Register Årbog 1964-1966
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Load more
Recommended publications
-
NYSTED KRØNIKEN 2006, Som I År Er Udgivet Af LOKALHISTORISK ARKIV I NYSTED, Beskrevet Og Redigeret Af John Voigt
NNYSTED KKRØNIKEN 22000066 Foto: John Voigt Fortalt af: John Voigt Udgivet i samarbejde med Lokalhistorisk Arkiv i Nysted Vejledende udsalgspris: kr. 90,- 1 F O R O R D: Velkommen til NYSTED KRØNIKEN 2006, som i år er udgivet af LOKALHISTORISK ARKIV I NYSTED, beskrevet og redigeret af John Voigt. Ved læsningen af NYSTED KRØNIKEN 2006 vil du igen få og opleve et aktuelt tidsbillede af livets gang i Nysted. Optegnelser, som fortæller om store og små tildragelser i vort lille samfund – alt som på en eller anden måde danner grundlag for vort virke i fremtiden. Husk – at det er i fortidens folder, at fremtiden ligger gemt. Og hvad har der så været af vigtige tildragelser i årets løb? Ja, lægesituationen i Nysted og de efterfølgende reaktioner må have første prioriteten. Herefter følger nok menighedsrådsbyggeriet og kommunesammenlægningen. Igen ved dette års udgivelse skal Lokalhistorisk Arkiv og forfatteren takke de mange medborgere i Nysted og omegn, som ved deres bidrag i form af supplerende oplysninger og billeder har medvirket ved udformningen af NYSTED KRØNIKEN 2006. Med håb og forventning til mange timers læsning – og snak i familierne - ønskes god fornøjelse med læsningen. 2 NYSTED KRØNIKEN Årgang 2006. Forfattet af: John Voigt 1. januar 2006. Nysted Kommune vil fra 1. januar 2007 være en del af Guldborgsund kommune og dermed ophøre som en selvstændig kommune. I århundrede har Nysted kommune – Danmarks sydligste Købstad - haft sin plads på landkortet og i historien. Omstruktureringer har præget tiden og kommunen har gennem årene været gennem mange og lange træk i sammenlægningsproblematikken – først i 1970-erne og nu senest her i 2005/06 – samt i den modernisering, der har været nødvendig for at kommunen fortsat kunne yde den bedste service til kommunens borgere. -
Og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.Del Endeligt Svar På Spørgsmål 776 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 776 Offentligt Liste over ansøgere om landbrugsstøtte, der i kalenderåret 2016 fik udbetalt 1 million kr. eller mere. CVR nr Navn Postnr By Beløb 18387999 2 K Kristensen I/S 6971 Spjald 1.204.370,57 30859340 4g I/S v/H. P. & G. Garth-Gruner 4100 Ringsted 1.840.847,70 56986111 A/S Saltbækvig 2970 Hørsholm 1.495.301,75 34455589 AB-AGRO ApS 9370 Hals 1.688.949,45 21802247 Abildskovgård ApS 5672 Broby 1.795.485,74 30554175 Abildtrup Agro ApS 7560 Hjerm 1.195.261,45 28970838 Adamshøj Gods A/S 4100 Ringsted 1.340.454,91 65110768 Adolf Friedrich Bossen 6270 Tønder 1.406.503,11 74823513 Advokat Henrik Skaarup 9700 Brønderslev 2.404.609,69 29657823 Agrifos I/S 4912 Harpelunde 3.726.461,23 36073209 Agro Seeds ApS 7870 Roslev 1.605.902,94 65328313 Aksel Lund 6280 Højer 1.399.805,49 26118182 Akset A/S 7323 Give 1.018.414,87 44210851 Aktivitetscenter Vestervig-Agger 7770 Vestervig 1.194.484,00 26779642 Albæk I/S 6900 Skjern 1.237.617,84 19470989 Alex Ostersen 6900 Skjern 1.622.978,43 21044237 Alfred Ebbesen 6780 Skærbæk 1.087.666,28 21767247 Alfred Kloster 7490 Aulum 1.101.410,01 58565717 Allan Jensen 4791 Borre 1.215.043,67 35590439 Allan Møller Koch 6500 Vojens 2.098.744,28 36556498 Almende ApS 6270 Tønder 2.475.146,19 17804502 Anders Christensen 4640 Faxe 1.200.120,61 25675274 Anders Christiansen 7570 Vemb 1.106.339,88 13971692 Anders D. -
Dæmningen Medlemsblad for Toreby Sejlklub Nr
Dæmningen Medlemsblad for Toreby Sejlklub Nr. 2, juli 2019 - 39. årgang TEMA: Truende skyer over fritidssejlerne i Nykøbing Optrækkende uvejr over Femø Havn. Foto: Palle Tørnqvist Toreby Sejlklub Dæmningen 2, Sundby L 4800 Nykøbing F. Tlf. 54 85 78 01 Formanden har ordet [email protected] www.toreby-sejlklub.dk Bestyrelse Havne- og pæleudvalg å grund af påsken havde vi i år den fælles søsætning I pinsen havde vi den traditionelle fællestur, der igen år en uge senere end sædvanlig. Påskelørdag den 20. gik til Maltrup Vænge. Sakskøbing Bådelaug og Sejlklub Formand: Jan Krastrup, Formand: Jan Krastrup. Tlf. 23 30 88 86. P Humlevænget 1, april indledte vi officielt sæsonen med den traditionelle tog godt imod os, og de gjort alt for, at vi kunne have Sundby L. Næstformand: Tonny Cranø. Tlf. 40 10 94 84. standerhejsning. nogle fantastiske dage i deres klub. Festudvalget havde 4800 Nykøbing F. Karsten Pagh. Tlf. 22 28 74 03. Vejret i hele april måned var mildt og temperaturen var en overraskelse i ærmet, idet de havde hyret et fem Tlf. 23 30 88 86. Henrik Lundvaldt. Tlf. 20 14 26 01. Flemming Hermund. Tlf. 20 91 75 13. tilstrækkelig høj til, at vi alle havde god tid og gode be- mands orkester til at underholde os om aftenen pin- Næstformand: Hans Lund, tingelser for at få klargjort vores både, så de var klar til selørdag. Mokka Band hed orkesteret, og de spillede Bøgevej 10, Systofte Skovby. Pladsudvalg den fælles søsætning i weekenden den 27. og 28. april. populær musik, der fik alle på dansegulvet. -
Sakskøbing Kirke
Sakskøbing Kirke Kirkestræde 2, 4990 Sakskøbing SAKSKØBING KIRKE Sakskøbing Kirke er en statelig købstadskirke fra middelalderen. Byen fik købstadsrettigheder af kong Valdemar Sejr i 1231. Der har sikkert været en lille kirke før den tid, men med byens nye status har man bygget en ny kirke, der kunne være en købstad værdig. Kirken er en munkestenskirke, bygget i forskellige perioder. Kor og skib er fra 1200-tallet, og tårnet er fra 1400-tallet. Det nuværende spir er fra 1852. Der har været to våbenhuse – for mænd på sydsiden og for kvinder på nordsiden. De er begge revet ned, men de tilmurede døre ses tydeligt i murværket. Den nuværende indgang i tårnet er fra 1836. Gesimsfriserne er i øvrigt typisk for teglstensarkitekturen på Lolland- Falster. KIRKENS INDRE Tidligere var kirkens indre præget af to mørke rækker stolestader og døbefonten var placeret øverst i venstre side af skibet (jfr. billede fra 1910). Kirkerummet præges nu af den store renovering i 2004, hvor de gamle kirkebænke blev erstattet af nye lyse stolestader i egetræ. Der blev lagt nyt gulv, og midt i kirken blev der gjort plads til døbefont, kirkekor og et digitalt orgel. Væggene og hvælvingerne er hvide. Der har tidligere været kalkmalerier i kirken. Nogle blev fremdraget i 1850erne, men de blev desværre hugget ned i forbindelse med den store restaurering i 1864. Der hersker en del usikkerhed vedr. dateringen af hvælvingerne. Der har i middelalderen været bræddeloft, og de nuværende hvælv har erstattet nogle ældre, sikkert i forbindelse med restaureringen i 1864. Under koret er der et tøndehvælvet gravkammer, som formentlig har tilhørt Berritzgaards ejere. -
Sogneregister Til Lollandske Og Falsterske Godsskifter Mm
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. Sogneregister til lollandske og falsterske godsskifter mm. (Sydhavsøernes Nørlit) Indhold: Lollandske sogne... s. 18-24 Falsterske sogne .. s. 24-26 Under det enkelte sogn er nævnt, hvilke godser, amtstuer eller præstekald, der har haft skiftemyndighed det pågældende sted. Sogneregister til Lolland-falsterske godsskifter I. Lolland Arninge Mensalgods,. Arninge præstekald Rudbjerggård Øllingsøgård Bådesgårds amtstue Avnede ___--- Jue Hi n g e --''''Sølle stedgård Øllingsøgård Bådesgård. amtstue Birket Mensalgods: Halsted amts præstegods Christianssæde vestre distrikt Jue Hi n g e Wintersborg Øllingsøgård Branderslev Harde nberg-Re vent low vestre distrikt lundegård Wintersborg Bi(egninge Bremersvold Christiansholm Krenkerup , Bursø' Engestofte Søholt Dannemarre Rudbjergguld Øllingsøgård Bådesgård -amtstue Døllefjælde „ ,, ■. Christianshoim -
Væsentlighedsvurdering Af Påvirkning På Natura 2000-Område I Forbindelse Med Etablering Af Råstofgrav
DBNL/16.06.2020 Væsentlighedsvurdering af påvirkning på Natura 2000-område i forbindelse med etablering af råstofgrav Baggrund I forbindelse med Ringsted-Femern projektet er der behov for materialer til anlæggelse af den dobbeltsporet jernbane til Rødby/Femern. Banedanmark har således undersøgt muligheden for at indvinde råstoffer (primært moræneler samt en mindre mængde smeltevandssand) på en nærliggende mark, der i forvejen er midlertidig eksproprieret til projektet. Det drejer sig om matrikel 2a Nagelsti By, Toreby, Lolland, Guldborgsund Kommune. Råstofgraven ligger ikke i et graveområde udlagt i Regionplan 2016. Det ansøgte indvindingsområde udgør 1,5 ha (15.000 m2). Det ansøgte område består af landbrugsareal, og tilhører ejendommen Engmosevej 6A, 4800 Nykøbing F. Der forventes at kunne indvindes ca. 48.000 m3 råstoffer. Der graves kun over grundvandsspejlet. Råstofgraven forventes at være aktiv i 3-4 måneder inden for perioden 1. marts – 1. oktober 2021. Det kan blive relevant at udgrave en lille restmængde i 2022. Herefter lukkes råstofgraven ned og arealet ”reetableres” i henhold til efterbehandlingsplanen. Som en del af projektet søges Region Sjælland om tilladelse i henhold til §52 til genopfyldning af råstofgraven med ren, men geoteknisk dårlig jord fra Banedanmark anlægsarbejde på banestrækningen lige nord for råstofgraven. Opnås tilladelse til opfyldning af råstofgraven, vil råstofgraven blive fyldt op, og arealet reetableret til markareal i 2021 eller evt. 2022. Gives der ikke tilladelse til opfyldning af råstofgraven, vil arealet reetableres som naturområde uden offentlig adgang. Matriklen, hvor råstofgraven søges etableret, grænser op til Natura 2000-område nr. 173; Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand. Arealet inden for Natura 2000-området, der ligger mellem jernbanen og råstofgraven, kaldes Engmosen. -
Skov, Kyst Og Vin” Byder På Naturskønne Motions- Og Legeplads Samt En Vingård
DKK BESKRIVELSE 15 Cykelruten ”Skov, kyst og vin” byder på naturskønne motions- og legeplads samt en vingård. Snup et 2 € omgivelser og spændende kultur for alle. lille hvil her, besøg gårdbutikken og spørg Med start i Maribo går det nordpå til den idylliske indtil deres fortolkning af isvin. landsby Maglemer og videre forbi Knuthenborg Safaripark. I Merritskov cykler du igennem et indhegnet LEJ EN CYKEL område, på en minisafari hvor det er muligt at se vildsvin Larsson Cykler tilbyder udlejning af og bisonokser. Den skønne lille havneby Bandholm, cykler i deres butik i Maribo samt ved med sine klassiske gamle gule bindingsværkshuse, Bandholm Havn, Maribo Sø Camping og ligger smukt på Lollands nordkyst med udsigt over Maribo Turistbureau. Smålandsfarvandet. Køb en is i ishuset ved Bandholm Hotel, gå ned til stranden eller havnefronten, nyd den HENT APPEN fantastiske udsigt og se den lokale færge sejle afsted Hent Naturlandets app i Google Play eller App mod Askø. På en varm sommerdag kan du snuppe en lille Store og få yderligere information om oplevelser dukkert ved stranden eller i havnebadet. og servicepunkter på cykelruten. Senere går turen igennem endnu en lille skov, og i Blans finder du både Bed & Breakfast og en dejlig I appen kan du gå på opdagelse og finde andre blomsterhave der kan besøges. spændende naturoplevelser og ruter på hele Midtvejspunkt på turen er Blans Havn, en af de små Lolland-Falster. hyggelige havne på Lollands nordkyst. Du kan med fordel spise din medbragte madpakke her og nyde den omkringliggende smukke natur. På tilbagevejen kommer du igennem Stokkemarke. Skov, kyst og vin Her finder du både shelterplads, galleri, supermarked – naturskønne og kulturelle oplevelser INFO For bus- og togtider henviser Naturlandet til Cykelruten er en Panoramarute, den er skiltet Rejseplanen.dk. -
The Sund Route” Is One of Almost 20 Panorama Routes Near Denmark's Coastline
”The Sund Route” is one of almost 20 panorama routes near Denmark's coastline. Panorama routes are quality cycle routes with places to stay, eat and special places to see. Views and insights are the keywords for the routes, as they take you to vantage points and special locations in the countryside. The panorama routes are part of the project ”Powered by Cycling: Panorama”, supported by the EU’s regional fund The Sund Route 44 km If there was a competition for the most beautiful cycle tours in Denmark, the Sund Route would be one of the finalists. The tour around Guldborg Sund passes through beech forests, villages and majestic countryside - for the most part with a glimpse of the Sund Where the route takes us You can start the tour anywhere you like but the route described here – so if you have trailers with you, it is recommended you take the country starts at Slotsbryggen, Nykøbing Falster. road to Majbølle instead. In Majbølle the sights to see include Majbølle Church and Majbølle Mill. The tour starts from a delightful spot at Strandboulevarden with the Sund to your left. When the Strandboulevard finishes, the route takes you From the bird reserve in Majbølle Nor (6) there is a unique view over through Indianerstien - a tunnel of trees where the tops of the trees seem Guldborg Sund and to Hjelm Island. to become encircled. Ny Kirstineberg Gods (1) offers B&B in the best manorial style with well-appointed rooms on a personal scale. It is open On the stretch before Hamborgskoven, cycle along Guldborgvej. -
Revideret Status for Sjældne Fugle I Danmark Før 1965
Revideret status for sjældne fugle i Danmark før 1965 JØRGEN STAARUP CHRISTENSEN OG PALLE AMBECH FRÆNDE RASMUSSEN Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 109 • nr 2 • 2015 Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 109 • nr. 2 • 2015 Udgivet af: Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 138-140, 1620 København V Redaktør: Hans Meltofte I redaktionen: Sten Asbirk, David Boertmann, Steffen Brøgger-Jensen, Lars Dinesen, Jan Drachmann, Jon Fjeldså & Kaj Kampp Kort og grafer: Michael Fink Jørgensen, DOF, og forfatterne Layout: Jørgen S. Christensen og GraphicCo Sats og tryk: GraphicCo Oplag: 5300 ISSN 0011-6394 Forside: Aftenfalk, 2K han, 23. maj 1850, Læsø, imm. hun, 16. maj 1906, Stensmark, Grenå og ad. hun, 19. maj 1917, Hamborg ved Hanstholm, Zoologisk Museum, København. 2K hannen stammer fra Kjærbøllings samling og er første dokumen- terede fund fra Danmark. Foto: Jørgen Staarup Christensen. Titelblad: Dværghejre, 1. august 1957, Knudsmosen og Purpurhejre, 22. maj 1925, Byrum, Læsø, Herning Museum. Foto: Ulf Eschou Møller. Revideret status for sjældne fugle i Danmark før 1965 JØRGEN STAARUP CHRISTENSEN OG PALLE AMBECH FRÆNDE RASMUSSEN (With a summary in English: Revised status for rare birds recorded in Denmark before 1965) Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 109 (2015): 41-112 42 Sjældne fugle i Danmark Indhold Høgeørn Hieraaetus fasciatus ...................... 67 Indledning ........................................... 44 Lille Tårnfalk Falco naumanni ....................... 67 Artsliste .............................................. 45 Amerikansk -
Jordensbedste Produce Earth's Best Produce from Lolland - Falster
#JORDENSBEDSTE PRODUCE EARTH'S BEST PRODUCE FROM LOLLAND - FALSTER If there is one thing we take pride in on Lolland- Falster, it is our produce. But what is the secret behind the great flavours which you can find every- where on Lolland-Falster? Our favourable climate and, in particular, our topsoil. The truth is, you have to search far and wide to find better soil than the soil we have here on the South Sea Islands. And that is something you can taste. That is why we proudly speak of the Earth’s best produce from Lolland-Falster. That might seem like an overstate- ment, but we take pride in the fact that it is not. 49 CONTENTS 13 20 14 #JORDENSBEDSTE PRODUCER PAGE 32 1827 15 54 Grader .................................................................5 24 12 Alsø Gårdbutik ....................................................6 16 48 44 23 22 11 Asgers Asparges .................................................7 38 43 45 40 Bryghuset Riis ......................................................8 29 21 7 25 41 Dalbakkegaard ....................................................9 30 5 36 Ellekær´s Biavl ..................................................10 31 10 Ellevang Landbrug .........................................11 26 28 8 39 6 42 Engdigegaard ...................................................12 19 35 9 Fejø Cider .............................................................13 33 Fejø Frugt .............................................................14 34 17 47 Frederiksdal Kirsebærvin .........................15 Grønnegård Frugt ..........................................16 -
Grundvandskortlægningen I Nordvestlolland Resumerapport
Miljøcenter Nykøbing F Grundvandskortlægningen i Nordvestlolland Resumerapport December 2007 Miljøcenter Nykøbing F Grundvandskortlægningen i Nordvestlolland Resumerapport December 2007 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Miljøcenter Nykøbing F Grundvandskortlægningen i Nordvestlolland Resumerapport December 2007 Dokument nr. Revision nr. 0 Udgivelsesdato 17. december 2007 Udarbejdet HEO Kontrolleret OFN, STJE Godkendt HEO Grundvandskortlægningen i Nordvestlolland - Resumerapport 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Formålet med resumerapporten 3 1.2 De udførte undersøgelser 4 1.2.1 Undersøgelser i indsatsområde Nordvestlolland 4 1.2.2 Undersøgelser på Lolland generelt 5 1.3 Gældende tolkninger 5 1.4 Opbygning af resumerapporten 7 2 Indledende opstilling af geologisk model og strømningsmodel for Lolland 8 2.1 Geologisk model 8 2.1.1 Konceptuel geologisk model 8 2.1.2 Digital geologisk model 9 2.2 Strømningsmodel 10 2.2.1 Hydrologisk afgrænsning 11 2.2.2 Hydrostratigrafisk model 12 2.2.3 Strømningsmodel 13 3 Fase 1 - Videnindsamling i Nordvestlolland 16 3.1 Dataindsamling 16 3.2 Arealanvendelse og forureningskilder 17 3.3 Indvinding af vand 17 3.4 Geologi 18 3.5 Hydrogeologi 18 3.6 Geo- og grundvandskemi 20 3.7 Sårbarhedsvurdering 21 4 Fase 2 - Detailkortlægning i Nordvestlolland 22 4.1 Etape 1 22 4.1.1 Refleksionsseismiske undersøgelser 22 4.1.2 MEP-undersøgelser 24 4.1.3 TEM-kortlægning 24 P:\65513A\3_Pdoc\DOC\Resumerapport_NV-Lolland\Resume_rev0.DOC . Grundvandskortlægningen -
Kommuneplantillæg 49 Kommuneplan 2010-2022 Revision Af Kapitel 16.9 Vindmøller
Kommuneplantillæg 49 Kommuneplan 2010-2022 Revision af kapitel 16.9 Vindmøller August 2016 1 Kommuneplantillæg 49 Revision af kapitel 16.9 - Vindmøller Offentlig bekendtgørelsesdato: xx 2016. KOMMUNEPLANTILLÆG 49 REVISION AF KAPITEL 16.9 VINDMØLLER Kommuneplantillæg 49 Revision af kapitel 16.9 - Vindmøller HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Indhold Et kommuneplantillæg er et tillæg til den eksisterende kommuneplan, hvor de overordnede rammer for et områdes anvendelse fastlægges. Kommuneplanen og tillæg danner grundlag for den videre lokalplanlægning. Tilvejebringelse Byrådet skal tilvejebringe et kommuneplantillæg, hvis byrådet ønsker at vedtage en lokalplan der strider mod rammerne i den gældende kommuneplan. Desuden kan byrådet tilvejebringe et kommuneplantillæg hvis byrådet ønsker, at ændre på øvrige udlæg i kommuneplanens hovedstruktur. Før udarbejdelse af et forslag til væsentlige ændringer i en kommuneplan indkalder byrådet ideer, forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Ved mindre ændringer i en kommuneplans rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper samt ved uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur, kan byrådet undlade at indkalde ideer, forslag m.v. Offentlig debat Et forslag til kommuneplantillæg skal lægges frem til offentlig debat i mindst 8 uger, hvor borgere og myndigheder kan komme med ændringsforslag og bemærkninger til planforslagene. Lolland Kommune behandler de modtagne bemærkninger og indsigelser og beslutter, i hvilket omfang de skal imødekommes. Kommunen vedtager forslagene endeligt og offentlig