Grøn Profil for Kommunale Skibe
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Grøn profil for kommunale skibe Miljøprojekt nr. 1580, 2014 Titel: Redaktion: Grøn profil for kommunale skibe Thomas Odgaard, Incentive Michael Henriques, Incentive Martin Bøge, Incentive Frank Stuer-Lauridsen, Litehauz Svend Overgaard, Litehauz Ditte Kristensen, Litehauz Amir Maleki, Litehauz Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K www.mst.dk År: ISBN nr. 2014 978-87-93178-62-5 Ansvarsfraskrivelse: Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik. Må citeres med kildeangivelse. Grøn profil for kommunale skibe 3 Indhold 1. Indledning .......................................................................................................... 5 2. Kommunale ruter og færger ............................................................................... 6 2.1 Kommunale færgeruter ......................................................................................................... 6 2.2 Kommunale færger og eksempelfærger ................................................................................ 6 3. Miljømål og teknologier ...................................................................................... 8 3.1 Tilgængelige teknologier........................................................................................................ 8 3.2 Teknologibeskrivelser ........................................................................................................... 10 3.2.1 Udstødningsbehandling ........................................................................................... 10 3.2.2 Motormodifikationer ............................................................................................... 10 3.2.3 Alternative brændstoffer og batteridrift ................................................................. 11 3.2.4 Operationelle metoder ............................................................................................ 12 3.3 ”Bløde” ikke-teknologiske virkemidler ................................................................................ 12 4. Gevinster og omkostninger ............................................................................... 14 4.1 Tilgang ................................................................................................................................... 14 4.2 Teknologier målrettet CO2-reduktion .................................................................................. 15 4.3 Teknologier målrettet SOX-reduktion .................................................................................. 16 4.4 Teknologier målrettet NOX-reduktion ................................................................................. 16 5. Referencer ......................................................................................................... 17 Bilag 1 Færger og færgeruter .............................................................................. 18 Bilag 2 Bruttoliste over teknologier .................................................................... 24 Bilag 3 Plots over færger ..................................................................................... 26 Bilag 4 Technical review – Catalogue of reduction technologies Litehauz 2013 .... 27 4 Grøn profil for kommunale skibe 1. Indledning De danske kommuner har en række færgeruter, som de enten driver selv eller udbyder driften af. Vi ønsker med denne rapport at introducere kommunerne til mulighederne for at gøre færgedriften grønnere. Generelt forventer vi ikke at kommunerne vil foretage udskiftninger af deres færger inden for de næste 5 år,1 og derfor ser vi i denne rapport på mulighederne for miljøforbedringer på eksisterende færger. Med rapporten ønsker vi at tydeliggøre for kommunerne, hvilke muligheder de har for at indfri en målsætning om grønnere færgedrift af netop deres færger. Og vi håber med rapporten at give kommunerne inspiration til at øge deres fokus på mulighederne for en grønnere færgedrift. Rapporten giver en oversigt over tilgængelige teknologier, som kan hjælpe kommunerne til at opnå en miljømæssig målsætning om fx reduceret CO2. For alle teknologierne har vi angivet, hvilke typer af færger teknologien egner sig til. Og vi har opgjort budgetøkonomien forbundet med de forskellige teknologier. Det har vi gjort med udgangspunkt i eksempelberegninger for en lille og en stor dansk kommunal færge. I afsnit 2 giver vi en kort introduktion til de kommunale ruter og færger. I afsnit 3 ser vi på forskellige miljømålsætninger og de teknologiske muligheder for at indfri dem. Vi samler trådene i afsnit 4, hvor vi ser nærmere på omkostningerne og gevinsterne ved de tilgængelige teknologier. De teknologiske muligheder er beskrevet i detaljer i bilag 4 (Litehauz, 2013). Rapporten er udarbejdet for Miljøstyrelsen af Incentive og Litehauz. 1 Med undtagelse af Næssund færgen Grøn profil for kommunale skibe 5 2. Kommunale ruter og færger Vi har gennemgået alle kommunale færgeruter i Danmark og identificeret de færger, som er relevante i forhold til de identificerede grønne teknologier. Vi har frasorteret færger, som ikke medtager personbiler eller har meget lav personkapacitet. På den baggrund har vi identificeret 39 kommunale færgeruter, som potentielt kunne gøres grønnere. Vi har kortlagt, hvornår driften af ruterne og nybyggeri af færger kommer i udbud næste gang ved at kontakte de relevante kommuner og Transportministeriet. Billedet var meget entydigt, at kommunerne ikke påtænker at bygge nye færger inden for 5 år, med undtagelse af Næssund færgen. På den baggrund er fokus i rapporten på at gøre eksisterende færger grønnere og ikke på indkøb af nye grønne færger. 2.1 Kommunale færgeruter I tabel 1 har vi samlet en række nøgletal for de 39 kommunale færgeruter samlet set. I bilag 1 findes de samme informationer opdelt på de enkelte færgeruter. TABEL 1 UDVALGTE NØGLETAL FOR DE 39 KOMMUNALE FÆRGERUTER, ÅR 2011 Rute Dobbeltture Passagerer Personkm Biler (1.000) (1.000) (1.000) (1.000) I alt 216 9.400 176.000 3.100 Kilde: (Danmarks Statistik, 2013) og kontaktpersoner i kommuner med færgeruter. På de 39 færgeruter blev der i 2011 sejlet næsten 216.000 dobbelture og fragtet over 9 mio. passagerer. 2.2 Kommunale færger og eksempelfærger Vi har identificeret 52 færger, som opererer på de 39 færgeruter. Færgerne har vi inddelt i to grupper, og for hver gruppe har vi gennemført eksempelberegninger af omkostningerne og gevinsterne for en repræsentativ færge ved de mulige teknologivalg. Eksempelberegningerne findes i afsnit 4. I bilag 1 findes en tabel med de 52 færger inddelt i de to grupper og med en række nøgletal for de enkelte færger. Eksempelberegningerne giver en indikationen af omkostningsniveauet, der er forbundet med teknologierne. Det er dog vigtigt at indskærpe, at valget af optimal teknologi og omkostningerne herved altid vil bero på en konkret vurdering af den enkelte færge. Inddelingen af de to færgegrupper er primært baseret på en analyse af installeret motoreffekt, men også alder og sejllængde er vurderet. Færgerne falder overordnet i de to følgende grupper: 6 Grøn profil for kommunale skibe Små ældre færger med kort sejllængde Store nyere færger med lang sejllængde Med udgangspunkt i analyse af plots af de 52 færger over installeret effekt, byggeår og sejllængde, er følgende kvantitative fordelingskriterier fundet: 1. Installeret effekt: større eller mindre end 5.000 kW (primær fordelingsparameter) 2. Overfartslængde større eller mindre end 30 sømil 3. Bygget før eller efter 1995 Plots kan findes i bilag 3. Fra hver af de to grupper har vi valgt en repræsentativ færge. Begge færger sejler på brændstoffet MDO (Marine Diesel Oil). Vi har foretaget gennemsnitsberegninger for de respektive færger i de to grupper og valgt to eksempelfærger ud fra størst lighed med de respektive gruppers gennemsnit. De valgte færger er Odin Sydfyen (små færger), der sejler på ruten Bøjden-Fynshav og Kattegat2 (store færger), der sejler på ruten Århus-Kalundborg. I tabel 2 ses de relevante data for de to eksempelfærger. TABEL 2 RELEVANT DATA FOR EKSEMPELFÆRGER Driftsparameter Odin Sydfyen Kattegat (Lille færge) (Stor færge) Årstal 1.982 1.996 Maks. effekt [kW] 1.280 11.700 Antaget driftseffekt [kW] 896 8.190 Overfartslængde [km] 14 85 Antal sejltimer per år [timer] 613 4.160 Specifikt brændstofforbrug [g/kWh] 175** 175 Brændstof kapacitet [m3] 20 500* * Er estimeret på basis af lignende færger. ** SFOC er baseret på (Friis, 2002) og repræsenterer den lave SFOC værdi for fire-takst motorer (range 175-195 ved MCR 80%). Der er ikke angivet nogen relationelle forhold i forhold til motorstørrelse, og SFOC kan for mindre skibsmotorer potentielt set ligge højere (190 g/kWh, pers. kom. Hans Otto Kristensen) end de angivne 175. Ved en højere SFOC vil emissionsreduktionen være forholdsmæssig den samme. Installationsomkostningerne for teknologierne vil være de samme mens driftsomkostninger for teknologierne er større, i og med at forbruget af brændstofforbruget er højere. 2 I den afsluttende fase af denne rapport blev valget af Kattegat overhalet indenom af virkeligheden, idet ruten bliver nedlagt den 12. Oktober 2013. Grøn profil for kommunale