Guide og kort til Genforeningens København

1 Den Sønderjyske Ambassade (Bertel Thorvaldsens Plads, d. 10. – 16. maj) 2 Støvet af soldaterne fra 1864 (Garnisons Kirkegård) 3 De nordiske frivillige (Kastellet) Historien kunne være endt meget anderledes. Sønderjylland kunne være en I 1864 drog ca. 47.000 unge mænd fra hele Danmark fløjtende afsted til Skjult nær det østligste hjørne af Kastellet, ikke langt fra Østerport Station, GENFORENINGENS ­ del af Tyskland den dag i dag, eller hertugdømmerne Slesvig-Holsten kunne Sønderjylland. Hertugdømmet Slesvig skulle nemlig beskyttes mod preussere står statuen af Moder Danmark foran et stort gravkammer. På stenen foran være blevet en selvstændig stat. Takket være Genforeningen i 1920 blev og østrigere og knyttes tættere til Danmark. Men danskerne led et sviende gravkammeret kan man se Norges, Sveriges og Finlands våbenskjolde. Sønderjylland en integreret del af Danmark, men landsdelen har altid været nederlag, og mange af soldaterne vendte tilbage til deres hjemegn på bårer ­Monumentet er nemlig opført til minde om de 28 nordiske frivillige, der helt sin egen – med en særlig madkultur, unikke sprogforhold og en markant eller i kister. Over to hundrede københavnske soldater blev begravet her på ­omkom under krigen. Efter 1. slesvigske krig havde Sverige-Norges konge, KØBENHAVN historie. Mellem den 10. og 16. maj 2021 er landsdelen repræsenteret i Den Garnisons Kirkegård, og senere blev der sat en sten til minde om dem på en Karl 15., lovet at hjælpe Danmark, hvis der igen skulle udbryde krig med Sønderjyske Ambassade på Bertel Thorvaldsens Plads, som åbner i anledning lille, rund høj omgivet af et støbejernsgitter. På kirkegården finder du også tyskerne. Men da krigen brød ud i 1864, kunne Karl 15. ikke få overtalt sin af 100-året for Genforeningen. en høj obelisk af granit, som er et mindesmærke for de døde i begge de to regering. Men hundredvis af nordiske frivillige valgte alligevel at risikere slesvigske krige. livet og kom Danmark til undsætning.

4 En vaskeægte søhelt (Nyboder) I de velkendte gule huse i Nyboder har flådens folk boet i mange århundreder. Det er også passende, at det er her, vi finder et monument for en vaskeægte søhelt – viceadmiral Edouard Suenson. Under krigen i 1864 ledte han skibene Niels Juel, Jylland og Heimdal under et søslag ved Helgoland d. 9. maj og 8 vandt over den østrigsk-preussiske flåde. Inde på land var Danmark dog ved Østerbro at tabe krigen, og de danske soldater var på et sørgeligt tilbagetog. Men flådens sejr til søs sørgede for en lille opmuntring til den krigstrætte danske befolkning.

De faldne søfolk (Holmens Kirkegård) 5 Kanonkugler og træsplinter fløj gennem luften under det to timer lange ­søslag ved Helgoland i 1864, og inden længe var skibsdækkene røde og glatte af blod. Slaget ved Helgoland blev danmarkshistoriens sidste egentlige sø­ slag,­ Nørrebro hvor store træskibe kæmpede imod hinanden. 14 danske søfolk mistede livet under slaget, mens andre døde af deres kvæstelser efter­følgende. Her på Holmens Kirkegård, hvor flåden gennem flere hundrede år har begravet sine 2 søfolk, kan man finde en fællesgrav for seks af de omkomne. 5 Landsoldaten og den lille hornblæser (Rådhuspladsen) 6 Både turister og københavnere overser ofte denne statue, som blev rejst i 1899 som et monument over de slesvigske krige. Landsoldaten blev et ­populært symbol på den folkelige forsvarsvilje efter sejren i den første af 3 de to slesvigske krige, og visen ‘Den tapre Landsoldat’ blev et stort hit. ­Mange kender måske de første linjer i sangen: ‘Dengang jeg drog afsted, min pige ville med’. Men krigsslagsangen mistede sin magi efter nederlaget i 1864, fordi den nu mindede om det nationale traume, hvor Danmark ­mistede Sønderjylland. 4 7 Studenternes kamp for Genforeningen (H.C Andersens Boulevard 6) Her i Studenterforeningens gamle lokaler kæmpede en lille gruppe unge sønderjyder for, at de tabte områder igen skulle blive danske. Én af de unge studenter var H.P. Hansen, der senere blev rektor i København og formand for Grænseforeningen. Sammen med mange andre københavnere ­pressede Holmen han efter 1. verdenskrig på for, at grænsen skulle gå ved Dannevirke. Senere opsatte hans gamle studenterforening en mindeplade, som stadig hænger på H.C. Andersens Boulevard 6. Mindepladen hang der også under ­besættelsen, da Studenterforeningen den 10. januar 1944, blev udsat for et terror­angreb planlagt af den tyskvenlige terrorgruppe, Petergruppen, som sprængte en bombe netop på det sted.

8 Genforeningsmonumentet (Fælledparken ved Trianglen) På kanten af Fælledparken står en statue, der forestiller en moder, som har genfundet sin tabte datter. Det kunne ligne en almindelig hverdagsscene, men symboliserer Danmarks genforening med Sønderjylland i 1920. Monu- mentet blev skænket af Carlsbergfondet i 1930, 10 år efter Genforeningen. Da monumentet blev indviet, sagde hovedtaleren, at meget tydede på, at Danmark og Tyskland nu i fremtiden kunne få et lykkeligt samarbejde. Men blot 10 år senere trådte tyske soldater igen over grænsen i Sønderjylland, Indre by besatte Danmark og vakte de gamle traumer til live. 9 Grænseforeningens hus (Peder Skrams Gade 5) Genforeningen i 1920 fik sønderjyderne hjem til Danmark. Men der var stadig mange dansksindede syd for grænsen, og der var pludselig et markant tysk 9 mindretal inden for Danmarks grænser. Der var lige siden krigen i 1864 ­dukket mange sønderjyske foreninger og grænseforeninger op i Danmark, men efter Genforeningen gik de sammen om ét fælles mål, nemlig at støtte Vesterbro det danske mindretal i Sydslesvig. Derfor blev paraplyorganisationen 7 Grænse­foreningen oprettet d. 2. november 1920. I dag arbejder Grænsefor- 1 eningen ud fra sloganet ”For en åben danskhed” med at udbrede erfaringerne 6 Christianshavn fra grænselandet, hvor man har bevæget sig fra fjendskab til venskab. 10 De sønderjyske gader i København (Tøndergade 24) Var du gået ned ad denne gade før 1920, havde du gået på Lille Frydsvej. Men i 1920 ændrede gaden navn til Tøndergade for at markere Genforeningen. En lille mindeplade, opsat i 2020 på 100-året for Genforeningen, fortæller om, hvorfor flere andre gader på Vesterbro tog nye navne efter sønderjyske byer i perioden 1858-1942. Nogle af gaderne fik nemlig navne efter slag­ marker fra de sønderjyske krige, som Istedgade, mens andre fik navne til 10 minde om tabte byer, som Flensborggade. På Frederiksberg findes et helt Amager kvarter, hvor gaderne er opkaldt efter sønderjyske ledere før og efter 1864 som ­Christian Paulsen, J.P. Junggreen, Gustav Johannsen og Jens Jessen.