Politisk Kronik 1. Halvår 2007
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Politisk kronik 1. halvår 2007 Lars Bille, institutleder, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Et af de dominerende temaer i dansk partipo- Episoder af denne art samt hele udviklingen i litik i det foregående halvår havde været Det de foregående måneder skabte grobund for, Radikale Venstres problemer med at skabe at der i det politiske miljø begyndte at verse- enighed om partiets nye strategi »Den Anden re rygter om, at Naser Khader var på vej til at Vej« og med at få den kommunikeret klart og skifte parti eller stifte sit eget parti. Begge de- forståeligt ud til vælgerne og ikke mindst ud le dementerede han i Politiken den 22. febru- til eget bagland. Problemerne fortsatte i dette ar, hvor han blev citeret for at sige, at han halvår. havde fået tilbud fra alle mulige, både CD, Venstre og de konservative, og at andre folk En af hovedpersonerne i den standende inter- havde opfordret ham til at danne et nyt parti, ne debat, Naser Khader, mødte i begyndelsen men at han havde afvist det hele, for som han af januar modstand fra sit eget bagland. Det udtrykte det »Ich bin ein Radikaler!« skete på en generalforsamling i Det Radikale Venstres nye storkreds i København, hvor Den 11. marts udtalte landsformand i Det Ra- forsamlingen måtte igennem en skriftlig af- dikale Venstre Søren Bald i Morgenavisen stemning om hans folketingskandidatur. Han Jyllands-Posten, at partiet ikke havde for- havde på mødet afvist at stoppe sin kritik af mået at markere, at det ud over de fem krav i partiets strategi med opstillingen af de fem strategien også havde en politisk blomsterbu- ultimative krav for at deltage i et regerings- ket, der rummede langt mere. Partiet havde samarbejde, ligesom han heller ikke ville heller ikke formået at markere, at oppositio- undlade at tale om et muligt VKR-samarbej- nen fortsat havde det meget vigtige fælles og de. Afstemningen viste, at 39 af de 162 del- første formål at fjerne flertallet bag den nu- tagende valgte ikke at støtte hans kandidatur. værende regering. Hans bemærkninger blev Dette skal ses i forhold til, at Lone Dybkjær fulgt op af Margrethe Vestager, som gerne og Charlotte Fischer blev genopstillet uden ville have haft planlagt kommunikationen af indvendinger. Afstemningen afspejlede en strategien på en anderledes måde, hvis de grundlæggende uenighed om, hvorvidt parti- havde haft mulighed for at gøre det om. Det ets førsteprioritet skulle være at holde Dansk var påfaldende, at begge de ledende radikale Folkeparti uden for indflydelse ved at satse var af den opfattelse, at det i første række var på et samarbejde med Socialdemokraterne et kommunikationsproblem, partiet stod eller ved at satse på at blive en del af en bor- med, og ikke et politisk substansproblem. Ef- gerlig regering, subsidiært fungere som støt- ter et møde i den radikale folketingsgruppe teparti for en sådan. den 13. marts ville ingen kommentere sagen, 81 kun Søren Bald som i en pressemeddelelse så meddelt, at hun ikke ville hilse på mænd skrev, at det efter misforståelser i pressen var ved at give hånd. Tørklædet var bestemt ikke herligt at konstatere, at der var fuld enighed et symbol Søren Krarup brød sig om at sende om den politiske linje. Den politiske prosa fra Folketingets talerstol. Pia Kjærsgaard har mange facetter at spille på. syntes, at hans udtalelse godt kunne virke lidt voldsom, men hun var enig i substansen. Hun Den 7. april, 1- årsdagen for de radikales op- mente, at tørklædet var et provokerende poli- sigelse af det faste samarbejde med Socialde- tisk symbol for visse muslimske kvinder. Ud- mokraterne, signalerede Marianne Jelved, at talelser fra alle andre partier tog afstand fra hvis Socialdemokraterne var parate til at di- sammenligningen, og at hovedbeklædning skutere blandt andet skat og udlændingepoli- var en privatsag, således altså også Elsebeth tik, så var de radikale parate til at indgå kom- Gerner Nielsen. promis. Hun ledsagede meldingen med en bemærkning om, at hun ekstremt gerne ville Hendes demonstration blev drøftet på et mø- have en forståelse med Socialdemokraterne, de den 2. maj i den radikale folketingsgrup- og hun ville ikke på forhånd afvise, at de ra- pe, hvor hun fik fuld opbakning fra Marianne dikale kunne pege på Helle Thorning- Jelved, men bestemt ikke fra Naser Khader. Schmidt som statsminister, hvis Socialdemo- Han havde i en email til gruppen udtrykt sin kraterne kom de radikale i møde. Det var en stærke utilfredshed ved at skrive, at Elsebeth omend beskeden opblødning, som Socialde- Gerner Nielsen gik islamisternes ærinde, da mokraterne da også kvitterede for. En med- det lige var noget, som de kunne bruge i de- virkende årsag til meldingen kunne være, at res kamp for at tvinge flere kvinder til at gå meningsmålingerne viste markant faldende med tørklæde. Andre i det radikale bagland tilslutning til de radikale, ligesom de viste, at tog også afstand fra demonstrationen, og for omkring to ud af tre radikale vælgere gerne Pernille Høxbro, partiets rådmand på Frede- så, at det gamle samarbejde blev reetableret. riksberg, var det dråben, der fik bægeret til at flyde over, så hun meldte sig ud af partiet. I slutningen af april gennemførte det radika- Også i dette spørgsmål udstilledes de radika- le folketingsmedlem Elsebeth Gerner Niel- les uenighed ikke blot blandt tillidsfolkene, sen en happening, hvor hun lod sig fotogra- men nok så afgørende også på lederplan. fere med et muslimsk tørklæde påtrykt bud- skabet »Speak Up«. Den var hendes valg af Mandag en 7. maj blev i partipolitisk hense- metode til at give sit bidrag til den meget op- ende en historisk dag. Den dag kulminerede hedede debat, der var opstået om muslimske de radikales uenighed og den gennem næsten kvinders brug af tørklæde. Den 19. april stod seks år stabile parlamentariske situation ry- det at læse i Politiken, at Dansk Folkepartis stedes, da Naser Khader sammen med to indfødsretsordfører Søren Krarup, på spørgs- medlemmer af Europaparlamentet – den ra- målet om tørklædet symboliserede det sam- dikale Anders Samuelsen og den konservati- me som hagekorset, svarede ja, for så vidt ve Gitte Seeberg – på et særdeles velbesøgt som man kunne sige, at hagekorset er symbol pressemøde kl.13.30 meddelte, at de havde på nazismen, så var det jo altså af samme art forladt deres gamle partier og dannede et nyt som islams tørklæde. Hans udtalelse var for- politisk parti med navnet Ny Alliance. Nav- anlediget af, at Asmaa Abdol-Hamid var på net var valgt, fordi det var det, de gerne ville tale som folketingskandidat for Enhedslisten. skabe. En ny alliance mellem de politiske Hun havde erklæret, at hvis hun blev valgt blokke. En ny alliance mellem Danmark og ind i Folketinget, ville hun bære tørklæde på verden. En ny alliance mellem politikerne og Folketingets talerstol. Hun havde i øvrigt og- vælgerne. De tre havde talt om dannelsen af 82 et nyt parti gennem nogen tid og havde drop- været kritisk over for ledelsesstilen i Venstre pet ideen flere gange, men i ugen inden den og partiets, efter hans mening, for moderate 7.maj havde de så besluttede de sig for, liberale linje. Dermed var der fire løsgænge- blandt andet på baggrund af tørklædesagen, re i Folketinget. at gøre noget ved det. Den ene var Morten Messerschmidt. Han Der blev ikke fremlagt et egentligt partipro- havde den 29. april meldt sig ud af Dansk gram. Det skulle udarbejdes i samarbejde Folkeparti på grund af beskyldninger i BT med de nye medlemmer hen over sommeren. om at have sunget nazisange og »heilet« un- Men de tre erklærede dog, at de ville arbejde der en særdeles våd frokost i Grøften i Tivo- for en skattereform, hvor skatten kom ned til li. Han blev i øvrigt genoptaget i folketings- omkring 40 procent for alle, for en realistisk gruppen igen den 24. maj, efter der var blevet indvandringspolitik og human flygtningepo- sat store spørgsmålstegn ved holdbarheden litik med vægt på demokratisk integration, og BT’s historie, og efter at Dansk Folkeparti hvor det var slut med, at Dansk Folkeparti havde anlagt sag mod bladet. definerede politikken hen over hovedet på den store del af befolkningen, som efter de Den anden var Louise Frevert. Hun valgte tre’s mening ønskede en anden og fair poli- den 8. maj, at forlade Dansk Folkeparti og tik. Ny Alliance stod for et globalt udsyn og blive løsgænger. Samtidig udgav hun en bog, ville arbejde for et stærkt EU, som Danmark hvori hun i særdeles karske og direkte ven- skulle være fuldgyldigt medlem af, samt for dinger kritiserede især Pia Kjærsgaard både at Danmark igen kom op på at give een pro- som person og som leder, men også den øvri- cent af bruttonationalindkomsten i udvik- ge ledelse fik et skud for boven. Hendes for- lingsbistand. Reformer på folkeskole-, sund- hold i partiet havde været problematisk lige heds- og energiområdet blev også nævnt. Ud siden det sidste kommunalvalg, hendes ufri- over de 40 procent i skat var det ikke hverken villige orlovsperiode fra Folketinget og sene- særlig omfattende eller særlig præcise pro- re fratagelse af hendes uddannelsesordfører- gramerklæringer, men det ville komme sene- skab i efteråret 2005. re, bedyrede de tre stiftere. De så primært be- tydningen af det nye parti i den katalysator- På baggrund af Leif Mikkelsen nye status effekt, de forudså, det ville have på partisy- som løsgænger mente statsminister Anders stemet og det parlamentariske samarbejds- Fogh Rasmussen det nødvendigt at præcise- mønster. Vedrørende det sidste måtte der re, at regeringens flertal er intakt, men skulle spørges direkte tre gange, før Naser Khader det vise sig ikke at være tilfældet, så kendte svarede, at han ikke ville udelukke, at Ny Al- alle konsekvensen. Det hører til sjældenhe- liance ville pege på Anders Fogh Rasmussen derne, at en statsminister i en offentlig udta- som statsminister.