Vandopland Bispebjerg, Ryparken Og Dyssegård
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Vandopland Bispebjerg, Ryparken og Dyssegård Indhold -Intro -Projektpakke -Forklaringseksempel på projektbeskrivelse -Projektoversigt -Projektbeskrivelser 1 AMAGER 2 Intro til vandoplandsmapperne (2-8) Skybrudsplanen har efter arbejdet med skybrudskonkretiseringer resulteret i ca. 300 projektbeskrivelser. Der er lavet en beskrivelse af hvert projekt og en projekt- pakke for hvert af de 7 vandoplande med sin egen profil. Formålet med projekt- pakkerne er at binde de overordnede målsætninger for skybrudsplanen sammen med de konkrete projektbeskrivelser. Projektpakkernes formidler fagligt kompliceret stof, så enkeltprojekterne fremstår som dele af en sammenhængende vision for de enkelte oplande. Hver projektpa- kke kommer med et oplæg til hvilke projekter, der kan gennemføres som nogle af de første inden for de enkelte vandoplande. Forslaget til projektpakkerne er bygget op, således at Teknik- og Miljøudvalgets kommende valg af projekter bliver baseret på: 1. En vision og en strategi der bestemmer ambitionsniveauet og sætter retning for indsatsen i vandoplandet. 2. Prioriteringsfigur, der prioriterer valget af projekter i forhold til den hydrauliske sammenhæng og muligheden for byrumsforbedringer eller synergi med andre projekter. 3. Projektbeskrivelser for det samlede antal projekter i hele vandoplandet. Der er gennemført en screening af de ca. 300 skybrudsprojekter for mulige syner- gieffekter med damp- og fjernvarmekonvertering, cykelstier, veje, områdefornyelse, grøn klimatilpasning, udsatte byområder og potentialet for byrumsforbedringer. Synergibetragtningerne er forholdt til vedtagne og planlagte anlægsarbejder, men er ikke udtømmende, da alle fremtidige anlægsarbejder ikke kendes. Derudover udestår andre forhold, for eksempel miljømæssige og fredningsmæssige, der skal undersøges nærmere i senere faser, herunder projektering. Generelt skal de en- kelte projektbeskrivelser ses som første skridt på vej mod et anlægsprojekt. I det videre arbejde med kvalificeringen af de enkelte projekter kan der dukke forskel- lige forhold op som giver anledning til at ændre i projektet, hvilket måske kan give anledning til justeringer i andre projekter. Der er således ikke tale om endelige projektbeskrivelser. Alle projekter er givet et unikt id nummer, som fremgår af projektbeskrivelserne og er markeret på det hydrauliske oversigtskort bagerst i mappen. De enkelte skybrudsprojekter indgår i et hydraulisk sammenhængende netværk af skybrudsprojekter. Sammen kan de håndtere skybrud op til en 100 års regnhæn- delse om 100 år. Derfor afhænger størstedelen af projekterne hydraulisk set, af at andre nedstrøms skybrudsprojekter kan lede vandet videre til havnen eller andre slutdestinationer, som for eksempel søer. Hver projektbeskrivelse indeholder: 1) samlet vurdering, 2) hydraulisk beskrivelse, 3) forventet implementeringstid, 4) risiko og sårbarhed, 5) økonomi, 6) syner- gibeskrivelse og byrumsforbedringer og 7) øvrige forudsætninger. 3 AMAGER 4 KØBENHAVNS KOMMUNE Bispebjerg, Ryparken og Dyssegård: Skybrudstunnel med grønne løsninger Hvor Amager er en bydel med en lille højdeforskel, er vandoplandet Bispebjerg, Ryparken og Dyssegård kendetegnet ved en stor høj- deforskel mellem højdepunktet, Bellahøj, og det lave land ved Sva- nemøllen. Det betyder et voldsomt vandpres mod de lavtliggende områder ved skybrud, og det kan den nuværende infrastruktur ikke håndtere. Derfor sigter projektpakken på at lave løsninger, der tilba- geholder og opmagasinerer vandet opstrøms, og dernæst sikre, at der er ledningskapacitet til at føre vandet til havnen nedstrøms. Forslag til de første 15 projekter: • Ryparken • Fuglekvarteret Vest • Lersøparken og Lundehus Kirke • Tomsgårdsvej og Hovmestervej • Lersø Park Allé • Tingbjerg • 4 Projekter omkring Utterslev Mose • Enemærket • Svenskelejren • Vestagervej SAMLET ANTAL PROJEKTER I PROJEKTPAKKENS EFFEKT VANDOPLANDET: PÅ VANDOPLANDET Lersøparken leder vandet væk fra Tagensvej, så van- 60 det ikke løber til det udsatte område ved Lygten. Ryparken holder søvandet tilbage fra Lersølednin- gen under skybrud. Projekterne rundt om Utterslev Mose leder oversvømmelser til mosen. At sikre sær- ligt udsatte områder mod oversvømmelser. 5 BISPEBJERG, RYPARKEN OG DYSSEGÅRD BISPEBJERG, RYPARKEN OG DYSSEGÅRD Vandoplandets karakteristika Hvis København ikke fandtes, ville regnvandet Karakteristisk for vandoplandet er naturom- over Bispebjerg-vandoplandet bevæge sig via råderne omkring Utterslev Mose og de store to ruter mod Øresund. Den ene strøm ville villaområder og de markante almene boligbe- bevæge sig fra Utterslev Mose, og den anden byggelser bl.a. i både Nordvest, Husum og Ting- ville starte ved Lersøen (der nu er forsvundet). bjerg. Af samme grund har området derfor en De to strømme ville mødes ved Ryparken og meget blandet befolkningssammensætning, der bevæge sig til Svanemøllebugten gennem Vil- ikke ventes at stige væsentlige de kommende år. helmsdalsløbet. Dette skyldes, at det stor set er udbygget. Den bevægelse kan vandet selvsagt ikke lave i Generelt er vandoplandet den bydel, hvor der dag, hvor boliger, industriområder, baner, veje, forventes den mindste befolkningstilvækst. I m.m. er skudt op. Samtidig er mange af de na- Brønshøj-Husum forventes en befolkningsvækst turlige vandløb blevet lagt i rør under jorden. på 14 procent mens der i Bispebjerg forventes Rør, der ikke har samme kapacitet som et åbent en befolkningsvækst på 9 procent. Den planlag- vandløb. te byudviklingen omkring Nørrebro station vil skabe en tilvækst her. I dag vil vandmasser, der løber fra toppen af Bispebjerg-området, blive stuvet sammen på de flade områder omkring Svanemøllen og blive Vandoplandets udfordringer og trykket op ad kloakkerne. potentialer De overordnede udfordringer for Bispe- Samtidig skal de valgte virkemidler koordine- bjerg-området er: res nøje med nabokommunerne Gentofte og Gladsaxe, der begge i dag leder vand til • At lave ny kapacitet til at føre de store vand- Utterslev Mose, hvilket belaster vandvejene mængder fra toppen af Bispebjerg-området yderligere. ud i Øresund ved Svanemøllen. • At forsinke og tilbageholde så meget vand Helt overordnet handler det om at få vandsy- som muligt opstrøms. stemet til igen at fungere hensigtsmæssigt og • At ”punktere” og fjerne vandet fra mange af naturligt i det daglige. Det giver samtidig rig de dybe lavninger som findes i Bispebjerg. mulighed for at genetablere blå og grønne løs- • At skabe en god koordinering af skybruds- ninger, der løfter bymiljøet. sikringstiltag på tværs af kommunegrænserne til Gladsaxe og Gentofte. 6 BISPEBJERG Igangværende projekter: Udviklingsplaner og områdeløft i gang i Bispebjerg For øjeblikket gennemgår Fuglekvarteret et større områdeløft og i området omkring Bispe- bjerg Kirkegård er igangsat en større udviklings- plan. I den forbindelse er det nærliggende at medtænke skybrudssikring i planerne. Vision og strategi: opmagasinering og afledning Vandtunnellen (det store Y), der skal føre van- det fra Bispebjerg-oplandet til Øresund, er helt central for at løse vandoplandets skybrudsud- fordring. Den bliver så at sige den skjulte stam- me i vandsystemet, mens der på overfladen vil være synlige grønne og blå ”blade” på stammen, der bidrager til at løse udfordringen. Det er vigtigt at uderstrege at vandtunnellen ikke er en del af projektpakken da den besluttes og an- lægges af HOFOR. Men da projekterne hænger sammen er projektpakken forudsætningen for at. man påbegynder tunnellen. Men tunnelen er også så omfattende at pro- jektere og anlægge, at den tidligst kan være klar til at føre regnvand cirka i 2021. Derfor er der behov for at iværksætte andre initiativer, der kan hjælpe i den mellemliggende periode. Indtil tunellen er færdig, giver det derfor god mening at iværksætte de initiativer, der kan opmagasinere og forsinke vandet. Farten kan derved også trækkes ud af vandet ved at lade det passere igennem forsinkelsespladser eller grønne veje. Skybrudsprojekterne vil her i hovedsagen kunne medvirke til at styrke et lokalt grønt hverdsagsliv med mange mindre tiltag. Ligeledes giver det mulighed for at skabe en række mar- kante projekter som fornyelse af Lersøparken, integrere regnvandshåndtering med byudvikling primært erhverv og rekreation omkring bane- arealerne ved Bispebjerg Station/Rovsingegade som i sidste ende forhåbentlig kan hjælpe de udsatte byområder. 7 BISPEBJERG Her kan du se de første projekter, som kan sættes i gang. Knasteprojekter er projekter, hvor der er udfordringer i forhold til projektets gennemførelse: PROJEKT BESKRIVELSE TIL AFKLARING FORSLAG TIL DE FØRSTE PROJEKTER BIR 11.1 Rypar- Formålet med projektet er at skabe plads til opstuvning af søvand fra Em- ken drup Sø, der, når vandkvaliteten ikke er god nok til forsyning af Københavns indre søer, afledes til Lersøledningen. Under kraftig regn overbelastes Ler- søledningen, og formålet med stuvningsbassinet er at tilbageholde søvandet, så der er bedre plads til skybruddet i Lersøledningen. Når skybruddet er overstået, ledes søvandet igen til Lersøledningen. Arealet forbindes med rørføring til Lygte Å ved Emdrupvej. Desuden skal projektet aflede regnen fra Lyngbymotorvejen, så oversvømmelserne på vejen reduceres. BIR 5.5 Som en del af det igangværende kvarterløft etableres der forsinkelsesplad- Fugle kvarteret ser og en grøn gade, hvor regnvandet kan opsamles. Skybrudsikringen sam- Vest mentænkes med de andre projekter som skal forbedre kvarteret. BIR 7.1 Lersø- Formålet med omdannelsen af Lersøparken er at kunne håndtere forskelli- parken og, BIR ge regnvandsmængder under normale regnhændelser