VEJLE AMTS ÅRBOG Redaktion: Leif Baun, Skovgade 10, 7300 Jelling, Tlf
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
VEJLE AMTS ÅRBOG Redaktion: Leif Baun, Skovgade 10, 7300 Jelling, tlf. 75 87 28 79 Lars Ebbeshøj, Birkebæk 6, st., 7330 Brande, tlf. 20 67 73 30 John Juhler Hansen, Sofievej 10, 7100 Vejle, tlf. 75 83 60 00 Peter Bjørn Larsen, Søndre Dybbølvej 35, 7000 Fredericia, tlf. 75 92 55 86 Erik Voss, Clemensgade 31, 6000 Kolding, tlf. 75 53 04 47 ISBN 978-87888444-66-7 VEJLE AMTS ÅRBOG UDGIVET AF VEJLE AMTS HISTORISKE SAMFUND 2008 Årbogen bringer historiske artikler fra samfundets dækningsområde, som er Fredericia, Hedensted, Horsens, Kolding og Vejle kommuner samt den tidligere Nørre Snede Kommune. FORLAGET JELLING Sponsormedlemmer: Interesserede firmaer og enkeltpersoner kan tegne et sponsormedlemskab af Vejle Amts Historiske Samfund. Se foreningens hjemmeside www.vahs.dk 4 Indhold Nye brikker til vikinge-Jelling ............6 Fra højskole til Vejlefjordskolen .....105 Af Peter Mohr Christensen Af Jytte Kjeldal Sidste nyt fra det gamle kongesæde ..16 Tæt på krigshverdag i gamle aviser .114 Af Leif Baun Af Frank Hansen Kong Volmers Vej til Ribe ...............20 Kampen for Billund Lufthavn .........120 Af Arne Rosenkvist Af Brian Wiborg Gamle veje og spor i landskabet ........23 Fredericia Havn - en kongelig vision 130 Af Lars Peter Lund Af Niels Jørgen Andersen Da Koldinghus brændte 1808 ...........32 Nyt fra historien i gl. Vejle Amt ......136 Af Vivi Jensen - kontaktoplysninger Jernkors og vandmølle .......................45 Nyt fra historien i gl. Vejle Amt ......138 Af Ulrik Dalsgaard Knudsen og - beretninger Karsten Dalsgaard Knudsen Årsberetning ....................................168 Horsens Statsfængsel 1853-2006 ......48 Af Mikkel Kirkedahl Lysholm Nielsen Regnskab ..........................................173 og Anna Wowk Vestergaard Gratis og billige bøger .....................174 Folketro og forskning ........................77 Af Nina Søndergaard En opgave til medlemmerne ...........175 Hornsyld og andre landbryggerier .. 93 Bestyrelsen 2008-2009 ...................176 Af Jane Mondrup 5 Jelling Midtby set fra nord, forsommeren 2007. I forgrunden ses Vejle Museums udgravningsfelt. Øverst tv. ses seminariets bygningskompleks. Nye brikker til vikinge-Jelling Hvis nogen troede, at Jellings old- Det gælder i videnskabelige kredse, men tidshemmeligheder var udtømt efter så sandelig også i offentligheden. I mere århundreders arkæogiske undersøgel- end 400 år har de været genstand for ser, så er det tid til at tro om. Vejle undersøgelser og diskussioner. Når de i Museum har det sidste par år afsløret så høj grad fascinerer, skyldes det både, nye overraskende brikker til det gamle at gravhøjene er Danmarks største med puslespil. en højde på 9–10 m og en diameter på 65–75 m, men ikke mindst at Harald Blå- tands indskrift på den store runesten ofte Af Peter Mohr Christensen, arkæolog omtales som Danmarks dåbsattest. Det gør naturligvis ikke Jellingmonumen- Der er næppe noget andet dansk fortids- terne mindre spændende, at de ligger på minde, der gennem årene har nydt så stor skellet mellem oldtiden og historisk tid. bevågenhed som Jellingmonumenterne. Dette betyder, at de arkæologiske kilder 6 kan kombineres med de skriftlige. Selv- karakter denne bebyggelse har haft: Var om de sidstnævnte er sparsomme, kan vi det en kongsgård uden omkringliggende alligevel komme lidt tættere på de men- bebyggelse, en landsby, en handelsplads, nesker, der har efterladt sig spor i jorden eller måske noget helt andet? omkring Jelling. Gennem de sidste 5-6 år har de to Indtil nu har udforskningen af Jelling detektoramatører Peter Hyldgaard og næsten udelukkende været koncentreret Søren Andersen indleveret en håndfuld om højene og kirken. Men hvor har be- byggelsen ligget? Og hvad med Gorm, Thyra og Haralds kongsgård? Om sidst- nævnte ved vi blot, at den lå nær monu- menterne. Hvis vi da ellers skal tro Sven Aggesøn, der kort før 1200 fortalte, at Harald Blåtand lod »begge sine forældre højsætte i jordhøje, … nær ved kongens gård i Jalang [Jelling].« I løbet af de seneste 15-20 år har Vejle Museum som følge af byudviklin- gen foretaget en lang række udgravnin- ger i Jelling, primært i byens sydlige del. Der er i den forbindelse blot undersøgt tre vikingetidshuse på to lokaliteter, hen- holdsvis 500 m og 2 km fra Jellingmo- numenterne. Der er heller ikke registre- ret andre fund fra vikingetiden eller den tidlige middelalder, der afspejler Jellings status som kongesæde i 900-tallet. Mo- numenterne står derfor alene som vidne om Jellings betydning, og vi kan såle- des kun med sikkerhed sige, at her var en kongelig begravelsesplads. Hvor den tilhørende bebyggelse har ligget, er som nævnt ukendt. Vi ved heller ikke, hvilken Nogle af metalfundene fra marken nordøst for Jelling Kirkegård. De to midterste er fra vikin- getiden. Foto: Michael Højlund Rasmussen. 7 detektorfund til Vejle Museum. Fundene Arbejdet begyndte i september med dateres til yngre jernalder og vikingetid et par dages magnetometerundersøgel- og stammer fra markerne nord og øst for ser ved Tatyana Smekalova og Olfert Nordhøjen i Jelling. Der er bl.a. tale om Voss. Disse blev fulgt op med en mindre en tremissis (guldmønt fra 600-tallet), to prøvegravning på Jelling Menighedsråds forgyldte smykkefragmenter fra yngre græsmark nord for kirkegården, hvor jernalder samt en bronzenøgle, en halv magnetometerundersøgelsen havde givet arabisk sølvmønt og en pladefibula fra markante udslag. Disse kraftige udslag vikingetid. blev tolket som store sten, en tolkning Fremkomsten af disse detektorfund forundersøgelsen bekræftede. Stenene gav håb om, at vikingetidens Jelling der- var op til 1,5-2 m i længden. De var af med var lokaliseret. Dette var også den form og størrelse som de sten, der i 1941 umiddelbare anledning til at få foretaget var fundet under Sydhøjen. Herudover prøvegravninger og andre undersøgelser fremkom enkelte bopladsspor bl.a. en i området. Takket været økonomisk hjælp kraftig hegnsgrøft. På baggrund af disse fra Dr. Margrethe II’s arkæologiske Fond lovende anlæg samt yderligere økono- og Jelling Sparekasses Fond i form af en misk støtte fra Dr. Margrethe II’s arkæo- bevilling på i alt 30.000 kr. lykkedes det logiske Fond, Fonden af 29. december at komme i gang i efteråret 2006. 1967 og Jelling Sparekasses Fond på i alt De store sten under udgravning, set fra sydvest. 8 355.000 kr., blev det muligt at undersøge blev dyrket. Yderligere gav denne frem- de allerede afdækkede anlæg nærmere gangmåde mulighed for, at den nederste samt at lave en forundersøgelse på mar- del af muldlaget blev afsøgt med detek- ken mod øst.1 tor. Herved fremkom en del metalsager Udgravningen koncentrerede sig i fra tidlig jernalder og frem til i dag bl.a. første omgang om at afdække og do- en romersk sølvdenar fra kejser Hadrian kumentere de nedgravede sten. Derfor (117-138 e. Kr.), en mønt fra 1300-tal- åbnedes et større felt omkring stenene. let og maskinkanonprojektiler fra anden Mulden fjernedes med maskine ad to om- verdenskrigs jagere. Der blev dog ikke i gange for at undersøge, om der var beva- denne omgang fundet genstande fra yng- ret standspor efter sten i den nedre del af re jernalder eller vikingetid. muldhorisonten. Det var dog ikke muligt Endvidere viste undersøgelsen af at registrere standspor, da hele muldlaget stenene, at de var gravet ned i nyere tid bar præg af at være pløjet. Således blev sandsynligvis omkring år 1800, idet der der fundet teglstumper, og andet moder- dukkede fragmenter af tegl og andet ne affald i bunden af pløjelaget. Desuden moderne affald op i nedgravningerne. blev der flere steder registreret plovspor i Udover de otte nedgravede sten registre- undergrunden. Et luftfoto fra 50’erne vi- redes flere anlæg, som tolkes at have for- ser da også, at området på dette tidspunkt bindelse til disse. Udgravningsområdet omkring de store sten. 9 For det første undersøgtes en nedgrav- ten, og i 1960’erne fremkom P. V. Glob ning, der i form og fyld lignede nedgrav- og Harald Andersen med den tolkning, ningerne med sten, således at der sandsyn- som i dag er den gængse2: At stenene un- ligvis oprindeligt har været gravet ni sten der Sydhøjen er del af en ca. 170 m lang ned. Desuden placerede tre stolpehuller skibssætning, som mod nord sluttede ved og et stenspor sig på hovedaksen gennem foden af den ældre gravhøj, der udgør Jellingmonumenterne: Den linie, som kernen i Nordhøjen. Omfortolkningen forbinder de to højcentre og den store skyldtes især, at den skibsformede sten- runesten. Også de store sten, der ad flere sætning er en kendt monumenttype i den omgange, er fundet under Sydhøjen, pla- nordiske oldtid, mens »trekant-viet« var cerer sig symmetrisk om denne akse. Det ukendt. Med de nye udgravninger kan nordligste af disse tre stolpehuller var ca. det se ud til, at Dyggve ikke havde alle 1,7 m dybt, og i fylden sås sporet efter en oplysninger til en korrekt tolkning, idet stolpe med en diameter på 50 x 70 cm. siderne i Dyggves »vi« følger siderne i En stolpe af sådanne dimensioner har ra- den nytolkede skibssætning. get mindst 6-8 m op over jordoverfladen. Når skibssætningen nu igen omtolkes, Hvad denne stolpe har været brugt til, skyldes det flere ting. For det første: De kan vi endnu kun gisne om, men den kan sten, der ved Frederik VII’s undersøgelse i have haft en funktion i forbindelse med 1861 fandtes i en minegang i Nordhøjen, opførelsen af skibssætningen. Det er dog og som Glob og Harald Andersen siden bemærkelsesværdigt, at den ligger præcis antog udgjorde skibssætningens stævn, er på hovedaksen, ca. 177 m nord for cen- noget mindre end de øvrige sten3, og des- trum og gravkammer i Nordhøjen, og at uden er de forkert placeret. For det an- vi kan genfinde den samme afstand mel- det er der gennem årene fundet en række lem Nordhøjens midte og det sted, hvor store sten og formodede stenspor på og sydspidsen af skibssætningen formodes at omkring kirkegården, som meget vel kan have ligget. have forbindelse med en endnu større De nyfundne sten placerer sig lige- stensætning.