Bogen Som Medie
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Bogen som medie – nedslag i bogobjektets historiske transformationer Niels Brügger The serious artist is the only person able to Imidlertid har relationen medie/litteratur i mange encounter technology with impunity, just år været selvfølgelig og uproblematisk, idet littera- because he is an expert aware of the changes in turens mest anvendte medie var den trykte bog – vi sense perception. [...] Artists in various fields har så at sige ikke set mediet (bogen) for bare lit- are always the first to discover how to enable teratur. Men med fremkomsten af nye (digitale) one medium to use or to release the power of medier i mediematrixen (computer, internet mm.) an other. [...] The artist picks up the message of ‘skubbes’ der til denne selvfølgelighed, og vi må cultural and technological challenge decades be- således dels se på bogen (men også film, radio og fore its transforming impact occurs. tv) igen, dels se på det litterære i nye medier. Det Marshall McLuhan, Understanding Media: vil sige henholdsvis: Hvad er/var bogmediet, og 18, 54, 65 hvordan har det ændret sig? Hvad er de nye medier, og hvorledes befinder litteraturen sig heri? I denne Denne artikel handler ikke om litteraturen, det lit- artikel vil kun det første af disse spørgsmål være terære, litterariteten, eller hvad man nu vælger at emnet, mens det andet er anledningen til at stille kalde dét, der kendetegner litterære værker. Der- det.1 imod handler den om én af de mediematerielle ram- Bogmediets pludselige tab af selvfølgelighed giver mer, som litteraturen gennem historien har udfoldet her anledning til en historisk analyse med fokus på sig inden for, nemlig bogen som medie. to tyngdepunkter, hvor bogen undergår større trans- Litteratur og medie er naturligvis ikke adskilte formationer. Dels den række af transformationer fænomener. Men det grundliggende argument vil bog mediet gennemlever over en meget lang periode, her være, at de medier – bog, avis, radio, internet osv. fra omkring år 0 frem til 1455, hvor den trykte pa- – som litteraturen udspiller sig i, ikke er neutrale, pirkodex er på plads, dels de mere æstetiske transfor- transparente bærere af litteratur, men at de derimod mationer, som bogmediet udsættes for i en relativt på grund af deres specifikke væremåde som medier kort årrække i det 20. århundrede, nemlig begyndel- (senere kaldet deres mediatet) udstikker et ganske sen af 1960’erne til slutningen af 1970’erne. På den bestemt materielt mulighedsfelt for, hvorledes det ene side er fokus altså på den i dag traditionelle bogs litterære værk kan forme sig, og dermed hvorledes forformer og dens opkomst, med henblik på – på den det kan læses. Dette betyder imidlertid ikke, at ek- anden side – at have en mediehistorisk baggrund for sempelvis bogmediets ‘indhold’ – litteraturen – er at forstå de æstetiske bearbejdninger af selvsamme uvæsentlig, men derimod at såvel mediet som rela- bog, som ses mod slutningen af det 20. århundrede. tionen medie/litteratur også er væsentlige. Det lit- Som det vil fremgå, så tematiserer de nævnte terære værks måde at være værk på præges af, om æstetiske bearbejdninger af bogmediet i det 20. år- det forefindes i for eksempel en trykt bog eller på hundrede forhold som uafsluttethed, tilfældighed i internettet. sammenkædningen af medieelementer, interaktivi- Passage 48 – 2003 78 Niels Brügger tet, opløsning, transparens, det dynamiske forhold ontologisk og en epistemologisk. mellem underlag og materielt indhold samt multi- Den ontologiske vil have det som sin indsats at medialitet, og spørgsmålet melder sig naturligvis: afgøre, hvorvidt dette eller hine artefakt er (eller Hvorfor netop disse temaer i denne periode? I for- ikke er) et medie, mens den epistemologiske tager et længelse af det teoretiske afsæt, der oprulles om et positivt svar på dette spørgsmål for givet og derfor øjeblik, så vil antagelsen være, at fremkomsten af en er rettet imod, hvorledes vi kan fokusere vores stu- ny medietype påvirker alle de samtidigt eksisterende die af dette artefakt. Henholdsvis spørgsmålene: “Er medier – introduktionen af et nyt medie i mediema- dette artefakt et medie eller ej?”, og “Hvorledes kan trixen går aldrig upåagtet hen – forstået således, at vi gøre dette artefakt, som vi kalder et medie, til en fremkomsten af film, radio og tv i det 20. århund- analytisk genstand?”. I det følgende fokuseres der rede virker ind på bogmediet, der sættes spørgsmåls- udelukkende på det andet af disse to. tegn ved dets selvfølgelighed – og denne ‘sætten spørgsmålstegn ved’ formuleres blandt andet æste- Mediets mediatet tisk, i litterære og kunstneriske værker. Ja, måske En meget væsentlig medievidenskabelig analyse- kunne man endog hævde, at ikke blot bevidner ek- genstand vil være de enkelte mediers specifikke væ- sistensen af de æstetiske bearbejdninger af bog- remåde, hvad man kan kalde deres mediatet, dvs. de- mediet nogle allerede skete ændringer i mediema- res ‘medie-hed’, deres særlige materielle måde at trixen (fremkomsten af film, radio og tv, der i være medier på.3 Denne mediatet bør studeres me- mediemæssig henseende er ganske anderledes end get bredt, så den inddrager alle de dele af mediet, bogen), men måske indvarsler de oven i købet æn- der angår såvel produktion som distribution og dringer, der er i færd med at ske, på det tidspunkt de konsumption.4 Eksempelvis vil en udtømmende laves, nemlig fremkomsten af computeren og inter- analyse af tv-mediets mediatet skulle indbefatte en nettet. Under alle omstændigheder er næsten alle gennemgang af dets materialitet inden for henholds- ovennævnte temaer senere blevet hæftet på de digi- vis produktionsdelen (tv-studie, kameraer, osv.), di- tale medier. stributionsdelen (sendemaster, kabler, osv.) og kon- Det følgende vil således forme sig som en efter- sumptionsdelen (tv-apparat, fjernkontrol...).5 sporing af bogens i materiel henseende væsentligste transformationer, idet de som sagt udgør den grund- Underlag og materielt indhold liggende ramme for, hvorledes litteraturen kan ud- I den forbindelse skal en væsentlig distinktion næv- folde sig. Hvorledes litteraturen så konkret har ud- nes, nemlig mellem substratum og materielt indhold. foldet sig i bogen, vil være en anden historie, som Substratum, eller blot underlag, er den del af mediet, ikke skal fortælles her – men som vil være et oplagt hvorpå eller hvori det materielle indhold er placeret. næste skridt at tage. Det er især disse forhold ved bogmediet, der i det følgende skal diskuteres, men for allerede her at il- En medievidenskabelig tilgang lustrere denne distinktion, så er papiret bogens un- Hvorledes kan man da tænke forholdet mellem me- derlag, mens det, der på et givet tidspunkt sættes på diet og ‘det litterære’? Det er der naturligvis mange det (f.eks. sort blæk eller tryksværte), er det materi- bud på, og de følgende overvejelser over en generel elle indhold, ganske som tv-mediets substratum er teori om medier, med fokus på medievidenskabens skærmen, mens de sort/hvide eller farvede lysprik- analysegenstande, er blot én blandt mange.2 Ud- ker er det materielle indhold (i det mindste hvad gangsspørgsmålet er, hvad vi egentlig studerer, når vi angår tv-mediets konsumptionsdel). studerer medier: Er det indholdet, selve mediet, or- Underlag må ikke sammenblandes med mediet i ganisationer og institutioner, producenter, modta- sig selv, men de to hænger sammen. Underlaget er gere osv.? Spørgsmålet ‘Hvad skal vi forstå ved me- del af mediet, men kun den ene del, mens den anden dier?’ kan besvares ad to veje, henholdsvis en del er det materielle indhold; i den forstand er Bogen som medie 79 indholdet en del af mediet, ikke som mening, men vil således være mediematrixen (dette punkt er ud- som materiale. dybet i Brügger: 54-56).6 I en sådan optik er eksempelvis skrift ikke i sig selv et medie, men kan derimod være en del af Bogobjektets historiske transformationer mange forskellige medietyper (alle medietyper, und- Hvorledes kunne en bogmediets historie se ud i tagen radio), nemlig i form af materielt indhold, der dette medieteoretiske perspektiv, hvor diskussioner er fæstnet på et underlag, og som kan være grund- af bogen i sig selv adskilles fra diskussioner af bo- laget for en hel række udtryksgrammatikker, i form gens indhold/udtryk? af skrift- og betydningssystemer. ‘Skriftmedier’ vil Som nævnt ovenfor, så skulle en udtømmende således i denne forstand være ethvert medie, der har analyse af bogmediet indbefatte såvel dets produk- muligheden for at have et materielt indhold, som tions- som dets distributions- og konsumptionsområ- kan forstås som skrift (dvs. bog, trykt presse, film, tv, der, og ligeledes skulle også den dialektiske relation computer og internet). til de øvrige instanser inddrages (hvad aktualiseres Man kan således opsamle overvejelserne over me- hvornår, af hvem og hvorfor?). Imidlertid ville der da diet på følgende måde. Mediet kan inddeles i tre blive tale om en meget omfangsrig historisk analyse, områder – produktion, distribution og konsumption hvilket der ikke levnes plads til her.7 Der vil derfor – og hvert af disse kan opsplittes i to komponenter, blive fokuseret på to måder. underlag og materielt indhold. En beskrivelse af f. For det første vil fokus være på bogmediet i sig eks. produktionsområdet af et medie vil således være selv, hvorfor alle de øvrige instanser og deres dialek- svar på følgende tre spørgsmål: Hvad er mediets un- tik med bogmediet udelades. derlag, hvorledes gør det produktionen af materielt For det andet vil fokus være på, hvad man kunne indhold mulig, og hvad er dette materielle indhold? kalde bogobjektet, der her skelnes fra bogmediet: Bogo- (og noget tilsvarende gør sig naturligvis gældende bjektet er det enkelte, konkrete bogeksemplar, der for de øvrige to områder). produceres, distribueres og konsumeres, mens bog- En sidste bemærkning angående mediatetens tre mediet er alle de tre områders elementer.8 En sådan områder, nemlig den, at når studiet af et medie skal skelnen er mulig, fordi bogmediet er et af de medier, indbefatte alle de tre nævnte områder, så bliver me- hvor en identisk, konkret genstand, selve bog- die et meget bredt begreb, idet hele det ‘kredsløb’, eksemplaret, findes på alle tre områder – den bliver som mediet udgør – eller er del af – må studeres.