Huklek Efterkommere

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Huklek Efterkommere Indholdsfortegnelse Hugleks efterslægt 1 1. generation 1 2. generation 2 3. generation 3 4. generation 4 5. generation 5 6. generation 6 7. generation 7 8. generation 8 9. generation 9 10. generation 10 11. generation 11 12. generation 12 13. generation 14 14. generation 16 15. generation 19 16. generation 25 17. generation 33 18. generation 46 19. generation 63 20. generation 83 21. generation 110 22. generation 136 23. generation 152 24. generation 164 25. generation 169 26. generation 173 27. generation 176 28. generation 182 29. generation 188 30. generation 192 Udskrift fra Legacy Indholdsfortegnelse 31. generation 196 32. generation 198 33. generation 200 34. generation 203 35. generation 205 36. generation 211 37. generation 223 38. generation 240 39. generation 263 40. generation 289 41. generation 323 42. generation 390 43. generation 482 44. generation 567 45. generation 666 46. generation 787 47. generation 892 48. generation 949 49. generation 973 50. generation 979 Udskrift fra Legacy Hugleks efterslægt 1. generation 1. Huglek [1879] er født Bef 450 og døde i 515 i en alder af 65 år. Notater: Sagnkonge af Danmark regerede i 52 år Huglek blev gift med person, hvis navn pt. er ukendt. Hans barn: 2 M i. Frode Hin Frøkne [1860] blev født Bef 470. 1 Udskrift fra Legacy Hugleks efterslægt 2. generation (Børn) 2. Frode Hin Frøkne [1860] blev født Bef 470. Notater: Frode den Raske regerede i 30 år Begivenheder i hans liv: • Han arbejdede som Sagnkonge af Danmark. Frode blev gift med person, hvis navn pt. er ukendt. Hans børn: 3 M i. Ingjald Starkadsfostre [1835] blev født Bef 495. M ii. Dan [1861] blev født Bef 496. Notater: Sagnkonge af Danmark regerede i 69 år 2 Udskrift fra Legacy Hugleks efterslægt 3. generation (Børnebørn) 3. Ingjald Starkadsfostre [1835] blev født Bef 495. Ingjald blev gift med person, hvis navn pt. er ukendt. Hans barn: 4 M i. Rørek Høggvannbauge [1799] blev født cirka 510. 3 Udskrift fra Legacy Hugleks efterslægt 4. generation (Oldebørn) 4. Rørek Høggvannbauge [1799] blev født cirka 510. Rørek blev gift med person, hvis navn pt. er ukendt. Hans barn: 5 M i. Frode VII [1761] blev født cirka 530. 4 Udskrift fra Legacy Hugleks efterslægt 5. generation (Tipoldebørn) 5. Frode VII [1761] blev født cirka 530. Frode blev gift med Hildis Af Vandals [1760], datter af Hilderic Af Vandals [1800] og Amfleda [1801]. Deres barn: 6 K i. Moald Digre [1723] blev født i 586. 5 Udskrift fra Legacy Hugleks efterslægt 6. generation (Tiptipoldebørn) 6. Moald Digre [1723] blev født i 586. Moald blev gift med Halvdan 'Sjnalle' Valdarsson [1722], søn af Valdar Hroarsson [1757]. Halvdan er født i 588 i Jylland 1 og døde i 647 i en alder af 59 år. Notater: Den Veltalende Deres barn: 7 M i. Ivar Vidfadne Halvdansson [1680] er født i 612 og døde i 670 i en alder af 58 år. 1. også set som søn af bror Harold. 6 Udskrift fra Legacy Hugleks efterslægt 7. generation (3x tipoldebørn) 7. Ivar Vidfadne Halvdansson [1680] er født i 612 og døde i 670 i en alder af 58 år. Notater: 0651 Konge af Skåne Konge af Sverige 653 Konge på Sjælland 661 Ivar blev gift med Gyrithe Alfsdatter [1682]. Deres barn: 8 K i. Authr Den Dybsindige Ivarsdotter [1631] blev født i 650. 7 Udskrift fra Legacy Hugleks efterslægt 8. generation (4x tipoldebørn) 8. Authr Den Dybsindige Ivarsdotter [1631] blev født i 650. Notater: Sagndronning i Danmark Authr blev gift med Rokill \ Rørik [1632]. Rokill døde i 700 i Myrdet Af Svigerfaderen. Notater: Slagenbak / Slanghenbaug = Ringslyngeren regerede i 50 år Begivenheder i hans liv: • Han arbejdede som Sagnkonge af Danmark. Deres børn: M i. Harald Hildetand [1633] er født i 690 og døde i 770-772 i Bråviken 1 i en alder af 80 år. Notater: Konge i Danmark K ii. Gerud _____ [1634] Authr blev derefter gift med Radbard I Af Gardarrike [1630] i 700. Radbard døde i 719. Notater: 679 Konge i Frisland Konge i Garderige i Rusland Deres barn: 9 M i. Randveig Radbardsson [1577] er født i 670 og døde i 700 i en alder af 30 år. 1. i kamp mod Sigurd Ring Königsfeldt har konge i Danmark og S verige 670 og død 733 . 8 Udskrift fra Legacy Hugleks efterslægt 9. generation (5x tipoldebørn) 9. Randveig Radbardsson [1577] er født i 670 og døde i 700 i en alder af 30 år. Notater: Underkonge i Sverige Randveig blev gift med Godfredsdotter [1578]. Deres børn: 10 M i. Sigurd Ring [1501] døde cirka 814. 1 11 K ii. Geva Af Danmark [1571]. M iii. Godfred I Af Danmark [1579] døde i 810. Dødsnotater: Dræbt Af Sine Hirdsmænd Notater: ABT 799 Konge af Danmarkblev fred igen. Det ser ud ti l at Harald og de to Godfredssønner nu deler magten. 804 i krig mod Karl den Store, hvor han undertvang Frislan d og slaverne sydfor Østersøen. Foretog store Befæstningsar bejder ved det senere Dannevirke Godfred var en stor kriger og anså sine sydlige naboer (fri serne,sachserne og obodritterne) som sit interesseområde. H an blev respekteret af de mægtige frankerkejsere som en ligemand.Han angreb obo driterne 808, og på vejen hjem nedlagde han den vendiskehan delsplads Reric (ikke identificeret) som havde betalt ham s tore skatter. Købmændene plantede han så i Sliesthorp = Hedeby. Derpå anlagde han en vold, som gik fra Østersalt til Vester hav og hvori der kun var een port. Imidlertid er Dannevirke dateret til 650 og udbygget 737,me n Godfred kan have stået for en af de talrige senere udbygn inger.Han sendte en flåde på 200 skibe til Frisland i 810 , slog friserne i 3 slag og krævede skat af dem. De betalte 100 pund sølv. Godfred blev myrdet af en hirdmand efter Frisertogtet. Erik Kroman: Det danske Rige i den ældre Vikingetid. 1976 . s 75-59 Fra Steen Thomsens database dec 1997 Godfred havde fem sønner: De fire regerede sammen fra 814 , og repræsenteresher sammen. I 819 gik 2 af dem sammen me d Harald om at dele riget, og jog deandre to brødre ud. Har ald blev nu kaldt tilbage af franker-kejseren, og der M iv. Halfdan Af Danmark [1580] 1. Königsfeldt har konge i Danmark og Sverige 735 og død 750 H übner har konge i Danmark 810 og død 814 . 9 Udskrift fra Legacy Hugleks efterslægt 10. generation (6x tipoldebørn) 10. Sigurd Ring [1501] døde cirka 814. 1 Notater: 750 / 812 ØstDansk konge Halvbrorsøn til Harald Hildetand. Besejrede Harald Hildetand og blev konge i Danmark. Sigurd blev gift med Alfhild Gandolfsdotter [1502]. Alfhild blev født i 724. Notater: af Uppsala Deres barn: 12 M i. Regnar Lodbrog [1504] er født i 765 og døde cirka 846 i en alder af ca. 81 år. Sigurd blev derefter gift med Aslaug Kråka Sigurdsdatter [1505], datter af Sigurd Fafnersbane [1582] og Brynhild Budlesdatter [1583]. Aslaug er født i Spangereid Ved Lindesnes 2 og døde i 770. Deres børn: M i. Sigurd Af Danmark [1506] døde i 812 i Kamp Mod Annulo og blev begravet i Konge 776-798. Notater: 0776 0798 Konge i JellingeEfter fætteren Hemmings død 81 1, tragtede Sigfred efter kongemagten.Det gjorde den tidlig ere konge Haralds nevø Anulo også. De mødtes iet slag 812 h vor begge faldt, og Anulos brødre overtog magten.Erik Kroma n: Det danske Rige i den ældre Vikingetid. 1976. s 75-59 13 K ii. Aslaug Sigurdsdatter [1411] er født i 770 i Norge 3 og døde i 800 i Ringerrike i en alder af 30 år. 11. Geva Af Danmark [1571]. Notater: Sachsenkilderne er ikke enige om hun er søster til eller da tter af Sigurd Ring Hübner:84 har søster til Gotfred Gormssøn Geva blev gift med Widukind I Magnus [1567], søn af Warnechin Af Sachsen [1564] og Cunigunde Af Rügen [1565], i 775. Widukind døde cirka 810. Notater: 785 Første Hertug i Sachsen Deres børn: K i. Widukinds Datter Af Sachsen [1572]. Notater: Sachsen 14 M ii. Wigbertus Af Sachsen [1541] døde i 825. M iii. Eberhard Af Sachsen [1573]. Notater: Første Greve i Sachsen 1. Königsfeldt har konge i Danmark og Sverige 735 og død 750 H übner har konge i Danmark 810 og død 814 . 2. også set som datter af svigerfar Randveig Radbardsson ogs å set som gift med sønnen Regnar Lodbrog også set som Alfhi ld . 3. også set som gift med Sigurd Ring også set som datter af Si gurd Ormøje og Alfhild Gangvaldsdatter . 10 Udskrift fra Legacy Hugleks efterslægt 11. generation (7x tipoldebørn) 12. Regnar Lodbrog [1504] er født i 765 og døde cirka 846 i en alder af ca. 81 år. Notater: Sagnkonge 74 i Danmarkden ældre og den yngre Regnar Lodbrog er vist blandet sammen her Regnar blev gift med Ladgerde _____ [1507]. Regnar blev derefter gift med Thora Af Sverige [1508], datter af Herothus Af Sverige [1622]. Thora blev født i 770. Notater: datter af kong Herod i Sverige Deres børn: 15 M i. Sigurd Ormøje [1494] døde i 891 i Löwen. 1 16 M ii. Fbjørn Jernside [1509] døde i 858. 2 Regnar blev derefter gift med Svanloge [1510]. Deres barn: 17 M i. Erik Vederhat [1493] er født i 800 og døde i 859 i en alder af 59 år. Regnar blev derefter gift med Esbernsdatter [1511]. Esbernsdatter døde i 841. Deres børn: K i. Olöf Ragnarsdatter [1512] blev født i 831 i Danmark. Notater: England M ii. Ivar I Benløs [1513] er født i 841 og døde i 873 i Dublin i en alder af 32 år. 13. Aslaug Sigurdsdatter [1411] er født i 770 i Norge 3 og døde i 800 i Ringerrike i en alder af 30 år.
Recommended publications
  • Costa Favolosa Danemark, Norvège, Allemagne 15 Juillet, Warnemünde
    Costa Favolosa Danemark, Norvège, Allemagne 15 juillet, Warnemünde Itinéraire Date Port Arrivée Départ 15/07 Warnemünde - 1900 16/07 Copenhague 0830 1730 17/07 ...plaisirs en mer... - - 18/07 Hellesylt 0800 0900 18/07 Geiranger 1100 1800 19/07 Bergen 0800 1800 20/07 Kristiansand 1300 1900 21/07 Aarhus 0900 1800 22/07 Warnemünde 0800 - Forfaits excursions 1083 C3 FLEX 2706 COPENHAGUE ROYAL - passagers qui ne débarquent à Copenhague 2892 VISITE PANORAMIQUE DE BERGEN ET FUNICULAIRE 2391 DE HELLESYLT A GEIRANGER 1086 C4 FLEX 00G8 EXPLORER LE "CAP SUDE" DE LA NORVEGE 2391 DE HELLESYLT A GEIRANGER 2706 COPENHAGUE ROYAL - passagers qui ne débarquent à Copenhague 2892 VISITE PANORAMIQUE DE BERGEN ET FUNICULAIRE 1129 C3 FLEX -embarkation CPH 2966 LÜBECK, LA PERLE DE LA BALTIQUE 2892 VISITE PANORAMIQUE DE BERGEN ET FUNICULAIRE 2391 DE HELLESYLT A GEIRANGER 1131 C4 FLEX - emb CPH 00G8 EXPLORER LE "CAP SUDE" DE LA NORVEGE 2966 LÜBECK, LA PERLE DE LA BALTIQUE 2892 VISITE PANORAMIQUE DE BERGEN ET FUNICULAIRE 2391 DE HELLESYLT A GEIRANGER Costa Favolosa - Danemark, Norvège, Allemagne Page 1 Document imprimé 09/02/2016 Excursions disponibles Copenhague - 16/07/2016 2700 COPENHAGEN VUE DE SES CANAUX - finir à l'aéroport 2701 COPENHAGUE ROYAL - finir à l'aéroport 2704 COPENHAGUE EXPRESS - finir à l'aéroport 2706 COPENHAGUE ROYAL - passagers qui ne débarquent à Copenhague 2707 SOUVENIR DE COPENHAGUE 2708 COPENHAGEN & BATEAU - passagers qui ne débarquent à Copenhague 2811 LES MERVEILLES DE COPENHAGUE Geiranger - 18/07/2016 00IY DU CIEL AU FJORD EN VELO 014P
    [Show full text]
  • Anglo- Saxon England and the Norman Conquest, 1060-1066
    1.1 Anglo- Saxon society Key topic 1: Anglo- Saxon England and 1.2 The last years of Edward the Confessor and the succession crisis the Norman Conquest, 1060-1066 1.3 The rival claimants for the throne 1.4 The Norman invasion The first key topic is focused on the final years of Anglo-Saxon England, covering its political, social and economic make-up, as well as the dramatic events of 1066. While the popular view is often of a barbarous Dark-Ages kingdom, students should recognise that in reality Anglo-Saxon England was prosperous and well governed. They should understand that society was characterised by a hierarchical system of government and they should appreciate the influence of the Church. They should also be aware that while Edward the Confessor was pious and respected, real power in the 1060s lay with the Godwin family and in particular Earl Harold of Wessex. Students should understand events leading up to the death of Edward the Confessor in 1066: Harold Godwinson’s succession as Earl of Wessex on his father’s death in 1053 inheriting the richest earldom in England; his embassy to Normandy and the claims of disputed Norman sources that he pledged allegiance to Duke William; his exiling of his brother Tostig, removing a rival to the throne. Harold’s powerful rival claimants – William of Normandy, Harald Hardrada and Edgar – and their motives should also be covered. Students should understand the range of causes of Harold’s eventual defeat, including the superior generalship of his opponent, Duke William of Normandy, the respective quality of the two armies and Harold’s own mistakes.
    [Show full text]
  • Jernbanehistorie Jernbanernes Teknologi- Og Kulturhistorie 2016
    RedigeRet af lars bjarke christensen rené s. christensen Peter Fransen Gitte lundaGer henrik harnow (ansv.) jernbanehistorie jernbanernes teknologi- og kulturhistorie 2016 danmaRks jeRnbanemuseum indhold 3 politiet på koRsøR banegåRd i 1856 Af Karl Peder Pedersen fRa jeRnbane og fabRik 15 til byggeplads Tværfaglig vidensoverføring ved opførelsen af Crystal Palace Af Eric Bellin 35 banebøRsteR på noRdfyn Af Steen Ousager 60 på inteRRail Af Anna Back Larsen “alle ’væseneR’ haR 82 deRes eget musæum” Begyndelsen til Danmarks Jernbanemuseum 1906-1931 Af Frederik Birkholt Kolding 98 anmeldelseR politiet på korsør banegård i 1856 af karl Peder Pedersen jeRnbanehistoRie 2016 Den 26. april 1856 indviede Frederik VII og grevinde Danner hvor man bl.a. indhentede høringssvar fra de implicerede par- Jernbanernes teknologi- og kulturhistorie under stor festivitas jernbanelinjen mellem Korsør og Ros- ter. At både de nye jernbanebyggerier og den efterfølgende Årsskrift for Danmarks Jernbanemuseum kilde, hvorfra der allerede siden 1847 havde været togforbin- togdrift krævede stor fleksibilitet fra myndighedernes side, delse til København. Begge baner blev drevet af det private var der ganske megen forståelse for i ministeriet, der f.eks. i årsskriftet udgives af Danmarks Jernbanemuseum Sjællandske Jernbaneselskab, der således ved åbningen havde 1853 havde imødekommet det engelske entreprenørfirmas Dannebrogsgade 24 nogle års erfaringer med jernbanedrift.1) Alligevel opstod der ønske om at få ansat ekstraordinære politifolk i hver af de 5000 Odense C snart en konflikt på Korsør Banegård, hvor stationsforstan- fire sektioner, byggearbejdet var inddelt i. Dermed var man Tlf. 66 13 66 30 [email protected] deren begyndte at bortvise de lokale politibetjente med hen- gået på kompromis med den almindelige jurisdiktionsind- www.jernbanemuseet.dk visning til, at stationspersonalet selv havde ret til at udøve deling, som ellers var blevet nøje fastholdt under bygningen politimyndighed på området.
    [Show full text]
  • 352 INDE X 000 Map Pages 000 Photograph Pages
    © Lonely Planet Publications 352 Index Andersen, Martin 190 Bellevue beach 113 DANISH ALPHABET Anemonen 178 Charlottenlund 88 Note that the Danish letters Æ, animals 59, see also individual animals Dueodde 189 Ø and Å fall in this order at the Græsholm 197 Ebeltoft 272 end of the alphabet. Skandinavisk Dyrepark 274 Gilleleje beaches 128 Staffordshire china spaniels 226 Grenaa 273 animal parks, see zoos & animal parks Hornbæk Beach 126 A Anne Hvides Gård 216-17 Jutland’s best 309 Aa Kirke 187 Ant chair 231 Karrebæksminde 152 Aalborg 294-300, 296 Apostelhuset 151 Klintholm Havn 172 Aalborg Carnival 297 Aqua 276 Køge 140 Aalborg history museums 295 aquariums Marielyst 176 Aalborg Zoo 297 Aqua 276 Melsted 192 Aalholm Automobil Museum 180 Danmarks Akvarium 113 Moesgård Strand 260 Aalholm Slot 180 Fiskeri- og Søfartsmuseet 234 Ristinge 222 accommodation 314-17 Fjord & Bælt 210 Tisvildeleje beach 129 language 338 Kattegatcentret 273 Tornby Strand 309 activities 8-9, 62-8, 317, see also Nordsømuseet 309 Ulvshale Strand 169 individual activities Aquasyd Dykker & Vandsportscenter 176 bed & breakfasts 316 adventure-holiday spots 278 architecture 158-9 beer 49-50, 245 air pollution 61 Aalborg houses 295 Carlsberg Visitors Center 88 air travel 326-8 Anne Hvides Gård 216-17 microbreweries 7 INDEX airports 326 Kommandørgården 244 Ølfestival 22 tickets 326 Kubeflex 231 Bellevue beach 113 to/from Denmark 326 Nordjyllands Kunstmuseum 297 Besættelsesmuseet 262 within Denmark 331 Rudkøbing 220-1 bicycling, see cycling Allinge 195-6 Arken Museum Of Modern
    [Show full text]
  • M/S Museets for Søfart Årbog 2012
    SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig. Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk Museet for Søfart Maritime Museum of Denmark ÅRBOG 2012 UDGIVET AF M/S MUSEET FOR SØFARTS VENNER M/S MUSEET FOR SØFARTS ÅRBOG Register til årbøgerne 1942-61 findes i årbog 1961, 2012-udgaven er bind 71 i rækken af museets årbøger til 1962-66 i årbog 1966, © M/S Museet for Søfart til 1967-71 i årbog 1971, til 1972-76 i årbog 1976, Redaktion: Jørgen Selmer og Benjamin Asmussen til 1977-81 i årbog 1982, Oversættelser: Charlotte Lindhardt, forfatterne og til 1982-86 i årbog 1986, redaktionen til 1987-91 i årbog 1991, til 1992-96 i årbog 1997, ISBN 978-87-7015-006-4 til 1997-01 i årbog 2002, ISSN 0085-1418 til 2002-06 i årbog 2007, til 2007-11 i denne årbog. Grafisk formgivning: Peter Dyrvig Grafisk Design Bogen er sat med Myriad Pro og ITC Laurel Årbøgerne 1942-2008 er frit tilgængelige på Trykt hos Zeuner Grafisk museets hjemmeside.
    [Show full text]
  • Costa Deliziosa Italy, Greece, Croatia 10 July, Venice
    Costa Deliziosa Italy, Greece, Croatia 10 July, Venice ITINERARY DATE PORT ARRIVAL DEPARTURE 07/10 Venice - 1700 07/11 Bari 1400 2000 07/12 Corfu 0900 1400 07/13 Mykonos 1500 2300 07/14 Santorini 0730 1430 07/15 ...CRUISING... - - 07/16 Dubrovnik 0800 1300 07/17 Venice 0900 - AVAILABLE EXCURSIONS Bari - 7/11/2016 00HZ A RELAXING DAY AT THE COCO BEACH CLUB IN POLIGNANO A MARE 0116 THE *SASSI DI MATERA* 0121 OLD BARI AND THE NEW CITY: TWO FACES OF THE SAME CITY 0122 THE *TRULLI* OF ALBEROBELLO 0125 BARI BY BIKE 0126 *CASTEL DEL MONTE* AND THE BASILICA OF ST. NICHOLAS 016I ALBEROBELLO - TAPSY TOUR FOR FAMILIES Corfu - 7/12/2016 0801 VISIT TO SISSI'S PALACE AND THE CITY OF CORFU 0802 DISCOVERING PALEOKASTRITSA AND THE CITY OF CORFU 0805 JEEP ADVENTURE: INLAND CORFU AND RELAXING ON THE BEACH 0816 DISCOVER THE CITY OF CORFU AND THE MAGNIFICENT CAVES OF PALEOKASTRITSA 0817 RELAXING ON BARBATI BEACH 0834 THE WONDERS OF THE CITY OF CORFU AND THE NATURAL BEAUTY OF PALEOKASTRITSA Mykonos - 7/13/2016 0865 SIGHTS AND FLAVOURS OF MYKONOS 0866 THE ENCHANTING ISLAND OF DELO 0868 EXPLORING MYKONOS BY JEEP 015W KALAFATI BEACH 00FM RELAXATION ON PLATYS GIALOS BEACH AND THE ENCHANTING TOWN OF MYKONOS 00VD EXPERIENCE - A WALK IN THE HEART OF MYKONOS 1926 EXPLORING MYKONOS BY JEEP AND RELAXING ON THE BEACH 1927 SUNBATHING ON PARADISE BEACH (afternoon) Santorini - 7/14/2016 1914 THE BEST OF SANTORINI 1958 AKROTIRI AND SANTORINI'S PANORAMA 00TK EXPERIENCE: THE WONDERS, FLAVOURS AND TRADITIONS OF SANTORINI 0922 A POSTCARD FROM OIA Costa Deliziosa - Italy, Greece,
    [Show full text]
  • DK Odense 46.Indb
    5079 Fig. 1. Kirken set fra syd. Foto Arnold Mikkelsen 2018. – The church viewed from the south. LUMBY KIRKE LUNDE HERRED Lumby (»Lyungby«) nævnes tidligst i Kong Valdemars Lumby og Stige til sin fætter Gerhard 3. af Holsten.5 På Jordebog 1231, hvor den optræder som eneste lokali- grund af denne disposition var sognet ikke blandt det tet i herrederne Åsum, Odense og Lunde bortset fra gods, som Johan 3. afhændede til Valdemar 4. Atterdag Odense by.1 Sognet tilhørte da kongens fædrene gods 13536 og må da være kommet tilbage til kronen ved (patrimonium) og var vurderet til 60 mark guld.2 Det- kongens indtagelse af Fyn 1357.7 Sognet lå sidenhen te gods nedarvedes til Valdemar 2. Sejrs nevø, Otto 1. af til Næsbyhoved som en vigtig del af dette kongelige Braunschweig-Lüneburg, hvis arvinger afhændede det slots godsdrift.8 Fra dronning Christine (†1521), der til Gerhard 2. af Holsten. Da sidstnævntes stedsøn, Erik sad på Næsbyhoved, fi ndes da også et koncept til en 6. Menved, stadfæstede salget 1300, fremgik det, at ret- præsentation på præsteembedet.9 tighederne også omfattede ‘det som på folkesproget I sidste tredjedel af 1400-tallet tilhørte embedet Jens kaldes kirkelen’ (»hiis que wlgariter dicuntur kerklen«), Eggertsen (-1466-99-) af den odenseanske patricier- hvormed der formentlig sigtedes til patronatsretten.3 slægt Satzleff. Han fungerede tillige som bispens offi cial Præsteembedet tilhørte 1307 hr. Knud, tilsyneladen- i Lunde Herred og deltog 1474 ved Christian I’s rejse de en formuende mand, der dette år afhændede sin til Rom.10 Her fi k han udstedt et afl adsbrev, der gav 100 gård i Bjæverskov på Sjælland til Sorø Kloster.4 Det dages afl ad til alle, der besøgte kirken på følgende fest- førnævnte ‘kirkelen’ må være fulgt med, da Johan 3.
    [Show full text]
  • 1 Peder Eilschou, Marienlund, 1752-1801 Jørgen Hansen, Ejby Mølle, Vor Frue, 23-06-1752, 2 (5) ~ Anne Cathrine Jørgensdatter
    1 Peder Eilschou, Marienlund, 1752-1801 Jørgen Hansen, Ejby Mølle, Vor Frue, 23-06-1752, 2 (5) ~ Anne Cathrine Jørgensdatter, lavværge Anders Jørgensen Hans Jørgensen, værge Peer Mortensen, Kværndrup 10-11-1752: enken har født Hans Jørgensen og Jørgen Jørgensen enkens bror Jeppe Jørgensen møller Niels Jørgensen, Hauge, Lumby, 10-12-1759, 4 (7) ~ Karen Hansdatter, lavværge Morten Pedersen, Nisted Anne Nielsdatter 12 år Hans Nielsen 7 år Anne Margrethe Nielsdatter 4 år værge Mads Hansen, Hauge Skipper Peder Pedersen, Hauge, Lumby, 05-12-1764, 6 (9) ~ enken, lavværge Rasmus Rastrup datter ~ skipper Jens Anderup datter ~ Jacob Harboe er matros hos Jens Anderup begge sejler på Norge for Jens Anderup underskriver søn Anders Jensen for arvingerne Rasmus Sunds Claus Andersen, Sanderum, 25-06-1765, 6b (10) ~ Karen Nielsdatter Testamente 10-08-1764: alt til ny fæster hans brodersøn Niels Hansen og hendes morbrors datterdatter Indsidder Barbara Hassing, Allese, 22-05-1765, 8 (11) hos Hans Jørgensen bødker søn Jens Hassing præst på Sjælland søn Søren Hassing tjener sekretær Enevold, København søn Knud Hassing, parykmager, Slagelse fortsætter 05-08-1765 (13) Sophie Amalie Hansdatter, Nisted, Lumby, 05-10-1765, 10 (13) ~ Rasmus Jørgensen Anne Malene Rasmusdatter 2 år Jørgen Rasmussen 6 uger enkemandens søster Anne Jørgensdatter Birthe Marie Pedersdatter, Lumby 23-10-1765, 10b (14) hos husmand Anders Rasmussen ~ indsidder Anders Rasmussen Maren Hansdatter 1½ år, værge morbror Povl Pedersen, Ørslev Karen Pedersdatter, Lumby, 20-11-1765, 11 (14) ~ husmand Rasmus Andersen Gamborg Birthe Kirstine Rasmusdatter 11 år Anne Marie Rasmusdatter 7 år Anne Rasmusdatter 1½ år Karen Jørgensdatter, Allese, 25-02-1766.
    [Show full text]
  • Detailhandelsundersøgelse
    Detailhandelsundersøgelse 2012, Odense Kommune Detailhandelsundersøgelse 2012 Detailhandelsundersøgelse 2012 Udgivet af Odense Kommune, 2013 Konsulent: COWI Layout: Odense Kommune Illustrationer: Odense Kommune og Colourbox 2 Odense Kommune Indhold Indledning 5 Formål 5 Indhold 5 Det viser undersøgelsen 6 Detailhandlen i Odense Kommune under ét 7 Sammenfatning - overblik og anbefalinger 7 Balancen mellem handelscentrene 8 Detailhandlen i de primære handelsområder i Odense Kommune 10 Anbefalinger og strategier for 14 detailhandlens udvikling 14 Regionale forhold på Fyn 17 Detailhandlen i Odense i en regional, trafikal og planlægningsmæssig sammenhæng 17 Trafikale forhold i Odense bymidte 18 Planlægning 21 Odense bymidte som helhed 25 - udviklingen siden 2007 25 Bymidtens 6 delområder 25 Bymidten 25 Markedslejepriser i Odense bymidte 29 Status 31 Udvikling siden 2007 31 Aflastningscenter SØ 31 Bydelscentre 33 Tarup 34 Dalum 35 Skibhus 36 Bolbro 37 Næsby 38 Bellinge 39 Center Øst 40 Status 41 Udvikling siden 2007 41 Lokalcentre 41 3 Detailhandelsundersøgelse 2012 Områder til butikker med særligt pladskrævende varegrupper 43 Udvikling siden 2007 45 Store udvalgsvarebutikker 45 Status 47 Udvikling siden 2007 47 Butikker uden for detailhandelsstrukturen 47 Faktorer med betydning for udviklingen 49 Forbrugsudvikling og fremtidigt arealbehov 49 Scenarier for detailhandlen i 2024 51 Arealbehovet viser to yderpunkter 52 Strategier og anbefalinger for detailhandlen i Odense Kommune 2013-2025 53 Generelle tendenser og rammebetingelser for detailhandlen
    [Show full text]
  • 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side I
    A Windfall for the Magnates. The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830 Fritzbøger, Bo Publication date: 2004 Document version Publisher's PDF, also known as Version of record Citation for published version (APA): Fritzbøger, B. (2004). A Windfall for the Magnates. The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830. Syddansk Universitetsforlag. Download date: 29. Sep. 2021 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side i “A Windfall for the magnates” 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side ii Denne afhandling er af Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet antaget til offentligt at forsvares for den filosofiske doktorgrad. København, den 16. september 2003 John Kuhlmann Madsen Dekan Forsvaret finder sted fredag den 29. oktober 2004 i auditorium 23-0-50, Njalsgade 126, bygning 23, kl. 13.00 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side iii “A Windfall for the magnates” The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830 by Bo Fritzbøger University Press of Southern Denmark 2004 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side iv © The author and University Press of Southern Denmark 2004 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol. 282 Printed by Special-Trykkeriet Viborg a-s ISBN 87-7838-936-4 Cover design: Cover illustration: Published with support from: Forskningsstyrelsen, Danish Research Agency The University of Copenhagen University Press of Southern Denmark Campusvej 55 DK-5230 Odense M Phone: +45 6615 7999 Fax: +45 6615 8126 [email protected] www.universitypress.dk Distribution in the United States and Canada: International Specialized Book Services 5804 NE Hassalo Street Portland, OR 97213-3644 USA Phone: +1-800-944-6190 www.isbs.com 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side v Contents Preface .
    [Show full text]
  • Archives of the Football Association of Ireland P137 UCD Archives
    Archives of the Football Association of Ireland P137 UCD Archives archives @ucd.ie www.ucd.ie/archives T + 353 1 716 7555 F + 353 1 716 1146 © 2010 University College Dublin and the Football Association of Ireland. All rights reserved ii CONTENTS CONTEXT Institutional History iv Archival History vii CONTENT AND STRUCTURE Scope and content viii System of arrangement viii CONDITIONS OF ACCESS AND USE Access ix Language ix Finding Aid ix DESCRIPTION CONTROL Archivist’s Note ix iii CONTEXT Institutional history Early years Although football was being played in Ireland since the 1860s, it was mainly based in Ulster and it was not until the 1880s that the game spread to other areas of the country. The first club outside Ulster was Dublin Association Football Club which was formed in 1883. At the time, the Irish Football Association (IFA) was the governing body. Based in Belfast, it found it difficult to promote football throughout the country. This led to the formation of the Leinster Football Association in 1892 as the game became more popular in the area. However, there was always a feeling among clubs from outside the Belfast area that the IFA favoured Ulster based clubs-especially when selecting sides for international matches. Despite this, it was not until after the 1916 Rising and the rise of Nationalism that southern affiliates, such as the Leinster FA, took an aggressive approach in their dealings with the IFA. The clubs often threatened to break away, and in early 1921, Bohemians, St. James's Gate and Shelbourne all withdrew from the Irish League, though all three sides decided to remain involved in Cup competitions.
    [Show full text]
  • The Royal House of Denmark 2008 Summary the 2008 Annual Report for the Royal House of Denmark Is the Fifth Since 2004
    Annual report | The Royal House of Denmark 2008 Summary The 2008 annual report for the Royal House of Denmark is the fifth since 2004. Reflecting the Court’s desire to keep the public informed, the report describes the duties and functions of the Danish Monarchy, key events during the year, and selected themes relating to The Royal Family. The themes in this year’s report spotlight The Royal Family’s work to promote Danish industry and culture internationally, the New Year levees, and the tradition of inscribing signatures on the windows of Fredensborg Palace. During 2008 members of The Royal Family undertook numerous official visits abroad, spearhead- ing industrial and cultural campaigns focused on Denmark, or helping to raise awareness of humanitarian organisations for which they are patrons. The Queen and The Prince Consort performed two state visits, one early in 2008 to Mexico, and one late in the year to Tanzania. At home in Denmark, The Royal Family made three summer cruises by the Royal Yacht Dannebrog, two with The Queen and The Prince Consort on board, the third with The Crown Prince and The Crown Princess accompanied by their children Prince Christian and Princess Isabella. The major family event in 2008 was the occasion of the wedding of Prince Joachim and Princess Marie on 24th May. The ceremony, which took place in Møgeltønder Church, was followed at close hand by several thousand people, including some 500 representatives of the Danish and international press. A private celebration was held afterwards in Schackenborg Castle. In spring 2008 a new three-year agreement was established between the Court and the Association of Court Employees.
    [Show full text]