DOCSLIB.ORG

Air Greenland for Et Godt Og Konstruktivt Forhandlingsforløb

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Air Greenland for Et Godt Og Konstruktivt Forhandlingsforløb INFRASTRUKTUREN SKAL BINDE LANDET SAMMEN FORLÆNGELSE AF SERVICEKONTRAKTER 2016 NYE SERVICEKONTRAKTER 2017 EM2015/18 – NAALAKKERSUISUTS LUFTHAVNSPAKKE KANGERLUSSUAQ EM2015/167 – BESLUTNINGSFORSLAG OM OPGRADERING/NEDGRADERING AF LANDINGSPLADSER og – BANER Pressemøde – 10. november 2015 Knud Kristiansen Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur SERVICEKONTRAKTER FOR 2016 FALDET PÅ PLADS Der er indgået aftale med operatørerne om 1 års forlængelse af de nuværende servicekontrakter Således er der igen mulighed for at købe billetter efter 1. januar 2016 Stor tak til Diskoline, Arctic Umiac Line og Air Greenland for et godt og konstruktivt forhandlingsforløb Operatør Kontraktramme Diskoline Kr. 8.605.865 Arctic Umiaq Line Kr. 6.230.000 Air Greenland Kr. 117.060.000 I alt Kr. 146.795.865 Ekstra på FFL 2016 Kr. -10.495.865 NYE OG FORBEDREDE SERVICEKONTRAKTER FRA 2017 Efter principperne om: Mest trafik for pengene Gennemsigtighed i prisstrukturen Fleksibilitet og sammenhæng i trafikstrukturen Indtil nu har mere end 12 operatører udvist interesse Markedsdialogmøde i december 2015 Udbudsmaterialet offentliggøres marts 2016 Kontrakterne forventes underskrevet juni 2016 NAALAKKERSUISUTS LUFTHAVNSPAKKE (EM2015/18) En samlet og ambitiøs plan for fremtidens luftfart Placering Funktion Forventet banelængde Ittoqqortoormiit Regional lufthavn 650 meter Tasiilaq Nordatlantisk lufthavn 1.199 meter 1.199 meter Qaqortoq Nordatlantisk lufthavn (+ 2 X 100 meter) Nuuk International lufthavn 1.799 meter Ilulissat International lufthavn 2.200 meter KANGERLUSSUAQ LUFTHAVN OG HAVN EN NY ROLLE I LANDETS INFRASTRUKTUR (EM2015/18) Faciliteterne omkring lufthavnen i Kangerlussuaq er af ældre dato, og der udestår et betragteligt investeringsbehov – muligvis op til 1,9 mia. kr. Naalakkersuisut ønsker at undersøge forholdene yderligere, så Kangerlussuaq også i fremtiden indgår i det samlede lufthavnsnet Det fulde udviklingspotentiale skal foldes ud. Det betyder, at forholdene skal tilgodese den trafik, der foregår som følge af biltestindustri, oplevelsesturisme og krydstogtsturisme Naalakkersuisut arbejder sammen med kommunen på at kvalificere et projekt, der kan forbedre faciliteterne for krydstogtspassagerer EM2015/18: KANGERLUSSUAQ LUFTHAVN OG HAVN EN NY ROLLE I LANDETS INFRASTRUKTUR Sweco Danmark A/S har på Naalakkersuisuts foranledning foretaget visuelle undersøgelser af hhv. Nuuk, Ilulissat og Kangerlussuaq Lufthavne. Med hensyn til lufthavnen i Kangerlussuaq er Swecos vurdering, at ca. 2560 m af den østligste del af banen fortsat kan anvendes under forudsætning af, at de allerede indførte restriktioner overholdes. Med hensyn til de ca. 250 m på banens vestligste del samt ”overrun-område” mod vest, vurderer Sweco, at disse arealer ikke bør belastes med fly, før supplerende undersøgelser har dokumenteret, at belægningen i området har til strækkelig bæreevne. Notam Notification to Airmen: “NO DEPARTURES FM THR09, DUE WEAK PAVEMENT NEAR THR09. DEPARTURES FROM RWY09-B , INTERSECTION BTN RWY09 AND TWY D, IS AVBL. NO RESTRICTION ON DEPARTURES FM RWY27.” Af fotoet fremgår en alvorlig sætningsskade i området Apron West 1. EM2015/167: OPGRADERING / NEDGRADERING AF LANDINGSPLADSER og – BANER Pax-19 / Twin Otter Naalakkersuisut er helt enige med forslagsstillernes ambition om at få udbygget et net af regionale lufthavne, der parallelt med realiseringen af Naalakkersuisuts lufthavnspakke binder landet bedre sammen. 2 spor: 1. Nedgradering af visse lufthavne til regionale lufthavne, der kan betjene flytyper med op til 19 passagerer = højere frekvens, højere fleksibilitet, lavere driftsomkostninger, lavere billetpriser 2. Opgradering af visse heliporte og helipads til regionale lufthavne = markante besparelser, da helikoptere har høje driftsomkostninger og dermed en udstrakt sammenhæng med behov for dyre servicekontrakter. Derudover bedre sammenhæng i trafiksystemet PÅLIDELIG, SAMMENHÆNGENDE og TIDSVARENDE INFRASTRUKTUR - SKAL BINDE LANDET SAMMEN Tak! .
Load more

Recommended publications
  • Travel Info 2019
    GENERAL TRAVEL INFO 2019 Flights to Ilulissat From Copenhagen via Kangerlussuaq/Sonder Stromfjord to Ilulissat. Flights are scheduled all ordinary days in the summertime. Traveltime from Copenhagen to Ilulissat: 6-10 hours dependent on transit time in Kangerlussuaq/Sonder Stromfjord. The air services are operated by Air Greenland ( www.airgreenland.com ) . Other flights It is also possible to travel to Greenland via Iceland by Air Iceland ( www.airicelandconnect.gl ) . Inland flights are operated by Air Greenland. Ferry routes There are no ferry connections to Greenland from Denmark, Iceland or from other countries. Inland ferries are operated by e.g. Disko Line ( www.diskoline.gl/en ) and Arctic Umiaq Line ( www.aul.gl/en ). In the summer half some cruises operate at the Greenland coasts. Accommodation in Ilulissat Hotels, youth hostels, community homes, simple camping. See addresses mentioned below. Accommodation at private can be searched via: Bed & Breakfast Ilulissat, www.airbnb.dk/s/Ilulissat or the facebook group https://www.facebook.com/groups/787760151393628/ . We recommend that you bring the following items Light outdoor clothes (dress according to the layer-to-layer principle, wind- and waterproof is recommended), orienteering shoes with steel nails or ordinary orienteering shoes, light gloves, headband or cap, sun glasses, mosquito net and –balsam, uv-filter for camera. Useful link www.greenland.com www.greenland-guide.com www.qaasuitsup.gl www.kangia.gl ORIENTEERING AGENTS OL-Reisen Irene Brassel, Ohlendorfweg 13, D-31515
    [Show full text]
  • Vurdering Af Samfundsmæssig Bæredygtighed
    Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med Råstofdirektoratets Retningslinjer for Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af november 2009) Afleveret til Råstofdirektoratet til offentlig høring Marts 2012 – rev. juli 2012 London Mining Greenland A/S ISUA SIA-rapport INDHOLDSFORTEGNELSE Page SAMMENDRAG 1 1 INDLEDNING 23 1.1 Formål med og fremgangsmåde for en VSB 23 1.2 Undersøgelsesområde for projektets VSB 25 1.2.1 Påvirkede områder 25 1.2.2 Kort beskrivelse af VSB-undersøgelsesområdet 26 1.3 Anerkendelser 28 2 POLITIK, JURIDISK OG ADMINISTRATIV STRUKTUR I RELATION TIL PROJEKTETS VSB 30 2.1 Den generelle politiske situation i Grønland 30 2.2 Juridiske rammebetingelser 30 2.2.1 Grønlandsk lovgivning 30 2.2.2 Forordninger om sundhed og sikkerhed af relevans for projektet 32 2.2.3 Nationale retningslinjer af relevans for projektet 32 2.2.4 Internationale foreninger og konventioner 33 2.3 Skatter og indtægter 33 2.3.1 Koncessionshonorarer 33 2.3.2 Skatteregulering 33 2.4 Retningslinjer for VSB 35 3 PROJEKTBESKRIVELSE 36 3.1 ISUA-projektet 36 3.2 ISUA-projektets nøgleelementer og infrastrukturer 37 3.3 Forventet implementeringstidsplan for ISUA-projektet 41 3.4 Nødvendig arbejdskraft i ISUA-projektets anlægsfase og driftsfase 41 3.4.1 Anlægsfase 41 3.4.2 Driftsfasen 42 4 VSB-METODIK 47 4.1 Baggrundsundersøgelse 47 4.2 Indsamling af data fra sekundære kilder og research fra primærkilder 48 London Mining Greenland A/S ISUA SIA-rapport 4.3 Metoder til analyse
    [Show full text]
  • MARITIME ACTIVITY in the HIGH NORTH – CURRENT and ESTIMATED LEVEL up to 2025 MARPART Project Report 1
    MARITIME ACTIVITY IN THE HIGH NORTH – CURRENT AND ESTIMATED LEVEL UP TO 2025 MARPART Project Report 1 Authors: Odd Jarl Borch, Natalia Andreassen, Nataly Marchenko, Valur Ingimundarson, Halla Gunnarsdóttir, Iurii Iudin, Sergey Petrov, Uffe Jacobsen and Birita í Dali List of authors Odd Jarl Borch Project Leader, Nord University, Norway Natalia Andreassen Nord University, Norway Nataly Marchenko The University Centre in Svalbard, Norway Valur Ingimundarson University of Iceland Halla Gunnarsdóttir University of Iceland Iurii Iudin Murmansk State Technical University, Russia Sergey Petrov Murmansk State Technical University, Russia Uffe Jakobsen University of Copenhagen, Denmark Birita í Dali University of Greenland 1 Partners MARPART Work Package 1 “Maritime Activity and Risk” 2 THE MARPART RESEARCH CONSORTIUM The management, organization and governance of cross-border collaboration within maritime safety and security operations in the High North The key purpose of this research consortium is to assess the risk of the increased maritime activity in the High North and the challenges this increase may represent for the preparedness institutions in this region. We focus on cross-institutional and cross-country partnerships between preparedness institutions and companies. We elaborate on the operational crisis management of joint emergency operations including several parts of the preparedness system and resources from several countries. The project goals are: • To increase understanding of the future demands for preparedness systems in the High North including both search and rescue, oil spill recovery, fire fighting and salvage, as well as capacities fighting terror or other forms of destructive action. • To study partnerships and coordination challenges related to cross-border, multi-task emergency cooperation • To contribute with organizational tools for crisis management Project characteristics: Financial support: -Norwegian Ministry of Foreign Affairs, -the Nordland county Administration -University partners.
    [Show full text]
  • University of Copenhagen Faculty Or Humanities
    Moving Archives Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Jørgensen, Anne Mette Publication date: 2017 Document version Other version Document license: CC BY-NC-ND Citation for published version (APA): Jørgensen, A. M. (2017). Moving Archives: Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. Download date: 08. Apr. 2020 UNIVERSITY OF COPENHAGEN FACULTY OR HUMANITIES PhD Thesis Anne Mette Jørgensen Moving Archives. Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Supervisor: Associate Professor Ph.D. Kirsten Thisted Submitted on: 15 February 2017 Name of department: Department of Cross-Cultural and Regional Studies Name of department: Minority Studies Section Author(s): Anne Mette Jørgensen Title and subtitle: Moving Archives. Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Topic description: Memory, emotion, agency, history, visual anthropology, methodology, museums, post-colonialism, Greenland Supervisor: Kirsten Thisted Submitted on: 15 February 2017 Cover photography: A table during a photo elicitation interview, Ilulissat April 2015 ©AMJørgensen 2 CONTENTS Pre-face 5 Abstract 7 Resumé in Danish 8 1. Introduction 9 a. Aim and argument 9 b. Research questions 13 c. Analytical framework 13 d. Moving archives - Methodological engagements 16 e. The process 18 f. Outline of the Thesis 23 2. Contexts 27 a. Themes, times, spaces 27 b. Industrialization in Greenland 28 c. Colonial and postcolonial archives and museums 40 d. Industrialization in the Disko Bay Area 52 3. Conceptualizing Memory as Moving Archives 60 a. Analytical framework: Memory, agency and emotion 61 b. Memory as agency 62 c. Memory as practice 65 d. Memory as emotion 67 e.
    [Show full text]
  • Annual Report 2009
    2 A N N U A L 2 REPORT 2009 FINANCIAL HIGHLIGHTS (million DKK) 2005 2006 2007 2008 2009 Operating revenue 869.7 1,011.7 1,074.7 1,152.1 1,112.9 Primary operating income 71.9 94.8 70.7 74.6 50.0 Income before taxes 67.8 90.8 73.2 83.1 52.8 Profit/loss for the year 40.8 75.0 49.3 56.7 36.8 Assets 503.2 566.8 554.8 568.2 611.7 Equity 334.7 408.9 458.2 514.9 551.7 Equity and reserves 809.4 865.0 972.9 1,011.3 1,043.7 Investments in fixed assets 72.5 108.8 83.4 115.6 147.9 Number of employees (December 31st) 569 613 620 669 668 Net profit ratio 8.3% 9.4% 6.6% 6.5% 4.4% Rate of return 8.9% 11.0% 7.3% 7.4% 4.8% Return of invested 13.1% 20.2% 11.4% 11.6% 6.9% Solvency ratio 41.4% 47.3% 47.1% 50.9% 52.9% STATISTICS Unit 2005 2006 2007 2008 2009 Length of scheduled service network Km 13,578 13,527 17,922 14,235 14,235 Number of towns served Towns 21 22 22 21 21 Kilometres flown, scheduled 1000 4,578 4,806 5,247 5,195 4,972 Airborne hours, total Hours 17,994 21,084 23,136 24,056 22,583 Airborne hours, scheduled Hours 10,430 10,877 11,738 11,696 11,076 Available tonne-kilometre, scheduled 1000 75,881 77,993 86,322 82,185 74,539 Revenue tonne-kilometre, scheduled 1000 48,554 49,485 51,301 53,542 49,934 Total load factor, scheduled Percent 64.0% 63.4% 59.4% 65.1% 67.0% Number of passengers carried 1000 343 372 403 421 399 Available seat-kilometre, scheduled 1000 554,939 573,325 641,339 604,333 578,207 Revenue seat-kilometre, scheduled 1000 427,174 441,422 468,752 485,351 458,534 Cabin factor, scheduled Percent 77.0% 77.0% 73.1% 80.3% 79.3% Average
    [Show full text]
  • Den Blev Af Grønlands Landsret I Sagen
    NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET EQQARTUUSSUT Oqaatigineqarpoq Nunatta Eqqartuussisuuneqarfiani ulloq 29. maj 2020 suliami suliareqqi- tassanngortitami Sul.nr. K 044/20 Unnerluussisussaatitaasut illuatungeralugu U Inuusoq ulloq […] 2000 Advokat Gedion Jeremiassen Siullermeeriffiusumik eqqartuussuteqartuuvoq Qaasuitsup Eqqartuussisoqarfia ulloq 11. de- cember 2019 (eqqartuussisoqarfiup sul.nr. QAA-1466-2019). Piumasaqaatit Unnerluussisussaatitaasunit piumasaqaatigineqarpoq eqqartuussisoqarfiup eqqartuussutaa atuuttussanngortinneqassasoq. Unnerluuussisussaatitaasunit piumasaqaatigineqarpoq unnerluutigineqartoq P mitagaanera- nut 50.000 kr.-inik akiliissasoq. U suliami pisimasuni 12, 13 aamma14-imi pinngitsuutinneqarnissamik piumasaqaateqarpoq sinnerinilu sakkukillisaaffigineqarnissamik. U akerliliiffigivaa mitagaanermut ajunngitsorsiassat 30.000 kr.-iniit 50.000 kr.-inut qaffaaf- figineqarnerat piumasaqaatigalugu mitagaanermut pinngitsuutitaanissaq. 2 Eqqartuussisooqataasartut Suliaq suliarineqarpoq eqqartuussisooqataasartut peqatigalugit. Suliamut ilassutitut paasissutissiineq Unnerluutigineqartoq siusinnerusukkut pineqaatissinneqarnikuuvoq assingusumik piner- luuteqarnermut, kingulleq Qaasuitsup Eqqartuussisoqarfianit eqqartuussut ulloq 5. juni 2018- imi, arlaleriarluni tillinniarnerit, iserterluni tillinniarnerit, angerlarsimaffimmi eqqissiviilli- ortitsineq aamma tillitanik atuineq eqqartuunneqarluni ulluni 90-ni pineqaatissinneqarsi- masunut
    [Show full text]
  • Introduktion Til Grønland Forlæg V/Mads Fægteborg
    Introduktion til Grønland Forlæg v/Mads Fægteborg Udarbejdet af Grønlands Repræsentation Redaktion: Susan Frydendahl Tilrettelæggelse: Susan Frydendahl Redaktionen sluttet 1. november 2018 Indhold 1. Introduktion til Grønland side 3 Areal og klima - 3 Befolkning - 4 Grønlands nyere historie - 4 Fødestedskriteriet - 10 Kulturelle forhold - 11 Grønland som fangstnation - 12 Råstoffer - 13 Uran - 14 Vandkraft - 14 Storskalaindustri - 15 Eksport af is og vand - 15 Handel og produktion - 15 Økonomien - 16 Infrastruktur - 16 2. Grønlands Selvstyre - 20 Partierne - 20 Inatsisartut (Landstinget) - 20 Naalakkersuisut (Landsstyret) - 22 De grønlandske kommuner - 28 3. Staten - 30 4. Erhvervslivet - 33 Fiskeriet - 33 Fangst - 35 Fåre- og rensdyravl 35 Handel - 35 Efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer og vandkraft - 36 Bygge- og anlægssektoren - 37 Televæsen - 37 Serviceerhverv m.v. - 39 Erhvervsfremmeselskaber - 39 Bankvæsen - 41 5. Familie og fritid - 43 Sundhedsvæsenet - 43 Børnepasningsordninger - 44 Børne- og ungeområdet 45 Handicapområdet - 46 Skolen i Grønland - 46 Efterskoler - 47 Folkehøjskoler - 48 De gymnasiale uddannelser - 48 Erhvervsuddannelser - 49 1 Videregående uddannelser - 49 Kørekort - 49 Værnepligt - 49 Familieretlige sager - 49 Faderskabssager - 50 Abort - 50 Retsvæsenet - 50 Kirken - 50 Helligdage og festdage - 50 Penge - 51 Butikker - 52 Beklædning - 52 Friluftsliv - 52 Jagt og fiskeri - 53 Grønlands Idræts Forbund - 53 Skisport - 53 Over indlandsisen - 54 Fodbold - 54 Sports-events - 54 Aften- og fritidsundervisning - 54 Andre klubber og foreninger - 55 Aviser, radio og TV - 55 Fotografering - 55 Video - 55 Toldregler - 55 Washington-konventionen - 57 2 Kapitel 1. Introduktion til Grønland Grønlands grønlandske navn er Kalaallit Nunaat, grønlændernes land. Areal og klima Grønland er verdens største ø og tilhører det nord amerikanske kontinent. I syd afgrænses landet af Atlanterhavet, i nord af Ishavet, i vest af Davis Strædet, Baffin Bugten og Nares Strædet, der på sit smal- leste sted kun er 26 km.
    [Show full text]
  • DOING BUSINESS in GREENLAND 2018 Doing Business in Greenland December, 2018
    DOING BUSINESS IN GREENLAND 2018 Doing Business In Greenland December, 2018 The Self-Government of Greenland The Ministry of Industry and Energy Tel +299 34 50 00 www.businessingreenland.gl www.naalakkersuisut.gl P.O. Box 1601 3900 Nuuk Kalaallit Nunaat Greenland Layout and production: ProGrafisk ApS Cover photo: © Mads Pihl - Visit Greenland Table of contents 1. Why Greenland ������������������������������������������������������������� 3 Population, towns and settlements . 5 Educational institutions and system �������������������������������������������� 5 Healthcare ������������������������������������������������������������������������ 5 No ownership of land ������������������������������������������������������������6 Fish, shrimps, oil and mining . .6 Minerals . .6 Water and ice �������������������������������������������������������������������� 7 Hydropower ���������������������������������������������������������������������� 7 2. Infrastructure in Greenland ������������������������������������������� 8 Airports and airlines. .8 Helipads ��������������������������������������������������������������������������8 Transport by sea . .8 Ports and shipping companies ��������������������������������������������������8 Communications . .8 Postal services . .9 3. Doing business �������������������������������������������������������������11 Requirements for doing business . 11 ApS and A/S ��������������������������������������������������������������������� 11 Registered branch office. 12 4. Taxation of businesses ��������������������������������������������������
    [Show full text]
  • Program 2015
    NUUK 15 2015 Arfininngorneq / Lørdag 24. januar Unnuk Kulturisiorfik ukiuni 15-ini Kulturnat i 15 år! Pisussanut allannguutaasinnaasut nittartakkami www.kulturnat.gl takuneqarsinnaapput imaluunniit Nunatta Atuagaateqarfianut paasiniaanikkut. Tips- aamma lottop aningaasaateqarfiata tapiissuteqarneranut qujavugut. Evt. ændringer i programmet kan ses på hjemmesiden www.kulturnat.gl eller ved henvendelse til Landsbiblioteket. Tak til Tips- og lottomidlerne for økonomisk støtte. Iliorarneqarfia / Layout: Toorneq Naqiterneqarfia / Tryk: inuIT A/S © Nunatta Atuagaateqarfia 2015 2 UNNUK KULTURISIORFIK · KULTURNAT 24. JANUAR 2015 Unnuk KultuRISIORFIMMUT 2015-IMUT PEQataaSUSSat / KultuRnat 2015 DEltaGERE A/S Inissiaatileqatigiiffik INI / Nunatta Atuagaateqarfia / A/S Boligselskabet INI .......................4 Det Grønlandske Landsbibliotek ..............19 Air Greenland ..............................3 Nunatta Isiginnaartitsisarfia / Grønlands Nationalteater....................21 Arctic Umiaq Line ...........................5 Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu / Arctic Winter Games 2016 ....................6 Grønlands Nationalmuseum og Arkiv..........21 Arktisk Kommando ..........................6 Nuummi Eqaarsaartartut Peqatigiiffiat / Avatangiisinut Pinngortitamullu Nuuk Gymnastikforening ....................22 Naalakkersuisoqarfik / Nuummi Gigtertut Peqatigiiffiat / Departementet for Miljø og Natur..............7 Gigtforening Nuuk .........................22 BankNordik ................................7 Nuummi Islandip Generalkonsuuleqarfia
    [Show full text]
  • Silap Pissusaata Allanngoriartornera Pillugu Kalaallit Innuttaasut Isumaat
    Silap pissusaata allanngoriartornera pillugu kalaallit innuttaasut isumaat 2018 - 2019 + Naleqqiunneqarnerat: Minor, K., Agneman, G., Davidsen, N., Kleemann, N., Markussen, U., Olsen, A., Lassen, D., Rosing, MT. (2019). Greenlandic Perspectives on Climate Change 2018-2019 Results from a National Survey. University of Greenland and University of Copenhagen. Kraks Fond Institute for Urban Research. 4 Imarisai Ilisarititsineq ....................................................................................................... 6 Inernerusut eqikkarnerat ................................................................................... 8 Silap pissusaata allanngoriartornera pillugu isummat ........................................ 13 Silap pissusaata allanngoriartorneranik misilittakkat ........................................ 19 Ajoqutaasut periarfissallu .................................................................................. 25 Silap pissusaata allanngoriartornera pillugu misigissutsit ................................. 31 Immap sikuata allanngoriartornera pillugu eqqarsaatit ..................................... 35 Sermip aajuitsup allanngoriartornera pillugu eqqarsaatit ................................... 41 Silap pissusaata allanngoriartornerata sunniutai ................................................ 45 Silap allanngoriartorneranut naleqqussarneq ..................................................... 49 Sila avatangiisillu pillugit politikkikkut salliutinneqartut ................................... 57 A1 Nuna tamakkerlugu
    [Show full text]
  • Business Opportunities in Greenland Project Overview 2016 / 2017 2 Business Opportunities in Greenland – Project Overview 2016 / 2017
    BUSINESS OPPORTUNITIES IN GREENLAND PROJECT OVERVIEW 2016 / 2017 2 BUSINESS OPPORTUNITIES IN GREENLAND – PROJECT OVERVIEW 2016 / 2017 GREENLAND BUSINESS AND DEVELOPMENT PROJECT OVERVIEW 2016 Published by the Arctic Cluster of Raw Materials (ACRM) in collaboration with the Confederation of Danish Industry (DI), November 2016 di.dk/english acrm.dk Prepared by Up Front Communication ApS, Managing Director Hans Bak UP Front COMMUNICATION APS Up-North ApS, Managing Director Martin Schjøtz-Christensen Edited by Niels Tanderup Kristensen Foto: Hans Bak, Ivar Silis, Royal Arctic m.fl. Print: Kailow Graphic A/S ISBN 978-87-7144-099-7 200.11.2016 BUSINESS OPPORTUNITIES IN GREENLAND – PROJECT OVERVIEW 2016 / 2017 3 FOREWORD Today, the Arctic region is experiencing an unprecedented level of interdependence with a number of growing interrelated challenges to the local, regional and global order. At the local level the lives of ingenious people, who have inhabited the Arctic of thousands of years are experiencing increasing opportunities for unlocking the vast economic po- tential through natural resources, shipping and tourism but at the same time face major challenges to their traditional livelihoods and cultures. At the regional level, the Arctic states and other international actors are increasingly engaging in the region making it both a venue for cooperation and competition over economic and security interests. The dynamics at both of these levels are unfolding at the backdrop of major global devel- opments, where climate change is having a particularly strong impact on the vulnerable region. While the global temperature increase is allowing the Arctic new economic op- portunities through new Sea ways, tourism and access to resources, climate changes are both impacting the melting of permafrost and ice caps as well as being increased through feedback loops in the Arctic.
    [Show full text]
  • – Nuummi Containerinut Umiarsualivittaaq SIKUKI – Nuuks Nye Containerhavn
    Aallartitsinermik ilinniartitsineq Kalaallit Nunaata ineriartortinnissaanut ikummarsaataassaaq Entreprenørskabsundervisning skal være vækstmotor i Grønland SULISITSISUT · GRØNLANDS ERHVERV · GREENLAND BUSINESS ASSOCIATION · NR. 3 · OKTOBER 2017 SIKUKI – Nuummi containerinut umiarsualivittaaq SIKUKI – Nuuks nye containerhavn Aningaasaqarnermik ilisimasallit Høflige økonomer: ileqqorissut: Ajutoornissarsuup I er på katastrofekurs tungaanut ingerlavusi Sulisitsisut Grønlands Erhverv AURORA nr. 3 2017 ISSN 1903-9433 Sulisitsisut naqitertitaa. Udgivet af Grønlands Erhverv Aaqqissuisut · Redaktion Brian Buus Pedersen (akisuss./Ansvarshavende), Kalaalit Nunaat Erik Holmsgaard, Finn Jørn Jakobsen ajalasoo rujussuarsin­ Nutserisoq · Oversætter Per Berthelsen naanermut ingerlava? Kalaallit Nunaanni aningaasaqarniarneq aningaasaqarnikkut isasoortoqarmat. Layout ingerlarsorpoq. Siornalu aningaasaqarniar- Taamanikkut aningaasaqarneq ajala soor- Sermitsiaq.AG nermi kisitsisaasoq 7%-inik qaffariarpoq, mat, aalisarnermut inatsisissamik nutaamik aammalu naatsorsuutigineqarpoq ukioq eqqussisoqarpoq, matuma tu ngaanut Naqiterisoq · Print manna aappaagulu aningaasaqarniarneq aalisarnermik nalimmassaanermut Digitaltryk ajunngitsumik qaffariaqqissasoq. Kisian- tunngavigineqartumik, aalisarluarnermik, nili taamak inissisimaneq isumaqanngi- aalisartut aningaasarsiorlualernerannik, Nassiussuineq · Distribution laq, allanngortiteraluni nutaaliornikkut pisortat aningaasaqarluarnerulernerannik TELE-POST aaqqissuussinikkut ajornartorsiutit aammalu suliffissarpassuarnik
    [Show full text]