Analyse Af Detailhandelen
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Aalborg kommune Analyse af detailhandelen Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Aalborg kommune 30 3. ICP Shopping Index 44 4. Befolknings- og forbrugsforhold 48 5. Handelsbalance 57 6. Statistisk bymidteafgrænsning 59 7. Nuværende og fremtidig konkurrencesituation 81 8. Tendenser på detailhandelsområdet 84 Bilag 1: Branchefortegnelse Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger ► Indledning bruttoareal og omsætning i 2007 og fore- taget en beregning af det nuværende og ICP er af Aalborg Kommune blevet bedt fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i om at udarbejde en detailhandelsanalyse. kommunen. Analysen giver en række anbefalinger til de udviklingsmæssige perspektiver for Bruttoarealet anvendes primært til plan- detailhandlen i Aalborg kommune og dan- lægningsmæssige forhold. ner grundlag for kommuneplanens redegø- relsesdel. ► Nuværende detailhandel Med udgangspunkt i den nuværende de- I Aalborg kommune var der primo 2008 ca. tailhandel – bl.a. for så vidt angår detail- 980 butikker med et samlet bruttoareal på handelens omfang i relation til antal butik- godt 414.000 m2 og en omsætning i 2007 ker, deres branche, areal og omsætning på godt 11,1 mia. kr. inkl. moms. samt udvikling i forbrug, vurderes den Omsætningen fordeler sig nogenlunde fremtidige detailhandelsstruktur i kommu- ligeligt på dagligvarer og udvalgsvarer, nen. med en overvægt på udvalgsvarer, med Herudover beregnes og beskrives bl.a. henholdsvis 5 mia. kr. og 6 mia. kr.. udviklingsmulighederne for Aalborg midt- Godt 1/3 af omsætningen ligger i hhv. Aal- by, City Syd og andre relevante bymidter borg midtby, City Syd og kommunen i øv- og det vurderes hvilke butikker udbuddene rigt. realistisk kan suppleres med. Ligeledes vurderes hvad behovet for areal ► Forbrug til dagligvarer og udvalgsvarer vil være Det potentielle forbrug hos borgerne i Aal- frem til 2021. I den forbindelse vurderes borg kommune var i 2007 ca. 9,5 mia. kr. det, om der er basis for nye centerdannel- inkl. moms fordelt med 4,7 mia. kr. på dag- ser. ligvarer og knap 4,8 mia. kr. på udvalgsva- rer. ► Analyserne Det samlede detailhandelsforbrug i Aal- ICP har foretaget en rekognoscering af borg kommune forventes at stige med ca. butikkerne i kommunen, herunder opgjort 3 Konklusion, vurderinger og anbefalinger 9% på dagligvareområdet og ca. 14% på Disse 2 tal viser, at forbrugerne fra kom- udvalgsvareområdet i perioden 2007 til munens opland beløbsmæssigt køber me- 2021. re ind i butikkerne i Aalborg, end forbruge- re fra Aalborg kommune køber ind i butik- Disse tal svarer historisk set nogenlunde til ker uden for kommunen. Dette gælder bå- udviklingen de seneste 25 år. Inden for de de for dagligvarer og udvalgsvarer. seneste 5-7 år har forbrugsstigningen pr. person været væsentligt større. ICP læg- Tallene viser, at Aalborg på udvalgsvare- ger i beregningerne vægt på, at fremskriv- området har en regional betydning, der ningerne med nogenlunde sikkerhed vil rækker væsentligt ud over kommunegræn- kunne realiseres og er derfor relativt kon- sen. servative i forventninger til det fremtidige Forklaringen skal især findes i den attrakti- forbrug. ve detailhandel i Aalborg midtby samt i udvalgsvarebutikkerne i City Syd, som ► Handelsbalance og indkøbsmønster tiltrækker kunder fra hele Nordjylland. Der var indenfor dagligvareområdet et for- Begge udbudspunkter kan på ingen måde hold mellem omsætning og forbrug på matches af andre udbudspunkter i denne 105% i Aalborg kommune, mens forholdet del af regionen. på udvalgsvaresiden var 127%. 4 Konklusion, vurderinger og anbefalinger ► Konkurrenceforhold herunder ICP Som det fremgår af ICP Shopping index i Shopping Index afsnit 3, har især Århus bymidte et væ- sentligt højere index end Aalborg midtby, Aalborg midtby fungerer ikke kun som det der dog ligger højere end City Syd, Ran- overordnede kommunecenter for Aalborg ders og Hjørring. kommune, men er det største udbuds- punkt i Nordjylland og Danmarks fjerde Betragtes de enkelte dele af Shopping største by. Indexet, klarer Aalborg midtby sig ganske godt inden for alle kategorier. I Aalborg har City Syd gennem de seneste år fået en øget betydning. Aalborg Stor- Aalborg midtby har en del flere butikker, center, hvor hypermarkedet Bilka er place- end Randers og Hjørring, mens Århus har ret og de store udvalgsvarebutikker er et en lille overvægt af enheder i den funktio- stærkt udbudspunkt. Etableringen af nelle bymidte. Shoppen har yderligere styrket detailhan- Aalborg midtby kan ikke helt konkurrere delen i området. med Århus, når vi taler størrelse og attrak- Aalborg midtby er ligeledes et stærkt ind- tion, men Shopping Indexet viser tydelig, købssted, som kan tilbyde et andet bymiljø at Aalborg følger godt med på en lang end City Syd. Aalborg midtby kan med række faktorer. deres knap 340 butikker tilbyde kunderne langt flere butikker end andre større byer i regionen. Forbrugerne i Aalborg Kommune skal op- søge udbuddene i Århus for at finde et udbud, der er relativt større, end det der findes i Aalborg midtby og City Syd. De omkringliggende udbudspunkter som Hjør- ring bymidte og Randers bymidte, yder ikke Aalborg midtby en bemærkelsesvær- Generelt set skal man være opmærksom dig konkurrence. på, at kunderne i større og større udtræk- ning er villige til at køre længere for at få et varieret og bredt udbud, specielt inden for 5 Konklusion, vurderinger og anbefalinger udvalgsvarer. Det må derfor forventes, at ► Generelle udviklingsmuligheder for konkurrencen mellem udbudspunkterne i detailhandlen Aalborg og Århus i fremtiden bliver skær- pet yderligere. Som tidligere nævnt er Aalborg midtby det absolut største udbudspunkt i det nordlige For at detailhandelen i Aalborg kommune Jylland. Det er et meget veletableret ud- også i fremtiden skal bevare sin status, er budspunkt som kan tilbyde kunderne et det derfor vigtigt, at kommunen fortsat bredt udbud af butikker. støtter detailhandelen ved at skabe de rette ydre rammer, mens detailhandelen Nedenstående skema viser styrker, svag- selv har et ansvar for fortsat at investere i heder, trusler og muligheder for Aalborg butikkerne. kommune som helhed, samt for Aalborg midtby og City Syd. Styrker Svagheder • Flotte gågader • Aalborg midtbys gågadesystem er todelt af Boulevarden • Etablerede udbudspunkter • Få udendørs frirum/parker/oaser/pladser • Detailhandelen i Aalborg midtby dækker et mm. bredt spektrum af butikker • Relativt stort udvalg af udvalgsvarebutikker i Aalborg midtby og City Syd • Godt kundeflow • Mange attraktive kædebutikker • Eksperimenterende latinerkvarter og inno- vative detailhandlere i midtbyen • Jomfru Ane Gade Muligheder Trusler • Satse på service i butikkerne for at modvir- • Århus bymidte ke bl.a. internethandel • Forbrugernes vilje til at bevæge sig længe- • Overdækket butiksmiljø i Friis i Aalborg re i forbindelse med indkøb (ændrede midtby indkøbsvaner) • Udvalgsvareudbuddet styrkes yderligere • Problemer omkring generationsskifte i bu- ved åbning af IKEA i City Syd tikkerne 6 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Detailhandlen i Aalborg midtby er primært at opnå den rette balance mellem en fuld- koncentreret omkring Bispensgade og Al- stændig varefri gågade og et forhindrings- gade, samt Gravensgade, Bredegade og løb mellem skilte og udstillingskasser. Al- Nørregade. Nogle af sidegaderne har dog gade og Bispensgade har generelt en god ligeledes gågadestatus, men de fleste at- fremkommelighed i kraft af, at de er så traktive kædebutikker ligger placeret i én af brede. de 5 ovennævnte gader. Kundeflowet i gågaderne er ligeledes hen- På Nytorv findes stormagasinet Salling, sigtsmæssigt, da der er ankerbutikker i der sammen med Aalborg Storcenter ud- begge ender i kraft af stormagasinet Sal- gør byens overdækkede shoppingscentre. ling i den ene ende og en stor Hennes & Mauritz i den anden ende. Gågadesystemet er opdelt af Boulevarden, mens Nytorv fungerer fint som et bindeled Kædebutikker som trækplaster mellem de to store gågader Bispensgade Gågaderne har mange attraktive kædebu- og Algade. tikker repræsenteret. Langt hovedparten af disse har spændende butiksfacader og Shopping er en oplevelse fuldt opdaterede butikker. Godt 38% af Forbrugerne vil fortsat søge flere oplevel- butikkerne i Aalborg midtby er i dag be- ser i forbindelse med indkøbsturen. Det er klædningsbutikker. Da beklædning i høj af stor betydning, at Aalborg fortsat kan grad er styrende for valg af indkøbssted, er tilbyde et attraktivt bymiljø, som giver kun- det vigtigt at have et bredt og varieret ud- derne en helhedsoplevelse med kulturtil- bud af beklædning. bud, bespisning, gademusikanter og andre bløde værdier som vand, pladsdannelser Aalborg midtby er primært en destination og kunst. for beklædningsbutikker, hvor City Syd I gågaderne i Aalborg midtby er der gjort primært er et udbudspunkt for udvalgsva- meget for, at de visuelt skal være hyggeli- reindkøb. gere at færdes i. Der findes mange bænke, Mens dagligvarer i højere grad bliver købt beplantninger, kunst, torve og opholds- tættere på bopælen, er kunderne mere pladser for at gøre bymiljøet mere hygge- villige til at køre længere for det rigtige ligt og attraktivt at færdes i. udbud af udvalgsvarer. Shopping er blevet Bymiljøet består også af kundernes ople- en udflugt - en oplevelse - er ikke kun op- velse af en gåtur i byen. Her er det vigtigt fyldelse af et enkelt behov for en vare. 7 Konklusion, vurderinger og anbefalinger Det er vigtigt, at Aalborg fortsat tiltrækker heden for at tilbyde kunderne