Praktiser De Menneskelige Værdier Af Bhagavan Sri Sathya Sai Baba
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Dato : 22. november 2006. Sted : Prasanthi Nilayam. Anledning : Åbningstale på Sathya Sai’s internationale sportscenter. Ordliste : De danske ord der er understreget i teksten, er at finde i ordlisten. Disse danske ord er oversættelser af sanskrit-ord, som også nævnes i ordlisten. Dette giver læseren mulighed for selv at undersøge sanskrit-ordenes dybere betydning. Praktiser de menneskelige værdier af Bhagavan Sri Sathya Sai Baba Nu til dags føler mennesket sig stolt over, at han behersker mange grene inden for viden, og at han har studeret mange emner. Men mennesket forsøger ikke at forstå uddannelsens inderste væsen. I vore dage er lærdom begrænset til blot at omfatte fysiske og verdslige aspekter, og moralske, etiske og åndelige aspekter tilsidesættes. I dag gør forældre sig ihærdige anstrengelser for at skaffe deres børn en uddannelse. Men ingen prøver at forstå uddannelsens sande betydning. Folk tror, at de der kan tale meningsfuldt og sigende, og som har studeret mange bøger, er yderst veluddannede. Men sandheden er, at det blot viser, at de har viden om alfabetet og intet andet. Ren og skær viden om alfabetet kan ikke kaldes uddannelse. Udover at have kendskab til bogstaver, er man nødt til at kende betydningen af de ord og sætninger, som bogstaverne sammensætter. Idet han var klar over denne sandhed, indkaldte kong Krishnadevaraya til et stort møde. Han rejste et spørgsmål over for de forsamlede digtere og lærde. Til stede i denne forsamling var også otte berømte digtere fra Krishnadevaraya’s hof. De var kendt som Aashta diggajas. De var: Allasani Peddana, Nandi Thimmana, Madayyagari Mallana, Dhurjati, Ayyalaraju Ramabhadrudu, Pingali Surana, Ramarajabhushanudu og Tenali Ramakrishna. Kong Krishnadevaraya ønskede at vide, hvem af dem der var den fremmeste. Han ønskede, at de skulle udtænke en sætning, der gav mening, og som tillige bestod af fem ord, og hvert af de fem ord skulle have den samme betydning på fem forskellige sprog. ”Den der kommer med et svar på dette spørgsmål i morgen tidlig, vil blive behørigt belønnet”, erklærede han. Eftersom Tenali Ramakrishna’s hus lå langt væk, besluttede han at tilbringe natten i sin svogers hus. Da han fik stillet en behagelig seng til rådighed for natten, nægtede Ramakrishna at sove i den. Han sagde: ”Inden i morgen tidlig er jeg nødt til at udtænke et svar på det spørgsmål, som kongen stillede. En seng som denne vil helt sikker få mig til at sove i løbet af kort tid. Så skaf mig i stedet en feltseng og stil den op i en bås i kostalden.” Klokken var et om natten. Mens han lå på feltsengen, kælvede en af køerne i kostalden. Ramakrishna råbte for at informere svogeren om, at en af køerne havde fået en kalv. Hans svoger ønskede at vide, hvilken ko der havde kælvet. Han havde givet sine køer forskellige navne som Lakshmi, Saraswathi, Radha og så videre. Han spurgte Ramakrishna: ”Ye aav ra ba va (Svoger! Hvilken ko er det?).” Da Ramakrishna hørte dette, kendte hans glæde ingen 1 grænser, eftersom han nu havde fundet et svar på kongens spørgsmål. Så han gentog sætningen igen og igen. Hans svoger tænkte, at Ramakrishna opførte sig på denne mærkelige måde på grund af mangel på søvn. Næste morgen gik Ramakrishna til kongens hof. Her fandt han ud af, at ingen af de andre havde fundet frem til et svar på spørgsmålet. Alle de andre var overbeviste om, at det var umuligt at udtænke en sådan sætning. ”Ye aav ra ba va. Det er svaret,” sagde han. Alle var de nysgerrige efter at høre mere. Nu forklarede han: ”Ye på marathi, aav på hindi, ra på telugu, ba på kannada og va på tamil tilkendegiver den samme betydning, nemlig ’kom’. Alle fem sprog er repræsenteret i denne sætning. På denne måde bør man kende betydningen af hvert ord. I dag læser folk mange bøger uden at forstå ordenes virkelige betydning. Men i gamle dage kendte folk betydningen af hvert ord, de studerede. Tilfreds med svaret forærede Krishnadevaraya digteren Ramakrishna en masse guldmønter og kostbare diamanter. Ramakrishna var glad for at modtage denne værdifulde gave fra kongen, men han var bekymret for, hvordan han skulle beskytte den. Derfor bad han kongen om to livvagter, så han kunne bringe kostbarhederne sikkert til sit hjem. Ledsaget af livvagterne bragte han nu mønterne og diamanterne til sit hjem. Da han kom hjem, voldte tanken om at skulle opbevare kostbarhederne sikkert i hjemmet ham en masse problemer. Årsagen var, at han ikke havde noget pengeskab. Hans hustru kom og så alle mønterne og diamanterne. På det tidspunkt bemærkede Tenali Ramakrishna to tyve, der havde fulgt efter ham hele vejen, og som nu skjulte sig i husets baggård. Nu fortalte han sin hustru, at han ville kaste posen med guldmønterne og de kostbare ædelstene i brønden ude i baggården. Her kunne de så ligge sikkert. Han talte så højt, at tyvene hørte ham. I stedet for at kaste posen med mønter og ædelstene i brønden, kastede han en pose med sten ned i den. Gennem hele natten fortsatte tyvene med at trække vand op af brønden i forventning om, at posen med guldmønterne og de kostbare diamanter kom med op. Alle deres forsøg viste sig at være resultatløse. Ved daggry forlod de stedet. Tenali Ramakrishna var lykkelig over at have frelst den kostbare pose fra tyvenes kløer. Tillige havde de i processen hældt tilstrækkelige mængder vand ud over hans marker. Den der kender betydningen af hvert bogstav, hvert ord og hver sætning, er en sand digter. Tanali Ramakrishna var en sådan stor digter. Han der kontemplerer på det alvidende, tidløse Væsen, altings hersker, finere end det fineste, den universelle opretholder, den der besidder en form, der er hinsides menneskets forestilling, strålende som Solen og langt på den anden side af uvidenhedens mørke, han når sandelig Den Højeste Guddommelige Purusha (Gud). (Digt på sanskrit som Sai Baba sang). I dag forsøger folk at kende sætningernes betydning uden at forsøge at kende betydningen af bogstaverne og ordene, der danner sætningerne. Selv lærerne forklarer i dag blot den verdslige betydning af sætningerne, men ingen forklarer sætningernes moralske, etiske og åndelige betydning. Det er lærernes ansvar at udbrede den viden, der har forbindelse med de moralske, etiske og åndelige principper. Det er sand uddannelse. I dag følger eleverne deres studier, men hvis I spørger dem, hvad de foretager sig, så svarer de: ”Chaduvu-kontunnamu”, der også betyder: ”Vi er i færd med at købe en uddannelse.” Det er overhovedet ikke 2 uddannelse. I er nødt til at kende betydningen af hvert bogstav, hvert ord og hver sætning og handle i overensstemmelse hermed. På trods af at en person har skaffet sig al denne verdslige viden, må vedkommende møde sit endeligt, hvilket er uundgåeligt. I bør skaffe jer en viden, der gør jer udødelige. Denne viden er viden om de fem menneskelige værdier, nemlig sathya (sandhed), dharma (’rigtig handling’), santhi (fred), prema (kærlighed) og ahimsa (ikke-vold). Den første værdi er sathya. Sathya er udødelig. Sathya er én, ikke to. Dharma er evig. Santhi er lyksalighedens kilde. Den næste værdi er prema. Alle er udstyret med prema. Det gælder fra man er barn, til man bliver en gammel person, der er på dødens rand. Men prema har ingen død. Den sidste værdi, men ikke den ringeste, er ahimsa. Hvor er døden for ahimsa? Buddha formidlede dette princip. Han erklærede: ”Ahimsa er den højeste form for dharma.” Kendskab til og det at praktisere disse fem principper er ægte uddannelse. Tal sandt, følg retskaffenhedens vej og oplev fred. Del med glæde jeres kærlighed med alle, og lev jeres liv med ikke-vold. Det er uddannelsens inderste kerne. Overnævnte værdier er de fem væsentligste menneskelige værdier, der bør formidles ud over hele verden. De er evige og udødelige. I dag løber I efter alt, hvad der er forgængeligt, idet I ignorerer det, der er udødeligt. Indiens præsident fortalte jer lige før om mange vigtige ting. I kan nå høje positioner i samfundet, hvis I praktiserer det, han sagde til jer. Ethvert menneske er udstyret med de nævnte fem værdier. Hvis I udvikler disse værdier, vil I blive Gud. Veda’erne erklærer: Tat twam asi (du er Det; du er Gud). Denne dybsindige vediske erklæring indeholder essensen af al viden. Derfor skal disse fem menneskelige værdier indskærpes alle lige fra barnsben. Når I sætter jeres lid til sathya, kan I nå alt her i livet. Gud antager menneskelig skikkelse. Gud er ikke adskilt fra mennesket. Alle er legemliggørelser af Det Guddommelige. Det samme Guddommelige Princip er til stede i alle. Men Det antager mange navne. I skal udvikle selvtillid. Mød alle vanskeligheder med selvtillid. Uanset hvem I møder, så skal I opfatte vedkommende som jeres egen refleksion. Gud er hinsides alle kvaliteter og handlinger. I skal udvikle en ånd af opofrelse. Ikke gennem handling, ikke gennem afkom og rigdom, men alene gennem forsagelse kan man opnå udødelighed. I skal være forberedte på at yde et hvilket som helst offer. I skal have den faste overbevisning, at: ”Jeg er Gud, og Gud er ikke adskilt fra mig.” Hvorhen I ser, så er Gud der. Der eksisterer intet bortset fra Gud. Navne og former er muligvis forskellige, men det samme Guddommelige Princip er til stede i alt og alle. Alt hvad mennesket oplever, er resultatet af hans handlinger. Det er allerede meget sent nu. Jeg ønsker ikke at besvære jer ved at tale for længe. Det er nok, hvis I kender disse fem menneskelige værdier og praktiserer dem i jeres dagligdag. Det er udelukkende ved at praktisere disse principper, at I kan lære dem at kende. Det sker ikke ved, at I blot læser og skriver om dem.