldte sig selv for frie selvstændige rence, som man dog afslog, da man ikke foreninger. Det virker dog ikke, som om der følte sig stærk nok. Århusianerne ville i Odense har været store modsætningsfor- imidlertid til Odense og lejede i december hold mellem Odense Amts Skytteforening til en gymnastikopvisning. og Odense Gymnastik-Forening. Da Odense Gymnastik-Forening erfarede Gymnastikken i Odense Gymnastik- dette, valgte man alligevel at stille op til en

25 Odense Gymnastik-Forenings opvisningshold ca. 1890. Siddende i midten med civilt tøj ses Odense Gymnastik-Forenings første gymnastiklærer, Carl Abel, der virkede fra 1880 til 1897. Til venstre for ham i rækken bagved ses Jørgen From med det imponerende over- skæg (Lund Hansen fot., Stadsarkivet).

konkurrence. Den blev afholdt den 14. de- ke ligefrem bestod af ligegyldige Odense- cember med Odense Gymnastik-Forening borgere, lykkedes det imidlertid at overtale som det vindende hold! En begivenhed der personalet til at sætte toget i bevægelse. næsten kom til at betyde Odense Gym- Helt til Vejle nåede man, men så var det nastik-Forenings endeligt. For som rime- sket, en væltet sneplov hindrede videre ligt var måtte man jo tilbyde AGF revan- færdsel. Efter at et forsøg på at komme til che i Århus. Århus med slæder måtte opgives, returne- Godt et år efter, den 28 februar 1886, rede gymnasterne til Fredericia, hvor man skulle hver forening møde med 20 mand til besluttede sig for at give en opvisning. konkurrencen i Århus. Men da Odense-fol- Først indhentede man tilladelse hos borg- kene tidligt om morgenen mødte op på mesteren, skaffede derefter de fornødne re- Odense Banegård, lød meddelelsen »Intet kvisitter, fik trykt løbesedler og alarmeret Tog kan grundet paa Snestorm i Jylland byens borgere ved trommeslagning. Deref- gaa til Aarhus«. Da gymnastikholdet jo ik- ter lejede man Fredericiaklubbens teater,

26 holdt opvisning og tog nattoget tilbage til Den første januar havde man oprettet Odense. »Odense Gymnastik-Forenings Afdeling Lejen til teatret blev tjent ind igen, men for Kvinder« under ledelse af Paul Peter- alle de øvrige udgifter var der ingen dæk- sens elev frøken Dagmar Neerholt, og fra ning for. Turen kom til at koste foreningen januar måned øvedes kvindegymnastik i et par hundrede kroner, som der ikke var Pigeborgerskolens Gymnastikhus i Klare- dækning for. Ved generalforsamlingen gade. måtte den samlede bestyrelse gå af, og kun I vinterhalvåret gik foreningens virke den nye formand redaktør cand. polit. M. med at indarbejde de øvelser, der skulle fo- Dreyers ihærdige indsats og egen »person- revises ved den tilbagevendende forårsre- lig pekuniær Opofrelse«, sikrede forenin- præsentation, medens sommerhalvåret i gens videre eksistens. Underligt nok blev Odense Gymnastik-Forenings første år konkurrencen i Odense den eneste mellem mest var helliget mere selskabelige formål, AGF og OGF i foreningernes første 25 år. I såsom fodture til de smukkeste steder i by- stedet dystedes flere gange mod foreninger ens omegn. Fra sommeren 1887 kom fra København og især mod Horsens Gym- cricket på programmet, og efter Odense nastikforening. Boldklubs stiftelse samme år blev det i sommermånederne de følgende år til flere Kvinderne præsenterer sig kampe mod OB, men også mod Odense Katedralskole og Boldklubben Mars, hvis Ved gymnastikforeningernes start var der nærmere historie ikke kendes. langt fra samme faste rammer for afholdel- Efter århundredeskiftet svandt interes- se af konkurrencer og mesterskaber som i sen for sommerens boldspil gradvist ind til dag. Forårspræsentationen, hvor man fore- fordel for den frie idræt – atletikken, men i viste, hvad man havde lært i løbet af sæso- den moderne idræts etableringsfase var en nen, var selvsagt en årligt tilbagevendende specialisering inden for bestemte idræts- begivenhed. Men også præsentationer, grene slet ikke på dagsordenen, det vigtig- hvor man inviterede gæster til at forevise ste var at udbrede kendskabet til idræt i det de nye aktiviteter, var en måde at udbrede hele taget; på landsplan skete dette i form kendskabet til den moderne idræt på. Det af de såkaldte idrætsfester. Også her bidrog var på denne måde, at kvindegymnastik- Odense Gymnastik-Forening med sin til- ken vandt indpas i Odense Gymnastik-For- stedeværelse. ening. I 1899 inviterede man for første gang fra København krigsassessor Paul Pe- tersen – kvindegymnastikkens fader – over Med OGF til gymnastik- til en præsentation med sit kvindehold. og idrætsfester Præsentationen foregik i marts måned i Folketeatrets sal, og interessen var så stor, Første gang den nye idræt for alvor skulle at mere end 200 mennesker måtte gå for- fremvises i Danmark var i forbindelse med gæves. Også året efter forestod Paul Peter- »Den store nordiske Industri-, Landbrugs- sen en præsentation af kvindegymnastik- og Kunstudstilling« i 1888 i København. ken, og ved Odense Gymnastik-Forenings Alle sejl var sat, det var 100-årsdagen for præsentation samme år kunne foreningen stavnsbåndets ophævelse, 50-året for Indu- fremvise sit eget kvindegymnastikhold. striforeningens stiftelse og 25-året for

27 kong Christian 9.’s tiltrædelse, Danmark og det lykkedes alle 20 at komme på Skyt- skulle rigtig vise omverdenen, at det var teforeningens 24 mands hold. Gymnastik- blevet moderne, og udstillingen blev med konkurrencerne foregik på cykelbanen i 1,3 mio. besøgende det nærmeste, Dan- Fruens Bøge, hvor der blev vist både dansk mark nogen sinde er kommet en verdens- og svensk gymnastik. I konkurrencen om udstilling. Som en del af det moderne ind- førstepladsen inden for dansk gymnastik gik »Den nationale Sportsfest« i arrange- stod kampen mellem Akademisk Skytte- mentet. Det blev Odense Gymnastik-For- forening fra København og Odense Amts ening, der fik lov til at åbne sportsfesten. Skytteforening. Lidt overraskende for de Helt velfornøjede var Odense Gymnastik- talrige tilskuere erklærede dommerne Aka- Forenings bestyrelse ikke hermed, men demisk Skytteforening for vinder af kon- præsentationen forløb flot, og i et af dati- kurrencen, og det »førte til en ædel bypa- dens idrætsblade kunne man læse, hvorle- triotisk Harme blandt Odenseanerne«. Re- des Odense Gymnastik-Forening den 15. sultatet blev mødt med hyssen og piben, i august til tonerne af Riberhusmarchen, en grad så de ledende Odense gymnaster iført blå jerseytrøjer med Odense byvåbens fandt det pinligt og ønskede at præcisere, liljer på brystet og hvide benklæder, mar- at de ikke havde lod i publikums usømme- cherede ind på Halmtorvet. For et in- lige adfærd. Ifølge Fyns Venstreblad var teresseret publikum, med plads på en over- grunden til, at Odense ikke fik første- dækket nyopført tribune, foreviste Odense- præmie den, at Odense Gymnasterne »ikke gymnasterne øvelser i barre og reck, øvel- tog Sagen med tilstrækkelig højtidelig Al- ser over hest samt højde- og længdespring. vor. De manglede »militær Disciplin«, og Mere end 300 idrætsudøvere fra 20 for- den militære Disciplin er jo nu Nr. 1 i Skyt- eninger eller klubber deltog i festen, hvor teforeningerne«. der udover gymnastik blev forevist øvelser En fortaler for den svenske – rationelle – i våbenbrug og cykelridning, spillet lang- gymnastik kritiserede Odense-gymnaster- bold og fodbold, samt udstillet sejl- og ro- nes opvisning og gjorde i et indlæg i Høj- både. Efter denne første store idrætsmani- skolebladet konkurrencen mellem Odense festation var der i ledende idrætskredse i og Akademisk Skytteforening til en kamp Danmark enighed om, at man med forevis- om gymnastiksystemer. Odenseanerne »vi- ningerne havde »udrettet noget Godt for ste sig at være rene Akrobater, der sikkert Idrættens Fremgang og derigennem for med Held kunne optræde i Cirkus, men til Samfundet«. Trods for al den Færdighed og Dygtig- Næste gang Odense Gymnastik-For- hed..., fik man et uhyggeligt Indtryk af at ening deltog i en større idrætsfest var i de fornægtede det centrale i Gymnastikken Odense og på en lidt besyndelig måde. Den for at fremme det rent akrobatagtige«. 20.-23. juli 1894 skulle Odense være vært Akademikerne var derimod stilfulde, og for »Den 5. almindelige danske Skytte- og lederen »viste gennem den valgte »Dags- Gymnastikfest«, hvor størstedelen af lan- øvelse« sit Kjendskab til rationel Gym- dets skytteforeninger ville deltage i gym- nastik«. For tilhængere af den svenske nastikkonkurrencen. Da dette rygtedes gymnastik var akrobatgymnastik et skælds- blandt Odense Gymnastik-Forenings med- ord – stilfulde karakterdannende øvelser lemmer, meldte 20 af foreningens medlem- var vigtigere end individuel kunnen. End- mer sig ind i Odense Amts Skytteforening, videre fandt Højskolen det naturligt, at der

28 Med stor succes holdt kvindegymnastikken sit indtog i Odense Gymnastikforening i 1900. På billedet ses Odense Gymnastikforenings kvindeafdeling på en træningsaften i 1905 (Stadsarkivet).

blev »skumlet over, at Odenseanerne fik man i Odense Gymnastik-Forening, under lov til at konkurrere, da Odense Gym- den mangeårige formand bogbinder J. nastik-Forening nok slet ikke kom Skytte- Froms ledelse, gjorde meget ud af forbere- foreningerne ved«, og hvad dette sidste an- delserne. Foreningen deltog i gymnastik- går kunne Højskolebladet vel have ganske konkurrencen og idrætsøvelserne. Turen til ret. København blev »sponsoreret« med 200 I 1898 skulle Odense Gymnastik-For- kr. fra Fyens Sifts Sparekasse og med 100 ening påny deltage i et stort arrangement i kr. fra Odense Byråd. København. Den 1. internationale gym- For deltagerne var det en stor oplevelse nastik- og idrætsfest i København fra 30. at præsentere sig i overværelse af Hs. kgl. maj til 2. juni blev det hidtil største idræts- Højhed Kronprinsen. En førstepræmie i arrangement i Danmark. I gymnastik del- barre og en andenpræmie i reck blev det til, tog 25 finner, 53 nordmænd, 141 svenske- men hvad vigtigere var, de storstilede re, 310 danskere samt 1000 kommunesko- idrætsøvelser gjorde et sådan indtryk på ledrenge; i de øvrige idrætsgrene deltog 61 Odense-deltagerne, at de efter hjemkom- fra udlandet samt 154 fra Danmark, hvor- sten fra København besluttede sig for at til kom 3 danske crickethold (deriblandt lægge sommerens cricketspil på hylden til Odense Boldklub), 1 dansk og 2 udenland- fordel for idrætsøvelserne. Festen i Køben- ske fodboldhold. Det var forståeligt, at havn må siges at have været fødestedet for

29 Odense Gymnastik-Forenings storhedstid der blev festen afholdt den 1. og 2. samt som atlet- og atletikklub. den 22. og 23. juli. Til festen var anmeldt I det hele taget satte den internationale mere end 100 deltagere, der blandt andet idrætsfest i København gang i bestyrelsen konkurrerede i løb, herunder »forsprings- for Odense Gymnastik-Forening; ved ud- løb«, gang samt »forspringsgang«, hække- gangen af året havde man dannet den før- løb, længdespring, trespring, »spydkast- ste paraply-organisation for idrætten på ning«, diskoskast, hammerkast, højde- Fyn, Fyens Gymnastik- og Idræts-For- spring, »stangspring i højden«, barreøvel- bund, hvis første formand blev Odense ser og tovtrækning. Gymnastik Forenings formand bogbinder Desværre havde festen ikke publikums J. From. Allerede i august samme år arran- store interesse, skylden herfor blev dels gerede Odense Gymnastik-Forening sit lagt på landbrugsudstillingen samt på vej- første idrætsstævne i Odense. 30 forenin- ret, hvor »himlen syntes at forudsætte, at ger med 150 deltagere deltog, og stævnet programmet også omfattede svømning«. blev afholdt på cykelbanen i Fruens Bøge Som idrætsopvisning mente Dansk Idræts- med mellem 4-5000 tilskuere til eftermid- Blad, der var Dansk Idræts-Forbund offici- dagsarrangementet, hvor de bedste kon- elle organ, dog, at festen var vellykket, der kurrerede. Efter arrangementet indledte blev ydet mange gode præstationer, et par Odense Gymnastik-Forening forhandlin- rekordforbedringer lagde glans over stæv- ger med Odense Byråd om at få stillet egen net, »hvis »internationale« Karakter 4 idrætsplads til rådighed, og i løbet af efter- Nordmænds Deltagelse sagde god for«. året sluttedes en overenskomst om leje af Helt så tilfreds som Dansk Idræts-Blad en idrætsplads på 1,5 tønder land bag Assi- var Dansk Idræts-Forbunds formand kap- stentskirkegården. Året efter den 3. juli tajn N.V.S. Holbek imidlertid ikke. Dansk kunne man sammen med repræsentanter Idræts-Forbund (DIF) var blevet dannet i fra byrådet og pressen indvie Idrætsplad- 1896, og så det som sin hovedopgave at sen med en opvisning og et glas vin i den skabe ordnede forhold inden for dansk nyopførte pavillon. På dette tidspunkt hav- idræt. Festen i Odense havde en række de Odense Boldklub i 5 år kunnet spille skønhedsfejl, som DIFs formand omtalte fodbold og tennis på eget baneanlæg i allerede ved det festmåltid, der afsluttede Munkemose, og lige så længe havde cykel- andendagen. Programmet var for vidtløf- banen i Fruens Bøge eksisteret. tigt i forhold til den tid, der var til rådig- Odense var blevet idrætsby nummer et i hed, midt under stævnet blev man nødt til provinsen, og det skulle understreges med at stryge femkampen af programmet, da et stort stævne, der skulle afholdes i forbin- man ikke kunne nå det før mørkets frem- delse med den store landbrugsudstilling i brud. Antallet af præmier var vel overdi- sommeren 1900. Efter at Odense Byråd mensioneret, i højdespring startede ialt 7, havde givet tilsagn om en underskudsga- og der var fem præmier. Det største pro- ranti på 200,-kr., inviterede Fyns Gym- blem var dog, at den egentlige ansvarlige nastik- og Idrætsforbund til »1ste interna- arrangør, bogbinder J. From, formanden tionale Idrætsfest i Odense« på Odense for Odense Gymnastik-Forening, selv del- Gymnastik-Forenings idrætsplads. Festen tog i så mange af øvelserne, at han umuligt skulle afholdes over fire dage den 1., 2., 7. på samme tid kunne overkomme de admi- og 8. juli. Grundet praktiske vanskelighe- nistrative hverv. Stævnet blev således ind i

30 mellem lidt formløst, og lige netop dette ening, når man medtænker deres aktivite- problem fandt DIF det vigtigt at påpege, da ter, kunne være vel tjent med. sigtet jo var at få ordnede forhold. Odense-borgeren gymnastiklærer Ma- Også i dag kan idrætsledere have van- rius Le Fèvre var mere håndfast i sine an- skeligheder med at få et program til at løbe visninger. Gymnastik og leg var den bedste problemløst af stablen, men til gengæld er medicin mod tilværelsens kulturelle trælle- retningslinierne nu helt klare og tydelige, mærker. Og den form for medicin var nød- hvis man vil have konkurrenceresultaterne vendig, for allerede ved århundredeskiftet anerkendt af det officielle idrætsliv. På den var livet blevet kunstigt. »Vi lever kun- måde viste debatten om »1.ste internatio- stigt, vi spiser kunstigt, vi bevæger os kun- nale Idrætsfest i Odense« i 1900, hvordan stigt, og vi klæder os i Forhold dertil.« den moderne idræt var ved at tage form. Men naturen reagerer mod dette kunstige Men hvilken betydning tillagde man den- liv, »ved at give Kontormanden og alle an- gang den moderne idræt? dre stillesiddende Mennesker slappe svage Bugmuskler med deraf følgende daarlig Sol, luft og bevægelse Fordøjelse og almen Nedsættelse af Vel- befindet«. I 1905 kunne Odense Gymnastik-Forening Marius Le Fèvre lader ikke nutidens fejre 25 års jubilæum. I den anledning ud- sundhedsapostle noget efter. »Det er ikke i gav foreningen et festskrift ved den man- Medicin og Arkana, Sundheden er at finde, geårige formand Jørgen From. Bogbinder men derimod i sunde, styrkende Bevægel- From beskrev kortfattet foreningens histo- ser, afpasset efter Individets Alder, Køn og rie, Paul Petersen gjorde status over kvin- Kræfter. Og kan vi være i Tvivl om, at Be- degymnastikken, hvorefter gymnastiklærer vægelse er selve Livet?« Vil man bevare Marius Le Fèvre og I.P. Müller analysere- sin åndelige og legemlige ligevægt må de idrættens samfunds- og sundhedsmæs- man »forskaffe sig den Bevægelsesmæng- sige betydning. de, som nu en Gang er nødvendig om For- I. P. Müller havde i 1904 udgivet sin bog brændingen og Omsætningen i Legemet »Mit System«, der blev en regulær bestsel- skal forløbe normalt, og Sundheden beva- ler verden over. Som en forløber for den – res«. af vore dages ældre medborgere – mere Ser man bort fra de rent sproglige for- kendte kaptajn Jespersen, priste han idræts- muleringer, kan de fleste i dag nikke gen- lige kropsøvelser og gymnastik. I festskrif- kendende til slig dundertale. Der er som så tet havde han fået til opgave at diskutere, ofte intet nyt under solen. Også for små hvilken idræt man helst burde vælge? Et hundrede år siden prædikede man motion spørgsmål han besvarede ved at gøre op- og sundhedsfremme. Odense var på vej til mærksom på, at »et godt Resultat ikke kan at blive moderne og en ny levemåde ved at opnåes ved Hjælp af en enkelt Idrætsgren«, sætte sig igennem. En levemåde der med- men at en kombination af friluftsidræt, førte en vækst i de såkaldte livsstilssyg- gymnastik og hygiejne var at foretrække. domme, som man også i dag ønsker at En anvisning Odense Gymnastik-For- forebygge gennem »legemsøvelser«.

31 Noter

1. Fremstillingen her er en lettere redigeret udgave af en artikel »I Form for hundrede år siden« skrevet til Odensebogen 1996.

Kilder og litteratur

Per Boje og Henning Nielsen: Moderne tider. Odense K. A. Knudsen: Lidt om Gymnastik ved Odense Kate- 1868-1914. Odense bys historie bd. 7, 1985. dralskole 1878-1883. Odense Samfundets Tids- Jørgen From: Bidrag til Odense Gymnastik-For- skrift nr. 24. enings Historie i Aarene 1880-1905, 1905. Jørn Møller: So i Hul – og andre 99 gamle boldspil og Dansk Idræts-Blad, årg. 1900. kastelege. Gamle idrætslege i Danmark – Legebog Dansk Idræts-Tidende 1898. 1. 1990. Dansk Sportstidende, årg. 1888. J. Lauritsen: Underholdende og dannende Legems- Claus Falkenby (red.): Odense Gymnastik-Forenings øvelser for unge Mennesker 1-2, 1865 og 1866. 100 års jubilæumsskrift. 1980. Wilhelm Rasmussen: Drengeliv i kroen. 1939. Fyens Avis, årg. 1866 og 1867. Anne Riising, Aage Fasmer Blomberg, Ellen Peder- Fyens Stiftstidende, forskellige årgange. sen og Hans Henrik Jacobsen: Odense Katedral- Fyns Social-Demokrat, forskellige årgange. skoles Historie 1283-1983, 1984. Fyns Venstreblad, forskellige årgange. Johnny Wøllekær: Gymnaster blandt skytter – en ana- Jørn Hansen: »Sport« og »dansk idræt«, i Idrætshisto- lyse af gymnastikkens vilkår i Odense Amtsskytte- risk Årbog 1990, s. 73-90. forening 1866-1929, i Idrætshistorisk Årbog 1993, Højskolebladet årg. 1894. s. 9-20. Jørn Hansen: »Fusioner – Danske Gymnastik- og Else Trangbæk, Jørn Hansen og Niels Kayser Nielsen Idrætsforeninger – Danmarks Idræts-Forbund. Et (red.): Dansk Idrætsliv. Den moderne idræts gen- historisk essay«, i Idrætshistorisk Årbog 1994, s. nembrud 1860-1940, 1995. 23-29. Idræt, årg. 1898. Landsarkivet for Fyn Indbydelsesskrift til Afgangsexamen og Hovedexa- Odense Katedralskoles Arkiv. Rektors Kopibog 1856- men i Odense Cathedralskole i Aaret 1867, 1867. 1890. H.H. Jacobsen: Rektorer og Lærere ved Odense Kate- Stadsarkivet Odense. dralskole 1802-1983, 1985. Kaptajn Klüver: Om Skytteforeningerne, Deres Orga- nisation, Bevæbning og Øvelser, 1869.

32