Livlægens Besøg Instrueret Af Emmet Feigenberg
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
PRESSEMATERIALE: Livlægens Besøg Instrueret af Emmet Feigenberg foto: Claus Peuckert Premiere 17. November – 31. December 2016 - Billetter købes på www.bettynansen.dk Pressekontakt: Line Bilenberg, 20710494, [email protected] Pressemateriale billeder downloades på: www.bettynansen.dk Username: teater Password: presse 1 Indhold: Side 2: Indledning Side 2: Synopsis for hele stykket Side 3: Karaktererne i Livlægens Besøg Side 5: Instruktøren om forestilingen Side 6: Baggrunden for stykket Side 7: Om Betty Nansen Teatret Side 7: Korte biografier Side 9: Creditliste Indledning: Emmet Feigenbergs iscenesættelse af ”Livlægens besøg” er baseret på Per Olov Enquists roman af samme navn. Historien om Christian VII, Caroline Mathilde og Struensee blev også filmatiseret i 2012 under titlen ”En kongelig affære”. I filmen var omdrejningspunktet kærlighedshistorien imellem Struensee og Caroline Mathilde, men på Betty Nansen Teatret er fokus nu flyttet til Christian VII. Kærlighedshistorien er stadig vigtig, men det er en kærlighed, der rummer både Caroline Mathilde, Struensee og Christian VII. Det gør ikke historien til et klassisk trekantsdrama, for kærligheden i ”Livlægens besøg” er mere rummelig end som så. Man kan måske nærmere tale om, at de alle tre havde en stor kærlighed for hinanden. I 1990erne indførte man ordet ”polyamori” – dette ord betyder at man kan have flere kærligheds-partnere end en og at dette ikke anses som utroskab. Var de tres forhold i virkeligheden polyamorøst? Det mener vores instruktør at de var og forestillingen peger på, at der var en sammenhæng mellem deres brud med normerne inden for intimsfæren og de politiske reformer, de gennemførte. Historien om de tre er endvidere et vigtigt stykke Danmarks historie. Hele Oplysningstiden og de store tanker og reformer som Struensee og Caroline Mathilde fik igennem, danner hele grundlaget for mange af de retningslinjer og love vi lever efter i dag. Emmet Feigenberg mener at vi er på vej i den forkerte retning som samfund i dag og siger længere nede i dokumentet: ” at Livlægens Besøg handler om fortiden, men får os til at mærke, at nogle grundlæggende værdier, som vi troede var urørlige, er kommet under pres i dag.” Synopsis: Da den sindslidende Christian den VII. i en alder af 16 bliver gift med sin engelske kusine Caroline Mathilde, står de begge lige fremmede over for ægteskabet. I et forsøg på at anspore Christian til samliv med Caroline Mathilde, introducerer man ham for den prostituerede Støvlet-Cathrine, som seksuelt øvelsesobjekt. Sammen med Støvlet-Cathrine føler Christian sig for første gang tryg. Da Hoffet ikke er meget for forholdet, deporteres Støvlet-Cathrine og Christian den VII tvinges til at ligge med Caroline Mathilde. Den unge Konge har mange anfald og da han på et tidspunkt skal på en længerevarende dannelsesrejse engagerer man Struensee, som hans livlæge i håbet om at stabilisere Christians anfald. Christian og Struensee fatter øjeblikkeligt sympati for hinanden, idet de begge er optagede af Oplysningstidens ideer med den franske filosof Voltaire som ideologisk bannerfører. Da Christian efter et år vender tilbage til København, følger Struensee med. Kongen nærer nu blind tillid til ham og overlader i realiteten magten til ham. I Christians fravær har Caroline Mathilde født ham en søn, kronprins Frederik den VI. og alt imens Christian forsvinder ind i infantil formørkelse overtager Struensee 2 nu helt rollen, som regeringsleder og dronningens elsker. Over en toårig periode gennemfører Struensee og gradvist også Caroline Mathilde et omfattende reformarbejde. Han som ideologen, hun som den der forstår magtspillet. Da Caroline Mathilde føder Struensee en datter beslutter hoffet med Høeg-Guldberg i spidsen at vælte ham. Struensee har i sine reformer indskrænket adelens privilegier og har derfor ingen allierede. Ved et kup i februar 1772 arresteres både han og Caroline Mathilde. I et forsøg på at undgå tortur vedgår de deres forhold. Caroline fratages sine børn og udvises af Danmark. Struensee dømmes til døden og halshugges i april 1772. Karaktererne i Livlægens Besøg: Struense: Troels Thorsen J.F. Struensee (1737 – 1772) var en tysk læge og politiker. I 1758 blev han stadslæge i Altona, hvor han 10 år senere mødte kong Christian VII Struensee fulgte den enevældige konge som læge på hans udenlandsrejse i 1767-68, hvorefter han fulgte kongen tilbage til København for at blive hans livlæge. Struensee havde succes med behandlingen af kongens sindssygdom og udviklede efterhånden et fortroligt forhold til dronning Caroline Mathilde, som i 1770 førte til at han blev hendes elsker. Året efter fødte dronningen Louise Augusta, der i folkemunde blev kaldt la petite Struensee. Gennem sin indflydelse på kongen skaffede Struensee sig en anseelig politisk magt. På mindre end halvandet år udsendte han omkring 2000 kabinetsordrer, hvoraf en lang række var præget af oplysningstidens tanker – pressefrihed, afskaffelse af tortur inden for retsvæsenet, bedre forhold for fæstebønder, afskaffelse af mange privilegier osv. Tiden var imidlertid ikke moden til så omfattende forandringer og ved et paladskup på Christiansborg Slot i januar 1772 blev Struensee og vennen Enevold Brandt arresteret. Hovedanklagen mod Struensee var magtmisbrug og hans forhold til dronningen. I april samme år blev Struensee henrettet under makabre omstændigheder på Øster Fælled. Caroline Mathilde: Signe Egholm Caroline Mathilde (1751 – 75) var dronning af Danmark og Norge fra 1766 til 1772. Hun var datter af prinsen af Wales og søster til den engelske kong George 3. I en alder af 15 blev hun gift med sin fætter Christian VII. Ægteskabet var præget af kongens tiltagende sindssygdom og i 1770 indledte hun et forhold til Struensee, der blev den egentlige magthaver frem til 1772. Ved kuppet mod Struensee blev hun arresteret, ægteskabet med Christian VII. blev ophævet og hun blev forvist fra Danmark. Hun tilbragte sine sidste leveår i Tyskland. Christian VII.: Elliot Hove Christian VII. (1749 – 1808) var konge af Danmark og Norge fra 1766 til 1808. På grund af kongens mentale tilstand foretoges alle regeringsbeslutninger i hans tid som konge af dem, der stod ham nærmest. De kongelige rådgivere var forskellige alt efter, hvem der vandt magtkampene omkring tronen. Nominelt var Christian VII. enevældig konge, reeelt var han en politisk fange uden loyale støtter i hoffets inderkreds. Guldberg: Nicolai Dahl Hamilton Ove Høeg-Guldberg (1731 – 1808) var dansk statsmand, teolog og historiker. Fra 1764 var Guldberg ansat som huslærer for Arveprins Frederik. Guldberg var konservativ af natur og meget dansksindet, hvilket naturligt gjorde ham til modstander af Struensee og dennes reformer. Ved kuppet mod Struensee i 1772 3 spillede han en central rolle. Han var også med til at idømme Struensse og Enevold Brandt de straffe, som selv i samtiden blev anset for at være unødvendigt blodige. Efter Struensees fald kom Guldberg til at spille en væsentlig rolle i den regering, der efter ham har fået navn af den guldbergske periode. Rantzau: Tom Jensen Schack Carl Rantzau (1717 – 1789) var dansk greve med baggrund som militær og embedsmand. I 1766 var han udstationeret som generalløjtnant i Norge, hvor han som udtalt levemand befandt sig dårligt. Da Struensee kom til magten i 1770 knyttede han sin gamle ven, Rantzau, til hoffet. Rantzau var af den opfattelse at han kunne bruge Struensee til at komme til vejrs og da hans forventninger skuffedes, vendte han sig mod ham. Da Struensee yderligere nægtede at hjælpe ham mod hans kreditorer var målet fuldt. Rantzau var aktiv i planlægningen af kuppet mod Struensee, han fik imidlertid kolde fødder, da det skulle udføres. Brandt: Asbjørn Krogh Nissen Enevold Brandt (1738 – 1772) var en dansk hofmand og lensgreve. I 1769 blev Brandt udnævnt til hofmand og fik kort efter sæde i regeringen. Brandt steg hurtigt til tops med Struensee, da denne gjorde sig til herre over Christian 7. Under kuppet mod Struensee blev Brandt arresteret under anklage for ved flere lejligheder at have pryglet kongen. Han blev kendt skyldig i majestætsfornærmelse og blev ligesom Struensee idømt dødsstraf. Enkedronningen: Tina Gylling Enkedronning Juliane Marie (1729 – 1796) blev som tysk hertugdatter gift med Frederik 5. Hun var hans anden hustru og blev således stedmor for Christian, den senere Christian 7. I 1753 fik hun selv en søn med kongen, arveprins Frederik. Efter Frederik 5.s død fik hun en central politisk rolle. Enkedronningen var en stærk modstander af Struensee, eftersom hun selv havde en interesse i at få sin egen søn, arveprins Frederik, på tronen. Juliane Marie støttede op om kuppet mod Struensee. Arvepris Frederik: Jonathan Westphal Stennicke og Sander Asbjørn Thorlaksen Arveprins Frederik (1772 – 1784) søn af Frederik 5. og dronning Juliane Marie. Arveprinsen var tronfølger indtil Caroline Mathilde fødte kronprins Frederik 6. Efter kuppet mod Struensee var han en kortvarig periode regent, men stod fuldstændig i skyggen af sin mor, Juliane Marie og Høeg-Guldberg. Fru von Plessen: Julie Vang Louise von Plessen (1725 – 1799) var en dansk hofdame. I 1766 udnævntes hun til hofdame for Caroline Mathilde. Støvlet-Cathrine: Rikke Westi Støvlet-Cathrine (1745 – 1805) som egentlig hed Anna Cathrine Benthagen, var en prostitueret, som i perioden 1767 -68 var Christian 7.s elskerinde. De turede på Københavns værtshuse og bordeller, indtil Statsrådet greb ind og fik gennemtvunget at Støvlet-Cathrine blev deporteret til Holsten. Reventlow: Ole Lemmeke 4 Ditlev Reventlow (1712 – 1783) var overhofmester og