DEN GAMLE MAND OG F*I*L*M*E*N a F Birger Jørgensen

Home , The Gun Runners, The Macomber Affair

DEN GAMLE MAND OG F*I*L*M*E*N A f Birger Jørgensen

Hemingway.

Om Ernest Hemingway i 1932 blev skuffet af sit forhold til Cathrine, fordi det altid er bedre Erank Borzages filmatisering af „Farvel til end at gå på bordel. Han er først klar over våbnene", ved jeg ikke. Men det fortælles, at sine følelser, da han genser Cat på hospitalet han forlod premieren på Henry Kings udgave i Milano. „Da jeg så hende, var jeg forelsket af „The Sun Also Rises" i 1957 efter at have i hende." Og i filmen „flygter" Cat alene til set halvdelen af filmen - og dermed tilstrække- Schweiz for at føde sit barn. Henry deserterer, ligt. fordi han ikke hører fra Cathrine, Rinaldi, som Der ligger 25 år imellem disse to film, der spiller langt større rolle end i romanen, har ligger syv andre Hemingway-filmatiseringer holdt hendes breve tilbage. Tyve breve, som imellem dem, og der er allerede kommet tre Cathrine får samlet tilbage, bliver medvirkende efter „The Sun Also Rises". Vil man være årsag til den tidlige og svære fødsel. Henry meget flot, kan man sige, at af de over 35 km ankommer naturligvis til hendes dødsleje i Hemingway, man har indspillet siden 1932, er sidste minut, så hun kan dø i hans arme. Mens bare en procent rigtig lykkedes. Naturligvis fredsklokkerne ringer, bærer han sin døde hu Robert Siodmaks blændende indledningssekvens stru mod hospitalets franske dør, idet han i „Den der hævner" („The Killers"). Så flot mumler: Fred ... fred. Klokkerne ringer, tør man dog trods alt ikke være, dels af frygt fredsduerne flyver mod himlen, og solen for „Den gamle mand og havet"s mange be skinner. undrere, og dels fordi der blandt de otte ro I Hemingways roman forlod Henry hospi manfilmatiseringer og fire novellefilmatiserin talet „og gik hjem til hotellet i regnen". ger har været ærlige men mislykkede kunstne Størstedelen af ansvaret for denne forvansk riske bestræbelser, som det hedder. ning af et litterært arbejde må placeres hos ma * nuskriptforfatterne Glazer, Garrett og Lang. Det er ejendommeligt at se ting, de åbenbart Richard Grijfith hævder, at Borzage i „Far har ladet sig fascinere af i romanen, dukke op vel til våbnene" ved at erstatte den hemingway- andre steder i filmen. Den makabre skildring ske forlorne og sentimentale realisme med en af manden i båren ovenover Henry og af utvetydig romantisk approach har givet sin hvordan hans blod skyller ned over Henry, er film mere ærlighed og styrke. „Krigens menne i romanen en uhyggelig parallel til det gen skelige konsekvenser symboliseres i historien nemgående regnmotiv. I filmen er det en gan om de to elskende." Jeg finder synspunktet ske irrelevant såret, det går ud over. forkert og kan ikke se, at „Farvel til våbnene" Skønt Ben Hechts manuskript til King Vi- som kunstværk står meget højere end andre dors udgave af „A Farewell to Arms" fra i Hollywoodfilm på den tid. Og gør den det, år har været mere trofast mod Hemingway, er har den i hvert fald ikke meget med Heming resultatet tilsyneladende blevet langt fra til way at skaffe. Lad mig pege på nogle af de fredsstillende. Man har rettet den hovedind mange væsentlige afvigelser fra romanen, som vending mod filmen, at den forsøger at skabe jeg ikke finder forloren. At Cathrine og Henry et epos over et ikke episk stof. Filmen betegnes bliver gift i filmen, for at hun kan komme på som overdrivende og svulstig. Man kan nævne sine natlige sengebesøg, bærer man over med. slutsekvensen, der vist om muligt er endnu Også fordi det er elegant gjort, idet vielsen værre end i førsteudgaven, her er den oven foretages hemmeligt af den katolske feltpræst, i købet i cinemascope og farver. Henry for og således ikke er afgørende for deres forhold lader her hospitalet efter Cathrines død, gen til deres omgivelser. I romanen indleder Harry nem underlægningsmusikken høres Cats stem-

78 me. Der følger et tilbageblik, hvori hun siger: kene, drankeren Eddie (Walter Brennan), Ma „W e’re going to have a strange life, but it’s rie og Harry at slippe bort, efter at Harry har the only life I want". Der jades over til et dræbt politimanden, som slog Marie. Howard himmelsk kor, og i den tidlige morgensol ses Hawks iscenesatte. Filmen er med rette blevet Henry langsomt gå ned ad en gade. Så be betegnet som et forsøg på at gentage successen gynder regnen. I Borzages film spilledes par med „Casablanca" fra året før. Hoagy Car- ret af Gary Cooper og Helen Hayes, som man michael var med og var som altid god. syntes dækkede de to skikkelser. I Vidors film Næste filmatisering af „At have og ikke er det Rock Hudson og Jennifer Jones (som have" kom i 1950 i Michael Curtiz’ instruk er gift med filmens producer David Selznick), tion under titlen „Bristepunktet" („The Break- og ingen af dem synes at have format til op ing Point") og med John Garfield i rollen gaven. Alberto S ord i er blevet kaldt en euro som Harry Morgan. Denne gang havde man pæisk version af en Bing Crosby-præst. altså ændret titlen, men til gengæld beholdt Hemingwayfilmatisering nummer to kom i størsteparten af handlingen. Det sociale aspekt 1943. Med selveste Dudley Nichols som ma er antydet. Men meningen i romanens centrale nuskriptforfatter og Sam Wood som instruktør replik: „En mand kan ikke klare den alene. indspillede „Paramount" en næsten tre timer Ikke nu om stunder . .. står man alene, går lang „Hvem ringer klokkerne for“. En film man fa’en i vold" går tabt i filmen og dermed som står svagt i min erindring. Det er karak også romanens idé, idet Harry ikke mister teristisk nok bipersonerne, man husker. Katina livet, men kun en arm. Da han efter amputa Paxinou var god som Pilar. De ledende roller tionen kommer hjem, er han, som program som Jordan og Maria spilledes af Gary Cooper met fortæller, „trods alt lykkelig over at kunne og Ingrid Bergman. Ebbe Neergaard ramte vende tilbage til sin lille tapre kone og bør plet, da han om Bergman skrev, at hun vir nene". kede „som en kultiveret, stilfærdig studine, der Den tredie filmatisering af „At have og er på sommerferie i bjergene og har en roman ikke have" er udsendt af „United Artists" i år. tisk kærlighedsoplevelse der“. Hemingway var Den er iscenesat af Don Siegel. Denne gang der ikke meget tilbage af. Det var den reneste hedder den „The Gun Runners", og Harry, skæreste kulørte underholdning. som her spilles af Audie Murphy, har fået Året efter kom den første filmatisering af navneforandring til Sam Martin. I denne ud „At have og ikke have", og i den var der ikke gave er handlingen også væsentligt ændret, stort andet tilbage fra romanen end titlen. idet Harry (som man foretrækker at kalde IVilliam Faulkner skrev manuskriptet i samar ham), efter at han er blevet snydt for beta bejde med Jules Furthman. De komponerede lingen af bådleje af en lystfisker, tilbydes en helt ny melodi på de hemingwayske har hjælp af en Hanagan, mod at han hjælper monier. Hemingway skrev „At have og ikke denne og hans pige til Havana. Hanagan, som have" umiddelbart før han rejste til Spanien viser sig at være våbensmugler, når at dræbe for at deltage i borgerkrigen. Den er en af en politimand og en taxachauffør, inden han hans svageste romaner, men den er kendeteg stikker af. Hanagan har sikret sig en part i net af en social bevidsthed, som allerede an båden og vil have Harry til at fragte våben tydes i titlen. Denne bevidsthed er imidlertid til Cuba. Harry ændrer imidlertid kurs mod gået fløjten i filmen, hvorfor titlen bliver me Bermuda-øerne og dræber Hanagan. Handlin ningsløs. Et kort referat af handlingen vil gøre gen er ændret og det sociale tema næsten for det klart, hvor stærkt den afviger fra sit for svundet. En anmeldelse i „Monthly Film Bulle læg. Harry Morgan (Humphrey Bogart) bor på tin" kalder Audie Murphys spil „insensitive “ Martinique (og ikke i Florida), det er tiden og betegner Siegels instruktion som livløs og umiddelbart før Frankrigs fald (i bogen før ikke overbevisende. Derimod roses Hal Mohrs krigen). Harry nægter at transportere to men foto, som ganske rammer bogens stemning. nesker for den franske undergrundsbevægelse, Men, siges det, denne undtagelse fra en kom men efter en razzia, Vichy-politiet foretager, plet mishandling af stoffet er ikke tilstrækkelig ændrer han mening. En mand, som har lejet til at redde filmen. hans båd, bliver skudt og sammen med pigen Hemingways første roman „The Sun Also Laureen Bacall forhøres han. Marie prygles Rises" fra 1926 er først blevet filmatiseret i under forhøret, hvilket får Harry til at fragte 1957, fordi den, som Fox så gribende udtryk modstandsfolkene til en naboø - mod betaling, ker det, er „a love story that was too daring så han kan købe en flyvebillet til USA til to film until now“. Hemingways desperate do hende. Der sker imidlertid adskilligt flere for kument om en fortabt generation har man lavet viklinger, men det lykkes dog modstandsfol til en film „to make you forget your worries".

79 Hemingway forlod som sagt premieren midt i digter „frækt" videre og fortæller, hvorfor den filmen. „Den har ikke meget med min roman fredsommelige svensker skulle slås ihjel. Det at gøre,“ sagde han. Selv mindre seriøse film lyder afskrækkende, men det lykkedes i virke publikationer gør sig lystige over Henry Kings ligheden ham og Siodmak at fastholde den udgave af „The Sun Also Rises“. En engelsk hemingwayske atmosfære, skønt indlednings kritiker skriver, at Jakes (Tyrone Power) im sekvensen står stærkest i filmen. potens og Bretts nymfomani meddeles kort og „Safari på liv og død" („The Macomber brutalt, som om disse ting i sig selv var til Affair"), som kom i 1947, var en filmatisering strækkelige til at give filmen dramatisk og af novellen „Francis Macombers korte lykke psykologisk rejsning. Filmen roses for auten lige liv" i Zoltan Kordas instruktion. Umiddel tisk virkende tyrefægtningsscener og smukt bart forekommer konstellationen Korda/He- farvefoto. Hvad filmen mangler synes at være mingway ikke lovende, men resultatet var for en tilstrækkelig skarp koncentration omkring bavsende godt. Casey Robinson havde skrevet Jake (bogen er som bekendt en jeg-roman). manuskriptet sammen med Seymour Bennett. Powers, Errol Flynns og Eddie Alberts spil Der er ændret lidt i handlingen og byttet lidt roses, Ava Gardner kaldes sporadisk overbevi rundt på episoderne, men i det store og hele sende som Brett. Imidlertid siges Juliette Gre- har ydmygheden overfor det litterære forlæg cos ludder i filmens første kvarter ganske at været fremherskende. Hemingway fortæller i overstråle alle øvrige præstationer, og at gøre sin novelle om ægteparret Macomber, som er det endnu vanskeligere at komme igennem de på safari i Afrika under førerskab af jægeren resterende to timer. Wilson. Macomber gribes af angst, da han en „Den gamle mand og havet" fra i år har vi nat vækkes af en løves brøl. Angsten stiger og fået at se her forbløffende hurtigt. Hemingway stiger, indtil han næste dag står ansigt til an har selv haft hånd i hanke med den (og viser sigt med løven og gribes af panik og simpelt sig i øvrigt d la Hitchcock i et glimt), og der hen løber sin vej til Wilsons og sin kone Mar- var jo mange, der kunne lide den. Der er garets dybe foragt. Om natten er hun hos Wil meget at opføre på dens kreditside, måske son, men på en bøffeljagt næste dag overvinder først og fremmest James W'ong Howes bril Macomber sin angst (delvis på grund af had lante fotografering. Men den synes mig langt til Wilson). Han er fuldkommen forandret, da fra at have truffet tonen i romanen (eller hvad jagten på bøflerne begynder, og efter at de to man vil kalde den), og dens budskab er ikke første er nedlagt, og ban og Wilson går ind i så indtrængende som bogens. I denne er man et krat, hvor en tredie ligger såret, „trykkede med til at fange fisken, i filmen er man blot (de) hinanden i hånden og smilede til hinan tilskuer. Og havde Hemingways berømte grun den". For Margaret er hendes utroskab med ét dighed i sports- og lignende anliggender dog blevet absurd, og hun er ikke i stand til at be bare præget filmen noget mere end tilfældet herske sit had. Hun skyder sin mand, netop er! Jeg tænker her blandt andet på de to liner som det ser ud til, at bøflen skal til at sætte i billedet, da Santiago haler fisken til sig. sine horn i ham. Det ligner et vådeskud, men Værre var nærbillederne af Santiagos hænder. det er mord. Der kan rettes adskillige indven Her kunne man dog have benyttet et par rig dinger mod filmen. Hovedindvendingerne må tige fiskernæver i stedet for Spencer Tracys være, at der i den er tale om et ægte kærlig egne. John Sturges instruerede. hedsforhold melem Wilson og Margaret, og at * Macombers angst ikke kommer tilstrækkeligt til udtryk. Noget af brodden var taget af den I 1946 kom den første filmatisering af en grumme novelle om vore dybeste drifter, men Hemingway-novelle, nemlig Siodmaks allerede filmen syntes på den anden side båret oppe af nævnte „Den der hævner". Filmens første en vis ærlighed og havde mange steder truffet halve snes minutter følger slavisk novellen noget typisk hemingwaysk, hvorfor man min „Morderne", en af hans betydeligste. Det er des den med langt større glæde end den bom fuldstændig lykkedes Siodmak at ramme den bastiske og imposante „Sneen på Ki liman jaro". fortættede knugende stemning i novellen om Jean Negulescos „Slutspurten" („Under My de to gunmen, der kommer til den lille by Skin") fra 1950 er en filmatisering af novel for at myrde Ole Andreson. „Novellen er len „Min gamle". Casey Robinson er igen ma filmisk i sine Virkninger", skrev Niels Kaas nuskriptforfatter, denne gang alene. Det er Johansen allerede i 1940. „Den der hævner", lykkedes ham i dette tilfælde helt at spolere som er produceret af Mark Hellinger, holder ideen i Hemingways novelle. I denne hører sig imidlertid ikke bare til novellens tekst, man om en jockey, der sammen med sin søn men manuskriptforfatteren Anthony Veiller rejser fra væddeløbsbane til væddeløbsbane i

80 Fra begravelsen i “The Rillers” („Den der hævner"). Nr. 2 fra venstre er Edmond O’Brien.

„Safari på liv og død“. Robert Preston, Joan Bennett og Gregory Peck.

Italien og Frankrig. Jockeyen er på retur og i novellen i forfatterens fantasi bærer ham op lever af billige småfiduser I novellen åben til toppen af Kilimanjaro, kommer selvfølgelig bares sandheden om ham langsomt for drengen i filmen rigtigt og henter ham (Gregory Peck) og for læseren. I filmen afsløres den straks i og kvinden (Susan Hayward) „ .. . bort fra de første billeder, og helt modsat novellen ofrer Kilimanjaro mod frelse og ny forståelse af faderen sig for sin søn i sit sidste løb. John hinanden", for endnu engang at citere et pro Garfield og Orley Lindgren ydede glimrende gram. sammenspil i rollerne som fader og søn. Som Som det vil vides, forlod John Huston Hol den kvindelige part i den kærlighedshistorie, lywood, fordi man skamklippede „The Red Robinson selv har digtet, så man Micheline Badge of Courage". Da man planlagde filma Presle. Instruktionen var i Negulescos glatte tiseringen af „A Farewell to Arms", havde og koncise stil, der her ofte var i samklang man Huston i tankerne som instruktør, og Da med Hemingways litterære, men det lykkedes vid Selznick indledte forhandlinger med ham. ham ikke at få en Hemingway-film ud af det Huston var meget interesseret i at filme „A umulige manuskript. Farewell to Arms", men det fortælles, at Selz „Sneen på Kilimanjaro" fra 1952 skrev Ca- nick først og fremmest var interesseret i kær sey Robinson også manuskriptet til, og igen lighedshistorien med sin kone, Jennifer Jo arbejdede han på egen hånd. Med denne film nes, som en strålende stjerne. Så forhandlin og „Slutspurten" in mente synes der god grund gerne brød sammen. Beretningen er tankevæk til at tilskrive Seymour Bennett æren for de kende på mere end én måde. Konstellationen positive sider i manuskriptet til „Safari på liv Huston/Hemingway lyder spændende. Som og død". I den bedske novelle „Kilimanjaros nævnt af Erik Ulrichs en i artiklen om Huston sne" gør den døende forfatter (Hemingway) sit i „Kosmorama 23“ tiltrækker blandingen af regnebræt op, mens gribbene og hyænerne „adventure og skæbnens eller magternes onde venter, hidkaldt af dødslugten fra hans betænd luner" ham. Man havde gerne set en „Farvel te ben. Filmen, som blev instrueret af Henry til våbnene" med Huston som instruktør, og King, var en gang kulørt underholdning fra „At have og ikke have" synes at være oplagt Hollywoods værste skuffe. Flyvemaskinen, der stof for ham.

81 Er historien om Hemingway og Hollywood I: Zoltan Korda. Manus.: Casey Robinson, Sey- mour Bennett, efter novellen „The Short Happy nærmest en tragedie, har en Hemingwaytekst Life of Francis Macomber". Foto: Karl Struss, til gengæld sat sit uafrystelige præg på en O. H. Borrodaille, John Wilcox, Fred Francis. europæisk film, Joris I pens’ „The Spanish Musik: Miklos Rosza. Medv.: Gregory Peck, Joan Bennett, Robert Preston. Prod.: Casey Ro Earth". Museets medlemmer vil huske, på binson, U. A. 80 min. hvilken fremragende måde Hemingways kom The Breaking Point („Bristepunktet") 1950. I: Mi mentarer og stemme var i overensstemmelse chael Curtiz. Manus.: Ronald Mac Dougall efter romanen „To Have and Have Not". Foto: Ted med billederne i denne harmfulde film om det McCord. Musik: Ray Heindorf. Medv.: John spanske folks kamp mod fascismen. Som Eisen- Garfield, Patricia Neal, Juano Hernandez. Prod.: stein påpeger i „Film Form", har speakerkom Jerry Wald, Warner. 97 min. Under My Skin („Slutspurten") 1950. I: Jean Negu- mentaren i adskillige senere dokumentarfilm lesco. Manus.: Casey Robinson efter novellen sit forbillede i Hemingways tekst til „The „My Old Man". Foto: Joseph la Shelle. Musik: Spanish Earth". Den hører også med i billedet Daniele Amfitheatrof. Medv.: John Garfield, Micheline Presle, Orley Lindgren. Prod.: Casey af den gamle mand og filmen. Robinson, Fox. 86 min. The Snows of Kilimanjaro („Sneen på Kilimanjaro") 1952. I: Henry King. Manus.: Casey Robinson. Filmindex: Ernest Hemingway Foto: Leon Shamroy. Musik: Bernard Herrmann. A Farewell to Arms („Farvel til våbnene") 1932. Medv.: Gregory Peck, Susan Hayward, Ava I: Frank Borzage. Hjælpeinstruktør: Jean Negu- Gardner, Hildegarde Neff. Prod.: Darryl F. Za- lesco. Manus.: Benjamin Glazer, Oliver H. P. nuck, Fox. 117 min. Garrett, Charles Lang. Medv.: Gary Cooper, He The Sun Also Rises. 1957. I: Henry King. Manus.: len Hayes, Adolphe Menjou. Prod.: Paramount. Peter Viertel. Foto: Leo Tover. Musik: Hugo 80 min. Friedhofer. Medv.: Tyrone Power, Ava Gardner, The Spanish Earth. 1937. I og manus.: Joris Ivens. Errol Flynn, Eddie Albert, Juliette Greco, Mel Kommentar og speaker: Ernest Hemingway. Foto: Ferrer. Prod.: Darryl F. Zanuck, Fox. 129 min. John Ferno. Musik: Marc Blitzstein. Prod.: Con- A Fareu/ell to Arms. 1958. I: Charles Vidor. Manus.: temporary Historians Inc. Ben Hecht. Foto: Piero Portalupi. Musik: Mario For Whom the Bell Toils („Hvem ringer klokkerne Nascimbene. Medv.: Rock Hudson, Jennifer Jo for“) 1943. I: Sam Wood. Manus.: Dudley Ni- nes, Vittorio de Sica, Oscar Homolka, Alberto chols. Foto: Ray Rennahan. Musik: Victor Sordi. Prod.: David Selznick, Fox. 152 min. Young. Medv.: Gary Cooper, Ingrid Bergman, The Gun Runners. 1958. I: Don Siegel. Manus.: Da Akim Tamiroff, Arturo de Cordova, Joseph niel Mainwarring, Paul Monash efter „To Have Calleia, Katina Paxinou. Prod.: Paramount. and Have Not*4. Foto: Hal Mohr. Musik: Leith 170 min. Stevens. Medv.: Audie Murphy, Eddie Albert, To Have and Have Not („At have og ikke have") Patricia Owens, Everett Sloane. Prod.: Clarence 1944. I: Howard Hawks. Manus.: Jules Furth- Green, Seven Arts Productions. U. A. 82 min. man, William Faulkner. Foto: Sid Hickox. Mu The Old Man and the Sea („Den gamle mand og sik: Leo B. Forbstein, Hoagy Carmichael. Medv.: havet") 1958. I: John Sturges. Manus.: Peter Humphrey Bogart, Laureen Bacall, Walter Bren- Viertel. Foto: James Wong Howe. Musik: Di- nan, Hoagy Carmichael. Prod.: Warner. 100 mitri Tiomkin. Medv.: Spencer Tracy, Felipe Pa- min. zos, Harry Ballaver. Prod.: Leland Hayward, The Kitlers („Den der hævner") 1946. I: Robert Warner. Siodmak. Manus.: Anthony Veiller. Foto: Woo- Foruden de i indexet nævnte film har Lev Kuleshovs dy Bredell. Musik: Miklos Rosza. Medv.: Burt studenter på filminstituttet i Moskva i 1938 (?) Lancaster, Ava Gardner, Edmond O’Brien. Prod.: lavet en eksperimentalfilm efter novellen „Bjerge Mark Hellinger, Universal. 105 min. som hvide elefanter" med A. Fait som manden The Macomber Affair („Safari på liv og død") 1947. og V. Lopotina som pigen.

Spencer Tracy i „Den gamle mand og havet".