STEDNAVNEUDVALGET. Beretning Om Virksomheden I Aarene 1919—23
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
163 Matrikel 1664 (MA). - Matrikel 1662 (RA). Indsendte Jordebøger 1661 (RA). Kopskatte-Mandtal 1660 (RA). Præsteindberetninger 1657 og 1651 (RA og LA). Ekstraskatte-Mandtaller 1646— 1600 (RA). Lensregnskaber og -jordebøger 1660— 1600 (RA). Stednavneudvalgets topografiske Samling før 1513 (endnu kun færdig til 1450). STEDNAVNEUDVALGET. Beretning om Virksomheden i Aarene 1919—23. I »Fortid og Nutid« har der tidligere været trykt Beretninger om Udvalgets Virksomhed, saaledes i II p. 143 flg. om Etablerin gen af Udvalgets Kontor og Arkiv, og i II p. 222 en Meddelelse om Udvalgets Virksomhed 1919, jvfr. III p. 14 flg., hvor der i anden Forbindelse siges lidt om Arbejdet med de sønderjyske Stednavne. Det vil derfor være naturligt, om der ogsaa paa dette Sted gøres Rede for Samlingernes Vækst i den senere Tid, saa meget mere, som Lokalhistorikere i stigende Grad finder Vej til dem og faar Forstaaelse af deres Betydning. Den topografiske Samling. Den vigtigste af Samlingerne, den topografisk ordnede Navnesamling (se Fortid og Nutid II p. 144) er blevet meget forøget. For det første er dens Rammer udvidede, saa at flere Landsdele er inddraget heri; herunder maa særlig nævnes Sønderjylland og Færøerne. Da det i Anledning af Gen foreningen blev en praktisk Nødvendighed at faa udarbejdet en Retskrivningsliste over Stednavnene i Sønderjylland, satte Kon toret en Tid lang al Kraft ind paa Indsamling af sønderjysk Arkiv stof til Belysning af Navnenes Historie (se Fortid og Nutid III p. 14 flg.), og den topografiske Samling for Sønderjylland blev der ved dannet; den omfatter Landet lige ned til Slesvigs gamle Syd grænse. Grundlaget er noget forskelligt fra det, man i den øvrige Del af Samlingen har anvendt; medens man ellers har lagt Ma- 164 triklerne til Grund for at faa alle Bebyggelser med, havde man ikke paa det daværende Tidspunkt Adgang til de sønderjyske Ma trikler (der for øvrigt ogsaa er tyske), og gik derfor ud fra T ra p ’s Slesvig 1— 2, og benyttede af andre nyere Kilder saavel tyske som danske Generalstabskort, Videnskabernes Selskabs Kort og Mejers Kort fra 1648, Topografier som Danske Atlas og Danckwert, des uden en Række ældre Jordebøger og Skattelister fra 16.— 18. Aarh., som findes i Rigsarkivet. Den færøske Samling er udarbej det paa Grundlag af forhaandenværende Kortmateriale (saavel Generalstabens som ældre Kort), Jordebøger og Topografier. Men foruden at inddrage større Omraader under Samlingen har man arbejdet paa at føre denne videre. Efter at Udskrivnin gen af Kartoteksedlerne fra Udvalgets middelalderlige Diploma tarium for Tiden indtil 1450 var tilendebragt (jvfr. Fortid og Nu tid II p. 146), begyndte man i 1918 paa at ordne disse efter Sted og at indskrive dem i den topografiske Samling. Dette Arbejde va rede henved 3 Aar, samtidig blev dog for Sønderjyllands Vedkom mende Kartoteksedlerne (ca. 12,000) baade udskrevet af Diplo matariet og indførte i den topografiske Samling, saaledes at denne Afdeling egentlig blev først færdig, hvilket af praktiske Grunde var nødvendigt. Først efter at disse middelalderlige Former er indført paa deres Plads i Samlingen, er denne i Stand til at fyldestgøre de Krav, man stiller til den, nemlig paa en overskuelig Maade at op lyse om hvert enkelt Stednavns Historie og Udvikling ned gennem Tiderne. Tager man en »Hovedliste« fra den topografiske Sam ling for sig, vil den oplyse om, hvorledes Navnet har været skre vet fra de ældste Tider og til 1450, og derefter fra 1600 og ned til Nutiden. Et Spring findes endnu fra 1450 til 1600, men man ven ter med Tiden at faa det udfyldt, hvorom senere. For Lokalhisto rikeren vil Hovedlisten være en Nøgle, som giver Adgang til mange Oplysninger. Hver af de anførte middelalderlige Navneformer er nemlig citeret med Aar og Dato, hvis den hidrører fra Udvalgets Diplomatarium, og desuden med forkortet Bogtitel, Bind- og Side tal, hvis den hidrører fra en trykt Jordebog eller Arkivregistratur. Ved at slaa efter paa disse Steder vil man let finde selve Kildens Oplysninger, og et grænseløst Eftersøgningsarbejde er sparet. 165 Det har dog ikke, trods det, at særlig Umage har været an vendt, været muligt at faa stedfæstet alle de Navne, som er over leveret fra Middelalderen. De, som ikke har kunnet bestemmes, staar som en særlig lille »Rest« foran i hver enkelt Kartotekskuffe, og det hænder ogsaa, at man ved senere Undersøgelser finder ud af Stedets rette Beliggenhed, hvorefter Sedlen gaar paa Plads. Men selv om Fejltagelser ogsaa er indløbet hist og her, tør man dog nok sige, at det her er lykkedes at bestemme mange af Doku menternes Stednavne, som hidtil har staaet med Spørgsmaalstegn i de paagældende Publikationers Register; Forholdet er nemlig det, at alene den Omstændighed, at man har kunnet sammenordne hele Stoffet paa en Gang, har gjort, at »tvivlsomme« Sedler rent mekanisk er bragt sammen med ligelydende Sedler, som har kun net bestemmes, hvorved de tvivlsomme undertiden er »gaaet paa Plads« af sig selv, og andre er blevet bestemt paa en Maade, der betyder en Rettelse, naar der ses hen til Registrene over tidligere udgivne Diplomsamlinger. Diplomatariets Udvidelse. Efter at man var blevet færdig med Indordningen af Materialet for Tiden indtil 1450, blev det overvejet, hvorledes man kunde føre Arbejdet videre. Man vedtog da i 1921 efter Forslag af Rigsarkivar Erslev foreløbig at føre det ned til 1513. Arkivar i Rigsarkivet, Dr. phil. W illiam Christensen, forbereder nemlig Udgivelsen af en Fortsættelse af Repertorium, hvorved dette Værk fortsættes netop til 1513, og har som Forløber for dette udsendt sin Udgave af Missiver fra Chr. I. og Hans’ Tid. Ved Velvilje fra Dr. Christensens Side er det blevet Udvalget til ladt at foretage StednavneeXcerpter fra de mange Tusinde Af skrifter af Originaldokumenter, han har liggende som Materiale til Fortsættelsen af Repertorium. Disse Navneuddrag er blevet fore taget i Aarene 1921— 23, og Arbejdet hermed er omtrent fær digt. Endvidere er »Regesta« 1450— 1513 udklippet, og man har eXcerperet Stednavnene af de Dokumenter, der henvises til heri, for saa vidt det ikke har været muligt at faa dem til Udklipning og Opklæbning. Det hele Arbejde med Tilvejebringelsen af dette Stof er nu paa det nærmeste tilendebragt. Forøgelsen er meget betydelig; medens Diplomatariet for Aarene 1085— 1450 fylder 56 Arkivkasser, fylder Aarene 1451— 1513 40 Kasser. Man vil nu 166 med det første gaa i Lag med at udskrive Sedler paa Navnene heri (iøvrigt er der allerede udskrevet over 18,000 Sedler fra Registra turer, Jordebøger m. m. fra Tidsrummet 1450— 1513), og naar dette er tilendebragt, vil et meget betydeligt Tidsrum af Danmarks Historie være gjort lettere tilgængeligt saavel for Stednavneforsk ningen som for topografiske Studier i Almindelighed. Det Arbejde, der gøres for at bestemme Stednavnenes rette Plads, vil ogsaa komme Dr. Will. Christensens Værk tilgode, idet Sedlerne vil kunne bruges ved Udarbejdelse af Registret til dette. I Fortsættelsen 1450— 1513 er der ikke, som tidligere, blevet eXcerperet Personnavne, uden hvor disse skønnedes at være af Betydning for den rette Bestemmelse af Stednavnets Beliggenhed. Endvidere har man i geografisk Henseende holdt sig nøje til det egentlige Danmark, med hele Slesvig, Skaane, Halland og Ble kinge, og i Regelen til Breve, der arkivalsk set hører hjemme paa disse Omraader; endda er en Del Stof af væsentlig udenrigspoli tisk Art blevet udeladt. Udklippene af Regesterne til udskudte Breve er dog blevet gemt, og skulde det af andre Grunde blive ønskeligt at forøge Diplomatariets Omfang, vil det let kunne fore tages. Stednavne fra Skaane, Halland og Blekinge. For en særlig Bevilling paa 2000 svenske Kroner, meddelt Doc. Jöran Sahlgren i Lund og Sekretær Gunnar Knudsen af Vetenskaps-Societetet i Lund, i Forbindelse med en Bevilling paa 500 Kr., meddelt Prof. Frantz Dahl og Doc. Jöran Sahlgren, er foretaget Udskrivning af de Stednavne fra Skaane, Halland og Blekinge, som fandtes i Ud valgets Diplomatarium. Ved dette Arbejde, som er udført 1922 — 23, udskreves ialt ca. 12,000 Sedler, hvilke affattedes i 2 EXpl., hvoraf Stednavneudvalget har faaet det ene, og Vetenskaps-Socie tetet i Lund det andet. Stednavneudvalgets Eksemplar henstaar i alfabetisk Ordning som en særlig Samling. Lydskriftoptegnelser af Stednavne. I Sommeren 1920 blev hele Sønderjylland berejst, og alle de vigtigere Stednavne (By- og Gaardnavne m. v., som forekommer paa de tyske Atlasblade i 1 : 100,000) optegnet med Lydskrift. Tønder Amt berejstes af Lektor H. Egeberg-Jensen, Tønder; Aabenraa Amt af Adjunkt Anton Dein, Aabenraa, Sønderborg Amt af Lektor H. M. Jensen 167 i Sønderborg; Haderslev Amts østlige Del af Dr. phil. Viggo Brøn dal og Amtets vestlige Del af Sekretæren, cand. mag. Gunnar Knudsen. Denne Optegnelse var kun en »Skumning«, i Lighed med, hvad der foreligger for hele Danmarks Vedkommende, og medtog kun de vigtigste Navne, det vil sige saadanne, som først og fremmest kommer paa Tale, naar Retskrivningsspørgsmaalet optages til Behandling. A f dyberegaaende Undersøgelser (saadanne, hvor alle fore fundne Stednavne lydskrives og kortlægges) kan anføres føl gende. Paa Als er i 1921 ved Dr. phil. V. Brøndal paabegyndt et Arbejde af denne Art; foreløbig er dog kun et Par af de sydligste Sogne blevet gennemarbejdede, men det er Hensigten efterhaan- den at behandle Øen i sin Helhed med samme Udførlighed som Samsø; til Belysning af Dansk Navneskik vil saadanne »Borin ger« paa spredte Steder Landet over være af særlig Værdi, og det skønnes, at Als i denne Retning vil kunne yde særlig gode B i drag. I Sommeren 1921 foretog Sekretæren og Dr. Brøndal en Rejse til Samsø for at foretage nogle supplerende Undersøgelser i Anledning af Udgivelsen af »Samsøs Stednavne«. — I 1921 af sluttede Lærer J. J. Ravn, Mølholm ved Vejle, sine gennem en halv Snes Aar for Udvalgets Regning fortsatte Optegnelser i Vejle Amt, efter at hele Amtet var færdigbehandlet; der foreligger her en meget omfattende Navnesamling, i mange af Sognene flere Hundrede Navne, nøjagtig indlagt med deres Numre paa Kort, og optegnede paa Kvartblade med saavel Rigsmaalsform som en U d talebetegnelse i almindelige Bogstaver, undertiden i en grov L y d skrift.