Kongeduge Til Christiansborg Slot Kongeduge Til Christiansborg Slot

Kongeduge til Christiansborg Slot Kongeduge til Christiansborg Slot

- ved Per Ole Schovsbo Særtryk af fortælling i tidsskriftet – 23. årgang nr. 1 og 2 – 2012 Redaktion: Annet Laursen Skjelsager, Dorthesvej 2, 3520 Farum, telefon 44 95 05 55, ePost [email protected] • Vibeke og Frits Lilbæk, telefon 48 17 16 47, ePost [email protected] Sats og billedbehandling: Frits Lilbæk Copyright © TENEN og forfatteren • 10.12.2012 • isbn 978-87-994893-1-2

– Danish Society for Textile History – Verein für Dänische Textilgeschichte

Formand: Annet Laursen Skjelsager, Dorthesvej 2, 3520 Farum, telefon 44 95 05 55 Næstformand: Lone de Hemmer Egeberg, Teglgården 66 st.th, 3460 Birkerød, telefon 45 81 05 05 Kasserer: Bent Bille, Søndergade 66, 5620 Glamsbjerg, telefon 64 72 15 65 reg.nr. 1551 girokonto 1 43 01 30 • swift-bic: DABADKKK iban: DK23 3000 0001 4301 30 Medlemsskab tegnes hos kassereren. I 2012/2013 er prisen pr. år 250 kr. Husstandsmedlemsskab koster 300 kr. Medlemmer får tilsendt tidsskriftet TENEN. Internet: http://tenen-dk.homeunix.org/tenen Kongeduge til Christiansborg slot Solvejg Hørbyes genvævning af damaskdugene i årene 1957-63 efter beretning af vævekonsulent Grete Hvalkof - ved Per Ole Schovsbo Kort tid før Køng Museer i 1999 var indrettet i den nyrestaurerede hoved- bygning til den gamle linnedfabrik i Køng mellem Næstved og Vordingborg, erhvervede museet et ca. 40 cm langt stykke af en godt 3 m bred damaskdug af hør, der var vasket men ubleget.1 Det viste sig at stykket var en del af en kopi af en såkaldt kongedug, der sammen med tilhørende servietter blev produceret på Køng Fabrik til de kongelige tafler på Christiansborg Slot i midten af 1800-tallet.2 Køng Fabrik var grundlagt ca. 1780 denne artikel, nedskrev fru Hvalkof som linnedvæveri og havde siden i 2004, to år efter Solvejg Hørbyes 1830-erne været landets største jac- død.4 quardvæveri. Fremstillingen af kon- I løbet af de senere år har det gedugene – taffelduge med rigsvå- været muligt at foretage de supple- ben – markerede et af højdepunkter- rende undersøgelser, der afrunder ne i fabrikkens senere produktion. det lidt kalejdoskopiske billede af Stykket af den ublegede dug havde det gigantiske projekt, hvis omfang stor interesse for museet, fordi det kan illustreres ved at opstillingen af var vævet på en gigantisk håndvæv, væven og indvævningen med bi- der var opbygget næsten som Køng stand fra mange eksperter varede i Fabriks væve i 1800-tallet. Det viste 1½ år og selve væveprocessen tog sig at være Solvej Hørbye og hendes 5½ år.5 Den krævede, at der var tre væversker i Næstved, der i årene væversker på vævebænken samti- 1956-63 havde vævet 7 kopier af en digt. Hele projektet kom derfor til at kongedug med rigsvåben til Christi- strække sig over 7 år.6 ansborg Slot. Hver dug var 13,5 m lang og 3,2 m bred. Væveprojektet Opstarten var meget vanskelig og I november 1955 blev det klart for derfor blev Grete Hvalkof (f.1923) Statsinventariekommissionen, at de selskabets konsulent på projektet.3 gamle kongelige taffelduge på Chri- I fællesskab lykkedes det for de to stiansborg Slot burde erstattes med damer at få vævningen i gang. Der- nye, inden Dronning Elizabeth II efter kunne dugene produceres næ- besøgte Danmark den 20. maj 1957.7 sten uden vævetekniske problemer Kommissionen ansøgte Boligmini- men med store forsinkelser. steriet om en særlig bevilling til af- Den følgende beretning støtter holdelse af udgifterne til fremstil- sig til Solvejg Hørbyes fortælling, ling af 10 hellinned damaskduge i der er underbygget og udvidet af størrelsen 2,75 × 10 m med indvævet Grete Hvalkof med fotos, avisud- rigsvåben. Et tilbud fra en hollandsk klip, kopier af breve og detaljerede producent på de 10 duge var på ca. og engagerede beretninger. Flere 21.500 kr. inkl. oms, og det gav en versioner af beretningen blev det til stykpris på 2.150 kr.8 og den sidste, der ligger til grund for Men nyheden om vævning af de

Kongeduge til Christiansborg Slot 3 nye taffelduge blev hurtigt spredt i let i 2 af dugenes hjørner spejlven- dagspressen og nåede også væver- des. Dugene leveres efterbehandle- sken Solvejg Hørbye og Gertie Wan- de og udvaskede. Betalingen erlæg- del, der var formand for Selskabet ges for de første tre duge, når alle til Haandarbejdets Fremme.9 Begge tre duge er rettidig leverede og for var modstandere af, at ordren skulle de øvrige duge, efterhånden som gå til Holland, fordi duge leveret fra leveringen finder sted.”11 Dugene en dansk vævestue, kunne demon- skulle med andre ord være genvæv- strere dansk kunsthåndværks høje ninger af de såkaldte kongeduge stade.10 Sammen med tekstilingeni- med rigsvåben, der var produceret ør Charles Olsen, Nordisk Væveri til Staten fra 1855 på Køng Fabriks og Solvejg Hørbye, Næstved, indgav nye væveri i Vintersbølle ved Vor- Haandarbejdets Fremme derfor i ju- dingborg efter tegning af arkitekt G. ni 1956 tilbud på opgaven, der imid- F. Hetsch.12 Dugene skulle være 20 lertid var dyrere end det hollandske alen lange eller de største i statens og derfor blev afvist af kommissio- beholdning, og det betød, at de fær- nen. Da Gertie Wandel ikke var til digvævede mål før efterbehandlin- sinds at opgive projektet, indsend- gen skulle være 13,5 × 3,2 m.13 te Haandarbejdets Fremme igen ok- Forlægget var den ældste beva- tober 1956 et tilbud på de 10 duge rede kongedug med rigsvåben på (2,75 × 12,5 m) nu til reduceret pris Amalienborg – 12 alen lang – hvori på i alt 23.570 kr. Merprisen i for- der var indvævet årstallet 1865. En hold til det hollandske tilbud skyl- fejl i rigsvåbnets vildmænd, der er des, at de danske duge var over blevet udstyret med to venstreben, to m længere. En øjensynligt presset tyder på, at man i 1865 – og må- statsinventariekommission accepte- ske senere – brugte en del af de op- rede tilbudet under den betingelse, rindelige mønsterkort fra 1855 i jac- at der kun leveredes 9 duge (ikke quardmaskinerne. 10) til en samlet pris af 21.213 kr. Dugene skulle efter nedtagnin- De tre første skulle leveres inden 1. gen af stoffet fra væven efterbehand- maj 1957. Tidsfristen var bestemt af, les og koldrulles, inden de kunne at de kunne tages i anvendelse ved afleveres til kommissionen og god- taflet for Dronning Elizabeth II. kendes, hvorefter betalingen ville “Dugene udføres af garn nr. 80eng finde sted. Overfor Boligministeri- og skal i øvrigt i henseende til kva- et og Statsinventariekommissionen litet helt svare til den udlånte prøve ved Arne Nystrøm14 blev Haandar- med hensyn til såvel garn som væv- bejdets Fremme ansvarlig for duge- ning. De væves med samme møn- nes kvalitet og leveringsterminer. ster som prøven med den ændring, Da leveringen af de tre første du- at det nederste højre felt i rigsvåb- ge ikke blev gennemført den 1. maj nets skjold udføres i overensstem- 1957 som forventet, tog Arne Ny- melse med tegningen i statsministe- strøm til Næstved og konstaterede riets bekendtgørelse om en ændring lettere rystet at vævningen af du- i rigsvåbnet af 7. september 1948, gene slet ikke var påbegyndt, for- hvoraf et eksemplar vedlægges … di væven fortsat var under opbyg- Endvidere har man tiltrådt at årstal- ning.15 Senere det samme år accep-

4 Kongeduge til Christiansborg Slot terer kommissionen Haandarbejdets Odense, kom før 2. verdenskrig til Fremme anmodning om at de tre Den Blå Fabrik i Lyngby19 og blev første duges levering blev udsat til under krigen udlært hos Charles Ol- den 15.11.1957 og resten omkring sen, Nordisk Væveri på Rygårds Allé 1.5.1958.16 Så kunne man da indvie i Hellerup. Her blev Solvejg Johan- tre nye duge til nytårstaflet.17 sen gift med sin første mand, Aage Men hvornår den første dug fak- Kristensen og fødte datteren Hanne, tisk blev færdig, efterbehandlet og der senere var med til at væve kon- leveret til kommissionen er ikke gedugene. klart. En af beretningerne oplyser, Men ægteskabet gik ikke og Sol- at det skete i påsken 1958, mens vejg flyttede kort efter besættelsen dugen først godkendes af kommis- sammen med tømrer Arne Hørbye i sionen den 18.2.1959. Det skyldes Næstved, der i 1950 havde bygget et formentlig, at selvom dugen blev hus til sine forældre på Jørgen Jen- klippet af væven i 1958, trak efter- sensvej 55. Det unge par opførte et behandlingen så meget ud, at du- baghus til beboelse i forældrenes gen først blev leveret næsten et år parcelhushave med en veranda mod senere. De næste tre leveredes ef- syd.20 Arne Hørbye, der arbejdede terbehandlet i november 1961 og de på papirfabrikken Maglemølle, kon- sidste tre i begyndelsen af 1964. struerede i 1948 en væv efter Sol- Forsinkelserne fordyrede projek- vejs anvisninger så Solvejg kunne tet så meget at Håndarbejdets Frem- tjene til dagen og vejen ved at væve me og Solvejg Hørbye 30.1.1963 an- vaffelvævede håndklæder, som hun modede kommissionen om både at solgte i kvarteret ved at stemme dør- betale de tre kommende duge på klokker. Efterhånden fik hun ansat forhånd og acceptere, at der kun medhjælp og fik ombygget baghu- blev leveret syv duge i alt. Kom- sets veranda til sin første vævestue.21 missionen fastholdt imidlertid at der skulle leveres ni duge, afslog at be- Vævestuen tale på forhånd men lovede at øge Da ordren på kongedugene var betalingen af de næste duge med et sikret, var det tanken at den sto- dyrtidstillæg, når dugene var leveret re væv til projektet skulle opstilles og godkendt.18 I det følgende gives i lejet lokale på klædefabrikken i en del af forklaringen på forsinkel- Brede. Men fabrikken lukkede ret sen. Den er baseret på Grethe Hval- pludselig, og så var gode råd dyre. kofs beretning og afslører, at projek- Blandt flere muligheder valgte man tet fik alvorlige konsekvenser både at udvide Solvejg Hørbyes eget væ- for Solvejg Hørbye og Gertie Wan- veri i baghuset på Jørgen Jensens del. Vej i Næstved.22 I løbet af vinteren 1956 - 57 byggede hun derfor sam- Solvejg Hørbye men med sin mand og svigerfar en Solvejg Iris Annisse Johansen (1924- ny 17 m lang vævestue udenpå den 2002) blev født i Stenlille og kom ef- gamle. Væven krævede en højde i ter folkeskolen på Viborg Hushold- vævestuen på 7,5 m men det var ik- ningsskole. Siden tog hun en toårig ke tilladt at bygge så højt i kvarte- uddannelse på Håndarbejdsskolen i ret. Derfor måtte man sænke gulvet

Kongeduge til Christiansborg Slot 5 2,5 m under terrænoverfladen og gen, galleringen og indvævningen, støbe et betongulv, der kunne bære kom efterhånden til at bestå af Ju- vævens mange ton. Da det var un- lius Kochs direktør Hansen og inder grundvandstanden, blev gulvet geniør Jensen, damaskvæver John fugtigt. Det var til gavn for garnet, Becker i Holte,25 tekstilingeniør Nis- fordi hørtaver knækker, når de bli- sen, Damaskvæveriet Georg Jensen, ver for tørre. I varme og tørre som- Kolding, vævemester Schwartz, Den re måtte man ligefrem vande tren- blå Fabrik i Lyngby og som allerede den med en vandkande samt stryge nævnt Charles Olsen, Nordisk Væ- det stykke trend, som skulle bruges veri, der jo havde haft betydeligt næste dag med hørfrø-afkog.23 Men medansvar for tilbuddene til kom- væverskerne led under den fugtige missionen. kulde i vævestuen især om vinteren. På grund af den uhørte væve- bredde og de fire jacquardmaski- Klargøring af væven ner blev væven Danmarks – nogen Leverandøren af redskaber, garner mente Europas – største og tunge- og hulkort til projektet blev firmaet ste håndvæv. Direktør Poul Hansen, Julius Koch i København24 og eks- Julius Koch i København, bestilte pertpanelet, der udførte opstillin- vævens forskellige dele hos Anders

Arne Hørbyes tegning af udvidelsen af vævestuen til den nye væv der blev godkendt af Herlufsholm Kommune den 21.12. 1956. Det ses at man kun havde regnet med en højde på 5 m. Senere viste det sig at væven krævede 7,5 m og så måtte man sænke gulvet 2,5 m under terræn. Uden målestok, øst er opad.

6 Kongeduge til Christiansborg Slot Solvejg Hørbye bygger sammen med sin svigerfar William Hør- bye udvidelsen af vævestuen til den store væv januar 1957. Foto: Arne Hør- bye.

Lervad og Søn A/S i Askov. De svæ- nen i Næstved29 til Gertie Wandel: re bomme blev fremstillet af træ fra Væven var ude af balance. Først og Sydamerika.26 De 8 grundskafter af fremmest var den alt for lav og for aluminium kom fra firmaet Grob i kort til damaskvævning. Den var Schweiz og jacquardmaskinerne fra forsynet med to garnbomme i for- Tyskland. Væven blev 5,5 m lang, længelse af hinanden – hver med 4,5 m bred og 5,5 m høj. Da hver 8.000 tråde – med metalskiver i beg- jacquardmaskine vejede 1 ton, kom ge ender til støtte for trendtrådene.30 den samlede vægt af hele væven op Bommene / tromlerne var hver be- på ca. 16 ton, fortalte fru Hørbye.27 lastet med skydelodder på 10 kg, Vævens forskellige dele blev der kontrollerede trendens spæn- imidlertid først leveret i februar må- ding. Kordbrættet / harniskbrættet ned 1957, og herefter var som nævnt lå i en spinkel træramme alt for tæt stort set hele den danske ekspertise på grundskafterne. Slagbordet var indenfor damaskvævningen mobili- hængende og forsynet med kasser seret. Men ekspertpanelet havde til- til en flyveskytte. Strækbommen var syneladende ikke tilstrækkelig erfa- ikke forsynet med bredholder / spre- ring med håndbetjente damaskvæve der og tøjbommen sad så tæt på si- i så store størrelser, og problemer- deskamlerne i kontramarchen, at ne i forbindelse med indvævningen der kun var plads til et begrænset tårnede sig op. Derfor appellerede antal meter færdig væv, som måtte Haandarbejdets Fremme til væve- beskyttes med et tyndt klæde. Væ- mester Grete Hvalkof, Odense, der ven havde en fast bænk i hele sin tog til Næstved i begyndelsen af 4,5 m bredde. april måned 1957.28 Der var opstillet 4 jacquardma- Den 10. april sendte fru Hvalkof skiner hver med 600 nåle beregnet en dyster redegørelse for situatio- til Chemnitzer grobstich-kort, leve-

Kongeduge til Christiansborg Slot 7 ret af firmaet Grosse i Tyskland.31 i hver sølle hang et jernlod, der ve- De to yderste styrede mønstrene jede 25 gram. Hver harnisksnor var i borterne og de to midterste rigs- således belastet med 50 gram. Den- våbnet. Der var således 2400 nåle ne opbinding af harnisksnorene fra til rådighed for mønstervævningen. maskinerne kaldes galleringen, og Maskinerne var opstillet på svære den var foretaget af vævemester jernbjælker over væven med korte- Schwartz, Den Blå Fabrik, Lyng- ne vendt fremad efter engelsk for- by, der havde benyttet ubehand- retning. Hvert kort havde mulighed lede harnisksnore.32 For hvert kort for to grupper huller i 12 vandrette førtes ligeledes otte islættråde gen- rækker á 25 + 25 huller, hvortil kom- nem med skytten. Det kan også ud- mer kortene til borterne med 25 + 26 trykkes således, at man lavede otte huller i 12 rækker, fordi der var be- grundbindingsslag / skud pr. cylin- hov for en tættere binding i dugenes dervending.33 Trådene var så tynde, kanter. Der skulle skiftes kort fem at der skulle være 52 islættråde og gange for hver dug og ved hvert 48 trendtråde for hver cm, fortalte kortskifte måtte man dække trenden Solvejg Hørbye. til, så den ikke blev beskadiget. Da jacquardmaskinerne ikke Hr. Boesen, der var dessina- frembragte grundbindingen, måtte tør hos Julius Koch, udførte møn- alle trendtrådene derefter passere ster- / patrontegningerne efter den gennem de 8 grundskafter / forskaf- originale dug fra 1865. De ca. 6.000 ter, der dannede grundbindingen, hulkort blev slået af hr. Tiedemann, som var 8-skaftet satin – her kal- ligeledes hos Julius Koch. Kortene det glatvævning – samtidig med at blev samlet af frk. Iversen og snø- mønstertrækket blev effektueret af ret sammen med persiennesnor til jacquardmaskinerne. Skafterne blev brede bælter, der blev ført gennem styret af tramperne, der var meget jacquardmaskinerne. Desværre sad tunge at træde, og efter Hørbyes enkelte kort i rigsvåbnets vildmænd oplysninger krævede de et tryk på i den forkerte rækkefølge. 60 kg.34 De 8 grundskafter var for- På væggen bag de tre væver- synet med 330 mm lange silkesøl- sker på bænken var patrontegnin- ler af metal med for små øjer der gerne opsat, så man kunne følge medførte, at mønsterskellet blev for mønstergangen. På samme væg var lavt og trendtrådene satte sig øverst fastgjort en kæde, der aktiverede i sølleøjet. trendbommene. Kortene i jacquard- Kontramarchindretningen til de 8 maskinerne aktiveredes via kæder grundskafter havde vandrette vipper med håndtag, der hang ned foran og grove snore ned gennem midten væverskerne. Herved styrede korte- af den fine trend, og de gav meget ne platinerne og dermed de såkald- ravage i trenden i løbet af vævnin- te harnisksnore – korder – der gik gen. Skafterne var anbragt for tæt gennem kordbrættet til søllerne / lid- på tøjbom og slagbord. De to hold serne, der hver havde to sølleøjer til skamler var også for tæt på hinan- hver sin trendtråd og dannede møn- den, og tramperne stødte mod gul- steret. Hver harnisksnor styrede to vet, således at skellet blev for lille. søller – hver med 2 trendtråde – og Med andre ord skulle der være

8 Kongeduge til Christiansborg Slot Væven set fra trendbommene / tromlerne i 1961 med harnisktrådene gennem kordbrættet til de fire jacquardmaskiner øverst på jernbjælkerne. Hele arrangementet var 5,5 m højt. Nederste Solvejg Hørbye, øverste Lis Hansen. Foto: Gunvor Betting tre væversker på vævebænken sam- te de 8 skamler til grundskafterne tidigt. De to yderste betjente hver samtidigt med at hun kastede flyve- to jacquardmaskiner mens den mid- skytten 8 gange gennem skellet for terste – Solvejg Hørbye selv – tråd- hvert kort og førte slagbommen.

Kongeduge til Christiansborg Slot 9 Efter at Grete Hvalkof i april kordbrættet var samlet midlertidigt. 1957 havde analyseret situationen Hun var begyndt forfra og havde og skrevet sin redegørelse, gik man fået skellet på ca. 3 cm. Jacquarden i gang med at udbedre nogle af fej- skulle nu aktiveres og spændingen lene således at væven kom til at var stor hos samtlige involverede … fungere. Der var ikke de fornødne Der blev nu vævet så meget glat- redskaber hos Hørbye i Næstved, væv, at bredholderen skulle sættes så man måtte improvisere: Først og i. Flyveskytten trækker på så stor fremmest afbalancerede vi kontra- en vævebredde kanterne for meget marchen ved hjælp af sand og kon- ind og kanttrådene slides for hårdt, servesdåser, fortæller fru Hvalkof. skrev fru Hvalkof i 2004. Men den Senere blev dåserne erstattet af me- spreder som fru Hørbye anvendte, re permanente løsninger. havde for grove tænder, så kanterne “Fru Hørbye og jeg under væven måtte beskyttes med tyndt stof, der og mændene i fast rutefart med då- flyttedes med holderen. ser, sejlgarn og sand. Det lykkedes Og vanskelighederne fortsatte. at finde den mest formålstjenlige Harnisken var stadig ikke jævn efter belastning af skamlerne, således at flytning af væven og kordbrættet ik- kontramarch og skafter blev bragt ke stabilt. Det “bølgede” op og ned i vater. Jeg kunne kun anvende en under vævningen. Hertil kom som almindelig 8-skaft opbinding, men nævnt at et af kortene i rigsvåbnet opnåede et lavt ujævnt skel. Til til- til jacquardmaskinerne var anbragt i skuernes begejstring vævede vi et forkert rækkefølge. Med “lodder og ganske lille stykke kun med grund- trisseværk” lykkedes det alligevel at skafterne. Min mand og jeg vend- væve ca. 40 cm af den første dug. te hjem til Odense overbeviste om, Men da en lokal smed blev engage- at jeg havde opfyldt mit løfte over- ret til at lave en jernramme til kord- for Gertie Wandel, men i løbet af de brættet som skulle fæstnes i loftet næste 6 år blev det til mange week- for at modvirke de mange rystelser, ender i Næstved.” faldt kordbrættet igen ned og øde- lagde trenden. Det vævede stykke Den første dug dug måtte klippes ned.36 Alarmklokkerne ringede igen den Tekstilingeniørerne fra Julius 15. april 1957, skriver fru Hvalkof. Koch og Nordisk Væveri udførte Harnisken var ikke opsat jævnt nok herefter en mindre ombygning af efter at væven var løftet 20 cm med væven og overvejede at ændre gal- donkrafte af Julius Kochs medarbej- leringen.37 Det skete desværre ikke dere. Ved flytningen beskadigedes og kort tid efter var 15 cm af den kordbrættet, der var fastgjort til væ- ene side af trenden løs. Man måtte ven og belastet med ca. 3600 har- derfor midlertidigt løfte den ene si- nisksnores vægte á 50 g eller i alt de af en af jacquardmaskinerne, så 180 kg. Resultatet var, at kordbræt- den første dug kunne væves færdig. tet faldt ned i trenden og slog hund- Men det gik langsomt og da tren- redvis af trendtråde i stykker.35 Hel- den ikke var egnet til formålet fordi digvis var Fru Hørbye kvik til at re- den ikke var slettet, sprang trådene parere skaden på trenden, efter at under vævningen om ørerne på væ-

10 Kongeduge til Christiansborg Slot Tre væversker i 1961 bag de 8 grundskafter. Håndtagene til jacquardmaskinerne ses over væverskerne. I baggrunden patrontegningerne. Fra højre ses Lis Hansen, herefter Solvejg Hørbye og Kirsten Nielsen. Foto: Gunvor Betting verskerne, skriver fru Hvalkof. Selv måneder, hvis ikke der skulle ind- om Ellebækken sørgede for en vis væves mønstre. Men alt i alt måtte fugtighed i vævestuen, måtte vi an- man se i øjnene, at der ikke blev bringe baljer med vand under væ- én eneste dug færdig til den aftal- ven om natten, samt stryge det styk- te termin 1. maj 1957. Grete Hval- ke trend, som skulle bruges næste kof skrev til Charles Olsen, at skyl- dag med hørfrø-afkog og dække det den ikke var væverskernes, men de med våde lagener. teknikere, der havde ansvaret for at væven fungerede tilfredsstillende.39 Forsinkelsen Offentlighedens reaktion udeblev Der var stadigvæk mindre fejl, der ikke og fx Dagbladet Børsen skrev blev rettet i løbet af vævningen af den 14.5.1957 at de ni duge desvær- den første dug, skriver fru Hvalkof.38 re ikke bliver færdige til taflet til ære Blandt andet måtte man køre kor- for dronning Elizabeth, fordi klargø- tene til rigsvåbnene frem og tilbage ringen af væven har taget længere i hvert våben for at få den korrekte tid end beregnet. tegning frem. Når væverskerne yde- Den første dug blev klippet af de deres bedste kunne man væve væven foråret 1958 og præsenteret 10-14 cm glatvæv om dagen og du- for offentligheden på Jørgen Jensens gen var som bekendt 13,5 m lang Vej i Næstved, som reportagerne i og ville således kunne væves på 4-5 Se og Hør og Information viser.40 I

Kongeduge til Christiansborg Slot 11 påsken 1958 præsenterede Fru Wan- nisk assistance og garn. Alene væ- del dugen for Dronning Ingrid, der ven kostede fru Hørbye 30.000 kr. efter sigende var meget betaget. Se- skrev Ekstrabladet 8.6.1957. Men nere på året blev dugen bleget hos det gjorde ikke noget, sagde fru Bardin i København, hvorefter den Hørbye til avisen, fordi den store skulle koldrulles fordi varmerulning væv kan tjene sig ind i løbet af de ødelægger hørtaverne. Det lykkedes kommende år. på Amager at finde en rullemand, Men fordi betalingen for duge- som ville bygge sin rulle om, hvis ne først kom efter, at de var efter- han fik garanti for at rulle samtli- behandlet, afleveret og godkendt ge hoffets duge i fremtiden, oply- af kommissionen, måtte fru Hørbye ste Grete Hvalkof i 2004. Resultatet regne med en forsinkelse i indtæg- blev yderligere forsinkelser, således terne flere måneder efter dugenes at den første dug blev godkendt af aflevering, hvortil kommer, at ind- kommissionen så sent som i febru- tægterne blev reduceret med udgif- ar 1959 og på det tidspunkt udløste terne til efterbehandlingen. betaling til Solvejg Hørbye. Takket være lønninger og mate- rialer til vævning af kongedugene De næste tre duge voksede Fru Hørbyes gæld således Solvejg Hørbyes problemer i Næst- hastigt. Den eneste måde hvorpå ved fortsatte. Allerede i august 1957 hun kunne begrænse udgifterne og så man at bevillingen til betalingen samtidigt få midler til familiens un- af dugene slet ikke kunne rumme derhold var at realisere sine egne la- udgifterne til væv, lønninger, tek- gervarer i den gamle vævestue og

Præsentation af de tre kongeduge ved Gardehusarkasernen i Næstved 1961. Foto: Gunvor Betting

12 Kongeduge til Christiansborg Slot væve garnerne til løbere, duge, servietter til direkte salg. Da kongedu- genes islætgarn slap op, gik væv- ningen i stå, og væverskerne forlod projektet. Haandarbejdets Fremme søgte bevillinger og legater fra fonde for at få Fru Hørbye tilbage til den store væv. Der kom i alt 42.000 kr. fra tre fonde og det lettede situationen noget samtidigt med, at der kom nye forsyninger af garn fra Irland, denne gang via Georg Jensen i Kolding. Væverskerne kom tilbage og genop- tog arbejdet.41 Det mægtige arbejdspres og den usikre økonomi påvirkede familien Hørbye så meget, at Arne Hørbye fik nok i 1959 og forlangte skils- misse. Kun fordi Solvejg Hørbye var registreret som erhvervsdriven- de, kunne vævestuerne bevares på adressen og projektet fortsætte.42 Til trods for alle genvordigheder- ne, lykkedes det juni 1961 at få de næste tre duge færdige, skriver fru Hvalkof. Man måtte klippe dem ned fordi tøjbommen ikke kunne rumme flere, da den sad for tæt på kontramarchens skamler. De tre sam- menhængende duge på sammenlagt Væverskerne på bænken. På det vævede 45 m blev præsenteret for offentlig- stof er den store spreder. Fra venstre: Lis heden med deltagelse af pressen på Hansen, Solvejg Hørbye og Kirsten Nielsen. Gardehusarkasernes eksercerplads i Solvejg Hørbye binder en sprængt tråd 43 i trenden. Næstved. Kasernens chef oberst P. Fotos: Bent Funder Andersen – 1962 Jorck-Jorckston stillede mandskab til rådighed.44 var indløbet fra udlandet, udstillin- Til Dagens Nyheder fortalte Sol- ger, danske herregårde og private. vejg Hørbye den 6.6.1961, at hun Senere oplyste Solvejg Hørbye, at var glad for den økonomiske støtte der også var opgaver til Carlsbergs og tilskud fra legater, som hun hav- Æresbolig, den danske stat og en de modtaget. Når den sidste af de ni udstilling i Amerika.45 duge var afleveret, så hun frem til * at kunne efterkomme de mange or- Efter præsentationen lånte Solvejg drer gennem Haandarbejdets Frem- Hørbye den ambulance af Civilfor- me på tilsvarende damaskduge, som svaret, som hun havde taget køre-

Kongeduge til Christiansborg Slot 13 kort til, og kørte til Haandarbejdets Statsinventariekommissionen, skrev Fremmes forretning på Kongens Ny- fru Hvalkof i 2004. torv. Da ingen ville tage imod dugene, kørte hun resolut videre til Ro- De sidste tre duge senborg og tvang slotsvagten til at De sidste tre duge (der blev som tage imod dugene mod kvittering, nævnt kun vævet 7 i alt) var færdig- fordi det var statens ejendom. Vist vævet i slutningen af januar 1963. skulle de bruges på Christiansborg, Hver dug tog 4 - 5 måneder og væv- men det slot var jo brændt et par ningen var forløbet ret problemfrit gange i modsætning til Rosenborg. fordi væven fungerede og væver- Da Gertie Wandel omsider ville hen- skerne var rutinerede. Dugene kom te dugene på Rosenborg til efterbe- herefter til blegning og den øvrige handling, inden de kom til kommis- efterbehandling og blev afleveret til sionen og oldfruen på Amalienborg, Amalienborg.46 måtte hun have skriftlig tilladelse fra Vævearbejdet blev fulgt med stor opmærksomhed fra offentligheden,

Dagen i 1963 hvor de sidste tre duge klippes ned. Fra højre: Solvejg Hørbye, Hanne Hørbye og Kirsten Nielsen. Foto: Ukendt

14 Kongeduge til Christiansborg Slot og Solvejg Hørbye lukkede mod en- net samledes den 7. februar 1963 tré døren til vævestuen op for pub- først i Fru Hørbyes hjem på Jørgen likum. Overskuddet gik ubeskåret Jensensvej, hvor dugene blev klip- til Foreningen til Hjælp for grøn- pet af væven, rullet sammen og kørt landske Børn. Da dugene var fær- i en CF-lastvogn til Næstvedhallen, dige, og man havde erkendt at der hvor de blev rullet ud. De tre sam- ikke kunne væves flere, arrangerede menhængende duge fyldte 43,5 m landsforeningen Dansk Arbejdes af- og det var næsten hele hallens deling i Næstved en hyldestfest for længde. Herefter overrakte instal- at takke Fru Hørbye for en helt ene- latør Ove Christensen fru Hørbye stående indsats. Dansk kunsthånd- Dansk Arbejdes Initiativdiplom.47 værk har bevist sin standard, skrev Fru Hørbye takkede for den Næstved Tidende dagen efter lige- smukke tanke, der ligger bag diplo- som Dagbladet Ringsted. met, og rettede sin egen tak til dat- Festen indledtes ved at de særligt teren Hanne, Kirsten Nielsen, Bente indbudte gæster, pressen og fjernsy- Ditlevsen og Lis Hansen, uden hvis

Solvejg Hørbye får over- rakt Initiativdiplomet af Landsforeningen Dansk Arbejde i Næstved 1963. Fra højre: Lis Hansen, Solvejg Hørbye, Bente Hansen gift Ditlevsen, Kirsten Nielsen gift Vig, Hanne Hørbye, gift Schwartzbach Foto: Dagbladet Ringsted

Kongeduge til Christiansborg Slot 15 indsats hun ikke kunne have klaret Da hverken Julius Koch eller fuldførelsen, skrev Næstved Tiden- Haandarbejdets Fremme i første de. Næste taler i rækken var Gertie omgang ville eller kunne dække be- Wandel der takkede Solvejg Hørbye løbet, forlangte fru Hørbye væven for hendes pionerånd, turistchefen nedtaget og fjernet. Børge Evers Dyhre for hans interes- Herefter forlod hun Næstved og se og Dansk Arbejde for støtten til blev ansat som teknisk leder af væ- projektet. Fru Wandel medbragte en vestuen på statshospitalet på Orin- særlig hilsen fra arkitekt Nystrøm, ge ved Vordingborg. I 1967 flyttede Statsinventariekommissionen. Og- hun til Sorø og åbnede året efter så Næstveds borgmester Svend forretningen Broderi-Magasinet på Hansen, erhvervschefen Flemming Østergade 1 – siden i Axelhus. For- Harslund og regionalradioens leder retningen blev afhændet i 1979, da redaktør Palle Bo Bojesen hyldede fru Hørbye gik på pension. Den 21. Solvejg Hørbyes mesterværk. april 1982 modtog hun Civilforsva- rets hæderstegn for 25 års tro tjene- Efterspil ste.49 Fremstillingen af dugene blev for Væven i Næstved blev revet ned Solvejg Hørbye en tragedie, skiver af Haandarbejdets Fremme og nog- fru Hvalkof. Fru Hørbye fik ødelagt le af delene overførtes til National- sit helbred, ægteskab og nu også sin museet i Brede. I begyndelsen af økonomi. Efter afleveringen af de 1970-erne bad museumsinspektør sidste duge og den imposante fest Hanne Frøsig Dalgaard firma An- i Næstvedhallen, præsenterede Ju- ders Lervad og Søn A/S at hjemtage lius Koch og Haandarbejdets Frem- væven og dens udstyr med henblik me nemlig den uforberedte Solvejg på videresalg. Hørbye for en regning på 103.000 Da Solvejg Hørbye foreslog Sorø kr. for udgifter vedrørende væv, ma- Kommune at den store væv kunne terialer, ombygning og lønninger til indgå i et arbejdsløshedsprojekt, de tilkaldte eksperter.48 tog de sammen til Askov for at se Solvejg Hørbye sagde helt fra den store væv og konstaterede at projektets begyndelse at hun købte den endnu var i brugbar stand. Men en væv, der skulle kunne bruges til projektet blev ikke til noget, og det den vævning af dugene, som hun samme var tilfældet i maj 1978, hvor selv havde faglige forudsætninger arkitekt Arne Nystrøm og direktør for, skrev Grete Hvalkof i 2004. Fru Terkelsen fra Statsinventariekom- Hørbye havde ikke forstand på det missionen opfordrede Solvejg Hør- tekniske, som hun overlod til eks- bye til at væve mindre taffelduge til perterne. Derfor mente Solvejg Hør- hoffet. Solvejg Hørbye foreslog, at bye ikke at være ansvarlig for at man lod Dronning Margrethe II de- opstillingen og indvævningen blev signe dugene.50 Men forslaget blev trukket i langdrag, leverancerne af efter flere forhandlinger afvist af dugene forsinket og udgifterne til kommissionens direktør Ejnar Lar- lønninger blev langt ud over, hvad sen i oktober måned, og ordren gik man – eksperterne – på forhånd til irske vævere.51 havde regnet med. Det blev imidlertid ikke sidste

16 Kongeduge til Christiansborg Slot gang interessen for genvævningen betale sin del, nemlig de nødvendi- af kongedugene viste sig. Et væver- ge ombygninger af væven. laug i Viborg inviterede fru Hørbye Den samlede udgift til hele pro- til at holde et foredrag om konge- jektet blev således ca. 162.000 kr., og dugene, og det blev en stor succes. selvom det var mange penge i 1963, Gunnild Gaarsdal, forstanderinde på er beløbet i lyset af projektets om- håndarbejdsseminariet i Skals ved fang og resultater ikke særligt stort. Limfjorden, ville gerne have væven Grete Hvalkof sammenligner det opstillet til undervisningsbrug på danske projekt med et tilsvarende skolen, men man havde ikke lokaler i Sverige, hvor væver Hans Thoms- med den krævede loftshøjde, og en son fra 1994 vævede 12 kongeduge ombygning blev for dyr. Senere blev og tilhørende servietter på Klässbols vævens stel afsat til Kunsthåndvær- Linneväveri. Man anvendte godsejer kerskolen i Kolding, hvor den blev Widlunds gamle væve, der til lejlig- anvendt som tæppevæv, mens de to heden var udlånt af Nordiska Mu- af jacquardmaskinerne blev solgt og seet. De svenske duge var kun 5 m de to andre skrottet og kortene de- lange og 2,10 m brede. Selvom man strueret. Den kædeskærer og bom- i Sverige havde redskaberne gratis maskine på Tommerup Væveri A/S, til låns, kostede projektet alligevel hvor trenden til kongedugene blev den svenske Riksdag 1,7 mio. Skr.53 skåret og bommet, er siden over- draget til Hørvævsmuseet på Kren- Konklusion gerup. Det store projekt i Næstved de- monstrerede den komplicerede da- Økonomi maskvævning i stor bredde med jac- Kongedugene blev som nævnt be- quardmaskiner på håndvæve. Men talt af Boligministeriet og vævningen de gamle irske og tyske håndvæ- støttedes af bevillinger fra mindst tre vetraditioner fra Køng Fabrik, der fonde.52 Projektets kendte indtægter var overleveret til Gerda Henning andrager i alt 58.786 kr. (7 duge), på Kunstindustrimuseets væveskole hvortil kommer et mindre, ukendt i 1920-erne via køngvæveren Her- dyrtidstillæg fra ministeriet for de mann Schultze, var ikke i tilstræk- sidste 3 duge. kelig grad nået den yngre generati- Det var som nævnt ikke tilstræk- on af håndvævere som John Becker. keligt, og da den sidste dug var af- De var for længst overtaget af ma- leveret i 1963, var Solvejg Hørbyes skinerne. konto i Haadarbejdets Fremme i mi- I Sverige var den ejendommeli- nus med 103.000 kr. Haandarbejdets ge godsejer Carl Widlund, Tranjerd- Fremme havde debiteret alle mate- storp, den eneste i nyere tid, der rialer, væve, kort, garner, ekspertbi- magtede den manuelle damaskvæv- stand og lønninger. Da Solvejg Hør- ning – op til 210 cm i bredden – og bye ikke kunne betale, blev gælden det var derfor logisk at Fru Hvalkof formentlig udredt af Gertie Wandel henviste til ham, da det var ved at selv, skriver Grete Hvalkof. Julius gå galt i Næstved. Men så var det jo Koch accepterede efterfølgende at ikke længere et dansk projekt som Haandarbejdets Fremme kunne pro-

Kongeduge til Christiansborg Slot 17 movere. Derfor blev det Grete Hval- Dronning Ingrid havde via fonds- kof, der hjalp Solvejg Hørbye igen- bevillingen til Køng Museer (køb af nem projektets vanskelige opstart. det godt 3 m brede og 40 cm lange * ublegede stykke af den mønstervæ- At projektet væltede både økonomi vede kongedug) sikkert også Sol- og prestige for de fleste involvere- vejg Hørbye i tankerne. Fru Hør- de parter er grunden til, at det ikke bye led af lungesygdommen KOL er kendt af den brede offentlighed og havde alvorligt brug for en ferie og knap nok af den faglige inder- langt borte fra duge og fugtighed, så kreds. Det har heller ikke været om- pengene kom på et tørt sted. talt i Haandarbejdets Fremmes tids- Køng Museer fik en levende hi- skrifter, årsberetninger eller vist på storie om de fornemme tekstiler af selskabets udstillinger til trods for, hør, der for over 100 år siden blev at det efter Grete Hvalkofs mening vævet på Køng Fabriks dengang har været det største projekt Haand- nye værksteder i Vintersbølle. arbejdets Fremme nogensinde har gennemført og som nok ikke er overgået i Europa i dag.

Forklaringer til forskellige væveudtryk Damask er en form for mønstret dannede skellet via et antal hulkort, vævning med to skel til forskel fra der hver aktiveredes via en kæde. drejl der kun har et. Det ene er et Vævningen gennemførtes af tre grundbindingsskel, det andet et væversker der samtidigt sad på væ- mønsterskel. vebænken og betjente slagbordet. Damask kan væves på tre forskel- Den midterste væverske – som re- lige måder, fortæller Grete Hvalkof: gel Fru Hørbye selv – kastede fly- • I en almindelig skaftevæv med skel- veskytten gennem trenden 8 gange blad for hvert kort i jacquardmaskinerne • i en skaftevæv med dragrustning – samtidigt med at hun også styrede • i en skaftevæv med jacquardmaski- gundskafterne med tramperne. De ne to væversker på hver sin side sty- Solvejg Hørbye brugte den sidste ty- rede hver to jacquardmaskiner af de pe. Grundbindingsskellet dannedes i alt fire. Der var 52 islæt pr. cm og af vævens 8 grundskafter der var 48 trendtråde. Der kunne væves 10- opbundet til 8-skaftet satin – glat- 14 cm glatvæv om dagen, hvis det væv. Grundskafterne burde have gik godt. Det tog længere tid at væ- haft langøjede søller til trendtråde- ve med mønsteret, fordi alle proces- ne og de hævedes og sænkedes via serne skulle koordineres for at und- kontramarchens vipper af 8 tramper gå fejl. Solvejg Hørbye vævede altid under væven. Mønsterskellet dan- fejlfrit, sagde Grete Hvalkof. nedes af trendtrådene via harnisk- søllerne, der førtes igennem kord- Trend til kongedugene brættet / harniskbrædtet fra de over- Materiale: Ubleget hør nr. 80eng “Best liggende 4 jacquardmaskiner som grey” fra Irland – desværre ikke slet-

18 Kongeduge til Christiansborg Slot tet. Omregnet til metrisk = nreng 80 Rest på bommene er 16.000 – × 0,0604 = 48,32 nrm 15.384 = 616 tråde á 150 m = 92.400 Der blev indkøbt 79,3 kg leveret m. på 400 krydsspoler for 3.108 kr. De tiloversblevne tråde tog man * efterhånden vare på og spolede Garnforbruget: Trenden af irsk dem til islæt. ukogt hør blev leveret af Tommerup * Væveri A/S hvor trenden blev bom- Kam: 2.565 rit med 6 tråde i rit, met på to jerntromler: 8.000 tråde hvoraf Hørbye brugte 2.560 rit. Med på hver som i alt giver 16.000 tråde 48 tråde pr. cm kræver det en kam á 150 m der vejer 49,66 kg.54 80/10. Trådantallet pr. cm i trenden er * 48 tråde og vævebredden er 320 cm. Trenden var beregnet til 9 duge á 24 af trådene i kanterne er dobbelte 13,5 m + indvævning + trendrest. – 12 i hver kant. Trådantallet til du- På grund af to store ødelæggelser gene er derfor 320 × 48 = 15.360 + af trenden blev der kun trend til 7 24 tråde. duge.

Til venstre en skitse af jacquardmekanismen. Søllerne s med sølleøjerne ø er forneden belastet af vægte v og foroven førte op gennem harniskbrædtet (kordbrættet) H og knyttet til harnisksnore (korder) r1, r2, r3. Harnisksnorerne er knyttet til platinerne p1, p2, p3 … som forneden er støttet af det gennemhullede platinbræt B. Platinerne styres af lange vandrette nåle … med øjer hvori platinerne frit kan glide op og ned. Nålene der går igennem nålebrædtet N styres af et hulkort k, der er placeret på cylinderen (prismet) P. Når knivholderen R løftes, vil den nål der ikke rammer et hul i kortet, trykke dens tilhørende platin ud af knivene k, således at den ikke aktiveres modsat den nål der går igennem et hul i kortet. Herved dannes mønsterskellet. Opfindelsernes Bog 4. udg. 1925 bd. III fig. 298 Til højre en slagbom med flyveskytte. På bommen ses i hver side kasser til skytten mens håndtaget til skytten ses i midten. la Cour, Jenny og Johanne Siegumfeldt 1897: Vævebog for Hjemmene

Kongeduge til Christiansborg Slot 19 Resten af trenden blev efter ned- te laves om til de silkeskytter af stål tagningen brugt til vævning af dæk- som John Becker leverede. De var keservietter og en dug til den kon- 40 cm lange men kun 1,9 cm høje. gelige jagthytte i Trend, som Sorø Fru Hvalkof måtte lære fru Hørbye Kommune overrakte Dronning Ing- at spole islæt på så lang og lav en rid som gave. spole, så garnet kunne løbe gnid- ningsfrit af spolen. Til sammenlig- Islæt til kongedugene ning brugte den svenske damask- Materiale: Det samme som trenden. væver godsejer Widlund skytter der Uslettet og ukogt garn er på sin kun var 1 cm høje. plads til islæt. Som regel foretræk- ker man til så fine kvaliteter et tyn- Efterbehandling dere garn til islæt end til trend. Efter vævningen skulle dugene gås * efter og evt. skader udbedres ved Garnforbrug: 52 islæt pr. cm = kunststopning. Siden blev de kogt 4,65 kg pr dug. Til 9 duge: Islæt og bleget inden de blev koldrullet, 41,85 kg – trend 49,66 kg – 91,51 kg forsynet med mærkebånd med an- i alt. givelse af dugenes art og længde og * lagt ind i oldfruestuens systemer. Der var som nævnt kun indkøbt Efterbehandlingen kunne tage 79,3 kg hørgarn til kongedugene og flere måneder og medføre at dugene det var åbenlyst for lidt, skrev fru svandt 10% i længden og noget min- Hvalkof. Der blev til de sidste tre dre i bredden. Det er grunden til at duge indkøbt mere islæt via Georg fru Hørbyes kongeduge var 13,5 m Jensen i Kolding i sommeren 1959.55 lange på væven men efter behand- * ling var krympet til ca. 12,5 m eller Spoler: De oprindelige flyveskyt- 20 alen. ter var ubrugelige så kasserne måt- Tak til Solvejg Hørbye, Sorø, der bered- arkivar Rasmus Nielsen, Næstvedeg- villigt fortalte om projektet kort før nens Arkiver. Hertil rettes en tak til sin død 26. maj 2002 og til fru Gre- Hanne Tommerup, formand for den te Hvalkof, Odense, der har over- selvejende institution Køng Museer draget Køng Museer sin nedskrev- samt Anna Marie Høyer, der tålmo- ne beretning fra 2004, Solvejg Hør- digt har deltaget i arbejdet med de byes datter Hanne Schwartzbach, til tider modstridende kilder. fhv. konservator Charlotte Paludan, * Kunstindustrimuseet, direktør Tue En særlig tak skal rettes til fotograf Lervad, Anders Lervad og Søn A/S, Bent Funder Andersen, Næstved og Lotte Højrup, Hjortekær, Bent Bille, til Peter Jørgsholm, Kerteminde, der Hørvævsmuseet på Krengerup, teks- har rettighederne til Gunvor Bet- tilhistoriker Anne Hedeager Krag, tings billeder. Begge har ligesom bibliotekar Nanna Sten Jensen, Fol- Ringsted Dagblad vederlagsfrit over- ketingets Oplysning, statsinventa- ladt fotos til denne artikel. rieinspektør, arkitekt Merete Femø,

20 Kongeduge til Christiansborg Slot Kilder Utrykte kilder – Hovedparten er over- • Information (u.d.) 1958: Maa du- draget af Grete Hvalkof og beror sam- gen lægges sammen paa slotsplad- men med de øvrige bilag i Køng Mu- sen ? seers arkiv. • Dagens Nyheder 6.6.1961: Taffel- • Solvejg Hørbyes beretning april duge til kongens borde vandes af 1999. Susaaen. • Anna Marie Høyers og Per Ole • Flittige Hænder nr. 41 1961: Til Schovsbos interview med Solvejg kongens borde. Hørbye april 1999. • Billedbladet nr. 45 1961: Langsom- • Charlotte Paludans interview med meligt. Solvejg Hørbye 7.2.2001. • Næstved Tidende 24.10.1962: Den • Grete Hvalkofs beretning 2004. sidste kongedug afleveres om 3 • Merete Femø, Arkitekt. Statsinven- uger. tarieinspektør beretning 7.12.2011. • Næstved Tidende januar 1963: De • Statsinventariekommissionens Ko- sidste 3 kongeduge. pibog 1956-64. Slots- og Ejendoms- • Næstved Tidende 8.2.1963: Konge- styrelsen. dugene var lige så lange som Næst- ved-hallen. Trykte artikler: • Dagbladet Ringsted 8.2.1963: Næst- • Vestkysten 14.3.1957: Der dækkes ved-væversken fik D.A’s “Initiativ- med de gamle duge. diplom” • Information 13.5.1957: Fiasko for • Denmark Review nr. 16 1964: New dansk opmærksomhed ved galla- Tablecloth for the King of Den- middag for Elizabeth. mark. • Jyllands-Posten 14.5.1957: Tænk • Næstved Tidende 17.2.1984: 60 år. de nye Duge bliver ej færdige. • Dagbladet Sorø 11.2.1994: 70 år. • Socialdemokraten 14.5.1957: De danske galla-duge forsinket. Film: • Børsen 14.5.1957: Dugene bliver • Der er optaget en sekvens om væv- ikke færdige. ningen, der blev vist i biografen • Dagens Nyheder 14.5.1957: Ingen Den vide Verden (1935-71) på Kø- nye duge til Dronninge-besøget. benhavns Hovedbanegård. Sekven- • Ekstrabladet 8.6.1957: De nye kon- sen var en del af Næstvedfilmen geduge skal være færdige til nytårs- optaget i 1960 ved byens 800 års taflet. jubilæum. Formentlig er det klip fra • Holbæk Amtstidende 14.6.1957: de nævnte optagelser der blev vist i Kongeduge væves paa Europas amerikansk, engelsk, norsk, svensk største væv. og danske fjernsyn.56 • Østsjællands Social-Demokrat, Køge 15.6.1957: I gæld på 18.000 kroner Danmarks Radio: for at holde ærens fane højt. • Palle Bo Bojesen der 1960 grund- • Dagens Nyheder 13.7.1957: Konge- lagde Danmarks Radio i Næstved, dugenes rigsvåben. lavede i 1963 en udsendelse om • SE og HØR (u. d.) 1958: Første kon- dugene. Optagelserne er eftersøgt gedug færdig.

Kongeduge til Christiansborg Slot 21 uden resultat i Danmarks Radios Knudsen (red.) 1989b: Damask og Arkiv. Drejl. Dækketøjets historie i Dan- mark. København. Anvendt litteratur: • Paludan, Charlotte 1989: Kjøng • Becker, John 1989: Væveteknik. I: Fabrik. I: Paludan, Charlotte mfl. Paludan, Charlotte, mfl. (red.) 1989: (red.): Damask og Drejl. Dække- Damask og Drejl. Dækketøjets histo- tøjets historie i Danmark s.76-102. rie i Danmark. København. København. • Becker, John 1989a: Gustav Her- • Paludan, Charlotte 2003: Køng Fa- man Schulze. I: Paludan, Charlotte, brik 1774-1804. Kulturhistoriske mfl. (red.): Damask og Drejl. Dæk- Studier. Vordingborg Museum. ketøjets historie i Danmark s. 102- • [Petersen], Margit Baad Jensen 1975: 105. København. Køng Fabrik. Præstø Amts Aarbø- • Geismar, A.F. 1929: Bindingslære. ger. Teknologisk Institut, København. • Petersen, Margit Baad 2001: Næst- • Geismar, A.F. 1936: Jacquardmaski- ved Patriotiske Selskab. Liv og Levn. nen. Teknologisk Institut, Køben- Næstved Museum. havn. • Rasch, Aa. 1964: Niels Ryberg 1725- • Ingers, Gertrud og John Becker 1804. Århus. 1955: Damast. Handledning i da- • Schovsbo, Per Ole 1998: Øbjerg- mastvävning och översikt över nu- gård og Køng Fabrik. Kulturhisto- tida svensk och dansk tillverkning. riske Studier. Vordingborg Museum. Västerås. • Schovsbo, Per Ole, mfl. 2000: No- • Jørgensen, Eva, Birgit Rasmussen ter til Køng Fabriks historie. Utrykt og Per Ole Schovsbo 2009: Køng forskningsoversigt, Køng Museer. Museer 1999-2009. Fra projekt til • Schovsbo, Per Ole 2001: Historien museum. Støtteforeningen for Køng om en fabrik. Skalk nr 4. Museum. • Wieth-Knudsen, Bodil 1989: An- • Nielsen, Jesper Herbert 1995: Gam- den dækketøjsmærkning. I: Palu- mel Øbjerggård. Kulturhistoriske dan, Charlotte, mfl. (red.): Damask Studier. Vordingborg Museum. og Drejl. Dækketøjets historie i Dan- • Paludan, Charlotte og Bodil Wiet- mark s. 240-260. København.

Noter 1. Om museumsprojektet i Køng se Jør- Gertie Wandel eller arkitekt Arne Ny- gensen mfl. 2009. Stykket af kongedu- strøm, der havde ansvar for projektets gen blev erhvervet til Køng Museum forløb og fremstillingen af tegningerne takket være en bevilling fra Kong Fre- til genvævningen (patronkortene), øn- derik IX og Dronning Ingrids Fond til skede fejlen rettet. Årstallet i bordenes humanitære og kulturelle formål. hjørner blev ændret fra 1865 til 1957 2. Store damaskvævede duge med rigs- og det islandske våben blev fjernet fra våben delvist efter tegning af arki- rigsvåbnet, da Island forlod personal- tekt Hetsch. Den ældste daterede dug unionen med Danmark i 1941. er fra 1865 (Den kongelige Oldfrue- 3. Fru Grete Hvalkof gift Andersen er ud- stue, Amalienborg), se Paludan 1989. dannet i Sverige, Schweiz og Belgien, En ejendommelighed ved kongedu- underviste på Nordenfelska Seminariet gene vævet i Køng er, at rigsvåbnets i Göteborg i vævning, vævekonsulent vildmænd har to venstreben. Hverken

22 Kongeduge til Christiansborg Slot for samtlige afdelinger af Selskabets til få minutter sætte ti mennesker i arbejde Haandarbejdets Fremme. i flere uger fx med en udstilling.” www. 4. Den oprindelige beretning opbevares kvinfo.dk. Selskabet til Haandarbejdets i Køng Museers arkiv. Jeg takker Fru Fremme blev grundlagt 1928 med det Grete Hvalkof både for tilladelse til at formål at støtte dansk håndarbejde og lægge beretningen til grund for denne kunsthåndværk. Dronning Alexandri- artikel og for at have bidraget væsent- ne og dronning Ingrid var protektricer ligt til denne artikels udarbejdelse i ja- gennem mange år og dronning Mar- nuar 2012. grete har flere gange tegnet Årets kors- 5. Det har været meget vanskeligt at få sting. 1995-96 ændredes både selska- projektets mange forløb på plads i bets organisation og navnet, der nu er den rigtige rækkefølge fordi der er gå- Foreningen Haandarbejdets Fremme. et mange år og vigtig dokumentation 10. Gertie Wandel til Grete Hvalkof mangler. 5.4.1957 (GHs arkiv). 6. Væveprojektet er kun omtalt sporadisk 11. Statsinventariekommissionen til Haand- i dagspressen, skriver Grete Hvalkof. arbejdets Fremme 3.12.1956 (Kopibog). Det har slet ikke været omtalt i faglit- 12. Gustav Frederik Hetsch (1788-1864). teraturen. C. F. Hansen der genopførte det an- 7. Statsinventariekommissionen har andet Christiansborg efter branden i 1794, svar for statsinventaret i de kongelige inddrog Hetsch (H C Hanses sviger- slotte og palæer som møbler, guld- og søn) i slottet indvendige udsmykning, sølvtøj, porcelæn, glas, linned og gardi- således også møbler, tekstiler og lin- ner, der indtil 1848 var de enevældige ned, oplyser Charlotte Paludan i brev kongers ejendom. Status i 1955-56 for af 2. 1. 2012 der mener at det er muligt beholdningen af taffelduge i størrelsen men ikke bevist at Hetsch har tegnet 12,5 × 3,25 m: der har tidligere været 11 hele mønsterværket (også borterne) i duge, men er nu kun 9 duge, hvoraf dugene som Køng Fabrik producere- de 7 må betragtes som udslidte. Men de. Mirakuløst overlevede flere af kon- da man ikke behøver den store bred- gedugene dette slots brand i 1884 og de ved taflerne i vore dage, reduceres forklaringen kan være at de blev op- kravet til bredden af de nye duge (fra bevaret på Amalienborg. I forbindelse 3,0) til 2,75 m. (Statsinventariekommis- med genskabelse af inventaret til det sionen til Boligministeriet 21.8.1956) tredje Christiansborg, fik et par af de (Kopibog). ældre vævere fra Køng Fabrik lov til at 8. Statsinventariekommissionen til Haand- indrette en vævestue i slottets kælder, arbejdets Fremme 28.6.1956 (Kopibog). hvor de fremstillede dækketøj til slottet 9. Der hersker nogen uklarhed over til- og formentlig også kopier af de gamle budsforhandlingernes forløb. Tidlige- kongeduge. Et fotografi viser en af væ- re turistchef i Næstved J. E. Schreiner verne, Hermann Schultze (1854-1926), har oplyst af at Baron Reedz Thott til væve servietter med rigsvåben i 1920 i Gavnø allierede sig med Gertie Wan- slottets kælder – se Becker 1989 s. 102 del for at undgår at ordren gik til de fig 1. hollandske vævere fortæller Grete 13. Dugenes mål varierer i beretningerne Hvalkof. Hanne Schwartzbach husker og avisartiklerne. Længden er angivet sin mors Solvejg Hørbyes ophidselse, til både 13,5 og 14,5 m mens bred- da hun læste om ordren til Holland i den varierer mellem 3,18 og 3,20 m. Berlingske Tiidende: “Det kan vi lave!” Det kan delvist forklares som forskel- og omgående ringede til kammerherre len på færdig væv og færdig dug (efter Johan Vest, der var hofmarskal og for- kogning, blegning og rulning). Det be- mentlig den, der havde udtalt sig i pres- mærkes at i statens linnedstue på Ama- sen om fornyelsen af de gamle taffel- lienborg viser de påsyede bændler de duge. Gertie Wandel (1894-1988) folke- forskellige duges længder. Længderne tingsmedlem (1952-1964) og formand angives i alen (62,77 cm). De længste for Selskabet Haandarbejdets Fremme angives at være 20 alen eller ca. 12,5 m fra 1943 til 1978. Minna Kragelund skri- (Wieth-Knudsen s. 245) og det svarer ver i sin biografi bla. at “Gertie Wandel til en færdigvævet længde på 13,5 m, var dynamisk og idérig; hun kunne på fordi dugen svinder ca. 10% i længden

Kongeduge til Christiansborg Slot 23 (og bredde) ved efterbehandlingen. At kerskolen, etablerede i 1946 sammen trådantallet i beretningerne og avisar- med Kirsten Becker et håndvæveri i tiklerne varierer fra 16.000 til 18.000 Søllerød. Becker var medlem af Haand- tråde kan imidlertid kun skyldes erin- arbejdets Fremmes bedømmelseskomi- dringsforskydning ligesom opgivelser- te 1955-64. ne af vævens totale vægt der varierer 26. Brystbommen var så tung at der skulle mellem 8 og 16 ton, og højden mel- tre mand til at bære den, skrev Solvejg lem 5,5 og 7,5 m. I det følgende er mål Hørbye i sin beretning fra 1999. og trådantal citeret efter Grete Hvalkofs 27. Det lader imidlertid til at jacquardma- beretning. skinerne lå på jernbjælker der var fast- 14. Arne Eiler Nystrøm (1900-1979) var ar- gjort til murværket, hvorfor de ikke kitekt for Statsinventariekommissionen. med rette kunne indregnes i vævens 15. Statsinventariekommissionen til Bolig- samlede belastning af gulvet. ministeriet 20.5.1957 (Kopibog). 28. Fru Hvalkof, der netop havde født sin 16. Statsinventariekommissionen til Haand- søn, havde anbefalet den kendte sven- arbejdets Fremme 6.9.1957 (Kopibog). ske damaskvæver, godsejer Carl G. 17. Ekstrabladet 8.6.1957 Widlund, Tranjerdstorp ved Karlstad. 18. Statsinventariekommissionen til Bolig- Om Widlund se Ingers 1955 s. 89 ff. ministeriet 25.2.1963 (Kopibog). 29. I det følgende citeres Grete Hvalkofs 19. Den blå Fabrik var grundlagt i Lyng- brev til Gertie Wandel 10.4.1957. by 1934 af kunsthåndværkeren Brita 30. Man valgte to bomme formentlig på Drewsen (1887-1983) sammen med grund af bredden af bommaskinen på væveren Gudrun Clemens (1905-53). Tommerup Væveri A/S, oplyser Bent De vævede tæpper, møbelstoffer og Bille 2.1.2011. boligtekstiler efter eget design. Fabrik- 31. Maskinerne var indkøbt af Julius Koch, ken startede med håndvæve og fik ef- jfr. det tyske handelskammers firmaop- terhånden indført maskinvæve. lysninger, skriver Grete Hvalkof. 20. Charlotte Paludan, Kunstindustrimuse- 32. Det var tidligere almindeligt at koge et, interview med Solvejg Hørbye 7.2. harnisken (og søllerne) i fernis for at 2001. Solvejg Hørbye, boede sammen øge deres slidstyrke. med sin mand tømrer Arne Hørbye 33. Den beskrevne damaskvævnings sting og svigerfaderen, lokomotivfører Wil- rimeligvis var på otte tråde (otte islæt- liam Hørbye, på Jørgen Jensens Vej 55 og otte kædetråde). Trådantallet er se- (Skatte- og Adressebog for Næstved By nere kontrolleret på det stykke af gen- 1953-54). Solvejg Hørbye havde etab- vævningen, der blev erhvervet af Køng leret sig som væverske med egen væ- Museer. vestue og salg til private på adressen 34. Det var også et problem at Solvejg allerede omkring 1948 og annoncerer Hørbye, der kun var 155 cm høj, havde så sent som i 1963 i telefonbogen for (for) korte ben, oplyste Grete Hvalkof . Næstved med “Eneste vævestue med 35. Gertie Wandel til Grete Hvalkof salg direkte”. Østsjællandske Social-De- 14.4.1957 (GHs arkiv). mokrat, Køge 15.6.1957. Forhuset har 36. Det var fra denne ulykke den del af adressen Jørgen Jensens Vej 55A mens kongedugene blev klippet fri som baghuset har adressen Jørgen Jensens Køng Museer senere erhvervede. Vej 55B. 37. Hans Jensen, Julius Koch til Grete 21. Dagbladet, Sorø 11.2.1994. Hvalkof 26.6.1957 (GHs arkiv). 22. Information 13.5.1957. 38. Solvejg Hørbye til Grete Hvalkof 23. Solvejg Hørbye omtaler den lille bæk 6.8.1957 (GHs arkiv). der løb forbi hendes hus i Næstved 39. Grete Hvalkof til Charles Olsen, Nor- som Susåen, men den hedder Ellebæk- disk Væveri 19.8.1957 (GHs arkiv). ken. Den løber ud i Susåen et par km 40. Reportagerne i Se og Hør og Informa- vest for Jørgen Jensens Vej. tion fra 1958 er begge uden dato. 24. Julius Koch. Dansk firma der fra 1895 41. Gertie Wandel til Grete Hvalkof fremstillede bl.a. væve og tilbehør til 28.10.1958 bla. “Den første dug er nu væve. bleget … Nu er det blot rulningen der 25. John Becker (1915-86) uddannet 1938 er tilbage og der svigter Bardin [der hos Gerda Henning på Kunsthåndvær- blegede dugen] helt … Fru Hørbye er

24 Kongeduge til Christiansborg Slot gået helt i stå, siden hendes væverske seudgifter, selvom hun var klar over at [Bente Hansen] forlod hende. Nu har SH ikke kunne betale. GW opfordrede jeg været til et møde dernede, hvor i øvrigt repræsentanter for Dansk Ar- banken vil give hende lang henstand bejde i Næstved til at yde SH “eet eller således, at hun ingen afdrag får at be- andet legat, så hun fik lidt rede penge tale et godt stykke tid fremover … Dug indtil dugene kunne afleveres.” nr 2. er pænt påbegyndt, hun er lige 49. Næstved Tidende 17.2.1984: 60 år. nået til det første rigsvåben, men har Dagbladet Sorø 11.2.1994. overhovedet ikke vævet i 1 måneds tid 50. Solvejg Hørbye til Dronning Margrethe eller så.” (GHs arkiv). Regningen for II 17.5.1978 (GHs arkiv). den første dug er dateret så sent som 51. Ejnar Larsen til Solvejg Hørbye 27.1.1959 oplyser Femø 7.12.2011. 1.10.1978 (GHs arkiv). 42. Gertie Wandel til Grete Hvalkof 52. Tuborgfondet (løbe nr. 1772) bevilge- 8.6.1959 skriver bl.a. “jeg havde et de den 13. maj 1958 ved Haandarbej- langt møde med Fru Hørbye og hen- dets Fremmes mellemkomst 2.000 kr. til des far. Han er en ualmindelig fornuftig genvævningen og siden har Valdemar mand og holder på, at hun skal blive S. Thranes Fond i to omgange bevil- dernede, betale huslejen til svigerfor- get i alt 30.000 kr, Thomas B. Thriges ældrene af vævestuen og lejligheden.” Fond 10.000 kr. (Næstved Tidende ja- (GHs arkiv). nuar 1963) og Laurits Andersens Fond 43. Der var artikler om dugene i Dagens har formentlig også bevilget midler til Nyheder 6.6.1961 i Billedbladet nr. 45 projektet. Men desværre er fondens ar- 1961 og Næstved Tidende i maj må- kiv fra perioden ikke længere bevaret. ned 1961. Regningen på de tre duge 53. Projektet er omtalt i tidsskriftet Hemslöj- er dateret 10.11.1961 oplyser Femø den nr. 1 1996. 7.12.2011. 54. Bent Bille oplyser 2.12.2011 at ejeren 44. Billedbladets og Flittige Hænders re- af Tommerup Væveri A/S, Erik Rein- portager fra november 1961 er uden del, selv stod for at skære kæden (lave dato. trenden). Erik Reindel har sikkert kun 45. Næstved Tidende 24.10.1962. Denmark fået den mængde garn udleveret, som Review nr. 16 1964. Udenrigsministe- man havde beregnet til trenden, skri- riet. ver Bent Bille. Til hver bom har han 46. Tilgangsordre til Den kongelige Old- altså skullet lægge ca. 40 bånd á 200 fruestue på de tre duge er dateret tråde på den store tromle, inden den 17.4.1964, skriver Femø 7.12.2011 der kunne føres over på de to garnbom- oplyser at de “sidste to af de ni duge me. Ved bom nr to opdagede Reindel, som tilbudet lød på lader ikke til no- at der ikke var lige meget garn på al- gensinde at være leveret.” le spolerne som garnet var leveret på 47. Håndvæverske Solvejg Hørbye modta- og derfor måtte han efterhånden som ger diplomet “som en anerkendelse for spolerne tømtes lave båndene smallere det bedste og dygtigste produktions- og dermed gå igennem hele processen initiativ udvist inden for afdelingens endnu flere gange end ved den første. virkeområde i året 1962.” Han nåede til sidst ned på bånd á 10 48. I sin redegørelse af 26.6.1958 skriver tråde, og nerverne var virkelig på høj- Grete Hvalkof til Gertie Wandel bl.a. at kant, indtil det viste sig, at garnet strak- hun har siden april 1957 brugt over 200 te til, fortalte ERs søn Kurt Reindel. Det timer og at disse timer burde betales af er næppe blevet til nogen stor timeløn Julius Koch og Haandarbejdets Frem- for Reindel! slutter Bent Bille sin beret- me ikke af Solvejg Hørbye der ikke ning. havde ansvar for at væven ikke funge- 55. Skæreseddel fra Georg Jensen i Kol- rede som den skulle. Gertie Wandel (i ding omtalt hos Gertie Wandel til Grete brev af 28.7.1958) er ganske enig med Hvalkof 8.6.1959 (GHs arkiv). GH men debiterede alligevel Solvejg 56. Solvejg Hørbye i Næstved Tidende Hørbyes konto for Grete Hvalkofs rej- 24.10.1962.

Kongeduge til Christiansborg Slot 25 I en bagbygning til dette hus i Næstved vævede Solvej Hørbye og hendes væversker i årene 1956-63 syv kopier af en kongedug fra 1865.

Ellebækken løber tæt ved vævestuen. Den munder ud i Susåen et par km mod vest.

26 Kongeduge til Christiansborg Slot x) I det Hus bliver Kongens Dækketøj lavet … Køng Fabrik i Vintersbølle 1907. Postkortet er udlånt af Lucie Borgsmidt–Hansen

Køng Fabrik i Vintersbølle omkring 1880. Til venstre ligger der linned til blegning.

Kongeduge til Christiansborg Slot 27 Skjoldets motiv viser Køng Fabrik i Vintersbølle 1875. I græsset er der lagt linned til blegning.