Landbrugsstøtte 2005
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Load more
Recommended publications
-
Landmandsmodet I Nykming D
Landmandsmodet i NykMing d. 23de—27de Juli 1872. ^ Nykjobing fluide Beviset fores, — Beviset for at et Landmands mode med Held kan afholdes i en af vore mindre Byer, saa man ikke som hidtil ved Valget af Byerne udelukkende skal behove at se hen til, om den eller den By har gode Lokaliteter, men ogsaa kan tage tilborligt Hensyn til, om den eller den Egn trom ger mere eller m indre stoerkt til at faa et M o d e , med alt det befrugtende og vcrkkende, som dette forer med sig, afholdt i sin Midte. Omtrent saaledes udtalte Etatsraad Tesdorpf sig ved Delegeretmodet i Kjobenhavn ifjor, og nu er Beviset fort, det 12te danske Landmandsmode er sluttet, og det horer aabenbart til et af de mest vellykkede, vi have havt; righoldige og smukke Samlinger af Dyr og Redskaber, locrerige Foredrag af vore landokonomifle Autoriteter og Videnflabsmocnd om flere af Dagens vigtigste Sporgsmaal, smukke og interessante Ud flugter til Egne, hvor en Mcrngde af Deltagerne aldrig for havde voeret, — alt dette har i fuldeste M aal lagt Beflag paa de 5 D ag e, hvori M o d et varede, og har givet et saa rig t og fornojeligt Udbytte med derfra, at de pulserende Eftervirkninger sikkert ville kjendes i de fleste Landmandslag selv i Landets fjcernere Egne, om det end naturligvis fortrinsvis er den Pro vins, hvori Modet er holdt, at Minderne om hvad man saa og horte i Nykjobing lccngst og fyldigst ville bevares. Og dog Tidsskrift for Landslonomi. L. N. VI. 5 — k. 2 1 vilde Samlingerne utvivlsomt have vceret endnu righoldigere, Besoget endnu talrigere, naar den falsterske Jernbane, saaledes som man oprindelig havde ventet, havde vceret aabnet for M o det, naar der ikke samtidig havde vceret Jndustriudstilling i Kjobenhavn, som gjorde det vanskeligt for flere Fabrikanter at mode begge Steder, og som tillige drog en Del af de Rejsende til sig, som ellers vare tagne til Nykjobing, og endelig naar Modet havde vceret afholdt noget tidligere, hvilket lokale For hold imidlertid gjorde umuligt, eller Hosten var kommet noget sildigere, thi allerede i Modedagene begyndte den i mange Egne. -
Og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.Del Endeligt Svar På Spørgsmål 776 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 776 Offentligt Liste over ansøgere om landbrugsstøtte, der i kalenderåret 2016 fik udbetalt 1 million kr. eller mere. CVR nr Navn Postnr By Beløb 18387999 2 K Kristensen I/S 6971 Spjald 1.204.370,57 30859340 4g I/S v/H. P. & G. Garth-Gruner 4100 Ringsted 1.840.847,70 56986111 A/S Saltbækvig 2970 Hørsholm 1.495.301,75 34455589 AB-AGRO ApS 9370 Hals 1.688.949,45 21802247 Abildskovgård ApS 5672 Broby 1.795.485,74 30554175 Abildtrup Agro ApS 7560 Hjerm 1.195.261,45 28970838 Adamshøj Gods A/S 4100 Ringsted 1.340.454,91 65110768 Adolf Friedrich Bossen 6270 Tønder 1.406.503,11 74823513 Advokat Henrik Skaarup 9700 Brønderslev 2.404.609,69 29657823 Agrifos I/S 4912 Harpelunde 3.726.461,23 36073209 Agro Seeds ApS 7870 Roslev 1.605.902,94 65328313 Aksel Lund 6280 Højer 1.399.805,49 26118182 Akset A/S 7323 Give 1.018.414,87 44210851 Aktivitetscenter Vestervig-Agger 7770 Vestervig 1.194.484,00 26779642 Albæk I/S 6900 Skjern 1.237.617,84 19470989 Alex Ostersen 6900 Skjern 1.622.978,43 21044237 Alfred Ebbesen 6780 Skærbæk 1.087.666,28 21767247 Alfred Kloster 7490 Aulum 1.101.410,01 58565717 Allan Jensen 4791 Borre 1.215.043,67 35590439 Allan Møller Koch 6500 Vojens 2.098.744,28 36556498 Almende ApS 6270 Tønder 2.475.146,19 17804502 Anders Christensen 4640 Faxe 1.200.120,61 25675274 Anders Christiansen 7570 Vemb 1.106.339,88 13971692 Anders D. -
Sakskøbing Kirke
Sakskøbing Kirke Kirkestræde 2, 4990 Sakskøbing SAKSKØBING KIRKE Sakskøbing Kirke er en statelig købstadskirke fra middelalderen. Byen fik købstadsrettigheder af kong Valdemar Sejr i 1231. Der har sikkert været en lille kirke før den tid, men med byens nye status har man bygget en ny kirke, der kunne være en købstad værdig. Kirken er en munkestenskirke, bygget i forskellige perioder. Kor og skib er fra 1200-tallet, og tårnet er fra 1400-tallet. Det nuværende spir er fra 1852. Der har været to våbenhuse – for mænd på sydsiden og for kvinder på nordsiden. De er begge revet ned, men de tilmurede døre ses tydeligt i murværket. Den nuværende indgang i tårnet er fra 1836. Gesimsfriserne er i øvrigt typisk for teglstensarkitekturen på Lolland- Falster. KIRKENS INDRE Tidligere var kirkens indre præget af to mørke rækker stolestader og døbefonten var placeret øverst i venstre side af skibet (jfr. billede fra 1910). Kirkerummet præges nu af den store renovering i 2004, hvor de gamle kirkebænke blev erstattet af nye lyse stolestader i egetræ. Der blev lagt nyt gulv, og midt i kirken blev der gjort plads til døbefont, kirkekor og et digitalt orgel. Væggene og hvælvingerne er hvide. Der har tidligere været kalkmalerier i kirken. Nogle blev fremdraget i 1850erne, men de blev desværre hugget ned i forbindelse med den store restaurering i 1864. Der hersker en del usikkerhed vedr. dateringen af hvælvingerne. Der har i middelalderen været bræddeloft, og de nuværende hvælv har erstattet nogle ældre, sikkert i forbindelse med restaureringen i 1864. Under koret er der et tøndehvælvet gravkammer, som formentlig har tilhørt Berritzgaards ejere. -
Slægten Østerbye Fra Assens
Slægten Østerbye fra Assens - om Peter Christian Løve Østerbyes aner Vestergade i Randers omkring 1900. Foreløbigt manuskript af Jan Løve Østerbye november 2009 Indholdsfortegnelse. Forord .............................................................................................................................................. 9 Peter Christian Løve Østerbye 1 .......................................................................................... 10 2. generation. ................................................................................................................................. 13 Clemmen Andersen Østerbye 2 ............................................................................................ 13 Sofie Magdalene Løve 3 ........................................................................................................ 14 3. generation. ................................................................................................................................. 24 Hans Peter Østerbye 4 ........................................................................................................... 24 Anne Kirstine Clemmen Andersen 5 ................................................................................... 24 Peter Christiansen Løwe 6 ................................................................................................... 29 Ulrikke Louise Bender 7 ....................................................................................................... 29 Skifte efter ægteparret Peter Christian -
Punktkilder 2016
Punktkilder 2016 NOVANA - Punktkilder April 2018 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Bo Skovmark, MST Lisbeth Nielsen, MST Anna Gade Holm, MST Revideret den 22.05.2018. Bilag 1.8 udskiftet Foto: Mariagerfjord Renseanlæg, Biodane Luftfoto, med tilladelse fra Mariagerfjord Vand a/s. Østergaard Bæk, med tilladelse fra Varde Sportsfiskeforening ISBN: 978-87-93614-44-4 Må citeres med kildeangivelse Indhold / Punktkilder 2016 2 Indhold Forord ...................................................................................................................................................................... 6 1. Sammenfatning og konklusion .............................................................................................................. 7 2. Indledning ................................................................................................................................................ 9 2.1 Datakvalitet ............................................................................................................................. 10 3. Renseanlæg .......................................................................................................................................... 11 3.1 Basisoplysninger ..................................................................................................................... 11 3.1.1 Datakvalitet ............................................................................................................. 11 3.2 Renseanlægstyper ................................................................................................................. -
Euriskodata Rare Book Series
THE LIBRARY OF THE UNIVERSITY OF CALIFORNIA RIVERSIDE HI S T KY o F SCANDINAVIA. HISTOEY OF SCANDINAVIA. gxm tilt €mI% f iiius NORSEMEN AND YIKINGS TO THE PRESENT DAY. BY THE EEV. PAUL C. SINDOG, OF COPENHAGEN. professor of t^e Scanlimafaian fLanguagts anD iLifnaturr, IN THE UNIVERSITY OF THE CITY OF NEW-YORK. Nonforte ac temere humana negotia aguntur atque volvuntur.—Curtius. SECOND EDITION. NEW-YORK: PUDNEY & RUSSELL, PUBLISHERS. 1859. Entered aceordinfj to Act of Congress, in the year 1858, By the rev. PAUL C. SIN DING, In the Clerk's Office of the District Court of the United States, for the Southern Distriftt of New-York. TO JAMES LENOX, ESQ., OF THE CUT OF NEW-TOBK, ^ht "^nu of "^ttttxs, THE CHIIISTIAN- GENTLEMAN, AND THE STRANGER'S FRIEND, THIS VOLUME IS RESPECTFULLY INSCRIBED, BY THE AUTHOR PREFACE. Although soon after my arrival in the city of New-York, about two years ago, learning by experience, what already long had been known to me, the great attention the enlightened popu- lation of the United States pay to science and the arts, and that they admit that unquestion- able truth, that the very best blessings are the intellectual, I was, however, soon . aware, that Scandinavian affairs were too little known in this country. Induced by that ardent patriotism peculiar to the Norsemen, I immediately re- solved, as far as it lay in my power, to throw some light upon this, here, almost terra incog- nita, and compose a brief History of Scandinavia, which once was the arbiter of the European sycjtem, and by which America, in reality, had been discovered as much as upwards of five Vlll PREFACE centuries before Columbus reached St. -
Vedr. Idéfase for Vindmøller DN Guldborgsund Ønsker Indled
DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING i Guldborgsund Kommune Sven Aabolt Christensen Skovby Tværvej 32 4840 Nørre Alslev Tlf.: 5443 3352/4092 7065 Mail: [email protected] og [email protected] 24.05.12. Guldborgsund Kommune ([email protected]) Vedr. Idéfase for vindmøller DN Guldborgsund ønsker indledningsvis at rose Guldborgsund Kommune for at have taget første skridt til en planlægning for placering af vindmøller. DN ønsker ligesom kommunen en øget indsats for vedvarende energi med mindre ud- ledning af CO2 til følge. Overordnet set så vi helst vindmøller placeret på havet. Det udsendte oplæg har været et godt arbejdsredskab for en konkret stillingtagen til de 36 udmeldte områder. Dog ønsker vi at understrege, at der allerede i planlægningsfasen før den endelige områdeudpegning bør ske en mere detaljeret vurdering af områdernes følsomhed. DN mener således, at flg. fokusområder - ud over dem kommunen allerede selv har betegnet som forbudsområder - bør indgå i en kritisk vurdering af områderne (række- følgen er ikke udtryk for en prioritering): - Skovbyggelinjen Denne beskyttelseslinje bør efter DNs opfattelse respekteres af hensyn til såvel skoven som landskabselement, som de dyrearter, der især holder til her (f.eks. flagermus og ørne). Konkret foreslås, at følgende områder friholdes for vindmøller: Område 1 Vester Ulslev, da området ligger inden for skovbyggelinje og endvi- dere i kystnærhedszonen og tæt på et Natura 2000-område. Område 2 Høvænge, da området ligger inden for skovbeskyttelseslinjer og end- videre i kystnærhedszonen og tæt på et Natura 2000-område med strandsum- pe. Område 6 Krenkerup (Ikke Krengerup), da området ligger inden for skovbyg- gelinje og i et uforstyrret landskab med særlige lokale naturområder og geolo- giske interesser. -
Stor Skallesluger
ANTAL STOR SKALLESLUGER 2019 SAND KASSE LOKALITET DOF MULIGE SYNLIG SIKRE PULL/1K ÆG REDE NATUR REDE ER BEARBEJD BASEN Udgave: 09-02-2020 Møn-Bogø Bogø 0 Borre Sømose 1 1 1 x Busene Have 1 1 1 x Via Per Schiermarcher, 1 par har ynglet i en natugle kasse på en af de private grunde der ligger op til Busene Have Dyndshave Eng (Marienborg) 2 2 1 x Fanefjord Skov 1 1 1 x Fællesskov Strand 1 1 1 x Hjelm Bugt Hårbøllevej 91 1 1 1 x Hårbølle Stenmine 0 Liselund 0 Marienborg Park 0 Nordfeld Fredskov 3 x Nyord Nyord Kirkegård 1 x 21/5 hun set R på stedet. Rytzebækgaard 1 1 1 x Slotshaven, fanefjord 2 2 1 x Strandskov (Marienborg) 2 2 1 x Sydklinten Ulvshale 6 6 1 x 21/5, kassetjek, alle kasser besat Ulvshale 113 11 x 18/5 set ved Nyrordbroen, Tove Bæk, via Knud Felnsted, må være et andet kuld end dem fra kasserne Ulvshale Skov 1 1 x Via Ole Lund, yngler i natuglekasse hos nabos nabo Vagtbo løbet 1 1 1 x Vindebæk 0 Møn-Bogø i alt 1 0 24 13 0 19 1 13 Lolland-Falster Barup Sø Bøtø 0 21/5 via Benny Bøtø 1 7 1 x 13/7 via Benny og Johannes Bang i natuglekasse hos sommerhus ejer Egholm Skov Farnæs Skov/Sortsø Flintinge Å Frejlev Gammel fredskov Halskovvænge Høvænge Sov Ny Kirstinebergskov Korselitse Skovene 16 18 x 14/5 via Benny Steinmeier Ny Fredskov Orehoved Skov Skejten Stubbekøbing 1 2 x 14/5 via Benny Vennerslund Vålse Vesterskov Lolland-Falster i alt 0 0 18 7 0 21 0 0 Syd- og østsjælland Avnø Bøged Skov 0 Bønsvighoved Skov 1 1 1 x Bøndernes Egehoved 7 7 1 x Even Sø 0 2 1 x 22/5 kassetjek iab. -
Løvenholm Gods
Løvenholm Gods Nåletrædyrkningens problemer i områder med en betydende kronvildtbestand Ekskursionsfører ved Dansk Skovforenings ekskursion d. 24. maj 2017 Ekskursionsrute i Eldrup Skov Ekskursionsprogram: Frokost ved søen Punkt 1 Direkte sortimentstab pga. skrælning i rødgran side 10 Punkt 2 Høvling af rødgran kan måske reducere skrælleskaderne side 13 Punkt 3 Høvling af hovedstammer kan reducere skrælning, men er det økonomisk fordelagtigt og realistisk? side 14 Punkt 4 Blandingsbevoksninger med douglas side 16 Punkt 5 Den økonomiske betydning af skrælning i løvtræ side 19 Punkt 6 20 års erfaringer med anlæg af douglas på Løvenholm samt konklusion på vildtets betydning side 20 Afslutning ved søen Bilag 1. Teoretisk opgørelse af det direkte økonomiske tab i rødgran pga. kronvildtskader side 22 Bilag 2: Analyse af behandlingsøkonomien ved høvling side 24 Bilag 3: Kronvildt og skrælning side 26 Bilag 4: Ældre opgørelse af økonomiske konsekvenser af skrælning side 26 ~ 2 ~ Velkommen Det er med glæde at Løvenholm Fonden byder velkommen til Dansk Skovforenings medlemmer. Planlægningen af dagens ekskursionsprogram har givet vores forvaltning en passende lejlighed til at analysere nogle af de strategiske udfordringer, som godset befinder sig midt i. Løvenholm huser en af landets ældste kronvildtstammer, og kronvildtet har i moderne tid altid været en betydende og en begrænsende parameter for skovdriften. I de seneste årtier er bestanden steget kraftigt, og betydelige skader på land- og skovbrug er vores dagligdag. I de seneste år har vi oplevet skadesniveauer og skadesbilleder, som ikke tidligere er set. Eftermiddagens program omhandler denne problemstilling. Hvordan sikres et rentabelt skovbrug side om side med en stor kronvildtbestand – hvis det da overhovedet er muligt? Uden at røbe konklusionerne for eftermiddagens programpunkter tør vi godt afsløre, at resultaterne måske er lige så forventelige, som de er skræmmende. -
Skifteprotokoller, Sjælland
Skifteprotokoller, Sjælland Arkivskaber Arkivserie Fra Til Adelersborg Gods Skifteprotokol 1790 1850 Adelersborg Gods Skifteprotokol 1790 1850 Adelersborg Gods Skifteprotokol 1790 1850 Adelersborg Gods Skifteprotokol 1790 1850 Agersøgård Gods Skifteprotokol 1773 1818 Aggersvold Gods Skifteprotokol 1721 1850 Aggersvold Gods Skifteprotokol 1721 1850 Alsted Herreds Provsti Skifteprotokol for Alsted Herreds Provsti 1759 1814 Antvorskov Gods Skifteprotokol 1791 1818 Arkivskabte Hjælpemidler Register til Smørum Herreds gejstlige skifteprotok 1676 1960 Arkivskabte Hjælpemidler Register til Kronborg Amtstues skifteprotokol 1712 1712 1960 Arkivskabte Hjælpemidler Register til Frederiksborg Amtstues skifteprotokol 1724 1960 Arninge Sogn Skiftebreve vedr. Arninge præstekalds mensalgods 1776 1781 Ars Herreds Provsti Skifteprotokol 1804 1807 Asminderød-Grønholt-Fredensborg Pastorat Skifteprotokol for mensalgods 1799 1799 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol for Berritsgård Gods 1719 1799 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol for Berritsgård Gods 1719 1799 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol for Berritsgård Gods 1719 1799 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol for Berritsgård Gods 1719 1799 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol 1811 1850 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol 1811 1850 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol 1811 1850 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol for Orebygård Gods 1727 1811 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol for Orebygård Gods 1727 1811 Baroniet Guldborgland Skifteprotokol for Orebygård Gods 1727 1811 Baroniet Juellinges Gods Skifteprotokol -
Fortid Og Nutid 1960. 21.Bd. 1.Hf
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF- filen kun er til rent personlig brug. TIDSSKRIFT FOR KULTURHISTORIE OG LOKALHISTORIE UDGIVET AF DANSK HISTORISK FÆLLESFORENING FORTID ogNUTID BIND XXI . HEFTE 1 . SIDE 1 — 112 . KØBENHAVN 1960 Statens Arkiv for Historiske Film og Stemmer Af D. Yde-Andersen Statens Arkiv går tilbage til 1911. I dette år blev det norske dagblad Ver dens Gang og den danske filmkonge Ole Olsen dybt uenige. Verdens Gang henvendte sig til Politiken om kollegial støtte, og Henrik Cavling over drog det til sin unge medarbejder Anker Kirkeby at udføre eksekutionen. Anker Kirkeby var en journalist af format. Han så, at der kunne komme noget nyttigt ud af striden. Der var tid efter anden fremkommet med delelser om, at man i udlandet ville oprette arkiver indeholdende film, der skildrede store begivenheder eller kendte personer, til brug for histo rieforskningen. Nu mente Anker Kirkeby, der var mulighed for at få op rettet et sådant arkiv herhjemme. Han gik til Ole Olsen og tilbød at skaffe ham fred med Verdens Gang, mod at Ole Olsens selskab, Nordisk Films Kompagni, optog en række »kinematografiske Portrætter af kendte Per sonligheder, som det maa være af historisk Interesse at faa overleveret Efterverdenen«. -
C:\Documents and Settings\Ajepsen\Dokumenter
Foundations in Europe: Denmark Where money meets visions Ulla Habermann Institut for Idræt, Københavns Universitet Nørre Allé 51, 2200 København N Tlf.: 3532 0829 • Fax: 3532 0870 • E-mail: IFI@ifi .ku.dk • homepage: www.ifi .ku.dk Foundations in Europe: DENMARK Ulla Habermann Institute of Exercise and Sport Sciences University of Copenhagen Foundations in Europe: DENMARK © Ulla Habermann, Institute of Exercise and Sport Sciences, University of Copenhagen 2004 Design & layout: Allis Skovbjerg Jepsen Institut for Idræt, Københavns Universitet Nørre Allé 51 2200 Copenhagen N Telefon: 3532 0829 Telefax: 3532 0870 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.ifi.ku.dk Projektet er støttet af London School of Economics, Centre for Civil Society og Socialministeriet Content CHAPTER 1 Introduction................................................... 5 Research on foundations ................................................6 Definition of foundations................................................7 CHAPTER 2 Profile........................................................ 9 A short history of foundations in Denmark.................................9 Legislation ...........................................................13 Empirical profile......................................................15 Sample of foundations in this study ......................................18 CHAPTER 3 Foundation Roles ............................................. 22 A sense of identity, purpose and autonomy............................... 22 The “Complementarity”-role 27 The redistributive