VALDEMARSKILDE SKOVDISTRIKT Dansk Skovforenings Ekskursion 25. maj 2016 Historie Skovdistriktet er opkaldt efter ”Valdemars Kilde”, men er et nyere navn. Skovdi- striktet er en kompleks samling skove, som var ejet af Antvorskov Rytterdistrikt, og som blev solgt af Kronen i 1774 i mange forskellige lodder. Efter at skovene havde været i forskellige ejeres besiddelse, blev størstedelen af det nuværende skovdistrikt; nemlig ”Kalven” og ”Nykobbel” i 1811 købt af Peter Johansen Neergaard (1769-1835). Efterfølgende købte hans efterkommere yderli- gere Carlsgaardskoven og Slagelse Lystskov, og skovene var i sidste halvdel af 1800-tallet en del af Gyldenholm. Viggo Neergaard (de nuværende ejeres far/farfar) arvede i 1907 skovdistriktet og Charlottendal (senere eksproprieret til Antvorskov Kaserne). Viggo Neergaard købte i 1907 den mindre gård Valdemarskilde, hvor han bosatte sig i 1910. I løbet af 1960-erne blev Idagaardsskoven og flere mindre skovstykker tilkøbt, således, at skoven fik sin nuværende meget fine arrondering. Generel beskrivelse Valdemarskilde Skovdistrikt er på ca. 880 ha med to generationer af ejere. Skov- distriktet drives i et samspil med ejendommens andre driftsgrene; landbrug og husudlejning. Der er ca. 780 ha landbrug samt 45 boliglejemål. Beliggenhed Valdemars- kilde Skovdi- strikt ligger sydøst for Slagelse by. Slagelse Lystskov grænser helt op til Sla- gelse by, kun adskilt af mo- torvejen mel- lem Slagelse og Korsør med ad- gangsvej over en mo- torvejsbro. Den by- nære beliggenhed har stor betydning for driften og brugen af skoven. Skovdistrik- tet grænser samtidig med en fjerdedel af sin ydergrænse op til Antvorskov Øvel- sesterræn. Skovene er den vestligste del af et af Danmarks største sammenhængende skovområder mellem Slagelse og Sorø. 2 Landskab og geologi Jordbunden består i størstedelen af området af leret moræne dannet under den seneste istid for ca. 15.000 år siden. Senere isfremstød har sandsynligvis udjæv- net landskabsformerne og gjort aflejringerne i området meget usystematiske som et kuperet terræn med sandede smeltevandslag og mange lavninger og høje fladt- oppede bakker, f.eks. Etterbjerg (97 moh.). Nogle af søerne er tidligere blevet brugt til tørvegravning. Andre søer er naturlig tilvokset eller drænet og tilplantet. Andre er kunstigt anlagt. Der er ved lokalitetskortlægningen fra 2006 observeret gley og pseudogley i mange af jordboringerne, hvilket er rodhæmmende for mange træarter. Skovdistriktet Organisation Driften af Valdemarskilde Skovdistrikt forestås af en halv skovfoged sammen med skovens ejere og 2-3 fast tilknyttede skovarbejdere. Skovdistriktet består af et sammenhængende og velarronderet skovområde med en rationel udnyttelse af maskiner og mandskab. Driftsmæssigt sker der en udveksling af maskiner og mandskab med landbruget, når der er behov for det. Skovdrift Skoven drives i traditionel fladedrift baseret på renafdrift og genkultivering ved plantning. Desuden Driftsklassefordeling 2015 praktiseres i mindre målestok selvforyn- gelse i bøg. 5% bøg 3% Som det fremgår 50% eg af arealfordelingen, er 18% skovdistriktet et typisk ask østdansk løvtræsdi- strikt med 76% løv, 5% ær 19% nål og 5% jule- a. løv træer og pyntegrønt. 2% Bøgen udgør 2/3 af gran løvtræsandelen. 1% Der er knapt 100 a. nål 16% ha ubevoksede area- pynt ler. En stor del af disse er moser/søer og kampvognsspor. Permanente prøveflader På Valdemarskilde Skovdistrikt findes der ca. 25 permanente prøveflader i arterne bøg, eg, rødeg, ær, rødgran, lærk, grandis og douglas - alle de træarter, der måtte have skovdyrkningsmæssig interesse. 3 Den første prøveflade blev etableret i 1960 i en grandiskultur på eget initiativ af skovtaksator Børge Larsen og skovfogeden uden ejerens vidende. Børge Larsen, Tjele, er født og opvokset i Slagelse og vil af mange være kendt for sine indlæg i diverse skovbrugskrifter. Ved den første storm i februar 1967 væltede en del af træerne, men prøvefladen kunne alligevel reddes indtil stormen i oktober, hvor re- sten af træerne i prøvefladen væltede. Som et kuriosum står der stadigvæk en- kelte af træerne fra denne grandis bevoksning tilbage. I 1967 blev etableret en prøveflade i lærk, og i årene derefter blev de reste- rende prøveflader etableret. Alle en prøveflades træer er markeret med et gult målepunkt. Prøvefladerne måles fortsat af Børge Larsen i forbindelse med hugst- indgreb. Højde og diameter på de blivende træer og på udhugningstræerne må- les, således at vedmasse, hugst og tilvækst løbende kan beregnes. Ikke alle prø- veflader eksisterer længere, da de er blevet ødelagt af storm eller er blevet afdre- vet. Ekskursionspunkterne i dag støtter sig til disse prøveflader. Punkt 1 og 2 dog kun på den måde, at der er tale om bevoksninger, der minder meget om andre prøveflader, mens punkt 3 og 4 er selve prøveflade-bevoksningerne. Der er desuden i 2000 lavet taksation af bøg og i 2011 af bøg, eg og rødgran. Se bilag 1. Juletræer og pyntegrønt Det er distriktets målsætning af producere ca. 10.000 stk. nordmannsgran jule- træer pr. år til eksport samt at forsyne detailsalget ved de gamle skovfogedsteder med juletræer bl.a. til ”fæld-selv”. En mindre del af juletræsarealerne ligger på landbrugsjord. Det er distriktets målsætning at producere 40 tons nobilisklip pr. år. Jagt Jagten som indtægtskilde i skoven er pt. ubetydelig. Jagten er ikke udlejet undta- gen Slagelse Lystskov på ca. 70 ha. Andre brugere Dele af skovdistriktet er udlejet til Forsvaret som øvelsesterræn med fast anlagte kampvognsspor, handlebaner m.m. (ca. 160 ha) og til Søværnet som depot og an- den anvendelse (ca. 22 ha). Skovdistriktets bynære beliggenhed betyder, at der er mange organiserede bru- gere, og de første aftaler om brugerbetaling er etableret allerede i begyndelsen af 1990-erne, som et af de første steder i Danmark. Siden 2002 har der været tilknyt- tet en Rekreativ koordinator til at varetage kontakten til brugerne, koordinering af brugen samt opkrævning af betaling. Skovdistriktets politik omkring organiserede brugere er bl.a. operationaliseret i en zoneinddeling af skoven i høj-intensive, me- dium-intensive og ”brugsfredede” arealer (Zone 1-3), se kortet. De fleste organiserede brugerne får ret fri adgang i Zone 1, som i store linjer svarer til de arealer, som forsvaret har lejet til øvelsesplads i den vestlige del af skoven. Det er dog altid sådan at behovet skal defineres af brugeren, og der gives således ikke en ”allemandsret” til alle i Zone 1. De faste brugere får så mulighed for nogle gange om året eller i en kortere periode at bruge Zone 2 i forbindelse med særarrangementer. 4 Efter at Slagelse Kommune har opsagt deres aftale med Di- striktet er mountainbi- kerne nu den største indtægtskilde. Betalin- gen er en kombination af et årligt grundgebyr + en betaling pr medlem samt en betaling for 1-2 årlige store arrange- menter. Der er mere end 200 medlemmer. Det var svært i starten, men det er lykkedes at få en aftale med den lo- kale klub (SMK), hvilket også har betydet, at den uautoriserede brug af skovens andre dele er blevet væsentligt reduceret. SMK etablerer og vedligeholder selv deres spor, som er udsat for et betydeligt slid. Der anlægges løbende nye spor. At andre nu ønsker at benytte MTB’ernes spor administreres ret restriktivt, idet mange konflikter med MTB’erne oprindeligt netop skyldtes sammenblandingen af forskellige typer brugere. Betalingen pr. medlem er sammenlignelig med et ride- kort, når inderegnes betalingen for de 1- 2 årlige store løb. Der er efterhånden blevet en almindelig accept af, at det koster noget at låne skoven, og der er en betydelig betalingsvilje hos brugerne, når de føler, at de bli- ver imødekommet. Der er også en almindelig accept af zoneringen. De organise- rede brugere kan godt forstå, at der også findes brugeres som helst er foruden MTB-ere, spejdere, soldater, heste, hardball pistoler etc. etc. Zone 3 (”De Hellige Haller”) er generelt brugsfredet, men det sker en gang imel- lem, at brugere får lov til at holde et klubmesterskab eller et danmarksmesterskab. I zone 3 skal der være plads til, at den almindelige familie eller motionist kan fær- des uden at skulle forstyrres af alle mulige ”specialbrugere”. Kan vi leve af det ? NEJ. Det er et stort arbejde at koordinere brugen, og der opstår ustandselig nye krav og ønsker. Det er og bliver en balancegang, hvor me- get man skal tage for de forskellige aktiviteter. Men en hovedregel er, at jo læn- gere væk, brugerne kommer fra, jo ældre de er, og jo mere kommercielt, desto dy- rere skal det være. Man kan således sige, at børn fra lokalsamfundet slipper bil- ligst. Større brugergrupper, der pt. benytter skovdistriktet: Slagelse Motionsklub, Slagelse MTB , Gerlev idrætshøjskole, Slagelse Politihun- deforening, Sorø Orienteringsklub, Større løb, dvs. enkeltarrangementer (Rally og Mandehørm, Biathlon osv.), Skoler og børnehaver, Spejdere, Ryttere, Vandreture, mindre sammenkomster. 5 40-års driftsplan Formål Formålet med at udarbejde planen var at fastlægge en langsigtet træarts- og al- dersklasse fordeling. Dernæst at undersøge muligheden for at opnå dette i 2051 bl.a. ved at udjævne aldersklassefordelingen gennem anvendelse af løv og nål i kortere omdrift. Det var også et mål at udarbejde en lokaliseret og periodiseret afdrifts- og kul- turplan for perioden 2011-2051 under skyldig hensyntagen til hugstfølge, storm- faldsrisiko, lokalitetskortlægning, opnåelse af større dyrkningsenheder, undgå 2. og 3. generations gran, opfylde specifikke krav til omdriftsaldre m.m. I forbindelse med planen blev lokalitetskortlægningens træartsanbefalinger fra 2006 (udarbejdet af Aarhus Universitet v/ Mogens Greve mfl.) gjort operationelle på kort med farvelægning efter optimal træart og egnet træart. Den ”optimale træ- art” er bemærkelsesværdigt på størstedelen af distriktet et udvalg af nåletræarter, men løvtræarterne indgår ofte som ”egnet træart”. Se bilag 2. Træartsfordeling 2011 Bøg Langsigtet træartsfordeling Bøg 1,5% 0,5% 0,7% Eg 1,9% 3,6% Eg 0,4% 3,6% Reg 18,1% Reg Ær Ær 19,9% Ask Ask 5,2% A.løv 46,2% Andet løv Gran 1,8% Gran 53,3% Dgr 2,4% 5,0% Dgr 1,2% Lær 0,0% Gra 2,4% Lær 2,4% 14,8% A.