DOCSLIB.ORG

Beretning for 2017 Dk.Pdf

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Beretning for 2017 Dk.Pdf OMBUDSMANDEN FOR INATSISARTUTS BERETNING FOR 2017 ROSENDAHLS A/S ISSN 2245-1382 Til Inatsisartut Til Inatsisartut Jeg afgiver hermed min beretning for 2017 i overensstemmelse med § 10, stk. 1, i inatsisartutlov nr. 7 af 1. juni 2017 om Ombudsmanden for Inatsisartut (om- budsmandsloven). Beretningen offentliggøres og bliver behandlet på Inatsisartuts ordinære efter- årssamling. De sager, der medtages i beretningen, ledsages af oplysninger om, hvad pågældende myndighed, som undersøgelsen har været rettet imod, har anført til sit forsvar, jf. § 10, stk. 2, i ombudsmandsloven. De sager, som udtages til offentliggørelse, trykkes ikke i beretningen, men kan findes på embedets hjemmeside, www.ombudsmand.gl Beretningen indeholder ligeledes orienteringer fra mig og mine medarbejdere i form af artikler om organisatoriske spørgsmål og retsforhold med særlig relevans for Grønlands Selvstyre og de grønlandske kommuner. Nuuk, marts 2018 Vera Leth 3 Indholdsfortegnelse Forord .................................................................................................................. 3 1. Embedets almindelige forhold ...................................................................... 7 1.1 Personale.................................................................................................... 7 1.2 Rejser, besøg og inspektioner samt internationalt samarbejde .................. 7 1.3 Ombudsmandens kompetence ................................................................... 8 Personlig inhabilitet8 ................................................................................. 8 Greenland Business A/S ............................................................................ 8 Udvidet kompetence med ny ombudsmandslov ........................................ 9 Styrelser og rekursadgang ....................................................................... 10 1.4 Samarbejdsrelationer ................................................................................ 10 1.5 Meddelelser efter ombudsmandsloven ..................................................... 10 Psykiatriloven .......................................................................................... 10 Magtanvendelsesloven ............................................................................ 11 Børnestøtteloven ...................................................................................... 11 Børnestøtteloven ...................................................................................... 12 2. Statistiske oversigter .................................................................................... 13 3. Artikler ......................................................................................................... 25 3.1 Informationskampagne i Sydgrønland .................................................... 25 3.2 Sagen om den kritiske embedsmand ....................................................... 25 4. Generelle bemærkninger vedrørende forvaltningsretlige spørgsmål ..... 29 4.1 Håndtering af personoplysninger (j.nr. 2017-907-0019) ......................... 29 4.2 En myndigheds genoptagelse af en sag (j.nr. 2015-235-0006) ............... 30 5. Sager af almindelig interesse fordelt på sagsområde ............................... 32 5.1 Afslag på uddannelsesstøtte til gennemførelse af uddannelse via e-learning (j.nr. 2015-235-0006) ............................................................. 32 5.2 Hjemgivelse af plejebarn. Sagsoplysning. Notatpligt (j.nr. 016-142- 0014) ........................................................................................................ 41 5.3 Ikke hjemmel til afslag på ansøgning om aktindsigt (j.nr. 2016-702- 0007) ........................................................................................................ 53 5.4 Offentligt ansattes ytringsfrihed (j.nr. 2017-320-0002) .......................... 63 4 Indholdsfortegnelse 6. Opfølgning på tidligere års beretninger – klagesager .............................. 86 6.1 Årsberetning 2016, afsnit 5.3, side 149 ff. ............................................... 86 Ansøgning om fiskerilicens. Legalitetsprincippet. Hjemmelsgrundlag (j.nr. 2016-811-0053) 6.2 Årsberetning 2016, afsnit 4.1, side 38 ff. ................................................. 86 Ansøgning om fiskerilicens. Legalitetsprincippet. Hjemmelsgrundlag (j.nr. 2015-811-0052 og 2016-811-0054) 7. Opfølgning på tidligere års beretninger – egen drift-sager ..................... 88 7.1 Årsberetning 2016, afsnit 7.1, side 178 f ................................................ .88 Surrogatanbringelse af mindreårig. Sagsbehandlingstid (j.nr. 2014- 907-0012) og surrogatanbringelser efter retsplejeloven (j.nr. 2015- 905-0025) 7.2 Årsberetning 2016, afsnit 7.3, side 179 f. ................................................ 88 Myndighedsstrukturen i centraladministrationen. Kompetencen i personalesager i centraladministrationen (j.nr. 2014-908-0002) 7.3 Årsberetning 2016, afsnit 7.4, side 180 f ................................................. 89 Personnavneudvalget. Hjemmelsmæssige mangler (j.nr. 2014-904- 0008) 7.4 Årsberetning 2016, afsnit 7.5, side 181 ................................................... 90 Egen drift-sag. Aktindsigt på råstofområdet. Myndighedsstrukturen. Styreformen for den udøvende magt i Grønlands Selvstyre (j.nr. 2014- 905-0023) 7.5 Årsberetning 2016, afsnit 8.1, side 182 ff. ............................................... 90 Inspektion af Store og Lille Afdeling på døgninstitutionen Angerlar- simaffik Aja, Nuuk (j.nr. 2016-900-0007) 7.6 Årsberetning 2016, afsnit 8.3, side 207 ff. ............................................... 91 Inspektion af Meeqqat Illuat i Nuuk (j.nr. 2015-900-0009) 7.7 Årsberetning 2016, afsnit 8.4, side 226 ff. og afsnit 8.5, side 244 ff. ...... 92 Inspektion af Meeqqat Angerlarsimaffiat i Uummannaq (j.nr. 2016- 900-0011) og inspektion af Meeqqat Angerlarsimaffiats Handicap- satellit i Uummannaq (j.nr. 2016-900-0012) 8. Inspektioner og egen drift-projekter.......................................................... 93 8.1. Inspektion af Sungiusarfik Aaqa i Nuuk (Rapport af 12. april 2017, j.nr. 2016-900-0010) ................................................................................ 93 8.2. Inspektion af den ikke-sikrede afdeling på Angerlarsimaffik Isikkivik i Sisimiut (Rapport af 6. december 2017, j.nr. 2016-900-0013) ........... 119 8.3. Inspektion af afdelingerne Stuen, N1 og Tikitaq på Ippiarsuk i Nuuk 5 (Rapport af 4. december 2017, j.nr. 2017-900-0014) ............................ 128 8.4. Inspektion af Meeqqat Angerlarsimaffiat Ivaaraq i Qaqortoq (Rap- port af 6. december 2017, j.nr. 2017-900-0015) .................................... 134 8.5. Inspektion af Inuusuttut Inaat i Qaqortoq (Rapport af 12. september 2017, j.nr. 2017-900-0016) .................................................................. 144 8.6. Inspektion af Afdelingen for Yngre med Handicap på Ippiarsuk i Nuuk (Rapport af 21. december 2017, j.nr. 2017-900-0017) ................ 150 8.7 Inspektion af Alderdomshjemmet i Aasiaat (Rapport af 22. december 2017, j.nr. 2017-900-0022) .................................................................... 157 8.8 OPCAT-inspektion af Psykiatrisk Afdeling A1 på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk (Rapport af 20. december 2017, j.nr. 2017-928- 0025) ...................................................................................................... 168 9. Bilag............................................................................................................. 180 Ny ombudsmandslov med bemærkninger Inatsisartutlov nr. 7 af 1. juni 2017 om Ombudsmanden for Inatsisar- tut ........................................................................................................... 180 6 1. Embedets almindelige forhold 1. Embedets almindelige forhold 1.1 Personale Lili Rasmussen opsagde sin stilling som specialkonsulent pr. 31. marts 2017. Jeg ansatte i stedet Maliina L. Lyberth pr. 1. august 2017 i stillingen. Maliina L. Lyberth er juridisk kandidat fra Syddansk Universitet. Sean Kamelarczyk Paulsen opsagde sin stilling som fuldmægtig pr. 31. oktober 2017. Embedet havde ved udgangen af 2017 følgende medarbejderstab: Retschef Kim Blokbo Cheftolk Jørgen Hansen Chefkonsulent Lasse E. Risager Fuldmægtig Henrik Bach Fuldmægtig Franz Amdi Hansen Fuldmægtig Maliina L. Lyberth Tolk Bolette (Bula) Larsen Sekretær Alice Møller 1.2 Rejser, besøg og inspektioner samt internationalt samarbejde En jurist og en tolk fra embedet deltog i perioden fra den 27. maj til 7. juni 2017 i en af Center for Arbejdsskader arrangeret informationskampagne med skib til Sydgrønland med anløb til 4 byer og 7 bygder. Turen er nærmere omtalt i afsnit 3, 3.1. Jeg var den 9. og 10. september 2017 vært for vestnordisk ombudsmandsmøde i i Nuuk med deltagelse af de færøske, danske, islandske og norske ombudsmænd. Embedet har i 2017 foretaget følgende inspektioner: - Psykiatrisk Afdeling A1 på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk - Meeqqat Angerlarsimaffiat Ivaaraq i Qaqortoq - Inuusuttut Inaat i Qaqortoq - Afdelingerne Stuen, N1 og Tikitaq på Ippiarsuk i Nuuk - Afdelingen for Yngre med Handicap på Ippiarsuk i Nuuk - Alderdomshjemmet i Aasiaat 7 Inspektionen af Psykiatrisk Afdeling, A1, på Dronning Ingrids Hospital blev foretaget som led i varetagelsen af opgaven som den nationale forebyggende mekanisme i henhold til OPCAT-protokollen. Inspektionen blev gennemført i samarbejde med DIGNITY, Dansk Institut mod tortur samt Institut for Menneskerettigheder. Den 11. december
Load more

Recommended publications
  • Threats to the Kujataa UNESCO World Heritage Site
    Threats to the Kujataa UNESCO World Heritage Site Niels Henrik Hooge, NOAH Friends of the Earth Denmark’s Uranium Group 9th International NGO Forum on World Heritage | 24 February 2021 The site • One of three WHS in Greenland. • Inscribed on UNESCO’s world heritage list in 2017 under Criterion V in the WH Convention as “an outstanding example of a traditional human settlement, land-use, or sea-use which is representative of a culture (or cultures), or human interaction with the environment especially when it has become vulnerable under the impact of irreversible change”. • It comprises a sub-arctic farming landscape consisting of five components representing key elements of the Norse Greenlandic and modern Inuit farming cultures. They are both distinct and both pastoral farming cultures located on the climatic edges of viable agriculture, depending on a combination of farming, pastoralism and marine mammal hunting. • It is the earliest introduction of farming to the Arctic. • Source: UNESCO, Kujataa Greenland: Norse and Inuit Farming at the Edge of the Ice Cap (2017), https://whc.unesco.org/en/list/1536/ Threats to the Kujataa UNESCO World Heritage Site 2 The site Source: UNESCO World Heritage Centre Threats to the Kujataa UNESCO World Heritage Site 3 The site Kujataa Greenland: Norse and Inuit Farming at the Edge of the Ice Cap. Photo: Kommune Kujalleq, Birger Lilja Kristoffersen Threats to the Kujataa UNESCO World Heritage Site 4 General concerns • Still less respect for environmental protection in Greenland • Greenland has some of the largest undiscovered oil and gas resources and some of the largest mineral resources in the world.
    [Show full text]
  • Ilisimatusarfik Informationshæfte
    INFORMATIONSHÆFTE Velkommen TIL GRØNLAND & KOMMUNEQARFIK ILISIMATUSARFIK LØN BOLIG SERMERSOOQ (2) - GENERELT (5) & ANSÆTTELSE (6) & REJSE (7) INFORMATIONSHÆFTE Med dette lille informationshæfte håber vi, at vi kan være med til at give ansøgere til stillinger på Ilisimatusarfik en god basis for at vælge os som kommende arbejdsplads !1 INFORMATIONSHÆFTE Velkommen til Grønland Grønland er med sine mere end 2 mio. km2 verdens Grønland og største ø. Der bor ca. 57.000 mennesker på hele øen - befolkningen fordelt på 18 byer og ca. 60 bygder. Grønland er et bjergland. Det isfri land består af fjelde. Dybe fjorde og lange dale gennemskærer bjerglandet, og de fleste steder er landskabet plettet af søer. Utallige elve afvander landet og Indlandsisen. Gennem dalene løber elvene ud til fjordene eller havet. Kysten er mange steder en skærgårdskyst med tusindvis af små og store øer. Befolkningen Grønlænderne, Kalaallit, (udtales ga’laathlit) Kortet viser inddelingen i nedstammer fra inuit, som indvandrede fra Canada for de nye kommuner efter ca. 8-900 år siden. Mange har også europæiske kommunesammen- forfædre, fordi Grønland har haft kontakt med Europa i lægningerne i 2009. flere hundrede år. Sproget kaldes kalaallisut, (udtales ga’laathlisut) - Grønland er en del af grønlandsk. Det er et eskimoisk sprog, som er meget Kongeriget Danmark anderledes end europæiske sprog. Derimod ligner det med eget selvstyre meget de eskimoiske sprog, der tales af inuit i Canada, indført i 2009. Alaska og Sibirien. Politisk hører Grønland I Grønland findes der 3 meget forskellige dialekter, men derfor til Europa; alle lærer vestgrønlandsk i skolen. Dansk er også meget geografisk hører udbredt. Grønlandsk er det officielle sprog, men på Grønland derimod til det grund af rigsfællesskabet med Danmark undervises der nordamerikanske også i dansk.
    [Show full text]
  • Tusagassiuutinut Nalunaarut Press Release
    NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE The Premier’s Office Self Governance Office Tusagassiuutinut nalunaarut Press release Young artists’ tribute to Greenland Self-Goverment The festivities celebrating Greenland’s Self-Goverment Day and National Day will 17.06.2009 take off in the course of week 25 in mid June with a number of cultural activities. Post Box 909 The art project “The People’s Flag” by Julie Edel Hardenberg, made with the 3900 Nuuk, Greenland assistance of young people attending the Piorsaavik preparatory school will be Tel +299 34 50 00 suspended from the gable of Block P in the course of the week. Fax +299 32 54 10 [email protected] At the same time, together with school children, Maria Paninnguaq Kjærulf will www.nanoq.gl create a large bird motif using painted stones in the Qernertunnguit neighbourhood. On Friday 19 June a concert will be held at Katuaq with two exciting new musicians from Greenland, Nive Nielsen and Juno Berthelsen. On Saturday 20 June at 2 pm an international handball match between Greenland and Iceland (U21) will continue the festivities celebrating Self-Governance. A self-governing Greenland needs industry and trade development. This is why we, in cooperation with Kommuneqarfik Sermersooq, will be opening an exclusive exhibition of Greenland's trade and industry on June 20. Here 27 enterprises and artists will be demonstrating how they can contribute to industry and trade development in the future. In the evening, the Church of Hans Egede will provide the setting for performances by two fabulous choirs. The Danish National Girl Choir and Qeqqata Erinarsoqatigiivi will give their rendition of a Self-Goverment concert.
    [Show full text]
  • Aboriginal Subsistence Whaling in Greenland: the Case of Qeqertarsuaq Municipality in West Greenland RICHARD A
    ARCTIC VOL, NO. 2 (JUNE 1993) P. 144-1558 Aboriginal Subsistence Whaling in Greenland: The Case of Qeqertarsuaq Municipality in West Greenland RICHARD A. CAULFIELD’ (Received 10 December 1991; accepted in revised form 3 November 1992) ABSTRACT. Policy debates in the International Whaling Commission (IWC) about aboriginal subsistence whalingon focus the changing significance of whaling in the mixed economies of contemporaryInuit communities. In Greenland, Inuit hunters have taken whales for over 4OOO years as part of a multispecies pattern of marine harvesting. However, ecological dynamics, Euroamerican exploitation of the North Atlantic bowhead whale (Buhem mysticem),Danish colonial policies, and growing linkages to the world economy have drastically altered whaling practices. Instead of using the umiuq and hand-thrown harpoons, Greenlandic hunters today use harpoon cannons mountedon fishing vessels and fiberglass skiffs with powerful outboard motors. Products from minke whales (Bahenopteru ucutorostrutu)and fin whales (Bulaenopteru physulus) provide both food for local consumption and limited amountsof cash, obtained throughthe sale of whale products for food to others. Greenlanders view this practice as a form of sustainable development, where local renewable resources are used to support livelihoods that would otherwise be dependent upon imported goods. Export of whale products from Greenland is prohibited by law. However, limited trade in whale products within the country is consistent with longstandmg Inuit practices of distribution and exchange. Nevertheless, within thecritics IWC argue that evenlimited commoditization of whale products could lead to overexploitation should hunters seek to pursue profit-maximization strategies. Debates continue about the appro- priateness of cash and commoditization in subsistence whaling and about the ability of indigenous management regimes to ensure the protection of whalestocks.
    [Show full text]
  • Exchanging Knowledge of Monitoring Practices Between Finland and Greenland
    Deepening Voices - eXchanging Knowledge of Monitoring Practices between Finland and Greenland Lead Author: Tero Mustonen Contributing Authors: Vladimir Feodoroff, Pauliina Feodoroff, Aqqalu Olsen, Per Ole Fredriksen, Kaisu Mustonen, Finn Danielsen, Nette Levermann, Augusta Jeremiassen, Helle T. Christensen, Bjarne Lyberth, Paviarak Jakobsen, Simone Gress Hansen and Johanna Roto Contents 1. eXchanging Knowledge . 3 4. Deepening Methods: 1.1. Monitoring traditional ecological knowledge in the North Atlantic and Why Do We Monitor, Where and What Impact Does It Have . 35 European Arctic Communities . 5 4.1. Improving Communications Through Video Projects . 37 2. The pilot projects . 7 5. Next Steps and Recommendations . 40 2.1 PISUNA in Greenland . 8 2.2 Lessons learned in Greenland . 9 References . 44 2.3 Jukajoki in Finland . 11 Appendix 1: Workshop Participants . 45 2.4 Lessons learned in the boreal . 13 Appendix 2: Summaries of the Report in . 46 2.5 Näätämö River in Skolt Sámi Area, Finland . 14 English . 47 2.6 Lessons learned amongst the Skolts . 16 Finnish . 48 Danish . 49 3. Results from the Aasiaat Workshop by Knowledge Holders, Greenlandic . 50 Scientists and Managers . 17 3.1. Main messages from the Workshop, 5th to 8th December, 2017 . 18 3.2. Ocean Change: At the Ice Edge . 27 . 3.3. Sharing Traditions: Joint Cooking . 30 3.4. Meeting the Future Elders: School Visit . 32 3.5. Example of a Seasonal Harvest . 34 Cover photo: Glacier east of Kangerlussuaq, Greenland. All report photos: Snowchange, 2018, unless otherwise stated. Layout: Eero Murtomäki and Rita Lukkarinen, 2018 Disclaimer: Best possible efforts have been taken to ensure the www.lumi.fi documentation of views from the workshops, but authors are responsible for any mistakes left in the text.
    [Show full text]
  • Road Construction in Greenland – the Greenlandic Case
    THIS PROJECT IS BEING PART-FINANCED BY THE EUROPEAN UNION EUROPEAN REGIONAL DEVELOPMENT FUND ROAD CONSTRUCTION IN GREENLAND – THE GREENLANDIC CASE October 2007 Arne Villumsen Anders Stuhr Jørgensen Abdel Barten Janne Fritt-Rasmussen Laust Løgstrup Niels Brock Niels Hoedeman Ragnhildur Gunnarsdóttir Sara Borre Thomas Ingeman-Nielsen ROAD CONSTRUCTION IN GREENLAND – THE GREENLANDIC CASE October 2007 Arne Villumsen Anders Stuhr Jørgensen Abdel Barten Janne Fritt-Rasmussen Laust Løgstrup Niels Brock Niels Hoedeman Ragnhildur Gunnarsdóttir Sara Borre Thomas Ingeman-Nielsen Translation: J. Richard Wilson CONTENTS 1. GEOLOGY, NatURE AND CLIMate OF GREENLAND ........................... 4 1.1. GEOLOGY. 4 1.2. CLIMate . .5 1.3. Weather AND CLIMate IN AND AROUND GREENLAND . .5 1.4. Precipitation . .5 1.5. Weather- AND CLIMate REGIONS IN GREENLAND . .6 1.6. PERMAFROST. .9 1.7. Vegetation. .10 2. Relevant INFORMation FOR ROAD-BUILDING PROJECTS IN GREENLAND ........................................................................................... 11 3. EXISTING ROADS IN towns AND VILLAGES IN GREENLAND ......... 17 3.1. EXAMination OF EXISTING ROADS IN towns AND VILLAGES IN GREENLAND. 19 3.1.1. ROADS IN SISIMIUT town. .19 3.1.2. SISIMIUT Airport . 19 3.1.3. THE ROAD FROM KANGERLUSSSUAQ to THE INLAND ICE. 20 3.1.4. KANGERLUSSUAQ Airport. 21 3.2. STUDIES OF ROADS ELSEWHERE IN GREENLAND. .22 3.2.1. SOUTH GREENLAND . 23 3.2.2. ILLORSUIT. .27 4. THE SISIMIUT-KANGERLUSSUAQ ROAD ............................................ 32 4.1. GEOLOGICAL AND GEOGRAPHICAL overview. .32 4.2. SUitable Materials FOR ROAD CONSTRUCTION AND PERMAFROST. .35 4.3. GEOLOGICAL MODEL FOR THE AREA. 39 4.4. SUMMARY. .55 4.5. ENVIRONMental AND conservation ASPECTS. .55 4.6. ROUTE PROPOSAL – GENERAL ASPECTS.
    [Show full text]
  • Nuummi (Kommuneqarfik Sermersuumi Nuup Illoqarfittaa, Nuussuaq Aamma Qinngorput Katerisimaartarnernut Tunngatillugu Killilersuig
    Nuummi (Kommuneqarfik Sermersuumi Nuup illoqarfittaa, Nuussuaq aamma Qinngorput katerisimaartarnernut tunngatillugu killilersuigallarnerit inerteqquteqartitsinerillu pillugit Namminersorlutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 6, 3. april 2020-meersoq. Atuussimasoq (Historisk) Nappaatit tunillaassortut akiorniarlugit iliuutsit pillugit Inatsisartut peqqussutaanni nr. 20, 12. november 2001-imeersumi, Inatsisartut inatsisaatigut nr. 1, 1. april 2020-meersutigut allanngortinneqartumi, §§ 6, 6 a aamma 12 b kiisalu § 29, imm. 2 malillugit aalajangersarneqarpoq: Atuuffii § 1. Nalunaarut Nuummut atuuppoq, taamaattoq takuuk imm. 2 aamma 3. Imm. 2. Nalunaarut Dronning Ingridip Napparsimavissuanut imaluunniit nakorsiartarfinnut kiisalu namminersortuni niuertarfinnilu peqqissaanermik naalagaaffimmit akuerisaallutik ingerlatani ingerlatsisunut atorfeqartitsiffiusunullu atuutinngilaq. Imm. 3. §§ 3 aamma 4 katersuunnernut politikkikkut allatulluunniit isummersornissamik siunertalinnut atuutinngillat. § 2. Nalunaarut malillugu killilersuinerit, inerteqquteqartitsinerit, peqqusinerit il.il. 14. april 2020 tikillugu atuutissapput. Katersuunnernut il.il. tunngatillugu killilersuinerit § 3. Illup iluani silamilu aaqqissuussanut, nalliuttorsiornernut, sammisaqartitsinernut assigisaanulluunniit inuit 10-t qaangerlugit peqataaffigineqartunut ingerlatsinissaq peqataanissarlu inerteqqutaavoq, taamaattoq takuuk imm. 2. Imm. 2. Peqataasut taamaallaat inoqutigiiuppata imm. 1 najukkamut atuutissanngilaq. § 4. Inuit qulit sinnerlugit tamanit katersuuffigineqarsinnaasumiippata,
    [Show full text]
  • Matematik Problemregning August 2015
    AEU-2 MATEMATIK PROBLEMREGNING AUGUST 2015 Tidspunkt.: Individuel besvarelse 9.00 – 11.30 Dato: Den 14. august 2015 Hjælpemidler: Lommeregner Lineal Passer Vinkelmåler Formel- og tabelsamling Egne noter Relevante bøger Ordbøger Varighed: I alt 2,5 timer Kursistens navn: Cpr. Nr. : Piareersarfik: Prøvevagtens navn: Side 1 af 5 NUUK CENTER Der er mange forskellige forretninger i Nuuk, bl.a. det store Nuuk Center. Nuuk center har følgende afdelinger: Afdelinger Areal Butikker 9500 m2 Kælder 6000 m2 Kontortårn 7000 m2 Gang og toiletarealer ? Hele Nuuk center i alt 25000 m2 1. Beregn hvor mange m2, gang- og toiletarealet er. 2. Beregn hvor stor en brøkdel, gang- og toiletarealet er af hele centerets areal. Pisiffik har halvdelen af butikkernes areal. 3. Beregn hvor stort Pisiffiks areal er. Åbningstider: Pisiffik: De øvrige butikkers åbningstider: Alle ugens dage : Mandag – torsdag: 09.00 – 20.00 10 .00 – 18.00 Fredag: Bageren : 10.00 – 19.00 Lørdag: Alle ugens dage: 10.00 – 17.00 07.00 – 20.00 Søndag: 11.00 – 17.00 4. Beregn Pisiffiks og bagerens åbningstider om ugen ialt. 5. Tegn et søjlediagram over de øvrige butikkers åbningstider om ugen. Side 2 af 5 INDE I CENTERET Der er en rulletrappe i centeret. Under trappen er der tegnet en retvinklet trekant for at måle højden fra gulvet til undersiden af trappen. Pythagoras: a2 + b2 = c2. 6. Beregn højden ved hjælp af tallene på tegningen (helt tal). Playstation 4 Førpris: 3899 kr Nupris: 2.777.- Mobiltelefoner Iphone6 Galaxy E1200 Sony S3 Mini Xperia E 4555,- 1199,- 149,- 799,- 7. Beregn prisforskellen på førpris og nupris på Playstation 4.
    [Show full text]
  • Issue 4 March 8 2016
    4 – March 8 2016 ULU NEWS Follow us on ww.awg2016.org • Facebook • Twitter • Instagram #JoinFeelJump #AWG2016 Athlete of the day By: Malu Pedersen Name: Jada Lea What’s the worst? ulunews@awg2016 Age: 16 I haven’t had a worst yet. I like everything Team: Alberta North so far. Volleyball How did you prepare for AWG2016? How has your Arctic Winter Games I haven't really prepared myself. I was too been so far? excited to do anything. I started packing Arctic Winter Games 2016 It’s been really fun. It’s such a new experi- a day before. But I prepared myself men- Mail: [email protected] ence, and socializing and talking with dif- tally by trying to imagine what it would Phone: (+299) 382016 ferent people around the world is really be like. Adress: Imaneq 32, 1. th. cool. P.O. Box 1050 How much do you practice each week? 3900 Nuuk How do you like Nuuk? Together as a team, we haven’t practiced It’s so pretty. It’s so cute. Every house has every week, because we have other vol- Editors: Poul Krarup, Naja Paulsen & Arnakkuluk Kleist different colors. I love it. leyball teams to be on. So we practiced Publisher: AWG2016, Sermitsiaq.AG and together twice before. the Ilisimatusarfik School of Journalism How did you like the opening cere- E-mail: [email protected] monies? Have you made some new friends? Mobile: +299 55 19 02 The opening ceremony was very up-beat I have met a lot of people, from Alaska, and I liked that there was a big stage and Northwest Territories and Yukon, I think.
    [Show full text]
  • Linguistic Landscape, Greenlandic, Danish, Nuuk, Greenland, Signs, Multilingual, Urban, Minority, Indigenous
    The linguistic landscape of Nuuk, Greenland Abstract The purpose of this article is to present and analyse public and private signs in the linguistic landscape of Nuuk, the capital of Greenland. Nuuk is a trilingual environment including the indigenous language (West Greenlandic), the former colonial language (Danish), and the global language (English). West Greenlandic is a somewhat unusual case among indigenous languages in colonial and postcolonial settings because it is a statutory national language with a vigorous use. Our analysis examines the use of West Greenlandic, Danish, and English from the theoretical perspective of centre vs. periphery, devoting attention to the primary audiences (local vs. international) and chief functions (informational vs. symbolic) of the signs. As the first investigation into the Greenlandic linguistic landscape, our analysis can contribute to research on signs in urban multilingual indigenous language settings. Keywords: linguistic landscape, Greenlandic, Danish, Nuuk, Greenland, signs, multilingual, urban, minority, indigenous 1. Introduction The purpose of our study is to analyse public and private signs in the linguistic landscape of Nuuk, the capital of Greenland. Scholarly enquiry into the linguistic landscape seeks to ascertain the practices and ideologies relating to the language appearing in public spaces. The public spaces included in this type of analysis consist of official signs (e.g. traffic signs, street names, government notices), private signs (e.g. shop names, private business signs, personal ads), graffiti, food packaging, notes, discarded items, and moving signs on buses or t-shirts (see e.g. see Gorter, 2006; Shohamy & Gorter, 2009; Jaworski & Thurlow, 2010). The dynamic, constantly mediated multimodal linguistic landscape gives space its meaning and interacts with the built environment (Moriarty, 2014a).
    [Show full text]
  • Indberetning Februar 2010
    Grønlandsudvalget 2009-10 GRU alm. del Bilag 53 Offentligt RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND Samtlige ministerier mv. Dato: 1. marts 2010 J.nr.: 323-0001 Indberetning februar 2010 Politiske forhold. Kun grønlandsk tale fra Inatsisartut’s talerstol? Partiet Siumut bebudede den 7. februar 2010 et lovforslag, der fra 2013 gør det forbudt at tale andet end grønlandsk fra talerstolen i Inatsisartut. Medlem af Inatsisartut Malik Berthelsen (Siumut) pointerer, at Inatsisartuts medlemmer skal gå forrest for at understrege, at det grønlandske sprog med indførslen af selvstyre er det officielle sprog i Grønland. - Og nu hvor grønlandsk er det officielle sprog, så skal alle officielle personer tale grønlandsk, siger Malik Berthelsen til KNR’s radioavis. Siumuts partiformand Aleqa Hammond har understøttet det varslede lovforslag ved bl.a. at udtale, at ”…Siumut mener, at det er helt naturligt, at man i landets lovgivende forsamling bruger det officielle sprog som vigtigste værktøj, og at debatterne kører på et sprog, som befolkningen kan forstå /…/ Dette er en naturlig fremgangsmåde som praktiseres i alle andre lande og det er der intet odiøst i.” De øvrige partier i Inatsisartut har taget afstand fra Siumuts forslag. Demokraternes politiske ordfører Niels Thomsen skriver i en artikel bl.a.: ”Grønlands nationalistiske parti Siumut prøver nu igen at puste til de gløder, som partiet håber på vil udvikle sig til et flammende bål af nationalisme /…/ Demokraterne tager stærkest muligt afstand fra Siumuts ønske om at indføre apartheid-lignende tilstande i vort land. Demokraterne vil vi gerne være med til at styrke det grønlandske sprog og ”…være med til at kæmpe for, at endnu flere af vore ikke-grønlandsk kyndige medborgere får mulighed for at lære sproget.
    [Show full text]
  • Local Knowledge and Resource Management
    TemaNord 2015:506 TemaNord TemaNord 2015:506 TemaNord Ved Stranden 18 DK-1061 Copenhagen K www.norden.org Local knowledge and resource management On the use of indigenous and local knowledge to document and manage natural resources Local knowledge and resource management in the Arctic The climate is changing, and the people in the Arctic are facing huge challenges. Many rely on natural resources for both subsistence and income. Successful adaptation to climate change and the sustainable use of resources require observation of the environment. Scientific knowledge of the environment is incomplete, and conventional scientific monitoring is logistically difficult. Arctic citizens observe the environment all year-round. Their observations and knowledge are, however, not systematically used in the political decision process. An international symposium was therefore organized to encourage Arctic cooperation, and to exchange experiences, on the use of citizens’ knowledge and observations to document natural resources and inform the political process. The meeting drew participants from all the Arctic countries. Their discussions and conclusions are presented in this report. TemaNord 2015:506 ISBN978-92-893-3921-6 (PRINT) ISBN 78-92-893-3923-0 (PDF) ISBN 978-92-893-3922-3 (EPUB) ISSN 0908-6692 TN2015506 omslag.indd 1 27-02-2015 08:05:09 Local knowledge and resource management On the use of indigenous and local knowledge to document and manage natural resources in the Arctic TemaNord 2015:506 Local knowledge and resource management On the use of indigenous and local knowledge to document and manage natural resources in the Arctic ISBN 978-92-893-3921-6 (PRINT) ISBN 978-92-893-3923-0 (PDF) ISBN 978-92-893-3922-3 (EPUB) http://dx.doi.org/10.6027/TN2015-506 TemaNord 2015:506 ISSN 0908-6692 © Nordic Council of Ministers 2015 Layout: Hanne Lebech Cover photo: Martin Schiøtz; M.
    [Show full text]