Praksisformer 2018 WEB

Architecture, Design and Conservation Danish Portal for Artistic and Scientific Research

Aarhus School of Architecture // Design School Kolding // Royal Danish Academy

Praksisformer 2018 Hermund, Anders; Lotz, Katrine

Publication date: 2018

Document Version: Andet version

Link to publication

Citation for pulished version (APA): Hermund, A., & Lotz, K. (2018). Praksisformer 2018: Afrapportering af kursusforløb, 6-ugers kursusblok for BA 5. semester.

General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Download date: 23. Sep. 2021 8 29-11-2018 10:47:06 10:47:06 1 semester 20 . 5 R BA B E r M k fo R rsblo O OR er g F -u S 6 I S orløb 6 K sf s A su ur PRAKSISFORMERPR 2018 ng af k in er apport fr f AfrapporteringA af kursusforløb 6-ugersblok semester 5. BA for Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

PRAKSISFORMERPRAKSISFORMER 20182018 forside_praksisformer_2018_ah.indd 1 PRAKSISFORMER 2018

Afrapportering af kursusforløb 6-ugers kursusblok for BA 5. semester: 3. september - 12. oktober 2018 Kunstakademiets Arkitektskole, KADK

Kursusansvarlig: Anders Hermund

Kursus og Reader tilrettelagt og redigeret af: Marianne Stang Våland, Katrine Lotz & Anders Hermund

I samarbejde med: Jesper Bonde og Jørgen Eskemose

IT-undervisning I KA regi under ledelse af: Lars Klint & Daniel Tissot-Skafte

Forside illustration: Robin sørensen, Rune Tharaldsen, Selma Sandbu, Lotta Locklund, Pernille J E Sørensen, Lui Bjørnskov, Jessica Karlsson, Aura Sanjuanello, Mads Frederiksen & Malthe Holgaard.

Graﬁ sk tilrettelæggelse og digital opsætning: Pernille Julie Elisabeth Sørensen & Anders Hermund

Tryk: Vester Kopi, KADK 2018

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Praksisformer_kompendie_2018.indd 1 29-11-2018 10:36:35 PRAKSISFORMER 2018

Afrapportering af kursusforløb 6-ugersblok for BA 5. semester Det Kongelige Danske Kunstakademis skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen

Praksisformer_kompendie_2018.indd 2 29-11-2018 10:36:43 TAK TIL

Arne Cermak, Urban Power

Poul Høilund Diallo Cruise, Norrøn

Kristian Kreiner, CBS, Department of Organization

Claus Bjarrum, Bjarrum Architects

Susanne Manly, Herrmann International Denmark

Thomas Mondrup, Green Building Council Denmark

Masashi Kajita, KADK

Rene Sørensen, SBi

Margarida Nzuzi Waco, KADK

Ture Slot Bundgaard, KADK

Morten Myrup Jensen, KADK

Daniel Tissot Skafte, KADK

Ebbe Wærens, StreetMekka

Marco Berenthz, Norrøn

Ole Hornbek, JJW

Mette Toni, Praksis Arkitekter

Thomas Krarup, Cobe

Silje Erøy Sollien, Vandkunsten

Arkitekt Peter Kjær

Arkitekt Ulrik Fenger Mathiasson

Andreas Lauesen, Force4 Arkitekter

Praksisformer_kompendie_2018.indd 3 29-11-2018 10:36:43 PRAKSISFORMER

Kære Læser

Meget er der sket siden kurset Praksisformer for første gang så dagens lys i 2014. Som et led i, at praktikken bliver en fast del af studiet på KADK, har kurset Praksisformer gennem de sidste semestre været kørt som pilotprojekter i forbindelse med Arkitektskolens praktik. Disse kurser havde til formål at afklare hvordan praktikforløbet bedst kunne kvaliﬁ ceres gennem et målrettet forløb. Forløbet indeholder således elementer fra Praksisformer, men er et kortere forløb der skal give praktikanter en introduktion til hvordan man gennem den skrevne Praktikopgave, kan højne kvaliteten og reﬂ eksionsniveauet ved mere præcis brug af metode og teori.

Praktikopgaven er ikke noget nyt, den har altid været en del af praktikforløbet, men i kraft af sammensmeltningen med Praksisformer bliver den sat i en ramme der vil give anledning til nogle mere analyserende reﬂ eksioner omkring det at være arkitekt i den aktuelle verden.

Andre elementer fra Praksisformer vil blive videreført på Arkitektskolen som moduler på de andre blokke. Den skriftlige reﬂ eksion der vil blive introduceret på andre bachelorkurser, vil muliggøre at begynde på et højere niveau i forbindelse med praktikopgaven. Vi ser skriftligheden som et værktøj til en konkret reﬂ eksion over faget, der som supplement, kan højne kvaliteten i projektopgaverne. Det er en altafgørende pointe, at målet med (også) at kunne bruge skrift som værktøj, fundamentalt set handler om at kunne skabe bedre arkitektur og vilkår for denne. Hvis de studerende tidligere i studiet er blevet præsenteret for denne type skriftlighed, vil det formodentlig ikke føles helt så vanskeligt at skulle skrive den relativt korte praktikopgave.

Denne rapport afslutter på den vis Praksisformer som kursusrække, men introducerer samtidig et skærpet praktikforløb og en transponering af de praksisrelaterede elementer til tidligere i studiet. De studerende har igen i denne omgang arbejdet med en klassisk akademisk opgave. Denne gang har den været bundet op på cases fra de pågældende institutter som kunne videreføres i selve projektopgavens forløb. De studerende har også læst sig ind i en række teorier, og har overvejet hvordan de kunne bidrage til at belyse de dilemmaer og problemstillinger byggeriet tager del i hver dag. De har set på hvilke forbindelser der dannes, hvilke roller arkitekter påtager sig (og gives), hvilke fortællinger der opstår og fremfor alt har de set, hvordan arkitekterne hele tiden forholder sig aktivt til forestillinger om, hvad arkitekten og arkitekturens rolle er og bør være.

’Praksisformer’ kan kun realiseres i kraft en den meget store indsats, som også i år er ydet af de mange informanter rundt omkring i København og andre steder, der velvilligt har stillet både deres tid og deres viden til rådighed for de studerende. En kæmpestor tak skal derfor lyde fra alle på holdet bag ’Praksisformer’ til alle, der har givet tid og rum for disse mangfoldige og væsentlige erkendelser hos en hel årgang af kommende arkitekter.

Anders Hermund Kursusansvarlig

Marianne Stang Våland, Jørgen Eskemose, Jesper Bonde og Anders Hermund Undervisere

Oktober 2018

Praksisformer_kompendie_2018.indd 4 29-11-2018 10:36:43 INDHOLD:

TAK TIL 3

PRAKSISFORMER 4

INTRODUKTION 6 Fælles for alle modulerne De individuelle moduler Opgavens aﬂ evering

OPLÆGS- & FOREDRAGSHOLDERE 9

LITTERATURLISTE 10 Pemsum til Praksisformer, KADK 2018

RELEVANTE & INTERESSANTE LINKS 11

TRANSFORMATION 13 Det danske landsted 15 Frøsilo, Gemini Residence 37 Maltfabrikken 67 Streetmekka - en fortælling om stedets identitet 91

SELVBYG 113 Et lille hus i den store by - enfamiliehus i sydhavn 115 At bygge til sig selv - enfamiliehus af Peter Kjær 147 Vad Händer med ett baugruppe-projekt när det er toppstyrt? 167 Vem kan segla forütan vind vem kan ro utan åror 195

TIDSPLAN 221

Praksisformer_kompendie_2018.indd 5 29-11-2018 10:36:43 INTRODUKTION

Dette års Praksisformer har igen haft til hensigt på 6 uger at bibringe de studerende et indblik i den multifacetterede praksis arkitekter til daglig arbejder i. Opgaven har været at træne evnen til kritisk reﬂ eksion ved at undersøge en problemstilling inden for arkitektfagets praksisser. Dette er blevet gjort gennem en case analyse af en arkitektfaglig praksis. Dette har krævet både et kendskab til gældende retningslinjer og lovgivning for ydelser, men også i høj grad en indlæring af hvordan man i det hele taget undersøger et praksisfelt og formidler sine resultater videre på et akademisk niveau. Til dette har vi haft et tekstpensum som udgangspunkt for et højnet fokus på de metoder, som er blevet gennemgået med henblik direkte anvendelse i forbindelse med afdækningen af praksis.

Vi har altså undersøgt, hvordan forskellige arkitekter arbejder, hvilke opgaver de løser, præmisserne for deres praksis og de iboende problemstillinger. Først og fremmest er kurset er organiseret omkring en række udvalgte cases, som de studerende arbejder med at udforske. Alle cases er altså eksisterende og konkrete projekter eller projektforslag, som har udfoldet sig over tid, i en bestemt sammenhæng og med et bestemt antal involverede aktører.

Ambitionen er, at vi sammen etablerer et snit igennem arkitekters helt forskellige måder at praktisere på her og nu, som samlet set vil give os alle ny og unik viden. På denne måde kan vi tilegne os redskaber til fremadrettet at forholde os nysgerrigt spørgende og kritisk reﬂ ekterende til fagets problemstillinger.

FÆLLES FOR ALLE GRUPPERNE

Opgavebeskrivelse // der er en fælles overordnet opgavebeskrivelse, en ramme, hvori modulerne kan placere deres cases og modulspeciﬁ kke problemstillinger.

Læringsmål // alle kursets grupper følger de samme læringsmål fra stud- ieordningen og U-planen. Der er ikke nye læringsmål i grupperne.

Bedømmelse // alle opgaver bedømmes på baggrund af opfyldelse af de deﬁ nerede læringsmål.

Tidsplan // der er fælles introducerende forelæsninger for alle studerende til de relevante metoder og eksempler på cases fra virkeligheden. Tidsplan omdeles.

Grupper // vi deler de studerende op så de kan arbejde i mindre grupper på 4-5 personer.

Tekstpensum // Praksisformer eller Praktik readeren indeholder de tekster vi skal bruge om metode og arkitektur-praksis. Underviserne har læst disse tekster, og det forventes at de studerende læser dem.

Praksisformer_kompendie_2018.indd 6 29-11-2018 10:36:43 DE INDIVIDUELLE GRUPPER

Cases // hver gruppe undersøger relevante cases fra fra deres felt med henblik på en kritisk reﬂ eksion over en arkitektfaglig praksis. Der kan være én enkelt gennemgående case eller ﬂ ere cases alt afhængig af, hvad der giver bedst mening, og hvad der er muligt.

Færdighedskursus // der laves et fælles færdighedskursus på 5 dage, sammen med skolens IT undervisning, om digital informationshåndtering.

OPGAVENS AFLEVERING

Skriftlig opgave på 45.000-55.000 anslag (inklusiv mellemrum) og visuelt materiale, der opsættes i kursets InDesign skabelon. Der skal forberedes en mundtlig præsentation. Udvalgte opgaver vil vil blive samlet i et fælles kompendium efter kursets afslutning.

BEDØMMELSE

Skriftlig opgave og mundtlig fremlæggelse. Der gives individuel karakter efter 7 trinskalaen. Et bestået kursus giver 10 ECTS point.

LÆRINGSMÅL

Hvert modul har deres cases og problemfelter, men de overordnede læring- små l er fælles: - Viden om byggeriets organisations-, projekterings- og produktionsformer, særlig arkitektfagets vilkår og rolle heri, samt indsigt i udvekslingen af information i byggeriets processer. - Kendskab til byggeriets informationsdeling og digitalisering samt lovgivning herom. - Kendskab til lovgivning og vilkår for arkitektarbejde samt de professionelle ydelser. - Kendskab til det kvalitative case-studies grundlæggende metoder, teorier og etik.

Med andre ord skal I tage følgende spørgsmål op i arbejdet med jeres case: - Hvem samarbejder i casen? - Hvordan er den organiseret? - Hvad bidrager arkitekterne med? - Hvilke digitale redskaber anvendes og hvordan? - Hvilke ydre omstændigheder påvirker arkitekternes praksis?

Færdigheder i digital informationsdeling, visualiseringer i fremstill- ingen og formidlingen af arkitektfaglige projekter til fagfæller og lægfolk. Erfaring med tværfaglige samarbejder. Færdigheder i anvendelse af skriftlig formidling af komplekse faglige problemstillinger, gennemførelse af et kvalitativt interview samt på et grundlæggende niveau analysere et kvalitativt datamateriale og sammenholde det med relevant teori, samt uddrage og vurdere praktiske og teoretiske arkitektfaglige problemstillinger og udfordringer.

Praksisformer_kompendie_2018.indd 7 29-11-2018 10:36:43 Dette betyder, at I skal: - Følge undervisningen i relevant digital informationshåndtering. - Aﬂ evere casestudiet i en akademisk korrekt skriftlig form. - Udvikle og anvende præcise diagrammer. - Fremlægge casestudiet mundligt.

Kompetencer i håndteringen og udviklingen af undersøgelser, og i samarbejde med andre tilret- telæggelse og gennemførelse af en kvalitativ undersø- gelse med sammenfatning af dens resultater i et korrekt og lettilgængeligt sprog og visuel form (diagrammer).

- Indsamle materiale fra casen, altså empiri, i kraft af kvalitative metoder. - Udvikle en speciﬁ k problemformulering og formulere et undersøgel sesspørgsmål. - Udvælge og anvende teori fra kursets teoripensum. - Beskrive og reﬂ ektere kritisk over den anvendte metode. - Planlægge og gennemføre casestudiet og opgaveskrivningen som gruppearbejde.

På Praksisformer holdets vegne

Anders Hermund

Arkitekt maa PhD, Adjunkt

Arkitektonisk Repræsentation IBD // Institut for Bygningskunst og Design

Praksisformer_kompendie_2018.indd 8 29-11-2018 10:36:43 OPLÆGS- & FOREDRAGSHOLDERE

Marianne Stang Våland, CBS

Kristian Kreiner, CBS, Department of Organization

Claus Bjarrum, BJARRUM architects

Susanne Manly, Herrmann International

Poul Høilund Diallo Cruise, Norrøn – Territory for dreaming

Arne Cermak, Urban Power

Masashi Kajita, KADK

Margarida Nzuzi Waco, KADK

Thomas Mondrup, Green Building Council Denmark

Andreas Lauesen, Force4 Arkitekter

Rene Sørensen, SBi

Jesper Bonde, KADK

Anders Hermund, KADK

Praksisformer_kompendie_2018.indd 9 29-11-2018 10:36:43 LITTERATURLISTE

Pensum til Praksisformer, KADK 2018

Vaaben, N og Humle, D. M. (2016): Casestudier. I: Bachelorprojekter indenfor det pædagogiske område. Gyldendal Nyt Nordisk Forlag. 14 s.

Brinkmann, S. og Tanggaard, L. (2014) Interviewet: Samtalen som forskningsmetode. I: Kvalitative Metoder. Hans Reitzels Forlag. 23 s.

Elgaard Jensen, T. (2005): Aktør-Netværksteori – Latours, Callons og Laws materielle semiotik. I: Esmark, A. Lautsen, C. B. og Åkerstrøm Andersen, N.: Socialkonstruktivistiske Analysestrategier. Roskilde Universitetsforlag. 23 s.

Frandsen, S., Humle, D. M. og Mathiesen, M. (2012): Fortællinger: en narrativ tilgang. I: Frankel, C. og Schmidt, K. (red.): Organisationsanalyse. Samfundslitteratur. 19 s.

Kristiansen, S. (2005): Erving Goffman – Hverdagslivets Rollespil. I: Jacobsen, M. H. og Kristiansen, S.: Hverdagslivet. Sociologier om det upåagtede. 26 s.

Nielsen, S. (2007): Uddrag fra Det arkitektoniske motiv i skitseringens aktør- netværk. Kunstakademiets Arkitektskole. 26 s.

Rienecker, L. og Stray Jørgensen, P. (2012): Problemformuering fra emne til fokus og spørgsmål. I: Den Gode Opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Samfundslitteratur. 34 s.

Praksisformer_kompendie_2018.indd 10 29-11-2018 10:36:43 RELEVANTE & INTERESSANTE LINKS

Regeringens Arkitekturpolitik: http://kum.dk/uploads/tx_templavoila/Dansk_lobende.pdf

Danske arkitektvirksomheders kompetencer: http://www.danskeark.dk/Medlemsservice/Kompetence/ Kompetenceanalyse.aspx?sw=danske+arkitektvirksomheders+kompetence

Fremtidens Arkitektbranche: http://www.danskeark.dk/Om-DANSKE-ARK/Tal-og-fakta/Fremtidens_ arkitektbranche_2010.aspx?sw=fremtidens+arkitektbranche

Relevante dokumenter:

Bygningsreglementet: http://bygningsreglementet.dk/

Ydelsesbeskrivelse – byggeri og planlægning

Ydelsesbeskrivelse for bygherrerådgivning

Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand – ABR 89: http://www.danskeark.dk/Medlemsservice/Raadgiverjura/Aftalegrundlag/ Ydelsesbeskrivelser/

Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i Bygge- og anlægsvirksomhed: - AB 92 og ABT 93 http://www.danskeark.dk/Medlemsservice/Raadgiverjura/Entrepriseretlige- forhold/

Praksisformer_kompendie_2018.indd 11 29-11-2018 10:36:43 12

Praksisformer_kompendie_2018.indd 12 29-11-2018 10:36:43 TRANSFORMATION

CASES FOR STUDERENDE PÅ IBT

16 studerende, 4-mands grupper, 4 cases

DET DANSKE LANDSTED Adresse: Forskellige lokationer bl.a Møn Arkitekt: Norrøn Kontaktperson: Marco Berenthz Vejleder: Jesper Bonde Fokus: Arkitekttegnede ombygninger af tomme helårshuse på landet, der omdannes til rekreative fritidsboliger i naturskønne omgivelser. Processtudiet indbefatter tegnestuens, i en mere entreprenant, rolle.

FRØSILO, GEMINI RESIDENCE Adresse: Islands Brygge 32, 2300 København S Arkitekt: JJW/MVRDV Kontaktperson: Ole Hornbek Vejleder: Anders Hermund Fokus: Projektet er et eksempel på, at have en klar íde i forhold til nyt & gammelt. I processen støder man på problemer i forhold til den eksisterende silo´s bæreevne hvilket udfordrer processen.

MALTFABRIKKEN Adresse: Adelgade 39, 8400 Ebeltoft Arkitekt: Praksis Arkitekter Kontaktperson: Mette Toni Vejleder: Anders Hermund Fokus: ”Opgaven med at skabe et kreativt mødested, hvor industribygningerne både skal renoveres og udvikles, er et af de mest markante transformationsprojekter i Danmark i nyere tid” (Realdanias hjemmeside)

STREETMEKKA Adresse: Enghavevej 80, 2450 København Arkitekt: BBP Arkitekter Kontaktperson: Ebbe Wærens Vejleder: Jesper Bonde Fokus: En industrihal som er konverteret til et asfalteret gadeidrætshus hvor program og aktiviteter er tænkt i forhold klimazoner med aktiviteter som street basket, street fodbold, dans, parkour og yoga.

Praksisformer_kompendie_2018.indd 13 29-11-2018 10:36:43 14

Praksisformer_kompendie_2018.indd 14 29-11-2018 10:36:43 TEGNESTUE NORRØN PRAKSISFORMER 2018

CASE DET DANSKE LANDSTED

GRUPPE DAVID KJÆRLUND NIELSEN ELIZABETH DUJOUX OLSEN IDA MARIE PAASKE BÜHRING DAVID OSCAR HARLANG SIMON HAGERUP JENSEN

VEJLEDER JESPER BONDE

DET DANSKE LANDSTED - hvor bliver det af?

Praksisformer_kompendie_2018.indd 15 29-11-2018 10:36:43 INDLEDNING

I Danmark står der 60.000 tomme huse i landdistrikterne, men hvad er fremtiden for disse forladte bygninger? Denne samfundsproblematik har givet ophav til debat det seneste årti. Vi er med denne opgave gået i dybden med tegnestuen Norrøn, som arbejder med netop denne problematik. Norrøn arbejder med destinationsudvikling og formulerer deres arkitektoniske løsninger ud fra det stedsspeciﬁ kke område. I casen, Det Danske Landsted, beskæftiger tegnestuen sig med restaurering og transformering af seks stedsspeciﬁ kke landejendomme. Denne proces foregår ved, at taget fjernes og ydermurene istandsættes. De indvendige mure fjernes for at gøre plads til de rekreative rum og trappekernen, som fører op til den nye bolig. På denne måde transformeres en forladt ejendom til en nyfortolket bolig. Norrøn tager udgangspunkt i den lokale historie og dermed arbejder de med at skabe nye værdier i det allerede eksisterende. Dette kan ses som et alternativ til tidens degenerering af ressourcer. Det Danske Landsted er endnu ikke realiseret, da projektet har mødt en række udfordringer, som vi vil belyse med følgendende problemformulering med tilhørende underspørgsmål:

Hvorfor er projektet Det Danske Landsted ikke opført?

Hvilke aktører er involveret i projektet? Hvilke narrativer benytter Norrøn til at kommunikerer værdierne i Det Danske Landsted, med udgangspunkt i huset i Præstø, På Halvøen Jungshoved? Hvilken sammenhæng er der mellem Norrøns organisation og deres brug af narrativer? Hvilke udfordringer har der været i forbindelse projekteringen af Det Danske Landsted, samt På Halvøen Jungshoved?

Praksisformer_kompendie_2018.indd 16 29-11-2018 10:36:44 METODE

Med casestudiemetoden undersøger vi “Arkitektens arbejde i praksis”. I vores opgave kigger vi på tegnestuen Norrøn og mere specifi kt på, det endnu ikke realiserede projekt, Det Danske Landsted. Ved brug af det kvalitative casestudie opnår vi “en dybdegående forståelse af, hvordan casen udspiller sig i og betinget af eller fl ette ind i en specifi k kontekst” (Vaaben N. og Humle D. M. 2016, s. 1)

Indsamlingen af kvalitativ empiri er opnået ved et semi-struktureret interview med Marco Berenthz, medstifter af Norrøn. Interviewet er med til klargøre organiseringen, og hvilke aktører der har en betydning for Det Danske Landsted. Samtidig får vi et mere klart billede af, hvordan hele projektet udvikler sig fra start til i dag. Vi udfører da et semi-struktureret interview med en interviewguide vi laver på forhånd. Vi har fem fokuspunkter som vi mener er relevante:

1. Organiseringen 2. Husene/boligen 3. Flexboligen 4. Lokalsamfundet 5. Fortællingen

Det tillader samtidig interviewpersonen at tale frit og have muligheden for at lede os ind på det, han fi nder mest interessant. Vi strukturerer det således, at der er en interviewer, som styrer interviewet. De fi re andre registrerer, hvad der er svaret på og hvad der eventuelt mangler, samt optager og skriver noter. Vi har et meget afslappet interview, i den forstand, at alle kan spørge, hvis der er noget de fi nder interessant eller har en kommentar til. I alt tager interviewet 45 minutter, men grundet en forsinkelse, får vi en 15 minutters uformel snak om Norrøn generelt. Her fortæller Poul Høilund, Norrøns anden medstifter, om deres tegnestue og nogle af deres andre projekter.

Vi vælger herefter at transskribere hele interviewet. Hermed får vi et overblik over interviewet som helhed og de enkelte relevante udtalelser. Citaterne bliver redigeret, ved at fjerne ikke-færdiggjorte sætninger og tøvelyde, såsom øh(m), for at fremstå mere sproglig tydeligt.

Derudover laver vi dokumentstudier af artikler, hjemmesider og tegninger. Det Danske Landsteds hjemmeside er en vigtig kilde til grundlæggende viden om projektet. Her ﬁ nder man de seks boliger, Norrøn har tegnet. For hvert enkelt hus ﬁ nder man en beskrivelse af transformationsprocessen, arkitekturen og naturen i lokalområdet, samt priserne. Vores fokus er på projektet På Halvøen Jungshoved, som ligger i Præstø. Derfor vælger vi primært at kigge på dertilhørende beskrivelser. Artiklen Fokus: Revitalisering, udgivet i Arkitekten i år 2013, indeholder et interview med Marco Berenthz. Den diskuterer problemstillingen angående Danmarks tomme huse med revitalisering som løsning, og fortæller om de tanker, der ligger til grund for projektet. Indholdet og det faktum, at artiklen bliver en vigtig aktør for igangsættelsen af projektet, gør den interessant at kigge på. Vi bruger derudover tegninger og visualiseringer af projektet, til at holde op imod de “løfter” Norrøn giver i deres narrativer.

Praksisformer_kompendie_2018.indd 17 29-11-2018 10:36:44 Vi benytter aktør-netværksteori til at kortlægge, hvilke aktører, der er involveret i forløbet. Denne kortlægning vil samtidig give os en forståelse for, hvilken rolle Norrøn spiller som aktør, samt kaste lys over, hvilke problematikker der er undervejs i forløbet.

Dette kan muligvis give os en forståelse for, hvorfor huset i Præstø, På Halvøen Jungshoved, endnu ikke er opført. Vi vælger at dele aktør-netværksteori analysen op i tre faser, for at få en tidsfaktor med i billedet. Dette giver os en bedre forståelse af, hvilke problematikker der er opstået med de forskellige aktører undervejs i projektet. Samtidig belyser det kompleksiteten i projektet over tid, med indblandingen af de forskellige aktører.

Vi benytter derimod narrativ teori til at udfolde de fortællinger, Norrøn bruger i projektet, Det Danske Landsted. Vi ser på deres måde at formidle projektet ud til de forskellige aktører, og hvordan de iscenesætter sig selv i dette netværk. Derudover fokuserer vi på, hvilke temaer Norrøn bruger til at understøtte og værdisætte deres fortællinger i lokalsamfundet.

Vi sammenkobler aktør-netværksteorien med den narrative organisationsteori, for at undersøge narrativerne som en eventuel aktør, samt hvilken betydning narrativerne har i denne proces.

TEORI

Til at belyse vores opgave har vi valgt at gøre brug af aktør-netværksteorien (ANT) og narrativ organisationsanalyse.

I aktør-netværksteorien, ANT, bliver beskrivelsen af de sociale og materielle elementer kombineret i én værktøjskasse. Ved hjælp af disse værktøjer, kan vi forstå en konkret case og derved få et indblik i, hvilke problematikker der opstår. ANT er derfor med til at kortlægge forbindelserne mellem aktører i et netværk. Uden netværket har aktørerne ikke nogen betydning, hvilket også gælder den anden vej rundt. (Justesen, L. 2017, s. 366) I ANT er aktørerne delt op i humane og non- humane roller, som forbindes i et netværk. Ser vi på de humane og non-humane aktører, deﬁ neres de ligeledes i socialt og materielt. En human aktør, den sociale, er mennesket og de relationer de indgår i. Den non-humane aktør, det materielle, påvirker netværket, men aldrig på egen hånd. Den kan ikke tilskrives en menneskelig betydning, men kan derimod stabilisere/destabilisere forholdet mellem de humane aktører. (Justesen, L. 2017, s. 364-365)

I ANT ser vi også på det heterogene netværk, som består af både det sociale og materielle. Netværket er det, der forbinder aktørerne. Dette er en måde at kortlægge og forstå relationerne mellem de forskellige aktører i casen. Aktørernes handlinger vil altid påvirke og påvirkes af netværket, ”Det betyder, at et hvert netværk også er en aktør, og enhver aktør også er et netværk.” (Justesen, L. 2017, s. 366)

Vi bruger ANT til at kortlægge de forskellige aktører og deres betydning i Det Danske Landsted, med udgangspunkt i projektet På Halvøen Jungshoved. Vi ﬁ nder det interessant, da Norrøn har en anden organisering og tilgang,

Praksisformer_kompendie_2018.indd 18 29-11-2018 10:36:44 end en typisk tegnestue. Samtidig ønsker vi en dybere forståelse af, hvilke udfordringer, der er opstået og hvorfor projektet endnu ikke er opført. Både humane og non-humane aktører har påvirket processen for Norrøn, og dermed vil en ANT analyse kunne klargøre forholdene.

En organisation vil altid indeholde fortællinger, som siger noget om dens temaer og problematikker, og således kan en narrativ organisationsanalyse bruges til at studere disse. Analysen undersøger desuden, hvorledes mennesker skaber mening i deres arbejdsliv, og hvilket tilhørsforhold de har til organisationen. (Frandsen, S., Humle, D. M., Mathiesen, M. 2012, s. 126)

Man opdeler en narrativ organisationsanalyse i tre forskellige områder alt efter, hvad man vil undersøge. I en tematisk analyse undersøges, hvilke temaer fortællingen indeholder. Og man stiller ofte spørgsmålet: ”Hvad bliver der fortalt om?” (Frandsen, S., Humle, D. M., Mathiesen, M. 2012, s. 130-131)

En strukturalistisk analyse fokusere på, hvordan fortællingerne kommunikeres og om fortællerens intentioner. Desuden kan analysen klargøre, hvilke roller fortælleren opstiller og relationerne mellem dem. “Hvordan bliver det fortalt?” (Frandsen, S., Humle, D. M., Mathiesen, M. 2012, s. 133)

Den performative analyse beskæftiger sig med fortællerens selviscenesættelse. “Organisationen bliver til en scene, hvor aktører påføres og påtager sig forskellige roller.” (Frandsen, S., Humle, D. M., Mathiesen, M. 2012, s. 131)

Her bliver fortællingens kontekst og formål vigtige. Hvem, hvor/ hvornår og hvorfor, spiller her en rolle.

Vi undersøger projektet og gør brug af en narrativ organisationsanalyse, da fortællinger er en del af hele Det Danske Landsteds proces. Vi bruger analysen til at kigge på Norrøns kommunikation og struktur, og i den forbindelse, hvilke temaer som præsenteres i projektet, og hvorledes Norrøn iscenesætter sig selv. Senere undersøger vi, hvordan deres kommunikation hænger sammen med deres struktur. Vi har derfor gjort brug af alle tre analysemetoder.

PROJEKTETS AKTØRER

TEGNESTUEN NORRØN

Norrøn er en tegnestue, som har fokus på destinationsudvikling. Generelt kaster de sig ofte over opgaver på baggrund af samfundsproblematikker frem for at vinde konkurrencer. Dette betyder, at de selv uopfordret opsøger mulige opgaver. (norroen.dk/om-os/) Norrøns fremgangsmåde kan siges at være ‘up- side-down’ af, hvordan man som udgangspunkt opfører et enfamiliehus. Eftersom deres arbejdsproces fastlægger et tegningssæt, er de

Praksisformer_kompendie_2018.indd 19 29-11-2018 10:36:44 arkitektoniske greb også fastlagt og køber har dermed mindre indﬂ ydelse på dette. Fordelen ved at Norrøn ikke har en “bygherre” er, at de får arkitektonisk frihed til projektet. De er hermed selv herre over designet uden en bygherres indblanding og krav. Samtidig afskriver de sig fra arkitektkonkurrence ræset, som giver dem mere tid til at arbejdet med projektet. (Høilund, P. oplæg, 19.09.18) Man kan sige, at Norrøn ikke udelukkende agerer arkitekt, idet de står for al koordineringen med ingeniør og entreprenør, samt juridiske formalier. Norrøn, samt den respektive køber, agerer dermed begge som TIDSLINIE bygherre på projektet. Dette illustreres i diagram 1.

60.000 TOMME BOLIGER

”BYGHERRE” FINANSIERING JURA INDF˝RING AF 2013 FLEXBOLIG NORRØN ORDNING INGENIØR ENTREPRENØR

ARKITEKTEN PUB- 2013 LISERER ARTIKEL MED NORR˝N

Diagram 1: illustrerer samarbejdsforholdet mellem Norrøn og rådgivere. ST˝TTE FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTREKTER DET DANSKE LANDSTEDS TILBLIVELSE

NORR˝N INDGˋR 2014 SAMARBEJDE MED Norrøn påbegynder projekterne for Danmarks Tomme Huse uden at have en VORDINGBORG, bygherre, eller lignende aktører i deres netværk, til at starte projektet op GULDBORGSUND OG LOLLAND KOMMUNE med. Dette har betydet, at de skaber deres eget netværk, for at komme

REGERINGSSKIFTE 2015 nærmere på at kunne realisere projekterne. NEDLˌGNING AF MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDISTREKTER Måden Norrøn starter projektet på, er ved at debattere. En artikel der indeholder et interview med Marco Berenthz, omhandler en mulig UDARBEJDNING AF SAMLET PROJEKTFORLAG løsning på, problemstillingen med de tomme boliger i Udkantsdanmark, her diskuteres begrebet ﬂ exbolig som en mulig løsning. Denne artikel opstår grundet påvirkning af nogle allerede eksisterende aktører, såsom DE 6 PROJEKTER SˌTTES 2017 TIL SALG tidens samfundsdebat om Udkantsdanmark, ﬂ exboligordningen, samt nedrivningspuljen. Norrøn foreslår, at dele af pengene fra nedrivningspuljen kan være med til at transformere de bedste af de tomme og slidte huse, POTENTIEL K˝BER 2017 i stedet for at rive dem ned. (Keiden, M. 2013) Hermed opstår drømmen om projektet Danmarks Tomme Huse, senere Det Danske Landsted. Grundet påvirkning fra denne artikel, indgår Norrøn i et samarbejde med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, samt Syddansk Universitet. Dette giver dem et HINDRING AF SALG 2017 GRUNDET LOVGIVNING økonomisk fundament, for at arbejde videre med projektet, og samtidig skabe et samarbejde med nogle væsentlige aktører inden for destinationsudvikling. (Berenthz, M. interview. 12.09.18) FASE 1

FASE 2 I 2015, under udarbejdningen af projektet, opstår der dog et væsentligt

FASE 3 problem. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter bliver nedlagt grundet regeringsskiftet. At denne aktør pludselig forsvinder medfører ændringer for projektet. Heldigvis overlever dele af projektet, da Norrøn allerede har Diagram 2: Illustrerer en tidslinje over kontakt til andre aktører, de tre kommuner; Vordingborg, Guldborgsund og Norrøns arbejdsforløb Lolland, og dermed ﬁ nansiel støtte.

Praksisformer_kompendie_2018.indd 20 29-11-2018 10:36:44 Projektet går herefter fra at være Danmarks Tomme Huse til Det Danske Landsted. Det Danske Landsted er Norrøns første store projekt og er med til at spore deres proﬁ l ind på destinationsudvikling. (Berenthz, M. interview. 12.09.18) Se diagram 2.

Herefter indgår Norrøn i en aftale med Nykredit fra området, om at komme med nogle projektforslag. Denne aftale indeholder dog mere end bare at tegne en bolig. Det skal ende ud med en pakkeløsning, som skal kunne sælges til en potentiel køber. Da Norrøn har stort fokus på lokalområdet, resulterer det i, at de involverer lokale aktører såsom K.Ø. entreprise, der giver et håndværksmæssige overslag. Derudover kontakter de en ejendomsmægler til at sælge grunden, ud fra de opstillede narrativer. Landstederne er valgt af Norrøn selv, idet husene skal ligge på de ideelle grunde, og samtidig være billige. Derfor er grundene valgt på baggrund af omgivelserne, ødelagte tage og fugtskader.

“(...) den største økonomiske udskrivning er, at der skal helt nyt tag på. Den der store trempel. Derfor så gav det god mening at gå efter alle de huse der havde ødelagt tag, fordi at de var billigst.” (Berenthz, M. interview. 12.09.18)

Dette er det optimale valg, eftersom transformeringens hoveddel skal bygges ovenpå den eksisterende bygning.

Ser vi på diagram 3, se næste side, kortlægger det den udearbejdende fase i processen og viser, hvor mange aktører, der er indblandet i udarbejdelsen af pakkeløsningen.

SDU professor Regeringsskifte Center for tourisme, inovation og kultur

Urbanisering Ministeriet for Kommune Bygnings- 60.000 tomme by, bolig og land- reglement boligER Lovgivning distrekter Nem advokater

Samfundsdebat NORRØN Nykredit

Artikel fra Norrøn Flexboligordning Ingeniørﬁ rma Regnestuen

Projektforslag Grundejer Nedrivningspulje Lokalhistorie K.Ø. Entreprise Lokation

Lokalbefolkning Plantegninger Visualiseringer Potientiel køber Dårligt tag

Diagram 3: illustrerer forholdene mellem aktørerne i processen for På Halvøen Jungshoved, i projektet Det Danske Landsted.

Praksisformer_kompendie_2018.indd 21 29-11-2018 10:36:44 Norrøn står nu med det færdige projektforslag, der skal realiseres. Her dukker en række udfordringer op. Problematikken er, at reglerne for ﬂ exboligordningen indgår under sommerhuslovgivningen, hvilket betyder, at grunden højest må have to hektar land tilknyttet. Dette er et problem, da gården På Halvøen Jungshoved har ﬁ re hektar land tilknyttet. Dette gør processen for et salg af konceptet meget besværligt, da man først og fremmest skal have fat i en interesseret køber og købe gården. Herefter skal det tilhørende land sælges til en af de nærlæggendene naboer, før transformationen kan sættes i gang. Køberen og naboerne bliver her relevante aktører, da de er nødvendige for, at projektet kan realiseres.

For at processen forløber som den skal, opstiller Norrøn en række narrativer, hvilke også bliver betydningsfulde aktører i netværket.

Begrebet destinationsudvikling omhandler det at fremme det særlige og unikke ved det enkelte sted (norroen.dk/om-os/), eller geografi ske område uden for de store byer, hvor billige boliger og byrum er på dagsordenen grundet urbanisering og gentrifi cering. Enhver by har en lokal fortælling, der er med til at binde byen og området sammen. Den kan være historisk og geografi sk, hvor det netop er kunsten som praktiserende tegnestue at fortolke og fremhæve disse fortællinger ved det enkelte sted. (Berenthz, M. interview. 12.09.18)

NAVNGIVNING

Norrøn fejrer de danske og lokale traditioner, ved at navngive projektet Det Danske Landsted. Herved får projektet en overskrift, som er ladet med en en række forskellige betydninger, og projektet bliver tematiseret. Samtidig udgør det en lyrisk sætning, hvormed man kan genkende projektet. Det Danske Landsted bliver fortællingens overskrift ligesom en romans overskrift, og danner rammerne for projektet. Det er tydeligt, at narrativer er en vigtig del af Norrøns strategi for at tillægge projektet værdi. Allerede i titlen på projektet ses det, at Norrøn gør brug af pathos. De henvender sig til vores følelser, til det vi kan genkende. De opstiller et romantisk billede på, hvordan Danmarks yderområder tager os en tilbage til det simple og lykkelige liv på landet.

Det er ikke kun det overordnede projekt, Det Danske Landsted, som er navngivet. Ser man på projekterne, har de alle fået tildelt navne, der illustrere deres unikke placering, som eksempelvis, På Halvøen Jungshoved. (detdanskelandsted.dk) Et navn er oftest det første vi lærer når vi indgår i en ny relation med nogen, da det er lettere at forholde sig til et navn. Det er derfor mere personligt og virkeligt for den potentielle køber. De får en relation til huset og det bliver mere end bare et objekt.

LIVET I NATUREN

Læser man beskrivelsen af På Halvøen Jungshoved, opstilles en række ofﬁ cielle fortællinger, som skal medvirke til at sælge projektet.

”Stueetagen er landstedets ﬂ eksible areal. (…)hvor aktiviteter ude og inde i højere grad smelter sammen.” (detdanskelandsted.dk/house/pa-naturskonne-jungshoved/)

Praksisformer_kompendie_2018.indd 22 29-11-2018 10:36:45 Landstedet er et sted for rehabilitering. Stueetagen giver mulighed for at kaste sig ud i projekter, som ikke kan lade sig gøre i en lejlighed i byen. Derudover er det rekreative rum også et sted, hvor man kan komme i kontakt med naturen og mærke årstiderne. Landstedet er skåret ind til benet, og det værdsætter det enkle. Det er sympatisk, og giver mulighed for at leve minimalistisk og i overensstemmelse med nogle universelle grundværdier. Ved hjælp af landstedet kan man afstresse fra det hektiske liv i byen.

”På dit landsted kan du høre fuglene kvidre og mærke den lune sommerbrise, som blidt kærtegner det solmodne korn, (...)” (detdanskelandsted.dk/wp-content/uploads/2017/04/ Roneklintvej-7_Salgsopstilling.pdf, s. 3)

De opstiller et scenarie, som køberen kan indleve sig i. Beskrivelsen fungerer som en romantisk fortælling om stedet, hvor der refereres til omgivelserne og det danske. Man kan være alene med naturen og mærke den med alle sanserne. Igen refererer Norrøn til en kontakt med naturen, som opnås gennem Det Danske Landsted. Brugen af metaforer forstærker narrativet, idet projektbeskrivelsen bliver poetisk, og det tydeligt at Norrøn henvender sig til køberens følelser. Scenariet er noget, som alle mennesker kan genkende som noget positivt, hvilket tilfører projektet værdi.

Ydermere medvirker maleriet nedenfor, også til den romantiske fortælling, idet man kan visualisere scenariet. Maleriet er også et romantisk billede af landskabelige omgivelser, og man mærker selv den lune sommerbrise i billedet. Det idylliske er så tydeligt, at man kan forestille sig, at man falder over Guldhornene ved en gåtur på de åbne vidder.

“I Det Danske Landsted kan du i din seng falde til ro med kig til stjernerne.” (detdanskelandsted.dk/arkitekturen/)

Billede fra Norrøns introduktions PDF til projekterne om Det Danske Landsted. (detdanskelandsted.dk/wp-content/uploads/2017/04/Roneklintvej-7_Salgsopstilling.pdf, s. 3)

Norrøn spiller fortsat på kontakten med naturen, men i dette tilfælde sælger de et fænomen, som i princippet er aktuelt alle steder. Tidligere nævnte beskrivelser henvender sig til det lokale og det danske, men landstedet bliver også forbundet med noget universelt. Det ses, hvorledes Norrøn henvender sig til et segment, der bor i byen, idet de implementerer stjernehimlen i arkitekturen. De bruger et simpelt kneb, for at fange køberens opmærksomhed, hvilket må siges at være gennemtænkt. I byen ser man sjældent, hvor fascinerende og beundringsværdig stjernehimlen er. På landet træder den frem, og uanset hvor ofte man ser stjernerne, er det en oplevelse hver gang.

Praksisformer_kompendie_2018.indd 23 29-11-2018 10:36:45 DEN LOKALE HISTORIE

Myterne bidrager også til projektets identitet. Ved køb af landstedet, køber man også fortællingen om Gøngehøvdingen Svend Poulsen, og det er en del af salgsstrategien. Lokalhistorien er et af temaerne, som Norrøn kommunikerer, og landstedet får en historisk værdi. Desuden ses det, hvorledes fortællingen spiller en rolle i Norrøns designudvikling.

“(...) hvor Gøngehøvdingen Svend Poulsen på en vinterdag for omkring 350 år siden skulle have stukket ud over isen på ﬂ ugt fra den svenske dragon hær, der med det langt tungere kavaleri skulle have gået gennem isen og omkommet.” (detdanskelandsted.dk/house/pa-naturskonne-jungshoved/)

Norrøn iscenesætter sig selv som en tegnestue, der har respekt for den lokale historie og lokale byggetraditioner. Fortællingen om Gøngehøvdingen Svend Poulsen er på denne måde med til at give Norrøn identitet. Norrøns forståelse for lokalhistorien medfører, at deres budskaber om lokale byggetraditioner får mere slagkraft. Man kan hermed se, at den lokale historie spiller en stor rolle for Norrøns projekter i lokalsamfundet.

“Udvendigt tegner den karakteristiske tagproﬁ l og den umbragrønne farve en subtil fortolkning af de egnstypiske ladebygninger.” (detdanskelandsted.dk/house/pa-naturskonne-jungshoved/)

Her kommunikerer Norrøn, hvordan de videreudvikler de kvaliteter og potentialer stedet besidder, mens de bevarer den lokale fortælling, byggeskik og byggekarakteristika. Den umbra grønne farve er gennemgående for projekterne, da den har en lokal betydning. Den udvindes fra jernoxid pigmenter, der netop ﬁ ndes i den lokale jord og dermed er helt særlig for stedet. Trempel taget er også et element de tager med videre i deres projekter. Det blev oprindeligt brugt til at udvide laderne under gode tider, så der var plads til en større høst. Norrøn genfortolker tremplen ved at bruge den til selve boligen. Idet landstedet får en ny funktion og nye ejere, oplever det igen gode tider og man kan derfor sige, at tremplen anvendes som oprindeligt, fordi stedet har fået en god “høst”. Dermed giver de bygningen ny værdi, samtidig med at de respekterer de lokale traditioner. Dette medfører, at bygningen fremstår mere autentisk og sympatisk i dens kontekst.

“For mig er bæredygtighed blandt andet også at det er i samklang med det område der er der, (...) de ting som folk føler er med til at hylde det område de er glade for, de er vokset op i, de føler er genkendelige overfor deres rødder, deres morfars fortællinger om hvordan tingene er.” (Berenthz, M. interview. 12.09.18)

Norrøn tillægger landstederne en miljøbevidsthed. Landstedet, På Halvøen Jungshoved, tilpasses den lokale byggeskik, samt det lokale folk. Det, at huset passer ind gør, at de lokale forhåbentlig accepterer transformeringen af den gamle gård. Sandsynligheden for at huset står i længere tid er større, og dermed bliver byggeriet mere bæredygtigt.

Praksisformer_kompendie_2018.indd 24 29-11-2018 10:36:45 NORRØNS SELVISCENESÆTTELSE

Norrøn giver lokalsamfundet et nyt liv, ved at genanvende de tomme huse. Landstederne bliver dermed mere sympatiske, da de overholder en række indforståede regler.

“Du kan altså være med til at starte en bevægelse, med et langsigtet perspektiv, hvor de ubeboede, forfaldne huse i landdistrikterne genopstår som stolte landsteder.” (detdanskelandsted.dk/ﬂ exboligen/)

Norrøn iscenesætter også sig selv som samfundsdebattører, da man er med til at starte en bevægelse, og det gør dem til mere end blot en tegnestue. De tager ansvar i en debat omkring miljøet og lokalhistorien, hvilket tilfører landstederne en yderligere fortælling. Købet af et landsted bidrager til et godt formål, og dermed gør Norrøn sig til problemløsere. Samtidig indtager Norrøn helterollen, da de redder lokalsamfundet ved at tilføre det nyt liv. De kæmper mindretallets kamp, lokalhistoriens kamp, og de tager ansvar i debatten om genanvendelse af tomme bygninger. Norrøn fremstår som en af de få tegnestuer, der tager højde for samfundet på landet, hvilket er præget af urbanisering. De tager ansvar i debatten om urbanisering, de tomme boliger og lokalhistorie.

“...at så var der en opgave der i, at det var en industri, der havde en muskel som kunne løfte nogle af de her steder ud af armod, men samtidig så var der også en muskel som skulle tæmmes. Fordi hvis den bare ﬁ k frit løb så smadrede den de der steder.” (Berenthz, M. interview. 12.09.18)

Yderligere bliver helterollen endnu forstærket, da de gør den opblomstrende turisme til skurken. Turismen ødelægger ofte lokalområder ved at bygge generiske boliger i reservater uden at have øje for lokalområdet. Turismen distancerer sig fra det, hvor Norrøn forsøger at integrere sig i det. Der opstilles altså en modpart som bidrager til Norrøns integritet. Samtidig kan man argumentere for, at turismen kan tæmmes og, at der dermed kan opstå ny og smuk arkitektur i disse yderområder.

NARRATIVER, EN AKTØR

Norrøns organisering medfører, at der er en række udfordringer, som de blandt andet løser ved hjælp af narrativer, og dermed gøres narrativer ligeledes til en aktør. Det er derfor interessant at kigge på, hvilket netværk narrativerne indgår i. Dette illustreres i diagram 4.

Narrativer har indﬂ ydelse ﬂ ere steder i processen, og de er med til at etablere og opretholde strukturen. De bruges til at kommunikere processens værdi, da den er med til at sælge projektet. Processen skal retfærdiggøre Norrøns organisation, og hvorfor det eksempelvis kan svare sig, at investere i et længerevarende projekt. Fortællingen bruges som en del af den kreative proces, hvor narrativer i forbindelse med en kontekstuel forståelse bruges til at afgrænse problemet og skabe identitet. I denne del af processen medvirker deres organisation og narrativer til, at Norrøn kan optræde som en

Praksisformer_kompendie_2018.indd 25 29-11-2018 10:36:45 Diagram 4: illustrerer, hvilke netværk slags branding virksomhed, som skaber en særlig identitet omkring stedet. narrativer indgår i, i etableringen af Det Dette er et vigtigt element i opstartsfasen af både Danmarks Tomme Huse Danske Landsted og videre hen i Det Danske Landsted, da de medvirker til, at Norrøn selv kan opstarte projektet.

I Det Danske Landsted indgår narrativer i et netværk med, blandt andet, nedrivningspuljen og ﬂ exboligordningen. Her etablerer man et stærkt argument for at få kommunen til at investere i projektet.

“Det er sådan en bydende nødvendighed for, at vores ting bliver modtaget positivt, bliver realiseret, vi får den nødvendige opbakning og at det kan tiltrække investorer.” (Berenthz, M. interview. 12.09.18)

Norrøns organisering medfører, at de har kontakt til en lang række aktører for at igangsætte projektet. Her fungerer narrativer som et vigtigt virkemiddel til at kommunikere værdier og sælge det til samarbejdspartnere. Norrøn trækker på noget af det lukrative udbytte, som parterne hver især kan få del i. Eksempelvis fortæller Marco Berenthz:

“For (...) alle de der organisationer, der handler det jo selvfølgelig om, at de potentielt får en større pulje af huse de kan leje ud. (...) For de tre kommuner er det jo både bosætning og en erhvervsstrategi det handler om (…)” (Berenthz, M. interview. 12.09.18)

Citatet demonstrerer dels, hvordan Norrøn overtaler aktørerne, ved at ﬁ nde frem til præcis dét som de enkelte aktører ønsker. Dette gør de, for at få opbakning, der på sigt kan tiltrække investorer til projektet. Derudover demonstrerer citatet, at det i særdeleshed er vigtigt som tegnestue at kunne sælge sine projekter og se det ud fra eget perspektiv. Hermed ses det, hvordan narrativerne bruges gennem hele processen. Der er ikke kun for at

Praksisformer_kompendie_2018.indd 26 29-11-2018 10:36:45 sælge til køber, men også for at sælge projektet til investorerne.

“(…) for hvad er det vi husker? Der er tusind indtryk hele tiden, så nogle gange der har vi sådan en joke med at vi er 20 % reklamebureau herinde også fordi at hvis ikke vi er skarpe nok på hvor fed en fortælling det er på tre linjer på en elevator pitch, så har du glemt det i morgen.” (Berenthz, M. interview. 12.09.18)

Her fremgår det, at hvis ikke Norrøn sælger projektet godt nok og får overbevist de forskellige aktører til at medvirke i projektet, så er det ikke en selvfølge, at det realiseres. For at få det fra tegnebrættet og ud i den virkelige verden, er det i dette tilfælde lige så vigtigt at kunne skabe et positivt indtryk af projektet, så det ikke ender som endnu et projekt, der bare ryger i skuffen og aldrig bliver ført ud i livet.

Norrøn fi nder det som nyetableret tegnestue udfordrende at fi nde opgaver, da der sjældent bliver udstedt arkitektkonkurrencer inden for destinationsudvikling. Disse omstændigheder gør, at de som tegnestue må have “antennerne helt ude” og lave opsøgende arbejde. Norrøn forsøger derfor i højere grad at fi nde et hul i markedet, hvorfra de på eget initiativ iværksætter potentielle fremtidige projekter. I Norrøns tilfælde påtager de sig den rolle, at skulle fi nde funding, samt kommunale og statslige indsatser til projektet Det Danske Landsted. Dette indebærer en bevidsthed om den aktuelle politiske dagsorden. (Berenthz, M. inter view. 12.09.18)

Narrativerne spiller her en rolle, da de indgår i et netværk med henholdsvis nedrivningspuljen og ﬂ exboligordningen, hvormed der etableres et stærkt argument for at få kommunen til at investere i projektet. Gennem research ﬁ nder Norrøn frem til denne nedrivningspulje, og problematikken ved den. I den forbindelse beskriver Marco Berenthz, hvordan den benyttes:

”(…) til at rive de dårligste huse ned, fordi der er alle mulige socioøkonomiske forskningsresultater der peger på, at hvis der er for mange tomme huse, så indvirker det negativt på alle de andre huse” (Berenthz, M. interview. 12.09.18)

Denne procedure er ud fra tankegangen om destinationsudvikling absurd. Det at opkøbe, for så at nedrive og bortskaffe miljømæssigt korrekt, er dyr for staten, gældsætter realkreditinstitutter og banker. Derudover er det ikke en bæredygtig metode. Modsat at nedrive, ønsker de, gennem deres arbejde med Det Danske Landsted, at videreudvikle og optimere de nuværende bygninger, og ﬁ nde frem til den enkelte bygnings kvaliteter og fortællinger.

FORTÆLLINGERNES NØDVENDIGHED

Narrativer er desuden med til at sælge Det Danske Landsted til en potentiel køber. Narrativer kommunikerer arkitektoniske kvaliteter i projektet, hvilket er afgørende, da projektet endnu ikke er opført. Køberen kan udelukkende se forestillingerne og drømmen om huset igennem narrativerne. Dette gør narrativerne til en betydningsfuld aktør, for uden en interesseret køber, bliver projektet aldrig realiseret. Samtidig kan man argumentere for, at de forskellige aktører; entreprenøren, ingeniøren, advokaterne, kommunerne med mere, også har stor betydning for projektet. Det ses i beskrivelsen for projektet På Halvøen

Praksisformer_kompendie_2018.indd 27 29-11-2018 10:36:45 Jungshoved, at de er med til at forstærke narrativerne. Da de står indenfor for narrativerne, tillægger de dem yderligere værdi og integritet. Samtidig vil disse aktører få en væsentlig og afgørende rolle når først projektet er købt og skal realiseres. Der fremgår herved et tydeligt netværk, hvor aktørerne, narrativerne og samarbejdspartnere, ikke kan stå alene, men er afhængige og påvirkes af hinanden.

Det kan diskuteres, hvilken aktør, der er vigtigst for salget af arkitekturen. Det er tydeligt, at Norrøns mangel på bygherre gør dem ekstra afhængige af branding. Dette medvirker til et kraftigt brug af fortællinger, hvormed der opstår et nyt netværk. Her fungerer tegningsmaterialets fortællinger og de fortalte fortællinger i samspil med hinanden:

“Hvert landsted har sin egen unikke landskabelige beliggenhed.” (detdanskelandsted.dk/arkitekturen/)

Igennem Norrøns brug af narrativer gives der udtryk for, at man ved købet af På Halvøen Jungshoved køber arkitektur, der er autentisk og kvalitativ. Designet kommer af stedsånden og en forståelse af det lokale, og dermed lægges der op til en vernakulær arkitektur. Det kan diskuteres, om der er fuldkommen overensstemmelse mellem arkitekturen og brugen af narrativer.

Kigger man på tegningsmaterialet fra de forskellige landsteder ses det, hvorledes Norrøn har tegnet en standardiseret bolig, som gentages. Det er ikke den enkelte bolig, der er unik, men de har derimod tegnet en unik bolig for området. Dermed tilfører Norrøns narrativer projektet en ny dimension, idet de henvender sig til køberens følelser, og dermed gives der udtryk for, at man køber en unik oplevelse. Narrativerne medvirker til at kompensere for et krav om at skabe en billig bolig, ved at gøre det eksklusivt, selvom det er en standardiseret bolig. Snit: På Halvøen Jungshoved. (detdanskelandsted.dk/house/pa-natur- Ser man på eksemplerne Midt i Fredriksdals Herregårdslandskab og På skonne-jungshoved/skonne jungshoved/ Norrøn, 2017.) Halvøen Jungshoved, kan man fornemme, at det er to forholdsvis ens boliger. Trapperne er placeret i kernen af huset. Rundt om disse er boligernes forskellige funktioner placeret ens. Derudover er vinduerne placeret i samme højde og samme sted i forhold til de rumlige funktioner. På denne måde fremstår husene ikke umiddelbart unikke, når vi ser dem ved siden af hinanden. Ved første øjekast ser de endda ud til at være det samme hus. Kigger man dog på omgivelserne, og husene i forhold til disse omgivelser, kan man argumentere, at de alligevel er unikke.

Snit: Midt i Frederiksdals Herregårdslandskab. IDENTITETSSKABELSE (detdanskelandsted.dk/house/midt-i-frederiksdals-herregardlandskab/ Norrøn, 2017.) Norrøn er optaget af en samfundsdebat som, blandt andet, omhandler affolkning af Udkantsdanmark. Her bliver narrativer en aktør i skabelsen af tegnestuens identitet. “(...)at gennem vores værktøjskasse som arkitekter, at prøve at byde ind i en samfundsdebat med at sige: ”Men man kunne også…” (Berenthz, M. interview. 12.09.18)

Det ses, hvorledes narrativer er med til at etablere en selvforståelse hos Norrøn. “Men man kunne også…” peger på, at de har et ønske om at tænke

Praksisformer_kompendie_2018.indd 28 29-11-2018 10:36:45 anderledes og gøre en forskel. Mange arkitekter designer til givne steder. Norrøn ﬁ nder selv de steder, hvor de ønsker at skabe fokus og debat. De kaster sig derfor ud i projekter, hvor de designer i Danmarks yderområder, og giver destinationsudvikling en samfundsbetydning. Yderligere er det ikke udelukkende arkitekturen, der skal tage stilling til relevante problemstillinger i samfundet. Organiseringen og narrativerne bliver vigtige elementer, eftersom det ikke kan lade sig gøre at etablere Det Danske Landsted uden en kombination af disse to aktører.

Narrativer er en vigtig aktør i det samlede netværk. De bliver brugt gennem hele forløbet, hvor de først skal lokke samarbejdspartnere til. Disse samarbejdspartnere er vigtige aktører, da de står for ﬁ nansiering og rådgivning af projektet. Herefter skal narrativerne sælge drømmen om Det Danske Landsted til køberen.

DET DANSKE LANDSTEDS UDFORDRINGER

Ud fra en idé om en transformering, frem for nedrivning af de mange tomme huse i landet, kommer Norrøn med et forslag til en løsning. Det er deres eget initiativ, men uden en konkret bygherre til at ﬁ nansiere processen, må de søge støtte et andet sted. Dette er en udfordring, da vi mener, det er begrænset, hvor mange investorer, der ønsker at investere i byggeprojekter i Udkantsdanmark. Norrøn henvender sig til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, hvormed de får et startkapital til projektet Danmarks Tomme Huse.

Et regeringsskift i 2015 nedlægger herefter ministeriet, men eftersom Norrøn allerede er i samarbejde med kommunerne; Vordingborg, Guldborgsund og Lolland, bliver projektet ”reddet”.

”Total Break. Og der betød det faktisk, at det at vi havde haft de tre kommuner med gjorde, at vi kunne overlevere dele af resultaterne i et nyt projekt (...)” (Berenthz, M. interview. 12.09.18)

På daværende tidspunkt er konsekvenserne, at Norrøn må ændre på projektets omfang. Hvormed det går fra Danmarks Tomme Huse til Det Danske Landsted og udelukkende omhandler de tre kommuner.

FLEXBOLIGEN

Efterfølgende har det vist sig, at nedlæggelsen af ministeriet har resulteret i yderligere udfordringer for Det Danske Landsted. Udfordringerne opstår idet, at boligen skal sælges som en fl exbolig. Grunden i Præstø, På Halvøen Jungshoved, er accepteret til en helårsbolig, men for et sommerhus må den ikke være større end to hektar. En fl exbolig skal kunne fl exe mellem et helårshus og et sommerhus, og derfor fi k Norrøn afslag på huset i Præstø som fl exbolig. (vordingborg.dk/media/8095490/roneklintvej-7-4720-praestoe. docx, 2017)

Norrøn undersøger forskellige muligheder for at løse udfordringen. Den løsning, der virker mest ligetil, er en udmatrikulering af grundarealet. Dette

Praksisformer_kompendie_2018.indd 29 29-11-2018 10:36:45 kan man se som endnu en udfordring i processen, da en udmatrikulering kræver, en eller ﬂ ere naboer, til at opkøbe jorden. Disse naboer skal ligge inden for en bestemt afstand til den pågældende grund, være interesserede, samt have økonomisk kapacitet til at købe et stykke af jorden.

DEN POTENTIELLE KØBER

En stor del af udfordringerne for at kunne realiserer drømmen om Det Danske Landsted, ligger hos de potentielle købere. I denne situation er det køberne, der i sidste ende står for ﬁ nansieringen af byggeprocessen. Man kan derfor sige, at projektet står og falder med køberen. Hermed er det særdeles vigtigt, at de som tegnestue overbeviser den potentielle køber om, at en forfalden, tom landejendom, kan transformeres ind til en arkitektonisk skøn ﬂ exbolig med rekreative rumligheder. Norrøn skal altså kommunikere budskabet om ’det idylliske landsted’ ud.

”Det er din mulighed for at komme ud og leve det fredelige liv på landet, uden at du behøver at give afkald på livet i byen.” (detdanskelandsted.dk/wp-content/uploads/2017/04/ Roneklintvej-7_Salgsopstilling.pdf, s. 3)

De skal fange købernes opmærksomhed og få dem overbevist om, at det er den perfekte mulighed for at eje et landsted, selvom man er et travlt bymenneske. Placeringen af landstederne kan dog være en udfordring for nogle, eftersom det hverken er tæt på byen eller integreret i et sommerhusområde. Norrøn argumenterer dog for, at der hverken er broafgifter eller længere kørsel, end til sjællands typiske sommerhusområder. Samtidig vender de det til en kvalitet, at landstederne netop ligger isoleret og ud til åbne vidder.

Et eksempel på et projektforslag er På Halvøen Jungshoved. Det er en gammel fuldmuret frugt lade, hvor grunden tidligere har været anvendt som æbleplantage. Hovedhuset til landejendommen er for nyligt revet ned, og nu står den forfaldne lade tilbage, som gennem en mulig transformation, kan blive det første realiserede projekt under Det Danske Landsted. Intentionen for dette projekt er, at det skal fremstå som en katalysator, og danne ramme for de resterende projekter. På denne måde kan andre potentielle købere få en forståelse for Det Danske Landsted og dets kvaliteter.

SOMMERHUS ELLER HELÅRSBOLIG

De potentielle købere bliver nødt til at være åbne overfor det nye koncept med fl exboligen i Udkantsdanmark. Samtidig formoder vi, at de potentielle købere, har en interesse i senere at fl ytte til landstedet permanent. Vi ser en mulig udfordring i boligens størrelse, hvis man vælger at fl exe fra sommerhus til en helårsbolig. I 2016 var gennemsnitsstørrelsen på en husstand for tre personer 43 m2 per person. (www.bolius.dk/danskerne-faar-mere-og-mere-plads-i- boligen-36883/, 2017)

Boligerne i Det Danske Landsted ligger mellem 78 og 107m2, hvilket vi mener, indsnævrer målgruppen for potentielle købere. Man kan diskutere, hvor meget plads man egentlig behøver i sit hjem. Hensigten bag disse

Praksisformer_kompendie_2018.indd 30 29-11-2018 10:36:45 boliger er, at de er skåret ind til benet og har det nødvendige. Alligevel, mener vi, at det vil være trængt for en familie med mere end et barn, at have bopæl på landstedet. Kigger vi derimod på de ældre og pensionisterne, virker ﬂ exboligen som en optimal løsning, hvis man ønsker at leve et simpelt liv i ro og mag.

UDKANTSDANMARK

En anden udfordring kan være, at den interesserede køber ikke har ressourcerne til at købe projektet. Dette ser vi som endnu en indsnævring af målgruppen. Ser man derimod på en potentiel køber, der har ressourcerne, kan det virke usikkert at investere i et landsted, beliggende i Udkantsdanmark.

Ville det være en god eller en dårlig investering? Vi mener, at der ligger en risiko i, at investere i en bolig fra Det Danske Landsted, af ﬂ ere årsager. For det første er boligerne placeret i Udkantsdanmark, hvor det muligvis kan være svært at sælge dem igen, og tjene på dem. På den anden side er placeringen med til at gøre boligen billigere end i de typiske sommerhusområder, samt boliger i storbyen. “Huset i landsbyen, Huset ved vejen og Det fritliggende hus i skoven eller ved havet” (Keiden, M. 2013), giver samtidig et miljø og landskab, som ikke ﬁ ndes andre steder. Derudover har vi mennesker en tendens til at ”ville se det før vi tror det” og derfor kan det virke skræmmende at købe et projektsalg. Det ender som en god investering, hvis det lever op til fortællingerne og drømmene omkring Det Danske Landsted.

REALISERINGSPROCES

,ɫɡɣɩɶɱɫɦɫɤ 3ɯɬɧɢɨɱɣɬɯɰɩɞɤ

1ɞɯɯɞɱɦɳɢɯ

7ɯɞɫɰɣɬɯɪɢɯɦɫɤ DET DANSKE 7ɦɩɟɲɡ LANDSTED

,ɫɱɢɯɢɰɰɢɯɢɱ

ɨ˝ɟɢɯ ɩɬɳɤɦɳɫɦɫɤ

8ɡɪɞɱɯɦɨɲɩɢɯɦɫɤ

Diagram 5: illustrerer realiseringsprocessen for På Halvøen Jungshoved, samt Det Danske Landsted.

Praksisformer_kompendie_2018.indd 31 29-11-2018 10:36:46 I diagrammet, på næste side, tager vi udgangspunkt i det forløb, der kommer efter det færdige projektforslag. Herefter har vi narrativerne, som Norrøn bruger til at formidle produktet, Det Danske Landsted. Idet projektet på nuværende tidspunkt hovedsageligt består af narrativer, er de et vigtigt bindeled mellem Norrøn og en interesseret køber. Her knækker kæden, da lovgivningen omkring sommerhusgrunde viser sig at spænde ben for processen. En udmatrikulering vil kunne løse dette problem. Hvis problemet dog ikke løses, af opkøb fra naboer, går processen herefter i stå. I tilfældet med På Halvøen Jungshoved, vil udmatrikuleringen fastlægge købet for projektet, og herefter kan transformeringen gå i gang. Så er boligen klar til indﬂ ytning.

Denne proces cirkulerer, da Det Danske Landsted, på nuværende tidspunkt, består af seks projekter. Man kan forestille sig, at processen efterfølgende bliver lettere, da det første projekt kan agere katalysator for de fremadrettede bolig transformeringer. Dog kan der stadig opstå uventede udfordringer undervejs i processerne.

KONKLUSION

I kortlægningen af aktørerne, som tilknytter sig til Det Danske Landsted, og herunder På Halvøen Jungshoved, viser det sig, at der er opstået en del problematikker undervejs for Norrøn. En af de overordnede problematikker, som er gået igen i denne analyse er, at Norrøn uopfordret er gået ind i projektet. Hermed er der ikke den stabile ﬁ nansielle støtte, som en bygherre giver. Dette viser sig i den spæde start af projektet, hvor det er svært for Norrøn at få andre aktører med i projektet. Det viser sig også som et problem i realiseringsfasen, eftersom de laver et komplet projektforslag, Det Danske Landsted, der ikke kan realiseres, grundet mangel på købere. Samtidig viser det sig at være komplekst og problemfyldt at arbejde på denne måde. Dette skyldes, at Norrøn skal stå for alt i hele processen, og dermed opstår der uventede problemer undervejs. Disse problemer skyldes manglede viden inden for de speciﬁ kke aktører og hvordan de påvirker projektet. En af de disse væsentlige aktører i På Halvøen Jungshoved er lovgivningen. Netop dette besværliggør salget af Norrøns komplette pakkeløsning og er dermed en af årsagerne til, at bygningen ikke er opført. Dog kan vi konkludere at der også er fordele ved den her tilgang til casen. Manglen på “bygherre” er ikke kun en problematisk del af processen, men dette har også kastet nogle fordele af sig i forhold til Det Danske Landsted. Norrøn har grundet dette muligheden for at arbejde ud fra en arkitektonisk frihed.

Vi ser, hvordan Norrøn gennem deres brug af narrativer romantiserer drømmen om Det Danske Landsted. Man kan argumentere for at det næsten er historicistiske narrativer, de gør brug af i deres fortællinger om landstederne. De fremhæver de lokale myter og historier, og den omkringliggende natur. Det er det, der gør landejendommene unikke, og hermed formår de at plante en drøm hos, samt tiltrække en potentiel køber. Samtidig ønsker Norrøn at respektere de lokale traditioner, og bruger derfor den lokale byggeskik. Det betyder, at bygningen fremstår mere autentisk og sympatisk i dens kontekst. Narrativerne er en vigtig salgsstrategi for Norrøn. Ud fra analysen ser vi, hvordan de bruger fortællinger, navne og sproglige billeder til at fange

Praksisformer_kompendie_2018.indd 32 29-11-2018 10:36:46 samarbejdspartnere og potentielle køberes opmærksomhed. Narrativerne bliver nødvendige, idet de lokker ﬂ ere aktører til projektet og Norrøn dermed udvider deres netværk. Ingen af disse aktører; Norrøn, deres samarbejdspartnere, potentielle købere og narrativer, kan stå alene for realiseringen af Det Danske Landsted.

Den speciﬁ kke grund til, at det danske landsted endnu ikke er opført er der ikke et entydigt svar på. Der er mange faktorer der spiller ind, og som det ses i diagrammet, der viser realiseringsprocessen, kræver det at alle aktørerne aktiveres i netværket, før et eksempel for projekterne kan realiseres og dermed blive en katalysator for resten af Det Danske Landsted.

PERSPEKTIVERING

Norrøn vil nu, ud fra de erfaringer og den viden de har, fremadrettet kunne forebygge nogle af de problematikker og udfordringer, de er stødt på igennem forløbet. Eksempelvis har formalier og lovgivninger unægtelig forsinket, samt besværliggjort forløbet. Her tænker vi, blandt andet, på udfordringen vedrørende lovgivningen omkring godkendelse af fl exboligen. Udfordringen kan muligvis undgås, hvis Norrøn vælger at komme med projektforslag til landejendomme, der opfylder de specifi kke krav. Alternativt, kan man gå i dialog med naboerne tidligere i forløbet, hvormed man kan få afklaret, hvorvidt den nærliggende nabo er interesseret i at opkøbe den overskydende grund, inden de begynder at tegne på forslaget. De kan også håndplukke de ejendomme, der vil være mindst problematisk at realisere. Man kunne starte med at vælge de ejendomme der imødekommer deres ønsker og på den måde være kritisk i sin udvælgelse af landstederne. Dette forbehold vil fremadrettet kunne effektivisere hele processen. Norrøn har for nyligt ansat en geograf, der gennem sin faglige viden, er med til at styrke tegnestuens tværfaglige kompetencer. Man kunne forestille sig, at fremtidige projekter, ville have gavn af nyansatte inden for fl ere forskellige fagligeheder. På denne måde kan de komme dybere ind i stoffet, styrke projektets fortælling i dets beliggenhed, samt forhindre mulige problematikker.

Vi mener også, at de kunne genoverveje målgruppen, eller tilpasse boligen. Målgruppen er muligvis for smal og dermed er projektet svært at sælge. Vi tænker især på boligarealet, der kun er mellem 78 og 107m². De resterende kvadratmeter ikke er isoleret og dermed ikke er egnet til beboelse, når beliggende i Danmark. Om målgruppen udtaler Marco Berenthz:

”(…) produktet er tiltænkt den unge børnefamilie, altså de første 10 år når man etablerer sig som børnefamilie med sådan en 2,5 lejlighed inde på stenbroen, der er man ikke gennemsnitligt i nærheden af at komme op i Tisvilde-segmentet, medmindre man har penge med hjemmefra” (Berenthz, M. interview. 12.09.18)

Ifølge Marco er målgruppen altså den unge børnefamilie, der sandsynligvis kommer fra en 2-3 værelses lejlighed i de Københavnske brokvarterer, der nu ønsker frisk luft og lidt mere plads i takt med at familien vokser. Dette er et plausibelt argument for at ﬂ ytte fra storbyen og ud på landet, og det er heller ikke utænkeligt, at der er et marked for det. Dog kan man sætte

Praksisformer_kompendie_2018.indd 33 29-11-2018 10:36:46 spørgsmålstegn ved, hvorvidt Norrøns narrativ, altså drømmen om at fl ytte på landet, lever op til målgruppens forventninger om et køb af en helårsbolig. Hvis familien eksempelvis bor i en treværelses lejlighed, vil de ikke få meget mere plads, ved at fl ytte permanent ind i en af boligerne for Det Danske Landsted. Derfor kunne Norrøn med fordel få en bredere målgruppe, ved at forøge arealet af boligen og eventuelt undersøge, hvad det vil koste at få isoleret dele af stueetagen, så den kan godkendes til beboelse. Herigennem vil Norrøn kunne sælge landsteder på fl ere kvadratmeter, hvilket muligvis vil virke mere attraktivt. Alternativt kan Norrøn overveje muligheden for at øge første sal og udvide hele bygningen, for derigennem at udbyde en større bolig. Dette vil selvfølgelig betyde at byggeriet ville blive en del dyrere. Skal boligen derimod benyttes som sommerhus, mener vi ikke, at størrelsen er et problem for mindre familier.

Praksisformer_kompendie_2018.indd 34 29-11-2018 10:36:46 LITTERATURLISTE

Frandsen, S., Humle, D.M. og Mathiesen, M. 2012: Fortællinger: en narrativ tilgang. I: Frankel, Christian. og Schmidt, Kjeld. (red.): Organisationsanalyse. Samfundslitteratur. 19 s.

Justensen, Lise. 2017, Analyser med aktør-netværksteori. I: Järvinen, M. og Mik-Meyer, N. (red): Kvalitativ Analyse, Sy Traditioner. Hans Reitzels Forlag. 18 s.

Vaaben, Nana. og Humle, Didde Marie. (2016): Casestudier. I: Bachelorprojekter indenfor det pædagoiskeområde. Gyldendal Nyt Nordisk Forlag. 14 s.

Keiden, Martin. Fokus: Revitalisering, 2013, Juli, Arkitekten, s. 27-36

Gadeberg, Louise Skøtt: Danskerne får mere og mere plads i boligen, 2017. (besøgt 29.09.2018) https://www.bolius.dk/danskerne-faar-mere-og-mere- plads-i-boligen-36883/

Norrøn: om os, (besøgt 07.09.2018) http://norroen.dk/om-os/

Norrøn, 2017. (besøgt 07.09.2018) www.detdanskelandsted.dk

Norrøn: Landstederne, 2017.(besøgt 07.09.2018) http://detdanskelandsted. dk/?post_type=house

Norrøn: Landstederne, På Halvøen Jungshoved, 2017.(besøgt 13.09.2018) http://detdanskelandsted.dk/house/pa-naturskonne-jungshoved/

Norrøn: Landstederne, På Halvøen Jungshoved, PDF materiale, 2017. (besøgt 13.09.2018) http://detdanskelandsted.dk/wp-content/ uploads/2017/04/Roneklintvej-7_Salgsopstilling.pdf

Norrøn: Arkitekturen, 2017. (besøgt d. 07.09.2018) http://detdanskelandsted. dk/arkitekturen/

Norrøn: Flexboligen, 2017. (besøgt d. 07.09.2018) http://detdanskelandsted. dk/ﬂ exboligen/

Norrøn: Landstederne: Midt i Fredriksdals Herregårdslandskab, 2017. (besøgt 20.09.2018) http://detdanskelandsted.dk/house/midt-i-frederiksdals- herregardlandskab/

Schaarup, Peter Heltoft: Rondeklintsvej 7, 4720 Præstø - Landzonetilladelse til opførsel af helårshus i overﬂ ødiggjort driftsbygning, 2017 (besøgt 26.09.2018) https://vordingborg.dk/media/8095490/roneklintvej-7-4720-praestoe.docx

Berenthz, Marco. (medstifter af Norrøn) interview, 12.09.18 Interviewguide, samt transkribering vedlagt som bilag 1 og 2.

Høilund, Poul. (medstifter af Norrøn) oplæg, 19.09.18

Praksisformer_kompendie_2018.indd 35 29-11-2018 10:36:46 36

Praksisformer_kompendie_2018.indd 36 29-11-2018 10:36:46 TEGNESTUE JJV & NVRDV ARKITEKTER PRAKSISFORMER 2018

CASE FRØSILOEN / GEMINI RESIDENCE

GRUPPE JENS UGELSTAD AAS MARIE HARRIS BARFOD MARIAM Z CHOHEIBER TORJUS TENGE ISABELL ROSÉN KIM LY

VEJLEDER ANDERS HERMUND

GEMINI RESIDENCE

Praksisformer_kompendie_2018.indd 37 29-11-2018 10:36:46 INDLEDNING

Vores case tager udgangspunkt i Frøsiloen, også kaldet Gemini Residence, som er et boligbyggeri opført på Islands Brygge i 2005. Frøsiloen var oprindeligt en sojakagefabrik som bestod af to siloer i beton, men da det blev nedlagt i 1991, blev det omdannet til den nuværende funktion, private boliger. Projektet er tegnet af den hollandske tegnestue MVRDV i samarbejde med JJW.

I opgaven vil der blive undersøgt, hvordan forskellige aktører i en byggeproces kan have indﬂ ydelse på et arkitektonisk bygningsværk. Hvordan en pludselig og uforudsigelig hændelse kan føre et byggeri i en anden retning end den oprindelige intention. Det vil blive belyst, hvordan forskellige aktører har påvirket selve bygningsværket og dens omgivelser samt aktørerne internt fra vision til resultat og undersøgelsen af den proces, der ligger imellem.

For at ﬁ nde frem til det valgte tema, er der mange emner som har medvirket til den endelige problemstilling. Spørgsmål som ”hvordan forholder selve bygningen sig til sine omgivelser og hvad giver bygningen tilbage til det gamle industrikvarter?” og ”Hvordan gik selve opførelsen af bygningen, skete der nogle komplikationer og i så fald, hvordan blev de løst?”, er blot nogle af de emner, der kunne være interessante temaer for opgaven. Til at begynde med, blev sidstnævnte spørgsmål opgavens fokus. På grund af informative komplikationer, da interviewpersonerne ikke ville udtale sig om projektets byggeproces, blev dette en afgørende faktor for projektets tema. Hvorfor er projektet så hemmelighedsfuldt, at ingen må sige noget om det og hvorfor er det ikke tilladt at gå ind i bygningen eller opholde sig i for tæt på? Hvorfor er der ikke nogen, der vil udtale sig om de ændringer der har været i konstruktionen og hvordan det har påvirket byggeriet? Ud fra denne undren har vi udarbejdet en problemformulering som lyder følgende:

“Hvilke aktører har præget Gemini Residence og hvordan er det kommet til udtryk i byggeriet, fra vision til det færdige resultat?”

Hvilke aktører er indblandet i processen og hvilken rolle har de haft, samt hvordan forholder de sig til hinanden? Hvad var arkitekternes oprindelige idé med byggeriets arkitektoniske udtryk samt funktion i lokalområdet? Hvordan har beboernes ønske om privatliv ændret arkitekternes vision? (narrativet) Hvilke uventede problemer opstod der under konstruktionen af Gemini Residence, og hvilket udfald havde det for de forskellige aktører? Hvordan har den uventede regnefejl præget det endelige arkitektoniske udtryk? Hvordan havde arkitekterne det med disse ændringer både i forhold til lokalplan, fejlberegningerne og beboernes ønsker?

Praksisformer_kompendie_2018.indd 38 29-11-2018 10:36:46 Tidslinje

Silon bliver bygget 1963

Siloen bliver taget i brug 1965 Sojakage fabrik

industrielt område

Ny version 1985

ny lokalplan Port Copenhagen sælger grunden til ØK 1990

Danske Bank & NCC 1999 Opretter Gemini Residence

Danske Bank & NCC 2001 Gemini Residence bliver oprettet MVRDV & JJW vinder konkurrencen 2002 Aktier bliver opkøbt 2003 Konstateret beregningsfejl 2004 byggeperiod Rambøll Gruppen A/S bygning står færdig 2005

Praksisformer_kompendie_2018.indd 39 29-11-2018 10:36:46 METODE

Ved opnåelsen af tilstrækkelig empiri til vores case, er det nødvendigt at gøre brug af ﬂ ere forskellige redskaber. Bøger og andre relevante skrifter om projektet er en begyndelse på at søge efter data, som blandt andet kan ﬁ ndes i arkiver og biblioteker.

At bruge interview som metode er indlysende, efter at havde indsamlet al relevant information fra internettet såsom artikler, videoer og hjemmesider, som dog i vores opgave er begrænset og svært at fi nde. Da opgavens tema i starten omhandler fejlberegninger på konstruktionen, er det at fi nde empiri i sig selv en udfordring. Flere af de involverede fi rmaer er blevet kontaktet for at få en forståelse af samarbejdet og håndtering af problematikken, men ingen vil udtale sig om det, på trods af, at de har indvilliget i et interview. Blot én person ville give interview, men vedkommende fortæller ud fra et arkitektonisk perspektiv, da det er hans ekspertise område.

Vi har i starten en hypotese om, at det skulle være nemmere at få fat på information og at de respektive aktører vil være mere velvillige og hjælpe os. Men da vi stille og roligt går i gang med opgaven ﬁ nder vi ud af, at det er mere kompliceret end forventet, og vi bliver derfor tvunget til at tage en lang omvej. Det har givet et nyt syn på casen, som resulterede i vigtig lærdom om byggeprocessen og en dybere forståelse af hvor mange der faktisk er involverede i et projekt af den størrelse.

Interviewmetoden virkede umiddelbart som den sikreste måde at nå frem til mere dybdegående information som nettet ikke gav adgang til. Men efterhånden som metoden blev taget i brug viste det sig at være tidskrævende og delvist uden store resultater, samtidig blev forberedelsestiden og venten på svar ikke opvejet af resultatet. På grund af udviklingen i brugen af interviewmetode, har de andre metoder haft en stor betydning for opgaven idet det var det empiri, vi kunne vende tilbage til og som kunne skabe rammerne for det videre forløb. Vi måtte altså vinkle opgavens tema sådan, at vi kunne få mest ud af vores data. Interviewet vi havde fået med en af arkitekterne bag Frøsiloen der gav os en fortælling om arkitekturen, måtte vi bruge effektivt samt det førnævnte empiri som vi allerede havde adgang til.

Vi kunne netop også bruge den information vi ﬁ k ud af, at kontaktpersonerne ikke ville snakke. Vi kunne ﬁ nde ud af, hvad det sagde om projektet. En anden metode vi har brugt til at indsamle data og sætte rammerne for opgaven er ved hjælp af 2 teorier; ANT (aktør-netværk-teori) og den narrative teori, som vil blive beskrevet i det følgende afsnit.

TEORI

AKTÖR-NÄTVERKSTEORI

Aktör-nätverksteori förkortas ANT och är ett verktyg som går ut på att skapa förutsättningar för att undersöka ett projekts arbetsprocess, dynamik, utveckling och riktning. Teorin utformades av Bruno Latour, John Law och Michel Callon på 1980-talet. ANT tillämpas både som en teoretisk och metodisk utgångspunkt i alla möjliga typer av sociala och naturliga sammanhang, och

Praksisformer_kompendie_2018.indd 40 29-11-2018 10:36:46 baseras på ett sammankopplat nätverk av relationer som stundtals ändrar och omformar sig. Med hjälp av teorin utvecklas en bättre förståelse för hur det inblandade parterna samarbetar sinsemellan, samt hur de inbördes relationerna till varandra förhåller sig. (Justesen 2017:362).

AKTÖRER

Begreppet aktör accentueras i denna teori och har en väsentlig roll. Latour deﬁ nierar en aktör som allt som modiﬁ erar ett “tings” tillstånd genom förändring (Justesen 2017:364). Genom att använda ANT går det att kartlägga vilka aktörer som har varit delaktiga i en given process.

Teorin betonar betydelsen av samspelet mellan den sociala miljön och de materiella tingen. Samtidigt skiljer den på humana och icke-humana aktörer. Humana aktörer är de aktörer som drivs av en mänsklig part. Icke-humana aktörer är det materiella som påverkar världen, till exempel teknologi, ting, biologisk material, dokument med mera. (Justesen 2017:364) Teorin menar att dessa faktorer är minst lika viktigt och bör behandlas likvärdigt med humana aktörerna, vilket kallas för generaliserad symmetri (Justesen 2017:367).

NÄTVERK

Nätverk är ett annat centralt begrepp i ANT. Att se strukturen i ett nätverk är möjligt först efter att man har lyckats kartlägga samtliga aktörer och undersökt vilken roll varje enskild individ har haft. Hur samordningen mellan aktörer fungerar kan beskrivas med hjälp av följande begrepp;

Centraliserade nätverk går att ﬁ nna där makt och ansvar är koncentrerat till en och samma punkt, det vill säga på en högre instans. Religiösa organisationer är ofta uppbyggda på det här viset, där guden och de troende har en mycket tydlig maktrelation.

Decentraliserade nätverk består av mindre grupper som är segregerade från varandra med varsin ledare. Det ﬁ nns ﬂ era ledare som kommunicerar med varandra utan att alla parter är delaktiga. Ansvaret vilar på några få. Detta är den typ av nätverk som mest tydligt används i arbetet bakom Frøsilo.

Distribuerade nätverk har fokus på kollektivet där alla parter är lika betydelsefulla.

Begreppen behöver nödvändigtvis inte utesluta varandra utan kan lika gärna representeras vart och ett på olika plan i ett nätverk.

BLACK BOX

Är en del av processen vars mekanismer är osynlig eller oförståelig. Kan deﬁ nieras som något mekaniskt, en struktur eller en process inom till exempel teknik och vetenskap. Det är den processen som sker mellan inmatning och utmatning. Sådant som inte går att begripa oss på då det är för komplicerat. Ofta är det den del som tas för givet och inte ifrågasätts (Justesen 2017:366). Ett exempel på en svart låda är en mobiltelefon, det

Praksisformer_kompendie_2018.indd 41 29-11-2018 10:36:46 vill säga en produkt med funktioner som vi använder oss dagligen och som vi förstår hur de fungerar, utan att för den delen begripa oss på hur dessa funktioner faktiskt är tekniskt uppbyggda.

En given process framstår ofta som stabil och självklar från utsidan och det är först vid en fördjupning som det blir möjligt att identiﬁ era något som en blackbox. I många fall handlar det som att öppna upp och börja ifrågasätta. För att undersöka hur en process är etablerad är det avgörande att förstå deras inbördes relationer och vilket inﬂ ytande de har på varandra (Justesen 2017:367).

När aktörer påverkar varandra kallas det för translation. De kan till exempel göra det i syfte att alliera sig med andra aktörer för att stärka sin egen position (Justesen 2017:364). Begreppen black box, white box and broken-black box nyttjas för att kategorisera respektive aktör och skapa en uppfattning för den roll och karaktär aktören har haft i utförandet av projektet. Begreppen white box och broken-black box har vi själva satt en deﬁ nition på. White box är motsatsen mot black box och syftar på en transparent process. Processen är påverkbar och därmed inte lika stabil. Broken-black box är de aktörer som egentligen borde klassiﬁ ceras som en black box men vars process har synliggjort. När black boxen har öppnats upp visar den tecken på svaghet och är därmed ostabil.

NARRATIV TEORI

En berättelses avsikt är att åskådliggöra en sammanhängande sekvens av skeenden. För narrativ forskning är den muntliga berättelsen som framställs i intervju och observationer lika betydelsefull som andra dokument. Den reella informationen ger kunskap om den sociala verklighetens karaktär. En berättelse får liv av incidenter, sammanhang, orsaker, intentioner, reaktioner och roller. En historia har en tydlig början och ett tydligt slut, samt ett stort fokus på problematisering och lösning. Även läsarens upplevelse av historien kommer skilja sig åt beroende på i vilken ordning den återberättas (Frandsen et al. 2012: 126).

Teorin förklarar hur berättaren uppfattar, tolkar, minns och redogör för ett händelseförlopp och hur detta utmärker berättelsen. På 70-80-talet väcktes intresset för organisationskultur. Motivet är att ta lärdom av historien och att använda den för att strukturera upp organisationer, både internt och externt. Används som utgångspunkt för att analysera samarbete, kommunikation, identitet och organisationsförändringar (Frandsen 2012: 128).

Nedan introduceras de tre inriktningarna inom narrativ teori, inspirerad av Catherine Kohler Riessman, vars roll har varit avgörande för den narrativa analysmetoden.

Tematisk analys fokuserar på innehållet i berättelsen. Berättelsens innehåll är centralt, vad som blir sagt är avgörande. Idealt är om ﬂ era historier som bekräftar samma händelse. (Frandsen et al. 2012: 182). Den tematiska analysen är relevant då stor vikt ligger på problemlösning och konsekvenser. För att besvara frågeställningarna måste narrativet förklaras, annars riskerar läsaren att inte följa med i resonemangen.

Praksisformer_kompendie_2018.indd 42 29-11-2018 10:36:46 Strukturalistisk analys fokuserar på roller. Till skillnad från tematisk analys är det här mer intressant hur berättelsen presenteras istället för vad som presenteras. Beroende på berättarens egna roll och intention kommer berättelsen förmodligen att vara partisk.

Med hjälp av Algirdas Julien Greimas´ akantmodell skapas en uppfattning om hur arkitekten själv upplever förändringarna. Modellen visar den rollstruktur som redovisas i alla berättelser, inklusive O.Hs (Frandsen et al. 2012: 131-137).

Performativ analys fokuserar på utförande och agerande. För vem, när och varför berättas narrativet? Interaktionen och relationerna sinsemellan och deras påverkan på dess kontext är centrala faktorer. En metod för att till exempel beskriva arkitektens roll i samhället (iscenesætter) (Frandsen et al. 2012: 137).

BERÄTTELSE SOM METODISK DRIVKRAFT

Kan användas som en stor drivkraft för ett projekts konceptuella design utveckling. Frågan om värderingar, identitet och vision blir grundläggande. Stabiliserar och motiverar ett projekt. Författaren, organisationsanalytikern, har också en avgörande roll för hur berättelsen berättas. Genom att co- konstruera berättelsen förändrar man också organisationen (Frandsen et al. 2012: 137).

ANALYSE

Vision Siloen Totalentreprenør Bygherre

ØK

Lokalplan Kunder/beboer

Kommunen Gemini Residence A/S Investorer Peter Lind A/S Ingeniør Konkurrence

Bygge- og teknikudvalget Fejlberegning JJW ARKITEKTER Arkitekter Arkitekter

Ingeniør Bisgaard Landskabsarkitekter

Gemini Residence - Frøsilo

Praksisformer_kompendie_2018.indd 43 29-11-2018 10:36:46 Aktørprofi ler Aktør-netværk pro- NNC A/S DANSKE BANK NNC er bygherre, totalentre- Danske Bank bygherre er hoved- Black Box fi lerne er udformet som et hjælpemiddel prenør, rådgiver og hovedinvestor investor samt stifter af Gemini i samarbejde med med Danske Residence A/S. Frøsiloen i sig Broken Black Box under casestudiets arbejdsproces. Profi l- Bank som bygherre selv er beregnet til Danske Banks vigtige kunder, som også er nogle White Box erne ligger til grund for af investorerne. analysen af netværket Human aktør og aktørernes funktion.

Lokalplan Kommunen Investorer Gemini Residence A/S Investorer er nogle af Danske En vigtig aktør i forhold til Kommunen har igennem Bygge- & Gemini Residance er en virk- Banks kunder, som har invest- arkitekturens udfoldelse i for- Teknikudvalget behandlet projek- somhed, som investorerne, har eret Gemini Residence A/S. Samt tforeslaget. mulighed for at investere i. hold til JJW & MVRDV projekter- beboer i Frøsilion. De har dannet ing af frøsiloen. en ejerforening, som sætter retningslinjer for beboernes regelsæt i byggeriet

ØK Konkurrence Bygge- & Teknikudvalget Silo ØK (Det Østasiatiske Kompagni) Konkurrencen er blevet udgivet Bygge- og teknikudvalget be- Siloen bliver til et renoveret af NCC & Danske Bank. et handelsselskab, som før ejede handlforeslagets byggeri. byggeprojekt, som en del af

Havnestaden. De var med til at visionen forområdet.

danne den nye lokalplan.

Vision Rambøll A/S JJW Arkitekter MVRDV Visionen for området var at Rambøll A/S tog over som JJW arkitekter har i samarbejde MVRDV arkitekter har i samarbe-

ombygge området fra et industri- ingienør, da Peter Lind lavede med MVRDV vundet konkurren- jde med MVRDV vundet konkur-

elt område til et beboeromåde. fejlberegningerne. cen. Arkitekterne har arbejdet rencen. Arkitekterne har arbej- sammen med både Rambøll A/S det sammen med både Rambøll

og Peter Lind. A/S og Peter Lind.

Peter Lind Fejlberegning Bisgaard Landsk- Gemini Residence - absrkitekter Peter Lind er ingeniøren bag Visionen for området var at Frøsilo Bisgaard var landskabsarkitek- beregninger af frøsiloen. Selska- ombygge området fra et industri- Det endelige Produkt - byggeriet. terne i samarbejde med JJW & bet lavede fejlberegningerne. elt område til et beboeromåde. MVRDV.

Praksisformer_kompendie_2018.indd 44 29-11-2018 10:36:47 AKTØR-NETVÆRKSANALYSE

Nedenfor ses ANT-analysen over de forskellige vigtige aktører, som har en rolle i hele byggeprojektet, samt hvilken relation de har til hinanden.

De forskellige aktører bliver defineret i diagrammet, på modsatte side, som enten humane eller non-humane aktører (Justesen 2017: 364), og om de er black box (Justesen 2017: 366), der defineres som en stabil process i netværket. Nogle af aktørerne er ikke helt klare black box, idet disse aktører er ustabile black box, hvor processen er mere eller mindre åben, hvilket vi har valgt at kalde for en broken black box. Til sidst defineres nogle af aktørerne også som en white box, hvilket ses som en klar aktør i processen.

Hele byggeprojektet starter tilbage til 1963, hvor ØK beslutter sig for at give området en ny identitet via en vision fra et industrielt område til et beboeligt område(Christiansen 2007: 24), hvor en ny lokalplan for området dannes. En vision som NCC udfører ved at opkøbe jorden af ØK. Siloen, Visionen og Lokalplanen optræder som non-humane aktører, idet vi kender klart til de forskellige aktører.

Lokalplanen er et udbytte af visionen, hvor lokalplanen er formet efter den nye vision for det industrielle område. De tre non-humane aktører er dermed også white boxes, eftersom visionen, som hænger sammen med lokalplanen, er udgivet offentligt. Siloen i sig selv er et klart objekt eller input i denne process, som behandles.

NCCs rolle som aktør er totalentreprenør i byggeprojektet, idet de tager sig af projektudviklingen af en fast ejendom (NCC 2018), som omfatter alt fra idé til realisering og salg af den færdige ejendom. NCC ses umiddelbart som en human black box aktør, idet NCC er en organisation, som behandler byggeprojektet. Dog ses NCC ikke som helt præcist som en black box, idet NCC er rådgivere for Danske Bank (Berlingske 2012). Det vil sige, at NCC kan have en forandrende aktørrolle, som kan ændre projektets udfald. Vi har derfor, defineret denne ustabile black box for en Broken black box. Danske Bank er bygherre som en human black box aktør, som gerne vil bygge nogle boliger til sine store aktionærer, som Ole Hornbæk fortæller: “[...] Danske bank havde lavet det her projekt, Gemini Residence. Købt siloerne derude for at etablere nogle boliger. sigtet var at lave boliger til deres VIP-aktionærer[...]” (Hornbæk 2018)

Kunderne er således også nogle af investorerne i entreprenørselskabet, Gemini Residence A/S, som NNC i samarbejde med danske bank har stiftet (Byens Ejendom 2013). Dette betyder, at Danske Bank ikke opererer, som en organisation med et velkendt formål, hvilket sætter dem i bås

Praksisformer_kompendie_2018.indd 45 29-11-2018 10:36:47 som en broken black box, der retter sig efter kundernes og investorernes interesser.

Gemini Residence A/S er som sagt et entreprenørselskab, som investorerne har investeret i. Investorerne har derefter dannet en ejerforening. “[...]Gemini Residence, der bliver købt af alle deltagerne hernede (peger på investorerne), alle de her 84, bliver så solgt som lejligheder, og så bliver det så til en ejerforening, som så er Gemini Residence, som så ejer siloerne nu.”(Hornbæk 2018)

Gemini Residence A/S er dermed også bygherren (Arkark 2005) eller frontfigur for NCC og Danske Bank, idet Konkurrencen er blevet udgivet af Gemini Residence A/S. Gemini Residence A/S opfører sig som en human black box, hvor investorerne ikke er synlige. Hvis Gemini Residence A/S havde oplyst investorerne og økonomien, havde virksomheden været en white box, som en almindelig entreprenørselskab.

Kunderne og investorerne opfører sig her som humane broken black box aktører, idet de ikke kun fungere som investorer. Investorerne er med til at påvirke udformningen af Frøsiloen udtryk.

MVRDV vinder i samarbejde JJW konkurrencen. Tegnestuerne arbejder i første omgang sammen med ingeniørvirksomheden Peter Lind (Ing 2005), som har vundet en kontrakt med NCC. Peter Lind formår dog at lave en beregningsfejl mht. valg af materiale og dimensioner på bjælkerne. Dette betyder, at Peter Lind går fra at være en human black box til en human broken black, idet virksomheden ikke er en stabil proces længere. MVRDV og JJW ses som human broken black box, da de åbner tegnestuen for os og viser arbejdsprocessen. NNC erstatter derefter Peter Lind med Rambøll A/S (Selsø 2005), som opfører sig som Human black box, idet Rambøll A/S forbliver en stabil maskine, som udfører arbejdet uden tvivl. Fejlberegningen opfører sig som en non-human black box, idet fejlberegningerne ikke helt præcist bliver oplyst.NCC sender byggeforslaget videre til kommunen, hvor Bygge- og teknikudvalget (BTU 2001) opererer inden for kommunens rammer. Dermed behandler kommunen og Bygge- og teknikforvaltning forslaget, hvilket udgør dem som humane black box aktører.

Bisgaard Landskabsarkitekter (arkark 2005) har været inde over byggeprojektet, da JJW og MVRDV vælger at få hjælp. Dog har investorerne ikke valgt det forslag, som de kom med. Bisgaard Landskabsarkitekter sættes i samme kategori som JJW og MVRDV som værende humane black box.

Praksisformer_kompendie_2018.indd 46 29-11-2018 10:36:47 PENGESTRØM

Ovenfor ses et diagram, som belyser forløbet af pengestrømmen. Danske Banks kunder og aktionærere har investeret i entreprenørselskabet, Gemini Residence A/S (Byens Ejendom 2003), som også er bygherre over byggeprojektet. Gemini Residence bliver styret af NCC og Danske Bank. NCC har en kontrakt med Peter Lind, som formår at lave en regnefejl, hvilket fører til, at de bliver erstattet med ingeniørerne fra Rambøll A/S. JJW og MVRDV vinder konkurrence med det bedste forslag til byggeriet. Gemini Residence A/S er den centrale aktør, som betaler NCC for deres ydelse i forhold til projektering af byggeprojektet. NCC betaler derfor ingeniørerne.

Praksisformer_kompendie_2018.indd 47 29-11-2018 10:36:47 MAGTSPIL

Totalentreprenør Bygherre

Kunder/beboer Kommunen

Gemini Residence A/S Investorer Bygge- og teknikudvalget

JJW ARKITEKTER Ingeniør Arkitekter Arkitekter

Figuren ovenfor belyser magtspillet mellem de humane aktører. Danske bank har som sagt i samarbejde med NCC stiftet Gemini Residence A/S, som aktionærerne har investeret i. Dette betyder, at Gemini Residence A/S er meget afhængige af aktionærerne og nogle af Danske Banks kunder, som også er nogle af investorerne. Danske Bank og NCC opererer gennem Gemini Residence A/S, som har bedømt JJWs og MVRDVs projektforslag til at være den kårede vinder af konkurrencen. Gemini Residence A/S har derfor en given magt over de to tegnestuer samt over ingeniøren, idet de to tegnestuer og ingeniøren har arbejdet sammen om realisering af byggeprojektet. NCC har sendt bygge-forslaget videre til kommunen, som har givet godkendt forslaget. kommunen har en stor magt over hele projekt, idet de kan både kan godkende eller standse projektet, hvis nogle arkitektoniske udførelser krydser nogle restriktioner i forhold evt. lokalplanen.

ARKITEKTERNES VISION

Arkitekterne fra JJW og MVRDV har efter Gemini Residence A/S ønsker, allerede i begyndelsen af projektet en vision om at skabe et moderne og eksklusivt boligkompleks i de to nedlagte industri-siloer. Med lokalplanen som retningslinje, har de stræbt efter, at bevare disse siloers karaktér og på samme tid, at bevare noget af det gamle industriområdes historie. Siloernes karakter er bevaret ved bl.a. at bibeholde meget af deres form samt ved at fokusere på at holde de to cylindres indre rum åbne.

Praksisformer_kompendie_2018.indd 48 29-11-2018 10:36:47 “Vi ville lægge de her to glasrør udenpå. Vi ville Bilag 1: De to betonsiloer, under bevare siloens indre for at få skabt en bevægelse konstruktionen. op igennem.” (Hornbæk, 2018)

For at gøre dette, har de meget tidligt i processen besluttet, som de eneste i konkurrencen, at placere alle 84 ejerlejligheder på ydersiden af siloerne. (Hornbæk, 2018). De har ladet de indre rum fungere som opgange.

DESIGNPROCESSEN

En anden afgørende faktor, der bliver taget særligt hensyn til under designprocessen er deres vision om at have et så stort lysindfald som muligt i lejlighederne og i opgangene (Hornbæk, 2018). Her var der i starten overvejelser om, at skære huller i siloen for at få så meget lys som muligt kan trænge ind. Dog er det begrænset hvor mange huller, der kan skæres i siloernes betonmurer. Dette skyldes bæreevnen, hvilket er noget, som ville komplicere denne opgave. Derfor tog de beslutningen om, som de eneste i konkurrencen at placere lejlighederne uden på siloerne, hvilket også var årsagen til, at de vandt konkurrencen (Hornbæk, 2018).

Arkitekterne vidste fra starten af designprocessen hvilken type mennesker det var, som skulle blive de kommende beboere i Frøsiloen. Det var velkendt, at der var tale om velhavende investorer, med et særligt ønske om eksklusivitet og unik

Praksisformer_kompendie_2018.indd 49 29-11-2018 10:36:47 arkitektur. (pleasure.borsen 2010) Ud fra disse oplysninger har arkitekterne besluttet, at designe hele projektet med disse kriterier for øje. Alligevel er der i byggeriet blevet brugt simple og rå materialer for bæredygtighed og bevarelse af det industrielle udtryk (Hornbæk, 2018).

LOKALPLAN

I 1999, flere år innen konkurransen for ombyggningen av frøsiloen utlyses, presenter Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune sin lokalplan for området Islands Brygge Syd. Vi vurderer denne som en non-human aktør i vår case, da den bestemmer rammeverket som de andre aktører arbeider ut ifra: både byggherren som utlyser konkurransen og arkitekten som tilpasser seg visse bestemmelser.

Det fremgår at lokalplanens formål skal være

“å udgøre det planlægningsmæssige grundlag for omdannelse af et større, nedslidt havne- og industriområde på den sydlige del af Islands Brygge til et attraktivt bolig- og serviceerhvervsområde med bebyggelse af høj arkitektonisk kvalitet” (TMF, 1999: §1).

Videre omtaler planen tranformasjonen av to andre siloer tilknyttet sojaproduksjonen: Wennberg- og Pressesiloen, da disse kan “berige området ved deres karakteristiske, arkitektoniske fremtræden samt deres kulturhistoriske betydning” (TMF, 2001: §1). Frøsiloen nevnes først et år senere, i lokalpanens første tillegg, hvor det fremgår at siloene også skal omdannes til boliger (TMF, 2001: § 1). Frøsiloen kan derfor ses på som en av tre cases, som alle har hatt lignende utfordringer i forhold til lokalplanen. Beslutningen om å heve boligene elleve meter over jorden, som svarer til 3. etg. I et tradisjonelt boligbyggeri (Zalewski, 2004: 114), er overhodet ikke tilfeldigt, men et resultat av bebyggelsesprosenten som fremkommer i lokalplanen: “Vi måtte ikke lave mer areal, og det hjalp os i virkeligheden, den kler det jo meget godt” (Hornbæk, 2018)

V i d e r e k o m m e r d e t o g s å f r e m i l o k a l p l a n e n a t “ F a c a d e r p å F r ø s i l o e n skal fremtræde i grå beton eller anden overfladebehandling, der efter Bygge- og Teknikforvaltningens skøn er tilpasset bygningens udtryk.”(TMF 2001: §1) Dette blir fullstendig ulogisk, da boligenes plassering forskyver fasaden og endrer hele “bygningens udtryk”. Samtidig kan det argumenteres for at arkitektens beslutning angående eksponeringen av siloen, med sitt helt oprinnelige betongudtryk fra 1963, bevarer bygningens ”kulturhistoriske betydning” og bidrar til å fortelle historien om Islands Brygge som et industriområde.

Praksisformer_kompendie_2018.indd 50 29-11-2018 10:36:48 At Hornbæks fokus i interviewet ikke riktig tar stilling til dette, belyser spørsmålet om hvorvidt Bygge- og Teknikudvalget i sin beslutning om å godkjenne prosjektet, gjorde dette på bakgrunn av hvordan arkitektene klarte å bevare Frøsiloens identitet, eller om prosjektets arkitektoniske kvalitet i seg selv overgikk dette. Noe som kan virke logisk da utvalget viste stor begeistring overfor ombyggningen: “Det er forvaltningens vurdering, at der er tale om et meget originalt projekt, som går langt ud over de sædvanlige normer for ombygningsprojekter, og at dets realisering vil skabe et unikt vartegn for hele denne del af Sydhavnen. Forvaltningen kan derfor anbefale de fornødne dispensationer fra bestemmelserne for ombygningen” (BTU 2002).

En ny stibro som forbinder fisketorvet med Islands brygge presenteres også i planen. Denne skal få stor betydning for opplevelsen av frøsiloen, da den introduserer et helt nytt motiv for brukere av broen, hvor byggningen stjeler all fokus fra resten av havnen og gradvis åpenbarer seg for en. Samtidig som broens høyde løfter perspektivet og synligjør takets “glasskupler”, i mye større grad enn fra bakkenivå og andre steder I byen. Denne effekten var dog ikke planlagt, men “fullstændig tilfældigt” (Hornbæk, 2018). Tvert imot var dette noe byggherren (NCC) helst ville unngå, da alle fire arkitekfirmaer har, i sine besvarelser av konkurransen: “peget på det uheldige i at placere en stibro over havneløbet ud for Frøsilo som angivet i lokalplanforslaget” (BTU 2001).

NCC foreslo derfor for Bygge- og Teknikudvalget at “stibroen placeres ca. 50 m nordligere ud for pladsdannelsen i forlængelse af Axel Heides Gade. Dette ønsket ble dog ikke oppfylt da broen ikke kan: “udføres med et forløb, der er vinkelret på de to sider af havneløbet. Udover det æstetisk uheldige i et diagonalt broforløb forlænges broen med deraf

Bilag 2: Bryggebro

Praksisformer_kompendie_2018.indd 51 29-11-2018 10:36:48 følgende tekniske og økonomiske omkostninger”(BTU 2001).

Ved å bruke aktør-nettverksteori (ANT) har det utviklet seg en bedre forståelse for hvordan de innblandede aktørene arbeidet når det oppsto problemer under konstruksjonen. Og hvilke utfall det hadde for de forskjellige aktører. Organisasjonen bak frøsiloen er et desentraliserende nettverk som består av mindre grupper som er mer eller mindre segregerte fra hverandre med hver sine ledere. Ansvaret hviler på NCC som totalentrepenør, ansiktet utav, og de som er opptatt med å opprettholde et overordnet, godt renomè. Men man kan også si at det er et distribuerende nettverk. Ikke nødvendigvis fordi alle parter har like mye makt. Men at de alle er avhengig av hverandre, og er betydningsfulle. Ved å se på illustrasjonen (side. 15) kan man bedre forstå relasjonene mellom de forskjellige aktørene, Bilag 3: Lokalplan og hvordan de avhenger av hverandre. Etter MVRDV vinner konkuransen i sammarbeid med JJW, ble ingeniørfirmaet Peter Lind AS leid inn av NCC.

Konstruksjonsarbeidet av Gemini Residence møtte på utfordringer i 2004, da det ble oppdaget en feil i beregningene. Peter Lind, rådgivende ingeniører, hadde gjort flere regnefeil i forhold til bæreevnen og stålbjelkene var i for dårlig kvalitet. Feilberegningen ble oppdaget da entreprenøren NCC fjernet avstivningen under det nederste betongdekk, som hviler på stålprofilene og som skulle bære hele konstruksjonen. Konstruksjonen holdt ikke. når det opstod et såpass stort spend i betongdekket ble de tvunget til å handle raskt for at bygningen ikke skulle kollapse(Selsø, 2005).

Feilberegningen som et problem, resulterer i en rekke endringer i forholdet mellom aktørene. Det rammer som nevnt en aktør spesielt hardt; Peter Lind AS får et kjempe erstatningskrav på et tosifret millionbeløp. En ny aktør trer inn. NCC erstatter Peter Lind AS med Rambøll ingeniørfirma, som har i oppgave å redegjøre hva som skjedde, overta og erstatte/forbedre konstruksjonen. feilen ble oppdaget, og flere erstatningskravet krevd. Så etter en mislykka rekonstruksjon måtte Peter Lind AS inngi begjæring om konkurs. Pressetalsmann fra entreprenør og byggherre NCC, legger stor vekt på at feilen ble oppdaget og ordnet opp i. NCC legger seg allikevel flate. De beklager for at de ikke sjekket hvordan firmaet kvalitetssikret de statiske beregninger. NCC fikk på dette tidspunkt kritikk for at de som tross alt er et såpass anerkjent og profesjonelt entreprenørfirma, ikke har kontroll på hvilke materialer de benytter i deres totalentrepriser (selsø, 2005).

Følte tegnestuerne MVRDV & JJW et ansvar for, at feilen skjedde? Ifølge afdelingsleder i Rambøll, Peter Rath Nielsen manglet det faglig sparring på tegnestuen. (selsø, 2005)

Praksisformer_kompendie_2018.indd 52 29-11-2018 10:36:48 ”Grundlæggende var der tale om en fejl i ingeniør- projektet, hvorfor det blev en konflikt er mellem entreprenør og ingeniørfirmaet.” (Hornbæk, 2018).

O.H ville videre ikke snakke om hvem som konkret har skyld for den konkrete feil.

FORANDRING I DET ARKITEKTONISKE UTRYKK

For å forstå konsekvensene av feilberegningen, er det viktig å undersøke hele prosessen. På dette punkt har det vært viktig å få frem arkitektens visjon i forhold til det endelige resultatet. En konsekvens er ikke nødvendigvis negativ, selv om det kan være et negativt ladet ord. I dette prosjektet har feilberegningen absolutt preget det endelige arkitektoniske utrykk, men ikke nødvendigvis negativt. Hva har feilberegningen satt igang, og har feilberegningen satt prosjektet i et nytt lys? En uventet hendelse som i vårt eksempel kan også resultere i en mer gjennomtenkt prosess, en prosess som utviklet seg til et bedre resultat enn hva deres visjon utgangspunktet var. I samme intervju med O.H. ble det forsøkt å forstå hans tanker rundt tematikken.

På yttersiden kom “aluminiumskappen” på rørenes underside til. Og på innsiden måtte arkitektene etablere den indre betongring for å etablere en avskjærmning av trekkraftene fra de bærende bjelker. (Hornbæk, 2018) Yttersiden av bygningen ble penere, og mindre grov. Noe som kan bli sett på som et tap i forhold til det mere rå industrielle utrykk. På innsiden har den indre ring skapt et anderledes rom enn hittil tenkt.

“En tættere og mere kompleks rumlighet, som jeg synes klæder opgangs rummet.” (Hornbæk, 2018)

Bygningen endret utrykk i den nederste etasje. Det var en utfordring på to ledd. O.H forklarer ved å vise til tegninger av konstruksjonen. Trapperommet var ikke tegnet på den måten det ser ut idag. Hele situasjonen i den nederste etasje dukket faktisk opp på grunn av utfordringer i prosessen. De dragene som stikker i ut skulle egentlig bare være trukket ned. Dragen kommer ut og deretter blir de 8 etasjer stablet oppå dem. det vil si at alt det bærende ligger i de drager. (Hornbæk, 2018)

Etter at det viser seg at de hadde noen feil i kalkulasjonen, i tillegg til at det stål som ble levert ikke var kvalifisert som det stål de skulle bruke. O.H. forklarer ut fra tegningene hvordan disse utfordringene førte til den indre ringen som er i bygningen. Dragene blir trukket inn for å trekke kreftene ned i jorden.

“Det er ret meget spænding på, og de er som jeg husker det 1.50m høje[...] Som i kan se, så skal de

Praksisformer_kompendie_2018.indd 53 29-11-2018 10:36:48 Bilag 5: Aluminiumskappe

Bilag 4: Trapperum

bære 8 etager. De har det her moment der drejer ind, og så skal den trækkes én gang til[...] Så derfor ser det ud på dette vis, den indre form der kommer, imens vi får lavet denne “indre silo” til. Den fandtes ikke til, at starte med.” (Hornbæk, 2018)

Bilag 6: Oprindelig vision Så på grunn av at de ble nødt til å trekke alle kreftene med (under konstruktion) oppsto altså denne “indre silo” O.H referer til.

BEBOERNES INDFLYDELSE

Ved igen at anvende aktør-netværksteorien, ANT, står det klart at beboerne i Frøsiloen også har fungeret som humane aktører, der har ændret på arkitekternes oprindelige vision, allerede fra begyndelsen af projektet. Beboerne tilhører et bestemt segment af boligejere. De tilhører en velhavende gruppe, herunder forretningsfolk, udlandsdanskere og fodboldspillere (pleasure.borsen 2010).

Ud fra to uafhængige fortællinger, fra hhv. arkitekten O.H., og en beboer, Carsten Pedersen, kan der ved hjælp af en tematisk analyse af deres fortællinger bekræftes ét narrativ.

Under interviewet med O.H. får vi hans bud på, hvilken type beboere der boede der i dag.

“[...]Det er jo et segment hvor folk har penge[...] Og så vidste vi det også ud fra, at man havde forhandlet sig frem til, at det var uden bopælspligt. Så med stor sandsynlighed ville det være udlandsdanskere, det ville være folk, som ikke skulle have det som bolig.”

Praksisformer_kompendie_2018.indd 54 29-11-2018 10:36:48 K: “Så noget ferieagtigt eller sommerhus?” O: “Ja, det kunne det godt være, og det kunne godt være virksomheder som havde det, som repræsentations-boliger, eller noget I den stil. Så det blev ikke, som det også bliver signaleret lidt I arkitekturen- men det jo ikke en familiebolig[..]”(Hornbæk, 2018)

Derefter kan dette citat ud fra et interview med Carsten Pedersen, fra 2010, bekræfte O.H.s fortælling.

“Vi bor i et hus i Helsingør og købte den her lejlighed som »teater lejlighed«. Det er et sted, vi opholder os, når vi er inde i byen – for eksempel for at gå i teatret,« siger Carsten Pedersen.

Han gætter på, at cirka halvdelen af lejlighederne i Gemini er ejet af folk, der bruger lejligheden som ekstra bolig. »Køber af den her lejlighed vil typisk enten være et ungt par med vind i sejlene eller et ældre par, der sælger huset i Nordsjælland og flytter ind til byen,« siger Lasse Ernst og uddyber målgruppen økonomisk:

»Det er folk med høje indtægter, der bor her. På grund af den manglende bopælspligt er der en del forretningsfolk med base i udlandet, der har deres danske hjem her. Der bor også et par kendte fodboldspillere i bygningen.” (Pedersen, 2010)

Temaerne i begge af disse fortællinger er, at der er tale om en velhavende type beboer, som ikke bor i lejlighederne året rundt og, at den manglende bopælspligt var særligt attraktiv for disse.

Der er altså tale om en type boligejere, som har et et ønske om bo eksklusivt og som i høj grad også har et stort behov for privatliv. Ved at anvende den performative analyse, kan det siges om disse beboere, at de er aktører, der på sin vis påtager sig en rolle, som “de vigtige beboere”. De påtager sig rollen, som beboere hvis privatliv skal varetages og værnes om før end, at de kan bosætte sig et sted. Dette er noget, som de forventer, at deres publikum, herunder arkitekterne og de øvrige borgere skal vide om dem og handle efter.

“K: “Der er heller ikke mange, der ved hvem der bor der. Der er ingen navne nogen steder, så det tophemmeligt. “O: “Ja, det er sådan lidt V.I.P. “incognito”” (Hornbæk, 2018).

Ud fra dette citat fra O.H., kan det ses, at det har lykkedes beboerne, at opretholde deres rolle overfor publikum.De bruger denne rolle til at få gennemført deres ønsker om at

Praksisformer_kompendie_2018.indd 55 29-11-2018 10:36:48 holde fremmede på afstand. Dette ses eksempelvis på Gemini Residences egen hjemmeside, hvor ejerforeningens bestyrelse, som repræsenterer beboerne, har lavet en husorden, som gælder alle husets beboere. Her indgår der bl.a. ind under afsnittet om “Dørtelefon og indgangsdøre fra gadeniveau”, at hverken pizzabude, reklameomdelere, “nysgerrige” eller andre uvedkommende må lukkes ind i foyeren eller andre steder i bygningen uden en særlig tilladelse. Desuden er det et krav, at indgangsdørene altid er lukkede og låste, og at til- og fraflytningen skal foregå via p-kælderen. Alt dette er blevet vedtaget af sikkerhedsmæssige årsager (geminiresidence.dk 2012). Bestyrelsens strikse husorden vidner om, at beboerne vægter ideen om privatliv meget højt. Dette har på mange måder været med til at ændre på arkitekternes oprindelige vision til byggeriet og dets forhold til lokalområdet.

Ud fra interviewet med O.H. ved vi eksempelvis også, at arkitekterne fra JJW og MVRDV sammen med nogle landskabsarkitekter fra Bisgaard fra begyndelsen havde haft en vision om, at Frøsiloen skulle have haft et større samspil med resten af lokalområdet. Landskabsarkitekterne havde ved projektets ide-fase tegnet et ikke-asfalteret landskab under og omkring siloerne, men dette blev ikke realiseret.

“[...]Vi har tegnet et landskabsprojekt, med Steen Bisgaard. Så der var sådan set tegnet et rigtig fint landskabsprojekt. Så kommer vi så langt, at vi får dannet en ejerforening og, de vælger så at sige: “Vi ikke vil have at nogen betræder vores grund”. Så det bliver sådan “keep off”[...] Vi havde faktisk et ikke- asfalteret projekt så, at det står temmelig skarpt dér. ”(Hornbæk, 2018).

Ud fra dette citat, bliver det gjort klart at årsagen til det oprindelige landskabsprojekt fra Bisgaard ikke blev realiseret på grund af beboernes ønsker om ikke at tiltrække fremmede til deres område. Det er end ikke for uvedkommende tilladt at opholde sig på matriklen under siloerne. Dette gælder på trods af, at bygningen er placeret centralt i København ud til Bryggebroen, hvor der passerer mange forbigående og cyklister på daglig basis. Yderligere har beboerne ændret noget ved det arkitektoniske af interiøret inde i boligerne.

“[…]2 år efter vi var færdige, var 30 pct. Af alle køkkener skiftet ud, fordi at vi havde valgt et “boform-køkken”, på et sådan relativt pænt niveau, kvalitetsmæssigt, men det brølede jo derudaf med et ønske om individualitet, så folk sætter såmænd nye køkkener i.”(Hornbæk, 2018).

Hvad synes arkitekterne om ændringerne i byggeriet? I intervjun berättar O.H. om de förändringar på de boendes

Praksisformer_kompendie_2018.indd 56 29-11-2018 10:36:48 initiativ. Han förklarar att 30 procent av alla kök har bytts ut och lägger till

”Det er jo et segment hvor folk har penge. Så i et bæredygtigt perspektiv, må man sige, at det ikke var drømmen, at i fremtiden ville alle køkkener stå der i meget kort tid ”(Hornbæk, 2018)

Utan att säga någon specifikt framträder tecken på besvikelse, underförstått.

I samband med att arkitekterna anlitade landskapsarkitekter, Steen Bisgaard, som ett element för att lyfta upplevelsen ytterligare, men att de fick avslag på det av de boende, har Ole svårt för. Motiveringen var “vi ikke vil have at nogen betræder vores grund.” Det ger ett stark intryck av att man inte vill ha frammanade på sin mark. Det är en syn som inte går hand i hand med att bo i en stad, det är ett komplicerat förhållningssätt med tanke på Frøsilos geografiska läge, menar O.H.

Många av lägenheterna står tomma och används för andra verksamheter av företag för representation syfte. Det är inga familjelägenheter. Det finns ingen täcken av liv/aktivitet, varken i eller utanför byggnaden, vilket också har lyst igenom i det arkitektoniska uttrycket. O.H. menar att byggnaden är

Bilag 6: Oprindelig køkken(interiør)

Praksisformer_kompendie_2018.indd 57 29-11-2018 10:36:48 mäktig och ståtlig men att den samtidigt är frånstötande. Han fortsätter med att säga att det är märkligt att det inte finns tecken på mer liv, särskilt med tanke på att marken inte är asfalterad. Det hela tyder på att de boende inte har intresse att interagera (Hornbæk, 2018).

O: “Ja man kan sige, at du sådan set kan komme “susende i din Jaguar”, drøne direkte ned i kælderen, og der vil ikke være mange der ser dig på den vej” (Hornbæk, 2018).

Ole kritiserar inte de boende, dock yttrar han sig på ett sådant sätt som indikerar att de inte är den vardagliga kunden (med fog, de boende är Danske Bankens VIP medlemmar). Finns det aspekter som de inte är nöjda kommer de att modifiera de till deras önskemål, trots att den ursprungliga iden inte var bristande.

För att redogöra arkitektens roll i detta projekt har vi tillämpat Algirdas Julien Greimas´ akantmodell. Det är en metodisk del av den strukturella analysen i den narrativa teorin. (Frandsen et al. 2012: 135). Vi använder den också för att förklara hur O.H. förhåller sig till de boende. I detta fall användes Ole som en generalisering för arkitekterna i detta projekt. O.Hs roll är därmed arkitektens roll. Enligt modellen är subjektet huvudperson, O.H. är i detta fall subjektet. Objektet är den begäran som subjektet söker. För en arkitekt handlar denna önskan om en vision hen har, hen önskar att realisera sin vision. För att genomföra denna handling är arkitekten beroende av en hjälpare. Vad är det som hjälper och inspirerar arkitektens vision? Detta är naturligtvis individuellt. Det kan vara natur, atmosfär, identitet, erfarenhet, upplevelse, kultur, trender, politik etc. Det kan i stort sätt vara vad som helst. I försöka om att kombinera samma aktörer som presenteras i ANT avsnittet är lokalplanen den aktör som starkast förknippas med de

Praksisformer_kompendie_2018.indd 58 29-11-2018 10:36:49 ovanstående punkterna som inspirerar arkitekten. Lokalplanen representerar den historia och karaktär som finns på platsen och är sannolikt arkitektens starkaste drivkraft. Givaren är Danske Banken som kommer med en problemformulering och arkitektens uppgift är att lösa problemet. Utan Danske Banken hade uppdraget inte varit aktuellt. Danske bankens kunder, de boende är mottagarna i detta fall. Arkitektens vision, är en produkt, till de boende. Motståndaren är det/den hinder som strider mot arkitektens vision. I vissa frågor korrelerar arkitekten och de boendes önskan. Arkitekten är för öppenhet och gemenskap men de boende vill vara avskilda. Resultatet är att platsen som varken upplevs varm eller inbjudande, vilket går emot arkitektens originella ide. Mycket indikerar att det finns svårigheter från vision till verklighet. Eftersom de har två olika visioner så är de boende motståndare till arkitektens vision. De boende är den största anledningen till varför Frøsilos ser och upplevs just på det sätt den göra, negativt som positivt.

Greimas´modell visar den roll som arkitektens har haft. Arkitekten framträder som en god person och de boende som en ond.

Den strukturella analysen metoden pratar också om att använda metaforer för att berätta historien (Frandsen et al. 2012: 137). O.H. använder sig av en Jaguar för att beskriva hur de boende sitter i sina fina bilar och bara kör ner i källaren utan att ha någon kontakt med miljön omkring. ”Kill your darlings” är också ett ordspråk som han använder sig av för att förklara att man måste välja bort sina favorit ider. När O.H vid ett tillfälle säger att marken inte är asfalterad säger han att det inte finns någon skejtare i där. Skejtare symboliserar liv och aktivitet i detta fall.

MVRDV og JJW har måttet forholde seg til riktig mange endringer i dette prosjektet.

“Vi skulle tage elementer op til genovervejelse. Og når man ser ens projekt i et nytt lys, eller fra en anden vinkel, bliver man klogere ud fra den device. Ja der er elementer i det endelige resultat der er blevet stærkere end i det oprindelige forslag.” (Hornbæk, 2018)

Ut ifra intervjuet med O.H er det mye lærdom. Begrepet “kill your darlings” beskriver godt deres prosess. Han mener de lærte mye av feilen som ble begått, og har blitt klokere på det. Han konkluderer med at resultatet ble sterkere enn det opprinnelige forslaget. Det er sjeldent at en bygning blir identisk med visjon til arkitekten. Det handler om å ha en visjon, og deretter se på resultatet. I mellom visjon og resultat er det en viktig prosess der mange av beslutningene blir revurdert, overvejet, og enten forbedret eller gjort dårligere. Det har vært mye lærdom i

Praksisformer_kompendie_2018.indd 59 29-11-2018 10:36:49 denne casen og dens prosess, som kan sammenlignes med både andre byggeprosjekter, og oppgaver en skal løse på skolen eller i hverdagen.

I en skriftlig intervju skriver O.H. att det finns elementet i slutresultatet som var starkare än deras ursprungliga förslag. Han har inte någon negativ förhållning till förändringar under projektet utan tvärtom, han är i förmån till det. I intervjun frågar M, i relation till fel beräkningarna om det är så att det som i början ansågs som ett problem har blivit en succés till slut och på det svarar han

“ja, det kan man sige”(Hornbæk, 2018).

DISKUSSION

Er det den mest hensigtsmæssige eller fordelagtige beslutning af alle de humane aktører, herunder NCC, ingeniørerne og arkitekterne at undlader at tale om sagen med beregningsfejlen?

De fleste af aktørerne, som var involverede i projektet har undladt at udtale sig om sagen. Forklaringen herpå kan findes ved at gå tilbage til ANT-modellen, hvor alle aktørerne er kortlagt. Der findes store humane aktører, som egentlig kvalificeres som black box, organisationer som ikke ønsker at fremvise deres arbejdsproces. Hvis de åbnede op omkring arbejdsprocessen ville de risikere, at deres fejl ville blive synlige og de så ville møde kritik. Dette kunne skade deres omdømme.

Desuden virker det til at være hensigtsmæssigt at tie, da det virker som det mest professionelle at gøre. Der er i sidste ende mange aktører ind over projektet hvor der er et fælles ansvar for, at projektet kommer i mål. Dermed ville de større (og mere magtfulde) aktører fremstå som skurkene i scenariet ved at hænge et mindre led i kæden ud offentligt. Dette kunne hindre fremtidigt samarbejde med andre firmaer.

Vi mener, at mere gennemsigtighed ville gavne de store aktører, da de vil fremstå som ærlige og dermed mere troværdige.

Det kan også hænde, at når man ikke ved nøjagtigt hvem, der begik fejlen, at skylden kan falde på de andre aktører, herunder NCC eller arkitekterne. Desuden ville det for Rambøll A/S være fordelagtigt at udtale sig om emnet, da de så kunne fremstå som heltene i scenariet, som reddede dagen.

Vi kan ud fra mailen fra en højtstående kilde fra Rambøll, hvor vedkommende afviser vores anmodning om et interview omkring regnefejlen se, at vedkommende også mener at det er bedst ikke at udtale sig om sagen:

“Jeg er ked af ikke at kunne hjælpe, men vi er ret

Praksisformer_kompendie_2018.indd 60 29-11-2018 10:36:49 afklaret omkring at vi helt naturligt ikke udtaler os om eksempelvis samarbejdet imellem Rambøll og vores klienter/samarbejdspartnere uden deres forudgående accept. Dette handler om at vi i vores samarbejde skal have fuld fortrolighed imellem parterne. Derfor kan jeg ikke hjælpe jer” (Anonym, 2018).

Han understreger vigtigheden i at bevare den gode relation til sine samarbejdspartnere. Rambøll fremstår på denne måde som de ”troværdige”. Her er det for ham det mest profitable træk for at sikre fremtidigt samarbejde, ikke bare med deres tidligere klienter men også fremtidige kunder. Dette kunne meget vel være den samme årsag til, at alle de andre aktører også undlader at udtale sig mere konkret om sagen.

KONKLUSION

At lave en case om Gemini Residence har været et forløb med mange omveje og udfordringer på vejen. Gemini Residence er et bygningsværk der på grund af sine beboere og de der er indblandet i byggeprojektet, er et sted, som er meget lukket om sig selv. Derfor har det været en stor opgave at få information relateret til disse temaer.

Opgaven blev skubbet i en anden retning end den oprindeligt skulle have fulgt i begyndelsen. Netop denne proces har været vigtig og nødvendig for at kunne få et indblik i, læring om de processer og udfordringer der kan være i et sådant byggeprojekt. På grund af den omfangsrige case, har vi fået indsigt i mange forskellige dilemmaer, der har påvirket byggeprocessen.

Der er utallige meninger, holdninger, ønsker, love og pludseligt opståede problematikker, der skal tages hensyn til under opførelsen af en bygning, og som ikke altid kan forudses. Netop at skulle tage hensyn til disse forskellige faktorer er det, der gør en byggeproces foranderlig og udfordrende. Det er det, der i sidste ende kan styre det endelige resultat i mange retninger.

Både non-humane såvel som humane aktører, har haft indflydelse på projektets færdige resultat, hvilket de har gjort på meget forskellig vis.

En human aktør, som for eksempel beboerne, har sat sit præg på bygningens ydre, fordi de har formået at forhindre landskabsarkitektens forslag i at blive realiseret for deres eget privatlivs skyld. Det er også derfor, at det ikke er muligt at komme ind i bygningen, hvis ikke du decideret er blevet inviteret indenfor.

Lokalplanen har været en stor non-human aktør idet, at arkitekterne har skullet indrette sig efter lokalplanens retningslinjer, såsom bebyggelsesprocenten, som har påvirket hvor højt lejlighederne er blevet sat op og facadens materiale beklædning, som skulle

Praksisformer_kompendie_2018.indd 61 29-11-2018 10:36:49 respektere siloens tidligere udtryk - at man i dette tilfælde skulle kunne se betonen som en del af siloens historie.

En anden non-human aktør kan siges, at være fejlberegningen, som blev opdaget midt i byggeprocessen. Denne beregningsfejl påvirkede de ansvarlige ingeniører og deres firma, som gik konkurs, samt gjorde projektet mange millioner kroner dyrere. Det påvirkede det færdige resultat i entréen, som egentlig skulle have været et stort, åbent rum, men da blev der nødt til at blive lavet en betonring, som skulle støtte siloens bærende konstruktion.

LITTERATURLISTE

Christiansen, Mads. 2007. The Port & City Development Coperation. Copenhagen: The Port & City Development Coperation I/S.

Frandsen, S., Humle, D. M. og Mathiesen, M. (2012): Fortaellinger: en narrativ tilgang I: Frankel, C. og Schmidt, K. (red.): Organisationanalyse. Samfundslitteratur. 19 s.

Justesen, L. (2017): Analys med aktör-nätverksteroi I: järnvinen, M. og Milk-Meyer, N. (red): Kvalitativ Analyse, Syv Traditioner Hans Reitzels Forlag. 23 s.

Zalewski,Barbara. 2004. Islands Brygge- fra skepsis til succes. Nostra, Danmark.

Arkark.dk - Frøsiloen, Gemini Residence, Islandsbrygge. available: http://www.arkark.dk/building.aspx?buildingid=3516, 2005 [2018, 02-10-2018]

Bygge- og Teknikforvaltningen, Lokalplan nr. 303-1&2 “Islands Brygge Syd” http://www.kajkanten36.dk/wp-content/uploads/2014/09/ Lokalplan-303.pdf

Bygge- og Teknikudvalget, DAGSORDEN, for ordinært møde onsdag den 17. januar 2001 https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc_old_ format/Bygge-%20og%20Teknikudvalget/17-01-2001%20 14.00/Dagsorden/23-05-2003%20 13.59.24/6D46F65BB732B84AC1256D2F0041DD2B.htm

Bygge- og Teknikudvalget, DAGSORDEN, for ordinært møde onsdag den 4. september 2002 https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc_old_ format/Bygge-%20og%20Teknikudvalget/04-09-2002%20 14.00/Dagsorden/02-09-2002%20

Praksisformer_kompendie_2018.indd 62 29-11-2018 10:36:49 15.12.23/1985EB784C5C8ADCC1256C2800488C95.htm

Berlingske.dk- Stor interesse for at købe luksuslejligheder på aktier . Available: https://www.berlingske.dk/business/stor-interesse-for-at- koebe-luksuslejligheder-paa-aktier, 2012. [2018, 03-10-2018]

Byensejendom.dk - Boom i ejendom til private. Available: https://byensejendom.dk/article/boom-i-ejendomsaktier-til- private-7099, 2003. [2018, 03-10-2018] Geminiresidence.dk- Husorden. Available: http://www.geminiresidence.dk/index/Husorden.html 2006 [2018, 01-03-2018]

Ncc.dk - NNC Property Development. Available: https://www.ncc.dk/om-ncc/ncc-property-development/ [2018, 02-10-2018] Pleasure.borsen.dk- Ugens Bolig: Fabrik blev til rigmands-silo https://pleasure.borsen.dk/bolig/artikel/1/183697/ugens_ bolig_fabrik_blev_til_rigmands-silo.html 2010 [2018, 29-09-2018]

Selsø, Kim. Ing.dk - Statiker konkurs efter fejl på frøsiloer. Available: https://ing.dk/artikel/statiker-konkurs-efter-fejl-pa- frosiloer-64577, 2005. [2018, 02-10-2018]

Selsø, Kim Ing.dk https://ing.dk - luksusleiligheder i frø silioer kunne være styrtet sammen - available: https://ing.dk/artikel/luksuslejligheder-i-fro-siloer-kunne- vaere-styrtet-sammen-64576?highlight=hjerne (2005, 12-06-2005)

FOTOLISTE

Lokalplan: http://www.kajkanten36.dk/wp-content/ uploads/2014/09/Lokalplan-303.pdf billede jjw.dk

1, 2, 4, 7: http://www.jjw.dk/?projekt=frosiloen 3: Bygge- og Teknikforvaltningen Lokalplan nr. 303-1&2 “Islands Brygge Syd”. Tegn. nr. 27.239 5: http://www.wikiwand.com/no/Gemini_Residence 6: Zalewski,Barbara. 2004. Islands Brygge- fra skepsis til succes. Nostra, Danmark.s 114

Praksisformer_kompendie_2018.indd 63 29-11-2018 10:36:49 64

Praksisformer_kompendie_2018.indd 64 29-11-2018 10:36:49 TEGNESTUE PRAKSIS ARKITEKTER PRAKSISFORMER 2018

CASE MALTFABRIKKEN

GRUPPE ROBIN SØRENSEN RUNE THARALDSEN SELMA SANDBU LOTTA E LOCKLUND PERNILLE J E SØRENSEN

VEJLEDER ANDERS HERMUND

AT LYTTE MED HELE KROPPEN

Praksisformer_kompendie_2018.indd 65 29-11-2018 10:36:49 INNHOLDSFORTEGNELSE

Innledning

Metode Metod och material Metod- och källkritik

Teori Narrativ teori Aktør-netværksteori Aktører Humane aktører Non-humane aktører Netværk Black Boxes

Analyse Praksis Arkitekter som aktör i ett sammanhang Om at skabe det graﬁ ske udtryk Om at skabe en åben helhed Om at skabe det gode liv og fællesskab Om å bearbeide/innta informasjon Om å utfordre konkurranseprogrammet Møtet mellom to fortellinger Å lytte med hele kroppen Prosjektet som et resultat av tegnestuens eget tema

Diskusjon

Konklusion

Kilder

Bilag

Praksisformer_kompendie_2018.indd 66 29-11-2018 10:36:49 INNLEDNING

Vi ankommer det hvite bindingsverkshuset i Grønnegade i Svendborg. Tydeligvis en av de best bevarte gatene i Danmark, hvor nesten alle husene er fredet. (MT, interview) Arkitekten, Mette Tony, peker på siden av inngangsdøren og sier de akkurat har fått et skilt, etter 13 år her ute. Det er ikke et veldig stort skilt. Det var i 2005 at hun og Mads Bjørn Hansen bestemte seg for å starte opp et fi rma og fl ytte fra hovedstaden til Troense. “(...)Altså vi ville faktisk bare gjerne fl ytte her ut, på landet, ikke(...)” (MT, interview), forteller Mette etter vi har satt oss på kjøkkenet inne på tegnestuen.

“(...)også tænkte vi ja, hvad laver vi så derude. Altså, vi var jo meget begejstrede for at være arkitekter, og vi syntes det var rigtig sjovt fordi vi havde noglen sjove jobs. Men vi havde også prøvet at lave noget sammen, nogle konkurrencer om aftenen. Og så kunne vi godt lide det, og tænkte, vi prøver bare. Det var starten.” (MT, interview)

“(...)For at få horisont, himmel og hav, rum til koncentration og gode rammer om familielivet(...)” (Praksis’ hjemmeside, 2018) forteller de om deres plassering, på deres hjemmeside. Stolthet og ydmykhet går hånd i hånd når arkitekten beskriver ﬁ rmaet. Stolt over omgivelsene og hva tegnestuen har fått til.

Den gamle maltfabrikken ble lukket i 1998, og for at den ikke skulle rives ble den kjøpt for lokale donasjoner (se diagram 1, nedenstående side). I 2013 ble det stiftet et fond - Fonden Ny Malt (Fonden Ny Malt, 2018). Nå skulle den historiske bygningen og grunnen rundt renoveres og transformeres til et nytt kultursentrum for byen. Da Praksis arkitekter i 2016 søkte om å få være med i konkurransen om den Nye Maltfabrikk i Ebeltoft, ble de valgt til å stå opp imot “(...)alle svær- vægterne(...)” (MT, interview): BIG, COBE, Vandkunsten, Smidt Hammer Lassen og Aart Architects. Ovennevnte skulle få lov til å forsøke designe forslaget, gjerne ved å bevare fabrikkens og byens gamle estetikk og stemning, i følge deres beskrivelse (Fonden Ny Malt, 2016, s. 9-10).

Til tross for hva Mette Tony forteller, syntes vi ikke umiddelbart det virker helt overraskende at Praksis ﬁ kk konkurrere, for så å vinne forslaget. I konkurranseprogrammet er det et sterkt fokus på bevaringen av det eksisterende. (Fonden Ny Malt, 2016, s. 9-10) På en tavle ved siden av kjøkkenbenken henger utklipte artikler med overskrifter som, “(...)løber med arkitekturens prestige- priser” og “Det nye må ikke vende det gamle ryggen”. På deres hjemmeside fremgår tydelig mottoet:

“Kvaliteter i traditionen kan give svar på nutidens problemstillinger” (Praksis hjemmeside, 2018).

Praksisformer_kompendie_2018.indd 67 29-11-2018 10:36:49 1857, den første maltprodukiton opstartes af S.B. Lundberg i pakhuset

1861, Det oprindelige pakhus brænder og genopføres med nyt størberum

1895, Maltkøllen, fabrikkens store skorsten og støberum tilbygges

1947, Maltlageret, den fritstående bygning bygges

1960, Gennemgribende renovering og udvidelse af fabrikken

1952, Fire etagers bygning opføres, i forlængelse af pakhuset

1998, maltfabrikken lukker endeligt for sin produktion

2006, ‘Hesø udvikling’ køber fabrikken med planer om at bygge centermiljø

2010, Byrådet giver tilladelse til nedrivning af fabrikken

2013, Fonden ‘den ny maltfabrik’ stiftesog bygningerne købes for lokale midler

2015, Arkitektkonkurrencen igangsættes

Diagram 1: Tidlslinie for maltfabrikkens historie

Deres tillit til tradisjon og historien til det enkelte sted, kan ha vært en rød tråd i deres forslag til Ny Malt, og vi er interesserte i å se på sammenhengen mellom de to fortellinger. Om vi gjennom vår teori og analyse kan utforske når Praksis’ fortelling og Ny Malts fortelling om prosjektet, møtes, og når de skilles. Hvordan kan vi stille oss kritiske til de her romantiske fortellingene om “(...)tosserne der er ﬂ yttet på landet(...)” (MT, Realdania intervju) og det nye kultursentrum der “(...)drømme går i opfyldelse(...)” (Komiteen Ny Malt, video).

Praksisformer_kompendie_2018.indd 68 29-11-2018 10:36:50 Vi vil undersøke hvordan de her fortellingene skapes ved å se på både konkurranseprogrammet fra Ny Malt Fonden og Praksis’ forslag. Vår problemformulering lyder da;

Hvordan har Praksis arkitekter skapt en fortelling om den nye maltfabrikk gjennom det eksisterende byggeri i gjensvar til fonden Nymalt og temaet av deres eget arbeid?

Hvordan svarer tegnestuen på den fortelling som er omkring Maltfabrikken allerede? Hvordan svarer tegnestuen på den fortelling konkurranseprogrammet fra Nymalt oppstiller? Hva betyr det for hvordan de griper det eksisterende byggeri an på? Hvordan kan Praksis’ konkurranseforslag sees i relasjon til tegnestuens egne ideer?

Diagram 2: Tidlslinie for konkurrenceforløbet December 2015, konkurrencen udskrives

Februar 2016, de 6 mest kvalificerede tegnestuer går videre i konkurrencen

Maj 2016, 1. fase slutter, Praksis arkitekter går videre sammen med én anden tegnestue.

Juni 2016, 2. fase slutter, projekterne udvikles sammen med bygherren

September 2016, 3. afleveringsfase

Praksis arkitekter kåres som vinder i oktober 2016

Projekterings- og lokalplansfasen går i gang november 2016

Første spadestik: byggeprocessen igangsættes d. 9. februar 2018

Projektet forventes færdigt i marts 2019

Praksisformer_kompendie_2018.indd 69 29-11-2018 10:36:50 METODE

METOD OCH MATERIAL

Då frågeställningen vi valt egentligen kan ta stor vidd och utgöra många olika vinklingar krävs en avgränsning för att uppnå en mer konkret och fokuserad analys (Rienecker & Stray Jørgensen, 2012: s. 128). Vi har valt att begränsat oss tidsmässigt till själva tävlingsförfarandet (här visat i diagram 2) och även limiterat med utgångspunkt ifrån Praksis arkitekter som huvudroll. Genom att göra detta begränsar vi undersökningen av byggeriets organisation-, projektering- och produktionsform markant till att fokusera på arkitektens roll, vid detta tillfälle, som isolerad aktör, vilket vi gissar kommer ge oss ett mer speciﬁ kt, intimt och subjektivt svar. Vi vet att i denna typ av empiriskt observerande undersökning, där vårt case presenteras i enskilt ljus, bör stor beaktning läggas på tolkningen av denna kvalitativa data samt medveten kritik mot vår egna metod. Vårt syfte ämnas inte vara en överblick av arkitekters arbete och roll i tävlingsförfaranden överlag, utan istället en speciﬁ k inblick i hur just Praksis arkitekter hanterat detta enskilda projekt.

Som metod har vi använt oss absolut huvudsakligen av kvalitativ data, främst i form av en personlig intervju. Då fokuset i denna problemställning läggs på arkitektﬁ rman Praksis roll och erfarenheter så utgör en intervju med en av grundarna, Mette Tony, en större del av vår källa för inhämtning av information då denna metod anses bäst lämpad att förstå människor och deras direkta värdering och åsikter (Brinkmann & Tangaard, 2014: s.31). Intervjun spelades in samt transkriberades för att kunna användas och analyseras korrekt. Stor vikt har även lagts på observation av Praksis lokaler vid intervjutillfället samt analys av de ofﬁ ciella tävlingsdokumenten, både i form av programmet, en digital pdf, från Ny Malt med inbjudan till tävlande, samt Praksis bidragsdokument med text-, presentation-, diagram- och ritningsmaterial. Dessa tre ben utgör större delen av de källor vi använt som insamling av data. Som supplement till dessa har vi ifrån internet inhämtat bakgrundsinformation om Praksis och Ny Malt för att vidare förstå aktörerna och deras interaktion, samt som ytterligare möjlighet till intervjusvar avlyssnat en intervju med Mette Tony som hålls av en annan intervjuare, där ämnad som en publik podcast.

För att behandla och analysera det material vi samlat in har vi tagit hjälp av teori. Som ett supplement till den annars mer induktiva och empiriska metoden av användandet av material så erbjuder teori en mer deduktiv analys där modeller kan ge en djupare förståelse för vad vi redan observerar. Vår användning av narrativ analysteori tillåter oss att se samlingen av de material vi hittar i en större helhet och berättelse, för att bättre förstå de narrativ som tegnestuen och deras projekt använder samt i slutändan, varför Praksis faktiskt kommer att vinna tävlingen. Denna teori bidrar även till att vi, med medveten metod, exempelvis sätter ramar i intervjun för att låta Mette Tony berätta själv. En annan teori vi använt oss av, dock i mindre utsträckning, för att utöka vår förståelse för Praksis Arkitekters roll och sammanhang i denna situation, är aktör-nätverksteori som tidigt i vårt arbete ﬁ ck oss att förstå vikten av att begränsa oss i vår problemformulering och fokus för undersökning.

Praksisformer_kompendie_2018.indd 70 29-11-2018 10:36:50 Vår vägledare har gett oss lov att avlägga vår uppsats på varje gruppmedlems modersmål, vilket resulterar i att uppsatsen är skriven på dansk, norsk och svenska.

METOD- OCH KÄLLKRITIK

Handlingsförloppet i vår undersökning började med inhämtning av data ifrån internet, där både bakgrundsinformation om aktörerna Praksis och Ny Malt samt tävlingsprogrammet ifrån Ny Malt inhämtades. Därefter mottog vi tävlingsbidraget ifrån Praksis och ytterligare därefter avlades intervjun vid deras egna arkitektkontor. Ordningen av inhämtningen av data har här betydelse då vi noga och speciﬁ kt kunde utforma intervjufrågor med hänsyn till redan inhämtad data. Intervjufrågorna revideras genomgående för att inte anta eller förutse vad vårt intervjumål kunde tänkas svara, utan att genom öppna frågor låta Mette Tony istället berätta fritt.

Med en semi-strukturerad intervju som metod tillåts vi se bilden ifrån Praksis håll, med deras subjektiva erfarenheter, organisering och idéer som huvudpunkt i nyanserade och komplexa formuleringar. Som intervjuns natur ter sig, med karaktären att en intervju aldrig bör betraktas som en neutral teknik för att uppnå opåverkade svar av informanten (Brinkmann & Tangaard, 2014: s.30), samt det faktum att vi enbart har ett intervjumål, vilket gör att Mettes röst för talan för hela det team som utgjorde tävlingen, bör belysas. Annan kritik bör nämna att intervjun som metod även har implikationer då interaktion och kemi har stor inverkan på resultatet. Våra egna intervjufrågor i intervjuguiden (MT, interview) samt vår intervjuare har även de inverkan på Mettes svar och därmed vår datainsamling. Vi anser denna metod ändå vara bäst lämpad för vår undersökning då personliga upplevelser, subjektiva åsikter och individuella idéer ifrån Praksis arkitekter är vad vi söker.

TEORI

I det følgende teoriafsnit vil vi redegøre for teorierne ‘narrativ teori’ og ‘aktør-netværksteori’ i det følgende omtalt ANT. Den narrative teori, som vores analyse hovedsageligt bygger på, anvender vi gennem opgaven i en vekslen, mellem de forskellige analyseblikke tematisk-, strukturalistisk- og performativ analyse. (Frandsen, 2016: s. 184) Den strukturalistiske analyse anvender vi til, at undersøge hvordan Praksis arkitekter skaber en historie om projektet, gennem deres fortolkning af fondens opstillede værdier, samt fortæller hvilke værdier de kan lide, og hvilke de ikke synes er gode for projektet. Derudover belyser den performative analyse, hvordan Praksis arkitekter anvender det eksisterende og konteksten som et vigtigt element i projektets og tegnestuens egen iscenesættelse. Til at analysere i hvilken grad Praksis arbejder med den eksisterende fortælling om projektet, og konteksten anvender vi den tematiske analyse. Vi anvender aktør-netværksteorien til, at deﬁ nere ‘aktørerne’ i projektet samt, at analysere det ‘netværk’, som opstår mellem aktørerne, omkring projektet og som forandrer sig i forløbet. Vi opfatter perioden inden konkurrenceforløbet som en ‘blackbox’ hvorfor, vi ikke stiller spørgsmålstegn til perioden eller processen. (Justesen, 2017: s. 366)

Praksisformer_kompendie_2018.indd 71 29-11-2018 10:36:50 NARRATIV TEORI

Vi har hovedsakelig anvendt teorien, narrativ organisasjonsanalyse i vår undersøkelse, for å redegjøre for hvordan Praksis Arkitekter fremstiller sin fortelling av den Nye Maltfabrikk gjennom de eksisterende byggverk og organiseringen av deres arbeid. Gjennom intervju med en av praksis arkitekters grunnlegger, Mette Tony, får vi et spesiﬁ kt innblikk gjennom henne, om Praksis Arkitekters fortelling, om den Nye Maltfabrikk.

Organisasjoner skaper fortellinger, og det er vi som organisasjonsanalytikere som kan oppdage og ta til oss organisasjonens narrativ ved å lytte og være oppmerksom på de ting som blir fortalt. (Frandsen, 2012: s. 126) Narrativ organisasjonsanalyse er nemlig den praksis hvor vi bruker fortellingene til å analysere organisasjoner. Ut i fra en fortelling kan vi få en fornemmelse om hvordan menneskene i en organisasjon fungerer, om hvordan de blant annet arbeider og tenker i en organisasjon. Det kan oppstå variasjon i organisasjonsfortellinger, hvor noen fortellinger er offi sielle, mens andre er uformelle. De offi sielle er ofte gjennomtenkt og formulert med et bestemt formål, og ofte publisert, hvorav de som er uformelle gjerne oppstår uten å være tilrettelagt og tilpasset organisasjonens side (Frandsen, 2012: s. 126). Disse kan være løse og levende hvor det raskt kan oppstå forskjellige sammenhenger i en gjenfortelling. I henhold til organisasjonsforskere er det likevel ulik bestemt defi nisjon på hva en fortelling er. Noen mener en fortelling stort sett kan være hva som helst; en setning, en samtale mellom to mennesker, en handling osv. Fordi det kan oppstå usikkerheter rundt organisatoriske fortellinger, hvor det gjerne ikke er en tydelig begynnelse og avslutning, eller fast defi nerte personer (Frandsen, 2012: s. 126). Derimot har andre organisasjonsforskere forholdt seg til noe mer bestemt, hvor de mener at et narrativ har en mer spesifi kk defi nisjon; en fortelling om en eller fl ere hovedpersoner, som har vært utsatt for en spesifi kk hendelse, hvorav det etterfølgende oppstår et høydepunkt av hendelser og en avslutning. Fortellingens hovedpersoner og hendelser de utsettes for har et midtpunkt i fortellingen. Således er dette historien sin hendelse, hvor det skal si noe om - eller organisere det emnet, historien omtaler seg om (Frandsen, 2012: s. 126-127)

En narrativ organisasjonsanalyse kan utføres på mange forskjellige måter, alt ettersom, hvordan det analytiske fokuset er. Når vi arbeider med en organisasjonsanalyse er det viktig å være klar og tydelig omkring undersøkelsesspørsmål, analytikerens rolle og måten materialet blir samlet inn og produsert på, samt den analytiske metoden eller begreper vi bruker for å oppnå grunnleggende vitenskap. (Frandsen, 2012: s. 127)

I henhold til dette har vi valgt å bruke tre forskjellige analysemetoder, som vi mener er nødvendige og gunstige for å forme vår analyse ut fra ulike fokusområder; en tematisk, strukturalistisk og performativ analyse. Disse skaper en bestemt oppdeling for å gi et analytisk fokus på fortellingens ”hva”, ”hvordan” og “hvor, hvorfor og hvem”. (Frandsen, 2012: s. 130)

Den tematiske analyse fokuserer på innholdet i en fortelling. Den beskriver ”hva” som blir diskutert og snakket om, hvor formålet er å formidle det tematiske innholdet. Vi som analytikere vil som regel samle inn fortellinger,

Praksisformer_kompendie_2018.indd 72 29-11-2018 10:36:50 hvor vi sammenligner disse for så i etterkant frembringe et eller ﬂ ere tematikker. (Frandsen, 2012: s. 184) Til eksempel på denne analysemetode, kan vi dra frem hvordan Praksis arkitekter knytter seg sterkt til tradisjon og identitet rundt sin organisering av sitet/bygget.

Den strukturalistiske analyse fokuserer på fortellingens struktur og handler derfor i mindre grad om “hva” fortellingene handler om, men i større grad om ”hvordan” fortellingen blir fortalt. Når aktører skaper en fortelling er formålet å presentere seg best mulig, for og så også uttrykke et budskap om hva de syns er rett og galt. Hensikten her er at vi ser på hvordan en organisasjon utgreier om sine intensjoner eller interesser når de skapte sin historie. (Frandsen, 2012: s. 133) Ut i fra denne analysemetode, kan vi se på hvordan konkurransebidraget til Praksis arkitekter viser en form for forslagsprogram for å vise sine interesseområder og intensjoner, hvor de følger og hvor de avviker seg fra det program Ny Malt har etablert.

Den performative analyse omhandler fortellingens kontekst og formål hvor fokuset ligger på hvordan fortellingene skapes, hvorfor og av hvem. Konteksten kan relatere seg til en spesiﬁ kk situasjon, eller til en bredere organisatorisk, eller historisk og kulturell tilstand. Det er her fortelleren sin iscenesettelse er viktig for å skape et bedre bilde om hvordan de selv individuelt, eller som en organisasjon, mener at de fremlegger sine mål, og om hvordan de gjerne vil oppfattes. (Frandsen, 2012: s. 137-140) I denne tilstand er det mange aktører, tradisjoner og relasjoner med i spill rundt casen, som også får en betydning for hvordan Praksis Arkitekter kan iscenesette prosjektet.

AKTØR-NETVÆRKSTEORI

For at få en forståelse af Praksis Arkitekters rolle og proces under konkurrence forløbet bruger vi Aktør-netværksteorien, forkortes med ANT, som analyse metode. Det gør vi fordi, designprocessen for Praksis Arkitekter inkluderer et større netværk af aktører. ANT bygger på en form for tværfaglig forskningsorientering, det vil sige, at teorien kan danne ramme om alt fra sociale til materielle fænomener. (Justesen, 2017: s. 361 og 364) At ANT danner ramme om alt fra de sociale til de materielle fænomener, betyder at den har en kollektiv og tværfaglig karakter. (Justesen, 2017: s. 362) ANT er kendt for at have en orientering mod det materielle, da begreber som non- humane aktører og translationsprocesser, viser at det sociale, det naturlige og det materielle er ligebyrdige, og kun får tillagt en værdi i konstellationer i praksis. (Justesen, 2017: s. 361)

AKTØRER

Det enestående ved aktør-netværksteorien er, at vi kan identiﬁ cere forskellige aktører, der er relevante for en enkeltstående case, uden ANT skelner mellem humane og non-humane aktører. Bruno Latour, udvikleren af ANT, deﬁ nerer en aktør således:

“Hvad som helst, der modiﬁ cerer tingenes tilstand ved at gøre en forskel” (Justesen, 2017: s. 362)

Praksisformer_kompendie_2018.indd 73 29-11-2018 10:36:50 HUMANE AKTØRER

Den humane aktør bliver deﬁ neret som det tænkende menneske, altså homo-sapiens. En menneskelig aktør, som har en betydning for vores case, og er i stand til at ændre på vores case. (Justesen, 2017: s. 362) Non-humane aktører Teorien vægter ikke kun sproglige tegn, men også materielle størrelser, hvilket betyder, at non-human aktører er set som materialitetens semiotik. (Justesen, 2017: s. 364) Det vil sige, at en non-human aktør er fortolkningen af materialitetens betydning. (Justesen, 2017: s. 364)

Som ovenstående citat påpeger, så er det vigtigt at, aktøreren går ind og har en aktiv indvirkning på vores case, og at det vigtige for den her teori er, hvad aktøreren gør. (Justesen, 2017: s. 365)

NETVÆRK

Med aktør-netværksteorien er forholdet mellem aktørerne, som sagt ligebyrdige, hvilket gør vi kan bruge teorien i vores metode til blandt andet at afdække netværket. Netværket, som her er omtalt, er relationerne mellem aktørerne, som i sidste ende sammenkobler trådene i en netværkseffekt. (Justesen, 2017: s. 365) Det er her vigtig at tilføje, at et netværk aldrig er enten teknisk eller socialt, da ANT netop gør op med det materielle og det sociale, som ellers er let at misforstå i takt med internettets udbredelse. (Justesen, 2017: s. 365-6) Hvad der måske også bliver taget for givet, når vi snakker netværk, er at det er et analytisk begreb og altså ikke en form, der allerede eksisterer. (Justesen, 2017: s. 366) Bindestregen i aktør- netværksteori skal i denne sammenhæng også forstås sådan, at den ene del er afhængig af den anden. Altså, at et netværk er en aktør og ligeledes, at en aktør er et netværk. (Justesen, 2017: s. 366) I ANT er det nemlig sådan, at der på den ene side er en række aktører, som skaber et netværk, som er en mere eller mindre stabil konstellation, men på den anden siden bliver aktørerne også deﬁ neret ud fra netværket. (Justesen, 2017: s. 366)

BLACK BOX

Aktør-netværksteorien arbejder med ﬂ ere forskellige begreber, et af de begreber er ‘black box’. En black box er noget, der bliver anset for, at være stabil og ukontroversielt og egentlig ofte overset i de sammenhænge den optræder i. (Justesen, 2017: s. 366) Det vil sige, at en aktør, som for eksempelvis en teknologi, som vi anser for at være stabil, har en lang tilblivelsesprocess, som ofte indbefatter mange problemer og kontroverser, men stadigvæk eksisterer med forskydninger og udvikling. (Justesen, 2017: s. 366) En black box deﬁ nerer en proces, som vi ikke stiller spørgsmål til, det er en usynlig mekanisme.

Praksisformer_kompendie_2018.indd 74 29-11-2018 10:36:51 Maltfabrikken Konkurrencen

Konkurrenceprogrammet Konkurrenceforslaget

Komiteen Ny Malt Ny Malt Syddjurs Praksis arkitekter fonden kommune Underrådgivere Bygherre Bygherre

Bygherrerådgiver

Mette Tony

Donationer Lokalbefolkningen Blackbox

Diagram 3: Netværk ANALYSE

PRAKSIS ARKITEKTER SOM AKTÖR I ETT SAMMANHANG

Praksis roll i ett större sammanhang kan med överblick förklaras i ett större nätverk, här visat i diagram 3.

Ny Malt fonden och Ny Malt kommitén är båda skapta i direkt anslutning till den fysiska Maltfabriken. Ny Malt fonden är i sig ett nätverk bestående av ﬂ era aktörer med gemensamt intresse av att renovera den gamla maltfabriken och genom ett omfattande byggprojekt skapa ett nytt kulturcentrum, medan kommitén har i uppgift att fylla denna plats med innehåll så som konst, event och kultur under realiseringsfasen. Från tidpunkten då Ny Malt fonden annonserar tävlingen är det ett tydligt nätverk med dem som anlitar en byggherrerådgivare samt håller i tävlingsförfarandet där 29 arkitektkontor ursprungligen anmäler sig till tävlingen varav sex styckna blir utvalda av Ny Malt att deltaga. Genom att skära ner komplexiteten av nätverket och enbart fokusera på Praksis arkitekters roll i tävlingsförfarandet, ser vi Praksis interaktion med Ny Malt som här fungerar som en så kallad Black box (se diagram 3). Praksis ingår här i en avgränsad del av det stora nätverket, vilket visas i diagram 4.2, där enbart Praksis och Nymalt interagerar genom tävlingsförfarandets två icke-humana huvudaktörer: Tävlingsprogrammet och Praksis bidrag. Praksis arbetar isolerat i tävlingen och enbart med hjälp av tävlingsprogrammet försöker tyda vad som Ny Malt egentligen önskar. Utöver programmet tar även Praksis själva på sig uppgiften att hämta in uppgifter om

Praksisformer_kompendie_2018.indd 75 29-11-2018 10:36:51 Diagram 4.1: Organisationer

Praksis Arkitekter Ny Malt fonden

Diagram 4.2: Hovedaktører

Praksis Arkitekter Praksis bidrag Tävlingsprogram Ny Malt fonden

Feedback

Tävlingsprogram

Diagram 4.3: Aktørenes interaktion under konkurrenceforløbet bidrag Praksis

Praksis Arkitekter Tävlingsförfarandet Ny Malt fonden

Frågeställningar

Maltfabriken Diagram 3.4: Ny netværkskonstruktion byggningsprojekt efter konkurrenceforløbet

Diagram 4.5: Ny netværkskonstruktion under opførelsen

Praksisformer_kompendie_2018.indd 76 29-11-2018 10:36:51 stället Maltfabriken och använder detta som en lika viktig aktör i deras bidrag. Då tävlingen når olika faser för presentation- och frågetillfällen interagerar Praksis och Ny Malt direkt (se diagram 4.3) och isoleringen och fenomenet med en “Black box” blir istället till humana aktörer som interagerar över dessa två dokument. Vi ﬁ ck vid intervjutillfället bläddra i de tre olika versionerna av Praksis bidrag som under dessa månader förändras något –med all säkerhet i gensvar till de kommentarer de fått under dessa tillfällen av direkt interaktion.

Praksis relation med Nymalt, som i första hand verkar enkel och statisk är egentligen både komplex och föränderlig. Praksis går från att vara deltagare i tävlingen helt underordnad Ny Malt till att senare fungera som deras rådgivare efter de vunnit tävlingen. Härmed förändras deras interaktion till Figur 1: Fuldside konkurrenceprogram en direkt kommunikation de två organisationerna emellan (se diagram 4.5). Mette berättar själv “(...)hele deres program udtrykte også en stor seriøsitet de virkelig sådan arbejdede med hvordan hele det her samlede kultursted kommer til at fungere og der er det meget vigtigt, synes jeg, at tage det seriøst man håber jo på at blive deres rådgiver, de skal læne alt deres tillid mod en og man skal forvandle et kæmpe budget(...)” (MT, interview) Praksis har alltså, redan under tävlingen, organiserat sig med detta i åtanke och utgått ifrån att relationen kan komma att ändras från en isolerad roll under tävling till en seriös relation som ska avlägga ett projekt tillsammans.

Praksis organiserar sig själva i ett team av två-tre styckna utöver grundarna Mette och Mads, vilket gör att Praksis anda har stort grepp i detta projekt. Vi har genomgående i vår uppsats hanterat Mette som representant av Praksis Figur 2: Fuldside konkurrenceforslag Arkitekter och gör därför ingen vidare analys på huruvida Praksis hanteras som en humane eller icke-humana aktör utan väljer istället att se tegnestuen som icke-human, Mette som human men Praksis omväxlande som antingen eller. Såsom aktör- och nätverksteorin förklarar kan även aktörerna bli deﬁ nerade utifrån nätverket. I en analys av Praksis och sitt tävlingsförslag kan vi även se att deras bidrag, alltså det nätverket som Praksis ingått i under tävlingsförfarandet, även blir deﬁ nerande för dem som aktör i nästa nätverk.

OM ATT SKAPA ETT GRAFISKT UTTRYCK

I en grafi sk analys av konkurrensprogrammet mot Praksis bidrag syns hur de tagit an det grafi ska språk som Nymalt redan etablerat i sitt program. Färgval, bildspråk och betoning på Maltfabrik som symbol syns tydligt redan på första Figur 3: Grafi sk farvesætning, sidan av deras bidrag (Praksis, 2016: s.1), vilket kan anses som en självklarhet konkurrenecprogram med tanke på betoningen av stället, men mer djupgående är även typsnitt på huvudtitlarna densamma. Typsnitt är något som Praksis fångat upp igen, då typsnitt i underrubriker ifrån programmet är applicerat på all brödtext. Den röda färgen kan tyckas som en given signaturfärg då den efterliknar den ikonsika fabriksbyggnaden, men appliceringen i form av linjediagram kontrasterade av grönt, som här visas i fi g. 3 och fi g. 4) är etablerat i konkurransprogrammet redan (Praksis, 2016: s.24-25 och Fonden Ny Malt, 2016: s. 19). Även bildspråket, med helsidor av bilder med stämningsfulla rum samt små bilder uppställda i rader är här tydligt taget ifrån konkurransprogrammet som ett grafi sk tema. Motiven på bilderna är stundvis densamma, jämför exempelvis första sidan av de båda dokumenten, eller några sidor in här visade i fi g. 1 och fi g. 2, med den röda maltfabriken, med hela silhuetten emot en blå himmel (Praksis, 2016: s.7 och Fonden Ny Malt, 2016: s. 6) där motivet av en blå himlen Figur 4: Grafi sk farvesætning, konkurrenceforslag

Praksisformer_kompendie_2018.indd 77 29-11-2018 10:36:51 tar uppemot halva bildstorlekarna. Mette poängterar i intervjun att det handlar om att gå helt in och lyssna och se för att förstå deras (Ny Malts) roll (MT, interview) och det kan här verkar som en mindre punkt av analys, –att efterliknelse i graﬁ skt språk kan verka nästintill slumpmässigt. Genom att hävda motsatsen, att detta är ett mycket medvetet val av Praksis, öppnas en tolkning upp för att det graﬁ ska språket utgör ett medel för Praksis att berätta en historia om platsen/deras egna tegnestue/tävlingens ramverk.

OM AT SKABE EN ÅBEN HELHED

Praksis arkitekter har altså ladet sig inspirere af den nye maltfabriks konkurrenceprogram, når man ser på det graﬁ ske udtryk. Men ligeledes har Praksis arbejdet med de værdier, fonden har opstillet i programmet, som vigtige aktører i udviklingen af projektet.

Når vi kigger på konkurrenceprogrammet kan vi se, at NyMalt fonden oplister værdierne, helhed, ﬂ eksibilitet, det gode liv, fællesskab og åbenhed, som skal virke som omdrejningspunktet for udviklingen af Maltfabrikken, som de gerne ser projektet bygget op omkring. (Fonden NyMalt, 2016: s. 13) I en tematisk tilgang til dette, kan vi se på hvordan Praksis Arkitekter går frem som analytikere for, at indsamle fortællingerne fra NyMalt. På den måde skaber de projektets fortælling i overensstemmelse med Ny Malts tematikker. (Frandsen, 2012: s. 185)

Gennem strukturalistisk analyse ser vi i det følgende, hvordan Praksis forholder sig til de oplistede værdier i projektet og hvordan de skaber en fortælling om, hvilke aspekter af programmet de interesserer sig for og hvilke de ikke kan lide. Vi ser altså på, hvordan de anvender værdierne til, at skabe en historie om deres intentioner for fabrikken. Konkurrenceprogrammet lyder på, at transformere den eksisterende bygning samtidig med, at byggeriet skal udvides med omkring 1000 kvadratmeter. Vigtigst er dog, at “Den ny Maltfabrik skal kendetegnes ved sin helhed” (Fonden NyMalt, 2016: s.15). Her ønsker Praksis, at lade de to formationer smelte sammen. Mette Tony udtaler sig i en podcast, lavet om Maltfabrikkens transformation, om samspillet mellem det gamle og det nye byggeri.

“(...) vi synes det er rigtig interessant når man ikke sådan helt præcis kan se hvor det nye starter og det gamle slutter, at det blender lidt sammen, ja farverne binder sammen, men materialerne er sådan set nogle andre(...)” (MT, Tankerum #3: 31:39)

Ved, at arbejde med forskellige materialiteter og overﬂ ader, skaber Praksis en facade, som snakker sammen på tværs af alder og tidstegn, og samtidig aktiverer iagttagerens opfattelse af helheden. Når de opfører en ny bygning i samme farveskala som det eksisterende, skaber de også rum for dem selv til, at udfordre kontrasterne og kompaktheden i den eksisterende fabriksbygning. Mette udtaler, at der er grænser for, hvad sådan et “(...)ﬁ nt historisk miljø kan klare af kontraster(...)” (MT, Tankerum #3: 31:30) så ved at lade dem møde hinanden på denne meget subtile måde, hvor de snakker sammen, kan de skabe kontrasten i åbenheden mellem de to bygninger. Programmet dikterer dog, at funktionerne museum osv. placeres i den nye

Praksisformer_kompendie_2018.indd 78 29-11-2018 10:36:52 tilbygning, men her vælger Praksis, at også lade funktionerne smelte sammen, hvorved en friktion i brugen af bygningen, skabes.

“(...)det der med alle de funktioner der skulle ligge i den nye tilbygning, de kommunale funktioner, museum, det der med, at mase dem ind i den gamle bygning sammen med de private ting som er arbejdsfællesskab og nogle udstillingsrum og nogle møderum, den friktion der opstår mellem dem, det var noget de havde håbet på, men havde ikke selv kunne komme så langt(...)” (MT, interview)

Her læser Praksis altså ind i programmet, og ser hvordan fonden, den Ny Malt, ønsker, at lade bygningerne skabe en helhed på tværs af nyt og gammelt. Dog vælger Praksis altså, at prioritere oplevelsen af helhed over funktionernes adskilte placering, dette på trods at, at fonden og kommunen har set funktionerne adskilte. Deres strukturalistiske fortælling viser altså, at de har større interesse i, at skabe følelsen af helhed end blindt at følge rammerne for projektet. De prioriterer altså hvilke kriterier de synes er gode, og ønsker at bygge projektet op omkring. Og derimod hvilke rammer de synes er værd Figur 5: Plantegning som viser, at at bryde for, at kunne skabe et bedre byggeri. Praksis arkitekter ikke skelner mellem eksisterende og nybyggeri i deres “(...)ja vi forsøger meget at lytte med hele kroppen og virkelig tegningsmateriale. høre hvad de siger og forstå det på en måde så vi ser nogle sammenhænge som de ikke selv har set(...)” (MT, interview)

Praksis viser også denne forståelse af helhed i deres tegningsmateriale. Vi ser, i tegningen ﬁ gur 5, at de ikke skelner mellem det nye og det gamle byggeri i tegningen. Stregerne fremstår med den samme røde farve og blot til beplantning og diagrammatisk fremstilling viser den grønne farve sig frem. (Praksis, 2016: s. 16-17, 24-25)

OM AT SKABE DET GODE LIV OG FÆLLESSKAB

Ligesom, at praksis skaber en helhed i tegningen og i placeringen af funktionerne, ønsker de også, at skabe en helhed og en åbenhed i mødet mellem den nye fabrik og befolkningen i byen. Komiteen Ny Malt har arbejdet for skabe og vedligeholde en social aktivitet på fabrikken, allerede inden konkurrencen startede. Det er vigtigt for Praksis, at forankre dette sociale liv i den nye maltfabrik, at skabe rammer for fællesskab. Ligeledes afspejler fondens værdier ønsket om et godt fællesskab, da det sociale liv er vigtigt for fabrikken, som kulturinstitution. Kristian Krog, direktøren for fabrikken, udtaler i RealDanias podcast om projektet, at byen og kulturen gerne skal give mennesker lyst til, at vælge Ebeltoft til. (Tankerum #3: 4:50) Det er tydeligt i konkurrenceprogrammet, at de ikke ønsker, at starte med, at rive det hele ned og begynde forfra. Både fonden og arkitekterne ønsker, at transformere og bevare stemningen og den rå udstråling fabrikken besidder. De ønsker, gennem kontrasten, at skabe en fortælling, om forholdet mellem projektet og konteksten. Gennem en performativ analyse ser vi altså, at Praksis og fonden Ny Malt fortæller en historie om fabrikken, som bygger på, at bevare og bibeholde.

“Der ønskes en løsning, der på en overbevisende måde viser en

Praksisformer_kompendie_2018.indd 79 29-11-2018 10:36:52 balance mellem en transformation af den eksisterende arkitektur og samtidig en bevaring af den særlige stemning, råhed og ånd, der kendetegner fabrikken og konkurrenceområdet i dag. Det er vigtigt at fastholde det upolerede og uforﬁ nede, som anlægget besidder i dag og ikke lade projektet blive for pænt.” (Fonden Ny Malt, 2016: s. 11)

Fællesskabet vil også yderligere blive fordret i projektet, da Praksis smelter forskellige funktioner sammen, og på den måde ønsker, at skabe friktion mellem mennesker, at inddrage borgerne. Den nye maltfabrik

“(...)skal være sådan et sted hvor man har lyst til at komme og hvor man bliver omfavnet og inviteret indenfor, det var jo meget vigtigt med den her friktion der er mellem de forskellige ting, at når man kommer og man skal på biblioteket så bliver man også lokket til at se noget andet og man bliver som borger inddraget(...)”. (MT, interview)

Men det har været udfordrende for Praksis, at skabe denne oplevelse af, at blive inviteret ind i den tidligere fabrik fordi de oprindelige funktioner i bygningen, har haft behov for et mere lukket ydre.

“(...)de her industrianlæg er jo typisk meget lukket og sådan, altså man kan ikke lige sådan se om der er nogle og moderne kulturinstitutioner de ønsker jo en eller anden form for transparens, så man kan se at der er nogle, så man bliver lokket ind, man kan se at der er åbent man kan se at der er lys det ser hyggeligt ud og man bliver inviteret på besøg(...)” (MT, interview)

Ved at åbne den nye tilbygning meget op, kan Praksis altså skabe et kulturhus, hvor de besøgende får lyst til, at være en del af kulturen, hvor der er plads til, at det sociale liv forankres i de gamle bygninger, i den nye maltfabrik. Samtidig kan de beholde den råhed, og ånd, som den eksisterende fabrik tilbyder stedet. Åbningerne i den nye tilbygning betyder altså, at Maltfabrikkens kompakte lukkede ydre kan bibeholdes og samtidig respekteres den historie bygningen fortæller om dens funktion.

Så hvis man kigger på de værdigrundlag fonden for den ny Maltfabrik har opstillet i konkurrenceprogrammet har Praksis arbejdet på, at besvare disse værdier. Det har de også formået at gøre, på trods af, at de ikke blindt følger programmet, da de oplever med hele kroppen og derved ser behov og muligheder ud over programmets krav. Derfor har de eksempelvis vægtet gårdens funktion højere end kravet om, at bygge på den først angivet grund. At de har oplevet området ud over programmets rammer, giver dem altså muligheder for, at sætte nye rammer for opgaven og projektet.

OM Å BEARBEIDE INFORMASJON

Ofte som arkitekt, kommer kunden til en med intet mer enn en adresse eller en byggegrunn. Noe som gjør dette som en konkurranse stilt av kommunen spesiell, er at arkitekten med det samme får all informasjon og begrensninger.

Praksisformer_kompendie_2018.indd 80 29-11-2018 10:36:52 Og kommunen som arbeidsgiver, har jo en viss kontroll på hva som er lov og ikke. Arkitekten behøver ikke nødvendigvis selv å ﬁ nne noen restriksjoner og data for å sette rammer for sin oppgave. Vi spurte Mette Tony om hennes tanker om kravene som ble stilt i konkurranseprogrammet.

“Men det er også sådan at der er en masse begrænsninger, men det er jo også det med vores fag, at få begrænsningerne til at være en fordel eller et afsæt eller sådan, føle en frihed inden for dem ikke” (MT, interview)

Altså de her reguleringer og krav er selvfølgelig viktig for å komme i gang med oppgaven, men det kan være interessant å se på hvordan arbeidet preges når ikke arkitekten selv skal ﬁ nne fram til dem. Reglene og lovene er der uansett, men hvordan de blir presentert og hvilken tilgang arkitekten har til de kan utgjøre en stor forskjell. Når vi går inn i dette med tematisk, strukturalistisk og performativ analyse, kan vi utforske hvor de ulike aspektene av historiene blir skapt. For eksempel kan vi se igjennom strukturalistisk analyse at det kan handle mye om hvordan oppgaven blir formulert og hvordan den så tolkes av dem som leser den.

Men det er ikke kun Fonden Ny Malt som narrativ, som bestemmer hvordan deres historie blir mottatt. Ved å bruke en performativ tilgang, ser vi at når Praksis arkitekter tar i mot informasjonen, er det heller ikke objektivt. Vi analyserer at for dem blir fortellingen til Ny Malt et produkt av den konteksten den er satt i. Deres egen tilgang til arkitektur påvirker hvordan de går til den informasjonen de får tildelt, selv om det ikke behøver være bevisst fra deres side. Slik som når de i programmet forteller om å bevare “råheten” og at det ikke skal bli for “pent”, er mye opp til Praksis å tolke. Det tematiske og den ofﬁ sielle fortelling virker klar, men igjennom tegnestuens øyne kan det i bearbeidelsen oppstå uformelle fortellinger. For at arkitekten skal forstå alle de her ordene, råhet og for pent, riktig, er det viktig at de snakker det samme språket og det er det ikke alltid en arkitekt og en byggherre gjør, da de kommer fra ulike tilnærminger og kanskje har ulike intensjoner.

OM Å UTFORDRE KONKURRANSEPROGRAMMET

Vi har skrevet om hvordan Praksis’ forslag fulgte opp på Ny Malts verdier; ﬂ eksibilitet, åpenhet osv. Selv om de i programmet tar seg god tid til å fortelle om punktene de ser på som viktige, er det stadig relativt abstrakt. Men vi kan gå utifra at de har delt dette grunnlaget, ettersom Praksis’ forslag ble vellykket. Her har både Praksis i sitt forslag og Fonden Ny Malt i deres program, fortalt - i utgangspunktet - samme fortelling. Men hvor er det de arbeider mot hverandre, eller i det minste kompromisser med hverandre? Når vi leter etter steder der forslaget skiller seg fra oppgaven, kan vi se Praksis har prioritert en tolkning av ovennevnte verdier og skildringer i programmet, over noen fysiske krav. Tankesettet og verdiene blir en rød tråd i prosjektet, som så hjelper å løfte de idéene Ny Malt ikke hadde vært med på selv.

Mette forteller om at de hadde noen mer konkrete innvendinger om kravene som ble stilt. Blant annet dette ønsket om en stor bygning ved siden av fabrikken med bibliotek og museum. Dette punktet i programmet ser vi på

Praksisformer_kompendie_2018.indd 81 29-11-2018 10:36:52 som en del av deres tematiske fortelling om historien og tradisjonen til stedet. Denne plasseringen virket som å handle om at det var her den gamle Spiresalen hadde ligget (Fonden Ny Malt, 2016: s.31). Men samtidig betød dette at en stor del av funksjonene ville formes som en stor tilbygning til den gamle fabrikken.

“(...)alle de der begrænsninger og præcise informationer og krav og ønsker og sådan noget, der gælder det også om at tage dem meget seriøst, men også sige, ehm det tror vi faktisk er helt forkert fordi det her gårdrum var meget aktivt og meget dejligt gårdrum med meget lys og læ. Det stormer jo altid ind fra vest og var faktisk et rigtig dejligt sted som vi synes de ville ødelægge hvis de lagde en bygning der“ (MT, interview)

Med strukturalistisk analyse ser vi at hvordan hun som forteller avslører noe mer om historien. Det kommer også innvendinger om hva som er riktig og galt, programmet og kravene blir en type “bad guy”. Det de så gjorde var å sende inn et spørsmål til Ny Malt; var det et krav, eller kunne de godt se på andre muligheter?

“(...)fordi det er meget vigtigt at man bliver ukonditionsmæssig altså at man ikke laver en konkurrence som så bare bliver kastet på gulvet når nu man har arbejdet med det i ﬂ ere måneder(...)” (MT, interview)

Vi kan her merke at det kan ha vært en vanskelig balansegang. Mellom egen integritet og å tilfredsstille byggherren i en konkurranse der de selv har mye å tape. Her, i sin fortelling i intervjuet, går Mette fram og tilbake mellom å snakke om respekten til dem som stiller oppgaven, og om egen visjon. Igjen er hvordan hun forteller, noe som gir oss mer informasjon. Det sier mye om utfordringen under selve prosjektet, men i intervjuet skaper hun en ny uformell fortelling og vi må også se på den slik. Denne fortellingen er en annen enn den de formidler til Ny Malt under konkurransen. Arkitektenes tilgang til oppgaven virker å være i høy grad preget av konkurransens kontekst og deres stilling. Noe som gjør at det er viktig for oss å stadig analysere både Praksis’ og Ny Malts fortelling performativt.

“(...)man håber jo på at blive deres rådgiver, de skal læne al deres tillid mod en og man skal forvandle et kæmpe budget så vi tager det meget seriøst, hvordan deres ønsker er(...)“ (MT, interview)

MØTET MELLOM TO FORTELLINGER

For å klare å binde de her tilsynelatende motstridende faktorer/innfl ytelser sammen, må arkitektene da se på hvordan de alle er en del av den samme offi sielle fortelling. At de alle er på samme lag, og jobber for samme sak. Slik som de gjør i det grafi ske uttrykket i sitt forslag, som er med på å binde Ny Malt’s og Praksis’ fortelling sammen. De skal se seg selv som en tillitsperson og rådgiver, og deres jobb er å realisere og løse en mer abstrakt idé. I Ny Malts komites´ video, presenterer de Den Nye Maltfabrikk og formålet med den, hvor vi får en oppfatning av hva de vil bygge (Komiteen Ny Malt, video).

Praksisformer_kompendie_2018.indd 82 29-11-2018 10:36:52 Komiteen snakker til folket og presenterer den nye fabrikken utad. Vi blir fortalt hva programmet inneholder og verdiene vi nå kjenner, men ikke mye om arkitekturen. Det er altså et relativt åpent rom her som arkitekten skal fylle, og i videoen virker det som om Ny Malt er klar over dette.

“(...)vi prøver nok at forstå det bedre end de gør vi går nok i virkeligheden så langt ind i det at vi prøver at se nogle sammenhænge de ikke selv havde set(...)“ (MT, interview)

Vi ser altså i intervjuet hvordan Praksis strides mellom å kjempe for det de mener er riktig, og å samtidig ikke trå feil slik at de mister sjansen til å vinne. Ettersom det er en konkurranse er de i hendene på byggherren i en høyere grad. Når de ikke har fått oppgaven enda, blir det farligere å diskutere og utfordre. Så for å opprettholde denne balansegang mellom å respektere programmet og byggherrens ønsker, skal de prioritere et fokus her og være konsekvent i forhold til det.

Å LYTTE MED HELE KROPPEN

På en måte blir retningslinjer i programmet nettopp det som blir brukt for å argumentere mot andre punkter. Som Mette sier, vil Praksis gå under huden på oppgaven og prøve å forstå den bedre enn de som har stilt den. Når de vil plassere om på funksjonene, bruker de idéen om å bevare det gamle, og å sette pris på fabrikken i seg selv.

“(...)så det blev til de her små klumper i stedet for, så der ikke kom en meget stor ny klump et eller andet sted (...) det tror jeg i alt sin enkelthed er det, det her projekt handler om, maltfabrikken, at det er den der er den mægtige og unikke og helt ekstremt voldsom bygning så der ikke kommer en der er lige så stor men altså at alt hvad der laves underbygger det og autenciteten(...)“ (MT, interview)

Det kan også være en utfordring å vite hvordan de skal fremstille seg selv, når de snakker med så mange ulike aktører. Det er kommunen og fonden, men under her ligger lokalbefolkningen som tok initiativ til det hele. Her skapes det så et nytt nettverk igjen, som er dynamisk ettersom hvordan Praksis som aktør forholder seg til de andre aktører. Så skal de velge hvem de skal lytte til, og først og fremst hvem de vil skal lytte til dem selv.

“(...)der er mennesker bag som bare elsker det sted og dem hører vi, vi synes de udtrykker det på en rigtig ﬁ n måde og det havde vi lyst til at hjælpe til med alt det de ville og ja jeg tror at det med at vi ikke overdøvede maltfabrikken det var den der ﬁ k lov til at stå stærkt(...)” (MT, interview)

Her handler det kanskje om å se forbi prinsippene og gå dypere ned i hvilke kvaliteter man vil holde fast ved, og forsterke. Og det er nettopp her deres egne verdier kommer inn og påvirker. Hva Praksis i utgangspunktet står for, vil være det som avgjør hvem og hva i programmet som taler til dem. Mette sier de alle drar ut til stedet og “lytter med hele kroppen”. Da handler det også om kroppen som lytter.

Praksisformer_kompendie_2018.indd 83 29-11-2018 10:36:52 PROSJEKTET SOM ET RESULTAT AV TEGNESTUENS EGET TEMA

Ideen med at forstærke kulturlivet i de mindre byer, udenfor hovedstade, kan anses for at være interessant for netop denne tegnestue. Dem som selv ﬂ yttede deres tegnestue hen til Troense. Historien om Maltfabrikken passer udemærket ind i Praksis’ egen fortælling, hvor historien sammen med den bliver tilpasset og måske tydeliggjort med sit mål.

På tegnestuen er noget af det første man ser nogle store plancher med teksten “Kvaliteter i traditionen kan give svar på nutidens problemstillinger” og “enhver tradition skal til stadighed omskrives for at kunne genfødes”.

Når praksis arkitekter har valgt at modsætte sig de oprindelige krav om eksempelvis at bygge i gårdrummet er det også fordi de har nogle helt klare overbevisninger om, hvad de som tegnestue ønsker at tilføre et projekt, og i særdeleshed at de har ønsket at tilføre Maltfabrikken en særlig stemning som de ser at fonden ligeledes ønsker for stedet. Men det er også tydeligt, når man besøger tegnestuens hjemmeside og efter vores besøg på deres tegnestue i Troense, at tegnestuens fokus stemmer godt overens med værdierne ønsket for Maltfabrikken.

DISKUSJON

Hvis vi skulle jobbe med oppgaven i et større perspektiv, kunne vi utvide studiet om hvorvidt Praksis´ arbeid på prosjektet skiller seg fra deres arbeid med andre prosjekter eller andre tegnestuer. Eller sammenligne deres materiale med materiale fra andre prosjekter. Eventuelt også andre prosjekter som er i form av en konkurranse, hvor de har fått gjort undersøkelser og bearbeidet materialer fra sitet opp mot andre prosjekter hvor de selv samler kunnskap om området og prosjektet. Deretter kan en se om de stiller seg forskjellig fra hverandre eller ikke.

Generelt når arkitekter forsøker seg på konkurranser står det ofte store verdier på spill. Ikke bare fra byggherrene sine sider, men også for arkitektene. Vi forstår at deres engasjement for å vinne er stor fordi de kjemper for sine egne rykter og ressurser opp mot konkurransene. I forhold til dette kan vi anta at prosessen/-ene til å skape prosjekter krever mange ressurser i forhold til om de lykkes eller ikke, men også at det rykte de får vil få noe å si om deres mål og meninger, hvorav dette fungerer som noe performativ ut fra deres egen del, i forhold til at de i senere tid skal få adgang til å angripe andre oppgaver/konkurranser. Om de for eksempel har vært med på å bygge en skole tidligere, så er det også større muligheter for at de igjen får være med på et slikt prosjekt.

En annen måte å se det på kan for eksempel være hvordan Praksis Arkitekter organiserer seg i denne oppgaven hvor de bruker tilgangen til tradisjon og identitet, men hvor vi også kan forestille oss at de i andre prosjekter organiserende seg lignende ettersom de selv siterer på sin nettside, “- et hus bør fortelle om det sted og den historiske kultur, det er sat i”(Praksis hjemmeside, 2018). Altså at identitet og kontekst er viktig, og det at de derfor får være med å skape dette prosjektet på grunn av sine mål og meninger, men også fordi deres tidligere prosjekter kan være organisert på

Praksisformer_kompendie_2018.indd 84 29-11-2018 10:36:52 en lignende måte. Dette er noe de har vært med på før, og de får derfor være med igjen.

Selv om vi slik har tilspisset undersøkelsen vår, har det vært utfordrende å kontrollere hvilken informasjon vi tar med og hva vi selv blir påvirket av. Når vi gikk i gang med vår undersøkelse i konkurranseprogrammet, hadde vi allerede informasjon som også preger hvordan vi ser på Ny Malts tekst. Vi vet hvordan vinnerforslaget ser ut, og kan dermed ikke se på programmet uten å allerede ha en tanke om hva byggherren leter etter. Dermed har vi kanskje, underbevisst, sett på sammenhengen mellom oppgaven og besvarelsen som enda tydeligere. Om vi så hadde lest konkurranseprogrammet uten noen informasjon om vinneren, hadde vi i dette utgangspunktet hatt en annen tilgang til det.

Vi skriver om hvordan Praksis’ egen fortelling har påvirket deres tolkning av oppgaven, og hvor vi selv til en viss grad har gått med på den samme fortelling. Det er en av grunnene til hvorfor vi har gått inn i hva som skjer i møtet mellom de to narrativer, og at vi prøver å plassere oss selv utenfor. Med dette stiller vi oss kritiske til det vi blir fortalt i de kildene vi bruker. Dermed har vår performative analyse vært viktig, for å gå til informasjonen med en oppmerksomhet rundt konteksten og alle de her faktorene som påvirker både casen og vårt studie.

KONKLUSION

I vårt fokus av undersökning ser vi hur Praksis arkitekter, under tävlingsförfarandet av den nya maltfabriken, ingår i en särskild samt föränderlig nätverkskonstellation där tegnestuen mestadels isolerat arbetar på ett projektförslag för denna unika plats. Vi får genom vår analys svar på hur Praksis, med ett fl ertal medel berättar den historia om platsen Ebeltoft och Maltfabriken som fonden Ny Malt söker genom deras tävling. Praksis arbetar fram ett projekt som möter Ny Malts önskemål om helhet mellan den gamla maltfabriken och en ny tillbyggnad samt en plats som med sitt program, med parallella och fl exibla funktioner, skapar gemenskap och en idé om det goda livet. Dock går tegnestuen också längre än fonden i att fi nna autenciteten i och värna om platsen genom att exempelvis bevara den innergård som redan existerar då tegnestuen värderade platsen som den var, med allra bäst ramverk för gemenskap men även skydd från havet. Som ett resultat av detta föreslår Praksis i sitt projekt att renovationen inte bör innefatta en byggning som ligger intill Maltfabriken utan istället på en annan plats än vad konkurrensprogrammet föreslår. Det är med skickliga medel, såsom att låta sig helt ta sig an Ny Malts vision, men också att ifågasätta de ramar som verkar helt satta, som Praksis “lyssnar med hela kroppen” –ett begrepp som grundaren Mette Tony nämner ett fl ertal gånger. Att placera funktionerna blandat och därigenom uppnå en större friktion mellan brukarna går emot tävlingsprogrammets riktlinjer, men Praksis motiverar denna uppnådda helhet för användningen och hävdar det vara av stort värde att bryta ramarna för det. Praksis inte bara lyssnar och processerar, men presenterar sitt förslag med hjälp av de knep en arkitekt kan ta till; så som att låta det grafi ska agera i enlighet med den redan etablerade historien för att subtilt visa både medgörlighet och respekt för Ny Malt.

Praksisformer_kompendie_2018.indd 85 29-11-2018 10:36:52 Tegnestuens förmåga att berätta en historia om maltfabriken i Ebeltoft –om den kontext byggningen ska bli satt i och låta byggningen bli en vidareutveckling på den, är mycket medveten och precis. De ser maltfabriken som en ikon för byn och önskar därför inte att deras egna tillbyggning tar över utan underlägger sig istället det redan existerande byggda. Projektet analyserat i detta case kan även ses som ett exempel och förlängning av Praksis arkitekters egna tema och grundläggande ide om arkitektur. Det är tydligt i ﬁ rmans image om hur historia och kontext har stor betydelse i utformandet av det nya. I tävlingen om Maltfabriken föll Ny Malts program och tegnestuens bidrag i enlighet, men det är också en tydlig och fast position de har som inställning till hur arkitektur bör göras. Praksis vidare tillväxt kommer följas med intresse då ﬂ er projekt kanske kommer att pröva deras förmåga att fortsätta hålla hårt i deras värderingar och möjligt även deras popularitet i att göra så.

Praksisformer_kompendie_2018.indd 86 29-11-2018 10:36:52 KILDER

Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (2015). Kvalitative Metoder – En Grundbog. Hans Reitzels Forlag. Sider: 29-55.

Fonden NyMalt (2016): Den ny maltfabrik, konkurrenceprogram, 7. marts 2016. (Bilag 4)

Fonden Nymalts hjemmeside: Nymalt.dk http://www.nymalt.dk (sidst besøgt 1. oktober 2018)

Frandsen, S., Humle, D. M. og Mathiesen, M. (2012): Fortællinger: en narrativ tilgang. I:Frankel, C. og Schmidt, K. (red.): Organisationsanalyse. Sam- fundslitteratur.

Justesen, L. (2017): Analyser med aktør-netværks-teorien. I: Järvinen, M. og Mik-Meyer, N. (red.): Kvalitativ Analyse, Syv Traditioner. Hans Reitzels Forlag.

Maltfabrikken - dit nye mødested i Ebeltoft (29. januar 2018) https://www.youtube.com/watch?time_continue=3&v=bSaRxUpXfGY (sidst besøgt 1. oktober 2018)

“Motivation Nykredits arkitekturpris” Praksis Arkitekter, www.praksisarkitekter.dk/praksis http://www.praksisarkitekter.dk/sites/default/ﬁ les/downloads/motivati- on_nykredit_christian_ahlmark.pdf (sidst besøgt 28. Maj 2018)

MT, Interview med Arkitekt Mette Tony Dato: 24/9 - 2018 Lokation: Grønnegade 2, 5700 Svendborg, Troense Type: Semi-struktureret interview Tilstede: Mette Tony, Lotta, Rune, Robin, Selma og Pernille.

Praksis Arkitekter (2016): Maltfabrikken - Forstærke / forbinde / forankre - team Praksis, Endelig Aﬂ evering, 22 september 2016. (Bilag 3)

Praksis Arkitekters hjemmestide: Praksisarkitekter.dk http://www.praksisarkitekter.dk (sidst besøgt 1. oktober 2018)

Realdania (2018): ‘Læg øre til det byggede miljø’, podcast, Tankerum #3 - nyt liv i maltfabrikken. https://realdaniapodcast.podbean.com/e/tankerum-3-nyt-liv-i-maltfabrikken/ (sidst besøgt 1. oktober 2018)

Realdania video, “Ejerboligforum - interview med Mette Tony, arkitekt og partner, Praksis Arkitekter” (20. mai 2014) https://www.youtube.com/watch?v=J_Pn7RC0ugE (sidst besøgt 1. oktober 2018)

Rienecker, L. og Stray Jørgensen, P. (2012). Problemformulering fra emne til fokus og spørgsmål. I: Den Gode Opgave. Samfundslitteratur.

Praksisformer_kompendie_2018.indd 87 29-11-2018 10:36:52 88

Praksisformer_kompendie_2018.indd 88 29-11-2018 10:36:52 TEGNESTUE BBP ARKITEKTER PRAKSISFORMER 2018

CASE STREETMEKKA

GRUPPE ANNE LOUISE BJERRE ANDERS FJORDEN BRUBAK ASTRID LYKKE NILSEN BJØRN LYSGAARD PLØGER CAROLINE SKYDT KRISTENSEN

VEJLEDER JESPER BONDE

EN FORTÆLLING OM STEDETS IDENTITET

FOTO AF STREETMEKKA (BBP 2018)

Praksisformer_kompendie_2018.indd 89 29-11-2018 10:36:52 BBP Arkitekter vinder INTRODUKTION skriveopgave fra Københavns kommune om projektet Game Streetmekka “Kampen for at få et indendørs sted til street-aktiviteter BBP Arkitekter ansøger om startede for en del år siden, da den nu 20-årige Khuram Bashir byggetilladelse til transformation

2008 sad og så fjernsyn derhjemme... »[..]jeg tænkte, det kunne af hallerne Afslag byggetilladelse, pga. 110 være fantastisk, hvis vi havde sådan en hal herhjemme. Et punkter vdr. brandsikkerhed sted, hvor man bare kunne komme og spille street-basket med sine venner, når man havde lyst«, fortæller Khuram Bashir. Sammen med sin ven Samir, skrev Khuram et brev til Simon Prahm, og sammen henvendte de sig til Københavns Kommune Ombygning af remise hallerne til foreningsformål mm. Eng- for at få drømmen om et Streetmekka til at gå i opfyldelse.” havevej 80-82 (Politiken,“København får ny Street Mekka”, 2007)

2009 Forstærkning af eksisterende og opbygning af bærende kon- I 2008 var Københavns Kommune forpligtet gennem social service loven til, struktioner at stille lokaler til rådighed for non-proﬁ t organisationen GAME StreetMek- ka. Københavns Kommune udskrev derfor samme år en arkitektkonkurrence om en ombygning og transformation af DSB’s gamle remise haller ved Eng- Ændringer på påbud fra køben- havevej til brug for et ungdomskulturhus. BBP arkitekter vandt konkurren- havns brandtilsyn cen baseret på deres store erfaring med kultur og idrætsprojekter, samt Fremsendt dokumentation for diverse stål certifi kater mm. referencer igennem en skreven opgave. Undlader at udføre automatisk sprinkling BBP arkitekter startede herefter et samarbejde med Københavns Kommune 2010 Udførelse af vandinstallationsar- som bygherre, GAME som NGO og GAMEs brugere, samt andre centrale ak- bejde mm. Bibeholde eksisterende vareelevator mm. tører. Københavns Kommune havde ikke selv fastsat et program. Processen startede derfor med, at BBP arkitekter, sammen med GAME, skulle udarbej- Fremsendt ændrede brand- planer. de et program for stedet. GAME ønskede at skabe et samlingssted, for unge Offi ciel åbning af GAME Street- mennesker i streetkulturen, uden en egentlig forudsætning for, hvad det mekka København skulle indeholde udover gadeidræt, og at brugerne skulle have indendørs

Etablering af elevator fra stuee- faciliteter, hvor temperaturen var optimal til at dyrke sport hele året rundt. tage til niveau 3 Redegørelse for stk. erne 1-18 i Det blev hurtigt klart, at brugerne af GAME havde været vigtige i processen 2011 BT af 28.04.2011 om udviklingen af programmet. BBP arkitekter indgik allerede fra dag to i Bemærkninger til BT af et samarbejde med brugerne, for at kunne forstå deres ønsker og inddrage 12.05.11 mm. dem i designprocessen. Her beskriver Ebbe Wæhrens, partner i BBP arkitek- Ændring af væg til BD60 væg ter, hvorledes brugerne af GAME var med til at starte processen omkring det arkitektoniske program:

“Nå, men så starter man så en proces, hvor man snakker med de her street kulturer af folk og simpelthen brainstormer med dem. Hvad er det i har brug for, fx. basket, street fodbold og Udfører ændringer af bærende de har også en organisation med ﬂ owdance og de tænker også 2012 konstruktioner på, at det kunne være fedt, at oprette en dj-skole osv. Det er meget, meget løst, hvad det er, man egentlig skal bygge for og til.” (Wæhrens, BBP interview, a.00.47)

Herefter blev transformeringen af de to gamle remise haller ved Enghavevej påbegyndt. Hallerne blev overtaget helt rå, uden ventilation, VVS installa- tion, bygningsisolering eller termo-/dobbeltruder. Reviderede kloaktegninger til lovliggørelse af udført afl øbsar- bejde, Enghavevej 80-82 ”Hallerne er ikke gjort ‘pæne’, hverken ude eller inde. Der

2013 IAKS AWARD Special Price. er ikke brugt maling, hvor det ikke er nødvendigt. Der er råt StreetMekka jern, asfalt, afskallede vægge og gammelt træbeton som overﬂ ader.” (Concito, “Grøn genanvendelse”)

Praksisformer_kompendie_2018.indd 90 29-11-2018 10:36:52 Dette gav ikke kun stedet en egen identitet, men selve projektet og projekteringen blev også billigere.

BBP udarbejdede, i samarbejde med brugerne af GAME, et ønske om at bevare det rå udtryk og lade bygningens historiske træk forblive synlige for at indskrive streetkulturen i arkitekturen og stedets identitet. Det var vigtigt for brugerne af GAME, at gøre hallerne mindre institutionelle og at de selv kunne bidrage med udsmykning, grafﬁ ti og møbler til stedet. En stor del af forudsætningen for den arkitektoniske proces var, at Københavns Kommune så projektet som nogle nedlagte haller, man ikke behøvede at gøre noget særligt ved. Det skulle vise sig, at 95% af økonomien gik til, at gøre hallerne lovlige i forhold til bygningsreglementet BR08. Dette skyldes, at man ændre- de hallernes program fra at have været en sporvognsremise, der ikke behø- vede at være opvarmet, til at være en sportshal der skulle være opvarmet til at kunne dyrke sport hele året rundt.

Brugerne blev, på den måde, en vigtig del af projektets udførelse, da de på trods af Københavns Kommunes budgetter, i høj grad måtte være fortalere for, at projektet holdt fast i, at indskrive sig i streetkulturen med de gamle remise haller og ikke blev en kommunal institution. Således transformerede BBP arkitekter de gamle remise haller, i tæt samarbejde med brugerne, til et samlingssted for streetkultur med aktiviteter såsom street-basket, break- dance, parcour og DJ-skole, for Københavns Kommune.

Vi vil igennem opgaven forsøge at svare på følgende spørgsmål: Hvordan har samspillet mellem BBP arkitekter og GAMEs brugeres fortællinger påvirket arkitekturen og stedets identitet?

For at kunne forstå processen bag projektet i praksis, vil vi undersøge hvilke aktører der har indgået i udarbejdelsen af projektet StreetMekka, hvordan de forskellige aktørers samspil har været, samt hvilken indvirkning det har haft på arkitekturen og stedets identitet. Vores primære kilde er et interview med Ebbe Wæhrens, partner i BBP arkitekter, der var totalrådgivere på projektet. Ebbe Wæhrens var hovedarkitekt på projektet fra starten, og indgik i tæt samspil med de forskellige centrale aktører på projektet. Vi kigger på netværket, for at belyse hvorledes projektet er i dag, hvilken identitet det har fået, og om denne identitet fortsat er gældende.

Fokus for opgaven er, at forstå casens organisationsstruktur samt analysere de forskellige aktørers fortællinger og deres relationer imellem. Vi undersøger, mere speciﬁ kt, samspillet mellem BBP arkitekter og brugerne. Men for at gøre det, er det vigtigt at forstå, hvem brugerne er. Vi forstår brugerne som medlemmer af foreningen GAME StreetMekka. De er slutbrugeren, som stedet i sidste ende er tænkt til. Vi opdeler derfor igennem hele opgaven ‘GAME som NGO’ og ‘GAMEs brugere’ som to forskellige aktører med hver deres fortælling.

Vi har valgt at arbejde de to teorier aktør-netværks teorien, og den narrative organisationsanalyse sammen. Derfor er det vigtigt for forståelsen af vores undersøgelse, at vi ser fortællingen/narrativet som en aktør i sig selv.

Praksisformer_kompendie_2018.indd 91 29-11-2018 10:36:53 Games anskomst facade foto: Anders Fjorden Brubak 2018

Praksisformer_kompendie_2018.indd 92 29-11-2018 10:36:53 METODE

Der er i denne caseundersøgelse af projektet, GAME StreetMekka, gjort brug af dataindsamling fra forskellige artikler, dokumenter, hjemmesider og sags- dokumenter for at ﬁ nde nærmere viden omkring aktørerne i forbindelse med projektet.

Helt speciﬁ kt interesserer vi os for, brugernes fortællinger og deres ind- ﬂ ydelse på BBP arkitekter, samt hvordan relationen har påvirket arkitekturen og stedets identitet. Der er desuden, i stort omfang, blevet gjort brug af informationssøgning i forbindelse med at få en udvidet en præcis viden vedrørende BBP arkitekter og det aktør netværk de indgår i.

Formålet er yderligere at analysere de forskellige aktørers fortællinger i forhold til projektet og kommunikationen mellem fortællingerne. Dette under- støtter vi med den franske semiotiker Algirdas Julien Greimas’ aktantmodel (Frandsen, Humle og Mathiesen, 2009). Vi kobler teori og data sammen ved brug af aktør-netværks teorien og narrativ organisationsanalyse. Disse teorier og analyser har også været med til at indskrænke vores case, og har gjort det muligt at udarbejde en fokuseret problemformulering, for, på bedst mulig vis, at kunne diskutere hensigten med den anvendte praksis.

For at understøtte ovenstående teorier har vi gjort brug af kvalitativ empirisk materiale i form af et semi-struktureret interview af hovedarkitekt på projektet, Ebbe Wæhrens. Interviewet er blevet brugt som en forskningsmetode, og har også været en vigtig kilde i forbindelse med den narrative teori, da et interview i sig selv er et narrativ. Der er altså tale om indtryk og oplevelser, som den interviewede selv har oplevet og erfaret. Der kan derfor være tale om interviewet som en fejlkilde, idet der kun er én informant, og vi derfor kun får fortællingen fra hans synspunkt.

Forud for interviewet havde vi udarbejdet et interview papir med spørg- smål af narrativ karakter. Herunder; indledende, opfølgende, sonderende, speciﬁ cerende, strukturerende og fortolkende spørgsmål med afsæt i Jørgen Eskemoses forelæsning om interview. Efter interviewet transskriberede vi det hele ned til brug for senere anvendelse i vores case analyse. Derudover er der foretaget observationer på BBPs tegnesal, samt observationer og af- fotografering af GAMEs gadeidrætshus på Enghavevej i København. Igennem caseundersøgelsen er der både blevet gjort brug af objektive og subjektive kilder. Vi har forholdt os kildekritisk samt haft det in mente, at visse kilder har en subjektiv vinkel. Som beskrevet i teksten (Frandsen, Humle og Mathiesen, 2012), er det vigtigt at forstå, interviewets fortælling er et øjeb- liksbillede, og vi derfor ikke kan forstå organisationen som en helhed, men den kan hjælpe os med at forstå, hvordan identitet får form.

Derudover er det vigtigt at forstå, at konteksten determinerer virkeligheden. Projektet, GAME StreetMekka, sluttede i 2013, og vores interview blev foretaget i 2018. Konteksten Ebbe Wæhrens var i på det givne tidspunkt, var en anden, end den han beﬁ nder sig i i dag, og der er muligvis ting i fortællingen, der er blevet fortrængt eller gået tabt i translationen. Dog oplevede vi, at fordi vi foretog et semi-struktureret interview i hans vante omgivelser på BBPs tegnesal, blev stemningen mere afslappet, og mange informationer kom

Praksisformer_kompendie_2018.indd 93 29-11-2018 10:36:53 løbende op i hans erindring som en pludselig indskydelse og ikke som noget forberedt. Der er blevet benyttet kompetencer i form af problembehandling og databehandling.

TEORI

NARRATIV TEORI

Vi har fået en forståelse af, at forløbet i vores case har været båret af narrative fortællinger, og disse fortællinger har været styrende i forhold til udviklingen af projektet. Ved hjælp af den narrative organisationsanalyse har vi fundet frem til fortællingerne i casen, og vi har derefter kunnet sammenligne dem og holde dem op overfor hinanden samt se på betydningen af aktørernes samarbejde.

For at kunne arbejde med fortællingen i casen, har det været nødvendigt at deﬁ nere, hvad en fortælling er. I følge teksten ‘Fortællinger: en narrativ tilgang’ (Frandsen, Humle og Mathiesen, 2012) er der blandt organisations- forskere ikke nogen fælles forståelse eller deﬁ nition på, hvad en fortælling er.

I denne case forstår vi fortællinger i et bredt perspektiv. Vi ser fortællinger, som noget der er foregået mellem aktører i projektet. Fortællingerne i casen handler om det udgangspunkt aktørerne selv kommer fra, samt den kontekst de indgår i. Vi undersøger derfor, hvilken fortælling de har tillagt projektet, med udgangspunkt i egen identitet, og, hvordan det kan være med til at påvirke stedets identitet.

Vi har valgt at kombinere aktør-netværk teorien med den narrative teori, for at sidestille de forskellige aktører og samtidig prøve at forstå hvordan de forskellige aktører forstærker hinanden i aktør-netværket gennem deres fortællinger og identitet.

Vi har benyttet os af tre analysemetoder inden for narrativ teori, for at kunne belyse fortællingerne mellem aktørerne. Den tematiske, den strukturalistiske og den performative metode. Den tematiske tilgang fokuserer, ud fra forfatterens synspunkt (Frandsen, Humle og Mathiesen, 2012), på temaerne og indholdet i fortællingen. Hvor et fællesskab kan have en identitet, man enten kan identiﬁ cere sig med eller distancere sig fra. Temaerne i fortællingerne i vores indsamlede data har vi inddelt skematisk i diagram 2 for bedre at belyse hvordan de forskellige aktører identiﬁ cerer sig med projektet i casen. Dette har vi gjort for at skabe et overblik over hvilke fortællinger, der går igen og stemmer overens, og hvilke der eventuelt skiller sig ud.

Vi har i vores analyse brugt arkitekt Ebbe Wæhrens uformelle fortælling i interviewet til at kortlægge hans forståelse af sit arbejde i casen og selve projektet. Det har vi blandt andet gjort ud fra teksten ‘Fortællinger: en narrativ tilgang’ (Frandsen, Humle og Mathiesen, 2012), der nævner, at vi gennem fortællinger kan høre, hvordan mennesker i organisationer skaber mening i deres arbejdsliv, forstår sig selv, hvor de synes, de hører til og hvorfor. Modsat ofﬁ cielle fortællinger, der er gennemtænkte og produceret

Praksisformer_kompendie_2018.indd 94 29-11-2018 10:36:53 med et bestemt formål (Frandsen, Humle og Mathiesen, 2012), åbnede Ebbe Wæhrens uformelle tilgang til interviewet op for nye forståelser for de involverede aktørers identitet, og satte på den måde andre narrativer i perspektiv.

Med det strukturalistiske grep vil vi se på, hvordan narrativerne bliver fortalt af de ulike roller. At vi kan fremlyse i vår analyse fra interviewet med Ebbe Wæhrens, hvad de ulike roller indikerer. Hvem er ‘the good guy’ og ‘the bad guy’ i denne case fra Ebbe sitt point of view for eksempel. Og hvilken rolle tager Ebbe med sin egen fortællings selvoppfatelse i organisationen. (Frand- sen, Humle og Mathiesen, 2012)

Analysens ulike roller, som helte og skurke, er med til at slå fast hvordan de ulike aktørene har vært i prosessen, om der har vært tvil eller endringer av narrativet fra ulike aktører i prosessen. Hvilken fortelling har de ulike ak- tører hatt, og hvordan har de forholdt sig til hinanden. Den organisering av fortellinger i casen kan sette fokus på rollerne i fortællingen. (Frandsen, Humle og Mathiesen, 2012) Dette kan fremvise magt og interessekonﬂ ikter i organisationen, idet man styres av sin egen fortælling. (Frandsen, Humle og Mathiesen, 2012)

Til sidst har vi den performative tilgang, der ifølge teori teksten ‘Fortællinger: en narrativ tilgang’ (Frandsen, Humle og Mathiesen, 2012) analyserer hvem, hvor/hvornår og hvorfor? Hvorfor fokus bliver fortællingens kontekst og formål. Dertil er der fokus på analyse af menneskers interaktion og dialog sammen, som skaber, og performer fortællinger. I lyset af dette analyserer vi interviewmaterialet, og det hjælper os til at forstå, hvordan konteksten og vores interaktion med Ebbe Wæhrens under interviewet har påvirket fortællingen fra netop den givne situation. (Frandsen, Humle og Mathiesen, 2012).

AKTØR-NETVÆRKSTEORI

Aktør-netværks teorien omhandler en kortlægning af aktører, der spiller en rolle i en proces og relationerne mellem disse aktører. Aktørerne kan beskrives som en genstand, et artefakt, en person eller andet, der kan udføre en handling i et netværk. Forestillingen om det individual- istiske, fritænkende eller uafhængige menneske ﬁ nder ikke sted i teorien, da mennesket opfattes gennem de relationer, mennesket indgår i. Derfor er det vigtigt at forstå, at de fænomener vi undersøger, altid består af noget materielt, og bliver præget af mere end mennesker, hvorfor der aldrig kun er tale om sociale fænomener. (Justesen, 2010) Teorien fokuserer ikke på det sociale imellem, men i stedet på samspillet mellem, det materielle og det sociale. Aktør-netværks teorien er med til at forklare udviklingen af et fænomen, og ligestiller det materielle og det sociale i begreberne non-humane og humane, i dette tilfælde, aktører. Man giver dem disse to kategorier, for at holde styr på hvilken påvirkning de har af deres netværk. Oftest har en non-human aktør kun én handling, der kan forårsages af netværket det beﬁ nder sig i, eller en handling aktøren kan påvirke sit netværk med. (Justesen, 2010)

Som nævnt i vores problemformulering, hvor vi kigger på samspillet mellem

Praksisformer_kompendie_2018.indd 95 29-11-2018 10:36:53 BBP arkitekter og brugerne, har det været nødvendigt at benytte aktør-net- værks teorien for at ligestille brugerne af GAME med BBP arkitekter. Det betyder, disse to aktører er sammenvævet i praksis, det er netværket, altså tråden, som synliggør relationen mellem aktørerne. Dog er det vigtigt at registrere, at netværket i sig selv, også er en aktør (Justesen, 2010), og at disse aktører hver især har deres eget netværk, der bliver påvirket af den kontekst de indgår i. Aktøren eksisterer altså ikke uden sin relation i det samlede netværk. Det er i relationen og interaktionen med andre aktører, man selv bliver en aktør, og dermed skaber en fortælling og et netværk.

Et eksempel herpå: i vores tilfælde havde BBP arkitekter ikke skrevet i programmet, at entreprenørerne skulle fjerne en bjælke. Normalvis kan noget materielt, som et skrevet program, være med til at stabiliserer en relation. Omvendt kan det også destabilisere en relation, hvor det i vores tilfælde bliver programmet, der ikke er fyldestgørende.

Her er der altså tale om, hvordan en uventet aktør, her et program, kan operere i et netværk af ﬂ ere aktører, og på den måde forstærke entre- prenørens position over for arkitekten og dermed tage det tredobbelte i pris for, at fjerne bjælken. Derudover skabes en ny aktør i form af en ar- bejdsseddel. Det materielle, altså det skrevne program, er pludselig med til at styrke magtforhold, identitet og handling. Der er altså tale om en distribueret effekt (Justesen, 2010).

I casen har vi en lang række humane og non-humane aktører såsom: BBP Arkitekter, ByK, entreprenørerne, ingeniørerne, GAME og Københavns Kommune, som alle er humane aktører, idet man kan tilskrive dem en menneskelig betydning. Derimod er bygningen i sig selv, eller entreprenørens værktøj, non-humane aktører, da de er af materiel karakter. I aktør-net- værks teorien bliver alle aktører ligestillet, og indgår derfor i et ligestillet samspil. Entreprenøren er ikke noget uden sit værktøj, og omvendt er værk- tøjet ikke noget, uden entreprenøren til at bruge det. Aktør-netværks teorien ser på, hvordan netværket etableres via møder mellem aktører i fortløbende, gensidige udviklingsprocesser. Disse processer kaldes translationer, hvor aktører påvirkes og ændres (Justesen, 2010).

BPP er kun noget, i kraft af det netværk de har opbygget gennem en lang række andre projekter. Dette netværk resulterede blandt andet i, at de vandt konkurrencen om GAME StreetMekka, da de havde stor erfaring med idrætshaller og offentlige sociale instanser. De står altså kun som en anerkendt tegnestue, i kraft af det netværk de indgår i.

ANALYSE

I analysen bruger vi narrativer i relationen mellem aktører forudsat af aktør-netværks teorien. Kombinationen af teorierne ﬁ ndes allerede i ak- tør-netværks teorien, hvor Latour en aktør-netværks inspireret forsker forklarer, at “da aktør-netværks teorien typisk har fokus på processer, er analy- serne ikke overraskende ofte præsenteret i en narrativ form, der netop kan indfange tidslighed og processer og den mangfoldighed af de aktører, der gør en forskel“ (Justesen, 2010).

Praksisformer_kompendie_2018.indd 96 29-11-2018 10:36:53 DIAGRAM 1 Diagrammet tager udgangspunkt i Ebbe Wæhrens forståelse af den hierarkiske organ- EU isationsstruktur, der er foregået i projektet i praksis.

KØBENHAVNS KOMMUNE

BORGERREPRÆSENTATIONEN PROGRAMMET FRA KK

STREETMEKKA Bygning KF Kultur og fritid borgmester BRANDTILSYN

FONDE KFF Repræsentation Kultur og fritid forvaltningen

Remisehallerne KEjd Københavns ejendomme og indkøb

ByK Byggeri København NGO BYGHERRE GAME

SLUTBRUGER KONKURRENCE GAME & StreetMekka 5 udvalgte arkitekter/tegnestuer

BBP arkitekter Vinder af konkurrence TOTALRÅDGIVERE KONKURRENCE 5 entreprnørfi rmaer

ARKITEKTBESKRIVELSEN

BYGNINGSREGLEMENTET

DET ARKITEKTONISKE PROGRAM

INGENIØRER Ankerhansen og co. A/S Vinder af konkurrence Sloth-Møller og Esbensen Esbensen Rådgivende HOVEDENTREPENØR Ingeniøre A/S

Tømrer Murere VVS Ventilation

Praksisformer_kompendie_2018.indd 97 29-11-2018 10:36:53 Ifølge aktør-netværk teorien (Justesen, 2010) kan stærke relationer gå ind og dominere beslutninger i processen. Vi vil belyse, hvilke fortællinger der har været dominerende, og hvordan de har stemt overens, eller skabt in- teressekonﬂ ikter i projektets fortælling og identitet. Vi vil se på, om relationen mellem to aktører kan blive så stærk, at de kan handle på egen hånd uden påvirkning af resten af netværket og betydningen heraf.

Analysen fokuserer på BBP arkitekter og brugerne samt andre aktører i projektet, der har været centrale for stedets arkitektur og identitet. Vi ser på, hvordan fortællingen bliver en aktør, der henholdsvis stabiliserer og destabilisere samarbejdet og relationen.

For at komme nærmere en besvarelse af vores problemformulering tager vi udgangspunkt i tre analysepunkter, hvor vi bruger temaets identitet som udgangspunkt for de enkelte fortællinger:

- Kortlægning af de centrale aktører, deres narrativer og trådene mellem.

- Fortællingen om samarbejdet mellem BBP og brugerne? Hvordan påvirker brugerne af Game, BBP i deres fortælling og identitet?

- Fortællingen om hvordan samarbejdet mellem BBP og brugerne har påvirket relationen til Københavns Kommune?

Kortlægning af de centrale aktører, deres narrativer og trådene mellem

DIAGRAM 2 (se på næste side) Diagram x er en undersøgelse vi har gjort os for, at ﬁ nde frem til de forskellige aktørers fortællinger, som vi mener har været centrale i forhold til at påvirke arkitekturen og stedets identitet.

Praksisformer_kompendie_2018.indd 98 29-11-2018 10:36:53 BBP ARKITEKTER KØBENHAVNS KOMMUNE “Vi søger at indskrive bygningen en større fortælling, der giver betydning til både bygningen og stedet. Fortællingen tager udgangspunkt i kontek- “Institutionens overordnede formål er at være en multikulturel arena, der sten og funktionen. Vi analyserer stedets potentiale og føjer nye lag til huser et bredt udsnit af Streetkulturen og rummer faciliteter til at dyrke det eksisterende, hvor det nye udfordrer det gamle, så inspirerende nye streetaktiviteter under tag: Street basket, Street soccer, Parkour, Street helheder dannes” - Interview, Ebbe Wæhrens, BBP dance, Street Fit, DJing og GAME Finals.” - Københavns Kommune om GAME’s formål. “Streetkulturen er opstået i de amerikanske storby ghettoers gader og forladte bygninger. BBPs designstrategi for ombygningen har derfor “Københavns kommune var meget skeptiske overfor, at vi ikke engang været, at bevare og underbygge stemningen af rå og forladt remisehal malede skidtet før vi forlod det. Altså helt ærligt! Så det har været vores mest muligt... Og det var absolut en fælles forståelse med GAME, men valg som arkitekter”. - Interview, Ebbe Wæhrens, BBP Arkitekter. ikke med Københavns kommune”. - Interview, Ebbe Wæhrens, BBP Arkitekter.

“Det skal for guds skyld ikke ligne et standard kommunalt anlæg, hvor der “Vi ville ikke have at det skulle ligne et kommunalt anlæg, hvor Køben- er vaskbar overﬂ ader og det er pænt. Så det var udgangspunktet, og det havns Kommunes foretrak en standard, der skulle være drifts- og ved- er jo fordi, at det var en faldefærdig ødelagt industribygning, som er en ligeholdelsesvenlig ift. materialer.” - Interview, Ebbe Wæhrens, BBP Arkitekter. god ramme omkring street kultur... og det ligger godt i tråd med at man forvalter stedets ånd... ”. - Interview, Ebbe Wæhrens, BBP Arkitekter.

ENTREPRENØR GAME’S BRUGERE

“...det var noget af en slåskamp med entreprenøren, fordi de havde givet “Rollemodellen for det her var nedlagte industribygninger i fx New York en lidt for billig pris og det vil sige, at så prøver de at fi nde alle mulige fejl og Detroit, hvor kulturen er opstået. Og det var brugerne meget bevidste og mangler i projektet.” - Interview, Ebbe Wæhrens, BBP Arkitekter. om og snakkede fx om at de gerne ville have sådan noget New York hegn... Hvad er New York hegn? Det er så åbenbart bare et standard bolthegn, som vi har over det hele her i Danmark. Men det var brugerne, “... nogle entreprenørfi rmaer har jo decideret advokater på, til at sidde der gerne ville have det, og de snakkede meget i billeder om, hvad de og læse arkitektbeskrivelsen og kigge tegningerne igennem med hen- gerne ville have”. - Interview, Ebbe Wæhrens, BBP Arkitekter. blik på at fi nde huller. Så siger entreprenøren, at vi har glemt at beskrive en bærende bjælke, som vi selvfølgelig skal have, og så tager de lige 300.000 kr. for det osv.” “Vi skulle beskrive hvordan vi ville gribe opgaven an. Fx at vi gerne ville - nterview, Ebbe Wæhrens, BBP Arkitekter. starte med nogle brugermøder og workshops til processen.” - Interview, Ebbe Wæhrens, BBP Arkitekter.

GAME PRESSEN

”10 års kamp for lige adgang til idrætten” - Simon Prahm, CEO, GAME. “En af de politikere, der har været varm fortaler for Streetmekka, er Kat- rina Feilberg. Hun sidder i Københavns Borgerrepræsentationen for Det “Streetmekka skal være gennemsyret af tilgængelighed. Der er en masse Radikale Venstre, og hun mener, at pengene til Streetmekka er givet godt unge, som ikke er tiltrukket af den klassiske foreningskultur, hvor man ud. »Jeg synes, det passer godt ind i den måde, som mange unge tænker skal træne på faste tidspunkter og følge nogle helt faste regler. Nu får de idræt på i dag. Mange dyrker deres idræt i gaderummet, og de gider ikke et sted, hvor de kan dyrke deres idræt, også når det er vinter eller dårligt foreningerne, hvor man skal mødes til træning på et fast tidspunkt eller vejr” - Simon Prahm, CEO, GAME. ringe og booke en bane dagen i forvejen«, siger Katrina Feilberg. Katrina Feilberg ser ikke Streetmekka som et integrationsprojekt, men hun mener, “Idrætshuset skal være åbent over for de unges egen udsmykning med at det vil have en effekt på integrationsområdet, fordi street-basket har maling, grafﬁ ti og klunsede møbler.” vist sig at tiltrække mange med anden etnisk baggrund.” - Artikel, Politiken, - www.bbp.dk “København får nyt Stree Mekka”.

“Gadeidræt er mere end blot idræt – hvordan den i helt særlig grad indby- der til fællesskab, hvordan den fungerer som et frirum og tilhørssted, og hvordan den kan være et alternativ til mindre hensigtsmæssige fællessk- aber på gaden.” - Simon Prahm, CEO, GAME

INGENIØRENE BORGER REPRÆSENTATIONEN Ingeniørerne fylder ikke særlig meget i sådan en proces. De skal jo regne “... Så som i kan se, er det en enorm lang kommando struktur, men hvem det hele ud og så rapportere ikke? Det er jo utaknemmeligt at være in- er det så egentlig vi snakker med? Vi er jo sat til at lave workshops med geniør, fordi hvis det fungerer, så er det jo bare som forventet, men det er brugerne, og det væsentlige er, at de er tilfredse. Vi er som arkitekter op- ikke ingeniøren, der får stående ovasioner. Omvendt, hvis ventilationen og draget til at gøre slutbrugerne glade, så det er dem jeg har snakket med, varmen ikke virker, så er de bare topuduelige ingeniører, så det skal man og det går lidt ud over Byggeri København. For, når vi har snakket med lige tænke på. Men det er selvfølgelig dem vi har hånd i hanke med.” - brugerne om noget de er glade for, udenom ByK, som de ikke nødvendig- Interview, Ebbe Wæhrens, BBP Arkitekter. vis er glade for, fordi de så skal stå til ansvar overfor forvaltningen, altså bestilleren, og bede om ﬂ ere penge til projektet, så bliver forvaltningen sure på Byk, fordi de har indgået aftaler med slutbrugerne og ikke arkitekterne...så det er en farlig trekant, man hurtigt kan komme ud i mellem aktørerne.” - Interview, Ebbe Wæhrens, BBP Arkitekter.

Praksisformer_kompendie_2018.indd 99 29-11-2018 10:36:53 PRESSEN

GAME NGO

GAMES KØBENHAVNS BRUGERE KOMMUNE

BBP ARKITEKTER

BYK BR BYGGERI KØBENHAVN BORGERREPRÆSENTATIOEN

BYGNING KFF GAMES STREET MEKKA KULTUR & FRITIDSFORVALTNINGEN

DIAGRAM 3

Vi har udarbejdet diagram 3 til at belyse relationen mellem aktørerne i casen, ud fra hvilke fortællinger de har haft. I vores forståelse af diagrammet ser vi fortællinger som en selvstændig aktør. Aktørernes felter overlapper hinanden, der hvor de henholdsvis har haft en relation, som enten er forstærket eller svækket af en fortælling. De felter der overlapper med grønt, skal illustrere en stærk fortælling i relationen mellem aktør felterne. De blå felter markerer, hvor aktørernes relation er destabiliseret. Destabiliseringen sker i kraft af de stabiliserede aktørers fortælling. Linjerne viser, hvilke aktører, der på baggrund af den narrative rolle de har spillet i aktør-netværket, ender med at få sin fortælling igennem i bygningen.

Med diagram 1 (hierarki organisering ifølge Ebbe) viser vi, hvordan organ- isationsstrukturen har været i projektet, hvorimod vi med diagram 3 (narrativ/aktør-netværk diagram) forsøger at belyse, hvordan centrale aktører i denne organiseringen bliver påvirket af hvilke narrativer, der har været i spil, og hvordan dette i sidste ende påvirker slutproduktet og dets identitet.

I NGO’en GAME vil der være fl ere aktører, der har et narrativ. Brugerne, Københavns Kommune, BBP og GAME har alle hver deres fortælling i casens kontekst. Samtidig agerer de som aktører i et sekundært aktør-netværk, som indgår i en anden kontekst. F.eks. BBP har en identitets profi l, den skal stemme overens med fortællingen i projektet men også med de andre aktørers identitets profi l. Ved at analysere disse fortællinger i deres enkelthed og i deres sammenhæng, kan vi få en indikation af samspillet mellem udvalgte aktører.

100

Praksisformer_kompendie_2018.indd 100 29-11-2018 10:36:53 Fortællingen om samarbejdet mellem BBP og brugerne? Hvordan påvirker brugerne BBP i deres fortælling og identitet?

I casen skulle BBP, i samarbejde med GAME, udarbejde det arkitektoniske program. De skulle formidle deres fortælling om at bevare og underbygge stemningen af rå og forladt remise hal. De benyttede sig af arkitektoniske og kvalitative evner, et skrevet program, et arkitektonisk program samt tegninger som aktører, for at kunne inddrage Københavns Kommune, GAME og brugerne af GAME og alle andre, mindre centrale aktører.

“ [..]Men ellers det vi for det meste prøver på, det er, hvad er stedets atmosfære. Stedets ånd, [..] hvordan kan vi ﬁ nde nogle tråde, vi spinder videre til en historie [...] Og arbejde videre på den fortælling og få en endnu stærkere fortælling. Og der kan man sige, at StreetMekka også er et meget godt eksempel på det, for det er jo forfaldsæstetik, som stedet havde i forvejen.” (Wæhrens, BBP interview, a.17.18)

BBP arkitekter transformerede og videreudviklede stedets identitet ved at bruge den eksisterende fortælling, stedets ånd, og forfaldsæstetik som fortælling. De brugte det eksisterende narrativ som en aktør til at forstærke deres eget narrativ, der også blev en aktør. De transformerede disse aktører til at skabe en ny fortælling, for at skabe den ønskede identitet for stedet, altså et arkitektonisk værk, som også stemte overens med BBPs egen identitet.

“Vi lytter før vi tegner - og er omhyggelige med at sætte ord på vores arbejde og inkludere vores kunder i udviklingen af vores fælles projekter[…] Når vi tegner et projekt, tænker vi altid: Hvad kan bygningen give tilbage til omgivelserne?” (BBP, Proﬁ l)

I ovenstående offentlige udtalelse fra BBPs egen hjemmeside ser vi tydeligt, hvordan BBP har tænkt brugerne og brugernes fortælling ind som en aktør, til at forstærke deres egen fortælling, både i forhold til arkitekturen men også i forhold til Københavns Kommune. Allerede fra dag to blev brugerne inddraget i projektet, og kom med ønsker til stedets identitet og udtryk.

For yderligere at analysere relationen mellem BBP og brugerne, har det været vigtigt at se på, hvad brugerne identiﬁ cerer sig med i BBPs fortælling. Som Ebbe Wæhrens beskriver det i vores interview, var det en fast besluttet slutbruger, der vidste præcis, hvad det var, de ønskede sig af hallernes at- mosfære:

“Rollemodellen for det her var nedlagte industribygninger i f.eks. New York og Detroit, hvor kulturen er opstået. Og det var brugerne meget bevidste om, og snakkede f.eks. om, at de gerne ville have sådan noget New York hegn… hvad fanden er New York hegn?! Så fandt vi ud af, at det bare er sådan noget bolthegn, som vi har over det hele, men det er sådan noget New York hegn, det er bare det mest lavpraktiske… men det var brugerne, der gerne ville have det. Så de snakkede meget i billeder, om hvad de gerne ville have.” (Wæhrens, BBP interview, a.00.47)

101

Praksisformer_kompendie_2018.indd 101 29-11-2018 10:36:54 BBPs velvilje over for hvad brugerne identiﬁ cerede sig med i projektet, var også tydeligt under vores besøg i GAME StreetMekka. (billede 4-2-12- 13 i side kolonne) Her observerede vi, hvordan arkitekterne havde arbejdet med at bevare husets rå industrielle indre. Blandt andet bolthegn, der ﬂ ere steder var blevet anvendt som gelændere på trapper og som rækværk på den udvidede repos, samt rulleporte der var blevet indsat i facaden og ubehandlede gasbetonvægge. Meget af dette trækker tydlige spor, tilbage til streetkulturens hjemsted, New York, hvor unge hang ud i forladte fab- riksbygninger. Det var denne inspirationskilde der startede projektet om StreetMekka, som vi får bekræftet af en af brugerne Khuram Bashir:

”Den hal den var så fed, og jeg tænkte, det kunne være fantastisk, hvis vi havde sådan en herhjemme. Et sted, hvor man bare kunne komme og spille street-basket med sine venner, når man havde lyst”, fortæller Khuram Bashir.

Sammen med sin ven Samir, skrev Khuram et brev til Simon Prahm, og sam- Games anskomst facade men henvendte de sig til Københavns Kommune for at få drømmen om et foto: Anders Fjorden Brubak 2018 Streetmekka til at gå i opfyldelse. (Politiken. “Gadekultur. København får nyt streetmekka”)

Dette viser, at samspillet mellem brugerne og arkitekterne har været vellykket, og at relationen imellem som har skabt et fælles narrativ som aktør, har haft en indﬂ ydelse på stedets arkitektur og identitet. Altså forstærker brugernes egen fortælling BBPs fortælling, da de stemmer overens, og på den måde står stærkere i aktør-netværket.

Fortællingen går således ind, og bliver et stabiliserende element i relationen mellem to humane aktører. Samspillet mellem brugerne og arkitek- Udvidet plateau, med view til banen terne er altså dannet gennem brugernes narrativ, som BBP arkitekter har foto: GAME 2013 været enig med og villig til at adoptere. En anden spiller, som har haft stor betydning for, hvad der har kunnet lade sig gøre, var Københavns Kommune. For at kunne få bevilget de nødvendige penge til projektet, var det Københavns Kommune, der skulle overbevises, fordi de stod som bygherre på projektet. Ifølge diagram x (aktantmodellen) kan Københavns Kommune derfor også ses som givere , da de som bygherre er dem, der bevilger penge og lokaler til projektet.

Fortællingen om hvordan samarbejdet mellem BBP og brugerne har påvirket relationen til Københavns Kommune?

Den strukturalistiske analyse foreslår, man bruger den franske semiotiker Algirdas Julien Greimas aktantmodel til analyse af organisation- og ledelsesstudier. I vores case kan vi bruge aktantmodellen til at se nærmere på, hvordan aktørerne relaterer sig til hinanden, og hvilken rolle de har haft i fortællingen, samt belyse hvordan fortællingen har påvirket relationen til Københavns Kommune.

“Vi er jo sat til at lave workshops med brugerne, og det væsen- Gelænder detalje tlige er, at de er tilfredse. Vi er som arkitekter opdraget til at foto: Anders Fjorden Brubak 2018 gøre slutbrugerne glade, så det er dem jeg har snakket med, og det går lidt ud over ByK(Byggeri København). For når vi har

102

Praksisformer_kompendie_2018.indd 102 29-11-2018 10:36:54 - KK - Street Mekka - Brugere

Giver Objekt Modtager

Hjælper Subjekt Modstander

- GAME forening - Brugere - ByK - BBP arkitekter - KK - Politisk velvilje

snakket med brugerne, om noget de er glade for, udenom ByK, Diagram 4 som de ikke nødvendigvis er glade for, fordi de så skal stå til ansvar overfor forvaltningen, altså bestilleren, og bede om ﬂ ere penge til projektet, så bliver forvaltningen sure på ByK, fordi de har indgået aftaler med slutbrugerne og ikke arkitekterne... så det er en farlig trekant, man hurtigt kan komme ud i mellem aktørerne.” (Wæhrens, BBP interview, a.55.23)

Ud fra Ebbe Wæhrens’ udtalelse i interviewet kan vi med den strukturalistiske analysetilgang under narrativ organisationsanalyse (Frandsen, Humle og Mathiesen, 2012) se på, hvordan Ebbe og BBP placerer sig selv i fortællingen. I interviewet med Ebbe ﬁ k vi en forståelse af, at de som arkitekter sammen med brugerne og GAME havde et fælles ønske for stedets karakter. BBP, der som hjælper, tager workshops sammen med brugerne for at skabe et program for stedet. Brugerne er subjektet, fordi det er dem, der higer efter faciliteter. Og GAME, som forening, er også en hjælper i den her fortælling om samspillet i processen. BBPs ønske kom til udtryk i følgende udtalelse fra Ebbe; “Det skal for guds skyld ikke ligne et standard kommunalt anlæg, hvor der er vaskbare overﬂ ader, og det er pænt[...]” (Wæhrens, BBP interview, a.17.18)

Der lå en interessekonﬂ ikt med forvaltningen, altså Københavns Kommune, der ifølge Ebbe, havde andre ønsker; “[...]Københavns kommune foretrak i højere grad en institutionel bygning, der skulle være drifts- og vedligehold- elsesvenlig ift. materialer.” (Wæhrens, BBP interview, a.21.04)

Her ser vi altså, hvordan BBP arkitekter ikke kun brugte brugerne, men også bygningen og stedet i sig selv, som en aktør og en fortælling. BBP forstærk- er deres egen fortælling overfor andre aktører, herunder Københavns Kom- mune, men også for at forstærke deres eget aktør-netværk og egen identitet. I følge diagram 4 bliver bygningen objektet, og sætter hele handlingen i gang i denne historie. BBP som hjælper står tæt med brugerne om, hvorfor det ikke skal være en institutionel bygning men i stedet et samlingssted med en atmosfære og egen identitet. Her bliver bygningen et stabiliserende ele-

103

Praksisformer_kompendie_2018.indd 103 29-11-2018 10:36:54 ment i relationen mellem BBP og brugerne og destabiliserende i relationen til Københavns Kommune. I denne del af fortællingen bliver Københavns Kommune modstander og skurk, da de modarbejdede BBP- og brugernes tanker om den arkitektoniske identitet, de ønskede for stedet.

Derudover ses det, at den politiske velvilje overfor projektet har spillet en rolle i aktørernes ageren. Den politiske velvilje er en direkte hjælper og i udgangspunktet en helt for brugerne, i forhold til at starte det her projekt. Ebbe udtaler følgende;

“Det var en darling rent politisk pga. det aspekt, at kommunen skal prøve at omfavne de unge, der hænger ud på gaden, og spiller” (Wæhrens, BBP interview, a.09.06)

Grundet den politiske interesse får brugernes stemme en vigtig karakter gennem GAME som NGO. Da politikerne ser projektet som en politisk ‘darling’, får BBP og GAME en styrket position overfor Københavns Kommune i beslutningstagningsprocessen. Hvor ByK i denne del af fortælling er en modstander og vagthund. På den måde at de skal sørge for at projektet holder budgettets rammer. Ebbe udtaler:

“Hvis pengene ikke rækker, må ByK sige til forvaltningen, at hverken brugerne eller arkitekterne er til at styre, så det kommer til at koste ﬂ ere penge. Og så må forvaltningen gå til borgmesteren og bede om ﬂ ere penge… Ja, det var så aktuelt lige fra starten af nærmest.” (Wæhrens, BBP interview, a.55.23-01.01.21)

Dette udgangspunkt har betydet, at det var muligt at få ﬂ ere penge til ud- førelsen end oprindeligt aftalt;

“så siger streetmekka… men så skal vi sgu nok skaffe nogle penge, og så var de jo gode til at kontakte nogle folk om det. Eller politikerne. Prøv at hør her, det er den fedeste idé, du må sgu lige ryste op med lidt fl ere penge… så kan vi jo også skabe noget merværdi… vi kan få endnu mere opmærksomhed til København og politisk indfl ydelse osv. Okay, okay, I får nogle fl ere penge.” (Wæhrens, BBP interview, a.55.23-0.20.57)

Den direkte kommunikation mellem BBP og slutbrugerne samt politiske velvilje, altså ﬂ ere aktører der med et fælles narrativ, konstruerer organisationen. De forskellige aktører kan ses som co-aktører, idet de indgår i den endelige fortælling og dermed organisationen. Et stærkt aktør-netværk gjorde, at de kunne springe ByK over som aktør i netværket, og er med på at lægge pres på Københavns Kommune til at putte ﬂ ere penge i projektet og skabe stedets ønskede identitet. I denne proces var GAME som NGO en stærk aktør, de gav brugerne muligheden for at danne forbindelsen til politikerne. Og dermed er GAME som NGO en tydelig hjælper og helt, for at dette projekt skulle komme i land. Sådan får brugerne et lokale at være i, og er derfor modtageren i denne fortælling.

Arkitekterne har i samarbejde med brugerne og de centrale aktører fore-

104

Praksisformer_kompendie_2018.indd 104 29-11-2018 10:36:54 taget en transformation og omdannelse af remise hallen, både i dets anvendelse, men også ved, at give stedet en ny identitet. Men stedet er fortsat under transformation. Det er foranderligt, fordi arkitekterne har sat de arkitektoniske rammer til en fortsat ændring af stedets identitet. Brugerne og bygningen i sig selv er under konstant translation, altså transformation, både i dets narrativ, dets identitet og dets arkitektoniske udtryk. Brugerne har fortsat relation til fonde, som tildeler dem penge, i en pulje de kalder ‘søm og skruer’, hvor brugerne kan præsentere en ide, de ønsker for stedet og dermed få penge til at bygge det. Dette muliggør en konstant translationsproces med bygningen. Brugerne kan bygge til bygningen og give den en ny identitet og dermed en ny handling. Samtidig ændrer brugerne sig også selv, fordi de indgår i translationsprocessen. Så det er altså forbindelserne mellem aktørerne, som på trods af deres heterogenitet, der gør, at de fremstår som en sammenhængende orden.

Arkitekturen og stedets identitet ændrer altså form i takt med tiden, så længe brugeren har en stærk identiﬁ cering med stedet.

KONKLUSION & DISKUSSION

Vi har undersøgt, hvordan arkitekter bliver påvirket af narrative fortællinger i deres praksis, og hvordan deres rolle som formidler påvirker projektet. I casen om GAME StreetMekka har vi fundet ud af, at forskellige fortællinger kan være drivende i et aktør-netværk. Vi har dertil fundet ud af, aktører kan blive selvstændige i et aktør-netværk, som kan stabilisere og destabilisere relationerne imellem. Det kan ligeledes ændre de umiddelbare kommunika- tionsveje for disse aktører.

Ud fra analysen kan vi konkludere, at bygningen i sig selv var en afgørende aktør, hvor dens omgivende aktører har haft formet og ændret aktør-net- værket, samtidig med at aktør-netværket har formet og ændret aktørerne. (Justesen, 2010)

Ved at sammensætte to teorier, herunder aktør-netværks teorien, med den narrative organisationsanalyse, har vi fået en forståelse af, at fortællinger kan være noget, som er givet på forhånd, og at man kan bruge disse fortællinger, som en aktør, til at styrke ens position i aktør-netværket. Dette var gældende for BBP arkitekter, som blandt andet benyttede den eksisterende bygning og dens forfaldsæstetik som translation til at styrke deres egen fortælling og deres arkitektoniske løsninger. Ved at fjerne den klassiske hierarkiske forståelse af aktører i et netværk har vi med aktør-netværksmodellen kunnet ligestille brugerne af GAME med BBP i projektet. Brugerne af GAME viste sig at være en central drivende aktør i aktør-net- værket. Deres fortælling blev ligeledes BBP arkitekters narrative aktør. Vi ser altså, hvordan uventede aktører kan operere i netværk af ﬂ ere aktører, som kan gøre dem stærke og påvirke projektforløbet. Brugerne forstærkede BBP overfor Københavns Kommune, og omvendt gjorde BBP også brugerne stærkere i det endelige projekt, hvor de fortsat får lov til at spille en rolle i translationen.

105

Praksisformer_kompendie_2018.indd 105 29-11-2018 10:36:54 Forudsat for analysen er, at vi baserer vores empiri på et semi-struktureret interview med arkitekt Ebbe Wæhrens. Vi konkluderer derfor næsten udelukkende på betydningen af narrativer i aktør-netværket i lyset af Ebbes fortælling. Vi har en forståelse for, at datamaterialet, i denne sammen- hæng fortællingerne, er konstrueret af analytikeren, altså os selv og Ebbe Wæhrens, der indgik i undersøgelsen. På den måde indgår vi i vores un- dersøgelse og i den fortsatte fortælling. I kraft af vores fortælling er vi med til at konstruere aktør-netværket, hvorfor forskellige aktører kan ses som co-aktører, idet de indgår i den endelige fortælling. Selve konteksten har ligeledes spillet en rolle, i forhold til hvilken fortælling vi har fået fra Ebbe Wæhrens, og netop dette har givet os én speciﬁ k fortælling i den givne situation.

I vores analyse ser vi på, om relationen mellem to aktører kan blive så stærk, at de kan handle på egen hånd uden påvirkning af resten af netvær- ket og betydningen heraf. Her kan det diskuteres, hvorvidt der egentlig er tale om et fælles narrativ imellem brugerne af GAME og BBP, eller om brugernes identiﬁ cering med BBPs fortælling i ligeså høj grad kan skyldes BBPs velvilje til at samarbejde med brugerne, og lytte til deres ønsker. Under de afholdte workshops med brugerne fremviste de løbende projektet, de lyttede til brugerne, for derefter at gå hjem igen og tegne et nyt forslag som imødekom brugernes ønsker. Her kunne man have forestillet sig, at BBP kunne have sagt, at de var arkitekterne, og dermed vidste bedst, og derfor vil de kunne opfylde Københavns Kommunes og GAME som NGOs ønsker. Men i stedet forsøgte de at opfylde brugernes ønsker på bedste vis, hvorfor de to aktører selvsagt nærmer sig et fælles narrativ. Men vi kan konkludere at brugernes narrativ om den forladte industribygning til gadesport, stemmer overens med BBPs visioner, arkitektonisk, om at bevare stedets atmosfære og bruge de tilstedeværende kvaliteter i transformationen til et gadeidræts-kulturhus.

I vores undersøgelse af de forskellige narrativers indvirkning på stedets identitet er vi blevet klogere på, hvordan fortællinger undervejs i projektet er forandret, på grund af de forskellige relationer i aktør-netværket fortællingerne har indgået i. Vi ser hvordan Københavns Kommunes oprindelige fortælling, om et mere institutionaliseret idræts-kulturhus, er føjet for BBP og GAME og dets brugeres fortælling om at få det rå gade idrætshus, hvor de gamle remiser haller står så uforandret som muligt.

Kommunens narrativ om et mere standardiseret idræts-kulturhus der er let at vedligeholde, skyldes højest sandsynligt det fremtidige perspektiv for bygningen, som hedder at GAME er på en femårige lejekontrakt, og på et tidspunkt ﬂ ytter ud. Derfor kunne man formode, at kommunen foretrak et narrativ, der kunne passe ind i ﬂ ere fortællinger.

BBP giver udtryk for at; “En god dialog med bygherre og brugere er af- gørende for en inspirerende proces og et vellykket resultat” (BBP, Proﬁ l). Denne gode dialog har været særligt til stede i dette projekt. Men det kan diskuteres, om brugerne har haft for meget magt over arkitekterne på grund af den politiske velvilje. I analysen bliver det tydeligt, at brugerne i poli-

106

Praksisformer_kompendie_2018.indd 106 29-11-2018 10:36:54 tikernes øjne er en politisk ‘darling’.

Hvis brugerne som aktør havde stået endnu stærkere i denne fortælling, kunne magtforholdet mellem arkitekterne og brugerne have ændret sig. En konsekvens af dette kunne være, at projektet var ført i en anden retning af Københavns Kommune, hvor arkitekturen og stedets identitet blev nedpri- oriteret af praktiske årsager. Vi formoder at Københavns kommune havde foretrukket et nyt anlæg, som nemmere kunne bruges til andre aktiviteter i fremtiden.

Vi kan konkludere, på baggrund af vores analyser, at samspillet mellem BBP arkitekter og GAMEs brugere, i kraft af deres fælles narrativ, har påvirket de andre aktører i aktør-netværket. De er derfor lykkedes med at bevare de gamle remise hallers sjæl, og har samtidig transformeret remise hallen til en amerikansk inspireret kulturhal med sport, kontorer, og et værested for unge i København. Samspillet mellem BBP arkitekter og GAMEs brugere har altså i høj grad på- virket arkitekturen og stedets identitet.

107

Praksisformer_kompendie_2018.indd 107 29-11-2018 10:36:54 LITTERATURHENVISNING

Frandsen, S., Humle, D.M. og Mathiesen, M. (2012) - “Fortællinger: En Narrativ Tilgang”. I Frankel. C. Og Schmidt, K. (red.) - “Organisationsanalyse” Samfundslit- teratur.

Justesen, Lise, and Nanna Mik.Meyer (2010) Kvalitative Metoder i Organisations- Og Ledelsesstudier. København: Hans Reitzels Forlag.

BBP. “Profi l”, Lokaliseret d. 02-10-2018 på: https://www.bbp.dk/profi l-4/

BBP. “StreetMekka”, Lokaliseret d. 02-10-2018 på: https://www.bbp.dk/kultur-streetmekka-1

GAME StreetMekka. “Orienteringsmateriale”, Lokaliseret d. 02-10-2018 på: https://f.industry-supply.dk/2rtc36vwxssaz67a.pdf http://gamedenmark.org/news/penge-til-gadeidraettens-entreprenoerer/48-9a71- 4b9e-8ecd-a03082e5d627/Attachments/15885343-19507037-10.PDF

Torben Børsen Rosholm. “Mellem essentialisme og værdirelativisme – en Aktør-Net- værk analyse Af Arnold Schoenbergs ’Style and Idea’”, s. 21, Lokaliseret d. 25-09- 2018 på: http://library.au.dk/fi leadmin/www.aestetik.au.dk/uddannelse/specialer/MUS_tor- ben_boersen_rosholm_speciale_udlaan_www.pdf

Rikke Th ielcke, kontorchef. “Aft ale mellem Københavns Kommune og GAME Street- Mekka om tilskud til 31.12 i 2021”, Lokaliseret d. 25-09-2018 på: https://www.kk.dk/sites/default/fi les/edoc/1bf0d499-d468-42a3-9fc2-567c327ae5f- f/75226048-9a71-4b9e-8ecd-a03082e5d627/Attachments/15885343-19507037-10. PDF

Retsinformation. “Social service loven” Lokaliseret d. 24-09-2018 på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=202239

Concito. “Grøn genanvendelse”, side 63. Lokaliseret d. 02-10-2018 på: https://concito.dk/fi les/dokumenter/artikler/groen_genanvendelse_endelig150914. pdf

Politiken. “Gadekultur. København får nyt street mekka”, Lokaliseret d. 02-10-2018 på: https://politiken.dk/kultur/art4748202/K%C3%B8benhavn-f%C3%A5r-nyt-streetmekka

Interview: Bilag nr 1: Ebbe Wæhrens. 2018. BBP interview. Interviewet udførs af Anne Louise Bjerre, Anders Fjorden Brubak, Astrid Lykke Nilsen, Bjørn Lysgaard Pløger og Caroline Skydt Kristensen [fi ltype / medietype] Sted for interview: Bredgade 25 E, 1260 København K. 18-10-2018 Link til interview: https://docs.google.com/document/d/1yLrWblN8coRwlRH0AwCn3X7jIxu-wT3pOeSnx31CjWs/edit

108

Praksisformer_kompendie_2018.indd 108 29-11-2018 10:36:54 109

Praksisformer_kompendie_2018.indd 109 29-11-2018 10:36:54 110

Praksisformer_kompendie_2018.indd 110 29-11-2018 10:36:54 SELVBYG

CASES FOR STUDERENDE PÅ IBK

13 studerende, 4 cases

ET LILLE HUS I DEN STOR BY - ENFAMILIEHUS I SYDHAVNEN, KØBENHAVN Adresse: Bådehavnsgade 55A, 2450 København SV Arkitekt og bygherre: Ulrik Fenger Mathiasson og Katrine West Kristensen Ingeniør: Regnestuen Aps Hovedentreprenør: Bjørns Træværk Restaurering, v. Rasmus Bjørn Frederiksen Areal: 96 kvm Opført: 2016 Vejleder: Jørgen Eksemose

AT BYGGE TIL SIG SELV Adresse: Haveforeningen Mozart, København Arkitekt og bygherre: Peter Kjær Ingeniør: Ole Vanggaard og Henrik Almegaard, Tommi Haferbier Nielsen Entreprenør: Selvbyg Areal: 127 kvm Opført: 2016-2017 Kontaktperson: Peter Kjær Vejleder: Jesper Bonde

VANDKUNSTENS FÆLLESBYG KØGE KYST Adresse: Køge kyst Arkitekt: Vandkunsten Kontaktperson: Silje Erøy Sollien Vejleder: Jørgen Eksemose

FORENINGEN URBANIA Adresse: Nørrebro Arkitekt: COBE Kontaktperson: Marco Berenthz Vejleder: Jørgen Eskemose

111

Praksisformer_kompendie_2018.indd 111 29-11-2018 10:36:54 112

Praksisformer_kompendie_2018.indd 112 29-11-2018 10:36:54 ARKITEKT ULRIK FENGER MATHIASSON OG KATRINE WEST KRISTENSEN

CASE ENFAMLIEHUS I SYDHAVN

GRUPPE LUI BJØRNSKOV JESSICA KARLSSON AURA SANJUANELLO MADS FREDERIKSEN MALTHE HOLGAARD

VEJLEDER JØRGEN ESKEMOSE

ET LILLE HUS I DEN STORE BY

PRAKSISFORMER 2018

Praksisformer_kompendie_2018.indd 113 29-11-2018 10:36:54 INDLEDNING

PROBLEMFORMULERING

METODE Interview

ANALYSE Introduktion til analyse Begrebet selvbyg

HUSET Visionen som formade huset Aktörerna i byggprocessen Den delade grunden som gemenskapsbyggande aktör Ett narrativ om självbyggeri Ett narrativ om invånarnas identitet

LOKALMILJØ Infrastruktur - en viktig aktör Selvgro - En kulturhistorisk værdi dengang og nu Foreningen BK87 Ejerforhold

BYEN Miljøet i havnen er truet Forskellige narrativer Fra industriby til serviceby

DISKUSSION

KONKLUSION

KILDEANGIVELSE

114

Praksisformer_kompendie_2018.indd 114 29-11-2018 10:36:55 INDLEDNING

I udkanten af Sydhavnen, lige på den anden side af jernbanen og Sjællandsbroen, i Fiskerihavnen, ligger Katrine og Ulriks hus. Huset har de selv tegnet ud fra deres egen vision. En vision om et hus, som er deres helt eget og samtidigt et hus, som er en del af et fællesskab. I denne case vil vi belyse hvorfor dette hus og foreningen BK87, som huset er en del af, er noget specielt. Hvorfor huset og dets beboere repræsenterer en ny form for selvbyg, men også hvorfor selve fænomenet selvbyg i det hele taget bliver sværere og sværere, at finde i København. Vi vil belyse hvad vi forbinder med selve begrebet selvbyg og hvorfor det er en vigtig del, af den byggekultur der findes rundt omkring i København.

Vi vil analysere casen gennem tre skalaniveauer. Først vil vi un- dersøge Ulrik og Katrines hus og den vision der ligger til grund for det. Dernæst vil vi analysere det lokalmiljø i Fiskerihavnen, som huset indgår i og hvilke kvaliteter det besidder. Endeligt vil vi hæve os op og sætte dette i relation til den generelle udvikling i København. På denne måde synliggøres gnidnings- fladerne mellem de kvaliteter som fiskerihavnen besidder og den trussel det forestående developer projekt repræsenterer.

Vi vil belyse kontrasten mellem Katrine og Ulriks selvbygger- drøm og det developerprojekt, som er tiltænkt grunden lige uden for deres stuevindue, en grund der på nuværende tidspunkt er fredet og bruges af de fiskere der stadig er tilbage i fiskerihavnen som Katrine og Ulrik er nabo til.

PROBLEMFORMULERING

Hvordan påvirkes beboerne i foreningen af de aktuelle byudviklings tendenser som er i gang i sydhavnsområdet?

• Hvilken vision ligger til grund for Katrine og Ulriks hus?

• Hvilke kvaliteter besidder Fiskerihavnen?

• Hvilke tendenser præger udvikling i Sydhavnen og hvordan påvirker det foreningen BK87?

115

Praksisformer_kompendie_2018.indd 115 29-11-2018 10:36:55 METODE

Vi vil i dette afsnit, gøre rede for hvordan vores arbejdsproces har været og hvordan vi er kommet frem til resultaterne i vores case. Derudover vil vi redegøre for hvordan vi har fundet frem til og behandlet de data som vores case er et produkt af.

INTERVIEW

“Interviewet er en anerkendt kvalitativ metode til at opnå viden om menneskers følelser, oplevelser og holdninger mm” (http://bibdok.dk/onewebmedia/ Interviewet%20som%20metode.pdf)

Vi har i forbindelse med vores case, organiseret og gennemført to interviews. Et interview med beboerne og arkitekterne bag det enfamiliehus i Bådehavnsgade, som er det hus vores case direkte refererer til. Beboerne i dette hus er Katrine og Ulrik. Et andet interview har vi haft med Lau, som også er beboer i samme forening, foreningen BK87, på Bådehavnsgade 55. Lau og Ulrik er begge medlem af bestyrelsen i BK87, som begge huse er en andel af.

Begge disse interviews har været vigtige for vores case og dens opbygning, da begge interviews har givet os en forståelse af området og et indblik i hvordan foreningen BK87 er opbygget og samarbejder med Københavns Kommune, samt hvilke problematikker foreningen er med til at løse. Derudover er begge interviews med til at give os en forståelse af hvorfor begge parter, som vi har interviewet har valgt at bosætte sig netop her og hvad deres vision for deres hus har været. Visionerne er ensartede, men anderledes fra hinanden. Begge interviews er med til at underbygge og forklare begrebet selvbyg og hvor bredt begrebet kan spænde, i dette lille område.

Vi har behandlet al interviewdata ved, at transskribere al optaget lydmateriale. Vi fik lov at lydoptage begge interviews. Dette har sikret os, at de citater vi bruger gennem opgaven er korrekte.

Efter transskriberingen af lydmateriale fra interviews, har vi i gruppen udvalgt relevante citater og passager. Herefter har vi opdelt disse citater og passager i forskellige afsnit, ex. Selvbyg, foreningen, vision, byggeproces etc. Disse afsnit har lagt grund til selve opgavens opdeling og indhold, da vores case i modsætning til andre fokusere meget på selve individets vision for huset og området. Denne synsvinkel har vi også brugt til at analysere de tendenser for byudvikling som forekommer i området lige nu, derfor er meget af vores empiri taget ud fra disse interviews og brugt til at forme vores opgave. KOMMUNEPLAN, PLAN FOR BYGGEHENSYN FOR BK87, ARTIKEL FRA POLITIKEN OG BYPLANER FOR OMRÅDET

116

Praksisformer_kompendie_2018.indd 116 29-11-2018 10:36:55 Udover de interviews vi har foretaget, har vi indsamlet data, som beskriver de love og hensyn der er vedtaget og pålagt foreningen BK87. Der gøres opmærksom på, at gennem resten af casen, vil ”Plan for Byggehensyn i Foreningen BK87” blive omtalt, som ”hensynsplan(en)”. Matriklen er særlig i dens organisering og der findes ingen lokalplan for området. Vi har derfor undersøgt kommuneplanen, som kan findes via Københavns Kommunes hjemmeside og den Plan for Byggehensyn i Foreningen BK87, som foreningen selv har udformet. Denne hensynsplan har vi fået af Ulrik der er ejer og bor i det hus, som vores case fokuserer på. Disse informationer vi har indsamlet, har været vigtige for vores forståelse af hverdagen og den daglige gang i både foreningen og nærområdet.

Dette har været med til, at underbygge det næste stykke data vi har indsamlet, hvilket er den artikel der blev bragt i Politiken mandag d. 17-09-2018. Artiklen beskriver hvordan området omkring foreningen BK87 og huset, er blevet en del af det forestående developerprojekt, der førhen var tiltænkt, at skulle placeres på Amager Fælled. Artiklen bliver bakket op af den data vi har indsamlet via Københavns Kommune. Politikens forside mandag d. 17. Artiklen har været vigtig for vores arbejde, da den sammen med september 2018. de informationer vi har fået via kommuneplanen og byplaner Fire dage efter Foreningen BK87 for området, danner et billede af, hvad der i fremtiden truer fik oplysningen om det truende områder og foreninger som BK87. developerprojektforslag på det Sagen, som artiklen i Politiken omhandler, er det første skridt grønne fredede areal på Stejle- på vejen mod en urban gentrificering af området, og den er pladsen. med til at skabe opmærksomhed omkring et område, som mange københavnere måske ikke engang kendte, til at starte med. På samme måde, som med vores interview, har vi også udvalgt citater, der har været med til at belyse målet med denne case.

Al den data vi har indsamlet, er behandlet og analyseret med huset, havnen og byen, som en zoomlinse. Vi ser de ting der sker og kommer til at ske i området inden for det næste stykke tid.

Vi starter med at zoome ind, med fokus på huset, derefter zoomer vi ud og fokuserer på havnen og foreningen. Efterfølgende zoomer vi igen ud og fokuserer på byen som aktør for hele denne udvikling. Til sidst zoomer vi tilbage på huset og sammenfatter det hele, med huset som fokus. Dette er vigtigt for os, da det er med til at understrege selvbyg, ikke bare som begreb, men også som kontrast til de developerprojekter, der skyder op alle steder i København på nuværende tidspunkt. Det bliver som en slags spiral hvor vi starter med Huset, træder et skridt tilbage, Havnen, bevæger os længere væk, Byen og til sidst tilbage til Huset. Det er en vigtig pointe for os og vores arbejde med denne case, at belyse denne kontrast, da vi mener, at den er meget vigtig i forhold den urbane gentrificering der præger Københavns byudvikling, men som også foreningerne, husene og bådene, som ligger på Bådehavnsgade, er en del af.

117

Praksisformer_kompendie_2018.indd 117 29-11-2018 10:36:55 TEORI

I forbindelse med analysearbejdet i denne case har vi valgt to teorier, som vi benytter til at behandle den information vi har frembragt ved hjælp af to interviews. Vores to interviewsubjekter, besidder lignende organisatoriske roller i den omhandlende case. Med dette menes, at både emnet, huset, som repræsenteres af Ulrik og Katrine, samt emnet, foreningen, som repræsenteres af Lau er to emner, som begge har lignende udgangspunkter, idet begge emner har bopæl i den delte matrikel i grundejerandelsforeningen BK87. Vi har ved hjælp af den narrative analyseteori og aktørnetværksteorien forsøgt at belyse og behandle casen på bedst mulig vis.

NARRATIV TEORI

I det narrative arbejde må man være bevidst om, at indsamle empirisk materiale igennem interviews og andre informations indsamlingsmetoder. En fortælling er altid præget af fortælleren og fortællerens subjektive oplevelse eller mening om emnet.

Interviewet som forskningsmetode leder os til at tage den narrative teori i brug.

Inden for det narrative analyseblik findes tre forskellige analyseteorier; den tematiske analyse, den strukturalistiske analyse og den performative analyse.

Den tematiske analyse forholder sig primært til fortællingens indhold, dvs. helt konkrete elementer i fortællingen. Tematisk analyse er med andre ord, fortællingens ”hvad”. Man vil som analytiker indsamle flere forskellige emners fortællinger og frembringe tematiske kategorier på tværs af de forskellige emner og deres fortællinger.

Den strukturalistiske analyse knytter sig til fortællingens struktur og interesserer sig for fortællingens bagvedliggende synspunkt, samt dens budskab. Det handler her i større grad om hvordan narrativerne fortælles. Fortællingen afslører blandt andet hvad emnet anser som værende rigtigt eller forkert. I dette analyseblik er emnets brug af eksempelvis metaforer med til at give en forståelse af forskellige elementer af fortællingen.

Den performative analyse forholder sig til fortællingens rammer og kontekst. Den forholder sig primært til hvordan emnerne performer i dialogen. Analyseblikket er med til at afklare hvordan emnerne interagerer i den givne kontekst. Med kontekst menes altså den specifikke situation, eller under hvilke forhold fortællingen bliver fortalt.

118

Praksisformer_kompendie_2018.indd 118 29-11-2018 10:36:55 AKTÖR-NÄTVERKSTEORI

Aktör och nätverksteori är en tvärvetenskaplig med förkortningen ANT är en metodteoretisk teori som tog form under 1980 genom tvärvetenskapliga forskningssamarbeten mellan Bruno Latour, Michel Callon och John Law. Från starten var det en del inom den naturvetenskapliga forskning men har under tiden utvecklats till en tvärvetenskaplig analytisk tillgång 1 som visat sig främst produktiv i empiriska studier inom samhällsvetenskapen. Inom socialteorin används den med fokus på vad det materiella och sociala, kan och gör i samspel och interaktion med varandra i en organiseringsprocess, konkret översatt i praktiken. I vår casestudie har vi använt oss av ANT i den empiriska analysen med fokus på vad materialiteter och det sociala kan och gör, vilka i samspel och interaktioner som finns och hur det förhåller sig till varandra och vilka konsekvenser det får i praktiken.

AKTÖRER – HUMAN OCH NON HUMAN

De fenomen som ingår i en organiseringprocess benämns som aktörer. Det är fenomen med kraft som på något vis modifierar tillståndet i en process och dess utfall. Inom ANT kan aktörerna bestå av både human som non human aktörer och därför inte teorin inte enbart ses som en social teori. De sk. human aktörerna innefattar sociala interaktioner som ex. yrkesroller, politiska beslut. Non human aktörer är således materiella ting som måste förhålla sig till den sociala human aktören och kan bestå av exempelvis infrastruktur, teknologi, dokument eller biologiska material. Samspelen mellan dessa kan förstärkas och skapa en stabilitet.

NÄTVERK

Inom ANT är en organiseringsprocess baserad på ett nätverk d.vs. en uppbyggd struktur av olika fenomen, hur de är organiserade, förhåller sig till varandra, samspelar och interagerar. Det består av olika typer av aktörer i en given situation och deras konkreta förbindelser i nätverket. I ANT analyseras förbindelserna och interaktionen mellan aktörerna vilket kartlägger eller mindre stabila macronätverk som ingår i det större närverket då igenom interaktionen förstärker. Genom analysen av det samspelet kan uppbyggnaden av hierarkiska system analyseras, deras förhållande och kraft till varandra samt eventuella begränsningar.

Nätverkets aktörer, har inbördes roller vilket betyder att de kan och gör olika i processen som får konsekvenser. Det sker och utspelas som en ständig förändring av rollskiften och utveckling i verkligheten som i sig är i konstant förändring.

119

Praksisformer_kompendie_2018.indd 119 29-11-2018 10:36:55 BLACKBOX OG TRANSLATION

Ett stabilt nätverk eller en okontroversiell aktör som är tagen för givet i en specifik situation benämns som en blackbox. Den kan underordnat bestå av flera aktörer i tillverkningsprocess eller förutsättning att fungera, men har en given och stabil plats i den process som den ingår i. En blackbox benämns som en etablerad erkänd aktör ex. teknologi eller objekt och fungerar således som ett sätt att kunna avgränsa och lättare analysera på konsekvenser av de verksamma aktörerna igenom processen. Det sker och utspelas som en ständig förändring av rollskiften och utveckling i verkligheten som i sig är i konstant förändring. Processens transformation blir till en del av det analytiska begreppet translation inom ANT där man fokuserar på att skapa tillfälliga icke permanenta förbindelser och relationer mellan aktörer, som i sig inte har liknande egenskaper eller är heterogena i ordning. Genom att skapa tillfälliga likheter kan de elementen relatera och interagera och en translation i processen äga rum.

ANT har har haft relevans i vårt case och blivit applicerad som analytisk modell genom empiriska undersökningar genom att analysera och kartlägga nätverkets i vårt case aktörer och innehavande roller och därifrån kunnat undersöka existerande mer eller mindre stabila aktörer och deras relationer. Utifrån att undersöka aktörernas stabilitet och dess handlingskraft igenom deras samverkan har vi kunnat förstå de hierarkiska system och bakomliggande drivande intressen för att understyrka aktörers förmåga till påverkan av processens utfall.

ANALYSE

INTRODUKTION TIL ANALYSE

Dette afsnit starter med en kort forklaring på, hvad vi i gruppen mener begrebet selvbyg indebærer. Vi har taget udgangspunkt i huset, som casen omhandler og Laus hus, som er vores andet interviewsubjekt.

Vi har i vores analyse forholdt os til casen igennem et “linse- system”, hvor vi i første omgang ser på Katrine og Ulriks hus som hovedaktør, hvorefter vi breder det ud og analyserer de enkelte aktører der har været med i byggeprocessen af huset. Så zoomer vi ud og kigger på foreningen BK87 og selve lokalmiljøet, også fiskerihavnen og stejlepladsen, som befinder sig på hver side af andels-grundejerforeningen BK87.

Vi vil belyse selve historien om området og hvordan foreningen interagerer med Københavns kommune og hvilke problemstillinger der er i fremtiden for denne forening.

Herefter zoomer vi igen ud og ser på selve byen som aktør,

120

Praksisformer_kompendie_2018.indd 120 29-11-2018 10:36:55 for det forestående developer projekt, der er blevet foreslået til dels at skulle ligge på den stejleplads, der tidligere blev nævnt som værende en del af lokalmiljøet. Vi belyser hvad der er blevet foreslået til dette projekt og hvorfor det netop kan ses som en meget stor kontrast i forhold til det, der allerede findes området omkring BK87 og selve foreningen BK87.

Til sidst vil vi samle alle disse data ved at bruge huset, som en linse til at beskue alle disse faktorer og komme med vores bud på hvad der kommer til at ske med selvbygkulturen og den kan besvares hvis det developer projekt der er blevet foreslået bliver en realitet.

BEGREBET SELVBYG

Vi har i gruppen diskuteret hvad vi forbinder med ordet selvbyg og vi er blevet klogere på hvad det egentligt er. Vi ser det mere som et valg end et direkte begreb, det er en beslutning om at bygge noget helt anderledes for derefter, selv at bo i det. Selvbyg er noget der er helt sit eget, som Katrine siger:

“Hvis det hele bare er tip top færdigt, så er der ikke noget at flytte ind i og arbejde videre med.”

Selvbyg er altså noget der ikke færdigt og måske aldrig bliver det, noget der hele tiden bygges videre på.

Vores Interview med Lau er med til at give os et indblik i hvad begrebet selvbyg er på en mere traditionel måde. Lau startede med et stykke jord og et tilhørende skur og herefter har han bygget videre og udvidet det, igennem årene. Som Lau selv fortæller:

”Man kan sige, at mit hus var det sidste hus... Ja, mit og Flemmings hus var de sidste huse der blev bygget, helt selvbyg”.

Denne form for selvbyg er det de fleste forbinder med begrebet, selvbyg og det er også det der primært eksisterer, når man undersøger områder, som disse, Bådehavnsgade og BK87. Det er selvbyg på den måde, at det er en person, der selv står for anskaffelse af de materialer, som bruges. Selv står for udgravning af fundament, selv lægger el og kloak og selv står med fukssvansen i hånden igennem hele byggeprocessen.

Så i vores case repræsenterer Lau og hans hus, den gamle skole af selvbyg. Katrine og Ulriks hus derimod, er tegnet af dem selv og det er en drøm som de har haft og har ført ud i livet. De har også været inde over meget af selve byggeprocessen, for at være helt sikre på, at deres vision blev helt, som de gerne ville have den. Katrine og Ulrik har på deres egen måde, defineret hvad selvbyg er. De har altså ikke stået direkte på

121

Praksisformer_kompendie_2018.indd 121 29-11-2018 10:36:56 byggegrunden i regnvejr med hammer og sav, men de har været en vigtig del af byggeprocessen og haft en god åben dialog med entreprenøren. Hvis man fjernede dem fra processen, så ville deres hus se helt anderledes ud, eller slet ikke eksistere.

Det er efter vores mening selvbyg, ikke i den traditionelle forstand, hvor et menneske bygger alt selv, med sine egne hænder, men hvor man bruger den viden og erfaring man har til at føre projekter ud i livet.

HUSET

I Fiskerihavnen köpte Katrine West Kristensen och Ulrik Fenger Mathiasson en tom grund i 2015. Grunden tillhör en delad matrikel som föreningen BK87 äger tillsammans, och kom med ett redan utfärdat byggnadstillstånd. Katrine och Ulrik tog på sig rollerna som arkitekter och byggherrar i bygget av det enfamiljehus som stod färdigt 2016. I det här avsnittet undersöker vi vilka visioner som ligger till grund för huset, samt vilka aktörer som har spelat in i realiserandet av visionen. Genom att se på de intervjuades narrativ kring processen och platsen undersöker vi sedan hur självbyggeriet ställer sig i kontrast till developerdrivet byggeri, samt hur områdets specifika identitet riskerar att undermineras av områdets stadsutvecklingsplaner.

VISIONEN SOM FORMADE HUSET

Projektet började egentligen med drömmen om ett kollektiv; Katrine och Ulrik hade hunnit samla en grupp som skulle ingå i kollektivet och satt igång en process i dialog med Köpenhamns Kommun och lokala politiker för att se vad som var möjligt att genomföra. I sökandet efter en plats där de kunde bo i tät gemenskap och gärna under lite brokiga omständigheter hittade de bland annat en gammal taxicentral som de utvecklade ett förslag på. Ritningarna sändes till kommunen, men fick avslag. Av olika orsaker lyckades paret inte få igenom förslagen som de skickade in – i taxicentralens fall handlade det om att den låg precis på gränsen till ett bostadsområde – något som kommunen inte ville gå in och göra något åt eftersom det bara handlade om en grupp på 10 människor. I andra fall kunde det handla om regler inom DSB som gjorde att de inte fick sälja till privatpersoner. Många grundpriser var också alldeles för dyra, och det var oerhört svårt att få igenom ett lån för en sådan sak. I slutändan räknades det också med att projektet skulle ta omkring fem år att slutföra, vilket paret inte hade möjlighet för. Kommunplan och olika regelverk var här tydligt begränsande aktörer, personlig budget och tidsplan likaså. Begränsningarna som mötte Katrine och Ulriks dröm om ett kollektiv tvingade dem till förhandling för att omvärdera sina möjligheter.

122

Praksisformer_kompendie_2018.indd 122 29-11-2018 10:36:56 Ulrik hade på förhand kännedom om området vid Fiskerihavnen, sedan han tidigare bott i närheten. På Home kom paret över ett stycke mark som låg till salu som en del av den ”grundejede andelsforeningen” BK87. Den 76 kvm stora tomten kom med ett redan utfärdat byggnadstillstånd, eftersom den tidigare ägaren hade gått igenom processen men sålt grunden innan hon hade hunnit komma igång med bygget.

Huset skulle alltså tecknas vidare utifrån ritningar som satte några ganska strama ramar. Det redan utfärdade byggtillståndet och den mycket lilla grunden begränsade möjligheterna för byggeriet, vilket gjorde att Katrine och Ulrik än en gång fick förhandla med sin vision. Samtidigt kan man också se det som att husritningarna med det tillhörande byggtillståndet var en viktig aktör som förenklade processen och förutsatte att byggeriet över huvud taget skulle kunna genomföras; Katrine och Ulrik hade bägge två heltidsarbete och hade därmed bara sin fritid till att teckna vidare på huset och koordinera processen. Tack vare byggtillståndet hade en stor del av processen hunnit betas av innan paret köpte marken, och det gick följaktligen inte mer än ett år från köp av tomt till inflyttning.

Opførelsen af huset starter - Slutter December 21. hvor Ulrik og Katrine 2016 flytter ind. 2018

Katrine og Ulrik køber grunden i Både- 2017 Tegnings processen på huset Developer projekt havnsgade og begynder at tegne deres fortsætter, mens at opførelsen af foreslået til stejle- hus . huset er påbegyndt. Ulrik og Katrine pladsen foran huset. har mobilt kontor på byggepladsen.

123

Praksisformer_kompendie_2018.indd 123 29-11-2018 10:36:56 AKTÖRERNA I BYGGPROCESSEN

Det första halvåret ägnades åt att teckna vidare på huset, sköta kommunikation med föreningen och kommunen samt hitta diverse entreprenörer. Området har ingen lokalplan, så det är kommunplanen som byggerier ska förhålla sig till. Föreningen har också tagit fram en egen hänsynsplan, som kan användas som riktlinjer inom byggeprocesser. Det här bygglovsrättsliga dokumenter kan således ses som Blackboxes enligt ANT, då de redan fungerar som etablerade och givna aktörer att förhålla sig till.

I jakten på entreprenörer var det en snickare som själv ringde och erbjöd sig att bygga huset efter att tidigare ha byggt grannens hus. Han fick rollen som huvudentreprenör och använde sitt redan etablerade nätverk av samarbetspartner för att involvera övriga aktörer. Bland de involverade yrkesgrupperna inräknas betongarbetare (som la fundament och kloaksystem), VVS:are, murare, elektriker, smed och masseovnstillverkare. En snickare från Egenvinding og Datter har byggt fönsterkarmarna. En firma vid namn Varmt Vand fra Solen installerade en solfångaranläggning på taket och fick det att arbeta ihop med masseovnen genom att samla dess värme i en bufferttank. Det vitt spridda nätverket mobiliserades i och med snickarens centrala position som huvudentreprenör, vilket också förenklade Katrine och Ulriks arbete.

Ett halvår in efter köpet av grunden påbörjades byggprocessen, där paret fick möjligheten att uppleva en mycket mer direkt och personlig interaktion med de olika yrkesgrupperna än de normalt upplever som praktiserande arkitekter. Att arbeta närmare de olika yrkesgrupperna byggde upp en större ömsesidig förståelse genom att skapa en mer direkt dialog och förhandling genom byggprocessen. Efterhand installerade Katrine och Ulrik ett kontor med arbetsbord och printer i en gammal autocamper som ställdes intill byggarbetsplatsen. Där kunde de färdigställa ritningar löpande, parallellt med den pågående byggprocessen, vilket förenklade en kontinuerlig och direkt dialog med hantverkarna;

”Vi satte os her ud i weekenderne og nogle hverdage hvor vi kunne få fri og tegne og printede… så givede vi dem tegningerne og snakkede med dem om detaljerne”.

På plats kunde Katrine och Ulrik direkt möta hantverkarna i en dialog om vad som var genomförbart och inte. Det lilla kontoret i bilen blev en viktig aktör som stabiliserade processen och möjliggjorde en mer direkt och effektiv dialog mellan de andra aktörerna.

124

Praksisformer_kompendie_2018.indd 124 29-11-2018 10:36:56 DEN DELADE GRUNDEN SOM GEMENSKAPSBYGGANDE AKTÖR

Även om kollektivet som Katrine och Ulrik drömde om inte blev till verklighet, fann de en form för gemenskap i området. Grannarna går in och ut hos varandra, gemensamma arbetsdagar arrangeras, praktiska möten hålls och föreningen har en årlig jullunch. Lau, som råkar vara en av de som har bott längst i föreningen, beskriver:

”Det er jo et bofælleskab det her. Vi går jo ind og ud hos hinanden. Vores unger har jo haft deres daglige gang, og deres unger har sin daglige gang inde hos os”

Grunden som de boende äger tillsammans genom sin så kallade grundejede andelsboligforening är en viktig gemenskapsbyggande aktör, eftersom den möjliggör att de boende kan bo så tätt (att bygga på olika matriklar innebär krav på ett större avstånd mellan husen). Som aktör mobiliserar grunden ett nätverk av humana aktörer som därmed får lov till att bo på ett lite friare och mer okonventionellt sätt, i samhörighet med varandra. Samtidigt gör den täta bebyggelsen att grunden ställer höga krav på hänsynstagande inom föreningen. Där kommer hänsynsplanen och styrelsen in i bilden som viktiga aktörer som stabiliserar kommunikationen och samspelet inom föreningens nätverk.

ETT NARRATIV OM SJÄLVBYGGERI

Som arkitekter hade Katrine och Ulrik en idé om hur man i regel tecknar hus till en klient; det ska gärna vara rakt och precist och kanske till och med modulärt. På grund av den mycket

125

Praksisformer_kompendie_2018.indd 125 29-11-2018 10:36:56 begränsade tomten och det utfärdade byggtillståndet som de skulle förhålla sig till hade de därför också en ganska stram utgångspunkt när de tecknade vidare på sitt egna hus. Efter hand började de dock experimentera med planlösningen, som fick en lite mer snirklande karaktär där märkliga rumsligheter och hörn fick lov att uppstå. En rumslig konfiguration där några platser har lämnats oförlösta, vilket skapar en möjlighet att flytta in och bygga vidare i en ständigt pågående process.

”Der kom bare sådan alle mulige dejlige ting ud af, at netop lade det være kringlet og ikke prøve at stramme det op hele tiden” (Ulrik).

Katrine och Ulriks sätt att beskriva den egna byggprocessen understöttar narrativet om hela området som en plats som får lov att styra sig själv – ett brokigt uttryck för individualitet och livsglädje. Varken huset eller området ses som ett färdigt verk, men snarare som en plats som tål förändring och anpassning efter skiftande behov.

Rent strukturalistiskt stärker Katrine och Ulrik sitt narrativ om självbyggeprocessen genom att jämföra den med developerdriven byggprocess; en developer bygger bostäder som allra lättast ska kunna sälja, och styrs därför av klientelets ”minsta gemensamma nämnare” (Katrine). Detta resulterar ofta i strama, raka linjer och enformiga material. Kanske är det en intressant lösning för vissa, men problemet, menar Katrine och Ulrik, är att det är i stort sett det enda som byggs.

”Pointen er jo ikke at det er forkert, at bo i en lejlighed med lige linjer, pointen er bare at det skal være plads til at man kan bo på alle mulige forskellige måder” (Katrine).

Mångfalden uppnås på platser där personliga värderingar ibland kan få lov att väga tyngre än idén om ekonomisk vinst, till följd av att individen ges möjligheten att påverka sitt hem och sin närmiljö.

”…det betyder noget at få lov til og prøve de her ting af som Katrine lavede, som et udviklingsprojekt på Vandkunsten. Ja, og det betyder noget at få en masseovn i stedet for at have radiatorer stående rundt omkring”.

ETT NARRATIV OM INVÅNARNAS IDENTITET

Området som huset står på präglas av en mångfald där olika sociala segment möts och lever. Det sägs att Köpenhamns sista yrkesfiskare håller till här - kanske bosatte de sig tillslut vid hamnen eftersom de råkade äga ett båtskjul som de kunde bygga om till hus. Andra människor som kanske har haft svårt för att

126

Praksisformer_kompendie_2018.indd 126 29-11-2018 10:36:56 bo under mer konventionella förhållanden har här funnit en fristad där de kan leva inom lite lösare ramar. Grunden som tillhör BK87 står som en av de sista av sin sort i den danska stadsbilden, vilket genom åren har lett till att fler och fler har u p p m ä r k s a m m a t d e s s k u l t u r h i s t o r i s k a v ä r d e . A v d e n a n l e d n i n g e n sökte sig Lau till området för 17 år sedan. Att det dessutom var ekonomiskt tillgängligt spelade in; han hade tidigare bott tillsammans med sin familj på Istedgade i centrala Köpenhamn och letade efter något större som han tillsammans med sin fru kunde ha råd med som ung och nyutbildad. I Fiskerihavnen hittade familjen ett billigt stycke mark med en tillhörande bod varpå de själva byggde vidare på det över flera års tid genom en process som kan refereras till självbyggeri i en mycket traditionell bemärkelse.

Katrine och Ulrik hör till en grupp som många år senare har sökt upp området. Sedan Lau flyttade till Fiskerihavnen har både närområdet och resten av Sydhavn hunnit genomgå en omfattande gentrifiering som gör att bostadspriserna skjuter i höjden. Processen pågår fortfarande, och Katrine och Ulrik är i hög grad en del av den. Ur allmänt förstånd innebär gentrifieringen en process där en ”högre” socioekonomisk grupp undantrycker en ”lägre” socioekonomisk grupp från ett område. Gentrifieringen är inte bara ett fenomen, men ett politiskt val som styr vem som har möjligheten att bo i ett visst område och befolka dess gator. (Larsen, H. G., & Lund Hansen, A. 2009)

Ser man på hela Sydhavn förklarar gentrifieringsprocessen hur områdets diversitet efterhand ersätts med en mer enformig typologi som styrs av marknadens logik. Ser man däremot på den gentrifieringsprocess som Katrine och Ulrik är en del av i Fiskerihavnen, kommer det främst till uttryck i en ny tillgång till självbyggeri. I byggeriet har de haft rollerna som arkitekter och byggherrar, vilket innebär att de inte har byggt huset i konkret bemärkelse men koordinerat och styrt processen tillsammans med sin huvudentreprenör. Det är självbyggeri i en annan bemärkelse, drivet av boende som representerar ett annat socialt segment än områdets ursprungliga invånare. Katrine och Ulrik beskriver med glimten i ögat hur de ses som ”den fine enden” i området.

”…altså hvis man møder dem sådan person til person så er det ikke en sådan feeling men der kan godt være en jargon, lidt hygge mobning”

fortsätter de. Men även om deras förutsättningar och tillgång till självbyggeri skiljer sig från de ursprungliga fiskarna och tidiga byggare som Lau, har de sökandet efter en friare och brokigare tillvaro gemensamt. Poängen verkar inte vara att det finns en livsstil som är bättre en den andra, eller att en viss metod för att bygga upp sitt hus är mer ”genuint” än det

127

Praksisformer_kompendie_2018.indd 127 29-11-2018 10:36:57 andra. I området har Katrine och Ulrik, precis som de andra föreningsmedlemmarna, funnit en plats som tillåter dem att påverka sin levnadssituation genom att själva ge form åt sin fysiska tillvaro. De har funnit en plats där man bygger upp något efter bästa förmåga och varierande förutsättningar, och där man hjälper varandra efter samma princip.

Det faktum att området bebos av människor som mer eller mindre har byggt sina egna hem bidrar till en speciell, identitetsbyggande atmosfär, där en stark respekt för sin fysiska miljö och sina medmänniskor har uppstått. Som Ulrik uttrycker det:

”Man får et helt andet forhold til at passe på husene også, altså fordi folk går jo og maler deres egne huse med linoliemaling og sådan noget…”.

Resultatet av områdets frihet är bosättare som går in med hela sin själ för att förverkliga sina drömmar, vägg i vägg med grannarnas drömmar. I sina beskrivningar målar Katrine, Ulrik och Lau upp en bild av området som en liten landsby; här bor man tätt, här passar man på sina hus och här passar man på varandra.

”Om det er noget man skal vide om det hernede, så er det, at man er solidarisk med hinanden” (Lau).

Genom sina narrativ beskriver Ulrik, Katrine och Lau en gemenskap och solidaritet som präglar hela området. Vi får ta del av platsens identitet, något som kanske är hotat i och med den byutveckling som är planerad intill. Hamnens hyreskontrakt utlöper 2020, och i samma veva är 550 nya bostäder, med en bebyggelseprocent på 150% planerad på Stejlepladsen. Vad händer med områdets identitet när en så stor grupp människor flyttar dit? Är det över huvud taget möjligt att bevara samma känsla av gemenskap och tillhörighet i ett område som snart till stor del är övertaget av developerbyggda lägenheter?

LOKALMILJØ

“Det der boheme-agtige, det der Olsen Banden, det der proletar-agtige med en håndbajer og alle de ting. Det er gone altså”

Lau’s beskrivelse af den byudviklings-tendens, som har præget København i årtier.

I detta avsnitt kommer vi undersöka den lokala miljön kring huset. Vi kommer redogöra för den lokala miljöns historia och etablering för att för en kontextuell förståelse för de sociala och kulturella aktörerna samt redogöra för hur området organisatoriskt är uppbyggt i en förening, byggnadsregler vision och ägandeform.

128

Praksisformer_kompendie_2018.indd 128 29-11-2018 10:36:57 Historisk bakgrund - De ledande aktörerna för områdets etablering.

När vi talar om den lokala miljön innefattar det följande geografiskt inringade område som varit betydande för urbaniseringen av området. De ledande aktörerna för områdets utveckling har varit hamnen sedd som en naturtillgång och satt stor prägel på kulturella sociala gemenskapen såväl som materialanvändning. De gamla industrierna som en aktör för ekonomisk tillväxt, arbete med ett betydande kulturellt värde för Danmarks byggnadsindustri samt de infrastrukturella förbindelserna i form av vägar och broar.

Tegelbruket Frederiksholm grundades år 1871 och blev starten på urbaniseringen i området Sydhavnen med den bördiga lergrundensom en viktig aktör för i utvecklingen och Danmarks industriella utveckling. Fiskehamnen blev anlagd några år innan brukets flytt i samband med att lergraven i slutet av första världskriget som anslutande till fabriken och en avlösning till Köpenhamns äldsta hamn vid Gammelstrand som i århundraden hade stått för stadens fiskmarknad.. (Kulturhavn, 2018)

I slutet av 1800-talet blev den sydliga fiskehamnen etablerad på området för den nyvarande Tømmergrav vid Enghave Brygge också kallat Djævleøen. Benämningen Djævleøen kommer från placeringen utan utan lagligt tillstånd. (Kgs. Enghave Lokalhistoriske Arkiv, 2018)

Invårnarna i bestod inte uteslutande av fiskare utan också utav stadens utsatte, kriminella vesterbrobrogensere som hade svårt att intregreras och anpassa sig i den civiliserade stadsutvecklingen. Djævleøen som låg belägrat i stadens utkand blev således ett andrum för de utsatta och en del blev omnämnt som Solvekrogen på grund av alkoholsmugglingens verksamheter. I 1947 anlas den nuvarande existerande Fiskehamnen syd om Sjællandsbroen på uppdrag av Københavns havnevæsen, som en kombinerad fiske- och lystbåtshamnen. De fiskare som tidigare huserat vid den gamla hamnen flyttade ner till Fiskehamnen vid Bådhavnsgade och redan fem åt tidigare etablerades den första båtföreningen, Trekanten några hundra meter från Bådhavnsgade.

Sydhavn gennem tiden I tiden efter 1. verdens Ford fabrikken krig, er der voldsom bolig bliver lukket, Karens minde - mangel i København. Lau flytter til bygninger bliver Asyl for aandsvage bådehavnsga- stående. 1918 de. Slut 1800-tallet 1950 BK87 og vej10 bliver 1871 1878 1913 1942 1947 1966 grundlagt. 1850 2018 Sydlig frihavn AKB stiftet. Havnen Katrine og Ulrik Teglværket grundlagt grundlagt v. 1900 Arbejdernes rømmes og 2000 begynder at tegne uden for voldene Frederiks- I dag et Kooperative fiskerne Havnen lever, fiskeri og industri og bygge deres holm kultur hus Byggeselskab. flytter til flytter til. hus i 2016 Teglværk, ved Bådehavnsgade Et langsomt selvgroende område flytter ind i Djævleøen naturområ- De 2 første boligkareer udvikler sig. december 2016 det Tippen. bliver opført. Den kreative klasse flytter til. Mange bliver opført efter. Første bådforening i den ”nye” fiskerihavn stiftes forningen kaldes Trekanten.

129

Praksisformer_kompendie_2018.indd 129 29-11-2018 10:36:57 Det nya projektet låg i grund för att undgå tysk deportation av arbetslösa danskar på grund av den då höga arbetslösheten i landet. (Kgs. Enghave Lokalhistoriske Arkiv, 2018)

INFRASTRUKTUR - EN VIKTIG AKTÖR

Sjaellandsbroen som förbinder Kongens Enghave och Amager blev invigd 1959 men i samband med Öresundsförbindelsen upprättades Jernbanebron vilket resulterade i att Sjaellandsbon inte längre kan öppnas på grund av det bristande behov i samband med Öresundsförbindelsens öppning. Båtföreningen Trekanten kom i vägen under bygget och den tidigare hamnen begränsad åtkomst och inte direkt anslutning till vattnet. Järnbanebroen sedd som en viktig infrastrukturell aktör omfattade en stigande trafik i translationen med Öresundsförbindelsens öppning med omkring 2700 bilar till 3400 bilar och utgör nu en av Danmarks mest trafikerade väg.

Den anslutande stejleplatsen som nu kvar som ett grönt område med ett rikligt naturlig biologisk mångfald och kulturarv. Platsen står nu kvar som ett grönt område och en av de sista och äldsta platserna för Köpenhamns fiskare enligt gamla traditionella kulturarvet. Idag är platsen använd som en grönt andrum för lokalbefolkningen och besökar. (Sydhavnstippen, 2018)

SELVGRO - EN KULTURHISTORISK VÆRDI DENGANG OG NU

I nærområdet, nord for, i Teglværkshavnen, lå bilfirmaet Ford’s fabrik. Det var en monteringshal, hvor man færdigsamlede de importerede biler fra Ford. Bilerne blev importeret til Danmark i store træ transportkasser inden de blev samlet og distribueret til hele Skandinavien. I 1966 lukkede Ford’s fabrik efter at have produceret over 300.000 biler. Mange af de transportkasser, som var tomme og havde udtjent deres formål blev hentet ned til havnen og man begyndte at bygge huse af dem. Havneområdet begyndte langsomt at gro.

Lau beskriver hvordan en kultur i Fiskerihavnen var med til at udvikle en social diversitet og en fremtoning af alternative boformer, småindustri og virksomheder, med havnen som fællesnævner.

Området var primært mindre industrifiskeri og lystbådehavn, men husede også værksteder, atelierer og forskellige havnerelaterede foreninger og sejlklubber. Den lille havn begyndte så småt at gro. Fiskerne havde deres små selvbyggede fiskerhuse af transportkasser fra Ford og de mennesker som havde deres daglige gang i Fiskerihavnen, blev mere og mere indgroede i området og bosatte sig efterhånden mere eller mindre helårligt.

Lau beskriver i interviewet de sociale og kulturelle aktører,

130

Praksisformer_kompendie_2018.indd 130 29-11-2018 10:36:57 som vigtige aktører i den arkitektoniske translation i området. Dette afspejles i dag i arkitekturens udformning af området, hvor stedets kultur og historie er en del af identiteten i de selvbyggede huse og har sat sine historiske spor i området. Idet man tog byggematerialer fra nærliggende virksomheder. Lau er blot et af mange eksempler, som har anvendt dette koncept i sit selvbyg.

“Når der kom skrot ind, kunne jeg stå her og sige “hov! Der kom min hoveddør.”

FORENINGEN BK87

Foreningen BK87’s grund er beliggende på Bådehavnsgade 55. Da foreningen blev dannet, var det én matrikel, men matriklen blev senere delt i to. Der var udstedt skøde på grunden, men det var ikke underskrevet, da der var en klausul om, at før skødet kunne blive underskrevet skulle der brandsikres imellem de to foreninger, da bebyggelserne stod og stadig står meget tæt. Der blev bygget en brandmur imellem de to foreninger Vej10 og BK87.

De to foreningers grunde er anderledes end resten af Fiskerihavnens grunde.

”De her to grunde er jo unikke, eller de har en særstatus fordi de har deres egen jord. Københavns kommune ejer jo grundlæggende resten af det her.”

Da Lau flyttede til Bådehavnsgade for 17 år siden, overtog han et gammelt stålhus, to kølecontainere og en mandskabsvogn. Dengang var området

”…noget klondike og noget hvor skæve eksistenser boede. Men også hvor folk havde værksteder og atelierer, i en stor blanding.” ”Det var skæve eksistenser og kunstnere. Weirdos”. Lau synes ”det var fantastisk at hans børn skulle vokse op i et lokalsamfund hvor der boede alt fra læger, arkitekter og brugte bumser.” ”(børnene) De kunne se alle facetter af livet, ikk? (…) Der var alle mennesker her”.

Hamnområdet har under de senaste 15 åren blivit ett attraktivt ställe för den kreativa kretsen som en vidareutveckling från etableringen som startade på 40-talet. (Politiken, 2450 Sydhavn – kortfortælling, 2016)

Ifølge Lau har der altid været en relation imellem kommunen og foreningen.

131

Praksisformer_kompendie_2018.indd 131 29-11-2018 10:36:57 ”Kommunen har faktisk været med fra day one af”.

Allerede fra starten hvor Lau købte sit hus, var han oppe ved den nye miljøforvaltning og tale med forvaltningschefen.

”I tidernes morgen (…) Vi forklarede ham om stedet og vores vision.”

Visionen var at de skulle kunne bo hernede, men de skulle bo i fællesskab med de fungerende værksteder og de folk der var der. Dengang var der en passus i kommuneplanen for lige præcis dén lille matrikel. Der kunne altså åbnes op for beboelse på matriklen og siden hen har foreningen og kommunen haft dialog om, hvordan dette skulle kunne realiseres. Der skulle blandt andet brandsikres og der skulle sikres at regler for skel blev overholdt. Derfor blev foreningen nødt til at købe en lille stribe asfalt på ca. 2,5 meter før beboelsen kunne tillades.

”Det kostede os over to millioner, bare det lille stykke asfalt der.”

FAELLESKAB I BK87

‘’Og så kommer jeg hjem til en lille landsby, et lille sted for sig selv, hvor folk kender hinanden og passer på hinanden’’ (Lau)

I intervjun med Lau beskriver han den rådande stämningen i föreningens område mellan beboerna. Han talar om att köra över den trafikerade Sjællandsbron och ankomma till en liten landsbygd mitt i staden. Vikten av en lugn plats där alla känner alla och poängterar att på föreningens mark så känner man varandra, hjälps år och är solidariska. I de båda intervjumaterial poängterar alla vikten av gemenskap och de sociala kvalitéer som medföljer av att bo i hög densitet som de gör på den grund föreningen äger. Ulrik och Katrine beskriver inställningen till deras hus och hur de är med aktsamma och omhänderta något de själva varit involverade i att bygga och påverkat. Lau beskriver också den känslan av att gemensamt äga en grund, betala av något gemensamt och tillsammans får vara med att påverka vilket resulterar i en stämning där man engagerar sig i både i det sociala nätverket i föreningen såväl som det materiella i form av användelse av den gemensamma grunden. Stämningen och relationen mellan föreningens medlemmar beskriver Lau där han jämför de medföljande riskerna av att bo i mellan en hamn och en trafikerad väg. Han upplever den trafikerade Bådhavnsgade som det största risken för olyckor gentemot att hans barn leker vid hamnen och faller vattnet och menar på att någon av föreningens medlemmar skulle hjälpa till och se till att de kom i säkerhet igen.

I våra två samtal med föreningens medlemmar beskriver de dock,

132

Praksisformer_kompendie_2018.indd 132 29-11-2018 10:36:57 att det någongång sker att det är oenighet i mellan medlemmarna när de kommer till att ta beslut eller nya önskemål. För att undvika konflikter har de organisatoriska riktlinjer och en bestyrelse för att få riktlinjer och förhållningssätt.

FORENINGEN BK87 - ORGANISERING

Foreningen fungerer som et bofællesskab. Før et bofællesskab, andelsforening eller andre kollektive interesser skal kunne fungere, må der være en bestyrelse, som en bestemmende aktør. Det er der i BK87. Der findes en bestyrelse, som officiel beslutningstager. Bestyrelsen består af Bram Andersen, formand, Lau Larsen, kasserer og Ulrik Mathiasson, som bestyrelsesmedlem, hvoraf de to sidstnævnte er blevet interviewet. Bestyrelsen mødes typisk en gang om måneden. Hvor de behandler indbakken af mails til foreningen og diskuterer alverdens mindre og større problemer. Hvis der har været nabokonflikter, eller der skal afholdes en sommerfest eller lignende.

Lau giver i interviewet udtryk for, at det ikke er et klassisk formelt bestyrelsesmøde, som man ellers kender det, men at det lokale miljø, naboskaber og venskaber er med til at holde alle beboere opdateret, løbende, når man møder hinanden i den daglige gang.Udover de månedlige bestyrelsesmøder er der generalforsamlinger i foreningen, hvert andet år. Disse foregår på traditionel vis, hvor man kan stemme på den/de kandidater, som man vil have valgt i bestyrelsen.

133

Praksisformer_kompendie_2018.indd 133 29-11-2018 10:36:57 Hensynsplanen er til for at sikre alle foreningens byggesager bliver behandlet ud fra de samme kriterier. Sagerne bedømmes i bestyrelsen, men der inviteres også til nabohøring, for de involverede naboer. I mange tilfælde er dette alle naboerne, eftersom boligerne er placeret så tæt på hinanden. Man bruger hensynsplanen, som retningslinje, til at bedømme ud fra forskellige kriterier, som både er bygningsregulativer, miljøregulativer, brandregulativer, jævnfør dansk lovgivning. Derudover er det de mere personlige hensyn i foreningen, som eksempelvis bygningens højde, forringet lysindfald for naboer, skyggegener, forringelse af udsigt og andre lignende bedømmelseskriterier.

Hensynsplanen er altså retningslinjer for beboerne at overholde, hvis de vil have tilladelse til at bygge i foreningen. Således kan man sætte hensynsplanen i forhold til ANT, som en form for blackbox, som en allerede etableret aktør, man skal forholde sig til. Så hvis der opstår uenigheder, kan hensynsplanen ligge til grund for at vejlede processen og skabe translationer imellem de uenige aktører. Finde et kompromis og gå videre i beslutningstagningsprocessen.

EJERFORHOLD

I foreningen BK87 ejer de 16 andele tilsammen grunden.

”Det fungerer sådan, at der er 16 andele af forskellige størrelser. De andele udgør tilsammen hele matriklen. Så vi er grundejer-andelsforening. Vi ejer jorden tilsammen. Hvad der står ovenpå jorden, kan andre egentlig ikke blande sig i. Men, man skal jo have sin andel for at kunne bygge her. (Lau)

Da der ikke eksisterer en lokalplan for området, er det kommuneplanen som er gyldig. Der har ifølge Lau Larsen altid været en dialog med kommunen om hvad der foregik, indtil den nye kommuneplan kom for et par år siden. Udover kommuneplanen har foreningen været nødt til at lave en hensynsplan selv, for at skabe nogle regulativer i forhold til hvordan man kan og må bygge.

”Kommunen har sat nogle krav, men vi har også selv være nødt til at lave en hensynsplan, selv, for hvordan man egentlig skal bygge.”

BYEN

I dette afsnit vil vi hæve os op og se på casen i en større sammenhæng. Vi vil sætte Ulrik og Katrines hus og det miljø det indgår i relationen til byudviklingen i området og i København.

Mandag den 17. September 2018 kunne man på forsiden af

134

Praksisformer_kompendie_2018.indd 134 29-11-2018 10:36:57 Politiken læse at der skal bygges 550 boliger på stejlepladsen ved fiskerihavnen.

“Forrige uges politiske beslutning i København om at bygge 550 nye boliger i et grønt fredet område ved Fiskerihavnen i sydhavnskvarteret torpederer ned i et »væsentligt kulturmiljø«, som kommunen selv har sat i en høj bevaringsklasse på lige fod med områder som Nyhavn eller Christianshavns Kanal.” (Politiken 17. September 2018)1

Dermed er den storskala byudvikling som København gennemgår i disse år også nået til Fiskerihavnen. Det er en byudvikling, som er præget af nogle særlige aktører og strukturer, der står i stor kontrast til dén måde at bygge på, som vi mødte hos Ulrik og Katrine og som er kendetegnende for Fiskerihavnen.

Fiskerihavnen er der hvor de sidste erhvervsfiskere i København holder til. Stejlepladsen er det sted hvor fiskerne tørrer deres net og opbevarer deres bundgarnspæle om vinteren. Stejlepladsen er fredet som en del af “Kystagerparken, Lodsparken og Strandengen”. Grunden til, at der nu skal bygges boliger på stejlepladsen er, at kommunen har droppet planerne for det meget omdiskuterede Ørestad Fælled kvarter, og fordelt det planlagte byggeri på fire andre grunde i Købehavn. I det oprindelige projekt var der planlagt 2.400 nye boliger på strandengen, et 18,7 ha stor t areal på A mager fælled. (Politiken 17. September 2018, s. 3)

Ifølge borgerrepræsentationens aftale om erstatning af Ørestad fælled kvarter skal 2000 af de planlagte boliger i stedet opføres på en grund lige øst for det oprindelige byggefelt på Amager fælled, mens 550 boliger skal opføres på Stejlepladsen i Fiskerihavnen:

“Aftalen betyder, at der vil blive bygget boliger på en del af det område på Amager Fælled, hvor der var planlagt campingplads, og hvor der i dag ligger et vandrehjem. I stedet for vandrehjem, villatelte og autocampere vil her nu blive opført ca. 2.000 boliger, herunder vil 500 være almene med huslejer, der er til at betale for almindelige lønninger. (…) Desuden skal en grund ved Bådehavnsgade ud mod Fiskerihavnen, der i dag er dækket af krat, udvikles til 64.500 m2 boligbyggeri eller godt 550 boliger.” (Aftale om erstatning for Ørestad Fælled Kvarter, Københavns Kommune, 2018)

Derudover er to yderligere grunde udset til ca. 100.000 m2 erhvervs byggeri. Det fremgår desuden af rapporten, at arealet

1 Der refereres her til en “klassifi cering” af forskellige områder i københavn med kulturel værdi. Der er fi re forskellige niveauer: kulturmiljø 1 til 4. Hvor fi skerihavnen altså ligesom Nyhavn og Christianshavn er klassifi ceret som kulturmiljø 2, mens steder som Slotsholmen, Amalienborg Slot og Marmorkirken for eksempel er klassifi ceret som kulturmiljø 1.)

135

Praksisformer_kompendie_2018.indd 135 29-11-2018 10:36:57 har en estimeret værdi 262 mio. kr. (s.19) hvilket svarer til knap 14% af den forventede indtægt på 1,9 mil. kr.

MILJØET I HAVNEN ER TRUET

Det planlagt boligbyggeri på stejlepladsen er helt oplagt til fare for det eksisterende miljø i havnen og de kvaliteter som området besidder. Lokaludvalget er nedsat af Københavns Borgerrepræsentation og består af repræsentanter fra forskellige foreninger, organisationer og partier. (https://www.kongensenghavelokaludvalg. kk.dk/om-os/) I lokaludvalgets områdeplan for Kongens Enghave 2017-22 står der om fiskerihavnen:

“Lokaludvalget mener, at området er en perle for København med stor bevaringsværdi. Derfor er det yderst vigtigt at sikre fremtidige aftaler for området som viderefører dets traditioner og respekterer den omkringliggende natur.” (s.29) Det præciseres endvidere i fire punkter hvilke målsætninger udvalget har for havnen:

- at støtte den eksisterende bæredygtige fiskerier næring - at holde fast i at bådmiljøet og -klubberne udvikler sig i harmoni med brugerne af den lokale havns øn sker - at binde stejlepladsen bedre sammen med det grønne om råde på Sydhavnstippen, ved at der kan foregå mindre og rolige aktiviteter på pladsen, typisk lærende aktiviteter med et maritimt islæt - at forhindre at byudviklingen bevæger sig ind på om rådet med stort nybyggeri til følge.

Den udvikling som Fiskerihavnen, efter borgerrepræsentationens nye aftale står overfor, er præcis det modsatte af hvad lokalrådets vision for området er.

Hele havnearealet er ejet af By og Havn og Fiskerihavnens lejekontrakt udløber i 2020. Der er ifølge både artiklen i Politiken og de beboere vi har snakket med, usikkerhed om hvorvidt den bliver fornyet.

I økonomiforvaltningens rapport til borgerrepræsentationen “Yderligere undersøgelse af alternative byggemuligheder til Ørestad Fælled kvarter” fremgår det, at By og Havn vurderer at havnearealerne i Fiskerihavnen (og industriarealerne på den anden side af Bådhavnsgade) vil stige i værdi i tilfælde af byggeri på Stejlepladsen:

“By & Havn ejer i dag en række industriarealer

136

Praksisformer_kompendie_2018.indd 136 29-11-2018 10:36:57 ved Bådehavnsgade (rød markering). De er i kommuneplanen udpeget til senere byomdannelse (perspektivområde). Såfremt en byudvikling muliggøres, vil arealerne stå foran en potentiel værdiforøgelse… (By & Havn) har fremsat ønske om at arealerne udlægges til byudvikling i den kommende kommuneplan (2019).”

Det er altså ikke kun det eksisterende miljø omkring havnen der er truet af det planlagte byggeri på Stejlepladsen. Hvis By og Havns ønske bliver imødekommet vil selve havnen som følge sandsynligvis også blive nedlagt og omdannet til lignende boligbyggeri. By og Havns rapport er fortrolig. Kort fra økonomiforvaltningens rapport. By og havn ejer de Stejlepladsen har et areal på 4,3 ha hvilket med de planlagte farvede arealer. Det gule er 64.500 etagemeter giver en brutto bebyggelses procent på stejle pladsen som står over for 150. Til sammenligning er bebyggelsesprocenten i foreningen at blive bebygget. Det røde er BK87, ifølge Lau, på omkring 100, hvilket er højt, når man tager By og Havns yderligere arealer. boligtypen og den selvorganiserede byudvikling i betragtning. Den lille grund der støder op til Problemet med det planlagte byggeri på Stejlepladsen er ikke stejlepladsen er foreningerne i sig selv den høje tæthed, men derimod placeringen, samt BK87 og vej 10, som ejer jorden den måde man, med udgangspunkt i tidligere byudvikling, må selv. forvente at det bliver udstykket, solgt og realiseret.

FORSKELLIGE NARRATIVER

I den politiske retorik omkring byudvikling i Københavns kommune er der et narrativ om at man gerne vil skabe en mangfoldig by med plads til alle og med en stærk kulturel identitet, det kan man blandt andet se i kommuneplanen i afsnittet om den generelle byudvikling:

“Kommuneplanen skal sikre tilstrækkelige og velbeliggende arealer til byudvikling. Ved at bruge områdernes naturgivne og kulturhistoriske kvaliteter i byudviklingen skal der skabes mangfoldige kvarterer med stærk identitet.“ (Overordnet byudvikling, Københavns Kommune, 2018)

Det står i nogen grad i kontrast til det narrativ som man finder hos By og Havn, som ejer størstedelen af de tilgængelige byudviklingsområder i København og dermed er den vigtigste aktør i byudviklingen. På By og Havns hjemmeside formuleres selskabets opgave som:

“Selskabet skal på et forretningsmæssigt grundlag forestå udviklingen af selskabets arealer samt forestå havnedriften i Københavns Havn”

Kommunens narrativ om, at byudviklingen skal skabe mangfoldighed og identitet ved at tage udgangspunkt i områdernes naturlige og kulturhistoriske kvaliteter er altså ikke

137

Praksisformer_kompendie_2018.indd 137 29-11-2018 10:36:57 afspejlet hos det kommunalt ejede By og Havn, som udelukkende har et økonomisk mål. Københavns kommune ejer 95% af by og havn, hvorimod de sidste 5 % er ejet af staten. Udover at der er uoverensstemmelse mellem det narrativ, som kommunen har og det der findes hos By og Havn, kan man med planerne om boligbyggeriet på Stejlepladsen også argumentere for, at den førte politik heller ikke lever op til den politiske retorik.

AKTØRER I BYEN

Byudviklingen i København er i de seneste mange år hovedsagligt sket gennem By og Havn, som ejer langt størstedelen af de tilgængelige byudviklingsområder, og dermed er den helt centrale aktør på området. By og Havn blev stiftet i 2007 af Københavns kommune, sammen med staten, med det formål, at finansiere metrobyggeriet, gennem salg af byggegrunde. Det betyder samtidig, at selskabet er født med en stor gæld og dermed er bundet til at skabe størst mulig profit. De største byudviklings projekter i København de seneste mange år, er altså sket med et dobbeltformål: dels at løse den stigende boligmangel og dels for at finansiere metrobyggeriet. Hvor det ene er et middel til det andet.

Det betyder, at stort set alt nybyggeri i København sker efter samme model - hvor det, i store træk, er de samme aktører, der præger processen.

Salg af storparceller betyder, at projekterne centreres omkring store developers og investorer. Der vil ikke være direkte kontakt mellem slutbruger og arkitekt, som groft sagt ender i en forgrening af aktørnetværket, som rådgiver for entreprenøren, mens ingeniør og developer vil indtage de centrale positioner i byggeprocessen.

I sin bog Københavns Genrejsning beskriver tidligere planchef i Københavns Kommune, Holger Bisgaard, Københavns udvikling fra begyndelsen af 1990’erne til og med finanskrisen i slutningen af 00’erne. I det følgende citat beskriver han hvilke aktører der indgår i byplanlægningsprocessen:

“Planlægningen opfattes traditionelt som et forbindelsesled imellem plan og politikere, og efter Planlovsreformen blev dette udvidet med offentlige høringer, og derved blev offentligheden indraget i forståelsen af den fysiske planlægning. Dette er på mange måder en forældet opfattelse. Der indgår langt flere aktører i de forskellige interaktioner, som realiserer byens planlægning. Disse er i tilfældig rækkefølge: investorer, medier, developere, borgergrupper, de forskellige ministerier på statsligt niveau, interesseorganisationer både

138

Praksisformer_kompendie_2018.indd 138 29-11-2018 10:36:58 inden for erhvervsområdet og miljøområdet. Alle grupperne kan så underinddeles i yderligere aktører, som på mange områder har forskelligt rettede interesser” (Bisgaard 2010, s. 12)

FRA INDUSTRIBY TIL SERVICEBY

København var i 1980’erne i krise. De store industrier, som havde drevet byens udvikling siden begyndelsen af 1900-tallet, lukkede og industriarbejdspladserne forsvandt. Samtidig skete omstillingen til servicebranchen blot langsomt. Den stigende arbejdsløshed medførte, at byen måtte låne penge på det internationale finansmarked for at dække sine sociale udgifter. Som en reaktion på dette forsøgte man i 1990’erne at tiltrække private investorer til byen ved at åbne markedet op. Private kræfter var med til at drive byudviklingen. Den strategi lægger til grund for den model som byudviklingen i København stadig sker efter, i dag. (Bisgaard, 2010)

DISKUSSION

Genom att gå in på tre olika skalor som spänner från huset – lokalmiljö - byen i vår analys kan vi peka på hur strukturella tendenser och olika bakomliggande intressen hos aktörer har stort inflytande på arkitektens roll och praksis. Den modell som den mesta av vår stadsutveckling sker efter sätter några ramar som förflyttar arkitekten från slutbrugeren – vilket skapar större och större distans till det som brugeren har behov för. Vår castestudie sätter kontrasten på spetsen genom att jämföra Ulrik och Katrines roller som arkitekter i uppbyggandet av sitt hus med den husbyggeri som styrs av den developerdrivna marknaden.

SJÄLVBYGGERI OCH GENTRIFIERING

Vi har genom att studera Fiskerihavnen och föreningen BK87 sett hur begreppet självbyggeri innefattar ett brett spann och olika definitioner av processen av de olika medlemmarna i föreningen. Vad de har gemensamt är att de värderar vikten av frihet och de möjligheter som finns i självbyggeri som koncept för att forma efter behov och den förstärkta relationen till plats och hus som ett resultat av att kunna påverka sin lokala miljö. Vi har dock också blivit uppmärksamma på hur det idag är en mycket liten del av befolkningen som har möjlighet att ägna sig åt självbyggeri. Faktorer som kompetens, ekonomi och tidsperspektiv spelar in och avgör vem som faktiskt kan gripa möjligheten att bygga sitt egna hus. Förmodligen skulle möjligheten till självbyggeri utbredas om det fanns ett större politiskt intresse för att underlätta processen, men just nu och i vårt fall i Fiskerihavnen kommer de nya självbyggarna från en i hög grad homogen, socioekonomisk bakgrund. Detta är resultatet av att området har genomgått

139

Praksisformer_kompendie_2018.indd 139 29-11-2018 10:36:58 en gentrifieringsprocess där grundpriser har stigit markant till följd av det värde som ligger i områdets kulturhistoriska bakgrund. Vi kan konstatera att stadens gentrifiering sker i olika skalor. Katrine och Ulrik kommer i kontrast till de som sedan tidigare är bosatta i Fiskehamnen, och är en del av den gentrifieringsprocess som föregår lokalt i liten skala. De har genom sitt yrke och sin bakgrund ett mer etablerat och stabilt micronätverk av aktörer, som ger goda förutsättningar att bygga i området. I större skala som innefattar området Sydhavn och staden, föregår det en gentrifieringsprocess som kan genomföras av stabila nätverk och i form av intressen och politiska beslut som genererar i en stadsutveckling som de boende i Fiskeihamnen, inklusive Katrine och Ulrik, är starka motståndare till.

FRÅN GEMENSKAP TILL PRIVATHET - ETT RESULTAT AV URBANISERINGEN?

I kontrasterna självbyggeri och developerprojekt kan vi också se strukturella tendenser i en större skala på samhället som helhet genom motsättningar och skiften på levnadssätt och bostadsformer. Från Sydhavnens kan vi fortfarande idag se tydliga kulturella och historiska spår som präglat platsen både genom våra intervjuer och självbyggeprocessen till den arkitektoniska utformningen av området som en produkt av lokala miljöns omkringliggande tidigare verksamheter.

Urbaniseringen av området i samband med industrietableringar där arbetarklassen flyttade från landsbyggden till byen och arbete og arbetarklassens gemenskap där bostad och arbete var sammankopplat till dess seperation. Vi diskuterar om industrialiseringen möjligen kan ses som en viktig aktörerna för begreppet privathet och dess etablering för den enskilda familjens ekonomiska överlevnad.

Familjer blir till konkurrenter till följd av bostadsbristen och de medföljande höga hyrorna och den ekonomiska aspekten blir en viktig aspekt. ,liksom de arkitektoniska förhållandena och de konsekvenser form av dålig hygien, små bostäder och brist på ljusinsläpp.

Den tidigare närheten till naturen blir försvårad och pengarna räcker inte till att åka på semester ut på landbyn. Resultatet och spåren vi än kan se idag blir de koloniföreningar i Sydhavnsområdet som ett andrum från arbete, stress och dålig ekonomi. Genom våra intervjuer beskriver beboerna de kvalitéer i lokalmiljön genom att poängtera den solidariska stämningen och närheten till de gröna området vid Stejleplatsen. Huset sett som en aktör kan således möjligen avläsas en motreaktion till de drivande ekonomiska vinstintressen som ligger bakom developerprojekt på Stejlepladsen. Genom intervjuerna beskriver beboerna hur de kommer hem till

140

Praksisformer_kompendie_2018.indd 140 29-11-2018 10:36:58 landsbyn, bort från stress och det gröna områdets intryck av lugn av välbefinnande. Vi kan anta att de värderingar och kvalitéer som BK87’s medlemmar poängterar inte kommer tas av större betraktning inför uppförandet av de nya bostäderna. Under det senaste decenniet har informationssamhället och de politiska utmaningarna i takt med ökad psykisk ohälsa hos befolkningen. Efterfrågan för närhet till natur och grönområden har ökat liksom ett genuint, närproducerat konsumerande av de medvetna konsumenterna. Det finns också med som en aspekt i selbyggeriets materialval och utformning där man ser på kvalité framför kortsiktiga lösningar. Vi diskuterar om hamnområdet kan ses som en vändning från den industriella massproduktionen till en närmre relation och kortare avstånd till det vi konsumerar - både i form för relation till platsen, inblandade aktörer i byggprocessen samt det vi vardagligen konsumerar.

ATT MÄTA KVALLITÉER - BEHOV AV EN NY MÄTNINGSMETOD?

I vår intervju med Lau beskriver han kontrasterna mellan fiskehamnen och developerprojekten i den nye Sydhavn som en stark och tydlig gräns eller bymur. Han säger att stress är något som existerar i den nyare delen och inte i föreningens område. Missnöjet med de politiska krafternas avsaknad av hänsyn till de värdefulla kvalitéer beboerne i fiskehamnen poängterar i samband med det kommande developerprojekt.

De konkreta värden som Fiskehamnen besitter kan vi mäta i siffror och ställa mot varandra men då de bakomliggande värderingarna av intressen är så olika blir det svårt att kommunicera och modellen för att påvisa de sociala värdena medlemmarna i föreningen formulerar blir omätbara i samma enheter som de ekonomiska vinstintresset. Det hierarkiska maktförhållandena av inblandade aktörer som politiska beslut i processen blir då tydliga och en begränsat mångfald av faktorer som exempelvis den omätbara aspekten av de sociala och kulturella kvalitéerna. En konsekvens kan tolkas som en ensidig och onyanserad bild av de kvalitéer och de stabila ledande aktörerna kan styras av marknadslogiken som konkret kan beräknas. Metoden för att mäta de värden i Fiskehamnen blir således bristfällig och begränsad till det som kan mätas genom siffror och tala samma språk som de ekonomiska vinstintresset exempelvis genom att påvisa de topologiska biologiska mångfalden. Samtidigt skulle det bli en motsättning och en problematik i att översätta de upplevelser, stämning och den sociala aspekten till siffror och en ny modell skulle kunna vara nödvändig att etablera för att mäta de mer abstrakta kvalitéer och värden med huvudsaklig uppgift att skapa entranslation mellan aktörer i framtidens byutveckling som arbetar med olika bakomliggande intressen och syften i processer.

KONKLUSION

141

Praksisformer_kompendie_2018.indd 141 29-11-2018 10:36:58 Vi har i dette casestudie beskæftiget os med begrebet selvbyg over for de primært developerdrevne processer der præger byudviklingen i København. Vi har analyseret casen gennem tre forskellige skalaer: huset, havnen og byen.

Katrine og Ulriks hus, er et produkt af en længerevarende drøm om fællesskab, men også en drøm om at skabe et dynamisk hus, som ikke er færdigstøbt i en præfabrikeret form, men et hus der kan omstilles og udvikles over tid, helt efter deres behov. Fiskerihavnen besidder stor kulturel værdi. Fiskerihavnen er hjem for det sidste erhvervsdrevne fiskeri i København. Havnen er et selvgroet miljø der er opstået over tid, et miljø der ikke umiddelbart kan skabes igen hvis det først forsvinder fra området.

Københavns udvikling har siden 1990’erne været præget af en strategi om, at lade private investorer drive byudviklingen. Den skala som det foregår i, gør, at det kun er én type aktører der kan gennemføre projekterne. Dette skaber en monokulturelt miljø, hvilket står i stor kontrast til et miljø, som det man finder i Fiskerihavnen. Det er en udvikling der er til fare for individets initiativ til aktivt at tage del i byens udformning. Dette er Katrine og Ulriks hus er et klart eksempel på.

KILDEANGIVELSE

BØGER BOGVÆRKET, KØBENHAVNS GENREJSNING 1990-2010, HOLGER BISGAARD, 2010

ARTIKLER Arkitekten 07, 2018, En forankret Drøm, Kristine Anabell Torp

Politiken, 17. september 2018, Byggeri på fredet areal klemmer fiskerihavn med stor kulturværdi, Flemming Christiansen

DOKUMENTER Foreningen BK87, Plan for byggehensyn i Foreningen BK87, 28. august 2008

TEKSTER Frandsen, S., Humle, D. M. Og Mathiesen, M (2012): Fortællinger: en narrativ tilgang. I: Frankel, C. Og Schmidt, K. (red.): Organisationsanalyse. Samfundslitteratur. 19 s.

Justesen, L. (2017): Analyser med aktør-netværksteori. I: Järvingen, M. Og Mik-Meyer, N (red.): Kvalitativ Analyse, Syv traditioner. Hans Reitzels Forlag. 23 s.

142

Praksisformer_kompendie_2018.indd 142 29-11-2018 10:36:58 Rienecker, L. Og Stray Jørgensen, P. (2012): Problemformulering fra emne til fokus og spørgsmål. I: Den Gode Opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Samfundslitteratur. 34 s.

Brinkmann, S. Og Tanggaard, L (2004) Interviewet: Samtalen som forskningsmetode. I: Kvalitative Metoder, Hans Reitzels Forlag

WEB Kommuneplan 15: https://www.kk.dk/artikel/kommuneplan

Lokalplan: https://www.kk.dk/lokalplaner

Enghave Kanal: Kulturhavn 2018. Udgivet af Sydhavnens Forlag. Internetadresse: http://www.enghave-kanal.dk/historie/ trekanten.html - Besøgt d. 27.09.2018 (Internet)

Aalborg Universitet: Herskabeliggørelse - gentrification på dansk. Udgivet af Geografisk Orientering. Internetadresse: http://vbn. aau.dk/da/publications/herskabeliggoerelse(34e19990-00f2- 11df-9a61-000ea68e967b).html - Besøgt d. 3.10.2018 (Internet)

Kgs. Enghave Lokalhistoriske Arkiv: Københavns Havne. Udgivet af Kgs. Enghave Lokalhistoriske Arkiv. Internetadresse: http:// www.sydhavnenshistorie.dk/sydhavnens-historie/syd-vest- folkeblad/koebenhavns-havne/ - Besøgt d. 29.9.2018 (Internet)

Sydhavnstippen >> Historie: Sydhavnstippen. Udgivet af Grøn Agenda, Sydhavn. Internetadresse: http://www.sydhavnstippen. dk/historie - Besøgt d. 1.10.18 (Internet)

Politiken.dk: 2450 Sydhavn - kortfortælling. Udgivet af Politiken. Internetadresse: https://politiken.dk/indland/ art5630970/2450-Sydhavn-kortfort%C3%A6lling-Se-Sydhavnens- udvikling-fra-1900-til-2016 - Besøgt d. 29.10.18 (Internet)

Aftale om erstatning for Ørestad Fælled Kvarter. Udgivet af Københavns Kommune. Internetadresse:https://www.kk.dk/ nyheder/aftale-om-erstatning-oerestad-faelled-kvarter - Besøgt d. 29.10.2018 (Internet)

Overordnet byudvikling. Udgivet af Københavns Kommune. Internetadresse: https://kp15.kk.dk/artikel/overordnet- byudvikling - Besøgt d. 29.18.2018 (Internet)

143

Praksisformer_kompendie_2018.indd 143 29-11-2018 10:36:58 144

Praksisformer_kompendie_2018.indd 144 29-11-2018 10:36:58 ARKITEKT PETER KJÆR PRAKSISFORMER 2018

CASE ENFAMILIEHUS

GRUPPE KASPER HÜBERTZ MATTIS ESDAILE NIKE KRON PETER GRUE

VEJLEDER JESPER BONDE

AT BYGGE TIL SIG SELV

Praksisformer_kompendie_2018.indd 145 29-11-2018 10:36:58 INDLEDNING

”I haveforeningen Mozart er der, som i de ﬂ este andre h a v e fo r e n i n g e r, i k k e t o h u s e, d e r e r e n s . D e e r a ll e p e r s o n li g g j o r t gennem knopskydninger, hjemmebyggeri og særlige effekter, og danner tilsammen en helhed, der har sammensætningens og variationernes charme. Noget af den samme logik er på færde i Peter Kjærs hus, om end sammensætningerne her sker med den største præcision og på delikat facon”.

Sådan skriver Kristine Annabell Torp indledende om Peter Kjærs enfamiliehus på arkitekten.dk fra 8. september 2017. I det følgende omtales Peter Kjær som ’Kjær’.

I denne skriftlige opgave lægger vi det færdige hus til side for en stund og koncentrerer os i stedet om, hvad der ligger forud for færdiggørelsen, nemlig byggeprocessen og -projektet. Med et kvalitativt casestudie som metode afgrænser vi vores fokus og forsøger at få indblik i den praktiske tilgang med særligt fokus på Kjær. Han optræder nemlig på utraditionel vis både som selvbygger, arkitekt, bygherre og ejer. For at danne empirisk grundlag møder vi Kjær i et interview, hvor vi stiller en række spørgsmål om at være selvbygger, om at organisere et selvbyggeri, og om at udnytte tidligere erfaringer samtidigt med at gør sig nye erfaringer. Vi indser efterfølgende, at Kjær formår at navigere sig uden om uundgåelig modstand og problemer på byggepladsen på grund af sit kendskab om planlægning og byggeriet generelt. Derfor vælger vi at zoome ind på lige præcis denne navigation udfra aktør- netværks teorien. Især de non-humane aktører viser sig at være årsagerne til, at Kjær ﬂ ere gange må omjustere og tilpasse nye omstændigheder. Det gør sig gældende med blandt andet fundamentet og tagkonstruktionen. På trods af det afslører de non-humane aktører sig også ofte som den egentlige løsning på problemerne. Kjær formår at holde overblik fra start til slut som følge af sin forståelse for, hvad det mest og mindst nødvendige er. Han tillader sig at have en vis tolerance over for fejl og upræcist håndværk, fordi han i sidste ende kun skal tilfredsstille sine egne og familiens ønsker. Det stiller til gengæld store krav til Kjærs selvdisciplin og ikke mindst evne til at træffe rigtige beslutninger. Som selvbygger, arkitekt, bygherre og ejer følger nemlig et ansvar med altomfattende magt til at træffe beslutninger selv. Selvbyggeriet bliver derfor mere ligetil med færre aktører i et overskueligt netværk. Vi vil opfølgende perspektivere spørgsmålet om selvbyggeri i en større skala med eksempler som den svenske kommune Örebros pilotprojekt “Vi ger arkitekten makten” og Carsten Hoffs urealiseret projekt “Fremtidens Etageboliger”. I opgaven skriver vi både på dansk, norsk og svensk.

146

Praksisformer_kompendie_2018.indd 146 29-11-2018 10:36:58 PROBLEMFORMULERING

Med udgangspunkt i Peter Kjærs enfamiliehus i Haveforeningen Mozart fra 2014-2016. Hvilken betydning har Peter Kjær som selvbygger for, hvordan byggeprojektet skrider frem?

PROBLEMSTILLINGER

Hvad forudsætter Peter Kjærs tidligere erfaringer for byggeprojektet? Hvordan lykkes Peter Kjær med at håndtere og samtidigt bevare overblik over udfordringerne undervejs? Hvorfor gavner selvbyggeri byggeprojektet?

147

Praksisformer_kompendie_2018.indd 147 29-11-2018 10:36:58 KRONOLOGI Byggeprojektet Omstændigheder

Afslutter kandidat på Kunstakademiets Arkitektskole

Ansættes som sagsarkitekt hos Lundgaard & Tranberg

Sælger sin lejlighed på Vesterbro

2014

Køber grund med hus til nedrivning i haveforeningen

Flytter ind i det daværende hus med sin familie

Påbegynder tegninger

2015 Får godkendt projekt af haveforeningen

Får godkendt myndighedsprojekt af kommunen

Flytter ind i skurvogn hos naboerne med sin familie

Begynder orlov fra Lundgaard & Tranberg

Nedriver det daværende hus

Kontakter geotekniker på grund af lokalplanen

Får bekræftiget ustabil jord i jordbundsundersøgelse

Ændrer fundamentet og materialevalg i murene i tegning

Hyrer gravere til at udgrave grunden

Hyrer kloakmester til kloakering og rørføring

Støber fundamentet

Rådgiver sig hos Henrik Almegaard om konstruktionen

Tester bjælker til tagkonstruktion med Ole Vangaard

Bygger bærende trækonstruktion

Lukker og isolerer huset udefra

Slutter orlov fra Lundgaard & Tranberg

Hyrer VVS’ere og elektrikere

2016

Færdiggør huset

Flytter ind i huset med sin familie

148

Praksisformer_kompendie_2018.indd 148 29-11-2018 10:36:58 METODE

Som den metodiske indgangsvinkel og fremgangsmåde benytter vi os af et kvalitativ casestudie. Alt efter hvordan vi vælger at afgrænse vores fokus, kan vi betragte og behandle Kjærs enfamiliehus som case på mange forskellige måder. En hvilken som helst case udspringer nemlig altid fra en anden case og vil aldrig være autonom. I princippet kan en case til enhver tid specifi ceres nærmere men sådan set også generaliseres yderligere (Vaaben, N & Humle, D. M.: 2016). Med vores case vælger vi at fokusere på den arkitektfaglige praksis hos Kjær som selvbygger, arkitekt, bygherre og ejer i et mindre byggeprojekt. Vi er interesseret i at undersøge på hvilken måde casen bliver til; hvad sker der, hvem er involveret, og hvordan forløber det. Vi arbejder hovedsageligt intrinsisk i den forstand, at vi studerer Kjær og byggeprojektet uden at udlede noget generelt om selvbyggeri i det hele taget, men lægger alligevel op til en påbegyndende diskussion om, hvorvidt selvbyggeri kun kan lade sig gøre i et enfamiliehus, eller om det også er tænkeligt i en større skala. Vi indsamler overordnet vores empiriske materiale fra et interview (onsdag den 12. september 2018) med Kjær ham selv. Vi forventningsafstemmer forud for interviewet, hvilket kursus vi deltager i, hvad vi i grove træk ønsker at blive klogere på, og hvordan vi benytter interviewet som en del af casestudiet. Selve interviewet tager sted om formiddagen rundt om et spisebord i huset, altså midt inde i casen, efter først at få en grundig rundvisning med forklaringer på diverse arkitektoniske overvejelser. Det tager nogenlunde én time med en række spørgsmål og efterfølgende svar. Forud for interviewet skriver vi en interviewguide til os selv, hvori fl ere spørgsmål kredser om et ønskværdigt drama såsom samarbejdsvanskeligheder og udfordringer i forhold til haveforeningen eller kommunen. Spørgsmålene tager afsæt i Goffmans rolleteori, som vi på det tidspunkt formoder er vores teoretiske udgangspunkt, da vi forventer at belyse Kjærs mange roller. Vi fornemmer til forbavselse kort inde i interviewet, at netop det drama, som vi åbenlyst søger efter, egentlig ikke gør sig gældende. Vi må derfor improvisere fl ere spørgsmål og tale om selvbyggeri mere generelt. Efter interviewet transkriberer vi en lydoptagelse og gør fl ere iagttagelser angående casen: Vi tenderer til at stille mange ledende ja/nej-spørgsmål, der godt nok igangsætter en dialog frem og tilbage, men som også gør svarene korte og entydige; vi bemærker, hvordan uddybende spørgsmål i langt de fl este tilfælde giver længere og forklarende svar; vi forbløffes over talesproget, hvad angår ufærdige sætninger, sproglige fejl og talrige tøvelyde. Hvis vi skulle gøre interviewet om igen enten som en erstatning hypotetisk set eller som et supplement, ville vi uden tvivl stille andre spørgsmål, især fordi vi ændrer teori senere hen. Vi ville fokusere mindre på kommunen og haveforeningen og i højere grad spørge ind til de enkelt tilfælde, hvor noget eller nogen udefra betyder, at Kjær ser sig nødsaget til at justere. Vi ville efterspørge en mere dybdegående beskrivelse af netop disse tilfælde, helt ned til hver en handling. I retrospekt er det selvfølgelig nemt at være bagklog. Vi er jo bagkloge, fordi vi gør os nogle erfaringer. Alligevel er det en vigtig overvejelse, da casestudiet i princippet aldrig slutter men er i ustandselig udvikling. Hvis vi skal være en smule kritiske over for vores empiri, vil det være, at vi kun interviewer Kjær og ingen andre. Vi hører kun én sandhed blandt sandheder. Et spørgsmål til eftertanke er, om Kjær kunne have interesse i at undlade en anden virkelighed for at fremme sit

149

Praksisformer_kompendie_2018.indd 149 29-11-2018 10:36:58 eget image udadtil med tanke på den narrative teori. Det vil vi dog ikke behandle yderligere på grund af vores valg af teori.

TEORI

Den franska sociologen och antropologen Bruno Latour beskriver samhället som en socialteknisk konstruktion. Latour, tillsammans med Michel Callon och John Law, utvecklar aktör-nätverks teorin. Härefter nämns aktör-nätverks teorin, “ANT”. ANT ser världen som ett nätverk av aktörer. En aktör är en del av de nätverk den ingår i och därmed handlande och inte isolerad. Det är också det som är ANT’s fokus, vad aktören gör. Det är ett sammanhang som blir beskrivet. Teorin utmanar iden om att se människor och ting som separerade och därmed talar man om det heterogena nätverket. Det heterogena nätverket består av både humana och icke humana aktörer. Det icke humana aktörerna kan bland annat bestå av texter, ljud och föremål. ANT menar att det humana och icke humana aktörerna är jämställda en annan. Termen för detta är generaliserad symmetri. Translationer är ett annat centralt begrepp i ANT teorin. Translationer beskriver processer när olika aktörer tillsammans utgör ett resultat i nätverket (Justesen, L: 2017). Vårt huvudfokus i casen är, som tidigare nämnt, arkitektens roll som självbyggare i byggrocessen. Vårt Case är påverkat av ett stort heterogent nätverk av aktörer. Det är sammanhanget mellan dessa aktörer och blandningen av de humana och icke humana aktörerna som tydligast beskriver Kjærs byggprocess. Att analysera förhållandet mellan de olika aktörerna ger oss en bättre förståelse av alla delar i processen av Kjærs självbyggeri. Att titta på vårt case utifrån ett sådant perspektiv gör att vi inte hoppar över något led i processen. Vi ser till processerna, relationerna och de olika kopplingarna. De är fl ertalet icke humana aktörer i Kjærs byggprocess exempelvis förorenad jord, regn och kontrakt. Dominansen av icke humana aktörer talar för att vi applicerar denna teori på vårt case. ANT menar att de icke humana aktörerna är avgörande för att en människa ska kommunicera på avstånd i tid och rum och bygga nätverk. Till följd av att vi väljer ANT frånväljer vi Goffmans rollteori och Narrativ teorin. Kjaer roterar mellan de olika rollerna att vara selvbyggare, arkitekt, byggherre, och ägare. Det konkreta sociala mötet uppstår därmed inte frekvent i vårt case, vilket är ett centralt fokus i Goffmans rollteori. Goffman använder teatervärlden som en metafor där man talar om ett såkallat “front and backstage” scenario (Kristiansen, S.: 2005). Ett sådant scenario är inte centralt i vårt case. Det fi nns ingen publik genom att Kjaer bygger huset åt sig själv. Det uppstår därmed ingen kontrast mellan frontstage och backstage. Beträffande den Narrativa Teorin berättar Kjær, att han ibland visar sitt hus för kunder men detta är inte att likställa med en offentlig marknadsföring som genom exempelvis en hemsida. Det fi nns ingen explicit historia eller budskap i vårt case som Narrativ teorin lägger vikt vid (Frandsen, S., Humle, D. M. og Mathiesen, M.: 2012). Därför använder vi ANT i vår case studie för att kartlägga organiseringen av ett självbygge, se över de erfarenheter Kjaer besitter, sätta oss in i hur Kjaer lyckas med en problemfattig byggprocess och på vilket sätt självbyggeri kommer att vara till Kjaers fördel.

ANALYSE

På baggrund vores casestudie/interview og ANT har vi i analysen valgt

150

Praksisformer_kompendie_2018.indd 150 29-11-2018 10:36:59 at fokusere på Kjærs tidligere erfaringer, hvordan han bevarer overblik undervejs og på de gavnlige sider af selvbyggeriet.

Vi får hurtigt et indtryk af, at Kjær i høj grad bruger sine professionelle erfaringer, når han organiserer forløbet, og derfor kommer hele byggesprojektet til at fremstå relativt problemfattigt. Allerede som 28- årig får Kjær et stort ansvar i sit job hos Lundgaard & Tranberg. Som følge af Boje Lundgaards død, sker der en rokade, og Kjær bliver sagsarkitekt blandt andet på et større boligbyggeri på Havneholmen. I en tidlig alder får han altså indsigt i et meget kompliceret forløb, hvor hans rolle, ud over at være med til at tegne projektet, er overvejende kommunikativ. Projektet på Havneholmen omfatter 240 forskellige lejligheder. Kjærs rolle er blandt andet at svare på spørgsmål fra 80 tyske tømrer/entreprenørﬁ rmaet, der opfører lejlighederne. I interviewet beskriver Kjær de fem år som sagsarkitekt på projektet, som værende enormt lærerige. Han nævner, at han har stor respekt for, at den form for organisering ikke altid er helt nem. Udover Havneholmen nævner Kjær også, at han på Lundgaard & Tranberg desuden har arbejdet med projekter i mindre skala:

“Jeg har jo brugt mine erfaringer fra andre projekter og sådan til at jeg ved, hvad der skal til [...] jeg har også kørt det ekstremt ”loose” det her projekt, fordi jeg for det første ikke har haft tid til at tegne det færdigt […] ét er jo at sende et myndighedsprojekt ind til kommunen – de overordnede tegninger i 1:100 – det er ekstremt lidt, som de har brug for faktisk.”

Da Kjær udarbejder myndighedsprojektet (se på tegninger på næste side), som er det første materiale, han sender ind til kommunen, ved han præcis, hvad der skal til. Han sender ikke en gennemarbejdet tegning med samlinger og konstruktioner ind. Kommunen efterspørger kun bygningens ydre mål og placering på grunden (Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab, 2018). Han holder altså nogle afgørende beslutninger åbne og ved, at han senere hen skal tage stilling til blandt andet materialevalg. Han tillader sig at være “loose”, fordi han med stor sandsynlighed ved, hvad næste skridt er, men først forholder sig til problemerne, når han har dannet sig et overblik over dem. I øvrigt kender han til de nødvendige formaliteter, som efterspørges af eksempelvis kommunen. På trods af at Kjær stort set bygger huset selv, bruger han få fagmænd der, hvor det forekommer allermest nødvendigt. Hans håndværksmæssige baggrund lader til mest komme fra sin fritid, hvor hans far, som er skolelærer, har et værksted. Han er altså ikke uddannet håndværker, men trækker på sin viden om konstruktioner og sine erfaringer fra farens værksted. Den begrænsede håndværkserfaring betyder, at Kjær på den måde må kompensere undervejs i byggeprocessen. Han nævner netop selv, at han kompenserer ved at være på byggepladsen konstant under opførelsen. Ydermere kan man også sige, at hans personlige forhold til projektet fungerer som en slags kompensation. Det personlige forhold mellem huset og Kjær har afgørende betydning for projektet. Han ved nemlig, at han selv må tolerere eventuelle fejl og leve op til sine egne og familiens krav:

151

Praksisformer_kompendie_2018.indd 151 29-11-2018 10:36:59 Myndighedsprojekt. Plan- og længdesnit

152

Praksisformer_kompendie_2018.indd 152 29-11-2018 10:36:59 “Det er også sådan noget, jeg har lært. Altså: Hvor er det ting skal være præcise? sådan noget med tolerance når man sidder og tegner, så er der jo ikke noget, hvor alt er 100% præcist.”

I forhold til tegningsprocessen beskriver Kjær, hvordan han har erfaret, at han tænker meget i konstruktioner og rækkefølger. Han er opmærksom på, at det han tegner, kan lade sig gøre at bygge. Der bliver især lagt vægt på ordet “tolerance”. Det skal forstås på den måde, at en tegning ikke kan repræsentere en konstruktion til fulde. Dermed har Kjær byggeprocessen i tankerne, allerede når han tegner. Han ved, at der skal være plads til små og store ændringer undervejs. Tegningens rolle i selvbyggeri må være væsentlig anderledes end i større projekter fra Kjærs tid hos Lundgaard & Tranberg. Her vil tegningen nemlig være en repræsentation af bygningen, som skal gives videre og fortolkes af en entreprenør. Men i Kjærs tilfælde undgår vi altså dette kommunikative led mellem arkitekt og entreprenør. Vi må antage, at Kjær har en bedre forståelse for sine egne arbejdstegninger end nogen anden. Derfor er der muligvis heller ikke brug for samme mængde informationer i tegningen. Et eksempel, hvor Kjær ikke har kunne planlægge byggeriet fuldstændigt i tegning, er de hvide lameller under loftet i stuen (se fotos på side 11). Lamellerne forekommer helt skarpt, vandrette med et præcist mellemrum i forhold til hinanden. Han nævner at en dreven håndværker er god til at få tingene til at se præcise ud, fremfor at være præcise. Her arbejder han altså med tolerance.

De afgørende faktorer fra Kjærs tidligere erfaringer gør sig altså gældende på ﬂ ere måder. På den ene side evner han at imødekomme andre aktørers behov. Han forstår netop, hvad der skal til i et myndighedsprojekt. Samtidig kender han også sine egne begrænsninger og ved, at han ikke kan forudsige hvert et lille problem, som han støder på. Han låser sig altså ikke fast på bestemte løsninger tidligt i processen, men forholder sig til problemerne, som de opstår.

De erfaringene Kjær har utarbeidet seg danner grunnlaget for hvordan han møter motstand underveis. Han vet at uansett til hvilken grad arkitekturen er planlagt vil det uunngåelig være noe som gir intensjonen motstand.

“[I byggeri] støder man jo hele tiden på noget. Man kan aldrig tegne et hus, som man tegner en bil eller en rumfærge eller sådan noget, hvor man har styr på alle delene. Man tegner et projekt et vis stykke vej, og så vil der altid komme noget den anden vej, når man så står derude [...], og så må man jo rette det til.”

Likeledes kommer Kjær selvfølgelig heller ikke utenom motstanden. Utformingen av fundamentet er en av dem. I hele prosessen rundt fundamentet er det en rekke aktører som blir trukket inn og det er i møtet mellom disse hvor selve utformingen ﬁ nner sted. Fra lokalplanen får Kjær vite at grunnen er forurenset og at har vært snakk om å gjøre om kloakken for hele området. Han kontakter derfor selv en geotekniker for å ﬁ nne ut av hva grunnen består av:

153

Praksisformer_kompendie_2018.indd 153 29-11-2018 10:36:59 “Det her hus var jo, som sagt, tegnet med blokke, og så havde jeg en geotekniker, som fandt ud af, det er jo opfyldt af brokker og sådan noget, fra anden verdenskrig (...) Man ved ikke, hvad der ﬁ ndes dernede, så geoteknikeren og ingeniøren sagde, at jeg skulle grave tre meter pæle ned i jorden under hele huset, fordi ellers ville de der blok-vægge revne, og der var så sådan noget, hvor jeg måtte tilbage og tænke det igen og snakke med ingeniøren og ﬁ nde ud af, hvad vi så gør, fordi det har jeg ikke penge til. Så vi støbte en betonplade, som ligger ovenpå jorden uden fundering, som huset ligger på. Så det er ligesom en båd, der ligger ovenpå.”

Kjær hadde til å begynne med tenkt at murene skulle bli bygget med gassbetongblokker, men må endre dette på grunn av et nettverk mellom ulike aktører, humane og non-humane, som er involvert (se diagram på næste side). Det starter nemlig, som Kjær selv beskriver det, med konsekvensene av andre verdenskrig, hvor byggematerialer fra ødelagte bygninger blir fl yttet og “tippet” i Sydhavnen, hvilket forøvrig er årsaken til at det i dag heter Sydhavnstippen. Dette fører videre til at grunnen blir forurenset og ustabil, noe som lokalplanen fanger opp om. På grunn av lokalplanen forstår Kjær at han må kontakte en geotekniker, for å fi nne ut av hva som fi nnes der nede. Geoteknikeren gjør Kjær oppmerksom på at grunnen er ustabil og at den måten han hadde tenkt til å bygge på ikke er mulig. Da kan han enten grave ned disse tre meter pæle i jorden, men det har han ikke økonomi til å kunne gjøre, eller så må han fi nne en annen måte det kan løses på. Kjær kontakter da videre en ingeniør for å hjelpe ham med å fi nne en annen løsning. Ingeniøren og Kjær kommer da opp med denne betongplaten huset kan stå på. Det blir da nødvendig med en lettere trekonstruksjon i stedet for de gassbetongblokker som var planlagt. En kan altså se i samspillet mellom de ulike aktørene om hvordan prosjektet endrer seg. Den ene leder til den andre, og påvirker den til å skape noe som blir sentralt i det neste ledd. De ulike aktørene er både med på å skape problemet, men også de som fører til løsningen.

En lignende situasjon oppstår ved byggingen av taket, der Kjær støter på enda en utfordring. Her er det først og fremst på grunn av hans manglende erfaring som håndverker at utfordringen oppstår, og i stedet for selvbyggeren er det hans rolle som arkitekt som er mest fremtredende:

“Det med at tænke igennem, hvornår får vi lukket taget (...) Det er sådan noget, som jeg ikke har tænkt så meget over i mine andre projekter, fordi jeg ved, at det færdige resultat holder vandet ude, så jeg spekulerede ikke så meget, da jeg lavede store projekter, om, hvad gør de for at komme derhen.”

Han tenker på prosjektet slik han ville gjort med et hvilket som helst annet. Han tegner det slik at det skal holde vannet ute og lar håndverket, eller utføringen, bli overlatt til andre. Men problemet er jo at i dette tilfellet er det ham selv som skal stå for utføringen. Det er ingen andre aktører, med mer erfaring, som skaper motstanden og hjelper til med å ﬁ nne en annen løsning. Han fortsetter og beskriver:

154

Praksisformer_kompendie_2018.indd 154 29-11-2018 10:36:59 Diagram over, hvordan fundamentet æn- drer sig som en konsekvens af en række aktører

155

Praksisformer_kompendie_2018.indd 155 29-11-2018 10:36:59 Detalje af tagkonstruktion. Bemærk linjen mellem lamellerne. Foto: Peter Kjær

Detalje af dør. Foto: Peter Kjær

156

Praksisformer_kompendie_2018.indd 156 29-11-2018 10:37:00 “Her lavede jeg det sådan, at taget er isoleret udefra, når man skal lægge isoleringen i udefra, og der kan man sige, at vi havde en ret dårlig sommer, hvor der var mange byger on- and-off.”

Regnet blir en viktig aktør, hvor konsekvensen blir en annen enn med fundamentet. Der hadde Kjær andre aktører som kunne komme med innspill eller foreslå en annen løsning. De må “dække huset til med presenninger og så at isolere for så at kikke ud – nu kommer der skyer – og så dække det til igen”. I møtet mellom de ulike aktørene er det her Kjærs arbeid som blir besverliggjort. Det handler mer om at han må tilpasse seg enn at det blir en endring av selve bygget. Det er rutinene som skal forandres i og med at han hele tiden må ta forbehold om at det kan begynne å regne. Samtidig er dette sannsynligvis med på å endre litt av Kjærs fremgangsmåte i prosjektet, at han i større grad tenker over hvordan han senere skal bygge når han tegner. Endringen av fremgangsmåten blir noe som skjer underveis i hele prosjektet i møtet med de ulike aktørene. Underveis har Kjær kontakt med en ingeniør, Ole Vangaard, som blir en av disse aktørene. På et tidspunkt diskuterer de bjelkestørrelsen til takkonstruksjonen og Kjær forteller: “Så var vi nede på hans [Ole Vangaard] gård, og så var det mere noget med at gå ud og lægge – han havde tilfældigvis lige en bjælke i den der størrelse, og så lægge den op mellem to sten – prøv at hoppe på den. Altså, så laver han en beregning, men det fysiske med at tænke – okay, kan det her bære?” Det står i så tydelig kontrast til hvordan en ellers arbeider som arkitekt på store byggeprosjekt. Kjær har jo fortalt at der er han vant til å skulle tegne stort set ferdig, slik at det så og si er klart før en setter i gang. Her er det jo nettopp det motsatte. En tilpasser seg og tester ut, en vet ikke sikkert hva som passer. Det er gjennom erfaringen og bruken av materialet at de ﬁ nner fram til den riktige løsningen.

En får følgende inntrykk av at utfordringene Kjær støter på underveis er med på å påvirke hvordan han går fram som selvbygger. Hans erfaring som arkitekt gjør seg gjeldende de ganger det blir nødvendig å ta i bruk andre aktører for å ﬁ nne fram til nye løsninger eller hvor noe skal tilpasses. Konsekvensen blir at huset endrer sitt uttrykk. Men i måten han planlegger kan en se hvordan rollen som selvbygger blir viktigere. Fordi samtidig som dette er noe Kjær var klar over til å begynne med, han lar prosessen i stor del være åpen, får en inntrykk av at han er mer oppmerksom overfor sin egen selvbyggerrolle etterhvert som prosjektet tar form.

Allerede da Kjær køber grunden i haveforeningen, er han indstillet på selv at bygge huset. Ikke kun som en drøm om selv at bygge men også på grund af økonomiske årsager. Som tidligere nævnt, drager Kjær selvfølgelig nytte af sine tidligere erfaringer men lærer også undervejs, hvordan selvbyggeri og mindre byggeprojekter i det hele taget adskiller sig fra store byggeprojekter. I interviewet forklarer Kjær blandt andet, hvordan mange aktører på store projekter kræver en mere omfattende plan tidligt for overhovedet at danne grundlag for juridiske aftaler. Mellem linjerne må det samtidigt betyde, at færre aktører på mindre projekter som hans eget giver mulighed for ikke at aﬂ evere et færdigt projekt til at begynde med, fordi ændringer kan forhandles mellem aktørerne i netværket efterhånden:

157

Praksisformer_kompendie_2018.indd 157 29-11-2018 10:37:00 “Jeg har jo tegnet enfamiliehuse før. Jeg har også tegnet store projekter – der kan man jo sige, fordi der er så mange forskellige roller, så skal projektet være mere klart fra start for, at man kan skrive kontrakter.”

Lige præcis kontrakter er værd at lægge mærke til som aktører, fordi kontrakter i byggeprojektet ikke nødvendigvis optræder i samme, formelle version som på “de store projekter”. Det er sagt uden at overse, at formelle kontrakter selvfølgelig også eksisterer i byggeprojektet, men at uformelle kontrakter indgår betragteligt i kraft af selvbyggeri mellem arkitekt og bygherre, selvbygger og bygherre, samt selvbygger og arkitekt - med andre ord kontrakter mellem en og samme person, Kjær. De uformelle kontrakter handler om samvittighed og selvdisciplin; om Kjærs personlige forpligtelser over for sin familie; og om egen vilje til at færdiggøre huset. På den måde ligger ansvaret stort set alene hos Kjær selv. Om det også kan have ulemper eller ligefrem være en byrde vender vi tilbage til. Med ansvaret kommer nemlig også magten til at træffe beslutninger om, hvad det næste skridt er. Byggeprojektet bliver derfor mindre bureaukratisk og mere direkte, fordi Kjær ikke skal afvente godkendelse eller indordne sig andre end ham selv. Afstanden mellem aktører i netværket bliver såvidt kortere endda indadvendt, eftersom Kjær repræsenterer ﬂ ere aktører i ham selv. Hertil uddyber han om forskellene på at kommunikere og handle i mindre eller større projekter:

“[På de store projekter] kan jeg ikke bare stille mig ud og sige til tømreren med hammeren i hånden - kunne du ikke lige ﬂ ytte den der eller sådan noget - for så kører den igennem hele systemet, og så kommer der en ekstra regning til bygherren. Der er mange ting i de store projekter, hvor det faktisk er sværere at løse de små problemer, fordi de skal igennem en hel masse. Men nu laver jeg nogle mindre projekter, hvor jeg bedre kan håndstyre det.”

I byggeprojektet undgår Kjær altså at spilde unødvendig tid, idet han selv kan afgør, hvad løsningen på et opstået problem er. Han kalder det “at håndstyre”. Det giver en byggeplads med langt mere elastiske men prompte beslutninger, hvor fejl helt kan undgås eller i hvert fald kan rettes op med det samme. Til gengæld betinger det, særligt i Kjærs tilfælde, også meget tid og tålmodighed, da betydeligt få arbejdsopgaver er uddelegeret til andre end ham selv. Her dukker spørgsmålet om ulemperne ved magt overfor ansvar i selvbyggeri op igen. Med magten til træffe beslutninger kan Kjær nemlig heller ikke undgå at skulle håndtere hvert eneste problem - ikke bare at tage stilling til det men rent faktisk at løse det. Derfor er han også, som tidligere nævnt, tilstede på byggepladsen mere end almindeligt set. Som han selv beskriver det:

“Så man kan sige, at jeg har nok kompenseret for, at jeg ikke var professionel håndværker og ikke havde et stort entreprenørsæt, fordi jeg har været der hele tiden og har et personligt forhold til det [huset].”

For at gentage en tidligere pointe kompenserer Kjær dermed for sin mangel

158

Praksisformer_kompendie_2018.indd 158 29-11-2018 10:37:00 på praktisk erfaring som håndværker ved personligt at investere energi og ikke mindst tid i byggeprojeket. På den måde afvejer han at bygge som amatør men at tænke som professionel.

Hvorom alting er, gavner selvbyggeri således Kjær, idet han formår at holde overblik på trods af et stort ansvar, der hviler på hans skuldre som selvbygger, arkitekt, bygherre og ejer - et personligt ansvar, et økonomisk ansvar og et æstetisk ansvar. Selvbyggeriet stiller store krav til personlig selvdisciplin og arbejdsindsats i form af uformelle kontrakter, hvilket Kjær gennemgående lever op til. Han opnår en direkte og håndterlig byggeproces i kraft af mange hensigtsmæssige beslutninger som den professionelle amatør.

KONKLUSION

Vi konkluderer derfor, at Kjær som konsekvens af sine kommunikative og organisatoriske erfaringer, opnår at bevare overblik over byggeprojekt og udviser forståelse for, hvad det nøjagtige og mindst nødvendige er. Fra start af beslutter han sig for ikke at gennemtegne huset og åbner dermed op for at tage tekniske som æstetiske valg efterhånden. Det gør han hovedsageligt, idet han er opmærksom på, at modstand er uundgåeligt i byggeriet - både i store som små byggeprojekter. Modstand løber han sågar også ind i, særligt fra non-humane aktører, hvilket mest af alt skyldes hans manglende håndværkserfaringer. Disse kompenserer han for som selvbygger ved at være til stede på byggepladsen, hvor han “håndstyrer” ved at rette op på opstået fejl øjeblikkeligt. Byggeprojektet bliver mindre bureaukratisk og mere direkte. Fordi Kjær både er selvbygger, arkitekt, bygherre og ejer, står han nemlig alene magten til at træffe hver en beslutning uden at imødekomme andre aktører end ham selv. Byggeprojektet bliver derfor mere ligetil, og relationerne mellem aktører bliver færre og kortere. Han skal ikke tilfredsstille andre end sig selv og kan tillade sig at have tolerance over for fejl. Det stiller ham med et stort ansvar, hvor Kjærs selvdisciplin og samvittighed er altafgørende for, hvordan byggeprojektet fuldender. Netop fordi Kjær lever op til sit ansvar og bruger sine erfaringer, ender byggeprojektet vellykket.

PERSPEKTIVERING

Kjær bemästrar rollen som självbyggare både i de organisatoriska såväl som de tekniska, hans enfamiljshus reser frågan om självbyggeri endast kan göras i den lilla skalan. Kjærs enfamiljshus har som precis nämnt varit ett bra exempel på ett lyckat självbygge när det gäller ekonomi, tidseffektivitet och ett önskat slutresultat. En positiv konsekvens av att Kjær intog alla rollerna i byggprojektet var att detta förenklade processen och minskade risken av fördröjande missförstånd mellan olika parter. De positiva utslaget som kan komma av ett lyckat självbygge kan eventuellt användas i ett större sammanhang, i ett större byggprojekt.

Göran Cars som är professor i samhällsbyggnad vid Kungliga Tekniska högskolan (KTH) har drivit projektutveckling för Utopia Arkitekter. Där har man vid starten av större byggprojekt samlat alla ansvariga yrkesroller för projektet. Med inblick och förståelse av varandras kompetenser skapar man en enad grupp som strävar efter samma resultat. Utopia arkitekter

159

Praksisformer_kompendie_2018.indd 159 29-11-2018 10:37:00 var 2016 med i Örebro kommuns pilotprojekt “vi ger arkitekten makten”. Där man satt arkitekten i en nyckelposition mellan ax till limpa. I likhet med Kjærs självbyggeri där han spelade den centrala rollen blev detta ett mycket lyckat projekt både ekonomiskt och tidsmässigt. Örebro kommun tilldelade markreservationen till Utopia arkitekter och de fi ck i sin tur välja samarbetspartners för fi nansiering och utveckling av projektet. Under Almedalsveckan i Visby hade de olika yrkesrollerna ett samtal om detta pilotprojekt. Göran Cars tillsammans med stadsbyggnads arkitekten från Örebro kommun, fastighetsbolaget Castellums vicedirektör (VD) och Utopia arkitekters VD representerade de olika aktörerna. De största framgångsfaktorerna var ett ärligt partnerskap där arkitekten fi ck insyn i det tekniska och ekonomiska. En sådan insyn som är en förutsättning för ett självbyggeri. Tidsbesparingen för pilotprojektet var tydligt sammankopplat till de tidiga uppsamlingen och förståelsen av yrkesrollerna inför ett byggprojekt. Förhindra att de upptäcks i ett senare skede att de arkitekten ritat inte går att fullfölja pågrund av tekniska och ekonomiska skäl. Kjær som införstådd självbyggare har inte behövt backa tillbaka i sin egen byggprocess, vilket resulterade i ett färdigställt hus efter endast ett års tid. Självbygge har använts historiskt i Sverige som en lösningen till en akut bostadsbrist i början av 1900-talet. Stockholmstad bygger till en början ut trädgårdsstäder i stadens utkant för att komma till bukt med den akuta bostadsbristen. Det krävs en 30 % kontantinsats på bostädernas värde och därmed kunde inte de mest ekonomiskt svaga få tillgång till denna möjlighet. John Hedström är aktiv inom Stockholms politiken på 1920-talet, han kommer på ideen att medborgare med mindre kontanta medel kunde växla arbetskraft mot en kontantinsats. Denna ide realiseras och efter endast fem månader kunde självbyggarna fl ytta in i sina hem. Självbyggeri som handling kommer att bli en revolutionerande samhällsförändring (Småas historia från 1927-2015 : 2015.). Att få låna material och sedan sätta samman sin egen bostad gör att arbetet blir din kontantinsats och värdet av den färdiga bostaden blir så pass hög att banken accepterar de som säkerhet för ett lån. På det här sättet har man skapat sin egen inträdesbiljett till bostadsmarknaden. Den här principen borde kunna användas med syfte att förändra klyftan mellan de som idag är innanför respektive utanför bostadsmarknaden. Det fi nns en potential i att stärka sociala sammanhang både i närområdet och genom de sociala grupper i samhället självbyggeri kan gagna. Självbyggeri öppnar upp för ett samtal om framtida möjligheter för olika boendeformer.

Et tænkt eksempel på at selvbygge i en større skala er desuden Carsten Hoffs urealiserede “Fremtidens Etageboliger” fra begyndelsen af 1970’erne. Projektet vinder i princippet en konkurrence udskrevet af Danske Arkitekters Landsforbund, men bliver af ﬂ ere forskellige årsager aldrig bygget, blandt andet fordi bygherren i grunden ikke brød sig om at overdrage ansvar til andre. Det kommer vi nærmere ind på. Projektet tager udgangspunkt i et landskab af åbne betonplaner med søjler mellem dækkene. En uforanderlig basis. Der er tale om et landskab, fordi det på samme måde som naturen i Karlstrup glider og varierer i højden mellem første og tredje etage. Imellem etagedækkene er tanken så, at den tilﬂ yttende beboer skal selvbygge sig ind udfra et organisatiorisk princip. Dette omhandler blandt andet et katalog af standardelementer som vægtyper, vinduer, døre og endda badeværelse. Beboeren får kataloget udleveret og kan af det, ganske primitivt måske, klippe standardelementerne ud, klistre dem sammen og gør sig forskellige

160

Praksisformer_kompendie_2018.indd 160 29-11-2018 10:37:00 forsøg med rumfordelingen. I kataloget står der nøje beskrevet, hvad det enkelte standardelement koster, og således kan beboeren afstemme sine ønsker efter økonomiske omstændigheder. Det betyder også, at beboeren ikke må bestemme sig for én løsning til at begynde med men kan bygge til hen ad vejen, og som økonomien råder til. Hvad der mere eller mindre også forekommer hos Kjær. Alt andet end landskabet af etagedæk vil såvidt udvikle og forandre sig konstant, hvori boligerne mellem hinanden vil udtrykke det sociale liv, der foregår. Den enkelte beboer vil udover sit personlig ansvar til sin bolig have et vis medansvar overfor sine naboer. Der skal nemlig forhandles om møder mellem boliger, mellem materialer og mellem privat/ offentlige grænser.

Hvorfor projektet aldrig bliver til noget til trods for en egentlig førstepræmie i et konkurrenceudbud, kan der, som sagt, være mange grunde til. Det er måske ikke så underligt, at bygherren er en anelse skeptisk overfor realiseringen. Når der på den måde gives så meget ansvar væk, kan bygherren have svært ved at holde kontrol over, hvad som sker. Det drejer som om mangel på tillid og tro på, at beboeren/beboerne i samarbejde vil ﬁ nde fælles og samtidigt hensigtsmæssige løsninger. Ikke desto mindre er problemet med projektet ikke nødvendigvis idéerne om organiseringen men derimod om magtbalancen. Beboerne bliver godt nok selvbyggere og ejere men aldrig rigtig bygherrere. Den titel sidder der nogen andre med. Bureaukrati overmander derfor beboeren som selvbygger, og en-til-en relationer forsvinder. Selvbyggeri i større skala bør lade sig inspirere af Kjærs hus, hvor få personer er involveret, kommunikationen imellem disse personer er direkte og en stor del af ansvaret ligger hos den selvbyggende beboer.

Kig udefra. Foto: Peter Kjær

161

Praksisformer_kompendie_2018.indd 161 29-11-2018 10:37:01 Kig mod køkkenet. Foto: Peter Kjær

162

Praksisformer_kompendie_2018.indd 162 29-11-2018 10:37:01 LITTERATURLISTE

LITTERATUR

Frandsen, S., Humle, D. M. og Mathiesen, M. 2012. “Fortællinger: en narrativ tilgang. I: Frankel, C. og Schmidt, K. (red.): “Organisationsanalyse”. Samfundslitteratur.

Justesen, L. 2017. “Analyser med aktør-netværksteori”. I: Järvinen, M. og Mik-Meyer, N. (red.). “Kvalitativ Analyse, Syv Traditioner”. Hans Reitzels Forlag.

Kristiansen, S. 2005. “Erving Goffman - Hverdagslivets Rollespil”. I: Jacobsen, M. H. og Kristiansen, S.: “Hverdagslivet”. Sociologier om det upåagtede.

Latour, B. 1986. “The Power of Association”. I: Law, J. (red.). “Power, Action and Belief - a New Sociology of Knowledge”. Routledge & Kegan Paul.

Latour, B. 1987. “Science in Action”. Harvard University Press.

Latour, B. 2005. “Reassembling the Social”. Oxford University Press. Vaaben, N. & Humle, D. M. 2016. “Casestudier”. I: Bachelorporjekter indenfor det pædagogiske område. Gyldendal Nyt Nordisk Forlag.

Videnskabelige artikler Law, J. 2007. “Actor Network Theory and Material Semiotics”. Centre of Science Studies and Department of Sociology, Lancaster University.

ØVRIGT

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Danske Arkitektvirksomheder. 2018. “Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab”. https://www.danskeark.dk/ content/ydelsesbeskrivelse-byggeri-og-planlaegning

Småa AB. 2015. “Småas historia från 1927 till 2015”. https://www.smaa. se/globalassets/det-har-ar-smaa-bilder/smaa-historia-1927-till-2015.pdf

Torp, Kristine Annabell. 2017. “En smuk symfoni”. Arkitekten. https:// arkitekten.dk/2017/09/en-smuk-symfoni/

163

Praksisformer_kompendie_2018.indd 163 29-11-2018 10:37:01 164

Praksisformer_kompendie_2018.indd 164 29-11-2018 10:37:01 ARKITEKT VANDKUNSTEN PRAKSISFORMER 2018

CASE FÆLLESBYG KØGE BUGT

GRUPPE ANDREAS ZACHO ANNA AGUDELO CLARA BERGMAN

VEJLEDER JØRGEN ESKEMOSE

VAD HÄNDER MED ETT BAUGRUPPE-PROJEKT NÄR DET ÄR TOPPSTYRT?

165

Praksisformer_kompendie_2018.indd 165 29-11-2018 10:37:01 INNEHÅLLSFÖRTECKNING

INLEDNING

BAKGRUND

PROBLEMFORMULERING

METOD

DATA & EMPIRI TEORI

ANALYS

DISKUSSION

SLUTSATS

LITTERATURLISTA

BILAGOR

166

Praksisformer_kompendie_2018.indd 166 29-11-2018 10:37:01 INLEDNING

Fællesbyg Køge kyst är en vision om ett bofælleskab som ska ligga mitt i den nya stadsdelen Sønder havn i Køge. Stadsdelen är ett av tre nya områ- den som Køge kommun och Realdania håller på att förnya i ett samarbets- projekt som de kallar Køge kyst.

Själva Fællesbyg är en förening vars medlemmar består av framtida beboare, som fått lov till att skapa sin dröm om ett bofælleskab på en av kommunens grunder i detta attraktiva stadsutvecklingsområde. Projektet skiljer sig på många sätt från ett traditionellt bostads byggerimedlemmarna går på möten, sitter i olika beslutsgrupper, får en timmes personlig vägledning till den individuella lägenheten av arkitekterna på projektet som är Vandkunsten och de är till och med ansvariga för att sälja de resterande lägenheterna. I mångt och mycket går projektet ihop med dess danska kulturarv med gör-det-själv och kollektiva boenden i modern och finputsad baugruppe anda. Men under våran research med att läsa på och intervjua de olika aktörerna för att förstå hur arkitektens roll ändras av att de boende även påtar rollen som byggherren, har vi förstått att det hela kanske inte varit så romantiskt som föreningen får det att framstå.

BAKGRUND

Under de senaste 20 åren har det skett stora förändringar i Køge Kommuns region, speciellt sedan år 2007 då Køge Kommun och Skovbo Kommun slogs samman för att bilda Ny Køge Kommune. Kommunen är lokaliserad 40 km söder om Köpenhamn vilket gör den integrerad i Köpenhamns storstadsliv men samtidigt tillräckligt långt ifrån för att kunna skapa en egen identitet som område med fokus på ett aktivt kulturliv.

I och med den nya sammansättningen beslutades en stor investering för att utveckla hela området, speciellt områdena Stationsområdet och Søndre Havn. Denna investering har haft utgångspunkt i att säkerställa att Køge i framtiden är en ”attraktiv bolig-, handels- og och kulturby”. Tillvägagångs- sättet för att uppnå dessa värden genom att se till att byggerier, trafikför- hållanden och byrum håller ”høj kvalitet, variation, tilgængelighed og en stærk identitet, som er særlig for Køge” (Styregruppen for Søndre Havn og Stationsområdet, 2007).

I förbindelse till etableringen av den nya Køge Kommun kom man även snab- bt överens om att kommunen hade behov, både politiskt och administrativt, av en seriöst partner för att genomföra den planlagda stadsutvecklingen.

En partner som kunde stötta projektet både finansiellt, med kompetens och resurser (Nue Møller, 2017). År 2009 gick Køge

167

Praksisformer_kompendie_2018.indd 167 29-11-2018 10:37:01 Kommun därför in i ett partnerskap med Realdania By & Byg (dåvarande Realdania Arealudvikling) och stiftade sällskapet Køge Kyst P/S som är ansvariga för stadsutvecklingspro- jektet där parterna är 50 % ägare var (Køge Kyst, 2018).

Nästa steg i processen för att realisera projektet var att år 2009 etablera en internationell idétävling för hela Køge för att säkra en ”modig, stærk og visionær helhedsplan for det samlede område” (Styregruppen for Søndre Havn og Stationsområdet, 2007). Denna tävling avslutades år 2010 och vinnare blev arkitektkontoret Vandkunsten som enligt domarkommittén hade ett starkt helhetsgrepp (Nue Møller, 2017).

Køge Kysts vision var att skapa en attraktivt boendeområde i Søndre Havn men särskild vikt på ett brett utbud av olika typer av boendeformer för att

Illustration från tävlingen. ”[...] sikre en mangfoldighed i beboer- Modelfoto av Söndre Havn. sammensætningen. Boligernes skal endvidere imødekomme de forskellige behov, som findes hos for eksempel enlige, ældre, par, børnefamilier, enlige med børn og så videre” (Styre-gruppen for Søndre Havn og Stationsområdet, 2007)

168

Praksisformer_kompendie_2018.indd 168 29-11-2018 10:37:01 Som pricken över i:et och för att kunna erbjuda ytterligare en boende- form, ville Køge Kyst gärna utveckla ett Baugruppe- projekt på Søndre Havn. Förutom att det är en spännande bostadsmodell som ”[...] styrker den sociale bæredygtighed i de nye bydele” (Køge Kyst, 2017), grundade sig initiativet i att Baugruppe-bostäder i Tyskland har blivit populära även hos kommuner och banker. ”Både kommunerne og bankerne har nemlig fundet ud af, at medlemmerne af byggefællesskaber er stabile folk, der bliver boende i det de nu selv har været med til at skabe, så omsætningen blandt beboerne er ganske lav, hvilket giver et mere stabilt socialt miljø. Byggefællesskaberne har også vist sig egnede til at deltage i løsningen af en række boligsociale opgaver.” (Nue Møller, 2017)

I och med beslutet om att skapa ett Baugruppe-projekt ingick Køge Kyst ett avtal om att

“Vandkunsten står for at tegne byggeriet til Fællesbyg Køge Kyst og rådgiver beboerne om byggeriets og boligernes udformning for at sikre det optimale arkitektoniske udtryk.” (Køge Kyst, 2017).

Tilblivelsen af Fællesbyg, har

rødder fra mange forskellige aktører. Diagrammet viser blandt andet hvordan der skulle oprettes flere nye selskaber og foreninger før Foreningen Fællesbyg blev en realitet.

De gick slutligen också in i ett partnerskap med Selskabet for Billige Boliger i syftet att erbjuda rådgivning till “[...] de kommende beboere i Fællesbyg Køge Kyst i forbindelse med etablering af foreningen, projektudvikling, udarbejdelse af budgetter og byggeregnskab, aftaler med bank og realkredit, ansættelse af rådgivere, udbud af byggeopgaven, byggestyring, information til foreningen og dens medlemmer mv.” (Køge Kyst, 2017).

169

Praksisformer_kompendie_2018.indd 169 29-11-2018 10:37:02 VANDKUNSTEN

Vandkunsten blev stiftet i 1969, under navnet Tegnestuefællesskabet Gam- mel Strand. I 1970 vandt de deres første konkurrence, med “Projekt 35”, en modulerbart bygge system af krydsfiner, der kunne blive større eller mindre efter behov.

I 1971 tager arkitektfællesskabet navnet Vandkunsten, og det bliver til den tegnestue vi kender idag. Siden 1971 har de vundet utallige priser, særligt for at bygge fællesskaber, småt og bæredygtigt. De har forsket i, og bygget bofællesskaber siden da, med nogle særlige ikoniske projekter. (Vandkunsten, 2018a)

1978 bliver Tinggaarden i Herfølge et case eksempel for tæt-lav bebyggelse i Danmark. Projektet er bygget op omkring tætte boklynger og nem adgang til grønne fællesarealer.

1984 Bofællesskabet Jystrup Savværk, er en mindre og realiserbart projekt, med mange af ideerne fra Projekt 35. Det er ét stort hus, med 21 beboelses “celler” og hele 40% af bebyggelsen er fællesareal.

1998-2000 med Økohus 99, vinder Vandkunsten en konkurrence om at opføre bæredygtige almene boliger. Boligerne skulle opføres med den nuværende bæredygtige teknologi. 2014 - 2018 Lisbjerg Bakke er “Fremtidens bæredygtige almene boliger”, som overskriften på den konkurrence Vandkunsten vandt. Det er et modulerbart byggesystem af træ, ligesom Fællesbyg i Køge. (Vandkunsten, 2018b)

For at bruge Vandkunstens egne ord, så laver de arkitektur der fremmer det ‘tilfældige møde’ blandt beboere og brugere af byggerierne. Modsat mange andre tegnestuer, er deres byggerier ikke indelukkede og grandiøse, de “skriger sjældent til himlen”, som de selv skriver. Siden deres start i 70’erne, har fokus været på at skabe fællesskaber og byggerier der tilpasser sig menneskerne omkring, fremfor at mennesket skal tilpasse sig arkitekturen. (Vandkunsten, 2018c)

De er nogle af de førende i Danmark, når det kommer til forskning i bæredygtige byggerier, og har lavet flere eksempler på innovative byggerier, end nogle andre. Blandt et af de nyeste projekter i denne sammenhæng er Lisberg Bakke, lidt uden for Århus.

Lisbjerg Bakke er bygget af et moderne træbygge system, der gør det yderst modulerbart og bæredygtigt. Det tillader sig at blive skilt ad og genopført et andet sted, facaderne kan være fleksible, og blive skiftet ud hvis behovet opstår. Dette system

170

Praksisformer_kompendie_2018.indd 170 29-11-2018 10:37:02 gør det også muligt at flytte, fjerne eller tilføje skillerumsvægge indvendig i byggerierne, så boligerne kan tilpasse sig behovet for beboerne. Jan Albrecthsen, partner i Vandkunsten, siger altid, at det absolut bedste sted i byggeriet, skal være fællesområde. Det giver en god idé om, hvilke værdier Vandkunsten er bygget på. (Brandt Opstrup, 2018)

Som der tidligere er blevet nævnt, vandt Vandkunsten i et konsortium med en række andre partnere, en konkurrence om en udviklingsplan, for Køge Kyst. Det overordnede tema var “Livet før byen - byen for livet”. Vandkunsten har været involveret i flere faser af Køge Kysts lokalplan, og har vundet flere konkurrencer vedrørende både byrum og boliger. Således fungerer Vandkunsten også som rådgiver for udviklingsselskabet, Køge Kyst, blandt andet for at sikre projektets vision. (Vandkunsten, 2018b)

SELSKABET FOR BILLIGE BOLIGER A/S

I 2006 etablerades Fonden för Billige Boliger i ett samarbete mellan Akademisk Arkitektforening, BoligFonden Kuben, DISfonden, KAB Fonden og Kooperationen. Fonden är ett non- profit företag utan kapitalägare så allt överskott går till arbetet i att utveckla nya bostäder. Fonden fokuserar på två bostadstyper, den ena är bostäder till marknadspris och den andra är bostäder i överkomliga för medelinkomsttagare med mindre kapital. Fon- den äger därför två dottersällskap som ska jobba för att nå dessa markna- der, varav det ena är Kuben Byg A/S och det andra är Selskabet for Billige Boliger A/S. Det senare blev etablerat i 2011 och har agerat både som byggherrar och rådgivare i flera projekt i Sjælland.

Billig Bolig har arbetat tillsammans med Køge Kyst och Vandkunsten i flera projekt på hamnen där de bl.a varit byggherrar, detta blir alltså partner- skapets ”niende aftale om et boligbyggeri på Søndre Havn” (Køge Kyst, 2017).

KONCEPTET BAUGRUPPE

Baugruppe, som på tyska betyder ”bygg-grupp”, är en grupp människor som sammanför sina finanser och sina resurser för att bygga ett lägenhetshus utefter deras individuella behov till en prisvärd omkostnad. För att kunna fullfölja projektet formuleras i starten tydliga riktlinjer för projektet och processen. Därefter går sökandet igång efter en site och en arkitekt som kan översätta gruppens individuella önskningar och behov till hållbar arkitektur (Kopeć, Doudová & Dušek, 2015).

Motivationen bakom denna typ av självbygge har främst två grunder - av ett behov som inte går att fylla men även ett behov av att skapat något unikt utifrån vår egen fantasi. Denna typ av projekt är skapad in spannet mellan frihet och behov (Ring &

171

Praksisformer_kompendie_2018.indd 171 29-11-2018 10:37:02 ($#$ !"

""!!!" ( %!"

#!"$ &$ ( %!"

$ ""

( '!!$ "

'!%$ !"""

Projektet Fællesbyg har været Eidner, 2013). Vanliga lägenheter på marknaden længe undervejs, lige siden är mestadels byggda av byggherrar som utformar arkitektur Skovbo og Køge kommune för att passa massan. Förutom de faktiska byggkostnaderna tas blev samlet til en kommune. en vinst ut av byggherren vilket kan leda till höga priser. I Diagrammet viser en tidslinje och med att konceptet Baugruppe innebär att att beboerne fra samlingen af kommunerne själva tar rollen som byggherre, kan man vanligtvis komma ner til projektets færdiggørelse. upp till 25% av priset i jämförelse med nya hem utvecklade av property developers.

Det är inte heller ovanligt att Baugruppe-projekt hamnar på sites som av någon anledning är komplicerad och som därför inte är attraktiv för en byggherre. Många tyska kommuner och lokala distrikt stöttar Baugruppe-projekt genom bland annat konsultation och olika bidrag, exempelvis att de erbjuder ett lägre pris för siten eller att gruppen får ”reservera” en site för att genomföra köpet vid ett senare tillfälle. Denna typ av överenskommelse ger de boende möjlighet att bilda en grupp och fastställa budgetering. Vad som lockar många privatpersoner till ett Baugruppe- projekt utöver lägre kostnader är möjligheten till att få hemmet anpassat till sina individuella preferenser i samtal med en arkitekt. I och med att man utesluter en byggherre från processen kan pengarna istället läggas på gemensamma utrymmen såsom en stor terrass, en gästlägenhet, en gård eller en lekplats (Kopeć, Doudová & Dušek, 2015).

172

Praksisformer_kompendie_2018.indd 172 29-11-2018 10:37:02 PROBLEMFORMULERING

Med den presenterade informationen ovan som bakgrund har vi formulerat frågeställningen:

Vad händer med ett Baugruppe-projekt när det är toppstyrt?

UNDERFRÅGOR: Hur påverkas händelseförloppet i jämförelse med ett typiskt Baugruppe-projekt? Hur ser den ekonomiska aspekten ut i jämförelse med ett typiskt Baugruppe-projekt? Vilka konsekvenser har det för gruppen av framtida boende i jämförelse med ett typiskt Baugruppe projekt?

METOD

Med utgångspunkt i caset ’Fællesbyg Køge Kyst’ har vi samlat in data med olika kvalitativa metoder. Det är informationen som vi har fått ut av dessa metoder som hela vår case-undersökning är baserad på.

För oss har en viktig kvalitativ metod varit Intervju. Att intervjua personer om deras upplevelser och professionella synvinklar/ utgångspunkter är en utbredd empirisk forskningsmetod. Det är en metod som används i många akademiska undersökningar men det är viktigt att vi har i åtanke att detta inte är ett neutralt tillvägagångssätt att insamla information på. Man måste också vara uppmärksam på att bestämda frågor resulterar i bestämda svar. En intervjusituation kommer alltid vara unik i och med att det är en aktiv interaktion mellan två eller flera personer och alla har olika synvinklar, erfarenheter, fördomar, och agenda som kan komma att påverka resultatet. Därför är det viktigt att ha ett kritiskt förhållningssätt till resultaten eftersom svar alltid står i relation till en bestämd kontext.

En förutsättning för att genomföra en bra intervju är att den som intervju- ar är insatt i ämnet. Den semistrukturerade intervjun är vanligast i moder- na intervjusammanhang (Tanggaard & Brinkmann, 2014). Därför använde vi oss av denna metod i vår intervju med Amalie Brandt Ostrup som är arkitekt på Vandkunsten som står bakom projektet. För att säkerställa att vi kunde vara mentalt närvarande vid intervjun spelades samtalet in och har sedan transkriberats för att kunna användas som referensmaterial. Vi har efter den intervjun också skickat ytterligare strukturerade frågor till henne på mail som hon har svarat på.

Även med Billig Bolig genomförde vi en semistrukturerad telefonintervju med fokus på deras roll i projektet. Vi har också kontaktat Jes Møller som är projektledare på Køge Kyst med

173

Praksisformer_kompendie_2018.indd 173 29-11-2018 10:37:02 frågor utan att ha fått svar.

På grund av tidsbrist har vi genomfört två fokuserade telefonintervjuer med Tonni och Svend som är framtida boende i Fællesbyg Køge kyst och skickat strukturerade frågor till Christian Hanssen som är bestyrelsemedlem i Fællesbyg Køge Kyst. En fördel med strukturerade frågor på mail är att personen i fråga får möjlighet att formulera sig på ett mer nyanserat vis än vid en intervju.

Metoden dokumentstudie har vi till stor del använt oss av då en stor grund till våra data är internet. Vi har genom Google- sökningar med nyckelorden ”Køge Kyst”, ”Køge Kommune”, ”Realdania”, ”Vandkunsten”, ”Fællesbyg”, ”Billige Boliger” och ”Baugruppe” fått tillgång till en stor volym information och dokument med olika kopplingar till projektet. Några av de som har varit viktigast för oss är “Køge Kyst: En historie om en bys forandring”, “Visions-plan: Stationsområdet og Søndre Havn” och “Baugruppe! Handbook”.

Dokumentstudie kan delas upp i två olika typer: produktionsprocess, som fokuserar på hur ett dokument blir till och konsumtionsprocess med fokus på hur dokumentet uppfattas och hur den kan användas av olika aktörer (Vaaben & Humle, 2016). Vi har använt oss av båda typer i vår undersökning för att få en helhetsuppfattning av projektet och dess process. Under processen, i och med att vi lärde oss mer om projektet kom vår problemformulering att ändras lera gånger. Som komplement till intervjuer och internet-dokumentstudie har vi också funnit information i böcker.

DATA & EMPIRI

Utdrag ur intervju med Amalie Brandt Opstrup, Vandkunsten

”(ABO) Køge Kyst har taget fat i Vandkunsten, da Vandkunsten har lavet den overordnede plan for Køge Kyst, og tidligere lavet bofællesskaber, alternative boliger er Vandkunstens dna og kernekompetence, derfor er vi involveret.

(ABO) Denne her gruppe blev jo faktisk dannet, fordi Jan (Vandkunsten) og Køge Kyst var nede og holde fællesmøder, hvor de kommende beboere tog initiativ til at deltage. Det var ikke tænkt som værende selv-byg fra starten af, men nu er det blevet lidt til et seniorbolig fællesskab, fordi det er den målgruppe der har taget fat i det. Havde det været en anden målgruppe der havde grebet det, havde byggeret muligvis endt anderledes.

174

Praksisformer_kompendie_2018.indd 174 29-11-2018 10:37:02 (ABO) Der ligger en silo på byggegrunden. Fællesbyg måtte godt overtage siloen, hvis de sørgede for at skabe den til noget fælles for hele Køge. Det ville gruppen ikke, da grunden muligvis er forurenet, så derfor har Køge Kyst den og kan bestemme hvordan den skal bruges.Der er utrolig mange ting der skal tages højde for, fra Fællesbyg side, geotekniske undersøgelser, juridisk etc. Selve tegningen af byggeriet er muligvis det mindste. Derfor, ville være det være smart med en person fra kommunen der kunne guide i forhold til selvbyg, ligesom der er i mange andre lande. Det bliver formentlig kun til noget, fordi beboerne der har taget projektet op er meget ressourcestærke og dygtige. Skal du have indflydelse skal du også bidrage, særligt i tilblivelsesprocessen.”

Utdrag ur mailkorrespondance med Amalie Brandt Opstrup, Vandkunsten

”(IP) Vid vilken tidpunkt kontaktade Køge Kyst er om detta Fællesbyg- projekt? Vad var deras vision av projektet?

(ABO) Vandkunsten lavede som sagt helhedsplanen, og i den forbindelse blev der skabt en dialog om et af felterne skulle rumme et fællesbyggepro-jekt – og vandkunsten blev spurgt i den forbindelse.

(IP) Den site där projektet nu är lokaliserat var ju länge planerat att bli ett P-hus. När ändrades dessa planer och varför? Var Fællesbyg planerat att ligga på en annan site, i så fall vilken? Vad sker på den siten nu? Blir den ett P-hus istället? Har ni tillgång till den slutgiltiga lokalplanen över området?

(ABO) Ja, vi havde først fået tildelt grunden 3-6 hvor der i dag skal være P-hus. Det har været pga. det infrastrukturelle at man har flyttet det. Vi Siten där projektet idag är lo- ville hellere have haft det andet site, da der der er kaliserat var länge planlagt för alminding til to sider. att husera ett P-hus.

(IP) Hur långt hade ni kommit i designprocessen av huset på site 3-6 när det blev flyttat? Har flytten inneburit mycket extra arbete/tid för er(Vand- kunsten)/Fællesbyg?

(ABO) Så vidt jeg ved er den første tegning ’pippi langstrømpe tegning’ i virkeligheden lavet til den anden matrikel – men reelle studier var der ikke lavet. Så der blev ikke mistet noget særligt tid.

175

Praksisformer_kompendie_2018.indd 175 29-11-2018 10:37:02 (IP) Skulle du referera till detta projekt som ett Baugruppe-projekt?

(ABO) Ja bestemt, det handler om at en gruppe mennesker går sammen for at bygge deres bolig og ikke har en udvikler ind over.

(IP) Vad tror du kommer ske om de 12 osålda lägenheterna fortfarande inte har blivit köpta den 1 december när optionen på siten går ut?

(ABO) Hvis ingen af de 12 er, tror jeg ikke projektet bliver til noget. Hvis der mangler 5 kommer de andre til at købe dem i fællesskab.”

Utdrag ur telefonintervju med administrativ direktör Line Dornan Røtting, Selskabet for Billige Boliger

(IP) Har ni haft något med det lite ovanliga m2 priset att göra? Det är ju inte så ofta man ser att m2 priset är det samma på alla våningar.

(LDR) Det har varit medlemmarnas idé från starten. Vi har gjort dem upp- märksamma på att värdet kommer stiga i t.ex. penthouse våningarna men det har varit en viktig idé för dem att alla lägenheter ska vara lika värda. Bestyrelsen tillsammans med en advokat arbetar just nu på att hitta en lös- ning för att undgå att någon ska kunna göra profit på bofælleskapet i fram-tiden, men har ännu inte kommit fram till något. Dom 20 första medlemmarna som bestämde detta har valt lägenheterna ut ifrån ett lotto system för att vara rättvisa. Och det har faktiskt varit väldigt stor spridning på vart de har valt sina hem. Endast en av lägenheterna blev vald av två beboare som då fick lotta om vem som fick den.

(IP) Till sist vill jag veta om ni skulle kalla det för ett Baugruppe projekt?

(LDR) Normalt i ett Baugruppe byggeri kommer det ju en grupp personer med en vision och ber markägaren om en grund men här har det ju varit omvänt. Men så som det blir skött idag vill jag faktiskt kalla det ett baugruppe projekt, medlemmarna sköter i stort sett det hela. Men det är klart att när vi tillsammans med Køge kyst och Vandkunsten redan hade en idé och en grov-skiss innan vi gick ut och försökte hitta några personer som kunde tänka sig att överta projektet, kan man ju inte kalla det för renodlad Baugruppe.”

176

Praksisformer_kompendie_2018.indd 176 29-11-2018 10:37:02 Utdrag ur mailkorrespondance med Christian Hanssen, bestyrelsesmedlem i Fællesbyg Køge kyst

(IP) Är det ni medlemmar som lagt pengar till byggherre-organisationen (de har som förening ansatt arkitekt, jurist och byggherre rådgivare) eller är det Køge kust som stått för de omkostnaderna?

(CH) Vi har selv omkostningerne. Vi har fået den hjælp fra Køge Kyst, at vi har fået option på en grund gratis i 1 1/2 år. Det er da en vigtig hjælp, idet mange fx seniorprojekter strander på, at de ikke kan finde egnede byggegrunde. Det har givet os ro på den front.”

”Da jeg læste om Fællesbyg projektet vidste jeg straks, at jeg skulle være med til at bygge Danmarks første Fællesbyg, hvor vi selv er bygherre og dermed kan have fokus på bedst mulige boliger til mennesker og ikke fokus på overskud. Og så er den helt store bonus, at man lærer sine samboere at kende inden sammenflytning. win, win :-)” (Else Nissen, Fællesbyg)

TEORI

(Skissförslag) Visualisering av lägenhet med utsikt till allmänning, Vandkunsten 2018

ANT som står för Aktör- och Nätverksteori är den teoretiska utgångspunk- ten och primära teoriunderlag som vi har valt att använda oss av i den här uppsatsen. I följande avsnitt kommer vi presentera grunden till ANT, dess centrala begrepp och hur vi har valt att använda oss av teorin i vår analys.

ANT kan man i korta drag beskriva som en sociologisk nätverksteori som används för att undersöka hur ett nätverk av olika aktörer fungerar. Syste- met blev utarbetat av en samling sociologi-forskare, bland annat Michael Callon, John Law och Bruno Latour. Latour refererar till ANT en metod för

177

Praksisformer_kompendie_2018.indd 177 29-11-2018 10:37:02 att förstå aktörer vid observation och analys samtidigt som den kan använ- das en ”reseguide” som vägleder och ger praktiska förslag (Latour, 2005).

Aktör- och nätverksteori är inte en helhetlig teori utan består till största del av olika analyser som utvecklas över tid i varierande riktningar. Latour förklarar i sin publikation Reassembling the Social : An Introduction to Actor-Network- Theory (2005), att teorin kan anpassas och appliceras på alla typer av nätverk. Han beskriver att “Your task is no longer to impose some order, to limit the range of acceptable entities, to teach actors what they are, or to add some reflexivity to their blind practice”. Han menar att ANT:s fokus ligger på att följa de specifika aktörernas fotspår för att förstå vilka metoder som de har använt och vilka kopplingar som de har tvingats etablera för att skapa ett fungerande nätverk.

En av huvudprinciperna i ANT bygger på att en aktör inte existerar när den inte är satt i relation till ett nätverk, det krävs alltså en koppling till andra komponenter för att vara en aktör. Det som vår ANT-analys ska skildra, är hur aktörer i ett nätverk hänger samman och hur deras association till varandra är vid den tidpunkt som de betraktas (Latour, 2005).

THE BLACK BOX

Kopplat till aktör- och nätverksteorin finns uttrycket ”Black Box” som kan representera ett komplext sammansatt system, som fungerar som en själv- klar enhet ”Black Box” kan också hänvisas till som något som har en gömd konstruktion-historia där det kan vara relevant att undersöka vilka aktörer, vägskäl eller oenigheter som har lett till det aktuella resultatet (Møller, 2016).

ÖVERSÄTTNINGAR

Den gemensamma process som krävs av aktörerna benämns inom ANT som ”översättning” och en översättning är en förutsättning för skapandet av ett nätverk. Den beskriver helt enkelt relationen mellan olika aktörer och det är tack vare översättningen som de kan samexistera trots olika utgångs- punkter (Latour, 2005).

OBLIGATORISKA PASSAGER

En obligatorisk passagepunkt (OPP) är den punkt i en process som innebär att de inblandade aktörerna måste acceptera delmål och eventuella omvägar på vägen mot deras slutliga mål. ”In obligatory passage points, actants are required to come together around the dominant framing and

178

Praksisformer_kompendie_2018.indd 178 29-11-2018 10:37:03 then en- gage in specific negotiations within the context of such framing” (Latour, 2005).

Vi har i den här uppsatsen använt oss av ANT som hjälpmedel för att förstå hur det komplexa nätverket av aktörer och deras sammanhängande relationer bakom Fællesbyg Køge kyst är organiserat. Med hjälp av aktör- och nätverksteorin spårar vi och försöker kartlägga processerna som har lett fram till projektet.

ANALYS

Vi har valt att betrakta själva projektet Fællesbyg som en ”black box”, alltså visionen om bygfælleskapet med den grunden att projektet är komplicerat och är ett resultat av många olika aktörers påverkning. Under vår undersök- ningsprocess har vi lyckats öppna denna ’black box’ mer och mer och fått förståelse om dess uppbyggnadsprocess. Vi använder oss alltså av ANT som redskap för att angripa projektet och få insikt i dess komplexitet. En black box konstrueras

“[...] ikke i et snuptag. Der indrulleres allierede, og de skal bringes til at virke sammen på en særlig måde.” (Møller, 2016).

Dessa allian-ser och deras ageranden försöker vi illustrera genom denna undersökning.

Som första steg i vår analys har vi identifierat aktörerna som deltar och därmed beskriver skeendet. Detta faller sig naturligt då det, enligt teorin, är dessa som ska följas.

Den första aktören som vi identifierade var de kommande boende privatpersonerna som har fått benämningen Beboerne. Denna aktör består av de personer som tillsammans bildar gruppen medlemmar som kommer bo i lägenhetshuset när det är färdigställt. Den andra aktören är arkitektfirman Vandkunsten som i denna analys får benämningen Arkitekten. Den tredje aktören är Køge Kyst som har initierat projektet. Den fjärde aktören är Billige Boliger som har agerat partner till Køge Kyst och rådgivare till Beboerne.

Vi har valt att besvara problemformuleringen ‘Vad händer med ett Baugruppe-projekt när det är toppstyrt?’ genom analys av underfrågorna som presenteras nedan.

Hur påverkas händelseförloppet i jämförelse med ett typiskt Baugruppe-projekt?

Under begrebet “Black Box” skal forstås at den fremstår stabil og ukontro- versiel, men at dens fremtræden skjuler en rodet og kompleks tilblivelses historie. (Latour, 1987)

179

Praksisformer_kompendie_2018.indd 179 29-11-2018 10:37:03 Et typisk Baugruppe projekt opstår, når de kommende beboere i fællesskab har fået ideen til byggeriet. Altså er beboerne den første aktør samt initiativtagere til hele projektet. Set udefra, er Fællesbyg en traditionel Baugruppe, en samling borgere, med et ønske om at opbygge et fællesskab. Men processen har været ganske anderledes for Fællesbyg. Traditionel projektudvikling er en del mere simpelt end hvis I projektet Fællesbyg, bliver beboerne først taget ind i en Baugruppe bygger. Der er processen, efter Kø- ge Kyst, Vandkunsten og Billig Bolig har væsentligt flere aktører på spil besluttet at byggeriet skulle opfø- res, søgt efter mulige beboere og processen er mere omstæn- og oprettet en forening til dem. Beboerne har indflydelse på dig, når beboerne skal deltage. projektet, men de er ikke de oprindelige initiativtagere.

! %

% "

Derudover er Fællesbyg et væsentligt mere kompliceret projekt, med mange flere aktører end en traditionel Baugruppe. For at nå til nuværende stadie i byggeprocessen er det væsentligt at fremhæve translationerne mellem de forskellige aktører.

Med begrebet translation, handler det om at undersøge hvordan der skabes forbindelser mellem forskellige aktører, så de fremstår som en sammen- hængende orden. (Latour, 1987) Der er desuden eksempler på, hvordan enkelte aktører bliver dominerende translatører, der starter alle translationerne, og får andre aktører til at følge trop.

I denne case, vil Køge Kyst være en dominerende aktør. Selskabet Køge Kyst, har via translationer, fået Køge Kyst, Vandkunsten og BilligBolig til at fremstå som en samlet enhed, der hjælper Foreningen Fællesbyg.

180

Praksisformer_kompendie_2018.indd 180 29-11-2018 10:37:03 $!

% % !

Yd e r m e r e h a r a k t ø r e r n e K ø g e K y s t o g V a n d k u n s t e n , e f t e r f ø l g e n d e via translation, samlet en række tilfældige borgere, og fået skabt Foreningen Fællesbyg.

Altså har Køge Kyst transformeret en række borgere, som intet havde tilfælles, til én samlet aktør, Foreningen Fællesbyg.

De, Vandkunsten og Køge Kyst, har altså skabt den aktør de manglede, for at kunne igangsætte et selv-byg projekt. Selve borgerne, er altså de sidste der bliver involveret i projektet, fremfor en traditionel Baugruppe, hvor borgerne er initiativtagere til projektet.

Hele byggeriet Fællesbyg, er opstået på baggrund af den overordnede visionsplan for Køge Kyst, udviklet af Vandkunsten i 2010. På baggrund af visi- onsplanen, har Køge Kyst taget fat i deres rådgiver Vandkunsten:

“Denne her gruppe blev jo faktisk dannet, fordi Jan (Jan Albrecthsen, Vand-kunsten) og Køge Kyst var nede og holde fællesmøder, hvor de kommende beboere tog initiativ til at deltage. Det var ikke tænkt som værende selv-byg fra starten af, men nu er det blevet lidt til et seniorbolig fællesskab, fordi det er den målgruppe der har taget fat i det. Havde det været en anden målgruppe der havde grebet det, havde byggeriet muligvis endt an-derledes. Så det kommer selvfølgelig an på hvem der kommer med ideerne.” (Brandt Opstrup, 2018).

Ved at transformere borgerne, til en aktør som Fællesbyg, opnår Køge Kyst deres mål. De får medieomtale ved at give plads til alternative boligformer, bæredyg-tige byggerier og visioner. Men de har stadig kontrollen over byggeriet og løber ingen risiko ved dette.

”Fællesbyg løber tilgengæld en enorm risiko, da der er mulighed for at byggeriet aldrig bliver til noget, hvis ikke de får solgt nok lejligheder. Vandkun- sten forventer at projektet bliver stoppet, hvis ikke lejlighederne er solgt til tiden.” (Brandt Opstrup, 2018).

181

Praksisformer_kompendie_2018.indd 181 29-11-2018 10:37:03 Der er blevet foreslået at en investor kunne købe de ledige lejligheder, men det vil Køge Kyst ikke acceptere, da det ikke var på den præmis, de startede Foreningen Fællesbyg.

Desuden forbeholder Køge Kyst sig retten til at tage sitet tilbage, såfremt der ikke bliver solgt nok lejligheder, inden d 1. december, 2018. Køge Kyst er altså den styrende aktør i projektet. Altså, er beboerne blevet tilsidesat, selvom det er dem der har taget risikoen og lagt store dele af arbejdet.

I en traditionel Baugruppe, vil beboerne udarbejde en idé og på den baggrund organisere sig. De kan derefter finde et site, tage fat i arkitekten, få huset designet og bygget som ønsket. De risikerer således ikke at blive stop-pet halvvejs, hvis ikke de får flere beboere, da alle beboere har været med til at udvikle projektet.

Ydermere, står Fællesbyg altså også med ansvaret som ejendomsmæglere, da beboerne er afhængige af at få solgt alle lejligheder, for at realisere projektet. Hur ser den ekonomiska aspekten ut i jämförelse med ett typiskt Baugruppe projekt? Det döljer sig flera agendor i denna frågeställning, vilket understryker vårt val att sätta själva projekt-visionen som en ”black box”.

Køge Kyst har agerat utifrån visionen att bygga en hållbar stadsdel med resursstarka individer som kan föra drömmen vidare in i framtiden. Inte bara har Køge Kyst drivits av en önskan och vision att bygga ett bofælleskap i området men det har medvetet tagit utgångspunkt i just Baugruppe. Den typ av koncept kräver en grupp bestående av en viss typ av beslutsamma individer med viljan och kapaciteten att främja den lokala gemenskapen, vilket givetvis gynnar kommunen i På nuværende stadie er de slutändan. kommende beboere over konceptudviklingen og i Arkitektens agerande har i detta fall påverkats mycket utifrån salgsstadiet. For at projektet att de fungerar som den primäre rådgivaren till Køge Kysts skal lykkedes, skal Fællesbyg stadsplanering, men också genom sin bakgrund med bofælleskap have solgt mindst 85% af och hur de vill branda sig själva med att ”[...] alternative boligerne. På dags dato har de boliger er Vandkunstens dna og kernekompetence” (Brandt solgt 74%. Opstrup, 2018).

,QGÁ\WQLQJ

182

Praksisformer_kompendie_2018.indd 182 29-11-2018 10:37:03 I ett typiskt Baugruppe projekt är en stor grund till varför individerna organiserar sig ekonomiskt, att dom med gemensamt kapital kan stå mycket starkare och få högre levnadsnivå för pengarna än om de stått var för sig. Ofta kan ett Baugruppe projekt vara mellan 12-25% billigare för den enskilda individen jämfört med en ny bostad i samma område.

Utöver den aspekten med att spara pengar på en developer har Beboerne i Fællesbyg fått option på grunden i 18 månader, ”Det er da en vigtig hjælp, idet mange fx senior projekter strander på, at de ikke kan finde egnede byggegrunde. Det har givet os ro på den front.” (Hanssen, 2018). Beboerne har alltså inte varit tvingade till att gå ihop med sitt upp- sparade kapital än, utan var och en har i det nuvarande läget endast lagt ut 10.000 kr i deposition som gått till förenings-utgifterna bl.a till att anlita sakkunniga till byggherre-organisationen.

Beboerne har vidare fått vägledning genom hela processen, både av Arkitekten och Billige Boliger, de har erbjudits faciliteter till workshops och medlemsmöten, de har fått en hemsida och bistånd till att kontakta diver-se rådgivare. Allt detta som en typisk Baugruppe ville ha lagt utgifter på löpande från den gemensamma kassan.

Man kan också argumentera för att dessa steg och aktiviteter inte existerar på samma vis i en traditionell Baugruppe, då gruppsammansättningen redan uppkommit ur en vision och vilja i att skapa något tillsammans inom den specifika gruppen. På så vis är det inte någonting medlemmarna ska lägga kapital i.

Med allt detta stöd som Beboerne har fått från Køge Kyst, Arkitekten och Billige Boliger kan man ifrågasätta vad respektive aktör får till fördel. Det- ta är nämligen ett mycket bra exempel på hur särskilt Køge Kyst både har accepterat och använder sig av den “obligatorisk passagepunkten” som ett redskap för att realisera deras framtidsvision.

Speciellt den nya stadsdelen Søndre Havn och Køge Kyst har genom det här projektet en stor chans att få positiv press och resursstarka invånare till staden som nu även har erfarenhet av att starta och genomföra större projekt. “Der er utrolig mange ting der skal tages højde for, fra Fællesbyg side, geotekniske undersøgelser, juridisk etc. Selve tegningen af byggeriet er muligvis det mindste.

”[...] Det bliver formentlig kun til noget, fordi beboerne der har taget projektet op er meget ressourcestærke og dygtige. Skal du have indflydelse s k al d u o g s å bi d r a g e, s æ r li g t i t il b li ve l s e s p r o ce s s e n.” (Brandt Opstrup, 2018).

I uttalande ovan framgår det tydligt att det inte är vem som

183

Praksisformer_kompendie_2018.indd 183 29-11-2018 10:37:03 &) &!& ') &!&

+!$$)/ ),&+!$)0! !&+!$ %) 1$ ) ),&&+!$ #)#*#$%'%*% / )+

2 /*+ )*'&$+!%)-+$+ !!-)*.')#* '(*' %2)

+!$$)%2!$!++)+!$)0! '*2 /*+

%#'*+&!& )+!$ "%%*!!&+!$ %) !*+0+)&1)%)+$-!& 0$*+$)%

)*'&$+!%)-+$+ !!-)*.')#* '(*' %2) -'#+

!*+&-#'&+#++!$!-)*)0 !-) !&&*!)!& *()+&)

!$$! '$! +!$$)%2$'#$)+!$)0! '*!$$! '$! ) #&!*#)0 !-)

!*+&+!$+*%$/ ),((&' *+/).')#* '(* '+$&+)()&2)

!$!+)!& .')#* '(* !*+&-%2)%)#!+#+' !& &!2))

(2$ &!& *%2)%/ ),((&31$$*/ 2 /*+4 !*+&-!& &+&!& +!$,)+'+$&+)()&2)

)")'-)')&()!&!(*#!+*)+!$31$$*/ 2 /*+4 )")*#!+*()'"#+') '#&$* '*2 /*+

)!&+*#!+*)' + &!& )+!$.')#* '(* )")()'"#+')'(&0$*/ +!$$$* &#,&*+& )*'&$+!%)!')%$+ $*!!-)*%2)' .')#* '(* )' )%%)!& ' !&!-!,$$+!$-$ *%2)

+!$$)%2!$!++)+!$)0! '*&#,&*+& 1)! ()'"#+)!& '),2)$*+ &!& )' *#)!-$*)

Køge Kyst, Billigeboliger og helst som har kapacitet till att genomföra ett projekt med Vandkun- sten, bidrager alle denna med en række kompetencer, for at Fællesbyg projektet kan volym och att det kräver något helt särskilt från individens realiseres. Nogle bidrag er sida. Det i sin tur lockar fler välbeställda invånare till området uden beregning og andre skal och säkrar stadsdelens ekonomiska växt i framtiden. Foreningen Fællesbyg betale for, såfremt projektet realiseres. Vilka konsekvenser har det för gruppen av framtida boende i jämförelse med ett typiskt Baugruppe-projekt?

Ett typisk Baugruppe-projekt har som tidigare nämnt en distinkt process och ett bestämt händelseförlopp men också en tydlig gemensam bakgrund, vision och synsätt på hur de vill leva. Som resultat av dessa visioner och nära projektarbete skapas en sammanflätad grupp med en stark sam- hörighet.

I detta Fællesbyg-projekt har de kommande boende inte den samma utg- ångspunkt och vision utan har snarare attraherats av ett spännande koncept. I och med att projektet har utvecklats under tiden som gruppen har letat efter sina framtida grannar kan man inte utesluta att de sista personer som går in i Fællesbyg Køge kyst eventuellt får ett svårare utgångsläge för att komma in i och bli en del av gemenskapen.

Utöver de sociala konsekvenserna är det två markanta skillnader i kontrast till det typiska Bauhaus-konceptet. Den första är att Beboerne inte har varit delaktig i valet av site där

184

Praksisformer_kompendie_2018.indd 184 29-11-2018 10:37:03 (Skissförslag) Den nordliga fasaden som illustrerar fasadbeklädnadens material palett, Vandkunsten 2018

deras kommande bostad kommer vara lokaliserad. Tvärtom, erbjöd Køge Kyst först en site men som sedan kom att bytas, har arkitekten Amalie Brandt Opstrup berättat för oss:

”Ja, vi havde først fået tildelt grunden 3-6 hvor der i dag skal være p.hus. Det har været pga. det infrastrukturelle at man har flyttet det. Vi ville hellere have haft det andet site, da der der er alminding til to sider. [...] Så vidt jeg ved er den første tegning ’pippi langstrømpe tegning’ i virkelig-heden lavet til den anden matrikel – men reelle studier var der ikke lavet. Så der blev ikke mistet noget særligt tid.” (Brandt Opstrup, 2018).

Detta illustrerar tydligt hur Køge Kyst är den aktör i nätverket som sitter på den högsta makten och som de andra aktörer har en beroendeställning till och måste anpassa sig efter.

Den andra stora skillnaden för Beboerne är att de inte heller har varit delaktiga i beslutet av vilken arkitekt som ska hjälpa dem att förverkliga deras egna visioner om projektet. Även här tog Køge Kyst kommandot och agerade beslutsfattare:

”Vandkunsten lavede som sagt helhedsplanen, og i den forbindelse blev der skabt en dialog om et af felterne skulle rumme et fællesbyggeprojekt – og vandkunsten blev spurgt i den forbindelse.” (Brandt Opstrup, 2018).

Genom att direkt värva Arkitekten som de redan har en god relation till för att vara ansvarig för projektets arkitektur har Køge Kyst skapat en allians som stärker deras position och kontroll.

Beboerne har vidare själva påverkat och gått ifrån den typiska Baugrup- pe-processen genom att huset och lägenheterna snarare blev designade utifrån Fällesbyg Køge kysts krav och visioner, inte initialt utefter individens önskemål om sin framtida bostad.

”Dom 20 första medlemmarna som bestämde detta

185

Praksisformer_kompendie_2018.indd 185 29-11-2018 10:37:03 har valt lägenheterna ut ifrån ett lotto system för att vara rättvisa. Och det har faktiskt varit väldigt stor spridning på vart de har valt sina hem. Endast en av lägenheterna blev vald av två beboere som då fick lotta om vem som fick den” (Dornan Røtting, 2018).

Denna procedur rimmar inte med utgångspunkten för ett typiskt Baugruppe-projekt där varje lä-genhet modelleras med individens önskningar som startpunkt.

I rollen som utomstående betraktare vill vi gärna betona att det är mycket möjligt att Beboerne som aktör hade haft en helt annorlunda approach på processen om de hade varit initiativtagare till projektet. Sedan Fællesbyg Køge kyst tog över rollen som byggherre från Køge Kyst visar dock det data som vi har samlat in att gruppen agerar som en typisk Baugruppe.

”Normalt i ett Baugruppe byggeri kommer det ju en grupp personer med en vision och ber markägaren om en grund men här har det ju varit omvänt. Men så som det blir skött idag vill jag faktiskt kalla det ett Baugruppe projekt, medlemmarna sköter i stort sett det hela” (Dornan Røtting, 2018).

Under konversationerna mellan Beboerne och Arkitekten har det exempelvis varit många turer fram och tillbaka om olika delar av Arkitektens ursprungliga förslag och version, främst när det kommer till de 10 % gemensamma ytorna.

”De vil rigtig gerne have et meget stort køkken, fordi de har 3 der arbejder i storkøkken, selvom det er dobbelt så stort som man ville gøre normalt. Men det er jo beboernes egne beslutninger. Det er faktisk en af de ting der er blevet diskuteret mest med beboerne. Vandkunsten ville gerne have det (køkkenet) gik ned og landede i gadeniveau så det hang sammen med byen og måske trak liv ind og kunne afholde fællesarrangementer, have cafe område ud til havnen og lignende. Og der ville beboerne kun have det skulle åbne ind til foreningen og være til brug for foreningen” (Brandt Opstrup, 2018).

Citatet ovan demonstrerar hur Arkitekten som aktör har fokuserat på att hålla en öppen kommunikation och ett öppet sinne. I förhållande till aktör- och nätverksteorin kan denna strategi vara givande för Arkitektens roll som aktör i projektet och detta är ett typiskt exempel på en “obligatorisk passage” där det krävs att en aktör gör avkall för att kunna komma vidare i projektet. Att agera tillmötesgående gentemot en annan aktör, i detta fall Beboerne, genom att bevara ett öppet och

186

Praksisformer_kompendie_2018.indd 186 29-11-2018 10:37:04 (Skissförslag) Rendering av hur den gemensamma matsalen öppnar upp mot gården, Vandkunsten 2018

välkomnande initialläge kan ge god effekt på dess relation och resultera i att andra förhållandevis små oenigheter ignoreras vilket illustreras i nedanstående citat:

”[...] Ja, men jeg tror vi har været heldige at beboerne er meget medgørli- ge og har lyttet meget til arkitektens forslag.Så har der været enkelte ting de har været meget fastsat på de ville have.” (Brandt Opstrup, 2018).

Beboerne har bland annat också haft en tydlig vision om att kvadratmeterpriset för alla lägenheter ska vara detsamma. Billige Boliger ”[...] har gjort dem uppmärksamma på att värdet kommer stiga i t.ex. penthouse våningarna men det har varit en viktig idé för dem att alla lägenheter ska vara lika värda.” (Dornan Røtting, 2018). Här har beboerne som aktör stått fast stadigt i en principsak som verkligen är viktigt för dem och valt att inte ompröva deras ståndpunkt som resultat av de andra aktörernas åsikter, helt i enighet med en Baugruppeutgångspunkt.

På frågan om man kan referera till Fællesbyg Køge kyst som ett Baugrup- pe-projekt svarar Amalie Brandt Opstrup: ”Ja bestemt, det handler om at en gruppe mennesker går sammen for at bygge deres bolig og ikke har en udvikler ind over”.

För att summera kan man säga att det slutgiltiga projektet helt klart har påverkats och in luerats av Køge Kyst som initiativtagande aktör på lera sätt. Men även Beboernes involvering i projektet som agerande aktör har påverkat projektets prägling och Arkitekten har varit tvungen att etablera ett förhållningssätt till både Køge Kyst och Beboerne som aktörer och deras visioner.

DISKUSSION

Vid första anblick av Fællesbyg Køge kyst förväntade vi oss ett projekt med utgångspunkt i en grupp människor som gått

187

Praksisformer_kompendie_2018.indd 187 29-11-2018 10:37:04 samman för att skapa ett annorlunda självbygg-koncept. Under processens gång har vi många gånger ifrågasatt föreställningen och presentationen av det här bygget och dess referens till konceptet Baugruppe.

På föreningens hemsida fann vi ingen information om att föreningen och projektet skulle vara initierat av Køge Kyst eller Billige Boliger. Inte heller under intervjun med Vandkunsten blev det klart tydliggjort vem som stod bakom idén. Arkitekten på projektet Amalie Brandt Opstrup refererade lertalet till projektet som ”deras” med antydning till beboerne, men hon sa dock i starten av vårt möte att Køge Kyst frågat Jan (Albrechtsen, Vandkunsten) om han hade något förslag till ett bofælleskap i området. Men vi förstod det inte under tidpunkten som i att de då inledde projektet som vi ser idag.

Det har tagit otroligt lång tid innan vi slutligen lyckats reda ut tidslinjen och förstå vilken aktör som gjort vad under projektets förlopp. Det var först när vi hittade ett dokument från en före detta anställd av Køge Kyst där det tydligt stod att man intresserat sig för Baugruppe-projekt och tagit inspiration från den tyska byn Tübingen som nästan uteslutande baserar sina nybyg- gerier på just Baugruppe. Ursprungsmålet med detta har alltså varit att få en stabil grupp invånare som ska hålla bydelen levande alltså har detta varit Køge Kysts plan under en längre period.

Därför har vi också känt oss kritiska över hur de valt att gå tillväga rent administrativt och sättet de sålt lägenheterna på. Att Fællesbyg är ett bo- fælleskap kan man inte argumentera, men att sälja in det som ”Danmarks första fællesbyg” (Fællesbyg, 2018) är kanske att ta i.

Vi har upplevt det som att själva uppförandet av projektet hade kunnat gå till på annat vis för att följa ’Baugruppe! Handbook’s modell om att kommunen kan gå ut med en grund och låta grupper med en önskan om ett specifikt boælleskap ansöka om att å option på grunden. På detta klassiska Baugruppevis hade kanske projektets slutresultat blivit helt annorlunda, men risken för Køge Kyst hade kanske varit att ha en grupp resursstarka individer som varit så pass självständiga att de inte gått att styra. Det optimala ur deras position är kanske att ha starka individer satta i en beroendeställning så att man kan styra dem?

Et salgsargument fra flere sider, er at den traditionelle developer er fjernet fra projektet, og man i den forbindelse burde kunne spare 25% af prisen på byggeriet. Men det virker umiddelbart som om der er en skævvridning i økonomien. Da foreningen har valgt, at kvadratmeterprisen skal være den samme, uanset placering af lejlighederne, betyder det at nogle

188

Praksisformer_kompendie_2018.indd 188 29-11-2018 10:37:04 lejligheder formentlig vil stige markant i værdi, fra opførsels dagen, hvor andre vil stige mindre, være stationære eller måske endda falde i værdi, da der bliver opført rigtig mange nye boliger i området.

De boliger der formentlig vil stige mest, og hurtigst er også de boliger der blev solgt først, altså til den oprindelige gruppe, der stiftede Foreningen Fællesbyg. De lejligheder der endnu ikke er solgt, er hovedsageligt lejligheder i stueplan. Ydermere er de også de største og dyreste boliger i byggeriet. Altså, de boliger der dags dato endnu ikke er solgt, vil efter alt at dømme, have den mindste værdiforøgelse, dårligste placering, dårligste udsigt og være dyrest i indkøbspris. Ydermere vil de betale det største beløb til fællesområderne, men da de har de største boliger, vil de have mindst behov for fællesområderne.

Derfor er det ret tydeligt for os, at der i Fællesbyg vil være nogle beboere der har fået rigtig meget for deres penge, samt formentlig også tjene en masse penge, og andre beboere vil betale for deres fortjeneste. På denne baggrund, kan man sige at de første 5 oprindelige initiativtager medlemmer af Foreningen Fællesbyg, faktisk er private developers, og de vil således modtage størst gevinst, på baggrund af deres arbejde. Priserne på lejlighederne i Fællesbyg, ligger desuden lige op af andre projektlejligheder i området, så prisniveauet er ikke 25% under normalt.

Lägenhets väljare från föreningens hemsida, visar vilka lägenheter som är kvar för intresserade köpare.

I Fællesbyg, er det muligt at få indflydelse på designet af bygningen, af interiøret, skillerumsvæggene, materialerne og lignende. Byggerier bliver fremstillet, som et fleksibelt system, hvor du selv kan designe din egen bolig. Men hvor fleksibelt er det egentlig, og gør det en forskel for byggeriet?

Når man går i detaljer med projektet viser det sig, at fleksibiliteten faktisk kun ligger i enkelte indvendige skillerumsvægge, man kan vælge placeringen på. Alt andet, er

189

Praksisformer_kompendie_2018.indd 189 29-11-2018 10:37:04 ikke fleksibelt. Ydermere, i forhold til materialer, vil der være 3 muligheder, på enkelte poster, såsom gulve, fliser, køkken eller lignende. Men det er ikke noget udover det sædvanlige, det er meget normalt i projektsalg.

Det er efter vores mening mere et reklame stunt, end det er en særlig kvalitet for byggeriet, at sige det er særligt fleksibelt. Fællesbyg ender med at bruge rigtig mange penge og tid, ved at gøre byggeriet unødvendigt kompliceret. Desuden, efter interview med flere beboere, er det ikke en kvalitet de har interesse i, at de selv kan vælge hvor væggene skal stå.

Et gennemgående tema, som både vi og flere af de kommende beboere finder spændende, er de mange fællesområder, og muligheden for at påvirke dem. En positiv del af projektet er at så mange mennesker, har interesse i at have fællesområder tilknyttet deres bolig og endda vil betale ekstra for det. På dette område er det da også et markant anderledes projekt, da 10% af kvadratmeterne i byggeriet bliver tildelt fællesområder. Tanken om at bygge mindre boliger, mod at man så har ekstra kvadratmeter til fælles, er meget spændende og bestemt relevant. Men spørgsmålet står stadig om fællesskabet fungerer, når det er lejlighederne på 140 kvadratmeter, der betaler mest, for at lejlighederne på blot 80 kvadratmeter kan få større fællesområder.

SLUTSATS

Syftet med denna studie har varit att granska den process som uppstår när ett Baugruppe-projekt är toppstyrt genom aktör- och nätverksteori. Det specifika casestudie vi grundat vårt arbete på är öreningen Fællesbyg Køge Kyst.

Vårt huvudsakliga tillvägagångssätt har varit att samla och bearbeta empiri i form av personlig intervju, telefonsamtal och mail korrespondens och via ANT fått klarhet i hur processen gått till för att svara på problemformuleringen:

Vad händer med ett Baugruppe-projekt när det är toppstyrt?

Under vårt analysarbete med att sätta ljus på de tre under- rågorna, ick vi med den första frågeformuleringen en tydlig tidslinje över händelseförlop- pet. Det var tydligt att beboerne kommit in som den siste aktör i processen och därmed tvingat anpassa sig eter ler örhållningsregler än de andra parterna. Detta var den första indikationen på att processen avvikit från den schablon Baugruppe lagt fram i sin handbok.

Den andra formuleringen gav oss svar på den ekonomiska aspekten av processen där vi förstår att primärt Køge Kyst men också arkitekten och billig bolig investerar i projektet för framtida ekonomisk vinning.

190

Praksisformer_kompendie_2018.indd 190 29-11-2018 10:37:04 Vi får tillsist svar på vilka konsekvenser processen har idag och hypotetiskt kommer ha på beboerne i framtiden. Här går vi djupare in på gruppens arbetsfördelning och gemensamma beslut och får veta från alla aktörer vi varit i kontakt med att detta är i princip ett Baugruppe projekt om man tittar på hur föreningen Fællesbyg sköts idag.

Men faktumet kvarstår att detta projekt inte blivit initierat av en grupp borgare, de andra de andra tre aktörerna kommer med var sin agenda, tidsmässigt har de endast haft inflytelse på detaljer då konceptet kom före beboerne.

LITTERATURLISTA

Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (2014): “Interviewet: Samtalen som forskningsmetode”. I Kvalitative Metoder. Hans Reitzels Forlag.

Fællesbyg (2018): “Fællesbyg”. https://faellesbyg.gaffat.dk

Kopeć, M., Doudová, H. & Dušek, O. (2015): “Baugruppe! Handbook”. Prague Institute of Planning and Development. Køge Kyst (2017): “Byggefællesskab i den nye bydel Køge Kyst”. Køge Kyst.

Køge Kyst (2018): “Om Køge Kyst”. https://koegekyst.dk/om- koege-kyst

Latour, B. (2005): Reassembling the Social: An introduction to Actor-Net- work-Theory. Oxford University Press.

Møller, C. H. (2016): Konstruktionen af en park: Et aktør- netværksteori inspireret studie af inddragende processer i transformationerne af Nørrebro- parken. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

Nue Møller, J. (2017): “Køge Kyst: En historie om en bys forandring”. Dansk Byplanlaboratorium.

Ring, K. & Eidner, F. (2013): “Selfmade City”. JOVIS Verlag GmbH

Styregruppen for Søndre Havn og Stationsområdet (2007): “Visionsplan: Stationsområdet og Søndre Havn”. Køge Kommune.

Vaaben, N & Humle, D. M. (2016): “Casestudier”. I Bachelorprojekter indenfor det pædagogiske område. Gyldendal Nyt Nordisk Forlag.

Vandkunsten (2018a): “Vandkunsten”. www.vandkunsten.dk

Vandkunsten (2018b): “Projekt”. www.vandkunsten.dk/projekter

Vandkunsten (2018c): “Om”. www.vandkunsten.dk/om

191

Praksisformer_kompendie_2018.indd 191 29-11-2018 10:37:04 192

Praksisformer_kompendie_2018.indd 192 29-11-2018 10:37:04 ARKITEKT COBE PRAKSISFORMER 2018

CASE URBANIA, DEMOKRATISK BOFÆLLESSKAB

GRUPPE FILIP IVARSSON SAMUEL RAMNEK PETRI HANNA V. AANENSEN CARL DANIELSSON CAROLINE M. D. NIELSEN

VEJLEDER JØRGEN ESKEMOSE

VEM KAN SEGLA FORÜTAN VIND VEM KAN RO UTAN ÅROR

193

Praksisformer_kompendie_2018.indd 193 29-11-2018 10:37:04 23

194

Praksisformer_kompendie_2018.indd 194 29-11-2018 10:37:05 INDHOLDSFORTEGNELSE

INDLEDNING

Casebeskrivelse Problemformulering Urbania som organisation AKB som byggherre og KAB som rådgivere Kuben Management som rådgivere Samarbejdet med COBE

METODE

Empiri/data Dokumenter Første interview Andet interview Tredje interview

Teori Teorier i henhold til problemformuleringen Aktør-netværksteori Rolleteori Kommentarer

ANALYSE

Almenboliger KAB som rådgiver Rammebeløb

AKB, København som bygherre Startredegørelse til lokalplan Urbania som organisation

DISKUSSION

KONKLUSION

LITTERATURLISTE/KILDER

195

Praksisformer_kompendie_2018.indd 195 29-11-2018 10:37:05 INDLEDNING

S T A R T CASE BESKRIVELSE, URBANIA

I 2009 blev Urbania grundlagt på baggrund af et ønske om at bo i et moderne bofællesskab. Idéen om den alternative boform er langt fra ny. Og ønsket om at indgå og deltage aktivt i bevidst frembragte minisamfund, ﬁ k i Danmark sit gennembrud i 1970’erne. Bofællesskaberne i 70’erne var på mange måder ideologiske eksperimenter, der skulle gøre op med det etablerede samfunds normer og værdier. (Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, 2016 s.12)

Nutidens bofællesskaber forankrer sig i dag som niche-boformer. I forlængelse af det slår Urbania sig an som et byboligfællesskab, hvis udgangspunkt bliver at skabe et bofællesskab i et urbant miljø, bygget på principper om et mangfoldigt og bæredygtigt liv. (Urbania, 2017 s.6)

Urbania’s medlemmer, som skal være ‘herre i eget hus’, konfronterer begrebet selvbyg. Selvbyg er en særlig byggeform, som udfordrer den normative byggeproces. Princippet fi ndes i ordets sammensætning og defi neres ved at der bygges af selvet. Selvet er i denne sammenhæng én eller fl ere aktører i (bygge)processen.

I dag er foreningslivet veletableret og arbejdet med at realisere visionen igangsat. Udarbejdelsen af en lokalplan udmærker sig som det næste skridt på dagsordenen.

PROBLEMFORMULERING

Ved hjælp af Goffmann’s rolleteori og aktør-og netværksteori vil vi se på procesudviklingen, samt kommunikationen mellem aktørerne.

Hvordan har Urbania’s rolle udviklet sig fra udarbejdelsen af et brutto værdi- og funktionprogram til en lokalplan? - Hvilken rolle har KAB og AKB spillet i denne proces?

196

Praksisformer_kompendie_2018.indd 196 29-11-2018 10:37:05 URBANIA SOM ORGANISATION

UrbaniaCPH er en interesseorganisation, der arbejder på at skabe et byboligfællesskab i København. I samarbejde med Kuben Management har de formuleret en fælles fortælling. Et udgangspunkt, der skal give Ubania’s medlemmer et fælles ståsted.

En sommerdag i 2009 da arkitekt Mette Lorentzen gik og klippede hæk, kom hun til at tænke på, hvor absurd en størrelse en hæk egentlig er. En hæk adskiller naboerne fra hinanden, men det, Mette Lorentzen savnede, var nærvær og fællesskab, derfor satte hun sig for at skabe et bofællesskab. Det skulle maksimalt ligge fem kilometer fra Rådhuspladsen, bestå af lejligheder i alle størrelser og bygge på et stærkt og forpligtende fællesskab. (Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, 2016 s.16)

I dag, næsten ti år senere, tæller Urbania ca. 200 medlemmer. Sammen arbejder de på at formulere værdierne og realisere visionerne. ‘Bo tæt, bo sammen, bo i byen’ er Urbania’s slogan og bygger på deres fælles værdigrundlag. Kerneværdierne omhandler fællesskabet ift. den enkeltes individuelle behov samt et forpligtende fællesskab, der skal realiseres gennem fællesspisning etc. (Urbania, 2017 s. 54) Foreningens øvrige værdier centrerer sig om: - bæredygtighed - mangfoldighed - urbanitet - ﬂ exibilitet (Urbania, 2017 s. 14)

Urbania beskæftiger sig med bæredygtighed på ﬂ ere områder- social-, miljømæssig- og økonomisk bæredygtighed. Disse deﬁ nitioner af bæredytighed inddrager klassiske, såvel som nye, idealer indenfor bofællesskaber.

De stræber efter en mangfoldig beboerproﬁ l, der skal skabe rammerne for fælles aktiviteter, såvel som det tilfældige møde. Det sætter krav til arkitekturen, som skal fremstå åben og inddrage nærmiljøet. For at kunne realisere dette har de organiseret sig som almene boliger i samarbejde med KAB og AKB København. (Urbania, 2017 s. 16-19)

Urbania er drevet af medlemmer, som praktiserer en demokratisk proces. Der er en bestyrelse, bestående af 9 medlemmer, som varetager den daglige ledelse af foreningen. Den kan alle medlemmer blive en del af gennem afstemning til den årlige generalforsamling. (Urbania, 2017 s. 50)

Internt i foreningen har de organiseret sig i fem udviklings-/arbejdsgrupper: - Kommunikationsgruppen - Grund- og Arkitektgruppen - Fællesskabsgruppen - Klima og Byøkologigruppen - Økonomigruppen

Tilsammen arbejder disse grupper på, at realisere visionen om et byggeri

197

Praksisformer_kompendie_2018.indd 197 29-11-2018 10:37:05 i byen, samt varetagelse af opgaver i forbindelse med bofællesskabets drift og vedligeholdelse. Grupperne understøtter styrken i det forpligtende fællesskab og som medlem anbefales man til at indgå i diskussioner og beslutningsprocesser.

Det er usikkert, hvorvidt disse grupper fremadrettet vil eksistere, når byggeriet er færdigt. I forbindelse med byggeriets fremskreden skal nye grupperinger organiseres. I bo-grupper a ca. 8-20 bolig-enheder skal medlemmerne fordeles, så de afspejler diversitet samt understøtter de ideologiske forudsætninger for bofællesskabet. (Urbania, 2017 s. 52-53)

AKB SOM BYGHERRE OG KAB SOM RÅDGIVERE

KAB er et fællesskab af en række almene boligorganisationer, herunder AKB, København. AKB, København er et alment boligselskab, der påtager sig rollen som bygherre for organisationer, der ønsker at opføre et alment boligbyggeri.

AKB, København er ledet af et Repræsentantskab bestående af en organisationsbestyrelse og repræsentanter fra deres forskellige boligafdelinger. De tager sammen stilling til de overordnede linjer i selskabet. Organisationsbestyrelsen tager sig af det økonomiske og juridiske ansvar. I AKB ligges der stor vægt på beboerdemokrati – hvilket vil sige, at man som ‘AKB, københavner’ har mulighed for indﬂ ydelse ved aktiv deltagelse. Det kan man få, ved at blive stemt ind i Afdelingsbestyrelsen der fungerer som blindeledet til administrationen. (AKB, København, 2018)

Oversigts diagram af AKB, Københvan:

" # # !

! # " "" ! "

198

Praksisformer_kompendie_2018.indd 198 29-11-2018 10:37:05 “AKB København har et værdigrundlag, der er meget lig Urbanias. Så på den måde var det et match made in heaven. Når det er sagt, så har jeg også haft en rolle, som koordinator – at skulle sammen holde Urbnia’s meget store visioner med AKB’s, som vi repræsenterer.” (KAB, Interview, 2018)

Fortæller Bjørn H. Askholm fra KAB. KAB administrer 35 boligselskaber. De fungerer som udlejere og ‘bygnings forretningsfører’, som har kompetencerne til at føre byggesager for selskaberne.

I udviklingsfasen blev det besluttet at Urbania skal opføres som almene boliger – i den forbindelse indledte Urbania et samarbejde med KAB. KAB, der fungerer som mægleren mellem aktørerne, tog samarbejdet op med AKB, København, som er interesseret i at erhverve sig et bredt repertoire af boligtilbud. De ejer alle grundende på Lundtoftegade på Nørrebro, hvor Urbania skal opføres. Afdelingsbestyrelsen i AKB, Købenahvn på Lundtoftegade består af 10 personer. AKB, København agerer som bygherre og står bag lånet, som skal ﬁ nansierer byggeriet. (KAB, Interview, 2018)

“Når man har med store bygninger at gøre, så er det meget normalt, at man har et kompleks bygherre organisation, hvor man har en slutbruger og nogen der opfører byggeriet, som bygherre for slutbrugeren. Dér er KAB en professionel organisation, der kan håndtere det.” (COBE, Interview, 2018)

Oversigts diagram af samarbejdet med KAB:

C O B E

ø n

b u e n m havn ko m

199

Praksisformer_kompendie_2018.indd 199 29-11-2018 10:37:05 KUBEN MANAGEMENT SOM RÅDGIVERE

Kuben Management er rådgivere, der stræber efter at skabe værdi for bygherrer, gennem analyse, planlægning, proces-udvikling etc.1 (Kuben Management, 2018)

Kuben Management blev kontaktet af Urbania med et ønske om at indsamle den empiri, de efter ﬂ ere år havde diskuteret sig frem til. Opgaven bestod i at skabe sig et overblik, samt at samle enderne. Resultatet fremgår som et brutto værdi- og funktionsprogram, der nøje gennemgår den proces Urbania har været igennem, samt visioner for den kommende tid. Det er vigtigt at understrege, at programmet er et øjebliksbillede. (Urbania, 2017 s. 5)

Urbania besluttede i 2012 at bygningen skal være et alment boligbyggeri – da dét vil understøtte den idéen om et ligeværdigt fællesskab. Den juridiske beslutningen blev taget i samarbejde med Kuben Management. (Urbania, Interview, 2018)

Kuben Management anbefaler Urbania at arbejde med speciﬁ ceringen af fællesskabszoner, bæredygtighed og revudering af beliggenhed, samt at have et øget fokus på rollefordelingen mellem dem og KAB. (Urbania, 2017 s. 5)

SAMARBEJDET MED COBE

I 2017 blev en startredegørelse2 af den nye Urbania bygning fremlagt for KAB, samt for Teknik og Miljøforvaltningen. Materialet til startredegørelse blev bla. udarbejdet af COBE og tog to arkitekter ﬁ re uger at producere. (COBE, Interview, 2018)

COBE’s proﬁ l udmærker sig i alt fra arkitektur til byudvikling . Og med et stort fokus på social interaktion, den lokale kontekst og bæredygtighed formår de at skabe et omfattende volumenstudie. (KAB, Interview, 2018)

I samarbejde med Ingrid Gehl lavede COBE et diagram over de vigtigtse principper for et bofællesskab. (Se diagram på efterfølgende side)

COBE er ikke længere rådgivere på projektet, men vil formentlig deltage, hvis projektet bliver udgivet som en totalentreprisekonkurrence. (COBE, In- terview, 2018)

1 Kuben Management er rådgivere for Urbania, der ikke er egen bygherre. Samarbejdet blev indledt inden en bygherre var fundet. 2 En startredegørelse er den ofﬁ cielle igangsætning af lokalplan arbejdet. (Aalborg Kommune, 2016, s.2)

200

Praksisformer_kompendie_2018.indd 200 29-11-2018 10:37:05 BEHOV FOR ÆSTETIK BEHOV FOR OPLEVELSER BEHOV FOR OVERBLIK Bygningens facader er tilpasset byens skala og De dybe grønne facader og gårdrum er ﬂ eksible Huset er tegnet med friarealer i forskellige niveauer, hvor man materialerne robuste og bæredygtige. rum, hvor beboerne kan mødes om fællesskabet - nemt kan danne sig et overblik af bygningen, gårde og bydelen. fødselsdagsfester, middage og meget mere.

Integrer det grønne URBANIA KBH BEHOV FOR UDFOLDELSE BEHOV FOR INDIVIDUALITET Tagﬂ aderne og den dybe facade kan udnyttes Nicher indarbejdes i husenes kantzoner, hvor til grønne haver, vinter haver og drivhuse hvor man kan søge ro og fred beboerne kan gro deres egne urter og grøntsager

BEHOV FOR LEG BEHOV FOR KONTAKT BEHOV FOR FÆLLESSKAB Gårdrummet inspirerer til leg for beboere i De grønne mellemrums lille skala opfordrer til Det hævede gårdrum giver mulighed for spontane alle aldre møder og kontakt imellem naboer og beboere. mødesituationer blandt bygningens beboere med adgange til den haven skabes forbindelser til det større fællesskab

201

Praksisformer_kompendie_2018.indd 201 29-11-2018 10:37:05 METOD

EMPIRI/DATA

För att svara på vårt case har vi använt oss av intervjuer, dokumenter, webbsidor och artiklar. De dokument som spelat stor roll i våran undersökelse är - Urbanias Brutto værdi- og funktionsprogram - COBEs volymstudie - Köpenhamns kommuns startredogörelse för lokalplan

Vi startade vår undersökelse med att sätta oss in i föreningen Urbania försökte få en förståelse om hur den fungerar. Det hittade vi mycket information om på deras hemsida. Det gav en bra inblick i vad det var för förening vi hade att göra med och vad de hade för planer i framtiden.

Intervjuer bokades sedan med COBE och Urbania. Frågeformulär utformas speciﬁ kt till de två intervjuerna. Tanken var att göra dessa intervjuer för att sedan ha tillräckligt med material för att skriva våran uppgift, men det visade sig att KAB spelar en mycket större roll än vi trott från början . Vi bokade en sista intervju med KAB och hoppades att de kunde fylla det sista tomrummet.

DOKUMENTER

Urbanias Brutto værdi- og funktionsprogram Det Bruttoværdi-og funktionsprogram vi fann på Urbanias hemsida är ett samarbete mellan Kuben management och Urbania som via möten och workshops utformats. Kuben har slagit samman allt som sagts på dessa mötet och gjort sin tolkning av det i form av detta dokument, uppdelat i fyra avsnitt. Det handlar om hur Urbania är och ska vara, deras grunder och önskemål om vad det en dag kan bli.

Vision og værdier Vi vil bo i et bæredygtigt, urbant, mangfoldigt byboligfællesskab med plads og rum til samhørighed med byens mennesker og til samvær, nærvær og respekt for individuel livsudfoldelse i vores hus. (Urbanias vedtægter, 2012)

Så sammanfattar Urbania sitt visions avsnitt, där det till stora delar handlar om hållbarhet, gemenskap och att de ska bo inne i staden.

Det sociale liv I detta avsnitt är det fokus på gemenskapen hur man ska skapa ett kollektiv som involverar alla. De plikter och aktiviteter som ingår för boende på Urbania. Stort fokus är på gemensamma middagar och hur man organiserar det. Alla som kan ta till sig Urbanias værdigrundlag, forpligtelser og vedtægter är välkommna att ansluta sig.

202

Praksisformer_kompendie_2018.indd 202 29-11-2018 10:37:06 Fysisk design Här beskrivs önskemål om hur design och stämning ska vara. Tjugo procent av varje lägenhet ger man bort till en gemensam yta. Här är det också mycket fokus på hållbarhet. For Urbania kan der tales om, at bæredygtighed errelevant på 4 planer. - By niveau - Det store fællesskab - Bogruppe niveau - Privat niveau

Og i tre dimensioner - Social bæredygtighed - Miljømæssig bæredygtighed - Økonomisk bæredygtighed

Organisering Här redogörs de olika arbetsgrupperna som för tillfället ﬁ nns inom urbania och hur de arbetar - Kommunikationsgruppen - Ekonomigruppen - Arkitekturgruppen - Gemenskapsgruppen - Klimatgruppen

Det är medlemmar som arbetar där frivilligt utan betalning. Här beskrivs vardagslivet och de dagliga sysslorna, hur medlemskapet fungerar och undersökelser om de medlemmar som nu ﬁ nns om hushållsstorlek.

Startredogörelse I detta dokument går man genom allt som behövs för att göra en lokalplan. Man beskriver vad det är för typ av hus som ska byggas, vad det ligger där nuvarande, hur omgivningen ser ut och hur man ska kunna passa in i kontexten. Går in i den tekniska och berättar hur många kvadratmeter, våningar, lägenheter som ska byggas. Det beskrivs även om hållbarhet, kommunplan, byliv och arkitekturen. Några av COBEs volymstudier är med i denna redogörelse.

COBEs volymstudie KAB kom med en förfrågan från till COBE om att göra en volymstudie/ visionsskiss av siten på Lundtoftegade. Presentationen/pdfen består av 65 sidor där man analyserar siten, kollar på vad som ﬁ nns och vad man kan hitta inspiration ifrån. Man har många referensverk med som visar på hur man kan bygga en karé, ett torn, terrasser, skapa djup i fasaden osv. Det är mer än 30 olika volym förslag alla ser ungefär likadana ut, de följer sitens gränser med några undantag där det blir öppningar och lika höjdskillnader. Det ser ut som en helt vanlig siteanalys och det är svårt att se Urbanias vision och värderingar i dessa volymstudie.

203

Praksisformer_kompendie_2018.indd 203 29-11-2018 10:37:06 24

Tjugo olika volymstudier, utarbetad av COBE med olika grader av øppenhet FØRSTE INTERVIEW

Intervjun med Thomas Krarup arkitekt på COBE hålls på deras kontor ute i nordhavn. Mötet föregår inne i ett konferensrum, vi sitter alla fem runt ett litet bord med två stycken som har huvudansvaret för intervjun. Fokus ligger på en storbildsskärm där Thomas har förberett en powerpoint om projektet i fråga. Intervjun hålls tre veckor efter att vi fått uppgiften vilket gett oss god tid till att utarbeta frågor, huvudfrågor med några underliggande frågor. Vårt mål med denna intervju var att få en förståelse för vilket roll arkitekten har i bygget av Urbania, hur det är att arbeta med en så okonventionell byggherre.

Denna intervjun startar med en lång powerpoint presentation som visar allt COBE har arbetat fram till Urbania. Informanten tar till en början styr över intervjun och våra frågor blir lagt lite åt sidan. Powerpointen tar upp några av de frågor vi har och när presentationen är slut har nya frågor väcks och intervjun tar en lite mer ostrukturerad riktning än vad vi tänkt. Intervjun tog en stor vändning och kom att handla mer om COBEs sätt att arbeta på än vad deras roll i Urbaniaprojektet, då vi under intervjun ﬁ ck reda på att deras roll i projektet är mycket mindre än vi trott. Vilket gjorde att många av de frågor vi länge arbetat på blev helt obrukbara.

204

Praksisformer_kompendie_2018.indd 204 29-11-2018 10:37:06 ANDET INTERVIEW

Intervju med Michael Soja Høxebroe representant för Urbania, hålls cirka en vecka efter den första intervjun. Vi ses hemma hos Michael, han bor i ett bofallesskap på Norrebro med sin fru och sina två barn. Intervjun hålls i fællesrummet runt ett stort köksbord. Det är oformellt och blir mer som ett samtal oss emellan. Inga stora överraskningar som i den tidigare intervjun. Vi har fått bättre förståelse för casen och går ifrån det skrivna frågeformulär för att komma mer in på djupet i casen. Intervjun ger svar på många av de frågor vi haft och Michael sänder oss vidare till KAB, till en person han tycker vi borde prata med för att få ett bättre helhetsbild av hela processen och projektet.

TREDJE INTERVIEW

Intervjun med Björn Hallager Askholm hålls på KABs kontor mitt i stan. Intervjun känns mycket lik den andra stämningsmässigt, det är avslappnat och vi kör helt utan manus och frågeformulär. Vi får återigen reda på ny information som ställer oss lite, det visar sig att det är AKB som är byggherre i den här processen.

Det är stor skillnad på intervju och intervju det är mycket som spelar in, vilken miljö man beﬁ nner sig i, tid på dygnet, strukturerat, mera löst, vilka roller man tar. Det ﬁ ck vi verkligen erfaring om i dessa tre intervjuer. Den första intervjun var vi alla lite nervösa och kände oss inte helt bekväma. Till den andra intervjun kändes det mycket mer naturligt, Michael var väldigt inbjudande och man förstod att han verkligen brann för detta projektet vilket gjorde att samtalet blev väldigt okonstlad . Sedan i den sista intervjun var vi alla mycket komfortabla, Björn var till en början lite tillbaka men ju längre intervjun gick desto mer växte han in i det. Man har fått en bra förståelse om hur man använder intervjun som ett verktyg genom dessa tre olika tillfällen. Alla var positivt inställda till att bli intervjuade och till projektet vilket gjorde det lättare.

TEORI

TEORIER I FÖRHÅLLANDE TILL PROBLEMFORMULERINGEN

Aktör-nätverksteorin kommer att fungera på två sätt i förhållande till problemformuleringen. Dels kommer teorin att fungera som en bakgrund, vilket betyder att vi använder viktiga begrepp från teorin för att placera in Urbania bland en mängd aktörer i ett eller ﬂ era nätverk (se diagram). Därmed vill vi synliggöra hur Urbanias roll har förändrats över tid. Dels kommer teorin att fungera som analysprincip. Vi kommer även att använda begrepp från Erving Goffmans rollteori: framförallt selvet som en ständigt föränderlig produkt av det sociala mötet1.

Nedan redogör vi för begreppen aktör, nätverk, samt translationsprocesser, från aktör-nätverksteori, samt utvecklar hur teorin kan fungera som analysprincip. Därefter redogör vi för två begrepp från Goffmans rollteori;

1. Vi utgår från Analyser med aktør-netværksteori av Lise Justesen då vi redogör aktör-nätverksteori, nedan, samt Erving Goff man – Hverdagslivets rollespil av Søren Kristiansen då vi redogör för Goff mans rollteori. Se Kilder för fullständig källhänvisning.

205

Praksisformer_kompendie_2018.indd 205 29-11-2018 10:37:06 det dramaturgiska perspektivet och det sociala selvet.

AKTØR-NÆTVERKSTEORI

Det som är konkret eller kan observeras i någon situation –relationer- utgör grunden för en analys i aktör-nätverksteori, samtidigt som det är en ﬂ ytande gräns mellan sociala och materiella fenomen. En ﬂ ytande gräns, i det här fallet, betyder t.ex. att fängelsemuren är beroende av fångvaktarna för att uppfattas som ett hinder (Justesen 2017: 365-6)2.

Aktörer eller nätverk är heterogena, vilket betyder att de inte har någon fast grund i antingen något materiellt eller socialt fenomen. Aktören kan uppfattas som en stabilitet i ett nätverk av relationer som ständigt förändras (se defi nition av nätverk nedan). Latours defi nition av aktör är: ”hvad som helst, der modifi cerar tingenes tilstand ved at gøre en forskel” (Latour 2005: 71). Den generella defi nitionen omfattar både s.k. humana och icke-humana aktörer; en icke-human aktör är t.ex. fängelsemuren ovan.

Aktörens identitet och handlingar beror på nätverket den ingår i men omvänt så gäller det också att ett nätverk är en mängd relationer mellan aktörer (Justesen 2017: 366). Därför menar Justesen att aktör-nätverksteori skulle kunna kallas för anti-essentialistisk.

Då nätverk iakttas över tid kan det framträda stabiliteter eller s.k. ”black boxes”; som t.ex. något vetenskapligt faktum, någon teknik eller organisation. En stabilitet av den här sorten uppstår genom s.k. translationsprocesser – förskjutningar och förändringar bland aktörerna och i nätverket – som gör att något utspritt framstår som sammanhängande (Justesen 2017: 367) T.ex. då en mängd aktörer framstår som en organisation.

Egenskaperna hos aktör-nätverksteori, som är beskrivna ovan, kan också fungera som analysprinciper (Justesen 2017: 369-70) enligt metoderna 1-3). 1) En aktör kan placeras in bland en mängd aktörer i ett eller ﬂ era nätverk (kartläggning). 2) Vilken aktör som är central i nätverket kan framgå av analysen, och inte avgöras på förhand (agnostisk). 3) Black boxes och translationsprocesser kan endast iakttas över tid (förändring).

ROLLETEORI

Det sociala mötet, generellt, enligt Goffman, är en situation med människor som riktar sin uppmärksamhet (mot något föremål), i en sorts överenskommelse3 att bevara ordningen (Kristiansen 2005: 195). Deﬁ nitionen av det sociala mötet bestäms gemensamt av de som ingår i situationen genom att de spelar roller i förhållande till varandra. Kristiansen förklarar två underliggande begrepp i Goffmans teori om rollspel, han kallar dem för det dramaturgiska perspektivet och det sociala selvet (”det dramaturgiske perspektiv” och ”det sociale selv”). 2. Vi utgår från Analyser med aktør-netværksteori av Lise Justesen då vi redogör aktör-nätverksteori, nedan, samt Erving Goff man – Hverdagslivets rollespil av Søren Kristiansen då vi redogör för Goff mans rollteori. Se 6. för fullständig källhänvisning. 3. Goff man beskriver överenskommelsen dels med begrepp från spelteorin dels som ritual (Kristiansen 2005: 204-15).

206

Praksisformer_kompendie_2018.indd 206 29-11-2018 10:37:06 Med det dramaturgiska perspektivet, säger Goffman att någon som spelar en roll presenterar samtidigt en bild av ett selv, ett ansikte visas upp. T.ex. läraren som presenterar en bild av ett selv som seriös, genom rummet den väljer att låta sig synas i (kulissen), sakerna den omger sig av (rekvisitan) och sättet den utrycker sig på (intrycket). Goffman skiljer mellan intrycket som ges (”gives”) och avges (”gives off”), d.v.s. okontrollerat. Bilden eller ansiktet som presenteras inför andra kan sägas tillhöra frontstage, medan bilden som ﬁ nns före och efter det sociala mötet kan sägas tillhöra backstage (Kristiansen 2005: 200-2). Vi kan observera hur någon träder in i och träder ut ur roller, i själva övergången mellan frontstage och backstage, menar Goffman (Goffman 1959: 123).

Det sociala selvet uppstår i en förhandlingsprocess mellan någon som uppträder och en publik. I det sociala mötet och själva scenen där situationen utspelar sig, uppstår ett selv som en dramatisk effekt. Kristiansen skriver om Goffmans selvbegrepp: ”Selvet är så at sige resultatet af den forhandlingsprocess, der udspiller sig mellem en optrædende, der præsenterer et ansigt, og et publikum, der modtager og reagerer på denne selvpræsentation” (Kristiansen 2005: 216). I förhandlingsprocessen ingår att bevara ordningen, vilket betyder att undvika sådant som verkar hotfullt för det egna selvet, och sådant som verkar hotfullt för andras selv. Kristiansen refererar även till Andrew Weigert, bl.a., som menar att selvet uppstår för att göra tillvaron meningsfull, i en i övrigt förfrämligande tillvaro, vi skapar så att säga ideella rolleidentiteter (Kristiansen 2005: 203-4).4

NÅGRA KOMMENTARER INFÖR DISKUSSIONEN OCH ANALYSEN

Kanske är det mer naturligt att tala om en aktör eller ett nätverk än ett selv, i förhållande till föreningen Urbania, t.ex.5 Om vi tänker på ett selv ungefär som företagsidentitet (corporate identity), så är det även naturligt att tala om ett selv i förhållande till föreningen Urbania. Nedan vill vi förklara hur Urbania, t.ex., kan betraktas dels som en aktör eller ett nätverk, dels som ett selv, genom att ange några likheter mellan teorierna.En likhet mellan uppkomsten och fortvaron av någon aktör (i ett nätverk) och selvet som en ständigt föränderlig produkt (av det sociala mötet) är att det inte är nödvändigt att anta att det faktiskt fi nns något sådant som en aktör eller ett selv, utan en aktör eller ett selv är en produkt eller ”dramatisk effekt” (Goffman 1959: 244-5) av sådant som fi nns dokumenterat och kan observeras, t.ex. genom dokument eller intervjuer som har beskrivits ovan. En annan likhet är att en aktör (black boxes eller translationsprocesser) eller ett selv endast kan iakttas över tid. Det fi nns även likheter mellan translationsprocesser och övergången mellan frontstage och backstage. Under kortare eller längre perioder kan det uppstå stabiliteter, som organisationer, vilket skulle kunna vara analogt till att någon träder in i en (ny) roll.

4. Se Weigert 1981: 291-293, samt McCall & Simmons 1966: 252-3. 5. På sin hemsida presenterar Urbania sig själva i första hand som en förening (Urbania, Hemsida, 2018).

207

Praksisformer_kompendie_2018.indd 207 29-11-2018 10:37:07

! -'$(',$,+.*'"( +&&'$(&&* *&,"%, )*( *&+(&+,,*(*)0!.& *'"*( !.."%/

$(&&*"$(',$,&*'"( -' **+(&(* '"+,(**+&* "*&+(&."% -' *+(& / !**( "*. *-''

%"*$(',$,,. (*0% &,*"%,"%'+,*,* #2*%+

1 2'!.'+$(&-' #''(& 2**( ($#''*'+,* ,* #2*%+,"%'%($%)%'

,-,*"+'%($%)%'+(&* +)+" "$+#('' (*!.+(&$'( "$$$' #2*+)0 *-''

208

Praksisformer_kompendie_2018.indd 208 29-11-2018 10:37:07 ANALYSE

Da Urbania først ble etablert i 2009 var de rundt 50 personer. De vokste seg raskt til rundt 200 medlemmer, hvilket de også kan telle idag. I løpet av de ti årene som snart har gått har det selvsagt kommet ﬂ ere mennesker til men det har også falt en del fra. Barnefamilier utmerker seg som den gruppen som oftest faller fra mens eldre, enslige, akademiske kvinner holder stand (intervju, Urbania, 2018).

ALMENNBOLIGER

I utgangspunktet ønsket Urbania å tilby ﬂ ere boformer. Leieboliger, andelsboliger og eierboliger. Men å samle alle disse boformene i et og samme byggeri er utfordrende. Samtidig har Urbania et ønske om en mangfoldig beboerrepresentasjon. Med mennesker fra ulike samfunnslag og bakgrunner. For å oppnå denne mangfoldigheten kan det å tilby en lavere leie enn hva man normalt ser i tilsvarende leiemål være effektivt, da et bredere spekter av mennesker vil ha råd til leien. Derfor ble det besluttet, etter anbefaling av Kuben, at Urbania skulle bygges som allmennboliger. På den måten kan leien reduseres på grunn av støtten man mottar ved å bygge slike boliger. (traﬁ k-, bygge- og boligstyrelsen, Leje af almene boliger, 2018)

Når det er lejeboliger får det støtte af kommunen, i den forstand at kommunen betaler noget – men dét de ligger ud skal du betale tilbage ... det er ikke Urbania, der tager lånet, det boligselskabet AKB, som er et byggeselskab der bygger det og KAB, der administrer udlejningen af ejendommene. (Urbania, Interview, 2018)

KAB SOM RÅDGIVER

Urbania gikk først i dialog med FSB, men ble senere henvist til KAB, som idag er deres partner og rådgiver i utarbeidelsen av et bæredyktig, sosialt bofelleskap i byen. KAB, Københavns allmennyttige boligselskap, tar på seg oppgaven med å realisere dette prosjektet. KAB som er en administrasjons organisasjon. Dere organiserer prosjektet og er leid inn av AKB, København som er byggherrer.

Urbanias visjon om et bæredyktig, sosialt fellesskap treffer på mange måter KAB sin allerede veletablerte profi l. KAB kan blant annet tilby BasisBoligen, et forsøksprosjekt i samarbeid med Københavns Kommune. Boligen er en liten men billig ungdomsbolig som både skal ha en attraktiv beliggenhet, samtidig som det skal sette fokus på bæredyktighet og fellesskap (KAB, BasisBoligen, 2018). At KAB velger å samarbeide med Urbania med deres ideologi og visjoner er på mange måter ikke overraskende da fl ere av deres tidligere prosjekter og tydelige standpunkt hva gjelder boliger refl ekterer noen av de samme verdiene og ønskene som Urbania stiller.

Arbeidet med å ﬁ nne en tomt til det ambisiøse prosjektet har lenge vært pågående. Tomten skal ligge sentralt og er et punkt som gjør prosessen noe besværlig, men likevel er det et punkt Urbania ikke er villige til å gå tilbake på. Anders Olsen, styreleder i Urbania sier til KAB Inblik i september 2017:

209

Praksisformer_kompendie_2018.indd 209 29-11-2018 10:37:07 Urbania er et ønske om at ﬁ nde en ny måde at bo på i byen med et mangfoldigt fællesskab som ramme {...} Vi har drøftet det her med at bo i byen meget nøje - også fordi det er så vanskeligt at ﬁ nde en grund - og på det punkt går vi ikke på kompromis. Men det må gerne være et sted, hvor der er udfordringer omkring integration, for vi vil gerne indgå i et større fællesskab i bydelen. (KAB Inblik, nr. 3, sep. 2017)

RAMMEBELØP

En av reglerna som gäller för alla almendbolinger är att de måste hålla sig inom ett så kallat rambelopp, det vill säga att en almendboling inte får ta emot extern ﬁ nansiering i Köpenhamns kommun.

Lagen om rambeloppet skapades för att garantera att hyran i en almendboling förblir relativt låg, då hyrespriset alltid baseras på krona per kvadratmeter. Därför får priset per kvadratmeter i nybyggandet av en almendboling aldrig överstiga 25 000 kr, vilket skall inkludera allt; byggnation, grund och arkitektarvode.

Detta är en av anledningarna till att KAB har pausats processen, de är fortfarande i förhandling om priset för grunden. Anledningen till att förhandlingarna tagit så lång tid är att varje krona KAB kan få ner priset för grunden, blir ytterligare en krona som kan läggas på konstruktionen.

AKB, KØBENHAVN SOM BYGGHERRE

AKB København blir byggherren for dette prosjektet. På deres egen hjemmeside uttaler Bjørn Petersen, formann for Boligselskabet AKB, København, at de ser en klar fordel i å være byggherre for Urbania. AKB København gir uttrykk for at de ønsker å bidra til en bæredyktig fremtid. I likhet med Urbania legger de sosiale, miljømessige og økonomiske aspekter i begrepet bæredyktighet (akb-kbh, bæredyktig helhed, 2018) og er på den måten en passende byggherre med tanke på Urbania sine verdier.

210

Praksisformer_kompendie_2018.indd 210 29-11-2018 10:37:07 AKB København, som byggherre, imøtekommer både Urbania sine ønsker om en sentrumsnær tomt1 og ønsket om ca 100 boliger til deres egne medlemmer. Målet er å bygge både boliger og offentlige servicetilbud på tomten på hjørnet av Lundtoftesgade og Borups Allé. Byggeriet skal romme omtrent 10.000 - 12.000 m2 i etasjemeter hvor rundt 10.000 skal brukes til boliger. På tomten eksisterer det allerede en bebyggelse som rommer en dagligvarebutikk. Butikken skal erstattes og få nye lokaler i byggeriet som, forhåpentligvis, blir oppført om en tre års tid. Butikken ønskes plasseres i stueetasjen og byggherre ser for seg at den skal romme omtrent 1000 m2. Urbania ønsker som kjent å vende seg ut mot byen, noe både KAB som nærmeste rådgiver, samt AKB som byggherre, kan stille seg under. Ønsket om å bidra til lokalsamfunnet og dele fellesskapet er et sentralt ønske i realiseringen av prosjektet. Derfor vil stueetasjen også romme andre offentlige tilbud som café, verksteder og ulike fellesarealer.

STARTREDGJØRELSE TIL LOKALPLAN

Prosjektets omfang krever en lokalplan, derfor igangsettes en startredgjørelse i 2017 (Startredgjørelse for lokalplan “Lundtoftegade Syd (Urbania)”, Nørrebro, 2017). Anders Olsen sier til minby.dk i desember 2017:

Ambitionerne og håbene er mange for det nye projekt. Indtil videre har Teknik- og Miljøudvalget godkendt en såkaldt startredegørelse, der indikerer, at den politiske opbakning til projektet er til stede. Det betyder også, at arbejdet med lokalplanen nu kan gå i gang. Efter planen skal der laves en arkitektkonkurrence, og så skal byggeriet gerne stå færdigt i 2021.

Startredgjørelsen er med andre ord igang og COBE blir kontaktet for å utarbeide materiale til dette. Den eksisterende bebyggelsen i området består i hovedsak av typiske karréhus i fem og en halv etasjer med grønne hageanlegg og parkering. Likevel fi nnes det en del relativt høy bebyggelse på den vestlige siden av Lundtoftegade med 13 etasjer høye boligblokker. Både Lundtoftegade og Borups Allé har brede gateprofi ler og TDC sin bygning, med sine 10 etasjer og dobbelt så høyere teletårn, blir en markant bygning i det ellers relativt generiske området. Ønsket er at det nye byggeriet skal, på mange måter, fungere som en forbindelse mellom de to forskjellige uttrykkene som fi nnes i området. Samtidig som det på stueplan skal åpne opp og virke inviterende og betryggende for lokalsamfunnet. I startredgjørelsen COBE bidrar med materiale til ser de for seg at bygget både skal referere til teletårnet og de høye boligblokkene på den vestlige siden av Lundtoftegate samt den klassiske, københavnske karrébebyggelsen (Forslag til startredgjørelse, 2017).

Det her er et mulighedsstudie. Det som mulighedstudiet gik ud på var både at programmere sitet, men også at se på en startredegørelse. Hvor højt skal man bygge? Hvor tæt skal man bygge? (COBE, intervju, 2018)

At interessen for området er tilstede står klart frem gjennom intervjuet vi hadde med COBE. De hadde en stor interesse for stedet som både rommet 1. Tomten skal ikke ligge lenger enn 5 km unna Rådhusplassen.

211

Praksisformer_kompendie_2018.indd 211 29-11-2018 10:37:07 samfunnsmessige og bygningsmessige utfordringer. COBE ble gitt oppgaven av KAB. Byggeriet skal bygges med fokus på Urbania som sluttbruker.

- Urbania har stilt oppgaven - KAB har tatt på seg oppgaven med å administrere den - AKB er byggherrer og eier av tomten - COBE, som arkitekter, var med på å levere materiale til en startredgjørelse

I og med at Urbania er sluttbruker og samtidig er de som har stilt oppgaven er det naturlig å anta at det har vært kommunikasjon mellom Urbania og arkitekten. Men det har ikke vært tilfelle. I perioden COBE utarbeidet materiale til startredgjørelsen var de kun i kontakt med KAB som var deres oppdragsgiver og Teknik- og Miljø forvaltningen.

“...Vi præsenterede det her til direktøren for KAB også havde de nogle forskellige projektledere tilknyttet. Så var vi også inde og præsenterer det for en sagsansvarlig hos Teknik- og Miljø forvaltningen, som skulle stå for det indledende lokalplanarbejde.” (intervju, Urbania, 2018)

Sier Thomas Krarup i nevnte intervju. Arbeidet dreide seg i hovedsak om området og hvordan byggeriet kunne henvende seg til omgivelsene. KAB kunne bruke materialet som var blitt lagt frem til å få innvilget startredgjørelsen slik at arbeidet med en lokalplan kunne gå igang. Men om Urbania kunne bruke dette som et fysisk utgangspunkt for sitt fellesskap er noe mer uklart da de ikke har vært en del av foreløpige prosessen. Urbania har hele veien hatt en klar visjon om hvem de er og hva de ønsker. En visjon som har stått stødig hele veien og som de også vil være urokkelige ved videre (intervju, Urbania, 2018).

URBANIA SOM ORGANISASJON

Intressegruppen Urbania skapades då två olika grupper med samma mål fördes samman och gick ihop för 10 år sedan. Den ena gruppen som nyligen hade grundats bestod av en samling äldre människor där många var i ett skede av livet där barnen har ﬂ yttat hemifrån, därför beslutade de att gå ihop och skapa ett bofællesskab. Den andra gruppen bestod av unga småbarnsföräldrar där många hade 15 till 20 års erfarenhet av att bo kollektivt och samma. Dessa två stötte ihop då båda grupperna letade efter en grund att bygga på och beslutade att gå ihop till en organisation. Gemensamt för båda grupperna var en stark vilja att tillsammans försöka skapa en ny typ av byggnad där det sociala står i centrum, med fokus på mångfald i ålder, bakgrund och etnicitet.

I liknande intressegrupper utgörs majoriteten av medlemmarna, av människor med samma ålder, bakgrund och värderingar, vilket även stämde för de båda tidigare grupperna. Den nya gruppen Urbania hade vid detta tillfället redan tagit ett stort steg för att skapa den diversitet de ville uppnå, ”en plats för alla”. Tillsammans satt de sig ner och under en lång process av möten, dialoger och workshops utformade urbaniagruppen en samling värderingar, krav och regler för hur livet i byggnaden skulle se ut, med syftet att skapa

212

Praksisformer_kompendie_2018.indd 212 29-11-2018 10:37:07 omständigheterna för ett optimalt boende.

Vi vil skabe et hus, hvis bæredygtighed er på højde med de mest miljø og ressourceansvarlige boformer. Vi vil skabe et hus, der understøtter vores moderne livsstil i byen. Vi vil skabe et hus, der har plads til forskellighed og er inkluderende både for husets beboere og for lokalmiljøet. Vi vil skabe et hus, der har en arkitekonisk kvalitet, der underbygger det sociale samvær beboerne imellem. Vi vil skabe et hus der udfordrer den traditionelle boform, et hus hvis lejligheder ikke er pengemaskiner. Vi vil bo i et urbant, bæredygtigt og socialt bofællesskab, der inspirerer vores omgivelser. (Urbania, 2014 s. 2)

Detta manifest är inte bara en lös grund till byggnaden som de tänker låta byggherren vifta åt sidan. Primära målet är inte att bygga ett hus till sig själva, som man kan tro vid första anblick. Brutto værdi- og funktionsprogramet, med målet om en byggnad som understödjer det sociala umgänget, går före medlemmarna själva. Idag är 83% av medlemmarna äldre, ensamstående, akademiska kvinnor. Mångfaldigheten som deﬁ nieras som 10%, 30%, 60%, prioriteras över att garantera en plats för sina medlemmar.

Projektet som beskrivs har två delar, den första och primära delen handlar om att bygga ett hus med optimala förutsättningar för ett bofællesskab. Den andra delen är ett experiment som härstammar ur viljan att skaka om påsen, att utmana många av de regler och konventioner som deﬁ nierar hur dagens bostäder byggs.

“Vi bygger bostäder som vi gjorde för 100 år sedan och de är de vi gärna vill göra upp med och säga: kan vi gör det annorlunda eller göra de på ett nytt sätt.”

säger Michael Soja Høxbroe, ursprunglig medlem och representant från Urbana, som för tillfället bor i en av de få existerande bofælleskaben i Köpenhamn. Michael föreställer sig att huset blir byggt helt utan centralvärme och att det åtta etage höga huset skall vara byggt helt utan trappor och av trä. Utöver de fysiska byggnadskraven säger Michael: ”för mig är det helt grundläggande att vi är en del av byn, att vi tar bussen, åker med metron och arbetar i byn, vi ska ge något till staden vi ska inta vara en isolerad enhet.” Därför är ett krav att grunden inte är placerad längre än 5 km från rådhusplatsen. Detta bidrar till den ekonomiska utmaningen, att ett almenboling inte får byggas för mer än 25 000 kr per kvadratmeter. Urbania kommer inte med några bud på hur många av dessa ting som ska utföras i praktiken, de har på så sätt ett stort förtroende för arkitekters och ingenjörers förmåga.

Varför har detta ideologiskt grundade, och med sin uttalade målsättning om att ”inte vara en pengamaskin” samt tydligt experimentella natur, väckt stort intresse och lockat ﬂ era stora byggherrar? Innan KAB/AKB som blev den slutgiltiga byggherren var FSB väldigt nära på att genomföra projektet men blev i sista stund nedröstat, innan dess erbjöd sig Per Høpfner ur Høpfner Projects ApS under ett tidigt möte att ﬁ nansiera det hela.

213

Praksisformer_kompendie_2018.indd 213 29-11-2018 10:37:07 Det bygger på den unika gruppen, Urbania med ca 230 medlemmar erbjuder en unik expertis och insikt i hur ett kollektiv skall grundas för att fungera och skapa en stark social gemenskap. De använder sig själva som rådgivare och den egna erfarenheten av att bo i bofællesskab till att skapa de bästa förutsättningarna och lägga den sociala grunden.

Även Köpenhamns kommun har stort förtroende för Urbanias speciella expertis, så stort att de har gått med på att ge dem dispens att behålla de 25% av bostäderna som vanligtvis tillfaller kommunen i bygget av almendbolinger. Anledningen till detta är att låta gruppens mål om en social gemenskap riktigt slå rot, så att gemskapen kan leva vidare långt efter de ursprungliga medlemmarna har ﬂ yttat ut.

DISKUSJON

Som tidligere nevnt, presenterer Urbania et bilde av seg selv som et mangfoldig bofellesskap. Men realiteten vil mest sannsynlig bli et relativt monotont fellesskap med en overvekt av eldre, akademiske kvinner (Intervju, Urbania, 2018). Deres ønske om mangfoldighet faller dermed litt i grus. Under intervjuet med Michael Soja Høxbroe konfronterte vi han med dette dilemmaet da vi kunne se for oss at det krever en spesiell type innstilling å bo i et slikt fellesskap. En innstilling som ikke nødvendigvis gjør seg gjeldende blant en mangfoldig gruppe mennersker. Han sier til oss:

“[...]Der er de der monogrupper, hvor man laver et fællesskab i sin egen omgangskreds. Ikke at vi ikke bliver en meget ensrettet gruppe, vi henvender os jo til akademisk lag. Der er ikke nogen an den generations indvandrer i vores gruppe stort set, så er de akademikere i et andet akademisk miljø, der er ﬂ yttet til Danmark. På den måde er vi ikke mangfoldige, men vi er i hvert fald mangfoldige i aldersspredning og ift. hvad folk laver.”

Deres frontstage er fremdeles intakt som det mangfoldige fellesskapet. Både fordi prosjektet ikke er ferdigstilt enda og de fremtidige beboerne vet man foreløpig ikke hvem er. Samtidig støtter de ulike aktørene, som samarbeider med dem, opp om dette bildet Urbania maler av seg selv. Deres backstage derimot viser en annen side av saken da medlemmene som i dag er representert ikke er en mangfoldig gruppe mennesker. Samtidig vil mange påstå at det kreves en viss type innstilling for å bo i et slikt fellesskap, dermed vil beboerrepresentasjonen på mange måter bli relativt monoton.

“[...] Der er et issue […] Børnefamilierne de forsvinder, også er der efterhånden overvægt at ældre akademiske kvinder.”

I denne oppgaven har vi forsøkt å se på hvorvidt Urbania kan betraktes som et selvbygg eller ei, da oppgaven vi har blitt gitt omhandler nettopp selvbygg. I selvbygg inngår et antall komponenter. Disse er så langt i denne sak en byggherre, rådgivere og eksperter, en sluttbruker, en oppgavestiller. Blant disse rollene kan Urbania kun stille seg bak to av dem, oppgavestiller

214

Praksisformer_kompendie_2018.indd 214 29-11-2018 10:37:07 og etterhvert sluttbruker. Hvordan kan dette da betraktes som selvbygg? På den ene side er det Urbania som har stilt oppgaven om å bygge et hus til dem selv. De er dermed en del av hele prosessen. På den annen side har de gitt fra seg en del roller som på mange måter er essensielle med tanke på et selvbygg. De er ikke sin egen byggherre ei heller tegner de det selv. Likevel har Urbania en sterk innﬂ ytelse og klare tanker om hva byggeriet til slutt skal bli, da det er de selv som er sluttbrukere. Oppgavens tema har med andre ord ikke spillet en like relevant rolle som først antatt.

KONKLUSJON

På samme måte som 70-tallets bofellesskap er Urbania i opprør med det etablerte samfunnets normer og verdier. Gjennom prosessen gjør det seg derimot klart at Urbania, til tross for det lignende verdigrunnlaget innskriver seg i den normative byggeprosessen, et slags ritual.

Utgangspunktet til Urbania har vært, og er fremdeles, en interesseorganisasjon, med klart mål om å bygge en bygning som skal huse deres fellesskap. Internt har visjonen stått stødig gjennom hele prosessen. Men til tross for et stabilt verdigrunnlag, uttrykt i Brutto værdi- og funktionsprogramet, har Urbania måttet inngå i en del kompromissfylte samarbeid som har ført til at deres rolle har endret seg gjennom prosessen. Gjennom disse kompromisser ser vi at Urbania får mulighet for innﬂ ytelse i prosessen. Samtidig er det eneste vi kan se av Urbania så langt i prosessen selve tomten huset, forhåpentligvis, skal ligge på.

Å bo i byen har vært en viktig aspekt i visjonen og til tross for anbefalinger om tomter lenger utenfor byen har Urbania vært urokkelige på punktet som omhandler den bymessige konteksten. Da Urbania inngikk et samarbeid med AKB og KAB utfordret det tanken om å være herre i eget hus, som ellers har fungert som en grunnsten. En stor del av ansvaret ble gjennom dette samarbeidet ﬂ yttet over på KAB som organisator og AKB som byggherre.

I arbeidet med lokalplanen har sentrum av nettverket ﬂ yttet seg. Således ser vi at Urbania i rollen som intresseforening er blitt mindre relevant.

Urbania har delegert oppgaver til ulike aktører og dermed selv tatt et skritt tilbake, da verdigrunnlaget, på dette tidspunkt i prosessen, er irrelevant. Startredgjørelsen tar ikke verdigrunnlaget i betraktining, da prosessen på dette tidspunkt kun dreier seg om kontekstbaserte vurderinger.

Sluttbrukeren, som hele veien er Urbania, er gjennom alle stadier mer eller mindre til stede. Man kan argumentere for at Urbania er mindre til stede ettersom fokuset på dette stadiet er å få godkjent en startredgjørelse og etterhvert en lokalplan.

215

Praksisformer_kompendie_2018.indd 215 29-11-2018 10:37:07 LITTERATURLISTE

Andreasen, Karen (2016): Startredegørelsen, Aalborg Kommune

COBE (2017): Volumestudier

Goffman, E. (1959): The presentation of Self in Everyday Life. Doubleday Anchor Books.

Justesen, L. (2017): Analyser med aktør-netværksteori. I: Jä rvinen, M. og Mik-Meyer, N. (red.): Kvalita v Analyse, Syv Traditioner. Hans Reitzels Forlag.

Kristansen, S. (2005): Erving Go man – Hverdagslivets Rollespil. I: Jacobsen, M. H. og Kristansen, S.: Hverdagslivet. Sociologier om det upå agtede.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (2016): Fremtidens bofællesskaber, Dansk Bygningsarv

Urbania (2014): Urbania Vision og Værdier

Urbania (2017): Brutto værdi- og funktions program, Kuben Management

NETTSIDER

AKB, København: Beboerdemokrati, In: http://www.akb-kbh.dk/beboer/ beboerdemokrati (set: 30.09.18)

Akb-kbh, bæredyktig helhed, 2018: http://www.akb-kbh.dk/bæredygtigt- akb-københavn (Sett 28.09.2018)

AKB, København: Hvem er KAB?, In: http://www.akb-kbh.dk/beboer/hvem- er-kab (set: 30.09.18)

COBE: Approach, In: http://www.cobe.dk/about (set: 30.09.18)

KAB, BasisBoligen: https://www.kab-bolig.dk/om-kab/by-og-boligudvikling/ basisboligen (sett: 26.09.2018)

KAB Inblik, nr 3, sep. 2017: https://ipaper.ipapercms.dk/KABBoligadministration/KABindblik/kabindblik-nr-3-2017/?page=22 (sett: 27.09.2018)

Kuben Management: Mission, In: https://kubenman.dk/kuben-management/ om-os/kuben-management/ (set: 30.09.18)

Københavns Kommune, Startredgjørelse for lokalplan “Lundtoftegade Syd (Ur- bania)”, Nørrebro, 27.11.2017: https://www.kk.dk/indhold/teknik-og-mil- joudvalgets-modemateriale/27112017/edoc-agenda/5c6605c9-df65-4a3c- 85c2-0dac01f39564/20aae575-a5c7-4eba-94d8-d64381f27336 (Sett 26.09.2018)

216

Praksisformer_kompendie_2018.indd 216 29-11-2018 10:37:07 minby.dk, “Lundtoftegade får 100 nye boliger”, desember 2017: https:// minby.dk/2017/12/06/30842/lundtoftegade-faar-100-kollektive-boliger/ (sett: 28.09.2018)

Traﬁ k-, bygge- og boligstyrelsen, Leje af almene boliger, 23.05.2018: https://www.traﬁ kstyrelsen.dk/DA/Bolig/Bolig/Almene-boliger/Leje-af-almene-boliger.aspx (sett: 26.09.2018) https://da.wikipedia.org/wiki/Almen_bolig (sett: 26.09.2018) https://da.wikipedia.org/wiki/Almen_boligorganisation (sett: 26.09.2018) https://da.wikipedia.org/wiki/KAB (sett: 26.09.2018)

Forslag til startredgjørelse, 2017: https://www.kk.dk/sites/default/ﬁ les/ edoc/5c6605c9-df65-4a3c-85c2-0dac01f39564/17ada7a6-33bb-4029-8393- 6ded5827ba5b/Attachments/19241178-25322187-7.PDF (Sett 28.09.2018)

minby.dk, “Lundtoftegade får 100 nye boliger”, desember 2017: https:// minby.dk/2017/12/06/30842/lundtoftegade-faar-100-kollektive-boliger/ (sett: 28.09.2018)

INTERVJUER

Intervju med representat fra Urbania, Michael Soja Høxbroe, 24.09.2018

Intervju med COBE, Thomas Krarup, 20.09.2018

Intervju med KAB, Bjørn H. Askholm, 28.09.2018

217

Praksisformer_kompendie_2018.indd 217 29-11-2018 10:37:07 218

Praksisformer_kompendie_2018.indd 218 29-11-2018 10:37:07 lørdag søndag EKSAMEN EKSAMEN ing og Research og ing IT auditorium D1 auditorium IT Diagrammer - Anders Hermund Anders - Diagrammer praksis Egen - Bonde Jesper Ture Slot Bundgaard Slot Ture Morten Myrup Jensen Myrup Morten kl 9.30 - 14.00 Film - The new Rijksmuseum. timer! 4 varer filmen :-) undervejs pause en tager vi Men Lave interviews Lave Research og Tekstlæsning 06-09-2018 12:58 Der tages forbehold for eventuelle ændringer:-) i programmet h Vejledning 2 timer (aftal med vejleder) med (aftal timer 2 Vejledning Vejledning 2 timer (aftal med vejleder) med (aftal timer 2 Vejledning IT auditorium D1 auditorium IT Ture Slot Bundgaard Slot Ture Jørgen Eskemose - Interview - Eskemose Jørgen Tanggaard og Brinkmann Tekst: virkeligheden fra Analyser - Kreiner Kristian Waco Nzuzi Margarida Strategisk Design-erfaringer fra HLT og SLA Lave / konfirmere aftaler om interview om aftaler konfirmere / Lave Studerende forebereder fremlæggelse & & fremlæggelse forebereder Studerende opgaver gennemlæser undervisere Kbh K Kbh IT auditorium D1 auditorium IT Senest 12.00 upload af aflevering af upload 12.00 Senest 9:30 - 10:30 i Festsalen Arkitekten i udviklingslande - JørgenEksemose Ture Slot Bundgaard Slot Ture Croquislokalet Magasinbygningen indgang D Claus Bjarrum - Ydelser og vilkår og Ydelser - Bjarrum Claus Eksternt arrangement i lokalet - Rambøll Tekstlæsning og Research og Tekstlæsning Lave interviewsLave 13.00 Besøg hos Poul Høilund på Norrønvejleder) med (aftal timer 2 Tekstlæsning Vejledning og Researc Tekstlæsn Claus Bjarrum - Organisering og samarbejdsformer og Organisering - Bjarrum Claus & fremlæggelse forebereder Studerende opgaver gennemlæser undervisere aler om interview om aler Vejledning 2 timer (aftal med vejleder) Bredgade 36B, 4tv, 1260 Arne Cermak - Urban Power Urban - Cermak Arne Ture Slot Bundgaard Slot Ture IT auditorium D1 auditorium IT PRAKSISFORMER EFTERÅR 2018 Susanne Manly - Hermann International International Hermann - Manly Susanne Gruppedynamikker Gruppedannelser TEORI 2: Rolleteori Våland S Marianne Kristiansen/Goffmann Tekster: TEORI 3: Narrativteori Våland S Marianne m.fl. Frandsen Tekster: 10:00-10:35 Masashi Kajita, Inclusive design 10:35-11:10 Rene Sørensen, SBi Aalborg Uni Architects 4 Force Lauesen, Andreas 11:10-11:45 11:40-12:00 Questions/Discussions mandag tirsdag onsdag torsdag fredag SKRIVE-RO SKRIVE-RO SKRIVE-RO SKRIVE-RO SKRIVE-RO Vejledning 2 timer (aftal med vejleder) med (aftal timer 2 Vejledning 12:30 Mulighed for gruppe vejledning med med vejledning gruppe for Mulighed 12:30 IT auditorium D1 auditorium IT OPGAVE INTRO & TEORI CASE / METODE ANALYSE OGKONKRETE CASES TEORI OG ANALYSE TEORI OG ANALYSE OPGAVENS DISPOSITION & DIAGRAM OPGAVESKRIVNING PERSPEKTIVERING + OPGAVESKRIVNING INFORMATIONSHÅNDTERING DIGITAL KADK- Revit Jensen Myrup Morten Jensen Myrup Morten KADK- Revit Jensen Myrup Morten KADK- Revit Jensen Myrup Morten KADK- Revit KADK - Revit Ture Slot Bundgaard Slot Ture fra BIM og Byggeriets Digitsalisering Byggeriets og BIM Hermund Anders 03-09-18Tekster: Casestudier/Problemformuleringen. aft konfirmere / Lave 04-09-18 05-09-18 06-09-18 07-09-18 08-09-18 09-09-18 Marianne S Våland S Marianne 10-09-18 11-09-18 12-09-18 13-09-18 14-09-18 15-09-18 16-09-18 Tekstlæsning og Research og Tekstlæsning interviews Lave 17-09-18Om atskrive enopgave Våland Stang Marianne 24-09-18 18-09-1801-10-18 25-09-18 19-09-1808-10-18 02-10-18 26-09-18 20-09-18 09-10-18 03-10-18 27-09-18 21-09-18 10-10-18 04-10-18 28-09-18 22-09-18 23-09-18 11-10-18 05-10-18 29-09-18 30-09-18 12-10-18 06-10-18 07-10-18 13-10-18 14-10-18 TEORI 1 :ANT og praksisteori Våland S Marianne Nielsen + Justesen Tekster: Marianne - efter aftale kl 9.00 Introduktion til hele Kursus ved Anders Anders ved Kursus hele til Introduktion 9.00 kl & undervisere med grupperne i Mødes Hermund. introduceres. tekstpensum

219 kl 13-14 kl 14- 15 kl 15-16 TIDSPLAN PRAKSISFORMER E 2018 UGE 36 UGE kl 14- 15 kl 9-10 kl kl 10-11 kl 11-12 kl 12-13 kl 13-14 kl 15-16kl Rienecker/Stray-Jørgensen + Vaaben/Humle 37 UGE kl 9-10 kl kl 10-11 kl 11-12 kl 12-13 kl 13-14 kl 14- 15 kl 15-16 38 UGE kl 10-11 11-12kl kl 12-13 Projects DGNB Mondrup Thomas kl 13-14 kl 14- 15 kl 15-16 39 UGE kl 14- 15 kl 15-16 40 UGE kl 10-11 kl 11-12 kl 12-13 kl 13-14 kl 14- 15 kl 15-16 41 UGE kl 9-10 kl 9-10 kl kl 10-11 9-10 kl 9-10 kl kl 10-11 kl 11-12 kl 11-12 kl 12-13 kl 13-14 kl 12-13

Praksisformer_kompendie_2018.indd 219 29-11-2018 10:37:07 8 29-11-2018 10:47:06 10:47:06 1 semester 20 . 5 R BA B E r M k fo R rsblo O OR er g F -u S 6 I S orløb 6 K sf s A su ur PRAKSISFORMERPR 2018 ng af k in er apport fr f AfrapporteringA af kursusforløb 6-ugersblok semester 5. BA for Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

PRAKSISFORMERPRAKSISFORMER 20182018 forside_praksisformer_2018_ah.indd 1