H U S T O N

JOHN HUSTON 1906-87 Favoritfilm Tretten beretninger ovn Hustomfilm, som har gjort et ganske særligt indtryk

Ridderfalken: Elisha Cook, Sidney Green- Street og Humphrey Bogart.

pe skurk der vendte tilbage i talrige Warner-film i årtiet. Ingen andre end han kunne udfylde den rolle. Gentagne gennemsyn føjer stadig nye aspekter til filmen. Bogarts Spade bliver mere ulden i kanten, og den grundlæg­ gende hæderlighed og moralske ansvar­ lighed der senere blev figuren til del, vi­ ser sig her meget sent, så sent, så man er grundlæggende i tvivl om hvorvidt han er med i handlen om den eftertragtede falk, elsker Mary Astor, eller blot spiller. Og da hæderligheden sluttelig vinder, begrunder han den selv som udsprun­ get af at det er bad for business, hvis han ikke afslører sin partners morder. Hæ­ derlighed eller kølig kalkulation? Måske har han fortjent den ubodelige ensom­ hed der bliver hans sluttelige lod. D A N N ISSEN Ridderfalken er med sin fortællings la- pidariske tæthed et skoleeksempel på NIELS JENSEN Ridderfalken narrative effektivitet. Den ene mere uforklarlige og besynderlige personage Tre mand søger guld Huston startede sin karriere med filma­ efter den anden dukker op, og Huston tiseringen af et krimimesterstykke og af­ holder boldene i luften så vores nysger­ Mexico i tyverne. Tampico i smeltende sluttede med en mesterlig version af en righed kun lagsomt tilfredsstilles og per­ hede. Dobbs, en gringochancerytter af den moderne litteraturs tungvægtere. soner og hændelser sættes i sammen­ har fået skægget raget og håret skåret. Og ind imellem har han prøvet kræfter hæng. Er parat til nye eventyr. En hurtig, rast­ med lidt af hvert, fra Hemingway til Skuespillerne leverer pragtpræstatio- løs mand. Søgende og aggressiv. Et Melville, fra Stephen Crane til Lowry. ner og deres spil er dobbeltspil, hvor vi impuls-menneske med usikre instinkter. Selv Biblen har han været i lag med. konstant bedrages af Mary Astors skif­ Snart er han med et par ligestillede - Men trods den mellemliggende blakket- tende identiteter og historier, af Peter Howard og Curtin - på jagt efter guld i hed, så har Huston unægtelig indledt og Lorres gangsterelegantier og Sidney Sierra Madres kløfter. Curtin er ung og afsluttet sin karriere med maner. Og Greenstreets kultiverede begær. Dertil åben. Den gode vilje og stabiliserende selv om de to film ikke har meget til fæl­ selvfølgelig Bogart som den kyniske faktor. Howard er gammel og erfaren. les, så er de dog fælles om et fremragen­ Sam Spade, der heller ikke går af vejen Har set alt og prøvet det hele. Der er res­ de og tæt manuskript, en række stjerne­ for at spille dobbeltspil hvis det kan sourcer i trekløveret. Alligevel - deres præstationer fra skuespillerne - og en fremme sagen. Filmen søsatte ham i et forehavende ender i et mareridt. Dobbs mesterlig beherskelse af den narrative rollefag han kom til at inkarnere frem­ er trioens trøsk. Mistillid hans grundfø­ kunst i al kontant prunkløshed. over, ligesom Greenstreet blev en ny ty­ lelse. Den avler frygten og frygten avler

23 hadet. Han er dømt til undergang og er Tre mand søger guld: Bogart, Walter Hu- MORTEN PIIL nær ved at trække de andre med. For ston og Tim Holt som Dobbs, Howard og Curtin bliver rejsen til Sierra Madre da Curtin. Asfaltjunglen: Sam Jaffe, Sterling Asfaltjunglen også den sidste skattejagt. Men med li­ Hayden, Anthony Caruso og James Whit- vet i behold kan han erfare, at katastro­ more (bagest). Den første første gangsterfilm, hvor for­ ferne kommer, hvor trivialiteten for­ bryderen er en metodisk håndværker, nægtes. Nu vælger han ansvarligheden hverken psykopat eller outsider, men en - måske kedsomheden? - og prøver om jeligheder i os alle. Historien om dem er mand, der skal have et job gjort, en pro­ modet til hverdagen kan bære. Kun Ho­ almen. Men også ærkeamerikansk. fessionel. ward forbliver den han er. Vagabond og Dens motiv er gangsterfilmens: U- 'Forbrydelse er bare en problematisk aristokrat. Mennesket der ikke har no­ skyldstabet og den nemme succes’ om­ form for menneskelig stræben’, siger ju- get at risikere. Da guldet de så møjsomt kostninger. Men der er også et western­ velkuppets smuldrende kransekage­ har samlet blæser i vinden, får han det tema i filmen: Naturen krænket og den figur, Louis Calherns uforglemmeligt sidste ord: ’Laugh, Curtin, old boy. It’s krænkedes hævn. affabelt-nervøse sagfører Emmerich. a great joke played on us by the Lord of I John Hustons produktion markerer Og for Huston sætter kuppets fiasko fa te or by Nature ... which ever you pre- Tre mand søger Guld instruktørens tilba­ da også al menneskelig stræbens fiasko fer, but whoever or whatever played it, gevenden til Hollywood efter krigen. på spidsen - som et billede på menne­ certainly has a sense of humor. The gold FØR den dokumentarfilm som The skenes uundgåelige selvødelæggelse. Et has gone back to where we got it. Battie of San Pietro og Let there be Light. tema, der fastholdes lige til Familiens Laugh, my boy, laugh. It’s worth ten Efter den de symbolske overtoner i We ære, hvor anti-heltens og anti-heltin- months of labour and suffering ... this Were Strangers og Key Largo og formelle dens 'stræben’ er at myrde hinanden! joke is’! eksperimenter som Mouh'n Rouge og Asfaltjunglen er genindspillet tre gan­ Howard, Curtin og Dobbs er natur­ Mohy Dick. Selv er Tre Mand søger Guld gen og har inspireret utallige ganster- og ligvis indstillinger, muligheder og tilbø- selvbevidst og uprætentiøs. Der er hån­ kupfilm (og måske også vor hjemlige delag og nok at fortælle om. Og mere Olsen-bande?). Det kunne have ført til end som så. Da Huston lavede RidderfaL fordunkling, men filmen har sin egen ken, havde han ingen forestillinger om ubønhørligt sorte poesi, sin egen tørre, at være i gang med det usædvanlige. Ej grundige saglighed og sit eget ubarm­ heller nogen ærgerrighed i den retning. hjertigt kliniske blik på personerne. Uskylden herskede. Siden kom ambiti­ Hvem kan glemme ’ onerne og med dem prætentionerne. paniske, kop-arrede Cobby, der begyn­ Just i dette vækstlag mellem studiesyste­ der at svede, hver gang han har penge mets bestillingsarbejde og driften mod mellem hænderne? Eller Sterling Hay- det personlige gennemslag bliver Tre dens tunge bitterhed som revolverman- Mand søger Guld til. Ikke det værste sted den Dix, der går rundt med en håbløs for et filmmenneske at befinde sig. drøm om at gentage barndommen ’While we were under contract our daily fjernt fra al asfalt. Eller Marilyn Mon­ and future lives were assured, so we roes blåøjede barnlighed som Emme- could afford to strive for quality’, siger richs elskerinde, hendes gennembruds­ Huston selv. Filmen om skatten i Sierra rolle? 'The Trick is in the casting’, sagde Tre mand søger guld: som den Madre dokumenterer det smukt. Er ta­ Huston engang. Asfaltjunglen er genialt rige amerikaner, der får pudset sko, Bogart lent det at ville mere end man kan og så rollebesat. som den håbefulde. at kunne det alligevel, er Tre Mand søger Filmen var meget forud for sin tid. Guld John Hustons talentfuldeste film. MGM producerede, men havde svært Hans bedste. En veritabel og formidabel ved at markedsføre noget så uglamou­ røverhistorie. røst. Mange udlejere forstod ikke titlen

24 og fik den en tid forvandlet til ’The Pel- Misfits (t.v.): Marilyn Monroe og Montgo- ser rebet fra den stolte førerhingst og letier Jewel Robbery’. Huston var i de år mery C lift. Hemmelige lidenskaber (t.h.): slipper den fri, mens han selv kører mod en af Hollywoods sande banebrydere. drømmescene. Nederst t.v.: Huston instrue- solnedgangen med Marilyn. Da han forlod filmbyen, blev hans pro­ rer Marilyn i Asfaltjunglen; t.h. Miller, Eli Så meget klæg litterært guf tog fusen duktion uberegnelig. Wallach, Clift, Marilyn, Huston og Gable på Hollywoods friluftskæmpe, og Mil­ på Misfits. lers replikker eksekverede dommen. Og alligevel: der er et format over skamløs­ heden, og revet ud af sin tid står filmen The Misfits faldt midtvejs i karrieren i dag som et stykke stjerne-kitsch på en og lignede et prestigeprojekt. Hvordan egen piedestal med alle de store skue­ skulle Huston kunne modstå Arthur spillere i et sært slutspil. Virkeligheden Miller, der kom halsende på en stor for­ har senere tildelt dem en forudanende tid med ’En sælgers død’ og en ud­ smerte i dette misfit-ensemble, med Ma­ brændt nutid forgyldt med store symbo­ rilyn Monroe i centrum som sig selv - ler i novellen fra ’Esquire’, nu tilføjet en rolle, myte og facts i en overvældende kvindelig figur med bankgaranti i Mari­ blanding af Miller’sk tilbedelse og Hus­ lyn Monroe. Huston, der med stolthed ton’sk grandeur. Det er ikke rigtig til at betragtede sig selv som en ’misfit’ i Hol­ ryste af sig. lywood, fik hele apoteosen på et sølv­ fad, med skilsmissebyen som kulisse og de rodløse cowboys som søgende mand­ folk i ørkenen. På en måde ligner det fø­ lelsesbelastede og panisk frihedsstræ- bende femkløver klassiske Huston- figurer: mennesker på vej mod et uop­ nåeligt mål, mere eller mindre isoleret fra det sociale system og bundet til hin­ anden i en fælles skæbne. Nej, den var MICHAEL BLÆDEL ikke til at stå for. Og så får vi da Nevadas metaforiske ødelandskab, Marilyn Monroes skrøbe­ Misfits - De frigjorte lige Roslyn med den knuste kærlighed, Selvfølgelig er The Misfits slem. Huston hendes resignerede chaperone Isabelle når han var værst, og det var han, når og de tre mænd, der tror de selv vælger han skulle være stor, og hans ret tarveli­ og erstatter rodløsheden med indfang­ ge smag ikke blev omsat i studiestyret ning af vilde mustangs - disse forbande­ energi. Den energi, som spejderne er vil­ de heste, der rummer hele filosofien og lige til at kalde fanden-i-voldsk, og som sparker symbolerne op af sandet derude i hans alderdom blev erstattet af vel­ ved civilisationens sidste uberørte hol­ overvejet kynisme og til sidst af afklaret deplads. Den måtte komme, den scene, vemod. der sætter trumf på, da Clark Gable lø­

25 Den sidste på listen: bag maskerne Burt Lancaster, Robert Mitchum og Frank Sinatra; t.h. Kirk Douglas og George C. Scott som detektiven. Herunder: Huston instruerer Montgomery Clift som Freud.

Mens Heksen i det moderne afsnit man glemmer, at det ’bare’ er en god hi­ gjorde hysteri kvindespecifikt med di­ storie. rekte paralleller til middelalderens hek­ Gode film får tilskueren til at stille sevæsen, lægger Huston via Freud af­ spørgsmål, gætte svar, lege med. Hu­ stand til Charcots teorier om livmoder- stons gode film er en invitation til at bundent hysteri og går fra hypnosen til lege med mediet selv. Vi skal ikke speku­ drømmen som den rette symptomtolk­ lere over dets virkemidler, de er den for­ ning. Hemmelige lidenskabers essayisti­ tællende films, Hollywood-traditio- ske oplæg udgår helt fra antikkens lys nens, og dem skal håndværkeren Hu­ via inskriptionen 'Kend dig selv’ på Del- ston nok tage sig af. Men vi skal ind i en fitemplet, mens menneskets forfænge­ dialog med kunstneren, tryllekunstne­ lighed gav plads for diverse mistolknin­ ren og snydetampen Huston om hvad ger. Kopernikus, Darwin og Freud op­ de bruges til. Elliptiske montager i første fattes da som de centrale humanistiske del, hektisk action i anden del af Med forskere der genindsatte menneskets sel­ ryggen mod muren lokker os ind i thrille­ verkendelse i det rette styring. Det kan rens velsmurte univers. Indtil slutnin­ forekomme naivt, men det er et artiku­ gen sparker os ud på gaden med tvivl i leret oprør imod gængs vanetænkning. sindet (og lyst til at gå ind igen): var de Filmen blev en fiasko og gravlagde den onde gode og de gode onde? Var det belærende biografiske film. velsmurte snyd, hvad skete der egentlig For mig bekræftede filmen, at Huston mellem klippene? Eller kampen mellem CARL NØRRESTED anakronistisk indforskrev sig i og defini­ Ahab og hvalen i Moby Dick, hvem er tivt videreførte 30’ernes Hollywood-hu- Gud og hvem er Djævelen i det moral­ Hemmelige lidenskaber manisme. Jeg kunne ikke fordrage fil­ ske ingenmandsland, der står mejslet men, da den kom frem, men ved gensyn gysende uhyggeligt som et stålstik i de A f vægtige Huston-film vil jeg fremhæ- er dens kvaliteter blevet åbenbare og farveløse farvebilleder af skibet med ve den upåagtede Hemmelige lidenskaber mange. Kors hvor jeg savner den type slappe sejl på uendelighedens hav? Hvil­ (Freud The Secret Passion, USA 1963). film her og nu. ken verden er vi overhovedet i, spørger Med den videreudviklede Huston det billederne. humanistiske filmessay for biografpubli- Den sidste på listen er en film om the kummet, som greb fat hvor det sidste af Huston way. En krimi om forvekslede og slagsen, Benjamin Christensens Heksen KAARE SCHMIDT skjulte identiteter - spænding eller dyb­ (Håxan, Sverige 1922), havde sluppet. sindigheder? Huston lokker med en Denne genre blev forbundet med den li­ Den sidste på listen masse stjerner, som viser sig at optræde geledes gammeldags biografiske film, i biroller, forklædt som hvad som helst. der for et amerikansk publikum havde Lige siden jeg som teenager så Asfalt­ Pointen bliver at gætte hvem der er anskueliggjort (fortrinsvis) gammel- junglen og blev interesseret i filmkunst, hvem, indtil helten, der viser sig at være europæiske humanistiske centralskik­ har Huston kunne spænde mine for­ skurken og hele tiden har været Kirk kelsers liv og levned - en genre der na­ ventninger. Nemlig på den måde, at jeg Douglas, til sidst med dødsrallen flår sin turligt havde haft sin opblomstring før ikke anede, hvad jeg skulle forvente. Kirk Douglas-maske af og afslører... nej, 2. verdenskrig. En bevidst anakronis­ Måske en filmatisering af noget, der ik­ ikke Huston, Kirk Douglas selv! Tekst: me? Den var i alle tilfælde Huston magt­ ke burde kunne filmatiseres. Måske en historien er forbi, men ikke filmen. Og påliggende. Han var selv direkte impli­ genialitet i noget, der umiddelbart teg­ så smider Burt Lancaster, Frank Sina- ceret som producent, selvom han ikke nede helt ordinært. Jeg elsker både hans tra, Robert Mitchum m.fl. maskeringer­ havde udformet drejebogen (Charles halsbrækkende udfordring af det umuli­ ne. Det er alt sammen herligt fornøjeligt Kaufman/Wolfgang Reinhardt (med­ ge og hans eminente evne til at fortælle og er aldrig gjort før eller siden. Sådan producent)). en god historie så selvfølgeligt rigtigt, at noget kan jeg slet ikke stå for.

26 ASBJØRN SKYTTE Brevet til Kreml (t.v.): og ERIK SVENDSEN Bibi Andersson; nederst Huston og Patrick Brevet til Kreml O ’Neal. Fat City (t.h.): Stacy Keach og Fat City Jeff Bridges. Et brev, hvori amerikanerne foreslår en Fat Citys indledning og afslutning er fælles front mod Den kinesiske Folkere­ mærket af en mester. Først en bevægelse publik, er ved et uheld røget afsted fra og sten. Den handlingsmættede intrige ned i en underdog verden befolket af Det hvide Hus til Kreml. Et hold af er afpudset for ethvert gram overflødigt sorte, bumser og alkoholikere. Alt er fribytter-agenter sendes ad bagvejen ind fedt. Det gælder om at hænge på i svin­ forfaldent, ligger bogstavelig talt i rui­ i Sovjetunionen for at tilbageerobre bre­ get, for filmen repeterer (som den dob­ ner, alligevel har livet på skyggesiden sin vet, inden kineserne får nys om det. beltagent, hvorom det hele drejer sig) al­ egen skønhed og dén indfanger Huston Samtidig med at de infiltrerer den russi­ drig sig selv. Han spilles af en veloplagt, også i de første billeder. ske underverden, drejes intrigen flere begavet Richard Boone i spidsen for en Der er hel- og halvtotaler af vitale ta­ hundrede omgange. Det famøse brev fremragende rollebesætning: Max von bere, mens vi på lydsporet i starten hø­ har hele tiden ligget i Peking, og hele af­ Sydow som den KGB-chef, der skal af­ rer en instrumentalversion af Help me færen er sat i scene af en dobbeltagent sættes, Bibi Andersson som hans hu­ make it through the night, derpå origi­ for at fremprovokere et magtskifte i stru, der bliver hans achilleshæl, Orson naludgaven med sangeren Kris Kristof- KGB. Welles som udenrigsminister (og ham, ferson. Det er på grænsen til det senti­ Brevet til Kreml har den mest indvikle­ der får lov at udstøde den befriende lat­ mentale, men det var de fotografer som de intrige, siden Hawks filmatiserede ter, der giver ekko tilbage til Sydney Huston hilser i sin indledning (og sene­ Chandlers The Big Sleep’ i 1946. Den Greenstreet, Walter Huston og Louis re i filmen) også. Hvad Fat City præsen­ første gang, jeg så filmen, var jeg forvir­ Calhern), og på agentholdet i øvrigt: terer er en remake af depressionstidens ret og fascineret; anden gang fattede jeg Nigel Greene, Dean Jagger, George San­ socialkritiske og humanistiske doku­ intrigens indviklede forløb og var beta­ ders (som bøsse og transvestit!), Barbara mentariske fotografier, gjort af folk som get; tredie gang blev jeg begejstret; fjerde Parkins og endelig Patrick O’Neal, der Walker Evans, Ben Shahn, Russell Lee gang synes jeg, filmen var et mesterværk er filmens ’helt’, og bliver dens svageste og Dorothea Lange. Den verden Hu­ i Hustons produktion. Men Huston gi­ punkt, fordi han ikke har tilstrækkeligt ston portrætterer i Fat City har både ver heller ikke ved dørene i denne filma­ format til rollen, især ikke i forhold til drømmene og den sociale elendighed tisering af Noel Behns uortodokse spi­ det formidable modsil, han får fra fælles med det som landets dårlige sam­ onthriller. Filmen starter på russisk og Boone. vittigheds registranter havde fået til op­ glider derefter langsomt over i engelsk I Hustons prunkløse ligepå-og-hårdt gave at indfange. Tilsvarende demon­ (pointen er, at alle hovedpersonerne ta­ fortællestil er Brevet til Kreml blevet ik­ strerer Fat Citys sad story at selv om vi ler flydende russisk). Det går over stok ke blot en fremragende spionfilm, men er i slutningen af de glade 60ere er der også en moderne, ægte . Så ikke ændret meget, hvis man befinder hvorfor ikke citere en anden af de mo­ sig nederst i systemet. derne ’sorte’ mestre, Jean-Pierre Mel­ Filmens hovedperson, Tully, er løsar­ ville: bejder og falleret bokser, og for den slags ’... i går og i forgårs så jeg en ny Huston- mennesker ændrer historien sig ikke. film, der hedder The Kremlin Letter, og Det kan kun gå fremad på én måde og den er et mesterværk. Da vi forlod bio­ det er nedad. Ikke desto mindre slutter grafen, sagde jeg ét ord til min hustru: indledningen med at Tully prøver at 'Mesterligt’ Mesterligt, et værk af en mane sig op til kamp. Han tager sit gode mester, en lærer, og The Kremlin Letter tøj, forlader det pauvre hotelværelse og kan bruges som en lektion i, hvordan går til boksetræning. man laver film.’ Fat City slutter på en nedslidt kaffe­ (Fra ’Melville on Melville’, Secker and Warburg, London bar, hvor Tully er linet op sammen med 1971). sin yngre udgave Ernie, der endnu ikke

27 STEEN SALOMONSEN

Victory - Fangelejrens helte Jeg forestiller mig, at Fangelejrens helte er blevet til som en ren fidus. Den kom­ mercielle kerne har været at føre en ræk­ ke af virkelighedens berømte fodbold­ spillere gennem tiden sammen i fryde­ fuldt samspil med nogle af lærredets po­ pulære stjerner. Inspirationen har været navnlig de tv-transmitterede verdens­ mesterskaber i fodbold (filmen handler om en fodboldkamp mellem tyskere og allierede fanger under anden verdens­ krig). Formålet har været at score på fodboldens popularitet, og endvidere (for Fangelejrens helte er ikke en egentlig sportsfilm, men en flugt-film) at rendyr­ ke auraen om den internationale fod­ bold, som den slog mærkbart igennem i 1978 i Argentina. Dvs. vægtigt ideolo­ gisk gods, for dengang i Argentina blev verden større og rystet sammen over en spænding, der kom til at stå som ren og skær menneskelig essens. For sporten tror på mennesket og ærligheden, og holdsporten tror på sammenholdet og er blevet helt mørbanket af tilværelsen. JØRGEN OLDENBURG kampen som en redelig slagmark. Lad De snakker vagt om hvad det vil sige at os finde på en historie, der kan favne alt være lykkelig og pludselig taler Huston dette, har producenterne bag Fangelej­ med store bogstaver når han fryser bille- Manden der ville rens helte tænkt, og valget faldt på an­ det og lader Tully momentant miste hø­ være konge den verdenskrig, der her tjener som de­ resansen. Kontakten med omverdenen koration for en historie, der nærmest bliver stadig svagere for filmens tapre Huston var vel ikke nogen dybsindig el­ omfatter alt, hvad fortælles kan: Eneren men determinerede antihelt. Fat City ler poetisk instruktør. Man husker ikke overfor kollektivet, individualisten slutter inde i en fortabt sjæl, i et mentalt tanker eller uhåndgribelige stemninger overfor systemet, arbejdere kontra over­ mørke, hvor det eneste der sanses er stil­ fra hans film, men mindes konkrete si­ klasse, englændere kontra amerikanere, heden af en tikkende evighed. tuationer, underholdende dramatik, tyskere kontra nazister, sammenhold Hvad der ligger mellem indledningen der vidner om en evne til at fryde sig overfor splittelse, undertrykkelse kontra og afslutningen er mere på det jævne, ved livet og engagere sig i mennesker. demokrati... altsammen abstraheret op i men visualiseringen af historiens yder­ Hans film opleves derfor som varme og friheden som universelt princip. Alver­ poler vidner om hvordan Huston kun­ stimulerende - besynderligt, fordi de jo dens umenneskelighed og menneskelig­ ne spænde fra et socialt univers til et in­ næsten uden undtagelse handler om ta­ hed hældt på en enkelt film. Selv kær­ trovert psykologisk. Det kræver sin bere og nederlag. Der sker bare det, at ligheden bliver der plads til i denne to­ mand og kunstner. hans direkte, energiske, håndfaste form tale mandfolke-film; den klaskes lyn­ sejrer over selve historiens drejning hurtigt på en sidehandling hen mod mod det elegiske. Hustons livsduelighed slutningen. dominerer hans intellektuelle erkendel­ På papiret kunne det måske lyde som se, glæden ved at yde en praktisk eller lidt af en bedrift. Filmen er imidlertid moralsk indsats er mere betydningsfuld snarere en slags matematisk præstation. end konstateringen af, at det måske i En fuldkommen suveræn beherskelse af sidste instans ikke lykkes helt. et funktionelt filmsprog, vidner filmen Disse betragtninger affødt af den af om, hvilket for det første er ret under­ Hustons film, der efter min opfattelse holdende og for det andet simpelthen forløser det bedste i hans talent: livsap­ forførende, når man bagefter skærer petitten, den selvfølge, hvormed han igennem og ser, hvad al denne ukuelige rent håndværksmæssigt håndterer ud­ optimisme var: et stort bluff-nummer. tryksmidlerne og endelig det rum, han For det kan næppe være alvorligt ment, giver skuespillerne, og som gang på gang i så tilfælde er Fangelejrens helte noget bevirker, at deres præstationer i hans nær 80’ernes mest naive biografpremie­ Keach og Huston (yderst t.h.) på Fat City. film føles så usædvanligt veloplagte. Det re. Snarere er filmen et eksempel på et af Øverst Shakira Caine som bruden i Man­ er virkelig en film der er BIGGER John Hustons særlige talenter (ved si­ den der ville være konge. THAN LIFE. den af det personlige, visionære), nem-

28 lig hans mangel på engagement som en Fangelejrens helte: Michael særlig force. Den viser sig her i overblik, Caine lægger taktik. Under overdådig rutine og vidner hermed om, vulkanen: Albert Finney hvad Huston også (og i mine øjne først spejler døden. og fremmest) var: en fremragende for­ tæller. netop Under vulkanen gav mig lejlighed sært, at man selv kom til at holde af til at møde John Huston. Det skete på John Huston. Derfor sætter jeg pris på filmfestivalen i Cannes i 1984, da in­ Under vulkanen’, og jeg tænker kærligt struktøren var 77 år og allerede dengang på dens instruktør den 2. november, tydeligt syg. Men hans udstråling var hvor de i den heroisk fordrukne konsul EBBE IVERSEN stærk og fuld af autoritet, og hans me­ Geoffrey Firmins Mexico fester for de ninger var så markante som de furede døde. Under vulkanen træk i det store ansigt med det tætklip- pede hvide skæg. Nej, jeg ved det godt. Man kan ikke Hvad John Huston havde at sige om med nogen somhelst rimelighed hævde, Under vulkanen, gjorde selvfølgelig hver­ PALLE SCHANTZ LAURIDSEN at Under vulkanen hører til John Hu­ ken filmen bedre eller værre. Men der lå stons bedste film. Næppe heller til de dog en form for trodsigt livssyn i følgen­ næstbedste. de replik: 'Efter min opfattelse er fil­ Familiens ære Når filmatiseringen af Malcom Low- mens konsul ikke en svag mand. Han er ’Do I ice her or do I marry her?’ - 'Skal rys roman fra 1947 alligevel har en gan­ tværtimod en helt. Hans alkoholisme er jeg gøre hende kold eller skal jeg gifte ske særlig komfortabel plads i mit hjer­ et forsvar mod tilværelsens urimelighe­ mig med hende?’ Det er mafia-lejemor­ te, skyldes det til dels, at jeg godt kan li­ der, og uden drikkeriet ville hans liv væ­ deren Charley Partannas (Jack Nichol- de den desperate konsekvens i beretnin­ re ubærligt. Alkoholisme er ikke altid son) dilemma i Familiens ære. Det ender gen om en mand, som beslutter at drik­ bare en afhængighed - tænk på, hvor med, at han gør begge dele - i omvendt ke sig ihjel. Det er der da destruktivt mange amerikanske forfattere, der har rækkefølge, forstås. Inden vi når så format over. Men den egentlige, meget været drankere’! langt, har vi bevidnet det mest veldrejet personlige og ganske useriøse årsag er, at Opmuntrende ord for enhver, der ik­ ironiske Godfather-spin-off, jeg kender ke tilhører afholdsbevægelsen. Og når til. Alle, alle i den ærekære Prizzi-familie man nu efter John Hustons død ser til­ løber om hjørner med hinanden, når de Huston og Jacqueline Bisset på Under vul­ bage på hans samlede produktion, er kan se deres snit til det - og deres øko­ kanen. det vel også værd at citere, hvad han nomiske fordel i det. Det bliver til en selv sagde om dengang i Cannes: kompliceret intrige, hvis alvor jævn- ’Jeg har stort set altid haft mulighed then dementeres på forskellig vis: for at lave det, jeg helst ville. De fejlta­ Nicholson har fuld gang i gummiansig­ gelser, jeg har begået, har været min tet i rollen som den snedige håndlanger, egen skyld. Nogle af mine film betragter der med lethed planlægger og - gerne jeg som personlige, andre føler jeg mig akkompagneret af Rossinis muntre Den ikke særlig nært knyttet til. Nogle af fil­ tyvagtige Skade på lydsporet - udfører mene instruerede jeg for pengenes det ene koldblodige mord efter det an­ skyld, eller fordi de simpelt hen var lette det, men som har sin tåbelige viden om og hurtige at lave. Andre film, nogle få, forelskelse og kærlighed fra populærvi­ havde jeg det rart med at lave, og nogle denskabelige magasiner. Godfather’ens af dem kom jeg endda til at holde af. stemme er - hvem havde troet det mu­ Konfronteret med så nøgtern og ligt - mere ru, raspet og astmatisk end ukrukket en ærlighed er det ikke så Marlon Brandos. Herligt er det, når

29 Huston driver gæk med den konventio­ Familiens ære: Jack Nicholson og Kathleen nelle måde at flytte personer tværs over Turner. The Dead (plakaten t.h.): Donal USA: man ser et fly i luften. I Familiens McCann og Anjelica Huston; nederst Do- Filmografi ære begynder man at grine tredie gang, nald Donnelly. Nederst t.v. John Huston. det sker. Og man er helt færdig, når det sker ottende og sidste gang. Film instrueret af John Huston Det kræver en Huston at lave så me­ 41: The Måltese Falcon/Ridderfalken get fis med en genre - uden at genren den og døden. The Dead har mestervær­ 42: /I dette vort liv fortoner sig bag ironiens masker! kets selvfølgelighed og naturlighed, er /Angreb på Panama en af de film, hvor kunsten skjuler kun­ 43: Report from the Aleutians (dok.film) 44: San Pietro (dok.film) sten, hvori hvert billede, hver gestus, 46: Let There Be Light (dok.film) IB M O N TY har en betydning. Det er en film, som 47: The Treasure of the Sierra Madre/ man ikke har den fjerneste lyst til at Tre mand søger guld analysere, men blot lade strømme over 48: Key Largo/Uvejrsøen Key Largo The D ead 49: / sig. De seks fra modstandsbevægelsen A t det er den sidste film, Huston har la­ Endelig er The Dead en af de film, der 50: /Asfalt junglen vet - og jeg har set - farver måske ind­ viser, at når de gamle gør mesterværker 51: The Red Badge of Courage/Modets røde kokarde trukket. Alligevel er jeg ret sikker på, at kan ingen ung måle sig med dem. Hvor The African Queen/Afrikas Dronning (Eng.) 52: Moulin Rouge/Moulin Rouge (Eng.) jeg også om 10 år vil synes, at hans kon­ storladent at få en sådan sortie. 53: Beat the Devil/Fuld af løgn (Eng.) geniale tolkning af Joyces novelle, tro i 56: Moby Dick/Moby Dick, den hvide hval (Eng.) bogstav og ånd og dog dybt personlig - 57: Heaven Knows, Mr. Allison/Nonnen og marineren en fuldendt filmatisering - er Hustons 58: The Barbarian and the Geisha The Roots of Heaven/Himlens rødder ædleste, klogeste og smukkeste film. 59: The Unforgiven/De uovervindelige Hvad får han ikke på grundlag af et bor­ 61: The Misfits/De frigjorte gerligt juleselskab i Dublin i 1904 fortalt 62: Freud - The Secret Passion/Hemmelige lidenskaber om livet og menneskene, om kærlighe- 63: The List of Adrian Messenger/Den sidste på listen 64: The Night of the Iguana/Fanget i natten 66: La bibbia/Bibelen (Ital.) 67: Casino Royale/ James Bond 007 - Casino Royale (Co-I) (Eng.) Reflections In a Golden Eye/Glimt i et gyldent øje 68: /Slynglen Davey (Eng.) 69: A Walk with Love and Death The Kremlin Letter/Brevet til Kreml 72: Fat City/Fat City The Life and Times of Judge Roy Bean/ Vestens bh Tge dommer 73: The Mackintosh Man/ Med ryggen mod muren (eng.) 75: The Man Who Would Be King/ Manden der ville være konge 76: Independence (kortfilm) 79: Wise Biood/Ondt blod 80: Phobia/Morderens mareridt (Canada) 81: Victory/Victory - Fangelejrens helte Annie/Annie 84: Under the Volcano/Under vulkanen 85: Prizzi’s Honor/Familiens ære 87: The Dead/The Dead - De døde

30