RASTENDE FUGLE I DET DANSKE RESERVATNETVÆRK 1994-2010 Del 2: De Enkelte Reservater
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
RASTENDE FUGLE I DET DANSKE RESERVATNETVÆRK 1994-2010 Del 2: De enkelte reservater Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 132 2014 AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] RASTENDE FUGLE I DET DANSKE RESERVATNEVÆRK 1994-2010 Del 2: De enkelte reservater Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energinr. 132 2014 Preben Clausen Thomas Eske Holm Ole Roland Therkildsen Hans Erik Jørgensen Rasmus Due Nielsen Aarhus Universitet, Institut for Bioscience AARHUS AU UNIVERSITET DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Datablad Serietitel og nummer: Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 132 Titel: Rastende fugle i det danske reservatnetværk 1994-2010 Undertitel: Del 2: De enkelte reservater Forfattere: Preben Clausen, Thomas Eske Holm, Ole Roland Therkildsen, Hans Erik Jørgensen & Rasmus Due Nielsen Institution: Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Udgiver: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi © URL: http://dce.au.dk Udgivelsesår: December 2014 Redaktion afsluttet: December 2014 Redaktion: Tommy Asferg Faglig kommentering: Bjarne Søgaard (Institut for Bioscience) & Henrik Lykke Sørensen (Naturstyrelsen) Kvalitetssikring, DCE: Jesper R. Fredshavn Finansiel støtte: Naturstyrelsen Bedes citeret: Clausen, P., Holm, T.E., Therkildsen, O.R., Jørgensen, H.E. & Nielsen, R.D. 2014. Rastende fugle i det danske reservatnetværk 1994-2010. Del 2: De enkelte reservater. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 236 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 132 http://dce2.au.dk/pub/SR132.pdf Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Rapporten beskriver 88 reservater, der er oprettet for at beskytte rastende fugle mod menneskelige forstyrrelser forårsaget af jagt og andre rekreative aktiviteter. Reservatgennemgangen, der især baseres på data fra 1994-2001 og 2008-2010, viser at der for 59 af reservaterne med sikkerhed eller sandsynligvis er tale om velfungerende reservater med et rigeligt fødeudbud og velafgrænsede områder med jagtrestriktioner, der bidrager til sikring af de rastende vandfugles trivsel i de danske vådområder. For 15 reservater er der med sikkerhed eller sandsynligvis problemer med eutrofiering, der bevirker, at det aktuelle fødegrundlag til fuglene i form af bundvegetation eller smådyr de finder i denne er forringet. I sådanne reservater må man afvente, at effekter af vandmiljøhandlingsplanerne fører til forbedret vandkvalitet og deraf afledte forventede genetableringer af bundplanter i fjordene. To reservater beskrives som næsten fugletomme, formentlig fordi fugle, der førhen lå i disse, i dag ligger i nærtliggende naturgenoprettede områder. For 12 reservater kan status ikke vurderes på grund af manglende data enten fra før reservatet blev oprettet eller fra de senere år. Rapporten afrundes med et fremblik fra 2010 til i dag, hvor det konstateres, at det ikke længere kun er staten, der etablerer store betydende reservater i Danmark, idet Aage V. Jensen Naturfond i de senere år har etableret flere store reservater der, i kombination med naturgenopretning, er blevet betydende rastepladser for vandfugle. Ligeledes noteres det at fuglene er på vej tilbage til Ringkøbing Fjord, der førhen har været præget af eutrofiering og afledte negative effekter på vandplanterne. Emneord: reservater, svømmeænder, udbredelse, Fuglebeskyttelsesområder, Ramsarområder Layout: Grafisk Værksted, AU-Silkeborg Foto forside: Svømmeænder på Bygholm-engen i Vejlerne. Foto: Henrik Haaning Nielsen. ISBN: 978-87-7156-114-2 ISSN (elektronisk): 2244-9981 Sideantal: 236 Internetversion: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) som http://dce2.au.dk/pub/SR132.pdf Indhold Sammenfatning 5 1 Indledning 8 1.1 Reservatovervågningen og dens fire delformål 8 1.2 Hidtil mest omfattende reservatgennemgang 10 2 Materiale og metoder 11 3 Introduktion til lokalitetsgennemgangen 12 3.1 Reservatet 13 3.2 Optællinger 14 3.3 Optællingsmetode 15 3.4 Optællere 15 3.5 Antal 15 3.6 Fordeling 16 3.7 Øvrige data 17 3.8 Status 17 4 Reservatgennemgang 18 4.1 Reservater i Vadehavsregionen 18 4.2 Reservater i Ringkøbing Fjord 22 4.3 Reservatet ved Vest Stadil Fjord 28 4.4 Reservatet i Nissum Fjord 31 4.5 Reservater på Limfjordstangerne 33 4.6 Reservater på Mors 36 4.7 Reservater i de sydlige dele af Limfjorden 40 4.8 Reservater i Thy, Vejlerne, Løgstør og Livø Bredninger samt Vesthimmerland 44 4.9 Reservater i den østlige del af Limfjorden 54 4.10 Reservater i Østvendsyssel og Østhimmerland 62 4.11 Reservater ved Læsø 65 4.12 Reservater ved Mariager Fjord og i sydlige Aalborg Bugt 67 4.13 Reservatet ved Stavns Fjord 72 4.14 Reservater i Østjylland 74 4.15 Reservater i Horsens Fjord og ved Endelave 76 4.16 Reservater ved de øvrige Østjyske fjorde 81 4.17 Reservater i og ved Lillebælt 84 4.18 Reservater i sønderjyske fjorde og ved Alssund 89 4.19 Reservater i Sydfyn og det Sydfynske Øhav 92 4.20 Reservater på Nordfyn 98 4.21 Reservater på Vestsjælland 103 4.22 Reservater på Sydvestsjælland 107 4.23 Reservater på Sydsjælland 114 4.24 Reservater ved Nakskov Fjord 118 4.25 Reservater ved Nordlolland 121 4.26 Reservatet ved Maribosøerne 124 4.27 Reservater ved Sydlolland og på Sydfalster 127 4.28 Reservater i Guldborgsund 133 4.29 Reservater på Sydøstsjælland og Møn 135 4.30 Reservater ved Isefjorden og Roskilde Fjord 141 4.31 Reservater i Øresund 145 4.32 Reservater på Bornholm 151 5 Diskussion 153 5.1 De eksisterende, udvidede og nye reservaters status 153 5.2 Kort nationalt overblik over 88 reservater 155 6 Efterskrift 157 6.1 Private reservater 157 6.2 Eutrofierede reservater 158 7 Tak 159 8 Referencer 160 Appendiks 170 Sammenfatning I efterårene 2008-2010 blev der gennemført en intensiv overvågning af træk- fugleforekomster i hovedparten af de danske reservater, der er oprettet af hensyn til trækkende vandfugle. Formålene med denne overvågning har været at gentage det overvågnings- program, der blev udført i reservatnetværket i årene 1994-2001 med henblik på: 1) at belyse langtidseffekter af etableringen af det landsdækkende reser- vatnetværk for vandfuglenes efterårstræk gennem Danmark, 2) at kunne gi- ve feedback til de af Naturstyrelsen nedsatte brugergrupper, der følger re- servaternes udvikling, og 3) at løfte kvaliteten i statens opfølgning på Fugle- beskyttelses- og Ramsarområderne. Overvågningsprogrammet i 2008-2010 er generelt gennemført med de sam- me metoder og i de samme områder, som i den forrige periode. Dog har det inden for den afsatte ramme ikke været muligt at gennemføre optælling- sprogrammet med helt samme intensitet som i 1994-2001, hvilket har bevir- ket, at der kun er udført månedlige tællinger i august-november (førhen og- så december), og at flere af de største reservater med flest fugle kun er talt en gang månedligt (førhen oftest to gange). Ved dataanalyserne er der så vidt muligt taget højde for disse forskelle mellem programmerne. Reservatnetværket blev rundt regnet fordoblet både i areal og antallet af re- servater i perioden fra 1994-2001, hvorefter der frem til 2010 kun er gennem- ført enkelte mindre forandringer af dette, og hvor kun ét nyt stort reservat er blevet oprettet, det naturgenoprettede område ved Skjern Enge. I en tidligere rapport ”Rastende fugle i det danske reservatnetværk 1994-2010: Del 1: Nationale resultater” (Clausen m.fl. 2013a) er der givet en omfattende analyse af resultaterne på det overordnede, nationale niveau for 32 fuglear- ter (eller racer). I denne rapport ”Rastende fugle i det danske reservatnetværk 1994-2010: Del 2: De enkelte reservater” gives en status for de enkelte reservater. Rapporten re- præsenterer den største og hidtil eneste samlede gennemgang af statens na- tur- og vildtreservater, idet tidligere sammenstillinger enten kun har handlet om datidens vildtreservater, udvalgte naturreservater eller videnskabelige reservater. Rapporten gennemgår 88 reservater, hvor langt de fleste har været overvå- get i forbindelse med ovennævnte overvågningsprogram. Fra de øvrige re- servater er der udtrukket data fra DOFbasen i det omfang, der foreligger op- tællinger. For hvert reservat vurderes det, hvis datamaterialet er tilstrækkeligt, om re- servatet synes at virke efter hensigten - dvs. fungerer som et fredet raste- og/eller fourageringsområde for vandfugle. Vurderingen baseres især på en analyse af udviklingen i antallet af svømmeænder og deres fordeling inden for reservatet, hvis sidstnævnte er kortlagt – hvilket kun er sket i større re- servater. Valget af svømmeænder som indikator for et velfungerende reser- vat er begrundet med, at erfaringer fra tidligere forsøg med reservater viser, at denne artsgruppe i udpræget grad responderer på etablering af reservater 5 både ved stigninger i antal og ved omfordelinger, således at ænderne især koncentreres i reservaterne. Derfor gives der for nyetablerede reservater en vurdering af, hvorvidt en sådan udvikling er set. For reservater, der ikke er forandret i beskyttelse fra 1994 til 2010, er der en forventning om, at der bør være stabile-stigende antal af svømmeænder, fordi det afspejler den generel- le udvikling i trækvejsbestandene for svømmeænder i Nordvesteuropa si- den begyndelsen af 1990’erne. For nye reservater, hvor man ikke har set den forventede fremgang, og for uforandrede reservater, hvor man ikke har set stabile-stigende bestande, men derimod en tilbagegang i svømmeændernes antal, er det efterfølgende undersøgt, om der er evidens