Per Pallesen Ole Thestrup

Home , Betty Nansen Teatret, Tivoli (Copenhagen)

undervisningsmateriale L inda P Ole Per P Vicki Thestrup allesen Torben ZellerB erlin Iben Mads Hjejle Live OrkesterMette M. Nielsen K. Madsen instrukti A on: PETER nders Juul En tjenLANGDAL for er to

2. marts - 7. april U ndervisningsmateriale til En tjen for er to 3 Prolog 4 d obbeltspillets dramaturgi - dr.phil. og Goldoni-ekspert Bent Holm om Carlo Goldoni og En tjener – to herrer 5 den improviserede maskekomedie - Om comedia dell’arte 6 Folkelig latterkultur 7 - Artikeluddrag: Bakhtin, Mikhail (2001): „Karneval og latterkultur“, København, Det lille Forlag, 9 latterens røst - Historisk rids af latteren fra Ludvig Phister til Linda P 10 - Artikeluddrag: Fiil-Jensen, Lars (2005): “Easy Street,” trykt i Kosmorama nr 235, København, Det Danske Filminstitut 19 1700-tallet: Kropsnære korsetter og lysten til frihed - Om oplysningstid og Danmarks svar på Goldoni: Ludvig Holberg 20 - Artikeluddrag: Ludvig Holberg (1684-1754): Kulturbærer og frontløber i 1700-tallet 21 - Essayuddrag: „Fordærvet smag i kærlighed“ af Holdberg 22 Interview: Linda P om centervagter, Ricky Gervais & teaterkunst 24 Tekstuddrag fra EN TJENER FOR TO 26 Arbejderkultur - Artikeluddrag: Mathias Tesfayes „10 teser“. - Artikeluddrag: Working Poor – Et fælleseuropæisk problem 30 Forestillingsanalyse 31 Praktiske oplysninger

© Betty Nansen Teatret, Frederiksberg Allé 57, Frederiksberg C. 2 www.bettynansen.dk. Prolog Helvede er løs på Betty Nansen, når Linda P og Iben Hjejle indtager scenen som nyt komisk makkerpar i komedieklassikeren EN TJENER FOR TO. Instruk- tør Peter Langdal har det forkromede overblik i denne forviklingskomedie, der vender vrangen ud på krise-Danmark og giver baghjul til depressionen med slapstick og spas for fuld udblæsning. Om undervisningsmaterialet Undervisningsmaterialet indeholder historisk baggrundsstof og artikler, som tager udgangspunkt i forestillingens temaer som commedia dell’arte, oplysningstid, arbejderkultur og Holdberg og kan fungere som oplæg til diskussion i klassen. Materialet egner sig som afsæt til tværfaglige forløb i gymnasiet, projekter på ungdomsuddannelser og til folkeskolens ældste klasser og kan fx bruges i fagene dansk, samfundsfag, historie og drama. Fordybelsen i bag- grunde, nye perspektiver og sammenhænge er med til at øge forståelsen af forestillingen og på den måde også selve oplevelsen.

Rigtig God fornøjelse BETTY NANSEN TEATRET

instruktion: PETER LANGDAL medvirkende: Linda P. Iben Hjejle Ole Thestrup Mads M. Nielsen Vicki Berlin Mette K. Madsen Per Pallesen Torben Zeller Anders Juul og et live orkester

Musik: Hits fra dengang farfar var funky

Spilleperiode: 2. marts - 7. april Spilletider: T i. - fr. kl. 20, Lø. kl. 17 og Sø. kl. 15 Billetpriser: 60 kr. - 325 kr.

Ingen kan tjene to herrer. Det står der i hvert fald i Biblen. Men man kan hellige sig advokatvirksomheden. Men nu fik han altså et tilbud, han ikke være nødt til det. Med de hærgende krisetilstande breder fænomenet kunne afslå, tilmed fra tidens betydeligste komiker. Hvilken herre skulle working poor sig i disse tider: folk der har job, tilmed flere job, men allige- han tjene? Juraen eller teatret? Forestillingen blev en succes, og Goldoni vel er fattige – ikke kan få tilværelsen og økonomien til at hænge sam- var for altid solgt til scenen. Da han så nogle år senere udgav komedien, men. Så er det, man må være kreativ. F.eks. kaste sig ud i dobbeltspil. havde han skrevet den igennem med scener og dialoger. Men det er vel Komedieforfatteren Carlo Goldoni (1707-93) var venezianer med stort at mærke på basis af den oprindelige skuespillertrups kreative udviklin- V. Han voksede op i en lidt rodet familie, og blev på et tidspunkt nød- ger af stoffet. Deres friskhed og fandenivoldskhed er en del af dynamik- saget til at påtage sig et borgerligt erhverv, nemlig som advokat – en ken, energien og drivkraften i teksten. Den sitrer af liv. profession, der gav ham interessante indblik i den menneskelige kome- Dobbeltspillet driver ikke bare hovedkarakteren. Alle har mere eller die. Men det var det rigtige teater, der trak. Som dramatiker er han ufat- mindre dobbelte dagsordener kørende, de er splittede mellem skjulte teligt produktiv. Over to hundrede titler blev det til – hvoraf flertallet er strategier på den ene side og så den rolle, de spiller udadtil, på den an- komedier. Hans kendemærke er elegance og musikalitet i dramaturgi den side. En af dem, Beatrice Rasponi, må ligefrem skifte køn og spalte og psykologi. Matematisk kalkuleret anarki. Raffineret situationskomik sig ud til sin egen bror, for at gøre sig gældende i en verden af benhård mere end verbalkomik. Men man skal ikke tage fejl af den vittige over- business. Komikken blusser for alvor op, når de kulturelle koder knækker, flade. Hans skildring af samtiden kan være både besk og barsk. og der går kuk og kage i spillet om køn og klasser. Intet under at der Goldonis afsæt var den improviserede maskekomedie, commedia bag maskekomedien ligger karnevallets kaos. Goldoni trækker tilmed dell’arte, som oprindelig opstod i Italien i 1500tallet, med dens faste typer publikum ind i dobbeltspillet. Selvom tilskuernes overblik overgår ka- af forstokkede fædre, forelskede unge, komiske tjenere og et mylder af rakterernes, er uforudsigeligheden så virtuost doseret, at den udvikler platugler og pralhalse. Fra starten var maskekomedien drevet af mod- svimmelhed og medleven på samme tid. Man befinder sig konstant på sætningen mellem på den ene side den satte borger, faderfiguren, og kanten af katastrofen. så på den anden side fattigrøven, narren, som kunne hedde Zanni eller Goldoni har i Danmark haft den vanskæbne at ligge i slipstrømmen af Harlekin, og hvis sande navn er Klovn. Krise er det, der driver fattigrøven Holberg. Fra starten blev han monteret om til en slags spaghetti-Hol- til byen for at hutle sig igennem hos de mere velstående klasser, hvor så berg. En tjener – To herrer hed således ved den danske urpremiere Henrik de sociale og kulturelle karambolager straks slår groteske gnister. Ma- som tjener to herrer, med Holbergs elskede tjenerfigur i hovedrollen, som skekomedien spredte sig lynhurtigt ud over Europa. Den smittede bl.a. hos Goldoni hedder Truffaldino – der blot er et andet navn for Harle- Shakespeare og Molière. Officielt døde den i slutningen af 1700tallet. kin. Goldoni måles mere ved ligheden med det kendte og mindre ved Men kun officielt. Den lever videre i cirkus, stumfilm, variete,music-hall. berigelsen fra det fremmede. Det handler mere om assimilation end om På Goldonis tid var commedia dell’arte imidlertid kørt død i tomme integration. Han har derfor ikke den selvfølgelige plads på repertoiret tricks, typer og tirader. Formen i sig selv stod i vejen for skarpheden i som i andre lande. Det er synd. Der er guld i Goldoni. Og så megen frem- skildringen af tiden. Goldoni udviklede da en strategi, hvor han skridt for ragende dramatik findes heller ikke på verdensmarkedet. skridt erstattede improvisationerne med skreven dialog og maskefigu- Som i andre dele af samfundet er der også krise på teatret i disse år. rerne med genkendelige hverdagstyper. Så blev der ballade. Det jævne Scenerne har åndenød. De gisper efter vejret. Publikum siver til an- folks liv hørte ikke hjemme på scenen, lød kritikken. Der var forskel på rå dre underholdningsformer. Teatre søger stakåndet at halse efter ved virkelighed og så kunstens trylleri og poesi. Teatret var ikke nogen ren- at imitere magneterne, filmen og musicalen.D et er risikabelt. Folk vil desten. Efterhånden blev situationen så broget, at Goldoni endte med at ikke nødvendigvis strømme til for at se, hvad andre kan gøre bedre. emigrere til Paris. Han genså ikke sit elskede Venezia. Kunstarten trues af iltsvind. Hvorfor ikke tage en dyb indånding, re- Især i Goldonis første periode som dramatiker sættes tonen i høj grad flektere over hvad det er, kun teatret kan, og så dyrke det som noget af den kontante commedia dell’arte, hvor diverse tvetydige typer holder unikt – turde være nøgen frem for at gå i lånte klæder? Søger man ef- gode masker til alskens fordækte spil. Det handler om køn, klasser og ter teatrets dna, kan man med held dykke ned i Goldoni. Han inviterer cool cash. En tjener – to herrer er en komedie, som ligger et sted mel- til at spille med. lem masker og mennesker. Oprindelig er den skrevet på bestilling i 1745 Bent Holm, dr. phil., lektor, dramaturg. Har udgivet kommenterede oversættelser af Goldonis som et handlingsforløb, et scenario, som skuespillerne så broderede og Klammeri i Chiozza, 1993, Tvillingerne fra Venezia, 2003, og En tjener – To herrer, 2003, på forlaget Drama. Udkommer i 2013 med bogen Holberg på tværs på forlaget Multivers. improviserede over. Egentlig havde Goldoni svoret at droppe teatret og

Den italienske maskekomedie commedia dell‘arte blev til i midten af Tjeneren Harlekin var oprindelig dum og konstant sulten, men ka- 1500-tallet i Norditalien. Det italienske ord arte betyder håndværk, og rakteren udbygges efterhånden og ender med at bliver en blanding commedia dell‘arte har fået sit navn, fordi den blev fremført af profes- af at være god, listig, naiv og mistænksom. Han bærer som mange af sionelle skuespillere i modsætning til de daværende hofteatres brug af figurerne en maske, hans er sort og dækker overansigtet. Hans dragt amatører. Hen imod slutningen af 1500-tallet var commedia dell‘arte er oprindelig lazaronens med store lapper, denne dragt forfines så den ved at blive den førende teaterform i Europa. Nogle trupper spillede med tiden bliver en farvestrålende dragt med store romber. Det er for hofferne, andre på markedspladserne, alle lo af harlekins løjer, selv- denne elegante Harlekin, man kan se på Pantomimeteatret i Tivoli. om commedia dell‘arte med hele sin lavkomik for det meste handlede Under oplysningstiden blev masker og ikke mindst Harlekin et om at kalde latteren ned over de højes hoveder. symbol på primitivitet og tilbageståenhed, og Commedia dell‘arte- Commedia dell‘arte er også blevet kaldt „den improviserede ko- teaterformen døde ud i slutningen af 1700-tallet. I Italien begyndte medie,“ fordi forestillingens grundlag ikke var et fuldt udarbejdet ma- dramatikeren Carlo Goldoni i midten af 1700-tallet at indføre en mere nuskript, men et såkaldt scenarium, det vil sige en mere eller mindre realistisk komedieform uden improvisationer og masker, som mere og udførlig skitse af forestillingens handlingsgang. Imellem handlingen mere var på vej ud. og ved siden af handlingen kunne skuespillerne udfolde sig med alle Dele af traditionen levede dog videre i mere ydmyge sammenhæn- mulige gags, de såkaldte lazzi. Og det var bestemt ikke kedeligt. Mens ge som turnerende trupper, cirkus, varieté og pantomimer. Commedia handlingen skred af sted lavede Harlekin bihandlinger, hvor han jag- dell‘arte har i flere omgange leveret stof til „reteatralisering“ af teatret, tede en flue, smuttede kirsebærsten i hovedet på en medspiller, gik i 1900-tallet hos store fornyere som Mejerhold, Vakhtangov, Craig og på hænder eller spiste sin egen hjerne. Improvisationerne blev ruti- Copeau. Også Italiens egen politiske komediekonge Dario Fo er i høj ner, men fremstillede samtidig rutiner i dagliglivet. Præcis som vi ken- grad inspireret af teaterformen. der det fra al mulig senere situationskomik f.eks. Marx Brothers‘ film, Kilde: The Commedia Dell’Arte from the Renaissance to Dario Fo, Karen Maria-Bille, denstoredanske.dk der er spækket med lazzi i form af Grouchos mærkelige gangarter og hans vanskeligheder med at fange cocktailbærret på dessertskeen til det pæne middagsselskab osv. Commedia dell’arte-skuespillene var ☛ Lazzi, pl. ent. Lazzo. (Meyer.(1837)). (fra ital. lazzi; opr. uvis; fagl.) ligeledes bygget op omkring et fast galleri af forskellige figurer eller indlagte (improviserede) klovneløjer i commedia dell‘arte (jf. arketyper, der hver havde en nogenlunde fast rolleregister at spille Teaterspil). Det hedder lazzo i ental og lazzi i flertal og betyder på. Hver skuespiller specialiserede sig således i en enkelt rolle, som så egentlig klovnestreger. Der findes tre hovedtyper af lazzi. kunne ændre sig, jo ældre man blev. Måske startede man som den Ordlazzi kan være når f.eks. et fremmedord bruges forkert. unge elskende og sluttede sit arbejdsliv af som il dottore – den gamle En episodelazzo kan være scener, hvor skuespillerne spiller klogeåge. døddrukne, og pantomimelazzi kan være noget akrobatik eller Hver for sig er commedia dell‘arte figurerne karakteriseret ved fire et godt slagsmål. ting: deres udseende, deres måde at tale på, deres bevægelsesmønster Kilde:ordnet.dk og endelig deres karakteregenskaber: gerrighed og liderlighed.

Goldonis forestillinger trækker tydelige tråde til den folkelige latter- Arbejdsspørgsmål kultur, hvor dobbeltheden og vulgariteten hersker. Den folkelige latterkultur med rødder helt tilbage til antikken og renæssancen dyrkede ❶ En central størrelse i Bakhtins Rabelais-bog er den groteske en materiel-kropslig lyst i latteren og overdrivelses regi. Et højdepunkt realisme, som udgør latterkulturens æstetiske opfattelse af var de middelalderlige karnevalsfester, hvor alt et øjeblik blev vendt på verden. Hvordan kommer den groteske realisme til udtryk i hovedet. Om dette har den franske forfatter François Rabelais skrevet EN TJENER FOR TO? et litterært værk fra begyndelsen af 1500-tallet. Værket er det satirisk ❷ Kom med eksempler på det materielt-kropslige, negationen, burleske La vie de Gargantua et de Pantagruel („Gargantua og Pan- degraderingen og overdrivelsen i EN TJENER FOR TO. tagruel“), som er en serie af fem fortsatte romaner, løseligt baseret på ❸ Hvad er det for et vendepunkt i latterens historie Rabelais‘, en ældre folkebog. Rabalais univers er fuld af mad, lort, druk, sex, lyst Shakespeares og Cervantes’ tid betegner? og overflod og har interesseret den russiske litteraturforsker Mikhail ❹ Beskriv hvorfor de komiske genre ofte er blev set ned på op Bakhtin (1895-1975) i en sådan grad, at det fik ham til at skrive bogen gennem historien? „Karneval og Latterkultur“ - om netop dette. ❺ Hvad er kendetegnene for renæssancens latterteori? Den folkelige latterkulturs mangfoldige former kan efter deres grund- ❻ Diskuter komedien, stand uppen og revyens rolle i samfundet læggende former inddeles i tre hovedtyper: i dag? Mener I, at vi stadig ser lidt ned på disse komikgenre 1. De rituelle og visuelle former (karnevaller, forskellige former for den dag i dag? latteraktivitet på offentlige pladser osv. ) ❼ Kom med eksempler på hvordan den folkelige latterkultur 2. Litterære værker (herunder parodier) af forskellig art: mundtlige kommer til udtryk i forestillingen EN TJENER FOR TO. og skriftlige, på latin og folkesprogene. 3. Det familiære sprog på gader og pladser og dets forskellige former og genre (bandeord, slang, eder og forbandelser mm.)

Uddrag fra bogen „Karneval og Latterkultur“ af Mikhail Bakhtin

© Betty Nansen Teatret, Frederiksberg Allé 57, Frederiksberg C. 6 www.bettynansen.dk. © Betty Nansen Teatret, Frederiksberg Allé 57, Frederiksberg C. 7 www.bettynansen.dk. © Betty Nansen Teatret, Frederiksberg Allé 57, Frederiksberg C. 8 www.bettynansen.dk. Latterens røst - Historisk rids af latteren fra Ludvig Phister til Linda P

Arbejdsspørgsmål Det har langt fra skortet på filosoffer og tænkere, der gennem tiden har givet deres bud på, hvad der er årsagen til, at vi ler. ❶ Hvordan beskrives latteren af de forskellige teoretikere i Kært barn har mange navne og afskygninger og ligesådan med ko- artiklen af Lars Fiil-Jensen? mikken. Komikken kan gradueres fra lavkomik til det højere vid, og den ❷ Er der nogle sammenfald mellem de forskellige filosoffers syn kan opdeles i et hav af underkategorier, her kan blandt andet nævnes: på latter og humor? Hvis ja - hvilke? verbalkomik, mimisk og kropssproglig komik, karakterkomik og situa- ❸ Diskuter hvad det er, Charlie Chaplin kan? tionskomik. ❹ Se en stumfilm efter eget valg (gerne Easy Street) og lav en Evnen til at le synes at være grundmenneskelig, og udfoldelsen af humoranalyse af filmen? Find eksempler på bl.a. inkongruens, munterhed at høre sociale begivenheder til; man ler ikke, når man er modsætninger, musikopbygning og grotesk realisme i filmen. mutters alene. Komik findes i det virkelige liv, ofte som ufrivillig, men ❺ Hvad er det for nogle elementer, der driver handlingen frem i også som bevidst tilsigtet sjovhed lige fra raske vittigheder til omhyg- en stumfilm modsat i en film fra det 21.århundrede? geligt arrangerede practical jokes. ❻ Mener I, at vores smag inden for komik har ændret sig? Forskellige kunstarter har uddannet særlige komiske genrer. Så- ❼ Hvilke film, tv-serier, sitcoms eller stand up-komikere synes I ledes billedkunsten med karikatur,-og vittighedstegninger med eller selv er sjove? Og hvad er det, der gør dem sjove? uden tekst (Honoré Daumier, Albert Engström, Storm Petersen, Carl Giles, Wulffmorgenthaler). Eller litteraturen med dens skæmteeven- tyr , vrøvlevers og andet versificeret digtekunst(J.H. Wessel, Halfdan Rasmussen), dens mange arter af komisk fortællinger og romaner (François Rabelais, Cervantes, Charles Dickens, Mark Twain). Allige- vel har komikken dog sin særlige plads i teaterkunsten, senere også i filmen som komedie, farce, sitcom og i revyen. Igennem tiderne har vi grinet af karnevalets og hoffets narre, fjællebodens farverige gøglere ☛komik (af fr. comique , og scenens mere eller mindre platte komikere; blandt de sidste kan , af lat. comicus nævnes Shakespeare-truppens William Kempe omkring 1600-tallet, ), hvad der fremkalder latter. Holberg-skuespilleren Ludvig Phister i 1800-tallet, Chaplin og Dirch Passer i 1900-tallet. Jo, vores komiksmag har måske ændret sig en kende, alligevel er vi stadig vilde med gøglere som Linda P og hendes utallige karikaturer. Vi griner af Frank Hvams pinligheder i Klovn, og af Monty Pythons gak- kede gangarter, af docu-soapen om verdens ringeste cykelhold Team Easy On med Drengene fra Angora, Frank og Casper i Langt Fra Las Vegas, den morbide sorte humor i Det Brune Punktum, og de små- sindsyge personer i Casper og Mandrilaftalen. Og så vi er vilde med stand up - senmodernitetens Klovn.

Artikeluddrag fra Easy Street af Lars Fiil-Jensen

© Betty Nansen Teatret, Frederiksberg Allé 57, Frederiksberg C. 9 www.bettynansen.dk. © Betty Nansen Teatret, Frederiksberg Allé 57, Frederiksberg C. 10 www.bettynansen.dk. © Betty Nansen Teatret, Frederiksberg Allé 57, Frederiksberg C. 11 www.bettynansen.dk. © Betty Nansen Teatret, Frederiksberg Allé 57, Frederiksberg C. 12 www.bettynansen.dk. © Betty Nansen Teatret, Frederiksberg Allé 57, Frederiksberg C. 13 www.bettynansen.dk. © Betty Nansen Teatret, Frederiksberg Allé 57, Frederiksberg C. 14 www.bettynansen.dk. © Betty Nansen Teatret, Frederiksberg Allé 57, Frederiksberg C. 15 www.bettynansen.dk. © Betty Nansen Teatret, Frederiksberg Allé 57, Frederiksberg C. 16 www.bettynansen.dk. © Betty Nansen Teatret, Frederiksberg Allé 57, Frederiksberg C. 17 www.bettynansen.dk. © Betty Nansen Teatret, Frederiksberg Allé 57, Frederiksberg C. 18 www.bettynansen.dk. 1700-tallet: Kropsnære korsetter og lysten til frihed

- Om oplysningstid og Danmarks svar på Goldoni: Ludvig Holberg

Der er mangt og meget, man kan kaste sig over, når man skal kigge Komedierne nærmere på, hvad oplysningstiden med dens store samfundstænkere Det er især fra Molière, Holberg kendte komedien omkring en hoved- og blodige stridigheder var for en størrelse. Men 1700-tallet er mere figur med et dominerende karaktertræk eller en mani, men mere end end abstrakte tanker fra samfundsfilosoffer somR osseau og vores Molière gav han sine narre et sving af desperation eller momentant egen oplysningsmand Struensee. Århundredet byder også på fantasti- vanvid. Den Stundesløse erklærer, at han er Alexander den Store, og de ske fortællinger fra en tid, hvor man længtes efter frihed. Måske fordi andre skal dø for hans hånd. Erasmus Montanus bliver kun ved stok- man var spærret inde i særligt kropsnært tøj. keslag frataget sin galskab, Den Vægelsindede er ramt af humørsyge Mens Carlo Goldoni regerede som støvlelandets humoristiske tunge, mens den fordrukne Jeppe paa Bierget har anfald af vildt tyranni. Ja, vi kunne vi herhjemme bryste os af Ludvig Holberg (1684-1754), som må kender den gode Holdberg for sine komediefigurer. Men han kastede siges at være Danmarks betydeligste komediedigter. sig også over mange andre litterære genre. Ludvig Holberg er nok den første forfatter i Danmark, hvis bøger blev bestsellers. Hans liv, levned, tanker og værker havde mange brænd- Epistlerne punkter og brudflader, som også var 1700-tallets på godt og ondt. Han Samme store spændvidde som præger Holdbergs komedier ses i hans blev bærer af dele af den enevældige 1700-talskultur, og han blev på en epistler, som er en slags dagbogslignende essays. De blev primært række afgørende punkter en tidlig frontløber for den samfundsudvik- skrevet i Holbergs sidste seks leveår, hvor han gennemsnitligt skrev ling, som førte enevældekulturen i retning af det moderne demokratiske én om ugen. Epistlerne dækker ligesom resten af hans forfatterskab samfund. et utal af emner. Han beskæftiger sig med alt fra dagligdags ting som kaffedrikning og personlige aversioner til de helt store spørgsmål om Lighed & kvindekamp tolerance, ytringsfrihed og naturretten – mange af de temaer, han I sin Natur- og Folkeret (1716) talte Holberg om „Den naturlige Lighed kompromisløst har været fortaler for hele sit liv. Han skriver spidsfin- imellem alle Mennesker“; i udgaven 1728 tilføjede han, at „Trældoms digt og motiverer læseren til at være kritisk overfor sine vante tanke- Stand er derfor ey naturlig“. For Holberg stod det som en selvfølge, at mønstre og tage dem op til fornyet overvejelse. Hos Holberg er tvivl med enevældens indførelse 1660-61 blev alle danskere og nordmænd ikke moralsk forkasteligt, men sandheden kan altid findes ved rationel frie, dvs. ligestillede under én herre. I udgaven 1728 rådede han til at tankevirksomhed. give jøder ret til indvandring. I Forsvars-Skrift for Qvinde-Kiønnet havde Kilde: denstoredanske.dk han hævdet kvinders ret til studier og embeder, og i 1728 efterlyste han kvindens anerkendelse som juridisk person.

© Betty Nansen Teatret, Frederiksberg Allé 57, Frederiksberg C. 19 www.bettynansen.dk. Artikeluddrag: Ludvig Holberg (1684-1754): Kulturbærer og frontløber i 1700-tallet (Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet, danmarkshistorien.dk) Traditionalist og trendsætter

Holberg var forfatter i en brydningstid, hvor meget var under foran- Holberg tog på underfundig, ironisk og paradoksal vis fat i også for dring, inden for som uden for litteraturens verden, og hvor man ikke den tid vanskelige spørgsmål som ligestilling, ytringsfrihed og men- skelnede så strengt mellem faglitteratur og skønlitteratur – og hvor neskerettigheder i det hele taget; de menneskerettigheder, som først bogens marked var kommet i vækst. Ludvig Holberg var i ustandselig blev programsat af oplysningsfilosofferne ude Ei uropa et lille halvt år- dialog med sin omverden, både den nære og den fjerne. Ved sin per- hundrede efter hans død. son repræsenterede han den enevældige kultur, han som især kome- Essayuddrag: Epistel LXXXIX: „En Fordærvet Smag i Kærlighed“ diedigter spøgte alvorligt med, både hvor den var gammel og træt i Arbejdsspørgsmål vanerne og hvor den pustede sig op i nye, moderne klæder. Holberg skrev i stort set alle af sin tids genrer. De klassiske genrer, Hol- Læs et af Holdbergs epistler. Vælg enten Epistel LXXXIX berg brugte, for ikke at sige stjal fra med arme og ben, men også for- ”Fordærvet Smag i Kærlighed” eller en af de mange andre nyede, var selvbiografien, essayet, historieskrivningen, moralfilosofien, (De kan findes på nettet her: http://adl.dk ) verssatiren og ikke mindst den komiske dramatik. Tiden og dens tan- ❶ Hvordan skinner Holdbergs menneske og kvindesyn igennem kegods var en spektakulær blanding af klassicisme, enevældekultur, i „Fordærvet Smag i Kærlighed“? gryende oplysningstid, barok i dansk forklædning, ortodoksi, pietisme ❷ På hvilken måde kan man se at Holdberg er et produkt af og mere til. Holberg tog det ene med det andet. Hvad han skrev, var tiden(1700-tallet), og at det skinner igennem, i det han stilistisk forpligtet på klassicismen og oplysningstidens krav til klarhed skriver? Kom gerne med eksempler fra et af epistlerne. og sund fornuft, men han tyede ofte til parodi og satire og fyldte altid ❸ Er der nogen lighedspunker mellem Goldoni og Holdberg på med indhold fra den danske samtid og de filosofiske tendenser ude både i deres værker og deres syn på verden? i Europa. ❹ Hvordan kommer Holdbergs syn på ægteskabet til udtryk i Holberg var som privatperson og offentlig forfatter en overgangsfigur. epistel LXXXIX „Fordærvet smag i kærlighed“? Han holdt stand mod alt for drastiske samfundsomvæltninger, selv om han personligt syntes om ideerne bag dem. Men han gik gerne selv forrest, hvor han fandt det på sin plads. Således med etableringen i 1722 af den første offentlige danske teaterinstitution, Teatret i Lille Grøn- negade midt i København. Teatret lå tæt på det universitet, hvor han samtidig som professor og del af universitets ledelse var med til at fordømme de studerendes skuespilleri. Som samtidshistoriker gjorde han historiefortælling og historiefor- midling til gangbare discipliner, sådan som vi igen oplever i disse år. Og han gjorde det samtidig på en sådan måde, at han personligt og med sine værker blev en af disse historiske overgangsfigurer mellem det gamle fødselsadelsvælde, som han selv levede under, og fremti- dige demokratiske styreformer og principper. Men ikke mindst gjorde Holberg dansk anerkendt som litterært sprog, og han gav det journalistiske og essayistiske sprog ben at gå på i den på den tid gryende danske offentlighed. Holberg skrev og mente noget om alt, som en ægte kulturpolemiker gør det, men han formule- rede det ofte i langt fra altid politisk korrekte, men så tilpas paradokse vendinger, at han siden har kunnet tages til indtægt for næsten alt. Når den offentlige debat om kulturværdier koger, er den ikke sjældent krydret med Holberg-citater.

© Betty Nansen Teatret, Frederiksberg Allé 57, Frederiksberg C. 20 www.bettynansen.dk. © Betty Nansen Teatret, Frederiksberg Allé 57, Frederiksberg C. 21 www.bettynansen.dk. Linda P om afstumpede centervagter, Ricky Gervais & teaterkunst

Du lever af at få folk til at slå sig på lårene af grin. Du har tidligere sagt, at jeg oftest finder tragedien mere interessant.G rin af det, der gør ondt, du selv griner af blandt andre folk som: Ricky Gervais fra den britiske sitcom så kunne det være, det ikke gjorde nær så ondt, der er ikke noget værre ‚The Office‘ , Niels Hausgaard, Wulff og Morgenthaler, Axel Strøbye, Dirch end højtidelige mennesker, og slet ikke den selvhøjtidelige. Passer, Frank Hvam, Jonatan Spang og Anders Matthesen. Hvad er det, der gør de folk sjove? I forbindelse med ytringsfrihedsdebatten er det blevet sagt, „at man skal Linda P: Tiderne rykker sig hele tiden, og det samme gør komikere, kunne tåle at blive gjort nar af“. Er du enig? så det er forskelligt, hvem jeg griner af afhængig af, hvad de laver, og Linda P: Helt enig. Bevares, alt skal gøres med måde, men jeg mener, hvordan de rykker sig. Jeg vil sige, Ricky Gervais holder fortsat, han er at der bør være plads til, at alle får en tur. Igen mener jeg, at stil er stadig en stor inspiration for mig, og så synes jeg, at Jonatan er rigtig en vigtig ting. Hvis jeg har gjort grin med de nederste i samfundet, stærk på scenen for tiden. er det fordi, jeg selv har været der og ved, hvad jeg taler om. Men jeg Det, jeg elsker ved Ricky, er, at han aldrig lefler for noget eller nogen. mener i virkeligheden, at man kan tillade sig at gå langt med mange Det er muligt, han indimellem søger grænsen blot for at gøre det, men ting, så længe det er sjovt nok, og du har stil og glimt i øjet med det, han gør det bare med så meget stil, at jeg synes, det er et helt okay du laver. I det sekund, det bliver afstumpet bare for at være det, bliver mål at have. Det er faktisk en kunst at kunne gå over stregen og stadig det uklædeligt. have likeability nok til at slippe af sted med det. Jonatan elsker jeg, fordi han får så meget ud af alt, hvad han laver, han kan virkelig fylde Nu har du stået på en stand-up-scene og været sjov, og du er efterhånden på en scene som ingen andre. Og så kender jeg ingen, der som ham en semigarvet teaterskuespiller. Hvad er forskellen på det at være sjov som kan sige så ulækre ting samtidig med, han er nuttet. henholdsvis stand-upper og teaterskuespiller?

Du spiller gerne rejekællinger og eddikevrisne proletartyper. Du har sagt, at du synes, de er sjove, fordi de har så mange fejl (og måske på nogen områder minder om dig selv). Hvad er det ved deres fejl, der gør dem sjove? Linda P: Jeg spillede gerne rejekælling for 5 år siden, som sagt tiderne rykker, så nu skal vi videre ik´? Jeg fandt dem interessant dengang, jeg var tæt på dem, og nu har vi vidst trukket det sydhavnsgrin ud i langdrag. Jeg synes generelt, at mennesker er interessante. Om det er den tavse mand i hjørnet, der er ved at græde, bare han taber en peanut på gulvet eller den højtrå- bende idiot, der har så lavt selvværd, at han er nødt til at skyde andre ned; alle er interessante på hver deres måde, og det hele kommer altid et tidligere sted fra. Det, synes jeg, er interessant; hvordan mennesker er blevet formet, og om det kunne have været anderledes, hvis de var vokset op i lidt andre opgivelser. Jeg har vist været stiv den dag, hvis jeg har sagt, at rejekællinger er sjove, fordi de har „fejl.“ Det må være et fejlcitat. Alle mennesker har fejl, det er nu ikke fejlene, men hver deres måde at vælge at håndtere situationerne på, der er interessant. Hvad enten det er folk fra provinsen eller politikere.

Du har spillet karakterer som Özgun (inkompetent sagsbehandler med ind- vandrerbaggrund), Flemming Balle, centervagten Bo Patrick, højgravide Annika og tegneseriehandleren Bruno. Mange af dem er små-afstumpede, groteske og tragikomiske. Aristoteles mente, at det komiske hang tæt sammen med det tragiske. Er du enig? Og hvad synes du, det tragikomiske kan? Linda P: Absolut. Men igen, det behøver ikke nødvendigvis at være en afstumpet centervagt for at være tragisk. Jeg synes, en mor som over- snotforkæler sit enebarn så meget, at knægten bliver socialt handi- cappet resten af livet, er mindst ligeså tragisk. Men ingen tvivl om, at

© Betty Nansen Teatret, Frederiksberg Allé 57, Frederiksberg C. 22 www.bettynansen.dk. Linda P: Der er meget stor forskel. Når jeg laver stand-up, er jeg 99 Som komiker står man normalt alene på scenen og joker. Her har du syv procent mig selv. Teater er en kunstform, hvor alt er kunstigt og gerne medspillere plus en svensker og en pianist at skulle forholde dig til. Hvad skruet 70 procent over det naturalistiske. betyder det for komikken? Men teater kan noget helt andet, det er stort, og det er ømt, og det Linda P: Det kunne have betydet mange forskellige ting. Her er det er intenst, og det er for meget på den fede måde, enten elsker man heldigvis gået op i en højere enhed det hele. Den slags kan gå mange det, eller også så forstår man det ikke. Når man skal være sjov som veje, når der står så mange personligheder og sjove mennesker på en stand-up-komiker, skal man være meget sig selv, og det er på en eller gang. Så længe alle mestrer at lytte til hinanden, så kan alle få frem- anden måde lettere og mere ligetil. Når man laver teater, skal man kaldt deres humor på bedste vis. Jeg elsker alle, der er med, og jeg har som oftest løfte opgaven sammen med et hold, så der kan man ikke en særlig svaghed for Mads M. Nielsen, som spiller min ene herre. Jeg bare køre soloshow, du er nødt til at hive humoren op sammen med har aldrig oplevet nogen, som kunne få mig til at grine ligeså meget på de andre på scenen. scenen som bag ved scenen på samme måde.

Nævn tre ting, som kan få dig til at knække sammen af grin? I stykket spiller du Linda P, der har været malerlærling. Spiller du dig selv? Linda P: Ricky, gamle mennesker, der brokker sig ud i luften og håber, Linda P: Det er ikke det, stykket handler om, vil jeg sige. Jeg hedder bare nogen hører efter, og generelt folk uden situationsfornemmelse. blot Linda i stykket, og der bliver en enkelt gang nævnt, jeg er tidligere maler. Så absolut ikke. Jeg spiller en ydmyg tjener, som bliver ligeså Du har engang sagt, at du generelt er „røvkedelig“. Hvad mener du med det? stille sindssyg, fordi hun har gabt over to jobs. At jeg ER røvkedelig. Humor er altid et forsvar, så folk ikke skal komme tættere på :) Og hvis ja: får du nogensinde stillet din sult? Kom og kig. Hvad var det ved Goldonis skuespil, der fik dig til at sige ja til at medvirke i en komedie fra 1700-grønlangkål? Hvilke egenskaber mener du, man skal have, for at få folk til at grine? Det var ikke Goldoni, der fik mig til at sige ja, det var instruktøren. Jeg Linda P: Være sjov helst. vil lave alt med Peter Langdal.

© Betty Nansen Teatret, Frederiksberg Allé 57, Frederiksberg C. 23 www.bettynansen.dk. Tekstanalyse af EN TJENER FOR TO I tekstuddraget fra EN TJENER FOR TO, møder Linda og Danny hinanden for første gang.

SCENE 2 LINDA PLADS FORAN HOTELLET VED HAVNEN Det har jeg! (hånden i vejret) Ska jeg gi en hånd med? DANNY LINDA Udmærket! Hjælp med at få min kuffert ind på Hotellet! Min chef bad mig vente her foran hotellet, men jeg har ikke set LINDA skyggen af ham. Jeg kan ikke holde op med at drømme om stegt Selvfølgelig. Klarer jeg … (råber) Jeg har den! sild og gule ærter men min chef lønner mig først sidst på ugen. Jeg blev jo fyret fra mit sidste job, ja , jeg spillede banjo...... Ingen gjorde (LINDA får kufferten ned over hovedet, slår fiskeren omkuld da hun det bedre end mig, det sagde jeg også til chefen da han ga mig min drejer sig rundt og falder selv i vandet med den) afsked. ! „ Hvem kan gøre det her bedre end mig hva´, divn divn FISKEREN divn - hva er det du vil ha „ ( pattebarnsparodi ) „ En uddanet kirug „ Det blir 43 en halv! Ååååh.Skide finanskrise, det umuligt at tjene penge mere, stand up DANNY komikerne har overtaget hele lortet. Vi andre har ikke en chance for Hva sir du? Er du rådden? at følge med. Hva er det de kan som jeg ikk kan ! ? Godaften … „ Pik FISKEREN „ , det blir 60.000 tusinde. ( ryst på hovedet ) Som om det ikke var 43 en halv! nok så skal de også ta alle de ledige jobs på teatrene, og så hovedrol- DANNY lerne oven i købet, hvor de får hele hyren så resten af holdet må leve For den skide sejltur … her har du en femmer .. og så vil jeg ikke høre af vand.Meeeen når det så er sagt, så er det jo også lidt synd for dem. et ord mere skipper! De betaler topskat, det må i virkeligheden være en ret tung byrde at FISKEREN tjene så mange penge ( ved at lave så lidt ) ...( saligt smil ) ....Vi får jo Står der idiot på ryggen af mig? ikke løn her...... vi blir udbetalt i sardiner. „ For vi har slet ingen penge DANNY her på Betty Nansen“ ( gråd ) „ .....Udover statsstøtten ...så har vi slet Ja det gør der faktisk … ingen penge her på Betty Nansen“Hold kæft hvor er jeg træt af at FISKEREN vente. Det første man gør når man kommer til provinsen det er da Det er totalt undergravende for min figur…. at tjekke ind på et lille listigt sted, og så ser at få noget at spise.Det DANNY jo ikke meget jeg ber om, det bare et lille stykke med leverpostej og Ja vi prøver faktisk at etablere min entré !!.. sky og makrel og flæskesteg og rødkål og 6 halve med fiskefillet med FISKEREN remolade.Hold nu op med at tænke på mad, FOKUS, tænk på noget LINDAAAA … Det bliver 43 en halv!! hvor du mister appetitten… øøøh … Politikere... JA ! ...Pia Kjærs- DANNY gård...... ( surt opstød )...... det virkede meget godt....Pia Kjærs- Nå men her har du din betaling! …. Judo! Karate! Bazooka!!!! gård...... med flæskesteg i hele håret AAAAARRRHGGG !!!! ... (DANNY laver et saksespark så FISKEREN ryger direkte i havnen) (DANNY kommer stagende dertil med en FISKER) DANNY DANNY Folk er sgu underlige her i provinsen! (til LINDA der er kommet op af (til Fiskeren) Elendige amatør! (frem til forscenen) Arh, Køge Bugt vandet) Nu blir det spændende at se hva det er for et hul af et Hotel! … friskt og fantastisk. Og havnen her. Sikke en by. Køge. Kaskader af LINDA vand. Man sku tro der var gået et dige. Noget af en bruser jeg fik. En ”Bugtens Perle!” Fremragende Kro med lokalkolorit. Servering på total oversvømmelse. (til FISKEREN) Kom så med den kuffert! Hva ulige dage. har du gang i? Har du ingen muller? DANNY Er mandag en ulige dag? (FISKEREN er bare træt af at bakse med en kæmpe kuffert og svarer LINDA ikke) Ja !

© Betty Nansen Teatret, Frederiksberg Allé 57, Frederiksberg C. 24 www.bettynansen.dk. Arbejdsspørgsmål DANNY Glimrende… Hvordan er værelserne? Diskuter ud fra tekstuddraget de to hovedpersoner og deres LINDA karakteregenskaber. Verdensklasse! Kongelige kakkerlakker! ❶ Lav en personkarakteristik af dem. Kig på ligheder og DANNY forskelle. Godt det samme. Jeg har gået på kostskole! (til publikum) Bare jeg ❷ Hvordan taler de? Og hvordan lærer vi dem at kende i kraft af får en seng og et skab og slipper for at vågne på sovesalen med tand- det, de siger? pasta i hele fjæset! E r du sød lige at fiske min kuffert op mens jeg ser ❸ Hvordan bruges sproget til at beskrive deres sociale status? om de har et ledigt tagkammer? ❹ Lav evt. en sammenligning af deres første møde, som det LINDA står skrevet i manuskriptet og deres første møde på scenen. Hva gir du? Er der blevet lavet ændringer fra manus til scenegulv? DANNY ❺ Scene 2 beskriver også meget fint miljøet i forestillingen. En daler! Hvad er det for et miljø forestillingen forgår i? LINDA Åååååuuhh! DANNY (gir Linda en tokrone) Hvem er du egentlig? LINDA Din hjælper … DANNY Lyder godt! Her fra Køge? LINDA Ikke lige fra selve Køge nej, men omegnen, Tølløse! Et stenkast … 48 kilometer stik nordvest! DANNY Hva laver du? LINDA Ikke noget lige i øjeblikket! DANNY Har du job! LINDA (lyver) Næææ! DANNY Ingen arbejdsgiver? LINDA Ka du se nogen? DANNY Næh, kan du? (ad lib) LINDA Næh, kan du?(ad lib) LINDA Ja, dér! (pejer på DANNY) DANNY Kryds og slange! Ku du tænke dig et job … LINDA Hvorfor ikke? DANNY … så længe jeg er indlogeret her på egnen? Jeg ku godt bruge det vi i livgarden kaldte en oppasser. LINDA (afsides) Jeg dropper bare ham den anden hvis lønnen er bedre!

© Betty Nansen Teatret, Frederiksberg Allé 57, Frederiksberg C. 25 www.bettynansen.dk. Arbejderkultur I PERIODEN FRA 1920‘erne til 1950‘erne folder den socialdemokratiske arbejderbevægelseskultur sig ud i fuldt flor, men i dag har socialdemokraterne langt fra medvind på cykelstierne, og det bliver diskuteret hvor socialistiske de i virkeligheden er. I krise-Danmark anno 2013 bliver det derudover diskuteret heftigt, hvorvidt regeringens nye vækstplan med SU-beskæringer, kortere dagpengeperioden og sænkelser i selskabsskatten er socialistisk politik.

Men også arbejderkulturen har ændret sig. I forestillingen EN TJENER billigere arbejdskraft, tyndes der ud i de traditionelle arbejder-jobs, der FOR TO spiser Linda P stegte sild og gule ærter og kan lide at tage fat. bliver færre arbejdere og færre jobs til dem, som gerne vil tage fat. Det Hun er en arbejdertøs af den gamle skole både i virkeligheden og på får de gamle fagforeninger til at miste deres styrke. Mureren Mathias scenen. Hun er villig til at være tjener for to - for at få smør på brødet. Tesfaye er i egen høje person bevis på at, der stadig er arbejdere til- Linda P repræsenterer arbejderen og en arbejderkultur, som har lidt bage - også på den politiske scene. de seneste år. Mens fabrikker i stigende grad outsources til steder med

10 Teser Mattias Tesfaye skrev i 2005 i en kommentar på venstrefløjsportalen Modkraft. dk. Med baggrund i vælgerundersøgelser, egne erfaringer og politisk teori kom Tesfayes med sit bud på 10 teser for en praktisk socialisme. De ti teser uddybede han i 2012, da han stadig var SF‘er. Artikeluddrag: Politiken, Debat, 31. marts 2012, politiken.dk Det er tid at gøre status og uddybe, hvad jeg mener skal kendetegne SF i 2012

Af Mattias Tesfaye

1. Klassekamp Det er vigtigt. For uden appel til de brede lønmodtagergrupper, der Vi skal turde vælge side. Socialister arbejder for min kone, der er sy- udgør langt den overvejende del af befolkningen, bliver vi aldrig et geplejerske, min ven, der er arbejdsløs HK’er, og min mor, der er sosu- folkeparti. Arbejderpartiet er folkepartiets forudsætning – ikke dets assistent. Og for det Kansas-klædte Danmark, der står op og smører modsætning. deres berømte leverpostejsmadder. Det betyder ikke, at kampen for ligestilling og mod diskrimination er De skal alle vide, at vores politik handler om dem. Vi ønsker at blive mindre vigtig. Det betyder blot, at vi er mere optaget af sosu-assisten- deres politiske tillidsfolk. tens end den kvindelige økonomidirektørs ret til ligeløn.

© Betty Nansen Teatret, Frederiksberg Allé 57, Frederiksberg C. 26 www.bettynansen.dk. 2. Troværdighed Danmark skal igen være kendt som et solidarisk folk, der har indret- Socialister har selv noget på spil. Der er SF’ere, der mangler praktik- tet en fungerende velfærdsstat, og som har mødt andre folkeslag med pladser. SF’ere, der skulle arbejde 12 minutter mere. Og SF’ere, der respekt. skulle pendle gennem betalingsringen. Det betyder ikke, at vores politikere skal gå efter magten for mag- Det er vigtigt. Fordi socialisme handler om at forlange noget af hin- tens egen skyld. Det handler om at sikre indflydelse til de vælgere, der anden som forudsætning for at få fællesskaberne til at fungere. Her ellers aldrig ville få andel i magten. tænker jeg ikke kun på skatter og afgifter. Men også på, at vi som borgere deltager i vores lokalsamfund, og at vi 6. Værdier optræder tolerant og solidarisk. Det kan vi kun forlange af andre, hvis SF er også en efterkommer af oplysningstidens liberale værdier. Vi står også det får betydning for vores liv. vagt om enhver minoritets ret til sin seksualitet, religion eller kulturelle Det betyder ikke, at ulandshjælp og herberger til hjemløse er lige- baggrund. Men samtidig arbejder vi hårdt imod ethvert tilløb til paral- gyldigt. Det betyder, at vi ikke må ende som hattedamer, hvis primære lelsamfund. formål er at dele ud til de værdigt trængende. Det er vigtigt. Fordi solidariteten i samfundet forudsætter, at vi kender hinanden på tværs af kulturelle forskelle. Derfor opfordrer vi både 3. Modstanderen travle direktører og muslimske husmødre til at deltage i børnehavens Vores politik skal ikke forsøge at favne alle. De seneste årtier har nyli- arbejdsdage. beral politik ensidigt favoriseret en rig overklasse. De mennesker har Det betyder ikke, at staten skal lovgive om, at folk skal tvinges ind ingen interesse i, at SF’s politik gennemføres. i fællesskaberne. Det betyder, at vi vil lovgive for at understøtte fæl- Det er vigtigt. Fordi socialisterne altid må kæmpe mod, at sam- lesskaberne. fundets værdier samles på få hænder. Derfor arbejder vi for, at denne overklasse skal bidrage til finansieringen af skattereformen. 7. Selverkendelse Derfor brokker vi os over, at direktørlønningerne stiger voldsomt nu. Både Enhedslisten, SF og Socialdemokraterne havde en forkert udlæn- Derfor er vi stolte over at have gennemført razziaer mod østeuropæi- dingepolitik i 80’erne og 90’erne. VKO’s erstatning var også forkert, ske byggefirmaer, der bryder loven på Whiskybæltets villaveje. men det er ingen undskyldning. Vi skal erkende vores egne fejl. Det betyder ikke, at rige mennesker er onde. Der ligger ingen mo- Det er vigtigt. Fordi tvangsægteskaber, ghettoproblemer, pres på ralsk fordømmelse af overklassen som mennesker, blot et politisk fra- velfærdsstatens ydelser og et stadigt stigende antal familiesammen- valg. førte skabte enorme problemer. Særligt i områder, hvor der boede mange med lave indkomster – både danskere og udlændinge. 4. Danmark Det betyder ikke, at alt, hvad SF har ment på området tidligere, var Vi skal være stolte af vores land og vores kultur. Under Fogh og Løkke en fejl. Men det betyder blandt andet, at det var vigtigt og rigtigt for har grænsebomme, et urimeligt pointsystemet og Dansk Folkepartis SF at anerkende, at antallet af udlændinge, der kommer hertil, spillede indflydelse skabt et falsk billede af Danmark. Det skal socialisterne ikke en rolle. acceptere. Det er vigtigt. Danmark skal igen være kendt som et solidarisk folk, 8. Profil der har indrettet en fungerende velfærdsstat, og som har mødt andre SF’s folketingsgruppe har siden sidste valg mistet en tømrer, en land- folkeslag med respekt. Men den kamp vinder vi aldrig, hvis ikke engang mand, et postbud og en maskinarbejder. Det skaber et smallere erfa- vi tør hejse dannebrog og det røde flag side om side. ringsgrundlag at træffe beslutninger på og en mindre folkelig appel. Det betyder ikke, at vi sværmer om den danske nation som no- Det skal vi have ændret. get overlegent. Men at vi har vores egen kulturhistorie i ryggen som Det er vigtigt. Fordi vores ambitioner om fremgang kræver, at vi bli- grundlag for også at kunne forstå og respektere andre. ver et virkeligt folkeparti, hvor folk kan genkende sig selv. Der mangler kortuddannede blandt medlemmer, tillidsvalgte og politikere. Det be- 5. Magt tyder ikke, at der er for mange akademikere og lærere, men at der er Lille Mads fra Ikast er født med mindre magt end lille Mette fra Gen- for få chauffører og fysioterapeuter. tofte. Sidstnævnte vil få mere uddannelse, flere forbrugsmuligheder og opleve mere politisk indflydelse. Det er uretfærdigt! 9. Uddannelse Det er vigtigt. Fordi SF er stiftet for at give barnet fra Ikast bedre I dag tiltrækker partiarbejdet typisk folk med en politisk uddannelse i muligheder for at påvirke sit samfund. Derfor bør vi ikke stille os til- rygsækken. Fra statskundskabsstudiet, SFU eller fagbevægelsen. Det freds med at have rene hænder og holdninger i evig opposition. Vi har betyder, at en 43-årig pædagog, der engagerer sig for første gang i sit for eksempel et ansvar for at skaffe den bedst mulige folkeskole, så lille liv, kan føle sig dum og derfor hurtigt glider væk igen. Det dur ikke! Mads også lærer at læse, skrive og regne. Det kræver, at vi tør tage Det er vigtigt. For vores parti skal først og fremmest gøre medlem- ansvar for kompromiser – også når det er mest belejligt at blive på skabet relevant for de 15.000 socialister, der er medlemmer. Derfor sidelinjen. skal partiet tilbyde alle medlemmer politisk uddannelse.

© Betty Nansen Teatret, Frederiksberg Allé 57, Frederiksberg C. 27 www.bettynansen.dk. Det betyder ikke indoktrinering med de rigtige holdninger. Det be- ☛ Mattias Tesfaye (født 31. marts 1981) er en dansk murer, faglig tyder, at partiet påtager sig velorganiseret voksenundervisning i orga- sekretær og politiker og medlem af Socialdemokraterne. Han nisationsarbejde, argumentation og politik. er tidligere næstformand for Socialistisk Folkeparti. Tesfaye blev uddannet murer i 2001, men er i dag ansat som 10. Nærvær faglig sekretær i fagforbundet 3Fs afdeling, Bygge-, Jord- og Politik handler om at flytte holdninger.L angt de fleste bliver påvirket Miljøarbejdernes Fagforening KBH. Han har tidligere været af kolleger, familie eller venner. De færreste skifter synspunkt ved at formand for 3F Ungdom. Han blev valgt til næstformand for se fjernsyn. SF efter partiets landsmøde 13.-15. april 2012. Det er vigtigt. Fordi det fortæller os, hvor afgørende det lokale or- Oprindeligt begyndte han sit politiske engagement i DKP- ganisationsarbejde er. Målsætningen må være, at alle danskere ken- ML, som han forlod i 2005. Derefter blev han medlem af der en SF’er, der gør en forskel i hverdagen. Fra grundejerforeningen, Enhedslisten, som han forlod i 2008. I april 2010 blev han kommunalbestyrelsen eller den lokale naturfredningsforening. medlem af SF‘s landsledelse, kort efter at han offentligt havde Det betyder ikke, at politikernes kommunikation i medierne er li- markeret sig med et forslag om at indføre en maksimalløn på gegyldig. Men den fungerer først og fremmest som bagtæppe til de 50.000 kr. brutto. 27. Januar 2013 meldte Tesfaye sig ud af SF vigtige diskussioner over hækken. og ind i Socialdemokratiet.

Artiklen er hentet fra nettet: http://politiken.dk/debat/ECE1585332/10-teser-om-moderne- socialisme/ Kilde: Wikipedia

Arbejdsspørgsmål ❶ Diskuter Tesfayes 10 teser. Hvad var det den unge murer overordnet set gerne ville have ændret på? ❷ Hvordan skiller Tesfaye sig ud som tidligere SF’er og nuværende Socialdemokrat? ❸ Diskuter arbejderklassen før og nu? Hvordan har den ændret sig? ❹ Lav research og find ud af hvordan Socialdemokraterne har ændret sig fra 60’erne til nu? ❺ Diskuter regeringens nye vækstplan? Er den lig med socialdemokratisk politik?

Working Poor – Et fælleseuropæisk problem Tyskland har etableret en lavtlønssektor, som tvinger fuldtidsarbejdende ud i arbejdende fattigdom. Vi risikerer at se noget lignende i Danmark, mener SF-næstformand Mattias Tesfaye.

Af Mads Stampe, NOTAT, 05/11-2012 Schröder og hans socialdemokratisk-grønne regering tog det på sig at reformere arbejdsmarkedet gennem de såkaldte Hartz-reformer. „Working poor“ - eller arbejdende fattige på dansk - er et fænomen, vi De fire reformer blev løbende implementeret fra 2002, og den sidste lige så godt kan vænne os til herhjemme, ligesom de allerede har gjort - Hartz IV - kom i 2004. Det skete som reaktion på et tysk arbejdsmar- det i resten af Europa, mener næstformand i SF Mattias Tesfaye. ked, der så noget anderledes ud end i dag. Som navnet antyder, dækker det over en person, der - trods fuld- Arbejdsløsheden lå stabilt på ti procent af arbejdsstyrken, mens lan- tidsarbejde - i realiteten ikke kan leve af sin løn, og som må vende hver det havde nulvækst, svigtende skatteindtægter og en offentlig gæld- en krone for at få hverdagen til at hænge sammen. sætning, der var højere end tilladt inden for euro-reglerne. Tyskland I USA og England har man kendt fænomenet længe, og det sniger blev dengang kaldt „Europas syge mand“. sig så småt ind på Danmark, mener Tesfaye. Når vi fungerer som en del af Det Indre Marked, så kommer det til Et af de vigtigste tiltag i reformerne er de såkaldte minijob, som dæk- Danmark. Vi kan diskutere i hvilken form, og hvor hårdt det vil ramme, ker over deltidsstillinger, hvor lønnen suppleres op, så den svarer til men det vil være naivt at tro, at det ikke kommer til Danmark, siger bistandsniveauet i Tyskland, dvs. maksimalt 400 euro (3.000 kr.) per han i et interview med NOTAT. måned. Med minijob-ordningen blev der skabt mere end 600.000 job, og Naboens working poor det er derfor ikke småting, det har betydet for den tyske arbejdsløs- Specielt i Tyskland er problemet med de såkaldt arbejdende fattige hedsstatistik. blevet tydeligt inden for de seneste år. Men sådan har det ikke altid Men de flotte tal kommer med en social slagside, nemlig en stor været. gruppe working poor, som, Tesfaye mener, er en tilsigtet hovedeffekt Faktisk var det et relativt ukendt fænomen, indtil Kansler Gerhard af den trods alt succesrige erhvervspolitik, Tyskland har ført med re-

© Betty Nansen Teatret, Frederiksberg Allé 57, Frederiksberg C. 28 www.bettynansen.dk. formerne. Og det bør Danmark, som en mindre nation i EU-samarbej- er et tænkt scenarie, er Tesfaye ikke i tvivl om, at han vil kæmpe imod det være opmærksom på. med næb og klør, at man indfører en fælleseuropæisk mindsteløn. »Vi er en masse små arbejdsmarkeder, der er blevet en del af et stør- Samtidig erkender han dog, at han som tiden går er mindre og min- re, internationalt arbejdsmarked, og det, der er i gang i de her år, er en dre afvisende over for fælleseuropæiske løsninger, der løfter det sociale harmonisering.« niveau som helhed i EU. »I den harmonisering siger jeg i al ydmyghed, at vi som fem millioner »Nogle af de direktiver, der kommer fra EU - f.eks. retten til et an- indbyggere kommer til at vægte mindre end 80 millioner indbyggere. sættelsesbevis - kan bruges som en løftestang til at kræve, at der ligger Vi vægter mindre, fordi vi er en mindre økonomi, og derfor bør vi være dokumentation for, hvad f.eks. polakkerne får i løn. Det står der nemlig mere interesserede i, hvad lønniveauet i Tyskland er, end tyskerne bør i direktivet, at man har krav på at få det at vide. På den måde kan man være interesserede i, hvad lønniveauet i Danmark er«, siger Tesfaye. nogle gange bruge europæisk lovgivning til at løfte lønniveauet op for Mattias Tesfaye er uddannet murer, senere faglig sekretær i 3F og den gruppe af mennesker, som ikke arbejder på overenskomst i Dan- Miljøarbejdernes Fagforening KBH. Næstformand i SF siden april i år. mark«, konstaterer Tesfaye.

Læs resten af interviewet på: Fælles Europæisk mindsteløn http://www.notat.dk/working-poor-et-faelleseuropaeisk-problem/ Som en reaktion på de mange arbejdende fattige har tysk LO i flere år Arbejdsspørgsmål arbejdet på at indføre en tysk mindsteløn, som skal gælde i alle delsta- ter på alle niveauer og på den måde sikre, at tyskerne kan leve af den ❶ Hvad betyder begrebet working-poor? løn, de får. ❷ Diskuter hvad det vil betyde, hvis mindstelønnen i Danmark Det er her, diskussionen bliver rigtig interessant på europæisk ni- vil blive sænket yderligere? veau, mener Mattias Tesfaye. For skulle det lykkes for tysk LO at få ❸ Hvad er mindstelønnen på i Danmark i dag? gennemtrumfet en mindsteløn på f.eks. 10 euro i timen, så vil der ikke ❹ Mener I, man kan tale om mennesker, som er working poor gå lang tid, mener han, inden tyskerne vil gå til Bruxelles og forsøge at her i Danmark? få bredt mindstelønnen ud til resten af EU. ❺ Diskuter hvad det vil sige at være medlem af en fagforening. Uden det vil Tyskland med deres lovsikrede mindsteløn blive magnet for udenlandsk arbejdskraft på jagt efter mere i løn. Selvom det endnu

© Betty Nansen Teatret, Frederiksberg Allé 57, Frederiksberg C. 29 www.bettynansen.dk. Forestillingsanalyse af EN TJENER FOR TO Brug nedenstående som inspiration til at bearbejde og analysere forestillingen TJENER FOR TO. Tal om punkterne, inden I går i teatret og ser forestillingen. Tag evt. en lille blok med og tag noter og stikord undervejs, når der er noget særligt, du lægger mærke til og bliver fascineret af. I kan også tage noter umiddelbart efter forestillingen, hvor den stadig er frisk i erindringen.

Første indtryk af forestillingen Efterbehandling af forestillingen • Hvilke tanker og følelser frembragte forestillingen hos dig? •S kriv en anmeldelse af forestillingen. Overvej hvem I skriver anmel- • Hvilke associationer gav forestillingen dig? delsen til, om det er til Information, en lokalavis, et magasin eller an- • Hvordan reagerede publikum? Stemte det overens med dine reak- det. tioner? • Diskuter i grupper, hvad der fungerede bedst i forestillingen, og hvad • Hvilken stemning var der i forestillingen? I savnede. • Hvad fungerede bedst ved forestillingen? • Diskuter, hvordan og hvornår I synes, at scenografien fungerede • Hvilke scener kan du tydeligst huske? bedst i forestillingen. • Hvilken skuespiller kunne du bedst lide, og hvorfor? • Diskuter komikken i forestillingen. Hvad virkede og hvad virkede ikke? • Del med hinanden, hvad forestillingen har fået jer til at tænke over. Beskrivelse af forestillingen Hvilken mening I fik ud af den, og evt. hvilket budskab der lå i den. • Hvordan virkede scenografien? • Hvordan blev lyset og lydene brugt? • Hvordan blev teaterrummet brugt? • Beskriv rekvisitterne og kostumerne • Hvad er historiens plot/konflikt? • Hvilke temaer bliver belyst?

Scener Betty Nansen Teatret: Frederiksberg Allé 57, Frederiksberg C Anneksscenen Edison: Edisonsvej 10, Frederiksberg C

Vejviser M etro: Frederiksberg Station S-tog: Vesterport Station eller Københavns Hovedbanegård Bus: Linje 26 standser ved Betty Nansen Teatret og linje 14 og 15 standser tæt ved Edison Parkering: Vi råder ikke over egne parkeringspladser, men henviser til gaderne omkring teatret. Se yderligere information på www.frederiksberg.dk/parkering

Billetreservering Billetter kan købes via teatret eller BilletBillet Betty Nansen Teatrets billetkontor: Frederiksberg Allé 57, Frederiksberg C, tlf: 33 21 14 90, [email protected] Kontoret har åbent i sæsonen, man-fre kl 14-18 samt lør. kl. 14-16 BilletBillet: wwwbilletbillet.dk tlf: 70 272 272 åbent man-fre kl 10-18, lør. kl 10-16 Ungdoms- og grupperabatter Billy Billet – til de hurtige under 25 år. Kom i teatret for kun 100 kr. med ungdomsbilletten Billybillet. I skal bare være mindst to personer under 25 år, som går i teatret sammen. Der er et begrænset antal billetter til salg i priskategorierne B og C Billy + til de hurtige under 25, når I er mange Er I min. 15 personer under 25 år, der går i teatret sammen, kan I købe Billy+billetter til 60 kr.stk. Der er et begrænset antal billetter til salg i priskategorierne B og C.

Børne- og ungdomsrabat Børn og unge under 25 år kan altid få almindelig ungdomsrabat på 75 kr. pr. billet – også selv om Billybilletterne er udsolgt. HUSK! Køber du billet med studierabat, skal du kunne fremvise gyldigt studiekort til en SU-berettiget uddannelse sammen med billetten.

Grupperabat – til alle uanset alder. Grupper på min. 10 personer kan opnå grupperabat. Jo flere I er, des større rabat. Kontakt teatrets billetkontor og hør nærmere om jeres muligheder Rundvisninger

og introduktioner s å vidt det er muligt, tilbyder teatret rundvisninger og introduktioner adsen. M til større grupper i forbindelse med de enkelte forestillinger. Kontakt [email protected] ayout: Frøken ayout: Frøken

Undervisningsmaterialer Hent skolemateriale fra alle teatrets forestillinger på L www.bettynansen.dk

chlytter S Øvrigt info se på www.bettynansen.dk. edaktion: Julie R