Kongeduge Til Christiansborg Slot Kongeduge Til Christiansborg Slot
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Kongeduge til Christiansborg Slot Kongeduge til Christiansborg Slot - ved Per Ole Schovsbo Særtryk af fortælling i tidsskriftet – 23. årgang nr. 1 og 2 – 2012 Redaktion: Annet Laursen Skjelsager, Dorthesvej 2, 3520 Farum, telefon 44 95 05 55, ePost [email protected] • Vibeke og Frits Lilbæk, telefon 48 17 16 47, ePost [email protected] Sats og billedbehandling: Frits Lilbæk Copyright © TENEN og forfatteren • 10.12.2012 • ISBN 978-87-994893-1-2 – Danish Society for Textile History – Verein für Dänische Textilgeschichte Formand: Annet Laursen Skjelsager, Dorthesvej 2, 3520 Farum, telefon 44 95 05 55 Næstformand: Lone de Hemmer Egeberg, Teglgården 66 st.th, 3460 Birkerød, telefon 45 81 05 05 Kasserer: Bent Bille, Søndergade 66, 5620 Glamsbjerg, telefon 64 72 15 65 REG.NR. 1551 GIROKONTO 1 43 01 30 • SWIFT-BIC: DABADKKK IBAN: DK23 3000 0001 4301 30 Medlemsskab tegnes hos kassereren. I 2012/2013 er prisen pr. år 250 kr. Husstandsmedlemsskab koster 300 kr. Medlemmer får tilsendt tidsskriftet TENEN. Internet: http://tenen-dk.homeunix.org/tenen KONGEDUGE TIL CHRISTIANSBORG SLOT Solvejg Hørbyes genvævning af damaskdugene i årene 1957-63 efter beretning af vævekonsulent Grete Hvalkof - ved Per Ole Schovsbo Kort tid før Køng Museer i 1999 var indrettet i den nyrestaurerede hoved- bygning til den gamle linnedfabrik i Køng mellem Næstved og Vordingborg, erhvervede museet et ca. 40 cm langt stykke af en godt 3 m bred damaskdug af hør, der var vasket men ubleget.1 Det viste sig at stykket var en del af en kopi af en såkaldt kongedug, der sammen med tilhørende servietter blev pro- duceret på Køng Fabrik til de kongelige tafler på Christiansborg Slot i midten af 1800-tallet.2 Køng Fabrik var grundlagt ca. 1780 denne artikel, nedskrev fru Hvalkof som linnedvæveri og havde siden i 2004, to år efter Solvejg Hørbyes 1830-erne været landets største jac- død.4 quardvæveri. Fremstillingen af kon- I løbet af de senere år har det gedugene – taffelduge med rigsvå- været muligt at foretage de supple- ben – markerede et af højdepunkter- rende undersøgelser, der afrunder ne i fabrikkens senere produktion. det lidt kalejdoskopiske billede af Stykket af den ublegede dug havde det gigantiske projekt, hvis omfang stor interesse for museet, fordi det kan illustreres ved at opstillingen af var vævet på en gigantisk håndvæv, væven og indvævningen med bi- der var opbygget næsten som Køng stand fra mange eksperter varede i Fabriks væve i 1800-tallet. Det viste 1½ år og selve væveprocessen tog sig at være Solvej Hørbye og hendes 5½ år.5 Den krævede, at der var tre væversker i Næstved, der i årene væversker på vævebænken samti- 1956-63 havde vævet 7 kopier af en digt. Hele projektet kom derfor til at kongedug med rigsvåben til Christi- strække sig over 7 år.6 ansborg Slot. Hver dug var 13,5 m lang og 3,2 m bred. Væveprojektet Opstarten var meget vanskelig og I november 1955 blev det klart for derfor blev Grete Hvalkof (f.1923) Statsinventariekommissionen, at de selskabets konsulent på projektet.3 gamle kongelige taffelduge på Chri- I fællesskab lykkedes det for de to stiansborg Slot burde erstattes med damer at få vævningen i gang. Der- nye, inden Dronning Elizabeth II efter kunne dugene produceres næ- besøgte Danmark den 20. maj 1957.7 sten uden vævetekniske problemer Kommissionen ansøgte Boligmini- men med store forsinkelser. steriet om en særlig bevilling til af- Den følgende beretning støtter holdelse af udgifterne til fremstil- sig til Solvejg Hørbyes fortælling, ling af 10 hellinned damaskduge i der er underbygget og udvidet af størrelsen 2,75 × 10 m med indvævet Grete Hvalkof med fotos, avisud- rigsvåben. Et tilbud fra en hollandsk klip, kopier af breve og detaljerede producent på de 10 duge var på ca. og engagerede beretninger. Flere 21.500 kr. inkl. oms, og det gav en versioner af beretningen blev det til stykpris på 2.150 kr.8 og den sidste, der ligger til grund for Men nyheden om vævning af de KONGEDUGE TIL CHRISTIANSBORG SLOT 3 nye taffelduge blev hurtigt spredt i let i 2 af dugenes hjørner spejlven- dagspressen og nåede også væver- des. Dugene leveres efterbehandle- sken Solvejg Hørbye og Gertie Wan- de og udvaskede. Betalingen erlæg- del, der var formand for Selskabet ges for de første tre duge, når alle til Haandarbejdets Fremme.9 Begge tre duge er rettidig leverede og for var modstandere af, at ordren skulle de øvrige duge, efterhånden som gå til Holland, fordi duge leveret fra leveringen finder sted.”11 Dugene en dansk vævestue, kunne demon- skulle med andre ord være genvæv- strere dansk kunsthåndværks høje ninger af de såkaldte kongeduge stade.10 Sammen med tekstilingeni- med rigsvåben, der var produceret ør Charles Olsen, Nordisk Væveri til Staten fra 1855 på Køng Fabriks og Solvejg Hørbye, Næstved, indgav nye væveri i Vintersbølle ved Vor- Haandarbejdets Fremme derfor i ju- dingborg efter tegning af arkitekt G. ni 1956 tilbud på opgaven, der imid- F. Hetsch.12 Dugene skulle være 20 lertid var dyrere end det hollandske alen lange eller de største i statens og derfor blev afvist af kommissio- beholdning, og det betød, at de fær- nen. Da Gertie Wandel ikke var til digvævede mål før efterbehandlin- sinds at opgive projektet, indsend- gen skulle være 13,5 × 3,2 m.13 te Haandarbejdets Fremme igen ok- Forlægget var den ældste beva- tober 1956 et tilbud på de 10 duge rede kongedug med rigsvåben på (2,75 × 12,5 m) nu til reduceret pris Amalienborg – 12 alen lang – hvori på i alt 23.570 kr. Merprisen i for- der var indvævet årstallet 1865. En hold til det hollandske tilbud skyl- fejl i rigsvåbnets vildmænd, der er des, at de danske duge var over blevet udstyret med to venstreben, to m længere. En øjensynligt presset tyder på, at man i 1865 – og må- statsinventariekommission accepte- ske senere – brugte en del af de op- rede tilbudet under den betingelse, rindelige mønsterkort fra 1855 i jac- at der kun leveredes 9 duge (ikke quardmaskinerne. 10) til en samlet pris af 21.213 kr. Dugene skulle efter nedtagnin- De tre første skulle leveres inden 1. gen af stoffet fra væven efterbehand- maj 1957. Tidsfristen var bestemt af, les og koldrulles, inden de kunne at de kunne tages i anvendelse ved afleveres til kommissionen og god- taflet for Dronning Elizabeth II. kendes, hvorefter betalingen ville “Dugene udføres af garn nr. 80eng finde sted. Overfor Boligministeri- og skal i øvrigt i henseende til kva- et og Statsinventariekommissionen litet helt svare til den udlånte prøve ved Arne Nystrøm14 blev Haandar- med hensyn til såvel garn som væv- bejdets Fremme ansvarlig for duge- ning. De væves med samme møn- nes kvalitet og leveringsterminer. ster som prøven med den ændring, Da leveringen af de tre første du- at det nederste højre felt i rigsvåb- ge ikke blev gennemført den 1. maj nets skjold udføres i overensstem- 1957 som forventet, tog Arne Ny- melse med tegningen i statsministe- strøm til Næstved og konstaterede riets bekendtgørelse om en ændring lettere rystet at vævningen af du- i rigsvåbnet af 7. september 1948, gene slet ikke var påbegyndt, for- hvoraf et eksemplar vedlægges … di væven fortsat var under opbyg- Endvidere har man tiltrådt at årstal- ning.15 Senere det samme år accep- 4 KONGEDUGE TIL CHRISTIANSBORG SLOT terer kommissionen Haandarbejdets Odense, kom før 2. verdenskrig til Fremme anmodning om at de tre Den Blå Fabrik i Lyngby19 og blev første duges levering blev udsat til under krigen udlært hos Charles Ol- den 15.11.1957 og resten omkring sen, Nordisk Væveri på Rygårds Allé 1.5.1958.16 Så kunne man da indvie i Hellerup. Her blev Solvejg Johan- tre nye duge til nytårstaflet.17 sen gift med sin første mand, Aage Men hvornår den første dug fak- Kristensen og fødte datteren Hanne, tisk blev færdig, efterbehandlet og der senere var med til at væve kon- leveret til kommissionen er ikke gedugene. klart. En af beretningerne oplyser, Men ægteskabet gik ikke og Sol- at det skete i påsken 1958, mens vejg flyttede kort efter besættelsen dugen først godkendes af kommis- sammen med tømrer Arne Hørbye i sionen den 18.2.1959. Det skyldes Næstved, der i 1950 havde bygget et formentlig, at selvom dugen blev hus til sine forældre på Jørgen Jen- klippet af væven i 1958, trak efter- sensvej 55. Det unge par opførte et behandlingen så meget ud, at du- baghus til beboelse i forældrenes gen først blev leveret næsten et år parcelhushave med en veranda mod senere. De næste tre leveredes ef- syd.20 Arne Hørbye, der arbejdede terbehandlet i november 1961 og de på papirfabrikken Maglemølle, kon- sidste tre i begyndelsen af 1964. struerede i 1948 en væv efter Sol- Forsinkelserne fordyrede projek- vejs anvisninger så Solvejg kunne tet så meget at Håndarbejdets Frem- tjene til dagen og vejen ved at væve me og Solvejg Hørbye 30.1.1963 an- vaffelvævede håndklæder, som hun modede kommissionen om både at solgte i kvarteret ved at stemme dør- betale de tre kommende duge på klokker. Efterhånden fik hun ansat forhånd og acceptere, at der kun medhjælp og fik ombygget baghu- blev leveret syv duge i alt. Kom- sets veranda til sin første vævestue.21 missionen fastholdt imidlertid at der skulle leveres ni duge, afslog at be- Vævestuen tale på forhånd men lovede at øge Da ordren på kongedugene var betalingen af de næste duge med et sikret, var det tanken at den sto- dyrtidstillæg, når dugene var leveret re væv til projektet skulle opstilles og godkendt.18 I det følgende gives i lejet lokale på klædefabrikken i en del af forklaringen på forsinkel- Brede. Men fabrikken lukkede ret sen.