VEJLE AMTS ÅRBOG Redaktion: Leif Baun, Skovgade 10, 7300 Jelling, Tlf

VEJLE AMTS ÅRBOG Redaktion: Leif Baun, Skovgade 10, 7300 Jelling, tlf. 75 87 28 79 Lars Ebbeshøj, Birkebæk 6, st., 7330 Brande, tlf. 20 67 73 30 John Juhler Hansen, Sofievej 10, 7100 Vejle, tlf. 75 83 60 00 Peter Bjørn Larsen, Søndre Dybbølvej 35, 7000 Fredericia, tlf. 75 92 55 86 Erik Voss, Clemensgade 31, 6000 Kolding, tlf. 75 53 04 47

ISBN 978-87888444-66-7 VEJLE AMTS ÅRBOG

UDGIVET AF VEJLE AMTS HISTORISKE SAMFUND

2008

Årbogen bringer historiske artikler fra samfundets dækningsområde, som er Fredericia, Hedensted, Horsens, Kolding og Vejle kommuner samt den tidligere Nørre Snede Kommune.

Forlaget Jelling Sponsormedlemmer:

Interesserede firmaer og enkeltpersoner kan tegne et sponsormedlemskab af Vejle Amts Historiske Samfund. Se foreningens hjemmeside www.vahs.dk

Indhold

Nye brikker til vikinge-Jelling...... 6 Fra højskole til Vejlefjordskolen ...... 105 Af Peter Mohr Christensen Af Jytte Kjeldal

Sidste nyt fra det gamle kongesæde...16 Tæt på krigshverdag i gamle aviser..114 Af Leif Baun Af Frank Hansen

Kong Volmers Vej til Ribe ...... 20 Kampen for Billund Lufthavn...... 120 Af Arne Rosenkvist Af Brian Wiborg

Gamle veje og spor i landskabet...... 23 Fredericia Havn - en kongelig vision 130 Af Lars Peter Lund Af Niels Jørgen Andersen

Da Koldinghus brændte 1808...... 32 Nyt fra historien i gl. Vejle Amt...... 136 Af Vivi Jensen - kontaktoplysninger

Jernkors og vandmølle...... 45 Nyt fra historien i gl. Vejle Amt...... 138 Af Ulrik Dalsgaard Knudsen og - beretninger Karsten Dalsgaard Knudsen Årsberetning...... 168 Horsens Statsfængsel 1853-2006...... 48 Af Mikkel Kirkedahl Lysholm Nielsen Regnskab...... 173 og Anna Wowk Vestergaard Gratis og billige bøger...... 174 Folketro og forskning...... 77 Af Nina Søndergaard En opgave til medlemmerne...... 175

Hornsyld og andre landbryggerier ... 93 Bestyrelsen 2008-2009 ...... 176 Af Jane Mondrup

Jelling Midtby set fra nord, forsommeren 2007. I forgrunden ses Vejle Museums udgravningsfelt. Øverst tv. ses seminariets bygningskompleks.

Nye brikker til vikinge-Jelling

Hvis nogen troede, at Jellings old- Det gælder i videnskabelige kredse, men tidshemmeligheder var udtømt efter så sandelig også i offentligheden. I mere århundreders arkæogiske undersøgel- end 400 år har de været genstand for ser, så er det tid til at tro om. Vejle undersøgelser og diskussioner. Når de i Museum har det sidste par år afsløret så høj grad fascinerer, skyldes det både, nye overraskende brikker til det gamle at gravhøjene er Danmarks største med puslespil. en højde på 9–10 m og en diameter på 65–75 m, men ikke mindst at Harald Blå- tands indskrift på den store runesten ofte Af Peter Mohr Christensen, arkæolog omtales som Danmarks dåbsattest. Det gør naturligvis ikke Jellingmonumen- Der er næppe noget andet dansk fortids- terne mindre spændende, at de ligger på minde, der gennem årene har nydt så stor skellet mellem oldtiden og historisk tid. bevågenhed som Jellingmonumenterne. Dette betyder, at de arkæologiske kilder

kan kombineres med de skriftlige. Selv- karakter denne bebyggelse har haft: Var om de sidstnævnte er sparsomme, kan vi det en kongsgård uden omkringliggende alligevel komme lidt tættere på de men- bebyggelse, en landsby, en handelsplads, nesker, der har efterladt sig spor i jorden eller måske noget helt andet? omkring Jelling. Gennem de sidste 5-6 år har de to Indtil nu har udforskningen af Jelling detektoramatører Peter Hyldgaard og næsten udelukkende været koncentreret Søren Andersen indleveret en håndfuld om højene og kirken. Men hvor har bebyggelsen ligget? Og hvad med Gorm, Thyra og Haralds kongsgård? Om sidst- nævnte ved vi blot, at den lå nær monumenterne. Hvis vi da ellers skal tro Sven Aggesøn, der kort før 1200 fortalte, at Harald Blåtand lod »begge sine forældre højsætte i jordhøje, … nær ved kongens gård i Jalang [Jelling].« I løbet af de seneste 15-20 år har Vejle Museum som følge af byudviklin- gen foretaget en lang række udgravninger i Jelling, primært i byens sydlige del. Der er i den forbindelse blot undersøgt tre vikingetidshuse på to lokaliteter, henholdsvis 500 m og 2 km fra Jellingmo- numenterne. Der er heller ikke registreret andre fund fra vikingetiden eller den tidlige middelalder, der afspejler Jellings status som kongesæde i 900-tallet. Mo- numenterne står derfor alene som vidne om Jellings betydning, og vi kan såle- des kun med sikkerhed sige, at her var en kongelig begravelsesplads. Hvor den tilhørende bebyggelse har ligget, er som nævnt ukendt. Vi ved heller ikke, hvilken

Nogle af metalfundene fra marken nordøst for Jelling Kirkegård. De to midterste er fra vikingetiden. Foto: Michael Højlund Rasmussen.

detektorfund til Vejle Museum. Fundene Arbejdet begyndte i september med dateres til yngre jernalder og vikingetid et par dages magnetometerundersøgel- og stammer fra markerne nord og øst for ser ved Tatyana Smekalova og Olfert Nordhøjen i Jelling. Der er bl.a. tale om Voss. Disse blev fulgt op med en mindre en tremissis (guldmønt fra 600-tallet), to prøvegravning på Jelling Menighedsråds forgyldte smykkefragmenter fra yngre græsmark nord for kirkegården, hvor jernalder samt en bronzenøgle, en halv magnetometerundersøgelsen havde givet arabisk sølvmønt og en pladefibula fra markante udslag. Disse kraftige udslag vikingetid. blev tolket som store sten, en tolkning Fremkomsten af disse detektorfund forundersøgelsen bekræftede. Stenene gav håb om, at vikingetidens Jelling der- var op til 1,5-2 m i længden. De var af med var lokaliseret. Dette var også den form og størrelse som de sten, der i 1941 umiddelbare anledning til at få foretaget var fundet under Sydhøjen. Herudover prøvegravninger og andre undersøgelser fremkom enkelte bopladsspor bl.a. en i området. Takket været økonomisk hjælp kraftig hegnsgrøft. På baggrund af disse fra Dr. Margrethe II’s arkæologiske Fond lovende anlæg samt yderligere økono- og Jelling Sparekasses Fond i form af en misk støtte fra Dr. Margrethe II’s arkæo- bevilling på i alt 30.000 kr. lykkedes det logiske Fond, Fonden af 29. december at komme i gang i efteråret 2006. 1967 og Jelling Sparekasses Fond på i alt

De store sten under udgravning, set fra sydvest.

355.000 kr., blev det muligt at undersøge blev dyrket. Yderligere gav denne frem- de allerede afdækkede anlæg nærmere gangmåde mulighed for, at den nederste samt at lave en forundersøgelse på mar- del af muldlaget blev afsøgt med detek- ken mod øst.1 tor. Herved fremkom en del metalsager Udgravningen koncentrerede sig i fra tidlig jernalder og frem til i dag bl.a. første omgang om at afdække og do- en romersk sølvdenar fra kejser Hadrian kumentere de nedgravede sten. Derfor (117-138 e. Kr.), en mønt fra 1300-tal- åbnedes et større felt omkring stenene. let og maskinkanonprojektiler fra anden Mulden fjernedes med maskine ad to om- verdenskrigs jagere. Der blev dog ikke i gange for at undersøge, om der var beva- denne omgang fundet genstande fra yng- ret standspor efter sten i den nedre del af re jernalder eller vikingetid. muldhorisonten. Det var dog ikke muligt Endvidere viste undersøgelsen af at registrere standspor, da hele muldlaget stenene, at de var gravet ned i nyere tid bar præg af at være pløjet. Således blev sandsynligvis omkring år 1800, idet der der fundet teglstumper, og andet moder- dukkede fragmenter af tegl og andet ne affald i bunden af pløjelaget. Desuden moderne affald op i nedgravningerne. blev der flere steder registreret plovspor i Udover de otte nedgravede sten registre- undergrunden. Et luftfoto fra 50’erne vi- redes flere anlæg, som tolkes at have for- ser da også, at området på dette tidspunkt bindelse til disse.

Udgravningsområdet omkring de store sten.

For det første undersøgtes en nedgrav- ten, og i 1960’erne fremkom P. V. Glob ning, der i form og fyld lignede nedgrav- og Harald Andersen med den tolkning, ningerne med sten, således at der sandsyn- som i dag er den gængse2: At stenene un- ligvis oprindeligt har været gravet ni sten der Sydhøjen er del af en ca. 170 m lang ned. Desuden placerede tre stolpehuller skibssætning, som mod nord sluttede ved og et stenspor sig på hovedaksen gennem foden af den ældre gravhøj, der udgør Jellingmonumenterne: Den linie, som kernen i Nordhøjen. Omfortolkningen forbinder de to højcentre og den store skyldtes især, at den skibsformede sten- runesten. Også de store sten, der ad flere sætning er en kendt monumenttype i den omgange, er fundet under Sydhøjen, pla- nordiske oldtid, mens »trekant-viet« var cerer sig symmetrisk om denne akse. Det ukendt. Med de nye udgravninger kan nordligste af disse tre stolpehuller var ca. det se ud til, at Dyggve ikke havde alle 1,7 m dybt, og i fylden sås sporet efter en oplysninger til en korrekt tolkning, idet stolpe med en diameter på 50 x 70 cm. siderne i Dyggves »vi« følger siderne i En stolpe af sådanne dimensioner har ra- den nytolkede skibssætning. get mindst 6-8 m op over jordoverfladen. Når skibssætningen nu igen omtolkes, Hvad denne stolpe har været brugt til, skyldes det flere ting. For det første: De kan vi endnu kun gisne om, men den kan sten, der ved Frederik VII’s undersøgelse i have haft en funktion i forbindelse med 1861 fandtes i en minegang i Nordhøjen, opførelsen af skibssætningen. Det er dog og som Glob og Harald Andersen siden bemærkelsesværdigt, at den ligger præcis antog udgjorde skibssætningens stævn, er på hovedaksen, ca. 177 m nord for cen- noget mindre end de øvrige sten3, og des- trum og gravkammer i Nordhøjen, og at uden er de forkert placeret. For det an- vi kan genfinde den samme afstand mel- det er der gennem årene fundet en række lem Nordhøjens midte og det sted, hvor store sten og formodede stenspor på og sydspidsen af skibssætningen formodes at omkring kirkegården, som meget vel kan have ligget. have forbindelse med en endnu større De nyfundne sten placerer sig lige- stensætning. Det gælder bl.a. en række ledes symmetrisk omkring hovedaksen formodede stenspor, som Olfert Voss i gennem monumenterne. Der er således 1965 fandt umiddelbart uden for kirke- flere ting, der er med til at sandsynliggø- gårdsdiget vest for Nordhøjen. Der er så- re sammenhængen mellem de nyfundne ledes flere indicier, som giver anledning sten og stenene under Sydhøjen. til en nytolkning af skibssætningen. Selv- Stenene under Sydhøjen blev op- om det er på grundlag af et ufuldstændigt rindeligt opfattet af udgraveren Ejnar undersøgt anlæg, tolkes stenene som en Dyggve som en del af et stort trekantet arbejdshypotese til at være den nordlig- helligområde – et såkaldt »vi«. Dygg- ste del af en ca. 360 m lang skibssætning, ves teori var dog omdiskuteret fra star- der har kammergraven i Nordhøjen som

10 Allerede den 17/6 1964 bragte Vejle Amts Folkeblad i en artikel om Jelling denne skitse af den formodede kæmpeskibssætning4.

11 Én af de store sten bar tydelige spor af at være kløvet. Desuden var den forsynet med omkring 40 indhuggede skålgruber.

centrum, mens bautastenene fundet i disse – nu for længst forsvundne sten – vil Sydhøjen danner skibssætningens syd- passe fint ind i teorien om kæmpeskibs- lige del. Med en længde på 360 m vil den sætningen. være 3-4 gange længere end den længste I forbindelse med undersøgelsen af af de øvrige, kendte skibssætninger. Der stenene afrensedes disse grundigt for at er dog ikke tale om en helt ny teori. Det afdække eventuelle bearbejdningsspor. pudsige er, at i 1965 udtalte Olfert Voss Herved fremkom på en af de otte sten til Politikens udsendte medarbejder i omkring 40 skålgruber. Disse dateres forbindelse med fundet af stensporene traditionelt til bronzealderen, og stenen vest for Nordhøjen: »Ja, viser teorien må således være genanvendt i forbindelse sig at holde stik, er det en skibssætning med opførelsen af skibssætningen. på 300 meters længde og i areal på stør- Udgravningen afdækkede desuden relse med Københavns rådhus’ område«. den vestlige halvdel af et Trelleborghus Hvortil journalisten replicerer: »En hel fra vikingetiden samt en meget kraftig oceandamper i nutidig forstand«.[Se palisadegrøft, der kunne følges over en også avisklip fra VAF 1964, side 11] Som længde på ca. 45 m. Grøften havde en et kuriosum kan det nævnes, at tegneren maksimal dybde på 90 cm regnet fra af- Søren Abildgaard, der i 1771 var på be- gravningsniveau og må derfor have været søg i Jelling, i sin dagbog for den 11/7 af anselig størrelse. Ca. midt i hegnet sås skriver: »Paa den østlige Side af Dron- en indgang flankeret af fire stolpehul- ningens Høi i Lars Sognefogeds Tofte, ler. Dette kunne antyde, at der har været hvor der ligger nogle store Kampesteen tale om en eller anden form for portkon- i en Rad fra Syden til Norden …«. Også struktion.

12 Efter høst fortsatte undersøgelsen på brede søgegrøfter, som dækkede den syd- marken mod øst. Også her blev der fore- ligste del af marken. Udover det allerede taget en magnetometerundersøgelse, som afdækkede Trelleborghus, der daterer sig ikke afslørede arkæologiske levn. Derfor til årtierne omkring år 1000 e. Kr., frem- skiftedes strategi, og opmålingen på mar- kom i søgegrøfterne yderligere tre huse. ken blev opgivet. I stedet blev et mindre Det ene afdækkedes kun i form af gavlen, område umiddelbart øst for Nordhøjen og det er derfor svært umiddelbart at sige undersøgt. Her registreredes flere mulige noget om type og datering af dette hus. sten, som ikke umiddelbart kan knyttes De øvrige ser dog typemæssigt ud til at til den store skibssætning. Dette må en være lidt yngre end Trelleborghuset. eventuel fremtidig udgravning af områ- Mod syd helt op til haverne i Jelling det afgøre. Endvidere sås anomalier, der sås det sidste hus samt en del bopladsspor. muligvis skal tolkes som dele af et hus og Disse blev imidlertid først afdækket kort et hegn. Her findes dog flere moderne før udgravningen skulle lukkes og kunne kabelføringer, som slører billedet. således ikke undersøges nærmere. Noget Udgravningen på marken tog ud- kunne dog tyde på, at bopladssporene var gangspunkt i at få forfulgt Trelleborg- en del af et større bebyggelsesområde, huset samt palisadegrøften. Trelleborg- der fortsatte mod syd ind under byen. huset var kun delvist bevaret, således var Grøfterne udvidedes tre steder omkring flere af væg- og støttestolperne under 5 husene til egentlige felter. Igen blev fel- cm dybe. Der udlagdes også 10 fire meter terne afsøgt med metaldetektor, denne

Tegningen viser spred- ningen i jordens fosfatindhold hen over Trelleborghuset. De mørkeste områder angiver de højeste koncentrationer.

13 gang først efter, at mulden var blevet fjer- udformning og dybde. Fundet af grøften net helt. Fundene var ikke så interessante her giver indhegningen en udstrækning som tidligere, idet der kun fremkom små på ca. 350 m fra nord til syd. En efterføl- uidentificerbare jernfragmenter. gende gennemgang af en prøvegravning I et forsøg på at få bestemt funktionen foretaget i 2005 forud for opførelsen af af Trelleborghuset udtoges en fosfatprø- Jelling Sparekasse viste, at grøften også ve for hver kvadratmeter i huset. Fosfat her var blevet påvist. Den blev dog ikke er svært opløseligt og vil derfor ophobe undersøgt nærmere, da man på daværen- sig i en eventuel staldende, og andre stede tidspunkt ikke kunne vide, at der var der hvor organisk materiale har ophobet tale om en lille del af en gigantisk ind- sig. Det kunne f.eks. være omkring et ild- hegning. Der er således ingen tvivl om, sted eller en latrin. Man kan derfor ved at det er den samme hegnsgrøft, der er systematisk at undersøge forskelle i fos- fundet, ved alle tre udgravninger. fatindholdet i heldige tilfælde få en ide, Da hegnsgrøftens vestlige afgræns- om et hus har været anvendt både til stald ning endnu ikke er fundet, er det ikke og beboelse eller kun til en af delene. I muligt med sikkerhed at bestemme ind- Trelleborghuset var der ikke spor efter hegningens størrelse. Forestiller man sig, en stald, men i husets vestlige del sås et at det indhegnede område er kvadratisk afgrænset område med kraftigt forhøjede eller næsten kvadratisk, har det haft en fosfatværdier, der muligvis skal tolkes udstrækning på ca. 350 m både nord-syd som spor efter husets ildsted. En forhøjet og mindst det samme øst-vest, hvorved koncentration i husets østlige del er mere det dækker et areal på 10-12 ha. Dette er diffus og derfor vanskeligere at tolke. ikke usandsynligt, da udgravninger vest Det kunne muligvis være spor efter en for kirken og under Kongernes Jelling bageovn, en lagerplads for fødevarer el- ikke har afsløret spor efter grøften. Pa- ler en latrin. Selvom fosfatanalysen ikke lisadens vestlige forløb må således have har givet helt sikre svar, er det muligt at ligget vest for disse udgravningsfelter. sige, at der ikke har været stald i huset. [se artiklen før denne, red.] Der er med Det sandsynlige ildsted antyder derimod, andre ord tale om en palisadegrøft af im- at det har fungeret som beboelseshus. ponerende dimensioner, der uden at være Den kraftige hegnsgrøft afdækkedes afdækket i sin helhed ser ud til at indheg- i en samlet længde på ca. 180 m inden ne monumenterne på kirkegården. den drejede mod syd. [Se bogens bag- Det er dog for tidligt at konkludere, side]. I en søgegrøft 140-160 m syd for at hegn og monumenter har været sam- knækket blev grøften ligeledes afdækket. tidige. Dele af endnu en hegnsgrøft duk- I forbindelse med en forundersøgelse på kede op i forbindelse med udgravnin- Gorms torv syd for Sydhøjen fremkom gen. Grøften skar det store hegn og var nogle stumper af en grøft tilsvarende i dermed yngre end dette. Hegnsgrøftens

14 datering og funktion lod sig ikke umid- lykkes at komme på sporet af en bebyg- delbart afklare, men den skal muligvis ses gelse, som kan være samtidig med Jelling i sammenhæng med Trelleborghuset. Monumenterne. Herudover er der helt Det er endnu for tidligt at komme uventet dukket en række bautalignende med et bud på den præcise kronologiske sten op. Sten der stiller spørgsmålstegn sammenhæng mellem husene og palisa- ved den nuværende tolkning af den store degrøften, men en hustomt lå hen over stensætning. et stykke af grøften og var tydeligt yngre De her beskrevne udgravninger er end dette. Både huset og den lille hegns- kun at betragte som en udvidet forunder- grøft viser tydeligt, at bebyggelsen må søgelse. Det vil være nødvendigt med op- have haft flere faser. følgende undersøgelser for at få klarhed Det indhegnede gårdsanlæg er vel- over den påviste bebyggelses struktur og kendt fra størstedelen af jernalderen, men dens relation til monumenterne omkring der findes en række interessante parallel- kirken. Der er således på nuværende tids- ler til det nyfundne store Jellinghegn. punkt kun afdækket en meget lille del af Fra vikingetiden kendes flere stormands- lokaliteten. Bl.a. ligger detektorfundene gårde bl.a. ved Tissø på Vestsjælland og i fra vikingetid mellem 300 og 400 m nord Lisbjerg lige nord for Århus. Ved sidst- for det undersøgte område. På grund af nævnte har Moesgård Museum for få år det begrænsede areal, der på nuværende siden i den centrale del af den nuværende tidspunkt er undersøgt, er lokaliteten landsby fundet sporene af en indhegnet ikke afgrænset til nogen sider. Heldig- stormandsgård med den senere sognekir- vis ligger størstedelen af lokaliteten i det ke liggende inden for indhegningen. En åbne land, og er derfor kun truet af dyrk- situation der minder om Jelling bortset ning. Dette giver gode muligheder for fra, at vi her endnu ikke har lokaliseret yderligere undersøgelser. gårdens hovedbygning. En markant for- Ligesom der ikke er nogen tidsfrist skel mellem de indhegnede stormands- for supplerende udgravninger. gårde og Jelling er dog størrelsen. Jel- ling-hegnet synes væsentligt kraftigere og indrammer et betydeligt større areal. Mens Lisbjerg- og Tissø-indhegningerne 1 Fondene takkes for, at de gav os muligheden for ligger på omkring 2-3 ha, ser Jellings ud at prøve vores formodninger af. Samtidig takkes lodsejerne: Jelling Menighedsråd, Erling Davidsen og til at dække et areal, der kan være op til Søren Gade for tilladelsen til at foretage de arkæo- fem gange større. logiske udgravninger og for stor imødekommenhed under undersøgelserne. Vejle Museums undersøgelser i 2006 2 P. V. Glob: Jellings bautasten, Kuml 1969 og H. og 2007 har åbnet for et helt nyt kapitel Andersen: Jellings store sten, Skalk 1970, nr. 2. 3 Skalk 1970, nr. 2, s. 26. i Jellings lange historie. Efter mere end 4 Leif Baun, Jelling, takkes for oplysningen om dette 20 års intensiv søgning er det endelig avisudklip.

15 Arven efter kong Harald

Jelling er noget særligt. Ingen anden Men nu er Jelling jo også noget sær- by kan opvise en så særpræget udvik- ligt. Det er ikke lokalpatriotisk snak under ling i sin bykerne. Her viger det ene påvirkning af den lokale turistforenings kulturmiljø for det andet. Byplanlæg- formand. Det er Unesco, der siger det, gerne skal konstant forholde sig til en ved at sætte Jelling på listen over verdens konges handlinger for 1.000 år siden. kulturarv og steder af uvurdérlig betyd- I disse år kuldkaster nye fund alle hid- ning for menneskehedens historie! Ellers tidige planer. som direktør i Kulturarvsstyrelsen, Steen Hvass formulerer det: »Jelling er landets vigtigste historiske Af Leif Baun1 monument, et af de få internationale monumenter vi har i Danmark. Men betyd- »Jelling holder aldrig op.« ningen af det afhænger af vor viden om »Der gøres jo nye fund i Jelling nær- det. Jelling er ikke bare Jelling. Vi begyn- mest hver weekend.« der at se en struktur, der rækker ud over Disse to udtalelser af henholdsvis en hele landet - men fra Jelling.« arkæolog og en kommunaldirektør2 er Fra nu til og med 2011 skal Jelling møntet på arkæologernes arbejde med danne udgangspunkt for en højaktuel det gamle kongesæde ovenfor Vejle. Ru- undersøgelse: Hvad sker der med land og nesten og oldtidshøje har længe fortalt folk, når kongen proklamerer trosskifte? om Jellings storhed i fordums tid. Men at Der holdes tre Jellingkonferencer, denne storhedstid midt i 900-tallet stadig den første i maj i år. Desuden er der mø- har bud til vore dage, har 2008 mindet os der igen i 2010 og 2012. Her skal man om igen. bl.a. se på om udgravninger og analyser Det begyndte op til sommerferien, skal fortsætte til 2014. hvor der kom meddelelse om, at Biku- Projektet har følgende fire temaer: benfonden havde givet 23,6 millioner • Jelling-anlæggets opbygning, brug kroner til et fireårigt forskningsprojekt og styring, samt dets placering i forhold om Jellingmonumenterne. Nationalmu- til resten af Østjylland. Kort sagt: Hvor- seet bidrager selv med 10 millioner, og for ligger Jelling – i Jelling? Kulturland- dermed er der sikret et efter danske for- skabets udvikling i perioden år 500 til hold usædvanlig stort beløb til forskning 1100 skal beskrives. i et historisk monument. • Magtens landskab, vikingeveje og

16 gelse/kopiering af kejserdømmets ad- færd. Med et nutidigt EU-udtryk kunne man tale om elitens europæiske projekt. Danerne blev »gjort« kristne. Det sma- ger af tvang. Det samme skete i andre lande især i Østeuropa. Hvad skete der egentlig? Det har heddet sig, at det danske trosskifte går stilfærdigt for sig. Det er muligvis et synspunkt, man når til ved at slutte ud fra mangel på kilder. Mere ublodigt var det ikke, end at Danmark synes ramt af borgerkrig i 980’erne, hvor far Harald Blåtand og søn Sven Tveskæg synes at stå på hver sin side, og Harald mister livet. Unesco udpegede Jellingmonumenterne til ver- • Den nye viden skal spredes straks. densarvslisten som det første danske sted. Ca. 875 Derfor er en vigtig del af Jellingprojektet kulturminder og nationalparker er med på listen formidling. Aviser, tv, nye medier, udstil- på grund af deres særlige betydning for menne- linger, en kommende hjemmeside, der skehedens historie. Dermed er Jelling i selskab fra efteråret går i luften på adressen www. med bl.a. Akropolis, pyramiderne og Stonehenge. gate2jelling.dk Museumsinspektør ved Nationalmu- administration, herskerens tanker med seet, Anne Pedersen, forklarer, at målet monumenterne, set i europæisk lys. Hvor med formidlingen er at bytte ideer med kom inspirationen fra? Var der to magt- omgivelserne: systemer i Danmark - et østligt: Sjæl- »Der skal ske en løbende offentlig- land/Skåne og et vestligt: Jylland/Fyn? gørelse af, hvad vi finder ud af. Det skal Samlede Harald Danmark eller vandt være muligt for brugerne at kommentere. han det? Danmark var en gammel opfin- På den måde får vi måske nye ideer alene, delse på Haralds tid. I Alfred den Stores fordi vi har fortalt om dem, vi allerede geografibog fra slutningen af 800-tallet havde, og så har det givet nogle reaktio- omtales »Denemearc«. Særligt i første ner eller inspiration at arbejde videre ud halvdel af 800-tallet var danerne stor- fra«, siger hun. magt på nordeuropæisk niveau. Så hvad er den reelle baggrund for Haralds ord Nye fund i Jelling »vandt sig Danmark ala«? Mandag den 25. august slap Vejle Mu- • Jellingmonumentets tale: Nord-syd: seum atter en gravemaskine løs i Jelling, Kongerige contra kejserdømme. Overta- denne gang på grunden Vestergade 3 vest

17 Måske er den fjerde og sidste side af palisaden omkring højområdet i Jelling fundet her i starten af september. Til venstre ses spor fra sydsiden, fundet i 2007, i midten ses det nye fund og til højre den retning, som palisaden mod vest i givet fald har gennem Vestergade 4. Fotos side 18-19: Leif Baun. for højområdet. Efter en dags forgæves detektortræf for 31 af Nordens skrappe- arbejde, lignede det jackpot to minutter ste detektorjægere. Deres udbytte var ret i fyraften, da museumsleder Steen Wulff magert trods stor grundighed. Vigtigst Andersen blev kaldt hen til en af søge- var fundet af en sølvmønt fra den tysk- grøfterne. Bagefter sagde han: romerske kejser Otto Attelheids tid i år- »Vi har fundet spor, der meget ligner tierne omkring år 1000. Gormsgade 7 og 9 og ved sparekassen. Det samlede resultat var, at Jelling I udseende og placering passer det med nok en gang er noget specielt. Så mange teorien om, at Jellingmonumenterne er metaldetektorer på ét sted burde have omgivet af en palisade med form som et givet større resultater, Jellings status i vi- parallelogram.« kingetiden taget i betragtning. Derfor er Grunden er meget forstyrret og præ- tanken nu, at Jelling har været en anden get af en kraftig opfyldning kort efter type magtcentrum end for eksempel Tis- 1960 på op til halvanden meters tykkelse sø, Gudme og Hedeby. Måske har Jelling fra den oprindelige gårdsplads. Derfor fået forsyninger andetsteds fra. tager museumslederen forbehold for Uanset resultatet af skattejagten, så tolkningen. Men det er tankevækkende, viste et møde, der blev holdt 10.-11. sep- at fundet ligger i den afstand fra midter- tember 2008, at de ting, der skete i Jel- aksen i skibet, som man ville vente. Det ling for 1.050 år siden, rammer lige ned er fundet i to søgegrøfter over 20 meter. i den aktuelle planlægning, der i flere år Det varede ikke længe, før der atter har været i gang i bymidten i Jelling. var nyt fra Jelling. Med støtte fra Jelling Det blev understreget den 8. oktober Sparekasses Fond og University College 2008, da udgravningen lukkedes med en Lillebælt (tidl. Jelling Seminarium) havde udvidelse af søgegrøften. Den gav ekstra Vejle Museum i september arrangeret et fem meter af sporet, og Steen Wulff An-

18 Mange fund men meget lidt fra vikingetiden. Det blev resultatet af et detektortræf, der samlede nogle af de bedste, når det gælder brug af metaldetektor. Th. en tysk kejsers sølvmønt fra tidenom- kring år 1000. Jelling er stadig ualmindelig fattig på metalfund. dersen var tilfreds. Han sagde: Det åbner for en ny runde frilægning i »Vi fandt det, vi håbede på: En stribe Jelling, omlægning af trafik, lige som pla- med udposninger med regelmæssige mel- nerne for torvet påvirkes en del. Så arven lemrum. Alle, jeg har talt med, mener, at fra Kong Harald er i høj grad en levende det her danner en helhed«. brik i nutidens planlægning af Jellings ud I uge 43 skal en jordradar søge for- vikling. tidsspor på ca. 50 hektar nord og øst for Noter: højene. 1 Leif Baun, f. 1960, journalist og lokalhistoriker. Har Palisaden må hænge sammen med som ansat på Vejle Amts Folkeblad fulgt bl.a. ar- stensætningen og dermed hedensk tid. kæologien i Jelling siden 1989. 2 Arkæologen er museumsinspektør Folmer Christi- Har der været andre i Jelling end Kong ansen, der for Vejle Museum udførte en række ud- Harald, der kunne bygge så stort? Stol- gravninger i Jelling, særligt syd for byen. Kommu- pepar med halvanden meters mellemrum naldirektøren er Niels Ågesen, Vejle Kommune. på et ca. 1.500 meter langt hegn »koster« 1000 stammer, der skal være 10 meter højde, for at der kan laves to stolper af hver stamme. Dertil kommer den formodede bulvægskonstruktion i måske to meters højde. Det har taget en skov, og det har kostet dyrt at fælde og flytte træerne. Holdningen fra Kulturarvssty- relsen er, at hvis teorien om palisaden holder, så er det slut med byggeri inden Nedrivning af to gamle huse gav en overraskende for dens grænser. Dermed er 10-12 hek- sidegevinst: Fra Jellings nye torv får man et unikt tar i Jellings bymidte taget ud af spillet. vue til den ene af de to kongehøje i byen.

19 Kong Volmers vej til Ribe?

Her ses det spor, som Kong Valdemar kan have redet ad, natten mellem den 23. og 24. maj 1212.

Af ingeniør Arne Rosenkvist Oc der han kom til Grindstedbro, Fulde hennem icon Dagmars Dreng. Vi kender vel alle historien om Kong Valdemar Sejrs vilde ridt over Randbøl Der Han reed offur Randbyl Heede, Hede for at komme til den døende dron- Da fulde hennem Fenmtan Svenne: ning Dagmar i Ribe! Der han kom offuer Riber Bro, Fra Anders Sørensen Vedels (1542- Da vaar den Herre alene.« 1616) folkevise, citerer vi her den del, der fortæller, hvad der skete, da Dronning Den gode Anders Sørensen Vedel sprin- Dagmars dreng, Carl af Riise, er redet til ger lidt i geografien, vel sagtens af digte- Skanderborg for at fortælle kongen om riske grunde. den døende dronning: Kæmpehøjene »Der Kongen drog af Skanderborg, Men det står fast, at kong Volmer og da fulgte hennem Hundred Svendene: 15 svende, inklusiv dronning Dagmars

20 dreng, farer her forbi natten mellem 23. bundet Ribe med Hærvejen, for selvføl- og 24. maj 1212. gelig har der været forbindelse øst-vest i Ved Randbøl har vi en af de mest mar- landet, hvad enten man skulle fra Jelling kante isrands-landskaber fra sidste istid. til Ribe eller, efter at Ribe Domkirke blev Her på randen mellem morænen mod bygget, skulle den anden vej fra konge- øst, og hedelandskabet mod vest, har byen Ribe. Hærvejen fundet sit spor siden Arilds tid. På de gamle kort kan man se grav- Her ligger gravhøjene på linje og bekræf- højene, ikke kun de der er synlige i dag, ter teorien om, at de gamle veje gik langs men en hel række af slettede gravhøje ind gravhøjene. Eller at gravhøjene blev an- over Vandel flyveplads. lagt langs vejen. I lokalområdet benævnes vejen som Ved Fire-Høje, lige nord for Randbøl Vorrebasse Studevej. Vejen har da uden Kirke, ser man, at gravhøjs-rækken deler tvivl også været brugt til studedrifter. sig. Hærvejen fortsætter mod syd ned Men kæmpehøjene beviser, at de og ve- til Randbøl kirke. Og mod sydvest går jen har ligget her, længe inden man be- der en række gravhøje med retning mod gyndte at drive stude til Vorbasse eller Ribe. længere sydpå. Her har vi den vigtige vej, der har for- Derfor kan vi roligt gå længere tilbage

Randbøl Kirkes landskab, set fra Kong Rans høj på kirkegården, og med rækken af oldtidshøje i baggrunden. Foto: Leif Baun.

21 i historien til f. eks. 1212 og give den det grønt område, der skal anlægges syd for kongelige navn: »Kong Volmers vej«. den fremtidige erhvervspark. Selskabet har i øvrigt stillet det viste kort til rådig- Vandel Flyveplads hed for denne artikel. Vandel Flyveplads blev anlagt af tyskerne »Kong Volmers Vej« bør omfat- under anden verdenskrig, men de skal tes med samme respekt og berømmelse nu ikke beskyldes for at have fjernet de som Hærvejen, den støder op til her ved gamle kæmpehøje, de var allerede slettet Randbøl på kanten af den gamle isrand. af landbruget, i forbindelse med hedens opdyrkning. Den ny ejer af Vandel-området, Bre- gentved Gods, er positiv overfor at lade de gamle historiske vejspor indgå i et

Registreringskort over Vandel Erhvervspark med kæmpehøje og Kong Volmers vej indtegnet.

22 Gamle veje og spor i landskabet

Vort største rigsarkiv, siger Kultur- dengang, heller ikke selv om det var med arvsstyrelsens leder Steen Hvass om hestekøretøj. det danske landskab. Forfatteren til Men i dag kan jeg konstatere, at det denne artikel beviser påstanden med var spor, der kunne føre til møllen, til va- en vandring omkring Egtved, hvor der destedet, engene eller tørvemosen. Hvis er masser af fortidsspor, hvis man har det da ikke var hulveje, der var endnu æl- øjnene med sig. dre, måske helt fra før historisk tid. Hærvejen, den gamle alfarvej ned gen nem Jylland, er et eksempel på, at vejen kom til at forløbe på højderyggen, her hvor vandskellet gik mellem vest og øst, Af Lars Peter Lund og derfor var lettest at passere. Indtil middelalderens slutning var En vandretur kan give mange oplevelser, Hærvejen, Kongevejen eller Studevejen, især hvor naturen har fået lov at ligge som den også blev benævnt, hovedve- uden større indgreb gennem mange år. jen fra nord mod syd. I årene herefter Med et opmærksomt øje og sind sættes foregik der mere og mere trafik mellem fantasien i gang med at tyde de utallige købstadsbyerne ude ved kysterne, og spor vore forfædre har afsat gennem ti- egentlige veje blev efterhånden anlagt derne. I denne artikel vil jeg give eksem- fra 1600-tallet i stedet for hidtil, hvor pler på de gamle vejspor, som jeg har stødt man blot benyttede hjulspor og kørte et på gennem ture i min hjemegn, Spjarup, nyt ved siden af, når de tidligere blev for Bøgvad og Tågelund ved Egtved. dybe og plørede. Undervejs støder man også på spor efter f.eks. engvandingsanlæg og forti- Ravningbroens mystik dige højryggede agre, men så skal man Et andet gammelt, mere mystisk vejfor- både være heldig og samtidig vide lidt løb, er Ravningbroen og vejene ned over om, hvad man skal se efter. den dybe slugt mellem Vork og Ravning. Allerede som dreng opdagede jeg på Hvorfor den i sin tid blev anlagt af kong mit barndomshjem, Spjarupgårds store Harald, er der ingen naturlig forklaring uberørte arealer nogle hjulspor, der li- på – og slet ikke på dette ret ufremkom- gesom ikke gav nogen mening. Det var melige sted. Men broen holdt jo heller ikke steder, vi på nogen måde ville færdes ikke i mange år, og stadig er der ikke me-

23 ikke langt, og landskabet er nu øde og ret ubeboet. Det kan egnen ikke have været dengang. Der skulle mange hænder til at bygge disse stenkirker, hvor sylden viste en meter i sokkelbredde, da tomterne blev udgravet for ca. 70 år siden. I dag kan der stadig findes hjulspor ned til bækken, der skiller Tågelund og Torsted. Samtidig er der et usædvanligt Vej til toften overfor Amhedegård, hvor Bøgvad- kraftigt dige, der løber som et skel på gårdene oprindeligt lå. kanten i dalen mellem Elslejegård i Tå- gelund og Torstedgård. En forklaring må denne nærhed mellem to kirker have. Kan man gisne om familiestrid eller uvenskab, gen trafik over Vejle Å det pågældende om det gamle skel »over åen« eller noget sted. helt fjerde? Siden stenalderens folk for flere tu- »Den, der ikke vil dige, må vige« – ly- sinde år siden slæbte kæmpesten sammen der et gammelt ordsprog. Men man kan til deres store megalitgrave, har der væ- godt undre sig over den arbejdsindsats, ret behov for at transportere gods og dyr der ligger bag de utallige store som min- mellem bygderne. Senere var der brug dre diger, man støder på overalt. Det har for handelsveje længere væk, hvor såvel været et slidsomt håndarbejde og uden pilgrimme, stridsfolk som handelsmænd det store afkast, synes man i dag. Men kunne færdes nogenlunde tørskoet og inden landmålernes tid har det vel været ubesværet gennem terrænet. den eneste måde, en lodsejer har kunnet håndhæve sine rettigheder på. To glemte kirker På gamle kort er der anført mange Skruer vi tiden 1.000 år tilbage har eg- vad. Et vadested var naturlige udvidelser nen her utvivlsomt været endnu mere af bække og åer, hvor bunden var fast og befolket end i dag. Det indikerer de to hvor der samtidig ikke var nogen forhin- sunkne og i dag glemte kirker, Torsted og dring i nedkørslen til vandløbet. Karbjerg. De to kirketomter ligger kun F.eks. lå Bøgvadgårdene i gamle dage ca. 2½ km fra hinanden i luftlinje. Men nede ved Egtved Å på en tør toft, hvor helt fra denne tid stammer sikkert nogle man stadig kan pløje rester fra dem op. af de gamle vejspor, vi kan forundre os Stednavnet Bøgvad er jo indlysende vadet over i vore dage. Hvor gik vejene hen, og over åen ved bøgene, og gårdene havde hvorfor stod kirkerne kun i et par hun- engang lige så megen jord på den anden drede år? Mellem de to kirker var der side af Egtved Å, ind i det vi endnu kalder

24 Bøgvad Skov. Her er stadig megen skov, stenene til gårdens daværende bygninger og det øvrige areal har været overdrev og i sin tid blevet hjemmebrændt. De sten, lidt eng til høslet. ovnen var bygget op af, svarede i stør- Hulvejen op til Amhede kan stadig relse og brænding også perfekt til en af findes, ligesom de gamle spor op til hvor de andre gårde. Bøgvadgårdene ligger i dag. Den tredje Engvandingskanaler er andre spor i gård blev dog nok engang flyttet til sin landskabet. De er udførligt blevet omtalt nuværende placering omkring 1860-70. i Emil Trabergs hefte fra 1986, hvor han Lokaliteten hed på det gamle udskift- beskriver disse store anlæg ved Vejle Å ningskort »Uldal«, og gården hedder i anlagt af Dalgas og det dengang nystif- dag Højdalgård. Her boede min kone og tede Hedeselskab. Ved Spjarup og Bøg- jeg fra 1955 til 1988, og da vi i sin tid vad findes der også sådanne mindre an- byggede nye stalde, dukkede der en kom- læg, der dog kun har overrislet en enkelt plet teglovn op i jorden. Heri var mur- gårds enge. Inden kunstgødning kom

Foto fra 1919 viser det nyopførte turbineanlæg ved Egtved Å, der leverede elektricitet gennem næsten 50 år. Spjarupgård ses i baggrunden, samt et engvandingsanlæg i funktion. Bemærk landskabet er næsten uden træbevoksning i modsætning til i dag.

25 bred, som blev pløjet sammen, så der ef- terhånden fremstod et bølget landskab. På blot en enkelt mark kunne den samme gård have op til 10 sådanne højryggede agre liggende, og jordens bearbejdning og høst var helt afhængig af en fællesind- sats. De dyrkede marker havde hver sit navn, og de kunne være ret så fantasi- fulde. Egtveds marknavne var i 1683: Østre Indtægt, Kirkevang, Husdals Fald, Hamphøjs Fald, Nørvang, Bramberg Indtægt, Raabjerg, Liden Goldberg, Ce- dersberg Fald, Gaasnæs Fald, Hymens- Den gamle banelinje fra Egtved mod Hjelm- hauge, Rytterrotting, Søhauge og Jerlev- drup. hoved Hauge. Mange landsbyer havde blot 3-4 går- de, men var der 12-15, som mange steder, kunne det let give anledning til ufred, når frem i landbruget, var gode enge til hø alle på bystævnet ville have et ord at sige. en livsbetingelse for, at gårdens dyr kun- Dog havde Oldermanden det afgørende ne overleve om vinteren. For at græsset ord, når bønderne alle sad i rundkredsen kunne få næring og blive til godt hø, lod på hver deres store sten for at aftale ar- man vandløbene opstemme og gravede bejdets gang. kanaler sådan, at vandet derpå kunne overrisle engen, inden det igen løb til- Spor efter banen bage i bækken eller åen. Disse anlæg gik Når jeg omtaler andre synlige spor end helt af brug efter Første Verdenskrig, vejene, må spor efter jernbaneliner selv- men læg mærke til de mange kanaler, der følgelig også nævnes. Egtved Museums- stadig ligger parallelt med vandløbene på forenings blad fra april 1998 har en ar- lange strækninger rundt omkring. tikel fra Egtvedbanens tid. Dengang tog Enkelte steder kan man være heldig at jeg strækningen hele vejen gennem de finde spor fra de højryggede agre, men otte sogne i den tidligere Egtved Kom- spor heraf ses nu kun på arealer, der er mune og fotograferede de ret så synlige blevet opgivet som ager og beplantet, og spor af stationsbygninger, broer og ikke derved er sporene blevet bevaret i skov- mindst banestrækninger, som endnu fin- bunden. I landsbyernes fællesbrug havde des fra Egtved til Kolding. hver gård på skift sin ager, ca. 8-12 m Der var station i Bølling, Brakker,

26 Gravens, Starup, Viuf, Haurballe, Al- minde, Lilleballe, Bramdrup og endelig to stationer i Kolding, en lang og snørk- let vej, der sammen med den omstændig- hed, at banen var smalsporet, var skyld i, at privatbanen som den første i landet måtte lukke allerede i 1930. Endnu flere spor er synlige fra Vejle, Vandel, Grindstedbanens tid, ja her er der offentlig sti helt fra Vejle til Bindeballe, men man finder også let sporene flere steder op til Randbøl. Det var en ret stejl stigning, hvor toget krydsede sig fremad, og det var også her på denne strækning fra Randbøl til Bindeballe, toget engang Møllevej nær Nybjerg Mølle. løb løbsk og derefter susede ned med et sammenstød og katastrofe til følge på Bindeballe Station, hvor flere passagerer blev hårdt kvæstet. Oprindeligt var lokalvejene altså mere Toget til Vandel og Grindsted holdt »lige ud af landevejen«. Det er i hvert ud godt 30 år længere, men så måtte den- fald mit indtryk efter at have fulgt en del ne bane også nedlæggges. af disse gamle spor. Mange gamle hjul- Mange af de mindre, gamle veje i sog- spor er mølleveje. Møllerne havde i man- net kan godt se noget bugtede ud i dag. ge år eneret til at drive mølleri. Gårdene Det skyldes nok mest hensyn til private måtte have en vogn til møllen hver uge enemærker og til, at vejen efterhånden eller måske lidt sjældnere for at få malet skulle gå forbi så mange bosættelser som korn til både folk og fæ. Her var Nybjerg muligt. Førhen var jorderne slet ikke Mølle stedet for landsbyerne Tågelund, drænet som i dag, dette gjorde selvføl- Vollund, Spjarup, Bøgvad og måske end- gelig også sit til, at vejene måtte lægges nu flere, og derfor førte hjulsporene ned derefter i terrænet. til møllen engang. I stedet fik man skole- og kirkestier, På møllen har der virkelig været leben således at den nærmeste vej til fods sta- og travlhed i fordums tid. Møllen solgte dig kunne forløbe uhindret. Det er i dag også høkervarer, brændevin og andet for- vanskeligt at erkende rester af disse stier, nødent til bønderne, mens de ventede men fra gamle kort kan man få et lille på at få det malede korn med på vognen indtryk af, hvor mange der endnu eksi- hjem. Og i ventetiden blev man beværtet sterede for blot 60-70 år siden. med en dram og en pibe tobak.

27 Nybjerg Mølle med stråtag, et billede fra ca. 1900 og fotograferet ca. 1935, hvor forfaldet prægede møllehuset. Møllen blev restaureret og genindviet 1960, hvor det store billede er taget. Det lille farve- foto viser stedet i nutiden. Studeforspandet er også fra mølleindvielsen, og ejeren havde trænet dyrene hver dag en hel måned for, at de skulle gøre sig godt ved arrangementet.

Jeg vil her omtale forskellige vejfor- derud. Det var ligeledes livsnødvendigt løb, bl.a. til Nybjerg Mølle, som havde at have adgang til et engareal, hvor man sin forgængere i »Bjergemølle« og før kunne være sikker på at kunne bjærge hø den »Bøgvadmølle«. Selvfølgelig er der fra, så dertil måtte der også være vejad mange andre gamle vejspor end mølleve- gang. Gårdene i Oustrup og Vollund jene. Før fællesskabets tid, hvor landsby- havde således enge i Spjarup, en ganske ens gårde havde deres fælles agre spredt lang køretur til der, hvor istidssøen en- ud over et meget stort areal, var det gang havde efterladt gode engarealer. nødvendigt med markveje for at komme I det hele taget måtte bønderne bruge

28 en masse tid på at køre rundt til mark, op forbi Egtved Holtmose og skråt over eng, mose og skov. Også til markeder for Påskeborgs jord. Denne vej eksisterede at afsætte produkter og købe ind måtte endnu i 1940 som kirkesti og er aftegnet der køres langt. på landkort fra den tid. Inden fæstebønderne blev selvejere Min skolegang var fra 1938 til 1945 og gårdene blev udskiftet for 200 år siden til Tågelund, den gik over en pløjemark, var der også pligtkørsel for myndigheder. langs et læhegn og skoven op til skolen. Ikke så mærkeligt at landbrugsprodukti- Det foregik altså på en af sognerådet ud- onen var lav, bøndernes halve tid gik med peget skolesti, og den gjorde vel turen at færdes på vejene. 1/3 kortere, så jeg var da meget tilfreds, selv om sneen om vinteren først skulle Bønder på vejarbejde stampes til. Vedligeholdelse af de lidt større veje på- For de skolebørn, der skulle til Tå- hvilede i ældre tid også bønderne. Der gelund og boede på Egtved Holt og i er flere retssager om, hvordan dette ar- Spjarup Krat, gik der ligeledes skolestier. bejde blev fordelt og udført. Hver gård Alligevel var der børn som havde 7-8 km fik tildelt vedligeholdelse af et vist antal at gå. Amhede, Torsted og Nordbæk var favne ifølge deres hartkorn, men ikke alle andre yderpunkter, der var god grund til landsbyer var ikke lige villige til at efter- komme pligten til dette ekstraarbejde, kan man se i de gamle tingbøger. Det var ikke alene nok at holde deres egne lokale veje. De Oustrupbønder skulle så- ledes vedligeholde Vejle-Ribevejen på et godt stykke både øst for Egtved og øst for Amhede. Derudover havde de vedligehold på Vork Kirkevej, Møllevejen til Nybjerg, Præstevejen over Råbjerg og Tyboforte – fra ca. 20 til et halvt hundrede favne hvert sted – det kunne blive op til ½ km vedligehold i alt til hver gård. Der, hvor man ikke fandt det nødvendigt med vejgrøfter, kunne man blive pålagt det dobbelte vejstykke. Gårdene i Spjarup havde en ret lige vej over Egtved Å 1 km nord for Nybjerg Mølle, op gennem en slugt, der stadig hedder »Æ Tywgrow« (Egtvedslugten) Gamle hulvejsspor i Spjarup.

29 at forkorte vejen, hvor det var muligt. kms.dk under »Find et sted«). De er dog En opgørelse i J. Kvists bog fra Egt- ikke ældre end 1842, men viser i vort om- ved Sogn nævner skolesti fra Egtved Skov råde veje, der i dag er helt uigenkendeli- over Vinkelgårds mark. Skolesti fra Fugl- ge. Kun hvor landskabet har ligget urørt sang til Bølling. Kirke- og skolesti fra af plov og anden jordbearbejdning, er det Hjelmdrup over V. Ballesgård mark til muligt at skelne disse veje. Her er det Egtved. Skolesti og kirkesti fra Vork over navnlig i skovene, at de gamle spor ligger Refsgårdslunds mark til Egtved. Skolesti urørt, nu ofte som en arbejdsvej. fra Spjarup til Tågelund, og ligeså en sti Der er gennem tiderne opstået veje, øst om Spjarupgård til Nybjerg Mølle. de er igen gået af brug og så fremdeles. Ikke så sært man har svært ved at finde Vejrester udgangspunkt og endestation i nogle af Kort- og Matrikelstyrelsen har gamle sådanne hjulspor, men de kan sætte fan- kort, der er tilgængelige på nettet (www. tasien i gang om hestes og menneskers

30 slid for at komme op over de sandede op- kørte veje gennem århundreder. Æ Tybofwoot Den gamle Vejle-Ribevej gik således forbi gårdene i Egtved, ad »Aftensang«, hvor der stadig er en rest tilbage - forbi Om den gamle Egtved byvej, som i dag gården Højvang, og hen til kirken. Ve- kun eksisterer et kort stykke under nav jen fortsatte så i en hulvej ned og kryd- net Tybovej, skrev Jensine Pedersen i - sede Bøgvadvej, der er en anden gammel 1955 sin hyldest. Her gengivet alene hovedvej fra Kolding mod Varde eller med tre vers. Ringkøbing. Stedet, hvor vejene krydsede, hed i gamle dage »Røverens kælder«, Der går en herlig gammel vej her og det har i fordums tid været et ganske nord for Egtved by. møjsommeligt, sandet og måske også far- Den er fra fællesskabets tid, og der ligt vejkryds. for ikke ny. - Her drev engang i svunden tid by hyrden med sin hjord, - Ved museet og gransker jeg i vejens sand, jeg sy Højvang i nes se dens spor. - Egtved ses endnu en rest Det var min barndoms skolevej, i af den gamle sol, i blæst og væde. Ribevej. Ved tanken om en dejlig dag var den så let at træde. Det skulle ofte gå lidt stærkt, hvis jeg var sent på færde, men der var ly for hver en vind bag digers grønne gærde.

Min gamle vej, jeg har dig kær, du så min barndoms glæder, og minderne de strømmer til, hver gang jeg dig betræder. Din grøft, dit diges blomsterflor ved våren er de samme, og der står duft af hyld, jasmin, fra hegnets grønne ramme.

31 Slotsbranden – myter og virkelighed

Natten mellem 29. og 30. marts 1808 givet fald ville kunne spærre indsejlingen blev Koldinghus ødelagt af en brand, til Østersøen, bragte det i stormagternes og Jyllands sidste kongeslot var der- søgelys. Englænderne, der var afhængige med tabt for altid. Tilbage stod en af at kunne hente vigtige forsyninger i malerisk ruin, og Koldings tid som østersøhavnene, og som med bekymring kongeby var endegyldigt forbi. havde set, at Danmark, Sverige, Preus- sen og Rusland efter russisk pres havde dannet et væbnet neturalitetsforbund, havde allerede i 1801 søgt at tilintetgøre Af Vivi Jensen den danske flåde. Det var kommet til et søslag ud for København, men til trods for, at englænderne sejrede, lykkedes det I samtiden konkluderede man, at bran- dem ikke at ødelægge flåden, idet man fra den var opstået, fordi de spanske solda- dansk side havde valgt at lade den ligge ter, der den nat var på vagt, havde fyret i havn og kun benytte sig af gamle, al- for kraftigt op i vagtstuens kakkelovn. lerede udrangerede skibe. Englænderne Siden da har det været almen viden, at krævede, at Danmark trak sig ud af for- det var de spanske soldater, der brændte bundet, men da zaren i mellemtiden var Koldinghus af – ja, hvis folk overhove- blevet myrdet, opløstes det nærmest af det ved noget om Koldinghus, så er det sig selv. netop dette. I 1807 besluttede englænderne, at Mange ved dog ikke, hvad de spanske truslen fra den danske flåde endeligt soldater overhovedet lavede i Danmark, skulle elimineres. Denne gang valgte så lad os kort resumere: I Frankrig havde man at angribe fra landsiden, og i dagene Napoleon i 1799 tiltaget sig diktatorisk 2. – 5. september blev København bom- magt efter de turbulente år, der fulgte ef- bet til overgivelse. Efter nogle uger for- ter revolutionen i 1789, og i 1805 havde lod englænderne igen hovedstaden, og de han kronet sig selv til kejser. I årenes løb tog den danske flåde med sig. Desuden havde Frankrig ført krig på adskillige opretholdt de en base på Anholt, og de fronter, og også mod England, som man beherskede nu selv de danske farvande, søgte at isolere fra det europæiske fast- hvor de bl.a. benyttede lejligheden til at land. Danmark ønskede at holde sig neu- udarbejde søkort over Storebælt, så de tral, men landets strategisk vigtige place- ikke mere var afhængige af den smalle ringen og dets besiddelse af en flåde, der i passage gennem Øresund.

32 Da englænderne var borte, indledtes der forhandlinger med Frankrig. I begyndelsen af 1808 var aftalen på plads, og her er det, at de spanske soldater kommer ind i billedet, for ca. 13.000 mand af den hær på knap 34.000, der nu kom til landet, var spaniere, eller, som man sagde dengang, spaniolere. Hovedparten af resten var franskmænd, og dertil kom et lille kontingent belgiere. Napoleons for- handlere havde lokket Frederik 6. med, at hæren skulle generobre Skåne, der havde måttet afstås til svenskerne i 1658. Man kalkulerede med, at Øresund ville være islagt, så man kunne gå over, uden at den britiske flåde kunne forhindre det. Det egentlige formål var dog at få væltet omkostningerne ved hærens forsyninger over på Danmark. Ordren til overgan- gen over sundet blev derfor aldrig givet, og de franske soldaters 1½ år lange og kostbare ophold i Danmark blev en medvirkende årsag til statsbankerotten i 1813. Hovedparten af den spanske del af Napoleon-armeens øverstkommanderende, fyr- armeen havde allerede forladt Danmark sten af Pontecorvo, den franske marskal Jean i august 1808, hvor englænderne sejlede Baptiste Bernadotte blev med sit følge indkvar- dem hjem til Spanien, så de kunne del- teret på slottet. tage i det netop udbrudte oprør mod franskmændene og mod Napoleons bror Joseph, der nogle uger forinden var blevet indsat som konge i landet. videre ind i kongeriget, skulle alle igennem grænsebyen Kolding. Den 12. marts Spaniolerne i Danmark passerede 2.038 mand og 408 heste, der Den fransk-spanske arme havde ligget i skulle videre til Kerteminde og Odense, kvarter i Hamburg og den nærmeste om- og i de følgende dage var der gennem- egn, og herfra marcherede den i marts march fra morgen til aften. måned ind i hertugdømmerne. Nogle 22. marts var det Koldings tur til at blev der, men de godt 33.000, der skulle modtage indkvartering, for den dag kom

33 Koldinghus, som det så ud, da spaniolerne kom. Stik af Laurits de Thurah, 1749.

de spanske regimenter Princesa med kvarteret ude i byen og den nærmeste 1.826 mand samt el Rey, der hørte til omegn, og Koldinghus havde kun ind- kavalleriet, og som bestod af 653 mand kvartering et par gange. Første gang var og 540 heste. Den folkelige overlevering natten mellem 20. og 21. marts, hvor 20 vil vide, at soldaterne boede på slottet, officerer og deres 51 tjenere overnattede. og der opstod siden historier om, hvor- Natten mellem 22. og 23. indkvarteredes dan de om aftenen skulle have danset og en enkelt løjtnant med sin tjener, og den sunget ved et stort bål midt i slotsgården. følgende nat to oberster med tjenere. Ud I betragtning af martskulden og de top- over dem var det kun armeens øverst- pede brosten, samt at der var tale om et kommanderende, fyrsten af Pontecorvo, kongeligt slot, hvortil der ikke uden viden franske marskal Jean Baptiste Berna- dere var adgang for hvem som helst, gør dotte, der med sit følge blev indkvarteret det mildt sagt ikke særlig sandsynligt. på slottet. Første gang var en enkelt over- I virkeligheden blev soldaterne ind- natning 11. marts, og et par dage efter

34 hans afrejse fulgte hans hustru, Désirée, tale om en kakkelovn, og i betragtning af, og parrets 9-årige søn Oscar. Bernadotte at der på auktionerne efter branden blev var i øvrigt langtfra den eneste, der havde solgt 247 støbejernsplader og adskilligt medbragt kone og barn. Også mange af andet tilbehør til støbejernsovne, er der de spanske soldater havde familien med. næppe tvivl om, at det var en støbejerns- I slutningen af måneden var Berna- ovn og ikke en ovn af keramiske kakler. dotte igen i Kolding. Sent om aften den I øvrigt oprullede brandforhørene et 28. marts ankom han fra Sønderborg, forløb, der kaster et lidet smigrende lys på ledsaget et større følge af generaler og et par velagtede medlemmer af Koldings diverse officerer af forskellig rang, samt borgerskab, idet det med al ønskelig ty- af et vagtkorps af regimentet Princesa. delighed fremgår, at deres forsømmelser Han nåede at få én rolig nat på slottet. fik en væsentlig betydning for, at branden Næste nat brændte det. fik lov til at udvikle sig så katastrofalt som To dage senere skrev amtmand Selmer den gjorde. i Vejle et ledsagebrev til en indberetning I 1910, da P. Eliassen udsendte sin om det passerede til Rentekammeret (fi- glimrende bog om Koldinghus, gengav nansministeriet) i København. Det be- han hovedindholdet af brandforhørene, gyndte således: »Indesluttede Skrivelse men han undlod at nævne snedkermester fra Commandantskabet og Magistraten i Niels Becher og murermester Søren Jør- Kolding, hvoraf behageligst vil erfares, at gensen Weile, der, hvis de ellers havde Coldinghuus Slot den 30te f. M. [forrige passet deres arbejde, måske kunne have måned] ved en opkommen Ildebrand er hindret branden i at brede sig. Eliassen lagt i Aske.« - Indberetningen afsluttes kendte naturligvis historien, og når han med oplysningen om, at omtrent 6.000 tiede med den, kan det have været hensy- tønder rug og havre, der havde været op- net til endnu levende efterkommere, der lagret på slottet, var gået tabt, og af den spillede ind. indesluttede skrivelse fremgik det, at man De to gode borgere var blandt de seks allerede da havde konkluderet, at det var håndværksmestre, der havde vedligeholde spanske vagter, der ved uforsigtighed delsesarbejderne på Koldinghus. Det havde været årsag til brandens opståen. indebar, at de også var brandmestre og dermed indtog ledende poster i slottets Koldinghus brænder brandberedskab – de kendte jo huset og Historien om Koldinghus’ brand har kunne hurtigt finde rundt. Når der var medført mange mytedannelser. En af behov for det, skulle de seks herrer der- dem er den udbredte og ofte gentagne for på skift to og to gå nattevagt på slot- misforståelse, at ilden opstod i vagtstuens tet, hvor de skulle vogte lys og ild. kamin. Brandforhørene, der fandt sted 1. Ved det efterfølgende brandforhør og 11. april, fastslår imidlertid, at der var hævdede murermesteren, at de begge

35 En spansk soldat ledsa- ger en vogn, en såkaldt tartane, der er fyldt op med både hans egen og andre soldaters koner og børn. Fra brødrene Suhrs stik fra 1807-1808. Tilhører Museet på Koldinghus. havde været på vagt, som de skulle. Se- til sin forfriskning«, og at han først var nere kom det imidlertid frem, at Becher kommet igen, da han blev blev afhentet slet ikke var mødt. Han hævdede, at han af slottets portner med beskeden om, at var blevet syg, men at han havde glemt at der var udbrudt brand. melde afbud. Efterfølgende måtte murer- Der kan næppe være tvivl om, at de mesteren indrømme, at han selv var gået to herrer havde aftalt, at det var nok med hjem ved to-tiden for at »hente noget én vagt, og at han kunne gå hjem, når der

36 Uniformen er soldatens stolthed, og den skal altid tage sig præsen- tabel ud. Her får fem grenaderer fra forskellige regimenter sig en fredsommelig sludder, mens de fremviser al deres pragt. Fra brødrene Suhrs stik fra 1807-1808. Tilhører Museet på Koldinghus. var ro på slottet. Skulle slotsforvalteren hvorfor hænge to pæne borgere ud, når spørge efter den anden, kunne man jo al- man kunne give de fremmede skylden? tid sige, at den anden var på inspektion D’herrer Becher og Weile slap for videre et eller andet sted ude i det store hus. tiltale; men slottet var tabt. Denne meget uheldige kendsgerning blev imidlertid ikke berørt med et ord i Hvad skete der egentlig? konklusionen og i indberetningerne, for Brandårsagen blev aldrig fastslået med

37 sikkerhed. Af forhørene, der blev foreta- ovenfor nævnt indrømme, at han slet ikke get af by- og herredsfoged Deichmann, havde været på vagt, og at han først var fremgår det, at da branden blev opdaget, kommet til stede, da han blev hentet midt var ilden kraftigst i mellemloftet (det om natten, efter at branden var blevet tomme rum mellem gipsdækket over opdaget – han var åbenbart ganske plud- vagtstuen og den overliggende etages seligt blevet rask. Om de divergerende gulv). Murermester Weile forklarede, at historier betyder, at de implicerede blev de havde slået hul i gipsdækket, men at il- afhørt i enrum, og derfor ikke har kunnet den allerede havde så godt fat, at »sprøj- koordinere deres forklaringer, eller om tens stråle aldeles ingen virkning kunde Becher har været klar over, at sandheden gøre.« Han tilføjede, at han ikke vidste, ikke kunne undgå at komme frem, og at hvordan branden var opstået, men han han derfor lige så godt kunne sige den formodede, at »det er sket fra vagtstu- selv, kan vi ikke vide. Slotsforvalter Kri- ens kakkelovn, hvor mandskabet havde stensen kunne da også senere oplyse, at lagt overordentlig stærkt i kakkelovnen, han ikke havde set Becher på brandvag- og ilden der først lod sig se«. Desuden ten, og at han senere havde hørt, at han formodede han, at »der må have været en skulle have været syg, men at der aldrig sprække i muren, hvor ilden havde trængt var tilgået ham noget afbud. sig op til gipsdækket, men i selve skorste- Om brandens opdagelse kunne Kri- nen havde ilden ikke antændt.« stensen fortælle, at nogle ophidsede Desuden fortalte han, at vagterne spanske soldater havde vækket hans kone havde søgt at forhindre, at han kom ind i med ordene »fyr, fyr« (»Feuer, Feuer« - vagtstuen. I første omgang sagde han, at de har nok fået lært sig lidt tysk under han og Becher var blevet afvist ved døren opholdet i Nordtyskland). I første om- klokken kvart i fire om morgenen. Ma- gang troede hun, at de ville have fyret lermester Dyring, der også var brandme- op, men da hun blev klar over, hvad de ster, var derimod kommet ind, men han mente, fik hun straks vækket sin mand. havde ikke set nogen ild, hvilket lyder Han løb hen i vagtstuen, og der konsta- besynderligt i betragtning af, at han først terede han, at der var ild i »træværket i var blevet tilkaldt, efter at branden var en mur«, hvorefter han sendte sin søn ud opdaget. Senere hævdede Weile, at han i byen for at vække de seks brandmestre. og Becher også var blevet afvist ved vagt- Han mente, at soldaterne selv havde søgt stuens dør klokken 9 om aftenen. at slukke branden, og at de først havde Murermesterens noget usammen- tilkaldt hjælp, da de kunne se, at de ikke hængende historie om aftenens og nat- kunne klare det selv. tens forløb kom hurtigt til at stå i et tem- Slottets portner Peter Meyer kunne melig uheldigt lys. Becher, som var den oplyse, at der ikke havde været brand at næste, der blev afhørt, måtte nemlig som spore, da han gik i seng ved 3-tiden. Kort

38 efter var han blevet blev kaldt op igen, lige udsagn. Det bekræftes hverken af fordi der lugtede af røg, men han havde slotsforvalteren eller af slotsfogeden, og svaret, at det det blot betød, at vinden at spanierne skulle have afvist Weile og var vendt. Et øjeblik senere fik han imid- Becher, mens malermester Dyring var lertid melding om brand, og han var da kommet ind uden problemer, lyder ikke straks stået op og havde begivet sig hen troligt. i vagtstuen, hvor en spansk officer, der Meyers udsagn om, at de spanske vag- stod ved døren, havde taget ham i øret og ter, efter at brandfolkene var gået i gang sagt »hyst«. Meyer havde straks taget fat med slukningen, tog opstilling i militær på slukningen, og mens de »fik sprøjten orden i gården i stedet for at hjælpe til, i gang samt bar vand og slog på gulvet« skal heller ikke nødvendigvis tolkes ne- kunne han »høre en bragen og se ilden gativt. Det kan også være et eksempel på pippende frem igennem loftet«. Sam- korrekt militær opførsel, hvor man afven- men med byens trommeslager Kristen ter ordre, før man går i aktion. Senere i Eistrup, der var brandvagt på Staldgår- forløbet sørgede Bernadotte da også for, den, var han løbet ovenpå for at søge at at vagterne, og utvivlsomt også de tillø- slukke ilden i rummet over vagtstuen. Da bende spanske soldater fra byen, ikke gik han lidt senere var nede for at hente mere i vejen for de stedkendte brandfolk, idet vand, havde han set, at vagtmandskabet han lod dem opstille i lange kæder, der stod stillet op i slotsgården »uden at røre sendte tomme brandspande ned til søen trommen eller bidrage noget til redning, og langede fyldte op til brandfolkene. men endog forhindrede ham tilligemed Det var uden tvivl mere nyttigt, end hvis Kristen Eistrup i at bære vand, ja endog de havde løbet planløst rundt i et hus, de arresterede Kristen Eistrup i skilderhu- ikke kendte, og blandt folk, hvis sprog de set. Af hvad årsag det skete, kunne han ikke forstod. Historien om, at de spanske ikke bedømme.« vagter søgte at hindre brandslukningen, I eftertiden har historien om vagterne, bør derfor henvises til myternes række, der ikke lade brandmestrene komme ind for at de uden at reagere ville have ladet i vagtstuen, spillet en stor rolle. Deres en brand, der opstod ved kakkelovnen, afvisning af at lukke folk ind allerede tid- brede sig videre til loftet i det rum, hvori ligt på aftenen – Weile nævnte klokken 9 de opholdt sig, er ganske simpelt utæn- - kunne dog have den helt enkle forkla- keligt. ring, at vagten ikke måtte distraheres i at Der har siden været rejst tvivl om udføre deres pligter, og at de derfor ikke Bernadottes indsats i brandslukningen, måtte modtage besøg. At de også skulle for den avis, der bragte historien, kunne have ønsket at holde brandslukkerne ude, jo have digtet den for at pynte på den for- efter at ilden blev opdaget, har vi kun fra nemme herres ry. Imidlertid er der noget, murermester Weiles ikke alt for pålide- der tyder på, at marskallen havde et sær-

ligt forhold til brandslukning. I novem- Desuden er det utænkeligt, at han kunne ber 1814 opholdt han, der nu hed Carl have sovet fra det leben og den larm, som Johan og var Sveriges kronprins, sig i en brand medfører. Dog dertil ville han Kristiania (Oslo) i forbindelse med over- uden problemer have kunnet komme ud dragelsen af Norge til Sverige. Under en gennem både havetårnet og vinduerne i ridetur fik han at vide, at der var opstået vestfløjens og sydfløjens nederste etage. ildebrand på byens reberbane, og det fik Endelig er der pålidelige vidneudsagn, ham til omgående at opsøge brandstedet, der fortæller om, hvordan han blev væk- hvor han »gav ordre til sprøjternes rette ket af den danske generalkommissær ved brug«, som provst Frederik Schmidt be- marskallens stab, kammerherre I. G. Le- skriver det i sin dagbog fra den bevægede vetzau. Bernadotte havde modtaget ham tid, hvor Norge ikke alene skiftede kon- med spørgsmålet: »Hvad sker der? Er det ge, men også styreform. Det virker derfor englænderne?« hvortil Levetzau havde sandsynligt, at en mand, der omgående svaret: »Slottet brænder«. greb aktivt ind for at søge at slukke en brand, der ikke berørte ham selv og ikke Efter branden kom ham ved, også må have foretaget sig Trods brandfolkenes indsats lykkedes det noget konstruktivt, når et slot, som han ikke at redde slottet. Ilden havde bredt sig selv boede i, blev ramt af ildebrand. med stor hast, og selvom Koldings kom- Langt senere opstod der endnu en mandantskab og magistrat utvivlsomt myte om »de spaniolere, der brændte overdrev i deres indberetning til amtet, Koldinghus af«. Næsten et halvt århund- idet de skrev, at branden var opstået klok- rede efter branden lanceredes nemlig en ken fire, og at den »inden 2 timer lagde historie om, at den var blevet påsat af det hele slot i aske«, havde der ikke været vagterne, fordi de hadede Bernadotte og meget at stille op for slukningsmandska- derfor ville brænde ham inde. Da bran- bet. Det brandmateriel, der var til rådig- den imidlertid opstod mellem de nederste hed, havde slet ikke slået til. Kammer- etager i den nordligste del af østfløjen, og sprøjterne, der kunne have gjort gavn i da Bernadotte var indkvarteret i øverste den indledende fase, var ikke til nogen etage i slottets sydvestlige hjørne, ville der nytte, idet ilden allerede havde for godt været gået timer, inden ilden nåede ham. fat, da den blev opdaget. Herefter var der gået kostbare minutter med at alarmere slottets brandberedskab i deres hjem ude Side 40-41: Hans Harder (1792-1873). »Pro- i byen. Byens brandvæsen, der bestod af spekt af Kolding Slots Ruiner med en Deel af nogle håndpumper og et korps af bor- Byen og dens Omegn set fra den søndre Side, Af- gere, der skulle møde op med sprøjter og tenbelysning, 1824.« Olie på lærred 37x47 cm. brandspande, når der blev ringet med kir- Museet på Koldinghus, gave 1921. kens stormklokke, kunne kun gøre ringe

42 gavn i en så høj bygning som slottet, hvor hvilet på en trækonstruktion over ridder- branden bredte sig opad fra anden etage. salens loft, og da ilden nåede hertil, var Man havde straks været klar over, at det slut med Christian 4.s mere end 200 det var for stor en opgave for slotssprøj- år gamle tårn. ten og for byens brandberedskab, så der Året efter afholdt man to auktioner, var blevet sendt bud til Christiansfeld og hvor man bortsolgte alt det, der var red- Fredericia efter hjælp, men der gik vig- det ved branden. Eneste undtagelse var tige timer, før sprøjterne herfra var frem- en forgyldt alterkalk med tilhørende disk me. Da de først var der, hjalp brødreme- fra slotskirken. Den blev krævet indsendt nighedens sprøjter det lokale brandkorps til rentekammeret (finansministeriet), og med at søge at begrænse ilden, så man herfra gik den senere videre til De kon- kunne få reddet noget af det korn, der var gelige Samlinger på Rosenborg Slot, hvor oplagret på slottet. Imens koncentrerede den i dag kan ses. Museet på Koldinghus folkene fra Fredericia sig om at sikre, at har dog for nogle år siden fået fremstil- flyvende gnister ikke antændte de lange let kopier, der nu kan ses i udstillingen staldbygninger øst for slottet. om slottets historie. Af kirkens inventar I Brødremenighedens museum i Chri- solgtes derimod to store alterstager af stiansfeld har man tidligere fremvist en messingmalm, en alterdug af hollandsk brandsprøjte, der skulle have været i brug lærred kantet med brede kniplinger, en ved Koldinghus’ brand, men desværre for altertavle af træ med en lille klokke (en historiens tilhængere er sprøjten forsynet træ-æske på en stang, der blev båret med et skilt, hvoraf det fremgår, at den er rundt under gudstjenesten, og hvori man anskaffet i 1884, og et forsøg på at for- indsamlede penge – klokken skulle sikre, klare skiltet med, at der er tale om en re- at ingen kunne lade som om de ikke be- paration, kan man nok se bort fra. I Kol- mærkede den), samt kirkeblokken (den dinghus’ egne samlinger befinder der sig faste indsamlingsbøsse, der havde sin en anden gammel brandsprøjte, der med plads ved indgangen). lige så lidt hold i virkeligheden har været Størsteparten af det, der blev solgt, var knyttet til indsatsen på brandnatten. byggematerialer i form af store mængder brandskadet tømmer, 180.000 mursten, Inventaret 1.000 gulvfliser, sandsten, vinduesram- Mens brandfolkene forgæves kæmpede mer, bly mv. De mange kakkelsovnspla- mod ilden, havde andre havde travlt med der er allerede nævnt. Endelig blev der at søge at redde det, der lod sig bære ud solgt møbler, og i adskillige familier ejer af slottet. En del blev bragt i sikkerhed i man et skattet klenodie, der ifølge tradi- den dybe kælder nederst i Kæmpetårnet, tionen skulle være erhvervet på en af auk- og her blev det knust, da halvdelen af tår- tionerne efter branden. Imidlertid findes net styrtede sammen – sydmuren havde der detaljerede lister over alt, hvad der

43 blev solgt, og vi må derfor afvise maleri- nistration. I begyndelsen var det et ønske er, kommoder, chatoller, skabe og andre at genskabe det tabte slot, men i erken- spændende ting, for det, der blev udbudt, delse af, at der ikke forelå tilstrækkelig var stole, senge, borde og spejle samt et viden om indretningen, og af slotsruinens par kakkelovnsskærme, nogle kammer- historiske betydning, valgte man ved den potter og to vævede tapeter (gobeliner), sidste del af restaureringen, der udførtes det ene med en fremstilling af dronning af arkitekterne Inger og Johannes Exner Margrete til hest, og det andet med Hol- i årene 1975-89, at bevare og beskytte de ger Danske. eksisterende mure ved at lade dem indgå Forklaringen på sådanne falske op- i en moderne konstruktion, hvis udform- havstraditioner er, at når man kan knytte ning ikke lader den besøgende i tvivl om, et eller andet kvalitetsmøbel til forfædre, hvor den historiske ruin slutter, og den der har boet i eller ved Kolding, så bliver moderne arkitektur begynder. det let til, at det har oldefar nok købt på en af slotsauktionerne, og med årene er der en tendens til, den slags antagelser bliver til kendsgerninger. Desværre sker det sjældent, at der dukker noget op, der har en historie, som gør det sandsynligt, Noter: at det stammer fra slottet, og på Museet Vivi Jensen er museumsinspektør på Kol- på Koldinghus findes der i alt fem stole, dinghus. to lysestager og et spejl, som med rimelig sikkerhed kan antages at høre til det red- Tak til Steffen Riis, der beredvilligt har dede inventar. Mere er der ikke. stillet resultaterne af sine arkivstudier omkring indkvarteringerne på Kolding- Ruinen hus til min rådighed. Efter branden lå slottet som ruin, og der var aldrig seriøse planer om at genopbyg- ge det. Til gengæld besluttede kongen, at Udvalgt litteratur om branden på Kol- den skulle bevares som et historisk levn, dinghus: et fortidsminde af den slags, som roman- P. Eliassen: »Koldinghus«, Kolding 1910 tikkens malere og digtere elskede. I 1890 samt genoptryk 1974. fik Historisk-Antikvarisk Selskab for J. J. Fyhn: Beskrivelser over Kolding. Kolding og Omegn lov til at tage dele af Kbh. 1848, s. 279-280. ruinen i brug til det museum, foreningen Vivi Jensen: Forskræk Dem ej. Skalk nr. var i færd med at opbygge, og i løbet af 5, 2000, s. 18-19. de følgende hundrede år blev flere og fle- Vivi Jensen: Efter branden. Skalk nr. 1, re dele inddraget til udstillinger og admi- 2002, s. 28-32.

44 På Lokalarkivet for Gl. Hedensted Kommune findes dette billede af Løsning Vandmølle, hvis rester nu har adressen Vandmøllevej 58. Årstal og maler er ukendt. Foto: Ulrik Knudsen.

Jernkors og vandmølle

Af Ulrik Dalsgaard Knudsen og 1802, død i Løsning Mølle i September Karsten Dalsgaard Knudsen 1847, efter 19 Aars kiærligt Ægteskab med Peder Iensen i Løsning Mølle, med hvem hun På Løsning Kirkegaard er der bevaret og avlede 6 Børn hvoraf 4 modtage hende hisset. fredet to jernkors. Det ene kors må være Hendes efterladte Mand og 2 Døtre begræde fra 1847 eller lige efter. Det bærer føl- Tabet af den ømmeste Hustru og Moder. gende indskrift: De som er trofast i kærlighed, skulle blive hos Herren. Viisd.b. 3. 9. Her hviler støvet af JØRGINE CHRI- STOPHERSDATTER, fød i Kølholt i April Det andet kors fortæller, at hendes ægte-

45 De to fredede jernkors nord for kirketårnet i Løsning. De er flyttet, men er tæt på den oprindelige plads. Foto: Ulrik Knudsen. fælle var enkemand i 24 år, før han døde, »1 pergrament skødebreff på en mølle og at de to af parrets seks børn, der over- liggendis mellem Snede kirche og Løs- levede moderen, også var i live ved deres ning.« Møllen hørte under Bygholm, fars død. Indskriften lyder: Stjernholm Len. Christian 4. havde købt Stjernholm Her hviler støvet af Møller PEDER IEN- slot og ladegård. Da de store udlæg af SEN, født i Løsning Mølle 10 Ianuar krongods fandt sted efter svenske krige- 1796, død 3 Ianuar 1871. Gift 1820 med nes tid, fik Peter von Uffeln og- Domi IØRGINE KRISTOFFERSDATTER af nicus og Johan Uffelns arvinger den 16. Daugaard, der med 4 af deres 6 Børn mod- maj 1661 i Hamborg for en fordring på toge ham hidset. 2 efterlevende Døttre vel- omtrent 40.700 rigsdaler udlagt Stjern- signe hans Minde. holm slot og ladegård, som er afbrændt af Kommer hid til mig, Alle, som arbeide og ere fjenden og er ingen bygning på, foruden besværede og jeg vil give Eder Hvile. 700 td hartkorn bøndergods. Her imel- Math. 11. 28. lem Løsning Vandmølle. Da møllen blev solgt fra kronen, var Vi ved med sikkerhed, at Løsning Mølle, dens tilliggender i ager og eng 6 skp og 1 der i dag omtales som vandmøllen, eksi- fdk, mølle-skyld 3-1-2. Møllen er så un- sterede år 1505 og var ejet af kronen. Et der Bygholm Gods. Den har kun 1 kværn gammelt Skødebreff af 1505 står der: og lidt vand, og den måtte stå stille. Den

46 besøgtes kun af nogle få mennesker i Det var skik i gamle dage, når at Løsning sogn. Og når den i det hele taget landmændene kom til mølle, blev var ved magt, skyldtes det kun herskabets de altid budt ind i møllestuen på en hjælp og forstærkning. kaffepunch, medens deres korn blev I jordebogen fra Stjernholm Len er malet og toldet. Det skete, at en bon der følgende mølleskyld. 10 ørter mel. de fik lyst til flere puncher og kaldte- 1630 ingen landgilde ydet. 1631 fri for 3 på pigen »jen te«. Pigen råbte da til møllesvenden »jen te«, og så blev der ørter, men revisionen påtalte, at der intet toldet af hans korn igen. tingsvidne var om møllens tilstand. Blev 1616 sat til at yde 6 td og 2 skp mel. I årene fra 1604 til 1630 havde Jep Møller fæstet, der står om ham, at han var meget forarmet. Han var dygtig, byggede en stråtækket I jordebogen står der i perioden 1630 vindmølle, der brændte 1911. Efter Hans - 1643, at møllen skal sættes for ny skyld, Christensens død 1909 drev enken Ane men det ses ikke at være før 1637 og ved Lisbeth møllen indtil 1912. Da solgte kongebrev af 21. februar fastholdes den hun møllen til Theodor Lauritsen. Han gamle landgilde. drev møllen, indtil sønnen Hans Laurit- I 1655 opsagde fæstegårdmand Søren sen i 1947 overtog den. Han blev den sid- Nielsen sit fæste lovligt på grund af sit ste, der drev den gamle vandmølle. ægteskab. Jørgen Christensen ( Møller ) i En del af møllebygningerne står end- Løsning Mølle og Mads Jensen i Løsning nu tilbage på adressen Vandmøllevej 58. stedte på livstid den øde gård (der var to fæstegårde sammen med Møllen). De skulle give efter jordebogen, men være fri for ægt og arbejde, soldaterhold og kongelige skatter. Jens Christensen blev efterfølger på Vandmøllen. Han var gift to gange, vi har ikke navnet på den første kone, hans anden kone hedder Maren Frederiksdatter. Efter Jens Christensens død bliver Maren Frederiksdatter gift med Niels Pedersen, som overtog fæstet. Peder Jensen fra jernkorset overtog Møllen 1818. Den næste møller er Hans Støbestedet står forneden på korset over Jørgine Christensen. Han var født i Gl. Sole, var Christophersdatter: »Stallknecht Horsens«, siden gårdejer, men købte møllen 1861. Horsens Jernstøberi. Foto: Ulrik Knudsen.

47 Horsens Statsfængsel. Foto: Per Algreen. Horsens Statsfængsel 1853-2006

Ved udgangen af 2006 flyttede perso- Horsens By sammen på godt og ondt. nale og indsatte fra det mere end 150 Fængslet bidrog i høj grad til byens iden- år gamle Horsens Statsfængsel. Hor- titet og image. Når talen faldt på Hor- sens Museum lavede i efteråret 2006 sens, udløste det ofte en kommentar om en fotodokumentation af fængslet. fængslet – også selvom Horsens de se- Denne artikel viser nogle af de mange nere år har fokuseret på at skabe en profil billeder fra fængslet og giver et rids som kulturby. Fængslet var for nogle af over fængslets historie og hverdagen, byens borgere en skamplet på byen, men som den så ud ved lukningen. Til slut det var i 1800-tallets midte byen selv, der præsenteres nogle af fængslets mere bad om at få fængslet placeret i Horsens. »berømte« indsatte gennem tiderne. I 1842 havde Horsens mistet sin status som garnisonsby, da Det Slesvigske Ky- rasserregiment blev nedlagt, og byen var Af Mikkel Kirkedahl Lysholm Nielsen interesseret i nye statslige arbejdspladser og Anna Wowk Vestergaard som kompensation. Derfor anmodede bystyret om at få det planlagte nye jyske I de mere end 150 år, som Horsens Stats- tugthus til byen. Opførelsen af Horsens fængsel var i drift, levede fængslet og Statsfængsel startede i 1847, og fængslet

48 Midterfløjen kaldet Gammel Celle var indrettet efter det panoptiske princip. Et lille antal vagter kunne her overskue et stort område.

49 blev snart en af de store arbejdspladser i gende i 1864, da han i spidsen for sine Horsens med stor økonomisk betydning styrker nærmede sig Horsens. Foran for lokale virksomheder og forretninger. sig så han Horsens Statsfængsels impo- Fængslet beskæftigede et stort antal an- nerende grågule bygning hæve sig over satte, og samtidig udgjorde de indsatte byen, som en fæstning på sin bakketop. indtil 1916 en særdeles billig arbejdskraft »Slottet«, som er Danmarks ældste mo- for den lokale tekstilvirksomhed Crome derne fængsel, er endnu i dag et af byens & Goldschmidt, som havde fast kontrakt vartegn, selvom bygningen ikke længere med fængslet. fungerer som fængsel. Horsens Statsfængsel var et såkaldt Horsens Statsfængsel blev indviet og lukket fængsel, som især husede dømte taget i brug i 1853 under navnet Hor- med lange straffe, og dømte som ikke sens Tugthus. På dette tidspunkt var kun kunne overholde reglerne i de åbne tre af fængslets planlagte fire fløje - byg fængsler. Samtlige indsatte var mænd. get. Fængslets første indsatte blev sat til Fra midten af 1930’erne og frem til 2006 at bygge østfløjen, som var færdig efter var de indsatte anbragt i enkeltceller med et års tid. I løbet af de første dage nåede et grundareal på 6,3 kvadratmeter. Da- antallet af tugthusfanger op på knap 100 gen gik med arbejde eller skolegang. Om mand, som var blevet overført fra tugt- natten var de indsatte låst inde i deres husene i Viborg og på Christianshavn. celler. Cellerne havde ikke toilet, og kun Allerede i 1858, fem år efter indvielsen, nogle få af cellerne havde vaskekumme. var der omkring 500 indsatte i fængslet, Bad foregik på fælles badeværelser på og fængselsledelsen måtte meddele Ju- gangene. stitsministeriet, at man ikke havde plads Afdelingerne havde navn efter deres til flere. beliggenhed på etagerne og i forhold I tidens løb har fængslet undergået en til verdenshjørnerne. Stueetagen hed 1. lang række fysiske forandringer. Indtil etage. Afdeling 1. Vest lå således på stue- 1857 blev fængslet bevogtet af soldater etagen i vestfløjen. Ved fængslets lukning fra Fredericia. Herefter overgik bevogt- var nogle af afdelingerne strengt isole- ningen til egne vagthold, og man opførte rede fra de øvrige: Horsens Arrest 1. Øst, endnu en ringmur nord for anstalten. Da Isolationsafdelingen 1. Vest og Afdeling Viborg Tugthus blev nedlagt i 1874, ud- 4. Vest, hvor de såkaldte stærkt negativt videde man fængslet i Horsens med 48 styrende indsatte (i praksis Hells Angels- celler. Dette skete ved, at midterfløjen rockerne) sad. (Gammel Celle) blev forlænget, så den blev bygget sammen med nordfløjen. Horsens Statsfængsel - »I det slot vil Mellem de nye celler var et stort åbent jeg bo«. rum i alle fire etagers højde. Arkitekto- Sådan sagde en prøjsisk general efter si- nisk fulgte man det såkaldte panoptiske

50 princip, som tilstræbte et stort overblik. senere flyttede sygeafdelingen til dens Også udendørs ændrede forholdene sig. I nuværende placering i 1. vest. den østre gård etablerede man overdæk- Siden 1960’erne er særligt de indsat- kede strålegårde, hvor de indsatte kunne tes arbejds- og fritidsfaciliteter blevet komme på gårdtur hver for sig. ændret. Vaskeri og lagerbygning kom til I 1930 kom der en ny straffelov, som i fængselsområdets nordvestlige hjørne i introducerede begrebet fængsler og begyndelsen af 1960’erne. Produktions- forenklede straffesystemet. Tidligere snedkeriet, hvor de indsatte fremstil- skelnede man mellem tugthus- og for- lede møbler til brug i statslige institutio- bedringshusstraffe. I forhold til tugthus- ner, blev indviet i 1978. I 1970’erne og straffene var straffene i forbedringshu- 1980’erne blev besøgslokalerne udvidet, sene generelt kortere og med højere grad og en husflidsafdeling med småværkste- af isolation. Horsens Tugthus skiftede der blev indrettet i midterfløjen. Alle syv navn til Horsens Statsfængsel, og man cellegange á 22 celler fik installeret bord- påbegyndte en større ombygning, som tennis og billard. I 2001 blev der opstillet skulle opfylde den nye lovs krav. I årene telefonautomater på hver enkelt afdeling, 1933-35 rev man øst- og vestfløjens 376 hvorfra de indsatte måtte ringe til fire i natceller ned. Natcellerne var med sine forvejen kontrollerede telefonnumre. kun 3,2 kvadratmeter ganske små, de var Alle samtaler blev optaget på bånd. placeret midt i fløjene med ringe ventila- Efterhånden som fængslet blev ind- tion og stort set uden lys. Som navnet af- rettet til at rumme flere faciliteter, faldt slører blev natcellerne kun brugt om nat- antallet af indsatte. Mens antallet i 1858 ten. I cellen var der lige plads til en briks, nåede 500, var tallet i fængslets sidste år som blev slået op om dagen. De indsattes nede på omkring 175 indsatte. I 2006 var tøj blev lagt på en skammel udenfor cel- de indsatte fordelt på syv almindelige af- len for at undgå flugtforsøg og evt. for- delinger, sygeafdelingen, isolationsafde- søg på at skade sig selv. Natcellerne blev lingen og behandlingsafdelingen, som lå erstattet af 288 eneceller med vinduer i en bygning for sig selv. Derudover var langs ydervæggene. Frem til midten af der den narkofri afdeling i Rådhusgade i 1950’erne var alle gangene indrettet som Horsens midtby. panoptiske korridorer med et åbent trap- peforløb midt i fløjen. I dag kan denne Fængslets opbygning form for indretning kun opleves i fængs- Fængslets arkitektur er præget af tan- lets midterfløj. kerne bag bygningens formål. I løbet af I forbindelse med ombygningen i 1800-tallet ændrede fængslers opbygning 1930’erne blev sygehusbygningen, som og funktion flere steder i verden karakter. lå uden for fængselsbygningen, udvidet Hvor fængslerne hidtil havde fungeret til og fik bl.a. moderne badefaciliteter. Først skræk og advarsel med hårde straffe og

51 udnyttelse af forbryderne, blev de i løbet i nogen grad sammenlignes med et indu- af århundredet indrettet efter nye tanker strianlæg. Fangernes daglige arbejde med om, at det måtte være muligt at forbedre fremstilling af især tekstilprodukter var i menneskene bag forbrydelserne. 1800-tallet drevet på privat basis, og va- Filosofien bag de moderne danske rerne blev solgt udenfor fængslet. Selska- fængsler kom fra USA. Her anvendte bet »Crome & Goldschmidts Fabrikers man to forskellige systemer, som begge og Horsens Tugthus Udsalg« brugte fan- havde til formål at give fangerne religiøs gernes billige arbejdskraft og oprettede opdragelse og moralsk oprejsning gen- i slutningen af 1800-tallet butikker over nem fængselsopholdet. I Philadelphia var hele landet med de varer, fangerne pro- det første egentlige celle-fængsel blevet ducerede. Fra 1916 ophørte samarbejdet bygget i 1820’erne. Fangerne levede i to- dog. Fængslernes billige arbejdskraft og tal isolation i deres celle både dag og nat. ulige konkurrence havde medført en del Skulle de transporteres rundt i fængslet, kritik fra private erhvervsdrivende, og de var deres ansigter dækket, så ingen fanger indsatte producerede herefter udeluk- kunne genkende hinanden. På den måde kende til statens eget forbrug. Senere mente man at kunne sikre, at ingen blev udførte institutionens forskellige værk- genkendt af medfanger efter afsoningen. steder atter bestillingsopgaver for private Med sig selv som det eneste selskab men nu under mere konkurrencemæssigt var det tanken, at fangerne skulle angre rimelige vilkår. deres forbrydelse og derigennem for- Som nævnt blev cellegangene i mid- bedre sig. Det andet system kom fra New terfløjen, som blev opført omkring 1874- York og kaldtes det Auburnske system. 1875, opbygget efter det panoptiske Her var fangerne kun isoleret i cellerne princip. Fra 1933-1935 til 1955 var også om natten, mens de arbejdede i tavshed i øst- og vestfløjens cellegange indrettet fælleslokaler om dagen. på denne måde. Udtrykket stammer fra I Danmark blev der i 1840 nedsat en to græske ord pan: Alle, og optikos: Ob- kommission, som skulle »… søge at reali- servere, og indgik som en arkitektonisk sere det formål, at fængslingen ikke alene del af den nye fængselsfilosofi. Den pan- virker som en afskrækkende straf, men optiske opbygning havde flere formål. tillige bliver til forbryderens moralske Overvågningen kunne klares af et fåtal af forbedring«. I 1842 besluttede man, at vagter. De indsatte kunne samtidig ikke fanger, som skulle afsone kortere straffe, vide, om de blev overvåget eller ej og skulle indsættes i forbedringshuse ind- fik således indtrykket af en usynlig, men rettet efter det Philadelphiske isolations- konstant overvågning. princip, mens tugthuse af Auburntypen skulle huse langtidsfanger. Med den Au- Dagligdag burnske indretning kan Horsens Tugthus Dagligdagen for de indsatte i Horsens

52 Crome & Goldschmidts maskin- væveri på fængslet. Varerne fra produktionen på fængslet blev solgt fra omkring 100 butikker landet over med navnet Crome & Goldschmidts Fabrikers og Horsens Tugthus Udsalg. Bu- tikkernes navn gjorde formentlig sit til, at Horsens var kendt som fængselsby i hele Danmark.

Statsfængsel var meget anderledes end Hverdagen for de første indsatte ad- livet i samfundet udenfor murene. Fæng skilte sig væsentligt fra nutidens forhold. slet var et lukket fængsel, og nøgleorde- De fik f.eks. tøj fra fængslet og havde ne for livet indenfor murene var derfor stort set ingen fritid. Arbejdstiden var overvågning, indespærring, manglende alle hverdage fra kl. 05.15 til 20.00 i privatliv og en lav grad af selvstændighed. sommerhalvåret og fra 06.15 til 20.00 i For nogle indsatte kunne de faste rutiner vinterhalvåret. Lørdag sluttede arbejdet og den strukturerede hverdag dog være kl. 17.00, men herefter skulle de næste et afbræk fra en kaotisk og uoverskuelig tre timer bruges på rengøring af maski- tilværelse. ner og arbejdsredskaber. Resten af tiden

53 blev tilbragt isoleret i den enkeltes celle. Kun om søndagen kunne de indsatte få en smule fritid. Her kunne de få lov til at læse opbyggelige bøger eller få en lidt længere gårdtur end ellers. Indsatte, som havde særlig tilladelse fra fængselsin- spektøren måtte skrive breve til familien. Et fast søndagsindslag var alle indsattes deltagelse i gudstjenesten. Dette var obligatorisk indtil 1924. Sidenhen har de indsattes hverdag formet sig anderledes. Omkring år 2000 foregik dagtimerne som regel udenfor Tømrerværkstedet lå i kælderen under nordfløjen. den enkeltes celle med enten arbejde el- 2006. ler undervisning. Arbejdstiden var blevet nedsat til 37 timer som i samfundet uden- almen opfattelse, at de indsatte ikke ville for murene, og både på arbejde og i friti- være egnede til at modtage undervisning. den måtte de indsatte bruge deres private Fængslets første præst, pastor Salomon, tøj. I fritiden havde de mulighed for at insisterede dog på et forsøg med skole- benytte fængslets bibliotek, billardborde, undervisning. Hver søndag eftermiddag motionsrum, husflidsværksteder eller for blev der givet en times undervisning i at slappe af i tv-stuerne på gangene indtil regning og skrivning. I 1855 var der så kl. 21.30, hvor cellerne blev låst. mange tilmeldte, at man måtte inddrage I slutningen af 1990’erne påbegyndte en almindelig ugedag, og fra og med slut- man en ny struktur, som skulle give de ningen af 1870’erne blev undervisningen indsatte mere ansvar. På den måde skulle yderligere udvidet. Dansk, skrivning og de lære at tage vare på sig selv, forholde regning var på skemaet. Men også sang- sig til samfundets normer og regler, og skolen blev prioriteret, ligesom under- derved stå bedre rustet til livet udenfor visning i engelsk blev taget op. Mange murene ved løsladelsen. De indsatte fik indsatte havde planer om at udvandre selv ansvaret for at møde på arbejde eller efter løsladelsen og med engelskunder- i skole til tiden og skulle f.eks. selv sørge visningen kunne de forberede sig på mø- for tøjvask. Denne tanke er yderligere det med et nyt land. Undervisningen i udviklet i det nye statsfængsel i Enner fængslet gjorde en stor forskel for mange uden for Horsens, hvor de indsatte selv af de indsatte, f.eks. for de indsatte der sørger for deres mad. kom fra de danske kolonier. Indtil Dan- Undervisning af de indsatte var oprin- mark i 1917 solgte de Dansk-Vestindiske deligt ikke på dagsordenen, da det var en øer til USA, husede Horsens Statsfæng-

54 sel også straffede herfra. Indsatte fra de Hvis de indsatte ikke modtog under- Dansk-Vestindiske øer modtog ekstra visning, blev de i stedet beskæftiget på undervisning og blev ved hjemkomsten en af fængslets mange arbejdspladser. fra opholdet på »Højskolen i Horsens« Arbejdspladserne kan opdeles i to større beundret for deres kundskaber. grupper. Den ene form for beskæftigelse De seneste år i Horsens Statsfængsel bestod af en række serviceydelser, som kunne de indsatte blive undervist i folke- kom fængslet til gode. De indsatte kunne skolens 9. og 10. klassetrin. Der blev også arbejde i f.eks. køkkenet, vaskeriet eller tilbudt HF-enkeltfag, og de indsatte kun- med bygningernes vedligeholdelse. Den ne gå op til eksamen. Indsatte med læ- anden form for beskæftigelse foregik i et sevanskeligheder blev tilbudt specialun- af fængslets værksteder. Da fængslet luk- dervisning i dansk. Enkelte indsatte tog kede, producerede man varer på f.eks. længerevarende uddannelser ved selvstu- snedkeriet, væveriet og trykkeriet. Man- dium. I forbindelse med både uddannelse ge af varerne som tryksager, kontormøb- og fritid havde fængslets indsatte mulig- ler og tekstiler blev solgt til Kriminalfor- hed for at låne bøger på fængslets bib- sorgens øvrige institutioner. Som andre liotek. I begyndelsen var det præsten, der virksomheder havde Kriminalforsorgen håndterede bogsamlingen, men senere derfor et såkaldt showroom i sydfløjen, blev der indrettet et særskilt bibliotek i hvor de forskellige produkter kunne vises nærheden af undervisningslokalerne og frem for potentielle købere. ansat en faguddannet bibliotekar.

På hedekolonien Gedhus arbejde de indsatte med beplantning på heden. Ma- leri af Hugo Larsen 1901. Foto: Per Algreen.

55 Fælleskøkkenet for de indsatte på afdeling 4. Centralkøkkenet 2006. Vest 2006.

Arbejdskolonier I Gedhus gravede de indsatte huller til De indsatte har dog også arbejdet uden beplantning af heden, og i Kølsen arbej- for fængslet. Fra 1899 oprettede fængs- dede de med mergelgravning. Var vejret let nemlig fangekolonier på de midt- og for dårligt til udendørsarbejde, flettede vestjyske heder. Den første arbejdskoloni de indsatte i stedet kurve, syede måtter blev oprettet i det tidligere hedebrug eller pressede lyng til isolering af ishuse. Gedhus syd for Herning og fungerede Mens de øvrige kolonier kun fungerede i fra 1899 til 1951. Sideløbende kom der nogle måneder om sommeren, blev der nye fangekolonier; i Lem ved Ringkø- fra 1911 mere permanent udstationeret bing (1901-1905), i Dejbjerg Plantage indsatte i Kølsen. Derved blev kolonien ved Skjern (1903-1914), ved Flyndersø en forløber for de senere åbne fængsler. mellem Holstebro og Skive (1916-1931) og i Kølsen ved Hjarbæk Fjord nord for Mad Viborg (1907-1934). I 2006 fik hovedparten af de indsatte i Det var ikke alle fængslets indsatte, Statsfængslet deres måltider fra central- som kom ud på heden. De heldige var på køkkenet i kælderen. Maden blev indta- forhånd blevet set nøje an og fundet eg- get i den enkeltes celle eller i opholds- nede til en vis grad af fysisk frihed uden rummene på gangen. Herudover havde for fængslet. Til gengæld for at opholde de indsatte adgang til et tekøkken på de- sig under åben himmel måtte de indsatte res afdeling, hvor mindre mellemmålti- slide hårdt i det. der kunne tilberedes. De indsatte kunne

56 købe dagligvarer i et lille købmandsud- ser de retter, som skiftevis blev serveret salg på fængslet, og på nogle afdelinger for de indsatte: gik enkelte indsatte sammen om at lave • Sødsuppe. Bankekød med Sauce og mad i fællesskab. Siden slutningen af Kartofler. 1990’erne var de såkaldte stærkt negativt • Oksekødssuppe. Kød med Peberrods- styrende indsatte på afd. 4. Vest undtaget sauce og Kartofler. fra centralkøkken-ordningen. Disse ind- • Kærnemælkssuppe. Klipfisk. satte, som var afsondrede fra det øvrige • Øllebrød. Spegesild med Løgsauce og fængsel, havde i stedet et fælleskøkken, Kartofler. hvor de selv lavede deres mad. • Vandgrød. Stegt Lever. Det store centralkøkken lå i kælde- • Byggrød. Kogt Flæsk. ren under fængslets nord- og midterfløj. • Kartoffelsuppe. Blodbudding. Her tilberedte man maden til de indsatte. • Rumfordsuppe. Saltkød. Mængder af mad var altid systematisk be- • Grønkaalssuppe. Saltkød. regnet og nøje afmålt ud fra ernærings- • Hvidkaalssuppe. Saltkød. mæssige og økonomiske kriterier. Længe • Æblesuppe. Plukfisk. foregik forplejningen således, at maden • Sagovælling. Labskovs. blev bragt ud i beholdere til den enkelte • Rismelsvælling. Biksemad. celle. Senere gik man over til at bringe maden op til de enkelte afdelinger, hvor Vesperkosten (aftensmaden), fra 17.00- de indsatte selv hentede deres portioner. 17.30 bestod af brød, ost og 1 pægl (ca en Maden og især portionernes størrelse var kvart liter) mælk. noget af det, de indsatte hyppigt klagede over. F.eks. mente de indsatte i 2000, at Disciplinærstraffe og sanktioner den frugt, som blev uddelt sammen med For at opretholde sikkerhed og orden aftensmaden, ofte var blevet stødt eller kunne de indsatte blive idømt discipli- opbevaret for koldt, så der hyppigt var nærstraffe. Dette skete, hvis de f.eks. ikke fordærvet frugt imellem. Samme år blev overholdt straffelovgivningen, anvendte der klaget over en ændring af mængden upassende sprogbrug, forsøgte at flygte af sovs, som gik fra at være »efter behov« eller var lydighedsnægtende. De første til 1-2 dl. mange år anvendte personalet metoder, I 1923 så menuen for de indsatte i som vi i dagens Danmark vil finde inhu- Horsens således ud: mane. De indsatte kunne blive fastbun- Frokosten (morgenmaden) blev ind- det for at udstå korporlig afstraffelse med taget fra 7.30-8.00 efter nogle timers strafferedskaberne kat (flerstrenget pisk), arbejde. Den bestod af brød, øl og fedt tamp (kort rebstykke) og rotting (spansk- eller margarine. Kl. 12.00 var der mid- rør). Kat og tamp blev lagt i blød i salt, dagspause i en time. Listen herunder vi- hvilket gjorde afstraffelsen endnu mere

57 Dette foto, som er taget illegalt, viser gårdtursområderne omkring 1950. smertefuld. De indsatte kunne derudover Ved fængslets lukning i 2006 var idømmes vand og brød i strafcellen eller disciplinærstraffene enten bøder eller et ophold i mørkkachot, hvor vinduet var strafcelle. Bøderne måtte ikke overstige blændet af. Den korporlige afstraffelse en ugeløn, og idømmelse af strafcelle in- ophørte i 1920’erne og blev afskaffet ved debar, at den indsatte blev udelukket fra lov med 1930-straffelovens ikrafttrædelse al fællesskab i en tid. Udover disciplinær- i 1933. straffene fandtes andre sanktionsmulig-

58 heder. Den indsatte kunne bl.a. anbringes dre indsatte. Nogle gange ønskede den i enrum – den såkaldte isolation. Denne indsatte selv isolation. Det skete, hvis foranstaltning var ikke en straf, men et han f.eks. ønskede at være alene eller var tiltag, der skulle forhindre flugt eller øv- bange for andre indsatte. rig strafbar virksomhed, eller fordi det Isolationsafsnittet lå i forlængelse af ansås som værende uforsvarligt at lade sygeafdelingen. Selvom de indsatte var i den indsatte blive i fællesskab med an- isolation, kunne de dog i meget begrænset

59 gårdturen det eneste tidspunkt, hvor de var udenfor. I de første mange år foregik gårdturen i firkantede gårde omgivet af et højt plankeværk. Her gik små grupper af indsatte rundt i gåsegang, mens en fængselsbetjent overvågede, at de ikke talte sammen. Samtidig med de små gårde havde man såkaldte strålegårde i østre gård. Her kom den enkelte indsatte på gårdtur i en overdækket enkeltmands- Sikringscelle på afdeling 1. Vest 2006. Cellen gård uden kontakt til andre. kunne gennem et vindue overvåges fra gangen. Strålegårdene blev brugt fra 1870’erne og til omkring 1933. Ved fængslets lukning i 2006 blev mindre gårdtursskure øst for fængslet brugt til indsatte i Arresten omfang have kontakt til de øvrige isolan- eller isolanter, som ikke måtte komme i ter. kontakt med andre indsatte. De øvrige Sikringscellen var en anden mulighed indsatte brugte det store fælles gårdturs- for at afværge vold, selvmordsforsøg el- areal vest for fængslet. Her var der en ler selvbeskadigelse. Den indsatte blev fodboldbane til rådighed for de indsatte, passiviseret i sikringscellen ved at blive og der var læskure og bænke, hvor de fastspændt til en seng, indtil han igen var indsatte kunne sidde med medbragt kaffe tilstrækkelig rolig. Dette tog oftest nogle eller andet. Man forsøgte også at gøre timer, men i enkelte tilfælde tog det mere gårdtursområdet mere indbydende med end et døgn. Når en indsat blev sat i buske og bede. Fra at være et spørgsmål sikringscelle, blev han tilset af en læge. om blot at få frisk luft blev gårdturene ef- Endelig kunne de indsatte også blive lagt terhånden også en måde at dyrke fysisk i håndjern. Dette skete som regel for at aktivitet og være sammen med hinanden. forhindre undvigelse, oftest i forbindelse Efterhånden kom det sociale samvær med transport. mellem de indsatte altså til at spille en større rolle på gårdturene. Udviklingen Gårdture startede omkring 1940’erne, da man be- Gennem fængslets historie har de ind- gyndte at lade de indsatte bevæge sig frit satte haft forskellige muligheder for at rundt på gårdtursområdet og tale sam- få frisk luft. Fra fængslets start i 1853 men, som de havde lyst til. arbejdede nogle indsatte i perioder uden- dørs med f.eks. bygningsvedligeholdelse Kontrol eller på gartneriet, men for de fleste var De indsattes hverdag har alle årene været

60 præget af overvågning og kontrol. Det- tisk kropsvisiteret for at undgå ind- eller te har været nødvendigt for at sikre sig udsmugling af stoffer, alkohol mm. De imod flugt og voldsepisoder, men også indsatte kaldte det selv at »strippe« for imod indsmugling af f.eks. rusmidler, betjenten. Selvom brug af narkotika na- våben eller andre forbudte genstande. turligvis var forbudt i fængslet, var der et Kontrollen startede allerede ved den ind- udbredt misbrug. Handel med og distri- sattes ankomst til Horsens Statsfængsel. bution af f.eks. stoffer foregik med stor Her blev der udarbejdet et signalement opfindsomhed. Bl.a. anvendte de indsatte af den indsatte, som også blev fotografe- et sindrigt hejsesystem udenfor vindu- ret. Medbragte personlige ejendele blev erne, når stofferne skulle viderebringes. sorteret, og en række genstande blev un- For at indsmugle og gemme forbudte der afsoningen opbevaret på fængslets ting som f.eks. mobiltelefoner, stoffer depot. eller andet, anvendte de indsatte talrige Før og efter besøg, orlov eller udgang kreative løsninger. Løse mursten, hule blev den indsatte afklædt og systema- bordben og andre gemmesteder blev an-

Gårdtursområdet 2006. For at hindre flugt- eller selvmordsforsøg var der ikke net i fodboldmålene.

61 vendt i forsøget på at skjule sagerne for blandt de indsatte. I den store fængsels- de ansatte. Fjernsynsapparater og lignen- samling, som findes i det tidligere Fæng- de blev derfor grundigt undersøgt. selsmuseum i kælderetagen, har tidligere Det skete også, at indsatte slugte ting. vagtmester Aage Egholm bl.a. samlet et Det kunne være i forbindelse med smug- par træningssko, hvor der er skåret ud til ling af narkotika, eller bestik og søm slugt en mobiltelefon i sålen, en buksebøjle, med det desperate formål at gøre skade hvor pinden til at hænge bukserne på er på sig selv. Når personalet fik mistanke erstattet af en savklinge, og en ordbog om, at en person havde slugt narko for med plads til en vægt til salg af stoffer. at smugle det ind i fængslet eller havde slugt et andet emne til fare for helbredet, Flugt og flugtforsøg førte man ham på sygeafdelingen og kon- Længslen efter frihed blev ofte stærk taktede lægen. En indsat, som enten ikke under opholdet i Horsens Statsfængsel. kunne eller ville medvirke ved en lægelig Særligt indsatte med længerevarende rektalundersøgelse kunne placeres i den straffe havde tanker om at flygte fra overvågede observationscelle, indtil han fængslet, og dette resulterede i nogle havde forrettet sin nødtørft på et bæk- undvigelser og endnu flere flugtforsøg. ken. Herefter kunne indholdet bringes Oftest prøvede den indsatte at save trem- til undersøgelsesrummet ved sygeafde- merne i cellernes vinduer over eller at lingen og kontrolleres af personalet. bruge hjemmelavede nøgler til at slippe På afdelingernes betjentkontorer ud af bygningen. Andre hjælpemidler var fandtes en mappe for hver indsat. Heri lå hjemmelavede stiger, murankre eller reb. bl.a. et såkaldt celleblad. Cellebladet var Enkelte gange var flugtforsøgene af mere en opgørelse over alle de effekter, som brutal karakter, hvor indsatte anvendte fandtes i den indsattes celle. Fængselsbe- våben eller tog gidsler. tjentene foretog regelmæssigt grundige Flugt og flugtforsøg blev forsøgt hin- undersøgelser af cellerne. Disse under- dret ved løbende at forbedre opsynet og søgelser kaldtes visitationer og foregik låsesystemerne, ved at sikre ringmuren oftest, mens den indsatte var på arbejde og i den sidste tredjedel af fængslets le- eller i skole. Under visitationen af cellen vetid også gennem gradvis indførelsen af undersøgte personalet låse og tremmer elektronisk overvågning. For at afværge og ledte efter narkotika, flugtredskaber, flugtforsøg over ringmuren blev et stykke mobiltelefoner og andre forbudte gen- af den i 1980’erne udstyret med det så- stande. Et af personalets redskaber var kaldte NATO-tråd med store modhager. et spejl monteret på en vinkel, sådan så Til indsatte, som tidligere var flygtet eller fængselspersonalet kunne se bagsiden af havde forsøgt dette med farlige midler, f.eks. tremmer eller inventar. Opfind- fik Horsens Statsfængsel i 1990 indrettet somheden til gemmesteder var meget stor to flugtsikre superceller i arresten. Bag

62 panserglasruder, jerndøre og vægge af armeret beton levede de indsatte i super- cellerne under særlige forhold afsondret fra resten af fængslet. For at vanskeliggø- re planlægning af flugt kunne denne type indsatte uden varsel flyttes til et andet fængsel med lignende specialceller.

Sygeafdeling og isolation Horsens Statsfængsel havde sin egen sygeafdeling i 1. Vest, hvor der var tilknyttet læge, tandlæge og sygeplejersker. Sygeplejerskerne tog sig af den daglige sygepleje, mens afdelingen fik besøg af lægen to gange om ugen. Selve afdelingen havde plads til 11 indsatte ad gangen. Afdelingen kunne behandle en lang ræk- ke sygdomme og akutte tilskadekomster som f.eks. vorter eller skrammer. Skulle en indsat igennem en større operation, måtte han dog på hospitalet uden for fængslet. Et besøg på sygeafdelingen Besøgslokale 2006. betød for nogle indsatte mere end blot sygdomsbehandling. Turen på sygeafdelingen var også et afbræk i den monotone hverdag og et møde med nye ansigter. sikringscelle i nogen tid. Indlæggelserne Sygeplejerskerne var de første, som på sygeafdelingen kunne også skyldes de indsatte talte med, når de havde pro- vold internt mellem indsatte, men der blemer. På den måde kunne sygeplejer- blev dog kun sjældent talt om volden. I skerne vurdere, om den indsatte også stedet fik personalet f.eks. en forklaring skulle tilses af lægen. Det var også på om, at en indsat var faldet eller gået ind sygeafdelingen, at misbrugere med ab- i en dør. Efter et sådant sygeophold var stinenser kom i behandling, og der blev det ikke sjældent, at en indsat gik i frivil- uddelt metadon til nedtrapning. På syge- lig isolation. afdelingen fandtes et observationslokale og en sikringscelle. Skulle en indsat pas- Besøg og verdenen udenfor siviseres, kunne personalet vælge at fast- For de fleste indsatte var besøgslokalerne spænde ham til briksen i den overvågede den eneste mulighed for direkte kontakt

63 med pårørende, venner og bekendte. De besøgende skulle først ansøge om tilladelse ved at udfylde og indsende en særlig blanket. Når oplysningerne på blanket- ten var kontrollerede, kunne den indsatte efter en uges tid modtage en besøgstil- ladelse, så han kunne forudbestille et be- søg. Besøgenes længde varierede afhæn- gigt af, hvilken afdeling den indsatte var tilknyttet, men der var typisk sat to timer af per besøg. Tiderne lå oftest udenfor de indsattes arbejdstid. På besøgsområdet kan man i høj grad følge udviklingen i fængslet og samfundets opfattelse af de indsatte. Tidligere var besøgsværelset småt og spartansk indrettet med blot et bord og to stole. Der var en tynd dør med et lille vindue med gardiner i, og personalet var lige udenfor. I 1950’erne hang der en firkan- Opslag fra besøgskontoret. tet urkasse på væggen, og når klokken ringede efter en halv eller en hel time, var besøget forbi. Efterhånden begyndte man i fængselsvæsenet at medtænke fa- En indsat måtte højst modtage fem milielivet i bestræbelserne på at sende de besøg om ugen. På grund af besøgsrum- indsatte ud i friheden igen som så hele menes størrelse måtte maksimalt tre per- mennesker som muligt. Derfor blev der soner ad gangen komme på besøg. I al- stillet en briks ind på værelset, og antal- mindelighed var besøgene uoverværede, let af besøgslokaler blev udvidet til syv. men i visse tilfælde kunne det vurderes Kondomer til brug ved seksuelt samvær at være nødvendigt, at der var en funk- var tilgængelige i besøgslokalet, og til tionær til stede i besøgsrummet. Både besøgende børn havde man mulighed for besøgende og indsatte var underlagt en at låne legetøj, spil eller et fjernsyn med række begrænsninger, bl.a. blev med- tilhørende videofilm. Der blev således bragte blomsterbuketter undersøgt, og stillet visse faciliteter til rådighed ved be- først udleveret til den indsatte efter besø- søgene, som var mange indsattes eneste get. Ligeledes var det kun nogle få varer, mulighed for direkte kontakt med f.eks. man måtte tage med udefra. Havde den deres familie. indsatte kaffe eller te med til sin gæst,

64 hældte personalet det om på en anden De indsatte havde også mulighed for termokande før besøget. at kommunikere via post og telefon med Den indsatte blev både før og efter familien og verden udenfor. Breve til og besøget afklædt og undersøgt, mens den fra den indsatte blev kun gennemlæst i besøgende gik gennem en detektorkarm, særlige tilfælde. Dog blev alle breve åbnet og ting som skulle med i besøgsrummet under opsyn, ligesom afsendelse af breve blev scannet. foregik ved at den indsatte afleverede sit Enkelte indsatte valgte dog besøg helt brev sammen med en åben kuvert. fra. De korte møder med familien kunne være konfliktfyldte, og nogle indsatte Personalet brød sig ikke om, at deres børn skulle be- En række forskellige mennesker var an- søge fængslet. At holde familieliv, tætte sat for at få dagligdagen i fængslet til at venskaber eller parforhold ved lige gen- fungere. Mange forskellige faggrupper nem to timers besøg om ugen i et uper- skulle indgå i et samarbejde, så det lille sonligt lokale kan være svært at forestille samfund inden for murene kunne funge- sig. re. Fængselsfunktionærerne og vagtme-

Købmanden i sit købmandsudsalg 2006.

65 Spisemester Schaumann i køkkenet omkring 1907. Bakkerne med skåle i baggrunden er klar til at blive fyldt med grød.

66 strene var den største personalegruppe. åbningstid. Butikken var ikke en selvbe- Deres hovedopgaver var at sikre ro, sik- tjeningsbutik men var opbygget som en kerhed og orden ved at holde opsyn med gammeldags købmandsbutik, hvor køb- de indsatte. Da fængselsbetjentene i 1993 manden stod bag disken og fandt varerne ændrede stillingsbetegnelse til fængsels- frem til kunderne. funktionærer, blev arbejdsopgaverne Fængslet beskæftigede et par rengø- også udvidet. Nu skulle fængselsfunk- ringsassistenter, som varetog rengørin- tionærerne også yde de indsatte støtte gen af de områder, hvor de indsatte ikke og motivation, samt indgå i den indsat- måtte færdes. Det meste af rengøringen tes hverdag med arbejde, uddannelse og og vedligeholdelsen i det øvrige fængsel fritid. Fængselsfunktionærerne kom også foregik ved hjælp af indsattes arbejds- til at fungere som de indsattes kontakt- kraft. I spidsen for det hele sad fængsels- personer og blev således mere involveret inspektøren og den øvrige ledelse, som i den indsattes sociale engagement. De bestod af en viceinspektør og en fæng- ledsagede også de indsatte, når de f.eks. selsfuldmægtig. Administrationen omfat- skulle rundt i fængslet eller var med på tede også en økonomiafdeling, som bl.a. ledsaget udgang. Fængslets værksteder, varetog fængslets regnskaber, indkøb, f.eks. centralkøkken, maler-, smede- og bygningsvedligeholdelse samt indsattes snedkerværkstedet, var bemandede med og ansattes lønninger. de såkaldte værkmestre eller arbejdsle- dere. De havde en faglig uddannelse og Troslivet ledede arbejdet på værkstederne, samti- Bygningen af Horsens Tugthus var som digt med at de varetog en vagtfunktion nævnt et udtryk for, at tankerne om overfor de indsatte. fængselsvæsnet havde ændret sig. Fokus Sygeafdelingen beskæftigede både var nu på forbedringstanken. Den ind- sygeplejersker, en læge, en tandlæge og sattes opførsel og moral skulle forbedres, en psykiater. Ved kirken var der ansat en og fængselsopholdet skulle ruste ham til præst og en organist. Skolen havde en at blive en lovlydig samfundsborger. I række lærere ansat, og til biblioteket hør- Horsens Tugthus fik skolegang og reli- te en bibliotekar. Fængslet beskæftigede giøs påvirkning derfor en fremtrædende også en psykolog og forsorgsmedarbej- plads. Fra starten oplæste man dag- dere, som hjalp indsatte med sociale pro- ligt morgen- og aftenbøn, og langt op i blemer. De varetog bl.a. kontakten med 1900-tallet vejede præstens ord tungt i socialforvaltningerne eller hjalp med at sager om løsladelse eller benådning. Et skaffe arbejde, uddannelse eller bolig ved par måneder efter fængslets åbning blev løsladelser. Fængslets købmandsbutik var kirkerummet indviet og taget i brug, og en filial af en butik udenfor murene, som fængslet fik tilladelse til at måtte udgøre købmanden passede i den begrænsede et selvstændigt sogn. På den måde fik det

67 kirkelige liv en mere almindelig form, og tring. I nogle tilfælde varede forholdet kirkelige handlinger, som f.eks. dåb og mellem indsatte og præst endda udover vielse, måtte herefter foretages i kirken. tiden i fængslet. Et eksempel på et sådan Gudstjenesterne var i øvrigt indtil 1940 forhold er en tidligere indsat, som efter den eneste lejlighed, hvor de indsatte var sin løsladelse udvandrede til Amerika samlet i en større forsamling. Herefter og blev ret velhavende. Ikke mindre end blev en foredragssal indrettet, og man otte gange rejste han tilbage til Danmark forsøgte sig med andre arrangementer med det ene formål at besøge den fæng- end gudstjenester. selspræst, som under hans ophold havde Med tiden blev det religiøse liv i givet ham tro på livet og tillid til sig selv. fængslet mere individuelt. Fælles morgen- og aftenbøn på afdelingerne blev Vestermark Kirke – fristed i fængslet afskaffet i 1910, og i 1924 var det ikke Gennem tiden har kirken i Horsens længere obligatorisk for de indsatte at Statsfængsel været kaldt »Tugthusets kir- være til stede ved søndagsgudstjenesten. ke«, »Straffeanstaltens kirke« og »For- Individualiseringen af de indsattes trosliv varingsanstaltens kirke«. I 1975 kom den har også bevirket, at indsatte med andre officielt til at hedde Vestermark Kirke ef- trosretninger end kristendommen er ble- ter bydelen, hvori fængslet ligger. I dag- vet tilgodeset. Jævnligt har der været af- ligdagen blev den ofte blot kaldt »fæng- holdt messer ved katolske præster, og i et selskirken«, men efter navneændringen lokale, der støder op til kirkerummet blev fremgik det ikke længere direkte af f.eks. der i 1994 indrettet en lille moske. Her dåbs- eller vielsesattester, at den kirke- samledes en lille menighed af muslimske lige handling var foregået i et fængsel. indsatte hver fredag. Fængslet forsøgte Vestermark Kirke var sognekirke for de også at imødekomme særlige højtider og indsatte, men sognet dækkede også de ortodokse spisevaner. funktionærer, som boede inden for fæng- Fængselspræsten repræsenterede Den selsområdet. I løbet af årene er der fore- danske Folkekirke, men funktionen som taget mange kirkelige handlinger, særligt sjælesørger vedrørte alle indsatte uanset vielser og dåb for indsatte og deres børn. tro. Præsten hjalp på den måde også med- Kirken er et stort og lyst rum beliggende lemmer af andre trosretninger med at få i 2. sals højde. Til forskel fra de fleste mulighed for at praktisere deres religion. andre rum i fængslet, som de indsatte De folkekirkelige søndagsgudstjenester havde adgang til, er der ikke tremmer for foregik i øvrigt ofte med deltagelse af kirkens store vinduer. Udover at befinde medlemmer fra de andre trossamfund. sig et godt stykke over jorden, adskiller Fængselspræstens funktion som sjæ- fængselskirken sig også fra andre kirke- lesørger for de indsatte var vigtig. Her bygninger på anden vis. Almindeligvis er kunne de indsatte søge trøst og opmun- kirker bygget i retningen øst-vest med al-

68 Vestermark Kirke 2006. teret placeret mod øst. Vestermark Kirke med faste rutiner. For nogle indsatte har retning nord-syd, og alteret er mod blev kreativ udfoldelse en måde at bryde nord. Kirken var tidligere indrettet som hverdagen på, og kreativiteten i fængslet et amfiteater, hvor de indsatte sad - iaf var mangfoldig. Nogle indsatte spillede skærmede båse, så de ikke kunne se hin- musik og deltog i musikundervisning el- anden. Den nuværende indretning stam- ler sammenspil i skolens musiklokale. De mer fra en ombygning i 1924-25. Kirken indsatte kunne låne mindre instrumenter betød meget for nogle af de indsatte. Al som guitarer eller keyboards til at have udsmykning og inventar i fængslets kirke i cellerne. Enkelte indsatte fremstillede er således lavet af indsatte, bortset fra ly- selv instrumenter på værkstederne. An- sekronerne fra 1925, som er tegnet af en dre indsatte sang i kirkekoret, som øvede inspektør. jævnligt og deltog ved gudstjenester og særlige arrangementer. I forbindelse med Kunst fraflytningen fra Horsens Statsfængsel For de fleste indsatte var tiden i fængs- udgav fangekoret CD’en »Farvel til Slot- let lang og kedsommelig. Dagen gik tet«.

69 Kreativiteten blev også udfoldet i erne havde udover den terapeutiske og fængslets forskellige hobby- og husflids- æstetiske funktion også en hærværksned- værksteder, som omfattede bl.a. læder-, sættende virkning. De indsatttes selv- træ- og motorcykelværksted. Billedkunst justits betød, at det ikke var accepteret, spillede en stor rolle, mange indsatte teg- at man lavede graffiti på en medindsats nede eller malede, og rundt om på fængs- arbejde. Motiverne for vægmalerierne lets vægge kan en lang række vægmalerier og de indsattes udsmykninger rundt om i og dekorationer endnu ses. Vægmaleri- fængslet var primært hentet i temaer som udlængsel, drømmen om frihed, tegne- serier og nordisk mytologi. En række af billederne forholdt sig til samfundets syn på de indsatte og stillede spørgsmål til tilværelsen under og efter opholdet bag tremmer. Det gælder bl.a. et maleri, hvor Obelix bærer på en stor bautasten med janteloven. Andre værker viser en særlig form for fængselshumor, som f.eks. væg- malerier med de evigt uheldige Dalton- brødre fra tegneserien Lucky Luke.

Fængslets »berømtheder« De indsatte på Horsens Statsfængsel er samlet set en blandet flok, fra høj til lav, justitsminister til fattiglem, frihedskæm- per til landssviger. Bag hver af dem gem- mer der sig en historie. Her præsenteres historierne bag bl.a. en brandstifter, en flugtkonge, en pengeskabsekspert og en rigsbefuldmægtiget.

Jens Nielsen (1862-1892) Jens Nielsen er den sidste person, som blev henrettet i Danmark i fredstid. Efter 1892, hvor Jens Nielsen blev henrettet, har vi i Danmark kun eksekveret døds- domme i forbindelse med retsopgøret Vægmaleri fra 3. nord. Motivet er fra en Lucky efter Anden Verdenskrig. Luke tegneserie med Daltonbrødrene. 2006. Jens Nielsen havde gennem sin fattige

70 opvækst på forskellige fattiggårde og op- af hans medindsatte dog beordret til at dragelsesanstalter opbygget et voldsomt overvære henrettelsen fra vinduerne som had mod samfundet. Det udmøntede et led i den præventive indsats. En af dem sig i en række tyverier og ildspåsættelser var Adolph Philipsen, som blev kendt på i både ind- og udland, bl.a. påstod Jens grund af sin forbrydelses voldsomme ka- Nielsen, at dokkerne i London ned- rakter. brændte på grund af ham. Under en af ildspåsættelserne i Danmark blev Jens Adolph Philipsen (1855-udvandret til Nielsen pågrebet i sommeren 1883. 11. Amerika i 1905) juli 1884 blev han 21 år gammel idømt Adolph Philipsen var i slutningen af 16 års tugthusarbejde i Horsens Tugthus. 1870’erne og begyndelsen af 1880’erne Under opholdet i fængslet udviklede Jens ansat ved Horsens Svaneapotek og bo- Nielsens vrede og bitterhed overfor sam- ede i Jessensgade. Senere blev han sæbe- fundet sig yderligere. På vej tilbage til sin fabrikant i København, hvor han i 1890 celle fra en gårdtur i 1885 forsøgte han myrdede kontorbud og inkassator Johan at dræbe en betjent med et blylod men Meyer. Philipsen tog Meyers guldur og blev dog overmandet. Den efterfølgende hans penge. dødsstraf blev ændret til tugthusarbejde Herefter forsøgte Philipsen at skaffe på livstid. Kort tid efter forsøgte han at- sig af med liget ved at putte det i en tøn- ter at dræbe en betjent. Igen blev Jens de med læsket kalk og sende tønden med Nielsen dømt til døden, og igen blev han skib til en opdigtet adresse i Amerika. benådet. Politiets mistanke faldt dog hurtigt på Efter sin anden benådning blev Jens Philipsen, som forsøgte at flygte til Syd- Nielsen optaget af tanken om at få hævn afrika over Hamburg. I Elben løb hans over samfundet ved i fuld offentlighed at skib imidlertid på grund. Politiet arreste- møde døden på skafottet. Derfor over- rede ham, og han tilstod mordet. faldt han for tredje gang en betjent i 1892. I New York opsporede man tønden, Denne gang slog han betjenten i hovedet som med sit makabre indhold blev sendt med et bordben i hvis ene ende to spidse tilbage til København. Her lukkede man søm var monteret. Betjenten blev hårdt tønden op og fandt Johan Meyers lig. såret men overlevede. Jens Nielsen blev Philipsen blev oprindeligt dømt til dø- idømt dødsstraf, ligesom han havde for- den, men straffen blev siden hen ændret ventet, men dødsstraffen kom ikke til at til livsvarigt tugthus. Adolph Philipsen foregå i offentlighed, som han havde øn- undgik enhver form for disciplinær på- sket. I stedet blev han halshugget foran tale i fængslet. et fåtal af vidner i fængslets vestre gård 8. Philipsen blev benådet mod udvan- november 1892. dring i 1905 efter 15 års fængsel. Han Uden Jens Nielsens vidende var 202 udvandrede til USA, hvor han skabte sig

71 en respektabel tilværelse under navnet Pengene blev bl.a. brugt til at spekulere Hauff. i sydafrikanske guldmineaktier, hvilket Horsens Statsfængsel har også huset slog fejl. For at dække over de mislyk- ganske prominente fanger, som f.eks. kede spekulationer, trykte han falske do- den tidligere justitsminister Peter Adler kumenter på et lille legetøjstrykkeri. Alberti. I 1908 gik bedrageriet ikke længere. Alberti tog sin afsked som minister og Peter Adler Alberti (1851-1932) meldte sig kort tid efter på politistatio- Peter Adler Alberti var jurist, højesterets- nen. Her kom det frem, at han havde for- sagfører, folketingsmedlem, justitsmini- falsket og bedraget for i nærheden af 15 ster samt formand for Den Sjællandske millioner kroner, og i 1910 blev han dømt Bondestands Sparekasse og for Danmarks til otte års tugthusafsoning i Horsens. Landmænds Smørexportforretning. Justitsministeren var noget mere vel- Uretmæssigt tilegnede Alberti sig næret end den gennemsnitlige tugthus- flere millioner kroner som formand for fange. Han vejede ved indsættelsen over sparekassen og smørexportforretningen. 138 kg og havde en livvidde på 153 cm.

Karikaturtegning med bl.a. den bedrageriske justitsminister Alberti tv.

72 Der måtte derfor syes særlige fangebuk- ser til ham. Albertis ophold i Horsens Tugthus blev ikke langvarigt. Han holdt sig inden for reglerne men kunne ikke tilpasse sig det daglige liv i fængslet. I sommeren 1911 blev han så alvorligt syg, at han måtte indlægges på anstaltens sygehus. I løbet af de to år Alberti var fængslet i Horsens, tabte han over 62 kg. Betyd- ningsfulde personer forsøgte at få en benådning i stand, men inspektøren ville ikke bryde med den almene retsopfat- telse. I stedet blev Alberti efter kun to år i Horsens ekstraordinært overført til Vridsløselille i 1912. Dette var et brud med den gældende praksis, hvor tugthus- straffe kun kunne afsones i Horsens. I 1917 blev Alberti benådet fra Vridsløse- lille og levede indtil 1932. Ved indgangen til den tunnel, som Carl August Andre af Horsens Statsfængsels ind- Lorentzen flygtede gennem i julen 1949, efterlod han denne seddel. satte opnåede berømmelse på grund af deres spektakulære flugtforsøg. Fængs- lets mest berømte flugtkonge er Carl August Lorentzen, men også Mozart zen påbegyndt forberedelserne til flug- Lindberg gjorde sig bemærket i forhold ten. Han fremstillede et sæt falske nøgler, til flugtplaner – hans planer blev dog al- brød hul i muren bag cellens lille reol, og drig gennemført med succes, da alle hans gravede på 11 måneder og en uge en 18 flugtforsøg blev opdaget af personalet. meter lang tunnel under fængselsgården til inspektørens kælder, hvorfra han fandt Carl August Lorentzen (1896-1958) ud i friheden. Carl August Lorentzen sad i sikkerheds- Ved tunnelen lagde Lorentzen en sed- forvaring i Horsens Statsfængsel på ube- del med ordlyden »Hvor der er en vilje er stemt tid for bl.a. indbrud og tyverier og der også en vej«. blev berømt i hele landet for sin flugt Lorentzen gemte sig på en gård ved fra fængslet natten til lillejuleaftensdag i Ølsted syd for Horsens, og om natten 1949. Mere end et år før havde Lorent- sneg han sig ind i køkkenet og stjal sig

73 Gårdturs- arealet for isolationsfan- ger 2006.

lidt mad. Under opholdet i det fri sendte have siddet i fængsel i over halvdelen af Lorentzen oven i købet fængselsinspek- sit liv. tøren et julekort. Men turen ud i friheden blev kort. Efter nogle dages intensiv Mozart Lindberg (1881-1975) eftersøgning blev Lorentzen pågrebet og Mozart Lindberg tilbragte også det me- bragt tilbage til Statsfængslet. ste af sit liv i fængsler. På trods af at han Ligesom Lorentzen efter flugten stammede fra et godt miljø i København, havde efterladt sig en seddel, gjorde fik han allerede sin første forbedrings- hans særegne humor sig også gældende husstraf som 20-årig i 1901. Natten efter under nogle af hans forbrydelser. Gen- sin løsladelse i 1903 begik han et røverisk tagne gange brød han ind i pengeskabe, overfald, som gav ham et 16 år langt tugt- blot for at lægge en seddel med besked husophold i Horsens indtil 1920. I 1922 om, at han havde været brudt ind – uden kom han tilbage til Horsens på grund af at stjæle noget. Lorentzen var i det hele et overfald på to ældre damer. taget en meget kreativ person. Under sit Først i 1938 kom Mozart Lindberg ophold i Horsens Statsfængsel skabte han atter ud i friheden. Det varede dog ikke noget af det fineste kunst produceret i et længe. Samme år kidnappede han en dansk fængsel. I 1958 døde Carl August præst i Sønderjylland, hvilket førte til Lorentzen i fængslet som 62-årig efter at stor bevågenhed, og sendte Lindberg i

74 tidsubestemt forvaring. Efter knap 60 år ve en myte under tilnavnet Det borende i danske fængsler blev Lindberg som 82- X. Fra 1916 til 1931 begik han 58 penge- årig i 1963 udskrevet på prøve. skabstyverier med et udbytte på omkring Ud af de knap 60 år Mozart Lindberg 163.000 kr. Framlev var tilsyneladende sad i fængsel, tilbragte han 25 år i Hor- en bedre pengeskabstyv end forretnings- sens Statsfængsel. Her udtænkte han en mand. I årenes løb havde han bl.a. ejet lang række »snedige« flugtforsøg. I 1907 en musikforretning, en frugtplantage og aftalte Lindberg f.eks. med en medindsat, flere frugt- og grøntforretninger. For at som stod for at skulle løslades, at denne kunne klare sig økonomisk måtte han skulle opsøge Lindbergs søster og få 225 dog skaffe penge fra andre folks penge- kr. af hende. Pengene skulle bruges til en skabe. Det var avisen Politiken, som først revolver og dynamit. Lindbergs medind- gav den mystiske pengeskabstyv navnet satte skulle anvende dette til at sprænge Det borende X. Navnet kom af, at Fram- hul i fængselsmuren, mens Lindberg var lev borede huller ved pengeskabenes lås, på gårdtur. Planerne blev dog afsløret, og som dannede formen X. Mozart Lindberg fik en disciplinærstraf Framlev stjal kun, når hans egen for- på 15 slag med en 13-halet kat. retnings pengekasse var tom. De 58 pen- Mozart Lindbergs mange flugtforsøg geskabstyverier havde visse fællestræk, var alle vel forberedte, og han havde på som var med til at afsløre Det borende forhånd udarbejdet tøj og legitimations- X. Framlev udvalgte nemlig kun gamle papirer til brug uden for fængslets mure. pengeskabe, som ikke var boresikre. I Dog mislykkedes alle hans forsøg på at maj 1931 blev han pågrebet på vej fra et undslippe. I 1908 blev han opdaget på vej indbrud på et posthus på Frederiksberg. over ringmuren, efter at han havde bo- Han blev idømt otte års afsoning og blev ret sig ud af sin celle efter flere dages ar- indsat i Horsens Statsfængsel i november bejde. En anden gang stoppede flugten, 1931. Framlev døde af sygdom under af- da han kastede en rebstige ud fra et hul i soning i 1933, mens han var indlagt på ydermuren. Her ramte den nemlig over- Horsens Sygehus. betjentens vindue på etagen nedenunder. Ligesom Mozart Lindberg blev lands Modstandsfolk og Werner Best kendt efter at have kidnappet en præst i Årene under og efter den tyske besættelse Sønderjylland, var også pengeskabsspe- af Danmark under 2. verdenskrig var en cialisten Det borende X kendt i befolk- særlig periode i fængslets historie. Først ningen, da han kom til Horsens Stats- husede fængslet modstandsfolk, senere fængsel. tyske håndlangere. Blandt de modstandsfolk som var fængslet i Horsens var bl.a. Julius Framlev (1881-1933) medlemmer fra Churchill-klubben fra Julius Framlev nåede på femten år at bli- Aalborg. De fik lov at afsone deres straf

75 i Danmark, fordi de var ganske unge. I storie rummer mange personer og be- alt 19 danske modstandsfolk afsonede givenheder. Fængslet var i sig selv ved fængselsstraf i Horsens Statsfængsels dets åbning et tegn på nye tider i dansk midterfløj kaldet Gammel Celle. Fængs- straffe- og forvaringspraksis, og i løbet let blev gennem hele krigen bevogtet af af dets over 150 år undergik det en ud- dansk fængselspersonale, dog med nogle vikling, som afspejlede udviklingen i det måneders tysk besættelse i 1943. Det øvrige samfund. Kriser og krige spillede danske personale betød, at den lokale naturligvis ind på tilværelsen i fængslet, modstandsbevægelse i december 1944 men også de indsattes dagligdag blev på- kunne gennemføre en befrielsesaktion virket af udviklingen i det almene syn på for nogle af modstandsfolkene – støttet straf og behandlingen af indsatte. af fængselsbetjentene. For at tilfredsstille tyskerne iværksatte man efterfølgende en Mikkel Kirkedahl Lysholm Nielsen, f. 1979. Cand. mag. undersøgelse af forløbet. Undersøgelsen i historie samt film og tv. Projektmedarbejder på Viborg Stiftsmuseum. blev dog resultatløs. Efter befrielsen i maj 1945 skiftede Anna Wowk Vestergaard, f. 1980. Cand. mag. i historie og museologiske studier. Museumsinspektør på Horsens klientellet. Fængslet blev midlertidigt Museum. tømt for indsatte, der var dømt efter den ordinære straffelov, og i stedet kom po- litiske fanger til at afsone deres domme Litteratur: i Horsens Statsfængsel. Det drejede sig Bostrup, Steen, Mozart Lindberg – jeg tror, jeg stjæler både om danskere, der var dømt for de- en præst, Viborg 1996. Christiansen, Svend og Møller, Th, Statsfængslet i Hor- res virksomhed under besættelsen, som sens 1853-1953, Odense 1953. medlemmer af Birkedal-gruppen, og om Danmarks Kirker - Århus Amt, hæfte 62, bind 10. Egholm, Aage, »Straffefanger på den jyske hede«, s. 77- tyske krigsforbrydere. 88 i Vejle Amts Årbog 1986. En af de tyske krigsforbrydere var Frederiksen, Niels Ole, Er der vilje – er der vej, Mid- delfart 2006. Werner Best (1903-1989), som havde væ- Knudsen, Peter Øvig, Birkedal – en torturbødel og hans ret rigsbefuldmægtiget i Danmark. Best kvinder, Gylling 2004 Lomholt, Carl, Et fristed i fængslet, Horsens 2003. havde været den øverste tyske repræsen- Nielsen, Jørn Kjær, Slottet: Portræt af Statsfængslet i tant i Danmark og dermed reelt leder af Horsens og De fem fra slottet, Movision Film & TV, Jelling 2003. den tyske besættelsesmagt. Københavns Scharff Schmidt, Peter, Moralske hospitaler – det mo- Byret dømte ham i 1948 til døden, men derne fængselsvæsens gennembrud 1770-1870, Kø- benhavn 2003. Højesteret ændrede i 1950 denne dom til Smidt-Jensen, Jørgen (red. m.fl.), Tugt og tremmer 12 års fængsel. Werner Best afsonede sin – Fængselsmuseet udenfor murene, Horsens Mu- seum, Horsens 1990. straf i Horsens Statsfængsel fra juni 1950. Statsfængslet i Horsens 1992, Horsens/Nyborg 1992. Allerede i august 1951 blev han dog be- (Udgivet af Horsens Statsfængsel) nådet og udvist af Danmark. Tak til leder af museet på Horsens Statsfængsel pensio- Fængslets mere end 150-årige hi- neret vagtmester Aage Egholm.

76 To måder at forske i folkeminder på: Tang Kristensen alene ude på heden, i bagagen madpakke, pen, notesbog og en stærk tro på sandhedsværdien i folkeminderne. Venligst stillet til rådighed af Dansk Folkemindesamling. Folketro og forskning

Evald Tang Kristensen, som vil være jyske ordbog. Samarbejdet havde i løbet denne årbogs læsere bekendt som af 20 år udviklet sig til et varmt venskab. en af foreningens grundlæggere, var Men i 1893 kom det til et brud mellem utrættelig i sit arbejde for at samle og dem. Det var en anmeldelse af en af Tang nedskrive folkeminder. Men hvad drev Kristensens mindre udgivelser i tidsskrif- ham? Denne artikel viser hans syn på tet »Dania« fra 1893, der fik ham til at det stof, han indsamlede, og den kon- fare i blækhuset og udgyde sin ærgrelse flikt det bragte ham ud i. til vennen Feilberg. Da denne prøvede at trøste sin vrede ven, fik han uforvarende blot gjort forskellen mellem de to tyde- ligere.1 Af Nina Søndergaard Feilberg og Tang Kristensen var vidt forskellige. Deres fælles grundlag var et Evald Tang Kristensen samarbejdede helhedssyn på den jyske almues liv og med pastor H.F. Feilberg om Feilbergs de mente begge, at man måtte inddrage

77 al sin viden for at finde ud af en enkelt- korrekt vis og i det hele taget var han med del, snarere end omvendt. Det satte dem på tidens trend om at registrere »alt«, in- begge i en særstilling i den akademiske den det forsvandt. Dobbeltheden er også verden. Men Feilberg var i modsætning kun blevet strejfet i litteraturen om Tang til Tang Kristensen universitetsudddanet Kristensen. Det selv om han flere gange og havde livet igennem stærk tilknytning skriver tydeligt, at han er overtroisk, så til akademiske kredse både i Danmark og har både samtidige og senere fundet det udlandet. Tang Kristensen var skolelærer flovt at skrive om, at Tang Kristensen så og selfmade, og mente selv, at det var der- spøgelser. Bogstaveligt talt. Hans lev- for, han var udenfor »det gode selskab«. nedsbeskrivelser har et par korte kapitler Men hans efterladte breve i Dansk om hans forhold til overtroen, men de Folkemindesamlings arkiver antyder, at knyttes ikke sammen med resten af hans modsætningerne mellem ham og den liv og virke. akademiske verden stak dybere. Tang Hans overtro kan forklare, hvordan Kristensen tog folkeminderne alvorligt det kunne gå til, at den anmeldelse, som og gjorde et kæmpearbejde for at indsatte lavinen i gang, fik langt større kon- samle dem, men det var også kun muligt sekvenser end anmelderen Kristoffer fordi han troede på sagen. For ham var Nyrop havde drømt om. For anmeldelsen dette stof andet og mere end ammestue- klarlagde Tang Kristensens standpunkt, snak. Det var dybe, sande oplevelser, folk og ved denne afklaring kom Feilberg til fortalte ham. at stå på fjendens side, uden at ville det Denne tro var for de fleste akademi- selv i øvrigt. kere (dengang og nu) et skidt tegn på Ved at være lige ærlige, blev kløften i manglende distance til stoffet. mellem dem meget tydelig og uovervin- For Tang Kristensen var folkeminder- delig. I hvert fald for Tang Kristensen, ne sande og rigtige, ikke i alle enkeltdele, der gik hen og blev bitter, både på Feil- men som helhed betragtet. Med den ind- berg og dennes projekter og på hele den stilling kunne ingen andre stille kritiske akademiske verden. Men lad os se, hvad spørgsmål til folkeminderne eller hans postyret kom sig af. viden om folkeminderne. Alle spørgsmål I 1892 skriver Kristoffer Nyrop en blev i Tang Kristensens optik til person- anmeldelse i tidsskriftet Dania af Evald lige angreb, fordi han ikke diskuterede Tang Kristensens nyligt udkomne lille på samme måde som andre forskere. For ham var dét at se på enkeltdelene et udtryk for en »fortvivlet forstandsretning«. Næste side: To måder at forske i folkeminder på: Denne dobbelthed tager sig lidt paradok- Her den lærde Feilberg bag skrivebordet i gang sal ud, da Tang Kristensen indsamlede og med sin omfattende korrespondance. Billedet er nedskrev folkeminderne på videnskabelig fra Dansk Folkemindesamlings billedarkiv.

78 79 Bjergfolk i Johan Thomas Lundbyes streg. Det var nogle af de overnaturlige væsener, som Tang Kristensen ikke afviste eksistensen af. Billedet stammer fra Dansk Folkemindesam- lings billedarkiv. bog »Kuriøse overhøringer i Skole og han savner den fornødne kritik og ikke Kirke«, i bogstavtro gengivelse: har noget absolut skarpt blik for hvad der er virkelig ægte og folkeligt, og hvad der »Udgiveren af de »kuriøse overhørin- ikke er det. Dette bekræftes yderligere af ger« har som bekendt indlagt sig overor- den foreliggende bog. (…) dentlig store fortjenester ved at indsamle Hr. Kristensen har en kulsviertro på, folkeminder; som udgiver af folkeminder at alt, hvad han hører folk fortælle, for- har det derimod flere gange vist sig at tjener at trykkes, og at alt, hvad der op-

80 tegnes efter folkemunde, repræsenterer Tang Kristensen helt enormt, hvis man urgammel folkelig overlevering. Som påstod, at en vise kunne findes på andre bekendt forholder det sig imidlertid helt sprog.5 Den historie, som Nyrop tog fat anderledes; der er mange slagger mellem på, hed »De disputerende professorer«, guldet, og meget af hvad, der i vore dage og det tema kendte Nyrop fra Rabelais’ trykkes som folkeminder, burde hellere værker fra midten af 1500-tallet. forblive uudgivet. Dette gælder dog ikke Feilberg blev noget urolig over de de to anførte fortællinger, der både er rasende udbrud, han modtog fra Tang morsomme og karakteristiske; men jeg Kristensen og nævnte sagen overfor både må bestemt protestere, når udgiveren Olrik og Nyrop. I et kort brev med nyt- mener, at de er særlig folkelige eller spe- årsønske til Feilberg spurgte Nyrop til cifik danske.«2 sagen: »Hvorfor er Kristensen vred? Er det for »de disp. profess.« [De dispute- Det var for meget for Tang Kristensen, rende Professorer]«? Jeg troede, at han der nok mente at have bedre greb om snart måtte være klog på, at mange fol- det folkelige end en københavner som keminder ikke er skabt men opbevarede Nyrop, som endda var norsk gift og var af folket.«6 professor i romanske sprog, fransk i sær- Nyrop opfattede tydeligvis ikke sine deleshed, og som anfægtede den dansk- udsagn som andet end endnu en anmel- hed som Tang Kristensen mente at finde delse af en udgivelse. Ja, han så jo faktisk blandt folket. Men Nyrop skrev »kulsvi- Tang Kristensen som én af sine egne. Han ertro«, og det sved! tog ham alvorligt nok som forsker og ud- Den første af de frækheder, som Nyrop giver til at vurdere ham fuldstændig, som gjorde sig skyldig i, i Tang Kristensens han vurderede alle andre. Nemlig efter en øjne, var at det var »Kuriøse Overhørin- akademisk målestok. Men som Feilberg ger« fra 1892 der blev anmeldt. Og ikke skrev, så er anmelderens alen sjældent »Jysk Almueliv, I« fra 1891.3 Så hjalp det den samme som forfatterens.7 Tang Kri- ikke meget, at Nyrop faktisk syntes godt stensen var ikke bare lidt stødt som andre om bogen, og var underholdt akkurat forfattere, men følte sig truet på livet af som Tang Kristensen ønskede at læseren artiklen.8 Alt sammen fordi det for ham skulle blive. drejede sig om tro. Han var én af folket, Den anden frækhed Nyrop havde dri- derfor kunne han samle ind på den måde, stet sig til, var at anvende en metafor om slagger i guldet. Tang Kristensens eget blad hed jo »Skattegraveren«, og for ham Næste opslag: Guf for grafologer. Kopier af de 4 var folkeminder virkelig guld værd. Den side 80 citerede breve fra Tang Kristensen 23. det tredje påstanden om, at folkeminder- december 1892, og Feilberg 1. januar 1893. Fra ne ikke var særligt danske. Det irriterede Dansk Folkemindesamling.

81 82 83 han gjorde, og få så gode resultater. Men dén julehilsen og svarede først en uge ef- han delte også i høj grad folkets tanke- ter 1. januar 1893. Det var usædvanligt og trosforestillinger. Det var ikke et aka- for Feilberg, der altid skrev hurtigt til- demisk projekt for ham, det gjaldt selve bage til folk: livet, som vi skal se. 23. december 1892 skriver han til Feilberg: »Kære hr. Kristensen! Hermed da en venlig nytårsønskning til »”Dania” har nok et Horn i Siden paa dem med tak for gamle år. Det var et brev mig. Nyrop omtaler Overhøringerne, i pandser og plade, jeg fik fra dem her saadan en Ubetydelighed, medens »Jysk forleden. Jeg synes egentlig ikke, det er Almueliv« ikke nævnes med et Ord, og noget at tage sig så nær; de er jo den, de det Samlerarbejde fortjente dog vel en er, hvad så andre siger. Jeg havde nu ikke Omtale. Det kan maaske være det bedste, brudt mig om det. En ting er indsamling, at det er som det er, da jeg selvfølgelig og der har jeg aldrig sét el. hørt nogen skulde rakkes ned. Jeg har nu lovet mig nægte dem mesterskabet, en hel anden selv, at jeg aldrig skal skrive noget til det sag er redaktionen af det indsamlede; Tidsskrift, og det har jeg vist let ved at hvordan det skal gøres, herom kan der holde, saa det blev ikke en Gang optaget, være mange meninger, og en anmeldelse om jeg og skrev noget. Dania er synes vil sjælden måle med forfatterens alen. mig meget middelmaadigt redigeret. De aftrykker helt og holdent den Vise om Kjælling og Hovmand og lader sig forstaa med, at den kjendes paa norsk. Det er noget af det stiveste jeg endnu har set Henning Frederik Feilberg: paa Tryk. En Gang kommer jeg nok til (1831-1921). at give de Herrer en rigtig Overhaling, Uddannet præst 1855. de trænger til den. Folk, der skulde gaa Boede i Darum 1876-1891, Askov i vort Spor og bygge videre paa os, er nu 1892-1921 blevne saa kloge og selvgode, at alle deres Oprettede (sammen med Axel Olrik) Bommerter er ingen Ting, men siger el- Dansk Folkemindesamling i 1904 ler skriver vi en lille Fejl, ja saa er Pokker Gift med Anna Nutzhorn, seks børn løs. Godt er det at saadanne Folk har saa Væsentlige værker: Fra Heden, 1863; overmaade lidt at sige i Landet. Modtag Dansk Bondeliv I, 1899; Nordisk Jul, nu ovenpaa dette en venlig Julehilsen fra 1904; Nissens Historie, 1918. os med Ønske om, at De endnu maa leve længe og arbejdsomt.« 9

Feilberg måtte lige sunde sig lidt ovenpå

84 (…) I alt det arbejde har jeg været meget den psykologiske side af sagen interesse- nøjeregnende, frygtsom for at vove mig rer mig, og jeg vilde nødig, at de skulde ud på glat is, hvor jeg ikke i egne kund- trække den tilbage.« 10 skaber havde fast grund under fødderne; jeg er temmelig sikker på, at jeg kender Feilberg, tror jeg, kunne måske nok syn- nøjere min ordbogs mangler og fejl end tes, at Nyrop var en anelse hårde i ven- nogen anmelder og kan ingen indvendin- dingen, men han var ikke grundlæggende ger gøre, om dens skrøbeligheder bliver uenig med ham. Derfor blev hans ellers fremdragne, og har i lange tider måttet så velmente trøst ikke taget særlig elsk- finde mig i, kun at høre, hvor galt jeg her værdigt op. Netop ved at skrive de ord, el. der havde båret mig ad. Dania kan i han gjorde, fik han skabt afstand. mine tanker magelig stå ved siden af de Med sine skulderklap til sin rasende to tyske Skattegravere, det ene er endda ven fik Feilberg nærmest gravet en grøft redigeret i Berlin af dr. Weinhold, ligeså imellem ham selv og resten af forsknings- ved den ene belgiske, men den engelske feltet på den ene side og Tang Kristensen og amerikanske Folklore, den franske på den anden. Han havde nok heller ikke Mélusine er meget bedre. Jeg morer mig fanget, at for Tang Kristensen var det forøvrig ved at skrive et stk. til Dania om, mere end blot en anmeldelse af en bog, hvorledes sagn opstår indtil vore dage, det var en dom fra hele forskningsfeltet. De to havde desuden heller ikke diskute- ret tro før. Kun i fraser á la »Gud i Vold« og, at Vorherre hjalp dem igennem tunge tider. Evald Tang Kristensen: Nu kom begge frem på banen og (1843-1929). måtte formulere deres respektive syn på Uddannet lærer 1861. folkeminderne. Umiddelbart kunne man Boede i Midtjylland, i Vejle 1897- jo tro, at Feilberg fik beroliget Tang Kri- 1929. stensen. Men sådan så Tang Kristensen Stiftede i 1883 Folkemindesamfun- ikke på det. Tværtimod. Det hjalp ikke det. meget med, at Tang Kristensen var bredt Gift tre gange, seks overlevende anerkendt som mester i indsamling, når børn. Feilberg samtidig antydede, at Tang Kri- Væsentlige værker: Jyske Folkemin- stensen kunne være gal på den i redige- der 1-13, 1871-1897, Gamle Folks ringen. Fortællinger om det jyske Almueliv, Det blev ikke bedre af, at Feilberg fik 1891-1902; Danske Ordsprog og det til at lyde som om, Tang Kristensen Mundheld, 1890. ikke var nær så velfunderet som han selv. Og så rundede Feilberg af med at sam-

85 Tang Kristensen optegnede masser af eventyr om nissen. Feilberg skrev en bog om nissen, som han anså for at være en lille husgud, som bønderne ofrede en skål grød til. Her på postkortet ser de nu meget unge og tilforladelige ud. Dansk postkort fra Dansk Folkemindesamlings billedarkiv.

menligne med udenlandske magasiner. »Nu angaaende Deres sidste Brev blot Ganske vist kunne Tang Kristensen læse et Par Ord. Der kom Humlen, sa’ Per tysk, men gjorde det sjældent,11 så Feil- Brask. Jeg anede nok, at De hørte til de bergs glade sammenligninger faldt givet- ikke troende paa Spaaskikkens Omraade, vis ikke i god jord. Det hele viser tydeligt, og saa gjør De det paa mere [Feilberg af- at Feilberg anså det som værende en aka- viste overnaturlige fænomener]. Men jeg demisk fornuftsdiskussion. kan da egentlig ikke forstaa, hvordan De Herefter stilnede diskussionen lidt af, kan have Interesse for saadanne gamle men efter at Feilberg havde udgivet en Ting og saadan gammel Tro bliver da ef- artikel, hvor han tydeligt afviste overna- ter min Mening ikke den rette Interesse. turlige forklaringer på forudsigelser og Jeg vil ogsaa være ganske ærlig baade anden overtro, følte Tang Kristensen sig imod Dem og imod alle og sige, at jeg er 7. september 1893 nødsaget til at skrive troende paa slige Omraader. Altsaa troer disse ord: jeg ogsaa, at der baade er Varsler og Spø-

86 gelser til, og jeg er ogsaa tilbøjelig til at diskussion for Tang Kristensen, det var tro, at der er Bjærgfolk m. m. til. Uden en blodig alvor. Evald Tang Kristensens del- saadan Tro vilde det være mig umuligt at te som den klassiske etnograf14 ikke alene samle paa alle disse Sager. Det hele vilde mad, utøj og strabadser med det folk, han blive Hulhed og Tomhed for mig. Men undersøgte, men også deres tro. I mine maaske man ogsaa kan blive greben af øjne ser det ud, som om han var i den den sønderlemmende og sammenlignen- grad ét med sit stof, at det faktisk aldrig de Sagnforskning ved at tage Opgaven faldt ham ind at træde et skridt tilbage og forstandsmæssigt, og jeg vil selvfølgelig spørge kilderne på en anden måde. Og da ikke bryde Staven over Berettigelsen af slet ikke på den måde de andre forskere dette. Blot jeg kunde faa Plads for mig. spurgte kilderne på. Men det kan jeg jo ikke en Gang.«12 11. september 1893 svarede Feilberg på Otte år senere lød det i efterskriftet i Tang Kristensens ærlighed med lige så »Danske Sagn« (1901): »Om adskilligt oprigtige ord: »--- Jo, vi sér nok me- har jeg sagt, at jeg ikke har nogen tro get forskelligt på sagnene, men gennem til dets tilstedeværelse. Men betvivler modsatte videnskabelige anskuelsers ikke, at der er varsler til, og heller ikke, kamp, klares sandhed. Mig interesserer at der er gjenfærd. Jeg har endog selv alle disse fortællinger så meget, fordi de gjort erfaringer i disse retninger. Derfor lærer mig mit folks sjæleliv, folkesjælens har det gjort mig meget ondt, når andre digteriske og religiøse indhold at kende sagnsamlere (således f.eks. Jens Kamp i og dermed noget af mit eget livs ind- sin bog »Dansk Folkeminder« i fortalen hold.«15 skriver: I de fleste egne af landet er den gamle tro endnu en magt, som vel for- Dette svar lod til at berolige Tang Kri- tjener at modarbejdes (…)). Derved står stensen en anelse, og for en tid berørtes man let i fare for at bryde staven over det følsomme emne stort set ikke. Faktisk de bedste og interessanteste dele af vore formildedes Tang Kristensen sådan, at sagnskat. (…) Uden denne kjærlighed til han sendte et stykke om hovedløse spø- og respekt for emnernes ælde og vidun- gelser til Feilberg og endda lod Nyrop se derlige livskraft havde jeg aldrig kunnet på det. 19. november 1894 skriver Feil- arbejde så vedholdende og i så mange år berg til Evald Tang Kristensen: på deres indsamling, ofrende hele mit liv og mine evner derpå.«13 »Kære hr. Kristensen! Nys fik jeg deres kærkomne brev og Uden sådan en tro ville det hele blive hul- sending, dens indhold skal straks gå til hed og tomhed for Tang Kristensen. Det Nyrop med deres besked. Blandt dem, her var ikke bare en upersonlig, faglig der volder dem sorg, vilde jeg dog nødig

87 være, hvor forskellig vi end sér på man- Fra deres hengivne H.F. Feilberg ge ting, og jeg kunde fristes til at tro, at Lidt i en fart!«17 de gør mig uret. Sagnenes realitet, sagnene selv, har jeg slet ikke rørt ved, men Brevet og Feilbergs forsøg på at forstå spurgt mig selv: hvordan kan det gå til, og forklare var forgæves. Feilberg var så at nu, 1894, sagn fortælles som oplevel- interesseret og nysgerrig, at han tog trå- ser, hvilken sindstilstand må gå forud, den op, men på en ganske anden facon hvorfor oplever jeg, Feilberg, ikke sligt, end Tang Kristensen, f.eks. ved at søge men Søren, Hans, osv? Ganske vist tror at forklare at man kunne se syner. Det er jeg, at kan dette spørgsmål udredes, vil vi naturligvis vores forklaring nu til dags, komme noget nærmere til at forstå old- en måde at anskue verden på som læserne tidsfolkenes forestillinger, men én ting er af denne artikel kan dele med Feilberg. selve forestillingen, en anden er hvorle- Men det var så absolut de forkerte for- des den forplantes. Ligeoverfor dem eller klaringer i Tang Kristensens øren. Ja, de almuefolk eller kyndige kunde det aldrig kunne dårligt have været ret meget værre, falde mig ind, at vove at påstå, noget om da de jo kom til at lyde som anklager mod almuens overtro, at den i store måder fin- Tang Kristensens forstand. 21. juni 1894 des, men overfor Danias publicum mener tager han til genmæle: jeg, at sagen er hel anden, og m.h.t. det publikum, der lever i gaslys og elektrici- »Jeg tror ingenlunde De er Rationalist, tet og lærde bøger er der talt (…). men De har heller ingen overtroiske Da jeg har haft nogen erfaring for og Tendentzer. Jeg tror, den gyldne Meldvej inden mine egne døre og blandt mine ogsaa her er den bedste. Overtroen har sin nærmeste hvad hysteri, svækkelsestil- Rod i noget, den er ikke lutter Opspind, stande, legemlige og sjælelige anomalier og dette noget er saa dybt, saa hemme- kan føre med sig af uvirkelige forestillin- ligt, at man aldrig kommer til Bunds i ger benytter jeg egne erfaringer til at for- det, netop og snarest, fordi det ikke kan stå, hvad der af dunkelt møder mig ellers. lade sig undersøge ved Sandserne. Jeg er Dette altså til forklaring, om det ikke er aldeles ikke Hysteriker og mine Nerver lykkedes mig at tale tydeligt nok. (…) er stærke, ja i den ønskeligste Orden, En lille afh. Om »Folkets Sjæletro« hvilket mit hele Rejseliv da ogsaa tyde- håber jeg de skal synes om, jeg er virkelig lig har vist, og dog møder jeg undertiden ikke rationalist16 –, jeg reviderer i æ – [i et og andet, som jeg umulig kan forklare Ordbog over det jyske Sprog], har lige mig ad naturlig Vej.18 Jeg har været mig gjort æg færdigt, docerer tysk og engelsk bevidst at være fuldkommen normal og til en flok unge højskolelærere. Hermed har samtidig faaet bestemte Indtryk af penge og tak for Almueliv og Sagn. Ven- at en Aandeverden eller noget uforklar- lige hilsener til deres frue. ligt. Uden denne Overbevisning vilde

88 at samle paa alle disse Sagn om det om Margrete. Det er allerede trykt, og De det mythiske eller overnaturlige. Hvis faar det en af Dagene. Det er virkelig my- jeg ikke troede paa en Del af det, vilde thiske Sager. Men Sagen er jo at Historie jeg ikke være mere sand, saa jeg gaa med og Tro er ét for Almuen. Den rene nøgne Bedrageri paa Læben omkring alle disse Virkelighed er intet værd, og det er dog gamle Mennesker, der fortæller mig, det den, vore Historikere sætter allerhøjest. de troer, og meddeler mig i god Tro. Se deri gaar de stik imod Almueforestil- De har fuldkommen Ret i at Almuens lingen, imod hele Folkebevidstheden og Historiesyn er meget lidet historisk. Lad det kalder jeg i Grunden en Nationalfor- os nu se paa alt det jeg har om Dronning syndelse. Det er Bevis paa at den nye Tid nu har holdt sit Indtog hos os ogsaa paa det Omraade.«19

Det er Tang Kristensens bedste forsvar. Her får han sagt hvad der både før og siden stod mere uklart. Nemlig, at han på visse punkter delte nogle af almuens forestillinger, og at han havde en dyb respekt for både sine fortællere og deres fortællinger. Uden denne respekt ville hele hans livsværk være løgn. Hans meddelere har også fornemmet hans ærbødighed og lukket op for ham, som for få andre. Det var værd at gå Jylland tyndt for. Dette forsvar blev det sidste ord i dén diskussion. Feilberg vovede sig kun en gang ind på overtroens emne og det var i 1900 og ganske kort. Efter den tid eb- bede brevvekslingen lidt ud. Feilberg og hans døtre råbte hurra for Tang Kristen- sens ridderkors20 og tog ellers imod de hårdere og hårdere ord Tang Kristensen Evald Tang Kristensen passede ikke ind i den skrev til ham. akademiske verden. Han følte sig til tider mis- For Tang Kristensen blev bitter og kendt. Men et par tegn på, at samfundet havde følte sig ensom, ikke kun p.g.a. hans kone »set« ham, fik han dog, bl.a. i form af ordener. og barns dødsfald, men også fordi han al- Fra Dansk Folkemindesamlings billedarkiv. drig følte sig rigtig fagligt værdsat. Hans

89 vandringer på heden var han alene med i Rosenkjær. Første årgang, tredje mere end én forstand. hæfte tilegnet Præsten, Forskeren og Feilberg og Tang Kristensen formå- Læreren H.F. Feilberg paa hans halv- ede at have et venskab, der varede i mere femsindstyveaarige Fødselsdag, Kon- end 20 år, selvom de havde hver deres til- rad Jørgensens bogtrykkeri, Kolding, gang til det samme stof. Feilberg var en 1921. akademiker, der sad trygt derhjemme og DFS (Dansk Folkeminde Samling) havde et bredt udsyn og netværk. Tang 1922/15b, Tang Kristensens breve til Kristensen var en skolelærer, der gik Jyl- Feilberg. land tyndt for at indsamle folkeminder. DFS 1929/146, Feilbergs breve til Tang Han gik i dybden med folketroen, som Kristensen. han til en vis grad delte. DFS 1929/144 I,II, III, Tang Kristensen Denne fokusering og tro var den breve til Svend Grundtvig. drivkraft, der gjorde det umulige muligt, DFS 1929/144 I,II, III, Svend Grundt- men var samtidig også den forhindring, vigs breve til Tang Kristensen. der udelukkede ham fra den akademiske ELLEKILDE, HANS: Henning Fre- verden. derik Feilberg, i Danmark, 2. Aarg. 1941-42, Nr. 9, 1942. Redaktion: Franck, Struckmann, Thomsen. Tids- Anvendt litteratur: skriftet Danmark A/S, København. FEILBERG, H.F.: Bidrag til en ordbog Dania, Tidsskrift for folkemål og fol- over jyske almuemål. Udgivet af Uni- keminder. Udgivet for Universitets- versitets-Jubilæets Danske Samfund, Jubilæets Danske Samfund af Otto første hæfte, Thieles bogtrykkeri, Jespersen og Kristoffer Nyrop, Kø- Kjøbenhavn, 1886. benhavn, Det Schubotheske Forlag, KOFOD, ELSE MARIE: Evald Tang Lybecker & Hirschsprung. Andet Kristensens syn på folkeminderne, bind 1892-94. Dansk Folkemindesamling, Stou- Dansk biografisk Leksikon, redaktør gaard Jensen, København, 1984. Svend Cedergreen Bech, Gyldendal- KRISTENSEN, MARIUS: H.F. Feil- ske Boghandel, J.H. Schultz Bogtryk- berg – hans liv og gærning. Gylden- keri, København, 1981. Opslagene dalske Boghandel, Kjøbenhavn, 1923. Henning Frederik Feilberg, Otto Jes- ROCKWELL, JOAN: Evald Tang Kri- persen, Kristoffer Nyrop, Evald Tang stensen – A lifelong adventure in Kristensen, Oluf Nielsen. folklore. Aalborg University Press, Dansk udsyn, tidsskrift udgivet af for- Danish Folklore Society, Aalborg and eningen »Askov Lærlinge«, redak- Copenhagen, 1982. tører Arnfred, Christiansen, Lund, TANG KRISTENSEN, EVALD: Gamle

90 folks fortællinger om det jyske almu- var gængs i sprogforskerkredse på den eliv, som det er blevet ført i mands tid), kommateringen var også anderledes minde, samt enkelte oplysende side- end Tang Kristensens mere traditionelle stykker fra øerne. Samlede og opteg- tegnsætning. Jeg har dog rettet alle »ö« nede af E.T. Kristensen. Tillægsbind til »ø«, der også brugtes i flæng. II, Forfatterens eget Forlag, Århus, 2 Kristoffer Nyrop: Vandrende Æm- 1902. ter og Æmner, Hvori Nyrop anmeldte TANG KRISTENSEN, EVALD: Jyske Evald Tang Kristensen: Kuriøse Over- Folkeminder, elvte samling. Gamle høringer i Skole og Kirke. Optegnede Viser i Folkemunde, fjerde samling., efter Folkemunde til lærerigt Eksempel Gyldendalske Boghandel, Backahau- og megen Fornøjelse for nuværende og sen, Viborg/Kjøbenhavn, 1891. vordende Pædagoger. 1. Samling, 96 TANG KRISTENSEN, EVALD: Min- sider, Aarhus, 1892. p 51 i Dania, Tids- der og Oplevelser, andet bind, Forfat- skrift for folkemål og folkeminder. Ud- terens Forlag, Jens Thomsens Bog- givet for Universitets-Jubilæets Danske trykkeri, Viborg, 1924. Samfund af Otto Jespersen og Kristoffer Nyrop, andet bind 1892-94. København, Det Schutobethske Forlag, Lybecker og Nina Søndergaard, f. 1979, er BA i histo- Hirschsprung. rie ved Københavns Universitet. Opga- 3 DFS 1922/15b, 1892.12.23 Tang ven er blevet til under et praktikophold Kristensen til Feilberg. ’Jysk Almueliv ved Dansk Folkemindesamling, hvis udgør knap 10 % af hans trykte værker, kerne er Feilberg og Tang Kristensens ifølge Rockwell: Evald Tang Kristensen, bogsamlinger og arkiver, men som der- 1982, p XII I et brev til Olrik, hvor den- udover rummer materiale (sang, musik, ne blev spurgt om sin mening. »Det er lege, eventyr og meget mere) om folke- et Værk, som jeg selv sætter megen Pris kultur i Danmark fra 1500-tallet og frem paa. Med disse Bøger – naar de er sluttede til i dag. – ophører da ogsaa i det væsentligste min Udgivelse af Samlinger.« DFS 1917/127, 1893.02.23 Tang Kristensen til Olrik. 4 »Men af al min Ejendom vil jeg Noter: dog stille mit Modersmaal øverst, for ingen vil vel nægte, at det er mit eget, 1 Citaterne står, som de tog sig ud i bre- min Ejendom; det er mit Sølv og mit vene, med alle de særegenheder den en- Guld; og jeg har da heller ikke stort af kelte brevskriver havde. Feilberg skrev det hvide glindsende, klingende Metal. fx »De« med lille d, »de« og navneord Ligesom Sølvet bliver kastet i Smeltedig- med lille begyndelsesbogstav (som det len og renset ved Ilden fra alle urene og

91 fremmede Bestanddel, saaledes skal min fleste andre folkemindeforskere var på Moders Sprog renses og luttres, saa det det tidspunkt. bliver baade velklingende og klart som 15 DFS 1929/146, 1893.09.11 Feil- Dagen, hvad det er; saa det bliver intet berg til Tang Kristensen Miskmask af fremmede Sprog, men en 16 Feilberg anså sådan noget som gangbar, søgt og fuldvægtigt Mønt.« tysk bibelkritik som tyndt studerekam- Herning Avis 1869.09.29, citeret efter mersnak. »Et menneskeliv leves, ikke Kofod: Evald Tang Kristensens syn på med blodløse formler, gøres ikke op som folkeminderne, 1984, p. 66. et regnestykke.« H.F. Feilberg: Tanker 5 DFS 1922/15b, 1892.12.23 Tang efter Tid og Lejlighed, Dansk Udsyn, Kristensen til Feilberg 1921, p. 210 6 DFS 1922/14, III, breve til Feilberg 17 DFS 1929/146, 1894.11.19 Feil- fra danske K-R. 1893.01.04 berg til Tang Kristensen 7 DFS 1929/146, 1893.01.01 Feilberg 18 På heden oplevede han bl.a., at he- til Tang Kristensen. ste gik bag ham, men ikke var der. Tang 8 DFS 1922/15b, 1893.12.17, Tang Kristensen: Minder og Oplevelser II, Kristensen til Feilberg 1924, p. 369. 9 DFS 1922/15b, 1892.12.23 Tang 19 DFS 1922/15b, 1894..06.21 Tang Kristensen til Feilberg. Kristensen til Feilberg. 10 DFS 1929/146, 1893.01.01. Feil- 20 DFS 1929/146, 1898.04.15. Feil- berg til Tang Kristensen. berg til Tang Kristensen. 11 Det lader til, at Tang Kristensen bevidst tog »danske skyklapper« på, og fokuserede på folkeminderne i Jylland og undlod at holde sig internationalt orienteret som Feilberg. 12 DFS 1922/15b, 1893.09.07. Tang Kristensen til Feilberg. 13 Efterskriftet til Danske Sagn, 1901. p 624-625. Bemærk, at anvendelsen af udtrykket »bryde staven«, mon ikke han havde haft diskussionen med Feilberg frisk i erindringen? 14 Rockwell: Evald Tang Kristensen, 1982, p. XIV. Rockwell ser Tang Kristen- sen mere som en etnograf, der gik ud for at beskrive et folk, her den jyske almue, end en sprogforsker og filolog, som de

92 Hornsyld og andre landbryggerier

Hornsyld er en lille stationsby ca 10 personale fra Ceres Horsens, der bistod km syd for Horsens. Her lå fra 1897 ved etableringen af museumsbryggeriet, til 1975 et bryggeri, som bryggede samt ved selve brygningen.1 hvidtøl til Bjerre og Hatting Herred I 2009 åbner Industrimuseet en ny- ers gårde, de to lokale hospitaler og renoveret og ombearbejdet bryggeriud- hvem der ellers holdt af at drikke den stilling, som både er en illustration af gammeldags øltype. Bryggeriets hi- fortidens landlige bryggeindustri og et storie følger den almindelige udvik- praktisk anvendeligt bryggeri. I denne ling for landbryggerierne i Danmark, forbindelse har museet gravet lidt i hi- omend Hornsyld Bryggeri overlevede storien om Hornsyld Bryggeri, samt om længere end de fleste. landbryggerierne og hvidtøllet i almin- delighed.

Om hvidtøl Af Jane Mondrup Hvidtøl er overgæret øl som kun indeholder 1-2% alkohol. Det er derfor ikke To år efter nedlæggelsen af Hornsyld en øltype, man drikker for at blive beru- bryggeri åbnede Industrimuseet i Hor- set. Derimod har man brugt hvidtøllet sens. Der blev etableret kontakt mellem som dagligdrik, og drukket det nærmest bryggeriet og museet, som var interes- som vi idag drikker vand.2 Indtil et stykke seret i at lave en udstilling om hvidtøls- ind i 1900-tallet var rent vand sjældent, bryggeri, og museet fik lov til at overtage men da ølbrygning involverede kogning, bryggeriets inventar. Sammen med bryg- blev de fleste bakterier slået ihjel, og geudstyr fra Østerby Bryggeri på Fyn, man kunne drikke øllet med nogenlunde som med sine kun 45 kvadratmeter var sindsro. landets mindste bryggeri, udgjorde det Overgæring er den metode til øl- Industrimuseets bryggeriafdeling, som brygning, som har været anvendt næsten blev indviet i julen 1977. overalt frem til midten af 1800-tallet, Bryggeriudstillingen var et funge- og som stadig bruges til nogle øltyper. rende bryggeri, hvor der kunne bryg- I modsætning til undergærede øltyper ges hvidtøl. Ved den første brygning var såsom pilsner kan overgæret øl brygges ejerne af Hornsyld Bryggeri, Helmer og ved stuetemperatur og uden anvendelse Verner Jensen, til stede sammen med re- af teknisk avanceret udstyr.3 præsentanter for Østerby Bryggeri, og Oprindelig blev ordet hvidtøl brugt

93 om lyse, overgærede øltyper, som blev lufttørret malt gav en lysere og lettere øl- brygget på lufttørret malt, men da de un- type, der desværre var mere tilbøjelig til dergærede bayerske øl og pilsnere vandt at blive sur.9 frem, blev hvidtøl samlebetegnelsen for de gammeldags overgærede øltyper. Si- De første landbryggerier den da har man skelnet mellem lyst og I løbet af 1800-tallet overgik det danske mørkt hvidtøl, foruden skibsøl, der er samfund gradvist fra en selvforsynings- brygget på røget malt.4 kultur til erhvervsspecialisering og forbrug af færdigvarer. Dette hang sammen Derfor opstod landbryggerierne med industrialiseringen, der var begyndt De første professionelle bryggere i Dan- mark kom til i 1400-tallet, hvor nogle af købstædernes handlende begyndte at supplere deres købmandsforretning ved at brygge og sælge øl.5 Efterhånden kom der flere af disse håndværksbryggere til, men indtil midten af 1800-tallet var det stadig langt det almindeligste, at folk bryggede deres eget øl. Dette gjaldt både på landet og i byerne, blandt både rige og fattige.6 Bryggemetoden var enkel: Malten blødtes op i kogende vand, væsken blev siet fra og tilsat afkog af humle, eller evt. porse. Gæren blev tilsat, og øllet gærede natten over, hvorefter det kunne drikkes med det samme, eller gemmes i højst 2-3 uger.7 Øllet kunne brygges i flere kvaliteter, ved at man brugte den samme malt til flere afkog, og til særlige lejligheder bryggede man stærkere øltyper, kaldet gammeltøl eller gemmeøl, som smagte bedre og kunne holde længere.8 For- skelligartede øltyper fik man også ved at bruge malt, der var tørret på forskellig vis. Malt, der var tørret over åben ild, gav Bryggersvend i arbejde, Dansk Brygger-Stat bind mørkt og bittert øl med røgsmag, mens 1 s. 27.

94 i England i 1700-tallet med storproduk- tion af tekstiler, og som nu bredte sig til resten af Europa, samtidig med at flere og flere varetyper blev industrielt produceret. I 1800-tallets anden halvdel blev hjemmebrygning således mindre og mindre almindeligt, ligesom de, der stadig bryggede, stort set var gået over til at købe malten i stedet for at fremstille den selv.10 Dermed opstod et nyt marked for hvidtøl, og overalt i Danmark anlagdes nye hvidtølsbryggerier. Hvor sådanne bryggerier tidligere kun havde eksisteret i i købstæderne, spredte de sig nu også til landområderne og de mindre byer. Mange af de store bryggerier opstod Ølankre skulle returneres når de var tømt, men der var intet pantsystem, så bryggerierne kunne i den samme periode, men i begyndelsen tabe mange penge på forsvundne ankre. var der ikke den store konkurrence mellem dem og de små bryggerier. De store bryggerier fokuserede mest på lagerøl og pilsner - undergærede øltyper, som det I Nord- og Vestjylland samt på Fyn kom krævede temmelig avanceret udstyr at landbryggerierne senere, fordi tradition fremstille, og som de små, lavteknologi- en for hjemmebryggeri havde større be- ske hvidtølsbryggerier derfor ikke kunne tydning i disse områder.12 binde an med.11 Traditionen med at brygge øl i flere De første hvidtølsbryggerier på lan- kvaliteter blev opretholdt på landbrygge- det er dårligt dokumenteret, da de ikke rierne. Den bedste kvalitet blev kaldt nr. altid var virksomheder i moderne for- 1, eller evt. nr. 0 og gik nedefter til nr. 3 stand. Nogle gårde begyndte simpelt- eller 4. Også skibsøl kunne findes som nr. hen at brygge mere, end de plejede, så 1 og 2, og en sjælden gang 3 og 4.13 de også kunne sælge til naboerne. Det kunne også være møllere, der supplerede Hvidtølsbryggeriernes storhedstid deres indtægt gennem en mindre brygge- Omkring 1870 begyndte antallet af land- rivirksomhed. Den første dokumentation bryggerier at stige, og selvom bryggeriet af kommercielt landbryggeri stammer fra stadig mest var et bierhverv begyndte slutningen af 1850’erne, og ses i første der også at opstå mere professionelle omgang kun på Sjælland og i Østjylland. foretagender. Enkelte havde en ganske

95 Hornsyld Bryggeri omkring år 1900.

stor produktion, som f.eks. bryggeriet øl med undtagelse af porter gik fri. Der på Buske Hovedgård ved Roskilde, der i var derfor pludselig god forretning i at 1884 var oppe på en produktion på 7.000 brygge overgæret kvalitetsøl, som holdt tønder hvidtøl. Langt de fleste landbryg- den lave alkoholprocent, men smagte så gerier synes dog at have holdt sig til en godt, at den var værd at betale lidt ekstra årlig produktion på mellem 100 og 500 for. Smagen blev bl.a. forbedret gennem tønder. lagring af øllet, som ellers ikke brugtes I 1891 var der 274 hvidtølsbryggerier ved brygning af hvidtøl, og de nye hvidt- i Danmark, hvoraf de ca. 100 var land- ølstyper mindede dermed om hushold- bryggerier, mens resten lå i de større ningsbryggeriets gemmeøl byer. Dette år indførtes den første skat på Da hvidtølsbryggerierne bevægede alkohol. Skatten ramte i første omgang sig ind på markedet for kvalitetsøl, op- kun øl med mindst 2,25 vægtprocent stod der for første gang et konkurrence- alkohol, og det betød, at alt overgæret forhold mellem de store og de små bryg-

96 gerier. For ikke at miste markedsandele leanlæg, og alt arbejde foregik med hånd- udviklede de store bryggerier deres egne kraft, men på det tidpunkt var det kun de forædlede, overgærede øl, og kvalitets- store bajerskølbryggerier, der havde råd standarden for de overgærede øl steg ge- til andet. nerelt. Bryggeren selv var heller ikke en til- Dette stillede større krav til bryg- fældig bonde eller møller. Therkel Møl- geudstyr- og metoder, og mange af de ler Rasmussen var uddannet brygger små bryggerier kunne ikke følge med i fra Kongens Bryghus i København, og konkurrencen på både pris og kvalitet. var tidligere ejer af et hvidtølsbryggeri i Alligevel blev antallet af bryggerier ved Smedegade i Horsens. med at vokse, for selvom mange lukkede, Med eget malteri og en bryggeka- kom der hele tiden nye til. Forbruget af pacitet på 15 hl. var Hornsyld Bryggeri hvidtøl steg stadig, og kunne man klare større end de fleste landbryggerier. Der sig i konkurrencen, kunne man skabe sig blev brygget omtrent dagligt, og hvis en ganske god forretning. Mange af de man undtager søn- og helligdage og ind- bryggerier, der opstod omkring år 1900, regner en lidt mindre produktion om fik dog en temmelig kort levetid. vinteren, giver dette en årlig produktion Det var først og fremmest på lan- på 3-4.000 hl, altså et pænt stykke over det, der var gang i udviklingen. Antallet 1905-landsgennemsnittet på 2.100 hl.15 af landbryggerier fordobledes frem til 1905, hvor der var 207 på landsplan, der Konkurrence, krig og krise i gennemsnit producerede 1.600 tønder I årene efter 1905 fortsatte den hårde øl om året, svarende til 2.100 hl. Antal- konkurrence mellem hvidtølsbryggerne, let af hvidtølsbryggerier i byerne holdt og flere og flere måtte opgive. Arbejds- sig derimod nogenlunde konstant i årene presset var hårdt, hvis man skulle klare 1891-1905.14 sig, og arbejdsdage på 16-18 timer var almindelige. Samtidig begyndte efter- Gundlæggelsen af Hornsyld Bryggeri spørgslen efter hvidtøl for første gang at Hornsyld Bryggeri blev grundlagt i 1897, falde en smule. midt i landbryggeriernes guldalder. Bjer- Udbruddet af 1. verdenskrig i 1914 re Herred var en velhavende egn, og et forværrede situationen alvorligt: Byggen godt sted at investere i lokalindustri, så blev rationeret, priserne steg og købe- bryggeriet var fra starten anlagt som en kraften faldt. De store bryggerier klarede moderne, professionel virksomhed. Der sig ganske godt gennem denne krise, blev bygget et ganske stort bryghus med for de havde råd til at købe store partier et tårn til maltningen og en stor, muret udenlandsk byg, når lejlighed bød sig, og bryggerkedel. Ganske vist var der ingen ved at øge eksportsalget kunne de kom- maskinisering såsom dampkraft eller kø- pensere for den mindskede indtjening

97 på det danske marked. Men for de små drikke mælk, mineralvand og most, eller bryggerier, som havde færre disponible ligefrem helt almindeligt vand fra hanen, midler og stod uden for det internatio- som efterhånden var blevet af så god kva- nale marked, var det sværere at tilpasse litet, at man ikke behøvede at frygte syg- sig, og mange måtte lukke.16 domsbakterier.18 Da krigen var overstået, var antallet af hvidtølsbryggerier omtrent halveret i De gode tider på Hornsyld Bryggeri forhold til, hvad det var ved krigens be- Konkurrencesituationen i det 20. år- gyndelse. Der var nu omkring 100 hvidt- hundredes begyndelse påvirkede ikke ølsbryggerier på landet og halvt så mange Hornsyld Bryggeri, eftersom det var det i byerne, og den samlede produktion af eneste bryggeri i Bjerre Herred og havde hvidtøl var faldet drastisk.17 masser af trofaste kunder. Første ver- Det var ikke kun krigens skyld. denskrig lader heller ikke til at have givet Hvidtøl var ikke længere så enerådende bryggeriet alvorlige problemer. som dagligdrik, som den havde været. I 1909 overdrog Therkel Møller Ras- For folk var i stigende grad begyndt at mussen virksomheden til sin nevø Jes Martin Jensen, og i hans tidligere år gik forretningen godt. Mekaniseringen af landbruget var endnu ikke begyndt, og gårdene havde mange folk ansat til arbejdet. Disse folk skulle holdes med øl, som både slukkede tørsten og gav ekstra kræfter til arbejdet. De største gårde af- tog meget store mængder. Herregården Møgelkjær fik således tre halvtønder på hver 172 liter om dagen. Til gengæld blev Hornsyld Bryggeri en god aftager af byg fra de store gårde, for der skulle store mængder korn til at holde bryggeriet med malt, og ved at købe af de store gårde fik man en mere ensartet kornkvalitet, som gjorde det lettere at styre maltningen. Øllet blev kørt rundt med hestevogn, og da Jes Martin Jensen startede som brygger, havde han fem heste til dette arbejde. Ud over halvtønder kunne man få fjerdinger og ottinger. Kunderne betalte Brygger Jes Martin Jensen. ikke for tønderne og ankrene, som var

98 Hestevogn fra Hornsyld Bryggeri, ca. 1920.

langt mere værd end det øl, de indeholdt. uforædlede hvidtøl og skibsøl gik fri, og De skulle leveres tilbage, når de var tom- det favoriserede de små landbryggerier, me, men blev det ikke altid, og det kunne der først og fremmest levede af at levere koste bryggeriet ganske mange penge.19 dagligøl til lokalområdet . Øllet blev brygget i tre kvaliteter, og Det stærkt formindskede antal bryg- det daglige øl til de store gårdes arbejds- gerier betød, at konkurrencen ikke læn- hold har formentlig været af den tyndeste gere var så slem, så selvom efterspørgslen kvalitet, sådan som det var tilfældet andre efter hvidtøl var begyndt at falde, kunne steder.20 de overlevende bryggerier klare sig nogenlunde godt. I 1920 bryggede land- Stabilitet i mellemkrigstiden bryggerierne i gennemsnit 2.000 hl om Efter det knæk som 1. verdenskrig havde året, kun en smule mindre end i 1905. betydet, blev mellemkrigstiden en ganske Mange af de små bryggerier fik i løbet stabil periode for hvidtølsbryggerierne. af 1920’erne og 30’erne forbedret deres Alkoholbeskatningen var blevet ændret i bryggeudstyr, og fik udstyr til flaskeaftap- 1917, og nu blev de forædlede hvidtøls- ning og pasteurisering. Nogle bryggerier typer også beskattet. Kun det simple og udvidede sortimentet til at omfatte flere

99 Bryggeri. Udviklingen var gradvis og skyldtes den stadig faldende efterspørg- sel efter hvidtøl. Gårdenes folkehold blev i årenes løb mindre og mindre samtidig med, at hvidtøllets popularitet faldt. Sal- get mindskedes, så bryggeriet snart kun kørte øllet rundt med tre heste. I 1927 overtog Jes Martin Jensen Tuborgdepotet for Hornsyld og omegn og fik dermed en ny indtægtskilde. Depotet leverede øl fra både Tuborg og Kongens Bryghus til lokalområdets forretninger og udskænkningssteder. Om- trent samtidig anskaffede han sin første lastbil, en Ford TT. Bilen var Hornsyld Bryggeris egen, ikke Tuborgs, og eftersom en lastbil på dette tidspunkt var en meget stor inve- stering, tyder bilkøbet på, at bryggeriets Stakitølsflaske fra Hornsyld Bryggeri. økonomi stadig var rimelig god. Der blev endda råd til at skifte lastbilen ud i 1930, til en ny Chevrolet. I 1946 overtog Jes øltyper, f.eks. juleøl og påskeøl, samt mi- Martin endnu et depotdistrikt, områder- neralvand og most, men hovedproduktet ne omkring Barrit og Juelsminde. var stadig simpel hvidtøl, upasteuriseret På den ene side tjente Hornsyld Bryg- og leveret på ankre. I løbet af 1930’erne geri altså rimelig godt på Tuborgdepotet, blev ankrene dog afløst af store flasker på men på den anden side er det tydeligt, at 5 eller 10 liter, populært kaldet »stakit- det ikke længere kunne leve af at sælge ølsflasker« på grund af det stakitlignende sine egne produkter.22 træstativ, som flaskerne blev transporte- ret rundt i.21 Knækket for landbryggerierne En anden måde at skaffe sig ekstra Antallet af landbryggerier forblev nogen- indtægter på var at drive depot for et lunde stabilt indtil begyndelsen af Anden større bryggeri. Verdenskrig. I begyndelsen af krigen steg efterspørgslen på hvidtøl ganske vist en Produktionen falder i Hornsyld smule, men samtidig indførtes en skat på Det er ikke ganske klart, hvornår det bede hidtil skattefri øltyper. Selvom denne gyndte at gå ned ad bakke for Hornsyld beskatning blev ophævet allerede et halvt

100 år efter, havde skatten i kombination med gård Bryggeri i Thy som det sidste land- råvaremangel allerede tvunget produkti- bryggeri, der kun bryggede hvidtøl.23 onen ned, og flere bryggerier havde måt- tet lukke. Hornsyld Bryggeris sidste årtier Krigens ophør hjalp ikke landbryg- Jes Martin Jensen overlod både brygge- gerierne, for nu var hvidtøllen for alvor riet og depotet til sine sønner Verner og gået af mode. Pilsneren var den almin- Helmer i 1948. Verner passede brygge- deligste øltype, og postevand, mælk og riet, og Helmer stod for kørslen. læskedrikke fyldte mere og mere i daglig- I 1950’erne blev Jes Martin og hans dagen. Nogle landbryggerier overlevede sønner to gange interviewet om, hvordan flere årtier endnu, men gjorde det mest det gik med bryggeriet, og de lagde ikke i kraft af mineralvandproduktion og de- skjul på, at det var gået ned ad bakke. Der potvirksomhed for de større bryggerier. blev kun brygget 1-2 gange om ugen, og I 1960 var der 45 landbryggerier tilba- når de overhovedet havde stor nok afsæt- ge, i 1978 kun 10. I 1995 lukkede Skovs- ning til dét, skyldtes det, at bryggeriet

Bryggeriets Chevrolet. Verner Jensen står længst til højre.

101 stadig havde nogle store, faste aftagere: fag i historie, fra Århus Universitet. I Hornsyld Sygehus og Juelsminde Kyst- 2008 var hun ansat på Danmarks Indu- hospital foruden herregården Møgelkjær, strimuseum og gjorde forarbejdet til en der godt nok havde fået et mindre folke- ny opsætning af museets bryggeriudstil- hold, men de, der var tilbage, satte stadig ling, der åbner i 2009. pris på hvidtøl. 1 Jensen 1978 Selve hvidtøllet havde også ændret sig. 2 Worsøe 1995 s. 14-15; Egholk 1999 s. 7. Selvom bryggemetoden grundlæggende 3 Glamann 1962 s. 190-191; Nielsen 2004 s. 84-85. var den samme, kom der mere malt og 4 Tullberg 2002. 5 Nielsen 2005; Lungskov 2004 s 10-13. sukker i, så smagen blev sødere. Det hang 6 Hermannsen og Holm 1948 s. 34-38. sammen med, at hvidtøl ikke længere var 7 Hermansen og Holm 1948 s. 53-63; Nielsen 2004 s. 45-51. noget, man drak til daglig for tørstens 8 Worsøe 1995 s. 16-17; Thomsen 1996 s. 147-48; Eg- skyld, men primært var noget, der hørte holk 1999 s. 7-8. 9 Hermansen og Holm 1948 s. 49-52. til højtiderne. 10 Lungskov 2004 s. 13-14; Egholk 1999 s. 10, Jensen Hvidtølsbrygningen fortsatte indtil 1978. 11 Thelle 1999 s. 17. 1975, men i de senere år blev der kun 12 Tullberg 1994 s. 5-6. brygget op til jul og påske, og fremstillin- 13 Tullberg 2002; Worsøe 1995. 14 Jensen 1978; Tullberg 1994 s. 5-12; Tullberg 1995. gen af malt var forlængst opgivet. Tuborg 15 Arkivmateriale fra Nebsager Lokalarkiv; Bager 1963; depotet fortsatte til 1985, hvorefter kun- Tullberg 1995 s. 86. 16 Knudsen 1921 s. 113-122. derne blev fordelt mellem depoterne i 17 Tullberg 1994 s. 12-13. Horsens og Vejle.24 18 Jensen 1978. 19 Oplysningerne stammer hovedsagelig fra to avisartik- ler om Hornsyld Bryggeri, den ene udateret ca. 1950, Hvidtøl på Industrimuseet og den anden Vejle Amts Folkeblad 17.08.1955. Beg- ge forefindes på både Nebsager Lokalarkiv og i In- Til julemarkedet anden weekend i de- dustrimuseets arkiv. Andet arkivmateriale indgår dog cember hvert år serverer Industrimu- også. 20 Bager 1963, Ruus 1964. seet smagsprøver på hvidtøl. Nogle år er 21 Tullberg 1994 s. 13-15, Worsøe 1995. hvidtøllet blevet brygget på museets eget 22 Arkivmateriale fra Nebsager Lokalarkiv og Carls- bergs arkiver. bryggeri, hvor bryggeudstyret fra Horn- 23 Tullberg 1994 s. 15-16, 2002 s. 23, Worsøe 1995. syld Bryggeri indgår, mens der andre år 24 Arkivmateriale fra Nebsager Lokalarkiv og Carls- er blevet brugt hvidtøl fra Kongens Bryg- bergs arkiver, Jensen 1978. hus. Med den nyrenoverede bryggeriafdeling vil museet forhåbentlig snart igen Anvendt litteratur: kunne servere sit eget museumsbryg. Arkivmateriale fra Nebsager Lokalarkiv. Arkivmateriale fra Industrimuseets arkiv. Noter: Arkivmateriale fra Carlsbergs arkiver. Jane Mondrup, født 1977, er cand. mag. i forhistorisk arkæologi med supplerings- Bager, A 1963: Håndværk og industri. I:

102 Hornsyld Bryggeris bygninger omkring 1985.

Bjerre Herredsbog bind 1 s. 582-83. retning 1915-1920. Andet bind. Spe- Dessau, B. 1915: Ølskatten. Kbh. ciel del. X-XIII årgang. Kbh. Egholk, Kirsten 1999: Øl - morgen, mid- Lungskov, Jes Rønnow 2004: Ølbrygning dag og aften. I: Ena Hvidberg (red): i 1800-tallets købstæder. http://www. Øllet i kunsten s. 7-11. Greve daimi.au.dk/~jesl/bryggeri/nyBryg- Glamann, Kristoff 1965: Bryggeriets hi- ning1800tallet.pdf storie i Danmark indtil slutningen af Nielsen, Rolf 2004: Politikens bog om øl. det 19. århundrede. Kbh. Kbh. Hermansen, Victor & Peter Holm 1948: Nielsen, Rolf 2005: Bryggeri. Opslag Østjydsk øl. Kulturhistoriske træk. i Den Store Danske Encyklopædi, Silkeborg. elektronisk udgave 2005. Jensen, Jacob 1978: Bryggeri på mu- Ruus, Poul 1964: Af et gammelt land- seum. Brygmesteren årg. 35 nr. 12 s. bryggeris saga. P. Kjeldgaards bryg- 326-330. geri i Fjerritslev. Historisk Årbog for Knudsen, Olaf 1921: Dansk Industribe- Thisted Amt 1964 s. 349-60.

103 Taaning, Tage 1942: Øl. En bog om en Tullberg, Poul 1994: Fra begyndelsen til verdensdrik. Træk af øllets historie enden. Landbryggeriernes historie i og af historien om øllet, med særligt Danmark. Samlerringen nr 21, juni henblik på den danske indsats. Kbh. 1994, s. 5-16. Thelle, Mikkel 1999: Danskheden på Tullberg, Poul 1995: Dansk Bryggerifor- flaske - videnskab, industri og- mar tegnelse. Silkeborg. kedsføring. Et udsnit af bryggeriets Tullberg, Poul 2002: Overgærede ølsor- industrielle barndom i Danmark. I: ter i Danmark. Samlerringen nr. 38, Ena Hvidberg (red): Øllet i kunsten s. maj 2002, s. 4-27. 13-18. Greve Worsøe, Hans H. 1995: Danske øltradi- Thomsen, Allan Mylius 1996: Den dan- tioner og bryggerier. Journalen. Lo- ske øl. En berusende odyssé gennem kal- og kulturhistorisk tidsskift nr. 4, 6000 års ølhistorie. Frederiksberg. september 1995 - 5. årgang s. 14-19.

Den første brygning på Industrimuseet, julen 1977.

104 Fra højskole til Vejlefjordskolen

Syvende Dags Adventistkirkens ud- forholdene for små til at håndhæve den dannelsesprogram i Danmark be- adventistiske uddannelsesfilosofi, hvor gyndte allerede i 1890 i København. elever skal både udføre praktisk arbejde I 1931 flyttede man til Daugaard og modtage teoretisk uddannelse. Strand. Dette er historien om Vejle- Derfor søgte frikirken Syvende Dags fjordskolen - et af Danmarks mindste Adventisterne i 1929 et sted væk fra byen, gymnasier med undervisning fra bør- hvor man kunne uddanne sine præster og nehaveklasse til enkeltfags HF og 3. give højskoleophold for kirkens medlem- gymnasieklasse. mer. Nogle driftige mænd fandt »Kir- keskovgaard« ved Daugaard Strand på nordsiden af Vejle Fjord. Her købte man Af Jytte Kjeldal1 gården i august 1929 og begyndte straks at bygge på de dengang nøgne marker Syvende Dags Adventistkirkens uddan- Horsens Avis’ artikel om sagen tors- nelsesprogram i Danmark begyndte al- dag den 13. juni 1929 kan ses næste side. lerede i 1890 i København, og i 1909 Snart stod der en hovedbygning og en står der en skolebygning i Skodsborg, drengebygning samt en forstanderbolig, Sjælland. Skolebygningen sælges til så den 15. oktober 1930 åbnede skolen Skodsborg Badesanatorium, og skolen og modtog de første elever. flytter i 1917 til Nærum; men her bliver Indvielsen fandt først sted lørdag den

Kirkeskovgård. Vejlefjord Sommerpensionat.

105 3. januar 1931. Festlighederne fortsatte Vejle Bys presse o.s.v., hvorefter de kl. den næste dag: 16 alle samledes i kapellet til musik, re- »Om søndagen blev skolen fremvist citation, sang og taler. Overlæge Ottosen for en række særskilt indbudte, sognerå- [Skodsborg Badesanatoriums grundlæg- det, lægen, stationsforstanderen, første- ger], som for øvrigt havde skrevet tre læreren, alle bygmestre og leverandører, sange i dagens anledning, holdt hoved-

106 talen. Byggeudvalgets formand rede- Det var ikke ligefrem nogen nem gjorde for skolens tilblivelse og takkede sag at bygge en højskole i slutningen af alle, som havde skænket midler til denne 1920’erne. Der var ikke mange af nuti- institution, samt byggeudvalget, arkitek- dens tekniske hjælpemidler dengang. ter, bygmestre, håndværkere o.s.v. Han Skolens første forstander pastor H. overrakte nøglen til skolens hoveddør til M. Johnson forlod en forstanderplads skolens forstander, der takkede og med få ved et college i USA for at lede Vejlefjord ord omtalte skolens mål.« Højere Skole i sit hjemland. For ham var Sådan beretter pastor L. Muderspach det grundlæggende arbejde stadig en le- i skolens 25 års jubilæumsskrift: Vejle- vende erindring i 1955. Han skrev såle- fjordskolen 1930-1955 s. 22 og tilføjer: des i samme jubilæumsskrift s. 24: »Den [skolen] kunne indvies fri for gæld, »Vejene var så godt som ufremkom- idet vi strengt havde fulgt konferensens melige, og den stive lerjord var meget [ledelsen af Syvende Dags Adventistkir- umedgørlig; men med god forståelse fra ken] påbud om kun at bygge i forhold til lærerpersonalet og samarbejde med flit- de indkomne midler.« tige og dygtige elever, fik man med tiden

Skolefamilien 1930-31.

107 Æblehøsten bjerges. bugt med disse forhold. J. C. Mølmer var sen ydede hjælp og viste god forståelse den heltemodige i det banebrydende ar- fra tid til anden. bejde med anlæggelse af den nye vej og Ligeledes mindes jeg behagelige forde hårdt tiltrængte gangstier. Ligelede retningsforbindelser i Vejle med hr. Chri- må udnyttelsen af grus-, kalk- og sand- stensen i firmaet Crome & Goldschmidt, grav tilskrives J. C. Mølmers ihærdighed Mathiesen & Jacobsen (isenkram), Thi- og energi. sted & Warrer (kulimport) og M. Laur- Hr. anlægsgartner Rasmussen skal sens kolonialforretning i Daugaard o.a. længe mindes for sin indsigtsfulde dyg- I sommermånederne var der ingen tighed i udnyttelsen af mosejord og kalk skolegang, så skolen blev brugt som som- fra engene og dyb bearbejdelse af lerjor- merpensionat. Der blev bygget badebro den, hvilket alt i alt gjorde meget til at og –huse nede ved Vejle Fjorden. Man forøge boniteten af havejorden. tog på udflugter med bådene på fjorden Drivhusene under Holger Jensens le- fra Ulbækhus og til f.eks. Munkebjerg delse bidrog deres til at skaffe skolen en med dets rullende trapper eller til Vejle hårdt tiltrængt indtægt i de første år.« og hjem igen. På næste side fortæller forstander Efter 2. verdenskrig blev der købt Johnson om, hvad lokalsamfundet betød barakker fra krigen. Disse blev opsat på for skolen: markerne ved siden af de andre bygnin- »Gennem fyrre års arbejde i forbin- ger. Det blev til Aunsborglejren, hvor der delse med kostskoler har jeg næppe truf- i tiden 1948-1973 i sommerperioderne fet en dygtigere og mere forstående læge blev afholdt børne- og ungdomslejre end dr. Heegaard fra Hedensted. Her for adventistbørn og –unge. Senere kom skal også mindes sognerådsformanden, også børn fra de mange søndagsskoler, boghandler Johansen, for hans indflydel- der blev afholdt ved forskellige adventist se ved udarbejdelsen af en ny og udvidet menigheder. vej til højskolen. Hr. sognefoged Peder- Syvende Dags Adventisterne har altid

108 focuseret meget på sundhed og uddannelse af barnet såvel som den voksne. Ef- terhånden udviklede der sig et stort spej- derarbejde ved adventist-menighederne i DK, men de søgte andre steder hen med deres lejre. Til sidst måtte Aunsborglej- ren vige pladsen for en tiltrængt kirke- bygning. I februar 1981 kunne man indvi en VH skrevet med først og fremmest folkevogne. Skyggerne flot moderne kirke, der var tegnet af arki- i bunden af billedet antyder, at der var flere fotolystne folk tektfirmaet Hellebo i Vejle, beregnet for tilstede. kirkelivet for Vejlefjordskolens elever og den lokale menighed. Der har lige siden skolens begyndelse i 1930 været tilknyttet elever går op til eksamen. Der var fire en menighed bestående af funktionærer elever, som indstillede sig til og bestod og lærere, samt nærtboende adventister. præliminæreksamen. I dag er eksamen en Da skolen kom med flere undervis- almindelig anerkendt målestok for viden, ningstilbud og dermed fik flere elever, og dengang som i dag skulle man have måtte man i begyndelse af 1950’erne bemyndigelse til at aflægge eksamen, og bygge en pigebygning, der blev taget i det var først i 1938, at skolen fik stats- brug i efteråret 1954. anerkendt kursus til præliminæreksamen, I 1961 fik skolen status som realskole og føjede en undervisningsbygning til. Desuden byggedes »Bakkehuset«, der var en kombination af en funktionærbolig og børneskole for 1.-7. klasse. I 1972 bliver skolen desuden gymnasium, og hertil bygges der endnu en undervisningsfløj med svømmehal. Senere bygges der fire funktionærboliger på området. Den sidste tilføjelse til skolens bygningsmasse er en sportshal, som nu udvides med lokaler for børnehave, SFO og grundskole for 0.-6. klasse.

Undervisning og skoleliv 1933 bliver et skelsættende år i Vejlefjord Højskoles historie, idet det første hold Skolefamilien 1998.

109 så eleverne måtte indtil da stille op andre I 1953 begyndte skolen desuden at steder til dels skriftlige og mundtlige ek- føre op til mellemskoleeksamen og real- samener. eksamen. I 1941 førte skolens lærere for første Her skal også nævnes, at i årene 1952- gang op til eksamen. 1958 var skolen også hjemsted for elever Anden Verdenskrig gjorde ikke sådan- og lærere fra en tilsvarende adventistsko- ne forhold lettere, så i årene 1943-1945 le i Norge. måtte eleverne sendes til Akademiet i Det første hold elever, der begynder Aarhus for at tage mundtlige eksamener. i 1. gymnasieklasse i 1972, får deres stu- I 1951 blev der oprettet en lille over- denterhuer på i foråret 1975. bygning på eksamenskurserne med en Fra august 2002 kan man tage visse sekretæruddannelse med engelsk kor- enkelte fag til HF eksamen. respondenteksamen for unge, der havde Fra august 2003 oprettes forsøgsord- bestået realeksamen. Første hold dimit- ning med »Gym 10« en brobygning mel- terede i 1953, og sidste hold var i skole- lem 10. klasse og 1.g. året 1957-58. Lige siden skolens begyndelse og ind-

Vejlefjord Højere Skole fra syd i 1950’erne. Drivhuse og køkkenhave sørgede for selvforsyning og gav samtidig det praktiske arbejde, som adventisterne lagde vægt på, at eleverne skulle udføre ved siden af skolegangen.

110 Vejlefjordkirken, tegnet af arkitekt- firmaet Hellebo i Vejle og indviet i 1981. til engang i 1980’erne har der desuden 1968-1989 Vejlefjord Højere Skole været forskellige former for uddannelse 1989- Vejlefjordskolen af præster og menighedsmedlemmer til adventistmenighederne i Danmark. Ved Skolefamilien i 1930 har udviklet sig fra indførelse af gymnasieskole fik skolens godt 60 kostelever til ca 350 dag- og kost- leder, der indtil da kaldtes forstander, elever (heraf 160 som kostelever), og fra status som rektor. at være en udpræget højskole = kostskole Skolens ledere har siden 1930 været: til en dag- og kostskole med alle klassetrin fra børnehave til gymnasium og 1930-1938 H. M. Johnson enkeltfag HF. Dermed falder gennem- 1938-1947 P. A. Christiansen snitsalderen for skolens elever naturlig- 1947-1948 K. A. Frederiksen vis også drastisk fra meget modne unge 1948-1952 C. A. Larsen mennesker til yngre elever. 1952-1957 A. Varmer Princippet om, at eleverne skal del- 1957-1963 Hakon Muderspach tage i det daglige arbejde i køkken og spi- 1963-1966 Børge Olsen sestuer, samt holde bygningerne og ste- 1966-1971 Hans Jørgen Schantz det rent og pænt, har eksisteret lige siden 1972-1994 Arne Wagenblast 1930 til i dag, således at alle kostelever 1995-2001 David Dorland i dag må gøre fem timers pligt hver uge 2001- Kay Flinker mod 12 timer hver uge i skolens begyndelse. Skolen har ændret navn et par gange, Selv om det er yngre elever, der fre- men dens motto er stadig de 3 H’er: kventerer skolen, end i 1930, har en Hånd, hoved og hjerte: skoledag ikke ændret sig væsentligt, idet 1930-1961 Vejlefjord Højskole skolelivet bygger på Adventistkirkens 1961-1968 Vejlefjord Realskole skolefilosofi, som skolens logo afspejler:

111 hjerte, hånd, hoved, som igen afspej- orienteret af »skolehjemmet« og får en les i en skoledags gøremål: Skolegang, tanke med til at slutte dagen på. Når sko- »pligt« [praktisk arbejde], lektielæsning lesagerne er klaret, er der anledning til at og fritid. gå i kondirum, deltage i skolens idræts- I praksis betyder det, at der hver dag i forenings aktiviteter i en stor sportshal skolen er morgensang, hvor skolen med- eller i svømmehallen. deler sig til alle eleverne: Der synges en Nogle øver sig på et musikinstrument, sang, og man får en god tanke at tage hvis ikke de øver med et af skolens kor med sig gennem dagen. Efter skolegang eller elevbands. Om sommeren er der har man en times pligt med rengøring mulighed for sejlads i kajak på fjorden. inde eller ude, hvis man ikke har hjulpet Andre har travlt med at passe eller ride til ved madlavning, servering eller op- på deres eller skolens heste. vask. Inden man går til sit værelse for at Fredag aften har alle dage været noget lave skolesager, mødes man for at blive specielt på Vejlefjordskolen. Her deltager

Vejlefjordskolen set fra luften.

112 eleverne i et ungdomsmøde, og derefter hed i folkemunde – er Vejlefjordskolen hygger man sig med hinanden på forskel- blevet en aktivt deltagende institution i lig vis. Lørdag formiddag mødes elever- lokalsamfundet i Hedensted Kommune ne med Vejlefjord Menighed til bibelstu- med tilbud om undervisning lige fra dium og gudstjeneste i Vejlefjordkirken. børnehave, SFO, indskoling, grundskole, Med skolens udvikling som en central efterskole, gymnasium og enkeltfags HF. adventist-uddannelsesinstitution er der Skolen som en del af lokalsamfundet er blevet tilføjet mange fysiske forbedringer således med årene blevet et privat alter- for at imødekomme de skiftende krav til nativ til det lokale skoleliv. en uddannelsesinstitution, som i dag er en selvejende institution med statsstøtte. Skolen modtager både dag- og kostelever fra lokalområdet og fra andre: Både ikke-Syvende Dags Adventist familier og ------1 Jytte Kjeldal var selv elev i 1955-1957 og tog da kor- familier, der på en eller anden måde er respondenteksamen. Vendte i 1972 tilbage til Vejlefjord- knyttet til Syvende Dags Adventistkirken skolen for at undervise i det nyoprettede gymnasium. i Danmark. Boede på skolens område indtil 1999, og gik på pension i 2001. Så fra at være en tilflyttende institu- 2 Vejlefjordskolens jubilæumsskrift 1930-1955, side 22. tion – »Højskolen«, som skolen dengang

Syvende Dags Adventisterne er en trosretning, der er stiftet i USA i 1863 og kom til Danmark 1877. På verdensplan er der 14 millioner medlemmer, i Dan- mark 2.700. De kalder sig kristne og tager udgangspunkt i biblen som deres eneste hellige skrift. Deres navn hentyder til, at de holder sabbaten (lørdag) som hviledag i respekt for Guds skaberværk, og at de ser frem til Jesu genkomst (advent). Spe- cielt er, at de ikke tror på en udødelig sjæl, der kan leve uafhængigt af kroppen. De tror heller ikke på helvede og pinsler der. Døden er en ubevidst tilstand. De afviser blanding af stat og kirke. De tror på, at Guds rige først oprettes ved Jesu genkomst. Inden for denne trosretning er der voksendåb ved total neddykning som i oldtiden. Ritualet gennemføres, når den enkelte gennem undervisning er forberedt til at bekræfte sin tro. Kilde: www.adventist.dk

113 Tæt på krigshverdag i gamle aviser

Når det gælder om at fornemme stem- den avis, der er gemt flest af. Vi vil gerne ningen i svundne tider, er der næsten kunne tage den frem og tænke: »Ja, det intet, der så effektivt som gamle aviser var dengang«. kan bringe læseren tilbage eller kalde Da jeg for et par år siden havde en glemte minder til live. vandskade i min samling af effekter fra besættelsestiden, bragte JydskeVestky- sten en artikel om katastrofen. Det resulterede i, at en borger i Kol- ding ringede til mig for at spørge, om jeg, som et lille plaster på såret, ville have hans scrapbøger, som han havde lavet Af Frank Hansen under krigen. Det ville jeg naturligvis gerne. Vi aftalte en dag, hvor jeg skulle Hvornår er noget Danmarkshistorie? komme og hente dem. Der var ikke læn- Er avisen med Muhammedtegningerne gere, end jeg kunne gå, så jeg tog en taske Danmarkshistorie, eller skal den have en og gik derop. vis alder? Selv om avisen fra den 5. maj Der fik jeg mig noget af en overra- 1945 snart er 70 år gammel, er det nok skelse: Fem album i avissidestørrelse på tykkelse med den tykkeste telefonbog, man kan opdrive. De var proppet med artikler, små hæfter, rationeringsmærker, stumper af spærreballoner, sølvstrimler mod jamming og alt mulig andet. Jeg har før set scrapbøger fra besæt- telsen, men ikke af sådan et omfang. Det var ganske enkelt et enestående vidnes- byrd fra besættelsesårene, og det er det værk, jeg gerne vil fortælle lidt om. Alt, hvad der blev puttet i albummene, er noget, som kun havde relation til krigen, og som ville være Danmarkshistorie, den dag krigen sluttede. Jeg bringer her nogle brudstykker fra de forskellige album, så man kan få

114 115 en fornemmelse af, hvad det er, man kan september 1939, hvor man overrump- finde i dem. lede Polen i det, man kaldte en lynkrig. En af de første danskere, der døde i I dagbladet Vestkysten kunne man den Danmark på grund af krigen, hvis hun 5. september læse følgende: »Treetages ikke var den første, må være Ethel Han- ejendom i Frodesgade knust fra tag til sen. Tyskland startede 2. verdenskrig 1. kælder. En dræbt og flere sårede eller chokerede. Mange beboere forlod i pa- nisk skræk Esbjerg.«

Censur og propagandaløgne Når man bladrer albummene igennem, er det tydeligt, at avisudklippene er cen- surerede og at der er meget propaganda. I dette tilfælde nægter tyskerne også at have noget med sagen at gøre. Her ta-

116 ler de dog sandt, for den 7. september duet. I så fald kunde attentatet have fået indrømmer englænderne, at det er et af skæbnesvangre følger. deres fly, som ved et uheld har bombet En undersøgelse har vist, at bomben Danmark, da de var på togt for at bombe var lavet af metalrør fyldt med jernstum- tyske krigsskibe. Det var dog ingen af de per og stålstykker. Den var primitiv, men hjemvendte flyvermaskiner, der havde meget farlig. Det var ikke alene de unge ramt Danmark. Der var nogle maskiner, pigers liv, der blev udsat for fare. Hvis der ikke vendte tilbage, og man mener, fodgængere havde passeret vinduet, idet at det var en af dem, der fejlbombede på den sprang, kunne de være blevet slemt grund af dårligt vejr. medtaget.« Avisartikel: »Bombeanslag mod høj- Modstandskampen var ikke rigtigt skolehjemmet i Kolding. Fire unge tyske kommet i gang endnu, så tyskerne reage- piger, der sad og spiste, lettere såret. En rede ikke så voldsomt, som de gjorde se- dusør paa 10.000 kr. for oplysninger, der nere i krigen. Og derfor kan man længere fører til pågribelse af gerningsmanden. nede i teksten læse: Torsdag kl. 20 er der sket en meget »Det tyske militær ønsker ikke at ska- beklagelig begivenhed i Kolding, idet der be vanskeligheder for den danske befolk- blev rettet et bombeanslag mod »Høj- ning, og dets tilstedeværelse i Danmark skolehjemmet«, der er taget i brug af den er udelukkende, som det ofte er frem- tyske værnemagt. hævet fra tysk side, dikteret af militære I spisestuen ud mod Gråbrødregade sad paa det tidspunkt ca. 25 unge tyske piger og spiste til aften. Pludselig eks- ploderede en bombe i vinduet med et mægtigt brag, og en regn af glassplinter faldt over de unge damer, af hvilke fire blev lettere såret. Bomben har antageligt været anbragt paa gesimsen udenfor vin-

117 hensyn. Soldaterne i Kolding må kunne opleve noget sådant. Hitler blev, for en vente, at begge parter er sig dette bevist, kort periode under første verdenskrig, og militæret har kun det ønske, at ind- blind p. gr. a. gasangreb. Måske er det byggerne hjælper med til, at ro og orden grunden til, at han tager afstand fra det. ikke bliver forstyrret.« Ellers handler det mest om Stalingrad Et par af albummene overlapper hin- med overskrifter som »Østfronten ikke anden, på den måde, at et album mest noget problem for den tyske hærledelse indeholder indenlandsk stof, mens et i vinter«, (medio december 1942) og andet mest indeholder begivenheder fra »Tyskerne venter, Russerne vil forbløde østfronten fra samme år. sig«. Det interessante ved albummet fra Der er også artikler, der handler om østfronten er, at artiklerne er gennemsy- tyskernes tilbagetrækning, men så tilføjes ret af den tyske propaganda. Ikke på et der også, at de trækker sig planmæssigt eneste billede ser man en død tysk soldat, tilbage. Ikke noget om, at de flygter over men masser af smadret russisk krigsma- hals og hoved, som vi jo i dag ved, at de teriel. Der er også en del erobret rus- gjorde. sisk krigsmateriel, som man latterliggør. Noget som danskerne måtte til at Albummet starter 1. september 1941 og forholde sig til allerede i starten af kri- slutter 28. december 1945. gen, var de mange miner, der med jævne En interessant lille artikel finder vi mellemrum drev i land. Den 27. august den 13. maj 1942 under overskriften kunne man læse følgende i avisen: »Vold- »Diskussion om giftgas«. Med et slag er som mineeksplosion i Løkken. I morges spørgsmålet om anvendelse af giftgas un- ved 6 tiden eksploderedes en stor Mine der krigen rykket frem i forgrunden efter i Strandkanten i Nærheden af Løkken. Churchills tale den foregående dag, hvori Ved den voldsomme Eksplosion blev en han erklærede, at hvis Tyskland anvendte mængde Ruder i 20-30 Sommerhusvil- giftgas i Rusland, ville England bruge gas laer i Klitterne knust, ligesom Porcelæn mod det tyske folk. og Billeder i Villaerne blev slaaet i Styk- ker. Ingen af Villaerne var beboede. Luft- Da Hitler blev blind trykket ved Eksplosionen var så kraftigt, Den tyske holdning over for faren ved en at Kalkpudset i flere Ejendomme i selve gaskrig har Hitler angivet siden krigens Løkken faldt ned. Den anrettede Skade begyndelse. Han erklærer, at Tyskland er ret betydelig.« vil respektere de internationale aftaler. At miner driver ind på land, hørte Der foreligger ingen nye omstændighe- ikke til sjældenhederne, og man støder tit der, der omstøder den. En gaskrig under på den slags artikler i albummene. Den 7. anden verdenskrig ville have fået forfær- oktober 1939 kan man læse: delige konsekvenser for dem, som måtte »De drivende miner - et næsten uover-

118 kommeligt Arbejde. Marineministeriet er Dag og Nat sysselsat med Uskadelig- gørelsen af de drivende Miner, men efter at Efteraarsstormene er begyndt, synes arbejdet næsten uoverkommeligt. Alene i går blev der ødelagt et stort Antal Driv- miner ved de danske Kyster, blandt andet i Faksebugten og ved Møn.« Et andet sted i et af albummene for- tælles der om det farlige arbejde med at få minerne fri, når de var frosset fast i isen og skulle befries med håndkraft. I september 1941 finder vi en spøjs lille reklame. Var den trykt i det sidste par besættelsesår, hvor gnidningerne mellem danskere og tyskere var væsentlig øget, kunne det nok have givet problemer. An- noncen lyder således: »VI VIL VINDE flere kunder på Kvaliteten, 5 kg. Gråpærer 7 kg. Guld- borg (Spiseæbler), 7 kg. Madæbler= 19 kg: 10 kr.- Fri Emballage, Efterkrav kun hos A. Devantier. Dronningsgade 31 Fredericia.« Det var et lille udpluk af de mange tusinder af artikler, som albummene indeholder. Efter at have interesseret mig for besættelsen i over 25 år, er det første gang, jeg virkelig har kunnet fornemme stemningen i befolkningen i de fem for- bandede år, da der er så meget forskelligt af stort og småt man bliver præsenteret for, og man kan ikke lade være med at tænke på, at det der i dag er spændende historie, jo bare var hverdag dengang.

119 Kampen for Billund Lufthavn

Billund Lufthavn ligger som den stør- ret. Fra idé til indvielse gik der kun to år. ste selvfølgelighed på sin plads. Men i De to år forløb som et decideret kapløb begyndelsen af 1960’erne var der flere med flere deltagere, men der var kun én om buddet. At Billund overhovedet vinder, Billund. Da interessen for en luft- landede en lufthavn skyldes bl.a. Le- havn i Billund opstod i 1962, havde man godirektør Godtfred Kirk Christian- allerede i årevis arbejdet seriøst og mål- sens dygtige arbejde for sagen. rettet med lufthavnsplaner i Esbjerg og Århus. I 1946 vedtog regeringen en luft- fartslov, der bl.a. pålagde staten en for- pligtelse til i Jylland at etablere lufthavne i disse to byer. I Esbjerg havde man haft Af Brian Wiborg en flyveplads siden 1937, men denne kunne ikke følge med udviklingen, og lo- Den 30. maj 2002 indviedes Billund kalt arbejdede man vedholdende på at få Lufthavns nye passagerterminal med staten til at holde sit løfte fra 1946. Det stor festivitas og royale gæster til at kaste samme var tilfældet i Århus. Flyvestation glans over begivenheden. Billund Luft- Tirstrup var godt nok åbnet for civil tra- havn havde gennemført en omfattende fik, men stærke kræfter ønskede også her udvidelse, der opfyldte dens stærke ønske luftfartsloven fra 1946 håndhævet i kraft om at være Vestdanmarks (eneste) inter- af en ny lufthavn ved Hammel. nationale lufthavn. At Billund Lufthavn skulle ende således, lå ikke i kortene, da Lego var drivkraften Lego etablerede en flyveplads i Billund i Årsagen til, at en lufthavn i Billund over- 1961. Men 40 års kamp, med bl.a. Vejle hovedet kom på tale, skyldtes Legos be- Amt i frontlinjen for først overhovedet at hov for hurtigt at kunne bevæge sig til få en lufthavn til området og dernæst at København og udlandet. Legos direktør, udvikle den til det, den er i dag - Vest- Godtfred Kirk Christiansen, lod en flyve- danmarks internationale lufthavn - er et plads med græsbane opføre ved Billund i stykke dansk erhvervs- og kommunalhi- 1961. Flyvepladsen blev hurtigt udvidet, storie uden sidestykke. da Legos flyvebehov steg hastigt, ligesom flere andre jyske virksomheder gerne Flere byer ønsker en lufthavn ville benytte den med egne fly og tillige Etableringsforløbet for Billund Lufthavn fremsatte ønsker om fast rutefart til Kø- var kort, men hæsblæsende og komplice- benhavn. Lego og det øvrige erhvervslivs

120 behov vidner om den udvikling Danmark Trekantkommunernes lufthavnsplaner gennemgik. Efter 1957 blæste en høj- ved Brædstrup/Herslev blev derfor hur- konjunktur henover Danmark, og alle tigt skudt ned, også fordi de foreslåede hjul drejede i industrien, især i Jylland. placeringer aldrig ville kunne rumme Industriens vækst gjaldt primært den del, en større lufthavn pga. støjgener. Luft- der satsede på eksport, og en lang række havnsplanerne, men ikke idéen, henlag- virksomheder placeret i Jylland fik bedes i løbet af 1962, men det skulle ikke hov for hurtigt og nemt at kunne komme vare længe, før de blev højaktuelle igen, ud til de internationale markeder. Pga. da trekantskommunerne fik et tilbud, de af udviklingen var hele Jyllands fremti- ikke kunne afslå. dige infrastruktur, primært motorveje og lufthavne, til debat i begyndelsen af En flyveplads kvit og frit 1960’erne. Flyvepladsen i Billund med I Billund anvendte Godtfred Kirk Chri- dens græsbane blev ikke tænkt ind i de stiansen den omtalte flyveplads, der al- mange visionære planer, der lagdes. I lerede var for lille til behovet, og idéen løbet af 1962 stod det imidlertid klart, om at gøre flyvepladsen til en egentlig at enten måtte man begrænse brugen af lufthavn med ruteflyvning blev inspireret flyvepladsen, eller også måtte den asfal- dels af trekantskommunernes lufthavns- teres. planer, dels af infrastrukturelle forslag Et af de områder, der oplevede den om en motorvej over den jyske højderyg stærkeste industrielle vækst, var Tre- og en lufthavn vest for Silkeborg. Kirk kantsområdet Vejle, Fredericia og Kol- Christiansen fik udført markedsanalyser, ding, kort sagt: Vejle Amt som det så ud der fastslog både Silkeborg og Billund dengang. Området var ikke betænkt en som anvendelige steder for en lufthavn, lufthavn i luftfartsloven fra 1946, men og han fik desuden på forespørgsel en på trods heraf undersøgte kommunerne positiv tilkendegivelse fra Arbejdsmini- allerede kort efter 2. Verdenskrig mu- ster Kaj Lindberg om idéen. Dermed var ligheden for at få etableret en lufthavn. Kirk Christiansen klar til at fremsætte et I begyndelsen af 1960’erne kom luft- forslag til Trekantskommunerne om at havnstankerne igen op til overfladen. overtage sin flyveplads og udbygge den Trekantskommunerne og Vejle Amt til en egentlig lufthavn. Forslaget gik nedsatte et regionplansudvalg, og dette på, at Lego skulle afstå sin flyveplads, optog forhandlinger med Arbejdsmini- mod at den blev drevet og udbygget af ster Kaj Lindberg om en lufthavn ved trekantskommunerne og Vejle Amt som Brædstrup eller Herslev. Ministeren var en offentlig lufthavn, der var i drift alle imidlertid betænkelig, idet Luftfartslo- døgnets 24 timer. Lego skulle desuden ven fra 1946 jo udpegede to fremtidige kunne anvende lufthavnen gratis. Tre- lufthavne i henholdsvis Århus og Esbjerg. kantskommunernes og Vejle Amts regi-

121 onplansudvalg reagerede ved at nedsætte indhentet tilkendegivelse om, at de fandt et flyvepladsudvalg, der skulle granske det realistisk med tre daglige dobbeltture tilbuddet og finde en optimal løsning til København fra en midtjysk lufthavn. for alle parter. I udvalget sad et par ju- Samme person ytrede under mødet frygt rister, repræsentanter fra Lego, de tre for, at Esbjerg skulle komme først og få kommuners stadsingeniører samt Hans den lufthavn, byen var blevet lovet tilbage Erik Christensen, der var leder af Legos i 1946, hvilket sandsynligvis ville stikke flyveplads, og Godtfred Kirk Christian- en kæp i hjulet på Trekantkommunerne sen. Man mødtes første gang den 1. maj og Legos interesser. Kirk Christiansens 1963. Kirk Christiansen havde fra SAS bekymringer var ikke ubegrundede, for det var ikke realistisk at forestille sig, at staten, som forventedes at være en væ- sentlig bidragyder til en lufthavn, også ville støtte en lufthavn i Billund, hvis der allerede fandtes en i Esbjerg. Under de fremtidige forhandlinger måtte især to instanser overbevises, før man realistisk kunne tale om at etablere en lufthavn i Billund: Et luftfartsselskab samt Arbejds- ministeren. Regionplansudvalget tog først kontakt til SAS. Her kunne man ikke bekræf- te Kirk Christiansens påstand om, at de ville flyve til en midtjysk lufthavn. Kirk Christiansen havde måske tolket SAS’ reaktion lidt for positivt, men uanset hvad var SAS interesseret. Ikke mindst fordi det havde vist sig, at mange potentielle jyske kunder ikke rejste til Kø- benhavn for at flyve ud i verden, men til Hamborg. Det ville en midtjysk lufthavn kunne dæmme op for. Så SAS havde selv en interesse i en lufthavn i Billund eller andre steder i regionen. Efter SAS gjaldt Vejle Amts amtmand Wamberg var en central figur under de mange forhandlinger, der gik forud det Arbejdsministeriet og især det løfte, for oprettelsen af Billund Lufthavn. Her ses han der gentagne gange var givet Esbjerg om i 1964 kort før lufthavnen er en realitet. Foto: at etablere en statslufthavn der. Var det et Billund Lufthavn. løfte, man stod fast på i Arbejdsministeri-

122 et, eller kunne Trekantskommunerne og sætte skub på tingene for at komme før Vejle Amt komme imellem? Fordelen for Esbjerg. Arbejdsministeriet ved at støtte en luft- Regionplansudvalget tog den 22. juni havn i Billund var, at denne ikke skulle 1963 kontakt til Vejle og Ribe amter samt drives af staten, men af Vejle Amt og de de købstadskommuner, der lå i en radius involverede kommuner. Det skulle en af 50 km fra Billund. Man ville høre dem lufthavn i Esbjerg derimod ifølge 1946- ad, hvorvidt de havde interesse i at skyde loven. Så en ny lufthavn i det jyske uden penge i en ny lufthavn i området. Denne statslige penge indblandet i driften var en henvendelse inkluderede således Esbjerg liflig tanke på Christiansborg på et tids- Kommune og Ribe Amt, der kæmpede punkt, hvor det nok gik godt for dansk deres del af slaget på den anden side af økonomi, men hvor der også var under- fronten. Samtidig inviterede Kirk Chri- skud på statens budgetter. stiansen en journalist fra Vejle Amts Fol- keblad på en tur til Paris, så denne på Politisk pres på Arbejdsministeriet egen krop kunne opleve det fordelagtige Regionplansudvalget besluttede sig for at ved en lufthavn i Billund. Det kom der lægge politisk pres på Arbejdsministeriet. en fin artikel ud af, der var meget positivt Vejles socialdemokratiske borgmester, stemt overfor lufthavnsprojektet i Bil- Willy Sørensen, henvendte sig i slutnin- lund. Det var således ikke kun politikere, gen af maj 1963 til Arbejdsminister Kaj der skulle lægges pres på. Lindberg – valgt i Vejlekredsen for So- Tilbagemeldingerne fra Vejle, Kol- cialdemokratiet. ding og Fredericia kommuner samt Vejle Sagen var nemlig ved at spidse til, idet Amt var positive overfor en lufthavn i Bil- man i Vestjylland lagde hårdt pres på mi- lund/Vandel. Men de øvrige kommuner i nisteren for at få ham til at tage affære regionen vendte tommelfingeren nedad i Esbjerg. Arbejdsministeren udtalte of- pga. afstanden til Billund/Vandel, lige- fentligt, at han anså det for bedst, at der som man også gerne ville afvente, hvad kom lufthavne af international størrelse i der skete i forhold til de to planlagte luft- Aalborg, Århus, Esbjerg - og Billund eller havne i Esbjerg og Hammel. Ribe Amt den militære Flyvestation Vandel tæt ved ville kun støtte en Esbjerg-model. Billund, der også var kommet i spil. Altså Arbejdsministeriet og Luftfartsdirek- en både-og løsning i Midt- og Vestjyl- toratet indledte på samme tidspunkt un- land. Regionplansudvalget var klar over, dersøgelser af mulighederne for en luft- at de måtte handle hurtigt, for på trods af havn i Midtjylland. Man fandt det mest ministerens udtalelse var det stadig ikke sandsynligt med en lufthavn på Flyvesta- realistisk, at staten ville yde tilskud til tion Vandel, der i så fald skulle åbnes for etablering af en lufthavn både i Billund/ civil trafik. For at realisere dette skulle Vandel og i Esbjerg. Derfor måtte man Forsvarsministeriet først tages i ed. I

123 august meldte Forsvarsministeriet så ud, ringsomkostninger, opland, forventede at man gerne åbnede Flyvestation Vandel passagertal osv. og inviterede så Ribe for civil trafik. Det krævede imidlertid, Amt og Esbjerg Kommune til et møde at Tirstrup Lufthavn på Djursland, der den 19. december 1963 i håb om at kun- både var en militær og civil lufthavn, blev ne overbevise dem om det fornuftige i at lukket for civil trafik, men lukningen af anlægge en lufthavn i Vandel eller Bil- civil trafik fra Tirstrup kunne godt vente, lund og ikke i Esbjerg. De udførte pro- til en ny lufthavn i Hammel stod klar. Ar- gnoser og undersøgelser var desværre bejdsministeriet var positivt overfor en for Regionplansudvalget ikke entydige i sådan løsning og ville gerne være med til deres støtte til en lufthavn i Billund/Van- skabe grundlag for en lufthavn ved Århus. del, tværtimod. En af dem antog, at der Alt lignede derfor en Vandel-løsning, der i fremtiden ville komme en statslig luft- samtidig løste det østjyske ønske om en havn både i Esbjerg og ved Århus, og det lufthavn i Hammel, mens sorteper nu så ville begrænse oplandet for Billund/Van- ud til at ende i Esbjerg. del. Men Regionplansudvalget valgte at se stort på denne antagelse og fremlagde Regionplansudvalget i offensiven sin egen mere positive prognose den 19. I september 1963 ændrede Forsvarsmi- december. nisteriet pludselig holdning angående På mødet lagde Regionplansudval- Flyvestation Vandel. Nu skulle den civile get sig i selen for at overbevise gæsterne flyvning fra Tirstrup Lufthavn standses, fra vest om, at Esbjerg-projektet burde før Flyvestation Vandel kunne åbnes for skrinlægges. Man argumenterede for, at civil trafik. Det betød, at en ny lufthavn en lufthavn i Esbjerg ville være spild af ved Hammel skulle være en realitet før penge. Det var bedre, at de støttede en Flyvestation Vandel kunne tages i brug af lufthavn i Billund/Vandel, som trekants- det lufthungrende erhvervsliv. En sådan kommunerne og Vejle Amt gjorde. På lufthavn ved Hammel var slet ikke ureali- Østkysten havde man jo også langt til Bil- stisk, men alle vidste, at det lå flere år ude lund/Vandel, så afstanden kunne Esbjerg i fremtiden. Og derfor var det pludselig og Vestkysten også godt bide i sig, lød det Esbjerg Kommune, der sad med de gode på mødet. Desuden viste det sig undervejs kort, da denne nu havde alle muligheder i mødet, at etableringsomkostningerne for at vinde kapløbet om lufthavnen, in- var meget større i Esbjerg, og derfor blev den man kunne nå at åbne en lufthavn i mødets udfald til Regionplansudvalgets Vandel. fordel, selvom man ikke kunne få Esbjerg Regionplansudvalget valgte at gå i of- Kommune og Ribe Amt til at støtte en fensiven og se fjenden direkte i øjnene. lufthavn i Vandel/Billund. Man samlede alle årets undersøgelser, I slutningen af 1963 stod det mere prognoser og beregninger på etable- og mere klart, at skulle Trekantsområ-

124 En af de største sten, der skulle ryddes af vejen, før Billund Lufthavn kunne realiseres, var indgåelsen af en aftale med et luftfartselskab. Der blev forhandlet til flere sider, men fra begyndelsen var det SAS, man var mest lun på, da dette selskab havde et internationalt forbindelsesnet via København. Da lufthavnen var godt på vej til at blive en realitet i 1964, kunne aftalen med SAS underskrives, som det ses på billedet. Foto: Billund Lufthavn. det have en lufthavn, så var Billund det del først kunne etableres efter Hammel. oplagte valg, selvom Vandel tidligere på Desuden viste det sig, at etableringen af året var stedet, de fleste hældte til. Sagen en lufthavn i Vandel mod forventning var, som nævnt, at en lufthavn i Vandel så ud til at ville blive lige så dyr som i blev kædet sammen med Tirstrup og en Billund. Ydermere stillede Forsvarsmi- fremtidig Hammel Lufthavn, hvor Van- nisteriet sig i vejen for, at Vandel kunne

125 I efteråret 1964 arbejdedes der på højtryk for at få alt på plads til åbningen i november. Her er det arbejdet med startbanen. Foto: Billund Lufthavn.

bruges til andet end civil ruteflyvning, og med den 10. februar 1964, så alle gode dermed ikke charterflyvning, som var et argumenter måtte nødvendigvis være på forretningsområde i vækst i de eksiste- plads inden da. rende lufthavne i Danmark. Pilen pegede på Billund. En minister med skjulte motiver? I begyndelsen af 1964 stod de ende- Undervejs var der kommet en ny spil- lige slag om lufthavnen. Via medierne ler på banen, Det Transportøkonomiske tydeliggjorde Arbejdsminister Kaj Lind- Udvalg, som regeringen havde nedsat berg, at han i stigende grad gik ind for med Arbejdsminister Kaj Lindberg som en lufthavn i Billund, hvormed han indi- formand. Dette udvalg forsøgte at an- rekte modsatte sig en lufthavn i Esbjerg. skue lufthavnsproblematikken lidt mere Godtfred Kirk Christiansen anvendte fra oven. Man inddrog en fremtidig fast gentagne gange dygtigt medierne til at forbindelse over Storebælt og det fremti- fremhæve sin flyveplads som det eneste dige motorvejssystem i Danmark i over- fornuftige sted at etablere en lufthavn. vejelserne, hvorfor man endte med en Regionplansudvalget forhandlede med afventende holdning til placeringen af flere luftfartselskaber om beflyvningen lufthavne i Jylland. Men på mødet mel- af lufthavnen, og her var det vigtigt at få lem Trekantkommunernes regionplans- så konkrete aftaler i hus som muligt, så udvalg og Arbejdsminister Kaj Lindberg Arbejdsministeren endeligt kunne over- den 10. februar 1964 var ministeren ikke bevises. Denne skulle man nemlig mødes spor afventende. Ministeren skød alle

126 Den 1. november 1964 indviedes Billund Lufthavn med 40.000 deltagere. De kunne bl.a. høre en tale af arbejdsminister Kaj Lindberg, som ses på billedet. Foto: Billund Lufthavn.

planer om en lufthavn i Vandel ned med Ministerens motiver hermed er ikke skarpe præcise skud og udtrykte desuden umiddelbart gennemskuelige. Man kan positive forventninger til en lufthavn i gætte på, at staten, der som nævnt var i Esbjerg, fordi denne, ifølge ministeren, økonomiske vanskeligheder og havde havde et bedre trafikgrundlag end -Bil lovet en lufthavn i både Esbjerg og År- lund/Vandel, og så var der jo det med hus, havde en interesse i at få etableret en luftfartsloven fra 1946, som tvang staten kommunalt finansieret og drevet lufthavn til at støtte en lufthavn i Esbjerg. i Billund. Herved opnåede staten en for Det er ikke svært at forestille sig den denne gratis lufthavn i Midtjylland og et undren, der må have bredt sig blandt argument for ikke alligevel at ville støtte Regionplansudvalgets medlemmer med en lufthavn i Esbjerg og måske Hammel disse udmeldinger fra en minister, der også. blot få dage forinden i diverse skrevne medier havde udtalt sig ganske positivt Nej til lufthavn i Vandel for en lufthavn i Billund. Men ministeren Sagen var klar: Ville Trekantskommuner- rakte alligevel en hånd halvt ud til Tre- ne og Vejle Amt have en lufthavn, måtte kantskommunerne: Hvis de selv stod for den ligge i Billund og ikke i Vandel, og etableringen af deres egen lufthavn, ville man skulle selv betale. For at danne et han ikke stå i vejen. De skulle bare ikke realistisk beslutningsgrundlag herfor forvente, at staten ville ofre en eneste iværksatte man for det første en grundig krone herpå. undersøgelse af etableringsomkostnin-

127 gerne til en lufthavn på Legos flyveplads, Sterling Airways og SAS. Falck krævede og for det andet at få indhentet bindende en belægningsgaranti på 70 pct. på alle tilkendegivelser fra et luftfartsselskab om flyvninger til og fra Billund. Men samti- at ville beflyve en lufthavn i Billund. dig forhandlede Falck også med Esbjerg De økonomiske udredninger var ikke Kommune og indgik med dem en aftale så problematiske. I marts 1964 fastslo- om at stå for en Esbjerg-København ges det, at flyvepladsen i Billund kunne rute. Det gav Esbjerg et vigtigt kort på udvides for 2,8 mio. kr., men budgettet hånden. Sterling stillede ikke krav om sattes til 3 mio. Heraf tilbød Lego at be- belægningsgaranti, men til gengæld ville tale 300.000 kr. som et kontant tilskud. billetprisen hos dem være noget højere Det var et spiseligt budget for Region- end hos Falck, da Sterling fløj med større plansudvalget. Vanskeligere var det med fly. Omvendt var der et væsentligt større forhandlingerne med luftfartsselskaber- potentiale i Sterling, da dette selskab ne. Der førtes forhandlinger med Falck, også begav sig af med charterflyvning.

Den væsentligste årsag til Billund Lufthavns markante vækst gennem årtierne er flyvningen med charterturister. Flere charterselskaber benyttede Billund Lufthavn, bl.a. Spies, hvis tilstedeværelse i lufthavnen her ses i kraft af et fly fra deres flyselskab, Conair. Foto: Billund Lufthavn.

128 Men Sterling ville kun flyve til og fra etableringen af en lufthavn i Billund. Til Billund, hvis Esbjergs lufthavn ikke etab- gengæld var der ingen slinger i valsen i leredes. SAS var tilbageholdende under Vejle og Kolding Kommuner, ej heller hele processen. SAS havde tidligere med i Vejle Amt, der tiltrådte enstemmigt, staten indgået en koncessionsaftale, der så trods Fredericias udtræden fortsatte gav dem førsteret til at flyve på Billund man ufortrødent. I stedet for Fredericia og andre lufthavne, hvis de ville. Om- Kommune inddroges først Grindsted og vendt kunne SAS også af staten tvinges til Grene sognekommuner og siden også at flyve på Esbjerg, hvis lufthavnen blev sognekommunerne Lindeballe, Ringive etableret her, og så nyttede det jo ikke og Give. noget i forvejen at have indgået en aftale I maj 1964 kom en afgørende melding med Billund. Imidlertid foretrak Region- fra SAS: De ville gerne beflyve Billund plansudvalget at indgå en aftale med SAS, Lufthavn. Det skulle ske fra den 1. no- fordi det ville give de bedste muligheder vember 1964 med to daglige dobbeltture for i fremtiden at opnå udenrigsflyvning til København. Regionplansudvalget ind- fra Billund, hvilket SAS ifølge koncessi- gik en aftale med SAS om en belægnings- onsaftalen havde eneret på. procent på mindst 53%. Men da Esbjerg Regionplansudvalget kunne i marts Lufthavn stadig var tæt på at realiseres, 1964 forelægge budgettet og et interes- enedes man tillige om at genforhandle seret luftfartselskab (Sterling) for Vejle aftalen, hvis SAS senere begyndte at flyve Amt og Vejle, Fredericia og Kolding på Esbjerg Lufthavn også. kommuner samt et forslag om at etablere Selvom aftalen med kommunerne et selskab som et a.m.b.a., altså et andels- ikke var helt på plads, påbegyndtes arbej- selskab. Tanken var, at amtet og kommu- det i Billund den 10. juni 1964. Det var nerne skulle dele etableringsudgiften på nødvendigt for at opfylde SAS’ ønske om 2,7 mio. kr. og først efter fem år overtage at opstarte flyvningen fra 1. november. driften af lufthavnen fra Lego. For første gang røg samarbejdet mellem de invol- Ovenstående er første del af Brian verede kommuner ud af takt. Fredericia Wiborgs bidrag om Billund Lufthavn til Kommune var kommet alvorligt i tvivl. det værk om Vejle Amts Historie fra 1794 De mente, at Billund lå for langt væk, til 2006 som vil udkomme i oktober 2009 Beldringe ved Odense var noget nærme- under redaktion af Lars Bjørneboe og Ka- re, og desuden så det på daværende tids- ren Skovbjerg og med bidrag af en række punkt ud til, at en fast forbindelse over historikere og tidligere medarbejdere i Vejle Amt. Mere information om værket Storebælt kunne stå klar ikke så langt ude vil blive bragt på foreningens hjemmeside i fremtiden, hvorfor man ikke så nytten i og i udsendelsen til medlemmerne i april at flyve til København fra Billund. Derfor 2009. afviste Fredericia Kommune at deltage i

129 Fredericia Havn - en kongelig vision

Fredericia Havns historiske udvikling sørgede bl.a. svenskerne for i 1657, hvor ridses op på de følgende sider i anled- de efter længere tids belejring indtog og ning af, at det i år er 200 år siden, byg- ødelagde byen og dens kun delvis færdige geriet af byens første havnebassin. fæstningsværker. Svenskekrigene var et økonomisk hårdt slag for Danmark. Ved freden i Roskilde i 1658 måtte Danmark Af Niels Jørgen Andersen, afstå Skåne, Halland og Blekinge til Sve- senioringeniør Associated Danish Ports rige. Kongens kasse løb tør, og dette kom A/S Fredericia til at mærke. Fæstningsanlæg- gene blev genopført, men til en rigtig De fleste havne kan føre deres tilblivelse havn blev der ikke råd, og man måtte i tilbage til middelalderen eller før, som de efterfølgende 150 år nøjes med et par naturlige trafikknudepunkter til lands i ubeskyttede skibsbroer ud i det åbne far- forbindelse med gode besejlingsforhold. vand. Fredericia Havn er Danmarks eneste havn, der skylder sin tilblivelse en kon- Det første havneprojekt gelig vision. Først i 1807 lykkedes det byens havne- 30 års krigen fra 1618 til 1648 viste kommission, efter et stort forarbejde af nødvendigheden af et militært støtte- købmand Bertel Bruun, at få godkendt punkt i Jylland, og Frederik den 3. drog et beskedent havneprojekt. I perioden konsekvensen heraf og påbød i 1650 op- 1808 til 1816 byggedes byens første hav- førelsen af en befæstet by på Bersodde nebassin, og den sydlige del af Gl. Havn (den senere Skands Odde) med en til- så dagens lys (havneværk nr. 2). Dette hørende storslået kanalhavn i byens lave havnebassin var primært beregnet for område. Byen blev kaldt Frederiksodde, handelsskibe. Havnebassinet afspejler en senere latiniseret til Fredericia. anelse af de oprindelige kanalplaner. Vejforholdene i Jylland var på dette Gl. Havn bragte ikke umiddelbart vel- tidspunkt temmelig dårlige, så for at stand og opsving til byen, dertil var tider- fremskaffe byggematerialer måtte man ne for ugunstige. Allerede under havnens benytte sig af søvejen og anlagde hertil bygning gik landet statsbankerot i 1813, en foreløbig skibsbro ud i det åbne far- og havnen blev behæftet med så store vand syd for byen (havneværk nr. 1). gældsposter, at man måtte opkræve hav- Imidlertid nåede man aldrig at ud- neafgifter af en sådan størrelse, at havnen føre den projekterede kanalhavn. Dette totalt mistede sin konkurrenceevne.

130 Fredericia fæstnings nedlæggelse gav plads til et havne- og erhvervsområde på Sønderstrand og Søn- dervold. Bl.a. opførte Dansk Svovlsyre- og Superfosfatfabrik i årene 1915-18 sin store kunstgød- ningsfabrik, senere kendt som Superfos og Kemira men i daglig tale blot »Syren«. Papirhandler Carl Wendts foto er dateret 1917. (Foto i Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn, B 202 457).

Først efter krigen med Schlesvig- Byens og godstrafikkens udvikling Holsten (6. juli 1849) vendte billedet, og havde også taget fart, og dette nødven- udviklingen tog fart. Fra 1852 til 1857 diggjorde en udvidelse i 1879-1881 af blev der anlagt en bådehavn til det ikke havnebassinet Gl. Havn til sin nuværen- ubetydelige fiskeri (havneværk nr. 3) og de størrelse (havneværk nr. 5). samtidig etablerede skibsbygger Schmidt De gode tider for havnen bevirkede, det første skibsbyggeri på havnen. at man tumlede med mange udviklings- planer, og allerede i 1905 blev der udar- Jernbanen kommer til byen bejdet det første forslag til en havn i Møl- I 1866 kom jernbanen til Fredericia, lebugten. Dette var dog for fremmeligt og en ny epoke i havnens historie be- for sin tid, og man nøjedes foreløbig med gyndt. Havnen blev færgehavn. I de ef- at udvikle omkring den eksisterende Gl. terfølgende 35 år blev der etableret i alt 3 Havn, ved i 1912-1913 at udføre en hav- færgelejer for at klare den stigende trafik neudvidelse umiddelbart øst for havnen imellem Jylland og Fyn (havneværk nr. 4, (havneværk nr. 8). 6 og 7). Det sidste færgeleje blev bygget i Byens særlige placering på en odde 1901 til 1903, hvorefter færgefarten fort- havde indtil nu virket hæmmende på satte sin udvikling, indtil den blev nedlagt havnens udvikling som en oplandshavn. ved Lillebæltsbroen indvielse i 1935. Byen havde i forhold til Vejle og Kolding

131 kun 1/3 så stort et opland som disse. Men lagt. I stedet blev fiskerihavnen i perio- omkring århundredskiftet var handels- den 1937 til 1939 ombygget og udvidet skibene blevet så store, at det for mange (havneværk nr. 14) og i samme periode gamle havnebyer i bunden af fjorde kneb blev der etableret en helt ny stor og mo- med at skaffe tilstrækkelig vanddybde, og derne godstrafikhavn, Vesthavnen, med nu var Fredericia Havns beliggenhed ved en samlet kajlængde på over 900 m, heraf dybt og let tilgængeligt farvand pludselig 300 m kaj med 9 m vanddybde (havne- ideel. Dette fik i perioden 1915 til 1926 værk nr. 15). stor betydning for etablering af anlæg til Anden verdenskrig i 1940-1945 satte den svære industri og olien. en midlertidig dæmper for havnens ak- I 1915-18 byggedes svovlsyre- og su- tiviteter. Først i 1950 kørte alle hjulene perphosfatfabrikken og det dertil bereg- igen, og i perioden 1950 til 1959 skete der nede havneanlæg Kastelshavnen (havne- igen en kraftig anlægsaktivitet på olieom- værk nr. 9). (Senere har fabrikken skiftet rådet. Ved Skanseodden byggede havnen navn til Superfos og fra 1989 til Kemira i 1950 anlægsværk med 10 m vanddybde Danmark A/S). (havneværk nr. 16) og udvidede i 1950, I 1919-20 byggede Dansk-Engelsk 1953 og 1959 sit areal for Shells depot- Benzin og Petroleum Co., D.E.B. & P. anlæg med i alt 19.500 m2 landvinding Co.(senere Shell) de første store olietan- (havneværk nr. 17). ke på Skanseodden (havneværk nr. 10). I Møllebugten blev i 1956-1958 ud- Samtidig byggede havnen det tilhø- ført landvinding på 60.000 m2 til oliesel- rende anlægsværk imellem Gl. Havn og skaberne Nordisk Tanklager A/S, Caltex Kastelshavnen med 8 m vanddybde (hav- Olie og BP Olie-Kompagniet A/S (havne- neværk nr. 10). værk nr. 18). Samtidig byggedes anlægs- I 1920-22 byggede Det forenede Olie- værk II med 11 m vanddybde til brug for kompagni, DFOK (senere BP) anlægs- disse olieselskaber (havneværk nr. 20), og værk I med 9 m vanddybde og tilhørende et fælles rørledningssystem fra depotom- tankdepotanlæg i »Oldenborgs Forværk« råderne til anlægsværk I og II blev etab- vest for byen (havneværk nr. 11). leret. På grund af oliehavnens udvidelse I 1926-27 udførtes landvinding og blev Fredericia Sejlklub i 1958 flyttet til udvidelse af Dansk Engelsk Benzin & sin nuværende placering længere mod Petroleum Co’s depot på Skanseodden syd på den nybyggede Lystbådehavn ved (havneværk nr. 12). Erritsø Bæks udløb (havneværk nr. 19). En ny milepæl i byens og havnens hi- Industrien fulgte godt efter, og fra storie blev nået i 1935, da Lillebæltsbroen 1961 til 1963 anlagdes 340 m af den nu for jernbane- og landevejstrafik mellem 450 m lange Kastelshavnskaj med 12 Jylland og Fyn blev indviet. DSB-færger- m vanddybde. Samtidig etableredes en ne blev overflødige og færgelejerne ned- landvinding på 40.000 m2 med efterføl-

132 gende udvidelsesmulighed for Superfos fart. I 1965-1966 byggede havnen en (havneværk nr. 21). ophalerbedding med 750 tons løfteevne (havneværk nr. 25) og i 1973-74 en 110 Skanseoddehavnen m lang tørdok (havneværk nr. 29) begge I perioden 1963 til 1975 dominerede ud- til udlejning til Fredericia Skibsværft. viklingen på olieområdet fortsat havnens Udviklingen fortsatte med, at værftet anlægsaktiviteter. I 1962 besluttede hav- selv installerede to flydedokke, en i Vest- nen at afhænde Skanseoddeområdet til havnen og en i Gl. Havn. Flydedokken A/S Dansk Shell som led i, at Shell byg- i Gl. Havn ophørte i 1989. Flydedokken gede et olieraffinaderi i Fredericia. Her- i Vesthavnen blev i 1982 udskiftet til en efter udførte Shell i 1964 til 1966 en ny større på 150 x 24 m med 7.500 ton i løf- landvinding ved Skanseodden, samt byg- teevne, som fungerede, indtil den blev gede anlægsværk med 15 m vanddybde fjernet i 1997. (havneværk nr. 23 og 24). I 1994 udvidede værftet med en stor Shell overtog Skanseoddeområdet i flydedok ud i Lillebælt ved indsejlingen 1966 ved olieraffinaderiets ibrugtagning til Gl. Havn. Dokken var Danmarks stør- og området fungerede som privathavn ste flydedok med længde 227,5 m, ind- indtil 1984, hvor Fredericia Havn til- vendig bredde 35 m og løfteevne 22.000 bagekøbte depotarealet med tilhørende tons. I 1997 anskaffede værftet yderligere anlægsværker, for selv at kunne udskibe en flydedok på 165 m x 28 m med løfte- råolie over egen havn. evne 12.000 tons. Dokken blev placeret I den offentlige oliehavn i Møllebug- ud i Lillebælt ved siden af den store fly- ten fortsatte udviklingen også. I perioden dedok. 1963 til 1971 blev der udført landvindin- I perioden 1975 til 1980 skete på ny ger på tilsammen ca. 102.000 m2 (havne- en kraftig udvikling af havnen på gods- værk nr. 22, 26 og 28). I 1970 fornyede trafikområdet. havnen anlægsværk I til et anlægsværk I 1975 til 1976 blev første etape af et med 15 m vanddybde, dimensioneret til helt nyt havneafsnit, Møllebugthavnen, betjening af 100.000 t DW store olie- etableret. Dette bestod af 250 m kaj, her- tankskibe (havneværk nr. 27). I 1975 byg- af 205 m kaj med 10 m vanddybde, samt gede havnen anlægsværk III med 7,5 m en landvinding på 48.000 m2 (havneværk vanddybde for kemitankere til BP-kemi nr. 31). Samtidig blev Lystbådehavnen (havneværk nr. 30). udvidet (havneværk nr. 32). I 1979-1980 blev etape II af Mølle- Skibsværftet bugthavnen bygget, bestående af 360 m Også andre områder af havnen blev tilgo- kaj med 12 m vanddybde og 53.000 m2 deset. Udviklingen for Fredericia Skibs- landvinding (havneværk nr. 34). værft som reparationsværft tog nu også I 1979-1980 blev Kastelshavnskajen

133 Et vue mod vest over Skanse- odden med Shells tanklager i forgrunden; de første tanke opførtes her 1919-20. Bil- ledet fra omkr. 1958. (Foto i Lokalhistorisk Arkiv for Frede- ricia og Omegn, B 202 439).

forlænget med 110 m kaj med 12 m vand- lager etablerede KFK i 1982 et kullager, dybde og indsejlingen til Gl. Havn blev som fungerede til 1995, hvor kulimport udvidet. Herved opnåede man en land- over Fredericia Havn ophørte pga. over- vinding til brug for udvidelse af Super- gang til fyring med naturgas i gartnerier fos’s lagerkapacitet (havneværk nr. 33). og fjernvarmeværker. For at få den bedste udnyttelse af de Tilbagegang på oliehavnen nye ledige bagarealer efter olieselskaber- I 1980 begyndte et kraftigt fald i olieom- nes tankdepoter tager havnen fat på at sætningen på oliehavnen. Årsagen til det- bygge Centerhavnen, en dybvandshavn te var, at staten efter leveringsproblemer- med 15 m vanddybde. ne ved oliekrisen i 1973 og igen i 1979 I 1986-88 bygges første del af Cen- havde besluttet at styrke de alternative terhavnen, kaj 22, med 250 m kaj og en energiformer som naturgas, vindenergi, landvinding på 23.000 m2 (havneværk nr. solenergi og overskudsvarme. 37). I 1989-91 bygges anden del af Cen- Virkningen blev, at Nordisk Tankla- terhavnen, kaj 21, med 175 m kaj og 9.700 ger blev nedlagt og fjernet i 1981-1982 m2 landvinding (havneværk nr. 38). og Texaco – Chevron’s (DFO A/S’s) la- På de to kajer installeres tre stk. skin- gertanke blev fjernet i 1990-91. nekørende 25 tons portalvippekraner I 1994 ophørte BP-Gas A/S med sin fra Århus Maskinfabrik. Kranerne er de virksomhed på Vesthavnen. første kraner, der forsynes direkte med På det ledige areal efter Nordisk Tank højspænding. Endvidere bliver anskaffet

134 tre stk. løse oplosningstragte. Kajerne Havn. I 1998-99 etablerer havnen en benyttes til lastning af korn og losning af containerterminal på ca. 20.000 m2 på foderstoffer. det tidligere Nordisk Tanklagers areal i Centerhavnen udvikler sig snart til Oliehavn. I år 2000 vil etablering af en ny at blive havnens løsvarehavn for losning kaj 23 ud for containerterminalen følge. af støvplagede varearter især forskel- Kajen skal forbedre vej- og jernbane- lige former for foderstoffer. I 1996 byg- forbindelsen mellem Centerhavnen og ger havnen 5160 m2 løsvarehaller, som Møllebugthavnen, og samtidig primært udlejes til foderstoffirmaet Den Lokale bruges til anløb af containerfeederskibe Andel, DLA. Samme år føres jernbane- til containerterminalen samt tankskibe til sporet rundt langs de to kajer, og på kaj de bagved liggende firmaer: Dan -Gød 22 installeres tre stk. nyudviklede skinne- ning A/S, Nagro A/S, Hydrogas Dan- kørende oplosningstragte med indbyg- mark as og SvedaKemi A/S. get støvafsugning for støvfri losning af foderstofferne. Desværre viser det sig, at Fredericia Havn bliver aktieselskab de nye miljøtragte er behæftet med kapa- Med virkning fra 1. januar 2000 bliver citetsproblemer, så en ombygning bliver Fredericia Havn aktieselskab. Havnen nødvendig. Den første tragt tages ende- har herefter mulighed for at drive sin ligt i brug i slutningen af 1999, de efter- virksomhed på et professionelt og virk- følgende to i sommeren 2000. somhedsorienteret grundlag. Efter Berlinmurens fald den 9. no- Samtidig fusionerer Fredericia Havn vember 1989 og de baltiske landes åb- A/S og Nyborg Havn A/S i Associated ning for Vesten, bliver færgetrafik med Danish Ports A/S (ADP A/S), som skal trailere, container og passagerer til øst- styrke de to havne i ethvert henseende. landene i Østersøen aktuel. Begge havne har nogle fortrin, som kan I 1994-95 ombygger havnen den vest- være medvirkende til et samlet positivt lige ende af Vesthavnen til en færgeter- resultat. Samarbejdet giver mulighed for minal med en ny 150 m lang tværkaj med fælles markedsføring samt udnyttelse af 10 m vanddybde og 2 stk. ro-ro ramper, synergieffekten. samt 12.000 m2 landvinding (havneværk Fredericia Havn A/S er i pladsnød nr. 42). Endvidere bygges en grænsekon- m.h.t. etablering af nye virksomheder, trolstation. hvorimod Nyborg Havn A/S på Lind- I 1998 bygges et nyt kontorhus på Kaj holm har et stort ledigt areal med gode 21 til færgeterminalen. Den benyttes i udviklingsmuligheder for bl.a. den vok- første omgang af DFDS’s færgerute til sende containertrafik, tæt ud til -hoved Klaipeda i Litauen. sejlruten gennem Storebælt. Udviklingen på containertrafikkens En ny og spændende epoke venter område smitter også af på Fredericia forude.

135 Nyt fra historien En af de faste rubrikker i årbogen er nyt fra historien, hvor museer og arkiver beretter om deres aktiviteter. Det sker efter henvendelse fra Vejle Amts Historiske Samfund, der ønsker så mange beretninger som muligt. I de nye storkommuner kan de lokale arkiver få en vigtig rolle at spille i nærområderne. Derfor er deres tiltag og arrangementer ekstra vigtige at få gjort synlige. For at gøre dette afsnit lettere at bruge, indledes med en oversigt, hvor de formelle data på de arkiver og museer, vi har modtaget stof fra, er opstillet i alfabetisk orden. Herfra er der sidehenvisninger til beretninger eller andre indlæg fra de forskellige steder. Vi ser gerne endnu flere bidrage til denne rubrik. På www.lokalarkiver.dk/arve kan man finde nogle af de øvrige museer og lokalhistoriske arkiver.

Barrit-Vrigsted Lokalarkiv Engum Sogns Lokalhistoriske Forening c/o Barrit Kultur- og Idrætscenter Engumhus, Engumvej 83, 7120 Vejle Ø. Kirkebro 4A, 7150 Barrit. Fmd. Jørgen Madsen, tlf. 75 89 59 96. Kontaktperson: Karsten Bjerreskov, E-mail: [email protected] Skulsballevej 11, Vrigsted, 7140 Stouby. se side 141 Tlf. 75 69 11 75. Egtved Museumsforening e-mail: [email protected] Højvang, Aftensang 1, 6040 Egtved. se side 138 www.hoejvangmuseum.dk. Brædstrupegnens Hjemstavnsforening Formand: Inger Lehmann, Lokalarkivets og Frihedssamlingens adresse: Parkvej 7a, 6040 Egtved Det gamle Tinghus, Østergade 9, 8740 Brædstrup. Tlf. 75 55 13 48. E-mail: [email protected]. Åbent hver torsdag 13.30-18.00 eller efter aftale, friheds- Museet er åbent hver lørdag/søndag og på helligdage fra samlingen, den første torsdag i hver måned 13.30-17. kl. 12 til 17. I skolernes sommerferie er der åbent hver Hjemmeside: www.braedstruparkiv.dk dag. Der er gratis adgang til museet. E-mail: [email protected] se side 142 Kontaktperson: Benny Andersen, Egevang 4, Lokalhistorisk Arkiv for 8740 Brædstrup, tlf. 75 75 13 90. Fredericia og Omegn E-mail: [email protected]. Frederik III’s Vej 6, 7000 Fredericia. Gårdmuseets adresse: Tlf. 72 10 69 70. Stjernholm, Skanderborgvej 1, Nim, 8740 Brædstrup. e-mail: [email protected] Åben 30.4.-30.9.: Ons- og søndage kl. 13-16. Arkivleder: Cand. mag. Jørgen Peder Clausager. se side 139 se side 144 Børkop Lokalhistoriske Arkiv Ågade 6, 7080 Børkop. Museerne i Fredericia Åbningstid: Tirsdag 14-17. Jernbanegade 10, 7000 Fredericia. Telefon: 75 86 60 27 (åben alle dage). Kontaktperson: Bodil Schelde-Jensen. e-mail: [email protected] Tlf. 72 10 69 80, e-mail: [email protected] Hjemmeside: www.borkophistorie.dk www.frederciahistorie.dk se side 140 se side 148

136 Sognearkivet i den tidligere Gedved Lokalhistorisk Arkiv for Kommune, gl. Jelling Kommune Parallelvej 6 C, 8751 Gedved. Jernbanevej 26, 7300 Jelling. Tlf.: 75 66 57 80. Telefon 76 43 55 40. E-mail: [email protected] Kontaktperson: Margit Hansen. se side 152 E-mail: [email protected]. Give-Egnens Museum Åben tirsdage kl. 10-14 samt efter aftale. se side 157 Donneruplundvej 2 Smidstrup & Omegns Museum 7323 Give Præstegårdsvej 74, Smidstrup, 7100 Fredericia. Tlf.: 75 73 93 75 Kontaktperson: Metha Lange, Tiufkærvej 104. Museumsleder: Jesper Bækgaard Tiufkær, 7000 Fredericia, Tlf. 75 86 01 42. se side 154 E-mail: [email protected] HASDA I tiden fra 1. maj til 30. september er museet åbent søndag og torsdag fra kl. 14.00 til kl. 17.00. Eller efter Historisk arkiv for SyvendeDagsAdventisterne aftale. Der er fri entré, og museet er handicapvenligt. i Danmark, Vejlefjordskolen, 8721 Daugård. se side 158 Tel: 75 89 53 99, E-mail: [email protected] Arkivleder Jytte Kjeldal, Nordbygårdsvej 23, Vejle Kunstmuseum 8721 Daugård, tlf. 75 89 55 65. Flegborg 16-18, Åbent hver tirsdag kl. 14-17. Alle er velkomne. 7100 Vejle. se side 105 Tlf. 75 72 31 99 Fax 75 72 31 35 Lokalarkivet for gl. Hedensted Kommune @-mail: [email protected] Jernbanegade 1, 8723 Løsning www.vejlekunstmuseum.dk Formand og Arkivleder: Ulrik Dalsgaard Knudsen, Kontaktperson: Signe Jacobsen, museumsinspektør Frederikslystvej 15, 8723 Løsning. Tlf: 75650483. @-mail: [email protected] email: [email protected]. Hjemmeside: http://home9.inet.tele.dk/udk/ se side 160 Lokalarkivet har åbent tirsdag 9.00 - 15.00. Lukket i ugerne 27 - 30. Vejle Museum Telefon til arkivet: 75 79 08 91. Flegborg 13,1. tv., 7100 Vejle. se side 45 Tif.: 76 43 12 00. Lokalhistorisk Forening og Museumsleder: Steen Wulff Andersen Arkiv for Hejls-Hejlsminde se side 163 Hejls Landevej 57, 6094 Hejls. Vinding-Mølholm Lokalhistoriske E-mail: [email protected] eller Forening jemmeside: www.lokalarkiver.dk/hejlsarkivet Formand: Ole Nyborg Pedersen, Fousbjergvej 56, Formand og leder: Gunnar M. Krag, 7100 Vejle, tfl. 75 85 92 96 Trappendalvej 29, 6094 Hejls, E-mail: [email protected] Tlf.: 74 57 47 54 Foreningen har lokaler på Vindingvej 52, Vejle, hvor e-mail: [email protected] der er åbent den første mandag i hver måned fra kl. se side 156 16.00 – 17.30 (dog ikke juli og august). se side 166

137 Barrit Langgade 189 og 191. Beboerne i det første hus var Marie og Johan- nes Ulbrichtsen. Begge huse brændte i 1947-48. Brandene var forårsaget af gnister fra Horsens Jernstøberi, der havde overtaget Stenhøjs gamle maskinfabrik på den anden side af gaden. Effektive byvandringer

Lokalarkivet i Barrit har haft gode erfa- Maskinfabrik med et forretningsliv og en ringer med at kombinere indsamling og boligudvikling, der tilpassede sig. formidling eller formidling og indsam- Både som indsamling og formidling ling i flere projekter, fx en byvandring i var projektet en stor succes. Barritskovby og Barrithule – de to østlig- Vi har haft et par lokalhistoriske bil- ste landsbyer langs Barrit Langgade. ledaftener, hvor vi viser billeder fra arki- En byvandring i et lokalområde be- vets beholdning – billeder som trænger til gynder et halvt år før med indsamling af at blive beriget med oplysninger om tid, stof om områdets huses ejere, deres næ- emne, personer eller steder. Vi inviterer ring og deres betydning i lokalsamfun- folk fra lokalsamfundet til en kop kaffe det. Vi har hidtil holdt os til tiden mellem og har forberedt datalister med »huller« 1930 til 1950 – en tid som ligger indenfor til hvert enkelt billede. de ældstes hukommelse. Vi annoncerer i Sidst viste vi i samarbejde med sogne- god tid og efterlyser viden, kilder og bil- præsten konfirmandbilleder, der mangle- leder. På selve dagen får vi nogle gamle de årstal og navne. Vi havde fået adgang barnefødte beboere til at forestå vandrin- til en samling billeder, der dækkede fra gen gennem byen og fortælle om deres 1934 til 1973. Også dette arrangement erindringer. Turen er efterfulgt af kaffe et var enormt vellykket – både indsamlings- sted i lokalområdet – denne gang i kanti- mæssigt og formidlingsmæssigt. nen på Anders Pedersens Maskinfabrik. Ellers er arbejdet mest omregistre- Turen blev en fortælling om Bar- ring. Vi er ved at lægge arkivets registre- rits udvikling fra landbrugssamfund til ringer ind i en database, og det giver både industrisamfund centreret om Stenhøjs spændende fund og meget arbejde.

138 Levendegjort museumsgård

Brædstrupegnens Hjemstavnsforening dende med sæsonåbning 30.4. med Val- har omkring 275 medlemmer. borgblus og båltale ved borgmester Jan På arkivet arbejdes med indsamling Trøjborg. Levende Sommersøndage i juli og registrering af mange indkomne ar- med kryddersnapsedag og patchworkar- kivalier og med sortering og indsamling bejde - folkedans – udstilling af private af kildemateriale, f.eks. ved interviews på samlinger – musikcafé – og hver gang bånd for senere behandling. Det tætte og med forskellige køkkenspecialiteter med positive samarbejde med Sognearkivet i smagsprøver. Stjernholm Levendegjort Gedved, Søvind Lokalarkiv og Byarkivet i i august m. rebslagning, børstenbinderi, Horsens fortsætter. Foreningens Årsskrift pergamano, trædrejning, urtesnaps med nr. 21 udkom i november og indeholdt 12 smagsprøver og Stjernholm-vafler i køk- artikler med følgende overskrifter: Jyske kenet. Store Æbledag i september med Enkeltgravsfolk på Brædstrupegnen, På friskpresset most, æbleringe og æbleflæsk. min vej til Brædstrup, Brædstrup kom- Sæsonen sluttede med Museumsjul i no- munes tilblivelse, Hem Odde – en perle vember med mange boder og julestem- ved Mossø, Opsamling på livet, Herman ning. I hele sæsonen kunne følgende ud- og Sine i Slagballe Bakker, »Anelyst«, stillinger ses: Manden af 1920 til hverdag Flygtning i Rye-lejren, En landsbyvogn- og fest - »Holmsgaards bevidste døtre« mand, Dørup Smedje, Træden Valgme- - Kaffe, tobak og brændevin samt Kuf- nighed og Chr. Moeskjær, 1862-1946, og ferter, tasker og rejser. I caféen sås Blom- hans bogskab. I forbindelse med udgivel- sterbilleder af Grethe Mortensen, Hor- sen af årsskriftet afholdtes en udstilling sens. I haven findes gamle kulturplanter med Karen Juul Frandsens billedkunst fra klosterlandet. Museets skoletjeneste i husets udstillingslokaler, og på arkivet havde mange skolebørn på besøg. 2008 kunne ses gamle Brædstrup-postkort. er en udstillings-/opbevaringshal på 288 Frihedssamlingen har ligeledes loka- kvm færdig. Museets program vises på ler i den historiske bygning Tinghuset, hjemmesiden www.braedstruparkiv.dk. og her arbejdes med indsamling af beretninger og effekter fra Anden Verdens- krig, sidstnævnte kan ses udstillet i de gamle fængselsceller. På gårdmuseet Stjernholm arbejder de mange frivillige næsten året rundt, fra januar med reparationer og udbedringer på gården samt sæsonens program begyn-

139 En del af det tidligere rådhus i Børkop skal være kulturhus med bibliotek og borgerservice som kerne. Her får også lokalhistorisk arkiv til huse. Forandringens år i Børkop

2007 blev et forandringens år for Børkop med trække på den faglige ekspertise på lokalhistoriske Arkiv. For det første blev Vejlearkivet, hvad vi allerede har benyttet arkivet lagt ind under Vejle Stadsarkiv, for os meget af, ved at registrere på Arkibas det andet skiftede arkivet leder, og for det 4. Billedsamlingen skal opbevares og or- tredje blev det politisk afgjort, at arkivet ganiseres mere professionelt. ville blive en del af et nyt kulturhus, der I lighed med de andre centerbyer i får til huse i det gamle rådhus i Børkop. Vejle Kommune får Børkop et kulturhus, Arkivets grundlægger og leder gen- hvor kernen er bibliotek og borgerser- nem næsten 25 år, tidligere skoleinspek- vice, og hvor borgerne har mulighed for tør Preben Mikkelsen, valgte at gå på at bruge nogle lokaliteter til kulturelle pension også som arkivleder. Han vil formål, afhængigt af hvad der ønskes lo- blive husket ikke mindst for sit store 7- kalt. I Børkop kommer lokalhistorisk ar- bindsværk om sognene i den gamle Bør- kiv til rent fysisk at ligge helt centralt i kop kommune. Hver eneste gård og hus i kulturhuset, og vi håber også at komme sognene er besøgt og beskrevet, og det er til at spille en rolle i de aktiviteter, der en uudtømmelig kilde til historiske op- skal foregå på de ca. 500 m2, der stilles til lysninger om området. rådighed for foreningslivet. En billedsko- Den nye leder blev cand. mag. Bodil le og en teatergruppe har længe ventet på Højlund, der har en fortid som semi- egnede lokaliteter, og mange foreninger narielærer. Hendes første opgave var at har manglet foredrags- og mødefacilite- lave en hjemmeside til om lokalhistorien. ter. Der er nogle spændende perspekti- Den kan ses på www.borkophistorie.dk. ver i, at litteratur, billedkunst, teater og Arkivet har otte trofaste frivillige. lokalhistorie kommer til at befinde sig Som følge af kommunalreformen 2007 under samme tag, nogle perspektiver vi blev det naturligt at lægge Børkoparkivet på arkivet vil gøre alt for at udnytte. ind under Vejle Stadsarkiv. Vi kan der- Bodil Højlund

140 Engum i storkommunesamarbejde

Så er der igen gået et år, og vi skal for- mere spørge om vore medlemmers al- tælle, hvad der er arbejdet med på lo- der. Men vi forventer jo også, at et sådant kalarkivet. Vi har jo været meget optaget samarbejde giver adgang til og mulighed af samarbejdet i den nye Vejle Storkom- for at trække på noget mere ekspertise, mune. Men også registreringen af vort hvilket jeg tror, vi mangler i hverdagen. indsamlede materiale har optaget os. For vi må jo nok indrømme, at vi står lidt Hvad angår samarbejdet i kommu- famlende over for det med arkivering og nen, må det efter adskillige møder siges registrering. Men jeg tror nu, det er usik- at være sat på skinner. Der er udarbejdet kerheden på it-området. Det går stærkt vedtægter for lokalhistorisk arkivsamar- og langsomt på mange områder, så vi bejde i Vejle Kommune. Der er nedsat håber på en fornyelse i bestyrelsen med to udvalg. Et repræsentantskab, hvor nogle it-kyndige. stadsarkivaren er født formand, og hver Ellers må vi på kursus! forening udpeger et eller to medlemmer, Vi forsøgte først på året med et par som ved afstemning har en stemme pr. åbningsdage, vi havde åbent hus den 1. medlem. februar og 1. marts. Første gang kom der Repræsentantskabet nedsætter et ar- to ud over vore ægtefæller, der havde mø- kivudvalg med et medlem fra hver af de depligt. Anden gang kom der fire, altså tidligere kommuner (Børkop, Egtved, en fordobling, men alligevel ikke nok til, Jelling, Give og Vejle). Derudover er at vi havde mod på en gentagelse. Vi har vores lokalhistoriske konsulent medlem, så ophængt nogle billeder på gangen og og Vejle Byhistoriske Arkiv varetager har fået tilbagemelding på, at det er der sekretariatsfunktionerne. Det er bl.a. interesse for, både fra dem, der kan nikke dem, der fordeler det fremtidige tilskud genkendende til dem, og dem der kan se, fra kommunen. For at være sikker på, at hvordan der så ud tidligere. det går rimeligt til, er der lavet en for- Så må det være ad den vej, vi i frem- delingsnøgle, der siger, at hver forening tiden skal gøres os synlige udadtil, må- får 2.000 kroner i grundbeløb samt en ske en dag med en hjemmeside på nettet. krone pr. indbygger i sognet, dog max. Men jeg tror, at det vil kræve et generati- for 4.000 indbyggere. Det vil for vores onsskifte i bestyrelsen. vedkommende sige 2.000 + 1.163 ind- Jørgen Madsen byggere, altså i alt 3.163 kroner i 2008, i alt ca. 1.000 kroner i nedgang for vores vedkommende, men så behøver vi ikke

141 Egtved før og nu

Egtved Museumsforening har hvert år to kl. 20 åbner museumscafeen, kl. ca. 21.15 faste arrangementer. Vi fejrer Sankthans- holdes båltalen, dernæst bliver bålet aften og afholder julemarked den an- tændt, og når heksen er holdt op med at den søndag i Advent samt om lørdagen. hyle, synger vi midsommervisen. Sankthansaften foregår på den måde, at I 2008 er vi i gang med at lave nogle vi kl. 19 åbner udstillingerne på museet, nye udstillinger i et af lokalerne. I udstillingerne skal indgå effekter fra forskellige årtier, f. eks. før år 1900, dernæst 1900 – 1920 og så videre op til vor tid. I 2005 fik vi indviet en ny stor udstilling, som er en miniby, bygget op med landskab og huse i størrelsesorden 1:100. Modellen viser Egtved By, som den så ud i 1898. Foreningen har for flere år siden fået nogle gamle billeder fra Egtved by og omegn. Det drejer sig om billed-negativer på glas. Billederne var fotograferet af urmager Michael Mikkelsen, Egtved og var fra omkring 1894 – 1920. Lige- ledes har vi negativer af billeder, som hans søn urmager Laurids A. Mikkelsen havde fotograferet. De er fra 1920’erne og 1930’erne.

Egtved Mølle I Egtved by lå der engang en mølle. Det er vanskeligt at fastslå, hvornår Egtved Mølle blev opført, måske i 1846. Det var en hollandsk mølle med et vingefang på 30 alen, med kludesejl, men uden svikstil-

Møllebakken i Egtved ca. 1905 og 2008, set mod nordøst fra Hejlskov Bjerg. Til venstre mødes Dalgade og Vestergade.

142 Billede fra ca. år 1925. Bemærk el- masten og benzinstanderen. Byen fik strøm fra Egtved El-værk. Det blev besluttet i 1908 at opføre et el-værk. Længst tilbage i billedet i højre side ses Egtved Afholdshotel. Stationsbygningen kan man ikke se på grund af de store træer i venstre side af billedet. Den lå lige overfor afholdshotellet.

Det nye billede viser Dalgade Egt- ved anno 2008. Vejen hedder ikke længere Stationsvej men Dalgade. I højre side af billedet ses det tidligere Egtved Højskolehjem og dernæst en tidligere købmandsbutik. Længst nede i billedet ses Egtved Hotel, det tidligere afholdshotel.

ling. I møllen var der en rugkværn, en len stadig var der. Siden er der kommet gruttekværn og en maltkværn. På kværn- fem huse mere til. Det hus, der ligger, loftet var der en havrevalse og en pilsten hvor møllen lå, er bygget i 1971. til afskalning af byg, samt en boghvede- kværn. Driften af møllen ophørte sidst i Egtved stationsby 1930’erne. Den 3. maj 1898 blev Egtved-Kolding I området, hvor møllen lå, blev der banen indviet, og Egtved blev således sta- bygget nogle huse og etableret en vej, tionsby. Banen blev dog nedlagt allerede som blev navngivet Møllebakken. Det i 1930. første hus blev opført i 1874, mens møl- Inger Lehmann

143 Dagligdagens lokalarkivliv

Uddrag af arkivleder i Fredericia Dansk Typografforbund, Fredericia Afdeling Jørgen Peder Clausagers årsberetning (2007/192) Bredstrup Brugsforening (2007/199)

Afleveringerne nåede i 2007 op på 201 Erik Rønnebech har fortsat ført os à jour numre - eller 6 mindre end i 2006, da der med sine lokalhistoriske cd-rom’er, lige- blev registreret 207 afleveringer fra bl.a.: som han har formidlet materiale fra arkivet på sin lokalhistoriske hjemmeside. Hoved- og kassebøger fra seks fredericianske ma- Blandt årets afleveringer bemærkes et an- lermestre (2007/3) Liberalt Oplysnings Forbund i Fredericia tal slægtstavler og lignende materialer. (2007/6) Pressefotograf Peter Honoré har fore- Fællesmødeprotokol for den soc.-dem. byråds- taget fortsatte afleveringer af egne fotos. gruppe og foreningsbestyrelse (2007(15) Protokoller fra tømrernes, snedkernes, sadel- Billedafdelingen har i 2007 nyregistre- magernes og glarmestrenes fagforeninger ret 2.208 billeder (eller billedgrupper) på (2007/18) Arkibas, mod 1.140 året før; det er en im- Fredericia Gymnasiums lærerværelses interne protokoller (2007/28) ponerende indsats, der her er ydet, med Jydsk Haveselskab (2007/29) en fordobling af tallet i forhold til 2006, Erritsø socialdemokratiske Forening (2007/32) hvor antallet også blev fordoblet, i for- Fredericia Venstrevælgerforening og Venstres Småsogneforening (2007/53) hold til 564 i 2005! Det er fortsat sådan, Regning for skolekøkkenet på Købmagergades at samtlige nyindlånte billeder som scan- Skole 1914 (2007/54) nes, tilknyttes Arkibas-registreringen og Axeltorvs Apotek (2007/71) Det danske Spejderkorps (2007/76) således kan ses direkte på skærmen. Politimester Vilhelm Wolls Fredericiaerindringer Vi er ved at kunne se til enden på scan- (håndskrevet ms.) (2007/80) ningen af vores »gamle« billedsamling, Materialer fra bogtrykkerslægten Ottesen (2007/81) idet der nu er 36.004 scannede billeder, Fredericia Kunstforening (2007/83) hvoraf de 19.500 er tilknyttet Arkibas, og Egumvejens Skole (2007/98) således kan ses på skærmen. Af den gamle Stoustrup Skole og Ullerup Skolekommission og Menighedsråd (2007/101) samling blev der i 2007 scannet 9.839 bil- Forsvarsbrødrene/6. Juli-Komitéen (2007/104) leder; og billedafdelingen skønner, at der Fredericia Jernbaneorkester (2007/109) resterer ca. 10.000 billeder inden vi er Stor boggave fra afd. overlæge Jørgen Røjels bo (2007/124) kommet igennem samlingen. Fotos af sognepræst Kristian Degnbol Christen- Peder Petersen har fortsat sin fotore- sens konfirmander (2007/136) gistrering af lokalsamfundet, og desuden Div. materialer vedr. Dalegades Skole (2007/145 og -146) udført ad-hoc opgaver. Fredericia Vandværk (2007/151) Inge Mølgaard har videreført Niels

144 Gravengaards registrering af dødsan- omslaget til skoleforvaltningens lærer- noncerne fra 1880-89 i Fredericia Avis. charteques, der er blevet overflødige i Grunden til, at vi registrerer dødsannon- forvaltningen og derfor blev overdraget cerne fra dette årti, er, at vore kirkebøger til arkivet i juni måned; udenpå disse fra reformert og katolsk menighed ikke charteques er skrevet en nødtørftig »bio- går lige så langt op i tiden som dem fra grafi« af den enkelte lærer. Det er et me- de lutherske kirker, og der derfor vil være get omfattende projekt, Gerda Nielsen nogle dødsfald fra 1880’erne, som ikke her har kastet sig ud i; men det vil vise sig kan findes systematisk; Abraham Devan- at være særdeles nyttigt, efterhånden som tier, som plantede i Hannerup og som vi kommer igennem alfabetet. Projektet døde i 1887, er et eksempel. er samtidig en del af den indsamling af Arbejdet med registrering af runde lærerselvbiografier, som vi har sat i gang fødselsdage og jubilæer i 1920’erne er via Jørgen Runge Madsen; der er ind- blevet afsluttet af Gerda Nielsen, og kommet biografier i en jævn omend spin- 1930’erne er blevet afsluttet som fælles- kel strøm. Der bliver med mellemrum projekt mellem Inge Mølgaard og Birgit fulgt op på projektet v.h.a. håndplukkede Svendsen. Vi har nu en komplet række kontaktpersoner på de enkelte skoler. mapper med disse data fra 1920 til 1979. Lilian Micheelsen har arbejdet med Birgit Svendsen har fra Tage Ebbe- tastning af Ullerup Sogns folketælling fra sen, der desværre blev ramt af sygdom i 1890 (der er afsluttet i det nye år; Lilian det forløbne år, overtaget udarbejdelsen fortsætter med samme sogns folketæl- af »årskrøniken« til Fredericiabogen, lingsliste fra 1880). og arbejder sideløbende med tastning af Arkivets besøgstal nåede i 2007 op på Vejlby Sogns folketællingsliste fra 1890. 1.630, mod 1.374 i 2006; der er tale om Bente Buchard har afsluttet registre- en stigning på 18,63 procent. Vi har som ringen af de borgerskaber fra 17- og i de foregående år lagt lokaler til mange 1800-tallene, som vi har på mikrofilm; foreningsarrangementer af historisk til- der resterer nu en afsluttende korrektur- snit, idet læsesalen har været benyttet af læsning, inden vi kan sortere registeret Fredericia Museums Venner, Trekant- og lave det til en mappe på hylden med områdets Slægtshistoriske Forening, Mi- navneregistre. Bente er derefter gået i litærhistorisk Interessegruppe, Alliance gang med indtastning af register til Sct. Française og Vejle Amts Historiske Sam- Michaelis Sogns kirkebøger fra 1700-tal- fund, foruden til de, ofte særdeles velbe- let. søgte, foredrags- og historioteksaftener, Gerda Nielsen arbejder aktuelt med som museum og arkiv selv arrangerer. indtastning af en fortegnelse over lærer- De forespørgsler, som indløber pr. ne ved Fredericia Kommunes folkeskoler e-mail og post, besvares i det omfang, vi i de sidste 40-50 år; tastegrundlaget er har ressourcer til det. Vi havde i 2007 en

145 Akseltorv er malet af Gunner Mikkelsen i 1984. Akseltorv er i 2007 blevet renoveret som et led i Fredericias omfattende »midtbyplan«. Akseltorvs Apotek i 2008 kan fejre sit 100-års jubilæum. glædelig oplevelse med nogle forespør- i 1.350 eksemplarer; den blev præsenteret gere i den modsatte ende af landet, der den 29. november og hurtigt udsolgt fra var så tilfredse med den service, de fik, forlaget; bogen blev på 221 sider og der- at de honorerede det med en check på med den hidtil største Fredericiabog (når 1.500 kr. vi ser bort fra registerbindet til årgang 1- Arkivets og museets fælles hjemme- 10). På grund af bogens størrelse lagde vi side, www.fredericiahistorie.dk, er blevet fem kroner på udsalgsprisen, hvilket ikke vedligeholdt med Lars Nielsen som tov- ses at have afskrækket køberne. holder for arkivets vedkommende. Nationalmuseets kirkeværk »Dan- Vores lokalhistoriske kalender udkom marks Kirker« præsenterede den 21. for 14. gang, smukt hjulpet til verden af marts i Reformert Kirke og Menigheds- Margit Hansen og Jørgen Runge Mad- hus hæftet om Katolsk og Reformert sen. Kalenderen blev som sædvanlig en Kirke, de »nye« kirker Christians og efterspurgt julebebuder i Fredericia, og Hannerup, samt om kirkegårdene. Såvel blev ganske udsolgt; så vi nok skal øge arkivet som vort eget museum har bidra- oplaget (på 750) med 50 eller 100 eksem- get meget til det overordentlig flotte re- plarer i år. sultat, der er kommet i form af de to hæf- 12. årgang af Fredericiabogen trykte vi ter om kirkerne i Fredericia By. Nu ser vi

146 frem til omtalen af landsbykirkerne. se for os alle, at vor husvært Ole Esbjerg Arbejdet med gymnasiehistorien lå i foråret 2007 iværksatte en renovering fortsat stille i 2007, men er nu blevet af omfangsdrænet omkring den nordlige genoptaget; det er planen, at bogen om ende af arkivbygningen. Arbejdet blev Fredericia Gymnasiums historie skal ud- udført i to uger i marts måned (uge 10- komme til efteråret 2008. 11), og det kunne umiddelbart konsta- Arkivlederen har i 2007 afsluttet ud- teres, at det har afhjulpet den vandind- skrivningen af skemaerne fra folketæl- sivning i kælderen, som vi indtil da var lingen den 1. februar 1901 for Fredericia plaget af, blot der var faldet en halv snes Kommune; såvel Fredericia Købstad som millimeter nedbør. Dræningen var en alle de tidligere landkommuner: Ullerup, forudsætning for, at vi kunne gå videre Vejlby, Erritsø, Bredstrup, Taulov, Pjed- med projektet om en renovering af den sted og Herslev er nu udskrevet og til- fugtplagede trappeopgang i arkivbygnin- gængelige i mapper på læsesalen; der er gens nordende, hvor vi hos forvaltningen tillige lavet alfabetiske personnavneregi- fandt såvel forståelse som en pose penge stre til alle landsognene, og et tilsvarende til at igangsætte arbejdet for. register til købstaden er under udarbej- Inventar og udstyr: 2007 startede ret delse ved aspirant Inge Johansen. Arbej- så barskt, idet systemharddisken på vores det med udskrivning af lister er fortsat interne edb-server den 8. januar gik ned med nogle af de forudgående folketæl- og viste sig umulig at reparere; det er den lingslister, fra 1890, 1880 og 1860. Alle server, der opbevarer alle vores scannede listerne er lagt ud på Erik Rønnebechs billeder og vores Arkibas-registreringer. lokalhistoriske hjemmeside. Heldigvis viste det sig muligt at redde Efter sprængningen af SLA i 2006 gik alle gemte data - men operationen har de store arkiver i Kolding, Vejle og Hor- varet det meste af 2007 og strakt sig ind i sens over i den nye organisation ODA 2008, og kostet os over 100.000 kr. (»Organisationen af Danske Arkiver«). Stadsarkiv m.m.: I februar bevilgede Så vidt det kan bedømmes udefra har direktionen et beløb til oprydning i de forholdene i SLA efterfølgende været kommunale arkiver, med 2 á 3 ansatte præget af nogen turbulens: Flytning af medarbejdere i ét år plus ekstern kon- sekretariatet til nye lokaler på Andkærvej sulenthjælp. Flere skoler har afleveret i Vejle og udskiftning af hele den gamle arkivmateriale direkte til Lokalhistorisk medarbejderstab. Den nye arkivorgani- Arkiv; en følge af, at vi fik skolechef Kir- sation ODA har ikke markeret sig stærkt sten Berntsen til at sende et brev til alle udadtil; desværre synes de to organisatio- kommunens skoler den 3. juli om ikke at ner ikke at kunne enes om drift af fælles kassere arkivalier på egen hånd, men råd- sekretariat og videreudvikling af Arkibas. føre sig med Lokalhistorisk Arkiv først. Lokaler: Det var en stor tilfredsstillel-

147 Over 200 afleveringer på et år

Af museumsleder Bodil Schelde-Jensen nemgås med henblik på omordning for at skabe mere plads. Indsamling Vi er stedse beskæftiget med at under- I 2007 modtog Museerne i Fredericia over søge lokalplaner, bygningsforandringer 200 afleveringer af varierende størrelse og ændringer i kulturlandskabet, ligesom og indhold. En af dem, som vakte megen vi er konsulenter vedr. bevaring af grav- opmærksomhed blandt museumsfolkene, minder. var en meget stor legetøjssamling fra et søskendepar, der i 1930’erne og 40’erne Undersøgelser og forskning selv havde leget med de mange ting. Industrikulturens År 2007 satte naturlig- Af andre markante genstande kom en vis sit præg på vore undersøgelser. Det smukt forarbejdet hoveddør og specielle blev primært de store virksomheder i staldvinduer fra en af egnens store gårde, Fredericia, vi koncentrerede os om, og en særligt forarbejdet stol fra Frederi- hvorfra vi hentede oplysninger om pro- cias betydningsfulde telegrafstation og duktion og arbejdsforhold. En mindre en transportkasse anvendt af den tyske undersøgelse af lokale spritfabrikker blev værnemagt. Vi får altid en del tekstiler, det også til. og i 2007 kom der blandt andet to faner Med henblik på udgivelse af en guide fra henholdsvis Socialdemokratiet og af- blev provstiets kirkegårde fotograferet holdsforeningen Blå Kors samt en brude- og registreret, hvad angår gravminder, kjole og diverse tilbehør fra 1951. beplantning og indretning. Indsamlingsarbejdet omfattede des- Som forberedelse til markeringen af uden en fotodokumentation af alle kirke- 350-året for den svenske hærs storm på gårdene i Fredericia Provsti samt inter- det unge Frederiksodde den 24. oktober views og fotooptagelser af bygninger og 1657 afholdt vi et seminar i oktober om industrianlæg. emnet. En gennemgang af alle kort og stik samt en registrering af en lang række Opbevaring og bevaring forhold ved svenskernes ophold her på Opbevaringssituationen var så at sige egnen blev udført. uændret i 2007. Vi har gode magasiner i fællesmagasinet i Lysholt, og på Bymuse- Udstillinger et har vi antagelige opbevaringsforhold, Vi producerede i alt fem udstillinger: der dog i den kommende tid skal gen- Dukkehuse, Industri i lange baner, Aqua

148 Motorcyklen er en del af den store mængde legetøj, som museet har modtaget, se indledningen.

Vitae, I krig mod Sverige og endelig Ju- indrettet efter årets gang, vejrets skiften lepynt. og årstidernes gøremål – år efter år. In- Dukkehusene, cirka 30 i alt, blev lånt dustrialiseringen så at sige rettede cirklen af private lokale samlere. De mange forud og gjorde livsbanerne langstrakte, nu skellige dukkehuse med mange slags in- var det ikke længere nødvendigt at tage ventar havde et vældigt publikumstække. hensyn til jordforhold, vejr og andre va- Industriudstillingen tog udgangspunkt i riable faktorer. produktionsapparaternes lange, lige lini- Aqua Vitae blev en meget fin udstil- er med endeløse rækker af fjernvarmerør, ling om snaps – både den nationale og øl, olie og andre produkter. lokale. Det er et emne, der ikke har ef- Titlen på udstillingen var også en terladt sig mange museumsgenstande. hentydning til industrisamfundets for- Destillerapparater, glas og lignende er andring af menneskelivets cyklus. Det gået til eller blev knust i bestræbelserne førindustrielle menneskes livsbane var på at skjule f.eks. en privat produktion af

149 brændevin. Men ved gode kollegers hjælp En anden fast tradition er et program lykkedes det at indsamle en lang række med specielle arrangementer, ofte af én genstande, der sammen med en gennem- dags varighed. På Bymuseet inviterede gang af snapsens historie blev til en både vi i foråret til »Påskerier«, der blev ar- smuk og seværdig udstilling. rangeret guidet cykeltur fra Kastellet til Feinschmeckerne fik også deres i Fælleden, i maj var der plantebyttedag på 2007. Udstillingen »I krig mod Sverige« Bymuseet, og en tidlig morgenstund in- var en præsentation af et stort antal kort viterede vi til fugletur på volden. og stik, der beretter om begivenhederne Volden var også ramme om en bota- ved Fredericia 1657. I centrum stod na- nisk tur, og voldgraven var udgangspunk- turligvis Erik Dahlbergs mange arbejder, tet for to arrangementer i samarbejde men også andre kort og stik var med på med Voldgravens Venner om at fiske i og udstillingen, der gav et overblik over den rense voldgraven. svenske hærs march gennem Danmark Den traditionsrige jazz under kastan- under Karl Gustav-krigen 1657-59. jen på Bymuseet og kunsthåndværker- Årets sidste udstilling blev en præsen- weekenderne »Jul i Kongens Port« blev tation af julepynt fra egne samlinger. Der naturligvis også gennemført. er primært tale om papir- og glaspynt, men også julekrybber og nisser i forskel- Museumsgården Kringsminde lige tekstiler blev udstillet. På museumsgården Kringsminde indledtes åbent-hus arrangementerne med maj Guidede ture og særlige måneds forårsarrangement, hvor mu- arrangementer seumsfolkene i samarbejde med en lang Året bød på fire historioteker, to i- til række frivillige demonstrerede ældre ti- knytning til Industrikulturens År, hvor vi ders forårsforberedelser. dels besøgte Arla, dels hørte om rørindu- I august var temaet det industrialise- strien i Fredericia, ét om marinarkæologi rede landbrug, og i efterårsferien havde ved vore kyster og endelig ét om utugt og vi Røddernes dag med fremstilling af levevilkår i 1800-tallet. roelygter og henkogning af græskar og Vi har tradition for at arrangere en rødbeder. Året sluttede med juleforbere- lang række vold- og byvandringer hen delserne i november, der også i år var et over sommeren. I 2007 blev disse sup- stort tilløbsstykke. pleret med vandringer på en række kir- kegårde og begravelsespladser samt med Svenskekrigene vandringer, der havde et særligt industri- Årets store tema i Fredericia var foruden historisk indhold. Det er meget populære Industrikulturens år 350-året for Stor- arrangementer, navnlig havde vandrin- men på Frederiksodde den 24. oktober, gerne på kirkegårdene stor tilslutning. der blev markeret på mange forskellige

150 måder. Museerne i Fredericia var sekre- emner, der knytter sig til Fredericias hi- tariat og tovholder på arrangementerne, storie som fristad og fæstning. der foruden udstilling og seminar omfattede flere arrangementer i og ved Bred- Volden strup Kirke, hvor svenskerne dengang Fredericia Vold er en af de store driftsop- slog lejr. gaver, som hvert år omgærdes af megen Gæster fra Sverige satte ekstra kulør opmærksomhed fra borgerne. Vi har et på markeringen, og både de svenske mu- godt samarbejde med myndigheder og sikere og en svensk præst gav arrange- naboer, og i 2007 kunne vi gennemføre menterne ekstra finesse. en renovering af stierne på Østervold, På selve dagen, den 24. oktober, var ligesom alle bænke og to af kanonerne der arrangeret fortællinger og et stort på Prinsessens Bastion blev istandsat. Vi anlagt lyd- og lysshow på rådhuspladsen, deltog desuden i et stort projektarbejde ligesom der var et officielt program med om den fremtidige brug og formidling af kranselægning, mindegudstjeneste og volden. procession. Det blev en lang række vellykkede og 2008 velbesøgte arrangementer, der også fik Programmet for udstillinger og arran- landspressens og Danmarks Radios be- gementer for 2008 er det mest omfangs- vågenhed. rige, vi endnu har præsteret. Vi søger hele tiden nye formidlingsmetoder og Undervisning emner, som forklarer vort lokalsamfunds Vores skoleafdeling, som er et regulært indretning og udvikling dengang og nu. undervisningstilbud og ikke blot en om- Fredericia Kommune er både erhvervs- visningstjeneste, havde også i 2007 stor og boligmæssigt inde i en kolossal udvik- succes. Rollespil om militærhistoriske ling, der udfordrer kulturhistorikerne, emner, retssager og landboliv er popu- både hvad angår indsamling og formid- lære og giver eleverne – og deres lærere ling, men også når det gælder bevaring - udfordringer i nye læringssituationer. af kulturmiljøer og detaljer i landskabet I forbindelse med markeringen af og byen. svenskernes storm på Frederiksodde i Et af de bedste redskaber til at klare 1657 blev der arrangeret rollespil med de mange opgaver er samarbejde. Vi har udgangspunkt i Carit Etlars fortælling et udstrakt samarbejde med både lokale »Gøngehøvdingen«. foreninger, institutioner og privatperso- Et nyt projekt så dagens lys i 2007, ner, og det er klart, at disse forbindelser nemlig udvikling af et digitalt undervis- og styrkelsen af dem er afgørende for de ningsmateriale. Vi modtog midler fra kommende års positive kår og mulighe- UNI:C til udvikling af syv rollespil om der for kulturhistorien.

151 Sognearkivet igen flyttet

Selv om Sognearkivet var i fuld vigør, ny. På grund af et for hele bygningen fæl- så starten på 2007 ikke just lovende ud, les og forældet alarmsystem opstod nye for det lejemål arkivet havde i Østbirk udfordringer, idet der kun kunne skaf- nærmede sig deadline, og kun ved at få fes adgang til vore nye lokaler inden for forlænget fristen og med en lempelig normal arbejdstid, altså samtidig med de fraflytningsaftale, lykkedes det at holde øvrige bygninger var befolket. Det mi- arkivet i gang til primo maj. Da måtte vi nimerede antallet af hjælpere til tre, for pakke ned for anden gang på bare 1½ år, resten var arbejdsramte. og medio juni fraflyttede arkivet endeligt I løbet af sommermånederne blev så den midlertidige adresse i Østbirk. etableret et helt nyt alarmsystem, og ar- På Parallelvej 6 C, 8751 Gedved fore- kivet kunne atter slå dørene op for bestod nu et stort arbejde med opsætning af søgende den 6. august 2007, men stadig reoler, udpakning af flyttekasser og med med uløste opgaver som telefonforbin- i det hele taget at få indrettet arkivet på delse og internet-adgang m.m., og vi

152 mangler i skrivende stund fortsat skilte, der fra offentlig vej kan guide besøgende frem til arkivet. Resultatet af vore an- strengelser har ikke været forgæves, for arkivet har nu til huse i store og lyse lokaler, og så er adgangsforholdene særdeles handicapvenlige. Op til vores generalforsamling februar 2008, hvor arkivet havde fungeret i et halvt år i de nye omgivelser, lavede vi en opgørelse over antallet af kontakter: 65 besøgende plus det antal vi ikke fik skrevet ind i besøgsbogen på i alt 28 åb- års jubilæum. Dette dobbelte jubilæum ningsdage, adskillige telefoniske henven- fejredes dels ved en sammenkomst med delser, både private og direkte til arkivet, foredrag om arkæologiske udgravninger 25 spørgsmål og besvarelser pr. mail samt inden for arkivets dækningsområde, og en del nye afleveringer. Det blev et opløf- hvor foreningen var vært ved et mindre tende resultat. De nye arkivlokaler blev traktement, dels ved et festskrift med præsenteret for publikum ved et åbent- artikler skrevet af lokale folk. Dette ju- hus-arrangement den 2. november, og bilæumsskrift, der blev sponsoreret 100 rigtig mange lagde turen forbi. procent, indeholder følgende emner: Undervejs har arkivet fået opdate- Et historisk tilbageblik over de for- ret til nyeste udgave af Arkibas, hvilket gangne 25 år, »Østbirks gamle brugs- krævede et meget stort forarbejde for at forening«, »Min jyske landsby«, om sikre en korrekt konvertering fra version Vedslet, »Gedved ejerlav 1664 – 2007« 3, der er Dos-baseret til den Windows- suppleret med en lille autentisk beretning baserede version 4. Alle vore arkivkasser om »Brændevinen i Gedved«, »En fuser gennemgåes nu med henblik på, at ind- – pornografi fra Vestbirk«, »Til -heste holdet svarer til indlægssedlen, en slags væddeløb i 1830’erne«, om Grumstrup, oprydning som har vist sig at være meget »Afholdssagen i Tvingstrup«, »Musik- påkrævet. Samtidigt sorteres fotografier ken i Hovedgård«, nekrolog over »Vest- fra arkivkasserne for at blive registreret birk Højskole« samt et tilbageblik »Fra under billedarkivernes forskellige afde- Såby Mejeri«. linger. Det giver overblik. Alle vore støttemedlemmer fik til- Året 2007 blev også et år, hvor Egns- sendt et gratis eksemplar, men arkivet er historisk Forening i den tidligere Gedved stadig leveringsdygtig af bogen til en pris kommune, der er ansvarlig for driften af af 100 kr. Sognearkivet, sammen kunne fejre 25 Kirsten Glavind, arkivleder

153 Giveegnens Museum

Transaktiv kontakt med fagstoltheden! de formidlingsform, men det er nok også Give-Egnens Museum deltager sam- den bedste, og det er en prioritering, vi men med Vejle-Egnens Museer og Vejle håber, vi også vil være i stand til at fore- Kunstmuseum i en analyse af museerne tage fremover. i Vejle Kommune. Det er en analyse sat Når man bevæger sig i det danske mu- i gang af kulturudvalget i kommunen, seumslandskab kan man både blive mødt men også delvist på baggrund af et ønske med holdningen, at museerne generelt fra Kulturarvsstyrelsen om et øget sam- er i dyb krise, men også med holdnin- arbejde mellem museerne i vores store gen, at museerne kan tilbyde, hvad det kommune. I forbindelse med analysen moderne menneske efterspørger, nemlig har museernes medarbejdere den 8. sep- meningsgivende oplevelser. Umiddelbart tember lyttet til et foredrag med lektor er det svært at se den helt store krise for ved RUC Jørgen Ole Bæhrenholdt, der museerne fra vores udsigt på Give-Eg- stillede spørgsmålet om museernes gæ- nens Museum. Mange steder er det godt ster får nok transaktiv kontakt med fag- nok svært at få de økonomiske ender til stoltheden. at mødes og holde medarbejdernes ar- På Give-Egnens Museum er vi meget bejdstid nede på et rimeligt niveau, men glade for, at et stort antal gæster benytter der er stadig masser af respons, glæde og museet. Vi har meget fine permanente entusiasme omkring de ting, vi laver. Det udstillinger og gode lokaler, hvor vi kan brændstof, der hedder positive tilbage- sætte store og anderledes særudstillinger meldinger og mange glade gæster, får vi op. I det hele taget har vi et rigtig godt stadigvæk tilført masser af. museum at besøge, og gæsterne bemær- Der bliver talt meget om museerne ker ofte overfor os, at der er en speciel som en del af oplevelsesøkonomien, og god stemning på museet. Men en stor del det er også en del af det, der ligger i af vores gæster kommer nok også, fordi pointen omkring de meningsgivende op- de på Give-Egnens Museum netop får levelser. Nogle museumsfolk ser måske den transaktive kontakt med fagstolthe- med misundelse på arkiverne, der ikke den. En forholdsvis stor del af gæsterne bliver mødt med de samme krav om at på Give-Egnens Museum er rundvis- sælge billetter og være en del af oplevel- ningsgæster, og de bliver rundvist af det sesøkonomien, men blot kan koncentrere faglige personale, hvad enten det er bør- sig om det, de er bedst til og har mono- nehaver eller lokalhistoriske foreninger, pol på. Hvorfor kan museerne ikke få lov der er på tur. Det er en ressourcekræven- til det samme? Præmissen er efter vores

154 Høstbørn ved museet med Give Sygehus i baggrunden. Foto: Give-Egnens Museum. opfattelse forkert. Det vi er bedst til, og at kløve træ til brændekomfuret endsige det vi ønsker, er netop at give folk me- ved at lave maden over samme. Alle vores ningsfulde oplevelser. Vi vil give folk op- rundvisninger involverer gæsterne for at levelser, lige meget om det er et politisk give dem totaloplevelser og eksempelvis og samfundsmæssigt krav eller ej. Det vil er let madlavning over brændekomfuret vi, fordi det er i oplevelsen, at glæden og en del af enhver rundvisning. Men mange forståelsen oftest finder sted. De to ting, andre aktiviteter er desværre reserveret glæden og læringen, hænger uløseligt til særlige lejligheder, hvor vi har mulig- sammen. Et andet aspekt er, at vi altid hed for at lægge flere ressourcer i enkelte ønsker at nå ud til og begejstre flest mu- forløb. Give-Egnens Museum har mange ligt. Både ved at tilbyde oplevelser, der forskellige udviklingsmuligheder, men et engagerer, men også ved at tilbyde ople- øget udbud af aktiviteter i dagligdagen velser af forskellig art. for vores gæster vil give en bedre formid- Give-Egnens Museum har ved sin ling og vil sandsynligvis trække endnu beliggenhed, lokaliteter og sit historiske flere gæster til museet. Det flotte besøgs- emne alle muligheder for at kunne ud- tal, vi har i dag, vil nok være svært at øge vikle stadigt flere oplevelsestilbud, ople- væsentligt inden for den nuværende res- velser med mening. Der bliver talt om, sourceramme, men til gengæld ligger de at man skal involvere sanserne i læringen, udvidelsesmuligheder, der vil kunne øge så mere end synssansen bliver aktiveret. besøgstallet ligefor, hvis det lykkes at for- Få er de sanser, der ikke bliver brugt, når øge ressourcerne. man hugger hovedet af hønen eller er ved Jesper Bækgaard, museumsleder

155 Hejls-arkiv husker de nye huse

Foreningen afholdt i årets løb fire fore- det af de danske kommunister, som var drag, som alle havde god tilslutning. interneret der. I januar holdt universitetslektor Car- Arkivet modtog 39 arkivalier og bille- sten Porskrog Rasmussen foredrag om der i årets løb, og der har været god søg- »De danske konger som hertuger af Søn- ning i åbningstiden. Indsamlingsarbejdet derjylland«, som det sidste led i en fore- vil i de kommende år især koncentrere dragsrække om de sønderjyske hertuger. sig om at få indsamlet materiale om de I marts holdt vores lokale arkæolog nye bebyggelser, der er vokset frem i ar- mag art. Henning Nielsen foredrag om kivets område siden 1960. herresædet Vargaardes historie. Årsskriftet var i 2007 fokuseret på Til generalforsamlingen i oktober landbruget med en artikel om at være havde vi besøg af stadsarkivar Birgitte karl på Klostergården i året 1944 – 45, Dedenroth Schou, som levende og inte- billeder fra landbruget i det 20. århund- ressant fortalte om Kolding Bys historie rede samt en artikel om de gamle mark- og udvikling. navne med kortbilag. Endelig i november havde vi besøg Arkivet har siden 2006 været medlem af højskolelærer Niels Ole Frederiksen, af Arkivsamvirket for de Lokalhistoriske Esbjerg Højskole, som tryllebandt tilhø- Arkiver i Kolding Kommune, der sam- rerne med sin skæbneberetning fra An- men med Stadsarkivet i Kolding danner den Verdenskrig om den jødiske dreng den organisatoriske ramme om det lokal- Michael Tauber, der i Stutthof blev red- historiske arbejde i kommunen.

156 Svundne Tider Svundne Tider Svundne Tider Svundne Tider Svundne Tider

• 2001 • 2005 • Lokalhistorisk Forening i Jelling Kommune • Lokalhistorisk Forening i Jelling Kommune Årsskrift nr. 4 Årsskrift nr. 8 • 2004 Lokalhistorisk Forening for • Lokalhistorisk Forening i Jelling Kommune Årsskrift nr. 7 Jelling, Kollerup, Vindelev og 2006 Hvejsel sogne Årsskrift nr. 9 • • 2002 Lokalhistorisk Forening i Jelling Kommune Årsskrift nr. 5 •

Lokalhistorisk årsskrift fyldte 10 år

I år er det 10 år siden, Lokalhistorisk udgieren Lokalhistorisk Forening for Forening i Jelling Kommune, som den Jelling, Kollerup, Vindelev og Hvejsel hed den gang, udgav første det første års- sogne. Den har 240 medlemmer, der be- skrift med titlen Svundne Tider. De før- taler 120 kr. i kontingent. Svundne Tider ste 10 udgaver danner tilsammen en bog trykkes i 500 eksemplarer. Endnu kan alle på 496 sider. årgange købes ved henvendelse på Jelling Indholdet er en blanding af inter- Bibliotek, hvor også Lokalhistorisk Arkiv views, erindringer, en serie om nedlagte har til huse, eller hos Lokalhistorisk For- skoler og brugser samt en broget buket af ening. andre emner, i alt 132 større eller mindre For året 2007 er der 20 indkomstjour- artikler. Desuden er der henover årene naler. Derudover er besvaret omkring 40 bragt en serie luftfotos, som foreningen skriftlige/telefoniske henvendelser, samt tog initiativ til at få taget i 1999. Det før- hjulpet 25-30 besøgende på arkivet. ste par år var sidetallet 32, så 48 og nu 64. Ellers er den store opgave på arkivet en Årsskriftet trykkes med farve på alle sider oversigt over alle gårde og huse i Hvejsel og ingen annoncer. Sogn, som skal lægges ud på en hjemme- Alt arbejde er frivilligt, så eneste ud- side under arkivet i Vejle. Arbejdet består gift er trykning. Det er lykkedes Lokal- i at ajourføre de mange informationer i historisk Forening at hente støtte hos Knud M. Hoves bog fra 1949. Det store forskellige lokale sponsorer, bl. a. fra den indsamlingsarbejde har givet gode kon- 125-årige Jelling Borgerforening. takter og lån til arkivet. 30 mødte op til et Efter kommunereformen hedder orienteringsmøde om projektet.

157 Smidstrup fik nyt udstillingslokale

2007 blev året hvor Smidstrup & Om- egns Lokalhistoriske Forening kunne tage 100 kvadratmeter udstillingslokale i brug på museets loft. Ved sommerens første åbningsdag den 3. maj, blev dette lokale fejret med besøg af omkring 150 interesserede gæster. Det var den tredje indvielse siden museets start, hvor den første var museets officielle indvielse 17. juni 2004, i 2006 Mary og Aksel Møller Simonsen nyder kaffe i blev stuehuslængen indviet i uge 31 (by- museets dagligstue. festugen) og nu i 2007 det dejlige lokale på museets loft, som vi har fået tilskud til. I alt har det kostet 194.172 kr. heraf Sommeren igennem har der været har artikel 33, som er EU midler, givet mange besøgende. Flere familiebesøg 65.000 kr., Lokale og Anlægsfonden har har lagt en tur forbi museet. Et bryllups- givet 65.000 kr., og Velux Fonden har gi- selskab kom på besøg i museet og nød vet 20.000 kr. en kop kaffe, mens brudeparret var ved Da vi går ind for traditioner, blev mu- fotograf. seets prominente gæster, som ved tidli- Foreninger, skoleklasser og plejehjem gere indvielser, inviteret på en køretur har vi haft besøg af, og i byfestugen havde rundt i Smidstrup By i landauer, inden de vi mange gæster. ankom til museet. Høstdagen blev igen i 2007 holdt i by- Gæsterne var arkivar Susanne Con- festugen. Vejret var med os, og der blev radsen, kulturudvalgsformand Peter Si høstet både med le, selvbinder og me- kær og økonomichef ved Vejle Amts Fol- jetærsker. Det korn, der var høstet med keblad, Ejnar Schmidt. Efter velkomsten selvbinder, blev kørt hjem på vogn, inden læste Susanne en prolog, der også har det blev tærsket på tærskeværk. forbindelse tilbage til den første indvielse Mange kom for at opleve en gammel- i 2004, Peter Sikær holdt åbningstale og dags høststemning, og de omkring 200 tændte for lyset i det nye lokale og glas- »høstfolk« kunne købe pølser, pandeka- montrene. Efter åbningen blev alle gæ- ger og æbleskiver. ster inviteret på sydjysk kaffebord i den En lignende høstdag vil blive afholdt i tilstødende lade. byfestugen sommeren 2008 og 2009.

158 Dukkehuset på billedet tilhører Birgitte Bomholt, der bor i Tiufkær. Hun har udlånt det til museet i denne sommer, hvor der er særudstilling om gammelt legetøj. Hun har fået det for år tilbage, fra en velstående familie. Dukkehuset menes at være fra 40’erne.

Til generalforsamlingen i 2008 havde opstarten. Der kommer arkivalier med vi besøg af Ruth Rau Hansen, der har jævne mellemrum, og mange billeder fra haft sin opvækst på Smidstrup Børne- det nuværende Smidstrup Sogn bliver af- hjem, Præstegårdsvej, i tiden 1940 til leveret fra flere sider. Derudover arbej- 1945. Ruth fortalte om, hvordan hun des på videooptagelse med fortælling, og havde oplevet Smidstrup. billeder af ældre borgere i sognet. Derefter gav Knud Rasmussen et ind- Som en særudstilling har vi i somme- blik i »Ældres vilkår de sidste 200 år«. ren 2008 gammelt legetøj, som vi bered- Interessen om lokalhistorie var stor, villig har lånt ved private og på skolens der var 50 interesserede deltagere til ge- Egnsmindesamling. neralforsamlingen, og flere har givet ud- Smidstrup & Omegns Lokalhistoriske tryk for det var en god aften. Forening, der har ansvaret for museet, Et nærmere samarbejde med Smid- har også ansvaret for det lokalarkiv, som strup-Skærup Skoles Egnsmindesamling er etableret. Foreningen har på nuværen- er kommet i gang. På nuværende tids- de tidspunkt 190 medlemmer, hvoraf 15- punkt har vi nøgle, så vi har mulighed for 20 personer er aktive omkring pasning af at vise samlingen frem ved henvendelse museet i åbningstiderne samt vedligehol- til museets kontakt personer. delse af de indkomne effekter. Arkivet er kommet godt i gang, og Vi ser frem til at kunne byde de besø- Susanne Conradsen fra Vejle Byhisto- gende en god oplevelse. riske Arkiv, har været en stor hjælp for Metha Lange

159 En tæt strøm af udstillinger

Vejle Kunstmuseums erhvervelser: Oluf Høst – Vinterbilleder Her skal især nævnes erhvervelsen af et 27.10.2007 –20.1.2008 bredt udsnit af grafikeren Søren Bjældes værker. I forbindelse med museets udstil- Machine-Raum ling med træsnit som tema »På rejse i International biennale for videokunst og træsnit – med Søren Bjælde« Fra 12. maj digitalkunst. 8.11.-2.12.2007 til 16. september 2007, hvor Søren Bjæl- de foretog udvælgelsen og viste teknik- Cronhammar ken ved hjælp af egne værker, erhvervede Udstilling med Vejle Kunstmuseums museet en række værker. Søren Bjælde egne værker af Ingvar Cronhammer samt supplerede op med en overordentlig ge- skitser til skulpturen Ariadne ved Vejle nerøs donation, så kunstnerens meget Rensningsanlæg. personlige univers og udsøgte tekniske 8.12.2007 – 6.1.2008 færdigheder er gennemdokumenteret i Vejle Kunstmuseums fornemme grafik- Tryk på Tiden /Con amore samling. Danske Grafikere 25 år. Vandreudstil- Desuden skal erhvervelsen af et stort lingen Tryk på Tiden startede på Vejle maleri af Jes Fomsgaard: Hus og Have. Kunstmuseum med 117 værker af 119 2007. Akryl og kridt på træ. Firdelt. 275 x kunstnere organiseret i Danske Grafi- 500 cm fremhæves. Maleriet blev erhver- kere. 10.1.2008 - 24.3.2008 vet med støtte fra Ny Carlsbergfondet og uddyber en fin samling af Jes Fomsgaard, Botanisk Forvandling som museet ejer alle dybtryk af samt en En særudstilling med værker, fortrinsvis række typiske malerier. malerier, af unge kunstnere. 1.3.2008 - 12.5.2008 Udstillinger Ud over skiftende ophængninger af egen Per Kirkeby – 70 år samling over året har museet vist/vil vise Et udvalg af Vejle Kunstmuseums samling følgende særudstillinger: af hans værker. 29.3.2008- 10.8.2008 Arne Haugen Sørensen – 1962-2006 15.9.2007- 28.10.2007 Vibeke Mencke Nielsen. Raderinger og akvareller Arne Haugen Sørensen – Grafik og En af Danmarks fineste grafikere – og akvarel. 15.9.2007-4.01.2008 tidligere professor for Grafisk Skole ved

160 Søren Bjælde: Frokost på Inishmore. 2007. Farvetræsnit. 500 x 500 mm. Nyerhvervelse til Vejle Kunstmuseum.

Kunstakademiet i København – rundede Scharffs af ham selv destruerede maleri 70 i dec. 2007. Katalog. »Komposition. Sporvogne« fra skanda- 5.4.2008 - 1.6.2008 leudstilling i 1918. Et nyfundet fragment viser den tætte lighed med vennen Carl Kunstnervennerne William Scharff og Jensens »Den store Komposition« fra Carl Jensen samme udstilling i 1918 – et hovedværk En lille, men forskningsmæssig og ind- på Vejle Kunstmuseum. holdsmæssigt interessant udstilling, 1.5.2008 – 4.1.2009 med indlån af to fragmenter af William

161 Ruin. Vision Street Art Inspiration En udstilling om ruiner i billedkunsten Gadens kunst – graffiti især – har sat fra efterdønningerne af Anden Verdens- præg på den etablerede kunst og trækker krig til dønningerne efter 11. september sine spor af tegneserie, slogans, tegn og – om civilisationers ødelæggelse og un- gerninger ind i malerkunsten og museer- dergang. Både danske og udenlandske nes bonede gulve. Udstillingen forfølger kunstnere er repræsenterede, og de ma- ungdomskulturens optagelse i den mere ner med deres billeder til eftertanke og etablerede kunst og viser værker af dens udtrykker en advarsel til en civilisation, mest fremtrædende repræsentanter. der balancerer på en knivsæg. 24.1.-13.4.2009 Samarbejde med Museet på Koldinghus. Katalog. 23.8.2008 - 11. januar 2009 Formidling Vejle Kunstmuseum har fortsat det gode Anne-Birthe Hove. Grønlandsk gra- samarbejde med skolerne med Lærer- fiker nyt, hvor over 100 lærere har tilmeldt Anne-Birthe Hove, der er uddannet som sig museets mailservice. Her modtager grafiker i København, har i flere år gjort man jævnligt melding om museets tiltag sig bemærket som en fin og karakteristisk til glæde for lærere og elever. Museets grafiker, der i sine streger både formår prioritering af formidlingen til skolerne at nytolke specifikt grønlandske temaer, betyder fortsat, at en stor del af museets men som samtidig bidrager til nyudvik- besøgende er grupper i forbindelse med ling af det grafiske sprog - også i serier, undervisning. der ikke er det mindste stedspecifikke, På museets hjemmeside arbejdes der men snarere internationale i deres ud- til stadighed med at udvide tilbuddene til tryk. Katalog. 6.9.2008 - 4.1.2009 skoler og ungdomsuddannelser, så man kan arbejde med kunstnere og se billed- Orfeus og Eurydike materiale på klassen – også uden nødven- Palle Nielsen (1920-2000) og hans be- digvis at besøge museet. rømte efterkrigsserie med navn fra den Museet tilbyder jævnligt foredrag, græske mytologi »Orfeus og Eurydike« kunstfilmintroduktioner, gratis søn- er blevet gjort til genstand for forskning, dagsomvisninger og understøttes af en efter at museet modtog skitser og forar- stor og trofast vennekreds, som tilbydes bejder til kunstnerens gennembrudsserie vennekredsarrangementer og rabatter på fra hans dødsbo. Serien bliver sat i rela- flere af museets aktiviteter, herunder bl.a. tion til beslægtede temaer i kunstnerens studierejser til indland og udland, fore- livsværk.Katalog. Udstillingens arrangør: stået af en medarbejder ved museet. Stud. Mag. Gerda Svensson Signe Jacobsen, museumsinspektør 10.1.2009-22.3.2009

162 Museum samler et lig

Moseliget Dronning Gunhild bliver VI skænkede til formålet. Nu genforenes frontfigur i det nye museums jernal- hun med sit hår og det tøj, der har ligget derafsnit. Men først skal hun have hår på Nationalmuseet i 173 år. og tøj på. Arbejdet er en del af arbej- Liget bliver det naturlige midtpunkt det, der om et par år skal give Vejle et i Vejle Museums udstilling om jernal- nyt historisk museum i Spinderiet. derens offerfund. Efter et langt tilløb er museet i disse måneder i gang med at indrette en helt ny udstilling i nye lokaler. Helt tilbage fra midten af 1990’erne har der været talt om nye lokaler til byens Det kan lyde som et lidt makabert pus- kulturhistoriske museum. I 2003 beslut- lespil. Men Vejle Museum er i gang med tede Vejle Byråd, at museet skulle flyttes at samle et lig. »Dronning Gunhild« skal til Spinderiet. Så er der gået nogle år med gøres i stand til en passende offentlig at drømme og samle inspiration i ind- og fremtræden. Hidtil har hun kunnet ses i udland til, hvordan en udstilling skal la- Sct. Nicolai Kirke i Vejle, men nu bliver ves – og hvordan den absolut ikke bør hun en central figur i det nye Vejle Muse- laves. um. I kirken ligger hun i skrivende stund Fra starten af 2008 er planlægningen i den fornemme kiste, som kong Frederik blevet konkret. Ved skrivebordet, speku-

Billederne side 163-164 viser glimt af Spinderiet, der skal rumme det nye Vejle Museum.

163 leres, undersøges, diskuteres og tegnes kronologiske udvikling valgt fra. Vejle for at nå frem til udseendet af museets Museum skal ikke være et nationalmu- nye basisudstillinger. Resultatet skal blive seum for Vejle og Omegn. et såkaldt »forprojekt«, der skal ligge klar Det behøver dog ikke af den grund at med udgangen af i år, Det er et arbejde blive en rodebutik. I øvrigt er nutidens fyldt med forventninger og glæde, fordi publikum vant til at surfe på internettet det kun sker sjældent. For Vejle Museum og selv stykke et overblik sammen. Forde- ligger den seneste store renovering 30 år len ved at give afkald på »den røde tråd«, tilbage. som det vel må hedde i en spinderihal, er, Vejle Museums utroligt righoldige at man i stedet kan bruge pladsen på at samlinger tillader høje ambitioner, når fordybe sig på udvalgte områder. der skal vælges ud blandt de mange histo- Lige nu ser det ud til, at man vil rier, museet kan fortælle. I sig selv giver kunne møde følgende temaer på det arbejdet anledning til ny forskning. Når nye museum: »Vejle som industriby«, man indretter et museum i gamle spin- »Forlystelsesliv omkring 1950«, »Vejle derihaller, skal der naturligvis også være i renæssancen«, »Vorbasse – en landsby noget om dette kapitel af Vejles erhvervs- gennem 2.000 år«, »Dronning Gunhild historie. For at skabe et så autentisk miljø og jernalderens offerfund« og »Børne- som muligt har museet kontakt til tidli- området MiniMus«. gere spinderiansatte. Ændringer kan sagtens nå at fore- Netop samlingerne har bestemt den komme, før det nye museum i Vejle står nye udstillings form. Der fortælles om klar til åbning. Det skal helst ske inden temaer fra den lokale kulturhistorie, sommeren 2011. Den lidt usikre tidsan- nemlig de temaer, hvor museets samlin- givelse skyldes, at finansieringen endnu ger er bedst og fyldigst. Derimod er den ikke er endeligt på plads.

164 Moseliget fra Haraldskær, kendt som »Dronning Gunhild« får en fremtrædende plads i Vejles nye Museums udstillinger.

Liget der blev ældre

20. oktober 1835 fandt tørvearbejdere i Juthe Mose ved Haraldskær vest for Vejle et lig. I starten troede man, det var et offer for en forbrydelse, men efterhånden blev liget ældre og ældre, indtil uret stoppede ved en alder på ca. 2.500 år. Da un- dersøgelserne på Vejle Sygehus var til ende, vidste man, at liget var endda meget gammelt. I første omgang troede man, at det skulle være den norske Dronning Gunhild, der efter sagnet blev narret til Danmark for at blive gift med kong Ha- rald Blåtand. Men han kunne åbenbart ikke lide »varen« og lagde hende på køl i mosen! Denne forklaring kan være inspireret af findestedet nær en stor ejendom med navnet Haraldskær. Liget var lagt i mosen med »omhu«. Over hendes knæ- og albueled holdt trækroge hende fast. Dette uhyggelige faktum, der bringer mindelser om gengangeri, hekse og anden overtro, slog også historien om vikin- gedronningen i stykker. For trækrogene kunne dateres til ca. 490 før Kristi fødsel. Den døde hører altså nærmest sammen med gruppen af moselig fra jernalderen. Hun er formentlig henrettet, men dødsmåden kan ikke fastslås. Om der er tale om en ofring eller straf for en forbrydelse vides ikke. Ved sin død var hun 30-40 år, ca. 160 cm høj, med fine spinkle lemmer. Hove- det var harmonisk med store mandelformede øjne, en lille velformet næse. Kind- benene var høje og brede og hagen markeret. Håret var langt og lyst. Hendes hænder bar ikke præg af fysisk arbejde i større stil, men hun gik barfodet. Kilde: Vejle Bys Historie 1, s. 33-35.

165 Fotoet viser Vinding Overgård. Udlængerne er nedrevet i vinteren 2007. Til venstre ses lidt af gården Fousbjerg, som i dag er genopbygget efter en brand i 1998. Vejen, der går ned til gården, er Boeskær- vej, og vejen tværs igennem billedet er Fredericiavej. Markerne ovenfor Fredericiavej er fuldt udbygget med erhvervsvirksomheder, bl.a. Fakta. Områderne på begge sider af Boeskærvej er også bebygget. Det trekantede område til højre mellem Boeskærvej og Fredericiavej har bl.a. givet plads til McDonaldsrestauranten.

Bog om Vinding Kommune på vej

Vinding-Mølholm Lokalhistoriske For- Lidt over 200 er medlemmer og kon- ening udgiver et medlemsblad på 16-20 tingentet er for enkeltmedlemmer 60 kr sider med medlemsinformationer og ar- og for en husstand 100 kr. Foreningen tikler og fotos fire gange årligt. afholder i årets løb foredrag og virksom-

166 hedsbesøg og har bl.a. besøgt UB-Let, allerede affotograferet eller doneret til Mortensens Kafferisteri. Ved den år- Foreningen. lige generalforsamling har stadsarkivar Det helt store projekt, der arbejdes Asbjørn Hellum vist nogle af de gamle med, er en ny bog om Vinding Kommu- Vejle-film. nes historie. Desuden har foreningen arrangeret Som første etape forventes en bog heldagsudflugt til Slesvig med besøg på om gården »Sødholms« historie, hvor det Danske Generalkonsulat og Kob- forfatteren Thorkild Sandbeck fortæller bermøllen samt besøg på Landsarkivet i om gårdens historie, dagligliv på en gård Viborg, Viborg Domkirke og Skovgård- gennem flere slægtled samt slægtens vi- museet. dere skæbne efter, at landbruget ophørte Foreningen arbejder med indsamling – det hele med mange lokalhistoriske de- af materialer om Vinding kommunes hi- taljer. storie og er gået i gang med indsamling Foreningen er også så heldig at den i af malerier med motiver fra Vinding- sin medlemskreds har maleren Albert Mølholm eller malet af malere med til- Bertelsen – og han har med sin underfun- knytning til området. Flere malerier er dige pen lavet et flot logo til foreningen.

Albert Bertelsens logo til foreningen.

167 Årsmøde 2007 - beretning

Af Lars Bjørneboe 2007 besøgte bestyrelsen Industrimuseet i Horsens i anledning af Industriens år. Årsmødet 2007 fandt sted lørdag en 12. På mødet der fandt sted i museets maj 2007 i Nikolaj Biograf og Cafe i Kol- cafe konstituerede bestyrelsen sig med ding. Ca. 25 medlemmer deltog. Udover Lars Bjørneboe, Horsens, som formand, foreningens årsmøde omfattede arrange- Erik Toftgaard, Vejle, som næstformand, mentet en præsentation af en ny doku- Benny Andersen, Brædstrup som kasse- mentarfilm om livet i det der var Vejle rer og Søren Jacobsen, Fredericia, som Amt i året 2006, produceret af Poul Jør- sekretær. Poul Erik Jeppesen, der blev gen Ladefoged og Media Syd og finan- indvalgt på årsmødet 2007, meddelte i sieret af et tilskud fra Vejle Amt. Den er september, at han af personlige årsager tænkt som et dokument for eftertiden om ønskede at udtræde af bestyrelsen. dagliglivet i Vejle Amt i det år, hvor der Peter Bjørn Larsen, Fredericia har blev lukket og slukket for amterne. Poul siden erstattet Lars Bjørneboe i redakti- Jørgen Ladefoged og Søren K. Jacobsen onsudvalget. fortalte om filmens tilblivelse. På årsmødet blev der taget bevæ- Aktiviteter i årets løb get afsked med foreningens mangeårige Sommerudflugten 8. september 2007 gik formand sognepræst Birgitte Arffmann, til det nu tomme Horsens Statsfængsel. Vejle, samt med bestyrelsesmedlemmer- Hen ved 50 medlemmer havde benyt- ne, tidl. amtsborgmester Otto Herskind tet sig af chancen til at blive vist rundt Jørgensen og Bjørn Købsted. og besøge fængslets museum. Det var Årsmødet sluttede med en rundgang mange deltagere, måske for mange, især i stadsarkivets imponerende nye lokaler. i museet. Men det gik, takket være muse- Arkivar Anders Malling Aarboer orien- ets engagerede grundlægger og omviser terede om istandsættelsen af den fredede Aage Egholm. Derefter var der kaffe og bygning og om arkivet, der huser arkiver kage på Jørgensens Hotel, efterfulgt af en fra Kolding Kommune og de oplands- kort rundvisning i huset med spor af ind- kommuner, som gennem tiden er blevet retningen i storkøbmanden Gerhard de en del af Kolding. Lichtenbergs fornemme palæ.

Konstituering Reception for årbog 2007 På det første bestyrelsesmøde den 12. juni Årbog 2007 udkom i oktober. Da vi ikke

168 længere havde mulighed for at benytte og godsejeren Gerhard de Lichtenberg. amtsgården, havde vi denne gang fået Annette Hoff har, som det er medlem- husly på Vejle Kunstmuseum, hvis fine merne bekendt, skrevet en fortrinlig bog forhal og cafeteria dannede rammen for om Lichtenberg, en mand der i høj grad et møde med bidragyderne, redaktions- har sat sit præg på det gamle Vejle Amt! udvalget, repræsentanter for pressen og Den 6. februar fortalte historikeren bestyrelsen. Poul Ulrich Jensen om Givskuds Zoos Som noget nyt fortalte to af forfat- historie fra løveparkens start i 1969 til i terne om deres bidrag. Borgmester Vagn dag, hvor det er blevet en femstjernet at- Rye Nielsen fra Horsens berettede om traktion, der er kendt langt ud over lan- sin tid i Vejle Amtsråd, og museumsin- dets grænser. Der var ca. 75 deltagere i spektør Kirsten Rykind Eriksen fortalte mødet. Det spændende foredrag kan læ- om den restaurering af herregårdsha- ses i Give Egnens Museums årsskrift! verne i Tirsbæk og Engelsholm, som er VAHS var - sammen med Lokalhi- i gang med støtte fra Realdania. Det blev storisk forening for Kolding og Omegn et meget vellykket arrangement, som vi - medarrangør ved et møde i Kolding 6. vil gentage her i 2008, denne gang med februar 2008. Den oprindeligt annonce- deltagelse af foreningens medlemmer, rede film var ikke blevet færdig, så biblio- således som det er fremgået af indbydel- tekar Søren Fløe Sørensen viste i stedet sen til årsmødet. en film om Kolding i 1950’erne. Denne I øvrigt kan jeg meddele, at vi igen, film kan for øvrigt p.t. ses på Kolding efter at have indhentet tilbud, får vores Stadsarkiv. Mere end 20 deltog i arrange- årbog trykt i Jelling. Jeg vil gerne benytte mentet i Sct. Jørgensgård i Kolding. lejligheden til at sige tak til redaktions- På et særdeles velbesøgt møde i Vej- udvalget, herunder især Leif Baun, for en le den 1. april 2008, hvor mere end 70 stor indsats, som helt klart har betydet, deltog, fortalte historikeren Poul Ulrich at Vejle Amts Årbog er blevet en af de Jensen om Vejles fysiske udvikling fra amtsårbøger der springer i øjnene, både storbranden i 1786 til i dag 2007. De sto- mht. indhold og opsætning. re forandringer, der finder sted i de fire købstæder i disse år, skaber tydeligvis et Medlemsmøder behov hos mange for at få overblik over Besøget i Jørgensens Hotel i Horsens i den historiske udvikling. forbindelse med sommerudflugten var Mødet i Fredericia fandt sted den tænkt som optakt til mødet den 27. sep- 16. april på Gammelby Vandmølle, hvor tember 2007 i Håndværkerforeningen, Møllens medejer Jette Lange viste om hvor ca. 50 mennesker hørte museums- og fortalte om den gamle vandmølle, og inspektør Annette Hoff fortælle spæn- møllehistorikeren Anne Marie Lebech dende og engageret om storkøbmanden Sørensen satte møllen ind i en større hi-

169 storisk og teknisk sammenhæng. Der var 24 deltagere.

Hjemmeside og medlemsbrev Det er i vinterens løb lykkedes at etablere en hjemmeside for foreningen, med velvillig assistance fra Allan Ander- sen, der fortsat fungerer som webmaster, sammen med formand og kasserer. Alle medlemmer bedes holde øje med siden og give os et praj, hvis der skal ske æn- dringer, og sende os en mail, hvis der er noget. Hellere en for mange! Vi kan allerede mærke, at det giver en bredere Fra Vejle Amts bog om Kulturhistoriske beskyt- kontaktflade, og nye medlemmer! telsesområder 1998: Akvadukt ved Hygild Van- Hjemmesidens etablering har selvføl- dingskanal over Holtum Å ved Harrild Hede i gelig kostet, jf. udgiften under admini- den tidligere Nørre Snede Kommune. stration. Men jeg er ikke i tvivl om, at det i disse tider er den vej, vi skal gå. Egtved Museum, 6.5.08 hos Erik Toft I tilknytning hertil har vi samlet gaard i Bredballe, Vejle mailadresser mhp. at kunne udsende et Tak til de der venligst har givet os elektronisk medlemsbrev for ad den vej husly, især til ægtefællerne hvor mødet er at kunne komme i kontakt med medlem- foregået privat. merne. Vi er nu oppe på ca. 50 adresser, Vi startede året med at lave en ar- så der er lang vej endnu. I tilknytning bejdsplan, der fordelte arbejdet mellem hertil har vi fået lavet et medlemskort, bestyrelsens medlemmer hen over året, som I har fået tilsendt. Fordelene frem- så alle fik noget at rive i. Det vil fortsætte går af hjemmesiden www.vahs.dk. med det kommende år.

Bestyrelsesmøder Fra bestyrelsesarbejdet: Nyt navn Der er afholdt syv bestyrelsesmøder: Bestyrelsen har stillet forslag om at 12.6. Industrimuseet, 28.8.07 hos Kirsten foreningen ændrer navn. Vi skal drøfte Øbro m. besøg i fiskerimuseet på havnen det under et senere punkt. Her vil jeg i Skærbæk, 23.10.07 på Vejle Museum blot nævne, at vi undervejs, især i forbin- i forlængelse af receptionen for årbog delse med ansøgninger om tilskud ople- 2007, 5.12.07 på Vejle Museum, 28.1.08 vede, at vi blev kædet sammen med det i St. Jørgensgård i Kolding, 27.3.08 hos nu nedlagte Vejle Amt og måtte bruge en Lars Peter Lund i Egtved med besøg på del tid på at forklare, at vi stadig levede

170 kulturmiljø et geografisk afgrænset - om råde, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af samfundets udvikling. Sammen med de kommuneatlasser over fredede og bevaringsværdige bygninger i de gamle købstæder danner dette materiale et fint udgangspunkt for det fremtidige arbejde for at passe på disse miljøer og få dem indpasset i fremtidens by og land så de stadig kan være berigende for os alle. Rapporten kan ses på vores hjemmeside - www.vahs.dk. Efter amternes nedlæggelse er an- Fra Vejle Amts bog om Kulturhistoriske beskyt- svaret herfor først og fremmest de nye telsesområder 1998: Rester af gl. pumpemølle der storkommuners. Bestyrelsen har med afvandede strandenge ved Damgård, sydøst for udgangspunkt i foreningens formålspa- Taulov. ragraf, lagt sig i selen for at få kommunerne til at nedsætte kulturmiljøråd med i bedste velgående og stadig havde brug den opgave at følge udviklingen. Vi har for tilskud! Man kan sige, at det er noget foreslået, at rådene sammensættes af re- man vænner sig til, og i bestyrelsen har vi præsentanter for foreninger, derunder et helt pragmatisk forhold til sagen. Men vores, museer, forvaltning og politikere. vi syntes, at medlemmerne skulle have Vi har kunnet glæde os over, at ideen lejlighed til at drøfte og tage stilling til er blevet positivt modtaget i Hedensted, sagen. Vejle og Kolding, samt i Ikast-Brande kommune, som jo også er en del af vo- Lokalhistoriske udvalg res område. I Fredericia og Horsens har Foreningen er nu repræsenteret i Lo- kommunen afslået at deltage med henvis- kalhistorisk Udvalg i Kolding Kommune. ning til manglende ressourcer, men har Udvalget er blevet til på Kolding Kom- samtidig understreget at man ønsker en munes foranledning og er et forum for fortsat dialog med foreningerne om disse foreninger med historiske interesser. Et ting. Vi venter os meget af dette arbejde eksempel til efterfølgelse i andre byer? og vil indtrængende opfordre alle foreningens medlemmer til at kaste et blik Kulturmiljøråd på rapporten for det område, som I ken- Vejle Amt nåede at lave en fin rapport der til. Har I ideer og forslag til et dette om Kulturmiljøer i amtet. Iflg. Skov- og arbejde vil jeg indtrængende opfordre jer Naturstyrelsens definition fra 1998 er et til at tage kontakt til os.

171 Møder og arrangementer Sponsormedlemskaber er noget, vi Her har bestyrelsen drøftet mål og mid- har arbejdet en del med, og som vi vil ler. Vi samarbejder overalt med de lokale fortsætte med efter dette møde. Vi har foreninger. Dét, vi kan, er at sikre, at udarbejdet en fælles henvendelse. Vi mødet bliver kendt ud over det snævre hører gerne fra jer, hvis I har forslag og lokalområde. Det giver større deltagelse. ideer til, hvem vi kan henvende os til! Derudover deltager vi i afholdelse af ud- Der er truffet aftaler, der muliggør gifterne. salg af årbog i boghandelen. I den kommende sæson vil vi arbejde Vi har indkøbt en ny pc til kassereren efter samme retningslinier, men forsøge til det ret store arbejde med at admini- at sprede aktiviteterne lidt ud til Gedved, strere medlemmer og kontingentind- Hedensted, Egtved, Vamdrup og Chri- betalinger etc. Det kan ses i regnskabet stiansfeld og samtidig fokusere på kultur- under udgift til administration. miljøer. Hvis der er basis for det, vil vi prøve at lave en konference om det frem- Medlemstallet falder tidige arbejde i kulturmiljørådene. Men Medlemstallet har stabiliseret sig på ca. igen: Vi hører meget gerne fra alle, der 590. Medlemstallet har været faldende i har gode forslag og ideer til aktiviteter i nogle år. Men vi håber, at vi med en ener- foreningen! gisk indsats kan fange nogen, især de der glider ud på grund af flytninger. Men jeg DVD om livet i Vejle Amt i 2006. vil opfordre alle til at være opmærksom Foreningen har satset nogle midler på at på mulige nye medlemmer. Indmeldelse få lavet nogle eksemplarer med henblik kan ske via hjemmesiden, www.vahs.dk på salg. Vi håber, at der som antydet i eller ved henvendelse til en af bestyrel- det sidste nyhedsbrev, vil ske et salg via sens medlemmer. medlemmerne, så vi kan hente omkostningerne ind. Kontakt til andre foreninger Vi har rettet henvendelse til Dansk Lo- Økonomi kalhistorisk Forening for at høre om Tilskud fra Kulturministeriet og fra der blev arbejdet med de fremtidige til- kommunerne. Vi har hidtil fået faste til- skudsmuligheder i andre amts - forenin- skud, men vil fremover nok blive mødt ger og for at få en ide om udviklingen i med kravet om at søge støtte til konkrete medlemstallet. I den forbindelse deltog projekter. formanden i DLFs årsmøde i Horn- Det er en stor glæde at modtage gaver strupcentret i april. Konkrete meldinger til vores arbejde. Det bliver påskønnet, foreligger endnu ikke, men vi vil fortsæt- og vi vil gerne benytte lejligheden til at te disse kontakter. sige pænt tak.

172 173 Bøger - gratis og billige

Af årbøgerne 1908-1984 er der spredte årgange tilbage. Medlemmer kan mod for- udbetaling af porto 70 kr. gratis få de årgange, de mangler. Mangelliste og porto i frimærker sendes til John Juhler Hansen, Sofievej 10, 6. sal, 7100 Vejle. Findes de ønskede årgange ikke, returneres de fremsendte frimærker.

Desuden sælger Vejle Museum andre bøger fra Vejle Amts Historiske Samfund. Pri- sen er angivet i hele kroner; til venstre for skråstregen for medlemmer af Samfundet, mens beløbet til højre for skråstregen er det, ikke-medlemmer skal betale.

H. Blichfeldt: Vejle Amtsråds formænd og medlemmer 1842-1970, kr. 40/60.

C. Dalgas: Amtsbeskrivelse over Vejle Amt 1826, genoptryk, kr. 60/65.

Abitz og Bredsten: Litteratur om Vejle Amt, udgivet 1945, kr. 10/20.

Jakob Jakobsen: Thalia i provinsen (Vejle Teaters historie), kr. 10/20.

Bjørn Westerbeek Dahl: Kortets historie i Vejle Amt, fra renaissancens byprospekter til 1800-tallets generalstabskort, kr. 50/95.

Vejle Amts Årbøger 1985-2008, alle årgange haves bortset fra 2002, pr. årgang kr. 100/120.

174 BLIV MEDLEM AF VEJLE AMTS HISTORISKE SAMFUND

For mange er det vigtigt at kende til historien, på den egn hvor man bor, for at føle sig hjemme og for at forstå, hvordan det, vi i dag ser omkring os, er blevet til.

Vejle Amts Historiske Samfund - stiftet 1905.

Har til formål at styrke interessen for historien ved at arrangere foredrag og udflugter samt ved at udgive Vejle Amts Årbog.

Holder møder på skift i Fredericia Kommune, Hedensted Kommune, Horsens Kom- mune, Kolding Kommune og Vejle Kommune, som er det område, foreningen dæk- ker plus den tidligere Nørre Snede Kommune.

Støt dette arbejde! Bliv medlem! Og få andre til at blive det!

Som medlem får du hvert år: • Vejle Amts Årbog med artikler om egnen og museers/lokalarkivers arbejde. • Indbydelse til historiske foredrag. • Indbydelse til sommerudflugt og besøg ved historiske seværdigheder. • Tilbud om køb af historiske bøger til rabat pris. Det koster kun 170 kr. pr. år at være medlem.

Indmeldelse sker hos Vejle Amts Historiske Samfund, c/o Vejle Museum, Flegborg 13, 1. tv., 7100 Vejle. Tlf. 75 82 64 53, e-mail: [email protected]

Adresseforandring bedes meddelt Benny Andersen, Egevang 4, 8740 Brædstrup. [email protected]

Besøg foreningens hjemmeside - www.vahs.dk - her findes altid opdaterede oplysninger om bl.a. de arrangementer og udflugter, man som medlem kan deltage i. Her kan også ses beretninger og nyhedsbreve.

175 Bestyrelsen 2008/2009

Lars Bjørneboe, formand Poul Jørgen Ladefoged Sehestedsvej 3 Fakkegravvej 29 8700 Horsens 7140 Stouby 75 65 77 35 75 89 72 20 [email protected] [email protected]

Erik Toftgaard, næstformand Kirsten Øbro Strandvejen 92A Thurøvænget 9, Skærbæk Bredballestrand, 7120 Vejle Ø 7000 Fredericia 75 81 58 56 75 56 30 56 [email protected] [email protected]

Søren Kyed Jakobsen, sekretær Lars Peter Lund Dalvænget 23 Hjelmdrupvej 7 7000 Fredericia 6040 Egtved 75 94 18 44 tlf. 75 55 12 70 [email protected] [email protected]

Benny Andersen, kasserer Peter Bjørn Larsen Egevang 4 Søndre Dybbølvej 35 8740 Brædstrup 7000 Fredericia 75 75 13 90 tlf. 75 92 55 86 [email protected] [email protected]

John Juhler Hansen Arne Rosenkvist Sofievej 10, 6. t.v. Stabelhjørnevej 36 7100 Vejle 8721 Daugård 75 83 60 00 75 89 51 51 [email protected] [email protected]

Lars Ebbehøj Erik Voss Birkebæk 6, st. Clemensgade 31 7330 Brande 6000 Kolding 20 87 73 30 75 53 04 47 [email protected] [email protected]

Steen Wulff Andersen Leif Baun, Hermesvej 7 Skovgade 10 7100 Vejle 7300 Jelling 75 72 87 95 75 87 28 79 [email protected] [email protected]

176