Kulturarv I Bevægelse

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Kulturarv I Bevægelse Kulturarv i bevægelse Nytænkning af fysisk aktivitet på Københavns Befæstning Kulturarv i bevægelse Kulturarv i bevægelse / 1 Kolofon Forord Et partnerskab mellem Realdania, Kulturstyrelsen og Skoletjenesten, Vidensbanken og Formidlingsprojek- tet. Samarbejdet med de mange partnere har budt på Redaktion: Hanne Bebendorf Scheller, Naturstyrelsen har siden 2006 finansieret revitalise- ringen af Københavns Befæstning, som består af en udfordringer og muligheder, hvor forskellige interes- Vibeke Toft & Simon Rask info række projekter. Sundhedsprojektet er en del af ser har været i spil. I dag fylder de flotte resultater, Projekt Københavns Befæstning, der siden sin opstart som vi er stolte af at have opnået i fællesskab. Udgivet af: Kræftens Bekæmpelse i 2009 har været koordineret og ledet af Kræftens Partnerskabet Strandboulevarden 49 Bekæmpelse. Fokus i Sundhedsprojektet har været at Tak til alle, der har været med 2100 København Ø gøre fysisk aktivitet til en naturlig del af borgernes Først og fremmest en kæmpe tak til Befæstningskom- Københavns Befæsting består af: hverdag. munerne for et innovativt og konstruktivt samar- bejde, hvor vi sammen har udviklet anlæg og aktivite- Oplag: 200 stk. Denne rapport opsamler vores erfaringer fra Sund- ter, som kommunerne har opført og implementeret. hedsprojektet, som vi har samlet fra projektets start Tryk & layout: Zeuner Grafisk as og frem til afslutningen ultimo 2012. Det er vores håb, Vi takker også de frivillige foreninger, enkeltpersoner at rapporten vil inspirere andre til at nytænke arbej- og private virksomheder, der har været med til at det med at fremme fysisk aktivitet. Gennem rappor- skabe spændende aktiviteter. Også Sundheds- ten supplerer vi den eksisterende viden på området projektets faglige følgegruppe skal have en tak, fordi med praktiske erfaringer fra Københavns Befæstning. deres viden, input og undren, har udfordret vores Rapporten har fokus på Sundhedsprojektets indhold, idéer gennem hele projektet. status på aktiviteterne, processen undervejs og vores anbefalinger for arbejdet med at udvikle områder til Sidst men ikke mindst skal der lyde en stor tak til fysisk aktivitet. Realdania, Naturstyrelsen og Kulturstyrelsen for at sætte det store og visionære projekt i søen. Projektet Der er et stort potentiale i at udvikle de muligheder, formidler på en og samme tid historien om borgerne har for at bevæge sig og bruge aktiv trans- Københavns Befæstning og byder på et rekreativt port i dagligdagen. Ved at arbejde helhedsorienteret område med masser af spændende muligheder for de Tak til: og optimere mulighederne for at være fysisk aktiv lokale beboere. Projekt Københavns Befæstning er noget helt særligt og viser vejen for, at intelligent Rapporten er skrevet med bidrag fra Stine Lorentzen, Caspar Sylvest, Camilla kan vi hjælpe flere til at bevæge sig mere og dermed reducere deres risiko for at få kræft og andre alvorlige byudvikling, infrastruktur og fornyelse kan opfylde Rapport udgivet af: Liv Andersen fra Kræftens Bekæmpelse. Jacob Poulsen og Signe Gerlach hjalp sygdomme samt øge deres mentale og fysiske flere mål på samme tid – og herunder øge borgernes også til. Desuden tak til de samarbejdspartnere, som bidrog med deres erfa- sundhed. sundhed via mere fysisk aktivitet. ringer fra Projekt Københavns Befæstning. Sundhedsprojektet er et samarbejde med de ni kommuner i Københavns Befæstning - Befæstnings- kommunerne. Vi har også arbejdet sammen med Partnerskabet og sekretariatet i Projekt Københavns Simon Rask Befæstning samt de andre tværgående projekter Seniorprojektleder i Kræftens Bekæmpelse Re 2 / Kulturarv i bevægelse Birkerød Kulturarv i bevægelse / 3 Re Kort over aktiviteter Nærum CYKELFORTÆLLING Indhold Farum Holte Aktiviteter i Sundhedsprojektet 16 Opsamling 58 Ravnholm Ørholm på Københavns Befæstning CYKELUDFORDRINGSBANE Opsamling på Sundhedsprojektet 58 Virum Cykling 17 Nye rammer og muligheder 58 Furesøen Brede Forord 1 RULLESKØJTEBANE Pendling på Vestvolden 18 Sundhedsprojektets resultater 58 Fuglevad Værløse FORTUNFORTET Re Befæstningscykelløbet 20 Vurdering af målsætninger 59 Sorgenfri Klampenborg Lyngby lokal station Resume 4 Cykelstrategi 22 Sundhedsprojektets målsætninger 59 LYNGBY Lyngby Om rapporten 4 Vurderingens præmis 59 Hareskov FORT DÆMNING Ordrup Jægersborg Anbefalinger 4 Skovbrynet De fleste mål er blevet indfriet 59 Bagsværd GARDERHØJFORTET Stengården Om Sundhedsprojektet 5 Fysiske anlæg 25 Gentofte Charlottenlund Vurdering af overordnede mål 5 Cykeludfordringsbaner 26 Buddinge Kildebakke CHARLOTTENLUNDFORT Måløv Bernstorffsvej Rulleskøjteforløb 28 Erfaringer & anbefalinger 60 Vangede GLADSAXE N E Legepladsen 30 Mere fysisk aktivitet via strukturel S FORT Hellerup L Dyssegård Re Baggrund Sundhedsspor 31 forebyggelse 60 E M M Ballerup Ø Projekt Københavns Befæstning 6 V Nye rammer skaber nye muligheder 60 Skovlunde RS Malmparken VE O Emdrup Historien om Københavns Befæstning 6 Svanemøllen Seks anbefalinger 60 Herlev Ryparken Befæstningen vækkes til live 6 Bevægelseskompagniet 33 Samarbejd og etabler partnerskaber 61 Husum Nordhavn Sundhedsprojektet 7 Bevægelseskompagniet 34 Arbejd på tværs af kommuner og Bispebjerg TREKRONER Nørrebro Delprojekter på Københavns Befæstning 7 Midtvejsevalueringen 36 forvaltninger 61 Islev Østerport Formål 7 Afstem forventninger 62 N Jyllingevej E Grøndal Mål 7 Brug uvildige tovholdere 62 D Vanløse Lindevang Nørreport L Flintholm Solbjerg O Forum Målgrupper 7 Bevægelsespuljer 37 Inddrag brugerne fra start til slut 63 Peter Frederiksberg Kgs. Nytorv V Bangsvej Vesterport T KB Hallen Temaer 8 S Bevægelsespuljer 38 Markedsfør og formidl nye aktiviteter 63 Københavns Christianshavn E Ålholm Hovedbanegård V Organisering 9 Langgade Dybbølsbro Støttede puljeaktiviteter 40 Islands Enghave Lergravsparken Rødovre Hvidovre Valby Brygge Re Amagerbro Kulturarv som aktiv medspiller 10 Brøndbyøster Re Glostrup Øresundvej Albertslund DR Byen Bilag 64 Sydhavn Amager Strand info Sjælør KASTRUPFORT Digitale aktiviteter 41 Metode for rapporten 64 Høje Ellebjerg Sundby Taastrup Taastrup Femøren Sundhed & bevægelse 11 Re Lege- og instruktionsfilm 42 Litteraturliste 65 Åmarken Bella Center Fysisk aktivitet forebygger kræft 11 Kastrup Tre film 44 Fotograftilkendegivelser 65 Ørestad Re Gode rammer skaber aktivitet og scan Qr-koden Re Lufthavnen Re Mobilapplikationer 46 Friheden sundhed 12 Fire cykelfortællinger 48 Avedøre og se mere Brøndby Vallensbæk Strand Vestamager Omgivelserne til at fremme fysisk aktivitet 13 Ishøj Gode faciliteter skaber leg og bevægelse 14 Lokalt liv 49 Cyklisme tjener samfundet 15 Virksomheder bruger befæstningen 50 Rul på Vestvolden 52 Hundige DRAGØR Events 54 FORT Åbninger 56 Greve Aktivitetstasker 57 KONGELUNDSFORT Karlslunde 4 / Kulturarv i bevægelse / resume resume / Kulturarv i bevægelse / 5 Resume Om rapporten Resume Om Sundhedsprojektet rapporten giver en status på sundhedsprojektet, der er et tværgående projekt i det overordnede Kræftens Bekæmpelse har siden 2009 stået i spidsen for Sundhedsprojektet for at få lokale borgere og Projekt Københavns befæstning. rapporten er skrevet i efteråret 2012 og samler op på de praktiske sekundært besøgende på Københavns Befæstning til at bevæge sig mere ved at bruge de historiske erfaringer fra samarbejde, processer, aktiviteter og fysiske anlæg i sundhedsprojektet. fortidsminder til fysisk aktivitet. Sundhedsprojektet er et eksempel på strukturel forebyggelse, der bruger Fokus er på kommunernes gevinster ved at arbejde med strukturel forebyggelse for at få borgerne til at nye metoder og rammer for at fremme fysisk aktivitet. bevæge sig mere. Fysisk aktivitet Overordnede Vurdering af Formål med rapporten behøver ikke være traditionel motion men handler om at bevæge sig, anbefalinger blive forpustet, få sved på panden og få pulsen til at stige. I Sundheds- overordnede mål Med praktiske eksempler og målrettede anbefalinger skal projektet er leg og cykling eksempler på sjove aktiviteter, der er nemme rapporten inspirere og klæde kommuner og andre på til at På baggrund af arbejdet i Sundhedsprojektet har Kræftens De fleste af Sundhedsprojektets målsætninger er nået ultimo 2012. Der at integrere i en travl hverdag. er dog fortsat plads til, at mange flere bruger det historiske fortidsminde fremme fysisk aktivitet på nye måder. Rapporten supplerer Bekæmpelse beskrevet seks anbefalinger, til andre som arbejder med at fremme fysisk aktivitet. til motion, leg og bevægelse den eksisterende viden på området og byder på nye erkendel- Anbefalingerne sætter fokus på, hvordan det kan lykkes at fremme ser og ideer i forhold til at bruge strukturel forebyggelse til at borgernes sundhed gennem strukturel forebyggelse, innovative Formålet med Sundhedsprojektet har været at fremme fysisk aktivitet skabe mere fysisk aktive danskere. aktiviteter og tværfaglige samarbejder. Strukturel forebyggelse på Københavns Befæstning – primært blandt de lokale borgere og handler om at gøre det nemt at leve sundt. I forhold til fysisk aktivitet sekundært blandt besøgende på de forhistoriske minder. bliver det mere attraktivt for det enkelte menneske at bevæge sig, når samarbejd og arbejd på tværs De tre overordnede målsætninger har været, at: etabler af kommuner rammer og strukturer i nærmiljøet inviterer til at være aktiv. Temaerne i Sundhedsprojektet partnerskaber og forvaltninger I Sundhedsprojektet har det konkret handlet om at skabe fysiske anlæg > Flere aktivt bruger Københavns Befæstning og innovative aktiviteter i unikke omgivelser, der ikke tidligere har været > Erfaringerne bliver spredt
Recommended publications
  • Brønshøj -Husum
    BRØNSHØJ -HUSUM Brønshøj og nabolandsbyen Husum var indtil slutningen af 1800-tallet landlige områder med gårde, husmandssteder og gadekær. Men det var kun, indtil Københavns Kommune indlemmede de to landsbyer i det kommunale fællesskab i 1901 på grund af mangel på jord at bygge på. I 1940’erne sanerede kommunen brokvartererne, og der blev bygget små rækkehuse med haver i Husum til fattige, børnerige familier. De gik under navnene Cigarkasserne og Kaninburene – så kan man selv regne størrelsesforholdene ud. Lidt fornemmelse af historiens vingesus får man dog stadig på Brønshøj Torv, hvor byens gamle gadekær fortsat ligger sammen med Rytterskolen fra 1721, som i dag huser Brønshøj Museum. Ved Brønshøj Kirke på den anden side af Frederikssundsvej er der også historisk landsbystemning ved den gamle kirkegård fra 1100-tallet. Selve kirken stammer helt tilbage fra 1180’erne og er Københavns ældste. Brønshøj spillede i øvrigt en vigtig rolle under belejringen af København i 1658-1660. Her blev landsbyen sammen med det omgivende land omdannet til en kæmpestor, befæstet, svensk militærlejr, kaldet Carlstad. Levn efter befæstningen kan stadig ses i området. Også Husum har haft en velkendt gæst: Kongedatteren og landsforræderen Leonora Christine (1621-1698) boede i fire måneder på hovedgården Husumgård efter sin løsladelse fra Blåtårn. Her skrev hun sit selvforsvar, Jammers Minde, færdig. Af nyere, kendte beboere i Brønshøj-Husum kan nævnes Bjarne Reuter (f. 1950), som voksede op her. En del af forfatterens romaner foregår i bydelen, blandt andet Busters verden, Når snerlen blomstrer og Månen over Bella Bio. 60 61 GERSONSVEJ VANDTÅRNSVEJ GLADSAXEVEJ STRANDVEJEN GLADSAXE SØBORG HOVEDGADE GLADSAXE MØLLEVEJ IDRÆTSPARK HILLERØDMOTORVEJEN GLADSAXE RINGVEJ LYNGBYVEJ IRÆTSANLÆG RYVANGS ALLÉ DYSSEGÅRDSVEJ IRÆTSANLÆGIRÆTSANLÆG Hellerup LYNGBYVEJ Station HELSINGØRMOTORVEJEN RINGVEJ GLADSAXEVEJ HERLEV RYVANGS ALLÉ DYSSEGÅRDS PARKEN BERNSTORFFSVEJ TUBORGVEJ MOTORRING 3 TUBORGVEJ TUBORGVEJ MINDELUNDEN Tuborg Havn SVANEMØLLEBUGTEN STRANDVEJEN EMDRUPPARKENS IDRÆTSANLÆG GYNGEMOSEN HF.
    [Show full text]
  • The Greylag Geese of Utterslev Mose
    The Greylag Geese of Utterslev Mose KA1 KAMPP AND NIELS Orro PREuss Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift • 99. årgang • 2005 Nr 1 Kampp, K. & N.O. Preuss 2005: The Greylag Geese of Utterslev Mose. A long-term population study of wild geese in an urban setting. - Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 99: 1-78. Individually marked Greylag Geese Anser anser were studied during 1959-1994 in Utterslev Mose (UM), a park and lake area in Copenhagen, Denmark. During the study period the population increased from less than 100 to more than 200 pairs, with two temporary set-backs in the early 1970s and the early 1980s, respectively- the first caused by local factors in UM, the second by problems with the water regimen in the most important wintering area, Doiiana in Spain. The breeders returned to UM in February and March, hatching their clutches in late April and May. A total of 1165 of the marked geese were recovered dead, a great majority from the four countries Denmark, Netherlands, France and Spain; 86% of them were shot. Survival of goslings from ringing to the following spring was estimated from the number of returned females, since almost all surviving females will settle and breed in their natal area. Although varying considerably between years, this first-winter survival increased through the study period, from about 0.50 to 0.64. Return rates of male goslings de­ creased and were only about half as high as those of females towards the end of the study; many males emigrate and settle outside the natal area, however, and males probably survived about as well as females.
    [Show full text]
  • COPENHAGEN CLIMATE ADAPTATION Plan 2 CONTENTS
    Copenhagen Carbon Neutral by 2025 COPENHAGEN CLIMATE ADAPTATION plan 2 CONTENTS INTRODUCTION 3 Climate challenges for Copenhagen 3 Strategy 9 PRIMARY CHALLENGES RESULTING FROM CLIMATE CHANGE 13 More and heavier downpours in the future 13 Higher sea levels 29 OTHER CHALLENGES 41 Higher temperatures and urban heat islands in Copenhagen 41 Climate change and groundwater 46 INDIRECT CONSEQUENCES OF CLIMATE CHANGE 52 OPPORTUNITIES 57 A climate-proof Copenhagen and a Copenhagen with green growth 63 The significance of climate change for Copenhagen’s buildings and roads 67 Legislation and planning 72 Emergency preparedness 79 Financing 81 Outlook for climate adaptation in Copenhagen 84 OVERVIEW OF COMBINED EFFORT 85 Project overview 90 INTRODUCTION 3 CLIMATE CHALLENGES FOR COPENHAGEN The earth’s climate has been in a state of constant change throughout the ages, to which hu- mans, animals and plants have had to adapt. This adaptation has consisted either in abandoning habitats or protecting oneself against climate change, for example by developing technology. Today such great societal assets have been created, particularly in urban areas, that protection of these areas against climate threats can pay for itself even in cases where extensive investments are required. Copenhagen too will be affected by the global changes in the climate. It is therefore important for the city to be prepared for the climate of the future. With this climate adaptation plan we will outline the challenges the city faces in the short and medium terms as a result of changes we expect in the future climate. We will also identify those solutions that, based on our present-day knowledge, appear to be most appropriate and reveal the opportunities climate change may also present to the city.
    [Show full text]
  • Lighting Design for Green Areas, in the Study Case of Utterslev Mose
    Lighting design for green areas, in the study case of Utterslev Mose Name Sara Noguera Plans Supervisor Marc Fontoynont Department of Energy and Environment, Danish Building Research Institute, Aalborg University Co-supervisor Nanet Mathiasen Town, housing and property Danish Building Research Institute, Aalborg University Aalborg University Copenhagen ! Semester: 4th Aalborg University Copenhagen Frederikskaj 12, Title: MSC Lighting Design ! !DK-2450 Copenhagen SV Project Period: Spring 2016 (February -May) !Semester Coordinator: ! Secretary: ! ! ! Semester Theme: Abstract: Master thesis ! ! “How to design a lighting system for Utterslev Mose to Supervisor: improve the lighting efficiency while covering citizens ! Marc Fontoynont needs and considering wildlife?” Co-Supervisor: The lighting design for green areas in the study case of Utterslev Mose designs a lighting system and it proposes a Nanet Mathiasen lighting concept for this specific green area. It carries out an ! analysis of the current lighting systems of five green areas Student: from Copenhagen and Fred- eriksberg municipalities. The Sara Noguera Plans analysis’ results are used as a guidance on the design phase ! of this project. The global concept for the design supports nature by enhancing the nature colours in each season and ! bringing an smooth colour transition through the year ! Utterslev Mose will be illumianted with the colour of ! flowers. The lighting system is based on the mentioned ! concept and it consist of an intelligent lighting that sent ! commands to luminar- ies via wireless transmission. The ! luminaries will change colour through out the year at the ! same speed than seasons. Luminaries are grouped in three ! blocks that correspond the three areas that crate the three ! lakes.
    [Show full text]
  • Historical Overview of the Copenhagen Sewerage System
    Historical overview of the Copenhagen sewerage system S. Sørensen1*, B. Petersen1, N. Kofod1 and P. Jacobsen1 1 Copenhagen Energy, Sewerage Department, Ørestads Boulevard 35, DK-2300 Copenhagen S, Denmark *Corresponding author, e-mail [email protected] ABSTRACT The Copenhagen sewerage system was established in 1857. Thus, in 2007 we celebrate our 150th anniversary. Previous to the establishment there were some years of discussion of the principle – combined vs. separate sewer network. Most of the sewer network we know today was founded 1860-1910. Until 1892 the contents of latrines were still collected and driven to the country for fertilization. The rest of the sewage was lead to the harbour, causing extreme odours and sedimentation of sludge. In the time the water closets were allowed to lead the wastewater to the sewer network, the sewage was collected in new pipes along the harbours, and only during rain there were spills from CSO. In the harbour, public baths were established, but because of the poorer and poorer water quality, the last bath closed in 1952. In the 1990s, a SCADA system was established and real time control introduced. Since then, RTC is an integrated part of managing the sewer network. In the same period, some major projects started with the aim of reducing the CSOs and large storage volumes were established. This resulted in the establishment of a public bath in 2002 followed by yet another in 2003. KEYWORDS Open sewers, sanitary conditions, closed sewers, intercepting sewers, large reservoirs, bathing. INTRODUCTION The extension of the Copenhagen sewer system has taken place at clearly delimited stages with each their specific target: • The large sewers leading wastewater and rainwater into the harbour were constructed from 1860 to 1885 in order to improve the sanitary conditions of the city.
    [Show full text]
  • Nyeste Arkitektoniske Og Byggetekniske Viden Og Samtidig Inddrage Viden Om Brugernes Behov
    FILANTROPI A ��������������� �������������������� B FILANTROPI livskvalitet gennem det byggede miljø til gavn for DET BYGGEDE MILJØ almenvellet. Det sker gennem enkeltprojekter med Mennesker har altid præget natur og landskaber. Vores fingeraftryk på demonstrationsværdi og ved at etablere centre for byer, bygninger og bygningskulturen omfatter alt fra vadesten i åen til prægtig ingeniørkunst. Vi kalder med en fællesbetegnelse alle disse formidling og viden. Vi lægger klare strategiske rammer resultater af menneskets arbejde med bygningskultur og arkitektur for for støtte til langsigtede og fremadrettede projekter. det byggede miljø. Det er investeringsvirksomheden, der skaber det økonomiske grundlag for den filantropiske virksomhed. MISSION HVOR KOMMER PENGENE FRA? Vores mission er at højne livskvaliteten gennem det I 2000 overgik Realkredit Danmark til Danske Bank. byggede miljø. Vi sætter fokus på det liv, der leves i Det var Realdania (dengang under navnet Foreningen og imellem husene. Vi ønsker at skabe kvaliteter og Realdanmark), der ejede Realkredit Danmark, og da vi værdier, som kommer mennesker i hele Danmark hermed solgte realkreditaktiviteterne fra, blev vores til gode. formål ændret. VÆRDIER Umiddelbart efter fusionen var formuen på knap I Realdania vil vi skabe værdi gennem: 17 mia. kr. Det var penge, som gennem 150 år var blevet • Udvikling og forandring forvaltet i realkreditforeningsregi, og som i overensstem- • Dialog og viden melse med realkreditloven ikke blot kunne tilbagebetales • Partnerskaber og netværker til medlemmerne. Det blev derfor besluttet at sikre • Opsøgende og proaktiv indsats formuens værdi i en forening, der driver almennyttig filantropisk virksomhed, så fremtidens generationer også HVEM ER REALDANIA? kan få gavn af pengene gennem udvikling af det byggede Realdania blev etableret i efteråret 2000.
    [Show full text]
  • Helsidet Faxudskrift
    Plads til Naturen Strategi for biologisk mangfoldighed i København Udarbejdet af Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Forsidefoto: Colourbox.com Foto: Ulla Rose Andersen og Jan Fischer Rasmussen, COWI mf. 3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 2. Metode 5 3. Strategien 6 3.1 Handlingsplan og økonomi 7 4. Tiltag der kan øge den biologiske mangfoldighed 12 4.1 Sammenhæng i naturen - grønne spredningskorridorer 13 4.2 Beplantning og drift af parker og andre grønne områder 16 4.3 Pleje og etablering af vandhuller og regnvandsbassiner 22 5. Prioriterede arter 24 5.1 Vurdering af arterne 30 6. Forslag til tiltag i parker og naturområder 50 6.1 Område Syd 54 6.2 Område Vest 60 6.3 Område City 69 6.4 Område Øst 80 6.5 Område Nord 90 7. Klimaforandringer 114 7.1 Klimaforandringer og arter i Københavns Kommune 115 7.2 Klimaforandringer og naturtyper i Københavns Kommune 116 8. Litteratur 121 . Københavns 4 1. Indledning København har fået en strategi for biologisk mangfoldighed. Det er et stort skridt i retnin- gen mod at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed. "Ved biologisk mangfoldighed (biodiversitet) forstås mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil som organismerne indgår i. Biologisk mangfoldighed omfatter såvel variationen indenfor og mellem arterne, som mangfoldigheden af økosystemer." (Kilde: FN’s konvention om biologisk mangfoldighed, Rio-konferencen 1992). Københavns Kommune indgår i det tværkommunale samarbejde Green Cities, som for- pligter kommunen til at øge den biologiske mangfoldighed og styrke sårbare og sjældne naturområder. Plads til naturen Der skal være plads til naturen i en by som København.
    [Show full text]
  • 1:20.000 Æblehaven Følager Wiinbladsg
    Forsvarsvej Henningsens Svejager- Bjergtoften Byværnsvej Batteri- Højgårds Allé Helsebakken Østmarken Fruevej Niels Andersens Vej vej vej Eggersvej Vilh. Aftenbakken Allé GERSONSVEJ Sønderengen Sydfrontvej Ellemosevej Rødstensvej Stenagervej På Højden Allé vej Bergsøe Dalstrøget Svejgårdsvej 9 Jomsborgvej GLADSAXEVEJ Niels Finsens Allé Stordyssen Ved Kagså VANDTÅRNSVEJ Aakjærs Allé Hellerupvej Margrethe- Sofievej STRANDVEJEN Kirkehøj Ammentorpsvej My local bicycle shop… cykelhandler... Min lokale Nordahl Griegs Vej Hjemmevej Dal Erik Bøghs Allé svin 2 Søborg Park Allé Lykkesborg Allé Ravnekærsvej get Onsgårdsvej Præstebrovej Onsgårds Thulevej Rygårds- Hf. Mosehøj Frödings Allé Tværvej Dysse- Sydmarken GLADSAXE SØBORG HOVEDGADE Røntoftevej C.V.E. Knuths Vej vænget stien Langdyssen Hans Jensens Vej GLADSAXE MØLLEVEJ IDRÆTSPARKIDRÆTSPARK Hellerup Kagsåvej HILLERØDMOTORVEJEN Sydmarken Munkegårdsvej Hellerup Hellerupvej Strandparksvej Lystbådehavn GLADSAXE RINGVEJ Mørkhøj Rundgården Wergelands Allé Rakets Marienborg Allé Hulkærsvej LYNGBYVEJ Kirkegård vej Hellekisten Transformervej Stendyssevej IRÆTSANLÆG RYVANGS ALLÉ IRÆTSANLÆG Svanemøllervej DYSSEGÅRDSVEJ IRÆTSANLÆG Dagvej Hyrdevej Æret Hellerupgårdsvej Dynamovej Bygade Dæmringsvej RygårdsAllé Hellerup Tuborg Linien Bark Gyngemosevej Knud Rasmussens Vej Runddyssen Dyssegårdsvej Frederikkevej Turbinevej Transformervej Knud Højgaards Vej Dyssebakken LYNGBYVEJ Station Gustav Wieds Vej Runebergs Allé Skt.Peders Kodans- Almind- ingen Ruthsvej Vej Ardfuren Isbanevej vej Munkely Vangedevej Vandrevej
    [Show full text]
  • The City's Playgrounds
    THE CITY’S PLAYGROUNDS THE CITY’S PLAYGROUNDS BRØNSHØJ, HUSUM AMAGER ØST Gyngemosen - next to Langhusvej (3-14 year olds) Prags Boulevard - Prags Boulevard (From 6 year of age) Sundbyvester Park - next to Irlandsvej (0-16 year olds) 2011 -2012 Large nature playground on the edge of the marsh. Willow The town park has seven activity sections where children, A triangular, classicistic park with an open-plan playground. huts, obstacle course made out of tree trunks and stones, youngsters and adults can play, perform, play ball and street It has a basketball court, trampoline, toddler swings, spin- bird’s nest swing, slide and a rocking raft. hockey, skate and enjoy the sun. The sections are to be ning bars and a jungle gym. renovated in 2011. Vestvolden - next to Bystævnet (3-10 year olds) Lergravsparken - Lergravsvej 16 (0-16 year olds) Remiseparken - Remiseparken southwest (3-10 year olds) Playground located on the former ramparts, whose slope has This is a large manned playground with attractions, such as Ascend the hill and the tower on top of it and take a go down been used to make a slide. Here you can find swings, a jungle a paddling pool, huge net climber and a fun ropeway. There the long tube. On the gravelled square next to the hill there is gym and playing field. To be renovated in 2011-2012. is a play area for the youngest children with sand play, baby a curvy climbing sculpture. To be renovated in 2011. swings, etc. Vestvolden - next to Mørkhøjvej (3-10 year olds) Moselgade - Moselgade/Lergravsvej (4-10 year olds) Sundbyvester Plads (3-10 year olds) A homely playground, it has one of the city’s most enter- The playground is situated in a small passageway between This playground contains water games and stepping stones, taining obstacle courses.
    [Show full text]
  • Utterslev Mose
    Utterslev Mose Den blå rute er 5,0 km. Den sorte rute er 3,4 km. Vær opmærksom på, at der i mosen er markeret 3 løberuter afmærket med hver sin farve. En rød rute rundt om alle 3 moser på 7,7 km. En blå rute omkring Midt- og østmosen på 5,0 km, og en grøn rute omkring Østmosen på 2,8 km. P Utterslev Mose ligger i Københavns Kommunes nordvestlige del i Bispebjerg og Brønshøj-Husum bydele. Mosens bassin blev dannet i den sidste istid, idet smeltevand eroderede et højtliggende plateau, hvorved mosens bassin blev skabt. Samtidigt stod tilbage et antal højdedrag (Bispebjerg Bakke, Utterslevhøj, Brønshøj, Mørkhøj og Tinghøj). Mosens undergrund består fortrinsvis af et mange meter tykt lag af moræneler, mens bakkedragene rummer grus. Den underliggende geologi præges af den såkaldte Carlsbergforkastning, der løber fra Frederiksberg Bakke mod Hillerød, og som passerer moseområdet ved hillerødmotorvejen. I årtusinderne efter istiden blev mosens naturlige bassin gradvis tilvokset, og fra middelalderen har mosen fremtrådt stadig mere tilgroet. Siden 1600-tallet og indtil 1959 har mosen indgået som del af Københavns vandforsyning. I 1632 kom ”Uttersløf Søe” til at indgå i et system af vandførende kanaler, der blandt andet endte i Vandkunsten indenfor voldene. Ved starten af 1900-tallet bestod Utterslev Mose overvejende af rørskov og kær uden de åbne søer, som vi kender i dag, og der var kun åbent vand i Vestmosen. omkring 1900 blev her gravet en kanal i mosens længderetning. ALLERØD STAVGANGSFORENING Side 1 2018-10-01, Jens Falkenberg I 1939 – 1943 blev store dele af rørskoven gravet op som led i et beskæftigelsesprojekt, og de åbne søer blev anlagt.
    [Show full text]
  • Bispebjerg Hed Engang Biszebierg, Det Vil Sige Bakken, Hvor Køerne Bisser
    BISPE- BJERG Bispebjerg hed engang Biszebierg, det vil sige bakken, hvor køerne bisser. Når køer bisser, løber de vildt omkring, og det var der netop god plads til på den højtliggende Bispebjerg Bakke, før København bredte sig helt herud. Det landlige præg fortog sig gradvist, da Bispebjerg Kirkegård og Bispebjerg Hospital blev anlagt på bakken i henholdsvis 1903 og 1913. Mellem Første Verdenskrig og Anden Verdenskrig skød nye, store etagebyggerier op på køernes gamle græsningsarealer. Det var sociale boligselskaber, der opførte dem, og datidens bedste arkitekter, som tegnede dem. Lejlighederne var designet ud fra en familievenlig funktionalisme med lys, luft og grønne arealer omkring sig. Fra 1940 har Grundtvigskirken været den mest dominerende bygning på Bispebjerg Bakke – man ser dens karakteristiske takkede tårn på lang afstand. Længere oppe i tiden, i 1990’erne, har Bispebjerg gjort sig bemærket ved at være et af de første kvarterer i København, der fik et såkaldt kvarterløft og blev renoveret. Bydelen har meget grønt at byde på og er dermed et godt udflugtsmål. 48 49 GERSONSVEJ VANDTÅRNSVEJ GLADSAXEVEJ STRANDVEJEN GLADSAXE SØBORG HOVEDGADE GLADSAXE MØLLEVEJ IDRÆTSPARKIDRÆTSPARK HILLERØDMOTORVEJEN GLADSAXE RINGVEJ LYNGBYVEJ IRÆTSANLÆG RYVANGS ALLÉ DYSSEGÅRDSVEJ IRÆTSANLÆGIRÆTSANLÆG Hellerup LYNGBYVEJ Station HELSINGØRMOTORVEJEN RINGVEJ GLADSAXEVEJ HERLEV RYVANGS ALLÉ DYSSEGÅRDS PARKEN BERNSTORFFSVEJ TUBORGVEJ MOTORRING 3 TUBORGVEJ TUBORGVEJ MINDELUNDEN Tuborg Havn SVANEMØLLEBUGTEN STRANDVEJEN EMDRUPPARKENS IDRÆTSANLÆG GYNGEMOSEN
    [Show full text]
  • HANA: a Handwritten Name Database for Offline
    HANA:A HAndwritten NAme Database for Offline Handwritten Text Recognition∗ Christian M. Dahl1, Torben Johansen1, Emil N. Sørensen2, Simon Wittrock1 1University of Southern Denmark 2University of Bristol Abstract large-scale, and highly unbalanced databases. The availability of large scale databases for training and test- Methods for linking individuals across historical data sets, ing HTR models is a core prerequisite for constructing high typically in combination with AI based transcription models, performance models. While several databases based on his- are developing rapidly. Probably the single most important torical documents are available, only few have been made identifier for linking is personal names. However, personal available for personal names. For linking, matching, or ge- names are prone to enumeration and transcription errors and nealogy, the personal names of individuals is one of the although modern linking methods are designed to handle such most important pieces of information, and being able to read challenges these sources of errors are critical and should be personal names across historical documents is of great im- minimized. For this purpose, improved transcription methods portance for linking individuals across e.g. censuses, see, and large-scale databases are crucial components. This pa- for example, Abramitzky, Boustan, and Eriksson (2012), per describes and provides documentation for HANA, a newly Abramitzky, Boustan, and Eriksson (2013), Abramitzky, constructed large-scale database which consists of more than Boustan, and Eriksson (2014), Abramitzky, Boustan, and 1.1 million images of handwritten word-groups. The database Eriksson (2016), Abramitzky, Boustan, Eriksson, Feigen- is a collection of personal names, containing more than 105 baum, and Pérez (2020), Abramitzky, Mill, and Pérez (2020), thousand unique names with a total of more than 3.3 million Feigenbaum (2018), Massey (2020), Bailey, Cole, Henderson, examples.
    [Show full text]