Odense Gymnastik-Forening Den Tidlige Skyttebevægelse Og Idrætten1 Af Jørn Hansen
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Gymnastiklærer J. Lauritsen og Odense Gymnastik-Forening Den tidlige skyttebevægelse og idrætten1 Af Jørn Hansen Det er velkendt, at gymnastikkken med ti- Legemsøvelser og cricket den blev en central idræt inden for De Danske Skytteforeninger. På landsplan Det var i 1860’erne, den moderne idræt for kom dette især til at gøre sig gældende fra første gang blev synlig i Odense. Den 3. ja- 1870’erne og frem, men først i 1919 kom nuar 1866 stiftedes Odense Amts Skytte- navneforandringen til De Danske Skytte- forening (OAS) på Odense Rådhus med og Gymnastikforeninger. Efter bruddet stiftsamtmand Unsgaard som formand. mellem hovedparten af gymnasterne og Den nationalpatriotiske bevægelse fik fra skytterne i 1929/30 ændredes navnet til De begyndelsen støtte fra landets ledende Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsfor- kredse – især nederlaget til Preussen- eninger for at symbolisere, at skyttebe- Østrig i 1864 fremmede den anti-tyske be- vægelsen nu også var en idrætsbevægelse. vægelse. Allerede fra 1868 havde Odense Mønsteret for de fleste fremstillinger af Amts Skytteforening legemsøvelser på dansk idrætshistorie har således været først programmet. skydning, så senere gymnastik og tilsidst Foreningens forretningsfører kaptajn idræt, hvorfor man egentlig med god ret Klüver beskrev i skriftet »Om Skyttefore- har kunnet problematisere, om skyttebe- ningerne, Deres Organisation, Bevæbning vægelsen ved dennes begyndelse var en og Øvelser« programmet for legemsøvel- del af idrætsbevægelsen. Eller sagt på en serne ved præmieskydningen i 1868: anden måde: Er det rimeligt at lade den Hele delingen, som et hold blev kaldt, moderne danske foreningsidræt begynde skulle deltage i højdespring over en jord- med skyttebevægelsen tilbage i 1861. vold, der var 1,5 alen høj og 1 fod i bred- Følgende lille undersøgelse af den mo- den, derudover var der længdespring over derne idræts start i Odense viser en tydelig en 4,5 alen bred grav. Ved disse øvelser sammenhæng mellem skytteforeninger, skulle skytterne bære geværet i højre hånd gymnastik og idræt. Allerede før de såkald- »så højt at Haanden er lige for højre bryst«. te frie foreningers start – her belyst ved De enkelte skytter skulle derudover øve Odense Gymnastik-Forening – øvedes så- længdespring på 6 alen, højdespring på 1,5 vel skydning som gymnastik og boldspil i alen og løb på 1600 alen. Dertil kom hur- regie af skyttebevægelsen, og det var først tigløb, hvor albuerne skulle holdes fast i si- med de frie idrætsforeninger fremkomst, at den for at give ligevægt. Endvidere var der boldspil og den frie idræt (atletikken) for tale om boldspil, hvor der blev spillet en periode skilte sig ud fra skyttebevægel- cricket. sen. De første øvelser passede naturligt til 19 den militærforberedende træning. Det var meddeler eller korrespondent til hovedsta- vigtigt, at de unge kom i god form, så de dens aviser eller den stedlige presse. I en bedre kunne klare sig i en eventuel krig om kort periode arbejdede Lauritsen også for Sønderjylland. Set med vore øjne fore- anlæggelse af en forsøgshave og plante- kommer det overraskende, at man allerede skole for Fyn. ved skyttebevægelsens start spillede cric- Som det aktive menneske Lauritsen var, ket. Ifølge kaptajn Klüver spillede mindst gav han sig ofte i kast med – som det stod i 16 delinger i Odense Amt cricket, og et nekrologen i Fyens Stiftstidende – »Opga- præmiestævne i Kerteminde i 1868 mellem ver, om hvilke man fristedes til at tro, at de flere af foreningen kredse »vidnede om at laa langt ud over de elementære Forudsæt- man havde opnaaet ikke saa ringe Færdig- ninger han medbragte, men som dog ved hed«. Ifølge kaptajn Klüver var cricket et den Flid og Energi, han satte ind paa at fortrinligt spil, fordi det »paa en gang øver løse dem, stedse bragte ham lønnede Re- Øje, Arm og Been«. sultater«. Et resultat af hans flid blev det Men hvorledes gik det til, at man allere- lokalhistoriske formidlingsarbejde. Gen- de for mere end hundrede år siden løb nem et personligt bekendtskab med biskop rundt på Fyn og spillede cricket. Hvordan Engelstoft fik han et indblik i det Odense, havde dette engelske spil fundet vej til der gradvist forsvandt. I artikler, til især Odense? I sit skrift tildelte kaptajn Klüver Fyens Stiftstidende, berettede Lauritsen lærer Lauritsen i Odense æren herfor »den om fortidens sæder og skikke, og ingen be- utrættelige Talsmand for Legemsøvelser- nægtede, at hans kendskab hertil var stort, ne, som altid er villig til at anvende sin Tid »selvom man ikke altid tør anvende ham i denne Sags interesse«. som et Kildeskrift«. Bøger og en række småskrifter om lokalhistoriske forhold Gymnastiklærer J. Lauritsen blev det også til, nævnes kan arbejderne »Om Søvejene til Odense« (1873), »Oden- Johannes Enemark Lauritsen blev født den se og nærmeste omegn i billeder« (1874), 2. oktober 1824 i Sommersted i Sønderjyl- »Illustreret historisk beskrivelse om Sct. land. Læreruddannelsen tog han på Jelling Knuds Kirke« (1875) samt artiklen »Om Seminarium, og nåede sansynligvis frem skuespil og andre offentlige forlystelser til til tre-årskrigen (1848-51) at virke nogle få ca. 1807« i: Samlingen til Fyens Historie år i Sønderjylland. Ved sin tiltrædelse som og Topographie (1873). lærer ved Borgerskolen i Odense i 1850 Da Lauritsen i 1856 blev ansat som oplyste Lauritsen i al fald, at han i 1848 gymnastiklærer på Odense Katedralskole, havde måttet flygte fra sit hjem og sin kir- begyndte det virke, der sikrede ham en ke. Lærergerningen blev livslang, men plads i idrætshistorien. Efter lange over- Lauritsen var et aktivt menneske med man- vejelser havde rektor besluttet sig for at ge jern i ilden. Eftertiden kender ham mest ansætte en civil seminarieuddannet lærer, som gymnastiklærer, men allerede før sin manglen på egnede kandidater, der ville gå ansættelse ved Borgerskolen havde han ar- til en »provinsløn«, og dårlige erfaringer bejdet for at få etableret en aftenskole i med afskedigede korporaler, gjorde, at val- Odense, senere fik han smag for journali- get ikke faldt helt så svært. Blandt adjunk- stisk beskæftigelse, først som redaktør af ter og lektorer indtog J. Lauritsen sammen Fyens Avis fra 1865-66, og senere som med en anden gymnastiklærer Holm, der 20 dog havde været sergeant, sin plads i hie- rarkiet, og den var nederst. Brugen af be- tegnelsen gymnastiklærer var oplagt for at skille Lauritsen og Holm fra de rigtige un- dervisere på Odenses Katedralskole. Det fremgår ikke af det efterladte materiale, hvor Lauritsen og Holm uden for undervis- ningen havde deres sæde på skolen, men fra andre lærde skoler ved man, at gym- nastiklæreren som regel var forment ad- gang til lærerværelset og derfor måtte ind- tage frokosten i gymnastiksalen. Som discipel på Odense Katedralskole modtog senere gymnastikinspektør K.A. Knudsen undervisning af lærer Lauritsen og lærer Holm. Af og til startede timerne med forberedende øvelser, men ellers var det mest redskabsøvelser, der var i højsæ- det. Knudsen mindedes, at de havde det frit under de to elskværdige lærere. »De som vilde, kunne nok komme i Arbejde; de, Johannes Enemark Lauritsen (1824-96), som ikke brød sig om øvelserne, kunne let gymnastiklærer og lokalhistoriker. En ild- holde sig passive og f. Eks. læse Lektier.« sjæl, der brændte for udbredelsen af kend- Om lærer Lauritsen huskede Knudsen skabet til legemsøvelser, lege og boldspil især hans levende interesse for boldspil. (Møntergården). »En Foraarsdag tog han os i Gymnastikti- men ud i Skolegaarden og lod os spille bold. Det syntes vi om, og vi var derfor no- bindelse med den fynske jernbanes åbning get højrøstede i vor Glæde; men den vare- den 7. september 1865 have dannet en de kun kort. Overlærer Strøm, en streng cricketklub. Lærer, aabnede et Vindue og beordrede os Vi ved ikke om lærer J. Lauritsen havde omgaaende ind i Gymnastiksalen, vi for- kendskab til og forbindelse med denne styrrede hans Undervisning«. cricketklub, sikkert er det imidlertid, at mi- Det var via sin interesse for boldspil, at nisteriet i en skrivelse af 13. juni 1866 på- J. Lauritsen havde stiftet bekendtskab med lagde landets lærde skoler at tage cricket- cricket. Spillet var allerede midt i det 19. spillet på programmet i faget legemsøvel- århundrede meget udbredt i England. Dan- ser, og da samme ministerie allerede nogle ske officerer, ingeniører og handelsfolk, år før havde opfordret Lauritsen til at forny der videreuddannede sig i England, stifte- og supplere udvalget af øvelser til brug for de der bekendtskab med spillet, samtidig undervisningen i de lærde skoler, kom med at engelske ingeniører, der forestod Lauritsen til at spille en særdeles central arbejdet med anlæggelsen af jernbaner i rolle for idrættens udbredelse i Odense og i udlandet, udbredte spillet. Efter sigende det øvrige Danmark. skulle engelske jernbaneingeniører i for- I 1865 udkom første del af Lauritsens to 21 små skrifter om »Underholdende og dan- sen et af landets første initiativer til ud- nende Legemsøvelser for unge Menne- øvelse af idræt i forenings- og fritidsregi. I sker«, anden del kom allerede året efter. I Fyens Avis og Odense Amtstidende fra den sin indledning til skriftet gav Lauritsen sit 10. januar 1866 kunne man læse, at en bud på legemsøvelsernes betydning for et række unge mænd havde forenet sig for samfund, hvor friheds- og fritidsbegrebet under en gymnastiklærers vejledning at endnu forestod en egentlig indholdsbe- øve sig i »Huggen, Voltigering, Smidig- stemmelse: hedsøvelser, osv« (voltigering er det sam- »Det er først naar Folk af egen Drift ud- me som øvelser på hest). Øvelserne ville fylde en Deel af deres Fritid, især den som foregå søndag eftermiddag og ønskede fle- unge Mennesker tilbringe i hinandens Sel- re at deltage, skulle man melde sig hos skab med dannende og underholdende Le- lærer Lauritsen, skolegården i Klaregade. I gemsøvelser, at man kan sige at Friheden forbindelse med et større skolemøde i og Oplysningen have beaandet Folket i den Odense tredie pinsedag samme år, fik man Retning (Kraft, Hårdførhed, Mod).