Rapport Om Brugen Af Niqab Og Burka
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
2009 Rapport om brugen af niqab og burka Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS) Københavns Universitet 10‐11‐2009 1 Rapport om brugen af niqab og burka (2009) 2 Forord Den foreliggende rapport er rekvireret af regeringens arbejdsgruppe om burka og anden lignende beklædning under Indenrigs‐ og Socialministeriet. Rapporten er udarbejdet af medarbejdere ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS), Københavns Universitet, og arbejdet med indsamling af oplysninger og rapportering fandt sted i perioden 15. september 2009 til 15. oktober 2009. Rapporten falder i to dele. Første del er en religionssociologisk kortlægning af anvendelsen af ansigtsdækkende beklædningsgenstande, først og fremmest i Danmark. Den er udarbejdet af ph.d.‐ studerende Birgitte Schepelern Johansen og ph.d. Kate Østergaard under ledelse af professor, dr. phil. Margit Warburg. Anden del handler om den religionshistoriske baggrund for anvendelse af ansigtsdækkende beklædningsgenstande og er udført af cand. mag. Anne Nybo, ph.d.‐studerende Iram Nisa Asif, lektor Claus Valling Petersen, adjunkt Daniella Kuzmanovic, stud. mag. Lars Døssing Rosenmeier og ph.d.‐studerende Rikke Hostrup Haugbølle under ledelse af professor, dr. phil. Jakob Skovgaard‐Petersen. Endelig er der også et appendix, der giver betegnelser og definitioner på forskellige typer af ansigtsslør. Tak Der skal først rettes en tak til professor Jørgen Bæk Simonsen for gennemlæsning og gode råd undervejs i processen samt til kommunikationsmedarbejder Ditte Maria Søgaard for sproglig gennemskrivning af rapporten. En særlig tak skal også rettes til journalist og konsulent Pernille Ammitzbøll for at dele sin store indsigt i og kontakter blandt religiøse muslimske miljøer specielt i Århus. Lektor Peter Andersen og professor Svend Kreiner har desuden ydet hjælp med statistiske beregninger. Flere andre forskere skal takkes for at stille deres tid og viden til rådighed. Disse er lektor Lene Kühle fra Aarhus Universitet, lektor Rikke Andreassen fra Malmø Universitet, forsker Tina G. Jensen fra Socialforskningsinstituttet, seniorforsker Anne‐Sofie Roald fra Chr. Michelsen Institute, forsker Marianne Holm Petersen fra Dansk Folkemindesamling, professor Annelies Moors fra Amsterdam Universitet, Frank Peter fra det Europæiske Universitet Viadrina, professor Emma Tarlo fra London Universitet, Anne Margrethe Rasmussen, Leder af KVINFOs afdeling for mellemøstaktiviteter, Christel Braae, antropolog, Etnografisk Samling, Nationalmuseet, Mikkel Bille, ekstern lektor, ToRS, Københavns Universitet, og Sibba Einarsdóttir, etnograf og socialantropolog, leder af materialesamlingen på Moesgård. Rapport om brugen af niqab og burka (2009) 3 En helt særlig tak skal rettes til de syv kvinder, der har bidraget ved at stille op til interview om deres brug af og oplevelser med niqab i Danmark og uden hvis bidrag, denne rapport ikke kunne være blevet til. Desuden skyldes tak til de mange personer fra muslimske miljøer, der har bistået med deres viden og med at skabe kontakt til kvinder med niqab. Der er i den forbindelse generelt et ønske om anonymitet, men følgende enkeltpersoner og organisationer kan nævnes ved navn: Det Islamiske Trossamfund, Islamisk Kulturcenter, Muslimernes Fællesråd, Muslimer i Dialog, imam Abdul Wahid Pedersen, imam Mohamad El‐Khalid, imam Asmatullah Mojaddedi, talskvinde Bettina Meisner, talsmand Zubair Butt Hussain. Endelig ønsker Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS) at takke dekan Kirsten Refsing for hendes værdifulde støtte til instituttets medarbejdere i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport. Ingolf Thuesen, institutleder København, den 10. november 2009 Rapport om brugen af niqab og burka (2009) 4 FØRSTE DEL Ansigtsdækkende beklædning i Danmark og Europa: Religionssociologiske perspektiver Resumé Denne rapport er et første forsøg i en dansk kontekst på at samle og systematisere den viden, der findes om kvinder, der bærer ansigtsdækkende beklædning i Danmark og i resten af verden. I forbindelse med arbejdet har vi konsulteret både forskere og ledende personer i en række større muslimske organisationer og moskeer, ligesom vi har rettet henvendelse til en række muslimske friskoler og sundhedsplejersker. Vi har desuden foretaget optællinger ved større offentlige religiøse arrangementer. Endelig har vi foretaget syv kvalitative interviews med kvinder, der bruger eller har brugt ansigtsdækkende beklædning. Kvinderne er bosat i henholdsvis København og Århus og har forskellige etniske baggrunde, nærmere bestemt dansk, somalisk og arabisk. Denne del af rapporten skelner ikke sprogligt mellem niqab og burka1, idet der i praksis kan være en flydende overgang mellem de to typer beklædning. Niqab betegner et ansigtsslør, der dækker det nederste af ansigtet, men lader øjnene være synlige. Betegnelsen burka forbindes ofte med den særlige afghanske heldækkende kongeblå dragt, der har et stof‐gitter for øjnene. Denne dragt findes kun meget sjældent i Danmark. Burka benyttes imidlertid også i visse sammenhænge som mere generel betegnelse for ansigtsslør, hvor øjnene er dækket af net. De ansigtsslør, niqab, der benyttes af kvinder i Danmark, er som oftest udstyret med et sådant øjendækkende net, som kvinderne kan tage af og på2, og den samme beklædning kan derfor skiftevis lade øjnene være synlige eller helt dækkede. Vi vil i det følgende derfor benytte betegnelsen niqab som samlebetegnelse for ansigtsdækkende beklædning. På baggrund af allerede eksisterende tal kombineret med de konkrete deloptællinger, vi har foretaget i forbindelse med denne rapport, er det vores vurdering, at der findes mellem 100 og 200 kvinder i Danmark, der bærer niqab. De niqab‐bærende kvinder er for størstedelens vedkommende yngre kvinder under 40 år, og omkring halvdelen lader til at være konverterede kvinder med etnisk dansk baggrund. Der 1 der i simpel ,ﺑﺮﻗﻊ I denne del af rapporten, der handler om danske forhold, benyttes den danske form af det arabiske ord transkription staves ’burqa’, hvilket igen er fordansket til ’burka’. I Danmark forbindes ordet ’burka’ sædvanligvis med den heldækkende afghanske dragt med gitter for øjnene. Rapportens anden del handler om den øvrige muslimske verdens brug af ansigtsdækkende slør, og her anvendes stavemåden ’burqa’, idet ordet på arabisk er en fællesbetegnelse for ansigtsdækkende beklædning i en noget bredere forstand, jævnfør appendix 1: betegnelser og definitioner. 2 En informant nævner således, at hun bruger nettet, hver gang hun har makeup på. Desuden kan handsker benyttes sammen med niqab, men kvinderne i denne undersøgelse bruger dem ikke konsekvent. Rapport om brugen af niqab og burka (2009) 5 findes også en del somaliere og en mindre del arabere, der bærer niqab, samt enkelte med anden etnisk baggrund end de her nævnte. Teologisk giver de fleste kvinder med niqab udtryk for salafi‐tanker, uden at de dog vil identificere sig selv som salafier. Der er også eksempler på, at niqab bæres af kvinder med andre teologiske ståsteder, som for eksempel sufisme. I det hele taget er der en tendens blandt konvertitter og unge aktive muslimer til ikke at tilhøre klart afgrænsede grupper, men snarere bevæge sig mellem disse grupper og i teologisk forstand plukke lidt hist og her. Kvinderne selv beskriver deres motiv for at bruge niqab som et ønske om at efterligne profeten Muhammeds hustruer og udføre gode gerninger, der giver belønning i det hinsides. Der er også en tendens til, at niqab opfattes som et tegn på, hvor stærk man er i troen. Jo mere modstand, man møder, jo stærkere i troen er man, hvis man holder fast i brugen af niqab. I forbindelse med rapporten har vi interviewet syv niqab‐bærende kvinder, der alle understreger, at valget af niqab er deres eget. Flere af dem begyndte at bruge niqab, inden de blev gift. Andre forlangte af deres kommende mand, at han skulle kunne acceptere brugen af niqab, og stillede det som en betingelse for ægteskab. For alle syv gælder det, at der ikke er andre kvinder i familien, der bærer niqab. Brugen af niqab opmuntres generelt ikke i muslimske miljøer i Danmark, selv om der findes små, uformelt organiserede grupper af kvinder, der opmuntrer hinanden til at bruge niqab. I disse grupper er man ofte inspireret af salafi‐argumenter. De fleste af kvinderne har truffet valget om at bære niqab i en dansk sammenhæng, og kvindernes beretninger vidner om, at brugen af niqab er uløseligt forbundet med omvæltninger i deres liv, såsom vækkelse, konversion og migration. Det mest almindelige er at bære niqab permanent, når man går ud, men der findes også kvinder, der kun benytter niqab’en ved særlige religiøse begivenheder og omvendt kvinder, der tager den af på bestemte steder, såsom uddannelsesinstitutioner. Endelig kan niqab’en være knyttet til bestemte perioder i livet, hvorefter man vælger at tage den af igen. De niqab‐bærende kvinder oplever konsekvenser af deres valg, når de færdes i det offentlige rum, hvor de ofte bliver generet på gaden. Kvinderne oplever desuden, at der i praksis allerede eksisterer et forbud mod niqab på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. De har således måttet foretage et valg, og nogle har valgt niqab frem for uddannelse, mens andre har valgt at tage niqab’en af i disse situationer eller at ophøre med at bruge den. I den offentlige debat har diskussionerne om ansigtstildækning været kendetegnet af, at de på ét plan kredser om de praktiske implikationer ved ikke at kunne se et andet menneskes ansigt, mens de på et andet er indlejret i de fortløbende diskussioner om islams kvindesyn,