Valdemarskilde Skovdistrikt

VALDEMARSKILDE SKOVDISTRIKT

Dansk Skovforenings Ekskursion 25. maj 2016

Historie Skovdistriktet er opkaldt efter ”Valdemars Kilde”, men er et nyere navn. Skovdi- striktet er en kompleks samling skove, som var ejet af Antvorskov Rytterdistrikt, og som blev solgt af Kronen i 1774 i mange forskellige lodder. Efter at skovene havde været i forskellige ejeres besiddelse, blev størstedelen af det nuværende skovdistrikt; nemlig ”Kalven” og ”Nykobbel” i 1811 købt af Peter Johansen Neergaard (1769-1835). Efterfølgende købte hans efterkommere yderligere Carlsgaardskoven og Slagelse Lystskov, og skovene var i sidste halvdel af 1800-tallet en del af Gyldenholm. Viggo Neergaard (de nuværende ejeres far/farfar) arvede i 1907 skovdistriktet og Charlottendal (senere eksproprieret til Antvorskov Kaserne). Viggo Neergaard købte i 1907 den mindre gård Valdemarskilde, hvor han bosatte sig i 1910. I løbet af 1960-erne blev Idagaardsskoven og flere mindre skovstykker tilkøbt, således, at skoven fik sin nuværende meget fine arrondering.

Generel beskrivelse Valdemarskilde Skovdistrikt er på ca. 880 ha med to generationer af ejere. Skov- distriktet drives i et samspil med ejendommens andre driftsgrene; landbrug og husudlejning. Der er ca. 780 ha landbrug samt 45 boliglejemål. Beliggenhed Valdemars- kilde Skovdi- strikt ligger sydøst for Slagelse by. Slagelse Lystskov grænser helt op til Sla- gelse by, kun adskilt af mo- torvejen mellem Slagelse og Korsør med ad- gangsvej over en mo- torvejsbro. Den by- nære beliggenhed har stor betydning for driften og brugen af skoven. Skovdistrik- tet grænser samtidig med en fjerdedel af sin ydergrænse op til Antvorskov Øvel- sesterræn. Skovene er den vestligste del af et af Danmarks største sammenhængende skovområder mellem Slagelse og Sorø.

Landskab og geologi Jordbunden består i størstedelen af området af leret moræne dannet under den seneste istid for ca. 15.000 år siden. Senere isfremstød har sandsynligvis udjæv- net landskabsformerne og gjort aflejringerne i området meget usystematiske som et kuperet terræn med sandede smeltevandslag og mange lavninger og høje fladt- oppede bakker, f.eks. Etterbjerg (97 moh.). Nogle af søerne er tidligere blevet brugt til tørvegravning. Andre søer er naturlig tilvokset eller drænet og tilplantet. Andre er kunstigt anlagt. Der er ved lokalitetskortlægningen fra 2006 observeret gley og pseudogley i mange af jordboringerne, hvilket er rodhæmmende for mange træarter.

Skovdistriktet Organisation Driften af Valdemarskilde Skovdistrikt forestås af en halv skovfoged sammen med skovens ejere og 2-3 fast tilknyttede skovarbejdere. Skovdistriktet består af et sammenhængende og velarronderet skovområde med en rationel udnyttelse af maskiner og mandskab. Driftsmæssigt sker der en udveksling af maskiner og mandskab med landbruget, når der er behov for det. Skovdrift Skoven drives i traditionel fladedrift baseret på renafdrift og genkultivering ved plantning. Desuden Driftsklassefordeling 2015 praktiseres i mindre målestok selvforyngelse i bøg. 5% bøg 3% Som det fremgår 50% eg af arealfordelingen, er 18% skovdistriktet et typisk ask østdansk løvtræsdi- strikt med 76% løv, 5% ær 19% nål og 5% jule- a. løv træer og pyntegrønt. 2% Bøgen udgør 2/3 af gran løvtræsandelen. 1% Der er knapt 100 a. nål 16% ha ubevoksede area- pynt ler. En stor del af disse er moser/søer og kampvognsspor.

Permanente prøveflader På Valdemarskilde Skovdistrikt findes der ca. 25 permanente prøveflader i arterne bøg, eg, rødeg, ær, rødgran, lærk, grandis og douglas - alle de træarter, der måtte have skovdyrkningsmæssig interesse.

3 Den første prøveflade blev etableret i 1960 i en grandiskultur på eget initiativ af skovtaksator Børge Larsen og skovfogeden uden ejerens vidende. Børge Larsen, Tjele, er født og opvokset i Slagelse og vil af mange være kendt for sine indlæg i diverse skovbrugskrifter. Ved den første storm i februar 1967 væltede en del af træerne, men prøvefladen kunne alligevel reddes indtil stormen i oktober, hvor re- sten af træerne i prøvefladen væltede. Som et kuriosum står der stadigvæk enkelte af træerne fra denne grandis bevoksning tilbage. I 1967 blev etableret en prøveflade i lærk, og i årene derefter blev de reste- rende prøveflader etableret. Alle en prøveflades træer er markeret med et gult målepunkt. Prøvefladerne måles fortsat af Børge Larsen i forbindelse med hugstindgreb. Højde og diameter på de blivende træer og på udhugningstræerne må- les, således at vedmasse, hugst og tilvækst løbende kan beregnes. Ikke alle prø- veflader eksisterer længere, da de er blevet ødelagt af storm eller er blevet afdrevet. Ekskursionspunkterne i dag støtter sig til disse prøveflader. Punkt 1 og 2 dog kun på den måde, at der er tale om bevoksninger, der minder meget om andre prøveflader, mens punkt 3 og 4 er selve prøveflade-bevoksningerne. Der er desuden i 2000 lavet taksation af bøg og i 2011 af bøg, eg og rødgran. Se bilag 1. Juletræer og pyntegrønt Det er distriktets målsætning af producere ca. 10.000 stk. nordmannsgran jule- træer pr. år til eksport samt at forsyne detailsalget ved de gamle skovfogedsteder med juletræer bl.a. til ”fæld-selv”. En mindre del af juletræsarealerne ligger på landbrugsjord. Det er distriktets målsætning at producere 40 tons nobilisklip pr. år. Jagt Jagten som indtægtskilde i skoven er pt. ubetydelig. Jagten er ikke udlejet undta- gen Slagelse Lystskov på ca. 70 ha. Andre brugere Dele af skovdistriktet er udlejet til Forsvaret som øvelsesterræn med fast anlagte kampvognsspor, handlebaner m.m. (ca. 160 ha) og til Søværnet som depot og an- den anvendelse (ca. 22 ha). Skovdistriktets bynære beliggenhed betyder, at der er mange organiserede brugere, og de første aftaler om brugerbetaling er etableret allerede i begyndelsen af 1990-erne, som et af de første steder i Danmark. Siden 2002 har der været tilknyt- tet en Rekreativ koordinator til at varetage kontakten til brugerne, koordinering af brugen samt opkrævning af betaling. Skovdistriktets politik omkring organiserede brugere er bl.a. operationaliseret i en zoneinddeling af skoven i høj-intensive, me- dium-intensive og ”brugsfredede” arealer (Zone 1-3), se kortet. De fleste organiserede brugerne får ret fri adgang i Zone 1, som i store linjer svarer til de arealer, som forsvaret har lejet til øvelsesplads i den vestlige del af skoven. Det er dog altid sådan at behovet skal defineres af brugeren, og der gives således ikke en ”allemandsret” til alle i Zone 1. De faste brugere får så mulighed for nogle gange om året eller i en kortere periode at bruge Zone 2 i forbindelse med særarrangementer.

4 Efter at Slagelse Kommune har opsagt deres aftale med Di- striktet er mountainbi- kerne nu den største indtægtskilde. Betalin- gen er en kombination af et årligt grundgebyr + en betaling pr medlem samt en betaling for 1-2 årlige store arrange- menter. Der er mere end 200 medlemmer. Det var svært i starten, men det er lykkedes at få en aftale med den lo- kale klub (SMK), hvilket også har betydet, at den uautoriserede brug af skovens andre dele er blevet væsentligt reduceret. SMK etablerer og vedligeholder selv deres spor, som er udsat for et betydeligt slid. Der anlægges løbende nye spor. At andre nu ønsker at benytte MTB’ernes spor administreres ret restriktivt, idet mange konflikter med MTB’erne oprindeligt netop skyldtes sammenblandingen af forskellige typer brugere. Betalingen pr. medlem er sammenlignelig med et ride- kort, når inderegnes betalingen for de 1- 2 årlige store løb. Der er efterhånden blevet en almindelig accept af, at det koster noget at låne skoven, og der er en betydelig betalingsvilje hos brugerne, når de føler, at de bliver imødekommet. Der er også en almindelig accept af zoneringen. De organiserede brugere kan godt forstå, at der også findes brugeres som helst er foruden MTB-ere, spejdere, soldater, heste, hardball pistoler etc. etc. Zone 3 (”De Hellige Haller”) er generelt brugsfredet, men det sker en gang imel- lem, at brugere får lov til at holde et klubmesterskab eller et danmarksmesterskab. I zone 3 skal der være plads til, at den almindelige familie eller motionist kan fær- des uden at skulle forstyrres af alle mulige ”specialbrugere”. Kan vi leve af det ? NEJ. Det er et stort arbejde at koordinere brugen, og der opstår ustandselig nye krav og ønsker. Det er og bliver en balancegang, hvor meget man skal tage for de forskellige aktiviteter. Men en hovedregel er, at jo læn- gere væk, brugerne kommer fra, jo ældre de er, og jo mere kommercielt, desto dy- rere skal det være. Man kan således sige, at børn fra lokalsamfundet slipper bil- ligst. Større brugergrupper, der pt. benytter skovdistriktet: Slagelse Motionsklub, Slagelse MTB , Gerlev idrætshøjskole, Slagelse Politihun- deforening, Sorø Orienteringsklub, Større løb, dvs. enkeltarrangementer (Rally og Mandehørm, Biathlon osv.), Skoler og børnehaver, Spejdere, Ryttere, Vandreture, mindre sammenkomster.

5 40-års driftsplan Formål Formålet med at udarbejde planen var at fastlægge en langsigtet træarts- og aldersklasse fordeling. Dernæst at undersøge muligheden for at opnå dette i 2051 bl.a. ved at udjævne aldersklassefordelingen gennem anvendelse af løv og nål i kortere omdrift. Det var også et mål at udarbejde en lokaliseret og periodiseret afdrifts- og kul- turplan for perioden 2011-2051 under skyldig hensyntagen til hugstfølge, storm- faldsrisiko, lokalitetskortlægning, opnåelse af større dyrkningsenheder, undgå 2. og 3. generations gran, opfylde specifikke krav til omdriftsaldre m.m. I forbindelse med planen blev lokalitetskortlægningens træartsanbefalinger fra 2006 (udarbejdet af Aarhus Universitet v/ Mogens Greve mfl.) gjort operationelle på kort med farvelægning efter optimal træart og egnet træart. Den ”optimale træ- art” er bemærkelsesværdigt på størstedelen af distriktet et udvalg af nåletræarter, men løvtræarterne indgår ofte som ”egnet træart”. Se bilag 2.

Træartsfordeling 2011 Bøg Langsigtet træartsfordeling Bøg 1,5% 0,5% 0,7% Eg 1,9% 3,6% Eg 0,4% 3,6% Reg 18,1% Reg Ær Ær 19,9% Ask Ask 5,2% A.løv 46,2% Andet løv Gran 1,8% Gran 53,3% Dgr 2,4% 5,0% Dgr 1,2% Lær 0,0% Gra 2,4% Lær 2,4% 14,8% A. nål 15,2% Gra

Aktuel træartsfordeling 2051 Bøg Planen Det viste sig ikke at være muligt at nå 2,0% 3,9% Eg 1,8% 0,5% den ønskede træarts- og aldersklasse- Reg fordeling i 2051 , hvorfor planen er til- 15,4% Ær passet det ”bedst” mulige. Se neden- Ask for. Ønsket om at undgå gran efter 44,8% A.løv gran har f.eks. betydet, at der er plan- 4,9% Gran lagt en mindre andel med nål, og en deraf følgende større andel af eg og 1,0% Dgr rødeg. 3,5% Lær Planen er illustreret med aldersklas- 4,5% Gra sefordelinger for de forskellige træar- 17,9% A.nål ter, se f.eks. eg og gran næste side. Det fremgår eksempelvis af diagram- met for rødgran, at det ikke har været muligt at opnå den ønskede aldersklasse-

6 fordeling illustreret ved, at de røde søjler ikke er så høje som de grønne søjler i al- dersklasserne 0-9 år og 10-19 år. Altså at det ikke har været muligt at finde nok egnede arealer til kultivering med rødgran i perioden fra 2031 - 2051.

Aldersklassefordeling Eg 25

20 Eg 2011 Eg 2051 15 Normalskov

Hektar 10

Aldersklasse

Aldersklassefordeling Gran 60

30 Gran 2011

Hektar Gran 2051 20 Normalskov 10

Aldersklasse

Periodisering af planen I 40-års planen er der lavet en periodisering af afdrifter og kulturer. Der arbejdes med 4 perioder; først to 5-års perioder, dernæst en 10-års periode og endelig en 20 års periode. I bilag 3 ses et udsnit af kultur- og periodiseringskort. Kulturarealer fordelt på perioder (juletræ- og pyntegrøntarealer er ikke medta- get) ses i tabel 1. Afdrifter/kulturer i 40-års perioden svarer til ca. 35 % af det be- voksede areal. Tallene viser, at der er forholdsvis få arealer til foryngelse i de sidste 20 år af planperioden. Der er altså ikke så meget gammel skov i den periode,

7 og det har været et mål at forsøge at udjævne aldersklassefordelingen ved ”trække” afdriftstidspunktet for en del bevoksninger ind i denne sidste 20-års periode. Tabel 1. Kulturarealer fordelt på perioder 2031-50: 88,80 2021-30: 90,29 2016-20: 40,50 2011-15: 57,70 I alt 2011-2050: 277,27

Evaluering af planen 40-års planen er et godt værktøj til løbende planlægning af afdrifter og kulturer. Det er hensigten at revidere planen efter 10 år, dvs. i 2021. I tilfælde af stormfald eller lign. der betyder, at bevoksninger afdrives ”før” tid, kan der indlægges en ”mellem-afgrøde” i form af juletræer, poppel, grandis eller lign. En del bevoksninger skal holdes ud over ”normal” omdriftsalder, hvilket kan blive svært. Disse bevoksninger må løbende evalueres i forhold til sundhed, kvalitet, råd m.m. Det konstateres, at udarbejdelse af planen er en ”øjenåbner”. Det er således først, når man arbejder med den meget lange tidshorisont, at det står klart for én, hvor vanskeligt det kan være – selv over en lang periode at få udjævnet skævhe- der i aldersklasse- og træartsfordeling. Kun ved en langsigtet plan sikres, at man kan arbejde i retning af målet.

Økonomi i dansk skovbrug

Tabel 2. Regnskabsoversigter Dansk Skovforening. Øerne ejendomme over 500 ha, kr/ha Gennemsnit pr. år 1996-2014 2000-2014 2005-2014 2010-2014 Bevokset areal ha 19.083 18.186 18.152 18.277 Sankning/selvskovning m3/ha 0,9 0,8 0,7 0,7 DB I, træproduktion kr/ha 1676 1.569 1.603 1.921 DB II, træproduktion kr/ha 1302 1.188 1.280 1.567 DB I, pyntegrønt kr/ha 570 552 619 665 DB II pyntegrønt kr/ha 278 258 320 316 Dækningsbidrag II kr/ha 1580 1.446 1.600 1.883 Vej og vand kr/ha -151 -145 -196 -240 Administration kr/ha -561 -551 -552 -581 Sociale omkostninger kr/ha -113 -107 -104 -98 Ejendomsskat kr/ha -193 -190 -172 -156 Øvr. generalomkostninger kr/ha -92 -97 -105 -116 Overskud skovdrift kr/ha 444 323 470 691 Overskud ekskl bivirksomhed kr/ha 484 375 455 669 Overskud ekskl bivirksomhed 591 416 479 685 (nutidskroner) kr/ha Totalhugst pr ha bevokset m3/ha 6,2 6,5 6,4 7,6

8 Det fremgår af tabel 2, at de store østdanske distrikter (>500 ha) de sidste 19 år har givet et afkast på 591 nutidskroner pr. ha, når pyntegrønt og juletræer med- regnes, og bivirksomhed udelades. Hvis juletræer og pyntegrønt udelades, fås et afkast på omkring 300 kr. Bemærk de store udgifter til administration og ejen- domsskatter.

PUNKT 1. Afdeling 90a. Bøg 1869 Afdeling 90a er velbeskrevet i driftsplan fra 1880-erne som værende ufuldstændig, og at der skal efterbedres med rød- gran og lind. Distriktet har en del rimeligt ensaldrende 147-årig bøg, men bevoksningerne er af meget forskellig beskaffenhed. Der er tre permanente prøve- flader i disse ”1869-bøge”. Nøgletal fra disse tre prøvefla- der samt Carl Mar Møller bonitet 1 ved 120 år er gengivet i tabel 3. Bevoksningen, vi står i, svarer til prøvefladen i afdeling 94. Afdeling 94 passe- res på vej til ekskursionspunkt 2. Bemærk de forholdsvis store forskelle mellem prøvefladerne, hvilket man ikke rigtigt lægger mærke til, med mindre man virkelig kigger efter. Bemærk variatio- nen i den årlige løbende tilvækst, og at bøgene i afd. 94 siden 1966 har groet 9,1 m3/ha/år, mens bøgene i afd. 88 siden 1992 kun har groet 6,8 m3/ha/år.

Tabel 3. Sammenligning prøveflader "1869" bøg med Carl Mar Møller bøg bonitet 1 ved alder 120 år afd 94 afd 88 afd 127 CMM bøg Sidste opmåling, efterår 2010 2011 2012 bon 1 Alder fra frø, år 142 143 144 120 Efter udhugning Stamtal/ha, stk 107 110 90 98 Højde, m 33,5 33,0 32,4 33,4 Diameter, cm 64,2 62,8 64 60,7 Grundflade/ha, m2 34,7 34 28,8 28,4 Vedmasse/ha, m3 651 628 522 531 Akkumuleret hugst/ha, m3* 226 34,9 126 Årlig løbende tilvækst, m3/ha 7,4 8,9 5,9 9,9 Akkum. produktion, m3/ha* 401 137 197 Gns. produktion, m3/ha/år* 9,1 6,8 7,1 Anlægsår prøveflade 1966 1992 1985 * siden anlæg af prøveflade m3 er totalmasse

9 I 2011 blev der i en af de ringere bevoksninger lavet en nøje registrering af ud- byttet ved afdrift, se tabel 4.

Tabel 4. Dækningsbidrag ved afdrift af 3,2 ha ”1869-bøg” i 2011, afd. 116. % Indtægter Omkostninger DB DB/ha m3/ha Vol kr/m3 kr/m3 kr/m3 Kr Kævler 123 29,5% 645 97 548 67.168 Junckertræ 14 3,4% 397 133 264 3.691 2,7-brænde 122 29,4% 410 141 269 32.839 Sankebrænde 110 26,4% 246 25 222 24.300 Flis 47 11,3% 343 188 155 7.244 I alt 415 428 102 326 135.241

Et dækningsbidrag ved afdrift på 135.000 efter 140-150 år… Gør vi så det rigtige? Den lave kævleprocent skyldes nok delvist den lange omdriftstid. Men selv en kævleprocent på 50 vil kun give omkring 158.000 kr. i dækningsbidrag. Og så skal der bruges 55-60.000 kr. pr. ha til gentilplantning med bøg, idet vi stædigt har holdt fast i at plante 8.000 planter pr. ha. Spørgsmålet er om det overhovedet kan gøre det. Med de manglende muligheder for musebekæmpelse må det forudses, at nogle kulturer helt eller delvist går til grunde, hvorved gennemsnitsomkostningen må sættes højere end hidtil. Er det fornuftigt? Bliver vi overhovedet betalt for den ”bedre” kvalitet? Det er der ikke meget, der tyder på… Selvforyngelse koster her på stedet 20-25.000 kr. pr. ha. Bøgen er dog i mange bevoksninger af så ringe kvalitet, at vi ikke bør gøre det. Desuden forlænger en selvforyngelse omdriften med minimum 10 år. Flere selvforyngelser fra 1989 taler deres tydelige sprog - de er betydeligt lavere end bøge-plantninger fra begyndelsen af 00’erne. Forslag Tjener vi penge på skovdriften? Ikke som det ser ud lige nu… Skulle vi så ikke hellere leje de her bøge ud til dem, der efterspørger natur: Det kunne være på vilkår som disse: - Vi hugger bevoksningen ned til 250 m3/ha jævnt fordelt over arealet indenfor de næste 10 år. - Vi modtager f.eks. 1.000 kr./år/ha pristalsreguleret. - Vi kan til enhver tid hoppe ud af aftalen mod helt eller delvist at tilbagebetale det modtagne tilskud. På den måde kan det være billigt for samfundet at få mere af det der nu efter- spørges. Til gengæld er der ingen garanti for en fremtidig aftale, med mindre samfundet er villig til at matche ejers opfattelse af bedste alternative anvendelse også i fremtiden. Denne bevoksning er en del af et større kompleks af gammel bøg. Hvor stort skal et sammenhængende område være, for at det giver ”god” natur?

10 PUNKT 2. Afd. 95e. Grandis/rødgran 1969 51 år fra frø. Proveniens: Queen Charlotte Island (for- modentligt). Planteafstand 1,5 m x 1,5 m = 4.444 planter pr. ha. Der er ingen prø- veflade i denne bevoksning, men vi havde en prøveflade i afd. 105 som blev delvist ødelagt af stormen d. 3. dec. 1999. Den var plantet 3 år før denne bevoksning, altså i 1966 og mindede rigtig meget om denne bevoksning. I bevoksningen med prøvefladen blev alle rødgran dog fjernet i forbindelse med 1. tynding, hvilket ikke er tilfældet i denne bevoksning.

Prøvefladen blev målt i efteråret 2000 ved alder 39 år fra frø: Stamtal/ha, stk. 370 Vedmasse/ha, m3 * 670 Højde, m 28,5 Årlig løbende tilvækst/ha, m3 * 54,8 Diameter, cm 35,1 Gns. prod./år/ha fra frø, m3 * 22,3 *totalmasse Af vedmassen på de 670 m3 fjernedes 179 m3 stormfaldstræ. Prøvefladen blev som nævnt noget ødelagt af stormen, og i 2009 blev hele bevoksningen afdrevet. Tabel 5 viser nogle økonomiske nøgletal dels for den situation, at man havde afdrevet bevoksningen som 39 årig, dels for den tænkte situation, at man kunne have gemt den i yderligere godt 20 år, nemlig til alder 62. Opgørelsen ved alder 39 år er rimelig præcis, mens opgørelsen ved alder 62 år absolut er mere spekulativ. Til sammenligning er de samme nøgletal opstillet for rødgran baseret på den prøveflade, der er beskrevet under ekskursionens punkt 4. Udregningen for rød- gran er mere præcis for afdrift ved alder 62 år, idet prøvefladen kun er fremskre- vet med 11 år.

Tabel 5. Beregnede økonomiske hovedtal for grandis og rødgran baseret på prø- veflader i afd. 105, hhv. 97. Grandis Rødgran Alder ved afdrift 39 62 39 62 DB ved afdrift, kr 128.000 152.000 113.000 181.000

Gns årligt kasseoverskud, lb kr. 3.200 4.150 2.300 2.900 Gns årligt kasseoverskud v. kalk.rente 1% 1.850 2.150 1.300 1.400 Gns årligt kasseoverskud v. kalk.rente 2% 950 1.000 600 550 Intern rente 3,7 3,9 3,4 3,2

Det ses, at selv om man havde været nødsaget til at afdrive grandis efter 39 år - ja så er det økonomiske resultat bedre end en rødgran, som man afdriver ved alder 62 år. Imidlertid skal det tilføjes, at grandisbevoksningen i afd. 105 (med prøvefladen) blev afdrevet i 2009, og en opgørelse af det reelle udkomme viser nogle noget an- derledes tal end ”skrivebords” tallene. Dels er volumen noget under (ca. 20 %) det prognosticerede, dels ses det også, at de priser, der blev opnået var meget lavere, se tabel 6.

Tabel 6. Lavprismarked 2009. Realiseret dækningsbidrag ved afdrift af 2,68 ha 48-årig grandis i 2009. Afd 105/112. % Indtægter Omkostn. DB DB m3 Vol kr/m3 kr/m3 kr/m3 kr/ha Langtømmer 72 16% 227 85 142 10.183 Korttømmer 219 48% 230 85 145 31.727 Emballage 85 19% 206 85 121 10.310 Cellulose 61 14% 190 85 105 6.453 Energitræ 16 4% 180 85 95 1.546 I alt 453 218 85 133 60.218

Tabel 7. Markedspris 2016. Dækningsbidrag ved afdrift af 2,68 ha 48-årig grandis i afd. 105/112 fra tabel 6, hvis den var solgt til dagens priser. % Indtægter Omkostn. DB DB m3 Vol kr/m3 kr/m3 kr/m3 kr/ha Langtømmer 72 16% 350 85 265 18.966 Korttømmer 219 48% 350 85 265 57.984 Emballage 85 19% 250 85 165 14.080 Cellulose 61 14% 200 85 115 7.067 Energitræ 16 4% 180 85 95 1.546 I alt 453 305 85 220 99.643 Det store spørgsmål med grandis er selvfølgelig:. Hvad kan vi regne med at kunne sælge det for? I tabel 7 er den eneste forskel til tabel 6, at der indsat dagens priser. Det giver selvfølgelig et helt andet billede og illustrerer, hvor stor vari- ation, der kan være. Det skal dog bemærkes, at selv hvis de meget lave priser opnået i 2009 lægges til grund for afsætning i hele omdriften, kan det gns. årlige kasseoverskud beregnes til 983 kr. pr. ha ved kalkulationsrente 1 %, og der kan beregnes en intern rente på 2,8 %.

PUNKT 3. Afdeling 108c. Rødeg 1956. Permanent prøveflade 0,16 ha. Proveniens: ukendt men hollandsk. Forfrugt: Rød- gran (stormfældet). Etableret ved såning. Prøvefladen er anlagt i foråret 1967 (alder 11 år og højde godt 8 m). Stamtallet blev meget kraftigt reduceret allerede i alder 15 år, hvor prøvefladen havde et stamtal på 2.650 træer pr. ha. Skovtaksator Børge Larsen har da også i foråret 1968 noteret:

12 ”Denne bevoksning er hugget kraftigt, men det er sikkert rigtigt. Det er i den unge alder, at de (lystræerne) reagerer for hugsten. Fortsætter udvik- lingen vil produktionen blive noget over stilkeg. Det er den smukkeste bevoksning af yngre rødeg, jeg har set”.

Tabel 8. Sammenligning af nogle af Valdemarskildes prøveflade resultater med eg og bøg Carl Mar Møller bonitet 1 ved alder 60 år REG EG bon 1 BØG bon 1 ÆR GRA RGR Per ha Afd. 108 CMM CMM Afd. 148 Afd. 105 Afd. 97 Alder fra frø, år 60 60 60 60 62 60 Efter udhugning Stamtal, stk. 131 259 406 259 706 Højde, m 26,9 20,5 23,9 25,2 Diameter, cm 43,9 29,6 28,0 37,8 Grundflade, m2 19,8 17,8 24,9 29,0 Vedmasse, m3 315 220 342 410 812 782 Akkumuleret hugst, m3* 286 344 424 314 749 198 Årlig lb. tilvækst, m3 14,9 9,2 16,2 14,7 25 8 Akk. produktion, m3 * 601 564 766 724 1561 980 Gns. prod. pr. år, m3 * 10,0 9,4 12,8 12,1 25,6 16,3 * fra frø m3 er totalmasse

For rødegen gælder tallene i tabel 8 kun for overetagen. Underetagen indehol- der i forår 2016 ca. 44 m3, og den løbende tilvækst for underetagen er ca. 2,5 m3/år. I 40-års planen er rødegens omdriftsalder fremadrettet sat til 80 år. Hvis vi fremskriver bevoksningen fra 60 til 80 år fås følgende økonomiske nøg- letal:

Gns. årligt kasseoverskud: 2.748 kr. Gns årligt kasseoverskud: 1.090 kr. ved kalkulationsrente på 1%. Intern rente: 2,8 %.

13 Det langsigtede mål for driftsklassen af rødeg i 2051 var oprindeligt 18 ha, hvilket svarer til en fordobling af arealet fra 2011 til 2051. Forøgelsen af rødege-arealet er begrundet i ønsket om at anvende løvtræarter med en kortere omdriftsalder end bøg og eg for at få udjævnet den noget skæve aldersklassefordeling på distriktet. Med den endelige plan ender rødege-arealet dog på ca. 35 ha, hvilket i hovedsagen begrundes i ønsket om at undgå 2. og 3. generations gran. Kulturer med rødeg er blevet etableret med 6.000 planter pr. ha. Vi kan allerede nu konstatere at det nok er for mange, og vi vil justere ned til måske 4.500-5.000 planter. Ifølge 40 års planen skal denne bevoksning holdes længere end driftsplanperio- den, dvs. mindst 35 år endnu. Det er nok et stort spørgsmål, om det er fornuftigt. PUNKT 4. Afdeling 97a. Rødgran 1969 Permanent prøveflade 0,2876 ha. 51 år fra frø. Proveniens ukendt. For- frugt: rødgran (stormfæl- det). Planteafstand: 2,5 x 1,2 = 3.333 planter pr. ha. Prøvefladen er målt første gang i 1986, hvor stamtallet var 2.372 stk. pr. ha. Der var udtaget lidt juletræer forinden. Der blev i den første tynding i efteråret 1986 på prøvefla- den udtaget i alt 14 træer (svarende til ca. 50 træer pr ha), der havde stammerevner. De revnede træer var især blandt de største, men også flere af middel størrelse. Det er uklart, om det skyldes hurtig vækst eller dårlig proveniens. Der resterer endnu enkelte revnede træer i prøvefladen.

Prøvefladen er senest målt i foråret 2016 ved alder 51 år fra frø: Stamtal/ha, stk. 706 Vedmasse/ha, m3 * 706 Højde, m 24,6 Årl løbende tilvækst/ha, m3* 9,3 Diameter, cm 30,5 Gns. prod. /år/ha fra frø, m3* 17,7 *totalmasse

Tyndingsudtaget har indtil dato været 198 m3 totalmasse – altså et ret lille udtag. Bevoksningen har været billig at etablere: 3.300 planter pr. ha, hvilket i dag ville give os en samlet kulturomkostning på omkring 31.000 pr. ha. Det store spørgs- mål er derfor, om der er opnået en tilfredsstillende vedkvalitet. Distriktet planter normalt 5.000 rødgran planter pr. ha., hvilket giver en samlet kulturomkostning på 38.000 kr. I tabel 9 er opstillet nogle økonomiske nøgletal dels i den situation, at man afdriver bevoksningen nu (som 51 årig), dels i den situation, at man lader den stå i

14 yderligere 15 år, og først afdriver den ved alder 66 år, hvilket er planlagt i 40-års planen. Arealet skal herefter kultiveres med rødeg. Tabellen er i øvrigt udvidet således, at man også kan sammenligne de økono- miske hovedtal, hvis man havde brugt yderligere 7.000 kr. i kulturomkostninger til et højere plantetal. Sortimentsudfaldet, udtag og priser er holdt konstante.

Tabel 9. Afd 97. Beregnede økonomiske hovedtal for rødgran baseret på prøve- flade ved varierende kulturomkostning og ved 2016 salgspriser. Alder ved afdrift, år 51 66 51 66 Planter pr. ha, stk. 3.333 3.333 5.000 5.000 Kulturomkostning kr/ha 31.000 31.000 38.000 38.000 DB ved afdrift, kr/ha 160.000 188.000 160.000 188.000 Gns årligt kasseoverskud, løbende kr. 3.278 2.800 3.129 2.800 Gns årligt kasseoverskud ved kalk.rente 1%, kr. 1.852 1.427 1.703 1.300 Gns årligt kasseoverskud ved kalk.rente 2%, kr. 953 596 804 483 Intern rente, % 4,1 3,4 3,6 3,1

Det ses at der opnås et ganske højt økonomisk resultat, hvis man bruger det lave plantetal. Det er også højere end det for grandis beregnede, men forudsætningen er altså en 7.000 kr. billigere kultur.

Afslutning Afslutning ved stendyssen ”Det grå Får”.

15 BILAG 1. Taksation Distriktet har i 2000 og 2011 takseret bøgedriftsklassen. Den røde linie er resulta- tet af taksationen i 2000, mens de grønne punkter er målinger foretaget i 2011. Kurverne er brugt til at ansætte grundflade og diameter i bevoksninger, der ikke blev takseret ved driftsplanens udarbejdelse i 2011.

Figur 1. (foroven tv.) Bevoksningshøjden an- sat på baggrund af Cowis laserskannede høj- der, takserede bevoksninger 2011.

Figur 2. (herover) Grundflade, takserede bevoksninger, 2011.

Figur 3. (til venstre) Diameter, takserede bevoksninger, 2011.

16 BILAG 2. Lokalitetskortlægning Der er i 2006 udarbejdet lokalitetskort for Valdemarskilde Skovdistrikt. Kortlægnin- gen er udført af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet. Kortlægningen viste at ca. 1/3 del af arealet (300 ha) er påvirket af højtliggende permanent eller højtliggende temporært grundvand (danner henholdsvis gley og pseudogley i jorden), og ca. 2/3 del af arealet (600 ha) er upåvirket af vandstuv- ning. Træartsanbefalingerne er omsat til et optimalt træartskort, hvor egnet træart også fremgår. Se nedenfor. Det står dog ikke klart på hvilket grundlag universite- tet anbefaler en ”optimal” træart, og distriktet har vel snarere brugt jordbundkort- lægningen som et redskab til at udpege vandlidende arealer end som en egentlig træartsanbefaling.

17 BILAG 3. 40-års plan

– afdrift-, foryngelses- og periodiseringskort Afdriftskort, primo 2011- ultimo 2050.

18 Kulturartskort, primo 2011- ultimo 2050.

19 Periodisering af kulturer – kort, primo 2011- ultimo 2050.

20 Bilag 4. Kvalitet og planteafstand i rødgran

Af Andreas Bergstedt, Skovskolen Til opskæring af konstruktionstræ skal træerne have god stammeform, og føl- gende kvalitetskrav skal yderligere være opfyldt: 1) Træet skal have en vis styrke og stivhed. Disse egenskaber afhænger af veddets rumvægt og af knaststørrelsen. 2) For at sikre styrken af samlinger (søm og skruer skal sidde fast) og for at opfylde Bygningsreglementets krav om brandmodstand skal træet have en rumvægt på ca. 330 kg/m3 (:rumtæthed, dvs. tør vægt / frisk volumen). 3) Plankerne må ikke vride sig for meget under tørringen. Da rødgran har snoet vækst i årringene nærmest marven (ungdomsveddet), må de 10 inderste årringe ikke udgøre en for stor del af tværsnittet. Hvor stor en planteafstand kan man da tillade sig? Både tyske og svenske forskningsinstitutioner har på det seneste luftet det synspunkt, at acceptabelt tøm- mer vil kunne opnås med plantetal helt ned til 1600 stk/ha (2,5 x 2,5 meter). Sam- tidigt siger de svenske sorteringsregler dog, at på prima savværkstømmer skal man i området 2-8 cm fra marven kunne tælle mindst 12 årringe (~max. årrings- bredde 5 mm). Det svarer til, at træerne i 20-års alderen ikke må have en større diameter i brysthøjde end ca. 16 cm. På de gode danske jorde vil dette mål for- mentligt blive overskredet ved så stor planteafstand. Flere danske undersøgelser viser, at en rumtæthed på 330 kg/m3 svarer til en årringsbredde på ca. 4 mm. I så fald bør træerne ved 20 års alder ikke have op- nået en større brysthøjdediameter end ca. 13 cm. Reglerne for vi- RGR Planteafstandsforsøg suel sortering af (Hareskoven, høj bonitet) Diameterudvikling konstruktionstræ 40 sætter grænser for knasternes 35 størrelse. De fleste planker for- 30 arbejdes med 45 mm tykkelse, og 25 knasterne må i 1,50 X 1,50 almindeligt byg- 20 cm 1,75 X1,75 ningstræ ikke være større end 15 2,00 X 2,00 4/5 af smalsi- 10 2,50 X 2,50 dens mål, dvs. 36 mm. Det sva- 5 rer ret godt til de tyske sorterings- 0 regler, hvor in- 20 30 40 50 gen knast på Alder fra frø, år stammeoverfla- den må være

21 større end 4 cm. Dette mål vil ikke blive overskredet på stammens nederste 5 meter, selv ved planteafstande helt op til 2,5 x 2,5 meter. Højere oppe på stammen er det hugsten og ikke planteafstanden, som er bestemmende for grentykkelsen. I det hele taget er kvaliteten et samspil mellem planteafstand, tyndingshugst og voksested. Da sammenhængen er kompliceret, har vi ikke kontrollerede forsøg, som viser éntydige resultater. Statsskovvæsenet fremkom i 1969 med en ”kultur- betænkning” som pålagde distrikterne ikke at anlægge grankulturer med større plantetal end 2500 stk/ha. Disse bevoksninger er i dag ved at nå tømmerstørrelse. Forfatterens subjektive bedømmelse af nogle eksempler er, at der kan opnås en acceptabel kvalitet af savværkstræ ved dette plantetal (2 x 2 meter), men næppe med lavere plantetal. Denne planteafstand forudsætter, at der ikke er væsentlig planteafgang i kulturen samt at der bruges en proveniens med god stammeform, moderat grensætning og uden stammerevner. Det er vigtigt, at den hurtige start ikke udnyttes til at forcere omdriften, men at der føres en ikke for stærk hugst, så brysthøjdediameter 35-40 cm ikke opnås tidligere end ved ca. 50 års alder.

Kilder: Deutscher Holzwirtschaftsrat (2015) Rahmenvereinbarung für den Rohholzhandel in Deutschland. http://www.saegeindustrie.de/rvr/docs/dynamisch/6205/rvr_gesamtdokument_2.auflage_stand_okto- ber_2015.pdf Moltesen, P.; Madsen, T.L.; Olesen, P.O. (1985) Planteafstandens betydning for rødgranens tørstof- produktion og vedkvalitet. Det forstlige Forsøgsvæsen i Danmark, Beretning nr. 335, Bd. 40, s. 53-76 Handler, M.M.; Jakobsen, B. (1986) Nyere danske planteafstandsforsøg med rødgran. Det forstlige Forsøgsvæsen i Danmark, Beretning nr. 347, Bd. 40, s. 359-442 VMR 1-07 (2008) Mätningsinstruktion för sågtimmer av tall och gran. http://ny.sdc.se/admin/PDF/pdffi- ler_VMUVMK/M%C3%A4tningsinstruktioner/M%C3%A4tningsinstruktion%20barrs%C3%A5gtim- mer%20VMR%201-07.pdf

Bilag 5. Stammerevner i rødgran Af Bruno Bilde Jørgensen, IGN Betingelserne for at revner udløses, er generelt tørke (særligt sensommertørke) og forceret vækst i de yngre stadier af granen liv. Træer yngre end 15 år rammes ikke af revner, og træer ældre end 40 år får sjældent revner. Alderen fra 20 til 25 år synes at være særlig kritisk. Stammerevner for det enkelte træ medfører en svækkelse og værdiforringelse. Disse revnede træer har dog oftest dårlige styrke- og svindegen- skaber pga. en høj andel af vårved i fht. høstved. Da revnede træer endvidere hører til de største træer i bevoksningen, kan selv få skadede træer have indvirkning på bevoksningens stabilitet og økonomi.

22 Proveniensens effekt synes at begrænse sig til dens evne til at vokse hurtigt. Langsomt voksende provenienser får færre revner end hurtigvoksende provenienser. En gennemgang for ca. 30 år siden af stammerevner i rødgranforsøg ved Sta- tens forstlige Forsøgsvæsen viste, at der i 12 proveniensforsøg ved alder 19-23 år blev undersøgt ca. 15.000 træer, hvoraf kun 100 træer (0,7 %) havde revner. Pro- veniens Gisselfeld og Moldovita var meget vækstkraftige og havde samtidig mange revner (8 %). Fire planteafstandsforsøg havde alle forekomst af træer med stammerevner fra sensommeren 1982 ved alder 22-23 år, dog på et varierende niveau. Forsøget NW på Løvenholm med proveniensen Rycerka (Polen) havde 85 revnede træer. Parallelforsøget NX på Willestrup (proveniens ukendt) havde kun 5, selvom forsøgsdesign, alder, og diameterudvikling med øget planteafstand var næsten identisk. I NW var der nærmest en lineær sammenhæng mellem øget forbandt fra 1,75 x 1,75 m og andel revnede træer på 1 % stigende til 18 % for det største forbandt 3,25 x 3,25 m. To nordsjællandske afstandsforsøg i serien med proveniens F. 324 Gråsten havde en ret lav revneandel (max. 4 % for største forbandt), men med samme stigende tendens med revner med øget planteforbandt. Der blev kun registreret få stammerevner i hugstforsøgene, hvorfor der ikke kunne påvises en sammenhæng mellem hugststyrke og revnehyppighed. Rev- nede træer har dog altid tilhørt de største træer i forsøgenes hårdest huggede parceller. Hviids hugstforsøg i Kompedal er et distriktsforsøg med mange stammerevner der er opstået i en usædvanlig sen alder, i sensommeren 1982 ved 39 år. Forsø- get blev målt i 1986 ved alder 42 år. Forsøget blev plantet 1948 på ret god hede- jord med proveniens Bugge Plantage. Første hugstindgreb skete i 1970 ved alder 22 år og bevoksningshøjde 7 meter med anlæg af 4 parceller med hver sin hugststyrke. Stamtallet blev reduceret fra ca. 5.400 til 1.000 stk./ha (L-hugst), 1.500 (L- hugst), 2.000 (D-hugst) og 4.100 (distriktshugst). Revnefrekvensen ved alder 42 år var tilsvarende 4,8 %, 1,7 % og 0,1 % for de sidste behandlinger. Der ses i dette forsøg en tydelig sammenhæng med hugstbehandlingen. Desu- den fremgår det at først ved en meget kraftig hugststyrke dannes stammerevner af en vis betydning. Konklusion: Ud fra en samlet vurdering synes omfanget af stammerevner i danske bevoksninger dog ikke at være af større betydning.

Anbefalinger for at undgå stammerevner: - Særligt hurtigtvoksende provenienser er sårbare – undgå især Rycerka fra Polen - Planteafstanden må højest være 1,75 m i forbandt svarende til 3300 planter pr. ha, heri ikke indregnet spor. - Hugststyrke kraftigere end D-hugst bør undgås.

Litteratur: Pedersen A., Jørgensen B.B: Stammesprækker i rødgran i Danmark. DFF bind XLII, h.1. 1988. 53-69.

23 Deltagerliste

A/S Estvadgaards Plantager Poul Schreiner Peter Neergaard Dansk Skovforening A/S Silvagra/Torbenfeldt Søren Fodgaard Skovd Liselotte Nissen Peter Treschow Martin Einfeldt Klaus Falk-Sørensen Tanja B. Olsen Jan Søndergaard A/S Sønder Omme Plantage Susie Jensen Keld Bodholdt Alex Møllbach Gyda Lassen Ingelise Andersen Karin A. Holm Allingkloster Skov Hans Maltha Hedegaard Marie Louise Friderichsen Marie-Louise Bretner Lars Nielsen Asger Olsen A/S Olivia Maltha Duun Asger Olsen Lasse Zöga Diederichsen Casper Sandfeld Danske Juletræer Atlas Timber & Hardwood Martin Petersen Christoffer Søndergaard Michael E.S. Christensen DSHwood A/S Vikram Harlaka Barritskov Skovdistrikt Jakob Lunøe Thomas Harttung Anton Hvolris Gustav Harttung Jørgen Røge Dennis Flanz Bjergsted Skov I/S Jens Koudal Jacob Schaffalitzky de Mucadell Peter Vind Larsen Toke Foss Bogø Østerskov I/S Bjarne Jensen DSL Henrik S. Bach Bregentved Skovdistrikt Jesper Yde Christiansen Dønnerup A/S Niels Otto Lundstedt Bøgelunden Lars B. Rasmussen Esbjerg kommune Vej & Park - Park & Natur Corselitze og Fuglsang Skovd. Nicklas Eugene Kirk Ibsen Rune Rübner-Petersen Lars Martin Helmer Reinau

24 Ditlev Berner Fanefjord Skovdistrikt Gustav Berner Bjarne Rasmusssen Elizabeth Berner

Frejas Skov Humble Skovdistrikt Hans Ole Hein Ole Pedersen

Fromsseier Plantage A/S Humleore Skovdistrikt Lene Brandstrup Ulrik Madsen Keld Hundebøl Hverringe Skovdistrikt Fælleshaver Niels Reventlow Anders Toftegaard Hygild Bredhøj Plantage Førslevgård Skovdistrikt Ole Thomsen J.N.F de Neergaard Hørby Skov Gerdrup-Lyngbygaard Skov- Claus Castenskiold distr Peter Melchior Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Gisselfeld Klosters skovdi- Kjell Suadicani strikt Thomas Nord-Larsen Jan Henning Olsen Vivian Kvist Johannsen

GLS-A Johansens Planteskole ApS Jens Poulsen Peter L. Jensen

Gunderslevholm Godskontor Junckers Industrier A/S Claus Neergaard Henrik Skibsted Jakobsen Rolf Neergaard Jyderup Skov Gyldenholm Skovdistrikt Arne Jensen Herluf Pilgaard-Sørensen Gustav Kjær Nielsen

HedeDanmark Klintholm Skovdistrikt Michael Glud Peter Scavenius Vibeke Aagaard Glud Steen Vincens Riber Knabstrup Gods A/S Gorm Lunn Hjorthede Planteskole A/S Morten Jacobsen Kogleskoven Niels Peter Dalsgaard Jensen Holstenshuus Skovdistrikt

25 Krengerup Skovdistrikt Annelise Olsen Rathlousdal Skovdistrikt Leif Olsen Johan Tesdorpf

Krogstedgård Rosenborg Skov Bengt Kvitzau Eva Hillerup Anders Hillerup Kruusesminde Landbrug Bjarne Hansen Rosenfeldt & Øbjerggård Skov Lindholt Skov Peter Oxholm Tillisch Lars Holst-Frederiksen Rye Nørskov Gods Lorup Skovdistrikt Peter A. Busck Peter Neergaard Daniel Hintz Arendse Falkenberg Neergaard Vinca Neergaard Rødding Skov, I/S Tofte- gårdsskoven Marienlyst Skovdistrikt Poul Anker Ravn Hans Wassard Karen Ravn Esther Wassard Christian Nielsen Dorte Nielsen Muckadell Skovdistrikt Vincent Schaffalitzky de Mucka- Rønslunde plantage og Birke- dell lund plantage Peter Schjøtt Naturstyrelsen Gry Errboe Sdr. Overdrev Mette Marcker Christiansen Marie-Louise Foss Kristian Kvist Torkild Foss

Nyrup Skov Shangri La Erik Schulz Jørgen Kappel Hansen Merete Schulz Margaret Hammer

Ormstrup & Borreskov Skov- Silva Estate a/s distrikt Jesper Just Nielsen Carsten Ishøy Allan Bechsgaard

P.P. Woodland Compagni Skovskolen, Nødebo Andreas Hastrup Anders Bülow Andreas Bergstedt Patriotisk Selskab Nils Rasmussen Skovdyrkerforeningen

26 Per Hilbert Frederik Lüttichau Svend J. Christensen Per C. Christensen Valdemarskilde Skovdistrikt Michael Neergaard Skovdyrkerforeningen Midt Ulla Neergaard Lars Skou Gleerup Dennis Neergaard Ida Just Møller Skovdyrkerforeningen Øst Emil Andersen Karsten Raae Vemmetofte Kloster Skovdi- Skovdyrkerforeningen, Syd strikt Jan Teinborg Leif J. Madsen

Skovsøhus ApS Vesterskoven I/S Verner Lauritsen Jacob Ankjær-Jensen Carsten Følsgaard Sophienholm Skov Lars Bondo Svane Visborggård Skov Pia Kannegaard Niels Peter Louis-Hansen Gerda Louis-Hansen Stensballegaard Skov Henrik Ahlefeldt-Laurvig Andre Stensbygaard Skovdistrikt Bo Jung Marie Melchior Christian Karsholt Alison Riegels Eivind Engberg Bente Engberg Stiftelsen Sorø Akademi Mogens Elchendorv Jens Kristian Poulsen Rasmus Bach Nielsen

Søholt Skov

27 INDHOLD Punkt 1. Ældre bøg 9 2. Lokalitetskortlæg- Historie 2 Punkt 2. Grandis 11 ning 17 Generel beskrivelse 2 Punkt 3. Rødeg 12 3. 40-års plan – kort 18 Skovdistriktet 3 Punkt 4. Rødgran 14 4. Kvalitet og planteaf- 40-års driftsplan 6 stand i rødgran 21 Økonomi i skovdriften 8 Bilag 5. Stammerevner 22 1. Taksation 16 Deltagerliste 24