Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Langtidssygdom i vækst koster samfundet dyrt

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: [email protected] UGEBREVET A4 39 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier 15 I 11 I 2004
Regeringsskifte fortoner sig Flere bliver

Stemningsskred omkring Irak flytter ikke for alvor stemmer. Helt ny form for politisk indeks langtidssyge forklarer årsagerne til partiernes op- og nedture. Venstre står til at vinde næste valg – trods stort stemmetab på velfærd. UDVIKLING Antallet af langtids- sygemeldte danskere vokser voldsomt, viser en undersøgelse. POLITIK Danskerne syn på deltagelsen i Irak- cent på velfærd. Men tilbagegangen opvejes til I løbet af årets tre første kvarta- krigen er slået dramatisk om. Kun 36 procent af en vis grad af andre faktorer – blandt andet stats- ler var flere end 43.000 i syg- vælgerne bakker i dag op om det danske enga- ministerens popularitet – så Venstre samlet set domsforløb, der havde varet gement i Irak, mens det i februar var over halv- kun ligger en anelse under rekordvalget i 2001: over 40 uger. Det var 10 procent delen. Skiftet har imidlertid ikke den store »Anders Fogh Rasmussen er ikke en hygge- flere end i samme periode sidste indenrigspolitiske betydning. Alt i alt har Irak onkel, men han og Venstre opfattes som utroligt år. Samtidig steg udgifterne til flyttet godt én procent af stemmerne fra rege- kompetente til at løse de væsentligste udfor- sygedagpenge med over en halv ringen og Dansk Folkeparti til oppositionen. dringer i samfundet,« siger analysechef Mogens milliard. Arbejdsmarkedets par- Det er en af konklusionerne i det ny Dyna- Storgård Jacobsen fra Epinion. ter beskylder kommunerne for misk Politisk Indeks, som Ugebrevet A4 i dag Det fremgår også af Dynamisk Politisk Indeks, ikke at gøre nok. Kommunerne kan præsentere. Mens det traditionelle politiske at den store reform af amter og kommuner hid- forsvarer sig med, at et voksen- indeks registrerer partiernes op- og nedture, kan til stort set ikke har haft landspolitisk betydning. de antal sygemeldte med psykis- det nye indeks også forklare, hvorfor vælgerne Reformen er således ikke den belastning for re- ke problemer er vanskelige og bevæger sig. Indekset er udviklet af analysefir- geringen, som oppositionen har kalkuleret med: tidkrævende at håndtere. Vi står maet Epinion og professor Søren Risbjerg »Regeringen og Dansk Folkeparti må drage et over for en samfundsudvikling, Thomsen, en af Danmarks førende valgforskere. lettelsens suk over denne analyse,« siger kom- som bør undersøges nærmere, Det nye indeks viser, at Venstre har tabt 0,6 munalforskeren Roger Buch Jensen. mener Kommunernes Lands- procent af stemmerne på Irak og hele 1,9 pro- SIDE 18 forening. SIDE 6 INDHOLD I Mandag den 15. november 2004 – 3. årgang I UGEBREVET A4 NUMMER 39.

Nyheder 3 LOVFORSLAG OM SKAT I MODVIND Ringere offentlig service og stik mod intentionerne i strukturreformen lyder kritikken af regeringens forslag om at flytte en del af skattebe- UDGIVET AF handlingen væk fra kommunerne. Landsorganisationen i Danmark 4 DIREKTIV OM SERVICE I MODVIND Udsigten til et indre marked for serviceydelser er Islands Brygge 32D Postboks 340 lang. På en høring i Europa-Parlamentet haglede kritikken ned over forslaget, som nu skal 2300 København S ses efter i sømmene. Telefon 3524 6000 5 FUSION SKAL REDDE PMF FRA NEDSKÆRINGER Stemmer pædagogmedhjælperne og Fax 3524 6300 www.lo.dk de offentligt ansatte nej til fusion mellem deres forbund PMF og FOA, venter en skrap slan- kekur for PMF. ANSVARSHAVENDE REDAKTØR 5 SKOLEBÆNKEN SKAL VÆRE ARBEJDSPLADSEN Hans Jensen Der skal satses på kortuddannedes og ufaglærtes uddannelse, konkluderer ny rapport. Og det skal ske på arbejdspladserne. REDAKTØR Bent Winther, [email protected] Et nyt demokratisk værktøj REDAKTIONSSEKRETÆR 9 LEDER I dag har medierådgivere og spindoktorer en finger med i spillet, hver gang nye po- Gladis Johansson, [email protected] litiske udspil lægges frem. Budskaber testes i fokusgrupper og vælgervandringer studeres REDAKTION på kryds og tværs, så partierne kan finjustere til det rigtige segment. Partiernes analyser Jan Birkemose, [email protected] Michael Bræmer, [email protected] holdes hemmelige for offentligheden, men i dag kan A4 præsentere et nyt værktøj, der gør Mariane Hvestendahl, det lettere at gennemskue den konstruerede politiske kommunikation. Et avanceret poli- abonnement/adm., [email protected] tisk indeks, som forklarer vælgernes adfærd – og politikernes. Søren Kudahl, [email protected] Laurits Harmer Lassen, [email protected] Lars Olsen, [email protected] HK utilfreds med egen integrationsindsats Gitte Redder, [email protected] 10 OPRUSTNING Antallet af HK-medlemmer med indvandrerbaggrund vokser eksplosivt, Noa Redington, [email protected] men alt for få er fagligt aktive. Et integrationsbarometer udarbejdet i HK viser, at forbun-

LAYOUT dets profil og troværdighed i forhold til integration langt fra er god nok. Det samme gæl- Lisbeth Frellsen, [email protected] der indsatsen for at give god service til indvandrermedlemmer. HK-toppen vil nu udarbej-

FORSIDEILLUSTRATION de en handlingsplan, der skal hjælpe indvandrere til en faglig karriere. Formand for rege- Gitte Skov ringens integrationstænketank Erik Bonnerup kalder det en rigtig og vigtig vej for fagbe-

E-MAIL [email protected] vægelsen at satse på bedre integration.

ISSN 1602-1630 Fagbevægelsens førstedame elsker klassekamp PRODUKTION 12 I FRONT Siden Lillian Knudsen som 39-årig i 1985 blev valgt til formand for Kvindeligt KLS Grafisk Hus, Hvidovre PAPIR Arbejderforbund, har hun været frontkvinde i den faglige klassekamp. Nu sætter hun sin Omslag 150 gram Cyklus Print lid til, at det nye storforbund 3F fører kampen videre. »Fagbevægelsen skal selvfølgelig spil- Indhold 100 gram Cyklus Offset le en helt central rolle i kampen for at skabe flere muligheder for de svageste, for hvis fag- Ugebrevet A4 er produceret på bevægelsen ikke tager den kamp, hvem gør så,« siger Lillian Knudsen. Hun slår også fast, at svanemærket papir TYPOGRAFI kvindekamp og klassekamp er to sider af samme sag. Trade Gothic LT og Cendia. Bløde medarbejdere giver bredere bestyrelser CITATER Er kun tilladt med 15 REPRÆSENTATION Medarbejdernes repræsentanter i danske virksomhedsbestyrelser tydelig angivelse af kilde. prioriterer »bløde« hensyn som lokalsamfundet, miljøet og sociale hensyn højere end de

ABONNEMENT PÅ A4 øvrige bestyrelsesmedlemmer. Derimod vægter den øvrige bestyrelse hurtigt økonomisk Kan tegnes på adressen afkast og aktiemarkedets reaktion højere end medarbejderrepræsentanterne. Det er i hvert www.tilmeldmig.dk/a4 eller per brev. fald opfattelsen hos de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, som kommer til udtryk Den elektroniske udgave er gratis for alle. Den trykte udgave af A4 i den første store undersøgelse af de ansattes repræsentanter i bestyrelserne. koster 900,- kroner medmindre man er medlem af et LO-forbund. Fængselsfunktionærer lever livet farligt 24 EN DAG Dømte skal hurtigere til afsoning, end de kommer i dag, mener regeringen og UGEBREVET A4 Kan i øvrigt læses på Dansk Folkeparti i den ny finanslovaftale. Dermed vil der fortsat være overbelægning i de www.ugebreveta4.dk. Webredaktør, danske fængsler, og udsigten til bedre arbejdsforhold for fængselsfunktionærerne fortoner Michael Bræmer, [email protected]. sig. A4 har fulgt Brian Sørensen på en arbejdsdag i et af Danmarks farligste job i Horsens Statsfængsel.

2 UGEBREVET A4 NYHEDER I

Skarp kritik af ny skattestruktur

Regeringens forslag om at flytte en del af borgerbetjeningen på skatteområdet fra kommuner- ne til 30 statslige skattecentre møder hård kritik fra blandt andre skattecheferne, Ældresa- gen og kommunerne. De mener, det forringer den offentlige service. Skatteministeriet afviser.

TORSKEGILDE En forringelse af den offentlige mange postkontorer,« siger hun. service, en skam for borgernærheden og ude af Fra Skatteministeriet møder man kritikken trit med intentionerne i regeringens strukturre- med en smule undren. Udviklingsdirektør Jesper form. Sådan lyder de hårde ord fra blandt andre Skovhus Poulsen mener, at langt de fleste af de Kommunernes Landsforening (KL), Ældresagen personlige henvendelser fortsat vil foregå i og Skattechefforeningen i kommentarerne til kommunerne. regeringens lovforslag til en ny skattestruktur »Og ud over de kommunale servicecentre efter strukturreformen. kan man henvende sig til nye callcentre, hvor Det er regeringens planer om at overføre man kan få telefonisk rådgivning. Desuden har sagsbehandling og besvarelse af mere komplice- vi gjort det lettere at klare skattesagerne over rede spørgsmål på skatteområdet fra kommu- internettet,« siger han. nerne til 30 statslige servicecentre, som i en ræk- Jesper Skovhus Poulsen understreger, at der ke høringssvar får kritikerne op af sæderne. De kun er behov for at gå til de statslige centre, når frygter, at der bliver for langt til den offentlige man skal diskutere egentlige skatteafgørelser. service, og at det især vil ramme de svageste Det gælder for eksempel, hvis skattemyndighe- grupper, der ikke kan bruge internet eller har derne ikke godkender ens selvangivelse eller egen bil. fradrag. En stor del af borgerbetjeningen vil fortsat »For langt de fleste vil det ikke betyde noget. kunne foregå i kommunale servicecentre, men i Man kan for eksempel stadig få ændret sin for- mere komplicerede spørgsmål og omkring deci- skudsregistrering i kommunerne. Med den nye derede skatteretlige afgørelser vil det være nød- struktur får vi en ensartet og effektiv rådgivning, vendigt at gå til de statslige servicecentre. I KL hvor vi har gjort meget ud af at opfylde folks ba- hæfter man sig ved, at danskere to millioner sale behov,« lyder det fra Jesper Skovhus Poul- gange hvert år møder personligt op med en hen- sen. vendelse til et kommunalt skattecenter. Den betragtning er Skattechefforeningen »Regeringen lægger op til, at de kommunale langt fra enig i. I sit høringssvar skriver forening- centre kun skal kunne rådgive om de ting, man en, at 30 statslige centre er for lidt, og at rege- selv kan ordne på internettet. Hvis man har be- ringens forslag til de statslige servicecentre hov for at diskutere lidt mere indgående ting, efterlader »markante geografiske sorte huller skal man til de statslige centre, der for nogle bor- med hensyn til borgernes mulighed for en nær gere ligger 60 kilometer væk,« siger kontorchef kontakt til et skattecenter«. på Kontoret for Skat i KL Peter Ravnholt, der Hos Socialdemokraterne ser man ligeledes også mener, at lovforslaget er ude af trit med kritisk på regeringens løsning på skatteforvalt- strukturreformens intentioner om at lade kom- ningen. Derfor har partiet nu kaldt skattemini- munerne stå for den direkte kontakt med bor- steren i åbent samråd om placeringen af skatte- gerne. centrene senere på måneden. Peter Ravnholt bakkes op af Ældresagen, der »Vi må spørge os selv, om det virkelig kan frygter, at det især kan give problemer for ældre passe, at der nogle steder skal være op til 60 kilo- borgere, der bor langt fra et center og ikke har meter til de statslige servicecentre. Vi vil ikke bil. Ældrepolitisk konsulent Sine Jensen mener nødvendigvis give kommunerne kompetencer- derfor, at man bør tænke i særlige kørselstilbud ne, men de lange afstande er bekymrende,« ly- til ældre, når de har behov for personlig rådgiv- der det fra skatteordfører Henrik Sass Larsen (S). ning i de statslige centre. De statslige servicecentre skal efter planen »Det kan ofte være meget besværligt for æl- overtage kommunernes myndighedsbehandling dre at komme frem og tilbage. Det var for ek- 1. juli næste år. ■ sempel også et problem, da man nedlagde Af Laurits Harmer Lassen, [email protected]

15 · NOVEMBER 2004 3 NETNYT I NYHEDER I

DANMARK BESKÆFTIGER FLEST UNGE – WWW.DST.DK Lang vej for omstridt servicedirektiv Danmark er dét land i Norden, hvor problemet med at få unge i arbejde er mindst. Ungdoms- EU-forslaget om indre marked for service kom i modvind på høring i Europa-Parlamentet og arbejdsløsheden er større i er ikke længere en hastesag for hverken kommissionen, ministrene i EU eller parlamentet. både Sverige, Norge og Finland. I 2003 var arbejdsløsheden SERVICE Et omstridt EU-forslag om et indre ke problemer, fordi landene her ikke har lovbe- blandt 16-19-årige på 10 pro- cent i Danmark mod godt 11 marked for serviceydelser trækker ud. EU-kom- stemte lønforhold, og de fleste arbejdsforhold procent i Sverige, 16 procent missionen erkendte torsdag på en høring i Eu- også er fastlagt i overenskomster. i Norge og hele 31 procent i ropa-Parlamentet i Bruxelles, at der er behov for »Derfor er det helt afgørende, at de faglige or- Finland. ændringer og afklaringer i direktivforslaget. ganisationer får muligheder for at tegne over-

BEDST TIL MANGFOLDIGHED – Samtidig sagde parlamentets ordfører, Evelyne enskomst med de fremmede firmaer,« sagde WWW.MIAPRIS.DK Gebhardt, at hun var overrasket over den kritik, Niklas Bruun. Din arbejdsplads kan deltage i forslaget blev udsat for på høringen, og at parla- Den mulighed er ikke stor, sådan som forsla- konkurrencen om MIA-prisen, mentet sikkert først bliver færdig med den før- get ser ud i dag. For den fremmede virksomhed hvis den ser ressourcer i mang- foldighed og sikrer lige mulig- ste gennemgang sidst på foråret næste år. behøver ikke at have en repræsentant i det land, heder for alle – uanset køn, et- »Jeg er overrasket over, at så mange stiller det arbejder i. Og der er stærk usikkerhed om, nisk oprindelse, religion, handi- spørgsmålstegn ved selve det grundlæggende, at hvorvidt de ansatte overhovedet behøver at cap, alder eller seksuel oriente- et firma kun behøver at overholde hjemlandets have papirer om deres løn- og arbejdsforhold, ring. MIA-prisen uddeles af In- regler, når det udfører serviceopgaver i et andet påpegede Niklas Bruun og flere andre på høring- stitut for Menneskerettigheder. I dommerkomiteen sidder land,« sagde Evelyne Gebhardt. en. Dansk Industri, LO, Beskæfti- Netop det princip – at for eksempel en græsk Også blandt arbejdsgiverne møder forslaget gelsesministeriet, Personalesty- servicevirksomhed, der arbejder i Danmark, kun kritik og direkte modstand. UNICE, som både relsen samt Handelshøjskolen skal overholde de græske regler og dermed kan Dansk Arbejdsgiverorganisation og Dansk In- i Århus. gå uden om de danske – er grundstenen i forsla- dustri er medlem af, erkender, at der er behov LØNSTIGNING DROPPET FOR get. Det skal gøre det lettere for virksomheder at for ændringer. Og de europæiske byggefag tæn- HVER SYVENDE – WWW.SID.DK konkurrere i andre lande, fordi de altså slipper der advarselslamperne. Det vakte opsigt, da 100.000 for at sætte sig ind i et andet lands regler og blot »Vi frygter, at forslaget åbner for illegalt ar- ansatte på VW-fabrikkerne i Tyskland accepterede en over- behøver følge dem, der gælder i hjemlandet. bejde. Det er helt afgørende, at de ansatte er re- enskomst uden egentlige løn- Men netop det princip møder både politisk og gistreret et sted og har arbejdspapirer med sig,« stigninger til gengæld for en faglig modstand. Og på konferencen advarede sagde Wilhelm Küchler fra de europæiske byg- jobgaranti. Men i Danmark er også juridiske eksperter mod det. gefags sammenslutning, FIEC. det ikke noget særsyn, at indu- striarbejdere må acceptere løn- »At opgive ens egne regler er fint nok, hvis Et særligt problem er også, at forslaget åbner stop i en periode. En opgørelse der i stedet var fælles regler. Men er der ikke det, for, at firmaer ansætter folk, der kommer fra lan- fra Dansk Industri viser, at hver så er det landet med de laveste standarder, der de uden for EU, men opholder sig legalt i et EU- syvende danske industriarbejder lægger niveauet,« sagde en af de indkaldte eks- land. Dem kan virksomheder nemlig spise af i år har måttet acceptere et løn- stop. perter, Jan Drijber, der er tidligere jurist i EU- med en lav løn. kommissionens juridiske tjeneste og juridisk Det tyske DGB, som svarer til dansk LO, har rådgiver for den hollandske regering. også peget på, at omkring 70.000 personer op- DÅRLIGT PSYKISK ARBEJDSMILJØ Han og andre frygter, at virksomheder vil holder sig i Tyskland uden papirer. De er også AVLER VOLD – WWW.FTF.DK operere fra lande, der kun har få og dårlige reg- nemme ofre for useriøse arbejdsgivere. Udmattede medarbejdere, der ikke er tilfredse med deres job, ler. Et særligt problem er her regler om løn- og Margit Frøhlinger, EU-kommissionen, er- er mere end dobbelt så udsatte arbejdsforhold. kendte på høringen, at der stadig var behov for for vold og trusler som dem, der EU-kommissionens repræsentant på høring- ændringer af forslaget, og det gjaldt blandt andet er tilfredse. En ny analyse fra en, Margit Fröhlinger, fastholdt, at virksomheder for vikarers arbejde. Kommissionen er dog fast FTF viser, at der er sammen- hæng mellem vold på arbejdet er forpligtet til at følge løn- og arbejdsforhold i besluttet på, at forslaget skal gennem EU’s lov- og et dårligt psykisk arbejdsmil- det land, hvor de udfører serviceopgaver. Hun maskineri. jø. Den viser også, at nyansatte hæftede sig ved, at forslaget følger regler i et di- Herhjemme tager Folketinget forslaget op på oftere udsættes for vold end an- rektiv for udstationerede, som siger, at løn- og tirsdag. SF har indkaldt erhvervsminister Bendt dre kolleger. arbejdsforhold skal følges. Bendtsen (K) i åbent samråd. SF peger især på pro- Men flere eksperter fandt, at det ikke var nok. blemet med arbejdskraft fra lande uden for EU. Den finske arbejdsmarkedsekspert, professor Det strider mod det danske retlige forbehold. ■ Niklas Bruun, påpegede de særlige skandinavis- Af Peder Munch, [email protected]

4 UGEBREVET A4 NYHEDER I

Nej til fusion vil tvinge PMF på hestekur

Alvorlig økonomisk krise truer Pædagogisk Medhjælper Forbund hvis et flertal af medlemmerne stemmer nej til fusion med Forbundet af Offentligt Ansatte.

PÅ VIPPEN Lukning af de fleste lokalkontorer er der udtalt skepsis mod fusionen, og derfor tør og a-kassekontorer, langt færre ansatte og ring- ingen spå om resultatet. ere service. Sådan ser fremtiden ud for Pædago- »Vi holder over 80 møder de næste uger. En gisk Medhjælper Forbund, PMF, hvis et flertal af del medlemmer tror, at ved at stemme nej vil de de 25.000 pædagogmedhjælpere stemmer nej kunne bevare organisationen som i dag. Men det til at danne et nyt storforbund sammen med er en vildfarelse. Vi kan udmærket bevare en Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA). faglig stolthed og identitet i et nyt fælles for- Medlem af forretningsudvalget i PMF Jakob bund,« siger Jakob Sølvhøj. Sølvhøj lægger ikke skjul på, at et stort medlems- 25.000 pædagogmedhjælpere og knap tab de seneste år vil tvinge forbundet ud i en or- 190.000 social- og sundhedsassistenter, dagplej- dentlig hestekur, hvis medlemmerne forkaster ere og andre medlemmer af FOA har fået stem- fusionen med FOA i urafstemningen. mesedler. Urafstemningen slutter 10. december. »Hvis det bliver nej, skal PMF afholde ekstraor- I FOA viser en analyse, at 40 procent af med- dinær kongres inden 1. maj 2005 for at drøfte lemmerne stemmer ja til fusion, mens 38 pro- hovedbestyrelsens forslag til en omfattende spa- cent ikke har besluttet sig. Mest overraskende er replan, der blandt andet indebærer, at vi reduce- det, at 22 procent af FOA-medlemmerne vil rer vores 17 lokale fagforeninger til seks og skæ- stemme nej, og det skaber yderligere dramatik. rer voldsomt i bemandingen,« siger Jakob Sølvhøj. Giver et flertal i både FOA og PMF deres ja På PMF’s kongres i sidste weekend besluttede ved urafstemningen, vil der være stiftende kon- et flertal på 182 delegerede at anbefale en fu- gres i det nye forbund 25. januar 2005. ■ sion, mens 144 stemte imod. I nogle afdelinger Af Gitte Redder, [email protected] Ufaglærte skal undervises på arbejdet

Ny rapport konkluderer, at det er vigtigt at satse på uddannelse af kortuddannede og ufaglærte. Og det skal helst foregå på arbejdspladsen i tilknytning til jobbet.

LÆRING Ufaglærte og kortuddannede danskere »Mange kortuddannede har netop en kort ud- skal udvikle deres kompetencer bedst muligt. dannelse, fordi de ikke fungerede særlig godt i Globalisering, nye teknologier og konkurrence skolen. De vil ikke føle, at de bliver sat tilbage på fra lavtlønsområder udfordrer Danmarks kon- skolebænken, hvis man sørger for, at undervis- kurrenceevne og dermed den enkeltes tilknyt- ningen får den rette tilknytning til arbejdet.« ning til arbejdsmarkedet. Derfor konkluderer en Uddannelsessekretær i SiD Poul Hansen bak- ny rapport fra Learning Lab Denmark, der er til- ker op, men mener ikke, at undervisningen kun knyttet Danmarks Pædagogisk Universitet, at læ- kan foregå på arbejdspladsen. ring er nødvendig helst på arbejdspladsen. »Det medfører en risiko for, at man ikke får »Der er behov for en markant satsning på de anerkendelse for det, man har lært. Når man for kortuddannedes kompetencer. Det er ikke nok, eksempel skifter job, skal man kunne tage sine at de lærer de tekniske ting for at kunne udføre kvalifikationer med sig og dokumentere, hvad arbejdet. De skal også have en bredere forståelse man har lært,« siger han til SiD’s Fagbladet. af den sammenhæng, som deres job indgår i,« si- Knud Illeris er enig i den betragtning. ger Knud Illeris til, forskningsleder ved Learning »Naturligvis kan der også blive brug for skole- Lab Denmark. undervisning. Men det kører bedst, hvis man Han mener, at undervisningen bør foregå på bruger arbejdspladsen. Der er mange, der ikke arbejdspladsen. Det vil især være en fordel for vil i skole igen,« siger forskeren. ■ dem, som har dårlige minder fra deres skolegang: Af NET-Redaktionen

15 · NOVEMBER 2004 5 SYGEFRAVÆR I

Langtidssygdom i vækst koster samfundet dyrt

Danskerne langtidssygemelder sig i voksende omfang, og det får udgifterne til sygedagpenge til at løbe løbsk. Arbejdsmarkedets parter kritiserer kommunerne for ikke at gøre nok for at få sygemeldte tilbage i arbejde, men kommunerne står langt hen ad vejen magtesløse over for sygemeldte med psykiske problemer.

I Færre sygedagpengesager UDSTØDNING Antallet af langtidssygemeldte derover. Der er afsluttet 25.587 lange syge- Der har været over 10.000 fær- danskere vokser voldsomt, og udviklingen kos- dagpengesager i løbet af dette års tre første re sygedagpengesager i de tre ter det offentlige dyrt. I årets ni første måneder kvartaler mod 19.251 i samme periode af første kvartaler af 2004 end i blev der brugt 8,5 milliarder kroner til sygedag- 2002 den samme periode året før. penge – knap syv procent mere end de otte mil- ■ stigningen afspejler et stærkt voksende antal Bag det samlede fald gemmer der sig to modsatrettede ten- liarder, der blev brugt i den tilsvarende periode lange sygedagpengesager snarere end den er denser: Et stort fald for mænde- sidste år. udtryk for, at kommunerne er blevet bedre til ne og en mindre stigning for Udviklingen er et tilbageslag for regeringen, at få de lange sager afsluttet. Antallet af igang- kvinderne. Tallene er antal der med en storstilet handlingsplan kaldte til værende sager med en varighed på over 40 sygedagpengesager i de to perioder. kamp mod det voksende sygefravær for et år si- uger er steget med godt 10 procent fra januar den. Den er også et slag i ansigtet på kommuner- -september 2003 til samme periode i år. I lø- jan.-sep. 03 jan.-sep. 04 ne, der i de seneste år har oprustet for at leve op bet af årets tre første kvartaler var 43.484 i Kvinder 283.771 291.175 Mænd 288.145 270.705 til sit ansvar for at få sygedagpengemodtagere sygdomsforløb, der havde varet over 40 uger. I alt 571.916 561.880 tilbage i arbejde. »Jeg er både overrasket og meget skuffet,« si- Overrasket forsker Kilde www.jobindsats.dk. ger formanden for social- og arbejdsmar- Den negative udvikling kommer bag på arbejds- kedsudvalget i Kommunernes Landsforening miljøforsker Martin Lindhardt Nielsen fra Ar- I På sygedagpenge (KL), Horsens-borgmester Vagn Ry Nielsen (S) til bejdsmedicinsk Klinik på Hillerød Sygehus. Det i længere tid de nedslående tal. burde være gået den anden vej med den fokus, Sygdomsperioderne er blevet Tallene fremgår af en analyse, som Emergent regeringen har sat på virksomhedernes forebyg- næsten 10 procent længere i løbet af bare et enkelt år. analyse og rådgivning har foretaget for Ugebre- gelse og kommunernes opfølgning på sygedag- Kvinderne har de længste syg- vet A4 på baggrund af tal fra Arbejdsmarkeds- pengesager, påpeger han. domsforløb, mens mændene til styrelsen. Undersøgelsen viser blandt andet, at Som forsker på Arbejdsmiljøinstituttet var gengæld har oplevet den største ■ færre er kommet på sygedagpenge i perioden Martin Lindhardt Nielsen i 2003 med til at udar- stigning det seneste år. Tallene er det antal dage, som sygedag- januar til september 2004 i forhold til samme bejde rapporten »Sygefravær i et arbejdsmiljø- pengeforløb i de to perioder periode året før. Helt nøjagtig skete det for perspektiv«, hvor en tredjedel af alt sygefravær gennemsnitlig har været i gang. 498.923 mod 514.754 i de første tre kvartaler blev forklaret med arbejdsmiljøproblemer. Men af 2003 han tror ikke, at arbejdsmiljøfaktorer forklarer jan.-sep. 03 jan.-sep. 04 ■ når udgifterne til sygedagpenge alligevel er den aktuelle stigning i langtidssygefraværet. Kvinder 39,2 41,5 Mænd 30,4 34,3 steget kraftigt, er det, fordi den gennemsnitli- »Opskruet tempo på arbejdsmarkedet spiller Alle 34,7 38 ge sygdomsperiode er blevet næsten 10 pro- sikkert en rolle, og der er formentlig en stigning i Kilde Arbejdsmarkedsstyrelsen. cent længere på bare et år og nu varer 38 stressrelaterede lidelser. Men det er en udvikling, dage der har været mange år undervejs, og den forkla- ■ de gennemsnitlige offentlige udgifter per sy- rer ikke den pludselige stigning i langtidssygdom. gedagpengeforløb er derfor steget fra 13.610 Der har heller ikke en markant stigning i beskæf- kroner i perioden januar til september 2003 tigelsen, som har inddraget de personer, der har til 15.236 kroner i den tilsvarende periode i år sværere ved at få og fastholde et arbejde, og som ■ der er i de seneste tre år sket en kraftig stig- traditionelt er med til at få sygefraværet i vejret.« ning i kommunernes afslutning af lange sy- Martin Lindhardt Nielsen mener, at forkla- gedagpengesager – altså forløb på 40 uger og ringen kan være administrativ: Betingelserne for

6 UGEBREVET A4 at få førtidspension er strammet, og kommuner- I stedet for ensidigt at kritisere kommunerne ne skal udtømme alle muligheder for at fasthol- mener hun, at der bør brede sig en erkendelse af, de langtidssygemeldte på arbejdsmarkedet. at alle involverede parter – læger, arbejdspladser »Men det kommunale system er mange steder og kommuner – kan blive bedre til at håndtere endnu ikke gearet til en tidlig indsats for de sy- langtidssygdom, og at man i fællesskab finder ud gemeldte og en hurtig og effektiv behandling af af, hvorfor folk er syge, og hvordan man fasthol- pensionssager. Og mange arbejdspladser kan der dem på arbejdsmarkedet. Det kræver blandt stadig blive bedre til at rumme medarbejdere andet, at arbejdspladserne bliver bedre til at med helbredsproblemer,« lyder hans kritik. rumme personer, som ikke er helt toptunede.

Det moderne menneske i krise Kommunerne under beskydning I den kommunale verden modsætter man sig en Den kritik vil arbejdsgiverne imidlertid ikke så forenklet udlægning af tingene. Arbejdsmar- have siddende på sig. Arbejdskraftchef i Dansk kedschef i Århus Kommune Vibeke Jensen er- Arbejdsgiverforening (DA) Tina Voldby genken- kender, at udviklingen er meget bekymrende. der ikke billedet af arbejdspladser, der lukker af Men et alvorligt problem som langtidssygdom for delvist raske medarbejdere. Hun mener ge- kan ikke reduceres til et spørgsmål om admini- nerelt, at kommunerne har for travlt med at sky- strativ praksis, mener hun. de ansvaret fra sig og i stedet placere skylden for »Det letteste var, hvis folk kom med et bræk- manglende resultater hos virksomhederne. ket ben. Men der er psykologiske og psykiatriske »Det er dét, vi oplever i koordinationsudval- problemstillinger i en voksende del af vore syge- gene, hvor DA sidder sammen med kommuner- dagpengesager. De tager længere tid. Depression ne og LO. Kommunerne burde se mere kritisk på klares ikke på en måned,« siger hun. deres egen indsats, også som arbejdsgivere.
Ugebrevet A4 beskrev for et par måneder si- den, hvordan arbejdspladser med et belastende I Illustration Gitte Skov psykisk arbejdsmiljø skubber et stort antal løn- modtagere ud med psykisk sygdom og en usik- ker fremtid på arbejdsmarkedet. Det skete på baggrund af rapporten »Afdækning af borgere med psykiske lidelser blandt sygedagpengemod- tagere« udarbejdet af Koordinationsudvalget i Høje-Taastrup Kommune. Det er imidlertid ikke kun forhold på arbejds- markedet, der er skyld i langtidssygemeldtes dårlige mentale tilstand. Problemstillingen er bredere og derfor også sværere at håndtere, på- peger Vibeke Jensen. »Samfundet er generelt blevet meget kræven- de. Det moderne menneske stilles over for krav om at være toptunet til alle tider – ikke bare på arbejdet, men også i familien, i forhold til fritids- aktiviteter og så videre. Det har en del vanskeligt ved at klare, og det mærker vi,« siger hun. Århus Kommune nedsatte i sommer et speci- alteam med deltagelse af blandt andre en læge og en jobkonsulent, som skulle gennemgå alle syge- dagpengesager, der havde varet over 52 uger. »Gennemgangen skal skabe afklaring for den enkelte langtidssygemeldte, og det er godt i vej. Desværre viser det sig, at der skal rejses en del pensionssager. Det er ikke godt,« siger Vibeke Jensen.

15 · NOVEMBER 2004 7
Det er jo på det offentlige arbejdsmarked, vi I En halv milliard mere til sygedagpenge har problemerne. DA’s fraværsstatistik for de pri- I de første ni måneder af 2004 blev der brugt 8,6 vate arbejdspladser viser svagt faldende sygefra- milliarder kroner på sygedagpenge – mere end en vær,« påpeger hun. halv milliard mere end i samme periode året før. En tidlig og kvalificeret opfølgning på syge- Udgifterne er især steget til kvinders sygdom. Tallene dagpengesager er af afgørende betydning for, er de samlede offentlige udgifter til sygedagpenge i de to perioder angivet i milliarder kroner. om det lykkes at fastholde den sygemeldte på ar- bejdsmarkedet. Den indsats forsømmer mange Kvinder Mænd 4,3 kommuner, selv om der er krav i lovgivningen Jan.- sep. 03 3,7 om, at det sker inden for otte uger, mener Tina 4,7 Jan.- sep. 04 Voldby. 3,9

LO-sekretær Marie Louise Knuppert tilslutter 012345 sig kritikken af mangelfuld opfølgning i syge- Milliarder dagpengesager. Kilde www.jobindsats.dk. »Det er kommunernes opgave at koordinere indsatsen mellem arbejdspladser, læger, kom- munen og måske fagforeninger, men det kniber i mange tilfælde,« mener hun. Hjort Frederiksen (V) netop har bebudet for at Marie Louise Knuppert er derfor heller ikke nedbringe både antallet af sygedagpenge og den overrasket over undersøgelsens resultater. At an- periode, hvor folk modtager ydelsen. tallet af sygedagpengesager er faldet som helhed, Kommunerne skal ifølge lovforslaget nøje ser hun som et glædeligt resultat af, at man på ar- følge de sygemeldtes tilstand og foretage hyppi- bejdspladserne er blevet bedre til at følge op på ge opfølgninger for at få dem hurtigst muligt til- sygefravær. Den store stigning i langtidssygefra- bage i arbejde. Sker det ikke, straffes de økono- været mener hun derimod afspejler det opskrue- misk. Incitamentet til at gøre noget ved sygefra- de tempo på arbejdsmarkedet, som udstøder flere været skærpes ifølge lovforslaget ved at nedsæt- nedslidte, især kvinder inden for servicefag. te statens refusion til kommunerne allerede efter »Problemet med længerevarende sygdom er 26 uger. alvorligt. Bliver der ikke gjort en tidlig indsats for »Negative økonomiske incitamenter nytter den sygemeldte, er der ikke de store chancer for ikke. Vi har i forvejen et voldsomt incitament til at fastholde folk på arbejdsmarkedet,« siger hun. at gøre så meget som muligt mod sygefraværet. Vi afprøver alle muligheder for de sygemeldte – Enorme summer nogle gange i et omfang, som opleves næsten Langtidssygdommen koster kommunerne enor- umenneskeligt. Men vi står altså over for en sam- me summer. De overtager udbetalingen af syge- fundsudvikling og nogle problemer med udstød- dagpenge fra arbejdsgiverne efter to uger, og det ning, som vi ikke umiddelbart kan gøre noget er fra dette tidspunkt, man taler om en sygedag- ved, og som der bør graves mere i,« siger han. pengesag. Kommunerne får halvdelen af deres KL har netop besluttet sig for at lade Amter- udgifter til sygedagpenge refunderet fra staten i nes og Kommunernes Forskningsenhed gen- de første 52 uger, hvorefter udbetalingen sker nemføre et projekt, der skal kaste lys over, hvor- udelukkende for kommunal regning. dan sygedagpenge, fleksjob og kontanthjælp Også derfor er det med stor beklagelse, at hænger sammen og indvirker på hinanden. Vagn Ry Nielsen fra KL modtager oplysningen Vagn Ry Nielsen håber, at det kan belyse det, om det stigende antal langtidssyge. han kalder »bule ind/bule ud-problematikken« i »Kommunerne har oprustet mandskabsmæs- det sociale system. sigt og opdyrket kontakten til virksomhederne »Vi gør det i samarbejde med LO, DA, FTF og for at nedbringe sygefraværet. Derfor er jeg Beskæftigelsesministeriet, fordi vi gerne vil und- overrasket og skuffet over udviklingen, som går gå den sædvanlige abeflytning på arbejdsmar- i modsat retning af de tal, vi selv har for de fore- kedsområdet,« siger han. ■ gående år,« siger han. Af Michael Bræmer, [email protected] Vagn Ry Nielsen modsætter sig kraftigt det lovforslag, som beskæftigelsesminister Claus

8 UGEBREVET A4 LEDER I Af Bent Winther, redaktør, [email protected]

Kig partierne over skuldrene

I dag kan Ugebrevet A4 præsentere et nyt, avanceret politisk indeks, som kan forklare, hvorfor vælgerne flytter sig. Et nødvendigt demokratisk værktøj, til at gennemskue partiernes professionelle kommunikation.

OPRUSTNING Når John Kerry lader sig fotografere på fasanjagt midt under præsidentvalgkampen, og når statsminister Anders Fogh Rasmussen deler milde gaver ud til udvalgte vælgergrupper og accepterer en pris som »Årets Laks,« så er det ikke tilfældigt. Der er tænkt grundigt over budskabet. I dag er politisk kommunikation professionaliseret i en sådan grad, at me- Da Venstre tidligere på dierådgivere og spindoktorer har en finger med, hver gang nye politiske ud- året fremlagde en plan spil og markeringer lægges frem. Budskaber testes i fokusgrupper, vælgervan- for, hvordan et ændret dringer og analyser af generelle holdninger studeres på kryds og tværs, så par- EU-forbehold på det ret- tierne kan finjustere budskaberne til det rigtige segment, køn og aldersgruppe. lige område kunne se Partiernes enorme oprustning både herhjemme og i udlandet har vist sig at ud, var det på forhånd være et effektivt middel til at vinde valgkampe, og derfor bruger de millioner ’testet blandt vælgerne. af kroner på vælgeranalyser, som holdes hemmelige for offentligheden. Socialdemokraterne har Men der er brug for et modtræk. For at kunne gennemskue de politiske bud- grundigt testet vælger- skaber er det vigtigt, at medier og vælgere har adgang til de samme analyser. nes syn på deres syv Derfor er vi glade for, at Ugebrevet A4 i dag kan præsentere Danmarks bedste valgpunkter, og de og mest avancerede politiske indeks. I samarbejde med analysefirmaet Epinion konservative har netop og valgforsker Søren Risbjerg Thomsen har vi udviklet et politisk måleredskab, været igennem en som på én gang viser de politiske forskydninger og forklarer årsagen til dem. omfattende analyse Indekset giver et hidtil uset, nuanceret billede af, hvad der i det forløbne kvar- af partiets vælgere. tal har påvirket vælgerne, og hvor partiernes styrker og svagheder ligger. Det er ikke længere gætterier og fortolkninger fra politiske iagttagere, men eksakt viden. En viden, der hidtil har været forbeholdt paritstrategerne. Journalister bliver ofte kritiseret for kun at interessere sig for det politiske spil og ikke for indholdet. Strategierne og de christiansborgske manøvrer bli- ver vigtigere, end hvad politikerne rent faktisk siger og gør. På den måde re- duceres politik til et spørgsmål om valgtaktik, signaler og timing, og medierne forsømmer i virkeligheden den demokratiske funktion, der ligger i at formid- le og debattere det politiske indhold. Kritikken kan i nogle tilfælde være berettiget. Men set i lyset af den tilta- gende professionalisering af den politiske kommunikation er den for det mes- te skudt over målet. Det politiske indhold defineres i stigende omfang ud fra, hvad vælgeranalyserne viser – en tendens, der med et nedladende udtryk er blevet kaldt designerpolitik, men som er en naturlig udvikling i et demokrati, hvor vælgerne bliver mere troløse. Da Venstre sidste år fremlagde en plan for, hvordan et ændret EU-forbehold på det retlige område kunne se ud, var det på forhånd testet blandt vælgerne. Socialdemokraterne har grundigt testet vælgernes syn på deres syv valgpunkter, og de konservative har netop været igennem en omfattende analyse af partiets vælgere for at finde ud af, hvor partiet skal lægge sig politisk for at kunne maksimere stemmerne. Et indblik i de analyser, som er med til at definere politikernes adfærd, er et vigtigt demokratisk værktøj og matcher Ugebrevet A4’s målsætning om at være med i front i udviklingen af nye metoder i krydsfeltet mellem journalis- tik og forskning – der mere og mere sætter den politiske dagsorden. ■

15 · NOVEMBER 2004 9 INTEGRATION I

Fagforbund styrker indsatsen for integration

Antallet af HK’ere med indvandrerbaggrund stiger eksplosivt, og nu vil HK-toppen have en handlingsplan, der skal hjælpe nydanskere til at gøre faglig karriere. Formand for regeringens integrationstænketank Erik Bonnerup kalder det rigtigt og vigtigt at satse på bedre integration.

Generelt virker det, som INSPIRATION Kasseassistenterne i Føtex, kontor- der har stået for integrationsbarometeret, giver om fagbevægelsen be- personalet på universitetet og laboranterne på resultaterne anledning til en del panderynken: gynder at tage ordentligt hospitalet har oftere og oftere indvandrerbag- »Undersøgelsen viser, at vi står over for en fat på integration og er- grund. Og det sætter også sit præg på medlems- række svære udfordringer med at gøre nydan- kende, at de skal ud at skaren, hvor antallet af HK’ere med anden etnisk ske medlemmer aktive og synlige i fagligt arbej- hverve indvandrerne som baggrund end dansk stiger voldsomt i disse år. de. Der er noget at tage fat på, og det er også ’medlemmer, få dem in- I dag har HK cirka 16.000 nydanske medlem- baggrunden for, at HK’s hovedbestyrelse i næste tegreret på arbejdsmar- mer, og det tal ventes at blive fordoblet inden år måned nedsætter en arbejdsgruppe, der skal ud- kedet, men også inddra- 2010. Samtidig viser en ny undersøgelse, at ni arbejde en handlingsplan, som skal diskuteres og ge dem i det faglige procent af samtlige 14-24-årige indvandrere og vedtages på forbundets kongres næste år.« politiske arbejde. efterkommere i Danmark er medlemmer af HK. Integrationsbarometeret viser også, at HK-top- ERIK BONNERUP, Men antallet af fagligt aktive nydanskere i HK pen finder det meget vigtigt, at nydanskerne væl- formand for regeringens integrationstænketank vokser ikke tilsvarende. Det er stadig et særsyn, ges både som tillidsrepræsentanter på arbejds- at HK’ere med indvandrerbaggrund bliver fag- pladserne samt vælges ind i klubbestyrelser, sek- ligt aktive på arbejdspladserne eller i HK-afde- torbestyrelser og HK’s hovedbestyrelse. lingerne, og det finder HK’s ledelse uacceptabelt. »Der er et udtalt ønske om, at nydanskerne er Det viser et nyt integrationsbarometer, hvor en godt repræsenteret på alle niveauer af HK, og at lang række valgte HK-politikere og administrati- de får langt bredere fodfæste i organisationen. ve ledere og tillidsrepræsentanter har vurderet Hvis den ambition skal indfries, kræver det en en række centrale temaer om integration. vedvarende og velgennemtænkt indsats. I HK Integrationsbarometeret viser, at har vi arbejdet med integration i flere år, men vi ■ HK’s ledelse har et markant ønske om at se har ikke været gode nok til at komme bredt ud til HK’s nydanske medlemmer som aktive og alle og vække interessen for fagligt arbejde,« si- engagerede, som tillidsrepræsentanter og ger Steen Karlsen. som faglige ledere i HK. ■ HK-toppen giver sig selv dårlige karakterer, Tryghed vigtigst når det gælder både forbundets profil, trovær- Ziynet Gørür er tolk med tyrkisk baggrund og dighed og indsatsen for at give god service til talsmand for 650 freelance-tolke organiseret i medlemmer med indvandrerbaggrund. HK. Han mener også, at der er mange udfordring- ■ Også HK-afdelinger og sektorer får med er for HK, hvis forbundet vil have valgt flere med grovfilen. De adspurgte udtrykker stor util- indvandrerbaggrund ind på faglige poster. fredshed med det lokale integrationsarbejde. »Mange indvandrere mangler en fundamen- ■ HK-toppen udpeger klart multikulturel re- tal viden om fagbevægelsen. De melder sig ind i spekt som strategi for integration. HK’s le- forbundet for at få økonomisk tryghed, men delse ønsker en integrationspolitik, der byg- aner intet om, at de kan få indflydelse ved at del- ger på anerkendelse af kulturelle forskellig- tage i møder og blive valgt til blandt andet til- heder og ens rettigheder til alle. lidsrepræsentant,« siger Ziynet Gørür. ■ Mange i HK-ledelsen oplever, at indvandrer- Han anbefaler, at indvandrere, når de melder ne er usynlige og sjældent deltager i faglige sig ind i et fagforbund, får besøg på arbejdsplad- og kulturelle aktiviteter. sen og en særlig velkomst, hvor en fagligt aktiv Ifølge international sekretær i HK Steen Karlsen, kan fortælle om muligheder og rettigheder.

10 UGEBREVET A4 »Der er brug for aktive indvandrermedlem- I Usynlige indvandrere i HK mer, som man kan spejle sig i og få øje på vær- Hvor enig er du i følgende udsagn om, hvor I møder jeres medlemmer med dien af at være med i fagligt arbejde. Det smitter indvandrerbaggrund? af på andre indvandrere, og derfor er en ekstra- Vi møder dem på arbejdspladserne 3,4 ordinær indsats påkrævet,« siger Ziynet Gørür. Vi møder dem som tillids- og sikker- I lyset af at indvandrere generelt er tilbage- hedsrepræsentanter og i klubbestyrelser 2,2 holdende med at blive fagligt aktive, roser for- Vi møder dem i vores faglige afdeling 3,2 manden for regeringens integrationstænketank, Vi møder dem i vores a-kasse 3,9 Erik Bonnerup, HK-toppen for at tage affære. De deltager i afdelingens faglige og kulturelle aktiviteter 2,3 »Det er både vigtigt og rigtigt, hvis HK-toppen De deltager i afdelingens arbejds- nu tager mere aktivt hånd om de nydanske med- markedspolitiske aktiviteter 2,3 lemmer af forbundet, for der er ingen tvivl om, De er usynlige 3,2 at lykkes det HK at gøre nogle fagligt aktive og få 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 valgt nogle på synlige poster, så trækker det an- Meget uenig - Meget enig dre med,« siger Erik Bonnerup, som hæfter sig Kilde HK’s integrationsbarometer, oktober 2004. HK's politisk-økonomiske afdeling har stillet en ved, at HK og flere andre LO-forbund begynder at række spørgsmål til 64 valgte HK-politikere og 86 administrative ledere og tillidsrepræsentanter arbejde seriøst med integration. om forbundets integrationsarbejde. »Der er en vilje til det. Generelt virker det, I HK mangler profil i integrationsarbejdet som om fagbevægelsen begynder at tage or- dentligt fat på integration og erkende, at de skal Hvordan vil du vurdere HK’s arbejde med integration i forhold til det bedst mulige ud at hverve indvandrerne som medlemmer, få integrationsarbejde, man kan forestille sig? dem integreret på arbejdsmarkedet, men også HK har en klar profil? 3,2 inddrage dem i det faglige politiske arbejde,« si- 2,9 ger Erik Bonnerup og understreger, at alle aktø- HK er en troværdig partner? rer fra arbejdsgivere, staten og fagbevægelsen 3,8 sagtens kunne gøre det bedre end i dag. 3,5 HK giver god service til sine medlemmer med indvandrerbaggrund? 3,7 Videnscenter skal være offensivt 4 Erik Bonnerup kalder det et godt signal, at LO- HK's medlemmer med indvandrerbaggrund oplever, forbundene i fællesskab opretter et videnscenter at de får værdi for de penge, de betaler i kontingent? 3,5 for integration ved årsskiftet – hvis det vel at 3,7 mærke bliver handlekraftigt: 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 »Jeg håber, at det ikke bliver et center, hvor Meget uenig - Meget enig man skal analysere alle de samme problemer HK-Danmark HK's afdelinger og afdelingssektorer frem og tilbage en gang mere og opfinde den Kilde HK’s integrationsbarometer, oktober 2004. HK's politisk-økonomiske afdeling har stillet en dybe tallerken igen. Der findes rigeligt med ana- række spørgsmål til 64 valgte HK-politikere og 86 administrative ledere og tillidsrepræsentanter lyser i forvejen, og det, der er brug for, er, at fag- om forbundets integrationsarbejde. bevægelsen kommer ud på den enkelte arbejds- plads og gør et konkret stykke arbejde for at for- Videnscentret placeres i det nye storforbund bedre indvandrernes muligheder for at klare sig 3F fra årsskiftet og bemandes med to fuldtids- på arbejdsmarkedet. Det er hårdt arbejde og ikke konsulenter og to studentermedhjælpere. noget, man kan snakke eller skrive sig ud af.« Der findes ikke nogen central opgørelse over, Fagbevægelsens nye videnscenter for inte- hvor mange LO-medlemmer der har indvan- gration skal råde bod på mange års forsøm- drerbaggrund. Men ud over HK har også For- melser på området. Hidtil er indsatsen foregået i bundet af Offentligt Ansatte, Nærings- og Ny- de enkelte forbund uden nogen fælles opsam- delsesmiddelarbejder Forbundet samt Specialar- ling af erfaringer på området. En undersøgelse bejderforbundet og Kvindeligt Arbejderforbund foretaget af Ugebrevet A4 i december 2003 vis- (KAD), der fusionerer til 3F, mange indvandrer- te, at under halvdelen af LO-forbundene havde medlemmer. KAD har længe arbejdet med et- en handlingsplan for integration, og at færre end nisk ligestilling, og 13 procent af KAD-medlem- en håndfuld medarbejdere af over 1.000 ansatte merne har indvandrerbaggrund. ■ i LO-fagbevægelsen arbejdede med integration. Af Gitte Redder, [email protected]

15 · NOVEMBER 2004 11 FAGBEVÆGELSE I

Hunelefantens klassekamp

I årtier har Lillian Knudsen kæmpet for bedre løn og arbejdsforhold til ufaglærte kvinder i verdens eneste kvindeforbund. Nu nedlægger hun forbundet for at styrke kvindekamp og klassekamp, der i Lillian Knudsens øjne er to sider af samme sag.

FORANDRING Lillian Knudsen var 39 år, da hun sens bosser decideret glemte mig, eller når jeg på en ekstraordinær kongres i 1985 blev valgt til blev ignoreret fra det øjeblik, jeg trådte ind i et formand for Kvindeligt Arbejderforbund. Inden lokale. »Goddag d’herrer« har hilsnen lydt, selv da havde hun støt og roligt arbejdet sig op i det om jeg faktisk også var en del af selskabet,« faglige hierarki fra tillidsmand til talskvinde og Repræsentanterne for de fem største forbund afdelingsformand. Hvordan er det efter årtier i under LO gik for en snes år siden under øgenav- den faglige front at slukke og lukke KAD og så net »De fem hvide elefanter«. Med KAD’s den- blive gruppeformand? gang omkring 100.000 medlemmer var Lillian »Jeg er meget bevidst om, at jeg nu træder et Knudsen født medlem af »elefanternes klub«. Al- par skridt tilbage, og selvfølgelig kan jeg mærke ligevel måtte hun lide den tort, at mændene i min sjæl, at der sker forandringer. Allerede nu i undlod at invitere »hunelefanten« til vigtige mø- dagligdagen orienterer mange sig imod dem, der der. Det blev Lillian Knudsen så fortørnet over, skal være et eller andet i det nye forbund og alt- at hun tog en alvorlig samtale med daværende så uden om mig. I starten tænkte jeg over det, LO-formand Finn Thorgrimsson. Siden blev men ikke mere. Nøjagtig det samme oplever alle »hunelefanten« altid inviteret. afdelingsformændene ude i landet, som fortsæt- Lillian Knudsen erindrer, at tonen fra skur- ter deres arbejde i 3F, men med nye titler. Til vognene blev hevet med ind i mødeværelserne i dem har jeg sagt, at de fortsat kommer til at ar- chikanen af kvinderne. Ville Lillian Knudsen ac- bejde for medlemmerne, men bare med en an- cepteres, måtte hun give igen med samme mønt den titel. Præcis som jeg selv. Og så er en titel dy- og fyre ting af om mændene, så de selv blev røde best set ligegyldig. Selv om jeg ikke føler, at jeg i masken. degraderer mig selv, kan jeg godt mærke stikket Som for eksempel på et møde i LO, hvor i hjertet,« siger den nu 59-årige Lillian Knudsen. Dansk Metals tidligere formand Georg Poulsen Selv om der stadig er langt til ligebehandling fortalte, at den maritime a-kasse havde tilbudt at i fagbevægelsen, er det trods alt gået fremad, si- organisere de prostituerede på Vesterbro. Tonen den Lillian Knudsen blev fagligt aktiv i var sexistisk, og Lillian Knudsen syntes ikke, at 1970’erne. I en ny bog »Den sidste klassekamp – det blev bedre, da Georg Poulsen pludselig Lillian Knudsens historie og historier«, der ud- spurgte hende: »Var det ikke noget for KAD at gå kommer i denne uge, gør hun status over både over på Halmtorvet og organisere disse sit private og professionelle liv, og især beretter kvinder?« hun om de grove urimeligheder, kvinder er ble- Lillian Knudsen kunne ikke dy sig for at svare: vet udsat for i fagbevægelsen. »Nej, dem havde vi tænkt os skulle ligge ovre under Jernet« – altså under Jernets overenskomst. Det maskuline magtapparat Også andre gange har hun slået i bordet, når Mænd har i hele Lillian Knudsens karriere været LO-toppen var forsamlet. Og råt for usødet på- synonym med magt. I sin bog fortæller hun, at talt, at det var en ynk at høre deres mandschau- bortset fra sin far og to ægtemænd har de fleste vinistiske pis. At det var uværdigt for LO-for- hankønsvæsener i forholdet til kvinder ofte ud- bund, der repræsenterede både kvindelige og nyttet deres indflydelse ud i det skamløse og mandlige medlemmer. hensynsløse. »I dagen er tiden en anden,« understreger Lil- »Mændene i fagbevægelsen har for at sige det lian Knudsen. mildt ikke stået tilbage for gennemsnittet. Også Ellers var hun heller aldrig gået med til fusio- jeg har fået mine svingture i det maskuline nen med Specialarbejderforbundet. magtapparat. Som for eksempel når fagbevægel- »Kun fremtiden vil vise, om jeg har ret i, at

12 UGEBREVET A4 I Arkivfoto Hanne Loop

ufaglærte kvinders sag også vil være hjerteblod i »De svageste har de dårligste muligheder. Det Lillian Knudsen 3F. Men jeg tror det,« siger hun. er de lavtlønnede, de arbejdsløse, de ufaglærte. Hvorfor kalder du bogen »Den sidste klasse- Fagbevægelsen skal selvfølgelig spille en helt ■ Født 27. juli 1945 i Ålborg. ■ kamp«? central rolle i kampen for at skabe flere mulig- Begyndte sit faglige arbejde som talskvinde på Bates »Klassekampen fortsætter, men min personli- heder for de svageste, for hvis fagbevægelsen Sækkefabrik i Nørresundby ge klassekamp er snart slut. Jeg er delvist leder, ikke tager den kamp, hvem gør så? I dag be- i 1966. men der bliver sat lidt punktum for min person- grænses mange LO-medlemmers liv og mulig- ■ Ansat hos ISS i Kastrup lige klassekamp. Det er lidt vemodigt.« heder af lav løn, lav fleksibilitet, forringede ud- Lufthavn som rengøringskone i 1971. Fællestillidsrepræ- Hvilke klassekampe er vigtigst at tage for 3F? dannelsesmuligheder og så videre. Den faglige sentant for hele lufthavns- »Det er nok hele kvindeværdisættet, som vi kamp er at forbedre deres muligheder på ar- gruppen i 1975. Afdelings- har stået for. Vi har opereret på to fronter samti- bejdsmarkedet,« siger hun. formand for KAD’s afdeling 1 dig, både den faglige og ligestillingsmæssige »De yngre generationer er knap så solidariske i København i 1977. ■ Forbundsformand for Kvinde- front, og det skal 3F også gøre.« i dag som tidligere. Når solidariteten går fløjten ligt Arbejderforbund i 1985. »Klassekamp – der er mange klasser, ja, ih gu- hos en generation, opstår der også behov for en ■ Medlem af LO’s daglige der,« sukker Lillian Knudsen. ny klassekamp, og der har fagbevægelsen en ledelse og hovedbestyrelse. Og så remser hun op fra hjertet: De ufaglær- pligt til at få unge mennesker gjort opmærksom Sidder i flere bestyrelser og forretningsudvalg, blandt te, indvandrerne og de ledige, som lever under på værdien af et velfærdsamfund, der bygger på andet for Arbejderbevægel- helt andre økonomiske og sociale vilkår end en rimelig lighed frem for en voksende ulighed,« sens Erhvervsråd, Kræftens overklasse-Danmark. Ligesom i 1940’erne og siger Lillian Knudsen. Bekæmpelse og fagbevægel- 50’erne i fødebyen Ålborg, hvor arbejderne bo- »Kvindekamp er også en klassekamp. Det sag- sens landssekretariat. ede i små lejelejligheder med fælles toilet på de rødstrømperne jo også i sin tid. De glemte Udgiver i denne uge sine erin- gangen og sled til elendig løn med at gøre rent bare kvindekampen på den faglige front, lige- dringer »Den sidste klassekamp – Lillian Knudsens historie og for de rige i forstaden Hasseriis. som vi faglige heller ikke altid kunne se relevan- historier«, skrevet af Michael sen af rødstrømpernes kamp for feminisme. Thorsen og Lis Hylander. Værdien af velfædssamfundet Men kvindekamp og klassekamp er to sider af Dengang som nu er der efter Lillian Knudsens samme sag. Som fagligt aktiv har jeg kæmpet for, opfattelse for store forskelle på rig og fattig og at familie- og børnepolitik også var faglig politik. på, hvor udsatte børnene og kvinderne er. Og I 1979 var Kvindeligt Arbejderforbund de første, står det til Lillian Knudsen skal der stadig føres der stillede krav om fri på barnets første syge- klassisk klassekamp i det moderne velstands- dag,« fortæller Lillian Knudsen. Danmark. Udover at være faglig boss har Lillian

15 · NOVEMBER 2004 13
Knudsen været mor og haft omsorg i hove- fentlige debat, og presset for bedre løn- og ar- det, omsorg for børnene, forældrene, kollegerne bejdsforhold til ufaglærte kvinder vil også stige,« og medlemmerne. Mange mænd har haft magt i fastslår hun. hovedet. Magt, titler og positioner. Lillian Knudsen bliver gruppeformand for det Det har givet kultursammenstød, erkender Lil- private serviceområde i 3F. Hun betragter det lian Knudsen og fortæller, at en af de mænd, hun ikke som et forlis, men som et nødvendigt kurs- har haft det sværest med, var nu afdøde formand skifte i den faglige kvindekamp, at de to store for fabriksgruppen i SiD, Willy Strube. De to har forbund for ufaglærte arbejdere herhjemme slås blandt andet dystet om at blive næstformand i sammen. CO-industri. Willy Strube vandt. Fordi han ikke »Det nye forbund vil kunne udrette mere end skyede nogen midler i magtkampen mod en det, vi i KAD har mulighed for at gøre alene. Hvis kvindelig modkandidat. Willy Strube fik SiD-lo- vi kigger tilbage i historien, så har vi i KAD ar- kalafdelinger til at gå på strandhugst efter KAD- bejdet både for ufaglærte kvinder, men sandelig medlemmer ude på virksomhederne. også arbejdet for alle andre kvinder. Når vi har Der opstod uro på mange arbejdspladser og i fået øje på en lovgivning, hvor nogle ting har be- KAD-afdelinger, og efterhånden som panikken rørt kvinder negativt, har vi været de første på bredte sig, gik det op for Lillian Knudsen, hvem banen til at kræve loven ændret. Det har vi ikke der stod bag. kun gjort for de ufaglærte kvinder, men for sam- Hun arrangerede et møde med Willy Strube fundets kvinder,« siger Lillian Knudsen. og spurgte, om han kunne stoppe uroen, hvis Lillian trak sit kandidatur til næstformandspos- Ligestillingen vil overleve ten i CO-industri. Det kunne Willy Strube godt. Lillian Knudsen ligger ikke søvnløs om natten af »I mine øjne gjorde Willy aldrig noget, der frygt for, at ligestillingen går i glemmebogen i et ikke stod Willy på«, hedder det i bogen. Hun mandsdomineret 3F. skildrer også, hvordan hans magtfuldkommen- Hun er overbevist om, at »drengene« i den hed kunne ses, når de faglige ledere spillede kort nye organisation også har øje for ligestilling, og i pauserne mellem forhandlingerne i forligsinsti- ellers skal den nye næstformand i 3F med ansvar tutionen. for ligestilling Jane Korczak, der i dag er KAD’s »Når Willy vandt, tog han sin gevinst og stop- næstformand, nok slå i bordet. pede i lommen. Når han tabte, tog han medspil- »Mange SiD-drenge er allerede opmærk- lernes penge og betalte med. Det gad jeg godt somme på ligestilling og ved godt, at de i det fag- nok ikke finde mig i. Derfor begyndt jeg hurtigt lige arbejde skal tænke både kvinder og mænd. at proppe mine gevinster ned i min bh. På den Mange mænd kommer jo også i klemme i dag. måde blev det i hvert fald ikke mine slanter, Wil- De har svært ved at få deres børn ved skilsmisser ly betalte med, når han tabte.« eller få fornuftige samkvemsaftaler med deres »Det var et tåleligt samarbejde med Willy børn. Jamen, hvorfor kunne det ikke lige så godt Strube. Vi skulle tåle hinanden og det gjorde vi. blive sager, som vi skal gå i front for af ligestil- Men heller ikke mere.« siger Lillian Knudsen. lingsmæssige årsager? Det er ikke kun kvinder, der kan vinde ved at tage ligestilling mere alvor- Flere muskler ligt, det er sandelig også mænd. Jeg tror på, at Fra årsskiftet står den tidligere rengøringskone ligestillingen bliver mere synlig, fordi vi får flere og fabriksarbejderske ikke længere i spidsen for muskler at arbejde med,« fastslår Lillian Knudsen verdens eneste forbund af lutter kvindelige løn- og føjer til, at en ordentlig medlemsservice er modtagere. Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) central for et fagligt forbund. smelter sammen med Specialarbejderforbundet I takt med at Kvindeligt Arbejderforbund de (SiD) i et nyt storforbund med SiD-formand Poul seneste årtier har oplevet en dramatisk med- Erik Skov Christensen ved roret. lemstilbagegang fra over 100.000 til i dag knap Og det er Lillian Knudsen helt tryg ved. På 70.000 medlemmer, var der bare ikke penge sine egne og andre ufaglærte kvinders vegne. nok til at opretholde en tilfredsstillende service. »Fagligt Fælles Forbund får cirka 360.000 Men klassekampen fortsætter. ■ medlemmer, og deraf vil 130.000 være ufaglær- Af Gitte Redder, [email protected] te kvinder. De får en stærkere stemme i den of-

14 UGEBREVET A4 ERHVERVSLIV I

Ansatte i bestyrelser lægger vægt på blødere værdier

Stor undersøgelse af medarbejdervalgte medlemmer af bestyrelser i danske virksomheder vi- ser, at de ansattes repræsentanter vægter lokalsamfund, miljø og sociale hensyn højere end aktionærernes. De aktionærvalgte tænker mest på resultatet på bundlinjen. Samtidig oplever de ansatte, at de har indflydelse i bestyrelserne, selv om de kun har en tredjedel af posterne.

SAMFUNDETS MAND De ansattes repræsentan- ■ De medarbejdervalgte føler, at de lægger Om undersøgelsen ter i danske selskabsbestyrelser er garant for, at mindre vægt på aktionærudbytte, aktiemar- virksomheden ikke kun tænker på det økono- kedet, hurtigt økonomisk afkast, trusler i mar- Caspar Rose og Hans Kurt Kvist, lektorer på Handelshøjskolen i miske afkast, men også bekymrer sig om firma- kedet og ejernes, pressens og lovgivers reak- København, er ansvarlige for under- ets påvirkning af miljøet, lokalsamfundet og so- tion end resten af bestyrelsen. søgelsen »Medarbejdervalgte besty- relsesmedlemmer«. 499 tilfældigt ■ ciale hensyn. De medarbejdervalgte mener i Jo længere den medarbejdervalgte sidder i udvalgte medarbejdervalgte bestyrel- hvert fald selv, at de vægter disse »bløde« hensyn bestyrelsen, jo mere indflydelse har han. sesmedlemmer blev i september 2003 telefonisk interviewet om højere end de bestyrelsesmedlemmer, der er Samtidig føler medarbejdervalgte under 35 år deres bestyrelsesarbejde. valgt på generalforsamlingen af aktionærerne. i mindre grad, at de har indflydelse, end deres Derudover blev 185 tilfældigt ud- Det viser den første store undersøgelse af de ældre kolleger gør. valgte ansatte i virksomheder med medarbejdervalgtes indflydelse og ageren i de ■ Uddannelsesmæssig baggrund og stilling i over 35 ansatte interviewet om med- arbejdere i bestyrelsen i april 2004. danske selskabsbestyrelser, som Caspar Rose og virksomheden har ingen mærkbar betydning Interviewene er foretaget af Dan- Hans Kurt Kvist, begge lektorer ved Handelshøj- for indflydelsen i bestyrelsen. At deltage i marks Statistik og finansieret af CO- industri, Bygge-, Anlæg- og Trækar- skolen i København, har foretaget på baggrund kurser om bestyrelsesarbejde har derimod tellet, Grafisk, Industri og Medie af telefoninterview med 499 medarbejdervalgte stor positiv betydning for graden af indfly- Kartellet, Handelskartellet og Inge- bestyrelsesmedlemmer. Interviewene er gen- delse. niørforeningen. nemført af Danmarks Statistik og finansieret af ■ De mandlige medarbejderrepræsentanter i CO-industri, Bygge-, Anlæg- og Trækartellet, bestyrelserne føler, at de har mere indflydelse Grafisk, Industri og Medie Kartellet, Handelskar- i bestyrelserne, end kvinderne gør. Og helt tellet og Ingeniørforeningen. modsat de generelle kønsforskelle i be- »Det er bemærkelsesværdigt, at de medarbej- folkningen vægter de medarbejdervalgte dervalgte tager nogle andre – og bredere hensyn kvinder i bestyrelser ikke hensynet til miljøet – end de aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer. eller andre bløde hensyn højere end mænde- Dermed giver de ansatte en sund modvægt til de ne, snarere tværtimod.
aktionærvalgte, som kan have en tendens til at tænke for meget på kortsigtet profit,« siger Cas- par Rose, en af forskerne bag undersøgelsen. Medarbejderne er de bløde i bestyrelsen Undersøgelsen viser blandt andet: Ifølge de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer vægter de "bløde" hensyn som miljø ■ 69 procent af de medarbejdervalgte i børsno- og lokalsamfundet højere end de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Derimod prioriterer de ak- terede selskaber oplever, at de i høj eller no- tionærvalgte bestyrelsesmedlemmer de økonomiske hensyn højere end medarbejderrepræ- gen grad har indflydelse på bestyrelsens be- sentanterne. slutninger. Det samme oplever 43 procent af Vægtes højere af medarbejdervalgte de ansatte i unoterede selskabers bestyrelser. end af den øvrige bestyrelse Vægtes højere af den øvrige ■ De medarbejdervalgte mener, at de lægger ■ Medarbejdernes reaktion bestyrelse end af medarbejdervalgte ■ mere vægt på medarbejdernes reaktion, soci- Sociale/samfundsmæssige hensyn Ingen betydelig ■ Aktionærudbytte ■ Positivt samspil mellem forskel i vægtning ■ Aktiemarkedets reaktion ale og samfundsmæssige hensyn, positivt virksomhedens afdelinger ■ Langsigtet ■ Hurtigt økonomisk afkast samspil mellem virksomhedens afdelinger, ■ Fagforeningens reaktion økonomisk afkast ■ Ejernes reaktion ■ Miljøet ■ Positivt samspil ■ Pressens reaktion fagforeningens reaktion, miljøet, sikkerheds- ■ Sikkerhedshensyn med andre ■ Trusler i markedet hensyn og lokalsamfundet, end de øvrige be- ■ Lokalsamfundet virksomheder ■ Lovgivers reaktion styrelsesmedlemmer gør.

15 · NOVEMBER 2004 15 I Medarbejdere har indflydelse i bestyrelsen Industri, at de medarbejdervalgte tager flere »bløde« hensyn: Langt de fleste medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer føler, at de har indflydelse i bestyrelsen. Det er dog lettere at få indflydelse i børsnoterede end unoterede selskaber. »Det er klart, at en bestyrelse skal have øje for miljøet og lokalsamfundet. Men jeg ville ønske, Mener du, at du som medarbejderrepræsentant har indflydelse på beslutningsprocessen i virksomheden? at de også tænkte lidt mere på bundlinjen i regn- Alle * 17 28 35 20 Noterede selskaber 29 40 23 8 skabet. Det er trods alt forudsætningen for virk- Unoterede selskaber 16 27 36 21 somheden,« siger Bolette Christensen. 0 20406080100 Procent Caspar Rose hæfter sig ved, at langt de fleste Ja, i høj grad Ja i nogen grad Ja på enkelte områder Nej, slet ikke medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer op- Kilde »Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer«, 2004. Note *Vejet gennemsnit over noterede og lever, at de – i det mindste på nogle områder – unoterede selskaber. har indflydelse i bestyrelsen. Da de blot sidder på en tredjedel af bestyrelsesposterne, er det ikke I Ansatte tvivler på deres repræsentanter en given ting. Der er imidlertid en klar tendens De ansatte har ikke nær den samme optimistiske opfattelse af de medarbejdervalgtes til, at medarbejderne i de børsnoterede selska- indflydelse i bestyrelserne, som de valgte selv har. 26 procent af de ansatte mener dog bers bestyrelser har større indflydelse end i de ikke, at de kan svare på spørgsmålet, og indgår derfor ikke i resultatet. I procent unoterede selskaber: Mener du, at du som medarbejderrepræsentant har indflydelse på beslutningsprocessen i virksomheden? »En oplagt forklaring på den forskel er, at de Medarbejdervalgte* børsnoterede virksomheder har et langt mere Mener du, at medarbejderrepræsentanterne har indflydelse på beslutningsprocessen i virksomheden? Ansatte spredt ejerskab. De unoterede selskaber er ofte 0 20406080100ejet af én familie eller en fond, hvor flere beslut- Ja, i høj grad Ja i nogen grad Ja på enkelte områder Nej, slet ikke ninger derfor er handlet af på forhånd i besty- Kilde »Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer«, 2004. Note *Vejet gennemsnit over noterede og relsen,« siger Caspar Rose. unoterede selskaber. Han påpeger, at det ikke er de medarbejder- I Mænd har mest indflydelse valgte, der sætter dagsordenen i bestyrelserne. De fungerer typisk som sparringspartnere for Mandlige medarbejderrepræsentanter i bestyrelser den øvrige bestyrelse, der ikke kommer i virk- har mere indflydelse end deres kvindelige kolleger. I hvert fald når man spørger dem selv. somheden til daglig. Men hvis medarbejderne Mener du, at du som medarbejderrepræsentant selv vil og gør en indsats, kan de ofte få indfly- har indflydelse på beslutningsprocessen i virksomheden? delse. Mænd 25 34 28 13 Kvinder 14 33 35 18 0 20406080100Ingen højtlæsning Procent Ja, i høj grad Ja i nogen grad Det er også den erfaring, som Lise Schachtscha- Ja på enkelte områder Nej, slet ikke bel har gjort sig. Hun er fællestillidsrepræsentant Kilde »Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer«, 2004. for produktionsarbejderne på Coloplast i Nivå, som fremstiller medicinsk udstyr, og har de se- neste to år også været medlem af virksomhe-
Thorkild E. Jensen, formand for Dansk Metal dens bestyrelse. Hun er en af tre medarbejdere i og industrikartellet CO-industri, mener, at de den otte mand store bestyrelse, der mødes fem medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer spil- gange om året: ler en vigtig rolle for virksomhederne. De kan »Der er ingen højtlæsning på møderne. Det nemlig fungere som »oversættere« mellem be- forventes, at man har læst materialet, forholdt styrelse og ansatte og dermed give begge parter sig til det og eventuelt stiller uddybende spørgs- en bedre forståelse for helheden i firmaet. mål. Ellers kører toget, og man får ikke meget »Jeg tror også, det er rigtigt, at medarbejderne indflydelse,« siger Lise Schachtschabel, der er fokuserer på nogle lidt andre ting, og derfor er medlem af Kvindeligt Arbejderforbund. medarbejderne med til at give den helstøbte be- Men hvis man har gjort sit hjemmearbejde, styrelse. Medarbejdernes tilknytning til virksom- oplever hun til gengæld, at der bliver lyttet til heden og lokalsamfundet gør, at de tænker på en medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen: anden måde end de eksterne bestyrelsesmed- »Der bliver ikke gjort forskel på os og de ak- lemmer,« siger Thorkild E. Jensen. tionærvalgte bestyrelsesmedlemmer. Og jeg op- Det kommer ikke bag på Bolette Christensen, lever, at de specielt lytter til os i forhold til, hvor- vicedirektør i arbejdsgiverorganisationen Dansk dan medarbejderne ser på en sag, og hvordan

16 UGEBREVET A4 ting opleves af medarbejderne i dagligdagen.« globale økonomi, og i USA og England er ansat- Netop her ser Thorkild E. Jensen medarbej- te i bestyrelserne et ukendt fænomen: derne i bestyrelsen som en stor styrke for virk- »Når danske børsnoterede virksomheder vil somheden: udvide aktiekapitalen, kan det være et problem, »De medarbejdervalgte kan sikre, at de eks- at der sidder medarbejdere i bestyrelsen, fordi terne bestyrelsesmedlemmer får et retvisende amerikanske og engelske investorer er meget billede af forholdene på virksomheden. Det kritiske over for det. De føler lidt, at det er et levn skærper direktørens fornemmelse for at frem- fra socialismen,« siger Caspar Rose. stille et troværdigt billede af eksempelvis virk- Han mener derfor, at danske virksomheder i somhedens maskinpark og hvilke investeringer, blandt andet årsregnskabet skal blive bedre til at der kræves, at der sidder nogle i bestyrelsen, som oplyse om fordelene ved medarbejdere i besty- kender virksomheden indefra,« siger formanden relsen. Og samtidig mener han, at de medarbej- for CO-industri. dervalgte bør rustes bedre til arbejdet. Han slår Undersøgelsen fokuserer kun på de medar- til lyd for obligatoriske kurser i bestyrelsesarbej- bejdervalgtes opfattelse af bestyrelsesarbejdet. de for nye medlemmer. Undersøgelsen viser Forskerne har bevidst undladt at spørge de »pro- klart, at bestyrelsesmedlemmer, der har været på fessionelle« bestyrelsesmedlemmer, fordi deres kurser, mener, de har større indflydelse. svar i den type undersøgelser ofte er meget »po- Lise Schachtschabel er blevet tilbudt, men har litisk korrekte«. Men det er Caspar Roses erfaring, ikke selv været på et decideret kursus i bestyrel- at de fleste danske erhvervsfolk ser positivt på, at sesarbejde. Hun har i stedet fået intern uddan- der er medarbejdere i bestyrelsen, og i Dansk In- nelse i virksomheden og har trukket på en ruti- dustri er oplevelsen også, at medarbejderrepræ- neret kollegas erfaringer. Hun er skeptisk over sentanterne generelt kommer med konstruktive for tvungne kurser, fordi hun frygter, at det vil bidrag. skade kvaliteten på kurserne, hvis nogle deltage- re ikke er der af lyst. Socialistisk levn Bestyrelsesarbejdet kan i øvrigt være en gan- Alligevel vil den danske model, hvor ansatte i ske indbringende beskæftigelse. I Coloplast får virksomheder med over 35 ansatte har ret til en alle menige bestyrelsesmedlemmer inklusive de tredjedel af pladserne i bestyrelsen, efter for- medarbejdervalgte 225.000 kroner om året i skernes vurdering komme under pres i de kom- honorar. ■ mende år. USA er en meget stærk spiller i den Af Søren Kudahl, [email protected]

Flest ledere Reglerne i Danmark … og i udlandet

Den største gruppe af medarbejder- Medarbejderne har ret til hver tredje plads i bestyrelsen i I de øvrige nordiske lande er reglerne for medarbejderrepræ- valgte repræsentanter i selskabsbe- virksomheder med over 35 ansatte. Men retten udnyttes ikke sentation i bestyrelser stort set som i Danmark. Men i Tysk- styrelserne er ledere eller mellemle- altid. Ifølge tal fra 1999 var de ansatte repræsenteret i tre land sidder medarbejderne på halvdelen af pladserne i besty- dere i virksomheden. ud af fire bestyrelser i virksomheder med over 200 ansatte, relsen. I de fleste øvrige europæiske lande har medarbejder- I tabellen ses jobfunktionerne for men kun i 15 procent af virksomheder med 35-100 ansatte. ne indflydelse via nationale samarbejdsorganer, der blandt alle medarbejderrepræsentanter i De medarbejdervalgte har samme pligter og rettigheder som andet har høringsret og kan foreslå kandidater. I USA og undersøgelsen. Andelen af specialar- de øvrige bestyrelsesmedlemmer, men dømmes dog mildere i England har medarbejderne ingen indflydelse eller repræsen- bejdere og faglærte er højere i uno- sager om særlig grov økonomisk kriminalitet. tation. terede selskabers bestyrelser, mens de øvrige grupper er bedre repræ- senteret i børsnoterede selskaber. Fakta om de medarbejdervalgte I procent.

I alle selskaber ■ De fleste medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er mænd. 75 procent i de børsnoterede selskaber og 80 procent i de Leder/mellemleder...... 34 unoterede. Service/kontor ...... 15 ■ Gennemsnitsalderen er 47 år. Halvdelen er mellem 41 og 55 år, en fjerdedel er under 41, og en fjerdedel er over 55 år. Specialarbejder ...... 13 Det yngste medlem i undersøgelsen er 28 år, mens det ældste er 65. Faglært ...... 12 ■ Har i gennemsnit været ansat på virksomheden i 18 år og siddet i bestyrelsen i seks år. Tekniker ...... 10 ■ 70 procent af de medarbejdervalgte medlemmer af bestyrelserne i børsnoterede selskaber har tegnet medarbejderaktier i Jurist, ingeniør med videre ...... 9 virksomheden, mens det kun gælder for 16 procent af de medarbejdervalgte i unoterede selskaber. Andet ...... 7 ■ 9 ud af 10 er medlem af en fagforening. 45 procent er eller har været tillidsrepræsentant, og 30 procent er eller har været sikkerhedsrepræsentant.

15 · NOVEMBER 2004 17 PARTITILSLUTNING I

Valgvinden blæser for Fogh

Regeringen taber mange stemmer på velfærd og nogle på Irak, men står alligevel til at vinde næste valg. Forklaringen er frem for alt vælgernes stigende tiltro til Anders Fogh Rasmussens og Venstres kompetence. Det viser det nye Dynamisk Politisk Indeks, som Ugebrevet A4 i dag præsenterer. Oppositionen har fejlkalkuleret kommunalreformens landspolitiske betydning

RØNTGENBILLEDE Når Anders Fogh Rasmus- blevet langt mere skeptisk over for det danske I Danskerne: Irak-krigen var en fejl sen (V) på lørdag åbner Venstres landsmøde, er engagement, men det har kun begrænset På et halvt år er danskernes det ikke bare Danmarks statsminister, der går på indenrigspolitisk betydning. Alt i alt har Irak opbakning til deltagelsen i Irak- talerstolen. Det er også Venstres afgørende aktiv flyttet godt en procent af stemmerne fra re- krigen faldet dramatisk. Måling- i den kommende valgkamp, der taler til de dele- geringen og Dansk Folkeparti til oppositio- en viser den hidtil største mod- gerede – og tv-kameraerne. nen. stand mod statsminister Anders Med 29 procent af stemmerne ligger Venstre ■ Velfærdsspørgsmål bevæger betydelige væl- Fogh Rasmussens beslutning i foråret 2003 om at støtte kun en anelse under valget i 2001, hvor det blev gergrupper fra regeringen til Socialdemokra- USA’s invasion i Irak. I procent. landets største parti. Venstre har godt nok tabt terne. Når partiet alligevel kun ligger en Mener du, det var en rigtig beslutning, terræn på velfærdsspørgsmål og i et vist omfang anelse over valgresultatet, skyldes det frem at Danmark deltog aktivt med soldater på krigen i Irak. Men tabet opvejes langt hen ad for alt manglende tiltro til den socialdemo- og materiel i krigen mod Irak? vejen af kompetent ledelse og Anders Fogh Ras- kratiske ledelse og kompetence. 11 10 mussens umådelige styrke blandt vælgerne. ■ I det seneste halve år er der sket et markant 36 Det er en af de håndfaste konklusioner, der skifte i meningsmålingerne, som giver frem- 38 52 54 kan udledes af en helt ny form for politisk gang til regeringen og tilbagegang for oppo- indeks, som analysefirmaet Epinion og Ugebre- sitionen. Det nye indeks viser, at en vigtig for- Februar 2004* Oktober 2004 vet A4 i dag kan præsentere. Indekset registrerer klaring er flygtninge- og indvandrerdebatten, Ja Nej Ved ikke ikke bare partiernes op- og nedture, sådan som som på det seneste har flyttet vælgere fra So- Kilde *Gallup for Berlingske Tidende det sker i mange andre meningsmålinger. Det cialdemokraterne til Venstre. og Epinion for Ugebrevet A4. forklarer også de omskiftelige vinde blandt væl- ■ Strukturreformen – den store ændring af am- gerne. Indekset afdækker en hel stribe opsigt- ter og kommuner – har ikke haft landspolitisk svækkende konklusioner om vælgernes bevæ- betydning indtil nu. gelser på kryds og tværs: »Alt i alt ser det godt ud for regeringen. Den er ■ Der er i spørgsmålet om Irak sket en drama- gået lidt tilbage i forhold til valget, men her stod tisk holdningændring, hvor befolkningen er Venstre også helt exceptionelt stærkt. Flygt-

I Regeringen går tilbage – men sidder tungt på taburetterne

Regeringen og støttepartier står til en mindre tilbagegang siden valget i 2001 på 2,5 procentpoint. Navnlig emner som velfærd og Irak-krigen har gjort indhug i regeringens vælgergrundlag. Hvis valget alene blev afgjort af velfærdsdebatten, ville Socialdemokraterne vinde 3,4 procent. Men det store oppositionsparti har ondt i den almene sympati, hvor man kan registrere et fald på -1,6 procent i tilslutningen. I procent.

Parti Valg '01 Oktober '04 Ændring Almen sympati Flygtninge Off. sektor Miljø Lov og orden EU Velfærd/skat Irak-krig

EL 2,4 2,7 0,3 -0,9 0,1 0,4 -0,1 0,0 0,2 0,3 0,2 SF 6,4 6,9 0,5 0,1 0,0 -0,2 0,1 0,0 -0,2 0,1 0,6 SD 29,3 30,1 0,9 -1,6 -0,9 0,0 -0,1 0,2 -0,2 3,4 0,2 RV 5,2 6,7 1,5 1,4 0,4 -0,1 0,3 0,0 0,0 -0,8 0,3 CD 1,8 1,1 -0,7 -1,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0 KD 2,3 2,3 0,0 0,2 -0,1 0,0 0,1 0,0 0,0 -0,1 -0,1 V 31,4 29,4 -2,0 1,0 -0,6 0,0 0,2 -0,1 0,0 -1,9 -0,6 K 9,1 9,4 0,3 1,3 -0,2 0,1 -0,2 0,1 0,0 -0,6 -0,2 DF 12,1 11,2 -0,8 -0,5 1,2 -0,3 -0,4 -0,1 0,2 -0,6 -0,3 ABFØ 43,3 46,4 3,2 -1,0 -0,4 0,1 0,2 0,2 -0,2 3,0 1,3 VKOQ 54,9 52,3 -2,5 2,0 0,3 -0,2 -0,3 -0,1 0,2 -3,2 -1,2

Kilde Epinion og Søren Risbjerg Thomsen for Ugebrevet A4 Note Analysen er foretaget på baggrund af 1.245 besvarelser fra repræsentativt udvalgte vælgere i perioden 21. til 30. oktober 2004. Bevægelser på meget små promiller er behæftet med usikkerhed.

18 UGEBREVET A4 ningespørgsmålet ligger stadig højt på dagsorde- at forlade Venstre. Et andet er velfærdsspørgs- nen, og det gavner regeringen, fordi oppositio- mål. Men alt i alt er det et optimistisk og sejrssik- nen ikke har skabt troværdighed om evnen til at kert regeringsparti, der i den kommende wee- føre en stram udlændingepolitik. Oppositionen kend samles til landsmøde i Herning. Epinions har i befolkningens øjne svage ledere. Mogens analyse tyder ligesom andre målinger på, at Lykketoft sælger ikke billetter, og det er med til statsministeren også efter næste valg hedder An- at fastholde socialdemokraterne på et historisk ders Fogh Rasmussen. Med 52 procent af stem- set lavt niveau,« siger Mogens Storgård Jacobsen merne har den borgerlige fløj et solidt forspring fra Epinion. i forhold til oppositionens 46 procent. Mogens Storgård Jacobsen var i en årrække Det er nok så meget en fremgang i såkaldt »al- leder af opinionsafdelingen på Gallup, men er i men sympati«, der i det nye indeks opvejer Ven- dag en af mændene bag analysefirmaet Epinion. stres tilbagegang på velfærd og Irak. Og det dækker blandt andet over, at Anders Fogh Ras- Voksende Irak-modstand mussen som partileder står endog meget stærkt Analysen fra Epinion viser, at danskerne siden blandt vælgerne. Hele 59 procent tilkendegiver, foråret er blevet langt mere kritiske over for en- at de synes godt om Anders Fogh Rasmussen, og gagementet i Irak. Kun 36 procent anser det i dermed er han den mest populære partileder. dag for rigtigt, at Danmark deltog med soldater »Anders Fogh Rasmussen er ikke en hyggeon- og materiel i krigen, mens hele 56 procent er kel, men han og Venstre opfattes som utroligt imod. Det er et voldsomt skifte siden februar, kompetente til at løse de væsentligste udfor- hvor et solidt flertal bakkede op om den danske dringer i samfundet. Fogh er lige så populær som krigsdeltagelse. ved valgsejren i 2001. Der er ikke sket en ned- Alligevel har Irak kun begrænset politisk be- slidning, sådan som det er set med andre statsmi- tydning. Oppositionen har samlet vundet lidt nistre,« konstaterer Mogens Storgård Jacobsen. over en procent af stemmerne på dette spørgs- mål. Irak giver især fremgang til SF, mens Ven- Stor S-fremgang på velfærd stre har tabt 0,6 procent af vælgerne. For et år siden lagde aviserne ministerkabaler for »Udenrigspolitik afgør sjældent valgene i regeringen Lykketoft. I dag er socialdemokrater- Danmark og andre europæiske lande. Her var ne på vej ned ad den politiske rutsjebane, og forårets valg i Spanien en undtagelse. Samtidig er tvivlen breder sig helt ind i kernen af partiet. der i dag konsensus mellem regeringen, Social- Det nye indeks viser, at det store oppositions- demokraterne og de radikale om, at Danmark parti har pæn fremgang på velfærdsspørgsmål. skal deltage med soldater i Irak. Det har fjernet Isoleret har socialdemokraternes stærke sats på emnet fra den politiske dagsorden,« siger afde- velfærd båret frugt. Hvis der ikke var andre em- lingschef Peter Viggo Jacobsen fra Dansk Institut ner i spil, ville partiet gå 3,4 procent frem på vel- for Internationale Studier. færden. Andre målinger viser da også, at social- Efter hans vurdering er det især strømmen af demokraterne i dag står stærkere over for de dårlige nyheder fra Irak, der har fået stemningen borgerlige, når det handler om ældreomsorg, sy- til at skifte. Det har vist sig sværere og mere blo- gehuse og børnepasning. digt at indføre demokrati i Irak, end man troede, »Velfærd er socialdemokraternes klassiske og amerikanerne har ikke fundet de meget om- slagnummer. De opfattes stadig som de bedste talte masseødelæggelsesvåben. SF vinder på garanter for tryghed. 2001 var i høj grad et spørgsmålet, fordi Socialdemokraterne er ude i flygtningevalg, men nu er velfærd i et vist om- en næsten umulig balanceakt: fang kommet tilbage på dagsordenen, og det »Mogens Lykketoft søger at lægge afstand til gavner S. Regeringens skattestop er meget popu- den danske deltagelse uden direkte at bryde den lært. Men hvis socialdemokraterne kan synlig- politiske konsensus. Senest har han støttet de be- gøre, at det fører til mærkbare nedskæringer i kymrede udtalelser fra FN’s generalsekretær. den offentlige sektor, kan det blive en akilleshæl Men Socialdemokraterne vil jo gerne tilbage i for regeringen,« siger Mogens Storgård Jacobsen. regering og kan aldrig gå lige så langt i kritikken Meget af den socialdemokratiske fremgang som SF,« siger Peter Viggo Jacobsen. på velfærd opvejes imidlertid af tilbagegang på Irak er altså et af de emner, der får vælgere til andre områder. Især faldet i »almen sympati«

15 · NOVEMBER 2004 19
trækker ifølge Epinions analyse ned i den so- I Oppositionens triste trio cialdemokratiske vægtskål. Her er en del af for- Mens Venstres Anders Fogh Rasmussen er den mest klaringen, at Mogens Lykketoft står langt svage- populære partileder, ligger alle oppositionens frontfi- re blandt vælgerne end hans forgænger Poul gurer lavt. S-leder Mogens Lykketoft har aldrig opnå- Nyrup Rasmussen. Mens lidt over halvdelen af et samme styrke som Poul Nyrup Rasmussen. Parti- vælgerne syntes godt om Nyrup, er Lykketoft ledernes popularitet i procent. popularitet nede på 44 procent. Procent 60 56 Tabellen viser partiernes op- og nedture på (V) 33 forskellige områder fra 2001-valget til dag. Epi- (S) 50 nion har imidlertid også zoomet ind på udvik- (SF) 46 (RV) 44 lingen fra februar til nu, hvor Socialdemokrater- 43 40 41 ne har tabt terræn, og Venstre er gået frem. Ana- (C) lysen viser, at Socialdemokraterne især er gået (DF) tilbage på tre områder: Flygtninge, miljø og »al- 30 Valg 1998 Valg 2001 Oktober 2004 men sympati«: Uffe Ellemann-Jensen/Anders Fogh Rasmussen (V), »Uenigheden om udlændingepolitikken Poul Nyrup/Mogens Lykketoft (S), Holger K. Nielsen (SF), Marianne Jelved (RV), Per Stig Møller/Bendt Bendtsen (C), mellem S og R har åbnet såret på dette meget Pia Kjærsgaard (DF). ømtålelige område. Det viser sig både i flygt- Kilde Valgundersøgelserne 1998 og 2001 samt Epinion for A4. ningepolitikken som sådan og i en svækket al- men sympati. Der er mindre tiltro til, at opposi- tionen har et kompetent alternativ på dette om- råde, som stadig er vigtigt for vælgerne. Hvad vejen på tværs af partiskel. De socialdemokratis- angår miljøområdet, så står det generelt lavt på ke vælgere er samlet set nærmest neutrale, mens vælgernes dagsorden. Men udnævnelsen af Venstres og konservatives vælgere generelt er Connie Hedegaard til miljøminister har for- moderat positive. På den baggrund konkluderer mentlig politiseret emnet. Og det gavner i høje- Epinion, at holdningerne til strukturreformen re grad de radikale end socialdemokraterne,« si- mere følger lokale skillelinjer end landspolitik. ger Mogens Storgaard Jacobsen. Og at der næppe er det store vælgerpotentiale i Epinion spurgte direkte om, hvorvidt Karen dette spørgsmål. Jespersens udtræden af S-folketingsgruppen og »Strukturreformen udløser megen debat, men uenigheden mellem de radikale og socialdemo- den er afkoblet fra landspolitikken. I én kommu- kraterne havde påvirket vælgernes beslutning ne er socialdemokraterne for sammenlægning- om, hvem de vil stemme på. Det svarede 10-15 er, mens de har den stik modsatte holdning i en procent af Socialdemokraternes, Venstres og anden kommune. Der er utryghed blandt mange Dansk Folkepartis vælgere ja til. offentligt ansatte, men den retter sig ikke så me- Spørgsmålet slår imidlertid ikke direkte ud i get mod regeringen som mod den lokale borg- det nye indeks. Det skyldes formentlig, at ten- mester, der er drivkraft i sammenlægningen,« si- densen allerede er registeret gennem flygtninge- ger Roger Buch Jensen, der er kommunalforsker spørgsmålet og faldende »almen sympati« for so- ved Danmarks Journalisthøjskole. cialdemokrater og radikale, vurderer Epinion. Alligevel kan strukturreformen blive et vigtigt tema i valgkampen og – måske – flytte stemmer: Reform flytter ikke stemmer »En valgkamp har sin egen dynamik. Men op- Et af de store politiske emner er den såkaldte positionen havde stået stærkere, hvis der på det- strukturreform, der lægger amter og kommuner te område var klarere forskelle mellem partier- sammen og flytter rundt på en lang række of- nes vælgere. Regeringen og Dansk Folkeparti må fentlige opgaver. drage et lettelsens suk over denne analyse,« siger Trods meget lokal debat flytter dette emne Roger Buch Jensen. ■ imidlertid ikke stemmer i landspolitikken. Refor- Af Lars Olsen, [email protected], og Noa Redington, [email protected] men har således ikke været den belastning for regeringen, som socialdemokrater og radikale Læs analyserne fra Søren Risbjerg Thomsen kalkulerer med. og Epinion på www.ugebreveta4.dk Holdningerne til reformen går langt hen ad

20 UGEBREVET A4 Nyt politisk værktøj til borgerne

Meningsmålingernes betydning vokser i det politiske liv. Men de overlader fortolkningen til eksperter og spindoktorer. Ugebrevet A4’s nye dynamiske politiske indeks afdækker årsagerne til partivalg. En demokratisk fornyelse siger eksperter.

SPØRGE JØRGEN Fremover kan de folkevalgte, politikere siger, at vælgerne kvitterer for skatte- medierne og ikke mindst vælgerne navigere lettelser. Eller når de radikale hævder, at vælger- med langt større sikkerhed i det stadigt mere ne støtter dem i deres udlændingepolitik. komplekse politiske univers. I dag offentliggør Fremover vil det være muligt at sige med stor Ugebrevet A4 i samarbejde med Epinion og en præcision, hvad flygtningedebatten alene har af landets førende valgforskere, professor Søren kostet Socialdemokraterne. Ligesom det bliver Risbjerg Thomsen et nyt politisk indeks – Dyna- muligt at vurdere, om Irak-krigen koster de kon- misk Politisk Indeks. Det ny indeks giver for før- servative stemmer. Hvor det traditionelle politi- ste gang en præcis viden om, hvilke politiske ske indeks er baseret på nogle få spørgsmål, er spørgsmål der flytter de danske vælgere fra valg det dynamiske politiske indeks resultatet af ind- til valg og fra måling til måling. gående analyser af 15-20 spørgsmål. Hermed er der lagt op til et markant brud fra det traditionelle politiske indeks, der ved at spør- Tiltrængt fornyelse ge et repræsentativt udsnit af befolkningen giver B.T.’s chefredaktør og en af Danmarks mest er- et øjebliksbillede af mandatfordelingen i Folke- farne politiske kommentatorer, Erik Meier Carl- tinget. Selve fortolkningen af partiernes frem- sen, kalder indekset »en tiltrængt fornyelse af gang eller tilbagegang må de traditionelle me- den måde, meningsmålinger bliver brugt på i ningsmålinger overlade til eksperter, der ikke dag«. Ifølge Erik Meier Carlsen er det en selv- har eksakt viden at læne sig op ad, eller til politi- stændig demokratisk målsætning at udvikle me- kere og spindoktorer med en klar interesse i en ningsmålinger, der kan give et nøjagtigt billede bestemt fortolkning. Eksempelvis når Venstres af vælgernes holdninger.

I Hvorfor stemmer Jeppe

Det traditionelle politiske indeks viser, hvilke partier vælgerne vil stemme på, men ikke hvorfor. I det dynamis- ke politiske indeks bliver årsagen til vælgernes partivalg for første gang kortlagt. Gennem avancerede mate- matiske modeller bliver aktuelle dagsordner, holdningsmæssige konfliktlinjer og sympatier koblet sammen. Det giver mulighed for at tegne et ganske præcist billede af, hvorfor vælgerne flytter sig fra måling til måling.

TRADITIONELT POLITISK INDEKS Vælgere Partivalg Partiernes tilslutning

Almen sympati ■ Partiledernes popularitet ■ Partiernes evne til at løse problemer DYNAMISK POLITISK INDEKS Hovedkonflikterne ■ Flygtninge ■ Miljø Vælgere Partivalg ■ Offentlig sektor Partiernes tilslutning ■ Lov og orden ■ EU ■ Velfærd/skat

Højaktuelle dagsordner ■ Krigen i Irak ■ Strukturreformen ■ Karen Jespersens (S) exit fra Folketing- et og de radikales udlændingekurs

Kilde Epinion og Søren Risbjerg Thomsen for Ugebrevet A4.

15 · NOVEMBER 2004 21 I Overordnet model
»Partiernes rolle som kanaler for holdninger i Meier Carlsen har meningsmålinger været en for partivalg befolkningen er udvisket og i stigende grad fast bestanddel af den politiske debat siden af-

Det dynamiske politiske indeks overtaget af meningsmålinger,« siger han. slutningen af Anden Verdenskrig. er baseret på en matematisk Han peger på to punkter, hvor anvendelsen af sammenvejning af tre afgøren- Den dynamiske model målinger har taget kvalitative skridt. Efter jord- de faktorer i folks partivalg: Dynamisk Politisk Indeks er baseret på resulta- skredsvalget i 1973 begyndte man i offentlighe- Hovedkonfliktlinjer Valgene i terne fra Søren Risbjerg Thomsens omfattende den at interessere sig for de bagvedliggende va- 1990'erne blev overvejende afgjort af fem emner, flygtninge, EU, miljø, valgforskning. Selve beregningerne bygger på riabler, der viste, at arbejderne i stort tal forlod lov og orden samt spørgsmålet om en sammensmeltning af den såkaldte »issue vo- socialdemokratiet. Og umiddelbart efter Nyrup- den offentlige sektor, herunder sundhed og ældre. Disse fem emner ting« teori, der analyserer, hvilke emner der af- regeringens tiltrædelse i 1993 begyndte man at udgør ifølge valgforskningen grund- gør vælgernes partivalg, og teorien om parti- kortlægge skredet i det politiske holdningsuni- akserne i den politiske kappestrid i Danmark. I det nye indeks er der identifikation, herunder sympati for partiets le- vers, hvor en ny skillelinje blev traditionalister udviklet en dimension om forholdet der. over for modernister. Hver gang er offentlighe- mellem skat og velfærd. Disse seks Det betyder i praksis, at Epinion og Søren Ris- den ifølge Erik Meier Carlsen blevet bedre til at emner vil fremover være en fast del af det politiske indeks. bjerg Thomsen har udviklet en matematisk mo- forstå det politiske spil og nye brudflader. Højaktuelle emner Mediebilledet er del, der inddrager følgende faktorer i analysen af Han hilser det dynamiske politiske indeks præget af emner med en mere flyg- den politiske situation: Hovedkonfliktlinjer, høj- mere end velkommen. tig karakter. Emnerne kan have en dramatisk effekt for de enkelte poli- aktuelle dagsordner og almen sympati. »De politiske partier er ikke længere vælger- tiske partier eksempelvis efter- Ved at sammenveje de tre elementer kan det partier. Det betyder, at befolkningen i dag ikke lønsindgrebet i 1998. Disse emner vil skifte fra gang til gang og vil bi- nye indeks vise de omfattende bevægelser, der bliver hørt gennem partierne, men i stigende drage til at forklare de aktuelle styr- ligger bag selv små udsving i meningsmålinger. grad gennem meningsmålinger og fokusgrup- kepositioner. I denne måling er Eksempelvis kan en fremgang på 0,5 procent per. Man skal betragte meningsmålinger som et medtaget krigen i Irak, strukturre- formen, uroen omkring Karen Jes- dække over, at partiet har vundet tre procent på kommunikationsredskab mellem befolkningen persens (S) afsked med Folketinget almen sympati, men tabt 2,5 procent på konkre- og politikerne,« siger han. og de radikales skiftende meldinger i udlændingepolitikken. te politiske spørgsmål, eksempelvis velfærd og Åbenhed er afgørende Almen sympati Vælgerne er ikke Irak. blot påvirket af målbare politiske Forskellige elementer i modellen er ifølge Sø- I dag anvender både Venstre og Socialdemokra- spørgsmål. En afgørende faktor for tilslutningen er, i hvilket omfang det ren Risbjerg Thomsen anvendt i videnskabelige terne hvert år millionbeløb på avancerede væl- enkelte parti er omgærdet af sympa- analyser af valg i Danmark og andre lande. Men, gerundersøgelser. Det har hidtil givet partierne ti – også kaldet valgvinden. Den al- siger han, »det er første gang, at man anvender så en viden, der ikke var offentligt tilgængelig. mene sympati er blandt andet et ud- tryk for partiets generelle evne til at avancerede modeller i den løbende måling af Nikolaj Bøgh er enig i, at de nye indeks er et fremstå som kompetent, eksempel- partiernes tilslutning. Der er tale om en kvalitativ vigtigt demokratisk værktøj og understreger, at vis på grund af dets evne til at kom- munikere klart, og om partilederen nyskabelse«. åbenhed er afgørende. fremstår sympatisk. I takt med, I takt med at datagrundlaget for det dynamis- »Der bør ikke være noget hokuspokus i de- at datagrundlaget i det nye indeks vokser, bliver det muligt at give en ke politiske indeks vokser, bliver det muligt at batten om meningsmålinger. Det er en fejlopfat- mere nøjagtig beskrivelse af de for- komme endnu tættere på vælgernes motiver. telse at tale om designerpolitik. Partierne bruger skellige dele af den almene sympati. Det gælder ikke mindst i den dimension, der målingerne til at tilpasse deres kommunikation Kilde Epinion og Ugebrevet A4. handler om vælgernes almene sympati for et med deres vælgere. Hvis socialdemokraterne parti. Det er en størrelse, der ifølge Nikolaj Bøgh, havde lavet en undersøgelse af deres vælgeres tidligere pressechef i Socialministeriet og nuvæ- syn på efterlønnen i 1998, havde partiet for- rende partner i CorporateSpin, har en tiltagende mentligt stået i en anden situation,« siger han. betydning i det politiske liv. Det nye politiske indeks vil fremover være en »Partierne samler sig mere og mere om mid- fast bestanddel af Ugebrevet A4’s dækning af ten, og forskellen i deres politik udvandes. Der- den strategiske udvikling i dansk politik. Indek- for er det utroligt vigtigt for dem at skabe en god set vil blive opdateret en gang i kvartalet. ■ stemning omkring dem som parti, og her spiller Af Noa Redington, [email protected], og Lars Olsen, [email protected] oplevelsen af sympati en afgørende rolle,« siger han. Læs Søren Risbjerg Thomsens notat om det politiske Erik Meier Carlsen har siden midten af indeks på www.ugebreveta4.dk. 1970’erne fulgt den politiske scene tæt fra blandt andet Information, Det Fri Aktuelt, Uge- brevet Mandag Morgen og nu B.T. Ifølge Erik

22 UGEBREVET A4 DENNE UGE I SIDSTE UGE I

MANDAG 15. NOVEMBER SLIDGIGT I KNÆ BLIVER per dem ikke hurtigere i arbej- endte uden resultat. Mejerigi- Forbundet af Offentligt Ansatte, ERHVERVSSYGDOM de. Det viser tal fra Center for ganten Arla har ønsket, at FOA, inviterer til konference med Slidgigt i knæene efter længere Alternativ Samfundsanalyse chaufførerne går ned i løn, og fokus på fremtidens psykiatri. tids arbejde i knæliggende og (CASA). Ydelsen er væsentlig la- det vil NNF nu se nærmere på. Indenrigsminister Lars Løkke hugsiddende stilling kan efter vere end kontanthjælpen og blev Et forslag fra forbundssekretær Rasmussen (V) taler om »Det nye nytår anerkendes som arbejds- indført i 2002 for at presse ind- for mejeriområdet i NNF, Poul Danmarkskort og psykiatrien«, og skade. Derimod vil Arbejdsska- vandrere og flygtninge i job i en Erik Faarkrog, om, at de tekni- også FOA’s sektorformand Karen destyrelsen stadig ikke anerken- fart. Men efter to år på introduk- ske forhandlinger om næste Stæhr går på talerstolen. Konfe- de andre slidgigtsygdomme i for tionsydelse er kun 27 procent af overenskomst bliver fremrykket, rencen foregår klokken 10-15.00 eksempel hofter, skuldre og tom- modtagerne selvforsørgende og er blevet godt modtaget hos ar- i DGI-Byen, København. melfingre. Erhvervssygdomsud- tre procent under uddannelse. bejdsgiverne. Nu mangler han valget mener ikke, der er til- bare svar fra de øvrige forbund. LO-formand Hans Jensen besøger strækkelig medicinsk dokumen- SL’S FORRETNINGSUDVALG virksomhederne Shamban/Trelle- tation for, at disse sygdomme GENVALGT SYGE MØDRE KAN borg i Helsingør og FOSS Electric skyldes bestemte påvirkninger Det fire mand store forret- UDSKYDE BARSELSORLOV i Hillerød, og slutter dagen af på arbejdet. ningsudvalg blev genvalgt for Bliver man syg under barselsor- med besøg på det gamle Stålval- endnu to år på Socialpædago- loven, kan man udskyde den ef- seværk, nu DanScan Steel, i Fre- SLUT MED TVIVL gernes Landsforbunds (SL) ordi- ter aftale med sin arbejdsgiver. derikværk. På alle virksomheder OM LUMMER SNAK nære kongres på Hotel Nyborg Det har den Sociale Ankesty- vil Hans Jensen møde medarbej- Beskæftigelsesminister Claus Strand. Uden modkandidater relse slået fast i en sag om en dere, tillidsrepræsentanter og le- Hjort Frederiksen (V) vil gøre vedtog de 195 delegerede, at kvinde, der sidste år fik bryst- delse for at diskutere fremtidens lovteksten mere tydelig, så ing- Kirsten Nissen skal fortsætte kræft, mens hun var på barsels- jobmuligheder og beskæftigelse. en ansat skal finde sig i lummer som formand, Kaj Skov Frede- orlov. Hun ville udskyde orloven snak på jobbet. Det sker efter riksen som kasserer og Mogens og gå på sygedagpenge, indtil TIRSDAG 16. NOVEMBER en række sager om sexchikane, Seider og Benny Andersen som kampen mod sygdommen var Det Kommunale Kartel, der re- som HK har tabt, fordi dommer- henholdsvis første og anden forbi. Det afslog kommunen. præsenterer 17 fagforbund med ne mente, at kvinderne var an- næstformand. Kvinden ankede til Det sociale næsten 400.000 ansatte i amter sat på arbejdspladser med en Ankenævn, der gav hende med- og kommuner, holder repræsen- generelt hård tone. Ministeren NNF VIL DRØFTE CHAUFFØRLØN hold. Kommunen ankede deref- tantskabsmøde i Falconer undrer sig over, at domstolene er Planer om at udlicitere 845 ter til Den sociale Ankestyrelse, Centret, Frederiksberg. i tvivl om rækkevidden af for- mejerichaufførers arbejde får der er højeste ankeinstans. Her buddet mod sexchikane og vil NNF til at foreslå at rykke over- fik kvinden også medhold. TORSDAG 18. NOVEMBER med glæde præcisere forbuddet. enskomstforhandlingerne for Børne- og Ungdomspædagoger- 2005 frem. Onsdag mødtes ar- nes Landsforbund, BUPL, FALLIT FOR LAV YDELSE bejdsgiverne med SiD, KAD, begynder tre dages kongres på Den lave introduktionsydelse til NNF og Danske Mejeristers Fag- Hotel Nyborg Strand, Nyborg. flygtninge og indvandrere hjæl- forening, men forhandlingerne

FREDAG 19. NOVEMBER LO’s hovedbestyrelse og LO-am-
terne holder møde for at diskute- Lagt på is I Finansministeren er endt i et skænderi med Velfærdskommissionen, om det er re fagbevægelsens nye regionale rimeligt, som kommissionen gør, at påpege behovet for velfærdsreformer ved at fremskive og lokale struktur. Mødet foregår befolkningsudviklingen i op til 50 år. i LO-Huset, Islands Brygge, København. »

LØRDAG 20. NOVEMBER Under sloganet »Mere frihed – større tryghed« holder Venstre landsmøde i Herning Kongres- center frem til søndag. Da jeg gik på universitetet i 1960’erne, var frygten for en ny istid en frem- herskende fremtidsvision. Nu har problemet så vist sig at være, at det bliver LO-Ungdom inviterer til globali- varmere. seringskonference med blandt andet Jeppe Kofod fra Socialde- mokratiet og Pernille Rosen- THOR PEDERSEN (V), krantz-Theil fra Enhedslisten. finansminister til Politiken Det foregår i LO-Huset, Islands Brygge, København.

KALENDER Begivenheder, som ønskes optaget i kalenderen »denne uge« kan sendes til [email protected].

15 · NOVEMBER 2004 23 Ugebrevet A4 Magasinpost Islands Brygge 32D 2300 København S

ID.NR. 45015

27-årige Brian Sørensen er fængsels- med, de andre holder øje med fanger, som funktionær i Horsens Statsfængsel og Et farligt job ikke vil eller tør gå i gården. Samtidig skal har ingen tro på bedring af sine arbejds- nogle indsatte følges til besøgsafdelingen. forhold. Regeringen og Dansk Folkeparti der slider har nemlig med finanslovsaftalen dikte- ■ KLOKKEN 17.00 I Alle er tilbage på afde- ret en fortsat rekordhøj belægning i lingen, og vi uddeler medicin. Mange ind- fængslerne, for at dømte hurtigere kan fra de seks-syv indsatte, der ikke er på ar- satte får medicin. Derefter stiller vi aftens- komme til afsoning. Brian Sørensen bejde. Som daglig rutine gennemsøger vi mad frem. De indsatte stjæler hinandens giver et indblik i sin arbejdsdag i et af også et par celler for euforiserende stof- mad, så vi overvejer at uddele mad til hver Danmarks farligste job. fer. Dem er der mange af her i fængslet. enkelt i cellen, men det er tidskrævende. For nylig var jeg med til at finde fem Klientellet er blevet langt hårdere i de ■ KLOKKEN 14.00 I Jeg får udleveret nøgler Kinder-æg med piller for over 15.000 kr. fem år, jeg har været her. I dag sidder de og overfaldsalarm hos vagtmesteren og fleste inde for mord, vold og røveri, går op på min afdeling, hvor mine to kol- ■ KLOKKEN 15.30 I De indsatte kommer fra mange er udlændige, der bagefter skal ud- leger og jeg gør status på afdelingens 22 arbejde, og en kollega uddeler post, mens vises. I perioder bliver jeg udsat for trusler, indsatte. De indsatte er på arbejde et andet vi andre holder vagt. Derefter henter jeg og det dårlige arbejdsmiljø får mange kol- sted i fængslet, så jeg har lidt tid til sags- en indsat ned til visitation. Han skal klæde leger ned med nakken Nogle gange over- behandling. Vi sidder stadig mere ved de sig helt af og undersøges. Svage indsatte vejer jeg selv, om det her er værd at bru- to computere, vi må deles om, efter at vi trues af de stærke til at opbevare stoffer i ge livet på, og om jeg er her om 10 år. fik edb for tre år siden. Jeg er kontaktper- deres celler, i tøjet eller sågar i endetar- Efter aftensmaden skal vi ledsage ind- son for tre indsatte og skal følge op på an- men. Andre forsøger at skjule mobiltele- satte til besøgsrum, andre skal følges til modninger om udgang, udslusning, prø- foner eller andet, så vi visiterer dagligt fritidsaktiviteter, og mange vil i kondi- veløsladelse og lignende. Jeg afbrydes indsatte, selv om det er meget upopulært. rummet. Mens de er væk, er der luft til lidt hele tiden af telefoner og henvendelser Tid til en times gårdtur. Vi skiftes til at gå sagsbehandling. Der skal laves handlepla- ner for alle indsatte, og det er tidskræven- de. Mange kolleger har svært ved at over- komme mere end det absolut påkrævede. Når der er ro og tid til det, spiser vi tre kolleger sammen. Vi har højst en halv time og sidder på kontoret, mens vi passer afdelingen. Det er eneste tidspunkt, hvor vi har noget socialt sammen, så det er da- gens højdepunkt. Jeg tror, de fleste af os holder ud på grund af sammenholdet. Ba- gefter skal indsatte følges til sportshallen. Vi skal altid være to til det, efter en kolle- ga blev taget som gidsel for et par år siden. Polfoto

■ KLOKKEN 21.30 I Celledørene låses, og alle fællesrum skal undersøges for skjulte

Lars Skaaning, effekter, før jeg kan aflevere nøgler og ■ Foto overfaldsalarm og tage hjem. I Af Marie Preisler

UGEBREVET A4 ISSN: 1602-1630