-W

3*

'4 P V = " . •' - ' ?-lfå X * _ $ ^ * Ifif “S* ■ ‘ r >..•*,*?• '/r- 'ck ^ “ 9

... * y. -. *. 1.?, ■ ,

'a - ;r ^ "W** . / ' jji _ ■ ',♦» >»; 4*

. : v' ' , n

’ ^ 5*.

y? V A

\ ..

tb'

K:

N

N

-’•A

X

5

ws A*>.

fci

f4

V.'l»* &

3l#i# V" Y'.'

Ti V o s 4jij M xrT.\ gS '•V

m,

c^mxM© ?®0 (MTf® ©a @ ©H.g.feSD ®@M

328 Træ til kraftvarme Ny type gasgenerator kan muliggøre træfyrede kraftvarmeværker i byer med op til 500 forbru­ gere.

ik 330 Thujatræ m Thuja er egnet til snedkerformål, siger snedker som laver yderbeklædning til Forskningscentret.

332 Litteratur, kort nyt 8/94 333 En antologi om danske skove, skovning i skærgården.

298 Større stabilitet 334 Hugstforbud i USA ophævet Ekskursionen ved Skovforeningens årsmøde Hugstforbud af hensyn til den plettede ugle er gik til Salten Langsø. Hovedtema var konverte­ nu ophævet. ring af nåletræ til blandinger med løvtræ.

302 Generationsskifte Typiske skovejendomme vil nu give underskud efter betaling af arveafgift. Skovforeningen foreslår løsning på problemet.

306 Årets Træven Pris til skovbørnehave fgW# 307 Villa Vision Skovforeningen har støttet opførelse af frem­ 338 Snudebillen tidshus der bygges miljørigtigt - med træ. Minitraktor til afskærmet sprøjtning i juletrækul­ turer. 308 Nyt regnskabssystem Skovforeningen har lavet aftale med Brugerda­ 340 Kort nyt ta om udvikling af et økonomisystem til skov­ Naturskove i Letland, hest i svensk skovbrug. bruget. 342 Kikkert med kompas 310 Skov & Teknik ‘94 Ny kikkert kan måle afstand og retning inden Omtale af nyheder på maskinudstillingen for ca. 1000 m.

313 Teknik til planteskoler 344 Bæredygtig skovdrift Udstilling af planteskoleudstyr viser interesse Danmark har opstillet 18 kriterier for bæredyg­ for ikke- kemisk renholdelse, bl.a. med varmt tig skovdrift. vand eller damp. 349ff Kort nyt mv. 317 Godtgørelse for skader Klimastatistik, træpriser, prinsessetræ, ingen Ny ordning erstatter skader fra brand, tyveri og sex i træerne, klorfri bleer, ispinde redder sko­ hærværk forårsaget af skovgæster. vene.

Forside: Månedskrift udgivet af: Abonnement for 1994: Distribueret oplag if. Rhododendronparken Dansk Skovforening, Pris 390 kr. incl. moms. Dansk Oplagskontrol på Højkol, Salten Amalievej 20, Medlemmer af forenin­ for perioden 1/7 '92 - Langesø. 1875 Frederiksberg C. gen modtager bladet 30/6 '93: 4030. Se side 298. Telefon 31 24 42 66. vederlagsfrit. Telefax 31 24 02 42. Postgiro 9 00 19 64. Stof til Skovens Medlem af september nummer Dansk Fagpresse. Skoven. ma indleveres inden August 1994. Redaktion: den 30. august. 26. årgang. Søren Fodgaard, ansvh. Eftertryk med kilde­ Tryk: Litotryk ISSN 0106-8539 Lene Loving, annoncer. angivelse tilladt. Svendborg.

SKOVEN 8 1994 287 PERSONALIA

Lektor i skovplanlægning Per Holten-Andersen (forstkandidat 1979, HD 1984, Ph.D. 1990) er pr. 1. maj ansat som lektor i skovplanlægning ved Sektion for Skovbrug, KVL

Skovskolen Landbrugsministeriet har pr. 1.6.94 ansat Henrik Zeltner (forstkandidat, HD) som afdelingsleder på Skovskolens afdeling for indtægtsdækket virksom­ hed, som omfatter efteruddannelse inden for skov og landskab samt inter­ nationale opgaver. Henrik Zeltner har siden 1,4,90 haft ansvar for de intægtsdækkede aktivite­ ter der nu som følge af stor stigning i I aktiviteterne er adskilt fra fuldmægtig­ funktionen.

Centralsavværket Direktør Hans Henrik Knudsen fratrådte Peter (tv.) og Hans Wilkens har overtaget familievirksomheden i Bovlund og samti­ med udgangen af juli sin stilling for at dig tilkøbt skovprogrammet fra Loft Maskinkompagni - herunder den nye spaderul- tiltræde som adm. direktør fra Scanglas leharve. (Foto: Bent Sørensen). A/S i Korsør. Bestyrelsen beklager at Hans Henrik Knudsen fratræder og ønsker ham held og lykke i det nye job. Den nye direktør, Niels Flejsborg, til­ Bovlund overtager Loft Loft Maskinkompagni i Grindsted træder 1. september. Han kommer fra Produktionen af Loft maskinerne er laver bl.a. plantemaskiner, tænger, en stilling som direktør hos Johan overtaget af Plovfabrikken Bovlund A/S i pælespidsere, kulturplove og en nyud- Mogensen Tømmerhandel i Korsør. Branderup (v. Toftlund). viklet spaderulleharve. Produktionen af Samtidig sker der et generationsskif­ de nye maskiner og reservedele vil te idet Kis og Frederik Wilkens overdra­ fremover finde sted i Bovlund. Dansk Korttræ Industri ger virksomheden til sønnerne, Hans og De to tidligere ejere af Loft, Søren Hele aktiekapitalen i DKI er pr. 1.5 solgt Peter Wilkens. Hans er 30 år, uddannet Peder Hansen og Tage Rasmussen, vil til K.E. Trading ApS ved direktør Knud maskiningeniør og vil tage sig af ind­ fungere som rådgivere for Bovlund i en Erik Hansen, Midtjysk Savværk og køb, salg og administration. Peter er 27 overgangsperiode. Emballagefabrik A/S i Brande. år, uddannet maskintekniker og tager Overdragelsen vil sikre DKI’s fortsat­ sig af produktionen. te drift og indebærer en samling af alle Plovfabrikken er grundlagt for 110 år Adressen er: Plovfabrikken Bovlund DKI’s nuværende aktiviteter med admi­ siden og er kendt inden for.skovbruget A/S, Bovlundbjergvej 20-22, 6535 Bran nistrationen i Roskilde, palleproduktio­ for sin reolplov der bruges ved tilplant­ derup J. tlf. 74 83 52 33, fax 74 83 53 nen i Kundby og Osted til savværket i ning på agermark (se fx. beskrivelse og 95. Snesere v. Tappernøje. fotos i Skoven 5/93, side 213- 215). Kilde: Pressemeddelelse Savlinjen vil blive udbygget med henblik på optimering af skæreudbyttet, og der etableres tørrefaciliteter. Palle­ -det rigtige valg af maskiner samlingen rationaliseres i en 800 m2 Fransgand nyopført hal. DKI’s salgsfunktion er flyttet til Sne­ sere under ledelse af den nyansatte fabrikschef Henning Krag Jensen. Tlf. r 53 76 59 00, fax 53 76 59 39, mobil 40 10 40 13. •

3550 Slangerup, tlf. 42 33 55 68. Fredb|Crg DK-9640 Farso Telefax Fra 7660,- Telefon 98 63 21 22 288 SKOVEN 8 1994 SKOVBRUGETS DRIFTSTEKNIK - PÅ VEJ MOD ET BÆREDYGTIGT SKOVBRUG

Om få dage - 31. august til 1. september - er Løvenholm skovdistrikt på Djursland vært for Skov & Teknik ‘94; i dette nummer af Skoven bringes en grundig foromtale af den store maskinudstilling på side 310. Arrangementet giver mulighed for at få et overblik over den teknik der er til rådighed for skovbruget og landskabsforvaltningen. Samtidig er der lej­ lighed til at diskutere aktuelle emner med udstillere og kolleger, fx:

* Nåletræskovningen er nu mekaniseret på langt de fleste skovdistrikter. Spørgsmålet er da, hvordan fungerer maskinskovningen, og er der ska­ der på den blivende bevoksning eller på jordbunden? Forurener skov­ ningsmaskinerne (udstødningsgas, oliespild, brændstofforbrug mm.)? Er tyndingerne udført tilfredsstillende med hensyn til hugststyrke, vedkvalitet og stabilitet9 Har mekaniseringen medført problemer for organisation og beskæftigelse?

* De danske skove kan fremover levere træ til elværkerne, og dermed kan skovenes produktion af energitræ fordobles! Skal skovene levere grønflis, tør flis, trædele eller måske rundtræ9 Skal der udvikles nye maskiner til skovningsarbejdet, og kan vejtransporten rationaliseres? Hvorledes påvirker man mængden af næringsstoffer i skoven? Svarene på disse spørgsmål afhænger bl.a. af, hvilken fyringstek­ nik elværkerne vælger. f * De kemiske bekæmpelsesmidler kritiseres for tiden på baggrund af LEDER grundvandsforureningerne med atrazin. Man kan spørge om der findes miljøskånsomme pesticider - eller om vi alene skal anvende mekanisk renholdelse? Kan der udvikles biologiske metoder som dækafgrøder og afgræsning med får - eller skal vi gå over til helt andre dyrkningsmetoder?

* Skovenes sundhed følges løbende, og der er stigende interesse for at konvertere dårlige nåletræbevoksninger. Her kan man diskutere valg af træarter og provenienser, valget mellem renafdrift og underplantning - og man kan se på tekniske løsninger for anlæg og pleje af blandingsbevoksninger.

* Der er stadig stor interesse for en mere sikker kulturetablering. Her går debatten på emner som valg af forudgående jordbehandling og plantetyper, plantebehandling i planteskolen, under transport og på kultur­ arealet, samt afværgning af vildt- og insektangreb.

Mange andre emner kunne nævnes - effektivisering af pyntegrøntarbej­ det, metoder til naturlig foryngelse og udrensning, edb udstyr til administra­ tion og dataopsamling mv. Alt i alt giver udstillingen et godt grundlag for at afklare hvilke mulighe­ der vi har i dag. Derfor: På gensyn ved Skov & Teknik ‘94. Gustav Berner

289 PERSONALIA

50 skovbrugsstuderende ling af bøger og tidsskrifter fra ind- og - Skovbruget er inde i en fantastisk Der bliver i år optaget 50 studerende på udland om skovbrug. Udlån er gratis. spændende udvikling i disse år, sagde skovbrugsstudiet på Landbohøjskolen. Kilde:KVL Mosaik Karen Westerbye-Juhl til Ritzau efter Hertil kommer 4 “overbooking" pladser valget. Jeg tror, at netop Danmark kan (idet der erfaringsmæssigt falder nogle have en vigtig rolle som brobygger mel­ fra i starten). Nordisk Skovunion lem de store skovlande i Norden og det Desuden er 10 studerende optaget på Danmark overtager formandsskabet for øvrige Europa hvor skovbruget i det “stand-by” pladser - dvs. at de optages i Nordisk Skovunion fra 1. januar 1995. europæiske samarbejde hidtil ikke har 1994 hvis antallet af studerende (excl. Som ny præsident for den næste 4 års haft så fremtrædende en rolle. overbooking) i løbet af august falder under periode til og med 1998 er valgt direktør Nordisk Skovunion er et samarbejds­ optagelsestallet på 50. Personer på stand­ i Skov- og Naturstyrelsen, Karen organ for skovbruget i de fem nordiske by plads der ikke optages i 1994 får i ste­ Westerbye-Juhl. lande. Danmark repræsenteres af det forhåndstilsagn om optagelse i 1995. Valget skete på den 18. nordiske Dansk Skovforening, som derfor vareta­ Årets optagelse betyder at det årlige skovkongres der fandt sted i Lilleham­ ger sekretariatet for Nordisk Skovunion optag på skovbrugsstudiet er blevet mer 17. juni 1994. Det er iøvrigt første for 1995-1998. Ved afslutningen af peri­ næsten fordoblet fra 30 til 50 studeren­ gang en kvinde er formand for Nordisk oden - i 1998 - afholdes Nordisk Skov­ de på to år. Skovunion. kongres i Danmark. Baggrunden for at øge antallet af studerende er en anmodning fra Under­ visningsministeriet om at hele Landbo­ højskolen i 1994 optager 50 studerende flere. Heraf har skovbrugsstudiet fået til­ delt 10 pladser ekstra. JUNCKERS INDUSTRIER A/S Adgangskvotienten for skovbrugs­ studiet blev 9,1, og der var ialt 136 søger ansøgere. Skovskolen har optaget 41 elever på uddannelsen til skovtekniker ud af 164 FORSTKANDIDAT ansøgere. Adgangskvotienten blev her 8,8, Kilde:KVL Mosaik

Dansk præsident for Til vor afdeling for indkøb af råtræ søges en yngre forstkandidat. træhandlere Direktør Morten Bjørner fra Dansk Arbejdet vil omfatte alt inden for afdelingens område, dog med Træforening er valgt som ny præsident for Union Commerciale BoTt Tropiceaux særlig vægt på import af råtræ fra Tyskland. for en to-års periode. Præsidentposten går på omgang, og turen er nu kommet Rimelige sprogkundskaber og lyst til rejselivet vil være en fordel. til Bjørner, der for tiden er vicepræsident. UCBT er en brancheorganisation for Tiltrædelse 1. oktober eller efter aftale. EU landenes samt Sveriges og Norges Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til træhandlere der handler med tropisk hårdttræ. Foreningens medlemmer underdirektør Flemming Johansen på telefon 53 65 18 95, lokal importerer ialt 8 mio. m3 træ. 3230. Bjørner siger til Ritzau at de kommen­ de års centrale emner bliver mærkning Skriftlig ansøgning, der behandles fortroligt, (forsynet med oplysning af tropisk tømmer der er høstet på bære­ om træffetelefon) sendes til vor personaleafdeling mærket »forstkan­ dygtig vis samt kampen for og debatten1 didat« så vi modtager den senest 10. september 1994. om bæredygtigt tropisk skovbrug.

Bibliotek lukker i 7 uger Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibli­ otek på Landbohøjskolen er lukket på grund af flytning fra 19. september til 4. november 1994. I denne periode vil der M ikke være adgang for publikum til sam­ lingerne. JUNCKERS Der etableres dog et nødkontor hvor man kan henvende sig personligt og pr. telefon på 35 28 28 28, lokal 2125 (kl. JUNCKERS INDUSTRIER A/S • 4600 KØGE 10- 12) hvis man har et meget presse­ rende behov for litteratur. Sidst i oktober indvies den nye bibli­ oteksbygning. Der bliver væsentligt mere plads end tidligere, og lånere kan Junckers Industrier A/S er med sine 1600 medarbejdere og en årsomsætning på I mia. kr. Danmarks største træindustri. Virksomheden bearbejder årligt 500.000 tons løvtræ, hvilket svarer til 50% af den danske løv­ nu selv hente bøgerne i samlingerne. træhugst, Junckers Industrier A/S er Europas største producent af massive parketgulve, og har desuden en Biblioteket er Danmarks fagbibliotek betydelig produktion af MDF-plader, papirmasse, bordplader i massiv bøg, bøgetræsfinér, Blitsa-lakker samt for veterinær- og jordbrugsvidenskab, diverse trævarer. Ca. 65% af den samlede omsætning eksporteres. Til Junckers Industriers moderselskab i herunder også skovbrug. Det indehol­ Køge hører finérfabrikken i Orehoved, og koncernen har egne datterselskaber i England, Holland, Tysk­ der derfor en meget omfattende sam­ land, Frankrig, Spanien, USA, Japan og Danmark.

290 SKOVEN 8 1994 Chief Adviser: Nicaragua

Readvertisement - be responsible for financial control, accounting, reporting and monitoring; Damda invites applications for the position as Chief Adviser for a - coordinate contracting of consultancies; development programme in the Bufferzone of the “Indio-Maiz" - coordinate training activities and workshops; tropical rain-forest reserve in southern Nicaragua. Damda's support - act as adviser to the agro-forestry and forestry activities. to the programme is subject to the approval by the relevant authorities. Qualifications - Educational background related to agriculture and/or forestry; Background - working experience from development assistance programmes, Since 199 I Danida has supported land-titleling and efforts to reduce preferably related to agriculture and/or forestry with small scale slash-and-bum agriculture and introduce alternative crops and farming communities in the tropics; cultivation methods in the Indio-Maiz bufferzone which, since the - ability to work and cooperate with a diversified spectre of people. end of the civil war in 1990, has been subject to considerable Adaptability and social sensitivity are important qualities; resettlement, both by former soldiers from either side and farmers - good command of English. Knowledge of Spanish is required. The from near and far. As an important element a pilot forestry applicant should indicate skills in this respect by filling in the component is at present being planned. IRENA (the National “Supplementary information Form". Institute for Natural Resource Management), INRA (the Agrarian Reform Institute), the municipal government in El Castillo and Duty Station Fundacion Del Rio (The River Foundation - a local NGO) are the Boca de Sabalo, a small riverside village about 15 minutes by boat counterpart implementing agencies together with which a more from the small town of El Castillo, which is the historical centre of comprehensive development programme for the bufferzone is being the municipality. Work has to be performed under difficult condi­ planned. The overall objective is to develop coherent social and tions in the humid rain forest of the project area. Few facilities for environmental strategies while at the same time assuring the settler accompanying family members and only basic schools are available, population reasonably secured livelihoods. Apart from expanding the ongoing activities, the Bufferzone Development Programme will Employment Conditions include support to health, education and infrastructure. A project Tax-free salary based on qualifications, seniority and family status, administration centre will be established in the small riverport of Benefits include housing, children’s education, health services, travel Boca de Sabalo, which is also the centre of the municipal expenses, insurance and pension scheme. administration. Duration of Employment Duties 2 years with possibility of extension. The Chief Adviser will act as the representative of Danida to the planned programme. The adviser will be responsible for the financial Date of Availability administration of the programme, while at the same time assisting As soon as possible. the implementing agencies in building up their technical and managerial capacity, and as such his/her duties will include but not Applications necessarily be limited to: The closing date is 7 September 1994 - Assist the implementing agencies in the further preparation, implementation and supervision of the specific activities for which The Danida Application Forms and additional information on the they have responsibility: position can be obtained from Danida through our 24-hour - be part of the project coordination and planning committees automatic telephone answering service, telephone No. +45 33 92 together with the project representatives of the implementing I 8 88 or through telefax No. +45 33 92 18 53, by quoting your full agencies; name, address, title of position applied for and - secure the daily contact to the implementing agencies in the project area; Danida File No,: l04.Nic.48.d Recruitment No.: 1994/NIC.02

Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 Danida 1448 København K

SKOVEN 8 1994 291 DANSK SKOVFORENINGS GENERALFORSAMLING GENERALFORSAMLING 1994

Af Martin Einfeldt, vens adgangsregler. Flan mente at Dansk Skovforening Skov- og Naturstyrelsen undervurderer problemet. Flan foreslog registrering af overtrædelserne på udvalgte ejendom­ Omverdenen interesse­ me for at dokumentere problemets omfang. rer sig stadig mere for Gustav Berner var enig i, at der skete skoven og skovbruget. mange overtrædelser. Han mente, at På Skovforeningens det vil hjælpe gevaldigt, når de ny skilte generalforsamling 2. med adgangsreglerne bliver sat op. Det har foreløbig taget to år at få lavet skil­ juni diskuterede man tene. bl.a. regeringens sko­ Endvidere ville en koordineret oplys­ vpolitiske redegørelse ningsindsats fra statsskovene og de pri­ vate være gavnlig. Men han ønskede og brugerbetaling. ikke at starte en registrering af overtræ­ 3 delserne. Formandens mundtlige og skriftlige beretning blev godkendt.

“Mange tidligere årsberetninger har Handelsudvalget udtrykt mismod over omverdenens % Også Handelsudvalgets formand, manglende interesse og forståelse for skovrider Ole Fog, afgav beretning. skovenes og skovbrugets situation. Men lM 1993 blev året, der markerede bun­ ovenpå det travleste skovpolitiske år i "Et skattesystem, der tilgodeser de vil­ den efter tre års nedtur med stærkt fal­ mange år vil det ikke være noget rime­ kår, naturen arbejder under, er den ene­ dende priser på råtræ. Nedturen er nu ligt udgangspunkt denne gang’’, indled­ ste vej frem, hvis skoven skal leve op til blevet afløst af en stabilisering, og pri­ te formand Gustav Berner sin beretning samfundets ønsker om en mere varie­ serne er begyndt at stige igen. på Skovforeningens generalforsamling ret, stabil og sund skov", sagde Gustav Beretningen blev godkendt og er Berner på generalforsamlingen i Dansk den 2. juni i Silkeborg. Skovforening. gengivet som leder i Skoven 6-7/94. I det forløbne år har regeringen afgi­ vet sin skovpolitiske redegørelse - sam­ men med M Ijøministeriets Strategi for Bæredygtig Skovdrift og Landbrugsmi­ bare har en snert af ideologisk indhold, nisteriets Betænkning om Produktudvik­ hvis det ikke er absolut nødvendigt. Og | ling i Skovbruget og Træindustrien. Det det er det ikke for politikerne - kun for er arbejder, skovbruget generelt er gla­ skovene.” de for: “Det er godt, at vi har fået lavet en Debat om status, der kæder de økonomiske vilkår årsberetningen sammen med de ønsker vi har til skove­ Peter Bruun, Løndal, kritiserede ne - herunder kravene til bæredygtig­ Skovforeningen for ikke at opnå resulta­ hed. ter, der svarer til de kontingenter, der Det er glædeligt, at det generelt er betales. Der er ikke opnået lettelser i accepteret, at skovene skal sikres en beskatningen af generationsskifte. god driftsøkonomi som forudsætning Tværtimod er beskatningen af ejendom­ for, at skovproduktionen kan ske på et savance blevet skærpet. Derfor er der ;',4t bæredygtigt grundlag. ejendomme, der ikke ønsker at være Samtidig siger man, at der i forbin­ medlem af Foreningen, mente han. m::: delse med generationsskifter sker en Gustav Berner beklagede, at der var udhuling af kapitalgrundlaget og en for­ skove, der ikke ville bidrage til det ringelse af de naturmæssige værdier.” arbejde, der skulle gøres. Alligevel vil politikerne ikke give Peter Tillisch, Rosenfeldt, var godt til­ særlige lettelser i beskatningen af sko­ freds med sit medlemsskab af Skovfor­ venes generationsskifter og ejendoms­ eningen. Flan opfordrede medlemmer­ værdier: ne til at tage kontakt til ikke-medlemmer ‘‘På trods af Rio-konferencens intentio­ ner om at beskytte naturfolk, udryddes “Langt gennem embedsværket fin­ for at motivere dem til at melde sig ind de i Danmark. Indianerne i Amazonas der vi støtte for vore argumenter. Men og styrke arbejdet. jungle er væsentligt bedre beskyttet på nuværende tidspunkt er vi sat skak­ Henrik Ahlefeldt-Laurvig, Stensballe­ end danske skovejere", sagde Peter mat af det forestående folketingsvalg. gård, havde problemer med publikums Bruun om beskatningen ved generati­ Ingen tør tage hul på en debat, der overtrædelser af Naturbeskyttelseslo­ onsskifte.

292 SKOVEN 8 1994 DANSK SKOVFORENINGS GENERALFORSAMLING

Regnskab og kontingent omverdenen. Good-will er vigtigere end Foreningens direktør Jens Thomsen de pebernødder, der kan tjenes. På gennemgik nøgletallene i årsregnskabet Ledreborg laves ture i samarbejde med 1993. Der er sket et fald både i indtæg­ naturvejledere. ter og omkostninger. Det samlede resul­ Niels Reventlow, Hverringe, mente af tat er et mindre overskud, især som føl­ egen erfaring, at det kan lade sig gøre ge af renteindtægter og kursgevinster r* at forklare lokalsamfundet, at der bør på Foreningens værdipapirer. opkræves penge for masseturisme. Regnskabet blev godkendt. Frans Bernstorff, Gyldensteen, min­ Bestyrelsen foreslog en kontingent­ dede om, at turisterhvervet i høj grad stigning på 5 % for 1995. Begrundelser­ har kommunernes bevågenhed. Det er ne var at værdifuldt for skovbruget at arbejde tæt * der ikke var nogen kontingentstig­ sammen med - og i - de lokale turistfor­ ning sidste år. eninger. * Foreningen ikke fremover kan regne Han stillede dagens sidste spørgmål med kursgevinster og renteindtægter til Skov- og Naturstyrelsens direktør på niveau med 1993. Karen Westerbye-Juhl: Hvad vil stats­ * Foreningen er i gang med at udvide skovene gøre ved de konflikter, der kan sine aktiviteter, blandt andet til infor­ i opstå mellem masseturisme og bære­ mation. dygtig skovdrift? ",Det er et godt spørgsmål", svarede Kontingentforhøjelsen blev vedtaget. 5 hun. "Der er ikke noget rigtig godt Bestyrelsen foreslog ny honorarer for / generelt svar". tillidsposterne: Formandsposten skulle i "Når man tager sig betalt mister man givet fald aflønnes med 135.000 kr, retten til at sige nej", sagde Anders Bil- mens Skovforeningens næstformand og leschou under debatten om brugerbeta­ Handelsudvalgets formand og næstfor­ ling. mand aflønnes med hver 40.000 kr. Formanden motiverede forslaget med, at det er vigtigt, at foreningsarbej­ det honoreres - om ikke svarende til arbejdsindsatsen, så dog på et rimeligt Skovrider Anders Billeschou, Frijsen- niveau. Ellers kan det give problemer at borg-Wedellsborg, pegede på det rekruttere folk til arbejdet. følsomme i spørgsmålet: Forslaget blev vedtaget. “Jeg går ind for brugerbetaling, men På valg til bestyrelsen var formand der er mange måder at tage sig betalt Gustav Berner, næstformand Thomas på. Skove, der kræver kontant betaling Harttung, skovrider Lars Møller Nielsen fra brugerne, risikerer let at få bad-will. og advokat Peter de Neergaard. De Nogle politikere har for eksempel blev alle genvalgt. koblet sagen sammen med generati­ onsskifterne: Ingen lettelser i beskatnin­ Diskussion om gen, hvis skovbruget opkræver bruger­ brugerbetaling betaling.” Under Eventuelt tog formanden bru­ Peter Scavenius, Klintholm, mente, at gerbetaling op. når skovene har omkostninger bør de Spørgsmålet bliver stadig mere aktu­ kompenseres. Men lokalsamfundet bør elt. Flere og flere interessegrupper have vederlagsfri adgang. ønsker at bruge skovene, og skovene Peter Bruun, Løndal, var enig i, at savner at blive betalt for deres produkti­ man ikke burde belaste lokalsamfundet. on af immaterielle værdier. I stedet kunne skovene passende tage Der er dog sjældent problemer med betaling fra turisterhvervet, der åbenlyst "Vi må skabe forståelse hos lokalbefolk­ betaling for ny aktiviteter i skoven, og udnytter skovenes herligheder kommer­ ningen og grundejerne for, at vi er i heller ikke når køberen føler han modta­ cielt. samme båd med hensyn til ikke at blive ger en vare. Det gælder for eksempel Knud Holstein-Ledreborg mente, at løbet over ende af masseturismen", skovbørnehaver, overlevelses- lege, det vigtigste er at skabe dialog med sagde Niels Reventlow. mountainbike-kørsel og aktiviteter, hvor ejeren stiller personale og faciliteter til rådighed. Gustav Berner opregnede skovens fem mulige motiver til at opkræve beta­ ling: COMBI 1. Dækning af omkostninger til admini­ TRIUMF RUNDSAV stration af ansøgninger om tilladelser. 2. Dækning af omkostninger til arrange­ »En anderledes sav« menters gennemførelse. * Her ligger træet fast i »Truget« 3. Dækning af indtægtstab i andre * Du fører klingen ned igennem træet driftsgrene, for eksempel lavere jagt­ * Dette system forøger sikkerheden betydeligt leje. 4. Regulering af skovenes anvendelse Kan leveres til )JOHS. RANDLWVSf såvel traktor MASKIHTABM1K M l > Vi fremstiller også. I« SKANDERBORG S2 to 22K til organiserede aktiviteter. som el-motor Rullebordssave. Vippe- 5. At skaffe skoven en indtægt gennem Mere end 50 år med træ bordssave og trækløvere. dens flersidede produktion.

SKOVEN 8 1994 293 SKOVKONGRES

NORDISK J2F SKOVKONGRES I NORGE

rr- S S IN s s s s s Den 18. nordiske skovkongres blev s afholdt i Norge d. 15.-17. juni. De to første dage omfattede tyve ekskursioner hvor deltagere fra alle de nordiske lan­ 'Jf?* de studerede skov og natur i forskellige dele af Norge. De omkring 600 deltagere samledes sidste dag i OL byen Lillehammer til plenum. Programmet blev festligt ind­ Skovkongressen overrakte en "Skogsti” til Lillehammer by. Stien starter ved denne rammet af 30 skolebørn som iklædt tavle som fortæller om skovbrugserhvervet. grønne dragter opførte dele af synge­ spillet “Velkommen til den levende sko­ gen”. Kongressen vedtog en resolution om menneskets rolle som forvalter af skovressourcerne - gengivet på denne side. Højdepunktet var et indlæg fra FN’s Resolusjon vedtatt av: Nordisk Skogunion ved avviklingen av den XVIII fredsmægler i Bosnien, Thorvald Stol- Nordiske Skogkongress. teriberg. Han fortalte i et både under­ holdende og vægtigt indlæg hvordan kampen om naturressourcer er en spire MENNESKET OG SKOGEN til konflikter og dermed en trusel mod Menneskets avhengighet av skogen og skogens ressurser er meget stor. Fra å verdensfreden. Det være sig kamp om være en produsent av brensel og byggematerialer, et sted for jakt og fangst, har landbrugsjord, vand, olie - eller fisk, skogen etterhvert fått en stor betydning også på andre områder. De nordiske aktualiseret af de norske fiskeres sam­ skogers historie bekrefter skogens sentrale betydning for mennesket. menstød med islandske inspektionsski­ Norden har lange tradisjoner i utnyttelse av fornybare ressurser, og gjennom be de foregående dage. langsiktig planlegging er skogproduksjonen i Norden idag høyere enn noensin- Thorvald Stoltenberg indledte med at ne tidligere. sige “Norges største bidrag til verdens­ Produkter med skogen som råstoffkiIde spiller en stor rolle i de nordiske lands freden er at vi er kun 4 millioner menne­ økonomier og utgjør en viktig del av eksporten. sker". Og han sluttede med at citere Skogen spiller også en stor rolle for å bevare det mangfold av arter som hører Vaclav Havel: “Jeg er ikke pessimist, skogmiljøet til, og tjener som en viktig “genbank" for kommende generasjoner. ikke optimist, men jeg håber”. Skogarealenes betydning for friluftsliv og rekreasjon har tiltatt i takt med urba­ Herefter var der rundtur i Lilleham­ niseringen og internasjonal turisme. mer. Her var der lejlighed til at se flere De nordiske land må fortsatt vise at et aktivt og lønnsomt skogbruk kan kom­ af OL-anlæggene, som er bygget med bineres med en oppbygging av ressurser, og uten at dette skal føre til utarming hensyn til naturen - samt en af de tre OL av artsmangfoldet i skognaturen. Grunnlaget må være en sunn økonomi, og det haller som er bygget med bærende må derfor legges økt vekt på at skogprodukter og biomasse kan erstatte ikke konstruktioner af træ. fornybare ressurser. Anvendelse av tre må stimuleres. Skovkongressen satte et varigt min­ I tillegg er skogen en viktig bidragsyter i kampen mot drivhuseffekten idet bio­ de ved at overrække en “Skogsti” til Lil­ massen binder og lagrer store mengder CO2. Skogens rolle som CO-binder må lehammer by. Det er en afmærket sti tillegges vekt både i landenes planer for egen skogreising og for deltagelsen i der går fra toppen af hopbakkerne ned oppbygging av nye skogressurser i tropiske land. De nordiske land understreker til byen. En folder fortæller om nogle af betydningen av prinsippene vedtatt på Riokonferransen, og at disse omsettes i de ting der passeres undervejs - to praksis så raskt som mulig. Dette skjer best ved at landene i sin planlegging for­ gamle broer af træ og sten, nogle typi­ sterker betydningen av et utholdende skogbruk til beste for befolkningen. ske skovtræer, urørt skov, en renafdrift, Det er viktig at Norden engasjerer seg sterkt i de internasjonale organisasjo- nedlagte husmandssteder mv. ner som forestår en slik innsats. Dagen afsluttedes med en festlig Utover at Norden deltar i det globale arbeid, har vi et ansvar for å stå vakt om banket i Hafjelltoppen - også lavet til vår egen skognaturs mangfold. Dette arbeidet skal også tilpasses de globale OL. En stor og meget flot bygning med retningslinjer som finnes. Et nært nordisk samarbeid vil være naturlig for å nå taget helt i træ, hvor 600 deltagere med disse mål. lethed kunne bespises på én gang. Næste nordiske skovkongres afhol­ (Underskrevet: Jon Loftsson, Oluf Aalde, Jan Heino, Bo Hedstrom og Karen des om fire år i 1998. Og til den tid er Westerbye-Juhl) Danmark vært. sf

294 SKOVEN 8 1994 VT 7

jf

0 6 m

i w; V-.. ~> fewi\ - Étø *<■ ti yr- «Ac' K ■>a -ft ■w as IS* ■it-t, W - •c- V •■fc< >*w * •'•‘s.. '«3. *?fe* *É*

-i • 4 : T -5»aw V' S vr *X ^«r - * > w V. (^»

* Ml ■<* -v*’ <* ■IL •’«► \ JK ^ >■ 5«W ■ fM 0* ':2

, -v# ..«.** Vs .*■ ft UC**

-a

•] «•!• FRA REDAKTIONEN

FRA Flere forfattere har anmodet om at få Bladet udsender disketterne retur, og det gør vi såfremt “dunster” REDAKTIONEN der står navn eller artikel på disketten. Nej det er ikke bladets indhold det Returneringen sker som regel sammen drejer sig om. En læser har oplyst at hun med andre forsendelser til den pågæl­ føler at Skoven - på linje med mange dende forfatter. Men disketten kan andre tidsskrifter - udsender “ubehageli­ Vi får fra tid til anden forespørgsler om naturligvis returneres straks efter mod­ ge dunster”. Hun føler dette så ubeha­ forskellige emner vedrørende bladet. Vi tagelsen hvis det ønskes. geligt at hun ofte vælger at fotokopiere vil derfor gerne benytte lejligheden til at en artikel som hun ønsker at nærlæse. svare på nogle af disse punkter. Tidsfrister Vi beklager naturligvis hvis læsningen Vi bliver tit spurgt om frister for afle­ medfører ubehag for læserne. Lugten Adresseregister vering af manuskripter og andet materi­ kommer utvivlsomt fra rester af tryksvær­ En læser havde modtaget en ale til Skoven. Manuskripter kan afleve­ ten. Det meste af denne lugt kan fjernes reklame i en kuvert med sit navn og res løbende og helst senest den 28. i ved at “lufte” siderne, fx. ved at blade adresse påtrykt - “direct mail”. Han måneden forud for bladets udgivelse frem og tilbage 10-20 gange. spurgte om firmaet kendte hans adres­ (altså stof til nr. 9/94 bedes afleveret Vi har bedt om nærmere oplysninger se fordi vi havde solgt adresseregiste­ senest 28. august). fra vores trykkeri. Vi har fået “Brugsan­ ret over Skovens læsere til et privat fir­ Såfremt det er vanskeligt at nå at visning for miljø og sikkerhed”, udarbej­ ma. færdiggøre stoffet til dette tidspunkt, det af Dansk Teknologisk Insitut, Mil­ Vi har den faste politik at vi aldrig kontakt venligst redaktionen for nærme­ jøteknik på grundlag af oplysninger fra sælger navn og adresse på Skovens re aftale. producenten af tryksværten. læsere. Vi ønsker ikke at læserne skal Bladet udkommer normalt omkring Denne vejledning er møntet på tryk­ modtage forsendelser de ikke har den 20. i hver måned; der kan ikke kerne som er omgivet af trykfarver anmodet om, og vi ønsker ikke at uden­ opgives en nøjagtig udgivelsesdato. dagen igennem. De kan indånde dam­ forstående skal kunne få indblik i sam­ Bladet kan udbringes i løbet af en peri­ pe fra farven, eller de kan ved et uheld mensætningen af Skovforeningens ode på fem hverdage regnet fra den kan få den flydende trykfarve på huden medlemskreds. dag hvor postvæsnet har modtaget bla­ eller indtage den gennem munden. Vi kan tilføje at der findes flere firma­ det (til gengæld beregnes portoen efter Det fremgår at farven ikke indeholder er som sælger lister over udvalgte mål­ særlige regler for tidsskrifter). kræftfremkaldende stoffer eller flygtige grupper inden for erhvervslivet. Den stoffer, herunder organiske opløsnings­ pågældende forsendelse stammer for­ Blade til udlandet midler. mentlig fra et af disse firmaer. Vi bliver også spurgt om Skoven kan Om korttidspåvirkninger på helbredet For nogle år siden har Skovens læse­ leveres til udlandet, og det kan godt hedder det, at “produktet giver næppe re nogle gange modtaget kuverter med lade sig gøre. symptomer ved indånding i de lave kon­ reklamer udskrevet fra Skovens adres­ Sidst på måneden sender vi Skoven centrationer der vil kunne forekomme. seregister. Der var her tale om et rekla­ samt den seneste måneds Skoven-nyt i Ved indtagelse kan der opstå maves­ metillæg til Skoven, som af praktiske kuvert til alle abonnenter uden for Nor­ merter med kvalme og opkast. Virker irri­ grunde blev udsendt i kuvert. Adresse­ den. Forsendelsen sker med luftpost, terende ved direkte øjenkontakt.” ringen blev foretaget af Postvæsnet, og og brevet vil være de fleste abonnenter Om langtidspåvirkninger hedder det, adresserne har derfor ikke været tredje­ i hænde i løbet af 8-10 dage. at “produktet, der indeholder tørrende oli­ mand i hænde. Der beregnes ikke tillæg for levering er deriblandt linolie, kan ved længere tids i udlandet, idet vi følger særlige portot­ hudkontakt medføre irritation og eksem.” Disketter retur akster for tidsskrifter. På baggrund af dette mener vi ikke Manuskripter modtages meget gerne Det kan tilføjes at DST (Dansk Skov­ at læsning af bladet skulle kunne med­ både på papir og på diskette (i Word- brugs Tidsskrift) også kan leveres i føre helbredsrisiko for læserne. perfect). udlandet uden portotillæg. Redaktionen

*5? NOKIA SKOVDÆK - stærke sager, ikke kun til skovfolket... Der er masser afdriftsikre arbejdstimer i det nye finske skovdæk fra Nokia. Med to ekstrastærke stalbælter indlagt i en slidbane bestående af en særlig hærdet gummiblanding - er du solidt rustet mod punkteringer. Nokia skovdækkets specielle udformning og profil giver et lavere marktryk end normalt, bedre kørekomfort og et stærkt greb i jorden uden at flænse landskabet. Nokia skovdæk - den bedste løsning, når naturen kræver lidt udover det normale af dine landbrugsdæk. Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 86 1553 33. TH. JENSEN ,aw AUTOGUMMI A/s

Søren Frichs Vej 52 • 8230 Åbyhøj ■ 86 15 53 33

296 SKOVEN 8 1994 GR EMO IGEN I DANMARK GREMO 950 GREMO 950 HPV I,

© ©

TOPMODERNE UDKØRSELSMASKINE TOPMODERNE SKOVNINGSMASKINE - 9,5 ton lasteevne, 13 m3 cellulosetræ TIL TYNDING OG AFDRIFT - Hydrostat og Powershift til skift under kørsel giver høj - Perkins 6-cyl. turbomotor, 167 hk giver rigelig kraft middelhastighed også med last - Hydrostat og Powershift gearkasse - 100 cm3 kranpumpe giver pæn fart på kranen ved lave - Dobbeltboggie med 600 eller 700 hjul giver meget lavt omdrejningstal marktryk og god stabilitet - Loglift 51 kran, 6.5 m eller 8.7 m - Bredder fra 252 cm - HTC og PVC styre- og advarselssystem - Loglift 150 med 10 m rækkevidde har den rette styrke - Stor og rummelig kabine med perfekt udsyn - HTC og PVC for nøjagtig indstilling, flere faste forvalg - Kran monteret på vognen giver bedre ergonomi - Stor rummelig kabine med smalle stolper letter apterin gen - FX 550 aggregat og DASA målesystem

BEGGE MASKINER HAR KATALYSATOR OG MARKEDETS LÆNGSTE GARANTI

SERVICE I DANMARK BESØG OS PA SKOV & TEKNI varetages af LØVENHOLM 31/8 OG 1/9 Skjoldenæsholm Servicecenter, Jystrup

RING FOR MERE INFORMATION! :mu z Goran: Bolig 0046 346 605 14 SVENSKA AB Bil 0046 10 242 41 04 Q Leif: Bolig 0046 522 793 90 Box 44, S-310 61 Åtran Bil 0046 10 237 70 75 Tel 0046 346 605 15 - Fax 0046 346 603 42

FRØRUP SKOVGRØFTE-

ER det tiden at få renset skovgrøfterne eller gravet nye? Tag en snak med din skovfoged der sikkert kender os?

Hvis ikke - så ring og få et tilbud.

Det rigtige materiel og 10 års erfaring giver skånsom oprensning for skoven.

H.C KJÆR Vi bruger Uporen Vestermarksvej 3, Frørup, 6070 Christiansfeld plastrør til Tlf. 74 56 83 54 - Biltlf. 302 638 74 overkørsler. (træffes bedst efter kl. 18)

SKOVEN 8 1994 297 r*-

r3T 53> ' •Sai*" Sife

% ■å fc>

f ■y- '£

“T

MOD STØRRE STABILITET NÅLETRÆDYRKNINGEN

Ekskursionen ved Skov­ Rødgranen har gennem en årrække vist omkring Salten Langsø som regulære foreningens årsmøde tegn på svagelighed - stormfald, stag­ hedeplantager. Næsten hele skoven er gik til Salten Langsø nation, røde rødgraner. Det har fået opstået ved tilplantning af hede gen­ mange til at foreslå en anden driftsform nem de sidste hundrede år, men der er skovdistrikt. med flere træarter og aldre på samme dog også enkelte bevoksninger af den Hovedtemaet var areal. Statsskovene har for nylig lance­ oprindelige løvskov tilbage. omlægning af bevoks­ ret et program med betegnelsen “Grøn Det overordnede tema for ekskursio­ skovdrift”. nen var “om der kan opnås stabilitet i ninger med ensaldrende Men på mange private distrikter går nåletrædyrkningen ved at gå fra homo­ nåletræer til blandinger man med lignende tanker. Det kom frem gene, ensaldrende bevoksninger til med løvtræ - samtidig under ekskursionen ved Skovforenin­ uhomogene blandingsbevoksninger med at det økonomiske gens årsmøde den 3. juni 1994 som gik med løvtræ. Vel at mærke uden et pro­ til Salten Langsø skovdistrikt. duktionen falder, og uden at skovbruget afkast ikke sættes over Distriktet ligger syd for Silkeborg og ender i en urationel blindgyde”. styr. rummer såvel meget kuperede områder Og man kunne måske tilføje - samti-

298 SKOVEN 8 1994 DANSK SKOVFORENINGS ÅRSMØDE

Foto 1 (tv.). Et eksempel på natur nær skovdrift - ældre skovfyr og rødgran -r. med naturlig foryngelse af løv- og nåle­ træer.

dig med at naturværdierne bevares og gerne forøges. Det fremgik nemlig af turen at en sådan mere naturnær skov­ 5S drift kan føre til et meget smukt og vari­ eret skovbillede. %

Underplantning af gran ■-T. Vi så først et eksempel i Højkol Syd WM på en blandingskultur med løvtræ på Mk sandet jord. Den var anlagt på en åben flade, og det er en af de vanskeligste % opgaver man kan stille sig. Det hjælper en hel del at kunne starte under en skærm. I en nabobevoksning så vi et eksem­ 27- pel på konvertering af en ensaldrende T- rødgran fra 1947 til en blanding af Foto 2. En rødgran på 47 år skærmstilles og grubbes, hvorefter der indplantes en rødgran (50%), bøg (20-30%), samt blanding af nåletræ og løvtræ. skovfyr, douglas og lærk (hver ca. 10%) i - se foto 2. Den gamle bevoksning var netop skærmstillet. Der var grubbet på de dele af arealet hvor man kunne komme til, og derpå plantet. Denne metode var ■ skovrider Niels Peter Dalsgårds eget bud på en enkel og rationel foryngel­ m sesform som fører til en mere stabil bevoksning. Skovrider Jens Briand Petersen så gerne en lidt mere systematisk bear­ bejdning og ville hellere have sitka end rødgran. Dalsgård svarede hertil at sitka ikke gror bedre end rødgran, sam­ tidig med at den giver dårligere mellem­ udbytter. - Jørgen Neckelmann bakkede op om ideen med skærmstilling. Han tilføjede *•- at når man laver så stærke indgreb må £ træerne ikke være højere end ca. 13 meter. Han anbefalede at skærmstille m SSe* nMS bevoksningen i etaper østfra for at mindske risikoen for stormfald. Foto 3. Underplantning af skovfyr med bøg - model Luneburger Heide. Model Liineburg Det er betydeligt nemmere at under­ plante den mere stabile skovfyr, og det så vi i Højkol Nord (foto 3). Inspirationen til denne kultur var kommet fra et besøg i Luneburger Hei­ r »>...• de i Nordtyskland. Her har man store hedeflader af skovfyr, som nu afløses af en mere varieret skov. Skovfyr på 53 år var tyndet kraftigt (37% af vedmassen) og nu underplan­ tet med bøg efter jordbearbejdning. Kulturen havde indtil nu ikke kostet noget - fordi hugstindtægter på 11.000 kr/ha og 1. rate af løvskovtilskud på 16.000 kr/ha netop svarede til anlægs­ udgiften på bøgekulturen.

Foto 4 (th.). Ekskursionen sluttede på Mørksøkol med udsigt over Salten Langsø. -L 4T.

SKOVEN 8 1994 299 DANSK SKOVFORENINGS ÅRSMØDE

Statsskovrider Johs. Skov bemærke­ - mere administration og vanskeligere de at på disse steder er der ikke nogen planlægning, større økonomi i skovbrug. Det er i høj - måske ringere vedkvalitet. grad baseret på mulighederne for at få tilskud. Men både ejeren og det offentli­ Afdelingsleder Kjell Nilsson (afd. f. ge har ønsket at få en stabil skov på Park og Landskab, FSL) kommer fra stedet - og det er lykkedes. Sydsverige og oplyste at dette skovbille­ Også her blev der foreslået andre de er typisk for Småland. Det er ideelt for træarter - grandis, lærk eller douglas. den lille skovejer somi her kan drive plu­ Skovfoged Bach svarede at generelt khugst - samtidig med at det også er et troede han ikke på at grandis var stabil, smukt skovbillede. I Småland plantes han var mere sikker på en blanding af der aldrig på sådanne lokaliteter - man rødgran og douglas. kan altid anvende en naturlig foryngelse. Etageret blandingsskov Veltilrettelagt Det er naturligvis endnu lettere - og Der deltog ialt 215 på ekskursionen. måske også billigere - hvis man kan De oplevede et spændende og veltilret­ udnytte en naturlig foryngelse frem for en telagt arrangement, med mange rele­ kunstig kultur. Dette har man også arbej­ vante emner. det med på Salten Langsø i en årrække, Det faglige udbytte blev godt, bl.a. og det så vi et smukt eksempel på i en fordi der ikke kun blev fremvist de vel­ større bevoksning i Højkol Syd (foto 1). lykkede bevoksninger, men også steder Den oprindelige bevoksning af skov­ hvor man var i færd med at afprøve nye fyr og rødgran på nu 73 år havde med metoder. Det fører til en god og kon­ tiden fået en meget varieret underetage struktiv debat. af rødgran, ædelgran, eg, bøg, røn, hæg Fremhæves må også dirigenten, og birk. Der var for nylig foretaget under­ Foto 5. Skovrider Niels Peter Dalsgård direktør Niels Elers Koch, som gjorde plantning med bøg, eg og douglas. Jensen, som ledede ekskursionen. en stor indsats for at pege på personer Målet er at opbygge en stabil der kunne deltage i diskussionen. Det bevoksning og opnå en høj vedmasse­ viste sig at være muligt at fremkalde en produktion uden brug af renafdrift. Det meget livlig debat ved at provokere del­ skal ske under samtidig hensyn til tagerne på rette vis. opnåelse af en naturmæssig og æste­ Ekskursionen præsenterede imidler­ tisk flot bevoksning. tid ikke kun det økonomiske skovbrug, Målet søges opnået ved at opbygge rende bevoksninger, men også nogle af de mange naturvær­ en fleretageret struktur gennem pluk­ - større driftsenheder med færre ydre dier som bl.a. skyldes det meget kupe­ hugst og underplantning eller naturfory- rande, rede landskab. Der var flotte kik ned ad gelse, samt ved at bevare de naturligt - systemet kræver dygtige og biolo­ skrænter - lige fra starten på Møgel- selvsåede løvtræarter og efterlade gisk orienterede skovarbejdere, bjærg, frokoststedet på Højkol og til enkelte døde træer til insekter og fugle. - en alsidig flora og fauna med opti­ afslutningen på Mørksøkol med udsigt Der blev nævnt en række fordele ved male forhold for vildtet, over søen. at etablere en sådan etageret blan­ - og en smuk bevoksning. Højdepunktet var nok turen op mod dingsbevoksning: Højkol gennem rhododendron parken - en sundere og mere stabil skov, Der er naturligvis også ulemper: anlagt i 1920-erne. Netop først i juni er - man undgår renafdriftens økologiske - større driftsomkostninger, de fleste buske i blomst, og de trives ulemper, - mere heterogene hugstudbytter (flere godt på stedet - se forsiden. - nok lidt større produktion end ensald- træarter, flere aldre), sf UNIVERSAL GRENKNUSER MODEL SPG 1800 MED HYDRAULISK SIDEFORSKYDNING Kan sideforskydes 400 mm valgfrit til venstre eller højre. Betjenes nemt fra førerens plads. ANVENDELSESOMRÅDERNE ER MANGE F.eks.: Rydning af undervækst, kratrydning, kvashugst, opriv- ning ellerslåning afgræs, planering af eng, mose og hedearealer. Alle vores modeller kan monteres med kæder i stedet for knive.

Mød Buchtrups Maskinfabrik’s Eftf. ApS os pa Lucernevej 81 RING OG FÅ ET TILBUD PÅ SPG 1800 Skov & RO. Box 2008 Teknik 94 DK-8900 Randers eller en af de andre modeller. ® 86 42 99 33. Telex 65 174. Fax 86 42 92 03 Aften: 86 42 96 41

300 SKOVEN 8 1994 KOM OG PRØV PÅ SKOV & TEKNIK ’94 mVt CARLMAN’s Vogne Til skovopgaver anbefaler Arborea Dania vi de boogiemonterede Dansk Planteproduktion A/S vogne fra CARLMAN’s, Ribevej 47 Tel. 75 65 12 11 »till der gennem lang tids DK-8723 Løsning Fax 75 65 05 75 A hård brug har bevist deres styrke og Mm m fleksibilitet i svensk skovbrug.

Udkørsel af korttræ eller ■ udslæbning af tømmer.

Opsætning af hegn eller udkørsel af planter. Æ ■■■■i fe C. Reinhardt as m’W m Industriparken 21 ------^ Box 39 er bl.a. vor hurtige og præcise levering Jagt, slå rabatter, fodre... DK-2750 Ballerup af planter med meget høj vitalitet r" iæ- ■ Telefon 44 97 23 73 dU^U1! ø\l Telefax 44 68 03 99 Stærkere end du tror

Nyskoven 58.21 ha

digitale kort status driftsplan likviditets- og aktivitets­ planlægning på PC d AV ^03 A i skovvurdering Co b \ 5 \ \

X

NVxiup5

Nystrup

Skovplanlægning

Hedeselskabets Skovplanlægning tilbyder en række sammenhængende Skovkort og bevoks­ produkter med bevoksningsregistrering, status, digitale kort, periode- og ningsbeskrivelse danner grundlag for planlæg­ korttidsplanlægning. ning.

Produkterne kan købes i moduler og kan leveres til PC.

Besøg os for en demonstration på »Skov og Teknik ‘94«, stand 7 i det store telt. Skovplanlægningen Klostermarken 12 8800 Viborg HEDESELSKABET © Tlf. 86 67 61 1 1 DRIFTSØKONOMI GENERATIONS­ SKIFTE I SKOVBRUG

Af afdelingsleder Forhold mellem overskud og ejendomsværdi Hans M. Hedegaard og

fuldmægtig Henrik Studsgaard 0.04 Dansk Skovforening

0.03

0.02 GI. skovegne Hedeplantager

0,00 1989 1990 991

Siden 1986 er overskud­ det fra skovdriften fal­ Figur 1. Overskud ved skovdrift i forhold til ejendomsværdier for ejendomme i de det kraftigt. I samme gamle skovegne (øverst) og hedeplantager (nederst) for perioden 1986-1992. periode er ejendoms­ værdien og dermed beskatningen ved gene­ Igennem de senere år er vilkårene for at Disse delmål er Dansk Skovforening rationsskifte steget. drive skovbrug blevet markant dårlige­ enig i. Diskussionen opstår først, når re, 1990'erne har været præget af pris­ der redegøres for den nuværende sta­ Denne situation kan fald på specielt nåletræ - prisfald, der tus i forhold til disse målsætninger, og medføre uheldige dispo­ tydeligt afspejler sig i lavere overskud hvilke virkemidler, der eventuelt skal sitioner, både ud fra et og indtjeningsevne for skovejendomme­ tages i brug for at leve op til målene. ne. Dette aktualiserer yderligere pro­ privatøkonomisk og et blemstillingen omkring generationsskif­ Den økonomiske samfundsøkonomisk ternes belastning af skovene. virkelighed i privat­ synspunkt. Skovbrug er en langsigtet produkti­ skovbruget Beregninger viser at on. Kontinuitet i de driftsmæssige dis­ positioner er af stor betydning for såvel I det følgende beskrives privatskov­ typiske skovejendomme naturværdierne som en fornuftig økono­ brugets økonomi ud fra hovedtal fra i Danmark vil give misk drift. Skovforeningens regnskabsoversigter. underskud efter finansi­ Det er en vigtig forudsætning, at Resultatet udtrykkes for 1 ha skov, ejendommene har en tilstrækkelig likvi­ og der er foretaget en opdeling i ejen­ ering af gave- og arveaf­ ditet til at sikre et alsidigt træartsvalg, domme beliggende henholdvis i de gift. I vore nabolande er vælge de rigtige tidspunkter for gen­ gamle skovegne og vest for israndslini­ beskatningen betydeligt nemførelsen af skovpleje og hugster en. Eventuelle jagtlejeindtægter er ikke samt danne basis for en flersidig pro­ medtaget i statistikken. Overskuddet er lavere. duktion. før skat og finansiering. Skovforeningen fore­ I betænkningen “Strategi for bære­ I tabel 1 ses, at overskuddet for ejen­ slår at skatten ved dygtig skovdrift” (omtalt i dette nummer domme beliggende i de gamle skoveg­ generationsskifte af side 344, red.) anføres to af delkriterier­ ne er faldet med 40 % fra midt i 80'erne ne for at kunne leve op til en sådan til 1992 på trods af, at indtægterne fra skovejendomme lem­ drift: pyntegrønt har været stigende i perio- pes. Herunder hører ind­ * at forbedre skovbrugets stabilitet, førelse af værnsregler ejendomsstruktur og produktivitet, * at sikre eksistensen af en privat der sikrer mod kapitali­ 1: Danmarks Statistiks »Landbrugsstatistik skovsektor med lønsomme virksom­ 1992«, Bruttofaktorindkomst i skovbruget sering af lempelsen. heder. p. 281.

302 SKOVEN 8 1994 DRIFTSØKONOMI

Overskud før og efter finansiering af arveafgift 1992 Vilkår for træproduktion Rammebetingelserne for skovbrugs­ erhvervet har udviklet sig problematisk. Der er foretaget en omkostningstil­ pasning gennem stigende anvendelse af maskiner og en indskrænkning af administrationen. Det sker i et sådant omfang, at yderligere besparelser vil forringe muligheden for at producere det kvalitetstræ, som man på længere D <,gl. DK,hede Norge Sverige England sigt forventer, at der er gode afsæt­ skovegne

kr/ha ningsmuligheder for. Markedsforholdene for specielt nåle­ træ har igennem de senere år været tur­ bulente med stærkt faldende priser. Nåletræmarkedet er blevet meget usik­ kert som følge af devalueringer i bl.a. Sverige, Finland og Norge. Hertil kom­ mer en faldende efterspørgsel og et stort leveringspotentiale i de nye østeu­

□ Overskud før finansiering □ Overskud eft. finansiering ropæiske demokratier. Endelig skal nævnes usikkerheden Figur 2. Overskud før og efter finansiering af arve- og gaveafgiften. De to første søj­ som følge af sundhedsproblemerne i en lepar viser overskuddet i de gamle skovegne og i hedeplantager De tre sidste søj­ del af nåletræbevoksningerne. lepar viser resultatet såfremt en typisk dansk ejendom fra de gamle skovegne skulle De seneste prisstigninger (i 1. halvår følge de regler der gælder i Norge, Sverige eller England. 94) på nåletræ og løvtræ bringer priser­ ne tilbage til et niveau i underkanten af de faktiske priser i 1992. Disse prisstig­ ninger ændrer således ikke på de kon­ klusioner, der ovenfor er gjort omkring skovbrugets økonomi. Skovejendom, gi. skovegne Hedeplantage Generationsskifters Udvikling i overskud fra 1986 til 1992 -40% -185% betydning Udvikling i ejendomsværdi I det følgende belyses generations­ fra 1986 til 1992 +65% +90% skiftets betydning for økonomien i skov­ bruget gennem beregninger for ejen­ Tabel 1. Udvikling i overskud og ejendomsværdier i perioden 1986 til 1992. domme af forskellig størrelse. Resultatet udtrykkes i form af overskuddet efter finansiering af arve- og gaveafgift før skat. den (1). Tilsvarende er resultatet for ningen i ejendoms- og grundværdierne Det beregnes på følgende måde: hedeejendommenes vedkommende fal­ ikke, at resultatet af skovens materielle det med 185%. produktion er blevet større. Ejendomsværdien minus 15% udgør lave­ I den omtalte periode er værdien af Værdistigningerne kan kun forklares ste grundlag for beregningen af afgiften. kapitalgrundlaget for de samme ejendom­ på baggrund af en forøgelse i værdi­ Arve-/gaveafgiften beregnes af hensyn til me steget med henholdsvis 65% og 90%. sætningen af skoven imaterielle værdi­ overskueligheden som 32% af beregnings­ grundlaget (se nedenfor). Stigningen i kapitalgrundlaget måles er, der kommer hele samfundet tilgode. Den beregnede afgift finansieres ved at v.h.a. udviklingen i ejendomsværdierne, (Immaterielle værdier omfatter bl.a. sko­ optage et 30 årigt obligationslån på basis af Hvis udviklingen i ejendomsværdier­ venes anvendelse til friluftsliv, plante- 7% konvertible obligationer til kurs 95,85(2). ne eller kapitalgrundlaget kun havde og dyreliv, landskabelig betydning, Renter og afdrag på dette lån fradrages betydning for værdierne i handel og lævirkning, red, anm.). overskuddet ved skovdriften. Herefter frem­ vandel, så ville stigningen være upro­ I figur 1 er vist, hvorledes forholdet kommer overskuddet efter finansiering af blematisk i forhold til de ejere, der ser mellem overskuddet ved skovens mate­ arve- og gaveafgiften. Der er således tale det som den vigtigste opgave at drive rielle produktion og ejendomsværdier­ om en før-skat betragtning™. en god skovdrift og via denne holde ne har udviklet siq i perioden 1986 til ejendomme kontinuert i familiens eje 1992. Ved en nøjagtig beregning af arve- uanset generationsskifte. Det faldende overskud medfører og gaveafgiften betales der i arveklas­ Stigningen i ejendomsværdierne og sammen med arve- og gaveafgifterne, sen A 19,3% af den første million kr, grundværdierne har imidlertid også at mange tvinges til kortsigtede økono­ hvorefter der betales 32% af resten. betydning for de faste omkostninger miske dispositioner. Der kan f.eks. være I tabel 2 er vist hvordan arve-/gave- gennem betaling af arve- og gaveafgift tale om at forcere hugsten i ældre løv- afgiftsprocenten varierer med ejen- samt ejendomsskatter. og nåletrævoksninger, ekstensivere ple­ De første hovedtal fra den kommen­ jeindsatsen samt sluttelig frasælge dele de regnskabsoversigt for 1993 viser, at af ejendommen. 2: Denne 30 årige obligation tå pr. den overskuddet ved skovdriften er faldet Herved vanskeliggøres eller ligefrem 28.12.93 med en middel effektiv rente før yderligere i forhold til de resultater, der ødelægges mulighederne yderligere for og efter skat i forhold til øvrige åbne seri­ en skovdrift, der på lang sigt er økono­ er Obligationsrenten og dermed finansie­ blev opnået i 1992. ringsomkostningerne er steget siden dis­ misk bæredygtig. Samtidig risikerer se beregninger blev gennemført. Imatterielle værdier man at skade betydelige miljø- og øges naturværdier for flora, fauna, befolkning 3: Bemærk dog, at arveafgiften skal betales Som det er vist ovenfor, skyldes stig­ og turisme m.v. med beskattede penge.

SKOVEN 8 1994 303 DRIFTSØKONOMI

domsværdien. Det ses, at skovejen­ Ejendomsværdi, mio. kr. 1 10 20 30 domme ikke behøver at have en vold­ Afgift, % 19,3 30 31 32 som størrelse, førend der kun er tale om en mindre tilnærmelse ved at bruge de 32% på hele beregningsgrundlaget. Tabel 2. Beregning af arve-/gaveafgift for forskellige ejendomsværdier Af figur 2 fremgår, at i de gamle skovegne bliver overskuddet fra skov­ driften på 560 kr/ha i 1992 reduceret til et underskud på 360 kr/ha, når først arve-/ gaveafgiften er betalt. For hede­ ejendommene er det tilsvarende under­ som før nævnt steget med 65% i de fremgår af tabel 3, Det må dog bemær­ skud på 920 kr/ha. gamle skovegne og 90% i hedeplanta­ kes at: For begge områder er der således gerne. 1. Til forskel fra beregningerne ud fra regn­ tale om en betydelig negativ konsolide­ skabsoversigterne forudsættes det her, at ring. Dette vil som oftest - pga. mangel Udenlandske regler al jagt er lejet ud til 400 kr/ha, hvilket må på andre likvide aktiver - udmønte sig i I figur 2 er der tillige foretaget en betragtes som en høj generel jagtleje. 2. Ejendomsværdien er opgjort som ejen­ den føromtalte tvangsrealisering gen­ sammenligning mellem beskatningen af domsværdien ved 19. aim. vurdering. nem forceret hugst, ekstensivering i generationsskifte i Danmark og i de 3. Det forudsættes, at der til stadighed vil administration, kultur- og bevoksningsp­ omkringliggende lande. være mulighed for at fratrække et skatte­ leje m.v. samt i frasalg af dele af ejen­ På grundlaget af overskuddet og mæssigt underskud i andet overskud. dommene. ejendomsværdien for ejendomme belig­ 4. Resultaterne fremkommer efter betaling af På trods af de seneste år med pris­ gende i de gamle skovegne i Danmark, alle skatter. fald på råtræ er situationen med negativ er der med udgangspunkt i de norske, 5. Der foretages generationsskifte hvert 30. konsolidering efter betaling af arve-/ga- svenske og engelske regler for genera­ år startende i år 30. veafgift ikke et nyt fænomen. Land­ tionsskifte beregnet et overskud efter brugsministeriets Skovpolitiske Udvalg finansiering af arve-/gaveafgiften. Lige­ Hovedresultatet af disse beregninger udtalte allerede i 1986, at: som ved de danske beregninger er det ses i tabel 4. - af hensyn til gennemskueligheden - Det bemærkes, at der er tale om en »Skovpolitisk Udvalg anser genera­ valgt at anvende den marginale (høje­ gældfri ejendom, hvor der ikke er indreg­ tionsskifteafgifterne for at være den ste) afgiftsbeskatning i de 4 lande. net eventuelle finansieringsomkostninger væsentligste trussel for de private sko­ Det gælder for alle disse lande, at ved betalingen af arve-/gaveafgiften. ves tilstand og langsigtede produktion resultatet efter finansiering af arve-/ga- Desuden er beregningerne foretaget og finder, at afgifternes negative effekt veafgiften er positivt. Der er således for den del af bevoksningerne, der ud på lang sigt mere end opvejer de positi­ tale om en betydelig mere lempelig be­ fra en gennemsnitsbetragtning vil give ve virkninger af samtlige øvrige foran­ skatning af skovbrugsejendommenes et positivt likviditetsbidrag før renter. staltninger til støtte for skovdriften. generationsskifte. Beregningerne omfatter derfor ikke Udvalget anbefaler derfor kraftigt, at uproduktive arealer, der udelukkende er skovenes tilstand ikke lider overlast. Skat på bøg, hhv. med til at forhøje beregningsgrundlaget Skoven er aldeles uegnet som objekt rødgran uden at kunne bidrage til en positiv ind­ for ovennævnte beskatningsform. Skovrider Anders Billeschou, Frijsen­ tjening. Hovedkonsekvensen er, at skoven og borg, hvar til belysning af problematik­ Hertil kommer byrder på slotte og skovnaturen ødelægges.« ken omkring generationsskifte lavet til­ parker, som jo også skal finansieres svarende beregninger ud fra skovdyrk­ over driften, Efter denne betænknings fremkomst ningsmodellerne for bøg og rødgran. Overskuddet er udtryk for det gen­ er beregningsgrundlaget for afgiften Forudsætningerne for beregningerne nemsnitlige årlige likviditetsbidrag, der kan opnås ved skovdriften. Indtægter­ nes og udgifternes tidsmæssige forde­ ling har inden indflydelse på beregnin­ gen af dette nøgletal. Tabel 3. Forudsætninger for modelberegninger. Det fremgår, at beskatningen ved generationsskifte - selv i den produktive Bøg Rødgran del af skovbruget - medfører et så dårligt driftsresultat, at virksomheden Bonitet 2 2 for at overleve på kort sigt enten må Omdriftsalder 120 år 60 år tære på den kapital, der måtte være Skattesats 75 % opbygget i skoven, og/eller konvertere /ha/år Jagtudleje 400 kr løvtræbevoksninger til nål, der er billige­ Ejendomsværdi 1) 29.400 kr 59.000 kr Arveafgift 32% af 85% a f ejendomsværdi re i kulturetablering. Fællesomk. (inkl. ejd.skatter) 1000 k r/ha/år En hugst fra toppen eller en konver­ Priskurve Økonomisk Ts belværk fra 1992 tering til nål vil på længere sigt forringe driftsresultatet. Anm.: 1) Der er anvendt en ejendomsværdi svarende til normalskovsforudsætningen. Optagelse af lån er heller ikke en mulig løsning, da forrentningen på frem­ medfinansieringen er større end det afkast som skoven kan give.

Bøg Rødgran Lempelige vilkår Målsætningen med at lempe genera­ Excl. arveafgift 307 326 tionsskiftet på skovbrugsejendomme Incl. arveafgift 36 -247 bør være, at skovbrugets økonomi og likviditet bliver tilstrækkelig til, at skove­ Tabel 4. Årligt overskud for bøg, hhv. rødgran ud fra forudsætninger i tabel 3. Kr/ha. ne kan drives med henblik på en lang-

304 SKOVEN 8 1994 DRIFTSØKONOMI

sigtet produktion af træ, miljø- og natur­ indenfor en kortere årrække efter gene­ Det vil være en betydelig hjælp til at værdier. Lempelsen skal derfor ske af rationsskiftet, kommer til at tilbagebeta­ sikre et økonomisk bæredygtigt skov­ hensyn til bevarelsen af skoven og den le hele fordelen eller en del af den for­ brug, hvis der sker en lempelse af helhed, den indgår i. del, der måtte være opnået gennem de generationsskiftet kombineret med Da det er skoven som objekt, der mere lempelige vilkår. værnsregler, der forhindrer spekulation ønskes sikret, er det vigtigt, at en lem­ og afgiftsarbirtage ved investering i pelse af generationsskifte kommer til at Afslutning skov i forbindelse med generationsskif­ omfatte såvel skov i personligt eje som i Den økonomiske situation i skovbru­ te. Under sådanne vilkår vil der være selskabseje. get er uholdbar, også selv om priserne mulighed for at drive skoven på sko­ på råtræ er steget igennem de seneste vens betingelser, herunder at tage hen­ Muligheder for måneder. syn til de betydelige naturværdier i sko­ lempelser Efter betaling af de faste udgifter - ven. Det er ikke målet med denne artikel herunder renter og afdrag på finansie­ I betænkningen »Strategi for bære­ at give en indgående beskrivelse - og ring af arve- og gaveafgifter - vil der for dygtig skovdrift« er det da også fastsat analyse - af de muligheder, der er for at den iøvrigt gældfrie ejendom være en som en forudsætning for økologisk lempe et generationsskifte på skov­ negativ konsolidering. bæredygtighed, at der eksisterer øko­ brugsejendomme. Denne situation medfører kortsigte­ nomisk bæredygtighed. Set ud fra en mere overordnet syns­ de, økonomisk betingede disposition­ Ud fra den ovennævnte beskrivelse vinkel foreligger der følgende mulighe­ ner, som dels vil ødelægge muligheder­ er det derfor lidt vanskeligt at forstå, at der for at lempe et beskatningen ved ne for at finde langsigtede løsninger på det i strategien konkluderes, at man kan generationsskifte: skovbrugets nuværende økonomiske leve op til de kriterier, der er nævnt ind­ problemer, dels medfører skader på ledningsvis gennem dels den eksiste­ * Nedsættelse af arveafgiftssatsen skovens naturværdier. rende lovgivning, dels de nuværende (eller reduktion af beregningsgrund­ Der er fra offentlig side iværksat flere muligheder for at belåne ejendomme­ laget). konstruktive initiativer til gavn for skov­ nes friværdi. * Indeksering af bundgrænserne for brugssektoren - bl.a. en ny ordning for Det er således vort håb, at man i den den »lave« arve-/gaveafgift. Disse produkudviklmg, støtte til jordbrugets gode og konstruktive drøftelse af prin­ grænser har ikke været reguleret strukturudvikling og løvtræstøtteordnin­ cipperne for - og gennemførelsen af - siden 1972. gen. økologisk bæredygtighed er villig til * En henstandsordning, der indebærer Hver af disse ordninger fremmer en også mere konkret at diskutere, et forretningsmæssigt realistisk for­ positiv erhvervsmæssig udvikling i hvordan man for alvor får løst skov­ hold mellem på den ene side skov­ skovbruget, men det er åbenlyst, at ord­ brugets økonomiske problemer. Der­ brugets indtjeningsevne, på den ningerne ikke er tilstrækkelige til at løse med vil den økonomiske og den økolo­ anden side forrentnings- samt til­ de økonomiske problemer, der er skitse­ giske bæredygtighed kunne gå side om bagebetalingsvilkår for henstands­ ret ovenfor. side. ordningen.

I den gældende arve- og gaveaf­ giftslov er der i lovens § 11 åbnet mulig­ hed for henstand med afgiftsbetalingen på nærmere fastsatte vilkår. Tanken om henstand er således ikke fjern fra lov­ givningen, omend ordningen kun udnyt­ tes i meget begrænset omfang. Værnsregler For at få fuld effekt af en lempelse, der lever op til ovennævnte målsætning om at beskytte skoven m.v. som objekt, er det nødvendigt at opbygge et sæt af værnsregler. Disse regler sigter på at forhindre kortsigtede investeringer i skov med CAMPAGNOLA henblik på at opnå gevinster ved ) afgiftsarbitrage. Dermed undgås det, at s. r. I. der sker en kapitalisering af lempelsen. Værnsreglerne må tilrettelægges således: * At lempelsen i generationsskifte kun Når det gælder klipning af pyntegrønt, opstamning o.s.v. er attraktiv for de ejere, der ejer sko­ Komplette anlæg til omgående levering. ven for at drive den, og ikke for de, der ønsker at spare penge i afgift. Vi har i år flere nyheder på programmet. * At lempelsen i generationsskifte kun er en fordel for de ejere, der efter en Forhandlere for Jylland og Fyn anvises. eventuel lempelse er gennemført, lever op til målsætningen om fortsat eje og drift af skoven. Eneimport jfcA CAMPAGNOLA) Vagn Jensen Værnsreglerne bør på den baggrund DANMARK række såvel tilbage som frem i tiden. De værnsregler, der rækker frem i tiden Tåstrupvej 14 - 2690 Karlslunde - Tlf. 53 14 05 29 - Telefax 53 14 62 95 sikrer, at de ejere, der sælger en skov

SKOVEN 8 1994 305 PRISUDDELING

ARETS TRÆVEN

i. 1994 4*

Af Martin Einfeldt, ■ I Søllerød Skovbørnehave går børne­ Dansk Skovforening ne i skoven fra kl. 9.00 til 13.30 fem dage om ugen. Der er i øjeblikket 13 ***• Landets ældste skovbør­ børn i alderen 3-6 år, og de går 6-7 km om dagen. Året rundt, uanset vejret. ist nehave har fået hæders­ Børnehavens leder, Kirsten Schou, pris. sagde ved prismodtagelsen: “Nogle undersøgelser siger, at skov­ børn er syge lige så tit som andre børn. I Kirsten Schou, leder af landets ældste Men det passer altså ikke!" skovbørnehave i Søllerød, har modtaget Den oprindelige ide til en skovbørne­ M Texacos hæderspris “Årets træven”. Pri­ have opstod hos nu afdøde Ella Flatau i sen er et rejselegat på 25.000 kroner. Holte i 1952. Prismodtageren er udpeget af en Kirsten Schou begyndte at gå med i komite bestående af informationschef skoven i 1966, da hendes andet barn for Plant-Et-Træ-karmpagnen, skovfoged startede i børnehaven. Siden har ideen $ Bjørn Døssing, direktør i Skov- og spredt sig, og nu er der over 50 skov­ Naturstyrelsen, Karen Westerbye-Juhl, børnehaver i Danmark. og skovrider på Jægersborg Statsskov­ Som assistance til Kirsten Schou går & m. distrikt, Klaus Waage Sørensen. et par af forældrene på skift med i sko­ v y Tidligere er prisen givet til skovrider ven. Forældrebetalingen er 675 kroner Helmuth Barner, mangeårig leder af om måneden, og dertil får børnehaven £ Statsskovenes Planteavlsstation (Sko­ et tilskud fra Søllerød Kommune. "Børnene lærer at passe på skoven - ven 5/92), og til Helge Qvistorff, forfatter såvel blomster som træer og smådyr. og TV-mand (Skoven 8/93). Texacos pris De suger alt til sig, forarges over skov­ Skoven spurgte Texacos informati­ svinenes hærgen og kommer hjem med Skovbørnehaver onschef Sven Pedersen om hvorfor olie­ friske buketter til mor. Alle børn burde have disse muligheder for at udfolde Prisen blev i år overrakt af miljømin- selskabet kårer Årets Træven. sig fysisk og psykisk før de skal i skole", ster Svend Auken. Han sagde i sin gra­ “Vi startede et samarbejde med Plant- siger Kirsten Schou. tulation: Et-Træ-kampagnen for 3-4 år siden, og vi "For de fleste børn i dag er naturen besluttede at indstifte denne pris for at noget de ser i TV. Så det er en fanta­ skabe opmærksomhed. Vi elsker sko­ stisk god ting, at de selv får lov at kom­ ven, og vi syntes ikke der var nogen der me ud i den”. tænkte på dem, der gør noget for skoven “Er det ikke paradoksalt, at netop træ “Som Skovens minister tør jeg godt uden at få noget for det”. kan være et konkurrerende produkt til sige, at vi er glade for hele vores publi­ “Og så vil vi også gerne vise, at vi er olie og plastic?" kum. Men vi er især glade for børnene. I et meget miljøbevidst selskab. Vi er nok “Nej, vi ser skoven som noget pragt­ skal vide, at alle danske børn har den branche, der er mest miljøbevidste, fuldt at komme ud i. Vi ser det slet ikke partout-kort til de danske skove”, sagde netop fordi vi tidligere er blevet kritise­ fra den vinkel”, sluttede Texacos infor­ miljøministeren og slog ud med hånden. ret.” mationschef.

W Arborea Dania Dansk Planteproduktion A/S

Ribevej 47 Tel. 75 65 12 11 DK-8723 Løsning Fax 75 65 05 75

¥

r is- er at sikre sig planter Årets Træven Kirsten Schou med blomster og det diplom, miljøminister Svend fra Arborea Dania Auken havde overrakt. De 11 børn er fra Søllerød Skovbørnehave.

306 SKOVEN 8 1994 FREMTIDSHUS VILLA VISION

Af Martin Einfeldt, vandrensningsanlæg, et overdådigt Dansk Skovforening kommunikationssystem, minimalt ener­ giforbrug - og et mildest talt ualminde­ ligt udseende. jr Fremtidshus samler den Intet af hvad der er skrevet om huset, kan yde det fuld retfærdighed. Virkelig­ .

GRÆSSLÅNINGA MELLEM NYPLANTNINGER M.M.

¥ pruts1

ER SVARET! FRA KR. 7.190,- excl. moms ■ Forhandlere anv. Skørping Motor formning A/S Jyllandsgade 36-38, 9520 Skørping Tlf. 98 3917 11 Arkitekturen signalerer at huset er fremtidsorienteret.

SKOVEN 8 1994 307 REGNSKAB OG ØKONOMI RAMMEAFTALE OM NYT REGNSKABSSYSTEM

Af fuldmægtig økonomisk. Derfor besluttede man at gå store, mellemstore og lille skovbrugs­ Henrik Studsgaard, ind i nærmere forhandlinger med Bru­ virksomhed. gerdata om en rammeaftale. En sådan Det vil være for omfattende at give Dansk Skovforening aftale blev indgået den 6. juni d.å. en uddybende beskrivelse af de enkelte dele af systemet i en artikel som denne. Brugerdata’s Skov/ Flere private skovdistrik­ Der vil derfor kun blive givet kortfattede Godssystem kommentarer til de punkter, der skønnes ter har ønsket et nyt PC- Brugerdata’s økonomisystem er et af betydning for en vurdering af dette baseret regnskabssys­ modulopbygget styringssystem, der system i forhold til andre økonomiløsnin­ tem. Derfor har Dansk dækker de fleste af jordbrugets drifts­ ger. grene. Generelt har arbejdsgruppen som en Skovforening taget Modulopbygningen gør det muligt - del af den nedenfor nævnte rammeafta­ initiativ til at finde - eller alt efter kundens behov - at sam­ le sikret, at systemet: få udviklet - et sådant mensætte et større eller miindre antal * automatisk kan hente bevoksnings­ system. moduler til et fuldt integreret system. data fra - og aflevere hugstår til - Der er således indbygget en fleksibili­ KW-Plan’s systemer, Der er nu lavet en ram­ tet, der kan gøre løsningen såvel tek­ * kan håndtere styring af lejemål, meaftale med Brugerda­ nisk som økonomisk relevant på både * kan afsende og modtage ud- og ind­ ta om levering af økono­ den store og den mindre skovejendom. betalingstransaktioner fra og til bank Økonomisystemet fås med både via modem. Dette system vil blive misystemer til forenin­ DOS og Windows som platform. Syste­ udviklet til Den Danske Bank, Uni­ gens medlemmer. met lever op til kravene om regnskabs­ bank, Jyske Bank og Girobank, føring i såvel personligt drevne virksom­ * kan udskrive oplysninger til heder som selskaber. - Dansk Skovforenings regnskabsover­ Flere private skovdistrikter har fremsat I figur 1 er der vist en oversigt med sigter ønske om at finde en ny PC-baseret systemopbygningen. - lønstatistik i Land- og Skovbrugets regnskabsløsning, der kan køres I figur 2 er vist eksempler på konfigu­ Arbejdsgiverforening decentralt på de enkelte skovdistrikter. rationer og vejledende priser (excl. - Danmarks Statistik (hugst- og areal­ I foråret 1993 arrangerede Dansk rabat) for systemer til henholdsvis den opgørelse) Skovforening en demonstration af tre PC-baserede regnskabssystemer - Navigator, Concorde og Brugerdata’s skovbrugsløsning. Figur 1. Systemskitse til Brugerdata-Økonomisystem. I forlængelse af arrangementet blev der nedsat en arbejdsgruppe, der fik til TILLÆGSMODULER HOVEDMODULER opgave at udarbejde en kravspecifikati­ on til et nyt regnskabssystem byggende på en Navigator-løsning. Arbejdsgrup­ Kortsystem Finansbogholderi Leverancestyring pen bestod af Anders Billeschou, Frij­ Driftsplan Ind- og udbetalinger Ordrestyring senborg; Bendt Jensen, Lindenborg; Kontering på afdelings-/ Betalingsoverførsel Lene Karberg, Rebro; Tina Vang, træartsniveau Posteringskladde Løvenholm og Mogens Munter og Erik Budgetkontrol Bækstedt, begge Bregentved. Maskinregnskab Årsposteringslister Senere har også Mikal Herløw, Debitor/kreditor/lager Petersgaard og Holsteinborg samt Niels Betalings-og lagerstyring Materialregnskab Brøndum fra Hedeselskabet været ind­ Marksystem Faktura draget i gruppens arbejde. Lønsystem Rykkerlister Hertil har flere alternative EDB-leve- Udtræk til f.eks. Multidata Sortimentsanalyse eller totalt lønberegnings­ randører af systemløsninger været system involveret i forløbet. Planteskolesystem Lønstatistik Brugerdata præsenterede i novem­ ber måned 1993 arbejdsgruppen for et Sagssystem til bl.a. driftsanalyser nyudviklet skov-/godssystem, der leve­ Bygningsanalyser de op til den kravspecifikation som Skov-/pyntegrøntsystem arbejdsgruppen havde opstillet - bort­ Skovplan/-pyntegrøntmodel Opmåling af effekter set fra at der ikke var tale om en Navi­ Skovlønsystem gator-løsning. Skov-/pyntegrøntlager Såvel arbejdsgruppen som den Hugststatistik større gruppe bestående af alle interes­ Statistikgrundlag senterne til et nyt regnskabssystem fandt denne løsning attraktiv teknisk og

308 SKOVEN 8 1994 REGNSKAB OG ØKONOMI

Figur 2. Systemkonfigurationer med tilhørende vejledende priser. og Erholm ved at indkøre det nye system. Hertil er der tilkendegivet inter­ Lille system Købspris esse fra yderligere et antal distrikter, Finansbogholderi m. budgetkontrol ligesom der i forvejen er en række Debitor, kreditor, fakturering og kreditorregnskab “gamle” brugere. Skovmodul m. skovløn, faktura/følgeseddel I aftalen er søgt taget højde for de Opmålingsmodul, salgsmålelister sikkerhedsmæssige aspekter gennem Integration til regnskab 9.900 en deponering af grundsourcen til Mellemstort system systemet (grundlaget for systemudvik­ + udbygget afdelingsregnskab lingen). Hertil hører klausuler om udle­ + lagerstyring vering i de ekstreme situationer, hvor + time/sagssystem m. driftsanalyse og budgetkontrol brugerne ikke kan forvente videreførsel + lønmodul m. automatisk kontering i finans og data til Multidata af systemet i Brugerdata-regi. + beholdningsregnskab og statistik Sidst har arbejdsgruppen besluttet, + marksystem 29.870 at der skal nedsættes en regnskabs­ brugergruppe. De enkelte medlemmer Totalsystem af denne gruppe kan dels udveksle + maskinanalysemodul + total lønafregningssystem erfaringer, dels i fællesskab indgå i en + planmodul dialog med Brugerdata om en videre­ + entreprenørafregning udvikling af systemet. + udbygget marksystem 44.900 Det bør her nævnes, at en del af det beløb, der indbetales på service-abon­ nementet skal hensættes på en spærret konto. Pengene skal bruges til at vide­ reudvikle systemet ud over den stan­ dardopdatering og -udvikling, der sker indenfor service- abonnementet. - Told- og Skattestyrelsen (momsregn­ met, ligesom der er mulighed for at Arbejdsgruppens intention med denne skab og lønopgørelser). erhverve teknisk support. hensættelse er, at systemet bliver væs­ entligt mere holdbart over tid, end vi har Desuden kan der mod betaling Rammeaftalens indhold kendt før. udvikles grænseflader til Næsgård Den rammeaftale, der er indgået Det skal afslutningsvis understreges, Markstyring, Fyns Stitts Patriotiske Sel­ mellem Brugerdata og Dansk Skovfore­ at den nye rammeaftale vil omfatte skab og IT Planteskolesystem. ning indebærer, at foreningens medlem­ både nuværende og kommende bruge­ Alle posteringer i systemet er mer kan opnå nogle økonomiske fordele re af Brugerdata økonomisystemer. datostyret. Der kan ialt arbejdes med 2 ved køb af systemet. Desuden er det åbne regnskabs- og budgetår å 12 aftalt, at en del af leverancen af softwa­ måneder. re består i en indkøringsaftale med Systemet er som princip opbygget instruktion og møder. Yderligere oplysninger om systemet kan således, at data kun skal indtastes en Det er vigtigt at være opmærksom fås hos Brugerdata. Interesserede med­ gang, hvorefter samme data automatisk på, at den største rabat opnås, hvis lemmer af Dansk Skovforening kan få kan genbruges i andre dele af syste­ man bestiller systemet før den 1.1.1995. udleveret rammeaftalen med bilag ved met. På nuværende tidspunkt er Frijsenborg, henvendelse til forfatteren af denne arti­ Sagsstyringssystemet gør det muligt Lindenborg, Bregentved, Vemmetofte kel. at holde økonomien i f.eks. overstander- afvikling og selvforyngelse i samme afdeling adskilt. Spejlregnskabet kan være en fordel, hvor flere selvstændige ejendomme helt eller delvist har fælles administration og UNITRAC - drift. Debetposteringer på den ene ejendom/driftsenhed vil med dette system automatisk kunne overføres som SPACER 4X4 m en kreditpostering på en anden ejen­ dom/driftsenhed uden yderligere indda­ Den 4-hjulstrukne - red­ tering. skabsbærende - specialtrak­ Til systemet er der lavet en rapport­ tor med stor frihøjde til plan­ generator, som de mere EDB interesse­ rede kan bruge til at lave individuelle teskoler og juletræskulturer. rapporter og analyser. Økonomisystemet er som nævnt Med forskellige dyrknings­ redskaber til jordskånende ovenfor decentralt med mulighed for a opkobling af skovparter på distriktskon­ og miljørigtige plejemetoder. toret via modem (eller diskette, hvis man ikke er til fuldautomatiske løsnin­ Sir ger). Man kan i den forbindelse vælge, RATH-MASCHINEN hvilke dele af systemet skovparterne Spezialgeråtetråger skal have adgang til 1) at indlæse data 90 til og 2) at hente oplysninger fra. A-9422 Maria Rojach Brugerdata udbyder i tilknytning til Austria Tel: 0043 4355 /2519 4 sin systemløsning tilslutning til telefon­ Fax: /3258 hu* service og løbende opdatering af syste­ Dl

SKOVEN 8 1994 309 MASKINUDSTILLING SKOV & TEKNIK ‘94 PÅ LØVENHOLM

landskabspleje, som det i dag er muligt Skovnings- og udkør­ Forskningscentret rf&\ at fremskaffe. selsmaskiner for Skov & Landskab I det følgende omtales en del af de maskiner og det udstyr, der ikke tidlige­ Timberjack 870 re har været vist for et bredt fagligt pub­ Skovmas A/S præsenterer den nye likum her i landet. Timberjack 870 (fig. 2.). Af Ebbe Bøllehuus og Den er en mellemklassemaskine Frans Theilby Skovning og transport beregnet til indsats i tyndinger og småt Til brug i forbindelse med motorma­ dimensionerede afdrifter. Maskinen har Der vises en række nye nuel skovning vises en del udstyr, der fire hjul og en hydraulisk ophængning kan anvendes enten med hesten som af akslerne, der gør det muligt at rette maskiner på udstillingen trækkraft, eller med de små 4-hjulede maskinen op selv på ret stejlt terræn. d. 31.8 og 1.9: motorcykler, ATV’ere. (Vi savner en Der kan vælges mellem to nyudvikle- Firehjulede motorcyk­ dansk betegnelse for disse køretøjer, de skovningsaggregater: Timberjack 743 ler, nye skovnings- og der på engelsk hedder “All Terrain Vehi­ med kapdiameteren 450 mm dg maks. cle", forkortet til ATV, på svensk “Terrån- kvistningsdiameter på 350 mm, eller Tim­ udkørselsmaskiner fra hjuling”). berjack 746B med 500 mm kapdiameter Timberjack, Gremo og Dansk Skovkuskeforening og Skovs­ og 390 mm kvistningsdiameter, Silvatec, en skovnings­ kolen viser udslæbning/udkørsel med hest under anvendelse af forskelligt Timberjack 81 OB maskine til energitræ, udstyr. Udkørselstraktoren Timberjack 810B flishuggere og sønderde­ Firmaet C. Reinhardt A/S viser ud- er en forbedret udgave af den tidligere lingsmaskiner. slæbnings- og udkørselsudstyr fra model 810. Forbedringerne er især syn­ engelske “Logic” og svenske “Carl- lige i førerhuset, der har fået et helt nyt Der er nye maskiner til mann” (fig, 1.), med firmaets Suzuki tiltalende design og bedre pladsforhold. mekanisk renholdelse ATV’ere som trækkraft. og slåning, samt et Yamaha Motor Danmark A/S viser Gremo 950 HPV og 950 deres ATV’ere sammen med en tøm­ Gremo Svenska AB - der i dette forår demonstrationsareal om mervogn. har truffet aftale med Skjoldenæsholm jordbearbejdning. Jonsered Danmark A/S viser den Servicecenter om at forhandle deres nyeste udgave af “Jernhesten", der maskiner her i landet - stiller op med en kan anvendes til forskellige trans­ ny maskinserie. Der er tale om skov­ På Skov & Teknik ‘94 udstilles næsten portopgaver, bl.a. udslæbning af tøm­ ningsmaskinen 950 HPV og udkørsels­ alt det tekniske udstyr til skovbrug og mer. maskinen 950.

Fig. 1 (herunder). Suzuki ATV med efterspændt tømmertrans portvogn med spil og wirekran.

Fig. 2 (til højre). Timberjacks nye skovningsmaskine model 870.

»f v. . TV

m, mTim

m Ssi* v'i’r ■

310 SKOVEN 8 1994 MASKINUDSTILLING

- ■■

i 9 ■*

a, £ - 3*^ , ■*•*.. Fig. 3. Skov- og Naturstyrelsens flertræhåndterende maskine Fig. 5. Ferrari RS 26 med 4-hjuls træk. til skovning af energitræ.

Udkørselsmaskinen laster 9,5 tons ne. Her er det tanken at de kan flishug- Den nye maskine har ikke samme og kan leveres med en Loglift kran med ges - eller de kan transporteres videre terrænfremkommelighed som de tidlige­ 6,5 eller 8,7 meters rækkevidde. til bilfast vej for flishugning dér - eller de re modeller med pendelaksler. Til gen­ Skovningsmaskinen har en 6 cylind­ kan transporteres videre til forbrugeren. gæld indgår der en stor del standard­ ret motor på 167 hk og er forsynet med Da maskinen arbejder med flere komponenter i maskinen, hvilket for­ en Loglift 150 kran med 10 meters ræk­ træer ad gangen i kvisteaggregatet, er mentlig vil øge driftsikkerheden. kevidde. Maskinbredden er 2,52 meter der tale om en grov afkvistning, som Flishuggeren er fabrikkens egen kon­ med 600 mm hjuludrustning. Som stan­ dog lader de fleste grønne dele tilbage i struktion. Det er en 1200 mm skivehug­ dard leveres maskinen med et FX 550 bevoksningen. De producerede effekter ger forsynet med et meget kraftigt skovningsaggregat og et DASA målesy­ er således ikke egnede som industritræ, madeværk. stem. men kun til energiformål. Den grove afkvistning og fjernelsen Sønderdeling Silvatec af de grønne dele medfører en god På udstillingen vises desuden to Silvatec skovmaskiner ApS har til nedtørring af træet, både når det ligger andre maskiner til sønderdeling. Hedeselskabet bygget en stor skov­ i bunker ved hovedsporene, og når det Tim Maskinfabrik A/S viser deres SD- ningsmaskine beregnet til afdrift i stort lagres i egentlige lagerstakke. 1000 slagleknuser forsynet med sidee­ tømmer. levator. Maskinen kan sønderdele alle Maskinen var først opbygget på en Flishugger biologiske materialer og anvendes især undervogn med 6 hjul. Senere er maski­ Silvatec skovmaskiner ApS har i forbindelse med kompostering af grønt nen blevet ombygget og har fået mon­ udviklet en ny terrængående flishugger, affald. teret undervognen fra en gravemaskine. opbygget på chassiet fra fabrikkens Carsten Balle A/S viser tillige en M&J udkørselsmaskine. WR 3000 neddeler. Den er i stand til at Produktion af træ til sønderdele næsten alle materialer ved energi hjælp af et antal knive monteret på to Skovning af energitræ aksler placeret i et trug. Bildæk, køle­ Skov- og Naturstyrelsen har fået byg­ skabe, tæpper, træstubbe, grene og get en ny type togrebs- skovningsma­ Fig. 4. Fløjbenet traktor “Unitrac-Spacer rundtræ neddeles uden problemer til en skine til fældning, afkvistning, afkortning 4x4". størrelse på under ca. 100 x 100 x 500 og sammenføring af træ ti! energi (fig. mm. 3.). Træ neddelt på denne maskine kan Maskinen er bygget af Silvatec skov­ anvendes til supplementsfyring i for­ maskiner ApS. brændingsanlæg og muligvis også i for­ Fældningen udføres med et kran­ gasningsanlæg. monteret, akkumulerende (op til 4 træer) fældehoved. De fældede træer Kulturetablering placeres i afkvistningsaggregatet i fron­ På Skov & Teknik ‘94 bliver der selv­ ten af maskinen. følgelig vist en række forskellige maski­ Efterhånden som afkvistningen skri­ ner og redskaber til kulturetablering. der frem, skubbes træerne med hjælp Men man bør også benytte lejlighe­ af nogle transportvalser gennem et rør den til at besigtige et demonstrationsa­ om til maskinens bagende. Her afkortes real udlagt i foråret 1993 lige ved udstil­ træerne med en sav til længder på ca. lingspladsen. Der er anvendt 3 forskelli­ 4 m. Efter afkortningen falder trædelene ge forudgående jordbearbejdninger: ned i en efterspændt vogn. - traditionel pløjning/harvning, Maskinen er i stand til både at skove o - rillepløjning, træerne i sporet og til at udføre den - reolpløjning. selektive tynding i mellemparcellerne. Når maskinen kommer frem til bevoks­ 4>’ Arealet taler for sig selv, men for en ningens hovedspor, tippes de opsamle- sikkerheds skyld har Forskningscentret de trædele af vognen. for Skov & Landskab en bemandet Alle effekter er således efter skovnin­ stand ved arealet. Der vil derfor være gen samlet i bunker ud til hovedspore­ lejlighed til at få en bredere og mere

SKOVEN 8 1994 311 MASKINUDSTILLING

&

æ£5

ØSS umas ■wEr ?*• ^222?

Fig. 6. Jumas specialtraktor. Fig. 7. Breviglieri rækkefræser med frihøjde på 78 cm.

uddybende snak om metoder til kulture­ Af nyheder blandt de mindre række­ forskellige fabrikater. Siden minidemon­ tablering og efterfølgende renholdelse. gående maskiner bør nævnes Ferrari strationen på Matrup skovdistrikt i maj (fig. 5.) fra firmaet Sønderup Auto- & ‘94 er der imidlertid sket en videreudvik­ Kulturrenholdelse Maskinhandel. ling for flere af fabrikaterne. Interessen for mekanisk renholdelse Firmaet Jumas viser en nyudviklet Evergreen Farm Co. har således afspejler sig tydeligt i maskin- og red- smal redskabsbærer (fig. 6.) med for­ videreudviklet Roof græsklipperen, så skabsudbuddet på Skov & Teknik '94. skellige redskabskombinationer. den nu også fås med sprøjteudrustning Påtænker man således fremover at På redskabssiden viser Egedal (fig. 8.). benytte mekanisk renholdelse eller at Maskinfabrik en forbedret udgave af Wefri A/S har udviklet en slagleklip- reducere brugen af kemi i form af Egedal langfingerharve og en nyudvik­ per med en sidemonteret bevægelig båndsprøjtning eller afskærmet række­ let spaderulleharve. klippearm, som bevæger sig ind og ud sprøjtning, vil det være oplagt at benyt­ Plovfabrikken Bovlund A/S - som har mellem træerne i rækken under frem- te udstillingen til at skaffe sig et overblik overtaget Loft’s maskinprogram - viser kørsel. Klipperen er monteret på en 2- over mulige løsninger. Endog renholdel­ en videreudvikling af spaderulleharven hjulet Nibbi universaltraktor. se med får vil være repræsenteret ved med udstyr til båndsprøjtning og En tilsvarende udrustning findes i en dette års Skov & Teknik. bladgødskning med flydende gød­ traktormonteret udgave hos firmaet ning. Suhr & Søegaard Maskinimport I/S. Mekanisk renholdelse Interessen for traktormonterede ræk­ Samme firma viser i samarbejde med K.K. Maskin viser en prototype af en kefræsere med stor frihøjde har fået fir­ Silvatec Skovmaskiner ApS den meget højbenet traktor, som er udviklet speci­ maet Helms TMT-Center til at stille op kraftige Merigrenknuser(fig. 9.). elt til juletræskulturer. Maskinen har en på Skov & Teknik ‘94 med Breviglieri Udover almindelig grenknusning er frihøjde på 2,7 m, og sporvidden kan rækkefræsere (fig. 7.). Meri knuseren så kraftig, at den også varieres fra 1,6 m til 2,8 m. Ændring af Fræserne kan fås i forskellige bred­ kan anvendes til stødfræsning og opriv- sporvidden sker hydraulisk, og maski­ der og placeres trinløst på en vandret riing af grusveje. nen er hydrostatisk drevet. aksel. Med en frihøjde på 78 cm er der Men der er meget mere at opleve på Det østrigske firma Rath-Maschinen mulighed for at arbejde over flere ræk­ Skov & Teknik '94 - kom selv og se I har ligeledes tilmeldt en højbenet traktor ker i hvert “træk”. Firmaet viser desu­ “Unitrac-Spacer 4x4” (fig. 4.). Frihøjden den Breviglieri grenknuser “Turbo 80”. Der udarbejdes et katalog for udstillin­ er for denne maskine variabel fra 2,2 m gen, og det er samtidig adgangstegn. - 3,0 m, og sporvidden er justerbar i Slåning i kulturer Prisen er 150 kr pr person in kl. moms, intervallet 1,5 - 2,0 m. Til slåning i kulturer vises en række og det kan købes ved indgangen.

Fig. 8. Roof specialsprøjte fra Evergreen Farm Co. Fig. 9. Meri grenknuser.

' • ■. • > ' . r-K

. m * *

312 SKOVEN 8 1994 m. .Ujvi

Egmda/

wi W*! Sfe* ■ ■v: SjfcgR

r n >*- V'vi 4v:V s? vs SS ,*r. ssl ■&. xem R

V; V'*f Figur 1. Udstillingens nok mest iøjnefaldende maskine - Egedal dampmaskine til desinfektion af frøbede.

NY TEKNIK TIL PLANTESKOLER

Der udvikles stadig nye Der er behov for bedre De 700 besøgende kunne se pro­ redskaber til plantesko­ dialog med skovene - dukter fra 32 danske og udenlandske firmaer. Der hørtes mange tyske stem­ ler, især til mekanisk skovfolk interesserer mer; det tyske planteskoleerhverv har renholdelse. Blandt nye sig ikke nok for kvalite­ sit tyngdepunkt i Holsten. redskaber kan nævnes ten af planteskoleplan­ Udstillingen var arrangeret af Arbor­ ea Dania - som med 100 ha er landets en “hedvandsrenser” og ter. største planteskole inden for skovplan­ en ny redskabsbærer. ter - samt Egedal maskinfabrik, der i Dyrkningsmetoderne skovbruget især er kendt for sine plan­ temaskiner, Alene sidste år blev der søges forbedret for at solgt 104 maskiner, de fleste til eksport. afkorte produktionsti­ Planteskolesektoren er ikke stor i Dan­ Den vigtigste del af Egedals produk­ den. Det kan ske gen­ mark, og derfor går der mange år mel­ ter er de knapt 40 specialmaskiner til nem dampdesinfektion lem større udstillinger af redskaber. Det planteskoler som klarer harvning, hidtil største arrangement af denne art såning, prikling, renholdelse, rodskæ­ af frøbede eller fandt sted 30. juni og 1. juli hos Arborea ring, planteoptagning og - bundtning afdækning med net. Dania i Løsning. m.m. Der udvikles til stadighed nye

SKOVEN 8 1994 313 ■éF&t *

5&3L-'. -

sss y-*V.

-'•v.*. ..,' X

• *--' :vV .> - f$8g ■ KEW ^■v 'V. ar

maskiner for at opfylde de stigende m. Motoren på 40 hk trækker på alle fire frø i det øverste jordlag. Kulturplanterne krav til større kapacitet, mere automatik, hjul med en hydrostatisk transmission. er beskyttet med skærme. mere stabil drift osv. Føreren sidder bag det ene hjulpar og Når hedvandsrenseren er færdigud- har godt udsyn til redskaber bag hjule­ viklet forestiller Egedal sig at den også Renholdelse ne eller mellem hjulene. kan anvendes i parker, boligområder og En af de store udgiftsposter i plante­ Her var måske en ide til renholdelse kirkegårde hvor man ønsker at undgå skolerne er renholdelse. Der er stigende af juletrækulturer. Den viste maskine kemi. betænkelighed ved at bruge kemiske kan gøres mere terrængående ved at Juletrækulturer blev også nævnt som midler, bl.a. fordi de måske kan hæmme sænke frihøjden og gøre den bredere, et anvendelsesområde. En repræsen­ kulturplanternes vækst. så den skræver over to rækker. Med en tant fra Egedal oplyste at skud der er Men der er også risiko for langtids­ passende afskærmning omkring hjule­ forveddet ikke skades af det varme virkninger ved gentagen brug. Mange ne burde det være muligt at renholde vand. Hvis det er korrekt kan man også planteskoler har arealer hvor planterne juletrækulturer helt op til det tidspunkt ramme ukrudt der står i rækken. vokser meget dårligt - formentlig som hvor træerne er salgsklare. Det er positivt at kunne undgå kemi­ følge af ophobning af kemiske midler. Egedal er ved at udvikle en sådan ske midler. Men i en miljøvurdering må Der er stigende interesse for syste­ maskine til planteskolerne. Måske var det også tages i betragtning at der bru­ mer til mekanisk renholdelse (se eksem­ der basis for en model til juletrædyrker- ges 50 liter olie i timen til at producere pler figur 2-4) - bl.a. radrensere, harver ne? varmt vand. Så hvad er vigtigst - energi og flere typer af børsterensere. eller kemikalier? Interessant var en redskabsbærer fra Hedvandsrenser Det kan også indvendes at hedvands­ østrigske Rath-Maschinen, udviklet til Den store nyhed på udstillingen var renseren kan kun klare ganske små høje planteskolekulturer mv. hvor almin­ en hedvandsrenser fra Egedal (figur 5) planter fordi hele stænglen skal opvar­ delige traktorer ikke kan færdes. (Afbil­ som fjerner ukrudt i priklebede. Den mes til mindst 43 grader. Derfor er der det som figur 4 på side 311). sprøjter varmt vand på næsten 100 gra­ behov for mange behandlinger i løbet af Maskinen består af en trefløjet stål­ der ud mellem rækkerne. Derved sæsonen - og dermed meget kørsel og konstruktion med en frihøjde på 2,2-3,0 dræbes nyligt fremspiret frøukrudt og risiko for komprimering af jorden.

Figur 4. Specialudviklet redskabsbærer med spadeharve, fje- Figur 5. Egedal hedvandsrenser til fjernelse af ukrudt i prikle- dertandsharve og børsterenser. bede - vandtanken er frontmonteret.

C'*:

■ 'Jfd*

mk K

I

£ #

»i ' ri PLANTESKOLETEKNIK

. m

mm Pg*sS**'- • v. Irit-y'-f. K'F'J

^2rr?.-?-M-xv-' •>•":'••'■' i :E ■um=s - Z-••>. ..:- ■

3 Figur 6. Hedeselskabets tunnelsystem til afdækning af plante­ Figur 7. En tallerkenharve med gummitænder fra det tyske fir­ skolebede. I forgrunden ses nogle metalbuer. ma Kress & Co. Den anbefales bl.a. til renholdelse i rækkerne i juletrækulturer.

Det er for tidligt at sige om julet­ til vand, olie og løn er opgjort til 0,78 væksthuse bukker bladlus og spindemi­ rædyrkerne kan bruge hedvandsrense­ kr/m2. Maskinen koster 600.000 kr (en der under for snyltehvepse, galmyg, ren - måske kan den blive et supple­ billigere traktortrukket model er dog rovbiller, svampe eller rovmider. ment til andre metoder. under udvikling). Ingen af disse anbefales til sko­ De samlede omkostninger ved vbrug. Måske er de for dyre. Eller Dampdesinfektion dampning skønnes til 23.000 kr/ha. Men måske har vi ikke efterspurgt biologiske Renholdelsen kan bl.a. reduceres en tilsvarende behandling med kemiske metoder i tilstrækkelig grad? ved en grundig forbehandling som midler - som er mindre effektive - koster dræber ukrudt, svampe, insekter mv. I 34.000 kr/ha. Hurtigere produktion dag bruges bl.a. metangas eller basa­ Det er muligt at prisen kan sænkes En af vejene til en bedre produktion mid. Ingen af disse midler er effektive noget gennem en videreudvikling. Man er at bekæmpe ukrudt og skadedyr nok - især ikke over for rodbrandsvam­ kunne se at det dampede i 15-20 minut­ mere effektivt. En anden vej er at frem­ pe. Derfor oplever man tit kulturer der ter efter maskinen havde behandlet jor­ me væksten så produktionstiden blive udvikler sig utilfredsstillende. den. Måske kan man opnå samme virk­ kortere. I væksthuse har man i mange år ning ved en kortere behandlingstid og Den traditionelle 2/2 plante i nålet­ behandlet jorden med damp, som til gengæld dække jorden med isoleren­ ræer er hos mange blevet til en 2/1 dræber alt levende, men dette har ikke de måtter i 10-15 minutter. sommerpriklet plante. Ved at omplante i været realistisk på friland. Men for godt august kan man udnytte den gode rod­ et år siden præsenterede Egedal så Biologisk bekæmpelse vækst i eftersommeren, så der kun er den maskine der var den mest iøjnefal­ De miljøvenlige metoder er ved at behov for godt et år i priklebedet. dende på udstillingen - en dampmaski­ vinde frem inden for bekæmpelsen af Men måske kan man med fordel ne til desinfektion af frøbede (figur 1). insekter. GF Garta og Borregaard & Rei- omprikle endnu tidligere. Hos Arborea Dampen opvarmer jorden til en dyb­ tzel viste et stort udvalg af snylte­ Dania ompriklede man således allerede de på 5-8 cm. Den kører med en hastig­ hvepse, rovmider, svampe, nematoder sidst i juni. Skuddene er tilstrækkeligt hed på 1 m/minut, og da der behandles mv. som kan bekæmpe ialt 12 forskelli­ forveddet på det tidspunkt, og der bli­ 3 bede ad gangen behandles 180 m ge grupper af skadedyr. ver endnu bedre tid til rodvækst i løbet bed pr. time. Maskinen styres af en rille i De anvendes især i væksthuse, dels af sommeren. jorden, og den stopper automatisk når fordi nyttedyrene her kan holdes inden beddet holder op. Derfor kan den sæt­ for et begrænset areal, dels fordi nogle TUnnelsystem tes til at køre om natten uden fører. af nyttedyrene stiller bestemte krav til En anden gammelkendt metode i Forsøg hos Statens Planteavlsforsøg temperatur, fugtighed mv. for at kunne planteskolerne har været afdækning. I viser at jorden opvarmes til 60-70 gra­ fungere. Derfor er der færre muligheder starten dækkes frøbede for at give en der i 2,5 cm dybde. Det er nok til at til rådighed på friland. bedre fremspiring, senere er der behov dræbe frø af bl.a. fuglegræs, rapgræs Inden for skovbruget ke'ndes Biobit - for vinterdækning af sarte planter som og Fusarium arter (som forårsager Bacillus thuringiensis - mod sommer­ kan svides af frost. “jordtræthed”). Det konkluderes at dam­ fuglelarver (se omtale i Skoven 4 og 6- Men det er besværligt at anvende pen giver en god korttidseffekt over for 7/94). Biobit er noget dyrere end kemi­ trærammer eller granris. Derfor begynd­ en- og to-kimbladet ukrudt; en behand­ ske midler, men der er formentlig økolo­ te man for nogle år siden at udlægge ling i april rækker frem til september. giske fordele på længere sigt. plasticnet, først på jorden, senere ud­ Maskinen har været brugt på Arbor- Et andet biologisk middel er fero- spændt på en bue og fastholdt med ea Dania i et års tid og med stor tilfreds­ monfælder med duftstoffer der tiltræk­ jord i siderne. hed. Jørn Skov mener at planternes ker sommerfuglehanner. De har været Men også dette system er arbejds­ vægt bliver op til 3-4 gange større på kendt i mange år i udlandet - men i sko­ krævende, og derfor har Hedeselskabet dampet jord. ven kræves et stort antal fælder for at udviklet en metalbue som på en gang Et vigtigt punkt i vurderingen er de er effektive. udspænder nettet og holder det fast naturligvis energiforbruget til fremstilling Der er løsninger til mange andre ska­ ved jorden. Hedeselskabet oplyser at af damp. Egedal oplyser at der bruges dedyr. I planteskoler kan snudebiller de på 3 år har solgt buer svarende til 0,4 I olie/m2, og de direkte omkostninger bekæmpes med nematoder. Og i 300 km bede (se figur 6).

SKOVEN 8 1994 315 PLANTESKOLETEKNIK

på plantesækken ved optagningen. Skovene kunne så kontrollere vægten når de modtager planterne. - Mange mener at ældre planter er af bedre kvalitet end yngre. Kunden bør snarere bestille planter af en bestemt størrelse. Så er det op til planteskolen at producere planten på kortest mulige tid - det vil alt andet lige give den billigste plante. - Jeg mener også at man bør lægge vægt på at planterne eksponeres kor­ test muligt tid ved optagning. Når vi optager følsomme planter som abies, har vi hold på 5 personer, som optager, sorterer og lægger ned i en sæk ude på marken. - Inden for mange sektorer går udvik­ lingen i retning af større enheder. Gæl­ der det også for planteskoler? - Jeg tror at der ved år 2000 kun er 5 betydende forstplanteskoler. En effektiv produktion kræver mange forskellige Figur 8. Mikroformerede clematis fra Hedeselskabet klar til udplantning i potter i maskiner, som kan udnyttes effektivt, og Vasens planteskole ved Randers. der er til stadighed behov for at udvikle nye metoder. - Stordrift gør det også lettere at opfylde ønskerne om en mere miljøven­ Nettet er en standardvare, som og top, og de kan nu vokse videre i jor­ lig produktion. Jeg håber at vi på Arbor­ oprindelig er udviklet til facadedækning den. ea Dania helt kan undgå brug af kemi­ under renovering af huse, Det fås i flere For tiden produceres bl.a. clematis ske bekæmpelsesmidler i løbet af et par farver som giver forskellig grad af skyg­ (figur 8), bambus, orkideer, elefantgræs år bl.a. ved at bruge nogle af de meto­ ge. og lind. Om kort tid komimer formentlig der som er vist på udstillingen, slutter De gunstige virkninger er mange. En også vintereg. Men skovtræer som Jørn Skov. let skygge og mindre vind, og dermed nobilis og nordmannsgran kræver end­ sf mindre udtørring. Nettet beskytter mod nu en del forskning, som foregår ved frost ned til -3 grader. Der opnås højere Københavns Universitet. temperatur og fugtighed og dermed En anden produktion som har bedre fremspiring og bedre vækst. berøring med skovbruget er allétræer, Figur 9. Planteskoler for allétræer har Endelig er skovplanter med attraktive som vi så hos Kortegaards Planteskole i mange specialmaskiner. Denne frø (bog og agern) i fred for duer mv. Langeskov på Fyn. Der produceres et rodskæremaskine bruger en krum kniv Jørn Skov mener at der bliver en stort antal arter, de mest almindelige er som former en halvkugleformet rod­ klump. Her anvendes maskinen til mertilvækst på 15-30%. Men det er ret lind, eg og acer-arter. Inden for mange opretning af nyligt plantede træer. Tidli­ forbløffende at konstatere, at selvom træarter findes adskillige sorter som for­ gere skete omplantning manuelt med nettene nu har været brugt i tre år, så er meres vegetativt, mest ved okulation. spade; det var hårdt fysisk arbejde, og der ingen der ved præcist hvor meget I dag er næsten 3/4 af produktionen man blev fristet til at lave for små rod­ mikroklimaet ændres, og hvor stor mer- vegetativt formeret. Men i løbet af få år klumper. tilvæksten er! Efter hvad der oplyses er venter de at det går ned til halvdelen. & man netop gået i gang med at under­ Bytræer bliver typisk vegetativt for­ K. * søge dette på Beder gartnerskole og meret. Her lægger man vægt på en vel­ på Årslev. defineret og ensartet form, farve, højde osv., og de skal være lette at udskifte Planteskolebesøg med et nyt af samme type. Forud for udstillingen havde arran­ Træer der står ude i landskabet bli­ gørerne inviteret fagblade fra Danmark, ver derimod frøformerede. Her er der Sverige og Tyskland på en pressetur til færre krav til ensartethed, og man må C5 planteskoler for skov-, landskabs- og forudse at træerne kan selvså sig i haveplanter. Der skal kort omtales nogle naturen. indtryk fra besøgene. Hedeselskabet har i Tvilum syd for Dialog med skovene Viborg sin planteskole for frøbedsplan- Undervejs var der lejlighed til en ter. For godt et år siden etablerede man snak med lederen af Arborea Dania, her et laboratorium for mikroformering. Jørn Skov: Formålet er at opformere et stort - Jeg føler at skovfolk ved for lidt om x antal genetisk helt ens planter. Teknik­ planteskoler. Vi har for lidt fagligt mod­ S**'1* ken anvendes hvor der ikke kan bruges spil. Jeg savner et forum for en overord­ andre metoder, eller hvor frøformering net debat om fx. sorteringsregler og betyder udspaltning i mange varianter. kvalitet. Skudspidser fra udvalgte planter - Jeg mener selv at den vigtigste anbringes på et kunstigt vækstmedie, kvalitets parameter bør være vitalitet - og cellerne bringes til at dele sig. Efter plantens livskraft. Det kunne inddrages en passende behandling danner de rod ved at planteskolen noterede vægten

316 SKOVEN 8 1994 Naturen må gerne betrædes -men hvis skaden er sket

Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen orienterer:

Godtgørelsesordning for brand-, tyveri- og hærværksskader

Naturbeskyttelsesloven giver befolkningen lov til at færdes i naturen - også på privat ejendom.

Erfaringerne viser heldigvis, at det almindelige publikum sjældent forvolder ska­ der, når de færdes i naturen. Selv i de meget tørre perioder har publikum kun været skyld i få brande.

Ind i mellem forvolder publikum dog skader - bevidst eller i tankeløshed. Og da Naturbeskyttelseslovens adgangsregler forhindrer, at ejeren kan forbyde publi­ kum adgang, har Miljøministeriet indgået en aftale med Dansk Skovforening, Dansk Erhvervsjordbrug, Dansk Familielandbrug og De danske Landboforeninger om statens kompensation af økonomiske tab som følge af visse publikumskader.

Ordningen omfatter brand-, tyveri- og hærværksskader, som kan henføres til pub­ likums adgangsret til private skove, udyrkede arealer eller markveje og stier i medfør af naturbeskyttelsesloven. Derudover er også skader i forbindelse med orienteringsløb og lign. omfattet, selv om sådanne arrangementer kræver ejerens tilladelse.

Ordningen hviler på den forudsætning, at den enkelte jordbruger tegner/opret­ holder de forsikringer, som er sædvanlige for den pågældende driftsform. Det er endvidere et krav, at den enkelte altid gør sit for at undgå/begrænse skaders opståen og omfang. Hvis denne pligt tilsidesættes, kan erstatningen nedsættes eller bort­ falde. Hvem kan få erstatning: skader, der forudsætter eller skyldes motorkøretøj, knallert * ejeren/forpagteren af det areal, eller ridning hvor skaden er sket tyveri, der forudsætter brug af * lejeren af arealet, hvis udlej­ medbragt værktøj ningen sker som en normal del af driften

* ejerens ansatte, såfremt de ejer Erstatningsordningen hviler på almindelige det beskadigede eller stjålne erstatningsretlige principper. Der ydes så­ ledes i princippet fuld erstatning for det lidte * skoventreprenører, maskinsta­ tab. tioner eller andre, der udfører opgaver som led i den normale Der ydes erstatning for doku­ drift af arealet menterede formuetab og visse former for driftstab. Hvilke skader er omfattet: * Der ydes nyværdierstatning for * skader på skovbevoksede area­ stjålne (men forsvarligt opbe­ ler, opskovede træeffekter, land­ varede) motorsave, der er under brugsafgrøder 2 år gamle. For ældre motorsave ydes normalt en erstatning * skader på driftsbygninger, an­ svarende til den halve nyværdi. læg, indretninger, maskiner Fremover skal der altid kunne mv., der bruges ved den jord­ fremlægges faktura for stjålne brugsmæssige, herunder jagt­ save. mæssige anvendelse Skader, der medfører tab på * indbrud i aflåst skurvogn o.lign. 1.000 kr. eller derunder, er ikke omfattet. * skader på besætninger Der ydes ikke erstatning, hvis * oprydning efter større, samlede skaden er omfattet af en tegnet affaldsaflæsninger, med mindre forsikring. aflæsningen er foretaget umid­ delbart op til offentlig vej Der er selvrisiko på skader, for hvilke der normalt tegnes for­ * visse afværgeforanstaltninger sikring med selvrisiko.

* skader på publikumfaciliteter og bevaringsværdige kulturminder Der er en selvrisiko på 1.000 kr. for visse skader omkring beboel­ Hvilke skader er ikke omfattet: seshuse.

tyveri fra isoleret beliggende uaf- Hvis retablering af en skade har gjort det låst skur, samt tyveri af hånd­ vanskeligt eller umuligt at vurdere skadens værktøj og mindre genstande, omfang, kan erstatningen nedsættes eller der efterlades under åben himmel helt bortfalde. Retablering må derfor ikke påbegyndes, før Dansk Erhvervsjordbrug, Dansk Familie­ skaden har været besigtiget af taksator, eller landbrug, De danske Landboforeninger og Skov- og Naturstyrelsen har givet sin til- de lokale landbrugscentre, ladelse. Dette ændrer ikke ved, at skadelidte har ret og pligt til at træffe de foranstalt­ ninger, som er nødvendige for at afværge yderligere skader.

Skaden skal være anmeldt til poli­ Skov- og Naturstyrelsen tiet senest 8 dage, efter at skaden 39 47 20 00 er opdaget. Dansk Skovforening For skader, der forvoldes af 31 24 42 66 kreaturer m.v., gælder reglerne i Mark- og vejfredslovens § 18. Dansk Erhvervsjordbrug Vælger skadelidte at aftale er­ 33 12 45 00 statningens størrelse med krea- turets ejer, eller anmeldes Dansk Familielandbrug skaden til et forsikringsselskab 33 12 99 50 og ikke til de vurderingsmænd, som er beskikkede i medfør af De danske Landboforeninger Mark- og vejfredsloven, skal 33 12 75 61 kreaturets ejer for at kunne få sa­ gen behandlet efter denne aftale anmelde skaden til politiet senest 8 dage, efter at skadelidte har gjort ham bekendt med skaden.

Skaden skal anmeldes til Miljø­ ministeriet, Skov- og Natur­ styrelsen senest 4 uger, efter at skaden er opdaget. Er skaden anmeldt til et forsikringsselskab inden for denne frist, skal skades­ anmeldelsen været indgivet til Skov- og Naturstyrelsen senest 4 uger, efter at forsikringsselska­ i bet har truffet afgørelse i sagen.

A Det er vigtigt, at disse tidsfrister overhol­ des, da skadelidtes ret til erstatning ellers bortfalder.

Anmeldelsesskemaer kan fås hos Skov- og Naturstyrelsen, Dansk Skovforening, ANMELDELSE AF BRAND-, TYVERI- ELLER HÆRVÆRKSSKADE

Ejendommens navn og beliggenhed Skadelidtes navn, adresse og tlf. nr., evt. fax nr.

Momsregistreret ja j j nej

Dato for skaden/opdagelsen af skaden Er skaden helt eller delvis dækket af en forsikring

...... 19 ia Q ne, []

Hvis svaret er ja, hvad er da forsikringsselskabets navn, adresse og policenummer: Dato for skadens anmeldelse til politiet. Vedlæg kopi af politirapport / kvittering for politianmeldelse.

...... 19

Beskrivelse af skaden og de nærmere omstændigheder. Vedlæg kort over området, hvorpå der markeres, hvor skaden er sket.

Har ejeren forbudt offentlighedens færdsel på lokaliteten, jf. Erstatningsbeløb. Vedlæg dokumenteret, specificeret naturbeskyttelselovens § 23, stk. 5,3. pkt., § 24, stk. 4,1. pkt. erstatningsopgørelse. og § 26, stk. 2? (Se bagsiden)

ja |^j Nej ...... kr. ekskl. fradragsberettiget moms

Bank: Gironummer:

Afdeling: Underskrift Reg. nr.:

Kontonr.:

Bankens gironr.: Dato Navn

Skemaet med bilag sendes til: Dette skema skal være Skov- og Naturstyrelsen Skov- og Naturstyrelsen, i hænde SENEST 4 UGER efter, at skaden er Haraidsgade 53, 2100 København 0 blevet opdaget, ellers bortfalder retten til Tlf.: 39 27 20 00 - Fax nr. 39 27 98 99 godtgørelse. KORT NYT

Farverige ørepropper Ørepropperne fra Cabot Safety fås nu ikke blot i den velkendte gule farve - med navnet BeneFit - men i fem forskel­ lige farver - kaldet BellFit. I « Begge typer er lavet af polyurethan. ■// Det er et blødt skummateriale, som udvider sig når det er anbragt i øret, således at proppen tilpasser sig øre­ m.* « gangens form. • «« Forskellen er - udover farverne - at BeneFit er konisk (let kegleformet), mens BellFit er klokkeformet og specielt egnet til en mindre øregang. BeneFit leveres i æsker å 200 par i assorterede farver, men kan dog også leveres i æsker med kun gule øreprop­ per. Forhandler i Danmark: EAR Nordic, tlf. 42 18 95 95. Kilde: Pressemeddelelse

Ved professionelt skovbrug er1 det svært at komme uden omE FMV

Kran, f.eks. FMV 360H eller HL FMV 470H eller

m

Drejelige stokke der forhindrer Pumpe placeret skade på voksende træer. på traktor eller Firehjulstræk. vogn. Vogntrækket kontrolleret via et joystick. I Hffl

X

Forstærkede hjulfælge.

Hjul 500 x 22,5 giver et lavt Jpilforbindelse terræntryk og mindre skade på på bommen Hydraulisk vognstyring voksende træer. med godt beskyttede, dobbelte styrecylindre. For sikrere kørsel: skivebremser på to hjul som standard - eller på fire hjul som ekstra­ Flytbar bogie på robust udstyr. centralbom for tilpasning til forskellige trælængder.

Mod FMV på »Skov & Teknik’SiSAWD94‘ i Løvenholm Skovdistrikt 31/8-1/9 HYDRAULIC A/s Landsdækkende salg og service - Tlf. 98 17 74 66 anviser nærmeste forhandler

SKOVEN 8 1994 321 SKOVENES SUNDHED

NOGLE IAGTTAGELSER OVER UDSPRING AF EG I FORÅRET 1994 KVI é - r ' v * yt O-1 Af Jørgen Koch, Sektion for Plantepatologi, A u i og Susanne Harding, hi Jr Sektion for Zoologi. Ak

m

Overalt i landet har ege­ Fig. 1. Vaklende-svigtende udspring i Fig. 2. Vaklende-svigtende udspring i ca. 40 årig eg. Valdemarskilde skovd. øvre krone af en 100 årig eg. Nedre kro­ ne i år vist meget man­ Fot. 2.6.94, S.H. ne velbeløvet. Rude Skov. Fot. 8.6.94, gelfuldt udspring, og i J.K. artiklen beskrives symp­ tomerne nøje. Der forsøges at skabe I foråret 1993 var det påfaldende, at rer, bevoksninger, enkeltstående træer forbindelse mellem kli­ egene havde vanskeligheder i forbin­ og kronedele af skadede 30-40 årige maforhold og skadernes delse med udspringet. ege. På den baggrund indhentede omfang. Mest iøjnefaldende var fænomenet i Skov- og Naturstyrelsen indberetninger kystnære områder på Sydsjælland, Lan fra statsskovdistrikterne om sundheds­ Det konkluderes at geland, Thurø, Tåsinge og Sydøstjyl- tilstanden i egene. skaderne formentlig land. Her forekom egebevoksningerne Ud fra indberetningerne og egne skyldes en uheldig sam­ dårligt udspringende for mod slutnin­ iagttagelser måtte det konkluderes, at gen af juni at stå uregelmæssigt tynd­ skader på egene forekom landsomfat­ menhæng mellem for­ løvede med ofte klumpede kroner. For­ tende. Skaderne var af samme natur skellige klimaforhold - holdet er beskrevet i rapport fra Miljømi­ (lokalt kan dog specifikke forhold gøre nedbør, temperatur­ nisteriet (Harding et al. 1994 b) og i sig gældende, som f.eks. angreb af Skoven (Harding et al. 1994 a). egeviklere og frostmålere). Endelig at svingninger og frost. Igen i 1994 blev udspringet dårligt skaderne måtte være udløst af samme De ramte ege har sat og i stort omfang aborteret. Således fik påvirkning(er). sommerskud i stort Sektion for Zoologi og Sektion for Plan­ Mange forhold i skadebilledet svare­ omfang og synes nu tepatologi fra midten af maj materiale de til en beskrivelse af et ukomplet fra skovdistrikter, hvor egene, trods et udspring af egene i foråret 1959 (B. fuldt beløvede. Der bli­ tidligt begyndende udspring ikke for­ Beier Petersen, 1959), ligesom flere ver næppe noget måle­ måede at gennemføre det. Dette viste detaljer i skadebilledet foråret 1993 ikke ligt tilvæksttab, men der sig som manglende, vaklende eller util­ kunne skelnes fra skaderne her i 1994. fredsstillende udspring. Der kan derfor ikke konstateres et må regnes med udfald Disse første meldinger blev fulgt op nøje sammenfald af skadebilledet 93 af enkelttræer. af besigtigelser ved forfatterne af kultu­ med skadebilledet 94.

322 SKOVEN 8 1994 SKOVENES SUNDHED

Symptomer, bevoksninger sunde og med et, fore­ ca. 1 .-15. juni kom det, usædvanligt grønt og fyldigt løv. I kulturerne Sporadisk er set “krøllede”, rynkede Kulturerne havde generelt klaret sig blade på lavtsiddende løv af bøg. Dette godt og stod med stor løvfylde. Som­ er siden set i stort omfang, men dog merskud-dannelsen 1993 var yppig, lidet påfaldende. Krølningen skyldes, at men i foråret 1994 var skuddene stadig hovednerverne på bladenes underside udpræget gummiagtigt bløde, som om er brunligt nekrotiseret i nervernes ydre afmodningen havde været mangelfuld. del på et kortere eller længere stykke. En del tilbagevisnede skudspidser sås Det hindrer i vidt omfang hovednervens da også i kulturerne. strækning. Når bladet i øvrigt vokser, Ud over et vist omfang af “begnave­ rynker det og krummes med spidsen de blade” iagttages ikke andre skader i nedad. kulturerne. Vintereg (Quercus petrea) angives skadet i vekslende omfang. I bevoksninger under 120 år Rødeg (Quercus borealis) (30-50 åri- Bevoksninger i alle aldersklasser ge bevoksninger) er set svagt, men fremstod lysåbne som følge af mangel­ tydeligt skadet, medens 15-20 årige fuld beløvning, måske mest udpræget i som vejtræer er set helt uden skader. mellemaldrende bevoksninger, fig. 1. Ved nærmere betragtning var der i I gamle ege over 120 år de enkelte bevoksninger en ganske stor Uanset placering som fritstående Fig. 3. Gren fra øvre krone af ca. 35 årig spredning i beløvningsgraden. Enkelte træer eller i bevoksning (f.eks. flådee­ eg. Bemærk afløvede, grønne 94 års­ træer var næsten normalt beløvede, ge, Farum Lillevang) var det almindeli­ skud, misdannede blade, tottet blad­ mange træer var tyndt beløvede til næs­ ge indtryk, at også de gamle træer var sætning og begyndende knopbrud af ten nøgne, og i nogle kroner var dele af 94 endeknop (øverst tv). Fot. 16.6.94, skadet. Skaden lå mest i øvre kronedel, J.K. øvre skudsystemer pænt beløvede, medens nedre kronedel var vel beløvet, medens nedre skud kun hist og her bar fig. 2. blade. Hist og her sås dog også enkelts­ I bevoksninger med dybere kroner tående træer (landskabstræer), der havde bevaret bladene (totter i kroner­ var det almindeligt at se nedre grene og forekom uskadede. ne), fig. 3. Ind imellem enkelte normale vanris velbeløvede, medens øvre krone- skud med blade. dele var tynde. Karakteristisk sad løvet i På skudsystemerne Hvor et ledende 93 skud var delvis klumper, gerne mod skudspidserne, Ved undersøgelse af kronegrene fra brudt med endeknopperne og efterføl­ hvilket gav kronerne et tottet udseende. 30-40 årige ege fandtes ved gennem­ gende havde kastet bladene, var skud­ Over flere årsskudslængder var mange skæring af skud i alle skadegrader, at det fra hovedknoppen gerne det svage­ kronegrene gummiagtigt bøjelige (som skuddene var friske med grøn indre ste, var evt. visnet, eller knoppen var sommerskud i kulturer). bark og saft-spændte. død. Topdelen af 93 skuddet var da Randtræer mod vej blev set med Det kunne iagttages almindeligt på mere eller mindre gemt i en sammenfil­ normal løvfylde mod vejen, medens kro- de senere års skud, at endeknop(per) tret hob af knopskæl og visne småbla- nedele mod bevoksningen var lige så eller større eller mindre dele af skud­ de, fig. 3. tyndløvede som bevoksningen. spidser var visnet, hvorved skuddene Slimflod bemærkedes ikke i nogen af havde fået et purret udseende eller en de besigtigede bevoksninger. zigzag-agtig forgrening, fig. 4. Også Der blev ikke iagttaget nogen forbin­ vanris havde denne skade. delse mellem skadeomfang og træer­ I det levende barkvæv under og ved nes placering i bevoksningerne (N-S-Ø- sidste års bladar fandtes hyppigt en til V), ligesom der ikke blev iagttaget fire nærmest tenformede kamre, der var nogen præference for verdenshjørner i "foret" med en hinde, der kunne lede enkelttræer. tanken hen på et insektæg, fig. 5. Alle provenienser af stilkeg (Quercus I forbindelse med kamrene fandtes robur) er set skadet, men det må en miindre beskadigelse (et stiksår?) i bemærkes, at proveniensforsøg ikke er barken umiddelbart under bladarfladen besigtiget. eller mellem bladar og knop. I øvrigt var Yngre ege som del af hegn i land­ bladarrene (efter 1993 blade og ældre) skabet er kun set uskadede. ru og revnede på arfladen, og vævet Det generelle indtryk er således, at under var påfaldende dybt nekrotiseret skaderne er udprægede i sluttede (dvs. med dødt væv). bestande. Lysstillede ældre træer var Til trods for mange affaldne, døde og almindeligt skadede i øvre kronedel, skadede (dvs. brunvisne i knopspids) hvis lysstillingen havde fundet sted ikke brudte knopper på 93 årsskuddene inden for en kortere årrække. Derimod var der en del tilbage, som brød. Nogle var ege med karakter af landskabstræer kun med et enkelt blad eller to, antage­ gerne velbeløvede. ligt dannet fra knopper nekrotiserede i Undervækst blev uanset arten (bøg, knopspidsen. ær, tjørn, nåletræ, etc.), tætheden og Andre 93 knopper havde sat eks­ højden ikke nogen steder iagttaget med tremt korte skud (fra 1 mm - 2 cm lan­ Fig. 4. Grene fra øvre krone af ca. 35 lignende skader. Undervækst forekom ge), som medio juni i de fleste tilfælde årig eg. Bemærk zigzag forgrening (høj­ sund og velvoksende. stod uden blade. Andre igen var brudt re skud), delvis afløvede 94 skud med Tilsvarende var nabobevoksriinger i gruppevis, fra de tætsiddende knopper begnavede” blade og ubrudte knopper alle aldre og træarter til skadede ege­ i skudspidserne, med pæne skud, der på 93 skud. Fot. 16.6.94, J.K.

SKOVEN 8 1994 323 SKOVENES SUNDHED

94 knopper på bladløse skud var mange arealer i hvert fald midlertidigt medio juni hist og her i begyndende betragtes som vandlidende. brud. Det var påfaldende, at de blad­ Temperaturmæssigt var vinteren løse, korte og svage 94 skud for hoved­ (oktober - marts) præget af store sving­ parten var intakte frem til endeknoppen. ninger med Oktober, november og febru­ Basale dele af de bladløse skudak­ ar som kolde måneder og december, ser (årsskud 94) var i ydre bark præget januar og marts som varme måneder. af større eller mindre, lyst brune, ind­ ; tørrede og revnede nekroser af ure­ 2 Klima/skade gelmæssig form, og over hele skudde­ Inden skade og klimapåvirkning len sås smånekroser som efter stik. søges koblet sammen, ville det være Alle påsiddende blade var misdan­ hensigtsmæssigt at prøve at præcisere, nede. Misdannelserne viste sig ved '4T hvornår skaden egentlig har fundet usymmetrisk, gerne vredet vækst med sted. spredt gulfarvning af bladvæv og fortyk­ r W1 Den synes for os at være sket i perio­ kede, ligesom sammentrukne gullige den fra løvfaldet havde fundet sted nerver samt stærkt bulede bladplader. (oktober 93) til inden knopbrud 94. Det­ Hertil kom udfald af bladvæv (dvs. te støtter vi bl.a. på, at ikke-brudte manglende bladvæv) fra rand eller knopper på 93 skud i stort omfang var indre bladflade, hvorved bladene havde døde eller havde dødt væv i spidsen, fået et “begnavet” udseende. og de syntes at have været dette i læn­ Blade på indsendt skudmateriale m gere tid. Desuden syntes svage skud klippet ca. medio maj var i vidt omfang (94) skadet i knoplejet (nekrotiseret sortvisne fra rand eller pletvis sortvisne i Fig. 5. Formodede insektæg i kamre basalt i skudaksen under knopskæl). bladpladerne. Dette symptom sås også ved bladar på gren fra øvre krone af 80 Endelig er “krøllede” blade hos bøg set ved besigtigelse af egebevoksninger 2. årig eg. Bemærk bladarrets ru overflade som en så regelmæssig skade på juni. Det visne væv er siden faldet væk, med underliggende nekrotiseret væv. bøgeskud, at den kun kan være udløst i og overlevende blade fremtræder der­ Fot. 29.10.93, J.K. knoptilstanden. for nu “begnavede”. Egen angives fra alle kilder at være Ved mikroskopi af tværsnit af skud- meget tolerant over for klima- og jord­ xylem (vedkar) bemærkedes intet unor­ bundsforhold. Den får dog den bedste malt i forbindelse med selve xylemdan- udvikling i varme somre, efter hvilke nelsen. Der kunne heller ikke ved mikro­ den også angives at afmodne bedst. skopi af årringsgange i stamme af 35 se på vækstforholdene for egene fra Den trives selv på svære fladgrundede årig eg i 1,3 m højde påvises noget skudstrækningsperioden i 1993, til ska­ jorde, hvor der periodevis kan stå klart unormalt. den observeredes medio maj 94. vand. Her vantrives til gengæld bøgen, Der blev foretaget en sammenligning der hurtigt viser gule blade og grendød af vårkardannelsen (94 vårkar) på dels Temperatur - nedbør 1993-94 i kronerne. ca. 1 cm tykke skudsystemer fra fuldt 1993: Foråret 93 var varmt og tørt, men fra Men dér hvor bøgebevoksninger står beløvede og normalt udsprungne skud, Set. Hans vendte det, således at perioden nabo til skadede egebevoksninger, er dels meget svagt skudsystem med juli, august, september og til midten af okto­ ingen skader observeret på bøgen. Det er mistede blade etc. Det fremgik, at vår­ ber blev kold og særdeles regnfuld. derfor vanskeligt at sammenbinde jord­ Trods en gennemsnitlig kold oktober (2 kardannelsen hos den sidste var svag grader under normalt) var der store tempera­ vandet som enkeltfaktor til egens situation. og sporadisk, men hos den første fuldt turudsving (17,5 gr. på Lolland den 8/10 og Heller ikke frost synes som enkeltfak­ uddannet i en sammenhængende -6,6 gr. ved Værløse den 18/10). tor at kunne bindes til egenes situation. årringsdel. November blev koldere end normalt (2'A Kulturer, som skudmæssigt (sommer­ gr. under), meget koldt den 25/11 (i Vamdrup skud) og lokalitetsmæssigt (frostlokali­ Skadeårsag(er) -1-16,3 gr.), nedbør under normalt. tet) skulle være stærkest skadede, har Vi er desværre ikke kommet til nogen December mild. nedbør 2 x normalt. ikke vist tilbagevisning af skud i større klar opfattelse af skadeårsagen. Storm i sydlige egne 19-20/12. omfang end set almindeligt. Sen forårs­ Der er ikke observeret nogen svam­ frost (efter udspring) har ikke forekom­ 1994: Januar varm (2'k gr. over normalt), pe i egekronerne eller på stammerne, nedbør næsten 2 x normalt. Sydvestlige met i et omfang, der har kunnet påvirke som kunne være årsag til skaderne. egne storm 27-28/1. bevoksningerne. Ligeledes har vi ikke kunnet påvise, at Februar koldere end normalt, men tempe­ Af frostepisoder, der kunne have skaderne skyldes angreb af insekter. ratur svingende, nedbør over normalt. Meget påvirket knopperne, kan nævnes frost I skadebilledet indgår dog beskadi­ sne i Nord- og Midtjylland ult. februar. Marts 18. oktober 93, frost 25. november 93, gelser ved svampe og insekter, men at varmere end normalt, men med store frost 21. marts 94 og 5./6. april 94. Skul­ påvirkninger fra disse i sig selv skulle udsving (e-14,2 gr. den 21/3), meget nedbør le en af frostepisoderne have ramt udløse så omfattende forstyrrelser i (næsten rekord). knopperne hårdt, fordi disse var aktive, egenes vækst forekommer ikke sand­ April lidt varmere end normalt (streng nat­ måtte man forvente, at også kambiet på synligt. tefrost 5-6/4), lidt mindre nedbør end nor­ malt. Maj temperatur og nedbør nær det nor­ 93 skuddene var aktivt og følsomt. Det­ Da der ikke er fundet noget smitsomt male, første halvdel dog varm og tør, anden te synes ikke at have været tilfældet, da patogen eller kan peges på et kendt in­ halvdel kølig og våd. intet frostparenkym er set dannet i 94 sekt, der optræder epidemisk og stærkt xylemet (heller ikke i skud af bøg med skadevoldende i egene, må det antages, De store nedbørsmængder siden juli krøllede blade). at skaden forvoldes af en eller flere 93 og frem til april 94 har medført store I symptomerne er der noget belæg omgivelses faktorer af abiogen natur. stigninger i grundvandsniveau. Dette for skade efter frostepisoderne i oktober Såfremt skaden opfattes som en har umiddelbart kunnet observeres som og november. Bladarrenes væv er nem­ abiogen påvirkning fra klima/jord, vil det en vandfyldning af skovens lavninger lig straks efter bladkast om efteråret i en - i betragtning af skadens “pludselige” gennem vinter og forår helt frem til kortere periode at ligne ved meget ungt og voldsomme karakter i denne forsom­ maj/beg. juni i et omfang, som ikke er væv og derfor særlig følsomt for frost. mer - være naturligt i første omgang at set i mands minde. I denne periode må At frost har beskadiget dette væv,

324 SKOVEN 8 1994 SKOVENES SUNDHED

kunne det dybt nekrotiserede væv ge og sidder tæt, strækker sig fra 1-3 under 93 bladarrene pege på. Måske er cm. Bladanlæggene udvikles lidt, men samtidig de dårligst afmodnede knop­ tørrer snart ind under sortfarvning og per anslået. kastes. Imidlertid har det i mange situationer Skuddene strækker sig ikke yderlige­ været et gennemgående træk, at øvre re. De står grønne og nøgne tilbage kronedele i ældre træer er mere skade­ omgivet ved basis af sammenfiltrede de end nedre kronedele. Symptomet knopskæl og småbladrester. Pæne kan nærmest betegnes som en mild knopper er dannet medio juni. toptørre, Skadernes ujævne fordeling og styr­ Den type skader er velkendte efter ke inden for grensystemer og øvre kro­ ældre træer (eg og andre), er fristillet i for­ ne/nedre krone giver, når detaillerne bindelse med jordtørke, grundvandshæv­ observeres, et broget og temmelig ninger og periodevis stående vand om uoverskueligt billede, hvor alle overgan­ rødder. Det er i alle tilfælde et udtryk for, ge og variationer fra stærkt skadede at vandforsyningen til kronen er i under­ skudsystemer til næsten uskadede er skud i forhold til kronens vandafgivelse. repræsenterede. Det er derfor vanskeligt at finde belæg, der kan binde symptomerne - Slutbemærkninger som vi ser dem - sammen med en Sommerskud dannes enkelt årsag som frost. Hvorfor skulle Som situationen foreligger nu, er øvre kronedele såvel i fristillede træer egene i alle aldersklasser i fuld gang som i bestandstræer være mere frosts­ * med dannelsen af sommerskud, hvor kadede end nedre kronedele? Fig. 6. Ca. 100 årig eg i skovbryn. Egen grensystemer og kronedele har været Det må også bemærkes, at frostgra­ stod i begyndelsen af juni med tynd skadede. Denne sommerskuddannelse derne som sådan i nævnte episoder øvre krone og normal nedre krone som tog sin begyndelse usædvanligt tidligt, udmærket tåles af egen. Derimod vil de egen vist i fig. 2. Den har regenereret allerede medio juni. fleste planter vise skade efter hurtige med tidlige sommerskud og står nu I mellemaldrende eg, som vi har skift mellem frost og varme. Og en ræk­ med lys øvre del og mørk nedre del besigtiget, forekommer kronerne her ulti­ (Ingen sommerskud). Rude Skov. Fot. ke episoder, startende oktober 93, med 3.7.94, J.K. mo juli regelmæssigt og vel beløvede. sådanne skift gennem vinteren kunne Dette står i en slående kontrast til rege­ således have været medvirkende til kro- nerationen efter 93 skaderne, hvor kro­ neskaderne. nerne var præget af vanrisdannelser på Først i forbindelse med udspringet hovedgrenene (Harding et al. 1994 a). Konklusion bliver skaderne synlige. Døde knopper Denne kontrast bunder i, at i 93 var Med udgangspunkt i klimatiske/eda- rører sig ikke, og mange med svære det mest hvilende knopper der kunne fiske forholds påvirkning af egene i peri­ skader i spidsen rører sig ikke. I knop­ bryde i 93. Derimod var der i 94 knop­ oden ultimo juni 1993 - medio juni 1994 perne har de mest udsatte vævsdele perne på talrige, men bladløse 94 skud og iagttagne symptomer vil vi forsøge at været de yderligt liggende bladanlæg, som kunne bryde. danne et billede af et muligt årsags-/ medens skudakserne ligger centralt og Hvor kun den øvre krone har været skadeforløb, er bedre beskyttet. skadet, kan man nu mange steder se Det blev nævnt, at høstveddets kar en ejendommelig kontrast mellem den Klimaforløb fører vandet til kronen i løbet af vinteren, lyse øvre krone med sommerskud, og Vi vil starte med at lægge megen men høstveddets kar er også den over­ den mørke nedre krone, som ikke dan­ vægt på den våde og kolde vækstperio­ vejende basis for etablering af vårkarre­ ner sommerskud, fig. 6. de fra Set. Hans 93 frem til midten af ne, hvis tilstedeværelse er en forudsæt­ Fortsætter denne gode udvikling, kan oktober som årsag til en ufuldstændig ning for udspring. Det vil sige, at oveni det forventes, at skaderne mod sensom­ afmodning af skuddene. påvirkningerne i vintermånederne kan meren er overvundne, ligesom et evt. til­ De utilstrækkeligt afmodnede skud være fulgt en til udspringet utilstrække­ væksttab næppe vil være måleligt. er gennem efterår, tidlig vinter, vinter og lig vårkardannelse. I lighed med tidligere år må der dog sen vinter blevet udsat for skift mellem regnes med fortsat udfald af enkelt­ episoder med lave temperaturer og Udspring træer (se Harding et al. 1994 a), måske høje temperaturer. En kombination af en Nogle detaillerede iagttagelser over lidt forstærket efter den nye svækkelse­ svækkelse ved frost med en svækkelse udspringsforløbet april/maj foreligger speriode. ved forøget ånding i og fordampning fra desværre ikke, men det er antagelig for­ ikke hvilende knopper kunne herved løbet som følger: Europæisk “egedød” udløse et behov for tilførsel af næring En stærkt skadet knop, f.eks. en Fra begyndelsen af 70’erne er der i og dermed vand. lavere siddende sideknop, strækker sig Sydøsteuropa og fra begyndelsen af Vandfyldning om rødder kan midlerti­ lidt (1-2 mm). Bladanlæggene udvikler 80’erne i Vesteuropa blevet beskrevet digt have gjort dem ude af stand til at sig næsten ikke og tørrer sort ind, knop­ skader i egebestandene under beteg­ forsyne de arbejdende kroner med til­ skællene løsnes lidt, men bliver hæn­ nelsen.“egedød”. strækkeligt vand, og egentlige skader gende. Et enkelt blad udvikler sig, skønt Symptomerne angives at ligne hinan­ opstår. Værst bliver skaderne i øvre kro­ det stedvis er skadet, bladpladen dør den med tre hovedfaser: nedele, der er svære at forsyne, og min­ under sortfarvning. 1) I begyndelsen af eller i løbet af vækst­ dre eller udeblivende i lavere kronedele. Det sortfarvede væv tørrer ud og vej­ perioden bliver bladene gule og vis­ Det må her erindres, at om vinteren rer væk. Tilbage er i begyndelsen af ner, kronen bliver lysåben. Grene eller og hen mod marts/aprii vil tilførsel af juni en millimeterstor skudakse dækket dele af grene eller hele kronepartier vand til kronerne næsten alene ske ved af sammenfiltrede knopskæl og sortvis­ dør, kronen bliver yderligere lysåben, høstveddets små kar (her 93 høstved). ne bladrester, bærende et i større eller og på stammen ses barkrevner og Dvs. det må anses for vigtigt for egen at mindre omfang vansiret blad. døde barkpartier og ofte slimflod. holde kronens forbrug af vand i hvilepe­ En gruppe stærkt skadede knopper 2) Svækkede træer angribes hyppigt af rioden på et lavt niveau. om en skudspids, hvor knopper er man­ skadevoldende insekter og svampe.

SKOVEN 8 1994 325 SKOVENES SUNDHED

3) Skadede træer dør i løbet af 1 (akut) studium af skadernes relation til prove- - 3 (kronisk) år. niens, klimaforhold, jordbundsforhold, egnsmæssig placering, aldersgruppe­ Årsagerne hertil angives som flere ring etc. og samvirkende (se f. eks. Hartmann et al. 1988). Nogle af skadesymptomerne Litteratur AKKERUP PLANTESKOLE DM I (1993/94): Vejret i Danmark, Danmarks her i 94, som f, eks. skadens placering i 5683 HAARBY øvre kronedele, kunne ligne nogle af Meteorologiske Institut. “egedøds”symptomerne. Harding, S., Koch, J., Larsen, J.B. & Telefon 64 73 10 58 Saxe, H. (1994 a): Skovenes sundhed på Telefax 64 73 31 58 Alligevel er det vores opfattelse, at udvalgte skovdistrikter i 1993. Skoven 4: egen har relativ få måder at reagere på 153-157. overfor mangeartede påvirkninger. Der­ Harding, S.. Koch, J., Larsen, J.B. & Saxe, for behøver sammenfaldende sympto­ H. (1994 b): Forskerholdets rapport over Skov-, læ og hækplanter mer ikke at have årsagssammenfald sundhedstilstanden på udvalgte skovdistrikter som udgangspunkt. i sommeren og efteråret 1993. I: De danske Tilbud afgives gerne VI vil derfor tage afstand fra at lægge skoves sundhedstilstand. Resultater af over­ Tilsluttet Herkomst­ det aborterede udspring i 94 ind i "ege­ vågningen i 1993. Miljøministeriet, s. I-XII. dødsbunken”. Vi vil betragte det som et Hartmann, G., Nienhaus, F. & Butin, H. kontrollen med (1988): Skader på skovens træer. Skov-lnfo. rimeligt veldefineret symptomkompleks, 1989. skovfrø og -planter der må kunne bringes i en sikrere Petersen, B. Beier (1959): Egenes årsagssammenhæng ved et nærmere udspring forår 1959. Forstlig Budstikke 19/12.

KVALITET, SERVICE OG SAMARBEJDE når det gælder planter til - skov - pyntegrønt & juletræer - læplantning - vildtbeplantning (w ^ JOHANSENS PLANTESKOLE ApS iTAKSTEN Tømmervej 15 • 7080 Børkop ■ Tlf. 75 86 62 22 • Telefax 75 86 93 08 ]BALLE % Vælg Johansens planteskole hvis du tænker og handler langsigtet HØGEMOSEVEJ 29 ■ 8380 TRIGE ■ TLF. 86 23 00 33

A Vil du vide besked om uddannelserne til Udfører følgende opgaver:

Træ- og landskabsplejer Rabatafhøvling langs amts - og kommuneveje.

Naturformidler ■ Kantforstærkning.

■ Gadefejning med fejesugebil. BEDER GARTNERSKOLE ■ Snerydningsmateriel udlejes. ■ Neddeling af industri-affald. er selvfølgelig til stede på ■ Kompostering af grønt affald. ■ Sortering af færdig kompost.

Skov & Teknik 94 ■ Salg af kompost.

■ Omlægning og vedligeholdelse af grønne områder. Mød os på stand nr. 137 og 151 og få de ■ Verti-drain af boldbaner, rideba­ informationer du mangler ner og lign.

■ Stensamling.

■ Strandrensning.

■ Alt markarbejde udføres. Med venlig hilsen ■ Kemisk ukrudtsbekæmpelse. Beder Gartnerskole ■ Bortfræsning af træstubbe. Jordbrugsteknisk fagskole Damgårds Allé 5, DK-8330 Beder, tlf. 86 93 69 33, fax 86 93 73 45 TLF. 86 23 00 33

326 SKOVEN 8 1994 DRIFTSTEKNIK

standard forsynet alle maskiner med GREMO 950 katalysator - som den første skovma­ skinfabrik i verden. En motor som denne på 100 hk afgi­ ver under arbejde 15-20 m3 udstødning - NY UDKØRSELSMASKINE i minuttet, Gasserne omgiver snart hele maskinen og føres efterhånden ind i DANMARK kabinen med ventilationen. Udstødningen indeholder bl.a. alde­ hyder som irriterer øjne og slimhinder, kulilte som giver træthed og hovedpine - fordi det optages i blodet i stedet for ilt - samt kræftfremkaldende stoffer. En korrekt monteret katalysator fjer­ Gremo præsenterer nu gelagte afstand og hastighed, og den ner over 70% af aldehyderne og over en ny udkørselstraktor, indeholder en indikator som oplyser om 95% af kulilten, og de kræftfremkalden­ tid til næste service. de partikler reduceres også. Det oply­ som afløser for Kabinen har vinduer næsten helt til ses at katalysatoren holder til mindst “mini”en, Gremo 704. gulvet, således at der er godt udsyn 10.000 driftstimer. Det er en kraftigere over hjul og midje. Lidt bredere end nor­ maskine med større Hele chassiset på den forreste del er nu - ligesom på den bageste del - lavet malt lasteevne. i Weldox 700E højstyrkestål. Det bety­ der lavere vægt og længere levetid. Ebbe Bøllehuus, Forskningscentret for Skov & Landskab, oplyser at han Gremo fabrikken lå oprindelig i Dan­ Styresystem på kranen endnu ikke har set Gremo 950, men mark - i Frederikshavn. I 1988 blev pro­ Kranen sidder lige som på mini’en kender den i hovedtræk. duktionen flyttet til Sverige, til Åtran i på selve vognen for at reducere vibrati­ - Med standardmonterede 600-dæk Halland (omtrent ud for Varberg). Her onerne. Kranen rækker 6,5 m og kan har maskinen en bredde på 260 cm. fremstilles i dag skovningsmaskiner og forlænges til 8,7 m. Det er lidt bredere end vi plejer at se udkørselsmaskiner til især det sydlige Kranens styresystem kaldes PVC her i landet, siger Ebbe Bøllehuus. Det Sverige, Danmark, Norge og Tyskland. (Proportional Valve Control), og det kræver at sporene har en bredde på Gremo Svenska AB ejes i dag af fire giver mere nøjagtig og enkel indstilling omkring 350 cm for ikke at skade de ledende medarbejdere. af kranstyringen end tidligere. Indstillin­ stående træer. Gremo Svenska AB satser på gen sker med trykknapper og vises i - Men jeg tror at denne type bliver maskintyper tilpasset især det sydsven­ ord. To førere kan have hver sin indstil­ fremtiden. De lidt større maskiner har ske skovbrug. Her ønsker man ret små ling for tynding, hhv. afdrift. større lasteevne, og dermed bliver der maskiner (små set med svenske øjne) - Kranens hydraulikpumpe er på 100 mindre kørsel i bevoksningen. Jeg tror maskiner som er smidige, men også cm3. Det betyder hurtigere bevægelser ikke bevoksningens stabilitet påvirkes med stor lasteevne. ved lave omdrejninger, samt lavere nævneværdigt af det bredere spor, for En af de maskiner som blev “overta­ brændstofforbrug og lydniveau, med den større maskine følger også get’’ fra den danske fabrik var udkør­ længere rækkevidde på kranen og der­ selsmaskinen Gremo 704T, også kaldet Katalysator med større afstand mellem sporene. mini. For et års tid siden kom dens Gremo har i de sidste tre år som sf afløser, Gremo 950, som siden da er solgt på det svenske marked. I juni blev den første gang vist i Danmark for en indbudt kreds, og den er naturligvis med på Skov & Teknik ‘94 sidst i august. Neden for præsenteres nogle af de vigtigste egenskaber ved Gremo 950, især set i forhold til mini’en. Det sker på basis af oplysninger fra producenten. Stor lasteevne Som et af de vigtigste fortrin ved Gremo 950 peges på at den kan laste 9,5 tons. Den har Powershift gearkasse, som gør det muligt at skifte gear under kør­ slen. Hastigheden kan forøges - når ter­ rænet tillader det. Trækkraften er større, og det muliggør større last i kuperet ter­ * ræn. Der er hydrostatisk transmission med et styresystem kaldet HTC. Motoren omdrejninger kan løbende tilpasses efter effektbehovet. Et alarmsystem advarer både med lyd eller lys og sæn­ ker automatisk omdrejningstal ved over­ belastning. HTC måler også den tilba­ Gremo 950 under demonstrationen på Skjoldenæsholm i juni.

SKOVEN 8 1994 327 ANVENDELSE AF TRÆ TRÆ TIL KRAFTVARME

Nyudviklet gasgenerator kan gøre det muligt, på mindre anlæg, at frem­ stille både el og varme ud fra skovflis. r Markedet for et sådant kraftvarmeværk er sc:u 34:7508 bysamfund med op til ca. 500 forbrugere. Der­ D* med åbnes muligheder for øget afsætning af skovflis.

- Denne prototype på en gasgenerator viser at det er muligt at producere gas ud fra skovflis. Gassen udnyttes til for­ c mm brænding, og resultatet bliver samtidig MK« produktion af el og varme - altså et lille •o'-: *>• PRhC? kraftvarmeværk. IsHUST' ...... A 'Ar, J^a. Akademiingeniør Henrik Houmann Akademiingeniør Henrik Houmann Jakobsen ved prototypen på den nye flisfyrede Jakobsen, dk-teknik, står ved en 3 m gasgenerator. høj sort cylinder forsynet med mærkeli­ ge rør, slanger og andre metalgenstan­ de. Generatoren er ikke i brug den dag Skoven er på besøg - det tager lang tid Hurtig udvikling rør som ligger uden på brænderøret at starte den op1 Men fotos bekræfter at dk-teknik - også kendt som Dansk (men inden i den viste cylinder). der under drift kan laves en pæn flam­ Kedelforening - har gennem nogen tid På toppen af generatoren samles me når der tændes op med en gas­ arbejdet med træforgasning, bl.a. for rørene, og gassen føres videre i en brænder. Energistyrelsen. slange til brænderen. Gassen består af - En generator af denne størrelse vil Under dette arbejde fik Henrik Hou­ kulilte og brint - de samme forbindelser kunne bruges på en institution - en sko­ mann ideen til en ny gasgenerator speci­ som findes i bygas. Asken fra forgas­ le, et plejehjem osv., fortsætter Henrik elt egnet til skovflis. Baggrunden er at ningen falder gennem en rist i bunden Houmann. Men målet for projektet er at skovflis er det billigste brændsel der pro­ af flisrøret og ned i et vandkar. lave et kraftvarmeværk til byområder duceres i skovene, og at der findes en Gasgeneratoren er opbygget efter med op til ca. 500 forbrugere. velfungerende teknologi til flisproduktion. det princip som på engelsk kaldes - Den officielle energipolitik går i dag Det var ikke muligt at skaffe penge til “open core” eller “stratified down draft”. ud på at der så vidt muligt skal ske at afprøve ideerne. Men da udviklingen Det er lidt forskelligt fra krigstidens gas­ samtidig produktion af el og varme når går hurtigt i disse år var det vigtigt at generatorer. der laves nye kollektive energianlæg. komme hurtigt i gang. Når open core har været afprøvet i - Dette krav har indtil videre kun kun­ dk-teknik besluttede derfor at satse udlandet har der vist sig flere vanskelig­ net opfyldes af naturgas. Men hvis dette egne midler på fremstilling af en proto­ heder. Det har været svært at skabe en anlæg holder hvad det lover kan skov­ type. Materialer og flis er betalt af dk- stabil forbrændingszone. Hvis brænds­ flis også komme i betragtning. Dermed tekmk og Danske Træindustrier - og let er for tørt sker forbrændingen kun i vil skovene kunne afsætte betydeligt Henrik Houmann har selv lagt et par toppen. I andre tilfælde foregår det helt mere skovflis end de 200.000 m3 der i hundrede timer af sin fritid i fremstillin­ nede ved askeristen - og så forbrænder dag anvendes til fjernvarme. gen. gasserne uden at nyttiggøres. - Det der er brug for nu er at opstille Et andet problem har været tilførsel et komplet kraftvarmeanlæg i denne Virkemåde af forbrændingsluft. I krigstidens gasge­ størrelse. Vi har kontakt med en interes­ Flisen ligger i midten af generatoren i nerator blev luften suget direkte ind i seret institution samt en producent der et brænderør med en diameter på forbrændingszonen, fordi der blev fyret er villig til at fremstille anlægget. Derfor omkring 30 cm. Forgasningen sker i med store brændestykker. I de mere håber jeg at vi inden længe kan afprøve den nederste del af røret. Herfra føres kompakte flislag ville direkte indsugning ideerne under realistiske forhold, slutter de udviklede gasser ned gennem et medføre en utilstrækkelig og ujævn for­ Henrik Houmann. trækulslag og derefter op gennem fire deling af luft og temperatur.

328 SKOVEN 8 1994 ANVENDELSE AF TRÆ

Derfor sker lufttilførslen i denne en del flere komponenter: sel af 82 kg flis pr. time, svarende til 215 generator ved at anbringe en sugeven­ Først en brændselssilo, hvorfra flisen kW indfyret effekt. Der frembringes en tilator på gasslangen efter generatoren føres ind i et tørreanlæg og nedtørres til el-effekt på 50 kW og en varmeeffekt på og suge luften ned gennem flislaget. 15% vand. Herefter kommer - som vist 115 kW. Dermed nyttiggøres ialt 77% af Luften bliver dermed jævnt fordelt. Den på billedet - gasgeneratoren med suge­ energien. udviklede gas suges videre op gennem anlæg. røgrørene uden på flisrøret. Den udviklede gas indeholder stadig Markedet Det er også nødvendigt at processen en vis mængde vanddamp, og det fjer­ Det mulige marked for denne type foregår under høj temperatur. Alle tjære­ nes ved at overbruse gassen med gasgenerator er bysamfund med op til gasser skal nemlig omdannes til kulilte vand(!) i en såkaldt scrubber. Overbrus- ca. 500 forbrugere som ønsker den bil­ og brint, fordi tjæren vil ødelægge gas­ ningen medfører nemlig at gassen afkø­ ligst mulige varmeforsyning. Et sådant motoren. En høj temperatur vil også les så meget, at dampen kondenserer anlæg skal have op til 1000 kW el­ medføre at al kulstof nedbrydes, såle­ til vand. effekt - altså 20 gange mere end pilo­ des at der kun er asken tilbage. Gassen kan nu føres ind i forbrænd­ tanlægget. En høj temperatur i gasgeneratoren ingsmotoren som trækker en el-genera- En motiverende faktor for at vælge et opnås på flere måder. Luften suges tor der producerer elektricitet. Motorens træfyret anlæg vil være at der kan gennem brændselslaget, generatoren røggas føres tilbage til tørreanlægget, anvendes lokalt produceret, miljøvenligt isoleres, og endelig føres røgrørene op hvor den udnyttes til at tørre flisen. biobrændsel til energiproduktion. forbi flisrøret hvorved flisen forvarmes. Flere steder i forløbet er der oversky­ Anlæggets el-produktion skal pri­ En tredje forudsætning for en god dende energi, som kan udnyttes til fjer­ mært skaffe driftsindtægter via el-salg til gasproduktion er et rimeligt tørt brænd­ nvarme via varmevekslere. Serubberen reduktion af varmeprisen. Det vil iøvrigt sel. Hvis der er for meget vand i flisen leverer kølevand, og forbrændingsmo­ som regel være muligt at opnå op til 27 bliver temperaturen for lav i forgasnin­ toren frembringer ligeledes kølevand øre/kWh i statstilskud ved salg af el (for­ gen. Derfor er det nødvendigt at fortørre samt varme fra smøreolien. di træflis er et CO? neutralt brændsel). flisen. Der er ligeledes energi i røggasserne Teknikken kan være interesse både fra motoren samt i tørreluften fra flis­ for eksisterende fjernvarmeværker som Komplet anlæg tørringen. De udnyttes i en røggaskon­ vil gå over til kraftvarme når det Den generator som er opstillet hos densator som nedkøler gas og damp til nuværende anlæg er nedslidt - men dk-teknik i Gladsaxe ved København ca. 50 grader. også for de mange mindre byområder skal kun afprøve selve princippet. Et Beregningerne viser at en gasgene­ som ikke i dag har fjernvarme. komplet, driftsklart anlæg vil indeholde rator af denne størrelse vil kræve tilfør­ sf

TØMMER!! ring til Skovtrim på tlf. 98 95 19 22 biltelefon 309 95 763 køb af træ på rod - alle sortimenter - kontant afregning

uforpligtende tilbud gives - vi kommer overalt i landet I SKOVTRIM å K;v/Kaj Poulsen • Fjeldgårdsvej 17 • 9750 Østervrå f|

SKOVEN 1994 329 ANVENDELSE AF TRÆ THUJATRÆ - GODT SNEDKERTR/E

Thuja er let at bearbej­ de og er velegnet til beklædning, vinduer, døre mv. Thuja kan med fordel opstammes med henblik på at frembringe godt snedkertræ.

-*r-

- Thujatræ er godt at save og høvle i, og Bygningssnedker John Svendsen ved et parti søjler af thuja, som skal bruges til det er lige så nemt at arbejde med som facaden på det nye forskningscenter i Hørsholm nord for København. Øverst i stak­ grantræ. Det kaster sig miindre end ken ses en tømmerstok før forarbejdning. gran, der kommer lidt færre revner, og det tørrer hurtigere. Så jeg vil godt anbefale det til snedkerformål. side der vender udad er først fræset under vinduerne; hertil er anvendt høv­ Det siger bygningssnedker John rund (for at “ligne” en stamme), og der lede brædder på 25 x 150 mm. Endelig Svendsen, Hørsholm, som står for bear­ er skåret to hak i siden hvor der er fast­ er thuja brugt til beklædning på skure bejdningen af træ til det nye forsknings­ gjort lægter (også af thuja). På bagsi­ og værkstedsbygninger. center. Byggeriet startede sidst i maj og den af stokken er skåret et snit ind mod - Thuja er nemt at høvle, siger John skal rumme Forskningscentret for Skov marven for at fjerne spændingerne i Svendsen. Knasterne er ret hårde, & Landskab samt Landbohøjskolens træet. mens det hurtigtvoksede ved er ret forskning i skovbrug og landskab. Søjlerne placeres med 120 cm blødt. Det gør at træet bliver lidt “uld­ John Svendsen har i 33 år drevet et afstand, og mellem hver søjle anbringes ent”, og overfladen bliver ikke helt så snedkeri som laver vinduer, døre mv. et vindue. Det var oprindelig tanken at blank som godt svensk fyrretræ. Men efter ordre, og der opskæres både også vinduerne skulle være af thuja, det har ingen betydning til disse formål. nåletræ og tropisk hårdttræ. Der er i men der er nu valgt fyr i stedet. Det blev - Hvis man skal lave godt snedkertræ dag 20 ansatte, og omsætningen er 15 fremført at veddets kemiske sam­ af thuja vil jeg anbefale skovene at mio. kr. mensætning kunne påvirke indeklimaet opkviste træet. Der er mange knaster, (i Nordamerika anvendes træet dog og nogle falder ud efter tørring. Jeg tror Pæle og brøstninger også til vinduer). også knastfrit træ vil være mere attrak­ Facaderne til det nye byggeri Thuja er derfor kun brugt til udvendig tivt til beklædning. udgøres overvejende af thuja. Årsagen beklædning på brøstningerne over og sf er bl.a. at det fra naturen er imprægne­ ret og dermed mere holdbart end gran. Set fra skovenes side er træartsval­ get interessant. Der har i de senere år Mød os på vor stand på Skov & Teknik ’94 været interesse for at dyrke thuja på den fede jord i stedet for gran. Thuja er mere stabil, og den får ikke råd. Thuja kan let blive 60-70 år og opnå store dimensioner i modsætning til gran der -/llvøtec- skovmaskiner ApS stagnerer og går ud omkring 50 år. Taget i det nye byggeri bæres af en Fabriksvej 6, DK-9640 Farsø række søjler i thuja, lavet ud fra 21 x 21 Tlf. 98 63 24 11 . Telefax 98 63 25 22 cm tømmer fra Centralsavværket. Den

330 SKOVEN 8 1994 ANVENDELSE AF TRÆ

*,..,; 9*i I * g* " ■ p- »i * W Thujas vedegenskaber .VI Kerneveddet indeholder betydelige 'yii i'-, ir* mængder svampedræbende stoffer, w * »- navnlig fenoler og thujaplicin. I ker­ nens yderste del er indholdet 10%, nær marven 1%. Stoffernes giftighed over for svampe svarer til zinkklorid, hhv. pentaklorfenol. ■ w. Tabellen neden for giver nogle nøg­ ft letal for thujaved sammenlignet med a.-V. iv:: rødgran og skovfyr. ■5^?- ry Det fremgår bl.a. at thujaved er ret H&r $ >r>; let. Splinten indeholder 122% vand (i r* 1 ft tø forhold til tørvægt), mens kernen inde­ holder 35% vand - begge med stor variation. Tørringssvindet er meget mindre end hos nogen anden træart *C'v"« i’’4 der dyrkes i Danmark. Styrkeegenskaberne er ringere end rødgran, og derfor bør thuja ikke bru­ ges til konstruktionstræ. Høvlede brædder af thuja. De fire stykker til venstre viser farvevariationen i kerne­ Smalringet ved er let at bearbejde veddet. Den normale farve er chokoladebrun, og marven er ofte mørkere end ved savning og høvling, mens bredrin­ resten af kernen. Bemærk det meget lyse stykke øverst tv. Maskinsnedkeren fortalte get ved får en ulden, flosset overflade. at en mindre del af partiet rummer brædder med et sådant lyst og relativt tungt træ. Det bløde vårved presses ofte sam­ I dette tilfælde vejer det lyse træ 30% mere end det brune træ! men under høvling, hvorfor jernene Den 3. søjle viser øverst et stykke med splinttræ i venstre side. I midten et stykke med knaster og "ulden" overflade i området omkring knasterne. Nederst et stykke må holdes meget skarpe. Endeflader­ med vimret ved - en bølget overflade som tit ses i ær I dette stykke optræder det i ne er svære at bearbejde pga. ved­ forbindelse med en overvoksning af en beskadigelse af stammen. dets skørhed. Thuja tager godt imod Den 4. søjle viser en fejl som ses i forbindelse med en beskadigelse af topskud­ bejdse, maling og lim, men er svær at det. Der har i nogle få år været en råddannelse som dog forlængst er indkapslet. imprægnere, En såring af stammen har åbenbart meget begrænset betydning. Thuja står på tredjepladsen blandt Nordamerikas nåletræarter med hen­ syn til naturlig varighed, kun overgået af Sequoia sempervirens og lawson- cypres. Engelske forsøg med ube­ handlede stave i jordkontakt viser at thuja holder 10-15 år, cypres 11- 13 år og douglas 6-20 år, Det betegnes som en generende fejl at de nederste 4-6 m af stammen ofte er fortykket. Opskæringen bliver mere besværlig og skæreudbyttet nedsættes; desuden skæres der over spån i denne del af stammen. Grene­ ne er meget varige og kastes sent; ukvistede stammer indeholder derfor lange døde knaster. Thuja bør anvendes på områder hvor styrken spiller en mindre rolle, og PETER SCHJØTTS Planteskole hvor det ringe svind kan udnyttes: Vin­ Hedegårdvej 5, 7361 Ejstrupholm, tlf. 75 77 25 52, fax 75 77 31 34 duer, døre, paneler, kister, skabe og skuffer. Desuden anvendes den i Amerika til tagspån, hegn og bådbyg­ SK0V&TEKN1K;94 ning.

os po Kilde: Kom og besøg P. Moltesen: Skovtræernes ved. Skovteknisk Institut 1988.

Vi har et stort sortiment i kvalitetsplanter såvel til juletræs- og pyntegrøntkulturer, som i skov- og Thuja Gran Fyr skovbrynsplanter. Alle i gode provenienser. Tørrumvægt kg/m3 340 430 490 Volumensvind, % 7,6 11,9 12,1 Trækstyrke kg/cm2 500 900 1040 Vi glæder os til at hilse på nye og gamle kunder. Trykstyrke kg/cm2 350 500 550 Bøjningsstyrke kg/m2 540 780 1000 Hårdhed kg/m2 300 270 300

SKOVEN 8 1994 331 LITTERATUR

1988-anmeldelse af Projekt Skov og DEN REAKTIONÆRE Folk. Projektet spurgte i sin tid 2886 mennesker, hvad de holdt af i skoven. “Stilhed” var nummer ét. Undersøgelsen er i øvrigt netop ved at blive gentaget VELLYST under navnet Friluftsliv 95. Vittigt, intelligent og overfladisk gør Stjernfeldt grin med disse forsøg på at dokumentere med tal “hvad vi alle sam­ men ved i forvejen” (Stjernfeldts udtryk). En ny bog fra Tiderne Dengang i 1988 afstod forfatterne fra Skifter spørger hvorfor at tage til genmæle. I denne ny antologi den danske skov er dej­ ville et 16. bidrag fra dem have gjort bogen bedre. Men de er vist ikke blevet lig. Hvis forfatterne fik spurgt. det som de ville, så ville Det er 11 akademikere (1 biolog og skoven være det sted, 10 humanister) og 4 digtere, der er ble­ vet bedt om bidrag til bogen. De pirker hvor tiderne ikke skifte­ voldsomt til skovbrugets vanetænkning de. og selvopfattelse, og det var nok ikke det værste, der kunne ske. Men det vender sig i en hjernevasket “Bare Træer. En antologi om danske skove. ’’ træmand (som undertegnede), når Redigeret af Frederik Stjernfeldt. Bidrag træproduktion anses som skovens nød­ af Per Højholt, Kenneth Olwig, Jette Hansen- vendige onde. En bog mangler noget, Møller, Frederik Stjernfeldt, Marianne Rosen, når der på over 150 sider om skov ikke Thorkild Bjørnvig, Klaus Høeck, Peter See- berg, Bo Fritzbøger, Peder Agger, Mogens findes et ord om C02-fordelen ved Paahus, Boj Bro, Peter Nielsen, Carsten træproduktion og planteprodukter. I Thau og Jørgen Hass. Tegninger af Per vore moderne tider... Marquard Otzen. 176 sider, ill. 198 kr. Udgivet af Tiderne Bogens facit Skifter 1994. Giver de 15 forfattere og Tiderne Skifter så svaret på, hvorfor skoven er dejlig? Joda. Og det er ret banalt: Tag en dyb indånding. Læs så: Hver artikel er illustreret af Informations Skoven er reaktionær. Den er den “Har man først sækulariseret også tegner Per Marquard Otzen. Det er en mindst berørte del af vores omverden. naturbegrebet, så åbnes der for mulig­ stor gevinst. Den bærer traditioner, minder (især heden for en mere nuanceret spørgen Denne tegning hedder “Dyb Stille om barndommen) og stilhed. Alle til hvad det er for æstetiske, fænomeno­ Ro”. Den følger Frederik Stjernfeldts lat­ ønsker, at skoven skal være, som vi terliggørelse af Projekt Skov og Folks logiske, metafysiske forlokkelser, der måling af, at skovgæsterne holder aller­ hver især husker og tror, den altid har kogler for vandringsmanden omkring mest af skovens stilhed. været. næste kummerlige krat." Det er fra dette fælles følelsesmæssi­ Sådan præsenterer redaktør Frederik ge udgangspunkt, at viden om og Stjernfeldt sig selv, 14 andre forfattere særinteresser i brugen af skoven deler og en tegner i en antologi om danske sig. skove. Meningen er at finde ud af hvor­ To tips herfra: Nogle af forfatterne - de mest inter­ for skoven er dejlig. Læs Klaus Høecks digt med jævne essante - tager stilling til hvor langt den­ Dette er redaktørens eget forslag til mellemrum. Det betaler sig. ne reaktionære kærlighed kan bære. en endnu bedre skovtur: Og nyd Per Højholts skovtur med sig Men alle bekender sig til den, på den "Drej vejskilte et ubestemt antal gra­ selv. Som i de bedste krimier får den ene eller den anden måde. Hvis forfat­ der mod højre. Nip toppen af spæde helt ny betydning i sidste linie. terne fik det som de ville, ville skoven graner. Og forret eventuel nødtørft i eet være det sted, hvor tiderne Me skifte­ af de 18 huller, der er der til det sam­ ... og alligevel mangler de. me. " noget Vi er alle reaktionære på det punkt. Redaktør Stjernfeldt selv benytter lej­ Bogen anbefales varmt. Noget for enhver ligheden til at genudsende en ond Martin Einfeldt smag ... Med så mange og så velbegavede mennesker i én bog kan det ikke gå galt. Der er digte, nostalgi, skovhistorie, biodiversitet, landskabsplanlægning (tror jeg nok, jeg har svært ved at forstå artiklen), litteraturhistorie, idehistorie, SKOV- OG LÆPLANTER psykologi og mere eller mindre hård­ Planteskolen er tilsluttet kogte skovpolitiske indlæg. Herkomstkontrollen Og der er et hav af gode tips til med skovfrø og planter. Prisliste sendes gerne. udflugtsmål i den danske skov. Nogle forfattere er dog for nærige til at dele AARESTRUP PLANTESKOLE deres bedste steder med læseren. v/Kurt Christensen - Aarestrupvej 162 - 7470 Karup Hvorefter de udpensler, hvor dejligt der Tlf. 86 66 17 90 er.

332 SKOVEN 8 1994 KORT NYT

Skovning i skærgården at bore hul i isen med et traktormontoret totalvægt langsomt synke ned på bun­ Finland og Sverige er kendt for en bor og pumpe vand op indtil isen er tyk den af skærgården. skærgård bestående af et utal af klip­ nok. Skovningsfirmaet laver et fradrag i peøer. Vækstforholdene er ofte ringe på Men alligevel er hastigheden træprisen for omkostningerne til anlæg grund af vind, fladgrundet jord, salt mv. begrænset til 10 km/time. Foran lastbi­ af vejen. Men resultatet er alligevel bed­ - men alligevel kan der mange steder len dannes nemlig en “bølge”, når isen re end om sommeren når det hele skal drives skovbrug med et rimeligt udbyt­ giver efter for den store vægt. Hvis bilen sejles frem og tilbage, og når arbejdet te. kører op på denne "bølge”, kan isen besværliggøres af våde, dårligt afvan­ De største øer har en mole eller lan­ revne. Det er ikke spor morsomt at se dede partier. dingsplads, hvor man kan landsætte en fuldt lastet tømmerbil på 60 tons Kilde:Valmet Logging skovningsmaskiner og senere læsse træet på pramme. Men for mange min­ dre øer kan det være både besværligt og farligt at føre pramme forbi de man­ ge skær. Derfor vælger man ofte at sko­ ve om vinteren når man kan køre derud på isen. Finnerne har ligesom os haft en serie mulde vintre de senere år. Men i 1994 kom der endelig en streng vinter, og det er blevet udnyttet mange steder. Når isen er blevet 60 cm tyk afmær- & EDB-løsning ker man en sikker vej ud til øen. Det er dog ikke nok for lastbilerne som kræver r 120 cm. Isen gøres derfor tykkere ved

Skov- og landbrug: • Skov- og pyntegrøntsystemer • Økonomisystemer • Lønsystemer • Internt regnskab • Driftsanalyser • Skovpartsystem

Park og landskab: • Områdestyring • Plejeplanlægning • Budgetsimulering • Ressourcestyring

Der pumpes vand op på isen for at armere is-vejen. Brugerdata EDB Lundevej 1 . 5580 Nr. Aaby Tlf. 64 42 16 63 . Fax. 64 42 35 20 Se skovbrugets brancheløsning på udstilling Skov & Teknik ‘94 10 år med EDB til det grønne område

I------1 ^^rnTTTTTTTTtm G □

* Stopper ikke dysen CO, SPRAY * Kraftig tydelig markering * Skrivedyse medfølger * 7 forskellige farver * Kulsyre sikkerhedsdrivmiddel EASY * Prisbillig og økonomisk 400 ml. dåse kun Kr. 24,- ex. moms.

Tlf. 53 90 61 80 kNFOAB FOREST s Lr Når isen er 120 cm tyk kan tømmerbilerne føle sig trygge.

SKOVEN 8 1994 333 H

•D

ån f

m 'å

■ *

5* - & Efter en periode på fem år er det nu igen tilladt at hugge i de offentlige skove i Nordvestamerika - men i stærkt begrænset omfang. (Billedet viser afdrift af tsuga med udslæbning ved hjælp af tovbane i Olympic National Forest, Washington. Foto 1983, SF).

HUGSTFORBUD I DET NORDVESTLIGE USA OPHÆVET

af præsident Clintons Miljøgrupper har formået at håndhæve plan for benyttelse og et forbud mod hugst i de offentlige sko­ ve i det nordvestlige USA gennem de KVL # beskyttelse af de offent­ seneste fem år. Dette er sket med mil­ lige skove. jølovgivningen i ryggen og med den Af Michael Unddal Miljøhensyn og beskyt­ nordlige, plettede ugle som en frontfi­ gur, gennem sagsanlæg ved den føde­ telse af arter (som fx rale domstol. (Sagen har været behand­ Et femårigt forbud mod den nordlige plettede let flere gange i Skoven, senest i 3/93, hugst i de offentlige ugle) betyder dog, at red.). skove i det nordvestlige hugsten kun bliver 25 Der har i en årrække været en lang­ varig konflikt mellem miljøhensyn og USA blev hævet 6. juni procent af niveauet i skovningsinteresser, men der er nu 1994. Det er et resultat 1980erne. kommet en midlertidig løsning som i

334 SKOVEN 8 1994 UDLAND

hvert fald opfylder miljølovgivningens syning af træindustrierne. Miljøgrupper­ krav. ne stod stærkt pga. lovgivningen og Nu kan der atter skoves, men præsi­ den tidligere rovdrift på skovene. Men dent Clintons plan for skovene er allige­ politisk var der også store interesser vel en sejr for de moderate miljøinteres­ knyttet til skovenes rolle for de lokale ser, for hugsten kommer ikke over 25 økonomier og beskæftigelsen. procent af niveauet i 1980erne. USDA Forest Service (USAs stats­ De offentlige skove udgør ca. 42 pro­ skovbrug) forsøgte at imødegå konflik­ cent af skovarealet i Washington, Ore­ i ten ved i 1986 at foreslå retningslinier gon og det nordlige Californien, så inte­ for beskyttelse af den plettede ugle på resser i skovning og træindustri såvel de offentlige arealer. Det startede en som i de lokale økonomier er under hed offentlig debat, og der indløb hårdt pres. Og skovningsinteresser har 40.000 kommentarer til forslaget, Sene­ allerede bebudet et sagsanlæg mod re, i 1988, kom der en handlingsplan Clintons plan for ikke at opfylde en lov med et system af udpegede levesteder om offentlig forvaltning. for den plettede ugle. Her følger et skovpolitisk rids af, Miljøgrupper var utilfredse med hvordan konflikten opstod, og hvorfor 1988-handlingsplanen, og de lagde sag miljøinteresserne kom til at stå så fe .. i an mod USDA Forest Service for ikke at stærkt. - opfylde NEPA, ESA og NFMA. I marts 1989 udstedte den føderale domstol i Miljølovgivningen Den plettede ugle - som er blevet sym­ Seattle forbud mod alle planlagte skov­ Den økonomiske vækst i 1950erne i bolet på bevarelsen af gamle, urørte ningsentrepriser i de offentlige skove i USA skabte en stor efterspørgsel efter skove i det nordvestlige USA. den plettede ugles leveområde i Was­ nåletræ til byggesektoren. Og det gik hington, Oregon og det nordlige Califor­ hårdt ud over skovene på vestkysten. nien. Der blev ikke taget nogen miljøhen­ Senere i 1989 påbød kongressen syn, og store renafdrifter og erosions­ USDA Forest Service og US Bureau of problemer var hverdagskost. Skovene Land Management (som forvalter øvrige blev udnyttet, som var det minedrift. offentligt ejede naturarealer) at lave Øget velfærd skabte i 1960erne et mål om biologisk mangfoldighed iføl­ bedre planer for at forene tømmerhugst større opmærksomhed om miljøet, og ge NFMA. Beskyttelse af den gamle med beskyttelse af den plettede ugle. metoder i skovdriften kom snart i søge­ skov blev derfor koblet sammen med Resultatet blev en tværvidenskabelig lyset. Den amerikanske miljøbeskyttel­ sikring af den plettede ugles overlevel­ arbejdsgruppe (Interagency Scientific seslov (National Environmental Protecti­ se. Men selv om målet således var Comittee, ISC). Den udsendte i 1990 on Act, NEPA) kom i 1969. NEPA har givet, så var det fortsat uklart, hvordan rapporten: “A conservation strategy for forrang for anden lovgivning, og beslut­ skovene skulle forvaltes. the northern spotted owl”, også kendt ninger på føderalt niveau kan omgøres, En konflikt var i 1980erne under som ISC-rapporten. Heri blev der anbe­ hvis de ikke stemmer med lovens sigte. opsejling mellem interesser for beskyt­ falet en vidtgående udpegning af områ­ For føderale beslutninger og projek­ telse og for benyttelse af skovene til for- der uden hugst, så i alt 5,8 mio. acres ter - som fx salg af træ på rod i en skov­ (ca. 2,3 mio. ha) blev fredet for skov­ ningsentreprise i en offentlig skov - skal drift. der ifølge NEPA udfærdiges en vurde­ Ved en appelret førte ISC-rapporten ring af virkninger for miljøet (Environ­ indirekte til, at hugstforbuddet fra 1989 mental Impact Statement, EIS). blev midlertidigt ophævet. USDA Forest Allerede i 1973 kom der en lov om Service fortolkede udviklingen således, beskyttelse af truede arter (Endangered at 1988-strategien kunne genoptages, Species Act, ESA). Loven gør det muligt fordi den ikke afveg væsentligt fra ISC- at stoppe et projekt, hvis en EIS viser, at rapporten. Men der manglede stadig en en truet art derved bliver mere truet. EIS, som krævet i NEPA, og det førte til Kongressen vedtog i 1976 en lov om en ny retssag. forvaltning af de offentlige skove (Natio­ nal Forest Management Act, NFMA). Nyt hugstforbud NFMA var en reaktion på tidligere erfa­ Miljøgrupperne var ikke tilfredse med ringer med skovdrift, og den indførte USDA Forest Service’s fortolkning. krav om beskyttelse af miljøet i forvalt­ M'pofnun.to 1988-handlingsplanen blev påny prøvet ningen af de offentlige skove. Det var et ved den føderale domstol i Seattle. skift fra tidligere tiders vægt på økono­ Afgørelsen faldt i maj 1991: Den misk udnyttelse og på udvikling af lokal­ manglende EIS betød at USDA Forest områder. Service fortsat ikke opfyldte loven. Den føderale domstol udtalte: “Problemet er Den nordlige, plettede ikke, at lovgivningen har mangler, men ugle at de administrative styrelser nægter at Den nordlige, plettede ugle er natur­ følge loven”. USDA Forest Service fik ligt forekommende i de gamle, urørte domimerens ord for, at de bevidst for­ nåleskove i det nordvestlige USA. søgte at bryde loven ved magtfordrej­ Uglens trivsel blev i løbet af 1980erne til ning. en sag, fordi den var omfattet af ESA. Hugstforbudet har fremkaldt en meget Det blev klart for myndighederne, at Derfor må dens levesteder i den gamle følelsesladt debat. Skiltet på lastbilen der ikke var nogen “free lunch”: Der var skov ikke ødelægges. med fældede træstammer: »Dette er en ingen løsning, hvor USDA Forest Servi­ Desuden var den plettede ugle ble­ campingvogn for den plettede ugle«. ce og de andre forvaltere af de offentli­ vet en indikator-art for om man opfyldte Foto: N.E. Koch. ge skove kunne føre en omfattende

SKOVEN 8 1994 335 UDLAND

hugst, samtidig med at lovens krav om vate arealer. Vedmassen i de private naturbeskyttelse blev opfyldt, SPOTTED OWL CONSERVATION PLAN skove er udnyttet så kraftigt, at effekten

Det var også klart, at forbuddet mod CJi WV Mfeo*! af hugstforbuddet på de offentlige area­ hugst på de offentlige arealer ville ler ikke nåede at blive så mærkbart. fortsætte, sålænge USDA Forest Servi­ En lektie træindustrierne har lært er ce ikke havde lavet en EIS, Den kom i endvidere, at et begrænset udbud gør juli 1992, og denne gang var ISC-rap- l det nødvendigt at udnytte skovressour­ porten fulgt mere snævert. cerne mere effektivt. Men selv om mil­ Den 30. juli 1992 svandt håbet om at jøkravene nu er opfyldt, så er der en for­ kunne starte hugsten igen, da den sinket effekt på vej for de lokale økono­ føderale domstol underkendte den nye mier, som det kompromissøgende resul­ EIS. Hugstforbuddet stod ved magt, og tat i FEMAT rapporten næppe når at ret­ USDA Forest Service fik en frist til juli te op. 1993 til at lave en supplerende EIS. Fri­ WASHINGTON sten blev senere udsat til marts 1994. V Clinton’s plan Der skulle et præsidentskifte til for at løse op for hårdknuden. Som en af sine første gerninger afholdt præsident Clin­ Referencer < ton 2. april 1993 en konference om V, Caldwell, L.K.; C.F.Wilkinson & M.A.Shannon, vestkystskovene i Portland, Oregon. irWeyio.EC'7 1994: Making ecosystem policy - three deca­ Clinton rejste spørgsmålet: “Hvordan des of change. Journal of Forestry, 92(4), pp. 7-10. kan vi opnå en balanceret og sammen­ a m * Economist, 1993: Commodity price index hængende politik, der anerkender - non-food agricultural prices. The Economi­ betydningen af skove og tømmer for 1 1 m st, 20 marts, 1993, p.151. økonomien og beskæftigelsen i denne Economist, 1994: Logging towns - new region, og hvordan kan vi beskytte vor / roots. The Economist, 11 juni 1994, p.52. enestående gamle skov, som er den del M Thomas, J.W.; E.D.Forsman: J.B.Lint; af den nationale arv, der aldrig kommer 4is. ;_ZZr- Ji E.C.Meslow; B.R.Noon & J. Verner, 1990: A igen, hvis den ødelægges?”. r conservation strategy for the northen spotted Som et modtræk mod flere retssager owl - A report of the Interagency Scientific Commutes (ISC) to address the conservation om en EIS gik Clinton en anden vej. of the northern spotted owl. USDA Forest Han nedsatte et Forest Ecosystem Service, US Bureau of Land Management. Management Assessment Team USDI Fish and Wildlife Service, National Park (FEMAT), der inden 60 dage skulle lave Service, Portland, Oregon, 427 pp. en handlingsplan, der kunne forene beskyttelses- og benyttelsesinteresser. Tidsrummet på 60 dage passede med den føderale domstols første tids­ frist for en supplerende EIS - men den blev som nævnt forlænget. Og der kom s til at gå næsten et år inden de 600 eks­ perter og teknikere kunne udsende FEMAT rapporten på 1.056 sider: “Forest ecosystem management - an ecological, economic and social asses­ sment". FEMAT rapporten undersøgte 10 alternativer, og “option 9” var udpeget DIANA som den bedste. Ved en høring i august Den vestlige del af Washington, Oregon 1993 kom der over 100.000 indvendin­ og Californien. Med mørk skravering er SKOVTJÆRE ger, og i februar 1994 udkom FEMAT vist de skovområder som blev foreslået rapporten med en let revideret “option fredet for al skovdrift i ISC rapporten fra 9”. 1990. Lysere skravering omfatter natio­ mod vildtbid, nalparker og andre beskyttede natur­ FEMAT rapporten er en handlings­ områder De lyseste, indrammede plan, der udpeger arealer uden skov­ områder viser arealer ejet af USAs musegnav, drift og arealer med særlige dyrknings­ statsskovbrug. Kilde: Avisen »The Ore­ forskrifter. “Option 9” betyder at hugs­ gonian«, juni 1990. barkskader. ten falder til 25 procent af niveauet i 1980erne. “Option 9” blev derfor den direkte anledning til, at den føderale domstol Tlf. 53 83 44 96 den 6. juni 1994 kunne hæve det fem år gamle hugstforbud. Alligevel rummer Skovrider Tage Hansen, den stadig betydelige konsekvenser for domstolen i 1992 steg træpriserne i de lokale økonomier og beskæftigelsen. USA fra december 1992 til marts 1993 4840 Nr. Alslev Den halvdel af skovene, der er på med 60 procent. private hænder, har i de fem år oplevet Hugsten har været stor som følge af eksplosive prisstigninger på træ. Efter gode priser, samt frygt for at beskyttel­ afvisningen af USDA Forest Service’s sen af den plettede ugle på et tidspunkt KØB DANSK forsøg på at få en EIS godkendt ved også ville begrænse hugsten på de pri­

336 SKOVEN 8 1994 TRELIEBORGV NØDKALD TIL SKOVBRUGET fflffi7

Radio Blink Alarm Mod­ tager Sender ft Horn

Opkaldsmodull

mm med Tale

interface SKOVENS i bedste Mobiltelefon DÆK m udstillet pa Installation i bil Skov & Teknik ’94

Tele Danmark Process har udviklet et alarmanlæg til skovbruget. Telenet å Alarmer sendes via mobiltelefon og afgiver alarm i klar tale. m Kom og se systemet på vores stand ved udstillingen Skov og Teknik '94 Alarmafgivelse i mø klar tale. Kvitteres fra TRELLEBORG TYRE DK trykknaptelefon Salgschef Ole Sahl Smørvråvej 13, 5462 Morud Tlf. 65 96 41 88, Fax 65 96 49 88 DANMARK Biltelefon 40 16 41 88 PROCESS Telefon 86 11 87 00

Frø sælges Besøg os på HaCe "Skov og Teknik ’94" Stort udvalg af frø fra træer, buske, stand 152. frugttræer, vilde urter og blomster. juletræsnet Prisliste sendes på anmodning. Spørg os - inden du køber juletræsnet. “Agbina” HEDESELSKABET ø Handelsafdelingen Schelkovskoe Shosse 90/A 105523 Moscow, Russia Vi har billige net hele året. Tlf. 86 67 61 11 Tel. 007 095 965 56 64 • Fax 007 095 468 52 69

Østervang Plantemaskine * Kraftig konstruktion * Adskilles uden brug af værktøj * Nem indstilling af rækkeafstand Siden 1896 * Udskiftelig slidspids * Monteret med rulleskær eller HJORTSØ grubbeskær * Sideforskydning af sæder PLANTESKOLE * Store lukkede plantekasser 4470 Svebølle * Markører Tlf. 53 49 30 20 * Pris: 29.000 kr Fax. 53 49 40 03 En maskine der skal ses Biltlf. 30 53 45 20 Indehaver: P.V. Pedersen Mød os på Skov & Teknik ’94

Skov-, læ- og hækplanter Forlang prisliste Planteskolen er tilsluttet Herkomstkontrollen med SMEDE- OG MASKINVÆRKSTED skovfrø og -planter Tlf. 98 56 52 50

SKOVEN 8 1994 337 DRIFTSTEKNIK SNUDEBILLEN

Af sekretariatschef af lov om tilskud til produktudvikling af Karsten Raae, De Danske jordbrugs- og fiskeriprodukter. Skovdyrkerforeninger rjk . m |fi Der er iøvrigt nu vedtaget en tilsva­ rende lov for skovbrugsprodukter. : Udover hvad man kan betegne som tra­ i ditionelle produktudviklingsopgaver, vil Nyudviklet minitraktor s, der også kunne gives støtte til gennem­ førelse af generelle markedsanalyser, kan anvendes til afskær­ ir . markedsføringsstrategier, økomærknin- met sprøjtning i julet­ ger, certificeringsordninger, information­ rækulturer på agerjord - M, skampagner m.v. Der afsættes 20 mio. kr om året til skovbruget i denne nye samt til netning. lov.

V ■- Skabelsen Med produktudviklingsstøtten i hånd­ en udviklede Vendsyssel Skovdyrkerfor­ ening et selvkørende 4-hjuls trukket aggregat til at sidde på. 1. Snudebillen er enkel at transportere Snudebillen kan foretage afskærmet på landevej. sprøjtning i vækstsæsonen, såvel i ræk­ ken som i rækkemellemrummene. Den kan arbejde i kulturer med rækkeafstan­ de på mellem 1,0 m og 1,5 m. I rækken udbringes bekæmpel­ Dette er ikke omtalen af et skadedyr. den skavank, at de størstedelen af året sesmidlet fra lavtryksdyser. De er mon­ Det er prototypen på et nyt selvkørende står i en garage. teret inden i bevægelige skærme, der aggregat, der bl.a. kan anvendes til Snudebillen skal derfor kunne anven­ er i stand til at løfte den nederste gren­ afskærmet ukrudtsbekæmpelse med des til andet end ukrudtsbekæmpelse. krans på træerne. Skærmene bøjer af, Round-Up i juletræskulturer anlagt på når de rammer stammen. agerjord. Virkelighedens verden Snudebillen er så lille, at den uden I Vendsyssel Skovdyrkerforening problemer kan køres om bord i en kas­ Filosofien mente man at have en ide om hvordan sevogn eller op på en almindelig trailer. - Det afgørende for kvaliteten af ovenstående problemer kunne løses. Den er altså nem at flytte rundt. ukrudtsbekæmpelse er at der sker en Ideen blev beskrevet i en ansøgning til Med de skrævende hjul og det lave effektiv renholdelse i rækkerne. Jordbrugsdirektoratet om produktudvik­ tyngdepunkt står den godt fast. Bakker Det skal Snudebillen kunne. Den skal lingsstøtte - somi blev bevilget i medfør er ikke noget problem, og sidehæld hel- selvfølgelig også kunne holde rent mel­ lem rækkerne.

- Det kan ikke nytte noget at betragte 2. Manøvredygtigheden er stor, hverken bakker eller sidehæld er et problem. Skær­ miljøet som en ressource man ukritisk mene kan justeres op og ned, og der kan opereres i kulturer med varierende række­ kan disponere over. De gængse midler, afstand. som Velpar og atrazin m.fl., er enten ulovlige at anvende eller bliver det. Tilbage er så midler, der er mere skånsomme overfor miljøet. Men de 4 skal typisk udbringes i juletræernes vækstperiode for at være effektive. Snudebillen skal derfor kunne fore­ tage ukrudtsbekæmpelse i træernes > vækstperiode uden betydende skader på træerne.

- Juletræs- og pyntegrøntkulturer er £5 ofte anlagt på markjord og er kun på y- nogle få hektar. Der skal flyttes meget rundt med maskiner i de perioder, hvor •Jk ukrudtsbekæmpelse er aktuel. Snudebillen skal derfor kunne ' Il ■ bevæge sig på landevej med en hastig­ hed op til de tilladte fartgrænser.

- De fleste specialmaskiner lider af

338 SKOVEN 8 1994 DRIFTSTEKNIK

.

-■A> fe aa

ir V æ ■.■35 V 1*. ■Waftf

V 9

.v «*’

ssw& n f* * Ha 'i

Starten på en vellykket juletræskultur går gennem

* Bols Forstplanteskole

•fc Køb dine planter

;. ■> V■«sa«g iØ direkte hos producenten S3 Kontraktleverance af i •*! •S&-. -TOf Ambrolauri :. planter tilbydes. ^Kl^MSBMbN Bestil allerede nu dine planter til 3. Ukrudtsbekæmpelsen i rækkerne foregår under bevægelige skærme, c/er levering om 3, 4 eller 5 år. løfter de nederste grene og bøjer af når Kontakt salgsafdelingen - vi laver gerne et tilbud til dig. de møder stammen.

Med venlig hilsen ler ikke. 4-hjulstrækket og det grove dækmønster gør det muligt at køre også Marianne og Lars Henrik Bols i løst sand. Snudebillen drives af en kraftig olie­ Tlf. 75 76 00 43 - Fax 75 76 02 04 motor og kan forsynes med olieudtag. Den kan derefter fungere som basisma­ skine til en netmaskine, således at den kan nyttiggøres en større del af året.

Skovdyrkerforeningerne vil præsentere Snudebillen på både Langesømessen og Skov og Teknik. NET-LET NET-LET maskinen med de mange fordele: NET-LET er modulopbygget i tre typer. Alle modeller er med 3 tragt størrelser. Til alle typer net. Det gør det let at nette let. Til montering efter traktor. Snudebillen NET-LET II Med egen trækstation. NET-LET III Selvkørende i kulturen. Kan indregistreres. Maskinen drives af en 20 HK Honda NET-LET Håndtragte også i friktions-nedsættende plastmateriale. Vejer kun 12 kg. NET-LET Transportabel transportør til læsning af pyntegrønt og juletræer. V2 motor, og den har fuld hydrosta­ Kan evt. indregistreres. tisk transmission. Max. højde på 2 min., 5,5 meter. Styring, hastighed og bremser er Husk: Bestil i god tid. samlet i to håndgreb, der gør aggre­ Brochurer og leveringstid fås ved henvendelse til: gatet enkelt at betjene. p*ji^ Præstationen er ca. 21/z ha/t med JUMAS et Round-up forbrug på 2-3 l/ha. Hyacintvej 60 • Hailing • 8543 Hornslet • Tlf. 86 99 92 00 • 86 99 95 30

SKOVEN 8 1994 339 KORT NYT

Lameltragt. if Howey Panda Pris til Letland if SNØREMASKINER Verdensnaturfondens Panda Pris for

& Vi udlægger sorterede materialer i TOPKAPNING AF OVERSTANDERE Lad os lag, 1-20 em i profil. Er billigere end du tror. ❖ Vi jævner veje, hvis overflade er Ved min. 10 træer 350 kr/stk. jævne vejen grus, i profil. BESKÆRING/FÆLDNING & Vi kan begrænse udlægningen til AF VANSKELIGE TRÆER og alle andre skovningsopgaver udføres. sporene. Stødfræsning/flishugning. for Dem sH Vi udlægger Deres egne materialer eller leverer materialer. SALG AF TRÆKLATRINGSUDSTYR Ring for tilbud Udlægningen kræver ikke mand­ skab ud over føreren af lastbilen - J J SKOVSERVICE så arbejdet kan klares uden Deres v/Jens Johansen ■ tlf. 53 68 35 06 medvirken. Medlem af I S A åti % Med metoden opnås en fin jævn vej - hurtigt og billigt. * Tilbud uden forbindende. % Vi kommer over hele landet. TT™ Jk é~: mm Hyllede Vognmandsforretning Levering og udlægning af grus, sten og Svend Petersen andre vejmaterialer direkte fra lastbil med Møllevej 88, Hyllede - 4683 Rønnede patentanmeldt vejafrettermaskine. Telefon 53 82 50 77

340 SKOVEN 8 1994 KORT NYT

rede skove, af gamle og døende træer Grøfterensning '94 og af en varieret skov. Det er arter som ikke har mulighed for at overleve i de dyrkede skove. Vi går stadig over åen efter vand... I de senere år er også Letlands sko­ ve kommet under stigende pres. Hugs­ De skal blot trykke ten øges som led i landets nødvendige økonomiske udvikling. Letland har en tlf. 62 57 15 87 - biltlf. 30 26 38 87 skovlovgivning, men savner en politik der kan sikre bæredygtig forvaltning og for at få ledt det væk. beskyttelse af skovene i fremtiden. Verdensnaturfonden har åbnet et projektkontor i Letlands hovedstad Vi arbejder meget gerne i Jylland Riga. Herfra styres en række projekter til naturbevarelse med særlig vægt på og igen på Sjælland skove. Arbejdet med Projekt Naturskov er allerede gået i gang, og der forven­ og Lolland-Falster med egen tes en rapport i løbet af 1996. Kilde:Pressemeddelelse blokvogn til gratis flytning. Vi ses på stand 104 Hesten bruges igen i på Skov & Teknik ’94 svensk skovbrug I de svenske skove arbejder i dag omkring 6000 heste, som hvert år slæber 1 million m3 træ ud til vej. Hesten er kommet tilbage til svensk KAJ DANIEL HANSEN skovbrug, og mange mener for at blive. AUT. KLOAKMESTER Der er 300 skovarbejdere som arbejder fuldtid med heste, og 5000 som arbej­ HERSLEVVEJ 25 - 5900 RUDKØBING der på deltid. Skovskolerne uddanner å hvert år 50 hesteførere, og de har dan­ net en kuskeforening med næsten 300 medlemmer. Den stigende interesse har ført til Besøg os på udvikling af nye redskaber, som letter Bekaert "Skov og Teknik '94" det praktiske arbejde. Der er tale om stand 152. mekaniske spil, ergonomiske vogne skovgærde med bremser, samt hydrauliske kraner drevet af en lille benzinmotor. Disse nye Alle typer. redskaber en af grundene til at hestene HEDESELSKABET zj er vendt tilbage. Til absolut konkurrence­ Handelsafdelingen KUde.Skogsbruket dygtige priser. Tlf. 86 67 61 11

PALUDANS Egedal Plantemaskine Type JT Proff PLANTESKOLE Markedets mest fleksible og robuste plante­ HEDESELSKABET kj maskine. Vendbare indstillelige komfortsæder. Åvej 4, Klarskov Kraftigt rulleskær med 4760 Vordingborg stor diameter. Telefon 53 78 20 09 Standard monteret med 2 Telefax 53 78 25 11 vægtkasser pr. række. Stort tilhørsprogram. Kontakt os for yderligere information.

tø Eqo dal Leverandør af planter til den flV MASKINFABRIK *s danske skov gennem 80 år. EGEBJERGVEJ 134 . EGEBJERG . 8700 HORSENS TELEFON 75 65 61 77

SKOVEN 8 1994 341 SKOVPLANLÆGNING KIKKERT MED KOMPAS OG AFSTANDSMÅLER

Ny kikkert gør det ryster lidt på hænderne kan apparatet muligt at måle både komme til at måle på den forkerte gen­ stand. afstand og kompasret­ Disse forbehold er ikke noget der ning med stor nøjagtig påvirker den praktiske anvendelighed. hed. Den kan bl.a. bru­ Der er mere tale om at man skal lære instrumentet at kende, ges ved revision af Skal man lave mange målinger kan skovkort. et let stativ være en god hjælp (kikker­ ten vejer 1,5 kg). Og det hjælper geval­ digt at komme lidt til vejrs på en trap­ Under planlægning af skovdriften har pestige eller på ladet af en bil. man af og til brug for at foretage Afstandsmålingen sker ved hjælp af opmålinger i terrænet, fx for at beregne en laser som udsender infrarødt (usyn­ størrelsen af et kulturareal. ligt) lys gennem det ene objektiv. Det til­ Den typiske metode er opmåling ved bagekastede lys registreres gennem hjælp af favnemål og vinkelmåler, og det andet objektiv. En lille computer ofte med basis i et eksisterende skov­ beregner tidsforskellen mellem udsendt kort. Dette er imidlertid ret tidskræven­ og tilbagekastet lys (og det er kort tid de, fordi det kræver at man går hele når lyset bevæger sig med 300.000 arealet igennem. km/s). Der bruges her en avanceret og Leica har imidlertid for nylig lavet en velafprøvet teknologi som er udviklet til kikkert som på få sekunder gør det bl.a. krydsermissiler. muligt at måle afstand samt kompasret­ ning til ethvert punkt som kan iagttages Leica Geovid 7x42 BDA måler kompas­ Kompasretning i kikkerten. retning og afstande op til 1000 m. Med en anden knap måles kompas­ Den eneste ulempe ved det nye retningen til den udvalgte genstand. instrument er prisen - men mere herom Det sker med en nøjagtighed på 0,5 senere. grader og vises i hele grader. Der kan Afstande måles inden for et interval korrigeres for misvisning på det sted Fin optik på 25 m op til 1000 m, med en nøjagtig­ man befinder sig, ligesom der kan Selve kikkerten er en oplevelse i sig hed på +-1 m. Under gode forhold kan tages højde for bestående magnetfelter selv med sin meget fine optik. Billedet der måles op til mindst 1500 m. De i området (fx hvis man står på et skib). synes næsten mere klart end virkelighe­ bedste målinger fås hvis kikkerten hol­ Kompasset indeholder 3 sensorer den, selv under dårlige lysforhold. des roligt, vejret er klart, og genstanden som måler retningen af Jordens mag­ Optikken har så stor dybdeskarphed står vinkelret på synsretningen og let til­ netfelt. To andre sensorer måler tyngde- at det ikke er nødvendigt med en knap bagekaster lys. til fokusering inden for måleafstanden En afprøvning i skov viser at alle 25 m til 1000 m. Skulle man alligevel genstande kan bruges - stammer på Er hjorten for langt væk til at den kan ønske en mindre justering kan man bru­ stående træer (mindst 300 m væk), rammes? ge dioptri-indstillingen (der korrigerer trækroner, knæhøjt græs, jordoverfla­ for nær- eller langsynethed). den. Den eneste genstand som ikke Kikkerten er egnet til udendørs brug. lige for tiden kan afprøves er løvtræer Solidt indpakket i en ståikasse, beklædt uden blade på. med gummi, kan den tåle stød, støv, Det forstyrrer ikke hvis en dusk græs vand (i hvert fald en langvarig regnby­ står uskarpt i forgrunden af billedet. ge). Kort sagt, med almindelig omhu Målingen synes også sikker nok - efter kan den tåle at blive brugt i skoven. udmåling af en afstand på 753 m går man 5 m tilbage og får ved fornyet Afstandsmåler måling 758 m. Men det mest spændende er Det eneste krav der stilles er at man afstandsmåleren. Ved tryk på en knap kan udpege et tydeligt punkt man vil på oversiden fremkommer en lille rød måle på. Derfor bør man sigte på et firkant i billedfeltet. Det anbringes ud for træ, en græstot eller lignende og ikke en genstand, og med et nyt tryk på blot jorden. Desuden bør man ikke lige knappen vises afstanden på et lille dis­ op til målefirkanten kunne se andre play efter 0,3 sekunder. genstande der er tættere på; hvis man

342 SKOVEN 8 1994 SKOVPLANLÆGNING

Prisen kraftens retning, således at der kan Leica Geovicf 7x42 BDA kompenseres for om kikkerten vippes i Og prisen?? Nu kan det ikke undgås forhold til vandret plan - op til 35 gra­ længere. Den vejledende pris er 28.500 Forstørrelse: 7 x ders hældning. kr. Inkl. moms. Objektiv diameter:42 mm Kikkerten bliver altså aldrig hver Udgangspupil: 6 mm (dvs. gode Anvendelser mands eje. Den vil nok især kunne bru­ brugsegenskaber i tus­ Leica peger selv på en række mulige ges af institutioner som hyppigt foreta­ mørke) anvendelser inden for fx. bygge- og ger planlægning og opmåling. Men Synsfelt: 120 m på 1000 m anlægsarbejde, skibsfart, redningstje­ man kan også forestille sig at et antal afstand neste, jagt osv. Her skal der især peges skovdistrikter eller skovdyrkerforenlnger Justering af okular: +- 4 dioptrier (vedr. på mulige anvendelser inden for jord­ nær- og langsynethed) anskaffer en i fællesskab. Eller at den Afstandsmåler: 25-1000 m, +-1 m bruget. udlejes af en maskinstation på linje med Vinkelmåler: 360 grader kompasret­ - Et vigtigt område vil være den årli­ andre skovmaskiner. ning, +-0.5 grader ge revision af det eksisterende skov­ Hvis kikkerten bruges af flere kan Energi: 6 V lithium batteri, klarer kort, efter at vinterens skovning er gen­ man antage at den afskrives over 10 år ca. 1000 målinger nemført. Der er da brug for at udmåle og anvendes i 20 dage om året. Mål: 217 x 178 X 81 mm nye bevoksningsgrænser, fx. ved bestil­ Omkostningerne bliver da knapt 250 kr Vægt: 1490 g ling af planter. om dagen - eller mindre end en timeløn Pris: 28.500 kr I en del tilfælde kan man bruge det til en skovfoged. Så hvis man kan spare importøren - Nordisk Foto Import A/S, ti* 36 gamle skovkort - men i andre tilfælde 1 time om dagen ved at blive fri for at 77 T9 77 - giver nærmere oplysninger og har skovningen ikke fulgt de grænser vandre ud over kulturarealerne, så er henviser til nærmeste forhandler. som findes på kortet. pengene hjemme. Man kan da stille sig op på et eller sf flere veldefinerede punkter, fx. på en vej, kigge rundt langs kanten af kultur­ fladen og notere afstand og retning til hjørnerne af den nye kultur. Herefter kan Entreprenør med punkterne afmærkes på kortet - uden at det har været nødvendigt at gå arealet igennem. »et sæt« fra Vermeer Kikkerten har især interesse for de mange mindre skovejendomme som ikke har noget kort i forvejen. Her kan Flishusser - Brændekløver - Stub/ målepunkterne afsættes på et stykke kvadreret papir, hvorefter det er let at rodfræser - Træflytter beregne arealet af kulturfladen. vort produktprogram indgår også: Rodskærer - Kædegravemaskine - - Kikkerten vil især være nyttig efter Asfalt-/betonskæremaskine - stormfald, hvor det kan være umuligt at Kabelplov - Jordraket - færdes på arealet. Ved at opmåle det Vejunderføringsudstyr - areal der er ramt kan man skønne hvor stor vedmasse der er væltet. Senere Vibrationstromle - kan kulturfladen opmåles; stormen Kom paktor m.m. følger jo sjældent bevoksningsgrænser Føres i mange modeller og størrelser. når træer vælter.

- Man kan opmåle naturarealer som er vanskeligt tilgængelige, fx. sø og mose.

- Man kan afsætte en ny vej eller CC spor. Det kræver at der er frit synsfelt, så udmålingen skal nok ske i flere etaper. yd # - Bevoksningsgrænser kan afmær­ kes ved tilplantning af markjord. Det kan måske være svært at finde tydelige målepunkter - men så kan man sende en medhjælper ud som “genstand”.

- Ornitologen kan bruge kikkerten til en nøjere lokalisering af fugleflokke som man iagttager på jorden (fugle under flugt er nok svære at måle). Og jægeren kan måle afstanden til dyret og dermed Nordisk Vermeer a/s bedømme om det er tæt nok på til at Gammelgaardsvej 67B - Postbox 138 - DK-3520 Farum han kan skyde. Vi udsti Herpå m 42 951188 - Fax 42 95 55 88 Skov & Teknik ’94 Vi henviser til nærmeste udlejer - Opmåling af marker og andre punk­ ter i det åbne landskab - også her er det måske nødvendigt at sende en hjælper ud som målegenstand.

SKOVEN 8 1994 343 SKOVDYRKNING - SKOVPOLITIK HVAD BETYDER BÆREDYGTIG SKOVDRIFT I PRAKSIS ?

Af vicedirektør Jens Bjerregaard Christensen og forstfuldmægtig >■ Anette Munk Ebbesen, Skov- og Naturstyrelsen.

Bæredygtig skovdrift 5 -r indebærer at nuværende behov skal opfyldes uden at forringe fremti­ dens muligheder. Dansk skovbrug lever ikke op til dette på en række i* punkter. Danmark har opstillet På de magre jorder har dansk skovbrug været præget af dyrkningssystemer med forslag til 18 kriterier gran efter gran. En del af disse bevoksninger opfylder ikke kriterierne for bæredyg­ for bæredygtig skov­ tig skovdrift. drift. De føres ud i livet gennem lovgivning, initi­ De mere pessimistiske af Skovens bejdning - visse steder med dybde­ ativer til bedre afsæt­ læsere vil nok mene, at al dette papir, pløjning. Kvas skubbes sammen og ning af skovens produk­ og politikernes interesse, ikke tjener afbrændes. noget egentligt formål. Og i hvert fald - Tyndinger udført med maskiner, i vis­ ter, tilskud til skovdrif­ kommer det ikke de praktiske skovdyr­ se tilfælde i form af flishugning af ten mv. kere ved. hele træer. Men det er ikke rigtigt. Der vil på - Kørsel med tunge maskiner, som baggrund af strategien og den politiske komprimerer jorden. Kan især på redegørelse fremover kunne spores svære lerjorder give varige skader. Begrebet bæredygtig skovdrift har ændringer helt ude i skoven. - Dræning af vådområder og tilplant­ været flittigt anvendt på det seneste, ning af skovenge. også her i Skoven. Status - Juletræsdyrkning med meget inten­ Det skyldes bl.a., at et embeds­ Dansk skovbrug har gennem de sid­ siv renholdelse og gødskning. mandsudvalg, nedsat af miljøminister ste 100 år været præget af meget inten­ Svend Auken, har udarbejdet en siv drift. Skovene har bestået af ensald- Sådanne dyrkningssystemer kan betænkning med titlen “Strategi for rende bevoksninger med én træart, være forbundet med store tab af bæredygtig skovdrift”. På baggrund af som er blevet afdrevet på én gang og næringsstoffer. Dette kan dels forurene denne betænkning har Regeringen genkultiveret ved plantning. miljøet, dels føre til forringelse af dyrk­ udarbejdet en skovpolitisk redegørelse, Der har i perioder hersket forskellige ningsgrundlaget - især på de ringere som er oversendt til Folketinget. *) dyrkningsskoler. Op gennem 70’erne og jorder, Store ensartede flader giver des­ Skovbruget har for alvor været på 80’erne har tilpasning til de teknologi­ uden dårlige livsbetingelser for dyr og den politiske dagsorden. ske løsninger domineret på bekostning planter og store chokvirkninger for natu­ af det mere naturnære. ren og miljøet, når de afdrives på én Som eksempler på sådanne dyrk­ gang. *) Strategi for bæredygtig skovdrift, betænk­ ningsmetoder kan nævnes: Det er imidlertid vigtigt at huske på, ning nr. 1267, udgivet af Miljøministeriet - På magre jorder plantes ofte gran at baggrunden for f.eks. mange hede­ 1994, er udgivet i bogform. Den er på 217 efter gran. Der har været lagt vægt plantager er, at de blev tilplantet under sider og kan købes for 75 kr i Skov- og på provenienser med stor ydelse og vanskelige betingelser og ofte over en Naturstyrelsen, tlf. 39 47 20 00. ret vækst - ofte fra Sydeuropa eller kort årrække. Skovpolitisk redegørelse er kort omtalt i Sko­ Nordamerika. Det har siden vist sig, Rødgran er en billig træart, der er let ven 5/94, hvor den også er kommenteret af at nogle af disse var dårligt tilpasset at etablere, og den har gode anvendel­ miljø- og landbrugsministeren. Redegørei­ de danske klimaforhold. sesegenskaber. Men den er vanskelig at sens tekst vil i sin helhed blive aftrykt i DST - Kulturmetoder med anvendelse af forynge uden renafdrift og plantning, når 2/94. herbicider eller intensiv jordbear­ den først er etableret som monokultur.

344 SKOVEN 8 1994 SKOVDYRKNING - SKOVPOLITIK

Det tager flere trægenerationer at Hovedpunkterne i de danske kriterier Strategien for bæredygtig skovdrift ændre en skovs opbygning, og det er er: fastslår, at de ansvarlige myndigheder forbundet med investeringer, som det - At skovarealer ikke konverteres til har ansvaret for at vedtage målsætnin­ tager mange år, før der ses et afkast af. anden anvendelse. ger, etablere lovgivning og eventuelt Derfor er det vigtigt, at der lægges - At træproduktionen ikke forringes i incitamenter, der er nødvendige for at vægt på at skabe varierede og stabile mængde og kvalitet. opfylde kriterierne. skove i forbindelse med ny skovrejs­ - At dyrkningsgrundlaget (jorden) ikke ning. udpines. Virkemidler Der er i dag store forskelle på dyrk­ - At den biologiske mangfoldighed Der er i Danmark etableret en række ningspraksis imellem de forskellige opretholdes, herunder de genetiske regler og kontrolforanstaltninger, samt landsdele og mellem de enkelte ejen­ ressourcer. en række incitamenter og strategier for domme. Der synes mange steder igen - At produktionen ikke skader miljøet. at sikre, at skovene bliver drevet “godt og flersidigt". Skovloven har regler om fredskovs­ pligt, som sikrer mod konvertering af skov til anden anvendelse samt be­ grænser udstykninger, byggeri m.v. i skove. Der er generelle regler for god og flersidig skovdrift - særligt træpro­ duktion - og regler om beskyttelse af særlige biotoper og arealer. Dertil kommer tilskud til fremme af løvskov samt tilskud til naturpleje i sko­ ve. Hvor skal der sættes ind ? Strategien for bæredygtig skovdrift har fastslået, at Danmark er inde i en bæredygtig udvikling. Det fremgår dog også at der fortsat er brug for en aktiv og konkret indsats for at leve op til intentionerne i de internationale erk­ Kriterierne for bæredygtig skovdrift går bl.a. ud på bevarelse af den biologiske læringer, som Danmark sammen med mangfoldighed og bevarelse af et vedvarende skovdække. en lang række lande har tilsluttet sig. Konkret peger den politiske rede­ gørelse på 12 punkter til sikring af bæredygtig udvikling af skovene natio­ at være en stigende interesse for det - At skovenes æstetiske, kulturelle og nalt og internationalt. mere naturnære skovbrug. Mange af de rekreative værdier ikke forringes. I erkendelse af, at økologisk og øko­ nævnte ulemper kan ofte imødegås ved - At de institutionelle rammer og kapa­ nomisk bæredygtighed følges ad, foku­ relativt små ændringer i planlægning og citeten er hensigtsmæssige. serer den nationale indsats på at for­ udførelse af arbejdet. bedre økonomien i skovbruget gennem Det er ikke muligt at opnå bæredyg­ øget afsætning for skovprodukter. Sam­ Hvad er bæredygtig tighed i enhver henseende på det tidig skal man fremme kvaliteten af de skovdrift ? enkelte areal til alle tider. F.eks. vil eksisterende skove og en fortsat udvi­ Begrebet bæredygtig udvikling inde­ udlægning af urørte skovreservater delse af skovarealet. bærer en afbalanceret kombination af uden adgang for publikum være gavn­ Der er allerede taget en række kon­ benyttelse og beskyttelse af ressoucer- ligt for beskyttelse af sårbare arter i det krete initiativer, bl.a. produktudviklings­ ne. Der sigtes på at opfylde nuværende pågældende reservat. Men der vil ske ordningen og biomasseaftalen ved­ behov uden at ødelægge fremtidige forringelse af træressourcen og befolk­ rørende afsætning af træprodukter, generationers mulighed for at opfylde ningens friluftsmuligheder i det pågæl­ forøgede tilskud til løvtrædyrkning og deres behov. dende område. skovpleje, mere naturnær drift på sta­ Ved bæredygtig skovdrift tilstræbes Skovbruget i Danmark er karakterise­ tens arealer og bedre tilskud for pri­ en træproduktion, som kan udnyttes ret ved mange små skove og skovejen­ vate. uden irreversibel (uoprettelig) nedslid­ domme, samt store forskelle i de dyrk­ ning af natur og miljø. Tilsvarende gæl­ ningsmæssige betingelser i de forskelli­ Hvordan kommer der for alle andre former for udnyttelser ge egne af landet. En ejer af en lille par­ vi videre ? af skovene, at de skal foregå uden at cel i en større skov har vanskeligere Strategien for bæredygtig skovdrift skade træproduktionen, naturen eller ved at sikre bæredygtighed i enhver er dels et led i den danske opfølgning miljøet. henseende, end den, som ejer en større af Rio- og Helsinki-konferencerne, dels Ved bæredygtig skovdrift tages såle­ skovejendom. et dansk forslag til, hvordan det interna­ des en række overordnede helhedshen­ Det er således nødvendigt at fast­ tionale arbejde med at gennemføre syn til f.eks. den biologiske mangfoldig­ lægge, på hvilket niveau man vil fasthol­ bæredygtig skovdrift kan gøres mere hed, vandmiljøet og friluftslivet. de bæredygtighed på den enkelte ejen­ konkret og føres ud i livet. I Danmark har vi defineret 18 kriteri­ dom og i den enkelte region. I Miljøministeriet håber vi, at strategi­ er, der alle skal være opfyldt, for at et Visse opgaver - såsom bevarelse af en for bæredygtig skovdrift vil blive en lands skove kan siges at være bære­ biologisk mangfoldighed eller varetagelse vigtig brik i de internationale forhandlin­ dygtigt drevet - se boksen på næste af særlige friluftshensyn - kan kun løses ger om mere bindende aftaler på skov­ side. Der er endnu ikke international regionalt. Det kan ske f. eks. af statsskov­ området. Med strategien går Danmark i enighed om at anvende disse kriterier, bruget, eller gennem fredninger eller front og viser, at vi sætter alvor bag men der foregår forhandlinger herom. aftaler med ejere mod kompensation. ordene.

SKOVEN 8 1994 345 SKOVDYRKNING - SKOVPOLITIK

KRITERIER FOR BÆREDYGTIG SKOVDRIFT

/ ",Strategien for bæredygtig skovdrift" nomi. En sund driftsøkonomi er en vig­ er opstillet Danmarks bud på hvordan tig forudsætning for, at private kan dri­ man mere konkret skal fortolke tanker­ ve et bæredygtigt skovbrug. ne om bæredygtig skovdrift fra de in­ Der skal opstilles regler, som sikrer *5* ternationale konferencer i Rio og Hels­ arbejdsmiljø og arbejdsvilkår for sko­ inki. De 18 kriterier gengives neden for varbejdere. 5WW Red. 4. Skovenes rekreative funktioner Skovene har stor betydning for befolkningens friluftsliv, og der skal så m vidt muligt tages særlige hensyn til fri­ m Benyttelse af skove luftslivet i skovdriften. 1. Skovareal og ejendomsret Under hensyn til den private ejen­ Skovarealer skal så vidt muligt domsret og skovenes flersidige drift, bevares som skovarealer. Særligt bør publikum så vidt muligt sikres naturskovarealer og andre arealer, der adgang til skovene. har været skovbevoksede i lang tid, Friluftsaktiviteter bør udføres, så de bør så vidt muligt beskyttes mod kon­ ikke fører til uønskede forandringer af vertering til anden anvendelse. naturen. Industrialiserede lande med små Visse skove benyttes intensivt af skovressourcer har en særlig forplig­ publikum. Hvor dette er tilfældet, bør telse til at bevare de eksisterende sko­ der ved skovdriftens tilrettelæggelse så ve, særligt de gamle skove, samt til at vidt muligt tages særlige hensyn hertil. rejse nye skove. Der bør skabes entydige, stabile 5. Skovenes landskabelige ejendomsretslige forhold for skovene. funktioner Værnskove bør etableres og pas­ Ejendomsretten til arealet og skovenes Skovene og særligt skovbrynene ses med henblik på forebyggelse af flersidige produkter bør ikke adskilles. udgør et væsentligt lanskabselement, stormfald, jorderosion og sandflugt. Opdeling af skove og skovejen­ som bør bevares og beskyttes. De naturlige kredsløb i skovøkosy­ domme i for små enheder bør undgås. I skovdriften, og særligt ved skov­ stemet skal så vidt muligt bevares og Regler om bæredygtig drift bør rejsning, skal der så vidt muligt tages understøttes. Skovens lokalt gunstige omfatte alle skove uanset oprindelse hensyn til, at markante geologiske, påvirkning af luftfugtighed, temperatur og ejerform. geomorfologiske, kulturhistoriske eller og vindhastighed bør opretholdes, og æstetiske elementer i landskabet ikke det bør tilstræbes at bevare et vedva­ 2. Vedvarende udnyttelse af ødelægges. rende vegetationsdække. skovenes flersidige produkter Skovdriften skal så vidt muligt 6. Skovenes kulturelle værdier 8. Beskyttelse af biologisk mang­ understøtte skovenes flersidige funkti­ Mange skove rummer fortidsminder foldighed i skovøkosystemer oner på alle arealer. og kulturhistoriske spor, der bør regi­ Bevaring af biologisk mangfoldig­ Skove skal nu og i fremtiden kunne streres, beskyttes og tages særlige hed omfatter både bevaring af geneti­ tilfredsstille såvel kvantitative som kva­ hensyn til i driften. ske ressourcer, arter samt strukturer litative behov for produkter (f.eks. træ Enkelttræer, sten, pladser og lig­ og funktioner i økosystemerne. til huse, møbler, papir og energi, pyn­ nende med kulturel, historisk, mytisk Der skal generelt tages hensyn til tegrønt og juletræer, vildt, bær, svam­ eller religiøs betydning, samt de histo­ bevaring af den biologiske mangfol­ pe og friluftsoplevelser). rier der knytter sig til disse, skal så dighed i såvel plantager som i skove Skovøkosystemets naturlige pro­ vidt muligt bevares. af naturlig oprindelse. Der skal tages cesser, der sikrer dyrkningsgrundlaget Visse skovtyper er med deres totale særligt hensyn i økologisk sårbare og bevarer den biologiske mangfol­ naturindhold betinget af særlige, gam­ områder, i områder med naturskove dighed, må ikke skades varigt på le driftsformer som f.eks. stævning, og i gamle skove. grund af udnyttelse af skovene. græsning og plukhugst. Hvor dette er Det bør tilstræbes at skabe større Forsyning med velegnet frø- og tilfældet, bør de gamle driftsformer variation i skove og plantager med lille plantemateriale bør sikres. opretholdes og om nødvendigt gen­ biologisk diversitet. indføres i passende omfang. Der bør etableres netværk af beskyt­ 3. Skovenes økonomiske og tede skove og spredningskorridorer. beskæftigelsesmæssige betyd­ Beskyttelse af skove Hvor skovene er habitat (levested, ning 7. Dyrkningsgrundlaget og det red.) for sjældne eller truede arter, skal Skovene skal så vidt muligt danne økologiske kredsløb i skoven der så vidt muligt tages særlige hensyn grundlag for indtjening ved salg af Skovdriften skal tilrettelægges, så hertil i driften. Særligt værdifulde skove produkter fra skoven samt beskæfti­ skovjorders frugtbarhed vedligeholdes og biotoper i skove bør registreres. gelse i landområderne. eller forbedres. Varigt tab af nærings­ I skovdriften bør det så vidt muligt Der bør sikres driftsmæssige ram­ stoffer, nedbrydning og erosion af jord­ tilstræbes at benytte og efterligne de mer, som muliggør en sund driftsøko­ bunden skal så vidt muligt undgås. naturlige processer i skovøkosyste-

346 SKOVEN 8 1994 SKOVDYRKNING - SKOVPOLITIK

met, herunder anvendelse af naturlige bæredygtig skovdrift. Mål og virkemid­ foryngelsen ler skal opdateres periodisk, og i øvrigt når der opstår ændrede forud­ 9. Skovenes påvirkning af grund­ sætninger eller fremkommer ny viden. vand, vandløb og søer Skovpolitikken bør integreres med Skovdriften skal så vidt muligt tilret­ udviklingspolitik, politik i relation til telægges, så den ikke påfører det andre sektorer og anden relevant poli­ omkringliggende miljø varige skader. tik med henblik på at fremme bære­ Mange skovområder udgør vigtige dygtig forvaltning af skovene. grundvands-ressourceområder, med Ved udformning af politik og plan­ rent grundvand. lægning for skove skal interesseorga­ Hvor der er tale om sårbare grund­ nisationer og befolkningen inddrages. vandsressourcer, vandløb og søer må Der skal være institutionelle ram­ der tages særlige hensyn hertil i skov­ mer, som udfører og fremmer rådgiv­ driften, f.eks. ved at sinke afstrømnin­ ning og tilsyn overfor skovejere og gen og dermed øge nedsivningen til skovbrugets praktikere, hvilket sikrer grundvandet. implementering (gennemførelse, red.) Brug af gødning, der ikke fuldt ud af målsætninger og virkemidler for kan optages af skoven, og brug af bæredygtig udvikling i skovene. pesticider bør begrænses mest muligt. 15. Information og statistik 10. Skovenes sundhed og vitalitet Der skal med jævne mellemrum Af hensyn til skovenes sundhed og udarbejdes og offentliggøres statistik­ vitalitet skal udslip af stoffer, som ker over udviklingen i skovene, omfat­ forårsager sur nedbør, udslip af driv­ tende indikatorer for de væsentligste husgasser samt deposition af kvælstof at formindske problemer i forbindelse af skovenes flersidige funktioner. reduceres. med affald og energi. Der skal informeres om forhold ved­ Skader på skove som følge af skov­ Der bør iværksættes produktudvik­ rørende skove og bæredygtig sko­ brand, insekter og andre skadevolde­ ling og information, som fremmer bru­ vdrift til skovbrugets praktikere, skove­ re skal forebygges. gen af produkter fra bæredygtigt for­ jere og offentligheden generelt. Skovenes tilpasningsevne og mod­ valtede skove i forhold til produkter fra standskraft bør forøges gennem et ikke fornybare ressourcer. 16. Uddannelse og forskning lokalitetstilpasset træarts- og proveni- Der skal forskes i og udvikles meto­ ensvalg og gennem opbygning af Institutionelle rammer der til fremme af en bæredygtig udvik­ varierede skovstrukturer og dyrknings­ og kapacitet ling i skovsektoren. systemer. 14. Sammenhængende politik, Skovbrugets praktikere skal uddan­ institutionelle rammer og inddra­ nes, efteruddannes og trænes for at 11. Skovenes bidrag til økologiske gelse af befolkningen fremme forståelse for og udførelse af kredsløb Regeringer og lokale myndigheder bæredygtig skovdrift. Skovenes betydning for fotosynte­ skal udarbejde langsigtede, stabile og Uddannelses-, samt forsknings- og se, CCh-kredsløb samt vandbalance sammenhængende politikker for udviklingsinstitutioner bør samarbejde bør understøttes. skovsektorens udvikling. nationalt og internationalt for at frem­ Alle lande bør tilstræbe at bevare og Der skal fastsættes realistiske mål me bæredygtig skovdrift. forøge skovenes muligheder for at fun­ og tidsfrister samt etableres virkemid­ gere som dræn og reservoir for kulstof. ler, herunder lovgivning, som fremmer Internationalt Hvor skovene har betydning for samarbejde trækfugle eller andre vandrende dyre­ 17. Deltagelse i det internationale arter, bør der tages særlige hensyn samarbejde om skove hertil i driften. Alle lande bør aktivt deltage i det in­ ternationale samarbejde for globalt at Udvikling opnå bæredygtig skovdrift, herunder af skovsektoren samarbejde om udveksling af informatio­ 12. Planlægning for skove ner, ekspertise, forskningsresultater m.v. Der skal udarbejdes langsigtede Industrilande har en særlig forplig­ nationale arealanvendelsespolitikker telse til at bistå udviklingslande, og lan­ og -reguleringer. de med økonomier under omlægning til Der skal efter behov udarbejdes markedsøkonomi, med at opnå beskyt­ nationale, regionale og lokale planer telse og bæredygtig udnyttelse af sko­ for skove. vene samt med at bekæmpe skovryd­ Driftsplanlægning på ejendomsni­ ning, erosion og ørkenspredning. veau bør fremmes. 18. Handel med skovprodukter 13. Forarbejdning af skovproduk­ Der bør være åben og fri handel ter med træ og træprodukter fra ikke-true- Hvor produktion af kvalitetstræ kan de arter på verdensmarkedet. finde sted, bør dette fremmes. Det skal tilstræbes at udvikle syste­ Forarbejdning af skovprodukter bør mer, som fremmer lokal forarbejdning tilrettelægges, så ressourcespild und­ og favoriserer produktion, anvendelse gås. Genbrug og/eller forbrænding af og markedsføring af produkter fra sko­ træ og træprodukter bør fremmes for ve under bæredygtig forvaltning.

SKOVEN 8 1994 347 88 Specialist i skovgrøfteoprensning 27 års erfaring ^

NYHED 9) også med skråstillelige larvebånd Specialmaskiner til afret­ ning af vejrabatter og grubning. Opfylder skovbrugets seneste krav. Få tilsendt vore specifikationer. Kan også fås på leasing eller lempelige betalingsvilkår.

Specialfabrik for mandskabs- og sanitetsvogne

r Brdr. Svancbicrg ’*wécl(2)eenåe*t VOGNFABRIK Lyngvej 3, 9000 Ålborg Leestrup . 4733 Tappernøje Tif. Aalborg 98 18 02 77 Telt. 53 82 53 77 - 53 82 54 25 Aften 98 18 02 83

Det gensidige forsikringsselskab DANSK PLANTAGEFORSIKRING Dybdeplov (reolplov) forsikrer mod brandskader i skove og plantager. Kulturplov Genplantningsforsikring BOVLUNDSpaderulleharve dækker udgiften til oprydning og gen­ Udslæbningstænger plantning af brændte arealer. Forsikringen kan tegnes i følgende klasser med angi­ Plantemaskine velse af årlig præmie mog maksimumser­ statning pr ha gældende for private skove Pælespidsere og plantager: noTi^i Juletræsfræsere Klasse Årlig Maks erstatning præmie pr. ha

5 2,40 kr 12.000 kr 6 3,60 kr 18.000 kr - for effektiv og økonomisk rigtig skovarbejde 7 4,80 kr 24.000 kr

For offentlige skove og plantager udgør Mød os på erstatningen det halve af de anførte vær­ dier. Mod betaling af dobbelt præmie kan off. plantager også opnå den maksimale Skov og Teknik ’94 erstatning. Mindste årlige præmie pr. forsikring: 100 Løvenholm kr. Indskud ved forsikringstegning 10 kr. pr. 31. august og 1. september ha - dog mindst 100 kr.

Genplantningsforsikringen kan suppleres med en Træværdiforsikring der erstatter den brændte bevoksnings træværdi, dog maks. 25.000 kr. pr. ha. Årlig præmie for private skove og planta­ ger 6 kr. pr. ha. offentlige skove og plan­ tager halv erstatning eller fuld erstatning mod en årlig præmie på 12 kr. pr. ha.

Forsikringsbestemmelser og anmeldelses­ LOFT-kombitang BOVLUND-dybdeplov (reolplov) blanket fås ved henvendelse på selskabets kontor. Dansk Plantageforsikring PLOVFABRIKKEN BOVLUND GI. Randersvej 2 8800 Viborg Bovlund bjerg vej 20-22 • 6535 Branderup J. Tif. 86 67 14 44 Telefon 74 83 52 33 • Telefax 74 83 53 95 Mandag-fredag 10-12 ■■

348 SKOVEN 8 1994 KLIMASTATISTIK

MAJ OG JUNI 1994 Aluminiums­ Maj blev for landet som helhed noget nær det normale, men med store variationer i nedbør. Det sydvestlige Jylland fik stiger for mest regn og det nordlige Jylland mindst. Den første halvdel af måneden var ret varm og tør, mens den sidste halvdel blev håndværk kølig og våd. Der blev målt let frost på 12 stationer i det indre af landet - et sted i Midtjylland ned til -3 grader. Nattefrosten og industri var stort set kun i uge 18, mens de laveste temperaturer i resten af måneden (med få undtagelser) holdt sig over ca. +3 grader. ZARGES Juni gav i gennemsnit 18 mm mere nedbør end normalt, mest i Vestjylland. Nedbøren faldt nogenlunde jævnt over måneden, flere gange med 10-20 mm på et døgn. Et usæd­ EDSE vanlig kraftigt tordenvejr den 29. gav nedbør i hele landet, Arbejdstilsynet kræver, bortset fra Storstrøms og Bornholms amter. Der kom i snit 14 250 at stiger, der bruges på mim, men enkelte steder i Fyns, Sønderjyllands og Vejle amter forskellige arbejdspladser i omkring 40 mm. Andre steder i de førnævnte amter blev det industri, håndværk, dog kun til 3-5 mm. typer stat, amter og Temperaturen blev 1,5 grader under normalen, varmen kommuner, skal kom først efter Sankt Hans. De laveste temperaturer var nede være godkendte på godt 2 grader enkelte steder i uge 24. iflg. Dansk Standard, Hyppigheden af blæst var tre gange større end normalt. DS 2069. Omkring Sankt Hans var det lokalt stormende kuling med vindstød op til 28 m/sek. Juli har indtil d, 25. været varm og tør med ubetydelig ned­ bør (6 mm mod normalt 74 mm), mest i form af nogle kraftige byger i den sydlige del af landet i uge 27. Temperaturen har været 2,5 grader over normalen, højest i Klitmøller d. 24. med 34,3 grader. De laveste temperaturer ned til +5 grader. Meteorologisk Institut har til aviserne oplyst at der er slået Samling af rekorder for både temperatur, nedbør og antal soltimer i juli. vange/trin Mere herom i næste nummer. - et patent fra Zarges Nedbør,mm Maj Juni 1/7-25/7 Amt Målt Normal Målt Normal Målt Nordjyllands 13 34 63 50 1 DANSK Viborg 13 35 60 47 3 STANDARD Århus 14 35 58 49 5 godkendte Vejle 31 40 75 49 3 typer! Ringkøbing 28 39 85 49 8 Enkelt-stiger Ribe 45 42 81 48 6 Wiener-stiger Sønderjyllands 52 45 72 48 11 Trappe-stiger Fyns 42 40 65 45 13 Skyde-stiger Vestsjællands 41 35 56 47 2 Hejse-stiger Nordøstsjælland 37 38 62 45 2 Kombi-stiger Storstrøms 37 40 42 47 6 Rulle-stiger Bornholms 23 34 56 43 0 3-delt kombi-stige Landsgennemsnit 31 38 66 48 6

Maj Juni 4/7-25/7

Temperatur°C Målt Normal Målt Normal Målt Middel 10,8 11,0 12,9 14,4 18,9 Absolut min. 0,7 0,5 4,8 4,5 9,7 Absolut max. 20,4 23,6 24,2 26,0 29,9 Antal soltimer 240 256 251 257 234 Antal frostdøgn 0,5 1 0 0 0 Antal graddage 192 189 125 79 9 ZARGES Vindstyrke hyppighed, %, større end eller lig Målt Normal Målt Normal Målt Roholmsvej 15 Styrke 6 Rekvirer (hård vind) 8 5 19 5 2 2620 Albertslund Styrke 8 60-siders (hård kuling) 0 0 1 0 0 håndbog. Styrke 10 02 64 02 00 (storm) 0 0 0 0 0 -anviser nærmeste forhandler. Hyppigste vindretninger E,SE E,W W W SE Telefax: 02 64 16 00

SKOVEN 8 1994 349 AKTUELLE RATRÆPRISER AA Effekt Forhandlet Offentliggjort Gældende fra Næste forhandling W Bog Kævler 20.06.1994 Skoven-Nyt 25/94 20.06.1994 Arborea Dania Bundgarnspæle 15.06,1993 Skoven Nyt 33/93 15.06.1993 Dansk Planteproduktion A/S Ribevej 47 Tel. 75 65 12 11 Eg DK-8723 Løsning Fax 75 65 05 75 Kævler 20.09.1993 Skoven-Nyt 44/93 20.09.1993 Bundgarnspæle 15.06.1993 Skoven-Nyt 33/93 15.06.1993

Ask Kævler 20,09.1993 Skoven-Nyt 44/93 20.09.1993 Bundgarnspæle 15.06.1993 Skoven-Nyt 33/93 15.06.1993 erne Ær Kævler 20.06.1994 Skoven-Nyt 25/94* 20.06.1994

Andet lov Kævler Skoven-Nyt 25/94* 20.06.1994 foretrækker Arboreas plantekvalitet, sortering og kundeservice Nåletræ Uafk. tømmer vest 16.05.1994 Skoven-Nyt 21/94 17.05.1994 10.08.1994 Uafk. tømmerøst 08.06.1994 Skoven-Nyt 23/94 08.06.1994 14.08.1994 Korttømmer 16.05.1994 Skoven-Nyt 21/94 17.05.1994 Emballagetræ 16.05.1994 Skoven-Nyt 21/94 17.05.1994 SKOVGØDSKNING Lameltræ 16.05.1994 Skoven-Nyt 21/94 17.05.1994 D.K.I.-Træ 08.06.1994 Skoven-Nyt 23/94 08.06.1994 19.08.1994 * effektiv spredebredde 30/60 m Impr.master mv. 16.06.1994 Skoven-Nyt 25/94* 16.06.1994 Novopan-træ 26.04.1994 Skoven-Nyt 18/94 02.05.1994 Brænde Skoven-Nyt 25/94* 20.06.1994 Pæle, lægter Skoven-Nyt 25/94* 20.06.1994 SKOVSPRØJTNING afdrift-, ukrudt- og lusesprøjtning * Grønne priser. Redaktionen afsluttet 08.08.1994. Skoven-Nyt 33/93 er et hæfte på 20 sider. m. RIFFEL, TÅGESPRØJTE og BOM

Få min. kr. 1000,- for din brugte KONGSHØJ MØLLE motorsav hos din Partner forhandler SPRØJTESERVICE OH! TLF. 65 37 12 42 i bytte med en

PARTNER 540 VI KØRER I HELE LANDET-

Skovplanter Prisliste tilsendes gerne. Tilsluttet Herkomstkontrollen med Skovfrø og -planter. PARTNER 540 har startgas automatik med kombineret choker, cylindervolumen 54 cm2, effekt 2,5 kw, effektiv afvibrering, dobbeltvirkende kædebremse, vægt kun 5,1 kg. P540-15"...... kr. 4995,00 - Brugt sav...... kr. 1000,00 NU ind. moms kr. 3995.00 excl. moms...... kr. 3196,00 Tilbud er gældende 1/8 - 30/9 1994, eller så længe lager haves. ØRTING Brochure- og Forhandlerservice FORSTPLANTESKOLE Forstkandidat Anker Gold Tl-f /IC Q7 ~7C -7-7 Horsensvej 201 - 8300 Odder Telefon 86 55 43 44

350 SKOVEN 8 1994 KORT NYT

Klorfri bleer Den svenske virksomhed Stora Cell til­ passer nu sin produktion efter miljøet ved at fremstille et blemateriale uden klor. Dermed kan blefabrikanterne lan­ cere klorfri bleer. Svenska Naturskyddsforeningen 4 (“Naturfredningsforening’') har for første gang tildelt miljømærket Bra Miljoval (“Godt Miljøvalg”) til en pakke bleer. Den landsdækkende supermarkedskæ­ de ICA har siden 1. juni solgt de nye U bleer: - Vi er glade for at Stora Cell har imø­ dekommet vore kunders ønsker. Det viser at forbrugernes interesse i miljøet også påvirker de store leverandører, siger Claes Rosander fra ICA. å Med den ny ble er mængden er bio­ logisk nedbrydelige stoffer i bleen øget fra 70% til 80%. ICAs mål er en fuldt w komposterbar ble, og det forventer man Ny kampagne opfordrer til at spise at nå om et års tid. mere pinde-is, til gavn for afsætningen For Stora Cells anlæg i Skutskår i af bøgetræ. t Nordsverige er klorfri blegning et vigtigt skridt på vejen mod en fabrik som er helt uden skadelige udslip. - Miljøvenlig produktion er målet for Spis is og red skovene Juhu, bleen er fremstillet helt uden klor! Stora koncernen. Alle nyinvesteringer Det er mottoet for en kampagne som vurderes i stadig stigende grad ud fra “Plant et træ” lancerede sidst i juli i et miljøsynspunkt, siger Stora Cells mil­ samarbejde med Premier Is. Formålet jøchef, Eva Månsson. er at få brugt så meget som muligt af Miljøorganisationer i det øvrige Euro­ det tynde bøgetræ som anvendes til pa har endnu ikke stillet krav om klorfri ispinde. Prinsessetræet på bleer. Det anføres at skovene længe har - Men vi tror det er et spørgsmål om haft svært ved at få solgt det træ som museum tid, inden både forbrugere og myndig­ fremkommer når skovene plejes med Det berømte Prinsessetræ i Rold Skov heder skærper kravene. Og til den tid udtynding. For at forøge afsætningen er er gået ud. Det skal nu konserveres og vil vi have et forspring, ikke mindst i der lavet en sponsoraftale med Premier udstilles - formentlig på Spillemands-, Tyskland som er vores vigtigste mar­ Is. Børnene kan bl.a. købe t-shirts og Jagt- og Skovbrugsmuseet i Rebild. ked. skrive efter træfrø. Bøgetræet kunne efter sigende kure­ Kilde:Pressemeddelelse Foto og tekst: Nordisk Naturfoto. re engelsk syge hvis man kravlede gen­ nem et stort hul i stammen. Det nuværende navn fik det for en del år siden da dronning Margrethe og hen­ des to søstre kravlede gennem hullet. Træet var omkring 300 år. Det har længe været klart at det snart ville væl­ te, fordi det lænede sig tungt op ad et nabotræ. Det er nu knækket lige under GRØFTER! hullet; der var kun en ganske tynd skal på et par centimeters ved tilbage inde 30 27 49 47 under barken. Kilde:Ritzau Den direkte forbindelse til perfekt grøftearbejde. Ingen sex i trækronerne

Skovgæster kan bruge træerne til Lille effektiv maskine. - • Gravning af nye grøfter meget - se på dem, hvile sig i deres Skovl med anlæg til almindelige • Gravning til vandrør skygge - men det er ikke klogt at dyrke grøfter. - Rabatskovl til dybe • Nedlægning af rør i overkørsler grøfter samt grøfter i blødt • Rensning af grøfter sex oppe i træerne. • Gravning til dræn Det erfarede et engelsk par som terræn. - Desuden skovle på 300, • Planering af mindre veje samt spor brugte et stort egetræ ved Windsor 360, 500 og 1600 mm. - Til dræn, Castle til deres akrobatiske øvelser. vand og planering! HØJ KVALITET Midt i det hele mistede kvinden balan­ FAST METERPRIS cen og faldt ned og brækkede benet. ENTREPRENØR Manden fik i al hast tøj på og løb efter ANBÆKVEJ 10 8450 HAMMEL - 86 96 29 10 hjælp. JOHAtfWDERSEN BILTLF. 30 27 49 47 Kilde:Ritzau

SKOVEN 8 1994 351 X 0> i N A? P> □ ■ 4 v* ■

O -r--; 0

SSf m A" bS ft 5 Valmet 6400 Valmet 701 Valmet 901 S5

X 15 < s«

; ..> . . Mik > >~Å »C ^'.K> * X -&>' >V 4’ r - . A *• -?V rt*V-i ‘ * ■ a* > f ^ /ens ^ i Valmet 820 mange opgaver

f 7 JiV .'--*• : V ■>

''Mia-

BBp *V ■MØ* Med Valmets alsidige * * sk X? vasst vmar--£ u godt rustet til at

m i;- 2 X ;' •? r:’ £. ■ ^

m S

m k0, • ■>

Øktrefili* ■ V$eHSuT42!MHmHH ^ VALMET Valmet Maskin A/S • Ambolten 22 • 6000 Kolding • "I If. 75 53 90 00 Rehné Reklame & Marketing 723