Politisk kronik 1. halvår 2007

Lars Bille, institutleder, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Et af de dominerende temaer i dansk partipo- Episoder af denne art samt hele udviklingen i litik i det foregående halvår havde været Det de foregående måneder skabte grobund for, Radikale Venstres problemer med at skabe at der i det politiske miljø begyndte at verse- enighed om partiets nye strategi »Den Anden re rygter om, at var på vej til at Vej« og med at få den kommunikeret klart og skifte parti eller stifte sit eget parti. Begge de- forståeligt ud til vælgerne og ikke mindst ud le dementerede han i den 22. febru- til eget bagland. Problemerne fortsatte i dette ar, hvor han blev citeret for at sige, at han halvår. havde fået tilbud fra alle mulige, både CD, og de konservative, og at andre folk En af hovedpersonerne i den standende inter- havde opfordret ham til at danne et nyt parti, ne debat, Naser Khader, mødte i begyndelsen men at han havde afvist det hele, for som han af januar modstand fra sit eget bagland. Det udtrykte det »Ich bin ein Radikaler!« skete på en generalforsamling i Det Radikale Venstres nye storkreds i København, hvor Den 11. marts udtalte landsformand i Det Ra- forsamlingen måtte igennem en skriftlig af- dikale Venstre Søren Bald i Morgenavisen stemning om hans folketingskandidatur. Han Jyllands-Posten, at partiet ikke havde for- havde på mødet afvist at stoppe sin kritik af mået at markere, at det ud over de fem krav i partiets strategi med opstillingen af de fem strategien også havde en politisk blomsterbu- ultimative krav for at deltage i et regerings- ket, der rummede langt mere. Partiet havde samarbejde, ligesom han heller ikke ville heller ikke formået at markere, at oppositio- undlade at tale om et muligt VKR-samarbej- nen fortsat havde det meget vigtige fælles og de. Afstemningen viste, at 39 af de 162 del- første formål at fjerne flertallet bag den nu- tagende valgte ikke at støtte hans kandidatur. værende regering. Hans bemærkninger blev Dette skal ses i forhold til, at Lone Dybkjær fulgt op af , som gerne og Charlotte Fischer blev genopstillet uden ville have haft planlagt kommunikationen af indvendinger. Afstemningen afspejlede en strategien på en anderledes måde, hvis de grundlæggende uenighed om, hvorvidt parti- havde haft mulighed for at gøre det om. Det ets førsteprioritet skulle være at holde Dansk var påfaldende, at begge de ledende radikale Folkeparti uden for indflydelse ved at satse var af den opfattelse, at det i første række var på et samarbejde med Socialdemokraterne et kommunikationsproblem, partiet stod eller ved at satse på at blive en del af en bor- med, og ikke et politisk substansproblem. Ef- gerlig regering, subsidiært fungere som støt- ter et møde i den radikale folketingsgruppe teparti for en sådan. den 13. marts ville ingen kommentere sagen,

81 kun Søren Bald som i en pressemeddelelse så meddelt, at hun ikke ville hilse på mænd skrev, at det efter misforståelser i pressen var ved at give hånd. Tørklædet var bestemt ikke herligt at konstatere, at der var fuld enighed et symbol Søren Krarup brød sig om at sende om den politiske linje. Den politiske prosa fra Folketingets talerstol. Pia Kjærsgaard har mange facetter at spille på. syntes, at hans udtalelse godt kunne virke lidt voldsom, men hun var enig i substansen. Hun Den 7. april, 1- årsdagen for de radikales op- mente, at tørklædet var et provokerende poli- sigelse af det faste samarbejde med Socialde- tisk symbol for visse muslimske kvinder. Ud- mokraterne, signalerede , at talelser fra alle andre partier tog afstand fra hvis Socialdemokraterne var parate til at di- sammenligningen, og at hovedbeklædning skutere blandt andet skat og udlændingepoli- var en privatsag, således altså også Elsebeth tik, så var de radikale parate til at indgå kom- Gerner Nielsen. promis. Hun ledsagede meldingen med en bemærkning om, at hun ekstremt gerne ville Hendes demonstration blev drøftet på et mø- have en forståelse med Socialdemokraterne, de den 2. maj i den radikale folketingsgrup- og hun ville ikke på forhånd afvise, at de ra- pe, hvor hun fik fuld opbakning fra Marianne dikale kunne pege på Helle Thorning- Jelved, men bestemt ikke fra Naser Khader. Schmidt som statsminister, hvis Socialdemo- Han havde i en email til gruppen udtrykt sin kraterne kom de radikale i møde. Det var en stærke utilfredshed ved at skrive, at Elsebeth omend beskeden opblødning, som Socialde- Gerner Nielsen gik islamisternes ærinde, da mokraterne da også kvitterede for. En med- det lige var noget, som de kunne bruge i de- virkende årsag til meldingen kunne være, at res kamp for at tvinge flere kvinder til at gå meningsmålingerne viste markant faldende med tørklæde. Andre i det radikale bagland tilslutning til de radikale, ligesom de viste, at tog også afstand fra demonstrationen, og for omkring to ud af tre radikale vælgere gerne Pernille Høxbro, partiets rådmand på Frede- så, at det gamle samarbejde blev reetableret. riksberg, var det dråben, der fik bægeret til at flyde over, så hun meldte sig ud af partiet. I slutningen af april gennemførte det radika- Også i dette spørgsmål udstilledes de radika- le folketingsmedlem Elsebeth Gerner Niel- les uenighed ikke blot blandt tillidsfolkene, sen en happening, hvor hun lod sig fotogra- men nok så afgørende også på lederplan. fere med et muslimsk tørklæde påtrykt bud- skabet »Speak Up«. Den var hendes valg af Mandag en 7. maj blev i partipolitisk hense- metode til at give sit bidrag til den meget op- ende en historisk dag. Den dag kulminerede hedede debat, der var opstået om muslimske de radikales uenighed og den gennem næsten kvinders brug af tørklæde. Den 19. april stod seks år stabile parlamentariske situation ry- det at læse i Politiken, at Dansk Folkepartis stedes, da Naser Khader sammen med to indfødsretsordfører Søren Krarup, på spørgs- medlemmer af Europaparlamentet – den ra- målet om tørklædet symboliserede det sam- dikale og den konservati- me som hagekorset, svarede ja, for så vidt ve – på et særdeles velbesøgt som man kunne sige, at hagekorset er symbol pressemøde kl.13.30 meddelte, at de havde på nazismen, så var det jo altså af samme art forladt deres gamle partier og dannede et nyt som tørklæde. Hans udtalelse var for- politisk parti med navnet Ny Alliance. Nav- anlediget af, at Asmaa Abdol-Hamid var på net var valgt, fordi det var det, de gerne ville tale som folketingskandidat for Enhedslisten. skabe. En ny alliance mellem de politiske Hun havde erklæret, at hvis hun blev valgt blokke. En ny alliance mellem Danmark og ind i Folketinget, ville hun bære tørklæde på verden. En ny alliance mellem politikerne og Folketingets talerstol. Hun havde i øvrigt og- vælgerne. De tre havde talt om dannelsen af

82 et nyt parti gennem nogen tid og havde drop- været kritisk over for ledelsesstilen i Venstre pet ideen flere gange, men i ugen inden den og partiets, efter hans mening, for moderate 7.maj havde de så besluttede de sig for, liberale linje. Dermed var der fire løsgænge- blandt andet på baggrund af tørklædesagen, re i Folketinget. at gøre noget ved det. Den ene var . Han Der blev ikke fremlagt et egentligt partipro- havde den 29. april meldt sig ud af Dansk gram. Det skulle udarbejdes i samarbejde Folkeparti på grund af beskyldninger i BT med de nye medlemmer hen over sommeren. om at have sunget nazisange og »heilet« un- Men de tre erklærede dog, at de ville arbejde der en særdeles våd frokost i Grøften i Tivo- for en skattereform, hvor skatten kom ned til li. Han blev i øvrigt genoptaget i folketings- omkring 40 procent for alle, for en realistisk gruppen igen den 24. maj, efter der var blevet indvandringspolitik og human flygtningepo- sat store spørgsmålstegn ved holdbarheden litik med vægt på demokratisk integration, og BT’s historie, og efter at Dansk Folkeparti hvor det var slut med, at Dansk Folkeparti havde anlagt sag mod bladet. definerede politikken hen over hovedet på den store del af befolkningen, som efter de Den anden var Louise Frevert. Hun valgte tre’s mening ønskede en anden og fair poli- den 8. maj, at forlade Dansk Folkeparti og tik. Ny Alliance stod for et globalt udsyn og blive løsgænger. Samtidig udgav hun en bog, ville arbejde for et stærkt EU, som Danmark hvori hun i særdeles karske og direkte ven- skulle være fuldgyldigt medlem af, samt for dinger kritiserede især Pia Kjærsgaard både at Danmark igen kom op på at give een pro- som person og som leder, men også den øvri- cent af bruttonationalindkomsten i udvik- ge ledelse fik et skud for boven. Hendes for- lingsbistand. Reformer på folkeskole-, sund- hold i partiet havde været problematisk lige heds- og energiområdet blev også nævnt. Ud siden det sidste kommunalvalg, hendes ufri- over de 40 procent i skat var det ikke hverken villige orlovsperiode fra Folketinget og sene- særlig omfattende eller særlig præcise pro- re fratagelse af hendes uddannelsesordfører- gramerklæringer, men det ville komme sene- skab i efteråret 2005. re, bedyrede de tre stiftere. De så primært be- tydningen af det nye parti i den katalysator- På baggrund af Leif Mikkelsen nye status effekt, de forudså, det ville have på partisy- som løsgænger mente statsminister Anders stemet og det parlamentariske samarbejds- Fogh Rasmussen det nødvendigt at præcise- mønster. Vedrørende det sidste måtte der re, at regeringens flertal er intakt, men skulle spørges direkte tre gange, før Naser Khader det vise sig ikke at være tilfældet, så kendte svarede, at han ikke ville udelukke, at Ny Al- alle konsekvensen. Det hører til sjældenhe- liance ville pege på derne, at en statsminister i en offentlig udta- som statsminister. Det spørgsmål kunne par- lelse truer med valg, for en trussel var det. Ny tiet lige så godt øve sig i at svare på, for det Alliance var ikke opstillingsberettiget endnu, ville komme utallige gange, jo oftere jo tæt- og et lynvalg ville sende løsgænger og parti- tere på valget, der var. formand Naser Khader samt Leif Mikkelsen ud af Folketinget mindst frem til, at endnu et Den 10. maj meddelte Leif Mikkelsen, at han valg var afholdt. Det var vel også en slet forlod Venstre for at melde sig ind i Ny Alli- skjult advarsel til andre i Venstre eller Det ance. Han var efter et internt opgør i Venstres Konservative Folkeparti som måske gik og folketingsgruppe i november 2006 blevet fra- puslede med også at skifte parti. taget posten som kommunalordfører, og han havde i det hele taget gennem længere tid

83 Om det var det, der var tilfældet med Ven- For Naser Khader var forløbet heller ikke stres miljøordfører Eyvind Vesselbo må ind- heldigt. Han havde med sin udtalelse røbet til videre stå hen i det uvisse. Han havde i indholdet af fortrolige samtaler med en poli- hvert fald fra tid til anden været på kant med tisk kollega til pressen. Det var et klart brud VKO-flertallets udlændingepolitik. Den 29. på de interne spilleregler og kunne afskræk- maj kunne Politiken på forsiden meddele, at ke potentielle afhoppere fra at kontakte ham. avisen havde erfaret, at han den dag ville for- Det fremmede ikke tilliden til ham. Der blev lade Venstre og melde sig ind i Ny Alliance. også sat spørgsmålstegn ved hans troværdig- Avisen mente også at vide, at endnu et ven- hed i forbindelse med hans begrundelse for, stremedlem var på vej over i Ny Alliance. at bruddet med Det Radikale Venstre kom li- Med fire medlemmer kunne det nye parti, når ge netop på det tidspunkt, som det gjorde. det var blevet erklæret opstillingsberettiget, Han havde fortalt, at han havde truffet be- modtage fuld gruppestøtte fra Folketinget, slutningen, da han på et hotelværelse i 415.000 kr månedligt som der var hårdt brug NewYork havde set et klip på en arabisk TV- for til opbygning af partiets organisation. Ny station med Elsebeth Gerner Nielsens tørklæ- Alliance ville så også kunne indgå i forhand- destunt. Det kunne dog dokumenteres senere, lingerne om pladser i Folketingets udvalg. at et sådant tv-klip aldrig var blevet vist på Og endelig ville regeringens flertal være hotellet. Der blev med andre ord sået tvivl, skrumpet faretruende ind. dels om hans evner som leder, dels om hans beherskelse af det almindelige gedigne poli- Men det blev ved forsidehistorien, for Ey- tiske håndværk. vind Vesselbo dementerede den omend på en sådan måde, at det i første omgang kunne tol- Hans store popularitet blandt vælgerne var kes sådan, at han ikke ville forlade Venstre li- dog ikke til at tage fejl af. Ny Alliance fik en ge netop den dag, hvilket jo ikke udelukkede, nærmest stormende modtagelse. Anders at han kunne gøre det en anden. Efter Ven- Samuelsen oplyste, at allerede den 9. maj om stres gruppemøde var svarene på journalister- aftenen havde over 14.000 tilmeldt sig parti- nes pågående spørgsmål dog blevet mere et, og næsten 5.000 havde allerede betalt præcise. Han kaldte historien for det pure op- medlemsgebyret på 200 kr. Opinionsinstitut- spind, og han fastslog til sidst, at han agtede ternes meningsmålinger i maj viste en tilslut- at stille op for Venstre ved næste valg. ning til partiet i størrelsesordenen ni til tolv procent, hvilket omsat til mandater ville være Ifølge en kommentar fra Naser Khader var mere end rigeligt til at placere partiet helt der dog efter hans opfattelse ikke tale om det centralt i flertalsdannelsen i Folketinget. pure opspind. Han sagde, at Ny Alliance hav- de været i dialog med Eyvind Vesselbo og Udfordringen for partiet var at omsætte den- havde haft en forståelse af, at han var interes- ne umiddelbare sympati til at få samlet de seret i at skifte parti. Hvis han havde ombe- nødvendige 19.185 underskrifter for at blive stemt sig i sidste øjeblik, så havde Naser opstillingsberettiget. Desuden skulle der ud- Khader fuld forståelse for det. Påstand mod arbejdes en politisk program, opbygges en påstand. Under alle omstændigheder betød medlemsorganisation, vedtages love der fast- episoden, at Eyvind Vesselbo – for en perio- lagde medlemmernes indflydelse og forhol- de i hvert fald – måtte forvente at komme til det mellem medlemsorganisationen og folke- at stå i »bad standing« i Venstres folketings- tingsgruppen og sidst men ikke mindst at få gruppe. opstillet kandidater til folketinget. Med om- kring 20.000 indsendte emails var det lige før, partistifterne blev kvalt i sympati. Mod

84 slutningen af halvåret var begejstringen dog til Marianne Jelved som leder. Den overve- taget lidt af, idet meningsmålingerne nu viste jende stemning var, at det var vigtigt ikke at en tilslutning på omkring fem til seks pro- gå i panik, og at en udskiftning af partilede- cent. Stadig højt for et nyt parti, men hverda- ren allerede nu ville give en ny partileder den gen var begyndt at melde sig. dårligst tænkelig start. Men det blev også ty- deligt signaleret til folketingsgruppen, at den Med Ny Alliances skattepolitiske udmelding ikke havde alverden til tid til at gøre et bedre vejrede enkelte venstremedlemmer, eksem- arbejde. En halvering af tilslutningen i me- pelvis partiets finansordfører Peter Christen- ningsmålingerne siden folketingsvalget gjor- sen morgenluft, og ikke mindst de konserva- de indtryk. tive intensiverede deres pres for at få gen- nemført en skattelettelse inden næste valg og Folketingsgruppen planlagde på den bag- det i en sådan grad, at det blev vanskeligere grund en række møder med henblik på at for- og vanskeligere at se, hvorledes denne inter- mulere en fremadrettet strategi. Blandt de16 ne uenighed i regeringen skulle kunne løses, medlemmer af gruppen kunne der være et uden at en af parterne stod tilbage som en de- eget incitament til at finde en sådan, da op cideret taber. Men regeringens problemer var mod syv af dem ifølge meningsmålingerne indtil videre små set i forhold til den nye par- stod til at miste deres mandat. Og det var ik- tidannelses konsekvenser for Det Radikale ke kun strategien, der var til debat, men også Venstre. gruppens holdopstilling havde Marianne Jel- ved sagt offentligt. Det kunne kun betyde, at For første gang i partiets historie havde det lederposten også kunne komme i spil. oplevet et egentligt brud. Partikontoret kunne den 8. maj oplyse, at der i løbet af dagen var Efter det første af disse møder den 7. juni indløbet 155 udmeldelser, og flere af partiets stod det rimeligt klart, at »Den Anden Vej« tillidsfolk, folketingskandidater og valgte re- var ved at være ved vejs ende. Det blev yder- præsentanter fulgte trop eller tilkendegav, at lige bekræftet efter endnu et møde den 14. ju- de overvejende situationen. Partiets ledelse ni. Det stod efterhånden også klart, at en afviste, at der var grund til panik, men det var større rokade i ledelsen stod for døren. Det uomtvisteligt, at der var lagt et enormt pres blev et faktum allerede den 15. juni, da det på den, ikke mindst på Marianne Jelved, og tredje møde blev afholdt. Efter 19 år som at ledelsens handlinger i den kommende tid partileder blev Marianne Jelved afløst af ville få afgørende indflydelse på, hvilken be- gruppens hidtidige næstformand Margrethe slutning tvivlerne traf. Vestager, som uden modkandidat blev valgt til ny gruppeformand. En æra i Det Radikale Umiddelbart var Marianne Jelveds reaktion Venstres historie var slut. Det politiske livs den 7. maj beklagelse og ærgrelse. Hun ville omskiftelighed var blevet klart illustreret. Fra fortsætte som politisk leder af partiet og at have næsten kultstatus i partiet to år tidli- fandt ikke, at udmeldelserne ændrede noget gere, blev Marianne Jelved ikke længere fun- ved partiets politik eller dets linje. Den 12. det egnet til at lede partiet. maj samledes partiets hovedbestyrelse på Hotel Strand for at drøfte situatio- Der var kampvalg til næstformandsposten nen. Der kom mange kritiske indlæg om par- mellem Morten Østergaard og Morten tiets strategi og om, at kommunikationen af Helveg Petersen. Sidstnævnte fik kun tre den skulle være bedre, men der blev ikke stemmer, hvilket fik ham til i et par døgn at truffet beslutning om direkte at ændre »Den tænke over situationen for partiets højrefløj, Anden Vej«. Der var også fortsat opbakning som altså havde lidt et stort nederlag, og ikke

85 mindst at tænke over hvor han selv nu stod. taterne. Gode målopfyldelser skulle udløse Efter et par dage meddelte han, at han fort- højere løn eller flere bevillinger, og det skul- satte i partiet og – med ledelsens billigelse – le være frivilligt for kommunerne at tilbyde med de samme ordførerskaber som hidtil. frit valg mellem for eksempel privat og of- fentlig hjemmehjælp. Socialdemokraterne »Den Anden Vej« blev skrottet. Dens ultima- ledsagede udspillet med at gentage, at der tive krav var erstattet af tre mærkesager: En skulle investeres i velfærd frem for at give anstændig udlændingepolitik, bedre hånd om skattelettelser. klima og miljø og reformer i den offentlige sektor. Tilbage var kun ét ultimativt krav, Regeringen var ikke tilhænger af minimums- nemlig at holde Dansk Folkeparti uden for standarder og det centralistisk, bureaukrati- indflydelse. Det Radikale Venstre skulle gen- ske og kontrolagtige system, som den mente erobre pladsen i midten af dansk politik, og ville blive en konsekvens af udspillet. Som derfor kunne det principielt pege på både An- en opfølgning på de temamøder regeringen ders Fogh Rasmussen og Helle Thorning- afholdt om kvalitetsreformen nedsatte den i Schmidt som statsminister. Resultatet af af- begyndelsen af februar Kvalitetsgruppen ef- stemning om næstformandsposten pegede ter samme model som Globaliseringsrådet i dog mest i retning af, at det nok blev på sidst- 2006, det vil sige med medlemmer fra fag- nævnte. Leder- og strategiskiftet slog umid- foreninger, arbejdsgiverorganisationer, inter- delbart ud i meningsmålingerne, hvor de ra- esseorganisationer og uafhængige eksperter. dikale kunne notere en mærkbar fremgang og Kvalitetsgruppen skulle komme med konkre- blev større end Ny Alliance. Kampen mod te forslag til kvalitetsreformen. Ny Alliance om at blive det afgørende mid- terparti var for alvor indledt. Den 19. februar foreslog formanden for FOA Dennis Kristensen, der repræsenterede godt Et andet dominerende hovedtema i dette hal- 200.000 hjemmehjælpere, dagplejere og an- vår vedrørte velfærdspolitikken og regerin- dre menige medarbejdere i den offentlige gens kvalitetsreform af den offentlige sektor. sektor, at regeringen, de offentlige arbejdsgi- En væsentlig del af statsministerens nyt- vere og fagforeningerne skulle indlede for- årstale blev brugt på de emner og det i en handlinger om en trepartsaftale, hvor de af- blød tone, hvor ordene fællesskab, solidaritet talte spilleregler og nye måder at belønne of- og tryghed blev brugt sammen med frihed. fentlige ansatte på samt beskrev, hvilken ind- Friheden måtte ikke blive til et hundeslags- flydelse på for eksempel ansættelsesvilkår og mål, hvor det var de frækkeste og de højest arbejdsmiljø en kvalitetsreform ville give de råbende, der ragede til sig, og trygheden måt- offentligt ansatte. Regeringen kvitterede for te ikke blive en sovepude, der slørede den en- forslaget og mente, at det lovede godt for det keltes eget ansvar, erklærede statsministeren. videre arbejde med reformen. Socialdemo- kraterne derimod var mere forbeholdne. De Socialdemokraterne spillede i slutningen af fandt, at kvaliteten af fremtidens velfærdsser- januar ud med at foreslå, at der indførtes nog- vice skulle afgøres i Folketinget og ikke i et le kvalitetsrettigheder til borgerne for offent- lummert aftalelokale, som den politiske ord- lige serviceydelser i form af ensartede natio- fører udtrykte det. nale minimumsstandarder inden for eksem- pelvis ældrepleje og normering i børnepas- Den 19. marts fik Dennis Kristensens forslag ning. Borgerne skulle kunne kontrollere, om yderligere tyngde bag sig, da LO’s formand standarderne opfyldtes, hvorfor kommunerne Hans Jensen erklærede, at han ønskede en og institutionerne skulle dokumentere resul- trepartsaftale, der rakte frem til omkring

86 2025. Det skulle være en aftale om det, der devisen om, at en fagbevægelse må forhand- ikke var overenskomststof, men som handle- le med den til enhver tid siddende regering de om hverdagen for de offentligt ansatte. for på den måde at søge at maksimere sin Her nævnte han blandt andet en rekrutte- indflydelse, selvom sådanne forhandlinger ringsplan for at skaffe arbejdskraft, bedre ud- og aftaler måske kan komme på tværs af So- dannelse, mere efteruddannelse, bedre ledel- cialdemokratiets parlamentariske strategi og se, større indflydelse og frihed, nytænkning taktik. og innovation samt mål for andel af indvan- drere ansat i det offentlige. En sådan aftale Efterhånden som tiden gik, kom der flere og ville efter LO’s skøn koste mellem tre til fem flere meldinger fra regeringspartierne om, at milliarder kroner om året. Regeringen tog det oprindelige mål, at kvalitetsreformen omgående imod forslaget og indkaldte til de skulle holdes inden for de eksisterende øko- første forhandlinger til den 29. marts. Hvis nomiske rammer, nok ikke var realistisk. Og de fik en succesfuld udgang, ville det af- der skulle i hvert fald store penge på bordet i gørende styrke regeringens muligheder for at trepartsforhandlingerne. Det stod klart efter få bred opbakning til kvalitetsreformen, da FOA-formanden den 10. juni ville forlade det var vanskeligt at forestille sig, at Social- forhandlingerne, fordi han fandt, at regerin- demokratiet kunne stå uden for en sådan, gens ambitionsniveau var for lavt, og at den hvis så store dele af fagbevægelsen var med i havde mere i munden end i pengepungen. et forlig med regeringen på dette område. Han forhandlede dog videre, men med et mandat fra sin hovedbestyrelse til at forlade Omvendt var det også risikabelt for regerin- forhandlingerne når som helst. gen, da et negativt resultat ville styrke Soci- aldemokraternes agitation mod regeringen Den 17. juni indgik regeringen en aftale med afgørende. Et positivt resultat var nemlig på LO, Akademikernes Centralorganisation, ingen måde givet på forhånd. Formanden for Kommuners Landsforening og Danske Regi- 3F Poul , formanden oner med i alt 42 punkter til en samlet pris på for BUPL Henning Pedersen, lærernes for- 6.5 milliarder kroner. Pengene skulle over en mand Anders Bondo Christensen og forman- tre-årig periode fortrinsvis bruges til mere den for FTF Bente Sorgenfrey udtrykte alle uddannelse og efteruddannelse, bedre ar- betænkeligheder, da de frygtede, at LO med bejdsmiljø, senioraftaler og bedre ledelse i dette initiativ risikerede at blive en marionet den offentlige sektor. FTF med dets 340.000 og misbrugt i regeringens veltilrettelagte offentligt ansatte sygeplejerske, politibetjen- strategi for at vinde næste valg. For at dæm- te, socialrådgivere med videre valgte at stå pe den kritik af LO’s udspil, som var rejst af uden for. Efter endnu nogle forhandlinger og nogle socialdemokrater, afholdtes den 21. yderligere indrømmelser fra regeringen til- marts det første af en række møder mellem sluttede FTF sig aftalen. LO og Socialdemokratiets top. Hans Jensen fandt, at det var svært at forestille sig, at So- Den 19.juni fremlagde regeringen det første cialdemokratiet ikke var en del af et bredt po- omfangsrige udkast til kvalitetsreformen. litisk flertal om velfærdsreformen, men han Overskrifterne var bedre offentlige institutio- afviste dog også, at partiet havde en vetoret. ner, stærkt lokalt selvstyre, flere hænder til nærvær og omsorg, afbureaukratiseringsre- Situationen mindede om den, der herskede i form, ledelsesreform, brugerne i centrum og slutningen af 1980’erne og begyndelsen af attraktive arbejdspladser, alle med en lang 1990’erne, hvor fagbevægelsen forhandlede række underpunkter. De skulle herefter drøf- med de borgerlige Schlüter-regeringer ud fra tes videre i Kvalitetsgruppen med henblik på

87 en konkretisering, så det endelige udspil kun- mangeårige sundhedsordfører Lone Møller, ne offentliggøres til august. og det gav anledning til lidt knurren i grup- pen, men den fred der var opnået et år tidli- Med trepartsforhandlingernes milliarder af gere mellem fløjene ved blandt andet at gøre kroner og resultatet af aftalerne med kommu- en af Helle Thorning-Schmidts skarpeste nerne og regionerne for 2008 – sluttet den 10. venstrefløjskritikere Carsten Hansen til grup- juni til en samlet merbevilling på 1.6 milliar- peformand holdt. Rokaden betød et come der til serviceområdet, frigivelse over tre år back til Anne-Marie Meldgaard og Bjarne af de 6.5 milliarder til fri afbenyttelse kom- Laustsen nu som henholdsvis ligestillings- munerne havde fået indefrosset i 2006, samt ordfører og boligordfører. Den betydnings- en tilførsel fra staten til regionerne på 2.3 fulde post som finansordfører gik til Morten milliarder kroner – havde regeringen lettet på Bødskov, en af partiformandens tro støtter. låget på statskassen og dermed forsøgt at ta- Det skal også nævnes, at den 22. maj med- ge i hvert fald brodden af den socialdemo- delte den tidligere politiske ordfører Lotte kratiske velfærdskampagne mod regeringen. Bundsgaard, at hun ikke ville genopstille til næste valg. Hvis man ser bort fra udviklingen i Det Ra- dikale Venstre, var det ikke de store ting, der Halvåret bød faktisk på to nye partier. Foru- skete på de partiinterne fronter. I oktober den Ny Alliance var det Liberalisterne – Fri- 2006 havde tidligere social- og indenrigsmi- hed og Velstand. Partiet havde godt nok eksi- nister meldt sig ud af Soci- steret i 18 måneder, men fik først den 31. ja- aldemokratiet. Det var vel egentlig ikke den nuar indenrigsministeriets officielle godken- store overraskelse, når de store divergenser, delse af navnet. Partiets første navneforslag, der efterhånden var vokset frem mellem dem Liberalisterne, var blevet afvist. Det nye par- med hensyn til udlændingepolitikken, tages i ti var overbevist om, at det havde været udsat betragtning. Større var vel overraskelsen eller for bevidst politisk chikane fra indenrigsmi- snarere forbløffelsen i visse kredse over, at nister Lars Løkke Rasmussens side, fordi det hun meldte sig ind i Venstre og oven i købet navn åbenbart ville ligne Venstre’s officielle blev modtaget med noget, der lignede be- navn, nemlig Venstre – Danmarks Liberale gejstring. Politisk overbevisning er en be- Parti for meget. Nu skulle Liberalisterne – vægelig størrelse og Karen Jespersen demon- Frihed og Velstand så indsamle de knap strerede i løbet af sin politiske karriere stor 20.000 gyldige underskrifter, som valgloven spændstighed og tilpasningsevne i den disci- krævede for at blive opstillingsberettiget. Vel plin ved at have bevæget sig fra det marxisti- nærmest en umulig opgave, som det politiske ske parti Venstresocialisterne til liberalis- landskab tegnede sig i halvåret. mens repræsentant i Danmark: Venstre, Dan- marks Liberale Parti. Den 1. marts blev hun Ikke nok med at Pia Kjærsgaard fra tid til an- formelt kåret som Favrskov kredsens folke- den tog i skole for ikke at tingskandidat for Venstre. røgte sit hverv som partileder godt nok, så måtte han den14. marts også lægge ører til, at Socialdemokratiet foretog en større rokade Konservativ Ungdom forud for deres lands- den 23. januar, hvor ti ordførerskaber var i råd kritiserede ham for, at han ikke var god spil. Rokaden var dels nødvendiggjort af at nok til at sælge billetter. De unge ville helle- flere af de ældre politikere havde meddelt, at re have enten eller Lene de ikke genopstillede til næste valg, dels af et Espersen som formand. Enkelte fremtræden- ønske om at sætte et nyt hold der kunne ud- de tillidsfolk tilsluttede sig offentligt kritik- fordre regeringen. Taberen i spillet blev den ken. Belært af de dårlige erfaringer fra den

88 sidste borgerkrig i Det Konservative Folke- næste valg ville hun blive valgt ind, men for- parti i slutningen af 1990’erne blev der om- inden skulle hun i direkte dialog under en val- gående og hurtigt lagt låg på sagen. Men kat- gkamp med Naser Khader, som var opstillet i ten havde været sluppet ud af sækken for en samme kreds. kort stund, og det kunne den såmænd blive igen, hvis ikke den konservative ledelse fik Halvåret hørte så absolut til et af de mere be- gennemført et par mærkesager, ikke mindst givenhedsrige i kraft af udviklingen i Det Ra- en skattelettelse. dikale Venstre og dannelsen af Ny Alliance. Den markant anderledes parlamentariske si- Socialistisk Folkepartis leder Villy Søvndal tuation, der blev resultatet af valget i 2001 og mødte derimod fuld opbakning på partiets fastholdt efter valget i 2005, nemlig at der landsmøde 29.- 30 april. Partiet havde frem- kunne dannes en borgerlige regering uden gang i medlemstallet (som var steget til støtte fra centrum i dansk politik, begyndte 9.500) og i meningsmålingerne. Formanden åbenbart nu at indvirke på selve partisyste- havde en ambition om at bringe partiet i stil- met. Det Radikale Venstre, hvis motto en ling til at indtræde i en regering. Han arbej- gang var, at enten sad partiet i regering eller dede ihærdigt på at få skabt et troværdigt re- også regerede det alligevel, havde efterhånd- geringsalternativ sammen med Socialdemo- en fået så store orienteringsproblemer, når kratiet og Det Radikale Venstre og landsmø- det var uden indflydelse på flertalsdannelsen dets forløb sluttede op om den ambition. i Folketinget, at partiet blev sprængt og måt- te udskifte formanden. Den store tilslutning i Den 4.-6. maj holdt Enhedslisten årsmøde. meningsmålingerne, Ny Alliance blev mødt Det punkt, der tiltrak sig størst opmærksom- med, kunne desuden godt være et varsel om, hed, var opstillingen af Asmaa Abdol-Hamid at der var ved at udvikle sig et vælgeropbrud, som folketingskandidat, fordi hun som tidli- der gav mindelser om det, der skete i 1973. gere nævnt havde erklæret, at hun ville bære Nu som dengang var der gennem nogle år tørklæde fra Folketingets talerstol, hvis hun sket markante strukturelle forandringer i blev indvalgt. Partiets kandidatudvalg frem- såvel verden som helhed som i det danske lagde en plan, hvor hun var placeret en plads samfund. Nye politiske skillelinjer havde på højere end den syvendeplads som en uraf- den baggrund udviklet sig og et bloklignende stemning blandt medlemmerne havde givet parlamentarisk samarbejdsmønster var blevet hende. Der blev fra flere sider udtrykt tvivl etableret. Dertil kan så lægges den utilfreds- om hendes egnethed som fuldtonet repræsen- hed med Dansk Folkepartis store indflydelse, tant for partiet, dels på grund af hendes korte som i stigende grad også kunne spores i re- tid som partimedlem, dels på grund af hendes geringspartiernes egne baglande. Partisyste- manglende politiske erfaring og dels på grund met var måske først nu ved at tilpasse sig de af om hun som stærkt troende muslim faktisk nye tilstande. delte partiets grundlæggende og marxistisk funderede holdninger. I klassisk marxisme Men en ting er som bekendt de gratis me- var religion og politik uforenelige størrelser. ningsmålinger, noget andet er den konkrete Trods indvendingerne blev kandidatudvalgets og bindende stemmeafgivning efter en valg- forslag stemt hjem med et snævert flertal. kamp, hvor meget kan ske – og erfarings- Fastholdt partiet de seks mandater ved det mæssigt også er sket.

89