En Virkeliggjort Drøm Oplysningstiden Illustreret Ved Liselund
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
En virkeliggjort drøm Oplysningstiden illustreret ved Liselund Undervisningsmateriale til gymnasiet Indholdsfortegnelse 3 Det moderne 1700-tal 4 Frihedens århundrede 5 Oplysning, natur, historie og drøm 7 Antoine og Lisa 9 Frihedsidealer og reformer 9 Venskabet med Maria Christina 9 Bønder – 10 og kvinder 11 Den inspirerende dannelsesrejse 11 Antoine og Lisas Tysklandsrejser 13 Liselund. Natur og kultur 13 Den romantiske have 14 Antoine og Lisas haver 15 Den fortryllede have 16 Havens indretning og stemning 16 Fantasier i haven 19 Bygningerne på Liselund 19 Slottet. Kontakten med naturen 20 Jordskælvet i Lissabon og Gudsbegrebet 21 Slottet. Soveværelser og spøgerier 22 Slottet. Dagligdag, fest og arbejde 24 Gæsteværelserne: Schweizerhytten og det norske hus 26 Liselund efter Antoine og Lisa 26 Nationalstater og museer 28 Charles’ enke 29 I dag? 30 Kort over Liselund 31 Litteratur- og illustrationsliste Lisa Iselin og Antoine de la Calmette, som i slutningen af 1700- tallet skabte Liselund. Silhuetportrætter. 3 Det moderne 1700-tal Året er 1796. I Frankrig er revolutionens rædselsherredømme ved at være over- stået, og der bliver ikke mere foretaget massehalshugninger. En ung officer ved navn Napoleon Bonaparte er begyndt at gøre sig gældende på de europæiske krigsskuepladser. I en have på det østlige Møn er et ægtepar i 30-40-års alderen på spadseretur. De er kommet op ad de mange trin fra stranden, de passerer den gyngende djævlebro over et vildt brusende vandfald og styrer videre mod et af deres yndlingssteder, det lille kinesiske lysthus, hvorfra der er sådan en pragtfuld udsigt ned til deres eget lille slot. De taler fransk, men vi ville sagtens have kunnet kommunikere med dem. Selv om de gik rundt for 215 år siden, ville vi også have kunnet forstå, hvorfor de handlede, som de gjorde. De hører ligesom os selv til i den moderne tid. 4 Frihedens århundrede I Danmark er haver Indtil midten af 1700-tallet havde det og fra kongerne. Det førte til blodige med naturlige vandfald enkelte menneske altid en rettesnor i revolutioner. Og det enkelte menneske ikke almindelige. Derfor religionen. Kirken var med overalt. Ved måtte snart se i øjnene, at der med den var vandfaldene i sygdom, tørke og krig lagde man sin personlige frihed fulgte et krav om at Liselund berømte. I 1811 beskrev digteren skæbne i Guds hænder, og hvis det gik tage et ansvar. Det frie menneske var Christian Molbech galt, måtte det være Guds vilje, at det overladt til sig selv. Dets fremtid blev med stor begejstring, var gået sådan. valgfri – og dermed mere utryg end før. hvordan man her I løbet af 1700-tallet trængte nye kunne få ”et rædsomt tanker frem. Nye opdagelser satte fokus skiønt Nedsyn til den brusende Strøm, der på manglerne ved det gamle verdens- brydes i Fladen af store billede. Flere og flere pegede på, at Kampestene”. videnskaben kunne tilbyde nogle andre forklaringer end kristendommen. Menne- skene søgte til verdens yderste grænser og til deres egen histories begyndelse, og de fik en helt ny fornemmelse af sig selv og deres egne evner. Mennesket I løbet af 1700-tallet kom i centrum i stedet for religionen. Det trængte nye tanker igennem. blev en menneskeret at tænke og tale, til Nye opdagelser satte fokus at bestemme over sig selv og have sin på manglerne ved det gamle egen ejendom. Dermed blev 1700-tallet verdensbillede. frihedens århundrede. Overalt begyndte menneskene at gøre sig fri: fra religionen, fra herremændene Hovedbygningen på Liselund, det såkaldte slot, ligger puttet ind imod skoven som en del af naturen selv. Det lille hus midt i bil- ledet er et toilet, der er forklædt som brænde- stabel. 5 Oplysning, natur, historie og drøm Århundredets nye tanker affødte nye i århundreder, og at ruinen var en rest af strømninger. en tidligere bosættelse. For det første blev det et mål at leve For det tredje opstod en ny interesse i størst mulig overensstemmelse med for mennesket selv, for dets fysik og for naturen. Det enkle og naturlige vandt dets sind. Studier af den menneskelige frem. Parykkerne forsvandt, og kvin- bevidsthed førte til erkendelsen af under- derne begyndte at gå i kjoler, som kunne bevidstheden og det ubevidste, og der bæres uden korset. Mændene skulle opstod interesse for drømme. ikke længere dufte af parfume, men Med de nye strømninger blev der sat rent faktisk være rene. Boligerne blev fokus på kontrasterne. Naturen blev sat først og fremmest indrettet til at bo i, og i modsætning til kulturen, og fornuften arkitekterne fandt inspiration i de antikke blev brugt til at stille spørgsmål og romerske og græske bygninger, som ef- bekymre sig. Idealerne om frihed og lig- ter deres mening var tættest på naturens hed understregede, at der også fandtes enkle former. ufrihed og ulighed. Dertil kom, at der For det andet fik historien en ny opstod forskydninger i samfundsstruk- betydning som en garanti for menneske- hedens overlevelse. At have en historie betød, at man var levedygtig. Når éns historie gik lang tid tilbage, var den næppe slut lige nu. Det blev almindeligt at indsamle beviser på denne lange Konturerne af det historie, og det blev begyndelsen til det moderne samfund med al moderne museumsvæsen. Men det gav dets usikkerhed var så småt også nye muligheder for at sætte sig ved at tegne sig. selv i scene. Mange gav sig til at bygge en kunstig ruin i deres have. Så kunne de lege, at deres slægt havde haft dette sted Kort over den nyanlagte have i Liselund tegnet af M. Westerholdt i 1791. 6 turen. Kongen og adelen mistede deres Gérard Pierre Antoine de Bosc de la førerstilling, og det blev i stigende grad Calmette, kaldet Antoine, og hans hustru borgerskabet, der satte dagsordenen. Anna Catharina Elisabeth Iselin, kaldet Borgerne blev kulturens nye målgruppe, Lisa. De købte i 1784 en ejendom, som og der opstod et nyt og med tiden uhyre de kaldte Liselund, og som de lagde om magtfuldt begreb: Den offentlige me- og bebyggede, så den kom til at leve op ning. Konturerne af det moderne sam- til deres drømme om et helt personligt fund med al dets usikkerhed var så småt paradis. Den blev et fornemt eksempel ved at tegne sig. på et produkt af den tid, som vi kender I 1700-tallets slutning levede som oplysningstiden. fremskridts troen og tilliden til, at den en- kelte kunne gøre en forskel. Blandt dem, der gjorde det, var skaberne af en af Danmarks bedst kendte haver, amtmand Haven i Liselund strækker sig ned til stranden. Det oprin- delige klitområde var meget større end i dag, og en del af det blev brugt til græsning for køer og får. 7 Antoine og Lisa Antoine de la Calmette blev født 21. september 1752 i Lissabon. Begge hans forældre var født i Holland, men hans far havde fået borgerskab i Lausanne i Der fandtes på dette Schweiz og var udsendt til Portugal som tidspunkt endnu ingen schweizisk diplomat. Selv om Europa var nationalfølelse i vore inddelt i en række fyrstestater, fandtes dages forstand. der på dette tidspunkt endnu ingen nationalfølelse i vore dages forstand. I de højere klasser gik skellene nærmest på tværs, idet hvert enkelt menneske mere orienterede sig inden for sin sam- fundsklasse end inden for et geografisk efter hans død blev dette gods fordelt afgrænset område. Antoines far var et ty- på to herregårde, som tilfaldt hans to pisk eksempel på en adelsmand, der selv døtre. Den ældste, Mimi, fik herregården valgte det fyrstehus, som han ville høre Iselingen og den yngste, Lisa, herregår- til. Efter nogle år i schweizisk tjeneste den Rosenfeldt. På dette tidspunkt var blev han hollandsk diplomat i Danmark. Antoine og Lisa gift, og et par måneder Antoines far faldt til i Danmark. Han senere, da Antoines far også døde, og købte en ejendom i Lille Strandstræde Antoine overtog Marienborg, blev de et i København, og i 1777 erhvervede han velstillet par. Kilderne tyder på, at An- også ejendommen Marienborg på Møn. toine og Lisa virkelig holdt af hinanden. Antoine blev i 1776 optaget i den Antoine elskede at tegne, og han har danske adelsstand. Samme år blev han efterladt sig en masse skitser af Lisa. Det forlovet med Lisa, der var født 5. de- er fortrinsvis portrætter i profil, og de cember 1759 i København i en af tidens ser ud, som om de er tegnet af en meget største handelsfamilier. Hendes far, den forelsket mand. Der er dog også andre schweiziskfødte Reinhard Iselin, indkøbte vidnesbyrd om, at Antoine og Lisa har store jordområder ved Vordingborg, og haft fælles interesser og glæder. 8 Lisa tegnet af Antoine på sin 24-års- fødselsdag i 1783. På dette tidspunkt havde parret lige fundet det område, der skulle blive til Liselund, og stod for at købe det. Hovedbygningen på Liselund tegnet omkring 1850. 9 Frihedsidealer og reformer Med både Rosenfeldt og Marienborg og især hun og Lisa blev hurtigt nære havde Antoine og Lisa tre boliger: en venner. Antoine og Lisa kom på besøg ejendom i København og to herregårde. hos familien Schiønning, og Peter har i Så boede de lidt hvert sted, idet de i oktober 1789 stolt beskrevet en særlig fin de hårdeste vintermåneder typisk var i middag med kartofler, karbonader, høns København. Her havde de deres egen med sellerisovs, sukkerbrødskage, frugt loge i teatret og brugte meget tid på og rødvin. I de fleste tilfælde var Maria selskabelighed. På herregårdene arbej- Christina dog på besøg hos Antoine og dede godsets bønder på samme måde, Lisa. Flere gange blev hun i ugevis, og så uanset om herskabet var til stede eller ej. var hun tit med til bal. Nogle af ballerne Der var altid en forvalter til at styre den var arrangeret af Antoine til glæde for daglige drift.