SKOVEN

5 MAJ 1981

V

/ 4 *

i/

m Kædesave, skovspil, sikkerhedsudstyr, reservedele. Alle arter IMPORT . SALG . SERVICE 01 skovplanter SANDVIK traktorspil med eller i prima kvalitet uden radiomanøvrering. Det mest 4 Forlang venligst tilbud! udbredte og afprøvede Tilsluttet Herkomstkontrollen med skovfrø og på det danske marked. -planter. f mvi-n.^—Ép f3 Leveres gerne gennem den Geisler-Nielsens Planteskole I/S sædvanlige maskinleverandør. 8723 Løsning - Tlf. 05 - 65 12 11 Det anvendte radioudstyreraffabrikat GORM NIROS, dersom det eneste fa­ brikat anvender den af Post- og Tele­ grafvæsenet til skovbrug tildelte fre­ kvens. Dette giver fuld sikkerhed for, at intet fremmed signal kan startespil­ let.

Importør Fa. R. KEJLSTRUP 7362 Hampen . Tlf. 05.77 51 16 Paludans Planteskole A/S

Klarskov - 4760 Vordingborg Telefon (03) 78 20 09

Skovplanter, Læ-, Hæk- og **czz£e* f Hegnsplanter Tilsluttet Herkomstkontrollen med it skovfrø og -planter.

Beskyt planterne mod vildt og mus Vore skoverfarne vognmænd udfører med kranudstyrede lastvogne og laste­ Beskyt bevoksningerne evne 20-25 tons kørsel af: mod rodfordærver RÅTRÆ i alle dimensioner PYNTEGRØNT DIANA SKOVTJÆRE TØMMER/TRÆLAST m.v. Industrivej 14, 4683 Rønnede 4840 Nr. Alslev - Tlf. (03) 83 44 96 i ind- og udland telefon 03.71 15 25

Vi er købere til bøg og ask samt lidt ege- og elmekævler

HVALSØ NY SAVVÆRK OG A/S Grindsted TØMMERHANDEL imprægnerings­ 4330 Hvalsø Tlf. (03) 40 81 36 anstalt

Selekterende pileplanter er køber af nåletræ til master har store opgaver i den danske botanik, mange arealer i vore skove kan med programme­ rede sorter nyttiggores. Stiklinger og planter SKOVEN’s pr. 200 stk...... kr. 600,00 annoncer kommer ud Grindsted tlf. (05) 32 08 55* Nordisk Pileavl til den største Byageren 11 - 2850 Nærum Telf (02) 80 03 50 forstlige læserkreds. Grundlagt 1928.

Bogen om Pil, udgivet 1945, pr. stk. kr. 25,- + porto.

118 SKOVEN 5 1981 BRÆNDESAV og -KLØVER

m A .

Li,.”...

Brænderundsav med vippelad.

Brænderundsav med rullebord. Brænderundsave med rullebord leveres med ø 600 mm eller ø 800 mm klinge, mens brænderundsave med vippelad leveres med ø 600 mm klinge. Savene kobles let på traktorens trepunktsophæng og trækkes via en kraftoverføringsaksel af traktorens kraftudtag. Savene leveres også med EL-motor og motorværn. Samtlige modeller leveres med letindstilleligt længdestop med lineal. Priser på save for montering på traktor fra ...... kr. 2.630,- Save med EL-motor og motorværn fra...... kr. 3.490,- Save leveret uden motor og motorværn fra...... kr. 1.950,-

Brænde kløver Brændekløverne findes i flere mo­ deller med forskelligt kløvetryk og kløvelængde. Samtlige modeller monteres let på traktorens trepunktophæng, hvor de tilkobles det hydrauliske anlæg. Kløverne kan leveres med auto­ matisk frem- og tilbagegang af den hydrauliske cylinder.

Priser fra .. kr. 2.450,-

Brændesav og -kløver leveres desuden kombineret til montering på traktorens trepunktophæng. Under transport er kløver og sav hægtet sammen ved hjælp af beslag med sikringssplit, mens kløveren under brug kan drejes 90° væk fra saven. Kløver og sav kan benyttes samtidig. Alle priser er vejledende udsalgspriser excl. moms og ab fabrik. Såvel sav som kløver er effektivt afskærmet og godkendt af Arbejdstilsynet. Kontakt os for yderligere oplysninger, vi tilsender gerne brochuremateriale over de ca. 20 forskellige kombinationsmuligheder. Vi udstiller på Ungskuet, Herning (stand nr. 8009) i dagene 24. - 27. juni 1981

H MASKINFABRIK A DK-6940 LEM TLF. (07) 34 15 55

SKOVEN 5 1981 119 SKOVPLANTER Køb af i bedste provenienser, prima kvaliteter, et righoldigt sortiment, store og små partier. Skovfrøet leveres af Statsskovenes Planteavlsstation. Planteskolerne og salgskontoret savværks­ er tilsluttet Herkomstkontrollen med skovfrø og -planter Vi giver Dem gerne et tilbud på tømmer Deres forbrug skriftligt eller ved besøg NÅLETRÆ r' ////J ''rY/r'/'V PLANTESKOLER A/S 6230 Rødekro - Tlf. (04) 66 29 33 - Danmark Taasinge Savværk a/s v/ Kaj Larsen 5700 Svendborg Tlf. (09) 22 56 55

Disponent B. Beck (09) 22 60 55 Skowærktøj - Sikkerhedsudstyr

„RAKET” arbejdstøj, blåt m. orange skulderparti, meget slidstærkt. - Bukser m. indlagt 8 lag nyloncord. Planter til skov „LAMINO” og „ROBUST” - sendes over hele Danmark! og hegn hjelme type B. - altid først med det sidste! Hvid og orange. PETER SCHIØTT’s Bedste godkendte PLANTESKOLE skovarbejderhjelm. 7361 Ejstrupholm - Tlf. (05) 77 25 52 MOTOR-Skovservice Tilsluttet Herkomstkontrollen med EGON JENSEN skovfrø og -planter. Nørretorv 2 v/Strandgade - 7100 Vej le-Tlf. (05) 821212

SKOV- OG LÆPLANTER Tænk venligt Årestrup Prisliste sendes gerne. Planteskole på Deres v/ K. Christensen Planteskolen er tilsluttet Årestrupvej 162 medarbejderes Herkomstkontrollen 7470 Karup med skovfrø og planter. sikkerhed og Tlf. (06) 66 17 90 velbefindende i kulden... DANUSER jordbor K T Hvor der skal foretages indhegning af sko­ ve - nyplantninger - marker - parker - plantning af træer og buske - rejsning af master og meget mere - udføres boring af huller hurtigst og mest økonomisk med de verdenskendte DANUSER jordbor. Lad installere en REFLEKS OLIEOVN eller REFLEKS OLIEKOMFUR lV De enkelte bor er med udskiftelige hær­ — vi har modeller, der passer til enhver dede boreskær og med udskiftelige bore­ skurvogn. ■ spidser af smedet og hærdet stål.

PASSER TIL ENHVER TRAKTOR MED Refleks TREPUNKTSOPHÆNG Lørup - 5750 Ringe - Tlf. (09) 67 12 68 OVERALT AARUP- FYN TELF. (09) 4313 03

120 SKOVEN 5 1981 Forstplanteskolen, Verninge ASKETRÆ Planteskolen er tilsluttet »Herkomstkontrollen med skovfrø og -planter«

Alle slags skovplanter tilbydes i prima kvalitet.

Forlang prisliste

Indehaver: Ole van Tol Tlf. (09) 75 12 88 s11\t SKOVHASTRUP TRÆINDUSTRI ApS Kassetræ af nåletræ 4330 HVALSØ . TLF. (03) 40 80 33

købes Køber af asketræ i store og små dimensioner. (Småkævler med diameter ned til 25 cm har altid interesse). ALDERSLYST SAVVÆRK OG v/ brødrene Møballe SILKEBORG EMBALLAGEFABRIK 8600 Silkeborg - Tlf. (06) 82 01 21

Siden 1896

John Rolskov’s Hjortsø Planteskole Planteskole I/S Svebølle - Tlf. 03 - 49 30 20* og 03 - 49 30 40 Sønder-Vissing, 8740 Brædstrup Telefon (05) 75 40 53 Skov-, læ- og hækplanter. Forlang prisliste. Planteskolen er tilsluttet Herkomstkontrollen med skovfrø og -planter. SKOVPLANTER i gode provenienser, samt planter til rekreative formål m.v. Prisliste tilsendes efter ønske. JAGT SØGES DANSK Skovplantekulturerne står under Dansk Jagtudlejning er et formidlings- JAGTUDLEJNING Herkomstkontrollen organ for jagtudlejning i Danmark. Vinterbuen 49 med skovfrø og -planter. Til seriøse og habile jægere søger vi 2750 Ballerup skovjagter, større el. mindre, til videre Tlf. (02) 66 14 71 formidling. Tlf.-tid: Hverdage 17-19 Henvendelse:

Kristtjørns­ JUNKKARI FLISHUGGER planter kan leveres forår og efterår. BILLIG OG ROBUST Planter med klump og lærred. CHR. PEDERSENS PLANTESKOLE 5400 Bogense - Tlf. (09) 81 13 60

m

w* •»immmk SKOVEN’s BUf-O 1 1 annoncer kommer ud til □ den største VADGAARDSVEJ 42 2860 SØBORG . forstlige læserkreds. TLF. (01) 56 10 60

SKOVEN 5 1981 121 Regnskovstur til Sydamerika Personalia: I samarbejde med rejsebureauet Inden vi forladerSurinamgøresop- Skovrider Sven Bang, fhv. skovrider for Hans H. Kristensen arrangeres igen hold ved kysten, hvor havskildpad- Orupgaard, Pederstrup og Christians- i 1982 en regnskovstur til Surinam der på denne årstid kommer op og sædes skovdistrikter, er afgået ved dø­ (tidligere Hollandsk Guiana). lægger æg. Turen bliver en såkaldt den. »Pandatur«, d.v.s. at 1.000 kr. af Turen vil finde sted i marts og varer turens pris bliver indbetalt til Ver­ Fhv. kgl. skovrider, dr. agro. A. S. Sa- ca. 18 dage. På udrejsen gøres op­ densnaturfonden. Samme tur er broe fylder 90 år den 2. juli d.å. hold på Tobago, hvor der bliver ar­ netop blevet gennemført i år med rangeret ture til den ubeboede ø, et hold ornitologer og kom til at Dr. agric. Jens Risvand, Norge, er fra 1. Little Tobago, og der vil i øvrigt koste 14.500 kr. Turen næste år vil august 1981 ansatsom professor i skov­ her blive rig lejlighed til at snorkle blive kalkuleret ud fra samme brugsøkonomi ved Skovbrugsinstitut­ og dykke. grundlag, men med de prisstignin­ tet, Den kgl. Veterinær-og Landbohøj­ I Surinam besøges to regnskovsom­ ger, som måtte finde sted forinden. skole. råder, der nås med motoriseret ka­ Maximum deltagerantal er 15. no, og vi overnatter her i veludsty­ Yderligere oplysninger om turen Arkitekt m.a.a. Bjarne Lund Johansen tv rede hytter, samt i hængekøje eller kan fås hos Søren Kieru/Jf 'i Hans H. fra 1. august 1981 ansat som direktør telt på en tur videre ind i regnsko­ Kristensens rejsebureau, telefon for TOP(Træbranchens Oplysningsråd) ven. Den lokale fører er specielt træ­ 01 - 37 35 33. og dermed som formand for Træprisens kyndig. Peter Henrik Tesdorpf bedømmelsesudvalg og Træfondens le­ gatbestyrelse. Bjarne Lund Johansen mesummer og udarbejdelse af »normal­ efterfølger arkitekt M. Walther Peters- Jordbrugs­ døgn« for temperatur, vindhastighed son, som i en menneskealder har ledet og og relativ luftfugtighed. Endvidere er forestået opbygningen af TOP og nu på meteorologi der arbejdet med en engelsk varslings­ grund af alder ønsker at fratræde. Af S. AGGERGAARD MIKKELSEN, Statens model for angreb af ildsot, som tænkes Planteavlsforsøg. afprøvet i 1981 under danske forhold. Ved en højtidelighed i Nationalmuse­ Ved Statens Planteavlsforsøg er med Arbejdsresultaterne for 1980 er vist i Be­ ets festsal overrakte dronningen den 11. støtte fra Landbrugets Samråd for retning nr. S 1538 fra Statens Planteavls­ maj 1981 Ebbe Muncks mindemedalje Forskning og Forsøg i 1980 startet et 3- forsøg. til godsejer, forstkandidat Flemming årigt forskningsprojekt med titlen Forskningsprojektets generelle mål Juncker, Overgaard. Medaljen var led­ »Jordbrugsmeteorologi«. Projektet føl­ er på grund lag af biologiske og meteoro­ saget af en pris på 25.000 kr. Flemming ges af en arbejdsgruppe for jordbrugs­ logiske registreringer at finde biologisk­ Juncker blev hædret dels for sin indsats meteorologi, hvori jordbrugets forskel­ meteorologiske sammenhænge. Pro­ i modstandsbevægelsen, dels for sit ar­ lige fagområder og Meteorologisk Insti­ jektet sigter imod, at der ved projektpe­ bejde for dansk erhvervsliv - industri, tut er repræsenteret. Arbejdsgruppens riodens udløb ved slutningen af 1982 landbrug og skovbrug. formand er forstander Hardy Knudsen, etableres en permanent jordbrugsme­ Statens Planteavlsforsøg, og fra forst- teorologisk tjeneste ved Statens Plan­ side deltager afdelingsleder, dr. agro. teavlsforsøg. En tjeneste, som skal byg­ SKOVEN retter H. Holstcner-Jørgensen, Statens Forst­ ge videre på forskningsprojektets resul­ SKOVEN 4/1981 bragte side 105-108 lige Forsøgsvæsen. tater og iøvrigt udføre jordbrugsmeteo­ en artikel af Thomas Bartholin: Med Projektarbejdet har i 1980 omfattet rologisk forskning og rådgivning over­ Dendrologisk Forening til Polen. udvikling af afgrøde-vejr modeller for for jordbrugets andre forskningsinsti­ Ved en højst beklagelig fejl er forfatte­ byg, kortlægning af landet m.h.t. var- tutioner og konsulenttjenester. □ rens navn blevet forvansket til ukende­ lighed. Det rigtige navn er Thomas Bartholin, og SKOVEN’s redaktion be­ der forfatteren og læserne undskylde fejlen. Hvorfor skal det være B.M.R. IWABO flis- og savsmuldsfyr?

- fordi det har en forbrændingstemperatur på ca. 1100° C. - fordi det er driftssikkert - fordi det er billigt - fordi det ikke bruger strøm - fordi det kan tilsluttes alle kedler

Deres garanti er, at IWABO har været i drift i 22 år. IWABO er systemgodkendt.

Ring eller skriv og få yderligere uforpligtende oplysninger og brochurer.

Thomas Bartholin, født 1939, forstkan­ BUSKEGÅRD SKOVMATERIEL didat 1966, er forskningsingeniør på C. M. Nielsen - Buskevej 8 - 3751 Østermarie - (03) 97 04 34 Kvartårbiologiska Laboratoriet ved Lunds Universitet.

122 SKOVEN 5 1981 SKOVEN Skal skovene ISSN 0106-8539 ødelægges af Månedsskrift udgivet af DANSK SKOVFORENING Amalievej 20 1875 København V. skatteloven? Telf. (01) 24 42 66* Telex 19765 dsh dk Postgirokonto: 9001964

Redaktionsudvalg: Af lektor FINN HELLES, Skovbrugsinstituttet, KVL. Hofjægermester V. Bruun de Neergaard (formand) Om få år vil skovgæsterne ikke kunne me i et moderne samfund. En »godsejer­ Statsskovrider kende skovene igen. Den svale skygge regel« må være en anakronisme. Natur­ Steffen Jørgensen under de gamle bøge og suset i granernes ligvis forsvarer Dansk Skovforening Lektor, lie.agro. toppe vil være ensagablott. For skattelov­ godsejernes interesser - men med min til­ Finn Helles givningen kan tvinge skovejerne til al knytning til en uafhængig institution Skovrider ødelægge skovene for flere hundrede år, kan man næppe skyde mig dette motiv i Aa. Marcus Pederse, skriver lektor i skovplanlægning og skov­ skoene. Forstfuldmægtig politik ved landbohøjskolen, cand. silv. Jeg er ikke ude i godsejernes ærinde - Tom Nielsen lie. agro. Finn Helles i Jyllandsposten. mit formål er alene at råbe vagt i gevær Han erklærer, at han ikke er ude i for en politisk dumhed. Skovrider Ole Fog skovejernes ærinde. Formålet er alene at Sagen fik en for dansk skovbrug u- advare mod en politisk, lovgivningsmæs­ sædvanlig stor pressedækning, og efter­ Ansvarshavende redaktør: sig dumhed. hånden vandt skovbruget også gehør i Forstkandidat Bo Michael Ravn Siden efteråret 1979 har regeringen folketinget, dog uden at der kunne påvi­ Dansk Skovforening fundet flertal i folketinget for en formue­ ses en egentlig forståelse for skovdrif­ beskatningspolitik, som påviseligt vil ø- tens særforhold. Ved det »lille økonimi- Annoncetegning: delægge de større private skove i løbetaf ske forlig« af 5. maj 1980 blev det vedta­ Redaktør P. Hauberg en halv snes år. En analyse af den politi­ get, at formuebeskatningens utilsigtede Abonnement: ske beslutningsproces afslører, at vi her virkninger skulle fjernes. Tegnes hos står over for et eksempel på en af parla­ Der blev nedsat et udvalg til belys­ Dansk Skovforening Koster for 1981 mentarismens svagheder - der handles ning af beskatningsreglernes sammen­ kr. 140,- (incl. moms) efter vælgertække, ikke efter forstand. hæng med fredningslovgivning og skov­ Og alligevel skal vi se, at vælgertækken lovgivning. I juni 1980 vedtog folketin­ Medlemmer af formentlig vil forsvinde som dug for so­ get et skatteloft, som Dansk Skovfore­ Dansk Skovforening modtager et eksemplar af Skoven og len, hvis befolkningen får klar besked ning anså for et rimelig godt resultat af et Dansk Skovforenings Tidsskrift vederlagsfrit. om, hvad der foregår. stort arbejde, selv om »godsejerreglen« To bestemmelser i den skattepolitiske ikke blev genindført. Stof til SKOVEN's lovbuket, der blev vedtaget lige før års­ I marts i år fremsatte den nye minister juni-juli nummer må indleveres inden 17. |uni. skiftet til 1980, fik »utilsigtede« konse­ for skatter ogafgifteret forslag til lovom kvenser på trods af, at disse konsekven­ ændring af ligningsloven og omændring Eftertryk med kildeangivelse tilladt. ser var påvist før vedtagelsen. Formue­ af lov om vurdering af landets faste ejen­ skattesatserne blev forhøjet, og en be­ domme, nærmere betegnet skove og fre­ stemmelse, som muliggjorde nedslag i dede bygninger. Ejere af sådant bundne Forsiden: beskatningen af lavtydende formuer, formuer kan ifølge lovforslaget få et blev ophævet. Sidstnævnte bestemmelse nedslag i ejendomsværdien, og dette blev indført i 1922, netop for at beskytte kombineret med et skatteloft er tænkt ejere af sådanne formuer mod urimelig som en imødegåelse af de utilsigtede beskatning, men den havde efterhånden virkninger af formuebeskatningsregler­ fået et odiøst skær. Den blev kaldt ne. »godsejerreglen« - til trods for at landet Afdelingsleder i Dansk Skovfore­ kun har omkring 500 godsejere, mens ning, Knud Dalgas, har i Jyllandsposten 47.000 formueejere i 1978 fik nedslag i den 1. april påvist, at skovejerne allige­ beskatningen på dette grundlag. vel ikke er reddet fra økonomisk ruin. Hovedparten af skovejere med mere De kan stadigvæk let kommetilatbetale end 100 ha skov, dvs. 700-800 personer, mere end 100% i skat. Nyudsprungen spidsløn. gjorde brug af muligheden for skatte­ Og hvad så?Skovbrugserhvervets rol­ Foto: Søren Fodgaard nedslag, og skovbrugets centrale fore­ le for landets økonomi er beskeden, så ning, Dansk Skovforening, illustrerede betyder det noget i den store økonomi­ for den daværende skatte- og afgiftsmi­ ske sammenhæng, at skovejerne går fal­ nister, at ophævelse af nedslagsreglen lit i løbetaf 1980erne?Ladossenærmere meget vel kunne betyde, at ejere af større på konsekvenserne. Andre har gjort det MAJ 1981 skove kom til at betale mereend 100%af før jeg, men det bør gentages og udbyg­ 13. årgang deres skattepligtige indkomst i skat. ges, så lovforslaget kan blive væltet. Det Det kan såmænd ikke undre, om de skal ske via en folkeopinion - som jeg Tryk: Juelsminde Bogtryk/Offsel fleste politikere har betragtet godsejere næppe kan rejse, men dog forhåbentlig Telefon (05) 69 38 11 som en klasse, der ikke rigtig hører hjem­ bidrage til.

SKOVEN 5 1981 123 I de »glade tressere« blev naturfred­ Hvis ejendommen ikke er stærkt be­ kender. Kan vi byde dem det? Ikke blot ningsloven ændret bl.a. således, at be­ lånt i forvejen, kan forretningen holdes har vi opbrugt de private skoves produk­ folkningen fik ret til at færdes i private gående i nogen tid ved optagelse af lån til ter, men også den maskine der skulle skove, næsten på samme vilkår som den betaling af skatten. Enhver kan sige sig skabe nye. En sådan handlemåde kan et allerede eksisterende ret til at komme i selv, at det er et usundt forretningsprin­ udviklingsland være tvunget til, men ik­ offentligt ejet skov. De større private cip. ke Danmark. skove, dvs. skove over 50 ha ogtilhøren- Hvis ejeren er så hel dig, at der står me­ Jamen, vi kan da bare gå tur i de of­ de såvel fysiske personer som fonds og get hugstmodent træ i skoven, kan man fentligt ejede skove, og de »fristillede« stiftelser m.m. omfatter 213.000 ha eller måske holde sig fri af skatteklemmen arbejdere og funktionærer fra privat­ 43% af landets samlede skovareal. Disse ved at forcere hugsten, altså realisere skovbruget kan vel også klemmes ind skove besøges meget af befolkningen, formuen og dermed nedbringe formue­ der? Hertil kan svares, at ikke blot bru­ og enhver ved, at de i store dele af landet beskatningen. Som påvist af Knud Dal­ ges væsentlige dele af etaf voreeneste rå­ præger landskabet i gunstig retning. I gas er der netop ta le om et måske, for for­ stoffer op for altid, men mange egne af 1670 beskriver Christian V skovene som øgelsen af den skattepligtige indkomst landet er fattige på offentlig skov og rige »én af de største Herligheder, Gud og kan opveje reduktionen i formuebeskat­ på privat skov, f.eks. Fyn. Naturen dette Vores Kongerige med be­ ningen, og så er skovejeren lige vidt. Kan staten da ikke ekspropriere de gavet haver«. Det er klart, at ejeren i den nyesituati- private skove? Jo måske, men den kan Skovejerens formue findes navnlig i on investerer mindre end normalt i an­ ikke betale erstatning, før skovene er form af stående træer. Skovejerens ind­ læggelse af ny bevoksning, hvor den blevet billige, dvs. ødelagte. tægt fremkommer, når træerne fældes og gamle stod, så den nye skov bliver væ­ Hvad ligner det, at med den ene hånd sælges. Men hvis nu hugsten i et år er sentligt dårligere, både æstetisk og i pro­ frede vådområder og tilhørende padder, større, end den tilvækst der lægges på de duktionsmæssig henseende. og med den anden hånd ødelægge skove, tilbageværende træer, så kommer en del som er hjemsted for en rig fauna, ogsom af den skattepligtige indkomst til at be­ benyttes i så stor udstrækning til mange stå af formuehævning. At det er imod Men hvad vedkommer skovejernes former for friluftsliv? Rent bortsetfrade indkomstbeskatningens princip, at den i problemer den brede befolkning? Det, etiske aspekter er det en kortsynet og større eller mindre grad lignes på kapi- som sikkert vil betyde mest for befolk­ dum politik. På EF-plan opfordres der talhævning, er en sag for sig. Det væsent­ ningen, er, at skovgæsterne i løbet af til at fremme det private skovbrug bl.a. lige i denne sammenhæng er to karakte­ ganske få år ikke kan kende skovene i- ved hjælp af lempelige beskatningsreg­ ristika for skovdrift: Der kan ikke skel­ gen. Den svale skygge under de gamle ler. Intet andet land i Europa - næppe nes klart mellem produkt og »maskine«. bøge og suset i granernes toppe er en sa­ heller udenfor - fører en så tåbelig skov­ Og det tager 50-150 år at skabe en hugst­ ga blott. Nu kan folk forlyste sig med at politik som Danmark i øjeblikket. moden bevoksning, så kapitalens om­ vandre ad vejene gennem store - og sta­ For godt og vel hundrede år siden fik løbstid er altså meget langsom, ellersagt digt voksende - arealer uden andre træer nogle mennesker, bl.a. indenrigsmini­ på en anden måde - afkastet er lille i for­ end små, spredte graner og knæhøje, ster J.B.S. Estrup, den vanvittige tanke, hold til kapitalensstørrelse. Disse to for- selvsåede løvtræer. På Christiansborg at skovene skulle »flyttes« fra de frugt­ hold har skovejerne ikke opfundet - deer har man åbenbart svært ved at forestille bare egne på øerne til Jyllands heder. En natu rgivne. sig et så trøstesløst skovbillede. Det bli­ folkeopinion hindrede, at ideen blev ført Hvad gør den skovejer, der skal betale ver først vore børn og børnebørn, der i- ud i livet. Den aktuelle sag er mind­ over 100%'af sin skattepligtige indkomst gen kan gå i en sval skov, men det bliver re vanvittig - og den turde være en fol­ i skat? en kummerlig skov i forhold til den, vi keopinion værdig. El

Eksporten af juletræer og pyn­ Grangrene import: tons 1000 kr. Eksporten af juletræer og pynte­ Forb. Rep. Tyski. 118,7 287 grønt viser i forhold til 1979 en kvan­ tegrønt i 1980 Storbrit. (UK) 25,8 91 tumsmæssig stigning på 3% i 1980. Vær­ Irland 149,8 390 dimæssigt er der tale om en stigning på nær 100 mill. kr. Ialt 294,3 767 næsten 15%. Ifølge Danmarks Statistik var om­ For juletræer har der, set i forhold til sætningen med udlandet i 1980 af jule­ Grangrene eksport: tons 1000 kr. 1979, været tale om en stigning i den eksporterede mængde (tons) på 8%,, træer og pyntegrønt således: Frankrig, Monaco 5,1 32 Belgien, Luxemb. 2,6 17 mens værdien af juletræseksporten er Nederlandene 655,6 3740 steget med næsten 14%. Juletræer import: 10OOstk. tons 1000 kr. Forb. Rep. Tyski. 10174,6 41878 For pyntegrønt alene viser eksport­ 43,8 194 Forb. Rep. Tyski. 7 Island 57,6 318 mængden for 1980 sig at være på niveau Ialt 7 43,8 194 Færøerne 11,4 117 Norge 144,6 534 med eksportmængden i 1979. Værdi­ Sverige 916,3 3592 mæssigt er der tale om en stigning på Juletræer eksport: 1000stk. tons 1000 kr. Finland 31,7 158 næsten 16%. Frankrig, Monaco 1 5,0 31 Schweiz 42,8 355 De vigtigste aftagerlande og deres Nederlandene 1 9,2 71 Grønland 6,0 43 Forb. Rep. Tyski. 675 6186,2 31396 procentvise andel i eksportværdien var Ialt 12050,5 50789 Storbrit. (UK) 22 46,8 333 for 1980 følgende (i parantes 1979): Island 19 93,0 473 Vesttyskland 74% (74%) Eksport af juletræer Færøerne 4 17,2 152 Østrig 7%(9%) Norge 31 215,5 562 og pyntegrønt ialt: tons 1000 kr. Sverige 152 1084,8 2481 1980 21411 99105 Sverige 6%(6%) Schweiz 94 793,6 5886 1979 20714 86412 Schweiz 6%(4%) Østrig 108 866,6 6565 1978 21490 79579 Holland 4%(5%) Grønland 8 41,5 356 1977 21141 66405 Øvrige lande 2% (2%) Ialt 1114 9360,0 48316 1976 20600 56853 J.M.S.

124 SKOVEN 5 1981 Markedsorientering for pyntegrønt og juletræer

Af Grossistforeningen for pyntegrønt og juletræer.

Da vi nu har fået sæsonen 1980 lidt på ske juletræer’s andel ca. 841 .OOOstk. Blå­ Juletræer: Dette marked giea u» af afstand, håber vi Øt kunne give en gran ’s andel 1980 ca. 4,0 mill. stk. Dan­ hænde i 1977, grundet prisudviklingen nøgtern markedsorientering over de for- ske juletræer’s andel ca. 675.000 stk. på rødgranstræerne; markedet bliver i hold, som var fremherskende i afvigte dag forsynet med træer fra Luxemborg, sæson. Prisudviklingen: Blågran er faldet Belgien og Frankrig. fra 1977 til 1980 med ca. 50% i gennem Vesttyskland snitsprisen. Danske juletræer er steget Pyntegrønt: Siden 1978 er mængder­ fra 1977 til 1980 med ca. 60% i gennem­ ne ikke steget, hvorimod værdistignin­ snitsprisen. Lad os betragte nordmanns- Sverige gen fra 1978 til 1980 har været betydelig, markedet. Her må vi konstatere, at de­ Pyntegrønt: Mængden blev igen fal­ nemlig 32%. Til sammenligning har in­ tailprisen i afvigte sæson ikke er steget. dende, nemligmedca. 6%. Værdien viste flationen i Vesttyskland i samme tids­ Detailprisen i 1980 var den samme som en stigning på ca. 9%. Det svenske mar­ rum været 12,8%. Den del af Vesttysk­ 1979. Hvor længe detailleddet kan bære ked har ikke kunnet bære den prisfor­ land, som først er kommet til med dansk dette vides ikke. Men der ligger jo den højelse, som blev forceret ret kraftigt, pyntegrønt i de sidste år, har i 1980 haft simple grund til dette, at konsumentet specielt har det været at mærke i begyn­ en fornuftig udvikling med stigende for­ ikke længere kan og vil bære prisforhøj­ delsen af 1981. Forbruget er faldende brug. elser, stagnationen kan også mærkes på grundet prisforhøjelsen, og udviklingen Vort traditionelle marked udviklede dette marked. vil sikkert fortsætte. sig normalt til ca. 10. november, da der Juletræer: Efter 2 års faldende mæng­ kom et sådant udbud af dansk nord- de, er eksporten nu steget med ca. 5,5%, mann og nobilis fra firmaer og produ­ Holland og værdien totalt er steget med ca. 9%. center uden væsentlig kendskab til, Pyntegrønt: Mængden er nu efter fle­ Det drejer sig udelukkende om rødgran, hvordan og gennem hvilke kanaler den­ re års stigninger faldende (ca. 11%). idet det svenske marked ikkevilaccepte- ne vare normalt afsættes. Udviklingen Værdien blev også mindre(ca. 8%). Eks­ re det prisleje, vore abies træer har. var så kaotisk, at selv de markedsføren­ porten er hovedsagelig nobilis, som den de firmaer var overrasket overden form, første del af sæsonen blev afviklet til­ Østrig hvorunder nobilis og nordmann nu blev fredsstillende for de gode kvaliteter. Juletræer: Efter at mængden i 1979 tilbudt, nemlig til priser, som end ikke I slutningen afsæsonenblevtilførslenalt var steget med 13%, gik mængden af dækkede den danske indkøbspris. for stor, og prisudviklingen varnærmest danske nordmannstræer tilbage med ik ke Disse firmaer og producenter med de­ kaotisk. Det resulterede i,atendel parti­ mindre end 28%, og værdien faldt med res ukendskab til markedet var mængde­ er, som var bestilt, ikke blev afhentet,og 12%. Denne drastiske tilbagegang hæn­ mæssigt ikke særligt store, men de blev de, som blev omsat, var tabsgivende. Li­ ger sammen med en dårligsæson iØstrig prisdannende, såledesatden organisere­ geledes blev der forsøgt afsætning af i 1979samtden kendsgerning,at marke­ de handel blev tvunget til at måtte accep­ nordmannsgran fra Vesttyskland, men det ikke længere kan betale prisen fordet tere stærkt faldende priser. dette var også kun muligt til tabsgivende produkt, som hedder nordmannstræ. At være billig er relatvit, og den mar­ priser. Som konklusion kan det være næ­ Den mængde nordmannstræer, som ik­ kedsførende grossist kan kun være bil­ sten umuligt at få forhåndstilsagn om fa­ ke kom til Østrig fra Danmark, blev lig, når han køber billigt ind, og du kan ste priser til den kommende sæson 1981, dækket ind i blågran, som prismæssigt ikke være i den danske producents inter­ til det hollandske marked. var passende til markedet. esse. Konklusionen må være, at konkur­ rence er sund, hvis ikke det er en for­ trængningskonkurrence, som kun går ud overprisen, idet der da kun erentilat Danmarks totale eksport i 1979 og 1980: betale, nemlig den danske producent. Pyntegrønt: 1979 Mængde 12.048 ts. værdi 43.9 mill. kr. Juletræer: I 1980 blev den samlede Pyntegrønt. 1980 Mængde 12.051 ts. værdi 50,7 mill. kr. eksport afjuletræer til Vesttyskland igen Stigning + 3 ts. 'værdi + 6.8 mill. kr. mindre, nemlig ca. 10%. Værdien steg med ca. 10%. Markedet udviklede sig således, at de dårlige kvaliteter ikke Juletræer: 1979 Mængde 1.152.000 stk. værdi 42.5 mill. kr. længere er efterspurgt; generelt kan det Juletræer: 1980 Mængde 1.114.000 stk. værdi 48.3 mill. kr. Stigning siges, at de danske juletræer blev ud­ -4- 38.000 stk. værdi + 5.8 mill. kr. solgt. Der var dog enkelte markeder, som fejlbedømte behovet forsmåtræer. Danmark eksporterer i dag pynte­ Den væsentlige del af denne eksport Lad os tage nogle sammenlignings­ grønt og juletræer til 18 forskellige lande udføres af grossistforeningens medlem­ tal, som kan beskrive udviklingen: Blå- med en samlet valutaindtjening på 99 mer. gran’s andel 1977 ca. 2,6 mill, dan­ mill, kroner. □

SKOVEN 5 1981 125 II. DEL

DATAINDSAMLING Manuel tælling af parkerede biler samt udlevering af spørgeskemaer til disse på de samme 22 tidspunkter fordelt over perioden 1/4-1976 til 1/6-1977 på 318 tælleområder opdelt i 1419 delområder udgørende 446 skovområder med et samlet areal på ca. 187 000 ha.

I. DEL Tællinge III. DEL

Isprocent: 91.8)(Gen

DATAINDSAMLING DATAINDSAMLING Spørgeskema-interviewing Korrektion for bortfald ved: Beregning af : enhænge med ...... Maskinelle registreringer i perioden juni 1976 til juni 1977 (1) Resultater fra manuelle observationer (multiple lineære ; si ons-sammenhænge) på 4 tællestationer af 3 087 personer af adfærd. af det tilstedeværende æsenterende befolkningen (15—76 år) (2) Ekstr apolatio n over delområdernes antal biler adfærd m. v. ved sidste skovbesøg svarproc ent ved en given registrering. hvert kvarter (svarprocent: 91.4). (3) Ekst apolatic n over svarhastighed. perioden 1/8 1976 til 1/10 1979.

Omregning til tal gyldige for et år Ved uacceptable sammenhænge foretages ved »stikprøvaskøn«. nregnes til tal for et år ved »stikprøv

INTERVIEW-RESULTATER INTERVIEW-RESULTATER for bil-besøget TÆLLERESULTATER for de 1419 delområder: TÆLLERESULTATER for befolkningen, bl. a.: på de 1419 delområder, bl. a.: Antal bil-besøgstimer pr. år. for de 4 stationer, bl. a.: (1) Andel, der kommer i bil Andel, der er skovgæster. Antal biler ved spidsbelastning. Tal for et »gennemsnitligt« år. ved en bestemt transportafstand. Antal personer pr. bil. Bil-besøgets fordeling over årstider. ◄------Lokalisering af (2) Andel, der ikke parkerer bilen Transportafstand. Bil-besøgets fordeling til anvendelsens toppunkter. (3) Forskel i bilisters og Besøgsvarighed. hverdage og-ikke-hverdage. Middeltal for årstider ikke-bili3ters skovanvendelse. Udførte aktiviteter. Andelen af udenlandske bil-besøgstimer. og hverdage/ikke-hverdage.

TOTAL ANVENDELSE for de 446 skovområder: Antal skovgæster ved spidsbelastning. Antal skovbesøg pr. år. ivendelsesintensitet = antal skovbesøgs-timer pr. ha og Beskrivelse af anvendelsens karakter.

INTERVIEW-RESULTATER om navn på sidst besøgte skov, besøgsvarighed og -hyppighed fra interview med 6 174 personer Absolut anvendelsesintensitet ræsenterende befolkningen (15—77 år) for 47 skovdistrikter. indsamlet i perioden 1976—78 (svarprocent; 80.6).

IV. DEL Absolut anvendelsesintensitet for 601 skovområder DATAINDSAMLING ed et samlet areal på ca. 274 000 ha »Præference måli ngen«

Projekt »Skov og Folk« har nu udgivet de første to dele af sin beretning. Hereren skematisk oversigt over projektets undersøgelses-og bereg­ ningsmetodik. Skovenes friluftsfunktion i Danmark

Ved et velbesøgt pressemøde den 11. maj i Skovenes Hus på Amalievej i København forelagde lederen af »Projekt Skov og Folk«, forstkandidat Niels Elers Koch, anden del af undersøgelsens beretning, »Anvendelse af skovene regionalt betragtet«. Bogen vil blive anmeldt i SKOVEN på et senere tidspunkt.

Omkring 1000 forstfolk har deltaget geskemainterviews af et repræsentativt Fosdalen. aktivt i indsamlingen af data til denne udsnit af befolkningen. Således viser Under forudsætning af fortsatte be­ kortlægning af skovenes rekreative an­ første del ikke overraskende, at skovene villinger fra Statens Jordbrugs-og Vete­ vendelse i landets 14 amter, dels ved at i Københavns amtskommune i gennem­ rinærvidenskabelige Forskningsråd vil tælle bilerne på repræsentativt udvalgte snit anvendes 100 gange så intensivt som undersøgelsens senere dele kunne for­ skovnære parkeringspladser på samme skovene i Ringkøbing amt. Anden del vi­ tælle os hvorfor, idet interview-materia­ 22 tidspunkter fordelt over 1976/77, ser yderligere, at der inden forde enkelte let også indeholder oplysninger om de dels ved at udlevere 44.846 spørgeske­ amter findes yderpunkter, hvis anven­ ønsker og forventninger, befolkningen maer til bilisterne. På grundlag af disse delsesintensitet varierer forbavsende stiller til skovene som friluftsfunktion. tællinger og de 53,7% af spørgeskemaer­ meget. I Frederiksborg amt anvendes De to foreliggende dele af »Skovenes ne, der kom retur til Statens forstlige Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov for friluftsfunktion i Danmark«, »Befolk­ Forsøgsvæsen, er foretaget beregninger eksempel 70 gange mere intensivt end ningens anvendelse af Danmarks Sko­ af omfanget af skovenes rekreative be­ Valby Hegn, ogdogliggerde toskovom- ve« og »Anvendelsen af skovene regio­ tydning for befolkningen i landets for­ råder blot 20 km fra hinanden. I Nord­ nalt betragtet«, kan rekvireres fra Sta­ skellige egne. jyllands amtanvendes Fosdalen 115-260 tens forstlige Forsøgsvæsen, Springifor- Anden del af undersøgelsen tegner et gange mere intensivt end Langdal og bivej 4, 2930 Klampenborg, tlf. mere finmasket anvendelsesmønster Fosdal plantager, som begge ligger i en (01) 63 01 62. De koster hhv. 50 og end første del. som var baseret på spør­ afstand af mindre end to km fra selve 100 kr. j.v.

126 SKOVEN 5 1981 Kan vi undvære skovene ?

Åbent brev til vore politikere.

Allerede under napoleon,? rigene, små. Brænde og pyntegrønt må hel ler ik­ hvor vore flåder blev kaprede af Englæn­ ke forglemmes. derne, stod det danskerne klart, at vi Skov gror imidlertid ikke så hurtigt ... manglede træ. Ikke mindst egetræ til at her oppe i Norden og har ingen mulighed $ v ■■ ;a genopbygge Danernes urgamle kraft og som mange andre virksomheder for at y'K stolthed, krigs- og handelsflåderne. forrente sig i konkurrence med statens trt Magten til søs var forsvundet og er­ lotteriobligationer. stattet af »Rule Britania, rule the waves, Elvornår får vi 14-dagsobligationer Britons never shall be slaves«. Dengam- med udtrækning hver torsdag, så skove­ es le matros stod ved Toldboden og spurg­ nes forrentning skal til at konkurrere te sig selv: »I Ivor er I henne store ogsmå, med dem? I havets stolte svaner?« — Og oppe i Kendsgerningen er imidlertid den i Norge spiste man »barkebrø« ogvarved dag, at det sikkerhedsnet, som hed ud­ at dø af sult, fordi der ikke kom forsynin­ skrivningslovens § 11, er fjernet. Den til­ ger fra det fede Danmark. Terje Vigen sikrede borgerne i dette land, at hvis de sad og spejdede underlig og gråsprængt havde en ivestering med lav forrentning, på den yderste nøgne ø. Kommer der ik­ så skulle den beskattes rimeligt derefter. ke snart godt vejr, så vi kan få forsynin­ Skovene har prøvet at forny sig ved ger frem. Og de stakkels Islændinge på at dyrke hurtigere groende træer. F.eks. deres vulkanø døde af sult, selvom en en­ gran, ahorn og poppel. Dette gør, at vi kelt dansk urmagersøn Jiirgensen for en kommer til at savne bøgene, som er så kort tid bragte dem håb og forsyninger centralt placeret i vor nationale identi­ fra Skotland mod guvenøren grevTram- tetsfølelse. - - De lyse nætter, de slanke pes protest. Man handlede ikke med bøge, den samme lykke. Det er vist et fjenden. Jiirgensen proklamerede sig savn, vi må vænne os til; men det nyeste som konge af Island. En kæmpe britisk savn, at vi slet ikke skal have nogen sko­ orlogsmand ankrede op i den Rygende ve mere, kan vi bære det? Nej og atter drukner på 300 m vand eller på 30 m Vig, og æventyret endte på Tasmanien nej. vand, det har samme virkning. Og iøv­ sammen med en tjenestepige, som havde Til våben borgere! Folketingets fler­ rigt er det ikke mig, vi snakker om, men tilranet sig 17 shilling og seks pence fra tal har besluttet, at skovene (ligesom de den privatejede skov. Flerligheden, ar­ sit herskab. fredede hovedbygninger og deres men­ bejdspladsen, et stykke Danmark. Flere hundrede skibe havde vi mistet, neskeskabte milieuer) skal forsvinde. Er man virkelig så snæversynet, at siden den tapre løjtnant Krabbe Et stort træ kan pumpe et halvt ton man ikke tror på de advarsler, som der blev holdt op i Kanalen på vej til De vand op fra grundvandet i døgnet. Træ­ har været rigeligt af på det sidste og efter Vestindiske Øer og fik guldsabel for at ernes grønkorn omdanner ved fotosyn­ Decemberforliget i 79? Så må man selv byde Briterne trods. Det var i mange tese kultveilte til ilt. Træerne er vor tage konsekvensen. henseender en dyr sabel. vandreserve, -hvis vi ikke havdedem,fik At vi mister skovejerne, kan vi leve I mange århundreder havde Frankrig vi ingen regn. Skovene, også de private, med, - de er så få, selvom lensafløsnin­ betalt enhver modstand mod den for­ er tilgængelige for enhver - - Du som gens ofre gav disse borgere samme ret­ hadte sundtold, som beskattede hande­ har sorg i sinde, gak ud i mark og lund tigheder efter grundloven som andre. len og alliancerne ikke mindst med Zar - -. Skovene er milieu, skovene er nati­ Topbelåning, nedmejning og bort­ Peters og Catarina d. ITs nye vestvendte onalarv, skovene er Dig og mig, de er salg af disse savanner i småparceller, tab kæmperige. Skåne, Elalland og Blekinge fuglenes og dyrenes, de er insekternes, - af milieu, flora og fauna vil være en hur­ m.m. var væk allerede. Råstoffer varder de er liv. tig og uundgåelig konsekvens af den nye ingen af undtagen træ, som var og efter Nu skal de private skove imidlertid formueskat. 1813 især blev en mangelvare. fjernes, fordi de i de fleste tilfælde be­ Er Staten køber, kan vi måske få et C.D.F. Reventlowvarpåmangefelter skattes med over 100%. Nogle vil sige: underskud på statsskovene på 200 mio. en foregangsmand, og på hansforanled­ hvorfor ikke 200 eller 300%? Danskerne Eller er der måske nogen, der tænker ning kom skovloven af 1805 i stand. er gode til at snakke sort, og iøvrigt er sig om een gang til, så privatskovbruget Skovene indfrededes i større eller min­ hver og een i dette land så overbeskattet, ikke bliver kannibaliseret, så arbejds­ dre blokke. Den rationelleskovdrift ind­ at han eller hun ikke rigtigt kan have o- pladserne både i skovene og i foræd­ ledtes. verskud til at tage stilling til nogen an­ lingsindustrien og eksportindtægterne Dengang var skovarealet dalet til 4% dres problemer. bevares-----for slet ikke at tale om pro­ af Danmarks areal, - nu steg det og er i Andre vil sige: men er det dér ikke venuet efter en rimelig skat. dag omkring 11-12%. Forædlingsindu­ blevet rettet? Ogjeg vil svare: Jo. Fra det J. Wedell-Neergaard, skovejer strier for træprodukter findes, storesom helt urimelige til det urimelige. Om jeg Svenstrup, 4140 Borup.

SKOVEN 5 1981 127 Test på skovkran med Danfoss proportionalventil

Efter anmodning af Danfoss A/S har Skovteknisk Institut foretaget en unders øg else af firmaets elektro-hydrauliske proportionalventil til styring af hydraulisk kran. Ved proportionalstyring svarer kranfunktionernes hastighed til betjeningshåndtagenes udslag.

Af civ. ing. PER ROSENDAHL, Skovteknisk Institut (ATV).

til formål at skabe benplads ved betje­ Undersøgelsen har fundet sted i tids­ Projektforløb ning af kranen. Herved blev Danfoss-sy rummet 1977-78 på Østerild Klitplanta­ Statsskovbruget stillede et traktor- stemet testet under optimale ergonomi­ ge, Thisted, ved skovfoged 7.7. Leerhøy. vogn-kran udkørselsudstyr med en al­ ske forhold. Skovteknisk institut har i samarbejde mindeligt dygtig traktor/kranfører til Danfoss monterede sin proportional­ med Skovstyrelsen foretaget denne un­ rådighed. ventil og Instituttet fortsatte sin under­ dersøgelse på et udkørselsudstyr med Instituttets undersøgelser var delt i to søgelse. hydraulisk skovkran. Udstyret bestod faser. a. Tidsstudie på samme kranoperatio­ af: ner som i 1. fase. □ en skovudrustet landbrugstraktor, Fase 1: Følgende undersøgelser udførtes ef­ JH-844 Agriomatic årgang 1976 med 4- Undersøgelse på traktor-vogn-kran ter præstationsniveauets stabilisering: hjulstræk. med traditionelt manuelt betjent ventil­ b. som b i 1. fase. □ en 10 tons Rottne skovvogn. batteri: c. som c i 1. fase. □ en hydraulisk skovkran, Cranab a. Tidsstudiet på 3 specielle kranoperati­ d. som d. i 1. fase. 2510 oner (veldefinerede reproducerbare e. afsluttende interview med kranfører. kranfunktioner). Formål b. Operationsstudier på læsse- ogaflæs- At vurdere: sefunktioner. Udkørsel □ fordele og ulemper ved systemets c. Langvarig præstationsregistrering Definition: Udkørsel omfatter læs­ indflydelse på de ergonomiske forhold. (studie af regnskabsmateriale). ning af mindre bunker langs kørespor, □ systemets betydning for indlæringsti­ d. Ergonomisk test af arbejdsplads ved udkørsel med læs, aflæsning i en bunke den. kranbetjening. og tomkørsel til læsseposition. □ hvilken præstationsstigning der kan påregnes ved overgang fra manuelt be­ Fase 2: tjente retningsventiler til Danfoss-syste- Skovstyrelsen lod foretage en ombyg­ met. ning af traktorens førerhus. Det havde Præstationsundersøgelse Kranoperationer (a) Fig. 1. Skovkranens 6 funktioner. Nederst er vist Danfoss’ elektrisk fjern betjen te system, og det Undersøgelsen omfattede tre forskel­ traditionelle manuelt betjente system. lige kranoperationer. Inden udskiftnin­ gen til Danfoss-systemet var det traditi­ onelle system testet ved kranoperatio­ ner. Efter udskiftningen til Danfoss-sy­ stemet blev dette testet med ca. en uges \ KL interval. Undersøgelsenblevafsluttetef­ ter ca. 50 arbejdsdage på et tidspunkt, * hvor præstationsniveauet syntes at have S stabiliseret sig. Eksempel på kranopera­ tioner er vist på figur 2. Kranoperationer viser, at traktorfø­ reren efter 10 arbejdsdage med Danfoss- systemet har vænnet sig til dette. Efter 50 arbejdsdage har præstationsniveauet stabiliseret sig med en forbedring på ca. 33% i forhold til det oprindelige system. Denne forbedring af operationstiden svarer til en teoretisk præstationsfor­ bedring ved udkørsel af 18-21%. Da traktorføreren under undersøgelserne i har opnået en vis rutine i at gennemføre kranøvelser, vil præstationsforbedrin­ i *U?it & Mt gen i praksis blive noget mindre. Operationsstudier (b) Ved studietpådet traditionellesystem var det godt vejr med gode terrænfor­ hold og meget vel tilrettelagte bunker med 3m-træ. Ved studiet på Danfoss-sy-

128 SKOVEN 5 1981 nuelt betjent retningsventilbatteri til Danfoss-systemet. Denne vurdering må ses i forbindelse med et typisk traktor-vogn-kran ud­ kørselsudstyr under danske forhold.

Maskinkalkule En omkostningskalkulepådetudkør- selsudstyr der er anvendt ved undersø­ gelsen, viser at ekstraomkostningen til montage af et Danfoss-system giver meromkostninger på ca, 6% ved 500 driftstimer årligt, og ca. 4,5% ved 1500 h. driftstimer årligt. Udkørselsudstyr: Traktor - vogn - kran. Meromkostningen ved montage af Proportionalventilarrangement. Danfoss-systemet er skønsmæssigt sat stemet var det dårligt vejr med kraftige til 20.000 kr. (1979). Traktorføreren tilfreds med udskift­ snebyger og tøvejr, og terrænforhold og Ergonomisk test (d) ningen til Danfoss-systemet, og vil nø­ synsforhold var derfor dårlige. Desuden Den ergonomiske test omfattede støj­ dig vende tilbage til det traditionelle var bunkelægningen knap så god som måling, opmåling af førerplads og ar­ system. Montering af Danfoss-systemet ved studiet på det traditionelle system. bejdsstilling, samt vurdering af arbejds­ og førerhusets ombygning opfattes som Derfor har operationsstudier på forholdene iøvrigt. en klar forbedring af arbejdsforholdene. læsse-ogaflæssefunktioner ikke vist no­ Den ergonomiske test viser, at der gen ændring ved overgang til Danfoss- med Danfoss-systemet kan indrettes en Indlæringstid systemet. arbejdsplads med bedre ergonomiske Danfoss-systemets indflydelse på ind­ Senere observationer har dog vist forhold (på den skovudrustede land­ læringstiden kan ikke vurderes objek­ præstationsforbedringer på 10-22% for brugstraktor) end med det traditionelle tivt i denne undersøgelse med en rutine­ læssefunktioner og 12-13% for aflæsse- system. ret traktorfører. Det er dog Instituttets funktioner. I undersøgelsen er opnået en reduk­ opfattelse, at denne type systemer med Langvarig præstationsregistrering (c) tion i støjniveauet fra 86 dB (A) til 83 dB kombinationshåndtag generelt giver Den langvarige præstationsregistre­ (A) ved overgang til Danfoss-systemet. kortere indlæringstid end de traditio­ ring førogefterovergangtil Danfoss-sy- Der er samtidig fjernet højfrekvente ly nelle systemer. Det medfører bl.a. større stemet, bygger på skovdistriktets regn­ de som er meget generende for øret. flexibilitet i forbindelse med bemanding skabstal. Materialet omfatter ca. 7000 Det er endvidere en fordel ved det af maskinerne. kbm 3m-træ, og viser en præstationsfor­ elektro-hydrauliske system, at al hy­ bedring på ca. 12% ved overgang til draulik er placeret uden forførerhuset. Konklusion Danfoss-systemet for et og samme ud­ Det giver bedre plads til føreren ogmed- Det må konkluderes, atder vedanven­ kørselsudstyr. fører mindre støj, mindre varmeafgivel­ delse af Danfoss-systemet opnås præsta­ Regnskabstallene før overgang til se, mindre risiko ved slangebrud og in­ tionsforbedringer, som kan opveje mer- Danfoss-systemet er fra sommerhalv­ gen gener fra en eventuel lækageolie i fø­ investeringen. Samtidig opnås der for­ året, og regnskabstallene efter overgang rerhuset. bedringer i traktorførerens arbejdsmiljø, til Danfoss-systemet er fra vinterhalv­ Fia. 2 Eksempel på kranoperationer. året med mere besværlige arbejdsfor­ hold. Dette taler yderligere til Danfoss- systemets fordel.

Præstat ions s t ign ing i ^ , o Med baggrund i dette materiale, og Skovteknisk Instituts praktiske erfarin­ ger med proportionalstyresystemet, er det Instituttets vurdering, at der kan for­

ventes en præstationsstigning på 10 - 15 Traditionen % ved overgang fra et traditionelt ma­ -A s skovvogn

Ergonomisk rigtigarbejdsplads. Kran

Træstokke Damns Traktor

--- — j * i m m i Mi I m < #

i mm M

■■I

SKOVEN 5 1981 129 STØVRINGGÅRD

4 KLOSTER

udbyder hermed skoven Enkel forbindelse mellem traktor og vogn. »KOLBAKKEN« til salg Skoven er ca. 29 ha og indeholder bl. a.: som ikke kan vurderes højt nok. Det elektro-hydrauliske system er BØG EG AHORN NÅLETRÆER mindre sårbart end det rent hydrauliske 8.1 ha 3.5 ha 1.7 ha 15.8 ha ved forbindelsen mellem traktor og Alder fra 00-100 år vogn, fordi forbindelsen kun beståraf to hydrauliske slanger og et el-kabel. Sidst­ Udførligt materiale og beskrivelse kan frit rekvire­ nævnte medfører endvidere at det er res gennem ejendomsmæglerfirmaet Jens Nielsen, meget enkelt at koble traktor og vogn­ tlf. (06) 12 33 44. Ring og hør nærmere kran fra hinanden. Skriftlig tilbud fremsendes til undertegnede inden 15. juli 1981 Litteratur: i lukket kuvert mrkt. »Støvringgaard«. Rosendahl, P.: Danfoss elektrohydrau- Ret til mellemsalg forbeholdes. liske proportionalstyresystemer til hy­ drauliske kraner. Si-stencil 1978-09-12. EJENDOMSMÆGLERFIRMAET

-: Tillæg til »Undersøgelse af Danfoss / JENS NIELSEN~^d517 elektrohydrauliske proportionalstyre­ Åboulevarden 18 - 8000 Århus C - Tlf. (06) 12 33 44 systemer til hydrauliske kraner«. SI- 1 stencil 1978-08-15. FLISHUGGER TP 950 Dansk udviklet funktionsrigtig flishugger med oliehydraulisk indmadning eller standard. Indmadning vinkelret i kørselsretning eller direkte bagud.

★ Skivehugger ★ Trepunktsophæng ★ PTO 540 - 1000 omdr./min. ★ Flislængde 5-35 mm ★ Skæreåbning 250 x 385 mm ★ Trædiameter 200 mm ★ Meget kraftig konstruktion ★ Virkelig servicevenlig

PRODUCTION . THYREGODVEJ 42. THYREGOD 7323 GIVE . TELF. 05 - 73 44 00

130 SKOVEN 5 1981 Sommerens varmeproblemer i førerhuset I sommerhalvåret kan det blive meget varmt i traktorførerhuset - der er målt over 50° C i danske skovtraktorer. Især i traktorer med megen hydraulik i selve førerhuset kan der blive uudholde­ ligt varmt om sommeren. For at bøde på dette fjerner traktorføreren dørene og åbner vinduerne, men derved slippes støj og støv ind i førerhuset.

Af PER ROSENDAHL, Skovteknisk Institut (ATV)

Undersøgelser viser, at menneskets fy­ lufthastigheden dog ikke overstige 0,3 serhastighed. Et køleanlæg består i ho­ siske præstationsformåen reduceres m/s., idet større lufthastighed i kombi veddele af et køleelement, et kondenser- 25% ved en rumtemperatur på 33°C, nation med lav luftfugtighed og/eller element (afgiver varme) og en kompres­ 50% ved 36°C og 75% ved 37°C (H. Ly- temperaturforskelle mellem rumtempe­ sor. Blæser, køler og kondenser kan debrandt, F. Mikaelsson 1977). Den øv­ ratur og indblæsningsluft virker meget være placeret i en kasse på førerhusets re grænse for optimal psykisk præstati­ generende (udtørring af øjne og lokale tag(evt. i taglemmen), og kompressoren on ligger for mange mennesker ved ca. afkølingszoner på hoved, hals og skul­ i motorrummet. I nogle tilfælde kan der 25°C med dertil afpassetpåklædning,og dre). anvendes billigere løsninger, idet køle­ ved 30-35°C med nøgen overkrop. På Instituttet har foretaget lufthastig­ elementet kan placeres i det originale denne baggrund vurderes det, at den hedsmålinger på en række ventilations-, ventilationsanlæg, og kondenser og optimale rumtemperatur ligger mellem befugtnings- og køleanlæg (M. Jørgen­ kompressor i motorrummet. Skovtek­ 18 og 22°C, og at temperaturen ikke bør sen, 1980). Flere af de afprøvede anlæg nisk Institut vurderer begge løsninger overstige 33°C. kunne ved laveste blæserhastighed op­ som velegnede, hvis monteringen på Temperaturen i førerhuset kan sæn­ fylde ønsket til lufthastigheden i øjen­ taget kan accepteres. kes dels ved at isolere mod varmetilfør­ højde. Lufthastigheden ved de øvrige sel fra traktorens motor, transmission målesteder omkring førerens krop var Litteratur: og hydraulik, og dels ved at afskærme derimod stærkt varierende, og op til 1,5 H. H. Hansen, 1978: Beskyttelsesmu­ solens varmestråling gennem ruderne. m/sek. En ændring af luftdysernes pla­ ligheder mod solvarme i traktorfører­ Sidstnævnte gøres effektivt ved hjælp af cering, en forøgelse af deres areal og en huse, Si-stencil. solreflekterende film monteret som rul­ trinløs regulering af blæserhastigheden, legardin indvendigt i førerhuset (se vil medvirke til lavere lufthastighed om­ M. Jørgensen, 1980: Udredning om­ SKOVEN nr. 9. 1980 side 211). Solre­ kring føreren. kring klimaanlæg til traktorer. SI- flekterende film reducerer varmestrålin­ På grund af ventilationsanlæggenes stencil. gen 60-80%, medens det synlige lys kun ringe evne til at sænke temperaturen i fø­ reduceres 20-40%, hvilket er meget hen­ rerhuset, tilbydes der i dag supplerende H. Lydebrandt, F. Mikaelsson, 1976-77: sigtsmæssige egenskaber (H. H. Han­ klimaanlæg til landbrugstraktorer. Der Arbetsklimatet i skogmaskinernas fo- sen, 1978). Tonede ruder reducerer både er tale om to typer anlæg, befugtnings- rarhytter. varmestrålingen og det synlige lys 30- anlæg og køleanlæg. Et befugtningsan- Nogle forhandlere af befugtningsanlæg 35%, d.v.s. at tonede ruder ikke har læg - fordampningsanlæg - sænker tem­ og køleanlæg: megen indvirkning på en temperatur­ peraturen ved at fordampe vand i ind­ sænkning i førerhuset. sugningsluften (se SKOVEN nr. 9. 1980 DLAM Førerhusets ventilationsanlæg, som side 221). Det skal dog påpeges, at be- THERMO KING (02) 45 38 33 og er standardudrustning på nyere trakto­ fugtningsanlæggenes køleevne er be­ (04)67 14 75. rer, kan ikke sænke temperaturen til­ grænset. Ved en udetemperatur på 25°C S. A. Nielsen (03)29 02 22. strækkeligt i de varme sommerperioder. og 60% relativ luftfugtighed kan tempe­ BALTIC KORN (03) 73 07 77. Et ventilationsanlæg tilfører frisk luft raturen i førerhuset kun sænkes 6°, og Solfilm: med temperatur som uden for førerhu­ det slår ikke til i en varm sommerpe­ OPTI-SAFE (01)25 12 18. set, og når traktoren står stille i skoven, riode. Befugtningsanlægget (blæser og kan der tilmed suges varm luft fra fordamper) er monteret i en kasse, som motoren med ind i førerhuset. Ventila­ placeres oven på førerhusets tag. En tionsanlægget er ofte placeret i taget, og dunk med vand til fordampning placeres har indstillelige luftdyser og regulerbar et andet sted på traktoren. blæserhastighed. Når det er varmt, stil­ Et køleanlæg sænker temperaturen les blæseren naturligvis på største ha­ ved at nedkøle luften på samme måde stighed, og luftdyserne rettes mod ho­ som i et køleskab. Nedkølingen sker dels vedet. Det kan være medvirkende til, at på den friske luft, som tilføres førerhu­ mange traktorførere om sommeren kla­ set udefra, og dels ved nedkøling af re­ fes ger over smerter i hoved, nakke og cirkuleret luft i førerhuset. De praktiske skuldre. erfaringer fra anvendelse i dansk skov­ -1 Ventilationsluftens hastighed om­ brug er, at køleanlæggene har den nød­ kring traktorførerens krop harstor ind­ vendige kapacitet til at sænke tempera­ virkning på hans velbefindende, og bør turen effektivt og opretholde en ønsket VH ikke overstige 0,5 m/s. I øjenhøjde bør rumtemperatur ved passende lav blæ­ Eksempel på montering af befugtningsanlæg.

SKOVEN 5 1981 131 mask n nyt

Af SØREN HONORÉ, Skovteknisk Institut.

<*> Flishuggere

Den stigende oparbejdning af margi­ nale træressourcer har øget efterspørgs­ len og udbudet af flishuggere. Derer i lø­ bet af vinteren kommet to nye flishugge­ re på markedet: JUNKKARI HJ 10 og TP flishugger Type TP 950.

Junkkari flishugger v JUNKKARI HJ 10 er en skivehug­ Fig. 1. Junkkari HJ 10 flishugger med to hy­ Fig. 3. TP flishugger type TP 950 med hydrau­ ger, der drives via traktorens mekaniske drauliske madevalser. lisk madeværk. kraftudtag. Huggerskiven sidder vinke­ ret på traktorens længdeaksel, og ind- madningstragten sidder skråt bagud i højre side af traktorens køreretning. Huggeren er forsynet med to hydrauli­ ske madevalser, der drives fra et sepa-' rat hydraulikanlæg på flisehuggeren. J Herved bliver man mere frit stillet med hensyn til valg af traktor uden at skulle tage hensyn til dens hydrauliske olieud­ tags kapacitet. Flishuggerens effektbe­ hov bestemmes af huggerens maximale størrelse og dermed den maximale føde- kapacitet. Ang. specifikationer se ske­ ma. Figur 5.

Fig. 2. Junkkari HJ 10 har eget hydraulikan­ Fig. 4. TP flishugger er let tilgængelig for ser­ læg til at drive madevalserne. Man er således vice. uafhængig af traktorens oliekapacitet.

TP flishugger TP FLISHUGGER type TP 950 er en skivehugger, der drives via traktorens mekaniske kraftudtag og madevalsen Fig. 5. Specifikationer for de to flishuggere. via traktorens hydrauliske olieudtag. Huggerskiven er, som noget nyt, monte­ ~~---- Fabrikat Junkkari TP Flishugger ret skråt på traktorens længdeakse, Specifikationer " ' ——---- HJ 10 Type TP 950 Hyd. hvorved indmadningen sker vinkelret på køreretningen. Flishuggeren er ble­ Huggerskive, diameter mm 800 950 vet meget kort og kompakt som følge af, Omdrejningstal /min 540-650 540-1000 Antal huggerknive stk. 4 3 at indmadningstragten sidder mellem Flislængde, stilbar mm 5-18 5-35 traktor og huggerskive. Ønsker man Største trædiameter mm 250 250 huggeren leveret til indmadning i trak­ Indmadningsåbning mm 250-260 250 x 385 torens længderetning kan dette leveres. Kraftbehov PTO kW 22-55 37-74 Flishuggeren leveres standard uden hy­ Kraftbehov madevalser kW 1,5-12,0 Oliemængde madevalser l/min 10-50 5-40 draulisk madeværk, men dette kan u- Vægt kg 650 750 middelbart eftermonteres uden kon­

struktionsmæssige indgreb. Forbindel­ Indstillelig madehastighed ja ja sen mellem oliemotor og madevalse går støtteben nej ja via en fingerkobling, der sikrer oliemo­ Drejning af flisrør 360° ja ja toren mod stød og vibrationer. Hugge­ Maderetning frem/bak ja ja Sammenklappelig trans- ren kan monteres på vognstang. portstilling ja ja Pris 48.200 33.500 * Begge flishuggere er fremstillet i so­ lide materialer og er af en god hånd­ Forhandler Silva Papirfiber Thyregod Production værksmæssig standard. Madehastighed (01) 56 10 60 (05) 73 44 00 i m/min = huggeromdrejning pr. minut x flislængde i m x antal knive. * Standard u. hydraulisk madeværk 21.500 kr.

132 SKOVEN 5 1981 mask n nyt

Af SØREN HONORÉ, Skovteknisk Institut. Brændesav © Husqvarna Brænderundsaven er en balancesav med overliggende klinge. Klingediame­ teren er 500 mm og omdrejningstallet 1750-1800 pr. minut. I løftet stilling er Motorsav-sikkerhed klingen helt dækket af en skærm, som ved skæring følger med klingen ned og lægger sig mod brændet. Arbejdsbordet - det er Husqvarna! med fast anlæg er solidt lavet med paral­ lelle u-jernslister, som hindrer brændet i at rulle. Saven kan leveres med elmotor som kraftkilde (pris 5.520 kr.) eller til traktordrift (pris 4.970 kr.) Brændesa­ ven er godkendt af Arbejdstilsynet. Fabrikant Kaj Kamstrup, tlf. (07) 82 19 60.

Husqvarna sikrer brugeren mod risiko for ulykker ved »kast«. Ved fældning, ved afgrening eller ved lodret savning, er risikoen for »kast« særdeles stor. $ 1. □ Med Husqvarna’s automatiske kæde­ bremse stopper kæden indenfor den vi­ ste zone. ,, 2. £3 Med Husqvarna’s automatiske kæde­ kJ*;. ■ves Ir-.. bremse er her vist den totale stopzone. • .v -4 : 3. H Ved manuel kædebremse er hele tilba­ • . v ».- ■ geslagsvinklen risikozone. Husqvarnas dobbelte kædebremse består af en manuel bremse, som påvirkes af hånden, Slibning - salg samt en automatisk kædebremse, som påvir­ og reparationer kes i det øjeblik, »kastet« opstår. Saven af alle typer stopper herved på 0,05 sekund (10 gange hur­ MOTORSAVKÆDER tigere end alle andre motorsave). Lev. fra dag til dag! Rimelige priser. Kredit: 30 dage. NB. Også salg af nye motorsave! Brochureservice (02) 87 75 77

Gbach-service h Skov ly vej 3 ( ) Husqvarna

4390 Vipperød, tlf. 03 - 48 26 89

SKOVEN 5 1981 133 Forsvinder fugle­ sangen fra vore skove?

Langt flere sangfugle yngler i løvskov end i granskov. Det er derfor betænkeligt, at grantræer i stigende grad erstatter løvtræer i vore skove. På blot 10 år er skovarealet med løvtræ reduceret med syv procent. Af biolog STEN ASBIRK, Hovedstadsrådets fredningsafdeling.

Siden Skovlovens ikrafttræden i fff m m i i i i

1805 er skovens areal øget fra 4% til 12% i i af Danmarks samlede areal. Loven sik­ ii u rer bevarelse af skovarealet, men berø­ u rer ikke træartsvalget. iiii au Løvtræarealet ved den seneste skov­ au tælling i 1976 var faldet med syv procent i forhold til 1965 ogernu mindreend no­ gensinde før i dette århundrede. Overalt vinder rødgranerne frem på bekostning af løvtræerne. Og det er specielt bøgen, det går ud over. Skovens træartssammensætning æn­ drer sig, og søer, moser og enge i skovene drænes og tilplantes. Antallet af forskel­ *V F lige levesteder for fuglene i skoven er derfor nu væsentlig mindreend tidligere. Mange af skovens større fuglearter er tf? Jr WK afhængige af gamle træer af hensyn til v :£ redeanbringelsen. Det gælder både den i . .eA åbentrugende Skarv, Hejre, Sort Stork, A ti rovfuglene samt uglerne og de hulrug­ ende arter Hvinand, Stor Skallesluger, E Huldue og alle spætterne. lMJL

Enkelte af skovens større fuglearter WYPLANTIT BØS 50ÅR.I6 B06 80ÅPI6 B®6 - HU66TM0DEN 150 ÅRJ6 B06 60 ÅRJ6 GRAN - HU6STM00EN er helt forsvundet, f.eks. Sort Stork og Mellemflagspætte. Andre arter er ny- Fig. 1. Tætheden af fugle i forskellige skovtyper. indvandrede, såsom Svaleklire, Sort­ Løvskovsarealet kan også bevares have en betydelig bredde, hvis de skal spætte og Lille Flagspætte. Rovfuglene som bælter uden om og igennem gran- huse en fuglebestand, der nærmer sig en er generelt i fremgang efter den tidligere kulturer, hvorved faren for stormfald løvskovs, formodentlig mindst 20-30 m. voldsomme reduktion på grund af jagt mindskes. Disse løvtræbælter skal dog I mange fugleundersøgelser er det og giftstoffer. Småfuglenes status i forskel­ lige skovtyper Fugle-skove Der sker en markant ændring i små­ fuglebestanden gennem en bevoksnings 10 fuglevenlige råd 10) lave stier, som leder færdslen uden forløb - artssammensætningen skifter, Ornitologerne Sten Asbirk, Peter om skovpartier med sårbare fugle. antallet af arter og antallet af individer Friis Møller og Jørgen Hammershaimb Øges, (fig. 1). har ti gode råd til dem, der ejer og driver Fugletællinger har vist, at der er cir­ Danmarks skove. De bør gøre skovdrif­ ka tre gange så mange fugle pr. arealen­ ten mere fuglevenlig ved at: hed i løvskove som i granskove, ogat der l) Udlægge enkelte større skovområ­ er næsten dobbelt så mange forskellige der til urskov, 2) beplante skovrandene fuglearter i løvskove som i granskove. I med frø- og bær-bærende buske, 3) give ■v en dansk løvskov er der 25-30 fuglearter løv- eller blandskoven en høj andel af det i et antal på omkring 750 par pr. 100 ha, samlede areal, 4) undgå store renafdrif- mens der i danske granskove kun fore­ ter og efterlade enkelte overstandere, 5) kommer ca. 15 forskellige fuglearter i et genskabe drænede søer og moser, 6) op­ antal på omkring 250 par pr. 100 ha. hænge redekasser, 7) lade store og for­ Vigtigt er det derfor at opretholde en faldne træer blive stående eller liggende, vis procent af løvtræ i alle vore skove. 8) lade være med at fælde rovfugles og Man kunne f.eks. satse på dyrkning hejrers redetræer og undlade skovarbej­ af ahorn, som har en omdriftstid på om­ de nær rederne i yngletiden, 9) undgå at Fig. 2. Fæld Ikke træer med rovfuglereder, kring 60 år og giveren betydelig bedre ø- rydde undervegetationen væk og endelig hejrereder eller rågereder. De bliver be­ boet år efter år. konomi end f.eks. bøg.

134 SKOVEN 5 1981 fastslået, at jo ældre skoven bliver, desto flere fugle huser den, specielt fordi de gamle træer giver gode redemuligheder for hulrugende fuglearter. En forøget omdriftstid vil være en al­ vorlig økonomisk belastning. I stedet for generelt at foreslå omdriftstiden sat i vejret, vil jeg foreslå, at man benytter sig af en eller liere af følgende mulighe­ der for at forbedre specielt hulrugernes P. BORK INTERNATIONAL A/S muligheder: - hæng redekasser op, - lad knækkede træer stå som høje stub­ be, - lad store nedfaldne grene ligge, - lad enkelte store træer stå ved afdrift, - lad udgåede træer stå. Ser vi specielt på de krav, som de å- bentrugende sangere stiller til skovens udformning, er det især tilstedeværelsen OREHOVED af en rig kratvegetation, som er afgøren­ de for bestandens størrelse. Direkteryd- 4840 NR. ALSLEV Tlf. (03) 84 62 65 ning af undervegetationen må derfor frarådes. I stedet bør man benytte sig af den naturlige selvsåning, der finder sted af mange træarter, og pleje opvæksten ud fra forstlige principper. Når den modne skov fældes, er den ny beplant­ Skovning - Udkørsel ning allerede godt på vej, så renafdrift undgås. Det giver de bedste livsbetingel­ Plantning - Sprøjtning ser for sangerne uden alt for bratte ned­ Alle skovbrugsarbejder udføres. gange som ved renafdrift. Køb af træ, grønt og juletræer om ønsket »på roden«. Naturlig opvækst og krat findes kun Plantning, også med maskine, evt. incl. planter. under lystræer eller i kraftigt udtyndede Sprøjtning af diverse kulturer med specialmaskiner. bevoksninger. Der er ingen undervege­ Indhent tilbud - Spar faste omkostninger tation i granskove, og skovfornyelsen sker ved renafdrift. I granskove må man derfor benytte sig af andre muligheder for at forbedre forholdene. SJÆLLAND, LOLLAND/FALSTER/MØN NORDJYLLAND I randen af skovene er der ofte flere Mofa Skovservice Dronninglund Storskov fugle end i midten af bevoksningerne. Oreby & Berritzgaard v/ skovf. P. R. Gjedsted Langs randene kommer der mere lys ind, Godskontor Donsted og det kan give mulighed for kratvækst 4990 Saxkjøbing 9330 Dronninglund og andre træarter end graner. Små be­ 03.89 53 10 kontor 08.84 15 66 voksningsenheder af forskellige aldre 03.89 21 25 skovf. Riisberg må derfor anbefales fremfor store, ens- 03.64 64 17 skovf. Munter aldrede monokulturer. Vekslen mellem unge og gamle graner giver mulighed for lyset til at trænge ind mellem træerne, og det samme gør tilstedeværelsen af søer, moser og enge. Sådanne levesteder bør derfor bevares og nyskabes i granskove­ ne. Sikkerhedsoveralls Til slut skal det pointeres, at skovens natur og fugleliv hele tiden er i foran­ Hedeselskabet leverer sikkerhedsoveralls af mærket »Kansas«. dring, fordi træerne bliver ældreoggiver Materialet er 65% polyester og 35% bomuld med skæreind­ skoven en anden karakter. Dermed æn­ læg af polypropylen (vægt 0.17 kg. pr. ben). dres livsbetingelserne for fuglene. Vi må Skæreindlægget er vandafvisende. Bukserne føres i 13 derfor arbejde hen imod at finde drifts­ størrelser i livvide fra str. 72 til str. 120. former, som på ethvert tidspunktaf sko­ vens udvikling giver de bedste mulighe­ ■dansk fabrikat og markedets bedste der for fuglelivet og den øvrige fauna og flora uden at formindske skovenes ren­ tabilitet væsentligt. □ DET DANSKE HEDESELSKAB Handelsvirksomheden Postbox 110.8800 Viborg Telefon (06) 62 61 11

SKOVEN 5 1981 135 ET DANSK KVALITETSPRODUKT Produktion: Købes: Dansk tømmer: Nåletræ brædder og lægter til bygningstommer. TIGER I/S SKÆRBÆK SAVVÆRK SIKKERHEDSFODTØJ v/Chr. Dahl & Co. . 7400 Herning . Tlf. (07) 12 41 88 Godkendt af Arbejdstilsynet

NÅLETRÆ til bygningstømmer og master købes.

Dess. 400 Skovstovle

Sko -Sandaler - Støvler Træsko - Træskostøvler StHjøllund Savværk og K. K. KNUDSEN SKOFABRIK

Imprægneringsanstalt TIGER SUPERFLEX

Hjøllund . 7362 Hampen - Telefon (06) 8691 00 Søren Eriksensvej 15 - 5270 Odense N Tlf. (09) 13 23 13

Træ, en industri kan bruge, bør en brændeovn ej sluge.

OO^ h- £ M V JUNCKERS

(07

an ©/ mUm

136 SKOVEN 5 1981 GORM NIROS radiofjernbetjenlng for skovspil Har De Efter at have fået overdraget eneforhandlingen af dette udstyr, kan problemer vi tilbyde at levere disse anlæg monteret på nye eller eksisterende med SANDVIKspil. Ligeledes har vi monteret på SEPSON EL-hydr. og IGLAND spil - udkrudt nu også 2 kanals systemer. Undertegnede har personlig adskillige års erfaring med de forsk, skadedyr problemer, ved montering af langt over 100 sæt udstyr. eller andre Fa. Gunnar Gregersen sygdomme SKOVSERVICE i skov eller planteskole Falkevej 4, 8766 Nr. Snede - Telf. (05) 77 00 77 vil vi meget gerne hjælpe hermed. Forhandling af: PARTNER motorsave, GORM NIROS radiofjernbetj. udstyr, SANDVIK skovspil og SKARPSKO hjulkæder, stålwire, kæder, reservedele og udstyr. Kløvemaskiner. Ring venligst - kort sagt: Alt vedr. skovning og udslæbning - og få tilbud på sprøjtning

og kemikalier OPRENSNING AF GRØFTER OG VANDLØB - 09 312706 kan vi tilbyde os med specialmaskine, der for at udføre arbejdet kun kræver Fyns lidt plads; den er også velegnet i blødt Sprøjteservice ApS terræn. Vi påtager os arbejde på Øerne Nyborg og i Jylland.

Vi er blevet eneforhandlere af grøfte- rensemaskiner øst for Storebælt. Nærmere oplysninger kan MANDSKABS uden forbindende indhentes hos VOGNE Er der udført efter godkendte tegninger problemer Brdr. Svantbierg af Leestrup - 4733 Tappernøje Direktoratet for statsskovbruget, med Tlf. (03) 82 53 77 & 82 54 25 Det Danske Hedeselskab samt Skovbrugets Arbejdsgiverforening AILER HØRMANN ApS Ballebygade 10-18 - 8600 Silkeborg Telefon 06 - 85 51 78 MED ENERGI Den nye Triumf-sav med vippebord vil blive Kristtjørn epokegørende for alle f» * der skal save brænde. Brændestykker på 2-3 \ Planter kan leveres i pottertil udplant­ m behandles let og ning i flere meget hårdføreog bærrige lynhurtigt af bare een typer af aquifolium Pyramidalis. Store antal haves til rimelige priser. mand. Kan også mon­ teres med skruekløver. -•ffS-v; Ring el. skriv ef­ ter brochurer. Godkendt af Arbejdstilsynet Planteskolen Ellebæk JOES. RANDIQVS Kildeholmvej 4 - Ravnebjerg MASKINFABRIK Vs 0 5250 Odense S.V. Tlf. (09) 96 73 22 (06) SKANDERBORG 52to 22

SKOVEN 5 1981 137 &

»HADEF SKRALDETALJER in s tei i te ^6i\jL ■/ r'Y \ r^x257 X i! HADEF Alu-taljer :~~y ;Arv^

C\pV7' Id xv^r-" Isf r:Æ 6 "Hkl 16 y*Yn. f ; // / '"W/ • Lav egenvægt 6ri ,r i < / / ;// 'Awft« • Overbelastningssikret ■ Y i /'. ! d 7 V/ /:' V \EZ • Godkendt af myndighederne Driftsplanlægning • Service Nytegning og revision af skov- og godskort SWL: 0,8 - 1,6 - 3,2 - 4,5 ton Opmåling af stående vedmasse Kalkulation af tilvækst og hugst DANSK SKOVFORENING VOJENS TOVVÆRK A/S (01) 24 42 66 6500 VOJENS - TLF. 04 - 54 14 37 2610 RØDOVRE - TLF. 02 - 91 25 55

KULHUSE SAVVÆRK HANS O. LINDBERG A/S KULHUSE - 3630 JÆGERSPRIS SOMMERSKOVET BØG Der er mange - gode grunde m øm til at have sin m Skovbrands­ m w 2& \ I kævler købes for levering I sep./okt. Kontant afregning forsikring i 11NDKØB: (01) 11 92 11 j&IP'TCSHBI SAVVÆRK: (02) 33 09 99 M-« * IMPORT - EKSPORT - LØNSKÆRING DANSK OG UDENLANDSK HÅRPTTRÆ ' ■'

A; mm HAFNIA S HAAND I HAAND A Holmens Kanal 22 RØDEKRO SAVVÆRK / 1097 København K. 6230 RØDEKRO Tlf. 01-131415 Vi er købere til et årsforbrug af:

BØG 6.000 m3 EG 6.000 m3 ASK 3.000 m3 AHORN 500 m3 INDKØB telf. 04 - 66 29 55 04 - 66 20 52 (aften)

138 SKOVEN 5 1981 ^ V : > *./ .

i u - m •■;' wåtåSt:S H i *** w

e» kjHilli—il *• ■ i* W'. s’ 1 S *r«

- , ■ jP*J IT^ISS v

m 11

M .i. a

•••■:.. ;i v::

ttBtå %é#m G!

! * . ^ ■ ' •' »;ii '••

f - Jg ' * • '-i *£ ~-v ^trai Vedligeholdelse af vej-, have- og parkanlæg. Når det gælder råd og vejledning i forbindelse med pleje og vedligeholdelse af beplantning omkring have-, park- og vejanlæg er en kontakt til Agro-kemi en god begyndelse. Ring til institutionsafdelingen og få et godt råd i brugen af plantebeskyttelsesmidler, gødninger og jordforbedrings­ midler. Vi anviser nærmeste forhandler.

B A Agro-kemi a/s BAYER & -der står viden bagnavnet Agro kemi E Gammelager 1, 2600 Glostrup, telt. (02) 45 21 11 R Østersøgade 13, 5000 Odense, telt. (09) 11 63 98 Geestruplund 2, 6534 Agerskov, telf. (04) 83 37 57 Rigagade, 8000 Århus C, telf. (06) 13 67 66 Limfjordsvej 27, 9400 Nørresundby, telf. (08) 17 35 22

SKOVEN 5 198 139 Aktuel netop nu.

Der findes mange H vejskrabere og planérblade - men skovens hårdt belastede veje holdes kun i ordentlig stand med en grader. POMA’s minigrader er bygget til skovveje og laver et professionelt arbejde. Spar de dyre vejmaterialer, hold dem på vejen, hvor de skal være. Fordel vejmaterialerne i hullernes dybde over hele vejbanen - med den rette profil - uden slag eller riller. En regelmæssig behandling med POMA’s minigrader spores i vejbudgettets materiale­ indkøb. vi. Ved nyanlæg kan POMA minigrader udplanere nyt materiale - også på pladser.

Skovmas ApS 8870 Langå - tlf. (06) 46 14 11 Udenfor normal arbejdstid: Axel Dybbroe 06 - 37 15 70 Svend Meldgaard 06 - 44 52 75