Meddelelser Om Efterkommere Af Stadskaptajn Jens Johansen Groth KETTY LYKKE JENSEN Slægten Groth
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
KETTY LYKKE JENSEN Slægten Groth Meddelelser om efterkommere af Stadskaptajn Jens Johansen Groth KETTY LYKKE JENSEN Slægten Groth Meddelelser om efterkommere af Stadskaptajn Jens Johansen Groth Slægten Groth © Ketty Lykke Jensen, Eskilstrup Tryk og bogbinderarbejde: Central-Trykkeriet, Nykøbing F. Vs Tegningen på omslaget viser købmand Hans Clausen (1793-1864), hans hustru Johanne Sophie Bryde (1787-1861) og 7 af deres 11 børn. Julie Thomasine, Johanne Caroline, Flemine Marie, Ane Margrethe, Hedevig, Peter Gommesen og Aurora Augusta. Billedet er klippet ca. 1829 i Nysted. INDHOLDSFORTEGNELSE: Side 5: Forord. 6: Første generation. 9: Assens Rådstingsprotokol 1660. 11: Assens Byes Tingbog 1663-1664. 25: Assens Byes Tingbog 1668-1673. 27: Anden generation. 35: Tredie generation. 36: Fjerde generation. 40 : Femte generation. 42: Sjette generation. 43: Syvende generation. 48: Ottende generation. 64: Niende generation. 90: Tiende generation. - 126: Ellevte generation. - 159: Tolvte generation. - 172: Personregister I. Direkte efterkommere. - 183: Personregister II. Indgiftede personer m. - 195: Forklaring/forkortelser, - 196: Anetavle for Alex Brask Thomsen (nr. 183) FORORD Oplysninger til denne bog er samlet gennem de sidste 10 år, dels ved besøg på Landsarkivet i København, dels ved besøg i Lokal Historiske Arkiver og naturligvis ikke mindst ved at alle i slægten har bidraget med oplysninger, og uden denne hjælp havde det slet ikke været muligt at lave denne bog, og jeg vil gerne takke herfor. Bogen er bygget op over et nummer-system idet hver per son har et nummer under hvilket også ægtefællen er nævnt. Un der den enkelte person ses også hvilke numre evt. børn har, og det er således nemt at slå frem og tilbage i de forskelli ge generationer. Jeg har bestræbt mig på at være meget omhyggelig med alle oplysninger, men skulle der alligevel have indsneget sig en kelte fejl, vil jeg være meget glad for at modtage oplysning herom, således at det kan blive korrigeret ved en senere lej lighed. Det er mit håb at denne bog skal blive til glæde for al le i slægten.- Til sidst vil jeg gerne rette en tak til de familiemed lemmer som økonomisk har støttet denne bogs tilblivelse. April 1990. Ketty Ingrid Lykke Jensen, født Christensen. (nr. 238). 5 GROTH-SLÆGTEN fra Ærø Den første Groth forfader jeg har fundet frem til, er JENS JOHANSEN GROTH, og han befinder sig i Assens på Fyn i 1660 og årene fremefter. Hvor han er født, og hvem der er hans forældre. må indtil videre stå hen i det uvisse. Der er forskellige muligheder m.h.t. hans far. En Johan Groth. f. ca. år 1600 kom til Assens ca. år 1650 - og endvidere var der en præst i Ollemar og Elmstrøm. Tyskland som hed Johan Groth, han f. 1579 eller 1583. En tredie mulighed er, at han er den som gennem en fa milieanekdote udvandrede fra Frankrig, fordi familien blev forfulgt p.g.e^ religionen. Huguenotterne blev de kaldt, og de var i det 16*. årh. udsat for katolsk forfølgelse, som i 1662 udartede sig til en regulær krig. Bartholomæusnatten 1672 foranstaltede i Paris massemord på huguenot-adelen. I 1^ fik huguenotterne endelig religionsfrihed ved edil^et i Nantes, men alligevel fortsatte forfølgelserne, og 1685 op hævede Louis XIV huguenotternes rettigheder, hvilket natur ligvis medførte masseudvandrinqer. især af håndværkere, og de nærliggende lande fik derved en meget kraftig opblomst ring af deres næringsliv. løvrigt fik huquenotterne atter fuld borgerret i Frankrig 1791. Assens var. som så mange andre byer i 1600-tallét, ret- primitive på mange områder. Man havde f. eks. ikke ret man ge muligheder for at få natlogi. Eksempelvis kan nævnes, at i 1636 kom kgl. majestæts jægermester, velbyrdige Hr. Otto Tetzmo med velbyrdige Henning Walkendorff, samt deres heste og vogne, og de kunne ikke få "lossement" noget sted i As sens - på trods af at loven sagde, at hver by skulle sørge for at den slags skulle være i orden. (Erik Glipping 1283). Det var ikke særlig attråværdigt at være gæstgiver, så man var nød til at sætte skatterne lidt ned, for overhovedet at få nogen til at sørge for herberg. I 1643 fritog man bor ger Jens Pedersen for indkvartering og anden borgerlig tyng de. imod at han skulle holde åbent hus for adel og uadel. 6 I 1658 blev Assens delvis ødelagt af svenskerne, de ødelagde mange byer på deres fremmarch gennem Dan mark, l*len ved byens genopbyggelse førte det til, at der kom liv og trivsel i forretningslivet, og dette gav sam tidig et opsving i gæstgiveriet, I 1660 havde Assens-gæstgiver særlig gode vilkår, og havde fået betydelig økonomisk status. Samme år blev det påbudt de 2 gæstgivere som var i byen, at de skulle forlange pas af alle gennemrejsende, og de skulle samti dig opgive alle gæsternes navne til byfogeden. En even tuel overtrædelse kunne straffes ved at tage bevillin gen fra vedkommende. De 2 gæstgivere var Jens Johansen Groth og Ludvig Koch - sidstnævnte var desuden indeha ver af færaeriet Assens-Arøsund, I 1679 stævnede magistraten ikke færre end 7 for henværende kæmnere ’’imod dom og regnskabseflevering”. Blandt disse 7 var Jens Groth. der dog ligesom de fle ste af de øvrige, syntes at have affundet sig i minde lighed med magistraten. Deres forsyndelse har sikkert bestået i, at de har været ukyndige i regnskabsvæsen, og fået blandet deres egne penge sammen med byens. Regn skabet har måske fungeret på den måde, at man har note ret beløbet på en loftbjælke med et stykke kridt! Samme år ses i rådstueprotokollen, at stadskaptajn Jens Johansen Groth som befuldmægtiget for apotekersvend fra Fredericia kræver, at der ikke sker denne ’’nogen ind pas udi” oprettelsen af et apotek i Assens, Jens Johansen Groth - hvis navn man har mødt 3 gange i byens protokoller i løbet af få år - har altså levet med i Assens genopbyggelse efter at den delvis var gået til grunde. Det har givet et lille billede af hvem han var - iøvrigt var han chef for bysvendene. Som et minde fra denne genopbygningsperiode står endnu Willemoeses hus på hjørnet af Østergade og Kind hestegade - det blev bygget 1676. Den ejendom Jens Johansen Groth ejede i Assens, var opført 1609 af gæstgiver Jes Pedersen. Dette vides fordi en døroverligger fra det pågældende hus nu befinder sig på museet i Assens, og indskriften derpå lyder således: 7 GUD UNDE l*IIG JES PEDERSEN SAA HER AT BYGGE OG BO AT JEG KAND FAA I HIMMERIG DEN EVIGE RO ANNO 1609 Ejendommen beskrives således i brandtaksationerne: 1761: 8 fag 2 etager« 1 karnap 2 faq, 1 porthus ved siden 2 fag. 1783: 15 fao 2 etager. 3 fag 1 etage. 1839: 10 fag 2 etager stuehus. Ejendommen er ombygget i 1806 og siden adskillige gange, sidst 1980, således er der desværre ikke noget tilbage af den ejendom, der ejedes af stadskaptajnen Jens J. Groth. Beliggenheden: Matr. no. 575, hus nr. 147. gi. no. 92. Ejendommens ejere: Gæstgiver Jes Pedersen 1609 Stadskaptajn Jens Johansen Groth 1650 Skipper Jens Jensen Kylling 1698 Købmand Jacob Bierfreund 1762 Skomager Niels Hansen Knap 1763 Skomager Niels Ole Christiansen 1778 Væver Jochum Langhoff 1790 Gårdmand på Thorø Jens Jochumsen 1800 Avlsmand Knud Hansen 1821 Snedker Holger Hjernøe 1825 Maler Daniel Nicolaj Krüger 1840 Maler C. F. P. Krüger 1869 Bager C, V. Mangor 1902 Bager Svend Thorslund 1927 Kreaturhandler Victor Frederiksen 1928 Bager Søren Dam Andersen 1929 Kreaturhandler Victor Frederiksen 1930 Bager H. M. Jensen 1936 Bager Villy Nielsen 1946 Bager Lars Christian Larsen 1948 Sømand J. P. Hansen 1977 Det er nærliggende at tro, at Jens Johansen Groth døde 1698, - det år skipper Jens Jensen Kylling er nævnt som ejer af ejendommen, men iflg. optegnelser af pastor Rudolph Glarmann (1894-1986), døde Jens Johansen Groth i 1680, begr. 9. jan. Pastor Glarmann er også en efterkommer af nævnte Groth. Jens Johansen Groth blev gift m. Anna Bertelsdatter, død 22. sept. 1682. Dt. af (borgmester i Assens Bertel Hansen, død 1650, og hustru Kirsten, død 1664). Anna Bertelsdatter var 1° m. gæstgiver Jes Pedersen 8 På de efterfølgende sider er kopier af Assens Rådstings protokol pag. 35 (med oversættelse) - kopi af Assens Byes Tingbog 1663-64, dat. 8. dec. 1663, 10. feb. 1664. 14. juni 1664,(med oversættelse)- og endelig Assens Byes Ting bog 18. aug. 1668-23. dec. 1673. dat. 11. okt. 1670, med oversættelse. Dette materiale har jeg fået fra C. G. Buus, hvilket jeg er meget taknemmelig for. Hr. Buus er ligele des efterkommer af Jens Johansen Groth. 4T- v-' /? 9 Assens rådstingsprotokol p. 55 Fredaugen den 15 April 1660. præsentess. B: Jürgen Bang Jenna J el senn och Laurids Kylling Raadmand, Det Jens Clausen Borgemester her ibid, haffde ved Afftens varsell till idaug ladet opsteffre ved bysens Thiener Jürgen Jacobsen, som hjembiede loug ligt at haffue opvahret Jens Johansen Grot, borger her ibid, i daug her til Raadstuen At møde I ne mod beschyldning og domb Och for Borge =mester Jens Clausen udi Rette Laugde til beschyldning effterskrefne. Effter som Jens Grot her ibid, haffer en Rom tid for Indquarteret verret forskaa =net formedelst hand fremmede, som skal Nyde fri Natlogi scbulle Logere, och der foruden giffue tillegh, huad hand kunde tilkomme, hvor paa offte eb? fordret Regenschaff, och iche en Nu leffueret, och effter som hand i saamaaede Imod borgemester och Raad, Iche kaffer bevist sin lydig hedt, efter hans Borgerlig Ed, formeendte borgemester Jens Clausen hand haffer giort Imod same sin Borgerlig Ed, och bøer i gien at feste sit feet Borgerschaff, om hand det Erlange kan och herpaa ebr B: Jens Clausen domb begierende. her foruden bleff Jens grot beschyldt for 5 ??? hand paa borgemesters Vegne hannem u-vitter ligt sohal haffue opborget same 5 (Rdl?).Er bøed Jens grot sig til at betale til i daug 5 dage 10 ne g/irimrfTijf o .' 1 .1- ■>" V* s/« V /i '*■“•) •*•*** ^ > vC*M 7 11 Assens Tingbog 1663-64 75 Tiersdaugen den 8 December Anno 1663.