Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Forskningsfond i krise allerede på tegnebrættet

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: [email protected] Arbejdsmarked, politik, velfærd og værdier 02. februar 2004 04 þ Lærere villige til at Svær vej til kristelig ofre lærere for bøger overenskomst

Materialekontoen i folkeskolen er i bund. Udviklingen er uholdbar, siger ekspert. Lærerfore- FORHINDRINGER Der er alvorlige ningen er parat til at bytte lærere for flere bøger. Dårlig idé, siger undervisningsministeren. bump undervejs, inden den hi- storiske overenskomst mellem En ny undersøgelse fra analyseinstituttet Mega- siger formanden for Dansklærerforeningen, LO-forbundet FOA og Kristelig fon viser, at hver sjette bog i folkeskolen er mere Jens Raahauge. Arbejdsgiverforening kan blive end 10 år gammel. Andre tal viser, at undervis- Også formanden for Danmarks Lærerfore- til noget. Det skyldes ikke blot ningsmidlernes andel af folkeskolens budget på ning, Anders Bondo, siger, at der skal veksles heftig modstand fra andre LO- 20 år er faldet fra seks procent til to procent. undervisningstimer med efteruddannelse og forbund, men i højere grad en Smertegrænsen er nået, mener lærerne. Men bedre undervisningsmaterialer – selv om æn- række vanskelige juridiske pro- de er også klar over, at der ikke kommer flere dringer i forholdet mellem løn og materialer vil blemer og politiske dilemmaer. penge til verdens dyreste folkeskole, og lægger betyde færre lærere i folkeskolen. De kristelige arbejdsgivere får op til et dramatisk brud med den nuværende Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) kal- svært ved at opfylde FOA’s krav fordeling af pengene i folkeskolen, hvor lønud- der tankerne for »en dårlig byttehandel for ele- om, at Kristelig Fagforening skal gifter sluger cirka 80 procent. verne«. Hun vil ikke afvise, at der findes skoler, holdes ude. Den kristelige fagfor- »Vi skal bryde det tabu, der hedder, at der hvor bogbestanden er i bund, men siger, at det ening protesterer, og arbejds- ikke kan spares på lønudgifterne i folkeskolen,« skyldes lokale prioriteringer. SIDE 14 retsekspert giver den ret. SIDE 5

LANDSORGANISATIONEN I DANMARK · ISLANDS BRYGGE 32D · POSTBOKS 340 · 2300 KØBENHAVN S TLF. 3524 6000 · FAX 3524 6300 · MAIL [email protected] · WWW.UGEBREVETA4.DK INDHOLD

UGEBREVET A4 04/2004 Nyheder Nordsøen eller fra salg af statslige selskaber, Mandag den 02. februar 2004 RINGE ARBEJDSMILJØ TRODS CERTIFIKAT 20 ud og det får oppositionen til at slå bremserne i 3. årgang af 28 certificerede virksomheder har ondt i ar- og kalde forslaget for »panikagtigt«. SIDE 12 UDGIVET AF bejdsmiljøet, afslørede besøg af Arbejdstilsy- Landsorganisationen i Danmark net. SF kalder minister i samråd. SIDE 3 Ungdomsuddannelser skal samarbejde Islands Brygge 32D Postboks 340 TVUNGEN A-KASSE TIL DEBAT Radikales forslag SAMMENKØRING De forskellige ungdomsud- 2300 København S om tvunget medlemskab af a-kasse har sym- dannelser skal arbejde tættere sammen, me- Tlf. 3524 6000 pati hos S. Hidtil har LO afvist forslaget, men ner Strukturkommissionen. Det vil give både Fax 3524 6300 SIDE 3 www.lo.dk en åbning er på vej. praktiske, økonomiske og administrative ge- STORFORBUNDS LOV TIL HØRING SiD og KAD har vinster, lyder begrundelsen. Ideen bakkes op ANSVARSHAVENDE REDAKTØR skrevet deres love sammen til en fælles pagt, af et bredt politisk flertal og arbejdsmarkedets Hans Jensen som er på vej til høring i lokale afdelinger. parter. Socialdemokraterne ser især samarbej-

REDAKTØR Dermed rykker fusionen nærmere. SIDE 4 det som en stor gevinst for de unge, der ellers Bent Winther falder uden for uddannelsessystemet. Til gen- Ældrepakken spiller fallit gæld får ideen om at gøre gymnasierne til sel- REDAKTION Jan Birkemose UNDER BESKYDNING Både modtagerne af hjem- vejende institutioner ligesom handelsskoler Michael Bræmer (webredaktør) mehjælp og deres pårørende er utilfredse, og og tekniske skoler en lunken modtagelse. Gladis Johansson (redaktionssek.) det samme gør sig gældende for hjemme- SIDE 19 Søren Kudahl Noa Redington hjælperne. Den såkaldte ældrepakke gav kom- Lars Olsen munerne store tilskud til ældreplejen og de SiD: FOA sælger ud Gitte Redder ældre frit valg af leverandører af deres hjem- UENIGHED Begejstringen vil ingen ende tage: mehjælp. Men det tiltænkte kvalitetsløft er Kristelig Arbejdsgiverforening får den over- E-MAIL [email protected] udeblevet. Formanden for Forbundet af Of- enskomst, alle øvrige LO-forbund har afvist i ISSN 1602-1630 fentligt Ansatte i Århus, Kirsten Normann, mange år, og FOA kan score nye medlems- mener, at frit valg har skabt kaos og anarki i grupper. Pyt med principper, væk med værdi- FORSIDEILLUSTRATION Kamilla Christiansen ældreplejen, og hun ser skræmmende konse- erne, »skråt op« med konsekvenserne for øvri- LAYOUT kvenser af ordningen på længere sigt. SIDE 8 ge forbunds medlemmer. Det er kun i festta- Lisbeth Frellsen lerne, der skal tages højde for lønmodtager- Uro i fagbevægelsen nes rettigheder, lyder SiD-formand Poul Erik PRODUKTION KLS Grafisk Hus, Hvidovre INDIVIDUALISERING En række sager har på det Skov Christensens vurdering af FOA forhand- PAPIR 100g. MultiFine seneste ført til offentlige slagsmål blandt for- linger med de kristelige. SIDE 22 TYPOGRAFI Trade Gothic og Cendia bundene i LO. Forskellige holdninger til til- FOA: En gang til for SiD CITATER er kun tilladt med lægsforsikringer, lediges stemmeret og over- tydelig angivelse af kilde. enskomst med de kristelige har været ingredi- UENIGHED FOA har naturligvis nøje overvejet enser i en ophedet diskussion, som kan opfat- situationen op til forhandlingerne med de ABONNEMENT på A4 kan tegnes på adressen www.tilmeldmig.dk/a4 tes som et udtryk for en mere direkte debat. kristelige og vil under ingen omstændigheder eller pr. brev til ugebrevets post- Den tidligere alle-for-en kultur i fagbevæ- indgå overenskomster, der indebærer unfair adresse. Den elektroniske udgave gelsen er ikke længere troværdig, når med- konkurrence, skriver FOA-formand Dennis er gratis for alle. Den trykte udgave SIDE 22 af A4 koster kr. 900,- medmindre lemmernes holdninger og interesser spænder Kristensen. man er medlem af et LO-forbund. så vidt. Oven i kommer et spændt forhold Ugebrevet kan i øvrigt læses på mellem de to store LO-organisationer, SiD og I lære hos amerikanerne www.ugebreveta4.dk FOA, som blandt andet relaterer sig til tidlige- PRIMÆRVALG Den dårlige side af de amerikan-

DELTAG I DEBATTEN Send os re opgør om faggrænser. LEDER SIDE 11 ske primærvalg er den kommercielle. Den et debatindlæg på [email protected] gode er mobiliseringen. Mens man herhjem- eller til ugebrevets postadresse. Forskningsfond i krise me næsten ikke kan trække folk til et politisk FREMTID BIDRAG TIL KALENDEREN Regeringens plan om at etablere en møde, er de amerikanske forsamlingshuse stu- Begivenheder, som ønskes optaget forskningsfond på 16 milliarder kroner er tæt vende fulde. For når præsidentkandidaterne i kalenderen »denne uge« kan på at falde til jorden. Nye tal viser, at udbyttet skal findes, er det ikke et projekt for en lukket sendes til [email protected] fra fonden vil blive så minimalt, at Danmark kreds i partitoppen, men et projekt, der invol- fortsat bevæger sig længere og længere væk verer hele partiet og tusindvis af mennesker. fra en EU-målsætning om et højt forsknings- Det kunne vi lære af herhjemme, skriver DSU- niveau. Regeringen vil hente pengene fra formand Kristian Madsen i U30. BAGSIDEN

2 UGEBREVET A4 NYHEDER 3 þ Af Søren Kudahl, [email protected] 02 · FEBRUAR 2004 ■ Det Radikale fremlagde sidste år en Venstre Det Radikale »Den tanke har kun mening, hvis vi kan være »Den tanke har kun mening, på LO-sekretær Marie-Louise Knuppert er kontrolbesøg afspejler »Hvis Arbejdstilsynets Midt i november havde i alt 148 virksomhe- ger kontanthjælp. Det kan godt være, at vi på et ger må diskutere, om ikke arbejdsløsheds- tidspunkt forsikring fastslog skal være obligatorisk,« S-for- Lykketoft i sidste uge. mand Mogens opgørelse, der viste, at hver femte arbejdstager til en a- – sparer kontingentet – og især de unge kasse og derfor er nødt til at få kontanthjælp, arbejdsløse. Ifølge de radikales hvis de bliver sikre på, at arbejdsmiljøet er i orden, og at virk- sikre på, at arbejdsmiljøet gode nok til at tackle nye somhederne selv er Nu viser tallene med al arbejdsmiljøproblemer. sikkerhed at et certifikat ikke giver tydelighed, Lene for, er i orden,« siger at arbejdsmiljøet Garsdal. samme linje: virkeligheden, så arbejdsmiljøcertifikaterne kan vi ikke lever op til vores forventninger, omstændigheder støtte, at virk- under ingen bliver somheder med et arbejdsmiljøcertifikat hun. siger fra Arbejdstilsynet,« forfritaget tilsyn der arbejdsmiljøcertifikat, og Arbejdstilsynet re- har altså besøgt 28 af dem med nedslående virk- sultater til følge. En stor del af de besøgte forsomheder med problemer er dog inden Claus Hjort i Frederiksen hvor byggebranchen, gør opmærksom på, at arbejdsforholde- sit svar ændrer sig hele tiden. Men beskæfti- ne typisk vil nu indskærpe, at der kun gelsesministeren må udstedes arbejdsmiljøcertifikat, hvis der ikke påbud fra Ar- er problemer, som kan betyde bejdstilsynet.

»Der er masser af mennesker, der kunne På baggrund af besøgene fik de 20 virksom- baggrund af besøgene På en har ellers gennemgået Virksomhederne der- Garsdal er rystet over tallene og har Lene Flere og flere arbejdsløse havner på kontant- de dan- og det tynger hjælp frem for dagpenge, ske kommunekasser. Derfor erklærer Socialde- mokraterne sig nu parate til at overveje et for- slag fra de radikale om at indføre obligatorisk arbejdsløshedsforsikring. være forsikret i en a-kasse, som i øjeblikket be- laster kommunernes økonomi, fordi de modta- Nye socialdemokratiske toner om obligatorisk medlemskab af a-kasser presser Nye socialdemokratiske toner om obligatorisk medlemskab af a-kasser presser er på vej. fagbevægelsen til at diskutere det kontroversielle forslag. En lille LO-åbning SR presser LO i debat om a-kasser SR presser LO i debat om a-kasser På papiret hører de hjemme i arbejdsmiljøets På kæmper de mod ned- men reelt superliga, er billedet af de virk- Det rykning fra 2. division. som Ar- somheder med arbejdsmiljøcertifikat, 15. no- til hidtil har besøgt. Frem bejdstilsynet gennemført 28 til- vember har Arbejdstilsynet hos certificerede virksomheder, og i synsbesøg til over 70 procent – 20 af dem – hvilket svarer der problemer med arbejdsmiljøet. var heder tilsammen hele 42 såkaldte strakspåbud, fem forbud, ni påbud, 11 rapporter om væsent- og otte politi- problemer, 19 vejledninger lige fra svar anmeldelser. Det fremgår af et skriftligt beskæftigelsesminister Garsdal. (V) til SF’s arbejdsmiljøordfører Lene procedure for at fålængere arbejdsmiljøcertifi- forarbejds- katet, som skulle borge et pletfrit til en ny reform udspil af miljø. Og regeringens op til, at virksomheder arbejdsmiljøet lægger formed certifikat fremover helt skal slippe til- fra Arbejdstilsynet. synsbesøg for i samråd om kaldt beskæftigelsesministeren hvor hun også vil spør- certificeringsordningen, ham, om han virkelig stadig mener, at de cer- ge tificerede virksomheder skal slippe for besøg:

Arbejdstilsynet har fundet arbejdsmiljøproblemer hos 20 ud af 28 virksomheder med ar- fundet arbejdsmiljøproblemer hos 20 Arbejdstilsynet har skulle ellers være dukse på arbejdsmiljøet med certifikat Virksomheder bejdsmiljøcertikat. slippe for kontrol fra Arbejdstil- udspil til arbejdsmiljøreform fremover og ifølge regeringens rokker ved fundamentet for reformplanerne. at det synet. LO og SF mener, Arbejdsmiljødukse dumper med et brag med dumper Arbejdsmiljødukse NETNYT þ

FORTSAT FLERE I FLEKSJOB – WWW.DST.DK þ arbejdsmarkedsordfører Anders Samu- tet de faglige organisationer, og det princip vil Antallet af personer i fleksjob elsen er der cirka to milliarder kroner at spare, ifølge LO være farligt at røre ved. fortsætter med at stige med 1.200-1.400 i kvartalet. Sidst hvis alle var med i en a-kasse. Mogens Lykke- LO-sekretæren fremhæver, at det helt cen- opgjorte tal er fra tredje kvartal toft betegner fravalg af arbejdsløshedsforsi- trale i det danske forsikringssystem for ledige sidste år, og her var 24.400 fuld- kring som gambling, og det har han ikke den er, at man står til rådighed for arbejdsmarke- tidsansatte i fleksjob svarende til store sympati for. det. Det princip ønsker LO ikke at slække på. 26 procent flere end i samme kvartal året forinden. »Det støder mig, at de ikke bidrager til ar- Forslaget om tvunget a-kassemedlemskab bejdsløshedsforsikringen,« siger han. er også kontroversielt i fagbevægelsen, fordi SID-LEDIGHED SLÅR Hidtil har LO-toppen kategorisk afvist at mange frygter, at det vil bane vejen for én stor REKORD – WWW.SID.DK diskutere tvunget medlemskab af a-kasser, og statslig a-kasse, der langsomt vil underminere Det er almindeligt, at ledigheds- procenten blandt SiD’s medlem- selv om LO-sekretær Harald Børsting kalder fagforbundene. mer er højest i vintermånederne det en »løs politisk tanke«, så er der også en lil- SR-ideen får ikke umiddelbart medvind og er lavest i sommerperioden. le LO-åbning at spore. hos beskæftigelsesminister Claus Hjort Frede- Men SiD’s nyeste tal for den ak- »Det er altid en god ide at overveje nye mu- riksen (V), der ifølge Ritzau kalder forslaget tuelle ledighed blandt medlem- merne viser en ledighedsprocent ligheder i stedet for instinktivt at afvise alt. »en ekstremt dårlig ide«. på 15,5 procent i uge 3. Det er Men vi skal have fornuftige og gennemarbej- »Det er min opfattelse, at mennesker har et den højeste i fire år og et par dede analyser for en ny model for a-kasse- råderum til at træffe beslutninger selv, og folk procentpoint højere end i 2002 medlemskab, og de analyser skal også vise, må selv bestemme, om de vil være medlem af og 2001. hvem der ikke er medlemmer af a-kasserne i en a-kasse,« siger ministeren.

MINDRE HJEMMEHJÆLP – dag og hvorfor,« siger han. Dansk Folkeparti finder elementer af for- WWW.FOA.DK »Men man skal tænke sig godt om på bag- slaget fornuftigt, mens Kristendemokraterne 27 procent af de ældre oplever, grund af fakta og ikke fornemmelser, før man er begejstrede og kalder det nødvendigt, at at de får mindre hjemmehjælp nu begynder at ændre systemet,« siger LO-sekre- alle lønmodtagere betaler solidarisk til dag- end for et år siden før ældrepak- ■ ken. Og det er stik imod, hvad de tæren og understreger, at det er en stor fordel pengesystemet. ældre ønsker. 52 procent ønsker, for arbejdsmarkedet, at a-kasserne er tilknyt- Af Gitte Redder, [email protected] at hjemmehjælpen har mere tid til opgaverne, og 42 procent sav- ner tid til samtale og hygge. Det fremgår af undersøgelsen »Æl- drepakken – fra et brugerperspek- SiD og KAD sender love til høring tiv«, hvor 800 ældre, 300 pårø- rende og 200 ansatte er blevet Arbejdet med at fusionere de to forbund SiD med KAD kører med fuld fart. En ny interviewet om hjemmehjælpen. kommende lokalstruktur er på plads, og et forslag til fælles lov er på vej til høring.

MOBBEDE MISTER JOBBET – WWW.KAD.DK Et udvalg under Specialarbejderforbundet for sig, men under samme tag, sidst i april. Et stigende antal ofre for mob- (SiD) og Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) Med dette initiativ kommer der endnu ning må ikke alene finde sig i at blive latterliggjort af ubetænk- har brugt den seneste tid til at smede de to for- mere fart på processen mod et fælles forbund, somme kolleger. De mister også bunds love sammen til en fælles pagt, som de og Poul Erik Skov Christensen er fuld af for- jobbet. Det mener Kvindeligt Ar- to forbund skal leve efter, når de slår sig sam- trøstning om, at forbundene som planlagt kan bejderforbund på baggrund af en men. Nu sendes lovudkastet til høring i de lo- flytte sammen 1. januar 2005. række sager. Mønstret kan være, kale afdelinger. I december faldt en af de helt tunge sten – at mobbeofret begynder at syge- melde sig på grund af presset, »Vi er to forbund, der begge har en lang det nye forbunds lokalstruktur – på plads. Re- græder eller bryder psykisk sam- historie bag os, og vores respektive love er sultatet bliver samling af lokalafdelingerne fra men på jobbet. Til sidst fremstår blevet til gennem mange kongresser og med- SiD's nuværende 280 og KAD's 35 til i alt om- hun som den svage, der står først lemsdebatter. Derfor er det vigtigt, at vi får en kring 70 afdelinger. De fleste sammenlæg- for ved indskænkninger. åben debat om de nye fælles love, og at med- ninger foregår efter lokalafdelingernes egne lemmerne får mulighed for at præge dem,« si- ønsker, mens enkelte streger er sat af hoved- ger formand i SiD, Poul Erik Skov Christensen. organisationerne, fordi der ikke har kunnet De enkelte afdelinger kan nu komme med opnås enighed lokalt. Særligt blandt SiD'erne ændringsforslag til udkastet, og så vil et re- har det været en svær proces, fordi de med daktionsudvalg til sidst sætte alle forslagene mange afdelinger er vant til at være fysisk tæt sammen, så lovene bliver klar til den ekstraor- på medlemmerne. ■

dinære kongres, som forbundene holder hver Af Trine Reitz Bjerregaard, Net-Redaktionen.

4 UGEBREVET A4 UDSALG ELLER FORNYELSE? Kristeligt forhindringsløb

FOA’s planer om en historisk overenskomst med Kristelig Arbejdsgiverforening møder heftig modstand fra andre LO-forbund. Forhandlingerne støder også på alvorlige forhindringer så- som strid mellem de gamle allierede – Kristelig Fagforening og de kristelige arbejdsgivere.

En hel del garvede fagforeningsfolk vendte sik- Men det er stærkt tvivlsomt, om de kristelige Fakta om forhandlingerne kert det hvide ud af øjnene og ønskede sig tilba- arbejdsgivere kan levere den vare. De har ge til tv-hittet Krønikens tid, da det forrige fredag nemlig allerede tværfaglige overenskomster Forhandlingerne mellem Forbun- kom frem i medierne, at Forbundet af Offentligt med Kristelig Fagforening, og de bliver svære det af Offentligt Ansatte (FOA) og Kristelig Arbejdsgiverforening Ansatte (FOA) overvejer at indgå en overens- at slippe ud af, selv om KA i øjeblikket arbej- (KA) handler om de nye private komst med ingen værre end Kristelig Arbejdsgi- der på et organisatorisk krumspring. virksomheder, der er opstået efter verforening (KA). Ganske vist taler fagbevæ- • De kommunale og private arbejdsgivere, indførelsen af frit valgs-ordningen gelsen i disse tider meget om fornyelse, men at et som FOA har overenskomst med på ældre- i ældreplejen fra 1. januar 2003. FOA ønsker at indgå overens- LO-forbund som FOA skulle indgå overens- området – med konfliktret – vil ikke accepte- komst med disse virksomheder, komst med »de gule« og »sælge ud af kronjuve- re, at medlemmerne af KA stilles bedre. Der- der beskæftiger medarbejdere, lerne« i form af konfliktretten er dog mere, end for vil de forvente, at KA skal kompensere som typisk vil være organiseret i mange rutinerede fagkæmper – og deriblandt en for at slippe for konfliktretten i form af en FOA. I alt drejer det sig om cirka 300 virksomheder, hvoraf FOA del forbundsformænd – kan acceptere. dyrere overenskomst – altså bedre forhold allerede har overenskomst med Derfor har FOA-formand Dennis Kristensen for de ansatte. Accepterer KA det, ender FOA cirka en tredjedel. En del af de den seneste halvanden uge været skydeskive til gengæld i den paradoksale situation, at pri- resterende er medlemmer af KA, for temmelig megen kritik fra andre topfolk i vatansatte får bedre forhold end de offentligt og derfor er den historiske over- LO-forbundene. Men selv hvis formands-kolle- ansatte – stik mod FOA’s modstand mod ud- enskomst kommet på tale. gernes kritik skulle prelle af på Dennis Kristen- hulingen af det offentlige. Kilde Jesper Due og Jørgen Steen sen og FOA, er der en række andre forhin- Madsens notat »Overenskomst uden Uro om konfliktret konfliktret – udsalg eller taktisk mid- dringer og svære dilemmaer, der ifølge A4’s del«, 2004. samtaler med en række centrale aktører og iagt- Først og fremmest vil det være et alvorligt ny- tagere kan gøre det særdeles vanskeligt i sidste brud, hvis FOA og Kristelig Arbejdsgiverfor- ende at få den bebudede overenskomst i den ening når frem til en overenskomstaftale. Dels 90’erne var gode for kristelige arbejdsgivere private ældrepleje halet i land: hører KA til i den gule lejr ved historisk at have • KA stiller som ultimativ betingelse, at over- haft et meget stærkt tilhørsforhold til Kristelig Kristelig Arbejdsgiverforening op- enskomsten ikke må indeholde retten til at Fagforening – den gule fagforening, der i LO- levede en markant medlemsfrem- gang fra 368 medlemsvirksomhe- strejke eller lockoute ved overenskomstfor- fagbevægelsen traditionelt er særdeles ilde set der i 1990, til det toppede med nyelse. Det kan få andre arbejdsgivere til at for blot at lave discount-overenskomster og lu- 839 virksomheder i 1999. Siden presse på for at bløde op på eller slippe af krere på de resultater, som den socialistiske fag- er det imidlertid gået lidt ned ad med konfliktretten, og dermed kan det svæk- bevægelse har skabt. bakke igen, og i dag er 742 virk- somheder medlem. ke fagbevægelsens position. Derudover rører Kristelig Arbejdsgiverfore- Antal virksomheder • FOA kan acceptere en overenskomst uden nings ultimative krav om, at den ikke vil indgå 1.000 konfliktret, hvis forbundet til gengæld får ret en overenskomst med konfliktret også ved LO- 800 til at opsige overenskomsten med et bestemt fagbevægelsens ultimative hjerteblod. I dag er 600 varsel, så den falder bort. Derefter kan FOA det – med ganske få undtagelser – sådan, at alle 400 konflikte mod de enkelte virksomheder. Ac- LO-forbundenes overenskomster med arbejds- 200 cepterer KA den løsning, at overenskomsten givere indeholder retten til at konflikte. Det 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04

forholdsvis let kan opsiges, kan det paradok- indebærer, at arbejdsgiverne efter bestemte Kilde Kristelig Arbejdsgiverforening. salt nok give flere konflikter end i de tradi- spilleregler har ret til at lockoute medarbejder- tionelle overenskomster. Derfor vil der blive ne, og medarbejderne har ret til at strejke, hvis intense drøftelser om betingelserne for at de ikke kan blive enige om en ny overenskomst, opsige overenskomsten. og overenskomsten er opsagt. En konflikt kan • FOA har betinget sig, at KA ikke har overens- altså være midlet for begge parter til at opnå en komst med andre fagforeninger på området. tilfredsstillende overenskomst, men til gen- þ

02 · FEBRUAR 2004 5 þ Fakta om Kristelig gæld er der fredspligt og ikke ret til at kon- for sandsynligt, at vi kan nå frem til en aftale.« Arbejdsgiverforening flikte i overenskomstens løbetid. FOA-formand Dennis Kristensen bekræfter, at Jørgen Steen Madsen er arbejdsmarkedsfor- retningslinierne for opsigelse er et af de centrale • En gruppe arbejdsgivere og lønmodtagere med kristent sker ved Københavns Universitet og har sam- omdrejningspunkter i drøftelserne med Kristelig livssyn og udspring i Indre men med kollegaen Jesper Due analyseret og Arbejdsgiverforening, men han ønsker ikke at Mission stiftede under stor- skrevet et notat for FOA om, hvad de fagpolitis- oplyse yderligere om FOA’s krav i den retning. lockouten i 1899 Kristeligt ke konsekvenser vil være af en overenskomst Dennis Kristensen tager den megen kritik fra Dansk Fællesforbund (KDF). Kodeordene var samarbejde med Kristelig Arbejdsgiverforening. Og Jørgen andre LO-forbundsformænd forholdsvis afslap- og dialog uden muligheder for Steen Madsen peger på, at konfliktretten har pet, og den kom da heller ikke helt bag på ham. konflikt i form af strejke og dybe rødder i LO-fagbevægelsen, og at det me- Og han forsikrer, at han fortsat er interesseret i lockout. get vel kan skabe fornyet diskussion om og pres at koordinere forhandlingerne med LO og tage • I 1931 blev KDF splittet op i en lønmodtager- og en ar- på konfliktretten, hvis KA og FOA indgår en af- de principielle og grundige drøftelser i LO’s bejdsgiverorganisation – hen- tale uden traditionel konfliktret: daglige ledelse og hovedbestyrelse. holdsvis Kristelig Fagforening »Lønmodtagernes ret til at strejke er jo det »Jeg var godt klar over, at det ville give balla- (KF) og Kristelig Arbejdsgiver- eneste reelle kampmiddel i den situation, hvor de i de andre forbund. Men når de er færdige forening (KA). KDF var dog stadig fælles ramme. man ikke kan få arbejdsgiverne til at rykke sig med at bande, håber jeg, de ser på, hvad vi rent • KDF blev i 2001 afløst af ved en overenskomstforhandling. Truslen i sig faktisk gør. Vi lukker jo reelt ærkefjenden Kris- Institut for Ideologi og Kritik, selv er i virkeligheden vigtigere end at sætte sel- telig Fagforening ude på dette område samtidig der havde samme medlems- ve konflikten i værk. Og hvad er alternativet til med, at vi sikrer ordnede løn- og arbejdsvilkår kreds og ledelse. konfliktretten? Det er enten, at arbejdsgiveren for vores medlemmer,« siger Dennis Kristensen. • I 2003 blev det formelle fællesforum nedlagt, og i maj bare bestemmer, eller at man indfører en tvung- 2003 anerkendte Arbejdsret- en voldgift, hvor det også er nogle andre, der ta- Strid i den kristelige ten for første gang KA og KF ger stilling for lønmodtagerne.« Netop for at holde Kristelig Fagforening ude som uafhængige og selvstæn- har FOA betinget sig, at overenskomsten med dige overenskomstparter. Ærkefjenden holdes ude • KA har hovedsæde i Randers. Kristelig Arbejdsgiverforening ikke skal blot FOA er indstillet på at acceptere en overens- fungere parallelt med de overenskomster, KA Kilde Kristelig Arbejdsgiverforening komst uden en traditionel konfliktret. Men for- allerede har med Kristelig Fagforening. Det be- samt Jesper Due og Jørgen Steen Madsens notat »Overenskomst uden bundet vil ikke acceptere den form for overens- tyder i praksis, at KA’s medlemsvirksomheder konfliktret – udsalg eller taktisk mid- komster, som Kristelig Arbejdsgiverforening inden for privat ældrepleje kun må have over- del«, 2004. indgår med Kristelig Fagforening. Her er der enskomst med FOA og ikke med Kristelig Fag- slet ingen konfliktret, til gengæld afgør en vold- forening. Denne betingelse er KA også indstillet gift uenigheder. FOA vil i stedet have mulighed på at opfylde, og derfor vil arbejdsgiverfor- for at opsige overenskomsten med et bestemt eningen etablere en helt ny søsterorganisation, varsel, og når overenskomsten er opsagt, skal som medlemsvirksomhederne på ældreområ- den falde bort. Derefter får FOA igen ret til at det så skal flytte over i. I dag skal alle medlems- konflikte sig frem til en overenskomst med de virksomheder i KA have overenskomst med enkelte virksomheder. Kristelig Fagforening, men med den nye struk- Det paradoksale ved den model er imidlertid, tur mener KA, at virksomhederne arbejdsretligt at den reelt kan føre til mindste lige så mange kan slippe fri af den eksisterende aftale med konflikter som den traditionelle LO/DA-model, Kristelig Fagforening. hvor der også er fredspligt, mens overenskom- Det er den kristelige fagforening imidlertid sten løber. Kristelig Arbejdsgiverforenings direk- stærkt skeptisk overfor, og næstformand Jens tør Karsten Høgild er imidlertid parat til at accep- Thorsen oplyser til ugebrevet, at Kristelig Fag- tere en aftale, som begge parter har en mulighed forening (KF) allerede har bedt Kristelig Ar- for at opsige, hvilket altså efterfølgende vil gen- bejdsgiverforening om et mæglingsmøde, der etablere FOA’s muligheder for at konflikte: formentlig vil finde sted i denne uge. Jens Thor- »Men vi skal have nogle klare aftaler om op- sen ønsker forud for mødet ikke at udtale sig sigelsesfrister og retningslinier for, hvad der yderligere om, hvordan KF ser på de organisa- skal til for, at man kan opsige overenskomsten. toriske krumspring, som KA forbereder, men Man skal ikke kunne opsige den, fordi man er ifølge juraprofessor og arbejdsrets-ekspert Jens uenige om 50 øre i timen eller andre småting. Kristiansen fra Københavns Universitet får KA Men vi har haft en god dialog, og jeg anser det meget vanskeligt ved arbejdsretligt at frigøre

6 UGEBREVET A4 Foto Scanpix

virksomhederne fra aftalen med KF: også skal indgå i overenskomsten med KA. El- Jeg var godt klar over, »Udgangspunktet er, at overenskomstforhol- lers står virksomhederne under KA bedre i kon- »at det ville give balla- det vil bestå. Man kan ikke frigøre sig fra en kurrencen på området. Og skal KA have lov at de i de andre forbund. Men overenskomst blot ved at etablere en ny organi- slippe for konfliktretten, vil de andre arbejdsgi- når de er færdige med at sation, hvis der er tale om medlemsvirksomhe- vere i hvert fald forvente, at det samme skal bande, håber jeg, de ser der, som tidligere var medlemmer af den gamle gælde for dem – eller at KA’s medlemsvirksom- på, hvad vi rent faktisk gør. organisation,« siger Jens Kristiansen. heder skal betale en kompensation i form af en Vi lukker jo reelt ærkefjen- Dermed har Kristelig Fagforening umiddel- dyrere overenskomst for at undgå konfliktret- den Kristelig Fagforening bart bedømt en stærk sag, og det vil blive sær- ten. Den forventning har HTS-Arbejdsgiverfor- ude på dette område samti- deles vanskeligt for KA at levere den bestilte eningen allerede luftet offentligt. dig med, at vi sikrer ordne- vare til FOA: At FOA bliver alene om overens- FOA-formand Dennis Kristensen siger, at den de løn og arbejdsvilkår for komsten på området. manglende konfliktret selvfølgelig skal afspejle vores medlemmer. Dennis Kristensen overlader til KA at finde sig i overenskomsten, og at »omkostningsnive- DENNIS KRISTENSEN, formand for en konstruktion, som kan frigøre virksomhe- auet samlet set skal være det samme som i de Forbundet af Offentligt Ansatte. derne fra aftalen med KF, og han vil heller ikke andre overenskomster«. Og her er Forbundet af afvise, at FOA fortsat vil tegne overenskomst Offentligt Ansatte da også i et dilemma. Det vil med Kristelig Arbejdsgiverforening, selv om harmonere meget dårligt med forbundets stærkt Kristelig Fagforening ikke kan holdes ude. Men skeptiske linie over for udlicitering og udhul- i givet fald vil FOA igen overveje, om man i ste- ning af den offentlige sektor, hvis det indgår en det blot skal satse på at indgå overenskomster overenskomst, hvor privatansattes vilkår lige- med de enkelte virksomheder. frem bliver bedre end for medlemmerne i det offentlige. Hertil kommer selvfølgelig også det Andre arbejdsgivere holder øje store spørgsmål, om KA er parat til at betale Den konkrete forhandling om løn- og arbejds- mere end de øvrige arbejdsgivere. vilkår for FOA-medlemmerne, hvis overens- Altså er der stadig en række knaster, der kan komsten bliver til noget, kan imidlertid også stil- vælte læsset for KA’s og FOA’s forhandlinger, le FOA i et svært dilemma. De kommunale ar- men begge parter er optimistiske. Og de andre bejdsgivere og de private arbejdsgivere under forbundsformænd skal ikke forvente, at Dennis Dansk Arbejdsgiverforening, som allerede har Kristensen bøjer sig for presset: overenskomster med FOA på ældreområdet, vil »Foreløbig har vi haft en god dialog med nemlig følge forhandlingerne nøje. Deres over- Kristelig Arbejdsgiverforening, og jeg tror, at vi enskomster med FOA indeholder jo konfliktret, får lavet en overenskomst,« siger han. ■ og de vil derfor naturligt forvente, at den ret Af Søren Kudahl, [email protected]

02 · FEBRUAR 2004 7 FRIT VALG Anarki i ældreplejen

Frit valg har på bare ét år skabt kaos og anarki i ældreplejen, og det bliver kun værre, siger Kirsten Normann, formand for FOA i Århus. Raske ældre vælger i stort tal private firmaer og efterlader den kommunale ældrepleje tilbage med de krævende og besværlige opgaver, sta- dig mere begrænsede ressourcer, sammenbrudte medarbejdere og pårørende, der fuldt be- rettiget fører sig frem med kritik af mangelfuld pleje.

Kirsten Normann Det skulle være så godt, da Folketinget i 2002 Pedersen. Og den udvikling vil tage yderligere vedtog at indføre frit valg på ældreområdet. fart, uden at vi kan gøre noget ved det. Hvor vi • 41 år Alle ældre borgere, der modtog hjemmepleje for bare to år siden diskuterede faglighed og ud- • Uddannet sygehjælper 1985 eller hjemmehjælp, skulle have mulighed for at viklingen af en værdig ældrepleje, er det helt • Tillidsmand på plejehjemmet Bakkegården, Århus, 1987 vælge kommunen fra og i stedet få et privat fir- andre ting som konkurrencehensyn og minut- • Formand for Sygehjælpernes ma til at komme i deres hjem. 500 millioner tyranni, der er styrende for vores arbejde i dag,« Brancheforening, Århus, 1991 kroner fik kommunerne tilsammen for at gen- siger Kirsten Normann. • Næstformand for social- og nemføre ordningen og i det hele taget give om- sundhedssektoren i Forbundet Udviklingen går stærkt af Offentlig Ansatte (FOA), rådet et løft. Århus, 1996 Nu – godt et år efter at ordningen trådte i 400 ud af de 10.000 hjemmehjælpsmodtagere i • Formand for FOA, Århus, kraft 1. januar 2003 – viser en undersøgelse, Århus har foreløbig valgt private firmaer til at siden april 2003 som Ældre Sagen offentliggjorde i den forløbne levere servicen. Ikke noget stort antal, men ud- uge, at 40 procent af hjemmehjælperne mener, viklingen går stærkt, fortæller FOA-formanden, at serviceniveauet er forringet de seneste år, og som forudser, at størstedelen af den praktiske 70 procent af hjemmehjælperne mener, at hjælp som tøjvask, indkøb, rengøring og lignen- mangel på tid er det største problem. 48 procent de er overtaget af den private sektor i løbet af få af de pårørende er enige og siger, at hjemme- år. Kommunen vil stå tilbage med de tunge og hjælperne har for lidt tid. Kun 17 procent af de krævende plejeopgaver, som de private firmaer pårørende er tilfredse med hjemmeplejen, som kun sjældent byder på. den er. Den udvikling har allerede vist sig betænke- De holdninger kender Kirsten Normann, for- lig, fordi den praktiske hjælp tidligere var den mand for Forbundet af Offentlig Ansatte (FOA) »buffer«, som den kommunale hjemmehjælp Århus, kun alt for godt. Hun bruger imidlertid brugte for at få tingene til at hænge sammen. ikke procentsatser, men til gengæld dramatiske »Hvis vi vurderede, at det var bedre, at hr. Pe- udtryk som »anarki« og »kaos« for at beskrive dersen kom op om morgenen end om efter- den udvikling, som frit valg har sat i gang på æl- middagen, hjalp vi ham, før vi tog ud og gjorde dreområdet. rent hos fru Hansen. Men nu kan fru Hansen gå Næppe mange vil overraskes over, at hun til et privat firma og insistere på hjælp fra mor- som repræsentant for offentligt ansatte udtryk- genstunden. Når der opstod et akut tilfælde ker sig kritisk omkring en ordning, der har givet med én, der var faldet og havde brækket et ben, private firmaer adgang til et område, hvor hen- var det jo heller ikke sådan, at der sad én stand des medlemmer tidligere havde monopol. Men by for at tage med på hospitalet. Det blev klaret det er nu ikke så meget det, at de private firma- ved, at en hjemmehjælper forlod noget, der er »stjæler« et voksende antal kunder, der op- måske var knap så livsvigtigt,« fortæller Kirsten hidser Kirsten Normann. Hun er derimod for- Normann. uroliget af mønstret i kundeflugten, de praktis- Hun mener, at der allerede med den nuvæ- ke og ressourcemæssige problemer, det har rende sammensætning i den kommunale hjem- skabt, og de skræmmende perspektiver, hun ser mehjælp er brug for et beredskab til at sætte ind i ordningen. i akutte situationer. En foranstaltning, der enten »Hvor vi tidligere har prioriteret de svage i vil fordyre ældreplejen, eller – med den nuvæ- ældreplejen, ser vi nu, at stærke fru Hansen rende økonomi – gradvis vil forringe hjemme- prioriterer sig selv på bekostning af svage hr. hjælpen i takt med, at flere af de forholdsvis

8 UGEBREVET A4 Det er selvfølgelig enormt surt at få elendigheden rullet op for åben skærm. Men med Foto Mads Greve »de nuværende forhold er det kun et spørgsmål om tid, før det sker igen. Der er sim- pelthen ikke de nødvendige medarbejdere til rådighed for, at vi kan levere varen på en fag- ligt forsvarlig og værdig måde. selvhjulpne ældre går over til private firmaer. »En undersøgelse, som Det Kommunale Kar- Frit valg har i det hele taget gjort op med tel har lavet for nylig, viser også, at antallet af fleksibiliteten i den tidligere økonomistyring, hjemmehjælpstimer per bruger er faldet med ni der populært beskrevet bestod i, at politikerne minutter om ugen, siden frit valg blev indført,« kastede en pose penge på bordet med besked påpeger hun. om, at for det beløb forventede de dét og dét serviceniveau. Var der en hjælpeløs ældre, der Plejehjemmene rammes også krævede noget ekstra, blev det tilgodeset ved, at Kvaliteten af plejen på kommunens plejehjem man løb lidt hurtigere på en andens indkøb. har også lidt skade som følge af frit valg, bekla- »På den måde arbejdede vi faktisk over evne. ger FOA-formanden. Plejehjemmene er ganske Det har vist sig nu, hvor der i forbindelse med vist ikke omfattet af ordningen, men er ifølge frit valg er lavet minutiøse udregninger af, hvor århusiansk tradition også lokale centre, hvorfra meget tid der skal bruges på forskellige opgaver hjemmehjælperne sendes ud til de ældre, der i ældreplejen. Flere forskellige såkaldte pleje- skal have hjælp i deres eget hjem. Og for at tyngdemålinger har vist, at der slet ikke har væ- være konkurrencedygtige i forhold til de priva- ret ressourcer i den århusianske hjemmepleje til te leverandører er der nu sat en udvikling i at klare de opgaver, der blev forventet af den. gang, hvor der bliver flyttet ressourcer fra pleje- Derfor har kommunen nu blandt andet måttet hjemmene til hjemmehjælpen. nednormere to timers rengøring hver fjortende Forringelserne har været uundgåelige og dag til 80 minutter i stedet,« siger Kirsten Nor- mærkbare, og hverken pårørende eller medier mann. har tøvet med at rette skytset mod personalet þ

02 · FEBRUAR 2004 9 i ældreplejen, når skandalerne er sket, og ældre svarligt stykke arbejde forringes samtidig med, er blevet glemt eller forsømt. Forhold, som Kir- at pårørende og medier sætter kritisk fokus på sten Normann på ingen måde prøver at bortfor- éns indsats, så kan presset let blive uudholdeligt klare. i et fag, der i forvejen var kendt for nedslidning »Det er selvfølgelig enormt surt at få elendig- og personaleflugt. heden rullet op for åben skærm. Men med de Kirsten Normann er ikke i tvivl om, at rege- nuværende forhold er det kun et spørgsmål om ringens dagsorden med frit valg er at undergra- tid, før det sker igen. Der er simpelthen ikke de ve det velfærdssamfund, vi har. Det snedige er, nødvendige medarbejdere til rådighed for, at vi for hende at se, at de får borgerne til at gøre det kan levere varen på en fagligt forsvarlig og vær- for sig. dig måde. De pårørendes utilfredshed er beretti- »I virkeligheden løser borgerne jo opgaven get, og det er naturligt, at anklagerne bliver ret- for dem. De har skabt det rene anarki på ældre- tet mod os. Men jeg synes, at politikerne skulle området, som får de ældre til at vælge offentli- være lidt varsomme med at love bod og bedring ge tilbud fra, og er i gang med at gøre noget til- uden samtidig at tilføre området de nødvendige svarende på børnepasningsområdet. De lokale ressourcer,« siger hun. politikere har mistet prioriteringen i ældreplej- For hver gang sjusk og elendighed i hjem- en. Jeg tror ikke, at nogen politiker med hånden meplejen har været et tema i den offentlige de- på hjertet vil sige, at den raske fru Hansen skal bat, har man fra kommunens side i stedet re- have hjælpen før den dårlige hr. Pedersen. Men man har altså skabt en situation, hvor det er fru Hansen, der bestemmer, og det er et skræm- eg tror ikke, at nogen politiker med hånden på hjertet vil sige, at den mende perspektiv. Så jeg synes, der skal sadles »raske fru Hansen skal have hjælpen før den dårlige hr. Pedersen. om,« siger hun. Men man har altså skabt en situation, hvor det er fru Hansen, der bestem- Når det nok alligevel ikke sker, mener Kir- mer, og det er et skræmmende perspektiv. sten Normann, det i det mindste må være et ri- meligt krav, at kommunen og de private firma- er får lige vilkår at konkurrere på. Som det er nu, kan de private firmaer lokke kunderne til þ ageret med øget kontrol, fortæller FOA-for- med tilbud om tillægsydelser som vinduespole- manden. Hun mener, at hjemmehjælpen ville ring eller gratis rengøringsmidler. Den kom- have bedre af, at man frigjorde nogle ressourcer munale ældrepleje må ikke engang tilbyde eks- ved at rive de ledelseshierarkier ned, der efter- traydelser mod betaling. hånden er opbygget. Og at man som udgangs- »Der er stor sandsynlighed for, at vi bliver punkt begyndte at tro på, at de ansatte både kan udkonkurreret, hvis vi ikke får mulighed for at og vil løse de opgaver, der er vedtaget. give de samme tilbud. I hvert fald i de områder, »Vi behøver ikke tre-fire ledere og endeløse hvor der er råd til tillægsydelserne. For det er evalueringer og kontrolforanstaltninger. Århus også et billede, der begynder at tegne sig: At de kommune har for eksempel 500 sygeplejersker private firmaer vinder frem i velbjærgede om- ansat med meget få opgaver i hjemmene. råder, men ikke i de socialt belastede områder. Resten af tiden bruger de på at dokumentere det Det er indlysende, hvad det betyder for det arbejde, hjemmehjælperne i forvejen har været fremtidige pres på den kommunale hjemme- ude og lave. I virkeligheden er det jo bare et pleje,« siger Kirsten Normann. ■

spørgsmål om at udstyre hjemmehjælperne Af Michael Bræmer, [email protected] med en bærbar computer,« mener hun.

Sammenbrud blandt ansatte Syv ansatte i den kommunale ældrepleje brød sidste år sammen og måtte have psykologhjælp for at komme til hægterne igen. De udgør kun toppen af et isbjerg bestående af frustration og utilstrækkelighedsfølelse, fortæller Kirsten Nor- mann. Når vilkårene for at gøre et fagligt for-

10 UGEBREVET A4 LEDER 11 Lars Wittrock 02 · FEBRUAR 2004 ■ , redaktør – [email protected] Foto , redaktør – [email protected] Når uenighederne får det Når frit løb, hænger HK ser teknologien forandre traditionelt HK- og et arbejdsmar- Både individualiseringen Bent Winther blandt andet sammen med den hastige udvik- blandt andet sammen med den hastige at de en- ling på arbejdsmarkedet, som betyder, kelte fagforbund nødvendigvis må stramme op af og tilpasse sig en ny virkelighed. Forbundet flere år set med- Offentligt har igennem Ansatte En udvikling, lemmernes job privatiseret. blive med flere frit-valgsord- til i takt som vil tage sektor. i den offentlige og udliciteringer ninger fremtidens store at blive er strategien FOA For og offentligtserviceforbund med både privat ansatte. Samtidig har forbundets formand Den- rolle som den, der nis Kristensen set sin egen skal udfordre de bestående tabuer i fagbevæ- på »en gul fagfor- – således også synet gelsen ening« som den kristelige. arbejde med stor hast og forsøger at finde sin identitet i det nye højteknologiske arbejdsmar- ked. I SiD er man ramt af medlemstilbagegang, fordi de traditionelle ufaglærte job i industrien stadig færre.bliver Derfor har SiD gennem år fusioneret formange at opretholde med- lemstallet. ked under hastig forandring og flår i den river forestillinger og de vante eksisterende struktur en fagbevægelse er. Og situationen om, hvad har været et ikke bedre af, at der længe bliver ualmindeligt anstrengt forhold mellem de to som har En konflikt, LO-forbund, SiD og FOA. for af sin rod i grænsedragninger organisering buschauffører, udtalelser om pamperi og gamle alt muligt andet. for en ny og mere direkte debatkultur mellem debatkultur for en ny og mere direkte LO-forbundene. en-for-alle Den gammelkendte kultur i fagbevægelsen har mistet sin trovær- der spænder fra dighed i en hovedorganisation, til svineslagteren og fra pro- socialpædagogen Åben grammøren til pædagogmedhjælperen. debat er en forudsætning for ethvert frem- debat burde der kun kom- skridt, så den direkte er der i hvert godt ud af. I alle tre sager me noget hvor fald politiske diskussioner, tale om reelle man med god ret kan argumentere for og imod. Af

Nogle har forsøgt at udlægge diskussionerne har forsøgt at udlægge Nogle går på kryds og tværs. SiD Konfliktlinjerne ses som et udtryk Derimod kan de tre sager

En række sager har på det seneste ført til offent-En række sager var blandt forbundene slagsmål i LO. Først lige til tillægsforsikringer der forskellige holdninger der HK’s nu omstødte be- mod ledighed, så var ikke skal kunne stem- slutning om, at de ledige den me om overenskomstresultatet, og senest måske alvorligste strid om, hvor vidt Forbundet af Offentligt kan indgå en overens- Ansatte komst med Kristelig Arbejdsgiverforening uden den traditionelle konfliktret. som et opgør mellem modernister og traditio- nalister i fagbevægelsen. er lidt for- Analysen bunder i det dilemma, enklet, at konflikterne står organisation der opstår, når en kollektiv til over for krav om stadig mere hensyntagen er for traditionalis- den enkelte. Fagbevægelsen man står sam- hvor terne en kamporganisation, men for at opnå resultater til fælles bedste, mens modernisterne ser fagforeningen en som der har fokusserviceorganisation, på de indivi- det ideologiske plan er det duelle behov. På brudfladerne mellem de to opfattelser af fagbe- rolle, der er årsag til flest konflikter vægelsens internt i fagbevægelsen ser man i disse år. Men uenigheder, er baggrunden slet på de aktuelle ikke så entydig. om, at fag- står næsten alene med synspunktet en ikke skal kunne tilbyde ledige bevægelsen tillægsforsikring. at have HK viste sig ikke vedtog at venner, da hovedbestyrelsen mange deres ret til at stemme om over- ledige fratage at stå aldeles iso- ser ud til enskomsten, og FOA leret med ønsket om at indgå en overenskomst i sa- med Kristelig Arbejdsgiverforening. Kun der at være en om tillægsforsikringer synes gen principiel uenighed, som kan dybereliggende kontra fællesskab.relateres til individ Skader de forsikringer mulighederne forindividuelle at forsikringer i a-kassen, forbedre de kollektive som SiD mener, eller er de et naturligt tilbud fra en fagforening, som sætter den enkelte i fokus, som HK og andre mener? Det knager Det knager og hjemmehjælperes lediges stemmeret om tillægsforsikringer, Interne faglige diskussioner den af et usæd- gengæld belastes blevet mere direkte. Til at debatten er konfliktret viser, FOA. mellem de to store forbund SiD og vanligt dårligt forhold KAMPORGANISATIONER FREMTIDSSIKRING Forskningsfond i krise allerede på tegnebrættet

Regeringens plan om at putte 16 milliarder kroner i en ny forskningsfond er kommet i problemer. Finansieringen halter, og nye tal viser, at udbyttet fra fonden vil blive minimalt. De politiske partier rundt om regeringen er skuffede og kalder projektet for et mediestunt.

Det lignede en politisk vindersag, da regeringen nummer. 16 milliarder kroner er jo en stor og Fremtidens fond for to uger siden lancerede planen om en ny flot sum penge. Men som vores beregninger vi- Den nye forskningsfond skal støt- forskningsfond på hele 16 milliarder kroner. ser, vil effekten være meget begrænset,« siger te forskning inden for tre områ- Planen blev da også kvitteret med næsten Lars Andersen. der, der tillægges store kommer- cielle muligheder: Nanoteknologi, stående ovationer fra forskningsmiljøet og er- Det har ikke været muligt at få en kommen- bioteknologi samt informations- hvervslivet. Dansk forskning har i årevis ligget tar fra forskningsminister Helge Sander (V). og kommunikationsteknologi. underdrejet på grund af begrænsede statslige Men fra hans forkontor oplyser man, at det er bevillinger, og løftet om en stabil bevilling fra en mulighed, at fonden i nogle år kan udbetale Regeringen planlægger at putte en milliardfond mange år frem er ikke hver- flere penge end det afkast, der kommer fra ren- to milliarder kroner i fonden år- ligt de kommende otte år. I 2014 dagskost for forskerne. terne af grundkapitalen. vil fonden dermed have en grund- Alligevel risikerer planen i dag med at smul- Ifølge AErådet vil en sådan udhuling af kapital på 16 milliarder kroner. dre mellem hænderne på regeringens ministre. grundkapitalen dog kun løfte statens andel til Udgangspunktet er, at kun fon- Finansieringen af de 16 milliarder kroner er 0,67 procent af BNP i 2007. Den samme andel dens afkast skal udbetales. Det forventes at være fem procent år- indtil videre faldet på gulvet, og nye tal fra Ar- som i dag. ligt – svarende til 800 millioner bejderbevægelsens Erhvervsråd, AErådet, viser, kroner – når fonden er helt indfa- at udbyttet fra den store investering i de første Oliepenge skal gå til gæld set. mange år alligevel ikke vil løfte Danmark ud af Partierne rundt om regeringen, der skal levere den internationale bundplacering i offentlig de nødvendige stemmer, vil gerne støtte forskning. forskningen, men er skuffede over regeringens fremgangsmetode. Begrænset effekt Politikere fra både de radikale, Dansk Folke- Ifølge beregninger fra AErådet vil bevillingerne parti og Socialdemokraterne beskylder projek- fra fonden i de kommende tre år kun få den of- tet for at være kommet til verden i et panikag- fentlige forskning til at stige med 0,2 procent- tigt hastværk. Det sås allerede i timerne efter, at point af bruttonationalproduktet, BNP. regeringen overraskende havde præsenteret Det betyder, at fondens bevillinger ikke en- planen om fonden ved det årlige regeringsse- gang er store nok til at vende den udvikling, minar på Havreholm Slot. Tanken var, at fonden hvor Danmark år for år bevæger sig længere og skulle hente sine penge fra de ekstraindtægter, længere væk fra den målsætning, som regering- staten i de kommende år vil få fra den nye afta- en tilsluttede sig i 2002 på EU-topmødet i Bar- le om Nordsøen. celona. Her blev det aftalt, at alle EU-lande i Men ifølge aftalen med de forligspartier, der 2010 skal anvende tre procent af BNP til er med i Nordsøaftalen, skal oliepengene ube- forskning, og heraf skal den ene procent kom- skåret anvendes til at nedbringe statsgælden. me fra det offentlige. fra Dansk Folkeparti Uden den nye fond vil statens andel til blev derfor overrasket, da han fra udlandet af- forskning i 2007 være på 0,63 procent af BNP, lyttede sin telefonsvarer og fik besked om, at mens fonden vil øge tallet til 0,65 procent. Til pengene nu skulle puttes i en forskningsfond. sammenligning er andelen i år på 0,67 procent. »Det er ikke en metode, jeg vil anbefale rege- Direktør i AErådet, Lars Andersen, er derfor ringen at bruge fremover,« siger han og forkla- skeptisk over for regeringens nye initiativ. rer, at det for Dansk Folkeparti er vigtigt, at eks- »Jeg ser mest forskningsfonden som et PR- traordinære indtægter fra for eksempel Nordsø-

12 UGEBREVET A4 en eller frasalg af statslige selskaber bruges til at Svag effekt fra forskningsfond betale af på gælden. De nye midler fra forskningsfonden bringer ikke Danmark tættere på Barcelona- Frygten, som Dansk Folkeparti deler med de målsætningen om at anvende en procent af bruttonationalproduktet på offentlig forskning. radikale og socialdemokraterne, er, at udgifterne 2004 2005 2006 2007 til renter i fremtiden vil true velfærdsudgifterne, Finanslov 2004 0,67 0,65 0,64 0,63 hvis ikke man får nedbragt statsgælden i det Finanslov 2004 + afkast fra fond 0,67 0,66 0,65 0,65 planlagte tempo. Fra de radikales ordfører på sa- Finanslov 2004 + afkast fra fond gen, , lyder de samme toner: og forbrug af fondens grundkapital * 0,67 0,66 0,67 0,67 »Vi er meget lunkne ved ideen, og vi undrer Note Der forudsættes midler fra fonden svarende til det dobbelte af renteafkastet, hvilket os gevaldigt over, at regeringen kan lave sådan betyder, at fondens grundkapital i 2007 vil være reduceret med cirka 600 millioner kroner. et udspil uden at have spurgt forligspartierne Kilde AErådet. først. Det er taktisk meget uklogt. Men jeg tror, at de er desperate efter at finde nogle gode sa- ger. Når man bruger tre dage på Havreholm, så skal man jo finde på et eller andet,« siger han. en kommentar til det politiske kursskifte. Offentlige udgifter Tidligere overvismand og nuværende for- til forskning I strid med regeringsgrundlaget mand for regeringens velfærdskommission, Danmark halter efter målet om at Sammen med Dansk Folkeparti trak de radikale økonomiprofessor Torben M. Andersen finder efterleve Barcelona-erklæringen, derfor tæppet væk under finansieringen af de kun få argumenter for at placere pengene i en der siger, at en procent af brutto- 16 milliarder kroner. I torsdags blev de to parti- fond i stedet for at afdrage på statsgælden. nationalproduktet skal anvendes er sammen med Kristendemokraterne, der også »Et positivt argument for fonden er, at den på offentlig forskning. er med i Nordsøaftalen, indkaldt til et forso- signalerer stabilitet og et forpligtende engage- ningsmøde i Økonomiministeriet. Men mødet ment, som gør, at forskningsmiljøet kan anlæg- blev aflyst med kort varsel. ge en tilstrækkelig lang tidshorisont, fordi de Socialdemokraterne står uden for Nordsøaf- ved, de har kapital i ryggen både i dag og i mor- talen og er derfor indtil videre ikke blevet hørt. gen,« siger Torben M. Andersen og fortsætter: Men partiet er lige så skeptisk over for rege- »Men hvis der er enighed om at prioritere ringens nye alternative plan, hvor pengene skal midler til forskning, er der sådan set ingen grund 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 hentes fra salg af statslige selskaber. Allerede nu til at oprette en cigarkasse. I stedet kan man bru- Procent af bruttonationalproduktet har finansminister Thor Pedersen (V) sat det ge pengene til at betale af på statsgælden. Den Finland Sverige Frankrig statslige olieselskab DONG frem på salgshylden, gevinst, man får ved at betale færre renter på Tyskland USA Norge EU-15 og det er ikke en strategi, der hyldes hos Social- gælden, er efter al sandsynlighed højere end af- Holland England Danmark demokraterne. kastet fra pengene i forskningsfonden.« Kilde Analyseinstitut for Forskning »Det er dumt at sælge DONG for at få råd til På Christiansborg undrer partierne sig over, samt AErådet. en forskningsfond. Vi vil meget gerne støtte at regeringen ikke har fremlagt et gennemar- forskningen yderligere, men så kan vi lige så bejdet projekt, når det trods alt drejer sig om 16 godt beholde DONG og bruge det årlige afkast milliarder kroner. Pia Gjellerup henviser til, at fra DONG til at støtte forskning. At sælge DONG der kun er udarbejdet et notat på tre sider om er som at sælge hønen, der lægger guldæg, for fonden – og det omtaler slet ikke økonomien. at få råd til at købe en anden høne, som vi ikke Hun mener, at det er en panikagtig beslutning, med sikkerhed ved, om kan lægge guldæg,« si- og på grund af det lave økonomiske udbytte ger politisk ordfører Pia Gjellerup. betegner hun projektet som oversolgt. Udover, at det at bruge ekstraordinære ind- Kristian Thulesen Dahl er enig i, at panikken tægter på andet end afdrag af gælden møder står malet ud over planen. politisk modstand, er strategien også i strid med »Regeringen er presset internt fra virksom- regeringsgrundlaget. Her står: heder, der har berettiget mener, at det vil være »Regeringen vil hvert år vurdere og gennem- fint med flere penge til forskning. Samtidig bli- gå statslige aktieposter med henblik på muligt ver de kritiseret for, at de er løbet tør for ideer. salg. Et salgsprovenu skal ubeskåret anvendes til Timingen og hastigheden i denne sag bærer at nedbringe statens gæld.« præg af, at man hurtigt vil give indtryk af, at Trods flere henvendelser til finansminister man er fremtidsrettet,« siger Thulesen Dahl. ■

Thor Pedersen har det ikke været muligt at få Af Jan Birkemose, [email protected]

02 · FEBRUAR 2004 13 TEMA RESSOURCER Lærere gør op med den løntunge folkeskole

På 20 år er materialekontoen i folkeskolen faldet fra seks til to procent af de samlede udgifter. Ekspert mener, at folkeskolen skal bruge færre penge på undervisningstimer og flere på materialer. Formanden for Danmarks Lærerforening er enig.

Vi skal bryde det Den danske folkeskole er verdens dyreste, og versitet (DPU) Torben Weinreich kortlagde i »tabu, der hedder, at lærerlønningerne sluger løvens part af budget- 1995 materialesituationen i folkeskolen, og der ikke kan spares på løn- tet. Hver gang der bruges en krone, går cirka 80 konklusionen var kontant: Fra 1995 til 2005 udgifterne i folkeskolen. øre til lønnen og kun to øre til undervisnings- skulle folkeskolen årligt tilføres en milliard kro- Hvis man på en skole med materialer. Det skal være slut nu. Siger lærerne. ner til nye undervisningsmaterialer for at holde 70 lærere fyrer en enkelt »Vi skal bryde det tabu, der hedder, at der trit med de stigende krav. lærer, kan man øge materi- ikke kan spares på lønudgifterne i folkeskolen. »Det er absolut ikke sket. Tværtimod er det alekontoen med mindst Hvis man på en skole med 70 lærere fyrer en mit indtryk, at folkeskolen i dag har færre mid- 50 procent! Og hånden på enkelt lærer, kan man øge materialekontoen ler til materialer end for får år siden,« siger han. hjertet, så kan jeg ikke med mindst 50 procent! Og hånden på hjertet, sige, at eleverne får en så kan jeg ikke sige, at eleverne får en dårligere Talkaos dårligere skole ud af det. skole ud af det,« siger Jens Raahauge, formand Der findes ikke samlede tal for folkeskolernes JENS RAAHAUGE, formand for for Dansklærerforeningen. udgifter til nye bøger og andet undervisnings- Dansklærerforeningen. Formanden for Danmarks Lærerforening materiale. Undervisningsministeriet har ansva- Anders Bondo er også parat til at diskutere den ret for at samle statistiske oplysninger om fol- løntunge folkeskole. keskolen, men i ministeriet er der ingen, som »Kvaliteten af timerne er mere afgørende har et overblik over materialesituationen. Det end antallet. Lærerne i folkeskolen mangler ma- skyldes, at folkeskolerne i dag selv administre- terialer og efteruddannelse,« siger han. rer det meste af det budget, de får af kommu- De markante meldinger fra lærertoppen nerne. Det er skolebestyrelserne, som i samar- kommer på et tidspunkt, hvor folkeskolens øko- bejde med skolelederen og faglærerne priorite- nomi er under voldsomt pres fra stigende elev- rer mellem undervisningsmaterialer, inventar, antal. vedligeholdelse, vikartimer, udflugter og lejr- skoler. Med en stadigt strammere kommunal Eksplosiv elevudvikling økonomi tyder alt på, at det ofte er kontoen for Fra 1998 til 2008 vil antallet af elever stige med undervisningsmaterialer, som holder for, når knap 100.000 ekstra, og langt de fleste kommer pengene bliver fordelt på skolerne. til at gå i folkeskolen. Kommunerne bygger sko- Torben Weinreich mener, at det bedste skøn ler og forsøger at rykke ressourcer fra daginsti- over udviklingen i materialesituationen kom- tutionerne til folkeskolen. Det er en barsk kamp, mer fra Brancheforeningen for Undervisnings- og bevillingerne er ikke fuldt med. Eksempelvis midler (BFU). Den anslår, at skolerne omkring var realvæksten i udgifterne til folkeskolerne i 1980 brugte seks procent af deres budgetter til 2003 på 1,4 procent, mens befolkningstilvæk- undervisningsmidler. Et tal der i 2003 var faldet sten i aldersgruppen fra 6-15 år var 1,9 procent, til to procent inklusiv IT-udgifter. BFU har be- som ugebrevet beskrev for knap et år siden. regnet, at folkeskolen i 2000 i gennemsnit brug- De flere elever i skolerne skal have stole at sid- te 950 kroner per elev til køb af undervisnings- de på og borde sidde ved. Og de skal ikke mindst materialer. På det tidspunkt kostede et årsabon- have bøger at læse og skrive i. Men hvor der på nement på Anders And 1.075 kroner. mange skoler findes magasiner med inventar, er At der er sket en forringelse gennem de se- samlingerne af materialer slidt helt ned. neste år er Carl Christian Rasmussen, formand Professor ved Danmarks Pædagogiske Uni- for Danmarks Skolebibliotekarforening, i tvivl

14 UGEBREVET A4 om. Tal fra Indenrigsministeriet viser, at udgif- Stram kommuneøkonomi presser skolebibliotekerne terne per elev til skolebibliotekerne er faldet i samtlige amter fra 1993 til 2003. Værst ser det Efter en vis udbygning af skolebibliotekerne i midten af 1990’erne er bevillingerne til dem styrtdykket de seneste år. ud i Roskilde Amt, hvor udgifterne næsten er Udgifterne til skolebiblioteker per elev i de seks folkerigeste amter. 1993= Indeks 100 halveret. På Carl Christian Rasmussens egen 200 Københavns Amt skole, Digeskolen i den sønderjyske kommune Frederiksborg Amt

Højer, er situationen tilsvarende trængt. 150 Fyns Amt »De sidste fem-seks år har skolen fået Vejle Amt 400.000 kroner til undervisningsmaterialer om 100 Århus Amt året. De penge skal bruges på sukker i hjemme- 50 Nordjyllands Amt kundskab, træ og søm i sløjdtimerne og ikke 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 mindst bøger. Beløbet er ikke blevet pristalsre- Note Tallene dækker over alle udgifter til skolebiblioteker inklusiv udgifter til bøger og andre udlånsma- guleret i perioden, og med 400 elever betyder terialer. Skolebibliotekerne i de udeladte amter viser en tilsvarende tendens. Københavns og Frederiks- det en gradvis udhuling af vores muligheder for berg Kommune er af tekniske årsager ikke medtaget. at købe nye materialer,« siger han. Kilde Indenrigs- og Sundhedsministeriet og kommunale nøgletal. Af de 400.000 kroner får skolebiblioteket cirka en fjerdedel, der skal dække indkøb af bø- ger, DVD’er og andet multimedieudstyr. forholdet mellem løn og andre udgifter i folke- »Vi er så pressede, at det i løbet af få år bliver skolen blevet skævvredet gennem flere år: svært at købe ny dansk skønlitteratur. Det er »Politisk er der et ønske om at styrke folke- trist, for vi ved, at det tit er på skolebiblioteker- skolen, og det sker gennem at give flere timer. ne, børnene første gang møder den gode bog,« Men det er en myte, at flere timer giver den siger Carl Christian Rasmussen. bedste indlæring for børnene.« Den seneste ændring af folkeskoleloven i IT presser bøgerne 2002 gav således to ekstra timer i dansk og ma- Også i amtscentrenes regionale bogsamlinger, tematik i 3. klasse. som skolerne gratis kan trække på, mærker Formanden for Danmarks Lærerforening An- man, at materialekontoen bliver vredet. ders Bondo mener, at tiden er kommet til at æn- »Vi oplever, at skolerne er blevet mere inte- dre på forholdet mellem udgifter til løn og udgif- resseret i at bruge os. Vi hører lærerne sige, at ter til undervisningsmaterialer i folkeskolen. der er et stigende behov for aktuelt undervis- »Lærerne får flere timer, men deres mulig- ningsmateriale. De fattes penge,« siger John Jør- hed for at give en god undervisning bliver ring- gensen, formand for Amtscentrene i Danmark. ere. Der bliver færre lejrskoler, mindre efterud- I John Jørgensens eget amt, Aarhus Amt, er ud- dannelse, og undervisningsmaterialerne kan lånet de seneste tre år steget 20 procent. Samlet slet ikke følge med. Det er urealistisk at tro, at set råder amtscentrene over en bogbestand på der for alvor bliver tilført flere økonomiske res- cirka tre millioner eksemplarer, men også den er sourcer til folkeskolen. Derfor skal vi være para- under økonomisk pres. Den årlige bevilling til te til at veksle undervisningstimer med efterud- bogindkøb til landets amtscentre har de seneste dannelse og bedre undervisningsmaterialer.« fem-seks år ligget på 25 millioner kroner. Vil det betyde relativt færre lærer i folkeskolen? Folkeskolen har investeret massivt i compu- »Jo, det vil det nok. Det kan blive nødvendigt tere, IT-efteruddannelse og software. Ofte har for at sikre kvaliteten i undervisningen.« skolerne fået tilskud til større indkøb. Eksem- Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) afvi- pelvis har regeringen afsat 495 millioner kro- ser, at frigøre ressourcer gennem færre under- ner til IT i folkeskolen i 2004-2007. Men ifølge visningstimer. » Selv de bedste bøger kan ikke Torben Weinreich har investeringerne i IT bi- erstatte en engageret lærer. Det er en dårlig byt- draget til at presse bogbestanden yderligere. tehandel for eleverne,« siger hun. Den absolut største post på folkeskolens mil- Hun er ikke bekymret for materialesituatio- liardbudget er løn, der dækker næsten 80 pro- nen i folkeskolen og understreger, at den af- cent af de samlede udgifter. Skolen er af gode spejler lokale prioriteringer. ■ grunde løntung, fordi den vigtigste ressource er Af Noa Redington, [email protected], skolelæreren. Men ifølge Torben Weinreich er og Peter G. H. Madsen, [email protected]

02 · FEBRUAR 2004 15 Skolen mangler bøger

Hver fjerde folkeskolelærer oplever, at manglende materialer forringer kvaliteten af undervisningen, viser ny undersøgelse. Hver sjette bog er mere end 10 år gammel.

Om undersøgelsen Når cirka 580.000 børn i dag tager fat på deres det kreative løsninger, der bærer det igennem.« timer i folkeskoler overalt i landet, vil langt de 77 procent af folkeskolelærerne mener, at Megafon har for Danmarks Lærer- fleste sidde med en bog eller et hæfte foran sig. materialet i det fag, de underviser mest i, har et forening og Ugebrevet A4 gen- Heldigvis er de fleste undervisningsmaterialer tilfredsstillende fagligt indhold. Kun 13 procent nemført 505 interview med lære- ifølge folkeskolelærerne selv på et fagligt, pæ- er utilfredse. Direkte adspurgt, om alderen på re, der underviser i folkeskolen. Dataindsamlingen har fundet dagogisk og tilstandsmæssigt passende niveau, materialet er et problem, svarer 14 procent, at sted i perioden 27. november til uagtet deres alder. Men der vil også være bøger, det i høj eller meget høj grad er et problem – en- 1. december 2003. som børnene burde have, men ikke får, fordi ten på grund af forældede pædagogiske prin- pengene er for små. Det viser en undersøgelse, cipper, utidssvarende fagligt indhold eller dårlig som Megafon har foretaget i samarbejde med fysisk fremtoning. Hver sjette higer og søger i gamle bøger Ugebrevet A4 og Danmarks Lærerforening, om undervisningsmaterialer – bøger, hæfter, lyd- Det svære danskfag Halvdelen af folkeskolens bøger og billedmedier – i folkeskolen. Danskfaget er blevet styrket med flere timer er mindre end fem år gamle. Men Undersøgelsen afdækker, at behovet for fle- gennem de seneste år, og den politiske op- hver sjette bog har over 10 år på bagen. Hvor gammelt er det re og nye undervisningsmaterialer i folkeskolen mærksomhed omkring skoleelevernes evne til undervisningsmateriale, som du er akut. Groft sagt er hver sjette bog mere end at læse og skrive er stor. Derfor er det bemær- bruger i det fag, du underviser 10 år gammel. Det er et tal, som professor ved kelsesværdigt, at dansklærerne er de mest util- mest i? Du bedes angive den Danmarks Pædagogiske Universitet Torben fredse med deres materialesituation. 25 procent gennemsnitlige alder på det materiale, du bruger? Weinreich betragter som dybt problematiske. af dansklærerne siger, at de ofte eller meget ofte »Vi bliver hele tiden klogere på, hvordan vi mangler materialer i undervisningen. Det tilsva- < 1 år skal undervise. Verden ændrer sig, og det skal rende tal for matematiklærerne er 17 procent. 2-4 år afspejle sig i undervisningsmaterialerne. Skole- Dansklærerne er også de lærere, der oftest må 5-9 år bøger og andre materialer, der er mere end 10 ty til fotokopier på grund af trange økonomiske > 10 år år gamle, er oftest for gamle,« siger han. rammer. Ifølge formanden for Dansklærerfore- Ved ikke Undersøgelsen viser blandt andet, at: ningen Jens Raahauge ligger det i selve danskfa- • 24 procent af lærerne mener, at manglende gets natur, at materialebehovet er stort. Kilde Megafon. undervisningsmaterialer i høj eller i nogen »Danskfaget er det mest uhåndterlige og grad forringer mulighederne for at sikre ele- komplekse fag i folkeskolen. Vi kan ikke bygge verne et højt udbytte af undervisningen. vores undervisning efter en videnskabelig basis, • 14 procent mener, at undervisningsmateria- som man kan i de naturvidenskabelige fag. Ele- lets alder i høj grad er et pædagogisk, fagligt verne skal lære færdigheder, det danske sprog eller fremtoningsmæssigt problem. og den danske litteratur. Det stiller store krav til • Dansklærerne er mest utilfredse. materialerne,« siger Jens Raahauge. • Langt de fleste lærere er dog alt i alt tilfredse Personligt tror han, at andre fag lider endnu med kvaliteten af det nuværende undervis- mere under manglende ressourcer end dansk. ningsmateriale. »Dansk har politisk opmærksomhed, og der er mange højtråbende dansklærere på lærervæ- Kreative lærere relset, der kan sikre faget en pæn andel af Formanden for Danmarks Lærerforening An- undervisningsmidlerne. Fag som kristendoms- ders Bondo siger, at undersøgelsen afspejler, at kundskab og biologi er formentligt hårdere lærerne er engagerede i deres arbejde. spændt for.« »Lærerne er medgørlige og prøver at få det Grundlæggende er dansklærerne dog tilfred- bedste ud af undervisningssituationen. De får se med deres undervisningsmaterialer. Og det er sparsomme materialer til at strække langt. Læ- i tråd med undersøgelsens konklusion: Folkesko- rerne tager udgangspunkt i de midler, der er på lelærerne er tilfredse med de bøger, de har, men skolerne, og så må det bære eller briste. Ofte er de mangler ofte materialer i undervisningen.

16 UGEBREVET A4 Flere end hver femte skolelærer siger, at Knappe ressourcer trængte ressourcer betyder, at de har måttet undvære undervisningsmaterialer. Anders Bon- Flere end hver femte folkeskolelærer mangler ofte materiale. En løsning på det problem er, at eleverne deles om bøgerne eller får en kopi. do erkender, at samfundet ikke ville have råd til Har manglet materialer at opfylde lærernes behov for nye materialer, i undervisningen? men han peger på, at knap hver fjerde lærer me- Eleverne har været tvunget ner, de manglende ressourcer forringer deres til at deles om materialet? Bruger ofte fotokopier muligheder for at sikre eleverne et højt fagligt undervisningen? udbytte af undervisningen: 0 20406080100 procent »Det er for mig at se rigtig mange lærere, der Meget ofte Ofte Af og til Sjældent Aldrig frivilligt siger, at de ikke kan levere den under- Note Svarkategorien »Aldrig« er i spørgsmål om manglende materialer og fotokopier en omformulering visning, de selv anser for at være den bedste.« af den oprindelige svarkategori, der lyder henholdsvis »Har ikke manglet materialer« og »Har ikke brugt Et tegn på, at skolelærerne mangler bøger, er fotokopier«. den omfattende brug af fotokopier. 58 procent Kilde Megafon. siger, at de ofte eller meget ofte har været en tur forbi skolens kopilokale, inden de begynder Spredt utilfredshed undervisningen. De fleste bruger kopierne som en mulighed for at skabe afveksling i undervis- De færreste lærere mener, at undervisningsmaterialets alder udgør et problem. ningen. Men hver tredje lærer siger, at de tyer til I hvilken grad er undervisningsmaterialets alder et problem for din undervisning, fordi materialet ofte kopier, fordi der mangler ressourcer. fremstår i dårlig fysisk stand? fordi det bygger på utidssvarende Gamle bøger? pædagogiske principper? fordi det faglige indhold Fotokopierne giver også eleverne mulighed for ikke er tidssvarende? at bruge aktuelle undervisningsmaterialer – og 0 20406080100 procent det er der ifølge undersøgelsen brug for. Knap I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke halvdelen af undervisningsmaterialerne er under fem år gamle. Det, mener Anders Bondo, Kilde Megafon. er for lidt. Han peger på, at 16 procent – en sjet- tedel – af undervisningsmaterialet ifølge folke- Fotokopier skaber variation skolelærerne er mere end 10 år gammelt. Når du bruger fotokopier, hvad er da årsagen til dette? »Jeg var for nylig ude på skolebesøg med Mulighed for forskelligt statsminister Anders Fogh Rasmussen. Han og undervisningsmateriale jeg sad og morede os over dybt forældede pri- Anvende nyere materiale, ser i en matematikbog. Undervisningen bliver der ikke findes i bogform hæmmet, hvis der er en stor modsætning Manglende ressourcer mellem den virkelighed, som bøgerne beskri- Materialet findes kun ver, og børnenes virkelighed. Og det er tilfæl- som kopimateriale Andet det, hvis hver sjette bog i skolen er mere end 10 år gammel,« siger han. 0 1020304050607080 Procent Ifølge Torben Weinreich, professor ved Cen- ter for Børnelitteratur på Danmarks Pædagogis- Kilde Megafon. ke Universitet, er de gamle undervisningsmate- rialer i folkeskolen et stigende problem. »Politikerne ændrer hele tiden kravene til »Nogle bøger har en længere løbetid end an- folkeskolen, men det er umuligt for skolerne at dre. Mine egne børn bruger læsebøger, der også følge med, hvis ikke der sker udskiftninger i de- fandtes, da jeg gik i skole, og det hæmmer ikke res undervisningsmaterialer. Undersøgelsen vi- deres indlæring. Det er klart, at bøger har en al- ser, at det går for langsomt,« siger han. dersgrænse, men det er mit indtryk, at langt de Bjørn Dahl, borgmester (V) i Roskilde og for- fleste undervisningsmaterialer i folkeskolen kan mand for Kommunernes Landsforenings Bør- leve op til en aktualitets- og kvalitetstest.« ■ ne- og kulturudvalg, advarer mod for hastige Af Noa Redington, [email protected], konklusioner: og Peter G. H. Madsen, [email protected]

02 · FEBRUAR 2004 17 SIDSTE UGE DENNE UGE þ þ

INDUSTRIFORHANDLINGER INGENIØRERNE MAGISTRE ØNSKER MANDAG 2. FEBRUAR GENOPTAGET INDFØRER KVINDEPOLITIK NY ISBRYDERORDNING Folketingets Udenrigsudvalg af- CO-industri og Dansk Industri Ingeniørforbundet i Danmark Dansk Magisterforening opford- holder høring om regeringens (DI) genoptog lørdag forhand- (IDA) melder sig i rækken af for- rer ligesom Socialdemokraterne udspil: »En verden til forskel – lingerne om en ny industriover- bund med en politik for ligestil- regeringen til at genindføre en regeringens bud på nye priorite- enskomst. De reelle forhandling- ling i forbundet. Den såkaldte isbryderordning, så ledige aka- ter for dansk udviklingsbistand er har ellers stået stille siden »kvindepolitik«, der blandt an- demikere kan komme i arbejde i 2004-2008«. Udenrigsminister 17. januar, fordi de ikke rykkede det indeholder krav om ligeløn, private virksomheder. Opfor- Per Stig Møller (K) indleder kon- sig ud af stedet. Med mødet på ligestillingspolitikker i ingeniør- dringen kommer, efter beskæfti- ferencen, hvor der også er oplæg det toneangivende industriområ- virksomheder og central barsels- gelsesminister Claus Hjort Fre- til debat fra blandt andre for- de er der håb for, at der igen fond. Desuden skal der oprettes deriksen (V) mandag lovede at mand for udenrigsudvalget, Jann kommer skub i overenskomstfor- en særlig barselsorlovsordning sætte kraftigere ind mod den Sjursen, og leder af FN’s udvi- handlingerne på det private ar- for mænd. Dermed håber IDA at stigende akademikerledighed – klingskontor i Norden, Poul Gro- bejdsmarked. fastholde et stigende antal også selv om det koster penge. sen. kvindelige medlemmer. LO forstår ikke, at akademikerne BUPL HOLDER EKSTRA KONGRES skal have særbehandling, når TIRSDAG 3. FEBRUAR Inden for halvanden måned vil INTET FLERTAL FOR også ufaglærte og andre fag- LO’s daglige ledelse drøfter For- pædagogernes forbund BUPL af- MINIMUMSRETTIGHEDER grupper er hårdt ramt af ledig- bundet af Offentligt Ansattes holde ekstraordinær kongres. Kristendemokraterne står stort hed. (FOA) mulige indgåelse af over- Beslutningen kommer i kølvan- set alene med sine forslag om at enskomst med Kristelig Arbejds- det på ballade om gyldne hånd- indføre minimumsrettigheder på LEDIGE HK’ERE giverforening. FOA’s forhandling- tryk på samlet 4,4 millioner kro- arbejdsmarkedet og stække kon- BEHOLDER STEMMERET er er kontroversielle, og blandt ner til tre chefer i forbundets fliktretten. Både regeringen, En enig hovedbestyrelse vedtog andre SiD-formand Poul Erik administration. Massiv kritik af som ellers har sympati for at be- onsdag at omstøde forrige uges Skov Christensen beskylder FOA forretningsudvalgets håndtering grænse konfliktretten, og oppo- beslutning om at udelukke ledi- for at sælge ud af arvesølvet. af sagen har fået medlemmerne sitionen vendte sig imod forsla- ge HK’ere fra at stemme om den til at stille deres mandater til rå- gene ved Folketingets behand- kommende overenskomst. Det Økonomi- og erhvervsminister dighed. De sidder dog indtil ling i onsdags, fordi det vil sker efter en storm af protester, Bendt Bendtsen (K) og miljømi- kongressen. undergrave den danske model, og efter en afstemning på HK’s nister og fordi arbejdsmarkedets parter hjemmeside afslørede stort fler- (V) er i samråd i Folketingets Er- NORDJYLLAND SLIPPER skal have chancen for at vise tal for at lade de ledige med- hvervsudvalg klokken 10.00 om FOR UDDANNELSESBÅND ansvarlighed og ikke misbruge lemmer beholde stemmeretten. returflaskesystemet og konkur- Beskæftigelsesminister Claus strejker. renceforhold omkring det. Hjort Frederiksen (V) giver Ar- bejdsformidlingen i Nordjylland Lesly Cornills Legat overrækkes lov til at se bort fra de normale til Nasla Ainouz, der blev fyret begrænsninger i uddannelse til fra Føtex, fordi hun bar tørklæ- ledige. Dermed skulle de mange de. HK’s formand Jørgen Hoppe fyrede på blandt andet Flextro- overrækker legatet til Ainouz hos nic og Danish Crown få en chan- HK Handel, Weidekampsgade 8, ce for at få nye job. Der skal København. dog ifølge ministeren være sand- synlighed for, at omskolingen fø- TORSDAG 5. FEBRUAR rer til et job. Men Arbejdsmar- Statsminister Anders Fogh Ras- kedsrådet i Nordjylland kan ikke mussen (V) står for skud i en pege på jobåbninger overhove- forespørgselsdebat i Folketinget det. om velfærdskommissionens sammensætning og videre arbej- FRYSENDE CHAUFFØRER de. STREJKEDE Mange københavnere ventede mandag og tirsdag forgæves på bussen. Chaufførerne på en ræk- ke af Arrivas buslinjer nedlagde arbejdet, fordi de frøs. I over en uge havde der været problemer med varmeanlæggene i busser- ne. Onsdag blev der varmet op, og busserne kom på gaden igen. Chaufførerne er generelt util- fredse med, at fejl og mangler i busserne ofte er lang tid om at blive udbedret.

KRIMINELLE BETALER ANDRE FOR AT AFSONE DERES STRAF Illustration Kamilla Christiansen

18 UGEBREVET A4 UNGDOMSUDDANNELSER Bred opbakning til uddannelser under én hat

Efter Strukturkommissionens anbefalinger er få i tvivl om, at ungdomsuddannelserne vil blive lagt ind under samme myndighed. Hvad enten det bliver under staten eller fremtidige regioner, så åbner det mulighed for det tættere samarbejde mellem gymnasier, tekniske skoler og handelsskoler, som har bred politisk opbakning. LO og Socialdemokraterne ser det som et skridt i retning af ungdomsuddannelsescentre.

Ungdomsuddannelserne skal arbejde mere Næstformand i LO, Tine Aurvig-Huggenber- sammen fremover. Både regering, opposition ger, er glad for, at fagbevægelsen får medvind og arbejdsmarkedets parter er enige med Struk- til sin politik omkring ungdomsuddannelserne. turkommissionen i, at skellet mellem det alme- I efteråret kom LO med et udspil på området, ne gymnasium og HF på den ene side og er- der blandt andet foreslog at samle gymnasier, hvervsskolerne, HHX og HTX på den anden handelsskoler og tekniske skoler under et og skal nedbrydes. samme tag. I dag hører det almene gymnasium under »Et af målene med vores udspil var at få den amterne, mens erhvervsgymnasier, tekniske uddannelsespolitiske diskussion højere op på skoler og handelsskoler er selvejende og hører den politiske dagsorden. Det ser ud til at være under staten. Og den ordning er upraktisk, me- lykkedes,« siger Tine Aurvig-Huggenberger, der ner både Strukturkommissionen og regeringen. dermed forudser, at LO’s ideer bliver centrale i Hvis uddannelserne kom under samme myn- den kommende udvikling. dighed – og allerhelst fik samme styreform, hvis Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) har gymnasierne tilmed blev selvejende institutio- flere gange tidligere udtalt sig om fordelene ved ner – så ville det strukturelle, administrative og at samle ungdomsuddannelserne, men før hø- økonomiske arbejde blive lettere, og det prak- ringsfristen om Strukturkommissionens rapport tiske samarbejde om lærere, elever, meritter og slutter 7. april, vil regeringspartierne ikke udtale lokaler kunne blive løftet. sig om strukturemner. Politisk ordfører Frank Jensen (S) kalder ide- en det første lille skridt på vejen til de ung- Et fleksibelt system domsuddannelsescentre, som socialdemokra- Ifølge Strukturkommissionens rapport vil et terne gerne så indført. tættere samarbejde mellem uddannelserne give »Et samarbejde mellem alle ungdomsuddan- en bedre koordinering af tilbudene til de unge nelserne kan få mange fordele for de unge. I og gøre det lettere at prioritere og effektivisere dag lader vi de unge i stikken i deres allermest opgaverne – med andre ord lettere at spare sårbare alder. Og samfundet kan på længere sigt penge i fremtiden, hvor det økonomiske råde- spare mange penge ved, at de unge vælger den rum ifølge kommissionen vil være begrænset. rigtige ungdomsuddannelse, falder fra i mindre Frank Jensen taler om mere jordnære fordele. omfang, og at vi får restgruppen med,« siger »Først og fremmest vil ungdomsuddan- Frank Jensen. nelserne kunne samarbejde om at give de 17 Også uddannelsesekspert og studiechef på procent af de unge, som ikke får en ung- Københavns Universitet Jacob Lange håber, at domsuddannelse, et bedre tilbud. Det er synd et nyt samarbejde er trin et i udviklingen af cen- for de unge og spild af ressourcer for samfun- tre, der huser alle ungdomsuddannelser. det, at så mange tabes på gulvet. Eksempelvis »Nu kommer det formelle system på plads, så kan uddannelserne skabe nogle tværgående udviklingen mod et tættere og tættere samar- forløb, som bedre passer til de unge, der er svæ- bejde mellem ungdomsuddannelserne kan be- re at få i gang,« siger Frank Jensen. gynde,« siger Jacob Lange. De tværgående forløb kræver, at der ska- þ

02 · FEBRUAR 2004 19 þ bes mere meritoverførsel mellem uddan- en og flere partier forsigtige. Uddannelserne må nelserne. Og det er en af Tine Aurvig-Huggen- ikke blive ens, som det eksempelvis er sket i bergers pointer. Sverige, hvor gymnasiekulturen har vundet i »Meritoverførsel betyder, at man kan springe den 12-årige enhedsskole. Det er ingen succes. fra den ene ungdomsuddannelse til den næste Så regeringens modeller arbejder med den kla- uden at skulle begynde forfra hver gang. I dag re prioritet, at der stadig skal være tydelig for- er der alt for mange, som per automatik vælger skel på ungdomsuddannelserne. Både socialde- det almene gymnasium, og bedre samarbejde mokraterne og LO er enige, men Margrethe omkring meritoverførsel kan gøre systemet Vestager fra de radikale holder hårdest fast i mere fleksibelt,« siger hun. tømmen. Både politikere og arbejdsmarkedets parter »Vi går ind for samarbejde, men uddan- nævner også samarbejde i dagligdagen som en nelserne skal bevare deres identitet. Jeg sætter grænsen ved socialt samarbejde – det skal ikke være en del af det. Og jeg tror ikke, at der vil Først og fremmest vil ungdomsuddannelserne kunne samarbejde om komme noget fællesskab mellem eleverne fra »at give de 17 procent af de unge, som ikke får en ungdomsuddan- de forskellige uddannelser alligevel,« siger Mar- nelse, et bedre tilbud. Det er synd for de unge og spild af ressourcer for grethe Vestager. samfundet, at så mange tabes på gulvet. FRANK JENSEN (S), politisk ordfører Uddannelser under regioner Alle er altså enige om mere samarbejde. Spørgs- målet er så, om den fælles styring skal foregå i af fordelene ved tættere samarbejde. De for- staten eller de mulige fremtidige regioner? skellige uddannelser kan oprette kurser, hvor Strukturkommissionen peger på en regional elever fra de andre uddannelser kan deltage. Det styring som den bedste model. Kommunerne er kan gøre udbuddet større og kvaliteten bedre. for små til at styre gymnasierne, staten er for Skolerne kan låne lokaler af hinanden, og så sat- stor. Kommunerne er også – ligesom de nuvæ- ser både regering, opposition og arbejdsmarke- rende amter – for små til at styre erhvervssko- dets parter på, at samarbejde kan skabe mere lig- lerne, mens store regioner kunne være veleg- hed mellem uddannelserne. Hidtil har undersø- nede til at tage sig af alle ungdomsuddannelser, gelser nemlig vist, at det almene gymnasium har mener kommissionen. størst prestige blandt de unge, efterfulgt af han- Ingen taler helhjertet for en statsstyring, men delsskolerne og sidst de tekniske skoler. efterhånden alle er åbne over for en regions- »Det drejer sig eksempelvis om at få noget af model. Det gælder også Foreningen af Skolele- den gode kultur fra gymnasiet ind i erhvervs- dere ved de tekniske skoler. skolerne og noget af den virkelighedsnære og »Skal ungdomsuddannelserne kunne samar- praktiske pædagogik ind i gymnasierne,« siger bejde mere, så er regionsløsningen god, hvis re- Tine Aurvig-Huggenberger. gionerne er store nok – eksempelvis tre,« siger Men netop omkring sammenblandingen af Per Skovgaard Andersen, der er formand for ungdomsuddannelsernes kulturer er regering- foreningen.

Sandsynligt udspil fra regeringen Sådan styres ungdomsuddannelserne i dag

Alle ungdomsuddannelser bliver lagt ind under tre Alment gymnasium og HF ligger under landets 14 til syv fremtidige regioner, så de refererer til samme amter. Amterne fastlægger økonomien ud fra statens myndighed. Regeringen ønsker, at det almene gym- bloktilskud samt fyrer og ansætter. Hvert gymnasium nasium bliver – ligesom handelsskolerne og de har en bestyrelse med blandt andet amts- og kom- tekniske skoler – selvejende, så alle ungdomsuddan- munalpolitikere, lærere, elever og rektor. nelser har ens styring. Erhvervsskoler, HHX, HTX er selvejende institutioner, Også Strukturkommissionen anbefaler, at ung- som ligger direkte under Undervisningsministeriet. domsuddannelserne samles under regionerne, lige- Skolerne har ansvaret for egen økonomi og får til- som ideen får opbakning fra det meste af oppositio- skud efter taxameterprincippet. Arbejdsmarkedets nen i Folketinget og arbejdsmarkedets parter. parter har stor indflydelse gennem bestyrelsen.

20 UGEBREVET A4 Handelsskolerne foretrækker ligeledes en re- åbner nu op for regionsløsningen. gionsløsning frem for en statsløsning, da det »Hvis det bliver meget store regioner, så kan bringer myndighederne tættere på skolerne. parterne over for erhvervsuddannelserne beva- For Amtsrådsforeningen er regionsstyringen re den indflydelse, som sikrer en god undervis- af ungdomsuddannelserne en mærkesag, og ning,« siger Tine Aurvig-Huggenberger. ■ selv arbejdsmarkedets parter, som ellers hidtil Af Lars Bøgeskov, freelancejournalist har stået fast på statsstyring af uddannelserne,

Gymnasier på vej til selveje

Som en udløber af diskussionen om Danmarks kommende struktur arbejder regeringen på at gøre gymnasierne til selvejende institutioner ligesom erhvervsskolerne. Ens styringsform skal styrke mulighederne for samarbejde mellem ungdomsuddannelserne. Men Socialdemokra- terne er imod.

Gymnasierne raser, og handelsskolerne adva- ning til tidligere – advarede mod selveje. rer. Alligevel arbejder man i regeringen stadig »Vi kan ikke, som staten forvalter det i øje- ud fra princippet, at når alle ungdomsuddan- blikket, anbefale gymnasierne at blive selvejen- nelser skal lægges ind under samme myndig- de institutioner,« siger sekretariatschef i HFI, hed, regioner eller stat, så bør de også have sam- Anette Larsen. me styreform. Og den styreform er ifølge rege- »Systemet er udmærket, men politikerne og ringen selvejende institutioner. staten bruger systemet som sovepude – de for- Regeringen har i et stykke tid arbejdet med ringer konstant de økonomiske muligheder og ideen at give gymnasierne status af selvejende sender alligevel det fulde ansvar tilbage til sko- institutioner. Før høringsfristen for Struktur- lerne. Vi er økonomisk trængt helt ud i krogen, kommissionens rapport er slut 7. april, vil ingen og vi kan ikke råbe politikerne op,« siger Anette regeringspolitikere udtale sig om emner, der Larsen. har med ny struktur at gøre. Tidligere har Ven- De tekniske skoler er overvejende for selv- stres uddannelsesordfører Gitte Lillelund Bech eje-systemet, men i Folketinget vil regeringspar- dog udtalt sig til dagbladet Information om tierne formentlig møde modstand fra Socialde- gymnasierne som selvejende institutioner. mokraterne, når spørgsmålet om selveje til »Det vil kunne give en bedre undervisning gymnasierne eller ej skal afgøres inden som- for eleverne, fordi lærerne kan samarbejde be- merferien. dre på tværs af gymnasier, tekniske skoler og »Jeg kan ikke se, at selveje til gymnasierne handelsskoler. Samtidig giver det større økono- tjener noget formål,« siger politisk ordfører misk ansvarlighed på hvert enkelt gymnasium, Frank Jensen (S), der forudser, at socialdemo- når man selv sidder med budgettet,« sagde Gitte kraterne ikke vil anbefale selveje til gymnasier- Lillelund Bech. ne, når de tager deres endelige beslutning i den kommende tid. Frygt for faldende kvalitet »Det kræver store administrative omkost- De seneste måneder har det ellers ikke skortet på ninger på hvert gymnasium at blive selvejende, vrede læserbreve fra gymnasieverdenen, hvor og jeg er bekymret for, om det fjerner gymnasi- man frygter, at selveje vil medføre færre penge, ets dynamik, at rektor skal bruge al sin tid på uensartede uddannelsestilbud landet over og fo- økonomi,« siger han. kus på indtjening frem for pædagogik og kvalitet. Bliver alle ungdomsuddannelser samlet under Og så har modstanderne af selveje pludselig fået stat eller regioner, vil forskellige styreformer ikke hjælp fra uventet side. 12. januar udsendte Han- være nogen hindring for et godt samarbejde, ly- delsskolernes Forstander og Inspektørforening der holdningen fra socialdemokraterne. ■

(HFI) en pressemeddelelse, hvor den – i modsæt- Af Lars Bøgeskov, freelancejournalist

02 · FEBRUAR 2004 21 FOA på udsalg!

FAGLIGT TALT De offentligt ansattes forbund vil sælge ud af en af fagbevægelsens helt cen- trale grundværdier – nemlig strejkeretten. Et sådant skridt er en torpedo imod Hovedaftalen og dermed forbundene og LO.

Udsalgsfeberen raser traditionelt i januar og fe- nisme er FOA’s »figenblad« for at acceptere en bruar. Forretningerne skal have tømt hylderne – overenskomst uden strejkeret! og nye varer kommer til foråret. Mange forbru- Begejstringen vil ingen ende tage, Kristelig gere finder gode tilbud, men man skal passe på: Arbejdsgiverforening får den overenskomst, Det er ikke alle annoncernes tilbud, der er det alle øvrige LO-forbund har afvist i mange år, og værd, de påstår. FOA kan score nye medlemsgrupper. Overraskende er det dog, at også et fagfor- Pyt med principper, væk med værdierne, bund – FOA – i år finder anledning til at »sælge »skråt op« med konsekvenserne for øvrige for- ud« af fagbevægelsens grundværdier. Tilbuddet bunds medlemmer. Det er kun i festtalerne og i til Kristelig Arbejdsgiverforening er en overens- pensionsordningernes investeringspolitik, der komst uden strejkeret, altså udsalg af en central skal tages højde for lønmodtagernes rettighe- grundværdi i fagbevægelsen. der. Hvad er så betalingen: Et ikke nærmere defi- Om lønmodtagerne, der skal beskæftiges neret antal medlemmer skal acceptere, at deres under disse forhold, synes, det er en god idé – ja, overenskomstsikrede løn og arbejdsforhold det bliver de sandsynligvis ikke spurgt om. Hvad bortfalder, hvis de formaster sig til at stemme vil man gøre, hvis de sagde nej – etablere kon- nej til et overenskomstresultat. En sådan meka- flikt for at nå en overenskomst?

En gang til for SiD

Jeg er lidt ked af tonen i SiD-formand Poul Erik punkt i frit valg i ældreplejen – uanset om Skov Christensens indlæg – som skiftevis er ydelserne produceres i offentligt eller i privat fyldt med fyndord og med misforståelser. For- regi. Det handler altså om at skabe ordnede for- bundet af Offentligt Ansatte, FOA, har naturlig- hold for lønmodtagerne. vis både analyseret, overvejet og diskuteret For det andet har FOA ingen interesse i at grundigt, om en overenskomst med Kristelig sælge ud af fagbevægelsens grundlæggende Arbejdsgiverforening (KA) kan være interes- pressionsmiddel: Retten til at anvende strejke- sant. våbnet ved fornyelse af overenskomster. En Som jeg orienterede LO’s daglige ledelse om overenskomst med KA med udvidet fredspligt for tre uger siden, så lægger vi især vægt på tre må i sagens natur ikke få negative konsekvenser forhold: for lønmodtagere på det øvrige arbejdsmarked. For det første er fagbevægelsen sat på jorden Og for det tredje vil FOA under ingen om- for at sikre ordentlige løn- og ansættelsesvilkår stændigheder indgå overenskomster, som inde- for lønmodtagerne. FOA har en legitim interes- bærer unfair konkurrence med vores øvrige se i at overenskomstdække forbundets naturli- overenskomster for det samme arbejde med de ge faglige område, som i dette tilfælde handler kommunale arbejdsgivere og arbejdsgiverorga- om levering af velfærdsydelser med udgangs- nisationerne på det private arbejdsmarked. Kan FOA så efterleve disse forhold ved ind- gåelse af en overenskomst med KA? Det må Illustration Kamilla Christiansen forhandlingerne om overenskomstens konkre-

22 UGEBREVET A4 DEBAT

Alt i alt er det et dårligt tilbud, og det er – gument for arbejdsgiverforeningen. pænt sagt – ikke godt for FOA’s image. Men Se det er et rigtigt tilbud. Der er noget til både hvorfor så egentlig? Hvad er drivkraften og mo- køber og sælger – medlemmer til organisatio- tiverne? nerne på bekostning af lønmodtagernes interes- Det må formodes, at den overenskomst, FOA ser. ønsker at indgå, bliver generelt dækkende. Der- Hvis LO ikke tager afstand fra FOA’s initiativ, ved bliver det en parallel overenskomst til en så rammes LO af samme krav fra Dansk Ar- række forbunds overenskomster, et ønske FOA bejdsgiverforening i forhold til en fornyelse af argumenterede meget for på LO-kongressen i Hovedaftalen – nemlig nye aftaler uden strejke- forbindelse med vedtagelse af nye regler for ret. På den måde er det skridt, FOA påtænker at løsning af grænsestridigheder – men som blev tage, en torpedo imod Hovedaftalen og dermed afvist. forbundene og LO. Kristelig Arbejdsgiverforening har behov for Når der er udsalg, så plejer man at sikre sig, at en generel overenskomst med et LO-forbund. tilbuddene ikke er så gode, at de underminerer Og da den øjensynlig vil være uden strejkeret, virksomhedens eksistens. ■ kan det jo ikke afvises at være et godt salgsar- Af forbundsformand Poul Erik Skov Christensen

te indhold afgøre, men indtil videre ser det ud bevægelsen tidligere har anvendt over for ko- til at kunne lade sig gøre. operationen og over for Jyllands-Posten, med Vi vil kunne indgå en overenskomst, som be- en bestemmelse om, at vi kan frigøre os fra skytter FOA’s naturlige faglige område – ikke overenskomsten med mulighed for at iværk- mod andre LO-forbund, som Poul Erik Skov sætte strejke over for den enkelte virksomhed i Christensen fejlagtigt antager – men derimod KA. Det er egentlig ikke den mest tossede løs- mod Kristelig Fagforenings overenskomst med ning. Så vidt jeg har forstået, så indgår SiD også KA. overenskomster med de enkelte virksomheder Poul Erik Skov Christensens betragtning om i KA. parallel-overenskomster og LO’s ekstraordinæ- På samme måde som fredsaftalerne i koope- re kongres rammer også ved siden af. Som LO’s rationen og hos Jyllands-Posten ikke har presset daglige ledelse ved, og som det udtrykkeligt det øvrige arbejdsmarked, så vil en udvidet fremgår af LO’s juridiske overvejelser, så hand- fredspligt på KA’s område naturligvis alene have ler forhandlingen med KA alene om FOA’s na- nichekarakter. turlige faglige område og ikke om andre LO- Fornyelsen af fagbevægelsen handler ikke forbunds faglige områder. Lad os i fællesskab om at smide alle værdier over bord, men der- lægge den misforståelse på hylden. imod om at sætte lønmodtagerne i centrum. Til gengæld kan vi ikke indgå en overens- Det er faktisk, hvad vi forsøger med denne komst med traditionelle strejkevarsler. Men vi overenskomst. ■ kan i stedet kombinere den model, som LO-fag- Af Dennis Kristensen, forbundsformand for FOA

02 · FEBRUAR 2004 23 POSTBESØRGET BLAD NR. 57401 (0900 KHC) TIL OMDELING MANDAG

Det danske politiske system trænger til ny luft. De amerikanske primærvalg gi- ver – trods TV-reklamer og spindoktorer – et bud på, hvordan menige partimed- lemmer i højere grad kan blive engage- rede i partiernes valgkampe. Foto Hanne Loop

Danmark kan lære af de amerikanske primærvalg

Vil man vælges til noget i USA, skal man New Hampshire for at følge de amerikan- kandidaten valgt, samler partierne sig bag bruge penge – mange penge. I amerikan- ske primærvalg, og her foregår tingene på den valgte frontfigur og begynder sam- ske valgkampe, og især når Det Hvide Hus en ganske anden måde. Når man har set, men kampen om præsidentposten. er på spil, ruller millionerne i et tempo, hvor få der kommer til danske politiske Jeg tror også, at primærvalgene giver som ville tømme selv Venstres velspække- møder, er det et kulturchok at se stuvende en anden type folkevalgte ledere. Har man de valgkasse på et par dage. For at have en fulde forsamlingshuse, hvor flere hundre- vundet magten ved at tale med almindeli- chance er det nødvendigt at bruge formu- de mennesker må gå forgæves. Når man ge mennesker på cafeer og værtshuse, på er på TV-reklamer betalt af lobbyister og ved, hvor vanskeligt det er at engagere uddannelsesinstitutioner og plejehjem og interessegrupper, og samtidig anvender unge mennesker i politik, er det fantastisk på gader og stræder, så er man bedre til at de amerikanske valgmaskiner fokusgrup- at opleve hundredvis af unge frivillige bevare sit fokus på almindelige mennes- per og meningsmålinger i en grad, der får føre valgkamp i 25 graders frost for deres ker – også efter valgkampen er overstået. Anders Fogh Rasmussens spindoktorer til foretrukne kandidat. Jeg tror, at vi er nødt til at åbne vores at ligne lallende amatører. Vi skal ikke amerikanisere det danske politiske system mere op. På den måde Men på trods af professionalismen, lob- folkestyre, men måske er det en overvej- kan vi skabe nye muligheder for at enga- byorganisationerne og den stramme sty- else værd, om ikke de danske politiske gere mennesker i den politiske proces og ring af de politiske budskaber, er der også partier kunne tage dele af systemet til sig? give de unge troen på, at det nytter – at en anden side af amerikanske valgkampe Tænk, hvis statsministerkandidaterne man kan få reel politisk indflydelse ved at og af primærvalgenes hektiske kapløb. for Venstre og Socialdemokraterne ikke melde sig ind og engagere sig i partierne. For når kandidaterne skal findes og po- blev valgt på lukkede partikongresser eller Den tro mangler vi i dag. ■ litikerne vælges, er det ikke blot et projekt gennem aftalte arvefølger, men i en slags U30 for en lukket kreds i partitoppen, men et primærvalg, hvor ganske almindelige projekt, som involverer hele partiet og tu- mennesker havde muligheden for at Ugebrevet A4 overlader i de kommende uger bagsi- sindvis af mennesker. Det giver et engage- stemme på og arbejde for en kandidat. Det den til fire unge politikere. De fire vil i de kommen- de måneder på skift give deres bud på, hvor velfær- ment, som vi kan lære meget af i Danmark. ville betyde, at kandidaterne ikke skulle den og det danske arbejdsmarked skal bevæge sig I Danmark er de brede, folkelige partier handle tingene af i snævre, lukkede cirk- hen. Fra venstre er det: , 30 år, sekretariatsleder i Mindscope, ved at afgå ved en stille død. Medlemsska- ler, men ud og forklare almindelige men- et fagligt uddannelsescenter for unge i Esbjerg. ren bliver ældre og ældre, politiske møder nesker, hvorfor netop de vil være partiets Kandidat til Folketinget (S). Ninna Thomsen, 27 år, medlem af SF’s tiltrækker efterhånden kun Tordenskjolds bedste bud på en statsminister. hovedbestyrelse og forretningsudvalg. soldater og på trods af ungdomspartiernes Jeg tror ikke, at primærvalg vil splitte Kristian Madsen, 28 år, formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. stigende tilslutning, så er det et fåtal, som partierne og føre til flere interne kampe. Ellen Trane Nørby, 23 år, kandidat til vælger at engagere sig aktivt i politik. Tværtimod. I USA er tendensen klar. Når Europa-Parlamentet for Venstre. I de seneste fjorten dage har jeg været i de indledende runder er overstået og

ISSN: 1602-1630